UUI, Alm.del - 2008-09 - Bilag 211: Udkast til lov om ændring af udlændingeloven (gennemførelse af forordning om en fælleskodeks for visa (visumkodeksen), bemyndigelse til at fastsætte regler om studieaktivitet m.v.), fra integrationsministeren

§3I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 10. august 2009, foretages følgende æn-dringer:1.I§ 2 aindsættes somstk. 4-9:”Stk.4.Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visuminforma-tionssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortva-rigt ophold (VIS-forordningen) med senere ændringer gælder her i landet.Stk. 5.Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af de fæl-les konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære repræsentationer med hensyn tilindførelse af biometriske identifikatorer, herunder bestemmelser om organisering af modta-gelsen og behandlingen af visumansøgninger, gælder her i landet.Stk. 6.Rådsafgørelsen om adgang til søgning i visuminformationssystemet (VIS) for de ud-pegede myndigheder i medlemsstaterne og for Europol med henblik på forebyggelse, afslø-ring og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger gælder her ilandet.Stk. 7.Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om optagel-se af personfotografi og fingeraftryk af en udlænding, der søger om visum til Danmark.Stk. 8.Ved SIS II-forordningen forstås i denne lov forordning om oprettelse, drift og brug afanden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) med senere ændringer.Stk. 9.Ved SIS II forstås i denne lov anden generation af Schengeninformationssystemet.”2.§ 2 aaffattes således:”§2 a.Ved Schengenkonventionen forstås i denne lov konvention af 19. juni 1990 om gen-nemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved defælles grænser med senere ændringer.Stk. 2.Ved et Schengenland forstås i denne lov et land, der er tilsluttet Schengenkonventio-nen. Bulgarien, Cypern og Rumænien anses dog ikke for Schengenlande i forhold til § 2 b,stk. 1-3, §§ 3, 4 og 4b, § 10, stk. 2, nr. 4, § 19, stk. 3 og 4, kapitel 4 a, § 28, stk. 1, nr. 6, §28, stk. 6, 2. pkt., § 38, stk. 1-3, § 39, stk. 3, 2. pkt., §§ 58 f-58 h og § 59, stk. 1, nr. 1.Stk. 3.Ved Schengengrænsekodeksen forstås i denne lov forordning om indførelse af enfællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) med senereændringer.Stk. 4.Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visuminformations-systemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigtophold (VIS-forordningen) med senere ændringer gælder her i landet.Side 2

Stk. 5.Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af enfællesskabskodeks for visa (visumkodeksen) med senere ændringer gælder her i landet.Stk. 6.Rådsafgørelsen om adgang til søgning i visuminformationssystemet (VIS) for de ud-pegede myndigheder i medlemsstaterne og for Europol med henblik på forebyggelse, afslø-ring og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger gælder her ilandet.Stk. 7.Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om optagel-se af personfotografi og fingeraftryk af en udlænding, der søger om visum til Danmark.”3.I§ 2 aindsættes somstk. 8-9:”Stk.8. Ved SIS II-forordningen forstås i denne lov forordning om oprettelse, drift og brug afanden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) med senere ændringer.Stk. 9.Ved SIS II forstås i denne lov anden generation af Schengeninformationssystemet.”4.§ 2 b, stk. 3,affattes således:”Stk.3.Udlændinge, der har visum til ophold af mere end tre måneders varighed med gyl-dighed begrænset til et andet Schengenland, har ret til uden ugrundet ophold at rejse gen-nem Danmark i medfør af Schengenkonventionens artikel 18.”5.I§ 3indsættes somstk. 2:”Stk.2.En udlænding, der er statsborger i et land, som Danmark forud for Schengenkonven-tionens ikrafttræden har indgået en bilateral visumfritagelsesaftale med, har uanset stk. 1 rettil at indrejse og opholde sig her i landet i overensstemmelse med bestemmelserne i aftalen.”6.I§ 4, stk. 1,ændres ”Schengenkonventionens artikel 12, jf. artikel 15,” til: ”visumkodek-sens bestemmelser herom”.7.I§ 9 cindsættes efterstk. 6som nyt stk.:”Stk.7.Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere reglerom studieaktivitet for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på at deltagei en professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse her i landet.”Stk. 7-12 bliver herefter stk. 8-13.8.I§ 22, nr. 8,ændres ”§ 10, stk. 2-3” til: ”§ 10, stk. 2”.9.I§ 28, stk. 6,ændres ”§ 2 b, stk. 3, 4. pkt.” til ”§ 2 b, stk. 3”.10.I§ 37, stk. 1,indsættes som3. pkt.:

”Er frihedsberøvelsen efter § 36 iværksat umiddelbart i forlængelse af en frihedsberøvelseefter politiloven, regnes fristen fra tidspunktet for frihedsberøvelsen efter politiloven.”3. pkt. bliver herefter 4. pkt.11.§ 40, stk. 10,affattes således:”Stk.10.Ved behandlingen af en ansøgning om visum efter § 4 eller § 4 a kan Udlændinge-service tilsige den herboende reference til at give personligt møde hos Udlændingeserviceeller politiet og fremvise legitimation, der godtgør den pågældendes identitet. Udebliver refe-rencen efter at være tilsagt til at møde hos Udlændingeservice eller politiet uden anmeldtlovligt forfald, kan der gives afslag på visumansøgningen. Tilsigelsen skal indeholde oplys-ning om virkningerne af udeblivelse.”12.I§ 40indsættes som stk. 11:"Stk.11.Der kan gives afslag på en ansøgning om visum efter § 4, hvis ansøgeren ikke gi-ver samtykke til, at Udlændingeservice og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integra-tion i forbindelse med behandlingen af en sag om et beløbs forfald til betaling efter § 4, stk.3-5, kan videregive oplysninger, der indgår i sagen, til den herboende reference, og til, atUdlændingeservice sender sagens akter til ministeriet ved påklage af en afgørelse i en så-dan sag. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor danske diplomatiske eller konsulære repræ-sentationer udsteder visum på vegne af et andet Schengenland, som Danmark repræsente-rer.”13.I§ 40 a, stk. 5,udgår ”i registret”.14.I§ 40 b, stk. 5,udgår ”i registret”.15.I§ 42 f, stk. 8,ændres ”introduktionskursus” til: ”asylansøgerkursus”.16.I§ 42 i, stk. 2,ændres ”lov om sikring mod følger af arbejdsskade” til: ”lov om arbejds-skadesikring”.17.I§ 44, stk. 1,indsættes efter ”betaling for ansøgninger om visum”: ” og forlængelse afvisum”.18.I§ 45 jindsættes efter ”§ 45 e, stk. 2”: ”, 2. pkt.”.19.§ 47 cophæves20.I overskriften tilkapitel 8 aindsættes efter”Schengenkonventionen”: ”, VIS-forordningen”.21.I§ 58 d, 1. pkt.,indsættes efter ”Schengenkonventionen”: ”, VIS-forordningen, visumko-deksen”.

Indholdsfortegnelse............................................................................................................... 61. Lovforslagets baggrund og indhold ............................................................................... 72. Ændringer som følge af forordning om en fællesskabskodeks for visa(visumkodeksen) ............................................................................................................... 83. Fastsættelse af regler om krav til udenlandske studerendes studieaktivitet............... 153.1. Gældende regler om meddelelse af opholdstilladelse til studerende ......................183.2. Fastsættelse af ens regler for opgørelsen af studieaktivitet ....................................194. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige..................................205. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. .......................... 216. Miljømæssige konsekvenser.......................................................................................217. Administrative konsekvenser for borgerne..................................................................218. Forholdet til EU-retten ................................................................................................. 219. Hørte myndigheder m.v............................................................................................... 2110. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget................................................................22

1. Lovforslagets baggrund og indholdLovforslaget indeholder forslag til ændringer af udlændingeloven med henblik på, at Dan-mark kan gennemføre forordning om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeksen).Visumkodeksen er vedtaget, og finder anvendelse fra den [6 måneder og 20 dage efter of-fentliggørelsen, der forventes at ske i september 2009].Visumkodeksen samler alle eksisterende Schengenregler og -retsakter vedrørende betingel-ser og procedurer for udstedelse af visa i én retsakt. Formålet er at øge gennemsigtigheden,præcisere de eksisterende regler, indføre foranstaltninger med henblik på yderligere at har-monisere procedurerne for udstedelse af visa samt styrke retssikkerheden og retsplejega-rantierne og dermed sikre en mere ensartet anvendelse af Schengenreglerne om visum i alleSchengenlandene.Visumkodeksen indfører en øvre grænse for sagsbehandlingstider i forbindelse med visum-ansøgninger, således at en ansøgning om visum normalt skal behandles inden 15 dage reg-net fra indgivelsen. I særlige tilfælde kan denne periode forlænges til 30 dage eller højst 60dage.Regeringen har støttet, at der skabes klarhed over det samlede regelsæt vedrørende betin-gelser og procedurer for visumudstedelse inden for Schengenområdet. Regeringen har end-videre bifaldet, at der i alle Schengenlande indføres krav om begrundelse af afslag på visumog ret til at klage over afslag, således som det allerede gælder i Danmark.Der henvises til afsnit 2.Regeringen ønsker at tiltrække og fastholde dygtige udenlandske studerende. De er en ge-vinst for det danske samfund. Velkvalificerede udenlandske studerende kan bidrage til at sik-re danske virksomheder god arbejdskraft, og de højner kvaliteten af uddannelsesinstitutio-nerne, skaber et internationalt studiemiljø og indgår i rekrutteringsgrundlaget for forskerud-dannelserne.På baggrund af et skærpet tilsyn med en række uddannelsesinstitutioners aktiviteter i relati-on til udenlandske studerende, har regeringen samtidig fundet det nødvendigt at intensivereindsatsen over for udlændinge, der har fået opholdstilladelse med det formål at studere iDanmark, men som reelt ikke studerer. Når en udlænding har fået opholdstilladelse medhenblik på at studere, men rent faktisk ikke er studieaktiv, er grundlaget for opholdstilladel-sen ikke til stede, og opholdstilladelsen kan derfor inddrages.Lovforslaget indeholder forslag om en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter integrations-ministeren kan fastsætte nærmere regler om studieaktivitet for udlændinge, der er meddeltopholdstilladelse med henblik på at deltage i en professionsbachelor- eller erhvervsakade-miuddannelse. Bemyndigelsen vil blandt andet blive anvendt til at fastsætte regler, der bety-der, at udenlandske studerende kun må have fravær af et vist omfang for at kunne anses forat være studieaktive.

