Klimaforskningen spiller en central rolle både i forståelsen af klimaudfordringenog i udviklingen af de nødvendige løsninger til gavn for både miljøet, samfundetog erhvervslivet.Med denne kortlægning af dansk klimaforskning er der for første gang skabt etsamlet overblik over klimaforskningen i både den private og den offentlige sektori Danmark, herunder også over tilpasningsområdet.Det er glædeligt, at dansk klimaforskning på mange områder er i internationaltopklasse, og der er tale om et forskningsfelt med et stort udviklingspotentiale.Det er vores håb, at denne kortlægning vil udgøre et solidt analytisk udgangspunktfor videreudviklingen af klimaforskningen i Danmark, og at kortlægningen vilkomme både forskningsmiljøerne, samfundet og erhvervslivet til gavn.Kortlægningen er udarbejdet i et frugtbart samarbejde med Koordinationsenhedfor Forskning i Klimatilpasning under Aarhus Universitet, og på grundlag af mangeværdifulde bidrag fra forskningsmiljøerne i både den private og den offentlige sektor.Klimakortlægningen vil indgå i regeringens videre indsats på klimaområdetog i opfølgningen af regeringens klimatilpasningsstrategi.God læselyst

ResuméKortlægningen af dansk klimaforskningtegner et billede af et relativt lille forsk-ningsfelt med en stærk international posi-tion. Målt på forskerårsværk svareromfanget af klimaforskningen i denoffentlige sektor til omkring halvandenprocent af de samlede offentlige forsker-årsværk. Hvad angår den private sektor,så svarer FoU-aktiviteten på klimaom-rådet til 3 % af de samlede private FoU-udgifter i Danmark. I et internationaltperspektiv har dansk klimaforskning enhøj publikationsaktivitet sammenlignetmed verden og har derudover en højgennemslagskraft målt på antal modtagnecitationer.I den offentlige sektor, hvilket i rapportenogså inkluderer Godkendt TeknologiskServiceinstitutter, er der identiﬁceret 929forskere på klimaområdet. 520 af dissehar deltaget i kortlægningen. Kortlæg-ningen viser, at forskerne kun har brugten mindre del af deres årsværk på klima-forskning, og der er således kun samletset udført 160 årsværk på klimaområdetdet seneste år. Dette tal må dog betragtessom et konservativt estimat af forsk-ningsfeltets størrelse i den offentligesektor. En tredjedel af de samledeforskerårsværk udføres af kvinder.Aarhus Universitet harﬂest forsker-årsværk, efterfulgt af Danmarks Mete-orologiske Institut, Danmarks TekniskeUniversitet og Københavns Universitet.Målt på fagfællebedømte videnskabeligeforfatterskaber er Københavns Univer-sitet den dominerende institution med32 % af alle klimaforfatterskaber. Denoffentlige klimaforskning er overvejendeKortlægning af Klimaforskning i Danmark

naturvidenskabelig og har hovedfokus påden fysisk videnskabelige baggrund forklimaforandringerne samt på reduktion afdrivhusgasser. Over halvdelen afforskerne bruger under 25 % af deresårsværk på klimaforskning. Der ersåledes en stor andel af forskerne, sombruger en relativt lille del af deresårsværk på klimaforskning. Inden forklimaforskningen er der endvidere enovervægt af lektorer, seniorforskere ogdocenter i forhold til postdocs og ph.d.-studerende.I den private sektor er der i alt identiﬁ-ceret 60 virksomheder, som har FoU-aktiviteter på klimaområdet i Danmark.De udførte samlet set 1.348 klimarelate-rede FoU-årsværk i 2007. Heraf er de 38% forskerårsværk, mens resten udføres afteknikere og andet FoU-personale.Erhvervslivets samlede klimarelateredeFoU-udgifter udgør 727 mio. kr. i 2007.Hovedparten af FoU-årsværkene i denprivate sektor udføres i hovedstadsom-rådet, og hovedparten af FoU-udgifternekan henføres til virksomheder med mereend 200 ansatte. 22 % af de samledeårsværk udføres af kvinder. De offentligeforskningsråd medvirkede i 2007 tilﬁnansieringen af FoU-udgifter på 35 %af virksomhederne, og står samlet set for8 % af de private FoU-udgifter til klima-forskning. De hyppigste FoU-samar-bejdspartnere for virksomhederne er dedanske universiteter efterfulgt af virk-somhedernes egne kunder og underleve-randører. Det primære forsknings- ogudviklingsfokus for virksomhederne erreduktion af drivhusgasser efterfulgt5

af klimaforandringernes effekter påmenneskelige og naturlige systemer.I international sammenhæng harDanmark en placering som det 19.mest publicerende land, og målt perindbygger ligger Danmark på en femte-plads. Danmarks publikationsaktivitethar generelt været stigende gennemperioden fra 2003 til 2007. På fagområdermed danske forskningsaktiviteter citeresforskningen generelt enten på niveau medverdensgennemsnittet eller markant over.Dansk iskerneforskning og palæoklima-tisk forskning er særlig synlig i interna-tional sammenhæng. De hyppigste sam-arbejdslande for danske klimaforskereer USA, efterfulgt af Tyskland og Stor-britannien, samt Norge og Sverige.På klimatilpasningsområdet, som udgøren mindre del af den samlede klima-forskning, er der i alt identiﬁceret 256

forskere i den offentlige sektor, der harklimatilpasning som et afﬂere fokus-områder. Af disse har 79 – svarende til19 årsværk – deres primære fokus indenfor tilpasningsforskningen. De størsteinstitutioner på området er AarhusUniversitet, Danmarks Tekniske Univer-sitet og Københavns Universitet. Hoved-parten af klimatilpasningsforskningenligger inden for de natur- og samfunds-videnskabelige områder. Som i denøvrige klimaforskning er der på tilpas-ningsområdet en overvægt af lektorer,docenter, og seniorforskere i forhold tilpostdocs og ph.d.-studerende. Emne-mæssigt ligger hovedvægten inden fortilpasningskapacitet og proaktiv tilpas-ning, mens de primære sektorområderder fokuseres på, er natur og naturbeskyt-telse, byggeri og anlæg samt land- ogskovbrug.

KAPITEL 1 – BAGGRUNDDenne kortlægning udspringer af et fællesbehov hos Videnskabsministeriet, Koordi-nationsenhed for Forskning i Klimatilpas-ning (KFT) og Klima- og Energiministerietfor et samlet overblik over dansk klima-forskning og de potentialer, som feltetindeholder i dag.Fra regeringens side er der med udsigt tilFN’s klimakonference, COP15, i Køben-havn i 2009 en klar forventning om, atdansk klimaforskning i de kommende år vilvære genstand for stor samfundsmæssig,politisk og erhvervsmæssig bevågenhed.Klimaforskningen vil med al sandsynlighedkomme til at spille en central rolle både iforståelsen af klimaudfordringen og iudviklingen af de nødvendige løsninger tilgavn for både miljøet, samfundet ogerhvervslivet. Det betyder samtidig, at der iden kommende tid skal tages beslutningerblandt mange aktører om den fremadrettedeudvikling af dansk klimaforskning og omanvendelsen af dens resultater. Fra Viden-skabsministeriet og Klima- og Energimini-steriets side er det ambitionen, at dennekortlægning kan bidrage som et aktivt ogfaktuelt grundlag for disse overvejelser.I marts 2008 offentliggjorde Regeringensin strategi for tilpasning til klimaæn-dringer i Danmark. Blandt initiativerne istrategien er bl.a. nedsættelse af et tværgå-ende Koordinationsforum for Klimatilpas-ning med Klima- og Energiministeriet somformand, som skal sikre en koordineretklimatilpasningsindsats på tværs afsektorer og myndigheder, etablering af et1

Videncenter for Klimatilpasning og etable-ring af en Koordineringsenhed for Forsk-ning i Klimatilpasning (KFT).Regeringens klimatilpasningsstrategipåpeger nødvendigheden af, at Danmark –på tværs af samfundets sektorer – tilpassersig til et ændret klima. På baggrund aftidligere undersøgelser påpeger strategienet behov for en styrket samordning, koor-dinering og videndeling på klimatilpas-ningsområdet, hvilket koordinationsforum,videncenter og KFT skal medvirke til atsikre. KFT’s primære opgave er i dennesammenhæng at styrke videndeling ogsamarbejde imellem de danske forsknings-miljøer og fremme dansk deltagelse i detinternationale forskningssamarbejde påklimatilpasningsområdet. Det er forvent-ningen, at en kortlægning af dansk klima-forskning, suppleret med en konkret foku-sering på klimatilpasning vil bidrage til atøge videndelingen på tværs af forsknings-miljøer og sektorer, som klimatilpasnings-strategien konkret efterlyser.Den samlede kortlægning er resultatet af etfrugtbart samarbejde mellem Videnskabs-ministeriet, KFT og Klima- og Energimini-steriet. Kortlægningen er den første af sinslags, der tilvejebringer et samlet overblikover klimaforskningen i Danmark i bådeden private og den offentlige sektor,ligesom den beskriver den danske klima-forskning i et internationalt perspektiv.Den sidste kortlægning af dansk klima-forskning i den offentlige sektor blevgennemført af Miljøstyrelsen i 20031.

Derﬁndes ingen entydig deﬁnition af”klimaforskning” som forskningsfelt.Klimaforskningen kan med rette siges atindeholde delmængder inden for områdersom miljø, energi, transport, økonomi,politologi, antropologi, mv. Det har væretambitionen med denne kortlægning atinkludere de delmængder af andre forsk-ningsområder, som eksplicit gennemføresmed begrundelse i klimaområdet. I lysetheraf er den aktuelle kortlægning baseretpå overlappet mellem to deﬁnitioner:Intergovernmental Panel on ClimateChange’s (IPCC) deﬁnition af klimaom-rådet og OECD’s indkredsning af forsk-nings- og udviklingsarbejde. Deﬁnitionenaf klimaforskning består således af todele: ”klima” og ”forskning og udvik-ling”. De to dele beskrives særskilt i detfølgende.Kortlægningen af dansk klimaforskningtager udgangspunkt i forsknings- ogudviklingsarbejde inden for de femfokusområder, der ligger under IPCC’stre arbejdsgrupper2. Deﬁnitionen inklu-derer således forskning og udviklingsar-bejde inden for ét ellerﬂere af følgendeområder:1. Den fysisk videnskabelige baggrund –dvs. de fysiske aspekter af klimasy-stemet og klimaforandringerne.

