24. februar 2009

 

 


 

 

 

 

UDVALGET FOR VIDENSKAB OG TEKNOLOGI

UDDRAG FRA EU-KONSULENTENS kommenterede DAGSORDEN FOR MØDET I EUROPAUDVALGET FREDAG DEN 27. FEBRUAR 2009

 

 

Nedenfor gennemgås de punkter på Europaudvalgets dagsorden for mødet fredag den 27. februar 2009, som hører under udvalget for videnskab og teknologi’s arbejdsområde.

 

Punkterne vedrører følgende rådsmøde:

 

Rådsmøde (Konkurrenceevne - forskningsdelen) den 5.-6. marts 2009

Følgende punkter forelægges til forhandlingsoplæg:

 

-          punkt 3 om Fællesskabets deltagelse i et europæisk program for metrologisk forskning

-          punkt 4 om forslag om interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige myndigheder (ISA)

 

Alle andre punkter forelægges til orientering.

 

 

Rådsmøde (Konkurrenceevne - forskningsdelen) den 5.-6. marts 2009

1.      Lissabon agendaen: Key Issues Paper (KIP)

 

–         Udveksling af synspunkter

 

På rådsmødet den 5.-6. marts 2009 forventes en drøftelse af det tjekkiske EU-formandskabs udkast til Key Issues Paper samt af videreudviklingen af Det Europæiske Forskningsrum.

 

Det tjekkiske EU-formandskab fremlagde i januar et udkast til Key Issues Paper, som oplæg til Det Europæiske Råd i marts 2009. Udkastet lægger op til at imødegå den økonomiske afmatning gennem en række proaktive tiltag.

 

I forhold til forskningsområdet peges på behovet for at øge investeringerne i uddannelse, forskning og innovation samt at styrke samarbejdet mellem universiteter, forskningsinstitutioner og erhvervsliv. Det anbefales at koordinere investeringer i medlemslandene og på EU-plan med henblik på at opnå en velfungerende forskningsinfrastruktur.

 

Formandskabet forventes på rådsmødet at centrere drøftelsen omkring:

-          hvordan man bedst og mest effektivt hÃ¥ndterer styrkelsen af investeringer i forskning og udvikling

-          hvilke mÃ¥l i 2020-visionen for Det Europæiske Forskningsrum, der bør prioriteres i lyset af den økonomiske afmatning.

 

Nøglebudskaberne vil blive koblet til ” Ljubljana-processen” fra maj 2008, som har til formål at fastlægge en ”fælles vision for Det Europæiske Forskningsrum” samt principper for styringen og organiseringen heraf.

 

Regeringen støtter et tæt samspil mellem Lissabon-strategien og Ljubljana-processen med udgangspunkt i en fortsat implementering af instrumenterne til virkeliggørelsen af Det Europæiske Forskningsrum.

 

Sagen er ikke tidligere blevet forelagt Europaudvalget.

 

2.      ESFRI Roadmap

 

–         Udveksling af synspunkter

 

Forskningsministrene ventes på rådsmødet den 5.-6. marts 2009 at drøfte en opdateret køreplan for ESFRI.

 

European Strategy Forum on Research Infrastructures (ESFRI) er et forum, hvor EU-landene, de associerede lande samt Kommissionen drøfter emner relateret til forskningsinfrastruktur af europæisk betydning. ESFRI’s formål er at støtte en sammenhængende og strategibaseret tilgang til forskningsinfrastruktur i Europa samt at fungere som fødselshjælper for internationale forhandlinger om konkrete initiativer.

 

Med afsæt i køreplanen fra 2006 offentliggjorde ESFR i efteråret 2008 en opdateret køreplan, der indeholder 44 forslag til forskningsinfrastrukturer.

 

Det tjekkiske EU-formandskab har lagt op til, at drøftelsen på rådsmødet centrerer sig om:

-          hvordan investeringer i infrastrukturer kan bidrage til Europas konkurrenceevne

-          hvordan investeringer i infrastruktur – set i relation til Kommissionens genopretningsplan – kan understøtte de involverede industrier

-          hvilke tiltag medlemsstaterne lægger vægt pÃ¥ med henblik pÃ¥ optimal fordeling af infrastrukturer i Det Europæiske Forskningsrum.

 

Regeringen støtter som udgangspunkt ESFRI´s arbejde. Ifølge regeringen er det vigtigt at styrke brobygningen mellem forskningen og erhvervslivet, hvorfor europæiske forskningsinfrastrukturer med fordel kan etableres med støtte fra strukturfondsmidlerne. Det er dog samtidig regeringens holdning, at etableringen og lokaliseringen af fælleseuropæiske infrastrukturer ikke bør ske på baggrund af regionalpolitiske hensyn med ud fra hensynet til kvalitet i forskningen. 

 

Sagen er ikke tidligere blevet forelagt Europaudvalget.

 

FF3.     Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om Fællesskabets deltagelse i et europæisk program for metrologisk forskning, der gennemføres af flere medlemsstater - KOM (2008) 814

 

–         Sagen er ikke pÃ¥ dagsordenen for rÃ¥dsmødet (konkurrenceevne) den 5.-6. marts 2009, men forelægges med henblik pÃ¥ evt. indgÃ¥else af førstebehandlingsaftale med Europa-Parlamentet

–         Forslaget er fremsat den 3. december 2008 med hjemmel i EF-traktatens artikel 169 og skal vedtages af RÃ¥det og Europa-Parlamentet efter den fælles beslutningsprocedure.

