Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09
UUI Alm.del Bilag 170
Offentligt
Rapport fra arbejdsgruppe omdanskuddannelsefor voksne udlændingejuni 2009
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og IntegrationBeskæftigelsesministerietFinansministerietMinisteriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (CIRIUS)UndervisningsministerietKLForeningen af Ledere ved DanskuddannelserLandsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere
Denne rapport bygger på fire eksterne evalueringer af danskuddannelsen for voksne udlæn-dinge, der er gennemført i 2007:••••Rambøll Management:’Med moduler som motor – evaluering af implementering afDanskuddannelsesloven’.Gennemført i perioden september 2006 - september 2007.Deloitte:’Undersøgelse af danskuddannelsens modultakstsystem’.Gennemført i perio-den maj 2006 – august 2007.AKF (Anvendt Kommunal Forskning):’Progression i danskundervisningen før og efterden nye danskundervisningslov’.Gennemført i perioden juni - september 2007.DPU (Danmarks Pædagogiske Universitet): ’Overgangen fra Studieprøven til de videre-gående uddannelser’. Gennemført i perioden maj 2006 – november 2007
Rapporterne er tilgængelige påwww.nyidannmark.dk/
Side 2
Indhold1. Kommissorium og arbejdsgruppens sammensætning ......................................................... 52. Resumé af arbejdsgruppens anbefalinger ........................................................................... 73. Organisering og finansiering af danskuddannelse for voksne udlændinge ....................... 103.1. Organisering ................................................................................................................ 103.2. Afregning mellem skole og kommune.......................................................................... 133.3. Finansiering kommune - stat ....................................................................................... 143.4. Andre danskuddannelsestilbud .................................................................................... 154. Målgruppe og den treårige uddannelsesret ....................................................................... 174.1. Hvem har ret til danskuddannelse - gældende regler.................................................. 174.2. Kursistgrundlaget ......................................................................................................... 184.3 Behov for at justere målgruppen og uddannelsestilbuddet .......................................... 23Arbejdstagere ...................................................................................................................... 24Au pairs ............................................................................................................................... 26Udvekslingselever på gymnasier og erhvervsskoler .......................................................... 27Internationale studerende ................................................................................................... 28Den treårige uddannelsesret .............................................................................................. 285. Finansiering af danskuddannelse - modultakstsystemet ................................................... 325.1. Gældende regler .......................................................................................................... 325.2. De vejledende modultakster ........................................................................................ 325.3. Frit valg og placering af udbyder ................................................................................. 346. Undervisning i kultur- og samfundsforhold i Danmark ....................................................... 356.1. Gældende regler .......................................................................................................... 356.2 Udfordringerne .............................................................................................................. 356.3. Mulige løsningsmodeller .............................................................................................. 367. Uddannelses- og erhvervsvejledning ................................................................................. 377.1. Gældende regler .......................................................................................................... 377.2. Udfordringer ................................................................................................................. 377.3. Mulige løsningsmodeller .............................................................................................. 378. Gebyr for deltagelse i danskuddannelse ............................................................................ 388.1. Gældende regler .......................................................................................................... 388.2. Udfordringer ................................................................................................................. 388.3. Mulige løsningsmodeller .............................................................................................. 389. Individuelle læringsplaner ................................................................................................... 409.1. Gældende regler .......................................................................................................... 409.2. Udfordringer ................................................................................................................. 409.3. Mulige løsningsmodeller .............................................................................................. 4010. Tilsyn ................................................................................................................................ 4110.1. Gældende regler for tilsyn ......................................................................................... 4110.2. Udfordringer i forbindelse med tilsyn ......................................................................... 4110.3. Mulige løsningsmodeller ............................................................................................ 42Bilag 1. Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende opfølgning på evalueringerne afdanskuddannelsesloven ..................................................................................................... 43Bilag 2. Nye rammer og instrumenter i lov nr. 375 om danskuddannelse for voksneudlændinge m.fl. ................................................................................................................. 44Bilag 3. Evaluering af danskuddannelsen........................................................................... 46Side 3
Bilag 4. Relationer til anden lovgivning, politiske aftaler, aftaler med arbejdsmarkedetsparter m.v. ........................................................................................................................... 47
Side 4
1. Kommissorium og arbejdsgruppens sammensætningDanskundervisningen af voksne udlændinge er igennem de seneste 10 år styrket organisa-torisk, pædagogisk og indholdsmæssigt.Med integrationsloven i 1999 blev danskundervisningen flyttet fra amtskommunerne til kom-munerne. Undervisningen i dansk som andetsprog fik et kvalitetsmæssigt løft. Der blev såle-des etableret afsluttende prøver i statsligt regi, udarbejdet fagbeskrivelser for de tre dansk-uddannelser, udsendt en række vejledninger om undervisningens indhold, og en intensiv ef-teruddannelsesindsats for lærere og ledere blev igangsat. I 1998 var der desuden blevetetableret en ny læreruddannelse for undervisere i dansk som andetsprog, som udbydes afKøbenhavns og Århus universiteter.Den nuværende lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. blev vedtaget af Folke-tinget i 2003 med et bredt flertal. Reformen trådte i kraft den 1. januar 2004 og indebar bl.a.,at undervisningen blev opdelt i tre uddannelser, undervisningen blev mere erhvervsrettet,sprogskolernes monopol blev ophævet, og der blev indført taxameterstyring af skolerne,jf.bilag2.Tre år efter lovens ikrafttrædelse er der gennemført en evaluering af danskuddannelsen forvoksne udlændinge, der blandt andet belyser, i hvilket omfang de nye rammer og instrumen-ter medvirker til at indfri lovens formål om en mere fleksibel og erhvervsrettet danskunder-visning. Evalueringen blev offentliggjort den 17. januar 2008 og peger bl.a. på, at de nyerammer og instrumenter har styrket undervisningen, og at progressionen for kursister på alletre uddannelser er forbedret.Samtidig viser evalueringen, at der er punkter i danskuddannelsessystemet, hvor der fortsater potentiale for forbedringer. Det gælder bl.a. kursisternes progression, modultakstfinansie-ringen og tilsynet med uddannelsesudbyderne.Regeringens Koordinationsudvalg besluttede den 30. april 2008 at nedsætte en arbejds-gruppe med eksterne repræsentanter, som med udgangspunkt i evalueringen skal belyse oguddybe nogle af de udfordringer, danskuddannelsesområdet står overfor, med henblik på attilvejebringe et grundlag for en vurdering af behovet for eventuelle ændringer af danskud-dannelsesloven,jf. bilag 1.En af udfordringerne er, at målgruppen for danskuddannelse i de senere år har ændret ka-rakter, således at udenlandske arbejdstagere udgør en stadig større del af målgruppen, jf.afsnit 4.2, tabel 2.Arbejdsgruppen har været sammensat af repræsentanter fra Ministeriet for Flygtninge, Ind-vandrere og Integration (formandskab og sekretariat), Finansministeriet, Beskæftigelsesmi-nisteriet, Undervisningsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (CI-RIUS), KL, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser og Landsforbundet af Voksen- ogUngdomsundervisere. DA og LO har deltaget i ét af arbejdsgruppens møder.Der er afholdt syv møder i arbejdsgruppen, hvor følgende temaer er blevet drøftet og uddy-bet:•Side 5Nye målgrupper for danskuddannelserne
••••••••
Den treårige uddannelsesretModultakstfinansieringenGebyr for deltagelse i danskuddannelseIndførelse af en fritvalgstakst for de kursister, der selv vælger udbyderIndførelse af en bredere uddannelses- og erhvervsvejledningIndividuelle læringsplanerUndervisningen i kultur- og samfundsforhold i DanmarkTilsyn med danskuddannelserne.
Den følgende rapport udgør resultatet af arbejdsgruppens drøftelser, konklusioner og anbe-falinger.Rapportens anbefalinger vedrørende dansktilbud til udenlandske arbejdstagere tager endvi-dere højde for forslag nr. 3 ”Nyt dansktilbud til arbejdstagere” i det løsningskatalog, som De-loitte har udarbejdet for regeringens Taskforce for international rekruttering, der blev nedsat iforbindelse med den politiske aftale om Jobplanen i februar 2008.Rapportens afsnit 3 og 4 indeholder en overordnet gennemgang af danskundervisningensorganisering, finansiering og målgrupper samt en række tabeller, der viser antallet af kursi-ster fordelt på danskuddannelse, henvisningskategori og nationalitet.Rapportens anbefalinger findes i afsnit 4 -10, hvor de enkelte problemstillinger uddybes.Endvidere giver afsnit 2 et resumé af arbejdsgruppens anbefalinger.
Side 6
2. Resumé af arbejdsgruppens anbefalingerAnbefaling 1:•Det anbefales at indføre en ordning, hvorefter alle udenlandske arbejdstagere haradgang til danskuddannelse, når de har lovligt ophold i Danmark eller har fået ud-stedt et kildeskattekort, således at begyndelsestidspunktet for danskuddannelsefremrykkes.Anbefaling 2:•Det anbefales, at udbydere af danskuddannelse som supplement til de tre danskud-dannelser skal tilbyde et nyt danskundervisningstilbud ”Intro-dansk”, der er særligtmålrettet de danskundervisningsbehov, som arbejdstagere har.Anbefaling 3:•Det anbefales at indføre en klippekortsordning for au pair personer, således at de fårret til at følge enten 1-2 moduler på en af de tre danskuddannelser eller Intro-Dansk.
Anbefaling 4:•Det anbefales, at udvekslingselever over 18 år ikke længere har ret til danskunder-visning i henhold til danskuddannelsesloven, og at kommunen ikke længere kanhenvise udvekslingselever under 18 år til danskuddannelse.Anbefaling 5:•Det anbefales at ændre den treårige uddannelsesret til en klippekortsmodel, der skalbenyttes inden for fem år. Ændringerne tager alene sigte på at give et mere fleksi-belt tilbud til personer i beskæftigelse eller personer med særlige indlæringsproble-mer. Sigtet med det treårige introduktionsprogram - at sikre hurtigst mulig selvfor-sørgelse og gennemførelse af danskuddannelse - fastholdes.Anbefaling 6:•Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere anbefaler, at den gruppe afDanskuddannelse 1-kursister, der har mulighed for at nå til Prøve i Dansk 2, skalhave muligheden ved at få et tilbud om undervisning i længere tid end tre år.Anbefaling 7:
•
Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere anbefaler, at udlændinge, derer i beskæftigelse, eller studerende, som har opbrugt deres uddannelsesret, får til-budt et genopfriskningskursus.
Anbefaling 8:•De vejledende modultakster på de årlige finanslove afskaffes, således at kommuneog udbyder frit kan aftale modultaksternes størrelse.
Side 7
Anbefaling 9:•Det anbefales, at de aftalte modultakster opdeles i to lige store takster – en modul-takst og en resultattakst - således at afregningen i højere grad kan tage højde for, atnogle kursister stopper før modultest.Anbefaling 10:•Det anbefales, at en udbyder fremover kun kan tilbyde den ordinære danskuddan-nelse i en kommune efter aftale med den kommune, hvor undervisningen foregår.Det skal dog undersøges, hvordan det sikres, at undervisning på virksomheder, derer placeret uden for aftalekommunen, fortsat kan finde sted.Anbefaling 11:•Det anbefales, at pligten til at tilbyde særlig tilrettelagt undervisning i kultur- og sam-fundsforhold opretholdes, således at emnerne gennemgås på de tidlige moduler,men dog således, at underviseren konkret vurderer, hvilke dele af emnerne der eraktuelle for den pågældende kursistgruppe.
Anbefaling 12:•Det anbefales, at Integrationsministeriet gennemgår og vurderer de obligatoriskeemners relevans og aktualitet.Anbefaling 13:•Det anbefales, at Integrationsministeriet kortlægger, hvilke eksisterende materialerpå andre sprog der kunne være relevante at bruge i undervisningen – herunderfilmmateriale, der er versioneret til andre sprog.Anbefaling 14:•Det anbefales, at vejledningsindsatsen for sprogcentrenes kursister forbliver i job-centrets regi.Anbefaling 15:•Det anbefales, at gebyrbetalingen forenkles og gøres ensartet i alle kommuner. Enforenkling af gebyrbetalingen skal vurderes i forhold til gebyrpolitikken.Anbefaling 16:•Det anbefales, at de individuelle læringsplaner afskaffes som obligatoriske for så vidtangår kursister med et normalt progressionsmønster. Den enkelte lærer kan dogbenytte de individuelle læringsplaner, hvor det findes hensigtsmæssigt. For øvrigekursister, der har særlige vanskeligheder med danskindlæringen og langsom pro-gression, er læreren forpligtet til at udarbejde en individuel læringsplan.
