Brug for udvikling– derfor evalueringEn stor del af pengene i konkurrencestrengenDer investeres hvert år mange milliarder kroner iforskning i Danmark. Forskningen er vigtig for atvidereudvikle det danske samfund, for at sikreuddannelser på højt niveau og for at skabe nyviden og erkendelse.Staten investerer i 2009 14,9 milliarder kr. iforskning og udvikling, og den offentlige forsk-ningsinvestering sker via to hovedkanaler:basisstrengen,som er forskningsmidler, der til-føres de offentlige forskningsinstitutioner ogkonkurrencestrengen,som er forskningsmidler,der udbydes i konkurrence mellem forskerne ogforskningsmiljøerne.Evalueringen er offentliggjort i rapporten”Evaluering af forskningsrådssystemet iDanmark”, som kan downloades på www.fi.dk.Dokumentation, argumentation, konklusionerog anbefalinger kan findes i fuld længde i dennerapport. Nærværende publikation er en kort ver-sion af rapporten, og skulle der være uoverens-stemmelser mellem den korte version og denegentlige rapport, er det ordlyden i den egent-lige rapport, som er gældende.Videnskabsministeren har bedt os, som et uaf-hængigt panel, om at evaluere forskningsråds-systemet og dets relationer til omverdenen.Vores opgave har været at give Folketinget etgodt grundlag for den revision af lov om forsk-ningsrådgivning m.v., der er planlagt til folke-tingsåret 2009-2010.formidles til forskerne af et uafhængigt ogforskningskyndigt forskningsrådssystem.

Dansk forskning klarer sig i dag godt i internatio-nal sammenhæng. Men hvis vi skal fastholde ogudbygge vores position, er der brug for, at viskaber et mere fleksibelt forskningsrådssystem,som lettere kan tilpasse sig de forandringer, dersker i verden omkring os.Der er mange styrker i forskningsrådssystemet,som bør bevares. Men der er også et stortpotentiale for forbedringer. Vi håber, at evalue-ringen vil bidrage konstruktivt til den foreståen-de revision, og til at Danmark i fremtiden får etendnu mere slagkraftigt forskningsrådssystem.Venlig hilsenEvalueringspanelet

Behov for en revisionaf systemetEt revideret forskningsrådssystem skal ihøjere grad kunne iværksætte tværgåendeinitiativer, tilpasse sig nye vilkår og engage·re dansk forskning internationalt. Samtidigskal kvaliteten af bedømmelserne sikres.Men på nogle punkter er man kun kommet halvtDet nuværende forskningsrådssystem blevetableret per 1. januar 2004 efter en betydeligomlægning som følge af lov om forskningsråd-givning mv., som Folketinget vedtog i 2003.Det viser evalueringen, som er opdelt i følgendeOmlægningen har ført mange gode ting medsig. Der er etableret en passende balance mel-lem ”bottom up-forskning” uden tematisk af-grænsning og strategisk ”top down-forskning”,hvor der sker en politisk prioritering af, hvilketemaer der skal finansieres. Desuden er der isærfor de strategiske forskningsprogrammers ved-kommende etableret en velfungerende rammefor fondsarbejdet. Og endelig er kvalitetssikrin-gen udbredt til en større del af den offentligeforskning end tidligere.temaer:• • • • Organiseringen af forskningsrådssystemetInternationaliseringAnvendt terminologi og rollefordelingSikring af forskningskvalitet.i mål, og på andre har omlægningen direkte haftuheldige konsekvenser, som den foreståenderevision bør råde bod på.

Organisering afforskningsrådssystemetDer er behov for, at det i dag fragmenteredesystem bliver forenklet og systemet dermedmere fleksibelt og handlekraftigt. Det er en for-udsætning for, at dansk forskning lettere kanengagere sig i internationalt samarbejde, imple-mentere tværgående strategier og iværksættenye større forskningsinitiativer.

