Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

 

Med henblik på samrådet onsdag den 25. februar 2009 kl. 13.30 fremsendes til orientering Samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende Rådsmøde (konkurrenceevne) (det indre marked, industri, forskning) den 5.-6. marts 2009.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

 

 

 

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

 

Samlenotatet sendes efterfølgende til Videnskabsudvalget

 

Rådsmøde (konkurrenceevne) (det indre marked, industri, forskning)

den 5.-6. marts 2009.

 

 

Forskningsdelen:

 

 

Punkt 1:	Lissabon agendaen: Key Issues Paper (KIP) - Udveksling af synspunkter vedrørende forskningsdelen af Key Issues Paper og links til Ljubljana processen.	side 2
Punkt 2:	ESFRI Roadmap - Udveksling af synspunkter	side 4
Punkt 3:	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om Fællesskabets deltagelse i et europæisk program for metrologisk forskning, der gennemføres af flere medlemsstater - KOM(2008) 814 - Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 5.-6. marts 2009, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse.	side 7

Punkt 1:       

Lissabon agendaen: Key Issues Paper (KIP)

- Udveksling af synspunkter vedrørende forskningsdelen af Key Issues Paper og link til Ljubljana-processen.

 

1.      Resumé

KIP notatets forskningsrelaterede del beskrives i afsnittet vedrørende forøgede  og bedre investeringer i viden, uddannelse og forskning. Formandskabet påpeger i KIP notatet behovet for fortsat at øge investeringerne i uddannelse, forskning og innovation samt at styrke samarbejdet mellem universiteter, forskningsinstitutioner og erhvervsliv, herunder også at styrke karriere- og mobilitetsmulighederne for forskere. Det anbefales, at koordinere investeringer i medlemslandene og på fællesskabsplan med henblik på at opnå en velfungerende forskningsinfrastruktur i Europa. Endvidere opfordres medlemslandene til at samarbejde indenfor de nyoprettede high-level grupper for henholdsvis fælles programlægning og internationalt FoU-samarbejde.

 

Det forventes, at der på Rådets (konkurrenceevne – forskningsdelen) møde den 5.-6. marts 2009 vil blive udvekslet synspunkter vedrørende forskningsdelen af Key Issues Paper og link til Ljubljana-processen.

 

2.      Baggrund

Det tjekkiske EU-formandskab har den 5. januar 2009 fremlagt udkast til Key Issues Paper (KIP), som er Rådets (konkurrenceevne) bidrag til Det Europæiske Råd i marts 2009 samt et revideret udkast den 23. januar 2009.

 

Formandskabets udkast til KIP notat bliver vedtaget under Konkurrenceevnerådets industridel, hvorfor sagen er behandlet i Økonomi- og Erhvervsministeriets kommenterede dagsorden til Rådsmødets industripunkter.

 

Under Rådets (konkurrenceevne – forskningsdelen) møde skal der være en drøftelse af de forskningsrelaterede emner, herunder hvordan videreudviklingen af Det Europæiske Forskningsrum bedst fremmes.

 

3.      Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

 

4.      Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

 

5.      Formål og indhold

KIP notatet lægger overordnet op til en række proaktive anbefalinger som svar på den økonomiske afmatning. Anbefalingerne falder i fem hovedafsnit:

 

1)                   Afhjælpning af tilbageværende barrierer i det indre marked.

2)                   Reduktion i omfanget af administrative byrder.

3)                   Forbedrede rammevilkår for erhvervsliv og innovation med særligt fokus på SMV’ers konkurrenceevne.

4)                   Forøgede og bedre investeringer i viden, uddannelse og forskning.

5)                   Fokus på den eksterne dimension af konkurrenceevnen.

 

Formandskabet påpeger i KIP notatet behovet for fortsat at øge investeringerne i uddannelse, forskning og innovation samt at styrke samarbejdet mellem universiteter, forskningsinstitutioner og erhvervsliv, herunder også at styrke karriere- og mobilitetsmulighederne for forskere. Det anbefales, at koordinere investeringer i medlemslandene og på fællesskabsplan med henblik på at opnå en velfungerende forskningsinfrastruktur i Europa. Endvidere opfordres medlemslandene til at samarbejde indenfor de nyoprettede high-level grupper for henholdsvis fælles programlægning og internationalt FoU-samarbejde.

 

Det tjekkiske formandskab lægger op til en diskussion af KIP papirets link til Ljubljana-processen. Ljubljana-processen har til formål at få en bedre organisering og forvaltning af Det Europæiske Forskningsrum og blev iværksat på forskningsministrenes møde i Ljubljana i maj 2008. Første skridt i Ljubljana-processen var at opnå enighed om en vision for Det Europæiske Forskningsrum, hvilket skete på forskningsministrenes møde i december 2008. Næste skridt er at drøfte en bedre organisering og styring af ERA.