Side 8
Anbefaling 17:•Det anbefales, at tilsynsforpligtelsen fortsat bør varetages af kommunerne, og atreglerne i danskuddannelsesloven og uddannelsesbekendtgørelsen klart bør præci-sere kommunernes forpligtelse. Herudover vil Integrationsministeriet undersøge mu-lighederne for at styrke sit overordnede tilsyn med området.Anbefaling 18:•Det anbefales, at kommunerne hvert tredje år skal udarbejde en kort redegørelse tilIntegrationsministeriet om, hvorledes tilsynsopgaven har været varetaget i perioden.
Side 9
3. Organisering og finansiering af danskuddannelse for voksne udlæn-dinge3.1. OrganiseringDen grundlæggende danskuddannelse for nyankomne udlændinge tilbydes i henhold til lovom danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 18. marts2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 104 af 7. februar 2007 (danskuddannelsesloven).Kommunerne har ansvaret for danskundervisningen af voksne udlændinge. Kommunen kanenten selv oprette et kommunalt sprogcenter eller tilbyde danskuddannelse på ungdomssko-len. Kommunen kan også indgå en aftale med et privat sprogcenter eller på visse betingelseren anden privat udbyder end et sprogcenter, en offentlig uddannelsesinstitution eller en ud-dannelsesinstitution godkendt af det offentlige, om at udføre opgaven,jf. faktaboks 1.
Faktaboks 1:Udbydere af danskuddannelseI 2008 er der 60 udbydere af danskundervisning for voksne udlændinge. Heraf drives:- 23 af kommunerne- 7 af Dansk Flygtningehjælp- 9 af andre oplysningsforbund- 21 af øvrige private aktører.Det skønnes, at omkring 1/3 af landets kommuner siden lovens ikrafttræden har gennem-ført udbud af danskuddannelsesopgaven.Der var i 1. halvår af 2007 godt 25.000 kursister.For udlændinge, der modtager starthjælp eller kontanthjælp, er det kommunen, der træfferafgørelse om, hvilket undervisningstilbud der tilbydes – herunder om kursistens eventuelleeget ønske om valg af sprogcenter skal imødekommes.Dagpengemodtagere kan henvises til danskuddannelse af staten i jobcentret.Selvforsørgende udlændinge har ret til frit at vælge udbyder, hvis udgifterne forbundet meddeltagelse i undervisningen hos den valgte udbyder ikke overstiger den vejledende modul-takst på finansloven.
Undervisningen er opdelt i tre uddannelser (1, 2 og 3), der hver er opdelt i seks moduler medklare mål for progressionen. Hvert modul afsluttes med en test, der skal bestås for at fort-Side 10
sætte undervisningen på det næste modul. De tre danskuddannelser afsluttes alle med cen-tralt stillede prøver, der retter sig mod særskilte grupper af kursister, således at der kan ta-ges højde for den enkelte kursists uddannelsesbaggrund.
Faktaboks 2:Danskuddannelserneer opdelt i tre uddannelser:Danskuddannelse 1henvender sig til udlændinge, som ikke kan læse og skrive det latinskealfabet. Uddannelsen afsluttes med Prøve i Dansk 1.Danskuddannelse 2henvender sig til udlændinge, som har en kort skole- og uddannelses-baggrund fra hjemlandet. Uddannelsen afsluttes med Prøve i Dansk 2.Danskuddannelse 3henvender sig til udlændinge, som har en mellemlang eller en langskole- og uddannelsesbaggrund. Uddannelsen afsluttes efter modul 5 med Prøve i Dansk 3og efter modul 6 med Studieprøven. Studieprøven er det dansksproglige adgangskravkravpå en række videregående uddannelser.Kursisterne følger således undervisning på hold, hvor det tilstræbes, at de øvrige kursisterhar samme baggrund og forudsætninger.Alle tre uddannelser er bygget op af 6 moduler. Udlændingen skal bestå en modultest for atrykke op på det næste. Hele uddannelsen afsluttes med en prøve.De tre uddannelser er parallelle uddannelser. Det betyder, at kursisten normalt kun følgerundervisningen på én af de tre danskuddannelser.Personer, der f.eks. er visiteret til Danskuddannelse 2, afslutter forløbet på dette niveau ogmed Prøve i Dansk 2. Uddannelsen fører altså normalt ikke videre til Danskuddannelse 3,men kursisten kan senere – mod betaling og uden undervisning indstille sig til Prøve i Dansk3 som selvstuderende.
Side 11
Alle udlændinge med opholdstilladelse/registreringsbevis, der er folkeregistreret i en kom-mune i Danmark, har ret til op til tre års danskuddannelse. Det gælder både udlændinge, derer omfattet af integrationsloven, og andre udlændinge, for eksempel studerende, forskere,EU-borgere, jf. afsnit 4 om danskuddannelsernes målgrupper. Endvidere har EU-grænsependlere, der er arbejdstagere, og udlændinge, der efter EU-reglerne har ret til atetablere selvstændig virksomhed i Danmark uden at bo her, ret til danskuddannelse.Udlændinge, som tilbydes et introduktionsprogram i henhold til integrationsloven, skal havetilbud om danskuddannelse, der skal kunne påbegyndes senest en måned efter kommunensovertagelse af integrationsansvaret for den pågældende. Integrationsloven omfatter flygtnin-ge og familiesammenførte over 18 år, der kommer fra lande uden for Norden og EU.Udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven, skal have tilbudt danskuddannelse in-den for en måned efter, at de har anmodet herom. Denne persongruppe omfatter f.eks. EU-borgere, forskere, studerende og højtuddannede, der får opholdstilladelse i medfør af job-kort-ordningen mv.Alle selvforsørgende udlændinge har ret til frit at vælge udbyder, hvis udgifterne forbundetmed deltagelse i undervisningen hos den valgte udbyder ikke overstiger den vejledende mo-dultakst på finansloven.Udlændinge, der modtager starthjælp eller kontanthjælp, kan henvises til danskuddannelseaf jobcentret som led i et aktivt tilbud, og udlændinge, der modtager dagpenge, kan henvisestil danskuddannelse af staten i jobcentret.
Side 12
Faktaboks 3:Alment sprog – fagsprogDanskundervisning for voksne udlændinge tager hensyn til kursistens skole- og uddan-nelsesbaggrund samt erhvervs- og uddannelsesmæssige behov ved tilrettelæggelsen afdet enkelte undervisningsforløb.Danskundervisningen skal kvalificere udlændinge sprogligt til at begå sig på arbejds-markedet og til at blive aktive medborgere i samfundet.Danskundervisningen omfatteralment dansk.Alment danskindeholder de grundlæggende ’byggesten’ i sproget, som bl.a. er udtale,retstavning, bøjninger, grammatiske strukturer og ord eller udtryk for almene begreber.Alment danskomfatter desuden udviklingen af grundlæggende færdigheder i at læse,skrive, lytte og tale på dansk.Undervisningen indeholder også en videnmæssig dimension, idet sprogundervisningentager sit tematiske afsæt inden for områderne arbejde, uddannelse, hverdagsliv ogmedborgerskab.Dansk fagsprogindgår især, når danskundervisningen indgår i samspil med beskæfti-gelse eller øvrig uddannelse. I sådanne tilfælde er der fokus på det sprog, der bruges påen arbejdsplads eller uddannelsesinstitution.
3.2. Afregning mellem skole og kommuneI henhold til lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. skal kommunerne basereafregningen med ikke kommunale udbydere af danskuddannelse på modultakster.Kommunen betaler for modulet, når en kursist påbegynder undervisningen på modulet, ogskal først betale for undervisningen på det næste modul, når kursisten har bestået modulte-sten. Afregningen mellem kommune og udbyder afhænger dermed ikke som tidligere af,hvor mange undervisningslektioner, den pågældende kursist modtager på modulet.Kravet om modultakstbetaling gælder ikke for kommunernes afregning med egne sprog-centre oprettet som kommunale institutioner, når der er tale om afregning for undervisning afkursister, der er bosiddende i kommunen.Kravet om modultakstbetaling gælder heller ikke ved henvisning af ledige dagpengemodta-gere, ligesom der også kan anvendes andre betalingsformer ved henvisning af start- og kon-tanthjælpsmodtagere efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Side 13
På de årlige finanslove fastsættes vejledende modultakster, der er forskellige for de tredanskuddannelser, idet kursisterne har forskellige forudsætninger for at lære dansk, og der-for modtager undervisningstilbud af forskelligt omfang.De vejledende modultakster har til formål at give kommuner og udbydere et billede af degennemsnitlige omkostninger ved et standarduddannelsesforløb, herunder udgifter til byg-ninger, tolkeudgifter, samt udbydernes og de driftsansvarlige kommuners administrationsud-gifter.De vejledende modultakster er beregnet ud fra kursistsammensætningen på landsplan. Fornogle kursister vil udgifterne typisk være mindre, fordi de kan klare uddannelsen hurtigere ogbilligere (på grund af særlige tilrettelæggelsesformer) end standardnormeringen. For andrekursister, med et langsommere indlæringstempo og større behov for lærerstøtte, kan de reel-le udgifter ligge over det vejledende og gennemsnitlige takstniveau.Kommunerne kan vælge at udbyde danskuddannelsesopgaven og aftale sig frem til modul-takster i forbindelse med indgåelse af en driftsaftale. Modultaksterne på finansloven er såle-des alene vejledende, og kommuner og udbydere er ikke bundet til at anvende disse.3.3. Finansiering kommune - statDe offentlige udgifter til danskuddannelse for voksne udlændinge udgjorde i 2008 omkring680 mio. kr. Heraf vedrører 280 mio. kr. undervisningen af kursister omfattet af integrations-loven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Kommunernes udgifter til danskuddannelse er finansieret af staten. Der ydes 50 pct. refusionaf den enkelte kommunes udgift, og de øvrige udgifter finansieres over bloktilskuddet forkommunerne under ét.For kursister, der er omfattet af integrationsloven, får kommunerne refunderet 50 pct. af de-res udgifter til introduktionsprogrammet, herunder danskuddannelse, inden for et rådigheds-beløb på knap 75.000 kr. pr. helårsperson i aktivering. Kommunen kan således hjemtage optil halvdelen af rådighedsbeløbet, dvs. ca. 37.500 kr.Tilsvarende refunderer staten 50 pct. af kommunernes udgifter til danskuddannelse for øvri-ge kursister, som er henvist til danskuddannelse efter danskuddannelsesloven.Endelig refunderer staten 50 pct. af kommunernes udgifter til danskuddannelse til personer,der er henvist efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats inden for et rådighedsbeløb pågodt 20.000 kr. pr. år gange antallet af personer, der er omfattet af lovens § 2, nr. 2-4, her-under personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12, opgjort som antal helårspersoner iregnskabsåret.Staten udbetaler desuden et resultattilskud på 30.870 kr. pr. udlænding omfattet af integrati-onsloven, der inden for introduktionsperioden indstiller sig til prøve i dansk og senest vedførste prøvetermin efter introduktionsperiodens udløb består prøven. Resultattilskuddet fi-nansieres af kommunerne under ét, da beløbet fragår i den kommunale budgetgaranti.Kommunerne har endvidere mulighed for at opkræve et gebyr af selvforsørgende kursister,der ikke er omfattet af integrationsloven og lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Kommuner-ne kan opkræve højst 500 kr. pr. undervisningsmodul af EU-borgere, højst 1.000 kr. pr. un-dervisningsmodul af studerende, specialister, au pairs m.fl. og højst 5.000 kr. pr. undervis-Side 14
