UUI, Alm.del - 2008-09 - Bilag 140: Rapport "At være muslimsk kvinde i Danmark", fra Ligestillingsafdelingen under velfærdsministeren

AT VÆRE MUSLIMSK KVINDE I DANMARKBaggrundsundersøgelse om muslimske kvinders ligestillingDette projekt omhandler muslimske piger og kvinders ligestilling i Danmark. Det erudført af Maïa Consult for Velfærdsministeriets Ligestillingsafdeling, i perioden juli 2008-februar 2009. Projektet er baseret på en kvalitativ interviewundersøgelse blandt 34muslimske piger og kvinder, samt 11 ikke-muslimske, kvindelige uddannelsesvejledere påuddannelsesinstitutioner med et vist optag af muslimske piger. Endvidere har to imamermedvirket. En stor tak skal lyde til de medvirkende, uden hvem denne rapport ikke kunnehave eksisteret.Rapportens formål er først og fremmest at kortlægge, hvordan muslimske piger ogkvinder selv oplever problemstillinger relateret til ligestilling mellem kønnene. Iforlængelse af denne kortlægning fremlægges de anbefalinger til politiske tiltag, somrespondenterne selv har fremsat. Rapporten behandler en diskussion, som angår alleborgere i Danmark, uanset politisk eller religiøs observans. Derfor er det essentielt, atman gør op med sig selv, med hvilke briller man vil læse den. En politiseret forudfattethedkan skabe et bias, som ikke fremmer forståelsen, og som hæmmer eller endda forvanskerde principielle diskussioner, som rapporten lægger op til. Det er derfor håbet, at allelæsere - politikere fra begge fløje, forskere, embedsmænd, interesserede borgere - vilrespektere rapportens ånd og referere loyalt, hvis nogle punkter fra den kommer til atindgå i de diskussioner omkring ligestilling og medborgerskab, som finder sted i detdanske samfund i dag.Rapporten er udarbejdet af projektleder ph.d. Tina Magaard, som også har foretagetinterview af 24 informanter. Journalist Pernille Ammitzbøll har leveret interviews af 23informanter. Assistent Louise Bro Jacobsen har stået for bibliografisk research ogtransskription af interviews. Kommunikationskonsulent ph.d. Martin Ehrensvärd harsørget for den grafiske opsætning.Tak til reviewere Professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, AarhusUniversitet, Professor Uffe Østergaard, Copenhagen Business School, samt ProfessorHenrik Palmer Olsen, Juridisk Fakultet. Tak til Lektor Peter Seeberg, Center forMellemøststudier, Syddansk Universitet, for rådgivning i projektets indledende fase.

Indhold0. INDLEDNING ............................................................................................................................... 80.0 Undersøgelsens fokus............................................................................................................. 80.0.1 FN’s Kvindekonvention .................................................................................................. 90.0.2 Integration og ligestilling i Danmark ............................................................................ 90.0.3 Emnets relevans.............................................................................................................. 100.1 Teori ........................................................................................................................................ 120.2 Metode .................................................................................................................................... 130.2.1 Dataindsamling .............................................................................................................. 130.2.2 Respondent-tilgængelighed.......................................................................................... 130.2.3 Selvselektion og valg af respondentgruppe ............................................................... 140.2.4 Kontaktforløb .................................................................................................................. 160.2.5 Interviewguide ............................................................................................................... 160.2.6 Formulering af spørgsmål ............................................................................................ 170.2.7 Temadisplay .................................................................................................................... 170.2.8 Kobling til teori ............................................................................................................... 170.2.9 Behandling af data ......................................................................................................... 170.2.10 Fortolkning af data ....................................................................................................... 180.3 Litteraturliste ......................................................................................................................... 190.4 Policy ....................................................................................................................................... 190.5 Deltagere i undersøgelsen.................................................................................................... 200.6 Hvad er ligestilling? Definition og begrebsudredning .................................................... 22TEMA 1: UDDANNELSE .............................................................................................................. 271.1 Hvor vigtigt er det for dig at få en uddannelse? .............................................................. 281.2 Hvilken uddannelse kunne du godt tænke dig? .............................................................. 301.3 Familiens forventninger ....................................................................................................... 341.4 Sociale udfordringer og løsninger ...................................................................................... 371.4.1 Kontrasten mellem studiemiljøet og de hjemlige forhold........................................ 381.4.2 Mødet med det andet køn ............................................................................................. 411.4.3 Lejrskole og studieture .................................................................................................. 42

1.4.4 Fester og dansk drukkulter........................................................................................... 441.4.5 Religiøse fester ................................................................................................................ 471.4.6 Bederum .......................................................................................................................... 471.4.7 Politiske skel ................................................................................................................... 491.4.8 Racisme ............................................................................................................................ 491.4.9 Gensidige fordomme ..................................................................................................... 501.4.10 Religiøs mobning ......................................................................................................... 541.4.11 Mænds kontrol af kvinderne ...................................................................................... 551.4.12 Den sociale kontrol fra folkeskolen til universitetet ............................................... 561.4.13 Gruppearbejde .............................................................................................................. 611.5 Faglige udfordringer og løsninger...................................................................................... 621.5.1 Fag, der driller ................................................................................................................ 621.5.2 Demokratisk diskussionskultur ................................................................................... 631.5.3 Forforståelsen.................................................................................................................. 641.5.4 Sprogstøtteundervisning............................................................................................... 651.5.5 Mangel på faglighed i folkeskolen............................................................................... 661.5.6 Praktiske fag og ligestilling .......................................................................................... 661.5.7 Seksualundervisning ..................................................................................................... 671.5.8 Biologi .............................................................................................................................. 681.5.9 Historie ............................................................................................................................ 681.5.10 Religionsundervisning ................................................................................................ 691.5.11 Billedkunst .................................................................................................................... 701.6 Hvordan opbygges de sociale netværk? ............................................................................ 711.6.1 Netværks betydning for integration............................................................................ 711.6.2 Gymnasiepigernes netværk .......................................................................................... 711.6.3 Etniske opdelinger ......................................................................................................... 731.6.4 Fordele og ulemper ved koncentration af tosprogede ............................................. 741.7 Overordnede løsninger ........................................................................................................ 76TEMA 2: ARBEJDE OG KARRIERE ............................................................................................. 812.1 Mønsterbryderne................................................................................................................... 812.2 Hvor vigtigt er det for dig at få en karriere? ..................................................................... 82

2.3 Hvad kan være vanskeligt i forhold til at komme ind på arbejdsmarkedet? .............. 832.3.1 Gensidige fordomme ..................................................................................................... 832.3.2 Manglende læreplads .................................................................................................... 842.3.4 Bopæl ............................................................................................................................... 852.3.5 Familiemønstre ............................................................................................................... 862.3.6 Religiøst forbud: Kontakt med svinekød og alkohol ................................................ 872.3.7 Religiøst forbud: Kontakt med mænd......................................................................... 882.3.8 Religiøst påbud: Tørklæde ............................................................................................ 90TEMA 3: PRIVATLIV OG ÆGTESKAB ....................................................................................... 923.1 Ægteskab ................................................................................................................................ 923.2 Børn ......................................................................................................................................... 983.3 Skal man adlyde sin mand? ............................................................................................... 1003.4 Må manden slå kvinden? ................................................................................................... 1023.5 Utroskab og straf ................................................................................................................. 1053.6 Skilsmisse ............................................................................................................................. 1103.7 Polygami ............................................................................................................................... 1143.8 Jomfru eller ikke-jomfru? ................................................................................................... 1193.9 Den sociale kontrol ............................................................................................................. 1263.10 Valg af ægtefælle ............................................................................................................... 1333.11 Opsummering .................................................................................................................... 143TEMA 4: AT VÆRE MUSLIM ..................................................................................................... 1444.1 Hvad definerer ”en god muslimsk kvinde”? .................................................................. 1444.1.1 At efterleve Koranen? .................................................................................................. 1454.1.2 At tro? ............................................................................................................................ 1464.1.3 At overholde leveregler? ............................................................................................. 1464.1.4 At respektere de fem søjler? ....................................................................................... 1464.1.5 At bære tørklæde? ........................................................................................................ 1474.2 Tørklædet mellem religiøs symbolik og sociale spil ...................................................... 1494.2.1 Hvem går med tørklæde? ........................................................................................... 1494.2.2 Hvornår bør man tage tørklædet på? ........................................................................ 1494.2.3 Hvorfor går man med tørklæde? ............................................................................... 150

4.2.4 Geografisk og sociologisk kontekst ........................................................................... 1534.2.5 Er tørklædet tegn på undertrykkelse?....................................................................... 1544.2.6 Er tørklædet tegn på en en personlig proces? .......................................................... 1544.2.7 En religiøs pligt............................................................................................................. 1554.2.8 Et middel til at komme i Paradis ............................................................................... 1564.2.9 Mode og venindegrupper ........................................................................................... 1584.2.10 Hetz mod islam .......................................................................................................... 1584.2.11 Gruppepres ................................................................................................................. 1594.2.12 Beskyttelse versus udsathed ..................................................................................... 1604.3 Religiøse kilder .................................................................................................................... 1624.3.1 ”Min far siger” .............................................................................................................. 1624.3.2 Satelit-tv ......................................................................................................................... 1624.3.3 Imamer ........................................................................................................................... 1634.3.4 Koranen og Hadith ...................................................................................................... 1634.4 Islamiske bevægelser .......................................................................................................... 1674.4.1 Al-Qaida og Osama bin Laden ................................................................................... 1674.4.2 Hizb-ut-Tahrir .............................................................................................................. 1674.4.3 Panteistisk sufi-islam ................................................................................................... 1684.4.4 Det Muslimske Broderskab ........................................................................................ 1694.4.5 Fethullah Gulen ............................................................................................................ 174TEMA 5: CASES ............................................................................................................................ 180Case 1. At være muslimsk folkeskolelærer ........................................................................... 180Case 2. At være muslim på en muslimsk friskole ................................................................ 185Case 3: At være imam i Danmark ........................................................................................... 1915.3.1 Imam 1 ........................................................................................................................... 1915.3.2 Imam 2 ........................................................................................................................... 1986. KONKLUSION .......................................................................................................................... 2026.1 Resumé af empirien ............................................................................................................ 2026.1.1 Uddannelse ................................................................................................................... 2026.1.2 Arbejde og karriere ...................................................................................................... 2056.1.3 Privatliv og ægteskab .................................................................................................. 205

Billedet af muslimske kvinders liv i Danmark er mere kontrastfyldt end nogen sinde.Medierne fortæller om æresdrab, men også om frigjorte muslimske kvinder.Forskningsrapporter beretter om muslimske mænd, der forbyder familiens kvinder atkomme i arbejde, men også om muslimske mænd, der tager en tørn med de huslige pligterog opmuntrer deres partneres deltagelse på arbejdsmarkedet. Det er positivt, at det gårgodt for en række muslimske kvinder i forhold til ligestilling, og det må i den forbindelseanerkendes, at mange muslimske kvinder har frihed til at definere deres egne roller. Mender fremstår tilsyneladende også eksempler på, at nogle muslimske kvinder føler sigpresset til at indordne sig under religiøse eller traditionelle rammer, som de ikke selv harvalgt. Derfor vil denne rapport beskæftige sig specifikt med ligestilling mellem kønneneblandt muslimske kvinder i Danmark. I forhold til bestemte problematikker, såsomintegration på arbejdsmarkedet, vil en anden ligestillingsdimension, nemlig ligestillingmellem nydanskere og andre danskere, også blive berørt. Men det er ligestilling mellemkønnene, der udgør hovedproblemstillingen i denne undersøgelse.

0.0.1 FN’s KvindekonventionDen meget overordnede ramme for undersøgelsens temaer er FN’s Konvention omafskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, også kaldetKvindekonventionen eller CEDAW-konventionen, som Danmark underskrev i 1983 (sebilag 1). Den stipulerer i præamblet, at ”de stater, der deltager i de internationalemenneskerettighedskonventioner, har pligt til at sikre mænd og kvinder lige ret til at nydealle økonomiske, sociale, kulturelle, borgerlige og politiske rettigheder”, samt at ”fuldligestilling mellem mænd og kvinder kræver en ændring af både mænds og kvinderstraditionelle rolle i samfundet og i familien”. Der opfordres til at ”tage alle passendeforholdsregler” for at afskaffe diskrimination af kvinder på uddannelsesområdet (Kap. IIIArt. 10) på arbejdsmarkedet (Kap. III Art. 10) samt i alle ægteskabs-og familieforhold(Kap. IV Art. 16). Det skal her dog siges, at Kvindekonventionen ikke er judiciabel iDanmark, fordi den ikke er inkorporeret i dansk ret.1Hvad der ligger i udtryk som”passende forholdsregler” er jo i høj grad også et politisk spørgsmål. Det er ønsket, atdenne rapport netop kan bruges som afsæt for en kvalificeret juridisk og politiskdiskussion af, hvorvidt Danmark i tilstrækkelig grad tager de nødvendige ”passendeforholdsregler” i forhold til ligestilling mellem kønnene i Danmark. Diskussionen vil altsåikke blive taget her, hvor fokus er på en bestemt gruppe respondenters perceptioner.Derfor vil uddrag fra Kvindekonventionen blive nævnt i forbindelse med relevantetemaer, blandt andet i form af fremhævelse i faktabokse. Men der vil i denne rapport ikkeforeligge nogen juridisk diskussion i forhold til retspraksis eller til CEDAW-komitéensarbejde, da dette vil lede væk fra rapportens fokus – en analyse af en visrespondentgruppes perceptioner af ligestillingsforhold.

0.0.2 Integration og ligestilling i DanmarkI Danmark har man i mange år haft specifikt fokus på nydanske kvinders ligestilling somén problemstilling blandt andre på ligestillingsområdet. Dette illustreres af en rapport fra1998 ”Etniske minoritetskvinders integration og retsstilling i Danmark. Delbetænkning IIafgivet af det af indenrigsministeren nedsatte Kvindeudvalg”.2Denne rapport rækkertilbage til konklusionerne fra en arbejdsgruppe under Indvandrernes Repræsentantskab i1990. Her bredes viften ud til forhold som indvandreres ”muligheder for deltagelse på ligefod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale,religiøse og kulturelle liv.” Samtidig påpeges det som væsentligt, at integration er enSe diskussion af den justitsministerielle betænkning nr. 1407/2001, som ligger til grund herfor, i KirstenKetscher ”Kvindekonventionen gælder I dansk ret”, i Henrik Dam (red.)Jura og historie – festskrift til IngerDübeck som forsker,Jurist-og Økonomforbundets Forlag, 2003, p. 446-4482Indenrigsministeriet,Etniske minoritetskvinders integration og retsstilling i Danmark. Delbetænkning II afgivet afdet af indenrigsministeren nedsatte Kvindeudvalg,Betænkning nr. 1359, 19981

0.0.3 Emnets relevansMen hvorfor beskæftige sig med ligestilling mellem kønnene for én specifik gruppe afborgere, og ikke for alle? Hvorfor ikke beskæftige sig med ligestilling blandt kristne,buddhister, jøder, asatroende og andre troende i stedet for at fokusere på den muslimskegruppe? Hvorfor ikke koncentrere sig om kvinder, som på den ene eller den anden mådeer afskåret fra at deltage i samfundet? Alle disse tre vinkler kunne have været interessanteat anlægge – og bør anlægges i fremtiden - men dette projekts budgetramme gjorde detnødvendigt at indsnævre perspektivet til én gruppe. Det ville dog være ønskværdigtefterfølgende at udbrede undersøgelsen til andre religiøse og etniske grupper end demuslimske, og andre segmenter end de uddannelsessøgende. Der er flere grunde til iførste omgang at fokusere på muslimske piger og kvinders ligestilling. Som lektor LeneKühle, Afd. for Religionsvidenskab, Aarhus universitet, gør opmærksom på,udgør netop ligestillingen ifølge de tilbagevendende internationale værdiundersøgelser (World ValuesSurvey) en af de mest afgørende forskelle mellem muslimske og ikke-muslimske lande. Hvor 82 % af deadspurgte i de vestlige, kristent dominerede lande går ind for ligestilling mellem kønnene, gælder dette kunfor 55 % i de muslimske lande og 67 % i de øvrige (…) Selv om man ikke umiddelbart kan slutte, at denlavere tilslutning til ligestilling i den muslimske verden også betyder, at muslimer i Danmark i mindre gradend andre danskere går ind for ligestilling, kunne disse tal dog antyde, at netop dette spørgsmål i særliggrad kan give anledning til brydninger og krav om nyfortolkning i mødet mellem muslimer og ’vestligeværdier’.3

Hvad enten dette fokus er berettiget eller ej, betyder det, at det er relevant at søgeafdække, hvor skæringsfladerne mellem ”islam” og ”ligestilling” måtte findes hos demuslimske kvinder selv. I dette projekt bliver ordet altså først og fremmest givet til demuslimske kvinder for at høre, hvordan de opfatter spørgsmålet. I forlængelse af detteunderstreges det, at de holdninger, som bliver fremlagt i rapporten, ikke afspejlerrapportens forfatters holdninger, men alene den variation af holdninger, somrespondenterne selv har givet udtryk for. Kun afslutningsvis vil rapportens forfatter tageordet, ikke så meget for at kommentere de skalaer af holdninger, som er blevet fremlagt,men snarere for at diskutere ud fra hvilke præmisser, man ønsker at diskutere deholdninger.Den tredje grund til at fokusere specifikt på muslimske pigers og kvinders ligestilling er,at flere undersøgelser viser, at mange unge muslimer, nydanskere eller konvertitter,

0.1 TeoriDa indeværende rapport skal være lettilgængelig, vil det teoretiske aspekt blive reducerettil et minimum, om end det kunne være interessant at uddybe den vinkel i et senerestudie. Men det vil her kort blive opridset, hvilke teorier der har dannet baggrund forudmøntningen af undersøgelsens bærende akser.Begrebernes fortolkning afhænger af fortolkeren, og en betingelse for overhovedet atkunne føre dialog er, at man er opmærksom på hinandens brug af de begreber, derdiskuteres - såsom ligestilling. Hvem argumenterer hvordan, hvordan positionerer deforskellige tilgange sig i forhold til hinanden? Hvilket erfaringsgrundlag danner baggrundfor den enkeltes positionering? Analysen af disse positioneringer inspireres af den nyerefranske sociologi med Fran§ois Dubet5i spidsen. Dubet lægger vægt på analyser afsubjekters interaktioner og påvirkning af hinanden og deres omgivelser. Ifølge Dubet kaningen reduceres til at være et rent produkt af ydre pres eller begrænsninger. Det betyderikke, at man skal negligere ydre pres og begrænsninger, hvilket ville være en lige såforsimplet anskuelse som at hævde, at den enkelte er et passivt objekt. Tværtimod er detvigtigt at belyse, hvordan individet agerer inden for de givne socio-økonomiske ogpolitiske rammer. Dubets teori og metode er ligeledes velegnet til at belyse, hvordanhybride identiteter opbygges, forandres og er med til at forme andre identiteter. Det ernemlig væsentligt at belyse, hvordan den enkelte konstruerer sine begreber og sitverdenssyn. Med baggrund i analyser af islam og islamisme foretaget af fortrinsvis treprofessorer i islamiske studier, Gilles Kepel fra Institut d’Etudes Politiques, Paris, samtMehdi Mozaffari, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet og Jakob Skovgaard-Petersen, TORS, Københavns Universitet, vil det afslutningsvis blive diskuteret, hvorvidtislamisme som politisk-religiøs bevægelse kan siges at have eller ikke have betydning forligestillingsspørgsmål blandt unge muslimske kvinder i Danmark.Tallat Shakoor & Rie Wellendorf Riis (2007),Tryghed blandt unge nydanskere,København: Trygfonden, p. 33Fran§ois Dubet (1994)Sociologie de l’expérience,Paris : Seuil ; Fran§ois Dubet (2004)Between a Defence ofSociety and a Politics of the Subject : The Specificity of Today’s Social Movements,in Current Sociology, vol. 52, no.4, p. 693-717 ; Nicolas Truong (2008) « Fran§ois Dubet, pourfendeur de la galere scolaire »,Le Monde del’Education,nr. 375, décembre 200845

0.2.1 DataindsamlingDataindsamling og databehandling er inspireret af Wint og Franks kvalitative,eksplorative undersøgelsesmetode.6Den kvalitative tilgang giver plads tilrespondenternes selvfortælling og selvforståelse, og den eksplorative karakter gør detmuligt at udforske emner og tilgange, som måske ikke oprindeligt var tænkt ind iundersøgelsen, men som undervejs viser sig at være vigtig for en del af respondenterne.En tredje vigtig begrundelse for at følge den metode er, at respondenterne får mulighedfor at formulere ønsker til forbedring af deres situation. Denne undersøgelses fokus harnemlig været at lade eventuelle policy forslag komme fra deltagerne selv, hvilket kræver,at intervieweren tager udgangspunkt i respondenternes egen forståelse af deres situation.Derfor må intervieweren holde sig fra at trække sine egnea priori-forestillingerom detundersøgte emne, i dette tilfælde ligestilling, ned over respondenterne. Selv om en givenrespondent beskriver en situation, som ud fra CEDAW-konventionens præmisser ikkedefineres som ”ligestilling”, er det ikke sikkert, at respondenten definerer sig selv som”manglende noget”. Derfor må intervieweren som udgangspunkt formulere sinespørgsmål og kommentarer, så de giver plads til, at respondenten italesætter sin position,som vedkommende selv opfatter den.

0.2.3 Selvselektion og valg af respondentgruppeDe to hovedspørgsmål er,omman overhovedet kan komme i kontakt med nogen fra denønskede respondentgruppe, og hvis ja,hvemfra den gruppe, man kan komme i kontaktmed. Specielt i et studie som dette skal man regne med en vis selvselektion, som betyder,at relevante respondenter muligvis ikke kan eller vil medvirke. Man skal altså desværreregne med bortfald, som ikke er kvalitetsneutrale, men som tværtimod er knyttet tilvariabler, der er væsentlige i forhold til undersøgelsens formål. For eksempel ville detvære oplagt for et ligestillingsstudie som dette at interessere sig for unge muslimskekvinder, som mod deres vilje måtte blive holdt hjemme hos forældrene eller i ettvangsægteskab, eller udsat for vold – situationer, som af og til får en vismediebevågenhed. Men sådanne respondenter er ikke bare svært tilgængelige, de er ogsåsårbare, og derfor overlades det til projekter med psykolog-ekspertise og flere ressourcerat interessere sig for dette spørgsmål. Det er altså vigtigt at være opmærksom på dennebegrænsning i studiet. For at kompensere delvist for den form for selvselektion har denforetrukne linje været at lytte til de medvirkende respondenter, hvis de fortæller om andrekvinder i ovennævnte situationer.Efter at have taget højde for spørgsmålene omkring respondenttilgængelighed samtselvselektionsmekanismer har valget været at koncentrere informationsindhentning oginterviews indenfor uddannelsessektoren og altså fortrinsvis at interviewe piger, som erShakoor,op.cit.,p. 21. Af nyere undersøgelser henviser Shakoor bl.a. til Mette Deding, Torben Fridberg &,Vibeke Jakobsen (2006)En pilotundersøgelse blandt indvandrere fra Tyrkiet,København:Socialforskningsinstituttet, 2006; Peter Gundelach; Esther Nørregård-Nielsen (i samarbejde med) (2007)Etniske gruppers værdier – BaggrundsrapportTænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen iDanmark i samarbejde med Peter Gundelach og Esther Nørregård-Nielsen, København: Ministeriet forFlygtninge, Indvandrere og Integration, 2007. Se også Gunvor Christensen & Stine Røn Christensen (2006)Etniske minoriteter, frivilligt socialt arbejde og integration. Afdækning af muligheder og perspektiverKøbenhavn:Socialforskningsinstituttet, 06:16 ; Vibeke Jakobsen & Mette Deding (2008), MetteEmployment amongimmigrant women and men in Denmark,København: Socialforskningsinstituttet 08:20088Mette Deding, Torben Fridberg &, Vibeke Jakobsen (2006)En pilotundersøgelse blandt indvandrere fra Tyrkiet,København: Socialforskningsinstituttet, 2006 p. 297

aktive på ungdomsuddannelser og højere uddannelser. Denne respondentgruppe kanmåske bidrage med viden om, hvordan de selv er kommet videre i uddannelsessystemet,og om hvordan man kommer videre med ligestilling mellem kønnene i mere udsattefamilier.Metoden for indkredsning af relevante respondentprofiler er inspireret af PeterDahler-Larsen9og sigter efter at foretage signifikante punktnedslag, som muliggør enidentifikation og diskussion af generelle tendenser, problemstillinger og handlemønstre.De variationer af holdninger, som findes inden for en given gruppe, afdækkes ved atarbejde ud fra et ”mætningsskema”. Det betyder, at når en bestemt profil har medvirket,vil man søge ikke at interviewe flere med den profil, men i stedet søge andre profiler, såvariationen i respondentgruppen bliver afdækket. Dog etableres her en kernegruppe afunge muslimske piger, som går i 2. og 3. G. på forskellige gymnasier. De udgør halvdelenaf de kvindelige muslimske respondenter (17 ud af 34). Ud fra denne fokusgruppe ertypiske tendenser kortlagt, og de er så testet på andre felter med et mindre antal. Ud overde unge kvinder er det også blevet prioriteret at interviewe mere modne muslimskekvinder, som selv er rollemodeller i sammenhænge, hvor muslimske børn og ungekommer. Der er endvidere søgt variation på parametre som socio-økonomisk niveau,etnisk oprindelse, danskfødt/flygtning /indvandrer samt en skala af positioner i forhold tildet at være muslimsk kvinde i Danmark. For at få et bredere perspektiv på undersøgelsener 11 ikke-muslimske uddannelsesvejledere også blevet interviewet. Den primærefokusgruppe er gymnasiet, og derfor medvirker studievejledere fra gymnasier med over20 % tosprogede. Det optegnes, hvilke tendenser disse udannelsesvejledere har observeret,og derefter verificeres det, om disse tendenser også gælder på andreuddannelsesinstitutioner, som tiltrækker en del unge muslimske piger og kvinder. Det harværet et metodisk valg at interviewe vejledere, som i kraft af deres erfaring kan give mereoverordnede billeder af situationen. En studievejleder gør opmærksom på, hvilket bias detkan medføre:Vi ser jo typisk de unge, når de har problemer, fraværsproblemer for eksempel. Så vores erfaringerkan måske ikke helt bredes ud til noget generelt. Det er et billede på en situation, men det er ikke etgennemsnitligt billede.Men dette bias opvejes af, at det ofte er de mere velfungerende piger, som deltager iinterviewene. Derfor er det relevant at lytte til studievejledernes oplysninger om, hvad detypisk ser af problemstillinger for de mere udsatte elever.Endelig har det været overvejet, om der skulle inkluderes mænd i undersøgelsen,men det blev besluttet at prioritere bredere typologisk repræsentativitet blandt kvinderne.Den maskuline synsvinkel bliver indirekte berørt i interviewene ved at spørge kvinderne,hvad deres perception af mændenes forventninger er. Dette valg er baseret på denbetragtning, at kvindernes ageren af og til kan være præget af anticiperede reaktioner,9

altså at hun agerer i forhold til forventninger, hun går ud fra mandlige familiemedlemmerhar til hendes opførsel. Dette er altså med til at kortlægge de bevæggrunde, som kan haveindflydelse på de unge kvinders valg. De eneste mænd, som deltager, er to imamer, somer blevet interviewet separat, og hvis svar fremlægges samlet til sidst i undersøgelsen.Disse er blevet inkluderet, fordi de unge kvinder af og til refererer til imamer somautoriteter. Derfor har det været på sin plads at lade imamer fra to forskellige strømningerudtale sig om de problemstillinger, der har relevans for de unge kvinder.Geografisk er undersøgelsen blevet koncentreret omkring hovedstadsområdet,Århus, Odense og en mellemstor provinsby. Sidstnævnte er inddraget i undersøgelsen forat belyse, om de tendenser, som findes i større byer, også træder frem i en mellemstorprovinsby, eller om det tværtimod ikke er tilfældet. I løbet af undersøgelsen trådte detfrem, at der ikke var nogen væsentlig forskelle at observere de forskellige byer imellem.Derfor, og for at beskytte informanternes anonymitet, refereres der i dette studie ikke tilrespondenternes bopælsområde.

0.2.6 Formulering af spørgsmålSpørgsmålene er formuleret så åbent som muligt, og der tages udgangspunkt irespondentens personlige liv og oplevelser, såsom ”Hvad synes du godt om her pågymnasiet?”, ”Er der noget, som kan være vanskeligt i forbindelse med uddannelsen?”.Ligeledes lægges vægt på enkle formuleringer i spørgsmålene for at undgå misforståelserog usikkerhed. Der tages i interview-situationen højde for den enkelte respondentsudgangspunkt. Det fleksible interviewdesign åbner mulighed for diskussioner, som dogholdes indenfor de tematiske rammer. Det vægtes, at respondenterne får rum til at fortælleåbent og konkret om deres eget liv. Ligeledes søges det også afdækket, hvordan deforskellige tendenser positioneres i forhold til hinanden. Her er det vigtigt at væreopmærksom på mulige modsætninger mellem forskellige grupper, og hvorvidt sådanneforhold kan have indflydelse på respondentens svarstrategi.

gengivelse af citaterne har valget været at gengive så ordret som muligt, hvorfortalesprogsudtryk og vendinger er bibeholdt. Inklusionsreglen betyder, at alle datavedrørende en bestemt kategori i interviewguiden skal medtages på pågældende sted idisplayet. Derfor er de forskellige passager fra interviewene er blevet fordelt på de firetemaer, uddannelse, arbejde, privatliv, religion. Derefter er temaerne blevet organiseret iundertemaer, og for hvert undertema er viften af typologisk repræsentative holdningerblevet kortlagt. Derfor viser man ikke bare subjektivt udvalgte eksempler fra et datasæt,men selve datasættet.10Dette gør det muligt efterfølgende at basere konklusioner på allede fundne data. Der er naturligvis ikke plads til at gengive samtlige informanters heleudsagn omkring dette eller hint tema, såsom ”valg af uddannelse”, ”studierejse” eller”valg af ægtefælle”. Det betyder, at det er nødvendigt at udøve, hvad Dahler-Larsenkalder ”meningskondensering”, altså at man gengiver typologisk repræsentative udsagn,så hele viften af holdninger bliver repræsenteret. Transparensreglen indebærer, at der skalforeligge et gennemskueligt og overskueligt display. I denne sammenhæng er det gjortved at gå ud fra de fire hovedtemaer, som svarer til hovedkapitler, som så er inddelt iunderkapitler, som svarer til undertemaerne. Dette har gjort det muligt at bevareoverskueligheden samtidig med, at temaer, som ikke oprindeligt var med i displayet,såsom flerkoneri, har kunnet indføjes, fordi en del informanter spontant har udtalt sig omdet.Det bemærkes endelig, at når interviewene gengives i rapporten, betyder ”R””Respondent”, mens ”I” betyder ”Interviewer”.

0.2.10 Fortolkning af dataFortolkning af data er altid et springende punkt i sociologiske undersøgelser. Faren er, atforfatterens fortolkning i virkeligheden siger mere om forfatterens synspunkter end omrespondenternes. Valget i denne undersøgelse har været at spørge ind til respondenternesegne fortolkninger af de begreber, de bruger, og at undlade ethvert forsøg på viderefortolkning i selve rapporten. Tværtimod har det været et klart valg alene at analysere,hvor respondenterne står i forhold til hinanden, i hvilke situationer de bruger hvilkebegreber, og hvordan de selv definerer ligestilling og dertil relaterede begreber. Snarereend at lægge en fortolkningsramme ned over det empiriske materiale er det blevetforetrukket blot at lægge materialet frem til diskussion. Rapportens forfatters egen vinkelog oplæg til videre diskussion er som før nævnt at finde i den afsluttende perspektivering.Hvordan den enkelte læser måtte vælge at fortolke de forskellige passager errapportens forfatter naturligvis ikke herre over. Dog skal det understreges, at dette er enkvalitativ undersøgelse, og at man derfor ikke kan generalisere ud fra undersøgelsen påsamme måde som man ville kunne på baggrund af en kvantitativ undersøgelse. Derfor er

0.3 LitteraturlisteVed projektets start var litteraturlisten fortrinsvis fransk og engelsk. Som del af detteprojekt skulle der gøres kort rede for hovedtendenser i den litteratur, der allerede findespå dansk om emnet. Da søgningen skulle begrænses til dansk litteratur, er den foretagetvia databasen www.bibliotek.dk, som skulle have referencer over samtlige værkerudkommet i Danmark samt have et finmasket søgesystem. Dog dukker for eksempelforskningspublikationer fra SFI ikke op, måske fordi de ikke udkommer som tryksager,men alene kan downloades fra SFI’s hjemmeside. Men det er værd at være opmærksompå, hvis man senere skulle lave en lignende undersøgelse på basis af www.bibliotek.dk.Endvidere viser en håndsøgning på et kommunebibliotek, at visse referencer ikke erblevet repertorieret. For eksempel indeholder Arne Møller Schmidt’sVoldtægt og drugrape11de relevante kapitler ”Voldtægt var incest” af Jørgen Lange Thomsen (p. 40-41) og”Voldtægt er din egen skyld” af Lotte Juhl (p. 45-47), lige som bogen refererer til det afIntegrationsministeriet støttede projekt ”Løft sløret for seksuelle overgreb”. Der er altså endel referencer, som ikke opfanges af bibliotek.dk’s søgemaskine. Dette til trods har dehidtidige søgninger, inklusive de 96 referencer fra bibliotek.dk, givet et rimeligt dækkendebillede af den litteratur, der findes om emnet. Det vurderes som grundlag nok for at kunneanalysere de tendenser og spændingsfelter, som præger den danske forskning ogoffentlige debat. De 96 referencer er opnået ud fra en søgning på søgetråde, som kan ses ibilag 8. Hvis en undersøgelse er foretaget i udlandet, er den ikke noteret. Hvad angårdokumenttyper, er søgningen begrænset til videnskabelige publikationer (tidsskriftartiklerog bøger) og fagbøger til et bredere publikum. De inkluderede værker er blevetrepertorieret gennem RefWorks.

0.5 Deltagere i undersøgelsenOfte vil rapporter af denne type have et særskilt kapitel, hvor respondenternes profilpræsenteres detaljeret. Indeværende projekt har måttet tage højde for en specifikproblemstilling, nemlig at flere respondenter før har været udsat for vold eller grovmobning, netop fordi de udtalte sig om ligestilling. Andre er meget opmærksomme påden sociale kontrol, som findes i deres eget miljø og har derfor understreget, hvoraltafgørende anonymitet er for dem. Derfor har det været nødvendigt at slørerespondenternes identitet så meget som muligt, uden at det gik ud over analysernesvaliditet. Endelig kan nogle informanter have holdninger, som måske vil undre, irritereeller chokere nogen læsere. Meningen med denne rapport er at fokusere på den vifte afargumenter, som eksisterer, og lægge dem frem til en lødig og saglig debat. Derfor er detessentielt, at der er fokus på argumenterne, ikke på personerne. Meningen er jo heller ikkeat udstille nogen, men at gøre rede for diskurser, som findes i Danmark i dag. Derforpræsenteres de medvirkende kun meget kort og overordnet i dette afsnit.I alt har 47 personer deltaget. 36 er selv muslimer. 11 er ikke-muslimskeuddannelsesvejledere på institutioner, hvor de unge kvinder er blevet interviewet. Ikke-muslimerne er fordelt på 4 studievejledere fra gymnasier med et vist optag af muslimskeelever, 2 skoleledere fra folkeskoler med over 75 % tosprogede, 2 studievejledere fra VUC,2 fra Teknisk Skole, henholdsvis frisørlinjen og tandteknikerlinjen og 1 fra et universitet.Ogsåblandtdemuslimskemedvirkendeliggertyngdepunktetpågymnasieuddannelsen. 17 ud af 34 kvindelige muslimske respondenter er gymnasieelever.Med udgangspunkt i denne målgruppe er der blevet udvidet til andre grupper med 2elever fra en muslimsk friskole, 3 elever fra Teknisk Skole samt 2 universitetsstuderende.Respondentgruppen er så blevet yderligere udvidet med to meget forskellige profiler, enhjemmegående husmor i polygamt forhold og en kvinde, som har færdiggjort sineuniversitetsstudier.I denne gruppe af unge kvinder under uddannelse befinder langt de fleste sig ialdersgruppen 18-23 år. Den hjemmegående husmor er også at finde i den aldersgruppe.Da der ligeledes er interviewet elever fra en muslimsk friskole og fra Teknisk Skole, er

nogle få respondenter under 18. En enkelt universitetsstuderende er over 23, hvilket ogsågælder for den respondent, som har færdiggjort sine studier.En anden gruppe udgøres af mere modne muslimske kvinder, som erressourcepersoner i sammenhænge, hvor de kan være rollemodeller for de yngre piger ogkvinder. Disse kvinder er aldersmæssigt fra midt i trediverne til sidst i halvtredserne. Detdrejer sig om 7 respondenter, en børnehavepædagog, to folkeskolelærere, en lærer fra enmuslimsk friskole samt en underviser på en højere læreranstalt. Endvidere deltager tokvinder med rådgivende funktioner, en fra en telefonrådgivning, en anden fra enmuslimsk forening. Sagt på en anden måde er altså 7 ud af 18 interviewederessourcepersoner selv muslimer. For at sløre informanternes identitet kaldes disse ofte”muslimske ressourcepersoner”, medmindre det er nødvendigt at angive vedkommendesjobfunktion mere præcist.Endelig har to mænd medvirket. Det drejer sig om to imamer med forskelligbaggrung og forskellig tilgang til islam.De muslimske informanters etniske oprindelse er tyrkisk, afghansk, somalisk, arabisk(palæstinensisk, syrisk, tunesisk, irakisk, libanesisk), kurdisk, bosnisk, russisk tatar, danskkonvertit. Den typologiske repræsentativitet er desuden udvidet med én alevi og én ex-muslim. Alevier regnes i Tyrkiet for at være muslimer, men er i Danmark registreret somet selvstændigt, ikke-muslimsk trossamfund. Den medvirkende meldte sig til interviewetsom muslim og er derfor inkluderet i undersøgelsen. Ex-muslimen viste sig i løbet afinterviewet at definere sig selv som ateist og ex-muslim. Hendes profil er bibeholdt iundersøgelsen, da hendes typologiske repræsentativitet har vist sig at spille en vigtigfunktion i forhold til at belyse ligestillingsproblematikker i visse miljøer indenformålgruppen.Tørklædet har været meget debatteret i Danmark, og den debat forholder dette studiesig til gennem de interviewede piger og kvinders egne udsagn. Ud af de 34 muslimskekvindelige medvirkende bærer 14 ikke tørklæde, 17 bærer tørklæde, to jilbab og én niqab.De tre sidstnævnte er alle danske konvertitter. Ud af de 14 piger uden tørklæde har toprøvet at gå med det og har taget det af igen. En med tørklæde overvejer at tage det af. Enuden tørklæde vil gerne have det på, men først når hun føler sig klar til det. Blandttyrkerne og afghanerne bærer næsten ingen tørklæde. Blandt araberne og somaliernebærer næsten alle tørklæde, så den etniske oprindelse lader til ikke at være helt uvæsentligi forhold til at vælge at bære eller ikke bære tørklæde.Når respondenterne præsenteres i de næste kapitler, varierer identifikationen af dem,da anonymitetskriteriet har skullet respekteres hele vejen igennem. Derfor udvælgeskarakteristika, som ikke afslører vedkommende, men som er relevante i forhold til detdiskuterede emne, og som indikerer generelle tendenser i det empiriske materiale.Endvidere bruges af og til betegnelsen ”med tørklæde” / ”uden tørklæde”. Dette valg erforetaget, fordi der i den danske litteratur har været tendens til en monolitisk fremstillingaf tørklædet, hvad enten det er for at argumentere, at det er undertrykkende, eller for atargumentere, at det er frigørende. Ofte får man fornemmelsen af, at disse to modsatrettede

0.6 Hvad er ligestilling? Definition og begrebsudredningInden gennemgangen af undersøgelsens resultater på displayets fire temaer er det på sinplads at kortlægge, hvilke diskursive strategier respondenterne har i forhold til selvebegrebet ”ligestilling”.Ifølge CEDAW-konventionen betyder ligestilling som allerede nævnt, at kvinder ogmænd skal nyde samme “økonomiske, sociale, kulturelle, borgerlige og politiskerettigheder”. I indledningen til denne rapport blev der lagt op til, at begrebet ”ligestilling”skulle behandles ud fra respondenternes egne præmisser. Så hvad siger de muslimskekvinder selv? Det er her vigtig at være opmærksom på, at der blandt de muslimskeinformanter observeres tre overordnede diskursive strategier for definition af ligestillingog relaterede begreber såsom ”lighed”, ”at være lige”.1) Ligestilling betyder som i CEDAW-konventionen lige økonomiske, sociale, kulturelle,borgerlige og politiske rettigheder. Der fokuseres gerne på faktuelle og juridiske områder,såsom ligeløn på arbejdsmarkedet, lige arbejdsfordeling i hjemmet, lige arverettighederfor mænd og kvinder. Ligestilling som her defineret ses som noget positivt. Denneligestillingsopfattelse kan gå hånd i hånd med kritik af passager i Koranen eller tradition imuslimske familier. Denne tilgang illustreres af følgende tyrkiske respondent:Det er fakta, at der ikke er ligestilling, i kraft af at der ikke er lige løn i Danmark mellem kønnene.Så kan man så sige, for etniske minoritetskvinder der er der et dobbelt glasloft, og det er virkeligt.De har det sværere, og det er ikke bare tørklæde eller ikke tørklæde. 3F havde sådan en spøjskampagne, et postkort hvor en minoritetskvinde sidder overfor hendes arbejdsgiver, så siger hun’jeg vil have det samme i løn som min kollega’ så siger han ’kvinderne eller mændene’. Den synesjeg faktisk var meget spøjs og så meget jeg kan grine ad den, så kan jeg også bekymre mig, for jegtror, at det er virkeligheden. At der findes det her dobbelte glasloft.Samtidig er der den der manglende ligestilling i rigtig mange af de muslimske hjem, at althvad der hedder hjemmet, det er kvindens opgave. Hvis du gerne vil have en ordentlig karriere, såer det ikke altid 37 timer, ret tit så er du oppe på 60 timer, hvis du gerne vil køre den derudad og atdu ved at der ligger en fuldtidsstilling derhjemme også, hvor meget har man så egentlig lyst til? Såer det selvfølgelig også en hindring for det at skabe en karriere, så der ligger også noget kulturmønster i det og noget manglende ligestilling osv. For eksempel en dag, der sad vi med noglevenner og ved du hvad det værste af det hele er? - det var kvinderne, der startede den der

forskelsbehandling. Netop det med at ’min lille pige skal lære og dække bord og lave mad, drengenhan kan få lov til at ligge med far på sofaen og slappe af.’Når det så er sagt, så vil jeg aldrig lægge skjul på, at jeg som kvinde har fysiskebegrænsninger i forhold til min mand. F.eks. tager jeg meget lang tid om at slå græs, mens minmand går hurtigere med det der apparat end jeg gør, hvilket passer mig glimrende. Men ellershandler det for mig ikke om hvem der har lavet hvad og hvordan. Der er nogle nøglebegreber, dender gensidige forpligtigelse, det der gensidige bånd, man har til hinanden – jeg tror, der er mangeder lever i ægteskaber, hvor de er helt fremmede overfor hinanden, så for mig handler det omloyalitet, om respekt, om tryghed, det handler om at man er hinandens base. Går en af søjlerne, såkan man ligeså godt gå fra hinanden. Min mand og jeg har for mange år siden lavet en aftale, ogden kører bare automatisk. Den, der først kommer ind af døren, er også den, der først går i gangmed maden. Så de der praktiske ting som rengøring… så kan vi bruge en søndag formiddag på det,så er vi glade, så har vi gjort det. Den, der kommer hjem og bemærker, at huset trænger til at blivestøvsuget, den person gør det. Vi tænker ikke så meget over rollefordelingerne, der er ikke noget,der hedder at ’det her er din pligt’, overhovedet ikke.

2) Ligestilling har samme betydning som i ovenstående, men ses ikke umiddelbart somnoget positivt. Respondenten vil derfor ikke argumentere, at der er ligestilling i islam,men snarere argumentere, at islam giver noget, der er bedre end ligestilling, såsom respektfor kvinden, beskyttelse af kvinden og komplementære rettigheder til kvinden. Someksempel kan citeres en dansk konvertit:Det er manden der er overhovedet, det er også ham der har ansvaret for hvad hans kone gør. Hankan selvfølgelig ikke kontrollere alt hundrede procent, men han kan ligesom sige, at du skal gøresådan, ellers bliver der konsekvenser. Du skal gå tildækket, for eksempel. Og hvis manden hankalder, så skal kvinden komme, men selvfølgelig hvis hun er syg eller det er skadeligt for hende, såer der altid undtagelser. Men normalt når manden kalder, så er det kvindens pligt at komme. Hunhar selvfølgelig også sine rettigheder.En anden respondent forklarer, hvorfor hun er glad for forskellene i rettigheder og pligterindenfor islam:Jeg er glad for, at jeg er kvinde og synes at det er virkelig fedt, at jeg ikke er mand. Som mand iislam har man et meget stort ansvar, som kvinden ikke har. Man behøver ikke at sidde og tænke påalle de byrder de stakkels drenge har. Hvis min far nu skulle gå hen og dø, så er det min lillebror,der skulle tage sig af os alle sammen. Det er hans ansvar og ikke vores. Lad os forestille os etmuslimsk ægtepar, begge arbejder. Kvinden har ikke noget ansvar for at deltage i omkostningerneoverhovedet. Pengene hun tjener er hendes, mens manden skal dele pengene med hende. Jeg synesfaktisk, at kvinden er mere fri end manden i religionen.Hun bakkes op af en tredje informant, som lægger vægt på, at islam beskytter kvinden:I islam har manden flere forpligtelser overfor familien end kvinden, når vi snakker om denøkonomiske del. Det kvinden arver er hendes eget, men han skal dele det han arver med sin familie.

Derfor arver kvinder kun det halve af mænd. Kvinden behøver ikke dele sin arv med sin mand. Såhun er beskyttet, det var vigtigt især i gamle dage, hvor kvinden ikke var ude på arbejdsmarkedet.3) Den tredje strategi indebærer en omkodning af begreber som ”ligestilling” og ”lighed”.Denne strategi bruges ofte til at beskytte islam mod kritik. Det gøres ved ikke at sættespørgsmålstegn ved ligestillingsbegrebets positive konnotationer, samtidig med atbegrebet omkodes, så dets semantiske felt ikke krænker grundlæggende islamiske reglerog love. At være ligestillet betyder altså ikke som i definition 1, at man skal have præcislige økonomiske og familieretlige rettigheder. Det betyder, at mand og kvinde er lige foranGud, men har forskellige roller og dermed forskellige rettigheder i forhold til arveret,ægteskabelige rettigheder osv. Det illustreres af denne konvertit:I islam er mennesket lige, både manden og kvinden er lige i Guds øjne. Men hvis man kigger påmange af de kulturer som mange andre kommer fra, så ser man jo, at der er en masseundertrykkelse og det ene og det andet. Det kan godt være svært for mange ikke-muslimer at forstå,og det kan også være svært for mange muslimer at skelne mellem religion og kultur, fordi det tit ernoget, der bare bliver sat i en søjle. Nu har jeg jo også mange somaliske venner, og deres piger harmeget mere frihed i deres kultur end hvis man sammenligner med traditionelle arabiske piger. Derer faktisk også en debat henne i moskéen om, at de synes at nogen arabere giver deres kvinder lidtfor lidt frihed. Pigerne især, hvor deres drenge må gå ud i byen og lave hvad som helst, menspigerne bare skulle sidde hjemme og ikke måtte gå ud efter skoletid. Det synes de var for dårligt. Sådet er også noget folk er meget bevidste om. Det er også noget de i moskéen prøver at forebygge, atdet går sådan til at…For der står faktisk i Koranen, at man skal opdrage sine døtre på sammemåde som sine sønner. At de skal opdrages lige.Ligheden gælder altså her retten til at gå ud efter skoletid. Men samme konvertit redegørsenere for en række områder, hvor mænd og kvinder ikke skal være på lige fod. Såsom atmuslimske mænd må gifte sig med kristne kvinder, mens det omvendte ikke er tilladt, atkvinden skal adlyde manden, og at han må slå hende (uden dog at give blå mærker).Ligestillingsbegrebet følger derfor de religiøse buds konturer hos denne informant. Hvisder i Koranen står, at forskellige regler gælder for mænd og kvinder, er man lige forandisse regler – og skal for eksempel ikke arve det samme. Står der ikke eksplicit noget iKoranen om et bestemt forhold, for eksempel om piger og drenge må opholde sig udenforhjemmet efter skoletid, så er man lige i betydningen at have lov til at foretage sig detsamme.Flere af kvinderne er selv lidt i vildrede, som denne somaliske pige:R.: Jeg kan huske der blev holdt et foredrag af Abdul Wahid Petersen, og jeg spurgte ham, for jegvar meget i tvivl, ”er der ligestilling i islam?” for det er sket at mange har spurgt mig og jeg harikke kunnet svare på det. Han sagde ja, det er der 100 % men det er folk der gør det til det, at derikke er ligestilling, fordi de blander traditioner og kultur ind i det. Hvorimod hvis man tager detsom det står i Koranen, så er der ligestilling. Det kan godt være der er nogen ting hvor det ermanden, der er imam osv., men ellers så er der ligestilling.

I.: Men hvad så med det som står i Koranen i forhold til retssager, at kvinders stemmetæller halvt?R.: Det ved jeg ikke, det kan jeg ikke svare på. Det har jeg aldrig hørt om, jeg ved ikke hvorforI.: Men hvis der kommer en og siger, at der står sådan og sådan i Koranen eller Hadith,hvor du så kan gå ind og sige, det er ikke ligestilling, ville du så sætteligestillingsprincippet højere end Koranen?R.: Det vil jeg ikke kunne, fordi jeg tror så meget på hvad der står i Koranen som jeg gør. Hvis deter det der står, så er det det, der er sandt. Og så må jeg lægge mit til side.I tilfælde af konflikt mellem en moderne menneskerettighed og Koranens bud, vindersidstnævnte altså over førstnævnte hos denne respondent.Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at udtryk som berørerligestillingsproblematikken, såsom ”undertrykt” / ”ikke undertrykt”, ikke nødvendigvisgiver et billede af en given respondents forhold til ligestilling. For eksempel klager enrespondent over, at hun er blevet konfronteret med danskere, som ikke mente, der varligestilling i islam. Hendes spontane reaktion er at forsvare islam:Islam går meget på at kvinder skal have det godt og ikke skal voldtages, for eksempel. Men jegsynes der er mange ikke-muslimer, der ikke forstår det, de tror kvinder er undertrykt i islam. Menjeg er selv kvinde, og jeg er ikke undertrykt, det synes jeg ikke selv.”jeg er ikke undertrykt” betyder dog ikke ”jeg er ligestillet” i den forstand, som begrebetbruges i CEDAW-konventionen. Senere i interviewet fortæller samme respondent omforskellen på mænd og kvinder i forhold til legitimt valg af ægtefælle:I: Hvorfor skal din mand være muslim?R.: Det er fordi, at hvis en kvinde bliver gift i et muslimsk land, så flytter hun fra forældrenes hus tilmandens hus. Så hvis hun er gift med en kristen, bliver børnene kristne. Men hvis en muslimskdreng gifter sig med en dansk pige eller bare en pige, som ikke er muslim, så bliver børnenemuslimer, fordi faderen er muslim. Så på den måde. Koranen siger, at man skal gifte sig med enmuslim. Hvis man ikke kan finde en muslim, så må drengen godt gifte sig med en kristen, men detmå pigen ikke.I.: Men tror du ikke, at det er sådan nogle ting der gør, at danskere en gang imellemspørger, om der er ulighed i islam?R.: Rigtig mange snakker om sådan nogle ting. Selvfølgelig er det lidt forskel, kvinder begår flerefejl end manden. Fordi Eva har spist af træet, så Koranen siger at kvinderne begår flere fejl. Men

Som ovenfor nævnt betyder ”selv bestemme hvem de vil giftes med” ikke, at en muslimskkvinde kan bestemme, at hun gerne vil giftes med en ikke-muslimsk mand. Det betyder, athun selv må bestemme inden for de begrænsninger, som hun mener islamisk lov lægger.Det er altså vigtigt hele tiden at holde sig for øje, at der blandt de muslimske informanterikke er konsensus omkring, hvordan begreber som ”ligestilling” og ”undertrykkelse” skalfortolkes. Ligeledes bemærkes det, at de fleste af informanterne i deres dagligdag måforholde sig til, hvordan andre danskere opfatter ligestilling, såsom denne folkeskoleleder:Vi har meget fokus på ligestilling, og vi prøver at arbejde med det på mange leder og kanter. Mendet er svært at dæmme op for, fordi en meget stor del af vores tosprogede, omkring 90 %, jo ermuslimer, hvor der så er en lille procent der er hinduister, buddhister eller andet. Og i denmuslimske kultur, der er der altså en forskel på mænd og kvinder, og den er jo meget tung, på trodsaf at mange muslimske kvinder påstår at de går med tørklæde frivilligt, så alt andet lige er kvinderjo sat ud på et sidespor i mange sammenhænge.

Ifølge Kvindekonventionen bør den danske stat ”tage alle passende forholdsregler” for atafskaffe diskrimination mod kvinder. Har den levet op til dette? Hvis den har, hvorvidtbenytter kvinderne sig så af uddannelsestilbuddene? Hvordan anskues uddannelse af demuslimske piger og kvinder, som har medvirket i undersøgelsen?12Og hvordan ser det udfra ressourcepersonernes side? En af folkeskolelederne deler overordnet set de muslimskepiger op i to grupper: denne undersøgelses fokusgruppe, nemlig dem, som går videre meden ungdomsuddannelse, og så den ”anden gruppe”:Så har vi en anden gruppe piger, måske typisk dem som kommer fra de her meget mere udsattefamilier. Det er familier, hvor det eneste pigen skal opdrages til er at gå hjemme, få en ægtefælle, fåbørn og føre storfamilien videre. Det er også typisk de piger, der får tørklæde på i en tidlig alder.Der er jo nogle af de piger, der gør oprør mod det her i afmagt. Så er der andre piger somindordner sig. De piger, jeg oplever som meget marginaliserede i klasserne, det er typisk de piger,som bliver holdt i meget kort snor derhjemme. Det er også dem, der får meget svært ved at knytterelationer til andre mennesker. Dengang vi holdt dimissionstale, der havde jeg bogstavelig talt dender fornemmelse af, at nu efterlod jeg dem. Det er ikke for at være teatralsk, men jeg vidste at nogleaf de piger nu gik hjem til de fire vægge, fra nu af var det det. Det var også nogle af de reaktioner,jeg oplevede hos de piger, at jo nærmere vi kom den sidste skoledag, jo mere triste, indelukkede ogkede af det blev de, i forhold til at skulle overskue deres liv.Ved gennemgangen af denne undersøgelse må det altså holdes for øje, at dens resultaterikke nødvendigvis kan overføres til den gruppe piger, som ikkefår enungdomsuddannelse. Dog tyder meget på, at en positiv udvikling er i gang, som beskrevetaf den anden folkeskoleleder:

En erfaren studievejleder fra et gymnasium bekræfter dette billede af udviklingen:Egentligt har antallet af tosprogede på dette gymnasium ligget ret stabilt i rigtig mange år. Men i desidste par år er det steget. Det, som er helt, helt markant, det er at der er sket en fantastisk udviklingi forhold til kønnet. Der er mange flere piger, der søger ind. Og der er også mange flere pigerprocentuelt i forhold til drenge. Hvis vi går 8 år tilbage eller sådan noget, så var der næsten ligemange piger og drenge med anden etnisk baggrund, som søgte ind og kom ind. Nu er der overdobbelt så mange piger som drenge. Så det er meget markant. Faktisk har de overhalet de etniskedanskere. Hvorvidt man skal se det som et udtryk for integration, det ved jeg ikke, men jeg tror ihvert fald godt, at man kan se det som udtryk for, at der er flere og flere piger, der får noglemuligheder, som de ikke havde tidligere. Det synes jeg da under alle omstændigheder er positivt.

1.1 Hvor vigtigt er det for dig at få en uddannelse?Det første spørgsmål, pigerne under uddannelse er blevet stillet, er ”Hvor vigtigt er det fordig at få en uddannelse?”. Gymnasievejlederne nævner nogen piger, som er uambitiøseog ikke har nogen plan om uddannelse, fordi de alligevel skal giftes. Men måske grundetselvselektionsmekanismen, hvor det er selvstændige og ambitiøse piger, der har lyst til atmedvirke, er praktisk taget alle de medvirkende i denne undersøgelse enige om atprioritere uddannelse meget højt. Denne enstemmighed illustreres af nedenståendeudsagn. Der er valgt tre fra hver af de fire største respondentgrupper, tyrkere, arabere,afghanere og somaliere. Som det ses, er der på dette punkt ingen forskel på, om pigernebærer tørklæde eller ej, eller hvilken etnisk baggrund, de har.Somalier, med tørklædeFor mig er det meget vigtigt at få en uddannelse, for det definerer det jeg skal i fremtiden. Jeg kanikke rigtig se nogen fremtid, hvis man ikke har en uddannelse.Somalier, med tørklædeUddannelse er en stor del af min hverdag og generelt mit liv. Det er hele min fremtid det drejer sigom, når man taler om uddannelse. Som 2.generationsindvandrer har det også en ekstra stor

betydning, fordi vi er kommet her for at få noget ud af den tid vi er her. Der er en grund til at vi erher. Ikke bare for at leve, men også for at have noget med, når vi engang får brug for det.Somalier, med tørklædeUden uddannelse er man et nul. Alt bliver hårdere.Afghaner, uden tørklædeDet er vigtigt. Jeg vil gerne blive til noget. Det er det, der er vigtigt, man skal tjene penge, og for attjene penge, så skal man også bruge tid på sin uddannelse. En god uddannelse kommer ikke bare afsig selv.Afghaner, uden tørklædeVi flygtede fra talebanerne, først til Pakistan, og så videre til Danmark. Min far siger, at en af devigtigste grunde, det var at vi skal have en god fremtid, en god uddannelse, vi skal stå på egne ben.Vi skal ikke være ligesom de andre i Afghanistan, som ikke går i skole. Derfor siger han ”det ermeget vigtigt at I tager jer sammen og læser, og bliver til noget.”Afghaner, med tørklædeFor mig er det rigtig vigtigt at jeg får en uddannelse. Det synes mine forældre, og det synes jeg ogsåselv. Det går ikke hvis jeg skal ud og arbejde og ingen uddannelse har, så kan de smide mig vækefter en uge, og sige ”vi har ikke brug for dig mere”. Men hvis jeg har en uddannelse, så kan jeg fåjob og min fremtid bliver god.Araber, med tørklædeDet er min 1. prioritet. Hjemme hos os hedder det sig, at uddannelse er nøglen til vores liv. Det ernoget af det vigtigste, og jeg har også altid fisket efter at få de høje karakterer. Jeg vil noget, haveen høj uddannelse, en god uddannelse, noget jeg interesserer mig for.Araber, med tørklædeDet er helt klart meget vigtigt for fremtiden. Det er afgørende, om man har uddannelse, for at kunnehave det godt, ikke bare økonomisk. Jo bedre viden, man har, og jo mere åben for verden bliverman, og jo nemmere et det at leve i et samfund, hvor uddannelse prioriteres meget højt.Araber, med tørklædeUddannelse, det er også vigtigt for integrationen. Ved har vi har uddannelse og arbejde, så er vimed til at føre integration frem i Danmark. For hvis man bare er på bistand, så er man jo ikke såmeget inde i systemet, og så bliver det lidt svært.Tyrker, uden tørklædeJeg synes det er en vigtigt del af livet, det er noget, man skal have styr på, for uden uddannelse erman intet. Man er i hvert fald sikret over for kriser, som påvirker vores samfund, finanskriser ogsådan noget. Der er nogen der siger at det i Danmark bliver ligesom i Tyskland, at man vil afskaffede sociale ydelser. Så hvis man ikke har uddannelse, er man jo ingenting, hvis man ikke kan få støttefra samfundet.

Tyrker, uden tørklædeDet er meget vigtigt, for det er jo vores fremtid. Uden uddannelse, så er der ikke rigtig noget.Tyrker, uden tørklædeI den periode vi lever i, er det for dumt ikke at have en uddannelse, for man har så mangemuligheder at vælge imellem. Så det er man skal udnytte det, især at det er gratis for os at gå iskole, vi bliver endda betalt for det.Flere af ovennævnte respondenter kommer fra udsatte boligområder og fragymnasiefremmede familier. Der er dog også nogle respondenter, som kommer fraakademikerfamilier. Det gælder også en af de piger, som læser på universitetet, og forhvem uddannelse har været en selvfølge:Det har været rigtig vigtigt, også fordi jeg selv kommer fra en akademisk familie. Uddannelse erprioriteret rigtig højt i familien, hele vejen igennem. Det har nærmest været en selvfølge, atselvfølgelig skulle jeg på universitet og gennemføre det.Ovenstående udsagn tyder på, at det går rigtig godt med pigernes ambition og vilje til atgennemføre en uddannelse. Der kan dog her være en selvselektionsmekanisme på spil, dade piger, som gerne ville deltage i interviewene, måske også er de mest tydelige i forholdtil, hvad de gerne vil.

1.2 Hvilken uddannelse kunne du godt tænke dig?Hvilke uddannelser søger de unge, muslimske piger hen mod? Kan de vælg frit, eller er deunder pres fra familie eller omgangskreds? En studievejleder sammenligner meddrengene:Der tror jeg faktisk, at det pres drengene er udsat for er større end det pigerne er udsat for, for dehar ikke det der krav om, at de skal kunne forsørge med penge overhovedet. Så jeg tror pigernemøder en større grad af accept i forhold til uddannelsesvalg. Det kan godt være, at de har mangemeget større problemer med at få lov til at udøve det erhverv, de så får, fordi de også per definitioner relateret til hjemmefronten. Men uddannelsesvalget tror jeg er mere frit for dem, end det er fordrengene.En anden studievejleder gør rede for en meget tydelig tendens:De muslimske piger vælger primært naturvidenskabelige studieretninger. Det er dog ved at blødelidt op, faktisk i år. De første par år efter gymnasiereformen, der var det helt, helt markant. Derhavde vi nogle humanistiske sproglige studieretninger, hvor der ikke var en eneste muslim. Så havdevi nogle naturvidenskabelige studieretninger, hvor der sad 13 piger med tørklæde ud af 20 elever.De sproglige studieretninger vil de jo nok aldrig vælge i specielt stort tal. Men på desamfundsvidenskabelige studieretninger, der er det ved at bløde lidt op.

Ud over valget af studieretning spiller også ambitionsniveauet ind på pigernesuddannelsesvalg:Studievejleder, gymnasiumOfte er de muslimske pigers ambitionsniveau rigtig højt, når de begynder. Mange kan også leve optil det. Men så er der nogen, som må revidere deres ønsker. Det gælder altså også for danske piger.Der kan være én, som går fra gerne at ville være kirurg til gerne at ville være sygeplejerske. I 3.G erdet måske så blevet yderligere revideret til social- og sundhedsassistent. Men ambitionsniveauet erhøjt, og vi kan godt mærke, mener vi, at familier fra Afghanistan, Somalia og Iran har en bestemtholdning til uddannelse: hvis der skal være noget prestige og nogle penge i, så skal det være enakademisk uddannelse, som skal være så høj som muligt. Og den prøver vi jo også at sælge til dem,det er den nøgle, vi prøver at give til vores elever. Men nogle gange vil det være godt at tale medfamilierne om, at man også kan tjene temmelig godt som tømrer. Men de der håndværksmæssigeuddannelser, de ligger tilsyneladende ikke så højt i bevidstheden. Familiens fokus er tit på at blivehøjtuddannet og tjene nogle gode penge.Men hvad siger pigerne selv, hvad brænder de for? De samme tolv som ovenfor nævnt harfølgende ønskerAfghaner, med tørklædeJeg vil gerne læse jura, det er min drømmeuddannelse. Mine forældre er ligeglade, de siger at jegselv må bestemme, hvad jeg vil være. Hvad jeg er god til, det er mit eget valg, de siger ikke at jegskal gøre sådan og sådan.Afghaner, uden tørklædeJeg vil gerne læse medicin, men jeg har svært ved dansk. Jeg gør alt hvad jeg kan for at lære det,men jeg har kun været i Danmark i to år. For at kunne læse medicin skal man være god til dansk.Afghaner, uden tørklædeJeg har tænkt på to uddannelser: Medicin men det er lidt for hårdt, tror jeg, ellers business. Jeg gåri 3. G, så jeg skal snart bestemme, hvad jeg gerne vil.Palæstinenser, med tørklædeMen jeg ved ikke 100 %, hvad det er, jeg vil læse. Men jeg tænker meget på jurist, måske psykologi.Men for at læse psykologi skal man have et meget højt karaktergennemsnit. Så har jeg en søster, jegser meget op til hvad hun laver. Hun læser jura, og det er vildt spændende, jeg bliver faktisk megetinspireret af det også. Formueret, økonomi, det er vildt spændende. Det er også meget godt at vide,hvilke rettigheder man har her i landet også. Bare det at vi er udlændinge og at vi også har ret til atarbejde. For man hører meget det, at de fleste kvinder skal ud på arbejdspladsen, men så ansætterde ikke kvinder med tørklæde. Sådan noget der, det er noget der vækker mig allermest.Palæstinenser, med tørklædeFarmaceut. Jeg brænder for kemi.

Palæstinenser, med tørklædeJeg er stadig i tvivl, bioanalytiker eller tandlægeSomalier, med tørklædeJeg vil gerne være bioanalytiker, det er mit målSomalier, med tørklædeJeg ville gerne læse psykologi, men jeg ved ikke rigtig om det bliver til noget. Man skal have etmeget højt gennemsnit. Men det er faldet lidt, så måske er der en mulighed. Men jeg har læst lidt ibrochuren om, at det er teori teori teori og jeg ved ikke rigtigt om det er mig. Men jeg kan godt lideat få viden om, hvordan folk tænker. Man kan bruge de teorier til at læse hvordan det er, folk hardet og jeg synes bare det er spændende generelt. Jeg har haft psykologi som fag og så blev jeginteresseret. Men det har også at gøre med, at da min mor uddannede sig som pædagog, da havdehun psykologi, jeg syntes det var ekstremt spændende.Somalier, med tørklædeI: Jeg har tænkt over, hvad jeg gerne vil være, men karakterer spiller også en stor rolle. Jeg havdetænkt på en medicinuddannelse eller farmaceut. Men så tænker jeg også på, hvor lang tid det tager,og på det gennemsnit man skal have, for at kunne komme ind. Det spiller også en stor rolle. Men deter jo bare den lyst, jeg har, der tæller allermest, så jeg vil gøre alt hvad jeg kan, for at komme indpå den uddannelse jeg gerne vil.Tyrker, uden tørklædeJeg vil gerne være politibetjent senere hen, men der skal gå nogle år før jeg kan søge ind. Så jeg vilgerne på højskole, sportshøjskole. Jeg har allerede søgt ind. Så skal jeg i militæret og så tror jegtiden kommer, hvor jeg søger ind i politiet. Man skal være 21 år gammel. Da jeg gik i 9.klasse varjeg i militæret i praktik, og så lidt mere til, hvordan det var. Så var det lidt imellem om jeg villeuddanne mig i militæret eller om jeg ville være politibetjent. Så fik jeg snakket med mine forældre,der i starten havde været sådan ’Bliv nu noget andet, det er ikke for piger’. Så med tiden har deaccepteret det og nu støtter de mig fuldt ud.Tyrker, uden tørklædeJeg vil gerne være matematiklærer. Jeg kan helt vildt godt lide matematik, men da jeg var mindrehavde jeg en anden drøm. Jeg ville være mekaniker, men det vil jeg ikke mere. Jeg syntes mekanikervar så sejt, med beskidte hænder og biler og sådan noget, det var lige mig dengang. Men ikkelængere…det var indtil omkring 8.klasse. Jeg kunne ikke rigtig se nogen fremtid i det. Og matematiker et fag, jeg godt kan lide så…Tyrker, uden tørklædeJeg er ikke helt sikker, for der er så mange forskellige ting, jeg brænder for. Det er et svært valg.Kultur, andre kulturer, lære dem at kende, forskning, medicin også. Og specialisere mig i kirurgi,jeg har også overvejet patolog, og så videre til retsmediciner. Medicin har jeg altid syntes varspændende, sådan noget som naturvidenskab, undersøge, kigge i indre organer, celler ogmikrobiologi. Jeg vil vente og se på mine karakterer i 3.G, og så gå ud fra dem. Jeg vil heller ikke

have for store forventninger, for så bliver jeg bare ked af det. Så jeg venter og ser mine karakterer i3.G.Ovennævnte eksempler er typiske for de interviewede piger under uddannelse. Næsteningen vælger humanistiske studieretninger. De fleste vælger uddannelser forbundet meden vis prestige og mulighed for en god indtjening. Gymnasiepigernes studieønsker er vist itabel 3. Som det ses, er ambitionerne forholdsvis høje, tørklæde eller ej. Det understreges,at dette er et kvalitativt studie ud fra hvilket man ikke kan drage kvantitativekonklusioner. Skemaet kan til gengæld bruges som udgangspunkt for at spørge, hvordanbilledet er på givne uddannelsesinstitutioner. Er det for eksempel typisk, at det er pigeruden tørklæde, som bevæger sig over i de humanistiske fag, såsom ”kultur og sprog” ellerover i traditionelle mandefag, såsom mekaniker, soldat og politibetjent? Er det typisk, attørklædepigerne snarere vælger naturvidenskabelige fag samt fag hvor man har et ansvarfor at lede andre, såsom pædagog, lærer, psykolog? Om det alene skyldes tilfældigheder idette respondentgrundlag eller om der er tale om et billede på generelle tendenser, stårhelt åbent for diskussion.Tabel 3. Drømmeuddannelse / JobUden tørklædeMedicinJuraFolkeskolelærerMatematiklærerKultur og sprogBusinessPolitibetjentSoldatMekanikerFrisørPsykologiFarmaceut3111111111--Med tørklædePsykologiMedicinJuraFarmaceutBioanalytiker42222

Den humanistiske og samfundsfaglige profil er underrepræsenteret blandt deinterviewede gymnasieelever. Til gengæld har de tre respondenter, som er i gang med ellerhar færdiggjort en universitetsuddannelse, alle valgt en humanistisk eller samfundsfagligstudieretning. To af dem begrunder deres valg på følgende vis:Tyrker, uden tørklædeI: I 10. klasse drømte jeg om at blive sygeplejerske. Men det ændrede sig, da jeg startede pågymnasiet. Der var nogle fag, jeg var helt vildt med, det var dansk, samfundsfag og historie. Hvormin lærer sagde til mig ’Jeg tror det er en god idé, hvis du studere statskundskab, det er du egnettil’. Jeg søgte så ind på statskundskab og på etnografi, fordi det også var noget jeg fandt megetinteressant og spændende. Jeg blev optaget på statskundskab, hvilket også var min første prioritet,så det passede fintTyrker, uden tørklædeI: Jeg studerer litteraturvidenskab, som virkelig har givet mig en personlig vækst. Jeg har fået enbedre indsigt i, hvad det betyder at være menneske. Hvordan er det vi er sammensat? Hvor mansimpelthen skiller mennesket ud fra alt hvad der er kulturelt og normativt. Det er det rene menneske,fundamentet i mennesket. Det var så vigtigt for mig.

Tyrker, uden tørklæde”Der er ikke nogen, der har spillet en rolle synes jeg. Det har været mit eget valg. Selvfølgelig hvismine forældre havde været imod det, så havde det måske spillet en rolle, men jeg ved også hvormeget det betyder for mine forældre at jeg får mig en uddannelse og laver noget, jeg godt kan lide.Så jeg vil ikke sige, at der er andre end mig selv, der har spillet en rolle. I starten var det lidt sådannoget med ’Ej du kan jo ikke blive politibetjent’ – de har presset sådan lidt, så jeg er blevet merestædig: ’Det skal I ikke sige og nu gør jeg det’. ”En underviser fra tandteknikerlinjen fortæller, at der er sket en markant udvikling ielevgruppen, i den forstand, at man indenfor de sidste to-tre år er gået fra at have næsteningen til over 50 % tosprogede elever. Valget af uddannelse kan være betinget af mangefaktorer, deriblandt indflydelse fra en studievejleder, fra familiemedlemmer ogvennekreds. Dette kan være med til at forklare den pludselige succes, som for eksempeltandteknikerlinjen har fået:Der er lidt prestige i den uddannelse, den bliver opfattet som halvakademisk. Det er det dertandlægeagtige, man arbejder i hvid kittel. De siger jo heller ikke de er i gang med enhåndværksmæssig uddannelse, de siger at de studerer. Man kender nogen som anbefaler denuddannelse, som siger at så kan jeg rejse tilbage hvor jeg kommer fra og få et solidt grundlag for etøkonomisk godt liv.

Ifølge en studievejleder fra gymnasiet fylder familiens ønsker og forestillinger faktisk ofteen del:Studievejleder, gymnasiumI:. Nu har vi her på skolen hvert år et meget stort antal optagelsesprøver, meget større end andregymnasier. Det er fordi rigtig mange med anden etnisk baggrund har bidt sig fast i, at de har ret tilat vælge gymnasiet, og at det er der muligheden er. Deres families kendskab til det danskeuddannelsessystem er uendeligt lille. Men de ved, at hvis man får en studentereksamen, så kan manfå nogle af de der eftertragtede jobs, som der er prestige i og penge i og som også har denmulighed, at det går ud over landets grænser. Vi har holdt orienteringsmøder for kommendegymnasieelever og deres familie, med tolk, netop for at fortælle, at der fandtes andreuddannelsesmuligheder end gymnasiet for de unge mennesker. Når jeg så fortæller, at en faglærthåndværker i Danmark tjener flere penge end jeg gør, på trods af, at jeg har en lang akademiskuddannelse, så tror de ikke på mig. De er sikre på, at det er noget, jeg siger for at lokke dem til eteller andet.Forældrenes fordomme mod andre etniske grupper end deres egen kan også hæmmestudievalget, som en studievejleder fra universitetet fortæller (angående en tyrkisk elev):Forældrene er meget kede af, at hun læser arabisk, fordi tyrkerne opfatter sig selv som overlegne,mens araberne er sådan nogle underlegne nogen i tyrkisk opfattelse.

Specielt psykologi har fået nogle forældre til at opponere:Med tørklæde”Jeg har talt med min mor om, at jeg gerne vil læse psykologi, og jeg havde også talt med min farom det, men han var ikke så glad for det. ’Hvad skal du bruge det til’, sagde han, ’bliver det ikke forkedeligt i det lange løb?’ ’Hvad hvis du flytter fra Danmark, og du ikke rigtig kan bruge det tilnoget?’ De tænker jo meget på, hvordan det bliver, hvis vi flytter hjem til Somalia. Men jeg har nuen teori om, at mange somaliere godt kunne have brug for lidt psykologi i deres hverdag. I voreskultur, der er man meget lukket, man taler ikke tale om sine problemer, det er lidt et tabu. Jeg tror,det vil hjælpe dem. I vores tradition der er det meget sådan, at hvis der er problemer, hvis man haren depression, så taler man ikke om det, så er det bare noget der bliver lagt væk, fordi ellers ”så erman bare skør”.Med tørklædeMedicin, det er hvad jeg har allermest lyst til. Så det har ikke så meget med minuddannelsesvejleder eller mine veninder at gøre. Det er det jeg synes er interessant og det jegbrænder for.T: Så det er ikke noget dine forældre blander sig i?I: Nej ikke sådan rigtigt. De er glade for, at jeg siger, at jeg godt vil være læge. Men hvis jeg nusiger, at jeg gerne vil være psykolog, som jeg engang tænkte på, det er de slet ikke enige med mig i.De synes ikke at jeg kan bruge det til noget, men hvis jeg skal være læge, så kan jeg bruge de. Mineforældre tænker sådan ’Hvad skal du med psykologi, du kan jo ikke bruge det nogen steder, så trorfolk, at du selv er psykisk syg eller sådan noget’.T: Hvad har fået dig til at synes, at det kunne være spændende med psykologi?I: Det er ikke sådan noget jeg vil nu, men det var noget, jeg tænkte på da jeg gik i folkeskolen og ibegyndelsen af 1.G. Men så har jeg ændret synspunkt, for jeg har jo naturvidenskabelig retning, sådet hælder mest til, at jeg vil studere noget naturvidenskabeligt. Men hvis det var, at jeg havde ensamfundsfaglig eller humanistisk retning, så tror jeg absolut at jeg ville have valgt noget medpsykologi. Det synes jeg er rigtig interessant, for det er på en anden måde, end hvad vi er vant til atlære derhjemme. Hvordan man opdrager børn og hvordan man skal være overfor andre mennesker.Det er noget helt andet.T: Er der noget bestemt, du tænker på?I: Opdragelse af børn ja. Det var faktisk det, der tiltrak mig mest. Jeg kan huske, da jeg gik i 8.-9.klasse og omkring 1.g. der læste jeg meget om psykologi og var rigtig interesseret i det. Det gik opfor mig, at jeg var meget tiltrukket af den måde man skulle opdrage børn på, fordi jeg selv havdesmå søskende. Jeg så mine forældre opdrage dem, og tænkte på, hvordan jeg selv er blevetopdraget... Måden hvorpå man opdrager børn i vores kultur, og generelt den mellemøstlige kultur,det er ikke så meget med, at man taler med børn. De har ikke så meget tid til det enkelte barn, fordiman har så mange børn. Man taler ikke så meget med børnene, det er bare ’dermed basta, det skaldu gøre og sådan er det’. Børnene skal adlyde forældrene og det forældrene siger er det rigtige og

man må ikke stille spørgsmål til det. Sådan nogle ting, som jeg var lidt imod. Vi kan ikke seproblemet i det, fordi vi er opvokset med det og sådan har det altid været. Man skulle altid haverespekt for de voksne og alt hvad de sagde var det rigtige. Lige gyldigt om de har ret eller ej, så vardet det... Men jeg vil nok opdrage mine børn på en lidt anderledes måde.De to ovenfor citerede pigers oplevelse af, hvordan man ser på faget psykologi i deresnærmeste omgangskreds, kan måske være med til at forklare følgende forskel påtosprogede og danske piger, som opridset af en studievejleder::Det er rigtig sjældent, at vi får en tosproget elev ind med depression. Nogen gange har jeg enfornemmelse af at man som dansk ung kalder tingene noget andet end de tosprogede ville kalde det.Men der er også den mulighed, at på trods af de problemer og konflikter der kan ligge i at væretilknyttet sin familie, faktisk også er nogle ting, hvor man bliver båret igennem på en anden måde.Jeg har ikke noget belæg for det, men vi er faktisk begyndt at snakke lidt om de i studievejledningen.Jeg tror aldrig jeg har set en arabisk ung medicineret. Blandt de danske piger kan der sidde 5-6stykker i en HF-klasse, som er på lykkepiller, i samtaleterapi osv. Det ser vi ikke blandt detosprogede. Men vi ved ikke, om det er fordi det er tabuiseret, eller fordi de bare ikke er syge på denmåde. Det kunne være et forskningsprojekt.

