Udvalget til Valgs Prøvelse(Vedrørende valgene til Europa-Parlamentet)IndledningSøndag den 7. juni 2009 afholdtes der valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet. Ifølge §1 i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 143 af 24.februar 2009, vælges 13 danske medlemmer.Bestemmelserne om valgproceduren fremgår af samme lov. De nærmere bestemmelser om Folke-tingets godkendelse af valget indeholdes i lovens kapitel 11.Dispensation fra reglerne i Folketingets forretningsordenUdvalget skal indstille, at der dispenseres fra reglen i Folketingets forretningsorden om, at be-handlingen af en betænkning og indstilling først kan finde sted 2 dage efter, at omdelingen har fun-det sted. Den sene omdeling skyldes bl.a., at fristen for indgivelse af klager udløber ugedagen eftervalgdagen, og at behandlingen af klager forudsætter indhentning af udtalelser fra valgstyrelser,kommuner og evt. andre involverede offentlige instanser.Valget i Danmark den 7. juni 2009Ifølge Indenrigs- og Socialministeriets bekendtgørelse af 11. maj 2009 om godkendte kandidatli-ster og valgforbund var følgende partier godkendt til deltagelse i Europa-Parlamentsvalget den 7.juni 2009:A. SocialdemokratietB. Det Radikale VenstreC. Det Konservative FolkepartiF.SF – Socialistisk FolkepartiI.Liberal AllianceJ.JuniBevægelsenN. Folkebevægelsen Mod EUO. Dansk FolkepartiV. Venstre, Danmarks Liberale Parti.Der var anmeldt valgforbund mellem kandidatlisterne for følgende partier:I.II.III.Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og SF – Socialistisk FolkepartiDet Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre, Danmarks Liberale PartiJuniBevægelsen og Folkebevægelsen Mod EU.

I henhold til § 36 i Europa-Parlamentsvalgloven har indenrigs- og socialministeren den 16. juni2009 fremsendt:1. Valgbogskopierne.2. Beregningerne af mandaternes fordeling.3. Opgørelsen af, hvilke kandidater der har opnået valg.4. Fortegnelserne over de kandidater, der ikke er valgt.Endvidere medfulgte en redegørelse for gennemgangen af stemmesedlerne og valgbøgerne, samten redegørelse fra valgbestyrelsen i Nordjyllands 2. kreds, Hjørringkredsen, om en fejl i afvikling afvalget af danske medlemmer til Europa-Parlamentet. Ministeren oplyser under henvisning til lovens§ 36, stk. 2, at der til valget var opstillet en enkelt kandidat, der er statsborger i et af de øvrige med-lemslande i Den Europæiske Union. Ministeren har særskilt fremsendt kopi af den formelle erklæ-ring og valgbarhedsattest vedrørende kandidaten. Endelig oplyser ministeren, at Indenrigs- og Soci-alministeriet ikke har modtaget nogen underretning om, at nogen af kandidaterne også har væretopstillet til valget i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, jf. lovens § 36, stk. 3.Ministeren har i overensstemmelse med lovens § 38 fremsendt 9 klager, der er indsendt inden kla-gefristens udløb. Ministeren har endvidere fremsendt 2 klager, der er indsendt efter klagefristensudløb.UdvalgsarbejdetUdvalgets arbejde med det fremsendte materiale vedrører tre spørgsmål.For det første spørgsmålet om gyldigheden af valghandlingen, herunder valgets forberedelse,stemmeafgivningen, optællingen af stemmesedlerne og vurderingen af disse samt valgbøgerne ogdisses førelse m.v. For det andet spørgsmålet om godkendelse af de af ministeren fremsendte opgø-relser og beregninger. For det tredje spørgsmålet om godkendelse af de kandidater, der har opnåetvalg.Udvalget har i et møde gennemgået det modtagne materiale. Indenrigs- og Socialministeriet harafgivet nedenstående redegørelse vedrørende stemmesedlerne, valgbøgerne og de ugyldige stem-mer:1. StemmesedlerneDe nærmere regler om stemmesedlernes indhold og udformning er i henhold til § 24, stk. 3, i lovom valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (lovbekendtgørelse nr. 143 af 24. februar2009) fastsat i Indenrigs- og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 263 af 31. marts 2009 om stem-mesedler til brug ved Europa-Parlamentsvalg.Reglerne om stemmesedlerne er ændret i forhold til de regler, der fandt anvendelse ved Europa-Parlamentsvalget den 13. juni 2004. Ændringerne – ud over redaktionelle ændringer – består i, atvejledningsteksten øverst på stemmesedlen ikke mere skal afgrænses opad ved en fed vandret streg(bekendtgørelsens § 2, stk. 3), samt at den fede, vandrette streg, der adskiller vejledningsteksten fradet øverste partifelt på stemmesedlerne – dvs. den fede vandrette streg, hvormed det øverste felt(feltet for A. Socialdemokratiet) begyndes – skal gøres dobbelt så fed som de fede, vandrette stre-ger, der i øvrigt afgrænser de forskellige partiers felter (bekendtgørelsens § 3, stk. 2).Formålet med disse ændringer er at mindske risikoen for, at vælgeren sætter kryds ud for vejled-ningsteksten i stedet for ud for et parti- eller kandidatnavn med den virkning, at stemmesedlen bli-ver ugyldig, jf. nærmere nedenfor i afsnit 3 om de ugyldige stemmesedler.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i lighed med ved de tidligere Europa-Parlamentsvalg ladetfremstille et forlæg til stemmesedlen til brug for valgbestyrelserne ved trykning af stemmesedlerne.Som ved Europa-Parlamentsvalget i 2004 har ministeriet sendt valgbestyrelserne en CD-rom meden PDF-fil og en EPS-fil med bl.a. stemmesedlen. Stemmesedlerne er derfor af en helt ensartet ud-formning, bortset fra anførelsen af navnet på opstillingskredsen i øverste højre hjørne.Dog har 20 valgbestyrelser ladet fremstillet en stemmeseddel, der ud over anførelsen af navnet påopstillingskredsen i øverste højre hjørne har påført datoen for valget til Europa-Parlamentsvalget,hvilket ikke er i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen om stemmesedler.Valgbøgerne er for første gang siden 1990 for så vidt angår opgørelsen af resultaterne af fintæl-lingen gennemgået af Danmarks Statistik, som den 1. oktober 2008 efter aftale overtog valgopgø-relsen fra Velfærdsministeriet, nu Indenrigs- og Socialministeriet. Ved gennemgangen af valgbø-gerne er der i nogle få tilfælde konstateret forskellige sammentællingsfejl m.v., der alle har kunnetberigtiges efter telefonisk henvendelse til de pågældende valgbestyrelser.2. Valgbøgernea) Indhold, udformning og indsendelseVed en ændring af Europa-Parlamentsvalgloven i 2005 (§ 2 i lov nr. 294 af 27. april 2005) er detbestemt, at der ved fintællingen fremover også skal ske en opgørelse for hvert afstemningsområdeaf antallet af personlige stemmer for hver kandidat samt antallet af partistemmer for hvert parti, jf.Europa-Parlamentsvalglovens § 30, stk. 2, og ikke blot som hidtil for hele opstillingskredsen. Dennævnte opgørelse skal vedlægges valgbogen som et bilag.Bortset fra enkelte redaktionelle ændringer som følge af nævnte lovændring er der ikke foretagetændringer af selve valgbogen i forhold til den valgbog, der blev benyttet ved Europa-Parlamentsvalget i 2004.Indenrigs- og Socialministeriet lader ikke mere fremstille en valgbog til brug ved Europa-Parlamentsvalg. Alle valgbestyrelser benytter nu KMD A/S’s valgopgørelsessystem, hvorfra valg-bestyrelsen kan udskrive sin valgbog med bilag.Alle valgbestyrelser har via KMD A/S’s valgopgørelsessystem elektronisk overført de dele af sel-ve valgbogen, der kan overføres elektronisk, til Danmarks Statistik, sammen med bilaget indehol-dende opgørelsen pr. afstemningsområde af personlige stemmer og partistemmer. Valgbestyrelsernehar endvidere indsendt en papirudgave af selve valgbogen via sikker e-post til både Danmarks Stati-stik og Indenrigs- og Socialministeriet. Det nævnte bilag til valgbogen er alene indsendt elektronisk.Ved kontrollen af, at indholdet af den elektroniske valgbog er identisk med indholdet af papir-valgbogen, er det i alle tilfælde undtagen ét konstateret, at dette var tilfældet. Det drejede sig omKøbenhavns Omegns Storkreds, 4. kreds, Rødovre, hvor der ved en fejl var indberettet resultaterelektronisk fra afstemningsaftenen via KMD. Det var i det tilfælde papirvalgbogen, som var denkorrekte. Danmarks Statistik anmodede med det samme vedkommende valgbestyrelse om at under-søge sagen nærmere, da man opdagede uoverensstemmelsen, og der blev hurtigt foretaget en nyelektronisk overførsel af valgbogen, som stemte med papirvalgbogen.Det kan endelig tilføjes, at det af valgbøgerne fremgår, at antallet af afstemningsområ-der/afstemningssteder siden folketingsvalget i 2007 er reduceret fra 1.645 til 1.584, dvs. med 61.b) Fejl og mangler bortset fra fejl vedrørende kandidaternes stemmetal

Ved gennemgangen af valgbøgerne er der i flere tilfælde konstateret større differencer i stemme-seddelregnskabet. I otte tilfælde har der været tale om fejl, som kunne berigtiges med påfølgendeindsendelse af rettelsesblade til de pågældende valgbøger.I flere opstillingskredse i Københavns Storkreds er der konstateret større differencer i stemmesed-delregnskabet, som ikke er blevet korrigeret. Den største difference i et stemmeseddelregnskab, somikke er blevet korrigeret, findes i 3. kreds, Indre By, hvor der efter valghandlingen var 483 flerestemmesedler end ved valghandlingens begyndelse. Årsagen til afvigelsens størrelse skal findes iafstemningsområdet Indre by i opstillingskredsen, hvor stemmeseddelregnskabet viste, at der vedoptællingen var 487 flere stemmesedler, end da stemmesedlerne blev optalt umiddelbart før afstem-ningens begyndelse. Afvigelsen i Indre bykredsen er kun 70, når man sammenligner tallet forstemmesedler nedlagt i stemmekasserne med tallet for »antal ifølge valgbog« (svarende til antalafkrydsede vælgere på valglister). Afvigelsen skyldes derfor formentlig en mangelfuld optælling afstemmesedlerne før valghandlingen. Endvidere har 1. kreds, Østerbro, 2. kreds, Sundbyvester, og 8.kreds, Valby, forholdsvis store differencer med henholdsvis -74, -242 og -77 i forhold til antallet afstemmesedler ved afstemningens begyndelse.En præcis forklaring til forskellene kunne ikke gives, men det blev oplyst, at man dels i større om-fang end tidligere havde fundet stemmesedler uden for valgstederne, hvilket tyder på, at flere væl-gere havde taget stemmesedlen med ud af valglokalet, dels havde mistanke om, at bunker med op-talte blanke stemmesedler kunne være blevet forvekslet med ikke udleverede stemmesedler. Endeligkan den samtidige afholdelse af folkeafstemningen om tronfølgeloven have kompliceret optællin-gen. Man er i Københavns Kommune opmærksom på problemet.c) Fejl vedrørende kandidaternes stemmetalVed den talmæssige revision af valgbogen kan det ikke kontrolleres, hvorvidt de personligestemmetal, der er anført for de enkelte kandidater, er korrekte, herunder at der ikke er sket ombyt-ning af personlige stemmetal eller lignende. Som et supplement til den talmæssige revision foreta-ger Danmarks Statistik derfor i et vist omfang en kritisk revision bestående i, at man sideløbendemed den talmæssige revision gennemgår tallene for de personlige stemmer for at vurdere, om deforekommer rigtige ud fra kandidaternes placering på stemmesedlen i den pågældende opstillings-kreds, kandidatens bopæl m.v. En sådan vurdering er i sagens natur af overordnet karakter og skalforetages inden for de snævre tidsrammer, der gælder for valgopgørelsen.I forbindelse med folketingsvalget i 2001 tog det daværende Indenrigsministerium et informati-onsteknologisk analyseværktøj i brug, der ved anvendelse af videregående statistiske metoder kanafdække, om der er variationer i personlige stemmetal, der er atypiske, og som derfor eventuelt kanvære udtryk for, at der er fejl vedrørende de personlige stemmer. Dette værktøj er siden anvendt vedsåvel Europa-Parlamentsvalget i 2004 som ved folketingsvalgene i 2005 og 2007 til kontrol af deelektronisk modtagne oplysninger om de personlige stemmetal opgjort for de enkelte afstemnings-steder/afstemningsområder. Danmarks Statistik, som ved dette valg for første gang står for kontrol-len af valgbøgerne, har udviklet et tilsvarende analyseværktøj.Der var relativt få tilfælde ved dette Europa-Parlamentsvalg, som gav anledning til at undersøge,om der for et eller flere partier kunne være sket ombytning af personlige stemmetal inden for detpågældende parti. I de fleste tilfælde kunne de atypiske stemmetal forklares med særlige lokale for-hold. Der var dog to tilfælde, hvor de nærmere undersøgelser medførte, at opstillingskredsen er-kendte, at der var sket ombytning af stemmetal. Det drejer sig om1) Fyns Storkreds 3. kreds, Odense Syd, Højby Skole, hvor der var anledning til at undersøgestemmetal for kandidater for O. Dansk Folkeparti, idet Morten Messerschmidt havde fået meget

