UUI, Alm.del - 2008-09 - Bilag 156: Bidrag til samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.- 5. juni 2009 for så vidt angår Integrationsministeriets område, fra integrationsministeren

Bidrag til samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) og møde idet blandede udvalg den 4.-5. juni 2009Dagsordenspunkt 19): Opfølgning på rådskonklusionerne fra november 2008 ommisbrug og omgåelse af retten til fri bevægelighed for personer .............................................................3- status og drøftelseDagsordenspunkt 20): Status for gennemførelsen af visuminformationssystemet (VIS) ........................8- orientering om statusDagsordenspunkt 21): Kommissionens forslag om oprettelse af et europæiskasylstøttekontor (KOM(2009)66) ..........................................................................................................11- orientering om statusDagsordenspunkt 22): Forslag til beslutning om ændring af beslutning nr. 573/2007/EFom oprettelsen af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013*(KOM(2009)67).......................................................................................................................................20- orientering om statusDagsordenspunkt 23): Forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordningom fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der eransvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivetaf en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne* (Dublin-forordningen) (KOM(2008) 820 endelig) ................................................................................................23- orientering om status

Dagsordenspunkt 24): Forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordningom oprettelse af ”EURODAC” til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektivanvendelse af Dublin-forordningen* (EURODAC-forordningen) (KOM(2008) 825 endelig) ..................37- orientering om statusDagsordenspunkt 25): Kommissionens forslag til ændring af direktivet ommodtagelsesforhold for asylansøgere* (KOM(2008) 815 endelig) .........................................................47- orientering om statusDagsordenspunkt 26): Ministerkonference om styrket samarbejde på migrationsområdet(Building Migration Partnerships) den 27.-28. april 2009 i Prag, Tjekkiet ..............................................60- orienteringDagsordenspunkt 27): Forslag til et direktiv om en enkelt procedure for udstedelse af ensamlet opholds- og arbejdstilladelse samt om et fælles rettighedssæt forarbejdskraftindvandrere, der opholder sig lovligt i en medlemsstat* (KOM(2007)638) .........................63- drøftelseDagsordenspunkt 28): Rådets afgørelser om henholdsvis undertegnelse og indgåelse afen aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Pakistan vedrørende tilbagetagelse afpersoner med ulovligt ophold* (KOM(2009) 106 endelig) ......................................................................68- vedtagelseDagsordenspunkt 29): Ulovlig indvandring via Middelhavet ..................................................................71- orientering

Dagsordenspunkt 19): Opfølgning på rådskonklusionerne fra november 2008 om mis-brug og omgåelse af retten til fri bevægelighed for personerRevideret notat, idet drøftelserne skal ses i forlængelse af drøftelserne under dagsordens-punktet ”Fri bevægelighed for personer: Misbrug og grundlæggende problemer” fra rådsmø-det (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008, og dagsordenspunktet ”Kom-missionens rapport om gennemførelsen af opholdsdirektivet (2004/38/EF) om EU-borgeresog deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes områ-de” fra rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. februar 2009. Ændringer ermarkeret med kursiv.Resumé:Sagen er sat på dagsordenen som opfølgning på rådskonklusionerne fra rådsmødet (retligeog indre anliggender) den 27.-28. november 2008, hvor Rådet drøftede konsekvenserne afEF-domstolens afgørelse af 25. juli 2008 i Metock-sagen. Det fremgår af rådskonklusioner-ne, at alle tiltag må sættes ind for at bekæmpe omgåelse og misbrug af reglerne om perso-ners fri bevægelighed samt alvorlige eller gentagne lovovertrædelser. Det frem-går endvidere, at Rådet opfordrer Kommissionen til at offentliggøre retningslinjer for fortolk-ningen af direktivet tidligt i 2009 og at overveje alle andre relevante og nødvendige forslagog tiltag for at imødegå misbrug og omgåelse. Rådet vendte tilbage til sagen på rådsmødet(retlige og indre anliggender) den 26.-27. februar 2009, hvor Kommissionen præsenteredesin evalueringsrapport om medlemsstaternes gennemførelse af opholdsdirektivet af 10. de-cember 2008. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.Nærhedsprincippet har ikke relevans for sagen. Regeringen støtter en fortsat drøftelse af ri-sikoen for misbrug af reglerne om fri bevægelighed. Regeringen vil fastholde ønsket om enændring af opholdsdirektivet, så medlemsstaterne igen kan stille krav om, at en tredjelands-statsborger skal have et forudgående lovligt ophold i en anden medlemsstat for at få familie-sammenføring med en unionsborger, der har gjort brug af retten til fri bevægelighed.1. BaggrundEF-domstolen afsagde den 25. juli 2008 afgørelse i sagen ”Metock m.fl.” (C-127/08) somfølge af, at en irsk domstol havde stillet EF-domstolen tre spørgsmål om fortolkningen af Eu-ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgers og de-res familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område(herefter opholdsdirektivet). Dommen betyder bl.a., at medlemsstaterne ikke længere kanstille et krav om, at en tredjelandsstatsborger skal have et forudgående lovligt ophold i enanden medlemsstat for at få familiesammenføring med en unionsborger, der har gjort brug afretten til fri bevægelighed (herefter krav om forudgående lovligt ophold).Danmark havde hidtil stillet et sådant krav ved gennemførelsen af direktivet i dansk ret i densåkaldte EU-opholdsbekendtgørelse, idet Danmark – bl.a. på baggrund af EF-domstolenshidtidige praksis – ikke fandt, at opholdsdirektivet hindrede medlemsstaterne deri.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25. september 2008 drøftedes på baggrundaf dansk anmodning dommens konsekvenser samt ønskeligheden af en genåbning af op-holdsdirektivet, så medlemsstaterne igen kan stille krav om forudgående lovligt ophold.Rådet udtrykte ved mødet den 25. september 2008 sin tilfredshed med, at Kommissioneninden udgangen af 2008 agter at forelægge en evalueringsrapport om gennemførelsen afopholdsdirektivet og noterede sig, at Kommissionen vil være rede til på grundlag af denneevaluering at forelægge alle de hensigtsmæssige retningslinjer eller forslag, der kunne visesig nødvendige, navnlig for at bekæmpe eventuelle uretmæssige anvendelser, lovovertræ-delser eller misbrug. Rådet vil behandle spørgsmålet umiddelbart efter, at Kommissionen harafsluttet sin evaluering.På rådsmødet den 27.-28. november 2008 blev der vedtaget rådskonklusioner om reglerneom personers fri bevægelighed som opfølgning på drøftelserne på rådsmødet den 25. sep-tember 2008. Det fremgår heraf, at alle tiltag må sættes ind for at bekæmpe omgåelse ogmisbrug af reglerne om personers fri bevægelighed samt alvorlige eller gentagne lovover-trædelser. Det fremgår endvidere, at Rådet opfordrer Kommissionen til at offentliggøre ret-ningslinjer for fortolkningen af direktivet tidligt i 2009 og at overveje alle andre relevante ognødvendige forslag og tiltag for at imødegå misbrug og omgåelse. Det blev ende-lig understeget, at Rådet ville vende tilbage til sagen, når Kommissionens evalueringsrapporter blevet forelagt.På rådsmødet den 26.-27. februar 2009 præsenterede Kommissionen sin rapport af 10. de-cember 2008 om medlemsstaternes gennemførelse af opholdsdirektivet (2004/38/EF).Kommissionen beklagede, at ingen medlemsstater efter Kommissionens opfattelse har gen-nemført direktivet korrekt i sin helhed, hvilket dog blev afvist af samtlige af de medlemssta-ter, der tog ordet, herunder Danmark. I forlængelse af drøftelsen under dette dagsordens-punkt tog flere medlemsstater spørgsmålet om misbrug og omgåelse af opholdsdirektivet opmed henvisning til rådskonklusionerne fra rådsmødet den 27.-28. november 2008. Dissemedlemsstater understregede vigtigheden af at bekæmpe omgåelse og misbrug af reglerneom personers fri bevægelighed samt alvorlige eller gentagne lovovertrædelser og understre-gede endvidere behovet for, at den fortolkende meddelelse vedrørende opholdsdirektivetkommer så hurtigt som muligt. Kommissionen anførte hertil, at Kommissionen arbejder forsnarest muligt at fremlægge den fortolkende meddelelse.På rådsmødet den 4.-5. juni 2009 forventes en statusrapport fra Kommissionen i forhold tilden kommende fortolkende meddelelse og en drøftelse af sagen om misbrug og omgåelseaf EU-reglerne om fri bevægelighed.2. Formål og indholdFormålet med drøftelserne på rådsmøde den 27.-28- november 2008 var at redegøre forkonsekvenserne af Metock-dommen i forhold til bekæmpelse af ulovlig indvandring.Formålet med rådsmødet den 26.-27. februar 2009 var med afsæt i rådskonklusionerne frarådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008, at KommissionenSide 4

præsenterede sin evaluering af medlemsstaternes gennemførelse af opholdsdirektivet, og atRådet på den baggrund kan fortsætte drøftelserne om eventuelt misbrug af reglerne om fribevægelighed og de bagvedliggende grunde til et sådant misbrug.Metock-dommen betyder bl.a., at medlemsstaterne ikke længere kan stille et krav om forud-gående lovligt ophold, at en tredjelandsstatsborger skal have et forudgående lovligt ophold ien anden medlemsstat for at få familiesammenføring med en unionsborger, der har gjortbrug af retten til fri bevægelighedGenindførelse af et krav om forudgående lovligt ophold vil kræve en ændring af opholdsdi-rektivet. Kommissionen vil i givet fald skulle fremsætte forslag om ændring af direktivet.Kommissionen skulle evaluere direktivets gennemførelse i EU-landene inden udgangen af2008.Kommissionen fremlagde den 10. december 2008 sin evalueringsrapport om medlemssta-ternes gennemførsel af opholdsdirektivet i national ret. Kommissionen fandt at gennemførel-sen af direktivet for en del medlemsstaternes vedkommende, herunder Danmark, kunne væ-re bedre og understregede, at ingen medlemsstater efter Kommissionens opfattelse hargennemført direktivets regler fuldt ud. Kommissionen understreger i evalueringsrapporten, atEU-retten ikke må misbruges.Formålet med drøftelserne på rådsmødet den 4.-5. juni 2009 er at følge op på rådskonklu-sionerne fra rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2009, herundersærligt i forhold til Kommissionens vedtagelse af den fortolkende meddelelse om gennemfø-relsen af direktiv 2004/38/EF (opholdsdirektivet), der skulle være vedtaget i begyndelsen af2009, men fortsat ikke er vedtaget.3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDanmark har hidtil i EU-opholdsbekendtgørelsen stillet krav om forudgående lovligt opholdved gennemførelsen af direktivet i dansk ret, idet Danmark ikke – bl.a. på baggrund af EF-domstolens hidtidige praksis – fandt, at opholdsdirektivet hindrede medlemsstaterne deri.Det er ikke længere muligt som følge af Metock-dommen.Danmark har ændret EU-opholdsbekendtgørelsen som følge af EF-domstolens afgørelse iMetock-sagen. Ændringerne er gennemført per 5. oktober 2008 ved ændring af opholdsbe-kendtgørelsen og tilhørende vejledninger til Udlændingeservice og Statsforvaltningerne.Danmark har gennemført opholdsdirektivet i dansk ret. Opholdsdirektivet er i dansk ret førstog fremmest gennemført i EU-opholdsbekendtgørelsen, ved henvisning i den generelle regeli udlændingeloven om, at en række af bestemmelserne i udlændingeloven kun finder anven-delse med de begrænsninger, der følger af EU-reglerne, og i sociallovgivningen i forhold tilde sociale rettigheder i forbindelse med kravet om ligebehandling og kravet om, at der ikkemå ske udvisning som en automatisk konsekvens af modtagelse af hjælp fra de socialemyndigheder. Desuden følger sagsbehandlings- og procedurereglerne af forvaltningsloven.

Reglerne vedrørende visum er gennemført ved skriftlige vejledninger, retningslinjer og i pas-og visumkundgørelsen.Da der alene er tale om et punkt til drøftelse har sagen ikke konsekvenser for dansk ret.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringenvil tage Kommissionens statusrapport til efterretning ogstøtter en fortsat drøftel-se af risikoen for misbrug af reglerne om fri bevægelighed.Regeringen vil fastholde ønsket om en ændring af opholdsdirektivet, så medlemsstaterneigen kan stille krav om, at en tredjelandsstatsborger skal have et forudgående lovligt ophold ien anden medlemsstat for at få familiesammenføring med en unionsborger, der har gjortbrug af retten til fri bevægelighed.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDer foreligger ikke officielle tilkendegivelser fra de øvrige EU-lande om sagen.6. HøringSagen har været nævnt kort i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet(SPAIS) den 3. september, 6. november 2008 og den 5. februar 2009.Samlenotatet er sendttil orientering til SPAIS den 15. maj 2009.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal ikke høres om sagen, da der alene er tale om en sag til drøftelsepå rådsmødet.8. NærhedsprincippetDa der er tale om en sag til drøftelse, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserSagen har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbe-skyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.

Dagsordenspunkt 20): Status for gennemførelsen af visuminformationssystemet (VIS)Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.Resumé:For at sikre fremdriften i gennemførelsen af det fælleseuropæiske visuminformationssystem(VIS) vil der under alle rådsmøderne (retlige og indre anliggender) i dette halvår blive orien-teret om status for gennemførelsen af VIS. På rådsmødet forventes Kommissionen at mindeom, at det er vigtigt, at medlemsstaterne fortsat arbejder målrettet på at gøre sig klar til idrift-sættelse af VIS. Da der alene er tale om et orienteringspunkt, har sagen ikke lovgivnings-mæssige og statsfinansielle konsekvenser, ligesom nærhedsprincippet ikke er relevant. Re-geringen vil tage orienteringen til efterretning.1. BaggrundEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 om visuminformationssyste-met (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold(VIS-forordningen) blev vedtaget den 9. juli 2008.VIS-forordningen trådte i kraft den 2. september 2008, men vil først blive anvendt af med-lemsstaterne fra datoen, hvor VIS idriftsættes. Det vil sige, når den centrale VIS-database ogkommunikationslinjerne mellem medlemsstaterne og den centrale VIS-database er meldtklar til brug, og når alle medlemsstaterne har meddelt Kommissionen, at de har truffet denødvendige tekniske og juridiske foranstaltninger til indsamling og fremsendelse af oplysnin-ger relateret til visumsagsbehandling. Den officielle dato herfor er nu fastlagt til december2009.Rådet vedtog den 27.-28. november 2008 konklusioner om oprettelsen en koordineringsme-kanisme kaldet ”VIS’ venner”, der skal understøtte udviklingen og gennemførelsen af de na-tionale dele af VIS projektet og deres tilknytning til den centrale del af VIS.”VIS’ venner” har det siddende EU-formandskab som formand, og gruppen sammensættesaf embedsmænd på højtstående niveau, som deltager i koordineringen af de nationale ogKommissionens forberedelser til VIS.Udviklingsarbejdet med VIS i efteråret 2008 har ført til, at Kommissionen på det første mødei ”VIS’ venner”, der blev afholdt den 17. december 2008, oplyste, at det ikke kan forventes, atudrulningen af VIS kan starte før omkring nytår 2009/10.Der er efterfølgende holdt møder igruppen VIS’s venner den 11. februar, 25. marts og 27. april 2009.På rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 4. – 5. juni2009 forventes formandskabet atgive en status for gennemførelsen af VIS.

2. Formål og indholdFor at sikre fremdriften i gennemførelsen af det fælleseuropæiske visuminformationssystem(VIS) vil der under alle rådsmøderne (retlige og indre anliggender) i dette halvår blive orien-teret om status for gennemførelsen af VIS.3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDa der er tale om et orienteringspunkt, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.Danmark har i medfør af artikel 5 i Protokol om Danmarks stilling givet meddelelse om, atDanmark vil gennemføre VIS i Danmark, hvilket lovgivningsmæssigt er sket ved lov nr. 431af 1. juni 2008, lov om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af forordning om visum-informationssystemet m.v.).4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen vil tage orienteringen til efterretning.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDe andre lande forventes at tage orienteringen til efterretning.6. HøringSagen harsenestværet drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-bejdet (SPAIS)den 14. maj 2009.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.8. NærhedsprincippetDa der er tale om et orienteringspunkt, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserDer er alene tale om et orienteringspunkt, der derfor ikke umiddelbart forventes at havestatsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssigekonsekvenser.

Dagsordenspunkt 21): Kommissionens forslag om oprettelse af et europæisk asylstøt-tekontor (KOM(2009)66)Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.Resumé:Kommissionens forslag vedrører oprettelse af et europæisk asylstøttekontor, der skal have tilopgave at bidrage til en styrkelse af det praktiske samarbejde på asylområdet og varetageopgaver i relation til gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem, herunder operati-onel støtte til medlemsstater, der er udsat for et stort pres på deres asylsystemer. På mødetforventes formandskabet at give en status på forhandlingerne om forslaget. Forslaget harhverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet vurde-res at være overholdt. Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af for-slaget. Regeringen støtter overordnet Kommissionens forslag og dermed et øget praktisksamarbejde i EU på asylområdet.1. BaggrundKommissionen har den 18. februar 2009 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådetsforordning om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor.Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i artikel 63, stk. 1, stk. 2, og artikel 66 i EF-traktaten.Forslagene skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren forfælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollensartikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende foreller finder anvendelse i Danmark.På rådsmødet den 4.-5. juni 2009 forventes formandskabet at give en status på sagen, mendet kan ikke udelukkes at der også vil ske en drøftelse af enkelte udestående problemstillin-ger, herunder UNHCR’s rolle og bestemmelsen om støtte til frivillige beslutninger om over-førsel indenfor Fællesskabet af personer, der har fået international beskyttelse.

2. Formål og indholdForslagets kapitel 1 (artikel 1 – 2) indeholder overordnede bestemmelser om formålet medoprettelsen af asylstøttekontoret og dets funktioner.Formålet med oprettelsen af et europæisk asylstøttekontor er ifølge Kommissionens forslagat lette og styrke det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne på asylområdet samt atbidrage til en bedre gennemførelse af det fælles asylsystem (artikel 1).Der lægges i forslaget op til, at asylstøttekontorets mandat kommer til at omfatte tre hoved-opgaver eller -funktioner: 1) Støtte til det praktiske samarbejde på asylområdet, 2) støtte tilmedlemsstater, der er udsat for særligt pres, og 3) bidrage til gennemførelsen af det fællesasylsystem. Asylkontoret arbejder tæt sammen med UNHCR og EU’s Agentur for Grund-læggende Rettigheder (artikel 2).Kapitel 2 (artikel 3-12) vedrører indholdet af de opgaver, som asylstøttekontoret ifølge Kom-missionens forslag skal varetage.Det andet afsnit i kapitel 2 (artikel 3 -7) indeholder bestemmelser om opgaver i relation tilstøtte til det praktiske samarbejde på asylområdet.Asylstøttekontoret skal have til opgave at fremme og koordinere udveksling af oplysningerog god praksis mellem medlemsstaterne (artikel 3).Herudover fremgår det af forslaget, at asylstøttekontoret skal udføre opgaver vedrørende op-lysninger om hjemlande ved indsamling, udveksling og analyse af sådanne oplysninger samtudarbejdelse af et fælles format og en fælles metode til præsentation, kontrol og anvendelseaf disse oplysninger. Der skal ligeledes udvikles en fælles portal til sådanne baggrundsop-lysninger (artikel 4).Der lægges også op til, at asylstøttekontoret skal kunne koordinere udveksling af oplysnin-ger og andre foranstaltninger i forbindelse med gennemførelse af (fremtidige) instrumenterog mekanismer til overførsel inden for Fællesskabet af personer, der har fået internationalbeskyttelse i EU, på frivillig basis (artikel 5).Det fremgår endvidere af forslaget, at asylstøttekontoret skal varetage opgaver vedrørendefastlæggelse og udvikling af uddannelser for medlemmer af nationale administrationer ogretsinstanser, der er kompetente på asylområdet (artikel 6).Ifølge forslaget indebærer asylstøttekontorets opgaver i relation til det praktiske samarbejdeogså støtte til de eksterne aspekter af den fælles asylpolitik, herunder bl.a. igennem styrkel-se af tredjelandes kapacitet i forbindelse med de regionale beskyttelsesprogrammer efter af-tale med Kommissionen. Asylkontoret skal desuden koordinere oplysninger og andre foran-staltninger i forbindelse med genbosætning af flygtninge inden for EU (artikel 7).

