Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Til udvalget fremsendes hermed til orientering:

 

Samlenotat vedrørende telepunkterne på rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 31. marts 2009 i Bruxelles.

 

Materialet er ligeledes sendt til Europaudvalget via Udenrigsministeriet med henblik på orientering forud for rådsmødet.

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

 

Samlenotat for telepunkter på rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 31. marts 2009

 

 

 

 

1.      Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, RÃ¥det, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: ”Et lettilgængeligt informationssamfund”

KOM (2008) 804 endelig

Vedtagelse af rådskonklusioner

Side  2

 

2.      Følgerne af den økonomiske afmatning for IKT, og hvordan IKT kan sætte gang i EU's økonomi
Udveksling af synspunkter

                                                                                                       Side 10

 

 

 

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, RÃ¥det, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: ”Et lettilgængeligt informationssamfund” KOM (2008) 804 endelig   Vedtagelse af rÃ¥dskonklusioner

 

Genoptryk af supplerende grundnotat oversendt den 3. marts 2009. Ændringer er markeret i marginen.

 

1. Resumé

 

I meddelelsen ”Et lettilgængeligt informationssamfund” angiver Kommissionen aktuel status for initiativerne på området for IKT[1]-tilgængelighed, samt fremsætter forslag til fremtidige skridt på dette område, herunder særligt web-tilgængelighed[2].

 

Det konstateres, at det går for langsomt med at nå de opstillede målsætninger i Riga-erklæringen fra juni 2006 på de nævnte områder inden 2010, og at der er behov for en mere sammenhængende, fælles og slagkraftig strategi for IKT-tilgængelighed, og navnlig webtilgængelighed. En sådan strategi er en forudsætning for hurtigt at kunne realisere målsætningen om et informationssamfund, der er lettilgængeligt for handicappede, således som der lægges op til i den nye sociale dagsorden[3].

 

På denne baggrund angiver Kommissionen en række forslag til initiativer og opfordrer Rådet, Europa-Parlamentet, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg til at tilkendegive deres mening om, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at gøre informationssamfundet tilgængeligt for alle.

 

Der er ved at blive udarbejdet rådskonklusioner om meddelelsen. Disse forventes at kunne vedtages på rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 31. marts 2009.

 

2. Baggrund

 

Nærværende meddelelse må ses i direkte forlængelse af særligt i2010-meddelelsen KOM(2005) 229, Riga-erklæringen fra 2006, ”Riga Dashboard” fra 2007 og eInclusion-meddelelsen KOM(2007) 694.

 

I 2005 præsenterede Kommissionen strategien ”i2010 – Et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse”, hvori tre hovedmål blev foreslået for EU’s politik for informationssamfund og medier frem imod 2010.

 

Det ene af disse, ”at skabe et informations- og mediesamfund for alle”, dækker over aktiviteter på eInklusions-området og omfatter både inkluderende IKT og anvendelsen af IKT til at nå bredere inklusionsmålsætninger. Som deltemaer under eInklusion angives aldring, IKT-tilgængelighed, bredbåndskløften[4], digital forvaltning, IKT-færdigheder og kultur. De konkrete initiativer for eInklusionsdelen af i2010-strategien blev vedtaget på en ministerkonference i Riga i juni 2006.

 

Riga-initiativerne omfatter, af relevans for nærværende meddelelse, blandt andet (1) inddragelsen af tilgængelighedshensyn i udarbejdelsen af nye lovgivningsrammer for elektronisk kommunikation, (2) periodiske kortlægninger af såvel IKT-tilgængelighed som web-tilgængelighed, (3) forslag om udarbejdelse af fælles EU-standarder for IKT-tilgængelighed med henblik på mærkning, samt i forbindelse med offentlige indkøb, (4) arbejde for fuldt tilgængeligt indhold på alle platforme, herunder digital-tv og internet, og særligt (5) krav om 100 procent tilgængelige offentlige hjemmesider inden 2010.

