Indhold1. Indledning ........................................................................................ 41.1. Baggrund for nedsættelse af udvalget .................................................. 41.2. Udvalgets kommissorium .................................................................. 41.3. Udvalgets sammensætning ............................................................... 62. Sammenfatning .................................................................................. 73. Rapporter over de undersøgte lande ....................................................... 93.1. Udarbejdelsen af landerapporterne ..................................................... 93.2. Danmark ....................................................................................133.3. Canada .....................................................................................333.4. Finland .....................................................................................413.5. Nederlandene ............................................................................513.6. Norge .......................................................................................633.7. Storbritannien ............................................................................753.8. Sverige ....................................................................................873.9. Tyskland ....................................................................................974. EU’s retsakter på asylområdet ...........................................................1094.1. Indledning ............................................................................... 1094.2. Vedtagne retsakter på asylområdet .................................................. 1094.3. Fremlagte eller forventede forslag på asylområdet ............................... 1175. Muligheden for at oprette modtage entre i flygtningenes nærområder.........120c5.1. Indledning ................................................................................ 1205.2. Historisk rids om udviklingen af nærområdekonceptet ........................... 1215.3. Nærområdeindsatsen i Danmark .................................................... 1275.4. Indsatsen i EU og UNHCR ............................................................. 1335.5. Muligheden for at oprette centre i nærområderne ............................... 1365.6. Kvoteflygtninge .......................................................................... 1426. Ekspertudvalgets overvejelser og forslag ...............................................1476.1. Justering/tydeliggørelse af den danske asylpraksis ............................... 1476.2. Overvejelser vedrørende beskyttelsesbegrebet i udlændingeloven ............ 1476.3. Advokatbistand til uledsagede mindreårige asylansøgere ........................ 1496.4. Behandlingen af sager vedrørende uledsagede mindreårige asylansøgere ..... 1506.5. Forholdene for asylansøgere under og efter sagsbehandlingen .................. 1506.6. Muligheden for at oprette modtagecentre i nærområderne ..................... 1536.7. Kvoteflygtninge .......................................................................... 155Bilag 1 ......................................................................................... 157Bilag 2 ......................................................................................... 158

1. Indledning1.1.Baggrund for nedsættelse af udvalgetAf regeringsgrundlaget for VK Regeringen III ”Mulighedernes samfund” (november 2007)fremgår, at regeringen vil nedsætte et ekspertudvalg, som skal kortlægge andre landesasylregler, herunder vurdere forskelle i modtageforholdene for asylansøgere samt mulig-hederne for at oprette modtagecentre i flygtningenes nærområder.I december 2007 nedsatte regeringen ekspertudvalget som et embedsmandsudvalg medrepræsentanter for Integrationsministeriet (herunder Udlændingeservice), Udenrigsmi-nisteriet, Justitsministeriet og Flygtningenævnets sekretariat. Udvalget fik til opgave atkortlægge andre landes asylregler og praksis og på baggrund heraf komme med anbe-falinger til justering af forholdene for asylansøgere og afviste asylansøgere i Danmark.Endvidere skulle udvalget undersøge mulighederne for at oprette modtagecentre i flygt-ningenes nærområder.1.2. Udvalgets kommissoriumUdvalget har haft følgende kommissorium:”1. Det fremgår af regeringsgrundlaget for VK Regeringen III ”Mulighedernes samfund”,november 2007, at regeringen vil nedsætte et ekspertudvalg, som skal kortlægge andrelandes asylregler, herunder vurdere forskelle i modtageforholdene for asylansøgere samtmulighederne for at oprette modtagecentre i flygtningenes nærområder.2. På den baggrund har regeringen besluttet at nedsætte et ekspertudvalg. Ekspertud-valget nedsættes som et embedsmandsudvalg. Da undersøgelsen vedrører forholdenei andre lande, har ekspertudvalget mulighed for at søge bistand hos de enkelte landesmyndigheder og hos internationale organisationer, f.eks. IGC (Inter-governmental Con-sultations on Migration, Asylum and Refugees) og IOM (International Organization forMigration). Udvalget kan endvidere henlægge dele af undersøgelsen til et privat konsu-lentfirma, hvis det skønnes nødvendigt.3. Ekspertudvalget skal i overensstemmelse med regeringsgrundlaget kortlægge andrelandes asylregler og praksis.De materielle danske asyl- og beskyttelsesregler lever fuldt ud op til Danmarks interna-tionale forpligtelser efter FN’s flygtningekonvention og Den Europæiske Menneskerettig-hedskonvention. Endvidere ligger Danmark på linje med EU’s fælles regler på området,der på grund af det danske forbehold ikke er bindende for Danmark. Der kan være grundtil at undersøge, om andre landes asylregler giver anledning til justeringer og tydelig-gørelse af den danske asylpraksis. Der skal herunder særligt undersøges andre landesimplementering af internationale forpligtelser på beskyttelsesområdet og i forhold tilprincippet om non refoulement (princippet om, at man ikke må udsende en udlænding

til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse). Udvalget skal i den forbindelseoverveje eventuelle justeringer af danske regler, som en sådan undersøgelse måtte giveanledning til.Ekspertudvalget skal endvidere særligt undersøge, om de procedurer og forhold, derer gældende for asylansøgerne under og efter sagsbehandlingen, skal justeres. Til brugfor denne vurdering er det relevant at undersøge forholdene for asylansøgere og afvisteasylansøgere i andre lande. Ekspertudvalget skal på baggrund af undersøgelsen kommemed anbefalinger til justering af forholdene for asylansøgere og afviste asylansøgere iDanmark.Der lægges op til, at følgende lande i første række undersøges: Sverige, Norge, Finland,Tyskland, Storbritannien, Nederlandene og Canada.Undersøgelsen skal skelne mellem forholdene, mens asylsagen behandles (inklusiv underen eventuel appelsagsbehandling), og forholdene, når asylsagen er afsluttet med et af-slag (afviste asylansøgere).Ekspertudvalget skal i den forbindelse blandt andet undersøge følgende:——————————Indkvartering i asylcentreMulighed for ophold uden for asylcentretAdgang til beskæftigelseAdgang til undervisning for voksneAdgang til undervisning for børn uden for asylcentretAdgang til andre aktiviteterPligter for asylansøgere og afviste asylansøgereØkonomisk støtteForholdene for børn i asylcentre, herunder mulighed for fritidsaktiviteter for børnHjælp til tilbagevenden til hjemlandet

1.3.Udvalgets sammensætningUdvalget har haft følgende sammensætning:Afdelingschef Kim Lunding, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (for-mand)Kontorchef Jonas Bering Liisberg, Udenrigsministeriet (suppleant: Fuldmægtig Lars BoLarsen)Afdelingschef Ole Hasselgaard, Justitsministeriet (suppleanter: Specialkonsulent MetteUndall-Behrend (indtil 1. december 2008) og fuldmægtig Lene Steen (fra 1. december2008))Sekretariatschef Stig Torp Henriksen, Flygtningenævnets sekretariatDesuden har Udlændingeservice deltaget i udvalget med følgende repræsentanter:Centerdirektør Anni FodeFuldmægtig Kristina RosadoSom sekretærer for udvalget har fungeret:Chefkonsulent Thomas vom Braucke, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integra-tionSpecialkonsulent Jan van Deurs, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og IntegrationUdvalget har afholdt 6 møder.

2. SammenfatningUdvalget har i henhold til sit kommissorium haft til opgave at kortlægge andre landesasylregler og praksis samt at undersøge forholdene for asylansøgere og afviste asylan-søgere i andre lande. Udvalget har på baggrund af denne undersøgelse skullet overvejeeventuelle justeringer af danske regler samt komme med anbefalinger til justering afforholdene for asylansøgere og afviste asylansøgere i Danmark. Endelig har udvalget skul-let undersøge mulighederne for at oprette modtagecentre i flygtningenes nærområder.Rapportens kapitel 3 indeholder sammenlignelige landerapporter fra de undersøgte 7lande samt fra Danmark.I rapportens kapitel 4 beskrives de EU-regler, der er relevante for undersøgelsen i dennerapport. Flere af de undersøgte lande er således bundet af EU-reglerne på området.I rapportens kapitel 5 drøftes nærområdekonceptet, herunder muligheden for at oprettemodtagecentre i flygtningenes nærområder samt sammenhængen mellem beskyttelse inærområderne og genbosætning af flygtninge i Danmark.Rapportens kapitel 6 indeholder udvalgets overvejelser og anbefalinger. Udvalgets anbe-falinger kan sammenfattes til det følgende:• Udvalgetanbefaler,at der gives mulighed for advokatbistand til uledsagede mindre-årige asylansøgere også efter asylsagens afslutning.• Udvalgetanbefaler,at procedurerne for sager vedrørende uledsagede mindreårige un-dersøges nærmere med henblik på en vurdering af, om der kan ske en styrkelse heraf.• Udvalgetanbefaler,at der for asylansøgere, der har fået afslag i første instans, skeret øget fokus på information og rådgivning om konsekvenserne af et eventuelt ende-ligt afslag i Flygtningenævnet og oplysning om muligheden for hjælp til tilbagevendensamt i øvrigt samtale om fremtidsudsigter ved en eventuel tilbagevenden.• Afviste asylansøgere gives i dag i vidt omfang mulighed for at påbegynde ungdomsud-dannelser og til at fortsætte disse også efter, at de er blevet myndige. Retstilstandenpå området er imidlertid uklar, og udvalgetanbefalerderfor, at der skabes klar hjem-mel til denne praksis.• Udvalgetanbefaler,at ydelsessystemet forenkles, således at de kontante ydelser tilbørnenes underhold fremover bliver uafhængige af asylsagens status.• Udvalgetanbefaler,at der ikke sker nedsættelse af størrelsen på tillægsydelsen vedovergangen fra registreringsfasen til udsendelsesfasen. Detanbefalessamtidigt, at

3. Rapporter over de undersøgte lande3.1. Udarbejdelsen af landerapporterneLanderapporterne er blevet udarbejdet af en medarbejder fra Integrationsministeriet oggodkendt af ekspertudvalget.I forbindelse med udarbejdelsen af landerapporterne har medarbejderen været udsta-tioneret i sekretariatet for organisationen Intergovernmental Consultations on Migration,Asylum and Refugees’ (IGC) i Genève, Schweiz. Sekretariatet fungerer som en formfor tænketank på migrationsområdet finansieret af de deltagende stater (Australien,Belgien, Canada, Danmark, Finland, Grækenland, Irland, Nederlandene, New Zealand,Norge, Schweiz, Spanien, Storbritannien (UK), Sverige, Tyskland og USA) og har bl.a. tilopgave at facilitere informationsudveksling mellem de deltagende stater på migrations-området.På baggrund af kommissoriet er der blevet udarbejdet et spørgeskema på engelsk, derer blevet fremsendt til udlændingemyndighederne i de lande, hvis asylsystem er søgt be-skrevet i landerapporterne.Som led i arbejdet deltog medarbejderen fra Integrationsministeriet i den 10. konfe-rence om modtagelse af asylansøgere på Malta i marts 2008, hvor der var deltagelse afrepræsentanter for stater, mellemfolkelige organisationer samt private organisationer.Deltagerne drøftede bl.a. videndeling på området vedrørende asylansøgeres modtagefor-hold, herunder vedrørende forholdene for særligt sårbare grupper.Efter fremsendelse af spørgeskemaet er alle de undersøgte lande vendt tilbage med enbesvarelse.Besvarelsen af spørgeskemaet har været vanskeliggjort af, at det er blevet udarbejdetmed henblik på at foretage en sammenligning mellem det danske asylsystem og de un-dersøgte lande, selvom der kan være væsentlige forskelle landene imellem for så vidtangår lovgivningsmæssige og forvaltningsmæssige traditioner og forudsætninger på om-rådet. Det kan særligt fremhæves, at ansvaret for modtagelse af asylansøgere i såvelCanada som Tyskland er delt mellem de føderale myndigheder og de enkelte delstatereller provinser.Det har endvidere været nødvendigt at gennemføre besøg i den tyske delstat Bayern,Nederlandene samt Storbritannien for at opnå en retvisende besvarelse af de danskespørgsmål.Efter at have modtaget svar fra de enkelte lande og gennemført opfølgende besøg samtindhentet supplerende oplysninger er der blevet udarbejdet udkast til landerapporter.Landerapporterne tager højde for de ovenfor anførte sammenligningsvanskeligheder, dade er opbygget og struktureret på en sådan måde, at de enkelte landes asylsystemer på

en overskuelig måde kan sammenlignes med det danske system, selvom sammenligningenpå visse punkter er vanskeliggjort på grund af de ovenfor anførte forskelligheder. Someksempel kan fremhæves, at den danske inddeling i forskellige faser, der har betydningfor blandt andet ydelser og aktiviteter, ikke nødvendigvis kendes i samme omfang i deundersøgte lande.Landerapportudkastene er blevet fremsendt til de undersøgte lande, således at disselande har fået mulighed for at godkende indholdet og fremsætte deres kommentarer el-ler supplerende svar. I december 2008 blev udkastene endvidere fremsendt til de danskeambassader i de undersøgte lande med henblik på gennemlæsning og fremsættelse afeventuelle bemærkninger.For så vidt angår landerapporternes oplysninger vedrørende statistik, er alle de anførtetal indhentet fra IGC’s database, der jævnligt ajourføres af IGC’s sekretariat. Tallene ba-serer sig på indrapporteringer fra IGC-landene. For at sikre bedst muligt sammenlignelig-hed i det statistiske materiale landene i mellem har IGC’s sekretariat været nødsaget tilat anvende nogle ensartede overordnede kategorier, f.eks. for alle den typer af opholds-tilladelser, der kan være udfaldet af en asylsag, der ikke ender med, at asylansøgerenanerkendes som flygtning efter flygtningekonventionen. Således er der – som det også vilfremgå af landeafsnittene nedenfor – en lang række forskellige typer af sådanne subsi-diære, komplementære eller humanitære statusser.Afsnittet vedrørende genbosætningsprogrammer er blevet udarbejdet af Udlændinge-service på baggrund af oplysninger indhentet fra deres kontakter i de undersøgte landesgenbosætningsmyndigheder.Arbejdet med rapporterne blev afsluttet i januar 2009.Som antydet ovenfor har valideringsprocessen af oplysningerne i landerapporterne i deundersøgte lande været relativt tidskrævende og af forskellig varighed afhængigt af deenkelte lande. En fornyet validering vil dermed ikke kunne garantere ensartet aktualitetfor så vidt angår alle landeoplysningerne. Oplysningerne i afsnittet om Danmark er dogopdateret pr. ultimo maj 2009. De statistiske oplysninger i rapporten er opdateret medde seneste tal fra IGC’s database fra medio maj 2009.3.1.1. Disposition for landerapporterneLanderapporterne er forsøgt disponeret på en sådan måde, at oplysningerne om for-holdene i de enkelte lande er sammenlignelige. Der er taget udgangspunkt i de danskeregler og praktiske forhold, og de øvriges landes oplysninger er herefter søgt indpasset idenne model.I landerapporterne er der skelnet mellem forholdene i de forskellige såkaldte faser af enasylsagsgang. Der skelnes således mellem tre hovedfaser i en asylsag:— Den indledende fase, hvor asylansøgeren registreres som asylansøger— Fasen for asylsagsbehandlingen, hvor asylansøgerens sag behandles

3.2. Danmark3.2.1. IndledningDanmark har et areal på 43.098 kvadratkilometer og en befolkning på ca. 5,5 millionermennesker.Danmark er et konstitutionelt monarki med en parlamentarisk styreform uden føderalstatsopbygning.3.2.2. Organisation og asylprocedureMinisteriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (Integrationsministeriet) har detoverordnede ansvar for udlændingeområdet i Danmark. På asylområdet er kompetencendog udskilt til Udlændingeservice og Flygtningenævnet.Udlændingeservice, som er en styrelse under Integrationsministeriet, behandler sagerom asyl i første instans. Når en udlænding indrejser i Danmark og indgiver en ansøgningom asyl, vil ansøgeren først blive registreret hos Rigspolitiet, der har til opgave at søgeat fastlægge ansøgerens identitet og rejserute til Danmark. På baggrund af dette vil Ud-lændingeservice herefter afgøre, om ansøgningen skal behandles af Danmark eller af etandet land. Denne del af asylsagen betegnes den indledende fase, indtil det er besluttetat tage sagen under behandling i Danmark.Hvis Udlændingeservice afgør, at sagen skal behandles i Danmark, overgår sagen til fase2.Asylsagerne kan behandles efter 3 forskellige procedurer: 1) normalprocedure med auto-matisk klageadgang til Flygtningenævnet i afslagssager, 2) åbenbart grundløs-procedure(ÅG-procedure) uden klageadgang til Flygtningenævnet i afslagssager og 3) særligt ha-stende åbenbart grundløs-procedure (ÅGH-procedure) uden klageadgang til Flygtninge-nævnet i afslagssager.Hertil kommer en særlig procedure for behandlingen af sager vedrørende uledsagedemindreårige asylansøgere. Den særlige procedure indebærer bl.a., at alle uledsagedemindreårige asylansøgere får udpeget en personlig repræsentant, der bistår barnet ogbl.a. deltager i asylsamtaler i Udlændingeservice og ved sagens behandling i Flygtninge-nævnet. Indtil der er udpeget en personlig repræsentant for barnet bistås barnet af enmedarbejder fra Dansk Røde Kors – en såkaldt bisidder. Endvidere får barnet beskikketen advokat i sager, der behandles i ÅG-proceduren. Advokaten bistår barnet i forbindelsemed sagens behandling i Dansk Flygtningehjælp.Asylansøgeren udfylder et ansøgningsskema bl.a. med oplysninger om, på hvilket grund-lag den pågældende søger asyl i Danmark. Herefter afholder Udlændingeservice en sam-tale med ansøgeren, hvor den pågældende kan redegøre nærmere for sit asylmotiv.Dette gælder dog ikke sager, der udtages til behandling i den særligt hastende åbenbartgrundløs-procedure (ÅGH-proceduren). Sagerne udtages til behandling i denne proce-

dure alene på grundlag af ansøgerens nationalitet, hvor der allerede på den baggrund eren forhåndsformodning for, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for at få asyl ellerbeskyttelsesstatus i Danmark. Disse sager overgår straks til asylsagsbehandling, og ansø-gerne udfylder ikke et ansøgningsskema, men indkaldes umiddelbart til en asylsamtale iUdlændingeservice.Efter asylsamtalen vurderer Udlændingeservice, om der er behov for indhentelse af yder-ligere oplysninger, forinden sagen kan afgøres. Det kan f.eks. dreje sig om indhentelse afyderligere baggrundsoplysninger om det land, hvorfra asylansøgeren kommer eller gen-nemførelse af en undersøgelse om, hvorvidt ansøgeren har været udsat for tortur. Her-efter afgør Udlændingeservice sagen. Udlændingeservice beslutter i den forbindelse, omsagen skal afgøres i den normale procedure eller i den (almindelige) åbenbart grundløse-procedure.Hvis sagen behandles i den normale procedure, vil sagen ved et afslag på asyl automatiskblive indbragt for Flygtningenævnet.Hvis sagen behandles i åbenbart grundløs-proceduren, sendes sagen til Dansk Flygtnin-gehjælp med henblik på en vurdering af sagen. Dansk Flygtningehjælp er en uafhængigprivat organisation. Hvis Dansk Flygtningehjælp – efter at have holdt en samtale med an-søgeren – er enig med Udlændingeservice i, at sagen er åbenbart grundløs, vil ansøgerenfå afslag uden mulighed for at indbringe sagen for Flygtningenævnet. Hvis Dansk Flygt-ningehjælp derimod ikke er enig med Udlændingeservice, og Udlændingeservice fortsater af den opfattelse, at der ikke er grundlag for at give asyl, overgår sagen til normalpro-ceduren, og et afslag vil blive indbragt for Flygtningenævnet, der vil træffe den endeligeafgørelse i sagen.Flygtningenævnet er den endelige klageinstans for afgørelser i asylansøgningssager.Flygtningenævnet er et uafhængigt, domstolslignende organ. Ved behandlingen af sagerbestår nævnet af en formand, som skal være dommer, og to øvrige medlemmer, der erhenholdsvis en advokat og en medarbejder i Integrationsministeriets departement, derdog som led i sit arbejde i Flygtningenævnet ikke kan modtage instruktion fra Integrati-onsministeriet.Flygtningenævnet behandler normalt sagerne mundtligt. Asylansøgeren får beskikket enadvokat til varetagelse af den pågældendes interesser under sagens behandling for Flygt-ningenævnet.Asylansøgeren har ret til at opholde sig i Danmark, indtil sagen er afgjort i Flygtninge-nævnet, eller indtil sagen er endeligt afgjort i åbenbart grundløs-proceduren.Hvis Flygtningenævnet er enigt med Udlændingeservices afslag på ansøgningen, stadfæ-stes afgørelsen, og ansøgeren bliver normalt pålagt at udrejse straks.

3.2.4. Beskyttelse af flygtninge 3.2.4.1. KonventionsstatusDanmark har tiltrådt FN’s flygtningekonvention, der er inkorporeret i udlændingelovenved henvisning. Det fremgår således af udlændingelovens § 7, stk. 1, at der efter ansøg-ning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen er omfattet af flygtnin-gekonventionen af 28. juli 1951. Det fremgår endvidere af udlændingelovens § 31, stk.2, at en udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, ikke må udsendes til et land, hvor denpågældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen af 28. juli 1951, artikel1 A, nævnte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til etsådant land.3.2.4.2. Andet beskyttelsesgrundlagDanmark er som følge af forbeholdet på området for retlige og indre anliggender ikkebundet af EU’s regler på asylområdet.Danmark har tiltrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). EMRK er iDanmark inkorporeret ved henvisning, jf. lov om Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention, hvoraf det fremgår, at konventionen samt en række protokoller og tillægs-protokoller gælder i Danmark.

I udlændingeloven er det desuden i § 7, stk. 2, bestemt, at der efter ansøgning gives op-holdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen ved en tilbagevenden til sit hjemlandrisikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdi-gende behandling eller straf. Denne bestemmelse er udformet i overensstemmelse medbl.a. EMRK artikel 3 og den 6. tillægsprotokol, der indeholder et absolut forbud mod ud-sendelse til dødsstraf eller til tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandlingeller straf.Endelig er det i udlændingelovens § 31, stk. 1, bestemt, at en udlænding ikke må udsen-des til et land, hvor den pågældende risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortureller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvor udlændingenikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Dette forbud mod udsendelse erudformet således, at det svarer til de udsendelsesforbud, der følger af bl.a. EMRK artikel3 og den 6. tillægsprotokol.De danske regler yder beskyttelse i det omfang, Danmark er internationalt forpligtet til.Der findes ikke danske beskyttelsesregler, der går videre end Danmarks internationaleforpligtelser.3.2.4.3. Opholdstilladelse af humanitære grundeDer kan gives humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1, til enudlænding, som er registreret som asylansøger i Danmark, hvis der er væsentlige huma-nitære hensyn, som afgørende taler for det.Det er en betingelse, at ansøgeren befinder sig i en sådan situation, at væsentlige hensynaf humanitær karakter afgørende taler for at give opholdstilladelse.Ved vurderingen af sagen lægges der navnlig vægt på ansøgerens personlige forhold, her-under om der foreligger en fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter, ellerom der er tale om en familie med mindre børn, der kommer fra et land i krig.Hvis ansøgeren lider af en meget alvorlig sygdom, der kan begrunde humanitær opholds-tilladelse, vil det indgå i vurderingen, om den pågældende kan modtage den fornødnebehandling for sygdommen i sit hjemland.Integrationsministeriet afgør sager om humanitær opholdstilladelse. Sagerne kan ikkepåklages til andre administrative myndigheder.Uledsagede mindreårige asylansøgere kan meddeles opholdstilladelse, hvis der er grundtil at antage, at de vil blive stillet i en reel nødsituation ved en tilbagevenden til hjem-landet, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 2. Udlændingeservice træffer afgørelser idisse sager med klageadgang til Integrationsministeriet.3.2.5. GenbosætningDanmark har en kvoteordning med en treårig kvote på 1.500 pladser. Danmark genbo-sætter således årligt ca. 500 kvoteflygtninge. Heraf er der som udgangspunkt afsat 75

pladser til hastesager, herunder personer der er i umiddelbar risiko for overgreb i op-holdslandet eller tilbagesendelse til hjemlandet, og 30 pladser til personer med særligebehandlingsbehov (såkaldte twenty or more-sager).Kvoteflygtningene tilbydes genbosætning af Udlændingeservice enten på grundlag af in-terviews gennemført på en udvælgelsesrejse til flygtningenes opholdsland eller på grund-lag af skriftlig forelæggelse fra UNHCR. Hovedparten tilbydes genbosætning i forbindelsemed udvælgelsesrejser. Alene hastesager og sager vedrørende personer med særlige be-handlingsbehov kan behandles efter skriftlig forelæggelse fra UNHCR.Der kan meddeles konventionsstatus, beskyttelsesstatus eller anden subsidiær status,som svarer til de muligheder, der er for at få opholdstilladelse, hvis den pågældendekvoteflygtning var indrejst i landet som spontan asylansøgerKvoteflygtningene – undtaget hastesager og personer med særlige behandlingsbehov –skal desuden opfylde de supplerende udvælgelseskriterier om kvoteflygtningens mulighedfor at slå rod i Danmark og få glæde af deres opholdstilladelse. Der lægges i den forbin-delse vægt på kvoteflygtningens sproglige forudsætninger, uddannelsesforhold, arbejd-serfaring, familieforhold, netværk, alder og motivation. Der gives en samlet vurdering afde supplerende kriterier og desuden vurderes familier samlet. Endvidere skal de pågæl-dende underskrive erklæringen om vilkår for genbosætning i Danmark og gennemgå ensundhedsundersøgelse.Kvoteflygtninge udvalgt på udvælgelsesrejser gennemgår et før-afrejse-kursus om Dan-mark. Kurset varer 5 dage, og der undervises i alt 20 timer, heraf er 10 timer danskun-dervisning ved en dansklærer fra et sprogcenter og 10 timer undervisning i samfunds- ogkulturforhold ved en underviser fra Integrationsministeriet/Udlændingeservice. Efterankomsten til Danmark deltager kvoteflygtninge i et treårigt integrationsforløb på ligefod med andre flygtninge.Den danske kvoteordning blev ændret ved lov nr. 403 af 1. juni 2005 om ændring af ud-lændingeloven. Ændringerne, der trådte i kraft den 1. juli 2005, vedrørte både regelsætog forretningsgange.I det følgende gives en kort beskrivelse af Udlændingeservices erfaringer med visse æn-dringer på kvoteområdet. Det understreges, at der ikke er gennemført en egentlig evalu-ering af effekten af lovændringerne.3.2.5.1. Bredere udvælgelseskriterierMed lovændringen blev det muligt at tilbyde genbosætning til en bredere kreds af kvo-teflygtninge. Udlændingelovens § 8 om kvoteflygtninge blev udvidet, således at der ikkealene kan tilbydes genbosætning efter § 8, stk. 1 og 2, svarende til § 7, stk. 1 og 2, omspontane asylansøgere for konventionsstatus og beskyttelsesstatus, men også efter §8, stk. 3, der svarer til de øvrige bestemmelser i udlændingeloven, som en person villekunne opnå opholdstilladelse i henhold til, såfremt pågældende var indrejst i Danmarksom asylansøger, dvs. humanitær opholdstilladelse jf. § 9 b, udsendelseshindringer jf.

§ 9 c, stk. 2, uledsagede mindreårige jf. § 9 c, stk. 3, jobkort-ordningen jf. § 9 a, stk. 1,familiesammenføring jf. § 9, stk. 1, jf. stk. 18, 2. pkt., og særlige grunde jf. § 9 c, stk.1, jf. stk. 4, 2. pkt.3.2.5.2. Supplerende udvælgelseskriterierSamtidig med udvidelse af persongruppen, der kan tilbydes genbosætning, blev der ind-ført en bestemmelse om supplerende udvælgelseskriterier i § 8, stk. 4. Ved udvælgelseaf personer, der vurderes tilbudt opholdstilladelse efter § 8, stk. 1-3, skal der læggesvægt på personens mulighed for at slå rod i Danmark og få glæde af opholdstilladelsen,herunder deres sproglige forudsætninger, uddannelsesforhold, arbejdserfaring, familie-forhold, netværk, alder og motivation.Personer, der omfattes af kategorierne for hastesager, dvs. personer, der risikerer umid-delbar tilbagesendelse til hjemlandet eller overgreb i opholdslandet, samt personer, derer omfattet af de såkaldte twenty or more-sager, dvs. personer, der lider af særligt be-handlingskrævende sygdomme, der ikke kan behandles i opholdslandet, er undtaget frade supplerende udvælgelseskriterier.Udlændingeservice foretager i alle sager, der er omfattet af de supplerende udvælgelses-kriterier, en konkret og samlet vurdering af de supplerende kriterier. Desuden vurderesfamilier samlet.3.2.5.3. Indførelse af sundhedsundersøgelserUdlændingelovens § 8 blev desuden udvidet med bestemmelsen i § 8, stk. 5, om, at per-soner, der overvejes tilbudt genbosætning, skal gennemgå en sundhedsundersøgelse iopholdslandet, inden Udlændingeservice træffer endelig afgørelse i sagen.Hensigten med undersøgelserne er at indhente oplysninger om de pågældende bærersærligt smitsomme sygdomme, jf. lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme(lov nr. 114 af 21. marts 1979 med senere ændringer), og på det grundlag ikke bør til-bydes genbosætning i Danmark. Desuden er det hensigten, at undersøgelserne skal til-vejebringe et bedre oplysningsgrundlag til brug for Udlændingeservices visitering af denenkelte kvoteflygtning til boligplacering i en kommune og til kommunens forberedelse afpågældendes tilflytning til kommunen.Udlændingeservice finder, at sundhedsundersøgelserne bidrager med væsentlige oplys-ninger til vurdering af, om en person skal omfattes af kategorien for twenty or more-sager og til visitering af kvoteflygtninge til boligplacering i en kommune.Kommunernes anvendelse af resultaterne af sundhedsundersøgelserne fra opholdslandeter ikke blevet undersøgt. På baggrund af tilbagemeldinger i forbindelse med oriente-ringsmøder for kommuner, der modtager kvoteflygtninge, er det Udlændingeservicesumiddelbare vurdering, at kommunerne i et begrænset omfang anvender resultaterne afsundhedsundersøgelserne.

3.2.5.4. Før-afrejse-kurserVed lovændringen blev der samtidig etableret før-afrejse-kurser for kvoteflygtninge. Før-afrejse-kurserne er for kvoteflygtninge udvalgt på kvoteudvælgelsesrejser. Undtaget eralene hastesager, hvor pågældende af helbredsmæssige eller beskyttelsesmæssige hen-syn bør rejse til Danmark straks efter opholdstilladelsen er givet og dermed inden, kursetkan gennemføres. Kurserne gennemføres i flygtningenes opholdsland efter, at de pågæl-dende er blevet meddelt opholdtilladelse, og inden de indrejser i Danmark.Kurserne skal gennem elementær information om det danske samfund og livet i Danmarkvære med til at gøre kvoteflygtningenes overgang fra tilværelsen i opholdslandet til liveti Danmark så smidig og let som mulig. Herunder skal deltagerne ikke mindst motiveres tilat være aktive, opsøgende og selvstændige i egen integrationsproces.Før-afrejse-kurser omfatter 20 timers undervisning, heraf 10 timers danskundervisning og10 timers undervisning i danske samfunds- og kulturforhold.Kurserne omfatter følgende 10 lektioner:1. Introduktion af kursus og program2. Modtagelsen i Danmark og den første tid som ny borger i Danmark3. Introduktionsforløb4. Vejledning om udlændingeloven5. Skole og uddannelse6. Arbejde og arbejdsmarkedet7. Hverdagsliv8. Kulturforståelse, normer og værdier9. Danmark – et demokratisk samfund10. GeografiDer udleveres en række undervisningsmaterialer, herunder bogen Medborger i Danmark,som så vidt muligt er oversat til et sprog, som flygtningene forstår. Materialerne anven-des i undervisningen, men deltagerne motiveres også til at studere dem enten på egenhånd eller i grupper frem til rejsen til Danmark.Udlændingeservice og Integrationsministeriet har i løbet af 2006 foretaget en internevaluering af de to første før-afrejse-kurser. Den har blandt andet medført ændringer iholdopdeling således, at undervisningen nu er målrettet 3 aldersgrupper: 6-11, 12-17 og18+, og der er aktiviteter for småbørn, mens forældrene deltager i undervisningen. Allefør-afrejse-kurser er blevet evalueret af deltagerne og underviserne. Der er på baggrundaf evalueringerne løbende gennemført mindre ændringer i undervisningsmateriale mv.Det er Udlændingeservices erfaring, at før-afrejse-kuserne bidrager til at forberede kvo-teflygtninge på deres kommende tilværelse i Danmark. Deltagerne er meget motiveredeog yder en stor og aktiv indsats for at opbygge et kendskab til Danmark og lære dansk.Trods et emnemæssigt meget bredspektret kursus, er det tydeligt på kurserne, at flygt-ningene opnår basal viden om det danske samfund og lærer enkle dialoger på dansk,samt får indtryk af hvordan undervisning gennemføres i Danmark.

På baggrund af tilbagemeldinger fra kommuner er det Udlændingeservices vurdering, atfør-afrejse-kurserne gør en positiv forskel. Kommunerne beretter om kvoteflygtningeneskendskab til en række forhold, der har været berørt i undervisningen og undervisnings-materialet samt succesoplevelser umiddelbart efter ankomsten ved at kunne anvendeenkle danske udtryk og dialoger.3.2.5.5. Samarbejde mellem Udlændingeservice og kommunerneUdlændingeservice har siden lovændringen øget indsatsen for at skabe dialog med kom-munerne vedrørende udvælgelse og modtagelse af kvoteflygtninge. Efter en gruppekvoteflygtninge er indrejst i Danmark, kontakter Udlændingeservice et antal kommunerfor oplysninger om, hvordan modtagelsen er forløbet og om, hvordan det går med hen-syn til flygtningenes integration i kommunen. Oplysninger om flygtningenes evne til atintegrere sig i forskellige kommuner i Danmark indgår i Udlændingeservices overvejelservedrørende indstilling til ministeren om anvendelsen af efterfølgende års fordeling afkvotepladser.Efter hver kvoteudvælgelsesrejse og før-afrejse-kursus tilbyder Udlændingeservice demodtagende kommuner og eventuelle frivilligorganisationer i disse kommuner at deltagei et orienteringsmøde. På møderne orienteres generelt om gruppen af kvoteflygtninge ogundervisningen på før-afrejse-kurset. Møderne giver efter Udlændingeservices vurdering– og på baggrund af positive tilbagemeldinger fra kommunerne – ikke alene deltagerne etgodt indtryk af gruppen af flygtninge og deres medbragte kendskab om Danmark fra før-afrejse-kurset, men er også en anledning for integrationsmedarbejdere i kommunerne tilat etablere kontakter på tværs af kommunegrænserne.3.2.6. Forhold og vilkår for spontane asylansøgere3.2.6.1. IndkvarteringAsylansøgere skal som udgangspunkt bo på et asylcenter, mens deres asylsag behandlesher i landet. Der kan dog i særlige tilfælde og for visse grupper af asylansøgere efteransøgning gives tilladelse til privat indkvartering med og uden økonomi, anneksindkvar-tering og indkvartering i særlig bolig uden for asylcenteret.Indkvarteres en asylansøger privat uden økonomi, afholder logiværten alle udgifter tilden pågældendes forsørgelse. Dog er der fortsat mulighed for at modtage sundhedsbe-handling på det asylcenter, den pågældende asylansøger er tilknyttet. Asylansøgere, somhar indgået ægteskab eller registreret partnerskab med en i Danmark bosiddende person,skal som hovedregel tage ophold hos sin ægtefælle/registrerede partner, som tillige harforsørgelsespligten over for den pågældende.De fleste asylcentre drives af Dansk Røde Kors Asylafdelingen. Desuden driver Jammer-bugt Kommune et center.3.2.6.1.1. Indledende faseAsylansøgere, der befinder sig i den indledende fase, opholder sig som udgangspunkt iCenter Sandholm, der fungerer som modtagecenter for alle nye asylansøgere. Beboerne

kan frit komme og gå på centret. I den indledende fase kan politiet beslutte, at asylan-søgeren løbende skal melde sig hos politiet, når det må anses for nødvendigt for at sikreudlændingens tilstedeværelse.3.2.6.1.2. AsylsagsbehandlingenUnder asylsagsbehandlingen flytter ansøgerne til et opholdscenter, hvor de opholder sig,mens asylmyndighederne behandler sagen. Udlændingeservice har indgået kontrakt medDansk Røde Kors Asylafdelingen og Jammerbugt Kommune om drift af et antal opholds-centre samt særlige centre for enlige kvinder, uledsagede mindreårige og svært omsorgs-krævende beboere, der ligger forskellige steder i Danmark. Beboerne kan frit komme oggå på centrene. Under asylsagsbehandlingen kan politiet endvidere beslutte, at asylansø-geren løbende skal melde sig hos politiet, bl.a. hvis den pågældende ikke medvirker tilsagens oplysning f.eks. om sin identitet eller rejserute.3.2.6.1.3. Afviste asylansøgereHvis en udlænding har fået endeligt afslag på asyl og ikke medvirker til sin udrejse, ind-stiller Rigspolitiet til Udlændingeservice, at den pågældende skal tage ophold på CenterSandholm eller center Avnstrup, der fungerer som udsendelsescentre. Politiet kan be-slutte, at den afviste asylansøger løbende skal melde sig hos politiet, såfremt den pågæl-dende ikke medvirker til udrejsen.Der sker dog en sådan overflytning af uledsagede mindreårige asylansøgere under 18 år.3.2.6.2. SundhedsydelserAsylansøgere er ikke generelt dækket af det danske sundhedssystem, og de har ikke ad-gang til samme hjælp som danske borgere. Regionerne er dog forpligtet til at yde alle –herunder også asylansøgere – akut sundhedsbehandling.Har en asylansøger indgået ægteskab eller registreret partnerskab med en person medopholdstilladelse i Danmark, påhviler det den i Danmark bosiddende ægtefælle/registre-rede partner at forsørge den pågældende, herunder at afholde udgifterne til den pågæl-dendes sundhedsbehandling.Mindreårige asylansøgere tilbydes samme sundhedsbehandling som danske statsborgere.Voksne asylansøgere får dækket udgifterne til nødvendige sundhedsmæssige ydelser afUdlændingeservice.3.2.6.2.1. Indledende faseDet har ingen betydning for adgangen til sundhedsydelser, at der er tale om en ansøger iden indledende fase.3.2.6.2.2. AsylsagsbehandlingenDet har ingen betydning for adgangen til sundhedsydelser, at der er tale om en ansøger iasylsagsbehandlingsfasen.

3.2.6.2.3. Afviste asylansøgereDet har ingen betydning for adgangen til sundhedsydelser, at der er tale om en endeligtafvist asylansøger.3.2.6.3. Undervisning3.2.6.3.1. Indledende faseMindreårige asylansøgere er omfattet af undervisningspligt og modtager undervisningsom i indhold og omfang svarer til den undervisning, der tilbydes tosprogede elever i dendanske folkeskole. Undervisningen foregår på asylcentrene eller på lokale folkeskoler.Voksne asylansøgere skal i den indledende fase deltage i et asylansøgerkursus, der om-fatter information om det danske asylsystem og undervisning i dansk sprog og kultur.Hvis en voksen asylansøger ikke deltager i den fastlagte undervisning, er det et brud påden kontrakt, som alle asylansøgere over 18 år skal indgå med asylcentret og vil medføreen nedsættelse af asylansøgerens tillægsydelse.3.2.6.3.2. AsylsagsbehandlingenMindreårige asylansøgere er omfattet af undervisningspligt og modtager undervisningsom i indhold og omfang svarer til den undervisning, der tilbydes tosprogede elever i dendanske folkeskole. Undervisningen foregår på asylcentrene eller på lokale folkeskoler.Voksne asylansøgere skal deltage i undervisning, der kan skabe forudsætninger for envellykket integrationsproces for de asylansøgere, som meddeles opholdstilladelse i Dan-mark, og lette tilbagevenden for de asylansøgere, som meddeles afslag på opholdstilla-delse.Voksne asylansøgere kan endvidere deltage i danskundervisning, hvis det er nødvendigtfor gennemførelse af praktikophold m.v. uden for asylcentret. Voksne asylansøgere kandesuden deltage i undervisning i andre fag, herunder fremmedsprog, tekniske fag m.v.Hvis en voksen asylansøger ikke deltager i den fastlagte undervisning, er det et brud påden kontrakt, som alle asylansøgere over 18 år skal indgå med asylcentret og vil medføreen nedsættelse af asylansøgerens tillægsydelse.3.2.6.3.3. Afviste asylansøgereMindreårige asylansøgere er omfattet af undervisningspligt og modtager undervisningsom i indhold og omfang svarer til den undervisning, der tilbydes tosprogede elever i dendanske folkeskole. Undervisningen foregår på asylcentrene eller på lokale folkeskoler.For voksne afviste asylansøgere skelnes der mellem afviste asylansøgere, der medvirkertil udrejsen, og afviste asylansøgere, der ikke medvirker til udrejsen.Afviste asylansøgere skal deltage i undervisning, der kan forberede den pågældende påen tilværelse i hjemlandet, herunder fremmedsprog, tekniske fag m.v.

Afviste asylansøgere, som medvirker til udsendelse, kan desuden deltage i danskunder-visning, hvis det har afgørende betydning for asylansøgerens mulighed for at tilegne sigfærdigheder, der kan hjælpe den pågældende med at finde beskæftigelse eller starteegen virksomhed i hjemlandet.Afviste asylansøgere, der ikke medvirker til udrejsen, har ikke mulighed for at deltage idanskundervisning.Hvis en voksen asylansøger ikke deltager i den fastlagte undervisning, er det et brud påden kontrakt, som alle asylansøgere over 18 år skal indgå med asylcentret og vil medføreen nedsættelse af asylansøgerens tillægsydelse.3.2.6.4. AktiveringAsylansøgere kan på lige fod med andre borgere deltage i fritidsaktiviteter, f.eks. isportsklubber. Børn, der opholder sig på asylcentre, vil i et vist omfang kunne få dækketudgifterne til fritidsaktiviteter uden for centret. Om den kontrakt, asylansøgeren skalindgå med asylcentret, henvises til afsnit 3.2.6.5 nedenfor.3.2.6.4.1. Indledende faseI den indledende fase skal asylansøgeren medvirke ved udførelse af de nødvendige op-gaver på indkvarteringsstedet (madlavning, rengøring m.v.). Asylansøgeren kan desudendeltage i intern aktivering på indkvarteringsstedet (opgaver, der er forbundet med drif-ten af asylcentret og undervisning af andre asylansøgere).Hvis en voksen asylansøger ikke deltager i den fastlagte aktivering, er det et brud på denkontrakt, som alle asylansøgere over 18 år skal indgå med asylcentret og vil medføre ennedsættelse af asylansøgerens tillægsydelse.3.2.6.4.2. AsylsagsbehandlingenUnder asylsagsbehandlingen skal asylansøgeren ligeledes medvirke ved udførelse af denødvendige opgaver på indkvarteringsstedet (madlavning, rengøring m.v.).Asylansøgeren kan desuden deltage i intern aktivering på indkvarteringsstedet (opgaver,der er forbundet med driften af asylcentret og undervisning af andre asylansøgere). En-delig har registrerede asylansøgere mulighed for at deltage i anden aktivering, der kanomfatte deltagelse i intern produktionsvirksomhed, ulønnet praktik uden for asylcentretog ulønnet humanitært arbejde.Hvis en voksen asylansøger ikke deltager i den fastlagte aktivering, er det et brud på denkontrakt, som alle asylansøgere over 18 år skal indgå med asylcentret og vil medføre ennedsættelse af asylansøgerens tillægsydelse.3.2.6.4.3. Afviste asylansøgereUnder denne fase skal asylansøgeren ligeledes medvirke ved udførsel af de nødvendigeopgaver på indkvarteringsstedet (madlavning, rengøring m.v.).

