Indhold1. Resumé ........................................................................................................3Om beretningen............................................................................................42. Anerkendelse med henblik på ikke-lovregulerede erhverv og uddannelse........5CIRIUS' vurderinger .......................................................................................5Brugerundersøgelse.....................................................................................13Green card..................................................................................................15Adgangsgivende eksaminer .........................................................................15Kvalifikationsnævnet ...................................................................................16Internationalt samarbejde ............................................................................20Kvalifikationsrammer...................................................................................223. Anerkendelse med henblik på lovregulerede erhverv ....................................24Introduktion................................................................................................24Erhverv og myndigheder..............................................................................25De kompetente myndigheders afgørelser .....................................................26Udvikling af procedurer og standarder .........................................................33

1. ResuméDenne beretning redegør for de væsentligste udviklingstendenser i 2008 indenfor området vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikatio-ner, både i forhold til ikke-lovregulerede erhverv og uddannelse og i forhold til delovregulerede erhverv.CIRIUS udstedte i årets løb 2.091vurderinger,hvilket var 48 procent flere end i2007 og mere end en fordobling i forhold til 2006. Bag det meste af stigningenligger dels vurderinger til brug for Udlændingeservices behandling af ansøgningerom green card, dels vurderinger med henblik på arbejde som social- og sund-hedsassistent indtil den 1. oktober 2008, hvor en autorisationsordning trådte ikraft for dette erhverv.Sagsbehandlingstiden for en vurdering fra CIRIUS var i 2008 på 27 dage i gen-nemsnit, og den blev dermed nedbragt med 6 dage i forhold til 2007 til trods forden øgede sagsmængde.CIRIUS fik i 2008 foretaget en undersøgelse af brugernes oplevelse og nytte afstyrelsens vurderinger af udenlandske uddannelser. Undersøgelsen viser overord-net en stor tilfredshed blandt vurderingsmodtagerne og tyder på, at vurderinger-ne har haft en positiv effekt på deres muligheder for at komme i relevant be-skæftigelse eller for at læse videre. CIRIUS har efter undersøgelsen iværksat ensystematisk opfølgning på undersøgelsens resultater og anbefalinger.Ud over vurderingerne hjælper CIRIUS bl.a. de videregående uddannelsesinstitu-tioner med spørgsmål om udenlandske adgangsgivende eksaminer i sager omoptagelse. CIRIUS besvarede 471 sådanne henvendelser fra institutionerne i2008, hvilket var 48 procent flere end året før, og 82 procent af henvendelserneblev besvaret samme dag.Kvalifikationsnævnetbehandler klager over afgørelser truffet af danske ud-dannelsesinstitutioner i sager om merit og forhåndsmerit for dansk og uden-landsk uddannelse samt klager over afgørelser om anerkendelse af realkompe-tence inden for voksenuddannelserne. I 2008 modtog nævnet 18 klager, en for-dobling i forhold til året før. For at udbrede kendskabet til klagemulighederne harnævnet holdt oplæg på seminarer og konferencer, sendt informationsbreve tiluddannelsesinstitutioner samt bidraget til kampagner, pjecer og vejledninger.Inden forde lovregulerede erhvervhar antallet af anerkendelsessager været imarkant vækst de sidste to år. I alt udstedte de kompetente myndigheder ifølgederes indberetninger 3.808 afgørelser om anerkendelse i 2008, hvilket er 41 pro-cent flere end i 2007 og 139 procent flere end i perioden september 2005 til au-

gust 2006. Størstedelen af afgørelserne samler sig fortsat på to områder: søfartog sundhed, og på disse områder er der sket store stigninger i 2008: 100 procentpå søfartsområdet (især maritime officerer) og 66 procent på sundhedsområdet(især sygeplejersker). Søfartserhvervene, der hører til under Søfartsstyrelsen, ud-gør det største område, men har kun i ringe omfang at gøre med erhvervsud-øvelse i Danmark.Samlet set var 86 procent af afgørelserne positive, dvs. fuld autorisation (mod 74procent året før). Hvis man fraregner søfartserhvervene, fordelte afgørelserne sigmed 72 procent positive, 17 procent betingede og 11 procent negative, dog medstore forskelle mellem afgørelser efter EU-regler, hvor de fleste var positive, og deøvrige (dvs. personer med statsborgerskab i og/eller uddannelse fra tredjelande),hvor de fleste var betingede.Samlet set har de kompetente myndigheder fortsat holdt sagsbehandlingstidenunder tre måneder i langt de fleste tilfælde: ca. 98 procent af sagerne. Når derbortses fra Søfartsstyrelsens sager, var sagsbehandlingstiden dog generelt nogetlængere for tredjelandsborgere end for EU/EØS-borgerne.

Om beretningenEfter Lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. afgivervidenskabsministeren årligt en beretning til Folketinget om vurdering og aner-kendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.1Beretningen behandlerdet generelle anerkendelsesområde, dvs. anerkendelse med henblik på ikke-lovregulerede erhverv og uddannelse, herunder Kvalifikationsnævnets be-handling af klagesager vedrørende merit (kapitel 2)det lovregulerede område, dvs. anerkendelse med henblik på adgang til atudøve erhverv, hvor der kræves autorisation og lignende, herunder samspilletmellem CIRIUS og de kompetente myndigheder (kapitel 3).I hvert kapitel gøres der dels statistisk rede for, hvilken brug der gøres af ordnin-gen, dels beskrives den kvalitative udvikling med vægt på, hvordan adgangen tilhurtig og fair anerkendelse løbende søges forbedret.

Ser man på antallet af ansøgninger, der blev modtaget i årets løb, nåede det i2008 op på 2.581, hvilket var 54 pct. flere end året før.Vurderingernes sigteVurderingerne sigtede ligesom de foregående år hovedsagelig mod beskæftigel-sesrelaterede formål (81 procent af sagerne), mens uddannelsesformål var deprimære i 19 procent af sagerne.Sager vedrørende ikke-lovregulerede erhvervDe fleste af CIRIUS' vurderinger i 2008 – 81 procent – blev givet primært medhenblik på jobsøgning og andre formål, der knytter sig til beskæftigelse inden forikke-lovregulerede erhverv. To grupper ansøgere gør sig markant gældende i2008 og ligger bag størstedelen af den omtalte stigning i sagsmængden: sosu-assistenter og green card-ansøgere.For det første blev 16 procent af vurderingerne foretaget med henblik på be-skæftigelse som social- og sundhedsassistent, eventuelt social- og sundhedshjæl-per. Vurderinger i forhold til sosu-assistent ophørte imidlertid den 1. oktober, da6en autorisationsordning under Sundhedsstyrelsen blev indført for dette erhverv.

For det andet blev 13 procent af vurderingerne foretaget til brug for Udlændin-geservices behandling af ansøgninger om green card (se afsnittet om green cardpå side 15). Der skete fra midten af 2008 en kraftig stigning i antallet af disse sa-ger fra Udlændingeservice.Øvrige vurderinger med henblik på beskæftigelse udgjorde 44 pct. af alle vurde-ringerne, mens en mindre gruppe var til brug for overenskomstmæssig indplace-ring (6 pct.) eller optagelse i a-kasse (2 pct.). CIRIUS' vurdering af uddannelsesni-veauet er bindende ved overenskomstmæssig indplacering af akademikere i sta-ten7og ved a-kassers afgørelser om optagelse.Sager vedrørende adgang til videre uddannelseAndelen af vurderinger, hvis formål ifølge ansøgningen er videre uddannelse, lå i2008 på 19 procent. Derudover besvares mange spørgsmål om vurderingen afudenlandske adgangsgivende eksaminer fortsat gennem CIRIUS’ service til ud-dannelsesinstitutionerne – se afsnittet "Gymnasiale/adgangsgivende eksaminer"nedenfor.AnsøgerneDe, der anmoder CIRIUS om vurderingen, er oftest de enkelte indehavere afudenlandske uddannelseskvalifikationer. Det gjaldt i 2008 for 74 procent af vur-deringerne. Som noget nyt var det i 13 procent af sagerne Udlændingeservice,der bad om en vurdering, som følge af green card-ordningen (se afsnittet omgreen card på side 15). Når der ses bort fra green card-sagerne er fordelingenden samme som året før.Derudover indhentes vurderingerne af offentlige arbejdsgivere (6 pct.) samt imindre omfang kommuner og jobcentre, vikarbureauer, uddannelsesinstitutionerog sprogcentre.Det er kun i 1 procent af vurderingerne en uddannelsesinstitution, der har ind-sendt ansøgningen. Det skyldes, at institutioner, der ønsker CIRIUS’ hjælp til atvurdere en uddannelse, oftest får mere uformel rådgivning af CIRIUS, navnlig vedat benytte de tilbud, der er beskrevet i afsnittet om adgangsgivende eksaminer(se side 15), og ved at få oplysninger om ansøgeres udenlandske kvalifikationer iforbindelse med besættelse af ph.d.-stillinger.