2. Sårbarhed – dvs. den grad hvormedsystemer (naturlige såvel som menne-skelige/samfundsmæssige systemer)er følsomme overfor og ude af standtil at dæmme op for de negativeeffekter af klimaforandringer.3. Effekter – dvs. effekterne af klimafor-andringer på naturlige og menneske-lige/samfundsmæssige systemer.4. Tilpasning – dvs. tilpasninger indenfor naturlige og menneskelige/samfundsmæssige systemer derbegrænser skadevirkninger ellerudnytter muligheder af faktiske ellerforventede klimatiske stimuli ogeffekterne heraf.5. Reduktion af drivhusgasser – dvs.menneskelige/samfundsmæssige tiltag,som reducerer den menneskeligepåvirkning af klimasystemet. Det inklu-derer tiltag for reduktion af drivhusgase-missioner og kilderne hertil, samt tiltagder forøger fjernelsen af drivhusgas.I kortlægningen anvendes OECD’s deﬁni-tion på forskning og udvikling (FoU), somden er formuleret i Frascatimanualen3:• FoU omfatter skabende arbejde fore-taget på et systematisk grundlag for atøge den eksisterende viden, samtudnyttelsen af denne viden til atudtænke nye anvendelsesområder.

• Fælles for al FoU-aktivitet er, at detskal indeholde et væsentligt nyheds-element.• FoU-begrebet omfatter forskning ogeksperimentel udvikling inden forteknik, naturvidenskab, sundhed, jord-brugs- og veterinærområdet samtinden for kendskabet til mennesket,kulturen og samfundet. Dette betyder,at også forskning og udvikling iforbindelse med administration,økonomisk planlægning, systemana-lyser, salg og afsætning er indeholdt.I forbindelse med genstandsfeltet fordenne kortlægning er der således valgt enbred og inkluderende deﬁnition på klima-forskning, somﬁndes i overlappetmellem de to deﬁnitioner.

3. En bibliometrisk undersøgelse af58.592 videnskabelige publikationerinden for klimaforskning.De tre undersøgelser er gennemførtuafhængigt af hinanden, men de er allebaseret på deﬁnitionen af klimaforskningsom beskrevet i afsnit 1.1 herover. Deenkelte undersøgelser beskrives nærmerei det følgende. For en uddybende beskri-velse af de enkelte undersøgelserhenvises til bilagsrapporten. Afslutnings-vist diskuteres styrker og svagheder vedde tre undersøgelser.

Kortlægningen sammenfatter tre nyeundersøgelser af klimaforskning iDanmark samt en række baggrundsoplys-ninger fra den eksisterende forsknings-statistik. I forbindelse med kortlægningener følgende nye undersøgelser gennemført:1. En spørgeskemaundersøgelse blandt929 klimaforskere i den offentligesektor og på Godkendt TeknologiskService (GTS)-institutter – hereftersamlet benævnt ”den offentlige sektor”2. En spørgeskemaundersøgelse blandt627 virksomheder i DanmarkKortlægning af Klimaforskning i Danmark

Kortlægningen af klimaforskningsaktivi-teter i den offentlige sektor er baseret påen spørgeskemaundersøgelse gennemførti perioden oktober-december 2008 blandtoffentlige forskningsinstitutioner ogGTS’er i Danmark. Undersøgelsen ergennemført af Koordineringsenhed forForskning i Klimatilpasning i samarbejdemed Forsknings- og Innovationsstyrelsen.Det forskningsfaglige rådgiverpanel, somer tilknyttet KFT, og som består af repræ-sentanter fra de centrale institutioner påklimaområdet, har endvidere bidraget tilat kvaliﬁcere undersøgelsen, bl.a. ved atbidrage til identiﬁkation af respondenter.Forud for undersøgelsen blev centralenøglepersoner på de pågældende institu-tioner anmodet om at identiﬁcereforskere på klimaområdet. Dette skete9

ved en direkte henvendelse til klimafor-skere på de enkelte institutioner (bl.a. vedtræk fra institutionernes klimahjemme-sider), samt ved henvendelse til institutio-nens klimasekretariat og/eller ledelse/rektorat. Endelig har det forskningsfag-lige rådgiverpanel, som er tilknyttetKFT, og som består af repræsentanter fracentrale institutioner på klimaområdet,bistået med identiﬁkation af respon-denter på egne institutioner i samarbejdemed KFT-sekretariatets medarbejdere.De identiﬁcerede forskere modtog efter-følgende to elektroniske spørgeskemaer:Ét rettet mod forskernes individuelleforskningsfaglighed og ét rettet mod deprojekter, som forskerne har eller har haftprojektledelsesansvar for i perioden 2003og frem. Et ”projekt” har i denne sammen-hæng været deﬁneret som en FoU-indsatsover et afgrænset tidsrum med entilknyttet formaliseret budgetlinje.I hele undersøgelsesperioden var detmuligt for nye respondenter at tilmeldesig undersøgelsen og for deltagendeforskere at anbefale kolleger til deltagelsei undersøgelsen. KFT-sekretariatet harved undersøgelsens start fremsendt infor-mation om undersøgelsen til de offentligeinstitutioner til brug for en intern annon-cering af undersøgelsen.I alt 929 klimaforskere modtog på denbaggrund en personlig invitation til atbesvare spørgeskemaerne, heraf besva-rede 520 forskere (56 %) skemaet omderes individuelle forskningsfaglighed ogi alt 263 forskningsprojekter blev indrap-4

Kortlægningen af klimaforskning i denprivate sektor er baseret på en spørgeske-maundersøgelse blandt 627 virksomhederi Danmark gennemført i perioden 24.november 2008 til 9. januar 2009. Under-søgelsen er gennemført af DanmarksStatistik på opdrag fra Forsknings- ogInnovationsstyrelsen og fokuserer påvirksomhedernes klimarelaterede FoU-aktiviteter i 2007.Udgangspopulation for undersøgelsen var581 virksomheder identiﬁceret afØkonomi- og Erhvervsministeriet iforbindelse med en tidligere undersøgelseaf klimaområdet4. Danmarks Statistiksupplerede populationen med yderligere46 virksomheder fra den eksisterendeforskningsstatistik over forskningsaktivevirksomheder på energiområdet.De 627 virksomheder blev i førsteomgang kontaktet telefonisk med henblik

på at identiﬁcere de virksomheder, derindledningsvist var relevante for undersø-gelsen. For disse virksomheder identiﬁce-redes en kontaktperson i virksomhedenmed overblik over virksomhedens FoU-aktiviteter til brug for den videre under-søgelse.Blandt de 627 virksomheder komDanmarks Statistik i kontakt med 593.306 virksomheder tilkendegav, at deindledningsvist var relevante, at inddragei undersøgelsen. De identiﬁceredekontaktpersoner i disse virksomhedermodtog efterfølgende et elektroniskspørgeskema.60 ud af de 306 virksomheder indmeldteFoU-aktiviteter på klimaområdet i 2007,mens 207 tilkendegav ikke at have klima-relaterede FoU-aktiviteter. 39 virksom-heder kunne ikke kontaktes telefonisk ogdeltog således ikke i undersøgelsen.

søgelse dækker således kun fagfællebe-dømte artikler og i begrænset omfangkonferencebidrag, mens eksempelvisbøger og rapporter udarbejdet i forbin-delse med myndighedsbetjening ikke erinkluderet.Publikationerne er identiﬁceret gennemen søgestrategi baseret på ord og fraserrelateret til klimaområdet. Søgestrategiener baseret på Forsknings- og Innovations-styrelses deﬁnition af klimaforskning(se afsnit 1.1), Klimakrisen af Walker &King (2008) og diverse rapporter fraIPCC (Intergovernmental Panel onClimate Change). Gennem stikprøver idet samlede søgeset er ”støj” som eksem-pelvis ”indendørsklima” ekskluderet.Søgestrategien resulterede i et søgesætpå 58.592 publikationer inden for klima-forskning på verdensplan, heraf 980publikationer med mindst én danskmedforfatter. Det er disse publikationer,der danner udgangspunkt for den biblio-metriske analyse.

Den bibliometriske undersøgelse afklimaforskning i Danmark er baseret på58.592 videnskabelige publikationer påklimaområdet, som er identiﬁceret i dentværvidenskabelige database ”Web ofScience” for perioden 2003-2007. Under-søgelsen er gennemført af DanmarksBiblioteksskole på opdrag af Forsknings-og Innovationsstyrelsen. Undersøgelsener gennemført fra november 2008 tiljanuar 2009. Den bibliometriske under-

klimaområdet og hukommelse af degennemførte forskningsprojekter. I spørge-skemaundersøgelsen blandt virksomhe-derne er populationen grundigt under-søgt, men hviler på at den rigtigepopulation er identiﬁceret i udgangs-punktet. Bibliometrien tegner et nuan-ceret billede af den videnskabelige publi-kations- og citationsaktivitet påklimaområdet, men afhænger af databa-sens begrænsede dækningsgrad ogmedtager kun fagfællebedømte publika-tioner.De tre undersøgelser bygger såledespå forskellige metoder og har forskelligestyrker og svagheder. Undersøgelsernebidrager imidlertid hver især medforskellige perspektiver på klimaforsk-ningen i Danmark. Sammenligning afundersøgelsesresultater på tværs af detre undersøgelser kan dog kun foretagespå baggrund af en samtidig vurderingaf deres forudsætninger.

Foruden dette baggrundskapitel er kort-lægningen opdelt iﬁre kapitler, derbeskæftiger sig med forskellige aspekteraf klimaforskningen. Kapitel 2 og 3omhandler omfanget, proﬁlen og organi-seringen af klimaforskningen ihenholdsvis den offentlige og den privatesektor. I det fjerde kapitel indplaceresdansk klimaforskning i en internationalsammenhæng. Det femte kapitel er udar-bejdet af KFT og fokuserer på den del afklimaforskningen, der omhandler klima-tilpasning.