Fra et fragmenteret til etsammenhængende systemHele det danske forskningsrådssystem erfragmenteret og fastlåst og et produkt afknopskydning før og efter omlægningen afforskningsrådssystemet i 2004.Forskningsrådssystemet består i dag af toparallelle fondsudøvende bestyrelser for DetFrie Forskningsråd og Det Strategiske Forsk-ningsråd. Dertil kommer Danmarks Grundforsk-ningsfond, Højteknologifonden og Rådet forTeknologi og Innovation, der ligeledes varetagerfondsfunktioner i forhold til forskning og inno-vation. Herudover findes der en række program-mer i diverse ministerier.Hver aktør agerer med sin egen profil, dags-orden og bevillingspraksis, og der konkurreresindbyrdes om midler og politisk opbakning.Denne fragmentering betyder, at de enkelte ak-tører er fastlåste og lukkede om deres felt.Konsekvensen er, at systemet ikke iværksætternye initiativer. Systemet har vanskeligt ved atengagere sig i nye internationale samarbejder,som er afgørende for forskningens udvikling,ikke mindst i et lille land. Endelig betyder frag-menteringen, at der mangler ledelse, som kaniværksætte nødvendige omstruktureringerog tage initiativ til vigtige tværgående og nyeaktiviteter.

Forslag til et mere handlekraftigt og sammenhængende systemEvalueringspanelet foreslår følgende:Den fondsudøvende del af forskningsråds-Det Frie Forskningsråd og Det StrategiskeForskningsråd skal have én fælles bestyrelse.Dele af Rådet for Teknologi og Innovations virkekan eventuelt lægges ind under den nye besty-relse, der i fremtiden udvides til at omfatte heleRådet for Teknologi og Innovation samtDanmarks Grundforskningsfond og Højteknolo-gifonden. Den nye bestyrelse opererer fortsatmed faglige forskningsråd og programkomiteerog får til opgave at varetage den overordnedeudmøntning af midler, at fremme internationaleprogramaktiviteter og tværvidenskabelig forsk-ning samt at udpege medlemmer til fagligeforskningsråd og programkomiteer.FORDEL:En ny fælles bestyrelse kan tilveje-bringe en højere grad af fleksibilitet i udøvelsenaf fondsfunktionen, sikre balancen mellem deforskellige virkemidler og træffe beslutninger påtværs af systemet, eksempelvis om at fremmebestemte strategier.Praksis for tildeling af forskningsrådsmidlerændres, så rådene og komiteerne kender deøkonomiske rammer for en årrække.Danmarks Forskningspolitiske Råd skalhave ny konstruktion som et internationaltorienteret ”advisory board” for regering ogFolketing og får styrket sekretariatet.FORDEL:Rollefordelingen bliver tydelig.Ingen vil være i tvivl om, at det er DanmarksForskningspolitiske Råd, der rådgiver rege-ring og Folketing.7

Diagrammet viser hele det statslige forsknings- og innovationsrådgivende og –bevilgende system, som evaluerings-panelet foreslår i forbindelse med den aktuelle lovrevision. Pilen fra Rådet for Teknologi og Innovation til DanmarksForskningsfond betyder, at dele af rådets virke foreslås flyttet. Evalueringspanelet foreslår desuden, at alle søjler i frem-tiden sammenlægges under Danmarks Forskningsfond. Dette kræver en ændring af de i alt fire love, som regulerer detsamlede system i dag. De organer som reguleres af lov om forskningsrådgivning m.v. er markeret med grønne farver.9

Sæt internationaliseringenpå skinnerDer er i forskningsrådssystemet enighedom, at internationalisering skal prioritereshøjt. Men de faktiske aktiviteter er begræn·sede. Der er brug for en strategi for inter·nationalisering af dansk forskning.Forskningsrådssystemets arbejde er i dag uko-ordineret og uden strategisk sigte i forhold tilinternationalt samarbejde og til internatio-nalisering af forskningen. Der er et betydeligtpotentiale for forbedring og behov for, at derbliver taget overordnet politisk stilling til inter-nationalisering af forskningen. Herefter bør derudarbejdes en strategi og placeres ansvar ogkompetence i systemet til at implementerestrategien.I dag bidrager fraværet af en strategi og denfragmenterede opdeling af ansvar til betydeligforvirring. Når systemet ikke arbejder i sammeretning i situationer, hvor det ellers ville værenyttigt, kan det hindre dansk deltagelse i størreinternationale programmer.10