 

Forslaget vedrører Fællesskabets deltagelse i et artikel 169-initiativ om et europæisk program for metrologisk[1] forskning (EMRP).

 

Formålet med EMRP, som blev etableret som et europæisk netværk, er at integrere nationale programmer fra 22 deltagerlande, herunder Danmark, i et enkelt fælles forskningsprogram og derved understøtte målsætningerne for de nationale målesystemer i Europa. EMRP fremskynder udviklingen, valideringen og udnyttelsen af nye måleteknikker, -standarder, -processer, -instrumenter, -referencematerialer og -viden, der fremmer innovativ udvikling inden for industri og handel, forbedrer kvaliteten af data til videnskab, erhvervsliv og politik og støtter udviklingen og gennemførelsen af direktiver og forordninger.

 

TEF Artikel 169 giver Fællesskabet mulighed for at yde finansiel støtte til et program etableret af flere EU-lande, herunder deltage i de organisatoriske strukturer, der er nødvendige for at implementere initiativet.

 

Kriterierne for at iværksætte et artikel-169 initiativ er bl.a., at der skal være tale om emner af stor interesse for Fællesskabet og som falder i tråd med den tematiske prioritering inden for rammeprogrammet for forskning og udvikling. Der skal endvidere være tale om deltagelse fra et tilstrækkeligt antal EU-lande til at opnå en integration af forskningsområdet samt medfinansiering fra både EU og de respektive EU-lande.

 

Forslaget finansieres gennem et EU-bidrag pÃ¥ maksimalt 200 mio. euro i perioden 2009-2013. Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en indirekte dansk udgift pÃ¥ op til 4 mio. euro (ca. 30 mio. kr.) i perioden. EU’s finansielle bidrag tages fra de budgetbevillinger, der allerede er tildelt alle de relevante temaer i særprogrammet "samarbejde" til gennemførelse af syvende rammeprogram, dvs. sundhed, fødevarer, landbrug og bioteknologi, nanovidenskab, energi og miljø. 

 

Dansk deltagelse i programmet finansieres af RÃ¥det for Teknologi og Innovation under Videnskabsministeriet og gennem egenfinansiering hos de danske deltagere i programmet.

 

Regeringen støtter forslaget om etablering af et europæisk program for metrologisk forskning baseret på EF-traktatens artikel 169.

 

Sagen er ikke tidligere blevet forelagt Europaudvalget.

 

FF4.        Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige myndigheder (ISA) - KOM (2008) 583

 

–         Sagen er ikke pÃ¥ dagsordenen for rÃ¥dsmødet (konkurrenceevne) den 5.-6. marts 2009, men forelægges med henblik pÃ¥ evt. indgÃ¥else af førstebehandlingsaftale med Europa-Parlamentet

–         Forslaget er fremsat den 29. september 2008 med hjemmel i EF-traktatens artikel 156 og skal vedtages af RÃ¥det og Europa-Parlamentet efter den fælles beslutningsprocedure.

 

Med forslaget iværksættes ISA-programmet for at fremme interoperable elektroniske offentlige tjenester til borgerne i EU.

 

ISA-programmet (Interoperability solutions for European public administrations) er en videreførelse af det eksisterende IDABC-program, som løber i perioden 2005-2009. ISA-programmet fortsætter således arbejdet med at udvikle fælles tjenester og værktøjer, således at vidt forskellige elektroniske offentlige systemer kan udveksle informationer på tværs af landegrænserne i EU. Målet er dels at blive i stand til at levere bedre ydelser til borgere og virksomheder, dels at mindske elektroniske barrierer for varernes og arbejdskraftens fri bevægelighed imellem EU-landene.

 

Ifølge forslaget skal ISA arbejde inden for fire forskellige områder:

-          forbedring og nyudvikling af fælles referencerammer (f.eks. strategier, metoder eller skabeloner) til støtte for interoperabiliteten pÃ¥ tværs af landegrænser og sektorer

-          vurdering af aspekterne ved informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i forbindelse med EU-lovgivning samt planlægning af implementering af IKT-systemer til støtte for gennemførelsen af sÃ¥dan lovgivning

-          anvendelse og forbedring af eksisterende fælles tjenester samt udvikling af nye fælles tjenester med henblik pÃ¥ udnyttelse i stor skala

-          etablering, levering og forbedring af nye sÃ¥vel som forbedring af eksisterende genanvendelige generelle værktøjer.

 

Programmet foreslås for en 6-årig periode fra 2010 til 2015 med et samlet budget på 164,1 millioner euro og er fuldt EU-finansieret. Programmet gennemføres af Kommissionen i samarbejde med CIO-udvalget, som er sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne.

 

Europa-Parlamentet har påbegyndt sin udvalgsbehandling i januar 2009, og Rådet forventer at indlede formelle forhandlinger med Europa-Parlamentet i marts 2009.

 

Regeringen støtter forslaget.

 

Sagen er ikke tidligere blevet forelagt Europaudvalget.

 

 

Med venlig hilsen

Thomas Fich (3611)

 



[1] Metrologi er den græske betegnelse for læren om mål og vægt (fra græsk "metron" = måling).