Arbejdsgivere kan – med uddannelsesindehaverens samtykke – indhente vurde-ringer til brug i sager om ansættelse. Der var i 2008 flere, men fortsat få tilfældeaf ansøgninger indgivet af private arbejdsgivere (0,5 pct.), mens 6 pct. af vurde-ringerne som nævnt blev foretaget efter ansøgning fra offentlige arbejdsgivere.KønKvinder er i markant overtal blandt de personer, hvis uddannelser er blevet vurde-ret. I 62 procent af de sager, der blev afsluttet i 2008, var uddannelsesindehave-ren en kvinde. Kvinder var dog mindre overrepræsenterede end i de to foregåen-de år, hvor deres andel var på over 72 procent.Sager vedrørende mænd førte forholdsmæssigt lidt oftere til en vurdering: Formændenes vedkommende blev knap 94 procent af de afsluttede sager i 2008 af-sluttet med en vurdering, mens det var 91 procent for kvinderne. Det skyldesisær, at kvinderne lidt oftere end mændene fik anden, vejledende information,idet en vurdering ikke var mulig.Nedgangen i andelen af kvinder skyldes hovedsagelig, at det stigende antal greencard-sager langt overvejende vedrørte mænd: Blandt sagerne til brug for greencard-ansøgninger i 2008 vedrørte de 86 procent mænd. Stigningen i green card-sager har overgået stigningen i sosu-sager, hvor kønsfordelingen er den omvend-te: Blandt sagerne til brug for beskæftigelse som sosu-assistent eller -hjælpervedrørte de 85 procent kvinder.Geografisk oprindelseUddannelsesindehavernes nationalitet

Tabel 2: Uddannelsesindehavere efter statsborgerskab (vurderinger afsluttet 2004-2008)

Region

Danmark, Færøerne og GrønlandEU/EØSTredjelandeEuropa i øvrigtAsienAfrikaNordamerikaSyd- og MellemamerikaOceanienIkke oplystI alt

2004

Pct.16,4%24,7%52,5%21,4%20,1%5,0%2,1%3,3%0,6%6,4%100%

2005

Pct.17,6%24,5%50,1%21,1%17,4%5,7%2,4%2,7%0,7%7,9%100%

2006

Pct.14,9%29,0%50,2%23,1%15,2%5,0%2,2%4,1%0,5%5,9%100%

2007

Pct.14,4%42,3%39,8%12,5%16,8%4,2%2,6%3,1%0,5%3,4%100%

2008

Pct.11,1%35,3%51,3%13,3%26,0%5,5%2,4%3,2%0,9%2,4%100%

2008

Antal2176921.006261510108476218471.962

De personer, hvis uddannelser CIRIUS vurderede i 2008, var især statsborgere iEU/EØS (35 pct.), Asien (26 pct.) og Europa uden for EU (13 pct.). Udviklingen ide sidste fem år fremgår af tabel 2 ovenfor.Der ses navnlig en stor stigning i antallet af statsborgere i lande i Asien: fra 220vurderinger i 2007 til 510 i 2008. Det afspejler først og fremmest stigningen i an-tallet af green card-sager, som ofte vedrører personer fra Pakistan, Indien ogBangladesh. Der var også en væsentlig stigning i antallet af uddannelsesindeha-vere fra lande i Afrika (fra 55 i 2007 til 108 i 2008, 5 pct. af alle vurderinger).Inden for EU har der fortsat været et voksende antal uddannelsesindehavere fraSverige (en stigning fra 237 til 257 personer) og Tyskland (fra 82 til 154).Uddannelsernes oprindelseI tabel 3 nedenfor ses en oversigt over, hvor de uddannelseskvalifikationer, somCIRIUS vurderede i perioden 2004 til 2008, er erhvervet.

Tabel 3: Vurderinger efter uddannelsens geografiske oprindelse (regioner)

Region

Færøerne og GrønlandEU/EØSTredjelandeEuropa i øvrigtAsienAfrikaNordamerikaSyd- og MellemamerikaOceanienI alt

2004

Pct.0,2%34,0%65,8%26,7%23,2%6,5%4,2%3,6%1,6%100%

2005

Pct.0,5%38,1%61,4%25,7%18,0%8,0%5,0%3,6%1,1%100%

2006

Pct.0,4%37,1%62,6%27,4%18,7%6,4%4,7%4,6%0,8%100%

2007

Pct.0,2%51,1%48,6%16,3%19,1%4,9%4,0%3,2%1,1%100%

2008

Pct.0,1%49,9%50,0%16,2%19,5%4,4%5,0%3,4%1,4%100%

2008

Antal31.0431.0453394089310471302.091

Fordelingen på regioner viser kun små udsving i forhold til 2007.Vurderingerne er ligeligt fordelt mellem uddannelser fra EU/EØS-landene og ud-dannelser fra resten af verden, herunder især Asien og Europa uden for EU/EØS.De tre hyppigst forekommende lande er de samme som i 2007: Sverige, Tysklandog Storbritannien, og der er for deres vedkommende sket en yderligere stigning,som det fremgår af tabel 4 nedenfor.Vurderinger af uddannelser fra lande i det tidligere Sovjetunionens område ud-gjorde 269 – en stigning på 31 procent i forhold til året før. Deres andel af allevurderinger faldt dog til 13 procent.

Selv om der som nævnt har været en stigning i antallet af uddannelsesindehaverefra Asien i forbindelse med green card-ansøgninger, påvirker det ikke nævne-værdigt fordelingen på uddannelseslande, idet de fleste af green card-ansøgernefra Pakistan, Indien og Bangladesh har taget deres seneste uddannelse i et EU-land, navnlig Sverige.Uddannelsernes niveau

Tabel 5: Vurderinger efter nærmeste generelle uddannelsesniveau

Niveaubetegnelse

Grundskoleniveau II – 7.-10.klasse/årgangGymnasialt niveau I – 10.uddannelsesårGymnasialt niveau II – 11.-12.uddannelsesårKorte videregående uddannelser –13.-14. uddannelsesårMellemlange videregående udd./bachelor – 15.-16. uddannelsesårLange videregående uddannelser –17.-18. uddannelsesårForskerniveau – 19.- uddannelsesårI alt

2004

Pct.1,1%2,1%34,1%8,6%30,4%20,0%3,6%100%

2005

Pct.0,4%2,2%32,3%9,8%29,2%22,8%3,3%100%

2006

Pct.0,4%1,6%32,7%7,1%30,7%22,9%4,6%100%

2007

Pct.0,5%2,0%42,2%8,2%22,9%20,8%3,3%100%

2008

Pct.0,2%0,8%32,4%7,4%23,9%32,2%3,1%100%

2008

Antal516678155499674642.091

CIRIUS vurderer de udenlandske uddannelseskvalifikationer i forhold til niveauer iden danske uddannelsesstruktur. På denne baggrund viser tabel 5 ovenfor, hvor-dan uddannelserne har fordelt sig på tilnærmede generelle niveauer.8I 2008 er der sket en særdeles kraftig stigning i antallet af vurderinger på videre-gående uddannelsesniveauer. Stigningen vedrørte i særdeleshed niveauer sva-rende til lange videregående uddannelser (enten et helt kandidatniveau eller fireårs videregående studier). En tredjedel af uddannelsesindehaverne i denne grup-pe var green card-ansøgere, hovedsagelig fra Asien.Uddannelsernes faglige retningAntallet af vurderinger er i særlig grad steget inden for de naturvidenskabeligeuddannelser (fra 102 i 2007 til 247 i 2008). Tabel 6 nedenfor viser, hvordan vur-deringerne fordeler sig efter uddannelsernes faglige retning.De største områder var i 2008 fortsat samfunds-, kontor- og handelsuddannelsersamt sundhedsuddannelser. Antallet af vurderinger er især steget inden for føl-gende områder:Samfunds-, kontor- og handelsuddannelser (fra 344 i 2007 til 537 i 2008),herunder navnlig erhvervsøkonomiske uddannelser og uddannelser i matema-tik, datalogi m.v.Naturvidenskabelige uddannelser (fra 102 til 247)Industri- og håndværkstekniske uddannelser (fra 165 til 263).Disse områder blev trukket opad af green card-ansøgerne, hvoraf 36 procenthavde naturvidenskabelige uddannelser og 25 procent havde tekniske uddannel-ser.Sundhedsområdet udgjorde frem til 1. oktober 2008 en stor del af CIRIUS’ vurde-ringer. Det skyldes, at der som tidligere nævnt har været en stor tilgang af social-og sundhedsassistenter og -hjælpere. Der blev i 2007 foretaget 296 vurderingeraf sundhedsuddannelser på erhvervsuddannelsesniveau. I 2008 steg antallet til357, hvoraf de 345 blev afsluttet inden 1. oktober.Efter den 1. oktober 2008, hvor social- og sundhedsassistent overgik til en autori-sationsordning, er det ligesom for de fleste andre sundhedserhverv ikke længererelevant med en vurdering fra CIRIUS, idet vurderingen finder sted hos Sundheds-styrelsen i forbindelse med en ansøgning om dansk autorisation (se kapitel 3).

Uddannelsernes alder41 procent af vurderingerne skete mindre end 5 år efter uddannelsens afslutning,og 68 procent af vurderingerne skete mindre end 10 år efter uddannelsens af-slutning. Andelen af nyere uddannelser steg noget i 2008, hvilket kan forklaresmed tilgangen af green card-ansøgere; fraregnet disse er tallene næsten uænd-rede i forhold til 2007.SagsbehandlingstidDen gennemsnitlige sagsbehandlingstid9for en vurdering i CIRIUS var i 2008 på27,3 dage. Dermed er sagsbehandlingstiden i gennemsnit nedbragt med 6 dage(18 pct.) i forhold til 2007 på trods af den øgede sagsmængde.Den reducerede sagsbehandlingstid skal blandt andet ses på baggrund af, at enstor andel af vurderingerne i 2008 blev indhentet med henblik på enten greencard-afgørelser eller beskæftigelse som social- og sundhedsassistent eller-hjælper. I disse to typer sager er CIRIUS forpligtet til at levere en vurdering indenfor tre uger, og sagsbehandlingstiden var i 2008 gennemsnitligt 13,2 dage forvurderinger med henblik på green card og 14,7 dage for vurderinger med hen-blik på beskæftigelse som sosu-assistent eller -hjælper. Behandlingen af disse sa-

ger blev blandt andet lettet af, at de fleste af de vurderede uddannelser kom frafå lande og dermed var relativt ensartede. Desuden begrænser vurderingerne igreen card-sammenhæng sig til at angive uddannelsens niveau, mens vurderin-gerne i de øvrige sager så vidt muligt også beskriver uddannelsens faglige områ-de.Tabel 7 nedenfor viser, hvordan vurderingerne samlet fordeler sig efter sagsbe-handlingstid i antal måneder. 90 procent af vurderingerne blev gennemført påmindre end to måneder (83 pct. i 2007).

