Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09
UUI Alm.del Bilag 190
Offentligt
OPRÅBOvergrebene imod irakerne fortsætter i ly af sommerferienHjemkommet fra en mindre ferie og efter en hektisk uge med forsøg på at bistå noglefå at de hårdt prøvede irakiske familier bliver jeg som asyladvokat nødt til at give etoverblik over, hvad vi er i færd med i Danmark. Efter danske normer er der tale omhelt uanstændige, overlagte og unødvendige overgreb mod mange enkeltpersoner ogfamilier. Og deportationerne søges bevidst skjult for offentligheden.Baggrunden- vi har på kanten af grundlovens § 63 ved lov gjort Flygtningenævnets afgørelserendelige, uanset Nævnet blot er et af mange administrative råd og nævn udenegentlige domstolsgarantier,- Nævnet har i årevis afgjort asylsager fra Irak uden behørigt hensyn til anbefalingerfra FN's flygtningeafdeling, UNHCR,- vi har siden 2003 skærpet reglerne om "motivationsfremmende foranstaltninger" forat formå de afviste til udrejse og dermed påført yderligere lidelser til dem, der har lidtunder Saddam, og hvis familier efter koalitionens indtog i 2003 led yderligere pågrund af terror, fundamentalistiske militser og generel ustabilitet,- vi har trodset gentagne anbefalinger fra UNHCR siden 2004 om at undlade at læggeet sådant pres på netop irakere på grund af sikkerhedssituation i landet,- vi har derved bevidst gjort de afviste rodløse ved diverse centerflytninger, svækketderes ressourcer og virkelyst ved i flere år at nægte deres børn normal skolegang,nægte dem at tage imod tilbudt arbejde osv.,- derved er mange børn og voksne blevet psykisk syge eller skrøbelige,- vi har negligeret UNHCR's opfordring i december 2006 om at give asyl eller andenopholdstilladelse til alle fra det centrale og sydlige Irak,- vi har i år presset en hjemsendelsesaftale igennem med irakiske myndigheder for desåledes afviste, og- vi har arrogant gennem årene afvist international kritik bl.a. fra Europarådet, fra EU-parlamentet og senest i år direkte fra UNHCR efter den indgåede hjemsendelsesaftale.SkæbnerneDerfor står følgende nu til hjemsendelse (et lille udpluk):- den enlige, syge kvinde, der ikke kan få opholdstilladelse til sig selv og sin psykisksyge 15-årige søn, selvom hun tillige har en voksen datter og søn medopholdstilladelse i Danmark/Sverige,- den unge mand (nu frihedsberøvet), som har kone og 2 børn i Danmark, men hvishustru/samlever ikke opfylder alle de stramme betingelser for familiesammenføring,- mange familier, hvor enten far, mor eller børn er psykisk syge, dog ikketilstrækkeligt syge til at opfylde Integrationsministeriets kriterier for humanitæropholdstilladelse (livstruende sygdom),- flere enlige kvinder, der har haft ægteskabslignende forhold i Danmark, og somrisikerer æresdrab ved returnering,- torturofferet (frihedsberøvet), der var fængslet 7 år under Saddam, hvistilbageværende hustru og 3 børn opgav ham efter seks års ventetid, og hvis danskekæreste og stedbarn gennem 2 år nu står til at miste ham, og endelig- flere mænd og kvinder (2 frihedsberøvet), der tilhører religiøse eller etniskemindretal, som af UNHCR opfattes som særlige risikogrupper.
Som det fremgår, er flere fra de nævnte grupper allerede frihedsberøvet, og dervedbliver disse asylsøgere for første gang i deres tid i Danmark stillet for en domstol:Retten i Hillerød. Retten afsætter et kvarter til hver og påser udelukkende, om der erden fornødne hjemmel til frihedsberøvelse. Og her er et afslag fra Flygtningenævnetog modvilje mod udsendelse tilstrækkeligt.Det er kun takket være hjælpsomme borgere - herunder de unge hjælpere i Brorsonskirke, Bedsteforældre for Asyl og de mange andre græsrodsbevægelser på området -at nogle af de pågældende sager er kommet frem i lyset. Nogle er blevet henvist tilDansk Flygtningehjælp, advokater eller andre og er søgt genoptaget. Genoptagelsensøges enten som asylsag i Nævnet, som humanitær sag i Ministeriet eller som "særligsag" hos Udlændingeservice. Sagsbehandlingen hos disse myndigheder tager normaltmindst 3-4 måneder, men efter hjemsendelsesaftalen er afgørelserne - flest afslag -begyndt at komme efter få uger.Under disse forhold, hvor hver sag kræver forberedelse - oftest ved frivilligt arbejde -,kan det ikke undgås at visse sager aldrig kommer frem til et forsøg på genoptagelse.Og risikoen herfor et størst for de mest tilbagetrukne, dem der efter mange års presikke orker at gøre opmærksom på sig selv, men blot sygner hen. Den individuellebehandling af sagerne - der af Flygtningenævnet fremhæves som et gode - kan derforlet medføre forskelsbehandling. ALLE afviste irakere er jo blevet behandlet i strid medFN's anbefalinger. Desuden er den individuelle behandling meget ressourcekrævende.Derfor er der brug for opbakning fra flere politikere! Hvor længe vil I tillade, at etfremmedfjendsk parti overlades monopol på udlændingepolitikken i Danmark? Hvormange flere ofre for sygdom, familietragedier og selvmordsforsøg skal der til? Hvormange flere børn, der ikke kan sove om natten, fordi de frygter at politiet næste gangbesøger deres familie midt om natten for at sende dem til et land, de kun kender framediernes omtale af terrorbomber?Det kan ske ved en særlov, men der er også muligheder inden for gældendeudlændingelov. Praksis kan ændres, så den stemmer bedre med ordlyden i dennuværende udlændingelov: § 9b stk. 1 om humanitær opholdstilladelse gives kun tillivstruende syge, men ordlyden er, at "væsentligehensyn af humanitær karakterafgørende taler for at imødekomme ansøgningen".Og opsamlingsbestemmelsen ilovens § 9c stk. 1 benyttes meget sjældent, skønt ordlyden passer på de fleste afvisteirakere: "Derkan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganskesærlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor".Jeg håber med dette indlæg at forhindre yderligere deportationer som den, der fandtsted for Mufsal, en af de seks irakere, der uden varsel den 25. juni blev vækket kl. 3om natten i fængslet i Sandholm, og som blev hindret i både at kontakte sin familie iDanmark og sin advokat, før han samme morgen blev tvunget på et flyet til Bagdadefter otte års lidelser som afvist i Danmark.Helge NørrungTalsmand for Foreningen af Udlændingeretsadvokater