København d.8.6.2009

Åbent brev til integrationsminister Birthe Rønn Hornbech:

I et interview i Politiken d. 4.6 afviser du blankt at forholde dig til UNHCRs kritik af Danmarkspåtænkte tvangshjemsendelse af de 282 irakere og kurdere, som på trods af årelange ophold,tvangspassivisering og uvished i diverse danske asyllejre ikke har ønsket at indgå en ”frivillig”aftale om hjemsendelse. Et par dage tidligere afviste du kategorisk at forholde dig til en rapport fraRed Barnet om forholdene i Irak.Du hævder i interviewet, at UNHCR altid er ”efter Danmark”. Hvorfor er de mon det? Endviderepostulerer du, at UNHCR tilsyneladende ikke er klar over, at alle asylsager i Danmark afgøres efteren individuel behandling i Flygtningenævnet. Du ved jo om nogen, at FN også skarpt har kritiseretdet faktum, at det i Danmark ikke er muligt at anke Flygtningenævnets afgørelser eller at få sinasylsag prøvet ved en uvildig domstol. I Flygtningenævnet har asylansøgeren heller ikke mulighedfor at føre vidner. FN har indgående kendskab til asylbehandlingen i Danmark. Taler du mod bedrevidende - ønsker du som minister at vildlede frem for at oplyse?Journalisten holder dig ikke fast på Flygtningenævnet. Måske fordi den individuellesagsbehandling lyder civiliseret og uangribelig, måske fordi du har fået for vane at klandre allekritikere af den førte politik for deres manglende juridiske forståelse. Man kan selvfølgelig forsøgeat intimidere sig til tavshed gennem latterliggørelse og hån. Men er det betimeligt, at betjene sig afhån og spot over for alle dem, der mener noget andet end en selv, hvis man ønsker at fremmeborgernes samfundsengagement og deltagelse i den offentlige debat? Synes du egentlig, man kantillade sig det som integrationsminister?Som bekendt har Flygtningenævnet siden 2002 bestået af tre personer: Formanden er dommer. Tomedlemmer er beskikket af integrationsministeren, det ene efter henstilling fra Advokatrådet.Tidligere bestod et nævn af 7 medlemmer: en dommer, tre medlemmer – udpeget af henholdsvissocialministeren, justitsministeren og udenrigsministeren - et medlem udpeget af Advokatrådet samtto medlemmer udpeget af Dansk Flygtninge Hjælp. Du blander dig ikke i flygtningenævnetsafgørelser i asylsager siger du, og det er heller ikke din opgave som minister; men som topfigur ogøverste ansvarlige indenfor systemet burde kvaliteten af afgørelserne ligge dig på sinde, selvom deer juridisk uangribelige i forhold til gældende dansk lovgivning, der dog efterhånden bevæger sig påkanten af konventionerne og i visse tilfælde lidt til. Bekymrer det dig ikke, at dennævnssammensætning vi har haft siden 2002 må formodes at være en forringelse i forhold til enindividuel og nuanceret sagsbehandling? Det er yderst usandsynligt, at den samlede viden og

adgang til opdateret relevant information hos det reducerede nævn - der ikke kun er reducerettalmæssigt, men også har fået langt smallere ekspertise blandt medlemmerne - er lige så stor i dagsom før 2002, finder du det forsvarligt? For slet ikke at nævne, at dem, der kunne varetageasylansøgerens interesser er væk. Der er således ikke meget domstol tilbage over det nævn, derbetegnes som ”uafhængigt kollegialt domstolslignende forvaltningsorgan ” på Flygtningenævnetshjemmeside.En forringelse af vidensniveauet og dermed sagsbehandlingskvaliteten i et nævn, hvis afgørelserikke kan ankes og hvis beslutninger er livsvigtige og livsafgørende for asylansøgere er fatal – fordet enkelte menneske og for Danmark som helhed. For vores opfattelse af Danmark som etciviliseret samfund. Hvis Danmark stadig anerkendte de-facto flygtninge ville de afviste irakiskeog kurdiske asylansøgere have fået asyl for år tilbage.I Sverige tildeler man asyl, hvis der er gået lang tid, hvor det af sikkerhedshensyn ikke har væretmuligt at hjemsende afviste asylansøgere. Kan ministeren oplyse mig om, hvad der har forhindretos i at gøre det samme? Asylansøgerne ville have haft en langt mere menneskelig tilværelse i deforløbne år. Mange er nu nedbrudte og psykisk syge - og ude af stand til at tage vare på sig selv iIrak, i det kaos, som en fejlslagen krig har skabt. En krig uden FN mandat, hvor Danmark varkrigsførende nation. Børn er særligt udsatte.. Er ministeren bekendt med, at et barn har mistet livetsom følge af kidnapning, efter ”frivillig” udvisning til Irak fra Danmark? Ifølge SOS mod Racismekunne hans mor ikke betale løsesummen.Apropos penge: Anser ministeren den hjemsendelsesaftale, som de irakiske myndigheder harindgået under stærkt pres i form af trusler om økonomiske repressalier for juridisk gyldig?Synes ministeren, at det er en etisk forsvarlig forhandlingsform i den givne situation?Da det kun er integrationsministeriet der kan tildele humanitært ophold undrer det mig, atministeren ikke føler sig forpligtet til at forholde sig kvalificeret til Red Barnets rapport og til FNskritik og henstillinger.Af de 282 tilbageblevne afviste irakiske og kurdiske asylansøgere er 85 født i Danmark. Dertilkommer børn og unge, som ikke er født i Danmark, men som er dansktalende og som går i skole iDanmark. Giv dog i det mindste humanitært ophold til børnefamilierne. Sagerne bør med FNshenstilling og kritik in mente, genåbnes og behandles, da vi som nation har skrevet under påkonventionerne. Informationer fra Red Barnet, Amnesty International og andre internationaltanerkendte og troværdige organisationer bør ligeledes indgå i vurderingen.