Det andet afsnit i kapitel 2 (artikel 8-10) indeholder bestemmelser om asylstøttekontoretsstøtte til medlemsstater, der er udsat for særligt pres.Asylstøttekontoret skal koordinere og støtte alle fælles foranstaltninger til fordel for med-lemsstater, der er udsat for særligt pres, bl.a. som følge af deres geografiske placering ellerbefolkningsmæssige situation, eller i situationer, hvor der pludseligt ankommer et meget stortantal tredjelandsstatsborgere, som kan have behov for international beskyttelse (artikel 8).For at kunne evaluere behovene i de medlemsstater, der er udsat for særligt pres, fremgårdet af forslaget, at asylstøttekontoret skal foretage en systematisk analyse af de til rådighedstående strukturer og personaleressourcer, bl.a. hvad angår oversættelse og tolkning, samtkapaciteten til at modtage asylansøgere i medlemsstaterne for derved at fremme en gensi-dig, hurtig og pålidelig informering af de forskellige nationale myndigheder, der er ansvarligepå asylområdet (artikel 9).Det fastslås i forslaget, at asylstøttekontoret skal koordinere foranstaltninger til at støtte med-lemsstater, der udsat for særligt pres, bl.a.: a) etableringen af et system til tidlig varsling medhenblik på at gøre medlemsstaterne opmærksomme, hvis der vil komme mange personer,der vil ansøge om international beskyttelse, b) foranstaltninger til fordel for medlemsstater,der er udsat for pres for derved at lette den første gennemgang af asylansøgninger, der be-handles af de kompetente nationale myndigheder, c) foranstaltninger vedrørende etableringaf passende modtagelsesfaciliteter, herunder nødindlogering og lægelig bistand, samt d) ko-ordinering af indsættelsen af asylstøtteteams i de pågældende lande (artikel 10).Afsnit tre i kapitel 2 (artikel 11-12) indeholder bestemmelser om asylstøttekontorets rolle iforbindelse med gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem.Det fremgår af forslaget, at asylstøttekontoret skal bidrage til gennemførelsen af det fælleseuropæiske asylsystem ved at foretage indsamling og udveksling af oplysninger om gen-nemførelsen af alle fællesskabsretsakter på asylområdet samt om de nationale administrati-oners behandling af ansøgninger om international beskyttelse (artikel 11).Det fremgår endvidere af forslaget, at asylstøttekontoret hvert år udarbejder en rapport omsituationen på asylområdet i EU. I rapporten skal der bl.a. ske en evaluering af de foranstalt-ninger, der er gennemført. Asylstøttekontoret skal ifølge Kommissionens forslag på anmod-ning af Kommissionen, og efter udtalelse af kontorets forretningsudvalg og i tæt samarbejdemed sine arbejdsgrupper og Kommissionen, udarbejde tekniske dokumenter om gennemfø-relsen af fællesskabsretsakter på asylområdet, herunder eksempelvis retningslinjer og ope-rationelle manualer (artikel 12).Kapitel 3 (artikel 13 - 21) i forslaget vedrører oprettelsen af asylstøtteteams, der kan udsen-des til støtte til medlemsstater, der er udsat for særligt pres.Forslaget lægger op til, at asylstøttekontoret skal have til opgave at koordinere indsatsen afasylstøtteteams, der samlet betegnes som asylindsatsreserven, i medlemsstater, der er ud-

sat for særligt pres, og som anmoder herom, i et begrænset tidsrum på den pågældendemedlemsstats område (artikel 13).Der lægges op til, at disse teams navnlig skal yde ekspertise, hvad angår tolketjenester,kendskab til oplysninger om hjemlandene og kendskab til behandlingen og forvaltningen afasylsager inden for rammerne af de støtteforanstaltninger, som asylstøttekontoret gennem-fører i medlemsstaterne (artikel 14).Asylstøttekontorets forretningsudvalg træffer på forslag af dets administrerende direktør ogmed tre fjerdeles flertal blandt medlemmerne afgørelse om profilerne for og det samlede an-tal eksperter, der skal stilles til rådighed til at indgå i asylindsatsreserven. Medlemsstaternebidrager til reserven gennem udnævnelser af eksperter, der svarer til de ønskede profiler, fraen national pulje, der etableres i overensstemmelse med de forskellige profiler, der er define-ret (artikel 15).Medlemsstaterne skal ifølge forslaget på anmodning af asylstøttekontoret meddele antalletaf, navnene på og profilerne for de eksperter fra deres nationale pulje, som de kan stille tilrådighed inden for fem dage til oprettelse af et asylstøtteteam. Medlemsstaterne stiller eks-perter til rådighed på anmodning af asylstøttekontoret, medmindre de står i en usædvanligsituation, der i alvorlig grad påvirker udførelsen af nationale opgaver. Oprindelsesstatens au-tonomi med hensyn til udvælgelse af personale og varigheden af deres indsættelse berøresdog ikke (artikel 16).Ifølge forslaget er det den administrerende direktør, der senest fem dage efter anmodningentræffer beslutning om udsendelse af asylstøtteteams. I den forbindelse udarbejder asylstøt-tekontoret og den medlemsstat, der har anmodet om bistand, en operativ plan (artikel 17).Den operative plan skal bl.a. indeholde oplysninger om den forventede varighed af udsen-delsen, det geografiske ansvarsområde og en beskrivelse af de opgaver og særlige instruk-ser, herunder om de databaser, som asylstøtteteamene kan foretage søgninger i, og det ud-styr, de kan anvende i værtsmedlemsstaten samt asylstøtteteamenes sammensætning. Alleændringer og tilpasninger af den operative plan skal godkendes af både den administreren-de direktør og den medlemsstat, der anmoder om bistand (artikel 18).Asylstøttekontoret dækker bl.a. følgende udgifter, som medlemsstaterne afholder, når de stil-ler deres eksperter til rådighed: Rejseudgifter, udgifter som følge af særlige forsikringsbehov,sundhedsudgifter samt dagpenge, herunder til dækning af indkvartering (artikel 21).Forslagets kapitel 4 (artikel 22-32) fastlægger asylstøttekontorets struktur.Asylkontorets ledelses- og forvaltningsstruktur skal bestå af en bestyrelse, en administreren-de direktør og dennes personale, et forretningsudvalg og et rådgivende forum (artikel 22).Bestyrelsen består ifølge forslaget af medlemmer udpeget for en treårig periode af hver en-kelt medlemsstat og to medlemmer udpeget af Kommissionen. Forslaget lægger desuden optil, at UNHCR skal være medlem af bestyrelsen, men uden stemmeret (artikel 23).Side 14

Ifølge forslaget vælger bestyrelsen blandt sine medlemmer en formand og en næstformand,der afløser formanden, når den pågældende er forhindret i at udføre sit hverv (artikel 24).Der lægges op til, at der skal afholdes mindst to ordinære bestyrelsesmøder om året (artikel25). Bestyrelsen træffer beslutning med absolut flertal af de stemmeberettigede medlemmer,og hvert stemmeberettiget medlem har én stemme; medlemsstater, der ikke fuldt ud deltageri de fællesskabsretlige regler på asylområdet, deltager dog ikke i afstemningen, når bestyrel-sen skal træffe afgørelse på grundlag af fællesskabsretsakter, som disse medlemsstater ikkedeltager i (artikel 26).Det fastslås i forslaget, at bestyrelsens opgaver bl.a. består af at 1) udnævne den admini-strerende direktør, at 2) vedtage den almindelige årsberetning om kontorets virksomhed, at3) hvert år inden den 30. september at vedtage asylstøttekontorets arbejdsprogram for detkommende år, samt at 4) træffe alle beslutninger med henblik på gennemførelsen af asyl-støttekontorets mandat (artikel 27).Den administrerende direktør vælges af bestyrelsen for en periode på fem år på grundlag afen liste over kandidater foreslået af Kommissionen. På baggrund af bl.a. Kommissionensevaluering kan bestyrelsen på forslag af Kommissionen vælge at forlænge direktørens man-dat én gang, men højst for en periode på tre år (artikel 28).For at sikre en hurtig og effektiv forvaltning af asylstøttekontoret lægges der op til, at der skaletableres et forretningsudvalg bestående af otte af bestyrelsens medlemmer og på anmod-ning UNHCR (uden stemmeret), som bl.a. skal have til opgave at rådgive asylstøttekontoretsadministrerende direktør og afgive udtalelser til bestyrelsen (artikel 30).Kommissionens forslag fastslår endvidere, at asylstøttekontoret inden for rammerne af sitmandat skal kunne nedsætte arbejdsgrupper bestående af eksperter fra de kompetente in-stanser i medlemsstaterne (artikel 31).Asylstøttekontoret vil skulle arbejde tæt sammen med ikke-statslige organisationer og institu-tioner i civilsamfundet og opretter med henblik herpå et rådgivende forum, der skal udgøre etmiddel til udveksling af oplysninger og samling af viden, herunder fremsættelse af forslag tilbestyrelsen vedrørende det årlige arbejdsprogram (artikel 32).For så vidt angår de finansielle bestemmelser reguleres disse i kapitel 5 (artikel 33 – 37), ogdet kan i den forbindelse særligt fremhæves, at asylstøttekontorets indtægter ifølge forslagetomfatter: a) et bidrag fra Fællesskabet, der opføres på EU’s almindelige budget, b) eventuel-le frivillige bidrag fra medlemsstaterne, c) beløb, der opkræves for publikationer, uddannelseog andre ydelser leveret af asylstøttekontoret (artikel 33).Kapitel 6 (artikel 38 – 39) indeholder almindelige bestemmelser om personaleforhold, herun-der privilegier og immuniteter.

Forslagets kapitel 7 (artikel 40 – 52) indeholder generelle bestemmelser om bl.a. asylstøtte-kontorets retlige status, sprogordning og ansvarsordning. Der er tale om standardbestem-melser på området i forbindelse med en retsakt om oprettelse af et reguleringsagentur.Det kan særligt fremhæves, at forslaget lægger op til, at lande, som har indgået aftaler medFællesskabet, der indebærer, at de har indført og anvender fællesskabsretten på de områ-der, der er omfattet af forordningen, kan deltage i asylkontorets arbejde, dvs. lande somDanmark, Norge, Island og Schweiz. Den nærmere fastlæggelse af bl.a. arten og omfangetaf og betingelserne for disse landes deltagelse i asylstøttekontorets arbejde sker i overens-stemmelse med de relevante bestemmelser i sådanne aftaler (artikel 47).Asylstøttekontoret skal ifølge forslaget samarbejde med UNHCR på de områder, der er om-fattet af forordningen, og det kan yde tilskud til UNHCR. Disse tilskud skal have til formål atfinansiere foranstaltninger med henblik på, at asylstøttekontoret drager nytte af UNHCR’sekspertise (artikel 48).Forslaget fastslår også, at asylstøttekontoret skal samarbejde med de fællesskabsorganer,hvis virksomhed er knyttet til dets aktivitetsområder, herunder navnlig Det Europæiske Agen-tur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU’s Medlemsstaternes Ydre Grænser(Frontex) og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (artikel 49).Endelig fremgår det forslaget, at asylstøttekontoret senest skal være operationelt et år efterdenne forordnings ikrafttræden (artikel 51).3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDer findes ikke dansk lovgivning, der regulerer det praktiske samarbejde på asylområdetmed andre medlemslande i EU.Eventuel senere vedtagelse af Kommissionens forslag har ikke lovgivningsmæssige konse-kvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, ogforslagene ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.Hvis Danmark efter forslagets bestemmelser herom beslutter at deltage i agenturets arbejdepå mellemstatsligt grundlag i det omfang det er muligt, vurderes en sådan tilknytning ikkeumiddelbart at ville få lovgivningsmæssige konsekvenser. En endelig stillingtagen hertil vildog skulle afvente en afklaring af bl.a. arten og omfanget af og betingelserne for Danmarksdeltagelse i asylstøttekontorets arbejde.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter overordnet Kommissionens forslag og dermed et øget praktisk samarbej-de i EU på asylområdet.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning[De øvrige medlemslande forventes at støtte oprettelsen af asylstøttekontoret.]6. HøringSagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet(SPAIS) den 11. marts 2009.Amnesty International har ved brev af 18. marts 2009 fremsendt bemærkninger til Kommis-sionens forslag.Det fremgår af bemærkningerne, at Amnesty International finder, at det er positivt, at forsla-get om et kommende asylstøttekontoret ikke alene tænkes at have fokus på det rent tekni-ske samarbejde på asylområdet inden for EU, men ligeledes skal arbejde med udveksling afinformationer om selve implementeringen af EU lovgivningen i de forskellige medlemsstatersamt indsamle og koordinere landeoplysninger. Amnesty er af den opfattelse, at etablerin-gen af et asylstøttekontor, herunder blandt andet de årlige rapporter, som asylstøttekontoretvil udarbejde, vil forbedre kvaliteten af systemet, således at de nuværende meget væsentligeforskelle i de enkelte medlemsstaters asylpraksis ikke fortsætter. Med den klare forventning,at den fremtidige praksis ikke vil være laveste fællesnævner, så den meget lave anerkendel-sesprocent, der eksisterer i en række af medlemsstaterne, ophører. På den baggrund anserAmnesty det for positivt, hvis den danske regering skulle ønske at indgå i et fremtidigt asyl-støttekontor på trods af det danske forbehold.Amnesty International støtter forslaget om at indsamle informationer om praksis fra med-lemsstaternes myndigheder, således at oplysningerne er sammenlignelige og anvendelige tiludarbejdelse af analyser og statistisk. Amnesty er ligeledes positiv over for muligheden for atetablere asylekspertteams, der i situationer, hvor enkelte medlemsstater oplever et betyde-ligt pres i antallet af asylansøgninger, kan bistå det pågældende land med det praktiske ar-bejde. Amnesty er generelt af den opfattelse, at Kommissionens forslag vil bidrage til en me-re ensartet asylpraksis i EU.Efter Amnesty Internationals opfattelse er det tvivlsomt, om der i forslaget er indarbejdet til-strækkelige garantier til at sikre gennemsigtigheden i asylstøttekontorets arbejde. Det frem-går ikke helt klart, hvorvidt det er muligt for asylansøgere, advokater og flygtningeorganisati-oner at få adgang til den fælles portal (artikel 4, litra b) med landeoplysninger. I den forbin-delse skal det bemærkes, at de rådgivende fora og NGO’er, der arbejder inden for asylom-rådet, får en meget begrænset mulighed for at videregive oplysninger til asylstøttekontoret.Det fremgår ifølge Amnesty International ikke helt klart af forslaget, om NGO’er har mulighedfor at deltage i det rådgivende forum, der nedsættes i medfør af artikel 32. Amnesty Interna-tional anfører ligeledes, at det ikke fremgår som en mulighed for NGO’er at rejse emner ellerproblemstillinger i bestyrelsen eller forretningsudvalget.Amnesty International finder det positivt, at UNHCR er tiltænkt en rolle i asylstøttekontoret,men det er bekymrende, at UNHCR, som den eneste aktør med et specifikt beskyttelses-Side 17

mandat og med sin enestående sagkundskab på flygtningeområdet, ikke tænkes at få mereindflydelse i bestyrelsen. Det vil således alene være medlemsstaterne, der fastlægger pro-grammet og prioriteterne i asylstøttekontoret, og Amnesty frygter, at UNHCR’s indflydelse ipraksis vil blive minimal.Endelig fraråder Amnesty at lade asylstøttekontoret indgå i et operationelt samarbejde medtredjelande, som EU har indgået samarbejdsaftaler med. Amnesty frygter, at man på denmåde kan risikere en praksis, hvor oplysninger om asylansøgere vil havne uden for EU ogpå den måde forværre situationen for de pågældende. Et sådant operationelt samarbejdekunne være relevant i forbindelse med genbosætning, men ikke i et europæisk samarbejdeom asylpraksis og indhentelse af oplysninger til brug i asylsager.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal inddrages i sagen i medfør af proceduren for fælles beslutningsta-gen i henhold til EF-traktatens artikel 251.Europa-Parlamentet afgav sin udtalelse den 7. maj 2009 (dok T6-0379/2009). I sin udtalelsegodkender Europa-Parlamentet som udgangspunkt Kommissionens forslag, men foreslårKommissionens forslag ændret på en række punkter.Det kan særligt fremhæves, at Europa-Parlamentet foreslår, at der indsættes en ny bestem-melse i forslaget, hvorefter asylstøttekontoret skal implementere, på forslag fra Kommissio-nen og efter høring af UNHCR, en bindende solidaritetsmekanisme, hvorefter personer un-der international beskyttelse fra medlemsstater, hvis nationale asylordning er udsat for etsærligt og uforholdsmæssigt stort pres, omfordeles efter faste, gennemskuelige og utvetydi-ge regler.Herudover foreslås artikel 12 ændret således, at det fremgår, at UNHCR bør indtage en le-dende rolle ved udviklingen af EU’s retningslinjer om gennemførelsen af fællesskabsretsak-ter på asylområdet for at sikre, at de er i overensstemmelse med internationale standarder.På områder, hvor der eksisterer UNHCR-retningslinjer, bør disse ifølge ændringsforslagetdanne udgangspunkt for et praktisk samarbejde for at mindske forskellene i praksis. Endeligforeslås det tilføjet i artikel 12, at asylstøttekontoret på foranledning af Europa-Parlamentetkan udarbejde rapporter om de specifikke aspekter af gennemførelsen af gældende fælles-skabsret på asylområdet.Endvidere kan det fremhæves, at der foreslås indført en samarbejdsprocedure for udnæv-nelsen af asylstøttekontorets direktør. Proceduren indebærer blandt andet, at ansøgerne tilstillingen inden udnævnelsen skal præsentere sig for Rådet og det kompetente udvalg i Eu-ropa-Parlamentet og besvare deres spørgsmål.8. NærhedsprincippetKommissionen anfører, at medlemsstaterne ikke hver for sig i tilstrækkelig grad kan nå for-slagets mål, som bedre kan nås ved en indsats på fællesskabsplan.Side 18

I den forbindelse fremhæver Kommissionen, at hvis medlemsstaterne handler alene, er derbl.a. risiko for, at forskelsbehandling af personer, der anmoder om international beskyttelse,vil fortsætte i de forskellige medlemsstater.Endvidere anfører Kommissionen, at da spørgsmålene i forbindelse med international be-skyttelse er af tværnational art, kan asylstøttekontoret gennem bl.a. udveksling af god prak-sis og tilrettelæggelse af relevante uddannelseskurser bidrage til at mindske forskellene iforbindelse med gennemførelse af lovgivningen på asylområdet, som i lyset af det nuværen-de praktiske samarbejde ikke i væsentlig grad og på effektiv vis har kunnet mindskes aleneved en indsats på national plan.Kommissionen finder på den baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-princippet.Regeringen finder, at nærhedsprincippet er overholdt.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserKommissionens forslag har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssigeeller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da forslaget er omfattet afdet danske forbehold om retlige og indre anliggender.Asylstøttekontoret bliver finansieret over en budgetpost på fællesskabsbudgettet. Det erplanlagt at oprette asylstøttekontoret i budgetåret 2010.Ifølge Kommissionen er de anslåede samlede finansielle omkostninger i forbindelse medforslaget 40,25 millioner Euro i perioden fra 2010-2013.Eftersom Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, ogforslaget ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark, vil Danmark skulle modtagerefusion fra EU svarende til to procent af de samlede finansielle omkostninger forbundet medforslaget, idet dette skal finansieres over fællesskabsbudgettet.Når omfanget af, arten og betingelser for dansk deltagelse i agenturet er fastlagt, vil det blivevurderet, om dette vil indebære eventuelle statsfinansielle konsekvenser, herunder omDanmark på bilateralt grundlag skal bidrage til asylstøttekontorets finansiering. Eventuelleudgifter forbundet med dansk deltagelse vil eventuelt kunne dækkes af det refunderede be-løb fra EU.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikSagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den26.-27. februar 2009 som en præsentationog den 6. april 2009.Side 19

