Udvalget for Videnskab og Teknologi 2008-09
UVT Alm.del Bilag 129
Offentligt
Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation15. april 2009Bilag 2dok. nr. 889263
Humanistisk forskning – statistisk belyst1. Humaniora og den frie forskningDet Frie Forskningsråd (DFF) støtter forskning baseret på forskernes egne initiativer og yderforskningsfaglig rådgivning. DFF’s samlede bevillinger var i 2008 1,046 milliarder kroner. Heraf fordeles80% til de faglige forskningsråd, mens 20% går til særlige initiativer. Forskningsrådet for Kultur ogKommunikations (FKK) bevilling var i 2008 157 millioner kroner. Figur 1 illustrerer den procentvisefordeling af midler på de fem faglige forskningsråd.Figur 1. DFF Total Bevilling (2008)
FTP28%
FKK14%
FNU25%FSS23%
FSE10%
Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Som det fremgår af oversigten, tildeles humanistisk forskning 14% af Det Frie Forskningsråds midler. Dennebevillingsandel skal ses i sammenhæng med:at mange af de strategiske forskningsmidler, der stilles til rådighed fra andre offentlige og fra privatekilder, i meget begrænset omfang sigter mod humanistisk forskning. Det gælder fx deforskningsmidler, der udlyses fra Det Strategiske Forskningsråd, Rådet for Teknologi og Innovationog Højteknologifonden samt fra virksomheder og via EU’s rammeforskningsprogram.at andelen af humanistiske studerende på universiteter svarer til ca 1/3 af samtlige studerende og atundervisningsbelastningen på humaniora er betydelige højere end inden for de fleste andrefagområder, jf. tabel 2 og figur 3 nedenfor.Ansøgningsmængden til Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation er som følge heraf meget stort, ogbevillingsprocenten fortsat faldende, jf. figur 2.
1
Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation15. april 2009Bilag 2dok. nr. 889263Figur 2. Ansøgt beløb og bevilget beløb for de faglige råd.30%25%20%16%16%15%15%10%5%0%0%FTPFSSFSEFNUFKK13%19%19%18%15%
27%24%21%18%16%14%
200620072008
Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen
2. Humanioras vilkår på universiteterneTabel 1. Antal universitetsstuderende og VIP’ereAntalStuderende pr. Studerende2007studerendeVIPandel408922334%Samfundsvidenskab398892133%Humaniora28127423%Natur/teknik1107569%SundhedKilde: Danske Universiteters Statistiske Beredskab
Tabellen viser, at humaniora og samfundsvidenskab har væsentligt flere studerende pr. VIP-ansat end øvrigefagområder, hvilket både har indflydelse på undervisningens karakter og de VIP-ansattes forskningstid.Humanistiske og samfundsvidenskabelige studerende udløste i 2008 et taxametertilskud på 41.600 kroner,og sundhedsvidenskab samt natur/teknik udløste mellem 67.700 og 99.000 kr.
2
Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation15. april 2009Bilag 2dok. nr. 889263Figur 3 viser, at humanistiske VIP'ere bruger mere tid på undervisningsaktiviteter end gennemsnittet af VIP-ansatte på universiteterne og har tilsvarende mindre tid til rådighed til forskning.
Figur 3. Fordeling af VIP arbejdsopgaver (2007)80%70%60%50%40%29%30%20%10%0%UddannelseForskningØvrigt4%2%44%Alle VIPHum VIP67%55%
Kilde: Beregninger på baggrund af Danske Universiteters Statistiske Beredskab
3. Vækstgrundlaget for humanistisk forskningDet ses af figur 4, at der er betydeligt færre ph.d. stillinger til rådighed for humanistiske ogsamfundsvidenskabelige universitetsstuderende, end der er inden for øvrige fagområder, idet der kun vilvære plads knap 2 humanistiske ph.d.-studerende for hver 100 humaniorastuderende, mensovergangsfrekvensen er 14 ph.d.-studerende for hver 100 studerende på det sundhedsvidenskabeligeområde. Det svækker vækstlaget af unge humanistiske forskere, samtidig med at aldersprofilen forhumaniora-ansatte på universiteterne generelt er høj.Tabel 2. Antal universitetsstuderende pr. ph.d.’ere2007SamfundsvidenskabHumanioraNatur/teknikSundhedAntalph.d.’ere7017082.8221.559Antalstuderende40.89239.88928.12711.075Antalstuderende pr.ph.d.’ere5856107
Kilde: Danske Universiteters Statistiske Beredskab
4. Humaniora, værditilvækst og vidensamfundets behovI den brede offentlighed har humanistisk forskning ofte ry for at være en aktivitet, som primært bidrager tilvores selvforståelse og giver udvidet viden om kulturforhold, vores baggrund og historie. I de senere år erder bl.a. fra erhvervslivets side imidlertid kommet øget fokus på, at humanistisk og samfundsvidenskabeligforskning er nødvendige forudsætninger for at møde erhvervslivets behov for ny viden og innovation ogdermed for Danmarks fortsatte vækst og ageren i en globaliseret kontekst. Kultur- og oplevelsesøkonomien3
Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation15. april 2009Bilag 2dok. nr. 889263og videnservicesektoren nævnes ofte som nogle af de ny erhvervsområder, hvor humaniora har en væsentligrolle at spille. Administrerende direktør Jens Klarskov fra Danske Erhverv har bl.a. peget på, at videnservice-erhvervene er nogle af de erhverv, der i øjeblikket generere den største værditilvækst pr. medarbejder iforhold til andre brancher. Andre undersøgelser viser, at denne sektor genererer otte ud af ti nye jobs.Figur 4 illusterer vidensektorens stigende samfundsøkonomiske betydning
Figur 4. Videnservice og Fremstillingsvirksomhedernes andel afBNP
Kilde: Dansk Erhverv: Viden skaber Vækst 2008.
4