Tabel 7: Vurderinger efter sagsbehandlingstid i måneder

Sagsbehandlingstid

Mindre end 1 månedMellem 1 og 2 mdr.Mellem 2 og 3 mdr.Mellem 3 og 4 mdr.Mellem 4 og 5 mdr.Mellem 5 og 6 mdr.Over 6 mdr.I alt

2004

Pct.53,6%33,3%12,5%0,3%0,1%0,1%0,1%100%

2005

Pct.66,3%27,4%5,1%1,2%0,1%0,0%0,0%100%

2006

Pct.58,7%31,9%7,7%1,2%0,2%0,2%0,0%100%

2007

Pct.51,8%31,5%14,5%1,8%0,2%0,0%0,1%100,0%

2008

Pct.64,7%25,6%8,6%0,9%0,2%0,0%0,0%100,0%

2008

Antal1.353535179185102.091

BrugerundersøgelseCIRIUS fik i 2008 foretaget en undersøgelse af brugernes oplevelse og nytte afstyrelsens vurderinger af udenlandske uddannelser.Undersøgelsen, som blev foretaget af NIRAS Konsulenterne, viste overordnet, atder er stor tilfredshed blandt vurderingsmodtagerne. Tilfredsheden gælder bådeansøgningsprocedure, information og service, selve vurderingen og vurderingensanvendelighed på arbejds- og uddannelsesmarkedet. Besvarelserne tyder på, atvurderingen har en positiv effekt på vurderingsmodtagerens mulighed for atkomme i relevant beskæftigelse eller for at læse videre.Konklusionerne bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt næsten alle de1.300 personer, der i 2007 fik en vurdering fra CIRIUS. Desuden blev der gen-nemført interview med vurderingsmodtagere, vejledere og virksomheder.Rapporten om undersøgelsen blev færdiggjort i september 2008 og indeholdtfølgende hovedbudskaber:Overordnet er der stor tilfredshed blandt vurderingsmodtagerne. F.eks. er 81procent alt i alt tilfredse med CIRIUS' vurdering af deres udenlandske uddan-nelser, mens 79 procent er tilfredse med sagsbehandlingstiden. Generelt ople-

ver vurderingsmodtagerne i høj grad at få målrettet information og god ser-vice fra CIRIUS.Blandt de interviewede vejledere og virksomheder tegner der sig også en ud-bredt tilfredshed.Vurderingerne ser ud til at have en positiv effekt på vurderingsmodtagerensmulighed for at komme i relevant beskæftigelse eller for at læse videre. Andrefaktorer kan også spille ind, men dels er det tydeligt at der er sket en markantmålbar forbedring af vurderingsmodtagernes situation i løbet af perioden ef-ter vurderingen, og dels vurderer vurderingsmodtagerne selv, at vurderingenhar spillet en positiv rolle.Langt den største del af vurderingsmodtagerne er også tilfredse med selve ni-veausammenligningen mellem deres udenlandske uddannelse og det danskeuddannelsesniveau. De vurderingsmodtagere, der ikke er helt tilfredse, be-grunder det med, at de ikke finder niveausammenligningen korrekt, eller at dehavde forventet en mere detaljeret vurdering.Størsteparten af vurderingsmodtagerne finder det ikke vanskeligt at forståvurderingen og den sammenligning, som er foretaget. En væsentlig del ud-trykker dog ønske om flere oplysninger, f.eks. mere detaljerede beskrivelser afden enkeltes kvalifikationer og kompetencer, yderligere forklaringer af detdanske uddannelsessystem eller vejledning om, hvordan man kommer videre iretning af beskæftigelse eller optagelse på en uddannelse.Mange finder det væsentligt, at flere mennesker med udenlandske uddannel-ser skal kunne få glæde af CIRIUS' serviceydelser, der således i højere grad børudbredes og promoveres.NIRAS Konsulenterne fremsatte i rapporten fire anbefalinger på baggrund af øn-sker og behov identificeret hos et stort antal respondenter og baseret på tenden-ser fra såvel spørgeskemasvar som interview:At CIRIUS undersøger fordele og ulemper samt mulighederne for at øge detal-jeringsniveauet i vurderingsbrevet og andet materiale, der sendes til vurde-ringsmodtagerne.At CIRIUS indfører en fast praksis med henblik på, at alle får en bekræftelsepå deres ansøgning samt information om den forventede sagsbehandlingstid.At CIRIUS overvejer mulighederne for i særlige situationer at indføre en art”ekspresvurderinger” til gavn for de vurderingsmodtagere, der står i en aktuelrekrutteringssituation eller lignende.At CIRIUS undersøger, hvorvidt det er muligt i højere grad at profilere sig overfor såvel personer med udenlandsk uddannelse som virksomheder og vejlede-re.

Green cardFolketinget vedtog i juni 2008 en udvidelse af green card-ordningen, der giverudlændinge fra lande uden for EU/EØS adgang til at søge og tage arbejde iDanmark. Ændringen, som trådte i kraft den 1. juli 2008, indebærer blandt an-det, at en udlænding kan bevilges tre års opholdstilladelse til at søge job og ar-bejde i Danmark i stedet for som tidligere et halvt år.Opholdstilladelsen gives efter en individuel vurdering af, om det er sandsynligt, atudlændingen vil kunne finde kvalificeret arbejde. Udlændingeservice foretagerdenne vurdering ud fra ansøgerens uddannelse, sprogfærdigheder, arbejdserfa-ring, tilpasningsevne og alder. Udlændingeservice indhenter en vurdering af an-søgerens uddannelsesniveau fra CIRIUS.Under den nye, udvidede ordning er antallet af vurderingssager i forbindelse medgreen card-ordningen steget kraftigt. I løbet af 2008 foretog CIRIUS 269 af dissevurderinger, heraf 238 alene i andet halvår.CIRIUS har efter aftale med Udlændingeservice en frist på tre uger, efter at denfulde dokumentation er forelagt. I 2008 var CIRIUS’ sagsbehandlingstid i dissesager på 13,2 dage i gennemsnit.

Adgangsgivende eksaminerCIRIUS udformer retningslinjer og bistår uddannelsesinstitutionerne ved vurderin-gen af udenlandske eksamensdokumenter i sager om optagelse på videregåendeuddannelser. Det sker ved information på CIRIUS' hjemmeside og ved besvarelseaf henvendelser.EksamenshåndbogEksamenshåndbogen (www.ciriusonline.dk/eksamenshaandbog) beskriver ad-gangsgivende eksaminer fra 115 lande samt 18 regioner/provinser og fire inter-nationale studentereksaminer.HenvendelserUddannelsesinstitutionerne kan henvende sig til CIRIUS for at få hjælp til at vur-dere, om et eksamensbevis er adgangsgivende til videregående uddannelse iDanmark, og til at tage stilling til behovet for ægthedskontrol. Institutionernehenvender sig typisk per e-mail eller fax, og CIRIUS svarer telefonisk eller elektro-nisk.

CIRIUS besvarede 471 henvendelser i 2008. 82 procent af henvendelserne blevbesvaret samme dag, 7,7 procent på 1 dag, 1,2 procent på 2 dage og 9,1 pro-cent på 3 eller flere dage. Sagsbehandlingen strækker sig typisk over længere tid,når CIRIUS skal indhente oplysninger om den pågældende eksamen.Der har været en stigning i antallet af henvendelser fra 2007 til 2008 på 153henvendelser eller 48 procent. Det kan skyldes, at Eksamenshåndbogen ikke læn-gere indeholder fagniveauvurderinger fra lande som Norge, Sverige og Island,men alene oplyser om vejledende fagniveauvurdering for International Baccalau-reate (IB), Europæisk Studentereksamen og den dansk-tyske studentereksamenfra Duborg-skolen. Eksamenshåndbogen oplyser i stedet om timetal for eksami-ner i EU-landene og giver vejledning om, hvordan institutionerne kan vurderefagniveau med henblik på optagelse.CIRIUS har i slutningen af 2008 indledt et samarbejde med Undervisningsministe-riet, som skal munde ud i vurdering af fagniveauer i fagene engelsk, matematik,fysik og kemi for de almene adgangsgivende eksaminer i Sverige, Norge og Is-land. Vurderingerne forventes færdige til brug ved optaget i 2010.Der er besvaret flest henvendelser om adgangsgivende eksaminer fra Norge (83),Sverige (43) og Island (39) efterfulgt af Indien (16), USA (14), Iran (12) og Tysk-land (12). Langt de fleste af de øvrige henvendelser fordeler sig med en, to ellertre per land.ArrangementerCIRIUS afholdt i februar 2008 sit årlige seminar for studieadministrativt personale,der arbejder med optagelse på de videregående uddannelser. Seminaret fandtsted på Københavns Universitet og havde 110 deltagere. Programmet havde fo-kus på samspillet mellem Udlændingeservice og uddannelsesinstitutionerne samtpå karakteromregning og Kvalifikationsnævnet. Desuden var der oplæg om bl.a.adgangsgivende eksaminer fra Norden og uddannelsessystemet i Kina, og derblev præsenteret kilder om udenlandske uddannelsesbeviser.Desuden afholdt CIRIUS i april 2008 en workshop, hvor studieadministrativemedarbejdere medbragte konkrete sager og fik hjælp til at vurdere dem.