få stemmer i dette område sammenlignet med hans stemmetal i resten af opstillingskredsen,mens Kenneth Kristensen Berth omvendt havde fået usædvanlig mange stemmer.2) Vestjyllands Storkreds 11. kreds, Ringkøbing, Lyne, hvor der var anledning til at undersøgestemmetal for kandidater for C. Det Konservative Folkeparti, idet Tove Videbæk havde fåetmeget få stemmer i dette område sammenlignet med hendes stemmetal i resten af opstillings-kredsen, mens Mette Abildgaard havde fået mange stemmer.I valgbøgerne for de to opstillingskredse, hvor der blev konstateret fejl, er de personlige stemme-tal blevet rettet, således at de korrekte tal indgår i valgopgørelsen.De fundne fejl har i intet tilfælde haft betydning for kandidatudvælgelsen eller den rækkefølge,hvori kandidaterne er valgt. For Dansk Folkeparti har den fundne fejl haft betydning for stedfortræ-derrækkefølgen. Således medførte rettelsen af fejlen, at Rikke Karlsson blev stedfortræder nr. 1 istedet for nr. 2, mens Kenneth Kristensen Berth blev stedfortræder nr. 2 i stedet for nr. 1.d) LodtrækningerTo kandidater fra N. Folkebevægelsen mod EU havde fået lige mange personlige stemmer. Detdrejer sig om Keld Hvalsø Nedergaard og Kirsten Annette Kristensen, som begge havde fået 353personlige stemmer. Derfor blev det ved lodtrækning bestemt, at Keld Hvalsø Nedergaard er 16.stedfortræder for N. Folkebevægelsen mod EU, mens Kirsten Annette Kristensen er 17. stedfortræ-der.e) Bemærkninger i valgbøgerneI 32 valgbøger er der gjort bemærkninger om afstemningens gennemførelse på valgdagen, om me-re væsentlige stemmeforskydninger ved fintællingen i forhold til optællingen på valgaftenen, ommulige forklaringer på uoverensstemmelser i stemmeseddelregnskabet m.v.Blandt disse bemærkninger skal særligt fremhæves følgende:Valgbogen for Københavns Storkreds, 1. kreds, Østerbro, indeholder på side 83 en bemærkningom, at det har været meget vanskeligt at skaffe det fornødne antal tilforordnede vælgere til afstem-ningsstederne. Samtidig nødvendiggjorde to samtidige afstemninger, at der skulle udpeges fleretilforordnede vælgere end sædvanligt. Ifølge valgbestyrelsen har det flere stedet i kredsen væretnødvendigt at anvende et meget stort antal af kommunens medarbejdere for at sikre, at afstemnin-gerne kunne afvikles på forsvarlig vis. Mange afstemningssteder har således anvendt ca. 50 pct.kommunale medarbejdere, og valgbestyrelsen vil efterfølgende undersøge, hvor stor andelen harværet for samtlige afstemningssteder. Nordsjællands Storkreds, 1. kreds, Helsingørkredsen, hargjort en tilsvarende bemærkning på valgbogens side 4 om vanskeligheden ved at skaffe tilforordne-de nok.På side 4 i valgbøgerne for Københavns Omegns Storkreds, 2. kreds, Lyngby, samt for Nordsjæl-lands Storkreds, 6. kreds, Rudersdal, er der gjort bemærkning om, at Rudersdal Kommune fik tilført1.000 stemmesedler til Europa-Parlamentsvalget fra Lyngby-Taarbæk Kommune omkring kl. 18.00på afstemningsdagen, idet det kunne forudses, at stemmeprocenten på nogle afstemningssteder villeblive over 75 %. Valgbestyrelsen for Rudersdalkredsen havde kun fået fremstillet stemmesedler tilca. 70 % af kredsens vælgere. Der blev uddelt i alt 350 stemmesedler til fire afstemningssteder, somindgår i de enkelte afstemningssteders stemmeseddelregnskab. 650 stemmesedler blev ikke benyt-tet. Forinden var ministeriet underrettet om problemet og havde godkendt, at Rudersdalkredsen lån-te stemmesedler fra Lyngbykredsen, idet stemmesedlerne til Europa-Parlamentsvalg er ens i helelandet, og under den forudsætning, at kredsbetegnelsen i øverste højre hjørne forinden udlevering afstemmesedlerne til Rudersdals vælgere blev ændret til Rudersdalkredsen. Den samlede stemmepro-cent i Rudersdalkredsen blev 71,1 % til Europa-Parlamentsvalget, hvilket er landets højeste. Valg-

bestyrelsen har tilkendegivet, at man fremover vil sørge for at fremstille tilstrækkeligt med stemme-sedler.Af valgbogen for Nordjyllands Storkreds, 2. kreds, Hjørring, side 5, fremgår det, at en valgstyrerpå et afstemningssted i Hirtshals ved en fejl har nummereret de første 20 stemmesedler med num-merator. Samme nummer er påført valgkortet og valglisten ud for de vælgere, der har fået udleveretde pågældende stemmesedler. Fejlen blev hurtigt opdaget, og de pågældende stemmesedler blev iførste omgang registreret som ugyldige ved optællingen på afstemningsaftenen. Valgbestyrelsen togherefter kontakt til ministeriet under fintællingen for at forelægge problemet og søge en vurderingaf, hvorvidt de pågældende stemmesedler var ugyldige.I henhold til § 16 i bekendtgørelse nr. 653 af 19. juni 2007 om bedømmelse af stemmesedler afgi-vet til Europa-Parlamentsvalg er en stemmeseddel, hvorpå der er tegnet, eller som er påført påskriftaf nogen art, herunder et kandidatnavn eller andet navn, eller som er påført påklæbning af nogen art,ugyldig. Henset til, at reglerne i bekendtgørelsen om en stemmeseddels ugyldighed på grund afsærpræg er rettet mod den situation, hvor vælgeren påfører stemmesedlen et særpræg i form af på-skrift eller lignende, og at påføringen af den fortløbende nummerering er sket ved en fejl begået afen tilforordnet vælger uden vælgernes medvirken hertil, findes vælgerne ikke at skulle bøde herfor.Stemmesedlerne er derfor anset for gyldige.En særskilt redegørelse for ovenstående hændelse indhentet af Indenrigs- og Socialministeriet fravalgbestyrelsen for Nordjyllands 2. kreds, Hjørringkredsen, er oversendt til udvalget.Ved en klage over Europa-Parlamentsvalget modtaget den 14. juni 2009 fra Kirsten Petersen harministeriet fået kendskab til, at der også er foretaget nummerering af valgkort og stemmesedler pået afstemningssted i Fyns Storkreds, 2. kreds, Odense Vest. Til brug for klagesagsbehandlingen ervalgbestyrelsen for Odense Vestkredsen anmodet om at fremsende en udtalelse om hændelsen, somvil indgå i det materiale, som ministeriet vedlagde oversendelsen af klagen til Folketinget. På trodsaf fejlens alvorlige karakter var hændelsen ikke omtalt i valgbogen, hvilket ministeriet har påtaltover for valgbestyrelsen.3. De ugyldige stemmerVed gennemgangen af valgbøgerne er optalt i alt 73.440 ugyldige stemmesedler, heraf 67.219blanke stemmesedler og 6.221 andre ugyldige stemmesedler.Ugyldighedsprocenten – ugyldige stemmesedler i procent af i alt afgivne stemmesedler(2.415.568) – blev 3,04. Ved Europa-Parlamentsvalget i 2004 var ugyldighedsprocenten 1,42.Ugyldighedsprocenten for blanke stemmesedler (67.219) blev 2,78 mod 1,21 ved valget i 2004.Ugyldighedsprocenten for andre ugyldige stemmesedler (6.221) blev 0,26 mod 0,20 ved valget i2004. Den store stigning i andelen af ugyldige stemmesedler skyldes altså hovedsageligt en stigningi antallet af blanke stemmesedler.Af de i alt 73.440 ugyldige stemmesedler var 70.291 afgivet på afstemningsstedet (65.443 blanke,4.848 andre ugyldige), mens 3.149 var ugyldige brevstemmesedler (1.776 blanke, 1.373 andreugyldige). Målt i forhold til antal stemmesedler afgivet på afstemningsstedet (2.301.795) var ugyl-dighedsprocenten for stemmesedler afgivet på afstemningsstedet 3,05. Målt i forhold til antal brev-stemmer taget i betragtning (113.773) var ugyldighedsprocenten for brevstemmesedler 2,77.4. Brevstemmer, der ikke er taget i betragtningVed gennemgangen af valgbøgerne er optalt i alt 718 rettidigt modtagne brevstemmer, der ikke ertaget i betragtning. Ved 2004-valget udgjorde antallet af ikke i betragtning tagne brevstemmer 656.I den fremtidigt fremsendte oversigt er de ikke i betragtning tagne brevstemmer fordelt efter årsagenhertil. Til sammenligning indeholder oversigten den tilsvarende fordeling for de ikke i betragtning

tagne brevstemmer ved Europa-Parlamentsvalget i 2004. Særligt kan nævnes, at der er en stigning iantallet af brevstemmer, der ikke kommer i betragtning som følge af, at den foreskrevne frem-gangsmåde ikke har været fulgt (udfyldning, attestation, underskrift m.v.), dvs. typisk fejl, der ikkekan tilskrives den pågældende vælger, men må tilskrives stemmemodtageren. Antallet er steget fra273 i 2004 til 344 i 2009.Brevstemmer, der ikke er taget i betragtning, indgår ikke i opgørelsen af antal afgivne stemmer ogdermed heller ikke i opgørelsen af stemmeprocenten.Ud over de rettidigt modtagne brevstemmer, der ikke blev taget i betragtning, var der ifølge valg-bøgerne i alt 96 brevstemmer, der blev modtaget på afstemningsstederne fra afstemningens begyn-delse og indtil dens slutning. Disse brevstemmer blev uåbnede henlagt som ikke rettidigt modtagneog kom ikke i betragtning. Tønder i Sydjyllands Storkreds tegnede sig alene for 56 af de 96 ikkerettidigt modtagne brevstemmer. Som årsag blev angivet, at brevafstemning var blevet afholdt rela-tivt sent på forskellige institutioner i området. Da man samtidig havde sendt stemmerne med post istedet for bud, betød grundlovsdag, der faldt fredag før valget, at en del brevstemmer kom for sentfrem.5. Underretning af valgbestyrelserneAlle valgbestyrelser får tilsendt et eksemplar af denne redegørelse sammen med oplysning om, atBetænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse kan ses på Folketingets hjemmeside, nårvalget er godkendt.Valgklager1) Allan Larsen, Taastrup, klager over, at han, der er blind, i forbindelse med at han modtog hjælptil stemmeafgivningen af sin ægtefælle til Europa-Parlamentsvalget den 7. juni 2009, tillige skullehave medvirken af en valgtilforordnet.Han fik derved opfattelsen af at blive overvåget, hvilket han finder nedværdigende og i uoverens-stemmelse med grundlovens princip om hemmelig stemmeafgivning.Høje Taastrup Kommune har oplyst, at der ikke synes at være tale om en klage over Høje-Taastrup Kommunes afvikling af afstemningen, idet klageren opfordrer Indenrigs- og Socialmini-steriet og regeringen til at ændre reglerne om hjælp til stemmeafgivningen, således at blinde ogsvagtseende selv kan bestemme, hvem der skal være til stede i stemmerummet.Det fremgår af den af Høje Taastrup Kommune indhentede redegørelse fra valgsekretæren på detpågældende afstemningssted, at et par på afstemningsstedet fremsatte ønske at hjælp til stemmeaf-givningen, idet manden er synshandicappet/blind og derfor ønskede at have sin ægtefælle med istemmerummet. Den valgtilforordnede oplyste herefter, at reglerne om hjælp til stemmeafgivning erændret, således at der tillige skal medvirke en valgtilforordnet. Manden oplyste, at han ikke ønskerdette. Den valgtilforordnede oplyste hertil, at der i alle tilfælde ved hjælp til stemmeafgivningenudover den personlig udpegede hjælper, skal medvirke en valgtilforordnet i henhold til de gældenderegler. Den valgtilforordnede var herefter til stede i stemmerummet, da manden med hjælp fra sinægtefælle afgav sin stemme.Indenrigs- og Socialministeriet oplyser, at det følger af § 25, stk. 1, i lov om valg af danske med-lemmer til Europa-Parlamentet (lovbekendtgørelse nr. 143 af 24. februar 2009), at afstemningen påvalgdagen finder sted efter reglerne i kapitel 7 i lov om valg til Folketinget (lovbekendtgørelse nr.145 af 24. februar 2009) med de afvigelser, der følger af, at der ikke kan opstilles kandidater udenfor partierne.

