Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09
UUI Alm.del Bilag 125
Offentligt
DA
DA
DA
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 3.12.2008KOM(2008) 820 endelig2008/0243 (COD)
Forslag tilEUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNINGom fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der eransvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivetaf en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne(omarbejdning){SEK(2008) 2962}{SEK(2008) 2963}
DA
DA
BEGRUNDELSE1.BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET
•Begrundelse og formålDette forslag er en omarbejdning af Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarligfor behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en afmedlemsstaterne (i det følgende benævnt Dublinforordningen)1.I Kommissionens rapport om evaluering af Dublinsystemet, som blev offentliggjort den6. juni 2007 (i det følgende benævnt evalueringsrapporten om Dublinsystemet)2, og de bidrag,som blev indsendt af forskellige parter som svar på høringen om grønbogen3, peges der på enrække mangler, som især vedrører effektiviteten af det system, der blev indført med denuværende bestemmelser, og beskyttelsesniveauet for ansøgere om international beskyttelse,der er underlagt Dublinproceduren. Kommissionen ønsker derfor at ændreDublinforordningen, både for at gøre systemet mere effektivt og for at sikre, at der tagestilstrækkeligt hensyn til behovene hos ansøgere om international beskyttelse underansvarsfastlæggelsesproceduren. Desuden sigter forslaget i overensstemmelse med denstrategiske plan på asylområdet4mod at takle situationer med særligt pres påmedlemsstaternes modtagelsesfaciliteter og asylsystemer og situationer, hvor der er etutilstrækkeligt beskyttelsesniveau for ansøgere om international beskyttelse.Som bebudet i den strategiske plan på asylområdet indgår dette forslag i en første pakke afforslag, der skal sikre en større harmonisering og bedre beskyttelsesstandarder i det fælleseuropæiske asylsystem. Det vedtages samtidig med omarbejdningen af Eurodac-forordningen5og omarbejdningen af direktivet om modtagelsesforhold6. I 2009 vil Kommissionen foreslå, atanerkendelsesdirektivet7og direktivet om asylprocedurer8ændres. Desuden vil
12
34
5
6
7
8
EUT L 50 af 25.2.2003, s. 1.Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om evalueringen af Dublinsystemet,KOM(2007) 299 endelig, SEK(2007) 742. Formålet med "Dublinsystemet" er at afgøre, hvilkenmedlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af entredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne. Det består af Dublinforordningen og Eurodac-forordningen.Grønbog om det fremtidige fælles europæiske asylsystem, KOM(2007) 301.Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og SocialeUdvalg og Regionsudvalget, "Strategisk plan på asylområdet - en integreret tilgang til beskyttelse i EU"af 17. juni 2008, KOM(2008) 360.Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning affingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af forordning (EF) nr. […/…] [om fastsættelse afkriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af enansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller statsløs i en afmedlemsstaterne], KOM(2008) 825.Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastlæggelse af minimumsstandarder formodtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne, KOM(2008) 815.Rådets direktiv 2004/83/EF om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse aftredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøverinternational beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse, EUT L 304 af 30.9.2004, s. 12.Rådets direktiv 2005/85/EF om minimumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse afflygtningestatus i medlemsstaterne, EUT L 326 af 13.12.2005, s. 13.
DA
2
DA
Kommissionen i første kvartal af 2009 foreslå, at der oprettes en europæiskasylstøttemyndighed, som vil kunne yde praktisk bistand til medlemsstaterne, når de skaltræffe afgørelser om asylansøgninger. Asylstøttemyndigheden vil også hjælpe medlemsstater,som står over for situationer med særligt pres på deres asylsystemer, navnlig på grund af deresgeografiske placering, med at overholde kravene i fællesskabslovgivningen ved at stillespecifik ekspertise og praktisk støtte til rådighed.•Generel baggrundI et område uden kontrol ved medlemsstaternes indre grænser var der behov for en procedurefor fastlæggelse af ansvaret for asylansøgninger, som indgives i medlemsstaterne, på den eneside for at sikre en effektiv adgang til procedurerne for fastlæggelse af flygtningestatus og forikke at bringe målet om en hurtig behandling af asylansøgninger i fare og på den anden sidefor at forebygge misbrug af asylprocedurerne ved, at samme person indgiver flereasylansøgninger i flere forskellige medlemsstater med det ene formål at forlænge sit ophold imedlemsstaterne.Bestemmelserne om fastlæggelse af ansvaret for behandlingen af asylansøgninger indgikoprindelig i den mellemstatslige Schengenkonvention og blev erstattet af konventionen omfastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, derindgives i en af Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater, også kaldet"Dublinkonventionen"9. Til støtte for anvendelsen af Dublinkonventionen vedtog man Rådetsforordning 2725/2000/EF af 11. december 2000 om oprettelse af Eurodac (etfællesskabssystem til sammenligning af asylansøgeres fingeraftryk) (i det følgende benævntEurodac-forordningen)10.For at gennemføre EF-traktatens artikel 63, stk. 1, nr. 1, litra a), som krævede, atDublinkonventionen blev erstattet af en fællesskabsretsakt, og for at opfylde det ønske, somblev fremsat i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tammerfors i oktober 1999,blev Dublinforordningen vedtaget i februar 2003.Dublinforordningen anses for at være den første hjørnesten i det fælles europæiskeasylsystem. Den forbedrede Dublinkonventionen betydeligt og indførte en række nyskabelser,og den var baseret på de samme overordnede principper, specielt det forhold, at ansvaret forbehandlingen af en ansøgning først og fremmest påhvilede den medlemsstat, som spillede denstørste rolle i forbindelse med ansøgerens indrejse i og ophold på medlemsstaternes område,med en række undtagelser, som skulle beskytte familiens enhed.Haagprogrammet opfordrede Kommissionen til at afslutte evalueringen af retsinstrumenterneom asyl fra første fase og forelægge andenfaseinstrumenterne og -foranstaltningerne for Rådetog Europa-Parlamentet til vedtagelse inden udgangen af 2010. I evalueringsrapporten omDublinsystemet konkluderedes det, at de vigtigste mål for Dublinsystemet i vid udstrækningvar blevet opfyldt, navnlig med hensyn til at skabe en klar og anvendelig metode tilfastsættelse af ansvaret for asylansøgninger, men at der stadig var visse punkter, som gavanledning til bekymring, både angående den praktiske anvendelse af systemet og systemetseffektivitet. Desuden blev der i svarene på grønbogen peget på en lang række mangler ibeskyttelsen af ansøgere om international beskyttelse, der er berørt af Dublinforordningen.
9
10
EFT C 254 af 19.8.1997, s. 1. Konventionen trådte i kraft den 1. september 1997 for de 12 oprindeligesignatarer, den 1. oktober 1997 for Østrig og Sverige og den 1. januar 1998 for Finland.EFT L 316 af 15.12.2000, s. 1.
DA
3
DA
Dette forslag til ændring af Dublinforordningen imødekommer derfor opfordringen iHaagprogrammet og sigter mod at afhjælpe de påpegede mangler i gennemførelsen afDublinforordningen.Desuden sigter forslaget mod at sikre overensstemmelse med udviklingen i EU's lovgivningom asyl, specielt med direktivet om asylprocedurer, anerkendelsesdirektivet og Rådetsdirektiv 2003/9/EF om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere imedlemsstaterne (i det følgende benævnt direktivet om modtagelsesvilkår)11.Den konsekvensanalyse, som er vedlagt dette forslag, indeholder en detaljeret analyse af deproblemer, som er påpeget i forbindelse med denne forordning, og af forberedelserne til dennerevision, afdækningen og vurderingen af delløsninger og afdækningen og vurderingen af denforetrukne politikløsning.•Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører"Dublinsystemet" består af Dublinforordningen og Eurodac-forordningen og de togennemførelsesforordninger hertil, nemlig Kommissionens forordning (EF) nr. 1560/2003 af2. september 2003 om gennemførelsesforanstaltninger til Rådets forordning (EF) nr. 343/2003om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarligfor behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en afmedlemsstaterne (i det følgende benævnt Dublingennemførelsesforordningen)12og Rådetsforordning (EF) nr. 407/2002 af 28. februar 2002 om visse gennemførelsesbestemmelser tilforordning (EF) nr. 2725/2000 om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fingeraftrykmed henblik på en effektiv anvendelse af Dublinkonventionen13.Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilpasning til Rådets afgørelse1999/468/EF, som ændret ved afgørelse 2006/512/EF, af visse retsakter, der er omfattet afproceduren i artikel 251 i traktaten, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol14, bleven række bestemmelser i Dublinforordningen tilpasset til forskriftsproceduren med kontrol.Disse er indarbejdet i dette forslag.•Overensstemmelse med andre EU-politikkerDette forslag er fuldt og helt i overensstemmelse med konklusionerne fra Det EuropæiskeRåds møde i Tammerfors i 1999 og Haagprogrammet fra 2004 med hensyn til oprettelsen afdet fælles europæiske asylsystem. Det er også fuldt foreneligt med Den Europæiske Unionscharter om grundlæggende rettigheder, specielt med hensyn til retten til asyl og beskyttelse afpersonoplysninger.2.HØRING AF INTERESSEREDE PARTER
Kommissionen anvendte ved evalueringen af Dublinsystemet en tostrenget strategi, beståendeaf en teknisk evaluering og en evaluering af politikken. Den tekniske evaluering(evalueringsrapporten om Dublinsystemet) var baseret på en lang række bidrag framedlemsstaterne, herunder svarene på et detaljeret spørgeskema, som Kommissionen
11121314
EUT L 31 af 6.2.2003, s. 18.EUT L 222 af 5.9.2003, s. 3.EFT L 62 af 5.3.2002, s. 1.EUT L 304 af 14.11.2008, s. 80.
DA
4
DA
udsendte i juli 2005, regelmæssige drøftelser på ekspertmøder og statistikker. Der er ogsåtaget behørigt hensyn til bidragene fra andre aktører, specielt fra UNHCR og civilsamfundetsorganisationer. Høringen vedrørende grønbogen om det fremtidige fælles europæiskeasylsystem fungerede som en evaluering af politikken. I forbindelse med denne offentligehøring indkom der 89 bidrag fra en lang række aktører. De spørgsmål, som blev taget op, ogde forslag, som blev fremsat under høringen, udgjorde det vigtigste grundlag forudarbejdelsen af den strategiske plan på asylområdet, som indeholder en køreplan for dekommende år og angiver de foranstaltninger, som Kommissionen har til hensigt at foreslå forat færdiggøre anden fase af det fælles europæiske asylsystem, herunder bl.a. forslaget tilændring af Dublinforordningen.Den 5. marts 2008 drøftede Kommissionens tjenestegrene uformelt hovedlinjerne i detteforslag med medlemsstaterne i udvalget for indvandring og asyl. Desuden blev der fra oktober2007 til juli 2008 holdt en række ekspertmøder med fagfolk fra medlemsstaterne, UNHCR ogngo'er, jurister og domme og medlemmer af Europa-Parlamentet med henblik på at høre deresmening om, hvilke forbedringer af Dublinforordningen der var nødvendige.Det fremgik af høringen, at flertallet af medlemsstaterne går ind for at fastholde degrundlæggende principper i Dublinforordningen, men erkender, at der er behov for at forbedrevisse aspekter, hovedsagelig vedrørende forordningens effektivitet. På den anden side talermange af civilsamfundets organisationer og UNHCR for en helt anderledes metode, som erbaseret på, at ansvaret fastlægges ud fra, hvor en ansøgning om international beskyttelse erindgivet. Da der imidlertid ikke er politisk vilje til en sådan ændring, kræver de, atforordningen i højere grad tager hensyn til behovet for beskyttelse hos ansøgere ominternational beskyttelse. Europa-Parlamentet foreslog i en betænkning om evalueringen afDublinsystemet15, som blev vedtaget den 2. september 2008, en række forbedringer af detnuværende system, hvoraf de fleste drejer sig om beskyttelse.Kommissionens forslag tager hensyn til bemærkningerne fra alle de interesserede parter.Kommissionen foreslår, at de grundlæggende principper for Dublinforordningen bevares, menmener, at det er særlig vigtigt, at både spørgsmålene om effektivitet og beskyttelse behandles idet nuværende forslag.3.FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER
•Resumé af forslagetHovedformålet med forslaget er at gøre systemet mere effektivt og sikre personer, der erunderlagt "Dublinproceduren", højere beskyttelsesstandarder. Samtidig sigter forslaget mod atbidrage til en bedre håndtering af situationer med særligt pres på medlemsstaternesmodtagelsesfaciliteter og asylsystemer.Forslaget bibeholder de samme grundlæggende principper som den nuværendeDublinforordning, nemlig at ansvaret for behandling af en ansøgning om internationalbeskyttelse først og fremmest påhviler den medlemsstat, som spillede den største rolle iforbindelse med ansøgerens indrejse i eller ophold på medlemsstaternes område, med enrække undtagelser, der skal beskytte familiens enhed.
15
P6_TA-PROV(2008) 0385.