Dagsordenspunkt 22): Forslag til beslutning om ændring af beslutning nr. 573/2007/EFom oprettelsen af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013(KOM(2009)67)Nyt notat.Resumé:Kommissionens forslag vedrører ændring af beslutning nr. 573/2007/EF om oprettelsen afDen Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013 for så vidt angår visse fællesskabs-foranstaltninger og ændring af finansieringsloftet. Formålet med forslaget er at forenkle an-vendelsen af fællesskabsmidlerne og opnå en bedre fordeling og en omfordeling af midlernemellem Den Europæiske Flygtningefond og det kommende europæiske asylstøttekontor.Forslaget har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danmark del-tager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslaget. Regeringen vil tage en even-tuel beslutning i sagen til efterretning.1. BaggrundSom led i forberedelsen af det fælles europæiske asylsystem blev Den Europæiske Flygt-ningefond for perioden 2001-2004 oprettet ved beslutning nr. 2000/596/EF af 28. september2000.Beslutning nr. nr. 573/2007/EF af 23. maj 2007 oprettede Den Europæiske Flygtningefondfor perioden 2008-2013, som ophævede beslutning nr. 904/2004/EF af 2. december 2004om oprettelsen af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2005-2010.Kommissionen har den 18. februar 2009 fremsat forslag til ændring af beslutning nr.573/2007/EF om oprettelsen af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013 forså vidt angår inddragelsen af finansieringen af visse fællesskabsforanstaltninger og ændrin-ger af finansieringsloftet.Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i artikel 63, nr. 2), litra b), i EF-traktaten.Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fæl-les beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollensartikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende foreller finder anvendelse i Danmark.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 forventes formandskabet atgive en status over forhandlingerne og det videre forløb.2. Formål og indholdFormålet med forslaget er at ændre beslutningen om oprettelsen af Den Europæiske Flygt-ningefond for perioden 2008-2013 for at forenkle anvendelsen af fællesskabsmidlerne ogopnå en bedre fordeling og en omfordeling af midlerne mellem Den Europæiske Flygtninge-fond og det kommende europæiske asylstøttekontor.3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDer findes ikke dansk lovgivning på området.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen vil tage en eventuel beslutning i sagen til efterretning.5. Generelle forventninger til andre landes holdningMedlemsstaterne forventes generelt at støtte Kommissionens forslag.6. HøringSagen har været udsendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvan-dringssamarbejdet (SPAIS) forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni2009.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal inddrages i sagen i medfør af proceduren for fælles beslutningsta-gen i henhold til EF-traktatens artikel 251.Europa-Parlamentet afgav sin udtalelse den 7. maj 2009, hvor man godkender Kommissio-nens forslag uden at stille ændringsforslag.8. NærhedsprincippetKommissionen anfører, at kravet om, at der skal være en balance mellem de forskelligemedlemsstaters indsats i forbindelse med etableringen af et fælles europæisk asylsystemforudsætter, at der gøres en finansiel indsats for på den ene side at lette presset på de med-Side 21

lemsstater, der er mest påvirket, og på den anden side at forbedre forholdene i de medlems-stater, hvor infrastrukturerne og tjenesterne på asylområdet er utilstrækkelige. Det forudsæt-ter, at der sker en ansvarsfordeling på EU-niveau, som medlemsstaterne ikke kan klare ale-ne. Dette princip lå til grund for vedtagelsen af beslutning 573/2007/EF. Denne beslutningudgør en ændring af basisakten, nemlig beslutning 573/2007/EF om oprettelsen af Den Eu-ropæiske Flygtningefond. Derfor finder de samme principper anvendelse på dette forslag.Regeringen finder, at nærhedsprincippet er overholdt.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget vil hverken medføre statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser forDanmark.Der gøres opmærksom på, at forslaget betyder, at Danmarks refusion i forhold anvendelsenaf EU-midler til Den Europæiske Flygtningefond reduceres. Forslaget har imidlertid til formålat overføre midler til oprettelsen af asylstøttekontoret, hvor Danmark ligeledes forventes atmodtage refusion for anvendte EU-midler, hvorfor Danmarks samlede refusion ikke forven-tes at ville blive påvirket.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Dagsordenspunkt 23): Forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forord-ning om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstatder er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der erindgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (Dub-lin-forordningen) (KOM(2008) 820 endelig)Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.Resumé:Kommissionen har den 3. december 2008 fremsat forslag til ændring af Dublin-forordningen.Ændringsforslaget har navnlig fokus på følgende tre hovedområder; at øge effektiviteten afDublin-systemet, at øge beskyttelsesniveauet for ansøgere om international beskyttelse, hvissag behandles i Dublin-proceduren, samt at indføre en suspensionsmekanisme, så bl.a.medlemsstater, hvis nationale systemer er under et særligt pres, i en periode vil kunne su-spendere overførsler efter Dublin-forordningen. Desuden lægger forslaget vægt på princip-pet om familiens enhed. Ændringsforslaget inkluderer desuden alle ansøgere om internatio-nal beskyttelse i modsætning til Dublin-forordningen, som alene vedrører ansøgere om op-holdstilladelse efter og personer, der er anerkendt som flygtninge i medfør af Flygtningekon-ventionen fra 1951. På rådsmødet den 5.-6. juni 2009 forventes formandskabet at give enstaus på forhandlingerne i sagen, men det kan ikke udelukkes, at der også vil ske en drøf-telse af udestående problemstillinger, herunder den foreslåede suspensionsmekanisme,spørgsmålet om, hvorvidt klageadgang og eventuel opsættende virkning heraf. Samarbejdetom Dublin-forordningen er omfattet af det danske forbehold, men Danmark deltager i samar-bejdet på mellemfolkeligt grundlag i kraft af en parallelaftale. Hvorvidt en dansk tilknytning tilændringen af Dublin-forordningen vil have statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konse-kvenser vurderes nærmere. Forslaget til ændring af Dublin-forordningen ledsages blandt an-det af et forslag til ændring af Eurodac-forordningen. Forslaget skønnes at være i overens-stemmelse med nærhedsprincippet. Danmark støtter videreudviklingen af Dublin-samarbejdet, navnlig for så vidt angår de ændringer, som har til formål at forbedre effektivite-ten af Dublin-samarbejdet.1. BaggrundBestemmelserne til fastlæggelse af ansvaret for behandlingen af asylansøgninger indgik op-rindeligt i den mellemstatslige Schengen-konvention, men blev afløst af den såkaldte Dublin-konvention af 15. juni 1990, der trådte i kraft i 1997.

Den 30. juli 2001 fremsatte Kommissionen forslag til Dublin-forordningen, hvis formål var atgennemføre EF-traktatens artikel 63, stk. 1, nr. 1), litra a), og i den forbindelse ikke blot over-føre, men revidere regelsættet i Dublin-konventionen i lyset af konklusionerne fra Det Euro-pæiske Råds møde i Tampere i 1999 vedrørende kriterierne og procedurerne til afgørelse af,hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning. Forordningen(2003/343/EF) blev vedtaget den 18. februar 2003 og trådte i kraft den 1. marts 2003.Dublin-forordningen skal ses som led i opbygningen af et fælles europæisk asylsystem. Dub-lin-forordningen forbedrede Dublin-konventionen på en række punkter, herunder navnlig vedindførelse af frister og fastlæggelse af automatisk ansvar for manglende overholdelse.Dublin-samarbejdet omfatter foruden EU-medlemsstaterne desuden Island, Norge ogSchweiz. Sidstnævnte har deltaget i Dublin-samarbejdet siden den 12. december 2008.Kommissionen gennemførte 2007 en evaluering af Dublin-systemet, hvilken blev fremlagtved rapport af 6. juni 2007. Rapporten konkluderede, at Dublin-systemet fungerede efterhensigten, men at det var ineffektivt på visse punkter, at der var et højt antal gentagne an-søgninger om asyl i en anden medlemsstat end indrejsestaten, at der var overraskende fåregistreringer af personer, der har krydset grænsen ulovligt, og at antallet af faktiske over-førsler ikke modsvarede antallet af accepter.Evalueringsrapporten påviste desuden en forskelligartet fortolkning blandt medlemsstaterneom, hvornår humanitære årsager kunne begrunde, at et andet land end det objektivt ansvar-lige skulle behandle asylansøgningen. Herudover påviste rapporten, at der var uoverens-stemmelse blandt medlemsstaternes praksis om mindreårige, og at der var et overraskendestort antal gentagne asylansøgninger fra de samme personer i forskellige medlemslande.Den 3. december 2008 fremsatte Kommissionen forslag til ændring af Dublin-forordningen.Kommissionens forslag er en del af den samlede asylpakke, der skal fremsættes som led iudbygningen af den anden fase af det fælles asylsystem. Forslaget bygger på de sammeprincipper om ansvarsfastlæggelse som Dublin-konventionen og Dublin-forordningen, idetansvaret for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse først og fremmestpåhviler den medlemsstat, som har spillet den største rolle i forbindelse med ansøgerensindrejse i og ophold på medlemsstaternes område. Forslaget udvider familiens betydningvæsentligt i forhold til den nugældende Dublin-forordning, idet et væsentligt formål med Dub-lin-forordningen ifølge forslaget er at beskytte familiens enhed.Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fæl-les beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollensartikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende foreller finder anvendelse i Danmark.

Ved aftale af 8. marts 2006, offentliggjort i EU-tidende som L 66/38, har Danmark imidlertidindgået en parallelaftale, hvorefter Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen finder an-vendelse mellem Fællesskabet og Danmark på mellemstatsligt grundlag.Det fremgår af parallelaftalens artikel 3, at Danmark ikke deltager i vedtagelsen af ændringeraf Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen. Ændringerne er hverken bindende for ellerfinder anvendelse for Danmark. Når der vedtages ændringer af forordningerne, meddelerDanmark Kommissionen, hvorvidt Danmark ønsker at gennemføre indholdet af ændringerneeller ej. Meddelelsen herom skal gives på tidspunktet for vedtagelsen af ændringerne ellerinden 30 dage herefter. Såfremt Danmark ikke ønsker at deltage i ændringerne af forordnin-gerne, betragtes parallelaftalen som opsagt, medmindre anden aftale kan indgås mellemDanmark og EU inden 90 dage, jf. parallelaftalens artikel 3, stk. 7.Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni2009 vil give en status på forhandlingerne. Det kan dog ikke udelukkes, at der også vil skeen drøftelse af de væsentligste udestående problemstillinger, herunder suspensionsmeka-nismen , samt spørgsmålet om klageadgang og eventuel opsættende virkning med hensyntil udrejsefristen..2. Formål og indholdFormålet med ændringen af Dublin-forordningen er at styrke effektiviteten af Dublin systemetsamt at sikre højere beskyttelsesstandarder for ansøgere om international beskyttelse. Dettegøres ved at:udvide forordningens anvendelsesområde til at omfatte personer, der ansøger omeller er blevet tildelt subsidiær beskyttelsefastsætte, præcisere og forkorte fristerne fastsat i forordningenpræcisere anvendelsesområdet for den humanitære klausul og suverænitetsklausu-lenindføre regler om overførslerudvide den eksisterende ordning for bilæggelse af uoverensstemmelserindføre en obligatorisk samtale forud for afgørelse om overførselstyrke retsgarantierne for ansøgerne ved at sikre information til alle ansøgere omDublin-proceduren, fastsætte retten til at klage, til at få afgjort om klagen skal haveopsættende virkning for udrejsefristen og fastslå det princip, at en person ikke børfrihedsberøves alene med den begrundelse, at den pågældende ansøger om inter-national beskyttelsestyrke retten til familiens enhed ved at udvide retten til familiesammenføring til delsat omfatte familiemedlemmer, der nyder subsidiær beskyttelse og bor i en andenmedlemsstat, dels at omfatte afhængige slægtninge og endelig at udelukke mulig-heden for tilbagesendelse til fortsat asylsagsbehandling i et land, som ikke har truffeten første afgørelse med hensyn til substansen af ansøgningen, såfremt et af kriteri-erne om familiens enhed kan finde anvendelse i opholdslandetrevidere og samle suverænitetsbestemmelsen og den humanitære klausul i et kapi-tel samt at præcisere proceduren for anvendelsen heraf

2.1 Formål og definitionerAfsnittet om formål og definitioner indeholder i artikel 1 en udvidelse af personkredsen, somfalder ind under forordningens anvendelsesområde til også at omfatte personer, der har søgtom eller nyder subsidiær beskyttelse. Endvidere præciseres det, at personkredsen omfattertredjelandsstatsborgere og statsløse personer.Artikel 2 indeholder en række definitioner, hvor bl.a. ansøgning om international beskyttelsedefineres i medfør af artikel 2, litra a) i direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelseaf minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse somflygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse (flygt-ningedefinitionsdirektivet). International beskyttelse som begreb omfatter både beskyttelse imedfør af Genevé-konventionen og subsidiær beskyttelse.Desuden udvider artikel 2 definitionen af familiemedlemmer i forhold til den nugældende arti-kel 2 i Dublin-forordningen. Medtages skal således også gifte, mindreårige børn, såfremt dettjener børnenes tarv bedst, at de bor sammen med deres far, mor eller værge. Desudenmedtages også far, mor, søskende eller værge til gifte, mindreårige børn, såfremt dette tje-ner barnets tarv bedst for et eller flere af de mindreårige.Som nyt begreb defineres ”risiko for, at den pågældende forsvinder”, på baggrund af objekti-ve, lovfæstede kriterier.2.2. Almindelige principper og garantierPrincippet om at den første medlemsstat, hvori der er ansøgt om international beskyttelse,skal behandle ansøgningen om international beskyttelse fastslås i artikel 3. Desuden frem-går det af artikel 3, at en ansøgning om international beskyttelse alene behandles af denmedlemsstat, som er ansvarlig efter bestemmelserne i Dublin-forordningen.Som ny artikel 4 foreslås indført en bestemmelse om ret til information. Det fastlægges, at enansøger skal informeres om anvendelsen af Dublin-forordningen, så snart en ansøgning ominternational beskyttelse er indgivet. Informationen skal omfatte formålene med Dublin-forordningen, konsekvensen af at indgive ansøgning i en anden medlemsstat, kriterierne forfastlæggelse af ansvaret, den generelle procedure og fristerne, de mulige resultater og dereskonsekvenser samt oplysninger om udveksling og opbevaring af data om ansøgeren. Infor-mationen skal som udgangspunkt gives skriftligt og på en alderssvarende måde, men kanogså gives mundtligt i forbindelse med en samtale. Artikel 4, stk. 3, foreskriver, at medlems-staterne udarbejder en fælles folder. Dette er en præcisering og udbygning af de gældenderegler.

Ændringsforslagets artikel 5 anfører en pligt for medlemsstaterne til at afholde en samtalemed ansøgeren, før der træffes afgørelse i medfør af Dublin-proceduren. Samtalen skal ha-ve til formål at tilvejebringe de nødvendige oplysninger for at kunne vurdere sagen i forholdtil Dublin-forordningen. Samtalen skal desuden afholdes på et sprog, som ansøgeren medrimelighed kan formodes at forstå, eventuelt med tolk, og skal refereres i en skriftlig rapport.Dette er en nyskabelse i forhold til gældende regler.Som endnu en nyskabelse fastlægger ændringsforslagets artikel 6, at medlemsstaterne i sa-ger om mindreårige først og fremmest skal tage stilling til barnets tarv. Herudover forpligtesmedlemsstaterne til at sikre en repræsentant for den mindreårige, at samarbejde tæt om atsikre barnets tarv, at eftersøge barnets familie og endelig at uddanne de kompetente myn-digheder på passende vis.2.3. Kriterier til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarligDet fastslås i artikel 7, at bestemmelserne i kapitlet om kriterier til afgørelse af, hvilken med-lemsstat der er ansvarlig, skal anvendes i den rækkefølge, hvori de er angivet i teksten, samtat afgørelsen træffes på grundlag af situationen på det tidspunkt, hvor ansøgeren for førstegang indgav sin ansøgning. Såfremt der endnu ikke er meddelt endeligt afslag på en ansøg-ning om asyl, skal situationen på tidspunktet for en uledsaget mindreårig asylansøgers se-neste ansøgning lægges til grund for vurderingen af, hvilken medlemsstat, der er ansvarligfor at behandle asylansøgningen. I forhold til den nugældende Dublin-forordningen er det enforandring, idet Dublin-forordningen alene tager hensyn til situationen på tidspunktet for denførste asylansøgning.Det bemærkes, at kapitlets bestemmelser er anført i en ændret rækkefølge i forhold til dennugældende Dublin-forordning. Ved ændringsforslaget er først anført bestemmelserne omtilknytning til familiemedlemmer og slægtninge, herunder for uledsagede mindreårige ansø-gere angivet, dernæst angives bestemmelserne, som vedrører visum og opholdstilladelseudstedt af en medlemsstat og endelig angives bestemmelserne, som fastlægger ansvaret forpersoner, der er indrejst eller har opholdt sig ulovligt på medlemsstaternes område. I et se-nere kapitel angives bestemmelserne for personer, der har indgivet en ansøgning om inter-national beskyttelse til en anden medlemsstat.I den gældende Dublin-forordning anføres først bestemmelserne om opholdstilladelse, vi-sum, ulovlig indrejse på området mv., hernæst kommer bestemmelserne om familiesammen-føring og humanitære bestemmelser, mens bestemmelserne om tilbagetagelse af personer,der allerede har indgivet en ansøgning om asyl i en anden medlemsstat anføres til sidst.Reglerne om uledsagede mindreårige findes i artikel 8, der foreskriver, at den mindreårigesansøgning under hensyntagen til barnets tarv skal behandles af den medlemsstat, hvor etfamiliemedlem befinder sig lovligt, subsidiært af den medlemsstat, hvor en slægtning, derkan tage sig af den mindreårige, befinder sig. Såfremt flere medlemsstater kan være ansvar-lige, træffes der afgørelse herom på baggrund af hensynet til barnets tarv. Såfremt der ikkefindes et familiemedlem eller en anden slægtning, er det den medlemsstat, hvor den mindre-årige har indgivet sin seneste ansøgning om international beskyttelse, der er ansvarlig forSide 27

behandlingen af ansøgningen, forudsat dette tjener den mindreåriges tarv bedst. Der er så-ledes tale om en ændring af den gældende bestemmelse i Dublin-forordningens artikel 6.Artikel 9 og 10 omhandler overførsler af ansøgere til en medlemsstat, hvor deres familie-medlem har fået tildelt international beskyttelse eller har en verserende ansøgning herom,om hvilken der endnu ikke er truffet en første afgørelse i substansen. Med forslaget indføreset krav om, at ansøgeren skriftligt skal have udtrykt ønske om overførsel til den medlems-stat, hvor deres familiemedlemmer opholder sig.Med artikel 11 er muligheden for at sammenføre afhængige slægtninge efter skriftligt ønskefra ansøgeren og dennes slægtning indført som en nyskabelse i ændringsforslaget. Sam-menføring af afhængige slægtninge skal ske til den medlemsstat, som anses for bedst egnettil at lade slægtningene blive sammen eller til at sammenføre dem. Ved afgørelsen heraf ta-ges der hensyn til, hvad der tjener de pågældendes tarv bedst, herunder om den afhængigeperson er i stand til at rejse.Forslagets artikler 12, 13, 14, 15 og 16 viderefører med sproglig rettelse af ”asylansøgning”til ”ansøgning om international beskyttelse” de nugældende bestemmelser. Der gælder såle-des fortsat et princip om samlet behandling af ansøgninger om international beskyttelse ind-givet af flere familiemedlemmer. Ligeledes påhviler ansvaret for behandlingen af ansøgnin-gen fortsat den medlemsstat, som enten har udstedt visum eller opholdstilladelse til ansøge-ren, eller som har fritaget ansøgeren for visumpligt. Den medlemsstat, hvortil en ansøger harpasseret grænsen til medlemsstaterne ulovligt, er ligeledes ansvarlig. Endelig ansvarliggøresogså den medlemsstat, på hvis område en ansøger i transit indgiver ansøgning om internati-onal beskyttelse.2.4. Medlemsstaternes mulighed for at udøve skønDen nugældende Dublin-forordning indeholder en bestemmelse, hvorefter enhver medlems-stat kan beslutte at behandle en ansøgning om asyl, uanset at medlemsstaten ikke er for-pligtet hertil efter en snæver anvendelse af Dublin-forordningen, den såkaldte suverænitets-klausul. Herudover indeholder Dublin-forordningen en humanitær klausul, hvorefter en statkan såvel beholde en asylansøger som anmode en anden medlemsstat om at overtage ved-kommende, såfremt humanitære forhold gør sig gældende.De to nævnte bestemmelser er i forslaget samlet i et særligt kapitel, hvor de begge indgår iforslagets artikel 17. Formålet hermed er at tydeliggøre anvendelsesområdet herfor.Artikel 17, stk. 1, indeholder suverænitetsklausulen, som foreslås anvendt af humanitære ogmedlidenhedsmæssige årsager. Det foreskrives samtidig, at en medlemsstat, der har påta-get sig at behandle en ansøgning om international beskyttelse, skal meddele den eller derelevante andre medlemsstater via det sikrede kommunikationsmiddel, DubliNet, og markeredet i den centrale database til opbevaring af fingeraftryk, EURODAC. Underretningen af deøvrige medlemsstater bibeholdes fra Dublin-forordningen, mens den obligatoriske brug afDubliNet er ny.

