Udvalget for Videnskab og Teknologi

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

 

 

 

./.

Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra samrådet i Videnskabsudvalget onsdag den 26. november 2008 vedr. grøn it.

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander


Samråd (åbent) i Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi onsdag den 26. november 2008 om grøn it – UVT – alm. del – spørgsmål B.

 

Spørgsmål B:

Ministeren bedes i et kommende samråd redegøre for status for arbejdet med at realisere handlingsplanen for grøn IT i Danmark for så vidt angår planens 2. del, initiativ 6, nemlig IT-løsninger for en bæredygtig fremtid, eksport af viden og teknologi om grøn IT.

 

Herunder bedes ministeren redegøre specifikt for de konkrete eksempler på danske virksomheders innovative IT-løsninger til reduktion af energiforbruget, som er blevet identificeret, og som ministeren har kendskab til, og som vil kunne præsenteres op til og i forbindelse med klimakonferencen i 2009.

 

Ministeren bedes oplyse, hvilke virksomheder, institutioner, anlæg og værker han i den sammenhæng personligt har besøgt.

 

Og endelig bedes ministeren redegøre for, hvilke yderligere initiativer han og regeringen agter at tage for at understøtte danske virksomheders og institutionerns innovative IT-løsninger for en bæredygtig fremtid?

 

Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra Hanne Agersnap (SF).

 

Svar:

 

DET TALTE ORD GÆLDER

 

Jeg vil koncentrere mig om initiativ seks, som handler om eksport af viden og teknologi inden for grøn it. Hvis vi ikke bliver færdig til tiden, vil jeg gerne gentage mødet en anden gang.

 

For at sætte vores drøftelser i dag i perspektiv så vil jeg sige at handlingsplanen skal fremme bæredygtig brug af it, som kan bidrage til at reducere CO2-udledningen og andre former for miljøbelastning.

 

Som I alle ved, har den stigende udbredelse af it jo miljømæssige konsekvenser.

 

Det anslås, at it globalt set bidrager lige så meget til CO2-udledningen som den samlede flyindustri.

 

Det svarer til to procent af den samlede globale CO2-udledning. 

 

En bæredygtig brug af computere og andet it-udstyr kan altså reducere denne CO2-udledning.

 

Samtidig er it også en del af løsningen til at reducere de resterende 98 procent af udledningen.

 

For eksempel kan brugen af telekonferencer reducere CO2-udledningen forbundet med transporten.

 

Dette var i og for sig bevæggrundene for at udarbejde handlingsplanen for grøn it i Danmark. Det arbejde blev offentliggjort sammen med den samlede handlingsplan i april i år.

 

I handlingsplanen indgår otte konkrete initiativer, der retter sig mod to indsatsområder:

 

1.       Et indsatsomrÃ¥de om grønnere it-anvendelse

2.       Og et indsatsomrÃ¥de om it-løsninger for en bæredygtig fremtid.

 

Dertil indeholder handlingsplanen et initiativ om grøn it i Videnskabsministeriet.

 

Der er i dette samråd, som nævnt, spurgt til en status for initiativ seks, som omhandler eksporten af viden og teknologi inden for grøn it.

 

Baggrunden for at iværksætte initiativ seks er, at Danmark er et af de absolut førende lande inden for grøn teknologi, hvilket også omfatter innovativ brug af it.

 

Initiativet skal bidrage til at udbrede dansk ekspertviden og danske innovative grønne it-løsninger til andre steder i verden.

 

Og gerne til lande, hvor miljøhensyn ikke i tilstrækkeligt omfang er tænkt ind i it-anvendelsen.

 

Den primære udmøntning af initiativet vil være et eksport- og videnfremstød for grøn it.

 

Det er et fremstød, der allerede er aftalt at skulle finde sted i Shanghai i maj 2009.

 

Formålet med fremstødet er at udbrede kendskabet til dansk viden og teknologi inden for grøn it.

 

Dertil skal fremstødet fremme samarbejdet mellem Danmark og Kina inden for forskning og udvikling samt handel og investering.

 

I fremstødet forventes deltagelse af danske og kinesiske virksomheder og forskere samt embedsmænd og pressefolk.

 

Fremstødet arrangeres i samarbejde med det danske innovationscenter i Shanghai, en række forskellige brancheorganisationer og Elsparefonden.

 

Eventuelle yderligere tiltag vil afhænge af de erfaringer, som vi gør os med eksportfremstødet.

 

Ud over denne status på initiativ seks i handlingsplanen, er jeg blevet bedt om at redegøre for:

 

·         ”konkrete eksempler pÃ¥ danske virksomheders innovative it-løsninger til reduktion af energiforbruget” og ligeledes for

 

·         ”Hvilke virksomheder, institutioner, anlæg og værker jeg i den sammenhæng personligt har besøgt”.

 

Jeg vil godt starte med at slå fast, at succesen af vores indsats ikke afhænger af mine personlige besøg rundt på diverse institutioner.