 

I Riga-erklæringen opfordres i øvrigt til vejledning, frivillige aftaler og øget samarbejde imellem brancher og brugere med henblik på at sikre IKT-tilgængeligheden.

 

I ”Riga Dashboard” [5] fra 2007 blev udviklingen på området kortlagt, og det fremgik blandt andet, at den hidtidige forbedring i tilgængeligheden af offentlige netsteder kun var meget begrænset, hvilket øgede behovet for politiske indgreb. På baggrund af denne undersøgelse offentliggjorde Kommissionen meddelelsen ”Vær med i informationssamfundet”[6] med forslag til (1) en eInklusionskampagne med titlen ”e-integration – vær med!”[7], og (2) en strategisk ramme for foranstaltninger til at gennemføre Riga-erklæringens målsætninger.

 

Den strategiske ramme indeholdt en række konkrete forslag på IKT-tilgængelighedsområdet, herunder en opfordring til medlemsstaterne om at følge bedre op på e-tilgængelighedskravene i den eksisterende EU-lovgivning og til inden midten af 2008 at enes om en køreplan for IKT-tilgængelighed på offentlige websteder. En sådan køreplan er endnu ikke blevet offentliggjort. Den strategiske ramme indeholdt også en meddelelse om, at Kommissionen vil arbejde hen imod en lovgivningstilgang for et tilgængeligt informationssamfund. Men på baggrund af en offentlig høring på området i første halvår af 2008 konkluderede Kommissionen, at tiden endnu ikke var moden til at fremsætte et særligt lovforslag om IKT-tilgængelighed.

 

Kampagnen ”e-integration – vær med!” har været afholdt og blev afsluttet med en stor ministerkonference og udstilling i Wien 30. november – 2. december 2008.

 

3. Hjemmelsgrundlag

 

Da der er tale om en meddelelse, er spørgsmålet om hjemmelsgrundlag ikke relevant.

 

4. Nærhedsprincippet

 

Da der er tale om en meddelelse, er spørgsmålet om nærhedsprincippet ikke relevant.

 

5. Formål og indhold         

 

Kommissionen har den 2. december 2008 oversendt en meddelelse om ”et lettilgængeligt informationssamfund”, med fokus på IKT-tilgængelighed og web-tilgængelighed, til Rådet.

 

Meddelelsen beskriver, hvorledes borgeren i informationssamfundet bliver stadig mere afhængig af teknologibaserede produkter, men at disse produkter og serviceydelser ofte ikke er tilgængelige for borgere med funktionsnedsættelser, som således udelukkes fra at anvende informationssamfundets goder.

 

Med reference til det før omtalte ”Riga Dashboard” fra 2007 konstaterer Kommissionen, at der, på trods af stor politisk opmærksomhed på området, kræves en yderligere indsats for at indfri målene i Rigaerklæringen. Kommissionen foreslår derfor en mere sammenhængende, fælles og slagkraftig strategi for e-tilgængelighed, og navnlig webtilgængelighed.

 

Det fremgår, at 20 procent af EU's borgere i den arbejdsdygtige alder har et handicap, der kræver særlige løsninger med henblik på at kunne deltage i samfundet på lige fod med andre. Det fremgår endvidere, at op til 60 procent af borgerne kan nyde godt af generel øget IKT-tilgængelighed. Kommissionen anfører tillige, at tilgængelige IKT-løsninger blandt andet gør det nemmere for ældre at blive på arbejdsmarkedet og fremmer brugen af offentlige serviceydelser på nettet. Indsatsen vil således have et både økonomisk og socialt sigte.

 

På trods af politisk fokus på området fra alle parter konstaterer Kommissionen, at de eksisterende bestræbelser på området ikke har tilstrækkelig effekt, idet de savner sammenhæng, klar prioritering samt lovgivningsmæssig og finansiel støtte.