1.4 Sociale udfordringer og løsningerI overensstemmelse med Wint og Franks metode er udgangspunktet for forbedring afforhold, at man spørger de mennesker, som man gerne vil forbedre forholdene for.Gennem kvalitative interviews kan man søge at nå ind til, hvordan de berørte parter selvoplever deres situation, og hvor de identificerer ting, som kunne blive bedre efter deresmening. Derfor er der her ikke nogena prioriforestillinger om, hvad unge muslimskekvinder kan identificere som vanskeligt, og om deres vanskeligheder bunder i sociale,økonomiske, kulturelle eller religiøse problemstillinger. De er blevet spurgt, og derudfra ernedenstående problemkategorier blevet udledt. Endvidere er også ressourcepersonerblevet spurgt, hvilke problemstillinger de oftest har identificeret. Allerførst en bemærkningfra en studievejleder:Vi er meget opmærksomme på i studievejledningen, at vi ikke straks knytter deres problemer tilderes etniske baggrund. Der kan være alle mulige grunde til et højt fravær, for eksempel.Forældrenes baggrund betyder også noget. En tosproget og en dansker, som begge kommer fra etgymnasiefremmed miljø, kan på nogle punkter have mere til fælles end nogen af dem har med foreksempel en iraner fra en højtuddannet familie. De lever med den der diskrepans mellem hvad deoplever hjemme, og det de oplever her, ligesom rigtig mange andre gymnasiefremmede unge gør.Der er jo også mange unge her, når de kører 30 km. hjem i bussen, så kører de også 30 år tilbage itiden.13

1.4.1 Kontrasten mellem studiemiljøet og de hjemlige forholdStudievejlederne peger gennemgående på kontrasten mellem studiemiljøet og de hjemligeforhold som en udfordring for mange af pigerne. Den kontrast kan træde frem påforskellige måder og også på måder, der ikke som sådan er specifikke for nydanske elever:Studievejleder, gymnasiumJeg tror, den største hurdle for de her kvinder, det er at de lever to liv, mange gange. Men det gørgymnasiefremmede unge tit. Ligesom en dansk gymnasieelev, som vokser op med to ufaglærteforældre og tager en studentereksamen og måske tager en universitetsuddannelse. Så er man i enproces, hvor tingene måske hænger sammen når man er 40. Det kan hjælpe at være i kontakt medlærere og studievejledere, som også selv kommer fra gymnasiefremmede hjem. Så man godt forstården sorg det kan være at man faktisk må skille sig fra sin familie for at nå det her mål. Nogen gange,når man snakker den sociale arv og udvikling, så er det op op op, og det er altså også væk væk væk.Det er et kæmpe tab nogle gange for de her elever, og det er de altså nødt til at have med.Der er dog nævnt situationer, som forekommer mere specifikke for muslimske familier. I etenkeltstående tilfælde drejer det sig om, at en ung kvinde måtte studere i hemmelighed:Jeg havde en studerende, som jeg syntes var lidt underlig, indtil det gik det op for mig hvadproblemet var. Da hun startede på universitetet, så efter et par måneder havde hun stadig ikkenogen bøger, hun kom for sent osv. Så på et tidspunkt blev jeg lidt skrap i det, for det er efterhåndenmin erfaring, at det kan tit hjælpe med de der klare markeringer af grænser. Men så viser det sig, atpigen slet ikke havde fortalt sine forældre, at hun er optaget på universitetet, for det turde hun ikke,og derfor kunne hun ikke komme hjemmefra før de andre i familien var gået. Hun havde heller ikkenogen penge, så hun havde jo ikke råd til at købe bøger.En muslimsk ressourceperson kritiserer nogle folkeskolebørns forældres ligegyldighed:Hvor er forældrene henne? Hvorfor lever de ikke op til deres forpligtelse som forældre?Forældremøde? De møder ikke engang op. Det er ligesom om de lever i deres egen verden, alt hvadder er dansk, det har de overhovedet ikke noget med at gøre. Børnene bliver enormt splittede af det.De får de her input, i børnehaven, i skolen, men når de så kommer hjem, så er de nødt til at være100 % arabiske sammen med familien. Udenfor, der er man nok halv-halv, men når man kommerhjem, så er man nødt til at lægge de danske holdninger fra sig igen. Og det giver altså en splittelse.En studievejleder fra VUC nævner en helt anden problemstilling:Vi oplever ofte, at der er ringe eller ingen forståelse fra familiens side hvad angår de krav, som HF-uddannelsen stiller til fx hjemmearbejde med lektierne. Typisk har familien ingen viden omuddannelsessystemet. Mange piger presses af familien til at gennemføre forløbet på urealistisk kort

tid for at kunne opfylde familiens (ofte urealistiske) ambitioner om en videregående uddannelse somlæge eller tandlæge. I studievejledningen forsøger vi at forklare, at en HF-eksamen på enkeltfagtypisk tager 3 år, også for etnisk danske kursister, hvis man vil opnå et brugbart resultat, men ofteinsisterer de muslimske piger (og drengene med) på store skemaer for at blive færdige i en fart,samtidig med at dumpede fag fra sidste år skal tages om osv. osv. Typisk er det meget svært attrænge ind med sund-fornuft-argumenter, og vi fornemmer ofte, at der er en far eller en familie bag,der presser på. Mange piger har desuden tidskrævende pligter i familien med at passe søskendeeller arbejde i en familiebutik, for eksempel. En mindre gruppe har store konflikter med familien,typisk med brødre eller fætre. De lever med skjult identitet, med alle de komplikationer, dettemedfører.På Teknisk Skole kan forældrenes forventninger også presse børnene ind i uddannelser,som de måske ikke er særligt motiverede for:Familiens forventninger kan godt spille ind på valget af tandteknikeruddannelsen, fordi de ser detsom at man kan tage tilbage til Tyrkiet og lave guldtænder, det er der prestige i. Jeg føler ikke altidat eleverne har taget en god snak med sig selv ’er det her en uddannelse for mig?’. Vi har også desøde og de gode og målrettede, det er klart, men nogen har ikke brugt så meget tid på at sætte sigind i jobfunktionerne. Det har ikke så meget at gøre med, at de er fremmedsprogede, de har bareikke sat sig ind i arbejdsfunktionerne. Nogle af dem der vælger at komme gør det fordi de ser detsom en prestigeuddannelse, og så falder de igennem senere i forløbet, fordi det ikke er deres egetengagement i faget som gør, at de vælger det. Men vi har også mange, som er pligtopfyldende ogengagerede.Hvad enten problemerne skyldes forbud, mangel på interesse eller urealistisk pres fraforældrene, så observeres samme bagvedliggende princip: forældrenes behov kommerførst, og børnene må leve med konsekvensen. Der findes ingen hurtige løsninger påovennævnte problemer. Men bedre samarbejde med forældrene efterlyses generelt, afressourcepersoner hele vejen op gennem systemet, hvad enten ressourcepersonerne ermuslimer eller ikke-muslimer. Hvordan det skal gøres, er der to forskellige bud på. Enikke-muslimsk studievejleder foreslår at oversætte gymnasiets materiale til forældressprog:Vi vil jo godt mere samarbejde med forældrene; specielt hvis de ikke er dansktalende, hvilket nu ikkeret tit er tilfældet. Så de bedre forstår meningen med nogle fag, så de kunne støtte op om den ungehjemmefra. Ligesom danske forældre, der ikke har en gymnasiebaggrund, kan have svært ved atforstå, hvorfor man skal have oldtidskundskab. Så skal man nogen gange bakke op, så man kanstøtte den unge. Og det er lidt det samme her. Så en bedre forældrekontakt kunne være god. Vi harovervejet om vi skulle oversætte vores materiale til andre sprog. Simpelthen for at få kontakt medforældrene. Det er ikke noget, der er iværksat, det koster penge.En muslimsk ressourceperson (konvertit med tørklæde) mener snarere, at det erforældrene, som skal lære dansk:Jeg slår generelt ikke over i arabisk, medmindre jeg simpelthen ikke ser anden udvej. Flertallet afbefolkningen herude kan praktisk talt ikke fungere på dansk. Og jeg nægter simpelthen i dagens

Danmark at skulle tale et andet sprog med folk der har boet her i over tyve år, fordi de ikke kankommunikere på mit. Jeg mener, det er mangel på interesse. Der mener jeg et eller andet sted, atsystemet slår fejl. Ghettoer som denne burde ikke have lov til at komme på benene. Du behøver ikketage nogen steder hen for at købe noget, alt er lige omkring dig, du kan faktisk gå omkring til althvad du skal have, hvorfor så lære dansk? Men alle omkring mig snakker jo arabisk? Jeg bliver ikketvunget ud i et miljø, hvor jeg er nødt til at kunne snakke dansk for at kommunikere. De kan ikkeengang gå til læge selv, så skal de have en tolk med. Får de et brev med posten, de kan ikke læsehvad der står. Spørgeskemaer er på arabisk, meddelelser er på arabisk eller på kurdisk eller hvadpokker det er, jamen hallo, hvor er det lige vi bor henne? Et eller andet sted så synes jeg det danskesystem indordner sig, i stedet for at dem der kommer udefra indordner sig. Den behandling villeingen af os få, hvis vi mødte op et andet sted. Vi var kommet til at indordne os.Udover forældrenes mangel på forståelse for det danske uddannelsessystem kanfamilieforpligtelser kan også sætte eleverne i en situation, hvor de får forhøjet fravær, somen studievejleder fra et gymnasium fortæller:En af eleverne har faktisk haft perioder, hvor moren, som er ret dårlig til dansk, har bedt hende omat tage med på sygehus. De her piger er blevet opdraget til en anderledes familiefølelse. Der er ogsånogle af vores piger, som en gang imellem siger ’Jeg blev nødt til at blive hjemme for min lillesøstervar syg’. ’Jamen hallo, det er da ikke dit problem’, men det er det åbenbart, og det er også enkulturforskel.På Teknisk Skole har man også mødt elever, der måtte tage højde for familiens holdning:De fleste har god familieopbakning, men jeg oplever dog nogen, som får pålagt begrænsningerhjemmefra. Der var en pige, som havde problemer med dansk, så vi anbefalede hende at tage nogetdanskundervisning på en aftenskole. Men det måtte hun ikke for sine forældre, fordi det netop varom aftenen. Jeg havde en anden elev, som er mor til to børn, hun syntes det var svært, nu var derlektier, hvad siger manden til det.Problemstillingen findes også på universitetet, som en ressourceperson fortæller:Jeg har en kvindelig studerende, som fungerer som familiens tolk der hjemme. Hvis der kommer etbrev med posten, mens hun er på universitetet, så ringer de hjemmefra, og så har hun bare at stillederhjemme og oversætte det brev, og det er lige med det samme, om hun så sidder midt i enundervisningstime.Familieforpligtelserne kan i øvrigt også betyde indskrænkning af studievalg, som enrespondent fortæller:Problemet var bare, at det studie, jeg gerne ville vælge, kun fandtes i København eller Århus. Jegturde ikke at flytte, for jeg havde også nogle gamle forældre, jeg havde ansvaret for. Så valgte jeg etandet studium tættere på.

Selv om pigerne måtte være opdraget med en ”anderledes familiefølelse”, betyder det ikkenødvendigvis, at de altid bærer byrden med et smil, som en universitetsstuderendebevidner:Hvorfor skal jeg leve efter deres regler? Hvorfor skal jeg leve efter deres normer? Jeg føler jo eteller andet sted, at jeg er offer for deres traditioner. Jeg har jo ikke levet mit eget liv, jeg har levetderes liv. Jeg kan jo sagtens stå her og sige, at jeg er skidemoderne og nu er jeg ved at tage enuddannelse, men jeg har jo stadigvæk mange pligter. Jeg har rigtig mange pligter overfor familien.Fravær kan føre til frafald. Ifølge FN’s Kvindekonvention bør den danske stat arbejde iretning af ”formindskelse af kvindelige studerendes frafaldshyppighed underuddannelsen.” Ud fra den hensigtsærklæring må det være oplagt at diskutere, hvordanman kan mindske det fravær, som nogle kvindelige studerende har på grund affamilieforpligtelser.Kapitel III Artikel 10f)formindskelse af kvindelige studerendes frafaldshyppighed under uddannelsen

1.4.2 Mødet med det andet kønKontrasten mellem hjemmets kultur og uddannelsesinstitutionens kultur kan også trædefrem i forbindelse med kønsadskillelse, som nogle af de muslimske familier helst såhåndhævet. En muslimsk mor fortæller:Konvertit, med tørklædeDet er virkelig slemt! Jeg var selv i det, før jeg blev skilt fra min mand. Så måtte min datter ikke detene, så måtte hun ikke det andet, og det gav nogle kæmpekonflikter, for jeg sagde, at selvfølgelig måhun da det. Altså vi lever i Danmark! Hvis ikke man kan acceptere de regler og den kultur der findesher, jamen så kan man ikke være her, sådan er det, så er jeg altså ligeglad om man er muslim ellerej. Jeg er også selv muslim, men jeg synes ikke, man skal dele drengene og pigerne op. De går iklasse sammen, de går i skole sammen. Det er også ganske unaturligt at man ikke kan snakkesammen.Dog lader det til, at dette fokus på kønsadskillelse blødes lidt op i gymnasiet, som pigerneselv beskriver det. Der er også en tendens til at være lidt forskel på den etniske baggrund.Restriktioner omkring fagligt eller socialt samvær med det modsatte køn tenderer til atvære mest til stede i arabiske pigers bevidsthed, mindre hos afghanerne og tyrkerne, ogmindst hos de somaliske piger. Dette illustreres af nedenstående udsagn:Palæstinenser, med tørklædeGruppearbejde på skolen er ikke noget problem. Jeg har også mange drengevenner, mine forældreved det. Jeg har slet ikke noget at være bange for, hvis min far pludselig kommer på skolen og ser

”hvem er det, du sidder sammen med”? Det er jeg slet ikke bange for. Det er ikke lovligt atdrengevenner kommer hjem til mig, men jeg har mange skolekammerater, vi sidder sammen påskolen. Men man skal passe på med ikke at gå uden for skolens område, hvor skulle folk vide fra, athan bare er en ven? Folk begynder bare med deres rygter.Afghaner, uden tørklædeMin familie de stoler på os, så de siger ikke så meget. De ved godt jeg nogen gange snakker medmine venner i telefonen og sådan noget. Min far har ikke oplevet at danske drenge kommer hjem tilos, men han har set at vi går sammen til bussen og sådan, går i byen alle sammen, det har han ikkenoget imod.Tyrker, uden tørklædeAlt hvad der har med uddannelse at gøre, der har religion ikke noget at sige. Det er slet heller ikkenoget jeg tænker over. Hvis det er noget jeg gerne vil, så gør jeg det. Selvfølgelig kan man sidde i etklasseværelse og snakke sammen med sin lærer i enerum under en samtale. Så religion spiller ikkeen rolle ang. skolen eller uddannelse. Men hvis man ser en gå rundt ude i byen med en dreng, såbliver det misforstået.Somalier, med tørklædeDer er mange muslimske piger, hvis forældre ikke er glade for at de går med for mange drenge, mensådan har jeg aldrig haft det. Jeg har altid haft drengevenner, det har mine forældre også været klarover, så det har aldrig været et problem.Somalier, med tørklædeNår det kommer til det modsatte køn og sådan noget, så er arabiske piger anderledes end os.Somaliere er mere matriarkalske, for det er jo afrikanere, så det er et mere matriarkalsk samfund.De somaliske kvinder styrer mere end mændene, hvorimod hos araberne er det modsat,patriarkalske styret. Så jeg vil nok sige, at når det kommer til det modsatte køn, så føler jeg generelt,at de somaliske piger har mere frihed end arabere har. De er lidt mere pressede. Jeg må f.eks. godtsnakke med en dreng selv om mine forældre ved det. Man kan ikke snakke med en arabisk pige, nårdet kommer til sådan noget, for det er overhovedet ikke det samme for dem som for os. Jeg vil ikkegeneralisere, men det er mit indtryk.

Lejrskole, det kommer an på, hvordan man ”sælger det”. At man forklarer forældrene, at det er etsocialt arrangement, og at eleverne samtidig lærer meget. Der er så vidt jeg ved ikke en eneste, dermelder afbud, vi har virkelig ikke de der problemer, hverken med lejrskole eller med idræt. Hvisnogle forældre er afvisende, drejer det sig tit om at gå i dialog med dem, for at finde ud af, hvad denegentlige bevæggrund er. For eksempel havde vi en pige som ikke måtte komme med på lejrskole, viprøvede at gå i dialog med forældrene, og til sidst fandt vi ud af at det var fordi hun tissede isengen. Det var svært for forældrene at åbne op og fortælle hvad problemet var. Men det havde ikkenoget at gøre med hendes religion. Hun kom med til sidst.På gymnasiet er det indtrykket, at flere af pigerne er blevet mere autonome og sagtens kantage med på studieturSomalier, med tørklædeI: På gymnasiet har jeg været med på begge studieture. Men det er også fordi jeg er blevet ældre.Jeg bestemmer mere nu end jeg gjorde tidligere. Jeg kan huske i de mindre klasser i folkeskolen, dermåtte man jo godt tage med på lejrskole og sådan noget,. Det var ikke noget problem. Men når manså kom i de store klasser, der var jeg f.eks. ikke med på lejrskolen. Der måtte jeg ikke for mineforældre. Jeg ville gerne have været med, men det måtte jeg ikke. Men nu hvor jeg er blevet ældreder har jeg faktisk mere at skulle have sagt, end jeg havde før. Jeg bor stadig hjemme, men jeg måmeget mere end jeg måtte tidligere. Det er også fordi mine forældre synes at jeg har udviklet migmere. Jeg er blevet mere moden, ikke kun på grund af min alder, det kommer også an på, hvordandu er selv som person. Mine forældre vil ikke kigge så meget på, hvor gammel du er, men merehvordan du opfører dig og hvor moden du er.For nogen er det overhovedet ikke noget, der bliver problematiseret:Afghaner, uden tørklædeVi skal på studietur til næste år, og jeg glæder mig til det. En veninde fra 3.g har været det, og hunhar sagt til mig at det var rigtig sjovt.For en anden gymnasieelev er det en ren praktisk overvejelse, der kommer op som svar på,hvad der kunne gøres bedre:Afghaner, med tørklædeJeg synes ikke det er godt, at studieturen ligger i slutningen af 3.g, den burde ligge i 1. eller 2.g.. Såville man lære hinanden rigtig godt at kende i starten, i stedet for til sidst.Ingen af pigerne nævner, at de selv eller andre muslimer har afvist at deltage i studietureaf religiøse årsager, men et par af studievejlederne har nævnt, at det kunne forekomme. Enaf dem har fundet følgende løsning:Vi har faktisk i år flyttet vores studierejse, så den ikke ligger inde i ramadanen. Det vil vi fortsætte vimed. Dels fordi vi synes, at det er rimeligt, men også fordi at nogen muslimske elever har anvendtdet som en undskyldning for ikke at kunne komme med. Den undskyldning synes vi ikke, at de skalhave. Alle muslimske elever var med i år.

1.4.4 Fester og dansk drukkulterHvordan fungerer det sociale liv på gymnasier med over 20 % elever af anden etniskbaggrund? En studieleder beretter:Hvis man skal tage det positive først, så synes jeg, at vores elever bliver nogle relativt åbne ogtolerante mennesker, fordi de faktisk bliver præsenteret for noget, der minder meget om det samfundde skal ud og bevæge sig rundt i. Vi er et gymnasium, der rekrutterer socialt meget bredt, så vi harogså mange etniske danskere, som ikke kommer fra uddannelsesvante miljøer. Så vi dækker på allemåder bredt. Det med etniciteten er jo så kommet til, og det synes jeg på mange måder er positivt.Men det har selvfølgelig nogle konsekvenser, for der er meget stor forskel på den danskeungdomskultur og den ungdomskultur, som vores elever med anden etnisk baggrund har, eller somderes forældre gerne vil have at de havde. Der er der nogle sammenstød. Det er selvfølgelig noget,vi prøver at være meget opmærksomme på, men det kan være svært at gøre noget ved.Det sociale liv på studieturene kan præges af dansk drukkultur. Det er dog forskelligt,hvordan pigerne har oplevet det. Her følger tre forskellige oplevelser:Palæstinenser, med tørklædeJeg synes, danskerne drikker overdrevent meget. Vi var på en studietur med skolen, og jeg synes allefra klassen bare drak sig fra forstanden. De var fuldstændig væk. Jeg vil ikke sige, at man føler sigsom outsider, men vi var de eneste, der ikke havde drukket.. Bare det at de også piner sig så meget,efter de har drukket. Så det frister mig overhovedet ikke.Afghaner, med tørklædeDe steder vi har været på vores studieture har vi ikke måttet drikke, men når vi kom tilbage tilhotellet måtte vi selv bestemme, om vi ville gå ud eller blive på hotellet. Det var meget få der gik, sådet var ikke et stort problem.Palæstinenser, med tørklædeR.: Det var ikke så slemt på vores studietur. Vores klassekammerater tager hensyn til at vi ermuslimer, så de prøver også at dæmpe drikkeriet lidt.I.: Så det er ikke sådan, at I har følt jer diskrimineret?R.: Overhovedet ikke. Også fordi vi er 5 udlændinge og så 2 kristne, der heller ikke drikker.Drukkulturen kan også hæmme muslimske pigers deltagelse i fester på gymnasiet:Afghaner, med tørklædeHvis man skal lære de andre rigtig at kende, så tror jeg, at man skal være med til alle de ting deholder, fester og den slags ting, det er der, man lærer hinanden mest at kende. Men det er etproblem i forhold til religionen, man kan ikke drikke sammen med dem, heller ikke gå på diskotek tilkl. 12 om natten. Når man sidder i klassen mandag morgen så alt det man snakker om, det er om duvar fuld i weekenden, hvor meget du har drukket og sådan.

Religionen fremhæves af flere som den væsentligste årsag til ikke at tage del idrukkulturen:Palæstinenser, med tørklædeR.: Alle fester handler om at drikke sig fuld. Nu skal jeg ikke generalisere, men folk er helt væk, såvi kan ikke rigtig deltage. Nogle gange arrangerer klassen selv fester, bowlingture og den slags, sådeltager vi.I: Hvad siger dine klassekammerater til, at du slet ikke drikker?R.: Jeg har altid haft mine grænser, og det ved de også godt. Jeg synes det er dejligt at man godtkan sige ’jamen hun drikker ikke, så tager vi hensyn til det.’ Det er der mange af mine danskeveninder, der gør, så jeg har ingen problemer med det. Nu mødes jeg jo heller ikke med mine danskeveninder i byen, jeg går ikke på diskotek eller sådan, slet ikke. Jeg har ikke noget imod, at dedrikker, bare jeg ikke selv gør det. Jeg ved at det vil jeg ikke. Det går imod vores religion, såhvorfor gøre det? Jeg har det lige så sjovt som de har det.Tyrker, uden tørklædeDer er jo den islamiske forståelse, der hedder at hvis du drikker alkohol, så vil det først blive rensetud af din krop efter 40 dage, der er du helt ren. Og hvis du dør indenfor de 40 dage så er det bareærgerligt, så dør du hvert fald ikke som muslim. Den kan jeg ikke rigtig smide fra mig.Det kan også være en sundhedsmæssig overvejelse:Tyrker, uden tørklædeDet er jo ikke særlig godt at de unge piger drikker og går i seng med en masse forskellige mænd.Hvor sundt er det for dem? Hvor godt er det for dem? Nogen ting, tror jeg, man skal bevare ognogle andre tror jeg, man skal lade være med at afprøve.Det kan dog også være restriktioner fra familiens side, der angives som umiddelbar årsagtil ikke at deltage:Afghaner, uden tørklædeAltså vi holder jo nogle fester her på gymnasiet, det synes jeg er rigtig godt, for ligesom at fåkontakt med de andre også. Jeg må ikke være senere hjemme end 11, men når der er open night ogsådan nogle arrangementer på gymnasiet, så må jeg gerne være ude. Jeg drikker jo ikke selv, detgør jeg ikke. Men der er nogen piger fra klassen, der gør, og drenge der gør det, det er jo ogsånormalt for dem. Det er ikke noget, jeg tager mig af, for det er jo alle der gør det, det kan man ikkesådan rigtig… Jeg har selv mange danske veninder, og de drikker også, også når vi er i byen. Nårdet der drikkeri begynder, så tager jeg hjem.Endelig findes der også alevier:Tyrker, uden tørklæde

Jeg tager både til fester og jeg drikker og mine forældre ved, at jeg har en kæreste. Mine forældredrikker også. Det er fordi der er to forskellige slags muslimer kan man sige. I Tyrkiet er der f.eks.alevier og sunni. Alevier er ligesom shia, men alligevel ikke shia. Der står, at man faktisk godt mådrikke, så længe man kan styre sig selv. Det er lidt anderledes med sunni muslimer. Man kan sige, atalevi tager både fra islam, buddhisme, kristendommen…alle de gode ting, der er blevet samlet oglavet som en under religion. Der er lige blevet udgivet en bog, den bliver også trykt til dansk, såman kan læse om det.En studievejleder udtrykker, at man på gymnasierne stadig søger nøglen til fremme afmere socialt samvær:Vi kan ikke lige pludselig sige, at nu holder vi fester uden alkohol f.eks. Eller det kunne vi godt, mendet vil ikke være særlig klogt, for så skulle det være noget man ligesom var enige om at sige, at nusynes vi at det er sådan man gør på gymnasierne. Det betyder at mange, især vores piger med andenetnisk baggrund, de deltager ikke. Nogle gør det selvfølgelig, men der er en del, der ikke gør det. Ogjeg tror ikke nødvendigvis altid, at det er fordi de ikke må. Jeg ved hvert fald fra nogle af mineelever, at det også er fordi de ikke har lyst til det, fordi de simpelthen synes, at de andre bliverdumme at høre på, hvilket de jo har fuldstændigt ret i. Det er ikke den måde de gerne vil væresammen på. Men det har jo i en eller anden udstrækning en konsekvens, for det betyder, at der er endel af elevmassen, der ikke har den oplevelse fælles med resten. Så der er da en tendens til, at ifritiden, der er de mest sammen med andre muslimske piger. Ikke kun, men mest.

1.4.5 Religiøse festerRamadanen nævnes af en pige som en hård måned at komme igennem:Palæstinenser, med tørklædeUnder ramadanen er det virkelig hårdt at møde op. Man får morgenmad, men meget tidligt, og sålægger man sig til at sove igen. Men man vænner sig til det efter en uge, så er det ikke et problemlængere. Men det er rimelig hårdt. Man er sur, og følger ikke med i timerne, man har brug forenergi. Men man prøver så godt man kan, for imamerne siger, ’du skal være frisk, du skal ikke vise,du er udmattet’. Så man ikke tror, vi lider. Det gør vi, men man må ikke rigtig vise det.Nogle undervisere nævner et generaliseret fravær til Eid-festen:Studievejleder, gymnasiumDer er jo mange af vores elever f.eks. der var væk her d. 8., 9., 10. december, hvor de havde det dekalder for deres jul. Det tror jeg mere de kalder det for, at vi skal kunne forstå, hvad det handlerom. Det er en dag, hvor de holder en fest i moskéen om mandagen og giver hinanden penge. Jegtror at deres gaver er penge, men måske også gaver. Så holder nogen af dem også fri de næste todage. Men den der mandag, der har vi næsten ingen muslimer i skole. Tirsdag og onsdag kommerde fleste igen. Men den der fest i moskéen, det er hvert fald noget de ser meget frem til. Så jeg troren del af dem kommer mere i moskéen end de fleste af os kommer i kirken. Det tror jeg helt bestemt.På en folkeskole har man fundet en løsning, hvor alle elever fejrer både kristne ogmuslimske helligdage:Folkeskolelærer, med tørklædeBlå mandag, der er det skolens politik, at det er en social begivenhed, hvor alle er med. Jeg kan ikkehuske, at der skulle være nogen, der har meldt fra. Til jul har vi juleklippedag, de store klasser stårfor æbleklasser, og de små kommer og køber. Så går de alle sammen op i det. Det samme med voresmuslimske helligdage. Til Eid plejer muslimerne ikke at komme, men så fandt vi på at muslimernekommer med mad op på skolen, så kommer de andre og spiser hos dem. Så fortæller vi, hvorfor vispiser sammen, hvad festen går ud på. Det er så vigtigt at overveje, hvordan man inddrager,hvordan man viser respekt for den anden side af samfundet, så eleverne tænker ’de vil have migalligevel, der er plads til mig alligevel’.

bruge enormt meget energi på at forklare, at det her er ganske ufarligt. Jeg har kontakt med deelever og jeg ved hvad der sker, men vi kan ikke bære det som skole. Vi har mere et problem iforhold til omverdenens misforståelser, end vi har et problem i forhold til eleverne.En gymnasieelev var godt tilfreds med initiativet:Med tørklædeI: Jeg plejede da at gå der engang imellem. Jeg synes det var fint. Der mangler muligheden for atbede, for så skal man lige på arbejde efter det og så skal man lave lektier og så glemmer man dethelt og så skal man pludselig sove og har ikke bedt hele dagen. Så det er en god mulighed for ligeat få bedt på skolen. Jeg tror det blev stoppet igen.På et andet gymnasium har man også prøvet det, men er holdt op:Vejleder, gymnasiumFor et par år siden var der ret mange muslimer, der sagde, at de gerne ville have lov til at gå ind iet klasselokale og lukke døren, om de måtte det. Det gjorde de så. Men problemet er, hvis der såkommer én og kalder til bøn ’Nu skal I alle sammen med herned’. Du lukker op for en pose du ikkekan styre. Hvem kommer så ind? Skal der også en imam ind? Skal de have fri i nogle timer? Hvor ervi så henne?En ung, verdsligt indstillet muslimsk respondent har oplevet en sådan kalden til bøn påden uddannelsesinstitution, hvor hun gik:Uden tørklædeI: Der var en muslimsk forening, der havde etableret et bederum. Det var jeg selvfølgelig ikketilfreds med, og jeg tøvede ikke med at sige min mening om det. Jeg er sådan set ligeglad med om dubeder 5 gange eller 15 gange om dagen, men jeg mener bare, at du på en offentliguddannelsesinstitution, der er man her for at dygtiggøre sig og færdiggøre sig. Vi har mangel påressourcer, så det er ikke ligefrem et bederum vi skal have. Det endte så med at folk fik et billede af,at jeg var frafalden og ’at hun ikke tilhører os længere’. Der gik et stykke tid, hvor der var mangekonflikter med det. Folk var oppe og køre. Der var f.eks. en episode med en tyrkisk fyr, som faktiskvar skræmmende. Han blev ved i flere måneder, hvor han sagde ’du skal med mig ned og bede’, oghvor jeg blev nødt til at sige ’Vil du ikke godt lade være, jeg vil ikke ned og bede’. Han blev ved ogkunne finde på at sætte sig ned, når jeg sad sammen med nogle venner, så kunne han finde på at gåhelt amok og sige ’Allahu akbar’ og ’jeg går ned og beder for dig nu, for du ryger i helvede’. Hvorjeg har tænkt ’ryger jeg i helvede, så er det sgu da mit problem, hvad har det med dig at gøre’. Detvar meget skræmmende for mine danske klassekammerater, for de var jo slet ikke kendt på detområde og sagde ’hvad sker der? Du melder ham til politiet, gør du ikke?’ og gik fuldstændig amokover det. Hvor jeg sagde ’slap nu af, så slemt er det ikke’. Men det var jo stadig en lidt for tætoplevelse. Og dem havde jeg mange af. Nu er det blevet sådan at de er ved at vænne sig til, at deingen vegne komme med mig. Så nu har de fundet nye ofre at tage sig af. Og nu taler de om at degerne vil have et halal-køkken, hvad bliver det næste?På et andet gymnasium begrunder en studievejleder, hvorfor man ikke har oprettet etbederum:

1.4.8 RacismeTo respondenter nævner racisme som et fænomen, der har haft negativ indflydelse påderes skolegang. En af de modne kvinder kan huske et eksempel, fra hun var ung:Tyrker, uden tørklædeVi havde et fag der hed ’Kultur’ og vores lærer, han var noget af det mest racistiske, jeg har set imit liv. Jeg har ikke mødt ret meget racisme. Men ham der skulle hele tiden skulle lufte sineracistiske idéer. Han forstod ikke hvorfor muslimerne kom til Danmark og hvorfor vi ikke barekunne tage til Saudi Arabien. Alle sådan nogle ting. Mine klassekammerater vidste godt, at jeghavde en muslimsk baggrund, selv om jeg ikke gik med tørklæde. Det endte med at jeg sagde til ham,at jeg ikke brød mig om det der og jeg slet ikke synes, at det passede til en kulturlærer, at han burdeda være den mindst fordomsfulde.En enkelt respondent har mistanke om, at hendes lave karakterer skyldes lærernes racisme:Tyrker, uden tørklædeI: Sproget dansk kan godt gøre, at jeg føler mig lidt usikker. Jeg tror min hjerne automatisk siger’Hun er bedre end dig til at tale dansk’. Jeg har meget svært ved at formulere tingene. Jeg ved ikkeom du kan mærke det, men jeg hopper også meget i mine sætninger. Jeg er faktisk dygtig til at taledansk ved jeg, men når jeg bliver nervøs så kludrer jeg i det. Men jeg føler mig rigtig usikker, forjeg taler ikke dansk derhjemme. Jeg bliver kun rettet på skolen, jeg bliver ikke rettet derhjemme. Det

er faktisk kun det. Og så synes jeg meget hurtigt, at karaktererne betyder rigtig meget ’Hvis hun ikkeer så god til at udtale og komme ud med det hun mener, så er hun ikke så kvik’. Jeg synes det nogengange, at jeg godt kan blive hængt ud for at være udlænding. Jeg er sorthåret, så synes de åbenbartikke, at jeg skal have særlig høje karakterer. Generelt indvandrere, også mig selv, hvis man har fåeten dårlig karakter, så siger man ’Han er også racist, han vil ikke give mig en ordentlig karakter’.Uden at bruge ordet racisme mener en muslimsk folkeskolelærer også, at nogle lærere kanvære fordomsfulde:Der er også mange lærere, der desværre er skeptiske: ’Kan du nu klare det, fordi du har enbaggrund der er en etnisk minoritet?’. Den kommer igen og igen, den mistroiske ’Kan vi nu klaredet’. Det er i den alder, hvor de skal bryde alle de regler og normer og kommer i enuddannelsesinstitution, hvor lærerne ser på det på den måde. ….Men der er en holdning, nogletendenser og nogle lærer, der er skeptiske og opmærksomme på ’Kan de nu klare det?’ For defølsomme personer rammer det hårdt.

1.4.9 Gensidige fordommeDecideret racisme er ikke blevet tematiseret særlig ofte af respondenterne. Langt flererespondenter har fokuseret på problemet med gensidige fordomme, som denne muslimskefolkeskolelærer:Folkeskolelærer, med tørklædeDe forkerte forestillinger gælder begge veje. Det man mest ser i medierne er, hvordan det danskesamfund ser på muslimer, men det gælder jo også den anden vej. De tænker ”de kan ikke lidemuslimer” og så begynder fordommene fra den anden side. Det, eleverne hører derhjemme er ikkealtid positivt. Men jeg synes at skolen har gjort så meget, at eleverne kan se, at de er blevetaccepteret på deres præmisser, så hvis de skulle være påvirket af deres forældre, så kan det godtvære de er i modsætning til det danske samfund, men ikke til deres danske kammerater. Så jeg haraldrig oplevet problemer i forhold til skolen, til kammeraterne. Men der kan være andre, der ikkekender nok til muslimer, som tænker at de alle sammen er dårlige. Sådan nogle diskussioner har vihaft med nogle af de store elever. Hvis danskerne ikke interesserer sig nok for at høre, hvordan deter at være anderledes, hvorfor nogen reagerer så voldsomt som de gør, så er det klart at kløften kanvokse.At fordommene kan gå begge veje bekræftes af en anden informant:Tyrker, uden tørklædeHvis der er noget, der er bandlyst så er det jo at blive dansk, det er jo et bandeord at sige, du ergodt nok dansker.Her er det på sin plads med en metateknisk bemærkning. For at belyse hvilken vejfordommene går er det ikke uden betydning, hvordan man spørger. Dette illustreres affølgende ordveksling mellem en respondent og intervieweren:

R: Man kan blive set ned på, og det bliver man også hundrede procent af f.eks. danskere eller ikke-muslimer. De kan have fordomme, som kan sårer en. F.eks. har jeg hørt mange gange når jeg selvhar været til fester, hvor de så har snakket om nogen fra klassen som også har været muslimer ogsagt ’Hun kommer jo heller aldrig, hun må jo ikke’. Det sårer mig og det kan også såre andreselvfølgelig. Det sårer mig, for så tænker jeg ’Hvad hvis jeg heller ikke havde været der? Hvis jegikke havde fået lov, så snakkede de også sådan bag min ryg’. Der bliver snakket meget, selv om desmiler til én. Det er meget dobbeltmoralsk synes jeg. Der er rigtig mange fordomme.I: Men kan det også gå den anden vej?R: Hundrede procent. Hvis man f.eks. ser en dansker, hvor ens veninde siger ’Prøv at se hendesnederdel, se hvor kort den er’, f.eks. Så er det sådan ’Okay, hvad har hun gang i?’. Nogen gangekan der så ryge sådan et bandeord ud af munden, hvor man faktisk er ret ligeglad med, hvordanfolk går klædt. Der er rigtig meget af sådan noget gruppe-noget, uden at man lægger mærke til det.Hvis intervieweren her havde undladt at spørge ”men kan det også gå den anden vej”,ville hun have fastholdt respondenten i en passiv offerrolle. Ved at stille det enklespørgsmål, om det kan gå den anden vej, får respondenten mulighed for også at italesættesig selv som et agerende subjekt. Desuden benytter hun sig af chancen til at reflektere overegen adfærd, ligesom hun løfter diskussionen op på et mere universelt niveau ved sinovervejelse omkring ”sådan noget gruppe-noget”, hvorved hun henviser til denalmenmenneskelige psykologiske mekanisme, der er på spil i de gensidige fordomme.Det er dog ikke altid, der har været tid til at gå i dybden med fordommenes gensidige spil.Af og til kan det også være mere interessant at spørge videre ind til respondentens følelseaf fremmedgjorthed, som i følgende konversation:R.: Jeg har været åben overfor alle her på gymnasiet, men jeg synes måske, det har været sværere atfå kontakt til danske piger og danske drenge, end at få kontakt til nogen man ligesom kender. Jeghar også sagt det, da jeg kom ind i den klasse, hvor jeg er nu. Der har jeg også siddet og snakketom, hvorfor jeg aldrig rigtig havde haft danske veninder, og så havde jeg også sagt ”jeg føler I ermeget lukkede, der er ikke rigtig den kontakt”. Man kan ikke forvente at det er kun er os, der skaltage det første skridt og sige ”vi er åbne overfor jer”, når vi ikke får det samme igen. I den klassejeg går i, er der mange forskellige piger med mange forskellige meninger. Vi har haft heftigediskussioner om, hvordan udlændinge var og hvilke fordomme de havde til dem, men der er også enenkelt pige, som virkelig forstår, hvad vi går igennem når vi kommer her til Danmark og erfremmede.I.: Er det noget, du oplever som hæmmende?R.: På nogen måder kan det godt være hæmmende, fordi man aldrig føler sig helt accepteret. Og såføler man, der mangler et eller andet. Man er vokset op her, så det burde være ens andet hjem, mensådan er det ikke, man føler at man bliver set som en udlænding uanset hvad.I.: Men føler du dig selv som udlænding?

Ja. Det kan godt være at det er en følelse der aldrig går væk, den er der bare.Adspurgt om, hvor meget afvisningen fra danskernes side præger de muslimskegymnasiepigers hverdag, svarer en studievejleder:Det synes jeg egentlig ikke…Selvfølgelig er der noget af det, men jeg synes ikke at det fylder såmeget. Vi har hørt nogle danske drenge sige til en indvandrerdreng ’Vi gider sgu ikke at være igruppe med dig din perker’. Men danske piger har ikke noget imod at sidde i gruppe medindvandrerpiger, hvis de ellers arbejder. Hvis de yder noget og de kan forstå hvilke krav, der stilles,så de kan gå aktivt ind i gruppearbejdet og ikke bare sidder og nasser på de andre. Det gælder jofor alle piger. Men det er en så integreret del af skolen og mange af vores elever har gået ifolkeskolen med dem. De ved lige præcis, hvornår de får tørklæde på og hvorfor. De ved også, at nuer der ramadan.Følelsen af fremmedgjorthed er dog ikke nødvendigvis altid et skel mellem nydanskere ogetniske danskere:Tyrker, uden tørklædeJeg er vokset op i en lille by, hvor der kun var danskere. Så kommer jeg til en storby, hvor der varfuldt af perkere. Første gang, jeg så en, gemte jeg mig bag en skraldespand, for jeg blev så bangefor ham.Det skal her siges, at en stor del af respondenterne giver indtryk af at have en tryghverdag, hvor interaktionen mellem nydanskere og gammeldanskere er uproblematisk:Somalier, med tørklædeDa jeg var yngre, der er man jo bare børn og var sammen med enten danskere eller somaliere, detgjorde overhovedet ikke en forskel, for det gælder bare om at lege. Men så bliver man ældre og jeghar boet her og haft venner af samme baggrund og har altid følt mig tryg ved at være sammen meddem. Også når jeg var på skolen kunne jeg sagtens snakke med de danskere der var i vores klasse,lige så godt som jeg kunne snakke med de andre, fordi jeg er vant til det. Man forholder sig jo tildem man kan forstå, og dem man normalt snakker med til hverdag.Tyrker, uden tørklædeI: Jeg synes ikke rigtigt, at jeg har haft nogle vanskeligheder ved at være muslim, for jeg er jomeget moderat indstillet. Jeg kan også sagtens sætte mig ind i andres tankegange, jeg ved ogsågodt hvad kristendommen handler om, jeg ved også godt hvad jødedommen handler om, jeg vedogså godt hvad islam handler om. Det er bare noget man vælger. Så længe man ikke generer andremennesker, med det man tror på, så tror jeg ikke at man oplever vanskeligheder. Det har jeg hvertfald ikke gjort på universitetet. Og heller ikke da jeg gik i folkeskolen, slet ikke. Jeg har hele tidenmødt respekt, men jeg har heller ikke haft de der meget fundamentalistiske holdninger eller krav.En af respondenterne har kun været i Danmark i et par år og har stadig lidt svært veddansk, men lader til at være faldet til i sin klasse uden problemer:

Uden tørklædeI starten følte jeg mig alene i klassen, men efter et par uger snakkede vi sammen. De spørger megettil mit liv, vi arbejder sammen, vi snakker, så der har jeg ikke nogen problemer.Men hvad med klassekammeraternes forældre? En vejleder bemærker:Vi har flere problemer med forældrene end vi har med eleverne, hvad angår tolerance. Her tænkerjeg på de danske forældre. De kan være nervøse for om der sidder X antal muslimer i en klasse,mere end situationen egentlig berettiger dem til. Man knytter det at være indvandrer til et dårligtfagligt niveau. Og så er man bange for, at ens eget barn ikke får det ud af skolegangen, som de skalhave.En folkeskoleleder tager samme problemstilling op, dog uden at se det som et spørgsmålom tolerance:Her på skolen når vi faktisk et højt fagligt niveau. Selv om der er nogen børn, der ikke harforudsætningerne med sig hjemme fra, som ikke er født med en sølvske i hånden, så kan man altsånå langt med dem, men det er jo hårdt arbejde. Det er jo ikke kommet af sig selv, det er kommet afnogle dygtige lærere, som har været oppe at stå på tæer for at de her børn kommer frem i verden.Men det er da klart, at nogle danske forældre er bekymrede over det faglige, og det går ikke kun pådet faglige. Det kan også være en bekymring i forhold til det der bandeagtige, mobbeagtige, omder er nogle rødder der kommer og siger ’ min fætter kommer og banker dig’. Altså hvad er det foret miljø, skolen har? Det forstår jeg da godt, de bekymringer. Det er jo ikke racistisk at værebekymret, for op mod 80 % tosprogede på en skole, det er da en høj procent.På de fleste uddannelsesinstitutioner, som har medvirket, er det altså ikke så megetracisme og diskrimination, der fremhæves som udfordringer, men mere gensidigefordomme og af og til en vis opsplitning af elevgrupperne. En tyrkisk pige fortæller, medet anstrøg af humor, om situationen på sit eget gymnasium:Her på skolen har vi noget, vi kalder integrationsbænken, og der sidder alle udlændinge på en langrække. Så har vi også en tørklædebænk, det er den samme række, men de sidder så i enden afrækken, det er kun arabiske piger, der sidder med tørklæde og de sidder dernede. Vi laver også selvsjov ud af det. Så rejser drengene sig op og siger ’Okay vi skal udpege en formand for bænken’ hvorde begynder at holde taler og så stemmer de på hinanden. Vi har sådan en bænk og alle kender tilden. Også danskere kan gå rundt og sige ’Ej prøv at se hvor platte de er’. Selvfølgelig kan der ogsåsidde danskere, men det er så sjældent.Opsplitningens linjer følger altså ikke nødvendig kun etniske grænser. Der kan også opståopsplitning mellem pigerne uden tørklæde og pigerne med tørklæde (inklusive danskekonvertitter). En informant uden tørklæde føler sig for eksempel ikke velkommen itørklædepigernes gruppe:

1.4.10 Religiøs mobningEt fænomen, som er blevet fremhævet på flere institutioner er en religiøs skillelinje mellemmeget praktiserende muslimske nydanskere og konvertitter på den ene side, og på denanden side ikke så praktiserende muslimer. Denne opsplitning kan give grobund forreligiøs pression:Studievejleder, VUCI selve undervisningen er der meget overordnet to grupper af muslimske kvinder. Den ene gruppebestår af piger, der holder sammen to og to, hvisker sammen, holder pauser sammen, isolerer sig itimerne og er ret tavse i forbindelse med undervisningen. En anden gruppe (herunder eventuelledanske konvertitter) består af selvbevidste, ret dominerende piger, der er meget bevidste om deresmuslimske identitet og typisk er meget apologetiske i forhold til islam. Den første gruppe fungererefter vores erfaring bedst, hvis de får lov at sidde og arbejde selv og får lov at stille spørgsmål tillæreren, uden at hele klassen hører på. Jeg er overbevidst om, at de tilbageholdende, tavse pigerofte føler sig hæmmede af de mere dominerende muslimer af begge køn. Den selvbevidste attitude,der følger med selvforståelsen af tilhøre en gruppe, der praktiserer islam på rette vis, virker eftermin opfattelse blokerende på andre muslimer. Jeg tror, at nogle helt enkelt er bange forkonsekvenserne af at modsige eller bare have andre synspunkter.Studievejleder, gymnasiumDer er jo også klasser, hvor der er nogle toneangivende muslimske piger, som på de andres vegnetager ordet og definerer, hvordan det skal være her. Så de andre tør ikke at sige noget. Det er sværtat trænge igennem, for de andre tør ikke protestere, fordi de to eller tre piger styrer det. Der villedet være enormt svært at sige, at ’Jeg vil gerne være sammen med hende der den danske pige’.Studievejleder, universitetVi har haft en gruppe af piger, som var meget religiøse og som ville dirigere rundt med de andrepiger på måder, som er helt uacceptable. For eksempel ved i undervisningen at være megetdominerende og hele tiden få diskussion hen på bestemte ting. Og hvis så de andre piger blev trætteaf det og ikke ville det, så reagerede de meget skarpt. Det er vi nu ude for tit, at de muslimskestuderende reagerer meget skarpt, det er ikke kun dem. Det er et mindretal, som udøver decideretreligiøs mobning. Men bare der sidder tre stride strigler i en klasse, så kan de jo sådan dominere.Det gør de også i kraft af, at de har hinanden, at de er stærke sammen. Men hvis du har demenkeltvis, så er det slet ikke samme problem.

1.4.11 Mænds kontrol af kvinderneVejleder, gymnasiumSå har vi de piger, der i gruppearbejde ikke bidrager med det de egentlig kunne, fordi de laderdrengene føre ordet, hvis nu det er en indvandrer gruppe. Det er lidt synd at se, for tit så ligger dernoget mere i dem.Vejleder, gymnasiumPigerne synes, at det er vanskeligt at komme til orde. Det skal man tage højde for pædagogisk. Jegser det tit i klasserummet, at man virkelig skal være opmærksom på, hvordan man spørger, og sørgefor en pædagogik, hvor alle får en stemme i klasserummet. Hvor man prøver at lave en pædagogik,hvor alle har noget at sige. Jeg arbejder meget med skrivning i timerne, for hvis alle har skrevetnoget, har alle ret til at læse det op og så har alle fået en stemme og så har vi også hørt den stillepige nede i hjørnet. Så kan man tage fat i hende, og faktisk tage hende ind og rose hende, så hun fårselvtillid og de andre kan se, at hun også kan noget.

Vejleder, gymnasiumNogle af pigerne bliver udsat for undertrykkelse fra drengenes side, altså indvandrerdrengene,’De skal ikke tro at de er noget, de skal ikke komme her og sige noget’. I debatterne ireligionsundervisningen kan der virkelig også være kontrol på, jeg har oplevet nogle af mændenevære meget ubehagelige i deres kontrol af pigerne. Så skete der det, at til eksamen fik nogen af dekvinder tårnhøje karakterer, og mændene var jo rasende, fordi de fik lavere karakterer end pigerne.De var klar parat til at bestikke systemet. Der oplever man nogen gange, at drengene kører en lidtskjult hetz mod pigerne. Det er den der justits, der er indbyrdes. At der er nogen, der mener at detskal være sådan og sådan og så er der pludselig en pige, der bryder ud og gør noget andet end manforventer og det skal hun ikke. Der var faktisk et par piger, der havde gået i folkeskole med en fyr,en meget ubehagelig fyr og de valgte efter det første halve år at skifte gymnasium. De ville ikke gå iklasse med ham, fordi han kontrollerede dem.Alene det at markere sig i et offentligt eller halvoffentligt rum kan skabe problemer forpigerne:Vejleder, gymnasiumSå har jeg også oplevet nogle piger, som havde meldt sig til at være vært til morgensamling. De varrigtig gode, meget søde og dygtige. Der var gået en måned, hvor de ikke var dukket op tilmorgensamlingen og så blev jeg rasende, så da jeg mødte dem på gangen og sagde ’Hvad søren,det kan I sgu da ikke, hvor blev I af?’ Så var der nogen, der havde chikaneret dem og sagt ’I skalikke tro I er noget, I skal ikke stille jer derop’ og de var nogle værre ludere og hvad der ellers blevfyret af og der skulle nok blive sladret til familien. Så det turde de ikke. Så det er hvert fald et feltsom er rigtig svært for dem.Også på universitetet er mænds sociale kontrol af pigerne blevet observeret:Vejleder, universitetVi havde en pige, som var enlig mor, og som tydeligvis følte sig generet af det drengene på holdetlagde op til. Hun havde brug for at frigøre sig, og var holdt op med at gå med tørklæde. Nogle afdrengene var enormt meget efter hende, stak til hende og sagde at nu ville de gå ud og sige grimmeting om hende. Det gjorde de også. De sagde det åbenlyst, og så gjorde de det. De begyndte atsprede dårlige rygter om hende, fordi hun ikke makkede ret. Rygter om at hun havde været sammenmed den og den for eksempel.

noget der kan få tårerne til at piske ud af øjnene på dem. De ved ikke hvad de skal gøre. ’Hvis minfar får det at vide’ og sådan noget.En anden folkeskolelærer foreslår en måde at gå til problemet på:Den sociale kontrol er et rædselsfuldt problem. Det er så dominerende at man tror det er løgn, densladder og den snak, den kontrol med de her unge mennesker, som ikke kan tillade sig noget. Det erjo ikke engang farlige ting, vi taler om. Det er ganske uskyldige ting de ikke må, eller som storebroreller fætter skal ind over og bestemme. Det er ganske rædselsfuldt. Det tager vi op med forældrene,og jeg siger det jo direkte til dem. Jeg siger til dem at ’Nu må I tage jer sammen, vi lever ikke iMiddelalderen, og man mister ikke mødommen af at kigge på butiksvinduer, det gør man altså ikke.Jeg siger det på en måde, der får dem til at grine lidt, men altså, jeg synes det er langt ude atpigerne skal lyve sig til at gå en tur med en veninde for at se på butiksvinduer, noget man synes errigtig hyggeligt, når man er 14 år. Så vi prøver at provokere forældrene lidt for at få gang i endialog og få dem til at forholde sig til det. Jeg synes, det går den rigtige vej, jeg synes det bløder op,fordi det handler jo grundlæggende om et tillidsforhold mellem skole og hjem. Hvis de har tillid tilos og synes det er godt, at deres børn går her, så tillader de også at deres børn går sammen medklassekammeraterne. Det er jo ikke noget, man kan bestemme, men man kan gå ind og få en snakmed forældrene om det. Det skal jo foregå i respekt for, at man godt kan have andre normer end os,som det kan være i orden at have. Der er jo også grader i de forskellige familier, men altså jegsynes det er i orden, at man får afbalanceret lidt i forhold til pige-og drengeroller.En studievejleder fra et gymnasium gør opmærksom på, at den sociale kontrol fortsætterpå gymnasiet, også efter at pigerne er blevet myndige:Når man taler om det pres, der kan ligge, så kan det ligge både indbyrdes mellem eleverne, menogså hjemmefra. Jeg har oplevet, at de har fundet sig en dansk kæreste, og det er simpelthen barehemmeligt, de må skjule sig rundt om i byen. Hvis det er meget hemmeligt, hvad de går og laver, såkommer de i studievejledningen, for eksempel. Det er virkelig kommet bag på mig, hvorovervågende de forskellige kulturelle samfund er på hinanden. Så hvis den her unge pige går turmed sin danske kæreste, og hun bliver set, så melder man simpelthen tilbage til forældrene. Måskekunne man sige gode ting om det, men nej, efterhånden har jeg ikke så meget godt at sige om det.For det er altså en justits og den er ikke til gavn for nogen – den går mere på at holde sammen påsig selv som kultur, som samfund, og det er efter min mening ikke vejen frem i en udvikling. Men detkan være et modtræk for ikke at gå i opløsning med sin egen kultur, men det er jo den proces, derbør ske, at man laver en form for osmose, selvblanding. Men hvem er man så? Jeg ved godt at derer så store identitetsproblematikker rejst i det. Hvad er en ”ordentlig bosnier”, jeg tror der erundersøgelser der viser, at bosniere i Danmark er mere bosniske end i Bosnien. Der har også væretundersøgelser om danskere fra yderområderne, som flytter til København, og som aldrig har væretså meget fra Thisted, som når de er i København.En anden gymnasiestudievejleder bekræfter eksistensen og omfanget af den socialekontrol:R.: Det er faktisk et stort problem for nogle af de muslimske piger, som bliver udsat for det pres, deer virkelig i ingenmandsland. For de er ikke noget værd for deres egne og de er heller ikke altidsådan helt accepteret eller med i den anden gruppe. Jeg ved, at der er nogen af dem, hvor det er et

rigtig stort problem. Hvor de andre muslimske piger kan være virkelig….set med mine øjne… nogleforfærdelige sladderhanke. I deres øjne…og det ved jeg fordi jeg har snakket med mange om det -der er det jo at være ansvarlig, for de siger ’Vi kan jo ikke bare lade hende opføre sig sådan, vibliver nødt til at fortælle hendes forældre, at hun gør det’. Det er meget, meget svært for de etniskdanske elever at forstå det, for det er jo simpelthen så ukammeratligt. Det kan de slet ikke forstå, atman kan få sig selv til det. Men i deres bevidsthed…de muslimske pigers bevidsthed…der er det jofordi, at de føler de bliver nødt til det. Der er nogen, der føler et virkeligt stort pres, som får noglerygter skabt imod sig, som heller ikke har noget hold i virkeligheden, om at de stort set går i sengmed en ny dreng hver weekend og bliver hentet af lige så mange forskellige, fordi de bliver forvestlige, som de siger. Det pres oplever de både fra andre muslimske piger, og hjemmefra, hvorforældrene synes, at de bliver for vestlige eller for frigjorte eller hvad man nu skal kalde det.I: Har du så oplevet, at der er nogen, der kommer til dig og beder om hjælp eller?R: Ja.I: Hvilke muligheder har du så for at hjælpe dem?R: Det er svært faktisk. I langt de fleste tilfælde bliver jeg brugt som sådan et aflæsningssted, hvorde ved at de kan komme og fortælle de her ting, uden at nogle andre får det at vide to timer efter.Men hvis de selv vil være med til det, så har jeg prøvet nogle gange at tage de muslimske piger iklassen og sat dem herovre alle sammen og bede dem om at prøve at snakke om problemet. Hvorjeg så bare har været fluen på væggen, som egentlig kun har grebet ind der, hvor jeg synes at ’Nubliver du manipulerende’ eller ’nu beskylder du hende for noget, som på ingen måde er blevetsagt’. Et par gange har det haft en virkelig god effekt… men nogle gange har jeg også været lidt itvivl om, hvorvidt det ikke bare er det samme når de så går herfra. Dem der er stærkere i troen ellersom måske ikke selv har modet til at bryde ud, de ved jo godt, hvad det er jeg gerne vil høre, et ellerandet sted, de er jo ikke dumme. Men det er det eneste, jeg ligesom synes, at jeg har kunnet gøre,for også at beskytte dem, som i hvert fald endnu står ret alene.I: Ville der være noget dér, man kunne gøre?R: I første omgang er det jo noget med at forstå en helt anderledes tankegang. Det der med, at hvadnogen betragter som sladder, betragter andre som en forpligtelse for at redde en anden. Det er joda ret fundamentalt forskelligt må man sige. Det er bare et lille banalt eksempel, men der kunnesikkert være flere ting, hvor man kunne sige, at tankegangen simpelthen er så fundamentaltforskellig. Man bliver i hvert fald nødt til at have en eller anden form for ekstra uddannelse sompsykolog eller en kulturforståelsesuddannelse, som gør, at man kan sætte sig ind i nogen af de derting. Jeg har et par piger i en klasse, som i den grad er presset hjemmefra i forhold til valg afkæreste og i forhold til, hvad de må og hvad de ikke må. De kan sidde og sige til mig ’Vores pigerde skal aldrig nogensinde opdrages sådan’. De skal f.eks. acceptere, at en storebror går ind ogbliver overhovedet i huset, fordi faren dør og får hånds-og-halsret over en søster…Hvor i en danskeller vestlig bevidsthed virker det jo fuldkommen absurd. Han overruler jo også moren. Hun harikke en skid at skulle have sagt. Så hvis pigen spørger moren om noget og får lov, så kan han ligekomme forbi og sige ’nej det skal du ikke, det vil jeg ikke have at hun gør, det må hun ikke få lovtil’. Og han går på universitetet! Der tror jeg, at man har brug for en eller anden form foruddannelse i kulturforståelse for at forstå de mekanismer, der træder i kraft. For en ting er, at man

kan synes, at det er tåbeligt, og jeg kan sidde inde i mig selv og tænke ved sådan nogle samtaler’Hvad vil de med det?’. Hvad vil de med at sige ’Du må ikke se ham’, hvis det er ham, hun holderaf. Det kan godt være, at man selv synes, at det er idiotisk, men det kan ligesom ikke nytte noget,man når jo ingen vegne med det. De siger også sommetider ’Du kan nok ikke forstå det’ og jeg måjo give dem ret. Jeg kan lytte, og jeg ved, at det er rigtigt, og jeg ved, at det er det problem, de har,og det kan jeg prøve at hjælpe dem med, men forstå det sådan helt inde i mig selv, det kan jeg ikke.Jeg fatter ikke, hvad der foregår i hovedet på de mødre. Jeg forstår det virkelig ikke. Også hendeder bare lader sig overrule af sin søn. Jeg har også døtre, og det kan da være, at de sommetidervælger nogle kærester, hvor jeg tænker ’Kunne du ikke lige…’, men det kunne jeg da ikke drømmeom at sige. Det kommer da ikke mig ved. Nogle af de mødre har jo også selv problemer, kan mansige.I: Har du kontakt med mødrene, eller hører du om dem gennem pigerne?R: Jeg hører om dem gennem pigerne. Det er ret svært at få kontakt til dem. Det er en sjælden,sjælden gang imellem. Hvis man endelig…og det er i øvrigt svært i det hele taget… har kontakt tilhjemmet, så er det fædrene oftest eller brødre eller onkler,i hvert fald nogle mænd. Det kan være enbror der ringer til skolen, hvis han synes, at han skal kontrollere hende. Eller også sætter hanmoren til at ringe herud. Vi har også en pige, som har nogle faglige problemer, og derfor har vitilbudt hende nogle ekstra timer. De timer hun skal være her, der skal hun simpelthen have et brevmed hjem. Hvis en pige har meget fravær, kan det også være et problem. Vi har jo etadvarselssystem her på stedet, som man har på alle andre gymnasier, og på et eller andet tidspunktskal de op på særlige betingelser, hvis de har for meget fravær. Med denne her pige har visimpelthen lavet en aftale om, at hun ikke skal have den seddel med hjem, den advarsel med hjem,for den kan vi ikke undgå, at broren kommer til at se, og jeg tør ikke tænke på, hvad der vil ske medhende, hvis han får den at se. Jeg er ikke tryg, jeg tror, han vil kunne finde på hvad som helst. Så vihar en aftale om, at hun hver morgen møder nede på kontoret og skriver under på, at hun erkommet. For så vil hendes fravær jo falde og det har hun overholdt. Hun er kun 17, så vi kan jo ikkebare give hende den seddel, den skal jo skrives under. Vi har en mere, som kommer på den måde,fordi der må forældrene simpelthen heller ikke få det at vide, for det går ikke, hvis de får at vide, athun har været væk fra skolen i 20% eller hvor meget det nu er. Jeg tror den ene har gået rundt ovrei centeret og hængt ud med nogen, jeg ikke synes hun skal hænge ud med, det prøver jeg at fåbremset lidt nu. Det er lidt en anden problematik, kan man sige. Netop derfor ville det også værehelt katastrofalt, hvis forældrene fik det at vide. Hun er en af dem, der bliver klemt af de andremuslimske piger, fordi hun ikke er muslimsk nok, synes de.Den sociale kontrol stopper ikke, bare fordi man komme på universitetet, som enressourceperson fortæller:R.: Vi har fået flere og flere studerende med anden etnisk baggrund, og det gør, at den socialekontrol træder tydeligere frem. Selv de piger, som ikke er her fra byen, oplever den sociale kontrol.Nogle, som var flyttet hertil , flyttede væk igen, fordi det ikke var til at holde ud. Selv om de havdeen delelejlighed uden for byen og ikke havde familie her, så følte de, at de dårligt kunne gå ned adgaden, før folk begyndte at snakke om dem, og der begyndte at gå rygter om dem iindvandrermiljøet. Så den problemstilling kender vi på alle ledder og kanter.I.: Hvem er det, der mobber?

R.: Det er jo bundet til nogle bestemte studerende, det er jo ikke sådan at alle gør det, men der erperioder, hvor vi oplever en konstellation af studerende, som udøver ikke bare social kontrol, menogså religiøs kontrol. Det er selvfølgelig mindretallet, langt størstedelen er stille og rolige og sødeog har hver deres sæt af problemer kan man sige. Men den religiøse dominans, det at bruge densociale overvågning, det er mest de mere radikaliserede, der finder på det, dem der er sådan frelste.Og så nogle af drengene, de meget umodne drenge, som kommer lige fra gymnasiet og er i tvivl omegen identitet, men som hælder over til det islamiske. Når det er sådan nogle umodne typer, så kandet være ret strengt.I.: Hvilken effekt har det på det sociale samspil på universitetet?R.: Den der midtergruppe af muslimske piger bliver meget sårbare, fordi de kommer i klemmemellem en gruppe radikale piger på den ene side og på den anden side de danske piger, som jo erligeglade med, hvad de religiøse piger siger. Men der er den der midtergruppe, både de merefrigjorte, de mere udfordrende, men også de mere almindelige piger, de er meget nemme at rammemed den religiøse mobning, fordi de bliver bange og fordi de er usikre. Vi har haft rigtig mangeting, som ikke kun er social kontrol, men også trusler og andre ting. Bl.a. trussel sms’er til folk, somikke gjorde, som andre ville have de skulle gøre. Der har også været mange indirektebemærkninger, indirekte trusler, som at de ikke var ordentlige muslimer. Man kunne true dem medat eksponere dem socialt. Så nogen af de her piger blev klemte, jeg har haft flere muslimske pigersiddende grædende på mit kontor. De følte slet ikke de kunne være der, fordi de der meget religiøsepiger tiltog sig for meget magt. Og selv om vi kunne holde det nede i undervisningen, så fortsattedet jo uden for undervisningen.Hvad kunne man gøre for at hjælpe de udsatte piger?Det er meget begrænset hvad vi kan gøre for at lette den sociale kontrol, for den fungerer jo udenfor universitetet, hvad enten vi vil have det eller ej. Det meste foregår udenfor lærerens blik. Hvadangår den mobning, som kan foregå her, så skal jeg ikke begynde at blande mig i sådan noget medislam, med mindre de overtræder universitetets regler for god adfærd. Det vi har gjort har været, atvi har diskuteret det med de studerende og forklaret, at det gik ikke. Vores politik er blevet, atbagtalelse er noget, man kan blive bortvist for. Hvis man laver ting, som kan skade andrestuderende, så er det bortvisningsgrund. Vi har været nødt til at give den en tak ekstra for at få folktil at forstå, at det her, det gik altså ikke. Jeg har efter aftale med vores jurist på universitetet fåetlov at sige, at det kan være bortvisningsgrund, hvis man skader andre studerende. Vi kunne sige tildem, at det kunne blive enderesultatet, og så bliver de jo noget forskrækkede, og så går det lidt i sigselv igen. Det er, hvad man kan gøre, og så også sige, at lige så snart, der var det mindste, så skullevi vide det, så vi kunne tage hånd om det administrativt, i hvert fald på universitetet. Men derforholder det jo ikke op. Vi kan holde nogen af de der piger i skak, men de holder jo ikke sådan op.Men så kan vi i det mindste give den sårbare mellemgruppe af piger en sikkerhed for, at hvis detbliver for slemt, så kan vi godt gøre noget administrativt. Men i virkeligheden, så er det bedste mankan gøre jo at arbejde med den mellemgruppe med piger, så de bliver ligeglade med de andrestrusler. For man vil jo aldrig kunne stoppe nogen, som har en mission i livet.

1.4.13 GruppearbejdeI forlængelse af ovenstående kan det være nødvendigt at kigge på de sociale dynamikkerunder gruppearbejde:Studievejleder, gymnasiumMan skal sikre, at de ikke sidder i gruppe med nogen, der undertrykker dem. Jeg har da nogle gangebedt eleverne skrive til mig, hvilke ti elever de gerne vil være i gruppe med og én du ikke vil. Så vedman det og så kan man også snakke lidt med dem om, hvad der gør at du vælger sådan. Så kan derkomme de der ting frem med, at der er en kontrol og ’jeg tør ikke sige noget, når jeg sidder sammenmed dem og dem’, hvad end du er pige eller dreng. Så man kan jo godt imødekomme nogle af de herting og støtte dem lidt på den måde. Man kan også sige, at man blander helt, så de i nogle tilfældeslet ikke er sammen med nogen med deres egen baggrund.En anden studievejleder tilføjer:Pigerne med anden etnisk baggrund, de kan godt finde på at søge hinanden til gruppearbejde, hvisde selv får lov at danne grupperne.En af de interviewede piger oplever dog den modsatte udfordring, nemlig at hun føler sigafvist, når hun søger at indgå i gruppearbejde med etnisk danske elever:Med tørklædeR.: Jeg synes, alle skal have et godt samarbejde her på gymnasiet, ellers går det ikke godt. Hvis allehar et godt samarbejde, og respekterer hinanden, og respekterer hinandens kultur, så er det godt.I.: Har du oplevet at blive mobbet?R.: Nej, det har jeg ikke oplevet, ikke sådan mobning i forhold til hvor man kommer fra, men der ernogen i klassen, som holder sig lidt væk, så man føler sig lidt alene. Selv om man snakker med dem,føler man sig lidt udenfor. For eksempel, når vi skal lave gruppearbejde, så er danskerne altidsammen, så jeg går sammen med to andre udlændinge.I.: Hvad fornemmer du er årsagen til, at danskerne gør det?R.: Jeg tror, de går sammen med dem, de ligner dem mest. Der er tre-fire grupper i klassen,danskere alle sammen, det er ikke sådan at de går over… de sidder mest sammen med den gruppe,de kender allerede.I.: Har I prøvet at spørge, om I må være med i de andre grupper?R.: Ja, det gør vi altid, vi går over og spørger, om vi må være med. De siger ja, men alligevel siddervi alene hver for sig og laver det, vi skulle lave.

1.5.2 Demokratisk diskussionskulturIndlæring af en demokratisk diskussionskultur fremhæves som vigtig af flererespondenter:Vejleder, gymnasiumDet er for nogen en overvindelse at gå ind i den diskussionskultur, som findes på et gymnasium.Studievejleder, gymnasiumDe er ikke opdrage til diskussionskultur, og det frustrerer dem faktisk ind imellem, at vi somundervisere i Danmark meget har den der provokationskultur. Vi vil jo gerne provokere dem til atmene noget. Vi vil gerne provokere dem til at være i opposition til os. Det kan de ikke ret godt takle.Nogen gange kan de sige ’Kan du ikke bare sige, hvordan det er? Du ved det jo godt. Det er dig, derer læreren, jeg skal nok lære det bare du fortæller mig, hvad det er jeg skal lære’.En dansk konvertit ser det som en kulturel problemstilling. Det er ikke kun vigtigt, hvadman gør i skolen, men også hvad man gør i hjemmet:Altså bare det med at man kan få lov til at sige hvad man mener, det er bandlyst i det arabiske miljø.Der modsiger man ikke sine forældre. Mine børn er opdraget med at man må gerne sige hvad manmener, sådan er det, så er det sgu lige meget om man skal diskutere med mor så bjælkerne hopper.Jeg mener, det er sundt. Jeg tror også, at et eller andet sted ligger angsten i at få dem fordansket.Hvis de først bliver for danske så kan de ikke styre dem. Derfor kontrollerer man dem. Jeg vil sige,vi får respekten af vores børn fordi det er noget man ligesom opdrager dem med, det er noget manligesom gør sig fortjent til, men i mange arabiske familier banker man respekt ind i hovedet på dem.Hvis de har deres mening, så hedder det sig at de er uopdragne, at de svarer igen. Men hvorforsidde og snakke den anden efter munden, i stedet for at sige det man mener? Det er dadobbeltmoralsk.En studievejleder fra et gymnasium tilføjer:Når vi siger demokrati til danske elever, så oplever de fleste danske elever jo også demokrati ifamilien. De oplever at blive lyttet til og at der bliver taget højde for deres mening i deres dagligdag

derhjemme. Så der kan du godt sige demokrati og de ved godt, hvad det handler om. Men når dusiger demokrati til mange elever med indvandrer baggrund, så vil de sige ’Det er noget med atstemme om det’. Men at det også er en måde at leve på, det er sådan set vigtigere synes jeg end atdiskuterer religion med dem. For religion er jo hvad vi gør det til. Det er vigtigere at tale omdemokrati. At enhver bliver taget alvorligt og vi søger efter den bedste løsning. Og at det ikke ermagt, der har ret. Men i det øjeblik det går op for pigerne, så får de også et eksistentielt problem.For sådan er det jo ikke derhjemme nødvendigvis. Der er det jo magt, der har ret, hvor det er fareneller moren der bestemmer, i mange tilfælde.Ovennævnte problemstillinger er nødvendigvis blevet forbundet med ”det at væremuslim”, men med det at komme fra en gymnasiefremmed baggrund og fra en kulturelbaggrund, hvor diskussionskultur ikke er en del af familiekulturen. Det er altså vigtig athave dette i baghovedet som en del af det felt, der er ved at blive tegnet op.

1.5.3 ForforståelsenPå visse punkter kan tosprogethed give nydanskere specifikke udfordringer, hvilketvejlederne beskriver:Studievejleder, gymnasiumDet er jo et meget broget felt. Men en gennemgående problematik er, at det kan knibe med enforforståelse. Hvor man for eksempel sagtens kan finde ud af matematik, men man kan ikke finde udaf den sproglige formulering, der ligger omkring en problemformulering i matematik. Så kan derdukke nogle sproglige vendinger op, eller nogle ord op, som man slet ikke kender og som sætter én istå med de samme. Vi er blevet klar over, at selve formulering af opgaven, også eksamensopgaven,det kan være en hurdle.Som løsning på problemet med manglende forforståelse er der to forslag til løsninger. Enstudievejleder fra et gymnasium lægger vægten på, at modersmålsundervisningen skaltilbage:Man kunne godt ønske sig, at man kunne tage modersmålsundervisningen op igen, så de havde ensolid basis i deres modersmål. Så ville de have en base for at tilegne sig et første fremmedsprog,altså dansk.En vejleder fra et andet gymnasium lægger mere vægt på, at der kun må tales dansk itimerne:Noget af de vi forsøger på her, det er at have en eller anden form for fælles politik på området.F.eks. accepterer vi ikke at der bliver snakket andet end dansk i klasselokalet, jo selvfølgelig hvis dehar engelsk eller tysk, men vi accepterer ikke at de taler deres eget sprog. Når de bliver fornærmetover det, hvilket nogle af dem gør, så plejer jeg at sige til dem ’Hvordan har du det hvis du er i etland, hvor du ikke forstår sproget og dem lige ved siden af dig sidder og kigger på dig og taler etsprog du ikke forstår?’ ’Det er rigtig ubehageligt’ siger de så, ’det er derfor du ikke må, for alle vil

opfatte det som om, at du taler om dem, hvis du pludselig slår over i dit eget sprog og det vil vi fordet første ikke have. For det andet formoder vi, at du gerne vil have en uddannelse og hvis du gernevil det, så skal du tale dansk og sådan er det og derfor vil vi ikke have det’. Jeg tror der er mange afos, der ser igennem fingre med det, hvis der går to arabiske elever ned ad gangen i et frikvarter ogsnakker arabisk, for det synes jeg er okay. Men i klassen vil jeg ikke have det. Det er en af de steder,hvor vi lærere her på stedet har en fælles politik.At det i nogle fag kan knibe med forforståelsen, er dog ikke et problem, der alene angårtosprogede:Studievejleder, gymnasiumHelt op til omkring 19.-hundredetallet er europæisk kunst jo baseret på kristendommen, og det kanogså være en hurdle for forforståelse. Så man skal lige en tur rundt om bibelhistorien også. Men detskal man faktisk også med de danske elever. Mere bibelhistorie, det kunne være fantastisk for oskunsthistorikereForforståelsesproblematikken kan også vendes til noget positivt:Studievejleder, gymnasiumJeg har oplevet i billedkunst, hvis de har projekter, at de pludselig skal til at finde ud af, hvordanman egentlig bliver døbt som kristen. Der kan dukke ting op, men nogen gange på en rigtig finmåde, for så kan muslimerne også fortælle, hvordan de bliver døbt. Det ved danskerne heller ikke.Vi ved utrolig lidt om hinanden, når det kommer til stykket. Jeg vidste for eksempel ikke, at muslimerhvisker to bønner i hvert øre på barnet, og så er det døbt. Det er meget smukt. Og det med storebekostelige fester, det gør man slet ikke.Men for at få indkredset, hvor der måtte være en forforståelse, som skal ekspliciteres, erdet vigtigt, at eleverne samarbejder om at finde de punkter, og der kan opstå en nyproblematik:Studievejleder, gymnasiumDer er også en anden barrikade, nemlig at de ikke ret gerne vil bede om hjælp. De nikker og siger,”det har vi forstået, men det har de ikke”.

1.5.5 Mangel på faglighed i folkeskolenEn muslimsk respondent kritiserer, hvad hun oplever som mangel på faglighed i dendanske folkeskole, og i særdeleshed manglende krav til børn med anden etnisk oprindelse:Folkeskolelærer , med tørklædeDa jeg gik i folkeskolen var folkeskolelærerne egentlig mere pædagoger end lærer. Det var også detmange af os kunne se, at vi ikke fik en rigtig god undervisning hverken i dansk eller matematik. Detvar meget, meget ringe. Hver gang jeg tænker på mine dansktimer, husker jeg vores lærer. Jegkunne ikke engang noget grammatik, da jeg var færdig. I dag underviser jeg selv i dansk ifolkeskolen. Lige da jeg startede, var der en klasse, som alle havde opgivet. Til den førsteforældresamtale sagde jeg til forældrene ’Hvis I tror, at jeres børn får en uddannelse efter 9. klasse,så tror i fejl. Jeres børn skal tage sig sammen, ellers får de intet’. Min kollega fortalte bagefter, atde danske lærere krummede tæer og var bange for, hvad resultatet blev. Men det blev rigtig godt.Jeg var så konkret, jeg sagde det åbenlyst, at deres barns niveau var sådan og sådan. Efter det komforældrene til alle forældresamtaler og vi havde nogle gode samtaler. Jeg synes bare, at det varsucces i helheden, det var virkelig en succes, næsten alle de børn har fået en uddannelse i dag.

1.5.6 Praktiske fag og ligestillingFag som hjemkundskab, sløjd og håndarbejde kan være fag, hvor man arbejder medligestilling på forskellige måder:FolkeskolelederVi har meget fokus på ligestilling, og vi prøver at arbejde med det på mange leder og kanter. Det vigør konkret, det er for eksempel at vi taler om det til forældremøderne. Når vi har forældrenesamlet har vi de ting oppe, og viser videoer af børnene, som har hjemkundskab for eksempel, for nuat tage noget meget praktisk. Og hvor kvinderne fniser meget, når de ser deres drenge tørrekomfuret af, vaske gulv og stå ved opvasken og den slags. Der er vi jo inde på noget, som er nogleganske almindelige familiemønstre, at drengene ikke hjælper med det huslige hjemme. Derarbejder vi med at gøre drengene glade for hjemkundskab, og så søger vi at bearbejde forældrene.Så når mødrene sidder og fniser, så tager jeg det op og siger ’ja, I griner, fordi I ser Hassan tørrekomfuret af, men det skal han, for det skal man i Danmark, og det skal I også vænne ham tilderhjemme, det er ikke kun mor, der skal ordne køkkenet, det skal han være med til. Så arbejder vimed det ved at have delehold i for eksempel sløjd og håndarbejde. Der kører vi det kønsopdelt, ogdet gør vi lidt med vilje for at give pigerne plads til at folde sig mere ud, og for at give drengeneplads til ikke at skulle spille Karl Smart overfor pigerne hele tiden. Det har vi faktisk stor succesmed. Og det morsomme er at et fag som håndarbejde, drengene elsker det. De elsker at sidde ogbrodere, det gør de i 4. klasse, jeg har lige været nede og se det, de er vildt optagede af det og vil så

1.5.7 SeksualundervisningI forhold til seksualundervisning har en folkeskolelærer følgende erfaring:Der har vi jo haft forældre, der ikke ville have at deres piger skal have seksualoplysning. Men det eren dansk folkeskole, og det er en del af et fag og derfor skal vi også have det. Men i modsætning tiletnisk danske børn, hvor man tit går ind og siger, at vi tager en instruktør udefra til at komme ogfortælle om det her, så var det helt afgørende for de her piger, at det var den klasselærer de varallermest tryg ved. Vi kørte det faktisk kønsopdelt. Men mit indtryk har været, at de klasselærere vihavde, har været rigtig gode til at håndtere de her snakke med pigerne. Pigerne, som de siger, de ermåske endnu mere nysgerrige end etnisk danske piger, fordi for dem er det et så forbudt og lukketland. Så der kom mange spørgsmål, for hvor skulle de ellers få svar på dem. Men jeg synes generelt,at det er et svært område, også fra at pigerne er helt små, hvordan vi skal takle det, fordi de ikke harden naturlighed til deres egen krop, som vores børn er opdraget med. Vi oplever piger, der slet ikkehar kontakt til deres egen krop, fordi man ikke er vant til at være nøgen. Og vi ser i stigende gradovervægtige etniske piger og så bliver det endnu sværereSeksualundervisning kan også give konflikter, ikke bare mellem elev og skole, men ogsåinternt i muslimske familier:Konvertit, med tørklædeJeg tror en af de største konflikter, min mand og jeg havde omkring vores teenagebørns skolegang,det handlede om seksualundervisning. Selvfølgelig skulle vores børn have seksualundervisning. Jeghar oplevet arabiske kvinder i min omgangskreds, som er blevet gift, men som ikke er blevet gravide.De aner ikke hvordan pokker man gør. Jeg har måttet sidde og lære dem at tælle, ’hvornår var detlige du fik menstruation, så er det de og de dage.” De aner intet, de tror at ”det sker bare”. Jegtror også det er derfor mændene flipper sådan ud med beskyttelse af pigerne og alt det der, for detror simpelthen at pigerne kan blive gravide på tre sekunder, hele måneden igennem.Her er FN’s Kvindekonvention på den muslimske mors side, da den stipulerer, at piger

skal sikres ”adgang til særlig vejledning om, hvordan familiens sundhed og og trivselsikres, herunder oplysning og rådgivning om familie- planlægning.”Kapitel IIIArtikel 10h) adgang til særlig vejledning om, hvordan familiens sundhed og og trivsel sikres,herunder oplysning og rådgivning omfamilie-planlægning.1.5.8 BiologiI biologiundervisningen kan også evolutionsteori være et minefelt for den troende, ikkekun for eleverne, men også for underviseren:Folkeskolelærer, med tørklædeMit forhold til eleverne og forældrene er baseret på tillid. Der er ikke nogen, der er bange for mig –selv om jeg underviser i fysik (griner). Nu underviser jeg også i biologi. Der kan man spørge, omforældrene vil være bange for at jeg lægger mit eget syn på det, i undervisningen, i forhold tilevolution og sådan? Men nej, når jeg underviser i Darwin, så er det videnskab. Når jeg tænkerskabelseshistorie, som privatperson, så er det ud fra religion, så er det selvfølgelig i forhold til gudsmagt, men jeg er ikke kommet så langt, at jeg har sat dem op imod hinanden. Jeg skelner megetskarpt i min tænkning, jeg har ikke problematiseret det. Det er Darwins arbejde og hansoverbevisning, det skal jeg vide noget om. På den anden side har man den anden holdning, privat.Han skal have lige så meget lov til have sin egen holdning og teori, som vi andre.Også på gymnasiet kan nogle meget troende muslimer være tøvende overforbiologiundervisningen. Til gengæld mener en gymnasielærer ikke, de muslimske piger erkropsforskrækkede som sådan:Studievejleder, ikke muslimDet sjove er, at den muslimske kropskultur er meget mere konkret. Det der er tabubelagt er detsociale. Hvis du hører muslimer tale sammen om sex og krop osv. så kan de tale meget mere åbentend man vil i en dansk sammenhæng. Men det er når du gør det med de forkerte, at du gør det galt.

1.5.10 ReligionsundervisningReligionsundervisningen fremhæves hyppigt, når det diskuteres, hvilke fag, der kan givevanskeligheder for nogle af de muslimske elever. En studievejleder fra et gymnasiumfortæller: ”Jegved, at der nogen gange er nogle ret heftige diskussioner i religionstimerne.”Atdet ikke kun hænder på gymnasiet, uddybes af en religionsunderviser fra VUC:Nogle muslimske studerende har en meget apologetisk holdning til islam, hvilket betyder, at de harsvært ved at begribe en religionshistorisk tilgang til faget. Til eksamen klarer de sig typisk dårligtnetop i islam, men bedre i andre religioner. Nogle er direkte missionerende (i pauserne), men det ermeget sjældent piger. Enkelte muslimer er i stand til at tilegne sig den abstrakte tilgang tilfænomenet religion, som forventes, og når det er tilfældet, er det næsten altid piger. Vi og mangereligions-kolleger kan fortælle om timer, der er gået med diskussioner af islams gyldighed/sandhed iforhold til fx kristendom. Her er det en pædagogisk udfordring at fastholde læreplanernes krav omat behandle religionerne ”på et religionsvidenskabeligt grundlag ud fra et åbent og neutraltsynspunkt”. Trods en dansk folkeskolebaggrund har rigtig mange svært ved at forholde sig tilreligion som et fænomen, der kan beskrives og analyseres. Og som i øvrigt ikke er en absolutstørrelse, men eksisterer i mange varianter – geografisk og historisk. Typiske indvendinger modlærebogens generelle oplysninger er ’min far siger, at Koranen siger..’ eller ’min onkel siger, at detikke er islam at gøre sådan og sådan…’.Det kan her være interessant at samstille underviserens udsagn med en muslimsk pigesoplevelse af en religionstime. Hun peger på ikke-muslimers mangel på respekt for islamsom generende og har så følgende dialog med intervieweren:.I.: Respekt, det er jo et meget bredt begreb. Kan du give et dagligdags eksempel på det?R.:For eksempel har vi om islam i religionsundervisningen nu, og når vi snakker om kvindersforhold i islam, så kommer nogen med respektløse spørgsmål. Om kvinder kommer i himlen, foreksempel. Så man gør grin med selve religionen, det synes jeg ikke er fair. Det er det, jeg menermed, at man skal respektere hinandens religion, og ikke sige sådan nogle ting.I.: Hvad svarede du så, da nogen sagde sådan?R.:Vi snakkede hele timen om kvinders forhold i islam. Vi har taget citater fra Koranen om kvinder,og der har vi også forklaret dem, hvad det betyder, og så kommer han med sådan noget. Islamrespekterer både kvinder og mænd på samme tid. Islam går meget på at kvinder skal have det godtog ikke skal voldtages, for eksempel. Men jeg synes der er mange ikke-muslimer, der ikke forstårdet, de tror kvinder er undertrykt i islam. Men jeg er selv kvinde, og jeg er ikke undertrykt, det synesjeg ikke selv.Denne samstilling af synspunkter kan være med til at klargøre positionerne, og hvor denenkelte taler fra. Læreren taler fra et religionsvidenskabeligt synspunkt og ser det som sinpligt at respektere læseplanerne og videreformidle den tilgang til eleverne. Den muslimskepige taler fra den troendes synspunkt og ser det som sin pligt at beskytte islam mod kritik.

Den muslimske pige læser slet ikke ind i sin fortælling, at hun af andre kan blive oplevetsom apologetisk, og dermed faktisk kan svække sig selv til eksamen. Som ovenfordemonstreret består de tosprogedes vanskeligheder for manges vedkommende iproblemstillinger, der har med kulturel forforståelse eller gymnasiefremmed baggrund atgøre. Disse problemstillinger bør altså behandles i et studie af sådanne problemstillinger,på tværs af religion og etnicitet. Det eneste specifikke i forhold til muslimske elever, ettema som studievejledere samstemmende har nævnt, er nogle muslimers vanskelighedermed at acceptere en religionsvidenskabelig tilgang til islam i religionstimerne – dettebunder ikke som sådan i tosproget baggrund, da også konvertitter af og til markerer sigpå dette felt. Samtidig gør man også på de enkelte institutioner meget ud af at forsøge atvende eventuelt konfliktmateriale til noget positivt:Studievejleder, gymnasiumDer synes jeg jo, at religionsundervisningen er et sted, man kan lave inkluderende undervisning somvirker, fordi eleverne rent faktisk kan få nogle informationer, som de ellers kun vil kunne læse sig tili en bog. Det er jo det, jeg synes kan være styrken ved at have så mange med anden etnisk baggrund.Hvis man er lidt åben for det og prøver at arbejde med det, så kan man i nogen fag laveinkluderende undervisning. Så kan man faktisk få nogle perspektiver på, som man ellers ikke kunnefå på. Det synes jeg er rigtig sundt. Det, der også skaber dialog, det er hvis vi kommer til at snakkeom et eller andet specielt arrangement, hvor man ser tingene helt forskelligt. Og der synes jegegentlig at vores elever, at de er åbne og interesserede, de er ikke fordømmende. De vil gerne videnoget, de er nysgerrige.Studievejleder, VUCDet kan også være vellykket i forbindelse med en tekstgennemgang at stille dem spørgsmål om fxderes praktisering af islam, Nogle vil gerne fortælle om fx deres måde at gennemføre ramadanen på,hvis nu teksten handler om det. At inddrage de muslimske kursisters erfaringer med tro og praksis eraltid en god ide, fordi det gør lærebogsstoffet mere levende. Men det fungerer kun, hvis denpågældende muslim er med på, at hun repræsenterer en bestemt udgave af islam og ikke taler på”ISLAM”s vegne. Som nævnt er det ikke alle, der accepterer dette udgangspunkt. Og så sker dertypisk det, at der i klassen blandt ikke-muslimerne opstår en vis usikkerhed: Er det nubogen/læreren, der har ret, eller skulle man mon hellere lytte til den ”ægte” vare, dentilstedeværende muslim? I en sådan situation kan der ske det heldige, at to muslimer siger nogetforskelligt om fx praksis i forbindelse med bøn eller faste, og så er det jo demonstreret, at islam ikkeer et absolut fænomen.

