UVT, Alm.del - 2008-09 - Bilag 144: Samlenotat vedr. rådsmøde (konkurrenceevne - forskningsdelen) den 28.-29. maj 2009, fra videnskabsministeren

1.ResuméHovedpunktet på dagsordenen for Rumrådet er et konklusionspapir omeuropæisk rumpolitik. I konklusionerne anerkender parterne fortsat, at rumtekno-logi og rumforskning er centrale og strategisk vigtige områder for Europa.De vigtigste emner på mødet bliver rumsektorens mulige bidrag til den økonomiskegenopretning i Europa samt fortsættelse af det igangværende initiativ benævntGlobal Monitoring for Environment and Security (GMES). Endelig berøres kort vi-sionen om en samlet europæisk strategi for udforskning af rummet.2.BaggrundI maj 2004 indgik Den europæiske Rumorganisation (ESA) og EU enrammeaftale om det fremtidige samarbejde inden for rummet. Aftalen blevoprindeligt indgået for en 4-årig periode, men blev forlænget på det fjerde møde iRumrådet i maj 2007 for en yderligere periode til 2013.Aftalen fastlægger en række formål og områder for samarbejdet, specieltudvikling af en europæisk rumpolitik, som kan sammenkoble EU´s efterspørgselpå serviceydelser og anvendelse af rumteknologi til gennemførelser af EU´spolitikker med den ekspertise, som ESA råder over.Der er aftalt følgende fire elementer som retningslinier for udarbejdelsen af deteuropæiske rumprogram:1.2.3.4.En europæisk rumstrategi indeholdende målsætninger for rumprogrammetPrioriteter og aktiviteter i rumprogrammet til realisering af strategienDefinition af deltagende aktører samt rolle-og ansvarsfordelingPrincipper for gennemførelse af rumprogrammetForsknings- ogInnovationsstyrelsen

4.NærhedsprincippetIkke relevant.5.Forberedelse af Rumrådet og godkendelse af konklusionstekstEfter forberedelsen af rumrådsmødet i Konkurrenceevnerådet (forskningsdelen)forventes det, at mødet i Konkurrenceevnerådet vil blive hævet, hvorefter Rum-rådet (bestående af EU- og ESA-ministre) vil træde sammen - reelt for at gøreplads til ESA-landene Norge og Schweiz.Efter Rumrådets møde træder Konkurrenceevnerådet og ESA-ministerrådetsammen for hver for sig på EU- og ESA-niveau at godkende konklusionstekstenanbefalet af Rumrådet.Rumsektorens bidrag til økonomisk genopretning:Konklusionsteksten inviterer overordnet til at anerkende rumsektorens potentialetil at bidrage til økonomiske genopretning i Europa jf. beslutningen om gennem-førelse af en ”Europan Economic Recovery Plan” på det Europæiske Råds møde11. – 12. december 2008.Der opfordres til, at der identificeres konkrete initiativer, der kan realisere inno-vationspotentialet for rumsektoren og styrke eksisterende mekanismer for tekno-logisk samarbejde i regi af ”the Europan Plan for Innovation”. Endvidere børrumteknologi og rumanvendelser inkluderes i ”the Europan Commission’s LeadMarket Initiative”.Udkastet indeholder endvidere opfordring til intensiveret samarbejde mellemKommissionen, ESA og de enkelte ESA og EU medlemslande om stimulering afanvendelse af innovative teknologier udviklet gennem rumprogrammer.Global Monitoring for Environment and Security (GMES)Konklusionsudkastet pointerer behovet for finansieringsmuligheder fra EU tildriften af GMES som en naturlig fortsættelse af den forskningsfinansieredeudviklingsfase. Kommissionen påtænker i den forbindelse at fremsætte enforordning benævnt "Regulation for GMES initial operations", der skal gælde forto år (2011-2013). Denne Regulation har til hensigt at iværksætte en mindre omal-lokering af det allerede vedtagne budget med henblik på sikring af midler til drif-ten af rumsegmentet for GMES samt indkøb af data fra nationale satellitmissioner.Der opfordres endvidere til, at Kommissionen sammen med ESA og EUMETSAT(Europæiske organisation for meteologi) udarbejder en langsigtet strategi for finan-sieringen af rumsegmentet (GMES satellitterne), der kan sikre brugernes behov fordata og informationer. Ligeledes er der behov for at udarbejde en plan for hvem,der skal stå for driften af GMES på lang sigt; Dette kan evt. være en eller flere afde eksisterende europæiske institutioner (f.eks. EUMETSAT).Udover disse to ovennævnte emner (økonomisk genopretning og GMES), opfor-dres der kort til, at udforskningen af rummet ses i et videre politisk perspektiv somdel af EU`s politikker, og at man bør afholde en konference på europæisk plan til-egnet dette emne. Endelig gentages opfordringen fra tidligere rådsmøderesolutionerom behovet for fortsat koordinering mellem europæiske aktører med interesse for

8.Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,miljøet eller beskyttelsesniveauet”Regulation for GMES initial Operations” finansieres indenfor det 7. rammepro-gram for forskning og har derfor ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.9.HøringSagen har været behandlet i EF-specialudvalget for forskning på møde torsdagden 7. maj 2009.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter forslaget til konklusionsstekst, der giver et godt afsæt til fort-sat samarbejde mellem ESA og EU på rumområdet.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerUdkastet til konklusionstekst har bred opbakning fra EU-landene samt Norge ogSchweitz.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgResolutionen har ikke tidligere været forelagt for Europaudvalget.Forsknings- ogInnovationsstyrelsen