 

På denne baggrund påtager Kommissionen sig en række koordinerende og støttende opgaver, herunder (1) nedsættelsen af en ekspertgruppe på højt niveau; (2) løbende overvågning og kortlægning af området; (3) støtte til innovation og indførelse af nye produkter og tjenesteydelser; (4) udviklingen af et handicapværktøjssæt; (5) indarbejdelsen af passende bestemmelser om IKT-tilgængelighed i eksisterende EU-lovgivning; og (6) løbende at overveje behovet for eventuelt nye EU-retningslinjer, herunder lovgivningsmæssige, på web-tilgængelighedsområdet.

 

Derudover opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til:

 

• At fremme udviklingen og indførelsen af innovative handicapegnede produkter og tjenesteydelser, blandt andet gennem midler fra strukturfondene, det syvende rammeprogram for forskning og innovation, programmet ”Længst muligt i eget hjem” og egne nationale programmer.
• At udnytte de muligheder for at styrke IKT-tilgængeligheden, som den nuværende lovgivning giver, fuldt ud.
• At sikre, at samtlige offentlige netsteder bliver lettilgængelige for handicappede inden 2010, samt at der forberedes en hurtig overgang til ajourførte specifikationer for webtilgængelighed pÃ¥ en fælles og sammenhængende mÃ¥de.
• At føre an i indsatsen for at skabe øget opmærksomhed og viden om webtilgængelighed pÃ¥ en sammenhængende, effektiv og virkningsfuld mÃ¥de og aflægge rapport om fremskridtene.

 

6. Europa-Parlamentets udtalelser

 

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

 

I bekendtgørelse om forsyningspligtydelser[8] er forskellige grupper af funktionshæmmede garanteret adgang til teksttelefoni, en særlig nummeroplysningstjeneste samt en bredbåndsforbindelse til understøttelse af eventuelle fremtidige videotelefonitilbud. Endvidere kan der ydes tilskud til eller udlån af arbejdsredskaber, herunder tekniske hjælpemidler, til personer med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser i forbindelse med jobtilbud, hvis disse eksempelvis kompenserer for personens eventuelle begrænsning i arbejdsevnen[9].

 

Meddelelse medfører ikke ændringer i bekendtgørelsen.

 

Hvis målsætningen om 100 procent tilgængelige offentlige hjemmesider inden 2010 skal nås, som foreslået af Kommissionen i meddelelsen, kan det være nødvendigt at indføre egentlig lovgivning på området.

 

8. Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

 

Kommissionens meddelelse vil ikke have umiddelbare konsekvenser for statsfinanserne eller samfundsøkonomien, idet der ikke er tale om bindende forskrifter for medlemsstaterne.

 

På sigt forventes de foreslåede initiativer for medlemsstaterne heller ikke som udgangspunkt at skabe nogen nævneværdig belastning af statsfinanserne eller samfundsøkonomien.

 

Hvis meddelelsen på et senere tidspunkt følges op af konkrete retsakter, kan det have væsentlige konsekvenser, såfremt Kommissionens opfordring til fuldt tilgængelige offentlige netsteder inden udgangen af 2010 omfattes heraf. Hvis denne opfordring skal efterleves, vil det skabe væsentlige finansielle og administrative belastninger for den enkelte myndighed, for så vidt at det resulterer i ekstraordinære omlægninger af eksisterende IKT-systemer. Det vurderes ikke at være sandsynligt, at meddelelsen vil blive fulgt op af konkrete retsakter på dette område.

 

Det vurderes, at initiativerne hverken direkte eller indirekte påvirker miljøet eller beskyttelsesniveauet.

 

9. Høring

 

Meddelelsen har været sendt i høring i EU-specialudvalget for it og telekommunikation. Ved høringsfristens udløb havde IT- og Telestyrelsen modtaget høringssvar fra KL (Kommunernes Landsforening) og Danske Handicaporganisationer.

 

Danske Handicaporganisationer (DH) har i brev af 9. februar 2009 fremsendt bemærkninger til høringen. DH ønsker at understrege, at Kommissionens meddelelse handler om IKT-tilgængelighed – et meget bredt område, der blandt andet dækker over tv, penge- og billetautomater, computere, kommunikationsudstyr, arbejdsværktøjer og web-tilgængelighed. DH pointerer, at deres høringssvar primært omhandler web-tilgængelighed, da dette emne kommenteres mest i notatet. Det understreges imidlertid, at DH også finder de andre emner vigtige, men dog finder det vigtigt at reagere på primært web-tilgængelighed i dette høringssvar.