Asylansøgeren kan desuden deltage i intern aktivering på indkvarteringsstedet (opgaver,der er forbundet med driften af asylcentret og undervisning af andre asylansøgere), in-tern produktionsvirksomhed, ulønnet praktik uden for asylcentret og ulønnet humanitærtarbejde. Afviste asylansøgere, der ikke medvirker til udsendelse, har dog ikke mulighedfor at deltage i intern produktionsvirksomhed, praktik uden for asylcentret og ulønnethumanitært arbejde.Hvis en voksen asylansøger ikke deltager i den fastlagte aktivering, er det et brud på denkontrakt, som alle asylansøgere over 18 år skal indgå med asylcentret og vil medføre ennedsættelse af asylansøgerens tillægsydelse.3.2.6.5. Økonomisk og anden støtteEn asylansøger, der opholder sig i Danmark, får normalt udgifterne til sit underhold dæk-ket af Udlændingeservice.Det gælder dog ikke, hvis han eller hun har indgået ægteskab eller registreret partner-skab med en person, der har opholdstilladelse her i landet. I så fald har ægtefællen/denregistrerede partner pligt til at forsørge ansøgeren.Udlændingeservices forsørgelse af asylansøgere og udlændinge med ulovligt ophold dæk-ker over:• kontante ydelser (eller kost hvis asylansøgeren er omfattet af en vederlagsfri bespis-ningsordning)• indkvartering på et asylcenter• nødvendig sundhedsbehandling og evt. nødvendige sociale foranstaltninger• undervisning af børn• undervisning og aktivering af voksne asylansøgere• transport til og fra samtaler med myndighederne, hospitaler m.v.Alle asylansøgere over 18 år skal indgå en aftale – en kontrakt – med det asylcenter, somhan eller hun er tilknyttet. I kontrakten står der hvilken undervisning, ansøgeren skalfølge, og hvilke arbejdsopgaver den enkelte ansøger skal udføre på asylcentret. Hvisasylansøgeren ikke overholder sin kontrakt med asylcentret, nedsættes asylansøgerenstillægsydelse.De kontante ydelser er inddelt på følgende måde:• En grundydelse som dækker udgifter til mad, hygiejneartikler mv.• En eventuel tillægsydelse til asylansøgere som overholder deres kontrakt med asylcen-tret• Et forsørgertillæg eller evt. et nedsat forsørgertillæg til asylansøgere med forsørgel-sespligt over mindreårige børn

Familier, der er på kostpengeordningen, og som har børn under 18 år, får endvidere ud-leveret en børnepakke pr. barn hver 14. dag. Børnepakken indeholder bl.a. frugt, læske-drikke og lidt slik.3.2.6.5.1. Indledende faseGrundydelsen udgør 47,35 kr. pr. dag pr. voksen. Hvis asylansøgeren bor sammen medsin ægtefælle, registrerede partner eller samlever, udgør grundydelsen 37,49 kr. pr. dagpr. voksen.Hvis ansøgningen er i den indledende fase, hvor det endnu ikke er afgjort, om asylansø-gerens asylsag skal behandles i Danmark, er tillægsydelsen på 7,90 kr. pr. dag. Tillægs-ydelsen er afhængig af, at den pågældende fortsat opfylder sin kontrakt med asylcen-tret.Forsørgertillægget for 1. og 2. barn er i den indledende fase på 55,25 kr. pr. barn pr. dag.Hvis asylansøgeren bor på et asylcenter med bespisningsordning, er forsørgertillægget7,90 kr. pr. barn pr. dag. Der er nedsat forsørgertillæg for 3. og 4. barn på 39,46 kr. pr.dag pr. barn. Hvis asylansøgeren er omfattet af en vederlagsfri bespisningsordning, udbe-tales der ikke forsørgertillæg for 3. og 4. barn.Hvis en asylansøger er omfattet af kostpengeordningen, kan ansøgeren ikke få udbetalttillægsydelse, men alene grundydelse, et reduceret forsørgertillæg for barn nummer etog to samt evt. nedsat forsørgertillæg for barn nummer tre og fire. En asylansøger kanf.eks. blive omfattet af kostpengeordningen, hvis den pågældende udebliver fra en afhø-ring med Udlændingeservice eller politiet, eller hvis den pågældende har udvist voldeligeller truende adfærd over for personer på indkvarteringsstedet.Er asylansøgeren omfattet af en vederlagsfri bespisningsordning og samtidig omfattet afkostpengeordningen, modtager den pågældende ingen forsørgertillæg.Alle beløb er angivet i 2009-niveau.3.2.6.5.2. AsylbehandlingenHvis det er afgjort, at asylsagen skal behandles i Danmark, sættes tillægsydelsen op til27,62 kr. pr. dag, og forsørgertillægget sættes op til 74,97 kr. pr. barn pr. dag. Der ernedsat forsørgertillæg for 3. og 4. barn på 39,46 kr. pr. dag pr. barn. Tillægsydelsen erafhængig af, at den pågældende opfylder sin kontrakt med asylcentret. Hvis asylansøge-ren er omfattet af en vederlagsfri bespisningsordning, er forsørgertillægget 27,62 kr. pr.barn pr. dag, og der udbetales ikke forsørgertillæg for 3. og 4. barn.Hvis en asylansøger er omfattet af kostpengeordningen, kan ansøgeren ikke få udbetalttillægsydelse, men alene grundydelse, et reduceret forsørgertillæg for barn nummer etog to samt evt. nedsat forsørgertillæg for barn nummer tre og fire.Er asylansøgeren omfattet af en vederlagsfribespisningsordning og samtidig omfattet afkostpengeordningen, modtager den pågældende ingen forsørgertillæg.

Alle beløb er angivet i 2009-niveau.3.2.6.5.3. Afviste asylansøgereFår ansøgeren endeligt afslag på asyl og derfor skal rejse ud af Danmark, sættes tillægs-ydelsen ned til 7,90 kr. pr. dag. Tillægsydelsen er afhængig af, at den pågældende opfyl-der sin kontrakt med asylcentret.Forsørgertillægget er i denne fase 55,25 kr. pr. barn pr. dag. Hvis asylansøgeren bor på etasylcenter med bespisningsordning, er forsørgertillægget kr. 7,90 kr. pr. barn pr. dag. Derer nedsat forsørgertillæg for 3. og 4. barn på 39,46 kr. pr. dag pr. barn. Hvis asylansøge-ren er omfattet af en vederlagsfribespisningsordning, udbetales der ikke forsørgertillægfor 3. og 4. barn.Alle beløb er angivet i 2009-niveau.Hvis en asylansøger ikke lever op til de forpligtelser, der følger af udlændingeloven, kanUdlændingeservice beslutte, at asylansøgeren skal omfattes af kostpengeordningen.I praksis anvendes ordningen primært i de tilfælde, hvor en asylansøger har fået endeligtafslag på opholdstilladelse i Danmark og ikke medvirker til udrejse af landet.Ordningen indebærer, at asylansøgeren ikke længere kan få udbetalt tillægsydelser, dertjenes ved f.eks. at deltage i aktivering. Asylansøgere med børn vil desuden få reduceretderes forsørgertillæg. Det betyder, at ansøgeren alene får udbetalt kontante ydelser tildækning af udgifter til kost og andre fornødenheder, dvs. grundydelsen, et reduceretforsørgertillæg for nummer nr. et og to samt eventuelt nedsat forsørgertillæg for barnnummer tre og fire.Er asylansøgeren omfattet af en vederlagsfri bespisningsordning og samtidig omfattet afkostpengeordningen, modtager den pågældende ingen forsørgertillæg.Kun i helt særlige tilfælde kan Udlændingeservice undlade at anvende kostpengeordnin-gen over for en udlænding, der ikke medvirker til sin udrejse. Det vil bl.a. være tilfæl-det, hvis asylansøgeren er en uledsaget mindreårig, eller hvis der er tale om personermed særlige former for livstruende sygdomme.Udlændingeservice kan ophæve afgørelsen om kostpengeordningen, hvis en asylansøgerenten vælger at samarbejde med politiet om sin udrejse, får udsat sin udrejsefrist ellerfår genoptaget sin asylsag. Ophæves ordningen, vil asylansøgeren igen få udbetalt til-lægsydelser og almindeligt og evt. nedsat forsørgertillæg.3.2.6.6. Adgang til arbejdsmarkedetAsylansøgere har som udgangspunkt ikke adgang til arbejdsmarkedet i Danmark.3.2.6.6.1. Indledende faseAsylansøgere i den indledende fase har ikke adgang til arbejdsmarkedet.

3.2.6.6.2. AsylbehandlingenAsylansøgere har ikke adgang til arbejdsmarkedet under behandlingen af deres asylsag.3.2.6.6.3. Afviste asylansøgereAfviste asylansøgere har ikke adgang til arbejdsmarkedet.3.2.6.6.4. Adgang til arbejdsmarkedet i medfør af de almindelige regler om arbejds-kraftindvandringIndgivelse af en asylansøgning har ikke i sig selv nogen betydning for mulighederne for atansøge om opholds- og arbejdstilladelse i medfør af de almindelige regler om arbejds-kraftindvandring. Asylansøgere og afviste asylansøgere kan således søge om opholds- ogarbejdstilladelse efter de almindelige regler i udlændingeloven, f.eks. efter den såkaldtepositivliste eller efter green card-ordningen.Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 4, kan en ansøgning om opholdstilladelse på baggrundaf arbejde normalt ikke indgives eller behandles i Danmark, hvis ansøgeren ikke har lov-ligt ophold, medmindre særlige grunde taler derfor. Særlige grunde kan f.eks. være, hvisen afvist asylansøger ønsker at få opholdstilladelse på grundlag af green card-ordningen,og det er åbenbart, at den pågældende opfylder kriterierne for at få en sådan opholdstil-ladelse, herunder pointkravet og selvforsørgelseskravet.3.2.6.6.5. Ulovligt arbejdeDet følger af udlændingelovens § 59, stk. 2, at en udlænding, der arbejder ulovligt,straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år. En udlænding, herunder en asylansøger, somhar arbejdet ulovligt, kan endvidere udvises efter bestemmelsen i udlændingelovens § 25a, stk. 2, nr. 1. Udlændingeservice har kompetencen til at træffe beslutning om udvis-ning efter denne bestemmelse. I forbindelse med afgørelsen om udvisning meddeles derendvidere et indrejseforbud for 1 år. Asylansøgere kan udvises efter samme betingelsersom andre udlændinge. I forbindelse med afgørelsen fastsættes der imidlertid ikke nogenudrejsefrist, ligesom det tilkendegives, at udvisningen bortfalder, hvis den pågældendefår asyl.Efter udlændingelovens § 59, stk. 4, straffes en arbejdsgiver, der beskæftiger en udlæn-ding uden arbejdstilladelse, med bøde eller fængsel indtil 2 år.3.2.6.6.5.1. Indsatsen mod ulovligt arbejdeI forbindelse med det asylansøgerkursus, som afholdes af Dansk Røde Kors Asylafdelingenog Udlændingeservice, informeres asylansøgere om, at de ikke må tage arbejde i Dan-mark. Udlændingeservice udleverer en større vejledning samt en brochure til asylansø-gere, som indeholder en lang række vigtige informationer. I vejledningen og brochuren erder information om, at asylansøgere ikke må arbejde.Der foretages ikke løbende aktioner, der systematisk målrettes ulovligt arbejde blandtasylansøgere. Typisk antræffes asylansøgere i forbindelse med kontrolaktioner, som mål-rettes bestemte brancher og som har flere kontrolformål (skat, dagpenge m.m.), da disse

aktioner er resultatet af et samarbejde mellem flere myndigheder, bl.a. skatte- og føde-varemyndigheder.Politiets efterforskning af ulovligt arbejde, som er strafbart efter udlændingelovens § 59,kan blive igangsat som følge af konkrete anmeldelser fra f.eks. borgere eller fagforenin-ger, som har observeret uregelmæssigheder på en byggeplads eller lignende. De flesteanmeldelser til politiet om ulovligt arbejde kommer dog fra Udlændingeservice.I forbindelse med de landsdækkende kontrolaktioner i 2008 blev det besluttet at fore-tage en særskilt registrering af asylansøgere, der blev taget i at udføre ulovligt arbejde,med henblik på at kunne opgøre antallet af sager, der på baggrund af ulovligt arbejdeskal forelægges Udlændingeservice med henblik på vurdering af, om asylansøgeren skaludvises. Der blev i forbindelse med kontrolaktionerne i 2008 registreret 14 sager hos Ud-lændingeservice om udlændinge, der arbejdede ulovligt – heraf var de tre af dem asylan-søgere.Der findes ikke egentlige oplysninger om, hvilke asylansøgere, der arbejder ulovligt iDanmark. Ifølge oplysninger fra Dansk Røde Kors Asylafdelingen, der driver de fleste asyl-centre i Danmark, har det dog betydning, hvor langt henne i processen asylansøgeren er.Dansk Røde Kors Asylafdelingen er af den opfattelse, at det særligt er asylansøgere, somhar fået afslag på deres ansøgning, og som har været i Danmark i en længere periode,f.eks. fordi pågældende ikke ønsker at rejse frivilligt og ikke kan udsendes tvangsmæs-sigt, som påbegynder det ulovlige arbejde.3.2.7. Hjælp til tilbagevenden Det følger af udlændingelovens § 43 a, stk. 1, at asylansøgere, hvis sag er taget underbehandling i Danmark, kan få hjælp til at rejse til et tredjeland, hvor den pågældendehar opnået opholdstilladelse, hvis ansøgeren frafalder sin asylansøgning eller har fået af-slag på asyl. Hjælpen omfatter udgifter til billet til fly, tog m.v., nødvendige udgifter tiltransport af personlige ejendele, højst 7.083 kr. (2009-niveau) pr. familie til transport afudstyr, der er nødvendigt for den pågældende eller familiens erhverv i det pågældendetredjeland og andre udgifter, der er forbundet med udrejsen.Det følger af udlændingelovens § 43 a, stk. 2, at en asylansøger, der har fået afslag påasyl, kan få hjælp til en tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland,hvis udlændingen medvirker til at udrejse uden ugrundet ophold. Hjælpen udgør 3.000kr. pr. person over 18 år og 1.500 kr. pr. person under 18 år (2003-niveau).En udlænding kan kun modtage ovenstående hjælp én gang.Endelig følger det af udlændingelovens § 43 b, at integrationsministeren kan bestemme,at der kan ydes økonomisk støtte til frivillig tilbagevenden til hjemlandet til grupper afudlændinge, der opholder sig her i landet som asylansøgere eller afviste asylansøgere.Danmark indførte i efteråret 2007 en ordning med hjælp til frivillig tilbagevenden tilIrak. Afviste asylansøgere, der ville vende frivilligt tilbage til Irak, havde mulighed for at

tilmelde sig et opkvalificeringsforløb i Danmark og hjemlandet, der var tilpasset den en-keltes forudsætninger, og som var målrettet mod at finde beskæftigelse eller starte egenvirksomhed i hjemlandet. De pågældende ville endvidere få økonomisk støtte til tilbage-venden blive modtaget ved ankomsten til Irak og få hjælp til at finde arbejde eller starteegen virksomhed. Ordningen blev gennemført i samarbejde med International Organiza-tion for Migration, Care 4 You Association og Dansk Røde Kors Asylafdelingen.Efter loven forudsætter kontraktordningen, at frivillig udrejse er mulig, men at der ikkeer mulighed for tvangsmæssig udsendelse.Den 28. november 2008 blev ordningen ophævet for asylansøgere fra de tre nordirakiskeprovinser Erbil, Sulemaniya og Dohuk, således at asylansøgere fra de tre provinser efterdenne dato ikke længere kunne indgå kontrakt om frivillig udrejse med økonomisk støtteog opkvalificering.Ordningen blev endeligt ophævet for alle afviste irakiske asylansøgere den 14. maj 2009.Både med hensyn til de tre nordirakiske provinser og resten af Irak – dvs. Central- ogSydirak – blev ordningen ophævet, fordi tvangsmæssig udsendelse blev mulig.3.2.7.1. UdsendelseshindredeAfviste asylansøgere har pligt til at udrejse af Danmark. Hvis det ikke sker frivilligt, dra-ger Rigspolitiet omsorg for udsendelsen om nødvendigt med tvang.Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, kan Udlændingeservice give opholdstillade til enafvist asylansøger, hvis det ikke har været muligt at udsende udlændingen i mindst 18måneder, og udlændingen har medvirket til at blive udsendt i sammenhængende 18måneder, samt at udsendelse efter de foreliggende oplysninger for tiden må anses forudsigtsløs.Hvis det er muligt at vende tilbage til hjemlandet frivilligt, kan der således ikke medde-les opholdstilladelse i Danmark som udsendelseshindret.3.2.8. Frihedsberøvelse3.2.8.1. Indledende faseI den indledende fase kan asylansøgere frihedsberøves, mens det vurderes, om sagen skalbehandles i Danmark med henblik på at sikre muligheden for afvisning, overførsel ellertilbageførsel til et andet land. En asylansøger kan endvidere frihedsberøves, hvis denpågældende uden rimelig grund udebliver fra en afhøring hos politiet eller Udlændinge-service, hvortil den pågældende er tilsagt.3.2.8.2. AsylbehandlingenI fase 2 kan asylansøgere efter en konkret, individuel vurdering frihedsberøves, hvissagen vurderes åbenbart grundløs med henblik på at fastholde udlændingens tilstede-værelse under asylsagsbehandlingen. Der kan endvidere ske frihedsberøvelse i fase 2,

hvis asylansøgeren er udvist f.eks. på grund af kriminalitet med henblik på at sikre eneffektiv fuldbyrdelse af afgørelsen om udvisning. Der kan endelig ske frihedsberøvelse ifase 2, hvis asylansøgeren lægger væsentlige hindringer i vejen for asylsagens oplysning,f.eks. ved gentagne gange ikke at møde op til afhøringer eller ved ikke at give oplysnin-ger om sin identitet.3.2.8.3. Afviste asylansøgereI fase 3 kan en afvist asylansøger frihedsberøves med henblik på at sikre mulighedenfor udsendelse. I fase 3 kan der endvidere ske frihedsberøvelse, hvis asylansøgeren ikkemedvirker til udrejsen, f.eks. ved at tilvejebringe den nødvendige rejselegitimation tiludrejsen.I alle tilfælde af frihedsberøvelse skal det vurderes, om frihedsberøvelsen er nødvendig,herunder om mindre indgribende foranstaltninger kan anvendes (f.eks. deponering afpas, meldepligt m.v.)3.2.9. Forsvundne asylansøgereUdlændingemyndighederne anvender begrebet ”skønnet udrejst” om udlændinge, hvisopholdssted ikke er myndighederne bekendt (forsvundet). ”Skønnet udrejst” er én ud affire forskellige udrejseformer, de danske udlændingemyndigheder opererer med. Udlæn-dingemyndighederne opererer således herudover med begrebet ”ledsaget udrejse”, deromfatter de tilfælde hvor politipersonale ledsager en udlænding ud af Danmark, ententil hjemlandet eller til et transitland, ”påset udrejse”, der omfatter de tilfælde hvor po-litipersonale påser, at udlændingen udrejser af Danmark, eksempelvis at udlændingenstiger ombord på et fly, og endelig opereres med begrebet ”selv udrejst”, der omfatterde tilfælde hvor der foreligger sikre oplysninger om, at udlændingen er udrejst. Udrejse-formerne anvendes over for alle udlændinge uanset opholdsgrundlag.Det vurderes, at størstedelen af de asylansøgere, der er ”skønnet udrejst” i Danmarkrent faktisk også er udrejst. Dette understøttes af, at kun en begrænset del af de for-svundne asylansøgere senere dukker op igen, herunder tilbagetages fra andre EU-landeefter Dublin-proceduren, hvis de har søgt asyl dér.

3.3. Canada3.3.1. IndledningCanada har et areal på 9.093.507 kvadratkilometer og en befolkning på ca. 33,3 millio-ner.Canada er et konstitutionelt monarki med en parlamentarisk styreform og en føderalstatsopbygning. Da visse forhold vedrørende særligt modtagelsen af asylansøgere falderinden for de enkelte provinsers ansvar tages i beskrivelsen af det canadiske asylsystemudgangspunkt i forholdene i Ontario, der er den befolkningsmæssigt største provins i Ca-nada.3.3.2. Organisation og asylprocedureDet overordnede ansvar for udlændingeområdet ligger hos departementet for statsbor-gerskab og immigration (”Citizenship and Immigration Canada”). Det er det canadiskenævn for indvandrere og flygtninge (”Immigration and Refugee Board of Canada”), derhar opgaven med at behandle asyl- og indvandringssager i første instans.Efter indgivelse af en asylansøgning foretages en asylsamtale for at afgøre, om ansøg-ningen skal afvises eller godkendes. Hvis det på baggrund af samtalen vurderes, at an-søgningen skal godkendes, videresendes den til afdelingen for flygtningebeskyttelse i detcanadiske nævn for indvandrere og flygtninge. Ansøgningen vil derimod blive afvist, hvisansøgeren f.eks. allerede har fået beskyttelse i et andet første asylland eller er indrejstfra et sikkert tredjeland (det er kun USA, som Canada har en aftale om sikkert tredje-land med). Såfremt der ikke er truffet afgørelse om afvisning eller godkendelse inden fortre dage, videresendes ansøgningen automatisk til det canadiske nævn for indvandrereog flygtninge.Efter at afdelingen for flygtningebeskyttelse i det canadiske nævn for indvandrere ogflygtninge har modtaget en ansøgning om asyl foretages en vurdering af i hvilken af defire såkaldte linjer (procedurer), sagen skal behandles i.Canada opererer med fire såkaldte linjer: 1) Forkortet, 2) simpel, 3) almindelig og 4)kompliceret.Den forkortede linje er for sager, der umiddelbart virker velbegrundede, og hvor der ikkeer udeståender, der kræver en høring.Den simple linje er forbeholdt sager, hvor der kun er tvivl om et eller to forhold af be-tydning for sagens afgørelse, hvilket indebærer, at sagen ikke gennemgår en fuld høring,men alene en forkortet høring. Den almindelige linje er for sager, hvor der er tvivl om toeller flere forhold af betydning for sagens afgørelse, hvor tvivlen kan vedrøre identitet,baggrundsoplysninger eller om den pågældende kan siges at falde ind under definitionenaf flygtninge i FN’s flygtningekonvention. Endelig kan en sag behandles i linjen for kom-plicerede sager. Disse sager vedrører typisk sikkerhedshensyn eller andre kompliceredespørgsmål som f.eks. udelukkelsesgrunde.

Hvis der gives afslag på en asylansøgning i afdelingen for flygtningebeskyttelse i det ca-nadiske nævn for indvandrere og flygtninge, kan ansøgeren anmode den føderale domstolom at udøve domstolskontrol. Hvis anmodningen efterkommes, vil sagen blive hjemvisttil afdelingen for flygtningebeskyttelse i det canadiske nævn for indvandrere og flygt-ninge, der vil behandle sagen på ny.Under asylproceduren vil asylansøgere kunne modtage støtte til indkvartering og socialeydelser samt tilladelse til at arbejde. Det er de enkelte provinser, der er ansvarlige forforhold vedrørende indkvarteringen og ansøgernes andre behov.3.3.3. StatistikAntal indgivne asylansøgninger i perioden 2000-200820002001200220032004200520062007200836.143 44.137 33.452 31.857 25.499 19.735 22.907 28.342 36.895

3.3.4.3. Opholdstilladelse af humanitære grundeI Canada meddeles opholdstilladelse på humanitært grundlag til udlændinge, der ikkeopfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse på et andet grundlag. Af-gørelse om meddelelse af opholdstilladelse på humanitært grundlag træffes på grundlagaf en skønsmæssig vurdering af alle relevante forhold, herunder graden af den pågæl-dendes integration i Canada, familiemæssige tilknytning til Canada, barnets tarv samtrisikoen forbundet med tilbagevenden.Ansøgning om humanitær opholdstilladelse kan indgives på ethvert tidspunkt, men ind-givelse af en ansøgning har ikke opsættende virkning i forhold til en forestående udsen-delse. I de fleste tilfælde er en ansøgning behandlet før udsendelsen.3.3.5. GenbosætningDet canadiske genbosætningsprogram har traditionelt omfattet fordrevne og forfulgtepersoner. Canada genbosætter hvert år mellem 10.600 og 12.000 kvoteflygtninge. Afdisse er der mellem 7.300 og 7.500 flygtninge, der genbosættes under den statsfinansie-rede ordning (GAR), mens den resterende del genbosættes under den privatfinansieredeordning (PSR), der indebærer, at privatpersoner og religiøse grupper sponsorerer genbo-sætningen af kvoteflygtninge.Det er departementet for statsborgerskab og indvandring, der administrerer GAR-ordnin-gen. Flygtninge, der vurderes til genbosætning under denne ordning, udvælges på grund-lag af et interview med en medarbejder på den canadiske ambassade i opholdslandet.Sager, der falder under Canadas ordning for hastesager (UPP), vil blive behandlet særlighurtigt og eventuelt uden gennemførelse af interview, hvis sagen er tilstrækkelig oplyst,og ansøgeren fremstår troværdig.Canadas genbosætningsprogram omfatter personer, der kan meddeles konventionssta-tus, eller personer, der kan meddeles en af to typer af humanitær status: a) country ofasylum class til personer i flygtningelignende situationer og personer, der personligt erpåvirket af borgerkrig, væbnet konflikt eller grove menneskerettighedskrænkelser; b)source country class til internt fordrevne personer, som stadig opholder sig i deres hjem-land. Den statsfinansierede ordning omfatter alene konventionsflygtninge og source coun-try class samt personer med særlige behov uanset kategori. Den privatfinansierede ord-ning omfatter konventionsflygtninge og source country class samt country of asylum class.Alle flygtninge skal vise, at de vil være i stand til at etablere sig i Canada, men Canadaprioriterer beskyttelsesbehov over evnen til at etablere sig. Desuden anvendes kriterietikke vedrørende sårbare personer eller i hastesager. Ved vurdering af en persons evnetil at etablere sig fokuseres på flygtningens og dennes families potentiale for at bliveselvforsørgende inden for 3-5 år efter indrejsen baseret på deres ressourcer, eventuellefamiliemedlemmer i Canada og deres evne til at lære et sprog.Alle flygtninge skal gennemgå en medicinsk undersøgelse før en beslutning om genbosæt-ning kan træffes. I hastesager kan den medicinske undersøgelse gennemføres ved ankom-sten til Canada.

3.3.6. Forhold og vilkår for asylansøgere3.3.6.1. IndkvarteringAnsvaret for indkvartering af asylansøgere ligger hos de enkelte provinser. Asylansøgere,herunder endeligt afviste asylansøgere, har adgang til ydelser tilbudt af provinserne un-der hele asylproceduren.Asylansøgere er ikke forpligtet til at tage imod tilbud om indkvartering stillet til rådighedaf provinserne.Canada pålægger ikke asylansøgere en meldepligt, men de er forpligtet til at melde en-hver adresseændring inden for 48 timer.Asylansøgere vil efter omstændighederne kunne opfylde betingelserne for at blive tilbudtstatsstøttede boliger i Ontario fra den indledende fase. Asylansøgere vil efter omstæn-dighederne også kunne opfylde betingelser for at blive tilbudt boliger af private hjæl-peorganisationer, der på kort sigt vil kunne tilbyde boliger i nødsituationer. I sådannetilfælde tages hensyn til mange faktorer, herunder familiens størrelse.3.3.6.2. SundhedsydelserAsylansøgere og deres familie er dækket af et føderalt program vedrørende akut sund-hedsbehandling, hvis de ikke er berettiget til provinsiel eller privat behandling og ikkehar tilstrækkelige økonomiske midler.Programmet omfatter akut medicinsk behandling, tandpleje og medicin.3.3.6.2.1 Indledende faseProgrammet vedrørende akut sundhedsbehandling dækker asylansøgere, der befinder sigi den indledende fase3.3.6.2.2 AsylsagsbehandlingenProgrammet vedrørende akut sundhedsbehandling dækker asylansøgere, der befinder sigi asylsagsbehandlingsfasen. De er dækket, indtil de er berettiget til behandling i provin-serne, eller indtil de forlader landet.3.3.6.2.3 Afviste asylansøgereProgrammet vedrørende akut sundhedsbehandling dækker også endeligt afviste asylansø-gere, indtil de forlader landet.3.3.6.3. UndervisningAlle asylansøgere under 18 år har automatisk ret til at gå i en almindelig canadisk folke-skole fra det tidspunkt, hvor de ankommer til Canada.De enkelte provinser arrangerer sprogkurser for asylansøgere. Kurserne er ikke obligato-riske.

Ontario kræver, at alle børn gives tilladelse til at indmelde sig i en skole uafhængigt afderes immigrationsstatus. Mindreårige asylansøgere er berettiget til uddannelse på detprimære og sekundære trin.Voksne asylansøgere skal ansøge om en uddannelsestilladelse hos departementet forstatsborgerskab og indvandring, inden de påbegynder en uddannelse.Asylansøgere på alle stadier i asylprocessen er berettiget til sprogundervisning finansie-ret af Ontario.3.3.6.3.1. Indledende faseAdgangen til undervisning gælder for asylansøgere, der befinder sig i den indledendefase.3.3.6.3.2. AsylsagsbehandlingenAdgangen til undervisning gælder for asylansøgere, der befinder sig i asylsagsbehand-lingsfasen.Asylansøgere i Ontario er omfattet af de fleste af provinsens træningsprogrammer ved-rørende forbedring af adgangen til godkendelse af allerede opnåede kvalifikationer oguddannelse samt arbejdsmarkedstiltag for nyankomne, der søger arbejde inden for detområde, hvor de er udannet eller oplært.Herudover har asylansøgere også adgang til tilbud rettet mod nyankomne personer iOntario. Det drejer sig bl.a. om offentligt støttede lokale frivillige organisationer, derarbejder for at sikre, at nyankomne får den information, som de behøver for at leve, ar-bejde og dygtiggøre sig i Ontario.3.3.6.3.3. Afviste asylansøgereAdgangen til undervisning gælder også for endeligt afviste asylansøgere under 18 år.3.3.6.4. AktiveringDet har ikke været muligt at skaffe oplysninger om aktivering.3.3.6.5. Økonomisk og anden støtteDer findes muligheder for udbetaling af økonomisk og anden støtte på provinsniveau.Asylansøgere er berettiget til bosættelseshjælp under Newcomer Settlement Program-met (NSP). NSP giver finansiering til private hjælpeorganisationer i Ontario, der sikrer attilflyttere får information om og hjælp til at bo, arbejde og studere i Ontario.I Ontario kan asylansøgere også være berettiget til at modtage socialhjælp.3.3.6.6. Adgang til arbejdsmarkedet3.3.6.6.1. Indledende faseAsylansøgere, der befinder sig i den indledende fase, har ikke adgang til arbejdsmarke-det i Canada.37

3.3.6.6.2. AsylsagsbehandlingenFra det tidspunkt, hvor det er blevet afgjort, at en given asylansøgers asylansøgning skalbehandles i Canada, har asylansøgere mulighed for at ansøge om en arbejdstilladelse,forudsat et asylansøgeren har klaret den medicinske undersøgelse.Asylansøgere, der har fået afslag i første instans, kan også ansøge om arbejdstilladelse.3.3.6.6.3. Afviste asylansøgereFra det tidspunkt, hvor en udsendelsesordre er retskraftig, har endeligt afviste asylan-søgere som udgangspunkt ikke adgang til arbejdsmarkedet. Men hvis det besluttes, atudsendelsen ikke kan fuldbyrdes, vil en endeligt afvist asylansøger dog kunne få en mid-lertidig arbejdstilladelse.3.3.6.6.4. Adgang til at søge om arbejdstilladelse på almindelige vilkårAnsøgning om arbejds- og opholdstilladelse i medfør af de almindelige regler om arbejds-kraftindvandring kræver som udgangspunkt, at der indgives ansøgning herom uden forCanada. Asylansøgere og endeligt afviste asylansøgere vil derfor skulle udrejse fra Ca-nada, før de kan indgive en sådan ansøgning.3.3.6.6.5. Ulovligt arbejdeEfter canadisk lovgivning vil udlændinge, herunder asylansøgere, kunne straffes for at ar-bejde ulovligt i medfør af en generelt formuleret bestemmelse om straf for overtrædelseaf bestemmelser i udlændingelovgivningen. Ifølge denne bestemmelse vil ulovligt arbej-de kunne straffes med bøde på op til 50.000 CAD (ca. 230.000 kr.) eller fængsel i indtilto år eller begge dele. Myndighederne benytter sig dog sjældent af muligheden for atindlede en straffesag mod en asylansøger for ulovligt arbejde, idet eventuelle domfæl-delser normalt medfører en straf, der ligger langt under den maksimale strafferamme,og idet alternativet ofte vil være udbetaling af sociale ydelser fra det offentliges side.Den canadiske udlændingelovgivning indeholder en specifik bestemmelse om straf foranvendelse af ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Strafferammen er bøde op til 50.000 CAD(ca. 230.000 kr.) eller fængsel i indtil to år eller begge dele. Normalt er det alene i grovesager, at der indledes en straffesag.3.3.6.6.5.1. Indsatsen mod ulovligt arbejdeDer føres ikke statistikker over omfanget af ulovligt arbejde.Canadas indsats skal ses i sammenhæng med, at asylansøgere, afviste asylansøgere samtvisse grupper af endeligt afviste asylansøgere har adgang til arbejdsmarkedet.3.3.7. Hjælp til tilbagevenden Canada har ingen programmer eller tiltag vedrørende støtte til frivillig tilbagevenden.Det er i den endeligt afviste asylansøgers interesse at forlade Canada inden for den givneudrejsefrist, idet den pågældende ellers kan meddeles indrejseforbud for bestandig.

3.3.7.1. UdsendelseshindredeCanada har mulighed for midlertidigt at indstille udsendelser til specifikke lande ellerområder, hvis forholdene i landet eller området generelt er en trussel mod den samledecivilbefolkning som følge af 1) væbnet konflikt, 2) miljøkatastrofer (der fører til en bety-delig, midlertidig forringelse i levevilkårene) eller 3) enhver anden relevant midlertidigsituation, som indebærer generelle risici.Visse kategorier af udlændinge, herunder f.eks. kriminelle, er ikke omfattet af en be-slutning om midlertidig indstilling af udsendelser.3.3.8. FrihedsberøvelseDen canadiske udlændingelovgivning giver mulighed for at frihedsberøve udlændinge,herunder asylansøgere, hvis der er en mistanke om, at (1) vedkommende er til fare foroffentligheden, at (2) det ikke er sandsynligt, at vedkommende vil møde op til møderi forbindelse med behandlingen af vedkommendes sag, herunder f.eks. samtaler medmyndighederne eller tvangsmæssig udsendelse, eller at (3) vedkommende enten ikke kaneller ikke vil samarbejde om fastlæggelse af sin identitet.Frihedsberøvelse af en udlænding kræver, at myndigheder foretager en vurdering i hverenkelt sag af alle sagens omstændigheder. Det bemærkes, at frihedsberøvelse på grundaf manglende samarbejde om fastlæggelse af identitet alene foretages efter en grundigovervejelse af alle forholdene i den enkelte sag. Beslutningen træffes af personer, der ervelinformerede om forholdene i oprindelseslandene, og som tager hensyn til de særligebegrænsninger, som asylansøgere kan opleve med at fremskaffe dokumenter.Beslutninger om frihedsberøvelse kan påklages til et uafhængigt domstolslignende tribunal.Canadisk lovgivning giver mulighed for at frihedsberøve mindreårige asylansøgere. Menfrihedsberøvelse af mindreårige kommer alene på tale, hvis der i den konkrete sag ikkeer andre muligheder under hensyntagen til alle sagens aspekter, herunder barnets tarv.Frihedsberøvede mindreårige placeres i udlændingemyndighedernes særlige opholdscen-tre eller henvises til de almindelige sociale myndigheder. I sager, hvor der ikke er sikker-hedshensyn eller sociale hensyn, forsøger man som regel at undgå at frihedsberøve såveluledsagede mindreårige som andre mindreårige.3.3.9. Forsvundne asylansøgereDer er et stort antal endeligt afviste asylansøgere, der ikke melder sig hos myndigheder iforbindelse med udrejse. Der udstedes en udsendelsesordre til disse personer. På nuvæ-rende tidspunkt er der udstedt 44.000 udsendelsesordrer til først og fremmest endeligtafviste asylansøgere, der ikke har bekræftet deres udrejse. I mange af disse sager erpersonerne enten vendt tilbage til deres hjemland eller indrejst i USA. Det bemærkes, atCanada ikke foretager generel udrejsekontrol ved grænserne (”exit controls”), hvorforder kan være usikkerhed om, hvorvidt en given udlænding er udrejst af landet.

3.4. Finland3.4.1. IndledningFinland har et areal på 338.000 kvadratkilometer og en befolkning på ca. 5,3 millioner.Finland er en republik uden en føderal opbygning.3.4.2. Organisation og asylprocedureIndenrigsministeriet er ressortansvarligt for udlændingeområdet i Finland. Under In-denrigsministeriet hører det finske Migrationsværk, der behandler alle ansøgninger omopholdstilladelse vedrørende beskyttelse i første instans. Migrationsværkets afgørelserpå asylområdet kan som udgangspunkt appelleres til forvaltningsdomstolen i Helsingfors.Afgørelser truffet af forvaltningsdomstolen i Helsingfors kan i visse tilfælde appelleres tilden øverste forvaltningsdomstol i Finland. Politiet eller grænsemyndighederne er ansvar-lige for forhold vedrørende asylansøgeres identitet og rejserute.Efter at en ansøgning om asyl er blevet indgivet, søger politiet eller grænsemyndighe-derne at fastslå ansøgerens identitet, rejserute samt måden hvorpå vedkommende erindrejst i landet. Ansøgningen vil kunne afvises, hvis ansøgeren er indrejst fra et sikkerttredjeland, eller hvis der er en anden stat, der er ansvarlig for behandlingen af ansøgnin-gen i medfør af Dublin-samarbejdet. Herefter gennemføres asylsamtalen mellem ansøge-ren og Migrationsværket. Asylansøgninger behandles enten i procedurerne for hastesagereller i den almindelige asylprocedure. Som hastesager behandles asylansøgninger indgi-vet af personer, der kommer fra sikre oprindelseslande, åbenbart grundløse sager samtansøgninger indgivet af personer, der allerede har modtaget afslag i én sag, men somindgiver en ny ansøgning uden at fremlægge oplysninger, der vil kunne have betydningfor sagens udfald.I forbindelse med samtalen vurderer Migrationsværket, om ansøgeren kan meddeles op-holdstilladelse af andre grunde end behovet for international beskyttelse. Disse andregrunde vil f.eks. kunne være familiesammenføring eller forhold vedrørende ansøgerenshelbred.Migrationsværkets afgørelser i asylsager kan appelleres til forvaltningsdomstolen i Hel-singfors. Afgørelser truffet af forvaltningsdomstolen i Helsingfors kan under visse om-stændigheder appelleres til den øverste forvaltningsdomstol.Under asylproceduren indkvarteres ansøgeren indledningsvist i et transitcenter, indtilasylsamtalen er blevet afholdt, hvorefter vedkommende overflyttes til et almindeligtasylcenter.3.4.3. StatistikAntal indgivne asylansøgninger i perioden 2000-200820003.17020011.65020023.44320033.22120043.86120053.57420062.28820071.50520082.809

* For årene 2000-2005 er tallene sammenlagte tal for afgørelser i første instans og andeninstans.3.4.4. Beskyttelse af flygtninge 3.4.4.1. KonventionsstatusFinland er bundet af FN’s flygtningekonvention, herunder 1967 New York-protokollen, derer inkorporeret i finsk ret ved henvisning i udlændingeloven.Finland er bundet af EU’s regler på asylområdet.Asylansøgere, der opfylder de almindelige betingelser i FN’s flygtningekonvention ellerEU’s flygtningedefinitionsdirektiv, meddeles opholdstilladelse i Finland.3.4.4.2. Andet beskyttelsesgrundlagFinland er bundet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der er inkorporereti finsk ret ved henvisning.Der meddeles opholdstilladelse på beskyttelsesgrundlag til udlændinge, der i deres hjem-land er i fare for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden form for umenneskeligbehandling eller behandling som krænker den menneskelige værdighed. Endvidere med-deles opholdstilladelse til udlændinge, der ikke kan vende tilbage på grund af en væbnetkonflikt eller en miljøkatastrofe. Fortolkningen af beskyttelsesgrundene væbnet konfliktsamt miljøkatastrofe går videre end Finlands internationale og EU-retlige forpligtelser.Det forventes, at det finske parlament vil vedtage ændringer af reglerne om kriteriernefor meddelelse af asyl og beskyttelse samt asylprocedurer på grundlag af EU’s flygtninge-definitionsdirektiv (2004/83/EF) og asylproceduredirektiv (2005/85/EF).3.4.4.3. Opholdstilladelse af humanitære grundeDet følger af den finske udlændingelovgivning, at der meddeles opholdstilladelse til ud-lændinge, der opholder sig i Finland, hvis afslag på en opholdstilladelse ville være åben-bart urimeligt i betragtning af enten vedkommendes helbred, tilknytning til Finland ellerandre humanitære hensyn, herunder særligt i betragtning af forholdene i hjemlandeteller vedkommendes sårbare stilling.3.4.5. GenbosætningFinland har en kvoteordning på 750 pladser årligt. Heraf er der afsat ca. 100 pladser tilhastesager. Disse anvendes normalt til personer med særlige behandlingsbehov, men kan

også anvendes til personer, der er i umiddelbar risiko for overgreb i opholdslandet ellertilbagesendelse til hjemlandet. Kvoteflygtningene udvælges af Migrationsverket enten pågrundlag af interview gennemført på en udvælgelsesrejse til flygtningenes opholdslandeller på grundlag af skriftlig forelæggelse fra UNHCR.Ved udvælgelsen lægges der først vægt på flygtningens behov for international beskyt-telse, dernæst vurderes behovet for genbosætning fra opholdslandet. Herefter vurderesmulighederne for modtagelse og integration i Finland, og endelig vurderes det, om entilladelse vil medføre en risiko for den offentlige orden, sundhed eller landets internatio-nale relationer.Der meddeles konventionsstatus til kvoteflygtningene.Kvoteflygtninge udvalgt på udvælgelsesrejser gennemgår et før-afrejse-kursus om Fin-land og modtager i den forbindelse lidt finskundervisning. Kurset varer 3 dage og gen-nemføres af International Organization for Migration (IOM).3.4.6. Forhold og vilkår for asylansøgere3.4.6.1. IndkvarteringUdlændinge, der indgiver en ansøgning om asyl i Finland, indkvarteres i åbne asylcentre.Der er i princippet ingen forskel på indkvarteringsforholdene for enlige asylansøgere, parog børnefamilier. Børnefamilier vil dog som udgangspunkt blive tilbudt mere plads endenlige asylansøgere.Uledsagede mindreårige indkvarteres i centre, der er særligt tilpasset deres behov.Asylansøgere er ikke forpligtet til at tage imod tilbuddet om indkvartering i et asylcen-ter, men der findes ingen offentlig støtte til dækning af eventuelle boligudgifter for asyl-ansøgere, der ikke ønsker at tage imod tilbuddet om indkvartering i et asylcenter.De finske myndigheder gør ikke systematisk brug af meldepligt over for asylansøgere. Dogskal asylansøgere, der ikke tager imod tilbud om indkvartering, opgive deres adresse. Imodsat fald vil de ikke kunne få udbetalt økonomisk støtte. Myndighederne kan pålæggeasylansøgere en meldepligt, hvis dette vurderes at være nødvendigt af hensyn til bl.a.at forberede eller sikre fuldbyrdelse af en afgørelse om udsendelse eller i øvrigt at over-våge at udlændingen forlader landet.På grund af den betydelige stigning i antallet af asylansøgere anvendes den nedenfor be-skrevne indkvarteringsmodel ikke konsekvent, idet asylansøgere på nuværende tidspunkti vid udstrækning indkvarteres ud fra hensynet om, hvor der måtte være ledige pladser.3.4.6.1.1. Indledende faseIndledningsvist indkvarteres asylansøgere i et transitcenter, indtil politiet har gennemførten undersøgelse vedrørende rejserute og identitet.

3.4.6.1.2. AsylsagsbehandlingenNår politiets undersøgelse af rejserute og identitetsfastlæggelse er færdig, overføresasylansøgeren til et almindeligt asylcenter.3.4.6.1.3. Afviste asylansøgereEndeligt afviste asylansøgere har mulighed for at blive boende i de almindelige asylcen-tre, indtil de forlader landet.3.4.6.2. SundhedsydelserAsylansøgere og endeligt afviste asylansøgere har ret til akut lægehjælp og behandling.Gravide ansøgere har dog en udvidet adgang til lægehjælp og sundhedsydelser i overens-stemmelse med deres tilstand. Herudover har asylansøgere mulighed for at blive tilseteller behandlet af en sygeplejerske, idet der til næsten alle asylcentrene er en sådantilknyttet. Mindreårige asylansøgere tilbydes stort set den samme adgang til det finskesundhedsvæsen som finske statsborgere. Dette gælder både uledsagede mindreårigeansøgere og ansøgere med familie i Finland. Der tages hensyn til særligt sårbare asylan-søgeres specielle behov.3.4.6.2.1. Indledende faseDet har ingen betydning for en asylansøgers muligheder for at modtage lægehjælp og be-handling, at der er tale om en asylansøger, der befinder sig i den indledende fase.3.4.6.2.2. AsylbehandlingenAsylansøgere tilbydes en gratis sundhedsundersøgelse, når de ankommer til et alminde-ligt asylcenter.Det har ingen betydning for en asylansøgers muligheder for at modtage lægehjælp og be-handling, at der er tale om en asylansøger, der befinder sig i asylbehandlingsfasen.3.4.6.2.3. Afviste asylansøgereEndeligt afviste asylansøgere har ret til den samme lægehjælp og behandling som andreasylansøgere.3.4.6.3. Undervisning3.4.6.3.1. Indledende faseMindreårige asylansøgere, der befinder sig i den indledende fase, har adgang til en formfor førskoleundervisning.Voksne asylansøgere, der befinder sig i den indledende fase, modtager sprogundervisningi finsk.3.4.6.3.2. AsylbehandlingenAlle mindreårige under 17 år har ret til undervisning i den almindelige skole. Mindreårigeasylansøgere påbegynder deres undervisning i Finland i særlige klasser for indvandrere.Dette særlige undervisningsforløb strækker sig over 500 timers undervisning, der først

og fremmest består af sprogundervisning i finsk. Under forløbet vil eleverne dog kunnedeltage i almindelige skoleklasser på deres klassetrin for så vidt angår undervisningen ifag som f.eks. musik, tegning samt idræt. Eleverne kan også modtage to timers moders-målsundervisning om ugen, såfremt der kan oprettes en klasse med minimum fire elever.Hvis en asylansøger opfylder optagelseskravene til gymnasiet, er der også mulighed forat blive optaget der. Asylansøgere, der er fyldt 17 år, kan desuden modtage undervisningi særlige skoler for voksne eller voksenundervisning eller undervisning arrangeret af asyl-centrene.Voksne asylansøgere modtager undervisning i finsk sprog og får grundlæggende infor-mation om finske samfundsforhold. Manglende deltagelse i den obligatoriske sprogun-dervisning vil kunne medføre en nedsættelse af den månedlige ydelse på 20 procent.Herudover har voksne asylansøgere mulighed for at modtage støtte til deltagelse i under-visning uden for asylcentrene. Støtten vil f.eks. kunne dække indkøb af skolebøger ellertransportudgifter.3.4.6.3.3. Afviste asylansøgereMindreårige asylansøgere under 17 år har ret til at fortsætte deres skolegang efter athave modtaget et endeligt afslag på deres ansøgning om asyl.Endeligt afviste voksne asylansøgere tilbydes ikke undervisningsaktiviteter.3.4.6.4. Aktivering3.4.6.4.1. Indledende faseMens asylansøgere befinder sig i den indledende indkvarteringsfase i et transitcenter, fin-des der som regel ikke organiserede aktiviteter på grund af opholdets korte varighed.Alle asylansøgere laver deres egen mad. Det gælder dog ikke i centrene for uledsagedemindreårige asylansøgere.3.4.6.4.2. AsylsagsbehandlingenNår en asylansøger flytter fra et transitcenter til et almindeligt asylcenter, skal vedkom-mende underskrive et obligatorisk, individuelt tilrettelagt aktivitetsprogram. Program-met vil f.eks. kunne vedrøre uddannelse, rengøring eller vedligeholdelsesarbejde. Hvisaktivitetsprogrammet ikke overholdes, vil den månedlige ydelse kunne blive nedsat.De almindelige asylcentre arrangerer diverse aktiviteter såvel på centrene som uden forcentrene. Private organisationer arrangerer også aktiviteter for asylansøgerne.Ifølge den finske lovgivning på området er asylansøgere forpligtet til at deltage i rengø-ring, husholdsaktiviteter, børnepasning og andre aktiviteter organiseret af de almindeligeasylcentre. Hvis en ansøger nægter at deltage, kan vedkommendes månedlige ydelsereduceres midlertidigt med 20 procent.

