Redegørelse for gennemgangen af stemmesedlerne og valgbøgerne ved

Europa-Parlamentsvalget den 7. juni 2009

Den gennemgang af stemmesedlerne og valgbøgerne, der er foretaget i for-bindelse med den endelige opgørelse af valget, har givet Danmarks Statistik ogIndenrigs- og Socialministeriet anledning til nedenstående bemærkninger omstemmesedlerne, valgbøgerne, de ugyldige stemmesedler og brevstemmer,der ikke er taget i betragtning.

1. Stemmesedlerne

De nærmere regler omstemmesedlernes indhold og udformninger i henhold til§ 24, stk. 3, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (lovbe-kendtgørelse nr. 143 af 24. februar 2009) fastsat i Indenrigs- og Socialministe-riets bekendtgørelse nr. 263 af 31. marts 2009 om stemmesedler til brug vedEuropa-Parlamentsvalg.Reglerne om stemmesedlerne er ændret i forhold til de regler, der fandt anven-delse ved Europa-Parlamentsvalget den 13. juni 2004. Ændringerne – ud overredaktionelle ændringer – består i, at vejledningsteksten øverst på stemmesed-len ikke mere skal afgrænses opad ved en fed vandret streg (bekendtgørelsens§ 2, stk. 3), samt at den fede, vandrette streg, der adskiller vejledningstekstenfra det øverste partifelt på stemmesedlerne – dvs. den fede vandrette streg,hvormed det øverste felt (feltet for A. Socialdemokratiet) begyndes – skal gøresdobbelt så fed som de fede, vandrette streger, der i øvrigt afgrænser de for-skellige partiers felter (bekendtgørelsens § 3, stk. 2).Formålet med disse ændringer er at mindske risikoen for, at vælgeren sætterkryds ud for vejledningsteksten i stedet for ud for et parti- eller kandidatnavnmed den virkning, at stemmesedlen bliver ugyldig, jf. nærmere nedenfor i afsnit3 om de ugyldige stemmesedler.Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i lighed med ved de tidligere Europa-Parlamentsvalg ladet fremstille et forlæg til stemmesedlen til brug for valg-bestyrelserne ved trykning af stemmesedlerne. Som ved Europa-Parlamentsvalget i 2004 har ministeriet sendt valgbestyrelserne en CD-rommed en PDF-fil og en EPS-fil med bl.a. stemmesedlen. Stemmesedlerne erderfor af en helt ensartet udformning, bortset fra anførelsen af navnet på opstil-lingskredsen i øverste højre hjørne.

Dog har 20 valgbestyrelser ladet fremstillet en stemmeseddel, der ud over an-førelsen af navnet på opstillingskredsen i øverste højre hjørne har påført dato-en for valget til Europa-Parlamentsvalget, hvilket ikke er i overensstemmelsemed reglerne i bekendtgørelsen om stemmesedler.

