Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

 

Med henblik på samrådet onsdag den 26. november 2008 kl. 13.30 fremsendes til orientering samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende Rådsmøde (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2008.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

 

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

 

Samlenotatet sendes efterfølgende til Videnskabsudvalget

 

Rådsmøde (konkurrenceevne - forskningsdelen)

den 1.-2. december 2008.

 

 

Forskningsdelen:

 

Punkt 10:

Ljubljana-processen – vedtagelse af “Vision 2020” for Det Europæiske Forskningsrum                                                      2

- Udveksling af synspunkter

- Vedtagelse af rådskonklusioner                                                            

 

Punkt 11:

Fælles programlægning, samarbejde om de fælles udfordringer giver større effekt, KOM(2008) 468.                                                       6

- Vedtagelse af rådskonklusioner                                                            

 

Punkt 12:

En strategisk ramme for Europas internationale samarbejde om videnskab og teknologi, KOM(2008) 588.                       12

- Vedtagelse af rådskonklusioner

 

Punkt 13:

Kommissionens forslag til Rådets forordning (EF) om EF- rammebestemmelser for en europæisk forskningsinfrastruktur, KOM(2008) 467.                      17

- Generel indstilling

 

Punkt 14:

En europæisk strategi for marin og maritim havforskning,

KOM(2008) 534.                                                                                 22

- Vedtagelse af rådskonklusioner                                                            

 

Punkt 15:

Europæisk partnerskab for forskermobilitet – lancering af proces   26

- Status for arbejdet

- Information ved Kommissionen og formandskabet

 

Punkt 16:

Global Monitoring for Environment and Security (GMES): “We care for a safer planet”, KOM(2008) 748.                         29

- Vedtagelse af rådskonklusioner

Punkt 10: Ljubljana-processen – vedtagelse af “Vision 2020” for Det Europæiske Forskningsrum

- Udveksling af synspunkter

- Vedtagelse af rådskonklusioner

 

1. Resumé

Medlemsstaterne vedtog på Rådsmødet den 29.-30. maj 2008, at Europa skal udvikle en fælles vision 2020 for Det Europæiske Forskningsrum (ERA) samt en effektiv forvaltning og organisering heraf. Igangsættelsen af ”Ljubljana-processen” er således rettet mod øget forvaltning og organisering på basis af en langsigtet vision for ERA.

 

Der er udarbejdet et forslag til 2020 vision for ERA. Denne første vision skal tjene som input til de afgørende forberedelser til drøftelserne om en handlingsplan, herunder en bedre organisering og styring af ERA, som vil finde sted under det tjekkiske og svenske formandskab. 

 

2. Baggrund

Det Europæiske Forskningrum (ERA) blev lanceret i januar 2000 som et nyt grundlag for det europæiske forskningssamarbejde med det formål at skabe en højere grad af koordinering og integration af nationale forsknings- og innovationsaktiviteter.

 

I grønbogen ”Nye perspektiver på Det Europæiske Forskningsrum” (KOM(2007) 161) fra april 2007 tog Kommissionen ERA op til fornyet overvejelse. Kommissionen gennemførte i sommeren 2007 en åben høring over grønbogen, som også blev drøftet på flere Rådsmøder i 2007.

 

Efter en national høring af relevante interessenter og forelæggelse for Folketinget forud for Rådsmødet den 22.-23. november 2007 afgav regeringen et positionspapir til Kommissionen med danske synspunkter på grønbogens indhold.

 

Vision 2020 for ERA

På det uformelle Rådsmøde (forskningsdelen) den 15.-16. april 2008 i Brdo, Slovenien var to emner genstand for drøftelse, henholdsvis en vision 2020 for Det Europæiske Forskningsrum (ERA) og bedre organisering og forvaltning af ERA. På baggrund af denne drøftelse udarbejdede det slovenske formandskab et udkast til konklusioner, som blev vedtaget på Rådsmødet den 29.-30. maj 2008, og som blev startskuddet for iværksættelsen af ”Ljubljana-processen”. 

 

De tre formandskaber, henholdsvis det franske, tjekkiske og svenske har forpligtet hinanden på et tæt samarbejde med henblik på at muliggøre udviklingen af ”Ljubljana-processen” og sikre dens succes. I den forbindelse skal der udvikles en første vision for ERA inden udgangen af 2008 for hurtigt at kunne fokusere politikker og initiativer på dens realisering og efterfølgende løbende diskutere, opdatere og uddybe visionen som led i diskussionen af forvaltning og organisering af ERA.

 

Denne første vision skal tjene som input til de afgørende forberedelser til drøftelserne om en handlingsplan, herunder en bedre organisering og forvaltning af ERA, som vil finde sted under det tjekkiske og evt. svenske formandskab. 

 

3. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

 

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

5. Formål og indhold

5.1. Vision 2020

”Ljubljana-processens” mål er ved udgangen af 2009 at have opnået enighed blandt medlemsstaterne om en ny politisk forvaltning og organisering af Det Europæiske Forskningsrum (ERA) på basis af en langsigtet strategi herfor.

 

Visionen 2020 indeholder følgende elementer:

·         ERA skal være solidt rodfæstet i samfundet og medvirke til løsning af store samfundsmæssige udfordringer.

·         ERA skal bygge pÃ¥ et indre marked med fri bevægelighed for viden (”den femte frihed”) med fremragende uddannelsesmuligheder og attraktive karriereudsigter for forskere i EU.

·         ERA initiativer skal bygge pÃ¥ en sammenhængende tilgang til de tre sider af videntrekanten (uddannelse, forskning og innovation).

·         ERA skal bygge pÃ¥ moderne universiteter og forskningsinstitutioner med globalt konkurrencedygtige spydspidser og netværk, der udfører excellent forskning og udvikling,

·         ERA skal sikre optimale forhold for offentlige og private aktører, herunder SMV’er, med henblik pÃ¥ a) investeringer i forskning og udnyttelsen af forskningsresultater, b) adgang til forskningsinfrastruktur i verdensklasse, c) deltagelse i Ã¥bne og koordinerede forskningsprogrammer, d) videndeling og -udnyttelse pÃ¥ tværs af sektorer og landegrænser og e) samarbejde med partnere uden for Europa.

 

Denne første vision skal tjene som input til de afgørende forberedelser til drøftelserne om en handlingsplan, herunder en bedre organisering og forvaltning af ERA, som vil finde sted under det tjekkiske og evt. svenske formandskab. 

 

5.2. Udkast til rådskonklusioner

RÃ¥dskonklusionerne fastslÃ¥r betydningen af et styrket samarbejde pÃ¥ forskningsomrÃ¥det med henblik pÃ¥ at sikre en bæredygtig udvikling i Europa. Det understreges endvidere, at samarbejdet omkring det europæiske forskningsrum er pÃ¥ frivillig basis. Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres til at udbrede kendskabet til visionen til alle interessenter og samfundet som sÃ¥dan med henblik pÃ¥ hurtigt at kunne fokusere initiativer. Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres endvidere til at tage visionen med i overvejelserne omkring post Lissabon strategi 2010. Endelig inviteres Kommissionen til at foreslÃ¥ et begrænset antal indikatorer med henblik pÃ¥ at monitorere fremskridt.

 

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

 

9. Høring

Formandskabets udkast af 16. oktober 2008 til 2020 Vision for ERA blev sendt i høring i EF-specialudvalget for forskning samt Det Frie Forskningsråd (DFF), Det Strategiske Forskningsråd (DSF), Danmarks Grundforskningsfond (DG), Det Forskningspolitiske Råd (DFR) samt Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) Der fremkom følgende bemærkninger:

 

Aalborg Universitet finder ikke, at udkastet til vision medtager en adressering af de problemer, som EU/ERA har. Visionen skulle gøre forbindelsen mellem excellent forskning og værdikæden fra innovation til kommercialisering mere klar.

 

Det Frie Forskningsråd (DFF) mener, at udkastet til vision har en helt dominerende vægtning af strategisk forskning og derved mangler anerkendelse af vigtigheden af forskerinitierede initiativer. DFF advarer imod, at der foretages en for ensidig vægtning af det strategiske perspektiv på bekostning af den forskerinitierede forskning i en ambitiøs og langsigtet vision for det europæiske forskningsrum. Konkret fremgår det af visionen, at selv universiteterne skal geares til det strategiske samarbejde, mens deres helt afgørende og nødvendige funktion som rugekasse for den frie – og den strategiske – forskning ikke nævnes.

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser ”Ljubljana-processen” velkommen, herunder udviklingen af en første vision for ERA.