Den 1. august 2008 blev Kvalifikationsnævnets kompetence endnu en gang ud-videt, idet det blev muligt at klage til Kvalifikationsnævnet over afgørelser omanerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse ogfag, der kan indgå i almengymnasiale uddannelser. Det skete, da en bestemmelsei lov om ændring af visse love på voksen- og efteruddannelsesområdet m.v. tråd-te i kraft.I 2008 var 185 sagkyndige medlemmer beskikket til at bistå nævnet.KlagesagerI perioden 1. januar til 31. december 2008 blev der indbragt 18 afgørelser forKvalifikationsnævnet. I 2007 blev 9 indbragt, og der er således tale om en for-dobling.14 af klagerne i 2008 blev afsluttet med en afgørelse fra Kvalifikationsnævnet. 5af disse afgørelser endte med, at klageren fik medhold. I en enkelt sag fik klage-ren delvist medhold, mens 8 af sagerne ikke blev imødekommet af nævnet.I tabel 8 nedenfor ses, hvor mange sager der vedrørte henholdsvis dansk ogudenlandsk uddannelse.

Tabel 8: Sager behandlet af Kvalifikationsnævnet i 2008

Dansk uddannelse

ModtagetAfvist/henlagtAfgørelse1128

Udenlandsk uddannelse

716

De 7 klager over udenlandsk uddannelse omhandlede alle merit på universitets-uddannelser, dvs. uddannelser under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Ud-vikling. Der var tale om et forholdsvis bredt udsnit af universitetsuddannelserne.I årene 2003-2006 udgjorde sager vedrørende psykologiuddannelserne på Aar-hus Universitet og Københavns Universitet 45 procent af de sager, der blev ind-bragt for Kvalifikationsnævnet i perioden (14 ud af sammenlagt 31 sager). I 2007modtog nævnet kun en enkelt klage over en afgørelse vedrørende merit på psy-kologi, og i 2008 var antallet også en.

De 11 klager over meritafgørelser vedrørende dansk uddannelse omhandledemerit på uddannelser under Undervisningsministeriet.10Der blev indbragt 7 klagerover afgørelser truffet af professionshøjskolerne (primært meritlæreruddannel-sen). De resterende 4 klager over afgørelser om merit for dansk uddannelse ved-rørte HD-uddannelsen.15 af de i alt 18 klager i 2008 var over en afgørelse om merit, men 3 var klagerover anerkendelse af realkompetence. Det er de første sager i Kvalifikationsnæv-net om anerkendelse af realkompetence, efter at det den 1. august 2007 blevmuligt at klage til Kvalifikationsnævnet over afgørelser om anerkendelse af real-kompetence.To af de tre sager om realkompetence endte med en afgørelse fra nævnet. Ingenaf klagerne fik medhold. Begge sager omhandlede afgørelser på HD-uddannel-sen, hvor klagerne ønskede at blive fritaget for fag på baggrund af både tidligereuddannelse og erhvervserfaring. Institutionen havde ikke foretaget en reel prøv-ning, men udelukkende set på det skriftlige materiale, ansøgerne havde indsendt.De to sager vidnede om, at realkompetence var et noget uprøvet område for deninstitution, hvis afgørelse var indbragt.Der blev ikke indbragt nogen afgørelser truffet af uddannelsesinstitutioner underKulturministeriet.Der har endnu ikke været indbragt afgørelser om forhåndsmerit til Kvalifikations-nævnet.For yderligere oplysninger om de konkrete sager henvises til CIRIUS’ hjemmeside,hvor Kvalifikationsnævnets sager løbende vil blive offentliggjort fra og medsommeren 2009.11Formidling af klagemulighederneSelv om antallet af sager indbragt for Kvalifikationsnævnet har været stigende, erder stadig tale om et meget begrænset antal sager set i forhold til nævnets efter-hånden meget brede kompetence. Det kan skyldes, at de danske uddannelsesin-stitutioner træffer kvalificerede og velbegrundede afgørelser om merit og real-kompetence. Det lave tal kan dog også skyldes, at få studerende er opmærk-somme på, at de kan klage over afgørelserne, fordi institutionerne ikke altid giver

den fornødne klagevejledning. For at oplyse om klagemulighederne har Kvalifika-tionsnævnet holdt oplæg på seminarer og konferencer, sendt informationsbrevetil uddannelsesinstitutioner samt bidraget til kampagner, pjecer og vejledninger.Sekretariatet har således holdt oplæg om de nye klagemuligheder og uddannel-sesinstitutionernes klagemuligheder dels på et informationsseminar om Erasmus-programmet i januar 2008, dels på et seminar om optag på uddannelsesinstituti-onerne afholdt i marts 2008, begge arrangeret af CIRIUS. Formanden for Kvalifi-kationsnævnet holdt på et seminar om anerkendelse og mobilitet i danske ud-dannelser i marts 2008 oplæg om Kvalifikationsnævnet og de nye klagemulighe-der. Sekretariatet holdt i maj 2008 oplæg om de nye muligheder for at klageover realkompetencevurderinger på en konference om individuel kompetence-vurdering på voksenuddannelsescentre.Kvalifikationsnævnets sekretariat sendte i efteråret 2008 et brev ud til alle vok-senuddannelsescentre samt deres lederforening og oplyste om de nye mulighe-der, der er for at klage over en realkompetencevurdering i forhold til fag på al-men voksenuddannelse og almengymnasiale fag. Brevet opfordrede voksenud-dannelsescentrene til at informere elev- og studenterorganisationer om klagemu-lighederne.Sekretariatet har qua sit engagement i Undervisningsministeriets realkompeten-cenetværk bidraget til den kampagne, som Undervisningsministeriet i samarbejdemed det Nationale Videncenter for Realkompetencevurdering gennemførte i lø-bet af 2008. Sekretariatet har i den forbindelse bidraget med information om denye klagemuligheder og uddannelsesinstitutionernes pligt til at give klagevejled-ning i forbindelse med afgørelser om anerkendelse af realkompetence. Sekretari-atet har også bidraget med oplæg på to praktikerseminarer, som blev afholdt afen uddannelsesinstitution i januar 2008.Sekretariatet er kommet med bidrag om klageadgang til en pjece om anerken-delse af realkompetencer. Pjecen er udgivet på engelsk af Undervisningsministe-riet, og formålet med den er at udbrede kendskabet til den danske uddannelses-politik på realkompetenceområdet i udlandet.Sekretariatet har bidraget til en vejledning til danske universiteter udsendt af Uni-versitets- og Bygningsstyrelsen i februar 2008. Vejledningen beskriver de nye mu-ligheder for at klage til meritankenævnene over afgørelser om merit for danskuddannelse og forhåndsmerit for dansk og udenlandsk uddannelse på uddannel-ser omfattet af universitetsloven. Efter sekretariatets bidrag vejledes der også ommuligheden for at klage til Kvalifikationsnævnet over afgørelser om merit forudenlandsk uddannelse på uddannelser under universitetsloven. Desuden gøresder opmærksom på, at afgørelser om merit på uddannelser udbudt på et univer-

sitet efter regler fastsat af undervisningsministeren (fx diplomuddannelser) kanpåklages til Kvalifikationsnævnet, hvad enten det drejer sig om merit eller for-håndsmerit for dansk eller udenlandsk uddannelse.GenereltFlere af de sager, der blev indbragt for nævnet i 2008, dokumenterede, at derfortsat er problemer med danske uddannelsesinstitutioners måde at meddele me-ritafgørelser på. Der er set eksempler på, at der ikke er givet klagevejledning frainstitutionen, men klageren har i disse tilfælde selv undersøgt sine rettigheder iforhold til at klage over afgørelsen. Flere sager har også vist, at uddannelsesinsti-tutionerne kunne blive bedre til at begrunde afgørelserne, således at det for kla-geren fremstår mere tydeligt, hvorfor der er givet et afslag.Kvalifikationsnævnets sekretariat bruger en del tid på at oplyse sagen yderligere,når en sag er blevet indbragt. Dette skyldes både, at uddannelsesinstitutionenglemmer at sende alt anvendt materiale i meritafgørelsen til nævnet, og at ud-dannelsesinstitutionen ikke af sig selv har bedt klageren om mere dokumentationsåsom fagbeskrivelser for de fag, der ansøges om merit på baggrund af.Disse forhold er med til at forlænge sagsbehandlingstiden, bl.a. fordi de nye op-lysninger medfører, at uddannelsesinstitutionen igen skal have lejlighed til at ud-tale sig (jf. forvaltningslovens princip om partshøring). Uddannelsesinstitutionernekunne således blive bedre til at sende al relevant dokumentation til nævnet.