NYT NOTAT1.ResuméEn af de store vanskeligheder ved at etablere nye fælleseuropæiske forskningsin-frastrukturer er mangel på egnede retlige rammer for egentlige partnerskaber mel-lem parter fra forskellige lande.Det tjekkiske EU-formandskab har fremlagt nyt forslag til forordning, efter atmoms- og afgiftsspørgsmålet har været særskilt behandlet i Momskomiteen. For-ordningsforslaget om EF-rammebestemmelser for en europæisk forskningsinfra-struktur har således til hensigt at supplere nationale og mellemstatslige ordningerog give et fælles retsgrundlag, der hviler på EF-traktatens artikel 171. Den fastsæt-ter hovedtrækkene ved et europæisk forskningsinfrastrukturkonsortium (EuropeanResearch Infrastructure Consortium ”ERIC”) og klare betingelser og procedurerfor oprettelsen heraf.Det nye forslag præciserer, at hjemmel til vurdering af, hvorvidt en ERIC kan fri-tages for moms og afgifter ikke ligger i forslaget til forordning - men i moms- ogafgiftsdirektiverne. Det fremgår heraf, at det udelukkende er værtslandets kompe-tence at vurdere, hvorvidt et ERIC er at betragte som en international organisationi relation til moms- og afgiftslovgivningen og herunder vurdere muligheden formoms- og afgiftsfritagelse.Forordningen indeholder ingen bestemmelser om personskatter.Der lægges op til, at forordningen vedtages på rådsmødet den 28. – 29. maj2009.2.BaggrundForskningsinfrastruktur spiller en stigende rolle for udvikling af viden og teknolo-gi. Eksempelvis er observationscentre for miljøforskning, bestrålingsanlæg til ma-terialeforskning og supercomputere helt nødvendige redskaber til udvikling af vi-den. Fælleseuropæiske forskningsinfrastrukturer kan samle en "kritisk masse" afpersoner og investeringer, og dermed medvirke til den økonomiske udvikling pånationalt plan, regionalt plan og EU-plan. Forskningsinfrastrukturer styrker såledesogså "videntrekanten" ved integrering af forskning, uddannelse og innovation.I takt med, at forskningens grænser udvikler og udvider sig og den teknologiskeudvikling skrider fremad, bliver forskningsinfrastrukturen stadig mere kompleks ogbekostelig, ofte i en sådan grad, at den er uden for en enkelt forskningsgruppes, re-gions, nations eller endda et kontinents rækkevidde. Det erkendte man på rådsmø-derne om konkurrenceevne den 1.-3. juli 2004 og 25.-26. november 2004, og nåedetil enighed om, at der som led i den videre udbygning af ERA var behov for atstyrke konkurrencebaseret forskning, forebygge opsplitning og arbejde sammen omforskningsinfrastruktur. Rådet lagde vægt på, at der måtte lægges en europæisk

strategi for forskningsinfrastruktur, og gav ESFRI, Det Europæiske Strategiforumfor Forskningsinfrastrukturer, til opgave at udarbejde en strategisk plan for Europasnæste generation af forskningsinfrastruktur.I oktober 2006 udsendte ESFRI den første europæiske køreplan for forskningsin-frastrukturer nogen sinde. Den rummede 35 nøgleprojekter af europæisk interesse,som der skal arbejdes på i de næste 10-20 år. Udfordringen nu er at få gennemførtdisse projekter.Ifølge Kommissionen er en af de store vanskeligheder ved at etablere ny europæiskforskningsinfrastruktur, ud over ressourceknaphed og komplekse tekniske og orga-nisatoriske spørgsmål, mangel på egnede retlige rammer for egentlige partnerska-ber mellem parter fra forskellige lande.ForenklingForordningsforslaget indebærer en forenkling af de administrative procedurer forde offentlige myndigheder på EU- og medlemsstatsplan. Med en optimering af deEU-retlige rammer vil Rådet give mulighed for hurtigere og mere effektiv behand-ling af de forskellige sager om etablering af nye europæiske forskningsanlæg, idetder med forordningen kun vil være ét retsgrundlag i stedet for flere nationale rets-grundlag.Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrørerESFRI har for nylig ladet udføre arbejde, der viser, at de eksisterende oprettelses-former i henhold til national ret (f.eks. det franske "société civile", det tyske "Ge-sellschaft mit beschränkter Haftung" (GmbH), det britiske "limited liability com-pany" (Ltd) og det nederlandske "stichting" (fond)) ikke tilgodeser sådanne nyeforskningsinfrastrukturers behov. En undersøgelse af de eksisterende oprettelses-former i henhold til folkeretten og EU-retten (f.eks. internationale/mellemstatsligeorganisationer og europæiske økonomiske firmagrupper) fører til samme resultat.ESFRI har således påvist, at der er behov for en særlig EU-retlig ramme for etable-ring af europæisk forskningsinfrastruktur, hvor flere medlemsstater er involveret.Det foreliggende forslag er derfor udformet således, at det bliver lettere for med-lemsstater og lande, der er associeret EU's rammeprogram for forskning og udvik-ling, at etablere og drive forskningsanlæg af europæisk interesse i fællesskab, og atden europæiske politik for forskningsinfrastruktur kan udbygges yderligere. Detskulle komplettere de fremskridt, der er gjort siden 2004, især via ESFRI. Dette ini-tiativ er forberedt ved, at der er gennemført en meget bredt dækkende høring, her-under en ekspertanalyse og høring af interesseparter.Spørgsmålet om moms- og afgiftsfritagelse for internationale organisationer er re-guleret i Direktiv 2006/11/EC (momsdirektivet) samt direktiv 2008/118/EC(punktafgiftsdirektivet). Det er de nationale skattemyndigheder, der træffer afgørel-se om, hvorvidt en international organisation opfylder betingelserne for moms- ogafgiftsfritagelse.3.HjemmelsgrundlagRetsgrundlaget for forslaget er artikel 171 i traktaten om oprettelse af Det Europæi-ske Fællesskab. Af artikel 171 fremgår det, at Fællesskabet kan oprette fællesfore-tagender eller enhver anden struktur, der er nødvendig for korrekt gennemførelse af