2. Valgbøgerne

Valgbøgerne er for første gang siden 1990 for så vidt angår opgørelsen af re-sultaterne af fintællingen gennemgået af Danmarks Statistik, som den 1. okto-ber 2008 efter aftale overtog valgopgørelsen fra Velfærdsministeriet, nu Inden-rigs- og Socialministeriet. Ved gennemgangen af valgbøgerne er der i nogle fåtilfælde konstateret forskellige sammentællingsfejl m.v., der alle har kunnetberigtiges efter telefonisk henvendelse til de pågældende valgbestyrelser.2.1. Indhold, udformning og indsendelseVed en ændring af Europa-Parlamentsvalgloven i 2005 (§ 2 i lov nr. 294 af 27.april 2005) er det bestemt, at der ved fintællingen fremover også skal ske enopgørelse for hvert afstemningsområde af antallet af personlige stemmer forhver kandidat samt antallet af partistemmer for hvert parti, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 30, stk. 2, og ikke blot som hidtil for hele opstillings-kredsen. Den nævnte opgørelse skal vedlægges valgbogen som et bilag.Bortset fra enkelte redaktionelle ændringer som følge af nævnte lovændring erder ikke foretaget ændringer af selve valgbogen i forhold til den valgbog, derblev benyttet ved Europa-Parlamentsvalget i 2004.Indenrigs- og Socialministeriet lader ikke mere fremstille en valgbog til brug vedEuropa-Parlamentsvalg. Alle valgbestyrelser benytter nu KMD A/S’s valg-opgørelsessystem, hvorfra valgbestyrelsen kan udskrive sin valgbog med bilag.Alle valgbestyrelser har via KMD A/S’s valgopgørelsessystem elektronisk over-ført de dele af selve valgbogen, der kan overføres elektronisk, til DanmarksStatistik, sammen med bilaget indeholdende opgørelsen pr. afstemningsområ-de af personlige stemmer og partistemmer. Valgbestyrelserne har endvidereindsendt en papirudgave af selve valgbogen via sikker e-post til både Dan-marks Statistik og Indenrigs- og Socialministeriet. Det nævnte bilag til valgbo-gen er alene indsendt elektronisk.Ved kontrollen af, at indholdet af den elektroniske valgbog er identisk med ind-holdet af papirvalgbogen, er det i alle tilfælde undtagen ét konstateret, at dettevar tilfældet. Det drejede sig om Københavns Omegns Storkreds, 4. kreds,Rødovre, hvor der ved en fejl var indberettet resultater elektronisk fra afstem-ningsaftenen via KMD. Det var i det tilfælde papirvalgbogen, som var den kor-rekte. Danmarks Statistik anmodede med det samme vedkommende valgbe-styrelse om at undersøge sagen nærmere, da man opdagede uoverensstem-melsen, og der blev hurtigt foretaget en ny elektronisk overførsel af valgbogen,som stemte med papirvalgbogen.

Det kan endelig tilføjes, at det af valgbøgerne fremgår, at antallet af afstem-ningsområder/afstemningssteder siden folketingsvalget i 2007 er reduceret fra1.645 til 1.584, dvs. med 61.2.2. Fejl og mangler bortset fra fejl vedrørende kandidaternes stemmetalVed gennemgangen af valgbøgerne er der i flere tilfælde konstateret størredifferencer i stemmeseddelregnskabet. I otte tilfælde har der været tale om fejl,som kunne berigtiges med påfølgende indsendelse af rettelsesblade til de på-gældende valgbøger.I flere opstillingskredse i Københavns Storkreds er der konstateret større diffe-rencer i stemmeseddelregnskabet, som ikke er blevet korrigeret. Den størstedifference i et stemmeseddelregnskab, som ikke er blevet korrigeret, findes i3. kreds, Indre By, hvor der efter valghandlingen var 483flerestemmesedlerend ved valghandlingens begyndelse. Årsagen til afvigelsens størrelse skalfindes i afstemningsområdet Indre by i opstillingskredsen, hvor stemmeseddel-regnskabet viste, at der ved optællingen var 487 flere stemmesedler end dastemmesedlerne blev optalt umiddelbart før afstemningens begyndel-se. Afvigelsen i Indre bykredsen er kun 70, når man sammenligner tallet forstemmesedler nedlagt i stemmekasserne med tallet for "antal ifølge valgbog"(svarende til antal afkrydsede vælgere på valglister). Afvigelsen skyldes derforformentlig en mangelfuld optælling af stemmesedlerne før valghandlingen.Endvidere har 1. kreds, Østerbro, 2. kreds, Sundbyvester og 8. kreds, Valbyforholdsvis store differencer med henholdsvis -74, -242 og -77 i forhold til antal-let af stemmesedler ved afstemningens begyndelse.En præcis forklaring til forskellene kunne ikke gives, men det blev oplyst, atman dels i større omfang end tidligere havde fundet stemmesedler uden forvalgstederne, hvilket tyder på, at flere vælgere havde taget stemmesedlen medud af valglokalet, dels havde mistanke om, at bunker med optalte blankestemmesedler kunne være blevet forvekslet med ikke udleverede stemmesed-ler. Endelig kan den samtidige afholdelse af folkeafstemningen om tronfølgelo-ven have kompliceret optællingen. Man er i Københavns Kommune opmærk-som på problemet.2.3. Fejl vedrørende kandidaternes stemmetalVed den talmæssige revision af valgbogen kan det ikke kontrolleres, hvorvidtde personlige stemmetal, der er anført for de enkelte kandidater, er korrekte,herunder at der ikke er sket ombytning af personlige stemmetal eller lignende.Som et supplement til den talmæssige revision foretager Danmarks Statistikderfor i et vist omfang en kritisk revision bestående i, at man sideløbende medden talmæssige revision gennemgår tallene for de personlige stemmer for atvurdere, om de forekommer rigtige ud fra kandidaternes placering på stemme-sedlen i den pågældende opstillingskreds, kandidatens bopæl m.v. En sådanvurdering er i sagens natur af overordnet karakter og skal foretages inden forde snævre tidsrammer, der gælder for valgopgørelsen.