Forslaget er en opfølgning på Undervisningsministeriets tilsynsrapport af 17. december 2008om fire udvalgte uddannelsesinstitutioners aktiviteter i relation til udenlandske studerende.Rapporten har vist et behov for at styrke indsatsen over for den gruppe udlændinge, der ermeddelt opholdstilladelse med henblik på at deltage i en professionsbachelor- eller er-hvervsakademiuddannelse, og reglerne om studieaktivitet vil omfatte denne gruppe.Der henvises til afsnit 3.Endelig indeholder lovforslaget ændringer af teknisk karakter, herunder præciseringer ogkonsekvensændringer.2. Ændringer som følge af forordning om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeksen)Kommissionen fremsatte den 19. juli 2006 forslag til forordning om en fællesskabskodeks forvisa (visumkodeksen) (KOM(2006)403). Forslaget er under behandlingen i Europa-Parla-mentet og Rådet justeret på en række punkter. Forordningen er undertegnet og dermed ved-taget af Europa-Parlamentet og Rådet den 13. juli 2009.Folketingets Europaudvalg har løbende været inddraget i behandlingen af forordningsforsla-get. Folketingets Europaudvalg er senest blevet forelagt forslaget til visumkodeks til oriente-ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. april 2009.Forordningen samler de allerede gældende Schengenregler og -retsakter vedrørende betin-gelser og procedurer for udstedelse af visa i én visumkodeks med henblik på at øge over-blikket over og sammenhængen i de gældende regler på området. Forordningen styrkerdesuden de proceduremæssige garantier ved at fastsætte regler om pligten til at begrundeafslag på visumansøgninger, indføre foranstaltninger med henblik på at harmonisere proce-durerne for udstedelse af visum samt indføre en øvre grænse for sagsbehandlingstiden ogdermed sikre en mere ensartet anvendelse af Schengenreglerne om visum.Visumkodeksen har hjemmel i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, artikel62, stk. 2, litra a) og b), nr. ii).Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til traktaten om Den Europæ-iske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmarkikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten,jf. dog protokollens artikel 4 om visse foranstaltninger vedrørende visum (foranstaltninger,der udpeger de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passageaf medlemsstaternes ydre grænser, og foranstaltninger vedrørende en ensartet udformningaf visa). Ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.Det fremgår af præamblen til visumkodeksen, at der er tale om en retsakt til udbygning afSchengenreglerne.

Ifølge artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling kan Danmark inden 6 måneder efter, atRådet har truffet afgørelse om et forslag til udbygning af Schengenreglerne efter bestem-melserne i afsnit IV i EF-traktaten træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføredenne afgørelse i sin nationale lovgivning.Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil denne afgørelse skabe en folkeretlig forpligtelse mel-lem Danmark og de øvrige medlemsstater, der er nævnt i artikel 1 i protokollen om integrati-on af Schengenreglerne i Den Europæiske Union, samt Irland eller Det Forenede Kongerige(Storbritannien), hvis disse medlemsstater deltager i de pågældende samarbejdsområder.Irland og Storbritannien deltager ikke i visumkodeksen.Danmarks deltagelse i Schengensamarbejdet taler for, at Danmark gennemfører visumko-deksen i dansk ret. Det bemærkes, at visumkodeksen overordnet set med få undtagelseralene indeholder regler, der allerede er gældende inden for Schengensamarbejdet og der-med i Danmark.Folketingets Europaudvalg blev forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7.april 2009 orienteret om, at regeringen agter at gennemføre visumkodeksen i dansk ret.Da visumkodeksen udgør et samlet regelsæt for betingelser og procedurer for udstedelse afvisa, er det hensigtsmæssigt, at visumkodeksen gennemføres i dansk ret ved en henvisningi udlændingeloven til, at visumkodeksens tekst gælder her i landet. Det foreslås således, atvisumkodeksen gennemføres i dansk ret ved en henvisning til forordningen om en fælles-skabskodeks for visa (visumkodeksen), jf. lovforslagets § 3, nr. 2, om indsættelse af stk. 5 iudlændingelovens § 2 a. Det foreslås, at senere ændringer af visumkodeksen ligeledes gæl-der i Danmark. Der tages således højde for eventuelle fremtidige ændringer af visumkodek-sen i det omfang, sådanne ændringer ikke kræver ændring af andre regler i udlændingelo-ven. Det foreslås desuden, at integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmereregler for visumkodeksens gennemførelse, jf. lovforslagets § 3, nr. 21, om henvisning til vi-sumkodeksen i udlændingelovens § 58 d, 1. pkt.Visse af bestemmelserne i visumkodeksen indgår som en del af en separat forordning, Eu-ropa-Parlamentets og Rådets forordning af 23. april 2009 om ændring af de fælles konsulæ-re instrukser til de diplomatiske og konsulære repræsentationer med hensyn til indførelse afbiometriske identifikatorer, herunder bestemmelser om organisering af modtagelsen og be-handlingen af visumansøgninger. Det drejer sig om artikel 13 (om biometriske kendetegn),artikel 40 (om organisatoriske forhold), artikel 41 (om samarbejde mellem medlemsstaterne)og artikel 43 (samarbejde med eksterne tjenesteydere). Forordningen er allerede gennem-ført i dansk ret ved lov nr. 431 af 1. juni 2008 om ændring af udlændingeloven (Gennemfø-relse af forordning om visuminformationssystemet m.v.) som ændret ved lov nr. 1398 af 27.december 2008. Med vedtagelsen af visumkodeksen ophæves forordningen og de fælleskonsulære instrukser. Herefter indgår de nævnte bestemmelser i stedet som en del af vi-sumkodeksen.Visumkodeksen gennemføres som nævnt i dansk ret ved en henvisning i udlændingeloven.Integrationsministeriet vil i samarbejde med Udlændingeservice sørge for, at der i forbindel-Side 9

se med visumkodeksens anvendelse informeres om visumkodeksens praktiske betydning forvisumansøgere på udlændingemyndighedernes hjemmeside www.nyidanmark.dk. Endviderevil Integrationsministeriets visumpraksisnotat blive revideret, således at de nye regler frem-går heraf, herunder kriterier for den overordnede opdeling af sager under de forskellige fri-ster for behandling af sagerne i visumkodeksen.2.1. Nærmere om visumkodeksenSchengenreglerne vedrørende visumpolitikken, herunder de fælles konsulære instrukser,blev inkorporeret i EU’s institutionelle og retlige bestemmelser efter Amsterdam-traktatensikrafttrædelse. De fælles konsulære instrukser er i dag det grundlæggende instrument forprocedurerne og betingelserne for udstedelse af visa til kortvarigt ophold, transitvisa og luft-havnstransitvisa, selvom visse principper også findes i Schengenkonventionen og en rækkebestemmelser i andre særskilte EU-retsakter.Visumkodeksen samler de allerede gældende Schengenregler og -retsakter vedrørendeprocedurerne for udstedelse af visa i ét retligt instrument.Visumkodeksen indeholder overordnet set med få undtagelser alene regler, der allerede ergældende inden for Schengensamarbejdet og dermed i Danmark.I det følgende gennemgås de bestemmelser i visumkodeksen, der indebærer egentlige ny-skabelser.2.1.1. RepræsentationsaftalerForordningensartikel 8fastlægger bestemmelser om repræsentationsaftaler, som medlems-lande indgår med henblik på at aflaste hinanden på destinationer, hvor en medlemsstat ikkeser sig i stand til selv at stå for visumudstedelse. Der lægges op til, at der etableres mulighedfor, at en repræsenterende medlemsstat i en repræsentationsaftale kan bemyndiges til at gi-ve afslag på visum på vegne af den repræsenterede stat. Dette er en nyskabelse.Udlændingeloven indeholder i § 47, stk. 2, hjemmel til, at udenlandske repræsentationer iudlandet kan bemyndiges til at udstede visum. Der er derimod ikke hjemmel til, at udenland-ske repræsentationer kan bemyndiges til at give afslag på visum på vegne af Danmark.Danske repræsentationer har heller ikke efter de gældende regler kompetence til at give af-slag på visum.Der lægges med lovforslaget ikke op til ændringer i de danske kompetenceregler på områ-det.Efter visumkodeksens ikrafttræden vil udenlandske repræsentationer, der behandler visum-ansøgninger på vegne af Danmark, ligesom de danske repræsentationer kunne afvise vi-sumansøgninger efter reglerne i visumkodeksens artikel 19. Der henvises til afsnit 2.1.3.2.1.2. Tidsfrist for indgivelse af ansøgning

Forordningensartikel 9fastlægger, at en visumansøgning kan indgives tidligst 3 måneder førbegyndelsen af det forventede ophold. Indgives en ansøgning tidligere end dette tidspunkt,skal den i princippet afvises, jf. forordningsforslagets artikel 19, stk. 3. Dog kan en ansøgningundtagelsesvis behandles af humanitære grunde eller af hensyn til nationale interesser, jf.artikel 19, stk. 4.2.1.3. Afslag i stedet for afvisningForordningensartikel 19indeholder regler om afvisning af visumansøgninger, der ikke opfyl-der de grundlæggende krav til en visumansøgning, herunder at der foreligger et udfyldt an-søgningsskema, et gyldigt rejsedokument, et fotografi af ansøgeren, at ansøgerens fingeraf-tryk er optaget, og at der er betalt visumgebyr. Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, skalansøgningen afvises, visumgebyret betales tilbage, og sagen behandles ikke. Dog kan enansøgning undtagelsesvis behandles af humanitære grunde eller af hensyn til nationale inte-resser, jf. artikel 19, stk. 4.Muligheden for afvisning af en visumansøgning er en nyskabelse i forhold til gældende EU-regler på området. Dansk ret indeholder allerede mulighed for afvisning. Med gennemførel-sen af visumkodeksen vil afvisning af visumansøgninger skulle ske i overensstemmelse medartikel 19, der indeholder en udtømmende opremsning af afvisningsgrundene. I forhold til degældende regler betyder visumkodeksen, at der i nogle tilfælde ikke længere kan ske afvis-ning af ansøgningen. I stedet skal der gives et egentligt afslag med mulighed for klagead-gang. Et sådant afslag vil efter de almindelige regler i udlændingeloven blive givet af Udlæn-dingeservice med klageadgang til Integrationsministeriet.Artikel 19 indebærer endvidere, at afvisningsbestemmelsen i udlændingelovens § 40, stk.10, foreslås ændret, således at ansøgningen om visum ikke længere afvises i tilfælde, hvorden herboende reference udebliver efter at være tilsagt til at møde hos Udlændingeserviceeller politiet uden anmeldt lovligt forfald. I stedet gives der som udgangspunkt afslag på an-søgningen. Der henvises herved til lovforslagets § 3, nr. 11.2.1.4. SagsbehandlingstiderForordningensartikel 23indeholder bestemmelser om maksimale sagsbehandlingstider. Envisumansøgning skal således afgøres inden for 15 kalenderdage regnet fra datoen for indgi-velsen af en ansøgning, der er antagelig i henhold til artikel 19. Denne periode kan i indivi-duelle tilfælde forlænges op til 30 kalenderdage, hvis det er nødvendigt at undersøge an-søgningen nærmere eller i tilfælde af repræsentation af et andet Schengenland, hvor myn-dighederne i det repræsenterede land høres. Perioden kan undtagelsesvist forlænges tilmaksimalt 60 kalenderdage i særlige tilfælde, når der er brug for supplerende dokumentati-on.Efter forordningens artikel 9, stk. 2, kan det bestemmes, at ansøgerne skal bestille tid til atindgive en ansøgning. I sådanne tilfælde skal sagsbehandlingstiderne regnes fra den dato,hvor ansøgningen faktisk indgives, dvs. tidligst den dato, hvor ansøgeren i overensstemmel-se med den bestilte tid fremmøder og indgiver en ansøgning, der er antagelig i henhold til