Dette kapitel sætter fokus på klimaforsk-ningen i den offentlige sektor og påGodkendt Teknologisk Serviceinstitutter(GTS). Kapitlet bygger på resultaternefra en spørgeskemaundersøgelse gennem-ført blandt klimaforskere i Danmark samten bibliometrisk undersøgelse af publika-tionsaktiviteten på klimaområdet. De toundersøgelser er beskrevet nærmere iKapitel 1.Kapitlet indeholder indledningsvis enbeskrivelse af omfanget af klimaforsk-ningen i Danmark. Dernæst beskrivesproﬁlen af den danske klimaforskning.Det sidste afsnit indeholder en karakteri-stik af de forskere, som arbejder påklimaforskningsområdet i den offentligesektor.I kapitlet estimeres omfanget af klima-forskningen til 160 årsværk. Målt påforskerårsværk er Aarhus Universitet,Danmarks Tekniske Universitet,Danmarks Meteorologiske Institut ogKøbenhavns Universitet de største insti-tutioner på området. Målt på videnskabe-lige publikationer har KøbenhavnsUniversitet den største andel af klimafor-fatterskaber med 32 % i perioden 2003-2007, efterfulgt af Aarhus Universitet ogDanmarks Tekniske Universitet. 163 afde indmeldte forskningsprojekter varaktive på klimaområdet i 2007 med etsamlet årsbudget på 262 mio. kr. Kapitletviser endvidere, at hovedvægten i dendanske klimaforskning i den offentlige

sektor ligger inden for anvendt forskningog grundforskning frem for udviklingsar-bejde. De vigtigste fokusområder er denfysisk videnskabelige baggrund forklimaforandringerne, reduktion af driv-husgasser samt effekterne af klimaforan-dringerne. Forskningen er overvejendenaturvidenskabelig og dækker et bredtspektrum af hoveddisciplinerne inden forklimaforskningen. Københavns Univer-sitet, Aarhus Universitet og DanmarksTekniske Universitet har alle brede forsk-ningsproﬁler på klimaområdet, mens fxGEUS og Danmarks MeteorologiskeInstitut er mere specialiserede inden foret mindre antal klimarelaterede emneom-råder. Kapitlet viser desuden, at seniorni-veauet er i overtal blandt klimaforskernei forhold til ph.d.-studerende og postdocs,og at forskerne kun anvender en mindredel af deres samlede årsværk på forsk-ning relateret til klimaområdet. Endeligviser kapitlet, at knapt en tredjedel afforskerårsværkene udføres af kvinder.Dette er en mindre andel end i den øvrigeoffentlige sektor, men en større andel endi den private klimaforskning.

omfanget af de klimaforskningsprojekter,der var i gang i 2007.Tabel 2.1 indeholder en oversigt overantallet af forskere, årsværk og projektersamt det samlede årsbudget for de aktiveforskningsprojekter på klimaområdet i2007. I modsætning til undersøgelsen afklimaforskningen i den private sektorinkluderer denne undersøgelse kunforskerårsværk og ikke teknikere ogandet FoU-personale.Tabel 2.1. Antal forskere, årsværk og projekter på kli-maforskningsområdet i 2007/2008Forskere, årsværk og projekterAntal identiﬁceredeklimaforskereAntal klimaforskere, der hardeltaget i kortlægningenAntal identiﬁcerede årsværk påklimaområdetAntal aktive projekterDe aktive projekters samledeårlige budgetsumPerioden er 2007/2008, idet respondenterne er blevet spurgttil, hvor meget af deres arbejdstid de har brugt på klima-forskning de sidste 12 måneder.Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af KFT, 2008.

Teknologisk Serviceinstitutter, men deudgør kun en relativt lille andel af desamlede årsværk. Da det kun er 520 af de ialt 929 identiﬁcerede klimaforskere, derhar deltaget i undersøgelsen, må antallet afårsværk formodes reelt at være større.Antallet af identiﬁcerede årsværk påklimaforskningsområdet er dog på niveaumed tidligere årsværksestimater forområdet i form af Miljøstyrelsens kortlæg-ning fra 2003 og FoU-statistikken 20065.Miljøstyrelsen gennemførte i 2003 enKortlægning af Klimaforskning iDanmark for perioden 1998-2001. Under-søgelsen viste, at der var 256 forskerårs-værk på klimaområdet i 2001. Det er dogvigtigt at understrege, at Miljøstyrelsenskortlægning bygger på en anden deﬁnitionaf klimaforskning samt en anden opgørel-sesmetode, hvilket gør det vanskeligt atsammenligne de to undersøgelser direkte.Der er dog ikke noget, der indikerer, atantallet af forskerårsværk på klimaforsk-ningsområdet har været i vækst i perioden.Klimaforskning var også ét af deudvalgte strategiområder i FoU-stati-stikken for 2006. Statistikken viser, at deri 2006 var 207 FoU-årsværk inden forklimaområdet – altså medregnet bådevidenskabeligt og teknisk personale. Deter dog også her vigtigt at understege, atresultatet fra FoU-statistikken skal tolkesvarsomt, da de forskellige strategiom-råder er overlappende. Derudover byggerstrategiområdet ”Klima” på en anden

deﬁnition end den, der er valgt i dennekortlægning6.Selvom klimaforskningsområdet muligviser større end det, som resultatet af kortlæg-ningen viser, er der dog stadig tale om etrelativt lille forskningsfelt. Forskerårsvær-kene på klimaområdet udgør ca. halvandenprocent af de samlede forskerårsværk i denoffentlige sektor.Figur 2.1 herunder viser, at 30 % afforskerårsværkene på klimaområdetudføres på Aarhus Universitet. Dernæstkommer Danmarks Tekniske Universitetmed 16 % samt Danmarks Meteorolo-giske Institut og Københavns Universitet,som begge har 12 % af årsværkene.Syddansk Universitet er med 2 % den

institution iﬁguren, som har indmeldtfærrest årsværk. De øvrige institutionerudgør 7 % og omfatter 13 institutioner,som har under tre forskerårsværk påklimaområdet. Fordelingen viser over-ordnet, at klimaforskningen er spredt pårelativt mange institutioner med fåårsværk.Figur 2.1 bygger på en spørgeskemaun-dersøgelse gennemført blandt klimafor-skerne. Et andet mål for de danske institu-tioners andel af klimaforskningen iDanmark er institutionernes andel afvidenskabelige forfatterskaber inden forklimaområdet. En sådan bibliometriskopgørelse er baseret på fagfællebedømtevidenskabelige artikler. I fortolkningenaf resultaterne er det derfor vigtigt at

Figur 2.1. Klimaårsværk i 2007/2008 fordelt på institutioner med over tre årsværk på klimaforskningsområdetAarhus UniversitetDanmarks Tekniske UniversitetDanmarks Meteorologiske InstitutKøbenhavns UniversitetGEUSAalborg UniversitetØvrige institutionerRoskilde UniversitetKunstakadamiets ArkitetkstskoleSyddansk Universitet0%30%16%12%12%9%7%7%3%2%2%5%10%15%20%25%30%35%

Figuren bygger på i alt 160 forskerårsværk. Kategorien ”Øvrige institutioner” dækker følgende institutioner: Vejdirektoratet,Nationalmuseet, Teknologisk Institut, Arkitektskolen Aarhus, Dansk Institut for Internationale Studier, DHI, Det ØkonomiskeRåd, Statens Serum Institut, Anvendt Kommunal Forskning, Statens Museum for Kunst, Agrotech, Dansk Brand- og Sikrings-teknisk Institut og Naturhistorisk Museum i Aarhus.Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af KFT, 2008.

holde sig for øje, at videnskabelige publi-kationer kun udgør en del af den produk-tion, somﬁnder sted på institutionerne.Rapporter, bogudgivelser mv. dækkessåledes ikke i den bibliometriske undersø-gelse.Figur 2.2 viser, at Københavns Univer-sitet er den institution medﬂest forfatter-skaber inden for dansk klimaforskning iperioden 2003 – 2007 blandt de publikati-onsformer, som indgår i opgørelsen.Københavns Universitets andel af forfat-terskaberne udgør 32 %, mens AarhusUniversitets andel udgør 23 %. Herefterer der et spring ned til Danmarks Meteo-rologiske Institut og GEUS med hver enandel på 8 % af forfatterskaberne.I forbindelse med spørgeskemaunder-

søgelsen blandt institutionerne blevrespondenterne bedt om at indrapportereen række nøgledata for forskningspro-jekter, som var i gang i perioden 2003-2008. Et ”projekt” har i denne sammen-hæng været deﬁneret som enforskningsindsats over et afgrænsettidsrum med en tilknyttet formaliseretbudgetlinje. Nedenstående resultaterbygger på disse indrapporteringer.Kortlægningen har identiﬁceret i alt 263forskningsprojekter på klimaområdet iperioden 2003-2008. I det følgende, vilder kun blive fokuseret på de 163projekter, som var aktive i 2007. Dvs. deprojekter som blev påbegyndt, var i gangeller blev afsluttet i 2007.

Den samlede årlige budgetsum for aktive projekter i 2007var 262 mio. kr. Den samlede budgetsum for 2007 erberegnet ved at tage det enkelte projektets samledebudgetsum og dividere med antal år i projektperioden.Herefter er alle de årlige projektbudgetter lagt sammen forde projekter, som var aktive i 2007. Kategorien ”Andenﬁnansiering” dækker fx over midler fra ministerier, NordiskMinisterråd mv.Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af KFT, 2008

De 163 klimaforskningsprojekter dervar aktive i 2007 havde en samlet årligbudgetsum på 262 mio. kr. Figurenherover viser, at 31 % af midlerne tilprojekterneﬁnansieres fra udlandet,mens universiteternes basismidler med23 % er den næststørsteﬁnansierings-kilde. Endelig viserﬁguren, at dedanske forskningsrådﬁnansierer17 % af midlerne.

Den samlede årlige budgetsum for aktive projekteri 2007 var 262 mio. kr. Den samlede budgetsum for 2007er beregnet ved at tage det enkelte projektets samledebudgetsum og dividere med antal år i projektperioden.Herefter er alle de årlige projektbudgetter lagt sammenfor de projekter, som var aktive i 2007.Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af KFT, 2008

Figuren viser, at anvendt forskning tegnersig for 57 % af de samlede projektmidleri 2007. Anvendt forskning omfatter origi-nale undersøgelser med det formål attilvejebringe ny viden, der primært rettersig mod bestemt anvendelse eller mål.36 % af de samlede årlige budgetmidlerblev i 2007 brugt på grundforskning, dvs.til teoretisk eller eksperimentelt arbejdemed det formål at tilvejebringe ny videnom baggrunden bag fænomener og obser-

vationer, der ikke sigter mod en bestemtbrug eller anvendelse. Endelig anvendes7 % af budgetmidlerne på projekter indenfor udviklingsarbejde, som indbefattersystematisk arbejde, der på baggrund afviden fra forskning og praktisk erfaringer rettet mod produktionen af nyeprodukter, materialer og instrumenter mv.Figur 2.5 viser, hvordan antallet afårsværk fordeler sig på IPCC’s femfokusområder. Figuren er udarbejdet påbaggrund af den enkelte forskers højstprioriterede fokusområde.Figur 2.5 viser, at 32 %, svarende til 52forskerårsværk, ligger inden for denfysisk videnskabelige baggrund, som

omfatter forskning i de fysiske aspekteraf klimasystemet og klimaforandringerne.Herefter følger reduktion af drivhus-gasser og effekter af klimaforandrin-gerne, med hver 26 % af forskerårsvær-kene. Som beskrevet i Kapitel 1inkluderer reduktion af drivhusgassertiltag, som reducerer den menneskeligepåvirkning af klimasystemet og kildernehertil. Det inkluderer også tiltag, derforøger fjernelsen af drivhusgas, menseffekterne af klimaforandringer dækkerover effekterne af klimaforandringernepå naturlige og menneskelige/samfunds-mæssige systemer. Klimatilpasning ogsårbarhed er de to af IPCC’s fokusom-råder, hvor der er færrest årsværk.