Artikel 17, stk. 2, indeholder den humanitære bestemmelse, hvorefter der kan fremsendesen anmodning om overtagelse af en ansøger til en anden medlemsstat begrundet i humani-tære årsager, selvom den anmodede medlemsstat ikke er ansvarlig efter kriterierne i artikel8-12 i forordningen. Det præciseres i forslaget, at anmodningen om overtagelse af humani-tære årsager kan fremsættes når som helst af den medlemsstat, hvor en ansøgning om in-ternational beskyttelse er indgivet, og som gennemfører proceduren til fastlæggelse af, hvil-ken medlemsstat, der er ansvarlig, eller af den ansvarlige medlemsstat. Fristen for besvarel-se af en anmodning om overtagelse af humanitære årsager fastsættes til to måneder.For begge led i artikel 17 indføres en forpligtelse for medlemsstaterne til at indhente ansøge-rens skriftlige samtykke.2.5. Den ansvarlige medlemsstats forpligtelserBestemmelserne om indtræden og ophør af ansvar for behandlingen af ansøgningen om in-ternational beskyttelse fremgår af forslagets artikel 18 og 19 og udgør en præcisering af dehidtidige bestemmelser. Det fremgår således af artikel 18, at den ansvarlige medlemsstatskal overtage eller tilbagetage en ansøger, der har indgivet en ansøgning om internationalbeskyttelse i en anden medlemsstat, såfremt medlemsstaten er ansvarlig på baggrund afreglerne om visum, opholdstilladelse eller ulovlig indrejse og ophold, såfremt pågældendehar en ansøgning under behandling, har trukket ansøgningen tilbage eller har fået afslagherpå i den ansvarlige medlemsstat. Efter at have overtaget eller tilbagetaget den pågæl-dende, er medlemsstaten forpligtet til at behandle eller afslutte behandlingen af den pågæl-dendes ansøgning om international beskyttelse.Af ansvarsophørsreglerne i forslagets artikel 19 fremgår det, at ansvaret ophører, når denansvarlige medlemsstat kan fastslå, at den pågældende har forladt medlemsstaternes områ-de i mindst tre måneder, medmindre den pågældende har en gyldig opholdstilladelse udstedtaf en ansvarlig medlemsstat. Ligeledes bortfalder ansvaret, når den pågældende har forladtmedlemsstaternes område i overensstemmelse med en afgørelse om tilbagesendelse ellerudsendelse. Bevisbyrden for, at den pågældende har forladt medlemsstaternes område sombeskrevet ovenfor, påhviler den medlemsstat, som ellers ville være ansvarlig for at overtageeller tilbagetage den pågældende ansøger, hvilket er en ny bestemmelse.Såfremt der indgives en ansøgning om international beskyttelse efter et fravær fra medlems-staternes område som beskrevet ovenfor, betragtes dette som en ny ansøgning, og der måindledes en ny procedure for at afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlin-gen af ansøgningen om international beskyttelse. Bestemmelsen herom er en præcisering afden nugældende bestemmelse.2.6. Procedurer for overtagelse og tilbagetagelseForslagets artikel 20 er en teknisk omskrivning af Dublin-forordningens artikel 4. Det fremgåraf artikel 20, at proceduren til at afgøre, hvilken medlemsstat der efter forordningen er an-svarlig, indledes, så snart en ansøgning om international beskyttelse indgives for første gangi en medlemsstat. I forhold til Dublin-forordningens artikel 4 er der præciseret, at en mindre-Side 29

årig alene følger sin værge eller forældre, forudsat at dette tjener barnets tarv bedst. Videreer bevisbyrden for ansøgerens udrejse af området pålagt den medlemsstat, som er blevetanmodet om at afslutte proceduren til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig.Ansøgerens udrejse af medlemsstaternes område indebærer, at en ny ansøgning vil medfø-re en fornyet procedure til afgørelse af ansvaret for behandlingen af ansøgningen. Bevisbyr-dereglen og retsvirkningen af ansøgers udrejse er i overensstemmelse med forslagets artikel18 og 19.2.6.1 Frist for fremsættelse og besvarelse af anmodningFristen for at fremsætte en anmodning om overtagelse fastsættes i artikel 21 til 3 månederfra det tidspunkt, hvor ansøgeren har indgivet ansøgning om asyl i den medlemsstat, hvorden pågældende opholder sig. Fristen for at besvare en anmodning om overtagelse fastsæt-tes i artikel 22 til to måneder. Bestemmelserne om fremsættelse af anmodning om overta-gelse og besvarelse heraf er i overensstemmelse med de nugældende regler.Fristen for at fremsætte en anmodning om tilbagetagelse fastsættes i forslagets artikel 23 til2 måneder. Fristen regnes fra det øjeblik, hvor den pågældende indgiver ny ansøgning i op-holdslandet, eller fra det tidspunkt, hvor opholdslandet modtager oplysninger fra EURODAC-databasen om, at den udlænding, som opholder sig ulovligt på statens område, er kendt somansøger om international beskyttelse i et andet medlemsland. Fastsættelse af en frist foranmodning om tilbagetagelse er en nyskabelse i forhold til Dublin-forordningen. Fristen for atbesvare en anmodning om tilbagetagelse fastsættes i artikel 24 i overensstemmelse medgældende ret til to uger, hvor anmodningen bygger på oplysninger fra EURODAC-databasen, og ellers til fire uger.2.6.2 Ansøgerens rettighederForslagets artikel 25 fastlægger, at meddelelsen af en afgørelse om overførsel skal gives tilden eller de personer, der er omfattet af afgørelsen. Meddelelsen skal ske skriftligt på etsprog, som den pågældende med rimelighed må formodes at forstå, og højst 15 arbejdsda-ge fra datoen for modtagelsen af svaret fra den anmodede medlemsstat. Kravene om skrift-lighed, oversættelse og fristen herfor er nyskabelser. Artikel 25, stk. 2, fastslår, at afgørelsenskal begrundes og indeholde en vejledning om pågældendes retsmidler, herunder klagead-gang og hvem, der kan yde specifik juridisk bistand og/eller repræsentation.Retsmidlerne omtales i artikel 26, hvoraf det fremgår, at den person, som har fået en afgø-relse i medfør af Dublin-forordningen, har ret til effektive retsmidler i form af klage eller ind-bringelse for en retsinstans af de faktiske og retlige forhold. Det fastlægges, at medlemssta-terne bør fastsætte en rimelig klagefrist. Artikel 26, stk. 3, fastlægger en forpligtelse for rets-instansen til inden for 7 dage af egen drift at tage stilling til, hvorvidt en klage kan tillæggesopsættende virkning med hensyn til udrejsefristen. Overførsel kan tidligst ske, når der er ta-get stilling til, hvorvidt klagen skal tillægges opsættende virkning, jf. artikel 26, stk. 4. Artikel26, stk. 5 og 6 indeholder bestemmelser om den pågældendes adgang til juridisk bistand ogom nødvendigt til sproglig bistand, som skal ydes gratis, når den pågældende ikke selv har

råd til at betale omkostningerne. Procedurerne herfor fastsættes i national ret. Fastlæggel-sen af retsmidlerne i forordningens tekst er nyt i forhold til Dublin-forordningen.Af artikel 27 fremgår det, at medlemsstaterne ikke kan frihedsberøve en person alene medden begrundelse, at pågældende har ansøgt om international beskyttelse. En person kandog frihedsberøves på et særligt sted, såfremt der er væsentlig risiko for, at den pågældendeforsvinder, og såfremt mindre indgribende foranstaltninger ikke kan anvendes effektivt. Fri-hedsberøvelsen kan kun anvendes fra det tidspunkt, hvor der er truffet afgørelse om over-førsel til en anden medlemsstat og kun i så kort tid som nødvendigt til at gennemføre over-førslen.Afgørelse om frihedsberøvelse træffes som udgangspunkt af en retsinstans og skal, hvis be-sluttet administrativt, bekræftes af en retsinstans inden for 72 timer. Frihedsberøvelsen skalmed rimelige mellemrum tages op til fornyet prøvelse af en retsinstans og må ikke forlængesunødigt. Den pågældende har krav på juridisk bistand og/eller repræsentation, som skal væ-re gratis, hvis den pågældende ikke selv har råd til at betale omkostningerne forbundet her-med. Mindreårige frihedsberøves alene, hvis dette tjener deres tarv bedst, mens uledsagedemindreårige aldrig må frihedsberøves. Endelig indeholder artikel 27, stk. 12, en bestemmel-se, hvoraf det fremgår, at asylansøgere, som frihedsberøves, bør nyde samme niveau afmodtagelsesforhold, som fastlagt i modtagelsesdirektivet. Den nugældende Dublin-forordning indeholder ikke regler om frihedsberøvelse.2.7. OverførslerFristerne for gennemførelse af overførsler fremgår af forslagets artikel 28, der fastslår, atoverførslen skal gennemføres, så snart det er fysisk muligt og inden for seks måneder efteranmodningen om overtagelse eller tilbagetagelse er accepteret eller inden for seks månederefter det tidspunkt, hvor der er truffet endelig afgørelse i klagesagen, eller overførslen harværet tillagt opsættende virkning på indbringelse for en domstol. Såfremt overførslen ikkehar fundet sted inden for de angivne seks måneder, fritages den ansvarlige medlemsstat foransvaret, der overføres til den anmodende medlemsstat. Fristen kan forlænges til højst et år,hvis overførslen ikke kunne gennemføres på grund af fængsling af den pågældende, eller tilhøjst 18 måneder, hvis den pågældende forsvinder. Forslagets artikel 28 er en videreførelseaf bestemmelserne i den nugældende Dublin-forordning.Omkostningsfordelingen fremgår af forslagets artikel 29, hvoraf det fremgår, at omkostnin-gen ved overførsel påhviler den overførende medlemsstat. Såfremt der er sket en fejlagtigoverførsel eller afgørelse om overførsel er underkendt af klageinstansen, er den medlems-stat, som oprindeligt gennemførte overførslen, ansvarlig for omkostningerne forbundet medat tilbageføre den pågældende. Bestemmelsen er en nyskabelse i forhold til den nugælden-de Dublin-forordning.Forinden overførslerne gennemføres, skal der i medfør af forslagets artikel 30 ske udveks-ling af relevante oplysninger, som skal meddeles senest 7 arbejdsdage forud for overførslen,medmindre medlemsstaten først får kendskab til dem på et senere tidspunkt. Relevante op-lysninger er navnlig kontaktoplysninger, oplysninger om alder og for mindreårige om uddan-Side 31

nelsesniveau. Derudover sender den overførende medlemsstat efter samtykke eller såfremt,det er nødvendigt for at beskytte den pågældendes interesser og pågældende befinder sig ien særlig sårbar situation, oplysninger om særlige behov. Udvekslingen af personfølsommeoplysninger finder kun sted via DubliNet. Bestemmelsen er en præcisering af de gældendebestemmelser i Dublin-forordningen, men den obligatoriske anvendelse af DubliNet er ennyskabelse, og flere lande sender i dag oplysninger om overførsel med telefax. Fristen påsyv dage vil indebære en ændring i forhold til den nugældende praksis, hvor mange med-lemsstater opererer med en tre-dages frist.Videre fremgår det af forslagets artikel 31, at der kan ske en midlertidig suspension af over-førsler i tre tilfælde; 1) en medlemsstat befinder sig i en særlig akut situation, som påførerdens modtagelseskapacitet, asylsystem eller infrastruktur en ekstraordinært stor byrde, ogoverførsler af ansøgere om international beskyttelse efter Dublin-proceduren vil øge dennebyrde; 2) når Kommissionen finder, at forholdene i en medlemsstat kan medføre et beskyt-telsesniveau for ansøgere om international beskyttelse, som ikke er i overensstemmelsemed fællesskabsretten; 3) og når en medlemsstat frygter, at forholdene i en anden med-lemsstat kan medføre et beskyttelsesniveau for ansøgere om international beskyttelse, somikke er i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen. Afgørelse om suspension træffesaf Kommissionen senest en måned efter modtagelse af anmodning herom. Afgørelsen kaninden en måned indbringes for Rådet, der inden yderligere en måned med kvalificeret flertalkan træffe en anden beslutning. Overførslerne kan suspenderes i en periode på højst seksmåneder, der kan forlænges med yderligere seks måneder. Indførelsen af suspensionsme-kanismen er en nyskabelse.2.8. Administrativt samarbejdeAdgangen til at udveksle og indhente oplysninger fastlægges i artikel 32, som giver mulighedfor at udveksle de relevante og tilstrækkelig personoplysninger for dels at kunne afgøre, hvil-ken medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af ansøgningen om international beskyt-telse, for at kunne behandle ansøgningen og for at kunne gennemføre forpligtelserne efterforordningen. Fristen til besvarelse af en henvendelse om yderligere oplysninger forkortesmed to uger til fire uger i forhold til den nugældende frist på seks uger fastsat i artikel 21 iden nugældende Dublin-forordningen. Desuden fastlægges en ny forpligtelse til behørigt atbegrunde enhver forsinkelse. Fastlæggelsen af indholdet af oplysningerne er i øvrigt i over-ensstemmelse med den nugældende bestemmelse.Endvidere er der som noget nyt indført en sanktionsbestemmelse ved manglende overhol-delse af fristen, således at en medlemsstat, som ikke overholder fristen, ikke kan påberåbesig fristen for fremsættelse af anmodning, hvis de undersøgelser, som er foretaget af denadspurgte medlemsstat, resulterer i oplysninger, som viser, at den er ansvarlig.Med bestemmelsen indføres desuden som endnu en nyskabelse klageadgang for den regi-strerede, som kan anlægge en sag eller klage til nationale kompetente myndigheder, hvisbestemmelserne i indeværende forordning eller i direktiv 95/46/EF om beskyttelse og ud-veksling af personoplysninger er overtrådt, navnlig hvis oplysningerne er ufuldstændige eller

urigtige, og den pågældende ikke får medhold i sin anmodning om at få oplysningerne berig-tiget eller slettet.Forslagets artikel 33 fastlægger proceduren til registrering af de kompetente myndigheder imedlemsstaterne. Medlemsstaterne skal meddele Kommissionen, hvilke nationale myndig-heder der er kompetente i forhold til Dublin-forordningen. Listen over nationale myndighederoffentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og ajourføres årligt. Medlemsstaterne på-lægges som noget nyt en forpligtelse til at uddanne de kompetente myndigheder.Muligheden for at indgå bilaterale administrative aftaler fastslås i artikel 34. Kommissionenskal underrettes om disse aftaler, som den herefter godkender, såfremt de ikke strider modforordningen.2.9. ForligsmekanismeVed bestemmelsen i artikel 35 udvides adgangen til at anvende forligsproceduren i den nu-gældende artikel 14 i gennemførelsesforordningen vedrørende Dublin (1560/2003). Forligs-proceduren kan herefter anvendes til alle spørgsmål vedrørende anvendelsen af Dublin-forordningen mod tidligere alene til afgørelse af humanitære spørgsmål. Forligsprocedurenindledes ved henvendelse fra en af de medlemsstater, der er uenige, til formanden for ud-valget nedsat til dette formål. Parterne forpligter sig ved at bruge forligsproceduren til at tagestørst muligt hensyn til den løsning, der foreslås. Reglerne om sammensætning af udvalgetog om retsvirkningen af deres afgørelse ændres ikke i forhold til den nugældende bestem-melse.2.10. Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelserForslagets artikel 36 indfører en ny forpligtelse for medlemsstaterne til at træffe de nødven-dige foranstaltninger til at sikre, at ethvert misbrug af oplysninger pålægges effektive, for-holdsmæssige sanktioner, der har afskrækkende virkning.I forslagets artikel 37, der omhandler overgangsbestemmelser, fastlægges en forpligtelse tilat tage hensyn til oplysninger, som kan medføre, at ansvaret placeres hos en anden med-lemsstat, uanset at ansøgningen om international beskyttelse er indgivet forud for ændrings-forslagets ikrafttræden.Forordningen evalueres i medfør af artikel 41 senest tre år efter sin ikrafttræden. Herudoverfastlægger forslagets artikel 42 medlemsstaternes forpligtelse til at indgive statistik i over-ensstemmelse med Eurostat-forordningen. Begge bestemmelser ses også i den nugælden-de Dublin-forordning.3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDen nugældende Dublin-forordning blev på baggrund af parallelaftalen mellem Fællesskabetog Danmark implementeret i dansk ret med lov nr. 323 af 18. maj 2005 om Danmarks til-knytning til Dublin- og EURODAC-forordningen på mellemstatsligt grundlag. Danmark ind-Side 33

trådte i samarbejdet med de øvrige EU-medlemsstater samt Norge og Island den 1. april2006.Det fremgår af parallelaftalens artikel 3, at Danmark ikke deltager i vedtagelsen af ændringeraf Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen. Ændringerne er hverken bindende for ellerfinder anvendelse for Danmark. Når der vedtages ændringer af forordningerne, meddelerDanmark Kommissionen, hvorvidt Danmark ønsker at gennemføre indholdet af ændringerneeller ej. Meddelelsen herom skal gives på tidspunktet for vedtagelsen af ændringerne ellerinden 30 dage herefter. Såfremt Danmark ikke ønsker at deltage i ændringerne af forordnin-gerne, betragtes parallelaftalen som opsagt, medmindre anden aftale kan indgås mellemDanmark og EU inden 90 dage, jf. parallelaftalens artikel 3, stk. 7.Vedtagelsen af forslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark ikke del-tager i vedtagelsen, og ændringsforslaget ikke er bindende for eller finder anvendelse iDanmark.En gennemførelse af ændringerne på mellemstatsligt grundlag vil imidlertid få lovgivnings-mæssige konsekvenser, der kræver ændringer i udlændingeloven, idet udlændingeloven ikapitel 5 a og § 29a, stk. 2, henviser til den nugældende Dublin-forordning. Derudover vil engennemførelse af ændringerne på mellemstatsligt grundlag muligvis medføre indførelse afnye bestemmelser samt ændringer af de bestemmelser i udlændingeloven, der gennemførerDublin- og EURODAC-forordningerne, herunder udlændingelovens kapitel 8 a.4. Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark støtter generelt videreudviklingen af Dublin-samarbejdet, navnlig for så vidt angårde ændringer, som har til formål at forbedre effektiviteten af Dublin-samarbejdet.5. Generelle forventninger til andre landes holdningMedlemsstaterne er generelt positive over for Dublin-samarbejdet. Det forventes dog, at enrække medlemsstater ikke vil være enige i visse dele af forslaget, herunder indførelsen afsuspensionsmekanismen, udvidelsen af definitionen af familiemedlemmer og de ændrings-forslag, som medfører en administrativ byrde for medlemsstaterne, herunder klagereglerne.Disse medlemsstater arbejder for, at forslaget ændres.6. HøringSagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-bejdet (SPAIS) den 14. maj 2009.Dansk Flygtningehjælp har den 8. januar 2009 fremsendt høringssvar til ministeriet. DanskFlygtningehjælp udtaler indledningsvist, at de er tilfredse med indholdet i forslaget og henvi-ser til Kommissionens grønbog fra 2007.

Om forslaget til ændring af Dublin-forordningen udtaler Dansk Flygtningehjælp, at forslagetindeholder en række nødvendige forbedringer i forhold til de nuværende regler, navnlig medhensyn til sikringen af retssikkerheden for asylansøgere, bedre information og sikring af ret-ten til familiens enhed og til familiesammenføring samt begrænsning af frihedsberøvelse. Vi-dere er Dansk Flygtningehjælp positive over for de særlige hensyn til sårbare grupper, her-under særligt uledsagede mindreårige børn og større hensyn til ”barnets tarv”, og de forbed-rede muligheder for at appellere afgørelser truffet i medfør af Dublin-forordningen. DanskFlygtningehjælp finder dog, at alle klager over afgørelser truffet i medfør af Dublin-forordningen bør tillægges opsættende virkning, hvilket ikke indgår i forslaget.Endelig udtrykker Dansk Flygtningehjælp tilfredshed med indførelsen af suspensionsmeka-nismen, som der findes at være et behov for. Dansk Flygtningehjælp henviser i den forbin-delse til den indstilling af overførsler til Grækenland, som er indført af en række lande. DanskFlygtningehjælp finder dog ikke, at denne procedure nødvendigvis går langt nok i forhold tilat adressere den mere grundlæggende kritik af Dublin-systemet, idet Dublin-systemet med-fører en skæv byrdefordeling i forhold til navnlig de nye lande i EU og de mest populære ind-rejselande. Suspensionsmekanismen findes således ikke generelt at kunne sikre en mereretfærdig byrdefordeling i mellem Medlemsstaterne.Amnesty International har den 9. januar 2009 fremsendt sit høringssvar til ministeriet. Detfremgår af Amnesty Internationals høringssvar, at Amnesty International generelt er positivover for forslaget om ændring af Dublin-forordningen, navnlig udvidelsen af anvendelsesom-rådet for Dublin-forordningen, således at alle ansøgninger om international beskyttelse om-fattes, kortere/fastlagte tidsfrister, øget beskyttelse af familiens enhed, uddybning af suve-rænitetsklausulen og den humanitære klausul, øget beskyttelse af uledsagede mindreårigeog sårbare grupper, ændringen i prioriteringen af familier i forhold til øvrige ansvarsartiklerog suspensionsmuligheden. Amnesty International har alene forholdt sig til de overordnedelinjer i forslaget og vil på et senere tidspunkt vende tilbage med mere detaljerede bemærk-ninger.7. Europa-ParlamentetKommissionen har sendt forslaget til forordning til Europa-Parlamentet samtidig med over-sendelsen til Rådet med henblik på Europa-Parlamentets stillingtagen til forslaget i overens-stemmelse med proceduren for fælles beslutningstagen, jf. EF-traktatens artikel 251.Europa-Parlamentet har den 7. maj 2009 i 1. behandling som udgangspunkt godkendtKommissionens ændringsforslag (A6-0284/2009), men er kommet med en rækkeændringsforslag. Europa-Parlamentet har blandt andet foreslået indføjet, at suspensionsme-kanismen skal anvendes i undtagelsestilfælde, at der pålægges et land, hvortil overførsler imedfør af Dublin-forordningen er suspenderet, at arbejde for at forbedre situationen, somhar ført til suspensionen, at der ydes støtte til medlemsstater i denne situation, samt at efter-søgning af familiemedlemmer og slægtning til mindreårige kan ske i samarbejde med rele-vante internationale organisationer.