Det følger af § 49, stk. 1, jf. stk. 4 i lov om valg til Folketinget, at vælgere, der på grund af mang-lende førlighed, svagelighed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemme-rummet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den i § 48 foreskrevne måde, kan forlangefornøden hjælp til stemmeafgivningen, såfremt vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp,utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme. Derkan herved ske de nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, herunder gives adgangtil at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet, jf. lovens § 49, stk. 1, 2. pkt.Efter lovens § 49, stk. 2, 1. pkt. ydes hjælp til stemmeafgivningen af 2 valgstyrere eller tilforord-nede vælgere. I stedet for den ene valgstyrer eller tilforordnede vælger kan vælgeren forlange hjælptil stemmeafgivningen af en person, der er udpeget af vælgeren selv, jf. lovens § 49, stk. 2, 2. pkt.Ønsker en vælger, der har behov for hjælp til stemmeafgivningen, hjælp fra en personligt udpegethjælper, skal der således i alle tilfælde tillige medvirke en myndighedsperson i form af en valgstyrereller tilforordnet vælger.Indenrigs- og Socialministeriet oplyser videre, at lovens § 49, stk. 2, er affattet ved en lovændringi 2008 (lov nr. 1347 af 19. december 2008 om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valgaf danske medlemmer til Europa-Parlamentet og lov om kommunale og regionale valg).De tidligere gældende særlige regler om blinde og svagsynede vælgeres ret til ved stemmeafgiv-ningen på afstemningsdagen at lade sig bistå af en personligt udpeget hjælper blev samtidigt ophæ-vet. Også blinde og svagsynede vælgere kan således kun forlange, at hjælpen ydes af den person,som vælgeren selv har udpeget, når der samtidig medvirker en myndighedsperson.Af forarbejderne til lovændringen fremgår om baggrunden for, at der i alle tilfælde tillige skalmedvirke en myndighedsperson i form af en valgstyrer eller tilforordnet vælger på valgdagen, atrisikoen for utilbørlig påvirkning af vælgeren ved stemmeafgivningen herved modvirkes, og at of-fentlighedens tillid til valghandlingen og dennes neutralitet sikres.Ved ophævelsen af den særlige regulering af blindes og svagsynedes mulighed for hjælp vedstemmeafgivningen sikres, at også blinde og svagsynede får samme beskyttelse mod utilbørlig på-virkning som andre vælgere med behov for hjælp ved stemmeafgivningen. Netop blinde og svagsy-nede har ikke selv mulighed for at kontrollere, om den tillid, de udviser den personligt valgte hjæl-per, rent faktisk bliver overholdt, dvs. hvor hjælperen afkrydser stemmesedlen uden at have sikretsig, at de afkrydsede valg er i overensstemmelse med vælgerens vilje. Blinde og svagsynede vælge-re kan heller ikke kontrollere, om hjælperen ved en fejl krydser stemmesedlen forkert af. Myndig-hedspersonens tilstedeværelse er således vælgerens garanti for, at krydset bliver sat der, hvor vælge-ren har ønsket det.Endvidere fremgår det af forarbejderne om baggrunden for lovændringen, at Danmark den 30.marts 2007 har undertegnet FN’s konvention om handicappedes rettigheder. I artikel 29 i FN’s kon-vention om handicappedes rettigheder er der fastsat nærmere regler om handicappedes deltagelse idet politiske og offentlige liv, herunder at alle handicappede selv skal kunne udpege en hjælper tilbrug ved stemmeafgivning. Ved lovændringen sikres, at den danske valglovgivning bringes i fuldoverensstemmelse med ordlyden af artikel 29 i FN’s konvention om handicappedes rettigheder.Endvidere sikres, at der gælder de samme regler for hjælp til stemmeafgivningen til de vælgere,der har behov herfor, uanset om de er blinde, svagsynede eller af andre grunde ikke er i stand til atgennemføre stemmeafgivningen på den foreskrevne almindelige måde.Der henvises til nærmere til det lovforslag, der lå til grund for lovændringen,( FT 2008-09, lovforslag nr. L 17, tillæg A, side 821 ff.) og til det høringsnotat, ministeren afgavsom led i Folketingets behandling af lovforslaget (Kommunaludvalget, L 17, bilag 1).

Efter lovens § 51, stk. 1 må de personer, der forestår afstemningen, ikke under afstemningen giveen vælger råd eller opfordring med hensyn til, på hvilket parti (kandidatliste) eller hvilken kandidatvælgeren skal stemme. Endvidere må de efter bestemmelsen ikke over for uvedkommende oplyse,om en vælger har været til stede for at afgive stemme eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende envælgers stemmeafgivning.De myndighedspersoner, der medvirker ved afstemningen, har således tavshedspligt med hensyntil, hvad de får at vide om en vælgers stemmeafgivning. Det gælder også, hvis myndighedspersonenmedvirker som hjælper.Udvalget finder, at lovens regler om, at blinde og svagtsynede vælgere kan forlange, at hjælpenydes af den person, som vælgeren selv har udpeget, når der samtidig medvirker en myndighedsper-son, er overholdt. Udvalget gør endvidere opmærksom på, at efter lovens § 51, stk. 1, må personer,der forestår afstemningen, ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har været til stede forat afgive stemme eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.2) Fra Sønderborg Kommune har Indenrigs- og Socialministeriet modtaget e-post, hvori DionBaun Christensen klager over, at hans datter, der er handicappet, ikke som tidligere kunne afgivesine stemmer med medvirken af alene sin moder, idet der nu tillige skulle medvirke en valgtilfor-ordnet ved datterens stemmeafgivning til Europa-Parlamentsvalget og folkeafstemningen om æn-dring af tronfølgeloven.Det fremgår bl.a. af Dion Baun Christensens e-post, at valgstyreren på afstemningsstedet oplyste,at der som følge af nye regler skulle medvirke en valgtilforordnet ved datterens stemmeafgivning,hvorfor han ikke kunne tillade, at Dion Baun Christensens datter afgav sine stemmer alene underoverværelse af sin moder. Dion Baun Christensen oplevede dette som en ydmygelse af sin datter.Han har yderligere anført, at det medfører, at man har frataget datteren ret til at afgive sine stemmeranonymt, samt at han føler, at man beskylder hans kone for at ville manipulere med datterensstemmeafgivning.Sønderborg Kommune har i anledning af klagen til Dion Baun Christensen bl.a. oplyst, at somfølge af en lovændring, der trådte i kraft den 1. april 2009, skal hjælp til stemmeafgivning altid ydesaf to valgstyrere eller tilforordnede vælgere. I stedet for den ene valgstyrer eller tilforordnede væl-ger kan vælgeren forlange hjælp til stemmeafgivningen af en person, der er udpeget af vælgerenselv. Efter kommunens opfattelse har valgstyreren søgt at varetage sin opgave på dette grundlag,men kommunen kan ikke udelukke, at valgstyreren kunne have håndteret situationen på en merehensigtsmæssig måde.Sønderborg Kommune beklager afslutningsvis, at Dion Baun Christensen og hans familie har haften ubehagelig oplevelse. Kommunen håber, at oplysningerne om baggrunden for valgstyrerenshandling kan medvirke til, at datteren får vished om, at det ikke er på grund af hende, men på grundaf lovgivningen, at der skal medvirke en valgtilforordnet ved stemmeafgivningen.Indenrigs- og Socialministeriet oplyser, at det følger af § 25, stk. 1, i lov om valg af danske med-lemmer til Europa-Parlamentet (lovbekendtgørelse nr. 143 af 24. februar 2009), at afstemningen påvalgdagen finder sted efter reglerne i kapitel 7 i lov om valg til Folketinget (lovbekendtgørelse nr.145 af 24. februar 2009) med de afvigelser, der følger af, at der ikke kan opstilles kandidater udenfor partierne. For så vidt angår folkeafstemninger følger det af § 99, stk. 1, i lov om valg til Folke-tinget, at afstemningen på valgdagen ligeledes finder sted efter reglerne i kap. 7 i lov om valg tilFolketinget med visse afvigelser, der er angivet i § 99, stk. 2 og 3.Det følger af § 49, stk. 1, jf. stk. 4 i lov om valg til Folketinget, at vælgere, der på grund af mang-lende førlighed, svagelighed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemme-rummet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den i § 48 foreskrevne måde, kan forlange

fornøden hjælp til stemmeafgivningen, såfremt vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp,utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme. Derkan herved ske de nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, herunder gives adgangtil at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet, jf. lovens § 49, stk. 1, 2. pkt.Efter lovens § 49, stk. 2, 1. pkt., ydes hjælp til stemmeafgivningen af to valgstyrere eller tilforord-nede vælgere. I stedet for den ene valgstyrer eller tilforordnet vælger kan vælgeren forlange hjælptil stemmeafgivningen af en person, der er udpeget af vælgeren selv, jf. lovens § 49, stk. 2, 2. pkt.Ønsker en vælger, der har behov for hjælp til stemmeafgivningen, hjælp fra en personligt udpegethjælper, skal der i alle tilfælde tillige medvirke en myndighedsperson i form af en valgstyrer ellertilforordnet vælger.Indenrigs- og Socialministeriet kan videre oplyse, at lovens § 49, stk. 2, er affattet ved en lovæn-dring i 2008 (lov nr. 1347 af 19. december 2008 om ændring af lov om valg til Folketinget, lov omvalg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og lov om kommunale og regionale valg). Lov-ændringen indebærer, at alle vælgere, med behov for hjælp til stemmeafgivningen, har fået ret til atforlange, at hjælpen ydes af den person, som vælgeren selv har udpeget, når blot der samtidig med-virker en myndighedsperson (lovens § 49, stk. 2, 2. pkt.).Efter de tidligere gældende regler skulle hjælp til stemmeafgivning ydes af 2 valgstyrere eller til-forordnede vælgere. En blind eller svagsynet vælger kunne dog forlange hjælp af en person, der varudpeget af vælgeren selv.Af forarbejderne til lovændringen fremgår om baggrunden for, at der i alle tilfælde tillige skalmedvirke en myndighedsperson i form af en valgstyrer eller tilforordnet vælger på valgdagen, atrisikoen for utilbørlig påvirkning af vælgeren ved stemmeafgivningen herved modvirkes og offent-lighedens tillid til valghandlingen og dennes neutralitet sikres.Endvidere fremgår det af forarbejderne om baggrunden for lovændringen, at Danmark den 30.marts 2007 har undertegnet FN’s konvention om handicappedes rettigheder. I artikel 29 i FN’s kon-vention om handicappedes rettigheder er der fastsat nærmere regler om handicappedes deltagelse idet politiske og offentlige liv, herunder at alle handicappede selv skal kunne udpege en hjælper tilbrug ved stemmeafgivning. Ved lovændringen sikres, at den danske valglovgivning bringes i fuldoverensstemmelse med ordlyden af artikel 29 i FN’s konvention om handicappedes rettigheder.Endvidere sikres, at der gælder de samme regler for hjælp til stemmeafgivningen til de vælgere,der har behov herfor, uanset om de er blinde, svagsynede eller af andre grunde ikke er i stand til atgennemføre stemmeafgivningen på den foreskrevne almindelige måde.Der henvises til nærmere til det lovforslag, der lå til grund for lovændringen,(FT 2008-09, lovforslag nr. L 17, tillæg A, side 821 ff.) og til det høringsnotat, ministeren afgavsom led i Folketingets behandling af lovforslaget (Kommunaludvalget, L 17, bilag 1).Efter lovens § 51, stk. 1 må de personer, der forestår afstemningen, ikke under afstemningen giveen vælger råd eller opfordring med hensyn til, på hvilket parti (kandidatliste) eller hvilken kandidatvælgeren skal stemme. Endvidere må de efter bestemmelsen ikke over for uvedkommende oplyse,om en vælger har været til stede for at afgive stemme eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende envælgers stemmeafgivning.De myndighedspersoner, der medvirker ved afstemningen, har således tavshedspligt med hensyntil, hvad de får at vide om en vælgers stemmeafgivning. Det gælder også, hvis myndighedspersonenmedvirker som hjælper.Udvalget henviser til sine bemærkninger til klage nr. 1.