 

En dansk hovedprioritet er udviklingen af et europæisk forskningsrum, hvor viden, ideer, forskere og studerende kan færdes frit. Målet er at gøre fri bevægelighed for viden til ”den femte frihed” og etablere et indre marked for viden, der skaber muligheder og fjerner barrierer for skabelsen og anvendelsen af viden og dermed indfrielsen af Lissabon-strategien.

 

Regeringen finder, at princippet om fri bevægelse for viden i EU er et godt udgangspunkt for en nyvurdering af, hvorledes de europæiske bestræbelser på at udnytte viden til styrkelse af konkurrenceevnen kan intensiveres.

 

Et europæisk forskningsrum med fri bevægelighed for viden vil blive styrket af stigende investeringer i menneskelige ressourcer, universiteter og forskningsinfrastrukturer – både på nationalt og europæisk plan. Regeringen finder, at arbejdet med en omlægning af EU’s budget skal fremskyndes med henblik på, at der kan anvendes flere midler på fremadrettede prioriteter som forskning, uddannelse og innovation. Der bør ligeledes arbejdes på at udvikle mekanismer, der kan stimulere til øgede private investeringer i forskning og i udviklingsarbejde.

 

Regeringen støtter, at en vision for udviklingen af et europæisk forskningsrum, der bygger på en sammenhængende tilgang til de tre sider af videntrekanten (uddannelse, forskning og innovation).

 

Regeringen hilser den fortsatte drøftelse af visionen samt organiseringen og forvaltningen af ERA velkommen. Der bør arbejdes på at tilvejebringe en nærmere afklaring af ”Ljubljana-processen”, herunder klarhed om det nærmere indhold og milepæle. Regeringen vil i de kommende drøftelser arbejde for at fastholde en simpel og effektiv struktur for organisering og forvaltning af ERA og arbejder for at et strategisk fokus ikke tilsidesætter forskningsinstitutionernes autonomi.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er bred opbakning til, at Europa skal udvikle en fælles langsigtet vision for og effektiv forvaltning og organisering af ERA. Således er der bred opbakning og positiv vilje til at deltage i ”Ljubljana-processen”, hvor et af de første skridt er udviklingen af en første vision for ERA inden udgangen af 2008 for hurtigt at kunne fokusere politikker og initiativer på dens realisering og efterfølgende løbende diskutere, opdatere og uddybe visionen som led i diskussionen af forvaltning og organisering af ERA.

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 29.-30. maj 2008. 

 

 

Punkt 11: Fælles programlægning, samarbejde om de fælles udfordringer giver større effekt”, KOM(2008) 468

- Vedtagelse af rådskonklusioner

 

1. Resumé

Som led i etableringen af Det Europæiske Forskningsrum (ERA) har Kommissionen udarbejdet en meddelelse med forslag til en proces med fokus på den offentligt finansierede forskning, der kan føre til flere og bedre fælles programinitiativer i EU. Dette med henblik på at få en mere effektiv udnyttelse af de offentlige midler og at modvirke fragmentering og dobbeltarbejde i Europa. Kommissionen lægger op til, at der udarbejdes en fælles vision for, hvordan større samfundsmæssige udfordringer af fælleseuropæisk interesse kan imødekommes.

 

Med udgangspunkt i denne vision skal der via en struktureret identifikationsproces udarbejdes en række strategiske, fælleseuropæiske prioriteringer, som kan danne grundlag for øget koordinering og samarbejde om fælles forskningsprogrammer og prioriteringer. Disse kan enten være baseret på strategisk samarbejde mellem eksisterende nationale programmer eller på etableringen af nye fælles programmer. I begge tilfælde indebærer samarbejdet en form for samfinansiering, udvælgelse og implementering samt kollektiv monitorering og evaluering. Medlemslandenes engagement, som er baseret på frivillighed, er her essentielt for rækkevidden af indsatsen på de prioriterede forskningsområder.

 

2. Baggrund

Siden 2000 har det været en central målsætning i Det Europæiske Forskningsrum at sikre koordinering og konsistens inden for nationale og regionale forskningsprogrammer og forskningsprioriteringer i spørgsmål af europæisk interesse.

 

I Kommissionens grønbog ”Nye perspektiver på det europæiske forskningsrum” fra 2007 lægges der op til betydelige offentlige forskningsinvesteringer, som skal planlægges i fællesskab på europæisk plan, og som omfatter fælles prioriteringer, koordineret gennemførelse og fælles evaluering. På baggrund af opfølgningen på grønbogen har Kommissionen haft drøftelser med adskillige medlemslande og associerede lande om fælles programmer og gensidig åbning af nationale programmer.

 

Udbyttet af disse drøftelser har tjent som indspil til Kommissionens meddelelse "Fælles programmering af forskningsindsatsen: Samarbejde om de fælles udfordringer giver større effekt".

 

3. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant. 

 

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

5. Formål og indhold

5.1. Meddelelsen

Formålet med meddelelsen er at iværksætte en strategisk og struktureret proces, der fører til øget programkoordinering og samarbejde som udgangspunkt for flere og bedre fælles programinitiativer i EU.

Utilstrækkeligt samarbejde og koordination har følgende konsekvenser for den offentlige forskning i EU:

·         Nationale forskningsprogrammer duplikerer hinanden, og nationale programmer mangler forskningshøjde og forskningsfaglig rækkevidde

·         Forskelle i nationale procedurer komplicerer iværksættelse af tværgÃ¥ende programmer og afholder forskere fra internationalt forskningssamarbejde

·         Fælles udfordringer bliver ikke i tilstrækkelig grad adresseret, data og erfaringer bliver ikke i tilstrækkelig grad opsamlet og videreformidlet og international forskermobilitet og forskeruddannelse vanskeliggøres

·         Udarbejdelse af en fælleseuropæisk dagsorden for strategisk forskning og horisontal policy-koordinering umuliggøres.

 

I meddelelsen fremhæves behovet for medlemslandenes fulde engagement i processen, idet der argumenteres for, at hvert eneste forskningsområde er unikt (målt i forhold til investeringsniveauet og graden af international koordination), og derfor kræver en skræddersyet tilgang til udviklingen af fælles programmer.

 

Fælles programmer: konceptet og dets fordele

Ideen med fælles programmer er, at der, med udgangspunkt i en fælles vision for hvordan større samfundsmæssige udfordringer skal imødekommes, udarbejdes en række fælleseuropæiske prioriteringer for strategisk forskning. Baseret på de identificerede prioriteringer samt medlemslandenes frivillige og individuelle engagement iværksættes fælles programmer for forskning. Disse kan enten basere sig på strategisk samarbejde mellem eksisterende nationale programmer eller nye fælles programmer. I begge tilfælde indebærer samarbejdet en form for samfinansiering, udvælgelse og evt. udvikling af nye instrumenter, implementering og kollektiv monitorering og evaluering.

 

Fælles programmer fordrer pragmatisme og fleksibilitet. Dette indebærer:

·         At medlemslandene er villige til at reorganisere den mÃ¥de, hvorpÃ¥ nationale forskningsprogrammer udformes og implementeres, sÃ¥ledes at de i højere grad retter sig imod fælleseuropæiske mÃ¥lsætninger.

·         At medlemslandene er i stand til at tilvejebringe de fornødne ressourcer. Dette indebærer imidlertid ikke, at alle medlemslande skal være (lige) involverede i specifikke initiativer, idet der i meddelelsen lægges vægt pÃ¥, at fælles programmer skal baseres pÃ¥ frivillighed, et princip om ”variabel geometri” og Ã¥ben adgang for deltagelse.

·         At processen bliver realistisk, fleksibel og trinvis (operationaliserbar).

·         At medlemslandene definerer fælles strategiske forskningsomrÃ¥der og afsætter nationale midler til implementering af konkrete samarbejdsprojekter. Dette indebærer ikke, at der a priori skal være tale om medfinansiering fra Fællesskabets side. Omvendt udelukker det heller ikke muligheden, sÃ¥fremt dette viser sig mest hensigtsmæssigt. 

 

Fælles programmer vil have følgende fordele:

·        Det bliver lettere at adressere fælles, samfundsmæssige udfordringer, udvikle fælles løsninger og tale med én stemme pÃ¥ den internationale arena

·        Høje startomkostninger (’barriers to entry’) overkommes lettere

·        Man undgÃ¥r, at nationale forskningsprogrammer duplikerer hinanden, og nationale programmer opnÃ¥r større forskningsfaglig rækkevidde

·        Øget international konkurrence om midlerne øger projektansøgningernes kvalitet Data og erfaringer opsamles og videreformidles, og international forskermobilitet og forskeruddannelse fremmes

 

I kraft af øget programsynlighed antages det, at koordineringen med relaterede politikområder styrkes, og omkostningerne til administration af programmer reduceres. Desuden er der mulighed for øget mellemstatslig forståelse og transparens i offentlige forskningsprogrammer.