8. NærhedsprincippetÆndringsforslaget skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, daspørgsmålet om, hvilket land der har ansvaret for at behandle en asylansøgning, løses bedsti samarbejde mellem medlemsstaterne og ikke kan løses gennem national regulering i deenkelte medlemsstater.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserEn vedtagelse af forordningen vil hverken få statsfinansielle eller samfundsøkonomiske kon-sekvenser, da Danmark ikke deltager i vedtagelsen. Forordningen er ikke bindende for ogfinder ikke anvendelse i Danmark.Det må vurderes nærmere, hvorvidt en gennemførelse af ændringerne på mellemstatsligtgrundlag i medfør af parallelaftalen vil få statsfinansielle konsekvenser, som ikke kan afhol-des inden for de eksisterende statsfinansielle rammer.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikÆndringsforslaget har ikke tidligere været forlagt for Folketingets Europaudvalg eller for Fol-ketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik. Et samlenotat vedrørende Kommis-sionens asylforslag er forud for rådsmødet den 27. og 28. november 2008 (retlige og indreanliggender) fremsendt til Folketingets Europaudvalg og til Folketingets Udvalg for Udlæn-dinge- og Integrationspolitik. Punktet blev imidlertid taget af dagsordenen for rådsmødet.Et grundnotat om sagen er den 14. april 2009 oversendt til Folketingets Europaudvalg ogFolketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Dagsordenspunkt 24): Forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forord-ning om oprettelse af ”EURODAC” til sammenligning af fingeraftryk med henblik påen effektiv anvendelse af Dublin-forordningen (EURODAC-forordningen) (KOM(2008)825 endelig)Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.Resumé:Kommissionen har den 3. december 2008 fremsat forslag til ændring af EURODAC-forordningen. Ændringsforslaget har navnlig fokus på følgende fire hovedområder; at øgeeffektiviteten i gennemførelsen af EURODAC-forordningen, at fjerne blokeringen af oplys-ninger om flygtninge og i den forbindelse udvide den registrerede personkredse til også atomfatte personer, der har eller søger om subsidiær beskyttelse, at tage hensyn til krav omdatabeskyttelse, samt at afspejle en række faktiske udviklinger siden vedtagelsen af EURO-DAC-forordningen. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4-5. juni 2009 forventesformandskabet at give en status på forhandlingerne om sagen, men det kan ikke udelukkes,at der eventuelt vil ske en drøftelse af de væsentligste udestående problemstillinger. Samar-bejdet om Dublin- og EURODAC-forordningerne er omfattet af det danske forbehold, menDanmark deltager i samarbejdet på mellemstatsligt grundlag i kraft af en parallelaftale. Hvor-vidt en dansk tilknytning til ændringen af EURODAC-forordningen vil have statsfinansielleeller samfundsøkonomiske konsekvenser må vurderes nærmere. Forslaget skønnes at værei overensstemmelse med nærhedsprincippet. Danmark støtter videreudviklingen af Dublin-og EURODAC-samarbejdet, navnlig for så vidt angår de ændringer, som har til formål at for-bedre effektiviteten af Dublin-samarbejdet.

fungerede efter hensigten, men at det var ineffektivt på visse punkter. Rapporten bemærke-de navnlig, at der var tale om forsinket videregivelse af fingeraftryk fra medlemsstaterne, atder var en ineffektiv forvaltning af sletningen af oplysninger i EURODAC og en uklar specifi-kation af de ansvarlige myndigheder. Rapporten konkluderede herudover, at der var et højtantal gentagne ansøgninger om asyl i en anden medlemsstat end indrejsestaten, samt at dervar overraskende få registreringer i EURODAC af personer, der havde krydset grænsenulovligt.Den 3. december 2008 fremsatte Kommissionen forslag til ændring af EURODAC-forordningen.Kommissionens forslag er en del af den samlede asylpakke, der skal fremsættes som led iudbygningen af den anden fase af det fælles asylsystem. Forslaget bygger videre på desamme principper som EURODAC-forordningen, men har navnlig fokus på at skabe størreeffektivitet og på at leve op til de fælleskabsretlige krav om databeskyttelse. Desuden udvi-des personkredsen i Dublin-forordningen til også at omfatte personer, der har søgt om ellerer blevet meddelt subsidiær beskyttelse, hvilket har en afsmittende effekt på EURODAC-forordningen.Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fæl-les beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollensartikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende foreller finder anvendelse i Danmark.Ved aftale af 8. marts 2006, offentliggjort i EU-tidende som L 66/38, har Danmark imidlertidindgået en parallelaftale, hvorefter Dublin-forordningen og EURODAC-forordningen finderanvendelse mellem Fællesskabet og Danmark på mellemstatsligt grundlag.Det fremgår af parallelaftalens artikel 3, at Danmark ikke deltager i vedtagelsen af ændringeraf Dublin-forordningen og EURODAC-forordningen. Ændringerne er hverken bindende foreller finder anvendelse for Danmark. Når der vedtages ændringer af forordningerne, medde-ler Danmark Kommissionen, hvorvidt Danmark ønsker at gennemføre indholdet af ændrin-gerne eller ej. Meddelelsen herom skal gives på tidspunktet for vedtagelsen af ændringerneeller inden 30 dage herefter. Såfremt Danmark ikke ønsker at deltage i ændringerne af for-ordningerne, betragtes parallelaftalen som opsagt, medmindre anden aftale kan indgås mel-lem Danmark og EU inden 90 dage, jf. parallelaftalens artikel 3, stk. 7.Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni2009 vil give en status på forhandlingerne. Det kan dog ikke udelukkes, at der også vil skeen drøftelse af enkelte udestående problemer, herunder spørgsmålet om opbevaringstidenfor fingeraftryk optaget af ulovlige indvandrere, aldersgrænsen for at optage fingeraftryk,samt om hvorvidt fingeraftryk af personer, der opholder sig ulovligt på området, skal opbeva-res i EURODAC.Side 38

2. Formål og indholdFormålet med ændringen af EURODAC-forordningen er at styrke effektiviteten af Dublin sy-stemet samt bedre at leve op til kravene om databeskyttelse. Dette gøres ved at:opstille tidsfrister for oplysningers videregivelsesikre at Det Centrale System oplyser medlemsstaterne om behovet for at slette op-lysninger i overensstemmelse med kravene om databeskyttelseophæve blokeringen af oplysninger om personer, der er meddelt international be-skyttelsepålægge medlemsstaterne at angive, når de anvender deres skønsmæssige befø-jelserudvide forordningens anvendelsesområde til foruden flygtninge, som defineret iFlygtningekonventionen, at omfatte personer, der har søgt om eller er blevet tildeltsubsidiær beskyttelsetage hensyn til en række tekniske udviklinger siden EURODAC-forordningen førstegang blev vedtaget den 16. december 2000indføre mere specifik indberetningsforpligtelse for medlemsstaterne i forbindelsemed angivelsen af deres kompetente myndighedersikre ajourføring og klarere afgrænsning af de forskellige faser i forvaltningen af da-tabasensamle bestemmelserne fra gennemførelsesforordningen og EURODAC-forordningeni én forordning.

2.1 Formål og definitionerI forslagets artikel 1 fastsættes formålet med EURODAC-systemet, nemlig at lette fastsæt-telsen af, hvilken medlemsstat der i henhold til Dublin-forordningen er ansvarlig for behand-lingen af en ansøgning om international beskyttelse. Området udvides hermed i overens-stemmelse med ændringsforslaget til Dublin-forordningen, hvor anvendelsesområdet udvi-des til også at omfatte ansøgere om subsidiær beskyttelse i modsætning til den nugældendeforordning, der alene omfatter ansøgere om flygtningestatus som defineret i Flygtningekon-ventionen. Der er endvidere tale om en opdatering af artikel 1 i forhold til de nuværende tek-niske problemstillinger, idet regler om destruktion af transportbærer er fjernet. I praksis frem-sendes fingeraftryk på nuværende tidspunkt elektronisk til EURODAC-systemet, og denpraktiske problemstilling er løst ved DubliNet, der er et sikkert kommunikationsmiddel mel-lem medlemsstaterne.Artikel 2 definerer Dublin-forordningen, personkredsen og oprindelsesmedlemsstat i over-ensstemmelse med den nævnte udvidelse af personkredsen og udgør herudover ingen ind-holdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende bestemmelse.I forslagets artikel 3 defineres EURODAC som en central elektronisk fingeraftryksdatabase,Det Centrale System, og en kommunikationsinfrastruktur, som har et nationalt adgangspunktpr. medlemsstat. Bestemmelsen præciserer i forhold til gældende regler, at der kun kan væ-Side 39

re et nationalt adgangspunkt pr. medlemsstat. Det Centrale System behandler oplysningernepå vegne af oprindelsesmedlemsstaten. Der er desuden indsat en ny henvisning til Den Eu-ropæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og til Den Europæiske Menneske-rettighedskonvention.Med forslagets artikel 4 indføres som en nyskabelse i forhold til den gældende EURODAC-forordning en forvaltningsmyndighed, som skal overtage ansvaret for den operationelle for-valtning af EURODAC. Kommissionen vil indtil etableringen af forvaltningsmyndigheden va-retage dennes forpligtelser. Forvaltningsmyndigheden har ansvaret for den operationelle for-valtning af EURODAC og ansvaret for tilsyn, sikkerhed og koordination med medlemsstater-ne i forbindelse med kommunikationsinfrastrukturen.Om statistiske oplysninger fastlægges det i artikel 5, at forvaltningsmyndigheden udarbejderen månedlig statistik over arbejdet i Det Centrale System. Bestemmelsen er tilrettet medhensyn til det udvidede anvendelsesområde til også at omfatte ansøgere om subsidiær be-skyttelse. Indberetningsforpligtelsen er fastlagt til hver måned.2.2. Ansøgere om international beskyttelseForslagets artikel 6 fastlægger en tidsfrist for medlemsstaternes fremsendelse af fingeraftryktil EURODAC-systemet på 48 timer fra personer, der søger om international beskyttelse. Fri-sten skal regnes fra det tidspunkt, hvor der er indgivet ansøgning om international beskyttel-se. I medfør af den nugældende bestemmelse i EURODAC-forordningen skal medlemssta-ternestraksvideregive fingeraftrykkene til EURODAC. Fastsættelsen af en tidsfrist er be-grundet i Kommissionens evalueringsrapport af Dublin-systemet fra 2007. En medlemsstat,der modtager en ansøger som følge af en overførsel i medfør af Dublin-forordningen, skalmeddele til EURODAC, at overførslen er lykkedes. Oplysningen herom opbevares med hen-blik på videregivelse til andre medlemsstater. Resultatet af en søgning videregives automa-tisk af den centrale enhed til den spørgende medlemsstat.Indholdet af svaret fra den centrale enhed fastlægges i artikel 7, som opregner de oplysnin-ger, der registreres i Det Centrale System. Opregningen af oplysninger modsvarer de nu-gældende bestemmelser, idet der dog er indført en forpligtelse til at registrere operatørensbrugernavn. Elementer af den nugældende bestemmelse om tilintetgørelse af databærer fo-reslås fjernet.Oplysninger lagres ifølge artikel 8 i ti år fra optagelsestidspunktet og slettes herefter automa-tisk.Oplysninger slettes før udløbet af ovennævnte frist i medfør af forslagets artikel 9, såfremtden omhandlede person har opnået statsborgerskab i en medlemsstat. Det Centrale Systempålægges at underrette samtlige oprindelsesmedlemsstater, når der slettes oplysninger, dervar lagret som følge af videregivelse i overensstemmelse med forslagets artikel 6 eller artikel10.2.3. Ulovlig passage af en ydre grænseSide 40

Forslagets artikel 10 fastlægger rammerne for medlemsstaternes indsamling og videregivel-se af fingeraftryksoplysninger. Det fremgår af bestemmelsen, at der optages fingeraftryk afalle ansøgere om international beskyttelse, som er over 14 år, som pågribes i forbindelsemed ulovlig passage af grænsen til en medlemsstat efter at være kommet fra et tredjeland,og som ikke afvises. Fingeraftryksoplysningerne videregives til EURODAC inden 48 timer frapågribelsen af den pågældende og indeholder foruden fingeraftryksoplysningerne, oprindel-sesmedlemsstat, sted og dato for pågribelse, køn, medlemsstatens referencenummer, datofor optagelse af fingeraftryk og for videregivelse samt operatørens brugernavn.Oplysningerne registreres i medfør af forslagets artikel 11 i Det Centrale System med hen-blik på sammenligning med oplysninger om ansøgere om international beskyttelse. Oplys-ningerne må ikke sammenlignes med tidligere registreringer af ulovlig passage af en ydregrænse.Videre regulerer forslagets artikel 12 lagringen af oplysningerne. Det fremgår af artikel 12, atoplysningerne om ulovlig passage af en ydre grænse lagres i et år fra den dato, hvor denpågældendes fingeraftryk blev optaget. Lagringstiden var tidligere fastsat til to år. Oplysnin-gerne slettes endvidere, såfremt oprindelsesmedlemsstaten får kendskab til, at den pågæl-dende har fået opholdstilladelse, har forladt medlemsstaternes område eller har opnåetstatsborgerskab i en medlemsstat. Det Centrale System oplyser relevante medlemsstaterom sletningen, såfremt den foretages før udløbet af den et-årige periode.2.4. Ulovligt ophold i en medlemsstatDet fremgår af forslagets artikel 13, at medlemsstaterne ved at fremsende fingeraftryksop-lysninger til Det Centrale System har mulighed for at kontrollere, om en person, der opholdersig ulovligt på statens område, tidligere har indgivet en ansøgning om international beskyt-telse i en anden medlemsstat. Der angives nogle momenter, som kan give anledning til atkontrollere dette, navnlig hvis der er indikationer af, at den pågældende tidligere har indgivetansøgning om international beskyttelse. Bestemmelsen er en videreførelse af den nugæl-dende bestemmelse. Ændringsforslagene i artikel 13 er alene af teknisk art.2.5. Personer, der har opnået international beskyttelseArtikel 12 i den nugældende forordning om blokering af oplysninger foreslås slettet. Detfremgår af bestemmelsen, at oplysningerne i EURODAC blokeres, såfremt en person er ble-vet anerkendt eller har fået indrejsetilladelse som flygtning i en medlemsstat.Bestemmelsen foreslås erstattet af artikel 14 om mærkning af oplysninger i EURODAC-systemet. Det følger af artikel 14, at der skal indføres en mærkning, hvorved det ved søgningaf fingeraftryk i EURODAC-databasen kan konstateres, hvorvidt den pågældende er blevettilkendt international beskyttelse i en anden medlemsstat. Oplysningerne skal fjernes, så-fremt den pågældendes opholdsretlige status ophører.2.6. Anvendelse af oplysninger, databeskyttelse, sikkerhed og ansvarSide 41

Forslagets artikel 15 fastlægger oprindelsesmedlemsstatens ansvar for at optage fingeraftrykpå lovlig vis, for at videregive fingeraftryksoplysninger på lovlig vis, for at sikre korrekte op-lysninger, for at medvirke til lovlig behandling af oplysningerne og for at anvende sammen-ligninger af fingeraftrykkene på lovlig vis. Oprindelsesmedlemsstaten er ansvarlig for oplys-ningernes sikkerhed før og under videregivelsen til Det Centrale System og for den endeligeidentifikation af oplysningerne. Kommissionen har ansvaret for at påse, at Det Centrale Sy-stem drives i overensstemmelse med EURODAC-forordningens bestemmelser og skal i denforbindelse træffe foranstaltninger til at sikre, at oplysningerne kun anvendes i overens-stemmelse med formålet i EURODAC, sikre systemets sikkerhed og sørge for, at kun autori-serede personer har adgang til Det Centrale System. Bestemmelsen indeholder alene tekni-ske ændringsforslag.Videregivelse af fingeraftryksoplysningerne skal i medfør af artikel 16 ske digitalt. De tekni-ske krav herfor fastsættes af forvaltningsmyndigheden. Det kræves, at oplysningerne skalkunne identificeres entydigt ved et referencenummer. Det Centrale System bekræfter mod-tagelsen af oplysningerne. Bestemmelsen indeholder alene tekniske ændringsforslag.Ligeledes indeholder forslagets artikel 17 alene tekniske ændringsforslag. Artikel 17 om-handler gennemførelse af sammenligninger og videregivelse af resultater og fastslår, at fin-geraftryksoplysninger skal videregives i en kvalitet, der er egnet til sammenligning i det elek-troniske genkendelsessystem. Forvaltningsmyndigheden kan, hvis relevant, fastlægge den-ne kvalitet. Det Centrale System anmoder om fornødent medlemsstaten om at fremsendekvalitativt brugbare fingeraftryksoplysninger.Det Centrale System udfører sammenligningerne i den rækkefølge, oplysningerne modtagesog besvarer anmodninger inden 24 timer. Det er muligt at anmode om hastebehandling fraDet Centrale System, hvis dette er fornødent af hensyn til medlemsstatens nationale proce-dure. Et ukorrekt resultat meddeles til såvel Kommissionen som til forvaltningsmyndigheden.Såfremt en medlemsstat påtager sig ansvaret i medfør af artikel 17 i ændringsforslaget tilDublin-forordningen (humanitære årsager) skal dette meddeles til Det Centrale System. Be-stemmelsen om at registrere, såfremt en medlemsstat påtager sig ansvaret i medfør afnævnte artikel 17, er en nyskabelse.Forslagets artikel 18 fastslår, at data, der fremsendes mellem medlemsstaterne og Det Cen-trale System, benytter den kommunikationsinfrastruktur, som fastlægges af forvaltningsmyn-digheden.Bestemmelsen i den nugældende EURODAC-forordnings artikel 14 og artikel 19 foreslåsslettet af hensyn til nye databeskyttelsesregler.Reglerne om datasikkerhed fastlægges i forslagets artikel 19, som bruger samme sprog somi forslaget til Visum-kodeks. Den ansvarlige medlemsstat garanterer oplysningernes sikker-hed før og under fremsendelsen til Det Centrale System, ligesom den garanterer sikkerhe-den af oplysninger modtaget fra Det Centrale System. Hver medlemsstat træffer de nødven-

dige foranstaltninger i relation til sit nationale system, mens forvaltningsmyndigheden træfferde nødvendige foranstaltninger for så vidt angår driften af EURODAC.I forslagets artikel 20 fastsættes adgangen til berigtigelse eller sletning af de oplysninger, derer registreret i EURODAC. Oprindelsesmedlemsstaten, men ikke andre medlemsstater, haradgang til de oplysninger, som den har videregivet, og som er registreret i Det Centrale Sy-stem i overensstemmelse med EURODAC-forordningen. Oprindelsesmedlemsstaten kan be-rigtige, supplere eller slette oplysninger i EURODAC. Hvis forvaltningsmyndigheden eller enanden medlemsstat har mistanke om, at oplysninger i EURODAC er ukorrekte eller registre-rede i strid med EURODAC-forordningen, meddeles dette til oprindelsesmedlemsstaten.Hver medlemsstat udpeger de myndigheder, som har adgang til Det Centrale System, ogspecificerer det konkrete kontor ansvarligt for håndtering af fremsendelse af oplysninger tilDet Centrale System. Oversigten over myndighederne offentliggøres af forvaltningsmyndig-heden i Den Europæiske Unions Tidende og ajourføres om fornødent en gang årligt. Oplys-ninger i EURODAC kan ikke videregives til tredjestater uden særlig hjemmel.Efter forslagets artikel 21 føres der registre med behandlingen af oplysninger i EURODAC.Som en nyskabelse er der indført en forpligtelse for hver medlemsstat til at føre registre overde personer, som er ansvarlige for at indlæse eller hente oplysningerne.Erstatningsansvar for ulovlig behandling af oplysninger i EURODAC eller manglende over-holdelse af sine forpligtelser påhviler efter forslagets artikel 22 den medlemsstat, som er an-svarlig for skaden, medmindre staten kan påvise, at den er uden skyld i den begivenhed,som medførte skaden.Forslagets artikel 23 fastlægger en forpligtelse for medlemsstaterne om at gøre den registre-rede bekendt med den registeransvarliges identitet, formålet med at behandle oplysningernei EURODAC, målsætningerne for Dublin-forordningen, modtagerne af oplysningerne, pligtentil at lade sine fingeraftryk optage for ansøgere om international beskyttelse og for personer,der ulovligt har krydset grænsen til en medlemsstat. Endelig fastlægges den pågældendesret til at få indsigt i oplysningerne om den pågældende selv og til at kræve at ukorrekte op-lysninger om sig selv berigtiget eller slettet. For mindreårige gives oplysningerne nævntovenfor på en alderssvarende måde, hvilket er en nyskabelse.Som endnu en nyhed indføres, at underretningen fortrinsvis gives skriftligt, og at den regi-strerede har ret til at få oplysninger om procedurerne for udøvelse af sine rettigheder og omkontaktpersoner fra medlemsstatens kompetente myndighed. Denne procedure antages atvære i overensstemmelse med nugældende ret.Herudover fastlægges en forpligtelse for de nationale myndigheder til at registrere en hen-vendelse fra en person, der anmoder om oplysninger om sig selv, og til at gøre denne do-kumentation tilgængelig for de nationale tilsynsmyndigheder, hvis de anmoder herom.