Internationalt samarbejdeAnerkendelse har gennem de sidste mange år været et centralt emne i det euro-pæiske uddannelsessamarbejde. Bologna-processens mål om at skabe et fælles-europæisk område for videregående uddannelse er betinget af, at den studeren-des og arbejdstagerens kvalifikationer anerkendes, medmindre anerkendelses-myndigheden kan påvise væsentlige forskelle mellem migrantens kvalifikationerog de tilsvarende kvalifikationer i modtagerlandet.Dette er et grundlæggende princip i Lissabon-konventionen, det centrale interna-tionale dokument om gensidig anerkendelse af uddannelseskvalifikationer indenfor de videregående uddannelser. Lissabon-konventionen blev i 2008 ratificeretaf Nederlandene og tiltrådt af Andorra, hvilket bragte antallet af fuldgyldige del-tagerlande op på 48. Danmark ratificerede konventionen i 2003.12

På Bologna-ministerkonferencen i London 2007 bestilte ministrene en analyse afde nationale handlingsplaner for anerkendelse, som alle landene fra Bologna-processen var blevet bedt om at levere op til konferencen. I september 2008fremlagde en arbejdsgruppe under de europæiske anerkendelsesnetværk, NARICog ENIC, resultaterne af dette arbejde i form af en rapport, som indgår i forbere-delserne til Bologna-ministerkonferencen i Leuven i april 2009.13Rapporten peger på, at de europæiske uddannelsesinstitutioner generelt manglerklare retningslinjer for anerkendelse af udenlandske uddannelser og studieperio-der i forbindelse med afgørelser om merit og optag. Institutionerne har ikke enfælles politik på området og mangler ofte kendskab til principperne i Lissabon-konventionen. På den baggrund står det klart, at et fokusområde i det fremtidigeanerkendelsessamarbejde bliver at udbrede kendskabet til Lissabon-konventionenpå uddannelsesinstitutionerne.CIRIUS afholdt i marts 2008 et seminar om Lissabon-konventionen for alle vide-regående uddannelsesinstitutioner i Danmark og publicerede efterfølgende enbrochure om Lissabon-konventionen og andre dele af Bologna-processen, somvedrører anerkendelse (Diploma Supplement og ECTS).CIRIUS er aktivt medlem af to internationale netværk for anerkendelse: NARIC-netværket, som hører under Europa-Kommissionen, og ENIC-netværket, som hø-rer under Europarådet og UNESCO. Netværkssamarbejderne understøtter detdaglige arbejde med anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer. Inetværkene udveksles bl.a. informationer om uddannelsessystemer, om uddan-nelsesinstitutioners status og om falske diplomer, ligesom der samles svar ind fraalle medlemslande til rapporter og notater om emner med relevans for anerken-delse.ENIC/NARIC-kontorerne i de fem nordiske lande har desuden deres eget netværk,Nordic National Recognition Information Centres (NORRIC), som arbejder for atsikre fuldstændig gensidig anerkendelse af videregående uddannelser og for atskabe større nordisk enighed om vurdering og anerkendelse af uddannelseskvali-fikationer og kompetencer fra resten af verden. I 2008 har NORRIC fokuseret påat indhente oplysninger om udvalgte landes uddannelsessystemer og opbygge etnetbaseret forum for den løbende udveksling.CIRIUS deltog i en nordisk studierejse til Ukraine i april 2008. Formålet med rejsenvar at indsamle ny og opdateret viden om uddannelsesreformer i Ukraine efter

KvalifikationsrammerSåvel på internationalt som på nationalt plan arbejdes der med at udvikle kvalifi-kationsrammer, som gør det lettere at forstå og sammenligne uddannelsernemellem de forskellige uddannelsessystemer. En kvalifikationsramme er en syste-matisk beskrivelse af de forskellige uddannelsesniveauer eller uddannelsestyper,hvor vægten er lagt på at beskrive de kompetencer, man opnår gennem uddan-nelsen. De enkelte lande udarbejder nationale kvalifikationsrammer, som refere-rer til uddannelsesniveauerne i de europæiske rammer.I Danmark trådte en ny, revideret kvalifikationsramme for de videregående ud-dannelser i kraft i 2008. Kvalifikationsrammen er kommet i stand efter et tvær-ministerielt udvalgsarbejde med Videnskabsministeriet som formand for udvalgetog med deltagelse af bl.a. CIRIUS. Den nye ramme indeholder beskrivelser af læ-ringsudbyttet for alle videregående uddannelser, inklusive voksenuddannelsessy-stemet.Kvalifikationsrammen implementeres gennem Undervisningsministeriets, Viden-skabsministeriets og Kulturministeriets akkrediteringsbekendtgørelser. Det bety-der, at akkrediteringsorganerne som led i akkrediteringsprocessen skal undersø-ge, om de danske videregående uddannelser lever op til det læringsudbytte, somkvalifikationsrammen beskriver for de forskellige typer af uddannelsesgrader.15I arbejdet med at udvikle rammen er der lagt vægt på, at den danske kvalifikati-onsramme for videregående uddannelse er kompatibel med de internationalekvalifikationsrammer, som findes i regi af Bologna-processen og i EU-regi.

Det nordiske netværk formidler sine resultater, herunder rapporter om uddannelsessystemer, påwww.norric.org.Undervisningsministeriet: Bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademi-uddannelser og professionsbacheloruddannelser m.v. (bkg. nr. 684 af 27. juni 2008).Videnskabsministeriet: Bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitetog om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (bkg. nr. 1030 af 22. august 2007).Kulturministeriet: Bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af videregående uddannelserunder Kulturministeriet (bkg. nr. 1174 af 1. december 2008).15

Et andet tværministerielt udvalg med Undervisningsministeriet som formand ogCIRIUS blandt deltagerne har igennem hele 2008 arbejdet med et udkast til ensamlet dansk kvalifikationsramme for livslang læring, som dækker alle typer ud-dannelser fra folkeskolen til ph.d.-uddannelserne samt voksenuddannelser på alleniveauer. Denne danske kvalifikationsramme skal referere til Europa-kommissio-nens Europæiske Kvalifikationsramme, EQF. Danmark skal senest i 2010 kunnerelatere sine uddannelsestyper til EQF med det overordnede formål at lette aner-kendelsen af udenlandske uddannelser i Europa. Senest i 2012 skal alle danskeuddannelser have påtegnet et EQF-niveau på tillægget til eksamensbeviset(Diploma Supplement for de videregående uddannelser og Certificate Supple-ment for erhvervsuddannelserne).Udvalgets første udkast blev i 2008 sendt i høring til de relevante råd og organi-sationer på de berørte ministeriers områder. Udkastet er siden blevet revideret påbaggrund af høringssvarene.Den danske kvalifikationsramme for livslang læring forventes færdig i 2010. I2009 udestår blandt andet et omfattende arbejde med udvikling af retningslinjerfor indplacering af uddannelser i såvel den danske ramme som EQF.

3. Anerkendelse med henblik pålovregulerede erhvervIntroduktionLovregulerede erhverv er kendetegnet ved, at man ifølge lovgivningen skal havenogle bestemte erhvervsmæssige kvalifikationer for at få adgang til at udøve er-hvervene. Hvert af de lovregulerede erhverv administreres af en kompetent myn-dighed, som afgør, om den enkelte ansøger opfylder betingelserne for at udøveerhvervet, herunder kravene til ansøgerens samlede erhvervsmæssige kvalifikati-oner.Her i beretningen oplyses om udviklingen inden for lovregulerede erhverv, der eromfattet af lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark (jf. lovbe-16kendtgørelse nr. 334 af 20. marts 2007).Der skelnes overordnet mellem de sager, der er omfattet af EU’s regler om aner-kendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, og de øvrige sager. Personer, der erstatsborgere i et EU/EØS-land eller et land, som EU har indgået aftale med (dvs.Schweiz), og som har deres erhvervsmæssige kvalifikationer fra et af de lande,skal have deres ansøgninger behandlet efter EU's anerkendelsesdirektiv (direktiv2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-tioner)17.Inden for sundheds- og lærererhverv har nordiske statsborgere med nordiske er-hvervsmæssige kvalifikationer desuden automatisk adgang til erhvervsudøvelseifølge nordiske overenskomster. Inden for visse områder, navnlig inden for sø-fartserhverv, gælder dog særlige internationale konventioner, som har fortrinsreti forhold til andre retsregler. Ansøgninger, der ikke er omfattet af ovennævnteregler, skal behandles i overensstemmelse med de danske retsregler, der gælderfor det enkelte erhverv.

Erhverv og myndighederDer findes omkring et hundrede lovregulerede erhverv, der er omfattet af lov omadgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark – se listen nedenfor. Ansvaret foradgangen til at udøve dem er aktuelt fordelt mellem 21 kompetente myndighe-der:ArbejdstilsynetArbejde med asfaltmaterialer, Arbejde med epoxy ogisocyanater, Arbejde med styren, Arbejde på naturgasanlæg,Asbestnedrivning, Elevatoreftersyn, Fører af teleskoplæsser,Gaffelstabler - certifikat A, Gaffeltruckfører (certifikat B),Kedelpasser, Koordinator på byggepladser, Kranfører,Kølefirma, kølemontør/eftersyn af køleanlæg,Polyesterstøbning, Stilladsopstiller, Svejser - arbejde medsvejsningBeredskabsstyrelsenBrandmand, Brandteknisk byggesagsbehandler, Holdleder iredningsberedskabet, Indsatsleder i redningsberedskabetBy- og LandskabsstyrelsenCIRIUSBrøndborer, Driftsleder på renseanlæg, RottebekæmpelseFolkeskolelærer, Gymnasielærer, lærer ved studenterkurserog ved kursus til højere forberedelseseksamen, Hhx/htx-lærerEnergistyrelsenEnergikonsulent, Sekretariatet for Energimærkning, OffshoreMedic, Teknisk ekspert til eftersyn af kedel- og varmeanlægErhvervs- og ByggestyrelsenAnerkendt statiker, Bygningssagkyndig, Ejendomsmægler,SkorstensfejerErhvervs- og SelskabsstyrelsenDispachør, Registreret revisor, Statsautoriseret revisor,Translatør og tolkFinanstilsynetFødevarestyrelsenAktuar, ForsikringsformidlerDyrlæge, Hesteinseminør, Kvæginseminør, Opdræt af vissedyrearter: hjorte-, strudse- og rævefarmer, Pelsdyrinseminør,Svineinseminør, Veterinær teknikerJustitsministeriet, Civil- ogPolitiafdelingenRigspolitietDørmand i virksomheder med alkoholbevilling, Kørelærer,VagtvirksomhedKort- & MatrikelstyrelsenLandinspektørAdvokat

Antallet af anerkendelsessager har været i markant vækst de sidste to år. I alt ud-stedte de kompetente myndigheder ifølge deres indberetninger 3.808 afgørelserom anerkendelse i 2008, hvilket er 41 procent flere end i 2007.Størstedelen af afgørelserne samler sig fortsat på to områder: søfart og sundhed,og på disse områder er der sket store stigninger i 2008: 100 procent på søfarts-området (især maritime officerer) og 66 procent på sundhedsområdet (især syge-plejersker). Søfartserhvervene, der hører til under Søfartsstyrelsen, udgør det stør-ste område, men tallene på dette område vedrører hovedsagelig adgang til er-hvervsudøvelse på skibe i international fart, dvs. uden for Danmarks grænser. Ar-bejdstilsynet, som året før havde en stor tilgang af gaffeltruckførere m.fl., har i2008 oplevet et fald på 44 procent i antallet af afgørelser. Udviklingen inden forforskellige erhverv beskrives nærmere nedenfor.Tabel 9 nedenfor viser, hvordan de enkelte myndigheders afgørelser i 2008 for-delte sig efter afgørelsernes art, og ændringen i forhold til 2007.