3) Fra Jytte K. Nielsen, Aalborg SØ, har Indenrigs- og Socialministeriet telefonisk den 11. juni2009 modtaget en klage, hvori Jytte K. Nielsen, som er svagsynet, klager over, at der i forbindelsemed, at hun modtog hjælp til stemmeafgivningen af sin ægtefælle til Europa-Parlamentsvalget ogfolkeafstemningen om ændring af tronfølgeloven den 7. juni 2009 på afstemningsstedet AalborgUniversitet, tillige skulle medvirke en valgtilforordnet.Det fremgår af et notat fra Indenrigs- og Socialministeriets telefonsamtale med Jytte K. Nielsen, athun på afstemningsstedet fremsatte ønske om hjælp til stemmeafgivningen og i den forbindelse øn-skede at have sin ægtefælle med i stemmerummet. To valgtilforordnede oplyste hertil, at der vedhjælp til stemmeafgivningen ud over den personligt udpegede hjælper skal medvirke en valgtilfor-ordnet. Jytte K. Nielsen udtrykte utilfredshed hermed, idet hun fandt, at det var nedværdigende, ogidet Jytte K. Nielsen hidtil har været godt tilfreds med, at ægtefællen deltog. De valgtilforordnedeoplyste herefter, at reglerne om hjælp til stemmeafgivning var blevet ændret, således at der ud overden personligt udpegede hjælper tillige i alle tilfælde skal med virke en valgtilforordnet.Det fremgår videre af notatet fra telefonsamtalen med Jytte K. Nielsen, at en valgtilforordnet her-efter var til stede i stemmerummet, da Jytte K. Nielsen med hjælp fra sin ægtefælle afgav sin stem-me. Jytte K. Nielsen finder derfor ikke, at hendes stemmeafgivning var hemmelig.Aalborg Kommune har i anledning af klagen – efter indhentet udtalelse fra valgsekretæren på detpågældende afstemningssted – oplyst, at kommunen på baggrund af det af Jytte K. Nielsen beskrev-ne handlingsforløb finder, at de valgtilforordnede har handlet i overensstemmelse med gældenderegler om hjælp til stemmeafgivningen i § 49, stk. 2, i lov om valg til Folketinget (lovbekendtgørel-se nr. 145 af 24. februar 2009).Det fremgår videre, at kommunen meget beklager, hvis Jytte K. Nielsen har fået en dårlig oplevel-se i forbindelse med sin stemmeafgivning, hvilket ikke har været kommunens hensigt.Indenrigs- og Socialministeriet oplyser, at det følger af § 25, stk. 1, i lov om valg af danske med-lemmer til Europa-Parlamentet (lovbekendtgørelse nr. 143 af 24. februar 2009), at afstemningen påvalgdagen finder sted efter reglerne i kapitel 7 i lov om valg til Folketinget med de afvigelser, derfølger af, at der ikke kan opstilles kandidater uden for partierne. Kapitel 7 i lov om valg til Folke-tinget gælder tilsvarende for folkeafstemninger, jf. lovens § 99.Det følger af lovens § 49, stk. 1, jf. stk. 4, at vælgere, der på grund af manglende førlighed, svage-lighed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet eller i øvrigtforetage stemmeafgivningen på den i § 48 foreskrevne måde, kan forlange fornøden hjælp til stem-meafgivningen, såfremt vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan tilken-degive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme. Der kan herved ske denødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, herunder gives adgang til at foretagestemmeafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet, jf. lovens § 49, stk. 1, 2. pkt.Efter lovens § 49, stk. 2, 1. pkt. ydes hjælp til stemmeafgivningen af to valgstyrere eller tilforord-nede vælgere. I stedet for den ene valgstyrer eller tilforordnede vælger kan vælgeren forlange hjælptil stemmeafgivningen af en person, der er udpeget af vælgeren selv, jf. lovens § 49, stk. 2, 2. pkt.Ønsker en vælger, der har behov for hjælp til stemmeafgivningen, hjælp fra en personligt udpegethjælper, skal der således i alle tilfælde tillige medvirke en myndighedsperson i form af en valgstyrereller tilforordnet vælger.Indenrigs- og Socialministeriet oplyser videre, at lovens § 49, stk. 2, er affattet ved en lovændringi 2008 (lov nr. 1347 af 19. december 2008 om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valgaf danske medlemmer til Europa-Parlamentet og lov om kommunale og regionale valg).

De tidligere gældende særlige regler om blinde og svagsynede vælgeres ret til ved stemmeafgiv-ningen på afstemningsdagen at lade sig bistå af en personligt udpeget hjælper blev samtidigt ophæ-vet. Også blinde og svagsynede vælgere kan således kun forlange, at hjælpen ydes af den person,som vælgeren selv har udpeget, når der samtidig medvirker en myndighedsperson.Af forarbejderne til lovændringen fremgår om baggrunden for, at der i alle tilfælde tillige skalmedvirke en myndighedsperson i form af en valgstyrer eller tilforordnet vælger på valgdagen, atrisikoen for utilbørlig påvirkning af vælgeren ved stemmeafgivningen herved modvirkes, og at of-fentlighedens tillid til valghandlingen og dennes neutralitet sikres.Ved ophævelsen af den særlige regulering af blindes og svagsynedes mulighed for hjælp vedstemmeafgivningen sikres, at også blinde og svagsynede får samme beskyttelse mod utilbørlig på-virkning som andre vælgere med behov for hjælp ved stemmeafgivningen. Netop blinde og svagsy-nede har ikke selv mulighed for at kontrollere, om den tillid, de udviser den personligt valgte hjæl-per, rent faktisk bliver overholdt, dvs. hvor hjælperen afkrydser stemmesedlen uden at have sikretsig, at de afkrydsede valg er i overensstemmelse med vælgerens vilje. Blinde og svagsynede vælge-re kan heller ikke kontrollere, om hjælperen ved en fejl krydser stemmesedlen forkert af. Myndig-hedspersonens tilstedeværelse er således vælgerens garanti for, at krydset bliver sat der, hvor vælge-ren har ønsket det.Endvidere fremgår det af forarbejderne om baggrunden for lovændringen, at Danmark den 30.marts 2007 har undertegnet FN’s konvention om handicappedes rettigheder. I artikel 29 i FN’s kon-vention om handicappedes rettigheder er der fastsat nærmere regler om handicappedes deltagelse idet politiske og offentlige liv, herunder at alle handicappede selv skal kunne udpege en hjælper tilbrug ved stemmeafgivning. Ved lovændringen sikres, at den danske valglovgivning bringes i fuldoverensstemmelse med ordlyden af artikel 29 i FN’s konvention om handicappedes rettigheder.Endvidere sikres, at der gælder de samme regler for hjælp til stemmeafgivningen til de vælgere,der har behov herfor, uanset om de er blinde, svagsynede eller af andre grunde ikke er i stand til atgennemføre stemmeafgivningen på den foreskrevne almindelige måde.Der henvises til nærmere til det lovforslag, der lå til grund for lovændringen,(FT 2008-09, lovforslag nr. L 17, tillæg A, side 821 ff.) og til det høringsnotat, ministeren afgavsom led i Folketingets behandling af lovforslaget (Kommunaludvalget, L 17, bilag 1).Efter lovens § 51, stk. 1 må de personer, der forestår afstemningen, ikke under afstemningen giveen vælger råd eller opfordring med hensyn til, på hvilket parti (kandidatliste) eller hvilken kandidatvælgeren skal stemme. Endvidere må de efter bestemmelsen ikke over for uvedkommende oplyse,om en vælger har været til stede for at afgive stemme eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende envælgers stemmeafgivning.De myndighedspersoner, der medvirker ved afstemningen, har således tavshedspligt med hensyntil, hvad de får at vide om en vælgers stemmeafgivning. Det gælder også, hvis myndighedspersonenmedvirker som hjælper.Udvalget henviser til sine bemærkninger til klage nr.1.4) Jan Boman, København Ø, klager dels over, at afstemningen til Europa-Parlamentsvalget ogfolkeafstemningen om ændringen af tronfølgeloven blev afholdt på en søndag, og dels over ad-gangsvejen til og forholdene på afstemningsstedet Klostervængets Skole, Østerbro.Det fremgår af Jan Bomans klage, at adgangsvejen til afstemningsstedet Klostervængets Skole varpræget af, at skolegården var under ombygning, og at der var opsat et telt umiddelbart foran ind-gangen. Det fremgår videre, at han finder, at afstemningslokalet var meget lille og ikke var hen-

sigtsmæssigt indrettet, herunder særligt for så vidt angår afstemningskassernes placering. Jan Bo-man udtrykker endvidere generel utilfredshed med flere af de valgtilforordnede.Københavns Kommune har i anledning af klagen oplyst, at ledelsen på afstemningsstedet er heltenig i, at de fysiske forhold og skolegården ikke var optimale.Det fremgår af den af kommunen indhentede udtalelse fra valgsekretæren, at skolens ene gymna-stiksal er under ombygning og skolegården dermed præget af byggerod. Derfor måtte begge valgafholdes i én sal, og med et forholdsvis stort vælgergrundlag betød det meget trange kår i salen oglejlighedsvise køer ved indgangen til salen. Sidstnævnte er imidlertid umuligt at undgå i løbet afvalgdagen. Teltet i skolegården var opstillet for, at vælgere med fysiske begrænsninger skulle kunneafgive deres stemme i gården. Ved næste valg vil teltet blive rykket væk fra indgangen til afstem-ningsstedet og blive placeret mere centralt i skolegården.Det fremgår videre af redegørelsen, at det er valgsekretærens overbevisning, at såvel valgstyrernesom de tilforordnede vælgere gjorde deres bedste for, at afstemningen forløb bedst muligt under degivne vilkår.Københavns Kommune har videre oplyst, at kommunen meget sent fik at vide, at afstemningsste-det var under ombygning, og at kommunen derfor ikke havde mulighed for at ændre dette. Selv omkommunen i tide havde haft information herom, er vælgergrundlaget meget stort, og afstemnings-stedet kan derfor ikke umiddelbart placeres andre steder, men man havde kunnet afhjælpe på andenmåde, hvilket dog allerede var for sent.Københavns Kommune oplyser endelig, at det var efter aftale med Handicaprådet, at det blev be-sluttet at opsætte telte på alle afstemningssteder i København for, at handicappede og dårligt gåendekan afgive stemme i et ’lukket rum’.Indenrigs- og Socialministeriet oplyser, at det følger af § 25, stk. 1, i lov om valg af danske med-lemmer til Europa-Parlamentet, at afstemningen på valgdagen finder sted efter reglerne i kapitel 7 ilov om valg til Folketinget (lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2009). Afstemningen til folke-afstemninger finder ligeledes sted efter reglerne i kap. 7, i lov om valg til Folketinget, jf. lovens §99, stk. 1.Det følger af lovens § 45, stk. 2, at kommunalbestyrelsen sørger for lokaler til afstemningen.Kommunalbestyrelsen skal i øvrigt sørge for, at der er truffet de nødvendige forberedelser til af-stemningen på hvert afstemningssted, jf. lovens § 45, stk. 4.I ministeriets vejledninger nr. 29 og 30 af 6. april 2009 om afholdelse af henholdsvis Europa-Parlamentsvalg og folkeafstemning om forslag til lov ændring af tronfølgeloven søndag den 7. juni2009, afsnit 7, er det angivet, at kommunalbestyrelsen skal sørge for det nødvendige antal valgbor-de m.v. med den nødvendige bemanding. Loven indeholder ikke nærmere regler om, hvor mangevalgborde, stemmerum og stemmekasser der skal være på de enkelte afstemningssteder i forhold tilantallet af vælgere ved afstemningsstederne.Dette spørgsmål afgøres af kommunalbestyrelsen ud fra erfaringerne fra tidligere valg med, hvadder må anses for nødvendigt på de enkelte afstemningssteder, og hvad der må anses for muligt un-der hensyn til de pladsmæssige forhold og antallet af tilforordnede vælgere, der vil kunne udpeges.Det vil dog være hensigtsmæssigt at prøve at undgå, at der er mere end 1.500 vælgere pr. bord(valgliste), da dette normalt kan medføre kødannelse på visse tidspunkter under afstemningen.Det følger videre af ministeriets vejledninger nr. 29 og 30 af 6. april 2009, afsnit 7, at kommunal-bestyrelsen ved skiltning og udformning af stemmekasser samt ved indskærpelse over for de valgtil-forordnede om vigtigheden af, at de holder nøje øje med, at vælgerne lægger stemmesedlerne i de