1.6 Hvordan opbygges de sociale netværk?1.6.1 Netværks betydning for integrationNetværk er vigtige for fremtidens ligestilling på arbejdsmarkedet, og manges netværkopbygges under uddannelsen. Spørgsmålet er så, om det lykkes de muslimskegymnasiepiger at opbygge de netværk på gymnasiet, som kan give dem en bred platformfor integration i det danske samfund fremover. Flere vejledere og rådgiver eropmærksomme på udfordringen:RessourcepersonI: Når jeg ser sådan en gruppe piger i klasserne, så er der jo ikke nær den tradition for, at man erveninder f.eks. Den relation pigerne har med andre mennesker ligger indenfor familien ellerstorfamilien, hvis det går højt, fætre og kusiner. Jeg kan jo også mærke, at pigerne føler sig megettrygge ved den her storfamilie. Det er det eneste sted de dybest set føler sig trygge, men de har jo forpokker ikke prøvet andet.Muslimsk ressourcepersonRet tit, så har de ikke et særlig stort netværk. Det er i hvert fald det, vi er blevet megetopmærksomme på her på det seneste – at de tager en høj uddannelse, men mangler det danskenetværk. De har det samme netværk hele tiden, enten familien eller de nærmeste venner eller dem,man studere med, der tænker ligesom en selv. Så det bliver et meget lille snævert netværk, sådan et,man egentlig ikke kan bruge til noget. Så det er måske også med til, at de ikke kommer videre.Nogen af dem er mønsterbrydere også, som klarer det godt. Og så er der de her kliker som støtterhinanden, jeg vil kalde dem kliker, tæt på sekt nærmest. Men de er der jo også til at støtte hinanden,hvis der er en, der er god til noget, så støtter de hinanden, og det er jo dejligt at have sådan etbeskyttet netværk. Men så giver du afkald på andre netværk, som du så skal bruge senere hen.Men hvad siger pigerne selv?

I Folkeskolen havde jeg kun danske venner. På gymnasiet blev det kun tyrkere. Mine pigeveninder,de er alle sammen tyrkere og så er der nogen somaliere…Generelt så er mine drengevennerdanskere. De er lidt søde at snakke med. Når man snakker med en tyrkisk dreng,… uha, så er dernoget mellem jer, så sker der noget… rygter skabes meget nemt. Men når det er danskere, så sigerfolk ikke noget ’De er bare venner’. Og det er vi.Tyrker, uden tørklædeJeg har blandet både danskere og tyrkere og somaliere, fra alle mulige kulturer. Men dem jeg sådaner mest sammen med er nok udlændingene. Det er nok mine nærmeste veninder. Jeg har også rigtigsøde danske veninder og dem kan jeg også sagtens fortælle alt muligt, men de forstår ikke én påsamme måde, som hvis jeg gik over og fortalte det til min veninder der var af samme religion sommig. En dansker vil jo aldrig kunne forstå, hvorfor vi ikke må drikke eller tage til fester eller havekærester eller gå i seng før ægteskab. Det er svært at sætte sig ind i, så det er meget nemmere for os,at gå over til en som vi kender og ved hvilken baggrund hun har eller han har og fortælle det til denperson.Palæstinenser, med tørklædeDet er meget blandet, danske, arabiske. De tætteste veninder vil jeg nok sige er arabiske.Somalier, med tørklædeDet er en blanding. Min bedste ven er en somalisk dreng, desuden så har jeg to afghanske veninder,som jeg er tæt med, og så har jeg en somalisk veninde, som jeg er tæt med. De to somaliere i mit liv,dem har jeg kendt siden jeg kom til Danmark, de har altid været der. Jeg har nogle danske veninder,jeg er så småt begyndt at få danske veninder, efter jeg er kommet på gymnasiet. Men før det gik jegpå en skole med masser af udlændinge så der var ikke rigtig den der kontakt.Somalier, med tørklædeR: Når man nu bor i vores område, så kan man ikke have så mange andre venner, end dem medegen baggrund. Men vi har også boet i Jylland, og der havde jeg kun danske venner, jeg havde sletikke nogen udenlandske venner overhovedet, for vi var de eneste i nabolaget med anden etniskbaggrund. Men nu hvor jeg bor her, så har jeg næsten kun venner af samme baggrund.I: Er det et bevidst valg, eller er det bare sådan det er blevet?R: Sådan er det blevet. Generelt i de store byer er man meget adskilt, danskere for sig, arabere forsig, somaliere for sig. Men sådan er det ikke i mindre byer, for der er ikke så mange af slagsen, såman bliver nødt til at være sammen med dem, der er flest af. Sådan tror jeg stadigvæk at det er.I: Er der noget du synes er positivt eller negativt i de forskellige situationer?R: Fordelen er at jeg bedre kan forstå dem med samme baggrund som mig selv. Dem kan jeg bedreforstå og være lidt mere mig selv end jeg er når jeg f.eks. er sammen med danskere. Danskere derskal jeg frem med en anden facade for at kunne tilpasse mig, hvordan de snakker og hvordan demorer sig og deres humor. Men når jeg er sammen med arabere, så er det måske lidt mere neutralt.Nogen ting har vi til fælles, andre har vi ikke, så det er sådan lidt en midterlinje.

1.6.3 Etniske opdelingerFlere af informanterne bekræfter, at de etniske skillelinjer i de store byer ikke kun gårmellem nydanskere og gammeldanskere, men også mellem de forskellige grupper afnydanskere. For eksempel nævner en muslimsk ressourceperson:Det er delt op i legepladser. Nogle af dem står somaliere for, andre araberne. De leger ikkesammen. Så er der forskellige drengegrupper, som består udelukkende af arabere, men hvor dedanner hver sin klike og hvor de går direkte efter hinanden. Er der nu én fra den ene gruppe sombliver udsat for vold eller nedgjort på en eller anden måde, så har hans gruppe pligt til at hævneham. Så starter balladen.Ifølge en folkeskoleleder kan konflikter mellem arabiske klaner også forplante sig tilskolegården:Nogle af pigerne føler sig klemt blandt familierne på skolen. Vi kan nogle gange opleve nogledrabelige kampe mellem pigerne, det er med håret rykket af, fordi det pludselig har noget med æreog familie at gøre. Jo mere udsat en familie man kommer fra, jo mere klemt bliver man efterhåndensom man bliver ældre.En af ressourcepersonerne opridser den udvikling, der har været med til at skabe de skel:Da vi kom til Danmark i 1976, der fik vi besøg af danske familier. Der havde min mor danskebekendte. Godt nok var det min far, der skulle tolke, men det var fint nok. Gensidige fordomme varder ikke noget af på det tidspunkt. Der var man meget interesseret i hinandens kulturer og ihinandens tanker. Der var det nyt og spændende og der var heller ikke så mange indvandrere. Såder kunne de ikke danne deres egne grupper, de var nødt til at være sammen med danskere også.Jeg kan slet ikke huske, at vi havde vanskeligheder med at lære sproget, overhovedet ikke. Jeg blevoverhovedet ikke mobbet. Det var virkelig en dans på røde roser. Så begynder der jo at kommeflere familier herop, så danner de deres egne grupper og deres eget fællesskab. Ham jeg blev gift

med kom herop som politisk flygtning. Så kom han automatisk ind i det kurdiske miljø, og så komder alt det politiske ind i det, hvor man ikke rigtig kunne lide tyrkere. Pludselig blev jeg revet ud afdet tyrkiske fællesskab, for førhen var jeg jo kun sammen med tyrkere. Vi havde gået i tyrkisk skolesammen og vi havde gået i folkeskole sammen. Det var ikke fordi det vrimlede med kurdere. Ligepludselig kom der flere kurdere herop, og der kom det skel mellem tyrkere og kurdere.To studievejledere ser dog også en udvikling i den anden retning:Vejleder, gymnasiumI: Når vi har vores indslusningssamtaler i 1.g. så spørger vi dem, hvor de kommer fra, vi spørgerom de taler et andet sprog derhjemme end dansk. Der er mange af dem, der pointerer at de erkurdere, men så når jeg spørger til ’Er det noget du tænker på, når du går sammen med andre herpå skolen’, ’Nej nej, det er jeg bare, jeg er ikke tyrker, jeg er kurder’. Men det er ikke sådan, at haneller hun så ser ned på de andre tyrkere, der er her, så langt er man dog kommet…Børnene hvertfald. Jeg tror sagtens, at man kan finde forældre, der ikke er sammen med familier, som er kurdereeller tyrkere. Det tror jeg sagtens.Vejleder, Teknisk SkoleI: Jeg synes nu også, at der er sket meget i de år, jeg har været her, det synes jeg virkelig. De erlangt mindre fordomsfulde.Det ændrer dog ikke ved, at befolkningssammensætningen i et givent boligområde eller påuddannelsesinstitutionerne spiller en rolle for, hvordan de sociale netværk opbygges. Deter for tidligt at sige, hvorvidt de tendenser, som opridses af pigerne, vil være hæmmendeeller fremmende for integrationen, men det er nok nødvendigt netop at læggediskussionen over til pigerne selv. Det vigtigste er, at de er bevidste om de fordele ogulemper, som kan opstå ved for eksempel at privilegere netværk inden for ens egen etniskeog religiøse gruppe.

En mor til en teenagedatter synes tværtimod godt om, at mange tosprogede samles påsamme uddannelsesinstitution:Tyrker, med tørklædeI: Det gymnasium min datter kom på, med pakistanske, arabiske og andre forskellige nationaliteter,der oplevede hun en meget meget varm vennekreds. En ubeskrivelig varm vennekreds, hvor hunoplevede det at være tyrker på en positiv måde. Det gav hende sådan en stærk personlighed til sidst,hvor hun var stolt over det hun var. Hun sagde, at de viser følelserne på en helt anden måde. Dethavde hun aldrig oplevet, for vi bor et sted, hvor der ikke er nogen etniske minoriteter og hun hargået i folkeskolen, hvor der ikke har været nogen etniske minoriteter. Så hun oplevede det at væretyrker som noget positivt, da hun kom på gymnasiet. Hun var rigtig stolt af at være tyrker og rigtigstolt af at være muslim. Det, at hun kom til et gymnasium, hvor alle piger havde det, som hun havdedet, det gav hende ro. På et mere ’dansk’ gymnasium ville hun hele tiden skulle have stået overforsvære valg og sige ’Jeg gør ikke det og det, fordi mine værdier er sådan og sådan’. Men pågymnasiet var det så naturligt. Hendes værdier var alles værdier og hun skulle ikke hele tidenforklare sig.

lave på det professionelle plan, det er vidensdeling og mange flere kompetencer og bedre indsigt ide her familier, for at forstå dem. Det kan man nemmere have uddannet personaler til på få skoler,end på 50 skoler.En anden folkeskoleleder mener dog, det er nødvendigt med spredning af børnene, undervisse forudsætninger:Vi har næsten 80 % børn med anden etnisk baggrund. Vi burde jo ikke have mere end 50 %. Detved man fra undersøgelser, op til 50 % er der ikke tab af faglighed, heller ikke for de danske børn.Men over 50 % kan der altså være tab af faglighed. I min verden vil jeg da gerne gøre noget for atfå flere danske elever ind, så vi får en sundere balance, det vil være godt for alle børn, både inormdannelse og i faglighed. Jeg mener det er udmærket at lave sprogtest og så sige, at dem derunder det og det niveau, de har ikke frit skolevalg, de skal sendes til skoler med flere danskere, såderes danske sprog bliver stimuleret. Det ville løfte hele området. Og det er ikke kun det faglige, jegtaler om, det er også afsmitning af de kulturelle normer, herunder kvindesyn og ligestilling. Denproblematik vil blive meget mere jævnet ud hvis man kommer ud over det med ghetto-skoler. Menjeg kan da godt være bekymret for, hvordan nogle af de andre skoler vil modtage mine elever, forde er ikke klædt på til opgaven. Det jeg er bange for, det er om de bliver alt for halalhippie-agtige,bliver alt for” åh pas på, hun er også muslim, vi skal lave noget særligt omkring hende.” Det gårbare ikke. De skal altså bade efter 3. klasse, sådan er det bare. Vi går i dialog med forældrene, vigår i clinch med forældrene, vi respekterer dem, men det her er altså en dansk folkeskole. Og sådankører vi derudaf, ikke spor berøringsangste, og får på den måde gjort børnene klar til envirkelighed, hvor de ikke kan stille særlige krav. Og alt det med at lave bederum og jeg ved ikkehvad, selvfølgelig skal vi ikke det, så skal vi også have små kirker og katolske ting og sager og ettempel i hjørnet, det er jo helt hen i hegnet. Jeg håber, vi er kommet dertil, hvor man har set iøjnene at børn er børn, nogle har mørkt hår, nogen har ikke, nogen er muslimer, nogen er ikke,nogen er kulturelle muslimer dvs. de er ikke mere muslimer end jeg er kristen. Noget tyder på, at vier ved at være nået den lange vej, hvor det nu står klart, at vi må stille tydelige og enslydende kravtil vores børn, hvis vi vil dem noget godt. Så længe vi gør det, så tror jeg på at det med at flyttebørnene kan være godt for alle parter. Og fra et samfundsmæssigt synspunkt er det nødvendigt.

Noget vi også har oplevet, nogen rørende, er måden pigerne i højere grad knytter sig til skolen. Detvar helt klart, at skolen var et fristed for pigerne. Vi har oplevet piger, der kommer ned på kontoretog spørger om der er noget, de kan hjælpe med, så de kan slippe for at komme hjem. Vi har haftbogsættere på vores bibliotek, hvor der var en venteliste af piger, der gerne ville det, for så havde demulighed for at fjumre og snakke med hinanden. Alt, der kunne foregå i skoleregi, det havde pigernesom primus motor, for det var deres eneste chance for at være væk hjemmefra. Eller de megetudsatte piger, der er det jo ikke ualmindeligt at de tager en alt for stor tørn i forhold til det de skalhjælpe til med derhjemme. Selvfølgelig skal de hjælpe til de unge mennesker, men det var for meget,hvor det var noget med at aflevere små børn i vuggestuen om morgenen fast. Sørge for mad ogsørge for alt for meget, når man kun er 12 eller 13 år.En gymnasielærer fortæller om et lignende fænomen, hvor lektiecaféer udgør et fristed forpigerne, samt en mulighed for at blive færdig med lektierne og få faglig støtte.Studievejlederne lægger generelt vægt på, at man finder aktiviteter, som alle kan få glædeaf, og som ikke skiller de tosprogede ud som en særlig gruppe. Lektiecaféer kan foreksempel i lige så høj grad gavne etnisk danske elever med en gymnasiefremmedbaggrund. Netop for ikke at skille nogen elever ud fra andre, er der også generel skepsisimod særregler. En tyrker med rådgivende funktion formulerer det yderst klart:Man nødt til at stå fast og sige; at det er sådan her, vi gør det. Det er sådan vores børn hargymnastiktimer og det er på den her måde, vi har svømning. Tænk ellers på det signal, man sendertil de muslimske piger. Skal de forvente resten af deres liv at hele samfundet skal indstille sig efterdem? Det er jeg imod, at man sender sådan et signal. Jeg har ikke noget imod islam, jeg har ikkenoget imod religiøse mennesker. Der skal være plads til det. Det er meget individuelt, men i detøjeblik en hel klasse skal indstille sig på, at nogle piger er anderledes og det skal de acceptere, detsynes jeg er meget forkert. Jeg er imod alt, hvad der skiller børn ad og jeg synes selvfølgelig, at deter sørgeligt, at det finder sted, det er jo også et meget forkert signal at sende fra skolen.En folkeskolelærer argumenterer på samme mådeJeg har stort set ikke haft en eneste udfordring på den her skole, hvor der er 80 procent muslimskebørn. Det tror jeg er fordi, vi meget klart har meldt ud hvad vi forventer. Jeg synes faktisk, at det erlidt undergravende for os andre, når nogen skoler går ind og opstiller særregler. Det erfuldstændigt misforstået. Det har ikke noget at gøre med, at vi skal tvinge børnene, det handler omat vi skal komme i dialog med de her forældre, så de kan forstå, hvorfor vi har de her forventningerog krav. Jeg havde lige en samtale med en mor, omkring kristendomsundervisning. Vi fik snakketom, hvad det i virkeligheden handlede om. Hun var bange for, at vi stod og forkyndte. Så fik visnakket om, at det handler det slet ikke om, og så var det ikke noget problem.Ligeledes er der heller ikke opbakning til at samarbejde med religiøse autoriteter:Jeg tror gerne, at imamerne vil have det til at lyde, som om de har mere indflydelse end de egentlighar. Nogen gange har vi besøg på skolen, men det er som forældre og ikke som imam. Jeg harbevidst undgået at have noget der minder om et samarbejde med imamerne. Det er heller ikke mitindtryk, at de fylder så meget egentlig. Der hvor de fylder, det er jo for mændene og man kan såsige, at mændene gennemsyrer familierne, men det er ikke mit indtryk med pigerne. Faktisk er det

meget mere læreren, de tager fat i, især hvis det er en kvindelig lærer. Det kan være i forhold tilspørgsmål som ’Jeg er bange for at min far er ved at finde en kæreste til mig’, ’Jeg er ked af detfordi jeg ikke må læse videre på teknisk skole’, ’jeg har set den her søde fyr’, osv. Det er de her ting,hvor de ikke ved hvor de skal snakke med nogen om det. Så tænker de, hvis de har et godt forhold tillæreren ’Hun er min fortrolige’. Der er der jo flere af lærerne, der kommer til mig, fordi de harsvært ved hvad de skal gøre med den viden de nu har fået. I meget grove tilfælde er det ’Far slår’eller ’far misbruger’. Jeg har sendt flere afsted på børnehjem. For hvis jeg får sådan noget at vide,så har jeg pligt til at handle. Men jeg er ikke sikker på, at jeg løser noget ved det…. Jeg har oplevetflere sager, hvor pigerne skulle ind og vidne, hvor det ender med at pigerne frafalder. Fordi de ikkekan magte det her med, at de bliver udstødt af familien eller kommer til at stå udenfor den herverden. Men i hvert fald, i betragtning af at vi har over 80 % muslimske børn, så må jeg sige atreligionen fylder utrolig lidt i vores hverdag. Jeg tror, det er fordi, vi vælger at sige, at det ikke skalfylde. Det er igen det her med klare og tydelige signaler. Vi vælger også at sige, at vi naturligvisrespekterer at nogen har en anden religion, vi har religionsfrihed i Danmark, men igen giver vi ikkekøb på de grundlæggende universelle idéer.En ressourceperson advarer ligeledes mod missionerende lærere:Jeg har arbejdet på en skole, hvor jeg tilbragte megen tid i en børnehaveklasse med mangearabiske børn. Der havde man også ansat arabiske sprogpædagoger. Der er især en af dem, somaltså har forskrækket mig ganske meget. Hun gik selv med tørklæde, og hun påvirkede i den gradbørnene, når hun kunne slippe af sted med det. Selv om hun har levet i tyve år i Danmark, såvidereførte hun overfor børnene de autoritære læringsmønstre, som hun har med i sin bagage. Allede andre pædagoger var jo så glade, for nu fik vi nogen med anden etnisk baggrund, med tørklæde,som kan være sammen med de her unger. Det er også fint nok, men hvis man så får nogen, sombruger det til at missionere, og som udvælger små yndlingspiger og kun vil snakke med dem og kunvil være omkring dem, og hele tiden fortæller dem hvad det er at være god muslim, og giver dembonus, selv i form af bolsjer, også for at få dem til at tage tørklæde på, ’nu er du en dygtig pige’ ogden slags, det synes jeg er uhyggeligt. Hun var ikke den eneste, men hun var specielt streng. Hun fiklov til at gå meget længere, end jeg syntes var rimeligt. Og problemet er jo, at hun kunne gøre detpå arabisk, og det var der ikke andre end mig der kunne forstå. Selvfølgelig skal vi have tosprogedelærere, men man skal altså vælge sine folk med omhu. Ellers fremmer man jo nogle kulturelle ogreligiøse mønstre, som er helt uforsvarlige. Man skal se meget nøje på hvem man sætter ind ilæringsfunktionerne. Det er så små ting, der skal til, så små signaler, og børnene fanger dem ligemed det samme.At undervisningsinstitutionerne bør have et klart ståsted i et grundlæggende værdisætunderstreges af flere respondenter:FolkeskolelærerVi skal huske på som skole, at vi ikke skal gøre det til et generelt problem, at der er fem forældre,der ikke vil lade deres piger deltage. Det vi skal sørge for er, at de fem børn ikke får lavet særreglersom f.eks. med svømning, for så kommer de næste fem, og så har jeg måske 10-20 procent afbørnene, der ikke deltager. Hvis man sender et klart signal til forældrene om, at ’der er en enestegrund til, at vi er her og det er at hjælpe dig og dit barn’, så oplever jeg faktisk, at vi kan kommerigtig langt med familierne. Samtidig koncentrerer jeg fokus på de universelle værdier, vi byggerden her skole på. Sådan at man aldrig er i tvivl om, at det her ikke er en arabisk skole. Det er en

Den gennemgående holdning blandt vejlederne har ligeledes været, at det faglige ogsociale liv fungerer bedst, når religiøsitet og religiøs praksis nedtones, som togymnasievejledere fremhæver:R1: Jeg kan jo bare sige min holdning, og den er, at når man går på gymnasium, så går man der forat få en uddannelse. Det er en verdslig institution, et dansk gymnasium dvs. man er der for at bliveuddannet. Så er der nogen, der under ramadanen gerne vil bede, men så må de altså finde et ellerandet hjørne. Det kan man jo ikke forbyde dem. Men vi tilbyder ikke faciliteter til religiøs aktivitet.Så kommer der muligvis Indre Mission. Det kan blive ret uoverskueligt, synes jeg.R2: Vi underviser i religion og der underviser vi i alle forskellige religioner. Men vi er ikke en skoleder prædiker religion, vi prædiker heller ikke kristendommen eller buddhisme. Det er den enebegrundelse. Den anden er, at vi har så mange forskellige religioner på den her skole og hvorforskal islam i højere grad respekteres end buddhisme skal? Mange muslimer bliver stødte over, at viikke respekterer deres helligdag og giver dem lovligt fravær. Vi skælder ikke ud, vi fordømmer detikke, men de får fravær. For ellers ville det jo ikke være til at styre. Skal vi så også til at holde frinår der er kinesisk nytår? Vi følger de danske ferie-og fridage og Danmark er… Jeg ved ikke, omman kan sige, at vi er et kristent land, men vi følger hvert fald de kristne helligdage. Det er sådandet er. Det er mest praktisk og det andet ville være frygteligt upraktisk. Så skulle man måske hen oghave forskellige fridage afhængig af, om man nu havde flest med den ene eller den anden religiøsebaggrund. Derfor synes jeg, at det er det mest enkle og mest respektfulde er at sige at de fridageholder vi, fordi det gør man i den danske kultur. Og i øvrigt er den her skole ikke nogenreligionsanstalt. Og hvis der kommer en elev og siger ’Jeg vil gerne have lov til at gå ud og bede’,så kunne jeg ikke drømme om at sige ’Det må du ikke’. Men at have et bestemt bederum eller et

bestemt rum, hvor kristne kan sidde og holde bønnemøder, det hører ikke til på en skole efter minopfattelse. Gymnasiet er en uddannelsesinstitution og ikke vækkelsesinstitution.I stedet for at fokusere på religion foretrækker flere at lægge vægt på humanistiske ogkulturbærende fag for at give pigerne et bredere udsyn. En af de humanistiske studerendefremhæver, hvor meget det betød for hendes personlige og intellektuelle udvikling at stiftebekendtskab med fag som ”psykoanalyseog feminisme og oldtidskundskab”.En gymnasielærerfremhæver undervisning i det moderne gennembrud som vigtig for pigernesemancipation:Noget af det jeg synes er rigtigt spændende, det er når vi i dansk kommer til at snakke om detmoderne gennembrud, der sker bare noget oppe i hovedet på de der piger. Det er virkeliginteressant. De kan i den grad spejle sig i det der sker, for det er jo sådan set den konflikt de selvstår i, for eksempel Dukkehjem. Hele snakken omkring køn og seksualitet, de går måske ikke ind iden, men de spørger og man kan se at det hele kører oppe i hovederne på dem. Der sker rigtigmeget igennem de tre år. Hvis de først begynder at tage fat og kan spejle sig i nogle skikkelser i enudvikling, så rykker det altså noget. Plus at de kan sætte ord på det, de godt har kunnet føle. Dender uretfærdighed og det er jo også derfor at mange af dem siger ’Jeg vil ikke giftes, jeg vil førsthave en uddannelse’. De spejler sig jo også i os, de kvindelige lærere, som er blevet til noget og tørat stå ved det, som fortæller om kvindebevægelser eller hvad det nu kan være. Hvad skete deregentlig i 60’erne? Hvor nogen selv har været med til det. Det tror jeg rodfæster sig i nogen afpigerne.En tyrkisk kvinde fortæller, hvordan det så ud fra hendes side:På gymnasiet begyndte bevidstheden om, at det er uretfærdigt, den her forskelsbehandling mellemmænd og kvinde. Et eller andet sted var vi nok rigtig sure på drengene..(griner). De måtte få lov tilalt og vi var afskrevet alt. Jeg har en veninde, der er ligesom mig, fra samme gymnasium. Vi følteos forurettet på en eller anden måde. Den eneste måde, den her protest kunne komme ud på var, atvi provokerede kvinderne og de tyrkiske muslimske mænd vi nu kendte. Hvor vi måske sagde nogleting vi slet ikke mente, bare for at provokere dem. Bare for at fortælle dem, hvor tåbeligt det var, atman kunne leve under det her nærmest slaveriforhold som kvinde. Det var sådan noget med, at vikunne finde på at kritisere den tyrkiske kultur rigtig meget og nogle sjove vaner, der lå i kulturen.F.eks. når en kvinde skulle hjem sent om aftenen, når mørket havde lagt sig, så kunne man finde på,at lade hende ledsage af en lille gut på 4-5-6 år, en dreng, bare fordi han var en dreng. Så kunnehan forsvare hende, hvis der nu skete noget. Sådan noget kunne jeg blive enormt gal over og sige’Hvad ligner det? Det her er et barn, det her er en voksen og hun skal beskytte ham i tilfælde af atder kommer en voldsmand og ikke omvendt’. At man bare ved at placere en lille penis ved sidenaf…(griner). Vi var rigtig vrede over det, samtidig med, at vi kunne se det komiske i det, faktisk dettragikomiske. Det er en af de ting, jeg aldrig kunne glemme. Jeg fik nok mine feministiske idéer der.

2.1 MønsterbryderneLigestilling mellem kønnene på arbejdsmarkedet er naturligvis en problemstilling, somvedkommer alle danske kvinder, eftersom der på dette punkt ikke er ligestilling i praksis.Spørgsmålet er så, om der som en del af dette billede findes problemstillinger, som erspecifikke for nydanske kvinder, eller andre som er specifikke for grupper af muslimskekvinder, hvad enten de er nydanskere eller konvertitter. En gymnasievejleder peger på enproblemstilling, som mange nydanskere kan have til fælles med unge medgymnasiefremmed baggrund, nemlig manglende netværk:Studievejleder, gymnasiumNår man ser på mønsterbrydere, så skal man se 30 år frem i tiden, om det holdt. Fordi man kangodt tage uddannelsen, men hvad så? Deres netværk er stadig skrøbeligt, og man har stadig ikkeforældrenes venner til at sørge for, man får det første job. Der kan være mange glaslofterstadigvæk, for at mønsterbryderen er lykkedes med sit projekt. De tosprogede unge kvinder, dygtigeog dejlige som de er, de får altså en ensomhed med sig resten af livet, sådan er det bare. Så nårman møder en dygtig ung læge med anden etnisk baggrund – dem er der jo mange af pålægestudiet, dem vil vi møde, når vi bliver gamle - så er det, vi bare skal være glade for, hvor dygtighun er og så rose det.En ting er altså, om de unge får en uddannelse. Man må også se på, hvorvidt det lykkesdem at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Dette er en gensidig proces, der både handler om,hvorvidt arbejdsgiverne vil have dem, og hvorvidt de selv vil have de jobs, der findes. Enmuslimsk ressourceperson peger på vigtigheden af rollemodeller:Folkeskolelærer, med tørklæde

Det jeg håber på, er at eleverne kan se at det er muligt at komme længere op i systemet end barevære på bistand, eller have ufaglært arbejde, at det er værd at forsøge at gøre sig umage, at havemål i sit liv, ikke opgive så nemt og bare sige de ”vil ikke have os alligevel, hvorfor skal jeg såbruge tid på at læse, jeg får alligevel ikke en praktikplads”. Så bare det, at jeg er lærer, delerstilling med mine danske kolleger, at der er plads til mig, det håber jeg eleverne tænker over. At detænker ”Hvis hun kan undervise i Folkeskolen, selv om hun ikke er født i Danmark, så kan jegogså.” Det er også vigtigt at der nogen med anden etnisk baggrund som journalist og tv-vært, foreksempel. Det at man kan se, at der er nogen som har nået det øverste lag i samfundet, det er megetmotiverende, jo flere jo bedre. Så er det dem, der ligesom sætter dagsorden, åbner døre for dekommende generationer, fortæller at det ikke er farligt at være muslim i Danmark alligevel.

2.2 Hvor vigtigt er det for dig at få en karriere?Ifølge en gymnasiestudievejleder er mange unge muslimske piger motiverede for atkomme ud på arbejdsmarkedetDe muslimske piger har jo de samme karrieredrømme som alle andre piger, de stiler faktisk lidthøjere nogen gange. Der er ikke nogen af de her tosprogede piger, som ikke regner med, at de ikkeskal have et rigtig fedt job. Danske unge er nok mere orienteret imod at gøre noget for deres egenskyld, ”det skal også være fedt for mig, ellers gør jeg det ikke.” Det er mindre udpræget hos detosprogede. Måske er de mindre selvoptagede.En moden muslimsk kvinde i rådgivende funktion argumenterer for, hvorfor man børarbejde:Jeg vil gerne arbejde og være en del af samfundet og give noget til det samfund, som har åbnetarmene for os. Vi har rettigheder her og lige rettigheder som danskerne. Det eneste der generer oser, at der bliver sat meget fokus på os som muslimer og vi bliver behandlet på en meget negativmåde. Men ellers har vi det godt i Danmark som muslimer. Det vi har her kan vi måske ikke have iandre muslimske lande.De fleste interviewede gymnasiepiger giver ganske rigtigt klart udtryk for, at det er vigtigtfor dem at få en spændende karriere, når de er færdige med deres studier:Palæstinenser, med tørklædeDet er rigtig vigtigt med en karriere på arbejdsmarkedet. Ellers var der jo ikke nogen grund til attage en uddannelse, hvis man alligevel ender hjemme. Vi er den generation der tænker meget påuddannelse og arbejde, os nydanskere der er født i Danmark.Somalier, med tørklædeJeg vil helst ikke ende som en husmor der bare sidder og venter på at manden bringer pengenehjem og forsørger mig. Jeg vil gerne kunne forsørge mig selv, uden at det er min mand der skalgøre det.

Tyrker, uden tørklædeJeg vil helt klart arbejde, for jeg har gået i skole næsten hele mit liv og jeg vil yde noget for minuddannelse, altså gøre det jeg har lyst til at gøre. Jeg vil ikke bare få min uddannelse og så siddederhjemme, det kan jeg ikke bruge til noget. Så jeg vil helt klart arbejde.En enkelt respondent er villig til at sætte sine karrieredrømme over ægteskabet, hvis derskulle opstå et dilemma på det punkt:Tyrker, uden tørklædeSelvfølgelig skal man arbejde, det er jo ikke bare manden, der skal arbejde i Danmark. Hvorforskulle man gå på bistand? Jeg tager min uddannelse og jeg vil være politibetjent, og hvis den mandjeg bliver gift med ikke kan acceptere det, så er han heller ikke den rette for mig. Sådan er det.En hjemmegående husmor illustrerer undtagelsen i respondentgruppen:Konvertit, niqab:Hvis jeg skulle gå ud og arbejde, hvem skulle så passe mine børn? Jeg har selv sat dem i verden, såmå jeg også selv passe dem, det er ligesom det første ansvar jeg har. Manden skal arbejde udenforhjemmet og forsørge og han kommer tilbage til hjemmet, hvor det er kvinden, der tager sig afhjemmet, så finder han ro i hjemmet, (…) hvor der måske er problemer udenfor, så er det rart atkunne komme tilbage til et hjem, hvor man finder ro.

2.3.1 Gensidige fordommeEn muslimsk folkeskolelærer peger på gensidige fordomme som en mulig hæmsko:Man ser i medierne er, hvordan det danske samfund ser på muslimer, men fordommene gælder joogså den anden vej. De tænker ”de kan ikke lide muslimer” og så begynder fordommene fra denanden side. Det, eleverne hører derhjemme er ikke altid positivt. Men jeg synes at skolen har gjortså meget for at eleverne kan se, at de er blevet accepteret på deres præmisser. Så hvis de skullevære påvirket af deres forældre, så kan det godt være de er i modsætning til det danske samfund, ,men ikke til deres danske kammerater. Så jeg har aldrig oplevet problemer i forhold til skolen, tilkammeraterne. Men der kan være andre, der ikke kender nok til muslimer, som tænker at de allesammen er dårlige. Sådan nogle diskussioner har vi haft med nogle af de store elever. Hvisdanskerne ikke interesserer sig nok for at høre, hvordan det er at være anderledes, hvorfor nogenreagerer så voldsomt som de gør, så er det klart at kløften kan vokse.

2.3.2 Manglende lærepladsEn studievejleder fra frisørlinjen på Teknisk Skole møder ofte følgende problemstillinger:Det kan have været manglende interesse fra elevens side, men også rigtig meget manglendelæreplads. For efter de første 12 uger skulle de have en læreplads for at komme videre med desidste 8 uger. Der har det været helt tydeligt, at op til flere har fået mange nej’er. Eller folk har ikkegivet svar. Men det er mit indryk, at de som har fundet en læreplads, også får en god behandling.Jeg har også indtrykket af, at man lige skal se navnet, før man egentlig tænker på, at dér kommerén med en anden baggrund.Studievejlederen fra tandteknikerlinjen peger også på problemet med praktikpladser, menfra et bredere perspektiv:R.: Jeg er nødt til at sige, at sådan som praktikpladssituationen er nu, der oplever jeg faktisk ikke,at nogen kommer i praktik overhovedet. Det er fordi vi har haft den her uddannelsesreform her iaugust, så der går noget tid før mestrene finder ud af, hvad det indebærer. Og så er vi nok ogsåmærket af den økonomisk krise. Endelig er der kommet en ny uddannelse til klinisk assistent. Ud afen hel klasse i år var der kun to, som fandt en praktikplads, og det var lige præcis dem, der havdevalgt at gå videre som klinisk assistent. De har en lidt anden profil, de kommer med HF ellerstudentereksamen, så de er lidt ældre og lidt mere modne end de andre. Det i sig selv gør, at de harlettere ved at finde en praktikplads, det er en anden type elever.I.: Hvad gør de så, de andre i klassen, som ikke har fundet nogen praktikplads?R.: På erhvervsuddannelsen starter man først på et grundforløb, og så skal man i praktik og haveen aftale om det. Fordi der ikke er mange, som kommer det, har vi en skolepraktikordning. Så deelever, som selv har haft god en disciplin under uddannelsen, de bliver tilbudt praktikforløb påskolen. Der havde vi faktisk én, med anden etnisk baggrund, som startede i en skolepraktikaftale, ogsom nu er kommet videre i systemet. Hun skal nu starte i en delaftale i en virksomhed, så der er joogså nogen som starter i skolepraktik og kommer videre i rigtig praktik. Men hun er også fagligtdygtig, og hun har valgt faget, fordi det er det hun vil, hun gør det ikke bare for prestigens skyld.I.: Men kan diskrimination ikke også spille ind en gang imellem?

R.: Dem der får patienterne ind fra gaden er nok bedst til at tage elever med anden etniskbaggrund. Hvis jeg skulle finde et sted, hvor det måske betyder noget, så er det med protesearbejde,for det er jo primært ældre patienter, som bor på plejehjem for eksempel. Der kan der måske værelidt om snakken, at man kan være lidt mere tilbageholdende. Men jeg tror det handler meget mereom de kan tale ordentligt dansk, jeg tror ikke det betyder så meget med deres navn, men måske vilder være nogen der undgår tørklædepigen. De skal jo servicere den ældre generation, hvordanbliver de mon oplevet af den klienttype. Der kan det måske være lidt vanskeligere. Omvendt har desyntes det var vidunderligt at få drenge ind i faget, og mange af dem har jo anden etnisk baggrund.Bare ved at være dreng har man en fordel, når man skal ud og søge en praktikplads. Men det harselvfølgelig også meget at gøre med din egen personlighed, din modenhed og din motivation.

2.3.3 Den positive diskriminations bagsidePå en Teknisk Skole er man opmærksom på følgende problemstilling:Mestrene med anden etnisk baggrund, da de kom til landet for mange år siden, der betaltekommunen lærepladsen for lærlingelønnen. Og der ville jeg gerne, at vi havde etinformationsarbejde, der kunne fortælle de mestre med anden etnisk baggrund, at lovgivningen erblevet anderledes. De stakkels piger, hver gang de er ude og søge læreplads, så kommer de tilbageog siger ’mester siger at det er kommunen, der skal betale det’, at de skal gå ned på kommunen ogsøge. Jeg har da også haft mestre, som har haft en god integrationsmedarbejder, der har sørget forat de er kommet lidt billigt til den første del af læretiden. Så mesteren slår ud med armene og loverog lover, og så når de selv skal betale, så ’kan du nok forstå at mit firma ikke…’ Og det synes jeg ervirkelig problematisk. Integrationsmedarbejderen har ’glemt’ at fortælle dem at det ikke er sådandet hænger sammen.

2.3.5 FamiliemønstreIfølge en gymnasiestudievejleder ser man af og til familiemønstre, som kan hæmme deunge kvinders integration på arbejdsmarkedet:Nogle af pigerne har fået deres uddannelse, men har så små børn nu. Jeg kan da godt være lidttvivlende i forhold til om de nogensinde kommer ud på arbejdsmarkedet. Men et eller andet stedmener jeg alligevel, at jo højere man kan få presset den der grad af uddannelse op, jo bedre vil detvære på længere sigt. Man er kommet dertil, hvor de tager folkeskolen færdig, nu kan man se på detal jeg har, at der kommer flere og flere som får gymnasiet med. Uddannelse, uddannelse oguddannelse, det er vejen frem. Det kan godt være, at der går en generation eller to mere, før det såbrænder igennem, men jeg tror alligevel på, at jo mere de kommer i berøring meduddannelsessystemet og jo længere de kommer i det, jo mere vil de også kunne se mulighederne idet.At der ikke behøver være nogen direkte sammenhæng mellem mandensuddannelsesniveau og hans forventninger til kvindens huslighed illustreres af enmuslimsk ressourceperson:Konvertit, med tørklædeJeg tror at vi skal passe meget, meget på ikke at begynde med alle vores fordomme. For der erfaktisk også mange arabiske mænd, der hjælper til derhjemme. Men det er ikke noget, man går ogsnakker om. Jeg hørte om en ingeniør, født og vokset op i Danmark, som blev gift med en pige fraden lokale ghetto. Hun er studerende, og nu er hun begyndt at tvivle på om det skal være dem. Somhun sagde ’der er nogle ting som jeg ikke bryder mig om’. Han havde sagt til hende at ’Så snart vibliver gift behøver du jo ikke at gå på arbejde, jeg vil have at mine ting skal være i ordenderhjemme før alt muligt andet’. Så siger pigen ’Min far er analfabet og bor i en ghetto og han eret eksempel på alle de mænd som danskerne kigger på og tænker ’sådan en mandschauvinist’, menmin far hjælper min mor med alting derhjemme’. En der er født og vokset op her, som har en højuddannelse, han vil ikke hjælpe til.Samme ressourceperson mener dog ikke, at man skal negligere familiemønstrenesindflydelse på de unge kvinders valg:Konvertit, med tørklædeJeg ved ikke hvordan de arbejder på de arbejdsformidlinger og jobkonsulenter, men en begyndelsekunne være at sætte kvinder i jobs i nærmiljøerne. Nu tænker jeg f.eks. på den lokale ghetto, hvor

En muslimsk kvinde i en rådgivende funktion finder det bekymrende, at det af og til erkvindernes eget valg at tage den huslige rolle på sig:Tyrker, uden tørklædeVi ser mange kvinder, der tager den der uddannelse, gifter sig, får børnene og bliver husmor, oghvor uddannelsen ikke bliver brugt. Det synes jeg er ærgerligt. Det er mit indtryk, at det nok er dengruppe, hvor de er meget mere religiøse. Det er en mindre gruppe, men de er også med til atrekruttere nogle andre, så de lever nærmest i en boble i uddannelsessystemet. Hvis man så hørerdem, så siger de; jeg har taget den her uddannelse, men der er ikke beskæftigelse til mig, når jeg erfærdig. Man lukker den selv af. Men der er også ved at gå trend i, at nu skal jeg tage den og tagerden der uddannelse og får topkarakterer og kommer til et bestemt punkt, og så går det i stå. Vendtilbage til dine værdier, vend tilbage til religionen og kvindens rolle, som de tager bogstaveligt ogsom det nu bliver fortolket. Jeg tror ikke, at mange af de tørklædeklædte kvinder, der studerer påuniversitetet er undertrykte som sådan. Jeg er mere bekymret for den trend der er. Jeg synes, det erskadeligt på alle måder, om vi så taler om et beboelsesområde eller vi taler om et parallelt samfundpå universitetet eller grupper i grupper.De religiøse forbud, som nogle muslimske kvinder håndhæver over for sig selv, kan ogsåhave indflydelse på jobvalget:

2.3.7 Religiøst forbud: Kontakt med mændFolkeskolelærer, med tørklædeR.: Med fuld respekt for kassedamen… Men hvis man vælger at tage tørklæde på, så kan jeg ikke seat man samtidig vælger at sidde ved en kasse og udsætte sig selv for noget, man kunne undgå. Altsåfor eksempel gøre rent, det ville jeg hellere end at kaste mig i noget som er på grænsen til at værefarligt for en. Hvorfor risikere det, hvis man har mulighed for noget andet? Man skal prøve atundgå kontakt med fremmede mænd. Hvorfor tager man tørklæde på? Jeg vil gerne skjule mitprivate, og hvis man alligevel vælger at udstille sig selv, når man kunne vælge et andet job, måskesidde på et kontor. Der er mange job, som ligger naturligt for en kvinde, og som man kan vælge istedet for at vælge det der minefelt og så problematisere det. At man vælger at gå så langt man kan,men bliver indenfor rammerne.I.: Men har du ikke også kontakt med mange mænd og store drenge i kraft af dit arbejdesom folkeskolelærer?R.: Jo, men jeg ser det som min opgave som muslim at opdrage. . Jeg synes det er meget dejligt atvære lærer, man er med i den opdragende rolle. Hvordan kan jeg læne mig tilbage og forvente atdet danske samfund opdrager børnene, og så bare kritisere det danske opdragelsesmønster? Så måman selv gå med ind i det. Hvordan kan man gøre det så det er nemmere både for samfundet ogeleverne? Jeg føler virkelig at det at være med så godt man kan, det vægter jeg højest, snarere enddet at synde. Selvfølgelig, der er en problematisk ting, jeg har ikke helt gjort det op med mig selv,men det med at give hånd til en mand… jeg er ikke så meget… og så tænker jeg også, der kommertyve forældrepar til forældremøderne, de der bakterier, og så sidder vi der og spiser, jeg kan ikkenå ud og vaske hænder, det er ikke så smart at give hånd så mange gange. Men omvendt, hvis jegikke giver hånd, tænker folk så ”er det fordi jeg er en mand?”, ”hun har mit barn i skolen”, igen erdet et spørgsmål om tillid. Ja nu nævnte jeg kassedamen, men jeg er jo i virkeligheden lidt i sammesituation. Med tørklædet signalerer jeg, at jeg ikke vil have med andre mænd at gøre end min egen.Og så kommer de mænd og giver hånd, og jeg giver tilbage. Men igen, det handler om respekt. Hvisdet skubber folk væk fra mig, hvis de får fokus på det i stedet for det faglige, så vælger jeg at gøredet, jeg afviser ikke en hånd. Mange ville sige ”helt ærligt, kan du høre dig selv, at være muslim også leve med så mange afvigelser!” Men igen, det er sværere at praktisere i et land, som ikke har desamme rammer, så er det bedre at gøre det med en begrundelse, at begå de fejl bevist, men så

hjælpe på andre områder. Så der er mere gavn ved det end ulemper. Det er nemmest at sige ”nutrækker mig tilbage, jeg vil leve som en ordentlig muslim, jeg vil ikke have noget med det danskesamfund at gøre”, men så skulle man vælge et andet sted at bo end Danmark. Og omvendt, jeg trorat det at bo i et mere muslimsk samfund, et arabisk samfund; det ville jeg have svært ved. Jeg harværdier som på nogen områder er meget anderledes end i arabiske samfund.En dansk konvertit har taget den fulde konsekvens:Hjemmegående husmor, konvertit, niqab:I islam må en kvinde og en mand ikke være alene, man siger at hvis en kvinde og en mand er i etrum alene, så er satan til stede.De fleste gymnasiepiger har dog udtænkt en mellemvej:Palæstinenser, med tørklædeForholdet mellem mig og en mand på arbejdet, vi vil kun snakke om arbejde, det er ikke såpersonligt et forhold, jeg vil tage det som en klassekammerat. Men så vidt som muligt skal manundgå at være alene med ham i et rum. Men jeg vil ikke sætte det op som krav.Konvertit, med tørklædeDet med at være alene med en mand i et rum, det kan man ikke rigtig undgå her i Danmark. Manbliver jo nødt til at gå på kompromis her i Danmark på en eller anden måde. Sådan er det bare.Somalier, med tørklædeI: Det kommer an på, hvor religiøs man er. Jeg vil sige, at jeg er lidt mere neutral. Jeg vil ikke sige,at jeg er helt ude i hampen, hvor jeg slet ikke har noget med religionen at gøre overhovedet, for jegbærer jo tørklæde og det symbolisere jo også på en måde, at jeg er religiøs. På den anden side viljeg ikke mene at man skal være helt vildt streng, når det kommer til sådan noget. Hvis man bare eralene med en mand på en arbejdsplads, så har det jo overhovedet ikke noget at gøre medseksualitet. Så jeg kan ikke se noget forkert i det. Det er jo bare dit arbejde du skal udføre. Så detkan jeg ikke se noget forkert i. Men det kan godt være at man islamisk set ikke må være helt alenemed en mand i et rum, fordi der jo kan ske alt. Men mit synspunkt er, at så længe man kan styre sigselv, så har jeg ikke noget imod at man udfører sit arbejde på den måde man skal, hvad enten det eren mand eller en kvinde.Afghaner, uden tørklædeJeg arbejder jo i en restaurant, og der arbejder både kvinder og mænd. Så det er ikke nogetproblem, jeg holder mig til arbejdet og tænker ikke på andet.Det er ikke kun religiøseforbud,men i lige så høj grad religiøsepåbud,som kan spille indpå respondenternes oplevelser med og forventninger til integration på arbejdsmarkedet:

2.3.8 Religiøst påbud: TørklædeFolkeskolelærer, med tørklædeDa jeg skulle søge arbejde var det ikke så nemt. Jeg satte et billede på af mig selv, og fik afslaghver gang, selv om jeg søgte målrettet. Så sendte jeg samme ansøgning, samme tekst, uden billede,og så blev jeg kaldt ind til samtale, og fik jobbet. Jeg ved ikke, om det var på grund af tørklædet, atjeg var blevet afvist, men det var en mistænke, jeg havde. Det er noget, jeg var meget præget af. Deter vigtigt at få mulighed for at komme til at snakke med folk, vise hvem man personligt er, fåmulighed for snakke med folk, det giver rigtig meget. Selvfølgelig skal man selv være åben, og manskal være lidt stædig. Jeg kan også godt forstå samfundet på en måde, på grund af alle deerfaringer, de desværre negative skræmmende eksempler på muslimers opførsel, så passer folk jopå, så vil man ikke løbe en risiko. Men heldigvis er vi jo ikke ens alle sammen. Jeg har valgt bevidstat undervise som lærer i den danske folkeskole, for jeg vil ikke være med til opbyggeparallelsamfund. Men bare diskussionen om tørklædeforbud får en til at tænke ”bliver jeg nutvunget til at skifte til privatskole?”. Men det bliver måske sidste udvej, hvis tørklædet bliverforbudt i folkeskolen.Palæstinenser, med tørklædeJeg ved at sådan noget med at være læge for eksempel, det tror jeg er fuldstændig umuligt. Jeg tror,der er mange, der ikke ville kunne have tillid til én, at ens læge bærer tørklæde. Altså man hører joalle de der diskriminationer, der kommer frem.Konvertit, med jilbabAltså tørklædet beholder man selvfølgelig på. Men f.eks. bukser og kittel….det er mere hvis jegbliver læge. Men så kan jeg jo bare tage det på jeg har lyst til, når jeg går ud igen. Men her påskolen går jeg klædt som jeg vil (i jilbab).Somalier, med tørklædeDet er lidt sværere at få fritidsjob fordi man bærer tørklæde. Men lige nu er det ikke noget problem,jeg har arbejde som telefonsælger.Palæstinenser, med tørklædeDe vil gerne have så mange muslimske kvinder på arbejdspladserne som muligt, men at man så ikkemå bære tørklæde, det er sådan noget som virkelig rammer mig utrolig meget som en muslimskkvinde i Danmark.Tyrker, uden tørklædeI den tøjbutik, hvor jeg arbejder, må man ikke bære tørklæde, det synes jeg er uretfærdigt.Det er dog kun en mindre del af de interviewede gymnasiepiger, der er optagede aftørklædespørgsmålet i forhold til integration på arbejdsmarkedet, nemlig 6 ud af 17. Ud afdisse 6 bærer 5 tørklæde. Følgende diskussion mellem to piger fra samme etniske gruppe,en med og en uden tørklæde, illustrerer, at der kan være en vis variation i forhold til, hvormeget man fokuserer på tørklædet i jobsammenhæng:

Med tørklædeAlle i min klasse siger, at hvis du sidder med tørklæde, det navn, og vil være advokat, så tror jegikke at Fru Jensen vælger dig. Her i Danmark må en dommer ikke have tørklæde på. Så man læser i7-8 år, og det er spild af tid, man kan ikke bruge det til noget. Jeg tror at jobmulighederne er megetbegrænsede.Uden tørklædeDer er ellers hende i FolketingetMed tørklædeHvis jeg havde kunnet stemme til Folketingsvalget, så havde jeg stemt på hende med tørklædet, hunskal have ret til at komme i Folketinget. Jeg synes det ville være rigtig godt overfor dem der siger”hvordan kan en muslimsk pige komme i Folketinget”, så de kan få et svar.Uden tørklædeJeg kan ikke se hvad tørklædet har med det at gøre, hvis hun er dygtig, stemmer jeg på hende, ellersgør jeg ikke.Det blev efterfølgende opklaret, at det var Enhedslistens kandidat Asma’a Abdol Hamid,som pigerne omtalte. Ingen af dem kunne dog huske, hvilket parti eller hvilken fløj Abdol-Hamid repræsenterede ved Folketingsvalget. Til gengæld optræder hun her somkatalysator for to pigers forskellige tilgange til tørklædets betydning ikarrieresammenhæng.

TEMA 3: PRIVATLIV OG ÆGTESKABI forbindelse med temaet ”Privatliv og ægteskab” udtaler en respondent:Konvertit, med tørklædeJeg gør nok som de fleste muslimer gør her, hvad angår lovgivningen. Sådan noget medstraffelove, der retter jeg mig selvfølgelig efter det land jeg bor i. Hvad angår familielovgivningen,der retter jeg mig ikke efter den danske lovgivning, men efter de islamiske regler.Er det, som respondenten siger ”de fleste muslimer” der på familielovgivningsområdetretter sig ”efter de islamiske regler” i stedet for efter den danske lovgivning, eller er detbare i denne respondents omgangskreds, billedet ser sådan ud? Skulle dette spørgsmålhos nogle læsere fremprovokere berøringsangst i forhold til referencer til hellige skrifter ifamilieretlige eller strafferetlige diskussioner, så er der kun én ting at sige: Denberøringsangst lider ingen af respondenterne i denne undersøgelse af. Nogen tager ikkenotits af hellige skrifters budskaber, andre stykker religiøse budskaber sammen med enverdsliggjort livsstil, andre lever strengt efter Koranen, Hadith og islamisk retstradition,andre er er stærkt kritiske overfor samme. Men berøringsangst, det har ingen af dem. Forat finde ud af, hvordan billedet ser ud i dette studies respondentgruppe, er metoden i alsin enkelthed at gennemgå typologisk repræsentative udsagn. Derfor er de citeredepassager naturligvis ikke udtryk for rapportens forfatters holdninger til, hvad der børsiges eller ikke siges, men alene et udtryk for de vifter af forskellige tilgange, som findes irespondentgruppen.

I forhold til ægteskab tager en af respondenterne udgangspunkt i en bogstavelig læsningaf Koranen og Hadith14.R:Jeg synes, det er vigtigt, at man bliver gift og jeg synes også, at det er godt at blive gift tidligt.En kvinde, når hun har fået menstruation, så kan hun i princippet få børn. Når kvinden eller pigenføler, at hun er klar, så er det vel rette tid.I.: Nogen, de bebrejder jo Muhammad for hans ægteskab med Aisha. Hvordan forholderdu dig til den debat?R:Altså når man ser på det, så kan jeg godt se, at det virker meget ungt, ni år. Men hvis man såhører om hendes historie, hvordan hun var, hun var jo moden til det… hvis man ser på den tid, hvisman ser på hvordan det forholdt sig, ikke bare i Mekka lige på det tidspunkt, men i hele verden,indtil måske ikke så mange år siden, der var det ganske normalt.I.: Så der mener du, at man også skal se det i den historiske belysning?R:Altså jeg ved ikke om en pige på 9 år i dag ville være klar til at blive gift, men måske i nogletilfælde kunne hun måske godt. Det kommer igen an på hvordan og hvor modne de er.I.: Hvad med din datter?R::Jo altså hvis hun var 9 år og hun var klar til at blive gift og hun selv gav udtryk for det, så vedjeg ikke…Jeg ville nok ikke forhindre hende i det, for hvad hvis hun gik ud og lavede noget der varforkert, så havde det ligesom været mig, der havde forhindret det, så ville det være min skyld, forhun havde givet udtryk for hendes behov, så hvis jeg ikke kan hjælpe hende med at få dem dækketså…så ville jeg nok hellere hjælpe hende med at gøre det på en sikker måde med en, der ikke barehavde tænkt sig at udnytte hende… man kan selvfølgelig aldrig være hundrede procent sikker medet ægteskab og hvad mandens intention er…men det er ikke bare en der kan tage hvad han vil haveog så gå igen, så han ligesom har nogle forpligtelser i hvert fald.

16 årMin kæreste og jeg har snakket meget om ægteskab. Men jeg har sagt, at det bliver ikke lige nu.Han har en interesse for det, men jeg ved ikke om det bare er drømme. Men der er hvert fald eninteresse for det.17 årNår du bliver gift er der ligesom en, der bestemmer over dig. Hver gang du skal et eller andet sted,så er det ’Jeg skal derhen’ og ’Nej du må ikke’. Jeg føler, at jeg ville blive lidt mere afhængig påen eller anden måde, hvis jeg blev gift. Jeg vil gerne være lidt mig selv endnu og ikke skulle tageansvar og gøre rent i huset og sørge for, at der hele tiden skal være mad.18 årJeg ser ægteskabet som meget vigtigt. Vi går meget op i at en pige bliver gift og holder sig til sinmand, og ikke bare er single. Fordi når man er single så har man jo kærester, den tanke har mangei hvert fald.18 årÆgteskab er ikke noget jeg har i tankerne nu.18 årDet er en tradition i muslimske lande, at når du er 20 eller 22, så skal man gifte sig. For muslimerer det vigtigt, at de bliver gift deromkring. Ellers er der folk der går og siger ’Hvorfor er hun ikkegift? Er der et eller andet galt? Hun er blevet for gammel’, og sådan nogle ting. Men jeg tænkerikke sådan, at når jeg er 20 eller 22 så skal jeg bare giftes. For det er ikke sikkert, at man finderpersonen. Jeg tænker bare det må komme. Men jeg vil gerne giftes.

19 årDet er meget sjældent, at man ser en indvandrer holde et sabbatår. En indvandrers ungdom ermeget kort, for vi bliver gift meget tidligt. Danskere bliver jo generelt gift som 30-årige eller deromkring, hvor vi skal nå at blive færdige med uddannelsen og så derefter blive gift. Så har du ikketid til at rejse til USA og sådan noget. Det er ikke fordi jeg ikke må, jeg må gerne, men jeg skalmåske forloves til sommer eller måske først til næste år, så jeg har det sådan lidt, at jeg springerover USA-turen efter gymnasiet, hvilket jeg havde overvejet, men det bliver ikke til noget alligevel.Det er fordi, jeg har én, jeg rigtig godt kan lide og jeg vil gerne forloves med ham. Når du erforlovet, så må du ikke bare… Vi må heller ikke rejse sammen, for vi må ikke være alene sammen,før vi bliver gift. Vi skal også giftes, men han er ung og vi har ikke penge til det endnu. Der er såmange ting bagved, der gør, at en ung pige stopper og ikke tager af sted. Jeg vil rigtig gerne tilUSA, men det bliver ikke til noget.20 årJeg blev forlovet for en måned siden, og vi skal giftes, når vi er færdige med studierne, om 4-5 år.Men vi skal snart holde en stor forlovelsesfest.

21 årPå et eller andet tidspunkt vil jeg gerne giftes, men hvis jeg skal giftes, skal det være med en, jegelsker og som jeg har lyst til at tilbringe resten af livet med.21 årI islam skal man skal gifte sig, man må ikke bare være single. Men det kommer selvfølgelig an på,om der kommer en frier. I vores kultur kommer drengen til pigens familie og beder om hendes hånd.Pigen må selv bestemme om vil sige nej. Men jeg vil ikke giftes før jeg har fået en god uddannelseog et godt job.23 årDet er bedst at blive gift, man kan ikke altid blive hos sine forældre. Så har man også en at snakkemed, så er man ikke alene.Dette udsnit af udsagn er repræsentativt for respondentgruppen, hvor ægteskab af mangetillægges stor betydning, men hvor de fleste samtidig ikke har særlig travlt med at blivegift. Flertallet har en tydelig idé om kulturelle eller familiære forventninger, mendefinerer, hvornår de selv synes, det må være passende at blive gift. Man kan dog ikkegeneralisere fra denne respondentgruppe til alle muslimske piger i Danmark. Ved atfokuserepåisærgymnasieeleverkanundersøgelsenprægesafenselvselektionsmekanisme, som forhindrer repræsentation af hele spektret af typologiskesituationer. En dansk konvertit nævner for eksempel en profil, som ikke er repræsenteret idenne undersøgelse:Der er så også eksempler på, at piger bliver gift væk meget meget tidligt, en 14-15 år. Jeg kenderen, der lige var startet i 10. klasse, da hun blev gift. Da hun så skulle i gymnasiet, der var hun joallerede gravid.Ifølge en folkeskolelærer er det ikke et enkeltstående tilfælde:Der er ingen tvivl om, at de mere udsatte piger, fra de er helt små, der ved de bare, at den snerperind, for så kommer de tættere på at de skal giftes. Nogle piger bruger det næsten som beskyttelse, enmåde at trække sig tilbage på og føle sig tryg på og manifestere sig lidt. Hvor andre kan være ivildrede og meget kede af det. Jeg har oplevet store piger, som er blevet forelsket i nogle andre, enddem, de skulle giftes med. Nogle ulykkelige situationer. Det sætter jo pigerne i nogle utroligedilemmaer.På gymnasierne er det dog ikke normalbilledet, men snarere undtagelsen, som engymnasielærer fortæller:Nogle få stykker har holdt pause, fordi de er blevet gift, og så kommer de tilbage og gør gymnasietfærdigt. Men det er ikke det almindelige billede. Vi har en pige som allerede var gift, da hunstartede i 1.G, som 15-årig. Nu er hun gravid. Pludselig hørte vi ikke fra hende mere, og vi kunneikke få fat i hende heller. Vi havde en idé om, at vi ville give hende en orlov og foreslå at hun baretog året om, startede på samme niveau efter sommerferien. Hun var nemlig en kvik pige, sådan

fagligt set. Men pludselig kunne vi ikke få fat i hende. Hun ringede ikke tilbage til os og så gav viop, da hun var ved at runde de der 80 % i fravær. Vi blev nødt til at udmelde hende administrativt.Vi har jo den revision, der kigger os over skuldrene hele tiden, og der kan vi ikke have en elevgående med så stort et fravær, for vi får jo taxameterpenge.Det understreges, at der i denne undersøgelse ikke kan siges noget generelt omudbredelsen af sådanne fænomener. Det drejer sig alene om at konstatere, at de ifølgenogle respondenter eksisterer. Det var under alle omstændigheder ikke meningen, atarrangerede ægteskaber eller tvangsægteskaber skulle have været tematiseret i denneundersøgelse, men da flere respondenter spontant nævner tilfælde, bliver de kortpræsenteret her. En elev på Teknisk Skole har hørt om tilfælde:Jeg kender nogen, som kender nogen, som er blevet nødt til at opgive deres studie, fordi de skullegiftes. Selv om de gerne ville blive ved, men deres forældre har sagt, at de ikke må mere, fordi de nuskal være husmor.En konvertit i niqab synes derimod godt om arrangerede ægteskaber:Vi opretholder kønsadskillelse, så derfor synes jeg, arrangerede ægteskaber er godt. En kvinde ogen mand kan sagtens mødes og sagtens have en facade på, f.eks. på mandens side. Du ved godt, atkomme med roser og chokolade hver dag, det er kun lige de første par måneder. Hvorimod f.eks.hvis hendes bror eller far kender manden, ved hvordan han er, så kan de få et bedre billede påhvordan manden i virkeligheden er.En studievejleder har kendskab til et tvangsægteskab:Jeg har også haft en pige på skolen, som blev gift mod sin vilje i et tvangsægteskab og var flygtet tilen anden del af landet. Hun var flygtet fra svigerfamilien, og blev truet på livet, af både sin egenfamilie og af svigerfamilien. En sekstenårig pige. Det var virkelig hårdt for hende og også for osandre, fordi der er grænser for hvad man kan gøre.En konvertit kritiserer 24-års-reglen:24-års reglen kom på dagsordenen, fordi man gerne ville tvangsægteskaber til livs. Sagen er den attvangsægteskaber stadig finder sted, du tvangsgifter jo bare datteren med en fætter fra Hillerød istedet for.En studievejleder giver desuden et eksempel på en ”tvangsskilsmisse”:En anden pige her fra skolen, hun var faktisk forlovet, hun var rigtig glad for ham, og så skete deret eller andet forældrene imellem, som gjorde at de slet ikke kunne blive gift. Der tror jeg nok, atdet handlede om at der pludselig opstod en eller andet konflikt, som hun så blev offer for. Som hunsiger ’Det kan godt være, at vi bare skal være stærke og sige, at det vil vi, men jeg mister ikke baremine forældre, det kunne jeg måske endda leve med, jeg mister også hele min omgangskreds’. Deter altså en stor beslutning at tage, når man er 17 år, at skulle være stærk nok til det. For hvilket

alternativ er der? Er det så mandens netværk? Nej det er det jo heller ikke, for hans familieaccepterer jo heller ikke, at han har valgt hende. Så de står ligesom alene.Et fænomen, som respondenterne har tematiseret oftere end tvangsægteskaber, erfrivillige ægteskaber i en ung alder. En tyrkisk respondent omtaler en udvikling over tid:I: de kampe, vi havde i min generation – sådan noget med at være imod tidlig ægteskab, tage enuddannelse, få noget mere frihed og indflydelse over eget liv og selvbestemmelse osv., det er sådannogle kampe vi har kæmpet. Det er som om, det er gået lidt omvendt med de unge. De gifter sig iflæng når de bliver 18 år nu, og de presser familien; hvis ikke I giver mig lov, så stikker jeg af oggør det.Af og til drejer det sig om ægteskaber indgået ved en imamvielse, fordi pigerne er under18. Dertil siger en muslimsk ressourceperson:Man kan ikke sætte en minimumsalder for ægteskab. Man snakker meget om tvangsægteskab og atdet er forældrene, men faktisk er det meget få forældre, der tvinger, for det meste er det pigerne,der gerne vil gifte sig med en fra udlandet. Pigerne kan ikke have kærester, så de vil gifte sig. Hvader forskellen? Det er det samme. At hun går med en. Danske piger i den her alder har ogsåkærester og de dyrker sex sammen. Forskellen er at vores skal være ansvarlige. Hun skal have siteget hjem, sammen med manden. De har et fælles ansvar, hvor de risikerer at få børn. Danske pigerhar også kærester, men de har ikke noget ansvar, de behøver ikke at bo sammen med hinanden. Derfindes mange piger, der selv vil det her. Man kan ikke sige nej. Hun har denne lyst, og hvis mansiger nej, begynder hun at have skjulte forhold sammen med mange. Så er det bedre at hun blivergift og de går sammen og lever sammen, i stedet for at hun går med en i skjul, hvor forældrene ikkeved noget. Bagefter i vores kultur, hvis man finder ud af, at hun har været sammen med nogen, så erder ikke nogen der gider at gifte sig med hende. Og hendes rygte bliver ødelagt.En konvertit er også opmærksom på fænomenet:Der er faktisk en yemenitisk imam som har udviklet et sjovt ord… han kaldte det et girlfriendægteskab. At man får lavet en eller anden islamisk kontrakt, men at det ikke er andet end et kæresteforhold. Der kan man så sige ’Hvad så, det kan da være lige meget’. Der vil jeg så bare håbe på atforældrene har været gode til at vejlede den pige, så hun ikke også får børn.

hende var hun stadig et barn. Jeg tænkte, 15, der er du jo stadig et barn, du er jo ikke kommet i denalder, hvor du tænker ”nu vil jeg giftes og leve med den her person resten af mit liv.” Der gik ogsåknapt et år, så blev de skilt. Men hun var overbevist om at det var det, hun selv ville.I.: Men er det fordi, hun i virkeligheden bare gerne ville have en kæreste?R.: Jeg tror det har meget at gøre med forældrene, det er jo forældrene, der laver reglerne for dem.Hvis du gerne vil være sammen med den her person, så se at blive gift.I.: Men hvad med dig selv, hvordan vil du gerne, det skal foregå?R.: Jeg har altid sagt at, hvis jeg skal giftes, så skal det være med én, jeg har lært at kende godt oggrundigt. Ikke noget med at blive gift efter et år. Det skal være én jeg gerne vil tage med hjem tilmine forældre, så må de lære ham at kende. Og så må vi tage det stille og roligt og se bagefter omjeg gerne vil giftes med ham, om det er os to.

3.2 BørnFor flere respondenter er det ikke nok at blive gift, man skal også helst have børn, som entyrkisk kvinde fortæller:Man skal have børn. Det er ikke noget man kan fravælge. Så skal man da virkelig være meget,meget venstreorienteret, så skal man virkelig have frigjort sig fra alle bånd og være lidt ligegladmed alt, så kan man måske. Men nej, det er en naturlig følge. Du skal kunne producere og du skalhave nogle efterfølgere og man skal være en familie. Det kan man kun blive ved at få børn.En tyrkisk medsøster fortæller om at trodse den forestilling:Jeg sad engang i en forsamling, så bliver der snakket om det her med at have børn, og så er der ender er nysgerrig og spørger ’jamen har du børn’ og så siger jeg ’nej, men jeg har en kat’. Hvor jegså efterfølgende bliver ringet op af hende her kvinden, hvor hun siger ’jeg vil egentlig gerne talemed dig om noget’. Hun var blevet så fortørnet over det og sagde, ’hvordan kan du sammenligne enkat med et barn? Din rolle som kvinde, det er at føde børn. Hvordan kan du afvise det, der er gudsbud, du har en pligt til at gøre det her’. Jeg måtte nærmest grine af det, jeg måtte sige ’alt respektfor det du siger, men du skal ikke blande dig i mit liv, du skal ikke prædike for mig. Jeg får børn,hvis jeg vil have børn. Jeg håber at opleve det at være mor også, men gør jeg ikke det, så tror jegikke på at verden går under. Jeg har så fantastisk et liv, der er så indholdsrigt, at lige nu har jegsvært ved at vælge noget fra og sige at det her vil jeg kunne undvære, så der betyder min karrierelidt for meget for mig.Flere af de unge kvinder vil gerne have børn, men med måde:Rigtigt skal du jo gå efter naturens gang, men det vil blive til en masse børn. Hos os hører jeg mereog mere, at folk bruger prævention. Det er også okay, hvis der efter det første barn går lang tid før

de får et igen, det snakker man ikke om. Men der bliver snakket, hvis de lige er blevet gift og hunikke får noget barn. Jeg personligt vil gerne bruge prævention, fordi jeg synes at det er synd på denmåde f.eks. somaliere gør det. De har jo slet ikke kontrol over deres børn.Det er dog ikke alle somaliere, der ønsker at få mange børn:Jeg vil nok helst have børn inden jeg bliver 30. Jeg vil gerne kunne snakke med mine børn og forstådem, så vi er på samme bølgelængde. Jeg vil ikke have flere end to. Mere bliver det ikke til, jeg trorikke på den med fodboldholdet, det er for meget. Mange af mine veninder siger, ”jeg vil kun have 3børn, eller 4, hvis manden vil. Hvis nu min mand lige som lægger an til det, så vil jeg måske sige jatil 4.” Men det argument er jeg fuldstændig ligeglad med, det har jeg sagt. Det bliver 2 og så måhan leve med det. For jeg tror simpelthen ikke, du kan give den samme kærlighed til alle dine børnhvis du har 10 eller 11. Så hellere fokusere på to, og så måske en tredje hvis man føler sig lidtensom når de andre er vokset op.En palæstinenser udtrykker det således:Jeg vil gerne have 2-3 børn. Jeg vil gerne være en ung mor, men jeg vil ikke stoppe min karriere pågrund af det. Men så kan jeg jo være forlovet i for eksempel to år, og så blive gift når jeg er tyve, også få et barn to år efter. Men stadig, nyde livet, selv om jeg er under uddannelse. Min søster blevgift som17-årig, gik på gymnasiet og fik sit første barn også på gymnasiet, nu læser hun påuniversitetet og har sit andet barn. Jeg ser meget op til at en kvinde kan klare så meget, så tænkerjeg at det kan jeg også. Der er ingen grund til at udsætte det.Disse kvinder er typiske for den unge respondentgruppe. De fleste lægger vægt på at fåbørn, typisk to-tre stykker, højst fire. En konvertit kender dog kvinder, som ser anderledespå det:Jeg kender for eksempel en dansk pige, hun får et barn om året og går hjemme og har altid gjortdet. Hun laver mad og beder og læser Koranen. Hun bliver jo i nogle kredse betragtet som enanden Jomfru Maria.

Palæstinenser, med tørklædeJeg vil altid adlyde min mand, så længe det har sine grænser og så længe det ikke går udenfor detislamiske. Hvis han pludselig siger ”skal vi ikke drikke” det vil jeg ikke være med på, selv om manaltid skal gøre sin mand tilfreds, men man kan selv bruge hjernen. For eksempel, hvis han siger”jeg vil ikke have, du læser videre” jamen farvel. Sådan en mand gider jeg ikke. Det er rigtigt at duskal gøre meget, hvad din mand siger, for han er jo den som tager dig og støtter dig.Palæstinenser, med tørklædeHelt klart ja, men hvordan adlyde? I vores hjemland er det sådan noget med at hun skal havemaden klar, når han kommer hjem, vaske hans tøj, osv. Sådan skal det ikke være, det ergammeldags. Men hvis jeg vælger at tage tørklædet af, og han siger nej, jeg skal beholde på det på,så må jeg ikke tage det af. Omvendt, hvis han beder mig om at tage tørklædet af, så må jeg gernelade være med at adlyde, fordi religionen siger, jeg skal have tørklæde på. Religionen er detvigtigste.Afghaner, med tørklædeJeg har læst i Koranen, at man skal lyde hvad manden siger til en. Hvis han siger, at man skal tagetørklæde på, så skal man det. Jeg tror ikke muslimske piger rigtig gør det her i Danmark, men detstår i Koranen. Man skal høre hvad ens mand siger. Hvis det han siger er rigtigt. Ikke hvis hansiger, at man ikke skal sige hej til sin fætter, det har en grænse, hvor meget de må sige.Afghaner, uden tørklædeR: Det kommer an på hvad han siger til dig. For eksempel hvis han siger noget til dig som er godtfor dig selv, så synes jeg man skal gøre det, hvis ikke han finder på alt mulig andet, så synes jegikke man skal.I: Hvad hvis han sagde du skal tage tørklæde på? Hvad ville du så sige?R: Nej tak. For jeg har aldrig gået med tørklæde, min mor går heller ikke med stort tørklæde, hunhar bare sådan et lille et, ikke sådan at det dækker alt for meget.

Somalier, med tørklædeDet er rigtigt, at det står i Koranen, men der er folk, der læser Koranen og så fortolker den påderes egen måde. Der er forskel på kultur og traditioner og så religion, men mange muslimerblander det hele sammen. Det er meningen, at du skal adlyde din mand, det er rigtigt nok. Hvis hansiger ”jeg vil ikke have du gør det der”, så skal du ikke gøre det. Men den går begge veje, det erikke kun at du skal gøre alt hvad din mand siger, og han skal gøre intet af, hvad du beder om. Jegtror det har noget at gøre med, hvordan man fortolker det. Jeg har det sådan, hvis du skal læse det,så skal du læser det sådan som det står, og så laver du ikke om på det. Min far har aldrig været denslags som har siddet hjemme og forventet at det er konens job at lave mad og passe børn og gørealt hvad han beder hende om. Hos os, der er det omvendt, det er min mor der bestemmer. Det erikke sådan at min far har husregler.

Somalier, med tørklædeI: Det kommer an på hvad han siger, men hvis han strengt kommer hen og siger ’Nu har du bare afat adlyde mig, for det står i Koranen’ – det kan han ikke sige. Men hvis han kommer med et ellerandet forslag, så kommer det an på hvilken situation det er… Jeg tror ikke lige jeg kan svare pådet.Tyrker, uden tørklædeI: Det kan godt være at det står i Koranen, men nej det vil jeg ikke… så, nu er jeg en dårligmuslim…. (griner) Jeg synes at både manden og damen har den samme rettighed. Hvis det er denrette mand, hvis man elsker hinanden så meget, så kan man sagtens kommunikere og løseproblemerne i stedet for at der sker alt muligt. At adlyde, det lyder så groft, synes jeg,Tyrker, uden tørklæde (alevi)Jeg har det fra hjemmet af, at det er kvinderne, der bestemmer. Hvis min mor siger noget, så kanmin far måske lige supplere. Jeg er ikke selv typen, der vil give ordrer til nogen. Så jeg vil sige, atbåde manden og kvinden skal bestemme lige meget. I nogen situationer bliver manden nødt til attage stilling til det, i andre kvinden, men så skal man også snakke om tingene og lige fortællehinanden, hvordan det er. Men at adlyde én, så ville jeg føle mig som en hund.

3.4 Må manden slå kvinden?Hvis en kvinde ikke adlyder sin mand, anviser Koranens vers 4,34, det samme vers somciteret ovenstående, at manden skal gøre således: ”De, fra hvem I frygter genstridighed,skal I formane, lade alene i sengen og slå. Hvis de så adlyder jer, skal I ikke foretage jermere mod dem. Gud er ophøjet og stor.”Men er det overhovedet noget, der har betydning for kvinderne?Konvertit, med tørklædeI: Ja men der står også hvordan han må slå hende. Det må ikke give noget mærke på huden, det erbare ligesom en advarsel, for det er klart, at hun får et chok, men det er ikke noget, der må skadehende eller vise noget mærke. Så det er ikke hårdt vi taler om, det er bare ligesom en advarsel.Konvertit, med niqabAltså en mand hvis han ser noget fra kvinden, som han ikke vil have, så er det ham der bestemmer,og hvis hun gør noget forkert, så skal han selvfølgelig rette hende. Hvis hun så ikke vil adlyde, såskiller han sig fra hende, så må han forlade hende. At din mand går fra dig og ikke gider at sove idin seng, det er ikke rart… og så den sidste, den der med at slå, det er den sidste løsning og det erheller ikke blå mærker og blå øjne og brækkede kæber…Det er ikke vold i den forstand. Jeg harhørt forskellige ting…kender du de der…sådan en pind (siwak)….en tandrenser, jeg har hørt at deter sådan en, man må slå med og man må ikke sådan løfte hånden op, så man kan se…Det skal barevære sådan et lille dask man må slå. Man må ikke efterlade mærker…Men det er den sidste udvej,og det er ikke fordi, at maden den er kold, det er ikke sådan det fungerer.

Folkeskolelærer, med tørklædeDet er virkelig nogle ekstreme situationer, hvor kvinden er alt for langt ude, på vej til at ødelæggekernefamilien, på vej til utroskab, for eksempel. Hvis man kan se signaler, men ikke kan snakkehende til fornuft, og manden har nogle gode argumenter. Men det er stadig dialog og argumenter,der gælder, men jeg ser ikke at min mand har ret til at bestemme over mig, så længe jeg ikke gørnoget forkert. Og jeg kan heller ikke se min mand påtage sig den rolle. Det er igen respekt. Jeg vedikke om det hænger sammen med vores kultur, vores opdragelse. To som har valgt hinanden, at enskal have mere ret end den anden, det ville være kunstigt for mig, det er for mig ikke ægteskab, deter tvang, det er umenneskeligt. Hvis man tolker Koranen som jeg ser det, så handler det om ensegen relation til Gud. De gerninger man laver står man til regnskab for, hvad har jeg selv hargjort. Min mand, han skal ikke stå til regnskab for mine fejl, han kan måske advare mig ellerpåpege nogle fejl, men det er i sidste ende mig der skal acceptere det eller afvise det. Jeg synes ikkegenerelt at manden skal have mere ret end en kvinde. En kvinde kan være lige så klog som en mand.Palæstinenser, med tørklædeEr det en imam der har fortolket Koranen? Hvis man fortolker, det gør man jo lige efter hvordandet passer ind i ens tanker.Palæstinenser, med tørklædeJeg ved at man ikke må slå, færdig arbejde. Jeg tror også mange blander deres tradition og kultur ideres religion, det er måske en af grundene.Somalier, med tørklædeJeg har aldrig nogensinde hørt om det med at slå, og det tror jeg heller ikke står i Koranen, denholder ikke. Jeg har det sådan hvis en mand rører en kvinde, så ud med ham.Afghaner, med tørklædeKoranen siger ikke at han skal slå, han skal sige det til hende først, hvis hun så ikke lytter efter måman blive uvenner med hende, og hvis det heller ikke hjælper, må man blive skilt. Koranen sigeraldrig, at man må slå.Tyrker, uden tørklædeI: Vi er nødt til at gå ind og tage den her debat. Vi er nødt til at være lidt kritiske. Vi er nødt til atkigge på Koranen. Jeg elsker min religion, og vil ikke være vidne til, at den bliver misbrugt på denmåde. Og det er netop misbrug. Det går fra at manden, han må advare, han har ret til at ruske ihende, han har ret til at slå hende og så går den til, at han ejer hende faktisk. Han er hendes gud,det er ham, der bestemmer, han kan tage al myndighed fra et andet menneske. Så er det at islambliver en meget uligestillende religion, og det er et meget forkert billede. Jeg glemmer aldrigengang, hvor vi sad mange kvinder, og så er der en der siger, at ’han blev så sur, at han gav mig enlussing’. Så siger den anden, ’så stak du vel af så han ikke lige kunne finde dig’, ’ja jeg løb ud iopgangen til han var kølet ned’ siger hun. Og de prøver de veninder at sidde og ’Jamen så stak duvel af så du ikke fik 10 slag ,men kun 2?’ Det er så legalt…da jeg gik derfra tænkte jeg ’Hold daferie, jeg har lige siddet og lyttet til at hun får tæsk’. Og hvad gjorde jeg? Jeg reagerede ikke, mendet jeg var lam over var, at folk ikke rigtig reagerede på det.

Tyrker, uden tørklædeJeg ville aldrig nogensinde finde mig i at min mand ville slå mig eller min venindes mand ville slåpå min veninde. Så er jeg ligeglad med om det står i Koranen eller om det står i Biblen, så er jegfuldstændig ligeglad. Vold løser ingen problemer.Hvis man sammenligner svarene på spørgsmålet om, hvorvidt man som kvinde skaladlyde sin mand, og hvorvidt en mand må slå sin kone, ser man en interessant diskrepans.De to bud findes i samme Koran-vers, 4,34, men modtages på vidt forskellig vis afrespondenterne. I forhold til at adlyde er der, i dette respondent-materiale, en glidendeovergang fra konvertitten, som ubetinget siger ja, over tørklædepiger, hvis svar liggertættere op ad Koranens ord (de siger ja, men tilføjer begrænsninger, såsom at mandensordre ikke må gå imod islam) til to tyrkere uden tørklæde, der siger klart nej. Den enetyrker er dog bevidst om at gå imod et religiøst bud, i det hun humoristisk siger ”så, nu erjeg en dårlig muslim”. Den anden tyrker er alevi, og alevierne går under alleomstændigheder ikke ud fra Koranens bud. Når det gælder lydighed over for sin mand,lader de fleste respondenter altså til på en eller anden måde at forholde sig til Koranensudsagn ”De kvinder, der handler ret, er lydige”. (Bortset fra den nævnte alevi.)Men når det gælder en anden passage fra præcis samme vers, nemlig ”De, fra hvem Ifrygter genstridighed, skal I formane, lade alene i sengen og slå” ser billedet heltanderledes ud. Det er kun konvertitter, der egentlig lader til at have kendskab til detkonkrete Koran-vers, ligesom de har kendskab til en fortolkning af, hvordan man må slå.De nydanske tørklædepigers udsagn ligger ikke op ad Koranens udsagn, som de gjorde iforhold til det at adlyde. De udviser skepsis overfor, hvorvidt der overhovedet står noget iKoranen om at slå, eller afviser klart, at man må slå. De to tyrkere uden tørklæde afviserbegge klart, at man må slå, men ud fra to forskellige tilgange: en sætter ikke direktespørgsmålstegn ved Koranens autoritet, men siger, det er misbrug af Koranen at hævde, atden giver ret til at slå. En anden afviser Koranens autoritet på området: ”Såer jeg ligegladmed om det står i Koranen eller om det står i Biblen, så er jeg fuldstændig ligeglad. Vold løseringen problemer.”Det samme Koran-vers, 4,34, giver altså anledning til vidt forskellige diskursive strategier,alt efter, hvad uddragene fra verset handler om. Der er dog hos de fleste respondenter –tørklæde eller ej – en tendens til at søge at beskytte Koranen mod kritik, snarere end atprioritere forsvar for kvinders rettigheder.Som før nævnt kan der ikke drages kvantitative konklusioner ud fra en kvalitativundersøgelses resultater. Dette understreges endnu en gang. Til gengæld kan ovennævntevifte af holdninger bruges som udgangspunkt for en diskussion, hvor man søger at forstå,hvor man selv og hvor andre står. Endvidere kan det i en sidebemærkning nævnes, at enproblematik som hustruvold skal ses i relation til andre sociologiske problemstillinger(såsom krigstraumer), som desværre ikke kan behandles her. For eksempel nævner flere

respondenter, at der i deres nærmiljø generelt er mere vold, end de fleste bryder sig om,ikke kun mod kvinder, men også imellem drenge og mænd:Det er ikke sådan at man sætter sig ned og snakker om tingene, det gør man ikke herude. Man slårhinanden. Der er også nogen gange knivstikkeri med i det. Jeg har selv set det.Det bekræftes af en ung pige, som er flyttet til samme boligområde:I det her miljø var det sådan, at folk ikke bare diskuterede, men kom op og slås. Når der er enkonflikt, så snakker man ikke om det, man slås. Så det har været rigtig hårdt at flytte herud. Men nuhar jeg vænnet mig til det.Endelig nævner en folkeskoleleder, at man på hendes skole er opmærksom på følgendeproblematik:Vi har familier i afmagt, som har svært ved at opdrage deres børn i Danmark, fordi de ikke kanaflæse koderne i det danske samfund. Problemet kan blandt andet være at de slår deres børn, fordide kommer fra kulturer, hvor korporlig afstraffelse indgår som en naturlig del af opdragelsen.Disse problemstillinger bør behandles i et særskilt studie, da dette studie ikke handler omvold i udsatte boligområder, eller om opdragelsesmetoder i familier i afmagt.