artikel 19. Mødet skal normalt finde sted inden for en frist på to uger regnet fra den dato,hvor der er anmodet om mødet, jf. forordningens artikel 9, stk. 2.I begrundede hastetilfælde kan de danske repræsentationer give ansøgerne lov til at indgivederes ansøgning enten uden tidsbestilling, eller således at der straks aftales en tid til et mø-de, jf. forordningens artikel 9, stk. 3.Fastlæggelse af sagsbehandlingstider er en nyskabelse i forhold til de gældende Schengen-regler på området. Visumkodeksen giver ikke præcise angivelser af, hvilke forhold der kanbegrunde, at sagsbehandlingstiden kan forlænges ud over 15 eller 30 dage.Som hovedregel skal sager, der kan afgøres med udstedelse af visum på de danske repræ-sentationer i udlandet (såkaldt bona fide-sager), afgøres inden for 15 dage. Allerede i daghar de danske repræsentationer for hovedparten af indgivne visumansøgninger sagsbe-handlingstider på 5-10 dage fra modtagelsen af en fuldstændig ansøgning.Finder repræsentationen, at det er nødvendigt at undersøge ansøgningen nærmere, og vur-deres det, at der ved en sådan undersøgelse er udsigt til, at sagen vil kunne afgøres ved ud-stedelse af visum på repræsentationen, kan perioden forlænges op til 30 dage, hvis betin-gelserne i visumkodeksen herfor er opfyldt. Forlængelse af sagsbehandlingstiden ud over 30dage bør normalt ikke finde sted ved repræsentationernes behandling af visumsager, da deti så fald kan være vanskeligt at overholde den maksimale sagsbehandlingstid på 60 dage,hvis sagen skal forelægges Udlændingeservice.Repræsentationerne skal i øvrigt generelt tage hensyn til, at der er tale om maksimale sags-behandlingstider, og at der derfor gives tilstrækkelig tid til at afgøre sager, der hjemsendes tilbehandling i Udlændingeservice. Det forudsættes således, at repræsentationerne hjemsen-der sager til behandling, så snart det vurderes, at dette er nødvendigt efter de til enhver tidgældende retningslinjer.I tilfælde, hvor repræsentationerne ikke umiddelbart kan meddele visum og derfor senderansøgningen til afgørelse i Udlændingeservice, kan det normalt lægges til grund, at det ernødvendigt at undersøge ansøgningen nærmere, og at sagsbehandlingstiden derfor kan ud-gøre op til 30 dage.I overensstemmelse med visumkodeksens regler kan denne periode undtagelsesvist forlæn-ges til maksimalt 60 dage i særlige tilfælde, når der er brug for supplerende dokumentation.Det er vurderingen, at det bl.a. i følgende tilfælde kan være nødvendigt med en sagsbehand-lingstid, der ligger ud over 30 dage:I sager, hvor den herboende referenceperson ved ansøgningens indgivelse ikke har afgivetde oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af sagen, og Udlændingeservice såle-des efter forelæggelse fra repræsentationen skal indhente disse relevante oplysninger, vilder kunne blive tale om en forlænget sagsbehandlingstid, da det i så fald er nødvendigt atindhente de supplerende oplysninger fra den herboende referenceperson. Der vil blive tilve-jebragt en mulighed for, at den herboende referenceperson kan fremsende de nødvendige

oplysninger allerede ved ansøgningstidspunktet. Har den herboende referenceperson heref-ter afgivet de nødvendige oplysninger ved ansøgningstidspunktet, vil sagen som udgangs-punkt kunne afgøres inden for 30 dage.I sager, hvor der er mistanke om, at ansøgeren tidligere har misbrugt et visum, vil der kunneblive tale om en forlænget sagsbehandlingstid, da sådanne sager kan kræve supplerendedokumentation.I sager, hvor der anmodes om økonomisk sikkerhedsstillelse fra den herboende reference-person efter reglerne i udlændingelovens § 4, stk. 2, vil der ligeledes kunne blive tale om enforlænget sagsbehandlingstid, bl.a. fordi sådanne sager ofte forsinkes, hvis referencen ellerreferencens pengeinstitut ikke i første omgang tilvejebringer den tilstrækkelige sikkerheds-stillelse.Ovenstående skal alene betragtes som eksempler på tilfælde, hvor der kan blive tale om ensagsbehandlingstid ud over 30 dage.Der vil blive udarbejdet nationale retningslinjer om den nærmere fortolkning af artikel 23,herunder kriterier for hvornår sagsbehandlingstiden kan forlænges ud over 15 eller 30 dage.Kommissionen vil endvidere sammen med medlemslandene udarbejde en fælles håndbog tilbrug for visumsagsbehandlingen. I håndbogen forventes indføjet nærmere retningslinjersamt eksempler på sager, hvor sagsbehandlingstiden kan forlænges ud over 15 dage.Hvis en eventuel yderligere undersøgelse af sagen involverer ansøgeren, herunder i forbin-delse med partshøring, skal myndighederne tage hensyn til de nævnte frister for sagsbe-handlingstider ved fastsættelse af en frist for afgivelse af oplysninger til sagen. Afgiver ansø-geren ikke de nødvendige oplysninger inden for den fastsatte frist, eller møder ansøgerenikke op hos myndigheden efter tilsigelse, kan myndighederne afgøre visumsagen på det fo-religgende grundlag, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1. Der vil i den forbindelse normalt kun-ne gives afslag på visumansøgningen.Hvis en eventuel yderligere undersøgelse af sagen involverer andre end ansøgeren – her-under den herboende reference – skal myndighederne ligeledes tage hensyn til de nævntefrister for sagsbehandlingstider ved fastsættelse af en frist for afgivelse af oplysninger. Efterudløbet af fristen for at afgive oplysninger må der om nødvendigt træffes afgørelse på detforeliggende grundlag. Der vil i den forbindelse normalt kunne gives afslag på visumansøg-ningen, hvis de ønskede oplysninger ikke er modtaget. Reagerer referencen ikke på Udlæn-dingeservices anmodning om at udfylde det fremsendte spørgeskema, gives der som hidtilafslag på visumansøgningen, da det i så fald ikke er bekræftet, at den pågældende venterbesøg af visumansøgeren.Da visumkodeksen gennemføres i sin helhed ved en henvisning hertil i udlændingeloven, jf.den foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 5, jf. lovforslagets § 3, nr. 2, vil bestemmelserne omsagsbehandlingstider i visumkodeksen kunne få betydning i forhold til en række af forvalt-ningslovens bestemmelser, hvorefter de beføjelser, som tilkendes parter i afgørelsessager,

ikke vil gælde, hvis udsættelsen af sagen vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist forsagens afgørelse.Det fremgår således af forvaltningslovens § 11, stk. 2, at kravet om udsættelse af sagensbehandling efter anmodning fra parten om aktindsigt ikke gælder, hvis udsættelsen vil med-føre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse.Det fremgår endvidere af forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, at kravet om partshøring ikkegælder, hvis udsættelse af sagen vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagensafgørelse.Endelig fremgår det af forvaltningslovens § 21, stk. 2, nr. 1, at retten for en part til på ethverttidspunkt at forlange sagens afgørelse udsat, indtil parten har afgivet en udtalelse til sagen,ikke gælder, hvis udsættelsen vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens af-gørelse.De nævnte undtagelser kan, som det fremgår af bestemmelserne, kun anvendes, hvis ud-sættelsen vil medføre overskridelse af fristen for sagens afgørelse. Myndighederne skal iden forbindelse tilrettelægge arbejdet på en sådan måde, at der så vidt muligt sker partshø-ring, da dette som en grundlæggende partsrettighed kun i undtagelsestilfælde kan undlades.For så vidt angår de øvrige nævnte partsrettigheder (udsættelse af sagens behandling somfølge af anmodning om aktindsigt eller som følge af partens anmodning om at afgive en ud-talelse) skal udsættelse af sagens behandling så vidt muligt imødekommes, hvis det kanske, uden at fristen for sagens behandling overskrides. For disse partsrettigheder beror det ihøjere grad på partens egne forhold, om udsættelsen kan imødekommes, uden at der skeroverskridelse af den lovbestemte frist for sagens afgørelse.I forbindelse med vejledningen på udlændingemyndighedernes hjemmesidewww.nyidanmark.dk vil der blive vejledt om sagsbehandlingsfristerne, og at disse kan havebetydning for ansøgernes partsrettigheder i forvaltningsloven.Da visumkodeksens regler om sagsbehandlingstider ikke kan fraviges, kan det i visse situa-tioner være nødvendigt at afgøre en ansøgning, inden den er fuldt oplyst. Afgørelsen af sa-gen må i så fald ske på det foreliggende grundlag.I sager, hvor sagens fulde oplysning beror på myndighederne, og hvor denne oplysning afsagen ikke kan nås inden for de 60 dage, vil Udlændingeservice skulle afgøre sagen med etafslag, men samtidig tilkendegive over for ansøgeren, at sagen vil blive genoptaget på myn-dighedernes foranledning, når de nødvendige oplysninger foreligger. Dette kan f.eks. væretilfældet i sager, hvor det vurderes nødvendigt at ægthedsvurdere dokumenter, som ansøge-ren har fremlagt. En sådan ægthedsvurdering vil kunne tage længere tid end 60 dage, f.eks.hvis myndighederne i ansøgerens hjemland skal inddrages, og det vil derfor som følge af vi-sumkodeksens regler være nødvendigt at give afslag på visumansøgningen inden udløbet afde 60 dage fra indgivelsen af ansøgningen.