rigtige stemmekasser, skal sikre sig, at stemmesedlerne havner i de respektive stemmekasser, derhører til de to forskellige valghandlinger.Endelig fremgår det af ministeriets vejledninger nr. 29 og 30 af 6. april 2009, afsnit 7.1., at nårkommunalbestyrelsen udpeger de bygninger/lokaler, der skal bruges under afstemningen, skalkommunalbestyrelsen i øvrigt tage hensyn til, at lokalerne så vidt muligt skal være tilgængelige forkørestolsbrugere og andre stærkt bevægelseshæmmede.Udtalelsen fra Københavns Kommune giver herefter ikke ministeriet anledning til bemærkninger.Indenrigs- og Socialministeriet oplyser for så vidt angår fastsættelsen af datoen for Europa-Parlamentsvalg, at de Europæiske Fællesskabers regler om almindelige direkte valg til Europa-Parlamentet er fastlagt i akt af 20. september 1976 (EF-Tidende 1976 L 278, s. 5), som senest æn-dret ved Rådets afgørelse af 25. juni og af 23. september 2002 (EF-Tidende 2002 L 283, s. 1).I henhold til akten fastsættes valgdagen af hver enkelt medlemsstat inden for en fælles periode,der begynder torsdag morgen og slutter den umiddelbart følgende søndag. Rådet har den 6. juni2008 noteret, at valg til Europa-Parlamentet skulle afholdes i perioden 4. – 7. juni 2009.Datoen for afholdelse af Europa-Parlamentsvalg fastsættes herefter af indenrigs- og socialministe-ren i samråd med regeringen og Folketinget inden for rammerne af de Europæiske Fællesskabs reg-ler herom, jf. § 9 i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (lovbekendtgørelse nr.143 af 24. februar 2009). Dette har Indenrigs- og Socialministeriet ved bekendtgørelse nr. 1002 af8. oktober 2008 om fastsættelse af dagen for afholdelse af valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet i 2009.Udvalget tager den af Københavns Kommune afgivne redegørelse til efterretning. For så vidt an-går afstemningsdagen gør udvalget opmærksomt på, at datoen for valg til Europa-Parlamentet efterEU´s regler fastsættes af hver enkelt medlemsstat inden for en fælles periode, der begynder torsdagmorgen og slutter den umiddelbart følgende søndag. Denne periode er for valget til Europa-Parlamentet i 2009 fastsat til 4. – 7. juni 2009. Folketinget har på baggrund af erfaringer med valgen torsdag og optælling den følgende søndag fra kl. 20 fundet det hensigtsmæssigt, at valget afhol-des samme dag, som der skal foretages optælling (søndag).5) Fra Københavns Kommune har Indenrigs- og Socialministeriet modtaget et notat, hvori JytteAranielle, København K, klager over, at hun blev nægtet adgang til afstemningsstedet i Rådhushal-len, Københavns Rådhus, da hun mødte frem den 7. juni 2009, kl. 8.55, for at overvære åbningen afafstemningen, herunder fremvisningen af tomme stemmekasser til Europa-Parlamentsvalget og fol-keafstemningen om ændringen af tronfølgeloven.Københavns Kommune har i anledning af klagen - efter indhentet redegørelse fra valgsekretærenpå det pågældende afstemningssted – oplyst, at rådhusvagten var bekendt med, at afstemningen be-gyndte kl. 9.00, men ikke var tilstrækkeligt informeret om, at offentligheden naturligvis skal haveadgang til at overvære processen, når afstemningen åbner. Denne gang fandt afstemningen sted ensøndag, hvor rådhuset ikke naturligt har åbent, medens der er åbent alle hverdage fra kl. 7.45, hvil-ket således gælder for alle afstemninger på disse dage.Det fremgår af den af kommunen indhentede udtalelse fra valgsekretæren på det pågældende af-stemningssted, at afstemningsstedet beklager hændelsen og i fremtiden vil sørge for, at personaletbliver opdateret på de særlige procedurer, der skal iagttages på en afstemningsdag, således at mis-forståelser undgås i fremtiden.Indenrigs- og Socialministeriet oplyser, at det følger af § 46, stk. 2, i lov om valg til Folketinget(lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2009), at tilforordnede vælgere inden stemmeafgivningensbegyndelse skal vise de tilstedeværende, at stemmekasserne er tomme. Derefter skal kasserne straks

låses eller forsegles. Bestemmelsen gælder tilsvarende for folkeafstemninger, jf. § 99 og § 25 i lovom valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (lovbekendtgørelse nr. 143 af 24. februar2009)Dette indebærer, at vælgere skal have adgang til afstemningsstedet forinden afstemningens start.Udtalelsen fra Københavns Kommune giver herudover ikke ministeriet anledning til bemærknin-ger.Udvalget tager til efterretning, at hændelsen beklages, og at forholdet fremover vil blive bragt ioverensstemmelse med folketingsvalglovens § 46, stk. 2, hvorefter tilforordnede vælgere indenstemmeafgivningens begyndelse skal vise de tilstedeværende, at stemmekasserne er tomme.6) Ole Villum Neerup, Stege, klager over, at der til Europa-Parlamentsvalget og folkeafstemnin-gen om ændring af tronfølgeloven den 7. juni 2009 på afstemningsstedet i Mønshallen, Stege, varopslag med opfordring til at huske også at stemme til folkeafstemningen om ændring af tronfølge-loven.Det fremgår af Ole Villum Neerups e-post, at han ikke finder, at det tilkommer myndighederne atopfordre vælgerne til at stemme på afstemningsstedet. Det fremgår videre af Ole Villum Neerups e-post, at han flere gange af de valgtilforordnede blev opfordret til også at få en stemmeseddel til fol-keafstemningen om ændring af tronfølgeloven.Vordingborg Kommune har i anledning af klagen oplyst, at der på alle 17 afstemningssteder ikommunen var opslag med teksten: ”Husk også at stemme til folkeafstemningen om ændring aftronfølgeloven”. Det fremgår videre af Vordingborg Kommunes e-post, at valgbestyrelsen beslutte-de at lade fremstille de pågældende opslag som en følge af Indenrigs- og Socialministeriets opfor-dring hertil i ministeriets brev af 18. maj 2009.Indenrigs- og Socialministeriet kan i den anledning oplyse, at det følger af ministeriets vejlednin-ger nr. 29 og 30 af 6. april 2009 om afholdelse af Europa-Parlamentsvalg henholdsvis folkeafstem-ning om ændring af tronfølgeloven den 7. juni 2009, kapitel 7, at Europa-Parlamentsvalget og fol-keafstemningen om ændring af tronfølgeloven skulle gennemføres som to adskilte afstemningermed særskilte valgborde og stemmekasser og så vidt muligt med særskilte stemmerum og i adskiltelokaler. Det skulle endvidere ved tydelig skiltning markeres, hvilke lokaler, valgborde, stemmerumog stemmekasser der vedrørte folkeafstemningen og Europa-Parlamentsvalget.Dette er tillige meddelt alle kommunalbestyrelser ved Velfærdsministeriets, nu Indenrigs- og So-cialministeriets brev af 27. november 2008. Heri anføres det dog, at der kunne benyttes fællesstemmerum, hvis anvendelse af særskilte stemmerum ikke var muligt, og det i øvrigt var sikret, atde to valghandlinger blev gennemført særskilt.I tilfælde, hvor de fysiske forhold således udelukkede, at der kunne benyttes særskilte stemmerumtil hver afstemning, ville der således ikke være noget i vejen, at en vælger fik udleveret beggestemmesedler, inden vælgeren foretog stemmeafgivningen vedrørende begge valghandlinger samti-dig i stemmerummet. I så fald skulle kommunalbestyrelsen dog sørge for, at vælgeren ved tydeligskiltning blev behørigt vejledt om den valgte procedure.Indenrigs- og Socialministeriet har ved brev af 18. maj 2009 til kommunalbestyrelserne desudenhenledt opmærksomheden på, at folkeafstemningen den 7. juni 2009 vedrører et forslag til ændringaf tronfølgeloven, der har grundlovsrang. Til vedtagelse af forslaget kræves derfor, at et flertal af devælgere, der deltager i afstemningen, stemmer for forslaget, og at dette flertal udgør mindst 40 pct.af de stemmeberettigede. Under henvisning hertil og til, at der er to valghandlinger samme dag, vardet derfor efter Indenrigs- og Socialministeriets hensigtsmæssigt at sikre, at vælgerne var opmærk-somme på begge afstemninger.

Efter ministeriets opfattelse ville det derfor – som anført i brevet af 18. maj 2009 – være hen-sigtsmæssigt, i det omfang det på nuværende tidspunkt var muligt, at kommunerne ved skiltning påafstemningsstederne vedrørende Europa-Parlamentsvalget samtidig gjorde vælgerne opmærksommepå, at der også afholdtes folkeafstemning om ændring af tronfølgeloven. Dette kunne f.eks. gøresved henstillinger om »Husk også at stemme til folkeafstemningen om ændring af tronfølgeloven«eller lignende.Indenrigs- og Socialministeriet kan for så vidt angår henstillinger fra valgtilforordnede til vælgereom også at få udleveret stemmesedler til folkeafstemningen om tronfølgeloven oplyse, at det følgeraf § 51, stk. 1, jf. § 99, stk. 1, i lov om valg til af folketinget (lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. fe-bruar 2009), at de personer, der forestår afstemningen, ikke under afstemningen må give en vælgerråd eller opfordring med hensyn til, hvorledes vælgeren bør stemme.Det er ikke udtrykkeligt reguleret i valglovgivningen, om en valgtilforordnet må opfordre en væl-ger, der står i kø til at få udleveret stemmeseddel til én afstemning til også at gå til et valgbord foren anden afstemning. Der er imidlertid ikke noget til hinder for – og det kan efter omstændigheder-ne være påkrævet – at en valgtilforordnet vejleder en vælger om muligheden for også at afgivestemme til en anden afstemning. Vejledningen skal imidlertid gives i neutral form og med respektaf, at det er vælgerens egen beslutning, om en vælger ønsker at stemme til den ene henholdsvis denanden afstemning eller begge afstemninger.Samtidig er det valgstyrernes opgave at sikre, at afstemningen foregår i ro og orden, herunder såvidt muligt at søge at undgå lange køer ved valgbordene. Det kunne i tilfælde, hvor der finder toafstemninger sted på samme tidspunkt f.eks. være ved at oplyse de fremmødte vælgere om, at desåfremt de måtte ønske at afgive stemme til begge afstemninger kan vælge at gå til valgbordet forden anden afstemning først.Udtalelsen fra Vordingborg Kommune giver herefter ikke ministeriet anledning til bemærkninger.Udvalget tager udtalelserne fra Vordingborg Kommune og Indenrigs- og Socialministeriet til ef-terretning.7) Vita og Peer Marfelt, Kalvehave, klager over, at der på afstemningsstedet Viemose Forsam-lingshus i forbindelse med Europa-Parlamentsvalget var sket uregelmæssigheder i forbindelse medægtefællernes aflevering af valgkort og de tilforordnedes afmærkning af Vita og Peer Marfelt påvalglisten, som foregik med en nummerator. Endvidere spørger Vita og Peer Marfelt, om det er kor-rekt, at der anvendes nummerator ved afmærkning på valglisten, og at en politiker kan udpeges somvalgtilforordnet.Det fremgår bl.a. af Vita og Peer Marfelts e-post, at der fra den valgtilforordnedes side manueltblev rettet i nummereringen af de pågældendes valgkort, at Vita Marfelt fik et lavere nummer påvalgkortet end Peer Marfelt, selv om hun først indleverede sit valgkort efter Peer Marfelt, og at derikke kunne være overensstemmelse mellem antal vælgere, der var afmærket på valglisten, og antal-let af udleverede stemmesedler.Vordingborg Kommune har i anledning af klagen oplyst, at kommunen for at sikre, at antallet afafgivne stemmer passer med det indleverede antal valgkort, har besluttet at anvende en nummerator.Dette indebærer efter de i sagen foreliggende oplysninger, at både valgkort og valglisten nummere-res med samme fortløbende nummer, når vælgeren afleverer sit valgkort.Vordingborg Kommune har videre – efter indhentet redegørelse fra den administrative leder, dervar til stede ved det pågældende valgbord i Viemose Forsamlingshus – oplyst, at der, inden Vita ogPeer Marfelt kom frem til valgbordet, var sket en fejlagtig indstempling af den forudgående vælger,

