Supercomputere i Californien

Det må være enhver computernørds hede drøm at besøge NERSC (National Energy Research Scientific Computing Center) i Californien. Vi fik muligheden i sidste uge.

 

Centeret, der har nogle af verdens kraftigste supercomputere, er en del af Lawrence Berkeley National Laboratories (LBNL), hvis direktør Steven Chu netop er udpeget som energiminister i Obamas nye regering.

 

LBNL er fra 1931. Laboratoriet ligger smukt placeret i bjergene bag UC Berkeley og har med et årligt budget på DDK 3.2 mia. produceret ikke færre end 11 nobelprisvindere og har haft 55 nobelprisvindere som gæsteforskere. LBNL finansieres af det amerikanske energiministerium (DOE).

 

Danskere kan få gratis adgang til supercomputerne

I modsætning til andre tilsvarende faciliteter, er NERSC åben for forskere fra hele verden (hvis man ser bort fra lande som fx Syrien, Nordkorea og Iran). 

 

Hvis danske forskere vil bruge NERSCs supercomputere, kan de ansøge om computerplads. Det eneste krav er, at deres projekt opfylder DOEs Science Mission og kræver high-performance databehandlingsressourcer. Mere information om søgemuligheder findes hér. Processen er angiveligt meget ubureakratisk og behøver ikke tage mere end et par uger.

 

Dansk adgang til UC Berkeley og NERSC gennem CITRIS

Forskere på UC Berkeley har en priviligeret adgang til supercomputerne på NERSC. Da Danmark er medlem hos CITRIS, der har hovedkvarter på UC Berkeley, kan danske forskere søge om at blive visiting scholars på UC Berkeley gennem CITRIS.

 

CITRIS er et samarbejde mellem fire UC universiteter i Californien (herunder UC Berkeley) og en række it-virksomheder som fx Microsoft, IBM, HP, Sun og Intel. Danske forskere og Ph.d.-studerende kan netop nu søge om et Visiting Scholarship gennem CITRIS i Videnskabsministeriet. Vi holder et imformationsmøde om CITRIS forskerophold med CITRIS direktør Gary Baldwin på Københavns Universitet den 9. Marts, og alle interesserede er velkomne til at kontakte mig.

 

3000 forskere bruger hvert år NERSCs supercomputere

NERSC er blandt verdens absolut største inden for videnskabelige opdagelser ved brug af Scientific Computation. Centeret er anerkendt som en af de bedst kørte ’Scientific Computing’-anlæg i verden. Hvad der bl.a. gør NERSC enestående, er centerets succes med at skabe et miljø, der gør, at disse ressourcer udnyttes effektivt til videnskabelig forskning. Systemerne er pålidelige og sikre, og miljøet er et state-of-the-art videnskabeligt udviklingsmiljø med de nødvendige værktøjer.

Der er årligt mere end 3000 datamodelleringsforskere, der benytter NERSC. De forsker inden for en lang række discipliner, fx klimamodellering, materialeforskning, simuleringer af det tidlige univers, undersøgelser af proteiners struktur osv. osv.

Billedet viser prof. David Skinner og prof. Massoud Nikravesh fra NERSC foran supercomputeren Franklin.

 

”Franklin” har 20.000 gange så mange kræfter som en alm. pc

På NERSC opkaldes supercomputerne efter store videnskabsfolk. Vi foreslog, at den næste nyerhvervelse, der ankommer til næste år, opkaldes efter Niels Bohr. Det vil de lige overveje.

 

Den største computer på NERSC er pt. Franklin, en Cray XT4 supercomputer med 9.660 beregne-noder. Hver node har quad-core AMD processorer, der kører på 2,3 GHz. Franklin har 38.640 processor kerner til rådighed for videnskabelige applikationer, med 8 GB hukommelse per node og i alt 350 TB brugbart diskplads. Franklin har altså ca. 20.000 gange så mange ”kræfter” som en normal bærbar pc. NERSC har udover Franklin en række mindre supercomputere og lagerkapacitets faciliteter til data.