ningsmodul af studerende, der opholder sig her i landet som led i uddannelse eller undervis-ning, der primært finansieres af den studerende selv. Kommunerne gebyrindtægter modreg-nes i bloktilskuddet.3.4. Andre danskuddannelsestilbudUd over grundlæggende danskuddannelse for nyankomne, som tilbydes i henhold til dansk-uddannelsesloven, findes der bl.a. nedenstående tilbud under Undervisningsministeriets lov-givning, der indgår i overgangen til videre voksenuddannelsestilbud mv. Tilbuddene byggeroven på den grundlæggende danskuddannelse for voksne udlændinge.Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU)tilbyder danskundervisning til ufaglærte og faglærteledige og beskæftigede i tilknytning til arbejdssituationen. Det er en betingelse, at deltagernesom minimum skal kunne klare sig på elementært dansk svarende til Prøve i Dansk 1 eller 2.AMU udbydes af Institutioner for Erhvervsrettet Uddannelse og finansieres ved taxametertil-skud pr. årselev til undervisningsudgifter, fællesudgifter, bygningsudgifter samt indvendigvedligeholdelse. Antallet af deltagere i AMU´s kurser i dansk som andetsprog i 2007 var 992og i 1. halvår af 2008 1302.Forberedende Voksenundervisning (FVU)er undervisning for personer med læse-stavevanskeligheder. Alle, der oplever at have et behov, kan henvende sig. Der er tale omundervisning i læsning og stavning - ikke i mundtlige færdigheder.FVU udbydes af voksenuddannelsescentre og af driftsoverenskomstparter efter driftsover-enskomst med voksenuddannelsescentrene. FVU finansieres ved taxametertilskud pr. års-elev til undervisningsudgifter, fællesudgifter, indvendig vedligeholdelse og bygninger. Detsamlede antal FVU-kursister i læsning var i skoleåret 2006/2007 21.443. Heraf havde ca.13.000 kursister anden etnisk baggrund end dansk. Andelen af tosprogede er formentlig fal-det betragteligt siden august 2007, hvor der indførtes en obligatorisk test, som netop har tilformål at identificere de tosprogede, der ikke er egnede til tilbuddet.Almen Voksenuddannelse (AVU), basisdansker undervisning i dansk som andetsprog til alletosprogede, der har behov for at forbedre danskfaglige kompetencer. Det dansksprogligeadgangskrav svarer til Danskuddannelse 3, modul 5, midt. Almen voksenuddannelse udby-des af voksenuddannelsescentrene. Uddannelsen finansieres ved taxametertilskud pr. års-elev til undervisningsudgifter, fællesudgifter samt indvendig vedligeholdelse. Voksenuddan-nelsescentrene får stillet lokaler vederlagsfrit til rådighed af Undervisningsministeriet ogmodtager derfor alene tilskud til indvendig vedligeholdelse. Antallet af kursister, der deltageri basisdansk på AVU, er ikke opgjort.Erhvervsuddannelserne (EUD) udbyderErhvervsrettet andetsprogsdansksom valgfag til del-tagere på erhvervsuddannelser. Faget styrker elevens forudsætninger for at kunne gennem-føre en erhvervsuddannelse og varetage arbejdsopgaver efterfølgende. Faget forudsætter etdansksprogligt niveau svarende til Prøve i Dansk 3.EUD udbydes af Institutioner for Erhvervsrettede Uddannelser. Uddannelserne finansieresved taxametertilskud pr, årselev til undervisningsudgifter, færdiggørelsestaxameter, fælles-Side 15
udgifter, bygningstaxameter samt vedligeholdelsestaxameter og grundtilskud. Antallet af ele-ver, der deltager i erhvervsrettet andetsprogsdansk, er ikke opgjort.Aftenskoleundervisning, jf. folkeoplysningsloven.Undervisningen er åben for alle, uansetstatsborgerskab. Deltagerne skal have bopæl i Danmark og være folkeregistreret. Det er optil den enkelte aftenskole at træffe beslutning om antallet af deltagere på det enkelte hold.Aftenskolen træffer også beslutning om valg af emner (med få undtagelser). Aftenskolen skalopkræve deltagerbetaling, men fastsætter selv størrelsen. Et eksempel fra en konkret aften-skoles program viser, at 30 lektioners sprogundervisning koster 960 kr. Der kan efter folke-oplysningsloven etableres undervisning i grundlæggende dansk for nyankomne, men detteforekommer i dag kun i mindre omfang, idet alle nyankomne udlændinge har ret til danskun-dervisning efter danskuddannelseslovenFaktaboks 4:Hvornår stilles der krav om danskprøver?Integrationseksamen: Udlændinge, der er omfattet af integrationsloven (flygtninge ogfamiliesammenførte)Tidsubegrænset opholdstilladelse er betinget af en bestået Prøve i Dansk 2 eller Prøve iDansk 1 og en engelskprøve på et niveau svarende til Prøve i Dansk 2.Tidsubegrænset opholdstilladelse kræver i øvrigt en række andre betingelser, bl.a. atudlændingen har boet i Danmark en vis periode, ikke har forfalden gæld til det offentligeog har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2 år og 6 måneder.Indfødsret : Alle udlændingeFor at blive optaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse er det en forudsætning, atansøgeren har bestået Prøve i Dansk 3 med et gennemsnit på mindst 4.For at opnå indfødsret skal man endvidere have bopæl samt ophold af en vis varighedher i landet, tidsubegrænset opholdstilladelse, være selvforsørgende, dokumenterekendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for den særligeindfødsretsprøve, ikke have begået kriminalitet af en vis karakter, ikke have forfaldengæld til det offentlige samt give afkald på sit hidtidige statsborgerskab.
Side 16
4. Målgruppe og den treårige uddannelsesret4.1. Hvem har ret til danskuddannelse - gældende reglerRetten til danskuddannelse efter danskuddannelsesloven omfatter alle udenlandske stats-borgere, der er folkeregistreret i Danmark. Endvidere har EU-pendlere ret til danskuddannel-se. Grænsependlerne skal kunne dokumentere, at de er statsborgere i et EU-land, EØS-landeller Schweiz,. Er EU-grænependleren arbejdstager, skal den pågældende herudover frem-lægge kildeskattenummer. Driver udlændingen selvstændig virksomhed her i landet, vil denpågældende normalt skulle fremlægge registreringsbevis fra det centrale virksomhedsregi-ster (CVR). Det er den kommune, hvor EU-grænsependleren er skattepligtig, der skal tilbydevedkommende danskuddannelse, det vil sige, den kommune, hvor den virksomhed, somvedkommende driver eller er ansat i, ligger.Kursister kan henvises til undervisning af forskellige myndigheder og på forskelligt grundlag.For eksempel kan udlændinge henvises efter integrationsloven eller efter lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats. Integrationslovskursister er kursister, som modtager dansk som en delaf introduktionsprogrammet, der har en varighed af op til tre år. Kursister henvist efter lov omen aktiv beskæftigelsesindsats er starthjælpsmodtagere, kontanthjælpsmodtagere og dag-pengemodtagere, der af jobcentrene henvises til danskundervisning som led i aktivering.Endelig er der en række kursister, der deltager i danskuddannelsen af andre årsager (i ne-denstående tabel betegnes disse som øvrige). Det er typisk personer, der har fået opholdstil-ladelse i forbindelse med studie, som forskere, arbejde eller uddannelse og derfor er selvfor-sørgende eller forsørges af ægtefælle.
Side 17
I første halvår af 2007 var 6.567 personer – eller 26 pct. - af de aktive kursister på danskud-dannelsen henvist efter integrationsloven, 4.146 personer – svarende til 16 pct. – var henvistefter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, mens de resterende 14.427 kursister – eller 57pct. – var henvist efter danskuddannelsesloven. Af sidstnævnte var 12.654 kursister selvfor-sørgende eller forsørget af ægtefælle.
Tabel 1. Antallet af kursister første halvår 2007 fordelt på henvisningskategori.IntegrationslovskursisterNyankomne flygtninge og familiesammen-førte omfattet af integrationsloven6.567
Henvist efter lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats
Kontanthjælps-,starthjælps- og dagpenge-modtagere der henvises til danskundervis-ning som led i et aktivt tilbudEU-borgere, forskere, studerende, au-pairs,beskæftigede uden for integrationslovenmv.
4.146
Øvrige
14.427
I alt
25.140
Note 1: På grund af vanskeligheder med indberetning af danskuddannelsesdata til Integrations-ministeriet er det ikke muligt at opgøre aktivitetsstatistikker senere end 1. halvår af 2007.Note 2: For 1.416 kursisters vedkommende er der ikke registreret henvisningskategori i danskun-dervisningsdatabasen. Disse er medtaget i kategorien øvrige.
Med virkning fra 1. januar 2004 blev retten til danskundervisning for voksne udlændinge be-grænset til tre år.Baggrunden for begrænsningen af uddannelsesretten var et ønske om at give den enkelteudlænding et incitament til at gennemføre en danskuddannelse i løbet af de første tre år ef-ter ankomsten til Danmark.I forhold til målgrupperne for danskuddannelserne vil reglerne om den treårige uddannelses-ret i praksis primært have betydning i forhold til udlændinge, der er i beskæftigelse eller for-sørges af ægtefælle, idet udlændinge, der modtager kontanthjælp eller starthjælp, og somhar behov for øget danskundervisning, typisk vil blive henvist til danskundervisning som delaf de aktive tilbud i henhold lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.4.2. KursistgrundlagetDanskuddannelseslovens målgruppe har gennem de senere år ændret karakter,jf. tabel 2.Antallet af udlændinge, der er omfattet af integrationsloven (flygtninge og familiesammenfør-te), er blevet mindre, medens antallet af EU-borgere og personer, der kommer til Danmarksom studerende, arbejdstagere m.fl., og som typisk opholder sig i Danmark i kortere perio-der, er steget betydeligt.Især antallet af kursister henvist efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er faldet. Dettefald på 50 pct. fra 15.295 til 7.598 kursister i perioden 2001 til 2006 skal formentlig ses i
Side 18
sammenhæng med den faldende ledighed, og at der har været en større gruppe af kontant-hjælpsmodtagere, som nu enten er kommet i beskæftigelse eller tilbydes andre aktive tilbud.Ligeledes er antallet af integrationskursister faldet meget. Antallet af disse kursister er faldetmed 45 pct. fra 16.382 kursister i 2001 til 8.937 i 2006, hvilket hænger sammen med faldet iantallet af nyankomne flygtninge og familiesammenførte.Modsat har der i perioden været en stigning i antallet af øvrige kursister. Her er antallet afkursister steget fra 14.184 kursister i 2001 til 20.313 personer i 2006. Heraf udgør arbejdsta-gere, EU-borgere, forskere og studerende 85 pct. i 2006.
Tabel 2. Fordeling af kursister på henvisningskategoriKursister omfattet af IntegrationslovenHenvist efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsatsØvrige (herunder eu-borgere, studerende, forskere,arbejdstagere)I altKilde: Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase200116.38215.29514.18445.861200411.2487.81120.95940.01820068.9377.59820.31336.848
I forhold til de tre danskuddannelser er antallet af kursister faldet på alle tre uddannelser,jf.tabel 3.
Tabel 3. Fordeling på de tre danskuddannelser, 2001-2006.Danskuddannelse 1Danskuddannelse 2Danskuddannelse 3Andet/ mangler placeringI alt20016.22613.69723.7542.18445.86120046.06715.09618.59526040.01820065.10213.52118.225
36.848
Note: Da de nuværende tre danskuddannelser ikke var etableret i 2001, er kursisterne i stedetdelt op efter de daværende tre uddannelsesspor.Kilde: Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase
Side 19
Det bemærkes, at fordelingen af kursisterne på de tre danskuddannelser ikke har ændret sigsærligt fra 2001 til 2006,jf. tabel 4.
Tabel 4. Fordeling på de tre danskuddannelser, 2001-2006. Opgjort i andele.Danskuddannelse 1Danskuddannelse 2Danskuddannelse 3Andet/ mangler pla-ceringI alt20011430525100 %20041538461100 %20061437490100 %
Note: Da de tre danskuddannelser, som vi kender dem i dag, ikke var indført i 2001, er kursisterne i ste-det delt op efter de daværende tre uddannelsesspor.Kilde: Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase
Polen er det land, hvorfra der i 2007 kom flest kursister, og hvor langt størstedelen – ca. 97pct. – er i landet for at arbejde eller studere,jf. tabel 5.Den næststørste nationalitet på danskuddannelserne var i 1. halvår af 2007 Tyrkiet, hvor 40pct. af kursisterne er henvist efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og altså er kursi-ster, der typisk har været i Danmark i længere tid end tre år. Det skal bemærkes, at antalletaf kursister ikke direkte afspejler udgiftsfordelingen, idet kursisterne på de forskellige uddan-nelser mv. ikke har det samme ugentlige timetal.