der ikke hørte til det pågældende afstemningssted, og derfor var blevet henvist til det korrekte af-stemningssted.Det fremgår af den af kommunen indhentede redegørelse fra den administrative leder og af den afkommunen indsendte udskrift af valglisten samt af de af kommunen indsendte kopi af Vita og PeerMarfelts valgkort, at Peer Marfelts valgkort er påstemplet nr. 00269. I hånden er herudover påførtnr. 00268, som i hånden er rettet til nr. 00269 for at være i overensstemmelse med det påstempledenr. På valglisten til Europa-Parlamentsvalget er ud for Peer Marfelts navn påstemplet 000269.Valgbordet valgte at kalibrere nummereringen ved i hånden at skrive 00268 på Vita Marfelts valg-kort og ved på valglisten ud for Vita Marfelts navn i hånden at skrive 000268.Det fremgår videre af redegørelsen, at valgbestyrelsen efterfølgende har efterset valglisten samtVita og Peer Marfelts valgkort og ikke har konstateret uregelmæssigheder. Ved fintælling har valg-bestyrelsen kunnet konstatere, at afstemningsresultatet passer med det afgivne antal stemmer ogindleverede valgkort, hvorfor den samlede valgbestyrelse ikke finder, at hændelsen har haft indfly-delse på valget.Vordingborg Kommunes har videre oplyst, at valgbestyrelsen i valgbogen til Europa-Parlamentsvalget den 7. juni 2009 har indført bemærkning om, at der i forbindelse med fintællingblev modtaget en klage på afstemningsområdet 16 Kalvehave (afstemningsstedet Viemose Forsam-lingshus). Valgbestyrelsen har videre i valgbogen bemærket, at valgbestyrelsen på baggrund af kla-gen besluttede at fintælle resultatet på det pågældende afstemningsområde 2 gange yderligere.Valgbestyrelsen fandt herved ingen uoverensstemmelser og kunne konstatere, at afstemningsresul-tatet passede med det afgivne antal stemmer og indleverede valgkort.Indenrigs- og Socialministeriet oplyser, at det følger af § 25, stk. 1, i lov om valg af danske med-lemmer til Europa-Parlamentet (lovbekendtgørelse nr. 143 af 24. februar 2009), at afstemningen påvalgdagen finder sted efter reglerne i kapitel 7 i lov om valg til Folketinget (lovbekendtgørelse nr.145 af 24. februar 2009) med de afvigelser, der følger af, at der ikke kan opstilles kandidater udenfor partierne.For så vidt angår fremgangsmåden ved aflevering af valgkort følger det af lovens § 47, stk. 1, 2.pkt., i lov om valg til Folketinget, at vælgeren inden stemmeafgivningen skal aflevere sit valgkort tilvalglisteføreren. Derefter, og når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på valglisten, udle-veres en stemmeseddel til vælgeren, jf. lovens § 47, stk. 1, sidste pkt.Som anført i ministeriets vejledning nr. 30 af 6. april 2009 om afholdelse af Europa-Parlamentsvalg søndag den 7. juni 2009, afsnit 7.2., er bestemmelsen ikke til hinder for, at afmærk-ning på valglisten kan ske ved afkrydsning af den rubrik, hvor vælgerens navn står anført på valgli-sten. Der er endvidere ikke noget i vejen for, at der i valglisten af praktiske årsager sættes nr. ud forvælgerne, efterhånden som de møder op for at stemme på valgdagen, og at samme nr. påføres denpågældende vælgers valgkort.Udtalelsen fra Vordingborg Kommune giver herefter ikke ministeriet anledning til bemærkningerFor så vidt angår spørgsmålet om en politiker kan udpeges som valgtilforordnet, kan ministerietoplyse, at det følger af § 16 i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, at tilfor-ordnede vælgere udpeges efter reglerne i kapitel 5 i lov om valg til Folketinget. Det følger af lovens§ 30, stk. 1, 2. pkt., at de tilforordnede vælgere vælges ved forholdstalsvalg under ét blandt de væl-gere, der har bopæl i kommunen. En vælger, der er opstillet som kandidat til valget, kan vælges tiltilforordnet vælger, jf. lovens § 30, stk. 2.Udvalget finder, at brugen af nummerator er en praktisk foranstaltning, så eventuelle uoverens-stemmelser mellem valglisten og valgkort hurtigt kan udredes. Forholdet giver derfor ikke udvalget

anledning til bemærkninger. For så vidt angår spørgsmålet om udpegning af politikere som valgtil-forordnede, finder udvalget, at reglerne for udpegning af valgtilforordnede er tilfredsstillende. For-holdet giver derfor ikke udvalget anledning til bemærkninger.8) Fra Kristoffer Madsen, Valby, har Indenrigs- og Socialministeriet modtaget klage over følgen-de forhold i forbindelse med afholdelse af Europa-Parlamentsvalget og folkeafstemningen om tron-følgeloven den 7. juni 2009:1. at det afstemningssted, der var angivet på valgkortet, ikke var der, hvor afstemningsstedet lå,2. at Europa-Parlamentsvalget og folkeafstemningen blev afholdt i samme lokale, med anven-delse af samme stemmerum,3. at klager, mens han stod i kø ved stemmebordet for Europa-Parlamentsvalget, tre gange blevopfordret af de valgtilforordnede til først at gå til valgbordet for folkeafstemningen, menshan ikke blev opfordret til at stemme til Europa-Parlamentsvalget, da han efter at have stemttil Europa-Parlamentsvalget henvendte sig til valgbordet for folkeafstemningen,4. at den valgtilforordnede, da vedkommende udleverede stemmesedlen til folkeafstemningen,pegede på feltet for »Nej-stemme«,5. at en valgtilforordnet sad umiddelbart uden for stemmerummet, hvorved den pågældendehavde mulighed for at kigge ind i stemmerummet, og se, hvad klager stemte,6. at stemmekasserne for Europa-Parlamentsvalget henholdsvis folkeafstemningen stod samlet,og at der ikke blev ført opsyn med i hvilken stemmekasse vælgerne nedlagde deres stemme-sedler, og7. at der ikke var opslag i afstemningslokalet over kandidaterne til Europa-Parlamentsvalget,eller om temaet for folkeafstemningen.Ad 1:Københavns Kommune har oplyst, at valgstedet ligger ved et butikstorv ved Valby Skole. Det op-lyses endvidere, at valgstyrerne på det pågældende afstemningssted har bekræftet, at der på foran-ledning af en vælger blev opsat et skilt med pil til valgstedet.Indenrigs- og Socialministeriet oplyser, at det følger af § 20, jf. § 96, stk. 2, i lov om valg til Fol-ketinget (lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2009), og § 15 i lov om valg af danske medlem-mer til Europa-Parlamentet (lovbekendtgørelse nr. 143 af 24. februar 2009), at valgkortene skalindeholde oplysning om vælgerens navn og adresse, nummer på valglisten samt om afstemningsste-dets beliggenhed og dag og tid for afstemningen.Det er ikke i valglovgivningen reguleret, om der i tilfælde af, at et afstemningssted kan være sværtat finde, skal anvendes skiltning til lede vælgerne til afstemningsstedet.Udtalelsen fra Københavns Kommune giver herefter ikke ministeriet anledning til bemærkninger.Ad 2:Københavns Kommune har oplyst, at valgbordene til Europa-Parlamentsvalget var placeret tilvenstre for indgangen, mens valgbordene til folkeafstemningen var placeret i den modsatte ende aflokalet i forhold til indgangen.Indenrigs- og Socialministeriet oplyser, at det følger af ministeriets vejledninger om afholdelse affolkeafstemning henholdsvis Europa-Parlamentsvalg den 7. juni 2009 kapitel 7, at folkeafstemnin-gen om ændring af tronfølgeloven og Europa-Parlamentsvalget skulle gennemføres som to adskilteafstemninger med særskilte valgborde og stemmekasser og så vidt muligt med særskilte stemmerum

og i adskilte lokaler. Det skulle endvidere ved tydelig skiltning markeres, hvilke lokaler, valgborde,stemmerum og stemmekasser der vedrørte folkeafstemningen og Europa-Parlamentsvalget.Dette er tillige meddelt alle kommunalbestyrelser ved velfærdsministeriets brev af 27. november2008. Heri anføres det dog, at der kunne benyttes fælles stemmerum, hvis anvendelse af særskiltestemmerum ikke var muligt, og det i øvrigt var sikret, at de to valghandlinger blev gennemført sær-skilt.I tilfælde, hvor de fysiske forhold således udelukkede, at der kunne benyttes særskilte stemmerumtil hver afstemning, ville der således ikke være noget i vejen for, at en vælger fik udleveret beggestemmesedler, inden vælgeren foretog stemmeafgivningen vedrørende begge valghandlinger samti-dig i stemmerummet. I så fald skulle kommunalbestyrelsen dog sørge for, at vælgeren ved tydeligskiltning blev behørigt vejledt om den valgte procedure.Udtalelsen fra Københavns Kommune giver herefter ikke ministeriet anledning til bemærkninger.Ad 3 og 4:Københavns Kommune har oplyst, at en forklaring på, at klager ikke blev kontaktet ved udleve-ringen af stemmesedlen til folkeafstemningen, da klager indfandt sig for anden gang i afstemnings-lokalet, kan være, at valgbordet til folkeafstemningen var placeret bagerst i lokalet, og at de valgtil-forordnede eventuelt troede, at klager havde fået udleveret stemmesedlen til Europa-Parlamentsvalget. Københavns Kommune oplyser endvidere, at det alternativt kan skyldes, at devalgtilforordnede har genkendt klager, og derfor vidste, at han allerede havde stemt til Europa-Parlamentsvalget.For så vidt angår klagen over, at den valgtilforordnede, da vedkommende udleverede stemmesed-len til folkeafstemningen, pegede på feltet for »Nej-stemme«, har Københavns Kommune oplyst, atder sandsynligvis må foreligge en misforståelse. Københavns Kommune har endvidere oplyst, atvalgstyrerne på det pågældende afstemningssted har angivet, at man ikke er bekendt med, at andrevælgere har været af den opfattelse, at en tilforordnet vælger, der har udleveret stemmesedler, harforsøgt at påvirke vælgerne.Indenrigs- og Socialministeriet oplyser, at det følger af § 51, stk. 1, jf. § 99, stk. 1, i folketings-valgloven, at de personer, der forestår afstemningen, ikke under afstemningen må give en vælgerråd eller opfordring med hensyn til, hvorledes vælgeren bør stemme.Det er ikke udtrykkeligt reguleret i valglovgivningen, om en valgtilforordnet må opfordre en væl-ger, der står i kø til at få udleveret stemmeseddel til én afstemning til i stedet at gå til et valgbord foren anden afstemning. Der er imidlertid ikke noget til hinder for – og det kan efter omstændigheder-ne være påkrævet – at en valgtilforordnet vejleder en vælger om muligheden for også at afgivestemme til en anden afstemning. Vejledningen skal imidlertid gives i neutral form og med respektaf, at det er vælgerens egen beslutning, om en vælger ønsker at stemme til den ene henholdsvis denanden afstemning eller begge afstemninger.Samtidig er det valgstyrernes opgave at sikre, at afstemningen foregår i ro og orden, herunder såmuligt at søge at undgå lange køer ved valgbordene. Det kunne i tilfælde, hvor der finder to afstem-ninger sted på samme tidspunkt f.eks. være ved at oplyse de fremmødte vælgere om, at de såfremtde måtte ønske at afgive stemme til begge afstemninger kan vælge at gå til valgbordet for den andenafstemning først.Indenrigs- og Socialministeriet har ved brev af 18. maj 2009 til kommunalbestyrelserne desudenhenledt opmærksomheden på, at folkeafstemningen den 7. juni 2009 vedrører et forslag til ændringaf tronfølgeloven, der har grundlovsrang. Til vedtagelse af forslaget kræves derfor, at et flertal af devælgere, der deltager i afstemningen, stemmer for forslaget, og at dette flertal udgør mindst 40 pct.