I fremtiden må det forventes, at det ikke blot erforskere, der skal samarbejde og konkurrereglobalt, men også forskningsinstitutioner ogforskningsrådssystemer. Også af den grund erdet vigtigt, at det danske system bliver i stand tilat agere samlet.Forskningsrådssystemet bør målrettetarbejde for:• • a t støtte uddannelse af danske forskere i udlandeta t øge dansk deltagelse i internationale programmer, blandt andet med initiativer,der går på tværs af nuværende aktører.

Danmarks Forskningspolitiske Råd skal snarestrådgive regering og Folketing om internatio-nalisering af dansk forskning på helt overordnetniveau.

FORDEL:

Dermed får det politiske system råd-givning om perspektiver, behov og de forskelligeaktørers rolle ved øget internationalisering afdansk forskning.Forskningsrådssystemet skal have mulighed forat planlægge langsigtet. Tidshorisonten fortildeling af forskningsmidler skal være længereend ét år – som i dag.

FORDEL:

Når man skal deltage i internationaleprogrammer, er det en længerevarende proces.Det vil være fremmende for internationalise-ringen, at systemet kan forpligte sig mere endet år frem.

Den nye samlede bestyrelse for Det FrieForskningsråd og Det Strategiske Forskningsrådskal have ansvaret for at varetage og fremmeinternationalisering i forskningsrådssystemet.

FORDEL:

Det bliver muligt at udtænke og im-plementere fælles internationale strategier ogprojekter.Forskningsrådssystemets organer skal haveflere udenlandske medlemmer. Det gælder isærde faglige forskningsråd samt DanmarksForskningspolitiske Råd.

FORDEL:

Med udenlandske medlemmer fårforskningsrådssystemet mulighed for inputudefra, chance for højere kvalitet i arbejdet ogfærre problemer med habiliteten.11

Rollefordelingen skalvære mere klarLovens hensigt om at oprette et tydeligtskel mellem forskningspolitisk og forsk·ningsfaglig rådgivning er ikke gennemført ipraksis. Der er behov for at etablere enentydig og bredt accepteret forsknings·politisk aktør.Det er en illusion at tro, at man helt kan afpoliti-sere dele af forskningsrådssystemet og dermedfå en firkantet opdeling mellem den forsknings-politiske og den forskningsfaglige rådgivning.Sådan en opdeling er heller ikke ønskværdig,da det kan højne kvaliteten af den politiskerådgivning, at der kanaliseres input fra fagligtstærke aktører op i systemet.Men som systemet fungerer i dag er denforskningspolitiske rådgivning reelt spredt udpå samtlige aktører. Ud over at det ikke er i trådmed hensigten med lov om forskningsrådgiv-ning m.v., betyder spredningen en svækkelse afsystemets politiske rådgivning. I dag betyderfraværet af et stærkt, uafhængigt rådgivendeorgan, at den forskningspolitiske scene i for højgrad overlades den til enhver tid gældendepolitiske dagsorden. Det er ikke nødvendigvis ioverensstemmelse med landets langsigtedeforskningsstrategiske interesse.

DefinitionerForskningspolitisk rådgivningbestår afrådgivning om politisk og strategisk betonedeforskningsemner på overordnet niveau og om-fatter både institutionerne, forskningsråds-systemet og forskning i privat regi.Forskningsfaglig rådgivningbestår af rådgiv-ning om fondsnære og mere fagorienteredeproblemstillinger og muligheder.