 

DH mener, at det er meget uambitiøst, at regeringen i notatet beskriver det som urealistisk at nå målet om fuldt tilgængelige offentlige hjemmesider i 2010. DH anfører, at målet blev accepteret af regeringen i 2006, da man vedtog Riga-aftalen, og at målet derfor umuligt kommer som en overraskelse. DH finder, at når man allerede nu opgiver at nå målet i 2010, så må det være et udtryk for regeringens manglende vilje til at give mennesker med handicap lige muligheder. Der er ifølge DH helt klart tale om diskrimination af mennesker med handicap, når den danske regering tillader at lade offentlige institutioner udbyde tjenester gennem hjemmesider, som ikke kan benyttes af alle. Det er DH’s holdning, at dette gør det umuligt for mennesker med handicap at deltage aktivt i samfundslivet på lige fod med alle andre.

 

DH gør opmærksom på, at utilgængelige offentlige hjemmesider ikke alene er i modstrid med Riga-aftalen og herigennem Kommissionens forventninger, men at det også er i modstrid med FN’s Handicapkonvention, som trådte i kraft 3. maj 2008. DH anfører, at det i dennes artikel 9, som specifikt behandler emnet tilgængelighed, blandt andet hedder: ”at deltagerstaterne skal træffe passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap på lige fod med andre har adgang til de fysiske omgivelser og transportmuligheder, den information og kommunikation, herunder informations- og kommunikationsteknologi og -systemer, og de øvrige faciliteter og tilbud, der er åbne for eller gives offentligheden”.

 

DH gør ydermere opmærksom på, at Kommissionen i 2007 gennemførte en undersøgelse af fremskridt på e-tilgængelighedsområdet kaldet ”MEAC”, der tydeligt viste en klar sammenhæng mellem resultater på området og bindende lovgivning. DH finder, at regeringen har taget et lille skridt i den rigtige retning ved at indføre krav om tilgængelighed til hjemmesider i forbindelse med aftalen om åbne standarder i 2008. DH mener dog, at det er et problem, at der ikke findes sanktionsmuligheder over for de offentlige institutioner, der ikke lever op til kravene. Det er derfor DH’s holdning, at der ingen tvivl er om, at regeringen er nødt til at stille skarpere krav til de offentlige institutioner, hvis der skal gøres nogen forhåbninger om at få tilgængelige hjemmesider. DH ser således regeringens målsætning om, at alle offentlige netsteder skal være tilgængelige, som en tom udmelding, når der ikke følger nogen konkrete initiativer og bindende krav for de offentlige institutioner med målsætningen.

 

DH anfører, at såfremt regeringen virkelig mener, at meddelelsen korresponderer med regeringens holdning på området, så skal man stille større krav til Kommissionens initiativer på området, idet dette vil være en åbenlys måde at signalere en sådan holdning på. DH gør opmærksom på, at på trods af de mange eksempler på, at der skal bindende lovgivning til for at opnå fremskridt på e-tilgængeligheds­området, så konkluderer Kommissionen, at tiden endnu ikke er moden til at fremsætte et særligt lovforslag om e-tilgængelighed. DH mener, at regeringen i den forbindelse må vise sig som frontkæmper for lovgivning på området i stedet for at ånde lettet op og opgive målet om tilgængelige hjemmesider i 2010, nu hvor faren om bindende lovgivning ikke er nært forestående.

 

DH noterer sig, at Kommissionen vil etablere en ad-hoc gruppe på højt niveau, der skal styre prioriteringen af opgaverne og sikre en mere sammenhængende strategi for e-tilgængelighed. DH foreslår, at regeringen skal stille forslag om, at denne gruppe ikke kun bliver informativ, men at den også opstiller klare mål for indsatsen vedrørende e-tilgængelighed. Desuden mener DH, at denne gruppe på 20 medlemmer skal have mindst fem repræsentanter for brugerne, herunder brugere med handicap. DH foreslår endvidere, at medlemsstaterne skal være repræsenteret i gruppen gennem den medlemsstat, der har formandskabet, og gennem medlemsstater med ekspertise på området, som indkaldes efter behov.