af de stemmeberettigede. Under henvisning hertil og til, at der er to valghandlinger samme dag, vardet derfor efter Indenrigs- og Socialministeriets opfattelse hensigtsmæssigt at sikre, at vælgerne varopmærksomme på begge afstemninger.Efter ministeriets opfattelse ville det derfor – som anført i brevet af 18. maj 2009 – være hen-sigtsmæssigt, i det omfang det på nuværende tidspunkt var muligt, at kommunerne ved skiltning påafstemningsstederne vedrørende Europa-Parlamentsvalget samtidig gjorde vælgerne opmærksommepå, at der også afholdtes folkeafstemning om ændring af tronfølgeloven.Udtalelsen fra Københavns Kommune giver herefter ikke ministeriet anledning til bemærkninger.Ad 5:Københavns Kommune har oplyst, at valgstyrerne på det pågældende afstemningssted har bekræf-tet, at der var opstillet en stol ved stemmekasserne i hver ende af lokalet, samt at stolene var place-ret længst muligt fra stemmerummene.Indenrigs- og Socialministeriet oplyser, at det følger af § 48, stk. 1, jf. § 99, stk. 1, i lov om valgtil folketinget og § 25, stk. 1, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, at stem-meafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til stede.Stemmeafgivningen skal ske på betryggende måde, og således at ingen får lejlighed til at gøre sigbekendt med, hvorledes vælgeren har stemt.Udtalelsen fra Københavns Kommune giver herefter ikke ministeriet anledning til bemærkninger.Ad 6:Københavns Kommune har oplyst, at stemmekasserne var placeret uden for stemmerummene medstemmekasserne til Europa-Parlamentsvalget på den ene side af udgangen og stemmekasserne tilfolkeafstemningen på den anden side. Det anføres endvidere, at der ved stemmekasserne var opsatskilte, hvor det tydeligt var indikeret, hvilke stemmekasser der hørte til Europa-Parlamentsvalget oghvilke der hørte til folkeafstemningen. Københavns Kommune har herudover oplyst, at der dagenigennem befandt sig en eller to valgtilforordnede ved stemmekasserne for at sikre, at stemmesedler-ne kom i rette stemmekasse.Indenrigs- og Socialministeriet oplyser, at kommunalbestyrelsen, som angivet under Ad 2, i til-fælde, hvor de fysiske forhold udelukkede, at afstemningerne kunne foregå i adskilte lokaler, ellerat der kunne benyttes særskilte stemmerum til hver afstemning, skulle sørge for, at vælgeren vedtydelig skiltning blev behørigt vejledt om den valgte procedure.Ministeriet har endvidere i sine vejledninger om afholdelse af folkeafstemning og Europa-Parlamentsvalget den 7. juni 2009 kapitel 7, og i brev af 27. november 2008 henstillet, at der i til-fælde af, at afstemningerne blev afholdt sammen blev holdt øje med, at vælgerne nedlagde deresstemmesedler i de korrekte stemmekasser. Dette skulle ske ved skiltning og udformning af stemme-kasserne og ved, at det over for de valgtilforordnede blev indskærpet, at var vigtigt, at de holdt nøjemed, at vælgerne nedlagde deres stemmesedler i de korrekte stemmekasser. Dette følger af alminde-lige valgretlige grundsætninger.Udtalelsen fra Københavns Kommune giver herefter ikke ministeriet anledning til bemærkninger.Ad 7:Københavns Kommune har oplyst, at valgstyrerne på det pågældende afstemningssted har angi-vet, at det ikke er korrekt, at der ikke var opsat opslag over kandidaterne til Europa-Parlamentsvalget og vejledning om folkeafstemningen om ændring af tronfølgeloven i afstemnings-lokalet.

Indenrigs- og Socialministeriet oplyser, at det følger af § 99, stk. 2, i lov om valg til Folketinget,at der ved opslag i stemmerummet skal gives vælgeren vejledning om, at vælgere, der stemmer forhenholdsvis imod loven, sætter kryds ved ordet »Ja« henholdsvis »Nej« på stemmesedlen. Endvide-re følger det af § 17, stk. 1, i Europa-Parlamentsvalgloven og § 45, stk. 3, i folketingsvalgloven, jf.§ 25, stk. 1, i Europa-Parlamentsvalgloven, at der i stemmelokalerne skal være opslag, der angiversamtlige partier og kandidaters navne i den rækkefølge, hvori de er anført på stemmesedlen.Udtalelsen fra Københavns Kommune giver herefter ikke ministeriet anledning til bemærkningerUdvalget har drøftet alle 7 klagepunkter. Udtalelserne fra Københavns Kommune og Indenrigs-og Socialministeriet giver ikke udvalget anledning til bemærkninger.9) Kirsten Petersen, Odense C, har klaget over, at en tilforordnet vælger på afstemningsstedetVUC Fyn Odense ved indlevering af Kirsten Petersens valgkort til Europa-Parlamentsvalget påførteet nummer (det samme) øverst på både valgkort og den stemmeseddel, som efterfølgende blev ud-leveret til Kirsten Petersen.Det fremgår bl.a. af Kirsten Petersens e-post, at den tilforordnede på Kirsten Petersens spørgsmålom baggrunden for nummereringen har oplyst, at nummereringen skete af hensyn til udregningen afstemmeprocenten. Kirsten Petersen afgav herefter sin stemme på den mærkede stemmeseddel.Endelig har Kirsten Petersen anmodet om at få oplyst, hvorvidt de stemmer, der er afgivet påmærkede stemmesedler, er gyldigt afgivne stemmer.Odense Kommune har oplyst, at den omtalte hændelse foregik på valgsted nr. 211 (VUC Fyn,Jernbanegade) i Odenses 2. kreds. Baggrunden for hændelsen er ifølge Odense Kommune, at enkel-te tilforordnede - som i valgsammenhæng var relativt uerfarne - havde misforstået den instruktion,som valgstyrersekretæren på det pågældende valgsted havde givet om morgenen inden valgstedetsåbning.Odense Kommune har endvidere oplyst, at det i tidsrummet umiddelbart efter valgstedets åbning iperioden fra kl. 09.00 - 09.30 blev opdaget, at der ved et bord blev noteret løbenummer på selvestemmesedlerne - og ikke kun på valgkort og valgliste. Dette blev straks standset, da det blev opda-get. Antallet af stemmesedler, der fejlagtigt blev påført løbenummer, er ifølge Odense Kommuneca. 100.Det fremgår endelig af kommunens redegørelse, at stemmesedlerne er indgået i optællingen somgyldige stemmesedler ud fra en vurdering af, at det ikke er de pågældende vælgere, der har givetstemmesedlerne særpræg/mærke, men at det skete derimod kan karakteriseres som en administrativfejl fra de tilforordnedes side. Det har således ifølge Odense Kommune været vurderingen, at på-skrift af løbenummer på stemmesedlen ikke burde komme de pågældende vælgere til skade, og atde afgivne stemmer således ikke af den grund var ugyldige.Indenrigs- og Socialministeriet oplyser, at det følger af § 25, stk. 1, i lov om valg af danske med-lemmer til Europa-Parlamentet (lovbekendtgørelse nr. 143 af 24. februar 2009), at afstemningen påvalgdagen finder sted efter reglerne i kapitel 7 i lov om valg til Folketinget (lovbekendtgørelse nr.145 af 24. februar 2009) med de afvigelser, der følger af, at der ikke kan opstilles kandidater udenfor partierne.For så vidt angår fremgangsmåden ved aflevering af valgkort følger det af lovens § 47, stk. 1, 2.pkt., i lov om valg til Folketinget, at vælgeren inden stemmeafgivningen skal aflevere sit valgkort tilvalglisteføreren. Derefter, og når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på valglisten, udle-veres en stemmeseddel til vælgeren, jf. lovens § 47, stk. 1, sidste pkt.

Som anført i ministeriets vejledning nr. 30 af 6. april 2009 om afholdelse af Europa-Parlamentsvalg søndag den 7. juni 2009, afsnit 7.2., er bestemmelsen ikke til hinder for, at afmærk-ning på valglisten kan ske ved afkrydsning af den rubrik, hvor vælgerens navn står anført på valgli-sten. Der er endvidere ikke noget i vejen for, at der i valglisten af praktiske årsager sættes nr. ud forvælgerne, efterhånden som de møder op for at stemme på valgdagen, og at samme nr. påføres denpågældende vælgers valgkort.Det er imidlertid ikke i overensstemmelse med valglovgivningen, herunder de valgretlige grund-sætninger om neutralitet og respekt for stemmehemmeligheden, at afmærke stemmesedlerne, forin-den de udleveres til vælgerne til brug ved stemmeafgivningen. I henhold til § 16 i bekendtgørelsenr. 653 af 19. juni 2007 om bedømmelse af stemmesedler afgivet til Europa-Parlamentsvalg er enstemmeseddel, hvorpå der er tegnet, eller som er påført påskrift af nogen art, herunder et kandidat-navn eller andet navn, eller som er påført påklæbning af nogen art, endvidere ugyldig, jf. dog ne-denfor. Når afmærkningen som i dette tilfælde sker ved fortløbende nummerering, hvor sammenummer påføres valgkort og stemmeseddel, og der derved skabes en forbindelse mellem vælgerenog den af vedkommende benyttede stemmeseddel, er der endvidere risiko for, at der kan ske brud påstemmehemmeligheden.Angående Kirsten Petersens forespørgsel om, hvorvidt nummerering af stemmesedler kan bevirkedisses ugyldighed, skal ministeriet bemærke, at henset til, at ovennævnte regler i bekendtgørelsenom en stemmeseddels ugyldighed på grund af særpræg er rettet mod den situation, hvor vælgerenpåfører stemmesedlen et særpræg i form af påskrift eller lignende, og at påføringen af den fortlø-bende nummerering er sket uden vælgernes medvirken hertil, findes de omhandlede stemmesedlerikke at være omfattet af ugyldighedsgrunden i bekendtgørelsens § 16. Stemmesedlerne vil efter mi-nisteriets opfattelse derfor skulle anses for gyldige, hvilket de efter det oplyste fra Odense Kommu-ne også er blevet.Udvalget finder det stærkt beklageligt, at der er påført stemmesedlen et særpræg, der vil kunnegøre det muligt at kontrollere, hvorledes de pågældende vælgere har stemt. Udvalget finder på bag-grund af det af Odense Kommune og Indenrigs- og Socialministeriet anførte, at det kan tages tilefterretning, at de pågældende stemmer er talt med ved den endelige opgørelse.10) Casper Udemark, København K, klager over, at det ikke af stemmesedlen til Europa-Parlamentsvalget den 7. juni 2009 fremgik, at Liberal Alliance havde anmeldt partiliste. Indenrigs-og Socialministeriet bemærker at klagen er modtaget efter klagefristens udløb, idet klager over Eu-ropa-Parlamentsvalg skal være indenrigs- og socialministeren i hænde senest ugedagen efter af-stemningen, jf. § 38 i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (lovbekendtgørelsenr. 143 af 24. februar 2009).Det fremgår af Casper Udemarks e-post, at han finder det misvisende, at der på stemmesedlen tilEuropa-Parlamentsvalget ved Liberal Alliances kandidater ikke tillige var anført et nummer, og atLiberal Alliances første kandidat på stemmesedlen ikke var angivet med en »fed« skrift, der frem-hævede pågældende kandidats navn. Det fremgår videre af Casper Udemarks e-post, at han på denbaggrund finder, at vælgerne ikke har haft mulighed for at orientere sig om de forskellige opstil-lingsformer, herunder at Liberal Alliance havde anmeldt partiliste, og derved tage højde for dette iforbindelse med stemmeafgivningen.Ministeriet oplyser, at det følger af § 19, stk. 4, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, at kandidaterne skal anføres på kandidatlisten i den rækkefølge, hvori de ønskes anførtpå stemmesedlen. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om, hvorvidt kandidaterne er opstillet ien bestemt rækkefølge (partiliste), eller om de er opstillet sideordnet.