 

Fælles programmer: operationalisering

I meddelelsen lægger kommissionen op til en pragmatisk tilgang til etableringen af fælles programmer inden for et begrænset antal vedtagne områder. Denne identifikationsproces skal operationaliseres i overensstemmelse med følgende cyklus:

 

1) Programdefinition: udvikling af fælles visioner der udstikker langsigtede målsætninger inden for de aftalte forskningsområder.

 

2) Implementering: formulerede visioner skal omsættes til en strategisk forskningsdagsorden.

 

3) Monitorering og evaluering: Alle relevante offentlige myndigheder skal tilrettelægge deres programmer og finansiering på en sådan måde, at de støtter om en sammenhængende implementering af den strategiske forskningsdagsorden.

 

Følgende rammebetingelser bør være opfyldt, før processen indledes:

·        Der skal være enighed om en række fælles principper og procedurer for peer review (”the scientific rules of the game”).

·        Der skal udvikles fælles metodologier for prognoser og evaluering af nationale/regionale programmer eller investeringer inden for specifikke forskningsomrÃ¥der.

·        Nationale eller regionale myndigheder skal definere en række fælles principper for tværnational forskningsfinansiering (”the financial rules of the game”).

·        Der skal etableres effektive midler til at sikre beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) samt udbredelsen og den optimale udnyttelse af forskningsresultater.

 

Fælles programmer: identifikation af fælles forskningsområder

I Kommissionens meddelelse opstilles en række kriterier, der skal være styrende for udvælgelsen af de specifikke områder for fælles programmer:

·        OmrÃ¥derne skal dreje sig om fælleseuropæiske/ globale socioøkonomiske eller miljømæssige udfordringer

·        Offentligt finansieret forskning skal være centralt for de pÃ¥gældende omrÃ¥der

·        OmrÃ¥derne skal tilføres betydelig merværdi gennem fælles programmer, dvs. der skal være behov for offentlig finansieret forskning, der i størrelse og omfang ligger ud over, hvad individuelle medlemsstater kan honorere

·        Inden for et givent omrÃ¥de skal fælles programmer bidrage til at overvinde fragmentering og dobbeltarbejde inden for offentlig finansieret forskning. Desuden skal fælles programmer bidrage til mere effektiv udnyttelse af offentlige midler

·        Fælles programmer skal involvere centrale, offentlige initiativer inden for et givent omrÃ¥de, og de skal baseres pÃ¥ fuld opbakning og engagement fra de deltagende medlemslande.

 

Kommissionen foreslår:

·        At RÃ¥det inden udgangen af 2008 godkender konceptet og mÃ¥lsætningerne for fælles programmer

·        At RÃ¥det beder sine ministre indstille højtstÃ¥ende repræsentanter, der til sommeren 2009 kan identificere og motivere specifikke omrÃ¥der for fælles programmer (med udgangspunkt i specificerede kriterier og høringer af centrale interessenter), idet Kommissionen tilbyder at være sekretariat herfor.

·        At anbefalinger, der sigter mod lancering af fælles programinitiativer inden for de specifikke omrÃ¥der, som de højtstÃ¥ende repræsentanter har identificeret, fremsættes til godkendelse i rÃ¥det inden udgangen af 2009.

·        At samarbejde mellem interesserede organisationer og myndigheder iværksættes med henblik pÃ¥ at forbedre rammebetingelserne for fælles programmer.

·        At RÃ¥det vil føre tilsyn med og monitorere fremdriften af processen mod fælles programmer og - om nødvendigt - overveje yderligere tiltag for at sikre en effektiv implementering.

 

5.2. Udkast til rådskonklusioner

I formandskabets første udkast til rådskonklusioner gentages nødvendigheden af at adressere de store samfundsmæssige udfordringer via en fælleseuropæisk indsats, ligesom det påpeges, at der i denne proces er behov for en ny og mere strategisk tilgang. Medlemslandenes opbakning fremhæves i den forbindelse som central. I den henseende understreges behovet for øget samarbejde og bedre koordination mellem medlemslandene både videnskabeligt og finansielt gennem implementeringen af fælles initiativer. I forhold til identifikationen og vurderingen af de store samfundsmæssige udfordringer foreslås nedsat et midlertidigt udvalg bestående af højtstående repræsentanter. De identificerede forslag til indsatsområder vil herefter skulle forelægges Rådet til endelig udvælgelse og godkendelse i september 2009.

 

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Kommissionens meddelelse har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller sikkerhedsniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

 

9. Høring

Sagen har i forbindelse med rådsmødet (konkurrenceevne) den 25. – 26. september 2008 været behandlet i EF-specialudvalget for forskning samt Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation. Der fremkom følgende bemærkninger:

 

Det Frie ForskningsrÃ¥d (DFF) finder overordnet, at konceptet er meget løst beskrevet, og rÃ¥det anbefaler, at en egentlig stillingtagen til initiativet afventer yderligere konkretisering, ikke mindst hvad angÃ¥r spillereglerne vedrørende finansiering og beslutningsprocesser i det foreslÃ¥ede samarbejde. Det er uklart, hvorledes der vil være det fornødne incitament for potentielle deltagerlande til at indgÃ¥ i den foreslÃ¥ede konstruktion, hvis der ikke er tilsagn om en vis medfinansiering fra Kommissionens side. For sÃ¥ vidt angÃ¥r udvælgelsen af de fælles programmer og kriterier herfor, finder rÃ¥det, at en sÃ¥dan udvælgelse bør ske pÃ¥ et tværfagligt grundlag, der sikrer inddragelse af alle relevante videnskabelige omrÃ¥der, herunder ogsÃ¥ de humanistiske og samfundsfaglige dimen­sioner. Hvad angÃ¥r eventuelle fælles forskningsprogrammer i form af fælles opslag til forskningsprojekter finder DFF, at der bør stiles efter etablering af ”common pot”-konstruktioner, dvs. at udmøntning af forskningsmidler alene sker pÃ¥ grundlag af faglig kvalitet og ikke ud fra et princip om juste retour. Samtidig ønsker DFF at understrege behovet for mere fleksible støtteformer og for enklere og mere gennemsigtige ansøgningsprocedurer. Endvidere finder rÃ¥det anledning til at pÃ¥pege, hvad meddelelsen ogsÃ¥ kort berører, at en del regionalt forankrede forskningsomrÃ¥der vil være uegnede til fælles programlægning. Endelig er DFF ikke enig i, at fælles programlægning vil kunne bidrage til at nedbringe omkostningerne ved programadministrationen ("reduces programme management costs".) DFF’s erfaring fra engagementer i fx EUROCORES og ERA-NET viser tværtimod, at programsamarbejder af denne type er endog særdeles ressourcekrævende. 

 

Det Strategiske Forskningsråd (DSF) har en positiv holdning til Kommissionens initiativ og vil gerne indgå i samarbejde i den forbindelse. Rådet lægger vægt på, at initiativet skal ses i sammenhæng med nationale initiativer. DSF mener, at der kan være behov for en økonomisk deltagelse i samarbejdet fra Kommissionens side, da det vil kunne tilskynde medlemslandene til at indgå i samarbejdet.

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan umiddelbart se det fornuftige i at løse store samfundsmæssige udfordringer gennem en fælleseuropæisk indsats, hvor det giver mening at gå sammen. Imidlertid lægger regeringen vægt på en tilstrækkelig bottom-up og transparent identifikationsproces, en fleksibel og realistisk tidsplan samt at få afklaret den egentlige merværdi af Kommissionens meddelelse i forhold til allerede eksisterende initiativer til fremme af fælles programmer, herunder mulighederne for Fællesskabets medfinansiering.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Drøftelserne har indtil nu båret præg af, at medlemslandene generelt set forholder sig positiv til konceptet og dermed det overordnede mål om at løse store samfundsmæssige udfordringer gennem en fælleseuropæisk indsats, hvor det giver mening at gå sammen. Imidlertid har flere lande påpeget, at det er vigtigt at sikre en tilstrækkelig bottom-up og transparent proces samt en fleksibel og realistisk tidsplan. Endvidere ønsker flere lande at få afklaret forslagets merværdi i forhold til Fællesskabets allerede eksisterende instrumenter til fremme af fælles programmer, herunder hvordan Fællesskabsinstrumenterne kan anvendes. Hovedudfordringen består i at nå til enighed om, hvordan de strategiske indsatsområder skal udvælges.

 

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (Konkurrencevne) den 25.-26. september 2008. 

Punkt 12: En strategisk ramme for Europas internationale samarbejde om videnskab og teknologi, KOM(2008) 588

- Vedtagelse af rådskonklusioner

 

1. Resumé

I Kommissionens meddelelse opstilles en strategisk ramme for Europas internationale forsknings- og udviklings(FoU)-samarbejde. Hovedformålet med meddelelsen er at støtte Europas forskningskvalitet, som har en stadig større betydning for den europæiske konkurrenceevne samt kan bidrage til en global bæredygtig udvikling.