Et sådant afslag vil kunne gives med henvisning til visumkodeksens artikel 32, stk. 1, litra b),hvorefter der gives afslag på ansøgning om visum, hvis der er begrundet tvivl om ægthedenaf den dokumentation, der er fremlagt af ansøgeren. Udlændingeservice vil samtidig skulletilkendegive over for ansøgeren, at sagen vil blive genoptaget på myndighedernes foranled-ning, når ægthedsvurderingen foreligger.I nogle sager kan det være nødvendigt at give afslag på en ansøgning om visum, selvomansøgeren eller den herboende reference ikke kan bebrejdes, at der ikke er svaret på parts-høringen eller i øvrigt givet oplysninger til sagen inden for den givne frist, f.eks. fordi postfor-bindelsen til ansøgerens hjemland er langsommelig.Udlændingeservice vil derfor i sager, hvor ansøgeren eller den herboende reference ikke harbesvaret en partshøring eller givet de oplysninger, der er anmodet om, og hvor det derfor ik-ke er muligt at træffe afgørelse inden for sagsbehandlingsfristen på 60 dage, afgøre sagenmed et afslag, men samtidig tilkendegive over for ansøgeren, at sagen vil blive genoptaget,hvis de ønskede oplysninger foreligger inden en fastsat tidsfrist.2.1.5. BegrundelsespligtForordningensartikel 32fastlægger, at et afslag på visum skal begrundes skriftligt, og at denpågældende skal have adgang til at klage over afgørelsen. Dette er en væsentlig nyskabelsei de fælles Schengenregler i forhold til de gældende regler, hvor hvert Schengenland selvbestemmer, om det vil give et begrundet afslag og adgang til klage over afslaget på visum.De danske regler indebærer allerede, at afslag på visum skal begrundes, og at ansøgerenkan klage til Integrationsministeriet over et afslag på en ansøgning om visum truffet af Ud-lændingeservice.2.1.6. Gebyrer for ansøgning om visum og forlængelse af visumForordningensartikel 16angiver, at der som hovedregel skal betales et visumgebyr på 60euro for indgivelse af ansøgning om visum. Der opkræves ikke gebyr for børn under seks år.For børn i alderen 6-11 år kan der opkræves et gebyr på 35 euro.Beløbet på 60 euro svarer til det gældende niveau, hvor der for de danske repræsentatio-ners behandling af visumansøgninger betales et gebyr på 450 kr. Efter de gældende be-stemmelser opkræves der ikke gebyr for børn under seks år. Der henvises til bekendtgørelsenr. 1203 af 11. december 2008 om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten § 3.Bekendtgørelsen om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten vil blive revideret ioverensstemmelse med bestemmelserne om gebyr i visumkodeksens § 16. Gebyret for børni alderen 6-11 år vil i overensstemmelse hermed blive fastsat til et beløb i danske kroner, dersvarer til 35 euro.I dag betales der ikke gebyr for visumansøgninger, der indgives ved indrejsen i Danmark.

Efter udlændingebekendtgørelsens § 17, stk. 4, kan Udlændingeservice, når særlige grundetaler herfor, udstede visum ved indrejsen i Danmark for op til 15 dages ophold med én ind-rejse eller transitvisum for op til 5 dages ophold med én indrejseEfter cirkulære nr. 33 af 23. marts 2001 om udstedelse af visum ved indrejse i Danmark kanKøbenhavns Politi og politimesteren i Varde (nu Sydøstjyllands politi) udstede visum i hen-holdsvis Københavns Lufthavn i Kastrup og Billund Lufthavn uden forelæggelse for Udlæn-dingeservice til visumpligtige udlændinge i tilfælde af flyforsinkelse, uforudset flyruteændring,nødlanding eller lignende omstændigheder (nødvisum), jf. cirkulærets § 4.Efter cirkulære nr. 7 af 31. januar 2002 kan politiet (alle politikredse) udstede visum til vi-sumpligtige sømænd i transit uden forelæggelse for Udlændingeservice.Efter visumkodeksens artikel 16, skal der opkræves visumgebyr også i de tilfælde, hvor deransøges om visum ved grænsen. Efter artikel 16, stk. 6, kan det dog undlades at opkrævegebyr bl.a. af humanitære årsager.Udlændingebekendtgørelsen og de nævnte cirkulærer om udstedelse af henholdsvis nødvi-sum og visum til visumpligtige sømænd i transit vil blive revideret, herunder således at der vilskulle opkræves gebyr for indgivelse af en visumansøgning ved grænsen. I overensstem-melse med visumkodeksens artikel 16, stk. 6, vil det blive fastsat, at der fortsat ikke opkræ-ves gebyr ved ansøgning om såkaldt nødvisum i tilfælde af flyforsinkelse, uforudset flyrute-ændring, nødlanding eller lignende omstændighederForordningensartikel 33, stk. 1,angiver, at gyldighedsperioden og/eller varigheden af et ud-stedt visum kan forlænges, hvis visumindehaveren dokumenterer, at der foreligger force ma-jeure eller humanitære årsager. Varigheden kan ikke forlænges ud over et ophold på i alt 3måneder. Der opkræves ikke gebyr for en sådan forlængelse.Efterartikel 33, stk. 2,kan gyldighedsperioden og/eller varigheden af et udstedt visum end-videre forlænges, hvis visumindehaveren fremlægger dokumentation for alvorlige personligeårsager, som kan begrunde en forlængelse af gyldighedsperioden eller varigheden af ophol-det. Varigheden kan ikke forlænges ud over et ophold på i alt 3 måneder. For ansøgning omen sådan forlængelse skal der opkræves et gebyr på 30 euro.Efter de gældende regler i udlændingebekendtgørelsens § 18, stk. 1, kan et visum under enudlændings ophold her i landet forlænges af Udlændingeservice til i alt tre måneders ophold,når der foreligger force majeure, eller når humanitære hensyn eller tungtvejende forret-ningsmæssige eller personlige grunde taler derfor. Forlængelse kan normalt kun ske pågrundlag af oplysninger, der ikke forelå på tidspunktet for visumudstedelsen og kun, hvisformålet med opholdet ikke ændres.Efter visumkodeksens gennemførsel vil udlændingebekendtgørelsens § 18, stk. 1, blive revi-deret i overensstemmelse med visumkodeksens bestemmelser. Det vil samtidig blive fastsat,at der skal opkræves gebyr for ansøgning om forlængelse af visum af de årsager, der ernævnt i visumkodeksens artikel 33, stk. 2.

3. Fastsættelse af regler om krav til udenlandske studerendes studieaktivitetDet er et højt prioriteret område for regeringen at tiltrække og fastholde dygtige udenlandskestuderende. Velkvalificerede udenlandske studerende kan bidrage til at sikre danske virk-somheder god arbejdskraft, og de højner kvaliteten af uddannelsesinstitutionerne, skaber etinternationalt studiemiljø og indgår i rekrutteringsgrundlaget for forskeruddannelserne.Regeringen ønsker selvsagt kun at tiltrække reelle studerende. Der skal sættes ind over forudenlandske studerende, der ikke bruger en studieopholdstilladelse til at studere, men f.eks.til at arbejde ulovligt.Antallet af udenlandske studerende her i landet har været stigende de seneste år. Det er po-sitivt, idet regeringen målrettet har arbejdet for at tiltrække højt kvalificerede studerende. Fra2007 er dette sket med udgangspunkt i regeringens strategi for national profilering og mar-kedsføring af Danmark som uddannelsesland. Strategien er udgivet i august 2007 undernavnet: ”National strategi for markedsføring af Danmark som uddannelsesland 2007-2010”.Det stigende antal udenlandske studerende her i landet betyder dog samtidig, at fortsat kon-trol med udenlandske studerende er nødvendig.Blandt andet på baggrund af det høje antal udenlandske studerende iværksatte Undervis-ningsministeriet den 4. august 2008 et skærpet tilsyn med fire udvalgte uddannelsesinstituti-oners aktiviteter i relation til udenlandske studerende. Tilsynet udmøntede sig den 17. de-cember 2008 i en rapport. Tilsynsberetningen er sendt til Integrationsudvalget den 18. de-cember 2008 (alm. del – bilag 53) og til Uddannelsesudvalget den 19. december 2008 (alm.del – bilag 116).Rapporten viste, at der var behov for at præcisere, at Undervisningsministeriets institutionerikke selv kan oprette adgangsgivende kurser, der giver udenlandske studerende mulighedfor at få en opholdstilladelse.Integrationsministeren ændrede derfor med virkning fra den 22. april 2009 studiebekendtgø-relsen. Udenlandske studerende kan således nu kun få opholdstilladelse til kurser, som Un-dervisningsministeriet anerkender som adgangsgivende til en videregående uddannelse.Rapporten viste endvidere et behov for at styrke indsatsen over for udlændinge, der er med-delt opholdstilladelse med henblik på at deltage i en professionsbachelor- eller erhvervsaka-demiuddannelse.På baggrund af rapportens konklusioner er det således regeringens opfattelse, at der skalsættes yderligere ind over for de udenlandske studerende, der har fået opholdstilladelse forat deltage i en sådan uddannelse, men som viser sig ikke at studere.I rapporten foreslås det blandt andet, at der fastsættes ens regler for opgørelsen af studieak-tiviteten. Ved at fastsætte regler for opgørelsen af studieaktiviteten sikres en fortsat effektivkontrol. Dette er nødvendigt for at undgå misbrug. Endvidere kan fastsættelsen af regler foropgørelsen af studieaktivitet bidrage til at styrke kvaliteten af de danske uddannelsesinstitu-Side 17

tioner. Studerendes manglende fremmøde til undervisningen sænker niveauet for både denenkelte og også for holdet som sådan. Ens og faste regler for opgørelsen af studieaktivitetkan bidrage til højere mødedeltagelse.3.1. Gældende regler om meddelelse af opholdstilladelse til studerendeReglerne om meddelelse af opholdstilladelse til udenlandske studerende findes i bekendtgø-relse nr. 904 af 4. juli 2007 om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende,som ændret ved bekendtgørelse nr. 296 af 14. april 2009 (herefter studiebekendtgørelsen).Det følger af studiebekendtgørelsen, at det normalt er en betingelse for meddelelse af op-holdstilladelse med henblik på at studere i Danmark, at den uddannelsesinstitution, som denudenlandske studerende er indskrevet ved, er offentligt anerkendt eller statsligt godkendt.Endvidere skal den uddannelse eller det kursus, som skal danne baggrund for opholdstilla-delsen, være godkendt af en statslig myndighed, dvs. det relevante ressortministerium. Dettegælder både videregående uddannelser, ungdoms- og grundskoleuddannelser.Kurser, som udbydes på en statslig godkendt folkehøjskole eller lignende, kan danne bag-grund for opholdstilladelse til udenlandske studerende, hvis skolens forstander erklærer påtro og love, at det pågældende kursus vil udløse statstilskud i henhold til lov om folkehøjsko-ler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler).Er en uddannelse eller et kursus ikke godkendt af en statslig myndighed, men udbydes påen statsligt godkendt uddannelsesinstitution under statsligt tilsyn, kan der gives opholdstilla-delse på grundlag af en vejledende udtalelse om uddannelsens eller kursets indholdsmæs-sige kvalitetsniveau fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Dette gælder også for kurser påfolkehøjskoler m.v., der gennemføres uden tilskud efter højskoleloven. EVA er en uafhæng-ig, statslig institution, der har til formål at medvirke til at sikre og udvikle kvaliteten af under-visning og uddannelse i Danmark.Når en udenlandsk studerende er meddelt opholdstilladelse med henblik på at følge en ud-dannelse i Danmark er det et krav, at udlændingens forsørgelse er sikret gennem egne mid-ler, stipendium, studielån eller lignende, jf. studiebekendtgørelsens § 7, stk. 1.Det følger af udlændingelovens § 44 e, at kommunalbestyrelsen skal indberette til Udlæn-dingeservice, hvis en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på at studereher i landet, modtager offentlig hjælp til forsørgelse under sit ophold her i landet.Når en studerende er meddelt opholdstilladelse med henblik på at følge en uddannelse iDanmark, er det endvidere et krav, at udlændingen er studieaktiv i relation til det kursus ellerden uddannelse, som danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse. Dette fremgår afstudiebekendtgørelsens § 6, stk. 2.Efter udlændingelovens § 44 d skal en uddannelsesinstitution indberette til Udlændingeser-vice, hvis en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på at studere her i