 

Succesen afhænger af de overordnede rammer, som vi udstikker.

 

Og om vi kan skabe opmærksomhed og opbakning blandt relevante aktører.

 

Jeg har derfor også løbende drøftet emnet med mit IKT-råd og it-brancheorganisationerne.

 

Dertil kommer at ministeriets medarbejdere løbende deltager i relevante studiebesøg og konferencer.

 

Vi har i øvrigt i Videnskabsministeriet etableret et godt samarbejde med både IT-Branchen og Dansk IT.

 

Formålet med samarbejdet er at finde de bedste eksempler på innovativ anvendelse af it i danske virksomheder.

 

De gode eksempler vil blive indarbejdet i et videnskatalog om grøn it til virksomheder.

 

Et videnskataloget som planlægges offentliggjort her til foråret.

 

Som led i arbejdet med handlingsplanen har ministeriet kontakt med en række danske virksomheder og organisationer, som arbejder aktivt med forskellige aspekter af grøn it.

 

Det er for eksempel større virksomheder som Dong Energy, der arbejder med fremtidens intelligente el-net.

 

Og Ementor, der blandt andet har fokus på genbrug af it-udstyr.

 

I ministeriet er der også planlagt et besøg på Ementors genbrugsstation i Sverige for at se på, hvordan it-udstyr kan genbruges.

 

Derudover er vi i Videnskabsministeriet i dialog med IT-Branchen om at indføre en grøn it-pris, som spørgeren også har interesseret sig for på et tidspunkt.

 

Prisen skal netop præmiere gode eksempler på grønne it-løsninger.

 

I forbindelse med konkurrencen vil der blive indsamlet en række konkrete eksempler fra virksomhederne på bæredygtig og grøn it.

 

Der er altså en række initiativer i gang på området, der har fokus på danske virksomheders innovative it-løsninger.

 

Derudover deler Danmark viden og erfaringer om grøn it med andre lande.

 

Det sker blandt andet igennem EU og OECD.

 

Og vi søger at sætte grøn it på dagsordenen internationalt.

 

Nogle af de resultater, vi allerede har set, er en OECD-workshop om grøn it, som blev holdt i København maj i år.

 

Og i maj næste år – maj 2009 er Videnskabsministeriet vært for en OECD-konference om grøn it.

 

På konferencen vil der blive sat fokus på IKT’s potentialer i forhold til at bekæmpe klimaændringerne og forbedre miljøindsatsen.

 

Vi forventer en konference der vil samle op til 300 deltagere fra OECD-landene. Og OECD’s generalsekretær har allerede givet tilsagn om at åbne konferencen.

 

Endelig er jeg blevet bedt om at redegøre for, hvilke yderligere initiativer jeg og regeringen agter at tage for at understøtte danske virksomheder og institutioners innovative it-løsninger for en bæredygtig fremtid.

 

Her vil jeg gerne henvise til initiativ nummer fem i handlingsplanen.

 

Initiativet omhandler forskning i grøn it og retter sig særligt mod at fremme innovative it-løsninger for en bæredygtig fremtid.

 

Videnskabsministeriet har i 2008 afsat 36 millioner kroner til forskning i grøn it, pervasive computing og digital forvaltning.

 

Det er Det Strategiske Forskningsråd, der udmønter denne pulje.

 

Det forventes, at der inden længe igangsættes forskningsprojekter også inden for grøn it.

 

Handlingsplanen for grøn it i Danmark løber frem til klimakonferencen (COP15) her i København i slutningen af 2009.

 

Inden da vil vi i Videnskabsministeriet tage stilling til, hvordan arbejdet med at fremme grøn it skal varetages efter klimakonferencen.

 

NÃ¥r det er sagt, er det vigtigt at pointere, at

Videnskabsministeriets indsats på området er en delmængde af regeringens samlede grønne satsning.

 

Med regeringens klimapanel og klimakonferencen i 2009 har vi for alvor sat klimadebatten på dagsordenen i Danmark.

 

Jeg holdt således i mandags et indlæg for erhvervsklimapanelet, hvor jeg redegjorde for mine og regeringens initiativer på forsknings- og innovationsområdet.

 

Der har ført til at vi har fået en markant styrkelse af den strategiske forskning på klima- og energiområdet på finansloven.

 

Vi har for eksempel afsat 750 millioner kroner på finansloven i 2009 til energiforskning og 1 milliard kroner i 2010.

 

PÃ¥ klimasiden bevilges der 43 millioner kroner til etableringen af et klimaforskningscenter for fremtidens klima og klimatilpasning.

 

Samtidig bevilges yderligere 35 millioner til et klimaforskningscenter på Grønland med særligt fokus på det arktiske.

 

Jeg vil også nævne, at der bevilges 25 millioner til strategisk forskning i bæredygtig transport og infrastruktur.

Alt i alt en række tiltag der skal medvirke til at styrke den samlede danske indsats ikke bare for grøn it – men for et grønnere Danmark.