Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09
UUI Alm.del Bilag 136
Offentligt
NOTATDato:Kontor:J.nr.:Sagsbeh.:Fil-navn:27. april 2009Internationalt Kontor2009/2101-33SBANotat
Notat til Europaudvalget
om
afgivelse af indlæg i EF-domstolens præjudicielle sag C-14/09, Genc
1. Indledning
”Verwaltungsgerichtshof” Berlin har forelagt EF-domstolen to præjudicielle spørgsmål vedrø-rende fortolkningen af artikel 6, stk. 1, i Associeringsrådet EØF-Tyrkiets afgørelse nr. 1/80(herefter afgørelse nr. 1/80), jf. EU´s associeringsaftale med Tyrkiet (herefter Associeringsaf-talen).Sagsøgeren i sagen er en tyrkisk statsborger, der har påberåbt sig artikel 6, stk. 1, i afgørel-se nr. 1/80, under henvisning til deltidsbeskæftigelse i Tyskland på 5,5 timer ugentligt. Be-skæftigelsen har givet en indtægt på 175 euro månedligt. Sagsøgeren har samtidig modta-get sociale ydelser for 586 euro månedligt.Den forelæggende ret ønsker EF-domstolens stillingtagen til om, hvorvidt en tyrkisk stats-borger, som den i sagen omhandlede, kan betragtes som arbejdstager efter artikel 6, stk. 1, iafgørelse nr. 1/80. Såfremt EF-domstolen besvarer dette spørgsmål bekræftende, ønskerden forelæggende ret EF-domstolens stillingtagen til, om en tyrkisk statsborger i så fald kanpåberåbe sig artikel 6, stk. 1, i afgørelse nr. 1/80, uanset at formålet med indrejsen (ægte-fællesammenføring) er bortfaldet, at der ikke foreligger andre beskyttelsesværdige hensyn,og at muligheden for fortsat at udøve en ubetydelig beskæftigelse i medlemsstaten ikke kananses for at begrunde et fortsat ophold dér.2. Sagens faktiske omstændigheder
Sagsøger er tyrkisk statsborger og er født i 1966 i Tyrkiet. I 2000 indrejste sagsøger i Tysk-land i medfør af et visum med henblik på familiesammenføring med sin derboende tyrkiskeægtefælle, og hun blev meddelt opholdstilladelse i de følgende år på grundlag heraf. I 2003blev sagsøger meddelt tidsubegrænset arbejdstilladelse. Ægtefællerne flyttede fra hinandenpå et ikke nærmere angivet tidspunkt, men havde fælles adresse indtil januar 2004.Sagsøger har siden juni 2004 haft beskæftigelse i ubetydeligt omfang som rengøringsassi-stent. Den ugentlige arbejdstid udgjorde 5,5 timer til en overenskomstmæssig timeløn på7,87 euro. Sagsøgerens samlede månedsløn udgjorde 175 euro. Ved siden af sin erhvervs-indtægt oppebar sagsøgeren løbende sociale ydelser.
Sagsøgeren blev i februar 2008 meddelt afslag på opholdstilladelse under henvisning til, athendes underhold ikke var sikret, og at hun ikke havde rettigheder i henhold til afgørelse nr.1/80, da hendes beskæftigelse var af så ringe omfang, at den alene udgjorde et rent margi-nalt supplement.Sagsøgeren opnåede efterfølgende fra maj 2008 beskæftigelse i 25 timer ugentligt.Det centrale spørgsmål i sagen er, om sagsøger efter afgørelse nr. 1/80 på tidspunktet formeddelelsen af afslaget på opholdstilladelse (februar 2008) havde haft en beskæftigelse,som kunne betragtes som faktisk og reel, eller om der var tale om beskæftigelse, der frem-stod som et rent marginalt supplement.Ifølge EF-domstolens faste praksis skal der ved fortolkningen af, om en tyrkisk statsborgerhar haft lovligbeskæftigelseefter artikel 6, stk. 1, i afgørelse nr. 1/80, tages udgangspunkt ifortolkningen af arbejdstagerbegrebet i fællesskabsretten.Det beror på en konkret vurdering af den enkelte sags faktiske omstændigheder, om en EU-statsborger kan betragtes som arbejdstager i fællesskabsrettens forstand. Deltids- og bibe-skæftigelse kan give status som arbejdstager, selvom indtægterne herfra ikke er tilstrækkeli-ge til at sikre et eksistensminimum. En person er ikke udelukket fra at have status som ar-bejdstager, fordi den pågældende modtager offentlige ydelser.For så vidt angår det andet præjudicielle spørgsmål ønsker Danmark ikke at besvare dette iindlægget.3. Dansk praksis
Sagen er interessant på grund af Associeringsaftalens konsekvenser for administrationen afden danske udlændingelovgivning i forhold til tyrkiske statsborgere og de afledte konsekven-ser i forhold til EU-borgere, der udøver deres ret til fri bevægelighed som arbejdstagere.Efter dansk praksis skal der normalt være tale om beskæftigelse i minimum 10-12 timerugentligt, for at beskæftigelsen ikke skal anses for at fremstå som et marginalt supplement. Idet konkrete tilfælde, hvor der er tale om beskæftigelse på 5,5 timer ugentligt, er der såledesefter dansk praksis som udgangspunkt ikke tale om faktisk og reel beskæftigelse i fælles-skabsrettens forstand. Dog vil der altid skulle foretages en konkret og individuel vurdering afde samlede omstændigheder i hver enkelt sag.I Udlændingeservice forefindes umiddelbart ingen oplysninger om afgørelser, hvor der erblevet meddelt opholds- og arbejdstilladelse efter artikel 6, stk. 1, på grundlag af en ugentligbeskæftigelse på under 20 timer.4. De forelagte spørgsmål og regeringens stillingtagen
Da sagens udfald vil kunne få betydning for den gældende praksis for meddelelse af op-holdsgrundlag i medfør af associeringsaftalen til tyrkiske statsborgere med beskæftigelse i
Side 2
Danmark, er der fra dansk side afgivet indlæg i sagen, hvori der er argumenteret for, at dersom et klart udgangspunkt må være en minimumsgrænse for den ugentlige arbejdstid i rela-tion til, om en tyrkisk arbejdstager opfylder betingelsen om at være en arbejdstager i artikel6, stk. 1´s forstand, at beskæftigelse, der fremstår som et rent marginalt supplement, såle-des er udelukket fra anvendelsesområdet for artikel 6, stk. 1, i associeringsaftalen, og at be-skæftigelse på 5,5 timer ugentligt som det klare udgangspunkt må være udelukket fra an-vendelsesområdet.
Side 3