landet, ikke er studieaktiv i relation til det kursus eller den uddannelse, som danner grundlagfor udlændingens opholdstilladelse.Efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, kan en tidsbegrænset opholdstilladelse inddrages,når grundlaget for opholdstilladelsen var urigtigt eller ikke længere er til stede. Hvis en ud-lænding, der har opholdstilladelse som studerende, ophører med at være selvforsørgendeeller studieaktiv, vil opholdstilladelsen således kunne inddrages.3.2. Fastsættelse af ens regler for opgørelsen af studieaktivitetDet fremgår af lovbemærkningerne til udlændingelovens § 44 d, at uddannelsesinstitutioner-ne skal indberette til Udlændingeservice, hvis det konstateres, at en udlænding ikke er stu-dieaktiv efter de regler, der gælder for den pågældende uddannelse (Lovforslag nr. L 17 af 4.oktober 2006, bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 17, side 37).Efter de gældende regler er det således de regler, der gælder for den enkelte uddannelse,som er afgørende for, om en udenlandsk studerende kan anses for at være studieaktiv på ensådan måde, at betingelserne for opholdstilladelse er opfyldt.Undervisningsministeriets tilsyn har bl.a. vist, at studieaktiviteten på nogle af de institutioner,der udbyder professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelser, er relativt lav.Der er en betydelig forskel på, hvordan uddannelsesinstitutionerne, der udbyder professi-onsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse, definerer studieaktivitet. Dermed er der og-så forskel på, hvordan institutionerne registrerer studieaktivitet. Dette åbner op for misbrugog er endvidere et problem for de udenlandske studerende, som reelt ønsker at studere, idetkravet om studieaktivitet bliver uigennemsigtigt og uoverskueligt.Med henblik på at sikre en fortsat effektiv kontrol af de udenlandske studerende og dermedundgå misbrug af studieopholdstilladelser bedst muligt foreslår regeringen, at der i udlæn-dingeloven indsættes hjemmel til, at integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler omstudieaktivitet for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på at deltage ien professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse.Ved at fastsætte ens regler for opgørelsen af studieaktivitet sikres det, at de udenlandskestuderende er klar over, i hvilke tilfælde uddannelsesinstitutionen vil skulle indberette dem tilUdlændingeservice som studieinaktive. Endvidere bliver det nemmere for Udlændingeser-vice at føre kontrol med, om de udenlandske studerende under hele studieforløbet opfylderbetingelserne for opholdstilladelsen.Bemyndigelsesbestemmelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om,hvornår udenlandske studerende kan anses for studieaktive, og hvordan uddannelsesinstitu-tionerne skal opgøre studieaktiviteten. Fastsættelsen af reglerne vil ske efter nærmere drøf-telse med undervisningsministeren.

Reglerne om opgørelse af studieaktivitet vil alene omfatte studerende fra ikke EU/EØS-lande, der er indskrevet ved professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne.Det er hensigten at fastsætte regler, der betyder, at en udenlandsk studerende ikke kan an-ses for studieaktiv og dermed bevare sin studieopholdstilladelse, hvis vedkommende harmere end 10 % fravær i forhold til den samlede undervisning.Studieaktiviteten skal måles ved, at den enkelte uddannelsesinstitution i forbindelse medhver lektion registrerer, hvilke udenlandske elever der ikke er til stede. Alle former for fraværvil som udgangspunkt skulle registreres. Fravær i forbindelse med læge- eller tandlægebe-søg, der ikke er akut, forsinkelse pga. trafikale problemer m.v. vil skulle medregnes ved op-gørelsen af fravær. Sygefravær skal dog ikke medregnes, hvis den studerende fremviser enlægeerklæring. Udenlandske studerende, der på grund af handicap eller andre funktions-vanskeligheder ikke kan deltage aktivt i undervisningen i et eller flere fag, kan efter uddan-nelsesinstitutionens konkrete vurdering fritages for dele af undervisningen. Sådant fravær vilikke få betydning for opgørelsen af den udenlandske studerendes fravær.Der er hensigten bl.a. også at fastsætte regler om, at uddannelsesinstitutionen fast skal ori-entere de udenlandske studerende om omfanget af deres fravær midt i hvert semester, dvs. imarts og oktober måned. Endvidere skal uddannelsesinstitutionerne på et hvilket som helsttidspunkt oplyse en udenlandsk studerende om omfanget af fravær, hvis den studerendeselv retter henvendelse herom. Det påhviler den studerende at gøre opmærksom på eventu-elt forkert registreret fravær.Fraværsregistreringen skal starte forfra hvert semester, dvs. to gange om året. Det afgøren-de er således, om fraværet overstiger 10 % i løbet af et semester.Hvis en udenlandsk studerende har mere end 10 % fravær – og den pågældende dermedikke kan anses for at være studieaktiv – påhviler det uddannelsesinstitutionen at indberetteden studerende til Udlændingeservice. Dette følger af udlændingelovens § 44 d. Indberet-ning skal således ske på det tidspunkt, hvor uddannelsesinstitutionen bliver bekendt med, aten udenlandsk studerendes fravær er mere end 10 %.Det er hensigten at fastsætte regler, der sikrer, at uddannelsesinstitutionernes indberetningtil Udlændingeservice af studerende, der ikke er studieaktive, sker hurtigt efter konstaterin-gen heraf.Reglerne om studieaktivitet vil blive fastsat i studiebekendtgørelsen.Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 7.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige[Under udarbejdelse]

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.[Under udarbejdelse]6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.7. Administrative konsekvenser for borgerne[Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.]8. Forholdet til EU-rettenSom følge af forbeholdet på området for retlige og indre anliggender har Danmark ikke del-taget i vedtagelsen af forordningen om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeksen). Daforordningen imidlertid udbygger Schengenreglerne, træffer Danmark, jf. protokollen omDanmarks stilling, inden 6 måneder efter vedtagelsen af forordningen afgørelse om, hvorvidtDanmark vil gennemføre forordningen i dansk ret.Regeringen vil meddele Rådet, at Danmark har truffet afgørelse om at gennemføre forord-ningen i sin nationale lovgivning.9. Hørte myndigheder m.v.Lovforslaget har været sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer:ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisati-on, Amnesty International, Beskæftigelsesrådet, Boligselskabernes Landsforening, Bygge-,Anlægs- og Trækartellet, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danmarks Lejefor-eninger, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiver-forening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Industri, DanskPsykolog Forening, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater,Danske Regioner, Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler - Leder-ne, Danske Universiteter, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Katolske Kirke iDanmark, Det Danske Akademi, Dokumentations- og Rådgivnings- centret om Racediskri-mination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsakademi Fyn-Vejle,Erhvervsakademi Hovedstaden A Københavns Tekniske Skole, Erhvervsakademi Hoved-staden B Niels Brock, Erhvervsakademi Midtvest, Erhvervsakademi Nordjylland, Erhvervs-akademi Nordøst, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Sydvest, ErhvervsakademiSydøst, Erhvervsakademi Århus, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanssektorens Arbejds-giverforening, Flygtningenævnet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Udlæn-dingeretsadvokater, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), FærøernesLandsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands Landsstyre), Handel, Transport og Serviceerhver-vene, HK/Danmark, Højskolernes Sekretariat, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettig-heder, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kristelig Arbejdsgiverfor-ening, Kristelig Fagbevægelse, Københavns Byret, Landsforeningen Adoption og Samfund,Side 21

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hoved-organisation, Politiforbundet i Danmark, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Præsi-denten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, Retslægerådet,Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Retten i Esbjerg, Retten i Glostrup, Retten iHelsingør, Retten i Herning, Retten i Hillerød, Retten i Hjørring, Retten i Holbæk, Retten iHolstebro, Retten i Horsens, Retten i Kolding, Retten i Lyngby, Retten i Nykøbing Falster,Retten i Næstved, Retten i Odense, Retten i Randers, Retten i Roskilde, Retten i Svendborg,Retten i Sønderborg, Retten i Viborg, Retten i Aalborg, Retten i Århus, Retten på Bornholm,Retten på Frederiksberg, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter, Sam-menslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Sundhedskartellet, Trykkefrihedssel-skabet, Uddannelsesstyrelsen, UNHCR, Ægteskab Uden Grænser og 3 F.

Til § 1Til nr. 1Det foreslås, at§ 1, nr. 4 og 5,i lov nr. 431 af 1. juni 2008 om ændring af udlændingeloven(Gennemførelse af forordning om visuminformationssystemet m.v.) som ændret ved lov nr.1398 af 27. december 2008 ophæves.Forslaget er af teknisk karakter. § 1, nr. 4 (om overskriften til kapitel 8 a) og nr. 5 (om § 58 d)er ikke trådt i kraft, og ved lovforslaget foreslås der yderligere ændringer af udlændingelo-vens § 58 d, 1. pkt., jf. lovforslagets § 3, nr. 21. § 1, nr. 4, er i sit indhold identisk med lov-forslagets § 3, nr. 20, men foreslås ophævet og genindsat af praktiske grunde, idet lov nr.431 dermed i sin helhed enten er trådt i kraft eller ophævet.Til nr. 2Der er tale om en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1.Efter § 2, stk. 2, i lov nr. 431 af 1. juni 2008 som ændret ved lov nr. 1398 af 27. december2008 fastsætter integrationsministeren tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 4 og 5. Dissebestemmelser foreslås ophævet ved lovforslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 1De foreslåede bestemmelser i§ 2 a, stk. 4-9,skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3,nr. 2.Hvis visumkodeksen skal anvendes før forordningen om ændring af de fælles konsulære in-strukser til de diplomatiske og konsulære repræsentationer med hensyn til indførelse af bio-metriske kendetegn, herunder bestemmelser om organisering af modtagelsen og behandlin-gen af visumansøgninger, vil forslagets § 3, nr. 1, ikke blive sat i kraft, da visumkodeksenophæver denne forordning. I stedet vil § 2 a som affattet ved lovforslagets § 3, nr. 2, blive sati kraft. Denne bestemmelse indeholder en henvisning til visumkodeksen i stk. 5.Hvis forordningen om ændring af de fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og kon-sulære repræsentationer med hensyn til indførelse af biometriske kendetegn, herunder be-stemmelser om organisering af modtagelsen og behandlingen af visumansøgninger skal an-vendes inden anvendelsen af visumkodeksen, fordi påbegyndelsen af VIS sker inden an-vendelsen af visumkodeksen, vil forslagets § 3, nr. 1, blive sat i kraft. Når visumkodeksenherefter senere skal anvendes, vil forslagets § 3, nr. 2, blive sat i kraft.Bemyndigelsen for integrationsministeren til at sætte bestemmelserne i kraft er indeholdt ilovforslagets § 4, stk. 2.De foreslåede bestemmelser i § 2 a, stk. 4-9, er vedtaget ved lov nr. 1398 af 27. december2008. De foreslåede bestemmelser i § 2 a, stk. 4-7 er endvidere tidligere vedtaget ved lov nr.431 af 1. juni 2008. Dog er der i den foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 4, indsat ”med se-nere ændringer”. Der er dermed taget højde for de ændringer af Europa-Parlamentets ogRådets forordning om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellemmedlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen), der er en konsekvens afEuropa-Parlamentets og Rådets forordning om en visumkodeks samt eventuelle fremtidigeændringer af VIS-forordningen, der ikke kræver ændring af andre regler i udlændingeloven.Endvidere er ”kendetegn” ændret til ”identifikatorer” i den foreslåede bestemmelse i § 2 a,stk. 5. Der er tale om en præcisering med henblik på at sikre overensstemmelse med titlen iden officielle danske udgave af forordningen.Årsagen til, at bestemmelserne i lov nr. 1398 af 27. december 2008 ved lovforslagets § 2, nr.1, foreslås ophævet og genfremsat i lovforslagets § 3, nr. 1, er af teknisk karakter, jf. be-

mærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1. Bestemmelserne gennemfører blandt andet VIS-forordningen og definerer begrebet SIS II-forordningen.Til nr. 2Den foreslåede affattelse af§ 2 askal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 1. Derhenvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.De foreslåede bestemmelser i§ 2 a, stk. 1-3,svarer til de gældende bestemmelser i udlæn-dingelovens § 2 a, stk. 1-3.Den foreslåede bestemmelse i§ 2 a, stk. 4,er vedtaget ved lov nr. 1398 af 27. december2008 og lov nr. 431 af 1. juni 2008. Dog er der i den foreslåede bestemmelse indsat ”medsenere ændringer”. Der er dermed taget højde for de ændringer af Europa-Parlamentets ogRådets forordning om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellemmedlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen), der er en konsekvens afforslaget til forordning om visumkodeks samt eventuelle fremtidige ændringer af VIS-forordningen, der ikke kræver ændring af andre regler i udlændingeloven. Der henvises tilbemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 1.Den foreslåede bestemmelse i§ 2 a, stk. 5,indebærer, at bestemmelserne i Europa-Parla-mentets og Rådets forordning om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeksen) gælder iDanmark. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2 for en nærmere beskrivelseaf visumkodeksen. Ved den foreslåede affattelse tages der endvidere højde for eventuellefremtidige ændringer af visumkodeksen i det omfang, sådanne ændringer ikke kræver æn-dring af andre regler i udlændingeloven. Det forventes, at en række af de løbende ændrin-ger, der måtte ske af visumkodeksen, vil være af mere teknisk karakter og dermed vil kunnegennemføres administrativt.De foreslåede bestemmelser i§ 2 a, stk. 6 og 7,er vedtaget ved lov nr. 1398 af 27. decem-ber 2008 og lov nr. 431 af 1. juni 2008. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3,nr. 1.Til nr. 3De foreslåede bestemmelser i§ 2 a, stk. 4-9,er vedtaget ved lov nr. 1398 af 27. december2008. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 1.Til nr. 4.Den foreslåede affattelse af§ 2 b, stk. 3,er en konsekvens af visumkodeksens artikel 56,der ophæver forordning om fri bevægelighed for indehavere af visum til længerevarende op-hold (EF/1091/2001). Denne forordning nyaffattede Schengenkonventionens artikel 18 såle-des, at et nationalt visum udstedt af et Schengenland til ophold af mere end tre månedersvarighed kunne give ret til indrejse og ophold i op til 3 måneder pr. halvår på de øvrigeSchengenlandes område. Dette er afspejlet i den gældende bestemmelse i § 2 b, stk. 3.

Når forordning EF/1091/2001 ophæves, vil Schengenkonventionens artikel 18 få sin oprinde-lige affattelse, hvorefter et nationalt visum udstedt af et Schengenland til ophold af mere endtre måneders varighed på dette Schengenlands område alene giver ret til at rejse gennemde øvrige Schengenlandes område til det visumudstedende Schengenlands område. Denforeslåede bestemmelse svarer således til den affattelse af § 2 b, stk. 3, der var gældende iudlændingeloven før ændringen af Schengenkonventionens artikel 18. Det er dog præcise-ret, at bestemmelsen alene vedrører nationale visum til ophold af mere end tre månedersvarighed.Til nr. 5Forslaget til§ 3, stk. 2,er en præcisering.Det fremgår af Schengenkonventionens artikel 20, stk. 1, at en udlænding, der ikke er vi-sumpligtig, kan opholde sig på Schengenlandenes område i højst tre måneder i løbet af enseksmåneders periode regnet fra datoen for første indrejse. Det fremgår videre af Schen-genkonventionens artikel 20, stk. 2, at dette ikke er til hinder for, at det enkelte Schengen-land i medfør af en bilateral aftale, der er indgået inden Schengenkonventionens ikrafttræ-den, kan forlænge en udlændings ret til at opholde sig på det pågældende lands område udover tre måneder.Schengenkonventionens artikel 20, stk. 1, er gennemført i udlændingelovens § 3.Danmark har forud for Schengenkonventionens ikrafttræden indgået bilaterale visumfritagel-sesaftaler med Argentina, Australien, Bolivia, Brasilien, Brunei, Canada, Chile, Columbia,Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Haiti, Honduras, Israel, Japan, Malaysia, Mexico, NewZealand, Nicaragua, Panama, Paraguay, Singapore, Sydkorea, Uruguay, USA og Venezue-la. [De specifikke aftaler er ved at blive fremfundet, ligesom det undersøges, om der er ind-gået yderligere aftaler. Det vil komme til at fremgå af bemærkningerne hvilke visumfritagel-sesaftaler, der fortsat er i kraft.]Aftalerne er bindende mellem Danmark og de nævnte lande, og Danmark er forpligtet til attillade statsborgere fra de pågældende lande at indrejse visumfrit i overensstemmelse medde enkelte aftaler, uanset at de pågældende måtte have opholdt sig i et Schengenland i tremåneder umiddelbart forud for indrejsen i Danmark.Det foreslås derfor, at det præciseres i udlændingeloven, at en udlænding, der er statsborgeri et land, som Danmark forud for Schengenkonventionens ikrafttræden har indgået en bilate-ral visumfritagelsesaftale med, har ret til at indrejse og opholde sig her i landet i overens-stemmelse med bestemmelserne i aftalen.Indrejse og ophold kan ske uden ansøgning med baggrund i de omhandlede visumfritagel-sesaftaler.Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Schengenkonventionens regler omvisumudstedelse foreslås ophævet, jf. forordningen om en fællesskabskodeks for visa (vi-sumkodeksen) artikel 56. De fælles regler om visumudstedelse skal i stedet findes i visum-kodeksen.Det foreslås, at der henvises generelt til visumkodeksens regler herom, da der er tale om etsamlet retsgrundlag for udstedelse af visa. Der henvises til lovforslagets almindelige be-mærkninger, afsnit 2.Til nr. 7Efter den foreslåede bestemmelse i§ 9 c, stk. 7,kan integrationsministeren fastsætte nær-mere regler om studieaktivitet for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i Danmarkmed henblik på at deltage i en professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse her ilandet.Efter udlændingelovens § 44 d skal en uddannelsesinstitution skriftligt oplyse til Udlændin-geservice, hvis en udenlandsk studerende ikke er studieaktiv i relation til det kursus eller denuddannelse, som danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse.Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse kan bl.a. anvendes til at fastsætte nærmereregler om, hvornår udenlandske studerende kan anses for at være studieaktive, hvordan ud-dannelsesinstitutionerne skal opgøre studieaktiviteten, og hvilke typer fravær der indgår vedberegningen af fravær.Reglerne om opgørelse af studieaktivitet vil alene omfatte studerende fra ikke EU/EØS-lande, der er indskrevet ved professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne.Reglerne vil blive fastsat i studiebekendtgørelsen efter nærmere drøftelser med Undervis-ningsministeriet.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.2.Til nr. 8Der er tale om en konsekvensændring. Ved lov nr. 501 af 12. juni 2009 om ændring af straf-feloven, retsplejeloven, våbenloven, lov om politiets virksomhed, lov om fuldbyrdelse af strafm.v. og forvaltningsloven (Styrket indsats mod bandekriminalitet m.v.) blev § 10, stk. 2, i lovom våben og eksplosivstoffer ophævet. Ophævelsen er en følge af, at alle overtrædelser aflovgivningen om våben og eksplosivstoffer under særlig skærpende omstændigheder vedsamme lov blev omfattet af straffelovens § 192 a.Til nr. 9Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 4.