Alle asylansøgere laver deres egen mad. Det gælder dog ikke i centrene for uledsagedemindreårige asylansøgere.3.4.6.4.3. Afviste asylansøgereEndeligt afviste asylansøgere skal i lighed med asylansøgere i asylbehandlingsfasen un-derskrive og overholde et obligatorisk, individuelt tilrettelagt aktivitetsprogram.Alle asylansøgere laver deres egen mad. Det gælder dog ikke i centrene for uledsagedemindreårige asylansøgere.3.4.6.5 Økonomisk og anden støtteVoksne asylansøgere har ret til en månedlig økonomisk ydelse svarende til 90 procent afdet grundbeløb, som er fastsat i loven om indkomststøtte. Dette betyder, at enlige asyl-ansøgere modtager 359,19 euro (ca. 2.700 kr.) om måneden, mens par hver især modta-ger 305,32 euro (ca. 2.300 kr.) om måneden. Taksterne for mindreårige går fra 179,79 til237,46 euro (1.300 til 1.800 kr.) om måneden.3.4.6.5.1. Indledende faseAsylansøgere modtager den samme økonomiske ydelse i den indledende fase som i deandre faser.3.4.6.5.2. AsylsagsbehandlingenAsylansøgere modtager den samme økonomiske ydelse i asylbehandlingsfasen som i deandre faser.3.4.6.5.3. Afviste asylansøgereEndeligt afviste asylansøgere modtager den samme økonomiske ydelse som andre asylan-søgere.3.4.6.6. Adgang til arbejdsmarkedet3.4.6.6.1. Indledende faseAsylansøgere har som udgangspunkt ikke adgang til arbejdsmarkedet i den indledendefase, da sådan adgang tidligst vil kunne komme på tale efter tre måneders ophold.3.4.6.6.2. AsylsagsbehandlingenAsylansøgere har ret til at tage lønnet arbejde tre måneder efter, at de har indgivet enansøgning om asyl. Udnyttelse af denne ret kræver ikke, at der indgives en særlig ansøg-ning herom. Såfremt ansøgeren ønsker det, har vedkommende mulighed for at anmodeom et dokument, hvoraf det fremgår, at vedkommende har ret til at arbejde.Adgangen til arbejdsmarkedet gælder, indtil den øverste forvaltningsdomstol har truffeten endelig afgørelse eller besluttet, at en afgørelse truffet af forvaltningsdomstolen iHelsingfors ikke kan appelleres.

Information om adgang og begrænsninger til arbejdsmarkedet gives i forbindelse medgennemførelsen af informationsmøder, der afholdes umiddelbart efter ankomsten til dealmindelige asylcentre.3.4.6.6.3. Afviste asylansøgereEndeligt afviste asylansøgere har ikke ret til at arbejde i Finland.3.4.6.6.4 Adgang til arbejdsmarkedet i medfør af de almindelige regler om arbejds-kraftindvandringIndgivelse af en ansøgning om asyl har ingen betydning for en ansøgers muligheder forefterfølgende at indgive og opnå arbejds- og opholdstilladelse på et andet grundlag, her-under f.eks. i medfør af de almindelige regler om arbejdskraftindvandring.3.4.6.6.5. Ulovligt arbejdeDen finske udlændingelovgivning indeholder hjemmel til at straffe udlændinge, herunderasylansøgere, der arbejder ulovligt i Finland med bødestraf.For så vidt angår anvendelsen af ulovlig udenlandsk arbejdskraft fastslår den finskeudlændingelov, at personer, der enten forsætligt eller uagtsomt anvender ulovlig uden-landsk arbejdskraft, straffes med en bøde. Det fremgår endvidere af den finske straf-felov, at ansættelse af en udlænding, der ikke har den nødvendige arbejdstilladelse, kanstraffes med fængsel i indtil et år.3.4.6.6.5.1. Indsatsen mod ulovligt arbejdeDet er de finske myndigheders vurdering, at der ikke er noget stort problem med ulovligudenlandsk arbejdskraft i Finland. Fokus er først og fremmest på forhold vedrørendeansættelsesvilkår og arbejdsforhold. Der gennemføres ikke regelmæssigt kontrolaktionerdirekte målrettet asylansøgere. Myndighederne antræffer dog asylansøgere, der arbejderulovligt, når man udfører kontroltiltag rettet mod specifikke brancher eller lovovertræ-delser, herunder f.eks. vedrørende skatteunddragelse.Finland udarbejder ikke systematisk statistik over antallet af asylansøgere eller afvisteasylansøgere, der arbejder ulovligt i landet, og der findes derfor heller ingen oversigterover udviklingen på området.3.4.7. Hjælp til tilbagevenden Asylansøgere og afviste asylansøgere, der ønsker at vende frivilligt tilbage, får dækketudgifterne til den billigste transportform til hjemrejsen. Bortset fra disse omkostningerer der ikke nogen form for støtte til asylansøgere, der ønsker at vende tilbage.Finland har ikke særlige ordninger eller mekanismer vedrørende overvågning eller moni-torering af personer, der er udsendt eller vendt tilbage med støtte fra Finland.3.4.7.1. UdsendelseshindredeI Finland meddeles der en midlertidig opholdstilladelse til udlændinge, der ikke kan ud-sendes enten på grund af midlertidige helbredsforhold eller på grund af, at en udsendel-

se ikke kan gennemføres. Dette gælder også de situationer, hvor udsendelseshindringenskyldes, at udlændingen ikke vil samarbejde om fremskaffelse af rejsedokumenter, ellerhvor oprindelseslandet ikke accepterer tvangsmæssig udsendelse af egne statsborgere,men hvor de kan vende frivilligt tilbage. Midlertidige opholdstilladelser på dette grund-lag kan ikke benyttes som grundlag for familiesammenføring med familiemedlemmer, deropholder sig i udlandet.Den finske regering har fremlagt et lovforslag, hvorefter der til forskel fra i dag skalvære mulighed for at udstede midlertidig opholdstilladelse med mulighed for varigt op-hold til udlændinge, der ikke kan udsendes på grund af omstændigheder, der er uden forderes egen kontrol.3.4.8. FrihedsberøvelseUdlændinge kan frihedsberøves, hvis der i betragtning af vedkommendes personlige for-hold og omstændighederne i øvrigt er rimelige grunde til at antage, at udlændingen vilforhindre eller i betragtelig grad vil hindre fuldbyrdelsen af en beslutning eller afgørelsevedrørende vedkommende.Frihedsberøvelse af mindreårige kræver høring af de sociale myndigheder.3.4.8.1. Indledende faseFrihedsberøvelse kan også anvendes, hvis det er nødvendigt for at fastslå en udlændingsidentitet, eller hvis der i betragtning af vedkommendes personlige forhold og omstæn-dighederne i øvrigt er et rimeligt grundlag for at antage, at vedkommende vil foretageen lovovertrædelse under sit ophold i Finland. Herudover kan der ske frihedsberøvelse afudlændinge, hvis der er tvivl om deres identitet på indrejsetidspunktet, eller hvis poli-tiet har mistanke om, at personen vil forsøge at unddrage sig iværksættelse af en beslut-ning om afvisning på grænsen.Anvendelse af frihedsberøvelse i sager om fastlæggelse af identitet forudsætter, at ud-lændingen har givet uholdbare oplysninger eller har nægtet at opgive de nødvendigeoplysninger, eller at det i øvrigt må antages, at vedkommendes identitet ikke er blevetfastlagt.Endvidere kan udlændinge frihedsberøves, hvis der i betragtning af vedkommendes per-sonlige forhold og omstændighederne i øvrigt er rimelige grunde til at antage, at udlæn-dingen vil forhindre eller i betragtelig grad vil hindre fuldbyrdelsen af en beslutning ellerafgørelse vedrørende vedkommende.3.4.8.2. AsylsagsbehandlingenUdlændinge kan frihedsberøves, hvis der i betragtning af vedkommendes personlige for-hold og omstændighederne i øvrigt er rimelige grunde til at antage, at udlændingen vilforhindre eller i betragtelig grad vil hindre fuldbyrdelsen af en beslutning eller afgørelsevedrørende vedkommende.

3.4.8.3. Afviste asylansøgereUdlændinge kan frihedsberøves, hvis det må antages, at vedkommende vil hindre fuld-byrdelsen af en afgørelse om udsendelse ved at skjule sig.Herudover kan udlændinge frihedsberøves, hvis der i betragtning af vedkommendes per-sonlige forhold og omstændighederne i øvrigt er rimelige grunde til at antage, at udlæn-dingen vil forhindre eller i betragtelig grad vil hindre fuldbyrdelsen af en beslutning ellerafgørelse vedrørende vedkommende.3.4.9. Forsvundne asylansøgereFinland kategoriserer forsvundne asylansøgere og forsvundne afviste asylansøgere somværende udrejst.Der føres statistikker over, hvor mange asylansøgere og afviste der forsvinder. Såledesforsvandt der 304 asylansøgere og afviste asylansøgere i 2007, 636 i 2006, 1.318 i 2005,1.246 i 2004 og 883 i 2003.

3.5. Nederlandene3.5.1. IndledningNederlandene har et areal på 41.500 kvadratkilometer og en befolkning på ca. 16,3 mil-lioner.Nederlandene er et konstitutionelt monarki med en parlamentarisk styreform uden føde-ral statsopbygning.3.5.2. Organisation og asylprocedureDet nederlandske justitsministerium har ansvaret for udlændingeområdet. Det er myn-digheden Immigrations- og nationalitetsservice (”IND”), der fungerer som første instans-myndighed under Justitsministeriets ansvar. Afgørelser truffet af IND kan påklages til dealmindelige domstole. Forhold vedrørende modtagelse af asylansøgere, herunder drift afasylcentre, udføres af en særlig styrelse. Herudover er der en særlig myndighed, der haransvaret for spørgsmål vedrørende udsendelse.Registrering er det første led i asylproceduren og indebærer bl.a. fastlæggelse af iden-titet og rejserute. Herefter afholdes den indledende asylsamtale mellem asylansøgerenog en medarbejder fra IND. Efter afholdelse af den indledende asylsamtale foretages envurdering af, om der forventes at kunne blive truffet afgørelse i sagen inden for 48 ar-bejdstimer. Indledningsvist og for så vidt angår sager, der behandles inden for 48 arbejds-timer, indkvarteres ansøgeren i enten et særligt ansøgningscenter eller i midlertidigemodtagecentre. Hvis der ikke kan træffes afgørelse i asylansøgerens sag inden for ram-merne af 48 timer, overflyttes vedkommende til et almindeligt asylcenter, hvor der vilvære fokus på orientering og integration. Hvis der gives et afslag i 48-timersproceduren,overflyttes ansøgeren ikke til et almindeligt asylcenter. De asylansøgere, der får afslag iførste instans, overføres til et asylcenter, hvor der vil være fokus på tilbagevenden. INDforventes som udgangspunkt at skulle træffe deres afgørelse senest seks måneder efterafholdelsen af den udførlige asylsamtale.Hvis det på baggrund af samtalen vurderes, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne forat blive meddelt opholdstilladelse, udarbejdes en rapport. Ansøgeren får sammen medsin juridiske rådgiver mulighed for at gøre indsigelse over for rapporten. Såfremt myn-dighederne ikke ændrer deres vurdering af sagen, udstedes et afslag på asylansøgningen.Afgørelsen kan appelleres til de almindelige domstole. Appel af asylsager behandlet in-den for 48 timer tillægges som udgangspunkt ikke opsættende virkning. I praksis kan enafvist asylansøger dog afvente udfaldet af sin appel i Nederlandene, da vedkommendehar mulighed for at anmode domstolene om at tillægge sagen opsættende virkning,hvilket domstolene normalt afgør i forbindelse med, at de træffer afgørelse i selve ap-pelsagen.Endeligt afviste asylansøgere får som udgangspunkt en udrejsefrist på 28 dage. Efter fri-stens udløb skal de i princippet forlade Nederlandene og dermed asylcentrene.

3.5.4. Beskyttelse af flygtninge 3.5.4.1. KonventionsstatusNederlandene er bundet af FN’s flygtningekonvention, herunder 1967 New York-protokol-len, der er inkorporeret i nederlandsk ret ved henvisning.Nederlandene er bundet af EU’s regler på asylområdet.Udlændinge, der opfylder de almindelige betingelser for at blive anerkendt som flygtningi FN’s flygtningekonvention, får asyl og meddeles opholdstilladelse.3.5.4.2. Andet beskyttelsesgrundlagNederlandene er bundet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der er inkor-poreret i nederlandsk ret ved henvisning.Der meddeles opholdstilladelse til udlændinge, der er i alvorlig fare for at blive udsat fortortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Dette beskyttelses-grundlag svarer til artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.Nederlandene har endvidere nationale former for beskyttelse, der går videre end landetsinternationale og EU-retlige forpligtelser.Nederlandene har en midlertidig beskyttelsesordning, der vedrører muligheden for, atder træffes en beslutning om, at alle ansøgere, der tilhører en specifik gruppe (normalten specifik nationalitet eller etnisk gruppe), meddeles midlertidig opholdstilladelse. Der

er tale om en ministeriel beslutning om, at forholdene i et givent land har en sådan ka-rakter, at tilbagevenden vil udgøre en exceptionel byrde. Meddelelse af opholdstilladelsepå dette grundlag er alene relevant, hvis der er givet afslag på opholdstilladelse i medføraf de bestemmelser i den nederlandske udlændingelov, der vedrører beskyttelse på bag-grund af Nederlandenes internationale forpligtelser eller ansøgerens individuelle forhold,og hvis ansøgeren er omfattet af en sådan ministeriel beslutning. Eksempler på omfat-tede grupper på nuværende tidspunkt er personer fra visse grupper fra Somalia. Denmidlertidige beskyttelsesstatus ophæves, hvis situationen forbedres tilstrækkeligt indenfor en periode på 5 år.3.5.4.3. Opholdstilladelse af humanitære grundeNederlandene meddeler opholdstilladelse på humanitært grundlag til udlændinge, der pågrund af tvingende hensyn af humanitær karakter forbundet med årsagen til, at vedkom-mende har forladt sit hjemland, ikke med rimelighed kan forventes at vende tilbage tilsit hjemland. De humanitære hensyn, der kan begrunde opholdstilladelse, er, at ansø-geren lider af (mentale) traumer forbundet med begivenheder i hjemlandet eller andreindividuelle humanitære hensyn. Dernæst meddeles opholdstilladelse til udlændinge,såfremt tilbagevenden til hjemlandet vil være særligt belastende på grund af den gene-relle situation i hjemlandet.3.5.5. GenbosætningNederlandene har en kvoteordning på 2.000 pladser inden for en 4-årig periode, dvs. ca.500 årligt. Heraf kan indtil 100 pladser anvendes til hastesager, og af disse er 30 pladserafsat til personer med særlige behandlingsbehov.Kvoteflygtningene udvælges, efter konsultation af Udenrigsministeriet, af The Immigra-tion and Naturalisation Service enten på grundlag af interview gennemført på en udvæl-gelsesrejse til flygtningenes opholdsland eller på grundlag af skriftlig forelæggelse fraUNHCR.Ved udvælgelsen vurderes først og fremmest pågældendes behov for international be-skyttelse og desuden pågældendes mulighed for at integrere sig i det nederlandskesamfund. En vurdering af integrationsmulighederne baseres på flygtningens aktiviteter iflygtningelejren, villighed til at tilpasse sig i et andet land, generel viden, kendskab til etvesteuropæisk sprog, familierelationer med nederlandske statsborgere eller udlændingemed en opholdstilladelse i Nederlandene, et åbent sind over for vestlige/nederlandskeværdier m.v.Flygtninge kan meddeles konventionsstatus eller subsidiær status, hvilket inkluderersager vedrørende non-refoulement, humanitære grunde (særligt ofre for vold og tortur,udsatte kvinder (women at risk) og personer med særlige behandlingsbehov) samt fami-liesammenføring af kernefamiliemedlemmer samtidig eller inden for 3 måneder efterden første person i familien er indrejst i Nederlandene.Kvoteflygtninge vil gennemgå en sundhedsundersøgelse kort efter ankomsten til Neder-landene. Flygtningene bliver desuden tilbudt et kort introduktionsprogram, der omfatter

undervisning i nederlandsk sprog og samfundsorientering, som videreføres ved flytning tilen kommune.3.5.6. Forhold og vilkår for asylansøgere3.5.6.1. IndkvarteringUdlændinge, der indgiver en ansøgning om asyl i Nederlandene, modtager tilbud om ind-kvartering i åbne centre. Der er alene tale om et tilbud og ikke en forpligtelse.Enlige asylansøgere og familier indkvarteres i de samme centre under asylproceduren,men der tages højde for familiers pladsbehov i forbindelse med indkvarteringen.Uledsagede mindreårige tilbydes særlig indkvartering.Asylansøgere pålægges systematisk en meldepligt fra det tidspunkt, hvor de indgiver enansøgning om asyl. Meldepligten er ugentlig og gennemføres ved hjælp af et system, derkan genkende ansøgernes fingeraftryk. Hvis en asylansøger ikke overholder sin meldepligti to på hinanden følgende uger, anses vedkommendes asylansøgning for frafaldet, og ved-kommende mister derfor retten til alle offentlige ydelser.3.5.6.1.1. Indledende faseIndledningsvist indkvarteres asylansøgere i et ansøgningscenter eller i såkaldt midlertidigindkvartering.3.5.6.1.2. AsylsagsbehandlingenHvis der ikke gives afslag på ansøgerens asylansøgning inden for de første 48 arbejdsti-mer, overføres ansøgeren til et almindeligt asylcenter.Asylansøgere, der får afslag i 48-timersproceduren, overføres ikke til almindelige asyl-centre.Asylansøgere, der får afslag i første instans på deres ansøgning om asyl, har som ud-gangspunkt ikke ret til indkvartering i de almindelige asylcentre, men overføres i stedettil tilsvarende centre, der også er åbne, hvor der vil være særlig fokus på tilbagevenden.3.5.6.1.3. Afviste asylansøgereEndeligt afviste asylansøgere får som udgangspunkt en udrejsefrist på 28 dage. Efter fri-stens udløb skal de i princippet forlade Nederlandene og dermed asylcentrene.Hvis en afvist asylansøger ikke er udrejst frivilligt inden for fristen på 28 dage, henvisesvedkommende til at tage ophold i delvist lukkede centre i indtil 12 uger med henblik påat forbedre mulighederne for at gennemføre en udsendelse. Efter 12 uger i et delvistlukket center har en asylansøger ikke længere mulighed for indkvartering. Dog gælder, atendeligt afviste asylansøgere, som myndighederne forventer at kunne udsende, vil blivehenvist til at tage ophold i et lukket center, indtil de skal udsendes.

3.5.6.2. SundhedsydelserAsylansøgere har alt efter omstændighederne adgang til det nederlandske sundhedsvæ-sens standardydelser på lige fod med andre personer, der opholder sig i landet. Dettegælder dog bl.a. ikke for offentligt betalte kønsskifteoperationer.Mindreårige asylansøgere får herudover også dækket udgifter til periodiske tandlægebe-søg.3.5.6.2.1 Indledende faseAsylansøgere, der opholder sig i ansøgningscentre eller midlertidige modtagecentre, haradgang til akut lægehjælp og behandling.3.5.6.2.2. AsylsagsbehandlingenAsylansøgere har adgang til det nederlandske sundhedssystems standardydelser, når debefinder sig i asylsagsbehandlingsfasen.3.5.6.2.3. Afviste asylansøgereEndeligt afviste asylansøgere har samme adgang til det nederlandske sundhedssystemsstandardydelser som andre asylansøgere, så længe de endnu befinder sig i asylcentrene.Endeligt afviste asylansøgere, der ikke opholder sig i udsendelsescentre, har altid ret tilakut lægehjælp og behandling.3.5.6.3. UndervisningAsylansøgere under 18 år er omfattet af den nederlandske lov om obligatorisk undervis-ning og er derfor forpligtede til at modtage undervisning. Alt efter omstændighedernevil eleverne blive undervist i det almindelige skolesystem eller i skoler på asylcentrene. Iforbindelse med undervisningen tages der højde for asylansøgernes uddannelsesmæssigebaggrund. Ud over den almindelige skolegang findes der tilbud til de mindreårige asylan-søgere om deltagelse i særlige sprogklasser.Voksne asylansøgere kan deltage i undervisning uden for centrene, hvis de selv dækkeromkostningerne.3.5.6.3.1. Indledende faseForpligtelsen til at modtage undervisning gælder for asylansøgere under 18 år, der befin-der sig i den indledende fase.3.5.6.3.2. AsylsagsbehandlingenForpligtelsen til at modtage undervisning gælder for asylansøgere under 18 år, der befin-der sig i asylsagsbehandlingsfasen.Voksne asylansøgere modtager undervisning på frivillig basis i nederlandsk sprog og sam-fundsforhold, mens de endnu afventer udfaldet af deres ansøgning i første instans.

Hvis der gives afslag i første instans, får voksne asylansøgere mulighed for at modtagetræning inden for områder, der vil kunne bidrage til færdigheder af relevans, når de ven-der tilbage til hjemlandet. Deltagelse i disse aktiviteter er ikke obligatorisk, men delta-gelse giver ret til visse supplerende ydelser.3.5.6.3.3. Afviste asylansøgereForpligtelsen til at modtage undervisning gælder også for endeligt afviste asylansøgereunder 18 år.3.5.6.4. AktiveringAsylansøgere har mulighed for at lave mad i alle centre bortset fra i de midlertidige asyl-centre, hvor der er kantineordninger.3.5.6.4.1. Indledende faseDer arrangeres ikke særlige aktiviteter i ansøgningscentrene eller de midlertidige modta-gecentre.Asylansøgere, der indkvarteres i ansøgningscentre, har mulighed for at lave deres egenmad, mens dette ikke gælder for asylansøgere, der indkvarteres i midlertidige modtage-centre, hvor der er kantineordninger.3.5.6.4.2. AsylsagsbehandlingenDer arrangeres forskellige aktiviteter som f.eks. diskotek, selvforsvarskurser samt sær-lige aktiviteter for kvinder for de asylansøgere, der enten indkvarteres i almindeligeasylcentre eller udsendelsescentre, mens de befinder sig i asylsagsbehandlingsfasen.Asylansøgerne er herudover forpligtet til at rengøre deres egne værelser samt fællesare-aler. For de ansøgere, der ønsker det, er der mulighed for at hjælpe til med reparations-og vedligeholdelsesarbejde i centrene.Manglende udførelse af obligatoriske pligter vil kunne medføre nedsættelse af økonomi-ske ydelser.Asylansøgere, der efter et første afslag indkvarteres i udsendelsescentrene, får tilbud omat deltage i såkaldte hjemrejsesamtaler. Manglende deltagelse i flere af disse samtalervil kunne medføre fortabelse af muligheden for at få udstyr (f.eks. værktøj) til brug ihjemlandet.Asylansøgere har altid mulighed for at lave deres egen mad i asylsagsbehandlingsfasen.3.5.6.4.3. Afviste asylansøgereDer arrangeres de samme aktiviteter for endeligt afviste asylansøgere, der befinder sigi asylcentrene, som for asylansøgere, der har fået afslag på deres ansøgning i første in-stans.

3.5.6.5 Økonomisk og anden støtte3.5.6.5.1. Indledende faseAsylansøgere, der befinder sig i den indledende fase, modtager lommepenge.3.5.6.5.2. AsylsagsbehandlingenDen ugentlige ydelse varierer alt efter omstændighederne. Således får de asylansøgere,der indkvarteres i centre med gratis bespisning, en nedsat ugentlig ydelse. Der tagesendvidere også højde for husstandens størrelse. En voksen asylansøger, der er indkvar-teret i et center, hvor man laver sin egen mad, får en ugentlig ydelse på 53,89 euro (ca.400 kr.). Herudover modtager alle et engangsbeløb på 36,30 euro (ca. 270 kr.) med hen-blik på indkøb af tøj.3.5.6.5.3. Afviste asylansøgereEndeligt afviste asylansøgere, der opholder sig i asylcentrene, modtager en ugentlig kon-tantydelse på 36,23 euro (ca. 270 kr.) Dette beløb suppleres med ugentlige lommepengepå 16,38 euro (ca. 120 kr.).3.5.6.6. Adgang til arbejdsmarkedet3.5.6.6.1. Indledende faseAsylansøgere har ikke adgang til arbejdsmarkedet i den indledende fase.3.5.6.6.2. AsylsagsbehandlingenAsylansøgere har ret til at arbejde seks måneder efter indgivelsen af deres asylansøg-ning. De seks måneder skal ses i sammenhæng med, at der som udgangspunkt skal væretruffet en afgørelse i en asylsag senest seks måneder efter, at den er blevet indgivet.Retten til at arbejde er begrænset til 24 uger om året. For visse erhverv som f.eks.kunstnere og musikere er retten til at arbejde begrænset til 14 uger om året. Tidsbe-grænsningerne hænger sammen med, at personer, der arbejder over et vist antal ugerom året, får en udvidet ret til sociale ydelser.Adgangen til arbejdsmarkedet gælder også, hvis en ansøger har fået afslag i første in-stans.Asylansøgere, der har fået afslag i 48-timersproceduren, har ikke adgang til arbejdsmar-kedet.Oplysninger om rettigheder og begrænsninger gives i forbindelse med den almindeligeorientering om rettigheder og pligter, når en asylansøger ankommer til et almindeligtasylcenter.3.5.6.6.3. Afviste asylansøgereEndeligt afviste asylansøgere har ikke adgang til arbejdsmarkedet.3.5.6.6.4. Adgang til arbejdsmarkedet i medfør af de almindelige regler om arbejds-

kraftindvandringAsylansøgere har ikke mulighed for at indgive en ansøgning om arbejds- og opholdstil-ladelse i medfør af de almindelige regler om arbejdskraftindvandring, mens de befindersig i Nederlandene, da det er en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse i medføraf regler om arbejdskraftindvandring, at ansøgeren har opnået tilladelse før indrejsen iNederlandene.Indgivelse af en asylansøgning har ikke i sig selv nogen betydning for mulighederne for atopnå arbejds- og opholdstilladelse i medfør af de almindelige regler om arbejdskraftind-vandring.3.5.6.6.5. Ulovligt arbejdeAsylansøgere, der arbejder ulovligt, straffes ikke i Nederlandene. Der findes derimodhjemmel til at straffe personer, der gør brug af ulovlig arbejdskraft, med en bøde på optil 8.000 euro (ca. 60.000 kr.).3.5.6.6.5.1. Indsatsen mod ulovligt arbejdeI Nederlandene udfører arbejdstilsynsmyndighederne regelmæssigt aktioner rettet modulovligt arbejde.Der udarbejdes ikke statistikker over omfanget af ulovligt arbejde blandt asylansøgere iNederlandene. Der findes derfor heller ingen undersøgelser eller information om udvik-lingen på området.3.5.7. Hjælp til tilbagevenden Nederlandene har indgået en aftale med International Organization for Migration (IOM)om gennemførelsen af et program vedrørende frivillig tilbagevenden.For at blive omfattet af programmet er det et krav, at der er tale om en udlænding, derer kommet til Nederlandene for at tage varigt ophold, men som ønsker at vende tilbagepermanent. Det er også et krav, at udlændingen ikke er vendt tilbage fra Nederlandeneenten tvangsmæssigt eller med hjælp inden for de fem forudgående år.Grundydelsen er på 500 euro (ca. 3.700 kr.) for voksne og uledsagede mindreårige og 100euro (ca. 750 kr.) pr. barn. For visse udlændinge er beløbet dog 200 euro (ca. 1.500 kr.)pr. voksen og 40 euro (ca. 300 kr.) pr. barn.Siden november 2004 har Nederlandene desuden haft en anden aftale med IOM om gen-nemførelse af et program vedrørende frivillig tilbagevenden. Programmet blev fornyet ioktober 2008. Hensigten med dette program er at anspore og lette frivillig tilbagevendenfor specifikke nationaliteter af endeligt afviste asylansøgere, og at styrke reintegrationenaf disse personer i deres hjemland eller i forbindelse med genbosætning i et tredjeland.For at blive omfattet af dette program skal udlændingene bl.a. opfylde de krav, somgælder for det almindelige program for frivillig tilbagevenden.

Programmet giver mulighed for at støtte frivillig tilbagevenden med 1.750 euro (ca.13.000 kr.) til voksne eller uledsagede mindreårige.Herudover eksisterer der særlige programmer for uledsagede mindreårige, udlændingemed helbredsproblemer samt ofre for menneskehandel.For alle programmer gælder, at de alene henvender sig til personer, der ønsker at vendefrivilligt tilbage.Nederlandene har ikke særlige ordninger eller mekanismer vedrørende overvågning ellermonitorering af personer, der er udsendt eller vendt tilbage med støtte fra Nederlan-dene.3.5.7.1. UdsendelseshindredeUdlændinge i udsendelsesposition er forpligtet til at forlade landet.Der er mulighed for at meddele opholdstilladelse til udlændinge, hvis der består udsen-delseshindringer, som er uden for vedkommendes kontrol. Der kan derfor meddeles op-holdstilladelse i tilfælde af objektive udsendelseshindringer.3.5.8. Frihedsberøvelse3.5.8.1. Indledende faseUdlændinge, der afvises på grænsen og som indgiver en ansøgning om asyl, frihedsberø-ves som udgangspunkt altid. I disse sager vil der blive foretaget en vurdering af, om asyl-ansøgningen forventes afslået. Hvis det er tilfældet, vil frihedsberøvelsen kunne opret-holdes. For så vidt angår børnefamilier vil man dog kun opretholde en frihedsberøvelse,hvis sagen behandles i hasteproceduren, og familien vil højst kunne frihedsberøves i ind-til fire uger efter afslutningen på asylsagen. I andre sager er der ingen øvre begrænsningpå længden af frihedsberøvelsen. I alle sager gælder dog, at frihedsberøvelse ikke kanopretholdes, hvis det ikke længere vurderes at være muligt for vedkommende at forladelandet.3.5.8.2. AsylsagsbehandlingenDer er mulighed for at frihedsberøve asylansøgere under selve asylproceduren, selvomder ikke er tale om ansøgere, der er blevet afvist på grænsen. Dette forekommer oftest isager, hvor ansøgeren allerede var frihedsberøvet på tidspunktet for indgivelse af ansøg-ningen. Herudover kan der ske frihedsberøvelse af en asylansøger, hvis det må antages,at vedkommende vil forsvinde, såfremt en eventuel udsendelse vil skulle fuldbyrdes.Forhold, der vil kunne give anledning til anvendelse af frihedsberøvelse, er bl.a. tidligerebegået kriminalitet, ulovlig indrejse samtidig med at vedkommende har opholdt sig i no-gen tid i landet uden at melde sig til myndighederne, bortskaffelse af rejsedokumenteruden en rimelig begrundelse, anvendelse af falske dokumenter, opgivelse af ukorrekte el-ler modstridende oplysninger om identitet eller rejserute i forbindelse med ansøgningen.I disse sager afhænger anvendelse af frihedsberøvelse dog af en konkret afvejning af despecifikke forhold, og asylansøgere frihedsberøves ikke ofte under selve asylproceduren.

Frihedsberøvelse af personer med lovligt ophold (dvs. under selve asylproceduren) er altefter proceduren begrænset til fire eller seks uger.3.5.8.3. Afviste asylansøgereEndeligt afviste asylansøgere kan også frihedsberøves. Det sker typisk i sager, hvor ved-kommende ikke er udrejst frivilligt af landet inden for den fastsatte udrejsefrist, og hvisder er en risiko for, at vedkommende vil forsvinde, mens fuldbyrdelse af udsendelsen erunder forberedelse. For så vidt angår børnefamilier vil disse højst kunne frihedsberøvesi to uger, mens der ikke er nogen øvre begrænsning for andre asylansøgere. Såfremt detikke længere anses for muligt at gennemføre udsendelsen, vil frihedsberøvelsen ikkekunne opretholdes.Endelig frihedsberøves udlændinge, der forventes udsendt, som udgangspunkt i forbin-delse med selve forberedelsen af udsendelsen.3.5.9. Forsvundne asylansøgereForsvundne asylansøgere kategoriseres som ikke påvist udrejst fra Nederlandene.I perioden mellem 2004 og 2007 har der været 8.000 til 12.000 registrerede udlændinge,som det ikke kan påvises har forladt Nederlandene enten under eller efter asylprocedu-ren.

3.6. Norge3.6.1. IndledningNorge har et areal på 385.200 kvadratkilometer og en befolkning på ca. 4,6 millioner.Norge er et konstitutionelt monarki med en parlamentarisk styreform uden føderal stats-opbygning.3.6.2. Organisation og asylprocedureI Norge er det Arbejds- og Inkluderingsdepartementet (AID), der er overordnet res-sortansvarlig for flygtninge-, indvandrings- og integrationspolitikken. Udlændingedirekto-ratet (UDI) er en myndighed under Arbejds- og Inkluderingsdepartementet og varetageropgaver vedrørende flygtninge, herunder behandling af asylansøgninger, mens politietsudlændingeenhed er ansvarlig for bl.a. registrering af asylansøgere, undersøgelser vedrø-rende fastlæggelse af rejseruter og identitet.Den norske asylprocedure starter med registrering af asylansøgeren. Registreringen fore-stås af politiet. Herefter indkvarteres ansøgeren i et transitcenter, hvor vedkommendeskal udfylde en erklæring, der udgør en del af grundlaget for behandlingen af asylansøg-ningen. Mens asylansøgeren endnu opholder sig i transitcentret, indkaldes vedkommendetil et asylinterview hos Udlændingedirektoratet. For alle typer af asylansøgninger ermålet, at der skal træffes en beslutning hurtigst muligt efter, at de nødvendige oplys-ninger foreligger. Norge opdeler asylansøgninger i fem forskellige typer af procedurer:1) 48-timers proceduren (for åbenbart grundløse sager), 2) Dublin-proceduren, 3) pro-ceduren for uledsagede mindreårige, 4) 3-ugers proceduren (for ansøgere fra lande medlav anerkendelsesprocent, hvilket på nuværende tidspunkt er bl.a. albanere og bosniere)samt 5) ordinære sager.Myndighederne undersøger af egen drift, om der kan meddeles enten flygtningestatus/beskyttelsesstatus (status på baggrund af grunde svarende til FN’s flygtningekonventioneller Norges øvrige konventionsforpligtelser) eller humanitær opholdstilladelse.Alle asylansøgninger behandles i første instans af det norske Udlændingedirektorat. Hvisder gives afslag kan ansøgeren ansøge om genoptagelse med henblik på omgørelse. Hvisafgørelsen ikke omgøres, sendes klagen til Udlændingenævnet, der virker som klageor-gan for afgørelser truffet af Udlændingedirektoratet i første instans. Klageren tildeles igivet fald en advokat. Klagen har som udgangspunkt opsættende virkning, hvorfor asylan-søgeren har ret til at forblive i Norge under behandlingen, medmindre Udlændingedirek-toratet beslutter, at ansøgningen er åbenbart grundløs.3.6.3. StatistikAntal indgivne asylansøgninger i perioden 2000-2008200020012002200310.839 14.771 17.456 15.43920047.90620055.37620065.282200720086.508 14.407

3.6.4. Beskyttelse af flygtninge 3.6.4.1. KonventionsstatusNorge er bundet af FN’s flygtningekonvention, herunder 1967 New York-protokollen, derer inkorporeret i norsk ret ved henvisning i udlændingeloven.Norge er ikke medlem af EU og er derfor heller ikke bundet af EU’s regler på asylområ-det. Norge er dog omfattet af Dublin-samarbejdet, der finder anvendelse i medfør af enmellemfolkelig aftale mellem Norge og EU.3.6.4.2. Andet beskyttelsesgrundlagNorge er bundet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der er inkorporeret inorsk ret ved henvisning i en lov vedrørende styrkelse af menneskerettighederne i norskret. Denne lov indeholder bl.a. en bestemmelse om, at alle bestemmelser i Den Europæi-ske Menneskerettighedskonvention har forrang over for enhver lov, der er i konflikt medden.Det fremgår endvidere direkte af den norske udlændingelov, at den skal anvendes i over-ensstemmelse med Norges internationale forpligtelser, for så vidt som disse har til formålat styrke udlændinges stilling.Der meddeles opholdstilladelse til udlændinge, der ikke må udsendes i strid med DenEuropæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3.Hvis der foreligger en massetilstrømningssituation kan regeringen beslutte, at personeromfattet af en sådan situation efter ansøgning meddeles midlertidig opholdstilladelsepå baggrund af en gruppevurdering (kollektiv beskyttelse). Tilladelsen kan fornys ellerforlænges indtil tre år fra det tidspunkt, hvor ansøgeren første gang blev meddelt entilladelse. Derefter kan der meddeles en tilladelse med henblik på permanent ophold.Permanent opholdstilladelse meddeles, hvis betingelserne stadig er opfyldt et år efter aten sådan tilladelse er blevet meddelt.3.6.4.3. Opholdstilladelse af humanitære grundeI sager, hvor der er blevet givet et afslag på en asylansøgning, skal myndighederne afegen drift vurdere, om der kan gives en opholdstilladelse på grund af stærke humanitærehensyn, eller fordi der er tale om en udlænding, der har særlig tilknytning til Norge.

Opholdstilladelse vil bl.a. kunne meddeles i sager, hvor risikoen for forfølgelse ikke ertilstrækkelig til, at ansøgeren har ret til international beskyttelse, men hvor det vurde-res, at der under alle omstændigheder består en sådan usikkerhed, at der bør meddelesen opholdstilladelse. Udlændingens helbredsmæssige tilstand indgår også i vurderingen,men hvis der ikke er andre relevante omstændigheder i sagen, skal ansøgerens sundheds-tilstand være ganske alvorlig for, at der meddeles opholdstilladelse.Herudover kan der meddeles opholdstilladelse, hvis en udlænding ikke har fået afgjortsin asylsag inden 15 måneder efter dens indgivelse. Det er en forudsætning, at udlæn-dingen fremlægger relevante rejsedokumenter. Endvidere er det et krav, at udlændingenikke har fremlagt falske dokumenter i forbindelse med behandlingen af ansøgningen,taget ophold på et ukendt sted i mere end tre dage, har forladt Norge uden tilladelse,eller at der foreligger omstændigheder, som vil kunne begrunde udvisning på afgørelses-tidspunktet. Udlændingen må heller ikke have afgivet urigtige oplysninger om tidligereophold i lande, der deltager i Dublin-samarbejdet, og endelig må udlændingen ikke påanden vis kunne lastes for, at sagen endnu ikke er blevet afgjort.3.6.5. GenbosætningNorge har en kvoteordning på ca. 1.200 pladser årligt (2008). Antallet fastlægges årligtaf Stortinget. Heraf er der i 2008 afsat 80 pladser til hastesager, herunder til personer,der er i umiddelbar risiko for overgreb i opholdslandet eller tilbagesendelse til hjemlan-det, og 20 pladser til personer med særlige behandlingsbehov. Desuden har Norge i de se-neste år konverteret 36-65 af pladserne til midler til brug for initiativer, der understøtterudvikling af kvoteordninger i flere lande.Kvoteflygtningene udvælges af Udlændingedirektoratet enten på grundlag af interviewgennemført på en udvælgelsesrejse til flygtningenes opholdsland eller på grundlag afskriftlig forelæggelse fra UNHCR.Der meddeles oftest konventionsstatus, men der kan også meddeles subsidiær status el-ler anden arbejdstilladelse til kvoteflygtninge.Det grundlæggende kriterium for at blive genbosat i Norge er den enkelte flygtningsbehov for beskyttelse. Desuden har Udlændingedirektoratet indtil 2008 vurderet den en-kelte flygtnings mulighed for at blive selvforsørgende og integreret i det norske samfund.Dette supplerende kriterium var ikke nærmere specificeret, men inkluderede en vurde-ring af flygtningens erhvervserfaring, uddannelse, sprogkundskaber, andre kundskaber ogfamilierelationer i Norge. Der fokuseredes på genbosætning af familier/grupper, og detsupplerende kriterium skulle dermed ikke nødvendigvis opfyldes af samtlige personer.Det supplerende kriterium er fra 2008 faldet bort til fordel for en vurdering af kommu-nernes muligheder for at tilbyde integrationsindsatser for de enkelte flygtningegrupper.Ud over hensynet til kommunernes tilbud foreligger der specificerede, konkrete hensyn,som kræver, at der ved udvælgelsen skal tages særligt hensyn til kvinders behov. Såledesskal mindst 55 % af det totale antal personer som genbosættes være kvinder, og mindst15 % skal være i kategorien for udsatte kvinder (Women at risk).

Udlændingedirektoratet kan anmode flygtningene om at gennemgå en sundhedsunder-søgelse før eller efter beslutningen om genbosætning er truffet. Kvoteflygtninge udvalgtpå udvælgelsesrejser gennemgår et før-afrejse-kursus om Norge. Kurset varer 4 dage oggennemføres af International Organization for Migration (IOM) på vegne af Integrerings-og mangfoldsdirektoratet (IMDi).3.6.6. Forhold og vilkår for asylansøgere3.6.6.1. IndkvarteringAlle asylansøgere, der indgiver en ansøgning om asyl i Norge, modtager tilbud om ind-kvartering i åbne centre. Der er som udgangspunkt ingen forskel mellem tilbuddet tilenlige asylansøgere og familier, herunder børnefamilier. Der vil dog blive taget hensyn tilpladsbehovene for familier. Der er ikke nogen specifikke retningslinjer vedrørende stør-relsen og/eller antallet af værelser, som asylansøgere tilbydes, og asylcentre vil kunnevære enten almindelige lejligheder (decentraliserede asylcentre) eller egentlige asyl-centre (centraliserede asylcentre). Enlige asylansøgere vil kunne komme ud for, at de vilskulle dele værelse med andre enlige ansøgere af samme køn.I visse sager, herunder vedrørende syge personer, vil der kunne laves særlige arrange-menter, således at vedkommende vil kunne tage ophold hos familiemedlemmer ellerblive midlertidigt bosat i en kommune, mens asylsagen behandles.Asylansøgere er ikke forpligtet til at tage imod tilbud om indkvartering, men det er enbetingelse for udbetaling af økonomiske ydelser. Dette gælder dog ikke for asylansøgere,der af helbredsmæssige årsager indkvarteres uden for det normale asylsystem.Uledsagede mindreårige under 15 år indkvarteres i særlige institutioner, hvor de materi-elle forhold adskiller sig fra de almindelige asylcentre. Uledsagede mindreårige over 15år får tilbud om indkvartering i særlige afdelinger i de almindelige asylcentre.Ansøgere er ikke underlagt en meldepligt, men hvis en asylansøger uden at give beskedherom forlader et asylcenter i mere end tre dage, vil vedkommende blive registreret somværende flyttet til et ukendt opholdssted, hvilket kan få betydning for, om der kan med-deles opholdstilladelse til en afvist asylansøger, jf. ovenfor.3.6.6.1.1. Indledende faseIndledningsvist tager asylansøgere ophold i et transitcenter, mens de gennemgår den ob-ligatoriske tuberkulosetest og asylsamtale.3.6.6.1.2. AsylsagsbehandlingenEfter opholdet i et transitcenter henvises asylansøgere til at tage ophold på et almin-deligt asylcenter, hvor de forbliver, indtil deres asylsag, herunder evt. klage, er blevetafgjort.Dette gælder dog ikke asylansøgere, hvis asylansøgning behandles i medfør af den sær-lige hasteprocedure, eller hvis myndighederne har fremsat en anmodning om overførsel

i henhold til reglerne i Dublin-systemet. Disse personer tilbydes alene ophold i et åbenttransitcenter, medmindre der er tale om mindreårige eller familier med mindreårigebørn, idet disse flyttes til et ordinært asylcenter, så de mindreårige børn kan modtageundervisning i det almindelige skolesystem, hvis det er sandsynligt, at deres ophold iNorge vil vare mere end tre måneder.3.6.6.1.3. Afviste asylansøgereEndeligt afviste asylansøgere tilbydes ikke indkvartering i et almindeligt asylcenter, menmodtager et tilbud om at tage ophold i et åbent udsendelsescenter. Uledsagede mindre-årige, familier med mindreårige børn, syge personer samt udlændinge, der samarbejderom frivillig tilbagevenden, beholder dog retten til at bo i et almindeligt asylcenter, indtilde forlader landet.3.6.6.2. SundhedsydelserI Norge har asylansøgere adgang til det almindelige sundhedssystem og har derfor densamme adgang til behandling og sundhedsydelser, som andre personer bosiddende iNorge.3.6.6.2.1 Indledende faseAdgangen til det almindelige sundhedssystem gælder også for asylansøgere, der befindersig i den indledende fase.3.6.6.2.2. AsylsagsbehandlingenAdgangen til det almindelige sundhedssystem gælder for asylansøgere, der befinder sig iasylsagsbehandlingsfasen.3.6.6.2.3. Afviste asylansøgereEndeligt afviste asylansøgere har alene ret til akut lægehjælp. Udsendelsescentrene hardog deres eget sundhedspersonale, hvorfor endeligt afviste asylansøgere i praksis har envidere adgang til sundhedsydelser. Mindreårige har dog altid adgang til det norske sund-hedssystem på samme vilkår som andre mindreårige i Norge.3.6.6.3. UndervisningAsylansøgere i alderen fra 6 til 16 år har som udgangspunkt en ret og en pligt til at mod-tage undervisning.3.6.6.3.1. Indledende faseAsylansøgere i alderen fra 6 til 16 år har en ret og en pligt til at modtage undervisning,mens de befinder sig i den indledende fase, når det vurderes at være sandsynligt, at de-res ophold i Norge vil vare mere end tre måneder.3.6.6.3.2. AsylsagsbehandlingenRetten og pligten for asylansøgere i alderen fra 6 til 16 år til at modtage undervisninggælder også i asylsagsbehandlingsfasen.