Side 20
Tabel 5: Antallet af kursister 1. halvår 2007 fordelt på nationalitet samt henvisnings-kategori.Lov omaktivbeskæfti-gelsespoli-tik (LAB)286657131041498365252445318282861112411.1151414.465
PolenTyrkietIrakKinaTysklandThailandAfghanistanFilippinernePakistanSomaliaUkraineRussiske FøderationStorbritannienLitauenIranØvrige vestligeØvrige ikke-vestligeMangler nationalitetskodeI alt
Integrations-kursister--387299208-65727923510680102249--62893212.6511936.062
Øvrige1.6856083548791.1263612055104111224813045305311113.5932.20820114.220
Kilde: Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase
Integrationskursisteromfatter voksne kursister, der er omfattet af det tre årige introduktions-program. Det er flygtninge og familiesammenførte fra lande uden for Norden og EU.Lov om en aktiv beskæftigelsespolitik (LAB)omfatter udlændinge, der modtager starthjælp,kontanthjælp eller dagpenge, og som er henvist til danskundervisning som aktivt tilbud. Detkan være flygtninge og familiesammenførte, som ikke længere er omfattet af integrationslo-ven og ikke tidligere har gennemført danskuddannelsen, og nu modtager danskuddannelsesom led i opkvalificeringØvrige kursisteromfatter en bred gruppe kursister – studerende, EU-borgere, udlændingeder får opholdstilladelse i forbindelse med job (forskere, jobkort, green-card, specialister etc.)Sammenhængen mellem opholdsgrundlag og henvisningskategori er illustreret i nedenstå-ende figur 1.
Side 21
Figur 1. Sammenhæng mellem opholdsgrundlag og henvisningskategoriHenvisningskate-gori/Opholdsgrundlag(Hovedgruppemarkeret med fed)Flygtninge ogfamilie-sammenførteover 18 årEU-borgereArbejds-tage-re,f.eks.specia-lister,green card,etc.¶(¶)Studerende
Integrationslovs-kursisterLov om aktivBeskæftigelsespo-litik
Det tre årige introduktionsprogramPersoner der har været i lan-det over tre år, modtagerstart- eller kontanthjælp ellerdagpenge og henvises tildanskunder visningSelvforsørgede der efter treårs perioden får tilladelse tilat fortsætte undervisning
¶EU-borgere, dermodtager kon-tanthjælp oghenvises tildanskunder vis-ningHoved-gruppen
¶(¶)
Øvrige
Hoved-gruppen
Hoved-gruppen
Figuren viser, at der ikke nødvendigvis er en direkte sammenhæng mellem opholdsgrundlagog henvisningskategori. Således kan en person, der er henvist efter lov om en aktiv beskæf-tigelsesindsats, være flygtning eller familiesammenført. Denne person har blot opholdt sig iDanmark i mere end tre år og er derfor ikke længere omfattet af integrationsloven. Ligeledeskan en person, der har fået tidsubegrænset opholdstilladelse, være henvist til danskuddan-nelse som selvforsørgende.
Side 22
Tabel 6: Antallet af kursister på danskuddannelsen i første halvår af 2007 opdelt på opholds-grundlag.Erhverv og studie- heraf lønarbejde og selvstændige erhvervsdriven-de- heraf lønarbejde – personer fra de nye EU-lande- heraf uddannelse- heraf au pairsEU/EØS- opholdsbeviser- heraf lønarbejde samt selvstændige erhverv- heraf uddannelseFamiliesammenføringAsyl (flygtninge)Tidsubegrænsede opholdstilladelserManglende oplysninger i Udlændingeregistret mv.I altAntal4.1585491.0599425534.1882.1058668.3462.5352.6502.82524.7021
Pct.17 %2%4%4%2%17 %9%4%34 %10 %11 %11 %100 %
Kilde: Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase samt udlændingeserviceNote 1: Summen svarer ikke helt til summen i tabel 1 og 5. Dette skyldes forskellig opgørelses-metode
I første halvår af 2007 havde størstedelen af kursisterne på danskuddannelserne opholdstil-ladelse i forbindelse med familiesammenføring, mens 17 pct. havde opholdstilladelse i for-bindelse med studie og erhverv, og 17 pct. havde et EU/EØS- opholdsbevis. Ca. 10. pct. afkursisterne var flygtninge, mens ca. 11 pct. havde en tidsubegrænset opholdstilladelse.Tallene i tabel 6 kan ikke helt sammenlignes med tallene i tabel 1, hvor antallet af kursisterer fordelt på henvisningskategori, da der ikke er direkte sammenhæng mellem opholds-grundlag og henvisningskategori, jf. figur 1. Opgørelsen omfatter det nuværende opholds-grundlag. Enkelte af kursisterne kan på starttidspunktet have haft et andet opholdsgrundlag.
4.3 Behov for at justere målgruppen og uddannelsestilbuddetDanskuddannelserne i dag afspejler de mønstre, der indtil for ganske få år siden tegnedeindvandring til og integration i Danmark; hovedparten af de udlændinge, der kom til landet,kom med det sigte at bosætte sig fast – omend ikke permanent – så for en længere årrække.Danskuddannelserne skulle derfor ses i et bredere integrationsperspektiv. Danskundervis-ningen skulle kvalificere udlændinge sprogligt ikke blot med henblik på at kunne begå sig påarbejdsmarkedet, men også til at kunne blive aktive medborgere i samfundet.Som det fremgår ovenfor, har målgruppen for danskuddannelsesloven gennem de senere årændret karakter. Antallet af udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, er blevet min-dre, medens antallet af EU-borgere og personer, der kommer til Danmark som studerende,arbejdstagere m.fl. og som typisk opholder sig i Danmark i kortere perioder, er steget bety-deligt.Side 23
Det permanente sigte gælder stadig for en stor del af de udlændinge, der kommer til Dan-mark, og dermed også for de formål, som danskuddannelserne varetager. Men for en stadigstigende andel af de udlændinge, der enten kommer til Danmark, eller som det danske sam-fund ønsker at rekruttere, er formålet først og fremmest arbejde. Sprogtilegnelse er ofte enafgørende forudsætning for at kunne varetage et arbejde. Det peger på behov for en hurtigog smidig adgang til sprogundervisning.Arbejdsgruppen har på den baggrund drøftet spørgsmålet, om alle lovens målgrupper fortsathar behov for det samme treårige danskuddannelsestilbud.På den ene side er der udlændinge som for eksempel au pair personer og udvekslingsele-ver, der kun opholder sig i kortere tid i Danmark, og som derfor ikke benytter det tre-årigedanskuddannelsestilbud fuldt ud.På den anden side er der grupper, der af forskellige årsager – for eksempel beskæftigelse,handicap eller traumer – kun kan modtage få ugentlige timers undervisning, og som derforhar vanskeligheder ved at gennemføre en afsluttende danskprøve inden for tre år.Endelig har det vist sig, at en nogle af de ældre udlændinge og udlændinge uden skolebag-grund fra hjemlandet, der er indplaceret på Danskuddannelse 1, har en langsom tilegnelse afdansk og derfor ikke kan nå at gennemføre danskuddannelsen inden for tre år.ArbejdstagereI takt med den stigende mangel på arbejdskraft i Danmark er der i de senere år kommet enny stor gruppe udlændinge til Danmark, først og fremmest personer fra de nye østlande,især Polen.EU-borgere og andre arbejdstagere har ret til danskundervisning, når de er cpr-registreret.EU-borgere kan frit indrejse i Danmark og uden registreringsbevis opholde sig i landet op tiltre måneder. Arbejdssøgende kan opholde sig i landet op til seks måneder uden registre-ringsbevis.En EU-borger vil typisk blive cpr-registreret 1-3 måneder efter, at vedkommende er flyttet tilDanmark.Arbejdsmarkedets parter har efterspurgt mulighed for, at EU-borgere og andre arbejdstagerekan påbegynde danskundervisning fra 1. dag i landet – uanset om de pågældende er cpr-registreret. Problemet med ventetiden har særligt været påpeget i forbindelse med den sær-lige øst-aftale for de nye EU-lande, hvor der som følge af de særlige regler for arbejdstilla-delse kunne gå lidt længere tid, før udlændingen blev cpr-registreret. Dette forhold er dogikke længere aktuelt, da de særlige regler for EU-borgere fra de nye EU-lande er under ud-fasning.Anbefaling 1:•Det anbefales at indføre en ordning, hvorefter alle udenlandske arbejdstagerehar adgang til danskuddannelse, når de har lovligt ophold i Danmark eller harSide 24
fået udstedt et kildeskattekort, således at begyndelsestidspunktet for danskud-dannelse fremrykkes.Eventuelle EU-retlige aspekter af forslaget undersøges.En del af de udlændinge, der kommer til Danmark som arbejdstagere, bliver her kun i en kor-tere periode og har derfor sjældent behov for et helt treårigt danskuddannelsesforløb.Det kan derfor overvejes at supplere de eksisterende tre danskuddannelser med et kortereog mere arbejdsmarkedsrettet danskundervisningstilbud ’Intro-dansk’, således at arbejdsta-gere kan vælge mellem en af de eksisterende tre danskuddannelser eller tilbuddet om Intro-dansk.Anbefaling 2:•Udbydere af danskuddannelse skal som supplement til de tre danskuddannelsertilbyde et nyt danskundervisningstilbud ”Intro-dansk” efter en klippekortsmodel,der er særligt målrettet de danskundervisningsbehov, som arbejdstagere har.
Intro-dansk er et begynderkursus møntet på beskæftigede udlændinge, og kurset kan tilret-telægges specifikt arbejdsmarkedsrettet. Indholdet i danskuddannelsen skal sikre de uden-landske arbejdstagere en hurtig indføring i de mest basale danskkundskaber, og det skalkunne have et branche- og erhvervsrettet sigte. Tilbuddet skal kunne tilrettelægges fleksibeltog behovsbestemt. Der skal kunne være fleksible muligheder for at afvikle og tilrettelæggeundervisningen, så det passer til det arbejdsfællesskab, som den udenlandske arbejdstagerindgår i samt til virksomhedernes behov. Det kan f.eks. tilrettelægges for beskæftigede påsamme arbejdsplads, så undervisningen kan målrettes denne kursistgruppe, eller for be-skæftigede inden for samme branche. Endvidere kan tilbuddet efter behov placeres på entenarbejdspladsen eller sprogcentret.Selvforsørgende udlændinge, herunder arbejdstagere, der ikke modtager tilbud efter integra-tionsloven eller efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til frit at vælge udbyder.Ved tilrettelæggelsen af tilbuddet om Intro-dansk skal der tilsvarende være mulighed for fritvalg mellem forskellige typer udbydere.Omfanget af kurset kan være op til 250 timer, der svarer til ca. 6 timers ugentlig undervisningi 41 uger svarende til ca. 1 år. Elementerne i Intro-dansk skal kunne sammensættes og gen-nemføres efter behov efter en klippekortsmodel, der giver frit valg til arbejdstageren, somskal kunne sammensætte det konkrete tilbud efter eget valg og tempo inden for en nærmerebestemt tidsramme. I modsætning til de ordinære danskuddannelser omfatter Intro-danskikke modultest og afsluttende prøver.Kurset i Intro-dansk vil kunne imødekomme arbejdsmarkedets ønske om danskuddannelse,der tager udgangspunkt i virksomhedens behov. Hvis virksomheden ønsker et mere omfat-tende undervisningstilbud til de ansatte, er det muligt at købe tillægsydelser hos udbyderneaf danskuddannelse.Side 25
Der skal sikres, at arbejdstagere, der har modtaget Intro-dansk og som efterfølgende ønskerat blive i Danmark, får mulighed for at tage en danskuddannelse med henblik på at opnåtidsubegrænset opholdstilladelse og senere - hvis de ønsker det - at ansøge om dansk ind-fødsret.. Ved optagelse på de ordinære danskuddannelser ophører retten til at følge intro-dansk. Hvis de har gennemført dele af eller hele Intro-dansk-tilbuddet, skal det sikres, at denenkelte indplaceres på det niveau, hvor de efter en pædagogisk vurdering hører hjemme, detvil sige, hvor de får mest ud af undervisningen.Tilbuddet er ligesom den almene danskuddannelse en ret for den enkelte. Tilmelding til Intro-dansk sker via sprogcentret. Undervisningen kan kun varetages af sprogcentre m.v., der iforvejen er udbydere af danskundervisning i henhold til danskuddannelsesloven.Ægtefæller til arbejdstagere, som ikke selv er arbejdstagere, har - som i dag - ret til det fuldeordinære danskuddannelsestilbud, når de er blevet folkeregistreret. Det skal undersøges,hvorvidt tilbuddet om Intro-dansk også skal omfatte udenlandske arbejdstageres medfølgen-de ægtefæller.I modsætning til finansieringen af de tre danskuddannelser modtager skolen direkte betalingfra Integrationsministeriet til finansiering af udgifterne til Intro-dansk. Dette vil indebære enadministrativ forenkling, idet sprogcentrene således ikke er nødt til at indhente betalingstil-sagn fra bopælskommunerne. Sprogcentret kan dermed lettere oprette virksomhedsholdmv., der går på tværs af kommunegrænser.For de cpr. registrerede kursister betaler kommunen ved årsafslutningen halvdelen af udgif-ten. Dette er nødvendigt for at sikre, at kommunerne ikke har et incitament til af økonomiskegrunde at vejlede elever over i Intro-dansk.Da Intro-dansk ikke er modulopbygget, vil afregningen skulle baseres på en timesats, der vilblive fastsat ud fra den gennemsnitlige timepris på sprogcentrene.