I forbindelse med folketingsvalget i 2001 tog det daværende Indenrigsministe-rium et informationsteknologisk analyseværktøj i brug, der ved anvendelse afvideregående statistiske metoder kan afdække, om der er variationer i person-lige stemmetal, der er atypiske, og som derfor eventuelt kan være udtryk for, atder er fejl vedrørende de personlige stemmer. Dette værktøj er siden anvendtved såvel Europa-Parlamentsvalget i 2004 som ved folketingsvalgene i 2005og 2007 til kontrol af de elektronisk modtagne oplysninger om de personligestemmetal opgjort for de enkelte afstemningssteder/afstemningsområder.Danmarks Statistik, som ved dette valg for første gang står for kontrollen afvalgbøgerne, har udviklet et tilsvarende analyseværktøj.Der var relativt få tilfælde ved dette Europa-Parlamentsvalg, som gav anled-ning til at undersøge, om der for et eller flere partier kunne være sket ombyt-ning af personlige stemmetal inden for det pågældende parti. I de fleste tilfældekunne de atypiske stemmetal forklares med særlige lokale forhold. Der var dogto tilfælde, hvor de nærmere undersøgelser medførte, at opstillingskredsenerkendte, at der var sket ombytning af stemmetal. Det drejer sig om1)Fyns Storkreds 3. kreds, Odense Syd, Højby Skole, hvor der var anled-ning til at undersøge stemmetal for kandidater for O. Dansk Folkeparti,idet Morten Messerschmidt havde fået meget få stemmer i dette områdesammenlignet med hans stemmetal i resten af opstillingskredsen, mensKenneth Kristensen Berth omvendt havde fået usædvanlig mange stem-mer.Vestjyllands Storkreds 11. kreds, Ringkøbing, Lyne, hvor der var anled-ning til at undersøge stemmetal for kandidater for C. Det KonservativeFolkeparti, idet Tove Videbæk havde fået meget få stemmer i dette områ-de sammenlignet med hendes stemmetal i resten af opstillingskredsen,mens Mette Abildgaard havde fået mange stemmer.

I valgbøgerne for de to opstillingskredse, hvor der blev konstateret fejl, er depersonlige stemmetal blevet rettet, således at de korrekte tal indgår i valgopgø-relsen.De fundne fejl har i intet tilfælde haft betydning for kandidatudvælgelsen ellerden rækkefølge, hvori kandidaterne er valgt. For Dansk Folkeparti har denfundne fejl haft betydning for stedfortræderrækkefølgen. Således medførterettelsen af fejlen, at Rikke Karlsson blev stedfortræder nr. 1 i stedet for nr. 2,mens Kenneth Kristensen Berth blev stedfortræder nr. 2 i stedet for nr. 1.2.4. LodtrækningerTo kandidater fra N. Folkebevægelsen mod EU havde fået lige mange person-lige stemmer. Det drejer sig om Keld Hvalsø Nedergaard og Kirsten AnnetteKristensen, som begge havde fået 353 personlige stemmer. Derfor blev detved lodtrækning bestemt, at Keld Hvalsø Nedergaard er 16. stedfortræder forN. Folkebevægelsen mod EU, mens Kirsten Annette Kristensen er 17. stedfor-træder.2.5. Bemærkninger i valgbøgerne