Tabel 9: Afgørelser i 2008 efter myndighed og afgørelsens art

Myndighed

Positive

Antal1.8411.026258634312457603.265Pct.100%79,4%61,7%38%91,5%100%40%62,5%100%100%0%85,7%

Betingede

Antal02340974020000337Pct.0%18,1%0%58,4%8,5%0%20%0%0%0%0%8,8%

Negative

Antal03216060043001206Pct.0%2,5%38,3%3,6%0%0%40%37,5%0%0%100%5,4%

I alt

Ændring

seneste år

919514-322106-10-12-355-41.101

Samlet set var afgørelserne i langt de fleste tilfælde positive, dvs. der blev tildeltfuld adgang til udøvelse af det pågældende erhverv: 86 procent (mod 74 procentåret før). 9 procent af afgørelserne var betingede godkendelser, mens 5 procentvar negative, dvs. afslag. Hvis man fraregner søfartserhvervene, hvor særlige for-hold gør sig gældende (se afsnittet nedenfor), fordelte afgørelserne sig med 72procent positive, 17 procent betingede og 11 procent negative.Hvis man fortsat ser bort fra søfartserhvervene, tegner der sig en betydelig forskelmellem de afgørelser, der skal følge EU-regler, og de øvrige afgørelser. Af de

nævnte afgørelser efter EU-regler var 87,5 procent positive, 2 procent betingedeog 10,5 procent negative. Af de øvrige afgørelser, dvs. afgørelser for personermed statsborgerskab og/eller uddannelse fra tredjelande, var kun 11 procent po-sitive, mens 79 procent var betingede og 10 procent negative.Det skal desuden bemærkes, at ”betingede afgørelser” ikke er det samme i sagerefter EU-reglerne som i øvrige sager: Efter EU-reglerne kan der kun stilles krav omat bestå en egnethedsprøve, gennemgå en prøvetid eller i visse tilfælde dokumen-tere erhvervserfaring. I de sager, der følger danske retsregler, kan betingede afgø-relser derimod også indebære krav om at gennemføre supplerende uddannelse.Uddannelseslandet var i de fleste tilfælde en EU/EØS-medlemsstat. Når der bort-ses fra Søfartsstyrelsens afgørelser, var uddannelsen i ca. 80 procent af sagernefra et EU/EØS-land, ca. 8 procent fra Asien og ca. 6 procent fra Europa uden forEU/EØS.Udviklingen inden for de enkelte erhvervTabel 10 nedenfor viser antallet af afgørelser for de enkelte erhverv og deres for-deling efter afgørelsernes art. I tabellen optræder kun de erhverv, for hvilke derer indberettet afgørelser i 2008.19

Tabel 10: Afgørelser i 2008 efter erhverv og afgørelsens art

Erhverv

MaskinmesterStyrmandSygeplejerskeLægeTruckførerMaskinchefOverstyrmandSpeciallægeSkibsførerFolkeskolelærerFysioterapeutGymnasielærer, lærer vedstudenterkurser og hfDyrlægeRadiograf

Positive

Betingede

AntalPct.Antal Pct.647100%00%63246722422020

SundhedserhvervInden for Sundhedsstyrelsens område skete der i 2008 en stigning på 66 procenti antallet af afgørelser i forhold til 2007. Det drejer sig navnlig om sygeplejersker,hvis antal steg med 93 procent i forhold til 2007. De sygeplejersker, der har fåeten afgørelse i 2008, er for 86 procents vedkommende uddannet i EU/EØS, her-under frem for alt Sverige og Tyskland.Sygeplejerskerne, hvis antal også var steget kraftigt året før, blev i 2008 den stør-ste gruppe inden for sundhedserhvervene med hensyn til antal autorisationsafgø-relser. Derefter kom lægerne, hvis antal voksede med 8 procent. Også lægerne er

overvejende uddannet inden for EU/EØS (60 procent), herunder især Sverige ogTyskland. Blandt lægerne er 19 procent dog uddannet i Asien og 13 procent i Eu-ropa uden for EU/EØS.Samlet var ansøgerne uddannet i EU/EØS-lande i 79 procent af Sundhedsstyrel-sens afgørelser i 2008. 65 procent af afgørelserne var omfattet af EU’s særligesektorbestemmelser for erhvervene læge, tandlæge, sygeplejerske og jordemo-der, og her var afgørelsen i stort set alle tilfælde en automatisk anerkendelse.I tillæg til lægeautorisationerne anslår Sundhedsstyrelsen, at der i 2008 er afgivetca. 160 speciallægeanerkendelser på baggrund af udenlandske kvalifikationer.Disse er ikke inkluderet i tallene i tabel 9 og 10.Læger fra tredjelande får oftest en afgørelse, som giver demrettil midlertidig au-torisation med henblik på to prøveansættelser og – efter positiv evaluering af dis-se – udstedelse af varig autorisation. Selve den midlertidige autorisation udste-des, når ansøgeren har fået tilbudt en konkret prøveansættelse. Sundhedsstyrel-sen udstedte i 2008 142 midlertidige autorisationer til læger fra tredjelande.For sygeplejersker og andre lovregulerede erhverv under Sundhedsstyrelsen gæl-der en anden ordning om prøvetid for sundhedspersoner fra tredjelande, idet an-søgerne i prøvetiden får tildelt en begrænset autorisation, som er tilknyttet enbestemt arbejdsplads. Tallene i tabel 9 og 10 ovenfor omfatter kun den første af-gørelse om retten til midlertidig hhv. begrænset autorisation.SøfartserhvervAntallet af afgørelser vedrørende maritime officerer blev mere end fordoblet2007 til 2008.Der kan udstedes dansk anerkendelsesbevis til den enkelte skibsofficer som skibs-fører, overstyrmand, styrmand, maskinchef eller maskinmester på baggrund afvedkommendes certifikater og erhvervserfaring (dokumenteret fartstid), ellerdansk sønæringsbevis på baggrund af yderligere prøvekrav. Der blev i 2007 ud-stedt 875 anerkendelsesbeviser i alt og 21 sønæringsbeviser til ikke-danske stats-borgere. I 2008 steg det til 1.800 anerkendelsesbeviser i alt og 18 sønæringsbevi-ser til ikke-danske statsborgere.Stigningen i antallet af udstedte anerkendelsesbeviser kan ifølge Søfartsstyrelsensoplysninger blandt andet skyldes et større behov for skibsofficerer på grund af enstørre indflagning af tonnage til Danmark, at der er sket fornyelse af et større an-tal tidligere udstedte anerkendelsesbeviser, samt at der er givet dispensation tilskibsførere fra ikke-EU/EØS-lande fra krav om dansk indfødsret for et antal skibs-førere på danske skibe.

For Søfartsstyrelsens erhverv gælder der nogle særlige forhold, først og fremmestat anerkendelsen kun i få tilfælde vedrører adgang til beskæftigelse i Danmark.Ifølge Søfartsstyrelsens oplysninger vedrører langt de fleste af sagerne adgang tilerhvervsudøvelse for personer, der ikke er bosatte i Danmark, og hvis eneste til-knytning er, at de skal beskæftiges på et skib under dansk flag i internationalfart.Det samme gælder de menige søfarende og skibskokke, som imidlertid ikke ertalt med i tabel 9 og 10 på side 27-29, da der normalt ikke udstedes dansk aner-kendelsesbevis for disse grupper. Kun i de få tilfælde, hvor menige og skibskokkeer bosatte i Danmark, foretager Søfartsstyrelsen en direkte vurdering af deresfaglige kvalifikationer på baggrund af eksamensbeviser, erhvervserfaring (fartstid)m.v.Det er kun officerer fra EØS- og EU-lande, der kan få udstedt et anerkendelses-bevis uden at skulle dokumentere, at et dansk rederi ønsker at ansætte dem. Idisse tilfælde vil der være direkte kontakt med den søfarende. Der udstedes me-get få beviser på denne baggrund (typisk til svenske skibsofficer). Denne proce-dure betyder, at der stort set aldrig gives afslag på et anerkendelsesbevis. De en-kelte rederier har allerede kontrolleret/fået kontrolleret officerernes papirer. Af-slaget foretages derfor for størstedelens vedkommende i erhvervet før Søfartssty-relsen modtager ansøgningen.Kun i 1,4 procent af Søfartsstyrelsens sager træffes afgørelsen efter EU-regler.Uddybning vedrørende menige søfarende og skibskokkeDer har været ansat 2.658 udenlandske menige søfarende og 540 skibskokke ombord på danske handelsskibe i 2007 (mindre stigninger fra 2.453 henholdsvis427 i 2007), heri medregnet personer, der havde været ansat tidligere. Disse talindgår som nævnt ikke i tabel 9 og 10 på side 27-29, da Søfartsstyrelsen ikke hartruffet afgørelser om anerkendelse i forbindelse med ansættelserne. Det skyldes,at menige søfarende og skibskokke i skibe i Dansk Internationalt Skibsregister ik-ke behøver anerkendelse af deres uddannelse, når de har gennemført et god-kendt kursus efter den internationale konvention om uddannelse af søfarende,om sønæring og om vagthold (STCW "basic training"). Kontrollen af, om denenkelte har dokumentation for kurset, foretages af det ansættende rederi eller afet bemandingsfirma på rederiets vegne.SagsbehandlingstidDer gælder EU-regler for sagsbehandlingstiden, når ansøgerne er statsborgere iEU/EØS eller i et land, som EU har indgået aftale med om gensidig anerkendelseaf erhvervsmæssige kvalifikationer. Fristen er normalt tre måneder fra det tids-

punkt, hvor ansøgeren har forelagt alle de krævede dokumenter. Dog er der mu-lighed for i særlige tilfælde at forlænge fristen med en måned inden for de er-hverv, hvor der ikke gælder sektorbestemmelser om automatisk anerkendelse.Samlet set har de kompetente myndigheder ifølge deres indberetninger for 2008holdt sagsbehandlingstiden under tre måneder i langt de fleste tilfælde: ca. 98procent af sagerne, heraf ca. 87 procent under en måned. Disse tal er næstenuændrede i forhold til 2007.Søfartsstyrelsen har i næsten samtlige sager leveret en afgørelse på mindre enden måned (se ovenfor om de særlige forhold vedrørende anerkendelse inden forsøfartserhvervene). Tabel 11 nedenfor viser fordelingen af afgørelser fra de øvrigemyndigheder efter sagsbehandlingstid i hele måneder, dog med forbehold formanglende indberetning af sagsbehandlingstider for nogle af erhvervene.