 

Meddelelsen lægger op til at udvide og åbne ERA for omverdenen, herunder; sikre sammenhæng mellem politikker og komplementaritet af programmer samt støtte strategisk FoU -samarbejde med tredjelande.

 

2. Baggrund

En styrkelse af den internationale dimension er en vigtig del af den nye indsats for at udvikle det europæiske forskningsrum (ERA), og det er et af fem initiativer[1], der er planlagt i 2008 til opfølgning af grønbogen om det europæiske forskningsrum.

 

I Det Europæiske Råds konklusioner fra marts 2008[2] opfordres medlemsstaterne og Fællesskabet hurtigt at gøre fremskridt bl.a. med hensyn til udvikling af gensidige og komplementerende internationale strategier for FoU samarbejde.

 

I Kommissionens grønbog - nye perspektiver på Det Europæiske Forskningsrum[3] bliver det fastslået, at videnskabelige problemstillinger og spørgsmål ingen grænser har, og at de bliver stadig mere globale. Globaliseringen indvirker på måden vi producerer, deler og bruger viden. Store samfundsmæssige udfordringer, som for eksempel klimaforandringer, fattigdom, sygdomme, og trusler mod energi-, fødevare- og vandforsyning – som ikke standses af nationale grænser – fremhæver behovet for et effektivt globalt forskningssamarbejde for at bidrage til en bæredygtig udvikling. Internationalt forskningssamarbejde, udformet på den rigtige måde kan bidrage til stabilitet, sikkerhed og fremgang i verden.

 

ITER[4] samarbejdet er en succeshistorie, som viser, at globale problemstillinger kan løses i fællesskab ved, at Europa samarbejder med partnere over hele verden. Europa er endvidere involveret i globale initiativer på andre vigtige områder – f.eks. på miljøområdet. Men generelt er dette engagement i øjeblikket langt fra systematisk og er ofte dårligt koordineret med medlemsstaternes engagement. Derfor mister Europa som helhed og den enkelte medlemsstat en stor del af deres indvirkning på den globale scene.

 

Det er derfor behov for, at det europæiske forskningsrum er mere åbent over for verden, og at forskningssamarbejdet med partnerlandene styrkes og at koordineringen mellem medlemslandene forbedres. På den baggrund har Kommissionen præsenteret meddelelsen vedrørende en strategisk ramme for samarbejdet.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

 

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

5. Formål og indhold

5.1. Meddelelsen

I Kommissionens meddelelse opstilles en strategisk europæisk ramme for internationalt FoU samarbejde. Den indeholder forslag om, hvordan samarbejdsinstrumenterne med strategiske partnere kan forbedres. Hovedmålet er at bidrage til bæredygtig udvikling på globalt plan og fremme videnskabelig og teknologisk topkvalitet i Europa, hvad der i stigende grad er en forudsætning for den økonomiske konkurrenceevne, nu hvor EU's virksomheder møder voksende konkurrence fra vækstøkonomierne.

 

Meddelelsen indeholder nogle principper, som understøtter strategien og retningslinier til aktioner samt vigtige forudsætninger for en vellykket implementering af et bæredygtigt partnerskab.

 

Den foreslåede strategiske ramme vil kunne bidrage til en fri bevægelighed af viden – EU’s 5. frihed – på globalt plan og vil være med til at sætte Det Europæiske Forskningsrum på verdenskortet.

 

De foreslåede aktioner under den strategiske ramme forventes at kunne:

·        Styrke samordningen af medlemsstaternes og EU's indsats for at styrke det strategiske samarbejde om videnskab og teknologi og dialogen om informationssamfundet med partnere i hele verden;

·        Skabe yderligere synergieffekter mellem de offentlige myndigheder, erhvervslivet og civilsamfundet, sÃ¥ EU's indsats pÃ¥ disse omrÃ¥der fÃ¥r større slagkraft; lette adgangen til viden, ressourcer og markeder pÃ¥ verdensplan pÃ¥virke den globale videnskabs- og teknologidagsorden positivt ved at samle en kritisk masse af ressourcer og ved at fremhæve de demokratiske værdier i det globale informationssamfund, navnlig ytringsfriheden og retten til informationsadgang;

·        Forbedre rammebetingelserne for international forskning og fremme den europæiske model til effektivisering af informationssamfundet;

·        Gøre det lettere for Europas forskere og universiteter at arbejde sammen med de bedste forskere og udnytte den bedste forskningsinfrastruktur i verden;

·        Styrke den europæiske industris stilling globalt inden for elektronisk kommunikation og andre avancerede teknologier.

 

 

Kerneprincipper

I meddelelsen præsenteres fem kerneprincipper, som skal være bærende for den strategiske europæiske ramme for internationalt FoU samarbejde.

 

1. Udvide og åbne ERA for omverdenen

2. Sikre sammenhæng mellem politikker og komplementaritet mellem programmer

3. Støtte strategisk FoU-samarbejde med tredjelande

4. Udvikle Europa som en attraktiv forskningspartner

5. Skabe resultatorienterede partnerskaber om regulering af informationssamfundet

 

Samarbejde mellem det europæiske fællesskab og medlemsstaterne

Det gælder det samme for forskning som for andre politikområder – hvis medlemslandene og det europæiske fællesskab arbejder sammen, så kan meget mere opnås. En mere sammenhængende brug af medlemsstaternes og fællesskabets ressourcer til internationalt forskningssamarbejde vil bidrage til, at den nødvendige kritiske masse opnås. Det vil samtidig muliggøre et effektivt europæisk svar på globale udfordringer. Endvidere vil det muliggøre en fælles europæisk stemme i internationale fora, hvilket bidrager til en mere effektiv deltagelse fra EU’s side.

 

Retningslinjer til aktioner

I meddelelsen foreslås en række retningslinjer for aktioner, som bør implementeres på fællesskabsniveau såvel som på medlemsstatsniveau i tæt samarbejde med tredjelandene.

 

1. Styrkelse af den internationale dimension af ERA

Kommissionen foreslår at forstærke den internationale dimension af ERA gennem:

 

1. At integrere Europas nabolande i ERA

2. At støtte strategisk samarbejde med centrale tredjelande ved geografisk og tematisk målretning

 

2. Forbedre rammebetingelserne for internationalt FoU samarbejde

I meddelelsen vil Kommissionen forbedre rammebetingelserne for internationalt FoU samarbejde gennem at stimulere og tilrettelægge for:

·        Flere globale forskningsinfrastrukturer, for at dele omkostninger, hvor det er hensigtsmæssigt.

·        Øget forskermobilitet gennem bl.a. ’The scientific visa package’[5] og FP7 People Programme samt til at opbygge flere globale forskernetværk.

·        Mere gensidig Ã¥benhed i de nationale forskerprogrammer pÃ¥ udvalgte forskningsomrÃ¥der samt mulighed for tredjelandes adgang til FP7, hvor sÃ¥dan adgang kan gives i partnerlandenes egne forskerprogrammer.

·        God forvaltning af intellektuel ejendom.

·        Sikre præstandardisering ved at fokusere pÃ¥ problemet med indbyrdes afvigende standarder, ikke mindst nÃ¥r det gælder IKT.

 

Implementering af partnerskabet

For at strategien skal implementeres på en hensigtsmæssig måde, er det vigtig, at:

·        Medlemslandene, RÃ¥det og Kommissionen forpligter sig til principperne og aktionerne i den foreslÃ¥ede strategiske ramme;

·        RÃ¥det udpeger den passende institutionelle sammensætning for at styre og sikre en effektiv implementering;

·        RÃ¥det monitorerer, hvordan arbejdet med at Ã¥bne ERA for omverdenen forløber;

·        Europa-Parlamentet bakker op om en sammenhængende ramme for internationalt samarbejde om FoU og i tæt samarbejde med Kommissionen fortsat følger op pÃ¥ drøftelserne af globale spørgsmÃ¥l.

 

5.2. RÃ¥dskonklusioner

I udkastet til rådskonklusioner opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til at indgå i et partnerskab på området for internationalt FoU-samarbejde med det formål at implementere strategien. Dette partnerskab skal være baseret på konsultationer og videndeling, som igen kan give anledning til koordinerede eller fællesinitiativer. Det er også en målsætning, at dette kan skabe grundlag for koordinerede indstillinger og handlinger vis á vis tredjelande og i internationale fora på de områder, som strategien indbefatter.

 

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

 

9. Høring

Sagen har været i behandlet i EF-Specialudvalget for forskning, hvilket ikke gav anledning til bemærkninger.