DA
5
DA
Desuden fastholder det generelt forordningens karakter, idet det hovedsagelig fastlæggermedlemsstaternes forpligtelser over for hinanden og kun medtager bestemmelser, derregulerer medlemsstaternes forpligtelser over for asylansøgere, som er underlagtDublinproceduren, for så vidt som disse bestemmelser påvirker forløbet af procedurernemellem medlemsstaterne eller er nødvendige for at sikre overensstemmelse med andreasylinstrumenter. Det foreslås dog både, at de eksisterende proceduremæssige garantierforbedres, så der sikres et højere beskyttelsesniveau, og at der medtages nye retsgarantier, såman bedre kan opfylde de særlige behov hos de personer, som er underlagt Dublinproceduren,og samtidig undgår huller i beskyttelsen af dem.Forslaget behandler følgende spørgsmål:1. Forordningens anvendelsesområde og overensstemmelse med den eksisterendelovgivning om asylForslaget udvider forordningens anvendelsesområde, så det kommer til at omfatte personer,der har ansøgt om (eller nyder) subsidiær beskyttelse. Denne ændring anses for at værenødvendig for at sikre overensstemmelse med den gældende EU-ret, dvs. medanerkendelsesdirektivet, som indførte det retlige begreb subsidiær beskyttelse. Forslagettilpasser desuden den terminologi og de definitioner, som anvendes i forordningen, tilterminologien og definitionerne i de andre asylinstrumenter.2. Systemets effektivitetFor at sikre, at ansvarsfastlæggelsesproceduren fungerer gnidningsløst, foreslås der bl.a.følgende ændringer:•Der fastsættes frister for fremsendelse af anmodninger om tilbagetagelse, og fristen forbesvarelse af anmodninger om oplysninger forkortes; der indføres en frist for besvarelse afanmodninger, der bygger på humanitære årsager, og det præciseres, at anmodninger, derbygger på humanitære årsager, kan fremsættes når som helst. Disse ændringer skal sikre, atansvarsfastlæggelsesproceduren bliver mere effektiv og hurtig.•Bestemmelserne om ansvarets ophør er blevet præciseret, specielt med hensyn til, underhvilke omstændigheder disse bestemmelser bør finde anvendelse, hvilken medlemsstat derhar bevisbyrden, og følgerne af ansvarets ophør. Formålet med disse præciseringer er atsikre en mere ensartet anvendelse af forordningen og at mindske fortolkningsforskellenemedlemsstaterne imellem, som kan besværliggøre eller forsinke fastlæggelsen af, hvilkenmedlemsstat der er ansvarlig.•Omstændighederne og procedurerne for anvendelsen af de diskretionære klausuler (denhumanitære klausul og suverænitetsklausulen) er blevet præciseret,bl.a.for at sikre enmere ensartet og effektiv anvendelse af forordningen i medlemsstaterne. Der givesnærmere oplysninger om ændringerne i disse klausuler i punkt 4.•Der er indført regler om overførsler, bl.a. om fejlagtige overførsler og om omkostningerneved overførslerne. Der indsættes en ny bestemmelse om udveksling af relevanteoplysninger, inden overførslerne gennemføres (der gives nærmere oplysninger i punkt 5),bl.a.for at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne om de praktiske foranstaltninger iforbindelse med overførsler.
DA
6
DA
•Den eksisterende ordning for bilæggelse af uoverensstemmelser, som på nuværendetidspunkt ifølge Dublingennemførelsesforordningen kun gælder for uoverensstemmelsermellem medlemsstaterne om anvendelsen af den humanitære klausul, er blevet udvidet, såden omfatter uoverensstemmelser om anvendelsen af hele forordningen.•For at myndighederne kan indhente alle de oplysninger, som er nødvendige for atfastlægge, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, og for at de om nødvendigt mundtligt kaninformere ansøgeren om anvendelsen af forordningen, indsættes der en bestemmelse omafholdelsen af en obligatorisk samtale. Formålet er både at gøre systemet mere effektivtved at gøre det lettere at anvende og at sikre ansøgere om international beskyttelsetilstrækkelige garantier.3. Retsgarantier for personer, der er underlagt DublinprocedurenFor at styrke retsgarantierne for ansøgere om international beskyttelse og give dem bedremuligheder for at forsvare deres rettigheder indfører forslaget en række ændringer:•Indhold, form og frister for de oplysninger, som skal stilles til rådighed for ansøgere ominternational beskyttelse, præciseres nærmere i forordningen. Desuden skal der ifølgeforslaget vedtages en fælles informationsfolder, som skal bruges i alle medlemsstaterne.Hvis ansøgerne om international beskyttelse informeres bedre om, hvadDublinforordningen indebærer, vil de få et bedre kendskab til ansvarsfastlæggelses-proceduren, hvilket bl.a. vil medvirke til at mindske omfanget af sekundære bevægelser.•Der indføres en ret til at påklage en afgørelse om overførsel, og de kompetentemyndigheder pålægges en pligt til at beslutte, om fuldbyrdelsen af afgørelsen skalsuspenderes, og til at lade den pågældende blive på medlemsstatens område, indtil dennebeslutning er truffet. Det præciseres desuden, at den pågældende har ret til juridisk bistandog/eller repræsentation og om nødvendigt sproglig bistand, og proceduren for underretningaf den pågældende præciseres yderligere for at sikre en mere effektiv ret til retsmidler.•Der indsættes en ny bestemmelse, som fastslår det grundlæggende princip om, at en personikke bør frihedsberøves alene med den begrundelse, at vedkommende ansøger ominternational beskyttelse. Dette princip bekræfter den gældende EU-lovgivning omfrihedsberøvelse, navnlig direktivet om asylprocedurer, og sikrer samtidig overholdelse afEU's charter om grundlæggende rettigheder og af de internationale menneskerettigheds-instrumenter, såsom den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder oggrundlæggende frihedsrettigheder og FN's konvention mod tortur og anden grusom,umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. For at sikre, at frihedsberøvelsenaf asylansøgere under Dublinproceduren ikke er vilkårlig, foreslås der desuden begrænsedespecifikke grunde til en sådan frihedsberøvelse. Den samme standard for modtagelses-forhold, som gælder for alle frihedsberøvede asylansøgere i henhold til forslaget omændring af direktivet om modtagelsesforhold, skal også anvendes i Dublinsager. Ligesom iforslaget om ændring af direktivet om modtagelsesforhold tages der hensyn tilmindreåriges og uledsagede mindreåriges situation, idet der fastsættes særlige regler fordem. Da denne bestemmelse kun vedrører de begrænsede grunde til at frihedsberøvepersoner, der er underlagt Dublinproceduren, er det logisk at medtage den i denneforordning i stedet for i forslaget til ændring af direktivet om modtagelsesforhold.•En række bestemmelser præciseres for at sikre, at princippet om effektiv adgang tilasylproceduren overholdes.
DA
7
DA
4. Familiens enhed, suverænitetsklausulen og den humanitære klausulFor at styrke retten til familiens enhed og for at præcisere samspillet medsuverænitetsklausulen og den humanitære klausul og samspillet mellem disse klausulerforeslås følgende:•Retten til familiesammenføring udvides til også at omfatte familiemedlemmer, der nydersubsidiær beskyttelse, og som bor i en anden medlemsstat.•Sammenføring af afhængige slægtninge (dvs. enten en slægtning, som er afhængig af enansøger, eller en ansøger, som er afhængig af en slægtning) og sammenføring afuledsagede mindreårige med slægtninge, der kan tage sig af dem, gøres obligatorisk. Detteopnås ved, at de nuværende bestemmelser om disse to spørgsmål fjernes fra denhumanitære klausul og indsættes under de bindende ansvarsfastlæggelseskriterier.•Definitionen af "familiemedlemmer" udvides for så vidt angår mindreårige for at sikre enbedre varetagelse af "barnets tarv".•Muligheden for at tilbagesende en ansøger, på hvem et af kriterierne om familiens enhedkan anvendes på tidspunktet for indgivelsen af den seneste ansøgning, udelukkes påbetingelse af, at den medlemsstat, hvor den første ansøgning blev indgivet, ikke alleredehar truffet en første afgørelse med hensyn til substans. Formålet er navnlig at sikre, at denmedlemsstat, på hvis område asylansøgeren befinder sig, kan tage behørigt hensyn tileventuelle nye elementer vedrørende asylansøgerens familiemæssige situation ioverensstemmelse med de forpligtelser, som er fastsat i den europæiske konvention tilbeskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.•Af klarhedshensyn samles "suverænitetsklausulen" og "den humanitære klausul" i étkapitel med titlen "diskretionære klausuler", og begge klausulerne revideres. Det foreslås,at "suverænitetsklausulen" hovedsagelig bruges af humanitære og medlidenhedsmæssigeårsager. Med hensyn til de forhold, hvor "den humanitære klausul" kan anvendes, foreslåsdet at bibeholde en generel klausul, som gør det muligt for medlemsstaterne at anvendeden, når en streng anvendelse af de bindende kriterier ville medføre en adskillelse affamiliemedlemmer eller andre slægtninge.•En række aspekter i proceduren for anvendelse af de diskretionære klausuler præciseresogså. For at sikre, at suverænitetsklausulen ikke anvendes i strid med ansøgerensinteresser, bibeholdes forpligtelsen til at indhente ansøgerens samtykke.5. Uledsagede mindreårige og andre sårbare grupperFor bedre at kunne tage hensyn til uledsagede mindreåriges interesser underDublinproceduren præciserer og udvider forslaget anvendelsesområdet for den eksisterendebestemmelse om uledsagede mindreårige, og der indføres yderligere beskyttelsesgarantier:•Der tilføjes en ny bestemmelse om garantier for mindreårige, som bl.a. præciserer dekriterier, som medlemsstaterne skal tage hensyn til, når de vurderer, hvad der tjener barnetstarv bedst, og specificerer retten til repræsentation.•Beskyttelsen af uledsagede mindreårige udvides, så der bliver mulighed for sammenføring,ikke blot med kernefamilien, men også med andre slægtninge, der befinder sig i en anden
DA
8
DA
medlemsstat, og som kan tage sig af dem, jf. ovenfor. Det præciseres desuden, at hvis derikke findes et familiemedlem eller en anden slægtning, er den ansvarlige medlemsstat denmedlemsstat, hvor ansøgeren indgav sin seneste ansøgning, forudsat at dette tjenervedkommendes tarv bedst.Med hensyn til beskyttelsen af sårbare grupper inden for rammerne af Dublinprocedurengælder generelt følgende:For først og fremmest at sikre, at der er kontinuitet i beskyttelsen af ansøgere underDublinproceduren, som er genstand for afgørelser om overførsel til den ansvarligemedlemsstat, omfatter forslaget en ordning for udveksling af relevante oplysninger mellemmedlemsstaterne, inden overførslerne gennemføres.6. Særligt pres eller et utilstrækkeligt beskyttelsesniveauFor at undgå, at Dublinoverførsler i situationer med særligt pres på visse medlemsstater medbegrænset modtagelses- og absorptionskapacitet øger byrden på de pågældendemedlemsstater, indføres der en ny procedure i forordningen, som gør det muligt at suspendereDublinoverførslerne til den ansvarlige medlemsstat. Denne procedure kan også anvendes itilfælde, hvor der er frygt for, at Dublinoverførsler kan resultere i, at ansøgerne ikke nydergodt af passende beskyttelsesstandarder i den ansvarlige medlemsstat, navnlig med hensyn tilmodtagelsesforhold og adgang til asylproceduren.•Sproglige rettelserDet var nødvendigt at foretage en sproglig rettelse i den italienske udgave af dette forslag,nemlig i artikel 3, stk. 3, hvor "land" blev ændret til "tredjeland". Dette bringer den italienskeudgave af artikel 3, stk. 3, i forordning 343/2003/EF i overensstemmelse med de andresproglige udgaver af denne forordning, hvilket er nødvendigt for at undgå enhver risiko for, atartiklen fortolkes forkert.Der kan forekomme andre sproglige rettelser i andre sproglige udgaver af forordningen.•RetsgrundlagDette forslag ændrer forordning 343/2003/EF og anvender det samme retsgrundlag som dennævnte forordning, nemlig EF-traktatens artikel 63, stk. 1, nr. 1), litra a).Traktatens afsnit IV finder ikke anvendelse på Det Forenede Kongerige og Irland, medmindredisse to lande træffer anden beslutning i overensstemmelse med protokollen om Det ForenedeKongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaterne.Det Forenede Kongerige og Irland er bundet af forordning 343/2003/EF som følge af deresmeddelelse om, at de ønskede at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af forordningen pågrundlag af ovennævnte protokol. Disse medlemsstaters stilling med hensyn til forordning343/2003/EF påvirker ikke deres mulige deltagelse i den ændrede forordning.I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag tiltraktaterne, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindendefor og ikke finder anvendelse i Danmark. Da Danmark imidlertid anvender den nuværendeDublinforordning som følge af en international aftale, som det indgik med Fællesskabet i
DA
9
DA
200616, skal Danmark i overensstemmelse med aftalens artikel 3 meddele Kommissionen,hvorvidt landet ønsker at gennemføre indholdet af den ændrede forordning.•Forslagets indvirkning på tredjelande, der er associeret i DublinsystemetParallelt med en række tredjelandes associering i Schengenreglerne har Fællesskabet indgåeteller er i gang med at indgå en række aftaler, som også associerer disse lande iDublin/Eurodac-reglerne:- aftalen om associering af Island og Norge, som blev indgået i 200117- aftalen om associering af Schweiz, som blev indgået den 28. februar 200818- protokollen om associering af Schweiz, som blev undertegnet den 28. februar 200819.For at skabe rettigheder og forpligtelser mellem Danmark – der som forklaret ovenfor erassocieret i Dublin/Eurodac-reglerne via en international aftale – og ovennævnte associeredelande er der indgået to yderligere instrumenter mellem Fællesskabet og de associeredelande20.I henhold til de tre ovennævnte aftaler skal de associerede lande acceptere Dublin/Eurodac-reglerne og udviklingen heraf uden undtagelser. De deltager ikke i vedtagelsen af retsakter,der ændrer eller udbygger Dublinreglerne (og dermed også dette forslag), men skal inden foren bestemt frist meddele Kommissionen, hvorvidt de ønsker at gennemføre indholdet i denpågældende retsakt, når den er godkendt af Rådet og Europa-Parlamentet. Hvis Norge, Island,Schweiz eller Liechtenstein ikke accepterer en retsakt, der ændrer eller udbyggerDublin/Eurodac-reglerne, anvendes "guillotineklausulen", og de respektive aftaler ophører,medmindre det fælles/blandede udvalg, som er nedsat ved aftalerne, med enstemmighedtræffer anden afgørelse.