I 32 valgbøger er der gjort bemærkninger om afstemningens gennemførelse påvalgdagen, om mere væsentlige stemmeforskydninger ved fintællingen i for-hold til optællingen på valgaftenen, om mulige forklaringer på uoverensstem-melser i stemmeseddelregnskabet m.v.Blandt disse bemærkninger skal særligt fremhæves følgende:Valgbogen for Københavns Storkreds, 1. kreds, Østerbro, indeholder på side83 en bemærkning om, at det har været meget vanskeligt at skaffe det fornød-ne antal tilforordnede vælgere til afstemningsstederne. Samtidig nødvendig-gjorde to samtidige afstemninger, at der skulle udpeges flere tilforordnede væl-gere end sædvanligt. Ifølge valgbestyrelsen har det flere stedet i kredsen væretnødvendigt at anvende et meget stort antal af kommunens medarbejdere for atsikre, at afstemningerne kunne afvikles på forsvarlig vis. Mange afstemnings-steder har således anvendt ca. 50 pct. kommunale medarbejdere, og valgbe-styrelsen vil efterfølgende undersøge, hvor stor andelen har været for samtligeafstemningssteder. Nordsjællands Storkreds, 1. kreds, Helsingørkredsen, hargjort en tilsvarende bemærkning på valgbogens side 4 om vanskeligheden vedat skaffe tilforordnede nok.På side 4 i valgbøgerne for Københavns Omegns Storkreds, 2. kreds, Lyngby,samt for Nordsjællands Storkreds, 6. kreds, Rudersdal, er der gjort bemærk-ning om, at Rudersdal Kommune fik tilført 1.000 stemmesedler til Europa-Parlamentsvalget fra Lyngby-Taarbæk Kommune omkring kl. 18.00 på afstem-ningsdagen, idet det kunne forudses, at stemmeprocenten på nogle afstem-ningssteder ville blive over 75 %. Valgbestyrelsen for Rudersdal-kredsen havdekun fået fremstillet stemmesedler til ca. 70 % af kredsens vælgere. Der blevuddelt i alt 350 stemmesedler til fire afstemningssteder, som indgår i de enkelteafstemningssteders stemmeseddelregnskab. 650 stemmesedler blev ikke be-nyttet. Forinden var ministeriet underrettet om problemet og havde godkendt, atRudersdalkredsen lånte stemmesedler fra Lyngbykredsen, idet stemmesedler-ne til Europa-Parlamentsvalg er ens i hele landet, og under den forudsætning,at kredsbetegnelsen i øverste højre hjørne forinden udlevering af stemmesed-lerne til Rudersdals vælgere blev ændret til Rudersdalkredsen. Den samledestemmeprocent i Rudersdalkredsen blev 71,1 % til Europa-Parlamentsvalget,hvilket er landets højeste. Valgbestyrelsen har tilkendegivet, at man fremovervil sørge for at fremstille tilstrækkeligt med stemmesedler.I valgbogen for Nordjyllands Storkreds, 2. kreds, Hjørring, side 5, fremgår det,at en valgstyrer på et afstemningssted i Hirtshals ved en fejl har nummereretde første 20 stemmesedler med nummerator. Samme nummer er påført valg-kortet og valglisten ud for de vælgere, der har fået udleveret de pågældendestemmesedler. Fejlen blev hurtigt opdaget, og de pågældende stemmesedlerblev i første omgang registreret som ugyldige ved optællingen på afstemnings-aftenen. Valgbestyrelsen tog herefter kontakt til ministeriet under fintællingenfor at forelægge problemet og søge en vurdering af, hvorvidt de pågældendestemmesedler var ugyldige.

I henhold til § 16 i bekendtgørelse nr. 653 af 19. juni 2007 om bedømmelse afstemmesedler afgivet til Europa-Parlamentsvalg er en stemmeseddel, hvorpåder er tegnet, eller som er påført påskrift af nogen art, herunder et kandidat-navn eller andet navn, eller som er påført påklæbning af nogen art, ugyldig.Henset til, at reglerne i bekendtgørelsen om en stemmeseddels ugyldighed pågrund af særpræg er rettet mod den situation, hvorvælgerenpåfører stemme-sedlen et særpræg i form af påskrift eller lignende, og at påføringen af denfortløbende nummerering er sket ved en fejl begået af en tilforordnet vælgeruden vælgernes medvirken hertil, findes vælgerne ikke at skulle bøde herfor.Stemmesedlerne er derfor anset for gyldige../.Der vedhæftes særskilt en redegørelse for ovenstående hændelse indhentet afIndenrigs- og Socialministeriet fra valgbestyrelsen for Nordjyllands 2. kreds,Hjørringkredsen.Ved en klage over Europa-Parlamentsvalget modtaget den 14. juni 2009 fraKirsten Petersen har ministeriet fået kendskab til, at der også er foretagetnummerering af valgkort og stemmesedler på et afstemningssted i Fyns Stor-kreds, 2. kreds, Odense Vest. Til brug for klagesagsbehandlingen er valgbesty-relsen for Odense Vestkredsen anmodet om at fremsende en udtalelse omhændelsen, som vil indgå i det materiale, som ministeriet vil vedlægge over-sendelsen af klagen til Folketinget. På trods af fejlens alvorlige karakter varhændelsen ikke omtalt i valgbogen, hvilket ministeriet har påtalt over for valg-bestyrelsen.