Figuren bygger på i alt 160 årsværk. Figuren er udarbejdet ved at tage den enkelte forskers årsværk og uddele denne påforskerens første prioritet. Der er således ikke taget højde for at forskeren bruger en del af sin tid på de fokusområder, somhan/hun har angivet som 2., 3., 4. eller 5. prioritet i spørgeskemaet. IPCC’s fem fokusområder er deﬁneret i Kapitel 1.Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af KFT, 2008

Tekstboks 2.1 Eksempler på forskning inden for hvert af IPCC’s fem fokusområderDEN FYSISK VIDENSKABELIGE BAGGRUNDIndmeldte forskningsprojekter med hovedfokus på den fysisk videnskabelige baggrund inkluderer eksem-pelvis emner som forbedrede modelsimulationer af regionale klimaforandringer, Arktis’ rolle i det globaleklimasystem eller studier af den hydrologiske cyklus i Nordsøen.REDUKTION AF DRIVHUSGASSERIndmeldte forskningsprojekter med hovedfokus på reduktion af drivhusgasser omhandler eksempelvis em-ner som lys og energi i bygninger, indfangning og lagring af kuldioxid eller produktionsmetoder for bioenergi.EFFEKTER AF KLIMAFORANDRINGERIndmeldte forskningsprojekter med hovedfokus på effekterne af klimaforandringerne inkluderer eksempel-vis emner som historiske studier af pukkelhvaler, udvikling af tørkevarslingssystemer eller forandringeri tundra-økosystemer.KLIMATILPASNINGIndmeldte forskningsprojekter med hovedfokus på klimatilpasning inkluderer eksempelvis emner somoptimering af spildvandssystemer, beslutningsstøttesystemer for tilpasningstiltag og dimensionering afaﬂøbssystemer.SÅRBARHEDIndmeldte forskningsprojekter med hovedfokus på sårbarhed inkluderer eksempelvis emner som bygnin-gers sårbarhed overfor klimatiske ændringer, afgrødeproduktionens sårbarhed samt sårbarhed i forhold tilforhøjede CO2 koncentrationer i atmosfæren.Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af KFT, 2008

Figuren bygger på i alt 160 årsværk. Figuren er udarbejdet ved at tage den enkelte forskers årsværk og uddele denne påforskerens første prioritet. Der er således ikke taget højde for, at forskeren bruger en del af sin tid på de videnskabelige hoved-områder, som han/hun har angivet som fx 2. eller 3. prioritet.Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af KFT, 2008

Figur 2.6 viser, at klimaforskningenprimærtﬁnder sted inden for det natur-videnskabelige område. 55 % af årsvær-kene ligger inden for dette hovedområde.Herefter følger de tekniske videnskabermed en andel på 16 %. 12 % af klima-forskningen ligger inden for samfunds-videnskab, mens andre 12 % ligger indenfor jordbrugs- og veterinærvidenskab.Humaniora og sundhedsvidenskab er de

Figur 2.7 viser de 12 emnekategorier,hvor Danmark publicerer mest. Figurenviser derudover de danske institutionersprocentvise andel af produktionen indenfor hver emnekategori. Kun de fem mestpublicerende institutioner er medtaget iﬁguren. De enkelte emnekategorier erbeskrevet i Bilag 1.Figuren viser, at Københavns Universi-tets klimaforskningsproﬁl er den bredestdækkende blandt de udvalgte institutionertæt fulgt af Aarhus Universitet og derefterDanmark Tekniske Universitet. GEUS erprimært til stede inden for emnekategori-erneGeosciences (Multidisciplinary,Geography (Physical) og Paleontologymens Danmarks Meteorologiske Institutsklimaforskningsproﬁl primært viser akti-vitet inden for emnekategorierneMeteo-rology & Atmospheric SciencesogOcea-nography.

Som det fremgår afﬁguren, kan 12 %af de 160 årsværk tilknyttes professorer,mens 41 % udføres af lektorer, docenterog seniorforskere. Denne gruppe ersåledes den største målt på årsværk.13 % af årsværkene kan henføres tiladjunkter og forskere, mens henholdsvis9 % og 14 % udføres af postdocs ogph.d.-studerende. Forskningsassistenterudgør kun 2 % af de samlede årsværk.Figur 2.9 viser forskerårsværkene fordeltpå køn på henholdsvis klimaområdet ogforskning inden for den samlede offent-lige sektor.

Figuren viser kønsfordelingen af forsker-årsværkene på klimaforskningsområdet isammenligning med den samlede offent-lige sektor. Ud af de 160 forskerårsværkpå klimaområdet udføres de 31 % afkvinder. Dette er seks procentpointmindre end i den samlede offentligesektor, hvor 37 % af de samlede FoU-årsværk udføres af kvinder. Den offent-lige klimaforskning ligger derimod niprocentpoint højere end i den privatesektor. Her udføres 22 % af FoU-årsvær-kene af kvinder (se Kapitel 3).Hvis man vægter i forhold til repræsenta-tionen af de videnskabelige hovedom-råder på klimafeltet (seﬁgur 2.6), erandelen af kvinder inden for klimaforsk-ning dog højere end forventet. Givet dengenerelle kønsfordeling på de videnska-belige hovedområder skulle manforvente, at kun 29 % af årsværkene blevudført af kvinder, mens andelen reelt er31 %.

Figuren viser, at en stor andel af klima-forskerne bruger en relativt lille del afderes årsværk på klimaforskning. 63 afde 520 forskere brugte således under 5 %af deres årsværk på klimaforskning, mens419 forskere brugte under halvdelen afderes årsværk på klimaforskning, hvilketsvarer til 81 % af forskerne. 32 forskerebrugte hele deres årsværk på klimaforsk-ning svarende til 6 %. Det er dog i denforbindelse vigtigt at understrege, at endel af den enkelte forskers årsværkbruges på andet end forskning, herunderundervisning mv.Figuren viser således, at en stor andel afklimaforskerne bruger relativt lidt afderes tid på klimaforskning. For at sættedet i perspektiv så betyder det fx, at der ialt er 85 professorer, der arbejder med

klimaforskning, mens der kun er i alt 19professorårsværk på klimaområdet. Detsamme billede gør sig gældende i for deøvrige stillingskategorier, herunder ogsåfor stillingskategorierne docent, lektor ogseniorforskere. Her er der 230 forskere,der arbejder med klimaområdet, men hvisman lægger den tid de bruger sammen, såbruges der reelt kun 66 årsværk på forsk-ning inden for området.

I dette kapitel beskrives omfanget afdansk klimaforskning i den privatesektor. Kapitlet er baseret på en spørge-skemaundersøgelse gennemført afDanmarks Statistik blandt virksomhederi Danmark. Undersøgelsen er nærmerebeskrevet i Kapitel 1. I kapitlet beskrivesomfanget af klimaforskningen i denprivate sektor, klimaforskningens proﬁlog virksomhedernes vigtigste samar-bejdspartnere. Endelig redegøres forsammensætningen af FoU-personaletpå klimaområdet i den private sektor.Kapitlet viser, at der samlet set er 1.351klimarelaterede FoU-årsværk på klima-området i den private sektor, mens desamlede FoU-udgifter udgør 727 mio.kr. i 2007. Klimaområdet udgør således3 % af de samlede private FoU-udgifteri Danmark7. Det er hovedsageligt destørre virksomheder, som har klimarela-terede FoU-aktiviteter, og forskningenﬁnansieres primært af virksomhederneselv, gennem udenlandskﬁnansieringeller gennem de danske forskningsråd.Hovedparten af virksomhedernes FoU-udgifter ligger inden for udviklingsar-bejde, mens hovedparten af FoU-årsvær-kene udføres i hovedstadsområdet.Forskere udgør lidt over en tredjedel afvirksomhedernes FoU-årsværk, mensteknikere udgør lidt over halvdelen.22 % af virksomhedernes klimarelateredeFoU-årsværk udføres af kvinder.Den mest fremtrædende branche inden forklimaforskningen er rådgivende in-geniørvirksomheder, og den primære7

produktgruppe er el-, gas-, varme- ogvandforsyning. Generelt er energiprodukterog tunge industriprodukter fremherskendeproduktgrupper inden for klimaforsk-ningen i den private sektor. Fokus for virk-somhedernes FoU-aktiviteter er reduktionaf drivhusgasser og sekundært effekterneaf klimaforandringerne. Hovedparten afvirksomhederne deltager i formaliseretFoU-samarbejde på klimaområdet. Her eruniversiteter og højere læreanstalter denvigtigste samarbejdspartner både nationaltog internationalt.

Dette afsnit beskriver omfanget af klima-forskningen i Danmark i den privatesektor, herunder FoU-udgifter og årsværk,vigtigsteﬁnansieringskilder og den geogra-ﬁske fordeling af FoU-aktiviteterne. Imodsætning til undersøgelsen af denoffentlige sektor inkluderer denne undersø-gelse både forskere, teknikere og andetFoU-personale.Som det fremgår af tabel 3.1, er deridentiﬁceret 1.351 FoU-årsværk på klima-området i 2007 i den private sektor, mensde samlede FoU-udgifter beløber sig til727 mio. kr. Klimaområdet udgør således3 % af de samlede private FoU-udgifter iDanmark. Tabellen viser endvidere, atrådgivende ingeniørvirksomheder udfører64 % af årsværkene, mens fremstillingsin-dustrien står for 31 %. Inden for Energi ogbyggeanlæg udføres kun 3 % af årsvær-kene, men har en andel på 24 % af FoU-

udgifterne. Dette kan muligvis skyldes, atdenne branche er mere investeringstung.Tabellen viser endvidere, at de rådgivendeingeniørvirksomheder og fremstillingsin-dustrien er de mest forskningsaktive bran-cher på klimaområdet målt på bådeudgifter og årsværk.Undersøgelsen viser desuden, at 75 %af de klimarelaterede FoU-udgifter kanhenføres til virksomheder med mere end200 ansatte.Figur 3.1 viser, at virksomhederne egenﬁ-nansierer størstedelen (63 %) af de klima-relaterede FoU-udgifter, mens 8 % af FoU-udgifterneﬁnansieres fra udlandet. 7 % afde klimarelaterede FoU-udgifterﬁnan-sieres af de danske forskningsråd og 3 %ﬁnansieres af andre virksomheder. Herud-overﬁnansieres 18 % af andre kilder,herunder forskningsmidler fra brancheor-ganisationer, ministerier og styrelser mv.