programmerne for forskning, teknologisk udvikling og demonstration i Fællesska-bet.Af artikel 172 fremgår det, at Rådet vedtager med kvalificeret flertal på forslag afKommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og So-ciale Udvalg i artikel 171 omhandlende bestemmelser.4.NærhedsprincippetDet er Kommissionens vurdering, at subsidiaritetsprincippet finder anvendelse, daforslaget ikke hører ind under Fællesskabets enekompetence. Kommissionens vur-dering begrundes således:Et EF-tiltag er kun berettiget, hvis også subsidiaritetsprincippet er overholdt. Detforudsætter to ting. For det første er det vigtigt at være sikker på, at målene for denforeslåede handling ikke i tilstrækkelig grad kan nås af medlemsstaterne inden forderes nationale forfatningssystemer (nødvendighedskontrol). Der er fremlagt treforslag til, hvordan man kan oprette retlige rammer for europæiske forskningsinfra-strukturer: 1) koordinering på europæisk plan med henblik på etablering af en bed-ste praksis; 2) oprettelse af fællesforetagender; 3) opstilling af en specifik retligramme på EU-plan. Fællesskabet er i den bedste position til at føre disse mulighe-der ud i livet, på grundlag af artikel 165 i første tilfælde, og på grundlag af artikel171 i de to andre tilfælde.For det andet må man overveje, om og hvordan målene bedre kan nås ved en hand-ling fra Fællesskabets side (kontrol for europæisk merværdi). Den logiske begrun-delse for en europæisk handling ligger i problemets tværnationale karakter (etable-ring af retlige rammer mellem flere medlemsstater). Der er mulighed for andre løs-ninger, f.eks. indgåelse af mellemstatslige aftaler, men de administrative og juridi-ske procedurer, der typisk skal følges i henhold til sådanne mellemstatslige ordnin-ger, anses for at være for langvarige, vanskelige og tunge.Forslaget vurderes således i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.5.ProportionalitetsprincippetForordningsforslaget overlader fastlæggelse af den interne organisation i et ERICtil deltagerne dvs. medlemsstater, tredjelande og mellemstatslige organisationer.Gældende ret bliver hovedsagelig den nationale lovgivning i det land, hvor det ved-tægtsmæssige hjemsted ligger eller driften finder sted.Den mængde oplysninger, en ERIC og deltagerne skal forelægge for Kommissio-nen, er reduceret til de oplysninger, som Kommissionen har brug for til at kontrol-lere overholdelse af rammeforordningens bestemmelser.Forslaget vurderes derfor i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.6.Formål og indholdRammeforordning har konkret til hensigt at supplere nationale og mellemstatsligeordninger og vil give et fælles retsgrundlag, der hviler på EF-traktatens artikel 171.Den fastsætter hovedtrækkene ved et europæisk forskningsinfrastrukturkonsortium(herefter ERIC) og klare procedurer for, hvordan Kommissionen tildeler denne sta-tus.

Af præamblen til forordningsforslaget fremgår det, at et ERIC ikke skal betragtessom et EF-organ, men som en retlig enhed, som Fællesskabet ikke nødvendigvis ermed i, og hvortil Fællesskabet kun i begrænset omfang yder finansielle bidrag. Deinteresserede medlemsstater skal således selv eller sammen med andre kvalificere-de enheder fastlægge deres behov for etablering af forskningsinfrastruktur baseretpå deres forskning og teknologiske udvikling og de krav, som Fællesskabet stiller.Af forordningsforslaget skal følgende særligt fremhæves:Kravet til en forskningsinfrastruktur er, at den skal være nødvendig for at føre eu-ropæiske forskningsprogrammer og projekter ud i livet. Endvidere skal infrastruk-turen udgøre en merværdi i forhold til styrkelsen af det europæiske forskningsrum.Samtidig skal infrastrukturen bidrage til mobilitet af forskere og viden.Af den anførte ansøgningsprocedure og beslutningsproces fremgår det, at det erKommissionen, der afgør, hvorvidt et ERIC opfylder kravene i forordningen. Her-under skal den fælleseuropæiske merværdi, jf. artikel 4 være opfyldt. Endvidereskal kravene til vedtægterne være opfyldt.Det tjekkiske EU-formandskabs nye forslag til forordning præciserer, at hjemmeltil vurdering af, hvorvidt en ERIC kan fritages for moms og afgifter ikke ligger iforslaget til forordning - men i moms- og afgiftsdirektiverne, Det fremgår heraf, atat værtslandet i forbindelse med et ERICs etablering skal vurdere, hvorvidt konsor-tiet er at betragte som en international organisation i henhold til Direktiv2006/11/EC (momsdirektivet) samt direktiv 2008/118/EC (punktafgiftsdirektivet).Det betyder, at forordningen ikke har nogen indflydelse på, hvorvidt et ERIC er atbetragte som en international organisation i henhold til moms- og afgiftsreglerne.Det er alene de nationale myndigheder i værtslandet, der træffer afgørelse herom iforbindelse med etableringen af det fælleseuropæiske forskningsinfrastrukturkon-sortium.Derudover fremgår det, at et ERIC skal anses for at være en juridisk person medfuld rets- og handleevne fra det tidspunkt, Kommissionen godkender konsortiet. EtERIC er desuden at betragte som en international organisation i henhold til direkti-vet om offentlige indkøb (Direktiv 2004/18/EC).Forordningsudkastet indeholder ikke bestemmelser om personskatter.Et ERIC skal samtidig være placeret i en medlemsstat eller en associeret medlems-stat, ligesom et ERIC skal have mindst tre medlemsstater som deltagende med-lemmer. Samtidig kan tredjelande og mellemstatslige organisationer deltage. Yder-ligere medlemsstater kan når som helst opnå status som deltagere i et ERIC på ri-melige betingelser. Desuden skal de deltagende medlemsstater tilsammen besiddeflertallet af stemmerettigheder i deltagerforsamlingen. Et ERIC bygger på det prin-cip, at deltagerne i fællesskab bidrager til virkeliggørelsen af ERIC'ens målsætnin-ger, i første række etablering og drift af en forskningsinfrastruktur af europæisk be-tydning. Dets interne struktur er meget fleksibel, idet deltagerne i vedtægterne kanfastlægge deres rettigheder og forpligtelser, de styrende organer og deres kompe-tence og andre interne anliggender.Forsknings- ogInnovationsstyrelsen

