Udvalget for Videnskab og Teknologi 2008-09
UVT Alm.del Bilag 142
Offentligt
681316_0001.png
681316_0002.png
681316_0003.png
681316_0004.png
681316_0005.png
681316_0006.png
681316_0007.png
681316_0008.png
681316_0009.png
681316_0010.png
681316_0011.png
681316_0012.png
681316_0013.png
681316_0014.png
681316_0015.png
681316_0016.png
681316_0017.png
681316_0018.png
681316_0019.png
681316_0020.png
681316_0021.png
681316_0022.png
681316_0023.png
681316_0024.png
fra idé til videndet frie forskningsråd
indhold46810141718fororddet frie forskningsråds strukturrådgivningsfunktionfondsfunktionAnsøgningsprocesinternationalt samarbejdeorganisation
Det Frie Forskningsråd(DFF) støtter konkrete forskningsaktiviteter inden for allevidenskabelige områder, som er baseret på forskernes egne initiativer, og somstyrker kvaliteten og internationaliseringen af dansk forskning. Det Frie Forsknings-råd giver endvidere forskningsfaglig rådgivning inden for alle videnskabelige områdertil videnskabsministeren, Folketinget og regeringen. Rådet bidrager desuden til atstyrke formidling og anvendelse af forskningsresultater og deltager i internationaltforskningssamarbejde.Det Frie Forskningsråd består af en bestyrelse og fem faglige forskningsråd:• Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation (FKK)• Det Frie Forskningsråd | Natur og Univers (FNU)• Det Frie Forskningsråd | Samfund og Erhverv (FSE)• Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom (FSS)• Det Frie Forskningsråd | Teknologi og Produktion (FTP)3
DET FriE ForSKNiNgSråDFororD
Det Frie ForskningsrådDet Frie Forskningsråd bidrager til at styrke dansk forskning af højeste kvalitet nu og i fremtiden. Den frie forskning gør det muligt fortsat at realiserede behov, samfundet har for viden og udvikling. Det er afgørende for dansk forskning, at talentmassens potentialer udvikles, og at et stærkt grundlagfor fremtidens strategiske satsninger kan sikres.
4
Bestyrelsesformand for Det Frie Forsknings-råd Jens Christian Djurhuus
Det Frie Forskningsråd har en fonds-funktion og en rådgivningsfunktion.Rådet har til hovedformål at støtte kon-krete forskningsaktiviteter baseret påforskernes egne initiativer og at giveforskningsfaglig rådgivning i tilknyt-ning hertil.Det Frie Forskningsråd (DFF) blevoprettet den 1. januar 2004 og samlededermed de eksisterende statslige forsk-ningsråd i ét råd. Rådet arbejder for atudbygge og sikre grundlaget for danskforsknings konkurrenceevne ved atstøtte den forskerinitierede forskning,
der bygger på forskernes egne ideer. Rå-det bidrager dermed til, at Danmark harmulighed for at opretholde forskning afhøj kvalitet inden for alle videnskabe-lige områder.Det Frie Forskningsråds midler ud-møntes gennem åben konkurrence.Midlerne er ikke på forhånd afsat tilsærlige forskningsformål fra politiskside, men tildeles den enkelte forsker,som på baggrund af kvalifikationer ogviden ønsker at realisere egne forsk-ningsideer af høj kvalitet. Det FrieForskningsråd støtter således alle typer
af forskning, fx grundforskning og an-vendt forskning, så længe forskningener forskerinitieret.Det Frie Forskningsråd giver endvi-dere forskningsfaglig rådgivning indenfor alle videnskabelige områder til vi-denskabsministeren, Folketinget og re-geringen. Rådet består af i alt 97 aner-kendte forskere og dækker derfor bredti sin faglige rådgivning. Rådet bidragerdesuden til at styrke formidling og an-vendelse af forskningsresultater og del-tager i internationalt forskningssamar-bejde.
5
DET FriE ForSKNiNgSråDSTrUKTUr
Det Frie Forskningsråds strukturDet Frie ForskningsrådDet Frie Forskningsråd er et uafhængigt råd, som sekretariats-betjenes af Center for fri forskning og forskeruddannelse
Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation (FKK)
FKKFTP
FNUBeSTyrelSe
Det Frie Forskningsråd | Natur og Univers (FNU)Det Frie Forskningsråd | Samfund og Erhverv (FSE)
FSe
Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom (FSS)Det Frie Forskningsråd | Teknologi og Produktion (FTP)
FSS
6
Bestyrelsen for Det Frie Forskningsrådsamler de fem fagligeråd og varetager gennem dem den faglige rådgivning, som gårpå tværs af to eller flere råd. Bestyrelsen har ikke bevillings-kompetence, men træffer beslutning om fordeling af rådetsmidler mellem de faglige råd. Bestyrelsen består af ni aner-kendte forskere.
Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdomdækker alleaspekter af såvel grundvidenskabelig som klinisk og sam-fundsmedicinsk forskning rettet mod menneskers sundhedog sygdom. Rådet består af 20 anerkendte forskere.
Det Frie Forskningsråd | Teknologi og Produktiondækkergrundlagsskabende forskning inden for teknologi og produk-tion, hvor udgangspunktet er et anvendelsesperspektiv rettetmod løsning af problemer eller mod nye måder at dækkesamfundets behov på. Rådet består af 22 anerkendte for-skere.
Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikationdækkergrundlagsskabende forskning inden for alle grene af kultur,æstetik, sprog, historie- og erkendelsesfag, herunder psyko-logi og pædagogik. Rådet består af 15 anerkendte forskere.
Det Frie Forskningsråd | Natur og Universdækker alle aspekteraf forskning rettet mod grundvidenskabelige spørgsmål in-den for naturvidenskab, datalogi og matematik med et erken-delsesmæssigt, men ikke nødvendigvis anvendelsesmæssigtsigte. Rådet består af 16 anerkendte forskere.
Beskikkelse af Det Frie Forskningsråds medlemmerRådsmedlemmer udpeges og beskikkes af videnskabsmini-steren efter offentlig indkaldelse af forslag. En beskikkelses-periode strækker sig over fire år med mulighed for genbe-skikkelse i yderligere to år. I 2008 er 38 medlemmer kvinder,mens 59 er mænd, hvilket svarer til en fordeling på 39 %kvinder og 61 % mænd.
Det Frie Forskningsråd | Samfund og erhvervdækker følgendehoveddiscipliner: økonomi, sociologi, politologi og rets-videnskab og de samfundsvidenskabelige aspekter af enrække tværgående temaer (fx udviklingsforskning, køns-forskning, kulturgeografi). Rådet består af 15 anerkendte for-skere.
7
DET FriE ForSKNiNgSråDråDgivNiNgSFUNKTioN
RådgivningsfunktionDet Frie Forskningsråd yder forskningsfaglig rådgivning tilFolketinget, videnskabsministeren og andre instanser, derrekvirerer råd. I 2007 behandlede rådet 445 sager om forsk-ningsfaglig rådgivning. Dette dækker:• Høringssvar til relevante love og forskningsfaglige spørgsmål• Indstillinger og udpegninger til råd, nævn og udvalg• Rådgivning om fondssager fra andre fonde• Internationale høringssagerEn forespørgsel om forskningsfaglig rådgivning vil oftestblive rettet til Det Frie Forskningsråds bestyrelse, som koor-dinerer sagen med de relevante faglige råd. En rådgivnings-sag involverer ofte flere fagområder, og her er Det Frie Forsk-ningsråds faglige bredde en styrke.Den forskningsfaglige rådgivning, som Det Frie Forsk-ningsråd yder, varetager samfundets forskningsmæssige in-teresser. Rådet er oprettet på baggrund af armslængdeprin-cippet og er dermed uafhængigt af politiske interesser.Det Frie Forskningsråds indstillinger og udpegninger af per-soner til råd, nævn og udvalg er en vigtig opgave, fordi rådetopererer som garant for, at de relevante kandidater har dennødvendige faglige tyngde og den rette faglige profil til funk-tionen.Andre fonde rekvirerer råd i forbindelse med forsknings-faglig vurdering af ansøgninger eller med forslag til medlem-mer af ekspertudvalg eller eksterne bedømmere.Det Frie Forskningsråd ønsker at varetage rådgivningenkompetent og fagligt forsvarligt. Derfor henstiller rådet, athenvendelser om forskningsfaglig rådgivning fremsendesmed to måneders frist.Det Frie Forskningsråd fungerer som ekspertisens sam-lingspunkt. Rådets medlemmer er aktive forskere med højtkvalificeret videnskabelig baggrund, og medlemmerne erblandt de fremmeste eksperter inden for deres felt. Rådsmed-lemmerne er ansat enten ved offentlige forskningsinstitutio-ner eller i private virksomheder.