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens initiativ velkommen og er enig i betydningen af at styrke den internationale dimension af ERA. Et tæt samarbejde med Europas nabolande og andre tredjelande på områder som videnskab og teknologi kan bidrage til stabilitet og udvikling.

 

Fælles europæiske initiativer på dette område vil kunne bidrage til at styrke Europas tiltrækningskraft i forhold til dygtige forskere fra tredjelande og samtidig bidrage til opnåelsen af Lissabon-målsætningerne.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt set bred opbakning til Kommissionens initiativ. 

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

 

Punkt 13: Forslag til RÃ¥dets forordning (EF) om EF-

rammebestemmelser for en europæisk forskningsinfrastruktur, KOM(2008) 467

- Generel indstilling

 

1. Resumé

Ifølge Kommissionen er en af de store vanskeligheder ved at etablere ny, europæisk forskningsinfrastruktur, ud over ressourceknaphed og komplekse tekniske og organisatoriske spørgsmål, mangel på egnede retlige rammer for egentlige partnerskaber mellem parter fra forskellige lande. Kommissionens rammeforordningsforslag til etablering af europæiske forskningsinfrastrukturkonsortier (ERIC) har derfor til hensigt at give et fælles retsgrundlag, der hviler på EF-traktatens artikel 171. Den fastsætter hovedtrækkene ved europæiske forskningsinfrastrukturer og klare procedurer for, hvordan den lovgivende myndighed tildeler denne status.

 

En ERIC skal anses for at være en juridisk person med fuld rets- og handleevne og anerkendt i alle medlemsstaterne. I forbindelse med momsdirektivet og direktiverne om punktafgifter og offentlige indkøb betragtes en ERIC desuden som et internationalt organ eller organisation. Derfor er den fritaget for betaling af moms og punktafgifter, og dens indkøbsprocedurer er ikke omfattet af direktivet om offentlige indkøb.

 

2. Baggrund

Forskningsinfrastruktur spiller en stigende rolle for udvikling af viden og teknologi. Eksempelvis er observationscentre for miljøforskning, databaser inden for samfundsvidenskaber, billeddannelsessystemer og renrum til nanoelektronik, bestrålingsanlæg til materialeforskning og supercomputere helt nødvendige redskaber til udvikling af viden. Da den kan samle en "kritisk masse" af personer og investeringer, kan den medvirke til den økonomiske udvikling på nationalt plan, regionalt plan og EU-plan.

 

I takt med, at forskningens grænser udvikler og udvider sig og den teknologiske

udvikling skrider fremad, bliver forskningsinfrastrukturen stadig mere kompleks og bekostelig, ofte i en sådan grad, at den er uden for en enkelt forskningsgruppes, regions, nations eller endda et kontinents rækkevidde. Det erkendte man på

rådsmøderne om konkurrenceevne den 1.-3. juli 2004 og 25.-26. november 2004, og nåede til enighed om, at der som led i den videre udbygning af ERA var behov for at styrke konkurrencebaseret forskning, forebygge opsplitning og arbejde sammen om forskningsinfrastruktur. Rådet lagde vægt på, at der måtte lægges en europæisk strategi for forskningsinfrastruktur, og gav Det Europæiske Strategiforum for Forskningsinfrastrukturer, ESFRI, til opgave at udarbejde en strategisk plan for Europas næste generation af forskningsinfrastrukturer. I oktober 2006 udsendte ESFRI den første europæiske køreplan for forskningsinfrastrukturer nogen sinde. Den rummede 35 nøgleprojekter af europæisk interesse, som der skal arbejdes på i de næste 10-20 år. Udfordringen nu er at få gennemført disse projekter.

 

Rådet (konkurrenceevne) pegede igen den 30. maj 2008 på behovet for opbygning af forskningsinfrastrukturer på europæisk plan, bl.a. med udgangspunkt i en effektiv koordinering og egnede retlige rammer.

Ifølge Kommissionen er en af de store vanskeligheder ved at etablere ny europæisk forskningsinfrastruktur, ud over ressourceknaphed og komplekse tekniske og organisatoriske spørgsmål, mangel på egnede retlige rammer for egentlige partnerskaber mellem parter fra forskellige lande.

 

Forenkling

Kommissionen finder, at forslaget indebærer en forenkling af de administrative procedurer for de offentlige myndigheder på EU- og medlemsstatsplan. Med en optimering af de EU-retlige rammer vil Rådet give mulighed for hurtigere og mere effektiv behandling af forslag om etablering af nye europæiske forskningsinfrastrukturer, idet der med forordningen kun vil være ét retsgrundlag i stedet for flere nationale retsgrundlag.

 

Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører

ESFRI har for nylig ladet udføre arbejde, der viser, at de eksisterende oprettelsesformer i henhold til national ret (f.eks. det franske "société civile", det tyske "Gesellschaft mit beschränkter Haftung" (GmbH), det britiske "limited liability company" (Ltd) og det nederlandske "stichting" (fond)) ikke tilgodeser sådanne nye forskningsinfrastrukturers behov. En undersøgelse af de eksisterende oprettelsesformer i henhold til folkeretten og EU-retten (f.eks. internationale/mellemstatslige organisationer og europæiske økonomiske firmagrupper) fører til samme resultat. ESFRI har således påvist, at der er behov for en særlig EU-retlig ramme for etablering af europæiske forskningsinfrastrukturer, hvor flere medlemsstater er involveret.

 

Det foreliggende forslag er derfor udformet således, at det bliver lettere for

medlemsstater og lande, der er associeret EU's rammeprogram for forskning og

udvikling, at etablere og drive forskningsanlæg af europæisk interesse i fællesskab. Det skulle komplettere de fremskridt, der er gjort siden 2004, især via ESFRI. Dette initiativ er forberedt ved, at der er gennemført en meget bredt dækkende høring, herunder en ekspertanalyse og høring af interesseparter.

 

Kommissionen finder, at en forordning for europæiske forskningsinfrastrukturer vil supplere de øvrige EU-initiativer, der er sat i gang inden for ERA, herunder meddelelsen om fælles programlægning. Den supplerer også Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT), som skal oprette viden- og innovationsfællesskaber (VIF) og dermed samle de bedste ressourcer fra højere uddannelser, forskning og erhvervsliv i partnerskaber.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 171 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Af artikel 171 fremgår det, at Fællesskabet kan oprette fællesforetagender eller enhver anden struktur, der er nødvendig for korrekt gennemførelse af programmerne for forskning, teknologisk udvikling og demonstration i Fællesskabet.

 

Af artikel 172 fremgår det, at Rådet vedtager med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg i artikel 171 omhandlende bestemmelser.

 

 

4. Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at nærhedsprincippet finder anvendelse, da forslaget ikke hører ind under Fællesskabets enekompetence. Kommissionens vurdering begrundes således:

 

Et EF-tiltag er kun berettiget, hvis også nærhedsprincippet er overholdt. Det forudsætter to ting. For det første er det vigtigt at være sikker på, at målene for den

foreslåede handling ikke i tilstrækkelig grad kan nås af medlemsstaterne inden for deres nationale forfatningssystemer (nødvendighedskontrol). Der er fremlagt tre forslag til, hvordan man kan oprette retlige rammer for europæiske forskningsinfrastrukturer: 1) koordinering på europæisk plan med henblik på etablering af en bedste praksis; 2) oprettelse af fællesforetagender; 3) opstilling af en specifik retlig ramme på EU-plan. Fællesskabet er i den bedste position til at føre disse muligheder ud i livet, på grundlag af artikel 165 i første tilfælde, og på grundlag af artikel 171 i de to andre tilfælde.

 

For det andet må man overveje, om og hvordan målene bedre kan nås ved en handling fra Fællesskabets side (kontrol for europæisk merværdi). Den logiske begrundelse for en europæisk handling ligger i problemets tværnationale karakter (etablering af retlige rammer mellem flere medlemsstater). Der er mulighed for andre løsninger, f.eks. indgåelse af mellemstatslige aftaler, men de administrative og juridiske procedurer, der typisk skal følges i henhold til sådanne mellemstatslige ordninger, anses for at være for langvarige, vanskelige og tunge.

 

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

 

5. Proportionalitetsprincippet

Forordningsforslaget er kort og overlader det til deltagerne i europæiske forskningsinfrastrukturer, dvs. medlemsstater, tredjelande og mellemstatslige organisationer, at fastlægge den pågældende infrastrukturs interne organisation. Gældende ret bliver hovedsagelig den nationale lovgivning i det land, hvor det vedtægtsmæssige hjemsted ligger eller driften finder sted.

 

Den mængde oplysninger, en europæisk forskningsinfrastruktur og deltagerne skal forelægge for Kommissionen, er reduceret til det minimum, som Kommissionen har brug for til at kontrollere, at rammeforordningens bestemmelser er overholdt.