Den nationale tilsynsmyndighed drager i medfør af forslagets artikel 24 omsorg for, at be-handlingen af personoplysninger foregår på lovlig vis og i overensstemmelse med EURO-DAC-forordningen.Som en nyskabelse indfører artikel 25 kompetence for Den Europæiske Tilsynsførende forDatabeskyttelse til at føre tilsyn med forvaltningsmyndigheden og revision af dennes be-handling af personoplysninger. Samarbejdet mellem de nationale tilsynsmyndigheder ogDen Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse fastsættes i forslagets artikel 26. Der ertale om tekniske ændringer.2.7. Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelserDe afsluttende bestemmelser fremgår af forslagets kapitel VII i artiklerne 27-33 og udgørtekniske ændringer i forhold til EURODAC-forordningen. Som en nyskabelse indføres for-valtningsmyndighedens adgang til de nødvendige oplysninger med henblik på teknisk vedli-geholdelse, rapportering og statistik. Hvert andet år udarbejdes en rapport om Det CentraleSystems tekniske funktion, jf. forslagets artikel 28. EURODAC-systemet evalueres efter for-slagets artikel 29 af Kommissionen første gang tre år efter forordningens ikrafttræden ogherefter hvert fjerde år. Medlemsstaterne og forvaltningsmyndigheden pålægges at bidragemed de fornødne oplysninger.3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDen nugældende Dublin-forordning blev implementeret i dansk ret med lov nr. 323 af 18. maj2005 om Danmarks tilknytning til Dublin- og EURODAC-forordningen på mellemstatsligtgrundlag. Danmark indtrådte i samarbejdet med de øvrige EU-medlemsstater samt Norge ogIsland den 1. april 2006.Vedtagelsen af forslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efterProtokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og ændringerne er ikke bin-dende for eller finder anvendelse i Danmark.Det fremgår af parallelaftalens artikel 3, at Danmark ikke deltager i vedtagelsen af ændringeraf Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen. Ændringerne er hverken bindende for ellerfinder anvendelse for Danmark. Når der vedtages ændringer af forordningerne, meddelerDanmark Kommissionen, hvorvidt Danmark ønsker at gennemføre indholdet af ændringerneeller ej. Meddelelsen herom skal gives på tidspunktet for vedtagelsen af ændringerne ellerinden 30 dage herefter. Såfremt Danmark ikke ønsker at deltage i ændringerne af forordnin-gerne, betragtes parallelaftalen som opsagt, medmindre anden aftale kan indgås mellemDanmark og EU inden 90 dage, jf. parallelaftalens artikel 3, stk. 7.En gennemførelse af ændringerne på mellemstatsligt grundlag vil få lovgivningsmæssigekonsekvenser, der dog alene forventes at være af teknisk karakter. Der henvises i den for-bindelse til udlændingelovens kapitel 8 a.

4. Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark støtter videreudviklingen af Dublin- og EURODAC-samarbejdet, navnlig for så vidtangår de ændringer, som har til formål at forbedre effektiviteten af Dublin-samarbejdet.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDer forventes generel opbakning til Kommissionens forslag, men der må også forventes for-handlinger om dele af forslaget, herunder om fristen for at fremsende fingeraftryk til EURO-DAC-systemet og spørgsmålet om længden af den tid, hvor fingeraftrykkene for personer,der illegalt har krydset grænsen til en medlemsstat, er lagret i systemet.6. HøringSagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-bejdet (SPAIS) den 14. maj 2009.Dansk Flygtningehjælp har den 8. januar 2009 fremsendt høringssvar til ministeriet. DanskFlygtningehjælp udtaler, at de er tilfredse med indholdet i forslaget og henviser til Kommissi-onens grønbog fra 2007.Amnesty International har den 9. januar 2009 fremsendt sit høringssvar til ministeriet. Detfremgår af Amnesty Internationals høringssvar, at Amnesty International indtil videre ikke harbemærkninger til ændringsforslaget vedrørende EURODAC-forordningen, idet der er tale omen række tekniske ændringer. Amnesty International har alene forholdt sig til de overordnedelinjer i forslaget og vil eventuelt på et senere tidspunkt vende tilbage med mere detaljeredebemærkninger.7. Europa-ParlamentetKommissionen har sendt forslaget til forordning til Europa-Parlamentet samtidig med over-sendelsen til Rådet med henblik på Europa-Parlamentets stillingtagen til forslaget i overens-stemmelse med proceduren for fælles beslutningstagen, jf. EF-traktatens artikel 251.Europa-Parlamentet har den 7. maj 2009 i 1. behandling som udgangspunkt godkendtKommissionens ændringsforslag (A6-0283/2009), men er kommet med en række ændrings-forslag. Europa-Parlamentet har blandt andet foreslået at indføre en undtagelse til fristen forindsendelse af fingeraftryk i tilfælde, hvor der ikke kan optages brugbare fingeraftryk, fordi deer midlertidigt skadede.8. NærhedsprincippetÆndringsforslaget skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, daspørgsmålet om, hvilket land der har ansvaret for at behandle en asylansøgning, løses bedsti samarbejde mellem medlemsstaterne og ikke kan løses gennem national regulering i deenkelte medlemsstater.Side 45

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserEn vedtagelse af forordningen vil hverken få statsfinansielle eller samfundsøkonomiske kon-sekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen.Forordningen er ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark.Det må vurderes nærmere, hvorvidt en gennemførelse af forslaget på mellemstatsligt grund-lag vil få statsfinansielle konsekvenser, som ikke kan afholdes inden for de eksisterende fi-nansielle rammer.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikÆndringsforslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller forFolketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik. Et samlenotat vedrørende Kom-missionens asylforslag er forud for rådsmødet den 27. og 28. november 2008 (retlige og in-dre anliggender) fremsendt til Folketingets Europaudvalg og til Folketingets Udvalg for Ud-lændinge- og Integrationspolitik. Punktet blev imidlertid taget af dagsordenen for rådsmødet.Et grundnotat om sagen er den 14. april 2009 oversendt til Folketingets Europaudvalg ogFolketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Dagsordenspunkt 25): Kommissionens forslag til ændring af direktivet om modtagel-sesforhold for asylansøgere (KOM(2008) 815 endelig)Nyt notat.Resumé:Kommissionen har den 3. december 2008 fremlagt forslag til Europaparlamentets og Rådetsdirektiv om fastsættelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlems-staterne, der ændrer det nugældende direktiv 2003/9/EF om modtagelsesforhold. På råds-mødet den 4.-5. juni 2009 forventes formandskabet at give en status på sagen. Danmarkdeltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslaget. Forslaget har derfor ikkelovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Forslaget vurderes atvære i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Regeringen støtter, at der sikres grund-læggende modtagelsesforhold for asylansøgere i medlemslandene, men finder at en rækkeaf Kommissionens forslag bør drøftes nærmere.1. BaggrundKommissionen har den 3. december 2008 fremlagt forslag til Europaparlamentets og Rådetsdirektiv om fastsættelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlems-staterne.Kommissionens forslag ændrer direktiv 2003/9/EF (modtagelsesdirektivet) og har sammehjemmel som dette, nemlig artikel 63, stk. 1, nr. 1, litra b) i EF-traktatens fjerde afsnit.Forslaget tager sit udgangspunkt i Haag-programmet om styrkelse af frihed, sikkerhed ogretfærdighed i Den Europæiske Union fra november 2004 hvoraf fremgår, at der som led ianden fase af udformningen af et fælles europæisk asylsystem skal ske en evaluering afretsakterne fra første fase i 2007 og derefter vedtages forslag til andenfaseinstrumenter in-den udgangen af 2010.Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fæl-les beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende foreller finder anvendelse i Danmark.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 forventes formandskabet atgive en status på sagen. Det kan dog ikke udelukkes, at der vil ske en drøftelse af de væ-sentligste udestående problemstillinger, herunder spørgsmålet om økonomisk understøttel-se, udvidelse af adgangen til arbejdsmarkeder og regulering af frihedsberøvelse.2. Formål og indholdKommissionen har evalueret gennemførelsen af det nugældende modtagelsesdirektiv ogfundet, at der er behov for yderligere harmonisering af reglerne om modtagelsesforhold imedlemsstaterne. Hovedformålet med forslaget er, som led i anden fase af asyllovgivningenat sikre højere behandlingsstandarder for asylansøgere, for så vidt angår modtagelsesfor-hold. En yderligere harmonisering af nationale regler om modtagelsesforhold vurderes ogsåat være nødvendig, hvis man vil begrænse asylansøgeres "sekundære bevægelser" mellemmedlemsstater, for så vidt som disse bevægelser skyldes forskelle i de nationale modtagel-sesstrategier.Forslaget indebærer følgende ændringer af det eksisterende direktiv:Udvidelse af direktivets anvendelsesområde, således at ansøgere om subsidiær be-skyttelse bliver omfattet.Mulighed for asylansøgere for at få adgang til arbejdsmarkedet efter en periode påhøjst seks måneder efter indgivelse af ansøgningen om international beskyttelse.Forbud imod indførelse af nationale arbejdsmarkedsbetingelser, der unødigt be-grænser asylansøgeres adgang til beskæftigelse.Økonomisk støtte til asylansøgere, der er sammenlignelig med størrelsen af den so-ciale bistand, der ydes til egne statsborgere.Forpligtelse for medlemsstaterne til at tage hensyn til køn, alder og den situation,som personer med særlige behov befinder sig i, ved tildelingen af indkvarteringsfaci-liteter.Begrænsning af de omstændigheder, under hvilke modtagelsesforhold kan inddra-ges fuldstændigt.Adgang for asylansøgere til den nødvendige behandling af sygdomme eller sindsli-delser.Mulighed for domstolsprøvelse (nationalt) af beslutninger vedrørende materiellemodtagelsesforhold.Begrænsning af de situationer der tillader, at medlemsstater indfører andre materiel-le modtagelsesforhold end dem, der er fastsat i direktivet.Forbud imod frihedsberøvelse alene på baggrund af, at vedkommende ansøger ominternational beskyttelse.Forbud imod frihedsberøvelse af uledsagede mindreårige.Frihedsberøvelse må kun tillades i særlige tilfælde, som er foreskrevet i direktivet.Særlige regler til beskyttelse af frihedsberøvede sårbare asylansøgere.

2.1. Definitioner og direktivets anvendelsesområdeFlere af definitionerne i artikel 2 i det eksisterende direktiv om modtagelsesforhold er udeladtaf forslaget, idet begreberne nu er defineret i flygtningedefinitionsdirektivet, herunder begre-bet ”international beskyttelse”, der dækker over såvel konventionsstatus som subsidiær be-skyttelse. Direktivforslaget indeholder på den baggrund løbende konsekvensændringer.Ansøgere om subsidiær beskyttelse vil nu være omfattet direktivet. og derfor anvendes be-tegnelsen ”international beskyttelse” generelt i forslaget.. Definitionen af familiemedlemmerændres ved også at medtage gifte, mindreårige børn, såfremt det tjener børnenes tarvbedst, at de bor sammen med bl.a. deres far, mor eller værge samt mindreårige ugifte sø-skende til mindreårige asylansøgere.For at præcisere direktivets materielle anvendelsesområde fastsættes det i forslaget, at detgælder for alle former for asylprocedurer og alle geografiske områder og faciliteter, hvorasylansøgere indkvarteres. Artikel 3 er på den baggrund ændret således, at også en med-lemsstats transitområder specifikt angives som en del af det geografiske anvendelsesområ-de for direktivet.2.2. Almindelige bestemmelser om modtagelsesforholdArtikel 6 foreskriver, at medlemsstaterne inden tre dage efter indgivelsen af en ansøgningom international beskyttelse skal udstede et dokument til asylansøgeren, der bekræfter den-nes status som asylansøgere eller attesterer pågældendes ret til at opholde sig på med-lemsstatens område under asylsagens behandling. I det nye forslag tilføjes, at indehaverenaf dokumentet får adgang til de rettigheder og fordele, som asylansøgere har i henhold til di-rektivet.Asylansøgeren har i medfør af direktivets artikel 7 som udgangspunkt ret til at færdes frit,men medlemsstaterne har mulighed for at indføre en række begrænsninger af hensyn tilblandt andet den offentlige orden eller for at opnå en effektiv og hurtig behandling af sagen. IKommissionens forslag er adgangen til frihedsberøvelse af asylansøgere nu omfattende re-guleret i artiklerne 8-11.2.3. FrihedsberøvelseDet grundlæggende princip i forslaget er, at en person ikke bør frihedsberøves alene fordivedkommende søger international beskyttelse. Der foreslås i artikel 8 en række udtømmen-de de hensyn, der kan begrunde frihedsberøvelse af en asylansøger. En asylansøger kanblandt andet frihedsberøves for at fastlægge, fastslå eller kontrollere vedkommendes identi-tet eller nationalitet eller af hensyn til beskyttelse af den nationale sikkerhed eller den offent-lige orden. Frihedsberøvelsen skal i øvrigt være i overensstemmelse med nødvendigheds-og proportionalitetsprincippet. Frihedsberøvelse bør ske på grundlag af en individuel vurde-Side 49

ring af den enkelte sag, og medlemsstaterne skal sikre, at den nationale lovgivning indehol-der regler om alternativer til frihedsberøvelse, såsom rapporteringspligt eller sikkerhedsstil-lelse.Artikel 9 regulerer asylansøgerens retsgarantier i forbindelse med frihedsberøvelse. Fri-hedsberøvelsen skal være så kort som mulig, og afgørelsen om frihedsberøvelse skal somudgangspunkt træffes af en retsinstans og tages op til fornyet prøvelse med rimelige mellem-rum. Afgørelsen kan i hastende tilfælde træffes af en administrativ myndighed under forud-sætning af, at frihedsberøvelsens lovlighed bekræftes inden for 72 timer af en retsinstans.Bekræftes frihedsberøvelsen ikke inden for tidsrammen, eller kendes den for ulovlig, skalden pågældende asylansøger straks løslades.Afgørelsen om frihedsberøvelse skal være skriftlig, indeholde den faktiske og retlige begrun-delse og angive den maksimale varighed af frihedsberøvelsen. Den frihedsberøvede asylan-søger skal straks underrettes om årsagen til frihedsberøvelsen, om dens maksimale varig-hed og om de nationale klage-/ankemuligheder og sikres adgang til juridisk bistand og/ellerrepræsentation.For at sikre rimelige vilkår under frihedsberøvelsen bestemmer artikel 10, at medlemsstater-ne skal forvare frihedsberøvede asylansøgere i særlige forvaringscentre frem for fængslerog holde asylansøgere adskilt fra andre tredjelandsstatsborgere. Medlemsstaterne skal sik-re, at frihedsberøvede asylansøgere har mulighed for besøg og kontakt med juridiske re-præsentanter og familiemedlemmer og for at kommunikere med UNHCR og andre relevanteorganisationer, der også skal gives adgang til forvaringscentrene.Direktivforslagets artikel 11 fastsætter særlige regler for frihedsberøvelse af sårbare grupperog personer med særlige behov. Der må ikke ske frihedsberøvelse af uledsagede mindreåri-ge og andre mindreårige udlændinge kan kun frihedsberøves, hvis det sker til varetagelse afden mindreåriges tarv.Ifølge forslaget til artikel 11 skal familier gives separat indkvartering, der sikrer passende pri-vatliv. Kvinder og mænd skal indkvarteres særskilt, medmindre der er tale om familiemed-lemmer. Endeligt følger det, at personer med særlige behov ikke må frihedsberøves, med-mindre en faglig kompetent person attesterer, at deres helbred ikke vil blive væsentligt for-værret som følge af frihedsberøvelsen.2.4. Skolegang og undervisning for mindreårigeDet nugældende direktiv om modtagelsesforhold bestemmer, at medlemsstaterne skal givemindreårige børn af asylansøgere samt mindreårige asylansøgere adgang til uddannelses-systemet på betingelser, der svarer til dem, som gælder for værtsmedlemsstatens egnestatsborgere. Dette gælder, så længe de pågældende ikke er i en udsendelsesposition. Detforeslås nu i artikel 14, at medlemsstaterne ikke længere kan begrænse denne adgang til detoffentlige uddannelsessystem.

Princippet i artikel 14 om, at adgangen til uddannelsessystemet ikke må udsættes i mereend tre måneder efter, at den mindreårige eller dennes forældre har indgivet ansøgning, ervidereført i direktivforslaget, men denne periode kan ifølge forslaget ikke længere forlængestil et år, fordi der ydes specialundervisning med henblik på at lette adgangen til skolesyste-met. Det foreslås, at indslusningskurser, sprogkurser og/eller specialundervisning skal tilby-des den mindreårige efter behov. Medlemsstaternes nugældende adgang til at tilbyde alter-native undervisningsformer på grund af den mindreåriges særlige situation gøres obligato-risk.2.5. Adgang til arbejdsmarkedet og erhvervsuddannelseForslaget giver i artikel 15 asylansøgere mulighed for at få adgang til arbejdsmarkedet efteren periode på højst seks måneder efter indgivelse af ansøgningen om international beskyt-telse. I det nugældende direktiv opnår asylansøgere efter tolv måneder adgang til arbejds-markedet, hvis der ikke er truffet afgørelse i første instans, og dette ikke kan tilskrives ansø-geren. Medlemsstaterne beslutter efter de gældende regler, på hvilke vilkår adgangen til ar-bejdsmarkedet i givet fald skal finde sted. I det nye forslag anføres, at nationale arbejdsmar-kedsbetingelser ikke unødigt må begrænse asylansøgeres adgang til beskæftigelse.2.6. Adgang til materielle modtagelsesforhold og lægebehandlingForslagets artikler 17 og 18 omhandler den økonomiske og materielle støtte, der ydes i for-bindelse med modtagelsessystemet, herunder indkvarteringsforholdDet følger af artikel 17 i lighed med det nugældende direktiv, at medlemsstaterne skal sørgefor at stille materielle modtagelsesforhold til rådighed for asylansøgerne og sikre, at de disseforhold dels muliggør en rimelig levestandard og sikrer asylansøgernes underhold, dels be-skytter deres fysiske og mentale sundhed. Der stilles nu forslag om, at medlemsstaterne skalsikre, at den samlede værdi af de materielle modtagelsesforhold svarer til størrelsen af densociale bistand, som statsborgere med behov for samme bistand, ville få. Enhver forskel skalvære behørigt begrundet.Ifølge forslaget indføres blandt andet i artikel 18 en forpligtelse for medlemsstaterne til at ta-ge hensyn til køn, alder og den situation, som personer med særlige behov befinder sig i,ved tildelingen af indkvarteringsfaciliteter.2.7. LægebehandlingDet følger af forslagets artikel 19 i lighed med det nugældende direktiv, at medlemsstaterneskal sørge for, at asylansøgere, herunder asylansøgere med særlige behov, får den nød-vendige lægebehandling, som mindst skal omfatte akut lægehjælp og absolut nødvendigbehandling af sygdomme. Forslaget tilføjer til bestemmelsen, at medlemsstaterne også skalsikre den nødvendige behandling af sindslidelser og yde den fornødne psykiatriske behand-ling til asylansøgere med særlige behov på de samme vilkår som deres egne statsborgere.2.8. Indskrænkning eller inddragelse af materielle modtagelsesforholdSide 51

Kommissionens forslag begrænser de omstændigheder, under hvilke modtagelsesforholdkan inddrages fuldt ud, jf. artikel 20. Medlemsstaterne vil fortsat have mulighed for at inddra-ge materielle modtagelsesforhold i de tilfælde, hvor en ansøger har skjult finansielle midlerog derfor uberettiget har draget nytte af de materielle modtagelsesforhold, men vil ikke læn-gere have mulighed for at nægte modtagelsesforhold, hvis en ansøger ikke har godtgjort, atasylansøgningen blev indgivet, så snart det var praktisk muligt efter ankomsten til den på-gældende medlemsstat. Underhold og sindslidelser i de relevante sager skal i alle tilfældesikres uanset, at der er truffet afgørelse om inddragelse eller indskrænkning.2.9. Personer med særlige behov:Artikel 21 fastlægger, at medlemsstaterne i deres nationale lovgivning skal tage hensyn tilpersoner med særlige behov. Der henvises nu til ”personer med særlige behov”, hvor ordly-den før var ”sårbare personer”. Dette gælder mindreårige, uledsagede mindreårige, handi-cappede, ældre, gravide kvinder, enlige forældre med mindreårige børn, ofre for menneske-handel, personer med sindslidelser og personer, der har været udsat for tortur, voldtægt elleranden form for grov vold af psykisk, fysisk eller seksuel karakter. Medlemsstaterne skal sør-ge for, at personer med særlige behov får den fornødne støtte under hele asylproceduren ogsikre hensigtsmæssigt tilsyn med deres situation.Direktivforslaget søger generelt at sikre forbedrede forhold for mindreårige. Det følger af for-slaget til artikel 22, at medlemsstaterne skal sikre en tilstrækkelig høj levestandard medhenblik på barnets fysiske, mentale, åndelige, moralske og sociale udvikling. Ved vurderin-gen af barnets tarv skal der især tages passende hensyn til: a) muligheder for familiesam-menføring, b) den mindreåriges trivsel og sociale udvikling, under særlig hensyntagen til denmindreåriges etniske, religiøse, kulturelle og sproglige baggrund c) sikkerhedshensyn, navn-lig hvis der er risiko for, at barnet er offer for og d) den mindreåriges egen mening underhensyntagen til vedkommendes alder og modenhed.Det gældende direktiv om modtagelsesforhold fastlægger allerede særlige regler til vareta-gelse af uledsagede mindreåriges interesser i artikel 23, herunder at uledsagede mindreåri-ge repræsenteres af en værge eller enhver anden passende form for repræsentation. Kom-missionens direktivforslag viderefører disse regler med enkelte ændringer.Det foreslås nu, at medlemsstaterne skal anbringe uledsagede mindreårige hos myndigefamiliemedlemmer, hos en plejefamilie, i indkvarteringscentre med særlige faciliteter for min-dreårige, eller i andre former for indkvartering, der egner sig for mindreårige. Medlemssta-terne forpligtes desuden til at fastlægge procedurer i national lovgivning for at finde en uled-saget mindreårigs familiemedlemmer under varetagelse af den mindreåriges tarv.I forslagets artikel 24 forpligtes medlemslandene til at sørge for, at volds- og torturofre bliverbehandlet for de skader, som volds- eller torturhandlinger har forårsaget. Der foreslås bl.a.en bestemmelse om uddannelse af personale, der arbejder med ofre for tortur og derestavshedspligt.