16
17
18
19
20
Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om fastsættelse af kriterier ogprocedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning,der er indgivet i Danmark eller en anden EU-medlemsstat, og om "Eurodac" til sammenligning affingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublinkonventionen, EUT L 66 af 8.3.2006,s. 38.Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Island og Kongeriget Norge om kriterier ogmekanismer til fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgningindgivet i en medlemsstat eller i Island eller Norge, EFT L 93 af 3.4.2001, s. 40.Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og procedurer tilafgørelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet i enmedlemsstat eller i Schweiz, EUT L 53 af 27.2.2008, s. 5.Protokol mellem Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og FyrstendømmetLiechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Det EuropæiskeFællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat derer ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz(KOM(2006) 754, endnu ikke indgået).Protokol mellem Det Europæiske Fællesskab, Schweiz og Liechtenstein til aftalen mellem DetEuropæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og mekanismer for fastsættelse af,hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylsansøgning indgivet i en medlemsstat, Schweizeller Liechtenstein (2006/257 CNS, indgået den 24.10.2008, endnu ikke offentliggjort i EUT), ogprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Island og Kongeriget Norge omkriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af enasylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Island eller Norge (EUT L 57 af 28.2.2006, s. 16).
DA
10
DA
•SubsidiaritetsprincippetEF-traktatens afsnit IV om visum, asyl, indvandring og andre politikker i forbindelse med denfri bevægelighed for personer tillægger Det Europæiske Fællesskab visse beføjelser iforbindelse med disse spørgsmål. Disse beføjelser skal udøves i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 5, dvs. hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke itilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor, på grund af den påtænktehandlings omfang eller virkninger, bedre kan gennemføres på fællesskabsplan.Det nuværende retsgrundlag for Fællesskabets indsats med hensyn til kriterier og procedurertil afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning,der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne, findes i EF-traktatensartikel 63, stk. 1, nr. 1), litra a).Fordi problemerne i forbindelse med asyl generelt er tværnationale, kan EU inden forrammerne af det fælles europæiske asylsystem fremsætte løsninger på de områder, hvor der erproblemer i forbindelse med anvendelsen af Dublinforordningen. Selv om der blev opnået enbetydelig harmonisering med den forordning, som blev vedtaget i 2003, bør EU stadig gøre enindsats for at gøre Dublinsystemet mere effektivt og mere beskyttende.•ProportionalitetsprincippetKonsekvensanalysen af ændringerne af Dublinforordningen indeholdt en grundig vurdering afhver af mulighederne for at løse de påpegede problemer med henblik på at opnå balancemellem omkostningerne og fordelene; konklusionen var, at man ved at vælge den indsats fraEU's side, som foreslås her, ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå målet om atløse disse problemer.•Indvirkning på de grundlæggende rettighederDette forslag blev underkastet en grundig undersøgelse for at sikre, at dets bestemmelser erfuldt forenelige med de grundlæggende rettigheder, som udgør generelle principper i såvelfællesskabsretten som folkeretten. Der blev lagt særlig vægt på behovet for at styrkeretsgarantierne og de proceduremæssige garantier for personer, der er underlagtDublinproceduren, og på at give dem bedre muligheder for at forsvare deres rettigheder samtpå behovet for at sikre en bedre overholdelse af retten til familiens enhed og forbedresituationen for sårbare grupper, navnlig situationen for uledsagede mindreårige, således atderes særlige behov varetages bedre.Når personer, der er underlagt Dublinproceduren, sikres et højere beskyttelsesniveau, vil detgenerelt få en positiv virkning for asylansøgere med hensyn til grundlæggende rettigheder.Når asylansøgereinformeres bedreom anvendelsen af denne forordning og deres rettighederog forpligtelser i henhold til forordningen, vil det på den ene side gøre det muligt for dem atforsvare deres rettigheder bedre, og på den anden side vil det medvirke til at mindskeomfanget af sekundære bevægelser, da asylansøgerne i højere grad vil overholde systemetsregler.Retten til retsmidler vil blive mere effektiv,specielt ved, at der indføres en ret til atpåklage en afgørelse om overførsel og en ret til ikke at blive overført, før der er truffetbeslutning om, hvorvidt det er nødvendigt at suspendere fuldbyrdelsen af overførslen, ved, atdet fastsættes, at en person, som har fået meddelt en afgørelse om overførsel, skal have enrimelig klagefrist, samt ved, at der indføres bestemmelser om ret til juridisk bistand og/ellerrepræsentation.Princippet om en effektiv adgang til asylproceduren,der er en del af
DA
11
DA
retten til asyl,vil blive styrket ved, at det præciseres, at den ansvarlige medlemsstat skalforetage en fuldstændig vurdering af behovene for beskyttelse hos asylansøgere, somoverføres til den efter Dublinproceduren.Retten til frihed og fri bevægelighedvil blivestyrket ved, at det fastsættes, at frihedsberøvelse af personer, der er underlagtDublinproceduren, kun bør tillades i undtagelsestilfælde som omhandlet i forordningen, ogkun hvis det stemmer overens med principperne om nødvendighed og proportionalitet. Derskal tages behørigt hensyn til situationen for mindreårige, som kun må frihedsberøves, hvisdet tjener deres tarv bedst, hvorimod uledsagede mindreårige aldrig må frihedsberøves.Retten til familiesammenføringvil blive styrket betydeligt, navnlig ved, at forordningensanvendelsesområde udvides til også at omfatte personer, der har ansøgt om eller nydersubsidiær beskyttelse, ved at gøre sammenføring af afhængige slægtninge obligatorisk og vedpå visse betingelser at forbyde tilbagesendelse af en ansøger, på hvem et af kriterierne omfamiliens enhed kan anvendes på tidspunktet for vedkommendes seneste ansøgning. Dissegarantier vil ikke blot sikre en højere beskyttelsesstandard for asylansøgere, men vil ogsåmedvirke til at mindske omfanget af sekundære bevægelser, da der vil blive taget hensyn tilhver enkelt asylansøgers personlige situation ved afgørelsen af, hvilken medlemsstat der eransvarlig.Endelig vil der blive taget større hensyn til situationen forsårbare grupper,navnlig gennemen styrkelse afuledsagede mindreåriges rettigheder,bl.a. takket være en klarere definitionaf princippet om barnets tarv og oprettelsen af en ordning for udveksling af relevanteoplysninger om bl.a. de helbredsmæssige forhold for den person, som skal overføres, med dethovedformål at sikre kontinuitet i den beskyttelse og de rettigheder, som gives til denpågældende.Medlemsstaterne er forpligtet til at anvende bestemmelserne i denne forordning under fuldoverholdelse af de grundlæggende rettigheder. Med forordningen indføres der et krav omovervågning og evaluering. Denne overvågning vil også omfatte de bestemmelser, som harindflydelse på de grundlæggende rettigheder.
DA
12
DA
343/2003/EFny2008/0243 (COD)Forslag tilEUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNINGom fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der eransvarlig for behandlingen af en asylansøgning om international beskyttelse,der erindgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløsi en af medlemsstaterne
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 63,stk. 1, nr. 1), litra a),under henvisning til forslag fra Kommissionen,under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg21,under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget22,efter proceduren i traktatens artikel 25123, ogud fra følgende betragtninger:
ny(1)Der skal foretages en række substansændringer i Rådets forordning (EF) nr. 343/2003af 18. februar 2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilkenmedlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet afen tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne24. Forordningen bør afklarhedshensyn omarbejdes.
21222324
EUT C[…] af […],s.[…].EUT C[…] af […],s.[…].EUT C[…] af […],s.[…].EUT L 50 af 25.2.2003, s. 1.
DA
13
DA
343/2003/EF betragtning 1(2)En fælles politik på asylområdet, herunder et fælles europæisk asylsystem, er engrundlæggende del af Den Europæiske Unions målsætning om gradvis at indføre etområde med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er åbent for alle, der på grund afomstændighederne legitimt søger beskyttelse i Fællesskabet.
343/2003/EF betragtning 2(3)Det Europæiske Råd nåede på sit særlige møde i Tammerfors den 15. og 16. oktober1999 til enighed om at arbejde i retning af at oprette et fælles europæisk asylsystem,som bygger på en fuldstændig og inklusiv anvendelse af Genèvekonventionen omflygtninges retsstilling af 28. juli 1951, suppleret ved New Yorkprotokollen af31. januar 1967, hvorved det garanteres, at ingen sendes tilbage til forfølgelse, dvs. at"non-refoulement"-princippet overholdes. I denne henseende, og uden at dette berøreransvarlighedskriterierne i denne forordning, betragtes medlemsstaterne, der alleoverholder "non-refoulement"-princippet, som sikre lande for tredjelandsstatsborgere.
343/2003/EF betragtning 3(4)I konklusionerne fra Tammerfors præciseres det også, at et sådant system på kort sigtbør indebære en klar og brugbar metode til fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarligfor behandlingen af en asylansøgning.
343/2003/EF betragtning 4ny(5)En sådan metode bør baseres på kriterier, der er objektive og retfærdige for bådemedlemsstaterne og de pågældende personer. Den bør specielt gøre det muligt hurtigtat afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, for at sikre en effektiv adgang tilprocedurerne til fastsættelse af flygtningestatusinternational beskyttelsesstatusog for ikke at bringe målet om en hurtig behandling af asylansøgningerominternational beskyttelsei fare.
343/2003/EF betragtning 5I forbindelse med den gradvise indførelse af et fælles europæisk asylsystem, der på længeresigt kan føre til en fælles asylprocedure og en ensartet status, som gælder i hele EU, for dem,der indrømmes asyl, er det hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at bekræfte de principper,som ligger til grund for konventionen om fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig forbehandlingen af en asylansøgning, der indgives i en af De Europæiske Fællesskabersmedlemsstater, der blev undertegnet i Dublin den 15. juni 1990 (i det følgende benævnt"Dublinkonventionen"), hvis gennemførelse har fremmet harmoniseringen af asylpolitikkerne.
DA
14
DA
ny(6)Den første fase af oprettelsen af et fælles europæisk asylsystem, som på længere sigtskal føre til en fælles procedure og en ensartet retsstilling, som gælder i hele EU, fordem, der har fået asyl, er nu blevet gennemført. Det Europæiske Råd vedtog på sitmøde den 4. november 2004 Haagprogrammet, som fastsætter de mål, der skalrealiseres på området frihed, sikkerhed og retfærdighed i perioden 2005-2010. I denforbindelse opfordrede Haagprogrammet Europa-Kommissionen til at afslutteevalueringen af retsinstrumenterne fra første fase og forelægge Rådet og Europa-Parlamentet anden fases instrumenter og foranstaltninger med henblik på vedtagelseinden 2010.I lyset af resultaterne af de evalueringer, der er foretaget, er det hensigtsmæssigt pånuværende tidspunkt at bekræfte de principper, som ligger til grund for forordning(EF) nr. 343/2003, samtidig med at der i lyset af erfaringerne foretages de nødvendigeændringer for at gøre systemet mere effektivt og forbedre beskyttelsen af ansøgere ominternational beskyttelse inden for rammerne af denne procedure.For at sikre, at alle, der ansøger om eller nyder international beskyttelse, behandleslige, samt sikre overensstemmelse med den gældende EU-ret på asylområdet, navnligRådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarderfor anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller sompersoner, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af ensådan beskyttelse25, bør denne forordnings anvendelsesområde udvides, så detkommer til at omfatte ansøgere om subsidiær beskyttelse og personer, der har fåettildelt subsidiær beskyttelse.For at sikre en ensartet behandling af alle asylansøgere bør direktiv […/…/EF] af …om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere imedlemsstaterne26finde anvendelse på proceduren til afgørelse af, hvilkenmedlemsstat der er ansvarlig, der er fastlagt i denne forordning.I overensstemmelse med FN's konvention om barnets rettigheder fra 1989 og DenEuropæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder bør medlemsstaterne førstog fremmest tage hensyn til barnets tarv ved anvendelsen af denne forordning. Der børendvidere fastsættes specifikke proceduregarantier for uledsagede mindreårige pågrund af deres særlige sårbarhed.
(7)
(8)
(9)
(10)
343/2003/EF betragtning 6Familiernes enhed bør bevares, for så vidt som det er foreneligt med de andre målsætninger,der søges nået ved indførelsen af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken stat der eransvarlig for behandlingen af en asylansøgning.
2526
EUT L 304 af 30.9.2004, s. 12.EUT L[…] af […],s.[…].
DA
15
DA
ny(11)I overensstemmelse med den europæiske konvention til beskyttelse afmenneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og Den Europæiske Unionscharter om grundlæggende rettigheder bør medlemsstaterne først og fremmest tagehensyn til familiens enhed ved anvendelsen af denne forordning.