 

Forslaget vurderes derfor i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

 

6. Formål og indhold

Kommissionens foreslåede rammeforordning har konkret til hensigt at supplere nationale og mellemstatslige ordninger og vil give et fælles retsgrundlag, der hviler på EF-traktatens artikel 171. Den fastsætter hovedtrækkene ved europæiske forskningsinfrastrukturer og klare procedurer for, hvordan den lovgivende myndighed tildeler denne status.

 

Af præamblen til forordningsforslaget fremgår det, at et europæisk forskningsinfrastrukturkonsortium (herefter ERIC) ikke skal betragtes som et EF-organ, men som en retlig enhed, som Fællesskabet ikke nødvendigvis er med i, og hvortil Fællesskabet kun i begrænset omfang yder finansielle bidrag. De interesserede medlemsstater skal således selv eller sammen med andre kvalificerede enheder fastlægge deres behov for etablering af forskningsinfrastruktur baseret på deres forskning og teknologiske udvikling og de krav, som Fællesskabet stiller.

 

Af forordningsforslaget fremgår det, at en ERIC oprettes ved en afgørelse, som Kommissionen vedtager på grundlag af gennemførelsesbeføjelser, Rådet har tildelt den (EF-traktatens artikel 202). Kommissionens afgørelse vedtages efter ansøgning fra dem, der ønsker at grundlægge en ERI. Afgørelsen om oprettelse af en ERI vedtages efter rådgivningsproceduren.

 

Endvidere fremgår det, at en ERIC skal anses for at være en juridisk person med fuld rets- og handleevne og anerkendt i alle medlemsstaterne. I forbindelse med momsdirektivet og direktiverne om punktafgifter og offentlige indkøb betragtes en ERIC desuden som et internationalt organ eller organisation. Den er derfor fritaget for betaling af moms og punktafgifter, og dens indkøbsprocedurer er ikke omfattet af direktivet om offentlige indkøb. Desuden opfordres medlemsstater, som deltager i en ERIC, til at træffe alle fornødne foranstaltninger til i videst muligt omfang også at fritage sådanne ERIC’er for andre skatter.

 

Det fremgår også, at en ERIC skal have et vedtægtsmæssigt hjemsted på en ERIC-deltagers territorium, som enten kan være en medlemsstat eller et land, der er associeret et EF-program for forskning, teknologisk udvikling og demonstration. En ERIC skal have mindst tre medlemsstater som deltagende medlemmer. Samtidig kan associerede lande, tredjelande og mellemstatslige organisationer deltage. Yderligere medlemsstater kan når som helst opnå status som deltagere i en ERIC på rimelige betingelser. Desuden skal de deltagende medlemsstater tilsammen besidde flertallet af stemmerettigheder i deltagerforsamlingen. En ERIC bygger på det princip, at deltagerne i fællesskab bidrager til virkeliggørelsen af ERIC'ens målsætninger, i første række etablering og drift af en forskningsinfrastruktur af europæisk betydning. Dens interne struktur er meget fleksibel, idet deltagerne i vedtægterne kan fastlægge deres rettigheder og forpligtelser, de styrende organer og deres kompetence og andre interne anliggender.

 

Samtidig fremgår det, at deltagernes finansielle ansvar for en ERIC's gæld er principielt begrænset til deres respektive bidrag, men der er i vedtægterne mulighed for at træffe andre arrangementer. Gældende ret er EF-retten, lovgivningen i den stat, det vedtægtsmæssige hjemsted ligger i, eller, i visse sikkerhedsmæssige og tekniske forhold, lovgivningen i den stat, hvor driften foregår. Vedtægterne og gennemførelsesbestemmelserne dertil skal være i overensstemmelse med gældende ret. Endvidere forholder forordningen sig også til afvikling og insolvens for en ERIC.

 

Endelig fremgår det, at Kommissionen sørger for den overordnede styring af de nye retlige rammer og overvåger, at ERIC'erne følger bestemmelserne i forordningen. Medlemsstaterne træffer de fornødne bestemmelser til at sikre, at forordningen anvendes effektivt. Fem år efter vedtagelsen foretager Kommissionen ved hjælp af en ekspertgruppe en evaluering af rammelovgivningen og aflægger rapport herom til Europa-Parlamentet og Rådet.

 

7. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

 

8. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Kommissionens forslag til forordning har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.

 

9. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

 

10. Høring

Sagen har været behandlet i EF-Specialudvalget for forskning.

 

11. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag til forordning velkommen. Det er regeringens umiddelbare vurdering, at etablering af en fælles juridisk ramme vil bidrage til en forenkling og tidsbesparelse ved etableringen af nye forskningsinfrastrukturer. Imidlertid finder regeringen, at henvisninger til moms- og afgiftsfritagelse for en ERIC bør udgÃ¥ fra forordningsteksten.

 

12. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er fra flere landes side rejst spørgsmål om, hvilken rolle Kommissionen skal have i ansøgningsprocessen, ligesom flere lande har ønsket at bestemmelserne om moms- og afgiftsfritagelsen udelades af forordningen.

 

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Punkt 14: En europæisk strategi for marin og maritim havforskning, KOM(2008) 534

- Vedtagelse af rådskonklusioner

 

1. Resumé

I oktober 2007 fremlagde Kommissionen sine visioner om en integreret EU-havpolitik sammen med en detaljeret handlingsplan, der omfatter et ambitiøst arbejdsprogram for de kommende år. Udarbejdelsen af en europæisk havforskningsstrategi for det marine og maritime område indgår som et konkret initiativ i EU-havpolitikken.

 

2. Baggrund

I oktober 2007 fremlagde Kommissionen sine visioner om en integreret EU-havpolitik sammen med en detaljeret handlingsplan, der omfatter et ambitiøst arbejdsprogram for de kommende år.

 

EU-havpolitikken er blevet udformet med henblik på at skabe vækst, beskæftigelse og bæredygtighed, og den knytter sig til EU’s overordnede strategi for en modernisering af Europa, der skal være klar til den globaliserede verden. Såvel EU-havpolitikken som handlingsplanen bygger på en omfattende offentlig høring, som har vist, at de interesserede parter kraftigt støtter Kommissionens initiativ.

 

Forskellige havrelaterede aktiviteter og politikker er hidtil stort set blevet gennemført på sektorbasis. En integreret havpolitik vil betyde, at politikken skal udarbejdes, og beslutninger skal træffes på en anden måde i de maritime sektorer - under fuld overholdelse af nærhedsprincippet. Den vil sætte de relevante myndigheder i stand til at analysere samspillet mellem de forskellige sektorer og politikområder og tage hensyn til dem på alle niveauer, så der kan udvikles fælles redskaber til, at man kan udnytte synergier og undgå konflikter.

 

Den nye politik vil bygge på Europas styrke inden for havforskning, teknologi og innovation. Den vil være forankret i Lissabon-dagsordenen for flere og bedre job og vækst og i EU's generelle forpligtelse til at sikre, at økonomisk udvikling ikke sker på bekostning af den miljømæssige bæredygtighed.

 

Kommissionens EU-havpolitik og den ledsagende handlingsplan indeholder en række konkrete initiativer, der skal iværksættes i Kommissionens mandatperiode. Foranstaltningerne omfatter et bredt spektrum af emner fra søtransport til de øvrige maritime erhvervs konkurrenceevne, beskæftigelse, forskning, fiskeri og beskyttelse af havmiljøet. Et af disse initiativer er udarbejdelsen af en europæisk havforskningsstrategi for det marine og maritime område.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant. 

 

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

 

 

5. Formål og indhold

5.1. Meddelelsen

Formålet med Kommissionens meddelelse er at udstikke rammerne for en europæisk marin og maritim havforskningsstrategi.

 

I meddelelsen lægges der vægt på, at strategien indeholder konkrete mål og mekanismer, der sigter mod øget effektivitet og kvalitet inden for den marine og maritime forskning, og at dette sker gennem effektiv integration og samling af viden og ressourcer på tværs af sektorer og fagområder.

 

På dette grundlag formuleres de to overordnede formål med strategien således:

 

1. Adressere samarbejdet gennem øget fokus på:

·        Kapacitetsopbygning (infrastruktur, uddannelse m.v.)

·        Integration af marine og maritime forskningsomrÃ¥der

·        Synergi mellem medlemsstater, regioner og industrielle sektorer

·        Internationalt forskningssamarbejde med lande uden for EU.

 

2. Frembringe nye styringsmekanismer, der - i overensstemmelse med de vejledende principper for Ljubljana-processen - sigter mod et ”Forum” baseret på fortløbende dialog mellem forskere, industrisektorer, beslutningstagere og den øvrige offentlighed samt opnåelse af konsensus mellem alle involverede parter.