Giv den ”fri” del af systemetet nyt navnForskningen er, og skal være, fri – også nårpengene er bevilget af Det StrategiskeForskningsråd. Det er misvisende, at kaldeden ene del af forskningsrådssystemet for”fri”, når den anden ikke er ”ufri”.Den fondsmæssige opdeling i frie forsknings-midler og strategiske forskningsmidler er for-nuftig. Opdelingen understøtter, at der er engod balance mellem tematiseret ”top down-forskning” i regi af Det Strategiske Forsknings-råd og ”bottom up-forskning” under Det FrieForskningsråd.Men valget af begrebet ”fri” forvirrer og eruhensigtsmæssigt. Der hersker eksempelvisden misforståelse, at fri forskning er lig grund-forskning, og strategisk forskning er lig anvendtforskning. Sådan er det ikke. Forskning udførtfor penge fra Det Strategiske Forskningsråd erlige så fri, som forskning udført for midler fraden ”frie” del af systemet.Derfor må der findes en ny betegnelse til aterstatte ordet ”fri”. Betegnelsen ”strategisk” erdækkende og kan bevares.

Rollefordelingen tydeliggøres, så det først ogfremmest er Danmarks Forskningspolitiske Rådder yder forskningspolitisk rådgivning af rege-ring og Folketing, og det øvrige system først ogfremmest varetager fondsarbejdet og yderforskningsfaglig rådgivning.FORDEL:Enhver aktør har klart defineret sinevigtigste opgaver. Det fremmer kvaliteten iarbejdet alle steder, og rådgivningen af regeringog Folketing bliver stærk og uafhængig.Betegnelsen fri forskning erstattes af en andenbetegnelse.FORDEL:En ny betegnelse vil medvirke til atfjerne misforståelser om, at det kun er forskningmed bevillinger fra den ”frie” del af systemet,der er fri forskning.

Kvaliteten af fondsarbejdetkan forbedresForskningsrådssystemet har forbedretkvaliteten af fondsarbejdet på en rækkeområder efter reformen i 2004. Men der erstadig mulighed for at sikre kvaliteten på ethøjere niveau og dermed forbedre heleforskningsrådssystemet.Siden reformen af forskningsrådssystemet per1. januar 2004 er der sket et kvalitetsmæssigtløft. Der benyttes oftere eksterne bedømmere.Der er kommet flere internationale medlemmer,navnlig i programkomiteer under Det Strategi-ske Forskningsråd, og der følges i stigende om-fang op på bevillinger. Samtidig er det et plus,at ansøgninger til sektorministeriernes forsk-ningsprogrammer i dag bliver vurderet afprogramkomiteerne, inden der bevilges penge.Det er alt sammen godt nyt. Men der er behovfor at komme endnu længere ad samme vej.Evalueringspanelet finder, at man i fremtidenmå indrette systemet, så der ikke kan stillesspørgsmålstegn ved habiliteten.Et system med større habilitetMedlemmer af de faglige forskningsråd underDet Frie Forskningsråd – og deres nærtståendekolleger - har større succes med at opnå bevillin-ger end andre ansøgere. Det kaster en skyggeover systemet, at succesraten for rådsmedlem-mer er på 34 procent, mens den for andre ansø-gere kun er 18 procent. Sådan er det, uanset områdsmedlemmer må antages at være fremra-gende forskere og uanset at forskningsrådene idag følger procedurer for at undgå inhabilitet.

Indfør anonyme bedømmelserI dag er de eksterne bedømmere ikke anonyme,fordi man vil sikre, at ansøgeren kan kontrollere,om han eller hun er blevet korrekt behandlet.Men en spørgeundersøgelse blandt eksternebedømmere gennemført i forbindelse medevalueringen viser, at det påvirker formulerin-gen af vurderingen, at bedømmeren ikke eranonym. 14 procent af de adspurgte eksternebedømmere svarer, at de ville have formuleretsig anderledes i en anonym bedømmelse. Manmå forvente, at anonyme bedømmelser er afhøjere kvalitet, bliver mere kritiske og meredirekte. Den enkelte ansøgers interesser kansamtidig sikres på anden vis, eksempelvis ved atder udarbejdes flere eksterne bedømmelser afden enkelte ansøgning, og at ansøgeren fårlejlighed til at kommentere bedømmelserne.Evalueringspanelet mener desuden, at ansø-gerne i højere grad skal have adgang til enbegrundelse, når de ikke opnår bevilling.Det vil af hensyn til ansøgernes tidsforbrugvære hensigtsmæssigt at udbrede den to-fase-de ansøgningsprocedure, hvor ansøgerne i før-ste runde tilkendegiver en interesse for at søge,og i næste runde skriver en egentlig ansøgning,hvis de inviteres til det.Justér ansøgnings·procedureForskningsrådssystemet er i dag unødigtkompliceret for de brugere, der har behov for atoverskue ansøgningsfristerne i hele systemet -eksempelvis virksomheder og universitets-ledelser. Også de forskellige virkemidler, deranvendes, og ansøgningsprocedurerne eruoverskuelige. Kompleksiteten kan virke hæm-mende for ansøgninger på tværs af rådene ogden tværfaglige forskning.

