UUI, Alm.del - 2008-09 - Bilag 165: Henvendelse af 10/6-09 fra Foreningen af Udlændingeretsadvokater vedr. hjemsendelsesaftalen med Irak.

Mange gange værre end tamilsagenMennesker udsættes bevidst for lidelser og familier splittes op til 10 år- det handler både om irakernes asylsager og om deres familierelationerVi er efterhånden vant til, at regeringen og dens støtteparti arrogant afviser saglig kritik frainternationale organisationer. Det gjaldt sidste år LIBE-delegationen fra EU-parlamentet,som kritiserede forholdene for de mangeårige ventende asylsøgere fra Somalia og Irak.Og for nylig gjaldt det kritik fra FN's flygtningeafdeling, UNHCR, som i et responsum omden dansk-irakiske hjemsendelsesaftale har skrevet, at Irak reelt ikke har mulighed for atbetrygge sikkerheden for irakere ved tilbagesendelse.I TV-2 nyhederne tirsdag aften henviste Peter Skaarup (DF) til, at UNHCR's vurderingervar "generelle", mens de danske instanser, der behandler asylsager, foretager en"konkret" vurdering. Han glemte imidlertid at oplyse, at UNHCR gennem helekrigsperioden har haft flere observarionskontorer i Irak, mens de danske delegationer endikke tør rejse til landet. Og at de danske instanser - Udlændingeservice ogFlygtningenævnet - hele tiden har haft både UNHCR's og en lang række andre heltaktuelle vurderinger blandt deres kildemateriale og alligevel har set bort fra dem ogforetaget deres egen bedrevidende vurdering.Integrationsministeren fralægger sig desuden ansvaret ved at henvise til, atFlygtningenævnet er et uafhængigt organ. Det er en sandhed med store modifikationer.Kort sagt er nævnet ikke en domstol, men et administrativt organ med sekretariat underministeriet. Og uden mulighed for indbringelse af asylspørgsmålet for egentlige domstole.Men et endnu vigtigere moment forud for hjemsendelse er de humanitære ogfamiliemæssige forhold hos de enkelte irakiske familier. Og her er ministeriets ansvaruomtvisteligt, eftersom både humanitære opholdstilladelser og familiesammenføringsorterer direkte under ministeriet.Skiftende integrationsministre går sjældent ind i enkeltsager, men - også som kirkeminister- er det sundt en gang imellem at "møde sin næste". Derfor et par virkelige eksempler påde irakiske asylansøgere, der har set det som deres sidste mulighed at søge tilflugt iBrorsons kirke, fordi de er truet med snarlig hjemsendelse:- En 17-årig pige adskilles for første gang i sit liv fra sin mor og søskende under flugtenvia Iran til Danmark. i år 2001. Året forinden fik hendes far og storebror asyl i Danmark pågrund af trusler på livet, og da de samme trusler nu gik ud over moderen, måtte de alleflygte via Iran. Men den 17-årige blev bedømt til at være over 18 år og blev nægtetfamiliesammenføring sammen med sin mor og mindre søskende.Undtagelsesbestemmelser i daværende udlændingelov blev ikke bragt i anvendelse. Efterfire års lidelser alene i Iran blev pigen deporteret tilbage til Irak, hvorfor det endeliglykkedes hende at flygte til Danmark i 2006.. Nu lykkeligt genforenet med familien iDanmark? Nej. Afslag på asyl. Afslag på familiesammenføring. Afslag på ophold af andre"ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed". Resultat: Ansøger

formenes til ophold hos sin familie, men stresses rundt på forskellige asylcentre. Helefamilien lider voldsomt psykisk, moderen måtte senest opgive sit arbejde.- En ca. 30-årig mand flygtede 2001 til Danmark og søgte asyl. Fik afslag iFlygtningenævnet. Hans hustru og tre børn flygtede kort efter til Syrien, men pga. afslageti Danmark var der ingen mulighed for familiesammenføring. Den eneste mulighed for atblive genforenet ville være at vende tilbage til Irak, men frygten herfor var større endlængslen for genforening. Efter telefonkontakt i omkring tre år mistede manden kontaktenmed sin kone i Syrien og frygter at hun har fundet en anden mand. Manden har desudensin far og 6 søskende i Danmark. Faren er syg, men alle søskende er velintegreret og iarbejde. Denne mand kikker med fortvivlelse på de slidte billeder af sin kone og tre børn,en pige og to drenge, som han ikke har set i otte år.- En nu 26-årig mand kom her til Danmark som 18 årig i 2001, idet familien blev forfulgt pågrund af ansøgers deltagelse i Saddam Husseins hær Fedayin Saddam. Ansøger var iden forbindelse under militær træning i Bagdad i 3 måneder under Saddams søn Udai. Iden periode overværede ansøger henrettelserne på 2 af sine venner. Ansøger blev underen orlov enig med sin familie om at han ville desertere fra hæren, og han skjulte sig indtiludrejsen. Ansøger fik afslag på asyl inden den amerikansk ledede invasion i marts2003. Siden har han lidt under de motivationsfremmende foranstaltninger på trods af FN'henstillinger siden 2004 om at undlade at lægge pres på de afviste irakere. En af ansøgersvenner (navnet er oplyst mig) indrejste samtidig med ansøger og deltog i sammemilitærtræning under Udai. Han gav efter for motivationspresset og returnerede 2004. Hanblev dræbt to dage senere. Ansøger traf sin irakiske hustru i Danmark, hustruen er 21 årgammel og parret blev gift i 2007 på Køge Rådhus. De har nu et barn sammen, fødtfebruar 2009. Både hustru og datter har opholdstilladelse. Men ansøger kan ikke fåopholdstilladelse. Han har som de fleste afviste påtvunget ophold og meldepligt iSandholm.- En ca. 60-årig enlig kvinde indrejste oprindeligt i Danmark som familiesammenført medægtefællen nr. 2, som hun efter skilsmisse i Irak mødte i Jordan. Det viste sig imidlertid, atdenne ægtefælle var hende utro, hvorfor hun blev smidt ud af ægtefællen i oktober 2001efter kun et halvt års ophold i Danmark. Hun måtte derfor med sine 2 drenge søge asyl iforbindelse med skilsmissebegæring. Siden har livet været et mareridt af afslag på trods afalvorlige sygdomme og på trods af, at ansøger også har 2 voksne børn, en datter og ensøn, der har opholdstilladelse i henholdsvis Danmark og Sverige. Ansøger lider selv afkronisk leverbetændelse med virus og mavesår. Den nu 15-årige søn er ifølge lægerpsykisk nedbrudt efter 7 års omtumlet tilværelse i Danmark. Alligevel får kvinden oghendes børn gang på gang afslag: på asyl, på humanitært ophold, på ophold grundeteneste nære familie i Danmark/Sverige.Dette er kun få af en række tilsvarende eksempler blandt irakere i Brorsons kirke. Mangeandre er for syge til at kunne opholde sig i kirken. Men alle de 282 afviste irakere harforståelige grunde til at blive. Ellers var de rejst som de flere hundrede andre, der - påtrods af UNHCR's henstillinger siden 2004 - af Danmark blev udsat for et konstant pres ogstress til at vende tilbage til deres terrorramte land. Danmark burde i de forløbne år i lighedmed Sverige have fulgt FN's henstillinger og givet disse mennesker opholdstilladelse - omikke asyl, så midlertidig opholdstilladelse af andre humanitære grunde -, så de i ventetiden