2.10. Bestemmelser om klageadgangIfølge det gældende direktiv skal medlemsstaterne sørge for, at procedurerne i den nationalelovgivning giver adgang til klage over negative afgørelser vedrørende modtagelse. Artikel 25i Kommissionens forslag udvider genstanden for prøvelsesadgangen og foreskriver, at derudover afslag på tildeling af modtagelsesforhold også skal være afgang til prøvelse af afgø-relser om inddragelse og indskrænkning af modtagelsesforhold. Bestemmelsen præcisererendvidere, at muligheden for prøvelse i sidste instans ved en retsinstans skal være en prø-velse af såvel de faktiske omstændigheder som den retlige vurdering, hvilket ikke fremgår afdet gældende direktiv. Det foreslås, at der skal være adgang til retshjælp og/eller repræsen-tation i sager om modtagelsesforhold, og at denne retshjælp og/eller repræsentation skalvære gratis, hvis asylansøgeren ikke har råd til at dække omkostningerne. Procedurer heromskal fastsættes i den nationale lovgivning.2.11. Foranstaltninger, der skal modtagelsessystemet mere effektivIfølge artikel 27 skal medlemsstaterne årligt til Kommissionen indgive relevante oplysninger,herunder oplysninger om antallet af personer, der er omfattet af modtagelsesforhold, omasylansøgere med særlige behov og om asylansøgere med adgang til arbejdsmarkedet.Efter direktivforslagets artikel 28 træffer medlemsstaterne passende foranstaltninger til atsikre, at de myndigheder og andre organisationer, der gennemfører dette direktiv, har mod-taget den nødvendige grundlæggende uddannelse med hensyn til både mandlige og kvinde-lige ansøgeres og deres ledsagende familie-medlemmers behov og afsætter de nødvendigemidler til at gennemføre direktivet. Bestemmelsen er uændret videreført fra det gældendedirektiv.3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

3.1 Lovgivningsmæssige konsekvenserKommissionens direktivforslag ændrer direktiv 2003/9/EF og har samme hjemmel som dette,nemlig EF-traktatens artikel 63, stk. 1, nr. 1, litra b).I overensstemmelse med artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet sombilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det EuropæiskeFællesskab, er direktivet ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark.3.2 Gældende danske retIndkvarteringI Danmark skal asylansøgere som udgangspunkt bo på et asylcenter, mens deres asylsagbehandles her i landet. Der kan dog i særlige tilfælde og for visse grupper af asylansøgereefter ansøgning gives tilladelse til privat indkvartering med og uden økonomi, anneksindkvar-tering og indkvartering i særlig bolig uden for asylcenteret.Side 53

Asylansøgere, der befinder sig i den indledende fase, opholder sig som udgangspunkt i Cen-ter Sandholm, der fungerer som modtagecenter for alle nye asylansøgere. Beboerne kan fritkomme og gå på centret. I den indledende fase kan politiet beslutte, at asylansøgeren lø-bende skal melde sig hos politiet, når det må anses for nødvendigt for at sikre udlændingenstilstedeværelse.Under asylsagsbehandlingen flytter ansøgerne til et opholdscenter, hvor de opholder sig,mens asylmyndighederne behandler sagen. Der er i alt 4 opholdscentre samt særlige centrefor enlige kvinder, uledsagede mindreårige og svært omsorgskrævende beboere, der liggerforskellige steder i Danmark. Beboerne kan frit komme og gå på centrene. Under asylsags-behandlingen kan politiet endvidere beslutte, at asylansøgeren løbende skal melde sig hospolitiet, bl.a. hvis den pågældende ikke medvirker til sagens oplysning f.eks. om sin identiteteller rejserute.Hvis en udlænding har fået endeligt afslag på asyl og ikke medvirker til sin udrejse, indstillerRigspolitiet til Udlændingeservice, at den pågældende skal tage ophold på center Sandholmeller center Avnstrup, der fungerer som udsendelsescentre. Politiet kan beslutte, at den afvi-ste asylansøger løbende skal melde sig hos politiet, såfremt den pågældende ikke medvirkertil udrejsen.SundhedsydelserAsylansøgere er ikke generelt dækket af det danske sundhedssystem, og de har ikke ad-gang til samme hjælp som danske borgere. Regionerne er dog forpligtet til at yde alle – her-under også asylansøgere – akut sundhedsbehandling.Mindreårige asylansøgere tilbydes samme sundhedsbehandling som danske statsborgere.Voksne asylansøgere får dækket udgifterne til nødvendige sundhedsmæssige ydelser af Ud-lændingeservice.UndervisningMindreårige asylansøgere er omfattet af undervisningspligt og modtager undervisning som iindhold og omfang svarer til den undervisning, der tilbydes tosprogede elever i den danskefolkeskole. Undervisningen foregår på asylcentrene eller på lokale folkeskoler.Voksne asylansøgere skal i den indledende fase deltage i et asylansøgerkursus, der omfat-ter information om det danske asylsystem og undervisning i dansk sprog og kultur. Underasylsagens behandling skal voksne asylansøgere deltage i undervisning, der kan skabe for-udsætninger for en vellykket integrationsproces for de asylansøgere, som meddeles op-holdstilladelse i Danmark, og lette tilbagevenden for de asylansøgere, som meddeles afslagpå opholdstilladelse.

Voksne asylansøgere kan endvidere deltage i danskundervisning, hvis det er nødvendigt forgennemførelse af praktikophold m.v. uden for asylcentret. Voksne asylansøgere kan desu-den deltage i undervisning i andre fag, herunder fremmedsprog, tekniske fag m.v.Afviste asylansøgere skal deltage i undervisning, der kan forberede den pågældende på entilværelse i hjemlandet, herunder fremmedsprog, tekniske fag m.v.Afviste asylansøgere, som medvirker til udsendelse, kan desuden deltage i danskundervis-ning, hvis det har afgørende betydning for asylansøgerens mulighed for at tilegne sig fær-digheder, der kan hjælpe den pågældende med at finde beskæftigelse eller starte egen virk-somhed i hjemlandet.Afviste asylansøgere, der ikke medvirker til udrejsen, har ikke mulighed for at deltage idanskundervisning.AktiveringAsylansøgere kan på lige fod med andre borgere deltage i fritidsaktiviteter, f.eks. i sports-klubber. Børn, der opholder sig på asylcentre, vil i et vist omfang kunne få dækket udgifternetil fritidsaktiviteter uden for centret.I den indledende fase og under asylsagens behandling skal asylansøgeren medvirke ved ud-førelse af de nødvendige opgaver på indkvarteringsstedet (madlavning, rengøring m.v.).Asylansøgeren kan desuden deltage i intern aktivering på indkvarteringsstedet (opgaver, derer forbundet med driften af asylcentret og undervisning af andre asylansøgere). Endelig harregistrerede asylansøgere mulighed for at deltage i anden aktivering, der kan omfatte delta-gelse i intern produktionsvirksomhed, ulønnet praktik uden for asylcentret og ulønnet huma-nitært arbejde. Afviste asylansøgere, der ikke medvirker til udsendelse, har dog ikke mulig-hed for at deltage i intern produktionsvirksomhed, praktik uden for asylcentret og ulønnethumanitært arbejde.Økonomisk og anden støtteEn asylansøger, der opholder sig i Danmark, får normalt udgifterne til sit underhold dækketaf Udlændingeservice.Det gælder dog ikke, hvis han eller hun har indgået ægteskab eller registreret partnerskabmed en person, der har opholdstilladelse her i landet. I så fald har ægtefællen/den registre-rede partner pligt til at forsørge ansøgeren.Alle asylansøgere over 18 år skal indgå en aftale – en kontrakt – med det asylcenter, somhan eller hun er tilknyttet. I kontrakten står der hvilken undervisning, ansøgeren skal følge,og hvilke arbejdsopgaver den enkelte ansøger skal udføre på asylcentret. Hvis asylansøge-ren ikke overholder sin kontrakt med asylcentret, nedsættes asylansøgerens tillægsydelse.

Hvis en asylansøger ikke lever op til de forpligtelser, der følger af udlændingeloven, kan Ud-lændingeservice beslutte, at asylansøgeren skal omfattes af kostpengeordningen.I praksis anvendes ordningen primært i de tilfælde, hvor en asylansøger har fået endeligt af-slag på opholdstilladelse i Danmark og ikke medvirker til udrejse af landet.Adgang til arbejdsmarkedetAsylansøgere har som udgangspunkt ikke adgang til arbejdsmarkedet i Danmark. Asylansø-gere og afviste asylansøgere kan dog søge om opholds- og arbejdstilladelse efter de almin-delige regler i udlændingeloven, f.eks. efter den såkaldte positivliste eller efter green card-ordningen.FrihedsberøvelseI den indledende fase kan asylansøgere frihedsberøves, mens det vurderes, om sagen skalbehandles i Danmark med henblik på at sikre muligheden for afvisning, overførsel eller tilba-geførsel til et andet land. En asylansøger kan endvidere frihedsberøves, hvis den pågæl-dende uden rimelig grund udebliver fra en afhøring hos politiet eller Udlændingeservice,hvortil den pågældende er tilsagt.Under asylsagens behandling kan asylansøgere efter en konkret, individuel vurdering fri-hedsberøves, hvis sagen vurderes åbenbart grundløs med henblik på at fastholde udlæn-dingens tilstedeværelse under asylsagsbehandlingen. Der kan endvidere ske frihedsberø-velse i fase 2, hvis asylansøgeren er udvist f.eks. på grund af kriminalitet med henblik på atsikre en effektiv fuldbyrdelse af afgørelsen om udvisning. Der kan endelig ske frihedsberø-velse i fase 2, hvis asylansøgeren lægger væsentlige hindringer i vejen for asylsagens op-lysning, f.eks. ved gentagne gange ikke at møde op til afhøringer eller ved ikke at give op-lysninger om sin identitet.Afviste asylansøgere frihedsberøves med henblik på at sikre muligheden for udsendelse.Der kan endvidere ske frihedsberøvelse, hvis asylansøgeren ikke medvirker til udrejsen,f.eks. ved at tilvejebringe den nødvendige rejselegitimation til udrejsen. I alle tilfælde af fri-hedsberøvelse skal det vurderes, om frihedsberøvelsen er nødvendig, herunder om mindreindgribende foranstaltninger kan anvendes (f.eks. deponering af pas, meldepligt m.v.)4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter, at der sikres grundlæggende modtagelsesforhold for asylansøgere imedlemslandene, men finder at en række af Kommissionens forslag bør drøftes nærmere.5. Generelle forventninger til andre landes holdningMedlemsstaterne er generelt enige om, at asylansøgere skal sikres høje minimumstandarderfor modtagelsesforhold i medlemslandene, men en række medlemslande er imod yderligereregulering af betingelserne for frihedsberøvelse af asylansøgere og udvidelse af asylansøge-

res adgang til de nationale arbejdsmarkeder. Disse lande vil arbejde for en ændring af for-slaget.6. HøringSagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet(SPAIS) den 14. maj 2009.I forbindelse med en skriftlig høringsrunde over Kommissionens forslag har Amnesty Interna-tional og Dansk Flygtningehjælp afgivet bemærkninger.Amnesty International bemærker generelt, at organisationen med stor tilfredshed har konsta-teret, at Kommissionens forslag indeholder en række forslag til at sikre asylansøgerne enbedre beskyttelse under den indledende asylprocedure i medlemsstaterne. Amnesty Interna-tional er positiv over for forslaget, herunder særligt den mere stringente identifikation af sår-bare grupper, adgangen for asylansøgere til arbejdsmarkedet efter 6 måneder, og det gene-relle forbud mod frihedsberøvelse af mindreårige. Amnesty er dog bekymret over, at forsla-get efter sin ordlyd giver mulighed for en udvidet anvendelse af frihedsberøvelse i forhold tilasylansøgere. Amnesty International har på nuværende tidspunkt alene forholdt sig til deoverordnede linjer i Kommissionens asylforslag og vil senere i forhandlingsprocessen vendetilbage med mere detaljerede bemærkninger.Dansk Flygtningehjælp er generelt positiv overfor Kommissionens forslag og påpeger, at detmodsat tidligere gøres klart, at de indeholdte standarder skal gælde i alle former for procedu-rer (inkl. Dublin-sager), og uanset hvor og under hvilke forhold ansøgeren opholder sig imedlemslandet. Det fremhæves overordnet, at det var med stor tilfredshed, at Dansk Flygt-ningehjælp noterede sig, at Kommissionen selv påpegede problemerne med første fase afasyllovgivningen i sin grønbog sidste år, og at der efter en omfattende høring i alle medlems-landene blev peget på behovet for langt mere harmonisering baseret på ”høje standarder” ifuld respekt for de internationale flygtninge- og menneskerettighedskonventioner. DanskFlygtningehjælp håber, at man fra dansk side vil støtte op om denne proces og forslagenesvedtagelse - også selvom Danmark ikke vil være direkte omfattet af reglerne på grund afretsforbeholdet.Flygtningehjælpen peger også på det positive i, at forslaget blandt andet indeholder garanti-er for børn, herunder forbud mod frihedsberøvelse af uledsagede mindreårige samt forplig-telser for medlemslandene i forbindelse med sporing af familiemedlemmer, og at forslagetstiller krav om, at sårbare asylansøgere og andre beskyttelsessøgende straks identificeresog særlige behov dækkes. Dansk flygtningehjælp hæfter sig også ved forslagets regler om,at asylansøgere skal have økonomisk og social støtte på lige fod med EU-borgere og asyl-ansøgeres adgang til arbejdsmarkedet efter senest seks måneder, der fremhæves som etvigtigt skridt og i tråd med internationale anbefalinger. Det nævnes, at en række internationa-le undersøgelser peger på vigtigheden af, at asylansøgere har adgang til beskæftigelse, ogat de, uanset om deres fremtid er i et EU-land eller de skal hjem igen, vil være bedre rustetved ikke i en langvarig periode at have været uden for arbejdsmarkedet. Samtidig pegerDansk Flygtningehjælp på, at de faktiske eksempler på gennemførelsen af sådanne reglerSide 57

Kommissionen har sendt forslaget til forordning til Europa-Parlamentet samtidig med over-sendelsen til Rådet med henblik på Europa-Parlamentets stillingtagen til forslaget i overens-stemmelse med proceduren for fælles beslutningstagen, jf. EF-traktatens artikel 251.Europa-Parlamentet har den 7. maj 2009 i 1. behandling som udgangspunkt godkendtKommissionens forslag til et ændret direktiv om modtagelsesforhold (A6-0285/2009), men erkommet med en række ændringsforslag. Europa-Parlamentet har blandt andet foreslået, atbetingelsen om, at den økonomiske understøttelse, der ydes til asylansøgere, skal væresammenlignelig med understøttelse, der ydes til medlemslandets egne statsborgere, udela-des, at gifte mindreårige børn, søskende eller forældre til asylansøgeren kun skal være om-fattet af direktivet, hvis de ikke ledsages af deres ægtefælle og en række skærpede formule-ringer til gavn for uledsagede mindreårige og andre sårbare personer.8.Nærhedsprincippet

Kommissionen har i direktivforslaget som begrundelse for at ændre den nuværende fælles-skabsretlige regulering på området anført, at indførelse af højere behandlingsstandarder forasylansøgere, for så vidt angår modtagelsesforhold vil sikre en værdig levestandard i over-ensstemmelse med folkeretten og at yderligere harmonisering af nationale regler om modta-gelsesforhold også er nødvendig, for at begrænse asylansøgeres "sekundære bevægelser"mellem medlemsstater, for så vidt som disse bevægelser skyldes forskelle i de nationalemodtagelsesstrategier.Efter dansk opfattelse forekommer det sandsynligt, at minimumsstandarder for modtagelsevil kunne bidrage til en vis mindskning af de såkaldte sekundære asylstrømme mellem EU-landene.Direktivforslaget findes derfor at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.9.Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Dagsordenspunkt 26): Ministerkonference om styrket samarbejde på migrationsområ-det (Building Migration Partnerships) den 27.-28. april 2009 i Prag, TjekkietNyt notat.Resumé:På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 forventes formandskabet atorientere om resultatet af ministerkonferencen den 27.-28. april 2009 i Prag om styrket sam-arbejde på migrationsområdet (Building Migration Partnerships) mellem EU og landene vedEU’s østlige og sydøstlige grænser. Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen. Sagenforventes ikke at have hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Re-geringen støtter et styrket samarbejde mellem EU og landene ved EU’s østlige og sydøstligegrænser på migrationsområdet og vil kunne tage orienteringen til efterretning.1. BaggrundDen 27.-28. april 2009 afholdtes i Prag, for første gang en konference på ministerniveau omstyrket samarbejde på migrationsområdet (Building Migration Partnerships) mellem EU oglandene ved EU’s østlige og sydøstlige grænser – dvs. landene på Balkan samt Armenien,Aserbajdsjan, Belarus, Kasakhstan, Kirgisistan, Moldova, Rusland, Tadjikistan, Turkmeni-stan, Ukraine og Uzbekistan.Formålet med konferencen var at styrke dialogen og samarbejdet på migrationsområdet forbedre at håndtere migrationsstrømme, herunder opnå enighed om konkrete tiltag for at ef-fektivisere samarbejdet i forhold til bekæmpelse af ulovlig indvandring til EU.Konferencen resulterede i en ikke-bindende politisk erklæring, som bl.a. indeholder tilkende-givelser om en række konkrete indsatser på migrationsområdet.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 forventes formandskabet atville orientere om resultatet af konferencen. Det kan dog ikke udelukkes, at formandskabet –som opfølgning på ministerkonferencen – vil fremlægge forslag til rådskonklusioner om EU’ssamlede migrationsstrategi.2. Formål og indholdFormålet med konferencen var som nævnt at styrke dialogen og samarbejdet på migrations-området mellem EU og landene ved EU’s østlige og sydøstlige grænser indenfor fem fokus-områder: bekæmpelse af ulovlig indvandring, udsendelsesområdet, lovlig indvandring, inte-gration samt migration og udvikling.Dette svarer i vidt omfang til det samarbejde, der allerede er iværksat i forhold til nabolande-ne i Middelhavsområdet.