8
Det Frie Forskningsråds bestyrelse og formandsgruppe
Det Frie Forskningsråd fungerer som ekspertisens samlingspunkt. Rådetsmedlemmer er aktive forskere med højt kvalificeret videnskabelig baggrund, og medlemmerne er blandt de fremmeste eksperter inden for deres felt.9
DET FriE ForSKNiNgSråDFoNDSFUNKTioN
FondsfunktionDet Frie Forskningsråds hovedopgave er at støtte den forsker-initierede forskning. Bestyrelsen for Det Frie Forskningsrådtræffer beslutning om fordeling af rådets finanslovsramme tilde faglige områder. Sigtet er at skabe sammenhæng mellemudviklingen i forskersamfundet og de midler, der kan søgesom. Herudover tager bestyrelsen særlige initiativer for at løse forskningsmæssige problemstillinger. I disse år har bestyrel-sen valgt at fokusere på følgende særlige initiativer:• Forskningens vækstlag• Kvindelige forskningsledere• Internationalisering
10
Fordeling af Det Frie Forskningsråds midlerblandt de faglige rådDet Frie Forskningsråd havde i 2008 mere end1 mia. kr. til rådighed, og bestyrelsen valgte atfordele midlerne således til de faglige råd:
Procentvis fordelingaf midler bladtrådene 2008
FTPFKKFNUFSEFSS
28,7%13,8%24,8%10,0%22,7%
i 2008 blev havde de faglige råd følgendemio. kr.beløb til disposition:350300250200150100500FTPFKKFNUFSEFSS
FTP: 328 mio. kr.FKK: 157 mio. kr.FNU: 282 mio. kr.FSE: 114 mio. kr.FSS: 328 mio. kr.
I alt: 1.140 mio. kr.*
*Herudover afsatte DFF midlertil budget, formidling m.m.
Det Frie Forskningsråd er meget opmærksom på den skæv-vridning, der stadig er mellem kønnene, når det gælder om atfå en bevilling fra rådet. Hensynet til ligestillingsproblema-tikken integreres blandt andet i rådets særlige initiativer forkvinder.I 2008 og 2009 har DFF haft stort fokus på, at en voksendeandel af bevillingerne gives til forskningens vækstlag ogkvindelige forskere.
11
DET FriE ForSKNiNgSråDFoNDSFUNKTioN
Det Frie Forskningsråd ser et behov for at gøre en ekstra ind-sats for forskningens vækstlag, herunder de kvindelige for-skere. Det drejer sig om generelt at sørge for, at vores talent-masse har de bedste muligheder for udvikling. Danmark harikke råd til at rekruttere fremtidens forskere fra en reducerettalentmasse. Hvis vi fortsat ønsker at have en bred elite, dvs. et stort antal ekstraordinært dygtige forskere, så er det nød-vendigt at pleje forskningstalenterne, fra de er helt nye. Der-for ser rådet meget positivt på regeringens målsætning i glo-baliseringsstrategien, om at der fra 2010 skal nyoptages 2.400
ph.d.-studerende årligt. Men det er samtidig på tide at tagenæste skridt i betragtning: Hvordan får vi størst mulig glæde af de mange nyslåede forskere om nogle år? Det vil værespild af ressourcer at uddanne folk uden at aktivere dereserhvervede kompetencer efterfølgende. Derfor er Det FrieForskningsråd meget opmærksom på forskerrekruttering idisse år. Det er vigtigt, at ressourcerne prioriteres, så vi ikkeblot får realiseret en stor mængde forskeruddannede, men atvi rent faktisk får givet de bedste af disse muligheder for atarbejde som forskere til gavn for det danske samfund.
12
Det Frie Forskningsråd behandler årligt flere tusinde ansøgninger og mange yderst støtteværdige ansøgninger imødekommes. Bevillinger fra Det FrieForskningsråd spænder fra mindre bevillinger til tocifrede millionbeløb, idet rådet tager udgangspunkt i forskningsmiljøernes behov. Succesraten for ansøgt beløb ligger under 20 procent.
oversigt over typer af virkemidlerDet Frie Forskningsråd udbyder et større antal virkemidler,idet rådet ønsker at imødekomme danske forskningsmiljøersbehov for støtte bedst muligt. Af samme grund revideres deenkelte virkemidler løbende. Udbudet af virkemidler kanopdeles i to kategorier:• tørre virkemidler, der finansierer forskningsprojekter med Set varierende antal deltagere• indre virkemidler, der finansierer eksempelvis formid-Mling og internationalisering.
Alle fem faglige råd udbyder støtte til både individuelle for-skere og forskergrupper.Bevillinger fra Det Frie Forskningsråd spænder fra 25.000kroner til tocifrede millionbeløb, idet rådet tager udgangs-punkt i forskningsmiljøernes behov.