3.5 Utroskab og strafSom ovenfor nævnt udtalte en respondent, at hun mente, de fleste muslimer i Danmarkfølger islamisk lov i familieretslige spørgsmål, men dansk lov i strafferetslige spørgsmål.Spørgsmålet er stadig, hvorvidt det kan passe. I den forbindelse kan man også berøreemnet ”utroskab og straf”, da dette spørgsmål gør det muligt at positionere sig på heleskalaen: fra ikke at lade islamisk lovgivning spille nogen rolle på noget område, til at sætteislamisk lovgivning over alt andet på alle områder, både familieretslige og strafferetslige.For at give respondenterne frihed til at positionere sig spontant på ovennævnte skala,gøres spørgsmålet så åbent som muligt, såsom ”mener du, at man skal straffes forutroskab?” Det giver respondenten mulighed for at svare på egne præmisser, uden atskulle tage udgangspunkt i religiøse referencer. Nogle få gange spørges det, hvordanvedkommende vil positionere sig i forhold til andres svar, men først når vedkommendeselv har givet sit eget svar. På den måde er der frihed til at gå i alle mulige retninger,hvilket respondenterne da også har gjort:Uden tørklæde

Det er ens privatliv, jeg synes ikke andre skal blande sig – det er to personer, de kan selv finde udaf hvad de skal gøre. Jeg forstår ikke, hvorfor man skal stene dem, så kan de jo bare gå frahinanden og blive skilt hvis de gerne vil.Uden tørklædeHvis det sker skulle manden spørge sig selv hvorfor hun har gjort det. Måske er det hans fejl, måskeer han ligeglad med hende. Hvis det er hans fejl, så skal der ikke ske hende noget, så må han bareblive skilt, så hun kan blive gift med den hun elsker. Men selv hvis det ikke er hans fejl, så kan hanikke straffe hende, ingen har ret til at straffe andre, det er kun Gud, der må straffe.Med tørklædeI: Stening kan du jo ikke finde i Koranen, det kan du ikke. Det har jo været en normal straf i mangelande og der er en hadith, der siger at profeten en dag så, at der var en af de jødiskeminoritetsgrupper, som var ved at stene en kvinde, hvor han siger ’Det er Moses’ straf, den erforældet i vore dage’. Jeg har det sådan, at så længe du ikke finder det i Koranen, så er der ikkenogen, der kan komme og sige at det er islamisk. Der sætter jeg grænsenStening findes ganske rigtigt ikke i Koranen.Vers 24,4 nævner hundrede piskeslag somstraf for utugt, men ikke stening.

Selvfølgelig skal utroskab være strafbart. Moralsk er det jo meget forkert overfor din egen partner,at have et andet forhold kørende ved siden af. Det er meget dobbeltmoralsk og destruktivt for ensegen personlighed. Det er jo nok mest det, og samvittigheden der er forbundet med det. Men der ermange, mange arabiske kvinder, jeg kender, og kurdiske kvinder, som er gift og har børn og gårmed tørklæde, men som har en elsker ved siden af. Det er efterhånden meget udbredt. Og manhvisker og tisker om det, og der er mange der ved det. Men det er ikke noget man tør at råbe højt,netop pga. de konsekvenser det har. Jeg kender en kvinde, der var sammen med sin elsker, så fandthendes bror og hendes mand ud af det, hvorefter de bliver stukket med en kniv, hende og hendeselsker. Manden og broderen kom i fængslet.Med tørklædeR.: Jeg ved ikke rigtig hvilken holdning jeg har til det. Hvis du er utro, så er det ud, så er detskilsmisse og så må det være det. Jeg ser ikke rigtig en løsning i at straffe eller noget, det er jomellem de der to mennesker, det har intet at gøre med alle mulige andre.I.: Men nu snakkede jeg med en, som sagde, man skulle stenes, hvordan vil du forholdedig til det udsagn?R.: Det er rigtigt nok, at ifølge religionen er det det rigtige at gøre. For mig er det fint nok, hvisman er i sit eget land. Men hvis man er her i Danmark, så er det noget helt andet, der gælder. Foreksempel, så var der den sag om hende, der blev voldtaget i Saudi-Arabien, hun blev pisket, mender tænker jeg, det er de regler de har, at hun må ikke gå ind i fremmed mands bil, og de regler,dem kendte hun, før hun gik ind i bilen, og så må hun jo tage konsekvensen af det, hun har gjort.Mændene er jo også blevet straffet, det er jo ikke kun hende. Mændene er også blevet pisket og erkommet i fængsel, og sådan er det. Men det var jo nogle regler, hun kendte, det er ikke noget, hunvar ubevidst om og ikke vidste hvad var.I.: Så stening, det skulle kun være et sted, hvor det var en meget tydelig regel, og manvidste det?R.: Ja. Hvis man ved at det er sådan det foregår, så ved du, at du ikke skal gøre det.Med tørklædeIfølge sharia så vil det være, at både hende og manden som hun har været utro med, skal stenes. Desætter altid vægt på, at det er kvinden, der skal stenes, men det er faktisk begge parter. Men hvisman kender sharia rigtig godt, så ved man også, at det vil være næsten umuligt at give nogen sådanen straf. For det første skal der være vidner på…Så må det jo foregå udenfor. Ifølge islam må mankun banke på tre gange ved en person og hvis vedkommende ikke lukker op og man kan høre demderinde, hvis ikke de lukker op, så skal man gå. Så på den måde ville det jo næsten være umuligt,med mindre det var noget der foregik ude på gaden. . En ting jeg lige skal tilføje er, at man skal sedem være sammen, det skal ikke være dækket af et tæppe eller noget, så man skal kunne se det heleog det er rimelig svært. Der er faktisk også en historie, jeg tror det var Omar, en af profetensefterfølgere. Jeg tror nok at det var Omar, så vidt jeg husker. Så sagde han, at han havde set endame, der var sammen med en mand. Han havde set det hele, så det var helt hundrede procent. Såspurgte de så om der var andre vidner til det, så sagde han ’nej der er ikke andre vidner til det’. Så

sagde de ’så skal du tie stille om det’, så sagde han ’Jamen jeg har set det, jeg har set det med mineegne øjne’. Så sagde de ’Du skal tie stille og aldrig tale om det igen, fordi der ikke er andre vidnerpå’. Men altså stening, det var noget der blev gjort, hvis der var vidner på og det var helt sikkert atalt blev vist. Så det må betyde, at det var sket ude på gaden. Ellers ville det være umuligt. For jegtror heller ikke…Om det så er manden, der kommer hjem og ser det, så er det vel kun manden og såer det vel dækket af en dyne eller et eller andet andet. Det er næsten umuligt vil jeg sige, at få nogendømt efter den lov. Men det er vel også for at bevare den der moralske… Det er jo også for atforhindre folk i at gøre sådan noget. Men man kan så også sige, at hvis sådan noget foregår ude pågaden, så er det rimelig langt ude, ifølge mange hvert fald. Det forhindrer vel sådan noget. Det erhvert fald ikke klogt at gøre det i et land, hvor de har sådan en lov.Med tørklædeJeg ved ikke hvor aktuelt det er , det er ikke så nemt, det der med stening. Altså det er ikke fordi jegsynes folk skal gå rundt og kaste sten på hinanden… men igen skal der være nogle vidner, der skalvære fire der ikke har med hinanden at gøre, det skal være virkelig argumenterende, før man går igang med det. Jeg tør ikke danne et billede af det i mit hoved, hvor voldsomt det kunne være, mender skulle virkelig være noget slemt og som sagt der skulle argumenteres for det, for at man kunnestraffe en på den måde. Jeg tænker, at hvis man trods alt nåede dertil, at en kvinde har fortjent denstraf, så skal man måske alligevel overveje, hvad der fik hende til at gøre det, jeg synes ikke manbare skal kaste sig ud i det. Det kan være sygdom, det kan være mange ting. Jeg tør ikkekommentere mere, jeg har ikke viden nok. Men islam er for mig logisk, der er logiske forklaringer,der er ikke en eneste lov eller ordre som ikke har en logisk forklaring. Men igen hvordan tolkerman?Med tørklædeI gamle dage var det stening til døde, men i dag kan man ikke tillade sig at gøre det, fordi der ikkeer en islamisk dommer, så derfor siger man at der er en gud der straffer. Det samme gælder for enmand. Man kan ikke tillade sig det i dag fordi det engang har været gældende. Sharia kan man ikkebruge i dag, det er et andet samfund, en anden kultur, tradition, samfund, alt er anderledes. Der erikke nogen qadi (islamisk dommer) i dag, så Gud straffer på Dommedag.Med niqab:I.: Mener du, at man skal straffes for utroskab?R: Ja, det synes jeg. Først og fremmest er det islamisk at straffe utroskab, og sådan er det. Enanden ting er, at det er tilladt at blive skilt. Du kan godt blive skilt, hvis du ikke er lykkelig i ditægteskab. Hvis du går ud bag ryggen på nogen…manden har ret til at gifte sig med flere, hvis hanhar de behov. For kvindens vedkommende, det kan hun selvfølgelig ikke gøre, men så må hun bedeom skilsmisse, hvis hun ikke føler, at hendes behov bliver dækket ordentligt. Men hvis hun går bagom ryggen på ham, så er det at kvinden kan risikere at blive gravid med en anden mands barn, ogdet bliver noget roderi. Familien den bliver fuldstændig splittet, når det bliver opdaget og detødelægger en masse ting.I:Men hvis det var en bevidst handling, hvad for en straf synes du så er passende?

R: Så er det jo stening er det ik’ –I:Mener du også netop i forbindelse med sådan noget her, at hvis kvinderne gør nogetdumt, at de skal straffes for det?R: Ikke mere end mændene. Jeg mener, at det er det samme for kvinden og manden. Nogen gange erkvinderne islamisk set bedre stillet end mændene er, f.eks. hvis en kvinde har været utro og er blevetgravid så skulle hun stenes, men først når hun har født barnet og indtil barnet er blevet ammet ogtil han kan klare sig selv, uden moren, den frist har hun, hvorimod manden….Med tørklædeI.: Mener du, at man skal straffes for utroskab?R.: Man skal stenes.I.: Er det, fordi det står i hadith?R.:Det ved jeg ikke, jeg ved bare at man skal stenes, lige som hvis en pige ikke er jomfru, så skalhun også stenes, ligesom bøsser og lesbiske.I.: Jamen, skal man også stenes, hvis man ikke er jomfru?R.: En kvinde skal stenes, hvis hun mister sin mødom. Medmindre hun bliver gift med den person,hun har været sammen med. Ellers kan hun jo blive ved og blive ved og blive ved, og så kan man jorisikere sygdomme.Opsamlende kan det konstateres, at hele viften af mulige standpunkter er blevet dækket.Skalaen går fra en respondent, som anser utroskab for alene at være en privatsag, uden atdet har noget som helst med religion eller straf at gøre, til en respondent, som fastslårstening som den korrekte straf. Denne respondent udvider for øvrigt steningsstraffen til atomfatte homoseksuelle og piger, der har haft førægteskabelig sex, hvilket der ikkeumiddelbart er belæg for i hverken Koranen eller Hadith. De fleste respondenter befindersig i mellemgruppen og argumenterer fortrinsvis juridisk med henvisning til islamiskekilder. Argumentet er enten, at stening kun kan udføres i sjældne tilfælde, eller at det ikkeer en relevant straf, så længe der ikke er nogen legitim islamisk autoritet til at håndhæveshari’a. Ovennævnte citater repræsenterer den vifte af svar, som respondenterne har givet.Flere respondenter end de her citerede har i lange passager gjort rede for forskelligehadither angående stening. I bilag 3 angives det, hvor man kan finde de hadither,respondenterne refererer direkte til. Da flere genfortæller de samme hadith, er der ingengrund til at reproducere de pladskrævende passager her.

Fra denne rapports forfatter skal her igen lyde en metateknisk bemærkning. Det har væretet metodologisk standpunkt ikke at ville begynde at fortolke på respondenternes udsagn.Dette princip håndhæves også her. Da diskussionen om ”stening” kan virke krænkendeeller chokerende for nogle læsere, ville det være nærliggende at begynde at bortforklarenogle af udsagnene eller helt fjerne dem fra undersøgelsen. Det ville dog have været etbrud på den metodiske linje. Det drejer sig her om at gøre rede for den vifte af holdninger,som er repræsenteret i forhold til et display-punkt. Respondenternes svar skal ganskeenkelt fremlægges med en tilfredsstillende typologisk repræsentativitet. De fleste afrespondenterne er voksne, myndige kvinder, solidt forankret i deres værdisæt og i standtil at argumentere for deres valg – hvad enten de er positive, negative eller indifferenteoverfor hellige skrifters budskaber. Det ville være mangel på respekt for respondenterneat begynde at censurere deres udsagn ud fra en forventning om nogle læseres muligereaktioner, og det er derfor heller ikke sket. Udsagnene er kortlagt som de er, så man kanikke afvise, at ovennævnte vifte af argumenter findes i Danmark i dag, men der er hellerikke nogen grund til at generalisere, da der ikke gives undersøgelsesbelæg forgeneraliseringer i kvalitative studier som dette.

3.6 SkilsmisseSkilsmisse er et andet område, hvor man kan spørge, om det er dansk eller islamisk ret,der udgør referencerammen for respondenterne. Ifølge professor Dominique Sourdel,Sorbonne, findes der i islamisk jura meget kort fortalt 3 måder, hvorpå man kan blive skilt.Den mest kendte ertalaq,hvor manden unilateralt skiller sig fra kvinden. Den anden erkhula,hvor kvinden ”løskøber sig” (se Koranen 2,229) ved at give sin medgift tilbage ogeventuelt betale et ekstra beløb. Denne form for skilsmisse er betinget af, at mandenaccepterer det. Den tredje er, at en kvinde kan opnå skilsmisse gennem en qadi, enislamisk dommer. Der skal hun kunne argumentere, at hendes mand behandler hendedårligt, som dette defineres i islamisk jura17.Som med de forrige temaer spørges her på en måde, der giver respondenten frihed tilselv at definere, hvilken referenceramme vedkommende ser som relevant for svaret. Foreksempel ”Hvis nu et ægteskab går galt, hvordan synes du så, en skilsmisse bør foregå?”En konvertit gør rede for sin opfattelse:Konvertit, niqab:Altså skilsmisse er manden gerne vil skilles fra kvinden. Der skal man så vente tre måneder.Derefter kan man blive skilt, når tiden er ovre og hun ikke er gravid. Hvis hun er gravid, så er detførst når hun har født barnet….…Men kvinden har den rettighed at hun i ventetiden kan bliveforsørget af manden. Det er kun den sidste udvej, hvis tingene ikke fungerer, men så tror jeg, det erbedre for alle parter. Så skal det ikke bare være utålmodighed eller et eller andet, man skal prøve17

alle mulige andre ting. I islam hvis du får problemer, så plejer man at få en der har giftet kvindenvæk på hendes vegne, en fra hendes side og en på hans side til at sidde og snakke sammen omproblemerne, og hvis det så ikke går, så er det den sidste løsning. Manden han kan skille sig frakvinden næsten uden grund. Kvinden kan godt søge om skilsmisse. Hvis hun ikke er lykkelig i sitægteskab, kan hun godt søge, så skal hun betale alt, hun har fået af ham tilbage, med mindre hunhar en reel grund. Men jeg tror også, at det gør noget ved kvinderne, at de ikke bare kan skillesmed det samme. De ved godt, at det har rimelig store konsekvenserDenne konvertit er én af de få, der præcist husker nogle af Koranens bud angåendeskilsmisse, såsom at kvinden skal vente i tre måneder (2,228), gravide kvinder til de harfødt (65,2). En anden konvertit er fuldt ud bevidst om forskellen påtalaqogkhula:Konvertit, fraskiltR.: Havde vi nu begge to kunnet opføre os som voksne mennesker, og havde kunnet sætte os ned ogklare det her, så kan han egentlig give mig min skilsmisse. Det man gør, det er at man får en talaq,og den kunne han egentlig have givet mig, hvis han ville det. Men det ville han ikke. Så ringede jegtil en imam, som kom hele vejen fra København. Mange gange så sidder danske muslimer, dekvindelige af dem, de sidder mange gange fast, hvis de vil ud af et ægteskab, fordi manden han vilikke give dem den her talaq. Men islam siger en mand må ikke fastholde en kvinde i et ægteskab,hun ikke vil være i.I.: Så det var ikkekhula?R.: Nej, det er ikke khula, jeg ville ikke have khula. Er det khula, så er det simpelthen kvinden, dersiger at hun vil ud af det her, og det kan hun sådan set gøre uden en grund. Er det kvinden derholder på, hun vil have en talaq, så skal hun have en grund for at kunne gøre det.I.: Men hvordan begrundede du det så?R.: Det var ikke så svært. Mange af vores konflikter de sidste mange år, det handlede blandt andetom praktisering af islam. Det blev værre og værre, jo ældre børnene blev. Jeg var ikke konverteretfor mange år tilbage for at jeg skulle opdrage mine børn i kultur. Og hvis han og hans familie de vilpraktisere kultur, så måtte de selv om det. Men det vil jeg altså ikke være en del af. Og det skullemine børn heller ikke, for så kunne vi lige så godt leve dansk kultur. Og på det grundlag fik jeg mintalaq. Så det var sådan set ikke så svært.I.: Så du behøvede heller ikke at betale medgiften tilbage eller en kompensation?R.: NejnejAndre respondenter refererer mere løst til islamisk skilsmisse:

Somalier, med tørklædeDet skal vel være islamisk skilsmisse, så kommer det med kommunen bagefter, man bor her jo, såskal det også være sådan.Et par af respondenterne kommenterer ikke direkte på skilsmisseprocessen, men mere påden situation, som følger efter skilsmissen. Det kan være uden reference til islam:Afghaner, uden tørklædeNogen gange skal manden betale penge, hvis børnene er under 18Eller med reference til besværligheder, nogle kvinder kan møde, hvis deres mænd ikkeaccepterer en dansk skilsmisse:Konvertit, med tørklædeMændene ikke kan acceptere en dansk skilsmisse, de har det sådan at skilsmissen skal væreislamisk. Men altså imamerne her siger jo, at den er ligeså gyldig som den islamiske. Grunden til,at hun søger den danske, det er jo netop fordi manden ikke vil give hende den islamiske. Og han måikke fastholde hende i et ægteskab, hun ikke vil være i. Mange af konflikterne opstår ved at konenhun er skilt, men manden vil ikke acceptere de er skilt, for han har ikke givet hende hendes talaq.Hun har fået skilsmissen gennem det danske retssystem. Så kommer hun så til at ligge og slås lidtpå sidelinjen. Familien tropper op, hun får ikke lov til at være i fred. De her kvinder, de endersimpelthen med at flytte til uha-uha. De flytter væk fra deres netværk, for at slippe for manden ellerhans familie. Men det er egentlig lige meget om hun flytter til en lille dansk by, fordi han vil stadigikke lade hende være, han har jo stadigvæk den holdning ”vi er gift, jeg har ikke givet dig talaq.”Andre tænker mere på muligheden for at blive gift igen:Afghaner, med tørklædeHvis de bliver skilt må både manden og kvinden gifte sig igenAfghaner, uden tørklæde

Man kan jo blive skilt, hvis man går og er meget utilfredse med hinanden, det må man gerne. Menalligevel er det ikke godt for kvinden, for hvis hun har børn, så er der ikke mange der vil gifte sigmed hende. Så skal hun være alene resten af livet, da det ikke er sikkert, at der er nogen, der vilhave en kvinde, der har børn og som ikke er jomfru. Det gælder mest kvinderne og ikke så megetmændene, tror jeg. Jeg tror, de tænker sådan, at en mand kommer og sover med en kvinde i sengen,og hun har børn fra manden. Også fordi hun ikke mere er jomfru, så vil de ikke have hende.Kurder, uden tørklædeNu ved jeg ikke om det er rigtigt, men sådan som jeg har forstået, så valgte en af vores profeter i sintid - i stedet for at blive gift med en jomfru - at blive gift med en, som var skilt. For ligesom at sige,at det var der ikke noget forkert i. Hun var jo stadig ren, eller hvad skal man sige. Men jeg ved, atlige i min kultur, der er det faktisk ikke et så stort problem, heldigvis.

To kvinder omkring de fyrre fortæller om deres egen skilsmisse.:Uden tørklædePiger på det tidspunkt på min alder, de blev gift da de var 16-17-18 år. Men jeg begyndte jo at tagenogle fag på VUC, da jeg var blevet gift. Det skabte en masse problemer i mit ægteskab, en masseproblemer. For nu blev jeg lidt mere synlig i samfundet. Det kunne min eksmand ikke lide. Jeg blevovervåget konstant, det hele gik ad helvede til, for ikke at gå i flere detaljer. Så blev jeg så skilt fraham. Men det var ikke let. Jeg har virkelig betalt så stor en pris. Jeg har jo også stadig vreden imig. Der er nogle mennesker, jeg ikke kan tilgive, selv om jeg er der 100 % for dem, så kan jegstadig ikke tilgive dem fordi de med deres ubegavethed og uvidenhed virkelig har ødelagt mit liv ogmin ungdom. Man kan ikke nå at indhente alt det tabte. Også bare det at være en fraskilt kvinde harjo også sine egne vanskeligheder. Der havde jeg virkelig ondt af mig selv. For hvis det havde væreten dansk kvinde, i stedet for mig, hvis hun skulle blive skilt, bare det at træffe den beslutning er josvært i sig selv. Der vil hun blive støttet af sine forældre og sin omgangskreds. Men det at jeg stodmed det valg samtidig med alt det pres og al den manipulation fra mine forældre og fra hansfamilie. Til sidst var jeg ved at miste forstanden, jeg kunne ikke klare det længere, jeg følte at jegvar ved at blive kvalt.Med tørklædeJeg inviterede min mor og far hjem og sagde at nu skulle vi skilles. Det kom som et chok, for dehavde aldrig hørt, at jeg var kommet hjem og klaget over ham. Min mand ikke troede heller ikke på,at jeg ville skilles fra ham, så jeg gik selv til kommunen og fik papirerne på plads og lagde dem påbordet og sagde ’Nu må du gerne skrive under, vi skal flytte fra hinanden’. Der gik det rigtig op forham. Da jeg havde besluttet, at nu skulle vi skilles, så var jeg bare så kold og kynisk, jeg var heltafklaret. Det skulle bare overstås. Jeg havde det bare så godt den dag, hvor jeg lagde papirerne påbordet. Det var den dato, hvor jeg fik det hele overstået med mig selv. Men om han ville det eller ej,så havde jeg søgt det. Så gik der en måned eller halvanden, hvor han ikke ville flytte, men så kunnehan se, at der var ikke andet at gøre. Så flyttede han. Min håndtering af sagen gjorde det nemt, fordet er jo ellers svært. Mine forældre og hans forældre er fætter og kusine, så da vi blev skilt, betøddet også noget for vores familie. ’Hvem er den skyldige og hvem skal vi holde af?’. Selvfølgelig erdet ikke nemt, for du står der og skal tage vare om dine børn, fordi din mand ikke vil skilles. Er detdet rigtige du gør overfor dine børn? Er det det rigtige du gør overfor din familie? Alle de der tingog jeg står alene. Alle ser op til mig som en rollemodel i det tyrkiske, jeg har været i Mekka. Så jeg

blev respekteret af min familie og mine venner fordi vi er ’gode muslimer’, det er det vi prøver på.Vi har en status og jeg skal bryde det hele. Men jeg var klar, og jeg synes, at det var nødvendigt, forjeg kunne ikke være under et tag, hvor vi var to fremmede. Islam har bakket mig op, for islam sigerikke, at det er strengt forbudt at blive skilt.Der er som det ses i ovenstående stor variation i respondenternes tilgang til skilsmisse.Det gælder i forhold til oplevelsen af, hvor slemt det er, hvor stort presset fra familien er,og hvorvidt man fortrinsvis refererer til islamisk eller dansk skilsmisse. Tørklæde ellerikke tørklæde lader ikke til at spille den store rolle. Tværtimod bærer den nok mestassertive kvinde tørklæde. Hun trækker også på begge referencer, i det hun juridisk set fåren dansk skilsmisse, men moralsk og følelsesmæssigt refererer til islam, ”Islamhar bakketmig op, for islam siger ikke, at det er strengt forbudt at blive skilt”.Man kan ikke generalisereud fra denne undersøgelses statistiske grundlag, men det er dog ikke indtrykket, at defleste respondenter og deres bekendte refererer til islam først og fremmest. Nogen gør,nogen gør ikke, nogen refererer til begge retssystemer. Faktisk fremhæver en konvertit, atmange synes, det danske retssystem er nemmere at finde ud af end det islamiske:De plejer ikke at være ret gode til at sno sig, de arabiske kvinder, i forhold til deres rettigheder. Tilgengæld så har de ret store fordele med det danske retssystem heroppe. Det har de lidt nemmereved at forholde sig til. Man går i retten, får sin skilsmisse, og så er det ude af verden.Formålet med dette studie er først og fremmest at afdække variationen af tilgange. Dogkan selve afdækningen også lægge op til diskussion, især i forhold til de konkretesituationer, hvor mænd ikke accepterer en dansk skilsmisse, men kun anser en skilsmissefor gyldig, når de har givet kvinden en talaq og løst hende fra det islamiske ægteskab.Sådanne forhold kan diskuteres ud fra FN’s Kvindekonventions ordlyd ” alle kontrakterog alle andre private dokumenter, hvis retsvirkning tager sigte på at indskrænke kvindersretlige handleevne, skal anses for ugyldige.” Hvordan skal man forholde sig? Det er endiskussion, som hermed gives videre til jurister, politikere og andre borgere.

respondenter selv refererer til det. I tråd med den kvalitative, eksplorative metode blevemnet altså uddybet med nogle respondenter. Hvis det ellers er relevant ud fra etempirisk grundlag, er det også et interessant emne at diskutere i forhold til ligestilling.Ifølge islamisk ret kun er polygyni, der er tilladt, altså at manden har ret til at tage op tilfire koner. Polyandri, ”flermanderi”, er altså ikke tilladt. Polygami tillades i Koranen i vers4,3, men det skal dog understreges, at det er en stående diskussion indenfor islamisk jura,om den tilladelse også skal gælde i dag, og hvis ja, under hvilke betingelser.18Menhvordan ser billedet ud i Danmark? Det kommer an på, hvorfra man taler. En danskkonvertit i starten af tyverne lever selv i et polygamt ægteskab som kone nummer to til enarabisk mand. Hun har følgende konversation med intervieweren:I.: Det er tilladt for mænd at tage to, tre eller fire koner, men hvis han så er bange for at han ikkekan gøre det ordentligt, kan han jo bare tage en. Det er en tilladelse manden har fået. Det er fraGud han har fået den tilladelse. Der er selvfølgelig også nogle krav til manden, hvis det er at hangør det, det skal være retfærdigt med tid og penge og… På en måde bliver det selvfølgelig svært,når der så kommer følelser ind i det…det er da lidt hårdt, men jeg er overrasket over, at detegentlig fungerer så godt, som det gør. Jeg tror, det har været mere akavet for ham faktisk. Han erhele tiden ude, han går hele tiden…(Griner) Den ene dag var jeg sur på han, og den næste dag varhun sur på ham, så stakkels ham går bare væk. Men det går faktisk rigtig godt. Men det er ikke allemuslimer, der kommer i samme situation. Der vil også være nogen, hvor det er sådan, at kvinderneikke kan sammen. Men for os, der fungerer det rigtig godt.I: Så du har ikke noget imod at være kone nummer to, men hvad hvis han kom og sagde,at nu har han en tredje?R: Nej nej….(Griner) Men så ville jeg heller ikke kunne sige noget.I: Ville du også acceptere det?R: Ja så længe han ville kunne gøre det ordentligt. Hvis han ikke kan gøre det ordentligt, så skal jegnok komme efter ham. Men hvis han kan gøre det ordentligt, så har jeg ikke noget at skulle havesagt.Spørgsmålet er, hvor udbredt respondenterne mener, fænomenet er i Danmark. Enrespondent fortæller om en personlig oplevelse:Jeg ramte et ømt punkt ved at tale om tolken med de to koner. Så kom jeg til at sige, at jegpersonligt vil ikke acceptere det. Flerkoneriet, som alle accepterer. Og det var åbenbart den rødestreg. Så var der selvfølgelig en masse folk, der kom hjem til os og sagde ’Det har din datter gjort’,overfor mine forældre. Det var hele familiens skyld, at jeg var endt sådan.

En ting er, at denne unge kvinde i sit miljø kan blive hængt ud, fordi hun finder flerkoneriuacceptabelt. Noget andet er, hvor udbredt fænomenet er i praksis. Det er der flere budpå:Konvertit, med tørklædeFlerkoneri angår jo en mindre gruppe, og jeg har det sådan, at hvis ikke de lægger nogen tillast…Om du har en kone nummer to i forhold til de islamiske forskrifter eller om du har enelskerinde, jeg kan ikke se, at der er den store forskel. Men der har været nogle eksempler, hvorhan har haft flere koner, hvor de hver bor alene og kunne få dobbelt socialhjælp fordi de var enligemødre. Den går ikke.Tyrker, uden tørklædeDer en voksende gruppe af kvinder som gifter sig med en mand der allerede er gift. De får den herimamvielse, for så bliver de mere accepteret i samfundet. De har åbenbart ikke noget alternativ. Debliver udstødt, hvis de er blevet skilt og står som alene kvinde, det er ikke særlig heldigt. Hellereleve en tilværelse, hvor de får en identitet, så tilhører de til et sted. og så bliver de anerkendt ogaccepteret. Og det er jo sørgeligt, at det finder sted i Danmark. Jeg tror, hvis man kunne gør talleneop, hvilket er meget svært, så er det nok meget højere end vi tror.Konvertit, med tørklædeDet er noget, jeg har set rigtig meget af, der var jo en periode, hvor det blev mode. Jeg tror, det erfem-seks år tilbage, det er ligesom om der gik mode i det her, det var vildt, jeg tror næsten det varhver andet par, jeg kender, hvor manden fik en kone ekstra. Men når der så var gået et års tid ellersådan noget, så fortrød han, eller også blev han skilt fra den første. Jeg tror faktisk der var (pause,tæller)der var 12 fra min omgangskreds, hvor manden fik en kone ekstra. Men der er kun 2 ud afde 12, der stadig lever sammen. Hos alle de andre er den første kone gået. Når manden så erkommet rendende tilbage et år efter, hvor han egentlig havde fundet ud af at kone nummer et faktiskvar bedre, så har hun sagt, ’jeg skal ikke have dig tilbage’. Fordi her kan hun jo få sin danskeskilsmisse.Araber, med tørklædeI: Kender du nogen, der har giftet sig med flere koner?R.: Ja.I: Hvor mange kender du ca., der har giftet sig med flere?R: Det ved jeg ikke. Et par stykker.I: Hvad synes du om det?R Jeg ved det ikke. Man kan ikke sige noget, hvis det står i Koranen, det er bare hvis han har engod grund til det.

I: Dem du kender, hvordan gør de det rent praktisk? Bor konerne sammen eller?R: Nej, de bor ikke sammen.I: Så de har hver deres lejlighed, og så bor han lidt på skift eller?R Ja, to dage hvert sted. Han skal være retfærdig.I: Så han skal bruge lige meget tid hos dem?R Ja.I: Dem, der gifter sig med flere, er det meget de ældre, eller er det også de helt unge?R De ældre tror jeg.I: Så de unge vil ikke gøre det så meget?R Nej, de har ikke nok penge til at gifte sig med en anden.I: Så det handler også om, hvis man ikke har råd til at have to koner, så gør man det hellerikke?R: Nej.Et par stykker har selv fået tilbuddet:Syrer, med tørklædeR.: Der var en, der tilbød mig at blive kone nummer to, her i Danmark. Jeg blev sur på ham ogsagde nej.I: Var det en ældre mand?R.: Nej, han var faktisk 22. Så tilbød han mig en affære, men nej det gider jeg heller ikke at findemig i. Jeg kan ikke lide det med at blive gift med flere, hvis ikke der er nogen grund til det.I: Kender du andre her i Danmark, som har flere koner?R.: En arabisk lærer på den skole, hvor jeg gik før, han er lige blevet gift med nummer to. Jeg vedikke hvorfor, der er ikke nogen grund, for han har børn.Konvertit, med tørklæde

Min ex-mands nye kone har i sin ægteskabskontrakt skrevet under på, at hvis jeg vil tilbage til ham,så må hun indordne sig under det. Det havde jeg ikke gjort. Og jeg skal heller ikke tilbage til ham,selv om muligheden er der. Men det er da grotesk. Det er også derfor mange af kvinderne sidderfast, for mange af dem kender slet ikke deres rettigheder. De er jo opvokset i den her kultur. Det harså været min fordel, jeg er kommet udefra og har lært arabisk. Jeg har kunnet sige ’det der, det erkultur, det har intet med islam at gøre! Hvorfor finder I jer i det? Det burde være en selvfølge dether, det er jeres rettigheder.’ De aner faktisk ikke noget om det. Og mændene passer detselvfølgelig meget fint. For i og med at hans nye kone har indgået ægteskabet på den her præmis,så har hun allerede givet tilladelse til, at han gifter sig med en mere. Der dummede hun sig, dethavde jeg ikke gjort. Allerede inden de skrev under på den her ægteskabskontrakt, der skulle hunhave tilføjet i sin ægteskabskontrakt, at hvis han vil have kone nummer to, så skal hun have sintalaq. Generelt, så plejer der ikke at stå meget på den islamiske ægteskabskontrakt, ud over atægteskabet er indgået den og den dato, det og det årstal. Medmindre kvinden er opmærksom påsine rettigheder. Så kan hun selvfølgelig tilføje dem. Men hvorfor i alverden skal kvinden gøreopmærksom på sine rettigheder? Det gør man jo heller ikke i et dansk ægteskab, vel, altså derrespekterer man hinanden. Det kan da ikke være rigtigt at kvinden skal gøre opmærksom på sinerettigheder for at undgå at blive undertrykt? Det er noget, jeg har set rigtig meget af.Der er på dette punkt ikke nødvendigvis nogen overensstemmelse med at gå medtørklæde eller ej og så holdningen til flerkoneri. Ovennævnte respondent med tørklædemener for eksempel ikke, det er noget, man som udgangspunkt skal acceptere. Endviderekan der være meget tvetydige holdninger, alt efter om man taler om fænomenet generelt,eller om man spørger den enkelte, hvorvidt vedkommende selv ville acceptere det:Tyrker, uden tørklædeDe skal kunne opfylde visse kriterier for at kunne blive gift med kone nummer 2 eller 3. Der ved jeghvert fald at der skal være noget medgift og så skal det være officielt, det må ikke være hemmeligt.Hvis manden skal have kone nummer 2, så er det ikke sådan at han bare kan indkalde 2 vidner ogen imam og gøre det hemmelig, niks. Så skal han gøre det officielt, sådan at alle ved det. Det er dekriterier, men der var også noget om hvis konen er syg, at den første kone er syg, men det er ikkealle imamer der går efter det der.Direkte adspurgt ville samme person dog ikke acceptere det selv:Det er jo den værste ydmygelse, en kvinde kan blive udsat for, at dele sin mand med en andenkvinde. Jeg kan slet ikke sætte ord på det, det er forkasteligt.Ifølge en enkelt respondent er der dog også frigjorte karrierekvinder, som bevidst vælgerdet:Konvertit, med tørklædeFaktisk er det sådan, at i den arabiske del af verden, der er det ved at være sådan, at kone nummerto er karriere kvinder. De gider ikke alle de forpligtelser og gider ikke at komme dødtrætte hjemhver aften og kigge på en mand, der sidder og ser fjernsyn. Det ville ikke genere mig, overhovedetikke, men det skulle være under ordentlige forhold. Men det vil ikke genere mig, det ville det ikke.

Derimod ikke sagt, at man ikke skal se kritisk på det. Der er jo folk, der sviner både den ene og denanden til og lander i nogle uheldige situationer.En sådan situation beskrives af en anden respondent:Konvertit, med tørklædeJeg har faktisk en veninde, en konvertit, hvis datter er 17 år. Datteren møder den her søde danskefyr, og bingo siger det. Men en dag finder forældrene ud af, at hun er ikke hos kusinen, som hunskulle sove hos. Så møder de op på sygeplejeskolen, hvor hendes veninde siger, jamen hun er noksammen med kæresten. Det var jo en skandale, det var katastrofalt, Det endte med hun kom hjem,hun stak af et par gange, hun blev hentet med politi og det hele, hun var ikke myndig på daværendetidspunkt. Så ville de så først have haft hende gift med en eller anden fætter i Emiraterne. Så var detså meningen, hun skulle have haft den her operation, så det så ud som om hun var jomfru. De kunneikke gifte hende her i miljøet, for folk de snakkede jo, alle vidste det, og det var jo skandaløst. Og deblev ved med at køre rundt i, hvad hun havde gjort. Jeg sagde, prøv lige at lægge det væk, hun HARGJORT, prøv lige at kigge fremad, hvad gør vi så nu? Sket er sket, det er der ikke noget at gøre ved,vi er mennesker alle sammen. Vi laver alle sammen fejl. Hun er ikke andet end en stor teenager,hun har mødt kærligheden, hun aner ikke hvad det er, hun har været indespærret hele sit liv. Demåtte aldrig noget, de unger. Skulle hun et eller andet sted hen, skulle hun følges af en bror, der harheller ikke været noget tillid. Men det endte faktisk med, at hun ikke kom til Emiraterne alligevel,men blev gift med en ægypter i den anden ende af landet, som kone nr. 2. Hun er 18 år i dag. Haner meget ældre end hende. Der var ikke nogen støtte hjemmefra, hun blev bare låst inde iventetiden. Hun måtte ikke komme ud, telefon måtte hun ikke have, hun måtte ikke komme i kontaktmed nogen, for hvad nu hvis hun stak af igen. Derfor forsøgte jeg at gå ind og snakke med hende, såhun ligesom kunne komme ud med sine frustrationer. Hendes kommentar til ægteskabet medægypteren var ”jeg gennemfører det her, fordi det er min vej ud”. Det er helt ufatteligt, detoverhovedet kan ske, det er i Danmark, hendes mor er dansk.Her kan det måske være på sin plads at minde om Kvindekonventionen:Kvindekonventionen, Kapitel IV, Artikel 161.De deltagende stater skal tage alle passende forholdsregler til at afskaffe diskriminationimod kvinder i alle ægteskabs- og familieforhold og skal, på grundlag af ligestillingmellem mænd og kvinder, især sikre:•

gennemgående tema blandt respondenterne, uanset hvilken etnisk gruppe, derepræsenterer, og uanset om de bærer tørklæde eller ej. For at give et indtryk af, hvorvigtigt det er for pigerne, følger her et repræsentativt udsnit af deres udsagn:Afghaner, uden tørklædeDer er nogen der kigger, om pigen har været jomfru eller ej, men sådan er det ikke i vores familie.Men jeg synes alligevel det er vigtigt, fordi det har været tradition i lang tid. Nogle af mine danskeveninder synes, det er mærkeligt, at være 20 år men stadig jomfru? Men jeg kender også nogledanskere, der stadigvæk er jomfruer, også på min alder. Jeg kender også nogle muslimske piger derhar været sammen med nogen før de blev gift, og så er der nogen der ikke bliver gift med dem, også fortryder de det selvfølgelig bagefter, ’åh nej hvad skal jeg nu gøre, hvis min mor finder ud afdet. ’Araber, med tørklædeDet er klart at man skal være jomfru. Det siger religionen.I.: Araber, med tørklædeI: Hvis jeg skal perspektivere til min gamle skole, så havde vi også nogen på årgangen, hvis mødrevar præster. Fra generation til generation bliver kristendommen jo svagere i Danmark, det er meredemokrati man er vant til. Men hvis du går lidt mere tilbage i tiden, så var der jo mange kristne, derkunne sidde og sige ’Jamen det er ikke sådan man gør, det er forkert’. Ligesådan er det med islam,for det er en meget stor ting, det er en livsstil. Det er lige præcis det samme. Jeg kender f.eks. ogsåstadigvæk vores nabo i en jysk by. Han er meget troende kristen og han siger ’ifølge vores Bibel, såer det meget forkert’, for jeg spurgte ham om han havde en kone, så sagde han ’nej’, så sagde jeg’Har du så en kæreste?’, så sagde han ’Nej nej nej, det er da helt forkert at have en kæreste’. Såsagde jeg ’Det er da meget normalt ved jeg’. Så sagde han ’Det er helt forkert for kristne, de er ikketroende, de skal være gift på papiret og så er man mand og kone og så må man bo sammen’. Såsådan nogle diskussioner finder jo også sted i islam, som de gør i alle andre religioner.Araber, med tørklædeJeg var selv tæt på at gøre det engang, men jeg tænkte på ’Hvad nu hvis jeg slår op med ham, hvadskal jeg så gøre?’. Og det endte med at jeg slog op med ham, så jeg er glad for at jeg ikke gjordedet i dag. Men på det tidspunkt var jeg sådan lidt delt. Men det betyder ikke så meget for mig, somdet gør for mange andre. Så hvis min kæreste ikke var jomfru, så var jeg helt ligeglad. Det sammegælder for min kæreste, han havde det okay, hvis ikke jeg var jomfru, han er afslappet. Men hansynes at det er lidt vigtigt, men ellers er han ligeglad, for han elsker mig.Araber, med tørklædeR.: Det vigtigste for mig er at holde mig jomfru indtil den dag, jeg bliver gift.I.: Diskuterer du nogen gange den slags ting med dine danske veninder?R.: Ja. De spørger hvordan kan du stadig holde dig jomfru? Det kan godt være jeg har haft nogetkørende med nogen, men sex, det er jo ikke det vigtigste for mig, nok fordi jeg ikke har haft et

sexforhold før. Men for dem er det åbenbart meget vigtigt. Vi er meget åbne i den diskussion, jeg ervillig til at besvare alt hvad de spørger om, og de spørger også meget nysgerrigt, og jeg svarerbare.Somalier, med tørklædeDet er vigtigt for mig at jeg er jomfru.Somalier, med tørklædeR.: Jeg har det fint med at sige ”vent med sex til du bliver gift”. Jeg synes det er godt på den måde.Med kærester har jeg det sådan, at, man skal lære dem at kende i et par år, før man kommer fremtil, at man gerne vil giftes med dem. For du kan ikke bare hoppe ind i et ægteskab, hvis du ikkekender ham, ikke ved hvad hans vaner er. Det kan jo være, man er fuldstændig forskellige, og sågår det bare ikke. Det er mit eget valg, jeg vil vente med sex indtil jeg bliver gift, jeg vil ikkehave sex inden jeg er gift.I.: Er det noget, du diskuterer med dine danske veninder?R.: De har altid spurgt , hvordan kan det være, du kan vente så længe? Er det ikke svært at vente?Men det er jo ikke svært, når du ikke har prøvet det. Hvis du siger nu vil jeg have sex, og du gør dethele tiden, så du bliver vant til det, så bliver det selvfølgelig svært at lade være. Men hvis du ikkehar prøvet det, så er det jo ikke noget du længes efter.I.: Dine muslimske veninder, mener de det samme?R.: Mine muslimske veninder ja. De har kærester, men de har nok ikke sex, ikke jeg ved af i hvertfald.I.: Men hvad så med de somaliske drenge?R.: Mange somaliske drenge har haft sex. Der er også somaliske piger, som har haft sex, og sombenægter det, så andre mennesker ikke skal dømme dem. For dem betyder det meget, for hvis duskal giftes… de fleste mænd vil jo ikke have en pige, der ikke er jomfru. Det kan jeg ikke rigtig se,for hvis de selv har haft sex, så kan jeg ikke se, hvorfor de skal sætte sådan nogle forventninger tilhende. Det har jeg sagt hundrede gange, når jeg diskuterer med somaliske drenge, når de siger”selvfølgelig vil jeg ikke giftes med en pige, der ikke er jomfru”. Jeg siger til dem, at det er danoget værre lort at fyre af, hvis du selv har haft sex, så kan du ikke bare gå rundt og tro, at dufortjener en pige som har ventet i gad vide hvor mange år før hun skal have sex.Somalier, med tørklædeI.: Er det vigtigt for somaliske piger at være jomfru inden de bliver gift?R.: Når man taler om somaliere, så er de meget forskellige. Der er rigtig mange somaliske piger,jeg har hørt, der ikke er. Men det kommer også an på hvem man er, det er forskelligt fra pige til

pige. I somalisk kultur det er en selvfølge at pigen er jomfru når hun bliver gift. Men nu om dage erdet faktisk lidt moderne ikke at være det, blandt pigerne.I.: Er det noget du har snakket med andre somaliske piger om?R.: Ja. Der er mange somaliske piger, der ikke er jomfruer har jeg hørt. Selvfølgelig kender jegogså nogen.. Man lægger ikke så meget vægt på det nu, man snakker slet ikke om det, for alle harkærester og de gør alt det, der passer dem. Så det er hundrede procent sikkert, at mange ikke erjomfru faktisk. Men det er ikke noget man snakker med forældrene eller de voksne om, så det er lidtmere diskret, mellem de unge kun.I.: Vil du synes, at det er vigtig at være jomfru, når du bliver gift?R.: Personligt vil jeg sige, at det kommer an på om ham jeg skal være sammen med, om at hanvirkelig er en jeg godt kan lide og ved at jeg har en fremtid sammen med. Men hvis det bare var enkæreste jeg bare skulle bruge lidt tid på at være sammen med, så tror jeg ikke…Så tror jeg at det ervigtigt at være jomfru når man bliver gift. Men jeg vil ikke have noget imod, hvis det var en drengjeg virkelig godt kendte og havde tilbragt meget tid med og vidste at jeg havde en fremtid med.Denne respondent, en somalier med tørklæde, er en undtagelse i respondentgruppen, dahun ikke fuldstændig udelukker muligheden for førægteskabelig sex, på betingelse af, atdet drejer sig om et seriøst forhold. Som før nævnt ses det, at det ikke er tørklædet, der erafgørende for, hvor man står på skalaen. Det illustreres også af nedenstående udsagn,hvor seks tyrkiske kvinder, alle uden tørklæde, placerer sig forskelligt i forhold tilfænomenet:Tyrker, uden tørklædeDu skal helt klart være jomfru før du bliver gift. Man siger faktisk på tyrkisk, at en pige i hjemmeter hjemmets mur. Så snart den mur bliver ødelagt, så er familien ødelagt.Tyrker, uden tørklædeI: De piger der har oplevet det at have seksuelt samkvem med en mand og så bliver gift, hvor hanfinder ud af at hun ikke er jomfru, det kommer jo til at koste hende helt vildt. Det er ikke æresdrabsom sådan, men hun vil jo miste betydning i familien. Hun vil overhovedet ikke blive værdsat. Derer ikke nogen, der vil tage hendes mening seriøst på nogen måder, eller tage hende seriøst somperson. Hun vil være fuldstændig usynlig i samfundet. Denne her pige vil jo ikke kunne fortsætte iægteskabet, hun vil jo blive smidt over til forældrene dagen efter, hvor manden vil tage fat i hendeog banke på forældrenes dør og sige ’Værsgo, jeres beskidte datter. Hun er ikke jomfru, hun harligget sammen med nogen før mig’. Den stakkels pige, hendes skæbne vil blive tilrettelagt i detøjeblik, der ved hun hvordan hendes skæbne vil forme sig fremover. Nu bliver hun måske udsat forskældsord og der er ikke rigtig nogen, der vil i snak med hende. Hun skal jo bo hos forældrene, detskal hun fortsætte med. Så kommer der måske en mand, der mangler en kone nr. 2, så kan han tagehende. Eller en mand hvis kone er død og står alene med en masse små børn, han kan komme og fritil hende.

Tyrker, uden tørklædeFolk har forandret sig rigtig meget. Pigerne tager på studierejser og tager til udlandet og læser derog har kærester i smug. De mødes med fyre fra chatten, der foregår en trafik interregionalt.. Der erogså mange, der har det sjovt med drenge inden de bliver gift og så får rekonstrueret deres mødom,når de så skal giftes med en eller anden fætter.Tyrker, uden tørklædeJeg kan sagtens have en kæreste, faktisk må man heller ikke kysse, men det kan man næsten ikkeundgå når man er kærester, ellers er man jo ikke kærester. Men jeg vil på forhånd snakke med hamom, ved du hvad, det her skal du følge, jeg må ikke dyrke sex, det og det vil jeg ikke. Så er han klarover det på forhånd, og så må han acceptere det på forhånd.Tyrker, uden tørklædeJeg vil ikke gå i seng med en før ægteskabet, men hvis nogen gør det, så tror jeg at jeg vil tale omdet, selv om jeg inderst inde er ligeglad. Det er så stort for muslimer ’Åh nej hun har gået i seng førægteskabet’ og der bliver så mange rygter, men vi kan i bund og grund være ligeglade, det er johendes valg. Man falder så hurtigt i fælden når én snakker om det, så ’Ej har du hørt’ og ditten ogdatten. Selv om man faktisk ikke har noget imod det. Jeg har ikke noget imod hvis nogen gør det.Men jeg vil ikke selv gøre det.Tyrker, uden tørklædeI: Det er noget muslimske mænd har fået indprentet i deres kvinder, at det er rigtig, rigtigattråværdigt, hvis de er dydige og jomfruer, men når det kommer til stykket, vil de jo selv gernehave så mange som muligt. De behandler heller ikke deres koner, som var jomfruer da de fik dem,som prinsesser, det gør de jo heller ikke. For det første kender jeg ret mange af dem, som syntes, atdet er ret kedeligt, fordi kvinden ikke har nogle tekniske færdigheder og noget erfaring. Han er jonok vant til at have seksuelt samkvem med kvinder, før han blev gift, nok med nogle erfarne kvinder.Det efterlyser han jo når han bliver gift. At hun er jomfru tilfredsstiller alle i nabolaget og kulturen,men ikke ham. Så begynder han at gå ud til andre kvinder og så kommer utroskaben.En enkelt respondent afslører, at hun ikke er jomfru, og hvilke konsekvenser det har haft:Uden tørklædeI: Det er de færreste, jeg kan fortælle, at jeg ikke er jomfru, af udenlandske piger, og så skal detvirkelig være dem, jeg betragter som frisindet, og de tager det stadig som ’What the fuck har dulavet?’. Fuldstændigt, de mister jordforbindelsen. Jeg havde det selv sådan, da jeg gik i gymnasiet,omkring de 16-17 år, fordi jeg blev så påvirket af de grupper, der var der på gymnasiet, så tænktejeg ’Okay, måske skulle jeg få lavet sådan en operation?’ Hvilket jeg så fornuftigt nok ikke gjorde.Men presset var der stadig. Jeg er jo ikke den oplagte svigermors drøm, hvis man kan sige detsådan. Jeg er ikke den man tager med hjem til forældrene. Jeg er nok bare den man tager med henpå et værelse et eller andet sted. Og sådan er det jo, jeg er jo ikke nogen god pige ifl. dem.De to muslimske rådgivere, som er med i undersøgelsen, forholder sig forskelligt tilfænomenet:Uden tørklæde, anonym telefonrådgivning

Der er også nogle, der er modige nok til at sige ’ved du hvad, jeg var forelsket i min kæreste, menjeg bliver nødt til at få det ordnet for det er slut imellem os’. Så skal man hjælpe dem med at findeet sted, hvor de kan få indsat en kunstig mødom. Så gør de det for at tilfredsstille forældrene,mændene. Hvor tit hører vi ikke, ’min kone skal være ren’? Det er jo et begreb vi hører så mangegange. Og så er der nogen piger, som det reelt betyder noget for, hvor det skal være den de elsker,der skal være den første, det skal være din ægtefælle, der er den første, det er da meget smukt. Mennår vi ser på hvor mange, der er nødt til at leve et dobbeltliv….Med tørklæde, religiøs rådgivningDet er vigtigt for pigerne at være jomfru og det er meget vigtig for de unge mænd. Men hvor mangepiger passer på sig selv? Hvor mange forbliver jomfru? Det er spørgsmålet. For som jeg har sagt,er der nogle som har skjulte forhold. Så det er oplagt, man kan ikke diskutere det.Det råd man som ung kvinde får, afhænger altså også af, hvor man henvender sig. Enmoden kvinde fungerer også lidt som uofficiel rådgiver:Konvertit, med tørklædeR.: De unge muslimske piger har også kærester, men det er sådan noget tystys. Jeg har nogengange nogle meget ulykkelige piger her, jeg er sådan lidt hjælpemor. Problemet er, at man ikke kansnakke åbent med sine forældre, fordi det anses for at være uanstændigt. Det er heller ikke alle, derhar kærester, men flertallet har det. Men finder forældrene ud af det, så er de færdige, de unger.Det er ikke så meget drengene, men pigerne ja, det kan jeg godt love dig. En ting er at hendesmødom ryger, men hun vanærer hele familien. Men for pokker, hvis I havde sat jer ned og snakketmed børn om det her fra starten! Sæt dig ned og snak det her igennem med dine børn, for på et ellerandet tidspunkt møder de kærligheden, forelskelsen, og de aner ikke, hvad det er, og de aner ikke,hvordan de skal forholde sig til det. Jeg er forpligtet til at informere mine børn. Så længe jeg kanunderstøtte mine holdninger med islam, så gennemfører jeg dem. Derfor har min eksmand hellerikke kunnet komme igennem med de holdninger der, fordi min datter har fået lov, om hun så ville iBruuns galleri, så har hun fået lov til det. Så kunne han være tosset lige så meget han ville, det varjeg ligeglad med. Hvis man gør emnet til noget naturligt, så bliver det heller ikke så vildtoverdrevet. Også blandt de unge knægte herude, det er fuldstændig overdrevet, pigerne bliver ikkebehandlet med respekt, det handler bare om hvor mange man kan score. Men du godeste, hvis detvar en af deres søstre!I.: Hvad sker der så?R.: Sandsynligheden for, at hun bliver slået ihjel, den er ikke så stor, fordi hun er i Danmark. Menhun bliver nok temmelig sikkert sendt tilbage til forældrenes hjemland, og der bliver hun gift. Nårhun først er gift, så har forældrene afskrevet sig ansvaret for pigen, så hører hun ind undermanden, og så må han ligge og slås med hende. For forældrene gælder det sådan set bare om at fåhende afsat så hurtigt som muligt, for ikke at vanære familien.I.: Men hvis hun ikke er jomfru mere?R.: Tit sender de hende jo ned for at få indsat en kunstig mødom først.

I.: Nu siger du, at du taler med din egen datter om det. Hvordan præsenterer du det forhende?R.: Jeg har fortalt hende hvilken holdning islam har. Jeg har sagt til mine børn, en dag møder I ensom I bare falder for. Kom hjem og fortæl mig det, vi sætter os ned og snakker om det og finder udaf, hvordan håndterer vi det her.I.: Så du vil mere sådan rådgive?R.: Ja, det vil jeg. Men jeg vil ikke begynde med en løftet finger, ”det må du ikke”, for hiver jeg denene vej, så hiver hun den anden vej. Det kan godt være de er 18, de er stadig ikke andet end storeteenagere. Jeg har også været ung, og derfor vil jeg hellere sætte mig ned og sige ”hvad gør vi sånu?” jeg synes ikke man kan lukke totalt af. En ting vi ikke er herre over, det er vores følelser, detsiger islam også.Flere af studievejlederne er også opmærksomme på spørgsmålet:R 1: jeg havde engang en samtale med en pige, som sagde til mig, at hun vidste godt at hun endte ihelvede, for hun havde været i seng med sin kæreste. Så det var, hvad hun kunne se frem til.R 2: Vi kan godt opleve, at det bliver så stort et pres for dem at leve det her dobbeltliv, at de blivernødt til at dele det med nogen. Og når man så spørger pigen, om hun er presset hjemmefra, om huner bange for bank, vi spørger faktisk ret direkte, må jeg sige, så er det nu ikke altid det, men enhelvedes ballade, hun risikerer. Det at være jomfru, det er altafgørende – så finder man så på andremåder, også hvor jeg også kan tænke, ”det lyder ubehageligt”, for eksempel analt samleje, så erman stadig jomfru. Ikke at det så er i orden, men så gør man det sådan. Det er da fuldstændiggrænseoverskridende, synes jeg.Ifølge en konvertit vender nogen af de unge kvinder det stærke fokus på jomfruelighed tilat give sig selv værdi:Det er meget vigtigt, det med at være jomfru. Og pigerne bruger det helt bevidst. Man har de herfordomme om at ’Uh det er en stor katastrofe og mændene og det ene og det andet’, men pigerne erogså selv med til at holde den kørende. De ved godt, at de for det første får flere brudepenge, hvisde er jomfruer. Så kan de også distancere sig fra de danske piger, som bliver opfattet som billige.Det er de meget bevidste omkring, pigerne. Når de sidder og diskuterer indbyrdes ’Tror du virkeligat jeg vil lade en røre ved mig? Hvad kan jeg så få? En pizzaria medarbejder. Jeg passer meget påog snakker ikke med nogen og passer på hvor jeg går hen, jeg cykler ikke engang, jeg harplaner….’De er meget bevidste om det, pigerne. Der har været en diskussion omkring det her med,at mænd og piger får lavet en operation. Ja, der er nogle piger, der er bange for, at det bliveropdaget, at de har haft seksuelle forhold inden ægteskabet. Men der er også andre piger som heltbevidst ved, at de falder i værdi, hvis de ikke har nogen mødom og derfor får en lavet.En anden konvertit giver udtryk for det samme:

I forbindelse med uddannelse er det allerede blevet nævnt, at nogle muslimske piger blevudsat for pres og social kontrol under uddannelsen. Enten af muslimske mænd, eller afandre muslimske piger. Men hvordan ser det ud uden for skolen? Ud fra det disponibleempiriske materiale lader det til, at det stærke fokus på jomfruelighed er med til atretfærdiggøre den sociale kontrol af den enkelte pige. I forhold til ligestillingsdiskussionenbemærkes det, at det er pigerne, der bliver kontrolleret, ikke mændene. De udsagn, somfølger nedenstående, kan holdes op mod en passage i FN’s Kvindekonvention: ”Dedeltagende stater skal tilstå mænd og kvinder de samme rettigheder med hensyn tillovgivning om personers ret til at færdes frit og til frit at vælge bopæl og domicil.” Det erdog ikke nok, at staten tilstår mænd og kvinder samme rettigheder til at færdes frit. For atstaten skal kunne opretholde disse rettigheder, skal borgerne også tilstå hinanden dem.Den sociale kontrol, som de muslimske piger selv taler om, sætter nogle barrierer i forholdtil, hvor man kan færdes med hvem. Formålet er her at afdække den selvforståelse, sompræger pigerne, og som har betydning for, hvordan de positionerer sig i forhold til densociale kontrol. At den sociale kontrol ikke nødvendigvis har noget med tørklæde ellerikke tørklæde at gøre, illustreres af følgende konversation, hvor en pige med og en pigeuden tørklæde diskuterer omfang og konsekvenser af den sociale kontrol:Uden tørklædeMin mor siger, at det gør ikke noget hvis du snakker med drenge i skolen, det er jo ensklassekammerater, der sker jo ikke noget, det kan jo ikke misforstås. Men hvis man ser en i byen, ibiografen med en dreng, så bliver det misforstået.Med tørklædeSå starter rygterne, og så går det bare videre til ens forældre

Uden tørklædeOg så bliver det rygte værre, og så ender det med, at man har gjort ting man ikke har gjort. Det erligesom når vi sidder i rundkreds og hvisker et ord i øret til hinanden, så ender det med at være ethelt andet.Med tørklædeMen man ved jo inderst inde, at man ikke har gjort det, folk siger. Så jeg tænker ok, lad dem baresnakke.Uden tørklædeMen det ødelægger ens ære, ens families ære. Min mor har været i Mekka to gange nu. Hvis jegblev set sammen med en dreng, og folk så opdigtede at vi havde kysset og sådan, så ville detautomatisk gå ud over min mors rygte, min families rygte.Med tørklædeSå ville folk begynde med det der med at ”det er en dårlig familie”Uden tørklædeJa, en dårlig familie, dig skal man i hvert fald ikke være sammen med. Og når det er tid til at blivegift, så bliver det også sværere at finde en mand, for han vil tænke, hende her, hun har væretsammen med en anden mand, hende gider jeg ikke være sammen med. Så det påvirker faktisk rigtigmange ting, ud over ære, også ægteskab.Med tørklædeMan bliver bare set som en dårlig person.En studievejleder har dog bemærket, at nogle piger fandt ud af at omgås den socialekontrol ved at have besøg af kæresten i frikvartererne:Der har også været noget med kærester, der kommer i frikvartererne. De måtte jo ikke mødes andresteder og så mødtes de her i frikvartererne. Og nogen havde det da svært med at komme ind tiltiden, efter frikvartererne, de blev for korte. For et stykke tid siden havde vi temmelig meget bøvlmed det.Men hvad siger pigerne selv? En af dem er stærkt kritisk overfor den sociale kontrol ogdens instrument, sladderen:Uden tørklædeI: Det er snakken, der kan gøre at en pige jo faktisk kan miste livet. På baggrund af uvidenhed ogden prioritet forældrene har, kan der faktisk opstå et mord.En anden pige er heller ikke helt overbevidst om, hvor godt det er med den socialekontrol:Uen tørklæde

Jeg har ikke selv været ude for det, men jeg har da hørt, at der bliver snakket om andre piger. Derer nogen som blander sig i andres liv. Men religion er jo ikke noget man læser sig til, det er jonoget der sidder i hjertet. Det er noget man selv skal føle. Folk fortolker det anderledes, så det skalkomme indefra og ikke fra hvad andre siger. I princippet kan man være ligeglad med, hvad andremener om…En tredje pige har selv været tæt på at komme i klemme, men har nu helt integreret ogaccepteret det rationale, hun selv var ved at blive klemt af:Med tørklædeDet er anonymt? Jeg har oplevet, at jeg har kendt en dreng, vi har bare været venner. Folk er sågået ind og har sagt, I må ikke være venner. Der står ikke noget sted i Koranen, at du ikke må haveen drengeven. Man skal bare have sine grænser, det er rigtigt nok. Man må ikke være alene med endreng. Jeg var ligeglad, men samtidig var jeg ikke ligeglad, for mine forældre blev også påvirket afdet. Det kørte som en cirkel. Mine forældre gav egentlig mig ret, men de gav også vores naboer ret,vi lever ikke selv i denne verden, du bliver nødt til, at det er vores medmennesker. For folk tænker,det ender bare med de kommer sammen og så mister hun mødommen. Der er jo så mange, derødelægger det for sig selv og ødelægger det for os andre. Hvorfor tage risikoen, som mine forældreogså siger, og så få dårligt ry bare på grund af folk der hele tiden snakker? Det er noget af detværste, jeg har oplevet.Samme pige reddede skindet og vil ikke i fremtiden kompromitteres af andre piger, somhar fået dårligt ry:Altså, der er nogle typer piger som mine forældre ikke rigtig bryder sig om. Vi går meget op i ensry, og dårligt ry, det smitter jo. Hvis dine veninder har dårligt ry, så… bare den tanke man har medhele tiden, dårligt ry og for meget med drenge. Og man siger jo, at venner minder meget omhinanden. Selv om jeg personligt ikke tænker på den måde, men jeg bliver nødt til at respekteremine forældres holdninger og værdier. Du kan ikke gå uden for skolens område sammen med endreng, for folk vil ikke kunne forstå hvilken situation du er i. Hvor skulle de vide fra, at det er dinklassekammerat? Specielt hvis drengen har samme baggrund som os, eller bare er udlænding i dethele taget.En anden pige har prøvet at blive hængt ud, men har opbakning fra sin familie:Uden tørklædeMig og min kæreste, vi gik sammen, åbenlyst. Så der var andre piger, som kiggede sådan her.(viser hånligt og fordømmende ansigtudtryk).Jeg er ligeglad, de kan bare tænke hvad de vil,for jeg synes ikke folk skal blande sig i andres liv . Det gør jeg ikke selv, jeg er ligeglad med, hvadde andre gør. Så synes jeg de også skal være ligeglade med hvad jeg gør, men det er de vist ikke.I øvrigt gjorde denne respondent opmærksom på, at et par af de piger, der også var blevetinterviewet til denne undersøgelse, var blandt dem, der ”kiggede sådan her”. Det er derdog ikke nogen af dem, der selv har fortalt. Til gengæld er ovennævnte respondent ikkevillig til at føje sig:

Jeg kan forsvare mig selv, det kan jeg, jeg ved godt hvad jeg skal sige til dem: ”hvad rager detjer”, ”tænk på jer selv”. Man skal først tænke på sig selv, og se hvordan man selv er, før mankigger på den anden, og hun gør det og det. Hvis du synes jeg gør noget forkert, så kan du gøre detrigtigt. Alle de der ”gode piger” som de kalder sig selv, de gør ting, men holder det hemmeligt, detsynes jeg de gør, jeg har set mange af de piger der siger vi må ikke gøre det eller det, og så gør dedet alligevel, og så prøver de at holde det hemmeligt. Men jeg er ikke sådan en. Hvis min familieaccepterer det så er jeg ligeglad hvad de andre siger – det vigtigste er min familie og hvordan detager det. De tog det jo rigtig godt.Andre respondenter kæmper lignende kampe:Uden tørklædeDet er jo, som om der er spioner. Der er jo ikke noget, der hedder privatliv. Det hele skal dikteres.’Hvor skal du hen? Og hvornår er du hjemme? 10 min over eller 10 min i?’ Der er mange, der tror,at jeg er sådan en meget åben og frisindet pige, men ligegyldigt hvor frisindet man er, så er deraltid noget, der trækker en tilbage.Uden tørklædeDe meget religiøse kvinder og nogle af mine veninder fra tidligere, de prøver at give etskræmmebillede af Gud. Men de prøver også på at indprente sådan noget skam ind i mig. ’Skamdig!’. Jeg skal skamme mig fordi jeg ikke går med et tørklæde, jeg skal skamme mig, fordi jeg ikkeer så religiøs, jeg skal skamme mig fordi jeg går med bukser, hvor man kan se hele min figur somden er, der skal jeg skamme mig igen.Uden tørklædeDu skal gøre dine egne erfaringer. Hvis du er lavet af en støbning som gør, at du har mod på atlave om og sige ’Nej tak’ til det liv du tilbyder mig som kultur og religion, så vælger du at gå dineegne veje, på trods af smerten og på trods af problemerne og ensomheden. Men hvis man omvendtvælger at sige ’Ja ja det er fint nok, det er det liv jeg skal føre som muslimsk kvinde, det er blevetforudbestemt før jeg blev født, så lad mig bare tage den kulturelle kappe på og leve mig igennemdet’. Jeg har da selvfølgelig også veninder i min omgangskreds, tyrkiske kvinder jeg betragter sommeget meget stærke kvinder. De har kunnet sige nej og forlade deres ægtemænd, på trods afomkostningerne og konsekvenserne og vel at mærke leve et liv som fraskilt kvinde, det er heller ikkenemt. Der var de også offer for alt det her sladder og overdrevent opmærksomhed. De lever nok etmere påpasseligt liv, end hvis de havde været gifte kvinder og havde sit på det rene og en mand tilat beskytte sig. Nogen af vores veninder tør jo næsten ikke at få besøg af deres mandlige venner affrygt for, at der kan opstå sladder. De vil heller ikke vise sig offentligt med mandlige personer pågrund af frygt for sladder. Så sladder er en central del af vores kultur. Det er en måde at holdehinanden i kontrol på.

tryghed. Det er dog ikke alle, der går igennem den proces på samme vis. Her fortæller enanden pige om sin oplevelse med at komme til et gymnasium med mange muslimer:Uden tørklædeR.: Jeg har boet i et dansk område uden nogle udlændinge, men kom så til et gymnasium, hvor derer mange udlændinge og mange muslimer. Det var noget af en omvæltning, for jeg var jo vant til atgøre, hvad der passede mig, snakke med de fyre jeg vil, spise det jeg vil, spise svinekød, hvis det vardet jeg ville. Men på gymnasiet skulle jeg passe lidt på, for der kunne man få mange rap overfingrene. De følte, at de havde en eller anden forpligtigelse, at jeg havde en forpligtigelse overfordem. Jeg måtte ikke spise svinekød, fordi nogle fremmede mente, at man ikke måtte gøre det sommuslim. Så gymnasiet var en hård tid, hvor man lige skulle finde sit standpunkt, ’vil jeg overhovedetdet her?’ Vil jeg være undertrykt og gøre hvad de gerne vil have mig til. Og så bryder man såigennem.I: De piger, der henvendte sig, hvordan var deres tilgang, var de venlige og søde, prøvedede at hjælpe dig?R: Nej, det var ikke venligt ment overhovedet. Det var nærmest som hån, en ydmygelse af en elleranden art. Det var ’nej gør du det – det gør man da ikke!’ Den måde presset foregik på var, at detrøg videre til mine forældre. De sad måske derhjemme med deres forældre, så kunne de finde på atfortælle deres egne forældre om det, hvor de så gik videre til mine forældre. Hvor mine forældresagde ’kan du ikke bare prøve at tage lidt hensyn til dem?’ Hvor jeg spurgte ’hvor ved I det fra?’ –’det har vi fået at vide fra den og den’, så det var på den måde. Det var en rigtig svær periode.Gymnasietiden har været den sværeste tid i hele mit liv. Det påvirkede mig rigtig meget. Når jegstod udenfor, kunne der komme en udenlandsk pige og sige, at folk havde sagt ditten og datten og at’jeg var vist ikke en god pige’. Så bliver man selvfølgelig påvirket, for man vil da ikke have at folkskal have sådan en opfattelse af en. Jeg havde en studievejleder, der kendte hele forløbet. Udenhende havde jeg ikke gennemført gymnasiet, fordi der var sådan et stort pres. Det er jo ikke kunmig, det går ud over. Når jeg er en dårlig pige, så hænger det jo sammen med, at hele familien eren dårlig pige. Der var også nogle udenlandske fyre på det gymnasium, så jeg kunne ikke kommemed til alle festerne. De store fester kunne jeg ikke tage med til, fordi der var en masse udenlandskefyre. Hvis de nu førte det videre til mine forældre. Så jeg tog kun med til de ting, hvor jeg medsikkerhed vidste, at der ikke ville være nogen udlændinge, som kunne ødelægge stemningen. Det varjo heller ikke særlig rart for mig, selvfølgelig kunne jeg godt have taget med, men det var jo stadigikke særlig rart for mig. At gå rundt og sige at man er muslim, når man egentlig ikke er det, det erjo at leve på en kæmpe løgn. Der er jo ikke noget, der binder mig med islam. Jeg tror ikke påordene, jeg tror ikke på Allah, jeg tror ikke på én gud, så hvorfor skulle jeg sige, at jeg er muslim?Så det var en kæmpe befrielse. Også til ramadan, at man ikke gik rundt og har dårlig samvittighedog det med at bede – det var en kæmpe befrielse, bare at kunne sige ’Jeg er ikke muslim, længere erden ikke’. Jeg kender en pige, der siger ’Jeg er ikke muslim’. Men hun har valgt den nemmeløsning og siger ’Jeg er muslim, når der er muslimer til stede’. Så lever hun et fredeligt livbagefter. Så hun slap jo for alle de konflikter der var. Der tog jeg jo den enormt svære vej i forholdtil hende. Jeg kender flere, der har sagt, at de godt kan følge mig og de heller ikke har det godt meddet. Der er jo ingen, der har det godt med at der bliver sladret løs omkring dem. Men der er bareingen, der tør at sige fra. Der har jeg det sådan ’Hvis du har det på samme måde, hvorfor siger du

så ikke fra?’ Vi kan jo alle sammen stå sammen og gøre noget ved det her, men det turde hun ikke.Så hun lever bare i den der kollektive undertrykkelse.I: Er den kollektive undertrykkelse værre for pigerne end den er for drengene?R: Ja. Helt bestemt, det er der ingen diskussion om. Der har jeg et eksempel med min bror. Han harsin kæreste med hjem, hun sover hjemme hos os, hun er dansker. Hvor mine forældre har det sådanmed mig, at de helst ikke vil vide om jeg har en kæreste eller ej. En fyr, han må gøre hvad han vil.Han skal blive gift, det er det eneste pres, der ligger på hans skuldre. Han skal giftes og have noglebørn, så han kan føre slægten videre. Ellers må han gøre, hvad han vil.På spørgsmålet, om hun ikke kunne søge støtte hos den muslimske ungdomsforening, dervar på uddannelsesinstitutionen, svarer hun:Den muslimske forening har været til min brors fordel og ikke min. Ikke engang psykologer harværet uddannede til at tage fat på de problemstillinger. De har kommet med sådan nogle løsningersom ’Du kan jo bare gøre det alligevel’, som om jeg var en fuldstændig dansk pige. Jeg har værettil 5 forskellige psykologer, og ingen af dem har været uddannede indenfor det område. Hvis vitager min egen bror som eksempel, så har jeg jo selv været igennem kæmpe problemer med minegen bror, fordi vi var så forskellige. Der har jeg f.eks. ikke oplevet nogen form for hjælp. Derkunne jeg godt have set, at der var noget råd eller et eller andet, og et krisecenter eller en elleranden form, hvor jeg vil kunne se, at de ville kunne hjælpe mig. De her vil kunne fortælle mig, hvadjeg skal gøre. Det har jeg virkelig savnet, der har ikke været nogen hjælp på nogen måder. Der harikke været nogen hjælp fra det offentlige. Det er som om de ikke eksisterer, hvad sådan nogetangår. Og politiet er jo bare klar ’Du skal melde ham’. Der har ikke været nogen hjælp. Så mankommer til at føle sig alene. Og så er der jo nogen, der bare bukker under og går tilbage til desamme miljøer.Problemet med ikke at vide, hvor man skal søge hjælp, nævnes af flere respondenter. Detgælder også, når der har været vold inde i billedet. En konvertit fortæller om en veninde,der har haft problemer:R.: Så siger hun ’Du tror vel ikke, at jeg er sådan en afdanket kvinde, at jeg skal gå på et danskkrisecenter med nogen, der har været udsat for vold?’I.: Kunne man lave en anden form for institution, hvor de kunne få hjælp og beskyttelse?R.: Men så er problemet igen, hvem skulle man ansætte på sådan et sted? Hvis du ansætter kunetniske danskere, ikke muslimske danskere, så ville det igen blive sådan et sted hvor man siger ’deter kun for ludere og lommetyve’. Hun ville blive stemplet, hvis hun søgte sådan et sted hen. Der eringen anstændig pige, der vil søge råd der. Hvis hun vil have et liv bagefterI.: Så man har brug for nogen, der har den samme kulturelle baggrund?R: Ja det har man. Helt sikkert, som kan hjælpe de piger videre.

Frygten for vold er også noget, flere respondenter nævner som del af den sociale kontrol.For eksempel en ung kvinde, der var sammen med en dansk mand:Uden tørklædeJeg frygtede faktisk direkte døden. Når jeg tænker tilbage, tænker jeg ’Har jeg været skør?’, for jegkendte ikke mine forældre dengang, ikke som jeg gør i dag. Jeg havde bare de værste tanker, manhavde jo hørt alt muligt om, at der var en eller anden, der blev dræbt i Sverige fordi hun havdeværet sammen med en eller anden svensker.Hun gik under jorden, blev gift med den danske mand, skilt igen og kom tilbage til sineforældre med sit barn. Der opdagede hun, at det faktisk ikke gik så galt. Forældrene varbare glade for, hun var kommet tilbage. Dette er et godt eksempel på, hvordan hendesadfærd præges af en anticiperet opfattelse af, hvordan forældrenes reaktion vil være. Enopfattelse, som så viste sig ikke at blive bekræftet i virkeligheden. Hun har i dag lagt sinskæbne i forældrenes hænder og lader dem finde en mand til hende.Andre beretter om rent faktisk at være blevet forulempet af mænd på gaden som en del afden sociale kontrol. For eksempel denne kvinde:Uden tørklædeJeg blev stoppet og skældt ud af nogle mænd, som mente, at jeg var imod islam. Jeg blev stoppet ogfik at vide, at jeg ikke skulle udtale mig om islam, fordi jeg ikke bærer tørklæde. Det var megetmeget ubehageligt og meget grænseoverskridende. Tænk dig, folk stoppede op på gaden og svinedemig til personligt. Jeg løb hen i bilen og græd, og jeg var helt ude af den, fordi det var såubehageligt. Det var meget ubehageligt. Og i dag er jeg faktisk træt af, at jeg ikke har politianmeldtdet, men jeg var så rystet, jeg var så chokeret over den her meget uventede reaktion fra dem, for jegsynes ikke, at jeg hængte nogen ud. Jeg synes bare, at jeg sagde mine egne holdninger og meninger.At der er nogle mennesker, der kan være så syge – og jeg kalder det sygt, at de ikke kan tåle atandre mennesker tænker andet . Men så blev jeg vred og jeg tænkte, de der idioter, der stoppedemig, hvis deres kone blev stoppet af min mand, min bror, min far ’så havde de skudt dem, for ’duskal fandeme ikke komme så tæt på min kone’. Men hvad er det der får dem til at synes, at jeg er sålav en kvinde, at de kan komme hen og stå og prikke til mig, slå mig i hovedet med en avis. Det erbare, at de ingen respekt har for mig, som menneske, som kvinde.En anden har prøvet at blive overfaldet på åben gade:Uden tørklædeR.: Jeg blev overfaldet på åben gade. Jeg vidste godt hvem de var nogenlunde. De vidste godt hvemjeg var. Hvad årsagen har været, kan nok være mange ting.I: Siger de noget undervejs, der indikerer, at det lige skulle være dig?R.: Ja, den vil jeg gerne springe over. Jeg gik psykisk ned på daværende tidspunkt. Jeg opdagede,at jeg ikke havde fundamentet til at starte den lange kamp endnu, så jeg har den stadig til gode.

Adspurgt om, hvad hun synes, man kan gøre for at afhjælpe den sociale kontrol, svarerhun:Forældrene har for meget fritid. De er ikke med til at assimilere sig i det danske samfund, og forståhvad det egentlig er der sker i det her samfund. Når de ikke laver noget som helst, men bare sidderpå bistandshjælp og ser arabisk tv som indoktrinerer en til den gamle middelalderlige forståelse afhvordan et samfund skal være.Det er dog ikke alle piger, som er enige i det. Den ovennævnte pige med tørklæde, somvar ved at komme i klemme i den sociale kontrol, men reddede skindet, synes, det er godt,at hendes forældre ser arabisk satellit-tv og bibringer familien mere viden om korrektislamisk livsførelse. Den sociale kontrol og de forskellige bevæggrunde for at udøve denkontrol opfattes altså vidt forskelligt, alt efter hvor man selv står – om man prøver at gøresig fri fra den, eller tværtimod har accepteret dens præmisser og måske selv er med til atudøve den.