Af forordningsteksten fremgår også, at deltagernes finansielle ansvar for et ERIC'sgæld er principielt begrænset til deres respektive bidrag, men der er i vedtægternemulighed for at træffe andre arrangementer. Gældende ret er EF-retten, lovgivnin-gen i den stat, det vedtægtsmæssige hjemsted ligger i, eller, i visse sikkerhedsmæs-sige og tekniske forhold, lovgivningen i den stat, hvor driften foregår. Vedtægterneog gennemførelsesbestemmelserne dertil skal være i overensstemmelse med gæl-dende ret.Forordningsforslaget beskriver også afvikling og insolvens for et ERIC.Yderligere fremgår det, at et ERIC årligt skal lave en aktivitetsrapport, som skalgodkendes af medlemmerne og sendes til Kommissionen og de relevante offentligemyndigheder. Kommissionen har ansvaret for løbende overvågning af, at ERIC'er-ne følger bestemmelserne i forordningen. Medlemsstaterne træffer de fornødne be-stemmelser til at sikre, at forordningen anvendes effektivt. Endvidere skal Kom-missionen foretage en evaluering af forordningen fem år efter dens vedtagelse ogaflægge rapport herom til Europa-Parlamentet og Rådet.7.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet afgav udtalelse den 22. januar 2009, hvor Europa-Parlamentet gav sin støtte til forordningsforslaget. Europa-Parlamentet under-stregede, at der er behov for at facilitere etableringen af verdensklasseforskningsinfrastrukturer i Europa, herunder at de vil bidrage til realiseringen afDet Europæiske Forskningsrum ved at højne forskning og uddannelse, til øgetinteraktion mellem forskere i den offentlige og private sektor, samt til en generelpositiv samfundsøkonomisk udvikling. Europa-Parlamentet understreger, at dehøje udgifter forbundet med at etablere store forskningsinfrastrukturer genereltvil kræve en fælles indsats flere lande imellem, hvilket nødvendiggør en fællesretlig ramme, som kan facilitere og accelerere etableringen af disseinfrastrukturer.8.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforKommissionens forslag til forordning har ikke konsekvenser for gældende danskret.9.Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,miljøet eller beskyttelsesniveauetKommissionens forslag til forordning har ikke i sig selv konsekvenser for statsfi-nanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.10. HøringSagen har været behandlet i på ny i EF-Specialudvalget for forskning på mødetorsdag den 7. maj 2009.11. Regeringens foreløbige generelle holdningDet er regeringens umiddelbare vurdering, at etablering af en fælles juridiskramme vil bidrage til en forenkling og tidsbesparelse ved etableringen af nyeforskningsinfrastrukturer. Det nye forslag præciserer, at hjemmel til vurdering af,hvorvidt en ERIC kan fritages for moms og afgifter ikke ligger i forslaget til for-ordning - men i moms- og afgiftsdirektiverne. Forslaget indeholder derfor ikke be-stemmelse om, at et ERIC skal være moms- og afgiftsfritaget. Forslaget præcise-

rer derimod, at det er værtslandets kompetence at afgøre, hvorvidt en ERIC er eninternational organisation og dermed kan fritages for moms- og afgifter i henholdtil lovgivningen herom. På den baggrund kan regeringen støtte formandskabetsforslag.12. Generelle forventninger til andre landes holdningerForslaget blev præsenteret på Rådets møde den 25.-26. september 2008 og efter-følgende drøftet på Rådets møde den 1.-2. december 2008, hvor det franske EU-formandskab udsatte sagen. Samtidig blev ECOFIN (økonomi og finans) bedt omat se på spørgsmålet om undtagelse fra moms- og afgiftsdirektiverne. Spørgsmå-let om et ERICs fritagelse for moms blev herefter drøftet i Momskomiteen, hvorman enstemmigt var enige om, at et ERIC ved opfyldelse af en række konkretebetingelser er at betragte som en international organisation i henhold til momsdi-rektivet.På baggrund af resultatet af drøftelserne i Momskomiteen har det tjekkiske for-mandskab fremlagt et nyt udkast til forordning, der præciserer, at kompetencen tilat moms- og afgiftsfritage et ERIC ligger hos de nationale myndigheder, og athjemlen hertil ligger i moms- og afgiftsdirektiverne. Det tjekkiske EU-formandskabs forslag har bred opbakning fra hovedparten af medlemslandene.13. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 28. november 2008 tilforhandlingsoplæg i forbindelse med Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 1. – 2.december 2008.Forsknings- ogInnovationsstyrelsen

1. ResumeEx-post evalueringen af det 6. rammeprogram for forskning og teknologisk ud-vikling (FP6) har til formål at analysere og drage konklusioner på baggrund aferfaringerne fra FP6 med henblik på at give anbefalinger til midtvejsevaluerin-gen af FP7 samt udformningen af det 8. rammeprogram.Ekspertgruppens overordnede konklusion er, at FP6 har skabt videnskabelige,økonomiske og sociale resultater, som ikke kunne opnås gennem de enkelte med-lemsstaters initiativer. FP6 har hertil også i betydelig grad ført til koordinationaf EU’s og medlemsstaternes forsknings- og udviklingspolitik. Den hidtidigetrend med faldende erhvervsdeltagelse forsatte med FP6, og evalueringen frem-hæver også en tendens til at fokusere for meget på samarbejde internt i Europa.Evalueringsrapporten anbefaler et mere fleksibelt og simpelt rammeprogram somi højere grad sigter på store samfundsudfordringer, en bedre udnyttelse og kom-mercialisering af Europas viden og et større globalt udsynUdkast til rådskonklusioner støtter overordnet op om expertgruppens anbefalin-ger.Kommissionens fremskridtsrapport af det 7. rammeprogram (FP7) lægger op tilat forbedre og eventuelt tilpasse det syvende rammeprogram. Der vil blive udpe-get en uafhængig ekspertgruppe, som skal foretage en foreløbig evaluering afprogrammet inden efteråret 2010.2. BaggrundEU’s forskningsmidler er siden 1984 blevet udmøntet gennem rammeprogram-mer for forskning. Det 6. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling(Framework Programme 6, FP6) løb fra 2002 til udgangen af 2006. Det samledebudget for det fireårige program var godt 143 milliarder kroner. FP6 blev efter-fulgt af det 7. rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstra-tion (FP7), som løber fra 2007 til 2013.Begge programmer støtter opbygningen af det europæiske forskningsrum (ERA)og europæisk forskning og udvikling. Det sker for en stor dels vedkommendegennem samarbejdsprojekter, hvor projektkonsortier bestående af partnere fra etantal lande (herunder også ikke-EU-lande) går sammen om at søge projekter ud-budt gennem rammeprogrammet.FP6 slutevalueres i 2009 og FP7 midtvejsevalueres i 2010. Begge evalueringervil give indspil til formgivningen af EU’s 8. rammeprogram for forskning, somforventes iværksat fra 2014.3. HjemmelsgrundlagIkke relevant.