343/2003/EF betragtning 7ny(12)En medlemsstats samlede behandling af asylansøgningerneom internationalbeskyttelsefra medlemmerne af en familie gør det muligt at sikre, at ansøgningernebehandles grundigt, og at de afgørelser, der træffes om dem, stemmer overens , og atmedlemmerne af en familie ikke adskilles.
ny(13)For at sikre fuld overholdelse af princippet om familiens enhed og barnets tarv børeksistensen af et afhængighedsforhold mellem en ansøger og vedkommendes udvidedefamilie på grund af graviditet eller fødsel eller på grund af deres sundhedstilstand ellerhøje alder blive et bindende ansvarskriterium. Når ansøgeren er en uledsagetmindreårig, bør tilstedeværelsen af en slægtning på en anden medlemsstats område,som kan tage sig af vedkommende, også blive et bindende ansvarskriterium.
343/2003/EF betragtning 7ny(14)Enhver mMedlemsstaterne bør dog kunne fravige ansvarskriterierne for at gøre detmuligt at sammenføre medlemmerne af en familie og andre slægtninge, når det ernødvendigt af humanitære grunde, navnlig af humanitære ogmedlidenhedsmæssige årsager, og behandle en ansøgning om international beskyttelse,som er indgivet til den eller til en anden medlemsstat, selv om denne behandling ikkeer dens ansvar i henhold til de bindende kriterier, som er fastsat i forordningen,forudsat at den pågældende medlemsstat og ansøgeren giver deres samtykke.
ny(15)Der bør afholdes en personlig samtale for at lette afgørelsen af, hvilken medlemsstatder er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse og, nårdet er nødvendigt, for mundtligt at informere ansøgerne om anvendelsen af denneforordning.
DA
16
DA
(16)
I overensstemmelse med navnlig artikel 47 i Den Europæiske Unions charter omgrundlæggende rettigheder bør der fastlægges retsgarantier og en ret til adgang tileffektive retsmidler i forbindelse med afgørelser vedrørende overførsler til denansvarlige medlemsstat for at sikre en effektiv beskyttelse af de pågældende personersrettigheder.I overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis børadgangen til effektive retsmidler omfatte både undersøgelsen af anvendelsen af denneforordning og af den retlige og faktiske situation i den medlemsstat, som ansøgerenoverføres til, for at sikre, at folkeretten overholdes.Frihedsberøvelse af asylansøgere bør ske i overensstemmelse med det grundlæggendeprincip, at en person ikke bør frihedsberøves, alene fordi vedkommende ansøger ominternational beskyttelse. Specielt skal frihedsberøvelse af asylansøgere anvendes ioverensstemmelse med Genèvekonventionens artikel 31 og under de klart defineredesærlige omstændigheder og garantier, som er beskrevet i direktiv […/…/EF] [omfastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere imedlemsstaterne]. Desuden bør anvendelsen af frihedsberøvelse med henblik påoverførsel til den ansvarlige medlemsstat begrænses og underlæggesproportionalitetsprincippet med hensyn til de anvendte midler og det forfulgte mål.I overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1560/2003 af 2. september 2003om gennemførelsesforanstaltninger til Rådets forordning (EF) nr. 343/200327kanoverførsler til den ansvarlige medlemsstat foretages på frivilligt grundlag, i form af enkontrolleret afrejse eller under ledsagelse. Medlemsstaterne bør fremme frivilligeoverførsler og bør sikre, at kontrollerede overførsler og overførsler under ledsagelseforetages på en human måde under fuld overholdelse af de grundlæggende rettighederog den menneskelige værdighed.
(17)
(18)
(19)
343/2003/EF betragtning 8(20)Den gradvise indførelse af et område uden indre grænser, hvor den frie bevægelighedfor personer er sikret i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af DetEuropæiske Fællesskab, og fastlæggelse af EF-politikker med hensyn til betingelsernefor tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold, herunder fælles bestræbelser forforvaltning af de ydre grænser, gør det nødvendigt at finde en ligevægt mellemansvarlighedskriterierne i en ånd af solidaritet.
ny(21)Anvendelsen af denne forordning kan under visse omstændigheder medføre yderligerebyrder for medlemsstater, der står i en særligt akut situation, som påfører deresmodtagelseskapacitet, asylsystem eller infrastruktur et ekstraordinært stort pres. Undersådanne omstændigheder er det nødvendigt at fastlægge en effektiv procedure, dermuliggør midlertidig suspension af overførslerne til den pågældende medlemsstat og
27
EUT L 222 af 5.9.2003, s. 3.
DA
17
DA
gør det muligt at yde økonomisk bistand i overensstemmelse med EU's eksisterendefinansielle instrumenter. En midlertidig suspension af Dublinoverførslerne kan dermedmedvirke til, at der skabes større solidaritet med de medlemsstater, hvis asylsystemerer under særligt pres, navnlig på grund af deres geografiske eller demografiskesituation.(22)Denne ordning for suspension af overførslerne bør også anvendes, når Kommissionenmener, at beskyttelsesniveauet for ansøgere om international beskyttelse i en givenmedlemsstat ikke er i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen om asyl,navnlig med hensyn til modtagelsesforhold og adgang til asylproceduren, med henblikpå at sikre, at alle ansøgere om international beskyttelse nyder godt af et passendebeskyttelsesniveau i alle medlemsstaterne.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelseaf fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om friudveksling af sådanne oplysninger28finder anvendelse på medlemsstaternesbehandling af personoplysninger i medfør af denne forordning.Udvekslingen af personoplysninger om ansøgeren, herunder følsomme oplysningerom helbredsmæssige forhold, som skal overføres, inden en overførsel gennemføres, vilsikre, at de kompetente asylmyndigheder er i stand til at yde ansøgerne passendebistand og til at sikre kontinuitet i den beskyttelse og de rettigheder, de tildeles. Derbør fastsættes særlige bestemmelser for at sikre beskyttelsen af oplysninger omansøgere, som befinder sig i denne situation, i overensstemmelse med direktiv95/46/EF.
(23)
(24)
343/2003/EF betragtning 9(25)Gennemførelsen af denne forordning kan lettes og gøres mere effektiv gennembilaterale aftaler mellem medlemsstaterne med henblik på at forbedrekommunikationen mellem de kompetente tjenester, reducere procedurefristerne,forenkle behandlingen af anmodninger om overtagelse eller tilbagetagelse ellerfastlægge bestemmelser om gennemførelsen af overførslerne.
343/2003/EF(tilpasset)(26)
betragtning 10
Der bør sikres kontinuitet mellem Dublinkonventionens bestemmelser⌦bestemmelserne i forordning (EF) nr. 343/2003⌫om fastsættelse af, hvilken statder er ansvarlig, og bestemmelserne i denne forordning. Tilsvarende bør der sikressammenhæng mellem denne forordning og Rådets forordning (EF) nr. 2725/2000 af11. december 2000[…/…] [om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning affingeraftrykmedhenblikpåeneffektivanvendelseaf29Dublinkonventionen⌦Dublinforordningen⌫].
2829
EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.EFT L 316 af 15.12.2000, s. 1.
DA
18
DA
343/2003/EF(tilpasset)(27)
betragtning
11
Eurodac-systemets virkemåde, som fastsat ved forordning (EF) nr. 2725/2000[…/…]⌦[om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på eneffektiv anvendelse af Dublinforordningen],⌫og især gennemførelsen af artikel 4 6og 8 10 heri, vil kunne lette gennemførelsen⌦anvendelsen⌫af nærværendeforordning.
ny(28)Visuminformationssystemets virkemåde, som fastsat ved Europa-Parlamentets ogRådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet(VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigtophold30, og især gennemførelsen af artikel 21 og 22 heri, vil kunne lette anvendelsenaf denne forordning.
343/2003/EF betragtning 12(29)Hvad angår behandlingen af personer, der er omfattet af denne forordningsanvendelsesområde, er medlemsstaterne bundet af forpligtelserne i henhold tilfolkeretlige instrumenter, som de er parter i.
343/2003/EF betragtning 13(30)De nødvendige foranstaltninger til gennemførelsen af denne forordning bør vedtages ioverensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelseaf de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillæggesKommissionen31.
1103/2008/EF, punkt 3, førsteafsnit, i bilaget (tilpasset)ny(31)Med hensyn til forordning (EF) nr. 343/2003 bør Kommissionen⌦bør navnlig⌫tillægges beføjelse til at vedtage betingelserne og procedurerne for iværksættelse afden humanitære klausulbestemmelserne om uledsagede mindreårige ogfamiliesammenføring af afhængige slægtningeog at vedtage de nødvendigekriterier for gennemførelse af overførsler. Da der er tale om generelle foranstaltninger,
3031
EFT L 218 af 13.8.2008, s. 60.EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
DA
19
DA
der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i⌦denne⌫forordning(EF) nr. 343/2003 ved at supplere den med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skalforanstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a iafgørelse 1999/468/EF.
ny(32)De foranstaltninger, som er nødvendige for gennemførelsen af forordning (EF)nr. 343/2003, er blevet vedtaget med forordning (EF) nr. 1560/2003. Vissebestemmelser i forordning (EF) nr. 1560/2003 bør indarbejdes i denne forordning afklarhedshensyn, eller fordi de kan tjene et generelt formål. Det er navnlig vigtigt forbåde medlemsstaterne og de pågældende asylansøgere, at der er en generel ordning,som gør det muligt at nå frem til en løsning i tilfælde, hvor medlemsstaterne er uenigeom anvendelsen af en bestemmelse i denne forordning. Det er derfor rimeligt atindarbejde den ordning for bilæggelse af uoverensstemmelser om den humanitæreklausul, som er fastlagt i forordning (EF) nr. 1560/2003, i denne forordning, og atudvide dens anvendelsesområde til hele denne forordning.
343/2003/EF(tilpasset)ny(33)
betragtning 14
En effektiv overvågning afGgennemførelsen af denne forordning bør⌦kræver, at den⌫evalueres med jævne mellemrum.
343/2003/EF(tilpasset)ny(34)
betragtning 15
Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, sombl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender32.⌦Denne forordning⌫Den tilsigter især, at den asylret, der er sikret af chartretsartikel 18, respekteres fuldt ud , og at anvendelsen af chartrets artikel 1, 4, 7, 24 og47 fremmes, og skal anvendes i overensstemmelse hermed.
343/2003/EF betragtning 16ny(35)I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5, kan målet forden påtænkte handling, nemlig fastsættelsen af kriterier og procedurer til afgørelse af,hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgningominternational beskyttelse,der er indgivet af en tredjelandsstatsborgereller enEFT C 364 af 18.12.2000, s. 1.
32
DA
20
DA
statsløsi en af medlemsstaterne, ikke opfyldes tilstrækkeligt af medlemsstaterne ogkan derfor på grund af den påtænkte foranstaltnings omfang og virkninger bedregennemføres på fællesskabsplan. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet inævnte artikel går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nådette mål.
343/2003/EF(tilpasset)
betragtning 17
I henhold til artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der erknyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af DetEuropæiske Fællesskab, meddelte Det Forenede Kongerige og Irland ved skrivelser af30. oktober 2001, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning.
343/2003/EF(tilpasset)
betragtning 18
I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag tiltraktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det EuropæiskeFællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindendefor og ikke finder anvendelse i Danmark.
343/2003/EF(tilpasset)
betragtning 19
Dublinkonventionen forbliver i kraft og finder fortsat anvendelse mellem Danmark og demedlemsstater, der er bundet af denne forordning indtil en aftale, der gør det muligt forDanmark at deltage i denne forordning, er indgået —
DA
21
DA
343/2003/EF (tilpasset)nyUDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:KAPITEL IFORMÅL OG DEFINITIONERArtikel 1
⌦Formål⌫I denne forordning fastsættes kriterierne og procedurerne til afgørelse af, hvilken medlemsstatder er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning om international beskyttelse,derindgives af en tredjelandsstatsborger eller en statsløsi en af medlemsstaterne.Artikel 2
⌦Definitioner⌫I denne forordning forstås ved:a)"tredjelandsstatsborger": enhver person, der ikke er unionsborger, jf. artikel 17,stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab , og som ikkeer en person, der har ret til fri bevægelighed i henhold til fællesskabsretten,som defineret i artikel 25, nr. 5), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning(EF) nr. 562/200633"Genèvekonventionen": konventionen af 28. juli 1951 om flygtningesretsstilling, som ændret ved New Yorkprotokollen af 31. januar 1967
b)
c) "asylansøgning": en ansøgning fra en tredjelandsstatsborger, som kan opfattes somen anmodning om international beskyttelse fra en medlemsstat i henhold tilGenèvekonventionen. Enhver ansøgning om international beskyttelse formodesat være en asylansøgning, medmindre en tredjelandsstatsborger udtrykkeligtanmoder om en anden form for beskyttelse, som der kan søges om særskilt
33
EFT L 105 af 13.4.2006, s. 1.