3. De ugyldige stemmer

Ved gennemgangen af valgbøgerne er optalt i alt 73.440 ugyldige stemme-sedler, heraf 67.219 blanke stemmesedler og 6.221 andre ugyldige stemme-sedler.Ugyldighedsprocenten – ugyldige stemmesedler i procent af i alt afgivnestemmesedler (2.415.568) – blev 3,04. Ved Europa-Parlamentsvalget i 2004var ugyldighedsprocenten 1,42.Ugyldighedsprocenten for blanke stemmesedler (67.219) blev 2,78 mod 1,21ved valget i 2004. Ugyldighedsprocenten for andre ugyldige stemmesedler(6.221) blev 0,26 mod 0,20 ved valget i 2004. Den store stigning i andelen afugyldige stemmesedler skyldes altså hovedsageligt en stigning i antallet afblanke stemmesedler.Af de i alt 73.440 ugyldige stemmesedler var 70.291 afgivet på afstemnings-stedet (65.443 blanke, 4.848 andre ugyldige), mens 3.149 var ugyldige brev-stemmesedler (1.776 blanke, 1.373 andre ugyldige). Målt i forhold til antalstemmesedler afgivet på afstemningsstedet (2.301.795) var ugyldighedspro-centen for stemmesedler afgivet på afstemningsstedet 3,05. Målt i forhold tilantal brevstemmer taget i betragtning (113.773) var ugyldighedsprocenten forbrevstemmesedler 2,77.

Ved gennemgangen af valgbøgerne er optalt i alt 718 rettidigt modtagne brev-stemmer, der ikke er taget i betragtning. Ved 2004-valget udgjorde antallet afikke i betragtning tagne brevstemmer 656. I vedhæftede oversigt er de ikke ibetragtning tagne brevstemmer fordelt efter årsagen hertil. Til sammenligningindeholder oversigten den tilsvarende fordeling for de ikke i betragtning tagnebrevstemmer ved Europa-Parlamentsvalget i 2004. Særligt kan nævnes, at derer en stigning i antallet af brevstemmer, der ikke kommer i betragtning somfølge af, at den foreskrevne fremgangsmåde ikke har været fulgt (udfyldning,attestation, underskrift m.v.), dvs. typisk fejl, der ikke kan tilskrives den pågæl-dende vælger, men må tilskrives stemmemodtageren. Antallet er steget fra 273i 2004 til 344 i 2009.Brevstemmer, der ikke er taget i betragtning, indgår ikke i opgørelsen af antalafgivne stemmer og dermed heller ikke i opgørelsen af stemmeprocenten.Ud over de rettidigt modtagne brevstemmer, der ikke blev taget i betragtning,var der ifølge valgbøgerne i alt 96 brevstemmer, der blev modtaget på afstem-ningsstederne fra afstemningens begyndelse og indtil dens slutning. Dissebrevstemmer blev uåbnede henlagt som ikke rettidigt modtagne og kom ikke ibetragtning. Tønder i Sydjyllands Storkreds tegnede sig alene for 56 af de 96ikke rettidigt modtagne brevstemmer. Som årsag blev angivet, at brevafstem-ning var blevet afholdt relativt sent på forskellige institutioner i området. Daman samtidig havde sendt stemmerne med post i stedet for bud, betød grund-lovsdag, der faldt fredag før valget, at en del brevstemmer kom for sent frem.

5. Underretning af valgbestyrelserne

Alle valgbestyrelser får tilsendt et eksemplar af denne redegørelse sammenmed oplysning om, at Betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelsekan ses på Folketingets hjemmeside, når valget er godkendt.