Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

 

 

Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra samrådet i Videnskabsudvalget onsdag den 25. februar 2009 forud for EU-rådsmøde (konkurrenceevne) den 5.-6. marts 2009.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

Samråd i Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi onsdag den 25. februar 2009 forud for EU-rådsmøde (konkurrenceevne) den 5.-6. marts 2009 – UVT – alm. del – spørgsmål P.

 

DET TALTE ORD GÆLDER

 

Spørgsmål

Ministeren bedes gennemgå dagsordenen for det kommende rådsmøde vedrørende konkurrenceevne (forskningsdelen) d. 5.- 6. marts 2009.

 

Svar

Der er møde i Konkurrenceevnerådet den 5. og 6. marts.

 

Det tjekkiske formandskab har fremlagt en dagsorden med to forskningspunkter. De forelægges begge i Europaudvalget til orientering.

 

Udover disse to sager forelægger jeg også et såkaldt artikel 169-initiativ om samarbejde på metrologiområdet. Sagen er ikke på dagsordenen for mødet, men vil muligvis blive behandlet på et snarligt Rådsmøde. Der er således tale om en tidlig forelæggelse til forhandlingsoplæg.

 

Det første punkt under forskningsdelen drejer sig om sammenhængen mellem Lissabon-processen og den såkaldte ”Ljubljana-proces”.

Formandskabet har lagt op til en udveksling af synspunkter ud fra to generelle spørgsmål.

 

Lissabon-processen har som bekendt til mål at sikre Europas vækst, beskæftigelse og konkurrencedygtighed. Helt konkret er det på det forskningspolitiske område en målsætning, at der skal bruges 3 pct. af landenes BNP til forskning og udvikling. Herunder skal 1 pct. komme fra den offentlige sektor og 2 pct. skal komme fra virksomhedernes private investeringer i forskning.

 

”Ljubljana-processen” blev som bekendt iværksat under det slovenske formandskab sidste år. Processen har til formål skabe en fælles vision for Det Europæiske Forskningsrum samt fokusere på en bedre organisering og styring heraf.

I mine øjne må en af hovedprioriteterne i koblingen mellem de to processer være, at vi skaber et indre marked for viden og fjerner unødvendige barrierer for skabelse og anvendelse af viden i Europa.

 

Vi skal sigte efter, at den nyeste viden stilles til rådighed for alle brugere, uanset hvor den opstår, og i hvilket land brugerne befinder sig.

 

Dette er en klar dansk prioritet.

 

En af de store udfordringer er at skabe nogle rammer, der får erhvervslivet til at forske og udvikle mere. Særligt i disse tider med økonomisk afmatning.

 

Det er derfor en særlig udfordring at arbejde for, at relationerne og samarbejdet mellem den offentlige forskning og erhvervslivet udbygges og styrkes. Dette gælder på nationalt plan og på europæisk plan.

 

Jeg arbejder bl.a. for, at der udvikles en egentlig erhvervs-ph.d. ordning på europæisk niveau.

 

Det andet punkt omhandler europæiske infrastrukturer, hvor formandskabet har lagt op til en udveksling af synspunkter ud fra tre overordnede spørgsmål.

 

Regeringen mener, at etableringen af større forskningsinfrastrukturer spiller en vigtig rolle i at sikre den fortsatte udvikling af Europas konkurrenceevne.

Erfaringerne viser, at etablering af store forskningsfaciliteter giver et gunstigt miljø for de omkringliggende virksomheder.

 

Dette er tilfældet vedrørende forøget efterspørgsel efter underleverandører af tekniske produkter og konstruktionsmaterialer i det nære område.

 

Desuden ses det, at der etableres højteknologiske spin-off virksomheder

 

Herved skabes et bredt fundament for innovation og økonomisk udvikling.

 

Det er samtidig vores holdning, at europæiske forskningsinfrastrukturer med fordel kan etableres med støtte fra strukturfondsmidlerne.

 

Spørgsmålet om lokaliseringen af fælleseuropæiske infrastrukturer bør derimod ikke ske på baggrund af regionalpolitiske hensyn.

 

Hensynet til kvalitet i forskningen bør være bærende i overvejelserne om placering af infrastrukturer.

 

Punktet til forhandlingsoplæg omhandler forslaget om etablering af et europæisk program for metrologisk forskning med deltagelse af flere medlemsstater.

 

Metrologi handler om måleteknik.

Det har stor betydning for danske virksomheder, fordi pålidelige og sporbare målinger er væsentlige for produktudvikling og afgørende for global handel.

 

Det har også stor betydning for forskning og innovation, da der stilles stadig større krav til nøjagtige målinger, fx i forbindelse med de nye nano-teknologier.

 

Der er foreløbig 22 lande, som deltager i initiativet med henblik på at få integreret deres nationale programmer i det fælles forskningsprogram.

 

Programmet skal øge de samlede ressourcer inden for metrologien. Dette skal ske ved at reducere omfanget af overlappende forskningsarbejde i Europa og ved at styrke de fælles ambitioner.

Grunden til, at jeg forelægger et tidligt forhandlingsoplæg om denne sag er, at Europa-Parlamentet som bekendt snart går til valg.

 

Derfor er det forventningen, at det tjekkiske EU-formandskab snarligt vil indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet med henblik på en aftale.

 

Regeringen støtter det foreliggende forslag.

 

 

Bidrag vedrørende ISA-programmet

 

Endelig vil jeg nævne Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige myndigheder.

 

Dette kaldes i daglig tale ISA-programmet.

 

Punktet er ikke på Rådsmødet, men jeg vil forelægge sagen for Europaudvalget på fredag, da forslaget kan vedtages snart.

 

Der er tale om en fortsættelse af et lignende, eksisterende program kaldet IDABC. Et program, som udløber med udgangen af 2009.

 

Formålet med ISA-programmet er at fortsætte udviklingen af relevante projekter og tjenester, som kan sikre udveksling af data og informationer mellem offentlige, elektroniske tjenester på tværs af landegrænserne i Europa.

 

Målet er, at én type information fra ét it-system kan deles med andre, vidt forskellige it-systemer i andre medlemslande.

 

ISA-programmets fokus er udviklingen af fælles tjenester, it-standarder og retningslinjerne for udvekslingen af informationerne.

 

Fokus for programmet er således udviklingen af de tekniske løsninger samt vejledende retningslinjer.

 

Det er Kommissionen, som vil stå for gennemførelsen af ISA-programmet.

 

Der nedsættes dog en forvaltningskomité med repræsentanter for medlemsstaterne, som bistår Kommissionen samt godkender arbejdsprogrammet.

 

Derfor er det forventningen, at det tjekkiske EU-formandskab snarligt vil indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet med henblik på en aftale

.

Den endelige vedtagelse af ISA-programmet forventes dog først at ske på teleministrenes rådsmøde den 12. juni 2009.

 

Regeringen støtter Kommissionens forslag, idet det sikrer en fortsættelse af det eksisterende IDABC-program, som har vist sig værdifuldt for samarbejdet mellem de europæiske offentlige myndigheder på dette område.