Au pairsDanskuddannelseslovens målgruppe omfatter også udlændinge med opholdstilladelse ellerregistreringsbevis som au pair. Opholdstilladelsen gives med det formål at forbedre au pair-personens sproglige og evt. faglige kundskaber samt udvide den pågældendes kulturelle ho-risont gennem opnåelse af et bedre kendskab til Danmark. Au pair personen skal indtage enfamiliær stilling hos værtsfamilien. Arbejdsopgaverne omfatter deltagelse i den daglige hus-førelse og børnepasning. Opholdstilladelse gives som altovervejende hovedreglen i højst 18måneder, dog ikke for længere tid end kontraktperioden. Antallet af opholdstilladelser til aupair personer er steget fra 1.156 tilladelser i 2002 til 2.207 tilladelser i 2007.Efter de gældende regler har au pair personer ret til op til tre års danskuddannelse. Spørgs-målet er, om det er mest målrettet at stille et så omfattende tilbud til rådighed for personer,som kun opholder sig i Danmark midlertidigt.
Side 26
Anbefaling 3:•Det anbefales at indføre en klippekortsordning for au pair personer, således atde får ret til at følge 1-2 moduler på en af de tre danskuddannelser eller Intro-Dansk.Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere og KL anbefaler, at der gives au pairsret til to modulers undervisning. Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere menerdog, at det bør overvejes at give ret til tre modulers undervisning. Foreningen af Ledere vedDanskuddannelser kan støtte anbefalingen om ret til to modulers undervisning, dog ikke iform af en klippekortsmodel.Udgangspunktet er, at au pair personer kun har ret til ét undervisningsforløb, uanset om densamme person får opholdstilladelse som au pair flere gange hos forskellige værtsfamilier.Hvis en au pair person har behov for mere danskuddannelse, har pågældende mulighed forat fortsætte undervisningen med fuld brugerbetaling, evt. finansieret af værtsfamilien.Der skal tages stilling til au pair personers ret til danskuddannelse, såfremt de senere får etandet opholdsgrundlag.Udvekslingselever på gymnasier og erhvervsskolerUdvekslingselever er udenlandske unge, der er på udvekslingsophold på en dansk uddan-nelsesinstitution.Gruppen af udvekslingselever er oftest udenlandske elever, der opholder sig et år i Dan-mark, bor hos en dansk værtsfamilie og følger undervisningen på et dansk gymnasium elleren erhvervsskole. Udvekslingselever adskiller sig således fra internationale studerende, somer bosat i Danmark for at tage en hel eller en del af en (typisk) videregående uddannelse.Udvekslingselever har – i modsætning til de internationale studerende (jf. nedenfor) – ikke etkrav på at følge danskuddannelse, da de ofte er under 18 år og således ikke tilhører mål-gruppen for danskuddannelsesloven.Kommunen har imidlertid pligt til at stille et danskundervisningstilbud til rådighed for udveks-lingselever typisk på den lokale ungdomsskole, men kan dog i henhold til danskuddannel-sesloven henvise til danskuddannelse i henhold til danskuddannelsesloven, hvis kommunenikke har et relevant tilbud i ungdomsskolen eller et andet relevant tilbud.Bestemmelsen i danskuddannelsesloven sigter imidlertid primært mod sent ankomne ungeflygtninge, der er for gamle (17 år) til at følge folkeskolens undervisning og i stedet får etungdomsskoletilbud. Hvis der i kommunen kun er få unge udlændige, og det derfor vil værebekosteligt at oprette undervisning på ungdomsskolen i dansk som andetsprog til disse, kankommunen undtagelsesvis lade udlændingene følge undervisningen på sprogcentrene,selvom de endnu ikke var fyldt 18 år.
Side 27
Brugen af danskuddannelsesloven til undervisning af unge udvekslingselever er imidlertidikke i overensstemmelse med det oprindelige formål med bestemmelsen, ligesom det med-fører stigende udgifter til danskuddannelse.Udvekslingselever har dog stadig mulighed for at deltage i danskuddannelse mod fuld beta-ling eventuelt således, at den uddannelsesinstitution, som udvekslingseleven går på, finan-sierer danskuddannelsen.
Anbefaling 4:•Det anbefales, at udvekslingselever over 18 år ikke længere har ret til danskun-dervisning i henhold til danskuddannelsesloven, og at kommunen ikke længerekan henvise udvekslingselever under 18 år til danskuddannelse.
Internationale studerendeGruppen af udvekslingselever må ikke forveksles medinternationale studerende,som ifølgeOECD´s terminologi er studerende, der er rejst til et andet land for at læse en del eller helederes uddannelse.Der findes i øjeblikket ca. 14.000 internationale studerende i Danmark, hvoraf ca. 8.000 erher med henblik på at tage en hel uddannelse.CIRIUS har gjort opmærksom på, at nye undersøgelser, som nogle af universiteternes karri-erecentre har foretaget i 2008, viser, at manglende danskkundskaber hos de internationalestuderende vanskeliggør deres overgang til erhvervslivet og dermed muligheder for at fast-holde dem i Danmark efter afsluttet uddannelse.De pågældende studerende har i dag mulighed for et treårigt danskuddannelsestilbud. Un-dervisningen kan foregå på uddannelsesinstitutionen som forlagt undervisning. F.eks. harRoskilde Sprogcenter forlagt undervisning på Roskilde Universitet, således at studerendeundervises sammen.Det er arbejdsgruppens vurdering, at det almene danskuddannelsestilbud er det rette tilbudtil studerende og ikke kurset i Intro-dansk, som tilrettelægges brancherettet for begyndere.
Den treårige uddannelsesretSom tidligere beskrevet er retten til danskuddannelse som udgangspunkt begrænset til treår.Baggrunden for begrænsningen af uddannelsesretten var et ønske om at give den enkelteudlænding et incitament til at gennemføre en danskuddannelse i løbet af de første tre år ef-ter ankomsten til Danmark.
Side 28
Arbejdsgruppen vurderer imidlertid, at uddannelsesretten har medført en række uhensigts-mæssigheder.For eksempel kan udlændinge, der er i beskæftigelse, have vanskeligt ved at nå en afslut-tende prøve i løbet af tre år, fordi de kun har begrænset tid til at deltage i danskuddannelse,og dermed får færre undervisningstimer end de kursister, der ikke er i beskæftigelse. Detsamme kan gøre sig gældende for internationale studerende, som både skal følge studierneog deltage i danskuddannelse, jf. afsnittet om internationale studerende ovenfor.Det kan betyde, at disse udlændinge ikke gennemfører en afsluttende danskprøve og såle-des vil have vanskeligt ved at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse og dansk indfødsret.Begrænsningen af uddannelsesretten til tre år kan også være et problem for de udlændinge,der lider af alvorlige traumer, og som ikke kan gennemføre undervisningen inden for tre år.Denne gruppe har generelt koncentrationsbesvær og kan i perioder være ude af stand til atfølge danskundervisningen.De enkelte kommuner skal efter de gældende regler udvide uddannelsesretten for kursister,der på grund af f.eks. beskæftigelse, sygdom og handicap har været afskåret fra at følge un-dervisningen.Men hvis en person med f.eks. traumer har mange korte fraværsperioder, eller en person ibeskæftigelse kun kan deltage få timer ugentligt, har kommunen ikke pligt til at udvide ud-dannelsesretten.
Anbefaling 5:•Det anbefales at ændre den treårige uddannelsesret til en klippekortsmodel, derskal benyttes inden for fem år. Ændringerne tager alene sigte på at give et merefleksibelt tilbud til personer i beskæftigelse eller personer med særlige indlæ-ringsproblemer. Sigtet med det treårige introduktionsprogram – at sikre hurtigstmulig selvforsørgelse og gennemførelse af danskuddannelse - fastholdes.
Det understreges, at der ikke er tale om en generel udvidelse af tilbuddet, men alene en ud-strækning af den periode, hvori man kan deltage i danskuddannelse, således at beskæftige-de, traumatiserede og personer med handicap får bedre mulighed for at nå en afsluttendeprøve. De nuværende bestemmelser efter danskuddannelseslovens § 2, stk. 5, om forlæn-gelse af den treårige periode, hvis kursisten i en periode har været afskåret fra at følgedanskuddannelse, foreslås samtidig afskaffet bortset fra retten til forlængelse i forbindelsemed orlov ved barsel. Disse regler har vist sig besværlige for kommunerne at administrereog en afskaffelse vil bidrage til afbureaukratisering.Flygtninge og familiesammenførte, der er omfattet af integrationsloven, og som modtagerintroduktionsydelse, skal efter de nugældende bestemmelser i integrationsloven modtage etaktivt tilbud på 37 timer ugentligt. Sigtet er således at sikre, at ledige hurtigst muligt lærerdansk og kommer i beskæftigelse. Dette ændres ikke ved indførelsen af en klippekortsmo-
Side 29
del, og målsætningen skal fortsat være, at hovedparten af kursisterne gennemfører under-visningen inden for 2-3 år.Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser påpeger, at den treårige uddannelsesret børændres til en ret til ordinær modultakstfinansieret danskuddannelse uden tidsbegrænsning,men betinget af den gennemførelseseffektivitet, som modultaksterne sikrer. Retten foreslåsat gælde fra det tidspunkt, hvor den pågældende henvender sig eller bliver henvist til dansk-uddannelse.
Anbefaling 6:•Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere anbefaler, at den gruppe afDanskuddannelse 1-kursister, der har mulighed for at nå til Prøve i Dansk 2, skalhave muligheden ved at få et tilbud om undervisning i længere tid end tre år.Baggrunden for anbefalingen er, at udlændinge, der har bestået en Prøve i Dansk 1 har etså lavt dansksprogligt kompetenceniveau, at denne gruppe ikke vil kunne deltage i voksen-og efteruddannelse.Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser støtter anbefalingen.Anbefaling 7:
•
Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere anbefaler, at udlændinge,der er i beskæftigelse, eller studerende, som har opbrugt deres uddannelsesret,får tilbudt et genopfriskningskursus.
Baggrunden for anbefalingen er, at udlændinge, der har været længe i landet og som måskefår et (nyt) job, ofte har behov for at få genopfrisket deres danskkundskaber. Landsforbundethenviser til Integrationsministeriets tidsbegrænsede forsøgspulje ’Grundtilbud i arbejdsmar-kedsdansk’ på ca. 70 timer, der på nuværende tidspunkt ser ud til at dække et stort behov.KL kan tilslutte sig, at udlændinge i beskæftigelse, der har opbrugt deres uddannelsesret, fårtilbudt et genopfriskningskursus. Anbefalingen kan ses som en lovgivningsmæssig ajourfø-ring af de gode erfaringer fra puljen ”Grundtilbud i arbejdsmarkedsdansk”. Tilbuddet bør efterKL´s opfattelse begrænses til personer i beskæftigelse og vil kunne have en fastholdelsesef-fekt i forhold til grupper på arbejdsmarkedet, der ellers risikerer af skulle overgå til dagpengeeller kontanthjælp.
Side 30
Faktaboks 5:Undervisningen påDanskuddannelse 1,der normalt er tilrettelagt for kursister, som ikkekan læse og skrive på deres modersmål, lægger især vægt på mundtligt dansk, så kursister-ne bliver i stand til at begå sig i hverdagens almindelige situationer. Målet for uddannelsener, at kursisterne behersker det danske sprog i et omfang, der gør det muligt at varetageufaglært arbejde.Kursister, der har beståetDanskuddannelse 2,har et dansksprogligt niveau, der normaltbetyder, at kursisterne kan forstå, tale og læse dansk, så de kan klare sig i hverdagen. Kur-sisterne lærer også at kunne skrive enkle tekster. Målet for uddannelsen er, at kursisterneskal kunne få et job og kunne deltage i kompetencegivende AMU-kurser sammen med dan-ske kolleger eller kunne deltage i social- og sundhedsuddannelserne.Kursister, der har beståetDanskuddannelse 3,kan perspektivere problemstillingerog inddrage generel kulturel, historisk og samfundsmæssig viden. Kursisterne lærer at nuan-cere deres talte og skrevne sprog, så de kan argumentere for personlige holdninger ogsynspunkter på dansk. Målet for uddannelsen er, at kursisten skal kunne få et job eller tagefortsat uddannelse.Kursister på Danskuddannelse 3 har derudover mulighed for at gennemføreStudieprøvenidansk som andetsprog, som er det dansksproglige adgangskrav til en række videregåendeuddannelser.