Undersøgelsen viser desuden, at 35 % afde virksomheder, der indgår i kortlæg-ningen har modtagetﬁnansiering til klima-forskning fra de danske forskningsråd i2007.Figur 3.1. Virksomhedernes klimarelateredeFoU-udgifter fordelt på finansieringskilder 200770%60%50%40%30%20%10%0%VirksomhedensegenfinansieringDe danskeforskningsrådAndrevirksomhederAndenfinansieringUdenlandskfinansieringDansknon-profit18%8%7%3%1%63%

Tabel 3.2 viser fordelingen af FoU-årsværkog antallet af forskningsaktive virksom-heder fordelt på geograﬁske hovedområder.Som det kan ses, udføres 66 % af deklimarelaterede FoU-årsværk i hoved-stadsområdet efterfulgt af Jylland med31 %. Fyn og Øvrige dele af øerne stårfor de resterende 3 % af FoU-årsværkene.Bemærk at FoU-årsværkene i hoved-stadsområdet og i Jylland begge er fordeltpå 26 virksomheder. Der udføres dermedmere end dobbelt så mange FoU-årsværkper virksomhed i hovedstadsområdet somi Jylland.

Figur 3.2 viser, at hovedparten (57 %) afvirksomhedernes klimarelaterede FoU-udgifter er rettet mod udviklingsarbejde.Udviklingsarbejde deﬁneres i dennesammenhæng som systematisk arbejdebaseret på viden opnået gennem forsk-ning og praktisk erfaring. Formålet er atskabe materialer, varer, tjenesteydelser,processer, systemer eller andre aktivi-teter, der har et væsentligt nyhedselementfor markedet.

Anvendt forskning står for 35 % af FoU-udgifterne. Anvendt forskning er eksperi-menterende eller teoretisk arbejde meddet formål at opnå ny viden og forståelse.Arbejdet er dog primært rettet modbestemte anvendelsesområder somenergi, IKT eller transport.De resterende 8 % af virksomhedernesFoU-udgifter anvendes til grundforskning– dvs. eksperimenterende eller teoretiskarbejde med det primære formål at opnåny viden og forståelse uden nogenbestemt anvendelse i sigte.Hvor udviklingsarbejdet er den domine-rende forskningsart i den private sektor,er kun 7 % af projektudgifterne rettet

mod udviklingsarbejde i den offentligesektor. Derimod rettes en større andel afmidlerne (36 %) mod grundforskning iden offentlige sektor. Anvendt forskningspiller ligeledes en større rolle i denoffentlige sektor sammenlignet med denprivate. Mere end halvdelen (57 %) af deoffentlige projektudgifter er således rettetmod anvendt klimaforskning.Figur 3.3 herunder viser de klimarelate-rede FoU-udgifter fordelt på de femstørste produktgrupper.

Figur 3.3. Virksomhedernes klimarelaterede FoU-udgifter fordelt på de fem største produktgrupper 2007El-, gas-, varme- og vandforsyningProdukter af jern og metalIndustrielle processtyringsanlæg, navigationsudstyr samt måle- og kontrolapparaterElektriske motorer, apparater og materiel i øvrigtAndre produkter indenfor fremstilling0%2%4%6%7%7%8%10%12%14%16%8%8%14%

Virksomhedernes klimarelaterede FoU-udgifter fordeler sig overordnet blandt etbredt spektrum af produktgrupper. Ingenproduktgrupper har en andel af FoU-udgifterne på mere end 14 %. Generelter energiprodukter og tunge industri-produkter fremherskende.El-, gas-, varme- og vandforsyning er denstørste enkeltgruppe med en andel af desamlede FoU-udgifter på 14 %. Herefterfølger jern- og industrielle proces-styringsanlæg, navigationsudstyr samtmåle- og kontrolapparater begge meden andel af FoU-udgifterne på 8 %.Kategorien produkter af jern ogmetal indeholder jern- og stålværker,fremstilling af rør, forarbejdning afjern og stål, produktion af andre jernle-

geringer, fremstilling af ikke-jernholdigemetaller og støbning af metalprodukter.De sidste to produktgrupper i top fem –begge med en andel på 7 % af de samledeFoU-udgifter – er elektroniske motorer,apparater og materiel i øvrigt samt andreprodukter inden for fremstilling.Den førstnævnte af disse inkluderer frem-stilling af elektriske motorer, generatorer,transformatorer, vindmøller, elektriskefordelings- og kontroltavler samt relæer,akkumulatorer og tørelementer, elektroniskudstyr til motorer og køretøjer og elektro-nisk udstyr i øvrigt. Kategorien ”andreprodukter inden for fremstilling” omfatterfremstilling af smykker, guld- og sølvvarer,musikinstrumenter, sportsrekvisitter oglegetøj samt genbrug af affaldsprodukter.

Figuren bygger på i alt 1.351 årsværk. Figuren er udarbejdet ved at tage den enkelte virksomheds FoU-årsværk og uddeledette på virksomhedens førsteprioritet. Der er således ikke taget højde for, at virksomheden bruger en del af sine årsværk påde fokusområder, som er angivet som 2., 3., 4. eller 5. prioritet i spørgeskemaet. IPCC’s fem fokusområder er deﬁneret iKapitel 1. ”Sårbarhed” er ikke medtaget, da ingen virksomheder har denne kategori som førsteprioritet.Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Danmarks Statistik, 2008.

Figur 3.4 viser, at reduktion af drivhus-gasser er det største primære fokusom-råde for virksomhederne med en andel afFoU-årsværkene på 51 %. Som beskreveti Kapitel 1 inkluderer dette tiltag, derreducerer drivhusgasemissioner ogkilderne hertil, samt tiltag der forøgerfjernelsen af drivhusgas. Effekterne afklimaforandringer på naturlige og menne-skelige/samfundsmæssige systemer er detnæststørste primære fokusområde med 42% af FoU-årsværkene.De resterende 7 % af de klimarelateredeFoU-årsværk udgøres af fokusområdernetilpasning og den fysisk videnskabeligebaggrund. Ingen af de adspurgte virk-somheder har angivet fokusområdet”sårbarhed” som primært fokus forderes FoU-aktiviteter.Både i den private og den offentligesektor er reduktion af drivhusgasser etcentralt fokusområde. Sårbarhed er lige-ledes det lavest prioriterede område ibåde den offentlige og den private sektor.Den største forskel mellem de to sektorerer i forhold til den fysisk videnskabeligebaggrund, som i den offentlige sektor erdet dominerende område, mens det i denprivate sektor har lav prioritet.Figur 3.5 viser andelen af virksomhederfordelt på FoU-samarbejdspartnere samtdisses geograﬁske placering.Samlet set deltog 50 af de 60 virksomheder(83 %) i formaliseret FoU-samarbejde påklimaområdet i løbet af 2007. Som det kan

virksomhederne, efterfulgt af kunderog klienter (60 %), underleverandører(57 %) og Godkendte TeknologiskeServiceinstitutter (53 %) – alle indenfor Danmarks grænser.Inden for EU samarbejder virksomhe-derne primært med universiteter oghøjere uddannelsesinstitutioner (37 %),leverandører af udstyr, materialer,komponenter og software (35 %)og klienter og kunder (32 %).Uden for EU samarbejder de danske virk-somheder primært med klienter og kunder(25 %), universiteter og højere uddannel-sesinstitutioner (20 %) og andre virksom-heder inden for koncernen (17 %).

Dette afsnit beskriver sammensætningenaf FoU-personalet i den private sektor,herunder personalekategorier og køns-fordeling.Figuren 3.6 herunder viser virksomhe-dernes FoU-årsværk på klimaområdetfordelt på personalekategorier.Teknikere udgør den største personale-kategori (50 %) blandt virksomhedernesFoU-personale. Teknikere er FoU-perso-nale, som med deres tekniske viden ogerfaring støtter forskerne i deres arbejde.Det kan eksempelvis være maskinmestre,laboranter mv.

Forskere udgør 38 % og deﬁneres i dennesammenhæng som specialister, derbeskæftiger sig med at udvikle og skabeny viden, produkter, processer, metodereller systemer samt med at planlægge oglede disse FoU-projekter. Det er såledesvigtigt at understrege, at der i denne deﬁ-nition fx ikke ligger noget krav om, at enforsker har en ph.d.-grad.De resterende 11 % af FoU-personalet erhverken forskere eller teknikere, menhjælpepersonale, der yder direkte servicei forbindelse med FoU-projekter,herunder faglærte og ufaglærte håndvær-kere, sekretærer, kontorpersonale ogmaskinoperatører. Denne personale-gruppe omfatter også personale beskæf-tiget med økonomiske, administrative ogpersonalemæssige forhold i det omfang,at deres aktiviteter er en direkte servicetil klimarelateret forskning og udvikling.

Som det kan ses, udføres 22 % af virk-somhedernes FoU-årsværk af kvinderog 78 % af mænd. Figuren viser, at derkun er en relativ lille forskel på for-delingen på klimaområdet sammenlignetmed den samlede private FoU. Sombeskrevet i Kapitel 2 udgør de kvindeligeårsværk 31 % i den offentlige sektor– en forskel på ni procentpoint. Somdet er tilfældet for den offentlige sektor,kan klimaforskningens natur- og tekniskvidenskabelige proﬁl være årsagen til,at en mindre andel af årsværkeneudføres af kvinder end i den privatesektor i almindelighed.