Det følger endvidere af § 24, stk. 3, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, atindenrigs- og socialministeren fastsætter nærmere regler om stemmesedlernes tilvejebringelse, ind-hold og udformning.De nærmere regler om stemmesedlernes indhold og udformning fremgår af bekendtgørelse omstemmesedler til brug ved Europa-Parlamentsvalg (bekendtgørelse nr. 263 af 31. marts 2009). Detfølger af bekendtgørelsens § 3, at stemmesedlerne skal indeholde et særskilt felt for hvert parti, derhar indleveret en gyldig kandidatliste til valget. Feltet for de enkelte partier (kandidatlister) anbrin-ges under hinanden i alfabetisk rækkefølge efter partiernes bogstavbetegnelse.Øverst i hvert felt anføres med fede typer partiets bogstavbetegnelse efterfulgt af et punktum.Bogstavbetegnelsen skal anbringes umiddelbart inden for stemmesedlens venstre kant. Til højre forbogstavbetegnelsen anføres partiets navn ligeledes med fede typer. Der skal mellem partinavnet ogstemmesedlens højre kant være rigelig plads til at sætte et kryds, jf. bekendtgørelsens § 4.Det følger videre af bekendtgørelsens § 5, at der under bogstavbetegnelsen og partinavnet, jf. § 4,anføres adskilt ved en halvfed, vandret streg navnene på de kandidater, der er opført på partietskandidatliste. Navnene anføres med almindelige typer og adskilles fra hinanden med tynde, vandret-te streger. Kandidaternes navne anføres i den rækkefølge, hvori de er anført på kandidatlisten, jf.bekendtgørelsen § 5, stk. 2.Endelig følger af det af bekendtgørelsens § 10, at ud over det, der er nævnt i de foregående para-graffer, må intet ord eller bogstav og intet navn, tal eller tegn være påført nogen stemmeseddel vedtryk eller ved skrift eller på anden måde.Ved Europa-Parlamentsvalget den 7. juni 2009 har Indenrigs- og Socialministeriet som ved Euro-pa-Parlamentsvalget den 13. juni 2004 til valgbestyrelserne fremsendt en CD-rom med en PDF-filog en EPS-fil med stemmesedlen og med det opslag, der skal være i stemmelokalerne, til brug forvalgbestyrelsernes fremstilling af stemmesedler og opslag.Reglerne for anførelse af kandidater på stemmesedlerne til brug ved Europa-Parlamentsvalg er så-ledes ens for kandidatlister, som anvender sideordnet opstilling og partilisteopstilling. Hvad entenkandidatlisten anvender sideordnet opstilling eller partilisteopstilling, skal kandidaterne anføres påstemmesedlen i den rækkefølge, som er anført på kandidatlisten. Der stilles ikke ved Europa-Parlamentsvalg krav om, at der i tilfælde af partilisteopstilling foran kandidaternes navne sættes etnummer, der angiver denne rækkefølge.Udvalget har ikke behandlet klagen, da den er indsendt for efter klagefristens udløb. Udvalget til-føjer, at det er orienteret om ministeriets bemærkninger.11) Ejler Pedersen, Glücksburg, Tyskland, klager over, at han, da han mødte op for at afgivestemme til Europa-Parlamentsvalget i Aabenraa Kommune, afstemningssted Bov Kro, blev afvist,hvorfor han ønsker, at stemmer afgivet på det pågældende valgsted erklæres ugyldige.Ministeriet bemærker, at klagen er modtaget efter klagefristens udløb, idet klager over Europa-Parlamentsvalg skal være indenrigs- og socialministeren i hænde senest ugedagen efter afstemnin-gen, jf. § 38 i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (lovbekendtgørelse nr. 143af 24. februar 2009).Aabenraa Kommune har i anledning af klagen oplyst, at det fremgår af valgbogen fra afstem-ningsområdet 02 Bov (afstemningssted: Bov Kro), at en vælger bosiddende i Tyskland blev afvist,da vedkommende ikke var optaget på valglisten. Forinden vedkommende blev afvist, kontaktedeformanden for valgstyrerne folkeregistret/borgerservicecentret. Endvidere anfører Aabenraa Kom-mune, at folkeregistret/borgerservicecentret har oplyst, at Ejler Pedersen ifølge udskrift fra CPR erudrejst fra Varde Kommune den 14. marts 2006 til Tyskland. Det oplyses desuden, at Ejler Peder-

sen ikke har søgt om optagelse på valglisten i henhold til reglerne herom. Afslutningsvis angiverAabenraa Kommune, at det ikke har været muligt for kommunen at afklare, om Ejler Pedersen for-inden har søgt om information om muligheden for at afgive stemme ved Europa-Parlamentsvalget iDanmark, og om der i den forbindelse er givet fejlagtig information.Indenrigs- og Socialministeriet oplyser, at det følger af § 3, stk. 1, nr. 2, i lov om valg af danskemedlemmer til Europa-Parlamentet (lovbekendtgørelse nr. 143 af 24. februar 2009), at enhver, derpå valgdagen har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl ien af de øvrige medlemsstater i EU, har valgret til Europa-Parlamentet, medmindre vedkommendeer under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne.Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 4 kan ingen udøve valgret uden at være optaget på valgli-sten. Personer, der har valgret efter lovens § 3, stk. 1, nr. 2, optages efter anmodning på en særligvalgliste i Københavns Kommune. Vedkommende skal slettes af valglisten, såfremt Indenrigs- ogSocialministeriet modtager underretning om, at den pågældende er optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalget i en af de øvrige medlemsstater i EU, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 3og 4. Ansøgning skal ske på et særligt ansøgningsskema til Københavns Kommune, og ansøgningenskal være modtaget af Københavns Kommune senest mandag den 4. maj 2009, jf. nærmere §§ 2 og3 i bekendtgørelse nr. 1095 af 18. november 2008 om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalget den 7. juni 2009 af personer med dansk indfødsret, der har fast bopæl i en af deøvrige medlemsstater i Den Europæiske Union.Udtalelsen fra Aabenraa Kommune giver herefter ikke ministeriet anledning til bemærkninger.Udvalget har ikke behandlet klagen, da den er indsendt efter klagefristens udløb. Udvalget tilføjer,at er orienteret om ministeriets bemærkninger.Indenrigs- og Socialministeriets beregninger og opgørelserDe af indenrigs- og Socialministeriet foretagne beregninger og opgørelser har ikke givet udvalgetanledning til særlige bemærkninger.Der blev ved valget afgivet i alt 2.415.568 stemmer mod 1.921.541 i 2004 og 2.023.306 i 1999.Stemmeprocenten var 59,5 mod 47,9 i 2004 og 50,5 i 1999.Navnene på de kandidater, der har opnået valg fremgår af bilag I. Der har ikke over for udvalgetværet rejst tvivl om de pågældendes valgbarhed.Navnene på de kandidater, der ikke opnåede valg, fremgår af bilag IIUdvalgets konklusion og indstillingI det foregående har udvalget fremdraget en række enkeltspørgsmål og en række fejl og mangler.Udvalget finder dog anledning til at udtale, at ingen har været af en sådan karakter, at de må anta-ges at have kunnet influere på valgets gyldighed eller dets resultat.Udvalget er herefter enigt om at afgive følgende:IndstillingFolketinget godkender det den 7. juni 2009 afholdte valg af 13 medlemmer til Europa-Parlamentet, de af Indenrigs- og Socialministeriet foretagne beregninger og opgørelser af dette valgog de i bilag I nævnte kandidater som valgte.

Bilag 2

StedfortræderlisteA. Socialdemokratiet1 Claus Larsen-Jensen, direktør, fhv. MF, København S2 Hüseyin Arac, tolk, fhv. MF, Århus V3 Malou Lunderød, stud.scient.pol., Frederiksværk4 Henning A. Jensen, lektor cand. merc., Rønne5 Mikkel Schøler, stud.scient.pol., Odense M6 Einer Lyduch, studielektor, KastrupC. Det Konservative Folkeparti1 Tove Videbæk, regionsrådsmedlem, Brande2 Mette Abildgaard, studerende, København N3 Christian Wedell-Neergaard, godsejer, Borup4 Pernille Høxbro, advokat, Frederiksberg5 Julie Broe, læge, Odense C6 Peter Norsk, professor, Nivå7 Jan Køpke Christensen, erhvervsskolelærer, Aabenraa8 Thomas Krarup, controller/økonomikonsulent, Aalborg9 Karsten Skawbo-Jensen, patientformand, Frederiksberg C10 Ole Brøkner, direktør, Sorring11 Michael Christensen, chefkonsulent, Frederiksberg CF. SF - Socialistisk Folkeparti1 Fathi El-Abed, rådgiver/konsulent, Frederiksberg C2 Meta Fuglsang, advokat, midl. MF, Vordingbog3 Christine Sidenius, politisk rådgiver, Bruxelles4 Marwan Zobi, -, Kolding5 Karen Touborg, miljøingeniør, Hobro6 Sidsel Homann, HR-konsulent, Århus C7 Ole Riisgaard, controller, København N8 Hans Okholm, skovløber, Silkeborg9 Sanne Schroll, økonom, Odense NV10 Michael Pinkowsky Tersbøl, faglig udviklingschef, Hinnerup11 Einar Olsen, efterskolelærer, VojensN. Folkebevægelsen mod EU1 Ditte Staun, udviklingskonsulent, Skive

2 Rina Ronja Kari, studerende, København NV3 Christian Juhl, specialarbejder, Silkeborg4 Karina Rohr Sørensen, socialrådgiver, København NV5 Mette Langdal, lærer, Vojens6 Ole Nors Nielsen, specialarbejder, Aalborg7 Mehmet Aksoy, lærer, Hvidovre8 Hans Henrik Larsen, controller, Hørsholm9 Jørgen Grøn, ingeniør, Aars10 Thorkil Sohn, konsulent, Ulfborg11 Jaleh Tavakoli, studerende, København NV12 Ebba Bigler, pensioneret lærer, Faxe Ladeplads13 Johanne Langdal Kristiansen, studerende, København K14 Sven Skovmand, forfatter, fhv. MF, Ørums Djurs15 Søren Kolstrup, lektor, 4930 Maribo16 Keld Hvalsø Nedergaard, daglig leder, Brabrand17 Kirsten Annette Christensen, områdeformand LFS, København S18 Helge Rørtoft-Madsen, pastor emer., Præstø19 Povl Kristensen, lagerkoordinator, ChristiansfeldO. Dansk Folkeparti1 Rikke Karlsson, lærer, Støvring2 Kenneth Kristensen Berth, specialkonsulent, Vallensbæk3 Jeppe Jakobsen, officersaspirant, Kalundborg4 Dennis Flydtkjær, MF, direktør, Herning5 Jette Plesner Dali, lægesekretær, Frederiksberg6 Aia Fog, faglig konsulent, København Ø7 Bente Kronborg Holst Flensted, kontorassistent, Videbæk8 Henrik Ræder Clausen, skribent, BrabrandV. Venstre, Danmarks Liberale Parti1 Charlotte Antonsen, fhv. MF, cand. polit., Holte2 Bent Claudi Lassen, bestyrelsesformand, gårdejer, Asperup3 Poul Dahl, oberstløjtnant, forfatter, Kjellerup4 Louise Feilberg, jurist, Hellerup5 Hans Jørgen Dalum, direktør, Vodskov6 Hanne Severinsen, fhv. MF, lektor, Skjern7 Ole B. Sørensen, proceskonsulent, Gedsted8 Kasper Elbjørn, pressechef, København S9 Poul F. Hansen, journalist, Faxe Ladeplads

Bilag 1

Bilag 2