4. NærhedsprincippetIkke relevant.5. Formål og indholdEx-post evalueringen af FP6Ex-post evalueringen af FP6 har til formål at analysere og drage fremadrettedekonklusioner på baggrund af erfaringerne fra FP6 med henblik på at give anbefa-linger for beslutninger om de følgende rammeprogrammer. Evalueringen bleviværksat i 2008 og afleveret i februar 2009. Den er udarbejdet af en ekspertgrup-pe på 13 personer, herunder et dansk medlem, prodekan for forskning ved Aal-borg Universitet, Lene Lange.Evalueringen bygger på et usædvanligt stort antal rapporter i form af delstudier afFP6, nationale FP6-evalueringer, interviews og erfaringer fra tidligere ramme-programmer med videre. Ekspertgruppen har set på rationalerne bag FP6, imple-menteringen af FP6 og FP6’s resultater. Gruppen uddrager på baggrund heraf enrække konklusioner, og dertil fremsætter gruppen et sæt af fremadrettede anbefa-linger og et bud på en vision for EU’s forsknings- og udviklingsprogram.Ekspertgruppens overordnede konklusion er, at FP6 har skabt videnskabelige,økonomiske og sociale resultater, som ikke kunne opnås gennem de enkelte med-lemsstaters initiativer. FP6 har også i betydelig grad ført til koordination af EU’sog medlemsstaternes forsknings- og udviklingspolitik. Endvidere vurderer eks-perterne, at forskningskvaliteten gennemsnitligt har været høj, og de har ikkefundet belæg for påstande om, at det kun er B-forskere, der medvirker i EU’srammeprogrammer.Den hidtidige trend med faldende erhvervsdeltagelse forsatte med FP6, og evalu-eringen fremhæver også en tendens til at fokusere for meget på samarbejde in-ternt i Europa på bekostning af et mere globalt udsyn. En for tung administrationer andre observationer i forbindelse med udmøntningen af FP6.FP6’s bidrag til integrationen af det europæiske forskningsrumEkspertgruppen konkluderer, at arbejdet med at strukturere Europas forsknings-og vidensnetværk som en del af det europæiske forskningsrum (ERA) kun lige erpåbegyndt. Samtidig giver rapporten udtryk for, at rammeprogrammets målsæt-ninger vedrørende sociale og økonomiske forandringer kun kan realiseres med enhøjere grad af sammenhæng og overensstemmelse mellem forsknings- og innova-tionspolitikkerne på EU-plan.Ekspertgruppen finder , at FP6 i betydelig grad har ført til koordination af forsk-nings- og udviklingspolitikkerne mellem EU og medlemsstaterne. De introduce-rede instrumenter til at koordinere og fokusere politikker har vist sig succesfulde.Ekspertgruppen bemærker imidlertid også, at instrumenterne tenderer en favori-sering af etablerede og indflydelsesrige spillere.Evalueringen fremhæver også, at Europa bør åbne sine forskningsaktiviteter langtmere mod omverdenen og de globale udfordringer. Evalueringen peger på, atman i langt højere grad bør gå nuanceret og strategisk til værks i samarbejdetmed lande uden for rammeprogrammet.

Kommercialisering og små og mellemstore virksomheders (SMV) deltagelse iFP6Ekspertgruppen vurderer, at FP6 har haft en positiv indflydelse på både virksom-hedernes kompetencer og konkurrenceevne, men mener, at potentialet er endnustørre. FP6 har med succes produceret store mængder ny viden og været af storværdi for universiteter og forskningsinstitutioner. Men man har imidlertid kunhaft begrænset succes med at udnytte denne viden i erhvervslivet og gennemkommercialisering. Samtidig vurderer ekspertgruppen, at den positive afsmitningfra rammeprogrammet er størst for de større og etablerede virksomheder. De erdels store nok til at kunne påvirke Kommissionen og rammeprogrammet, dels harde bedre muligheder for at overkomme de krævende rammevilkår, der omgiverdeltagelse i projekterne.Endvidere er den fra de foregående rammeprogrammer nedadgående trend medfaldende erhvervsdeltagelse forsat med FP6 og har dermed heller ikke medvirkettil at fremme europæisk konkurrenceevne som tiltænkt. Omfattende administrati-ve byrder angives som en hovedårsag til dette forsatte fald, men forhold omkringmanglende mulighed for at beskytte intellektuelle rettigheder (IPR) angives somen anden væsentlig årsag.Ekspertgruppen ser kritisk på FP6’s unuancerede tilgang til små og mellemstorevirksomheders deltagelse, herunder det generelle mål om 15% SMV-deltagelseover hele programmet. Målsætningerne for SMV-deltagelse bør i stedet væreknyttet mere specifikt til de forhold, der gør sig gældende på de forskellige om-råder og i langt højere grad tage hensyn til SMV’ernes forskellighed.AdministrationEkspertgruppen sætter fokus på, at administrationen af FP6 har været alt for tungmed uacceptabelt lange behandlingstider. Gruppen mener endvidere, at Kommis-sionens tiltag til simplificering har været utilstrækkelige. Kompleksitet og mang-lende rettidighed i administrationen (fx vedrørende udbetalinger) var også i FP6markante pletter på rammeprogrammets rygter både inden for og uden for EU.Det angives at være et af de hyppigste argumenter mod at deltage i FP6-projekterog vurderes at være blandt de betydeligste årsager til den faldende erhvervsdelta-gelse i FP6.Ekspertgruppen foreslår en model, hvor man går fra et administrativt meget tungtsystem med løbende bevillinger og revisioner til et forenklet system, hvor dergennem udbud findes en pris for at udføre et givent projekt. Mindre tilpasningeraf det eksisterende system er utilstrækkeligt, og ekspertgruppen mener, at kom-missionen behøver ekstern hjælp til at gennemgå procedurerne, herunder de fi-nansielle procedurer.Af andre konklusioner i evalueringsrapporten kan nævnes:At FP6 indeholdt initiativer til at fremme deltagelsen af kvinder i ram-meprogrammets forskningsprojekter, men ekspertgruppen vurderer, athverken niveauet eller forbedringerne er tilstrækkelige. Ekspertgruppenmener, at der i forbindelse med kommende rammeprogrammer bør gøresen betydelig indsats for at øge deltagelse af kvindelige forskere.

Ekspertgruppen anbefaler, at der sker en styrkelse af bottom-up-initiativer for atopfange forskningstendenser og nye samarbejdsformer samt, at ESFRI-processenomkring infrastruktursamarbejde gennem rammeprogrammerne forsættes. Grup-pen mener, at rammeprogrammet er et velegnet instrument til at håndtere fælles-europæiske forskningsinfrastrukturer sammenlignet med de betydelige organerog organisationer, der tidligere er opbygget alene med det formål at håndtere eninfrastruktur.Ekspertgruppen lægger ligeledes vægt på, at der er behov for langt mere gennem-skuelighed i Kommissionens inddragelse af interessenterne i udformningen aframmeprogrammerne. Samtidig mener gruppen, at Kommissionen bør udbredesin evalueringskultur, således at den bliver bedre til at måle og demonstrere ef-fekterne af rammeprogrammerne.Ekspertgruppens vision for kommende rammeprogrammerOverskriften for ekspertgruppens vision for Europas forsknings- og udviklingspo-litik er ”Europæisk excellence gennem globalt samarbejde og konkurrence”. Iføl-ge visionen skal Europa bygge på sine styrker og blive en proaktiv partner i detglobale vidensamfund, som aktivt bidrager til at løse de globale udfordringer.Ekspertgruppen foreslår derfor, at opbygningen af rammeprogrammerne ændrestil at bygge på to grene:”Grand Challenges” som er fastlagt i en oppe-fra-og-ned-proces og rum-mer problemer, bekymringer og spørgsmål som berører samfundet aktueltog fremtidigt.”Great Ideas” som er nede-fra-og-op-initiativer fra forskere, universiteter,virksomheder og andre, der kan fostre højkvalitets forskningsprojekter.