Dette kapitel sætter fokus på den danskeklimaforskning i et internationaltperspektiv. Kapitlet er baseret på en bibli-ometrisk undersøgelse, som er yderligerebeskrevet i Kapitel 1.Kapitlet indeholder indledningsvis enbeskrivelse af, hvordan den danskeklimaforskning klarer sig sammenlignetmed andre lande. Dernæst beskrivesomfanget af samarbejde mellem danskeog udenlandske klimaforskere.Kapitlet viser, at Danmark er et af de mestproduktive lande i verden på klimaforsk-ningsområdet målt på antallet af videnska-belige publikationer per 1.000 indbygger.På de emneområder hvor dansk klimaforsk-ning er mest aktiv, ligger produktivitetengenerelt over verdensgennemsnittet. Detsamme mønster gør sig gældende i forholdtil gennemslagskraften i dansk klimaforsk-ning. Generelt citeres dansk klimaforskningpå niveau med eller markant over verdens-gennemsnittet inden for de områder, hvordansk klimaforskning er mest aktiv. Danskklimaforskning er internationalt forankret,og danske klimaforskere samarbejder medet bredt spektrum af lande i og uden forEuropa. Generelt er de vigtigste samar-bejdslande også blandt de mest produktivelande på klimaområdet i verden.Figur 4.1 viser, hvordan Danmarkplacerer sig blandt de 20 mest produktivelande i verden på klimaområdet.Figuren viser, at USA er dominerede ogmedvirker i over 37 % af publikationerne,efterfulgt af Storbritannien, Tyskland,Kortlægning af Klimaforskning i Danmark

Canada og Frankrig. Danmark har med980 publikationer en andel på 1,7 % afverdensproduktionen. Det placererDanmark som det 19. mest produktive udaf de mere end 180 lande, der indgår iundersøgelsen.At Danmark klarer sig godt internationaltpå klimaområdet fremgår også afﬁgur4.2, som viser landenes produktivitet iforhold til indbyggertal.Figuren viser, at når landenes produktionsættes i relation til befolkningsstørrelse,ligger Danmark på femtepladsen over demest produktive lande i verden på klima-området, kun overgået af Norge,Schweiz, Skotland og Sverige. Dendanske produktion har endvidere væretstigende i perioden 2003 til 2007, dogmed et lille fald i 2005.35

I det følgende ses nærmere på den danskepublikationsproﬁl sammenlignet medverden.Udgangspunktet forﬁgur 4.3 er Web ofScience’s emnekategorier (Se Bilag 1).Figuren viser de 23 hyppigst forekom-mende kategorier på verdensplan.Danmarks proﬁl er angivet som procenttali parentes efter kategorinavnet. Det ses, atproduktiviteten er størst indenfor emne-kategorierne Geosciences (Multidiscipli-nary) (25 %), Environmental Sciences (19%), Meteorology & Atmospheric Sciences(14 %), Ecology (14 %) samt Geography(Physical) (13 %).Via det Relative SpecialiseringsIndeks(RSI) kan det undersøges, inden for hvilkeområder Danmark har et særligt fokus iforhold til det internationale gennemsnit.Indekset tager verdens proﬁl somudgangspunkt (den lyseblå linje iﬁguren),og viser Danmarks afvigelser i forhold til36

denne (den mørkeblå linje). RSI lig med 0betyder en relativ aktivitet som forventetset i forhold til emneområdets størrelsefor Danmark og Verden, og dermedDanmarks relative andel af emneområdet.RSI på ca. 0,3 i emnekategorien Biodiver-sity Conservation betyder, at Danmarkpublicerer ca. 30 %ﬂere publikationerend forventet indenfor denne kategorisammenlignet med verden, og at Danmarki Water Ressources med et RSI på ca. –0,2 producerer ca. 20 % færre publikati-oner i forhold til Verden.Det ses, at Danmark i særlig grad foku-serer på følgende emneområder i klima-forskningen: Biodiversity Conservation,Marine & Freshwater Biology, SoilScience, Geography (Physical), Ecologysamt Engineering (Environmental). Tilgengæld er der i den danske forskning etrelativt mindre fokus på følgendeområder: Engineering (Civil), Astronomy& Astrophysics, Forestry, RemoteSensing, Water Resources, Geology samt

Figur 4.3. Den danske publikationsprofil for klimaforskning 2003-2007Danmark, RSIVerdensstandardGeosciences, Multidisciplinary (25%)Engineering, Civil (0,7%)Astronomy & Astrophysics (0,9%)0,30,2Forestry (1%)0,10,0Remote Sensing (2%)-0,1-0,2Geology (2%)-0,3-0,4Agronomy (2%)Marine & Freshwater Biology (5%)Oceanography (7%)Geography, Physical (13%)Ecology (14%)Environmental Sciences (19%)Meteorology & Atmospheric Sciences (14%)

Figuren inkluderer de 23 mest forekommende kategorier internationalt (kategorier med 1 % ellerﬂere publikationer, svarendetil ca. 75 % af alle publikationer). Danmarks proﬁl over disse kategorier er angivet i parentes. Danmarks publikationsproﬁl(mørkeblå linje) er angivet i forhold til verdensgennemsnittet (= 0,0, lyseblå cirkel) i kategorierne, og er beregnet relativt iforhold til dokumenttyper. En produktion på over 0,0 angiver, at Danmark harﬂere forfatterskaber end forventet i forhold tilverden i denne kategori. De enkelte emnekategorier er beskrevet nærmere i Bilag 1.Kilde: Bibliometrisk undersøgelse, Danmarks Biblioteksskole, 2008

Figuren inkluderer de 23 mest forekommende kategorier internationalt (kategorier med 1 % ellerﬂere publikationer, svarendetil ca. 75 % af alle publikationer). Danmarks proﬁl over disse kategorier er angivet i parentes. Danmarks Citationsimpact(mørkeblå linje) er angivet i forhold til verdensgennemsnittet (= 1,0, lyseblå cirkel) i kategorierne, og er beregnet relativt iforhold til dokumenttyper. En citationsimpact på over 1,0 angiver, at Danmark modtagerﬂere citationer end forventet i forholdtil verden i denne kategori. De enkelte emnekategorier er beskrevet nærmere i Bilag 1.Kilde: Bibliometrisk undersøgelse, Danmarks Biblioteksskole, 2008

Udgangspunktet er, som i analysen afDanmarks publikationsproﬁl ovenfor, de23 kategorier i klimaforskningen, hvorproduktionen er størst på verdensplan.Verdensgennemsnittet for antal modtagnecitationer per publikation er beregnet forhver kategori. Et tilsvarende gennemsniter beregnet for de danske publikationerindenfor samme kategorier, som derforkan sammenlignes med verdensgennem-snittet.

Verdensgennemsnittet er sat til 1,0(lyseblå linje), og den danske gennem-slagskraft er vist relativt til denne(mørkeblå linje). En værdi på 2,0 for engiven kategori kan således fortolkes som,at den danske forskning på dette områdehar modtaget dobbelt så mange citationersom forventet i forhold til verdensgen-nemsnittet. En værdi tæt på 1,0 angiver,at en kategori er på linje med verdens-gennemsnittet.

Overordnet set har den danske klima-forskning en høj gennemslagskraft måltpå antal modtagne citationer. De mestproduktive områder er enten på niveaumed verden eller ligger væsentligt over.Samtidig udgør de områder, der liggerunder verdensgennemsnittet, kun enmindre del af dansk klimaforskning.Danmark ligger således på niveau medeller over verdensgennemsnittet i 17 udaf de 23 emnekategorier. Særligt Biodi-versity Conservation og MultidisciplinarySciences har høj gennemslagskraft;omkring det dobbelte af det forventede.Det er endvidere værd at bemærke, at denmest produktive danske kategori,Geosciences (Multidisciplinary) med 25% af publikationerne, ligger pænt oververdensgennemsnittet med ca. 40 %ﬂeremodtagne citationer end forventet.Der er endvidere gennemført en koblings-analyse i forbindelse med den bibliome-triske undersøgelse. Koblingsanalysenudføres på de danske publikationer for atidentiﬁcere forskningsspecialer ud frapublikationernes indbyrdes relationer.Analysen skal ses som et supplement tilbåde publikations- og citationsanalyserne,og deres afhængighed af Web of Science’semnekategorier på tidsskriftsniveau. Enkoblingsanalyse er i stand til at grupperepublikationer på baggrund af publikatio-nernes egne litteraturlister. Herved kanman skabe emnegrupper, som går påtværs af de til tider arbitrære tidsskrifts-baserede grupper deﬁneret i Web ofScience. For eksempel er det muligt atnedbryde Multidisciplinary Science

sådan, at man kan undersøge, hvad dissedokumenter i realiteten beskæftiger sigmed.Koblingsanalysen identiﬁcerer en rækkesammenhængende, centrale og speciﬁkkedanske klimaforskningsspecialer. Detfremgår og bekræftes af koblingsana-lysen, at Danmark har en række centraleog speciﬁkke sammenhængende forsk-ningsspecialer indenfor klimaforskning.Måske mest interessant så bekræfterkoblingsanalysen, at palæoklimatisk-forskning og iskerneforskning er centraledanske klimaforskningsspecialer, og at desamtidig har stor international gennem-slagskraft. Disse forskningsspecialerudgør en væsentlig andel af publikations-og citationsaktiviteten indenforGeosciences (Multidisciplinary) ogMultidisciplinary Sciences. Dermedsupplerer koblingsanalysen publikations-og citationsanalyserne ved at synliggøredansk klimaforsknings specialer indenforfx Geosciences (Multidisciplinary).Af den bibliometriske undersøgelsefremgår det, at klimaforskning i høj grader et internationalt forskningsområde. Idet nedenstående analyseres graden afsamarbejde mellem danske og uden-landske forskere. Blandt de 980 publika-tioner der indgår i undersøgelsen, har de200 publikationer kun én forfatter, mensresten har to ellerﬂere forfattere. Der ergennemsnitligt 3,9 forfattere per publika-tion. Disse kan både være andre danskemedforfattere eller udenlandske samar-bejdspartnere.