Asylansøgere i alderen fra 16 til 18 år har ikke ret til at modtage undervisning. Detteudelukker dog ikke, at de i visse tilfælde vil kunne modtage et tilbud om undervisning.Asylansøgere over 16 år modtager undervisning i norsk, når det er blevet afgjort, at de-res asylansøgning skal behandles i Norge, og de er flyttet ind på et almindeligt asylcen-ter. Undervisningen består af 250 timers undervisning i norsk.Bortset fra sprogundervisningen er der ingen generelle tilbud om undervisning eller ud-dannelse. Alle beboere i de almindelige asylcentre er dog forpligtet til at deltage i etinformationsforløb om det norske samfund, og manglende deltagelse vil kunne føre til ennedsættelse af økonomiske ydelser. De enkelte asylcentre kan dog organisere forskelligekurser (opkvalificerende tiltag og aktiviteter) som en del af deres aktivitetsprogram.3.6.6.3.3. Afviste asylansøgereRetten og pligten for asylansøgere i alderen fra 6 til 16 år til at modtage undervisninggælder også for endeligt afviste asylansøgere.Endeligt afviste asylansøgere har ikke mulighed for at deltage i sprogundervisning.3.6.6.4. Aktivering3.6.6.4.1. Indledende faseDet norske asylsystem er indrettet således, at asylansøgere, der opholder sig i et transit-center, er forpligtet til at deltage i rengøring og lignende aktiviteter.Mens asylansøgerne opholder sig i et transitcenter, har de mulighed for at lave deresegen mad, medmindre der er tilknyttet en kantine til centret.Centret har mulighed for at ansøge Udlændingedirektoratet om støtte til aktiviteter forbørn og unge (øremærkede midler til aktivitetstiltag for børn, der bor på centrene).Dette gælder også aktiviteter uden for asylcentrene. I praksis anvendes denne mulighedsjældent på grund af opholdets korte varighed.3.6.6.4.2. AsylsagsbehandlingsfasenNår en asylansøger overflyttes til et almindeligt asylcenter, opfordres vedkommende tilat deltage i driften af centret. Asylcentrene har endvidere en pligt til at etablere bebo-erråd, hvor både beboere og ansatte er repræsenteret. Beboerrådene råder ofte overmidler til forskellige tiltag og aktiviteter i centrene. Igennem beboerrådene får beboerneindflydelse på driften af centrene.Asylansøgere kan deltage i sport og lignende kulturelle aktiviteter i lighed med andrepersoner, der opholder sig i Norge. Børn vil kunne modtage støtte til omkostninger for-bundet med deltagelse i aktiviteter uden for asylcentrene. Herudover kan asylcentreneansøge Udlændingedirektoratet om støtte til aktiviteter for børn og unge (øremærkedemidler til aktivitetstiltag for børn, der bor på centrene). Dette gælder også aktiviteteruden for asylcentrene.

Når en asylansøger overflyttes til et almindeligt asylcenter, laver vedkommende selv sinegen mad.3.6.6.4.3. Afviste asylansøgereEndeligt afviste asylansøgere overflyttes til udsendelsescentre, hvor de har samme plig-ter som i transitcentrene. Manglende udførelse af obligatoriske opgaver vil kunne med-føre nedsættelse af økonomiske ydelser.På alle udsendelsescentrene er der en kantine, og der er derfor ikke mulighed for selv atlave mad.Det bemærkes, at bl.a. børnefamilier og uledsagede mindreårige ikke overflyttes til ud-sendelsescentre. Dette betyder bl.a., at børn fortsat vil have mulighed for at benytte sigaf de tilbud, der findes, der hvor de er indkvarteret.3.6.6.5 Økonomisk og anden støtteStørrelsen af den økonomiske støtte til asylansøgere afhænger af, hvilken fase af asyl-proceduren der er tale om, og om der er kantineordning på det center, hvor de bor.Foruden de økonomiske ydelser modtager asylansøgere ydelser i naturalier.Børn, der starter i enten børnehave eller skole, modtager en engangsydelse på 750 NOK(ca. 620 kr.).3.6.6.5.1. Indledende faseAsylansøgere over 18 år, der opholder sig i transitcentre med en kantine, modtager 470NOK (ca. 400 kr.) om måneden, mens børn under 18 år modtager 380 NOK (ca. 300 kr.)om måneden. Til sammenligning modtager asylansøgere henholdsvis 2.195 NOK (ca. 1.800kr.) og 1.145 NOK (ca. 950 kr.) om måneden, hvis der ikke er nogen kantineordning. Par,der bor i transitcentre uden kantineordning, modtager tilsammen 3.550 NOK (ca. 3.000kr.) om måneden.Asylansøgere, der tager ophold på et transitcenter, får ofte tøj, sengetøj samt køkken-redskaber. Det gælder dog ikke asylansøgere, der får deres ansøgning behandlet i haste-proceduren.3.6.6.5.2. AsylsagsbehandlingenEnlige asylansøgere over 18 år, som bor på et almindeligt asylcenter, modtager 3.100 NOK(ca. 2.600 kr.) om måneden, mens par til sammen modtager 5.160 NOK (ca. 4.300 kr.) ommåneden. Børn modtager fra 1.340 NOK (ca. 1.100 kr.) om måneden til 1.600 NOK (ca.1.300 kr.) om måneden afhængigt af deres alder.3.6.6.5.3. Afviste asylansøgereEndeligt afviste asylansøgere i udsendelsescentrene modtager 400 NOK (ca. 330 kr.) ommåneden, hvis de er fyldt 18 år. Beløbet er det samme for enlige og par. Børn placeresaldrig i udsendelsescentre.

Endeligt afviste asylansøgere i udsendelsescentre får det nødvendige udstyr til personlighygiejne.3.6.6.6. Adgang til arbejdsmarkedetAsylansøgere kan søge om en midlertidig arbejdstilladelse, der i givet fald er gyldig,indtil der er truffet en afgørelse i deres asylsag. Ansøgeren vil typisk blive orienteret ommuligheden for at ansøge om en arbejdstilladelse i forbindelse med gennemførelsen afasylinterviewet.Det er en forudsætning for udstedelse af en midlertidig arbejdstilladelse, at der er ble-vet gennemført et asylinterview, at der ikke er tvivl om ansøgerens identitet, samt atvedkommende ikke står over for at skulle overføres eller tilbageføres til et andet land.Afgørelser om midlertidige arbejdstilladelser til asylansøgere er ikke omfattet af dennorske forvaltningslovs almindelige bestemmelser om bl.a. adgangen til at klage.3.6.6.6.1. Indledende faseAsylansøgere vil som regel ikke have adgang til arbejdsmarkedet i den indledende fase.3.6.6.6.2. AsylsagsbehandlingenAsylansøgere vil alt efter omstændighederne kunne opfylde betingelserne for at blivemeddelt en midlertidig arbejdstilladelse, når de befinder sig i asylsagsbehandlingsfasen.3.6.6.6.3. Afviste asylansøgereEndeligt afviste asylansøgere har som udgangspunkt ikke ret til en arbejdstilladelse. Ef-ter ansøgning kan der dog meddeles en arbejdstilladelse til endeligt afviste asylansøgere,der ikke kan udsendes tvangsmæssigt. Praksis på området er, at der som udgangspunktikke udstedes midlertidige arbejdstilladelser til endeligt afviste asylansøgere, der harmulighed for rejse hjem frivilligt.3.6.6.6.4. Adgang til arbejdsmarkedet i medfør af de almindelige regler om arbejds-kraftindvandringIndgivelse af en asylansøgning i Norge medfører, at ansøgeren vil blive afskåret fra at be-nytte sig af undtagelsen for kvalificeret arbejdskraft og sæsonarbejdere til at indgive enansøgning om arbejds- og opholdstilladelse, mens de befinder sig i Norge. Udlændinge,der har indgivet en ansøgning om asyl i Norge, vil derfor i alle tilfælde skulle ansøge omarbejds- og opholdstilladelse i medfør af de almindelige regler om arbejdskraftindvan-dring uden for Norge.3.6.6.6.5. Ulovligt arbejdeDen norske udlændingelovgivning indeholder ingen specifikke bestemmelser vedrørendesanktioner eller straf for så vidt angår ulovligt arbejde. Der er dog en generel adgang tilat udvise udlændinge, der overtræder en eller flere bestemmelser i den norske udlæn-dingelov. Herudover er der en generel bestemmelse om bødestraf og fængselsstraf forovertrædelse af bestemmelser i den norske udlændingelov eller relaterede forskriftermv. Den omtalte fængselsstraf kan ikke overstige seks måneder. Begge disse generelle

bestemmelser vil alt efter omstændighederne kunne finde anvendelse over for personer,der overtræder den norske udlændingelovgivning.3.6.6.6.5.1. Indsatsen mod ulovligt arbejdeNorge foretager ikke løbende aktioner, der systematisk målrettes ulovligt arbejde blandtasylansøgere. Typisk antræffes asylansøgere i forbindelse med kontrolaktioner, som mål-rettes bestemte brancher, og som har flere kontrolformål. Myndighederne har ved fællesaktioner rettet mod restaurationsbranchen og byggerierhvervet pågrebet asylansøgere,der arbejder ulovligt.På nuværende tidspunkt er det norske Udlændingedirektorat i kontakt med arbejdsgi-verorganisationer om at lette adgangen for arbejdsgivere til at undersøge, om en givenansat har den nødvendige arbejdstilladelse.Der pågår endvidere overvejelser om at begrænse asylansøgeres midlertidige arbejdstil-ladelse til seks måneder, da dette i givet fald vil kunne gøre det lettere for myndighederog arbejdsgivere at undersøge, om en asylansøger har den nødvendige arbejdstilladelseeller ej. Dette tiltag vil endvidere kunne styrke mulighederne for at retsforfølge arbejds-givere, der anvender asylansøgere, der arbejder uden arbejdstilladelse.Norge har ikke udarbejdet profiler eller statistikker angående asylansøgere, der arbejderulovligt. Men det norske Udlændingedirektorat har iværksat et udviklingsprojekt, der hartil formål at udvikle metoder, som skal kunne estimere eller anslå antallet af personer,der opholder sig ulovligt i Norge. Dette vil skulle ske med udgangspunkt i eksisterendeadministrative registreringer af udlændinge. Projektet vil også skulle omfatte tidligereasylansøgere. Det vides dog ikke på nuværende tidspunkt, om der vil være et grundlagfor at anslå omfanget af ulovligt arbejde.3.6.7. Hjælp til tilbagevenden Afviste asylansøgere, der ønsker at vende frivilligt hjem, har mulighed for at få dækketderes omkostninger til hjemrejsen samt at modtage 30 USD (ca. 175 kr.) kontant. Mulig-heden for støtte til hjemrejsen henvender sig til alle afviste ansøgere uanset nationali-tet.Herudover har Norge to særlige programmer for frivillig tilbagevenden til Afghanistan ogdet nordlige Irak. Begge programmer implementeres af International Organization forMigration (IOM).Programmet rettet mod afghanere indebærer, at afghanske asylansøgere tilbydes 15.000NOK (ca. 12.500 kr.), der udbetales af IOM i Kabul ved ansøgerens ankomst dertil. Pro-grammet henvender sig også til afghanere med en norsk opholdstilladelse, og disse tilby-des ligeledes 15.000 NOK (ca. 12.500 kr.), der dog udbetales af Udlændingedirektorateti Norge. De omfattede personer får endvidere et tilbud om en reintegrationspakke. Denførste reintegrationspakke indebærer et tilbud om lønnet beskæftigelse. IOM vil efterbehov kunne anvise en stilling på baggrund af egen jobdatabase. Den anden muligheder et tilbud om uddannelse og træning. Det er IOM, der er ansvarlig for træningen, som

gennemføres i Afghanistan. Endelig er der et tilbud om støtte til opstart af egen virk-somhed som selvstændig erhvervsdrivende. På baggrund af den enkelte persons erfaringudarbejdes en plan i samarbejde med IOM. Flertallet vælger typisk at åbne en butik.Det andet program vedrører støtte til frivillig tilbagevenden til det nordlige Irak. Irakiskeasylansøgere, der vælger at tage imod tilbuddet om frivillig tilbagevenden, modtager10.000 NOK (ca. 8.300 kr.), der udbetales af IOM i Irak ved ansøgerens ankomst dertil.Personer fra det nordlige Irak med en opholdstilladelse i Norge modtager 15.000 NOK(ca. 12.500 kr.), hvis de vælger at vende tilbage. Herudover er der tilbud om reintegrati-onsbistand til en værdi af 25.000 NOK (ca. 20.800 kr.) med henblik på enten etablering afegen virksomhed som selvstændig erhvervsdrivende, kompetenceudvikling igennem ud-dannelse og on-the-job-training, uddannelse samt hjælp til ansættelse (reintegrationsbi-standen vil eksempelvis kunne bruges til støtte til arbejdsgivere, omkostninger forbundetmed on-the-job-training samt kompetencecentre).Norge har ikke særlige ordninger eller mekanismer vedrørende overvågning eller monito-rering af personer, der er udsendt eller vendt tilbage med støtte fra Norge.3.6.7.1. UdsendelseshindredeUdlændinge, der har fået et endeligt afslag på en asylansøgning, er forpligtede til at ud-rejse fra Norge. Dette gælder som udgangspunkt også de tilfælde, hvor myndighederneikke har mulighed for at gennemføre en tvangsmæssig udsendelse. I disse situationerer frivillig tilbagevenden normalt muligt. Hvis dette ikke er tilfældet, vil det norskeUdlændingenævn kunne meddele en humanitær opholdstilladelse. Udstedelse af huma-nitær opholdstilladelse i sådanne situationer kræver, at det er mindst tre år siden, atvedkommende indgav sin ansøgning om asyl, og at det ikke vurderes at være sandsynligt,at der vil kunne gennemføres en tvangsmæssig udsendelse. Endvidere må der ikke væretvivl om ansøgerens identitet, og ansøgeren skal som hovedregel have medvirket til atfastlægge sin identitet i forbindelse med asylproceduren. Den afviste asylansøger skalogså have bidraget til at muliggøre sin egen tilbagevenden, herunder i forbindelse medfremskaffelse af rejsedokumenter. Hvis der foreligger grundlag for udvisning, kan derikke meddeles humanitær opholdstilladelse efter denne procedure. Medmindre særligegrunde taler for det, meddeles der i disse sager ikke humanitær opholdstilladelse, førder er gået et år siden det endelige afslag, og processen med fastlæggelse af identitetog fremskaffelse af rejsedokumenter er afsluttet.Det er de norske myndigheders vurdering, at der alene udstedes ganske få opholdstilla-delser til udsendelseshindrede på grund af kravet om samarbejde vedrørende tilbageven-den.3.6.8. FrihedsberøvelseUdlændinge, herunder asylansøgere, der nægter at opgive deres identitet, eller hvor derer en begrundet mistanke om, at de opgiver falsk identitet, kan pålægges en meldepligteller påbud om at tage ophold på et bestemt sted. Såfremt påbuddet ikke overholdes,eller hvis det anses for åbenbart utilstrækkeligt, vil vedkommende kunne blive friheds-

berøvet. Frihedsberøvelsens samlede længde kan ikke overstige 12 uger, medmindre derforeligger særlige grunde.3.6.8.1. Indledende faseMuligheden for at frihedsberøve afhænger ikke af, at der er tale om en person i den ind-ledende fase.3.6.8.2. AsylsagsbehandlingenMuligheden for at frihedsberøve afhænger ikke af, at der er tale om en person i asylsags-behandlingsfasen.3.6.8.3. Afviste asylansøgereDen norske udlændingelovgivning giver mulighed for frihedsberøvelse af en udlænding,når det vurderes nødvendigt af hensyn til implementering af et påbud om udrejse. Til-svarende gælder, når det er nødvendigt af hensyn til fremstilling af udlændingen forvedkommendes egen diplomatiske repræsentation med henblik på fremskaffelse af rejse-dokumenter. Frihedsberøvelsen må ikke overstige to uger. Hvis udlændingen ikke frivilligtforlader landet, og det er overvejende sandsynligt, at udlændingen ellers vil unddragesig implementering af udrejsepåbuddet, vil frihedsberøvelsen kunne forlænges medyderligere to uger. Forlængelse kan alene ske én gang. Frihedsberøvelse foretages ikke,hvis det på grund af sagens karakter og omstændighederne i øvrigt vil være et uforholds-mæssigt indgreb, eller der kan anvendes mindre indgribende foranstaltninger som f.eks.meldepligt.3.6.9. Forsvundne asylansøgereDer udarbejdes regelmæssigt statistikker over antallet af forsvundne asylansøgere, dertager imod tilbud om indkvartering og som efterfølgende forlader asylcentrene uden atgive besked herom. Mange af disse asylansøgere vender tilbage til asylcentrene efter enkortere eller længere periode, herunder på grund af tilbageførsel til Norge i medfør afDublin-samarbejdet. Der udarbejdes derfor også statistikker over antallet af asylansø-gere, der forsvinder i en nærmere bestemt referenceperiode, og om hvem der ikke eryderligere information på en bestemt dato. Herudover udarbejdes statistikker over sand-synligheden for, at asylansøgere befinder sig i Norge på en given dato. Disse statistikkerudarbejdes på baggrund af oplysninger om opholdssted (adresse), samt hvornår og i hvil-ken forbindelse den sidste kontakte til de norske myndigheder fandt sted.Det er det norske politis vurdering, at der er en særlig risiko for, at forsvundne asylan-søgere tager ulovligt arbejde, men der findes ingen statistikker eller undersøgelser, derunderstøtter dette.

3.7. Storbritannien3.7.1. IndledningStorbritannien har et areal på 243.305 kvadratkilometer og en befolkning på ca. 61 mil-lioner.Storbritannien er et konstitutionelt monarki. Storbritannien har ikke en føderal opbyg-ning.3.7.2. Organisation og asylprocedureI Storbritannien er det Grænsestyrelsen (”the UK Border Agency”), der varetager opgaverpå udlændingeområdet. Denne styrelse er en myndighed under Indenrigsministeriet (”theHome Office”). Afgørelser om asyl truffet af Grænsestyrelsen kan som udgangspunkt ap-pelleres til Asyl- og Immigrationstribunalet (”Asylum and Immigration Tribunalet”).Det første led i asylproceduren er screeningen, der gennemføres umiddelbart efter ind-givelsen af en asylansøgning. Denne del af proceduren indebærer, at ansøgeren svarer påen række grundlæggende spørgsmål om sin asylansøgning samt udleverer pas og rejse-dokumenter med henblik på fastlæggelse af nationalitet og identitet og underbygning afansøgningen. Endvidere optages fingeraftryk og fotografi.Kort tid efter screeningen tildeles ansøgeren en asylsagsbehandler, der er ansvarlig forbehandlingen af alle aspekter af ansøgningen, herunder afgørelser vedrørende ansøg-ninger om økonomisk støtte og offentligt betalt bolig. Det er også sagsbehandleren, dermøder på vegne af staten i forbindelse med en eventuel appel. Sagsbehandleren er end-videre ansvarlig for gennemførelse af tiltag vedrørende integration og tilbagevenden altefter udfaldet af asylsagen.Ansøgningen behandles enten i en hasteprocedure eller i en normal procedure. Hvis sa-gen behandles i hasteproceduren, vil ansøgeren som udgangspunkt blive frihedsberøvetunder sagsbehandlingen.Hvis der meddeles et afslag, vil ansøgeren som udgangspunkt kunne appellere afgørel-sen til Asyl- og Immigrationstribunalet. Appellen gives opsættende virkning, således atvedkommende har ret til at forblive i landet i forbindelse med behandlingen af appel-len. Hvis der er truffet afgørelse om, at ansøgningen er åbenbart grundløs, vil ansøgerenskulle indgive en eventuel appel fra udlandet.3.7.3. StatistikAntal indgivne asylansøgninger i perioden 2000-2008200098.8662001200291.553 103.080200360.047200440.623200530.841200628.321200728.299200822.533

3.7.4. Beskyttelse af flygtninge 3.7.4.1. KonventionsstatusStorbritannien er bundet af FN’s flygtningekonvention, herunder 1967 New York-protokol-len, der er inkorporeret i national ret ved henvisning.Storbritannien har et forbehold på området vedrørende retlige og indre anliggender, menhar valgt at benytte sig af muligheden for at deltage i EU’s regler på asylområdet (til-valgsordning).Der meddeles derfor opholdstilladelse til asylansøgere, der opfylder de almindelige be-tingelser i FN’s flygtningekonvention og EU’s flygtningedefinitionsdirektiv.3.7.4.2. Andet beskyttelsesgrundlagStorbritannien er bundet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der er inkor-poreret i national ret ved henvisning.Der meddeles opholdstilladelse til udlændinge, der har ret til at forblive i landet i med-før af bestemmelser i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og dens tillægspro-tokoller.Storbritanniens udlændingelovgivning indeholder ingen regler om beskyttelse, der gårvidere end landets internationale og EU-retlige forpligtelser på området.3.7.4.3. Opholdstilladelse af humanitære grundeStorbritanniens udlændingelovgivning indeholder ikke nogen generel bestemmelse ommeddelelse af opholdstilladelse på grund af humanitære hensyn. Helt undtagelsesvistkan der dog meddeles opholdstilladelse i konkrete sager. Hensyn, der vil kunne blive lagtvægt på i sådanne sager, er sygdom, handikap, bidrag til det britiske samfund, det hidti-dige opholds varighed, sagsbehandlingstiden samt tidligere oplevelser i hjemlandet.3.7.5. GenbosætningStorbritannien har en årlig genbosætningskvote på 750 pladser under ”the GatewayProtection Programme”. Ud over dette har Storbritannien en ordning kaldet ”MandateScheme”, hvorefter der genbosættes flygtninge, som er henvist gennem UNHCR, og somhar etableret en tæt tilknytning til Storbritannien (ofte som følge af nære familierelatio-

ner). Der er ingen årlig kvote for denne ordning, men der er typisk tale om genbosætningaf mellem 50 til 150 personer.Programmet ”Ten or More” der var en ordning for genbosætning af personer med medi-cinske behov er ophørt i 2007 og vil ikke blive indført igen i denne form. Storbritannienvil dog fortsat genbosætte personer med medicinske behov under Gateway-programmet.De flygtninge, der bliver henvist af UNHCR under Gateway-programmet, er udvalgt afStorbritanniens Grænsestyrelse, og udvælgelsen er baseret på interviews fra udvælgel-sesrejser til lande, der huser flygtninge. Udvælgelsesrejserne bliver udført af Grænsesty-relsens enhed for genbosætningsprogrammer.For at kunne blive genbosat under Gateway-programmet skal personen være omfattetaf flygtningekonventionen. Den pågældendes behov for genbosætning (i modsætningtil andre varige løsninger) bliver ligeledes vurderet. Den pågældende skal samarbejdemed Storbritanniens myndigheder og andre aktører, der er involveret i programmet.Vedkommende må ikke leve i et polygamt ægteskab og må ikke have en ansøgning underbehandling under ”Mandate Scheme”-ordningen. Storbritannien undersøger tillige omGateway-programmet kan opfylde genbosætningsbehovet for ansøgeren og dennes pårø-rende, og om genbosætningen ikke er gavnlig for almenvellet.I forbindelse med behandlingen af en sag foretages en vurdering af, om genbosætning iStorbritannien vil kunne være i strid med ansøgerens eller dennes families interesser.Flygtninge, der genbosættes i Storbritannien, meddeles konventionsstatus og tidsube-grænset opholdstilladelse, når de ankommer til landet.Omfattede personer vil skulle gennemgå en lægelig undersøgelse, før der træffes afgø-relse i deres sag. Undersøgelsen arrangeres af International Organization for Migration(IOM).Umiddelbart før flygtningenes afrejse til Storbritannien skal de gennemgå et kultureltorienteringskursus, der varer to til tre uger. Det er IOM, der arrangerer disse kurser. For-målet med kurserne er at forberede flygtningene på en hverdag i Storbritannien og dæk-ker forhold som det britiske samfund og kultur, historie og sociale og politiske normer ogværdier, herunder demokrati, retsstaten, ligestilling for kvinder og minoriteter, religiøsfrihed og tolerance. Herudover dækker kurset mere praktiske forhold som arbejde, øko-nomi og det sociale system samt ydelser.Ved ankomsten til Storbritannien placeres flygtningene i grupper af typisk 60 til 100 per-soner i kommuner rundt om i landet. Disse kommuner deltager i genbosætningsprogram-met på frivillig basis. Det første år dækker Grænsestyrelsen alle omkostninger forbundetmed modtagelsen af flygtninge. Omkostninger forbundet med modtagelsen af personer,der kommer til Storbritannien under ”Mandate Scheme”-ordningen dækkes gennem bi-drag fra sponsorer.

3.7.6. Forhold og vilkår for asylansøgere3.7.6.1. IndkvarteringDet antages som udgangspunkt, at asylansøgere selv skal finde bolig og forsørge sig selv.De asylansøgere, der ikke kan forsørge sig selv, har mulighed for at indgive en ansøgningom støtte. Støtten vedrører først og fremmest offentligt betalt bolig samt økonomiskstøtte i form af ugentlige kontantydelser.Modtagelse af støtte betinges endvidere af, at asylansøgeren har indgivet sin ansøgningom asyl så hurtigt som praktisk muligt efter indrejsen i Storbritannien. Dette vil somregel medføre, at der stilles krav om, at ansøgeren har indgivet sin ansøgning senest todage efter indrejsen i landet. Denne betingelse stilles dog f.eks. ikke til børnefamiliereller – alt efter omstændighederne – ansøgere, der begrunder deres ansøgning med be-givenheder i hjemlandet, der har fundet sted efter, at de er indrejst i landet. Der givesogså støtte i det omfang, det måtte være påkrævet som følge af forpligtelser i henholdtil Den Europæiske Menneskerettighedskonvention uanset tidspunktet for indgivelsen afasylansøgningen.Det er et krav for modtagelse af offentlig støtte, at ansøgeren underskriver en aftale omvilkårene for modtagelse af offentlig støtte. Det fremgår bl.a. af aftalen, at ansøgerenkun må bo i den tildelte bolig, at vedkommende skal svare så hurtigt som muligt på ud-lændingemyndighedernes henvendelser, samt at ansøgeren skal overholde de regler, dermåtte gælde på det sted, hvor vedkommende tildeles en bolig. Hvis aftalen ikke overhol-des, vil støtten kunne blive frataget midlertidigt eller permanent.Mens ansøgningen om bolig behandles, tilbydes ansøgere indledende indkvartering i ho-tellignende boliger med gratis bespisning, tidligere kollegier eller almindelige ejendom-me alt efter, hvor i landet ansøgeren har indgivet i sin ansøgning. Der vil i alle tilfældevære tale om en åben form for indkvartering.Hvis ansøgningen efterkommes, tilbydes asylansøgeren ophold i et område, hvor der erumiddelbart ledige boliger til en rimelig pris. Der kan være tale om både offentligt ejedesåvel som privat ejede boliger. Tilbuddet til enlige asylansøgere adskiller sig fra tilbud tilfamilier med børn derved, at disse oftere vil skulle dele bolig med andre beboere, mensfamilier med børn oftere vil blive indkvarteret i en selvstændig bolig. Asylansøgere kankomme ud for at skulle dele soveværelse med andre personer af samme køn.Ifølge det oplyste findes der ikke officielle tal, som præcist angiver, hvor stor en andel afansøgerne, der godkendes til at modtage støtte. Men det antages, at der er tale om enmeget høj procentdel af ansøgerne.Det er ikke udlændingemyndighederne, der er ansvarlige for at støtte uledsagede min-dreårige asylansøgere, der ikke er fyldt 18 år. Denne opgave ligger hos de lokale myndig-heder. Mindreårige under 16 år vil typisk blive indkvarteret hos plejefamilier, mens ældrebørn typisk indkvarteres i boliger under delvist opsyn af voksne personer.

Meldepligt anvendes i forhold til asylansøgere først og fremmest for at sikre en effektivkontakt mellem ansøgeren og vedkommendes sagsbehandler samt for at undgå, at ved-kommende forsvinder. Der findes ikke nogen systematiske regler, der angiver omfangetaf meldepligten. Det er i stedet op til den enkelte sagsbehandler at vurdere, i hvilketomfang der skal pålægges en meldepligt. I særlige tilfælde kan der anvendes elektroniskovervågning som alternativ til frihedsberøvelse.3.7.6.1.1. Indledende faseMens myndighederne behandler en ansøgning om bolig og eventuel anden støtte, ind-kvarteres asylansøgere i indledende indkvartering.Asylansøgere, der skal overføres til tredjelande, indkvarteres i såkaldt indledende ind-kvartering eller frihedsberøves.Asylansøgere, hvis asylsag behandles i hasteproceduren, frihedsberøves som udgangs-punkt i lukkede centre.3.7.6.1.2. AsylsagsbehandlingenDe asylansøgere, der tilbydes bolig, indkvarteres i enten offentligt eller privatejede boli-ger til en rimelig pris, hvis de modtager asylstøtte og har behov for indkvartering.3.7.6.1.3. Afviste asylansøgereEndeligt afviste asylansøgere får, hvis de opfylder visse betingelser, tilbud om indkvarte-ring. Betingelserne er bl.a., at de uden støtte ville være nødlidende, samt at de tageralle nødvendige skridt til at forberede deres egen udrejse, eller at der er tale om udsen-delseshindrede. Flertallet af børnefamilier modtager tilbud om indkvartering, indtil deforlader Storbritannien.3.7.6.2. SundhedsydelserAdgang til gratis sundhedsydelser under den nationale sundhedsservice er betinget afsædvanlig bopæl i Storbritannien. Praktiserende læger har kompetence til at modtage ogregistrere asylansøgere som patienter. Grænsestyrelsen samarbejder med de nationalesundhedsmyndigheder om at sikre, at asylansøgere, der indkvarteres i offentligt betalteboliger, bliver registreret hos en praktiserende læge så hurtigt som muligt. Asylansøgere,der har indgivet en ansøgning om asyl, har adgang til det engelske sundhedsvæsen, mensderes ansøgning, herunder eventuel appel, behandles. De fleste asylansøgere vil ligele-des kunne få gratis receptmedicin på grund af lav indkomst.3.7.6.2.1. Indledende faseAdgang til sundhedssystemet afhænger ikke af, hvor i asylproceduren ansøgeren befindersig.3.7.6.2.2. AsylsagsbehandlingenAdgang til sundhedssystemet afhænger ikke af, hvor i asylproceduren ansøgeren befindersig.

3.7.6.2.3. Afviste asylansøgereEndeligt afviste asylansøgere har mulighed for at modtage gratis behandling på skadestu-er. Herudover kan de modtage behandling for smitsomme sygdomme som f.eks. tuberku-lose. De vil ligeledes kunne modtage gratis behandling for andre livstruende sygdomme.Dette gælder også behandling, der har til formål at undgå eller forebygge, at en tilstandudvikler sig til en livstruende sygdom. Endeligt afviste asylansøgere har også ret til atfortsætte behandlingsforløb, der er påbegyndt før deres endelig afslag, indtil de forladerlandet.Det bemærkes, at der er faldet en domstolsafgørelse, hvorefter endeligt afviste asyl-ansøgere i visse tilfælde vil skulle anses for at have ”sædvanlig bopæl” i Storbritannieninden for rammerne af reglerne om adgang til sundhedsvæsenet, selvom der er tale ompersoner, der ikke har ret til at opholde sig i landet. Denne dom er dog blevet anket,idet det myndighedernes opfattelse, at endeligt afviste asylansøgere ikke bør anses forat have ”sædvanlig bopæl” i Storbritannien for så vidt angår adgangen til sundhedsvæse-net.3.7.6.3. UndervisningAsylansøgere i den skolepligtige alder (dvs. mellem 4 og 16 år) har en ret og pligt til atmodtage undervisning. Undervisningen gennemføres i det almindelige skolesystem.Voksne asylansøgere kan som udgangspunkt også ansøge om optagelse på almindeligeundervisningsinstitutioner og kursuscentre mv. De vil dog skulle opfylde de almindeligeoptagelseskrav og selv dække eventuelle optagelsesomkostninger.3.7.6.3.1. Indledende faseDer er en ret og pligt for børn i den skolepligtige alder til at modtage undervisning. Un-dervisning vil som hovedregel foregå i det almindelige undervisningssystem.Alt efter omstændighederne vil der kunne være mulighed for, at voksne asylansøgere kandeltage i engelskundervisning eller it-kurser. Tilbuddene vil typisk blive arrangeret af fri-villige organisationer.3.7.6.3.2. AsylsagsbehandlingenDer er en ret og pligt for børn i den skolepligtige alder til at modtage undervisning. Un-dervisning vil som hovedregel foregå i det almindelige undervisningssystem.Alt efter omstændighederne vil der kunne være mulighed for, at voksne asylansøgere kandeltage i engelskundervisning eller it-kurser. Tilbuddene vil typisk blive arrangeret af fri-villige organisationer.3.7.6.3.3. Afviste asylansøgereRetten og pligten for asylansøgere i den skolepligtige alder til at modtage undervisning idet almindelige skolesystem gælder også for endeligt afviste asylansøgere.

Alt efter omstændighederne vil voksne endeligt afviste asylansøgere i praksis kunnemodtage undervisning i f.eks. engelsk. Tilbuddene vil typisk blive arrangeret af frivilligeorganisationer.3.7.6.4. AktiveringDer er ingen generelle tilbud om aktivering direkte målrettet asylansøgere bortset fra deundervisningstilbud, der er nævnt i afsnit 3.7.6.3.3.7.6.4.1. Indledende faseMens asylansøgere afventer afgørelse om offentligt betalt bolig, indkvarteres de i såkaldtindledende indkvartering, hvor frivillige organisationer og udbyderen af indkvartering påfrivillig basis arrangerer forskellige fritidsaktiviteter.Asylansøgere forventes ikke at deltage i driften eller lignende af de indledende indkvar-teringssteder.3.7.6.4.2. AsylsagsbehandlingenDe asylansøgere, der tilbydes offentligt betalt bolig, har mulighed for at benytte sig afde almindelige tilbud, som findes i de lokalsamfund, hvor de placeres.Hvis de får tilbud om offentligt betalt bolig, vil de skulle overholde de regler, herundervedrørende rengøring, der gælder for den bolig, som de er blevet tildelt. Manglendeoverholdelse af reglerne vil kunne føre til, at vedkommende mister retten til støtte.3.7.6.4.3. Afviste asylansøgereEndeligt afviste asylansøgere vil alt efter omstændighederne kunne benytte sig af de til-bud om aktivering, som de frivillige organisationer arrangerer.3.7.6.5 Økonomisk og anden støtteSom udgangspunkt modtager asylansøgere ikke økonomisk støtte fra det offentlige. Forde asylansøgere, der vurderes at have behov for det, er der dog mulighed for at modtageugentlige kontantydelser.3.7.6.5.1. Indledende faseMens asylansøgere befinder sig i den indledende indkvarteringsfase får de et mindre kon-tantbeløb, hvis der ikke er bespisning på stedet. Herudover modtager ansøgerne hygiej-neartikler. Ansøgerne modtager tøj på ad hoc basis fra frivillige organisationer tilknyttetcentrene.3.7.6.5.2. AsylsagsbehandlingenStøtteberettigede asylansøgere får en ugentlig kontantydelse, der dækker deres grund-læggende behov, og som er afstemt efter det forhold, at støtteberettigede asylansøgereikke har løbende udgifter som f.eks. varme og elektricitet eller lokalskatter.

3.7.6.5.3. Afviste asylansøgereEndeligt afviste asylansøgere, der opfylder visse betingelser, modtager kuponer, som kanindløses i udvalgte forretninger.3.7.6.6. Adgang til arbejdsmarkedet3.7.6.6.1. Indledende faseAsylansøgere har ikke adgang til arbejdsmarkedet i den indledende fase.3.7.6.6.2. AsylsagsbehandlingenAsylansøgere har som udgangspunkt ikke ret til at arbejde, mens deres asylsag behand-les. Hvis der ikke er truffet afgørelse i første instans i en asylsag 12 måneder efter, atansøgningen er blevet indgivet, og hvis sagsbehandlingstiden ikke kan lægges ansøgerentil last, vil vedkommende kunne søge om en arbejdstilladelse. Hvis der udstedes enarbejdstilladelse, vil asylansøgerens asylregistreringskort blive ændret, således at detfremgår, at vedkommende har ret til at arbejde. Disse midlertidige arbejdstilladelser ergyldige, indtil der er truffet endelig afgørelse i asylsagen.3.7.6.6.3. Afviste asylansøgereEndeligt afviste asylansøgere har ikke adgang til arbejdsmarkedet.3.7.6.6.4. Adgang til arbejdsmarkedet i medfør af de almindelige reglerom arbejdsmarkedsindvandringIndgivelse af en asylansøgning har som udgangspunkt ikke i sig selv nogen betydning formulighederne for at indgive en ansøgning om opholdstilladelse i medfør af de alminde-lige regler om arbejdskraftindvandring. Således kan asylansøgere, der havde et opholds-grundlag på tidspunktet for indgivelse af deres asylansøgning, indgive en ansøgning omforlængelse eller meddelelse af opholdstilladelse på andet grundlag. For asylansøgere,der ikke havde et opholdsgrundlag på tidspunktet for indgivelse af asylansøgning, gælderde samme regler som for andre uden opholdsgrundlag i Storbritannien, nemlig at de ikkekan indgive en ansøgning om opholdstilladelse, mens de endnu befinder sig i landet. Deter dog muligt for asylansøgere at ansøge om arbejdstilladelse, mens de stadig befindersig i Storbritannien, da ansøgning om arbejds- og opholdstilladelse er opdelt i to faser, ogidet man i den første fase alene ansøger om arbejdstilladelse.3.7.6.6.5. Ulovligt arbejdeUdlændinge, herunder asylansøgere, der arbejder ulovligt i Storbritannien, vil kunneblive retsforfulgt og idømt en fængselsstraf og alt efter omstændighederne udvist.Arbejdsgivere, der anvender ulovlig arbejdskraft, kan straffes med bøde eller fængsel.Bødens størrelse vil bl.a. afhænge af, hvor mange gange arbejdsgiveren har gjort sigskyldig i at anvende ulovlig arbejdskraft og vil kunne beløbe sig til 10.000 £ (ca. 85.000kr.). I grove tilfælde, hvor der er tale om bevidst anvendelse af ulovlig arbejdskraft, erstraffen fængsel i indtil to år.

3.7.6.6.5.1. Indsatsen mod ulovligt arbejdeDer udarbejdes ikke statistikker eller skøn over antallet af udlændinge, der arbejderulovligt i Storbritannien.3.7.7. Hjælp til tilbagevenden Storbritannien har to reintegrationsprogrammer, der begge gennemføres af InternationalOrganization for Migration (IOM).Hovedprogrammet (”Voluntary Assisted Return Programme”) henvender sig til asylansø-gere, afviste asylansøgere samt udlændinge på tålt ophold (”persons with limited leaveto remain in the UK”), som ønsker at vende frivilligt tilbage til deres hjemland. Program-met indebærer hjælp til at fremskaffe de nødvendige rejsedokumenter, assistance i luft-havnen i forbindelse med udrejse, flybilletter, modtageforanstaltninger i forbindelse medankomsten i hjemlandet, transport i hjemlandet til det endelige rejsemål samt reinte-grationsassistance. Alle udlændinge omfattet af programmet modtager en reintegrations-pakke, der er skræddersyet til deres individuelle og specifikke behov i deres hjemland.Indholdet af pakken vil blive aftalt i forbindelse med et møde med IOM, mens vedkom-mende endnu befinder sig i Storbritannien. Den individuelle pakke vil typisk indeholde etaf disse elementer: 1) Hjælp til start af egen virksomhed, 2) uddannelse, 3) jobhenvis-ning eller 4) træning. Assistance, der indgår i de skræddersyede forløb, varierer og ud-betales til hver enkelt person. Således får en person fra Iran en reintegrationspakke, derhar en højere økonomisk værdi, end en tilsvarende person fra Mali på grund af forskelle ileveomkostninger i de to lande.Personer, der modtager støtte til frivillig tilbagevenden, forventes at forlade landet se-nest tre måneder efter at være blevet godkendt til at modtage støtten.Herudover har Storbritannien indgået en aftale med IOM om gennemførelse af et rein-tegrationsprogram for ulovlige indvandrere. Programmet henvender sig til udlændinge,hvis visum er udløbet, samt udlændinge, der er kommet til landet i forbindelse medmenneskesmugling eller menneskehandel. Assistancen dækker rejseomkostninger og omnødvendigt bistand i forbindelse med ankomsten i lufthavnen i hjemlandet. På baggrundaf en skønsmæssig vurdering vil der kunne udbetales 1.000 £ (ca. 8.300 kr.) til ofre formenneskehandel, uledsagede mindreårige samt udlændinge med helbreds- og/eller mo-bilitetsproblemer.Storbritannien har ikke særlige ordninger eller mekanismer vedrørende overvågning ellermonitorering af personer, der er udsendt eller vendt tilbage med støtte fra Storbritan-nien.3.7.7.1. UdsendelseshindredeDer findes ikke en almindelig adgang for meddelelse af opholdstilladelse til udsendelses-hindrede. Storbritannien udsender dog ikke udlændinge i strid med sine internationaleforpligtelser, og hvis det i et konkret tilfælde ville være i strid med disse forpligtelserikke at meddele en opholdstilladelse til en udlænding, vil en sådan tilladelse blive med-delt.

3.7.8. FrihedsberøvelseUdlændingelovgivningen i Storbritannien indeholder en bred adgang til at frihedsberøveudlændinge. Det gælder både udlændinge, der er indrejst ulovligt i landet, og udlæn-dinge i udsendelsesposition.3.7.8.1. Indledende faseDer foretages systematisk en vurdering af, om asylansøgere, der får deres sag behandleti hasteproceduren, kan frihedsberøves. Mindreårige, visse gravide kvinder samt personermed helbredsproblemer anses ikke for egnede til frihedsberøvelse.Herudover anvendes frihedsberøvelse af udlændinge særligt i sager vedrørende indled-ningsvis identitetsfastlæggelse. Der er ikke nogen præcis øvre grænse for frihedsberø-velsens udstrækning, men det er et krav for dens opretholdelse, at den vurderes at værerimelig i betragtning af alle sagens omstændigheder.3.7.8.2. AsylsagsbehandlingenFrihedsberøvelse af udlændinge vil bl.a. kunne komme på tale i sager, hvor der en risikofor, at ansøgeren forsvinder.3.7.8.3. Afviste asylansøgereFrihedsberøvelse anvendes i sager, hvor det er nødvendigt for at kunne gennemføre enudsendelse. Der er ikke nogen præcis øvre grænse for frihedsberøvelsens udstrækning,men det er et krav for dens opretholdelse, at den vurderes at være rimelig i betragtningaf alle sagens omstændigheder.3.7.9. Forsvundne asylansøgereStorbritannien udarbejder ikke præcise statistikker over omfanget af forsvundne asylan-søgere.

3.8. Sverige3.8.1. IndledningSverige har et areal på 450.000 kvadratkilometer og en befolkning på ca. 9,2 millioner.Sverige er et konstitutionelt monarki med en parlamentarisk styreform uden føderalstatsopbygning.3.8.2. Organisation og asylprocedureDet er Justitsdepartementet, der er ressortansvarlig for området vedrørende asyl ogindvandring i Sverige. Under dette departement hører Migrationsverket, der står for attræffe afgørelser i sager på udlændingeområdet. Klager over Migrationsverkets afgørel-ser kan indbringes til en af de tre regionale forvaltningsdomstole, der træffer afgørelsei klager på udlændingeområdet. Disse afgørelser vil endvidere i nogle tilfælde kunnepåklages i tredje instans til Kammerretten i Stockholm, der fungerer som den øversteforvaltningsdomstol på udlændingeområdet.Når der indgives en asylansøgning i Sverige, behandles den af Migrationsverket, der fordet første undersøger, om ansøgningen skal behandles af Sverige, eller om der er enanden stat, der er ansvarlig for at behandle den i henhold til Dublin-samarbejdet. Hvisdet besluttes, at ansøgningen om asyl skal behandles i Sverige, vurderer Migrationsver-ket sagen og træffer herefter afgørelse om meddelelse af asyl. Behandlingen indebærerogså, at der om relevant træffes afgørelse om meddelelse af subsidiær beskyttelse elleropholdstilladelse på grund af særlige humanitære omstændigheder.Hvis Migrationsverket giver afslag på ansøgningen om opholdstilladelse, kan denne afgø-relse indbringes for Migrationsdomstolen, der behandler sager på udlændingeområdet.Såfremt sagen vurderes at være af principiel betydning, kan den indbringes i tredje in-stans for Migrationsoverdomstolen Kammerretten i Stockholm.Det er op til den enkelte asylansøger at træffe beslutning om, hvor vedkommende ønskerat bo under asylbehandlingen. Kan ansøgeren ikke selv finde en bolig, vil Migrationsver-ket kunne skaffe plads til vedkommende på et asylcenter. I Sverige er asylcentre typiskalmindelige boliger.3.8.3. StatistikAntal indgivne asylansøgninger i perioden 2000-200820002001200220032004200520062007200816.283 23.499 32.995 31.355 23.161 17.530 24.322 36.207 24.353

3.8.4. Beskyttelse af flygtninge 3.8.4.1. KonventionsstatusSverige har inkorporeret FN’s flygtningekonvention, herunder 1967 New York-protokollen,i svensk ret ved henvisning.Sverige er bundet af EU’s regler på asylområdet.Udlændinge, der ansøger om asyl, har ret til opholdstilladelse i Sverige, hvis de opfylderbetingelserne i FN’s flygtningekonvention eller EU’s flygtningedefinitionsdirektiv.3.8.4.2. Andet beskyttelsesgrundlagSverige er bundet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der er inkorporereti svensk ret ved henvisning.Der meddeles opholdstilladelse til udlændinge, der har behov for beskyttelse. Det dre-jer sig om udlændinge, der har en velbegrundet frygt for at blive udsat for dødsstrafeller fysisk straf, tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.Formuleringen fortolkes i overensstemmelse med Sveriges internationale og europæiskeforpligtelser i medfør af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s tortur-konvention. Dernæst gives der beskyttelse til udlændinge, der er i fare for at blive udsatfor alvorlige overgreb på grund af internationale eller interne væbnede konflikter ellerandre former for alvorlige interne konflikter i hjemlandet. Det andet led vedrørende al-vorlige interne konflikter går formentlig videre end Sveriges internationale forpligtelser,herunder i medfør af EU-retten. Endelig meddeles der opholdstilladelse til udlændinge,der ikke kan vende tilbage til deres hjemland på grund af en miljøkatastrofe. Denne be-stemmelse går videre end Sveriges internationale og EU-retlige forpligtelser.3.8.4.3. Opholdstilladelse af humanitære grundeHvis der ikke kan meddeles opholdstilladelse på andet grundlag, vurderer de svenskemyndigheder, om der på baggrund af en samlet bedømmelse af udlændingens situationforeligger særlige humanitære omstændigheder, der medfører, at der skal meddeles enopholdstilladelse til vedkommende. Vurderingen skal tage særlig højde for udlændin-gens helbred, i hvor høj grad vedkommende har tilpasset sig forholdene i Sverige samtvedkommendes situation i hjemlandet. Vurderingen af børns situation er mere lempeligend voksnes, og der meddeles derfor opholdstilladelse til børn i tilfælde, hvor man ikkeville have meddelt opholdstilladelse til voksne udlændinge. Dette gælder også børn, der

er indrejst sammen med deres forældre. Forældre vil i sådanne sager kunne meddeleshumanitær opholdstilladelse, selvom de ikke selv lever op til betingelserne i bestemmel-sen, når blot deres børn meddeles en sådan tilladelse.3.8.5. GenbosætningSverige har en kvoteordning på ca. 1.800 pladser årligt (1.900 i 2008). Heraf er der af-sat ca. 300 pladser til hastesager herunder til personer, der er i umiddelbar risiko forovergreb i opholdslandet eller tilbagesendelse til hjemlandet samt personer med særligebehandlingsbehov.Kvoteflygtningene udvælges af Migrationsverket enten på grundlag af interview gennem-ført på en udvælgelsesrejse til flygtningenes opholdsland eller på grundlag af skriftligforelæggelse fra UNHCR.Familiemedlemmer til genbosatte kvoteflygtninge, der ankommer til Sverige samtidigteller kort tid efter, kan omfattes af kvoteordningen. Sverige har desuden i særlige til-fælde genbosat personer, der opholdt sig i deres hjemland.Der kan meddeles konventionsstatus, beskyttelsesstatus eller anden subsidiær status tilkvoteflygtningene.Migrationsverket har mulighed for at anmode kvoteflygtninge om at gennemgå en sund-hedsundersøgelse. Der har ikke været gennemført før-afrejse-kurser siden 2006, menprogrammet er aktuelt under revision.3.8.6. Forhold og vilkår for asylansøgere3.8.6.1. IndkvarteringAsylansøgere har mulighed for at arrangere deres egen indkvartering, mens deres asylsagbehandles. Det er et dog et krav, at asylansøgere opgiver deres adresse til Migrationsver-ket, så de kan blive indkaldt til asylinterview og få udbetalt økonomiske ydelser.Hvis en asylansøger ikke kan finde en bolig på egen hånd, modtager vedkommende hjælpfra Migrationsverket, der typisk vil anvise en almindelig kommunal eller privat lejlighed.Den svenske indkvarteringsmodel må således siges at gøre brug af åbne centre. Familiertilbydes typisk deres eget værelse i en lejlighed, mens enlige vil skulle dele værelse medandre asylansøgere af samme køn. På nuværende tidspunkt er der ikke nogen specifikkeretningslinjer eller standarder for asylansøgeres boligforhold.Såvel børn som voksne kan pålægges en meldepligt.3.8.6.1.1. Indledende faseAsylansøgere, der befinder sig i den indledende fase, har de samme muligheder for atmodtage støtte til indkvartering som andre asylansøgere.