vision, vil ifølge gruppen kræve et betydeligt større budget, end det kendes frabåde FP6 og FP7.Udkast til rådskonklusioner om evalueringUdkastet til rådskonklusioner giver brede fremadrettede retningslinier om indholdetog anvendelsen af fremtidige rammeprogramsevalueringer. Der lægges særlig vægtpå vigtigheden af, at man bliver bedre til at måleeffekterneaf rammeprogrammer-ne. Rådskonklusionerne understreger også, at bedre evalueringer forudsætter klaremål i rammeprogrammerne og en styrkelse af datagrundlaget og måden, hvorpå da-ta indsamles.Medlemsstaterne opfordres til at forsætte og forøge indsatsen med at evalue-re betydningen af rammeprogrammerne, herunder også at samarbejde yderligereom evalueringsarbejdet. Rådskonklusionerne opfordrer endvidere Kommissionenog medlemsstaterne til at være særligt opmærksomme på administrationen af ram-meprogrammerne og mulighederne for at simplificere de administrative og finan-sielle kontrolprocedurer.Kommissionen og medlemsstaterne opfordres endeligt også til at se nærmere pårammeprogrammernes sammenhæng med strukturfondsmidler og EU's innovati-onsprogram CIP.Kommissionens fremskridtsrapport og midtvejsevaluering af FP7Ifølge Kommissionens fremskridtsrapport er det syvende rammeprogram fortsat etmeget vigtigt instrument, når det gælder om at fremme videnskabelig ekspertise ogteknologisk udvikling, som modsvarer EU’s politiske prioriteringer og erhvervsli-vets og samfundets behov. Den nuværende økonomiske krise understreger blotprogrammets betydning yderligere. Det syvende rammeprogram bidrager til at op-retholde forskningsindsatsen, både den private og den offentlige, hvilket f.eks. illu-streres af de offentlig-private partnerskabsinitiativer om miljøvenlige biler, energi-effektive bygninger og fremtidens fabrikker, der er iværksat som led i den europæi-ske økonomiske genopretningsplan.Kommissionen vil med henblik på at forbedre og eventuelt tilpasse det syvenderammeprogram indhente rådgivning fra en uafhængig ekspertgruppe, som skal fo-retage en foreløbig evaluering af programmet. Ekspertgruppens mandat bør vedta-ges i efteråret 2009, og evalueringen bør være afsluttet i efteråret 2010. Resultater-ne af den foreløbige evaluering vil ikke blot få betydning for en eventuel revisionaf det syvende rammeprogram, men også få stor indflydelse på de kommende drøf-telser om Den Europæiske Unions fremtidige finansielle rammer, Lissabonstrategi-en efter 2010 og det næste rammeprogram.6. Europa-Parlamentets udtalelserDer foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøeteller sikkerhedsniveauetIkke relevant.9. HøringSagen har været behandlet i EF-specialudvalget for forskning torsdag den 7. maj2009. Der fremkom følgende bemærkning:LOopfordrer til, at man sikrer sammenhæng mellem forskning og innovation, bådei det nuværende og de kommende rammeprogrammer. Det er vigtigt, at innovati-onsindsatsen også dækker initiativer i forhold til medarbejderdreven innovation,hvor medarbejderne inddrages intensivt i virksomhedens udviklings- og innovati-onsaktiviteter. I det hele taget er det vigtigt at holde sig for øje, at der kan væremange kilder til innovation, og at innovation også er relevant i forhold til den of-fentlige sektor.Forsknings- og

10. Regeringens foreløbige generelle holdningEvalueringsrapporten kommer med en række klare og brugbare konklusioner, somDanmark i vid udstrækning kan støtte. Rapporten er et godt grundlag for at midt-vejsevaluere FP7, idet den identificerer en række temaer, som også bør forfølgesover for FP7, herunder i særlig grad de administrative byrder.Regeringen finder endvidere, at rapporten og ekspertgruppens vision for det næsterammeprogram er et kvalificeret afsæt for diskussionen om FP8. Dels fordi den in-deholder centrale anbefalinger for indretningen af et nyt rammeprogram (fx ominddragelse af erhvervslivet), dels fordi den rummer en række interessante bud pået nyt rammeprograms orientering og rationale (fx omkring kommercialisering ogen global rolle for Europa). Endvidere fremhæver rapporten behovet for, at ram-meprogrammerne bygger på klare målsætninger.11. Generelle forventninger til andre landes holdningFP6 ex-post-evalueringsrapporten er blevet positivt modtaget af medlemslandene.12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg.Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