Til nr. 10Der er tale om en konsekvens af lov nr. 444 af 9. juni 2004 om politiets virksomhed (politilo-ven).Ved lov nr. 444 af 9. juni 2004 om politiets virksomhed (politiloven) fik politiet adgang til i vis-se situationer at foretage frihedsberøvelser med henblik på at afværge fare for forstyrrelse afden offentlige orden eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.Det fremgår af politiloven, at frihedsberøvelsen skal være så kortvarig og skånsom som mu-ligt, jf. politilovens § 5, stk. 3, § 8, stk. 4, § 9, stk. 3, § 10, stk. 4, § 11, stk. 4, og § 13, stk. 4,og så vidt muligt ikke må udstrækkes ud over 6 timer, jf. politilovens § 5, stk. 3, § 8, stk. 4, §9, stk. 3, og § 13, stk. 4.Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 37, stk. 1, skal en udlænding, der erfrihedsberøvet efter § 36, medmindre den pågældende forinden løslades, inden 3 døgn efterfrihedsberøvelsens iværksættelse fremstilles for retten, der tager stilling til spørgsmålet omfrihedsberøvelsens lovlighed og fortsatte opretholdelse. Er frihedsberøvelsen efter § 36iværksat umiddelbart i forlængelse af en anholdelse efter retsplejelovens kapitel 69, regnesfristen fra tidspunktet for anholdelsen.Den forslåede ændring af§ 37, stk. 1,indebærer, at fristen på 3 døgn på tilsvarende vis reg-nes fra tidspunktet for frihedsberøvelsen efter politiloven, når en frihedsberøvelse efter § 36er iværksat umiddelbart i forlængelse af en frihedsberøvelse efter politiloven.Til nr. 11Efter den gældende bestemmelse i § 40, stk. 10, kan Udlændingeservice ved behandlingenaf en ansøgning om visum efter § 4 eller § 4 a tilsige den herboende reference til at givepersonligt møde hos Udlændingeservice eller politiet og fremvise legitimation, der godtgørden pågældendes identitet, og visumansøgningen afvises, hvis referencen efter at være til-sagt til at møde hos Udlændingeservice eller politiet uden anmeldt lovligt forfald udebliver.Tilsigelsen skal indeholde oplysning om virkningerne af udeblivelse. Udlændingeservice kani særlige tilfælde beslutte, at en ansøgning ikke skal afvises.Den foreslåede affattelse af§ 40, stk. 10,indebærer, at visumansøgningen ikke længereskal afvises, hvis referencen udebliver. I stedet kan der gives afslag på visumansøgningen.Forslaget er en konsekvens af gennemførelsen af forordningen om en fællesskabskodeksfor visa (visumkodeksen). Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.Der kan kun meddeles afslag på en ansøgning om visum af de grunde, der er nævnt i vi-sumkodeksens artikel 32.Efter visumkodeksens artikel 32, stk. 1, litra b) gives der bl.a. afslag på en visumansøgning,hvis der er begrundet tvivl om troværdigheden af de udsagn, der er fremsat af ansøgeren,

eller om dennes hensigt om at forlade Schengenlandenes område inden udløbet af det vi-sum, der ansøges om.Udebliver referencen fra et tilsagt møde, vil der normalt kunne rejses en sådan begrundettvivl om ansøgerens hensigt om at forlade Schengenlandenes område inden udløbet af detvisum, der ansøges om, at visumansøgningen kan afslås efter den foreslåede nye bestem-melse i § 40, stk. 10.Udlændingeservices afslag efter § 40, stk. 10, kan påklages til Integrationsministeriet, jf. ud-lændingelovens § 46, stk. 1 og 2.Til nr. 12Den foreslåede bestemmelse i§ 40, stk. 11,er i det væsentligste enslydende med den nu-gældende bestemmelse i § 47 c, stk. 3, der foreslås ophævet. Der henvises til lovforslagets§ 3, nr. 19.Af den gældende bestemmelse i § 47 c, stk. 3, fremgår det, at en visumansøgning kan afvi-ses, hvis ansøgeren ikke giver samtykke til, at Udlændingeservice og Integrationsministerieti forbindelse med behandlingen af en sag om et beløbs forfald til betaling efter § 4, stk. 3-5,kan videregive oplysninger, der indgår i sagen, til den herboende reference, og til, at Udlæn-dingeservice sender sagens akter til ministeriet ved påklage af en afgørelse i en sådan sag.Bestemmelsen hænger sammen med ordningen om, at et beløb, som en herboende refe-rence har stillet som sikkerhed i forbindelse med en visumansøgning, forfalder til betaling,hvis ansøgeren ikke overholder visumbetingelserne, herunder udrejser inden for visumperio-den.Det foreslås, at der i stedet for afvisning gives afslag på visumansøgningen i tilfælde, hvoransøgeren ikke meddeler samtykke.Der er tale om en ændring som følge af gennemførelsen af forordningen om en fællesskabs-kodeks for visa (visumkodeksen). Af visumkodeksens artikel 19 fremgår de forhold, der kanbegrunde, at en ansøgning afvises. Disse afvisningsgrunde er udtømmende, og ansøgnin-gen vil derfor ikke kunne afvises, hvis ansøgeren ikke giver det nævnte samtykke. I stedetfor afvisning kan der meddeles afslag på visumansøgningen. Et sådant afslag vil efter dealmindelige kompetenceregler i udlændingeloven skulle meddeles af Udlændingeservice.Afslag vil normalt kunne gives med henvisning til visumkodeksens artikel 32, stk. 1, litra b),hvorefter der bl.a. gives afslag, hvis der er begrundet tvivl om troværdigheden af de udsagn,der er fremsat af ansøgeren, eller om dennes hensigt om at forlade Schengenlandenes om-råde inden udløbet af det visum, der ansøges om.Udlændingeservices afslag efter § 40, stk. 11, kan påklages til Integrationsministeriet, jf. ud-lændingelovens § 46, stk. 1 og 2.Til nr. 13 og 14Side 29

Der er tale om sproglige præciseringer.Bestemmelserne i udlændingelovens § 40 a, stk. 5, og § 40 b, stk. 5, angiver fristerne på 10år for sletning af henholdsvis fingeraftryk og personfotografier, der er registreret i de særligeedb-registre, der føres af Rigspolitiet. Bestemmelserne fik deres nuværende ordlyd ved lovnr. 323 af 18. maj 2005 med det formål at bringe overensstemmelse mellem udlændingelo-ven og Eurodacforordningen. Herefter beregnes slettefristerne på 10 år fra optagelsen af fin-geraftryk og personfotografier og ikke som hidtil fra registreringen i edb-registrene. Dettesvarer til fristen for at slette fingeraftryksoplysninger i den centrale Eurodac-database, jf. Eu-rodacforordningens artikel 6. De foreslåede ændringer af bestemmelserne ændrer ikke her-ved. Der er alene tale om sproglige præciseringer for at undgå usikkerhed om, fra hvilkettidspunkt slettefristerne skal regnes.Til nr. 15Der er tale om en konsekvensændring som følge af lov nr. 301 af 19. april 2006, hvorved dettidligere introduktionskursus blev afløst af et asylansøgerkursus.Til nr. 16Der er tale om en konsekvensændring. Lov om arbejdsskadesikring har erstattet lov om sik-ring mod følger af arbejdsskade, jf. lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring. Detfremgår af denne lovs § 85, stk. 6, at lov om sikring mod følger af arbejdsskade ophæves.Til nr. 17Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 44, stk. 1, kan integrationsministe-ren bl.a. fastsætte regler om betaling for ansøgninger om visum, der indgives her i landet.Efter visumkodeksen skal der opkræves gebyr for ansøgninger om forlængelse af visum optil 3 måneder. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.6.Den foreslåede tilføjelse skaber på den baggrund hjemmel til, at integrationsministeren ogsåkan fastsætte regler om betaling for ansøgninger om forlængelse af visum, der indgives her ilandet.Til nr. 18Der er tale om en præcisering.§ 45 j blev indsat i udlændingeloven ved lov nr. 487 af 12. juni 2009. Ifølge § 45 j, 1. pkt., an-tager justitsministeren et antal advokater, der kan beskikkes efter § 45 e, stk. 2.Ifølge § 45 e, stk. 2, (der også blev indsat ved lov nr. 487 af 12. juni 2009), 1. og 2. pkt., be-skikker retten en advokat for udlændingen. Retten beskikker endvidere en særlig advokat tilSide 30

at varetage udlændingens interesser og på vegne af denne udøve partsbeføjelser med hen-syn til oplysninger omfattet af § 45 b, stk. 2.De advokater, som justitsministeren antager, og som kan beskikkes efter § 45 e, stk. 2, er desærlige advokater, der nævnes i § 45 e, stk. 2, 2.pkt.Til nr. 19Udlændingelovens § 47 c omhandler tilfælde, hvor repræsentationerne i visse bestemte til-fælde kan afvise visumansøgninger.Den foreslåede ophævelse af bestemmelsen er en konsekvens af gennemførelsen af for-ordningen om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeksen), som udtømmende regulerer,hvornår der kan ske afvisning af en visumansøgning.Efter de gældende regler i udlændingelovens § 47 c, stk. 1, behandles en ansøgning om vi-sum kun, hvis 1) ansøgeren bor eller opholder sig lovligt i det land, hvor ansøgningen indgi-ves, 2) ansøgningen indeholder de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse heraf,og 3) de i forbindelse med ansøgningen fremlagte dokumenter er fuldstændige og ægte.Efter udlændingelovens § 47 c, stk. 2, kan de danske repræsentationer afvise ansøgningen,hvis den ikke opfylder de nævnte betingelser.For så vidt angår betingelsen i § 47 c, stk. 1, nr. 1, om, at ansøgeren bor eller opholder siglovligt i det land, hvor ansøgningen indgives, fremgår det af visumkodeksens artikel 6, at an-søgeren skal have lovlig bopæl i det land, hvor ansøgningen indgives. Dog kan ansøgningenindgives i et land, hvor ansøgeren har lovligt ophold, men ikke lovlig bopæl, hvis ansøgerenhar begrundet, hvorfor ansøgningen indgives dette sted.Visumkodeksens artikel 6 må anses for at omhandle de afvisningsgrunde, som i dag er in-deholdt i udlændingelovens § 47 c, stk. 1, nr. 1. De danske repræsentationer kan såledesogså fremover – efter visumkodeksens artikel 18, stk. 1, jf. artikel 6 – afvise visumansøgnin-ger af de grunde, der er indeholdt i den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 47 c,stk. 1, nr. 1.Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 47 c, stk. 1, nr. 2, behandles en an-søgning om visum kun, hvis den indeholder de oplysninger, som er nødvendige til bedøm-melse heraf. Det fremgår af bemærkningerne (Lovforslag nr. L 223 af 31. marts 2004, side59) til bestemmelsen, der blev indsat ved lov nr. 429 af 9. juni 2004, at der heri ”bl.a. ligger atvisumansøgningsskemaet, herunder tillægsansøgningsskemaet, skal være udfyldt korrekt ogfyldestgørende. Kravet vil f.eks. ikke være opfyldt, hvis der ikke er angivet en reference i an-søgningen, eller hvis den pågældende ansøger om visum med henblik på familiebesøg, ogder ikke i visumansøgningen er oplyst om slægtskabet. Kravet vil endvidere ikke være op-fyldt, hvis det er åbenbart, at en angiven reference ikke eksisterer, eller hvis oplysningerneom referencen er helt utilstrækkelige, f.eks. hvis der ikke er oplysninger om den pågælden-des adresse, eller navnet er ufuldstændigt oplyst. Endvidere vil en ansøgning ikke indeholde