Den største samarbejdspartner er USA,efterfulgt af Tyskland, Storbritannien,Sverige, Frankrig og Norge. Danmarksamarbejder således med en bred vifteaf lande indenfor klimaforskningen. Detbillede der tegner sig iﬁgur 4.5 heroverbakkes i nogen grad op, hvis vi ser på dehyppigste samarbejdspartnere blandt de163 klimaforskningsprojekter, som varaktive i 2007. Ud af de 163 projektervar 107 rent danske projekter svarendetil 66 %, mens de resterende 56 projekter,svarende til 34 %, var projekter, som blevgennemført i samarbejde med en ellerﬂere udenlandske partnere. De hyppigstforekommende samarbejdslande var Stor-britannien, Tyskland, Frankrig, Norge ogSverige. Generelt er de hyppigste samar-

I dette kapitel uddybes kortlægningen afdansk klimaforskning i forhold til forsk-ning i klimatilpasning i den offentligesektor. Det sker på baggrund af Regerin-gens strategi for tilpasning til klimaæn-dringer i Danmark, der blandt andetpåpeger behovet for en koordineret forsk-ningsindsats til at understøtte videns-behovet inden for og på tværs af de ellevesamfundssektorer, som strategien er rettetmod. Den forskningskoordinerendeindsats på dette område faciliteres afKoordineringsenhed for Forskning iKlimatilpasning (KFT), der er ét af initia-tiverne i regeringens klimatilpasnings-strategi. Dette kapitel er udarbejdetaf KFT, og kapitlet bygger på sammespørgeskemaundersøgelse, som dannergrundlag for Kapitel 2 om klimaforsk-ning i den offentlige sektor. Undersø-gelsen er beskrevet i Kapitel 1.I alt 256 ud af 520 deltagende klimafor-skere (49 %) har i undersøgelsen angivetklimatilpasning som ét fokus blandtﬂerefor deres forskning, mens 103 ud af i alt263 forskningsprojekter (39 %) i varierendegrad er rettet mod klimatilpasningsområdet.Forskning i klimatilpasning er dermed etrelativt lille område af den samlede klima-forskning. Blandt de forskere, der harprioriteret klimatilpasning, harﬂest fokuspå tilpasningskapacitet og færrest påautonom tilpasning. Forskerkompeten-cerneﬁndes primært inden for det naturvi-denskabelige og det samfundsvidenskabe-lige hovedområde, men der er et markantpotentiale også inden for teknisk viden-

skab, jordbrugs og veterinærvidenskabsamt humaniora. Deﬂeste forskere orien-terer sig i forhold til sektorerne Natur ognaturbeskyttelse, Land og skovbrug samtByggeri og anlæg. Det samme mønsterses for den antalsmæssige opgørelse overprojekter, der er blevet prioriteret i forholdtil klimatilpasning. Anvendes projekternesbudgetter i opgørelsen ses dog, atprojekter, der har overvejende fokus påklimatilpasning, primærtﬁndes inden forLand- og skovbrug, Byggeri og anlægsamt Planlægning (arealanvendelse).Kortlægningen af klimatilpasningsforsk-ningen præsenteres i det efterfølgendemed et særligt fokus på det potentiale,der er til stede for en koordineret forsk-ningsindsats på klimatilpasningsområdet.Der er med andre ord fokus på den kapa-citet, der vil kunne bidrage til klima-tilpasningsforskningen og dermed indgåi en forskningskoordinerende indsats. Afsamme grund indgår samtlige forskere ogprojekter, der har angivet klimatilpasningsom et større eller mindre fokusområdefor deres klimaforskning.

Tabel 5.1. Antal forskere og årsværk inden for fokusområdet klimatilpasning 2007/2008InstitutionForskere med klimatilpasning somét af ﬂere fokusområderAntalforskereAarhus UniversitetDanmark Tekniske UniversitetKøbenhavns UniversitetAalborg UniversitetGEUSKunstakademiets ArkitektskoleDanmarks Meteorologiske InstitutRoskilde UniversitetAndreTotal7745302291561042256Antalforskerårsværk18131254432869Antalforskere191711906031479Forskere med klimatilpasning somprimært fokusområdeAntalforskerårsværk543200,500,5419

De angivne årsværk er opgjort som forskernes samlede klimaforskning. De kan derfor ikke henføres direkte til den del af deresforskning, der vedrører tilpasning. Følgende er samlet i opgørelsen under ”Andre”, da det samlede antal årsværk på institu-tionen er opgivet i undersøgelsen til mindre end to årsværk: Anvendt Kommunalforskning, Dansk Brand- og SikringstekniskInstitut, DHI, DIIS, De Økonomiske Råds Sekretariat, Naturhistorisk Museum i Aarhus, Nationalmuseet, Syddansk Universitet,Statens Serum Institut, Teknologisk Institut, Vejdirektoratet og Arkitektskolen i Aarhus.Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af KFT, 2008

Det ses af tabellen, at antallet af forskerehvis primære forskningsfokus liggerinden for klimatilpasningsområdet, udgøromkring en tredjedel af alle forskere,der har prioriteret klimatilpasning på deangivne institutioner. Dette svarer til 79forskere og 19 årsværk i alt. Resten (i alt177 forskere svarende til 50 årsværk) haret andet fokusområde som førsteprioritetog har dermed prioriteret klimatilpasningsom et sekundært fokusområde eller lavere.Målt på antallet af forskere harﬂest etfokus på klimatilpasning på AarhusUniversitet, Danmarks Tekniske Univer-

sitet og Københavns Universitet. Opgøresforskerne efter stillingskategori, fremgårdet, at der i lighed med den generelleklimaforskning (se Kapitel 2) er entendens til, at det er relativt fåph.d.-studerende og postdocs, derbeskæftiger sig med klimatilpasnings-forskning i forhold til professorer,docenter, lektorer og seniorforskere.Figur 5.1 viser fordelingen af forskernepå de tre fokusområder inden for klima-tilpasning. Figuren viser, at forskerneprimært har fokus på tilpasningskapacitet.Dette fokusområde omfatter et systems

evne (naturlige såvel som menneskelige/samfundsmæssige) til at tilpasse sigklimaændringer, begrænse potentielleskadevirkninger, udnytte fordelagtigemuligheder eller håndtere konsekven-serne. Herefter kommer proaktiv tilpas-ning, herunder tilpasning derﬁnder stedfør effekterne af klimaforandringer obser-veres. Færrest forskere har fokus påautonom tilpasning: Dvs. tilpasning, derikke udgør en bevidst respons til klima-tiske stimuli, men som i naturligesystemer udløses af økologiske ændringerog i menneskelige/samfundsmæssige

systemer af ændringer i markedsforholdeller velfærd. Denne tendens genﬁndesogså inden for de forskningsprojekter, derretter sig mod klimatilpasning.Figuren herunder viser andelen afforskere på klimatilpasningsområdetfordelt på videnskabelige hovedområder.Figuren viser, at størstedelen af forskernepå klimatilpasningsområdet (28 %)ﬁndesinden for det naturvidenskabelige områdeefterfulgt af Samfundsvidenskab (22 %).Herefter følger Teknisk videnskab og

Jordbrugs- og veterinærvidenskab, beggemed en andel på 18 % af forskerne. Sidstﬁnder vi Sundhedsvidenskab med 2 %.Sundhedsvidenskabens placering kan væreet udtryk for, at forskerne inden for detteområde ikke traditionelt opfatter deresforsknings som tilpasningsforskning.Figur 5.3 viser den relative fordeling afforskerne inden for de seks videnskabe-lige hovedområder.Overordnet viserﬁguren, at de offentligeforskningsinstitutioner generelt kanopdeles i ”generalister” og ”specialister”,

hvor Aarhus Universitet, KøbenhavnsUniversitet, Danmarks Tekniske Univer-sitet og Roskilde Universitet dækkertilpasningsområdet bredt, mens GEUS,Danmarks Meteorologiske Institut,Kunstakademiets Arkitektskole og deøvrige institutioner har en mere speciali-seret proﬁl inden for klimatilpasnings-forskningen. Området er i lighed medklimaforskningen generelt domineret afde natur- og teknisk-videnskabeligefagdiscipliner.

Figur 5.3. Klimaforskernes relative fordeling inden for de videnskabelige hovedområder 2007/2008Teknisk videnskabSundhedsvidenskab100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%AarhusUniversitet (77)Danmarks TekniskeUniversitet (45)KøbenhavnsUniversitet (33)AalborgUniversitet (22)KunstakademietsArkitekskole (15)RoskildeUniversitet (10)GEUS (9)DanmarksMeteorologiske Institut (6)Andre (42)SamfundsvidenskabNaturvidenskabJordbrugs- og veterinærvidenskabHumaniora

Tabel 5.2 herunder viser fordelingen af de tilpasningsrelaterede forskningsprojekter ogprojektbudgetter blandt de offentlige forskningsinstitutioner.Tabel 5.2. Antal forskningsprojekter og projektbudgetter relateret til klimatilpasningsområdet fordelt påinstitutioner for perioden 2003-2008.Projekter med tilpasning somforskningsfokusInstitutionAntal projekterSamlet årligbudgetsum(mio. kr.)Danmark Tekniske UniversitetKøbenhavns UniversitetAarhus UniversitetAalborg UniversitetGEUSDanmarks Meteorologiske InstitutDHIRoskilde UniversitetØvrige institutionerTotal30122342927141034533211155438135167800011538Projekter med tilpasning somdet primære forskningsfokusAntal projekterSamlet årligebudgetsum(mio. kr.)3329700040,5376,5

Spørgeskemaundersøgelsen identiﬁce-rede 103 forskningsprojekter inden fortilpasningsområdet ud af i alt 263indmeldte projekter. Heraf havde 38projekter klimatilpasning som projektetsprimære fokus.Det ses, at universiteterne skiller sig udsom de vigtigste institutioner for forsk-ningsprojekter inden for klimatilpasning.En nærmere analyse af de enkelteprojekter viser i øvrigt, at forskningspro-jekterne i høj grad gennemføres som

Som det fremgår afﬁgur 5.4, er fokuse-ringerne inden for de enkelte sektorergenerelt tilstede på mere end én institu-tion. En markant undtagelse er dogﬁske-risektoren, som hovedsageligt er repræ-senteret på Danmarks TekniskeUniversitet samt sektorerne Sundhed ogRedningsberedskabet, der primærtﬁndespå Aarhus Universitet. De to sidstnævnteobservationer bør tages med forbehold,da antallet af forskere inden for beggesektorområder i undersøgelsen er megetlille. Inden for sektorerne Natur og natur-beskyttelse samt Land- og skovbrug er

henholdsvis Aarhus Universitet samtKøbenhavns Universitet dominerende.Deﬂeste forskere i undersøgelsen harfokus på sektorerne Natur og natur-beskyttelse, Byggeri og anlæg, Land ogskovbrug samt Energiforsyning. Færrestforskere har fokus på Vandforsyning,Forsikringsmæssige aspekter, Kystfor-valtning samt Sundhed og Rednings-beredskabet. Det skal hertil bemærkes,atﬂere forskere end vist påﬁguren rela-terer deres forskning til disse sektorer,men som en lavere prioritet.