1.ResuméRådet (Konkurrenceevne - forskningsdelen) opfordrede i 2007 ”European Stra-tegy Forum on Research Infrastructures”(ESFRI) til at opdatere den eksisteren-de roadmap for fremtidige investeringer i forskningsinfrastruktur af fælles euro-pæisk interesse.ESFRI´s opdaterede roadmap blev offentliggjort i efteråret 2008, og den inde-holder i alt 44 forslag til europæiske forskningsinfrastrukturer.Rådet drøftede på sit møde den 5.-6. marts 2009 europæiske investeringer i stør-re infrastrukturer generelt, herunder hvordan infrastrukturinvesteringer kan spil-le en positiv rolle i lyset af den økonomiske afmatning og Kommissionens genop-retningsplan. Det tjekkiske formandskab har på baggrund af disse drøftelserfremlagt udkast til rådskonklusioner, som forventes vedtaget på Rådets møde den28.-29. maj 2009.2.BaggrundEuropean Strategy Forum on Research Infrastructures (ESFRI) er et forum, hvorrepræsentanter for EU-landene, de associerede lande samt Kommissionen mødesfor at drøfte emner relateret til forskningsinfrastruktur af europæisk betydning.Formålet er at støtte en sammenhængende og strategibaseret tilgang til forsknings-infrastruktur i Europa, herunder fungere som fødselshjælper for internationale for-handlinger om konkrete initiativer.Rådet opfordrede på sit møde den 25.-26. november 2004 ESFRI til at udarbejdeen europæisk, strategisk roadmap på forskningsinfrastrukturområdet. Omkring1000 europæiske eksperter blev involveret i den efterfølgende udarbejdelsespro-ces. Den 19. oktober 2006 offentliggjorde ESFRI sin første rapport omfattende35 projekter. Videnskabsministeriet sendte i november 2006 rapporten i høringblandt forskningsinstitutioner, forskningsråd og offentlige forskningsfonde. Hø-ringen viste, at den danske interesse samler sig om ca. 12 af de 35 forslag.Kommissionen har ikke fremsat forslag til, hvordan ESFRI´s roadmap eventueltkan føres ud i livet. Kommissionen har dog søgt at spille en faciliterende rolle,idet der under det syvende rammeprogram for forskning er givet støtte til en ræk-ke forprojekter, der indgår i ESFRI’s rapport. Formålet hermed er at modne et in-frastrukturprojekt juridisk og finansielt, således at der i givet fald kan træffes en-delig international aftale. Det er op til de enkelte lande at vurdere i hvilket om-fang, de ønsker at deltage i realiseringen af de enkelte infrastrukturprojekter. ES-FRI´s roadmap skal således betragtes som en kvalificeret ønskeliste med henblikpå at styrke den europæiske forskningskapacitet.Som opfølgning på den første ESFRI-roadmap opfordrede Rådet på sit møde den21.-22. maj 2007 ESFRI til at opdatere sin roadmap med jævne mellemrum for atkunne holdt trit med den hastige udvikling i forskernes behov på forskningsinfra-

strukturområdet. På den baggrund offentliggjorde ESFRI en opdateret roadmap idecember 2008 med i alt 44 forslag.3.HjemmelsgrundlagIkke relevant.4.NærhedsprincippetIkke relevant.5.Formål og indholdPå Rådsmødet den 5.-6. marts 2009 havde det tjekkiske formandskab lagt op tilen drøftelse på baggrund af følgende tre spørgsmål: 1) hvordan investeringer i in-frastrukturer kan bidrage til Europas konkurrenceevne; 2) hvorledes investeringeri infrastruktur – set i relation til Kommissionens genopretningsplan – kan under-støtte de involverede industrier; samt 3) hvilke tiltag medlemsstaterne læggervægt på med henblik på optimal fordeling af infrastrukturer i Det EuropæiskeForskningsrum. Det tjekkiske formandskab har på baggrund af disse drøftelserfremlagt udkast til rådskonklusioner.I udkastet til konklusioner understreger Rådet behovet for at fastholde støtten tilforskning, udvikling og innovation, herunder accelerere investeringer i europæi-ske forskningsinfrastrukturer under den nuværende finansielle krise. Dette vildels bidrage til at styrke den europæiske konkurrenceevne og udvikling, yderlige-re stimulere realiseringen af Det Europæiske Forskningsrum, bidrage til at reali-sere den fri bevægelighed for viden (”den femte frihed”) samt fremme udviklin-gen af videntrekanten (forskning, uddannelse og innovation).Endvidere takker Rådet for ESFRI’s arbejde på den opdaterede roadmap fra2008, som har bidraget til udarbejdelsen af supplerende nationale handlingspla-ner. I den forbindelse opfordres medlemslandene til at forstærke indsatsen medhenblik på at implementere ESFRI’s roadmap inden for en overskuelig tidsram-me. Derudover anerkendes vigtigheden af forskningsinfrastrukturer, herunder re-gionale partner faciliteter med henblik på en balanceret udvikling af Det Europæ-iske Forskningsrum. Samtidig gentages kvalitetsprincippet som afgørende. Be-tydningen af infrastrukturer for udviklingen af menneskelige ressourcer i forsk-ning fremhæves også, ligesom behovet for en retlig ramme for etablering af eu-ropæiske forskningsinfrastrukturer anerkendes.Rådet anerkender endvidere e-forskningsinfrastrukturers og e-videnskabs afgø-rende betydning for udviklingen af Det Europæiske Forskningsrum, hvorfor disseområder bør indgå som et delelement i de nationale handlingsplaner. Endelig in-viteres medlemslandene til i højere grad at fremme brugen af eksisterende finan-sielle instrumenter, i særdeleshed strukturfondsmidler til etablering af forsknings-infrastrukturer og samtidig fortsætte analysearbejdet omhandlende det samfunds-økonomiske afkast ved infrastrukturer.6.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.

7.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8.Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, mil-jøet eller beskyttelsesniveauetIkke relevant.9.HøringSagen har været behandlet i EF-specialudvalget for forskning torsdag den 7. maj2009.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter som udgangspunkt ESFRI´s arbejde med at tilvejebringe eneuropæisk, strategisk roadmap på forskningsinfrastrukturområdet. Regeringenvurderer, at etableringen af større forskningsinfrastrukturer kan spille en vigtigrolle i at sikre den fortsatte udvikling af Europas konkurrenceevne.Ved etableringen af større europæiske forskningsinfrastrukturer er det vigtigt atstyrke brobygningen mellem forskningsfaciliteten og erhvervslivet i det omgi-vende samfund. På den baggrund er det regeringens holdning, at europæiskeforskningsinfrastrukturer med fordel kan etableres med støtte fra strukturfonds-midlerne.Det er dog samtidig regeringens holdning, at etableringen og lokaliseringen affælleseuropæiske infrastrukturer ikke bør ske på baggrund af regionalpolitiskehensyn. Etableringen af forskningsinfrastrukturer skal ske ud fra hensynet til kva-litet i forskningen.11. Generelle forventninger til andre landes holdningGenerelt har de foreløbige drøftelser vist stor enighed om behovet for forsknings-infrastrukturer samt om deres store effekt for videntrekanten (forskning, uddan-nelse og innovation), for Det Europæiske Forskningsrum, herunder tiltrækning ogfastholdelse af excellente forskere samt for det omgivende samfund. Samtidig harder vist sig en klar skillelinie mellem de hovedsageligt nye medlemslande, derhar peget på behovet for en geografisk balance, og de hovedsageligt gamle med-lemslande, der ønsker kvalitet som afgørende for lokaliseringen.12.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen blev sidst forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 27. febru-ar 2009 forud for Rådsmødet (konkurrenceevne) den 5.-6. marts 2009.

