Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

 

Til orientering fremsendes hermed mit talepapir fra samrådet i Videnskabsudvalget onsdag den 26. november 2008 vedr. rådsmødet – konkurrenceevne – den 2. december 2008.

 

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

Samråd (lukket) i Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi onsdag den 26. november 2008 vedr. rådsmødet – konkurrenceevne – den 2. december 2008 – UVT – alm. del – spørgsmål C

 

Spørgsmål C:

Ministeren bedes gennemgå dagsordenen for det kommende rådsmøde vedrørende konkurrenceevne (forskningsdelen) 1.-2. december 2008.11.27

 

DET TALTE ORD GÆLDER

 

Svar:

Der er møde i Konkurrenceevnerådet den 2. december.

 

Der er 7 punkter på dagsordenen, hvoraf ét vil blive fremlagt i Europaudvalg med henblik på forhandlingsoplæg.

 

Jeg vil starte med dette punkt. Det er dagsordenens punkt 13 om forslag til en forordning om rammebestemmelser for en europæisk forskningsinfrastruktur.

I takt med at forskningens grænser udvikler og udvider sig, og den teknologiske udvikling skrider fremad, bliver forskningsinfrastrukturen stadig mere kompleks og bekostelig. Ofte i en sådan grad, at den ligger uden for en enkelt forskergruppes, regions eller stats formåen.

 

Derfor er det i Danmarks interesse, at der skabes effektive rammer for et tættere europæisk samarbejde om finansiering og etablering af forskningsinfrastrukturer.

 

Selvfølgelig samarbejder landene allerede i dag om fælles forskningsinfrastrukturer, som eksempelvis CERN. Men forordningsforslaget vil klart kunne bidrage til en forenkling og tidsbesparelse ved etableringen af nye infrastrukturer.

Det afgørende nye er, at der med forordningen kun vil være ét retsgrundlag i stedet for flere nationale retsgrundlag.

 

Det er samtidig en målsætning at sikre danske forskere den bedst mulige adgang til nye etableringer af forskningsinfrastrukturer, da det bidrager til kvaliteten af dansk forskning. Dette sikres via forordningsforslaget.  

 

Danmark støtter således forordningsforslaget.

 

Det næste punkt jeg vil orientere om, omhandler en langsigtet vision for det europæiske forskningsrum. Enighed om en vision 2020 er et led i arbejdet med at skabe et egentligt europæisk forskningsrum.

 

Tanken bag en vision på europæisk plan er at have et klart ”billede” af, hvordan det europæiske forskningsrum bør se ud i 2020 for hurtigt at kunne fokusere den fremadrettede politik og initiativer.

 

Regeringen er tilfreds med, at visionen for det europæiske forskningsrum bygger på alle tre sider af videntrekanten – forskning, uddannelse og innovation.

 

 

En anden af vores hovedprioriteter på forskningsområdet – nemlig at der skal skabes et indre marked for viden i Europa – er ligeledes klart afspejlet i visionen som en væsentlig forudsætning for at sikre vores konkurrenceevne.

 

Endelig lægger visionen op til en styrkelse af investeringerne i menneskelige ressourcer, universiteter og infrastrukturer– såvel på nationalt som på europæisk plan. En målsætning som vi arbejder for og støtter op om.

 

For at realisere visionen er det vigtigt, at der som planlagt hurtigt bliver fulgt op og lavet en handlingsplan.

 

Dette er afspejlet i udkastet til rådskonklusioner, som vi kan støtte.

 

Det tredje punkt, jeg vil orientere om, er Kommissionens forslag om fælles programlægning.

 

Formålet med øget koordinering og samarbejde om fælles forskningsprogrammer på europæisk plan er at løse store samfundsmæssige udfordringer gennem en mere effektiv udnyttelse af midlerne. Samtidig vil det kunne bidrage til at modvirke fragmentering og dobbeltarbejde i Europa.

 

Regeringen kan umiddelbart se det fornuftige i at løse store samfundsmæssige udfordringer gennem en fælles europæisk indsats på nøje udvalgte områder, hvor det giver mening at gå sammen.

 

Vi har i forhandlingsforløbet lagt særligt vægt på, at processen med at identificere de store samfundsmæssige udfordringer skal bygge på inddragelse af samtlige relevante interessenter.

 

Vores holdning er i den forbindelse blevet imødekommet. 

 

Danmark vil derfor således kunne tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner.

 

Det sidste punkt, som jeg vil nævne, er Kommissionens meddelelse vedrørende ”Global Monitoring for Environment and Security”, forkortet ”GMES”.

 

GMES er et jordobservationssystem, der skal sikre os koordineret og udtømmende information om vores miljø og om klimaet og bidrage til at forbedre den civile sikkerhed.

 

GMES har derfor også potentialet til at blive en af grundstenene i fremtidens miljø- og klimapolitik og være til stor gavn for klima- og klimatilpasningsforskningen, idet systemet kan observere status og udviklingen af miljøet lokalt og globalt. 

 

De nuværende forhandlinger har haft til hensigt at afklare rammerne for de videre drøftelser og beslutninger om finansiering og styring.

 

Vi har i den forbindelse særligt noteret os, at GMES er et civilt system og skal være under civil kontrol, hvilket er helt i overensstemmelse med dansk holdning.

 

Samtidig støtter vi den foreslåede transparente proces for afklaring af, hvilken rolle medlemslandene skal have i styringen af systemet. Udgangspunktet må her være, at det ikke bør medføre finansielle forpligtelser ud over det, vi i forvejen bidrager med til EU’s budget.

 

Danmark kan derfor støtte udkastet til rådskonklusioner.

 

For så vidt angår de øvrige punkter, vil jeg henvise til det fremsendte notat.