UVT, Alm.del - 2008-09 - Bilag 231: Kommentar fra Det Frie Forskningsråd til Evaluering af forskningsrådssystemet i Danmark

Det Frie Forskningsråds respons på evaluering af forskningsrådssystemetEt velfungerende forskningsrådssystemDanmark har i dag et særdeles unikt rådssystem, hvor nogle af Danmarks dygtigste forskere med entusiasmegår ind i arbejdet med at sikre den højeste kvalitet i dansk forskning. Forskningsrådene er netop blevetevalueret, og i Det Frie Forskningsråd (DFF) ser vi med bekymring på de forslag til ændringer, der eftervores opfattelse vil svække den frie forskning. Fri forskning er den forskning, som udføres på basis af denenkelte forskers eller forskergruppes initiativ (bottom up), og som ikke nødvendigvis passer ind ipågældendes forskningsinstitutions udviklingskontrakter eller strategier. Finansieringen søges i nationalkonkurrence, hvilket skaber et meget højt kvalitetsniveau. Det Frie Forskningsråds midler er dermed garantfor, at der hele tiden kan forskes i nye, spirende områder, og vi betragter rådets virksomhed som detfundament og de byggesten, der sikrer fødekæden til grundforskningscentre og strategiske satsninger.Hvad er formålet?Når vi læser evalueringspanelets rapport, kan vi ikke lade være med at spørge til, hvad det konkrete formålmed ændringer af det nuværende system er. Et ikke urimeligt bud ville lyde: At skabe et effektivt ogkvalitetssikrende forskningsrådssystem. Til det er der blot at sige: Det har vi i dag. Når en forsker sender enansøgning til Det Frie Forskningsråd, går der ikke mere end ca. fire måneder, før hun eller han får svar. Deter en væsentligt hurtigere behandlingstid end i andre lande. Samtidig har vi et minimum af administration.Rådet betjenes af 23 fulde årsværk, mens eksempelvis Norge har behov for 87 medarbejdere til dentilsvarende Division of Science. Dette kan lade sig gøre, fordi de knap 100 medlemmer, der udgør Det FrieForskningsråd, påtager sig et stort arbejde med at bedømme ansøgninger – i alt omkring 3.000 årligt.Evalueringspanelet og Det Frie Forskningsråd har grundlæggende forskellige opfattelser afforskningsrådenes roller. Et af de forskningspolitiske mål med den lov, vi har i dag, er at sikre forskernesfrihed til at realisere såvel egne projekter som samfundets behov for forskning. Hvordan gør vi så det? I DetFrie Forskningsråd mener vi, at vi gør det bedst ved at stille uafhængige midler til rådighed for den enkelteforsker. Smidigt og lavbureaukratisk. I evalueringspanelet mener man, at det gøres bedst ved at centraliserealle midler under én bestyrelse for at ’skabe tyngde med henblik på bedre at kunne iværksætte størresatsninger’.Dynamik uden dramatikEn af evalueringspanelets helt store bekymringer i forhold til rådssystemet i dag er, at der skulle opstå for lidtdynamik. Rapporten fremhæver, at ’der ikke er sket en nævneværdig omfordeling af midler sidenbestyrelsens etablering, og der ikke siden 2005 er sket ændring af grænseflader mellem de enkelte fagligeforskningsråd eller andre organisatoriske tiltag, der kan fremme udvikling af tværvidenskabelige projekter.’Her må vi ganske enkelt sige, at panelet ikke har gjort deres arbejde grundigt. Og det kan nævnes, at kunhalvdelen af panelet fandt tid til at mødes med Det Frie Forskningsråds bestyrelse til den 45 minutters dialog,der bl.a. har fungeret som udgangspunkt for panelets arbejde.2005 er blot fire år siden. Det Frie Forskningsråd drøfter løbende fordeling af midler, faggrænser ogmuligheder/barrierer for tværvidenskab. Vi kunne naturligvis lave om på systemet hvert år for at visehandlekraft. Men det ville ikke være til gavn for den enkelte forsker, der søger rådets midler. Hvert år træffervi et aktivt valg om fordeling af midler mellem de faglige forskningsråd, og vores ambition har været og er atskabe dynamik uden dramatik. En ligelig bevillingsprocent for mænd og kvinder i 2008 vidner om endynamisk udvikling i uddelingen af midler. Og for en god ordens skyld bør det nævnes, at bestyrelsen forDFF i 2004 omorganiserede de faglige felter, og antallet af råd reduceredes fra seks til fem.

