Â
PRESSEMEDDELELSE
21. november 2008
Samråd om grøn it
Videnskabsudvalget har kaldt videnskabsminister Helge Sander (V) i samråd om grøn it. Samrådet er åbent og finder sted onsdag 26. november 2008, kl. 13.30 i værelse Pro-D i Proviantgården med indgang fra Bibliotekshaven ved Christiansborg.
Udvalget har bedt ministeren redegøre for:
· status for arbejdet med at realisere handlingsplanen for grøn it i Danmark for så vidt angår planens 2. del, initiativ 6, nemlig it-løsninger for en bæredygtig fremtid, eksport af viden og teknologi om grøn it.
· herunder bedes ministeren redegøre for de konkrete eksempler på danske virksomheders innovative it-løsninger til reduktion af energiforbruget og også nævne virksomheder, der kunne præsenteres i forbindelse med Klimakonferencen 2009
· hvilke virksomheder og installationer ministeren selv har besøgt
· hvilke yderligere initiativer regeringen agter at tage for at understøtte
danske virksomheders og institutioners innovative it-løsninger for en
bæredygtig fremtid.
Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra medlem af Videnskabsudvalget, Hanne Agersnap (SF). Samrådsspørgsmål B kan læses her:
http://www.ft.dk/Samling/20072/almdel/UVT/samspm./B/index.htm
Samrådet er åbent for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser går efter først til mølle prin-cippet.
Ønsker man at overvære det åbne samråd, skal udvalgets sekretariat kontaktes på telefon 33 37 55 36 eller via e-mail til [email protected] senest tirsdag 25. november kl. 10.00.
Gæster udefra, der skal ind på Christiansborg, må beregne ekstra tid til sikkerhedstjek.
Der vil være adgang til lyd- og tv-optagelse, fotografering m.v., såfremt dette kan ske uden anbringelse af mikrofoner og kameraer på bordene og uden forstyrrelse af samrådenes afvikling. En cd med optagelse af de åbne samråd vil senere kunne fås hos Folketingets Oplysning, tlf. 33 37 33 38.
Yderligere oplysninger:
Udvalgssekretær Finn Skriver Frandsen, tlf. 33 37 55 23.