3.10 Valg af ægtefælleIfølge den franske sociolog Fran§ois Dubet er tvangsægteskaber og arrangeredeægteskaber på retur blandt franske muslimer. Det dominerende mønster lader til at være,at de unge muslimer selv finder en ægtefælle, men finder dem i en gruppe, somforældrene kan acceptere, altså en partner, som også er muslim, og som gerne har sammeetnicitet og / eller samme uddannelsesbaggrund som én selv.19Spørgsmålet er, hvordanbilledet ser ud i Danmark. En afghansk piges svar kunne tyde på, at det ligner det billede,Dubet ser blandt franske muslimer:Jeg er forlovet med en afghaner. Faktisk var vi først kærester, og så har mine forældre fundet ud afdet. For mine forældre er det meget vigtigt at ham, som jeg skal giftes med, har en god uddannelse,er en god dreng. Det ved de godt han er, så de har accepteret ham uden at blive sur på mig. Hankommer fra en god familie, så det har de ikke noget imod.Da dette er en kvalitativ undersøgelse, kan der som allerede nævnt ikke drageskvantitative konklusioner ud fra den. Den eksplorative tilgang medfører desuden, at manikke nødvendigvis får stillet præcis de samme spørgsmål til samtlige informanter. Det kanofte være mere hensigtsmæssigt at udforske de emner sammen med informanten, som harsærlig relevans for vedkommende. I denne undersøgelse er for eksempel 13 ud af 17gymnasiepiger blevet spurgt, hvad de lægger vægt på i deres valg af ægtefælle. De sidstefire er ikke blevet stillet dette spørgsmål, enten fordi de allerede er forlovet, eller fordiandre emner er blevet mere uddybet. Ud af de 13, som er blevet spurgt, siger alle19

samstemmende, at deres ægtefælle skal være muslim. Cirka halvdelen lægger vægt på, athan skal have samme etnicitet som dem selv, mens den anden halvdel mener, det ikke ervigtigt. Enkelte informanter argumenterer både, at etnicitet ikke er vigtigt i princippet,kun religionen, samtidig med at de helst selv vil have en mand med samme etnicitet somdem selv. Næst efter religion og etnicitet er det mandens uddannelsesniveau, der harbetydning. At han skal være veluddannet, nævnes af 6 gymnasiepiger. Dernæst vægter 4af pigerne, at han har respekt for hende. Til sammenligning er kærlighed og romantikumiddelbart prioriteret langt lavere, da disse kriterier kun nævnes af en informant hver.De følgende udsagn vil give et godt billede af de forskellige svar:13766422221111111111MuslimSamme etnicitet ikke vigtigtSamme etnicitetVeluddannetRespekterer migRigtige personlighedÆrligForstår hinandenGod drengGodt jobGod familieVed hvad han vil i livetKan give en ordentlig fremtidStøtter mig under uddannelseHjælpe til derhjemmeBehandler mig godtGiver mig mine rettighederÅbenIntegreret

Afghaner, uden tørklædeEn gang spurgte en dreng mig, om jeg gerne ville gifte mig med en dansker. Jeg svarede at jeg ikkeville være kæreste med en dansker, men at jeg ikke ville have noget imod at gifte mig med endansker, men han skal skifte religion, han skal være muslim. Så spurgte han mig ”hvorfor det?” ogjeg svarede at det er, fordi det er min religion, jeg kan ikke gifte mig med en med en anden religion.Afghaner, med tørklædeHan skal være muslim, det er lige meget hvilket land man er fra. Jeg kender afghanere, der hargiftet sig med pakistanere, arabere, det er ikke noget problem. Jeg vil dog helst giftes med enafghaner, men ikke en afghaner fra Afghanistan. Han skal være mere åben og give mig alle minerettigheder. I Afghanistan bestemmer manden. Det vil jeg ikke have, han skal respektere mig.Palæstinenser, med tørklædeR.: En mand som støtter mig under udannelsen, for jeg ved det er virkelig hårdt at have både mandog børn og studier, så for mig betyder det meget. En mand der kan støtte mig under uddannelsen ogrespektere mig for den jeg er. Og at han selvfølgelig også selv har en uddannelse.I.: Skal han være palæstinenser?R.: Fuldstændig ligegyldigt, bare vores forældre kan kommunikere på samme sprog. Vi talerarabisk. Der er jo palæstinensere, libanesere, syrere, jordanere osv. Vi forstår hinanden.I.: Hvad hvis han var en arabisk kristen?R.: Nej, jeg ville heller ikke selv synes om det. Jeg er selv så religiøs, jeg tror det vil værebesværligt med en der er rigtig kristen, jeg tror ikke det ville gå. Jeg vil gerne også kunne dele denreligion, den måde at være på derhjemme. For eksempel når jeg skal bede, så vil jeg gerne bedesammen med min mand. Faste i ramadan-måneden og sådan.Palæstinenser, med tørklæde

Han skal helst være muslim så det ikke bliver svært for vores børn, det vil det jo være, hvis han ikkeer muslim.Palæstinenser, med tørklædeHan skal være muslim. Og selvfølgelig have uddannelse og arbejde, det er vigtigt.Somalier, med tørklædeR.: For mig er religionen vigtig, så den vil nok blive vægtet lidt højt, at han kender sin religion.Men han skal stadig være lidt integreret og have en uddannelse, vide hvad han vil i livet. Han skalogså ville hjælpe til derhjemme, passe børn og lave mad, ikke sådan at han forventer kvinden gørdet hele, at det er hendes arbejde. Der tror jeg den ideelle mand vil være ligesom min far, men detbliver svært at finde. Men enten får man det, man vil have eller også må man nøjes uden. Hvis jegikke finder en jeg føler jeg kan holde ud at være sammen med, så har jeg ikke tænkt mig at væresammen med den første den bedste.I.: Er det vigtigt, at han er somalier?R.: For mig er det vigtigt at han er somalier, for så har man samme kultur, samme traditioner osv.Jeg tror det ville være besværligt med en eller anden med en helt anden baggrund, hvor manligesom skulle til at forklare hvad man selv kom fra, og han skulle forklare, hvad han kom fra, oghvis familierne ikke forstod hinanden.I.: Hvis nu det var en somalisk kristen?R.: Nej, det ville jeg ikke.Somalier, med tørklædeI: For mig behøver han ikke nødvendigvis at være hundrede procent praktiserende muslim. Det dertæller for mig er nok, at han har de samme værdier, at han har de værdier jeg gerne vil have at hanskal have. Som f.eks. at have en uddannelse, det er nok vigtigst for mig, fordi jeg selv gerne vil havedet. Så kan det ikke nytte noget, at jeg bliver gift med en der ikke er veluddannet og ikke er så megetfor, at kvinder skal have uddannelse. Der er nogen forældre, der siger, at han bare skal være enreligiøs mand, at han bare skal være religiøs og så ordner alt sig selv, men mine forældre har altidsagt, og jeg synes faktisk også at det er rigtigt, at når man skal finde en mand, så skal man finde en,der har den rigtige personlighed. Hvis han har en rigtig god personlighed, så kan alt andet ogsåordne sig, for hvis han er meget religiøs, men samtidig sådan en aggressiv en, så nytter det jo ikkenoget.Konvertit, med tørklædeJeg vil helt klart blive gift med en muslim, for min religion betyder utrolig meget for mig, så jegkunne ikke forestille mig at blive gift med en som ikke var muslim. Så at han behandler mig godtselvfølgelig. Også at man har samme interesser på en eller anden måde. Jeg går ikke op i kulturen.Jeg synes ikke, at der er nogen ideel kultur, fordi de alle sammen strider imod islam alligevel. Så påden måde går jeg ikke ud fra nationaliteten, men mere ud fra hvem personen egentlig er.

Tyrker, uden tørklædeR.: I det forhold man har, skal der overhovedet ikke være løgn. Ærlighed er det største syntes jeg.At vise respekt. Det er nok det, der kommer først for mig.I: Men vil du f.eks. sige, at han skal være muslim?R.: Ja jeg vil gerne have at han skulle være muslim.I: Hvad hvis det var en muslimsk bosnier eller somalier?R.: For min familie er det nok tyrkere der…Men for mig er det bare, at man forstår hinanden ogbare man er lykkelig. Han skal være romantisk…(griner).Den tyrkiske alevi er den eneste blandt gymnasiepigerne, som ikke vil udelukke enpartner med en anden religion:At man respekterer hinanden på tværs af de kulturer man har og religioner. Det kunne jo være atman fandt sig en dansker eller et eller andet. Bare at kunne forstå at respektere hinanden oghvordan man er. Jeg kan selv sige, at jeg er sammen med en, der er sunni og jeg er selv alevi, menhan respekterer mig som jeg er og jeg respekterer ham. Vi blander os overhovedet ikke i hinandenstro. Han ved jeg tager til fester og han siger ikke noget til det. Men jeg har jo heller ikke noget imodat han tager til fester, så længe man stoler på hinanden. Selvfølgelig skal kærligheden også væreder.I ovenstående er gennemgået, hvad den kommende partner helst skal være. Men hvad måhan ikke være?Tyrker, uden tørklædeSelv om jeg f.eks. blev forelsket i en dansker, så ville mine forældre være imod det, det er jeghundrede procent sikker på.Afghaner, uden tørklædeMin far ville ikke kunne lide det, hvis jeg kom hjem med en dansk kæreste. Jeg tror heller ikke jegkunne finde på det, for jeg ved godt det bliver ikke accepteret rigtigt i vores…Udvider man spektret og anskuer samtlige informanters udsagn, er det én enkelt, enkurder, som mener, at etnicitet kan have større betydning end religion for hendes etniskegruppe:Kurder, uden tørklædeI: Får hun en bejler, der er kurder, men ikke muslim, men i stedet er ateist eller kristen, så er detikke et problem, for han er kurder. Så kommer etniciteten ind i første række. Så er man ligegladmed religionen. Men havde det været en dansker, nej så griber man da fanden til Koranen igen, såer man først rigtig muslim.

Flere informanter forklarer, hvorfor ægteskab med en ikke-muslimsk dansker er tabu:Tyrker, uden tørklædeFolk ville sige ’Din datter er blevet gift med en vantro’, det begreb bliver brugt meget. Der vil minfamilie miste prestige, fordi de stadig har meget tætte bånd til landsbyen.Afghaner, uden tørklædeI: Hvis han er dansker og jeg giftede mig med ham, så ville min mor og far skamme sig over mig.Det kan være at jeg aldrig ser dem igen i mit liv. Folk vil ikke snakke med mig mere så. De vil sige’Hun er ikke opdraget godt, det er hendes forældres skyld’. Så ville ingen afghanere snakke medmine forældre. Så det er også dem, der får straffen lidt.For en enkelt informant, som ikke mere definerer sig selv som muslim, er det en megetkonkret problemstilling:Uden tørklædeI: Jeg er nået til det punkt, hvor jeg ikke tror, at jeg kommer til at leve sammen med en udenlandskmand, men at det bliver med en dansk mand. Men der vil presset være på mine forældre, de brugermine forældre til at pine mig. Hvordan vil de tackle det? Hvor svært ville det være for dem, f.eks. athøre på at ’der er ikke nogen kurdere, der vil have jeres datter, så hun måtte tage en dansker’,hvordan vil det påvirke dem? Så de ville blive presset på den måde: ’hun var ikke god nok, såderfor måtte hun tage en dansker’. Som om danskere er andenrangs borgere.Diskrimination mod danskere kan også gå ud over en konvertit:Konvertit, med tørklædeJeg så ud af mit vindue, at der stod en 16-17 årig knægt og bankede løs på en dreng, han har nokværet 11 år, og pludselig så stod han bare og truede ham med en kniv. Og jeg røg bare ud pågaden, jeg havde hverken tørklæde eller noget som helst på, jeg blev bedøvende ligeglad. Menproblemet er, at de jo heller ingen respekt har for mig. Det har de jo ikke. For det første fordi jeg erkvinde for det andet fordi jeg er dansk. Altså nu taler jeg jo flydende arabisk også, og når jeg går imin jilbab og mit tørklæde og jeg taler arabisk, så har de enormt svært ved at placere mig. Hvad erhun egentlig? Fordi der findes også lyse arabere. Der har de meget svært ved at placere mig. Men idet øjeblik jeg springer ud på gaden og hverken har tørklæde eller noget på, så er jeg typiskdansker, og så er der ingen respekt.En anden konvertit har til gengæld integreret rationalet:Konvertit, med tørklædeR.: En jeg kender er lige blevet gift med en dansker og han er endda muslim. Jeg må ærligterkende, at selv jeg sagde ’Ej nu må du holde op, kunne du ikke finde en anden?’. Det er skideirriterende, når vi skal have noget familie-tamtam og man skal sidde der og være tolk for ham. Manskal hele tiden tage hensyn til ham, fordi han er anderledes set i familiesammenhænge. Men han erså sød og rar som nogen kan være, den lille mand, han generer jo ikke nogen. Men det er måden

han…. Der må jeg sige, at danske mænd i dag, de har et problem med deres maskulinitet. Mangemænd siden 70’erne er mere eller mindre gået i et med stuevæggen derhjemme ’Kan du nu gå udmed skraldespanden Jens’ og sådan noget der. Nogen gange hører jeg de arabiske piger sige ’Vigifter os sgu da bare med en dansker, så kan vi gøre hvad der passer os, for sådan en som ham derer jo ikke en rigtig mand’. Det er jo også synd for de danske mænd, hvis vi skal se sådan på det.Men jeg må ærligt tilstå, at jeg er dansker og jeg tænker sådan selv. Jeg vil jo aldrig nogen sindesvare en arabisk mand igen…. Det er jo sjovt, for de muslimske piger siger jo ikke det samme om deamerikanske, spanske eller italienske mænd, der er muslimer. Det er de danske mænd, der ermuslimer. Også lidt de nordiske og de tyske. Der var en der sagde til mig ’Han skal være minbedste ven og veninde’, men hvem fanden gider at bolle med sin veninde? Det handler omkønsroller. Danske kvinder har jo også en lav status. Det er ikke kun fordi, at hun måske ikke varjomfru, da de blev gift, men på grund af hendes opførsel og hendes rolle i hverdagen. Det gør atsvigerforældrene er ved at dø af skræk for, at deres søn kommer daskende med en Marianne. Det ersådan noget som f.eks. at hun ikke er sin kvinderolle bevidst, set i deres kontekst selvfølgelig. Detkan være som værtinde ved festligheder, det kan være at lave mad eller forskellige ting i hjemmet.De fleste arabiske og iranske mænd siger, at det at være gift med en dansk kvinde er som at gøremilitærtjeneste, hvor der står en med en pistol i nakken på dig. De kommanderer, de erdominerende. Der var en der sagde ’De er simpelthen så dominerende, at de kastrerer mig medderes mundtøj, så til sidst mister jeg lysten til at bolle dem’. Sådan noget synes jeg ikke bare manskal feje af bordet, når man hører sådan en bemærkning, og jeg har hørt dem i så mange år.Det betyder dog ikke, at samtlige 34 informanter undtagen den frafaldne har integreretdette rationale. En informant accepterer forældrenes grænser, altså at hun skal gifte sigmed en muslim, men uden at hun af den grund har en diskriminerende attitude moddanskere:Syrer, med tørklædeI: Men kunne du finde på at gifte dig med en dansk mand? Er det en mulighed for dig,eller tænker du slet ikke på det som en mulighed?R: Jeg har ikke noget imod ham som dansker som sagt, det er mere religionen jeg får et problemmed. Så hvis han er kristen, tror jeg ikke, at det vil være en mulighed at blive gift med ham. Men erhan muslim og dansker, der er ikke nogen problemer overhovedet, måske for mine forældre for devil få det svært at kommunikere med ham. Men ellers er det fint.I: Så det vigtigste er, at han har den samme religion som dig?R: Ja, men det er mest så mine forældre går med til det. Hvis jeg nu blev gift med en fra en andenreligion, så er det svært at opdrage børnene. Det tænker jeg også lidt på, men ellers har jeg ikkenoget imod danske fyre. De er også søde.En tyrkisk informant sætter heller ikke skillelinjen mellem sig selv og danskere, men i ligeså høj grad mellem tyrkere og andre etniske grupper:

Tyrker, uden tørklædeI: Kunne du gifte dig med en dansker?R: Det er ikke så meget på grund af religionen, men mere at det at tale tyrkisk betyder meget formig. Jeg føler, at det er mit emotionelle sprog, for dansk finder jeg ret fattigt på mange områder.Også fordi der i ordene ligger kultur gemt, så det er nemmere at snakke med en tyrker, isærindenfor den personlige intimsfære. Om jeg kunne giftes med en dansker, det er lidt svært, for jegspiser ikke svinekød, det har jeg ikke gjort og jeg vil heller ikke gøre det. Jeg går så meget op i detog tjekker om der er svinefedt i, så det er ikke bare kødet. Det er selvfølgelig noget, jeg er opdragetmed. Næsten alle danskere, jeg kender, spiser svinekød, så det ville blive et stort problem. Men jegvil nok sige at hvis jeg skulle vælge mellem en dansk mand og en afghansk mand, så ville jeg vælgedanskeren. For afghanerne er for mig meget fjerne. Deres kvindesyn er mig meget frastødende. Dethandler mere om værdierne…I: Så det er ikke fordi du ringeagter dansk kultur?R: Nej nej. Det er ikke lykken hver gang at finde en muslimsk mand. Jeg har en veninde, der erblevet gift med en araber og det gik heller ikke, selv om han var muslim. Det er et spørgsmål omværdier, hvordan man fungerer sammen og om man er i stand til at skabe et fælles liv og et fællesnetværk.Set i fugleperspektiv er spørgsmålet, hvilken vej udviklingen går. En erfarenfolkeskoleleder formidler sit indtryk:Der hvor jeg forestiller mig, vi vil se en opløsning, det er i forhold til de arrangerede ægteskaber.jeg synes jeg hører om færre og færre… Men f.eks. kan der sidde en pige og sige ’Min far siger atjeg selv må bestemme hvem jeg vil giftes med’. ’Det lyder da godt’, ’Ja bare han er muslim’ eller’Bare han er tyrker’. Så kommer den. Jeg tror, der er rigtig lang vej før det bliver med etniskdanskere. Lad os sige at der kommer en opløsning i forhold til tvangsægteskaberne, så ser vi måskenæste bølge nu, der hedder muslimer med muslimer. Så tænker jeg, at det først er efter den bølge, atman kan begynde at tænke, at der måske bliver blandede par.De blandede par forekommer dog allerede, som en studievejleder nævner:Jeg har haft en meget sød arabisk elev. En meget sød og ordentlig fyr, som fik en god eksamen.Han blev kæreste med en dansk pige i klassen, stille og roligt, hvor de var mere og mere sammen.Så endte det med at de blev gift. Og lur mig om hun ikke er blevet lidt mere muslimsk hen ad vejen,det er hun garanteret, det tør jeg ikke sige. Men de holder sammen, og det fungerer fint.Den anden vej, altså dansk, ikke-muslimsk dreng med muslimsk pige, er til gengæld merekompliceret:Men jeg tænker også på de danske drenge, hvad de skal overvinde i det der, hvor jeg tror at defleste vil sige nej tak, der er mange andre søde danske piger. Men det er et enormt spændendestudie. Nogen gange tror jeg det bliver værre i den der tredje generation.

Denne asymmetri kan være årsag til konflikt ifølge en folkeskolelærer:Noget jeg tror, der er et problem blandt de unge, det er at mange etnisk danske unge oplever, at deudenlandske drenge godt må røre de etnisk danske piger. Men der kunne også være mange etniskdanske drenge der synes, at de etniske piger er smukke, men det er bare et forbudt land. Jeg tror deter de færreste etniske danske drenge, der tør at kaste sig i lag med det.En lignende asymmetri findes i Koranens vers 5,4 og 2,221 (se bilag 2), som ligger til grundfor reglen om, at muslimske mænd må gifte sig med kristne og jødiske kvinder, men ikkeomvendt. Dette bud er meget præsent hos langt de fleste informanter:Afghaner, med tørklædeI.: Hvorfor skal din mand være muslim?R.: Det er fordi, at hvis en kvinde bliver gift i et muslimsk land, så flytter hun fra forældrenes hus tilmandens hus. Så hvis hun er gift med en kristen, bliver børnene kristne. Men hvis en muslimskdreng gifter sig med en dansk pige eller bare en pige, som ikke er muslim, så bliver børnenemuslimer, fordi faderen er muslim. Så på den måde. Koranen siger, at man skal gifte sig med enmuslim. Hvis man ikke kan finde en muslim, så må drengen godt gifte sig med en kristen, men detmå pigen ikke.Konvertit, med tørklædeI: Hvordan fortolker du det, at der står i Koranen, at muslimske kvinder skal gifte sig medmuslimske mænd, men at muslimske mænd godt må gifte sig med jødiske eller kristnekvinder?R: Det er fordi børnene i islam går ud fra faren. De tager farens navn på sig og ogsåreligion…Selvfølgelig kan de vælge selv og de har ret til at vælge deres egen religion, men navnetosv. De bliver også set som muslimer, hvis faren er muslim med mindre de tager afstand til det. Sådet er derfor, at man går ud fra faren.Østeuropæer, med tørklædeVores opgave som forældre er at lære vores børn, at vi er muslimer, hvad vil det sige at væremuslim, ikke gøre noget så de får identitetsproblemer, så det er en naturlig del af deres identitet, atde er muslimer. For en muslimsk kvinde er det jo forbudt at gifte sig væk fra islam, så det bliver viogså nødt til at fortælle dem. Om de nu vælger at høre efter, det er virkelig svært at vide.Der er dog også nogen, der ikke tager højde for Koranens regler på området, og udviderforbuddet mod at gifte sig med andet end en muslim til drengene:Somalier, med tørklæde

Ville du synes, det var i orden, hvis din bror blev gift med en kristen kvinde?Jeg tror ikke, jeg ville synes det var ok. Hvis jeg ikke kan gifte mig med en kristen, så skal minebrødre heller ikke.En anden er bevidst om Koranens bud, men mener ikke, hendes forældre ville kunneacceptere det:I.: Hvad hvis en af dine brødre kom hjem med en kristen kvinde?R.: Det tror jeg også mine forældre ville være imod. Selv om det er kvinden, der går ind undermandens hånd, men jeg tror heller ikke de vil kunne acceptere det.Undtagelsen eksisterer dog. En konvertit er fleksibel i forhold til sin datter:I sidste ende er det hendes valg, ikke mit. Jeg ved godt hendes far vil stille sig på bagbenene, hvishun valgte en kristen mand, men i sidste ende er det hendes valg, ikke mit. Hvad hun gør med sit liv,det er op til hende, det er ikke noget jeg skal styre, og heller ikke noget jeg vil styre. Jeg har valgtmit liv, og hun vælger sit liv, og sådan er det. Der er jeg meget fleksibel på de områder der.Vil gymnasiepigerne finder en mand med de kvaliteter, de ønsker? Her ville man skullekigge ti-tyve år ud i fremtiden. Dog kan man allerede spørge, om der mon kan opstå enform for flaskehals, hvor pigerne bliver fanget i nogle sociologiske strukturer, som de ikkeselv er herre over. Nyere undersøgelser bekræfter20, hvad studielederne i denneundersøgelse bemærker, nemlig at der er langt flere nydanske piger end nydanske drenge,der får de høje uddannelser. Men mange af pigerne har en klar forventning om, at dereskommende mand skal have mindst samme uddannelsesniveau som dem selv, ligesom deter et ufravigeligt krav, at han skal være muslim. Rent statistisk kan de to billeder jo ikkeoverlappe, især ikke hvis der også er en forventning om, at den kommende ægtemandskal komme fra samme etniske gruppe som én selv. Ifølge en muslimsk rådgiver er derdog en begyndende tendens til, at pigerne finder på en alternativ løsning:Mange piger har den holdning, at det er bedst at få en mand her. Men spørgsmålet er, om man kanfinde en god en. Jeg kender mange piger, der har læst medicin, som gifter sig med en veluddannetmand fra deres forældres hjemland. De kan ikke finde en her i Danmark, som er på samme niveau.De siger ’Vi kan ikke gifte os med hvem som helst’. Status er også vigtigt for pigerne. Så de søgeren i udlandet, som er læge for eksempel, som har et godt arbejde, en god status.. En anden ting er,at de synes, at de unge mænd her i landet er meget forkælede. Pigerne gider ikke mænd, sommangler ansvarsfølelse. De vil hellere have en ansvarlig mand fra et land, hvor man knokler for attage uddannelse og arbejder og hjælper familien. Han skal jo også kunne tage ansvar i fremtiden iforhold til sin kone.20

3.11 OpsummeringI de unge muslimske pigers privatliv er der altså mange ting på spil, i forhold til at få deforskellige rationaler, ønsker og behov til at gå op i en højere enhed. Ved dette kapitelsbegyndelse blev det spurgt, om det kunne være rigtigt, at de fleste muslimer fulgte dansklovgivning i strafferetsspørgsmål, men islamisk lovgivning i familieretslige spørgsmål.Selv om der på visse punkter ses en tendens i den retning – såsom at ægtefællen skal væremuslim - er billedet dog mere broget på områder såsom skilsmisse. Kun en lille del afinformanterne (ofte repræsenteret af konvertitter) har konkret kendskab til de passager iKoranen og Hadith, som vedrører familielovgivning. De søger også at efterleve islamiskfamilielovgivning, uden at tage højde for, om sådanne praksis kunne komme i konfliktmed dansk lovgivning eller de menneskerettighedskonventioner, Danmark har skrevetunder på. I den anden ende af skalaen findes nogle få informanter, som klart prioritererindividets og kvindens rettigheder, som disse defineres i moderne, oplysningstids-inspireret lovgivning, uden at bekymre sig om, hvad der måtte stå eller ikke stå i helligeskrifter. Flertallet lader dog til at føle sig frem i en hybrid argumentation, hvorfamilietradition, ens egne rettighedskrav samt ønsket om at beskytte Koranen mod kritikblandes sammen med forholdsvis vage referencer til islamisk retspraksis indenforfamilielovgivning.

4.1 Hvad definerer ”en god muslimsk kvinde”?En studievejleder fortæller om, hvilken drejning, diskussionen mellem muslimer kan tagei religionstimerne:Jeg oplever nogle gange diskussioner i klassen mellem muslimer, der har forskellige grader afreligiøsitet eller forskellige baggrunde. Hvor der pludselig kan komme meget meget voldsommediskussioner, indbyrdes imellem dem. De danske elever sidder og tænker ’Hvad foregår der? Detkan være sådan noget som, hvad står der egentlig i Koranen? Hvad er det vi skal og ikke skal?Hvordan skal man efterleve Koranen? Hvornår er du en god muslim? Og det kan der jo godt værelidt mange forskellige holdninger til.I forlængelse af dette er flere af de muslimske respondenter blevet spurgt, hvordan dedefinerer det at være en god muslim, og det at være en god muslimsk kvinde. Det giverdem mulighed for at sætte egne ord på begrebet ”god muslim” eller ”god muslimskkvinde”, men samtidig også at opponere mod disse udtryk. De fleste accepterer dogpræmissen, undtagen to tyrkiske respondenter uden tørklæde. Den ene er blevetpræsenteret for udtrykket ”en god muslim”, og svarer:Man kan ikke sige, hvem der er en god muslim og en dårlig muslim.Den anden opponerer mod ”god muslimsk kvinde”, men godtager til gengæld ”godmuslim”:For mig er der ikke noget der hedder god muslimsk kvinde eller god muslimsk mand, der er det, atvære god muslim. Og hvis jeg skal sætte ord på, hvad en god muslim er, er det først og fremmestrummelig, det er tolerance, det er den gæstfrihed ,som vi kalder det, men som heddernæstekærlighed i kristendommen. Det er omsorg, det er for mig det at være en god muslim. Og vide,at du har noget, der hedder en samvittighed. Jeg tror på at mennesker, der er religiøse har en

4.1.1 At efterleve Koranen?Flere refererer til Koranens bud som målestok for, hvem der er en god eller en dårligmuslim – hvad enten man følger reglerne eller ej. Her to afghanere:Afghaner, med tørklædeFørst og fremmest skal man læse Koranen, alt står i den, den løser de fleste problemer. Ud fra denkan man også skelne mellem en god og en dårlig muslim.Afghaner, uden tørklædeUd fra Koranen er der mange ting man ikke må og mange ting man skal gøre for at være denperfekte muslim. Jeg synes ikke at der er nogen, der er perfekte og det er jeg heller ikke. Menalligevel, jeg holder mig til nogle af de regler. Jeg drikker ikke, ryger ikke, lyver ikke. Min morsiger at der er nogen ting, man skal. Der er nogen ting man skal gøre, og der er nogen ting man sletikke skal gøre, for eksempel at have en dansk kæreste, eller være sammen med en, før man er gift.Det siger hun nogen gange.Koranens betydning relativiseres af andre respondenter:Kurder, uden tørklædeKoranen har faktisk ikke så meget indflydelse, som man tror den har. Den står bare på reolen og såbeder man og faster, ellers er det bare snik-snak om hvad gør man, og hvad gør man ikke som engod pige. Men man er god til at tage den frem, hvis der er nogen der angriber den. Så er man godtil at sige ’nej sådan er det ikke og det er vores religion’. Så kommer prædikenen.Tyrker, uden tørklædeKoranen er ikke mit leksikon, det er ikke min livsguide på den måde. Jeg bruger faktisk ikkeKoranen.For andre er den dog en essentiel målestok i forhold til at definere, hvornår man er en godmuslim, og hvad der er rigtigt og forkert:Konvertit, niqab:Koranen er ligesom en guide, jeg ved ikke lige om det er det flotteste ord… hvis min mand og jeghar nogle uenigheder så er det ligesom det vi går tilbage til for at se, hvem der har ret og hvem derikke har ret. Det er det vores ægteskab er bygget på, det er der vi går tilbage for at finde ud af, forat finde en løsning, for at finde ud af, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert.

4.1.3 At overholde leveregler?Flere af respondenterne lægger vægt på islamiske leveregler. For en palæstinenser er detendda levereglerne, der er det afgørende kriterium:Islam opstiller nogle regler. Følger man de regler korrekt, så kan man jo ikke være andet end engod muslim.En afghansk respondent udreder nogle af disse leveregler:Når man har menstruation, må man ikke bage, man må ikke holde ramadan, man må ikke læseKoranen.Men hele tre tyrkiske respondent opponerer:R1: Det med at være en god muslim, det er ikke regler og restriktioner og alt det der censur, det erdet ikke.R2: Altså hvis man bare viser sig selv, hvor meget religionen betyder for en, så har det de andresiger ingen betydning.R3: For mig er det ikke vigtigt hvad andre siger. Det vigtige er, hvad jeg selv føler for religionen oghvad jeg selv mener og hvad jeg egentlig selv tror på. Jeg er ligeglad med om min veninde f.eks.siger til mig ’Du er altså ikke en god muslim for du har drukket alkohol’ eller et eller andet. Detkan jeg i bund og grund være ligeglad med, fordi jeg selv ved hvordan jeg ser på religionen oghvordan jeg føler det med hjertet og ikke med de handlinger, der kommer.

Araber, med tørklædeMan skal overholde de 5 søjler.Tyrker, uden tørklædeMan skal praktisere sin religion, det er vigtigt. Bede, faste, islams 5 søjler.Somalier, med tørklædeF.eks. det at bede, fordi det er den første søjle i islam, det synes jeg er vigtigt. Ikke fordi jeg gør dethundrede procent, men jeg synes stadigvæk at det er vigtigt.En anden respondent måler også graden af religiøsitet i forhold til, hvor meget man beder:Araber, med tørklædeJeg har mange veninder, der er en del mere religiøse end mig. Jeg har en dansk veninde, der erkonverteret til islam og hun ved alt. Jeg synes, at jeg er lidt mindre religiøs, fordi jeg f.eks. ikkebeder ret tit.Men en enkelt informant er kritisk overfor lige præcis bønnen, sådan som hun ofte haroplevet andre muslimer praktisere den:Tyrker, uden tørklædeDet med alle reglerne, det er en alt for firkantet måde de analysere religionen på. Det er som omder ikke er så meget menneskelighed i det. Religionen kan blive et så materielt fænomen, at det sletikke er i overensstemmelse med mere humanistiske behov. Og hver gang man gerne vil et ellerandet så bliver viljen sat til side. At det er via bønner man opnår noget, det synes jeg, er megeturealistisk. Det er slet ikke holdbart, overhovedet ikke. Det er også derfor muslimer ikke når noglesteder i deres forståelse for skæbnen. Det har de virkelig mistet meget på. Det er den måde defortolker skæbnen på, bare alle de ting de oplever, det er noget der er forudbestemt. Det kan jegheller ikke forholde mig til.

Somalier, med tørklædeJeg synes det er vigtig at være en god muslimsk kvinde, hvis det er noget man har valgt at være. Jegsynes ikke at det nytter noget at man går med tørklæde og f.eks. ikke er særlig praktiserende, for detsymboliserer at man faktisk er en muslimsk kvinde, når du bærer tørklæde. Du bærer et symbol ogdet skal man også praktisere oprigtigt synes jeg. Men jeg synes heller ikke at man skal være strengmed det. Jeg synes ikke at det skal gå så meget ud over alle dine pligter i hverdagen. Men hvis duhar valgt et symbol på islam, så synes jeg også at det er vigtigt at du udfører det på en korrektmåde.En palestinenser understreger, at det ikke er nok bare at bære tørklæde:Tit bliver jeg stillet spørgsmålet om tørklædet, ”hvem er bedst”, med eller uden tørklæde, mensådan hænger det jo ikke sammen. Jeg kan have tørklæde på, drikke alkohol, stjæle, lyve, menhende uden tørklæde gør det ikke.En afghaner uden tørklæde har netop lagt mærke til tørklædepiger, der ikke er så dydige,som man skulle tro:Der er nogen, der siger, at hvis man har tørklæde på, så er man en god pige. Jeg synes bare det ermærkeligt, jeg kender mange piger med tørklæde som har en kæreste, som ryger, drikker ogsånogen gange, også derhjemme så er de bare den lille engel, jeg siger det fordi jeg ved nogen dergør det.En anden afghaner uden tørklæde afviser, at tildækningsgraden skulle være afgørende for, hvor goden muslim man er:Hvis vi respekterer hinanden, er ærlige, med rent hjerte, så… Nogen muslimer bærer niqab, men derespekterer ikke andre, kristne for eksempel. Nogle muslimer tænker at vi ikke må røre ved ellersnakke med kristne. Men for mig betyder god muslim at være menneskelig overfor alle.En tyrker relativiserer ligeledes tørklædets betydning:Jeg går ikke med tørklæde. Det er ikke fordi jeg ikke læser Koranen, for det gør jeg. Jeg bederengang imellem, jeg faster også. Det er ikke sådan at jeg ikke opfylder nogen af reglerne i islam.Jeg følger nogen af reglerne, jeg går bare ikke med tørklæde.Det er i dette studie et metodologisk valg at gå frem efter en spiraliserende proces, hvordet ene tema kan lede til det andet, og hvor man går i dybden med de enkelte temaer,efterhånden som respondenterne selv bringer dem på banen. Ud af ovennævnte temaer erdet her valgt at gå i dybden med det, som lader til at optage pigerne mest, nemligtørklædet.

4.2.1 Hvem går med tørklæde?Ifølge en studievejleder ser billedet sådan ud på hendes gymnasiumNu er der kommet flere piger i det hele taget, men billedet på skolen er mere præget af tørklæder idag, end det var for 5 år siden. Men der vil jeg så sige, at mange tyrkere har jo ikke tørklæde på.De er muslimer, og de kommer heller ikke i skole til Eid-festen, men de har jo ikke tørklæde på.Men det er ikke fordi, at der pludselig er en masse tyrkere, der igen er begyndt at gå med tørklæde,jeg tror mere, at det er, fordi gruppernes forholdsmæssige størrelse har forandret sig Vi har fåetflere arabere, og der er flere arabere, der går med tørklæde end der er blandt pakistanere ogiranere, for eksempel. De somaliske piger er også kommet til, og de bærer næsten alle tørklæde.Dette billede svarer meget godt til det, som gives af de medvirkende respondenter i denneundersøgelse. De fleste tyrkere og afghanere bærer ikke tørklæde, kurderne heller ikke,mens alle somalierne og de fleste arabere gør. Samtlige konvertitter bærer tørklæde, jilbabeller niqab. Ingen af de medvirkede nydanske piger bærer jilbab eller niqab.

islam skal hun tage det på, når hun bliver det vi kalder ansvarlig, når hun får sin menstruation ognår hun begynder at forstå det modsatte køn og sådan nogle ting. Jeg vil gerne opfordre hende, såhun vænner sig til det, ikke presse det på hende så hun ikke kan lide det, men opfordre hende til attage det på selv. Fordi jeg synes, det er en vigtig del og jeg vil gerne have, at hun ligesom vænnersig til det, hvor det måske kan være svært lige pludselig en dag at få sin første menstruation og såskal tage det på, så alle folk ved, at du har fået din første menstruation. Så kan pigerne vænne sigtil det fra starten, så de ligesom ved hvordan det føles, uden at presse det på dem.Somalier, med tørklædeDer er nogle forældre, som tvinger deres 6-årige børn til at tage det på, uden at de ved hvad dethandler om, det bryder jeg mig ikke om.Østeuropæer, med tørklædeOm min datter tager tørklæde på, det er op til hende. Vores mål er at foregå med et godt eksempel,at opdrage vores børn i den islamiske tro, at de bliver bevidst om det. De skal ikke have tørklædepå, når de er små. De skal vide, hvorfor man tager tørklæde på. Ikke tvang, men opdragelse. Detmå være et personligt valg. Jeg har selv valgt, min mor og min svigermor går ikke med tørklæde.Tørklæde hænger ikke sammen med ekstremisme, det er bare en pligt for kvinden i islam.Konvertit, med tørklædeMin datter er 17 år gammel, hun bærer også tørklæde, det er noget hun selv valgt, det er ikke nogetjeg har påtvunget hende. Det ville jeg heller aldrig gøre, for jeg mener, det er noget hun skal væreoverbevist om. Jeg kan sagtens påtvinge hende det, og så hiver hun det af, den dag hun er 17-18 årgammel. Det var noget hun selv kom og spurgte, om hun måtte, og jeg sagde at det var op til hende.

4.2.3 Hvorfor går man med tørklæde?Specielt konvertitterne argumenterer meget bevidst for, hvorfor det er vigtigt at dække sigtil. En af dem går selv i niqab og søger så vidt muligt at leve i overensstemmelse medsunna, dvs. Muhammad og hans koners sædvane, som disse står beskrevet i Hadith ogKoranen:Altså jeg ved, at det er sunna for profetens koner gik tildækket, og det er også derfor vi gør det jo.Jeg tager aldrig handsker på, men mit ansigt er helt tildækket. Ens ansigt og ens hænder mener jegikke er obligatoriske. Der er nogen, der siger, at det er obligatorisk, men jeg har det sådan, at jegikke er hundrede procent sikker på det og vil ikke sige til nogen, at de skal eller at det er en fejl, atde ikke gør det. Men jeg har det bedst med selv at gøre det, fordi hvis det er sådan, at det er detrigtige så…Better safe than sorry ik’? Jeg har det godt med at have det på, og jeg har altid godtkunne lide det. Sammen med min mands familie havde jeg den ikke på. Nogen har den på, hvor detkun er foran deres mænd eller børn at de tager den af. Foran hans brødre f.eks. eller hans søstresfamilie eller sådan noget, så er jeg ikke tildækket.Denne konvertit besidder præcise referencer til sunna. At en kvinde skal tildække alt,undtagen hænder og ansigt står beskrevet i hadith såsom:

For at være ”better safe than sorry” vælger hun også at tildække sit ansigt, ligesom hunopretholder kønsadskillelse i sit hjem, så hun ikke bliver set af andre mænd end familiens.Derved efterlever hun bogstaveligt Koranens bud om, hvordan gæster hos Muhammadskulle gebærde sig:” Hvis I vil bede kvinderne om noget, så bed dem om det fra denanden side af et forhæng! Det er mere renhjertet for jer og for dem.” (33,53) Endvidere erhun bekendt med, at der er nogen familiemedlemmer, som kvinder ifølge Koranen godtmå vise deres ansigt, som det siges i vers 24,31:“De må kun fremvise deres pryd for deres ægtemænd, deres fædre og deres svigerfædre,deres sønner og deres ægtemænds sønner, deres brødre og deres brødres og søstressønner, deres kvinder, deres slavinder, mandlige tjenere uden kønsdrift og børn, der intetved om kvinders private kropsdele.”Denne konvertit er den eneste informant, der er så bogstavelig i sin efterlevelse af sunna.En anden konvertit sætter dog også grænsen ved hænder og ansigt:Det vil være en påklædning som er løs, og så må man gerne vise hænder og ansigt. Hvor der ogsåer nogen der mener, at man også skal dække ansigtet. Men i Koranen står der, at de gerne må visehænder og ansigt. Så det er bare, hvis man vil gøre noget ekstra.Som ovenfor nævnt er det dog ikke et Koran-vers, men en hadith, som stipulerer, at manmå vise hænder og ansigt. Så denne konvertit har integreret påbuddet, uden dog at haveen hel præcis reference. En af de andre konvertitterne bruger en metafor for at forklare,hvorfor en kvinde skal tilsløre sig:Det emne der altid kommer op er tørklædet. Folk synes jo, at det er mærkeligt at man skal bæretørklæde. Men det er også fordi den vestlige opfattelse er anderledes på den måde, for som muslimser man jo den muslimske kvinde som værende meget dyrebar. Et eksempel kunne være, hvis manhavde en rigtig rigtig dyrebar diamant, så ville man ikke bare lade den ligge fremme på bordet.Men man sætter den i en fin pose og passer på den. På samme måde ser man også muslimskekvinder som noget dyrebart og man skal ikke bare lade andre lege med hende. Så er der også det, atman gerne vil ses som en person og ikke bare et objekt.Endnu en konvertit mener, det er passende med tørklæde, og forklarer med dagligdagseksempler, hvor hendes grænser går:

Jeg har altid haft fast arbejde, selv om jeg har tørklæde på. Jeg tror ikke altid at det er tørklædet,der spiller en rolle her. Det er lige så meget danskkundskaber og andre faglige færdigheder ogevner til at begå sig socialt. Jeg tror, at det bliver overdrevet det med tørklædet. Men hvis man førstbegynder på det også, at sige ’Vi kan ikke få dem ud på arbejdsmarkedet, men nu skal vi ogsåbestemme hvilken slags tøj de skal have på’, så er vi jo lige ved at have iranske tilstande. ’Du kanikke få et job, hvis ikke du har en bestemt slags tøj på’. Jeg kan måske godt se nogle arbejdspladser,hvor det ikke er så smart. Men en dragt kan jo tilpasses. Cowboybukser kan jo både være slasket,afslappet og elegant og det kan piger med tørklæde da også. Der er jo ingen, der siger at vi behøverat rende rundt og ligne noget katten har slæbt ind, fordi vi har et tørklæde på. Jeg er imod allemulige forbud, hvad angår påklædning. Det er ikke noget regeringen skal blande sig i.. Jeg synesikke, at der er nogen regeringer overhovedet, der skal bestemme, hvad for noget tøj folk skal havepå. Så er det lige meget om det er den danske eller iranske regering, det synes jeg ikke, de skal. Tilgengæld kunne jeg forestille mig, at man kunne begynde at få lidt ondt over det, hvis man havde enstor gruppe af kvinder, der tildækker deres ansigter og på samme tid forlanger at få bistandshjælp.Det kan jeg godt forstå, hvis man bliver ophidset over. Men hvis hun går derhjemme og ikke liggernogen til last, så kan jeg ikke se, at det rager nogen, hvad tøj hun har på. Samtidig kan jeg godtsynes, det er utrolig distraherende at sidde med en flok studerende med etnisk dansk baggrund omsommeren, hvor brysterne vælter ud af kraven på dem og jeg kan sidde og glo dem op mellembenene. Det synes jeg heller ikke er pænt. Jeg har det sådan at alt midt imellem… Men jeg kunnealdrig finde på at blande mig i det. Det er noget jeg holder for mig selv, for det er jo ikke mitproblem.En konvertit, som selv går i jilbab, argumenterer således for tildækningen:Hvis nu alle jordens kvinder gik tildækket, hvor meget utroskab og voldtægt tror du så, der villevære? Jeg tror det ville være minimalt. Fordi der ikke er det der blikfang.Hun giver ikke præcise referencer, men man aner et ekko af Koranens bud om atmuslimske kvinder skal ” trække noget af deres overklædning ned over sig. Således vil delettest blive genkendt og ikke forulempet.”(33,59)?. Denne præmis accepteres dog ikke afalle respondenterne. Den tekstnære tilgang, hvor man søger at følge sunna, profetens oghans koners sædvane i for eksempel påklædning, fremprovokerer følgende bemærkninghos en tyrkisk kvinde:Jeg kender en gruppe tyrkiske kvinder, som kalder sig selv meget religiøse, som mødes en gangimellem, hvor de sidder og reciterer Koranen. Så diskuterer de nogle meget små petitesser, sådannoget som ’hvad gjorde profeten? hvad havde han på af tøj? Hvad havde hans kone på af tøj?’ Delever så meget i fortiden, at det virker drænende for mig. De kan ikke bruge den viden til noget somhelst. . Jeg synes, at det virker så tåbeligt. De kan ikke relatere det til sig selv, til deres liv og til deudfordringer, der ligger i det danske samfund. Det er bare en virkelighedsflugt set med mine øjne .En anden tyrker (uden tørklæde) har det fint med at gå klædt som hun gør:Jeg tror hverken, at min religion hænger i mit hår eller i min påklædning. Hvis jeg kan værebekendt med at klæde mig på som jeg nu gør, så er det sikkert fordi jeg synes, at det er pænt til migeller fordi jeg har lyst til det. Selvfølgelig betyder det noget for mig, hvad jeg har på. Man skal

selvfølgelig også have gefühl og manér. Jeg kunne aldrig finde på at komme til en begravelse ilårkort nederdel.Det samme gælder en afghaner:Der er rigtig mange regler i Koranen, man må for eksempel ikke gå med bukser, der sidder stramtmen det gør jeg, fordi, ja det har jeg altid gjort, også i Afghanistan. Jeg går heller ikke medtørklæde. Der er nogen familier der ikke har haft det særlig godt der, og de gik med tørklæde, og degør det også her. Men min familie har altid været en af de rigtig rige familier, så jeg har lært detfra min mor, hun går sådan klædt, og jeg går også med normalt tøj på. Man behøver ikke gå medde der lange kjoler.Modsat har flere af pigerne, med eller uden tørklæde, en idé om, at deres eget valg eracceptabelt, men at det ville være endnu bedre, hvis man dækkede sig mere til:Afghaner, uden tørklædeDet er bedre at have tørklæde på, men det er ikke nødvendigt her i Danmark.Palæstinenser, med tørklædeJeg har tørklæde på, men så er der nogen der har jilbab eller burka på, det er ikke noget man skal,men hvis man har det på, så tæller det kun som bonus.

4.2.4 Geografisk og sociologisk kontekstIkke kun hellige skrifter, men også den geografiske og sociologiske kontekst harbetydning for pigernes prioritering, hvad enten de vælger at gå med tørklæde eller ej:Afghaner, uden tørklædeMan bærer tørklæde på grund af mændene. I Danmark ser de ikke noget forkert, de spørger ikke omdu vil være kæreste, bare fordi du ikke har tørklæde på. Men i Afghanistan, under talibanerne, gikjeg med burka.Afghaner, med tørklædeJeg synes man skal klæde sig, så man passer lidt til samfundet, så man ikke bliver til grin. Noglekulturer siger at man kun må se øjnene. I Koranen står der bare, man skal dække sig, men ansigtetog hænder og fødder må man gerne se.Palæstinenser, med tørklædeFor eksempel i Saudi-Arabien er en kvinde fuldstændig dækket, det samme i Iran eller Afghanistan.Det står der ikke noget om i Koranen, så det gør jeg heller ikke. I Koranen står der bare, at hunskal dække sine former og dække sit hår, så det ikke tiltrækker.

4.2.6 Er tørklædet tegn på en en personlig proces?En gymnasielærer nævner et fænomen, hun er opmærksom på:Vi ser nogle gange midt i gymnasiet piger som begynder at bære tørklæde, som bliver mere synligemed den tro de har, og nok har haft hele tiden.En somalisk pige er én af dem:Det er noget jeg har valgt selv, det var på gymnasiet, jeg tænkte nu er jeg ved at være en stor pige,nu er det tid til at tage tørklæde på og sætte mig ind i det religiøse.En tyrkisk respondent er til gengæld gået den modsatte vej:Jeg startede i 1.g. med tørklæde på og efterhånden som jeg blev mere reflekterende og fik indblik iforskellige retninger, som psykoanalyse og feminisme og oldtidskundskab, så kunne jeg heller ikkeføle længere at islam som religion tilfredsstillede mine spørgsmål. Når jeg nu læste Koranen medfeministiske briller, så var den fuldstændig forskelsbehandlende. Det der med to kvindelige vidner istedet for en mand. Det der modsætningsforhold med to eller fire til en. Det kunne jeg ikke rigtig fåtil at passe med det, jeg synes var rigtigt. Så jeg bevægede mig mere og mere væk fra islam og tilsidst, da jeg var i Tyrkiet på ferie om sommeren, smed jeg tørklædet og kom tilbage og startede i2.g. uden tørklædet. Så sådan gik det. Jeg fortrød det ikke en eneste gang.Andre er i tvivl, på hver sin side af processen:R.:Jeg har næsten lige taget tørklæde på, jeg er heller ikke så glad for det mere, det er næsten førjeg tager det af. Men det har også noget at gøre med min mor, hun tog det på for fire år siden. Hunhar altid sagt at jeg skulle tage det på, når jeg følte jeg skulle have det på. Ligesom de piger, somjeg kender, som pludselig er gået fra bukser og bluse til den store jilbab, de siger at nu havde defået mere viden omkring vores religion, og så bliver de mere troende og så føler de, det er detrigtige at gøre. Og min far, han er meget troende, han er også imam. Han er meget åben, han har

aldrig tvunget mig, men han har taget samtalen op, at det kunne være godt for mig ifølgereligionen. Han har sagt, at når han er imam og han fortæller folk hvad de skal gøre i forhold tilreligionen, og så hans egen datter ikke har tørklæde på, så er den lidt…I.: Men hvorfor er du så nu i tvivl, om du skal tage det af?R.:Fordi jeg har indset, at jeg måske ikke er helt klar til det endnu. Jeg tror jeg skal føle at jeg er100 % klar på det her, og det er det jeg vil, og så vil jeg have det på resten af livet, jeg er ikke klartil det endnu, men på et eller andet tidspunkt så kommer det nok.I.: Hvad med de andre piger, har du oplevet pres fra deres side?R.:Nej. Mine veninder har måske taget samtalen op med mig og sagt, det ville være godt for mig,men ellers har der aldrig været noget. De fleste af dem, de kender mig og ved hvordan jegpersonligt er. De ved også godt, at jeg ikke har lyst til at jeg tage det på, og så samtidig føle trangtil at komme et andet sted hen og skifte tøj. Det er der mange der gør, det er bare en facade, fordide føler, at de skal gøre alle andre mennesker glade. Når de så kommer et andet sted hen, så tagerde det af. Og den har jeg altid været imod. For mig er det, enten tager du det på, og så gør du detmed respekt, eller også gør du det ikke.En anden pige er i en proces, hvor hun overvejer at tage det på:Tyrker, uden tørklædeDer er faktisk nogen danskere, der spurgte om jeg ville bære tørklæde i fremtiden. Så sagde jeg ja,helt sikkert, når jeg føler mig klar til det. Så siger de ”det skal du ikke, det ødelægger din skønhed,der er så mange ting, man ikke må med tørklædet på”. Men jeg lader mig ikke påvirke. Jeg følerbare, jeg gør det rigtige, at jeg vil komme til at gøre det rigtige.For begge disse to tvivlere er der et afgørende argument: man skal være ”klar til det”. Deter altså en indre proces, de begge lægger vægt på. For de fleste piger er denne indre procesdog ikke adskilt fra en serie ydre påvirkninger.

Palæstinenser, med tørklædeEn kvinde skal være tildækket. Der er så nogen, der vælger det senere i livet, jeg har valgt at tagetørklæde på, da jeg var 13, for at have det med mig allerede nu, og for at det ikke skal blivevanskeligt for mig senere hen. Jeg kommer fra en religiøs familie, men det er mig selv der har valgtdet. Det er mine forældres pligt at fortælle mig det, at nu er jeg blevet voksen, og at det står iKoranen, at ligeså snart en pige får former, er hun forpligtet til at være tildækket og bære tørklæde.”Nu har du valget, vil du det eller vil du det ikke? Det er vores pligt at fortælle dig det, men duvælger selv”. Så er jeg gået rundt og har tænkt over det, et halvt års tid, og så har jeg taget det på.Men da jeg var yngre tænkte jeg ikke på hvilke konsekvenser, det kunne få for mig senere hen, altden snak om tørklæder og man kan ikke blive ansat osv. Men det var ikke fordi jeg blev påvirket afmine forældres snak, at jeg tog det på. Det var mit eget valg.Østeuropæer, med tørklædeJeg tog tørklæde på i 2001, umiddelbart efter 11. september. Der blev hele tiden sat diskussioner igang hos mig, hvad er det der er i vejen med muslimer, vi bliver forfulgt som muslimer, i verden,også i Danmark, der er altid uroligheder med muslimer, og så 11. september, muligvis igen nogetmed muslimer. Jeg kunne ikke identificere mig med alle de problemer, jeg kunne ikke se, hvad derskulle være galt med at være muslim. Så begyndte jeg at læse om det, og det endte med at jeg blevfanget over alle de muligheder, som jeg slet ikke havde været klar over som muslim, og selvfølgeligogså de forpligtelser, man har som kvinde. Tørklædet for eksempel, det er en af de forpligtelser,man skal overholde.Konvertit, jilbabI: Altså der står jo i Koranen at kvinder skal dække sig og mænd skal også dække sig bare på enanden måde. Jeg gør det jo først og fremmest fordi Gud har befalet os at gøre det. Men også fordijeg mener, at det er vigtigt. Jeg vil gerne have at folk skal se mig som en person og ikke bare ud framin skønhed. Jeg vil gerne have at de skal se mig for min indre skønhed og ikke min ydre skønhed.Palæstinenser, med tørklædeMan bliver tit udsat for, at folk spørger ”hvorfor bærer du tørklæde?”, ”er du blevet tvunget tildet?” ”hvad med din karriere i fremtiden?”.. Før i tiden kunne jeg godt blive ked af det, at folkhavde den tanke, men nu er jeg voksen nok til at kunne forsvare mig og fortælle dem at det ligger ivores religion. Ens religion bærer man indvendigt, men lige på det punkt er man nødt til at visedet.I ovennævnte citater ser man lignende udtryk, som ”enpligt for kvinden”,”mineforældrespligt at fortælle mig det””enaf de forpligtelser, man skal overholde.”, ”Gud har befalet os at gøredet”.

Palæstinenser, med tørklædeI livet får du det der hedder hasanat. Dem får du i livet, og du får dem også efter livet, i Paradis, ijannah, som vi siger. Så derfor skal man også gøre de gerninger i livet, hvor man blandt andetbeder og tager tørklæde på. Du bliver belønnet for alt hvad du gør indenfor islam.En tyrkisk pige står derfor lidt i et dilemma:Tyrker, uden tørklædeJeg har det sådan jeg vil først bære tørklæde når jeg er klar til det, når jeg kan mærke at nu er dettid. Men lige nu føler jeg mig ikke klar, der er også nogle ting man ikke må når man bærertørklæde. Jeg dyrker kampsport og andre former for sport, og det kan jeg ikke blive ved med, hvisjeg tager tørklæde på. Men samtidig ved jeg, at jo yngre man er, når man tager tørklædet på, jobedre, jo større chance for at komme i Paradis.En konvertit inddrager ogsåtørklædepåbuddet til sin datter:Paradissommotivationsfaktorforatformidle

KonvertitI: Jeg ville blive meget ked af det hvis min datter ikke ville have tørklæde på.. Jeg kunne slet ikkeforestille mig det. Det er ikke fordi, jeg vil tvinge hende til at gå med tørklæde Men det vil betydenoget for mig hundrede procent, fordi jeg har taget islam, og jeg tror på, at det er vejen til paradisog jeg vil gerne have at alle folk, de blev muslimer. Selvfølgelig vil jeg ikke have at mine egne døtreskulle gå den forkerte vej, for jeg tror virkelig på, at det er det rigtige ik’? Derfor vil jeg nødigt se,at mine børn skulle gå den forkerte vej. Man ønsker det bedste for sine børn og jeg tror på, at det erdet bedste.En muslimsk ressourceperson ser til gengæld ikke Paradis-argumentet som noget positivt:Jeg føler at der er et stort gruppepres. Man får hele tiden at vide at ’du er dårlig muslim – din mor,dine forældre kommer til at brænde i helvede, fordi du ikke bærer tørklæde og du er en dårligmuslim’. Jeg er træt af at høre på det, fuldstændigt.En anden ressourceperson har også bemærket, at truslen om at komme i helvede kanbruges til at påvirke andre:Vi har set eksempler på, at de her meget missionerende tørklædepiger fandt på at sende sms’er tilandre piger på holdet, som ikke går med tørklæde, som måske er mere frigjorte, går mednedringede bluser, for eksempel. Så sender de sms’er til dem, hvor de skriver at de ender i helvede.En dansk pige ville jo dø af grin, hvis hun fik en sms om, at hun ville ende i Helvede, men mange afde muslimske piger lader sig altså gå på af det.

4.2.9 Mode og venindegrupperFor nogle piger lader der til at være mere profane begrundelser for at gå med tørklæde,hvilket kritiseres af en af de modne konvertitter:Jeg mener ikke at stramme bukser og mavekort bluse i pink passer til tørklæde. Så kan I lige så godttage det tørklæde af, unge piger, for hvad er det I gemmer væk så? Tørklædet er blevet mode her,og det irriterer mig, for de unge piger kender ikke baggrunden for tørklædet. Det er bare fordi alleandre har det på, så skal de også. Så klæder de sig efter hvad der nu ser nu godt ud, og det er sletikke formålet med tørklædet. Jeg synes ikke man skal påtvinge sine døtre at de skal have tørklædepå, jeg mener det skal være et frit valg, men hvis det er fordi der er mode i det, så skal de ikke havelov til at have det på.En palæstinenser er klar over problemet:Jeg bliver jo nødt til at tænke over, hvordan jeg klæder mig , for ikke at give et dårligt billede aftørklædet. Der er jo rigtig mange der går med tørklæde og så kort nederdel og sorte leggingsnedenunder, det hænger jo ikke sammen.En gymnasielærer ser også tørklædet som et modefænomen blandt nogle piger:Jeg synes, at der et kæmpe stort spektrum i det med tørklæderne. Derfor er det jo heller ikke ligesådan at komme efter nogen og sige ’Nå du er nok fundamentalist fordi du går med tørklæde’. Derer også nogen, der bare tager det på, for det har veninden ’Alle veninderne undtagen mig, så kanjeg ligeså godt’.Det bekræfter en af gymnasiepigerne:Jeg har gået med tørklæde siden jeg var 13. Jeg gjorde det faktisk af min egen frie vilje. Mineforældre har siddet og fortalt mig om det, at uanset hvornår jeg var klar til det, så kunne jeg gøredet og jeg skulle ikke gøre det, hvis ikke jeg var overbevist om det. Så som 13 årig kom jeg over ogblev overbevist. Alle mine veninder havde det på, så man føler sig som en outsider, når man sidderuden tørklæde. Jeg fortrød det lidt senere hen som 14-15 årig, at jeg valgte det på grund af dem,men jeg blev senere hen glad for det. Jeg har fornemmelsen af, at mine forældre ville være blevetmeget skuffede, hvis jeg havde taget det af. Men jeg er også meget overbevist med tørklædet, så dethar jeg ikke tænkt mig at gøre. Egentlig synes jeg ikke, man bør tage tørklæde på, før man er 15 år,for på det tidspunkt begynder man selv at forstå, hvad det er. Før ved man ikke hvorfor man gørdet, men fordi ens storesøster eller mor gør det, eller ens veninder.

Jeg tror der er flere årsager til, at flere er begyndt at gå med tørklæde. Jeg tror en af dem er dender hetz de unge altid føler, der er imod dem. Når der er noget problematisk, kan man næste altidsætte lighedstegn med, at der kommer noget med muslimer. Sådan noget gør, at de begynder atholde sammen og finder et eller andet for at bekræfte deres identitet overfor omverdenen .Jeg vil såogså sige at medierne er slemme….Jo mere lukker folk sig inde.En studievejleder er dog ikke sikker på, det er hovedårsagen:Jeg tror ikke, at de er så afklaret og mange af dem forholder sig måske slet ikke til de danskemedier. Så der kører en debat her, i det vi opfatter som det offentlige rum. Men det kan være nogetde ikke fanger, eller bevidst lukker af for, for ikke hele tiden at blive konfronteret med det. Ogmange af dem har gudskelov ikke fattet tonen i den danske debat. Nogen har, men mange af demhar ikke.En tyrkisk informant er stærkt kritisk overfor forestillingen om en hetz:Der er nogen mennesker, der virkelig lever fedt på at udsende de der skrækscenarier om at’holdefast i religionen, vi er ved at miste den, der er en hetz mod islam, der er en krig imod islam’ ogomvendt så er der også nogen, der virkelig gør det. Der er også nogle fra den anden side, der giverdem stof, de sidder rigtig og vil smøre tykt på hinandens brød. Men den der menige store gruppe,der er der nogen af dem, der kan blive påvirket. Er de virkelig ved at miste islam? Er danskerne vedat blive mere racistiske? Er det sådan? Og hvis du ikke aktivt er med i samfundet, hvis ikke du hardanske venner, du kan vende og dreje den med, så kan du meget hurtigt blive påvirket. Husk på atHitler også var en ene mand, men han fik en hel nation med sig. Ikke fordi jeg vil sammenligne,men det, jeg mener er, at man jo godt kan gøre tingene større end de er. Det er jo som om dernærmest er gået en religionskrig i det her. Et eller andet sted er de piger ofrene, men ogsåforsvarerne, går ud og missionerer med deres religion nærmest. De har den der dobbeltrolle og deer meget dygtige, velformulerede kvinder mange af dem. Men jeg oplever mange gange, at når jegså hører dem i den debat, der foregår, så er det også at se spøgelser ved højlys dag mange gange.Er der nogen, der taler om islam eller kommer med islamkritiske udtalelser, så skal de nok selvvære med til at sparke dem. De vil godt demonstrere det her, det er et oprør. Jeg synes oprørethører til det forkerte sted. De burde gøre oprør andre steder, men jeg fornemmer, at det er en trend- et oprør, fordi der har været så meget debat omkring islam. Og jeg tror ikke, at det er usundt,debatten i sig selv har været sund, men man kan så begynde at diskutere om det er sundt, når derbegynder at gå mode i tingene. Der er flere og flere piger bag tørklæder, ’protest’, ’det er minidentitet’, ’der er ikke respekt for min religion’, ’der skal være plads til mig’, ’jeg er den jeg er’, ogjeg håber inderligt på, at det bare er en eller anden blæst, der skal blæse bort, fordi det skaber såmange grøfter, skaber så meget splid og jeg synes, det skader integrationen. Når jeg siger det, såanklager nogen mig og siger ’du er så hadsk overfor islam’. Men hvorfor skulle jeg være hadskoverfor min egen religion? Jeg er bare kritisk overfor tingene nogle gange. Og det skal der væreplads til.4.2.11 GruppepresEn respondent seridentitetsbevidstheden:gruppepressomskyggesidenafmodefænomenetog

Jeg kan give dig et eksempel: Jeg kender en pige, som fra den ene dag til den anden valgte at tagetørklæde på. Jeg har ikke noget imod tørklædet som sådan, men det var meget interessant for mig atvide hvorfor, når hendes mor ikke bærer det og hendes kusiner ikke bærer det osv. Og hun cuttedefuldstændigt fra og sagde: ”det er fordi jeg gerne vil være en god muslim, og min opfattelse af engod muslim er, at man skal have tørklæde på.” Og så stoppede det der, fordi så sagde hun: er detikke mig der bestemmer det? Og sådan kørte hun faktisk på indtil sidste sommer, hvor jeg snakkedemed hende, da hun havde fået afslag på en stilling. Arbejdsgiveren har givet hende det på denhårde måde, og sagt: ”Tag dit tørklæde af, så vil jeg ansætte dig. Du har det, der skal til og du eren sød pige, men jeg vil ikke ansætte dig så længe du har tørklæde på.” Hun kom hjem og varfuldstændigt sønderknust over det . Jeg siger så, at det jo er hans ret at vælge, ikke fordi jeg synes,det er retfærdigt, det er noget helt andet, men han har stadig ret til at vælge til og fra. Så vi tageren snak om det her med tørklædet, og hun siger, at hun synder, hvis hun ikke bærer det. Så siger jegtil hende: ” jeg tager alle dine synder for det, skriv dem over på mig på min regning”. Og gudhjælpe mig om hun ikke tager det tørklæde af! Men så siger hun: ”du skal også bare vide, at nu harjeg ikke nogen veninder. Hvis jeg må skrive på din regning?” Hun fortalte, hvor hårdt det var atvære ikke-tørklædebærene på den skole, hun gik på. ”Så har de jo aldrig været dine veninder”,sagde jeg så til hende. Det er for at give et billede af, hvor svært det kan være at blive accepteret.En af gymnasiepigerne uden tørklæde oplever at skulle forsvare sit valg overfortørklædepigerne:Det tror jeg bare ikke at man kan komme udenom, som muslimsk pige, at der er nogle piger, derhar andre holdninger til, hvordan man skal se ud og opføre sig som muslim. Så vil der altid opstånogle konflikter. Inde i min klasse f.eks. der er vi blandet udlændinge og danskere, hvor vi også harhaft nogle diskussioner pigerne imellem, danske piger, udenlandske piger og tørklædepiger. Vi harsiddet og diskuteret, hvor de tørklædepiger har sagt ’Man skal gå med tørklæde når man er muslim,sådan er det bare’. Men man har jo sine egne holdninger.

4.2.12 Beskyttelse versus udsathedEn gymnasielærer har lagt mærke til det skel mellem de muslimske piger, der kan opståved at nogle har tørklæde på, mens andre ikke har:Det giver da en form for beskyttelse, at de tager tørklædet på, så er det som om, at de er lidturørlige. Så er de nogle pæne piger og de andre, der ikke har tørklæde på ’Det er nok dem vi kiggerlidt på’ og dem de muslimske drenge kommer lidt tættere på. Det kan jeg da se ved de to par i denklasse. Det er to muslimske drenge, med to muslimske piger uden tørklæde. Hvor de jo nok ikke vilnærme sig de andre. Det ville ikke kunne komme på tale.Beskyttelsen er et tvetydigt fænomen. Det forhold, at nogle markerer sig som beskyttedeog ”pæne piger” kan have den konsekvens, at de andre får rollen som de ikke-pæne piger,og føler sig ubeskyttede. En pige uden tørklæde har for eksempel følt sig krænket over debemærkninger, andre piger havde til, at hun ikke bar tørklæde:

Det har været med religiøs reference og ’hvad er du ude på, at fyrene skal kigge på dig? Er du udepå at fremtone seksuelt?’Et par undervisere har bemærket, at den slags bemærkninger kan forekomme:Vi havde på et tidspunkt en bestemt gruppe af piger, hvor der var noget religiøst mobning af depiger, der havde valgt ikke at gå med tørklæde.En gymnasiepige bærer tørklæde, men det er ikke altid beskyttelse nok modpåklædningskonflikter:Det har resulteret i nogle skænderier, det med at pigerne er forskellige. Der er f.eks. en danskkonvertit her på skolen, og hun er blevet meget radikal. Der har været mange store problemermellem hende og nogle andre muslimske piger her på skolen. Så du kan altid høre et eller andetskænderi om hende og en eller anden her på skolen.. Det kan være hvis f.eks. en pige har vist sinetæer. Så er det ’Det er forbudt ifølge islam, det må du ikke gøre’. Helt ærligt. Det kan også værehvis hun går med et lykkearmbånd, så ’Nej man tror ikke på sådan noget i islam’, men hold nu op,det er bare et armbånd. Hvis man ser noget forkert, er det din pligt som muslim at sige ’det du gører forkert’, men man skal ikke være efter det hele. Der kan være delte meninger om noget. Det kanf.eks. være delte meninger om hvad der skal vises. Det de er hundrede procent sikker på, man ikkeskal vise, det er hvis nogen nu viser sit bryst, så vil det være lidt i overkanten Men sådan noget medtæer og hænder, det kan der være meget delte meninger om i islam. Det kan være de begrunder detnår de går rundt og retter på folk, at ’Det må du ikke og det må du ikke’. Det er der det bliver ioverkanten med hende konvertitten, hun er altid efter mig, f.eks. at jeg går rundt i klipklapper23omsommeren. Hun plejer selv at gå med handsker. Hun har også niqab på, så man kun kan se hendesøjne. Men på skolen skal hun tage den af, der skal hun vise sit ansigt. Det er lige i overkanten, hvisman kun kan se øjnene på personen. Lærerne vil helst se på personen de sidder og taler til iundervisningen.En tyrkisk respondent er nu kommet i tvivl i tørklædespørgsmålet:I mange år var jeg den, der forsvarede kvinders ret til at gå med tørklæde, hvis de selv havde valgtdet. Jeg er kommet i et dilemma nu og er i tvivl. For når man så hører muslimske kvinders meningerog holdninger, så kommer spørgsmålet på et eller andet tidspunkt til dig ’Vil denne her kvinde, dergår med tørklæde og praktiserer islam, vil hun forsvare min ret til at drikke alkohol?’ Det kan manså sige er lidt tvivlsomt. Vil hun forsvare, lige så meget som jeg forsvarer hendes rettigheder, minret til at gå uden tørklæde? Tolerancen er ikke gensidig. De muslimske kvinder jeg kender, som gårmed tørklæde og er religiøse, de ser ned på andre, der ikke går med det. De har fundet sig et ellerandet skalkeskjul, hvor de kan føle, at de er lidt mere fromme og lidt bedre end andre.

4.3.1 ”Min far siger”De nydanske piger begrunder ofte deres valg med udtryk som ”min mor siger”, ”min farsiger”, som det illustreres i citat af en somalisk gymnasieelev:Jeg spørger altid min far, for han har læst Koranen, og så fortæller han mig svaret, som det er,uden at der bliver lavet alt muligt om. Og hvis han ikke kender svaret, så siger han at det ved hanikke. Han siger det er det rigtige at gøre, hvis man ikke kender svaret på det, så er der ingen grundtil man selv skal svare på det. Hvis jeg nu stiller ham et specifikt spørgsmål og han ikke rigtig kansvare på det, så læser han det i Koranen, men hvis det ikke er der, for der er jo mange ting iKoranen som ikke ligefrem er opdateret. Og så er der jo, hvad hedder de nu, et fatwaråd det erdem der ved det meste, så prøver han at finde ud af det på den måde, eller også siger han du skalspørge nogle af de lærde, nogen der ved mere om det. Min far lærer os vores religion og fortællerhvad der er rigtigt og forkert, på baggrund af vores religion. For eksempel, så har han sådan enregel at du skal bede, der er ikke noget der hedder, jeg er hjemme hos dig men jeg beder ikke, det ernoget du skal. Du skal bede, det er også fint nok, det gør mig ikke noget. Det han altid sigeradskiller muslimer fra ikke-muslimer, det er det at bede. Men der jo ikke noget der tager tyve år atgøre, det er jo nemt klaret. Og Ramadanen, den skal vi overholde, ikke mine brødre, de er jo små.For mig er det et skal, det er jeg også glad for, for det ville jeg gøre uanset om jeg skulle eller ikkeskulle. Men hajj, det er jo ikke noget for mig nu, jeg er stadig ung, det har jeg ikke råd til. Det harmine forældre heller ikke, men de har tænkt sig at gøre det næste år, regner jeg med.

vil gerne være selvtænkende. Jeg ved som troende menneske, at mine evner kommer fra Allah, detmå jeg stå til regnskab for. Det er så let at tage en lille del af en sætning og sige ”dræb”, ”had”,men i hvilken kontekst? Den første sætning i Koranen er ”læs”. Det er den type sætning, derfangede mig i Koranen, ”læs”, ”uddan dig”.Koranen kan for øvrigt sagtens være en vigtig reference for én, der aldrig har læst den:Uden tørklædeI: Jeg er helt vild med Koranen, selv om jeg ikke har læst den. Alt har en mening. Jeg synes det erså smukt og perfekt….Jeg kender mange som frygter den og frygter Dommedag. Det gør jeg ogsåselv, men det er kun godt.En konvertit sammensætter sin viden fra en vifte af kilder, som det fremgår af følgendekonversation med intervieweren:I: Hvis du så er i tvivl om noget i forhold til islam, hvor henvender du dig så henne?R: Man kan jo læse bøger og hvis der er nogle gode hjemmesider som man ved er troværdigekilder. Ellers kan man jo også spørge til nogen, som måske har en viden indenfor det område, menså skal man bare huske at spørge, hvor det står henne og så tjekke efter selvfølgelig.I: Kan du huske navnene på hjemmesiderne?R: Jeg ved, at inde på islam.dk kan man skrive og stille spørgsmål. Så kan man skrive til dem, og såsvarer de faktisk også.I: Så der er ikke nogen engelske eller arabiske hjemmesider, du går ind på?R: Mit arabisk er ikke så godt, men engelske jo. Men det er ikke, fordi der er nogle bestemtehjemmesider. Nej ikke rigtigt. Koranen læser jeg så på engelsk, fordi det er en bedre oversættelse.I: Hvad med Hadith? Bruger du også dem?R: Kun dem som der er stærke, altså der er rigtig rigtig mange som er svage. Det er også fordi visom muslimer mener at efter profetens død, så var det at der var en mand…Hvad er det nu hanhedder? Jeg kan ikke huske det, men han lavede alle mulige falske hadith for at ødelægge islam påden måde. Så man skal være meget opmærksom på hvilke hadith og hvor troværdige de er, altsåhvilken styrke de har.I: Hvad er det for nogle samlinger? Kan du huske hvad de hedder?

4.3.5 Familietradition eller et bevidst politisk valgForældrene, imamen, et fatwaråd, Koranen, Hadith, bøger om islam, religiøseprogrammer på satellit-tv, eventuelt islamiske hjemmesider på nettet. Her er gennemgåetet repræsentativt udsnit af udsagn, som er typiske for resten af informanterne. Kilderne ermangfoldige, og mange af pigerne er da også i kontakt med forskellige fortolkninger afislam i deres dagligdag. Undtagen for konvertitterne er referencerne dog ofte temmeligdiffuse, og mange af pigerne hænger ikke spontant deres viden op på en bestemt islamiskstrømning. Men derfor kan religion stadig godt betyde noget:Med tørklædeVi er vokset op med religionen, så man tænker ikke så meget over det, om det er mig selv ellerreligionen, mine forældre eller religionen der spiller en rolle nu. Det er bare en del af mig, og såopfører jeg mig efter det. Men vi har stadig religion i tankerne, når vi træffer valg; for eksempel detmed at være alene med en mand på en arbejdsplads, det synes jeg man tænker over, ikke kun påarbejde, også hvis man besøger nogen, der undgår man at være alene med en mand i et rum. Mendet er ikke sådan at det er generende, det er meget naturligt.En studievejleder på et gymnasium mener at have observeret en vis forskel på nydanskemuslimer og konvertitters tilgang til islam:De nydanske piger forsøger jo egentlig bare at leve op til det forældrene gerne vil have. Jeg tror deer mere bundet af familiens traditioner, end de er af hvad der står i Koranen. De er ikkefundamentalister på den måde, at de kan begrunde alt det de gør i religionen. Men de ved jo direkteog indirekte, hvad der forventes af dem og så prøver de at finde en rolle der passer i forhold til det.Men konvertitterne skal til gengæld nok få læst Koranen. De eneste der har det her som et politiskvalg, det er konvertitterne, som jeg ser det. Det er også dem, der skifter navn og som i virkelighedener grænsesøgende.Det billede bekræftes til dels i denne undersøgelse. For eksempel diskuterer to konvertitterlovgivning i forhold til dødsstraf:R1: Islam har en lovgivning. Og hvis du f.eks. tager nogle af de lovgivninger, der er her i Danmark,som er lavet af mennesker, så kan det jo godt være problematisk. Det er fint nok at man kan findeud af noget sammen, hvor man gør sådan og sådan, man skal bare følge islam. Men f.eks. er derikke nogen af politikerne i Danmark, der går ind for dødsstraf. Så går de måske ind for noget andet,

men så går de imod islamisk lovgivning i stedet for. I islamisk lovgivning er der dødsstraf forutroskab og sådan noget.R2: Hudud straffe er jo ikke aktuelt i Danmark. Der er hverken nogen, der hugger hænderne afnogen eller nogen der stener nogen. Muslim eller ikke muslim, så tror jeg ikke det er noget, nogenønsker. Men jeg tror, der er mange, der spekulerer over det med dødsstraf. Det hører jeg også imine danske kredse. Jeg har også selv spekuleret på det. Hvorfor har man ikke dødsstraf? Er detnoget kristent med at man ikke må slå ihjel? Hvorfor har man ikke det? Man er jo ogsådobbeltmoralsk i Danmark, for man peger jo fingre af lande der har dødsstraf, men man kan godtsamarbejde med USA, som er et demokrati, som har dødsstraf i nogle stater.En tredje konvertit, som omhyggeligt forklarer shari’as fordele, bliver spurgt, om hun selvville kunne leve i et land som Saudi-Arabien eller Iran. Dertil svarer hun:De bliver set som lande, hvor det bliver praktiseret, men der er ikke noget land i dag, hvor depraktiserer den korrekte sharia. Så er det sådan noget, hvor det egentlig er et diktatorship, hvor derbag facaden sker alt muligt andet. Der er også nogen lande, hvor de stener folk, hvor deoverhovedet ikke har nogen beviser på at de har været utro, været sammen med nogen eller nogetsom helst. Så der er ikke noget land i dag, hvor de praktiserer den rigtige sharia. Men hvis der varet land, hvor de praktiserede det rigtigt og det er jo også svært, for det fortolkes forskelligt, menhvis det var et land, hvor jeg selv mente at det var fortolket rigtigt, så vil jeg have det godt med atbo der. Men det ville også være et land, hvor folk ikke stjal osv. hvor der var alle de gode sider,fordi folk ikke turde stjæle. Et sted hvor en guldhandler kunne lade sin butik stå åben, hvor han ikkebehøver at frygte, at nogen kom og stjal hans guld. Så på den måde ville jeg bare se det som etsamfund, hvor folk var trygge og havde det godt sammen.Islamisk lovgivning og eventuelt en vision om et islamisk utopia er altså præsent ogekspliciteret hos de interviewede konvertitter, som det også blev bemærket i kapitlet omfamilielovgivning. Selv om det for mange nydanskere i højere grad er en familiemæssigreference, betyder det dog ikke, at islamisk lovgivning ikke er vigtig for nogen af dem. Enpalæstinenser siger for eksempel:Vi har vores lov, så det er bare med ikke at gå over grænsen for vores muslimske love. Mensamtidig lever vi jo her i Danmark. Jeg ville for eksempel ikke have noget imod at stemme tilpolitiske valg, så længe det ikke er noget, der går imod vores religion.Den dobbelte reference behøver ikke nødvendigvis at opleves som en konflikt. En andenpalæstinenser, som har gjort rede for, hvordan kvinden skal adlyde manden, bliver senerei interviewet spurgt, om hun synes den islamiske lov på nogle punkter kan støde sammenmed den verdslige lovgivning i Danmark, hvortil hun svarer ”jeger ikke stødt på det”.Somhos flere andre respondenter er den enkelte ikke nødvendigvis bevidst om, at vissepraksis, som hun finder naturlige, kan være i uoverensstemmelse med dansk lov, ellermed internationale konventioner som Kvindekonventionen.

4.4.1 Al-Qaida og Osama bin LadenEn enkelt informant har en klassekammerat, som hun er stærkt kritisk overfor:Araber, med tørklædeJeg har en veninde, en dansk konvertit, som tit sidder og snakker om Osama Bin Laden. Så bliverjeg sur. Hun synes, at han er den bedste, så siger jeg ’Nej helt ærlig det er han ikke’, så sidder vi ogskændes om det. Hun synes han er et forbillede for alle muslimer. Og det synes jeg ikke, at han er,for det der med ’øje for øje…’, det synes jeg ikke helt er rigtigt. Hendes argument er at ’USA hargjort alt det mod muslimerne, så skal de have tilbage’. Men vi er jo ikke bedre end Bush, hvis vi gørdet igen mod dem. ’Man kan ikke retfærdiggøre det du siger, du kan ikke slå amerikanere ihjel barepå grund af…’. Så sidder vi ellers og toppes om det og hun kan finde på at sige det højt i bussen, også begynder folk at stirre mærkeligt på en, når hun råber at Osama er den bedste. Så vi er megetforskellige. Jeg har arbejdet sammen med hende, så jeg kender hende fra før vi startede. Forskellenpå hende og mig er måske at jeg er opvokset med islam. Jeg har det i mig og det er ikke noget jeggår rundt og læser. Hun læser jo meget om det. Hun har ikke haft den chance, som jeg har med atblive opvokset med hvad islam er og indebærer. Så måske overfortolker hun det hun læser, så detkan blive alt for bogstaveligt, det hun sidder og læser. Det kan godt blive misforstået, for man skalikke tage alt bogstaveligt. Det skulle ikke undre mig, hvis hun kom i en eller anden studiekreds, hunhænger ud med typer, der godt kunne være med i sådan noget. Hun plejer altid at referere til eneller anden bog hun har læst og det er som regel en meget radikal muslimsk forfatter.

4.4.3 Panteistisk sufi-islamAl-Qaida og Hizb-ut-Tahrir er som nævnt ikke bevægelser, der har opbakning hos nogenaf de respondenter, der medvirker i denne undersøgelse. Overfor disse ”hårde”bevægelser står en tyrkisk kvinde, som bekender sig til nok den ”blødeste” version afislam, en panteistisk form af sufismen:Jeg er troende, men hvis jeg skal vælge islam, så skal det være sufi islam. Netop fordi den rummerså meget kærlighed. Der taler man ikke om en gud, der vil straffe dig senere hen, eller den islammajoriteten taler om. Men også det der med, at sufierne taler om at alting er en enhed.Panteismeagtigt, ånden i naturen.Og den musik som tilhører sufigenren, den elsker jeg. Den virkermeget beroligende på min sjæl. Jeg har læst Mawlanas bøger, men jeg læser også folk som erinspirerende. Læg mærke til, at sufi kvinderne ikke går med tørklæde. Der taler de også omkærligheden til universet. En af mine yndlings forfattere, som er en tyrkisk kvinde, hun er også sufi,Elif Shafak hedder hun. Hvis jeg f.eks. læser noget om, hvordan kroppen fungerer, så kan detvirkelig forbavse mig meget. Jeg har evnen til at kunne blive forbavset og forundret og rose denintelligens, der er i kosmos. Men jeg har også selv brug for at læse mere om det, jeg har kun ensporadisk viden.. Jeg var også til et arrangement i Istanbul for to år siden, hvor jeg overværede deher sufi folk i Istanbul. Der iblandt os sad Mawlana Gelaleddin Rumis efterkommer. Hun var ogsåuden tørklæde. Hun havde lige et tyndt slør over sig, men det var mere på grund af arrangementet.Jeg læser nogle gange hendes artikler på nettet.En overgang gik jeg meget i dybden med religionerne, for to år siden tror jeg det var. Jegville gerne have en fællesnævner. Men så endte det med ’Nej glem alt om religioner, det er bare eneller anden skabelon, forhold dig til hjertet og til troen og kærligheden til mennesket, dig selv oguniverset’. Tænk på et begreb som reinkarnation, som findes i hinduismen, buddhismen, som islamforkaster, men som sufi islam hentyder til måske kan være. Så jeg var meget meget forvirret. Jegkunne ikke lave denne her fælles facitliste som jeg ville. Når du taler med fanatiske muslimer, såmener de jo, at før Koranen var alting sort. At efter Koranen kom solen. Det tror jeg heller ikke på.For hvordan skal vi kunne forklare faraoerne, altså den egyptiske civilisation, de har jo ikke væretder forgæves kan man sige. Jeg er nået frem til, efter at have haft nogle meget dybe eksistentiellekriser omkring religion og tro, at jeg tror på en skaber, jeg tror på, at der er en mening med livet.Jeg ved ikke om jeg tror på himmel og paradis, at der findes noget efter døden, hvor man stilles tilansvar for sine handlinger. Nogen gange kan man også opleve helvede og himmel i det her liv, idenne her verden. Jeg forkaster alle de her big-bang teorier, at alt er opstået ved en tilfældighed,det tror jeg ikke på. Dertil er der for meget intelligens i universet. Hvordan universet fungerer,jorden drejer, den hældning og månen og det hele. Jo klogere jeg bliver, jo mere tror jeg på, at derer en højere skaberkraft, derude eller måske inde i mig. Men den har ikke facitliste i hverkenKoranen eller noget som helst. Problemet med religioner er, at kristne mener, at Koranen er endårlig kopi af kristendommen, og når man kigger på jøderne, så forkaster de begge religioner. Dether med at tilhøre et bestemt fællesskab og sige ’Alle I andre tager fejl’, det tror jeg ikke på. Jegtror på noget mere overordnet. Jeg vil ikke begrænse mig til en religion alene.