De faglige forskningsråd under Det Frie Forsk-ningsråd skal i højere grad benytte eksterne,anonyme bedømmere af ansøgninger. Samtidigskal antallet af rådsmedlemmer reduceres, derskal udnævnes flere internationale medlemmer,lægges loft over antallet af medlemmer frasamme institution og kompetente interessenterskal i højere grad inddrages.FORDEL:Med disse ændringer vil systemetikke længere kunne mistænkes for at væreinhabilt. Samtidig vil kvaliteten af bedømmelser-ne kunne højnes.Programkomiteerne under Det StrategiskeForskningsråd skal sikres et forskningsudsyn,som matcher det faktum, at de skal vurdereansøgninger ud fra kvalitet, relevans og effekt.FORDEL:Vurderingerne vil sikres højerekvalitet.

De faglige forskningsråd under Det Frie Forsk-ningsråd skal fremover overvejende støtte heleforskningsprojekter. De små bevillingstyper skalbortfalde. Institutionerne skal i stedet sikreforskerne de nødvendige midler til ”dagen ogvejen”.FORDEL:Systemet får mulighed for at koncen-trere sig om større satsninger, og forskerne fårmulighed for at spare tid på ansøgninger tilmindre bevillinger.

Den nye, fælles bestyrelse for Det StrategiskeForskningsråd og Det Frie Forskningsråd skalstrømline ansøgningsprocedurer og -frister påtværs af faglige forskningsråd. Den nye besty-relse skal også udarbejde fælles og mere ens-artede opfølgningsprocedurer og –initiativermed fokus på indhold og resultater.FORDEL:Det bliver nemmere for ansøgere atoverskue frister og procedurer. Samtidig kanforslaget føre til flere tværfaglige ansøgninger.Det skal gøres muligt at anvende anonymebedømmere i forskningsrådssystemet.FORDEL:Kvaliteten af bedømmelserne vilstige, når bedømmerne har mulighed for atvære anonyme.

De faglige forskningsråd under Det FrieForskningsråd og programkomiteerne underDet Strategiske Forskningsråd skal sørge for, atafslagsbreve er begrundede og giver feedbacktil ansøgere.FORDEL:Ansøgerne kan gennemskue begrun-delser og drage erfaringer, så ansøgningerefterfølgende eventuelt kan blive af højerekvalitet og opnå bevilling.

Evalueringspanelet foreslår, at den to-fasede ansøgningsprocedure i højere grad anvendes, især ved ansøgninger afstørre beløb. Samtidig foreslår panelet, at ansøgningerne i langt større udstrækning vurderes af eksterne bedømmere.Det vil sige, at de faglige forskningsråd under Det Frie Forskningsråd i videre udstrækning end i dag bør anvende denansøgnings- og bedømmelsesprocedure, som praktiseres af programkomiteerne under Det Strategiske Forskningsråd.Panelet foreslår desuden at gøre det muligt at anonymisere de eksterne bedømmelser.

”Evaluering af forskningsrådssystemet i Danmark – Kort version”er en kort version af ”Evaluering af forskningsrådssystemet i Danmark”,som kan downloades på www.fi.dkUdgiver: Forsknings- og InnovationsstyrelsenTekst: Freelancejournalist Marianne Bom (DJ)Foto: Claus Bjørn Larsen og Per ChristiansenDesign: BystedTryk: Knudtzon GraphicOplag: 300ISBN: 978-87-923-7296-3August 2009