BaggrundIndtil 2000 var KVINFO optaget på selvstændig konto underKulturministeriet, der er KVINFO’s ressortministerium, på FL.Departementet besluttede herefter, at KVINFO ikke længere skulle væreoptaget på FL, men overgå til finansiering via Tips- og lottomidlerne underBiblioteksstyrelsen, nu Styrelsen for Bibliotek og Medier. Det blev samtidigtilkendegivet, at denne ændring ikke skulle forringe KVINFO’s status ogmuligheder.I KVINFO’s første resultatkontrakt 2005 – 08 med Kulturministeriet varaftalt kontraktmidler til særlige aktiviteter i hvert af årene på henholdsvis653.000 kr., 563.000 kr. 613.000 kr. og 538.000 kr.I samme resultatkontrakt var det anført, at ”KVINFO ligestilles medinstitutioner, som får driftstilskud fra Finansloven. Det indebærer, atstatstilskuddet årligt reguleres med Finansministeriets indeks 250 samteventuelle generelle besparelser, som gennemføres på de årlige finanslove.”KVINFO modtager sit årlige driftstilskud fra puljenSærlige biblioteker ogbiblioteksformål,som administreres af Styrelsen for Bibliotek og Medier.Samtlige midler i puljen er Tips- og lottomidler, som er fastsat afFolketingets Finansudvalg. Ifølge kriterierne for anvendelse af puljen skaltips- og lottomidlerne først og fremmest gå til biblioteker og projekter og imindre omfang til foreninger.FordeleVed at være overgået til finansiering via Tips- og lottomidlerne harKVINFO undgået de årlige rammebesparelser (de såkaldte BO3procentbesparelser), dog først fra 2005. I perioden 2001-04 var KVINFO0

pålagt de samme rammebesparelser, som andre institutioner på finansloven.KVINFO’s bevilling blev først PL-reguleret fra 2005.KVINFO er ikke pålagt at anvende de statslige indkøbsaftaler, og hardermed også undgået at blive pålagt generelle rammebesparelser.Ulemper

Intet økonomisk udviklingspotentiale

KVINFO vurderer, at den største ulempe er, at puljenSærlige biblioteker ogbiblioteksformålikke efter sin formålsbestemmelse er tænkt som at skulle(del)finansiere et bibliotek med faste, årlige driftstilskud.Det betyder, at udsigterne til, at KVINFO kan øge sin driftsbevilling erstort set ikke eksisterende, da en forhøjelse af tilskuddet vil medføre langtfærre midler til andre ansøgere og udviklingsformål. KVINFO’ søkonomiske situation vil derfor være status quo. Da KVINFO i 2008forhandlede rammeaftale 2009-12 (til afløsning for resultatkontrakten 2005– 08) med Styrelsen for Bibliotek og Medier og departementet, varbegrundelsen for ikke at yde resultatkontraktmidler, at midlerne varprioriteret til de statslige institutioner.Efterfølgende anfører departementet i juni 2009, at baggrunden for, atministeriet har været nødt til at nedprioritere blandt andet ekstraordinærekontraktmidler til KVINFO på linje med en række andre tipstilskud er, atKulturministeriets andel af de samlede tipsmidler er faldende.Det betyder også, at KVINFO har vanskeligt ved at få del i den del afpuljen, der er reserveret til udviklingsprojekter som f.eks. digitalisering afsærlige samlinger og e-publicering til gavn for det samledebiblioteksvæsen, - da KVINFO jo allerede modtager en væsentlig del afpuljens midler.

Ringere refusion ved medarbejderes barsel

KVINFO er ikke omfattet af den statslige Barselsfond1. Det betyder, atKVINFO får en ringere refusion ved medarbejderes barsel, darefusionsordningen under den private Barsel.dk ikke matcher deoverenskomster og aftaler, der gælder på det statslige område. KVINFO ersom selvejende institution, der modtager mere end 50 % i offentligt tilskudforpligtet til at følge de statslige overenskomster samt løn – ogansættelsesregler.

Kan ikke anvende de statslige indkøbsaftaler

Det kan i mange tilfælde være en økonomisk fordel at kunne anvende destatslige indkøbsaftaler. Denne mulighed har KVINFO formelt ikke, da deter en betingelse for selvejende institutioner, der ønsker at tilslutte sigaftalerne, at de er optaget på FL.

Ringere signalværdi

Det er KVINFO’s vurdering, at det er vanskeligere at skaffe eksternebevillinger, når institutionen ikke er optaget på FL.Venlig hilsenElisabeth Møller JensenDirektør