 

DH finder, at opnåelse af tilgængelighed inden for IKT-området kræver udarbejdelse af EU-standarder. Derfor mener DH, at den danske regering skal opfordre EU til at søsætte fase 2 af mandat 376[10] så hurtigt som muligt, således at denne vigtige proces ikke bliver forsinket yderligere. Dertil opfordrer DH regeringen til at foretage årlige kortlægninger af de offentlige hjemmesider for at danne sig et overblik over niveauet for tilgængelighed.

 

DH finder, at der forestår et arbejde med at udarbejde krav/vejledninger til, hvordan man præsenterer sit budskab således, at det forstås af mennesker med ”anderledes” forudsætning for at tilegne sig viden, såsom døve, ordblinde, personer med kognitive handicap og personer uden verbalt sprog.

 

Afslutningsvis ønsker DH at fremhæve, at man ser frem til samarbejdet med regeringen ved Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling om at få udarbejdet en autoriseret oversættelse af version 2 af WCAG[11]-standarden, da dette arbejde er vigtigt for at opnå fremskridt inden for e-tilgængelighedsområdet.

 

KL (Kommunernes Landsforening) erklærer sig i brev af 9. februar 2009 enig i notatets indhold. KL foreslÃ¥r, at kravet om tilgængelige hjemmesider spilles ind i e2012-arbejdet om digitalisering i kommunerne. Her vil der ifølge KL være mulighed for at sætte tilgængelighed ind i et større perspektiv, sÃ¥dan at tilgængelighed kobles til øget anvendelse af digitale løsninger.

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

 

Kommissionens meddelelse korresponderer umiddelbart med regeringens aktuelle politik på IKT-området, hvilket blandt andet indebærer fokus på tilgængelighedsperspektiver.

 

Regeringen anser det på nuværende tidspunkt ikke som værende realistisk at nå Riga-målsætningen om 100 procent tilgængelige offentlige hjemmesider inden 2010. Målsætningen blev fremsat og accepteret på ministermødet i Riga i juni 2006. Der eksisterer ingen egentlig dansk lovgivning på dette område, men der er dog sket forbedringer på området, og aftalen om åbne standarder mellem Staten, KL og Danske Regioner, som blev indgået i efteråret 2007, forventes fremadrettet at få en stor effekt. Det følger blandt andet af denne, at offentlige myndigheders netsteder per 1. januar 2008 er forpligtet til at overholde den såkaldte WCAG-standard for tilgængeligt indhold på nettet i forbindelse med nyindkøb eller relancering.

 

Tidsperspektivet afhænger af det tempo, hvormed offentlige netsteder udskiftes, og en kortlægning af offentlige netsteders tilgængelighed i foråret 2008 viste således, at ingen af de testede netsteder overholdt standarderne fuldt ud.

 

Det er ikke desto mindre regeringens målsætning, at alle offentlige netsteder skal være tilgængelige, og aftalen om obligatoriske åbne standarder forventes at bidrage hertil. Frivillige aftaler, vejledning og øget samarbejde vurderes aktuelt at være den bedste vej frem. Det er regeringens opfattelse, at den valgte tilgang udgør en fornuftig balance imellem, på den ene side, at sikre fuld tilgængelighed så hurtigt som muligt, og, på den anden side, at tage hensyn til allerede foretagne investeringer i eksisterende systemer. Eventuelle lovkrav anses derfor ikke for at være formålstjenlige.

 

Det er regeringens holdning aktuelt at lade videre politiske initiativer angående IKT-tilgængelighed afhænge af resultaterne af det pågående arbejde med EU's direktiv for ligebehandling af alle[12], samt af den endelige ratifikation af FN’s Handicapkonventionen[13], som begge forventes at berøre området specifikt.