Side 31
5. Finansiering af danskuddannelse - modultakstsystemet5.1. Gældende reglerAfregningen mellem kommuner og skoler var, før den nuværende danskuddannelseslovtrådte i kraft den 1. januar 2004, baseret på betaling pr. afholdt undervisningstime.Med henblik på at skabe forbedret incitament til effektivisering af udbydernes undervisnings-tilbud, herunder medvirke til at sikre, at så mange som muligt gennemfører danskuddannelsepå kortere tid, blev der i 2004 indført en taxametermodel på området.Ifølge denne model foregår betalingen fra kommune til udbyder efter takster pr. undervis-ningsmodul (modultakster), således at første modultakst udbetales til udbyderen, når en kur-sist påbegynder undervisningen på modul 1, anden modultakst udbetales, når kursisten harbestået en modultest på modul 1, tredje modultakst udbetales, når kursisten har bestået mo-dultesten på modul 2 osv. Modultakstbetaling foregår i de tilfælde, hvor en kommune harindgået en driftsoverenskomst med en udbyder om at udbyde danskuddannelse.Modultakstsystemet er den altovervejende betalingsform. Det fremgår dog af uddannelses-bekendtgørelsen, at kommunen kan indgå aftale med udbyderen om betaling for danskud-dannelse af kortere varighed, hvis indhold omfatter mindre dele af undervisningen på et ellerflere moduler. Endvidere gælder bestemmelsen om modulbetaling ovenfor ikke for kommu-nernes afregning med egne sprogcentre oprettet som kommunale institutioner, når der er ta-le om afregning for undervisning af kursister, der er bosiddende i kommunen. Kommunen vildog frivilligt kunne vælge at tilrettelægge bevillingen til egne kommunale sprogcentre sommodulbetaling.Staten refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter til danskuddannelse.På finansloven er der fastsat vejledende modultakster for de tre danskuddannelser. Takster-ne er kun vejledende, og kommune og udbyder af danskuddannelse kan derfor aftale, hvilketakster der skal gælde for de tre danskuddannelser.5.2. De vejledende modultaksterDet har de senere år været en opfattelse hos kommuner og udbydere af danskuddannelse,at de vejledende modultakster ikke er retvisende. Dette bekræftes af evalueringen af dansk-uddannelsen, der peger på, at de vejledende modultakster på Danskuddannelse 3 er for hø-je, og modultaksten på Danskuddannelse 1 og til en vis grad Danskuddannelse 2 er for lave iforhold til de faktiske omkostninger.Evalueringen viser, at selv om modultaksterne kun er vejledende, er der en tendens til, attaksterne på finansloven anvendes som rettesnor ved fastsættelsen af de aftalte takster,som f.eks. en bestemt procentdel af de vejledende takster.Overordnet viser evalueringen af danskuddannelsesloven, at modultakstsystemet som enhovedmodel fungerer udmærket, men at visse kursistgrupper passer dårligt ind i modellen.Det gælder de udenlandske arbejdstagere, som ofte er her i kortere perioder, traumatiseredekursister og ældre, hvis undervisningsforløb er vanskeligt at forudsige. Arbejdsgruppen vur-derer, at modultakstsystemet ikke er tilstrækkeligt fleksibelt i forhold til visse kursistgrupper.Side 32
Hvis systemet med vejledende modultakster skal videreføres, kan det derfor overvejes at fo-retage en revision af taksterne.Der kan imidlertid også stilles spørgsmålstegn ved, om de vejledende takster er nødvendigeeller hensigtsmæssige.I forbindelse med evalueringen af danskuddannelsesloven konkluderes, at modultaksterneog de gennemførte udbud har ført til en effektivisering. Dog peges på, at de vejledende tak-ster ”risikerer at låse et dynamisk marked fast på et pris- og omkostningsniveau, der ikkenødvendigvis afspejler de fortsat ændrede krav til kursisternes færdigheder, progression og1sammenhæng til øvrige offentligt finansierede tilbud”Det kan på den baggrund overvejes at afskaffe de vejledende modultakster, således at detbliver mere tydeligt, at takstfastsættelsen er et kommunalt ansvar, der med fordel kan kon-kurrenceudsættes.Ved at afskaffe de vejledende modultakster bliver alle kommuner og udbydere fremover nødttil selv at aftale sig frem til modultakster, der afspejler den kursistgruppe, som aftalen dæk-ker.Anbefaling 8:•De vejledende modultakster på de årlige finanslove afskaffes, således at kom-mune og udbyder frit kan aftale modultaksternes størrelse.
Modultaksterne udløses i dag ved start på et modul. Dette rummer det problem, at der beta-les for kursister, der afbryder undervisningen midt i et modulforløb.Anbefaling 9:•Det anbefales, at de aftalte modultakster opdeles i to lige store takster – en mo-dultakst og en resultattakst, således at afregningen i højere grad kan tage højdefor, at nogle kursister stopper før modultest.Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere kan ikke tilslutte sig anbefaling 8 og 9,idet det ikke er beskrevet, hvilke forudsætninger finansieringsmodellen er baseret på. Lands-forbundets primære ønske er centralt fastsatte timetakster, som knyttes til et bestemt antaltimer pr. modul. Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser kan heller ikke støtte anbefa-lingerne og ønsker, at der indføres faste modultakster på finansloven, og at modultakstenopdeles i et driftstaxameter og et variabelt taxameter, som det kendes fra uddannelser underUndervisningsministeriets ressort.
1
Deloitte, 2007.
Side 33
5.3. Frit valg og placering af udbyderSelvforsørgende udlændinge, der ikke modtager tilbud efter integrationsloven eller efter lovom en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til frit at vælge udbyder, hvis udgifterne forbundetmed deltagelse i undervisningen hos den valgte udbyder ikke overstiger den vejledende mo-dultakst. For udlændinge, der modtager starthjælp, kontanthjælp eller dagpenge, er detkommunen, der træffer afgørelse om, hvorvidt kursistens ønske om valg af sprogcenter skalimødekommes.Hvis der er flere udbydere af danskuddannelse i bopælskommunen, kan kursisten vælgemellem dem. Kursisten kan også vælge en udbyder, der er placeret i en anden kommune.Det er ikke i strid med danskuddannelsesloven, at en kommune indgår en aftale med en ud-byder, der er placeret i en anden kommune. Men det har vist sig at kunne medføre nogleuhensigtsmæssigheder, der betyder, at udbudsreglerne ikke kommer til at virke efter hensig-ten: At den, der vinder et udbud, får opgaven, og at den, der udbyder en opgave, også fåropgaven til den pris, som den vindende udbyder har tilbudt.
Eksempel:En kommune A har haft danskuddannelsesopgaven i kommunen i udbud, og udbyder 1 harvundet med det billigste tilbud. Udbyder 2, som tidligere varetog danskuddannelsesopgavenfor kommune A, tabte udbuddet med et noget dyrere tilbud. Imidlertid fik udbyder 2 en aftalemed kommune B og kunne derfor fortsætte som udbyder i kommune A. Mange af de kursi-ster, der selv kunne vælge udbyder, valgte at fortsætte undervisningen hos udbyder 2, hvil-ket betød, at den undervisningsopgave, som udbyder 1 havde budt ind på og vundet, nu blevlangt mindre end forudsat, hvilket medførte økonomiske tab for udbyderen, der i sit tilbudhavde kalkuleret med et vist antal kursister. Endvidere påførte det kommune A merudgifter,fordi kommunen kom til at betale den højere modultakst hos udbyder 2. Det betød således,at udbudsreglerne delvist blev sat ud af kraft, fordi den der vandt udbuddet, ikke fik hele op-gaven som forudsat, og kommunen ikke fik det tilbud og den pris, den havde valgt.På den baggrund har arbejdsgruppen drøftet, hvordan kursisternes ret til frit valg af udbyderkan bevares, samtidig med at kommunerne kan styre udgifterne, deltagerne i udbuddet kanhave relativt kendte vilkår, og udbudsreglerne kan virke efter hensigten.Der er enighed i arbejdsgruppen om, at selvforsørgendes frie valg af udbyder skal fasthol-des.Det frie valg af udbyder vil være relevant, hvis kursisten fx ønsker at følge undervisningen iden kommune, hvor vedkommende arbejder, frem for i bopælskommunen, eller af andengrund vælger en skole uden for kommunegrænsen. Det frie valg er også relevant, hvis der ikommunen er flere skoler.Den nuværende situation, hvor udbydere i andre kommuner (Kommune B) uden aftale medKommune A kan etablere en skole eller filial ”udenbys”, har i et par konkrete tilfælde medførtmerudgifter for det offentlige, da afregningen her er sket til en modultakst, der har været hø-jere, end det, kommune A har aftalt med sin hovedleverandør. Konkrete eksempler på oven-
Side 34
stående kan endvidere vise sig at vanskeliggøre licitation, da det kan afholde kommuner fraudbyde danskuddannelsesopgaven.
Anbefaling 10:•Det anbefales på den baggrund, at en udbyder fremover kun kan tilbyde den or-dinære danskuddannelse i en kommune efter aftale med den kommune, hvorundervisningen foregår. Det skal dog undersøges, hvordan det sikres, at under-visning på virksomheder, der er placeret uden for aftalekommune, fortsat kanfinde sted.Forslaget vil ikke forhindre det nuværende frie valg af udbyder, og med det samtidigt fore-slåede Intro-dansk vil der fortsat kunne tilrettelægges undervisning, der foregår på arbejds-pladserne.
6. Undervisning i kultur- og samfundsforhold i Danmark6.1. Gældende reglerSom udgangspunkt tilbydes alle udlændinge, der er omfattet af danskuddannelseslovensmålgruppe, undervisning i kultur- og samfundsforhold i Danmark. Kommunalbestyrelsen ibopælskommunen kan dog undlade at tilbyde undervisningen til udlændinge, der må ansesfor at have tilstrækkelig viden om de emner, undervisningen omfatter.Undervisningen i kultur- og samfundsforhold har altid været en integreret del af danskunder-visningen på alle moduler, og er det stadig i dag. Før 1. januar 2004 indgik herudover et 20timers kursus i samfundsforståelse som en del af introduktionsprogrammet. Dette kursusblev med vedtagelsen af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. en integreretdel af undervisningen - primært placeret på de første to moduler.Da udlændingens dansksproglige færdigheder på de første moduler er begrænsede, forud-sættes det, at der benyttes tolkebistand ved orienteringen om de emner, der indgår i under-visningen i kultur- og samfundsforhold i Danmark. Dette er der taget hensyn til ved fastsæt-telse af de vejledende modultakster, idet alle takster på de to første moduler på de tredanskuddannelser er forhøjet med 1.000 kr.6.2 UdfordringerneDet fremgår af evalueringen, at udbyderne tilrettelægger undervisningen enten som selv-stændige kurser eller som en integreret del af undervisningen. Udbyderne vurderer generelt,at kursisterne har noget ud af undervisningen, men at kurset ligger for tidligt i undervisnings-forløbet under hensyn til, at det skal formidles på dansk. Udbyderne finder desuden ikke, atder er afsat tilstrækkelige ressourcer til tolkebistand.Endvidere har det vist sig, at undervisningen i kultur- og samfundsforhold i dag ikke gennem-føres på sprogcentrene som forudsat i uddannelsesbekendtgørelsen. Dette skyldes dels, atde obligatoriske emner i uddannelsesbekendtgørelsen er for ambitiøse, når det forudsættes,at emnerne skal gennemgås inden for de første to moduler, dels logistikproblemer i forbin-Side 35
delse med brug af tolke. Endelig er der behov for at revidere de emner, der undervises i, dakursistgruppen i dag er en anden end i 2003, hvor emnerne blev fastlagt.
6.3. Mulige løsningsmodellerBaggrunden for uddannelsesbekendtgørelsens regel om, at undervisningen i kultur- og sam-fundsforhold fortrinsvis tilrettelægges i tilknytning til undervisningen på modul 1 og 2, er etønske om, at udlændingen så hurtigt som muligt opnår et grundlæggende indblik i kultur- ogsamfundsforhold i Danmark. Undervisningen skal medvirke til, at kursisten hurtigt bliver istand til at varetage erhvervsarbejde og tage del i samfundslivet i øvrigt. Dette er stadig må-let med undervisningen.Anbefaling 11:•Det anbefales, at pligten til at tilbyde særlig tilrettelagt undervisning i kultur- og sam-fundsforhold opretholdes, således at emnerne gennemgås på de tidlige moduler,men dog således, at underviseren konkret vurderer, hvilke dele af emnerne der eraktuelle for den pågældende kursistgruppe.
Anbefaling 12:•Det anbefales, at Integrationsministeriet gennemgår og vurderer de obligatoriskeemners relevans og aktualitet.
Anbefaling 13:•Integrationsministeriet kortlægger, hvilke eksisterende materialer på andre sprog derkunne være relevante at bruge i undervisningen – herunder filmmateriale, der erversioneret til andre sprog.
Side 36
7. Uddannelses- og erhvervsvejledning7.1. Gældende reglerDet fremgår af danskuddannelsesloven, at udbyderne skal vejlede kursisterne om danskud-dannelsens gennemførelse.Før 1. januar 2004 havde udbyderne pligt til at vejlede både om danskundervisning og omarbejdsmarked og videre uddannelse (ekstern vejledning). Baggrunden for lovændringen,der indskrænkede udbydernes vejledningsforpligtelse, var, at kommunerne dengang - somnu - har pligt til at vejlede udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, og man ville der-for undgå dobbeltvejledning. Det var endvidere vurderingen, at de udlændinge, der ikke eromfattet af integrationsloven, havde et mindre behov for vejledning, idet de måtte forventesat have ressourcer til at opsøge ungdoms- eller voksenvejledning.
7.2. UdfordringerDet fremgår af evalueringen, at jobcentrene, som i dag har vejledningsforpligtelsen over forudlændinge omfattet af integrationsloven og ledige udlændinge, ikke har samme kendskab tilkursisternes kompetencer som vejleder og lærer på sprogskolerne.Endvidere har foreløbige erfaringer med Integrationsministeriets jobguide-pulje vist, at detgiver gode resultater, hvis vejledningen lægges på sprogskolen.
7.3. Mulige løsningsmodellerArbejdsgruppen har på flere møder drøftet spørgsmålet om vejledningsforpligtelsen.Et flertal af arbejdsgruppens medlemmer finder, at vejledningsindsatsen bør blive hos job-centrene, som har ekspertisen med hensyn til beskæftigelsesmuligheder.Anbefaling 14:•KL og de statslige repræsentanter iarbejdsgruppen anbefaler, at vejledningsindsat-sen for sprogcentrenes kursister forbliver i jobcentrets regi.
Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere og Foreningen af Ledere ved Danskud-dannelser anbefaler derimod, at vejledning af kursisterne på sprogcentret om uddannelses-og erhvervsmuligheder placeres på sprogcentrene.
Side 37
8. Gebyr for deltagelse i danskuddannelse8.1. Gældende reglerEfter de gældende regler kan en kommune opkræve et deltagergebyr pr. undervisningsmo-dul, hvis kursisten er selvforsørgende og ikke omfattet af integrationsloven. Hvis kommunenbeslutter at opkræve gebyr, er der i uddannelsesbekendtgørelsen fastsat regler om størrel-sen af det gebyr, der kan opkræves. Gebyret er afhængigt af kursistens opholdsgrundlag,således at gebyret er højere for personer, der alene opholder sig i Danmark i kortere tiduden et integrationsmæssigt sigte. (Gebyrsatserne er fastsat til op til 500 kr./1.000 kr./ 5.000kr. pr. modul, jf. afsnit 3.3.)8.2. UdfordringerDet har vist sig ressourcekrævende for kommunerne at administrere de forskellige modul-takster, ligesom de forskellige takster har skabt utilfredshed blandt kursister, idet det betyder,at kursister på samme hold kan have meget forskellige betalingsvilkår. Endvidere har det vistsig, at kursisterne ofte må vente på undervisning efter hvert modulskift, fordi undervisningenførst kan begynde, når kursisten har betalt sit gebyr.8.3. Mulige løsningsmodellerDet kan overvejes at forenkle og harmonisere opkrævningen af gebyr, subsidiært at afskaffegebyropkrævningen.Anbefaling 15:•Arbejdsgruppen anbefaler, at gebyrbetalingen forenkles og gøres ensartet i allekommuner. En forenkling af gebyrbetalingen skal vurderes i forhold til gebyrpolitik-ken.Det er KL ´s opfattelse, at et eventuelt gebyr skal være af beskeden størrelse for at undgå, atdet virker som en barriere for udlændingens deltagelse i danskuddannelse, men anbefalerud fra et synspunkt om afbureaukratisering, at deltagergebyret afskaffes, da indtægterne vedet lavt gebyr let vil blive ”spist op” af de administrative udgifter i forbindelse med opkrævnin-gen.Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser og Landsforbundet af Voksen- og Ungdoms-undervisere støtter anbefalingen om forenkling af gebyrbetalingen og anbefaler, at der ikkeopkræves gebyr.De forhold, der taler for et gebyr, er bl.a. at sikre, at de kursister, der frivilligt melder sig tildanskuddannelsen, er motiveret for at gennemføre undervisningen. Det bemærkes i den for-bindelse, at der ikke opkræves gebyr for nyankomne udlændinge, der følger danskuddan-nelse som led i et introduktionsprogram eller henvises til danskuddannelse som et aktivt til-bud.
Side 38
Arbejdsgruppen finder, at det er vigtigt, at gebyret ikke sættes så højt, at det afholder f.eks.arbejdstagere og studerende fra at deltage i undervisningen. Ved fastsættelsen af gebyretbør der endvidere tages højde for takstbetalingen ved andre uddannelsestilbud.For at forenkle gebyrsystemet kan man med fordel indføre et obligatorisk gebyr, der er ensfor alle selvforsørgende - bortset fra kursister omfattet af integrationsloven - og som betalesén gang, når undervisningsforløbet starter.Det bemærkes endvidere, at der på en række af de videre danskuddannelsestilbud underUndervisningsministeriets lovgivning opkræves gebyrer. Gebyrsatserne på AMU er 550 kr.pr. 37 timers undervisning og gebyret betales af arbejdsgiveren eller jobcentret. Deltagerge-byret på AVU er 100 kr. pr. fag. Der er intet deltagergebyr på FVU.Eventuelle EU-retlige aspekter ved dette forslag skal undersøges.
Side 39
9. Individuelle læringsplaner9.1. Gældende reglerDet fremgår af § 8, stk. 4, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændingem.fl., at udbyder sikrer, at der i samarbejde med kursisten udarbejdes en individuel lærings-plan for kursistens danskuddannelse, som løbende justeres i overensstemmelse med kursi-stens læring og målene for kursistens aktuelle modulplacering.Den individuelle læringsplan er et fælles pædagogisk arbejdsredskab for den enkelte kursistog dennes lærer/e, som kan være med til at effektivisere danskuddannelsen ved i højeregrad at sætte fokus på kursistens faglige styrker og svagheder gennem hele undervisnings-forløbet. Den individuelle læringsplan skal være et omdrejningspunkt for den enkelte kursist iden daglige undervisning og forudsættes brugt jævnligt.
9.2. UdfordringerEvalueringen af implementeringen af danskuddannelsesloven viser, at de individuelle læ-ringsplaner i de fleste tilfælde tager udgangspunkt i kravene til modultestene, men at læ-ringsplanerne sjældent indgår direkte i undervisningen, som de var tænkt. I stedet er læ-ringsplanen en plan, der tages op i forbindelse med, at en kursist er dumpet til eller har be-stået en modultest. Evalueringen viser, at mange sprogcentre oplever, at det tager for langtid at udarbejde planerne sammenlignet med udbyttet af planerne.
9.3. Mulige løsningsmodellerArbejdsgruppen finder, at ideen om individuelle læringsplaner er god, hvis den anvendes iundervisningen, men foreslår - ud fra et afbureaukratiseringssynspunkt - at læreren i hvertenkelt tilfælde selv må vurdere, om det er hensigtsmæssigt at udarbejde en individuel læ-ringsplan. Dog peger arbejdsgruppen på, at der altid bør udarbejdes en individuel lærings-plan for kursister med langsom progression.Anbefaling 16:•Det anbefales, at de individuelle læringsplaner afskaffes som obligatoriske for så vidtangår kursister med et normalt progressionsmønster. Den enkelte lærer kan dogbenytte de individuelle læringsplaner, hvor det findes hensigtsmæssigt. For øvrigekursister, der har særlige vanskeligheder med danskindlæringen og langsom pro-gression, er læreren forpligtet til at udarbejde en individuel læringsplan.
Side 40
10. Tilsyn10.1. Gældende regler for tilsynDet fremgår af danskuddannelsesloven, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at dansk-uddannelserne gennemføres efter reglerne i danskuddannelsesloven. Det betyder, at denkommune, der enten selv udbyder danskuddannelse på en kommunal skole, eller som harindgået en aftale med en privat eller offentlig udbyder om at udføre danskuddannelse, er for-pligtet til at føre tilsyn med den institution, hvor undervisningen foregår.Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har det overordnede tilsyn med områ-det, ligesom ministeriet varetager det direkte tilsyn med prøverne.
10.2. Udfordringer i forbindelse med tilsynFør 1. januar 2004 indeholdt bekendtgørelse om undervisning i dansk som andetsprog forvoksne udlændinge m.fl. og sprogcentre nærmere regler om de tidligere centerkommunerstilsyn med sprogcentre. Indholdet og rammerne for det kommunale tilsyn med undervisnin-gen i dansk som andetsprog for voksne udlændinge var desuden beskrevet i ’Vejledning omcenterkommunernes tilsyn’ fra januar 2000.I forbindelse med ikrafttrædelsen af den gældende danskuddannelseslov den 1. januar 2004blev der rejst et ønske om regelforenkling. Ønsket om regelforenkling betød bl.a., at der ikkeblev fastsat nærmere regler om tilsynets førelse. Det betød ikke, at der ikke længere var entilsynsforpligtelse for kommunerne, men at kommunerne fik større frihed til selv at tilrette-lægge tilsynet.Det fremgår af evalueringen, at de adspurgte seks kommuner i den kvalitative del af Ram-bølls undersøgelse opfatter tilsynet som værende af relativt overordnet karakter, og at kom-munerne først og fremmest har fokus på den økonomiske udvikling. Det pædagogiske tilsynmed kvaliteten af undervisningen er derfor relativt begrænset. Det fremgår endvidere af eva-lueringen, at nogle kommuner ikke føler sig fagligt rustet til at foretage et pædagogisk tilsyn.Det fremgår endvidere af Rambølls evaluering, at de 36 responderende kommuner i denneundersøgelse hovedsagelig fører tilsyn på baggrund af evalueringer, gennemgang af indbe-retninger og virksomhedsplaner, medens den personlige tilstedeværelse og den faglige dia-log er lavt prioriteret. Kommunerne har måske haft intentioner om et mere omfattende tilsyn,men har ikke kunnet finde ressourcer eller prioriteret området.Udfordringen er således at sikre, at kommunernes tilsyn med udbydere af danskuddannelseomfatter både det økonomiske, administrative og pædagogiske tilsyn.Udbydere af danskuddannelse er omfattet af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddan-nelserne m.v. Det betyder, at udbyderne skal offentliggøre en række oplysninger på dereshjemmeside, f.eks. uddannelsestilbud og læseplaner, udbyderens værdigrundlag og pæda-gogiske udgangspunkt, karaktergennemsnit og gennemførte evalueringer.Side 41
På Undervisningsministeriets område varetages tilsynet med uddannelsernes resultater, re-geloverholdelse samt det økonomiske og institutionelle tilsyn af Undervisningsministeriet.Tilsynet sker f.eks. ved screeninger af institutionernes uddannelseskvalitet ved brug af indi-katorerne prøvekarakter, prøveaflæggelse, fuldførelses- og frafaldsfrekvenser. Herudoverforetages enkelte tilsynsbesøg, og der afholdes årlige møder/konferencer med de respektiveskole- og forstanderforeninger. Endvidere udarbejdes en tilsynsplan med særlige indsatsom-råder og tilsynsrapport for hvert år. Der følges op over for de institutioner, hvor det skønnesnødvendigt.10.3. Mulige løsningsmodellerAnbefaling 17:•Arbejdsgruppen anbefaler, at tilsynsforpligtelsen fortsat varetages af kommunerne, og atreglerne i danskuddannelsesloven og uddannelsesbekendtgørelsen klart præcisererkommunernes forpligtelse. Herudover skal Integrationsministeriet undersøge mulighe-derne for at styrke sit overordnede tilsyn med området.Anbefaling 18:•Kommunerne skal hvert tredje år udarbejde en kort redegørelse til Integrationsministeri-et om, hvorledes tilsynsopgaven har været varetaget i perioden.Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser og Landsforbundet af Voksen- og Ungdoms-undervisere finder, at det pædagogiske tilsyn med danskuddannelse bør placeres i Integrati-onsministeriet.
Side 42
Bilag 1. Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende opfølgning på evalueringerneaf danskuddannelseslovenBaggrundLov nr. 375 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. af 28. maj 2003 trådte i kraftden 1. januar 2004 og afløste dermed den tidligere lov om undervisning i dansk som andet-sprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 25. okto-ber 2000.Med henblik på dels at øge fleksibilitet i uddannelsen, således at der i højere grad kan tageshøjde for den enkelte kursists udannelsesbaggrund, kompetencer og nuværende beskæfti-gelsessituation, dels at gøre danskuddannelserne mere erhvervsrettede blev der med lovenindført nye rammer og instrumenter.Den 17. januar 2008 offentliggjorde Integrationsministeriet en evaluering af danskuddannel-sesloven, herunder i hvilket omfang de nye rammer og instrumenter medvirker til at indfri lo-vens formål.Arbejdsgruppens funktion og opgaverMed henblik på at vurdere behovet for at foretage regelændringer i lov om danskuddannelsefor voksne udlændinge m.fl. nedsættes en arbejdsgruppe med eksterne repræsentanter,som med udgangspunkt i evalueringerne af danskuddannelsesloven skal bidrage til at bely-se og uddybe nogle af de udfordringer, danskuddannelsesområdet står overfor. Mere kon-kret skal arbejdsgruppen drøfte og uddybe følgende temaer:•Nye målgrupper•Den treårige uddannelsesret•Modultakstfinansieringen•Indførelse af en bredere uddannelses- og erhvervsvejledning•Gebyr for deltagelse i danskuddannelse•Indførelse af en fritvalgstakst for de kursister, der selv vælger udbyderTidsplanArbejdsgruppen afslutter sit arbejde senest oktober 2008.Arbejdsgruppens sammensætningArbejdsgruppen sammensættes af repræsentanter fra Finansministeriet, Integrationsministe-riet, Beskæftigelsesministeriet, Undervisningsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknolo-gi og Udvikling (CIRIUS), KL, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser og Landsforbun-det af Voksen- og Ungdomsundervisere. DA og LO inddrages ad hoc.Integrationsministeriet varetager formandskab og sekretariat for arbejdsgruppen.ØkonomiArbejdsgruppens
forslag
forudsættes
samlet
set
ikke
at
medføre
merudgifter.
Side 43
Bilag 2. Nye rammer og instrumenter i lov nr. 375 om danskuddannelse for voksne ud-lændinge m.fl.Lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. trådte i kraftden 1. januar 2004 og afløste dermed den tidligere lov om undervisning i dansk som andet-sprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 25. okto-ber 2000.Formålet med den nye danskuddannelseslov er at sikre:•Øget fleksibilitet, således at der kan tages højde for den enkeltes uddannelsesbag-grund og kompetencer som beskæftigelse, aktivering og uddannelse•Øget effektivisering af danskuddannelsen, således at det er muligt at gennemføreuddannelsen inden for tre år•Fastholdelse og udvikling af kvaliteten i undervisningen•Et stærkere samspil med arbejdsmarkedetMed henblik på at indfri disse målsætninger indeholder danskuddannelsesloven følgendenye rammer og redskaber:Tre danskuddannelser målrettet kursisternes uddannelsesbaggrund:Danskuddannelse1 for personer med ingen eller ringe skolebaggrund fra hjemlandet, Danskuddannelse 2 forpersoner med kort skole- og uddannelsesbaggrund og Danskuddannelse 3 for personer medmellemlang eller lang skolebaggrund. Danskuddannelse 1 afsluttes med Prøve i Dansk 1,Danskuddannelse 2 afsluttes med Prøve i Dansk 2, og Danskuddannelse 3 afsluttes eftermodul 5 med Prøve i Dansk 3 og efter modul 6 med Studieprøven, som er det dansksprogli-ge adgangskrav til en række videregående uddannelser.Regelforenkling:Større frihed for kommunerne til organisering og gennemførelse af dansk-undervisningen gennem regelforenkling af uddannelsesområdet.Tre-årig uddannelsesret:Begrænsning af uddannelsesretten for alle til tre år som en ho-vedregel. Personer, der har været afskåret fra at deltage i uddannelsen på grund af sygdom,barsel m.v. eller på grund af ustøttet beskæftigelse på mindst 30 timer om ugen, hvis udlæn-dingens beskæftigelse og forhold i øvrigt har indebåret, at udlændingen i en periode ikke harhaft mulighed for at benytte sig af tilbuddet om danskuddannelse.Afsluttende prøver:Indførelse af centralt stillede prøver som afslutning på alle tre dansk-uddannelser.Erhvervsretning:Erhvervsretning af uddannelserne på alle niveauer og integration af kurseti kultur- og samfundsforståelse i danskuddannelserne, herunder oplysning om rettigheder ogpligter med hensyn til aktiv arbejdssøgning m.v.Modulopdelt undervisning:Mere synlig sproglig udvikling ved opdeling af uddannelserne i6 moduler med klare, evaluerbare mål for progressionen. Etablering af en introducerendefase i begyndelsen af uddannelsesforløbet med særlig vægt på udvikling af mundtlige fær-digheder og kendskab til arbejdsmarkedsforhold.Side 44
Flere mulige udbydere:Ved lovændring i 2003 blev det muligt for kommunerne at indgåoverenskomst med andre udbydere end sprogcentre. Med Danskuddannelsesloven muliggø-res en yderligere udvidelse af udbyderkredsen, hvorefter danskuddannelserne kan udbydesaf sprogcentre (kommunale og private), andre offentlige uddannelsesinstitutioner og andreprivate udbydere, når der er tale om virksomhedsbaseret danskundervisning samt mulighedfor frit valg af udbyder for selvforsørgende udlændinge, der ikke modtager aktiveringstilbud.Fleksibel undervisning:Øget fleksibilitet i gennemførelsen af danskuddannelsen med hen-syn til tid, sted, indhold og tilrettelæggelse, der i højere grad sikrer et individualiseret og virk-somhedstilpasset uddannelsestilbud, og gennemførelse af danskuddannelserne i tæt tilknyt-ning til arbejdspladser.Resultatstyring gennem modultakstfinansiering:Resultatstyring af udbyderne af dansk-uddannelserne via vejledende, progressionsbaserede takster pr. modul fastsat på de årligefinanslove. Taksten afregnes med udbyderne pr. påbegyndt modul. Betaling kan normalt kunfinde sted én gang pr. modul.
Side 45
Bilag 3. Evaluering af danskuddannelsenIntegrationsministeriet offentliggjorde i januar 2008 en evaluering af Danskuddannelsesre-formen, der består af følgende delanalyser:•Rambøll Management:’Med moduler som motor – evaluering af implementering afDanskuddannelsesloven’.Gennemført i perioden september 2006 - september2007.Deloitte:’Undersøgelse af danskuddannelsens modultakstsystem’.Gennemført i pe-rioden maj 2006 – august 2007.AKF (Anvendt Kommunal Forskning):’Progression i danskundervisningen før og ef-ter den nye danskundervisningslov’.Gennemført i perioden juni - september 2007.•DPU (Danmarks Pædagogiske Universitet): ’Overgangen fra Studieprøven til de vi-deregående uddannelser’. Gennemført i perioden maj 2006 – november 2007.
••
Evalueringen viser overordnet, at de nye rammer og instrumenter medvirker til at fremme lo-vens målsætninger. Progressionen for kursister på alle tre uddannelser er øget væsentligt.Især på Danskuddannelse 1 – der er for kursister med ingen eller ringe skolebaggrund frahjemlandet - er der sket fremskridt. I dag bruges der 51 procent færre undervisningslektionerend tidligere. På Danskuddannelse 2, der er møntet på udlændinge med kort skolegang, erantallet af lektioner faldet med 36 procent, og på Danskuddannelse 3 for personer med mel-lemlang og lang skolegang er timeforbruget faldet med 27 procent.Evalueringen viser endvidere, at kursisterne generelt er meget tilfredse med undervisningen,ligesom der er tilfredshed blandt både sprogkursister og virksomheder med væksten i under-visningstilbud, som understøtter fleksibel og individualiseret undervisning - ikke mindst mu-lighederne for aften- og weekendundervisning.Evalueringen peger dog samtidig på punkter i danskuddannelsessystemet, hvor der kan væ-re behov for ændringer. Selv om evalueringen viser, at modultest og modultakstfinansierin-gen rummer klare incitamenter til øget effektivitet, fremgår det også, at det nye finansierings-system i praksis anvendes ufleksibelt. Mere end 80 pct. af afregningen af danskuddannelsensker efter modultakster, og der afregnes i mere end halvdelen af tilfældene med statens vej-ledende takster. Det er især de kommunale udbydere, der læner sig op af de vejledendetakster, mens de private aktører i højere grad afregner til modultakster under de vejledendetakster. At de vejledende modultakster i vidt omfang anvendes som faste takster og ikke -som det var tænkt – som et udgangspunkt for forhandlinger, indebærer en risiko for, at tak-sterne ikke afspejler de faktiske omkostninger.Det fremgår endvidere af evalueringen, at aftagerne af danskuddannelserne – herunder virk-somhederne – stadig efterspørger styrkede danskkundskaber hos kursisterne.
Side 46
Bilag 4. Relationer til anden lovgivning, politiske aftaler, aftaler med arbejdsmarke-dets parter m.v.
•
Regeringens firepartsaftale om integration af maj 2002 med arbejdsmarkedetsog de kommunale parterFleksibel mulighed for danskundervisning, der først afsluttes, når den enkelte har op-nået de mulige og nødvendige sproglige kvalifikationer.Regeringens aftale af oktober 2002 med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti om "Flere i arbejde"Trinvis opkvalificering til arbejdsmarkedet baseret på en fleksibel kombination afdanskundervisning, uddannelse, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud.Integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1593 af 14. december 2007Flygtninge og udlændinge, der har familiesammenføring efter udlændingelovens al-mindelige regler, tilbydes efter integrationsloven et treårigt introduktionsprogram,der blandt andet omfatter danskuddannelse.Regeringens aftale af 2. november 2006 med Socialdemokraterne, Dansk Folke-parti og Det Radikale Venstre om udmøntning af globaliseringspuljenTre-årigt forsøg med Grundtilbud i arbejdsmarkedsdansk, som skal tilrettelægges medhenblik på arbejdsmarkedets behov og evt. senere deltagelse i for eksempel en ar-bejdsmarkedsuddannelse eller en almen voksenuddannelse.Regeringens aftale december 2006 om en ny firepartsaftale om integration medarbejdsmarkedets og de kommunale parter.Jobpakker, som er sammenhængende forløb med opkvalificering i form af blandt an-det faglige kurser og danskuddannelse, samt Grundtilbud i arbejdsmarkedsdansk, derindgik i den politiske aftale om udmøntning af globaliseringspuljen.Regeringens plan for international rekruttering, oktober 2007, & Jobplanen, fe-bruar 2008.’Erhvervsrettet danskundervisning over internettet’Regeringens aftale af 20. juni 2006 med Dansk Folkeparti om fremtidig indvan-dringTidsubegrænset opholdstilladelse betinget af en bestået Prøve i Dansk 2 eller Prøve iDansk 1 og en engelskprøve på et niveau svarende til Prøve i Dansk 2. Dette gælderudlændinge, der er omfattet af integrationsloven, og andre herboende udlændin-ge med undtagelse af udlændinge omfattet af EU-reglerne.
•
•
•
•
•
•
Side 47
•
Regeringens aftale af 8. december 2005 med Dansk Folkeparti om indfødsretUdlændinge - herunder udlændinge omfattet af EU-reglerne - der ønsker at blive op-taget på lovforslag om indfødsrets meddelelse, skal blandt andet bestå Prøve i Dansk3 med et gennemsnit på 02.Regeringens udlændingeaftale af 22. september 2008 med Dansk FolkepartiUdlændinge - herunder udlændinge omfattet af EU-reglerne - der ønsker at blive op-taget på lovforslag om indfødsrets meddelelse skal bestå Prøve i Dansk 3 med etgennemsnit på 4.
•
Side 48