DA
22
DA
nyb)"ansøgning om international beskyttelse": en ansøgning om internationalbeskyttelse som defineret i artikel 2, litra g), i direktiv 2004/83/EF
343/2003/EF (tilpasset)nyc)d) "ansøger" eller "asylansøger": en tredjelandsstatsborger eller statsløs,derhar indgivet en asylansøgning om international beskyttelse,med hensyntil hvilken der endnu ikke er truffet endelig afgørelsed)e) "behandling af en asylansøgning om international beskyttelse":samtligebehandlingsforanstaltninger samt alle afgørelser eller domme, der ertruffet/afsagt af de kompetente myndigheder vedrørende en asylansøgningom international beskyttelsei overensstemmelse med national retRådets direktiv 2005/85/EF34,bortset fra procedurerne til afgørelse af,hvilken stat der er ansvarlig i henhold til bestemmelserne i denne forordningog direktiv 2004/83/EFe)f) "tilbagetrækning af⌦en⌫asylansøgningenom internationalbeskyttelse":det skridt, hvorved asylansøgeren afbryder de procedurer, somindgivelsen af hansvedkommendes asylansøgningom internationalbeskyttelsehar sat i gang, i overensstemmelse med national ret direktiv2005/85/EF,enten udtrykkeligt eller stiltiendef)g) "flygtningperson, som har fået tildelt international beskyttelse":enhver⌦en⌫tredjelandsstatsborgereller statsløs, hvis behov for internationalbeskyttelse som defineret i artikel 2, litra a), i direktiv 2004/83/EF er blevetanerkendtder opfylder betingelserne for at opnå flygtningestatus somdefineret i Genèvekonventionen, og som har tilladelse til at opholde sig på enmedlemsstats område i denne egenskab
nyg)"mindreårig": en tredjelandsstatsborger eller statsløs person under 18 år
343/2003/EFnyh)"uledsaget mindreårig": ugifte personer under 18 åren mindreårig,somankommer til medlemsstaternes område uden at være ledsaget af en myndig
34
EUT 326 af 13.12.2005, s. 13.
DA
23
DA
person, der er ansvarlig for dem i henhold til loven eller ifølge sædvane, sålænge de ikke reelt befinder sig i en sådan persons varetægt; denne definitionomfatter mindreårige, der efterlades alene efter at være rejst ind påmedlemsstaternes områdei)"familiemedlemmer": for så vidt familien allerede eksisterede i hjemlandet,følgende medlemmer af asylansøgerens familie, der befinder sig påmedlemsstaternes område:i)asylansøgerens ægtefælle eller ugifte partner i et fast forhold, hvis ugiftepar i den pågældende medlemsstats lovgivning eller praksis sidestillesmed gifte par i henhold til dens udlændingelovmindreårige børn af par, som omhandlet i nr. i), eller af asylansøgeren, påbetingelse af, at de er ugifte og økonomisk afhængige af asylansøgeren,uanset om de er født i eller uden for ægteskab eller er adopteret, somdefineret i national ret
ii)
nyiii)gifte mindreårige børn af par, som omhandlet i nr. i), eller afasylansøgeren, uanset om de er født i eller uden for ægteskab eller eradopteret, som fastsat i national ret, hvis deres tarv varetages bedst ved,at de bor sammen med ansøgeren
343/2003/EF (tilpasset)nyiv)iii)⌦ansøgerens⌫faderen, moderen eller værgen, såfremt ellerflygtnngen⌦, hvis ansøgeren⌫er mindreårig og ugift , eller hvisvedkommende er mindreårig og gift, men vedkommendes tarv varetagesbedst ved, at han eller hun bor sammen med sin far, mor eller værge
nyv)mindreårige ugifte søskende til ansøgeren, hvis sidstnævnte er mindreårigog ugift, eller hvis ansøgeren eller dennes søskende er mindreårige oggifte, men det for en eller flere af dem forholder sig således, at deres tarvvaretages bedst ved, at de bor sammen
343/2003/EFnyj)"opholdstilladelse": enhver tilladelse, der er udstedt af myndighederne i enmedlemsstat, og som giver tredjelandsstatsborgeren eller den statsløseret
DA
24
DA
til at opholde sig på medlemsstatens område, herunder de dokumenter, sombeviser, at den pågældende har tilladelse til at opholde sig på medlemsstatensområde inden for rammerne af en ordning for midlertidig beskyttelse, ellerindtil ophøret af omstændigheder, som stiller sig i vejen for gennemførelsen afen udsendelsesforanstaltning, bortset fra visa og tilladelser til at opholde sig ilandet, som er udstedt i den periode, der er nødvendig for at fastslå, hvilken statder er ansvarlig i henhold til denne forordning, eller under behandlingen af enasylansøgningom international beskyttelseeller en ansøgning omopholdstilladelsek)"visum": en tilladelse, der er udstedt af en medlemsstat, eller en afgørelse, derer truffet af en medlemsstat, og som kræves i forbindelse med transit ellerindrejse med henblik på et planlagt ophold i denne medlemsstat eller i fleremedlemsstater. Visummets art vurderes ud fra følgende definitioner:i)"visum til længerevarende ophold": en tilladelse, der er udstedt af enmedlemsstat, eller en afgørelse, der er truffet af en medlemsstat, og somkræves i forbindelse med indrejse med henblik på et planlagt ophold idenne medlemsstat i mere end tre måneder"visum til kortvarigt ophold": en tilladelse, der er udstedt af enmedlemsstat, eller en afgørelse, der er truffet af en medlemsstat, og somkræves i forbindelse med indrejse med henblik på et planlagt ophold idenne medlemsstat på højst tre måneder"transitvisum": en tilladelse, der er udstedt af en medlemsstat, eller enafgørelse, der er truffet af en medlemsstat, og som kræves i forbindelsemed indrejse med henblik på transit gennem denne medlemsstats ellerflere medlemsstaters område bortset fra lufthavnstransit"lufthavnstransitvisum": en tilladelse eller en afgørelse, som giver dentransitvisumpligtige tredjelandsstatsborger ret til, under enmellemlanding eller en overførsel mellem to delstrækninger af eninternational flyvning, at opholde sig i en lufthavns transitområde, mensom ikke giver ret til indrejse på den pågældende medlemsstats område
ii)
iii)
iv)
nyl)"risiko for, at den pågældende forsvinder": tilstedeværelsen i den enkelte sag afgrunde, baseret på objektive, lovfæstede kriterier, til at formode, at en ansøgereller en tredjelandsstatsborger eller statsløs, der er genstand for en afgørelse omtilbagesendelse, vil forsvinde.
DA
25
DA
343/2003/EF (tilpasset)nyKAPITEL IIALMINDELIGE PRINCIPPER⌦OG GARANTIER⌫Artikel 3⌦Adgang til proceduren for behandling af en ansøgning om international beskyttelse⌫1.Medlemsstaterne behandler ansøgninger⌦ enhver ansøgning⌫om internationalbeskyttelsefra enhver⌦en⌫tredjelandsstatsborgereller statsløs,derindgiver en asylansøgning⌦på en af medlemsstaternes område, herunder vedgrænsen eller⌫i transitområderneved medlemsstaternes grænse eller påderes område. En asylansøgning behandles kun af den medlemsstat, som er ansvarligefter kriterierne i kapitel III⌦i denne forordning⌫.
343/2003/EF artikel 13ny2.Kan det ikke på grundlag af kriterierne i denne forordning afgøres, hvilkenmedlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af asylansøgningenominternational beskyttelse,er det den første medlemsstat, som asylansøgningenom international beskyttelseindgives til, der er ansvarlig for behandlingen.
343/2003/EFny3.Enhver medlemsstat bevarer muligheden for i medfør af sin nationale lovgivning atsende en asylansøger til etsikkerttredjeland under overholdelse afbestemmelserne i Genève-konventionende regler og garantier, som er fastsat idirektiv 2005/85/EF.
343/2003/EF artikel 3, stk. 4(tilpasset)nyArtikel 4
DA
26
DA
⌦Retten til information⌫41.Så snart en ansøgning om international beskyttelse er indgivet, informerer dekompetente myndigheder i medlemsstaterneAasylansøgeren underrettes skriftligtog på et sprog, som den pågældende med rimelighed må forventes at forstå, omanvendelsen af denne forordning samt om dens frister og dens virkninger.ognavnlig om:
nya)b)c)d)e)f)formålene med denne forordning og følgerne af at indgive en anden ansøgningi en anden medlemsstatkriterierne for fastlæggelse af ansvaret og deres rækkefølgeden generelle procedure og de frister, som medlemsstaterne skal overholdede mulige resultater af proceduren og deres konsekvensermuligheden for at påklage en afgørelse om overførseldet forhold, at de kompetente myndigheder udelukkende kan udveksleoplysninger om vedkommende med henblik på gennemførelsen af deforpligtelser, som følger af denne forordningat den pågældende har ret til at få indsigt i oplysninger om vedkommende selvog til at kræve, at ukorrekte oplysninger om vedkommende rettes, og atulovligt behandlede oplysninger om vedkommende slettes, herunder ret til at fåoplysninger om procedurerne for udøvelse af disse rettigheder ogkontaktoplysninger for de nationale databeskyttelsesmyndigheder, som skalbehandle krav om beskyttelse af personoplysninger.
g)
2.
De oplysninger, som er omhandlet i stk. 1, skal gives skriftligt på et sprog, somansøgeren med rimelighed kan formodes at forstå. Medlemsstaterne skal til detformål benytte den fælles folder, som er udarbejdet i henhold til stk. 3.Når det er nødvendigt for at sikre, at ansøgeren virkelig forstår oplysningerne, skalde også gives mundtligt under den samtale, som afholdes i henhold til artikel 5.Medlemsstaterne skal give oplysningerne på en måde, som svarer til ansøgerensalder.
3.
Der udarbejdes efter proceduren i artikel 40, stk. 2, en fælles folder, som mindstindeholder de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1.
DA
27
DA
Artikel 5Personlig samtale1.Den medlemsstat, som gennemfører proceduren til afgørelse af, hvilken medlemsstatder er ansvarlig i henhold til denne forordning, giver ansøgerne mulighed for at få enpersonlig samtale med en person, der i henhold til national ret er kvalificeret til atforestå en sådan samtale.Formålet med den personlige samtale er at lette proceduren til afgørelse af, hvilkenmedlemsstat der er ansvarlig, navnlig med henblik på at give ansøgeren mulighed forat fremlægge relevante oplysninger, som er nødvendige for en korrekt afgørelse af,hvilken medlemsstat der er ansvarlig, og med henblik på at informere ansøgerenmundtligt om anvendelsen af denne forordning.Den personlige samtale skal afholdes hurtigt efter indgivelsen af en ansøgning ominternational beskyttelse, og under alle omstændigheder inden der træffes afgørelseom at overføre ansøgeren til den ansvarlige medlemsstat i henhold til artikel 25,stk. 1.Den personlige samtale skal afholdes på et sprog, som ansøgeren med rimelighed kanformodes at forstå, og som han kan kommunikere på. Når det er nødvendigt,udvælger medlemsstaterne en tolk, der kan sikre en tilfredsstillende kommunikationmellem ansøgeren og den person, som afholder den personlige samtale.Den personlige samtale skal finde sted under forhold, som sikrer en passendefortrolighed.Den medlemsstat, som afholder den personlige samtale, skal udarbejde en kortskriftlig rapport, der indeholder de vigtigste oplysninger, som ansøgeren har givetunder samtalen, og skal stille en kopi af rapporten til rådighed for ansøgeren.Rapporten skal vedlægges en eventuel afgørelse om overførsel i henhold tilartikel 25, stk. 1.Artikel 6Garantier for mindreårige1.2.Medlemsstaterne skal først og fremmest tage hensyn til barnets tarv i forbindelsemed alle de procedurer, som er fastsat i denne forordning.Medlemsstaterne sikrer, at en repræsentant repræsenterer og/eller bistår denuledsagede mindreårige i forbindelse med alle de procedurer, som er fastsat i denneforordning. Denne repræsentant kan også være den repræsentant, som er omhandlet iartikel 23 i direktiv […/…/EF] [om fastlæggelse af minimumsstandarder formodtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne].Ved vurderingen af barnets tarv samarbejder medlemsstaterne tæt med hinanden ogtager navnlig behørigt hensyn til følgende faktorer:
2.
3.
4.
5.6.
3.
DA
28
DA
a)b)c)d)4.
mulighederne for familiesammenføringden mindreåriges trivsel og sociale udvikling under særlig hensyntagen tilvedkommendes etniske, religiøse, kulturelle og sproglige baggrundsikkerhedshensyn, navnlig hvis der er risiko for, at barnet er offer formenneskehandelden mindreåriges egen mening under hensyntagen til vedkommendes alder ogmodenhed.
Medlemsstaterne fastsætter i den nationale lovgivning procedurer for opsporing af defamiliemedlemmer eller andre slægtninge til uledsagede mindreårige, som befindersig i medlemsstaterne. De begynder at opspore medlemmerne af den uledsagedemindreåriges familie så hurtigt som muligt efter indgivelsen af ansøgningen ominternational beskyttelse, samtidig med at de varetager vedkommende tarv.De kompetente myndigheder som omhandlet i artikel 33, der behandler ansøgningervedrørende uledsagede mindreårige, skal modtage en passende udannelse vedrørendemindreåriges særlige behov.
5.
343/2003/EF (tilpasset)nyKAPITEL IIIKRITERIERNES RÆKKEFØLGE⌦KRITERIER TIL AFGØRELSE AF, HVILKEN MEDLEMSSTAT DER ERANSVARLIG⌫Artikel 57
⌦Kriteriernes rækkefølge⌫1.2.Kriterierne til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, finder anvendelse iden rækkefølge, der er fastsat i dette kapitel.Afgørelsen af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig efter kriterierne⌦i dettekapitel⌫,sker på grundlag af situationen på det tidspunkt, hvor asylansøgeren forførste gang indgav sin ansøgningom international beskyttelsetil enmedlemsstat.