3.8.6.1.2. AsylsagsbehandlingenAsylansøgere, der befinder sig i asylsagsbehandlingsfasen, har de samme muligheder forat modtage støtte til indkvartering som andre asylansøgere.3.8.6.1.3. Afviste asylansøgereEndeligt afviste asylansøgere modtager samme økonomiske støtte som asylansøgere, sålænge de endnu opholder sig i Sverige. Støtten kan anvendes til husleje.Det er dog en forudsætning for udbetaling af støtte, at vedkommende ikke unddrager siggennemførelse af udsendelsen.3.8.6.2. SundhedsydelserVoksne asylansøgere har ret til akut behandling og uopsættelig behandling, dvs. behand-ling af sygdomme og skader, der vurderes at kunne medføre alvorlige følger for patien-ten, hvis de ikke behandles.Mindreårige asylansøgere har samme adgang til sundhedsydelser og tandpleje som andrebørn i Sverige.3.8.6.2.1. Indledende faseAlle asylansøgere modtager et tilbud om en gratis helbredsundersøgelse.Det har ingen betydning for adgangen til sundhedsydelser, at der er tale om en ansøger iden indledende fase.3.8.6.2.2. AsylsagsbehandlingenDet har ingen betydning for adgangen til sundhedsydelser, at der er tale om en ansøger iasylsagsbehandlingsfasen.3.8.6.2.3. Afviste asylansøgereDet har ingen betydning for adgange til sundhedsydelser, at der er tale om en endeligtafvist asylansøger.Dette betinges dog af, at vedkommende ikke unddrager sig gennemførelse af udsendel-sen.3.8.6.3. UndervisningMindreårige asylansøgere har adgang til det svenske skolesystem. Dette gælder bådei forhold til forskole, skolefritidsordning samt uddannelse i den almindelige grund- oggymnasieskole. Kommunerne bør tilbyde en plads senest en måned efter ankomsten tilSverige.Undervisningen af mindreårige asylansøgere skal tage udgangspunkt i den enkelte elevsbehov og forudsætninger. Dette indebærer, at mange kommuner har oprettet særligeforberedelsesklasser for børn, der er nyligt ankommet til Sverige. Det er hensigten, atbørnene fortsætter deres uddannelse i de almindelige skoleklasser, når de parate.

3.8.6.3.1. Indledende faseDet har ikke nogen betydning for asylansøgeres adgang til det almindelige skolesystem,at de befinder sig i den indledende fase.3.8.6.3.2. AsylsagsbehandlingenDet har ikke nogen betydning for asylansøgeres adgang til det almindelige skolesystem,at de befinder sig i asylsagsbehandlingsfasen.3.8.6.3.3. Afviste asylansøgereDet har ikke nogen betydning for asylansøgeres adgang til det almindelige skolesystem,at de har fået endeligt afslag på deres ansøgning.Dette betinges dog af, at vedkommende ikke unddrager sig gennemførelse af udsendel-sen.3.8.6.4. AktiveringVoksne asylansøgere i alderen mellem 18 og 64 år tilbydes organiseret aktivering. Aktive-ringen er tilpasset den enkelte ansøger, men indebærer først og fremmest undervisning isvensk. Der vil dog også kunne være mulighed for praktik eller lignende. Deltagelse i denorganiserede aktivering er frivillig, men hvis en asylansøger afviser at tage imod tilbud-det, vil vedkommendes økonomiske ydelser kunne nedsættes.Det står asylansøgere frit for at deltage i aktiviteter, der gennemføres uden for ram-merne af Migrationsverket.3.8.6.4.1. Indledende faseOrganiseret aktivering skal tilbydes senest en måned efter, at asylansøgeren er blevet re-gistreret i Migrationsverkets modtagesystem. Asylansøgere, der enten afvises eller over-føres til en anden stat inden udløbet af fristen på en måned, vil derfor ikke nødvendigvisdeltage i organiseret aktivering. Hvis det antages, at ansøgeren ikke skal have sin asylsagbehandlet i Sverige, vil indholdet af aktiveringen blive tilpasset derefter. Som eksemplerpå aktiviteter kan nævnes it-kurser og engelskkurser.3.8.6.4.2. AsylsagsbehandlingenDer tilbydes organiseret aktivering til alle asylansøgere i asylsagsbehandlingsfasen.3.8.6.4.3. Afviste asylansøgereDer tilbydes organiseret aktivering til alle endeligt afviste asylansøgere, men indholdettilpasses det forhold, at der er tale om endeligt afviste asylansøgere, der i princippetskal vende tilbage til deres oprindelsesland Som eksempler på aktiviteter kan nævnes it-kurser og engelskkurser.3.8.6.5 Økonomisk og anden støtteEnlige asylansøgere modtager 71 SEK (ca. 45 kr.) om dagen, mens par hver især modtager61 SEK (ca. 39 kr.) om dagen i økonomisk støtte. Børn i alderen fra 0 til 17 år modtagerfra 37 SEK til 50 SEK (ca. 24 til 32 kr.) om dagen. Støtten skal gå til indkøb af mad, tøj

samt andre fornødenheder, herunder eventuelle udgifter til medicin og tandlægebesøg.Hvis asylansøgeren bor et sted med fri bespisning, reduceres vedkommendes dagligeydelse. I visse tilfælde kan Migrationsverket yde særlige tilskud samt bidrag til betalingaf husleje.Asylansøgere med egne midler skal selv betale for kost og logi.3.8.6.5.1. Indledende faseDet har ingen betydning for størrelsen på de økonomiske ydelser, at der er tale om enasylansøger, der befinder sig i den indledende fase.3.8.6.5.2. AsylbehandlingenDet har ingen betydning for størrelsen på de økonomiske ydelser, at der er tale om enasylansøger, der befinder sig i asylbehandlingsfasen.3.8.6.5.3. Afviste asylansøgereEndeligt afviste asylansøgere har som udgangspunkt ret til de samme økonomiske ydelsersom andre asylansøgere. Det er dog muligt at nedsætte ydelser til endeligt afviste asyl-ansøgere, der nægter at medvirke til fuldbyrdelsen af deres udsendelse.3.8.6.6. Adgang til arbejdsmarkedetSverige tillader som udgangspunkt ikke asylansøgere at arbejde, mens deres asylsag be-handles. Hvis Migrationsverket vurderer, at behandlingen af en asylsag kommer til at varemere end fire måneder eller allerede har varet mere end fire måneder, undtages ansø-geren dog fra kravet om arbejdstilladelse, og vedkommende vil kunne tage almindeligtlønnet arbejde.3.8.6.6.1. Indledende faseDa den første vurdering af, om sagsbehandlingstiden forventes at ville overstige fire må-neder, foretages allerede i forbindelse med indgivelsen af en asylansøgning, er der i vissesager mulighed for, at ansøgeren får adgang til arbejdsmarkedet i den indledende fase.3.8.6.6.2. AsylbehandlingenHvis myndighederne vurderer, at det vil tage mere end fire måneder at behandle ansøg-ningen eller det allerede har varet mere end fire måneder, vil asylansøgere, der befindersig i asylsagsbehandlingsfasen, kunne få adgang til arbejdsmarkedet.3.8.6.6.3. Afviste asylansøgereEndeligt afviste asylansøgere har som udgangspunkt ikke adgang til arbejdsmarkedet.Hvis myndighederne vurderer, at en afgørelse om udsendelse ikke vil kunne fuldbyrdes,vil den endeligt afviste ansøger dog have adgang til arbejdsmarkedet.3.8.6.6.4. Adgang til arbejdsmarkedet i medfør af de almindelige regler om arbejds-

kraftindvandringIndgivelse af en asylansøgning har ikke i sig selv nogen betydning for mulighederne for atansøge om opholds- og arbejdstilladelse i medfør af de almindelige regler om arbejds-kraftindvandring. Men udlændinge, herunder asylansøgere, der ønsker at tage opholdi Sverige som arbejdstagere, kan som udgangspunkt ikke indgive en ansøgning herom,mens de opholder sig i Sverige. I ganske særlige situationer vil der dog kunne indgivesansøgning om opholdstilladelse i medfør af regler om arbejdskraftindvandring, mens an-søgeren endnu befinder sig i Sverige.3.8.6.6.5. Ulovligt arbejdeIfølge den svenske udlændingelovgivning kan udlændinge, der arbejder ulovligt, straffesmed bøde. Personer, der enten uagtsomt eller med forsæt ansætter udlændinge udenden fornødne arbejdstilladelse, straffes foruden med bøde i grove tilfælde med fængselindtil et år. Uanset om en person, herunder en juridisk person, er blevet retsforfulgti medfør af den svenske udlændingelovs almindelige bestemmelse om brug af ulovligudenlandsk arbejdskraft, skal vedkommende betale en særlig afgift for hver udlænding,der har været ansat.Der gøres ikke noget direkte tiltag for at modvirke ulovligt arbejde blandt asylansøgere.Regeringens strategi er at forsøge at modvirke ulovligt arbejde ved at tilbyde menings-fuld beskæftigelse (sprogundervisning mv.) under asylsagens behandling og ved at forbe-rede asylansøgere til et ”hvidt” arbejdsmarked.De nye regler for arbejdskraftindvandring, som trådte i kraft den 15. december 2008,vurderes at kunne få nogle asylansøgere til at bytte spor fra ulovligt til lovligt arbejde.Reglerne indebærer blandt andet, at ansættelse af en udlænding kan ske uden gennem-førelse af en vurdering af, om der er behov for arbejdskraft inden for det givne område.Dette hensyn anses for tilgodeset, når en arbejdsgiver tilbyder ansættelse på almindeligevilkår.3.8.6.6.5.1. Indsatsen mod ulovligt arbejdeSverige gennemfører ikke målrettede indsatser, der har til formål at modvirke, at asylan-søgere arbejder ulovligt.Sverige udarbejder ikke statistikker over omfanget af ulovligt arbejde blandt asylansø-gere og afviste asylansøgere. Sverige har derfor heller ikke haft mulighed for at skabeprofiler eller udarbejde oversigter over udviklingen på området.3.8.7. Hjælp til tilbagevenden Hvis en asylansøger modtager et endeligt afslag på sin asylansøgning, får vedkommendedækket transportudgifter til rejsen fra Sverige til hjemlandet. I visse tilfælde er dermulighed for udbetaling af et mindre beløb til dækning af udgifter forbundet med f.eks.busrejser i hjemlandet.Herudover eksisterer der mulighed for at søge om reintegrationsstøtte for afviste asyl-ansøgere, der ønsker at vende frivilligt tilbage til deres hjemland. Støtten retter sig

mod udlændinge, der ønsker at vende frivilligt tilbage til lande, hvor det på grund afsituationen i landet vurderes at være svært at etablere sig. Det er Migrationsverket, derforetager denne vurdering. På nuværende tidspunkt kan der søges om støtte til frivilligtilbagevenden til Irak og Afghanistan. Støtten omfatter 20.000 SEK (ca. 12.800 kr.) pr.voksen over 18 år og 10.000 SEK (ca. 6.400 kr.) pr. barn. Samlet vil en familie dog højstkunne modtage 50.000 SEK (ca. 32.000 kr.).Sverige har ikke særlige ordninger eller mekanismer vedrørende overvågning eller moni-torering af personer, der er udsendt eller vendt tilbage med støtte fra Sverige.3.8.7.1. UdsendelseshindredeDen svenske udlændingelovgivning giver mulighed for at meddele midlertidig opholdstil-ladelse til udlændinge, hvis der er en hindring for fuldbyrdelsen af en udsendelse. Hvisforhindringen vurderes ikke at være af en permanent karakter, meddeles der midlertidigopholdstilladelse, mens der meddeles en permanent opholdstilladelse, hvis udsendelses-hindringen vurderes at være permanent. Muligheden for at meddele opholdstilladelse tiludsendelseshindrede gælder først og fremmest i de sager, hvor der er tale om en udlæn-ding, der ikke har mulighed for at vende frivilligt tilbage.I visse tilfælde vil der kunne meddeles opholdstilladelse på humanitært grundlag til ud-sendelseshindrede, hvis der er tale om personer, der i tilstrækkelig grad har tilpasset sigforholdene i Sverige.3.8.8. Frihedsberøvelse3.8.8.1. Indledende faseHvis en voksen udlændings identitet er uklar, og det ikke kan bedømmes, om vedkom-mende har ret til at indrejse i Sverige, kan den pågældende frihedsberøves.Herudover kan voksne udlændinge frihedsberøves, hvis det er nødvendigt for at gennem-føre en undersøgelse af, om de har ret til at opholde sig i Sverige, eller hvis det er sand-synligt, at vedkommende skal afvises eller udsendes, og det på grund af udlændingenspersonlige forhold eller øvrige omstændigheder må antages, at udlændingen vil forsøgeat skjule sig eller udøve kriminalitet i Sverige.3.8.8.2. AsylbehandlingenVoksne udlændinge kan frihedsberøves, såfremt det er sandsynligt, at de vil skulle ud-vises eller udsendes. I den forbindelse er det en forudsætning, at det på grund af ud-lændingens personlige forhold eller omstændighederne i øvrigt må antages, at vedkom-mende vil udøve kriminelle handlinger i Sverige eller forsvinde.3.8.8.3 Afviste asylansøgereVoksne udlændinge kan frihedsberøves, såfremt det er sandsynligt, at vedkommende vilskulle udvises, eller hvis sagen drejer sig om fuldbyrdelse af en beslutning om udvisning.I den forbindelse er det en forudsætning, at det på grund af udlændingens personlige

forhold eller omstændighederne i øvrigt må antages, at vedkommende vil udøve krimi-nelle handlinger i Sverige eller forsvinde.Hvad angår mindreårige kan der ske frihedsberøvelse, såfremt det er sandsynligt, at enbeslutning om afvisning eller udsendelse skal fuldbyrdes umiddelbart, eller hvis der ertale om, at fuldbyrdelse af en beslutning om afvisning eller udsendelse er umiddelbartforestående, når der er en åbenbar risiko for, at barnet vil forsvinde. Det er en forud-sætning for frihedsberøvelse af et barn, at det er tilrådeligt at lade barnet være udenopsyn.3.8.9. Forsvundne asylansøgereI 2007 var der 3.261 personer, der blev registreret som forsvundet efter at have modta-get en afvisnings- eller udvisningsafgørelse. Disse personer kategoriseres som forsvundne.En stor del af de forsvundne kategoriseres som udrejst, men en del anses for fortsat atopholde sig i Sverige. Der findes ingen sikre oplysninger om, hvor mange af disse perso-ner, der fortsat befinder sig i Sverige.Det antages, at en del af de, der fortsat opholder sig i Sverige, arbejder ulovligt, da derikke er andre forsørgelsesmuligheder.

3.9. Tyskland3.9.1. IndledningTyskland har et areal på 357.107 kvadratkilometer og en befolkning på ca. 82,3 millioner.Tyskland er en republik med en føderal statsopbygning med forskelle delstaterne i mel-lem på de områder, der beskrives i dette landeafsnit. Det tyske indenrigsministerium harpeget på Bayern som en delstat, man kunne se på ved beskrivelsen af de delstatsspeci-fikke forhold. Indbyggertallet i Bayern, der er Tysklands geografisk største delstat, er påca. 12,4 millioner.3.9.2. Organisation og asylprocedureDet overordnede ansvar for udlændingeområdet ligger hos det føderale Indenrigsministe-rium. Under Indenrigsministeriet sorterer den føderale styrelse for indvandring og asyl,der behandler sager på udlændingeområdet i første instans. Det er de tyske forvaltnings-domstole, der afgør asylsager i anden instans.Modtageforhold og til dels fuldbyrdelse af udsendelse af udlændinge i udsendelsesposi-tion falder ind under de enkelte delstaters kompetence.Når en asylansøger indgiver en ansøgning om asyl i Tyskland, vil vedkommende for detførste skulle gennemgå en registrering, der bl.a. indebærer optagelse af fingeraftryk.Herefter indkvarteres ansøgeren i et asylmodtagecenter i nærheden af en af den føde-rale styrelse for indvandring og asyls lokale afdelinger. Mens ansøgeren opholder sig i etasylmodtagecenter, afholdes en asylsamtale. Herudover undersøger myndighederne, omder er mulighed for at overføre asylansøgeren til en anden stat i medfør af Dublin-sam-arbejdet. Senest tre måneder efter indkvarteringen i et asylmodtagecenter overflyttesasylansøgeren til et lokalt asylcenter, hvis der ikke allerede er truffet positiv afgørelse isagen. Hvis der træffes en negativ afgørelse i første instans, kan ansøgeren påklage af-gørelsen til forvaltningsdomstolene. Klagen gives normalt ikke opsættende virkning. Deter dog under alle omstændigheder muligt at ansøge om opsættende virkning ved domsto-lene.3.9.3. StatistikAntal indgivne asylansøgninger i perioden 2000-200820002001200220032004200520062007200878.563 88.287 71.127 50.563 35.607 28.914 21.029 19.164 21.364

3.9.4. Beskyttelse af flygtninge 3.9.4.1. KonventionsstatusTyskland er bundet af FN’s flygtningekonvention, herunder 1967 New York-protokollen,der er inkorporeret ved henvisning i den nationale udlændingelovgivning.Herudover er Tyskland bundet af EU’s regler på asylområdet, herunder EU’s anerkendel-sesdirektiv samt asylproceduredirektivet.Som flygtning anerkendes derfor udlændinge, der opfylder de almindelige betingelserfor at blive anerkendt som flygtning i medfør af FN’s flygtningekonvention om flygtningesretsstilling samt EU’s anerkendelsesdirektiv.3.9.4.2. Andet beskyttelsesgrundlagTyskland er bundet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Udsendelsesfor-buddet i denne konventions artikel 3 er inkorporeret ved henvisning i national lovgivning.Udlændinge, der ikke kan udsendes på grund af Tysklands forpligtelser i henhold til DenEuropæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 eller EU’s regler om subsidiær be-skyttelse, meddeles opholdstilladelse.Tyskland meddeler ikke opholdstilladelse på beskyttelsesgrundlag i videre omfang endlandets internationale forpligtelser.3.9.4.3. Opholdstilladelse af humanitære grundeDer meddeles opholdstilladelse til udlændinge, hvor der gælder et deportationsforbud pågrund af fare for, at vedkommende bliver udsat for tortur eller dødsstraf, hensyn baseretpå Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller grundet en væsentlig konkretfare for vedkommendes liv, legeme eller frihed. Dette gælder dog ikke, hvis det er mu-ligt og rimeligt, at vedkommende udsendes til en anden stat, udlændingen gentagnegange eller på grov vis har overtrådt forpligtelsen til at samarbejde, eller hvis der ervæsentlige grunde til at antage, at vedkommende har begået brud på menneskerettighe-derne eller begået grov kriminalitet.Der meddeles opholdstilladelse til en udlænding, hvis der er tvingende humanitære ellerpersonlige hensyn eller en betydelig offentlig interesse, og hvis vedkommende udlændingikke befinder sig i udsendelsesposition. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis udlændingenstår over for at skulle gennemgå en operation, færdiggøre sin uddannelse eller vidne i enstraffesag.På delstatsniveau findes der en særlig ordning, der indebærer, at såkaldte humanitær-kommissioner (”Härtefallkommissionen”) kan meddele opholdstilladelser til udlændingei udsendelsesposition, der ikke har mulighed for at få opholdstilladelse i medfør af de al-mindelige regler om opholdstilladelse og forlængelse heraf. Det er de enkelte delstater,der fastlægger bl.a. kommissionernes sammensætning, procedurer samt betingelser forat meddele opholdstilladelse.

Tyskland har endelig en ordning vedrørende meddelelse af opholdstilladelse til udlændin-ge fra udvalgte stater eller udvalgte grupper af udlændinge. Beslutningen om meddelelseaf opholdstilladelse træffes af de øverste delstatsmyndigheder i konsultation med detføderale indenrigsministerium ud fra hensyn baseret på folkeretlige, humanitære ellertyske udenrigspolitiske interesser. Ordningen vedrører såvel udlændinge, der allerede op-holder sig i Tyskland, som udlændinge, der opholder sig uden for Tysklands grænser.3.9.5. GenbosætningTyskland har ikke en permanent, løbende kvoteordning, men har i særlige tilfælde gen-bosat større grupper af flygtninge fra krisesituationer.3.9.6. Forhold og vilkår for asylansøgere3.9.6.1. IndkvarteringFordelingen af asylansøgere mellem de enkelte delstater følger en overordnet nationaltfastsat fordelingsnøgle. I medfør af fordelingsnøglen modtager Bayern f.eks. som regelomkring 15 procent af alle asylansøgere, der kommer til Tyskland.Alle førstegangsasylansøgere er forpligtet til at tage ophold i asylmodtagecentre. Deter de enkelte delstater, der er ansvarlige for indkvarteringen. Forholdene på de enkeltecentre kan derfor variere alt efter hvilken delstat, der er ansvarlig. Der er tale om åbnecentre. Der findes ikke centralt udfærdigede retningslinjer eller regler vedrørende stør-relse eller standarden af værelser. Det er de sociale delstatsmyndigheder, der afgør, hvaddet nødvendige behov er under hensyntagen til de konkrete omstændigheder, herunderbl.a. familiens størrelse eller alder.Normalt indkvarteres asylansøgere i kollegielignende asylcentre. Enlige asylansøgere borsom regel i kønsopdelte fællesværelser med fire til fem personer. Sektioner med værel-ser, hvor der bor kvinder, er ved særlige afspærringstiltag adskilt fra sektioner, hvor derbor mænd. Familier og par indkvarteres i enkeltværelser med størrelse svarende til fami-liens størrelse.Asylansøgere må højst tage ophold i tre måneder i asylmodtagecentrene. Efterfølgendeforpligtes asylansøgere til at tage ophold i lokale asylboliger, der også drives af delstats-myndighederne.Overførsel fra asylmodtagecentre til lokale asylcentre følger ikke nødvendigvis faserne iasylproceduren.Uledsagede mindreårige indkvarteres særlige steder mindst indtil afslutningen af detfyldte 15. år.Asylansøgere pålægges ikke en meldepligt under asylproceduren. De er dog forpligtet tilat sikre, at myndighederne altid kan få kontakt med dem. Særligt gælder det, at asylan-søgere straks skal informere myndighederne om adresseændringer.

Ansøgerne kan forpligtes til ikke at bevæge sig uden for et nærmere afgrænset geogra-fisk område, f.eks. München og omegn, medmindre de efter ansøgning derom tilladesdet.Asylsøgere kan få lov at bo privat, hvis særlige humanitære hensyn tilsiger det, f.eks.sygdom.I helt særlige tilfælde kan der gives tilladelse til privat indkvartering, hvis asylansøgerenhar en sådan indkomst eller egne midler til rådighed, der gør det muligt for den pågæl-dende at forsørge sig selv og eventuelt sin familie.3.9.6.1.1. Indledende faseDe første tre måneder efter indgivelse af en asylansøgning indkvarteres asylansøgere iasylmodtagecentre.3.9.6.1.2. AsylsagsbehandlingenDe første tre måneder indkvarteres asylansøgere i asylmodtagecentre. Efter senest tremåneder henvises asylansøgere til at tage ophold i lokale asylcentre.3.9.6.1.3. Afviste asylansøgereEndeligt afviste asylansøgere er forpligtet til at tage ophold i centre anvist af myndighe-derne. Dette vil som udgangspunkt være i det samme lokale asylcenter, som det de harværet indkvarteret i under selve asylproceduren.3.9.6.2. SundhedsydelserAsylansøgere har ret til nødvendig læge- og tandlægebehandling ved akutte sygdommeog smertetilstande. Gravide asylansøgere kan få ydelser og behandling i videre omfang.Herudover kan asylansøgere i konkrete tilfælde få yderligere sundhedsydelser, hvis det erafgørende nødvendigt for at sikre vedkommendes sundhedstilstand.Asylansøgere får adgang til de samme sundhedsydelser som tyske statsborgere, når dehar opholdt sig i fire år i Tyskland, hvis opholdets varighed ikke skyldes deres egne rets-stridige handlinger.Børn har samme adgang til sundhedsydelser som voksne. Dog kan der ved vurderingen af,om der i konkrete tilfælde er behov for yderligere sundhedsydelser, tages særligt højdefor børns behov.3.9.6.2.1. Indledende faseDer differentieres ikke i adgangen til sundhedsydelser afhængigt af, om asylsøgeren er iden indledende fase, i asylbehandlingsfasen eller er endeligt afvist.3.9.6.2.2. AsylsagsbehandlingenDer differentieres ikke i adgangen til sundhedsydelser afhængigt af, om asylsøgeren er iden indledende fase, i asylbehandlingsfasen eller er endeligt afvist.

3.9.6.2.3. Afviste asylansøgereDer differentieres ikke i adgangen til sundhedsydelser afhængigt af, om asylsøgeren er iden indledende fase, i asylbehandlingsfasen eller er endeligt afvist.3.9.6.3. UndervisningUddannelse og undervisning, herunder sprogundervisning, falder inden for de enkeltedelstaters kompetence. Det er derfor op til den enkelte delstat at beslutte, i hvilketomfang asylansøgere skal have adgang til uddannelsestilbud og f.eks. undervisning i tysksprog.3.9.6.3.1. Indledende faseI Bayern tilbydes børn under 18 i den skolepligtige alder (10 års skolepligt) ikke skoleun-dervisning, før de efter tre måneder overføres til et lokalt modtagecenter.Det vil kunne forekomme, at voksne asylansøgere tilbydes sprogundervisning allerede iden indledende fase. Denne sprogundervisning skal gøre asylsøgerne i stand til at hånd-tere hverdagssituationer på tysk.3.9.6.3.2. AsylsagsbehandlingenBørn under 18 i den skolepligtige alder (10 års skolepligt) har i Bayern ret og pligt til atmodtage undervisning i det almindelige skolesystem. Der tilbydes særklasser for børn,der pga. sprogvanskeligheder ikke kan deltage i en almindelig skoleklasse på deres al-derstrin.I Bayern tilbydes voksne asylsøgere sprogundervisning, der skal gøre dem i stand til atklare dagligdags situationer. Sideløbende hermed tilbydes de voksne asylsøgere såvelintegrationskurser som reintegrationskurser. Formålet med integrationskurserne er atforberede asylansøgerne på et liv i Tyskland, mens reintegrationskurserne har til formålat forberede asylansøgerne på tilbagevenden til oprindelseslandet. Timingen af disse kur-sustilbud er ikke direkte afstemt i forhold til asylproceduren.3.9.6.3.3. Afviste asylansøgereTilbuddene beskrevet ovenfor falder bort, hvis asylansøgerne står umiddelbart over forat blive udsendt. Hvis udsendelse viser sig så vanskeligt, at asylsøgerne meddeles ”Duld-ung” (se herom nedenfor i afsnit 3.9.7.1), tilbydes den beskrevne undervisning.3.9.6.4. AktiveringTyskland har ingen føderale regler om fritidsaktiviteter og anden aktivering for asylan-søgere. Dette skal ses i lyset af, at det er de enkelte delstater, der er ansvarlige for ind-kvarteringen af asylansøgere.I Delstaten Bayern arrangeres forskellige aktiveringstiltag i form af lektiehjælp, sportsak-tiviteter, spil og leg med børn osv. i såvel asylmodtagecentre som i de lokale asylcentre.Det er private hjælpeorganisationer (Caritas m.fl.), der står for disse aktiviteter. Delsta-ten Bayern støtter aktiviteterne ved at afholde ca. halvdelen af udgifterne. Dette sker ialle tre faser.

Asylansøgerne i Bayern har på de lokale centre selv mulighed for at lave mad i dertil ud-styrede køkkener. To gange om ugen vælger asylansøgerne fra en liste, hvilke fødevarerde vil have med henblik på deres efterfølgende tilberedning deraf. Der vil således kunnetages højde for religiøse og diætmæssige hensyn i forbindelse med udvælgelsen af føde-varer.3.9.6.4.1. Indledende fasePrivate hjælpeorganisationer arrangerer forskellige aktiveringstiltag for asylansøgere iasylmodtagecentrene.Asylansøgere har mulighed for at lave deres egen mad, mens de befinder sig i den indle-dende fase.3.9.6.4.2. AsylsagsbehandlingenPrivate hjælpeorganisationer arrangerer forskellige aktiveringstiltag for asylansøgere isåvel asylmodtagecentrene som i de lokale asylcentre.Ifølge den tyske lov om forholdene for asylansøgere skal de enkelte delstater tilbydebeskæftigelsesmuligheder for asylansøgere i indkvarteringsstederne. Det vil eksempelviskunne dreje sig om rengøring af fællesområder eller havearbejde m.v. Tilbuddene skaltage højde for den enkelte asylansøgers fysiske og mentale tilstand. Arbejdet bør tilret-telægges under hensyntagen til, at det højst må være på 20 timer om ugen. Asylansøgeremodtager en godtgørelse på 1,05 euro i timen for at udføre dette arbejde. Dette beløbbetragtes ikke som indkomst og skal derfor ikke modregnes i andre sociale ydelser. Ar-bejdsduelige asylansøgere vil kunne forpligtes til at tage imod tilbud om beskæftigelse.Det gælder dog ikke asylansøgere i den skolepligtige alder. Hvis en asylansøger afviser attage imod tilbuddet om beskæftigelse, vil konsekvensen i disse situationer være, at denpågældende mister retten til ydelser, som han eller hun ellers ville have været beretti-get til i medfør af loven om forholdene for asylansøgere.Asylansøgere har mulighed for at lave deres egen mad, mens de befinder sig i asylsagsbe-handlingsfasen.3.9.6.4.3. Afviste asylansøgerePrivate hjælpeorganisationer arrangerer forskellige aktiveringstiltag for asylansøgere i delokale asylcentre.Endeligt afviste asylansøgere har mulighed for at lave deres egen mad.3.9.6.5. Økonomisk og anden støtteDet følger af den tyske udlændingelovgivning, at asylansøgere og andre omfattet af lo-ven om ydelser til asylansøgere som udgangspunkt får deres behov til tøj, kropspleje,indkvartering m.v. dækket i naturalier. Herudover får asylansøgere et månedligt beløb tilat dække personlige behov. Således får asylansøgere under 15 år 20,45 euro (ca. 150 kr.)om måneden, mens asylansøgere over 15 år får 40,90 euro (ca. 305 kr.) om måneden.

Asylansøgere, der har opholdt sig i Tyskland i mere end fire år, uden at opholdets va-righed kan lægges dem til last, har adgang til visse ydelser i medfør af den almindeligesociallovgivning.3.9.6.5.1. Indledende faseAsylansøgere under 15 år får 20,45 euro (ca. 150 kr.) om måneden, mens asylansøgereover 15 år får 40,90 euro (ca. 305 kr.) om måneden, når de befinder sig i den indledendefase.3.9.6.5.2. AsylsagsbehandlingsfasenDet har ingen betydning for adgangen til økonomisk støtte, at der er tale om en ansøger iasylsagsbehandlingsfasen.3.9.6.5.3. Endeligt afviste asylansøgereDet har ingen betydning for adgangen til økonomisk støtte, at der er tale om en endeligafvist ansøger.3.9.6.6. Adgang til arbejdsmarkedet3.9.6.6.1. Indledende faseAsylansøgere har ikke adgang til arbejdsmarkedet i den indledende fase.3.9.6.6.2. AsylsagsbehandlingenAsylansøgere har adgang til det tyske arbejdsmarked efter et års ophold i Tyskland. Deter dog en forudsætning, at der i hver enkelt sag gennemføres en arbejdsmarkedstest,idet tyske statsborgere, EU-borgere og tredjelandstatsborgere med ubegrænset adgangtil arbejdsmarkedet har forrang. Det er også et krav, at arbejdet udføres på de alminde-lige vilkår, som gælder i Tyskland.3.9.6.6.3. Afviste asylansøgereEndeligt afviste asylansøgere har ikke adgang til arbejdsmarkedet.Udlændinge på tålt ophold har adgang til arbejdsmarkedet. Det er dog en forudsætning,at der i hver enkelt sag gennemføres en arbejdsmarkedstest, idet tyske statsborgere,EU-borgere og tredjelandstatsborgere med ubegrænset adgang til arbejdsmarkedet harforrang. Det er også et krav, at arbejdet udføres på de almindelige vilkår, som gælder iTyskland.Udlændinge, der har haft tålt ophold i fire år, har en generel adgang til arbejdsmarke-det.3.9.6.6.4. Adgang til at søge om arbejdstilladelse på almindelige vilkårDet er et krav for meddelelse af opholdstilladelse i medfør af de almindelige regler omarbejdskraftindvandring, at udlændingen har opnået tilladelsen før indrejsen i Tyskland.Det vil derfor ikke være muligt for asylansøgere eller endeligt afviste asylansøgere at an-

søge om arbejds- og opholdstilladelse i medfør af de almindelige regler, mens de endnuopholder sig i Tyskland.Indgivelse af en asylansøgning har ikke i sig selv nogen betydning for mulighederne forefterfølgende at søge om og opnå arbejds- og opholdstilladelse i medfør af de alminde-lige regler om arbejdskraftindvandring. Dog indberetter Tyskland endeligt afviste asyl-ansøgere, der udsendes tvangsmæssigt, til Schengen-informationssystemet (SIS), hvilketbetyder, at de indberettede personer som udgangspunkt ikke kan indrejse i Tyskland ellerde øvrige Schengen-lande, så længe de er registreret i SIS.3.9.6.6.5. Ulovligt arbejde3.9.6.6.5.1. Indsatsen mod ulovligt arbejdeIndsatsen mod ulovligt arbejde er reguleret i den såkaldte ”Schwarzarbeitsbekämpfung-sgesetz” af 23. juli 2004. Loven fastlægger de kompetente myndigheders samarbejdeog indsats og beføjelser som led i bekæmpelsen af sort arbejde, herunder udlændingesulovlige arbejde. Loven indeholder også bestemmelser om arbejdsgivers og arbejdsta-gers medvirken til at oplyse sagerne. Det gælder også udenlandske arbejdstagere, derdermed på forlangende skal fremvise dokumentation for deres ret til at bo og arbejde iTyskland. Endelig indeholder loven straffebestemmelser. Loven skal ses i sammenhængmed det såkaldte ”Sozialgesetzbuch” af 24. marts 1997, hvis tredje bogs §§ 404-405 in-deholder straffebestemmelser for ulovlig ansættelse af udlændinge.Aktioner imod asylsøgeres ulovlige arbejde sker på delstatsniveau og foregår i Bayern tildels som razziaer på linje med de danske ”fair play aktioner”. Der er ikke i Bayern ak-tioner specifikt rettet mod asylsøgeres ulovlige arbejde, der ikke opfattes som et særligtproblem.For at øge opdagelsesrisikoen og opnå præventive virkninger har man omorganiseret ogstrammet op på myndighedernes efterforskning af ulovligt arbejde og sort arbejde gene-relt. Fra 2004 er indsatsen derfor blevet samlet hos toldmyndighederne, der også vareta-ger kontrollen med udlændinge på det tyske arbejdsmarked.Tyskland har endvidere taget en række initiativer, der tager sigte dels på at mindske inci-tamentet til ulovligt arbejde (skattetilskud etc. til forskellige former for tjenesteydelsersærligt i hjemmet), dels på at øge kontrollen med sanktioner over for ulovligt arbejde.Senest har regeringen vedtaget en handlingsplan på området, der lægger op til en rækkeyderligere tiltag.Det kan endvidere nævnes, at arbejdstageren på arbejdspladser, hvor sort arbejde ersærligt udbredt, har pligt til at kunne legitimere sig. Kan man ikke legitimere sig på ar-bejdspladsen, får man en bøde. Kan personen heller ikke senere legitimere sig, overgivesvedkommende til politiet.Arbejdsgivere er forpligtet til at anmelde alle arbejdstagere til myndighederne. Pr. 1.januar 2009 er indført et computerprogram til foreløbig registrering af arbejdstagere på

arbejdspladsen fra første arbejdsdag, inden den endelige anmeldelse hos myndighedersker. Programmet skal videresende informationer om arbejdstageren direkte til socialfor-sikringerne.På storbyggepladser har de tyske toldmyndigheder, der kontrollerer ulovligt arbejde, enfast repræsentation.Den tyske regering har endvidere gennem skattepolitikken, hvor der i de senere år ergennemført betydelige nedsættelser af skattesatserne, søgt at mindske de økonomiskeincitamenter til sort arbejde.I arbejdsmarkedspolitikken har man gjort den såkaldte minijob-ordning mere attraktiv ihåbet om ad den vej at gøre sort arbejde hvidt. Man vil yderligere holde de paritetisketyske lønomkostninger, dvs. udgifterne til socialforsikringen, under 40 procent.Myndighederne søger også gennem oplysningsvirksomhed og moralske appeller at be-grænse det ulovlige arbejde. Arbejdstagere og arbejdsgivere gøres opmærksomme på, atdet ikke blot er staten og de sociale sikringsordninger, der snydes, men at de også selvhar ulemper og risici. For arbejdstagere er ulempen bl.a., at der ikke optjenes pensions-rettigheder, hvilket skal ses i lyset af, at der ikke i Tyskland er nogen skattefinansieretfolkepension. Der erhverves heller ikke ret til arbejdsløshedsunderstøttelse, og den sort-arbejdende kan komme til at betale eventuelt uretmæssigt oppebåret offentlig støttetilbage. Arbejdsgiveren må imødese kvalitetsmangler, at der ikke kan gøres skadesansvargældende, at man hæfter for skader på tredjemand og for skatter og offentlige bidrag,samt at man risikerer bøder og frihedsstraf.Kampagner gennemføres også i samarbejde med arbejdsgiverorganisationer og fagfor-eninger. Et eksempel herpå er kampagnen: ”Gemeinsam gegen Schwarzarbeit. Illegal istunsozial“.For så vidt angår den geografiske fordeling af ulovlige udenlandske arbejdere opdagesdet største antal i de tyske grænseområder. Andelen af opdagede ulovlige udenlandskearbejdere er størst i Brandenburg, Sachsen og Mecklenburg-Vorpommern fulgt af Hes-sen, Schleswig-Holstein og Bayern. De fleste ulovlige arbejdere finder man i storbyerne.Antallet af ulovlige udenlandske arbejdstagere er også stor, hvor der findes mange lovligeudenlandske arbejdere, som kan yde hjælp via netværk. På landet udover i landbrugeter ulovligt arbejde mere sjældent.3.9.7. Hjælp til tilbagevenden Tyskland har to programmer vedrørende frivillig tilbagevenden. Det drejer sig om pro-grammet vedrørende reintegration og indvandring for asylansøgere i Tyskland samt pro-grammet vedrørende støtte til tilbagevenden.Programmet vedrørende reintegration og indvandring henvender sig til asylansøgere,afviste asylansøgere samt flygtninge, der ønsker at vende frivilligt tilbage til deres hjem-land eller et tredjeland, der ønsker at tage imod dem. Programmet gennemføres i samar-

bejde med Internationalt Organization for Migration (”IOM”) og indebærer, at de omfat-tede personer modtager støtte til transportudgifter til hjemrejsen samt et kontant beløbpå 100 euro (ca. 750 kr.) til voksne og 50 euro (ca. 375 kr.) til børn.Programmet vedrørende støtte til tilbagevenden indeholder mulighed for udbetaling afsupplerende ydelser til udlændinge, der ønsker at vende frivilligt tilbage. Programmethenvender sig til udlændinge fra udvalgte oprindelseslande, der er udvalgt ud fra migra-tionspolitiske hensyn. På nuværende tidspunkt drejer det sig om ca. 30 udvalgte lande;listen med lande opdateres en gang om året. Alt efter oprindelsesland udbetales støttefra 200 euro til 500 euro (ca. 1.500 til 3.700 kr.) til voksne, mens mindreårige modtagerfra 100 euro til 250 euro (ca. 750 til 1.900 kr.). Det er endvidere en forudsætning formodtagelse af ydelser, at vedkommende udlænding er uden egne midler. Hvis en udlæn-ding, der har modtaget støtte under programmet, på ny indrejser i Tyskland, skal ved-kommende tilbagebetale udbetalt støtte.Tyskland har ikke særlige ordninger eller mekanismer vedrørende overvågning eller moni-torering af personer, der er udsendt eller vendt tilbage med støtte fra Tyskland.3.9.7.1. UdsendelseshindredeUdlændinge, herunder afviste asylansøgere der ikke kan udsendes til hjemlandet, med-delelse tålt ophold (”Duldung”). Denne status indebærer ikke, at vedkommende opholdersig lovligt i Tyskland. Tålt ophold meddeles som regel alene for en kort periode på typisktre måneder. Det forekommer dog, at udlændinge opholder sig i Tyskland på tålt ophold iadskillige år.I 2007 blev der desuden indført en særordning for personer på tålt ophold. Ordningenindebærer, at de omfattede personer får en midlertidig opholdstilladelse gældendeindtil 31. december 2009. Ordningen omfatter udlændinge, der den 1. juli 2007 havdeopholdt sig mindst otte år i Tyskland eller seks år for så vidt angår personer, der boede ifællesskab med mindreårige børn. Herudover var det et krav, at vedkommende udlæn-ding havde udvist et minimum af integrationsvillighed, og at han ikke havde med forsæthavde vildledt udlændingemyndighederne. Efter denne dato vil en opholdstilladelse kunblive forlænget, hvis vedkommende udlænding har været erhvervsaktiv i størstepartenaf den forgangne periode på to og et halvt år, og hvis det må formodes, at vedkommendeogså for fremtiden vil være selvforsørgende. For de personer, der ikke opfylder kravenetil at få forlænget en opholdstilladelse, vil de, hvis de stadig ikke kan udsendes, få tåltophold.Herudover indeholder den tyske udlændingelovgivning mulighed for at meddele opholds-tilladelse til udlændinge i udsendelsesposition, herunder f.eks. udlændinge på tålt op-hold, såfremt der er tale om personer, der ikke kan udrejse på grund af retlige eller fak-tiske grunde, f.eks. fordi trafikforbindelserne til udsendelseslandet er afbrudt eller ikkefungerer. Meddelelse af opholdstilladelse i disse sager forudsætter dog, at vedkommendeudlænding ikke kan udrejse frivilligt eller er uden skyld i udrejsehindringen.

3.9.8. FrihedsberøvelseDet gælder i alle faser, at asylansøgere, herunder endeligt afviste asylansøgere, der ikkeoverholder eventuelle begrænsninger for deres bevægelsesfrihed (jf. afsnit 3.9.6.1), vilkunne frihedsberøves.3.9.8.1. Den indledende faseAsylansøgere, der afvises på grænsen, kan frihedsberøves, hvis beslutningen om afvisningikke kan fuldbyrdes umiddelbart efter, at den er blevet truffet.3.9.8.2. AsylsagsbehandlingenBortset fra muligheden for at frihedsberøve asylansøgere, der ikke overholder eventuellebegrænsninger for deres bevægelsesfrihed, findes ingen særlige regler om frihedsberø-velse af asylansøgere i asylsagsbehandlingsfasen.3.9.8.3. Afviste asylansøgereDen tyske udlændingelovgivning indeholder en række muligheder for at frihedsberøvepersoner med henblik på udsendelse.Som led i forberedelsen af en eventuel udvisning kan der ske frihedsberøvelse af en ud-lænding, hvis der ikke straks kan tages stilling til spørgsmålet om udvisning, og hvis eneventuel udvisning væsentligt besværliggøres eller forspildes uden frihedsberøvelse.Frihedsberøvelse kan også anvendes i sager, hvor det er nødvendigt for at kunne gennem-føre udsendelse af en udlænding. Dette vil særligt kunne være tilfældet, hvis der f.eks.er tale om en udlænding i udsendelsesposition, som er indrejst ulovligt, og som har for-søgt at unddrage sig udsendelse, eller der er begrundet mistanke om, at vedkommendevil unddrage sig udsendelse.3.9.9. Forsvundne asylansøgereTyskland fører ikke statistikker over antallet af forsvundne asylansøgere.