 

Til gengæld finder regeringen, at en fælleseuropæisk tilgang til området er hensigtsmæssig for at fastholde fokus og modvirke fragmenterede tilgange, blandt andet i relation til implementeringen af version 2 af WCAG standarden, som blev offentliggjort i december 2008. Regeringen skal i samme forbindelse understrege sin støtte til arbejdet med Mandat 376 fra Kommissionen til de europæiske standardiseringsorganisationer med henblik på at sikre fælleseuropæiske normer for tilgængelighed i forbindelse med offentlige indkøb af it.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdning

 

Meddelelsen har været drøftet i Rådets arbejdsgruppe for telekommunikation og informationssamfundet i januar og februar måned 2009 med henblik på udarbejdelse af rådskonklusioner. Der synes at være bred enighed blandt medlemsstaterne om, at målsætningen om fuldt tilgængelige offentlige netsteder inden 2010 næppe er mulig at nå, og at EU-lovgivning ikke er hensigtsmæssigt i den henseende.

 

Det er forventningen, at rådskonklusionerne vil kunne vedtages på rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 31. marts 2009.

 

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

 

 

Følgerne af den økonomiske afmatning for IKT, og hvordan IKT kan sætte gang i EU's økonomi   Udveksling af synspunkter

1. Resumé

 

På rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 31. marts 2009 har det tjekkiske EU-formandskab lagt op til en drøftelse mellem teleministrene om den økonomiske afmatning og informations- og kommunikationsteknologis (IKT) rolle i denne sammenhæng. Drøftelsen forventes blandt andet at handle om Kommissionens genopretningsplan for så vidt angår forslaget om midlerne til bredbånd. Kommissionen har foreslået en ændring af landdistriktsforordningen, således at der øremærkes én milliard euro i 2009 til bredbåndsinfrastruktur via EU’s landdistriktsprogram.

 

2. Baggrund

 

Kommissionen præsenterede den 26. november 2008 sit forslag til en økonomisk genopretningsplan på europæisk niveau på baggrund af den igangværende krise på de finansielle markeder (KOM(2008) 800). Som en del af planen er det foreslået, at der afsættes fem milliarder euro til investeringer i energi- og bredbåndsinfrastruktur i 2009 og 2010.

 

På den baggrund fremsatte Kommissionen den 28. januar 2009 konkrete forslag til, hvordan de ovenfor nævnte midler vil blive gjort tilgængelige for henholdsvis energi- og bredbåndsprojekter. For så vidt angår bredbånd har Kommissionen foreslået en tilpasning af EU’s landdistriktsprogram for 2007-2013, hvorved der øremærkes én milliard euro særligt til udrulning eller opgradering af bredbåndsinfrastruktur i udkantsområder.

 

3. Hjemmelsgrundlaget

 

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

 

4. Nærhedsprincippet

 

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

 

5. Formål og indhold

 

De nærmere detaljer om udvekslingen af synspunkter er for nuværende ikke blevet fremlagt af det tjekkiske EU-formandskab, som dog har bebudet udsendelsen af en række konkrete spørgsmål til teleministrene på rådsmødet. Det må dog forventes, at synspunktsudvekslingen vil tage udgangspunkt i, hvordan de enkelte medlemsstater vil vælge at benytte de nye midler til bredbånd (under forudsætning af at forslaget fra Kommissionen vedtages). Det kan ikke afvises, at debatten tillige vil dreje sig om perspektiverne for en tilpasning EU’s eksisterende arbejde på bredbåndsområdet i medfør af i2010-initiativet for IKT som bidragende faktor for økonomisk og social udvikling i EU.

 

6. Europa-Parlamentets holdning

 

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig, idet der er tale om udveksling af synspunkter mellem teleministrene i RÃ¥det.

 

7. Gældende dansk ret og meddelelsens konsekvenser herfor

 

Spørgsmålet om gældende dansk ret og konsekvenser herfor er ikke relevant.