Samarbejdet vil skulle baseres på allerede eksisterende instrumenter inden for rammerne afEU’s samlede migrationsstrategi, som f.eks. EU-missioner på migrationsområdet, samar-bejdsplatforme og mobilitetspartnerskaber.I den politiske erklæring fra konferencen fremhæves det bl.a., at forvaltningen af migrations-strømme, herunder bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel, er et fælles an-svar, at der er behov for et øget operativt samarbejde mellem landene, og at landende i hø-jere grad forpligter sig til at indgå og implementere tilbagetagelsesaftaler.I forhold til lovlig indvandring og integration fremgår det bl.a., at cirkulær og midlertidig migra-tion bør fremmes under hensyntagen til arbejdsmarkedets behov og medlemslandeneskompetence til at fastlægge antallet af indvandrere, der gives opholds- og arbejdstilladelse,at der skal ske en bedre udveksling af information om lovlige indvandringskanaler, at lande-ne skal blive bedre til at matche udbud og efterspørgsel på arbejdskraft, og at det er nød-vendigt med en proaktiv integrationspolitik samt at bekæmpe alle former for diskrimination.Desuden understreges det, at en styrket sammenhæng mellem migration og udvikling kanbidrage positivt til udvikling i tredjelande.Hvis der måtte blive fremlagt udkast til rådskonklusioner, forventes sådanne konklusioner igivet fald at være stort set identiske med den politiske erklæring, der blev opnået enighedom på konferencen i Prag.3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDa der alene er tale om orientering om en ministerkonference mellem EU og landene vedEU’s østlige og sydøstlige grænser, har sagen ikke konsekvenser for dansk ret.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter et styrket samarbejdet mellem EU og landene ved EU’s østlige og syd-østlige grænser på migrationsområdet og vil kunne tage orienteringen til efterretning.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDe øvrige EU-medlemslande forventes ligeledes at kunne tage orienteringen til efterretning.6. HøringSagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet(SPAIS) den 14. maj 2009.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

Dagsordenspunkt 27): Forslag til et direktiv om en enkelt procedure for udstedelse afen samlet opholds- og arbejdstilladelse samt om et fælles rettighedssæt for arbejds-kraftindvandrere, der opholder sig lovligt i en medlemsstat (KOM(2007)638)Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.Resumé:Kommissionen vedtog den 23. oktober 2007 et forslag til et direktiv om en enkelt procedurefor udstedelse af en samlet opholds- og arbejdstilladelse samt om et fælles rettighedssæt forarbejdskraftindvandrere, der opholder sig lovligt i en medlemsstat. Det forventes, at der pårådsmødet vil være en overordnet drøftelse af udestående spørgsmål, herunder anvendel-sesområdet. Forslaget er omfattet af det danske forbehold. Forslaget har derfor hverken lov-givningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Nærhedsprincippet vurde-res at være overholdt. Regeringen er positiv over for vedtagelsen af direktiver, der forbedrermulighederne for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til EU og sikrer deres grundlæggenderettigheder inden for eksisterende national ret.1. BaggrundDet Europæiske Råd (DER) vedtog på sit møde den 4.-5. november 2004 et nyt flerårigtprogram på området for retlige og indre anliggender. Det fremgår blandt andet af program-met, at lovlig indvandring vil spille en vigtig rolle med hensyn til udbygning af den vidensba-serede økonomi i Europa og fremme af økonomisk udvikling og dermed bidrage til gennem-førelsen af Lissabon-strategien. Endvidere bekræftes det i programmet, at de enkelte med-lemsstater selv fastlægger antallet af opholdstilladelser, der udstedes med henblik på arbej-de. DER opfordrede Kommissionen til på baggrund af resultaterne af drøftelserne om engrønbog om arbejdskraftindvandring, bedste praksis i medlemsstaterne og dens relevans forgennemførelsen af Lissabon-strategien inden udgangen af 2005 at forelægge en politikplanfor lovlig migration.Den 11. januar 2005 vedtog Kommissionen en grønbog om en fælles tilgang til en styretøkonomisk indvandring. På baggrund af grønbogen fandt der den 14. juni 2005 en offentlighøring sted blandt alle relevante aktører. På baggrund af resultaterne af drøftelserne vedtogKommissionen den 4. januar 2006 en meddelelse om en politikplan for lovlig indvandring(KOM(2005) 669), hvoraf det fremgår, at Kommissionen i perioden fra 2007 og frem til 2009vil fremlægge en lovgivningspakke bestående af et generelt dækkende rammedirektiv og firespecifikke direktiver. Kommissionen ønsker hermed dels at fastlægge, hvilke grundlæggen-de rettigheder tredjelandsstatsborgere skal have, når de pågældende har fået adgang til en

medlemsstats arbejdsmarked, og dels at regulere betingelserne og procedurerne for særligegrupper af tredjelandsstatsborgeres adgang til EU. De fire specifikke direktiver skal supplererammedirektivet ved at fastsætte regler for indrejse og ophold for visse særlige grupper.Kommissionen vedtog på den baggrund den 23. oktober 2007 et forslag til det generellerammedirektiv samt et forslag til et direktiv om indrejse og ophold for højtkvalificerede ind-vandrere.Det tre øvrige direktiver kommer til at omhandle henholdsvis sæsonarbejdere, udstationere-de medarbejdere (Intra-Corporate Transferees) samt lønnede praktikanter og forventesfremlagt i løbet af 2009.Kommissionens forslag til et generelt rammedirektiv om en enkelt procedure for udstedelseaf en samlet opholds- og arbejdstilladelse samt om et fælles rettighedssæt for tredjelands-statsborgere, der opholder sig lovligt i en medlemsstat og har adgang til arbejdsmarkedet,fremsættes med hjemmel i EF-traktatens artikel 63, stk. 3, litra a), og skal vedtages med en-stemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollensartikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende foreller finder anvendelse i Danmark.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6. april 2009 blev det besluttet, at der trodsgrundlæggende udeståender om direktivets anvendelsesområde skal arbejdes videre medforslaget med henblik på at opnå enighed på rådsmødet den 4.-5. juni 2009.Det forventes, at der på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4-5. juni 2009 på ny vilvære en drøftelse af udestående spørgsmål, herunder anvendelsesområdet.2. Formål og indholdFormålet med Kommissionens direktivforslag er at skabe rammerne for en retfærdig og ret-tighedsbaseret tilgang til arbejdskraftindvandring.Til dette formål foreslår Kommissionen vedtagelsen af et rammedirektiv, der for det førsteskal etablere en énstrenget procedure for tredjelandsborgeres indgivelse af ansøgning omog myndighedernes udstedelse af en tilladelse til at opholde sig i en medlemsstat med hen-blik på arbejde. For det andet skal direktivet regulere de overordnede rettigheder for tredje-landsstatsborgere, der allerede har en opholds- og arbejdstilladelse, og som endnu ikke haropholdt sig i en medlemsstat i de fem år, der kræves for at opnå status som fastboende ud-lænding efter direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 (artikel 1) eller for de tredjelands-statsborgere, der søger opholdstilladelse i EU.Kommissionens forslag indeholder ingen regulering af betingelser for indrejse og ophold,men fokuserer i stedet på et fælles sæt af rettigheder til alle tredjelandsstatsborgere medSide 64

lovligt ophold i en medlemsstat samt adgang til arbejdsmarkedeteller tredjelandsstatsborge-re, som søger opholdstilladelse i en medlemsstat.Det er ikke hensigten, at indholdet af disserettigheder skal defineres på fællesskabsplan, men blot, at der på en række nærmere be-stemte områder skal være tale om ligebehandling med egne borgere. Forslaget finder an-vendelse på alle tredjelandsstatsborgere, der ikke udtrykkeligt er undtaget fra anvendelses-området. Direktivet finder anvendelse på alle tredjelandsstatsborgere, der er meddelt ar-bejdstilladelse i en medlemsstat, uagtet hvilket opholdsgrundlag de har, og uagtet om de eraktive på arbejdsmarkedet. Det afgørende er således om tredjelandsstatsborgeren har ret tilat arbejde, og ikke om opholdstilladelsen er betinget af beskæftigelse, eller om denne retudnyttes jf. definitionen på en ”third-country worker” i artikel 2, litra b. Kommissionen har be-grundet dette i, at visse rettigheder i kraft af deres natur stiller krav om aktuel beskæftigelse,jf. artikel 12, stk. 1, litra a, om arbejdsforholdene, hvorimod andre rettigheder såsom aner-kendelse af eksamensbeviser eller retten til arbejdsløshedsstøtte alene relaterer sig til detredjelandsstatsborgere, der er arbejdssøgende eller dem, der efterfølgende er blevet ar-bejdsløse.Kommissionen foreslår indførelsen af en proceduremæssig harmonisering, idet der ifølgedirektivforslaget kun skal indgives én samlet ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse,der, hvis ansøgningen bliver imødekommet, skal udstedes i ét samlet dokument (artikel 4-6).Mange medlemsstater har på nuværende tidspunkt to procedurer for udstedelse af hen-holdsvis opholds- og arbejdstilladelser. Denne procedure skal som udgangspunkt omfattetredjelandsstatsborgere, der ansøger om opholdstilladelse under henvisning til beskæftigel-se, jf. artikel 3, litra a. Tredjelandsstatsborgere, der ikke har opnået opholds- og arbejdstilla-delse under henvisning til beskæftigelse, eksempelvis studerende, kan blive omfattet af den-ne procedure, jf. artikel 7, stk. 1, som henviser til forordning (EF)1030/2002, som regulererensartet udformning af alle opholdstilladelser undtaget visum og processuelt ophold.Ifølge forslaget skal der være ligebehandling af arbejdstagere fra tredjelandstatsborgere medegne borgere på følgende områder: Arbejdsforhold, herunder løn, regler for opsigelse samtsundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, organisationsfrihed, uddannelse, anerkendelse afuddannelseskvalifikationer, nærmere bestemte sociale ydelser, udbetaling af opsparet pen-sion ved flytning til et tredjeland samt adgang til varer og tjenesteydelser, der stilles til rådig-hed for offentligheden, herunder adgang til bolig og støtte fra arbejdsformidlingskontorer (ar-tikel 12).Adgangen til ligebehandling er ikke undtagelsesfri, idet medlemsstaterne under en rækkenærmere bestemte betingelser kan begrænse ligebehandlingen mellem egne statsborgereog tredjelandsstatsborgere. Eksempelvis kan ligebehandling for så vidt angår studiestøttesamt rettigheder i forhold til boligforhold begrænses (artikel 12). Derudover kan retten til li-gebehandling i forhold til uddannelse begrænses i forhold til den gruppe af tredjelandsstats-borgere, der er meddelt opholdstilladelse i medfør af direktiv 2004/114/EF (studier, elevud-veksling, ulønnet erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste), jf. artikel 12, stk. 2, litra c, tiltrods for at denne gruppe har adgang til at være i lønnet beskæftigelse ved siden af den ak-tivitet, som ligger til grund for den meddelte opholdstilladelse.

Medlemsstaterne kan indføre begrænsninger i ligebehandlingen i forhold til egne statsborge-re i forhold til bl.a. rettighederne i litra c (uddannelse), litra e (sociale sikringsgrene som defi-neret i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71, såsom barselsordning, arbejdsskadeforsikringog lignende, (forordningen vedrører dog ikke arbejdsløshedsunderstøttelse)), litra g (adgangtil varer og tjenesteydelser, der stilles til rådighed for offentligheden), til alene at omfatte tred-jelandsstatsborgere, der er i beskæftigelse, og for så vidt angår ligebehandling i medfør aflitra h (støtte fra arbejdsformidlingskontorer) til kun at omfatte tredjelandsstatsborgere, derhar tilladelse til at arbejde uden nogen begrænsninger, jf. artikel 12, stk. 2.Rådets Juridiske Tjeneste er den 28. januar 2009 fremkommet med en skriftlig udtalelse,hvor det anføres, at de generelle ligebehandlingsregler, der fremgår af artikel 12 i direktivfor-slaget, ikke vurderes at kunne finde hjemmel i EF-traktatens artikel 63, stk. 3, idet forslagetogså skal omfatte personer, der ikke har eller endnu ikke har opnået et single permit og ikkehar opnået et opholdsgrundlag i medfør af EU-retten.3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforVedtagelsen af direktivforslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmarkefter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og direktivet ikke vil blivebindende for eller finde anvendelse i Danmark.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er generelt positiv over for vedtagelsen af direktiver, der forbedrer mulighedernefor at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til EU og sikrer grundlæggende rettigheder.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDirektivforslaget blev ved Kommissionens præsentation af forslaget på rådsmødet den 7.-8.november 2007 modtaget positivt af medlemsstaterne, men der foreligger ikke offentlige til-kendegivelser om de andres holdninger.6. HøringSagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-bejdet (SPAIS) den 14. maj 2009.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal alene høres i sagen.Europa-Parlamentet fremkom med deres udtalelse i sagen den 20. november 2008,hvorvedforslaget blev godkendt med en række ændringsforslag. Kommissionen blev opfordret til atændre forslaget i overensstemmelse med ændringsforslaget og at gennemføre en ny høringaf parlamentet, såfremt de foreslåede ændringer ikke blev taget til følge af Kommissionen.

8. NærhedsprincippetKommissionen har anført, at de enkelte medlemsstater ikke selv kan sikre, at der på EU-planindføres et ensartet niveau for behandlingen af tredjelandsstatsborgere, der har opholds- ogarbejdstilladelse i en medlemsstat. Forskellige niveauer for rettigheder kan føre til en forvrid-ning af konkurrencen inden for fællesmarkedet og til, at der opstår sekundære bevægelser afarbejdskraftindvandring til medlemsstater, der giver flere rettigheder til tredjelandsstatsbor-gere.Ifølge Kommissionen vil et direktiv, der sikrer ligebehandling på en række arbejdsmarkedsre-laterede områder, medvirke til at beskytte EU-borgere imod billig arbejdskraft fra tredjelandeog indvandrere mod at blive udnyttet. Endvidere vil fælles regler på området sikre en bedreintegration af arbejdstagere fra tredjelande.Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens bemærkninger for så vidt angår nærhedsprin-cippet.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserKommissionens direktivforslag har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljø-mæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da forslaget eromfattet af det danske forbehold for retlige og indre anliggender.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikSagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlæn-dinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. no-vember 2007, den 6.-7. december 2007, den 27.-28. november 2008og den 6. april 2009.Grundnotat om Kommissionens meddelelse om en politikplan om lovlig indvandring blevoversendt til udvalgene den 10. maj 2006.

Dagsordenspunkt 28): Rådets afgørelser om henholdsvis undertegnelse og indgåelseaf en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Pakistan vedrørende tilbagetagel-se af personer med ulovligt ophold (KOM(2009) 106 endelig)Nyt notat.Resumé:Kommissionens forslag til rådsafgørelser ventes at indeholde bestemmelser om Det Euro-pæiske Fællesskabs undertegnelse og indgåelse af en tilbagetagelsesaftale med Pakistan.Rådsafgørelserne har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Dan-mark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslagene. Regeringen tagervedtagelsen af de to rådsafgørelser til efterretning.1. BaggrundKommissionen ventes snarest at fremsætte forslag til rådsafgørelser om henholdsvis under-tegnelse og indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Pakistan om til-bagetagelse af personer med ulovligt ophold.Kommissionens forslag fremsættes under henvisning til EF-traktatens artikel 63, nr. 3, litrab), sammenholdt med artikel 300, stk. 2 første afsnit, første punktum, og stk. 3, første afsnit.Forslagene skal vedtages med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollensartikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende foreller finder anvendelse i Danmark.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 eller et rådsmøde snarligtderefter forventes forslaget til rådsafgørelse om undertegnelse vedtaget.Forslag til rådsafgørelse om indgåelse af tilbagetagelsesaftalen forventes vedtaget på et ef-terfølgende rådsmøde, når Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse.2. Formål og indholdForhandlingerne mellem Kommissionen og Pakistan om en tilbagetagelsesaftale er nu af-

sluttet.Den ene rådsafgørelse ventes at bemyndige formanden for Rådet til at udpege den person,der på Det Europæiske Fællesskabs vegne skal undertegne aftalen mellem Fællesskabet ogPakistan.Den anden rådsafgørelse ventes at vedrøre aftalens efterfølgende indgåelse og godkendel-se på Fællesskabets vegne.Tilbagetagelsesaftalen fastslår blandt andet parternes forpligtelse til at tilbagetage egnestatsborgere med ulovligt ophold på Fællesskabets eller Pakistans område, samt – undervisse omstændigheder – statsløse personer og tredjelandsstatsborgere med ulovligt opholdpå Fællesskabets eller Pakistans område.Aftalen indeholder endvidere bestemmelser, der regulerer procedurer og øvrige vilkår for til-bagetagelse af personer med ulovligt ophold, herunder i forhold til bevis for nationalitet ogudstedelse af rejsedokumenter.Aftalen indeholder tillige bestemmelser om beskyttelse af personlige oplysninger i forbindel-se med behandling af sager om tilbagetagelse.Der er i tilknytning til aftalen indsat en erklæring om det ønskelige i, at Danmark og Pakistansnarest indgår en tilsvarende bilateral aftale.3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforVedtagelsen af de to rådsafgørelser har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da de eromfattet af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender. Fællesskabsaf-talen om tilbagetagelse har derfor heller ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Dan-mark.En indgåelse af en tilsvarende bilateral tilbagetagelsesaftale mellem Danmark og Pakistanforventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen tager vedtagelsen af de to rådsafgørelser til efterretning.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDe øvrige medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådsafgørelserne. Medlemssta-terne forventes således at tilslutte sig indholdet af tilbagetagelsesaftalen.

6. HøringSagen har været udsendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvan-dringssamarbejdet (SPAIS) forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni2009.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal i henhold til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, høresvedrørende indgåelsen af aftalen, hvilket vil ske efter undertegnelsen.8. NærhedsprincippetMedlemsstaterne kan alene opnå en ensartet aftale med Pakistan om tilbagetagelse via enfællesskabsaftale. Nærhedsprincippet ses derfor overholdt.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserVedtagelsen af de to rådsafgørelser har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljø-mæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da forslagene eromfattet af forbeholdet på området for retlige og indre anliggende.En indgåelse af en bilateral aftale mellem Danmark og Pakistan forventes ikke at have hver-ken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssi-ge konsekvenser for Danmark.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikRådsafgørelserne om undertegnelse og indgåelse af en tilbagetagelsesaftale mellem Fæl-lesskabet og Pakistan har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg eller Folke-tingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Dagsordenspunkt 29): Ulovlig indvandring via MiddelhavetNyt notatResumé:På rådsmødet den 4.-5. juni 2009 forventes Kommissionen at informere om sagen vedrø-rende ulovlig indvandring via Middelhavet. Dette spørgsmål drøftes løbende i Rådet for retli-ge og indre anliggender og er senest blevet drøftet i Rådet for almindelige anliggender ogeksterne forbindelser den 27.-28. april 2009. En række tiltag er iværksat til bekæmpelse afden ulovlige indvandring. Sagen vurderes ikke at have hverken lovgivningsmæssige ellerstatsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet er ikke relevant for sagen. Regeringenstøtter generelt tiltag til bekæmpelse af ulovlig indvandring i EU.1. BaggrundCypern, Grækenland, Malta og Italien oplever alle et stort pres på grænserne som følge afulovlige indrejser ad søvejen. På denne baggrund præsenterede de fire lande på det ufor-melle rådsmøde for retlige og indre anliggender i Prag den 15.-16. januar 2009 et fælles pa-pir med en opfordring til EU og medlemsstaterne om støtte og yderligere solidaritet og byrde-fordeling på området.Efterfølgende er sagen blevet drøftet på rådsmødet for retlige og indre anliggender den 26.-27. februar 2009 samt af EU’s udenrigsministre på rådsmødet for almindelige anliggender ogeksterne forbindelser den 27. – 28. april 2009.På rådsmødet for retlige og indre anliggender den 4.-5. juni 2009 forventes Kommissionen atinformere om sagen. Det kan ikke udelukkes, at der vil blive udarbejdet rådskonklusioner omsagen.2. Formål og indholdDer foregår i EU en løbende drøftelse af spørgsmålet om ulovlig indvandring til Europa viaMiddelhavet, herunder spørgsmålet om mulige løsninger på langt og kort sigt, med henblikpå at dæmme op for tilstrømningen, forebygge tragiske tab af menneskeliv og styrke bistan-den til de berørte lande.På rådsmødet for almindelige anliggender og eksterne forbindelser den 27. – 28. april 2009var der Cypern, Grækenland, Malta og Italien særligt fokus på ønsket om effektiv solidaritetmellem medlemslandene, herunder fordeling af asylansøgere/anerkendte flygtninge, styrketindsats i EU med henblik på indgåelse af tilbagetagelsesaftaler mellem fællesskabet og op-rindelses-/transitlande herunder en særlig indsats i forhold til Libyen, såvel i form af øget pa-truljering som ved bestræbelserne på indgåelse af en rammeaftale.Det kan forventes at drøftelserne af disse spørgsmål fortsættes i EU.Side 71

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDa der alene er tale om et informationspunkt, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikkerelevant.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter generelt tiltag til bekæmpelse af ulovlig indvandring i EU.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDe andre landes holdninger til dagsordenspunktet kendes ikke på nuværende tidspunkt.6. HøringSagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet(SPAIS) den 14. maj 2009.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.8. NærhedsprincippetDa der er tale om en drøftelse, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserSagen har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbe-skyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikDe fire landes ønsker i forhold til bekæmpelse af ulovlig indvandring har tidligere været fore-lagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrations-politik forud for mødet i Rådet for retlige og indre anliggender den 26.-27. februar 2009.Herudover har spørgsmålet senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud formødet i Rådet for almindelige anliggender og eksterne forbindelser den 27. – 28. april 2009.