Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09
UUI Alm.del Bilag 157
Offentligt
Villo Sigurdsson <[email protected]> 27. maj 2009 16.19Til: "[email protected]" <[email protected]>Kære Debat-redaktion,Der bliver ofte henvist til, at det er Flygtningenævnet, der har afvist at give asyl, og da Flygtningenævnet ligner endomstol, så må man regne med, at beslutningen holder.Det er jeg ikke enig i, idet det ikke er min opfattelse, at alle relevante informationer bliver draget med i Nævnetsafgørelse.Det har jeg skrevet et lille indlæg om, som jeg håber I finder plads til.Med venlige hilsner,Villo Sigurdsson41485028
DERFOR SKAL IRAKERNE IKKE UDVISES.Villo Sigurdsson, 27.5.2009
Der har i debatten været mange udmærkede, saglige synspunkter for at den danske regering ikke skal udvise de irakiskeasylsøgere. Jeg vil støtte op om disse synspunkter ved at påvise, at det grundlag, som Flygtningenævnet træffer sinebeslutninger på er utilstrækkelige og giver ikke et dækkende billede af den lokale virkelighed.
Jeg har arbejdet med flygtninge-sagen siden Iran lukkede op for sine grænser i 1984 og lod politiske modstandere rejseud af landet. Siden har jeg beskæftiget mig intens med flygtninge fra Mellemøsten, især fra Irak, Iran og Tyrkiet. EfterSaddams fald har jeg været med til at rådgive irakere, der ”frivilligt” ønskede at rejse tilbage om deres muligheder for atskabe en rimelig tilværelse.
Efter min mening skal udvisning ske på baggrund af et sagligt og veldokumenteret grundlag og ikke af politiske grunde,som det er sket i dette tilfælde. Argumentet med, at det er et domstolslignende Flygtningenævn, har givet afslag holderikke, fordi der er en række væsentlige kriterier, som ikke bliver taget med i Nævnets afgørelser. Jeg vil her nævne enrække saglige grunde til, hvorfor irakerne ikke skal udvises:
1.
2.
Hverken regeringen i Bagdad eller i Kurdistan har villet acceptere tvangsmæssig hjemsendelse. De har hverkenden nødvendige viden eller ressourcer til at magte denne stor opgave. Derudover slås de med problemet medde 4 millioner lokalt fordrevne. Det er ikke de 282 flygtninge fra Danmark, der bekymrer de lokale regeringer,men de tusindvis af irakiske flygtning i Iran, Tyrkiet, Jordan, Syrien og Vesten. Den danske udvisning er ikkemed til få dette stor problem løst, nok nærmere tværtimod. Så længe lokale myndigheder ikke magter at tagesig af opgaven med hjemvendte flygtninge, så skal de afviste asylsøgere ikke udvises.Stramningerne i den danske lovgivning kræver, at den enkelte flygtning skal være personligt forfulgt, førvedkommende kan opnå asyl. Der er eksempler fra Mosul på kristne, hvor onkler, tanter, fædre, mødre,søskende er blevet dræbt og lemlæstet, men afgørelsen blev alligevel en afvisning af asyl, fordi nævnet fandt atpersonen ikke var personlig forfulgt. Det må være klart for enhver, at grundlaget for sådanne afgørelser ikke errimelig.
3.
4.
Irak er et stort land og det er sandt, at der er fred og ro i mange dele af landet. Men Irak er ikke ét land menmange hundrede lande med egne regler og traditioner. Det er et klansamfund, splittet op på baggrund afreligion eller etnicitet. Den personlige sikkerhed ligger i hænderne på den lokale klanleder. Det er en udbredtopfattelse blandt irakerne, at ”tidligere havde vi én Saddam, men nu har vi tusind Saddamer”. En flygtning kanderfor ikke slå sig ned hvor som helst i Irak. Bedst ville det være, hvis personen kunne vende tilbage til sinoprindelige landsdel, men det kræver en seriøs undersøgelse af de lokale forhold for at få det belyst. Dissebetragtninger indgår ikke i Nævnets afgørelse.Endelig er det værd at se på retstilstanden i Irak. Ingen tvivl om, at mange irakere kæmpe en beundringsværdigkamp for indførelse af demokrati og retssamfund, men dagens virkelighed er en anden. Magtens tredeling, somde demokratiske lande nyder godt af, eksisterer ikke. Magthaverne i Irak bestemmer over den lovgivende, dendømmende og den udøvende magt. Derfor er det vigtigt at vide, om en afvist asylsøger har udestående medden lokale magt. I så fald kan personens sikkerhed ikke garanteres.
Bemærk venligst, at jeg ikke har nævnt FNs og Udenrigsministeriets advarsler, og heller ikke, at stort set allehumanitære og hjælpe organisationer har valgt at trække deres aktiviteter ud af Irak, idet jeg regner med, at disseoplysninger er almindelig kendte.
Mange irakere ville vælge at rejse frivilligt tilbage, såfremt et tilbud om hjemrejse blev behandlet individuelt ogmyndighederne ville hjælpe med at løse de individuelle problemer. Til glæde for den enkelte flygtning og til glæde forde lokale myndigheder, der skal tage imod dem. Men de danske myndigheder vælger at behandle alle flygtninge som énflok, og det er der ingen, der har glæde af.
En tvangshjemsendelse af flygtninge vil skaffe Danmark mange fjender i de lande, der skal tage imod flygtningene. Etkonstruktivt samarbejde om muligheder for frivilligt hjemrejse vil til gengæld skaffe Danmark mange venner (og måskeeksport muligheder?). Derfor er kravet om en genbehandling af den enkeltes sag meget relevant.