1. ResuméMedlemsstaterne vedtog på Rådsmødet i maj 29.-30. maj 2008 i Ljubljana, at Eu-ropa skal udvikle en fælles vision 2020 for Det Europæiske Forskningsrum (ERA)og på den baggrund udvikle en effektiv styring og organisering heraf. Igangsæt-telsen af ”Ljubljana-processen” er således rettet mod en bedre styring og orga-nisering på basis af en langsigtet vision for ERA.På Rådsmødet den 1. – 2. december 2008 vedtog alle medlemslandene vision2020 for ERA. På baggrund af visionen har formandskabet nu udarbejdet en sta-tusrapport for, hvor langt man er nået og de virkemidler, der er til rådighed iforhold til at nå målene i visionen.Forsknings- og

Der lægges op til, at Rådet vedtager rådskonklusioner på baggrund af statusrap-porten på Rådsmødet den 28. – 29. maj 2009.2. BaggrundMedlemsstaterne vedtog på Rådsmødet i maj 29.-30. maj 2008 i Ljubljana, atEU's medlemslande skulle blive enige om en fælles vision 2020 for Det Europæi-ske Forskningsrum (ERA) og på den baggrund udvikle en effektiv styring og or-ganisering heraf. Igangsættelsen af ”Ljubljana-processen” er således rettet moden bedre styring og organisering på basis af en langsigtet vision for ERA.På Rådsmødet den 1. – 2. december 2008 vedtog alle medlemslandene vision2020 for ERA. På baggrund af visionen for ERA har det tjekkiske formandskabudarbejdet en statusrapport, hvor de nuværende virkemidler i forhold til at opnåmålene i visionen er oplistet.På baggrund af formandskabets statusrapport er udarbejdet et udkast tilrådskonklusioner til vedtagelse på Rådsmødet den 28. – 29. maj 2009. Formålethermed er at sikre fremdriften med henblik på at nå de i visionen oplistede mål.3. HjemmelsgrundlagIkke relevant.4. NærhedsprincippetIkke relevant.6. Formål og indholdDe tre formandskaber, henholdsvis det franske, tjekkiske og svenske har forplig-tet hinanden på et tæt samarbejde med henblik på at muliggøre udviklingen af”Ljubljana-processen” og sikre dens succes. Første skridt var vedtagelse af vision2020 for Det Europæiske Forskningsrum. Det tjekkiske formandskabs statusrap-port i forhold til implementering af visionen redegør primært for de eksisterendeinstrumenter til at realisere visionen. Målsætningen er et fælleseuropæisk samar-bejde baseret på:

Fri bevægelighed for viden (”den femte frihed”) med fremragende uddannel-sesmuligheder og attraktive karriereudsigter for forskere,Moderne universiteter og forskningsinstitutioner med globalt konkurrence-dygtige spydspidser og netværk, der udfører excellent forskning og udvikling,Optimale forhold for offentlige og private aktører, herunder SMV’er, medhenblik på a) investeringer i forskning og udnyttelsen af forskningsresultater,b) adgang til forskningsinfrastruktur i verdensklasse, c) deltagelse i åbne ogkoordinerede forskningsprogrammer, d) videndeling og -udnyttelse på tværsaf sektorer og landegrænser og e) samarbejde med partnere uden for Europa,Løsning af store samfundsmæssige udfordringer via fælles forsknings- og ud-viklingsaktiviteter.En effektiv styring og organisering af ERA.

Rådskonklusionerne tager udgangspunkt i statusrapporten og de igangværendeaktiviteter. Det fastslås bl.a., at det er nødvendigt at udvikle et begrænset, menkonsistent sæt af indikatorer, der kan måle fremdriften i Det Europæiske Forsk-ningsrum. Målet er at få et redskab, hvormed Rådet løbende kan måle fremskridti forhold til Lissabon-målsætningerne samt vision 2020 for ERA.I forlængelse heraf opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre ud-vikling af en stærk evalueringskultur. Der opfordres tillige til en bedre koordine-ring af de eksisterende programmer til fremme af forskning, udvikling og innova-tion.Bestræbelserne for at opnå bedre rammebetingelser for forskere anerkendes. Deigangværende aktiviteter for at forbedre forskeres karrierer bør styrkes med ud-gangspunkt i det europæiske partnerskab for forskere. Endvidere understregesbehovet for en fælles vision for europæiske infrastrukturer.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,miljøet eller beskyttelsesniveauetIkke relevant.9. HøringSagen har været behandlet i EF-specialudvalget for forskning på møde torsdagden 7. maj 2009.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser ”Ljubljana-processen” velkommen, herunder en løbende ogkonsistent opfølgning på vision 2020 for ERA.Skal Europa blive et førende vidensamfund og indfri målsætningerne i Lissabon-strategien om at kunne møde fremtidige udfordringer skabt af en stadig mere glo-baliseret økonomi, må der skabes bedre rammer for globalt konkurrencedygtig

forskning og udvikling. Europa er allerede nået langt i forskningssamarbejdet,men skal nå endnu længere. Udvikling af indikatorer til at måle fremskridt i ERAer et vigtigt første skridt til en løbende opfølgning på de enkelte mål i visionen.En dansk hovedprioritet er udviklingen af et europæisk forskningsrum, hvor vi-den, ideer, forskere og studerende kan færdes frit. Målet er at gøre fri bevægelig-hed for viden til ”den femte frihed” og etablere et indre marked for viden, derskaber muligheder og fjerner barrierer for skabelsen og anvendelsen af viden.Regeringen vil i de kommende drøftelser arbejde for at fastholde en simpel og ef-fektiv struktur for organisering og styring af ERA og finder, at drøftelsen af,hvordan forskningssamarbejdet skal videreudvikles, bør ske i tæt sammenhængmed Lissabon-processen.11. ForhandlingssituationenDer er bred opbakning blandt medlemsstaterne til det foreliggende udkast tilrådskonklusioner.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forudfor Rådsmøderne den den 5. – 6. marts 2009 (Ljubljana-processens bidrag til Lis-sabonstrategien), den 1. – 2. december 2008 (vedtagelse af vision 2020 for ERA)samt den 29.-30. maj 2008 (igangsættelse af Ljubljana-processen).Kommissionens grønbog ”Nye perspektiver på Det Europæiske Forskningsrum”har været forelagt på møde den 16. november 2007 i Statsministeriet for Folke-tingets partier forud for Rådsmødet (konkurrenceevne) den 22.-23. november2007.