 

Kommissionens rolle i implementeringen af strategien vil være, at:

·        Udnytte alle instrumenter, herunder EU’s 7. rammeprogram for forskning, som middel til at opnÃ¥ strategiens mÃ¥l.

·        Fremme en koordineret indsats mellem de medlemsstater, der bidrager til at opfylde strategiens mÃ¥l.

·        Føre tilsyn med implementeringen af og den fortløbende tilpasning til strategien i samarbejde med medlemsstaterne og de marine og maritime forskningsmiljøer.

 

Kommissionen indstiller på dette grundlag:

·        At RÃ¥det godkender de foreslÃ¥ede metoder til at adressere den systemkompleksitet, der omgiver vores verdenshave og farvande.

·        At RÃ¥det godkender de foreslÃ¥ede mekanismer til marin og maritim styring (governance)

·        At RÃ¥det forpligter sig til at implementere strategiens oplæg til handlinger inden for deres respektive ansvarsomrÃ¥der.

 

Kommissionen vil monitorere implementeringen af strategien og tilvejebringe periodiske rapporter om fremdriften i denne proces. Den første rapport vil foreligge senest i 2012.

 

5.2. RÃ¥dskonklusioner

I formandsskabets udkast til rådskonklusioner gentages behovet for øget integration og samarbejde, og behovet for bedre koordination mellem nationale og fælleseuropæiske initiativer pointeres.

 

Medlemsstaterne opfordres til at koordinere deres nationale tilgange til det marine og maritime forskningsområde. Idet vigtigheden af infrastruktur i verdensklasse understreges, opfordres medlemsstaterne til at vurdere mulighederne for en yderligere sammenlægning af ressourcer for at bidrage til udviklingen af infrastruktur i verdensklasse med det formål at underbygge de marine og maritime videnskaber i Europa.

 

Endvidere hilses Kommissionens intention om at etablere et forum velkommen. Forummet skal have til opgave at give strategisk rådgivning, som kan bruges til at definere forskningspolitikker og til at fremme integration og synergier mellem nationale forskningsprogrammer.

 

Konklusionerne fastslår endvidere, at Kommissionen forventes at fremsætte forslag i 2009 om, at BONUS[6] (Joint Baltic Sea Research Programme) skal implementeres som et artikel 169 program under 7. rammeprogram.

 

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Kommissionens meddelelse har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller sikkerhedsniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

 

9. Høring

Sagen har været i behandlet i EF-Specialudvalget for forskning.

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen ser positivt på, at det marine og maritime forskningsområde tages op på europæisk plan. Det er vigtigt for regeringen, at der fokuseres på klima- og miljømæssige aspekter ved den marine og maritime forskning. Samtidig er det i denne henseende vigtigt, at nationale strategier og indsatser koordineres med de øvrige medlemslande, idet problemstillinger relateret til det marine og maritime per definition er grænseoverskridende. Regeringen støtter, at der arbejdes for, at Kommissionen snarest muligt fremsætter forslag til BONUS-programmet under Traktatens artikel 169.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt set bred opbakning til Kommissionens initiativ. 

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

 

 

Punkt 15: Europæisk partnerskab for forskermobilitet – lancering af proces

- Status for arbejdet

- Information ved Kommissionen og formandskabet

 

1.      Resumé

På rådsmødet i september 2008 støttede forskningsministrene op om Kommissionens forslag om at udvikle et handlingsorienteret partnerskab mellem medlemslandene og Kommissionen for at sikre, at de nødvendige forskere er til rådighed i Europa.

 

Der var enighed om, at der er behov for en afbalanceret strategi til sikring af, at forskere i hele EU får mulighed for at få den rette uddannelse og spændende karrierer, og at hindringerne for deres mobilitet fjernes. Partnerskabet skal således sikre tilslutning til mål og aktioner, som vurderes af afgørende betydning for i fællesskab at få sat skub i en række målrettede prioriterede aktioner på udvalgte nøgleområder.

 

Det er Kommissionens hensigt, at partnerskabet bør forpligte sig til at opnå hurtige, målelige fremskridt med henblik på: a) systematisk at åbne adgangen til ansættelse, således at en åben, gennemsigtig og konkurrencebaseret rekruttering sikres på tværs af institutioner, sektorer samt landegrænser, b) imødekomme mobile forskeres behov for social sikring og supplerende pensioner, c) tilbyde attraktive ansættelses- og arbejdsvilkår og d) styrke forskeres uddannelse, kvalifikationer og erfaringer.

 

Medlemslandene bør i den henseende udarbejde sammenhængende, nationale handlingsplaner inden udgangen af 2009, som fastsætter konkrete mål og aktioner. Hvert lands handlingsplan forventes imidlertid at have fokus på forskellige og varierende aspekter af partnerskabets fælles målsætninger som følge af medlemslandenes forskellige udgangspunkter.

 

2.      Baggrund

Behovet for tilstrækkelige menneskelige ressourcer til FoU blev allerede identificeret som en central udfordring ved lanceringen af Lissabon-strategien i 2000, hvilket løbende er blevet bekræftet og senest på det Europæiske Råds forårsmøde 2008.

 

Initiativet er en konkret opfølgning på Kommissionens grønbog ”Nye perspektiver på det europæiske forskningsrum” fra 2007. Med grønbogen iværksatte Kommissionen en bred offentlig debat om, hvordan der kan opnås et mere åbent, konkurrencepræget og attraktivt europæisk forskningsrum. Et antal fokusområder er blevet identificeret, hvor effektive aktioner, der iværksættes omkring fælles mål på grundlag af et partnerskab mellem medlemsstaterne og Fællesskabet, vil medføre betydelige gevinster for det europæiske forskningssystem og bidrage til at skabe en ”femte frihed” til det indre marked – fri bevægelighed for viden. Blandt fokusområderne er gennemførelsen af et fælles arbejdsmarked for forskere, der skal sikre, at det nødvendige antal forskere er til rådighed, hvilket skal bidrage til at Europa kan opfylde den fornyede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse. 

 

3.      Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4.      Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. 

 

5.      FormÃ¥l og indhold

Kommissionen og medlemslandene har påbegyndt forberedelserne til et nyt, styrket partnerskab med det formål at skabe bedre uddannelse, karrieremuligheder og mobilitet for forskere.

 

Formålet med Kommissionens meddelelse ”Bedre karrieremuligheder og øget mobilitet: et europæisk partnerskab for forskere” fra maj 2008 er at udvikle et handlingsorienteret partnerskab mellem medlemslandene og Kommissionen for at sikre, at de nødvendige forskere er til rådighed i Europa. Som de centrale skabere af ny viden og drivkraften bag overførslen og udnyttelsen heraf er forskere absolut nødvendige for at kunne skabe en konkurrencedygtig, videnbaseret EU-økonomi. For at kunne konkurrere globalt og opfylde Lissabon-strategiens målsætninger skal Europa kunne uddanne, fastholde og tiltrække de bedste forskningstalenter. I den henseende er det af afgørende betydning at fjerne hindringerne for den frie bevægelighed for viden især ved at gøre arbejdsmarkedet for europæiske forskere mere åbent og konkurrencepræget og skabe bedre karrierestrukturer, gennemsigtighed og familievenlighed. Omfanget af udfordringen vil for Europa blive yderligere forstærket som følge af små ungdomsårgange og store årgange tæt på pensionsalderen.

 

Partnerskabet vil konkret skulle sikre, at forskere i hele EU får mulighed for at få den rette uddannelse og spændende karrierer, og at hindringerne for deres mobilitet fjernes. Partnerskabet har således til hensigt at skabe tilslutning til mål og aktioner, som vurderes af afgørende betydning for i fællesskab at få sat skub i en række målrettede prioriterede aktioner på udvalgte nøgleområder, og som således vil kunne skabe mærkbare fremskridt i indsatsen for at gøre Europa mere attraktivt. Kommissionen har i den forbindelse identificeret følgende fire nøgleområder:

·         Systematisk at Ã¥bne adgangen til ansættelse, sÃ¥ledes at en Ã¥ben, gennemsigtig og konkurrencebaseret rekruttering sikres pÃ¥ tværs af institutioner, sektorer samt landegrænser 

·         Imødekomme mobile forskeres behov for social sikring og supplerende pensioner

·         Tilbyde attraktive ansættelses- og arbejdsvilkÃ¥r

·         Styrke forskeres uddannelse, kvalifikationer og erfaringer.

 

De europæiske forskningsministre understregede på rådsmødet i september 2008, at der er behov for et styrket samarbejde og bedre koordination på europæisk niveau med henblik på at forbedre arbejdsvilkårene for forskere i Europa og styrke deres mobilitet. Der var således opbakning til Kommissionens partnerskabsmodel, og medlemslandene bør inden udgangen af 2009 udarbejde sammenhængende, nationale handlingsplaner, som fastsætter konkrete mål og aktioner.