DA
29
DA
ny3.Uanset stk. 2 skal det for at sikre, at princippet om familiens enhed og barnets tarvoverholdes, afgøres, hvilken medlemsstat der er ansvarlig efter kriterierne i artikel 8-12, på grundlag af den situation, som forelå, da asylansøgeren indgav sin senesteansøgning om international beskyttelse. Dette stykke finder anvendelse, forudsat atder endnu ikke er truffet en første afgørelse om asylansøgerens tidligere ansøgningermed hensyn til substans.
343/2003/EF (tilpasset)nyArtikel 68
⌦Uledsagede mindreårige⌫1.Er asylansøgeren en uledsaget mindreårig, er det den medlemsstat, hvor et medlem afvedkommendes familie befinder sig lovligt, der er ansvarlig for behandlingen afasylansøgningenom international beskyttelse,under forudsætning af, at dettetjener den mindreåriges tarv bedst.
343/2003/EF artikel 15, stk. 3(tilpasset)ny23.Hvis asylansøgeren er en uledsaget mindreårig, der har en eller flere slægtningemed lovligt opholdi en anden medlemsstat, som kan tage sig af vedkommende,skal⌦er den pågældende⌫medlemsstaterne om muligt familiesammenføre denmindreårige med vedkommende slægtning eller slægtninge,ansvarlig forbehandlingen af ansøgningen, forudsat atmedmindre dette ikke tjener denmindreåriges tarv bedst.
ny3.Når medlemmerne af ansøgerens familie eller dennes andre slægtninge har lovligtophold i mere end én medlemsstat, afgøres det, hvilken medlemsstat der er ansvarligfor behandlingen af ansøgningen, på grundlag af, hvad der tjener den mindreårigestarv bedst.
DA
30
DA
343/2003/EFny4.Hvis der ikke findes et familiemedlemeller en anden slægtning,er det denmedlemsstat, hvor den mindreårige har indgivet sinsenesteasylansøgningom international beskyttelse,der er ansvarlig for behandlingen af ansøgningen,forudsat at dette tjener den mindreåriges tarv bedst.
1103/2008/EF, punkt 3, nr. 1), ibilagetny5.Betingelserne og procedurerne for iværksættelse af denne artikel stk. 2 og 3,herunder i givet fald forligsprocedurer til bilæggelse af uoverensstemmelser mellemmedlemsstaterne om nødvendigheden af at familiesammenføre de pågældendepersoner eller om, hvor sammenføringen skal ske, vedtages af Kommissionen. Disseforanstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denneforordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol iartikel 2740, stk. 3.
343/2003/EF (tilpasset)nyArtikel 79
⌦Familiemedlemmer, som er personer, der har fået tildelt international beskyttelse⌫Hvis asylansøgeren, uanset om familien i forvejen var stiftet i hjemlandet, har etfamiliemedlem, der har fået tilladelse til at opholde sig som flygtning en person,der har fået tildelt international beskyttelse,i en medlemsstat, er det dennemedlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af asylansøgningenominternational beskyttelse,såfremtforudsat at de pågældende ønsker det⌦skriftligt har udtrykt ønske herom⌫.Artikel 810
⌦Familiemedlemmer, som er ansøgere om international beskyttelse⌫Hvis asylansøgeren har et familiemedlem i en medlemsstat, om hvis ansøgningom international beskyttelse ⌦i den pågældende medlemsstat⌫der endnuikke er truffet en første afgørelse med hensyn til substans, er denne medlemsstatansvarlig for behandlingen af asylansøgningenom international beskyttelse,forudsat at de pågældende ønsker det⌦skriftligt har udtrykt ønske herom⌫.
DA
31
DA
Artikel 1511
⌦Afhængige slægtninge⌫21.⌦Når⌫I tilfælde, hvor den pågældende⌦asylansøgeren⌫er afhængig afhjælp fra den anden⌦en slægtning⌫på grund af graviditet, et nyfødt barn,alvorlig sygdom, et alvorligt handicap eller høj alder,⌦eller når en slægtning erafhængig af hjælp fra asylansøgeren⌫af de samme grunde, er den medlemsstat,der er ansvarlig for behandlingen af ansøgningen, den medlemsstat, som anses forbedst egnet til at lade dem blive sammen eller sammenføre dem,skalmedlemsstaterne normalt lade asylansøgeren blive sammen med ellerfamiliesammenføre denne med et andet familiemedlem, der befinder sig på en afmedlemsstaternes område, under forudsætning af, at der fandtes familiemæssigebånd i hjemlandet , og at de pågældende skriftligt har udtrykt ønske herom. Vedfastlæggelsen af, hvilken medlemsstat der er bedst egnet, tages der hensyn til, hvadder tjener de pågældendes tarv bedst, herunder om den afhængige person er i stand tilat rejse.
1560/2003(tilpasset)
artikel 11,
stk. 1
Artikel 15, stk. 2, i forordning (EF) nr. 343/2003 finder både anvendelse, nårasylansøgeren er afhængig af hjælp fra et familiemedlem, der befinder sig i enmedlemsstat, og når et familiemedlem, der befinder sig i en medlemsstat, erafhængig af hjælp fra asylansøgeren.
1103/2008, punkt 3, nr. 1), ibilaget52.Betingelserne og procedurerne for iværksættelse af denne artikel stk. 1, herunder igivet fald forligsprocedurer til bilæggelse af uoverensstemmelser mellemmedlemsstaterne om nødvendigheden af at familiesammenføre de pågældendepersoner eller om, hvor sammenføringen skal ske, vedtages af Kommissionen. Disseforanstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denneforordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol iartikel 2740, stk. 3.
DA
32
DA
343/2003/EF (tilpasset)nyArtikel 1412
⌦Procedure for familier⌫Hvis flere medlemmer af en familie indgiver en asylansøgningom internationalbeskyttelsei samme medlemsstat på samme tidspunkt eller på tidspunkter, derligger tilstrækkelig tæt på hinanden til, at procedurerne til afgørelse af, hvilkenmedlemsstat der er ansvarlig, kan gennemføres samlet, og hvis anvendelsen afkriterierne i denne forordning ville medføre, at de ville blive adskilt, baseresafgørelsen af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, på følgende bestemmelser:a)den medlemsstat, som efter kriterierne er ansvarlig for overtagelsen af detstørste antal familiemedlemmer, er ansvarlig for behandlingen afasylansøgningerneominternationalbeskyttelsefraallefamiliemedlemmernehvis litra a) ikke kan anvendes, er det den medlemsstat, som efter kriterierne eransvarlig for behandlingen af ansøgningen fra det ældste medlem af familien,der er ansvarlig.Artikel 913
b)
⌦Udstedelse af opholdstilladelser eller visa⌫1.Hvis ansøgeren er i besiddelse af en gyldig opholdstilladelse, er det den medlemsstat,der har udstedt denne, der er ansvarlig for behandlingen af asylansøgningenominternational beskyttelse.Er ansøgeren i besiddelse af et gyldigt visum, er det den medlemsstat, der har udstedtdette visum, der er ansvarlig for behandlingen af asylansøgningenominternational beskyttelse,medmindre det pågældende visum er udstedt af en andenmedlemsstat, der repræsenterer førstnævnte, eller med skriftlig tilladelse fra denne. Iså fald er det sidstnævnte medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen afasylansøgningen om international beskyttelse.Når en medlemsstat, navnlig afsikkerhedshensyn, forinden hører den centrale myndighed i en anden medlemsstat,udgør dennes svar på høringen ikke en skriftlig tilladelse i henhold til dennebestemmelse.Hvis asylansøgeren er i besiddelse af flere gyldige opholdstilladelser eller visa, der erudstedt af forskellige medlemsstater, er det følgende medlemsstat, der er ansvarligfor behandlingen af asylansøgningen om international beskyttelse:a)den medlemsstat, der har udstedt den opholdstilladelse, som giver ret til detlængste ophold, eller hvis opholdstilladelserne giver ret til ophold af samme
2.
3.
DA
33
DA
varighed, den medlemsstat, som har udstedt den opholdstilladelse, der udløbersenestb)c)den medlemsstat, som har udstedt det visum, der udløber senest, hvis deforskellige visa er af samme arti tilfælde af visa af forskellig art, den medlemsstat, der har udstedt det visum,som har den længste gyldighedsperiode, eller, i tilfælde af sammegyldighedsperiode, den medlemsstat, som har udstedt det visum, der udløbersenest.
4.
Hvis asylansøgeren kun er i besiddelse af en eller flere opholdstilladelser, der erudløbet for mindre end to år siden, eller et visum eller flere visa, der er udløbet formindre end seks måneder siden, og som faktisk har gjort det muligt forvedkommende at rejse ind på en medlemsstats område, finder stk. 1, 2 og 3anvendelse, for så vidt ansøgeren ikke har forladt medlemsstaternes område.Hvis asylansøgeren er i besiddelse af en eller flere opholdstilladelser, der er udløbetfor mere end to år siden, eller et visum eller flere visa, der er udløbet for mere endseks måneder siden, og som faktisk har gjort det muligt for vedkommende at rejseind på en medlemsstats område, og hanvedkommende ikke har forladtmedlemsstaternes område, er det den medlemsstat, hvor ansøgningenominternational beskyttelseer indgivet, der er ansvarlig.
5.
Det forhold, at opholdstilladelsen eller visummet er udstedt på grundlag af en fiktividentitet eller misbrug af en anden persons identitet eller ved hjælp af forfalskede,falske eller ugyldige dokumenter, er ikke til hinder for, at ansvaret pålægges denmedlemsstat, der har udstedt opholdstilladelsen eller visummet. Den medlemsstat,der har udstedt opholdstilladelsen eller visummet, er dog ikke ansvarlig, hvis den kanfastslå, at der er begået svig, efter at dokumentet er udstedt.Artikel 1014
⌦Indrejse og/eller ophold⌫1.Hvis det påvises på grundlag af beviser eller indicier, der er beskrevet i de to lister,der er omtalt i artikel 2218, stk. 3, herunder de data, der er omhandlet i kapitel III iforordning (EF) nr. […/…]2725/2000⌦[om oprettelse af "Eurodac" tilsammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse afDublinforordningen]⌫,at en asylansøger ulovligt har passeret grænsen til enmedlemsstat ad land-, sø- eller luftvejen, og at den pågældende er indrejst fra ettredjeland, er den medlemsstat, hvori vedkommende er indrejst ulovligt, ansvarlig forbehandlingen af asylansøgningenom international beskyttelse.Dette ansvarophører 12 måneder efter den dato, hvor grænsen blev passeret ulovligt.Hvis en medlemsstat ikke kan holdes eller ikke længere holdes ansvarlig i henhold tilstk. 1, og hvis det påvises på grundlag af beviser eller indicier, der er beskrevet i deto lister, der er omtalt i artikel 2218, stk. 3, at asylansøgeren — der ulovligt er rejstind på medlemsstaternes område, eller for hvem omstændighederne ved indrejsenikke kan fastslås — har opholdt sig i en medlemsstat i en sammenhængende periode
2.
DA
34
DA
på mindst fem måneder forud for indgivelsen af ansøgningen⌦om internationalbeskyttelse⌫,er den pågældende medlemsstat ansvarlig for at behandleasylansøgningen om international beskyttelse.Hvis asylansøgeren har opholdt sig i flere medlemsstater i perioder på mindst femmåneder, er den medlemsstat, hvor hanvedkommende senest har haft et sådantophold, ansvarlig for behandlingen af ansøgningenom internationalbeskyttelse.Artikel 1115
⌦Indrejse med visumfritagelse⌫1.Hvis en tredjelandsstatsborgereller statsløsrejser ind i en medlemsstat, hvorhan/hun er fritaget for visumpligt, er denne medlemsstat ansvarlig for behandlingenaf asylansøgningen om international beskyttelse.Princippet i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis tredjelandsstatsborgeren eller denstatsløseindgiver sin asylansøgning om international beskyttelsei en andenmedlemsstat, hvor han/hun også er fritaget for visum til indrejse på området. I så falder det sidstnævnte medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af asylansøgningenom international beskyttelse.Artikel 1216
2.
⌦Ansøgning i et internationalt transitområde i en lufthavn⌫Når asylansøgningenom international beskyttelseindgives under transit i enlufthavns internationale transitområde i en medlemsstat af en tredjelandsstatsborgereller statsløs,er denne medlemsstat ansvarlig for behandlingen af ansøgningen.
DA
35
DA
KAPITEL IVHUMANITÆR KLAUSUL
⌦DISKRETIONÆRE KLAUSULER⌫Artikel 1517
⌦Diskretionære klausuler⌫
343/2003/EF artikel 3, stk. 2(tilpasset)ny1.2. Uanset artikel 3, stk. 1, kan enhver medlemsstat dog , navnlig af humanitære ogmedlidenhedsmæssige grunde, ⌦beslutte at⌫behandle en asylansøgningom international beskyttelse,som den får forelagt af en tredjelandsstatsborgereller en statsløs,selv om behandlingen af ansøgningen ikke påhviler den efterkriterierne i denne forordning , forudsat at ansøgeren giver sit samtykke.I så fald bliver vedkommende medlemsstat den ansvarlige stat i henhold til denneforordning og påtager sig de forpligtelser, der er forbundet med dette ansvar. I givetfald underretter den den medlemsstat, der tidligere var ansvarlig, eller denmedlemsstat, der gennemfører en procedure til afgørelse af, hvilken medlemsstat derer ansvarlig, eller den medlemsstat, der har modtaget en anmodning om at overtageeller tilbagetage ansøgeren , ved brug af det elektroniske kommunikationsnetDubliNet, som er oprettet i henhold til artikel 18 i forordning (EF) nr. 1560/2003.Den medlemsstat, der bliver ansvarlig i overensstemmelse med dette stykke, skalogså straks angive i Eurodac, at den har påtaget sig ansvaret, i henhold til artikel 17,stk. 6, i forordning (EF) nr. [.../...] [om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning affingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublinforordningen].