4. EU’s retsakter på asylområdet4.1. IndledningPå asylområdet har EU med hjemmel i Amsterdamtraktaten, der trådte i kraft den 1. maj1999, vedtaget en række retsakter – primært i form af minimumsstandarder – der er afrelevans for denne rapport. Således er flere af landene, der er beskrevet i denne rap-port, bundet af EU-reglerne. Det gælder dog ikke Danmark som følge af forbeholdet påretsområdet. Danmark er dog i kraft af en parallelaftale bundet af de nedenfor omtalteDublin- og Eurodac-forordninger. Om landenes udmøntning af EU-regler i national rethenvises til rapporterne om de undersøgte lande.Selvom Danmark ikke er bundet af EU-reglerne på asylområdet, har udvalget noteret, atde danske asylregler overordnet set lever op til EU’s minimumsregler om asyl. Der kan iden forbindelse henvises til kapitel 3 i afsnittet om forholdene i Danmark.Det bemærkes, at Kommissionen har fremlagt de første forslag til revision af de fællesregler på asylområdet. Der er flere forslag i støbeskeen – også på nye områder. Forslage-ne fremsættes på baggrund af Kommissionens asylgrønbog fra juni 2007, som regeringenafgav høringssvar til den 30. august 2007. Grønbogen er en udmøntning af EU’s stats- ogregeringschefers såkaldte Haag-program, der fastlægger de overordnede linjer for sam-arbejdet om retlige og indre anliggender i årene 2004-2009.Kommissionen fremlagde den 17. juni 2008 en strategisk plan på asylområdet om en inte-greret tilgang til beskyttelse i EU. Formålet med den strategiske plan er at tjene som enoversigt over Kommissionens kommende forslag og tiltag i forbindelse med gennemførel-sen af anden fase af det fælles europæiske asylsystem. Kommissionens forslag og tiltagvedrører alle aspekter af det fælles asylsystem, herunder modtageforhold, asylprocedu-rer, solidaritetsmekanismer samt den eksterne dimension.Den europæiske pagt om indvandring og asyl, der blev endeligt vedtaget af EU’s statsog regeringschefer i oktober 2008, indeholder tillige pejlemærker for udviklingen af detfælles europæiske asylsystem. Pejlemærker der til dels blev lagt i det omtalte Haag-program.Nedenfor følger en beskrivelse af de vedtagne EU-asylretsakter, fremlagte samt forven-tede forslag på asylområdet.4.2. Vedtagne retsakter på asylområdet4.2.1. Dublin-forordningen (EF/343/2003)Dublin-forordningen blev vedtaget den 18. februar 2003 og skal sikre en klar og brugbarmetode til fastsættelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af enasylansøgning. Formålet er altså at sikre, at alle asylansøgere får deres sag behandlet,men at det kun sker i ét EU-land.

Det generelle princip i forordningen er, at ansvaret for behandlingen af en asylansøgningpåhviler den medlemsstat, der er mest knyttet til asylansøgerens indrejse eller opholdpå medlemsstaternes område, herunder ved ulovlig indrejse.Forordningen opstiller således en række prioriterede kriterier til afgørelse af, hvilkenmedlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning: Familiemæssig til-knytning til en medlemsstat, opholdstilladelse i en medlemsstat, visum til en medlems-stat, ulovlig indrejse i en medlemsstat inden for de seneste 12 måneder samt ophold i enmedlemsstat i 5 sammenhængende måneder. Hvis det ikke på grundlag af forordningenskriterier kan fastslås, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asyl-ansøgning, er den ansvarlige medlemsstat den, hvor ansøgningen først indgives.Uanset denne fordelingsmekanisme kan enhver medlemsstat dog behandle en asylansøg-ning, selv om behandlingen af ansøgningen ikke påhviler medlemsstaten efter kriteriernei forordningen. Medlemsstaterne bevarer også muligheden for i medfør af sin nationalelovgivning at sende en asylansøger til et tredjeland under overholdelse af bestemmel-serne i Genève-konventionen.Kommissionen fremsatte den 3. december 2008 forslag til ændring af Dublin-forordnin-gen. Den overordnede hensigt med ændringsforslaget er, at asylansøgernes behov forinternational beskyttelse skal tilgodeses under fordelingsmekanismen, at systemet gøresmere effektivt, og at der skal tages bedre hånd om de situationer, hvor der er et særligtpres på medlemsstaternes asylsystemer.Danmark og Fællesskabet har indgået en parallelaftale, hvorefter Danmark deltager iDublin- og Eurodac-forordningerne på mellemstatsligt grundlag. Parallelaftalen trådte ikraft den 1. april 2006. Danmark skal inden for 30 dage efter tidspunktet for vedtagelsenaf eventuelle ændringer til forordningen meddele Kommissionen, hvorvidt Danmark øn-sker at gennemføre indholdet af ændringerne.4.2.2. Eurodac-forordningen (EF/2725/2000)Eurodac-forordningen blev vedtaget den 11. december 2000 og har til formål at lettefastsættelsen af, hvilken EU-medlemsstat der i henhold til Dublin-forordningen er an-svarlig for behandlingen af en asylansøgning.Forordningen indeholder bestemmelser om oprettelsen og driften af en central enhed,der lagrer og sammenligner fingeraftryk.Medlemsstaterne er i medfør af forordningen forpligtede til omgående at optage finger-aftryk af alle asylansøgere, der er fyldt 14 år. Det samme gælder udlændinge, der på-gribes i forbindelse med ulovlig passage af en medlemsstats ydre grænse. Oplysningerneskal herefter straks videresendes til den centrale enhed.Fingeraftrykkene lagres i den centrale enhed med henblik på sammenligning med andreudlændinges fingeraftryk. Forordningen indeholder regler om, hvornår fingeraftrykkeneskal slettes fra den centrale enhed.

Af andre databeskyttelsesmæssige regler i forordningen kan nævnes, at medlemsstaternekun kan søge i oplysninger, der er resultatet af en sammenligning af fingeraftryk, som ervideregivet i overensstemmelse med forordningens bestemmelser. Forordningen regulererogså forhold vedrørende oplysningsforpligtelser samt adgangen til berigtigelse af ukor-rekte eller ulovligt registrerede oplysninger.Kommissionen fremsatte den 3. december 2008 forslag til ændring af Eurodac-forordnin-gen. Formålet med en ændring af Eurodac-forordningen er at sikre en mere effektiv an-vendelse af Eurodac-databasen samt at indføre flere bestemmelser om databeskyttelse.Danmark har indgået en parallelaftale, hvorefter Danmark er forpligtet af reglerne iEurodac- og Dublin-forordningerne på mellemstatsligt grundlag. Parallelaftalen trådte ikraft den 1. april 2006. Danmark skal inden for 30 dage efter tidspunktet for vedtagelsenaf evt. ændringer til forordningen meddele Kommissionen, hvorvidt Danmark ønsker atgennemføre indholdet af ændringerne.4.2.3 Modtagelsesforholdsdirektivet (2003/9/EF)Direktivet blev vedtaget den 27. januar 2003 for at sikre fælles minimumsstandarderfor en værdig levestandard og ensartede levevilkår for asylansøgere i medlemsstaterne.Harmoniseringen af modtagelsesforholdene for asylansøgere skal også ses i sammenhængmed målet om at begrænse omfanget af sekundære bevægelser mellem medlemssta-terne.Direktivet fastsætter minimumsregler vedrørende modtagelsesforholdene for asylansø-gere under alle faser af asylproceduren. Direktivet finder anvendelse i forhold til udlæn-dinge, der indgiver ansøgning om asyl i medfør af Genève-konventionen, men de enkeltemedlemsstater kan også beslutte at anvende direktivet på udlændinge, der indgiver an-søgning om andre former for beskyttelse.Direktivets minimumsregler angår forhold vedrørende asylansøgeres ret til frit at bevægesig på værtsmedlemsstatens område, skolegang og undervisning, beskæftigelse samt kostog logi (materielle modtagelsesforhold).For så vidt angår bestemmelserne om skolegang og undervisning kan det fremhæves, atmindreårige børn skal have adgang til uddannelsessystemet svarende til værtsmedlems-statens egne statsborgere, så længe en udsendelsesforanstaltning vedrørende dem selveller deres forældre ikke er gennemført.Vedrørende beskæftigelse fastslår direktivet, at medlemsstaterne beslutter, på hvilke vil-kår ansøgeren får adgang til arbejdsmarkedet, hvis der ikke er truffet afgørelse i førsteinstans et år efter indgivelsen af asylansøgningen, og denne forsinkelse ikke kan tilskrivesansøgeren. Adgangen til arbejdsmarkedet må ikke trækkes tilbage under klageprocedu-rerne, hvis klagen har opsættende virkning.Det følger af direktivet, at EU-medlemsstaterne skal sørge for modtageforhold, dermuliggør en levestandard, som sikrer asylansøgernes sundhed og midlerne til deres un-

derhold. Dette gælder dog ikke for asylansøgere med tilstrækkelige egne midler til atdække disse behov. Hvad angår sundhedsydelser, har asylansøgere ret til nødvendig læ-gehjælp, som mindst skal omfatte akut lægehjælp og absolut nødvendig behandling afsygdomme. Medlemsstaterne er også forpligtede til at yde den nødvendige lægehjælpeller anden form for behandling til personer med særlige behov. Ofre for tortur, voldtægteller andre former for grov vold skal om nødvendigt have behandling for de skader, somdisse handlinger har forårsaget.Direktivet indeholder bestemmelser om indskrænkning eller inddragelse af rettighederog ydelser. Det fremgår bl.a., at der kan ske indskrænkning eller inddragelse af rettighe-der og ydelser, hvis en asylansøger forlader sit opholdssted uden at underrette de rettemyndigheder eller – hvis dette kræves – uden tilladelse. EU-medlemsstaterne kan des-uden nægte modtagelsesforhold, hvis en asylansøger ikke har godtgjort, at asylansøgnin-gen blev indgivet, så snart det var praktisk muligt efter ankomsten til den pågældendemedlemsstat. Herudover giver direktivet mulighed for, at der iværksættes sanktioneri tilfælde af alvorlige overtrædelser af de bestemmelser, der er fastlagt for indkvarte-ringscentrene, samt i tilfælde af grov voldelig adfærd.Der er særlige bestemmelser om forholdene for sårbare personer. EU-medlemsstaterneer således forpligtede til at tage hensyn til situationen for blandt andet mindreårige,uledsagede mindreårige, handikappede, ældre, gravide kvinder, enlige forældre medmindreårige børn samt personer, der har været udsat for tortur, voldtægt eller andenform for grov vold af psykisk, fysisk eller seksuel karakter. For så vidt angår uledsagedemindreårige kan det fremhæves, at EU-medlemsstaterne er forpligtede til hurtigst muligtat træffe foranstaltninger til at sikre, at de får en form for repræsentation, herundereksempelvis en værge, samt at de indkvarteres under former, der egner sig for mindre-årige. Værtsmedlemsstaten er også forpligtet til at bestræbe sig på hurtigst muligt atopspore uledsagede mindreåriges forældre under hensyntagen til den mindreåriges tarv.Endelig indeholder direktivet bestemmelser om klageadgang, idet medlemsstaterne erforpligtede til at sikre mulighed for, at der kan indgives klager over negative afgørelservedrørende ydelser samt opholdsted.Kommissionen fremsatte den 3. december 2008 forslag til ændring af direktivet om mod-tageforhold. Formålet med ændringen af modtagedirektivet er at sikre højere standarderfor modtagelsen af asylansøgere og at opnå en højere grad af harmonisering for at mod-virke de såkaldte sekundære bevægelser mellem medlemsstaterne.Direktivet er omfattet af det danske forbehold på området vedrørende retlige og indreanliggender, hvilket tilsvarende gælder ændringer til direktivet.4.2.4. Asylproceduredirektivet (2005/85/EF)Direktivet blev vedtaget den 1. december 2005 med det formål, at et fælles europæiskasylsystem på kort sigt bør omfatte fælles standarder for en retfærdig og effektiv asyl-procedure i medlemsstaterne, mens der på længere sigt skal indføres en fælles asylpro-

cedure i EU. Vedtagelsen af direktivet skal også ses i sammenhæng med ønsket om at be-grænse asylansøgeres sekundære bevægelser mellem medlemsstaterne.Direktivet finder anvendelse på alle asylansøgninger, der indgives på medlemsstaternesområde, herunder ved grænsen eller i transitområder, samt på fratagelse af flygtninge-status.Direktivet regulerer blandt andet forhold vedrørende adgangen til proceduren, rettentil at forblive i medlemsstaten under behandlingen af ansøgningen, kravene til selvebehandlingen af ansøgningen og myndighedernes afgørelser, asylansøgernes forpligtelserunder proceduren, retten til og omfanget af juridisk bistand og repræsentation samt fri-hedsberøvelse.Direktivet giver som udgangspunkt asylansøgere ret til at forblive i medlemsstaten underhele proceduren. Endvidere fastslår direktivet, at medlemsstaterne er forpligtede til atstille tolkebistand til rådighed i det mindste i forbindelse med personlige samtaler. Asyl-ansøgere skal herudover også have ret til at kontakte UNHCR eller en organisation, derarbejder på UNHCR’s vegne. Under visse omstændigheder er medlemsstaterne desudenforpligtede til at yde gratis juridisk bistand til ansøgere, hvis der er blevet truffet en ne-gativ afgørelse i deres sag. For så vidt angår frihedsberøvelse kan det nævnes, at denneforanstaltning ikke må anvendes, alene fordi en person har ansøgt om asyl.Herudover regulerer direktivet mere specifikt en række forhold vedrørende procedurernei første instans. Direktivet regulerer i den forbindelse blandt andet forhold vedrørendeafvisning af ansøgninger, hasteprocedurer, anvendelsen af ordninger vedrørende førsteasylland og sikkert tredjeland, grundløse ansøgninger samt grænseprocedurer.Direktivet fastlægger minimumsstandarder vedrørende procedurer for fratagelse afflygtningestatus. Medlemsstaterne forpligtes til at undersøge, om en bestemt person skalhave frataget sin flygtningestatus, hvis der fremkommer oplysninger eller nye elemen-ter, som giver grund til at overveje vedkommendes status. Blandt direktivets garantier isådanne sager kan nævnes, at medlemsstaterne skal tilbyde muligheden for ansøgerensfremlæggelse af grunde, der taler imod at fratage vedkommendes flygtningestatus.Klageadgang for asylansøgere er et andet område, som direktivet regulerer. Det fastslås,at medlemsstaterne skal sikre, at asylansøgere har ret til effektive retsmidler ved en ret.Retten til effektive retsmidler indebærer, at der skal gives mulighed for at klage over enrække afgørelser. Det drejer sig særligt om afgørelser vedrørende afvisning, afgørelsertruffet ved en medlemsstats grænse eller transitområde samt afgørelser om at undladeat foretage en undersøgelse af en ansøgning i medfør af regler om europæiske sikre tred-jelande. Ifølge direktivet er det op til EU-medlemsstaterne, om indgivelse af en klageskal give klageren adgang til at forblive i den pågældende medlemsstat, indtil behandlin-gen af sagen er afsluttet.Direktivet er omfattet af det danske forbehold på området vedrørende retlige og indreanliggender.

4.2.5. Flygtningedefinitionsdirektivet (2004/83/EF)Den 29. april 2004 blev flygtningedefinitionsdirektivet vedtaget. Formålet med vedtagel-sen af direktivet er, at EU anvender fælles kriterier for identifikation af personer, somreelt har behov for international beskyttelse og dels at sikre, at der findes et minimum afydelser til fordel for disse personer i alle EU-medlemsstater.Det vedtagne direktiv er baseret på Genève-konventionen, således at princippet om non-refoulement overholdes, og det garanteres, at ingen sendes tilbage til forfølgelse.Det følger af direktivet, at EU-medlemsstaterne er forpligtede til at tildele flygtningesta-tus eller subsidiær beskyttelsesstatus til asylansøgere, der opfylder direktivets betingel-ser.Direktivet fastsætter betingelserne for at blive anerkendt som flygtning eller som beret-tiget til subsidiær beskyttelse.For så vidt angår betingelserne for at få tildelt flygtningestatus indeholder direktivetbestemmelser om definitionen af forfølgelse, årsager til forfølgelse, ophørsgrunde samtudelukkelse. Direktivet indeholder ligeledes bestemmelser om disse spørgsmål i forholdtil retten til subsidiær beskyttelse. Hvad angår bestemmelserne om flygtningestatus erdirektivet som nævnt baseret på Genève-konventionen. Bestemmelserne om retten tilsubsidiær beskyttelse er udarbejdet med udgangspunkt i EU-medlemsstaternes interna-tionale forpligtelser vedrørende non-refoulement i medfør af særligt Den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention, FN’s Torturkonvention samt FN’s Børnekonvention.Herudover indeholder direktivet en række fælles bestemmelser om betingelserne for til-deling af flygtningestatus og retten til subsidiær beskyttelse. Det drejer sig for det førsteom bestemmelser vedrørende forhold og standarder for vurderingen af kendsgerningerog omstændigheder. I den forbindelse fremgår det blandt andet, at EU-medlemsstaternekan kræve, at asylansøgere hurtigst muligt forelægger alle de elementer, der er nødven-dige for at underbygge deres ansøgning om international beskyttelse. Endvidere fastslårdirektivet, at behovet for international beskyttelse kan være baseret på begivenheder,der opstår, efter at ansøgeren har forladt sit hjemland. Samtidig giver direktivet EU-medlemsstaterne mulighed for med forbehold af bestemmelserne i Genève-konventionenat bestemme, at en ansøger, der indgiver en efterfølgende ansøgning, som hovedregelikke skal indrømmes flygtningestatus, hvis risikoen for forfølgelse skyldes omstændighe-der, som ansøgeren selv har forårsaget, efter at vedkommende forlod hjemlandet. Forså vidt angår mulige aktører, der kan stå bag forfølgelse eller alvorlig overlast, kan detfremhæves, at direktivet fastslår, at sådanne aktører under visse omstændigheder vilkunne være ikke-statslige aktører. Direktivet indeholder desuden nærmere kriterier forvurderingen af, om der foreligger internt flugtalternativ. Det fastlås i den sammenhæng,at det er et krav, at EU-medlemsstaterne skal tage hensyn til blandt andet ansøgerenspersonlige forhold på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om ansøgningen.Direktivet indeholder en række bestemmelser om indholdet af international beskyttelsefor flygtninge og personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse. Visse rettigheder

er differentierede, således at EU-medlemsstaterne til en vis grad har mulighed for atstille personer med flygtningestatus bedre end personer med subsidiær beskyttelse.Bestemmelserne berører ikke de rettigheder, der er fastsat i Genève-konventionen.Blandt direktivets rettigheder vedrørende indholdet af international beskyttelse er enforpligtelse for medlemsstaterne til at sikre, at familiens enhed kan opretholdes. Detfremgår herudover, at EU-medlemsstaterne skal udstede en opholdstilladelse, som skalvære gyldig i mindst tre år, til personer, der tildeles flygtningestatus. Personer med sub-sidiær beskyttelsesstatus har ret til en opholdstilladelse, som skal være gyldig i mindstét år. Direktivet fastslår, at personer med flygtningestatus har ret til at søge lønnet be-skæftigelse eller til at udøve selvstændig virksomhed. Hvad angår personer med subsidi-ær beskyttelsesstatus kan EU-medlemsstaterne dog tage situationen på arbejdsmarkedeti betragtning, herunder ved en prioritering af adgangen til beskæftigelse i et begrænsettidsrum. For så vidt angår adgangen til uddannelse giver direktivet personer med flygt-ningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus samme adgang til uddannelsessystemetsom tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold. Dog skal mindreårige personer have ad-gang til uddannelse på samme betingelser som landets egne borgere.Direktivet er omfattet af det danske forbehold på området vedrørende retlige og indreanliggender.Det skal nævnes, at EF-domstolen den 17. februar 2009 traf afgørelse i sagen C-465/07,Elgafaji mod Nederlandene. Sagen vedrører spørgsmålet om fortolkningen af flygtninge-definitionsdirektivets artikel 15, litra c), der definerer begrebet alvorlig overlast (der eren betingelse for meddelelse af subsidiær beskyttelse) for så vidt angår situationer, hvorder er en individuel trussel mod en civilpersons liv eller fysiske integritet som følge afvilkårlig vold i forbindelse med international eller intern væbnet konflikt.Fra EF-domstolens afgørelse i Elgafaji-sagen kan det særligt fremhæves, at domstolen idommens præmis 44 konstaterer, at afgørelsen er ”fuldt ud forenelig” med EMRK, herun-der retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrørende EMRK art. 3.Hertil kommer henvisningen i præmis 44 til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstolsafgørelse i sagen N.A. mod Storbritannien præmis 115-117, der bekræfter og tydelig-gør en praksis, der bygger på afgørelsen i sagen Vilvarajah mod Storbritannien og er pålinje med argumentationen i Elgafaji-dommen. På den baggrund skønnes det, at EF-domstolens fortolkning svarer til nyere retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettig-hedsdomstol; en retspraksis som de danske asylmyndigheder følger, jf. bemærkningernetil udlændingelovens § 7 stk. 2.4.2.6. Massetilstrømningsdirektivet (2001/55/EF)Direktivet blev vedtaget den 20. juli 2001 og skal ses i sammenhæng med de massetil-strømninger til EU-landene af fordrevne personer i de forudgående år, særligt på grundaf konflikten i det tidligere Jugoslavien.Massetilstrømningsdirektivet har aldrig været bragt i anvendelse, idet Rådet, der træfferafgørelse med kvalificeret flertal på baggrund af forslag fra EU-kommissionen – eventuelt

efter anmodning fra en medlemsstat – ikke siden direktivets vedtagelse har fundet, atder har foreligget en massetilstrømningssituation til EU.Direktivet indeholder bestemmelser om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelsei tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer. Herudover indeholder direktivetbestemmelser om solidaritet mellem EU-medlemsstaterne vedrørende modtagelsen affordrevne personer og følgerne heraf.Direktivets bestemmelser om midlertidig beskyttelse berører ikke retten til at ansøge omasyl i henhold til Genève-konventionen. Direktivet berører heller ikke medlemsstaternesmuligheder for i medfør af national ret at indføre eller opretholde gunstigere vilkår forde personer, der får midlertidig beskyttelse.Det følger af direktivet, at EU-medlemsstaterne skal sikre, at fordrevne har opholdstil-ladelse under hele beskyttelsens varighed, og at EU-medlemsstaterne under visse om-stændigheder skal familiesammenføre familiemedlemmer, der er blevet adskilt på grundaf omstændigheder vedrørende massetilstrømningen. Direktivet giver også mulighed for,at fordrevne personer får tilladelse til at arbejde som lønmodtager eller selvstændig er-hvervsdrivende.Medlemsstaterne kan udelukke en person fra midlertidig beskyttelse blandt andet, hvisder er alvorlig grund til at antage, at vedkommende har begået internationale forbrydel-ser eller alvorlige ikke-politiske forbrydelser. Udelukkelse kan også komme på tale, hvisder er rimelig grund til at anse en person for at være en fare for sikkerheden i værtslan-det, eller vedkommende efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betrag-tes som en fare for samfundet i værtslandet. Personer, som af en medlemsstat er blevetudelukket fra midlertidig beskyttelse eller familiesammenføring, har ret til domstolsprø-velse i den pågældende medlemsstat.Efter direktivet påhviler det medlemsstaterne at sikre passende indkvartering, den nød-vendige støtte med hensyn til sociale ydelser mv. samt lægehjælp. Mindreårige personerunder 18 år med midlertidig beskyttelse skal have samme adgang til uddannelsessyste-met som værtsmedlemsstaternes egne statsborgere. Direktivet indeholder endelig sær-lige bestemmelser om uledsagede mindreårige, der blandt andet skal sikres den nødven-dige repræsentation ved en værge.Når den midlertidige beskyttelse ophører, finder den almindelige lovgivning om beskyt-telse og om udlændinge anvendelse. Det følger endvidere af direktivet, at medlemssta-terne skal sørge for at gøre det lettere for personer, der tidligere har været omfattet afmidlertidig beskyttelse, at vende tilbage med respekt for den menneskelige værdighed.Medlemsstaterne skal endvidere undersøge, om der foreligger tvingende humanitæregrunde, som i konkrete tilfælde kan gøre de pågældendes tilbagevenden umulig ellerurimelig. Medlemsstaterne træffer ligeledes de nødvendige foranstaltninger vedrørendeopholdsbetingelserne for personer, der har haft midlertidig beskyttelse, og som på grundaf deres helbredstilstand ikke med rimelighed kan forventes at kunne rejse.

Det fremgår af direktivet, at de foranstaltninger, der er omhandlet i direktivet, finansie-res over Den Europæiske Flygtningefond. Medlemsstaterne udviser fællesskabssolidaritetfor så vidt angår modtagelsen af personer, der kan komme i betragtning til midlertidigbeskyttelse.Direktivet er omfattet af det danske forbehold på området vedrørende retlige og indreanliggender.4.2.7. Flygtningefonden (574/2007)Af vedtagne retsakter kan endelig nævnes Rådets beslutning nr. 574/2007 om oprettelsenaf Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013. Beslutningen afløser Rådetsbeslutning om etablering af Flygtningefonden for perioden 2008-2013.Fondens generelle mål er at støtte og fremme EU-landenes indsats med hensyn til mod-tagelse af flygtninge og fordrevne og følgerne heraf gennem sammenfinansiering af deforanstaltninger, der er omhandlet i beslutningen om oprettelsen af Fonden.Blandt de støtteberettigede foranstaltninger kan nævnes foranstaltninger, der vedrørermodtageforhold, asylprocedurer samt forhold vedrørende genbosætning.Danmark deltager ikke i Flygtningefonden som følge af forbeholdet på området vedrø-rende retlige og indre anliggender.4.3. Fremlagte eller forventede forslag på asylområdetUdover de ovenfor omtalte forslag til ændringer af Dublin-forordningen, Eurodac-forord-ningen og modtageforholdsdirektivet har Kommissionen fremlagt et andet forslag, der eraf relevans på asylområdet, ligesom flere andre er på vej.4.3.1. Forslag til direktiv om ændring af direktiv 2003/109/EF for at udvide dets anvendelsesområde til at omfatte personer under international beskyttelse(KOM(2007)298)EU-Kommissionen fremsatte den 6. juni 2007 et forslag til direktiv om ændring af direk-tiv 2003/109/EF for at udvide dets anvendelsesområde til at omfatte personer underinternational beskyttelse.Direktivet om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlændinge (2003/109/EF), der blev vedtaget den 25. november 2003, indeholder bestemmelser om betingelser-ne for, at en tredjelandsstatsborger med lovligt ophold i en medlemsstat kan opnå statussom fastboende udlænding, hvilke rettigheder der er knyttet til denne status, betingel-ser for fortabelse af status samt beskyttelse mod udvisning.Direktivet finder dog ikke anvendelse på blandt andre tredjelandsstatsborgere, der haropholdstilladelse i en medlemsstat i medfør af subsidiære former for beskyttelse i hen-hold til medlemsstaternes internationale forpligtelser eller på flygtninge eller personer,

der har ansøgt om at blive anerkendt som flygtninge. Kommissionen har derfor til hensigtmed sit nye forslag at sikre, at der etableres tilsvarende regler for denne persongruppe.Direktivet, der foreslås ændret, er omfattet af det danske forbehold på området vedrø-rende retlige og indre anliggender, hvilket tilsvarende gælder ændringsforslaget.4.3.2. Forslag om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor (KOM(2009)66)Kommissionen fremsatte den 18. februar 2009 fremsat forslag til Europa-Parlamentets ogRådets forordning om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor.Kontorets skal bidrage til en styrkelse af det praktiske samarbejde på asylområdet ogvaretage opgaver i relation til gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem,herunder operationel støtte til medlemsstater, der er udsat for et stort pres på deresasylsystemerForslaget er omfattet af det danske forbehold på området vedrørende retlige og indreanliggender, men der åbnes i forslaget op for, at Danmark – inden for rammerne af detdanske forbehold – kan deltage i kontorets arbejde.4.3.3. Kommende forslag om ændring af asylproceduredirektivet (2004/857EF)Kommissionen planlægger at fremsætte forslag til ændring af det eksisterende direktiv2005/85/EF om asylprocedurer i 2009. Det overordnede formål med ændringen er, at derskal indføres en fælles asylprocedure. Kommissionens forslag ventes at indebære, at derskal fastsættes obligatoriske proceduremæssige beskyttelsesgarantier og fælles begreberog ordninger, hvilket vil konsolidere asylprocessen og sikre lige adgang til procedurerne ihele EU. Kommissionen lægger endvidere også op til, at der skal tages hensyn til de sær-lige behov hos blandede grupper af flygtninge, der ankommer til EU. Dette gælder ogsåde personer, der ansøger om international beskyttelse ved EU’s ydre grænser.4.3.4 Kommende forslag om ændring af flygtningedefinitionsdirektivet (2004/83/EF)Kommissionen ventes også at fremsætte forslag til ændring af direktiv 2004/83/EF omdefinitionen på asyl og subsidiær beskyttelse i løbet af 2009. Hensigten med ændringener at sikre en egentlig fælles fortolkning af direktivet og nå målet om at indføre fællesformer for flygtningestatus. Fra Kommissionens side lægges der derfor op til, at der skalske en ændring af kriterierne for at blive anerkendt som en person med behov for inter-national beskyttelse i medfør af direktivet. I den forbindelse vil det ifølge Kommissionenkunne blive relevant at tydeliggøre betingelserne for at blive berettiget til subsidiærbeskyttelse. Endvidere vil der skulle vedtages en mere præcis definition af, hvornår ikke-statslige aktører kan anses for at kunne spille en rolle i forbindelse med beskyttelse samtmere præcise betingelser for anvendelsen af begrebet internt flugtmulighed i hjemlan-det. Endelig lægges der op til, at man skal genoverveje omfanget af rettigheder og ydel-ser, som gives til personer under subsidiær beskyttelse.I forbindelse med ændringen af direktiv 2004/83/EF om definitionen på asyl og subsidiærbeskyttelse ventes Kommissionen at lægge op til, at man vil undersøge muligheden for atindføre en effektiv mekanisme til overførsel af beskyttelse, dvs. at beskyttelsesansvaret

5. Muligheden for at oprette modtagecentrei flygtningenes nærområder5.1. IndledningI regeringsgrundlaget af 22. november 2008 hedder det, at det af regeringen nedsatteekspertudvalg skal ”kortlægge […] mulighederne for at oprette modtagecentre i flygtnin-genes nærområder.”Med dette udgangspunkt belyses i denne del af rapporten de overvejelser og bestræ-belser, som Danmark og dets vigtigste partnere på området (EU og UNHCR) har gjort forat øge modtagekapaciteten og beskyttelsen i nærområderne, dvs. områder, som liggerop ad konfliktramte områder, der genererer flygtninge og fordrevne. Dette bl.a. for atmindske tilskyndelsen for de mennesker, der støttes gennem indsatsen, til at søge videretil f.eks. EU, idet de vil kunne opholde sig og opnå effektiv beskyttelse i nærområdet.Med andre ord for at forebygge såkaldt sekundære bevægelser, der generelt anses somproblematiske for både de internationale og de nationale asylsystemer og for ønsket omstyret migration.Rammerne for den nuværende danske nærområdeindsats er udstukket i Udenrigsministe-riets nye og nedenfor nærmere beskrevne strategiske ramme (herefter ”Den StrategiskeRamme”) fra juli 20082for nærområdeindsatsen i årene 2008-12. Indsatsen blev medregeringsgrundlaget fra 2007 tilført ekstra midler, hvorefter det forventes, at den danskenærområdeindsats i perioden 2003-12 vil være på mere end 2 mia. kr.Herudover vil denne del af rapporten også komme ind på muligheden for at konvertereen del af den danske genbosætningskvote til genbosætningsarbejde i tredjelande.I afsnit 5.2 ridses de hidtidige tiltag på nærområdet op i tre spor (Danmark, EU og UN-HCR). Med afsæt heri følger i afsnit 5.3 en beskrivelse af den aktuelle strategi, organi-sering og aktiviteter for den danske nærområdeindsats. I afsnit 5.4 redegøres kort forstatus for nærområdeindsatserne i EU- og UNHCR-regi. Afsnit 5.5 indeholder overvejelserom mulighederne for oprettelsen af centre i nærområderne. Endelig i afsnit 5.6 drøftesmuligheden for genbosætning i tredjelande. En samlet konklusion findes i kapitlet omekspertudvalgets overvejelser og forslag.

5.2.Historisk rids om udviklingen af nærområdekonceptet5.2.1. Udvikling i tre parallelle og indbyrdes tæt forbundne spor Reelt fik nærområdetankerne først fodfæste i dette årti. Tidligere idéer, bl.a. fremsataf Danmark i FN’s Generalforsamling i 1986, blev således ikke ført ud i livet, idet de ikkeblev anset for realistiske af store dele af det øvrige internationale samfund.I 2000 præsenterede UNHCR en plan om at iværksætte den såkaldte Globale Konsultati-onsproces. Formålet var at sikre, at det internationale asylsystem skulle fungere bedstmuligt i lyset af de aktuelle udfordringer på asylområdet, der havde ændret sig væsent-ligt siden udarbejdelsen af FN’s flygtningekonvention i årene efter Anden Verdenskrig.Blandt de udfordringer, der blev peget på i den sammenhæng, var, at nærområdernehavde behov for hjælp til at håndtere de byrder, de var underlagt pga. det store antalflygtninge og fordrevne – såvel med hensyn til at sikre en vis levestandard for de nyan-komne og for den allerede bosatte lokalbefolkning som med hensyn til at opbygge kapa-citeten hos udlændingemyndighederne i nærområderne. Desuden oplevede man en stig-ning af de såkaldte blandede migrationsstrømme, hvoraf nogle var flygtninge og andreulovlige indvandrere, der ikke søgte om asyl. Presset fra blandede migrationsstrømmeførte imidlertid til en udbredt antagelse om, at asylsystemerne blev misbrugt. Det villeman fra politisk hold begrænse uden dog at risikere, at man overtrådte sine internatio-nale forpligtelser.I regeringens udspil på udlændingeområdet fra 2002En ny udlændingepolitik,hedderdet bl.a., at ”(…)Danmark gennem sin bistandsindsats skal styrke nærområdeindsatsen,samtidig med at man gennem EU-sporet skal fremme konceptet.”Idéerne bag nærområdeindsatsen blev i starten modtaget med ganske stor skepsis i bl.a.ngo-miljøet. Her så man nærområdeindsatsen som ”burden shifting” til nærområderne istedet for en ”burden sharing” med dem. Denne skepsis er dog siden langt hen ad vejenafløst af accept af konceptets nytteværdi – også i et beskyttelsesmæssigt og udviklings-mæssigt perspektiv. Det er således sigende, at man i den eksterne konsulentundersø-gelse, der blev foretaget som led i udarbejdelsen af Den Strategiske Ramme, og hvor dendanske indsats blev drøftet med UNHCR, IOM, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Korsog Folkekirkens Nødhjælp, nåede frem til, at ”(…)the rationale and relevance of theInitiative [nærområdeindsatsen] were clear and largely uncontested, and that the pro-grammes had to a great extent met their objectives”.3Udviklingen af nærområdeindsatsen er overordnet sket i tre parallelle spor med indbyr-des påvirkning:1.Bilateralt, hvor ikke mindst Danmark og Storbritannien har været meget aktive iudviklingen af konceptet.

På EU-niveau, hvor idéerne – med Danmark, Storbritannien, Nederlandene ogKommissionen som drivkraft – er mundet ud i de såkaldte regionale beskyttelses-programmer.Inden for UNHCR, hvor den omtalte Globale Konsultationsproces i 2003 mund-ede ud i en omfattende handlingsplan – UNHCR’s Agenda for Protection – for dekommende års arbejde. UNHCR’s agenda for beskyttelse skal også ses i sammen-hæng med begrebet Convention Plus, som i 2002 blev lanceret af UNHCR’s da-værende højkommissær, Ruud Lubbers, i et forsøg på at adressere komplekseasyl- og flygtningerelaterede problemstillinger.4Flere af elementerne heri er re-levante i en nærområdekontekst og er videreudviklet i den såkaldte 10 punkts-plan om flygtningebeskyttelse og blandede migrationsstrømme fra 2006.

5.2.2. Historik om idéen om oprettelse af modtagecentre i nærområderne Tankerne om oprettelse af modtagecentre i nærområderne var navnlig fremme i de tid-lige faser af udviklingen af nærområdeindsatsen.I en meddelelse fra november 2000 anførte Kommissionen således, at behandlingen afansøgninger om beskyttelse i nærområderne og en lettere indrejse i medlemsstaterne forflygtninge gennem en genbosættelsesordning kan være måder, hvorpå flygtninge hurtigtkan få adgang til beskyttelse uden at blive ofre for arrangører af ulovlig indvandring ogmenneskesmugling, og uden at flygtningene skal vente i flere år på at få status som flygt-ninge.5I marts 2003 præsenterede Storbritannien på baggrund af drøftelser med bl.a. Danmark,Nederlandene, UNHCR og Kommissionen et forslag om asylsagsbehandling og oprettelse

4 Begrebet Convention Plus blev lanceret i forbindelse med det uformelle ministerrådsmøde (ret-lige- og indre anliggender) den 13. september 2002 i København. Begrebet blev udviklet i nærtsamarbejde med Danmark, Storbritannien og Nederlandene. Særligt kan fremhæves hovedmål 3 iConvention Plus, som handler om udvikling af nye beskyttelsesinstrumenter ved siden af Flygtnin-gekonventionen og taler om udviklingsbistand som et middel til afhjælpning af langvarige flygt-ningesituationer f.eks. gennem støtte til lokal integrering, repatriering og genbosætning. Det varhensigten, at der skal udvikles særlige regionale byrdefordelingsaftaler/ansvarsfordelingsaftalerbaseret på paragraf 2(b) i FN’s Resolution 428(V) og artikel 8b i UNHCR’s Statut, som især har tilformål at styrke beskyttelsen af flygtninge i nærområdet og reducere omfanget af sekundærebevægelser.5 Kommissionens meddelelse På vej mod en fælles asylprocedure og en ensartet status, som gæl-der i hele EU, for dem, der indrømmes asyl (KOM(2000) 755 - C5-0101/2001).

af modtagecentre i flygtninges nærområder.6Forslaget indeholdt tiltag, der på lang sigtskulle sikre en forbedret styring af migrationsstrømme, primært gennem beskyttelse inærområdet, samt tiltag, som på kort sigt kunne mindske tilstrømningen af asylansøgeretil EU, nemlig etableringen af asylsagsbehandlingscentre placeret uden for EU.Briterne fremhævede i den sammenhæng fire faktorer, der blev identificeret som under-gravende for troværdigheden, integriteten og effektiviteten af og offentlighedens støttetil asylsystemet:1.De personer, der flygter fra forfølgelse, må ofte rejse ulovligt ind i EU ved hjælpaf menneskesmuglere, hvorimod langt størstedelen af verdens flygtninge må for-blive under ringere vilkår, bl.a. i flygtningelejre i tredjelande.50-75 % af asylansøgerne i EU opfylder ikke kravene til at opnå flygtninge- ellersubsidiær beskyttelsesstatus.De afviste asylansøgere kan ikke i tilstrækkeligt omfang udsendes.Det blev anslået, at der årligt anvendes ca. 10.000 USD pr. asylansøger i Europa,mens UNHCR på verdensplan i gennemsnit årligt anvender 50 USD pr. flygtning.

Det blev lagt til grund, at asylsagsbehandling i nærområdet frem for i EU ville sikre enlangt bedre udnyttelse af de økonomiske ressourcer, der for en stor dels vedkommendeanvendes på behandlingen af ubegrundede ansøgninger.Det britiske forslag indeholdt bl.a. følgende elementer:• Etablering af såkaldte regionale beskyttelseszoner for på lang sigt at sikre en forbed-ret styring af migrationsstrømme. UNHCR skulle have ansvaret for at yde beskyttelseog humanitær hjælp til flygtningene samt sikre overholdelse af relevante internatio-nale standarder, herunder non-refoulement princippet, samt sikre, at asylsøgerne ikkeudsattes for tortur eller andre overgreb inden for beskyttelseszonen.• Muligheden for at de personer, der ankommer til EU’s medlemsstater og søger asyl,kunne overføres til ovennævnte beskyttelseszoner, så længe deres asylansøgning be-handles. Derved kunne man undgå, at økonomisk migration lægger beslag på de na-tionale asylsystemer. Der skulle i givet fald være tale om lukkede centre med effektiv

og hurtig sagsbehandling af asylsager under ordnede forhold. Forslaget indeholdt ikkekonkrete overvejelser om, hvilke lande der kunne komme på tale.• Forslaget byggede på en antagelse om, at de primære migrationsruter for asylansø-gere til EU ville være via en beskyttelseszone, hvor de pågældende ville kunne opnåbeskyttelse og få behandlet deres asylansøgning. Anerkendte flygtninge skulle gen-bosættes i EU efter en fordelingsnøgle. Som udgangspunkt ville de enkelte EU-med-lemsstater formentlig kun være ansvarlige for de personer, som de selv havde sendt tilcentret med henblik på behandling af asylansøgningen.• Afviste asylsøgere skulle sendes tilbage til deres oprindelseslande bl.a. i medfør af til-bagetagelsesaftaler eller blive integreret i lokalsamfundet.Formålet med disse centre i EU’s udkant skulle være at mindske antallet af ubegrundedeasylansøgninger ved at sende et tydeligt signal til omverdenen om, at ulovlig indrejse iEU via asylsystemet ikke kunne betale sig. Den nødvendige asylsagsbehandling kunne sågennemføres så tæt på ansøgerens oprindelsesland som muligt. Det ville betyde, at asyl-ansøgere, der ikke havde beskyttelsesbehov, efter en konkret vurdering og i et samar-bejde med transitlandene lettere kunne sendes tilbage til hjemlandet. Havde en ansøgerbehov for beskyttelse ville vedkommende kunne gives opholdstilladelse i EU. Forslagetfastlagde ikke den konkrete byrdefordeling mellem de enkelte EU-medlemsstater.UNHCR var overordnet positiv over for det britiske forslag om lukkede modtagecentrei nærområderne, men anbefalede at sådanne centre skulle placeres i EU eller ved EU’sydre grænse, for eksempel Ungarn eller Rumænien, og at centrene kun skulle behandleåbenbart grundløse sager.I forlængelse af det britiske forslag og i nært samarbejde med Danmark, Storbritan-nien, Nederlandene og Kommissionen, præsenterede UNHCR en ny model om sammespørgsmål.7Modellen omfattede bæredygtige løsninger i nærområderne, forbedrede asyl-procedurer og etableringen af EU-styrede modtagecentre inden for EU’s grænser, hvoråbenbart grundløse sager skulle behandles. Modellen byggede på det britiske initiativ,dog med enkelte præciseringer og modifikationer, som var en forudsætning for UNHCR’saccept af at samarbejde om initiativet. UNHCR lagde op til, at den enkelte asylansøgermed baggrund i en visitering af alle asylansøgninger indgivet i deltagende stater entenblev sendt til et lukket asylsagsbehandlingscenter (Transit Processing Centre, TPC) i el-ler uden for EU, til en beskyttet zone i nærområdet (Regional Protection Area, RPA) ellerforblev i den deltagende stat med henblik på sagsbehandling dér.Den 26. marts 2003 præsenterede Kommissionen – bl.a. på baggrund af de ovenfor om-talte britiske idéer – en meddelelse om den fælles asylpolitik og UNHCR’s agenda for be-

skyttelse.8Kommissionen foreslog, at man indledte grundige overvejelser om de mulighe-der, der følger af en behandling af asylansøgninger uden for EU og af genbosættelse somsupplerende instrumenter i forhold til et effektivt og retfærdigt territorialt asylsystemunder overholdelse af de internationale forpligtelser og under hensyntagen til dialogenog partnerskabet med tredjelande. Det blev gjort gældende, at der er behov for at ud-vikle et asylsystem, som kan sikre, at personer med behov for beskyttelse har adgang tilen sådan beskyttelse så hurtigt som muligt og så tæt på deres oprindelseslande som mu-ligt, hvorved behovet for at søge beskyttelse andetsteds mindskes. Endvidere hed det, atder skal ske effektiv og gennemførlig beslutningstagen om asyl og tilbagesendelse. Indenfor dette mål ligger muligheden for at anvende TPC’er ved EU’s grænser, ligesom ogsåafvisning og udsendelse til et RPA nævnes.I meddelelsen blev det konkluderet, at der bør opstilles tre komplementære målsætnin-ger for at sikre en bedre asylforvaltning i et udvidet EU, nemlig 1) en højnelse af beslut-ningernes kvalitet i EU, 2) en konsolidering af tilbuddet om beskyttelse i hjemregionenog behandling af ansøgningerne om beskyttelse så tæt som muligt på behovene samt 3)regulering af sikker adgang til EU for nogle af dem, der har behov for international be-skyttelse.Kommissionen havde deltaget i udarbejdelsen af UNHCR’s agenda for beskyttelse og men-te, at EU-harmoniseringsprocessen og agendaen for beskyttelse understøttede hinanden.Et flertal af medlemsstaterne gav på det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggen-der) den 27.-28. marts 2003 umiddelbart støtte til det britiske forslag om modtagecentrei nærområdet. Dog blev der fra visse staters side peget på, at det ikke alene ville blivesvært rent praktisk at etablere centre i tredjelande, men at det også ville blive me-get vanskeligt at fastlægge den juridiske ramme, herunder det juridiske ansvar for depågældende personer og hele tilbagetagelsesproblematikken. Endvidere blev der rejstspørgsmål omkring fastlæggelsen af en asylansøgers oprindelsesland, sammenhængenmed de eksisterende vanskeligheder omkring udsendelse/tilbagetagelse, finansiering mv.Der blev også peget på, at det var usikkert, om noget tredjeland rent faktisk ville påtagesig en sådan opgave, og at man desuden risikerede at opnå den modsatte effekt, nemligøget indvandring.Den 3. juni 2003 vedtog Kommissionen en ny meddelelse, der forholdt sig til det britiskeforslag om asylsagsbehandlingscentre samt beskyttelseszoner i nærområdet.9I forhold8 Kommissionens meddelelse af 26. marts 2003 om den fælles asylpolitik og agendaen for beskyt-telse (KOM(2003) 152) var den anden rapport fra Kommissionen om gennemførelsen af med-delelse af 22. november 2000 om en fælles asylprocedure og en ensartet status (KOM(2000) 755endelig), hvor Kommissionen fremsatte sin holdning til det langsigtede mål om en europæiskasylpolitik ved at identificere mål og muligheder, understrege behovet for fælles analyser og vedat foreslå anvendelsen af en åben koordinationsmetode.9 Kommissionens meddelelse af 3. juni 2003 Vejen til lettere tilgængelige samt mere retfærdige ogstyrede asylsystemer (KOM(2003) 315 endelig).

til spørgsmålet om asylbehandlingscentre samt beskyttelseszoner i nærområderne blevder peget på, at en række retlige, praktiske og finansielle spørgsmål fortsat udestod. Detgjaldt bl.a., i hvilket omfang det ifølge Flygtningekonventionen, EU-retten eller nationallovgivning vil være muligt at overføre personer, der ikke er rejst igennem eller på andenmåde har opholdt sig i zonerne/landene, til de påtænkte zoner/lande og/eller beskyt-telsescentre.Kommissionen fremhævede to hovedspørgsmål, som man skulle forholde sig til:1.Det skal undersøges, om det er overensstemmende med Flygtningekonventionenat afvise og udsende til RPA-lande henholdsvis overføre asylansøgere til TPC-lande, som de pågældende asylansøgere ikke har gennemrejst eller opholdt sig iforud for indgivelsen af asylansøgningen.Begrebet ’effektiv beskyttelse’ skal defineres. Kommissionen anførte, at der til-syneladende er generel enighed om, at begrebet som et minimum må omfatte:• mulighed for at ansøge om asyl og – hvis en person opfylder konventionensbetingelser herfor – at modtage beskyttelse,• overholdelse af non-refoulement princippet,• fysisk sikkerhed (ingen risiko for forfølgelse eller tortur, umenneskelig ellernedværdigende behandling eller straf), og• et vist niveau af social sikkerhed (adgang til grundskoleundervisning, adgangtil basale sundhedsydelser, bolig og basal finansiel støtte efter behov).Herefter og som følge af medlemsstaternes manglende brede støtte til forslaget æn-drede debatten om hjælp i nærområderne i løbet af foråret 2003 karakter, således atspørgsmålet om etablering af egentlige modtagecentre i nærområdet gled i baggrunden.EU’s stats- og regeringschefer (Det Europæiske Råd) anmodede således i Thessalonikiden 19.-20. juni 2003 Kommissionen om at ”(…) undersøge alle parametre for at sikre enmere velordnet og styret indrejse i EU af personer, der har behov for international be-skyttelse, og undersøge, hvordan beskyttelseskapaciteten i hjemregionerne kan styrkesmed henblik på inden juni 2004 at forelægge Rådet en samlet rapport med forslag tilde foranstaltninger, der skal træffes, herunder deres retlige konsekvenser”. Det var enopfølgning på det britiske forslag om etablering af beskyttelseszoner i nærområdet samtlukkede asylsagsbehandlingscentre i EU eller i udkanten af EU.Skønt der var generel støtte til selve formålet med Storbritanniens, Nederlandenes, Dan-marks og UNHCR’s forslag – at gennemføre asylsagsbehandlingen så tæt på hjemlandetsom muligt – blev det vurderet ikke at være realiserbart at etablere hverken EU drevneeller nationale centre i nærområderne. I stedet blev det vurderet at være i overens-stemmelse med forslaget at kanalisere nærområdebistand til de lande, der ligger tæt på

konfliktområder, for at sikre en ordentlig behandling af flygtningene og en forberedelsepå tilbagevenden, når det er muligt. En støtte til nærområderne som har til formål atgive flygtningene et tåleligt liv, indtil tilbagevenden er mulig. Derved bevægede man sigi EU-regi væk fra idéen om centre i nærområderne, der syntes vanskelig at gennemføre ipraksis, hen til en strategi, der minder mere om den danske nærområdeindsats.I sin meddelelse af 14. juni 2004 om styret indrejse i EU for personer med behov for be-skyttelse og kapacitetsopbygning i nærområderne10fremlagde Kommissionen forslag tilen ny tilgang til asyl- og flygtningeområdet, herunder etableringen af regionale beskyt-telsesprogrammer. Regionale beskyttelsesprogrammer skulle ifølge forslaget have til hen-sigt at øge beskyttelseskapaciteten i de involverede regioner og sikre en bedre beskyt-telse af flygtninge dér for derved at finde bæredygtige løsninger.Dermed var rammerne udstukket for EU’s nuværende tilgang inden for nærområdeindsat-sen, som beskrives i afsnit 5.4.5.3.Nærområdeindsatsen i Danmark Frem til regeringsskiftet i 2001 var Danmarks indsats for at hjælpe verdens flygtningeog internt fordrevne primært sket gennem humanitære bevillinger til FN-systemet ogdanske ngo’er. En stor del af den humanitære bistand kom direkte eller indirekte detinternationale flygtningearbejde til gode. Danmark støttede – ikke mindst gennem UN-HCR – udviklingslandene i deres forsøg på at sikre rimelige forhold for de flygtninge, demodtog.Det danske nærområdeinitiativ blev iværksat som en udmøntning af regeringens udlæn-dingeudspilEn ny udlændingepolitikfra 17. januar 2002. Heri blev det fremhævet, atdet var en prioriteret opgave for den nye regering, at ”(…) arbejde for at styrke hjælpeni nærområder til lande, hvor der er konflikter eller borgerkrige”. Endvidere hed det, atder som led i den videre omlægning af dansk bistandspolitik ville blive udarbejdet for-slag til, hvordan Danmark kan hjælpe lande, som bærer en meget stor byrde ved at husemange flygtninge og internt fordrevne. En grundlæggende tanke bag initiativet var attilvejebringe en sammentænkning mellem udviklingspolitikken og den danske nationaleflygtningeindsats. Samtidig skulle der være et dynamisk samspil mellem danske indsatserog EU-indsatser, hvor en aktiv indsats i EU ville være et vigtigt led i en styrket indsats. Etstrategisk grundlag for nærområdeinitiativet blev udarbejdet og fremsendt den 12. no-vember 2002 til Folketingets Udenrigsudvalg.I foråret 2003 tiltrådte Folketingets Finansudvalg det første aktstykke om nærområde-indsatsen, aktstykke 157, med en ramme på 208 mio. kr. Det var et treårigt programtil indsatser i Somalia, Tanzania og Zambia, der særligt trak på erfaringerne fra detSomalia-program, som blev iværksat i 1998 med henblik på at støtte reintegrationen af10 Kommissionens meddelelse af 14. juni 2004 om bedre adgang til holdbare løsninger (KOM(2004)410) var en opfølgning på konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd den 19.-20. juni 2003 iThessaloniki.

hjemvendte somaliere. Desuden blev der trukket på de bilaterale bistandserfaringer frade to samarbejdslande.Som nævnt ovenfor i indledningen tilførtes nærområdeindsatsen ekstra midler som ud-møntning af regeringsgrundlaget fra 2007, hvorefter det forventes, at den danske nær-områdeindsats i perioden 2003-12 vil være på mere end 2 mia. kr.5.3.1. Nærområdeindsatsens overordnede mål og karakteristika Nærområdeindsatsens overordnede mål som fastlagt i Den Strategiske Ramme – og somlangt hen ad vejen korresponderer med målene for EU’s og UNHCR’s indsatser – er athjælpe flygtninge og internt fordrevne så tæt på deres oprindelseslande som muligt. En-ten ved at give dem, der er på flugt, bedre muligheder for at vende tilbage og reetableresig i deres hjemegn eller ved at yde støtte til, at de kan slå sig ned varigt i nærområ-derne og dér få mulighed for at skabe en tilværelse, bl.a. ved at udbygge værtslandeneskapacitet til at yde beskyttelse til flygtninge.Nærområdeindsatsen er i praksis orienteret mod følgende gensidigt supplerende mål:• Forbedret adgang til beskyttelse og bedre levevilkår for flygtninge, internt fordrevne,afviste asylansøgere og lokalbefolkninger, herunder muligheden for lokal integration idet land, som yder beskyttelse.• Støtte til en sikker og værdig tilbagevenden og reintegration af de ovennævnte grup-per til deres oprindelsessted (place of origin).• Styrke værtslandets udlændingemyndigheders kapacitet, bl.a. til at håndtere blan-dede migrationsstrømme, herunder ved biometrisk registrering.• Særligt gennem EU og ved hjælp af innovative pilotprojekter at fremme det interna-tionale samarbejde på området migration og udvikling.Forbedrede vilkår i de områder, som er naboer til de konfliktramte områder, skal samti-dig sikre, at potentielle asylansøgere – i stedet for at transitere nærområdet på vej modf.eks. Danmark – kan søge og nyde effektiv beskyttelse i nærområdet eller blive udsendtderfra til deres hjemlande, hvis betingelserne for at blive meddelt asyl ikke er opfyldt.Rationalet bag indsatsen er i et betydeligt omfang økonomisk, idet man for den udgift,det koster at beskytte en person i Danmark, kan beskytte langt flere i nærområderne.11Nærområdeindsatsen handler som tidligere nævnt også om sammentænkning med dendanske nationale flygtningeindsats og sammenhæng mellem de forskellige indsatser iflygtningenes nærområde, f.eks. nødhjælp og udvikling.

En sådan sammentænkning af nærområdeindsatsen med den danske nationale flygtnin-geindsats sker bl.a. ved at indsatserne for flygtningene i nærområderne bidrager til atforebygge ulovlig indvandring mod mere rige og stabile lande, der ligger længere væk,ligesom det hjælper til at skabe bedre forhold for tilbagevendte afviste asylansøgere.12Nærområdeindsatsen befinder sig et sted mellem nødhjælp og udviklingsbistand og gårderved længere end traditionelle humanitære indsatser, hvor der gives umiddelbar hjælptil nærområderne, men hvor det kan være svært at opbygge strukturer, skabe en sta-biliserende udvikling og sikre en varig beskyttelse af konfliktramte befolkningsgruppersrettigheder. Ved hjælp af flerårige rammer muliggøres aktiviteter, hvor der er behov foren længere planlægning. Det har betydet en styrkelse af f.eks. uddannelse og beskæfti-gelsesindsatser, som er centrale elementer i flygtninges valg om at vende hjem.Nærområdeindsatsen adskiller sig også fra andre bilaterale udviklingsindsatser ved denstilstræbte regionale vinkel på tværs af grænserne. Dermed kan der udvikles mere sam-menhængende aktiviteter i værtslandene såvel som i flygtningenes hjemlande, der bl.a.kan fremme frivillig tilbagevenden.5.3.2. OrganiseringSiden vedtagelsen af det første treårige program i 2003 har nærområdeindsatsen indgåetsom et centralt politisk element i regeringens udviklingspolitik. Nærområdeindsatsenformuleres, finansieres og gennemføres inden for rammerne af det danske udviklingssam-arbejde og er således en fuldt ud integreret del af Udenrigsministeriets ressort.Nærområdeindsatsen udvikles og gennemføres imidlertid i et tæt samarbejde mellemUdenrigsministeriet og Integrationsministeriet.Med afsæt i de hidtidige erfaringer og under hensyntagen til de særlige karakteristikaved nærområdeindsatsen har man med Den Strategiske Ramme fra 2008 søgt at styrkeplanlægningen, designet, gennemførelsen og kontrollen/evalueringen af nærområdeind-satsen – bl.a. derved at indsatsen skal leve op til Udenrigsministeriets retningslinjer forforberedelse og gennemførsel af bistandsaktiviteter.5.3.3. IndsatsområderFor øjeblikket støtter nærområdeinitiativet aktiviteter i 9 lande13: Kenya (20 mio. kr.),Tanzania (5,9 mio. kr.), Uganda (10,8 mio. kr.) og Zambia (12,7 mio. kr.) – som også er

programsamarbejdslande14– samt Afghanistan (21 mio. kr.)15, Burundi (12 mio. kr.)16, Irak(70,2 mio. kr.)17, Somalia (32,5 mio. kr.)18og Sudan (59,9 mio. kr.).Indsatserne i Burundi og Tanzania sker sideløbende med EU’s regionale beskyttelsespro-gram.5.3.4. Nærområdeindsatsens sammenhæng med initiativer vedrørende frivillig tilbagevenden og udsendelseOvenfor er der redegjort nærmere for de overordnede mål og karakteristika for nærom-rådeindsatsen, og at denne indsats også dækker støtte til en sikker og værdig tilbageven-den og reintegration.Nærområdeindsatsen skal således ses i sammenhæng med regeringens politik i forhold tilat fremme frivillig tilbagevenden for afviste asylansøgere, men kan også ses i forhold tilregeringens politik vedrørende udsendelse af afviste asylansøgere.Det fremgår bl.a. af kommissoriet for en arbejdsgruppe mellem Udenrigsministeriet ogIntegrationsministeriet om maksimal sammentænkning af nærområdeindsatsen med dendanske nationale flygtningeindsats, at arbejdsgruppen også skal inddrage elementervedrørende udsendelse i den overordnede ramme for arbejdet, herunder bl.a. at identi-ficere lande der er relevante modtagere af nærområdeindsatsen, hvor det kan inkludereoprindelseslande for afviste asylansøgere i udsendelsesposition, når disses antal er væ-sentlige. Fokus i forhold til en kortsigtet indsats kan i forhold til udsendelse bl.a. være atsikre modtagelsesfaciliteter eller at forestå kapacitetsopbygning af relevante hjemlandesmyndigheder vedrørende forhold af relevans for hjemsendelser.De generelle indsatser finansieret over nærområdemidlerne kan på denne måde, menogså generelt være med til at bane vej for, at afviste asylansøgere hurtigere end ellersvender tilbage eller kan udsendes til deres respektive oprindelseslande. For at opret-

14 For en god ordens skyld skal det præciseres, at de danske programsamarbejdslande som udgangs-punkt ikke er flygtningeproducerende.15 En yderligere bevilling på 12 mio. kr. forventes bevilget til det nationale solidaritetsprogramunder den afghanske regering. I starten af 2009 vil man påbegynde udviklingen af en ny rammefor nærområdeindsatsen i Afghanistan i de næste fire år. Indsatsen forventes at have et samletbudget på 300 mio. kr.16 Dertil kommer en forventet udbetaling på op mod 11 mio. kr. i tillæg hertil til UNHCR. Yderligerebevillinger forventes i 2009-2010.17 For tre organisationer gør det sig gældende, at de ikke har fået udbetalt det samlede bevilgedebeløb for 2008. Der er således alene blevet udbetalt 5 mio. kr. til de tre organisationer ud af ensamlet bevilling på i alt 15 mio. kr.18 Indsatsen er koncentreret i Somaliland og Puntland i landets nordvestlige og nordøstlige dele.

Oversigt over aktuelle danske nærområdeindsatserAfghanistan Reintegrationsaktiviteter til støtte for tilbagevendte (i form af adgang til boliger,uddannelse, iværksætterstøtte, adgang til retshjælp samt en form for arbejdsformid-lingssystem for faglærte flygtninge).Støtte til myndighedernes kapacitet til at fastlægge identiteten på personer, som skalsendes tilbage i medfør af tilbagetagelsesaftalen mellem Danmark og Afghanistan.Støtte til sociale ordninger, som kan yde målrettet støtte til de mest sårbare blandtde personer, der vender tilbage til Afghanistan i medfør af tilbagetagelsesaftalen.BurundiReintegration af flygtninge som vender hjem, primært fra Tanzania, herunder hjælptil adgang til boliger, skoler, klinikker, kreditordninger og uddannelse af skolelærere.IrakStøtte til tilbagevendte flygtninge og afviste asylansøgere, herunder øget adgang tilinformation om jobmuligheder, integration på arbejdsmarkedet, iværksætterstøtteog forskellige typer social infrastruktur.Støtte til UNHCR’s beskyttelsesrelaterede arbejde i Irak og nabolande.KenyaForbedring af forholdene for flygtninge og værtsbefolkning gennem etablering af småvirksomheder og opgradering af det lokale primærskolesystem, herunder særligt pi-gernes muligheder for skolegang samt adgang til tekniske uddannelser.Kapacitetsopbygning af den kenyanske flygtningeadministration.SomaliaStøtte til udvikling af produktionssektoren, bl.a. inden for husdyrhold, samt støtte tilmyndigheders udstedelse af skøder til landbrugsjord, herunder også til hjemvendteflygtninge og internt fordrevne.Fokus på uddannelsesaktiviteter, bl.a. et program for særligt vanskeligt stillede grup-per (børn i nomadesamfund, særligt piger) og teknisk samarbejde med de lokaleundervisningsmyndigheder med henblik på udviklingen af den fremtidige grundskole-uddannelse.SudanReintegration af internt fordrevne og flygtninge, primært i relation til fødevaresik-kerhed, beskæftigelse og uddannelse. Konkret er der tale om bl.a. konstruktion ogrehabilitering af sundheds- og uddannelsesfaciliteter, træning af lærere, vandforsy-ning, landbrugsudvikling samt oplysning om og træning i konfliktløsning.TanzaniaStøtte til naturressourceforvaltning og konflikthåndtering i lokalsamfundene.Opgradering af lokale håndværkeruddannelser for både flygtninge og lokalbefolknin-gen samt forbedrede vand- og sanitetsforhold i lejrene og lokalsamfundene.Styrkelse af beskyttelseskapaciteten i landet, bl.a. retshjælp og oplysningskampag-ner.UgandaFokus på øget selvforsyning og muligheden for lokal integration samt sundhedsaktivi-teter og retshjælp.Flygtninge og internt fordrevnes mulighed for at vende tilbage.Kapacitetsopbygning af asylmyndighederne.ZambiaStøtte til flygtninges repatriering.Støtte til at genoprette nedslidt infrastruktur i de områder, som hidtil har lagt landtil store flygtningegrupper.Støtte til de zambiske myndigheders fremtidige flygtningearbejde, dels i forhold tilde udfordringer, som opstår i forbindelse med de flygtninge, som ikke vender tilbagetil Angola, dels i forhold til myndighedernes arbejde med andre flygtningegrupper.Støtte til flygtninge, der vender tilbage til Angola.

Andre projekter

I EU-regi har nærområdemidlerne herudover medfinansieret et projekt, som ledes af UNHCR, ogsom sigter på styrkelse af adgangen til beskyttelse for de store grupper af irakiske flygtninge, deropholder sig i Libanon, Syrien og Jordan samt personer, der er internt fordrevet i Irak. Indsatsener tillige rettet mod de flygtninge, som befinder sig i de store migrationsstrømme, der bevægersig fra det nordlige Afrika, og som derfor ofte er unddraget adgang til retmæssig beskyttelse.Sammen med Frankrig medfinansieres endvidere et program i Niger, som er fokuseret på kapa-citetsopbygning af myndighederne indenfor håndtering af flygtningestrømme mv. Et tilsvarendeprojekt i Ghana støttes gennem IOM.

holde asylsystemets troværdighed er det i forhold til afviste asylansøgere nødvendigt atsikre, at der skabes muligheder for at gennemføre udsendelse af afviste asylansøgere,som ikke udrejser frivilligt.Nærområdeindsatsen kan således indgå som et element i forhandlinger om indgåelse aftilbagetagelsesaftaler eller til at opnå oprindelseslandets accept af tilbagetagelse af ud-lændinge uden lovligt ophold i Danmark, bl.a. afviste asylsøgere. Det kan ske, dels vedat øge oprindelseslandets mulighed for at modtage de tilbagevendte, dels ved at øge denenkeltes mulighed for en vellykket reintegration, f.eks. gennem projekter, der øger denenkeltes muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet i sit hjemland. Det er en mo-del, der er benyttet for afviste irakiske asylsøgere, hvor den tyske ngo AGEF har biståetmed jobformidling i det nordlige Irak, mens IOM giver generel reintegrationsrådgivningog iværksætterstøtte i Irak, hvilket der er redegjort nærmere for i afsnit 5.3.3.Et andet eksempel er Kosovo, hvor man under Naboskabsprogrammet bl.a. har givetmidler til Dansk Flygtningehjælp og UNMIK/UNDP til reintegrations- og forsoningsaktivi-teter for flygtninge og fordrevne samt Dansk Flygtningehjælps støtte til lokal psykosocialbehandlingskapacitet af hjemvendte. Denne indsats har givet vis været medvirkende til,at antallet af afviste asylansøgere i udvisningsposition her i landet er faldet markant i desenere år.I det tilfælde, hvor et land i nærområdet – evt. på baggrund af en forudgående kapaci-tetsopbygningsindsats på asylområdet – opfylder betingelserne for at tjene som et sikkerttredjeland, dvs. at landet har tiltrådt flygtningekonventionen og faktisk optræder i over-ensstemmelse med flygtningekonventionens bestemmelse om non-refoulement, vil detvære muligt for de danske myndigheder at afvise asylansøgere til dette land, forudsat atansøgerne har opholdt sig i landet forud for ankomsten til Danmark, og henvise dem tilat søge beskyttelse dér.Endelig kan det fremhæves, at Danmark og EU arbejder for i alle tilbagetagelsesaftalerat sikre mulighed for udsendelse til sikre tredjelande, herunder første sikre asylland.5.4. Indsatsen i EU og UNHCR5.4.1. EUSom nævnt under afsnit 5.2 blev der i starten af dette årti også på EU-niveau udvikletidéer om beskyttelse i nærområderne. Gennemførelsen heraf sker nu som led i gennem-førelsen af det såkaldte Haag-program, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i no-vember 2004. Programmet fastlægger de overordnede linjer for EU’s politik vedrørenderetlige og indre anliggender. Således erkendte Det Europæiske Råd ved vedtagelsen afprogrammet, at EU bør bidrage til et mere tilgængeligt, retfærdigt og effektivt interna-tionalt beskyttelsessystem i partnerskab med tredjelande og sikre adgang til beskyttelseog holdbare løsninger tidligst muligt. Landene i nærområderne og i transitregionerneskulle støttes i deres indsats for at øge deres beskyttelseskapacitet.

Det Europæiske Råd opfordrede Kommissionen til at udvikle regionale beskyttelsespro-grammer på EU-plan i partnerskab med de berørte tredjelande og i nært samråd ogsamarbejde med UNHCR. Det Europæiske Råd udtalte, at et regionalt pilotbeskyttelses-program bør være tilpasset den specifikke situation og fokusere på beskyttelse. Det børtage udgangspunkt i en lang række foranstaltninger, såsom bistand til tredjelande, såde kan opfylde internationale forpligtelser i medfør af Flygtningekonventionen og andrerelevante internationale instrumenter, øge beskyttelseskapaciteten, forbedre adgangentil registrering og lokal integrering og være med til at forbedre den lokale infrastrukturog migrationsforvaltningen. Udviklingen og gennemførelsen af disse programmer bør skei tæt samarbejde med UNHCR og, når det er relevant, andre internationale organisatio-ner.19Kommissionen foreslog i sin meddelelse af 1. september 2005 om regionale beskyttelses-programmer,20at der udarbejdes regionale beskyttelsesprogrammer på EU-plan, somsigter mod en samlet håndtering af langvarige flygtningesituationer som led i en overord-net, samordnet strategi. Regionale beskyttelsesprogrammer bør øge kapaciteten i nær-områderne til at beskytte flygtninge for derved at skabe betingelserne for at gennemføreen af tre holdbare løsninger, nemlig repatriering, lokal integration eller genbosættelse.De regionale beskyttelsesprogrammer skulle være knyttet til allerede eksisterende finan-sieringsinstrumenter og krævede ikke en ny finansieringsramme.Den 12. oktober 2005 godkendte Rådet (retlige og indre anliggender) konklusioner omiværksættelse af to regionale pilotbeskyttelsesprogrammer i henholdsvis de vestligeSNG-lande (Ukraine, Moldova/Hviderusland) og i Afrika syd for Sahara (De Store SøersRegion/Tanzania). Programmerne sigter mod en forbedret adgang til varige løsninger forde flygtninge, der opholder sig i nærområderne, herunder ved kapacitetsopbygning af depågældende landes asylsystemer.Det Europæiske Råds konklusioner af 15.-16. december 2005 anerkendte behovet for atetablere og implementere et regionalt pilotbeskyttelsesprogram i Tanzania tidligst muligti 2006.EU’s stats- og regeringschefer vedtog på samme møde en samlet migrationsstrategi medhenblik på at bekæmpe den ulovlige indvandring til EU via Middelhavet. Migrationsstra-tegien, der havde fokus på Afrika og Middelhavet, fokuserede på tre hovedområder: Detoperative samarbejde mellem medlemsstaterne, dialog og samarbejde med Afrika ogsamarbejde med nabolande. Siden har spørgsmål om beskyttelse i nærområderne væretdiskuteret inden for rammerne af migrationsstrategien. Strategien er siden udvidet fra

kun at omfatte EU’s sydlige naboregioner til også at omfatte EU’s østlige og sydøstligenaboregioner.De regionale beskyttelsesprogrammer finansieres gennem det såkaldte Tematiske Pro-gram, på asyl- og migrationsområdet, hvis budget i årrækken 2007-13 er på 384 mio.euro,21dvs. 2,88 mia. kr., og hvori asyl og international beskyttelse er en hovedprioritet.Kommissionen vedtog den 17. juni 2008 en strategisk plan for det fremtidige arbejde påasylområdet.22Heri hedder det bl.a., at Kommissionen vil fremsætte forslag om videre-udviklingen af den eksterne dimension af den fælles asylpolitik. Kommissionen lægger iden forbindelse op til, at der skal ske en udbygning af de regionale beskyttelsesprogram-mer, både ved udvidelsen af de eksisterende, som Kommissionen vil evaluere senere i år,og ved påbegyndelse af nye programmer i andre regioner, som f.eks. Nordafrika, AfrikasHorn, Afghanistan og Mellemøsten. Derved skal programmerne få en væsentligt størreindflydelse på beskyttelsen af flygtninge og forbedringen af asylsystemer i nærmere ud-valgte regioner. Denne kapacitetsopbygning skal ske som led i EU’s udviklingssamarbejdemed tredjelande.Styrkelsen af de regionale beskyttelsesprogrammer ses af Kommissionen som det ene aftre ben i den eksterne dimension af EU’s asylpolitik. De andre to ben er genbosætning ogen bedre håndtering af blandede migrationsstrømme. For så vidt angår sidstnævnte vilKommissionen nærmere undersøge mulighederne for en opdeling af personer fra blande-de migrationsstrømme i dem med behov for beskyttelse og dem uden. Kommissionen vil i2009 – i et tæt samråd med UNHCR – nærmere undersøge muligheden for fælles behand-ling af asylansøgninger uden for EU. Det fremgår ikke klart, hvad der præcist skal forståsved ’fælles behandling af asylansøgninger uden for EU’. Det vurderes – på baggrund afden sammenhæng som forslaget indgår i – at fokus vil være på behandling af asylan-søgninger indgivet ved ambassader eller fælles ansøgningscentre i tredjelande (dvs. iet andet land end det land, ansøgeren er flygtet fra) i lighed med den mulighed, somtidligere eksisterede i udlændingelovens § 7, stk. 4, der blev ophævet med lov nr. 365af 6. juni 2002. Det forventes dog, at der på baggrund af Kommissionens undersøgelsevil komme en drøftelse af muligheden for, at EU etablerer modtagecentre i tredjelande.Konklusionerne af denne undersøgelse vil ifølge Kommissionen blive brugt i forbindelsemed fremtidige drøftelser og strategiske tiltag på EU-plan for at forbedre adgangen tilEU som supplement til det fælles europæiske asylsystem og i overensstemmelse med derelevante internationale standarder.Kommissionens strategiske plan vil indgå i udarbejdelsen af det kommende overordnedearbejdsprogram, der skal afløse Haag-programmet, og som forventes vedtaget undersvensk formandskab i andet halvår af 2009. Det samme vil den europæiske indvandrings-21 Kommissionens meddelelse af 17. juni 2008 ”Strategisk plan på asylområdet. En integrerettilgang til beskyttelse i EU” (KOM (2008) 360).22 Kommissionens meddelelse af 17. juni 2008 ”Strategisk plan på asylområdet. En integrerettilgang til beskyttelse i EU” (KOM (2008) 360).

og asylpagt, som blev endeligt godkendt af Det Europæiske Råd i oktober 2008. Pagtenberører også spørgsmålet om nærområdeindsatsen. Det hedder heri, at Kommissionen forat styrke beskyttelsen af personer uden for EU i samarbejde med UNHCR skal fremsætteforslag til samarbejde med tredjelande på kapacitetsopbygningsområdet.5.4.2. UNHCRUNHCR’s ovenfor omtalte agenda for beskyttelse er opdelt i seks hovedmål, hvoraf føl-gende fire har relevans i et nærområdeperspektiv:1.Fremme af den globale implementering af Flygtningekonventionen, f.eks. vedforbedrede asylprocedurer særligt i nærområderne og bedre registrering og do-kumentering af flygtninge.Adgang til beskyttelse som en del af migrationsstyringen, f.eks. ved udviklingenaf nationale politikker, der sikrer den nødvendige balance mellem indvandrings-kontrol og beskyttelse af flygtninge, styrkelse af bekæmpelsen af menneske-smugling og -handel.Byrde- og ansvarsfordeling og opbygning af modtagelses- og beskyttelseskapa-citet, f.eks. ved udviklingen af ansvarsfordelingsmodeller i forbindelse medmassetilstrømning af flygtninge eller langtrukne flygtningesituationer, forbedringaf modtagelseskapaciteten og beskyttelsesniveauet i nærområdet, sammenkæd-ning mellem flygtninge- og udviklingspolitik.Øget fokus på at finde varige løsninger, f.eks. ved mere samarbejde med oprin-delseslande for at fremme adgangen til repatriering, ved at arbejde for lokalintegration og ved at udvide genbosætningsmulighederne og anvende disse iforbindelse med bredere løsningsmodeller.

Disse fire hovedmål afspejler, at UNHCR i stigende grad ser flygtningebeskyttelsen i enbredere sammenhæng, herunder i sammenhæng med migrationsstrømme i øvrigt, medudsendelse af afviste asylansøgere, med øget fokus på modtagelses- og beskyttelseskapa-citeten i nærområdet og med udviklingspolitikken.I 2006 præsenterede UNHCR en plan om blandede migrationsstrømme. Efterfølgende harUNHCR flere gange meddelt, at man ikke er et ”migration management agency”, men atUNHCR i kraft af sit beskyttelsesmandat har et ansvar over for de personer med beskyt-telsesbehov, herunder flygtninge, der befinder sig i de blandede migrationsstrømme.UNHCR vil med planen bistå stater med styrkelse af kapacitet ved håndtering af blande-de migrationsstrømme, herunder beskyttelse af personer, der har krav på asyl. UNHCR’stilgang i forhold til blandede migrationsstrømme er primært kapacitetsopbygning i tran-sitlandene med henblik på at finde varige løsninger. Indsatsen i oprindelseslandene børifølge UNHCR fortrinsvis rettes mod de bagvedliggende årsager til migration, dvs. at ind-satsen bør fokusere på fattigdomsbekæmpelse og udviklingsbistand, som ligger uden forUNHCR’s mandat. I handlingsplanen lægges der bl.a. op til en mere systematisk brug af

metodikken fra pilotprojektet Strengthening Protection Capacity Project, der indledtesi 2004 med støtte fra Danmark via nærområdemidlerne og som afsluttedes i april 2006.I denne tilgang indgår bl.a. forslag til forbedring af ’livelihoods’ (levevilkår) og ’self-reliance’ (selvforsørgelse).Som nævnt ovenfor i afsnit 5.4.1 peges der i EU-regi også på behovet for samarbejdemed UNHCR i nærområdeindsatsen. UNHCR vil kunne bidrage med sin viden om flygt-ningespørgsmål og med at håndtere store grupper af flygtninge og fordrevne. Et aktuelteksempel er irakerne i Syrien og Jordan. UNHCR vil dog i sin indsats være afhængig afdonormidler fra både staterne og organisationer, såsom Kommissionen.Når det kommer til kapacitetsopbygning af udlændingemyndigheder, vurderes det, atsamarbejde med stater derom ofte vil være mere gavnligt end kapacitetsopbygning blotved UNHCR. Således vil eksperter fra andre landes myndigheder, netop som følge af atde selv er myndighedspersoner, ofte kunne opnå en større fortrolighed hos værtslandetsmyndigheder. Hertil kommer, at en stat kan levere en bredere palet af eksperter end UN-HCR, idet staterne har opgaver ikke kun i relation til asylsagsbehandling, men også meddet øvrige udlændingeområde, herunder visum, grænsekontrol, frivillig tilbagevenden ogudsendelse.Samtidig vurderes det, at ngo’er med fordel kan involveres i kapacitetsopbygningsakti-viteter, bl.a. fordi civilsamfundet typisk spiller en væsentlig rolle i forhold til at støtteop om rådgivning af asylansøgere, træning og rådgivning af embedsmænd, advokater oglokale menneskerettighedsorganisationer samt ikke mindst monitorering af praksis påbeskyttelsesområdet.5.5.Muligheden for at oprette centre i nærområderne Som nævnt ovenfor har der navnlig i dette årtis første halvdel været overvejelser om op-rettelsen af EU-centre i nærområderne.De hidtidige initiativer har ikke ført til oprettelsen af modtagecentre i nærområderne.Det nærmeste man kommer denne idé, er den ovenfor nævnte australske løsning, hvorasylsager blev behandlet på øer ikke i nærområdet, men i Stillehavet. Denne løsning blevdog opgivet i første kvartal af 2008. Tilsvarende gennemfører USA en del af sin asylsags-behandling på Cuba.I denne sammenhæng fokuseres alene på idéen om lejre i nærområder og således ikkepå det australske eksempel, hvor lejren ikke blev etableret i nærområdet. Dette skyldes,at de hidtidige tanker om lejre i nærområdet primært har bygget på ønsket om, at flygt-ninge og fordrevne bør forblive så tæt på deres eget land som muligt og ikke på ønsketom at finde et land i verden, der er villig til at stille sit territorium til rådighed for EU’sasylansøgere og flygtningeproblemer.Om baggrunden for, at nærområdetanken kun i begrænset omfang og ikke i dansk el-ler EU-regi har ført til oprettelsen af centre i nærområderne, må helt overordnet kon-

stateres, at idéen rummer en lang række praktiske, juridiske, økonomiske og politiskeproblemstillinger, herunder at hverken Danmark eller EU kan etablere eller finansiere enflygtningelejr eller et modtagecenter i et andet land uden dette lands samtykke.Selvom det ikke er et mål med den gældende nærområdeindsats at etablere modtage-centre i nærområderne, vil oprettelsen af sådanne centre dog kunne være et element iudviklingen generelt og især opbygningen af asylsystemer og -strukturer i nærområderne,så de berørte lande bedre kan håndtere tilstrømning af asylansøgere. Dette vil medvirketil at reducere sekundære bevægelser. Hvis Danmark eller EU skulle oprette og benyttesådanne centre, der eventuelt delvist vil være etableret til værtslandets eget brug, vildet dog fortsat forudsætte en aftale med værtslandet, der som udgangspunkt ikke har enretlig forpligtelse til at tilbagetage/modtage asylansøgere fra andre lande.En anden problemstilling er, at Danmark og de øvrige EU-lande har en retlig forpligtelsetil ikke at refoulere asylansøgere på deres territorium. Det indebærer også, at de ikkekan sende asylansøgere til et land i nærområdet, hvis der er risiko for, at dette land re-foulerer, idet der derved sker indirekte refoulement.En række af disse og øvrige udfordringer ved etablering af lejre i nærområdet er uddybetog kategoriseret nærmere i afsnit 5.5.1.-5.5.7.5.5.1. Behov for værtslandets accept og donorbistand mv. Etablering af et modtagecenter i nærområderne forudsætter værtslandets accept. Deprimære tilflugtslande eller transitlande, f.eks. i Afrika, ser i vidt omfang med skepsispå tanker, der indebærer, at de skal påtage sig en større byrde som værter for storeflygtningegrupper og er typisk utilbøjelige til at tilbagetage eller tillade transit af tred-jelandsstatsborgere, der har opholdt sig på deres territorium, uanset opholdets længde.Så meget desto mere må landene forventes at være skeptiske over for at modtage tred-jelandsstatsborgere, der aldrig har opholdt sig i landet, men som sendes dertil fra EU.Etableringen af et evt. modtagecenter må ske i et samarbejde med værtslandet og underbehørig hensyntagen til det pågældende lands egen myndighedsstruktur og lovgivning,idet værtslandet ikke vil være retligt forpligtet til – og sandsynligvis vil stille sig skeptiskover for – at der etableres en asylsagsbehandlingsinstans, der alene er tilpasset EU’sstrukturer og lovgivning.Det må antages, at et centralt element i at få værtslande til at acceptere idéen om så-danne centre vil være, at der kan ske udsendelse fra værtslandet til oprindelseslande forså vidt angår de personer, der ikke har behov for beskyttelse. Der er dermed behov for atsikre – og eventuelt bistå landene i nærområderne med at opnå – tilbagetagelsesarrange-menter med oprindelseslandene, så der kan ske udsendelse frivilligt eller om nødvendigtmed tvang, men dog i sikkerhed og værdighed af de asylsøgere, hvis asylsag måtte endemed et afslag efter asylsagsbehandling i nærområdet.Hvis tilbagevenden ikke er mulig, er lokal integration den anden mulighed. I de primæretilflugtslande i nærområdet er der typisk en stærk modstand mod at tillade lokal inte-

gration af flygtninge, hvilket bl.a. kommer til udtryk i anbringelsen af flygtninge i lejre(ikke-integration i samfundet) og repatriering også efter mange års ophold. Det kan sessom udtryk for det forhold, at flygtninge ofte opfattes som en uholdbar belastning af enallerede skrøbelig samfundsøkonomi med alt, hvad deraf følger.Der kan også være en modvilje i samfundet mod opholdscentre for større grupper af asyl-ansøgere, ikke mindst fordi levestandarden i områderne omkring sådanne opholdscentre imange tilfælde vil være lavere end i centrene.Det kan bemærkes, at den nuværende nærområdeindsats typisk omfatter en direktestøtte til værtslandets evne (og vilje) til at huse flygtninge, bl.a. ved at give støtte til lo-kalbefolkningen i de områder, hvor flygtningene huses, og at indsatsen typisk planlæggesinden for rammerne af de lokale myndigheders overordnede planlægning og prioriteter,f.eks. som udtrykt i genopbygningsplaner mv., og ofte i direkte samråd med dem.I forhold til spørgsmålet om at oprette modtagecentre i nærområderne bør man ogsågøre sig overvejelser om, hvorvidt man vil oprette lukkede eller åbne centre, herunderom der skal ske frihedsberøvelse af asylsøgerne. En evt. frihedsberøvelse skal vurde-res i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5 om retten tilpersonlig frihed og personlig sikkerhed, der indeholder begrænsninger i muligheden forfrihedsberøvelse, herunder om dennes anvendelse uden for Europa. Det bemærkes, atevt. frihedsberøvelse vil kunne ske i kortere perioder, f.eks. som vi gør i Danmark i densåkaldte ”åbenbart grundløs hasteprocedure”, hvorved det er muligt at frihedsberøvepersoner i op til 7 dage. Spørgsmålet om frihedsberøvelse rejser dog også nogle jurisdik-tionsmæssige spørgsmål, jf. nedenfor afsnit 5.5.6.For at opnå værtslandets accept til sådanne centre kunne man forestille sig, at der bliverbehov for en form for modydelse eller anden støtte til værtslandet. Man bør derfor gøresig helt klart, hvad man er indstillet på at yde til værtslandet og opstille klare grænserherfor. De stater, der vil finansiere etableringen af modtagecentrene, vil endvidere skullevære indstillet på i den fornødne størrelsesorden og tidsmæssige længde at yde dennødvendige bistand til at sikre vilkår i flygtningelejrene, der kan motivere flygtningenedér til at afstå fra at rejse videre og søge asyl i et andet land eller for så vidt også atforetrække at tage ophold i værtslandet. Det må forventes, at værtslandet ikke ønskerat risikere at få ansvaret for asylsøgere, hvis sag har været eller er under behandling i etEU-drevet center i nærområdet, men som ikke ønsker at opholde sig der.Imidlertid peger meget på, at det ikke er vilkårene i flygtningelejre isoleret set, der af-gør om flygtninge afstår fra at rejse videre. Det handler langt mere om mulighederne forat leve et normalt liv i sikkerhed og værdighed og i forlængelse heraf med mulighed foret reelt livsindhold, eksempelvis i form af beskæftigelse, selvstændig virksomhed, sko-legang mv. Som eksempel kan nævnes Dadaab-lejrene i det nordøstlige Kenya, som harhuset flere end 150.000 somali flygtninge siden 1992. Lejrene er relativt velforsynede forså vidt angår fødevarer, drikkevand, sundhed, adgang til primær skolegang mv., særligt isammenligning med det omkringliggende samfund. Imidlertid har flygtningene ingen rettil at drive indtægtsskabende virksomhed af nogen art, ligesom de heller ikke må rejse

længere ind i Kenya uden særlig tilladelse. Denne situation medfører en meget høj gradaf frustration blandt flygtningene i lejren og er medvirkende til, at de søger videre eller– som det nu rapporteres om unge mænd – tilbage til Somalia for at tilslutte sig ekstremi-stiske militser.EU’s eller Danmarks evt. asylsagsbehandling i nærområdet vil kræve tilføring af ikkeubetydelige økonomiske ressourcer fra de deltagende parters side, der forudsættes atfremkomme ved besparelser på modtagelse og asylsagsbehandling af langt færre asylan-søgere.Hvis EU etablerer modtagecentre i nærområderne, vil det være naturligt sideløbende atbistå landet med kapacitetsopbygning af værtslandets asylsystem, således at de bliverbedre rustet til selv at håndtere migration til landet, forudsat at det pågældende landønsker det. De ovenfor nævnte besparelser vil således kunne anvendes på kapacitetsop-bygning, så som registrering, asylsagsbehandlingen, modtagelsesforhold, herunder evt.uddannelse. Der vil også være behov for iværksættelse af projekter, der ikke har direkterelevans for asylsagsbehandlingen, men er af udviklingsorienteret karakter, der tilgode-ser de lokalbefolkninger, der huser flygtningene. Særlig sidstnævnte antages at være enforudsætning for værtslandets accept af, at der etableres EU-drevne centre i nærområ-det.5.5.2. Behov for UNHCR’s acceptUNHCR har i forbindelse med det britiske forslag i 2003 lagt afstand til tanken om udsen-delse af asylansøgere, der er indrejst direkte til en EU-medlemsstat, til et nærområde,som de ikke tidligere har opholdt sig i. Manglende accept fra UNHCR’s side af oprettelseaf modtagecentre i nærområdet vil medføre, at UNHCR ikke vil bistå, men snarere kriti-sere arbejdet. Et forhold, der både vil vanskeliggøre en operationalisering og formentligskabe mistro blandt nærområdestaterne.5.5.3. Muligheden for alligevel at indgive asylansøgning i Danmark eller det øvrige EUEn asylansøger, der har fået sin ansøgning afvist i et sådant modtagecenter, vil ved sene-re indrejse til EU fortsat have ret til at indgive sin asylansøgning. Nogle asylansøgere vilderfor formentlig som i dag fortsætte med at forsøge sig med en ulovlig indrejse på EU’sområde, enten indtil dette lykkes, eller til den enkeltes økonomiske midler slipper op.5.5.4. Behov for adgang til effektiv beskyttelse i nærområdet. En forudsætning for at der kan etableres modtagecentre eller beskyttede zoner i nær-områderne er, at asylsøgerne i centrene nyder ”effektiv beskyttelse”, mens sagernebehandles. Niveauet for den effektive beskyttelse bør fastsættes under hensyntagen tilforholdene i øvrigt i området, idet det bør undgås, at de beskyttede områder udvikler sigtil pull-faktorer.I mange tilfælde er de sikkerhedsmæssige forhold i flygtningelejrene i nærområderneikke tilfredsstillende. Navnlig idet modtagecentre typisk vil skulle placeres i tredjever-denslande tæt på konfliktområder.