Øget brug af peer reviewEvalueringspanelet anbefaler at reducere antallet af rådsmedlemmer og i stedet sende ansøgninger tilinternationalt peer review og samtidig lade en del danske rådsmedlemmer udskifte med udenlandskeforskere. Der er naturligvis intet galt med hverken internationalt peer review (som benyttes af rådet den dag idag) eller udenlandske forskere. Men man skal være opmærksom på, at et system med øget anvendelse afinternationalt peer review vil medføre en dobbelt behandlingsrunde i modsætning til den nuværendeeffektive enkeltrunde for ansøgningerne. Den korte behandlingstid, vi har i dag, vil vi altså miste. Og den vilikke føre til et øget engagement i dansk forskning, men derimod til et ganske betydeligt bureaukrati, der skalforsøge at holde sammen på og sikre rettidighed i gennemførelse af ansøgningsproceduren. En markantreduktion i antallet af rådsmedlemmer vil svække fagligheden og gøre det direkte engagement i vurdering afansøgninger vanskeligere og mere overfladisk. Det påstås, at en reduktion i antallet af danske medlemmer ide faglige råd vil styrke integriteten og være forebyggende over for pleje af særinteresser. Dette kan dogogså sikres på andre måder, fx ved at offentliggøre hver gang et rådsmedlem søger rådsmidler. Alt i alt erøget brug af peer review ikke cost effektivt, men fordi det er et politisk ønske, er rådet i gang med at revidereretningslinjer for brugen af peer review.TværvidenskabDet påstås i evalueringsrapporten, at DFF ’forholder sig passivt og reaktivt til håndteringen aftværvidenskab’. Tværvidenskab står højt på den forskningspolitiske dagsorden nu og kan skabe spændendeog udbytterig forskning. Derfor har vi i DFF også hyppigt behandlet tværvidenskabelige problemstillingerfor at sikre disse ansøgninger gode vilkår. Vi har indtil videre valgt ikke at oprette et særligt råd til formålet,fordi behandlingen af ansøgninger på tværs af de faglige råd fungerer godt i dag. Vi har til gengæld nedsat ettværgående udvalg, som har behandlet ansøgninger på tværs af rådsstrukturen, når der har været brug for det.Igen ser vi og evalueringspanelet forskelligt på forskersamfundets behov: Vi vægter hensynet til den enkelteforsker og det enkelte forskningsprojekt højest, mens panelet vægter organisatoriske rammer og kasser.Hensynet til forskerenEvalueringspanelet foreslår, at Det Frie og Det Strategiske Forskningsråd (DSF) underlægges én samletbestyrelse – et forslag som hverken DSF eller DFF kan se et fornuftigt formål med. Panelet efterlyser synergiog samarbejde. Til det er der kun at sige, at bestyrelserne for DFF og DSF allerede samarbejder, og at deropstår den bedste synergi og dynamik ved, at de to råd udvikler hvert deres område i samspil med hinanden.Får vi én bestyrelse, vil der gå fire år, og så hører vi, at den er stagnerende og statisk. To stemmer giverenergi og udvikling. Et ukonkret ønske fra evalueringspanelet er at skabe større sammenhængskraft, og etkonkret ønske er, at en samlet bestyrelse vil kunne håndtere store satsninger bedre. Netop her viser forskelleni opfattelsen af systemets formål sig igen: Det Frie Forskningsråd vægter hensynet til den enkelte forsker ogderfor spænder DFF’s bevillinger fra 100.000 kr. til tocifrede millionbeløb. Hvis forskerens idemæssige ogintellektuelle potentiale skal frisættes til gavn for alle, så skal der være midler til rådighed, hvor den enestebinding er forskningsfaglig kvalitet.Vi vil hele tiden gøre opmærksom på frie forsknings nødvendighed, natur og styrker. Videnskabshistorienviser igen og igen, at det er den frie forskning der leder til markante nybrud i vores erkendelse ogteknologiske landvindinger. Det er Det Frie Forskningsråds klare opfattelse, at flere af rapportensanbefalinger til ændring af rådsstrukturen kan have ødelæggende effekt på den frie forskning og dermed påDanmarks muligheder for at skabe egentlige nybrud i forskningen.