343/2003/EF (tilpasset)ny2.1. Enhver medlemsstat⌦Den medlemsstat, hvor en ansøgning om internationalbeskyttelse er indgivet, og som gennemfører proceduren til fastlæggelse af, hvilkenmedlemsstat der er ansvarlig, eller den ansvarlige medlemsstat⌫kan, selv om denikke er ansvarlig for behandlingen efter kriterierne i denne forordning, når somhelst anmode en anden medlemsstat om at overtage en ansøger med henblik på atsammenføre familiemedlemmer og andre slægtninge, der er økonomisk afhængige afasylansøgeren, af humanitære årsager, navnlig baseret på familiemæssige ellerkulturelle hensyn , selv om sidstnævnte medlemsstat ikke er ansvarlig efterkriterierne i artikel 8-12 i denne forordning.Medlemsstaten skal i så fald efter
DA
36
DA
anmodning fra en anden medlemsstat behandle asylansøgningen fra den pågældendeperson. De pågældende skal give deres⌦skriftlige⌫samtykke.
1560/2003 Artikel 13, stk. 2Anmodningen om overtagelse skal indeholde alle de oplysninger, som denanmodende medlemsstat råder over, som kan gøre det muligt for den anmodedemedlemsstat at vurdere situationen.
1560/2003 artikel 13, stk. 3nyDen anmodede medlemsstat foretager den kontrol, der er nødvendig for alt efteromstændighederne at sikre sig, at der foreligger humanitære årsager, herunder affamiliemæssig eller kulturel art, at den pågældende står i et afhængighedsforhold,eller at den anden berørte person er i stand til og har til hensigt at yde den forventedehjælpat verificere de anførte humanitære årsager, og skal tage stilling tilanmodningen senest to måneder efter forelæggelsen. En afgørelse om afslag påanmodningen skal begrundes.
343/2003/EF (tilpasset)ny4.Giver Hvis den⌦anmodede⌫medlemsstat, som modtager anmodningen,tilsagn om⌦accepterer⌫at behandle asylansøgningen, overgår ansvaret forbehandlingen af ansøgningen til denne stat.
DA
37
DA
343/2003/EF (tilpasset)nyKAPITEL VOVERTAGELSE OG TILBAGETAGELSE
⌦DEN ANSVARLIGE MEDLEMSSTATS FORPLIGTELSER⌫Artikel 1618
⌦Den ansvarlige medlemsstats forpligtelser⌫1.Den medlemsstat, der efter denne forordning er ansvarlig for behandlingen af enasylansøgning om international beskyttelse,er forpligtet til:a)på de betingelser, der er fastsat i artikel 21, 22 og 28 17-19, at overtage enasylansøger, der har indgivet en ansøgning i en anden medlemsstat
b)c) på de betingelser, der er fastsat i artikel 23, 24 og 28 20, at tilbagetage enasylansøger, hvis ansøgning er under behandling, og somhar indgivet enansøgning i en anden medlemsstat, eller somopholder sig på en andenmedlemsstats område uden at have fået tilladelse til det opholdstilladelsec)d) på de betingelser, der er fastsat i artikel 23, 24 and 28 20, at tilbagetage enasylansøger, der har trukket sin ansøgning tilbage under behandlingen, og somhar indgivet en asylansøgning i en anden medlemsstatd)e) på de betingelser, der er fastsat i artikel 23, 24 og 28 20, at tilbagetage entredjelandsstatsborger eller statsløs,hvis ansøgning den har⌦der er⌫meddelt afslag på, og somhar indgivet en ansøgning i en andenmedlemsstat, eller somopholder sig på en anden medlemsstats område udenat have fået tilladelse til det opholdstilladelse.⌦2.Den ansvarlige medlemsstat skal⌫under alle de omstændigheder, som eromhandlet i stk. 1, litra a)-d), behandle ellerb) at afslutte behandlingen af denasylansøgningenom international beskyttelse, som ansøgeren har indgivet, ihenhold til artikel 2, litra d). Når den ansvarlige medlemsstat har indstilletbehandlingen af en ansøgning, efter at ansøgeren har trukket den tilbage, ophæverden afgørelsen og afslutter behandlingen af ansøgningen i henhold til artikel 2,litra d).
DA
38
DA
Artikel 19
⌦Ansvarets ophør⌫1.2.2. Hvis en medlemsstat udsteder en opholdstilladelse til en asylansøger, overgår de iartikel 18, stk. 1, nævnte forpligtelser til den pågældende medlemsstat.3. De i artikel 18, stk. 1, nævnte forpligtelser bortfalder, hvisden medlemsstat,som er ansvarlig for behandlingen af ansøgningen, når den anmodes om at overtageeller tilbagetage en ansøger eller en anden person som omhandlet i artikel 18, stk. 1,kan fastslå, attredjelandsstatsborgeren⌦den pågældende⌫har forladtmedlemsstaternes område i mindst tre måneder, medmindre tredjelandsstatsborgeren⌦den pågældende⌫har en gyldig opholdstilladelse, som er udstedt af denansvarlige medlemsstat.
nyEn ansøgning, som indgives efter et sådant fravær, betragtes som en ny ansøgning,der medfører en ny procedure til fastlæggelse af, hvilken medlemsstat der eransvarlig.
343/2003/EF (tilpasset)ny3.4. De i artikel 18, stk. 1, litra c)d) og d)e), nævnte forpligtelser bortfalder ligeledes,så snart⌦når⌫den medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen afansøgningen, når den anmodes om at tilbagetage en ansøger eller en anden personsom omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra d), kan fastslå, atsom følge aftilbagetrækning af eller afslag på asylansøgningen har truffet og faktisk iværksat denødvendige foranstaltninger for, at tredjelandsstatsborgeren kan vende tilbage til sithjemland eller et andet land, som han lovligt kan indrejse i den pågældende harforladt medlemsstaternes område i overensstemmelse med en afgørelse omtilbagesendelse eller udsendelse, som den har truffet efter tilbagetrækningen af ellerafslaget på ansøgningen.
nyEn ansøgning, som indgives efter en faktisk udsendelse, betragtes som en nyansøgning, der medfører en ny procedure til fastlæggelse af, hvilken medlemsstat derer ansvarlig.
DA
39
DA
343/2003/EF (tilpasset)nyKAPITEL VI
⌦PROCEDURER FOR OVERTAGELSE OG TILBAGETAGELSE⌫⌦AFDELING I: Indledning af proceduren⌫Artikel 420
⌦Indledning af proceduren⌫1.Proceduren til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig efter denneforordning, indledes, så snart en asylansøgningom international beskyttelseindgives for første gang i en medlemsstat.En asylansøgningom international beskyttelsebetragtes som indgivet på dettidspunkt, hvor en af asylansøgeren indgivet formular eller en af myndighederneudfærdiget rapport er kommet den pågældende medlemsstats myndigheder i hænde. Itilfælde, hvor der ikke er tale om en skriftlig ansøgning, skal tidsrummet mellemansøgerens hensigtserklæring og udfærdigelsen af en rapport være så kort sommuligt.Ved anvendelsen af denne forordning betragtes den situation, som et mindreårigtbarn, der ledsager asylansøgeren, og som falder ind under definitionen af etfamiliemedlem i artikel 2, litra i), befinder sig i, som værende uløseligt forbundetmed den situation, som barnets forælder eller værge befinder sig i, og ansvaret fordenne situation påhviler den medlemsstat, som er ansvarlig for behandlingen afasylansøgningen om international beskyttelsefra den pågældende forælder ellerværge, selv når den mindreårige ikke selv har indgivet en asylansøgning , forudsatat det tjener vedkommendes tarv bedst.På samme måde behandles børn født efterasylansøgernes ankomst til medlemsstaternes område, uden at det er nødvendigt atindlede en ny procedure for overtagelse af ansvaret for dem.Indgives en asylansøgningom international beskyttelsetil de kompetentemyndigheder i en medlemsstat af en ansøger, der befinder sig på en andenmedlemsstats område, påhviler afgørelsen af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig,den medlemsstat, på hvis område asylansøgeren befinder sig. Denne medlemsstatunderrettes straks af den medlemsstat, der har fået forelagt asylansøgningen, ogbetragtes derefter i henhold til denne forordning som den medlemsstat, somansøgningen om international beskyttelseer indgivet til.Ansøgeren underrettes skriftligt om videresendelsen af ansøgningen og om datoenherfor.
2.
3.
4.
DA
40
DA
5.
Den medlemsstat, som⌦den første⌫asylansøgningenom internationalbeskyttelseer indgivet til, skal på de i artikel 2023, 24 og 28 fastsatte betingelser,og med henblik på at afslutte proceduren til afgørelse af, hvilken medlemsstat der eransvarlig for behandlingen af ansøgningenom international beskyttelse,tilbagetage en ansøger, der befinder sig i en anden medlemsstat og dér har indgiveten ny asylansøgningom international beskyttelseefter at have trukket sin⌦første⌫ansøgning⌦ , som er indgivet i en anden medlemsstat,⌫tilbageunder proceduren til afgørelse af, hvilken stat der er ansvarlig.Denne forpligtelse bortfalder, når den medlemsstat, som er blevet anmodet om atafslutte proceduren til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, kan fastslå,athvis asylansøgeren i mellemtiden har forladt medlemsstaternes område i enperiode på mindst tre måneder eller har fået udstedt en opholdstilladelse af en⌦anden⌫medlemsstat.
nyEn ansøgning, som indgives efter et sådant fravær, betragtes som en ny ansøgning,der medfører en ny procedure til fastlæggelse af, hvilken medlemsstat der eransvarlig.
343/2003/EF (tilpasset)ny
⌦Afdeling II: Procedurer for anmodninger om overtagelse⌫Artikel 1721
⌦Indgivelse af en anmodning om overtagelse⌫1.Hvis en medlemsstat, som en asylansøgningom international beskyttelseindgives til, mener, at en anden medlemsstat er ansvarlig for behandlingen afansøgningen, kan den snarest muligt og under alle omstændigheder inden for en fristpå tre måneder efter, at asylansøgningen er indgivet, jf. artikel 420, stk. 2, anmodesidstnævnte medlemsstat om at overtage asylansøgeren.Fremsættes der ikke anmodning om overtagelse af en ansøger inden for fristen på tremåneder, påhviler ansvaret for behandlingen af asylansøgningen om internationalbeskyttelseden medlemsstat, som ansøgningen er indgivet til.2.Den anmodende medlemsstat kan anmode om et hurtigt svar i de tilfælde, hvorasylansøgningen om international beskyttelseer indgivet som følge af afslag påindrejse eller ophold, anholdelse for ulovligt ophold, forkyndelse eller gennemførelseaf en udsendelsesforanstaltning, og/eller hvis asylansøgeren er frihedsberøvet.
DA
41
DA
Anmodningen skal indeholde grundene til, at et hurtigt svar er nødvendigt, samt denønskede frist for besvarelse. Fristen skal være på mindst en uge.3.I begge tilfælde skal anmodningen om en anden medlemsstats overtagelse ske vedhjælp af en standardformular, og der skal vedlægges de beviser eller indicier, der erbeskrevet i de to lister, der er omtalt i artikel 1822, stk. 3, og/eller andre relevanteoplysninger fra asylansøgerens erklæring, sådan at myndighederne i den anmodedemedlemsstat kan kontrollere, om den er ansvarlig efter kriterierne i denne forordning.Reglerne for udarbejdelse af og procedurerne for fremsendelse af anmodningenvedtages i overensstemmelse med proceduren i artikel 2740, stk. 2.Artikel 1822
⌦Besvarelse af en anmodning om overtagelse⌫1.2.Den anmodede medlemsstat foretager den nødvendige kontrol og skal tage stilling tilanmodningen om overtagelse af ansøgeren senest to måneder efter forelæggelsen.Med henblik på proceduren i denne forordning til afgørelse af, hvilken stat der eransvarlig for behandlingen af asylansøgningenom international beskyttelse,anvendes der beviselementer og indicier.Efter proceduren i artikel 2740, stk. 2, udarbejdes der to lister, som skal revideresmed jævne mellemrum, med angivelse af, hvilke beviselementer og indicier der ertale om efter følgende kriterier:a) Beviseri)Herved forstås formelle beviser, som fastslår ansvaret i henhold til denneforordning, så længe disse beviser ikke tilbagevises af beviser på detmodsatte.Medlemsstaterne skal forelægge eksempler på de forskellige typeradministrative dokumenter i overensstemmelse med den typologi, der erfastlagt i listen over formelle beviser, for det i artikel 2740 omhandledeudvalg.
3.
ii)
b)
Indicieri)Herved forstås sandsynliggørende oplysninger, der, selv om de kananfægtes, i nogle tilfælde kan være tilstrækkelige afhængigt af denbeviskraft, som tillægges dem.Deres beviskraft med hensyn til, hvem der er ansvarlig for behandlingenaf asylansøgningenom international beskyttelse,vurderes i deenkelte sager.
ii)
4.
Beviskravet bør ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for en korrekt anvendelse afdenne forordning.
DA
42
DA
5.