Tabel 11: Afgørelser fra kompetente myndigheder eksklusive Søfartsstyrelsen

efter sagsbehandlingstid i måneder *)

Sagsbehandlingstid

Mindre end 1 månedMellem 1 og 2 mdr.Mellem 2 og 3 mdr.Mellem 3 og 4 mdr.Mellem 4 og 5 mdr.Mellem 5 og 6 mdr.Over 6 mdr.I alt

EU/EØS-sager

79,9%13,8%3,8%1,1%0,6%0,1%0,8%100%

Øvrige sager

42,3%33,9%12,3%6,3%2,4%1,0%1,8%100%

Alle sager

72,0%18,0%5,6%2,2%0,9%0,3%1,0%100%

Som det fremgår af tabel 11 ovenfor, er tremånedersfristen for afgørelser efterEU-regler ifølge det oplyste overholdt i ca. 98 procent af sagerne, og ca. 80 pro-cent afsluttet på mindre end en måned. Sagsbehandlingstiden er generelt væ-sentlig længere i de øvrige sager, hvor ca. 89 procent ifølge det oplyste er afslut-tet inden for tre måneder og ca. 42 procent inden for en måned.Pligtmæssig vurderingDen enkelte kompetente myndighed har pligt til at indhente en vurdering af ud-dannelseskvalifikationerne fra CIRIUS, når myndigheden ikke på det foreliggendegrundlag kan anerkende ansøgerens udenlandske uddannelseskvalifikationer21fuldt ud. Ordningen skal understøtte de kompetente myndigheders sagsbe-

handling og sikre, at vurderingen af udenlandske uddannelseskvalifikationer leverop til gældende standarder.En myndighed kan ansøge om generel fritagelse for den såkaldte pligtmæssigevurdering på grundlag af en redegørelse for myndighedens procedurer, kriterierog praksis i forhold til vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelses-kvalifikationer.22Sundhedsstyrelsen og Søfartsstyrelsen havde i 2008 en sådan fri-tagelse.CIRIUS afsluttede i 2008 31 pligtmæssige vurderinger (mod 24 i 2007). De afslut-tede vurderinger vedrørte navnlig adgang til erhvervene som psykolog (11 vurde-ringer) og dyrlæge (10 vurderinger).Relativt få sager involverer altså en pligtmæssig vurdering. Det skyldes for detførste, at 87 procent af sagerne i perioden er behandlet af de myndigheder, derer fritaget, eller af CIRIUS selv. For det andet er de øvrige kompetente myndighe-ders afgørelser i de fleste tilfælde positive, og som nævnt skal den kompetentemyndighed ikke indhente en vurdering fra CIRIUS, når den på det foreliggendegrundlag kan anerkende ansøgerens udenlandske uddannelseskvalifikationerfuldt ud. Samtidig har de ikke fritagne myndigheder dog givet 6 betingede god-kendelser og 168 afslag, hvilket tyder på, at ordningen ikke for alle erhverv harværet anvendt fuldt ud i perioden. CIRIUS har gjort de relevante myndighederopmærksomme på dette og præciseret reglerne om pligtmæssig vurdering.

Udvikling af procedurer og standarderKoordination og kontaktpunktCIRIUS følger udviklingen på det lovregulerede område i kraft af sin rolle som ko-ordinerende myndighed for gennemførelsen af EU’s anerkendelsesdirektiv, somnationalt kontaktpunkt, som medlem at det såkaldte Artikel 58-udvalg og sominformations- og videnscenter på anerkendelsesområdet.CIRIUS har det generelle ansvar for at medvirke til udarbejdelsen og gennemfø-relsen af EU-regler om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og har idenne egenskab repræsenteret Danmark i forhandlingerne om det nye direktiv2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. CIRIUS repræ-senterer Danmark i koordinationsgruppen under Europa-Kommissionens gene-raldirektorat for det Indre Marked og har ansvaret for at varetage de danske inte-resser på området i EU, koordinere og overvåge de danske kompetente myndig-Jf. bekendtgørelse om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., § 10 (bkg. nr.602 af 25. juni 2003).22

heders administration af direktivet samt drage omsorg for, at direktivet gennem-føres og anvendes ensartet på de berørte erhvervsområder.Som led i koordinatorfunktionen indhenter CIRIUS alle relevante oplysninger omdirektivets gennemførelse i Danmark, indsamler og sammenligner oplysninger omkvalifikationskravene på de områder, der er omfattet direktivet, indberetter til Eu-ropa-Kommissionen om anvendelsen af direktivet og redegør for eventuelle pro-blemer med anvendelsen af direktivet. CIRIUS fungerer som et bindeled mellemEuropa-Kommissionen og de danske kompetente myndigheder og videreformid-ler Europa-Kommissionens retningslinjer til de relevante kompetente myndighe-der. Desuden står CIRIUS for fortolkning af direktivets regler og for vejledning tildanske myndigheder i forbindelse med gennemførelse af direktivet på de enkelteerhvervsområder.CIRIUS’ koordinerende funktion har desuden hidtil omfattet en rolle som indgangfor ansøgninger om adgang til at udøve lovregulerede erhverv her i landet: An-søgningen skal i de fleste tilfælde sendes til CIRIUS, som videresender den til denkompetente myndighed.23Inden videresendelsen foretager CIRIUS, for så vidt deter aftalt med den kompetente myndighed, en kontrol af, om den nødvendigedokumentation er medsendt, og indhenter efter omstændighederne manglendedokumentation. Formålet med at samle sagerne omkring CIRIUS som indgang varprimært at gøre ordningen for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationermere sammenhængende og tilgængelig for ansøgerne.I lyset af de seneste års udvikling tages der imidlertid nu skridt til at omlægge an-søgningsproceduren, sådan at alle ansøgninger sker direkte til den kompetentemyndighed.Konsulentfirmaet Deloitte færdiggjorde i 2008 en undersøgelse som opfølgningpå regeringens jobplan-initiativ vedrørende barrierer for international rekrutte-ring. Undersøgelsen af barrierer viste blandt andet, at CIRIUS kan være et forsin-kende led i ansøgningsprocessen.Samtidig er behovet for at forebygge forsinkelser i ansøgningsprocessen øget,både fordi sagsbehandlingsfristen for EU-autorisationssager efter det nye aner-kendelsesdirektiv er forkortet fra fire til tre måneder, og fordi der i de seneste årgenerelt er sket en betydelig stigning i antallet af ansøgninger. Antallet af ansøg-ninger, der modtages og videresendes af CIRIUS, er steget til 742 i 2008.

På denne baggrund forventer videnskabsministeren i folketingssamlingen 2009-10 at fremsætte et lovforslag med henblik på at forenkle ansøgningsprocessen,således at alle ansøgninger om udøvelse af et lovreguleret erhverv i Danmark sen-des direkte til den kompetente myndighed.CIRIUS vil fortsat være det kontaktpunkt, hvor ansøgere, arbejdsgivere, myndig-heder m.fl. kan få råd og vejledning om adgangen til lovregulerede erhverv. CI-RIUS har allerede i dag en hjemmeside, som oplyser om regler og kompetentemyndigheder for de enkelte erhverv.24For at sikre, at ansøgerne let kan finde alden information, de har brug for, er det tanken at videreudvikle denne informa-tionstjeneste både teknisk og indholdsmæssigt i samarbejde med de kompetentemyndigheder.Lovforslaget vil desuden tage højde for, at ansøgningsprocessen fremover kanoptimeres ved at åbne mulighed for, at såvel ansøgninger om autorisation somanmeldelser for midlertidig og lejlighedsvis tjenesteudøvelse (se næste afsnit)indgives via en internetbaseret portal, som er fælles for alle erhverv og for allekompetente myndigheder, forudsat at den fornødne finansiering kan tilvejebrin-ges. Der foreslås således en hjemmel til, at videnskabsministeren kan fastsætteregler om etablering og anvendelse af en sådan netbaseret fælles indgang foransøgninger og anmeldelser.Gennemførelse af EU’s anerkendelsesdirektivDen overordnede gennemførelse af EU’s anerkendelsesdirektiv skete i 2007 ved25en ændring af loven om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark , somadministreres af CIRIUS. Den fulde gennemførelse af direktivet er dog sket, ved atde enkelte kompetente myndigheder har bragt autorisationslove og tilhørendebekendtgørelser i overensstemmelse med direktivet. Det har således været op tilden enkelte myndighed at afgøre, hvorvidt områder under myndighedens ansvarer omfattet af anerkendelsesdirektivet.Direktivet skulle være gennemført i dansk ret den 20. oktober 2007. Da dette ik-ke var sket rettidigt for alle erhvervsområder, sendte Europa-Kommissionen – ef-ter en procedure med en åbningsskrivelse, som Danmark besvarede den 19. maj2008–en begrundet udtalelse af 23. september 2008 med henblik på eventueltat rejse en traktatkrænkelsessag over for Danmark. Den begrundede udtalelse

blev modtaget den 24. september 2008, og der var svarfrist den 24. november2008.I perioden fra den 24. september 2008 til svarfristens udløb den 24. november2008 lykkedes det at få de resterende 13 udeståender bragt på plads og notifice-ret. Udenrigsministeriet sendte således den 23. november 2008 den danske rege-rings besvarelse af Kommissionens begrundede udtalelse til Den danske Repræ-sentation i Bruxelles med henblik på oversendelse til Kommissionen. På den bag-grund har Kommissionen besluttet ikke at foretage videre i denne sammenhæng.Direktivet anses nu for fuldstændig implementeret her i landet. Danmark har tilKommissionens Generelle Sekretariat anmeldt i alt 99 danske retsforskrifter tilnotifikationen. Kommissionen vil ved udgangen af 2009 udarbejde en rapportom direktivets gennemførelse, som skal forelægges Europa-Parlamentet.I forbindelse med gennemførelsen af EU’s anerkendelsesdirektiv er der hos næ-sten alle danske kompetente myndigheder foretaget visse ændringer i de proce-durer og standarder, der gælder for fri udveksling af tjenesteydelser på de er-hvervsområder, som er omfattet af direktivet.Direktivet indebærer blandt andet, at EU/EØS-borgere, der er etablerede i andreEU/EØS-lande, normalt kan arbejde midlertidigt i Danmark uden autorisation,men eventuelt med krav om, at de forinden anmelder sig hos den kompetentemyndighed. Hvor hensynet til den offentlige sundhed og sikkerhed tilsiger det,har den ansvarlige kompetente myndighed efter direktivet desuden mulighed forat indføre et særligt krav om forudgående kontrol af tjenesteyderens erhvervs-mæssige kvalifikationer, inden tjenesteyderen første gang udfører en tjeneste-ydelse.De berørte myndigheder har i forbindelse med gennemførelsen taget stilling til,om en tjenesteyder inden den første tjenesteydelse skal anmelde sig til myndig-heden, om anmeldelsen skal fornyes hvert år, og om tjenesteyderen ved anmel-delsen skal underrette myndigheden om en eventuel forsikringsaftale, sin natio-nalitet og lovlige etablering i hjemlandet og sine faglige kvalifikationer.Inden for et flertal af erhvervene, nærmere bestemt 69 erhverv, har myndighe-derne valgt at kræve anmeldelse, inden man påbegynder tjenesteydelser, og i 67erhverv kræves i den forbindelse, at tjenesteyderen fremlægger forskellige do-kumenter. Inden for 40 erhverv forbeholder den kompetente myndighed sig des-

uden ret til at kontrollere tjenesteyderens erhvervsmæssige kvalifikationer, indenden pågældende første gang udfører en tjenesteydelse.26SundhedserhverveneSundhedsstyrelsen har oplyst, at styrelsen har taget følgende initiativer til fremmeaf udenlandske sundhedspersoners adgang til at arbejde i Danmark:Der indføres i 2009 en maksimal sagsbehandlingstid på 20 dage for følgende an-søgninger:Læger, tandlæger, sygeplejersker og jordemødre uddannet i EU-landeAlle sundhedspersoner uddannet i Norden, undtagen bandagister, kliniskediætister, kliniske tandteknikere og social- og sundhedsassistenter.Det forventes, at sagsbehandlingstiden i 2009 dermed vil være nedsat med 5 da-ge for andre faggrupper end læger.Desuden indføres der i 2009 en maksimal sagsbehandlingstid på 35 dage for føl-gende ansøgninger:Alle tredjelandsansøgningerBioanalytikere, ergoterapeuter, fodterapeuter, fysioterapeuter, kiropraktorer,radiografer, optikere/kontaktlinseoptikere, tandplejere uddannet i EUBandagister, kliniske diætister og kliniske tandteknikere, social- og sundheds-assistenter uddannet i Norden eller EU-lande.Det forventes, at sagsbehandlingstiden i 2009 dermed vil være nedsat med 25dage for andre faggrupper end læger.Erhverv under Arbejdstilsynets ansvarArbejdstilsynet har indført en forsøgsordning, som indebærer, at Arbejdstilsynet itakt med modtagelsen af ansøgningerne underretter CIRIUS om de sager, der ermodtaget uden om CIRIUS, og omgående behandler de pågældende ansøgnin-ger. Denne fremgangsmåde skal bidrage til, at sagsbehandlingstiden minimeres,og at sagsgangene for ansøgerne og virksomheder forenkles.CIRIUS og Arbejdstilsynet afholder løbende møder, hvor ordningen overvåges ogsagsgange, sagsbehandlingstider og eventuelle administrative barrierer drøftes.Det er både CIRIUS’ og Arbejdstilsynets vurdering, at forsøgsordningen fungerertilfredsstillende. Forsøgsordningen forventes at blive endelig vurderet ved udgan-gen af 2009.

DyrlægerFødevarestyrelsen, Københavns Universitets Biovidenskabelige Fakultet og CIRIUShar i 2008 afholdt flere møder for at forbedre behandlingen af ansøgninger omdyrlægeautorisationer på baggrund af uddannelser fra lande uden for EU. Påbaggrund af disse drøftelser er der udviklet retningslinjer og standarder for do-kumentationskrav og sagsgange mellem CIRIUS og Det Biovidenskabelige Fakul-tet, når CIRIUS anmoder fakultetet om at udarbejde ækvivalensvurderinger i for-bindelse med anerkendelse af tredjelandsdyrlægers uddannelseskvalifikationermed henblik på autorisation i Danmark (se ovenfor om pligtmæssig vurdering).Nyt europæisk informationssystemEfter lanceringen af det fælleseuropæiske Informationssystem for det Indre Mar-ked (IMI) i november 2007 og afviklingen af en pilotfase er systemet blevet fuldtoperativt og anvendes inden for følgende områder: revisor, læge, dyrlæge, tand-læge, farmaceut, fysioterapeut, arkitekt, sygeplejerske, jordemoder samt radio-graf og gymnasielærer. I 2008 afholdt Kommissionen to kurser i anvendelsen afIMI, hvor de berørte danske kompetente myndigheder deltog. Det er Kommissio-nens mål at få alle lovregulerede erhverv fra samtlige medlemsstater ind i syste-met inden udgangen af 2009.Information om erhvervsmæssige anerkendelsesspørgsmålMed udgangspunkt i de nye rammer for behandling af autorisationsansøgningerefter EU-reglerne har CIRIUS i 2008 udgivet en informationsfolder for alle, dersøger anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer.Desuden har CIRIUS planlagt udgivelse af en omfattende vejledning vedrørendeerhvervsmæssig anerkendelse. Vejledningen vil søge at gøre et område, som ervanskeligt tilgængeligt for både borgere og involverede myndigheder, lettere atfinde rundt i ved at klargøre rettigheder og pligter, roller og rammer. Vejlednin-gen vil blive offentliggjort på CIRIUS’ hjemmeside på både dansk og engelsk.Adfærdskodeks for myndighederTil brug for behandlingen af EU-autorisationsansøgninger har Kommissionen isamarbejde med de nationale koordinatorer udarbejdet en ny adfærdskodeks.Dokumentet er en vejledning til de kompetente myndigheder og forklarer, hvil-ken adfærd myndighederne bør udvise i forbindelse med behandlingen af an-søgninger om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv, der behandles efterdet Indre Markeds direktiver om erhvervsmæssig anerkendelse, herunder EU-direktiv 2005/36/EF. Adfærdskodeksen er ikke et bindende retsdokument, men erudarbejdet på baggrund af Traktaten, anerkendelsesdirektivet og Domstolensretspraksis.

Figur 1: Vurderinger fra CIRIUS 2001-2008

Tabel 1: CIRIUS' behandling af vurderingsansøgninger (sager afsluttet 2004-2008)

Status for afsluttede sager

2004

2005

2006

2007

2008

Ændring

seneste år

Tabel 2: Uddannelsesindehavere efter statsborgerskab (vurderinger afsluttet 2004-2008)

Region

2004

2005

2006

2007

2008

2008

Tabel 3: Vurderinger efter uddannelsens geografiske oprindelse (regioner)

Region

2004

2005

2006

2007

2008

2008

Tabel 4: Vurderinger efter uddannelsesland (top 10)

Uddannelsesland

2008

2008

Ændring

seneste år

Tabel 5: Vurderinger efter nærmeste generelle uddannelsesniveau

Niveaubetegnelse

2004

2005

2006

2007

2008

2008

Tabel 6: Vurderinger efter faglig hovedgruppe

Niveaubetegnelse

2004

2005

2006

2007

2008

2008

Tabel 7: Vurderinger efter sagsbehandlingstid i måneder

Sagsbehandlingstid

2004

2005

2006

2007

2008

2008

Tabel 8: Sager behandlet af Kvalifikationsnævnet i 2008

Dansk uddannelse

Udenlandsk uddannelse

Tabel 9: Afgørelser i 2008 efter myndighed og afgørelsens art

Myndighed

Positive

Betingede

Negative

I alt

Ændring

seneste år

Tabel 10: Afgørelser i 2008 efter erhverv og afgørelsens art

Erhverv

Positive

Betingede

Negative

I alt

Erhverv

Positive

Betingede

Negative

I alt

3.808

Tabel 11: Afgørelser fra kompetente myndigheder eksklusive Søfartsstyrelsen