Figuren herunder viser det sektorielle fokus inden for hvert af de videnskabeligehovedområder.Figur 5.5. Antal forskere fordelt på primært sektorielt fokus og videnskabelige hovedområder 2007/2008Natur og naturbeskyttelseLand og skovbrugByggeri og anlægEnergiforsyningPlanlægning (arealanvendelse)FiskeriVandforsyningForsikringsmæssige aspekterKystforvaltningSundhedRedningsberedskabetIkke angivet05101520253035404550

Figur 5.5 viser sammensætningen afforskernes videnskabelige hovedområderrelateret til klimatilpasningsstrategienselleve sektorer. Figuren viser en tendenstil, at naturvidenskab, teknisk videnskabog jordbrug- og veterinærvidenskabdominerer inden for deﬂeste sektorer,men også at såvel de samfundsvidenska-belige som de humanistiske hovedom-råder er til stede inden for næsten allesektorer. Derﬁndes med andre ord etpotentiale for at kunne imødekommevidenbehovet inden for og på tværs af deenkelte sektorer igennem inddragelse af48

Figur 5.6. Antal forskningsprojekter med relation til klimatilpasningsområdet fordelt på primært sektorfokusog institution for perioden 2003-2008Land og skovbrugByggeri og anlægNatur og naturbeskyttelsePlanlægning (arealanvendelse)VandforsyningEnergiforsyningFiskeriForsikringsmæssige aspekterKystforvaltningSundhedRedningsberedskabetIkke angivet0510152025

Figur 5.7. Samlede årsbudgetter for 2007 for forskningsprojekter med klimatilpasningsom første eller lavere prioritetLand og skovbrugByggeri og anlægNatur og naturbeskyttelsePlanlægning (arealanvendelse)VandforsyningEnergiforsyningFiskeriSundhedKystforvaltningForsikringsmæssige aspekterRedningsberedskabet05101520253035404550 mio. kr.

Projektvolumen inden for de enkelte sektorer opgjort på baggrund af de samlede gennemsnitlige årsbudgetter for tilpasnings-relaterede forskningsprojekter i 2007. Antallet af projekter med klimatilpasning til førsteprioritet sumerer til 38, mens projektermed tilpasning som lavere prioritet sumerer til 103.Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af KFT, 2008

Bilag 1 – Oversigt over bibliometriskeemnekategorierDette bilag indeholder beskrivelse af de 23 Web of Science emnekategorier, der indgåri den bibliometriske undersøgelse (fra http://scientiﬁc.thomsonreuters.com/mjl/scope/)8

SOIL SCIENCE

BESKRIVELSE: Soil Science covers resources concerning many aspects of the formation,nature, distribution, and utilization of soils including soil biology and fertility,soil conservation and tillage research, soil contamination and reclamation, soilbiochemistry, and soil chemistry and physics.

AGRONOMY

BESKRIVELSE: Agronomy covers resources on the selection, breeding, management, and post-harvest treatment of crops including crop protection and science, seed science, plant nutrition,plant and soil science, soil management and tillage, weed science, agroforestry, agroclimato-logy, and agricultural water management.EMNEKATEGORI:EMNEKATEGORI:EMNEKATEGORI:

ASTRONOMY & ASTROPHYSICS

BESKRIVELSE: Astronomy & Astrophysics covers resources that focus on the science ofthe celestial bodies and their magnitudes, motions, and constitution. Topics include theproperties of celestial bodies such as luminosity, size, mass, density, temperature, andchemical composition, as well as their origin and evolution. This category includessome resources on planetary science that focus on astrophysical aspects of planets.General resources on planetary science are placed in the GEOCHEMISTRY& GEOPHYSICS category.

BIODIVERSITY CONSERVATION

BESKRIVELSE: Biodiversity Conservation covers resources on the conservation manage-ment of species and ecosystems. Topics include conservation ecology, biologicalconservation, paleobiology, natural history and the natural sciences.EMNEKATEGORI:EMNEKATEGORI:

ECOLOGY

BESKRIVELSE: Ecology covers resources concerning many areas relating to the study ofthe interrelationship of organisms and their environments, including ecological econo-mics, ecological engineering, ecotoxicology, ecological modeling, evolutionaryecology, biogeography, chemical ecology, marine ecology, wildlife research, microbialecology, molecular ecology, and population ecology. This category also includesgeneral ecology resources and ones devoted to particular ecological systems.8

ENERGY & FUELS

BESKRIVELSE: Energy & Fuels covers resources on the development, production, use,application, conversion, and management of nonrenewable (combustible) fuels (suchas wood, coal, petroleum, and gas) and renewable energy sources (solar, wind,biomass, geothermal, hydroelectric). Note: Resources dealing with nuclear energy andnuclear technology appear in the NUCLEAR SCIENCE & TECHNOLOGY category.EMNEKATEGORI:

ENGINEERING (CIVIL)

BESKRIVELSE: Engineering (Civil) includes resources on the planning, design, construc-tion, and maintenance ofﬁxed structures and ground facilities for industry, occupancy,transportation, use and control of water, and harbor facilities. Resources also maycover the subﬁelds of structural engineering, geotechnics, earthquake engineering,ocean engineering, water resources and supply, marine engineering, transportationengineering, and municipal engineering.EMNEKATEGORI:

ENGINEERING, ENVIRONMENTAL

BESKRIVELSE: Engineering, Environmental includes resources that discuss the effects ofhuman beings on the environment and the development of controls to minimizeenvironmental degradation. Relevant topics in this category include water and airpollution control, hazardous waste management, land reclamation, pollution preven-tion, bioremediation, incineration, management of sludge problems, landﬁll and wasterepository design and construction, facility decommissioning, and environmentalpolicy and compliance.EMNEKATEGORI:

ENVIRONMENTAL SCIENCES

BESKRIVELSE: Environmental Sciences covers resources concerning many aspects of thestudy of the environment, among them environmental contamination and toxicology,environmental health, environmental monitoring, environmental geology, and environ-mental management. This category also includes soil science and conservation, waterresources research and engineering and climate change.EMNEKATEGORI:

GEOCHEMISTRY & GEOPHYSICS

BESKRIVELSE: Resources in this category may focus on either Geochemistry or Geophy-sics or both. Geochemistry covers resources that deal with the chemical compositionand chemical changes in the Earth or other planets or asteroids. Topics includeresearch on related chemical and geological properties of substances, applied geoche-mistry, organic geochemistry, and biogeochemistry. Geophysics covers resources onthe application of the methods and techniques of physics to the study of the structureof the Earth and the processes affecting it. Topics addressed include seismology, tecto-nics, tectonophysics, geomagnetism, radioactivity, and rock mechanics.

GEOGRAPHY (PHYSICAL)

BESKRIVELSE: Geography (Physical) covers resources dealing with the differentiation ofareas of the Earth’s surface as shown in the character, arrangement, and interrelationsover the world of such elements as climate, elevation, soil, vegetation, population,land use, industries, or states, as well as the unit areas formed by the complex of theseindividual elements. Resources which focus on economic, human, and urban topics arecovered in the SSCI GEOGRAPHY category.

GEOLOGY

BESKRIVELSE: Geology covers resources that deal with the physical history of the Earth,the rock of which it is composed, and the physical changes (not the physics) that theEarth has undergone or is undergoing. Resources in this category cover sedimentology,stratigraphy, hydrogeology, ore geology, structural geology, regional geology, andpetrology. These resources are somewhat narrow in scope and are not given to theinterdisciplinary study of the Earth Sciences.EMNEKATEGORI:EMNEKATEGORI:EMNEKATEGORI:

GEOSCIENCES (MULTIDISCIPLINARY)

BESKRIVELSE: Geosciences (Multidisciplinary) covers resources having a general orinterdisciplinary approach to the study of the Earth and other planets. Relevant topicsinclude geology, geochemistry/geophysics, hydrology, paleontology, oceanography,meteorology, mineralogy, geography, and energy and fuels. Resources having aprimary focus on geology, or geochemistry & geophysics are placed in their own cate-gories.

MARINE & FRESHWATER BIOLOGY

BESKRIVELSE: Marine & Freshwater Biology covers resources concerning many aquaticsciences, including marine ecology and environmental research, aquatic biology,marine pollution and toxicology, aquatic botany and plant management, estuarine andcoastal research, diseases of aquatic organisms, molluscan and shellﬁsh research,ﬁshbiology and biofouling.EMNEKATEGORI:

METEOROLOGY & ATMOSPHERIC SCIENCES

BESKRIVELSE: Meteorology & Atmospheric Sciences covers those resources that dealwith the atmosphere and its phenomena, especially weather and weather forecasting.Resources in this category are concerned with the atmosphere’s temperature, density,winds, clouds, precipitation and other characteristics, as well as the structure andevolution of the atmosphere in terms of external inﬂuences and the basic laws ofphysics. This category also includes resources dealing with climatology.EMNEKATEGORI:

MULTIDISCIPLINARY SCIENCES

BESKRIVELSE: Multidisciplinary Sciences includes resources of a very broad or generalcharacter in the sciences. It covers the spectrum of major scientiﬁc disciplines such asPhysics, Chemistry, Mathematics, Biology, etc. Nature and Science are the preeminentresources in this category and serve as typical examples. The Web site of the NationalScience Foundation is a good example of a web resource included in this category.Some specialized resources that have a wide range of applications in the sciences alsomay fall under this category. The journal Fractals---Complex Geometry Patterns andScaling in Nature and Society would be an example of such a resource.EMNEKATEGORI:

PLANT SCIENCES

BESKRIVELSE: Plant Sciences covers resources concerning many aspects of the study ofplants including systematic, biochemical, agricultural, and pharmaceutical topics. Thiscategory includes materials on higher and lower plants, terrestrial and aquatic plants,plant cells, entire plants, and plant assemblages.

REMOTE SENSING

BESKRIVELSE: Remote Sensing includes resources on the technique of remote observa-tion and of obtaining reliable information about physical objects and the environmentthrough the process of recording, measuring, and interpreting photographic imagesand patterns of electromagnetic radiation from space. This category also coversresources on the applications of remote sensing in environmental, atmospheric, meteo-rological, geographic, and geoscientiﬁc observations. Resources on geographic infor-mation systems that deal in large part with remote sensing are also included.

WATER RESOURCES

BESKRIVELSE: Water Resources covers resources concerning a number of waterrelatedtopics. These include desalination, ground water monitoring and remediation, hydro-logy, irrigation and drainage science and technology, water quality, hydraulic enginee-ring, ocean and coastal management, river research and management, waterways andports.EMNEKATEGORI:EMNEKATEGORI: