UUI, Alm.del - 2008-09 - Bilag 176: Red Barnet-notat om regeringens plan om at sende afviste irakiske familier til Irak, fra Red Barnet

Red Barnet-notat:-om regeringens plan om at sende afvisteirakiske familier til IrakRed Barnet ønsker med dette notat at bringe børneperspektivet ind i debatten om den danskeregerings beslutning om at tvangshjemsende de afviste irakiske asylbørn og deres familier.Med udgangspunkt i Red Barnets mangeårige erfaringer i Danmark og resten af verden stillerorganisationen sin viden til rådighed for politikere, embedsfolk og meningsdannere. Såledessamler notatet facts og relevante børnefaglige vinkler på sagen.Red Barnet præsenterer en række retslige, psykologiske såvel som børnefaglige argumenterfor, at de irakiske familier skal blive i Danmark:1.Danmark krænker de irakiske asylbørns rettigheder2. 'Det svenske eksempel' kan ikke bruges i Danmark3.De irakiske familier kan få og skal have humanitært ophold4.Situationen for børns rettigheder i Irak er alarmerende og kan få fatalekonsekvenser for børnenes udvikling5. Aldrig mere igen…Ad 1. De irakiske asylbørns rettigheder krænkesDen 7. maj offentliggjorde ti børnerettighedsorganisationer en rapport om børns rettigheder iDanmark, som sendes til FN’s Børnekomité. Rapporten peger på områder, hvor vi mener,børns rettigheder krænkes. Red Barnet var medudgiver af rapporten. Samme dag udkomBørnerådet også med deres rapport om samme emne.Alle organisationerne var enige om, at børn i asylsøgende familier i Danmark er en af degrupper af børn, der i særlig grad har fået deres rettigheder krænket under deres barndom iDanmark. Derfor var vi også enige om at anbefale, at børn, der har ventet så lang tid påudsendelse fra Danmark, som de irakiske børn har, skal have permanent ophold i Danmarksammen med deres familier. Anbefalingen fra de ti organisationer var, at asylsøgende familiermodtager ophold efter et år, hvis det ikke har været muligt at hjemsende dem.Efterfølgende har den danske regering sikret sig en aftale, der gør det muligt at hjemsendesamtlige irakere, der er i aktuel udsendelsesposition – inklusiv ni familier, der tilsammen har21 børn.

Red Barnet mener, det er en fortsættelse af en lang række krænkelser mod disse børn atudsende dem og et brud på Børnekonventionen. Barnets tarv skal komme i første række iafgørelser, der vedrører barnet. Vi mener ikke, at nogen myndighed har foretaget enundersøgelse af disse børns tarv i forbindelse med beslutningen om tvangsudsendelse. Og vier overbeviste om, at uvildige med børnefaglig viden og ekspertise, der måtte foretage sådanen undersøgelse, vil nå frem til, at detikkeer at varetage disse børns tarv at sende dem til Irakefter alle disse år. Red Barnet mener, at de irakiske børns barndom i alt for stor usikkerhed isig selv bør give familierne ret til at blive i Danmark. Det har nemlig været Danmarks pligt atsikre disse børn et liv i udvikling. Den danske stat skulle på alle måder have tagetforholdsregler for at beskytte børnene mod forsømmelig behandling (ifølgeBørnekonventionen (herefter BRK) art. 19). Alle børn, der f.eks. har været udsat for enhverform for forsømmelse, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf eller væbnedekonflikter har ret til helbredelse og resocialisering (BRK art. 39). Det er den danske stat, derskal træffe alle passende forholdsregler for, at en sådan helbredelse og resocialisering findersted i omgivelser, der fremmer barnets sundhed, respekt og værdighed.I stedet taler vi nu om de børn, hvis dårlige psykiske tilstand ikke kun er et resultat af tidligeretraumatiske oplevelser, men i mange tilfælde også af den lange opholdstid i asylcentre og demange flytninger mellem forskellige asylcentre1. Det drejer sig om mere end 1/3 af de 4-16-årige børn2. For børn, der har været asylsøgende mere end et år, er risikoen for psykiskmistrivsel øget3. Det er børn, hvis forældre har været under stor psykisk belastning og ofteudviklet psykiske og fysiske lidelser. Forældrenes kolossale mistrivsel er et af børnenes størsteproblemer.Det er Red Barnets holdning, at argumenter som, at 'forældrene jo bare kunne rejse hjem tilIrak', ikke bare er misvisende, men i princippet også sagen helt uvedkommende. Sagen er, atDanmark er forpligtet til at se sagen i børnehøjde. Og en meget stor del af de irakiske børn,som regeringen nu vil sende hjem, har fysiske skavanker, lider af mareridt, angst ogusikkerhed. Lidelser, som børn med støtte og hjælp måske kan overvinde, men kun hvis deoplever, at det hele har været til gavn for noget – i deres tilfælde at situationen ender lykkeligtog de får ophold i Danmark. Et negativt slutresultat vil i sig selv kunne knække demfuldstændigt.Havde man set sagerne fra børnenes perspektiv, havde familierne fået ophold for længst.1

Ad 2: Det svenske eksempel kan ikke bruges i DanmarkIfølge Statsministeren er den aftale, der er indgået med det irakiske styre magen til den, somsvenskerne har haft siden 2008. Red Barnet vil gerne pointere, at der forud for indgåelsen afhjemsendelsesaftalen har været stor forskel på, hvordan den svenske og den danske stat harhåndteret den periode, hvor det ikke var muligt at tvangshjemsende de irakiske familier.I Sverige lavede man enmidlertidig lovi 2005-2006, der gav ophold til mange irakere, der havdemodtaget afslag på asyl. 96 procent af de, der ikke kunne tvangsmæssigt tilbagesendes, fikophold, blandt disse var irakere en af de største grupper. En anden hovedbegrundelse for atfå ophold under denne midlertidige lov i Sverige var hensynet til børnenes tarv: Der blevnemlig taget særligt hensyn til børnenes sociale situation, ventetiden i Sverige, tilknytningen tilSverige og risikoen for at børnenes sundhed og udvikling kunne blive skadet. Denvæsentligste grund til at børnefamilier ikke fik ophold (76 % af de, der søgte, fik ophold) var,at deres ventetid ikke havde været lang. I alt fik flere end 4000 børn permanent ophold underdenne lov. Det vil sige, at de børnefamilier, som Sverige i dag måtte sende tilbage til Irak,ikkeomfatter børn, der har ventet i Sverige i mange år – de børn har nemlig fået ophold i Sverigefor to til tre år siden4.Ad 3: De irakiske familier skal have humanitært opholdI debatten om hjemsendelsen af irakerne har man fremført argumentet om, at det vil haveuoverskuelige juridiske konsekvenser at lade de afviste asylansøgere blive, og at det eruholdbart for retssamfundet, hvis det lønner sig at demonstrere sig til ophold ved at tageophold i en dansk kirke. I Red Barnet mener vi ikke, at det på nogen måde vil være til skadefor det danske retssystem at give de irakiske børnefamilier, der har opholdt sig mange år iDanmark ophold – tværtimod.Det, der skader det danske retssamfund er for det første, at hensynet til barnets tarv ikke erblevet inddraget allerede, da forældrene fik afslag på asyl. Børnekonventionen er ikkeindarbejdet i dansk lov, men princippet om barnets tarv er en fundamental del af dansksocialpraksis og lovgivning og bør også omfatte udenlandske børn, der opholder sig iDanmark.Vi kan naturligvis ikke med konventionernes opbakning hævde, at børnefamilier skal haveophold i Danmark, blot fordi der er børn i familien. Men vi kan forvente, at hensynet til4 http://www.migrationsverket.se/ søg ” Resultat av den tillfälliga lagen om prövning avbeslut om av- och utvisning”.

barnets tarv indgår i en udsendelsesbeslutning. Den danske retspraksis tilskriver, at deretsanvendende myndigheder i tilfælde af en tilsyneladende konflikt mellem en dansklovbestemmelse og en konventionsbestemmelse fortolker dansk ret i overensstemmelse medkonventionen, således at sådanne konflikter fjernes eller undgås. Derfor bør hensynet tilbarnets tarv indgå ialleafgørelser.For det andet skal børnefamilierne i denkonkrete situationhave ophold i Danmark, fordi dendanske stat vurderer, at børnene har behov for dansk beskyttelse. Denne vurdering af barnetstarv bør i den konkrete ulykkelige situation foretages under den gældende danske lovgivningfor humanitært ophold, som ministeren træffer afgørelser om. Ministeriets praksis iforbindelse med meddelelser om humanitær opholdstilladelse har løbende måtte tilpasse sigde konkret historiske udviklinger og behov for at meddele humanitært ophold – den erløbene blevet præciseret og korrigeret - og Folketinget er sideløbende blevet informeret omændringer i forhold til praksis5.Iflg. lovgivningen beror det på et skøn, om der er særlige humanitære hensyn, der kanbegrunde opholdstilladelse. Der er dog en række hensyn, der indgår i en sådan vurdering –bl.a. udlændingens tilknytning til Danmark, udlændingens personlige forhold, manglende ellerringe tilknytning til hjemlandet - selvom det i praksis oftest har været helbredsmæssigehensyn, der har medført humanitært ophold. Den danske praksis er restriktiv og enmeddelelse om humanitært ophold har ifølge lovgivningen undtagelsens karakter.Red Barnet mener som nævnt, at de irakiske asylbørns situation er ensærlig situation og et særligttilfælde.I vurderingen af at deres familier bør få tildelt humanitært ophold – og dermed fårsikret deres tarv – bør indgå overvejelser over enkombinationaf en lang rækkeomstændigheder:Vi taler om børn, der har levet det meste af eller hele deres barndom i Danmark; detaler dansk og ser sig som selv som en del af det danske samfund. Mange af børneneharingen eller ringe tilknytning til hjemlandet.Mange af dem er psykisk medtaget og deres forældre er så nedbrudte, at de ikkeumiddelbart vil kunne forsørge deres børn efter hjemkomst.Derudover er situationen i hjemlandet så usikker og forholdene erstærkt uforudsigelige.Ad 4: Situationen for børns rettigheder i Irak er alarmerende og kan få fatalekonsekvenser for børnenes udviklingSelv i et land, hvor der er sluttet fred for nylig, er børn særligt udsatte. Her ersikkerhedssituationen stadig ustabil, og samfundets strukturer og moral er ofte nedbrudt.5

Derfor definerer børnerettighedsorganisationer som Red Barnet, at børn i disse lande også erberørt af krig og konflikt.Ifølge FN’s Generalsekretær er situationen for børn i Irak stærkt bekymrende:“(T)he continuing conflict and resulting psycho-social impact of violence and deprivation on millions of Iraqichildren is of tremendous concern. Violations against children are being committed on a large scale and includechild recruitment, attacks on schools and hospitals, killing and maiming by indiscriminate attacks and lack ofhumanitarian access due to insecure conditions.”6UNHCR’s rapport med guidelines for irakiske asylansøgeres behov for internationalbeskyttelse fra 2009 omtaler særskilt børns situation i Irak7. Af den fremgår det at:Vold mod børn fortsat en stor del af hverdagen i Irak. Børn bliver fortsat dræbt ogsåret af miner og bomber. Børn mister forældre og søskende pga. af volden. Der erligeledes stigende vold i hjemmene pga. det høje stressniveau i familierne.Et stort antal børn er ramt af psykiske traumer som følge af krigen.Mange børn har ikke adgang til sundhedsvæsen.Et stort antal børn kommer ikke i skole, dels fordi fattigdom i familien tvingerbørnene til at arbejde, men også pga. manglende sikkerhed.Børnearbejde er meget udbredt i Irak, da arbejdsløsheden er høj blandt de voksne.Mangemødre befinder sig desuden i en situation som ene-forsørgere efter at have mistetderes mænd i krigen. Særligt tilbagevendte flygtningebørn (hele 41% af detilbagevendte flygtningebørn) må arbejde for at hjælpe familien.At situationen for børns rettigheder i Irak er alarmerende og kan få fatale konsekvenser forbørnenes udvikling beskrives yderligere i en grundig analyse af situationen for børn i Irak,som det engelske Red Barnet har udgivet8.Undersøgelsen fra oktober 2008 analyserer forholdene i ni regioner i Irak - inklusiv regionersom Bagdad og Kirkuk - set fra et børnerettighedsperspektiv.Rapporten viser, at børn ikke kan garanteres beskyttelse i Irak. Vold og voldsklimaet er denstørste trussel, som børn i Irak står overfor i dag (og børn i Irak er nogle af de mestvoldsudsatte i hele verden). De seneste to årtiers ødelæggelse af samfundets6

sammenhængskraft og statens manglende evne til at beskytte børns rettigheder betyder, atbørns udsathed for vold er en umiddelbar og kritisk faktor, som vil have både kort- oglangsigtede konsekvenser for børnene i Irak.Børn forholder sig til den konkrete situation, de er i, og derfor beskriver børn i Irak særligtden nære vold i hjemmet og skolerne som det, der påvirker dem allermest. Normaliseringenaf vold bidrager til, at ingen ansvarspersoner – fra forældre, familie, skolepersonale ogarbejdsgivere til regeringsmyndigheder – formår at beskytte børnene.Studiet viser endvidere, at volden har efterladt børnene i Irak pessimistiske og vrede. Deresmangel på håb trækker dem med ind i konflikten – efterlader dem i frustration og fører til, atde selv får udløb for deres frustrationer gennem vold.Rapporten viser også, at et meget stort antal irakiske børn mangler adgang til helt basalerettigheder som uddannelse, sundhed, mad og leg:Eksempelvis kommer et stort antal børn slet ikke i skole – særligt piger og børn i dybfattigdom og fra områder, hvor der stadig er højt niveau af militær konflikt. Mange børn, dervender tilbage efter at have været internt fordrevne eller asylsøgende i andre lande, harproblemer med at blive optaget i skolerne og oplever store sprogmæssige barrierer. I 2006 varder behov for 4500 nye skoler for at kunne dække det samlede behov – samt tusindvis afandre skoler, der skulle genopbygges eller restaureres.Sundhedsmæssigt er situationen også alarmerende. Vandkvaliteten er bl.a. dårlig, mangesteder er der ikke adgang til vand, og nedbrudte kloaksystemer øger børns risiko forsygdomme. Fire procent af befolkningen har alvorlige mentale sygdomme og ca. 20 % harmere almindelige psykiske lidelser – hele 47 % af børnene i Mosul og Bagdad lider af mentaleforstyrrelser.Ofte er der ikke huse til hjemkomne flygtninge – de er blevet ødelagt, overtaget af andre ogområder har skiftet etnisk eller religiøs balance.Familiernes desperate økonomiske situation (60 % arbejdsløshed, inflation og 5.6 mio. derlever under fattigdomsgrænsen) har tvunget børnene på arbejdsmarkedet, så de kan sikrederes egen og familiens overlevelse. Fattigdommen gør også børnene til lette ofre formilitante militser.

Red Barnets børnepsykolog Anne-Sophie Dybdal er en del af det internationale beredskab,der arbejder med børn i krigs- og katastroferamte områder. Hun peger på, at summen afmange ekstreme belastninger generelt er direkte skadelige for børnenes udvikling.-Vi er dybt bekymrede for de langsigtede konsekvenser. Vi ved, at sikkerhed,kvalitetsundervisning og trygge forældre er nogle af de afgørende betingelser for, atbørn kan tilpasse sig en ny situation uden at udvikle varige skader, siger Anne-SophieDybdal.Der er en god grund til, at betingelserne for børns sunde udvikling – f.eks. sikkerhed,skolegang, familieliv osv. er stadfæstet som rettigheder.

Hun peger på, at en hjemsendelse kan underminere forældrenes forudsætninger for at væretrygge, stabile forældre og at den voldskultur, der lige nu er en del af hverdagens Irak, kan fåfatale konsekvenser for børnene.-Børn, der vokser op i voldelige og brutaliserede miljøer, kompenserer ved selv at blivevoldelige individer eller ved at lukke sig inde, blive passive og tilbageholdende udenengagement og indlevelse i andre mennesker og samfundet omkring dem. Det gårudover børnenes selvværd og deres mentale udvikling. Derfor er der grund til at væredybt bekymret for, at endnu en belastning vil gøre børnene til voldelige ogudemokratiske samfundsborgere.For børn spejler sig i de voksnes omgangsform. Hvis de vokser op med voldeligerollemodeller – som de efterligner og beundrer, så er der stor risiko for, at de selvudvikler en voldsidentitet, siger Dybdal.

De ovenstående forhold viser med al tydelighed, at Irak ikke er et sikkert land at sendeirakiske børn, der er vokset op i Danmark, tilbage til.Ad. 5: Aldrig mere igen…Tilspidsningen af den ulykkelige situation som de 21 irakiske børn, der befinder sig iDanmark, viser endvidere, at den danske udlændingelov ikke garanterer udenlandske børn iDanmark deres rettigheder.Red Barnet peger i dette dokument på, at den danske regering har mulighed for at ændresituationen og give de irakiske børn ro til trivsel.Selvom de irakiske børn er i en helt særlig situation med den alt for lange ventetid i Danmarkog situationen i Irak, hvor børns basale rettigheder ikke garanteres og hvor forældre ellerandre myndighedsinstitutioner ikke kan garantere, at de kan beskytte børnene – viser7/8

Red Barnet er en del af Save the Children - verdens største uafhængige børnerettighedsorganisation.

Red Barnet kæmper for børns rettigheder og giver akut og langsigtet hjælp til udsatte børn i Danmark og resten af verden.