Modtagecentrene vil være underlagt det pågældende tredjelands jurisdiktion. Det vilsige, at centrene er afhængige af, at værtslandet accepterer konstruktionen og de in-ternationale forpligtelser, det danske asylsystem og EU’s asylregler bygger på. Flere afde nærområdelande, som i dag huser mange flygtninge og internt fordrevne, har ikkeratificeret de relevante internationale retsakter, herunder Flygtningekonventionen. Hvisværtslandet ikke deltager i Flygtningekonventionen, vil der derfor blive behov for en fol-keretlig aftale med det pågældende værtsland om, at det ikke udsender asylansøgere tilhjemlandet, inden en asylansøgning er færdigbehandlet i overensstemmelse med de om-talte internationale forpligtelser og/eller nationale regler. Med andre ord – der må ikkevære risiko for indirekte refoulement.Det bemærkes, at den nuværende nærområdeindsats gør det muligt at gennemføre ka-pacitetsopbygning af myndighederne og civilsamfundsorganisationer samt andre såsomadvokater og dommere på asylområdet.5.5.5. Behov for enighed staterne i mellem med hensyn til modtagelsen af genbosæt-ning af anerkendte flygtningeHvis modtagecentrene kombineres med en form for genbosætning af de personer, der haret konstateret behov for beskyttelse, vil der være behov for at indgå en aftale både medlandet i nærområdet og tillige med de eventuelle genbosætningslande om, hvorledes ensådan genbosætning sker og kan kombineres med det øvrige genbosætningsarbejde, somDanmark og de andre genbosætningslande samarbejder med UNHCR om.Her må man have sig for øje, at det allerede i dag er vanskeligt for UNHCR at dækkebehovet for kvoteflygtningepladser, hvorfor genbosætning som en løsning skal ses i sam-menhæng med lokal integration og tilbagevenden til hjemlandet af de personer, der kan.For så vidt angår spørgsmålet om lokal integration skal det dog bemærkes, at hidtidigeerfaringer på globalt plan viser de meget store vanskeligheder, der er forbundet medgennem lokal integration at opnå en varig løsning. I de sidste årtier har værtsregeringerkun i meget få tilfælde accepteret denne løsning. Derimod har værtsregeringernes reak-tion på forslag, der har peget i denne retning, og som har været fremsat bl.a. i forbin-delse med drøftelser af eksekutivkomitékonklusioner i UNHCR-regi, ofte været afvisende.Udover beskyttelsesbehovet, der er det centrale element for udvælgelse af de personer,der genbosættes, er der samtidig brug for at fastlægge præcise kriterier (anciennitet,familierelationer, lodtrækning etc.).Man må naturligvis også få fastlagt antallet af anerkendte flygtninge eller subsidiærtbeskyttede, som den enkelte EU-stat skal modtage via en præcis fordelingsnøgle. Énfordelingsnøgle kunne være den, at den pågældende EU-stat, der har sendt asylansøgeretilbage til centret med henblik på asylsagsbehandling dér, forpligtes til at genbosætte depersoner, der blandt disse blev fundet at have behov for beskyttelse.En anden fordelingsnøgle kunne være baseret på antallet af flygtninge, som de forskel-lige EU-stater modtager i forvejen, befolkningstal, BNP og/eller andet. Som inspiration

kunne man tage EU’s flygtningefond, hvor det forholder sig således, at landenes nettobi-drag, hvad enten det er positivt eller negativt, fastsættes ud fra, hvor meget landet ereksponeret for asylansøgere.Endelig vil det være oplagt i et vist omfang at inddrage flygtningens eget ønske, ikkemindst når dette er forbundet med tætte familiemæssige relationer til et bestemt land.På dette punkt vil man kunne skele til Dublin-forordningen om, hvilket land der er an-svarlig for behandlingen af en asylansøgning i EU.5.5.6. Spørgsmålet om jurisdiktionUdlændingeloven og EU’s retsakter om asyl finder ikke anvendelse uden for Danmarkog EU-landene, hvorfor man er nødt til at vurdere, om det er muligt for f.eks. en danskembedsmand at foretage asylsagsbehandling på en fremmed stats territorium. Manville dog kunne lave lovgivning, hvorefter det er muligt at behandle en asylsag indgivetuden for Danmark og et andet EU-land. For Danmarks vedkommende var der indtil 2002en ordning i den daværende udlændingelovs § 7, stk. 4, hvorefter en udlænding kunnesøge asyl på en dansk diplomatisk repræsentation, forudsat at han eller hun befandt siguden for sit eget lands territorium. Selve sagsbehandlingen fandt dog sted i Danmark påskriftligt grundlag. I kvotesager foretages vurderingen af Udlændingeservice i Danmarki hovedparten af sagerne på grundlag af interviews foretaget af Udlændingeservice ogDansk Flygtningehjælp i udlandet på baggrund af indstillinger fra UNHCR. Såfremt be-tingelserne for asyl m.v., jf. udlændingelovens § 8, er opfyldt, vil den pågældende blivetilbudt genbosætning i Danmark.I EU-regi har der i forbindelse med de indledende drøftelser om EU-centre været ønskerfremme om, at centrets personale skal være uafhængigt af nationale interesser. Det kun-ne f.eks. være medarbejdere ved Kommissionen eller et kommende europæisk asylstøt-tekontor. Det kan betyde afgivelse af suverænitet i forhold til afgørelsen af en konkretasylsag, og at sagerne formentlig afgøres efter EU-rettens regler om asyl. Man vil dog veden nærmere fastlæggelse af dette system kunne skele til repræsentationsaftalerne påvisumområdet, hvor det aftales med et andet Schengen-land, at det under visse betingel-ser og inden for visse nærmere afgrænsede rammer kan træffe afgørelse. Sådanne ram-mer kunne være, at det alene tillades at træffe afgørelse om afslag i åbenbart grundløsesager, mens en beslutning om asyl vil skulle henvises til en sagsbehandler fra det land,der har ansvaret for genbosætning af den pågældende.Den nærmere vurdering af dette spørgsmål vil afhænge af, hvorledes man konstruererordningen for så vidt angår genbosætning, om man på forhånd ved, hvem der evt. skalgenbosættes i de enkelte lande, f.eks. fordi det er de personer, landet selv har overførttil lejren, eller om det sker via en generel fordelingsnøgle, jf. punkt 5.5.Inden oprettelsen af eventuelle EU-centre bør man endvidere afklare, hvilke forvalt-ningsretlige regler, der i øvrigt gælder på centrene, herunder når det kommer til parts-aktindsigt, partshøring, begrundelse osv. Således er reglerne i EU’s asylproceduredirektivminimumsstandarder, som skal passes ind i de øvrige forvaltningsmæssige regler for asyl-sagsbehandlingen i de enkelte EU-stater.

Et yderligere jurisdiktionsmæssigt spørgsmål rejser sig, hvis det besluttes, at et evt.modtagecenter skal være lukket, dvs. at asylansøgerne skal frihedsberøves, idet værts-landet i givet fald skal acceptere en sådan frihedsberøvelse og evt. tillige en håndhæ-velse heraf. EU vil således ikke kunne gennemføre frihedsberøvelse af asylansøgere udenværtslandets accept.5.5.7. Danmarks EU-forbehold på retsområdetFor Danmark ville der herudover være det problem, at en eventuel retsakt om etableringaf et center i EU-regi sandsynligvis vil være omfattet af det danske forbehold på retsom-rådet. Samtidig vil afgørelser i eventuelle EU-centre skulle afgøres på basis af EU-rettensbestemmelser om asyl, som Danmark ikke er bundet af. De danske asylretlige regler ombeskyttelse er dog, som de foreligger nu, på linje med EU’s asylregler.Der skal derfor i givet fald arbejdes for, at man i forbindelse med forhandlingen af eneventuel retsakt om EU-centre finder en løsning, der muliggør Danmarks medvirken påmellemstatsligt grundlag.5.6.KvoteflygtningeVed flere lejligheder har der været peget på en sammenhæng mellem beskyttelse i nær-områderne og den hjælp, som Danmark yder ved at tilbyde genbosætning af flygtningetil Danmark.I UNHCR-sammenhæng ses genbosætning også som en af de tre varige løsninger på enflygtningesituation. De andre to er lokal integration og frivillig tilbagevenden.I aftalen om Finansloven for 2009 hedder det bl.a., at ”den udlændingepolitik, som re-geringen og Dansk Folkeparti har stået for siden 2002 bygger på princippet om at hjælpede mange i nærområderne frem for de få her i landet,” og at ”parterne er enige om atdrøfte Danmarks indsats i forhold til kvoteflygtninge, når udvalgsarbejdet [ekspertudval-get nedsat i december 2007] er afsluttet”.I forbindelse med forhandlingerne om Finansloven for 2009 blev muligheden for at kon-vertere den danske genbosætningskvote til genbosætningsarbejde i tredjelande desudendrøftet, dvs. at et antal kvoteflygtninge fremover skulle genbosættes i deres nærområ-der frem for i Danmark.I det følgende gennemgås erfaringer med konvertering af den danske genbosætnings-kvote til genbosætningsarbejde i tredjelande.Formålet med en sådan konvertering skulle være, at det for den udgift, det koster atyde beskyttelse til kvoteflygtninge i Danmark, formentlig ville være muligt at beskytte et

større antal flygtninge i nærområderne.23Dertil kommer, at en genbosætning i nærområ-det – hvor sprog og kultur i mange tilfælde ligner den, som flygtningene kommer fra – altandet lige formodes at gøre kvoteflygtningenes integration i værtslandet lettere end vedgenbosætning i et fjernere beliggende land som f.eks. Danmark.Det vil ikke være muligt inden for de nuværende lovgivningsmæssige rammer at anvendekonvertering af genbosætningskvoten til genbosætningsarbejde i tredjelande.I forbindelse med lov nr. 403 af 1. juni 2005 om ændret udvælgelse af og styrket indsatsover for kvoteflygtninge blev der dog indført mulighed for – undtagelsesvist – at konver-tere ubrugte pladser, herunder de dertilhørende midler til integration, til støttemidler,der er øremærket genbosætningsarbejde i tredjelande. Dette er kun muligt i de tilfæl-de, hvor det ikke har været muligt at opbruge den treårige genbosætningskvote.24Formålet med genbosætning er først og fremmest at sikre, at personer, som har behovfor beskyttelse, får adgang til et land, der kan yde den nødvendige beskyttelse og sikrevedvarende løsning ved fuld integration. Genbosætning er desuden med til at lette pres-set på det første asylland og derved bidrage til at skabe et politisk råderum for at sikrebedre forhold og mere velvilje overfor de mange tilbageværende flygtninge i de lande.Endelig bidrager genbosætning til at vise, at man som land påtager sig en del af det in-ternationale ansvar for at løse op for flygtningekriser. Derved kan genbosætningskvoterogså være en politisk løftestang for at sikre samarbejde med nærområdelandene, f.eks.om kapacitetsopbygning.Fra dansk side har man siden midten af 1990’erne konsekvent arbejdet for en udvidelseaf kredsen af lande, som modtager kvoteflygtninge, ligesom man har støttet alle tiltag,der vil kunne være med til at sætte fokus på genbosætningsområdet. Dette er navnligsket i EU-regi, hvilket senest ved rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28.november 2008 førte til vedtagelse af rådskonklusioner, hvori EU-medlemsstaterne påtogsig under nærmere forudsætninger at genbosætte op imod 10.000 flygtninge fra Irak, deropholder sig i Jordan og Syrien.

23 Det er vanskeligt at beregne præcist hvor mange flere flygtninge, som man for det samme beløbville kunne yde beskyttelse til i nærområderne frem for i Danmark. En opgørelse fra Integrati-onsministeriet af 9. december 2008 viser, at udgifterne forbundet med kvoteflygtninge i Danmarkudgør ca. 450.000 kr. pr. flygtning, og at den største del af denne udgift knytter sig til det tre-årige introduktionsprogram.24 I forbindelse med lov nr. 403 af 1. juni 2005 blev der indført treårige genbosætningskvoter. Dissekvoter betyder, at udlændingemyndighederne inden for en treårig periode vil kunne bruge flereeller færre pladser afhængigt af det konkrete behov. Ifølge bemærkningerne til lovforslagetfremgår det klart, at den treårige genbosætningskvote som udgangspunkt skal udnyttes fuldt ud.Der henvises herved til bemærkningerne til lovforslaget (L 79 af 23. februar 2005). Dette forholdblev også understreget i Integrationsministeriets notat af 19. november 2004 om de indkomnehøringssvar vedrørende lovforslaget såvel som under Folketingets forhandlinger af lovforslaget.

Fra de nordiske landes side var fokus særligt på at gøre genbosætningsmulighederne såforskelligartede som muligt, idet man derved for de samme midler ville kunne sikre be-skyttelse for mange flere flygtninge, end det var tilfældet med genbosætning kun til detraditionelle genbosætningslande.De nordiske lande finansierede projektet med i alt ca. USD 2.350.000, hvilket svarede tilomkostningerne for 150-200 nordiske genbosætningspladser.25Erfaringerne fra pilotprojektet var blandede. Det lykkedes at gøre genbosætningsmu-lighederne mere forskelligartede, og volumen steg også i begrænset omfang. Flere nyegenbosætningslande kom til, bl.a. Benin, Burkina Faso og Chile, ligesom flere landeovervejede etablering af genbosætningsprogrammer som følge af projektet. Det stod dogogså klart, at forventningen om, at en række lande ville indvilge i at blive genbosæt-ningslande, hvis de blot fik de økonomiske midler og ressourcerne til det, ikke var rea-listisk.26Antallet af potentielle nye genbosætningslande uden for Europa syntes at væremeget begrænset.I løbet af projektperioden blev der samlet skabt aftaler om i alt 482 nye genbosætnings-pladser i tredjelande. Pr. 30. juni 2000 havde UNHCR imidlertid reelt kun fået accept til

de 206 pladser, hvoraf blot 145 flygtninge var ankommet til et af de nye genbosætnings-lande.27En række omstændigheder synes at have haft negativ indflydelse for projektets afvik-ling. Evalueringsrapporten fra 2001, der blev udarbejdet som led i projektet, pegedebl.a. på, at der var behov for at styrke og målrette UNHCR’s aktiviteter, og at succesfuldintegration blev vanskeliggjort af de nye genbosætningslandes manglende indsigt i ogerfaring med etablering (herunder den nødvendige infrastruktur) og gennemførelse afintegrationsprogrammer. I den forbindelse var det også et problem, at det i flere af denye genbosætningslande generelt var vanskeligt at finde beskæftigelse, bl.a. Benin ogBurkina Faso.Fra UNHCR’s side blev der peget på, at de traditionelle genbosætningslande ikke havdestøttet de nye lande i et tilstrækkeligt omfang. Det var ikke tilstrækkeligt med finansie-ring. Det var også nødvendigt med teknisk og programmeringsmæssig ekspertise og res-sourcer.5.6.2. Erfaringer fra de nordiske landeIngen af de nordiske lande har fortsat med tilsvarende projekter om genbosætning itredjelande. Dog har Sverige og Norge i de seneste år gennemført projekter, som har endel paralleller til den ovenfor beskrevne Trust Fund.Norge har indledt et samarbejde med Brasilien, Argentina og Chile – der er begyndt attage kvoteflygtninge fra det sydamerikanske kontinent – om at kapacitetsopbygge myn-dighederne i de pågældende lande i forhold til dels interview- og udvælgelsesprocessenaf kvoteflygtninge, dels integration af kvoteflygtningene.Sideløbende hermed finansierer Norge et toårigt projekt vedrørende genbosætning af16 colombianske WAR-familier (Women At Risk). Projektet omfatter i alt 68 personer ihhv. Chile og Argentina. Projektet dækker udgifter til leje af bolig, leveomkostninger ogstøtte til lokal integration. Norge har i 2008 givet midler svarende til 5 kvotepladser, ogtilsvarende beløb planlægges for 2009.Norges årlige genbosætningskvote er på 1200 flygtninge.Sverige har ligeledes gjort forsøg med at konvertere et antal kvotepladser til alternativeformer for beskyttelse.Sverige har konkret forsøgt sig med tre initiativer:• Bidrag til UNHCR’s Trust Fund for at øge genbosætningsmulighederne.27 Et eksempel på problemerne med at omsætte aftalte genbosætningspladser til reelle genbo-sætningspladser var, at et land i august 1998 accepterede genbosætning af 15 familier fra dettidligere Jugoslavien og i november 1998 yderligere genbosætning af 12 personer fra ÆkvatorialGuinea, men i begge tilfælde blev der ikke udstedt opholdstilladelse til de pågældende.

• Støtte til medicinske programmer i Bosnien-Hercegovina og Kosovo (Swedish MedicalProject).• Støtte til intra-regional beskyttelse af colombianere (Swedish Colombia Project).Projektet om beskyttelse af colombianere er en udløber af det ovennævnte nordiske pro-jekt, idet et antal sydamerikanske lande var blevet opmuntret til at interessere sig forgenbosætning.Projektet tog udgangspunkt i, at man i stedet for at genbosætte 20 personer i Sverigekunne tilbyde beskyttelse til ca. 40 personer i regionen. Derved ville det ikke være nød-vendigt for de pågældende kvoteflygtninge at skulle tilpasse sig et andet sprogligt ogkulturelt miljø, ligesom det ville være lettere for de pågældende at vende tilbage tilhjemlandet, hvis forholdene forbedres dér.Sveriges årlige genbosætningskvote for 2008 var på 1900 flygtninge. Det forventes, atkvoten vil ligge på samme niveau i de kommende år.

6. Ekspertudvalgets overvejelser og forslagVed gennemgangen af rapporterne fra de undersøgte lande er det udvalgets vurdering, atder alene er begrænsede forskelle mellem Danmarks og de øvrige landes regler og prak-sis for forholdene for asylansøgere og afviste asylansøgere. Med inspiration i rapporternehar udvalget overvejet en række tiltag, der har karakter af mindre justeringer af detdanske asylsystem.Udvalget kan endvidere konstatere, at der siden 2001 har været et betydeligt fokus påasylområdet og på udlændingeområdet generelt i Danmark. Dette har bl.a. betydet, atde danske regler er meget målrettede på, at alene personer, der har behov for beskyt-telse, skal kunne opnå asyl i Danmark, og at personer, der ikke har ret til at opholde sig iDanmark, f.eks. fordi deres asylansøgning er blevet afvist, skal udrejse af Danmark. Deter udvalgets vurdering, at disse to kriterier også er generelt bestemmende for den førtepolitik i de øvrige undersøgte lande, men at kriterierne ikke i samme grad som i Danmarker indtænkt i alle forhold vedrørende asylansøgere.6.1. Justering/tydeliggørelse af den danske asylpraksisAf kommissoriet for ekspertudvalget fremgår, at udvalget skal undersøge, om andre lan-des asylregler og implementering af internationale forpligtelser på beskyttelsesområdetgiver anledning til justeringer og tydeliggørelse af den danske asylpraksis.Udvalget har i den forbindelse overvejet, hvorvidt der med baggrund i erfaringerne frade undersøgte lande kan være grund til at justere implementeringen af Danmarks inter-nationale forpligtelser på området. Som det fremgår af gennemgangen af landenes reglerovenfor, har alle de undersøgte lande på nær Canada inkorporeret flygtningekonventio-nen og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) ved henvisning i deresnationale lovgivning. Canada har inkorporeret flygtningekonventionen ved omskrivning inational ret.Som det fremgår af rapporterne fra de undersøgte lande, går nogle af landene videre ideres regler om subsidiær beskyttelse end deres internationale forpligtelser kræver. Ud-valget har ikke nærmere drøftet spørgsmålet om videregående beskyttelse, da udvalgetskommissorium lægger op til, at eventuelle anbefalinger på dette område skal inddrageandre landes implementering af internationale forpligtelser og ikke i hvilket omfang, lan-dene går videre end disse forpligtelser.6.2.Overvejelser vedrørende beskyttelsesbegrebet i udlændingelovenEfter udlændingelovens § 7, stk. 2, gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlæn-dingen ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastettortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Det er hensigten,

at der alene gives opholdstilladelse til de udlændinge, der har krav på beskyttelse efterde internationale konventioner, herunder EMRK, som Danmark har tiltrådt.Det beskyttelsesbegreb, der fremgår af udlændingelovens § 7, er udformet i overens-stemmelse med Danmarks internationale forpligtelser på området. Det har hidtidigtværet antaget, at det danske beskyttelsesbegreb ligeledes ligger inden for rammerne afEU’s regler på området, selvom Danmark på grund af det danske forbehold på områdetfor retlige og indre anliggender ikke er bundet af disse regler.Udvalget har noteret, at EF-domstolen den 17. februar 2009 traf afgørelse i sagenC-465/07 (M. Elgafaji, N. Elgafaji mod Statssecretaris van Justitie), der vedrørerspørgsmålet om fortolkningen af artikel 15, litra c, i EU’s flygtningedefinitionsdirektiv(2004/83/EF) sammenholdt med EMRK artikel 3. EF-domstolen blev i sagen forelagt topræjudicielle spørgsmål om, hvorvidt flygtningedefinitionsdirektivets artikel 15, litra c,indeholder en videregående beskyttelse end den, der ligger i EMRK artikel 3.Flygtningedefinitionsdirektivets artikel 15:”Ved alvorlig overlast forstås:a) dødsstraf eller henrettelse, ellerb) udsættelse af en ansøger for tortur, umenneskelig eller vanærende behandling ellerstraf i dennes hjemland, ellerc) alvorlig og individuel trussel mod en civilpersons liv eller fysiske integritet som følge afvilkårlig vold i forbindelse med international eller intern væbnet konflikt.”Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3:”Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandlingeller straf.”

Fra EF-domstolens afgørelse i Elgafaji-sagen kan det særligt fremhæves, at domstolen idommens præmis 44 konstaterer, at afgørelsen er ”fuldt ud forenelig” med EMRK, herun-der retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrørende EMRK artikel3. Hertil kommer henvisningen i præmis 44 til Den Europæiske Menneskerettighedsdom-stols afgørelse i sagen N.A. mod Storbritannien præmis 115-117, der bekræfter og tyde-liggør en praksis, der bygger på afgørelsen i sagen Vilvarajah mod Storbritannien og erpå linje med argumentationen i Elgafaji-dommen. På den baggrund skønnes det, at EF-domstolens fortolkning svarer til nyere retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettig-hedsdomstol; en retspraksis som de danske asylmyndigheder følger, jf. bemærkningernetil udlændingelovens § 7 stk. 2.6.3. Advokatbistand til uledsagede mindreårige asylansøgereVed uledsagede mindreårige asylansøgere forstås asylansøgere under 18 år, som ved ind-rejsen i Danmark er uden ledsagelse af forældre eller andre myndige personer, som kananses for at være trådt i forældrenes sted.

I lighed med andre asylansøgere beskikkes der ikke en advokat for uledsagede mindre-årige ved Udlændingeservices behandling af sagen i den såkaldte normal-procedure. Vedsagens behandling i Flygtningenævnet beskikkes der altid en advokat for asylansøgere,herunder også for uledsagede mindreårige asylansøgere. Den beskikkede advokats opgaveophører, når Flygtningenævnet har afgjort sagen.Behandles sagen som en såkaldt åbenbart grundløs-sag, beskikkes der en advokat foruledsagede mindreårige asylansøgere, når sagen forelægges Dansk Flygtningehjælp. Denbeskikkede advokats opgave ophører, hvis Dansk Flygtningehjælp tiltræder, at ansøgnin-gen må anses for åbenbart grundløs, og når Udlændingeservice derefter har afgjort sagensom åbenbart grundløs.Udvalget har drøftet, om uledsagede mindreårige asylansøgere i videre omfang end an-dre asylansøgere bør have mulighed for advokatbistand betalt af det offentlige.Udvalget finder, at det kunne overvejes at beskikke en advokat for uledsagede mindre-årige også under Udlændingeservices behandling af sagen i normal-procedure. I sådanneovervejelser bør indgå, at den mindreårige i forvejen har en personlig repræsentant, ogat et eventuelt afslag i Udlændingeservice automatisk påklages til Flygtningenævnet,hvor den mindreårige i lighed med andre asylansøgere vil få beskikket en advokat.Udvalget har ligeledes drøftet, om uledsagede mindreårige bør have advokatbistandefter et eventuelt afslag i åbenbart grundløs-proceduren eller i Flygtningenævnet medhenblik på bistand til sagens behandling om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9c, stk. 3, nr. 2, om opholdstilladelse til uledsagede mindreårige, hvor der er grund til atantage, at den mindreårige vil blive stillet i en reel nødsituation ved en tilbagevenden tilhjemlandet eller med henblik på hjælp til ansøgning om humanitær opholdstilladelse el-ler opholdstilladelse af andre grunde.Udvalget har endvidere drøftet muligheden for advokatbistand efter endeligt afslag iFlygtningenævnet i forbindelse med gennemførelsen af en eventuel forberedt hjemsen-delse, herunder iværksættelsen af en eftersøgning af forældre til den uledsagede min-dreårige.Udvalget finder det mest relevant med advokatbistand til uledsagede mindreårige efterasylsagens afslutning, da det i den situation kan være vanskeligt for en mindreårig atoverskue sin situation og sine muligheder.Udvalgetanbefalerpå den baggrund, at der gives mulighed for advokatbistand til uled-sagede mindreårige asylansøgere også efter asylsagens afslutning, men ser ikke behov foradvokatbistand under Udlændingeservices behandling af asylsagen i normal-procedure,da den mindreårige her får udpeget en personlig repræsentant til at bistå sig, og da deraltid senere beskikkes en advokat for den mindreårige enten under Flygtningenævnetsbehandling af sagen eller under Dansk Flygtningehjælps vurdering af, om sagen kan be-tragtes som åbenbart grundløs.

6.4. Behandlingen af sager vedrørende uledsagede mindreårige asylansøgereVedrørende behandlingen af sager om uledsagede mindreårigeanbefalerudvalget i øv-rigt, at procedurerne for disse sager undersøges nærmere med henblik på en vurderingaf, om der kan ske en styrkelse heraf. Udvalget finder det således væsentligt, at der ersærligt fokus på sagsbehandlingen i forhold til sager om uledsagede mindreårige.6.5. Forholdene for asylansøgere under og efter sagsbehandlingenAf kommissoriet fremgår, at udvalget skal komme med anbefalinger til justering af for-holdene for asylansøgere og afviste asylansøgere i Danmark. Udvalget har på den bag-grund drøftet nedenstående forslag.6.5.1 Særlig indkvartering for asylansøgere, der har fået afslag i første instansUdvalget har drøftet muligheden for, at asylansøgere, der har fået afslag i Udlændinge-service (første instans), skal tage ophold på et særligt asylcenter, indtil sagen er endeligtafgjort i Flygtningenævnet (anden instans).I Nederlandene har asylansøgere, der har fået afslag på asyl i første instans, således ikkeret til indkvartering på de almindelige asylcentre. I stedet sker der overflytning til tilsva-rende asylcentre, hvor der er særlig fokus på tilbagevenden. Der henvises til kapitel 3.5ovenfor om Nederlandene.Da det kan være forbundet med betydelige økonomiske konsekvenser, hvis der skal ind-rettes særlige centre til asylansøgere, der har fået afslag i første instans, kan det over-vejes at lade asylansøgere, der har fået afslag på asyl i første instans, tage ophold påCenter Sandholm eller Center Avnstrup sammen med de asylansøgere, der har fået ende-ligt afslag på asyl, og som er indkvarteret på centrene, fordi de ikke medvirker til udsen-delse. Endelig kan det overvejes at lade asylansøgere, der har fået afslag på asyl i førsteinstans, forblive indkvarteret på et opholdscenter, men samtidig fokusere på informationog rådgivning om muligheden for et endeligt afslag i Flygtningenævnet med efterføl-gende hjemrejse. Denne information og rådgivning kan eventuelt ske gennem en uvildigprivat organisation, der vil kunne drøfte muligheden for at vende tilbage til hjemlandet,herunder mulighederne for at få løst eventuelle praktiske problemer i den forbindelse.Udvalget finder, at der er en række forhold, der taler imod, at asylansøgere, der har fåetafslag i Udlændingeservice, skal tage ophold på et særligt asylcenter, indtil sagen er en-deligt afgjort.Udvalget finder således, at det kan være et principielt problem, at personer, der ikke harfået deres sag endeligt afgjort, skal pålægges at flytte til et særligt asylcenter. Det synessåledes at stride mod almindelige forvaltningsretlige grundprincipper, at en afgørelse iførste instans kan få retsvirkninger til skade for personen, inden denne har haft lejlighedtil at få prøvet sagen i anden instans.

Flygtningenævnets omgørelsesprocent udgjorde i 2008 ca. 30 %. Det bemærkes, at der ertale om et foreløbigt tal. Hvis den anførte ordning var indført, ville det således betyde,at et relativt stort antal personer ville have været pålagt at tage ophold på det særligecenter med fokus på tilbagevenden på trods af, at de senere i Flygtningenævnet fik op-holdstilladelse.Efter udvalgets oplysninger, vil det af kapacitetsmæssige grunde ikke være muligt atindføre en ordning, hvorefter asylansøgere skal flytte til Center Sandholm eller CenterAvnstrup allerede efter et eventuelt afslag i første instans.Endvidere finder udvalget, at det ikke er sandsynligt, at asylansøgere kan eller ønsker atforholde sig til en fremtid i hjemlandet før et eventuelt endeligt afslag.Udvalgetanbefalersåledes, at der ikke ændres i indkvarteringsstedet for asylansøgere,som følge af et afslag i første instans. Udvalget finder, at der i stedet bør ske en øget fo-kusering på information og rådgivning om konsekvenserne af et eventuelt endeligt afslagi Flygtningenævnet og oplysning om muligheden for hjælp til tilbagevenden samt i øvrigtsamtale om fremtidsudsigter ved en eventuel tilbagevenden.6.5.2. Undervisning på ungdomsuddannelserI visse af de undersøgte lande er der mulighed for at fortsætte skolegangen efter ende-ligt afslag på asyl og efter, at den pågældende asylansøger er blevet myndig.I Danmark gives afviste asylansøgere i dag i vidt omfang mulighed for at påbegynde ung-domsuddannelser og for at fortsætte disse også efter, at de er blevet myndige.Retstilstanden på området er imidlertid uklar, og udvalgetanbefalerderfor, at der ska-bes klar hjemmel til denne praksis.Udvalget finder det således vigtigt, at der er mulighed for at færdiggøre sin ungdomsud-dannelse, uanset at man under uddannelsen bliver myndig. Udvalget har lagt vægt på,at en færdiggørelse af en ungdomsuddannelse vil være en væsentlig kvalifikation for denpågældende både i de tilfælde, hvor vedkommende skal vende tilbage til sit hjemland ogi de tilfælde, hvor den pågældende får asyl og derfor skal bo i Danmark.Udvalget understreger, at der ikke i anbefalingen er taget stilling til den situation, hvoret skoleforløb må afbrydes, fordi den pågældende skal udrejse af Danmark.6.5.3. Asylansøgeres mulighed for at arbejdeUdvalget har bemærket, at det i en række af de undersøgte lande er muligt at arbejdeefter ophold i en nærmere bestemt tidsperiode, hvis asylsagen ikke er afgjort. Dettegælder blandt andet i EU-landene, hvor EU’s såkaldte modtagelsesdirektiv bestemmer,at medlemsstaterne beslutter, på hvilke vilkår ansøgeren får adgang til arbejdsmarke-det, hvis der ikke er truffet afgørelse i første instans et år efter indgivelsen af asylan-søgningen, og denne forsinkelse ikke kan tilskrives ansøgeren. Danmark er som følge afforbeholdet ikke bundet af direktivet, men udvalget har overvejet muligheden for, at

asylansøgere kan arbejde efter et års ophold i Danmark, hvis Udlændingeservice ikke hartruffet afgørelse forinden. Da sagsbehandlingstiden i Udlændingeservice i 2008 i gen-nemsnit lå på lidt over 5 måneder og i Flygtningenævnet i 2008 lå på lidt over 4 månederville en sådan ordning ikke have stor betydning i praksis.Henset til at muligheden for at tage arbejde i Danmark som asylansøger er en politiskbeslutning, der ikke direkte vedrører de asylretlige og indkvarteringsmæssige forhold forasylansøgere, har udvalget ikke nærmere drøftet anbefalinger på dette område.6.5.4. Ændring af ydelsessystemetI forhold til de undersøgte lande er det danske ydelsessystem meget kompliceret.Udbetalingen af kontante ydelser til asylansøgere, som er under Udlændingeservicesforsørgelse, tager udgangspunkt i et differentieret ydelsessystem, hvor størrelsen på dekontante ydelser bl.a. bestemmes af, hvilken fase af asylsagsbehandlingen den enkelteasylansøger befinder sig i (bilag 1 indeholder en skematisk oversigt over de aktuelle ydel-ser).Ydelserne består af en grundydelse til dækning af kost og andre fornødenheder. Størrel-sen på grundydelsen er uafhængig af, hvilken fase asylsagen befinder sig i. Asylansøgere,som er omfattet af en vederlagsfri bespisningsordning, modtager dog ikke grundydelse.Asylansøgere, som har forsørgelsespligt over et eller flere mindreårige børn, modtagerdesuden forsørgertillæg for barn nummer et og to og eventuelt et nedsat forsørgertil-læg for barn nummer tre og fire. Størrelsen på forsørgertillægget afhænger af asylsagensstatus.Registrerede asylansøgere, som har forsørgelsespligt over et eller flere mindreårigebørn, modtager fuldt forsørgertillæg for barn nummer et og to, mens asylansøgere i denindledende fase og afviste asylansøgere modtager et reduceret forsørgertillæg for barnnummer et og to. Størrelsen på det nedsatte forsørgertillæg for barn nummer tre og fireer ens for alle tre faser. Afviste asylansøgere, som er omfattet af motivationsfremmendeforanstaltninger (kostpengeordningen) får yderligere reduceret forsørgertillægget forde to første børn, men ikke for barn nummer tre og fire, idet dette tillæg i forvejen ernedsat.Asylansøgere i den indledende fase og afviste asylansøgere, som er omfattet af en veder-lagsfri bespisningsordning, modtager alene et mindre forsørgertillæg for barn nummer etog to. Såfremt afviste asylansøgere, som er omfattet af en vederlagsfri bespisningsord-ning, samtidig er omfattet af kostpengeordningen, modtager de ingen forsørgertillæg.Voksne asylansøgere har endvidere mulighed for at optjene tillægsydelse, såfremt deoverholder deres undervisnings- og aktiveringskontrakt. Størrelsen på tillægsydelsen af-hænger af asylsagens status. Afviste asylansøgere, som er omfattet af kostpengeordnin-gen, har ikke mulighed for at optjene tillægsydelse.

Udvalget har drøftet muligheden for at ændre det differentierede ydelsessystem. Meddet nuværende differentierede ydelsessystem betyder overgangen fra registreringsfasentil udsendelsesfasen, at asylansøgerfamilier med børn mærker en relativt større nedgangi de kontante ydelser end asylansøgere uden børn. Endvidere reduceres forsørgertillæg-get yderligere for afviste asylansøgere, som bliver omfattet af kostpengeordningen.Udvalget finder, at det differentierede ydelsessystem rummer risici for at ramme børne-familierne uforholdsmæssigt hårdt. Med henblik på at sikre børnene i asylansøgerfami-lierne bedre rammer under deres ophold i Danmark,anbefalerudvalget derfor, at ydel-sessystemet forenkles, således at de kontante ydelser til børnenes underhold fremoverbliver uafhængige af asylsagens status.Endvidereanbefalerudvalget, at der ikke sker nedsættelse af størrelsen på tillægsydel-sen ved overgangen fra registreringsfasen til udsendelsesfasen. Detanbefalessamtidigt,at afviste asylansøgere, der ikke medvirker til udsendelse, fortsat skal omfattes af kost-pengeordningen og dermed fratages muligheden for at optjene tillægsydelse.Idet tillægsydelsen efter det anbefalede vil blive væsentligt højere for afviste asylan-søgere, er det udvalgets forventning, at der kan skabes et større incitament blandt deafviste asylansøgere til at overholde de indgåede kontrakter om undervisning og aktive-ring, ligesom det motivationsfremmende element ved udsigten til at miste retten til atoptjene tillægsydelse som følge af manglende medvirken til udsendelse kan styrkes.For at imødegå en eventuel udnyttelse af ydelsessystemet af asylansøgere i den indle-dende fase, der kun opholder sig ganske kortvarigt i asylsystemet, inden de udrejser igeneller forsvinder,anbefalerudvalget, at den nuværende praksis med indkvartering af allenyankomne asylansøgere i et modtagecenter, hvor de er omfattet af den vederlagsfri be-spisningsordning, fastholdes.6.6.Muligheden for at oprette modtagecentre i nærområderneUdvalget har drøftet muligheden for, at Danmark – enten alene, som led i en fælles EU-løsning eller eventuelt i bilateralt samarbejde med andre interesserede lande – skal op-rette modtagecentre i nærområderne med henblik på at foretage asylsagsbehandling dér.Det er et spørgsmål, som tidligere er blevet drøftet i internationalt regi, men som endnuikke har fået generel tilslutning. Senest har Kommissionen i den strategiske plan for detfremtidige arbejde på asylområdet af 17. juni 2008 meddelt, at Kommissionen i 2009 – iet tæt samråd med UNHCR – vil undersøge muligheden for fælles behandling af asylan-søgninger uden for EU.Udvalget bemærker, at det som udgangspunkt synes at være en god idé at oprette mod-tagecentre i nærområderne. Etableringen af sådanne centre vil bl.a. – alt andet lige– sikre en forbedret styring af migrationsstrømme, idet asylsagsbehandling på centre inærområderne vil sende et tydeligt signal om, at ulovlig indrejse i EU via asylsystemetikke betaler sig. Endvidere vil den nødvendige asylsagsbehandling blive gennemført såtæt på ansøgerens oprindelsesland som muligt, hvilket betyder, at asylansøgere uden

beskyttelsesbehov lettere vil kunne sendes tilbage til hjemlandet. Herudover vil sådannecentre også sikre en bedre udnyttelse af de økonomiske ressourcer, som i dag for en stordels vedkommende anvendes på afgørelse af asylansøgninger i EU, der resulterer i afslag.Som det fremgår af kapitel 5, afsnit 5, indebærer idéen om oprettelse af centre i nær-området imidlertid en række væsentlige udfordringer. Idéen rummer således en langrække praktiske, juridiske og økonomiske problemstillinger, herunder at hverken Dan-mark eller EU kan etablere eller finansiere en flygtningelejr eller et modtagecenter i etandet land uden dette lands samtykke, og at det vil være nødvendigt med sikkerhed for,at det pågældende land ikke sender asylansøgere fra deres territorium tilbage til asylan-søgernes hjemland (non refoulement-princippet).Udvalget bemærker i forlængelse heraf, at hvis Danmark – eventuelt i bilateralt samar-bejde med andre interesserede lande – skal arbejde videre med at gennemføre ideén omcentre i nærområdet, vil der være tale om at udvikle og gennemføre et stort set uprøvetkoncept. Det vil kræve betydelig politisk vilje og væsentlige ressourcer i en årrække atundersøge de mange udestående problemstillinger og siden hen at gennemføre koncepteti samarbejde med relevante tredjelande og organisationer; både i forberedelses-, etab-lerings- og driftsfasen.Der vil således skulle afsættes betydelige økonomiske ressourcer til at etablere og drivesådanne centre, herunder sikre at de lever op til de nødvendige internationale standar-der.Samtidig vil det være en forudsætning for succesfuld gennemførelse af idéen, at det lyk-kes at finde et eller flere tredjelande, der er interesseret i at blive værtsland. Det måforventes, at en række tredjelande vil være skeptiske over for at modtage tredjelands-statsborgere, der aldrig har opholdt sig i landet, men som sendes dertil fra EU. Det erogså vigtigt, at værtslandet forbliver engageret og involveret i en længere årrække, ogsåselvom de konkrete resultater i form af en forbedret styring af migrationsstrømmeneeventuelt først vil være synlige efter de første år.Samtidig er det nødvendigt at se spørgsmålet om at oprette modtagecentre i nær-områderne i forhold til den gældende danske nærområdeindsats, der har fokus på athjælpe flygtninge og internt fordrevne tæt på deres oprindelseslande samt ikke mindstat bidrage til at skabe varige løsninger for dem. Forbedrede vilkår i de områder, som ernaboer til de konfliktramte områder, skal sikre, at potentielle asylansøgere – i stedet forat transitere nærområdet på vej mod f.eks. Danmark – kan søge og nyde effektiv beskyt-telse i nærområdet eller blive udsendt derfra til deres hjemlande, hvis betingelserne forat blive meddelt asyl ikke er opfyldt. Nærområdeindsatsen kan også omfatte sikring afmodtagelsesfaciliteter eller kapacitetsopbygning af relevante hjemlandes myndighedervedrørende forhold af relevans for udsendelse af afviste asylansøgere fra andre lande.Indsatser finansieret over nærområdemidlerne kan altså bidrage – på samme måde somoprettelsen af modtagecentre i nærområderne – til at forebygge sekundære bevægelsersamt bane vej for, at afviste asylansøgere hurtigere end ellers vender tilbage eller kanudsendes til deres respektive oprindelseslande.

Udvalget noterer sig, at idéen om asylsagsbehandling uden for EU dog fortsætter i EU-regi, senest med Kommissionens asylpolitikplan fra 17. juni 2008 og med indvandrings- ogasylpagten vedtaget under fransk EU-formandskab i oktober 2008. I 2009 vil Kommissio-nen således – i et tæt samråd med UNHCR – nærmere undersøge muligheden for fællesbehandling af asylansøgninger uden for EU.Udvalget finder, at det vil være mest hensigtsmæssigt, hvis Danmark arbejder videremed idéen i et samarbejde med andre lande – med fordel som et fælles EU-initiativ. Detsynes at være for vanskeligt og ressourcekrævende for Danmark at gennemføre idéensom i realiteten det eneste land i verden. En fælles EU-løsning vurderes at kunne få enstørre gennemslagskraft og vil kunne mobilisere flere ressourcer, hvad der alt andet ligevil give større chancer for, at idéen kan blive ført ud i livet.Udvalgetanbefaleri den forbindelse, at Danmark – med de beskrevne iboende udfordrin-ger i erindring og med fuld respekt for det danske forbehold på området for retlige og in-dre anliggender – arbejder aktivt med i det videre arbejde i EU på området og herunderbidrager til, at erfaringer fra den danske nærområdeindsats siden 2002 benyttes i even-tuelle fælles løsninger på EU-niveau. Samtidig bør man fra dansk side fortsætte den nu-værende danske indsats for så vidt angår nærområdebistanden, idet denne bidrager til atfinde varige løsninger på flygtningespørgsmål i de områder, der er omfattet af bistanden.6.7.KvoteflygtningeUdvalget har set på erfaringerne med konvertering af den danske genbosætningskvote tilgenbosætningsarbejde i tredjelande.Udvalget vurderer, at ideen med genbosætning i flygtningenes nærområder – og ikke ilande langt derfra – vil kunne gennemføres, idet det dog vil være en forudsætning, at ensådan ordning bliver grundigt forberedt, herunder i forhold til valg af nationalitet, gen-bosætningsland, og at der sikres et tæt samarbejde mellem Danmark og UNHCR.Det er således vigtigt at være opmærksom på, at det ikke vil være uden vanskelighederat gennemføre en sådan ordning. Erfaringerne viser, at det kan være svært at overtalelande i nærområderne til at påtage sig et endnu større ansvar uden samtidig at vise enmere håndfast solidaritet ved også selv at bære en del af verdens flygtningebyrde. Disselande vil typisk være belastede af flygtninge i forvejen. En række af de problemer, deropstod i forbindelse med det nordisk initierede pilotprojekt i UNHCR-regi om genbosæt-ning i nærområderne, som er omtalt i kapitel 5, afsnit 6, vil dog i et vist omfang kunneblive løst ved at sikre en forventningsafstemning både over for flygtningegrupperne oggenbosætningslandet. Man bør desuden inddrage erfaringer fra det tidligere fælles nor-diske trust fund-projekt og ikke mindst fra de nordiske lande, jf. kapitel 5, afsnit 5.6.1.og 5.6.2.Et andet relevant aspekt at være opmærksom på ved overvejelser om en konverteringaf den danske genbosætningskvote til genbosætningsarbejde i tredjelande er risikoenfor signalforvirring fra dansk side, idet Danmark som nævnt siden midten af 1990’erne

har presset på i EU og UNHCR for at få flere lande til at begynde med at modtage kvote-flygtninge, gerne ved etablering af egentlige genbosætningsprogrammer som f.eks. detdanske, det svenske eller det nederlandske, som et middel blandt flere til at afhjælpeflygtningesituationer. EU-landene har i højere grad fået fokus på spørgsmålet om genbo-sætning af flygtninge, hvilket senest har ført til vedtagelse af et sæt rådskonklusioneri november 2008, hvor EU-landene påtog sig under nærmere forudsætninger at genbo-sætte op imod 10.000 flygtninge fra Irak, der opholder sig i Jordan og Syrien. På råds-mødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. februar 2009, oplyste Kommissionen, atmedlemslandene i lyset af konklusionerne indtil videre har genbosat eller tilkendegivetvillighed til at genbosætte i alt ca. 8.000 irakiske og palæstinensiske flygtninge fra Syrienog Jordan i 2008 eller 2009. I indsatsen deltager også medlemslande, som ikke tidligerehar haft en genbosætningsordning.Det bemærkes, at den videre drøftelse af dette spørgsmål ventes at ske efter afslutnin-gen af udvalgets arbejde i overensstemmelse med aftalen om Finansloven for 2009.

Bilag 1– oversigt over ydelser i Danmark til asylansøgere m.v.efter udlændingelovens §§ 42 a og 42 b

Takster for ydelser til asylansøgere m.v. ifølge udl. §§ 42 a og 24 b

Alle beløb er i kr. pr. dag (2009)

Center med vederlagsfri

Almindeligt center

bespisningsordning

Nedsat

For-

forsør-

Til-

For-

forsør-

Til-

Grund- sørger-

ger-

lægs-

Grund- sørger-

ger-

lægs-

ydelse

tillæg

ydelse ydelse

tillæg

ydelse

Ikke re-

gistreret Over 18 år

eller

Uledsaget

endeligt

U. 18 år ej

afslag

del af foræl-

dres familie

Gift el. sam-

lever

Over 18 år

Registre-

Uledsaget

ret

U. 18 år ej

del af foræl-

dres familie

Gift el. sam-

lever

Over 18 år

ÅGH’ere Uledsaget

U. 18 år ej

del af foræl-

dres familie

Gift el. sam-

lever

Kost-

penge

Over 18 år

Uledsaget

Gift el. sam-

lever

---7,907,907,90---7,90*7,90*7,937,4947,3547,3555,2555,2555,2539,4639,4639,467,90*7,90*7,90

Andre projekter

Takster for ydelser til asylansøgere m.v. ifølge udl. §§ 42 a og 24 b

Alle beløb er i kr. pr. dag (2009)

Center med vederlagsfri

Almindeligt center

bespisningsordning

Nedsat

Nedsat

For-

forsør-

Til-

For-

forsør-

Til-

Grund- sørger-

ger-

lægs-

Grund- sørger-

ger-

lægs-

ydelse

tillæg

tillæg

ydelse ydelse

tillæg

tillæg

ydelse

Ikke re-

gistreret Over 18 år

eller

Uledsaget

endeligt

U. 18 år ej

afslag

del af foræl-

dres familie

Gift el. sam-

lever

Over 18 år

Registre-

Uledsaget

ret

U. 18 år ej

del af foræl-

dres familie

Gift el. sam-

lever

Over 18 år

ÅGH’ere Uledsaget

U. 18 år ej

del af foræl-

dres familie

Gift el. sam-

lever

Kost-

penge

Over 18 år

Uledsaget

Gift el. sam-

lever

U. 18 år ej

del af foræl-

dres familie

Danmark

Canada

Finland

Nederlandene

Bor asylansøgerne

i asylcentre eller

privat under real-

itetsbehandlingen

af deres asylsag?

Bor endeligt afviste

asylansøgerne i

asylcentre eller

privat?

Har asylansøgere,

hvis sag er under

realitetsbehandling

adgang til arbejds-