4.4.4 Det Muslimske BroderskabHos nogle af araberne og konvertitterne er det Muslimske Broderskab til diskussion. Enstudievejleder fra en uddannelsesinstitution fortæller:Muslimsk ressourcepersonVi havde en gruppe af piger, som begyndte at missionere herude, og som udøvede religiøs mobning.Vi kan jo altså ikke gå rundt og tjekke, hvad de laver i pauserne. Men så begyndte vi at læggemærke til det. For eksempel at nogle piger sad og græd, fordi de andre havde været efter dem pga.deres påklædning, eller fordi de brugte mascara, eller fordi de hørte musik. Vi havde sågarstuderende, der stoppede deres studie pga. det der gruppepres. Det var virkelig nogle små hard-core damer. De blandede sig i, hvis andre studerende kom sammen med ikke-muslimske unge ellerville deltage i nogle arrangementer, der foregik her. Der fandt også nogle diskussioner sted, omman måtte lyve overfor en lærer, fordi hun ikke var muslim. Jeg ved at den gruppe af piger tilhørteinderkredsen omkring en imam fra det Muslimske Broderskab. Det er ikke en gruppe, der opfordrertil vold og terrorisme osv. overhovedet ikke, vi er ikke ovre i den boldgade. Men det er en megetmissionerende gruppe. Problemet med den gruppe er, at de faktisk er forholdsvis veluddannede. Vifinder dem på universitetet, på ingeniørhøjskolen og på lægestudiet. Der er også mange af dem, derlæser til folkeskolelærer. Deres dagsorden er blandt andet at missionere. De er ret gode til at fådanskere til at konvertere, og det er jo også dem, der har udgivet en bog om Muhammed, elleroversat en bog om Muhammed efter Muhammedkrisen. Jeg ved da, at der er blevet samlet retmange penge ind i Golfstaterne af Broderskabet efter krisen til blandt andet missionsarbejde iNorden. Det kommer bag på nogen, fordi det er en veluddannet gruppe, det er ikke dem, vi normaltforbinder med problemer.En respondent fortæller om én af de piger, der netop konverterede efter mødet med dennævnte gruppe:Der var en dansk pige, som konverterede blandt andet som følge af de der religiøse pigers hetz modandre piger. Hun konverterede og tog tørklæde på. Mit umiddelbare indtryk var at hun var en lidtforvirret og usikker pige. Så kommer hun på universitetet og hører en masse gode argumenter ogser de der piger, som virker stærke. Så har hun følt sig tiltrukket af, at de piger havde styr på det oggennem islam havde et stærkt fællesskab.Missionen virkede dog ikke over for alle:En af de andre piger som overvejede at konvertere, hun var egentlig muslim, men opvokset i etmiljø, der slet ikke var religiøst. Hun kommer så ind i hele den der gruppe, hvor der er mangereligiøse piger, og der overvejede hun at konvertere. Men hun gjorde det nu ikke, hun faldt tilbagetil sin sædvanlige plads Det snakkede jeg med hende om, for hun kom selv til mig og ville gernesnakke om det. Noget af det, der tiltrak hende, det var jo mange af de ting hun hørte de piger sige,hele argumentationen om at muslimer er ofre verden over, Palæstina, Guantanamo, Irak, helerækken af uretfærdigheder i verden. Og de argumenter trives jo side om side med de religiøseargumenter.En muslimsk pige uden tørklæde har været i kontakt med samme gruppe:

De har attituden ’Det er mig, der ejer det her’. Og det er jo klart, at der er mange danskere, derbliver helt skræmt, så de holder jo også deres afstand. Det er der ikke noget at sige til. Jeg bliverhelt pinlig over dem. En af dem, hun siger jo ikke hej, selv om det er til danskere – så siger hun’salaam-alaikum’. Og det siger hun også til mig og mine veninder, der ikke kender hende særliggodt. Hvorfor kan hun ikke bare sige hej? Det er sådan nogle små ting, der gør, at der er et spændtforhold mellem danskere og udlændinge. Jeg forstår jo godt, hvad de siger på arabisk, så jeg vedgodt, hvad der foregår, jeg ved godt, hvad de tænker og at jeg ikke er en god pige i deres øjne.Danskerne er jo endnu værre end mig, og jeg er på samme niveau med dem.Gruppen blev dog stoppet, efter at nogle undervisere havde taget problemstillingen op påen måde, så pigernes forældre fik det at vide:Der var mange, der virkelig havde fået skideballer derhjemme hos forældrene på grund af deresopførsel. Det synes jeg, var en positiv ting, at forældrene har haft fat i dem og sagt ’sig mig ligeengang, hvad foregår der, hvad bilder I jer ind?’. Nogen havde ligefrem bedt deres piger om atholde sig væk fra den gruppe. Der var også mange med muslimsk baggrund, der sagde, at det vargodt, at det var kommet frem. Men der var selvfølgelig også dem, der gik og mukkede over detlænge og som stadig ikke hilser på mig, fordi jeg sagde det.En af respondenterne nævner her det Muslimske Broderskab som ”gode til at få danskeretil at konvertere”. Ved et tilfælde viste det sig, at en af de medvirkende konvertitter idenne undersøgelse kom i samme moské som ovennævnte piger, uden dog at have nogetat gøre med ovennævnte gruppe. Hun beskriver processen mod konvertering på følgendemåde:I: Hvordan har processen mod konvertering været?R: Jeg er jo også opdraget religiøst, i kristendommen. Det var egentlig meget naturligt for mig, atskulle tage stilling til sådan nogle store spørgsmål som religion, selv om jeg kun var 10 år.I: Hvad var det i islam, hvor du tænkte, at det var noget for dig?R: Jeg følte på en måde, at kristendommen modsagde sig selv og at der var ting, der ikke rigtighang sammen på en eller anden måde. Ting som man ikke rigtig kunne argumentere for. Nu er detet stærkt ord at bruge, men f.eks. treenigheden synes jeg ikke var særlig logisk og derfor var detsvært for mig.I: Var det gennem muslimer, du så, at det var anderledes i islam?R: Ja det var gennem muslimer. Jeg læste ikke så meget dengang jeg var 10, det var gennemveninder.En arabisk informant er selv tilhænger af Broderskabet og har Broderskabets åndeligeleder Yusuf al-Qardawi som primær reference. For at nå hele vejen rundt omholdningerne til Broderskabet skal de kritiske tilgange, som findes i ovenstående,

suppleres med en stemme, som har en positiv holdning til Broderskabet. Ved atsammenholde hendes udsagn med andres udsagn i forbindelse med temaer som ”kvinderpå arbejdsmarkedet”, ”valg af ægtefælle” kan man danne sig et indtryk af, hvor hun stårpå skalaen af mulige udsagn. Endvidere giver den form for præsentation muligheden forat se en form for ”personprofil”, altså hvordan de forskellige holdninger og perceptionerkobles sammen af én enkelt respondent, i modsætning til de tematiske gennemgange, somgiver billeder af viften af holdninger til bestemte temaer, men ikke sammenhængendepersonprofiler.Tilhænger af Det Muslimske BroderskabKvinder på arbejdsmarkedetJeg har oplevet mange piger, som siger ’Jeg kan ikke få arbejde, for jeg har problemer medskolen’. Så tog jeg dem i hårene og tog med til selve studievejlederen for at snakke. Vi aftalte athjælpe med måske at finde en virksomhed eller praktik eller noget som kan hjælpe dem. Men efter etstykke tid finder jeg ud af, at hun ikke kommer til tiden og hun kan ikke arbejde. Jeg spørger hendehvorfor og hun siger ’Jeg sover længe, det er koldt og det er vinter’. I har jo også nogle danskere,der ikke vil arbejde og hellere vil blive hjemme om vinteren og nyde varmen. Vi har også nogle afde piger eller måske fordi de tager deres forældre som forbilleder ’Min mor er hjemme, jeg vilhellere blive som min mor, når jeg bliver gift, vil jeg gerne blive hjemme og passe mine børn’. Mendet er ikke i forhold til islam, islam opfordrer ikke til at blive hjemme. Tværtimod hører vi nu, atkvinderne har pligt til at arbejde eller et frivilligt arbejde, for at støtte vores børn, der render rundtog ikke har noget….Vi skal selv gøre noget frivilligt for alle de nye generationer for at hjælpe. Dervar en islamisk konference, hvor der kom mange videnskabelige mænd, der opfordrede kvinder tilat arbejde i de frivillige områder.FamilieforpligtelserDet er folk med samme baggrund, der er forbillederne og ikke danskerne. De siger at danskerne eranderledes fordi manden hjælper meget. Kvinden siger til manden ’du skal gøre’, men i vores kulturder har kvinderne flere pligter. Vi har brug for, at mændene bliver mere forståelige til at hjælpe.Når kvinden skal klare sig i uddannelsen og hjemmet og have børn og mand, så bliver det et rigtigtstort ansvar. Nogle gange stopper de arbejde eller uddannelse, da de ikke kan klare begge, når derikke er en der støtter hjemmet.GruppepresJeg tror det er gruppepres, men også fordi man gerne vil være ligesom de andre. Jeg har eteksempel med en ung pige, som går med tørklæde, hvor hun gik på skole her i området, men flyttedeså til en skole i byen, hvor alle er danskere. Hun tog tørklædet af og begyndte at ryge, mens hun var13 eller 14 år. Nogle unge piger spurgte hende ’Hvorfor har du taget dit tørklæde af og hvorforryger du?’ Hvor hun sagde ’gruppepres, alle pigerne går ikke med tørklæde og jeg er alene og allemine veninder ryger, så derfor ryger jeg også’. Så det er i begge ender, det kan ske.Tidligt ægteskab

Man kan ikke sætte en alder til pigerne. Man snakker meget om tvangsægteskab og det erforældrene, men faktisk er det meget få der tvinger, for det meste er det pigerne, der gerne vil giftesig fra udlandet. Pigerne kan ikke have kærester, så de vil gifte sig. Hvad er forskellen? Det er detsamme. At hun går med en. Danske piger i den her alder har også kærester og de dyrker sexsammen. Forskellen er at vores skal holde ansvar. Hun skal have sit eget hjem, sammen medmanden. De har et fælles ansvar, hvor de risikerer at få børn. Danske piger har også kærester, mende har ikke noget ansvar, de behøver ikke at bo sammen med hinanden. Der findes mange piger,der selv vil det her. Man kan ikke sige nej. Hun har denne lyst, og hvis man siger nej, begynder hunat have skjulte forhold sammen med mange. Så det er bedre hvis hun vælger en og bor sammen medham, end at holde noget i skjul. Så er det bedre at hun bliver gift og de går sammen og leversammen, i stedet for at hun går med en i skjul, hvor forældrene ikke ved noget. Bagefter i voreskultur, hvis man finder ud af, at hun har været sammen med nogen, så er der ikke nogen der giderat gifte sig med hende. Og hendes rygte bliver ødelagt.Jomfru eller ej?Pigerne skal være jomfruer når de bliver gift, ellers skal hun være skilt eller enke for ikke at værejomfru. Men når pigerne skal giftes, skal de være jomfruer. Manden må heller ikke begå….må ikkehave forskellige forhold med mange piger, men det kan ikke opdages på ham., Det kan opdages påpigerne.Valg af ægtefælleI forhold til islam kan en muslimsk kvinde kun gifte sig med en muslimsk mand. Men det er ikkevigtigt, at han kommer fra den samme baggrund. Den eneste betingelse er islam. Det er fordi islamanerkender alle religioner. Islam anerkender kristendommen og jødedommen. Så hvis en muslimskmand gifter sig med en kristen pige, respekterer han hendes religion og hun må godt tage i kirke ogskal have et godt forhold til hendes familie, besøge hende og have det godt med dem, for islamanerkender de religioner, der er sendt fra Allah. Men?ender ikke er muslim, gifter sig med enmuslimsk pige, anerkender han ikke hendes religion. Så hvis en muslimsk pige bliver gift med en,der ikke er muslim, så vil man risikere, at hun går fra hendes religion for at gøre ham lykkelig oghave det godt. Så den første og eneste betingelse er, at man skal være muslim. Han kan være danskmuslim, for der er mange danskere, der er konverteret til islam.HustruvoldJeg kender en kvinde, hvis mand slog hende. Også børnene siger, at han er meget hidsig. Det sidstejeg har hørt var, at de blev skilt. Hun sagde ’Jeg kan ikke mere’. Hun blev skilt, for det er en godgrund til at blive skilt. Så i islam betyder det, at man ikke må slå kvinder.

tages der ikke hensyn til det man siger’. Du kan tage det lige fra Koranen, hvor der står, at der skalvære tre vidner. Der er historien om Omar, som var hos Muhammad og sagde til ham ’Jeg så tobegå utroskab, det var gemt på gaden’, han sagde ’Kom med to vidner eller du bliver pisket’. Såsagde han ’Jamen jeg så det’, så sagde den anden ’Kom med to vidner eller du bliver pisket’. Såman må ikke bare komme og sige, at folk har gjort det. Det kan være, hvis der er tre vidner, der harset det i øjnene imens de er i gang med at gøre det, så er der straf ifølge Koranen, hvor de bliverstenet. Eller man finder ud af det, hvis kvinden bliver gravid eller hvis man selv kommer ogerkender det. Det skete kun to eller tre gange i løbet af Muhammeds tid, ikke mere. Der kom enkvinde til Muhammed og sagde til ham ’jeg har begået utroskab, vil du rense mig?’ Han lod somom han ikke hørte hende og gik sin vej. Hun går efter ham igen og for tredje gang sagde hun ’Jeger gravid’. Han sagde ’Gå tilbage og når du har født barnet, så kom til mig’. Da hun havde fødtbarnet kom hun tilbage og sagde ’Kan du huske, at jeg er den kvinde, der fortalte dig, at jeg harværet sammen med en mand og jeg var gravid, hvor du sagde, at jeg skulle komme tilbage, når jeghavde født. Vil du sørge for at jeg bliver renset? Så når jeg kommer til Allah har jeg ikke noget’.Han sagde ’Du skal amme dit barn og når du er færdig med amme perioden, skal du komme tilmig’. Det var to år. Han gav hende en periode, så hun kunne fortryde, så hun ikke ville kommetilbage til ham. Men hun kom tilbage til ham igen efter to år, med barnet og et stykke brød i håndenog hun sagde ’Jeg er den kvinde, der kom til dig og du sagde sådan og sådan, jeg er færdig medamme perioden’. Så sagde han til folk, at hun gerne ville stenes og hun blev stenet. Der kom blodfra hende på en person, så sagde de ’Ah, det er hende der har begået synder’. Så sagde Muhammedtil ham ’Hun har angret’ Du må ikke snakke dårligt om hende. Det skete på den måde. Der er etandet eksempel, for jeg har prøvet at læse om det og forsøgt at finde det i hele sunna og jeg harfundet to eksempler. Det var også en mand, der kom til Muhammed, han sagde ’Jeg har væretsammen med en kvinde’, hvorefter Muhammed ikke lyttede til ham. Tredje gang spurgte han folk’Er han sindssyg?’ og folk sagde ’Nej han er ikke sindssyg’. Så sagde han til dem ‘Sten ham’. Efterde havde gjort det, kom en af Muhammeds venner og sagde til Muhammed ’efter de startedebegyndte han at løbe’. ’I skal stoppe, han kom selv og hvis han ikke vil skal I stoppe, I skal ikkefortsætte’. Det er forskellen mellem en som er gift og en som ikke er gift. I forhold til stening er detbåde mod mænd og kvinder. Man hører i medierne, at det kun er mod kvinder, men det er forkert.Hvis du læser i Koranen siger den at mænd og kvinder er lige, der er ikke nogen forskel. Men hvisikke de er gift, skal de piskes. De piskes for, at de ikke gør det igen og for, at de andre lærer, at manikke skal gøre det. Så når hver familie passer på sin kone og ikke begår utroskab, så har familiendet bedre. Men hvis vi kommer til virkeligheden, og det sker, om der så kan skaffes tre vidner?Faktisk ikke. Det er bare for, at islam kan fortælle, at det er noget så stort og dårligt og man derforikke skal gøre det. Der skal være tre vidner, eller man skal selv komme og erkende det og sige ’Jegvil gerne stenes og dermed renses’. Men det er ikke nemt at komme med tre vidner eller sige detselv, det viser bare, at det er noget meget dårligt. I det samfund vi lever i kan man ikke gøre det herog det er forkert at gøre det. Dengang var der en sharia lov, men det er der ikke her, så man harikke ret til at gøre det. Selv islam siger, at hvis man gør nogle af de her ting og Allah….Hvis manhar gjort noget dårligt, har været med en mand og bagefter fortryder, så har den imam eller kalifret til at begå noget mod mig. Men hvis jeg gemmer det og inde i mig selv siger, at jeg ikke vil gøredet igen og beder til Allah ’Allah hjælp mig, jeg vil ikke gøre det, jeg vil blive bedre’, så kan Allahacceptere. Men det kommer an på personen. Jeg har hørt om en, der har gjort det i et af dearabiske lande og har været hos nogen, der siger, at de ikke kan gøre noget, for de har ikke sharialov. Han har haft det meget dårligt med sig selv, han kan ikke klare det. Han siger ’Jeg har gjortnoget Allah ikke kan lide’ og han har haft det dårligt og blev nødt til at blive hjemme en hel måned.Bagefter døde han. Men man har ikke ret til at gøre noget her i Danmark. Det er noget personligt,

tror jeg. Hvis kvinden f.eks. har begået utroskab, og manden ikke vil leve sammen med hende mere,så bliver de skilt. Sådan ender de fleste tilfælde her.At være muslimsk kvinde i DanmarkJeg føler, at jeg har det bedre som muslim her i Danmark end i andre muslimske lande, hvor manikke praktiserer islam og hvor der er uretfærdighed, hvor jeg ikke kan tage mit tørklæde på og sigemin mening. Nej jeg synes ikke, at det er en forhindring at bo her i Danmark tværtimod. Det dergenerer os er, at der bliver snakket meget om hijab og om hijab skal være forbudt. Det er faktisk detstørste problem. Det er et stort problem for mig, for folk kigger på mig, fordi jeg har tørklæde ogtror jeg er undertrykt, fordi min mand eller min far har undertrykt mig. Jeg synes, at det erlatterligt. Der findes nogle piger, men der er også mange kvinder, der kæmper mod deres mænd forhijab, fordi der er mange mænd, som er ligeglade. Jeg siger, at jeg respekterer min religion og gåri tøj i forhold til min religion. Jeg har selv oplevet, at min mand var imod, så jeg har selv valgt det.Men det betyder ikke, at jeg er lukket og isolerer mig fra samfundet. Jeg vil gerne arbejde og væreen del af samfundet og give noget til det samfund, som har åbnet armene for os. Vi har rettighederher og lige rettigheder som danskerne. Det eneste der generer os er, at der bliver sat meget fokuspå os som muslimer og vi bliver behandlet på en meget negativ måde. Men ellers har vi det godt iDanmark som muslimer. Det vi har her kan vi måske ikke have i andre muslimske lande.

4.4.5 Fethullah GulenBlandt tyrkerne er Fethullah Gülen den eneste bevægelse, der nævnes. Den kommer fleretil gengæld ind på. Bevægelsen nævnes af en respondent, som ikke har sat sig særligt indi, hvad Gülen står for, og hvordan bevægelsen finansieres, men som synes, bevægelsenhar haft en god indflydelse på hendes datter:Altså min datter var lidt vanskelig, så derfor kom hun ind i den der Fethullah Gülen, hvor nogleakademiske piger lejer nogle villaer. Jeg ved ikke, hvem der står bag det økonomisk. Men der er 5-6piger på min datters alder, som de forsøger at påvirke og opdrage. Men det handler meget omuddannelse. Så får de en islamisk, men ikke fundamentalistisk opdragelse. Det er meget udbredt nuefterhånden. De er over det hele. Det er nogle søde piger og nogle søde mænd. Jeg var også selvinteresseret i, at hun skulle skifte miljø, for hun var meget påvirket af det lokale ghetto-miljø.En anden er til gengæld kritisk overfor bevægelsen:Jeg kan mærke, at jeg står af, når der er tale om missionsarbejde. Det synes jeg, at Fettulah Gülengør, så der står jeg af.

sammenhængende personprofil i modsætning til de tematiske gennemganges opsplitningaf den enkelte respondents udsagn.Tilhænger af Fethullah GülenIslam og kulturI: Islam hjalp mig til at tage afstand fra noget kultur. Min far var ham vi alle sammen skullerespektere og varte op og når han kom ind, så skulle han have sin plads. Det var kongen i huset.Men jeg kunne se, at i islam var der ikke noget kønsfordeling, der var ikke noget med at han skullehave serveret maden overfor sig. Der var ikke noget der hed, at en muslimsk mand ikke måttekomme ind i køkkenet. En muslimsk mand må gerne hjælpe til med det huslige. Og i islam varkvindens økonomi kvindens ret. Det var alle de der ting, som jeg blev undertrykt i, så kunne jeg seat islam var det rette her. Det jeg ikke brød mig om i min kultur, det fik jeg svar på i islam, at jeghavde ret. Jeg havde ingen ret til at holde mine egne penge, dem gav jeg til min mand pga. kulturen.Så jeg begyndte lidt mere at danne min egen livsstil, som ikke var parallel med min mors, mensamtidig valgte jeg at tage tørklæde på. Jeg synes nu, at islam gav mig nogle værdier, jeg ikkekunne få andre steder. Den hjalp mig op som person.

TørklædetJeg valgte at tage tørklæde på, men jeg følte mig ikke som alle andre kvinder der havde tørklædepå, identisk med dem. Men jeg vidste, at jeg sendte sådan et signal ud og jeg vidste at mange folk såundertrykte kvinder bag tørklædet. Og det er jeg nogle gange stadigvæk ked af. Hvis man bare erder med den påklædning, så bliver man i forvejen sat ind i en bås. Lige fra den tid jeg lærte islamrigtigt at kende, der har jeg altid haft den ro i mig. Jeg har altid kunne signalere ro og positivenergi til andre. Men det jeg ikke kunne få til at passe var min stil og de fordomme folk havde.Hvis jeg sagde til hende ’Du skal have tørklæde på’, så tager jeg hendes rettigheder, men jeg gørogså det modsatte ved at sige ’Du skal ikke tage det på’. Så jeg går også over og påvirker hende, sådet er det samme. Det havde jeg det lidt dårligt med, om jeg havde ret til at styre hende. Jeg sagde’du må selv bestemme det, men jeg synes, at du skal vente’.

UddannelseMit hjem har nærmest været lidt et krisehjem. Bl.a. er der en pige, der har boet i 3 måneder hos migfordi hun også har haft nogle kriser i sit liv. Så mit hjem har været åbent for andre. Jeg har haftpiger hos mig, der har haft store konflikter derhjemme, hvor de ikke kan tackle en uddannelse.Gennem min uddannelse har en hel verden åbnet sig for mig. For hvis der er noget i buddhismen,der er sandt, så er det, at det er mit nummer to liv jeg lever nu. At være en hjemmegående kvinde,med ikke særlig meget uddannelse, hvor jeg har levet min mors liv og så er jeg en helt anden kvindenu her. Så min datter har kunnet se, hvad jeg er og den er også gået igennem til mine niecer ogmine elever. Jeg siger hele tiden, at det er uddannelse, der er nøglen, tag fat i den.Jomfru eller ej?R.: Altså for mig må hun gerne have en ven, en med modsatte køn. Men det skal ikke være sådan, atdet skal kunne ødelægge hendes basis fra senere i sit liv, hvor hun vælger at hun vil have et liv, derer sådan og sådan, hvor den mand, hun engang skal gifte sig med, siger ’Du har haft så mangekærester, at du ikke passer til vores familieliv’.I: Skal hun f.eks. være jomfru?R: Ja det synes jeg.I: Men hvad synes hun om det?R: For hende er det hundrede procent acceptabelt.. Men jeg har også sagt, at de ting hun siger jaog nej til, det er basis for hendes fremtids liv. Så hellere sige nej til nogle ting som du ved, at du erusikker på nu. Men jeg siger også, at nogle korte fristelser kan give større utryghed ogulykkelighed. Korte fristelser skal man ikke sige ja til, hvis der kommer en større lykke senere hen.Men jeg synes alligevel, at det er da ikke så nemt at opdrage en pige i to kulturer, det er svært, fordet er nogle forskellige normer i forhold til hele samfundet og hendes venner.Valg af ægtefælleDet lyder mærkeligt, det jeg siger nu, hvorfor håber jeg, at jeg engang møder en dansk muslim i etforhold, det kunne jeg godt forestille mig. Men jeg håber, at jeg får en tyrkisk svigersøn, men jegved ikke hvorfor. Jeg forestiller mig en som kunne en del engelsk og som har et vestligt indblik,ikke at jeg vil sige, at det vestlige er det optimale, men hvor man har en forståelse. LigesomKirkegaard siger ’Du skal kunne finde personen der hvor de er’. Hvis man kan sproget, så kan mankulturen. Hvis det er en, der har et overblik over, hvad det her land handler om, så har jeg fuldrespekt for den person. Det er det jeg forestiller mig. Så er det ikke en person, som bare har tageten middel uddannelse og som ikke kan andet end tyrkisk. Jeg tror heller ikke, at min datter kunnevære lykkelig med sådan en. Det kunne jo være, at min datter gennem sine studier møder en mand iTyrkiet eller andre lande. Men jeg håber helt ærligt, at det ikke bliver en araber. Det ville være minstørste skræk. Jeg oplever, at lige såvel at der er nogle kulturtræk vi i Danmark har og noglementaliteter, som kommer i generne eller opvæksten, så… Jeg synes bare at palæstinensere…. Jegkender en palæstinenser, som er en person, der har noget at sige i miljøet, som sagde ’Jeg stolerikke engang på min egen skygge’. Hvis en palæstinenser siger det, så skulle vi aldrig stole på dem.

Hvis de har sådan et forhold til sig selv, så synes jeg, at de er utroværdige. Jeg synes også at deer….Når de er gift kan de have et forhold udenfor deres ægteskab og vende islam på deres egneforlystelser og hvad de selv synes. Jeg synes, at de er svindlere både indenfor islam og indenforsamfundet. Jeg ved ikke, om jeg er meget fordomsfuld, men det er deres moral… Men jeg synes, atGud har skabt dem så smukke. Palæstinenserne er nogle af de smukkeste, flotte øjne og meget,meget smukke. Men det er så det man skal stå fra.Ægteskab med ikke-muslim?Det at jeg har fundet lykken og fået succes i mit liv, det er jo pga. islam. Sådan beskriver jeg detselv. Jeg har brudt med familien og normer og det eneste jeg har kunnet holde fast til er islam. Såislam har bragt mig lykken. Hvis man smider den fra sig, så har man jo selv valgt det fra og jeg kankun sige, at jeg har gjort mit bedste og andet kan jeg ikke sige, at jeg har indflydelse på. Det stårogså i Koranen, at det er til en vis grad du har indflydelse, og resten har du som menneske slet ikkeindflydelse på. Så jeg kan ikke bestemme over hendes skæbne. Jeg kan jo evaluere med dig og sige,om der er nogen ting, der har gjort at min datter tager det fra, hvad skyldes det? Jeg kan jo vendespørgsmålet om over til mig selv. Hvis jeg mener, at jeg har gjort det bedste, så er der jo ikke andetat gøre end at acceptere det. Selvfølgelig vil jeg blive ulykkelig over, hvis hun …ikke at hun var giftmed en dansker, men en som ikke var muslim, det vil jeg være rigtig ulykkelig over, men jeg vil ikkeskære hånden af hende, jeg vil selvfølgelig have kontakt med hende. Men jeg vil blive rigtig rigtigked af det.HustruvoldJeg vil først og fremmest fortælle, at jeg ser flere vers i Koranen, hvor islam ophæver kvindenmeget mere end manden. Rigtig meget og hvor den også siger, at islam har en duft, der kan dufteskilometer langt fra, hvor mænd har svært ved at dufte den, paradisets duft. Men hvor paradiset erlige under morens fod, den er så tæt på. Som mor og som kvinde, der er den så tæt på os. Men jegkan prøve at give dig et eksempel. Hvis en mand har seksuel lyst med sin kvinde, så skal kvindentage imod den. Det kan man fortolke som ’Nårh ja det er da hårdt for kvinden, hvad hvis hun ikkehar lyst’. Men der står også….Koranen er jo en grundbog, en lovbog, men profeten er praksis. Såhvordan har profeten levet…sunna ja…hvordan lever man i praksis med teorier? Det er derfor, vihar profeter og det er derfor vi har Koranen. Der siger profeten jo også, at en mand ikke må havesamleje med sin kone, hvis ikke hun er klar. Så hvis en mand ikke kan gøre sin kone klar, så må hanikke have samleje med hende. Det betyder jo også, hvor meget hensyn der skal tages til kvinden, førhun skal sige ja til sex. Hun kan sige ’Okay jeg vil gerne have sex med dig’, men han må ikke havesamleje med hende, hvis han kan mærke, at hun ikke er klar. Det viser hvor meget hensyn der er.Men i vores natur kan vi kvinder godt lide, at der er en stærk mand omkring os, vi skal kunnemærke vores mand. Men jeg tror, at det samfund vi lever i, der kan vi ikke mærke en mand som enmand i dag. Det er derfor nogen bliver skilt. Det der med at slå, det betyder ligesom hvis man tagerden her lille serviet, det er den der børsteagtigt. Det er egentlig ikke at slå. Det er at sætte på pladsog markere. Er det ikke det problem vi har i samfundet? Jeg vil da gerne kunne mærke på minmand, at han kan markere mig og det var derfor mit ægteskab ikke kunne gå. Han kunne ikkemarkere sig. Derfor synes jeg igen, at der er en fordel for kvinden, at skulle kunne mærke sin mandsom maskulin.Polygami

Men så kan jeg tage et emne op som, hvorfor mænd må gifte sig 4 gange og kvinder ikke må. Mender er det også, at profeten siger, at hvis din kone nummer et har de betingelser fra starten at ’Jeggifter mig med dig af den grund, at du aldrig skal gifte dig efter mig’. Hvis han accepterer det, såhar han ikke ret til at gifte sig. Så kvinden kan fra starten nægte det, så det må han ikke lave om på.Det andet er, at det giver kvinden ret. Vi moderne kvinder vil heller ikke have en mand rendende ihælene på os hele tiden. Hvis ikke det var fordi, at vores samfund siger ’Jeg er for stolt til at minmand har en anden kæreste’, hvis ikke der var det, så tror jeg det vil passe. Der er mange der hardet godt med at være alene. Men engang imellem mangler vi lidt tryghed og kærlighed. Men i bundog grund i vores natur tror jeg godt, at vi kunne dele. Kvinder kan godt dele, jeg tror de vil kunneklare det. Mænd har større kræfter, det er i deres natur. Men kunne jeg selv acceptere at være konenummer to? Aldrig, der er jeg for meget dansk tror jeg. Så har jeg så meget at give, at for at styremig kræver det en del energi. Jeg kan være to og tre kvinder på en gang…(griner). Men hvis jeghavde et eller andet ved mit helbred, der gjorde at jeg ikke kunne være den kvinde for min mand,som han behøvede, hvor han ikke skulle lide under min sygdom. Det skulle være sådan, at hvis hangiftede sig, så skulle det være en fordel for ham og mig, sådan skal man tænke det. Men profetensiger også ’Jeg vil nok foreslå jer, at det skal være den sidste udvej’. Det er ikke noget mananbefaler. Blandt de muslimer jeg har stor respekt for, der er ikke nogen der er gift med nummer to.

Om at missionereJeg synes, at Koranen er noget man ikke skal prikke til andre. Man skal ikke stå og sige til andre’Sådan er Koranen og sådan skal du gøre’. Det er jeg stærkt imod. . Alle har mulighed for at læreog studere det de vil. Jeg nævner det heller ikke til min vennekreds. Men i min væremåde og i mintankegang, der har jeg den med. Det er mig som person, det er min personlighed. Hvis jeg gennemkommunikation kan få et redskab ud af islam som pædagogik eller psykologi og bruge det der, så erdet det jeg udvikler som person. Jeg har egentlig heller ikke så meget brug for at pille i islam påden måde hvor man fortolker og bruger det som debat og politik. Det har jeg slet ikke lyst til. Det ernoget for mig selv og sådan som jeg har det. Jeg har kunnet klare det så godt i den periode, hvorjeg var så forsvarsløs, uden noget som helst. Så jeg har ikke brug for det andet.Kvindelige fortolkere og forkyndereJeg synes at det er okay. Men jeg synes at det er et sart område, for hvor mange vil værekvalificerede nok til at kunne gøre det? Men vi har jo kernebogen, der er Koranen og alle dem derfortolker, de må fortolke alt det de vil, men kernebogen er Koranen og det er der ikke nogen, derkan lave om på. Så kan man jo vælge de fortolkere, der passer til en selv. Det er jo så op til denenkelte. Jeg har valgt de fortolkere, jeg mener passer til det moderne samfund. Fettulah Gülensynes jeg er meget moderne. Jeg har fundet mig selv i Danmark ved at være muslim og hvis jeg ikkefik de ting jeg fik, så havde jeg ikke noget uddannelse og var ikke den person jeg er i dag. Det hartaget mig op af kælderen.At være muslimsk kvinde i DanmarkMin datter og jeg har haft en rigtig god dialog, og jeg har kunnet mærke, at hun kunne balanceremellem det at være en tyrkisk muslimsk pige og være dansk, tyrker-dansk. Hun har ikke oplevet de

Case 1. At være muslimsk folkeskolelærerDenne respondents udsagn er allerede brugt i løbet af undersøgelsen, og derfor vil mankunne genkende hendes udsagn. Dermed illustrerer denne case, hvordan en profil, somførst er blevet delt op i tematiske stykker og præsenteret blandt andre respondentersudsagn, her samles igen i en og samme profil. Respondentens udsagn er interessante, i ogmed at de sammenkæder islamiske læresætninger med folkeskolens modernelæringsprincipper. En sociolog kunne her fristes til at definere profilen som en hybrididentitet.At bære tørklædeJeg tog tørklæde på i 2001, umiddelbart efter 11. september. Der blev hele tiden sat diskussioner igang hos mig, hvad er det der er i vejen med muslimer, vi bliver forfulgt som muslimer, i verden,også i Danmark, der er altid uroligheder med muslimer, og så 11. september, muligvis igen nogetmed muslimer. Jeg kunne ikke identificere mig med alle de problemer, jeg kunne ikke se, hvad derskulle være galt med at være muslim. Så begyndte jeg at læse om det, og det endte med, at jeg blevfanget over alle de muligheder, som jeg slet ikke havde været klar over som muslim, og selvfølgeligogså de forpligtelser, man har som kvinde. Tørklædet for eksempel, det er en af de forpligtelser,man skal overholde.Om min datter tager tørklæde på, det er op til hende. Vores mål er at foregå med et godt eksempel,at opdrage dem i den islamiske tro, at de bliver bevidst om det. De skal ikke have tørklæde på, nårde er små. De skal vide, hvorfor man tager tørklæde på. Ikke tvang, opdragelse, og det at være etgodt fungerende menneske, have konkrete, realistiske mål, tage uddannelse på baggrund af evnerog muligheder. Det er det, som min mand og jeg sætter pris på. Det må være et personligt valg. Jeghar selv valgt, min mor og min svigermor går ikke med tørklæde. Tørklæde hænger ikke sammenmed ekstremisme, det er bare en pligt for kvinden i islam.At komme i arbejdeDa jeg skulle søge arbejde, var det ikke så nemt. Jeg satte et billede på af mig selv og fik afslaghver gang, selv om jeg søgte målrettet. Så sendte jeg samme ansøgning, samme tekst, uden billede,og så blev jeg kaldt ind til samtale og fik jobbet. Jeg ved ikke, om det var på grund af tørklædet, atjeg var blevet afvist, men det var en mistanke, jeg havde. Det er noget, jeg var meget præget af. Det

er vigtigt at få mulighed for at komme til at snakke med folk, vise hvem man personligt er, fåmulighed for snakke med folk, det giver rigtig meget. Selvfølgelig skal man selv være åben, og manskal være lidt stædig. Jeg kan også godt forstå samfundet på en måde, på grund af alle deerfaringer, de desværre negative skræmmende eksempler på muslimers opførsel, så passer folk jopå, så vil man ikke løbe en risiko. Men heldigvis er vi jo ikke ens alle sammen. Jeg har valgt bevidstat undervise som lærer i den danske folkeskole, for jeg vil ikke være med til opbyggeparallelsamfund. Men bare diskussionen om tørklædeforbud får en til at tænke ”bliver jeg nutvunget til at skifte til privatskole?”. Men det bliver måske sidste udvej, hvis tørklædet bliverforbudt i folkeskolen.Har der været en udvikling i forhold til muslimske kvinders uddannelse og arbejde?I hvert fald det at der kommer flere kvinder ikke nødvendigvis med tørklæde, men flere kvinderuddanner sig, og at man bevæger sig væk fra det med at det ikke kan betale sig at læse, hvis manikke kan få praktikplads.Det jeg håber på er, at eleverne kan se, at det er muligt at komme længere op i systemet end barevære på bistand eller have ufaglært arbejde, at det er værd at forsøge at gøre sig umage, at havemål i sit liv, ikke opgive så nemt og bare sige de ”vil ikke have os alligevel, hvorfor skal jeg såbruge tid på at læse, jeg får alligevel ikke en praktikplads”. Så bare det, at jeg er der, deler stillingmed mine danske kolleger, at der er plads til mig, det håber jeg eleverne tænker over. Hvis hun kanundervise, selv om hun ikke er født i Danmark, så kan jeg også.Gensidige fordommeJeg er perfektionist også, jeg vil gerne yde en indsats, være forbillede, vise, at det ikke er så sort,som det ser ud nogle gange. De forkerte forestillinger gælder begge veje. Det man mest ser imedierne er, hvordan det danske samfund ser på muslimer, men det gælder jo også den anden vej.De tænker ”de kan ikke lide muslimer” og så begynder fordommene fra den anden side. Det,eleverne hører derhjemme, er ikke altid positivt. Men jeg synes, at skolen har gjort så meget, ateleverne kan se, at de er blevet accepteret på deres præmisser, så hvis de skulle være påvirket afderes forældre, så kan det godt være de er i modsætning til det danske samfund, men ikke til deresdanske kammerater. Så jeg har aldrig oplevet problemer i forhold til skolen, til kammeraterne. Mender kan være andre, der ikke kender nok til muslimer, som tænker, at de alle sammen er dårlige.Sådan nogle diskussioner har vi haft med nogle af de store elever. Hvis danskerne ikke interesserersig nok for at høre, hvordan det er at være anderledes, hvorfor nogen reagerer så voldsomt som degør, så er det klart, at kløften kan vokse.Sociale arrangementer på skolenBlå mandag, der er det skolens politik, at det er en social begivenhed, hvor alle er med. Jeg kanikke huske, at der skulle være nogen, der har meldt fra. Til jul har vi juleklippedag, de store klasserstår for æbleklasser, og de små kommer og køber. Så går de alle sammen op i det. Det samme medvores helligdage, til Eid plejer muslimerne ikke at komme, men så fandt vi på, at muslimernekommer med mad op på skolen, så kommer de andre og spiser hos dem. Så fortæller vi, hvorfor vispiser sammen, hvad festen går ud på. Det er så vigtigt at overveje, hvordan man inddrager,hvordan man viser respekt for den anden side af samfundet, så eleverne tænker ”de vil have migalligevel, der er plads til mig alligevel”.

LejrskoleLejrskole, det kommer an på, hvordan man ”sælger det”. Lægger vægt på, at det er et socialtarrangement, at eleverne lærer meget. Der er så vidt jeg ved ikke en eneste, der melder afbud, vihar virkelig ikke de der problemer, hverken med lejrskole eller med idræt. Vi havde en pige, somikke måtte komme med, forældrene insisterede, men til sidst fandt vi ud af, at det var fordi huntissede i sengen. Det var svært for forældrene at åbne op og fortælle, hvad problemet var. Men dethavde ikke noget at gøre med hendes religion. Hun kom med til sidst.Hvor spørger du, når du er i tvivl?Jeg forsøger så vidt muligt at holde mig til koranen, at prøve at tolke og læse den selv, fordi det ermeget tilfældigt, hvilken tolkning man kommer i kontakt med. Jeg ønsker ikke at blive påvirket, jegvil gerne være selvtænkende. Jeg ved som troende menneske, at mine evner kommer fra Allah, detmå jeg stå til regnskab for. Det er så let at tage en lille del af en sætning og sige ”dræb”, ”had”,men i hvilken kontekst? Den første sætning i Koranen er ”læs”. Det er den type sætning, derfangede mig i Koranen, ”læs”, ”uddan dig”.Må manden slå sin kone?Det er virkelig nogle ekstreme situationer, hvor kvinden er alt for langt ude, på vej til at ødelæggekernefamilien, på vej til utroskab, for eksempel. Hvis man kan se signaler, men ikke kan snakkehende til fornuft, og manden har nogle gode argumenter. Men det er stadig dialog og argumenter,der gælder, men jeg ser ikke, at min mand har ret til at bestemme over mig, så længe jeg ikke gørnoget forkert. Og jeg kan heller ikke se min mand påtage sig den rolle. Det er igen respekt. Jeg vedikke, om det hænger sammen med vores kultur, vores opdragelse. To som har valgt hinanden, at enskal have mere ret end den anden, det ville være kunstigt for mig, det er for mig ikke ægteskab, deter tvang, det er umenneskeligt. Hvis man tolker Koranen, som jeg ser det, så handler det om ensegen relation til Gud. De gerninger man laver står man selv til regnskab for. Min mand, han skalikke stå til regnskab for mine fejl, han kan måske advare mig eller påpege nogle fejl, men det er isidste ende mig, der skal acceptere det eller afvise det. Jeg synes ikke generelt, at manden skal havemere ret end en kvinde. En kvinde kan være lige så klog som en mand.Er der forskel på mænd og kvinder?Man kan tage et eksempel som arveret. Manden har flere forpligtelser overfor familien end kvinden,når vi snakker om den økonomiske del. Det kvinden arver er hendes eget, men han skal dele det hanarver med sin familie. Kvinden behøver ikke dele sin arv med sin mand. Så hun er beskyttet, det varvigtigt især i gamle dage, hvor kvinden ikke var ude på arbejdsmarkedet.Utroskab og strafJeg ved ikke hvor aktuelt det er , det er ikke så nemt, det der med stening. Altså det er ikke fordi jegsynes folk skal gå rundt og kaste sten på hinanden… men igen skal der være nogle vidner, der skalvære fire der ikke har med hinanden at gøre, det skal være virkelig argumenterende, før man går igang med det. Jeg tør ikke danne et billede af det i mit hoved, hvor voldsomt det kunne være, mender skulle virkelig være noget slemt og som sagt der skulle argumenteres for det, for at man kunnestraffe en på den måde. Jeg tænker, at hvis man trods alt nåede dertil, at en kvinde har fortjent denstraf, så skal man måske alligevel overveje, hvad fik hende til at gøre det, jeg synes ikke man bareskal kaste sig ud i det. Det kan være sygdom, det kan være mange ting. Jeg tør ikke kommentere

mere, jeg har ikke viden nok. Men islam er for mig logisk, der er logiske forklaringer, der er ikke eneneste lov eller ordre som ikke har en logisk forklaring. Men igen hvordan tolker man?Hvilke værdier lægger du vægt på som underviser?Mit forhold til eleverne og forældrene er baseret på tillid. Der er ikke nogen, der er bange for mig –selv om jeg underviser i fysik (griner). Nu underviser jeg også i biologi. Der kan man spørge, omforældrene vil være bange for, at jeg lægger mit eget syn på det, i undervisningen, i forhold tilevolution og sådan? Men nej, når jeg underviser i Darwin, så er det videnskab. Når jeg tænkerskabelseshistorie som privatperson, så er det ud fra religion, så er det selvfølgelig i forhold til Gudsmagt, men jeg er ikke kommet så langt, at jeg har sat dem op imod hinanden. Jeg skelner megetskarpt i min tænkning, jeg har ikke problematiseret det. Det er Darwins arbejde og hansoverbevisning, det skal jeg vide noget om. På den anden side har man den anden holdning, privat.Han skal have lige så meget lov til have sin egen holdning og teori som vi andre. Men når jegunderviser er det videnskab.Er der nogen fag, som en muslimsk kvinde ikke bør udøve?Kassedame. Med fuld respekt for kassedamen, men hvis man vælger at tage tørklæde på, så kan jegikke se, at man samtidig vælger at sidde ved en kasse og udsætte sig selv for noget, man kunneundgå. Altså for eksempel gøre rent, det ville jeg hellere end at kaste mig i noget, som er pågrænsen til at være farligt for en. Hvorfor risikere det, hvis man har mulighed for noget andet?Man skal prøve at undgå kontakt med fremmede mænd, hvorfor tager man tørklæde på, jeg vilgerne skjule mit private, og hvis man alligevel vælger at udstille sig selv, når man kunne vælgeandet, måske sidde på et kontor. Der er mange job, som ligger naturligt for en kvinde, og som mankan vælge i stedet for at vælge det der minefelt og så problematisere det. At man vælger at gå sålangt man kan, men bliver indenfor rammerne.Men har du ikke også kontakt med mange mænd og store drenge i kraft af dit arbejde somfolkeskolelærer?Jo, men jeg ser det som min opgave som muslim at opdrage. . Jeg synes det er meget dejligt at værelærer, man er med i den opdragende rolle. Hvordan kan jeg læne mig tilbage og forvente, at detdanske samfund opdrager børnene, og så bare kritisere det danske opdragelsesmønster? Så måman selv gå med ind i det. Hvordan kan man gøre det, så det er nemmere både for samfundet ogeleverne? Jeg føler virkelig at det at være med så godt man kan, det vægter jeg højest, snarere enddet at synde. Selvfølgelig, der er en problematisk ting, jeg har ikke helt gjort det op med mig selv,men det med at give hånd til en mand… jeg er ikke så meget… og så tænker jeg også, der kommertyve forældrepar, de der bakterier, og så sidder vi der og spiser, jeg kan ikke nå ud og vaskehænder, det er ikke så smart at give hånd så mange gange. Men omvendt, hvis jeg ikke giver hånd,tænker folk så ”er det fordi jeg er en mand?”, ”hun har mit barn i skolen”, igen er det et spørgsmålom tillid. Ja nu nævnte jeg kassedamen, men jeg er jo i virkeligheden lidt i samme situation. Medtørklædet signalerer jeg, at jeg ikke vil have med andre mænd at gøre end min egen. Og så kommerde mænd og giver hånd, og jeg giver tilbage. Men igen, det handler om respekt. Hvis det bliverårsag til at skubbe folk væk fra mig, at de får fokus på det i stedet for det faglige, så vælger jeg atgøre det, jeg afviser ikke en hånd. Mange ville sige ”helt ærligt, kan du høre dig selv, at væremuslim og så leve med så mange afvigelser!” Men igen, det er sværere at praktisere i et land, somikke har de samme rammer, så er det bedre at gøre det med en begrundelse, at begå de ”fejl”bevist, men så hjælpe på andre områder. Så der er mere gavn ved det end ulemper. Det er nemmest

at sige ”nu trækker jeg mig tilbage, jeg vil leve som en ordentlig muslim, jeg vil ikke have nogetmed det danske samfund at gøre”, men så skulle man vælge et andet sted at bo end Danmark. Ogomvendt, jeg tror at det at bo i et mere muslimsk samfund, et arabisk samfund, det ville jeg havesvært ved. Jeg har værdier som på nogen områder er meget anderledes end i arabiske samfund.Valg af ægtefælleVores opgave som forældre er at lære vores børn, at vi er muslimer, hvad vil det sige at væremuslim, ikke gøre noget så de får identitetsproblemer, så det er en naturlig del af deres identitet, atde er muslimer. For en muslimsk kvinde er det jo forbudt at gifte sig væk fra islam, så det bliver viogså nødt til at fortælle dem. Om de nu vælger at høre efter, det er virkelig svært at vide.At være muslim i DanmarkJeg kunne tænke mig, at vi mere dyrkede den naturlige samhørighedsfølelse, at det her er deresland, også når de er muslimer, at de kan se deres plads i det danske samfund, så de ikke behøver atblive bekymrede for det. At der også er nogen med anden etnisk baggrund som journalist, tv-vært,folkeskolelærer. Det at man kan se, at der er nogen, som har nået det øverste lag i samfundet, det ermeget motiverende, jo flere jo bedre. Så er det dem, der ligesom sætter dagsorden, åbner døre forde kommende generationer, fortæller at det ikke er farligt at være muslim i Danmark alligevel.Vil en folkeskolelærer være mere tilbøjelig til at sammenstykke en hybrid identitet end enlærer på en muslimsk friskole, som hele dagen går sammen med trosfæller? Intet kankonkluderes ud fra et kvalitativt studie som dette, men det er alligevel interessant atsammenligne ovenstående profil, en folkeskolelærer, med de efterfølgende profiler fra enmuslimsk friskole.

Case 2. At være muslim på en muslimsk friskoleI denne case er en lærer og to 9. klasses elever fra en muslimsk friskole interviewet. Her erdet interessant at observere, hvordan begreberne kodes af såvel læreren som eleverne.Hvad betyder det i praksis, at islam er en ”meget mild og let religion”, som læreren siger?Hvordan definerer man lighed? Hvad er viden?LærerKønsadskillelseIgennem religionsundervisningen kommer vi nok lige ind på, hvad der er forbudt og hvad der ertilladt. Men islam er jo en meget mild og let religion, hvis den bliver praktiseret efter hvad der står iKoranen og hvad profeten Muhammed har sagt. Der er jo ikke den der store adskillelse mellemkønnene, som der er i nogle grupper. De grupper, hvor jeg ser den adskillelse, det er mest i noglearabiske grupper. Det er ikke alle arabiske lande, men nogle arabiske grupper har en meget storadskillelse mellem kønnene. Også derhjemme i privatlivet, hvis man besøger dem, så sidderkvinderne og mændene for sig. De somaliske grupper har slet ikke den der adskillelse og det hartyrkere heller ikke så meget. Men her er de opvokset med, at de er sammen med drenge, det er deresvenner og de arbejder i grupper. Det er ikke sådan, når vi har gruppearbejde, at vi siger ’Nuarbejder pigerne for sig og drengene for sig’. Det at de arbejder i grupper og de får et naturligtforhold til det at være drenge og piger og at man godt kan snakke sammen og godt kan arbejdesammen. Det tror jeg ikke de tænker så meget…Det er måske lige nogle få, der vil tænke på det,men ellers tror jeg ikke, at det er noget de tænker på.Hvad vil det sige at være en god muslimsk kvinde?I: Så vil jeg sige, som vi igen ved det fra hadith samlingerne og Koranen selvfølgelig: følg de femsøjler, dem har du jo sikkert hørt om, det er faste, bøn, rejsen en gang i sit liv til Mekka og tro på,at der kun findes én almægtig skaber. Om man så kalder ham Gud, Allah eller Alohi som jødernesiger, eller hvad det nu er. Der er kun den ene skaber. Hold de fem søjler og opfør dig som et godtmenneske og undgå de få ting, der er nævnt i Koranen som haram, altså forbudt: at tage noget dertilhører andre mennesker, at slå ihjel eller gå ind på en kriminel løbebane. Så har vi joalkoholforbud og forbud mod svinekød. Men ellers er der jo ikke så forfærdelig mange ting, der erforbudt. Der er ikke nogen forskel på mænd og kvinder. Hele vejen igennem Koranen og sunna,som er vores to kilder, så er der jo ikke specifikt for mænd og specifikt for kvinder. Der er jo et vers,der siger, at den troende kvinde og den troende mand holder påbuddene. Sådan er det jo hele vejenigennem.LigestillingMænd og kvinder er lige ifølge Koranen, men de har måske i nogle tilfælde forskellige roller. Menellers er de lige. Hvis man skal gå ifølge islam, så kigger man mere på den fysiske form, at mænd inogle tilfælde er stærkere til det fysiske arbejde. Der kan være en forskel. Ellers er det jo ifølgeKoranen manden, der har hovedansvaret for at forsørge sin familie. Kvinden har lov til at arbejdeog tjene penge, men har ikke pligt til, ifølge Koranen, at bidrage med forsørgelsen, det påhvileralene manden. Jeg kender da nogle få, blandt andet danske konvertitter, der holder strengt på det,

at det er manden. Selvfølgelig siger de fleste ikke bare ’Mine penge er kun for mig’, men så brugerde hendes løn til noget mere fornøjelser, som rejser og sådan noget.TørklædetI: Det er der helt klare regler for fra sunna, altså profetens udtalelser. Pigen skal have tørklæde på,når hun får sin menstruation og ikke før. Hvis en pige ikke vil, så blander vi os ikke i det, det ermellem hende og Allah skaberen. Der er jo også et vers, der siger, at der ikke må være tvang ireligionen. Du skal ikke tvinge nogen til at tro, men selvfølgelig kommer der noget andet ind, nårdet er forældre, der opdrager deres børn. Som kristen forælder opdrager og indoktrinerer man joogså en smule sine børn og det gør muslimske forældre jo også. Jeg ved, at nogle af forældrene heropdrager deres børn til ’Der kommer en dag, hvor du skal gå med tørklæde’. Men det er jo nogetmed at forberede pigen på at ’Det er en god ting for dig, at du gør det en dag, men det er alligeveldin egen beslutning’. Vi må jo heller ikke sige som muslimer ’Hende der er ikke lige så god sommig’, for vi får gentagne gange at vide i islam, både fra Koranen og profeten, at det er kun Gud,der kan se dit hjerte. Som vejleder, hvis en pige har et eller andet ønske om at blive frisør, såsnakker vi om det ’Når du går på teknisk skole og du skal uddannes som frisør, så skal du sætte hårpå andre og du skal lade andre sætte hår på dig, så det skal du overveje, om du vil tage dit tørklædeaf’. For det kan godt være, at man brænder så meget for en uddannelse, så man godt vil tage dettørklæde af. Det skal man gøre op med sig selv. Det er jo ikke fordi vi siger ’Det kan du ikke blive,for du bruger tørklæde’. Sådan råder vi dem jo slet ikke, for det er jo ikke jordens undergang attage sit tørklæde af. Selvfølgelig er det et påbud i Koranen, ligesom man ikke drikker, man ikke slårihjel, stjæler ikke og lyver ikke, osv. Men alle de der ting er jo en form for, hvis man skal bruge etstort ord, så er det jo en form for synd, men der er jo heller ingen synd Gud ikke kan tilgive. Det erjo nævnt mange gange i Koranen, at Gud er barmhjertig, tilgivende og nådig.Er det sværere for kvinden end for manden at blive skilt?Nej. Hun skal bede en dommer eller en imam om skilsmisse. ’Han overholder ikke sine pligter’,eller han gør et eller andet hun nu er ked af. Så skal en imam eller en myndighedsperson, hvis derfindes sådan en…Det gør der desværre ikke i Danmark, men jeg ved, at der er nogle grupper, derarbejder på, at der skal nedsættes sådan et familieråd, hvor der også er en, der kan gå ind og tagesig af de ting….Så skal han lade hende få sin få sin skilsmisse. Profeten har skilt kvinder, der komog sagde ’Jeg kan ikke lide hans udseende’, ’I er skilt’ sagde profeten. For hvis ikke man kan lidehinandens udseende og man ikke fungerer sammen seksuelt eller han ikke overholder sine pligterosv. så har kvinden ifølge islam lov til at bede om det. Men det gør det svært, fordi der er noglemænd, der ikke vil rette sig efter det og især ikke her i Danmark, fordi der ikke er nogenmyndighed, der kan gå ind og sætte ham på plads. Så jeg ved, at der er nogle kvinder, der har rigtigsvært ved, at få deres skilsmisse igennem. Det er rigtig nok. Men kvinden har lige så stor ret ifølgeislam, som manden har. At det at en kvinde ikke kan sige tre gange ’du er skilt’, det er mere medfordi der er mange kvinder, der måske bliver lidt hys. Nu har jeg ikke menstruation mere, men dajeg havde det, kunne jeg da godt have forestillet mig, at jeg i løbet af den uge kunne sige det tregange ’Jeg vil skilles’. Så det er måske noget med det at gøre. Når vi snakker om forskellen mellemmænd og kvinder. Profeten har jo også sagt ’Bær over med jeres kvinder, når de har menstruation,for de er skabt sådan fra Allah, de kan ikke selv gøre for det. Hvis de råber efter jer, så tilgiv dem’.

Hudud-straffeI: Hudud-straffe kan jo kun praktiseres i et islamisk land, et land der virkelig kører sharia og hududsom deres lovgivning og det er der ingen lande, der gør overhovedet. Ikke engang Saudi Arabien.Men stening er jo ikke nævnt i Koranen, det er noget profeten sagde, fordi der var nogle tilfælde,hvor profeten sagde ’Der er ikke noget i islam om det, men så kan vi tage de sidste skrifter, der eråbenbaret’, altså de jødiske og kristne. De åbenbaringer tror vi jo på er fra den samme gud. Så togprofeten jødernes måde at stene på. Men det er jo ikke bare kvinder, det er jo også mænd. Det er joigen det man altid glemmer og det der bliver sagt i offentligheden, at en stakkels utro kvinde skalstenes, men hvad med manden? Og det må jo kun blive foretaget, hvis de er gift. Man skal jovirkelig være fuldmoden og have fuld forstand, ellers må man ikke stene folk til døde. Hvis man nuforestillede sig, at vi levede i et land, hvor det var fuldstændigt styret efter islams principper…ogsådan et samfund har der jo ikke været siden profeten døde…Så kan man godt sige, at man går indfor de ting som muslim. Der ved man så også, at profeten f.eks. har sagt ’I må ikke stene nogen tildøde. I må ikke hugge hånden af nogen. I må ikke praktisere hudud-straffene, for de er megetskræmmende. I må ikke selv praktisere dem, uden at personen selv har tilstået eller at der har været4 vidner’. Når man så tænker, at hvis man levede i sådan et land, hvor alle vidste konsekvenserne afdet man gjorde, så tror jeg, man vil nå til så få punkter, hvor det virkelig kom til de der strengestraffe.Islam og kulturOgså hvis du engang kommer til at studere islam mere og du går tilbage i tiden, så kan du jo se, atpå profetens tid var der jo ikke de der strenge regler, som nogen har fået indført. Især i det 17.århundrede kom der sådan en bølge i den muslimske verden, også hvor der opstod en masse falskehadith om kvinder, for at man ligesom skulle have kvinderne banket tilbage til kødgryderne og lidt iretningen af noget hekseforfølgelse, at de ikke lige skal stikke næsen for langt frem. Jeg kan huske,at jeg havde store diskussioner med en mand engang, der blev ved med at påstå en masse falskhadith om kvinden og ’kvinden var kun halv i sin tro’, osv. osv. og ’hver gang kvinden kom gående,så kom hun med djævlens gang under armen’. Så kan jeg huske, at jeg sagde engang ’Hvis du kanbevise, at de hadith findes, så går jeg ud af islam, for så er det godt nok ikke noget for mig’ og detvar efter jeg havde været i Egypten og studeret, så jeg vidste godt, at de ikke var der. Lige sammedag kom der en af vores venner fra Jordan hjem og sagde ’Der er kommet en ny bog her’, for der eren stor hadith mand, der hed al-Albani. Han kom fra Albanien, men studerede i Egypten og andrearabiske lande, og han viede hele sit liv til at sortere falske hadith fra troværdige hadith. Hanudgav en bog, hvor han påpeger nogle af de der falske hadith og at de havde ingen oprindelse, foren hadith skal jo have en lang oprindelse, en fortællerkæde. Jeg vil bare sige, at jo mere man vedom islam, jo bedre kan man arrangere sit liv på en god og moderne måde. Gud siger i Koranen’Islam er kommet til enhver tid til ethvert sted’, så må der også være noget i islam, der passer tilden her tid, vi kalder den moderne tid.Videnskab og islamVidenskab og alt muligt går jo hånd i hånd i islam. Det var noget af det, der fik mig til atkonvertere, det var alle de der fantastiske videnskabelige beviser, der var i Koranen, som jegsyntes, at det var da utroligt, som man ikke havde haft noget viden om på det tidspunkt. Også det atjeg var kristen før og jeg kunne klart mærke, at der var en rød tråd igennem det gamle testamente,det nye testamente og det bliver afsluttet i Koranen. Så derfor kan jeg godt svare hurtigt, atKoranen betyder alt for mig. Det er min store guide, det kan man godt sige.

Kvinder som forkyndere og bønneledereKvinder kan godt holde khutba og holde taler i moskéen osv. men de kan ikke lede bønnen. Profetenhar givet klare regler i hadith og der står, at ’hvis du følger islam, så skal du også følge profeten,så følger du også Allah’, så der er mange vers i Koranen for, at du ikke kan adskille profetenslevemåde, for profetens levemåde er ligesom Det Nye Testamente, hvor vi læser om, hvad Jesussagde og gjorde. I hadith læser vi om, hvad profeten sagde og gjorde, og han specificeredeKoranens vers, og der er det sådan, at man ikke var adskilt, som det tit er nu. Der stod imamen,altså lederen, så stod mændene, så stod de unge drenge og så stod kvinderne og de unge piger. Deter simpelthen fordi, at der er mange mænd, der ikke vil kunne holde tankerne samlet om Gud ellerAllah, hvis der ligger en kvinde lige foran dem med rumpen i vejret. Det er noget seksuelt for enmand. Der er faktisk rigtig sjove hadith, der fortæller om en, der var forelsket i en pige, og når hanlå med hovedet ned, så prøvede han at sprede sine ben så meget, at han kunne kigge bagud tilhende, han var forelsket i. Når man begynder at læse de hadith samlinger, så vil du grine, for der erså mange søde fortællinger, hvor det er mennesker man snakker om. Koranen det er Guds ord, deter noget højt og stort og nogen gange svært at forstå, meget videnskabeligt og rigtig guddommeligt,men i hadith kommer det jo ned på jorden. Der er det folks problemer og kærlighed og dagligdag,der bliver udpenslet. Så der har jeg grint mange gange.To eleverDet er i det følgende ikke indikeret, om det er den ene eller den anden af pigerne, derudtaler sig, da det ikke er væsentligt for undersøgelsen. Det, som er interessant, er atobservere, hvordan pigerne forholder sig til de forskellige spørgsmål, og hvorvidt de harintegreret de principper, som der undervises i på skolen, og som ovennævnte lærer blandtandet har gjort rede for.UddannelsesvalgII: Det er ikke godt for en kvinde i islam at tage en uddannelse hvor man skal ud og rejse i verdenhele tiden, f.eks. at være stewardesse eller en arkitekt skal hele tiden ud og se på områder når hanskal tegne. Sådan noget er ikke godt for en kvinde i islam, at hun skal ud og rejse hele tiden alene.Hun skal have sin mand eller bror eller far med, hvis hun skal ud at rejse. Det er heller ikke godt atarbejde med renter, f.eks. som bankdirektør. For når man låner noget i islam, så skal man helstgive det man har lånt tilbage og ikke mere end det. Der skal være retfærdighed. Det er også derfor,de har åbnet dansk-muslimske banker uden renter.I: Hvis man får et arbejde, hvor man skal sidde alene med en mand på et kontor, så er jeg jo barenødt til det, for det er jo arbejde, så længe det bare er arbejde og ikke frivilligt ’Kom vi skal siddealene sammen’. Så længe det ikke er frivilligt at sidde med ham alene, så er det vel okay, håber jeg.Mødet med det andet kønF.eks. kører der et emne i klassen nu om man må stå og grine og snakke med drengene, om det ertilladt i islam. Det er tilladt, at man står og snakker, griner og har det sjovt, man skal bare ikkebegynde at røre ved hinanden eller kramme. Der er grænsen, men man må gerne stå og snakke meddem. Der er nogen, der synes, at man skal holde sig væk fra drenge helt.Påklædning

Faktisk som muslim bør man sige det, hvis man ser nogen gå med stramt tøj, ’at gå med megetstramt tøj er forkert, det skal du bare vide, for du tiltrækker drengene og på den måde kan der opstådårlige ting’. Så bør hun, selv om hun måske har hørt fra hendes far ’det er ikke rigtigt, du mågerne have stramt tøj på’, så skal hun ikke begynde at sige ’Nej det er det ikke’, men hun skal sige’Okay, tak skal du have fordi du har sagt det’, men så skal hun undersøge det. Nu går jeg f.eks. tilreligionsundervisning, så der er mange nye ting jeg hele tiden får indtaget, og lige så snart jeg gørdet, så er jeg meget glad for at jeg giver det videre, og mange af dem fra klassen får etspørgsmålstegn oppe i hovedet ’Er det rigtigt?’. Så siger en af mine veninder ’Jamen det er jo ikkehelt sådan og sådan’, men så svarer jeg ’Jo fordi jeg har hørt sådan og sådan, så jeg har enstærkere overbevisning end du har’, ’Nå okay så har du ret’.Da jeg kom på den her muslimske skole havde alle de store piger tørklæde på og det havde jeg ikke.Så tænkte jeg ’De er muslimer og jeg er muslim, men de har tørklæde på og det har jeg ikke’. Såsnakkede jeg med min far, som sagde ’For en kvinde betyder det rigtigt meget. Du siger at du vilvære muslim og det betyder, at du gerne vil underkastes, det er det Allah gerne vil have, at du skalgøre, det er at du skal tage tørklæde på. Du kan selv dømme det, men nu har jeg forklaret det tildig’. Så tænkte jeg mig om og så tog jeg det på. Og så har jeg haft det på lige siden og har aldrigfortrudt det.Der er også mange gange, hvor ikke muslimerne men medierne omfortolker tørklædet. Tørklædet erikke det her stykke over hovedet, det er påklædning fra hovedet til tå. Man skal påklæde sig på enanstændig måde, det er jeg også ret sikker på, at det var sådan engang i kristendommen. Man skalpåklædes anstændigt, så man ikke frister mændene. Der er også mange piger, der går medtørklæder, men så har de stramt bluse på eller en hel masse make-up, som sådan nogle rigtigedukker, for at sige det lige ud. Sådan virkelig pyntet, det er jo ikke islam. Det skal dække en kvindefra top til tå. Det giver ikke mænd nogle fristelser, der går på vejen. Det får ikke mænd til at tænkesådan. For mig er det en måde at signalere til mænd ’hav respekt’.VidenVores stærkeste beviser er jo Koranen, men de kan fortolkes på tusind forskellige måder. Jeg somperson er rimelig forvirret, for jeg får af min far på den ene måde og skolen på en anden måde og imin fritid går jeg ned i moskeen og får det på en tredje måde. Lige for tiden prøver jeg at holde migselv så neutral som muligt, indtil jeg bliver færdig med gymnasiet, så vil jeg gerne studerereligionen, så jeg på min helt egen måde kan se det og dømme det på den måde. Så har jeg lært det,at gå i dybden med det ’Hvem er Bukhari? Hvem er Muslim?’ og hvorfor er de de stærkeste? Oghvis jeg skal søge, hvor skal jeg så søge? En af mine veninder har været i Cairo og studere på al-Azhar, og det er faktisk også mit mål. Jeg glæder mig til jeg kommer derned og studere, for minreligion betyder meget for mig, men det skal også være sådan, at jeg ved hvad der er rigtigt ogforkert, for jeg kan ikke komme ret langt med folks meninger.Islamisk lov og verdslig lovIndtil sidste år gik jeg meget op i politik at man troede at det var løgn. I klassen kaldte de mig ’denlille politiker’ og jeg var helt vild med det. Men så i sommerferien til undervisning i moskeen, så fikjeg en masse ting at vide om det. Så sad vi der og snakkede om, hvorvidt man må gå op i politik. Såsagde hun, at det selvfølgelig var op til enhver person, hvordan de ville tænke over det. Men faktiskhvis man skal ind i folketinget, så skal man jo underskrive en hel masse, man skal kunne accepterebøsser og lesbiske og gå ind for dem. Det er jo forbudt i vores religion, så jeg ved ikke helt,

hvordan man skal dømme det. Men igen jeg er meget svag indenfor det, og det vil jeg rigtig gernestudere om det er forbudt eller om det ikke er.Hvad er en god muslim?Det var præcis det vi sad og snakkede om til undervisningen i sidste uge. Kort og godt kan man sige’Ved du hvad ordet muslim betyder? Det betyder underkastelse’. Lige så snart du har underkastetdig Allah, så er du egentlig en god muslim. Du skal bare være hundrede procent underkastet. Menhvad indebærer den underkastelse? Det indebærer, at du tilbeder ham dagligt, og det indebærer, atdu adlyder ham og udfører islams 5 søjler. Så kan du selv gå ind og studere, hvad det er, der erkrav på for en god muslim, men kort og godt så skal du bare være underkastet Allah.LigestillingKvinden har sine pligter, og manden har sine pligter. Manden og kvinden er ikke ens, men de erlige. Når vi har nogle ting vi ikke må gøre, så har de også nogle ting de ikke må gøre. Men vi erlige, vi er ikke ens, men lige.

Kvinder som forkyndere og bønneledereJeg som person går jo meget op i retfærdighed mellem kvinder og mænd. Jeg kan faktisk ikke rigtigse, hvorfor kvinder ikke må lede mænd i bøn, hvis nu de ikke har menstruation. Vi må jo ikke bede,når vi har menstruation. Men jeg kan faktisk ikke helt som person se, hvorfor man ikke måtte ledeen gruppe mænd, hvis man nu ikke kunne se hende f.eks. Men alligevel, så behøver jeg ikke at haveen forklaring på alt, jeg fik det at vide og jeg lever bare efter det. Jeg accepterer det, selv om jeg eteller andet sted….Den forklaring jeg har er fordi, en imam skal kunne ses af resten af de bedende. Hvis hun er kvinde,hun skal jo stå forrest og når hun bukker sig, så frister hun jo mændene bagved og så kan de ikkekoncentrere sig om bønnen. Det er jo også forkert det, der sker i dag i moskéerne til fredagsbøn, såer kvinderne i et rum og mændene er i et rum, det er jo forkert for sådan var det ikke på profetenstid. Kvinderne skal bare stå bagved, men de skal kunne se hvad mændene gør…

Case 3: At være imam i Danmark5.3.1 Imam 11. Bør muslimske kvinder tage en uddannelse?Ja, selvfølgelig. Islam støtter kvinder i at få en uddannelse, for islam viser, at kvinder udgør en stordel, ja mere end halvdelen af samfundet. Kvinden er et af de vigtigste punkter i islam, så vi tror athele samfundet, 80 % af samfundet, det kommer fra kvinder. Hun kan lave alt, opdrage sine børn,og hvis kvinden ikke har en uddannelse, hvis hun er analfabet for eksempel, og ikke har lært noget,hvordan skal hun så hjælpe sine børn? Så det er meget vigtigt, jo mere uddannelse kvinden har, jobedre bliver samfundet.2. Er der nogen uddannelser / jobs, som er specielt gode eller specielt upassende for enmuslimsk kvinde?Det kommer an på hvad hendes arbejde skal være, og hvordan miljøet er, som hun bor i. Der ermange uddannelser hun kan tage, både socialrådgiver, pædagog og lærer, det er meget vigtigt, derer ikke nogen slags arbejde, hun kan sige nej til. Men der er selvfølgelig nogle begrænsninger. Hunkan ikke lave noget som er imod islam. Hun kan ikke at arbejde på en fabrik som producereralkohol eller handler med andre firmaer som har med alkohol at gøre. Der er nogen ting som hunikke kan lave eller uddanne sig til.3. Er det i orden, hvis en kvinde har et arbejde, hvor hun er alene med en mand?Det kan hun godt. Selvfølgelig er det bedre, hvis hun kan finde et arbejde med andre kvinder. Det erbedst, men hvis hun har et arbejde, hvor hun er sammen med mænd, så skal hun passe på sig selv.Hun skal snakke med dem om begrænsede ting, hun skal ikke rejse med dem. På arbejdspladsenkan hun arbejde med dem, gå til møder med dem. Allah siger i Koranen at kvinden skal passe sitarbejde, det er meget vigtigt at hun har kontakt til andre kvinder. For Allah siger i Koranen at derer nogen mænd, som tænker på kvinder på anden måde, når du sidder med ham, nogen tænker påen dårlig måde. Så i stedet for at sidde med alle mænd, og man ikke ved hvem der tænker på en godmåde, hvem der tænker på en dårlig måde, så er det bedst at lægge en grænse. Så jeg sidder ikkemed nogen mand på den måde, men jeg har ret til at snakke med dem på arbejde, men der er noglegrænser. Ikke komme ind i dybden, og snakke om vores situation, om mit liv, min fremtid, nej, jegkan kun snakke med ham om arbejde. Der er nogen mænd som tænker på kvinder en på andenmåde, når han sidder med hende, seksuelt, og som begynder at snakke til hende på anden måde,som åbner Satan til dem, og så der sker noget forkert. Så i stedet for at vi kommer til det punkt, sålægger vi en grænse til det. I islam er det Haram at man er sammen med en kvinde uden atrespektere de islamiske regler. Når man skal giftes , hvis han kender en pige, så går han til hendeforældre og spørger om han må gifte sig med hende. Så kommer en imam og nogle vidner, manlaver vielsesattesten, de sidder sammen, man arrangerer bryllup og inviterer mennesker for atbevidne at ham der er gift med hende der. Men det er ikke noget med at sidde anonymt, at han sovermed hende og så bliver de gift bagefter. Det er haram i islam, det må man ikke.

4. De fleste af de interviewede piger går meget op i, at de skal være jomfruer indtilbryllupsnatten. Er det belæg for det i islam, eller er det mere et kulturelt element?Koranen har behandlet den her sag før det sker – vi giver medicin før vi kommer til den der ting,før problemet sker. Vi tror som muslimer at nu vi er troende, vi er religiøse, så vi tror at en gud harskabt alt, og vi tror fra hjertet på, at Allah ved hvad der er godt for os. Og vi stoler 100% på, at nårAllah har sagt at noget er haram, så ved han at det er godt for os. Det han har sagt er halal, det vedhan er godt for os. Vi tror 100 % på, at ham der har skabt Koranen, har sagt det hele i i reglerne,hvad der er forbudt, hvad der er haram. Og vi ved , hvis han siger, I må gøre det sådan, så tror viogså det er rigtigt. Og når han siger det er forkert og vi ikke skal gøre det, så skal vi ikke gøre det.Ligesom ham, der har produceret en bil, eller en computer, han sender en brugsanvisning med, hanviser dig at du skal ikke komme med vand og hælde det ned over din computer, hvis vi siger nej viskal ikke lytte til ham, vi kommer vand på computeren, så ødelægger vi den. Så vi tror på, at ham,der har produceret computeren, ved hvad der er godt for den. Allah har skabt mennesket, og Allahsiger at manden og kvinden ikke må blive kærester før de er gift, have sex sammen, heller ikke gøredet i hemmelighed. Vi ved godt hvad der sker. Kig i verden nu, hvorfor er AIDS opstået? Fordi enmand er sammen med først den ene, så den anden. Og hvis en kvinde er sammen med den ene, såden anden, og hun bliver gravid, så ved vi ikke hvem der er barnets far. Allah har sat en grænse tildet. At når en kvinde kan lide en mand, og en mand kan lide en pige, så går han til faren ogspørger om hendes hånd, og faren spørger pigen ”Kan du godt lide ham?” hvis hun siger ja, ”Vildu gerne gifte dig med ham?” hun siger ja, så arrangerer vi bryllup så alle mennesker ved det. Såforegår det på en ren måde, ikke anonymt, hvor hun sover med ham, har sex med ham, to-tre år, også smider han hende væk, hun går til læge med sygdom, en anden mand kommer og vil giftes fordihan tror, hun stadigvæk er en pige. Det er ikke rigtigt, det er haram. Selvfølgelig er der mangemuslimer, som gør det alligevel, de ved ikke hvad Koranen siger, eller de har ikke Koranen ihjertet, så de gør det. De har sex med en pige, så går de fra hende, og så må hun på hospitalet ogsys, det er jo snyd.Så islam har lagt en grænse til det. Jeg kan snakke med dig foran andre mennesker, ikke mig og digalene. Ligesom mellem klassekammerater, hvor de udveksler telefonnumre, ringer til hinanden oginviterer til at lave lektier sammen på værelset. Det er ikke tilladt, men i klassen må de gernearbejde sammen og spørge hinanden.5. Hvad vil du mene er en passende påklædning for en muslimsk pige/kvinde?Selvfølgelig er der grænser til tøjet, det har Allah sagt, det har Profeten sagt. Den vigtigste ting erat kvinders tøj skal ikke være ligesom mænds tøj, fordi Allah har skabt mand og kvinde og der skalvære stor forskel mellem mand og kvinde. For eksempel har manden skæg, det har kvinder ikke.Manden går med bukser og skjorte. Kvinden skal ikke være ligesom en mand, hun skal ikke lignemanden. Manden har sin krop og kvinden har sin. Her kan du se at nogen mænd ikke har skæg, ognogen gange, når han går med sin kone, så ligner de hinanden. Allah har skabt mig sådan, hvorforskal jeg ændre det? Men kvinden og manden kan kunne mærke forskel, det er meget vigtigt at mandog kvinde skal være lidt anderledes. De kan mærke med kærlighed når mand er mand og kvinde erkvinde. Han har skæg, han viser han er mand, og hun er kvinde, de kan mærke det når de er medhinanden. Men hvor er vi på vej hen? I denne tid begynder mand at gifte sig med mand, og enkvinde begynder at gifte sig med en kvinde. Sker det ikke her? Hvorfor forekommer det? Det er pågrund af det, at vi ikke er bevidst om at manden har sit billede, og kvinden har sit. Så tøjet forkvinder, den første ting er at det skal ikke være som en mands. Tøjet, der er ikke nogen bestemte

farver, men det må ikke være tætsiddende, det skal være løst, for når det er tætsiddende, så viser detformerne. Sådan skal det ikke være ifølge islam. Islam beskytter, alle de problemer der kan opstå,man lægger en grænse før det sker.Så tøj skal ikke være gennemsigtigt, du skal ikke din vise krop til andre mænd, som siger, oh, hunhar en god bagklap, bryster og sådan. Ellers bliver kvinder ligesom varer. Når vi laver en reklamefor mobiltelefoner, så ligger der en flot pige på en seng med mobiltelefonen. Kvinder bliver ligesom en fodbold , de spiller med hende. I dag med ham, i morgen med ham, i dag skal hun liggeuden tøj for at sælge en mobil, i morgen skal hun gøre rent. Hun bliver ligesom et stykke legetøj.Men islam beskytter kvinder. Islam siger til kvinden, ’du er en rigtig dronning, du er ikke en vare,du er kun til en, til din mand, han skal elske dig, du skal kigge på ham og han skal kigge på dig.Han skal se din krop, ikke andre. Du er en blomst i huset, din mand giver dig selv vand. Du er ikkeen blomst på vejen, hvor alle giver dig vand og du dør af det.’. Men problemet er at mange imedierne giver et dårligt billede af islam, de tror at islam presser kvinder, at vi slår kvinder, vilhave at hun skal have tørklæde på i den varme sol, hvorfor faster vi og er sultne? Men det er ikkemig der har bestemt de her ting, det er ikke dig, der har bestemt det. Det er Allah, der har sendt enprofet og har vist hvordan det skal være. For ham der har skabt mig, han ved hvad der er godt formig, og han ved hvad der er dårligt for mig. Hvis jeg kommer og siger at tørklædet ikke er godt, såkommer jeg og siger at Allah tager fejl. Hvis jeg tror på ham, stoler på ham, at han ved hvad der erforkert for mig og godt for mig, skulle jeg så ikke gøre det? Så da Allah har sagt til kvinden, at hunskal have sådan en slags tøj på, at hun ikke skal vise bryster, så er det fordi han ved det er dårligtfor hende selv først og så for samfundet. Men islam siger at kvinden er en dronning, og derfor skalmanden komme med penge til hans kone, og han skal være alene til hans kone, det er kun ham derskal se hendes krop, det er kun ham der skal sove med hende, det er kun ham, der skal give hendevand, det er kun ham, som skal gå tur med hende. Allah beskytter familien, for at få gode børn, menhvis manden og kvinden går i byen hver for sig, bliver fulde og går med en anden hjem, så kommerAIDS, det er på grund af den slags ting. Så derfor har Allah sagt hvilket tøj kvinden skal have på,for at beskytte hende.Allah opfordrer til at kvinderne skal bliver hjemme, og ikke klæde sig som i gamle dage. Du vedgodt at kvinder før islam, de gik rundt uden tøj, i Mekka, til hajj. Så Allah har sagt til profetenskoner at de ikke skal gøre som i jahiliyya. Og nu i dag kommer vi til jahiliyya igen. Det bliverligesådan i dag, hvis du går til diskoteker og sådan.Allah har sagt til profeten og hans koner og døtre og de muslimske kvinder, det gælder generelt formuslimske kvinder, at de skal tage jalabib på. Nu er der mange imamer der siger at det skal værehele ansigtet, der skjules. Andre siger at man må vise ansigt og hænder. Men tøjet skal være løst, såman ikke viser bryster og andet. For mig er løsningen midt imellem. For eksempel, min kone hartørklæde, hun viser ansigt. Nogen gange har hun bukser på med frakke lige ned over. Og hænderneviser hun. Vi er i Danmark, ikke i Saudi Arabien. Det kommer også an på miljøet.Problemet er, at hvis en kvinde som ikke har tøj på, eller går klædt ligesom en mand, og viser alt afhendes krop, så vil dem som har dårligt hjerte begynde at kigge på hende på en anden måde, defølger hende, og der sker mange gange også nogen der gør noget dårligt mod kvinder. Det her tøjbeskytter kvinder fra de andre mænd. Så Allah beskytter kvinder før der sker problemer, så hanfinder løsning før at problemet opstår.Men er det så kvindens egne skyld, hvis der sker noget?

Ja, selvfølgelig. Hun har lavet en fejl, hun har taget nøglen til problemet, hun har åbnet forproblemet.6. En del af de interviewede piger kender andre piger, der er blevet gift ved imamvielsefør de er myndige. Hvad bør en imam sige og gøre, hvis en pige under 18 kommer ogsiger, at nu vil hun gerne giftes?Allah beskytter hende, før problemet sker. Hvis du kan lide at blive gift så kom til din far før dubegår fejl. Hvis en pige på 14 år er udvokset, du ved den tid er varm, i stedet for at lave fejl bør hunkomme til sin far og sige ”Far, jeg vil giftes, jeg kan ikke vente”. Så i stedet for at lave haram skaldin far finde en mand til dig og du kan blive gift. Hvis du ikke kan lide ham, så ok vi finder enanden en. Men du skal ikke gå og lave fejl. Så Islam har lagt en begrænsning, en beskyttelse.7. Flere af pigerne nævner, at de kender folk, som lever i polygame ægteskaber i Danmark.Hvis der kommer en mand til dig og vil giftes med kone nummer 2, hvad vil du så sige tilham?Hvis du kigger her i verden, hvor mange kvinder er der i verden, hvor mange mænd er der i verden.Hvis alle kvinder skal have en mand, så skal hver mand giftes med 11 kvinder. Alle kvinder har rettil en mand, til at blive gift med en mand. Tror du ikke der er mange mænd i denne tid, der harmange kærester?. Sker det ikke?Jo det ved vi joHvorfor skal vi ligge under bordet? Hvorfor vil jeg lave noget bag om min kone? Hvorfor gør jegdet ikke åbent? Hvorfor sige det er dårligt, når nu manden har ret til fire koner. I islam har mandenret til at blive gift med fire. Ikke mere end fire. Du kan finde mænd nu, som har 7 kærester, eller 8.Han sover i dag med en, i morgen med en anden. Men at jeg har ret til fire betyder ikke jeg skalgiftes med 4. Som jeg sagde i starten: Allah kender menneskene indefra, for han har skabt dem.Han ved hvad jeg tænker, hvad du tænker, han ved hvad jeg har i kroppen. Der er nogen mænd,som har en meget stærk seksualdrift, for eksempel. I stedet for at han går og laver fejl og fårsygdom, så må han giftes med fire. Men der er begrænsninger. Du må ikke blive gift med fire, og såsove med en kvinde fem dage og med den anden kvinde kun en dag. 1 dag 1 dag 1 dag. Du skalbetale deres udgifter på sammen måde. Hvis du kommer med 1 kilo appelsiner til den enes hus, skaldu også komme med 1 kilo appelsiner til de andres. Det skal være helt ligeligt, 100 %.Men hvis der kommer en mand til dig og vil giftes med kone nummer 2, gør du ham såopmærksom på de her ting?Ja selvfølgelig. I Koran hvis du kan læse, der står at jeg har ret til at blive gift med 4, men at jegskal behandle dem lige. Hvis jeg ikke kan det, skal jeg kun giftes med en.Hvis kommer kvinde til dig og klager over forskelsbehandling, kan du så hjælpe hende?Ja selvfølgelig, jeg skal snakke med ham, jeg skal presse ham, jeg skal fortælle om det tilfredagsbøn, ikke ved at nævne ham, men generelt. Jeg skal vise hvad Koranen siger, og jeg skal gå

til hans hjem og sige ”pas på, du laver noget mod Allah, mod din kone”. For Allah har sagt detskal være lige, du skal komme en dag her, en dag der. Der er selvfølgelig forskel, hvis der i et huser ni børn og den anden kvinde har et barn. Der er udgifterne forskellige, men det kan man regnesig frem til. Men til gengæld, kærlighed i hjertet, det kan man ikke bestemme. Men hvis du skal sovemed den ene kvinde skal du også sove med anden. Kærlighed kan man ikke bestemme, og man fårikke straffe for det. For eksempel din kærlighed for din far og mor, det er forskelligt frakærligheden til din mand. Men med kvinder skal jeg vise at jeg elsker begge to, eller alle fire, påsamme måde.8. Hvis en kvinde ikke er tilfreds i sit ægteskab, og gerne vil skilles, hvilke regler bør hunså følge?Skilsmisse, det har hun ret til. Reglerne er at konen har ret til at blive skilt hvis hun kan sige athendes mand laver noget dårligt. For eksempel, manden giver hende ikke hendes rettighed isengen, kommer hver dag fuld hjem, mister penge, han slår hende, så har hun ret til at blive skilt fraham fordi islam siger, det må han ikke, uanset hvad hun gør. Han kan ringe til hendes forældre ogbeklage sig til dem og siger din datter gør sådan og sådan, men han må ikke slå hende for små ting,eller for store ting. Men skilsmisse, der skal være på grund af vigtige ting. Har jeg gjort nogetforkert mod dig, så skal du ikke pludselig ville skilles, vi kan finde en løsning, du må havetålmodighed. Hvis han kommer fuld hjem, ikke giver rettighed i sengen, går med en anden pige, såkan hun komme til imamen og blive skilt.Men skal hun så give sin medgift tilbage?Hvis manden ikke har lavet noget rigtig forkert mod kvinden, men der ikke er kærlighed mere, oghun vil ikke have ham, så har han ret til at få alt det tilbage, han har givet dig. Men hvis han erdårlig mod dig, slår dig, drikker, du har ventet og udvist tålmodighed, når du bliver skilt så giverdu ikke pengene tilbage eller smykkerne tilbage, for der er ting hanhar gjort mod dig, som presserdig til at sige at du ikke vil have ham.

9. Hvordan vil du fortolke følgende Koran-vers: 4,34. ”Mænd står over kvinder, fordi Gudhar givet nogle fortrin frem for andre, og fordi de har givet ud af deres ejendom. Dekvinder, der handler ret, er lydige og vogter det skjulte, fordi Gud vogter det. De, frahvem I frygter genstridighed, skal I formane, lade alene i sengen og slå. Hvis de såadlyder jer, skal I ikke foretage jer mere mod dem. Gud er ophøjet og stor.”Det betyder at manden beskytter kvinden. Det betyder ikke at manden er bedre end kvinden. Allahhar sagt at manden beskytter kvinder, det betyder ikke at manden er bedre end kvinden. Som jegsagde fra starten: kvinden er meget meget vigtig i samfundet. Så derfor beskytter manden kvindenmed udgifter, manden skal gå ud og arbejde og tjene penge og hjælpe hans kone. Allah har givetham mere styrke, derfor skal han arbejde og tjene penge og give det til hans kone. I islam skalkonen ikke arbejde og tjene penge for at hjælpe hendes mand. Men det er frivilligt for kvinden, omhun vil arbejde og tjene penge. Og hvis hun arbejder og tjener penge, så er det hendes rettighed.Hun har lov til ikke at give penge til manden, men han skal give hende mad, og alt, alt skal være framanden.

I Koranen er der rigtig nok en sætning om at slå, men der er en forklaring. Slå, det er ikke slå somvi tror, at han kommer med en stok. Nej, det er fordi, du ved godt at kvinder er normalt megetfølelsesladede. Så det betyder at slå med en siwak (tandbørste), som Profeten brugte. Ikke at jegkommer for at slå dig hårdt, tager dig i håret og slagter dig på den måde, nej. Hvis du kommertilbage til hvad Allah siger, for eksempel også om børn. Børn skal lære bønnen fra 7 år til 10. Hverdag skal man spørge barnet, om det har bedt sin bøn. Hvis barnet har glemt det, ser man gennemfingre med det, indtil det er 10 år gammelt. Men når han er 10 år, og glemmer sin bøn, slå ham.Ikke slå sådan med en stok, nej slå bare som man gør ved børn, ikke med en stok. Det er ligesådanmed kvinder. Se i Koranen, hvad Allah har sagt. I starten du sover ikke med hende, det kan ogsåvære behandling til en kvinde. Nogen kvinder kan lide det, at man sover med hende. Så hvis det ernormalt, at hun kan lide det, så kan det godt være en straf for hende, at han ikke sover med hende.Det betyder ikke, at han skal sove i et andet værelse. Han skal være med hende på sengen, ved sidenaf hende, men vende ryggen til hende. Det er vigtigt at forstå betydningen: jeg sover med min kone,jeg vender ryggen til hende, så bliver hun trist. Hvis jeg flytter til et andet værelse, så bliver detnormalt for hende. Men hvis jeg sover med hende i samme seng, ikke vil kysse hende, ikke vil væresammen med hende, så kan det være en behandling til hende, så hun siger ”jeg skal ikke mere gørenoget forkert.” Så sover han med hende igen, hvis hun har lovet ham ikke at lave noget forkert. Deter en del af behandlingen. Men hvis hun laver flere problemer, laver noget haram, så kan han slåhende. Som jeg har sagt, slå, det skal ikke være sådan at hun går til politiet og man kan se masseraf… Det er ikke fra islam; islam siger, aldrig slå hans kone på den måde. Men der er en meningmed at jeg slår dig ligesom jeg har sagt med børn, eller skubber dig, for at du ved at det er enforkert ting, jeg skal vise dig at du har gjort noget meget, meget dårligt.10. Skal man straffes for zina (ægteskabsbrud)? Hvordan vil man begrunde svaret? (hvadenten det er ja eller nej)?Hvis en pige som ikke har været gift har lavet zina, i et islamisk land, som følger Koranen, så skalhun have ca. 80 piskeslag. Også hvis en mand gør det. Men hvis en kvinde er gift og hun laver zina,så skal hun slås ihjel, men hun kan godt blive tilgivet, hun kan spørge Allah. Hvis hun har lovetAllah ikke at gøre det mere, så kan det godt være at Allah tilgiver. Der kom en kvinde til Profetenog sagde ”jeg har lavet zina”. Profeten kunne ikke lide at høre det, og han ville at det skulle blivemellem hende og Allah, så i starten siger han ”Måske han bare kyssede dig” hun siger nej, jeg harlavet zina og jeg er gravid. Nu da han hører sådan, for det er Allahs regler, så kan han ikke sigenej, så han siger ok, gå hjem til dit barn er født. Vi har ikke ret til at slå hende ihjel mens hun haren dreng i livmoderen. Vi har ikke spurgt hvorfor hun kommer til Profeten og siger det til ham. Harvi spurgt os selv hvorfor?Hvorfor så?Fordi hun ved godt at hun har lavet en stor fejl, mod Allah først, for Allah har sagt at zina erharam. Men Satan har spillet med hende, hun har lavet den fejl, men hun vil ikke fortsætte, hun vedat hun har lavet en stor fejl mod Allah. Så hun søger tilgivelse. Hun kan godt gemme sig i verden,men ikke på Dommedag. Hun vil helst have sin straf i denne verden og tilgivelse på Dommedag..Jeg vil lige fortsætte med historien til dig. Da hun er kommet til Profeten og han har sagt gå til duføder, så kommer hun efter 9 måneder og siger til profeten, nu har jeg født, jeg har en dreng. Hunsiger ’rens mig’, det betyder slå mig ihjel. Hun græder hver dag, og beder til Allah at han giver

hende tilgivelse. Hun vil få straffen, hun vil helst have straffen her i verden, for straffen påDommedag er meget værre. Så Profeten siger gå til drengen ikke skal have bryst mere. Hun gik 2år. Hun er meget trist, hun sover ikke så meget, hun er meget dårlig, hun vil rense sig selv, da hunkommer efter to år, har hun givet sin søn et stykke brød, så Profeten kan se han spiser. Så han tagerhendes søn og siger til dem ’gå og rens hende’. Så de stenede hende, til hun døde. Der var en afProfetens venner, som spyttede efter hende mens han stenede hende, for at vise at hun er dårlig. Såbliver profeten meget hidsig og siger ’nej, det skal du ikke. Allah har tilgivet hende, hun er iParadis nu’. Så efter hende komme den mand, hun har begået zina med og vil også renses. Så dukan måske spørge dig selv, hvorfor en kvinde skal drøbes, fordi hun har haft lidt sex. For dig er detikke så godt. Men hvis jeg stjæler for 100 kr. i Føtex, og hvis det er et islamisk land, så får jeghugget hånden af. Men jeg vil spørge dig: hvis jeg stjæler 100 kr. i dag og de siger til mig, ’du fåren lille bøde’, så stjæler jeg jo fra en bank næste gang, og de siger, ’du får tre år i fængsel’, men dajeg gik ud fra fængslet var det som en rig mand. Se hvor mange der stjæler i dag. Selvfølgelig, hvisvi skærer en hånd, så går den hånd væk, men vi har beskyttet for mange millioner, som ikke bliverstjålet. Men hvis jeg ikke skærer den hånd af, så vil ham der har stjålet stjæle mere og mere. Menhvis der er mange der vil stjæle, og har set en få hånden hugget af, så bliver de bange og siger ’jegvil ikke stjæle, for så mister jeg min hånd’. Hvis hun har lavet zina, så er det selvfølgelig trist for os,at hun er død, men vi har beskyttet andre kvinder, som ikke laver zina. En død er bedre end 100døde. En hånd bliver skåret i stedet for 2000. Allah ved hvad der er godt for os, hvad er dårligt foros. Da Allah sagde at manden havde ret til fire kvinder, så var det får at du ikke skulle lave haramog zina. Det er ikke mig er siger det, det er Koranen der siger det, og Koranen beskytter helesamfundet.

2. Er der nogen uddannelser / jobs, som er specielt gode eller upassende for en muslimskkvinde?Da mænd og kvinder fysiologisk og fysisk er rustet forskelligt fra naturens hånd, er der typer af jobs, sommænd er bedre egnet til, ligesom der er typer af jobs, som kvinder er bedre egnet til. Mænd er f.eks. genereltbedre til at håndtere fysisk tunge jobs med tunge løft, end kvinder. Det betyder ikke, at det ikke kan finde stedi den muslimske verden, at kvinder har tunge jobs, for det forekommer ganske ofte – f.eks. i store dele afIndien, hvor kvindelige vejarbejdere er et vanligt syn. Også muslimske kvinder.Det kan desuden være en fordel, at man f.eks. i plejesektoren eller helsesektoren har mulighed for at opdele,således at mandlige plejere / læger tager sig af mandlige patienter, mens kvindelige plejere / læger tager sigaf kvindelige patienter. I Islam arbejder man med en meget høj blufærdighedstærskel, og det kan derfor værevoldsomt grænseoverskridende for en patient på et sygehus, at skulle blive tilset eller behandlet af en lægeeller sygeplejerske af modsat køn. Så selv om religionen – efter de flestes opfattelse – tillader sådan ensituation, kan der sagtens være kulturelle eller personlige barrierer, der vil virke traumatiserende påpatienten, og som man kunne undgå, dersom man kan sikre, at man har behandlere af samme køn sompatienten.

3. Er det i orden, hvis en kvinde har et arbejde, hvor hun er alene med en mand? (jfr.hvordan man skal fortolke den med at ”når en kvinde og en mand er alene, er Satantilstede”, som flere har refereret til)Det er altid ønskværdigt, at man stræber efter den situation, som bedst opfylder de religiøse krav ogforventninger. Ikke fordi der nødvendigvis behøver at ske noget, og selv om ”Satan er til stede”, vilde fleste voksne og ansvarlige mennesker givetvis sagtens kunne værne sig selv mod hans påhit.Problemet er lige så meget den snak og mistænkeliggørelse, som denne situation kunne lede til ivisse kredse, så for at beskytte sig selv mod bagtalelse og sladder, bør man stræbe efter at arbejde iet miljø, der forhindrer, at onde rygter opstår.Det kan naturligvis ikke altid lade sig gøre, og der vil altid kunne opstå situationer, hvor en mandog en kvinde er alene i et lokale på en arbejdsplads, og det skal der også være plads til, da det joaltid er mennesker selv, der skal regulere deres egen tilgang til religionens forskrifter, og altsåogså derfor tage vare på sig selv i en situation, hvor de kunne forledes til utugt.

Dette leder næsten helt naturligt hen på tanken om de mange utugtsforhold, der altid har væretkendetegnende for firma-frokoster eller –fester, hvor der er stor indtagelse af alkohol. Herhensætter mennesker sig frivilligt i en tilstand, hvor det er kendt, at man har større risiko for atende i et forhold, som man ikke ville lade sig lede til, hvis man ikke netop var under påvirkning afalkohol. Dette blot for at understrege, at mennesker meget nemt kan lade sig lede på afveje, og derderfor altid er grund til at beskytte både sig selv og alle andre mod dette.4. De fleste af de interviewede piger går meget op i, at de skal være jomfruer indtilbryllupsnatten. Mener du, der er belæg for det i islam, eller er det mere et kultureltelement?Sex inden eller ved siden af ægteskab er ikke tilladt i Islam. Skilsmisse er dog tilladt, så derfor vilder også i muslimske samfund være mange brude, som ikke er jomfruer. Men Islam tillader ikke sexandet end i ægteskabet, så derfor bør såvel piger som drenge, når de første gang skal giftes, væreuden forudgående praktisk erfaring. Det gælder altså ikke alene kvinderne, men i lige så høj gradmændene, blot kan det være vanskeligere at påvise hos manden end hos kvinden.I udgangspunktet er dette et religiøst dekret, men der knytter sig også en god del kultur til, når manser på de forskellige traditioner rundt i verden, og en af dem, som måske først springer i øjnene erden tilsyneladende ligegyldighed overfor om drengen har gjort sig erfaringer og den diametraltstore fokus på pigens jomfruelighed. I visse kulturer er hendes jomfruelighed endda så vigtig, at deter hele ”familiens ære” der er på spil, mens dette tilsyneladende ikke gør sig gældende med hensyntil drengene.5. Hvad vil du mene er en passende påklædning for en muslimsk pige/kvinde?Islam påbyder for både mænd og kvinder tøj, der lever op til bestemte minimumskrav. Man taler i Islam omet ”privat-område”, der på arabisk hedder ”awrah”. Dette område er forskelligt for mænd og kvinder. Formænd er det alt fra lige under knæene til lige over navlen. For kvinder er det hele legemet med undtagelse afhænderne og ansigtet (i henhold til en kendt og stærkt troværdig udtalelse af profeten Muhammad, fred væremed ham).Tøjet skal for begge køns vedkommende dække ”awrah”, være løsthængende, ikke gennemsigtigt, ikke afsamme farve som personens hud (så det kan give indtryk af at være huden man ser), og desuden må mændikke klæde sig i kvindetøj eller kvinder i mandetøj. Dette sidste kan naturligvis være forskelligt fra det enested til det andet, og det er derfor et skøn i forhold til lokale traditioner, hvad der er mandetøj, og hvad derer kvindetøj.Så både mænd og kvinder bør klæde sig, som religionen byder. Dette er dog ikke en uniformering, da enhverform for klædedragt, der opfylder de ovenfor nævnte krav, i princippet vil opfylde det krav, som Islam stillertil påklædning.

8. Hvis en kvinde gerne vil skilles, hvilke regler bør hun så følge?Dette er faktisk et umådeligt vigtigt spørgsmål, da jeg selv adskillige gange har oplevet, at kvinder kommertil mig og vil skilles, mens manden ikke vil skilles. Jeg har i sådanne tilfælde ofte hørt ganske sindsrivendehistorier om mænd, der drikker, har andre kvinder, tager stoffer, slår konen og meget andet, og selv om jegikke er i tvivl om oprigtigheden hos disse kvinder, er det dog altid nødvendigt i en skilsmissesituation at hørebegge parter, før man overhovedet går i gang med nogen form for sagsbehandling.Men problemet består oftest i, at vi ikke har nogen egentlig bemyndigelse til at opløse et ægteskab iDanmark. Ganske som i overensstemmelse med dansk lov, skal et ægteskab i Islam også opløses ved endomstol, og her – naturligvis – en domstol, som har den fornødne kompetence i forhold til den lov, underhvilket ægteskabet er indgået. Er et ægteskab f.eks. indgået efter en civil lov i tredje land, skal den opløsesefter samme lov, med mindre der foreligger en aftale mellem de danske og de udenlandske myndigheder, omat man kan opløse et ægteskab af denne art ved dansk domstol. Men er der tale om et ægteskab indgået aleneefter islamisk lov, skal der en islamisk juridisk myndighed til at opløse det, såfremt parterne ikke selv erenige og opløser ægteskabet ved egen drift, og i fraværet af en sådan institution i Danmark, ender man somimam ganske ofte i en situation, hvor man rent faktisk ikke kan gøre noget, hvor gerne man end ville.Man ville som nødløsning kunne indkalde tre kvalificerede imamer til at tage sig af sagen, men da imamer iDanmark oftest ikke er lønnede, vil det være vanskeligt at få det til at fungere, de ganske mange sager taget ibetragtning, for proceduren vil nemt kunne blive som følger:Man aftaler et tidspunkt, hvor de tre imamer kan være til stede, og indkalder begge ægtefæller til at givefremmøde. Når dagen oprinder, venter man på begge indkaldte. Hvis den ene – f.eks. manden – ikkekommer, kan man ikke komme videre med sagen ved dette sammentræde, hvorfor der må aftales en ny tid, ogbegge parter indkaldes på ny sammen med de tre imamer. Hvis manden igen ikke dukker op, gentagesseancen en tredje gang. Dette vil samlet set meget nemt kunne komme til at tage ganske mange timer, da

imamerne også skal bevæge sig frem til mødestedet, og da det også hver gang skal sikres, at begge indkaldteer blevet forkyndt indkaldelsen.Personligt oplever jeg nok mindst to sager om måneden af denne karakter, og det ville i fald man sigtedeefter ovenstående løsning, kunne optage rigtig mange timer hver eneste uge.En fornuftig løsning på problemet ville være oprettelsen af en voldgifts-domstol, som kunne tage sig afskilsmissesager. Naturligvis baseret på at de parter, der måtte ønske at gøre brug af sådan en institution,ville opsøge den ad frivillighedens vej, og at de ville forpligte sig på det resultat, som man ville nå frem til.Det ville også betinge, at man kunne finde et passende antal kvalificerede personer til at bestride den ikkeubetydelige opgave mod et passende honorar, som igen ville betinge, at man havde en finansiering. Og detville betinge, at man havde så stort et kontingent af kvalificerede folk at trække på, at man til ethvertsammentræde ville kunne sikre, at der var mindst tre uvildige ”opmænd” til stede. Disse kunne naturligvisogså være kvinder og behøver absolut ikke være imamer. En god og grundig uddannelse indenfor islamiskskilsmisseret ville være den bedste kvalifikation til sådanne ”opmænd”, men da det kunne være forbundetmed vanskeligheder at tilvejebringe et passende antal af kvalificerede kandidater med disse forudsætninger,ville man eventuelt i en indkøringsperiode kunne trække på folk med andre kvalifikationer af relevans fordenne type sager.

9. Hvordan vil du fortolke følgende Koran-vers: 4,34. ”Mænd står over kvinder, fordi Gudhar givet nogle fortrin frem for andre, og fordi de har givet ud af deres ejendom. Dekvinder, der handler ret, er lydige og vogter det skjulte, fordi Gud vogter det. De, frahvem I frygter genstridighed, skal I formane, lade alene i sengen og slå. Hvis de såadlyder jer, skal I ikke foretage jer mere mod dem. Gud er ophøjet og stor.”Ikke besvaret10. Skal man straffes for zina? Hvordan vil man begrunde svaret? (hvad enten det er jaeller nej)?Mennesker vil (næsten) altid blive straffet for zina, men da det i Danmark er juridisk tilladt at begå zina(hor), skal der ikke finde nogen straf sted i denne verden, når man er borger her i landet. Straffen for zina vilsåledes komme til udtryk i det hinsides. Gud har forbudt hor i alle Sine åbenbarede bøger, og Han kan vælgeat straffe eller tilgive, hvilket vil være betinget af personens adfærd i øvrigt ud over denne isolerede gerning.

6.KONKLUSION6.1 Resumé af empirienDenne rapports formål har været at kortlægge, hvordan muslimske piger og kvinder selvoplever problemstillinger relateret til ligestilling mellem kønnene. I den forbindelse harrespondenterne fået mulighed for at gøre rede for deres forestillinger omkringuddannelse, integration på arbejdsmarkedet, og ligestilling i privatlivet. I forlængelse afdenne kortlægning er de anbefalinger til politiske tiltag blevet fremlagt, somrespondenterne selv har fremsat. Det har været en målsætning at få kortlagt de vifter afholdninger, som pigerne måtte have til de forskellige dimensioner af ligestillings-spørgsmålet, og derfor kan et resumé som dette ikke fange alle fremlagte synspunkter,men dog gøre rede for nogle generelle tendenser, også i forhold til, hvad der måtte udgørebarrierer for ligestilling. Dog fremhæves det forbehold, at man ud fra dette resumé påbaggrund af en kvalitativ undersøgelse ikke kan konkludere generaliserende, at derblandt muslimske piger og kvinder i Danmark gælder den og den tendens.

6.1.1 UddannelseSom andre undersøgelser allerede har vist, har de nydanske piger overhalet de nydanskedrenge på uddannelsesområdet. Der er dog stadig en ”skyggegruppe” som forladerfolkeskolen uden at gå videre med en ungdomsuddannelse, og som bliver gift oghjemmegående husmor meget tidligt. De er ikke repræsenterede i denne undersøgelse, daden beskæftiger sig med piger og kvinder i uddannelsessystemet. De forestillingeromkring uddannelse, som træder frem i denne undersøgelses informantgruppe,understøtter, at mange af pigerne er motiverede og lægger stor vægt på at få en goduddannelse. Dette gælder for piger både med og uden tørklæde, så på dette punkt laderder ikke til at være nogen forskel mellem disse to grupper.Ifølge uddannelsesvejlederne lykkes det også ofte for pigerne at få de uddannelser,de sigter efter. Dog har flere identificeret barrierer i forhold til at opnå den ønskedeuddannelse. Uddannelsesvejlederne peger på en serie faktorer, hvoraf en del ikke somsådan har med elevernes muslimske baggrund at gøre. For eksempel peges der på hurdlenved at komme fra et gymnasiefremmed miljø, en hurdle som jo ikke bunder i religion elleretnisk oprindelse, og som også mange etnisk danske elever oplever. Mere specifikt forindvandrerfamilier peges der på, at kontrasten mellem studiemiljø og hjemlige forholdkan skabe frustrationer eller endda frafaldssituationer for de unge kvinder. Det kan være,hvis forældrene er imod, at deres datter skal have en uddannelse, hvilket dog erforholdsvis sjældent. Oftest er problemet snarere, at forældre og families ambitioner påden unges vegne kommer til at fylde meget. Det skal her siges, at familiens interesse for

uddannelsen kan være med til at sikre de unge kvinder støtte og opbakning iuddannelsesforløbet, men også af og til kan lede de unge hen mod en studieretning, somde ikke har særlige evner eller interesse for, hvilket så kan hæmme deres chance for atfuldføre uddannelsen. Fra studievejledernes og skolevejledernes side er der generelt etønske om bedre forældrekontakt, så forældrene bedre forstår spillereglerne iuddannelsessystemet, men der er forskellige tilgange til, hvordan man skal opmuntredenne. En ikke-muslimsk vejleder foreslår at oversætte materiale til forældrenesmodersmål, mens de muslimske ressourcepersoner foreslår klarere krav til forældrenesdanskkundskaber og forpligtende kontakt med uddannelsesinstitutionerne.På det faglige plan fremhæves, at forforståelsen for visse fag af og til kan være enhæmsko, hvilket til dels kan hænge sammen med gymnasiefremmed baggrund, til delsmed oprindelse i en anden kultur. Demokratisk diskussionskultur kan også være enudfordring, hvis man ikke i så høj grad som danske elever har den med hjemmefra. Dethænder, at dele af pensum i biologi eller historie bliver afvist, men det gælder for fåelever, og der ses ikke nogen grund til at gøre det til et mere generaliserbart problem. Deteneste fag, som af de fleste studievejledere nævnes som en vanskelighed for de ungemuslimer er religionsundervisning, hvor den religionsvidenskabelige tilgang kan oplevessom en hurdle for nogle stærkt troende. Denne hurdle bunder ikke som sådan i etniskbaggrund, men er specifikt determineret af graden af den religiøse overbevisning,eftersom det ikke er alle muslimer, der har de problemer, mens der til gengæld i gruppenmed det problem også findes konvertitter. Endvidere har flere studievejledere observeret,at den gruppe, som udviser en apologetisk tilgang til islam, af og til optræderdominerende eller truende overfor andre muslimer. Hvis sådanne gruppedynamikkerikke brydes, mindsker de begge gruppers mulighed for at få en god karakter ireligionsfaget. Den ene gruppe bremser sig selv ved at være apologetisk og afvise enreligionsvidenskabelig tilgang, den anden gruppe bremses fordi de føler sig under pres ogikke tør deltage i timerne, fordi de er utrygge ved den første gruppe.Forestillingerne omkring uddannelse er også med til at præge uddannelsesvalget.Der er en klar tendens i retning af tilvalg af naturvidenskabelige fag, samt magt-ogprestige fag med udsigt til en god indtjening. Parallelt hermed observeres et fravalg afhumanistiske fag. Der er i undersøgelsen blevet inkluderet et par universitetsstuderende,som har valgt humanistiske fag, og de beretter om stor eksistentiel ensomhed, måskenetop fordi de ved at integrere en oplysningstidsbaseret humanisme fjerner sig fra denmonoteistiske religion, som præger deres oprindelige miljø. Samtidig fortæller de om hvorafgørende de humanistiske fag på gymnasiet har været for deres mulighed for atrelativisere et dogmatisk monoteistisk livssyn, som de har været præget af i deresopvækst.Hvad angår de sociale arrangementer har pigernes alder noget at sige, når det gælderstudieture. Flere har ikke måttet deltage i folkeskolens lejrture, men må gerne deltage igymnasiets studieture. Såvel muslimske såvel som ikke-muslimske ressourcepersonerlægger vægt på at man bør sikre, at alle skal med på den sags ture i folkeskolen, for at

sikre børnenes fælles erfaringsgrundlag. På gymnasiet lader det til mere at være festerneog dansk drukkultur, der virker fremmedgørende for muslimske elever og hæmmersamværet med ikke-muslimerne. Her begrunder eleverne selv klart deres fravalg affesterne med deres religiøse overbevisning.De fleste ressourcepersoner, muslimske og ikke-muslimske, fremhæver at løsningervirker bedst, når de ikke er tilskåret efter en bestemt gruppes særkrav, men ved at skabefælles oplevelser, gennem for eksempel alkoholfrie fester, lektiecaféer, fælles jule-ogramadan-arrangementer på uddannelsessteder med forholdsvis mange muslimske elever.De fleste ikke-muslimske ressourcepersoner fremhæver desuden, at det faglige og socialeliv fungerer bedst, når religiøsitet og religiøs praksis nedtones. Derfor er der somovervejende tendens ikke opbakning til foranstaltninger som bederum, Ramadan-fri,samarbejde med imamer eller andet, som kan skille de muslimske elever ud somanderledes end de andre. Der lægges i stedet vægt på de universelle værdier, såsomlighed mellem kønnene, og på at gøre eleverne klar til en virkelighed, hvor de ikke kanforvente at andre skal tage særlige hensyn til dem. Derfor opfordres der til ikke atfokusere på islam som problem, men på at fokusere positivt på universelle værdier. Ensådan forankring skaber også ro og tryghed hos forældrene, som får nogle klare rammer atforholde sig til.En stor del af respondenterne giver udtryk for at have en tryg hverdag, hvorinteraktionen de forskellige elevgrupper imellem fungerer fint. Flere respondenter nævnerdog også, at de har følt sig hæmmet på grund af racisme eller afvisning fra etnisk danskeelever. Flere muslimske ressourcepersoner lægger mere vægt på, at det er vigtigt atnedbryde de gensidige fordomme. Disse fordomme kan både gælde mellem etniskdanskere og nydanskere, ligesom de kan gælde nydanske grupper imellem. Et par liberalemuslimske piger giver udtryk for, at de føler større tryghed blandt ikke-muslimskedanskere end blandt muslimer med samme etniske baggrund som dem selv. Religiøsmobning, hvor stærke tørklædepiger presser eller truer andre piger til at bære tørklædeeller indordne sig, hvad de mener er religiøse påbud, nævnes af både studievejledere ogflere unge muslimske piger som en problematik, man har været nødt til at forholde sig til.Det er dog ikke et generelt problem, da flere uddannelsesvejledere ikke umiddelbart harlagt mærke til det. Endvidere bemærkes det, at der i forbindelse med religiøs mobningikke forekommer en opsplitning efter etniske, men alene efter religiøse linjer, eftersomkonvertitter af og til nævnes som de mest aktive i forhold til at ville kontrollere andremuslimske piger. For nogle af de unge piger kan det være en udfordring at håndtere bådeen uddannelse og den sociale kontrol, som muslimske mænd og visse andre muslimskepiger udøver overfor dem. Såvel den religiøse mobning som den sociale kontrol nævnes afflere vejledere som specifik grund til, at nogle piger er stoppet på uddannelsen eller harskiftet uddannelsessted. Vejlederne foreslår flere forskellige løsninger på den slagsproblemer, såsom mulighed for at bortvise mobbere, og især vigtigheden af at hjælpe depiger, som det går ud over, til at være ligeglade med religiøs mobning eller trusler. I et

6.1.2 Arbejde og karriereI forhold til ligestilling på arbejdsmarkedet nævnes manglende netværk af flere som enmulig hæmsko. Et mindretal blandt informanterne har meget fokus på tørklædet oghvorvidt det at bære tørklæde kan marginalisere dem. En uddannelsesvejleder nævnerogså, at hun godt kunne forestille sig situationer, hvor det rent faktisk er tilfældet. Eninformant har som bekymring, at hendes adresse i et bestemt boligområde kan fåpotentielle arbejdsgivere til at afvise hende. Samtidig opstiller en mindre del afinformanterne også selv religiøst funderede begrænsninger i forhold til, hvilke jobs de kanudføre. Det kan være at man bør undgå at være alene med en mand på arbejdspladsen –her er de fleste dog villige til at gå på kompromis – eller at man ikke må have med alkoholog svinekød at gøre. Nogle få nævner jobfunktioner som kassedame, stewardesse ellerarkitekt som fag, man bør undgå, fordi de kan indebære kontakt med mange mænd ellerat man skal rejse uden at være ledsaget af en mand fra familien. Det er dog ikke nogengennemgribende tendens i det empiriske materiale.Som det gælder for uddannelsesmulighederne gælder det også i forhold til arbejde, atder findes en ”skyggegruppe”, som ikke er del af respondentgruppen her, og som affamiliemæssige årsager holdes væk fra arbejdsmarkedet. En af de muslimskeressourcepersoner foreslår, at man sørger for at aktivere disse kvinder i nærområderne, såde ikke bliver afskåret fra samfundet. En anden muslimsk respondent kritiserer, atforældrene har for meget fritid og er for isolerede fra samfundet, fordi de så bruger derestid på at udøve social kontrol af pigerne og se satelit-tv. Men hvad angår de unge kvinder,som har medvirket i denne undersøgelse, så er de fleste, med eller uden tørklæde,ambitiøse og lægger stor vægt på at få en god karriere, også selv om de af og til må gå påkompromis med, hvad de eller deres familie opfatter som religiøst ønskværdigt.

Der kan identificeres en enkelt problemstilling, som samtlige respondenter har måttetforholde sig til: den sociale kontrol. Nogle har integreret paradigmet, og er måske selvmed til at udøve den sociale kontrol, andre har taget tilløb til at kritiserer det og har såalligevel ikke turdet. Nogle få har brudt med den sociale kontrol og har derfor måttetgennemleve store konflikter med familie og netværk, konflikter som har udsat dem forbåde social eksklusion og vold. Denne problemstilling er vigtigt fra et ligestillings-synspunkt, fordi drenge ikke lader til at være underlagt den samme kontrol, mentværtimod i høj grad udøver kontrollen. Kernen i problematikken lader til at være fokuspå jomfruelighed, som skal bibevares til ægteskabet. Denne indstilling medfører, at derbliver holdt øje med, at de unge kvinder ikke kommer i nærheden af en situation, hvor dekunne fristes af samkvem med en dreng. Ifølge en af respondenterne spiller en del pigerselv med på den præmis, ved at sørge for konsekvent at holde sig fra situationer, hvor dekunne mistænkes for noget. Derigennem mener de at fremme et billede af sig selv sombedre end andre piger, og derfor som kvalificeret til en højere medgift ved brylluppet.Ægteskab og børn anses også af langt de fleste som meget vigtigt. Flertallet har entydelig idé om kulturelle eller familiære forventninger i den retning, men har mulighedfor at definere, hvornår de selv synes, det må være passende at blive gift. Man kan dogikke generalisere fra denne respondentgruppe til alle muslimske piger i Danmark. Ved atfokusere på især gymnasieelever kan undersøgelsen præges af en selvselektions-mekanisme, som forhindrer repræsentation af hele spektret af typologiske situationer.Flere respondenter, muslimer såvel som ikke-muslimer, nævner, at de har kendskab tiltilfælde af meget tidlige ægteskaber samt arrangerede ægteskaber eller tvangsægteskaber.Det fornemmes dog, at sidstnævnte er på retur, og at pigerne i højere og højere grad harmulighed for selv at vælge en ægtefælle, dog inden for en af forældrene accepteret gruppeaf kandidater. Næsten alle pigerne har fuldt ud integreret det islamiske forbud mod at enmuslimsk kvinde gifter sig med en ikke-muslimsk mand, ligesom nogen, men ikke alle,har fordomme mod danskere eller nydanskere fra andre etniske grupper end deres egen.Endelig er det for mange af pigerne vigtigt, at deres mand er højt uddannet.Kombinationen af disse krav kan måske være med til at gøre det vanskeligere for pigerneat finde den mand, som de betragter som passende, fordi der ganske enkelt er fleremuslimske piger end drenge, der i dag får en uddannelse.I forhold til børn og familieplanlægning lader det til, at seksualundervisningen erslået igennem i den nye generation. De yngre respondenter er fuldt ud bevidste ommuligheden for familieplanlægning, og tager det som en selvfølge, at de selv kan væremed til bestemme hvor mange børn de vil have hvornår. Dog har de ofte integreretfamiliens forventninger om ikke at vente for længe med ægteskab og børn. I denneundersøgelse lader det til, at det kun er konvertitter, som går hjemme og får børnene somde kommer, og konvertitterne må jo formodes selv at have valgt det.Skulle et ægteskab gå galt, er der stor variation i holdningen til, hvordan enskilsmisse bør foregå. Nogle anbefaler, at man integrerer islamisk familielovgivning idansk ret, mens andre nævner, at mange muslimske kvinder faktisk har nemmere ved at

forstå for eksempel dansk skilsmisseret, og også gennem det danske retssystem får deresrettigheder sikret.Præmisserne for samlivet i ægteskabet er der også stor variation af holdninger til.Dette er nok det eneste punkt, hvor der lader til at være holdningsforskelle blandt pigermed og piger uden tørklæde. Der er blandt tørklædepigerne en større tendens til at liggetættere på Koranens bud end blandt pigerne uden tørklæde. Det gælder i forhold til foreksempel hustruvold og hvorvidt en kvinde bør adlyde sin mand. Der er dog hos de flesterespondenter – tørklæde eller ej – en tendens til at søge at beskytte Koranen mod kritik,samtidig med at man gerne vil håndhæve egne rettigheder. Det er kun få respondenter –alle tyrkere uden tørklæde – der klart afviser, at Koranens bud skulle stå over deresrettigheder og ligestilling i ægteskabet. Som modpol er det kun få – typisk konvertitter -som baserer sig på en meget litteralistisk læsning af Koranen og Hadith, og som ikkeoverhovedet forholder sig til kvinders rettigheder ifølge dansk lovgining og FN’skonventioner.Temaet utroskab og straf illustrerer den store variation af tilgange, som findes blandtrespondenterne. For et par stykker af respondenterne er det selvindlysende, at utroskabkun vedrører de implicerede parter, og at ingen har ret til at straffe handlingen, mens etpar af de andre respondenter synes det er lige så selvindlysende, at stening er det enesterigtige svar. En forholdsvis stor del af respondenterne bygger deres svar op omkring enretslig argumentation, for at vise, at stening nok er del af islamisk jura, som man ikke kanophæve, men at betingelserne for at udføre det er så komplekse, at det kun meget sjældentvil ske. Moderne retsprincipper som retten til ikke at blive udsat for vold, eller beskyttelseaf den enkeltes privatliv og ret til at bestemme over egen krop, står dog generelt megetsvagt i respondentgruppen.Et tema som polygami blev introduceret i undersøgelsen, da respondenter gentagnegange refererede hertil som del af den sociale virkelighed i nogle muslimske miljøer iDanmark. Hvor udbredt det reelt er, kan der dog ikke siges noget nærmere om påbaggrund af en kvalitativ undersøgelse som denne. Derfor har valget været at ladeinformanterne gøre rede for deres opfattelse af fænomenet. Også her er der for noglerespondenter enten en accept af fænomenet eller en tøven i forhold til at sættespørgsmålstegn ved det, fordi det ville indebære, at man kritiserede et af Koranens bud.I de unge muslimske pigers privatliv er der altså mange ting på spil, i forhold til at fåde forskellige rationaler, ønsker og behov til at gå op i en højere enhed. Sammenfattendekan man sige, at kun en lille del af informanterne (ofte repræsenteret af konvertitter) harkonkret kendskab til de passager i Koranen og Hadith, som vedrører familielovgivning.De søger også at efterleve islamisk familielovgivning, uden at tage højde for, om sådannepraksis kunne komme i konflikt med dansk lovgivning eller de menneskerettigheds-konventioner, Danmark har skrevet under på. I den anden ende af skalaen findes nogle fåinformanter, som klart prioriterer individets og kvindens rettigheder, som disse defineres imoderne, oplysningstidsinspireret lovgivning, uden at bekymre sig om, hvad der måttestå eller ikke stå i hellige skrifter. Flertallet lader dog til at føle sig frem i en hybrid

6.2 PerspektiveringDenne undersøgelses formål har været at belyse forestillinger omkring ligestilling mellemkønnene blandt muslimske kvinder i uddannelsessystemet. Undersøgelsen supplerer altsåmere faktuelle undersøgelser omkring ligestilling og kan inspirere til konkrete tiltag tilforbedring af forholdene for de kvinder, som måtte ønske det. Med udgangspunkt i FN’sKvindekonventions mere overordnede principper er det blevet gennemgået, hvordanforholdene ser ud ifølge kvinderne selv på en række områder: uddannelse, arbejde,privatliv og religion. Det har altså været et gennemgående metodisk valg at lade pigerneog kvinderne selv komme til orde og være med til at kortlægge, hvordan de forskelligeforestillinger og holdninger artikuleres i forhold til hinanden. Respondenternes udsagntaler netop for sig selv, og det har i gennemgangen af dem været rapportens forfatters valgikke at kommentere dem, men snarere lægge dem frem til diskussion.Spørgsmålet er så afslutningsvis, ud fra hvilket grundlag man ønsker at diskutere deenkelte udsagn og forholdet mellem dem. Her vil rapportens forfatter foreslå, at der iførste omgang anlægges et fugleperspektiv, som gør det muligt at forny selvepræmisserne for diskussionen.

6.2.1 Begrebet ”Ligestilling” og ligestillingstiltagI løbet af undersøgelsen er det blevet indkredset, hvordan respondenterne selv italesætterbegreber som ”ligestilling” og ”lighed mellem mænd og kvinder”. Som det fremgår,findes der tre forskellige måder at gå til ligestillingsbegrebet på: 1) ligestilling betyder, atmænd og kvinder har samme rettigheder og muligheder på faktuelle og juridiskeområder, såsom økonomi og familieretslige forhold. Ligestilling ses som noget positivt. 2)Samme forståelse af begrebet ligestilling som i 1, men begrebet ses ikke som noget positivti sig selv. Det som respondenterne definerer som islamisk forståelse af forholdet mellemkønnene fremhæves i stedet som positivt. 3) Ligestillingsbegrebets positive konnotationbevares, men begrebet omkodes til ikke mere at være identisk med 1, men med enislamisk forståelse af forholdet mellem kønnene. I den forståelse betyder ”ligestilling”altså ikke, at mænd og kvinder skal arve lige meget, have præcis samme rettigheder vedægteskabets ophævelse eller lignende. At der er ”ligestilling i islam” betyder, at man erlige overfor Gud og Koranen, og derfor jo i lige høj grad skal adlyde Koranens bud, ogsånår de ikke er i overensstemmelse med ligestilling som defineret i 1. At flere Koran-versog Hadither på mange punkter åbner for en vis fortolkningselasticitet ændrer ikke på, at

disse tekster også af og til giver utvetydige retningslinjer for forhold som for eksempelarveret.Hvis man gerne vil iværksætte konkrete tiltag for at forbedre kvinders ligestilling iDanmark, er det altså vigtigt at være opmærksom på, hvilken forståelse af ligestilling, derfindes hos den, man gerne vil hjælpe, så man ikke taler forbi hinanden. Det kan anbefalesat være meget omhyggelig med altid at illustrere med konkrete eksempler, så der aldrig ertvivl om, hvilket ligestillingsbegreb, man har med at gøre, og hvad det betyder i forhold tilden enkeltes rettigheder.Da dette er en kvalitativ undersøgelse, advares der mod generaliseringer, i toforskellige retninger. På den ene side har den sociale kontrol været et meget præsentbegreb for de fleste medvirkende respondenter. Men der kan jo sagtens være mangemuslimske piger og kvinder i Danmark, som slet ikke har nogen form for problemer medsocial kontrol og udøvelse af deres rettigheder, men som ved et tilfælde ikke er kommet tilat præge denne undersøgelse. På den anden side er det væsentligt at tage højde for, at demedvirkende fortrinsvis har været velfungerende, ambitiøse kvinder under uddannelse,hvilket indebærer en selvselektionsmekanisme. Det kan ikke udelukkes, at billedet tegnesnoget anderledes, end det er blevet her, hvis man går bredere ud. Resultaterne fra denneundersøgelse skal altså ses som ikke-generaliserbare ”best case” resultater. Som fleremedvirkende påpeger, findes der en ”skyggegruppe”, som på grund af sociale, kulturelleeller religiøse forhold ikke i så høj grad har mulighed for at deltage i det danske samfundsom denne gruppe. Bortfaldene er altså ikke kvalitetsneutrale, og det bør der tages højdefor i udarbejdelse af tiltag til forbedring af ligestilling mellem kønnene. Ligeledesanbefales det, at man specifikt undersøger ”skyggegruppens” forhold med henblik på atkunne målrette tiltag for denne gruppe.Samtidig har det været vigtigt at få dækket denne undersøgelses målgruppe ind, dakvinder fra denne gruppe ofte fungerer som rollemodeller for dem, som befinder sig i”skyggegruppen”. Derfor har det stor betydning for sidstnævnte gruppe, hvordan destærke, veluddannede kvinder definerer ligestilling, og hvilke muligheder de selv åbnerop for eller lukker ned for i deres forståelse af ligestilling. Endvidere fremgår det af denneundersøgelses resultater, at der selv i denne ”best case” gruppe stadig er en delmekanismer, som begrænser de fleste af kvindernes bevægefrihed og ret til at bestemmeover egen krop og eget privatliv. At en ung kvinde eller hendes bror kommer påuniversitetet ændrer ikke nødvendigvis grundlæggende på den sociale kontrol. Næstenalle informanter, uanset aldersklasse, etnisk baggrund og uddannelsesniveau, med elleruden tørklæde, religiøse eller ikke-religiøse, har nævnt den sociale kontrol som etfænomen, der har forholdsvis stor indflydelse på deres dagligdag og de valg, de foretager.De er nødt til at forholde sig til det, hvad enten de har lyst til det eller ej. Her fremstår enmarkant kønsforskel, eftersom drengene på ingen måde er underlagt samme kontrol.På nogle, men ikke alle uddannelsesinstitutioner, som her har medvirket, lader det til,at tørklædet har været et vigtigt symbol for udvidelsen af den sociale kontrol til decideretreligiøs kontrol. Det faktum, at nogle ved at tage tørklæde på giver sig selv rollen som

beskyttede og ”pæne piger” kan have den konsekvens, at de ikke-tørklædebærende bliverudstillet som de ikke-pæne piger, og føler sig ubeskyttede mod krænkendebemærkninger, religiøs mobning og i et par enkelte tilfælde vold. Det understreges, atdette ikke gælder alle steder, som er besøgt i denne undersøgelse, kun nogle steder, og detlader til at være meget personbundet, altså afhængigt af, om der opstår konstellationer afstærke tørklædepiger, som bruger religionen til at dominere og kontrollere andre pigermed. Der er også blevet peget på indflydelse fra islamiske organisationer, som prægerpigerne til at tage den rolle på sig. I denne forbindelse er der grund til at kigge på denoverordnede ramme for denne undersøgelse, nemlig CEDAW-konventionens principper,og især dens fortolkninger. For eksempel forklarer ph.d. Stine Jørgensen25atCEDAW-komiteen har gennem sin praksis udviklet diskriminationsbegrebet. Komiteen tager udgangspunkti kvinders erfaringer og fokuserer på den undertrykkende karakter af en handling frem for ensammenligning af kvinder og mænd. Denne forståelse stemmer også overens med dets overordnede formål,som er en beskyttelse af den menneskelige værdighed

Dette understøtter vigtigheden af at foretage omhyggelige begrebsudredninger, så det stårklart, ud fra hvilket grundlag man definerer en handling som”undertrykkende”, og hvaddet betyder i forhold til CEDAW-konventionens rettigheder. Derfor opfordres der til atvidereføre denne undersøgelses dimensioner med en dyberegående undersøgelse af, hvadpraksis er omkring CEDAW-konventionen, hvordan den udlægges af CEDAW-komiteen,hvordan den hænger sammen med andre menneskerettigheder, og hvordan man i det heletaget fortolker dens principper i dansk og europæisk sammenhæng. I den forbindelse kandet være interessant at tage stilling til, om Danmark i tilstrækkelig grad lever op til de”passende forholdsregler”, som man ifølge konventionen bør tage. Det kunne væreønskeligt i den forbindelse af skabe en kvalificeret politisk og juridisk debat omkringnetop de problemstillinger, som er blevet afdækket i denne rapport.Endvidere kan formuleringen ” fokuserer på den undertrykkende karakter af enhandling frem for en sammenligning af kvinder og mænd ” også danne afsæt for endiskussion af ligestilling versus undertrykkelse i sociale sammenhænge, altså i et bredereperspektiv end CEDAW-konventionens juridiske ramme . Hvis man spørger en gruppekvinder, der selv har valgt at tage tørklæde på, vil mange nok fremhæve det som etpersonligt valg, en beskyttelse, hvorved man kan konkludere, at det ikke har enundertrykkende karakter. Men hvis man spørger en af de piger fra denne undersøgelse,som ikke bærer tørklæde, og som er blevet udsat for pres og religiøs mobning aftørklædebærende piger, så oplever hun jo tørklædet som undertrykkende. Endnu engangskal det understreges, at ikke alle tørklædepiger lægger pres på dem uden tørklæde,ligesom ikke alle muslimske piger uden tørklæde er under pres for at tage det på. Men det

6.2.2 Multikulturalisme og sekularismeNytilkomne befolkningsgrupper og religioner fungerer som spejl for den danske kultur,som spørgsmål til hvor man er på vej hen. Vi har altså at gøre med problemstillinger, derangår ikke bare muslimske kvinder i Danmark, men alle borgere. Det kan derfor væreinspirerende med en refleksion over det begrebsapparat, som i høj grad strukturerer bådeden danske debat og den danske forskning. En gennemgang af litteraturen på områdetviser, at multikulturalismen er et forholdsvis dominerende paradigme for diskussionen,hvad enten forfatteren er positivt eller negativt indstillet overfor denne. For øvrigt skelnesder i litteraturen ikke altid klart mellem multikulturalisme som politisk projekt på den eneside, og på den anden side multikulturalitet / multietnicitet / multireligiøsitet somsociologisk faktum, altså at der i et givent land bor mennesker med forskellige kulturer,etnicitet og religioner. Det understreges, at der med udtrykket ”multikulturalisme” herhenvises til det politiske projekt, som siden 1960’erne er blevet formuleret i angelsaksiskelande. Pointen er, at disse landes samfundsopbygning, statsopfattelse og juridisketradition på mange områder adskiller sig væsentligt fra Danmarks ditto. Derfor kan detvære svært at overføre erfaringer direkte. Det argumenteres her, at Danmark på en delområder har mere til fælles med Frankrig end med Storbritannien, USA og Canada. Derforkan det være opportunt at hente inspiration ikke kun fra multikulturellesamfundsmodeller, men også fra en sekulær model som den franske.26For en ordens skyldmindes der om, at den franske stats sekularisme ikke betyder, at man forbyder religion,men bare at staten og dens embedsmænd skal være neutrale, at religion nedtones i detoffentlige rum, men frit kan udøves i det private rum, og at alle trossamfunds lighed forloven skal sikres. Ligeledes skal staten sikre den enkelte borgers samvittighedsfrihed,derunder enhvers ret til at kritisere religion, skifte religion eller ingen religion at have.Så når man søger at nedtone religion i det offentlige rum er hensigten naturligvis ikkeat stække folks religiøse identitet, eller at afvise folk med anden etnisk baggrund.Meningen er tværtimod at sørge for, at især børn ikke bliver reduceret til deres respektivereligiøse tilhørsforhold, og at der gives bedre plads til alle de andreidentitetskomponenter, som går på tværs af religiøse tilhørsforhold, såsom socialklasse,interesser, fagligt tilhørsforhold og politisk tilhørsforhold. Sekularismen kan netop giveen ramme for et multietnisk samfund, hvor alle er velkomne, fordi sekularismens kerne erat skabe et fælles rum, hvor man kan mødes som ligeværdige borgere på tværs af etniskog religiøst tilhørsforhold. Man er først og fremmest borger, med borgerrettigheder ogDet bemærkes at udtrykket ”model” her bruges i mangel af bedre. Ingen af disse ”modeller” er statiskeenheder, men i stadig bevægelse. Dog kan det argumenteres, at visse grundlæggende principper i hver”model” sætter rammer for denne bevægelse.26

pligter på lige fod med alle andre, dernæst kristen, ateist, muslim, buddhist, fritænker,eller hvad man nu selv har valgt at være.Set fra en dansk vinkel kan det være inspirerende at se på såvel den multikulturellesom den sekulære stats løsninger på forskellige problemstillinger. Derved har manmulighed for mere fleksibelt at udlede de principper og praksis, som passer bedst tildanske forhold. Et første sammenligningspunkt kan være principper for tildeling afvelfærdsydelser generelt, herunder tildeling af velfærdsydelser til forholdsvis nytilkomnebefolkningsgrupper. I studietLes politiques de l’immigration en France et au Royaume-Uni27,har Lucien Germain og Didier Lassalle blandt andet beskæftiget sig med dette spørgsmål.De kommer frem til, at det offentlige budget for velfærdsydelser er betydeligt højere iFrankrig end i Storbritannien. Mange af de opgaver, som i Frankrig udføres af staten, er iStorbritannien overladt til eller ”udliciteret” til de forskellige lokaladministrationer,community centres samt private charities. Religiøse institutioner spiller ofte en vigtig rollei den sammenhæng. Som et konkret eksempel på dette kan man gå ind påHillingdonborough Central Mosque’s hjemmeside (se bilag 5), og se hvilke ydelser, mantilbyder i moskeen: uddannelsesaktiviteter, sport, juridisk vejledning, familierådgivning,ældrepleje og arbejdsformidling. I Frankrig anses det først og fremmest for statens opgaveat varetage sådanne opgaver. Et andet eksempel på, at man i multikulturalismens landelægger velfærdsopgaver over til lokale communities og private organisationer kan væredagtilbud og velfærdsydelser til børn i alderen 0-6 år. UNICEF har undersøgt forholdene iudvalgte lande og tildelt karakterer på skalaen 0-10, alt efter hvor godt de enkelte landelever op til fastsatte ”benchmarks” for beskyttelse af børns rettigheder i alderen 0-6 år.28På den skala ligger de skandinaviske lande og Frankrig i top med 8-9 point. Demultikulturalistiske lande Storbritanien, Canada og USA ligger i bund. Landet, hvor denmultikulturalistiske ideologi først og fremmest er udviklet, Canada, ligger helt i bund medkun 1 point. Lande som Mexico, Ungarn, Slovenien og Korea scorer højere på skalaen endmultikulturalistiske lande. Det bemærkes, at de multikulturalistiske lande falder igennempå områder, som ikke handler om luksustilbud, men om helt grundlæggendevelfærdsspørgsmål som barselsorlov med 50 % løn, bekæmpelse af fattigdom ibørnefamilier og nationale handleplaner for hjælp til udsatte børn. I den danske debatfremhæves det ofte, at multikulturalismen giver mere plads til forskellige kulturersværdier, men det glemmes, hvad grundlaget er for dette. Hele baggrunden formultikulturalismen er jo samfund med en meget lav grad af økonomisk og socialsolidaritet befolkningsgrupperne imellem. Multikulturalismen er ikke kun et generøsttilbud om ”kulturelt selvstyre”. Det er i lige så høj grad en måde, hvorpå staten kan læggeansvar fra sig og overlade væsentlige velfærdsområder til for eksempel religiøseorganisationer. Tolerancen kan der risikere at blive farvet af ligegyldighed. Det ernemmere at være ligeglad med folks værdigrundlag, hvis man ikke har mange gensidigeLucien Germain & Didier Lassalle (2007) Les politiques de l’immigration en France et au Royaume-Uni.L’Harmattan28UNICEF (2008)The Child Care Transition, Innocenti Report Card 8, The United Nation's Childrens Fund27

forpligtelser. I Frankrig og Danmark ser situationen helt anderledes ud. Der tager statensig af en vifte af velfærdsydelser, hvilket betyder, at omfanget af gensidige økonomiske ogsociale forpligtelser er blandt de højeste i verden. Det har som logisk konsekvens, at der ibefolkningerne også kan findes en større forventning om gensidighed og fællesværdigrundlag i forhold til for eksempel arbejdsmoral, opdragelse af børn og ligestillingmellem kønnene.Den store forskel på Frankrig og Danmark er, at man i Frankrig har en mere klarkonceptuel ramme for at formulere forudsætningerne for gensidigheden, både iforfatningen og i den oplysningsfilosofi, som ligger til grund for Integrationsrådet, HautConseil à l’Integration’s rapporter og anbefalinger til forbedring af integration29. Detbehøver man ikke at efterligne punkt for punkt i Danmark, men man kan med fordelgentænke og reformulere den sociale kontrakt, som oplysningstidsfilosofferne lagde tilgrund for det moderne samfund. Med udgangspunkt i ideen om en social kontrakt kanman jo godt forklare folk, hvad gensidige rettigheder og pligter indebærer. Som detmindes om i indledningen til dette studie (underafsnit ”Integration og ligestilling iDanmark”), har Indvandrernes Repræsentantskab allerede i 1990 påpeget det somvæsentligt, at at integration ”bør bestå af to væsentlige elementer, nemlig rettigheder ogpligter.” Spørgsmålet er, i hvor stor udstrækning det danske samfund siden 1990 har levetop til målsætningen om at anskueliggøre såvel rettigheder som pligter for de nytilkomneborgere. Fra en mere fremadrettet synsvinkel kan man foretage et punktnedslag i dekonkrete forslag, de muslimske kvinder gentagne gange har fremsat i denne undersøgelse,i forhold til at ansvarliggøre og involvere forældrene, så børnene ikke kommer i klemme.De muslimske kvinder har naturligvis ikke til hensigt at genere folk, når de fremsætterforslag om større krav til nytilkomnes danskkundskaber samt forståelse og forpligtelseroverfor det danske samfund. De har bare blik for det ansvar, samfundet har overfor debørn og unge mennesker, man gerne vil hjælpe på vej mod et godt og trygt liv. Undernormale omstændigheder er det forældrene, der bygger broer til den omkringliggendeverden for deres børn. Men hvis forældrene får lov til at isolere sig fra det danskesamfund, er det jo børnene, der skal både bygge broen og bære forældrene over den. Somdet fremgår af denne undersøgelse, er der også nogle af de unge, der magter det. Mennogen gør ikke, og de kommer i klemme, hvilket kan gå ud over deres uddannelsesforløbeller skade deres psykiske velbefindende. Som flere af uddannelsesvejlederne ogskolelederne i denne undersøgelse påpeger, kan man godt sætte rammer og stille krav påen nænsom, men klar måde. At sikre udsatte familiers løbende og forpligtende kontaktmed det danske samfund kan være med til at beskytte den virkelig svage part, nemligbørnene. Som flere respondenter for øvrigt har fremhævet, har de tiltag, der har virketbedst, ofte været nogle, der ikke var tilskåret efter bestemte gruppers særkrav, mentværtimod kom alle til gode. Tiltag som dem, respondenterne foreslår i forhold til at

fremme forældreansvar, kan vel også tænkes at komme udsatte etnisk danske familier ogbørn til gode.Respondenterne i denne undersøgelse forholder sig også til en anden debat, nemligdebatten omkring juridisk pluralisme. Hvis det er rigtigt, at mange muslimer i praksisfølger islamisk ret indenfor familielovgivningen, kan man så ikke lige så godt opretteislamiske domstole eller råd, som kan forvalte islamisk familielovgivning parallelt medverdslig civilret? Her kan man igen strukturere diskussionen ved at tage udgangspunkt ihenholdsvis det multikulturelle Storbritannien og det sekulære Frankrig. Ved den franskerevolution i 1789 bliver landets sekulære karakter grundlagt på basis af Oplysningstidensfilosofi. Dette illustreres i Menneskerettighedskonventionens opgør med kongens ogkirkens magt (se bilag 7). Loven vedtages af borgerne, den skal være den samme for alle(art. 6), og ingen anden instans eller person kan udøve autoritet (art. 3). I 1789 diskuteredeman ikke shari’a, men katolsk kanonisk lov, og menneskerettighedserklæringen af 1789har et klart budskab med en klar adresse: den katolske kirke har ikke mere nogen form forlovgivende, dømmende eller udøvende magt i Frankrig. Derfor kan man i Frankrig i dagafviseshari’adomstoleellershari’arådmedhenvisningtilnetopMenneskerettighedserklæringens grundlæggende principper, som også i dag er en del afden franske forfatning og har været det i over 200 år. I Storbritannien er situationenanderledes. Et enkelt, konkret eksempel med direkte relevans for dette studie er, at detjødiske community i familieretslige spørgsmål kan konsultere Beth Din domstole, somfungerer under den britiske Arbitration Act. Fem Shari’a domstole fungerer nu undersamme Arbitration Act som det jødiske Beth Din. Ikke alle briter er dog trygge ved densituation, da der i forbindelse med både sharia råd og sharia domstole er opstået konkreteproblemstillinger omkring netop kvinders ligestilling.30For at illustrere dette er der i bilag6 reproduceret to skilsmisseformularer, en talaq-formular til mænd og en khula-formulartil kvinder, hentet fra The Islamic Shari’a Council i Londons hjemmeside. Ensammenligning viser, at det for eksempel koster 100 pund for en mand, men 250 pund foren kvinde at få sin skilsmisseansøgning behandlet.Overordnet set kan både muslimer og ikke-muslimer med fordel udvide rammernefor diskussionen omkring juridisk pluralisme ved at sammenligne de franske og debritiske forhold, og altså også diskutere, hvorvidt man foretrækker multikulturelle ellersekulære principper som samfundets grundsten.

”islamisme”. Forskere og debattører diskuterer livligt, hvad islamisme er og hvad denseksistens betyder, men den diskussion har ikke nødvendigvis nået respondenternesopmærksomhed. For samtlige respondenter er det ”islam” de forholder sig til. Menspørger man forskerne, vil man have en anden form for filter end pigerne selv har. I dennyere forskning er det blevet væsentligt at skelne mellem islamisme og salafisme, og set ifugleperspektiv er den skelnen også relevant her, da den gør det muligt at forstå ogplacere nogle specifikke tilgange til og brug af islam. Professor Gilles Kepel giver i sin bogFitna. Guerre au coeur de l’islamordet til en informant, der opfatter sig selv som salafist (ender går tilbage tilsalaf,forfædrene, og søger at leve om Muhammad og de første firekaliffer), og som ikke mener at have meget tilfælles med islamisterne fra Det MuslimskeBroderskab:De (islamisterne) har nogle mål og en strategi som er meget politiske, hvilket får dem til at gå på kompromisfor at blive accepteret i Vesten. Men vi salafister, vores mål er alene religiøst.”31

Som Kepel gør opmærksom på, betyder ”vores mål er alene religiøst” ikke bare at mansidder og beder, men også at man eventuelt opfordrer jihadister til at deltage i konflikter iverdens brændpunkter, og ”i lukkede miljøer lader en rigoristisk islamisk norm herskefrem for menneskenes love, uden åbent at provokere sidstnævnte ved at udråbeførstnævnte”.32I forhold til netop kvinders ligestilling står salafismen i åbenlysmodsætning til europæisk lovgivning, men den diskrete udøvelse af shari’a i forholdetmellem kønnene gør at det ikke altid bliver opdaget. I denne undersøgelse er salafismenkun repræsenteret nogle få gange, så den strømning er altså ikke repræsentativ i forholdtil danske muslimer generelt. Det bemærkes, at salafister, hvis de ellers bliver spurgt,gerne argumenterer åbent mod ”ligestilling” og i stedet advokerer for shari’askomplementære rettigheder. Da salafisterne netop ikke søger at involvere sig i politik, harde heller ikke behov for at søge anerkendelse og samarbejdspartnere i detomkringliggende samfund, og de har heller ikke behov for at optage dette samfundsbegreber i deres livsanskuelse. Som Jakob Skovgaard-Petersen gør rede for i en kronik IJyllands-Posten,vil der være tendens til, at islamister organiserer sig og involverer sig som interessegruppe, mens salafistersnarere vil minimere kontakten til det omgivende samfund og skabe små enklaver af ”rene”.33

Den ”dynamiske og erobrende indsats” er ganske rigtigt blevet bemærket af fleremuslimske respondenter i dette studie, blandt andet fordi de har følt sig under pres fradem, der udøvede den indsats. Som en informant bemærker, er det ikke grupper, deropfordrer til vold, men tværtimod grupper, som søger involvering og indflydelse isamfundet. Men andre muslimer kan føle sig under pres fra dem, fordi deres social-etiskepolitik, som Skovgaard-Petersen udtrykker det, er ”decideret illiberal, når det handler omspørgsmål som ligestilling mellem kønnene og religionerne”34. Og det er ikke-muslimerikke altid opmærksomme på, hvis de ikke husker at spørge ind til hvad man for eksempellægger i begrebet ”ligestilling”.Man kunne her sammenligne islamisterne med de amerikanske bibelevangelister,som i 1980’erne skiftede strategi, en proces som er velbeskrevet af Susan Harding35. Fra ensegregeret livsstil, hvor man søgte at undgå kontakt med det syndige omkringliggendesamfund, gik man til den modsatte strategi, nemlig at søge at præge samfundet og skabemere rum til hvad man mente var den rette kristendom. Hvor man før trak sig tilbage,fordi man følte éns religion blev krænket af progressive læreres undervisning ievolutionsteori, lægers uddeling af p-piller og dommeres liberale domme, så valgte manden modsatte strategi: at præge de unge evangelister til selv at blive lærere, læger ogdommere. At samme strategi er blevet observeret i Frankrig, bare med islamistisk fortegn,bekræftes af ikke bare Gilles Kepel, men også officielle rapporter som Le Rapport Obin36,der gør rede for en ”entrisme” hvor islamister søger at placere sig iundervisningssektoren, gerne med så megen kontakt som muligt til børn. Det er der etenkelt eksempel på i denne rapport, ét enkelt, så der er ingen grund til panik. At blæse tilkamp mod islamisme på det grundlag ville nære en offerdiskurs, som er vand påislamisters mølle. Til gengæld kan man ikke udelukke, at den slags fænomener kan bredesig, og derfor er der så absolut grund til at tage en debat om det værdigrundlag, manønsker, at offentlige institutioner og uddannelsesinstitutioner skal have. Som flere afressourcepersonerne gør opmærksom på, undgår man mange konflikter ved at have enpositiv forankring i et klart defineret værdisæt, ud fra hvilket man kan sætte grænser,Ibid.35Susan Friend Harding (2000) The Book of Jerry Falwell. Fundamentalist language and politics, Princeton:Princeton University Press36Jean-Pierre Obin (2004) Les signes et manifestations d’appartenance religieuse dans les établissementsscolaires. Rapport à monsieur le ministre de l’éducation Nationale, de l’enseignement supérieur et de larecherche, Paris : Ministère de l’éducation nationale, de l’enseignement supérieur et de la recherche.34

åbne muligheder og handle fremadrettet. Sammenligningen med de amerikanskeevangelister kan være nyttig her, fordi den kan være med til at ”normalisere” islam, ogfrigøre muslimer fra den dobbeltrolle, de af og til lander i: potentielle terrorister eller evigeofre. Hvis man i stedet fra systemets side har en politik i forhold til religiøsemanifestationer, og tager islamister i opløbet som man ville have gjort det medamerikanske evangelister, så vil meget være vundet. Endvidere er det vigtigt at væreopmærksom på, at de aktive islamister udgør et lille mindretal, men at mange ungemuslimer, nydanskere eller konvertitter, godt kan være under en eller anden form forindflydelse fra mere overbevidste islamister, om ikke andet så ved at tage nogle af deresargumenter til sig. Men det er ikke nødvendigvis det, de unge selv ser ske. En måde atskabe bevidsthed omkring fænomenet kan være at beskæftige sig meget eksplicit med deforskellige kilder. Som en af respondenterne bemærker, er Danmark blevet enmissionsmark, som mellemøstlige aktører kan søge at præge gennem donationer tilislamiske foreninger i Danmark. På det marked for religiøse og politiske ideer, som findesi en post-moderne kontekst, er det under alle omstændigheder vigtigt, at de unge lærer atafkode de forskellige signaler fra religiøse bevægelser. En måde at skabe bevidsthed om,hvor ideer kommer fra, er at lade de unge få kendskab til ideernes kilder. I dette øjemed erdet i denne rapport valgt at vedlægge bilag, hvor man kan gå til kilderne. Tilmenneskerettighedskilder,somCEDAW-konventionenogdenfranskeMenneskerettighedserklæring af 1789, og til religiøse kilder, såsom Koranens budangående ægteskabsforhold og Yusuf al-Qaradawis fatwaer, som er eksempler på enmoderne islamists fortolkning af islam. Mange borgere i Danmark, muslimer såvel somikke-muslimer, vil have om ikke andet et diffus kendskab til idéerne fra både den ene ogden anden tekstgruppe. I forhold til at skabe en debat om grundlæggende værdier kan detvære inspirerende at dykke ned i nogle af primærkilderne, for derigennem at få præciseretideerne og blive bevidst om deres udspring.

også for at forsvare islam mod vestlig kritik”37. Den muslimske intellektuelle HusseinHaykals Muhammad-biografi integrerer visse vestlige paradigmer og fremstiller nærmestMuhammad som en humanistisk helt, ” et klart brud med den traditionelle islamiskefremstilling”38. Meget kort fortalt er det som del af denne strømning, at omkodningen afvisse begreber med rod i den humanistiske tradition, såsom ”ligestilling”, opstår. Det harbetydning for forskningen i kvinders forhold i islamiske tekster og traditioner. Der findesenkelt sagt to hovedstrømninger. Da formålet i denne undersøgelse er at referere til, hvadkvinder med muslimsk baggrund selv siger, vil der her kun blive refereret til muslimskekvinder. Amina Wadud står for den strømning, der fremhæver, at Muhammad forbedredekvinders position, og at de islamiske helligskrifters bud skal ses i forhold til den historiskekontekst. I det lys bliver kvindeundertrykkende mekanismer til noget, der stammer frafør-islamiske kulturer snarere end fra islamisk doktrin og tradition. Andre muslimskekvinder, såsom forskerne Fatima Mernissi, Minoo Derayeh og Leila Ahmed argumentererlige modsat, at hvis man studerer de islamiske helligskrifter og den historiske kontekst, såfremgår det, at Muhammad forringede kvindernes position. Her ses en tydelig parallel tilden forringelse af ægyptiske kvinders situation, som kristendommens indførelse i landetbetød i det første århundreder efter vores tidsregning39. At den vestlige og den islamiskeverden på nogle punkter ligner hinanden mere, end man skulle tro, fremgår af LeilaAhmeds analyse:Det er ikke kun den vestlige verden, der har udviklet historiske begreber, der tjener dens egne politiske ogideologiske interesser. Den islamiske civilisation udviklede også en historisk tankekonstruktion, sombetegnede den førislamiske periode som Uvidenhedens Tidsalder og fremstillede islam som den eneste kildetil alt civiliseret – og brugte denne konstruktion med så stor virkning i sin genskrivning af historien, atbefolkningerne i Mellemøsten mistede ethvert kendskab til områdets tidligere civilisationer. Dennekonstruktion var selvfølgelig ideologisk nyttig, fordi det blandt andet lykkedes at skjule den kendsgerning,at kvinder i visse af de mellemøstlige kulturer havde haft det betydeligt bedre før islams opståen endefter.”40

Leila Ahmed gennemgår selv, hvad islam betød for de arabiske kvinder, ligesom MinooDerayeh41gennemgår de persiske kvinders forhold før og efter islam. Begge konkluderer,at kvinders friheder og rettigheder blev indskrænket ved islams opståen og udbredelse.Ved at konsultere primærkilder om den tyrkiske kultur finder man frem til en lignendekonklusion. For eksempel kan nævnes Ibn Fadlan, en arabisk ambassadør, som i år 921besøger tyrkiske stammer, som ikke er eller først for nylig er konverteret til islam. IbnJakob Skovgaard-Petersen (2007)Al-Azhar 1922-2006København: Vandkunsten, p. 26Jakob Skovgaard-Petersen (2007)Al-Azhar 1922-2006København: Vandkunsten, p. 4539Leila Ahmed (2008) Kvinder og køn i islam. Historiske rødder til en moderne debat, oversat af BirgitteRahbek, København: Vandkunsten, p. 6140Leil Leila Ahmed (2008)Kvinder og køn i islam. Historiske rødder til en moderne debat,oversat af BirgitteRahbek, København: Vandkunsten, p. 71-7241Minoo Derayeh (2006) Gender Equality in Iranian History. From Pre-Islamic Times to the Present,Lewiston: Edwin Mellen Press3738

Fadlan forfærdes over de tyrkiske kvinders frihed; de tyrkiske kvinder deltog i detoffentlige og militære liv på lige fod med mænd, disponerede frit over deres ejendom ogderes egne forretninger42, de kendte ikke til tilsløring, ”dronningen sad ved siden af sinmand, for det var tradition hos tyrkerne”43, mænd og kvinder badede sammen i floden,splitternøgne, og Ibn Fadlan fortæller ”Jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at få kvinderne tilat skjule deres nøgenhed for mændene, men uden held”44. Ibn Fadlan gør hvad han kanfor at ændre på den tyrkiske kultur, men der skulle flere hundrede års islamisk påvirkningtil, før disse ting blev ændret.I denne undersøgelse er de tre største respondentgrupper arabiske, tyrkiske og afghansk-persisktalende. Det er bemærkelsesværdigt, at de næsten alle bekræfter Leila Ahmedsanalyse i den forstand, at de ganske enkelt ikke er bevidste om, at kvinder i deres egnekulturer ” havde haft det betydeligt bedre før islams opståen end efter”.Her kan man spørge, om det ikke kan være lige meget, om de identificererkvindeundertrykkende mekanismer som hidrørende fra islam eller kultur, så længe dekan distancere sig fra dem? Der er ingen tvivl om, at paradigmet gør det muligt på engang at argumentere for kvinders uddannelse og deltagelse på arbejdsmarkedet, samtidigmed at man bevarer troen og beskytter islam mod kritik. Det kan for nogle være dentryggeste og mest naturlige måde at blive integreret på, uden at føle, at man giver slip pånoget grundlæggende. Samtidig kan man jo også bruge argumentationen til at frasorterede kvindeundertrykkende elementer i den islamiske tradition, som ikke kan føres direktetilbage til helligskrifterne. Men man skal bare være opmærksom på, hvor langtargumentationen bærer. Typisk har samme kvinder svært ved at gå direkte kritisk til dedele af for eksempel islamisk familieret, som etablerer forskelle mellem mænd og kvinder,såsom skilsmisseprocedurer og regler for valg af ægtefælle.I et bredere perspektiv kan man sammenligne med den mere konservative del af denkatolske kirke, som ligeledes har været nødt til at integrere nogle af Oplysningstidensparadigmer for at overleve, men omkodet, så de ikke opleves som krænkende for religiøsedogmer. Mennesket fødes frit, siges det i den franske Menneskerettighedserklæring artikel1. I den katolske kirkes officielle katekismus får frihedsbegrebet en noget anden drejningend i den humanistiske tradition. For eksempel stipuleres det i artikel 212 og 213, at Gudhar skabt mennesket ”fri og ansvarlig”, og at de som kommer i Helvede gør det fordi dehar foretaget det ”frie valg” at dø i synden. Man genkender her den argumentation, sommange af respondenterne i denne undersøgelse har givet udtryk for: nemlig, at man nok erfri til at vælge, om man vil undvære tørklædet eller have før-ægteskabelig sex, men at detfrie valg jo er farvet af truslen om at ende i Helvede, hvis man gør det. Der er altså ikkenoget specielt muslimsk ved disse forestillinger. Skulle der være nogen forskel mellemmuslimer og kristne i Danmark er det måske snarere graden af udbredelse af sådanneVoyageurs arabes(1995), trad. Par Paule Charles-Dominique, Paris: NRF-Gallimard. p. 108643Ibid.p.4544Ibid, p.5342

BIBLIOGRAFIAHMED, Leila (2008)Kvinder og køn i islam. Historiske rødder til en moderne debat,oversat afBirgitte Rahbek, København: VandkunstenCatechismo della Chiesa Cattolica. Compendio(2005) Roma: Libreria Editrice VaticanaBUTTOO Sanjiv (2008) “Some Imams ‘biased against women’”BBC Asian Network,Monday 15 December 2008DAHL, Karen Margrethe; JAKOBSEN, (2005) VibekeKøn, etnicitet og barrierer forintegrationen. Fokus på uddannelse, arbejde og foreningsliv,København: Socialforsknings-instituttet, 05:01DAHLER-LARSEN, Peter (2002)At fremstille kvalitative data,Odense Universitetsforlag,OdenseDEDING, Mette & FRIDBERG, Torben & JAKOBSEN, Vibeke (2006)En pilotundersøgelseblandt indvandrere fra Tyrkiet,København: Socialforskningsinstituttet, 16:2006DERAYEH, Minoo (2006)Gender Equality in Iranian History. From Pre-Islamic Times to thePresent,Lewiston: Edwin Mellen PressDUBET, Fran§ois (1994 )Sociologiede l’expérience,Paris : SeuilDUBET, Fran§ois (2004)Between a Defence of Society and a Politics of the Subject : TheSpecificity of Today’s Social Movements,in Current Sociology, vol. 52, no. 4, p. 693-717GERMAIN Lucien & LASSALLE Didier (2007)Les politiques de l'immigration en France etau Royaume-Uni Paris: L'HarmattanGUNDELACH, Peter; NØRREGÅRD-NIELSEN, Esther (i samarbejde med) (2007)Etniskegruppersværdier–BaggrundsrapportTænketankenomudfordringerforintegrationsindsatsen i Danmark i samarbejde med Peter Gundelach og Esther Nørregård-Nielsen, København: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og IntegrationHARDING, Susan Friend (2000)The Book of Jerry Falwell. Fundamentalist language andpolitics,Princeton: Princeton University PressHAUT CONSEIL A L’INTEGRATION (2007) Projet de Charte de la laïcité dans lesservices publics Paris: La Documentation Fran§aiseIHLE, Annete Haaber (2007)Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark:Traditioner, idealer og politiske rammer,København: Institut for Tværkulturelle og RegionaleStudier

INDENRIGSMINISTERIET (1998)Etniske minoritetskvinders integration og retsstilling iDanmark. Delbetænkning II afgivet af det af indenrigsministeren nedsatte Kvindeudvalg,Betænkning nr. 1359JAKOBSEN, Vibeke & DEDING, Mette (2008), MetteEmployment among immigrant womenand men in Denmark,København: Socialforskningsinstituttet 08:2008JENSEN, Tina Gudrun (2007) “Danish Muslims Catalyst of Danish identity?”ISIM Review,nr. 19, Spring.JENSEN, Tina Gudrun; LIVERSAGE, Anika (2007)Fædre, sønner, ægtemænd. Ommaskulinitet og manderoller blandt etniske minoritetsmænd,København: Socialforsknings-instituttet 07:28JENSEN, Tina Gudrun; ØSTERGAARD, Kate (2007) Nye muslimer i Danmark. Møder ogomvendelser, Højbjerg: UniversJØRGENSEN Stine (2007) Etniske minoritetskvinders sociale rettigheder, København:Jurist-og Økonomforbundets ForlagKEPEL, Gilles (2004)Fitna. Guerre au coeur de l’islam.Paris: GallimardKoranen(2006) oversat af Ellen Wulff, København: VandkunstenKETSCHER Kirsten (2003)”Kvindekonventionen gælder I dansk ret”, i Henrik Dam (red.)Jura og historie – festskrift til Inger Dübeck som forsker,København: Jurist-ogØkonomforbundets ForlagKRÄMER, Gudrun (1999)Gottes Staat als Republik. Reflexionen zeitgenössischer Muslime zuIslam, Menschenrechten und Demokrati.NomosKÜHLE Lene (2006)Moskeer i Danmark – islam og muslimske bedesteder,Århus: UniversKVALE, Steinar, oversat af Bjørn Nake (2000)Interview. En introduktion til det kvalitativeforskningsinterview.København: Hans ReitzelLANDSFORBUNDET AF VOKSEN-OG UNGDOMSUNDERVISERE (2003):Utilpassedeunge tosprogede piger.København: HLFU-Heltidslærerforeningen i Ungdomsskolen.LARSEN, M.N. (2004):De små oprør: tanker og metoder i arbejdet med minoritetspiger.Århus:Århus Universitetsforlag.LAURENCE, Jonathan & VAISSE Justin (2006)Integrating Islam: Political and ReligiousChallenges in Contemporary France,Washington: Brookings Institution PressLG INSIGHT (2006)Den beskæftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrerkvindersamt familiesammenførteKøbenhavn: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

MAULION, Fabrice (2004)L’organisation des Frères Musulmans. Evolution historique,cartographie et elements d’une typologie (I).Paris : Université Panthéon-Assas – Paris IIMERNISSI, Fatima (1975)Beyond the VeilCambridge: SchenkmanMIRZA, Munira; SENTHILKUMARAN, Abi; JA'FAR, Zein (2007)Living apart together.British Muslims and the paradox of multiculturalism,London: Policy ExchangeMOZAFFARI, Mehdi ”Islamisme – venskab og fjendskab” in MOZAFFARI, Mehdi &SCHANZ, Hans-Jørgen & THORUP, Mikkel,Totalitarisme – venskab og fjendskab,Århus:Aarhus UniversitetsforlagMYGIND Johanne ”Veluddannet og frigjort indvandrermand søges”Information,9. januar2009NANNESTAD, Peter (2004), “A game Real Actors Won’t Play? Integration of EthnicMinorities in Denmark as a Collective Action Dilemma”International Migration Review,vol. 38 nr. 1, s. 287-308NANNESTAD, Peter (2004), ”Arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere fratredjelande. Hvad forklarer forskellen mellem kommunerne?” i Blom-Hansen, J.,Nørgaard, A.S., Pallesen, T. (red.)Politisk ukorrekt. Festskrift til Professor Jørgen GrønnegårdChristensen,Aarhus Universitetsforlag, Århus, s. 159-176.NANNESTAD, Peter (2007), “Immigration and Welfare States: A survey of 15 years ofresearch”,European Journal of Political Economy,vol. 23, s. 512-532OBIN, Jean-Pierre (2004)Les signes et manifestations d’appartenance religieuse dans lesétablissements scolaires. Rapport à monsieur le ministre de l’éducation Nationale, del’enseignement supérieur et de la recherche,Paris : Ministère de l’éducation nationale, del’enseignement supérieur et de la recherche.ROY, Olivier (2003)L’Islam globalisé.Paris: Les Éditions du Seuil.SCHMIDT Arne Møller (2007)Voldtægt og drug rapeÅrhus: SiestaSCHMIDT, Garbi (2007)Muslim i Danmark – muslim i verden. En analyse af muslimskeungdomsforeninger og muslimsk identitet i årene op til Muhammad-krisen,København:SocialforskningsinstituttetSCHMIDT, Garbi; JAKOBSEN, Vibeke (2004)Pardannelse blandt etniske minoriteter iDanmarkKøbenhavn: Socialforskningsinstituttet 04:09

SEEBERG, Peter (2002)Integration af etniske minoriteter i ungdomsuddannelserne,København:IntegrationsministerietSEEBERG, Peter; JENSEN, Ulla Højmark; ELSBORG, Steen (2005)Muligheder formønsterbrud i ungdomsuddannelserne,Odense: Syddansk UniversitetsforlagSHAKOOR Tallat & RIIS Rie Wellendorf (2007),Tryghed blandt unge nydanskere,København: TrygfondenSKOVGAARD-PETERSEN Jakob (2007)Al-Azhar 1922-2006København: VandkunstenSKOVGAARD-PETERSEN Jakob (2009) ”Kronik: Islamisme og salafisme”,Jyllands-Posten,22.01.2009STASI, Bernard (2003)Commission de réflexion sur l’application du principe de laïcité dans laRépublique. Rapport au Président de la République,Paris : La documentation francaiseSTOWASSER Barbara Freyer (2008)Kvinder i Koranen. Helligtekst, tradition og fortolkning,København: VandkunstenSOURDEL Dominique (2002)Vocabulaire de l’islam,Paris: PUFTAHER Abul “Revealed: UK’s first official sharia courts”,Sunday Times14.09.2008TOGEBY, Lise. (2007), ”Integration og social kapital” i Hegedahl, P., Rosenmeier, S.L.(red.)Social kapital som teori og praksis,Fredriksberg: Forlaget Samfundslitteratur, s. 141-166TRUONG, Nicolas (2008) « Fran§ois Dubet, pourfendeur de la galere scolaire »,Le Mondede l’Education,nr. 375, décembre 2008UNICEF (2008)TheChild Care Transition,Innocenti Report Card 8, The United Nation'cChildrens FundZUBAIDA Sami (2006)Ret og magt i den islamiske verden,oversat af Ole LindegårdHenriksen, København: VandkunstenYAVUZ, Hakan (2003)Turkish Islam and the Secular State: The Global Impact of FethullahGulen Nur MovementNew York: Syracuse University PressWINT Eleanor & FRANK Christine (2006)”From ’Poor’ to ’Not Poor’: ImprovedUnderstandings and the Advantage of the Qualitative Approach”,Journal of Sociology andSocial Welfare,Volume XXXIII, Number 1

Bekendtgørelse af konvention af 18.december 1979 om afskaffelse af alle formerfor diskrimination imod kvinder (* 1)Efter at folketinget den 11. marts 1983 havde meddelt sit samtykke dertil, har Danmark ihenhold til kgl. resolution af 7. april 1983 ratificeret den på De forenede Nationersgeneralforsamling den 18. december 1979 i New York vedtagne konvention om afskaffelseaf alle former for diskrimination imod kvinder.Konventionens ordlyd er som følger:KONVENTIONom afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinderDe i denne konvention deltagende stater,som bemærker, at De forenede Nationers pagt bekræfter troen på fundamentalemenneskerettigheder, på det enkelte menneskes personlige værdighed og værd og påmænds og kvinders lige rettigheder,som bemærker,at verdenserklæringen om menneskerettighederne bekræfter princippet omutilstedeligheden af diskrimination og kundgør, at alle mennesker er født frie og lige iværdighed og rettigheder, og at enhver har krav på de rettigheder og friheder, somnævnes i erklæringen, uden forskelsbehandling af nogen art, herunder forskelsbehandlingpå grund af køn,som bemærker,at de stater, der deltager i de internationalemenneskerettighedskonventioner, har pligt til at sikre mænd og kvinder lige ret til at nydealle økonomiske, sociale, kulturelle, borgerlige og politiske rettigheder,som tager i betragtningde internationale konventioner, der under De forenede Nationers ogsærorganisationernes auspicier er indgået til fremme af lige rettigheder for mænd ogkvinder,

som endvidere bemærkerde resolutioner, erklæringer og anbefalinger, som er vedtaget af Deforenede Nationer og særorganisationerne til fremme af lige rettigheder for mænd ogkvinder,som imidlertid er bekymrede over,at der trods disse forskellige konventioner, erklæringerm.v. fortsat sker en omfattende diskrimination imod kvinder.som erindrer om,at diskrimination imod kvinder er i strid med principperne om ligerettigheder og respekt for menneskets værdighed, hindrer kvinder i på lige fod medmænd at deltage i deres lands politiske, sociale, økonomiske og kulturelle liv, hæmmerfremgang i samfundets og familiens velstand og vanskeliggør den fulde udvikling afkvinders evner og muligheder i deres lands og menneskehedens tjeneste,som ser med bekymring på,at kvinder, hvor der hersker fattigdom, har den ringeste adgangtil føde, sundhed, uddannelse, oplæring, beskæftigelsesmuligheder og andrefornødenheder,som er overbevist om,at oprettelsen af den nye økonomiske verdensorden, byggende pålighed og retfærdighed, vil bidrage betydeligt til at fremme ligestilling mellem mænd ogkvinder,som understreger,at udryddelse af apartheid, alle former for racisme, racediskrimination,kolonialisme, neokolonialisme, aggression, fremmed besættelse og herredømme ogindblanding i staters indre anliggender er af væsentlig betydning for den fulde nydelse afmænds og kvinders rettigheder,som bekræfter,at styrkelsen af den internationale fred og sikkerhed, internationalafspænding, gensidigt samarbejde mellem alle stater uanset deres sociale og økonomiskesystemer, almindelig og fuldstændig nedrustning, især nuklear nedrustning under strengog effektiv international kontrol, bekræftelse af principperne om retfærdighed, lighed oggensidige fordele i forholdet mellem landene og virkeliggørelsen af retten for folkeslagunder fremmed- og koloniherredømme og fremmed besættelse til selvbestemmelse oguafhængighed såvel som respekt for national suverænitet og territorial integritet, vilfremme social fremgang og udvikling og dermed bidrage til opnåelsen af fuld ligestillingmellem mænd og kvinder,som er overbevist om,at et lands fulde og hele udvikling, verdens velfærd og fredens sagkræver den størst mulige deltagelse af kvinder på lige fod med mænd på alle områder,som har for øjekvinders store, endnu ikke fuldt anerkendte bidrag til familiens velfærd ogsamfundets udvikling, moderskabets samfundsmæssige betydning og begge forældresrolle i familien og med hensyn til børnenes opdragelse, og er opmærksomme på, at

Artikel 3De deltagende stater skal på alle, og især på politiske, sociale, økonomiske og kulturelleområder, tage passende skridt, herunder lovgivning, for at sikre kvinders fulde udviklingog fremgang, således at de får sikkerhed for at kunne udøve og nyde menneskerettighederog fundamentale frihedsrettigheder på grundlag af ligestilling med mænd.Artikel 41.Vedtagelse af de deltagende stater af midlertidige særforanstaltninger med sigte på atfremskynde faktisk ligestilling mellem mænd og kvinder skal ikke betragtes somdiskrimination efter definitionen i denne konvention, men må på ingen måde have tilfølge, at der opretholdes ulige eller særskilte normer, og de pågældende foranstaltningerskal ophæves, når formålet med dem, lige muligheder og ligebehandling, er opnået.2.De deltagende staters vedtagelse af særlige forholdsregler, herunder de i dennekonvention indeholdte, der tager sigte på at beskytte moderskab, skal ikke betragtes somdiskriminerende.Artikel 5De deltagende stater skal tage alle passende forholdsregler:•

a) de samme betingelser for vejledning om højere faglig uddannelse, for adgang tilat studere ved og tage eksaminer fra undervisningsinstitutioner af enhver art iland- såvel som byområder; denne ligestilling skal sikres i børnehaven, ifolkeskolen, på tekniske, faglige og højere tekniske uddannelsesanstalter så vel somunder alle former for erhvervsuddannelse.b) adgang til de samme studieordninger og eksaminer, til at blive undervist aflærere med samme kvalifikationer og til skolebygninger og udstyr af sammekvalitet;c) afskaffelse af enhver fastlåst opfattelse af kønsrollerne på alle trin og i alle formerfor uddannelse ved støtte til fællesundervisning og andre former for undervisning,der kan medvirke til opnåelsen af dette formål og især ved revision af lærebøger ogskoleprogrammer og ved tilpasning af undervisningsmetoder;d) samme muligheder for at udnytte stipendier og anden studiestøtte;e) samme muligheder for adgang til efteruddannelse, herundervoksenundervisning, og programmer til at opøve praktiske færdigheder i at læse ogskrive og især til undervisning, der har til formål tidligst muligt at formindske eneventuelt bestående uddannelseskløft mellem mænd og kvinder;f) formindskelse af kvindelige studerendes frafaldshyppighed under uddannelsenog tilbud om undervisning til piger og kvinder, der har forladt skolen før tiden;g) samme muligheder for at deltage aktivt i sport og legemsøvelser;h) adgang til særlig vejledning om, hvordan familiens sundhed og og trivsel sikres,herunder oplysning og rådgivning om familieplanlægning.

3.Beskyttelseslovgivning vedrørende spørgsmål, der er omfattet af denne artikel, skalmed mellemrum tages op til fornyet overvejelse i lyset af videnskabelig og teknologiskviden og skal i nødvendigt omfang revideres, ophæves eller udbygges.Artikel 121.De deltagende stater skal træffe alle passende foranstaltninger til at afskaffediskrimination imod kvinder på sundhedsområdet for, på grundlag af ligestilling mellemmænd og kvinder, at sikre adgang til lægebehandling og sundhedspleje, herunderfamilieplanlægning.2.Uanset bestemmelserne i foranstående stk. 1 skal de deltagende stater sikre kvinderpassende og om nødvendigt gratis bistand i forbindelse med graviditet og nedkomst og itiden efter fødslen såvel som tilstrækkelig ernæring under graviditet og amning.Artikel 13De deltagende stater skal træffe alle passende foranstaltninger til at afskaffediskrimination imod kvinder på andre områder af det økonomiske og sociale liv for, pågrundlag af ligestilling mellem mænd og kvinder, at sikre de samme rettigheder, især:

a) at deltage i udarbejdelsen og virkeliggørelsen af udviklingsplaner på alleniveauer;b) at få adgang til tilstrækkelig sundhedspleje, herunder til oplysning, rådgivningog hjælp med hensyn til familieplanlægning;c) at få direkte andel i sociale sikringsordninger;d) at have adgang til alle former for oplæring og uddannelse, formelt såvel somuformelt, herunder opøvelse af praktiske færdigheder i at læse og skrive, ligesom tilat kunne nyde godt af enhver efter- og videreuddannelse bl.a. for at fremme derestekniske færdigheder;e) at organisere selvhjælpsgrupper og andelsforetagender for at opnå lige adgang tiløkonomiske muligheder ved beskæftigelse eller selvstændig virksomhed;f) at deltage i alle det lokale samfunds aktiviteter;g) at få adgang til landbrugets kredit- og lånemuligheder, afsætningsfaciliteter,passende teknologi og ligebehandling ved land- og landbrugsreformer såvel somved planer om omfordeling af jordbrugsområder;h) at have passende levevilkår, herunder især med hensyn til bolig, sanitæreforhold, elektricitets- og vandforsyning, transport og kommunikation.

a) samme ret til at indgå ægteskab;b) samme ret til frit at vælge ægtefælle og til kun at indgå ægteskab med deres frieog uforbeholdne samtykke;c) samme rettigheder og ansvar under ægteskabet og ved dets opløsning;d) samme rettigheder og ansvar som forældre i forhold, der vedrører deres børn,uanset deres ægteskabelige stilling. Det vigtigste er i alle tilfælde børnenes tarv;e) samme rettigheder til frit og under ansvar at bestemme antallet af deres børn ogintervallerne mellem dem og til at få adgang til oplysning, undervisning og midler,der gør dem i stand til at udøve disse rettigheder;f) samme rettigheder og ansvar med hensyn til forældremyndighed, værgemål ogformynderskab samt adoption af børn eller i forhold til lignende retsinstitutter, omdisse findes i det nationale retssystem. Det vigtigste er i alle tilfælde børnenes tarv;g) samme personlige rettigheder som ægtemand og hustru, herunder retten til atvælge efternavn, erhverv og arbejde;h) samme rettigheder for begge ægtefæller med hensyn til ejendomsret,erhvervelse, bestyrelse, administration, nydelse og rådighed over ejendom, entenuden eller mod vederlag.

Kapitel VArtikel 171.Til behandling af spørgsmålet om, hvilke fremskridt der er nået med hensyn tilgennemførelsen af denne konvention, nedsættes en komite vedrørende afskaffelse afdiskrimination imod kvinder (i det følgende betegnet komiteen), som på det tidspunkt,konventionen træder i kraft, skal bestå af 18, og efter at 35 af de deltagende stater harratificeret eller tiltrådt konventionen, af 23 eksperter af høj moralsk standard og medsagkundskab på de områder, konventionen omfatter. Eksperterne vælges af de deltagendestater blandt deres egne statsborgere og virker i deres personlige egenskab; der tages vedvalget hensyn til en rimelig geografisk fordeling og til repræsentation af såvel deforskellige kulturformer som de vigtigste retssystemer.2.Komiteens medlemmer vælges ved hemmelig afstemning ud fra en liste over personer,der er opstillet af de deltagende stater. Hver deltagende stat kan opstille en person blandtsine egne statsborgere.3.Det første valg finder sted seks måneder efter denne konventions ikrafttrædelsesdato.Mindst tre måneder før tidspunktet for hvert valg anmoder De forenede Nationersgeneralsekretær skriftligt de deltagende stater om inden to måneder at foreslå kandidater.Generalsekretæren udarbejder en alfabetisk liste over samtlige således foreslåede personermed angivelse af de deltagende stater, der har indstillet dem, og fremsender den til dedeltagende stater.4.Valg af komiteens medlemmer finder sted på et af De forenede nationersgeneralsekretær indkaldt møde med de deltagende stater i De forenede Nationershovedsæde. På dette møde, hvor tilstedeværelse af to tredjedele af de deltagende staterudgør et beslutningsdygtigt flertal, indvælges de kandidater i komiteen, der opnår fleststemmer og et absolut flertal af de stemmer, som de tilstedeværende og stemmeafgivenderepræsentanter for deltagerstaterne afgiver.5.Komiteens medlemmer vælges for et tidsrum af fire år. Funktionstiden for ni af demedlemmer, der vælges ved det første valg, udløber dog efter to års forløb; straks efter detførste valg udpeges disse ni medlemmer ved lodtrækning foretaget af komiteens formand.6.Valget af fem supplerende medlemmer af komiteen afholdes i overensstemmelse medbestemmelserne i denne artikels stk. 2, 3 og 4, efter at den 35. stat har ratificeret ellertiltrådt konventionen. Funktionstiden for to af de supplerende medlemmer, der vælgesved denne lejlighed, udløber efter to års forløb, og disse to medlemmer udpeges vedlodtrækning foretaget af komiteens formand.

7.Ved tilfældigt opstået ledighed udpeger den deltagerstat, hvis ekspert er ophørt atfungere som medlem af komiteen, med forbehold af komiteens godkendelse en andenekspert blandt sine statsborgere.8.Komiteens medlemmer modtager, med godkendelse af De forenede Nationersgeneralforsamling, vederlag af De forenede Nationers midler på sådanne vilkår ogbetingelser, som generalforsamlingen måtte fastsætte under hensyntagen til betydningenaf komiteens opgaver.9.De forenede Nationers generalsekretær stiller personale og øvrige hjælpemidler tilrådighed for komiteen i det omfang, det er nødvendigt for, at komiteen effektivt kanudøve sine funktioner i henhold til denne konvention.Artikel 181.De deltagende stater forpligter sig til med henblik på behandling i komiteen at aflæggeberetning til De forenede Nationers generalsekretær om de lovgivningsmæssige, retlige,administrative eller andre foranstaltninger, de har truffet til gennemførelse afkonventionens bestemmelser, og om de fremskridt, der er gjort i denne henseende:••

3.Denne konvention skal ratificeres. Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos Deforenede Nationers generalsekretær.4.Denne konvention står åben for tiltrædelse af alle stater. Tiltrædelse finder sted veddeponering af et tiltrædelsesinstrument hos De forenede Nationers generalsekretær.Artikel 261.Anmodning om revision af denne konvention kan når som helst fremsættes af enhverdeltagende stat ved skriftlig meddelelse til De forenede Nationers generalsekretær.2.De forenede Nationers generalforsamling beslutter herefter, om der skal træffesforanstaltninger i anledning af en sådan anmodning og i givet fald hvilke.Artikel 271.Denne konvention træder i kraft på den tredivte dag efter datoen for deponeringen afdet tyvende ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument hos De forenede Nationersgeneralsekretær.2.For enhver stat, der ratificerer eller tiltræder denne konvention efter deponeringen afdet tyvende ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument, træder konventionen i kraft på dentredivte dag efter datoen for deponeringen af dens eget ratifikations- ellertiltrædelsesinstrument.Artikel 281.De forenede Nationers generalsekretær skal modtage og til alle stater rundsende tekstentil forbehold, der tages af stater ved ratifikationen eller tiltrædelsen.2.Et forbehold, der er uforenligt med denne konventions hensigt og formål, er ikketilladeligt.3.Forbehold kan til enhver tid tilbagekaldes ved meddelelse herom til De forenedeNationers generalsekretær, som derpå skal underrette alle stater herom. En sådanmeddelelse får virkning fra datoen for dens modtagelse.Artikel 291.Enhver tvist mellem to eller flere deltagende stater vedrørende fortolkningen elleranvendelsen af denne konvention, som ikke bilægges ved forhandling, skal på begæring afen af parterne overgives til voldgift. Hvis parterne ikke inden seks måneder fra datoen for

begæringen om voldgift kan blive enige om foranstaltning af voldgift, kan enhver af disseparter henvise tvisten til Den internationale Domstol ved anmodning i overensstemmelsemed domstolens statutter.2.Enhver deltagende stat kan på tidspunktet for undertegnelse eller ratifikation af dennekonvention eller ved tiltrædelse hertil erklære, at den ikke betragter sig bundet af denneartikels stk. 1. De andre deltagende stater er ikke bundet af denne artikels stk. 1 i forholdtil nogen stat, som har taget et sådant forbehold.3.Enhver deltagende stat, som har taget forbehold i overensstemmelse med denne artikelsstk. 2, kan til enhver tid tilbagekalde dette forbehold ved meddelelse herom til Deforenede Nationers generalsekretær.Artikel 30Denne konvention, hvis arabiske, engelske, franske, kinesiske, russiske og spanske tekst eraf samme gyldighed, skal deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær.TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, der er behørigt bemyndigede,underskrevet denne konvention.Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 21. april 1983 hos De forenedeNationers generalsekretær.Konventionen trådte i henhold til artikel 27, stk. 1, i kraft den 3. september 1981 og trådtefor Danmarks vedkommende i henhold til artikel 27, stk. 2, i kraft den 21. maj 1983.Foruden Danmark har følgende lande ratificeret eller tiltrådt konventionen:Barbados, Bhutan, Bulgarien, Canada, Cap Verde, Colombia, Congo, Cuba, Dominica, Dendominikanske Republik, Ecuador, Egypten, Etiopien, Gabon, Guatemale, Guinea, Guyana,Haiti, Honduras, Den hviderussiske socialistiske Sovjetrepublik, Jugoslavien, Kina, Laos,Mexico, Mongoliet, Nicaragua, Norge, Panama, Peru, Philippinerne, Polen, Portugal,Rumænien, Rwanda, El Salvador, Sovjetunionen, Sri Lanka, St. Lucia, St. Vincent ogGrenadinerne, Sverige, Tjekkoslovakiet, Den tyske demokratiske Republik, Den ukrainskesocialistiske Sovjetrepublik, Ungarn, Uruguay, Vietnam og Østrig.Følgende lande har taget forbehold over for artikel 29, stk. 1 (vedrørende bilæggelse aftvister):Bulgarien, Cuba, Egypten, Etiopien, Den hviderussiske socialistiske Sovjetrepublik, Kina,Mongoliet, Polen, Rumænien, El Salvador, Sovjetunionen, Tjekkoslovakiet, Den tyske

Koranen. Oversættelse Ellen Wulff (2006), København: VandkunstenHer er udvalgt de citater fra Koranen, som direkte angår ægteskabsforhold og andreforhold mellem mænd og kvinderÆGTESKAB2,221.Gift jer ikke med kvinder, der sætter andre ved Guds side, før de er blevettroende! En troende slavinde er bedre end en, der sætter andre ved Guds side, ogsåselvom I skulle finde behag i denne. Bortgift ikke til mænd, der sætter andre vedGuds side, før de er blevet troende! En troende slave er bedre end en, der sætterandre ved Guds side, også selvom I skulle finde behag i denne. Disse kalder til Ilden,hvorimod Gud med sin tilladelse kalder til Haven og tilgivelse. Han gør sine tegntydelige for menneskene. Måske lader de sig påminde!4,3.Hvis I er bange for, at I ikke kan behandle de forældreløse retfærdigt, så gift jermed de kvinder, I finder for godt: To, tre eller fire. Hvis I er bange for ikke at kunnebehandle dem ligeligt, så kun med én, eller de slavinder, I ejer. Dette er det nærmestetil ikke at komme på afveje.4,4.Giv kvinderne deres brudepenge som gave, men hvis de frivilligt overlader jernoget deraf, så brug det, og vær glade til!4,20.Hvis I ønsker at udskifte én hustru med en anden og har givet den første af demet mål af guld og sølv, så må I ikke tage noget deraf! Vil I tage det på grundlag affalsk anklage og i åbenlys synd?4,21.Hvordan kunne I tage det, når I har haft omgang med hinanden, og de hartruffet en fast aftale med jer?4,24.Og ærbare, gifte kvinder bortset fra de slavinder, I ejer. Dette er Guds forskrifttil jer. Derudover er det jer tilladt med jeres formue at tragte efter de kvinder, I vil,som ærbare mænd, uden at begå utugt. For den nydelse, I opnår med dem, skal Ibetale dem deres løn, et pligtigt beløb! I begår dog ingen overtrædelse, hvis Iindbyrdes bliver enige om noget udover det pligtige beløb. Gud er vidende og vis.4,25.De af jer, der ikke har råd til at gifte sig med ærbare, troende kvinder, lad demgifte sig med nogle blandt jeres troende piger, som I ejer som slavinder. Gud kenderbedst jeres tro. I hører sammen. Gift jer med dem med deres husfællers tilladelse! Givdem deres løn med ret og rimelighed, som ærbare kvinder, ikke som horkvinder, dertager sig kærester. Hvis de derefter, når de er blevet ærbare kvinder, begår utugt, såtilkommer der dem halvdelen af den straf, der tilkommer ærbare kvinder. Dettegælder for dem af jer, der er bange for at lide kvaler. Men det er bedre for jer at væreafholdende. Gud er tilgivende og barmhjertig.

5,5.I dag er de gode ting jer tilladt. Den føde, som de, der har fået Skriften, spiser, ertilladt for jer, og jeres føde er tilladt for dem. Tillige de ærbare kvinder blandt detroende såvel som de ærbare kvinder blandt dem, der har fået Skriften før jer, hvis Igiver dem deres løn som ærbare mænd og ikke for at bedrive utugt og tage jerelskerinder. Hvis nogen fornægter troen, vil hans værk være forspildt, og i dethinsidige vil han være blandt de fortabte.24,26.Slette kvinder hører sammen med slette mænd, og slette mænd hører sammenmed slette kvinder. Gode kvinder hører sammen med gode mænd, og gode mændmed gode kvinder. Disse bliver frikendt for, hvad man siger. De har tilgivelse og etgavmildt underhold i vente.24,32.Bortgift de ledige blandt jer, og ligeledes de retskafne af jeres slaver ogslavinder! Hvis de er fattige, vil Gud af sin overflod gøre dem rige. Gud er favnendeog vidende.24,33.De, der ikke har råd til at gifte sig, skal leve i afholdenhed, indtil Gud af sinoverflod gør dem rige. Hvis nogle af jeres slaver ønsker en ægteskabskontrakt, såopsæt den for dem, hvis I ved noget godt om dem, og giv dem af den formue, somGud har skænket jer! Tving ikke i stræben efter det jordiske livs flygtighed jeresslavepiger til prostitution, hvis de ønsker at leve i ærbarhed! Hvis nogen dog tvingerdem, så er Gud, efter at de er blevet tvunget, tilgivende og barmhjertig.33,50.Profet! Vi gør dine hustruer tilladte for dig, dem, som du har givet deres løn,de slavinder, som Gud har givet dig som bytte, de døtre af din onkel og tante påfædrene side og de døtre af din onkel og tante på mødrene side, som udvandredemed dig, samt enhver troende kvinde, hvis hun skænker sig selv til Profeten, ogProfeten ønsker at gifte sig med hende. Dette gælder specielt for dig og ikke for deandre troende; Vi ved, hvad Vi har pålagt dem angående deres hustruer og slavinder– for at du kan være frit stillet. Gud er tilgivende og barmhjertig.33,52.Det er dig ikke tilladt at tage andre kvinder herudover og heller ikke, at duskifter nogle af dine hustruer ud med dem, selvom deres skønhed behager dig,bortset fra slavinder. Gud holder øje med alt.33,53.I der tror! Træd ikke ind i Profetens huse til et måltid, med mindre det erblevet jer tilladt, og ikke uden at vente på, at maden er færdig! Når I er blevetinviteret, kan I træde ind, og når I har spist, skal I sprede jer igen og ikke blivesiddende sammen for at snakke. Det krænker Profeten, og han skammer sig over jer.Gud skammer sig ikke over sandheden. Hvis I vil bede kvinderne om noget, så beddem om det fra den anden side af et forhæng! Det er mere renhjertet for jer og for

dem. Det tilkommer ikke jer at krænke Guds udsending og ikke at gifte jer med hanshustruer nogensinde, efter ham. Det ville for Gud være en alvorlig ting.MANDENS RETTIGHEDER2,223.Jeres kvinder er pløjejord for jer, så gå til jeres pløjejord, som I vil. Læg op tiljer, og frygt Gud! I skal vide, at I vil møde Ham engang. Bring det gode budskab tilde troende!33,51.Du kan holde, hvem af dem du vil, hen og kalde, hvem du vil, til dig, og hvisdu så begærer en af dem, som du har sendt bort, begår du ingen overtrædelsederved. Således vil de snarest være glade og ikke bedrøvede, tilfredse med, hvad dugiver dem. Gud ved, hvad I gemmer i hjertet. Gud er vidende og langmodig.MÆND OG KVINDER4,32.I skal ikke begære det, hvormed Gud har begunstiget nogle af jer frem forandre! Mændene får andel i det, de har optjent, og kvinderne får andel i det, de haroptjent. Bed Gud om noget af Hans overflod! Gud ved alt!24,30.Sig til de troende mænd, at de skal holde øjnene for sig selv og vogte overderes køn. Det er mere renfærdigt for dem. Gud er fuldt vidende om, hvad de laver.

MENSTRUATION2,222.De spørger dig om menstruationen. Sig: ”Det er en lidelse. Hold jer fra kvinderunder menstruationen, og kom dem ikke nær, før de er rene igen! Først når de harrenset sig, må I gå til dem, således som Gud har befalet jer.” Gud elsker dem, deromvender sig, og Han elsker dem, der renser sig.HUSTRUVOLD4,34.Mænd står over kvinder, fordi Gud har givet nogle fortrin frem for andre, ogfordi de har givet ud af deres ejendom. De kvinder, der handler ret, er lydige ogvogter det skjulte, fordi Gud vogter det. De, fra hvem I frygter genstridighed, skal Iformane, lade alene i sengen og slå. Hvis de så adlyder jer, skal I ikke foretage jermere mod dem. Gud er ophøjet og stor.4,128.Hvis en kvinde frygter brutalitet eller uvillighed fra sin mands side, begårparterne ingen overtrædelse ved at komme til et indbyrdes forlig. Forlig er bedst.Sjælen er fuld af grådighed. Men hvis I handler godt og er gudfrygtige! – Gud erfuldt vidende om, hvad I gør.ADVARSEL TIL ULYDIGE HUSTRUER66,5.Måske ville hans Herre, hvis han skilte sig fra jer, give ham hustruer i stedet,der var bedre end jer: Kvinder, der havde overgivet sig til Gud, troende, ydmyge,bodfærdige, tjenende og andægtige; såvel tidligere gifte kvinder som jomfruer.

TILDÆKKELSE24,31.Sig til de troende kvinder, at de skal holde øjnene for sig selv og vogte overderes køn; De må ikke fremvise deres pryd, bortset fra det deraf, der er synligt, ogde skal lægge deres hovedslør hen over deres halsudskæring. De må kun fremvisederes pryd for deres ægtemænd, deres fædre og deres svigerfædre, deres sønner ogderes ægtemænds sønner, deres brødre og deres brødres og søstres sønner, dereskvinder, deres slavinder, mandlige tjenere uden kønsdrift og børn, der intet ved omkvinders private kropsdele. De må ikke stampe med fødderne, så man får nys omden pryd, som de holder skjult. Omvend jer alle til Gud, I troende! Måske vil det gåjer godt!33,59.Profet! Sig til dine hustruer og dine døtre og til de troendes kvinder, at de skaltrække noget af deres overklædning ned over sig. Således vil de lettest blivegenkendt og ikke forulempet. Gud er tilgivende og barmhjertig.33,55.Kvinderne begår ingen overtrædelse, hvis det drejer sig om deres fædre, deressønner eller deres brødre, deres brødres sønner eller deres søstres sønner, dereskvinder eller deres slaver. Frygt Gud! Gud er vidne til alt.ÆLDRE KVINDER24,60.De kvinder, der ikke længere er fødedygtige og ikke kan håbe på ægteskab,begår ingen overtrædelse ved at afføre sig deres overklædning, uden dog at stadsesig ud med pynt. Men det er bedre for dem at give afkald. Gud hører alt og ved alt.TILBAGETRUKKETHED33,32.I, Profetens kvinder! I er ikke som hvem som helst af kvinder. Hvis I ergudfrygtige, vær da ikke så myge i talen, at den, der bærer en sygdom i hjertet, bliveroptændt! Før sømmelig tale!33,33.Bliv i jeres huse! I må ikke stadse jer ud, som man gjorde tidligere, iuvidenhedens tid! Hold bøn, giv almisse og adlyd Gud og Hans udsendinge! Gudønsker kun at fjerne urenheden fra jer, I Husets folk, og rense jer fuldstændig.

2,228.Fraskilte kvinder skal vente og holde sig for sig selv i tremenstruationsperioder. De har ikke lov til ar hemmeligholde, hvad Gud har skabt ideres moderliv, hvis de tror på Gud og den yderste dag. Deres mænd er fuldt udberettigede til at tage dem tilbage i denne periode, hvis de ønsker forlig. Kvinder harmed ret og rimelighed krav på det samme, som de er forpligtet til, men mændenestår et trin over dem. Gud er mægtig og vis.2,229.Skilsmisse kan finde sted to gange. Derefter skal man beholde sin hustru medret og rimelighed eller lade hende gå med det gode. Det er jer ikke tilladt at tagenoget af det, som I har givet dem, med mindre begge parter frygter ikke at kunneoverholde Guds bud. Hvis I frygter ikke at kunne overholde Guds bud, så begår deto ingen overtrædelse ved, at hun løskøber sig dermed. Dette er Guds bud, og demmå I ikke overtræde. De, der overtræder Guds bud, handler uret.2,230.Når han har skilt sig endegyldigt fra hende, har han ikke lov til at få hendeigen, før hun har været gift med en anden mand. Hvis denne skiller sig fra hende,begår de to ingen overtrædelse ved at vende tilbage til hinanden, hvis de tror, at dekan overholde Guds bud. Dette er Guds bud. Han gør dem tydelige for folk, der harviden.2,231.Når I har skilt jer fra kvinderne, og de har nået afslutningen på deres ventetid,så skal I enten beholde dem med ret og rimelighed eller lade dem gå med ret ogrimelighed. I må ikke holde på dem for at gøre fortræd, så at I begår en overtrædelse.Enhver, der gør dette, handler uret mod sig selv. Driv ikke spot med Guds tegn!Tænk på Guds nåde imod jer og på, hvad Han har sendt ned til jer af Skriften ogVisdommen for dermed at formane jer! Frygt Gud! I skal vide, at Gud ved alt!2,232.Når I har skilt jer fra kvinderne, og de har nået afslutningen på deres ventetid,så må I ikke forhindre dem i at gifte sig med deres mænd igen, hvis de kan kommeoverens med ret og rimelighed. Dette er en formaning til dem af jer, der tror på Gudog den yderste dag. Det er det mest renfærdige og renlivede for jer. Gud har viden,og det har I ikke.2,236.I begår ingen overtrædelse, hvis I skiller jer fra kvinderne, inden I har haftomgang med dem, og inden I har fastsat den pligtige sum til dem. Sørg for dem medret og rimelighed, den velhavende efter sin formåen og den bemidlede efter sin!Dette er en pligt for dem, der handler godt.2,237.Hvis I skiller jer fra dem, før I har haft omgang med dem, men efter I harfastsat den pligtige sum til dem, så skal de have halvdelen af, hvad I har fastsat, medmindre de selv eller den, som håndterer ægteskabskontrakten, eftergive det. Det ermere foreneligt med gudsfrygt, hvis I eftergiver det. Glem ikke at vise hinandenstorsind! Gud ser, hvad I gør.

2,241.Fraskilte kvinder har krav på underhold med ret og rimelighed. Det er en pligtfor de gudfrygtige.4,129.Selvom I ville, kunne I ikke behandle jeres kvinder ligeligt. Vend jer ikkefuldstædigt fra én, så I lader hende svæve i uvished. Hvis I kan komme til et forlig oger gudfrygtige! – Gud er tilgivende og barmhjertig.4,130.Hvis de to skilles, vil Gud af sin overflod holde hver især skadesløs. Gud erfavnende og vis.33,49.I, der tror! Hvis I gifter jer med troende kvinder, men skiller jer fra dem, før Ihar haft omgang med dem, behøver I ikke at beregne en ventetid for dem. Giv demet udstyr, og lad dem gå med det gode!58,2.De af jer, der skiller sig fra deres hustruer med ordene: ”Du er for mig som minmoders ryg”: De er ikke deres mødre! Kun de kvinder, der har født dem, er deresmødre. De bruger et forkasteligt udtryk, og tillige falsk. Gud er overbærende ogtilgivende.58,3.De, som skiller sig fra deres hustruer med disse ord og siden vender tilbage tilden, til hvem de har sagt dem, skal frigive en slave, før parterne må røre hinandenigen. Dette bliver I formanet om. Gud er fuldt vidende om, hvad I gør.58,4.Den, der ikke har råd, skal faste to måneder i træk, før parterne må rørehinanden igen. Den, der ikke formår dette, skal bespise tres fattige. Sådan er det. Iskal tro på Gud og Hans udsending. Dette er Guds bud. De vantro har en pinefuldstraf i vente.65,1.Profet! Hvis I skiller jer fra kvinder, så skil jer fra dem efter deres ventetid! Holdregnskab med ventetiden! Frygt Gud, jeres Herre! Fordriv dem ikke fra deres huse.De skal ikke forlade disse, med mindre de har begået en åbenlyst skamløs handling.Dette er Guds bud. Den, der overtræder Guds bud, handler uret mod sig selv. Duved ikke, om Gud siden vil befale noget nyt.65,2.Når deres frist udløber, så behold dem, med ret og rimelighed, eller skil jer fradem, med ret og rimelighed! Lad to retfærdige mænd blandt jer være vidner, ogaflæg vidnesbyrd for Gud! Herom formanes den, der tror på Gud og den yderstedag. Den, der frygter Gud, Ham lader Han finde en udvej.65,4.De af jeres kvinder, der har opgivet håbet om menstruation, for dem skal deresventetid være tre måneder, hvis I nærer nogen tvivl, og ligeledes for dem, der endnu

ikke har haft menstruation; men for gravide er tidsfristen deres nedkomst. Den, derfrygter Gud, for ham gør Han det let.65,5.Dette er Guds befaling. Han har sendt den ned til jer. Den, der frygter Gud, forham vil Han eftergive hans onde handlinger, og Han vil give ham en vældig løn.AMNING2,233.Mødre skal amme deres børn i to hele år; det gælder for den, der ønsker atamme tiden ud. Barnefaderen har pligt til at sørge for mad og klæder til dem med retog rimelighed. Ingen skal bebyrdes over evne. Ingen moder må lide overlast pågrund af sit barn og ingen fader på grund af sit. Det samme gælder for en arving.Hvis de to i enighed og efter rådslagning ønsker at vænne barnet fra, så begår deingen overtrædelse. Hvis I ønsker at give jeres børn en amme, begår I ingenovertrædelse, hvis I erlægger det, som I har tilbudt, med ret og rimelighed. FrygtGud! I skal vide, at Gud ser, hvad I gør.65,6.Lad dem bo, hvor I bor, som I nu har råd til! Gør dem ikke fortræd for at læggepres på dem! Og hvis de er gravide, skal I give ud på dem indtil deres nedkomst.Hvis de ammer for jer, så giv dem deres løn, og rådfør jer indbyrdes med ret ogrimelighed! Hvis I giver hinanden vanskeligheder, så skal en anden kvinde amme forfaderen.65,7.En velhavende mand skal give bort af sin velstand, og den, hvis underhold erknapt tilmålt, skal give bort af det, som Gud har givet ham. Gud pålægger ingenmere, end Han har givet ham. Gud vil give medgang efter modgang.ÆGTESKABSTILBUD2,235.I begår ingen overtrædelse ved at antyde ægteskabstilbud til kvinderne ellerved at gøre jer skjulte tanker. Gud ved, at I vil tænke på dem. Men I må ikke aftalenoget med dem i hemmelighed! Og I skal føre sømmelig tale! I må ikke beslutte jerfor at indgå ægteskab, før udløbet af den forskrevne frist. I skal vide, at Gud ved,hvad I rummer. Tag jer i agt for Ham! I skal vide, at Gud er tilgivende og langmodig.UDVANDRENDE KVINDER60,10.I, der tror! Når de troende kvinder kommer til jer som udvandrere, så tæt dempå prøve! Gud kender bedst deres tro. Hvis I genkender dem som troende, send demså ikke tilbage til de vantro mænd! De er ikke tilladt for sådanne, og disse er hellerikke tilladt for kvinderne. Betal mændene deres udgifter tilbage! I begår ingenovertrædelse ved at gifte jer med kvinderne, hvis I giver dem deres løn. Opretholdikke båndet til de vantro kvinder! Kræv jeres udgifter tilbage, og lad dem krævederes udgifter tilbage! Dette er Guds afgørelse; Han dømmer imellem jer. Gud ervidende og vis.

60,11.Hvis nogle af jeres hustruer går over til de vantro, og I derpå foretager ethævntogt, så giv dem, hvis hustruer er gået bort, en andel svarende til deres udgifter!Frygt Gud, på hvem I tror!60,12.Profet! Hvis troende kvinder kommer til dig og forpligter sig til ikke at sættenoget ved Guds side, ikke at stjæle, ikke at bedrive hor, ikke at slå deres børn ihjel,ikke at komme med falske anklager, som de finder på af sig selv, og ikke at sætte sigop imod dig inden for ret og rimelighed, lav så en aftale med dem! Bed Gud omtilgivelse for dem! Gud er tilgivende og barmhjertig.ENKER2,234.Hvis nogle af jer dør og efterlader sig hustruer, så skal disse vente og holde sigfor sig selv i fire måneder og ti dage. Når de har nået udløbet af deres frist, begår Iingen overtrædelse med hensyn til, hvad de gør med sig selv inden for ret ogrimelighed. Gud er fuldt vidende om, hvad I gør.2,240.Hvis nogle af jer dør og efterlader sig hustruer, skal de testamentarisk efterladederes hustruer underhold i et år, hvor de ikke må sendes bort. Hvis de alligeveldrager bort, begår I ingen overtrædelse med hensyn til, hvad de gør med sig selvinden for ret og rimelighed. Gud er mægtig og vis.INCESTFORBUD4,22.Gift jer ikke med de kvinder, som jeres fædre har været gift med! Dog, hvad derer sket, er sket. – Det er en skændighed og vederstyggelighed, en slet måde at levepå.4,23.Forbudt for jer er: Jeres mødre, jeres døtre, og jeres søstre; jeres fastre og mostre;jeres brordøtre og jeres søsterdøtre; jeres fostermødre, der har ammet jer, og jeresfostersøstre; jeres hustruers mødre og jeres steddøtre, som står under jeresbeskyttelse og stammer fra kvinder, I har haft samleje med. Hvis I ikke har haftsamleje med dem, begår I ingen overtrædelse -; hustruerne til jeres sønner, der erudgået af jeres lænder; at I bringer to søstre sammen. Dog, hvad der er sket, er sket.Gud er tilgivende og barmhjertig.ÆGTESKAB MED ADOPTIVSØNS TIDLIGERE KONE33,37.Og da du sagde til ham, Som Gud havde vist nåde, og som du havde vist nåde:”Behold din hustru, og frygt Gud!” og holdt skjult hos dig selv, hvad Gud ville viseåbent, idet du frygtede folk, skønt du snarere burde have frygtet Gud. Da så Zaydhavde besluttet sig med hensyn til hende, lod Vi dig tage hende til hustru. For derskal ikke være noget til hinder for, at de troende ægter hustruer af deresadoptivsønner, når disse har besluttet sig med hensyn til dem. Guds befaling bliverudført.

33,38.Intet skal være til hinder for, at Profeten gør det, som Gud har pålagt ham, ioverensstemmelse med Guds sædvane over for dem, der levede tidligere; Gudsbefaling er en bestemmelse, som står fast -33,39.over for dem, der bragte Guds budskaber ud og frygtede Ham uden at frygtenogen anden end Gud. Gud er tilstrækkelig til at gøre regnskabet op.UTUGT4,15.Hvis nogle af jeres kvinder begår utugt, lad da fire blandt jer vidne mod dem!Hvis de vil vidne, hold da kvinderne indendørs, indtil døden kalder dem bort, ellerGud viser dem en udvej!4,16.Hvis to mænd blandt jer begår det, så tugt dem! Hvis de da omvender sig ogforbedrer sig, skal I lade dem være. Gud er tilgivende og barmhjertig.17,32.I må ikke nærme jer utugt! Det er en skamløs handling og en ond vej.24,2. Hvis en kvinde og en mand bedriver utugt, skal I give dem hundrede piskeslaghver! Lad ikke medfølelse med dem gribe jer, når det drejer sig om Guds religion,hvis I tror på Gud og på den yderste dag! Lad en gruppe af de troende være vidne tilderes straf! 24,3. Den mand, der har bedrevet utugt, må kun gifte sig med en kvinde,der har bedrevet utugt, eller med en kvinde, der sætter andre ved Guds side; og denkvinde, der har bedrevet utugt, må kun en mand, der har bedrevet utugt, eller enmand, der sætter andre ved Guds side, gifte sig med. For de troende er dette forbudt.24,4. Hvis nogen retter undskyldninger mod ærbare kvinder uden at kunne fremførefire vidner, så skal I give dem firs piskeslag og aldrig siden godtage vidnesbyrd fradem! De er gudløse, 24,5. bortset fra dem, der derefter omvender og forbedrer sig.Gud er tilgivende og barmhjertig. 24,6. Hvis nogen retter beskyldninger mod sinhustru uden at have andre vidner end sig selv, så skal han fire gange kalde Gud tilvidne på, at han siger sandheden, 24,7. og den femte på, at Guds forbandelse måkomme over ham, hvis han lyver. 24,8. Fra hende vil det anvende straffen, at hun firegange kalder Gud til vidne på, at han lyver, 24,9. og den femte på, at Guds vrede måkomme over hende, hvis han siger sandheden.ARV2,180.Jeres forskrift, når døden kommer til en af jer, og han efterlader sig ejendom,er, at der skal være testamentariske bestemmelser med ret og rimelighed til gunst forforældrene og de nære slægtninge. Dette er en forpligtelse for de gudfrygtige.2,181.Hvis nogen ændrer noget efter at have hørt det, så hviler skylden alene pådem, der ændrer det. Gud hører alt og ved alt.

2,182.Hvis nogen fra testators side frygter uret eller overgreb og derfor bringer etforlig i stand mellem dem, begår han ingen synd. Gud er tilgivende og barmhjertig.4,11.Gud pålægger jer for jeres børn: Et af hankøn skal have samme lod som to afhunkøn. Hvis det er kvinder og mere end to, skal de have to tredjedele af, hvad hanhar efterladt. Hvis der kun er én, skal hun have halvdelen. Hans forældre skal hverhave en sjettedel af det, som han har efterladt, hvis han har børn. Hvis han ingenbørn har, og hans forældre arver ham, skal hans mor have en tredjedel. Hvis han harbrødre, skal hans mor have en sjettedel, efter testamentariske bestemmelser, som hanhar truffet, eller gæld. I ved ikke, hvem der står jer nærmest i nytte, jeres forældreeller jeres børn. Dette er en forpligtelse fra Gud. Gud er vidende og vis.4,12.Der tilkommer jer halvdelen af, hvad jeres hustruer efterlader sig, hvis de ikkehar børn. Hvis de har børn, skal I have en fjerdedel af, hvad de efterlader sig, eftertestamentariske bestemmelser, som de har truffet, eller gæld. De skal have enfjerdedel af, hvad I efterlader jer, hvis I ikke har nogen børn. Hvis I har børn, skal dehave en ottendedel af, hvad I efterlader jer, efter testamentariske bestemmelser, som Ihar truffet, eller gæld. Hvis der er arv efter en mand eller kvinde, der hverken harforældre eller børn, men derimod en bror eller søster, så skal de begge have ensjettedel, og hvis der er flere søskende, skal de deles om en tredjedel, eftertestamentariske bestemmelser, der er truffet, eller gæld, uden at nogen lider overlast.Dette er en forordning fra Gud. Gud er vidende og langmodig.4,19.I, der tror! Det er jer ikke tilladt at modtage kvinder i arv mod deres vilje. Lægikke pres på dem for at få noget af det, I har givet dem, med mindre de begår åbenlysutugt! Lev sammen med dem efter ret og rimelighed. Hvis I føler jer frastødt af dem,så føler I jer måske frastødt af noget, som Gud har lagt en mængde godt i.4,33.Enhver har Vi givet pårørende. Dem skal I give deres andel af det, somforældre, nære slægtninge og de, jeres eder knytter jer til, efterlader til jer. Gud ervidne til alt.4,176.De beder dig om vejledning. Sig: ”Gud giver jer vejledning om den, der ikkehar arvinger i lige linje: Hvis en mand dør barnløs, og han har en søster, skal hunarve halvdelen af, hvad han efterlader sig. Han skal arve hende, hvis hun ikke harnogen børn. Hvis han har to søstre, skal de arve to tredjedele af, hvad han efterladersig. Hvis der både er brødre og søstre, arver personer af hankøn det samme som topersoner af hunkøn.” Gud forklarer jer det, for at I ikke skal gå vild. Gud ved alt.5,106.I, der tror! Vidnesbyrdet mellem jer, når døden indfinder sig hos en af jer, ogder skal gøres testamente, skal være: To retfærdige mænd af jeres egne eller, hvis Irejser rundt i landet, når dødens vanheld rammer jer, to andre, der ikke hører til jeresegne. Da skal I holde de to tilbage efter bønnen, og hvis I tvivler på dem, skal de

Sahih Bukhari,Book 017: The Book Pertaining to Punishments Prescribed by Islam (Kitab Al-Hudud),Number 4194:'Abdullah b. 'Abbas reported that 'Umar b. Khattab sat on the pulpit of Allah's Messenger(may peace be upon him) and said: Verily Allah sent Muhammad (may peace be uponhim) with truth and He sent down the Book upon him, and the verse of stoning wasincluded in what was sent down to him. We recited it, retained it in our memory andunderstood it. Allah's Messenger (may peace be upon him) awarded the punishment ofstoning to death (to the married adulterer and adulteress) and, after him, we also awardedthe punishment of stoning, I am afraid that with the lapse of time, the people (may forgetit) and may say: We do not find the punishment of stoning in the Book of Allah, and thusgo astray by abandoning this duty prescribed by Allah. Stoning is a duty laid down inAllah's Book for married men and women who commit adultery when proof isestablished, or it there is pregnancy, or a confession.

Abdullah b. 'Umar reported that a Jew and a Jewess were brought to Allah's Messenger(may peace be upon him) who had committed adultery. Allah's Messenger (may peace beupon him) came to the Jews and said: What do you find in Torah for one who commitsadultery? They said: We darken their faces and make them ride on the donkey with theirfaces turned to the opposite direction (and their backs touching each other), and then theyare taken round (the city). He said: Bring Torah if you are truthful. They brought it andrecited it until when they came to the verse pertaining to stoning, the person who wasreading placed his hand on the verse pertaining to stoning, and read (only that which was)between his hands and what was subsequent to that. Abdullah b. Salim who was at thattime with the Messenger of Allah (may peace be upon him) said: Command him (thereciter) to lift his hand. He lifted it and there was, underneath that, the verse pertaining tostoning. Allah's Messenger (may peace be upon him) pronounced judgment about both ofthem and they were stoned. Abdullah b. 'Umar said: I was one of those who stoned them,and I saw him (the Jew) protecting her (the Jewess) with his body.

In the Name of Allah, Most Gracious, Most Merciful.All praise and thanks are due to Allah, and peace and blessings be upon HisMessenger.Thanks for your question, and we implore Allah to guide us all to the best.First of all, you should know that both genders are entitled to equality before the law of Islam. Justice isgenderless. According to the Qur'an, men and women receive the same punishment for crimes such as theft(5:38), fornication (24:2), murder and injury (5:45).Women possess an independent legal entity in financial and other matters. One legal issue is widelymisunderstood: testimony. A common but erroneous belief is that as a "rule," the worth of women'stestimony is one half of men's testimony. A survey of all passages in the Qur'an relating to testimony doesnot substantiate this claimed "rule."In his bookMarkaz Al-Mar'ah fi Al-Hayaah Al-Islamiyyah (The Status of Women in Islam),Sheikh YusufAl-Qaradawistates:Some people harbor certain doubts and raise questions about Islam's stance on thewoman's status as a human being. One of these questions is: How does Islam regardwoman on an equal footing with man while it in the meantime gives man privilegeover woman in some dealings such as legal testimony, inheritance, blood money,charge of the family, heading the state and other supporting ministrations?The distinction (if it can ever be called one) between man and woman is not due toany preference by Allah, the Almighty, of the man or the woman on one being nobleror closer to the Lord.As a rule, it is piety or consciousness that is what measures one as nobler and closerto Allah:(Verily the most honored of you in the sight of Allah is (he who is)the most righteous of you. And Allah has full knowledge and is wellacquainted (with all things).)(Al-Hujuraat 49:13))However, the distinction made in the verse is merely conditioned by the different

tasks assigned to each of the two sexes by virtue of their natural disposition.The Qur'anic verse known as "verse of indebtedness" in which Allah prescribeswriting debt contracts as a precautionary measure is:(O ye who believe! When yedeal with each other, in transactions involving future obligations in a fixedperiod of time, reduce them to writing. Let a scribe write down faithfully asbetween the parties: let not the scribe refuse to write: as Allah Has taughthim, so let him write. Let him who incurs the liability dictate, but let himfear His Lord Allah, and not diminish aught of what he owes. If they partyliable is mentally deficient, or weak, or unable Himself to dictate, let hisguardian dictate faithfully, and get two witnesses, out of your own men, andif there are not two men, then a man and two women, such as ye choose,for witnesses, so that if one of them errs, the other can remind her.)(Al-)Baqarah 2:282)The Qur'an makes the testimony of man equal to the testimony of two women.Moreover, the majority of jurists maintain that a woman's testimony does not countin major crimes and in matters which do not relate to the rule of retaliation in kind.Yet the distinction is far from being due to any belief in a deficiency of the woman'shumanity and integrity. It is rather due to her natural disposition and her specialinclinations which may exclude her involvement in such matters while being focusedon motherhood or the household. Hence, it is most likely to be a kind ofcharacteristic inattention on her part when it comes to handling these matters. Forthis reason, Allah commands creditors if they want to verify the value of debt to seekthe testimony of two men or one man and two women. The Qur'an puts itunambiguously:(so that if one of them errs, the other can remind her.)(Al-)Baqarah 2:282)The exclusion of woman's testimony, altogether, from cases of major crimes, andcases requiring retaliation in kind, is meant to protect women and steer her awayfrom scenes of crime and aggressions against souls, honor and property. It isfrequent, for instance, to see a woman closing her eyes, or running away in panicfrom a scene of bloodshed; therefore, it becomes difficult for that woman to give areliable account of the crime.Nevertheless, this has also meant for the jurists that a woman's testimony counts incases of feminine affairs such as foster relationships, menstruation, delivery andsuch matters whose knowledge was confined to women in past ages and probablystill is.

(O ye who believe! When ye deal with each other, in transactions involvingfuture obligations in a fixed period of time, reduce them to writing. Let ascribe write down faithfully as between the parties: let not the scribe refuseto write: as Allah Has taught him, so let him write. Let him who incurs theliability dictate, but let him fear His Lord Allah, and not diminish aught ofwhat he owes. If they party liable is mentally deficient, or weak, or unableHimself to dictate, let his guardian dictate faithfully, and get two witnesses,out of your own men, and if there are not two men, then a man and twowomen, such as ye choose, for witnesses, so that if one of them errs, theother can remind her.)(Al-Baqarah 2:282))A few comments on this text are essential in order to prevent commonmisinterpretations:a. It cannot be used as an argument that there is a general rule in the Qur'an thatthe worth of a female's witness is only half the male's. This presumed "rule" isvoided by the above reference (24:6-9), which explicitly equates the testimony ofboth genders on the issue at hand.b. The context of this passage (verse, orayah)relates to testimony on financialtransactions, which are often complex and laden with business jargon. The passagedoes not make blanket generalization that would otherwise contradict 24:6-9, citedabove.c. The reason for variations in the number of male and female witnesses required isgiven in the same passage. No reference is made to the inferiority or superiority ofone gender's witness or the other's. The only reason given is to corroborate thefemale's witness and prevent unintended errors in the perception of the businessdeal. The Arabic term used in this passage,tadhilla,literally means "loses the way,""gets confused," or "errs." But are females the only gender that may err and needcorroboration of their testimony? Definitely not, and that is why the general rule oftestimony in Islamic law is to have two witnesses, even when they are both male.One possible interpretation of the requirements related to this particular type oftestimony is that in numerous societies, past and present, women generally may notbe heavily involved with and experienced in business transactions. As such, theymay not be completely cognizant of what is involved. Therefore, corroboration of awoman's testimony by another woman who may be present ascertains accuracy and,hence, justice. It would be unreasonable to interpret this requirement as a reflectionon the worth of women's testimony, as it is the only exception discerned from thetext of the Qur'an. This may be one reason why a great scholar like At-Tabari couldnot find any evidence from any primary text (Qur'an or hadith) to exclude womenfrom something more important than testimony: being herself a judge who hearsand evaluates the testimony of others.d. It must be added that unlike pure acts of worship, which must be observedexactly as taught by the Prophet, peace and blessings be upon him, testimony is ameans to an end, ascertaining justice as a major objective of Islamic law. Therefore,it is the duty of a fair judge to be guided by this objective when assessing the worthand credibility of a given testimony, regardless of the gender of the witness. Awitness of a female graduate of a business school is certainly far more worthy than

Wa `alaykum As-Salamu wa Rahmatullahi wa Barakatuh.In the Name of Allah, Most Gracious, Most Merciful.All praise and thanks are due to Allah, and peace and blessings be upon HisMessenger.Dear sister in Islam, we would like to thank you for the great confidence you place inus, and we implore Allah Almighty to help us serve His cause and render our work forHis Sake.First of all, it is to be stressed that Islam does not encourage the interfaithmarriages. The general rule of Islam is that Muslims should marry Muslims. A Muslimmale or female should not marry a non-Muslim male or female. The only exception isgiven to Muslim men who are allowed to marry the chaste girls from among thePeople of the Book.However, a Muslim woman is better suited to a Muslim man than a woman ofChristian or Jewish faith, regardless of her merits. This is because marriage is notbased on fulfilling one’s sexual desires; rather, it is an institution. It aims to establisha home on the bases of tranquility, faith and Islamic morals. To fulfil this task, thewhole family must apply Allah’s course and try to convey His message.It is obvious that Islam made it impermissible for a Muslim woman to marry a non-Muslim with aim of keeping her away from things that may jeopardize her faith. Infact, Islam aims at protecting religion. To achieve this goal, it prohibits a Muslimfrom being involved in something that represents a threat to his religion. A Muslimwoman will not feel that her religion is secure while being with a Jewish or aChristian husband especially as the majority of the People of the Book do not showdue respect to our Prophet, Muhammad (peace and blessings be upon him).Allah Almighty says:“And the Jews will not be pleased with thee, nor will theChristians, till thou follow their creed. Say: Lo! The guidance of Allah(Himself) is Guidance. And if thou shouldst follow their desires after theknowledge which hath come unto thee, then wouldst thou have from Allahno protecting friend nor helper.”(Al-Baqarah: 120)

Given the fact that the husband is generally the head of the household, it's not far-fetched for a non-Muslim husband to prevent his Muslim wife from performing someIslamic rituals which may seem a nuisance to him, for example fasting, or evenrefraining from marital relations during the fast. As a result, he might force her tochange her religion, and if she refuses, the situation may culminate in divorce.As for why Islam allows a Muslim man to marry a Christian or Jewish woman, it'sclear that every Muslim believes in Moses and Jesus (peace be upon them) and heholds all the Prophets of Allah in high esteem. Thus a Muslim finds no harm in hiswife’s being a Christian or a Jew, for the spirit of tolerance Islam holds for otherreligions is ingrained in him.In his response to the question you raised, the eminent Muslim scholar,SheikhMuhammad Al-Hanooti,member of the North American Fiqh Council, states:"If Allah is the one who prohibits a Muslim woman from marrying a non-Muslim, thenwe as Muslims are supposed to believe it and to take it. As a matter of faith, youcannot become a Muslim unless you accept everything when it is ordained by Allahor carried out by his Messenger. The Qur'an says,"O Ye who believe! Put notyourselves forward before Allah and His Messenger…"(Al-Hujurat: )If you ask about the benefits of not marrying a non-Muslim, we can count you manyreasons. A man is the manager of his household. He will persecute his Muslim wife inmany dos and don'ts. She can hardly guarantee that kind of operation. Moreover,marriage is an institution for elevating our levels of having a good Islamic life.Pleasing Allah is our number one goal. If a woman is married to a non-Muslim,maybe the only thing she will accomplish in her marital life is what is good forlivestock."Shedding more light on the question, we'd like to cite the words of the eminentMuslim scholar,Sheik Yusuf Al-Qaradawi,in his well-known book,The Lawful andthe Prohibited in Islam:"It isharamfor a Muslim woman to marry a non-Muslim man, regardless of whetherhe is of the People of the Book or not. We have already mentioned the saying ofAllah,"...and do not marry (your girls) to idolaters until they believe..."(Al-Baqarah: 221)And He said concerning the immigrant Muslim women:"Then if you know them tobe Believers, do not send them back to the unbelievers. They are not lawfulfor them (as wives), nor are they lawful for them (as husbands)."(Al-Mumtahanah: 10)No text exists which makes exceptions for the People of the Book. Hence, on thebasis of the above verses, there is a consensus among Muslims concerning thisprohibition.Thus, while a Muslim man is permitted to marry a Christian or Jewish woman, aMuslim woman is not allowed to marry a Christian or Jewish man. There are manysound reasons for this difference. First, the man is the head of the household, theone who maintains the family, and he is responsible for his wife. And while Islamguarantees freedom of belief and practice to the Christian or Jewish wife of a Muslim,safeguarding her rights according to her own faith, other religions, such as Judaism

and Christianity, do not guarantee the wife of a different faith freedom of belief andpractice, nor do they safeguard her rights. Since this is the case, how can Islam takechances on the future of its daughters by giving them into the hands of people whoneither honor their religion nor are concerned to protect their rights?A marriage between a man and woman of different faiths can be based only on thehusband's respect for his wife's beliefs; otherwise a good relationship can neverdevelop. Now, the Muslim believes that both Judaism and Christianity originated indivine revelation, although later distortions were introduced into them. He alsobelieves that God revealed theTawrahto Moses and theInjeelto Jesus, and thatboth Moses and Jesus (peace be on them) were among the Messengers of Allah whowere distinguished by their steadfast determination. Accordingly, the Christian orJewish wife of a Muslim lives under the protection of a man who respects the basictenets of her faith, her Scripture, and her Prophets, while in contrast to this the Jewor Christian recognizes neither the Divine origin of Islam, its Book, or its Prophet(peace be on him). How then could a Muslim woman live with such a man, while herreligion requires of her the observance of certain worships, duties, and obligations,as well as certain prohibitions. It would be impossible for the Muslim woman to retainher respect for her beliefs as well as to practice her religion properly if she wereopposed in this regard by the master of the house at every step.It will be realized from this that Islam is consistent with itself in prohibiting theMuslim man to marry amushrik(polytheist) woman, for since Islam is absolutelyopposed toshirk(polytheism), it would obviously be impossible for two such peopleto live together in harmony and love."You can also read:Marrying a Non-Muslim MaleMarriage to a Christian WomanAllah Almighty knows best.

In the Name of Allah, Most Gracious, Most Merciful.All praise and thanks are due to Allah, and peace and blessings be upon HisMessenger.Dear brother in Islam, we would like to express our deep appreciation for giving usthe chance to answer such a very important question that appears to be very crucialespecially in the wake of the attacks launched by the enemies of Islam nowadaysagainst this comprehensive religion.Indeed, Islam is under assaults and severe attacks that aim at distorting its real,great image. However, those arch-enemies will get nothing and their attacks andconspiracies will get them nowhere, for it is Almighty Allah that defends this religionand establishes His course. Almighty Allah says:“Fain would they put out thelight of Allah with their mouths, but Allah will perfect His light howevermuch the disbelievers are averse.”(As-Saff: 8)As regards your question on political Islam, we would like to cite for you thecomprehensive fatwa issued by the eminent Muslim scholar,Sheikh Yusuf Al-Qaradawion this issue; it reads:“In the very beginning, it should be noted that we refuse this notion, for Islamcannot be classified as being political, economical, social, etc. In other words, Islamis a comprehensive religion that involves all those aspects and many others. Itencompasses all aspects of life. The enemies of Islam want us to classify Islam anddivide it whereas this runs counter to the nature of Islam as an indivisible divinesystem. It is they who try to classify Islam as being political Islam, radical Islam,spiritual Islam, leftist Islam, rightist Islam, open Islam, classical Islam, retardedIslam, revolutionary Islam and many other names that have nothing to do with thereality of Islam.To us, Muslims there is only one Islam that is not subject to classification or division;it is the Islam of the Qur’an and Sunnah. It is the Islam that was understood andpracticed by all those great Companions, Successors and many great Muslimgenerations who participated in building up and promoting this world. The Islam wereally believe in is free from all those deviant whims, corrupt desires andunreasonable explanations.Islam encompasses all aspects of life:It should be made clear to all people that Islam addresses all aspects of life; political,social, economical and other aspects. Once we claim that Islam has nothing to do

with politics, then it ceases to be a comprehensive divinely revealed course.As for the claim that Islam deals with political aspects of life, there are two reasonsfor that:1-Islam has a vivid stance on politics and a direct ruling in matters that areconsidered to be political. Islam is not merely dogmas or acts of worship that hasnothing to do with life; rather, it is a comprehensive course of life for man. “Islam isa comprehensive system, dealing with all spheres of life; it is a state and ahomeland, or government and a nation; it is a morality and power, or mercy andjustice; it is a culture and law, or knowledge and jurisprudence; it is material andwealth, or gain and prosperity; it is Jihad and a call, and finally it is a true belief andworship, as highly clarified by Imam Hasan Al-Banna.2-The true character of a Muslim as required by Islam obliges him to be a man ofpolitics. Every Muslim is required to fulfill the Islamic obligation of commanding goodand forbidding evil. Also, it is the responsibility of every Muslim to offer advice to allhis Muslim brothers and the leaders of the Muslim nation. We, Muslims are alsocommanded insuratAl-`Asr to enjoin good and stick to patience. Allah says:“Bythe declining day. Lo! man is in a state of loss. Save those who believe anddo good works, and exhort one another to truth and exhort one another toendurance”(Al-`Asr: 1-3) The Prophet (peace and blessings be upon him) urgesevery Muslim to fight mischief and combat injustice and never accept oppression.Upon being asked about the best form of Jihad, the Prophet (peace and blessings beupon him) said:“The best form of Jihad is upholding the truth before adespotic ruler.”It is also reported that the Prophet (peace and blessings be uponhim) said:“The master of martyrs is Hamzah and comes after him a man whogets killed just because he stands to a despotic ruler commanding him to dogood and give up evil.”Islam implants in the soul of every Muslim the will and the determination to combatevil and evildoers and fight oppression and oppressors. In urging Muslims to fight forthose who are weak and oppressed in the land, the Qur’an says:“How should yenot fight for the cause of Allah and of the feeble among men and of thewomen and the children who are crying: Our Lord! Bring us forth from outthis town of which the people are oppressors! Oh, give us from Thypresence some protecting friend! Oh, give us from Thy presence somedefender!”(An-Nisa': 75)It is an utter mistake and idle thinking to believe that the domain of prohibition inIslam is confined to committing adultery, drinking wine or the like only; rather, it’s ofwider dimension. It extends to all acts that involve humiliating peoples, rigging thevotes, oppressing the individuals and casting them in the dungeons of prisonswithout committing any crime; all these are apparent forms of evil. Appointingincompetent people and dismissing, without justifiable cause, the qualified ones issurely a sinful act, and, thus, a form of evil.Thus, it has become crystal clear that evil which should be eradicated and blotted outinvolves many issues that form the core of politics. How can a true Muslim evadefacing all these atrocities and evils, claiming that it falls outside the scope of Islam?The Prophet (peace and blessings be upon him) is reported to have said:“If myfollowers fail to stand up to an oppressor and say to him: ‘You are anoppressor’, then there will be no good in them.”(Reported by Ahmad in his

Musnadon the authority of Abdullah ibn `Amr) A true Muslim can never stay idlebefore evil, be it of social nature, political, economic or whatever. He is to combat itwith his hand, if not, with his tongue, if not, then with his heart.What urges a Muslim to engage in politics is the fact that he/she is required to showcare for others and concern himself/herself with the problems of his/her Muslimbrothers, for all Muslims constitute one brotherhood. In the Hadith, we read:“Hewho does not concern himself with the affairs of Muslim can never be one ofthem.”In addition, all Muslims are commanded to combat political oppression in thesame way they are commanded to combat social injustice. Both an oppressor and hisadvocate are punished severely. Allah says:“ And incline not toward those whodo wrong lest the Fire touch you, and ye have no protecting friends againstAllah, and afterward ye would not be helped.”(Hud: 113)It goes without saying that it is the responsibility of every Muslim to lead his life inan Islamic state governed by the Qur’an and Sunnah and in a society that isestablished on the Shari`ah. This involves that the law of the state be derived fromthe Islamic Shari`ah and all people there be judged according to the stipulations ofIslam. So all this makes it clear that there is nothing wrong for a Muslim to practicepolitics in addition to observing his religious duties. To make this clear, in abiding bythe theme of the following verse insuratAl-Ma’idah that reads:“ Whoso judgethnot by that which Allah hath revealed: such are disbelievers”(Al-Ma’idah:44), he will be considered practicing politics as this represents a direct objection toany form of ruler’s judgments that contradict the law of Allah.Now, the question we’d like to pose is “Is politics a bad thing?” The clear answer tothis is that politics is a branch of knowledge full of great benefits, for it involvesarranging people’s affairs in the best way. Imam Ibn Al-Qayyim is quoted as saying:“ Politics that aim at arranging peoples affairs and securing their welfare is reallysomething good so long as it goes in consistence with Shari`ah. It is even a part ofShari`ah. It is called “politics” only for the sake of definition.” (At-Turuq al-Hukmiyyah fi as-Siyasah ash-Shar`iyyah by Ibn Qayyim al-Jawziyyah)In conclusion, it is to be noted that the Prophet (peace and blessings be upon him)was a great man of Shari`ah-oriented politics besides his being a teacher, a guideand a great leader. The Rightly-Guided Caliphs were also men of politics. Their policywas establishing justice and mercy. Due to their facing many persecution and tortureat the hands of rulers, many people refrained from politics; such brutalityorchestrated against many scholars made them feel nonchalance towards politics, tothe extent that the prominent Imam Sheikh Muhammad `Abduh said: “I seek refugein Allah from politics”. This non-committal attitude prevailed until recently whenMuslim scholars started making a comeback. It was due to this that the enemies ofIslam try to describe such attempt of reviving the spirit of Islam in its comprehensivemeaning as being a call to political Islam; this is ridiculous, for Islam and politics arecorrelated."You can also read:Unique Features of IslamCan a Muslim Woman Run for a Political Office?

In the Name of Allah, Most Gracious, Most Merciful.All praise and thanks are due to Allah, and peace and blessings be upon HisMessenger.Dear questioner, we are greatly pleased to receive your question which shows theconfidence you place in us. May Allah reward you abundantly for your interest inknowing the teachings of Islam.Brother, to furnish you with a thorough conception of the important issue raised,we'd cite the following relevant Fatwa issued by the well-known Muslim scholar,Sheikh Yusuf Al-Qaradawi,in which he states the following:"Obtaining the nationality of a non-Muslim country is sometimes regarded as aperfidious act in Islam (act of betrayal of Allah, His Messenger, as well as Muslims), ifthere is a state of war between Muslims and such a country. For this reason,Tunisian scholars, during the French occupation, gave a Fatwa stating that anyonewho obtained French nationality, during that period of time, would be regarded as arenegade and apostate (forsaking Islam), because this was a means of resistingoccupation and a excellent weapon of Jihad.However, in peaceful times, obtaining nationality from non-Muslim countries mayprovide protection and power for some Muslims who need to travel to thesecountries. By virtue of nationality, authorities of such countries have no right toexpel Muslims. Moreover, Muslims then have the right to vote, and this gives thempower of influence, as the candidates try to appeal to them to win their votes.Thus, obtaining nationality is not, per se, good or bad in and of itself, rather it isconsidered to be this or that according to the benefit it may realize or the harm itmay inflict upon Muslims. For example, Palestinians obtaining Israeli nationality is animplicit recognition of the state of Israel; however to get nationality from someWestern country, with a goal to enhance the position of Muslims there, is notforbidden at all."If you have any further questions, please don't hesitate to write back!May Allah guide you to the straight path, and guide you to that which pleases Him,Amen.Allah Almighty knows best.

ServicesCentre of Education:To provide excellent Islamic education and supporting the NationalCurriculum.(All Teachers are CRB checked and Child Protection Policyin Place)Youth Activities:Provides youth with sporting and leisure activities to channel theirenergies into more creative aspects of life and develop useful citizensof the borough.Legal Advice:Free legal advice.Family Related Issues:Advice and counseling on issues facing the family.Islamic Funeral and Burial Services:To Provide Procedural guidance and information and consolation tothe families of the departed.Family, Social and Lawful Recreation :Developing cohesion within the community.Marriage Ceremonies:To conduct Islamic marriage ceremonies.Employment and Social Advisory Services:In conjunction with Governmental Agencies.Elderly and Disabled:To assist our venerable but honored groups in the community.Interfaith Open Seminars:A foundation for inter-community communication with other faithgroups to extend understanding and develop tolerance.� 2008 Hillingdon Borough Central Mosque & Comunity Services|Home|Contact|About Us|

I.S.C PROCEDURE FOR TALAQ(When husband is the petitioner)1. All new and prospective clients, whether they are male or female, must write, fax or e-mail to The Islamic Shari'a Council themain reasons for seeking a divorce.2. Once the Council is in receipt of the initial letter, an application form is then sent.3. Upon obtaining the application with the relevant details, especially a contact address for the wife, and a copy of the I.D ofclient's passport, Nikkah Nama/Civil Marriage Certificate, Decree Nisi/ Absolute, the application will be registered.4. The Council will issue a Talaq Nama to the husband which he has to sign in front of two witnesses and return back to theCouncil5. We inform the wife by sending her a letter giving her 30 days to comply. If no response, the Council will ask the husband toverify the address, and make sure that the dower amount agreed at time of marriage, has been paid in full. If not, then the dowerhas to be paid.6. Once the above requirements are met, the divorce certificate would be issued provided the Iddat period of the woman hascome to an end and the man did not revoke the divorce.

Dissolution, on a separate sheet, with their application form.2. Your application will be registered with the relevant details. It is imperative that you provide acontact address for the husband.3.The Council will issue the first letter to the husband, informing him that his wife has approachedthe ISC for Khula / Marriage Dissolution. The applicant will receive a copy with a referencenumber for future correspondences. If the husband fails to reply within the allocated period, theISC will issue a second letter which will be followed by a third letter if no reply was receivedwithin the allocated time. The allocated period for husbands residing in the UK is one monthotherwise two months for those residing abroad.(If the wife has obtained the Civil Divorce, evidence has to be provided that the husband did notdefend it. In this case, the issuance of one letter may be enough provided that the address isverified).4.If the husband failed to respond to the third letter, the Council will request the applicant to verifythe respondent’s address. However, if the husband responded at any point, a joint meeting betweenboth parties and the ISC representative is an integral part of the proceedings to carry out fair andjust meditation. Failure to attend this meeting by the applicant may delay the case or result in itsclosure.5.The above procedure is subject to the nature of the contact details of the husband.6.Once the Council has received verification of the husband’s address, it will issue an interviewrequest letter to the wife and the husband (provided he is legally able to do so) to see one of theISC representative in their area (if applicable). The representative will produce a reportaccordingly.7.If the husband does not attend the interview in given time, the Council will issue a final noticeand copy of 1st, 2nd, 3rdletters will be sent to him via recorded delivery.

DDECLARATION OF THE RIGHTS OF MAN AND OF THE CITIZENApproved by the National Assembly of France, August 26, 1789The representatives of the French people, organized as a National Assembly, believingthat the ignorance, neglect, or contempt of the rights of man are the sole cause of publiccalamities and of the corruption of governments, have determined to set forth in a solemndeclaration the natural, unalienable, and sacred rights of man, in order that thisdeclaration, being constantly before all the members of the Social body, shall remind themcontinually of their rights and duties; in order that the acts of the legislative power, aswell as those of the executive power, may be compared at any moment with the objectsand purposes of all political institutions and may thus be more respected, and, lastly, inorder that the grievances of the citizens, based hereafter upon simple and incontestableprinciples, shall tend to the maintenance of the constitution and redound to the happinessof all. Therefore the National Assembly recognizes and proclaims, in the presence andunder the auspices of the Supreme Being, the following rights of man and of the citizen:1. Men are born and remain free and equal in rights. Social distinctions may be foundedonly upon the general good.2. The aim of all political association is the preservation of the natural andimprescriptible rights of man. These rights are liberty, property, security, and resistanceto oppression.3. The principle of all sovereignty resides essentially in the nation. No body norindividual may exercise any authority which does not proceed directly from the nation.4. Liberty consists in the freedom to do everything which injures no one else; hence theexercise of the natural rights of each man has no limits except those which assure to theother members of the society the enjoyment of the same rights. These limits can only bedetermined by law.5. Law can only prohibit such actions as are hurtful to society. Nothing may be preventedwhich is not forbidden by law, and no one may be forced to do anything not provided forby law.6. Law is the expression of the general will. Every citizen has a right to participatepersonally, or through his representative, in its foundation. It must be the same for all,whether it protects or punishes. All citizens, being equal in the eyes of the law, areequally eligible to all dignities and to all public positions and occupations, according totheir abilities, and without distinction except that of their virtues and talents.

7. No person shall be accused, arrested, or imprisoned except in the cases and accordingto the forms prescribed by law. Any one soliciting, transmitting, executing, or causing tobe executed, any arbitrary order, shall be punished. But any citizen summoned orarrested in virtue of the law shall submit without delay, as resistance constitutes anoffense.8. The law shall provide for such punishments only as are strictly and obviouslynecessary, and no one shall suffer punishment except it be legally inflicted in virtue of alaw passed and promulgated before the commission of the offense.9. As all persons are held innocent until they shall have been declared guilty, if arrestshall be deemed indispensable, all harshness not essential to the securing of the prisoner'sperson shall be severely repressed by law.10. No one shall be disquieted on account of his opinions, including his religious views,provided their manifestation does not disturb the public order established by law.11. The free communication of ideas and opinions is one of the most precious of therights of man. Every citizen may, accordingly, speak, write, and print with freedom, butshall be responsible for such abuses of this freedom as shall be defined by law.12. The security of the rights of man and of the citizen requires public military forces.These forces are, therefore, established for the good of all and not for the personaladvantage of those to whom they shall be intrusted.13. A common contribution is essential for the maintenance of the public forces and forthe cost of administration. This should be equitably distributed among all the citizens inproportion to their means.14. All the citizens have a right to decide, either personally or by their representatives, asto the necessity of the public contribution; to grant this freely; to know to what uses it isput; and to fix the proportion, the mode of assessment and of collection and the durationof the taxes.15. Society has the right to require of every public agent an account of his administration.16. A society in which the observance of the law is not assured, nor the separation ofpowers defined, has no constitution at all.17. Since property is an inviolable and sacred right, no one shall be deprived thereofexcept where public necessity, legally determined, shall clearly demand it, and then onlyon condition that the owner shall have been previously and equitably indemnified.

Bluitgen, K. (2002). Til gavn for de sorte. Om tilslørede øjne i den danskeindvandrerdebat. [Kbh.]: Centrum.177 sider. Forfatteren, som er beboer, forældre og tidligere skolebestyrer påNørrebro beretter om islams stigende indflydelse på dagligdagen og opfordrer tilat skærpe bevidstheden om de værdier som bl.a. arbejder-, højskole- ogkvindebevægelsen har tilført samfundet. Indhold: en svinehund får èn på trynen; En uren smelteost og en gravplads for de renfærdige ; En fastelavnstønde fuldaf skyld og undskyldninger ; En kamp af et godt hjerte ; En sovs af medlidenhedog en tyrkertro på tolerancen ; En nutidig stammes mangel pÅ modernitet ; Enbonderøv bliver baron, og en borgmester bugserer sine børn i sikkerhed ; Enskamløs vold og en ærefuld bekendelse ; Et spejl holdes op ; En venten påvendere af timeglasset ; En venstrefløj dukker op på højre banehalvdel ; Enhelteglorie blegner ; En humor af hjertets harmoni ; En talefrihedens guerillakrig.

Holm, A., Jarlner, M., Jespersen, P. M., Kornø Rasmussen, H. (2002). Islam iDanmark. tanker om en tredje vej. [Kbh.]: Gyldendal.264 sider. Forfatterne slår i dette debatskrift til lyd for at det er muligt at udvikleen srlig europæisk udgave af islam som er forenelig med moderne vestligeværdier som demokrati, kønnenes ligeberettigelse, menneskerettigheder ogytringsfrihed. Indhold: Den danske debat (Hans Kornø Rasmussen: Detmultikulturelle samfund er her allerede. Naser Khader: Det nødvendigedemokrati. Niels Barfoed: Hvad et menneske har brug for. Anne GretheHolmsgaard: Den farlige berøringsangst. Henrik Dahl: Hverken assimilationeller kolonisation. Nahid Riazi: Kvindebevægelsens fatale svigt. MehmetY�ksekkaya: Danskerne er konfliktsky. Preben Wilhjelm: Reaktionen skal havekamp til stregen). - Den europæiske debat (Europa og islam. Emmanuel Todd:Franske værdier skal gælde alle. Paul Scheffer: Den multikulturelle fiasko. TariqRamadan: Et europæisk bud på islam. Ingmar Karlsson: Blødsødenhed ogfremmedhad forpester integrationen. Asaf Hussain: Vi må kræve mere end baremultikultur!. Forsøg på status).

Johansen, K. (2002). Muslimske stemmer. religiøs forandring blandt ungemuslimer i Danmark. [Kbh.]: Akademisk Forlag.174 sider. Indhold: Muslim : moderat eller fundamentalist? ; Den islamisketradition (De islamiske trossætninger og den rituelle praksis ; Den islamiske vej -sharia ; Islam i Europa) Familien og den religiøse opdragelse (Islam ibarndomshjemmet ; Dansk folkeskole eller islamisk friskole? ; Muslimskungdomskultur : nej tak til øl og gymnasiefester) Muslim i en ikke muslimskkontekst (Afvisning af diasporadrømmen ; Islams aftraditionaliseringsproces ;Krav om reflektion ; Mødet mellem nationale islamudtryk) Islam og det modernesamfund (Individualisering ; Islam, sekularisering og demokrati ; Mod entværnational islam ; Nye krav til de religiøse autoriteter ; På opdagelse efter densande islam) Dansk muslimsk religiøsitet (Trosdimensionen : de evige koranskeord ;. Den religiøse praksis og opblomstringen af en islamisk etik ; Islamsbetydning for de unge : en islamisk identitet ; De muslimske ungdomsforeningerog italesættelsen af et dansk islamudtryk) Islam på den danske måde.

Mehdi, R. (2007). Integration & retsudvikling. Kbh.: Jurist- ogØkonomforbundet.296 sider. Traditionel, islamisk familieret som for eksempel ægteskabskontrakt,morgengave, børn, økonomiske forhold i ægteskabet samt skilsmissesammenholdes med dansk ret. Indhold: Rubya Mehdi: Preservation and changeof customary laws and procedures : the case of pakistanis in Denmark ;Arrangerede/tvangsægteskaber og æresdrab under sharia og under pakistanskret og sædvaneret ; Danish law and the practice of mahr among muslimpakistanis in Denmark ; Regler om skilsmisse og separation i samspil og modspil; Facing the enigma : talaq-e-tafweez a need of muslim women in nordicperspective ; Børns retsstilling under dansk og muslimsk ret. Maja Holmlund:Indgåelse af Ægteskab. Linda Nielsen: Mangfoldige familiemønstre i detmoderne Danmark og dansk familielovgivning. Marie-Claire Foblets: Theadmissibility of repudiation : requirements in private international law : recentdevelopments in France, Belgium and the Netherlands. Jens Jørgen Viuff:Islamisk arveret i Danmark - 2006. Jørgen S. Nielsen: Udviklingen i sharia ogpluralistiske samfund. Inger D�beck: Ægteskabsrettens historie ogkristendommens betydning for dens udvikling i Danmark. Hanne Petersen:Integration i foranderlighed.

Nørgaard, L. & Wulff, T. (2006). Storm over Europa. islam - fred eller trussel?[Lyngby]: Holkenfeldt 3.254 sider. Indhold: Tidsånd og ytringsfrihed (Henrik Gade Jensen: Altid ryggenfri og hÅnden klar til stening. Kai Sørlander: Islam og demokrati) ; Islamshistorie (Kåre Bluitgen: Profetens dom. Torben Hansen: EU og islamiseringen) ;Grænser for indvandring? : tal og statistikker (Tabita Wulff: Den trojanske hest?Carsten Ringsmose: Fremmed-kriminalitet i Danmark) ; Kulturkamp - etspørgsmål om overlevelse? (Poul E. Andersen: Kulturrelitavismen møder islam.Thue Kjærhus: Islam og det moderne) ; Fundamentalisme og terrorisme (HelleMerete Brix: Brødre i Allahs tjeneste. Jørgen Junker Grimstrup: Guds slave imoskeen) ; Islams kvindesyn (Britta Mogensen: Kvindeundertrykkelse i islam -fordom eller virkeligelighed?) ; Islams fremtid (Tim Pallis: Kan islamreformeres?) ; Musik (Mogens Wenzel Andreasen: Musikken i islam) ;Kulturforskelle - en personlig indfaldsvinkel (Kirsten Damgaard: Erfaringer fraintegrationsbranchen. Carsten Ringsmose: Tyrkiet - et gensyn efter 33 År. LoneNørgaard: Tilvandring, tørklæder og tro).

egentlig om deres eget? Lone Overgaard Thier: Kære Carla Mirabelle : omprostitution og lukkede øjne. Mette Buchardt: "De andres" kamp : nårfeminismen udøver herredømme) ; Fra kvinde til køn (Susanne Hoeck: Hvor erheltinderne? : køn, karriere og udfordringerne ved begge dele. RikkeAndreassen: "Jeg håber selvfølgelig, at I tager den bedste ansøger" : forskelligeforventninger til kønnene på arbejdsmarkedet. Winnie Sørensen: Det kønsløsecyberspace? : køn på webbaseret chat. Lisbeth Bjerrum Jensen: Som de dogsnakker : køn i selvhjælpsbøger. Angela Brink: Sikkerhedspolitik i hjertekulen :om forelskelsesrelationer og parforhold. Nathalie Khankan: Ser I mig som hanbeskriver mig? : om køn og kærlighed i moderne arabisk poesi. Teresa Schilhab:Kvindegener og kvindegener : veje og vildveje i en verden af biologiske forskelle.Janne Kæmpe: Fra det kollektive til det individuelle : kvinde kend din krop anno1975 til 2001. Anne Katrine Gjerløff: Fra celler til sex : seksualitet og kønsorganeri folkeskolens biologibøger.. Mia Mønster-Swendsen: Kønnet, videnskaben ogdet akademiske rum) ; Fra subjekt til objekt (Nauja Kleist: Mellem hus- ogkarrieremødre, multimænd og skaffedyr : moderskab og faderskab ibabymagasiner. Pia Reistrup: Fra Pluto til Pyrus : kønskonstruktioner i børne-tv.Eva Thorsen: Superman og Barbie : mænd og kvinder i dagens actionfilm. SanneKofod Olsen: Vind! en virkelighed : billedet af kvinden i hjemmet. Mette BrinchPetersen: Der er så meget, kvinder ikke forstår : om kønsdifferentieretmarkedsføring. Susanne Bendsen: "Hvad så, fars lille strippertøs?" :pornoficerede kvindebilleder i Stripperkongens piger. Pernille R�bner-Petersen:En rose i andres hænder : når kvinder har hovedrollen i nyere film. Lene MyongPetersen: Prostitueret, lemlæstet, undertrykt : populærorientalisme i ALT fordamerne. Leonora Christina Skov: Klokkeblomst på krykker : om kvindeidealet iTV2s Popstars. Susan Hinnum: Kunst kan andet end at se godt ud : et blik pÅkønnet i samtidskunsten.

Storhaug, H. (2003). Feminin integrering. utfordringer i et fleretnisk samfunn.[Høvik]: Kolofon.253 s. + bilag. Bogen fokuserer pÅ fire hovedtemaer: Familiesammenføringgennem ægteskab, tvangsægteskab, kvinder som nægtes skilsmisse ogomskærelse af piger. Hovedvægten er på forholdene i Norge, men bogenindeholder også afsnit om forholdene i Sverige, Danmark og England. Bogenredegør desuden for lovgivning og politik vedr. de fire temaer. Forfatternedokumenterer, at de patriarkalske strukturer i de ikke-vestlige indvandreshjemlande videreføres i Norge, og at disse strukturer er medvirkende til atforsinke integrationsprocessen og til at fratage det enkelte individ detsretssikkerhed. De største udfordringer i forhold til at opnå en vellykketintegration er efter forfatternes mening det kvindeundertrykkende system samtde store økonomiske og sociale forskelle på Vesten og u-landene, der gørmigration til Vesten attraktiv. Bogen er baseret på offentlige dokumenter,statistikker, udredninger, faglige nationale og internationale publikationer,journalistiske reportager, møder og interviews. Bogen indeholder en delstatistisk materiale..