 

8. Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

 

Idet der alene er tale om udveksling af synspunkter mellem teleministrene i Rådet, er spørgsmålet om konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet ikke relevant.

 

9. Høring

 

Forslaget har været i høring i EU-specialudvalget for it og telekommunikation.

 

På EU-specialudvalgsmøde den 11. marts 2009 ønskede DI ITEK at fremhæve videnskabsministerens nylige initiativ med en bredbåndskomité, som skal beskæftige sig med fremtidige udfordringer på området. DI ITEK lagde i den forbindelse vægt på, at komitéen særligt bør arbejde på tre temaområder: Energi, transport samt velfærdsydelser.

 

På mødet bemærkede TDC, at midlerne fra landdistriktsprogrammet, som maksimalt vil udgøre 30 millioner kroner til Danmark, er meget begrænsede set i forhold til, hvad der er behov for, såfremt der skal investeres i ny bredbåndsinfrastruktur.

 

TDC bemærkede endvidere, at der var tale om to særskilte diskussioner i medfør af regeringens oplæg, idet man både kan fokusere snævert på midlerne fra landdistriktsprogrammet, eller mere bredt på offentlige investeringer i bredbånd/informations- og kommunikationsteknologi.

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

 

Regeringen henholder sig til sine tidligere udmeldinger i spørgsmålet om Kommissionens genopretningsplan for så vidt angår udmøntningen af midler til bredbånd via landdistriktsprogrammet.

 

Regeringen er af den opfattelse, at udbredelsen af hurtige internetforbindelser kan bidrage til økonomisk vækst og finder i den forbindelse, at midlerne i redningspakken også skal kunne anvendes til opgradering af eksisterende bredbåndsløsninger.

 

Regeringen ønsker at fremhæve, at Danmark har oplevet en særdeles positiv udvikling for udrulningen af bredbånd, som er sket gennem en aktiv bredbåndstrategi, hvor det offentlige har sikret gode rammebetingelser for en markedsbaseret udrulning af bredbåndsinfrastruktur.

 

Regeringen anerkender, at udkantsområder generelt kan have mindre gode vilkår for bredbåndsudrulning, og kan således støtte den foreslåede anvendelse af midler fra landdistriktsprogrammet til bredbåndsinfrastruktur under den forudsætning, at anvendelsen af midlerne vil følge de generelle statsstøtteregler i EU.

 

Regeringen har en vision om at styrke udbredelsen af højhastighedsinternet til hele Danmark. Derfor nedsætter regeringen en uafhængig bredbÃ¥ndskomité, der fÃ¥r frie hænder til at komme med forslag til, hvordan Danmark kan ruste sig til det fremtidige højhastighedssamfund. Komiteen skal blandt andet kunne foreslÃ¥ offentlige initiativer, der kan understøtte sÃ¥vel udbuddet af bredbÃ¥nd, som udviklingen af tjenester og nye digitale løsninger, der kan fremme efterspørgslen pÃ¥ bredbÃ¥nd.

 

I det omfang ministerdebatten inddrager spørgsmålet om at medtage bredbånd i forsyningspligten, henholder regeringen sig til sine tidligere udmeldinger på rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 27. november 2008. Her blev det blandt andet fremført, at Danmark hilser en fortsat debat om fremtidens forsyningspligt velkommen, men at man ikke kan støtte, at bredbånd medtages som en del af denne.

 

11. Foreløbige forventninger til andre landes holdning

 

De andre medlemsstater i Rådet støtter generelt Kommissionens forslag om midler til bredbånd.

 

Det overordnede spørgsmål om finansiering behandles i en separat retsakt for både energi og bredbånd. Denne varetages i finansministrenes formation, hvor der fortsat er udeståender for så vidt angår de budgettekniske tilpasninger.

 

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

 

Punktet om udveksling af synspunkter har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

Forslaget om tilpasning af landdistriktsforordningen er blevet forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. februar 2009 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (almindelig anliggender og eksterne forbindelser) den 23.-24. februar 2009, jf. samlenotat oversendt den 12. februar 2009.