Nedenfor gennemgås de punkter på Europaudvalgets dagsorden for mødet fredag den 21. november 2008, som hører under Videnskab og Teknologiudvalgets arbejdsområde.

 

Punkterne vedrører følgende rådsmøde:

 

-          RÃ¥dsmøde (transport, telekommunikation og energi- teledelen) den 27. november 2008

 

Alle punkter forelægges til orientering.

 

 

1.       Kommissionens forslag til revision af teledirektiverne og oprettelse af

          Den Europæiske Myndighed for Markedet for Elektronisk Kommunikation

 

–         Politisk enighed

–         Alle forslag er fremsat med hjemmel i TEF artikel 95 (indre marked) og vedtages af Europa-Parlamentet og RÃ¥det efter den fælles beslutningsprocedure med kvalificeret flertal i RÃ¥det.

 

Kommissionen har den 13. november 2007 fremlagt en pakke bestående af:

a)       et forslag om ændring af rammedirektivet om elektroniske kommunikationsnet og –tjenester, samt af adgangsdirektivet og af tilladelsesdirektivet

b)       et forslag om ændring af forsyningspligtdirektivet og af databeskyttelsesdirektivet

c)       et forslag til direktiv om oprettelse af en europæisk myndighed for elektronisk kommunikation

 

Hele pakken forventes behandlet på det kommende rådsmøde om transport, telekommunikation og energi med henblik på at opnå politisk enighed.

 

Til de enkelte forslag bemærkes følgende:

 

a)   Ændringsforslag om adgang til og samtrafik mellem, elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter og om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og – tjenester - KOM (2007) 697

 

Forslaget har til formål at fremme konkurrencen, konsolidere det indre marked og fremme borgernes interesser inden for telekommunikations-området.

 

Rammedirektivet for elektroniske kommunikationsnet og tjenester fra 2002 pålagde de nationale tilsynsmyndigheder at sikre konkurrencen på telemarkederne. Direktivet bestemmer bl.a., at hvis de nationale tilsynsmyndigheder (i Danmark It- og Telestyrelsen) på grundlag af en markedsanalyse vurderer, at der ikke er reel konkurrence på et delmarked, kan myndigheden i en markedsafgørelse pålægge udbydere med stærk markedsposition nærmere bestemte forpligtelser mhp. at løse de konstaterede konkurrenceproblemer.

 

Rammedirektivet foreslås ændret med henblik på:

-          skærpelse af televirksomhedernes oplysningspligt over for de nationale tilsynsmyndigheder

-          forbedring af nationale myndigheders mulighed for at styrke sikkerhed og integritet i it- og telenettet

-          forenkling af procedurer for markedsafgørelser

-          forlængelse af Kommissionens frist til at kommentere pÃ¥ nationale myndigheders udkast til markedsafgørelser samt udvidelse af Kommissionens vetoret over for udkastene

-          ændrede frister for gennemførelse af markedsanalyser

-          ændring af reglerne om gennemførelse af markedsanalyser pÃ¥ grænseoverskridende markeder

-          indførelse af en hovedregel om teknologi- og tjenesteneutralitet i forbindelse med frekvensanvendelse

-          indførelse af udvidet adgang til handel med frekvenser i fælles definerede bÃ¥nd, idet de nærmere bestemmelser vedtages efter en forskriftsprocedure.

 

Regeringen vurderer. at forslaget lægger op til en minimumsharmonisering, hvilket betyder, at Danmark vil kunne gå videre.

 

Tilladelsesdirektivet foreslås ændret med henblik på:

-          indførelse af lettere adgang til frekvenser

-          mere fleksibel frekvensanvendelse, understøttet af teknologi- og tjenesteneutralitet

-          iværksættelse af foranstaltninger for at undgÃ¥ hamstring af frekvenser.

 

Adgangsdirektivet foreslås ændret med henblik på:

-          indførelse af mulighed for at pÃ¥lægge et krav om funktionel separation (dvs. at et selskab med en stærk markedsposition skal holde aktiviteter vedrørende adgang til infrastruktur funktionelt adskilt fra aktiviteter vedrørende udbud af tjenester til slutbrugere)

-          indførelse af mulighed for, at en udbyder med stærk markedsposition frivilligt kan gennemføre funktionel separation.

 

Diskussionerne blandt medlemsstater har været præget af spørgsmålet om øgede beføjelser til Kommissionen, herunder vetoret over for de nationale tilsynsmyndigheders afgørelser om forpligtelser. Et flertal af medlemslande ventes at være imod en udvidelse af Kommissionens beføjelser. Samtidig er et flertal af medlemslande imod indførelse af funktionel separation. Rådet arbejder på et kompromisforslag. Endelig ventes et flertal af landene at støtte forslaget til reform af frekvensområder.

 

Europa-Parlamentet vedtog 125 ændringsforslag den 24. september 2008. Som væsentligste punkter, foreslår Parlamentet at indføre en procedure med samregulering. Det vil sige at Kommissionen kan pålægge den berørte tilsynsmyndighed at ændre den foreslåede foranstaltning, hvis den sammen med telemyndigheden finder en forpligtelse af en national tilsynsmyndighed ikke hensigtsmæssig. Desuden foreslår Parlamentet, at kravene til dokumentation om funktionel separation strammes op. Endelig foreslår Parlamentet en begrænsning af den fleksible frekvensforvaltning.  

 

Forslaget har været i høring. Generelt støtter høringsparterne (Telekommunikationsindustrien i Danmark, Sonofon, TDC, Telia, Dansk IT og ITEK) udvidelsen af Kommissionens vetoret over for de forpligtelser, som foreslås af nationale tilsynsmyndigheder. Ligeledes er der generel støtte til forslaget om funktionel separation. Mht. det nærmere indhold af høringssvarene henvises til regeringens samlenotat – 2877 – transport, tele og energi – bilag 2.

 

 

Regeringen støtter det overordnede formål med forslaget, men er tøvende over for enkelte dele af forslaget, herunder om processen for markedsanalyser bliver enklere og om tidsfristerne vedrørende markedsanalyserne er realistiske.

 

Regeringen støtter forslaget om funktionel separation, ligesom den støtter, at frekvensreguleringen skal være mere teknologi- og tjenesteneutral, samt udvidelsen af handelen med frekvenser.

 

Forslaget blev senest forelagt Europaudvalget den 4. juni 2008, hvor udvalget gav mandat til forhandlingsoplæg. Enhedslisten udtrykte sig imod forhandlingsoplæget.

 

b)   Ændringsforslag om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor og om forbrugerbeskyttelsessamarbejde - KOM (2007) 698

 

–         Fremskridtsrapport/udveksling af synspunkter

 

Forslaget til ændring af forsyningspligtdirektivet (2002/22/EF) og databeskyttelsesdirektivet (2002/58/EF) har til formål at forstærke og forbedre forbrugerbeskyttelsen i den elektroniske kommunikationssektor ved bl.a.:

-          at give forbrugerne flere oplysninger om priser og forsyningsbetingelser

-          at lette adgangen til og brugen af elektronisk kommunikation for handicappede.

 

Forsyningspligtdirektivet foreslås ændret med henblik på at øge gennemsigtigheden for forbrugere ved indgåelse af aftaler på teleområdet. I den forbindelse foreslås navnlig:

-          at Kommissionen skal kunne vedtage yderligere tekniske bestemmelser pÃ¥ visse omrÃ¥der

-          at fastsætte en tidsbegrænsning pÃ¥ én arbejdsdag for nummerportering (overførsel af telefonnumre ved skift til nyt teleselskab)

 

Databeskyttelsesdirektivet foreslås ændret, bl.a. således, at ejere af offentlige net pålægges at oplyse brugere og myndigheder om sikkerhedsbrister vedr. persondata samt anvise løsninger herpå. Endvidere foreslås, at netejere skal have nemmere adgang til at anlægge sag mod spammere.

 

Det ventes overordnet opbakning til forslaget blandt medlemsstaterne.

 

Europa-Parlamentet vedtog den 24. september 151 ændringsforslag vedrørende klarlægning af oplysningskravene forud for indgåelse af kontrakter. For det første ønsker Parlamentet en udvidelse af oplysningskravene forud for indgåelse af kontrakter. For det andet, ønsker Parlamentet indføjelse af nye bestemmelser om orientering af forbrugere vedrørende retlige forpligtelser og vedtagelse af sikkerhedsforanstaltninger. For det tredje, støtter Parlamentet en styrkelse af bestemmelserne vedrørende tjenesteydelser for handicappede brugere samt klarlægning og forenkling af kravene til tjenesters kvalitet.

 

Forslaget har været i høring. Der er generel opbakning til forslaget. Dog er der modstand mod enkelte dele i forslaget, navnlig forslaget om tidsbegrænsning på én arbejdsdag for nummerportering, som generelt anses at være for kort.  Mht. det nærmere indhold af høringssvarene henvises til regeringens samlenotat – 2877 – transport, tele og energi – bilag 2.

 

Regeringen er overordnet positiv over for forslaget. Dog finder regeringen, at fastsættelsen af specifikke frister for nummerportering er unødig detailregulering og at forslaget udløser spørgsmål af juridisk, teknisk og praktisk art, som Kommissionen bør redegøre nærmere for, herunder spørgsmål vedrørende kontraktretlige forpligtelsers forenelighed med endagsfristen

 

Sagen blev senest forelagt Europaudvalget den 4. juni 2008.

 

 

c)   Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Myndighed for Markedet for Elektronisk Kommunikation - KOM (2007) 699

 

Forslaget har til formål at styrke det indre marked for elektroniske kommunikationstjenester ved at oprette en europæisk myndighed (Den Europæiske Myndighed for Markedet for Elektronisk Kommunikation - EECMA), som skal bistå Kommissionen og samle de nationale tilsynsmyndigheders ekspertise og erfaring. EECMA skal desuden overtage de funktioner, der i dag varetages af Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA).

 

EECMA etableres som EU-organ med op til 134 ansatte med en uafhængig juridisk status. EECMA omfatter en bestyrelse, et repræsentantskab, en direktør, en netsikkerhedschef, en stående gruppe af interessenter og et klagenævn.

 

EECMA skal bl.a. på Kommissionens anmodning udarbejde anbefalinger om:

-          nationale tilsynsmyndigheders foranstaltninger vedrørende markedsafgrænsning, udpegning af virksomheder med stærk markedsposition m.v.

-          offentlige elektroniske kommunikationsnets og -tjenesters sikkerhed og integritet

-          udpegning af transnationale markeder

-          standardiseringsspørgsmÃ¥l

-          analyse af specifikke nationale markeder

-          transparens og offentliggørelse af oplysninger til slutbrugere

-          tjenestekvalitet

-          effektiv implementering af det fælleseuropæiske alarmnummer "112"

-          nummerforhold og nummerportabilitet

-          forbedring af handicappedes adgang til it-ydelser

-          transparens i forbindelse med ubundtet adgang til abonnentledninger

-          adgangsstyring til digitale radio- og tv-tjenester

-          spørgsmÃ¥l vedrørende radiofrekvenser

-          spørgsmÃ¥l vedrørende ensartede vilkÃ¥r for brugsrettigheder til radiofrekvenser eller numre m.v.

 

Oprettelsen af EECMA forventes at medføre en udgift på EU's budget på 10 mio. EUR det første år (forventet 2010) stigende til 28 mio. EUR det tredje år. Ud over EU-bidraget kan EECMA opkræve afgifter for visse tjenesteydelser. Herfra skal trækkes besparelser ved integration af ENISA i myndigheden. ENISA's nuværende budget er på ca. 8 mio. EUR. Kommissionen forventer, at myndigheden kan finansieres inden for de finansielle overslag, og derfor ikke medfører merudgifter for medlemsstaterne.

 

De fleste lande er imod Kommissionens foreslåede telemyndighed (EECMA) og ønsker er mere uafhængigt organ.

 

Europa-Parlamentet vedtog den 24. september 2008 167 ændringsforslag. Parlamentet har med sine ændringsforslag ligeledes givet udtryk for, at den af Kommissionens foreslåede telemyndighed (EECMA), skal erstattes af Sammenslutningen af de Europæiske Tilsynsmyndigheder for Telekommunikation (BERT). BERT skal oprettes som fællesskabsorgan, finansieret med en tredjedel af EU’s almindelige budget og to tredjedel fra de nationale tilsynsmyndigheder.  

 

Forslaget har været i høring. For en nærmere gennemgang af høringssvarene henvises til samlenotatet – 2908 – transport, tele og energi – bilag 2.

 

Regeringen støtter generelt forslaget, idet den bl.a. lægger vægt på:

-          at en ny organisation primært tillægges rÃ¥dgivende funktion frem for formel kompetence til at udstede juridisk bindende forskrifter

-          at den rÃ¥dgivende funktion som udgangspunkt udøves ved konsensus blandt tilsynsmyndighederne

-          at samarbejde udvikles fleksibelt pÃ¥ de omrÃ¥der, hvor der er behov for koordinering og med en organisation, som kan tilpasses opgaverne.

Sagen blev senest forelagt Europaudvalget den 4. juni 2008.

 

 

 

2.       Meddelelse om anden periodiske nyvurdering af forsyningspligtens omfang i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og –tjenester

–         Udveksling af synspunkter

 

Formålet med Kommissionens meddelelse er at starte en debat om forsyningspligten. Forsyningspligten vurderes hver tredje år for at vurdere adgangen til elektroniske kommunikationstjenester set i lyset af den seneste teknologiske udvikling.

 

I dag er forsyningspligten defineret som et minimum af elektroniske tjenester, der er tilgængelig for alle slutbrugere til rimelige priser og til en bestemt kvalitet uafhængig af den geografiske beliggenhed i en medlemsstat[1].

 

Kommissionen konkluderer i meddelelsen, at brugen af bredbånd er steget væsentligt, således at man nu kan spørge om bredbånd skal omfattes af forsyningspligten. Desuden konkluderer Kommissionen, at mobiltelefoni ikke bør være omfattet af forsyningspligten.

 

For at se i hvorvidt omfang forsyningspligtens rolle skal udvikles, opstiller Kommissionen en række spørgsmål, der blandt andet skal sætte gang i en debat. Kommissionen lægger med meddelelsen op til en generel debat, om i hvorvidt omfang forsyningspligtens definition er tilstrækkelig fleksibel eller for snæver. Desuden, om forsyningspligten i det hele taget, tager tilstrækkelig hensyn til hvad der tilbydes på markedet.

 

På grundlag af debatten om disse spørgsmål, ventes Kommissionen at fremsætte en ny meddelelse i 2009.

 

Regeringen støtter initiativet om at starte en debat om forsyningspligten. Set i lyset af konklusionen om ikke at lade mobiltelefoni omfatte forsyningssikkerhed, stiller regeringen spørgsmålet om, hvorvidt basal taletelefoni stadig skal være en del af forsyningspligten. Regeringen finder, at udrulning af bredbånd stadig skal være markedsbaseret. Regeringen støtter endvidere at forsyningspligten vedrørende handicaptjenester løbende bør revideres og tilpasses. Endelig mener regeringen, at det som udgangspunkt fortsat er vigtigt at sikre en kompensationsordning i forhold til varetagelse af forsyningspligten.

 

Sagen er ikke tidligere blevet forelagt Europaudvalget. 

 

 

 

3.              Meddelelse om fremtidige net og internet-KOM(2008)594

-          Vedtagelse af RÃ¥dskonklusioner

 

På baggrund af et behov for at skabe de rette rammebetingelser for det fremtidige internet, retter Kommissionen med den pågældende meddelelse fokus mod, hvordan de fremtidige udfordringer skal håndteres. I den forbindelse retter Kommissionen opmærksomhed mod følgende områder:

 

-          Investeringer i højhastighedsbredbÃ¥nd, der skal være med til at sikre borgernes adgang til hurtigt bredbÃ¥nd

-          At være bevidst om, at et stigende antal borgere kan udelukkes fra informationssamfundet i opfyldelsen af mÃ¥lsætningen om bredbÃ¥nd til alle (i2010-strategien).

-          At takle udfordringer om nye konkurrence regler i tak med, at grænserne gennem internettet forsvinder.

-          Der er behov for at hÃ¥ndtere de stigende udfordringer i forhold til ydeevne, fleksibilitet, sikkerhed, tillid og robusthed.

-          Set i lyset af den stigende vækst i bruger profiler er der et stigende behov for at sikre sikkerhed og privatlivets fred. For at sikre privatlivets fred, foreslÃ¥r Kommissionen pÃ¥ kort sigt en strategi der indeholder regler om elektronisk kommunikation (fremlagt i 2007) og dertilhørende retningslinjer. Desuden indebærer strategien, at retningslinjerne for statsstøtte til bredbÃ¥ndsprojekter tilpasses samt fortsat fokus pÃ¥ EU’s konkurrenceregler, herunder hvidbogen om IKT-standardisering, der ventes at blive fremsat i 2009. Derudover ønskes handlingsplanen om indførelse af IPv6 gennemført. Kommissionen ventes yderligere at fremsætte en meddelelse om informationssamfundets internationale dimension i 2008. Endeligt ønskes en henstilling om anvendelsen af generelle databeskyttelsesregler for brug af RFID-systemer vedtaget.

           

På baggrund af Kommissionens meddelelse, har formandskabet udarbejdet et udkast til rådskonklusioner. I udkastet anerkendes informationsteknologiernes betydning samt den økonomiske og sociale rolle, som internettet har haft og vil have fremover. I den forbindelse tænkes på udviklingen af næste generations netværk med højere båndbredder og brugsmuligheder, samt efterspørgsel efter mobilitet og allestedsnærværende adgang til internettet. Endelig understreges, at udrulningen af både faste og mobile højhastighedsnet er en afgørende udfordring. 

 

Regeringen støtter de forskellige initiativer, som Kommissionens foreslår i sin meddelelse. Danmark støtter en markedsbaseret tilgang, samt at der sikres en allestedsnærværende bredbåndsdækning.

 

Sagen har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget.

 

 

4.              Ændringsforslag om roaming pÃ¥ offentlige mobiltelefonnet- KOM(2008)580

-          Generel Indstilling

-          Ændringsforslaget blev fremsat den 23. september 2008 med hjemmel i TEF art. 95 og skal behandles efter proceduren om fælles beslutningstagen som beskrevet i TEF art. 251.

 

Forslaget har til formål at ændre den oprindelige forordning om roaming[2] og styrke det indre marked for elektronisk kommunikation yderligere. Med forslaget tager Kommissionen hånd om det høje prisniveau som de europæiske forbrugere måtte betale for leveringen af roaming tjenester på rejser i EU.

 

Det nye forslag sigter mod at regulere prisniveauerne for roaming-taletjeneste, sms-tjenester og dataoverførsel:

-          Regulering af Roaming-taletjenester forlænges til den 30. juni 2013

-          Den maksimale gennemsnitlige engrostakst falder fra 0,28 euro til henholdsvis 0,23 euro (juli 2010), 0,20 euro (juli 2011) og 0,17 euro (juli 2012)

-          Detailprisloftet for at foretage opkald falder fra 0,46 euro til 0,40 (2010), 0,37 (2011) og 0,34 euro (2012)

-          Detailprisloftet for at modtage opkald falder fra 0,22 euro til 0,16 (2010) , 0,13 (2011) og 0,10 euro (2012)

-          Fra 1. juli 2009 afregnes detailtjenester per sekund

-          Fra 1. juli 2009 mÃ¥ engrospris pÃ¥ sms ikke overstige 0,04 euro per besked

-          Fra 1. juli 2009 mÃ¥ detailprisen pÃ¥ sms ikke overstige 0,11 euro per besked

-          Fra 1. juli 2009 mÃ¥ den gennemsnitlige engrospris ikke overstige i euro per megabyte overført data.

 

Der er desuden krav om, at forbrugerne skal informeres om roamingtaksterne for sms og datatjenester. Desuden får selskaberne pligt til at indføre saldoloft, hvilket skal sikre lavere slutbrugerpriser.

 

Sagen har været i høring. Dansk IT støtter ændringsforslaget om roaming og understreger, at der konstant bør holdes øje med, hvilke nye prisstigninger, teleudbydere har eller kan opnå mulighed for at kontrollere. Dansk Metal finder det vigtigt, at der skabes større gennemsigtelighed på markedet. Dansk Metal mener, at Kommissionens foreslåede takstregulering af roamingtjenester ligger over det niveau, som man bør tilstræbe fra dansk side. Endelig mener Dansk Metal, at der bør arbejdes på en nedsættelse af Kommissionens foreslåede prislofter. Forbrugerrådet støtter forslaget, men er åbent for at diskutere alternative løsningsmodeller, når det gælder gennemskuelighed og beskyttelsesmekanismer i forbindelse med regulerede datatjenester. DI ITEK støtter forslaget, men understreger, at fokus bør være på engrospriserne Desuden ønsker DI ITEK et lavere prisloft end anført i Kommissionens forslag. Telekommunikationsindustrien (TI) finder, at der ikke bør reguleres på detailniveau. Desuden advarer TI mod omkostningerne forbundet med at indføre en saldokontrolfunktion. Sonofon finder det skadeligt, at der lægges op til en detailregulering idet det fører til yderligere begrænsninger der kan tilbydes til forbrugerne. Sonofon er imod en indføring af detailprisregulering for datatjenester. TDC tilslutter sig TI og Sonofons udtalelser om detailpriserne. Desuden støtter TDC, at der fastsættes et loft over den gennemsnitlige engrospris. For en nærmere gennemgang af høringssvarene henvises til samlenotatet 2908.

 

De fleste lande ventes at kunne støtte forslaget. Det forventes dog, at visse medlemsstater vil give udtryk for, at forslaget ikke bør omfatte detailprisregulering af datatjenester. Der forventes ligeledes uenighed om prislofterne.

 

Regeringen støtter ændringsforslaget. Regeringen finder dog, at prislofterne for sms-tjenester samt engrospriserne for datatjenester bør være lavere end Kommissionens foreslåede niveauer. Desuden er regeringen ikke overbevist om, at saldolofterne er med til at begrænse slutbrugerpriser. Regeringen finder det nødvendigt at regulere datatjenester på detailniveau. I forhold til overvågningen af priserne, påpeger regeringen, at Kommissionen allerede følger roamingprisernes udvikling. Endelig mener regeringen, at engrosprislofterne for taletjenester er sat for højt.

 

Sagen er ikke tidligere blevet forelagt Europaudvalget.

 

Med venlig hilsen,

 

Pytrik Dieuwke Oosterhof

(3632)