13
DET FriE ForSKNiNgSråDANSøgNiNgSProceS
Ansøgningsproces
opslag annonceres 1. juni/15. december
Ansøgningsfrist1. september/1. marts
oktober-november/april-maj:Ansøgningenforberedes i de/det relevante faglige råd
Ansøgningenbehandles i det samlede råd ved etmøde – typisk i løbetaf november/maj
Umiddelbart efter mødet offentlig-gøres en liste overbevillingsmodtagerepå www.fi.dk/dff
Ansøger kontaktesindividuelt medformel afgørelsemedio december/ultimo juni
Det Frie Forskningsråd har to årlige ho-vedansøgningsfrister, som er ens foralle fem faglige råd: 1. marts og 1. sep-tember. Hertil kommer løbende samt enkelte ansøgningsfrister for mindrevirkemidler. Ansøgningsprocessen ermeget smidig – der går fire måneder fraansøgningsfristen til ansøger kan for-vente svar.
Når Det Frie Forskningsråd modtageransøgninger, sendes disse til alle råds-medlemmer af det eller de relevantefaglige forskningsråd, som foretagervurderingerne. De enkelte råd har for-skellige mødedatoer. For hurtigst mu-ligt at kunne give ansøger besked ombeslutning lægges en oversigt over givnebevillinger på www.fi.dk/dff umiddel-bart efter mødet. Alle ansøgere modta-
ger yderligere et brev fra forskningsrå-dene med juridisk bindende tilsagn el-ler afslag. Med afslag følger en kort, fag-lig begrundelse.Ansøgninger på over ti millioner kro-ner sendes yderligere til ekstern bedøm-melse i løbet af behandlingsperioden.Tilsvarende sker, hvis rådet manglerhabile fagkyndige inden for forsknings-feltet.
14
Ansøgningsprocessen er meget smidig – der går maksimalt fire måneder fra ansøgningsfristen til ansøger kan forvente svar.
vurderingskriterium: videnskabelig kvalitetDet Frie Forskningsråd modtager samlet cirka 3.000 ansøg-ninger årligt. Fordi forskningen foregår i en bottom up-procesuden tematiske bindinger, spænder de ansøgte forsknings-projekter utroligt bredt – der søges om støtte til realisering afforskning i alt fra diabetes til EU-ret. Derfor er rådets over-ordnede vurderingskriterium videnskabelig kvalitet. De fag-lige råd har yderligere præciseringer af kvalitetskriteriet i dethalvårlige opslag.
15
DET FriE ForSKNiNgSråDiNTerNATioNAlT SAmArBejDe
Projekter som finansieres af Det Frie Forskningsrådhar ofte et internationalt perspektiv
16
internationalt samarbejdeDet Frie Forskningsråd har som målsætning at styrke ogvidereudvikle internationaliseringen af dansk forskning.Forskningsophold i udlandet integreres i stigende grad i DetFrie Forskningsråds større bevillinger. Til det formål har ogsåDet Frie Forskningsråd virkemidlet START, som gives til for-skere, der planlægger at ansøge om midler i EU eller andrestore internationale forskningsfonde.Et andet internationalt DFF-initiativ er støtte til forsk-ningsophold i udlandet.For at fremme internationaliseringen af dansk forskningdeltager Det Frie Forskningsråd aktivt i en række internatio-nale forskningssamarbejder og -fora. Det Frie Forskningsråder repræsenteret i European Science Foundation (ESF), somer en sammenslutning af 77 medlemsorganisationer, forsk-ningsråd, akademier og lignende institutioner, der støtterforskning. Endvidere er Det Frie Forskningsråd medlem afEUROHORCs, som er en uformel organisation af formænd for de europæiske forskningsråd. Det Frie Forskningsrådssamarbejde med internationale organisationer skal bl.a. sikre,at de bedste danske forskere og forskergrupper får mulighedfor at koordinere og udvikle deres forskningssamarbejde påtværs af landegrænserne og dermed ruste Danmark endnubedre til at møde globaliseringens udfordringer. Endelig del-tager rådet i en række ERA-net under EU’s rammeprogramfor forskning og teknologisk udvikling. ERA-nettene skal bi-drage til at udvikle og forbedre samarbejdet mellem natio-nale forskningsfinansierende enheder, f.eks. forskningsrådog/eller ministerier, og omfatter aktiviteter som gensidig in-formationsudveksling, analyse og strategi samt opbygning afforskningssamarbejde, herunder – på længere sigt – udbud aftransnationale forskningsprogrammer.Det internationale forskningssamarbejde er en integreretdel af rådets fondsfunktion. Rådet justerer løbende sine vir-kemidler, således at de kontinuerligt understøtter og matchermålet om en stærk dansk deltagelse i internationalt forsk-ningssamarbejde.Det Frie Forskningsråd arbejder ud fra en strategi for rådetsinternationale samarbejde. Med strategien prioriterer rådetsit engagement i internationalt forskningssamarbejde og sæt-ter retning for sin indsats inden for:• Europæisk forskningssamarbejde • Globalt forskningssamarbejde • Nordisk forskningssamarbejde • Operationelt og bilateralt forskningssamarbejde• Dansk deltagelse i internationale forskningsinfrastrukturerLæs mere om Det Frie Forskningsråds internationale sam-arbejde i publikationen En verden af viden: Det Frie Forsk-ningsråds internationale samarbejde 2008. Publikationenfindes på DFF’s hjemmeside www.fi.dk/dff
17
DET FriE ForSKNiNgSråDorgANiSATioN
organisationDet Frie Forskningsråd blev oprettet i 2004 som led i refor-men af det forskningsrådgivende system.Det forskningspolitiske landskab i Danmark kan illustreressom figuren til højre viser.Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd,Rådet for Teknologi og Innovation, Danmarks Forsknings-politiske Råd og Koordinationsudvalget for forskning sekre-tariatsbetjenes alle af Forsknings- og Innovationsstyrelsen,mens Danmarks Grundforskningsfond og Højteknologi·fonden har egne sekretariater.Både Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forsk-ningsråd yder faglig rådgivning samt varetager en fondsfunk-tion. Fondsfunktionen udmøntes gennem henholdsvis defaglige forskningsråd og programkomiteerne.
18
Forsknings-og innovationsbudgettet 2008 (mio. kr.)
Danmarks Forskningspolitiske rådDanmarksgrundforsk-ningsfondDet FrieForskningsrådDet StrategiskeForskningsrådHøjteknologi-fondenrådet forTeknologi oginnovation
321
1.156Fagligeråd
816Program-komitéer
262
868
Koordinationsudvalget for Forskning
25619
DET FriE ForSKNiNgSråDorgANiSATioN
Det Frie Forskningsrådi Forsknings- og innovationsstyrelsen
videnskabsministeren
videnskabsministerietsDepartement
iT- og Telestyrelsen
Forsknings- oginnovationsstyrelsen
Universitets- ogBygningsstyrelsen
cirius
Forsknings- og Innovationsstyrelsensekretariatsbetjener følgende råd og udvalg:
Det FrieForskningsråd
Det StrategiskeForskningsråd
rådet for Teknologiog innovation
DanmarksForskningspolitiskeråd
Koordinations-udvalget forForskning
20
Forsknings- og innovationsstyrelsens (Fi) mål er at fremme forskning og innovation af høj international standard til gavn for det danske samfunds udvikling i både økonomisk, kulturel og social forstand.
Center for Fri forskning og ForskeruddannelseForsknings- og InnovationsstyrelsenBredgade 401260 København KTlf. 3544 6200[email protected]Kontorchef Grete M. KladakisKontorchef Carsten Aabo
Kontorchef Grete M. Kladakis,3544 6319, [email protected]Kontorchef Carsten Aabo, 3544 6373, [email protected]
21
Fra idé til viden. Det Frie ForskningsrådFebruar 2009Center for Fri Forskning og ForskeruddannelseForsknings-og InnovationsstyrelsenBredgade 40, 1260 København KTelefon: +45 3544 6200[email protected]/www.fi.dkTilrettelæggelse og redaktion: Linn Hoff Jensen/Stine DjørupDesign: Bysted A/SFoto: Getty Images side 3, 10, 19, 22. Tore Johannesenside 5, 9, 12, 15. ESO La Cilla Observatory side 13.Scanpix side 16. Nicola Fasano side 21.Tryk: Arco GrafiskOplag: 1.000ISBN – trykt version: 978-879-20-8198-8ISBN – net version: 978-879-20-8199-5Publikationen udleveres gratis,så længe lager haves, ved henvendelse til:Schultz InformationHerstedvang 42620 AlbertslundTelefon 4363 2300Fax 4363 1969www.schultz.dk[email protected]Publikationen kan også hentes på Forsknings-og Innovationsstyrelsens hjemmeside: www.fi.dk
Bredgade 401260 København K
Telefon 3544 6200Fax 3544 6201
[email protected]www.fi.dk