 

Formandskabet vil centrere drøftelsen på rådsmødet omkring to spørgsmål. Det første spørgsmål lægger op til en drøftelse af, hvordan man bedst og mest effektivt håndterer styrkelsen af investeringer i forskning og udvikling. Det andet spørgsmål lægger op til en drøftelse af, hvilke mål i 2020 visionen for Det Europæiske Forskningsrum – i lyset af den økonomiske afmatning - som bør prioriteres. 

 

6.       Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7.      Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

 

8.       Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

KIP notatet har ikke umiddelbart konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

 

9.       Høring

KIP notatet har været behandlet i EF-specialudvalget for forskning. Ved høringsfristens udløb den 15. januar 2009 havde Forsknings- og Innovationsstyrelsen modtaget høringssvar fra LO.

 

LO understreger i høringssvaret, at det er væsentligt, at der sættes ambitiøst ind for at styrke virksomhedernes adgang til viden og samarbejde med videninstitutioner, hvilket kan opnås gennem netværksskabende ordninger og rådgivende funktioner.

 

10.      Regeringens foreløbige generelle holdning

Den danske regering støtter overordnet, at der skal være et tæt samspil mellem Lissabon-strategien og Ljubljana-processen, herunder at dette sker med udgangspunkt i en fortsat implementering af instrumenterne til virkeliggørelsen af Det Europæiske Forskningsrum.

 

11.    Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der på Rådets (konkurrenceevne – forskningsdelen) møde den 5.-6. marts 2009 vil blive udvekslet synspunkter vedrørende forskningsdelen af Key Issues Paper og link til Ljubljana-processen, på baggrund af de af formandskabet fremsatte spørgsmål. Formandskabets spørgsmål har endnu ikke været drøftet blandt medlemsstaterne, men der forventes bred opbakning til et samspil mellem de to processer. 

 

12.   Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Iværksættelse af Ljubljana-processen blev forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med rådsmødet (Konkurrenceevne) den 29. – 30. maj 2008. Sagen vedrørende koblingen mellem Ljubljana-processen og Key Issues Paper har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Punkt 2:        ESFRI Roadmap

- Udveksling af synspunkter

 

1.      Resumé

Rådet (konkurrenceevne - forskningsdelen) opfordrede i 2007 ”European Strategy Forum on Research Infrastructures”(ESFRI) til at opdatere den eksisterende roadmap for fremtidige investeringer i forskningsinfrastruktur af pan-europæisk interesse.

 

ESFRI´s opdaterede roadmap blev offentliggjort i efteråret 2008, og den indeholder i alt 44 forslag til forskningsinfrastrukturer.

 

Det tjekkiske formandskab ønsker, at Rådet (konkurrenceevne – forskningsdelen) på sit møde den 5.-6. marts drøfter europæiske investeringer i større infrastrukturer generelt, herunder hvordan infrastrukturinvesteringer kan spille en positiv rolle i lyset af den økonomiske afmatning og Kommissionens genopretningsplan.

 

2.      Baggrund

European Strategy Forum on Research Infrastructures (ESFRI) er et forum, hvor repræsentanter for EU-landene, de associerede lande samt Kommissionen mødes for at drøfte emner relateret til forskningsinfrastruktur af europæisk betydning. ESFRI’s formål er at støtte en sammenhængende og strategibaseret tilgang til forskningsinfrastruktur i Europa samt at fungere som fødselshjælper for internationale forhandlinger om konkrete initiativer.

 

Rådet opfordrede på sit møde den 25.-26. november 2004 ESFRI til at udarbejde en europæisk, strategisk roadmap på forskningsinfrastrukturområdet. Omkring 1000 europæiske eksperter på alle fagområder blev involveret i den efterfølgende proces med udarbejdelse af roadmap. Den 19. oktober 2006 offentliggjorde ESFRI sin rapport omfattende i alt 35 projekter.

 

Kommissionen har ikke fremsat forslag til, hvordan ESFRI´s roadmap eventuelt skal føres ud i livet. Kommissionen har dog søgt at spille en faciliterende rolle, idet der under det syvende rammeprogram (særprogrammet for Kapaciteter) er givet støtte til en række forprojekter, der indgår i ESFRI’s rapport. Formålet med dette tilskud vil være at modne et infrastrukturprojekt juridisk og finansielt, således at der i givet fald kan træffes endelige internationale aftaler. Det er op til de enkelte lande at vurdere i hvilket omfang, de ønsker at deltage i realiseringen af de enkelte infrastrukturprojekter. ESFRI´s roadmap skal således betragtes som en kvalificeret ønskeliste med henblik på at styrke den europæiske forskningskapacitet.