 

Hvert lands handlingsplaner forventes at have fokus på forskellige og varierende aspekter af partnerskabets fælles målsætninger som følge af medlemslandenes forskellige udgangspunkter. I udarbejdelsen af de nationale handlingsplaner, bør hvert land inddrage de relevante og berørte nationale aktører. Der lægges i særlig grad vægt på en balanceret tilgang, hvorved universiteternes autonomi respekteres. 

 

6.      Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres. 

 

7.      Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

 

8.      Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller sikkerhedsniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

 

9.      Høring

Sagen behandles i EF-Specialudvalget for forskning.

 

10.  Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder, at initiativer, der har til hensigt at uddanne, fastholde og tiltrække tilstrækkelige menneskelige ressourcer i en forskerkarriere og nedbryde barrierer i forhold til forskeres uhindrede mobilitet, skal understøttes.

  

11.  Generelle forventninger til andre landes holdninger

Ikke relevant.

 

12.  Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (Konkurrenceevne – forskningsdelen) den 25.-26. september 2008.

 

 

 

Punkt 16: Global Monitoring for Environment and Security (GMES): “We care for a safer planet”, KOM(2008) 748.         

- Vedtagelse af rådskonklusioner

 

1. Resumé
Natur- og menneskeskabte katastrofer i Europa og globalt samt øgede sikkerhedsmæssige behov har styrket ønsket om forbedrede Europæiske overvågningssystemer.

 

Formålet med GMES er at tilvejebringe vedvarende, pålidelige og rettidige data og tjenester relateret til miljø og sikkerhed med et omfang, der sikrer Europa muligheden for selvstændigt at vurdere og håndtere sit politiske ansvar.

 

Kommissionens strategi er at implementere GMES i faser, der så vidt muligt udnytter allerede eksisterende infrastrukturer.

 

Indeværende Meddelelse tager afsæt i rådsresolutionen ”Taking forward the European Space Policy” vedtaget på rådsmødet den 26. september 2008. Meddelelsen skal forberede overgangen til den præ-operationelle fase i 2011, som skal finansieres både af forskningsmidler og andre offentlige budgetter.

 

Kommissionen vil til næste år foreslå oprettelsen af et nyt EU jordobservationsprogram tilegnet den operationelle finansiering af GMES. Meddelelsen skitserer en fremtidig partnerskabs-model, som går ud på at inddrage medlemslandene og paneuropæiske institutioner i både styringen og finansieringen af GMES.

 

2. Baggrund

I erkendelse af den geo-strategiske betydning af at have selvstændig rådighed over information om miljø og sikkerhed gav EU topmødet i Gøteborg i juni 2001 et politisk mandat til Kommissionen til i 2008 at have en selvstændig operationel Europæisk kapacitet, så Europa kan blive selvforsynende med information om miljø- og sikkerhedsmæssige forhold i og uden for Europa. Dette miljøovervågningsinitiativ blev navngivet "Global Monitoring for Environment and Security" – GMES, hvor "sikkerhed” er relateret til såvel "miljø" som naturlige og menneskeskabte katastrofer i Europa, Amerika, Asien og Afrika. Initiativet er et direkte svar på politikernes stadig stærkere ønske om at sikre adgang til informationer om miljø og sikkerhed i global, regional og lokal målestok uden at miste afhængighed på de berørte politikområder. I rådsresolutionen ”Taking Forward the European Space Policy” vedtaget på rådsmødet den 26. september 2008, blev Kommissionen opfordret til at foreslå nogle retningslinier for den fremtidige styring og finansiering af GMES inden årets udgang.

 

Indeværende Meddelelse er Kommissionens var på denne opfordring og handler om at fastsætte nogle principper for finansiering og styring af GMES på lang sigt.  Formålet med Meddelelsen er ”to establish a basis for further discussions and consolidation of the political consensus among the various partners involved in order to proceed with the implementation at a later stage”.

 

Det understreges, at GMES er et system, der skal opfylde offentlige behov, og således må forventes fortrinsvist at blive finansieret af offentlige midler.

 

Det er ikke muligt for Kommissionen at udvikle GMES til dets fulde kapacitet alene, hvorfor idéen om ”partnerskaber” introduceres. Partnerne er Kommissionen selv, medlemslandene og paneuropæiske institutioner, der bidrager til gennemførelsen af GMES. Partnerne forventes at bidrage til både styringen og finansieringen af GMES fra 2014, hvor systemet forventes at kunne udbyde de første tjenester i fuld skala.

 

Finansiering

Der opereres med tre forskellige finansieringsstadier af GMES:

• Et ”Demonstration stage” – den nuværende fase - hvorunder GMES som et rent udviklingsprojekt finansieres med forskningsmidler fra EU’s 7. rammeprogram og fra relevante programmer i den Europæiske Rumorganisation (ESA).
• Et ”Pre-operational stage”, hvor de første sÃ¥kaldte ”fast track” tjenester inden for hav, land, atmosfære og katastrofeberedskab er modne til sÃ¥ smÃ¥t starte udbydning af konkrete tjenester, og man sigter mod en fase fra 2011 – 2013, hvor GMES skal finansieres bÃ¥de af forskningsmidler og offentlige midler uden for forskningsbudgettet. Vedrørende sidstnævnte, vil Kommissionen til næste Ã¥r foreslÃ¥ oprettelsen af et jordobservationsprogram tilegnet den præ-operationelle drift af GMES uden om forskningsbudgettet. Det anføres ikke i hvilket regi dette skal gøres.
• Et ”Operational stage” fra 2014, hvor ”fast track” tjenesterne vil være klar til fuld operationalisering. Samtidig skal der naturligvis sikres forskningsmidler til den videre udvikling af nye tjenester mv.

 

Meddelelsen indeholder ikke noget overslag over de forventede omkostninger i den præ-operationelle og operationelle fase. Det er heller ikke beskrevet, hvad der præcist forventes af medlemsstaterne under de anførte ”cost-sharing principles”. Der ligger formentlig en forventning om, at medlemslandene på sigt stiller data fra deres in-situ infrastrukturer til rådighed for GMES tjenesterne, men modellen og præmisserne herfor er ikke beskrevet.

 

Styring (governance)

Det er stadig Kommissionen, der i fremtiden skal være ansvarlig for den overordnede ledelse og koordinering af GMES. Kommissionen skal assisteres af et ”Partners Board” og en ”Programme Committee” vedrørende udmøntningen af Kommissionens jordobservationsprogram for GMES samt koordineringen af bidragene fra de forskellige partnere. Dertil kommer et antal rådgivende komitéer såsom et ”Security Board” og et ”User Forum”.

Det forudses, at medlemslandenes deltagelse i styringen af GMES vil ske via ”Partners Board”, der dog vil være begrænset til de medlemslande, der bidraget til GMES med infrastruktur.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

 

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

 

5. Formål og indhold

De vigtigste punkter i det foreliggende udkast til rådskonklusioner er som følger:

·         GMES er et civilt system under civil kontrol og skal udformes pÃ¥ basis af civile behov.

·         Der er behov for at etablere et EU program udenfor forskningsbudgettet, der kan finansiere driften af GMES tjenesterne i den præ-operationelle og operationelle fase. Kommissionen vil komme med forslag til, hvordan dette kan realiseres i løbet af 2009 med henblik pÃ¥ vedtagelse i 2010.

·         GMES skal implementeres som et partnerskab mellem EU og medlemslandene ifølge gængse regler og instrumenter.

·         Partnerskabet skal bygge pÃ¥ frivillighed.

·         Medlemslandene skal garanteres behørig indflydelse i styringsstrukturen.

·         Medlemslandene skal sikres Ã¥ben og lige gavn af GMES tjenesterne.

·         Kommissionen skal i løbet af 2009 sammen med medlemslandene konkretisere finansieringsmodellen for GMES bÃ¥de op til og efter 2013.

 

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
miljøet eller beskyttelsesniveauet

Ikke relevant.

 

9. Høring

Meddelelsen samt udkast til rådskonklusioner er sendt i høring i EF-specialudvalget for forskning.

 

10. Regeringens holdning
Regeringen kan tilslutte sig forslaget til rådskonklusioner. De udgør et konstruktivt grundlag for de videre drøftelser om den konkrete implementering af GMES.

Det er noteret, at der lægges op til at bringe brugerne af GMES i fokus, hvilket er helt i overensstemmelse med dansk holdning.

 

11. Forhandlingssituationen

Meddelelsen og det foreliggende udkast til rådskonklusioner har bred opbakning blandt medlemsstaterne.

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.