Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

 

 

Ministeren

 

 

 

 

                                      

 

Dato:

J.nr.:

4. februar 2009

2005/5364-3

Fil-navn:

IP/UUI-nov08

 

 

 

Integrationsministeriet skal til orientering oplyse, at ministeriet netop har afsluttet behandlingen af ansøgningsrunden den 1. november 2008 vedrørende puljen Etablering af lokale integrationspartnerskaber (finanslovskonto § 18.32.23.).

 

Der er 4,4 mio. kr. til rådighed ved denne ansøgningsrunde.

 

Det overordnede formål med puljen er at udvikle og afprøve nye redskaber, der kan effektivisere den lokale integrationsindsats.

 

Der er ved ansøgningsrunden indkommet seks ansøgninger til puljen, og der er i alt ansøgt om cirka 18,7 mio. kr. Vedlagte skema indeholder en samlet oversigt over ansøgningerne, de ansøgte beløb og de beløb, som projekterne påtænkes tildelt.

 

Jeg har godkendt, at der ved denne ansøgningsrunde gives tilsagn for i alt cirka 4,4 mio. kr. til to nye projekter.

 

Ved vurderingen af de indkomne ansøgninger har afdelingen navnlig lagt vægt på puljernes formål, således som det er formuleret i finansloven, og på de prioriteringer, der er udmeldt for 2008 på ministeriets hjemmeside. Afdelingen har således bl.a. lagt på, om projektet forventes at afprøve generelt anvendelige partnerskabsmodeller med kommuner som aktive deltagere, om projektet har en bæredygtig forankringsstrategi, og om projektet er rettet mod særlige målgrupper.

 

Herudover har afdelingen lagt vægt på, om der er rimelig sammenhæng mellem projektets udgifter og de opsatte succeskriterier.

 

Der kan oplyses følgende om de projekter, som har fået tilsagn om støtte:

 

 

Dansk Transport og Logistik (DTL) er brancheorganisation for det danske transporterhverv på vej og bane. Partnerskabet vil omfatte DTL, Koordinationsgruppen for Vestegnssamarbejdets Jobcentre med seks kommuner (Albertslund, Høje-Taastrup, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk Kommuner), Københavns Kommune og Foreningen Nydansker. Formålet med projektet er at skabe jobmulighed i transporterhvervet for 150 ledige nydanskere med særligt fokus på unge fra de udsatte boligområder, at bryde den barriere, at nydanskere ikke af egen drift søger beskæftigelse i vognmandserhvervet, hvor der er ledige stillinger samt tilgængelige muligheder for at starte egen virksomhed, og at bryde beskæftigelsesflaskehalse i transporterhvervet.

 

 

Kuben Byfornyelse Danmark A/S er en privat konsulent virksomhed og en del af koncernen Kuben A/S, der ejes af BoligfondenKuben og Realdania. Partnerskabet vil omfatte Kuben Byfornyelse Danmark, Center for Social Entreprenørskab (RUC), Center for Socialøkonomi (almennyttig fond), Områdeløft Haraldsgade, Områdefornyelsen, Mimersgadekvarteret, Sjakket (projekt), Projekt Rabarberland og Frelsens Hær – Kalejdoskop. Formålet med projektet er at udvikle et forpligtende partnerskab – Venturefond@2200 – mellem det private erhvervsliv, frivillige organisationer og offentlige aktører i relation til udvikling af Nørrebro-bydelen. Fonden skal drives som en socialøkonomisk virksomhed og virke som katalysator for koordination og jobtræning, beskæftigelse, fritidsjobs, områdeudvikling og kulturformidling med henblik på at skabe merværdi.

 

Ansøgerne er ved brev af dags dato orienteret om afgørelserne.

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

                                                    Birthe Rønn Hornbech