 

Videnskabsministeriet sendte i november 2006 rapporten i høring blandt forskningsinstitutioner, forskningsråd og offentlige forskningsfonde. Høringen viste, at den danske interesse samler sig om ca. 12 af de 35 forslag.

 

Som opfølgning på det første ESFRI-roadmap opfordrede Rådet på sit møde den 21.-22. maj 2007 ESFRI til at opdatere roadmap med jævne mellemrum for at kunne holdt trit med den hastige udvikling i forskernes behov for på forskningsområdet. På den baggrund offentliggjorde ESFRI et opdateret roadmap i december 2008.

 

3.      Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

 

4.      Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

 

5.      Formål og indhold

Det tjekkiske EU-formandskab har lagt op til, at drøftelsen på rådsmødet centrerer sig om 3 spørgsmål. Det første spørgsmål lægger op til en drøftelse af, hvordan investeringer i infrastrukturer kan bidrage til Europas konkurrenceevne. Det andet spørgsmål lægger op til en drøftelse af, hvorledes investeringer i infrastruktur – set i relation til Kommissionens genopretningsplan – kan understøtte de involverede industrier. Det tredje spørgsmål lægger op til en drøftelse af, hvilke tiltag medlemsstaterne lægger vægt på med henblik på optimal fordeling af infrastrukturer i Det Europæiske Forskningsrum.

 

6.      Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7.      Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

 

8.      Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Ikke relevant.

 

9.      Høring

Sagen har været behandlet i EF-Specialudvalget for forskning, hvilket ikke gav anledning til bemærkninger.

 

10.    Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter som udgangspunkt ESFRI´s arbejde med at tilvejebringe et europæisk, strategisk roadmap på forskningsinfrastrukturområdet.

Regeringen vurderer, at etableringen af større forskningsinfrastrukturer kan spille en vigtig rolle i at sikre den fortsatte udviklingen af konkurrenceevnen i de europæiske samfund.

 

Det er regeringens holdning, at det ved etableringen af større europæiske forskningsinfrastrukturer er vigtigt, at styrke brobygningen mellem forskningsfaciliteten og erhvervslivet i det omgivne samfund. På den baggrund er det regeringens holdning, at europæiske forskningsinfrastrukturer med fordel kan etableres med støtte fra strukturfondsmidlerne.

 

Det er dog samtidig regeringens holdning, at etableringen og lokaliseringen af fælleseuropæiske infrastrukturer ikke bør ske på baggrund af regionalpolitiske hensyn. Etableringen af forskningsinfrastrukturer skal derfor ske ud fra hensynet til kvalitet i forskningen. 

 

11.    Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det tjekkiske formandskabs tre spørgsmål har endnu ikke været drøftet. Holdningen blandt de øvrige medlemslande er derfor endnu ikke klarlagt.

 

Traditionelt har flertal af medlemslandene delt den danske regerings synspunkter på området. En række af de nyere medlemslande har imidlertid ved flere lejligheder argumenteret for, at det regionale hensyn bør spille en rolle ved lokaliseringen af nye infrastrukturer, og at de nye medlemslande i den sammenhæng bør forfordeles i forhold til de ”gamle medlemslande”.

12.      Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

ESFRI´s første roadmap blev behandlet på møde i Rådet (Konkurrenceevne – industri, indre marked, forskning) den 21.-22. maj 2007.

 

 

 

 

Punkt 3:       

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om Fællesskabets deltagelse i et europæisk program for metrologisk forskning, der gennemføres af flere medlemsstater - KOM(2008) 814

 

- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 5.-6. marts 2009, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse.

 

1.   Resumé

Forslaget vedrører beslutning om Fællesskabets deltagelse i et europæisk program for metrologisk forskning (EMRP).

 

Metrologi handler om måleteknik og finder anvendelse både i erhvervslivet og i forskningen. Metrologi har stor betydning for forskning, videnspredning og innovation.

 

Formålet med EMRP er at integrere nationale programmer fra 22 deltagerlande i et enkelt fælles forskningsprogram og derved understøtte målsætningerne for de nationale målesystemer i Europa. EMRP fremskynder udviklingen, valideringen og udnyttelsen af nye måleteknikker, -standarder, -processer, -instrumenter, -referencematerialer og -viden, der fremmer innovativ udvikling inden for industri og handel, forbedrer kvaliteten af data til videnskab, erhvervsliv og politik og støtter udviklingen og gennemførelsen af direktiver og forordninger.

 

2.       Baggrund

De europæiske metrologiske aktører udgør et specialiseret samfund, som er løst knyttet til forskningsinstitutioner eller den akademiske verden. Det er yderst opsplittet og består af enkelte førende centre, som vil kunne drage fordel af bred konkurrence på internationalt plan.

 

Metrologi er ikke et særlig synligt område, men afgørende for moderne handel og kommunikation. Metrologisk forskning er i høj grad i offentlighedens interesse og er en af de vigtigste støtteaktiviteter for myndighedernes regulering og standardisering. Alle større økonomiske magter i verden har erkendt, at FoU vedrørende metrologi er afgørende for langsigtet økonomisk vækst. På denne baggrund står Europa over for, hvad der kaldes det europæiske metrologidilemma; dvs. uden tilførsel af nye eller supplerende ressourcer at skabe overensstemmelse mellem den metrologiske forskning, som skal følge med de stadig mere komplekse og dermed ressourcekrævende samfundsbehov, samtidig med at de eksisterende "traditionelle" krav stadig skal opfyldes.

 

Skønt Europas metrologiske forskersamfund har adgang til en række programmer under rammeprogrammet, er der ingen særordning, som kan opfylde behovet på metrologiområdet.

 

Der er dog en lang tradition for samarbejde pÃ¥ omrÃ¥det, hvilket har ført til etablering af det europæiske program for forskning inden for metrologi, EMRP. I første omgang i 2007-2009 som et ERA-NET plus program (iMERA plus), der fokuserer pÃ¥ koordinering og integration af nationale forskningsprogrammer under 7. rammeprogram. Kommissionen afsatte i den forbindelse 21 mio. EUR til programmet oven i den nationale medfinansiering fra de deltagende lande pÃ¥ 42 mio. EUR. Nu ønskes yderligere integration via etablering af EMRP som artikel 169-initiativ. Artikel 169-initiativer giver Fællesskabet mulighed for at yde finansiel støtte til et program etableret af flere medlemsstater, herunder deltage i de organisatoriske strukturer, der er nødvendige for at implementere initiativet. Der er tale om mere end ren koordination af programmer, eftersom de deltagende lande søger en integration af de forsknings- og/ eller innovationsfaglige, administrative og finansieringsmæssige aspekter af det fælles program. FormÃ¥let er at sikre fællesskabsmedfinansiering som supplement til de nationale programmer, og der lægges vægt pÃ¥, at kriterierne om managementintegration, videnskabelig integration og finansiel integration er opfyldt.

 

Målet er at bidrage til at strukturere det europæiske forskningsrum gennem bedre koordination og herigennem håndtere Europas fælles udfordringer, øge programmernes indvirkning samt fjerne barriererne mellem de nationale programmer.

 

Initiativet er vigtigt både for udviklingen og moderniseringen af det europæiske metrologiforskningssystem og som støtte for de industrier og forskningsområder, der har behov for stadig mere avancerede metrologiaktiviteter. Initiativet blev annonceret i særprogrammet "Samarbejde" til gennemførelse af 7. rammeprogram.

 

3.    Hjemmelsgrundlag

Forslaget til EMRP er baseret på artikel 169 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Af artikel 169 fremgår det, at Fællesskabet i forståelse med de pågældende medlemsstater åbner mulighed for deltagelse i forsknings- og udviklingsprogrammer, der iværksættes af flere medlemsstater, herunder deltagelse i de strukturer, der oprettes for at gennemføre disse programmer.

 

Konkurrenceevnerådet vedtager forslaget efter den fællesbeslutningsprocedure, jf. artikel 172, afsnit 2 og artikel 251.

 

4.    Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant

 

5.    Formål og indhold

Formålet med forslaget er at forbedre effektiviteten og virkningen af offentlig metrologisk forskning gennem oprettelsen af EMRP, der omfatter 22 nationale programmer.

 

Hensigten er at øge de tilgængelige ressourcer. Det kræver, at der tages udgangspunkt i de eksisterende nationale systemer med henblik på at integrere disse i et ægte europæisk program, hvorved de eksisterende nationale systemer intensiveres og moderniseres. EMRP giver mulighed for at reducere omfanget af overlappende arbejde og styrke de fælles ambitioner.

 

Følgende medlemsstater eller lande, der er associeret med syvende

rammeprogram (FP7), deltager: Østrig, Belgien, Den Tjekkiske Republik, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige og Det Forenede Kongerige samt Norge, Schweiz og Tyrkiet. Desuden kan Institut for Referencematerialer og -målinger under Kommissionens Fælles Forskningscenter (FFC) associeres med programmet.