de nødvendige oplysninger, hvis visumansøgningen ikke er underskrevet, eller hvis oplys-ningerne i visumansøgningen og den pågældendes pas ikke stemmer overens. Kravet vilendvidere ikke være opfyldt, hvis visumansøgeren ikke har udfyldt rubrikkerne om den på-gældendes civilstand, tilknytning til arbejdsmarkedet, børn i hjemlandet m.v., idet disse op-lysninger er nødvendige for den vurdering af immigrationsrisikoen, der ifølge Schengenreg-lerne altid skal foretages i forbindelse med en visumansøgning.”Efter visumkodeksens artikel 19, stk. 1, jf. artikel 10, stk. 3, litra a), kan en ansøgning kunbehandles, hvis ansøgeren forelægger et udfyldt og underskrevet ansøgningsskema.De afvisningsgrunde, der er omfattet af de gældende regler i udlændingelovens § 47 c, stk.1, nr. 2, er i vidt omfang indeholdt i afvisningsbestemmelsen i visumkodeksens artikel 19,stk. 1, jf. artikel 10, stk. 3, litra a). Kravet i visumkodeksen om et udfyldt ansøgningsskemamå indebære, at skemaet skal være udfyldt korrekt og fyldestgørende, og at der herved kanlægges vægt på de samme kriterier, som er anført i bemærkningerne til udlændingelovens §47 c, stk. 1, nr. 2.De danske repræsentationer vil således også fremover – efter visumkodeksen – kunne afvi-se visumansøgninger i tilfælde, hvor de i dag kan afvise visumansøgningen efter den gæl-dende bestemmelse i udlændingelovens § 47 c, stk. 1, nr. 2.Der er dog tilfælde, hvor der i dag kan afvises efter udlændingelovens § 47 c, stk. 1, nr. 2,men hvor der ikke vil kunne afvises efter visumkodeksen. Således kan der i dag ske afvis-ning, hvis tillægsansøgningsskemaet ikke er udfyldt korrekt og fyldestgørende. Tillægsan-søgningsskemaet er et nationalt dansk skema, og der kan derfor ikke afvises efter visumko-deksen, hvis tillægsansøgningsskemaet ikke er udfyldt korrekt og fyldestgørende. I sådannetilfælde vil sagen i stedet skulle sendes til Udlændingeservice med henblik på en vurderingaf, om visumansøgningen skal afslås.Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 47 c, stk. 1, nr. 3, behandles enansøgning om visum kun, hvis de i forbindelse med ansøgningen fremlagte dokumenter erfuldstændige og ægte. Følgende fremgår af bemærkningerne (Lovforslag nr. L 223 af 31.marts 2004, side 59) til bestemmelsen, der blev indsat ved lov nr. 429 af 9. juni 2004: ”Kra-vet vil f.eks. ikke være opfyldt, hvis visumansøgerens rejsedokument ikke er intakt, eller hvisfotoet, der er vedlagt ansøgningen, ikke opfylder betingelserne om farver, størrelse m.v.Kravet vil endvidere ikke være opfyldt, hvis visumansøgeren har fremlagt uægte dokumen-ter. Dette kan – udover rejselegitimation – bl.a. være falske eller forfalskede vielsesattester,dåbsattester og andre attester, der skal dokumentere en familierelation, eller falske eller for-falskede invitationer fra angivne herboende referencer.”Efter visumkodeksens artikel 19, stk. 1, jf. artikel, 10, stk. 3, litra b), kan en ansøgning kunbehandles, hvis ansøgeren fremlægger et gyldigt rejsedokument, og efter visumkodeksensartikel 19, stk. 1, jf. artikel 10, stk. 3, litra c), kan en ansøgning kun behandles, hvis ansøge-ren fremlægger et fotografi i overensstemmelse med de krav, der stilles hertil.

De afvisningsgrunde, der er omfattet af den gældende bestemmelse i udlændingelovens §47 c, stk. 1, nr. 3, vedrørende visumansøgerens rejsedokument og fotografi må anses for atvære indeholdt i visumkodeksens artikel 19, stk. 1, jf. artikel 10, stk. 3, litra b) og c). Kravet ivisumkodeksen om et gyldigt rejsedokument må således betyde, at rejsedokumentet skalvære intakt, og at der herved kan lægges vægt på de samme kriterier, som fremgår af be-mærkningerne til den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 47 c, stk. 1, nr. 3.De danske repræsentationer vil således også fremover – efter visumkodeksen – kunne afvi-se visumansøgninger i tilfælde, hvor de i dag kan afvise visumansøgningen efter den gæl-dende bestemmelse i udlændingelovens § 47 c, stk. 1, nr. 3.Der er dog tilfælde, hvor der i dag kan afvises efter udlændingelovens § 47 c, stk. 1, nr. 3,men hvor der ikke vil kunne afvises efter visumkodeksen. Er der således tale om et uægterejsedokument, vil der efter de gældende regler kunne ske afvisning af ansøgningen, mensder efter visumkodeksens artikel 32, stk. 1, litra a), skal gives afslag, hvis ansøgeren frem-lægger et falsk eller forfalsket rejsedokument. Er der tale om øvrige dokumenter, der erfremlagt til støtte for ansøgningen, vil der efter de gældende regler kunne ske afvisning afansøgningen, hvis dokumentet ikke er fuldstændigt og ægte. Efter visumkodeksen vil derskulle gives afslag på ansøgningen, hvis relevante fremlagte dokumenter til støtte for an-søgningen ikke er fuldstændige og ægte.I de nævnte tilfælde vil sagen således skulle sendes til afgørelse i Udlændingeservice.Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 47 c, stk. 3, kan en visumansøgningafvises af de danske repræsentationer, hvis ansøgeren ikke giver samtykke til, at Udlændin-geservice og Integrationsministeriet i forbindelse med behandlingen af en sag om et beløbsforfald til betaling efter § 4, stk. 3-5, kan videregive oplysninger, der indgår i sagen, til denherboende reference, og til, at Udlændingeservice sender sagens akter til ministeriet vedpåklage af en afgørelse i en sådan sag.Bestemmelsen i § 47 c, stk. 3, foreslås – i ændret affattelse – indsat som et nyt stk. 11 i §40. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 12.Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 47 c, stk. 4, kan en ansøgning omtransitvisum afvises, hvis ansøgeren ikke har visum eller indrejsetilladelse til vedkommendetredjeland, eller hvis rejseruten gennem Schengenområdet ikke kan anses for velbegrundet.Denne afvisningsgrund er ikke angivet i visumkodeksens artikel 19, og ophævelsen indebæ-rer, at sådanne sager i stedet skal sendes til Udlændingeservice med henblik på en vurde-ring af, om ansøgningen skal afslås.Afslag vil normalt kunne gives med henvisning til visumkodeksens artikel 32, stk. 1, litra b),hvorefter der bl.a. gives afslag, hvis der er begrundet tvivl om troværdigheden af de udsagn,der er fremsat af ansøgeren, eller om dennes hensigt om at forlade Schengenlandenes om-råde inden udløbet af det visum, der ansøges om.Til nr. 20Side 33

Den foreslåede ændring afoverskriften til kapitel 8 astammer fra lov nr. 431 af 1. juni 2008som ændret ved lov nr. 1398 af 27. december 2008 og er således tidligere vedtaget af Folke-tinget. Årsagen til, at ændringen ved dette lovforslags § 1, nr. 1, foreslås ophævet og gen-fremsat i lovforslagets § 3, nr. 20, er af teknisk karakter, jf. bemærkningerne til lovforslagets§ 1, nr. 1.Til nr. 21Efter den foreslåede ændring af§ 58 d, 1. pkt.bemyndiges integrationsministeren til at fast-sætte nærmere regler til gennemførelse af VIS-forordningen og visumkodeksen. Bemyndi-gelsen vedrørende VIS-forordningen stammer fra lov nr. 1398 af 27. december 2008, og ersåledes tidligere vedtaget af Folketinget. Årsagen til, at den ved dette lovforslags § 2, nr. 1,foreslås ophævet og genfremsat i lovforslagets § 3, nr. 21, er af teknisk karakter, jf. be-mærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1. Bemyndigelsen vedrørende visumkodeksen vedrø-rer endvidere nærmere bestemmelser til gennemførelse af fremtidige ændringer af visumko-deksen eller vedtagelse af yderligere gennemførelsesforanstaltninger efter visumkodeksensartikel 52. Fremtidige ændringer af visumkodeksen eller vedtagelse af gennemførelsesforan-staltninger, som ikke kræver lovændringer, kan således gennemføres ved integrationsmini-sterens fastsættelse af nærmere regler herom.Til nr. 22 og 23Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at Schengenkonventionens artikel 92-119 (med undtagelse af artikel 102 A) om Schengeninformationssystemet ophæves og er-stattes af bestemmelser i SIS II-forordningen. De øvrige nødvendige ændringer af udlændin-geloven som følge af SIS II-forordningen er vedtaget ved lov nr. 1398 af 27. december 2008om ændring af udlændingeloven (Videregivelse af oplysninger til anklagemyndigheden, gen-nemførelse af SIS II-forordningen m.v.).

Det foreslås i§ 4, stk. 1,at loven træder i kraft den 1. januar 2010.Efter forslaget til§ 4, stk. 2,fastsætter integrationsministeren tidspunktet for ikrafttræden aflovens § 3, nr. 1-4, 6, 9, 11-12 og 17-23.Der er for det første tale om de bestemmelser, der oprindeligt blev vedtaget som § 2 a, stk.4-9, i lov nr. 1398 af 27. december 2008, og som af tekniske årsager foreslås ophævet og påny vedtaget ved dette lovforslag. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1-3.Der er for det andet tale om de bestemmelser, der er en følge af gennemførelsen af visum-kodeksen. Der henvises til udlændingelovens § 2 a, stk. 5, som indsat ved lovforslagets § 3,nr. 2. Endvidere henvises der til lovforslagets § 3, nr. 4, 6, 9, 11-12 og 17-21. Bestemmel-Side 34

serne skal først træde i kraft på det tidspunkt, hvor forordningen om visumkodeks træder ikraft. Dette forventes at ske i første halvår af 2010. Integrationsministeren bemyndiges der-for til at fastsætte tidspunktet for disse bestemmelsers ikrafttræden.Efter forslaget til § 4, stk. 2, fastsætter integrationsministeren endvidere tidspunktet for ikraft-træden af de foreslåede ændringer af udlændingelovens § 58 g, stk. 1, og § 58 h, stk. 2, jf.lovforslagets § 3, nr. 22 og 23. De foreslåede ændringer skal først træde i kraft på det tids-punkt, som Rådet beslutter, at SIS II-forordningen skal finde anvendelse fra. Det forventes atvære ultimo 2011.Det foreslås endvidere, at integrationsministeren kan bestemme, at de enkelte bestemmel-ser i udlændingeloven som ændret, affattet eller ophævet ved lovforslaget træder i kraft påforskellige tidspunkter. Baggrunden herfor er, at de forskellige EU-retsakter, der gennemfø-res ved dette lovforslag, forventes at træde i kraft på forskellige tidspunkter.Når integrationsministeren bestemmer, at bestemmelserne i lovforslaget, der gennemførervisumkodeksen, skal træde i kraft, vil det i ikrafttrædelsesbekendtgørelsen blive bestemt, atvisumkodeksens regler alene skal finde anvendelse for ansøgninger om visum, der indgivesfra og med ikrafttrædelsestidspunktet, og at de hidtidig gældende regler således skal findeanvendelse for ansøgninger, der er indgivet inden ikrafttrædelsestidspunktet.Til § 5

Bemærkninger til lovforslaget