 

Andre lande kan deltage i EMRP i overensstemmelse med kriterierne.

 

Programmet består af to elementer: ”Joint Research Projects” (projekter) og tre typer ”Mobility Grants” (legater). Dertil kommer drift af EMRP sekretariatet.

 

Der er tre aktivitetsområder i programmet:

1) Metrologiens tværfaglige udfordringer for at understøtte de europæiske socio-økonomiske mål indenfor sundhed, energi, miljø og nye teknologier.

2) Udfordringer for den fortsatte udvikling af det globale måleenhedssystem.

3) Udfordringer indenfor de fokuserede faglige discipliner[1] og anvendt metrologi (for eksempel længde, elektricitet, akustik, kemi osv.) for at understøtte innovation, teknologisk udvikling, produkter og services, herunder myndighedskrav.

 

I EMRP programmets løbetid, der forventes at være syv år fra vedtagelsen, forventes gennemført fem opslag.

 

EMRP bygger på en aftale mellem deltagerlandene om at koordinere og gennemføre fællesaktiviteter, der bidrager til EMRP, med en samlet værdi på 200 mio. EUR plus en finansieringsreserve på 100 mio. EUR. Fællesskabets deltagelse består i at yde en økonomisk støtte svarende til deltagerlandenes – dvs. højst 200 mio. EUR.

 

Fællesskabsstøtten er betinget af, at deltagerlandene indgår forpligtelser med hensyn til ressourcer og til rent faktisk at betale deres økonomiske bidrag. De deltagende medlemsstater og de øvrige deltagende stater skal give tilsagn om at bidrage med deres respektive andel af finansieringen af EMRP og at hæve dette bidrag med en finansieringsreserve på 50 % for at kunne håndtere en stor succesrate.

 

6.      Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

 

7.        Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Kommissionens forslag til beslutning har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.

 

8.       Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Kommissionens forslag til beslutning har ikke i sig selv konsekvenser for samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

 

Kommissionen lægger op til en fællesskabsfinansiering pÃ¥ maksimalt 200 mio. euro i perioden 2009-2013. Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en indirekte dansk udgift pÃ¥ op til 4 mio. euro (ca. 30 mio. kr.) i perioden. Fællesskabets finansielle bidrag tages fra de budgetbevillinger, der allerede er tildelt alle de relevante temaer i særprogrammet "samarbejde" til gennemførelse af syvende rammeprogram, dvs. sundhed, fødevarer, landbrug og bioteknologi, nanovidenskab, energi og miljø. 

 

Dansk deltagelse i programmet finansieres af RÃ¥det for Teknologi og Innovation henhørende under Videnskabsministeriet og gennem egenfinansiering hos de danske deltagere i programmet.

 

9.        Høring

Forslaget har været sendt i høring i DaniaMet, sammenslutningen af metrologiinstitutter i Danmark, som hilser forslag til beslutning velkomment uden yderligere kommentarer.

 

Sagen har tillige været behandlet i EF-Specialudvalget for forskning.  

 

DI bakker op omkring en artikel 169-institution og en fælles europæiske forskningsindsats. En fremadrettet og aktiv forskningsindsats på metrologiområdet har stor betydning for danske industrivirksomheder, da pålidelige og sporbare målinger er væsentlige både for produktudvikling og for global handel. Det er DI’s opfattelse, at den foreslåede konstruktion og et fælles europæisk forskningsprogram for metrologi vil betyde en væsentlig bedre udnyttelse af den eksisterende viden i Europa samtidig med, at der kan opnås en positiv synergi. Da de områder, der er fokus på, netop er områder, hvor danske metrologiinstitutter er ganske langt fremme, vil det give gode muligheder for at få danske partnere i flere projekter. Hermed kan trækkes ny viden til Danmark.

 

10.      Regeringens foreløbige generelle holdning

Den danske regering hilser Kommissionens forslag velkommen. Det er regeringens umiddelbare vurdering, at etablering af et europæisk program for metrologisk forskning baseret på EF-traktatens artikel 169 vil styrke det europæiske samarbejde til fordel for europæisk forskning og erhvervsliv.

 

11.      Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget blev præsenteret af Kommissionen og drøftet første gang i Forskningsgruppen den 7. januar 2009. Der er generel bred opbakning til forslaget.

 

Forslaget er ikke på dagsordenen på rådets møde den 5. – 6. marts 2009 (konkurrenceevne - forskningsdelen), men forventes sat på dagsordenen med henblik på vedtagelse på et snarligt rådsmøde.

 

12.      Tidligere forelæggelse for Folketingets

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.