Hvis der ikke foreligger formelle beviser, accepterer den anmodede medlemsstat, atden er ansvarlig, såfremt indicierne er sammenhængende, kan efterprøves og ertilstrækkeligt detaljerede til at fastslå ansvaret.Hvis den anmodende medlemsstat har anmodet om et hurtigt svar, jf.bestemmelserne i artikel 1721, stk. 2, gør den anmodede stat alt, hvad den kan, for atoverholde tidsfristen. Hvis det undtagelsesvis kan påvises, at behandlingen af enanmodning om overtagelse af en ansøger er særlig kompliceret, kan den anmodedemedlemsstat svare efter den ønskede frist, men under alle omstændigheder inden foren måned. I sådanne tilfælde skal den anmodede medlemsstat inden for denoprindeligt ønskede tidsfrist meddele den anmodende medlemsstat, at den udsættersit svar.Hvis der ikke er givet svar på anmodningen om overtagelse ved udløbet af den fristpå to måneder, der er fastsat i stk. 1, og på én måned, der er fastsat i stk. 6, anses denfor at være accepteret og medfører en pligt til at overtage den pågældende person,herunder⌦en pligt⌫til at træffe passende foranstaltninger med henblik påankomsten.
6.
7.
⌦Afdeling III: Procedurer for anmodninger om tilbagetagelse⌫Artikel 2023
⌦Indgivelse af en anmodning om tilbagetagelse⌫
343/2003/EF (tilpasset)ny1.Tilbagetagelse af en asylansøger Når en medlemsstat, hvor der er indgivet en nyansøgning om international beskyttelse, eller på hvis område en ansøger eller enanden person som omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra d), opholder sig udenopholdstilladelse, mener, at en anden medlemsstat er ansvarligi henhold til artikel420, stk. 5, og artikel 1618, stk. 1, litra c)b), d)c) og e)d), foregår det efter følgenderegler:kan den anmode den anden medlemsstat om at tilbagetage denpågældende.
ny2.Hvis der indgives en ny ansøgning om international beskyttelse, skal anmodningenom tilbagetagelse af den pågældende fremsættes så hurtigt som muligt og under alleomstændigheder inden for to måneder efter modtagelsen af hittet i Eurodac ioverensstemmelse med artikel 6, stk. 5, i forordning (EF) nr. [.../...] [om oprettelse af"Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelseaf Dublinforordningen].
DA
43
DA
Hvis anmodningen om tilbagetagelse af den ansøger, som har indgivet en nyansøgning om international beskyttelse, er baseret på andre beviser end oplysningerfra Eurodac-systemet, sendes den til den anmodede medlemsstat senest tre månederfra datoen for indgivelsen af anmodningen, jf. artikel 20, stk. 2.3.Hvis der ikke indgives en ny ansøgning om international beskyttelse, og hvis denanmodende medlemsstat beslutter at søge i Eurodac-systemet i overensstemmelsemed artikel 13 i forordning (EF) nr. [.../...] [om oprettelse af "Eurodac" tilsammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse afDublinforordningen], fremsættes anmodningen om tilbagetagelse af den pågældendeså hurtigt som muligt og under alle omstændigheder inden for to måneder eftermodtagelsen af hittet i Eurodac i henhold til artikel 13, stk. 4, i den nævnteforordning.Hvis anmodningen om tilbagetagelse af den pågældende er baseret på andre beviserend oplysninger fra Eurodac-systemet, sendes den til den anmodede medlemsstatsenest tre måneder fra den dato, hvor den anmodende medlemsstat bliver klar over, aten anden medlemsstat muligvis er ansvarlig for den pågældende.4.Når anmodningen om tilbagetagelse af en ansøger eller en anden person somomhandlet i artikel 18, stk. 1, litra d), ikke fremsættes inden for de frister, som erfastsat i stk. 2 og 3, påhviler ansvaret for behandlingen af ansøgningen ominternational beskyttelse den medlemsstat, som ansøgningen efterfølgende erindgivet til, eller på hvis område den pågældende opholder sig udenopholdstilladelse.
343/2003/EF (tilpasset)ny5.a) Aanmodningen om tilbagetagelse⌦af ansøgeren eller en anden person somomhandlet i artikel 18, stk. 1, litra d),⌫skal fremsættes ved brug af enstandardformular og skal omfatte beviser eller indicier og/eller relevante elementerfra den pågældendes erklæringerskal omfatte tilstrækkelige oplysninger, der gørdet muligt for⌦myndighederne i⌫den anmodede medlemsstat at kankontrollere, at⌦om⌫den er ansvarlig.3.Reglerne om beviselementer og indicier og fortolkningen heraf samt omudfærdigelse og fremsendelse af anmodninger vedtages efter proceduren iartikel 2740, stk. 2.Artikel 24
⌦Besvarelse af en anmodning om tilbagetagelse⌫b)1.dDen⌦anmodede⌫medlemsstat, der anmodes om tilbagetagelse, foretager dennødvendige kontrol og⌦tager stilling til⌫giver svar på anmodningen⌦omtilbagetagelse af den pågældende⌫så hurtigt som muligt og under ingen⌦alle⌫omstændigheder⌦senest⌫en måned efter anmodningens
DA
44
DA
fremsendelse⌦den dato, hvor den modtog anmodningen⌫.Når anmodningenbygger på oplysninger fra Eurodac-systemet, sættes tidsfristen til to uger.c)2.hHvis den medlemsstat, der anmodes om tilbagetagelse, ikke meddeler sin afgørelse⌦der ikke er givet svar på anmodningen om tilbagetagelse⌫ved udløbet af denfrist på en måned eller to uger, der er fastsat i litra b) stk. 1, anses den⌦for at væreaccepteret,⌫hvilket medfører en pligt til at tilbagetageden for at haveaccepteret tilbagetagelsen af asylansøgeren⌦den pågældende⌫, herunder tilat træffe passende foranstaltninger med henblik på ankomsten.d) en medlemsstat, der accepterer at tilbagetage en asylansøger, har pligt til at ladeasylansøgeren indrejse på sit område igen. Overførslen sker i overensstemmelse medden anmodende medlemsstats nationale ret efter samråd mellem de berørtemedlemsstater, så snart det er fysisk muligt og senest seks måneder efter, atanmodningen om tilbagetagelse til en anden medlemsstat er accepteret eller efter, atder er truffet en afgørelse om klage eller indbringelse for en domstol, hvor dette haropsættende virkninge) den anmodende medlemsstat meddeler asylansøgeren afgørelsen om, at hantilbagetages af den ansvarlige medlemsstat. Afgørelsen begrundes. Den ledsages afoplysninger om fristerne for gennemførelsen af overførslen og omfatter omnødvendigt oplysninger om, hvor og hvornår ansøgeren skal møde op, hvis han selvtager til den ansvarlige medlemsstat. Afgørelsen kan påklages eller indbringes for endomstol. Dette har dog ikke opsættende virkning for gennemførelsen af overførslen,undtagen når domstolene eller de kompetente myndigheder træffer beslutning heromi det konkrete tilfælde, såfremt den nationale lovgivning åbner mulighed herfor.Om nødvendigt udsteder den anmodende medlemsstat et laissez-passer tilasylansøgeren, udfærdiget efter den model, der er vedtaget efter proceduren iartikel 27, stk. 2.Den ansvarlige medlemsstat underretter den anmodende medlemsstat om, atasylansøgeren er vel ankommet, eller at han ikke har givet møde inden for denfastsatte frist, alt efter tilfældet.2. Hvis overførslen ikke finder sted inden for fristen på seks måneder, ligger ansvarethos den medlemsstat, hvor asylansøgningen blev indgivet. Denne tidsfrist kanforlænges til højst et år, hvis overførslen eller behandlingen af ansøgningen ikkekunne gennemføres på grund af fængsling af asylansøgeren eller til højst18 måneder, hvis asylansøgeren forsvinder.3. Reglerne om beviselementer og indicier og fortolkningen heraf samt omudfærdigelse og fremsendelse af anmodninger vedtages efter proceduren i artikel 27,stk. 2.4. Der kan vedtages yderligere regler om gennemførelsen af overførsler efterproceduren i artikel 27, stk. 2.
DA
45
DA
⌦Afdeling IV: Proceduremæssige garantier⌫Artikel 1925
⌦Meddelelse af en afgørelse om overførsel⌫1.Når den anmodede medlemsstat accepterer overtagelsen af⌦at overtage ellertilbagetage⌫en ansøger⌦eller en anden person som omhandlet i artikel 18,stk. 1, litra d)⌫,meddeler den⌦anmodende⌫medlemsstat, hvorasylansøgningen er indgivet, ansøgeren⌦den pågældende⌫afgørelsen om, atden ikke skal behandle ansøgningen, og om forpligtelsen til at overføre ansøgeren⌦afgørelsen om, at vedkommende skal overføres⌫til den ansvarligemedlemsstat⌦ , og i givet fald, at den ikke skal behandle vedkommendes ansøgningom international beskyttelse⌫.Meddelelsen sker skriftligt på et sprog, som denpågældende med rimelighed kan formodes at forstå, og højst 15 arbejdsdage fradatoen for modtagelsen af svaret fra den anmodede medlemsstat.Den i stk. 1 nævnte afgørelse skal begrundes og skal indeholde en beskrivelse afde vigtigste skridt i den procedure, som har ført til afgørelsen. Den skal indeholdeoplysninger om de retsmidler, som er til rådighed, og fristerne for anvendelse af disseretsmidler samt oplysninger om de personer eller enheder, der kan yde denpågældende specifik juridisk bistand og/eller repræsentation.Den ledsages afoplysninger om fristerne for gennemførelsen af overførslen og omfatter omnødvendigt oplysninger om, hvor og hvornår ansøgeren⌦den pågældende⌫skalmøde op, hvis vedkommende selv tager til den ansvarlige medlemsstat. Fristernefor gennemførelsen af overførslen fastsættes således, at den pågældende har enrimelig frist til at anvende et retsmiddel, jf. artikel 26.Afgørelsen kan påklageseller indbringes for en domstol. Dette har dog ikke opsættende virkning forgennemførelsen af overførslen, undtagen når domstolene eller de kompetentemyndigheder træffer beslutning herom i det konkrete tilfælde, såfremt den nationalelovgivning åbner mulighed herfor.
2.
nyArtikel 26Retsmidler1.Ansøgeren eller en anden person som omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra d), har ret tileffektive retsmidler i form af klage eller indbringelse for en retsinstans af de faktiskeog retlige forhold i forbindelse med den afgørelse om overførsel, som er omhandlet iartikel 25.Medlemsstaterne fastsætter en rimelig frist, inden for hvilken den pågældende kanudøve sin ret til effektive retsmidler efter stk. 1.
2.
DA
46
DA
3.
Hvis den afgørelse om overførsel, som er omhandlet i artikel 25, påklages ellerindbringes for en domstol, beslutter den myndighed, som er omhandlet i stk. 1 idenne artikel, der handler ex officio, så hurtigt som muligt og under alleomstændigheder senest syv arbejdsdage fra indgivelsen af en klage ellerindbringelsen for en domstol, om den pågældende kan forblive på den pågældendemedlemsstats område, indtil resultatet af klagen eller indbringelsen for en domstolforeligger.Der foretages ingen overførsel, før den beslutning, som er omhandlet i stk. 3, ertruffet. En beslutning om ikke at tillade den pågældende at forblive på denpågældende medlemsstats område, indtil resultatet af klagen eller indbringelsen foren domstol foreligger, skal begrundes.Medlemsstaterne sikrer, at den pågældende har adgang til juridisk bistand og/ellerrepræsentation og om nødvendigt til sproglig bistand.Medlemsstaterne sikrer, at den juridiske bistand og/eller repræsentationen ydesgratis, når den pågældende ikke selv har råd til at betale omkostningerne.Procedurerne for adgang til juridisk bistand og/eller repræsentation fastsættes inational ret.Afdeling V: Frihedsberøvelse med henblik på overførselArtikel 27Frihedsberøvelse
4.
5.6.
1.
Medlemsstaterne kan ikke frihedsberøve en person alene med den begrundelse, atvedkommende har ansøgt om international beskyttelse i overensstemmelse meddirektiv 2005/85/EF.Uanset artikel 8, stk. 2, i direktiv […/…/EF] [om fastlæggelse afminimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne] kanmedlemsstaterne, når det er nødvendigt, på grundlag af en individuel vurdering afhver sag, og hvis andre mindre indgribende foranstaltninger ikke kan anvendeseffektivt, frihedsberøve en asylansøger eller en anden person som omhandlet iartikel 18, stk. 1, litra d), som er genstand for en afgørelse om overførsel til denansvarlige medlemsstat, på et særligt sted, hvis der er væsentlig risiko for, atvedkommende forsvinder.Ved vurderingen af, om der kan anvendes mindre indgribende foranstaltninger iforbindelse med stk. 2, tager medlemsstaterne også hensyn til alternativer tilfrihedsberøvelse, såsom regelmæssig rapportering til myndighederne, stillelse aføkonomisk sikkerhed, en forpligtelse til at forblive på et bestemt sted eller andreforanstaltninger med henblik på at undgå risikoen for, at den pågældende forsvinder.Frihedsberøvelse efter stk. 2 må kun anvendes fra det tidspunkt, hvor en afgørelseom overførsel til den ansvarlige medlemsstat er blevet meddelt den pågældende i
2.
3.
4.
DA
47
DA
overensstemmelse med artikel 25, og indtil den pågældende overføres til denansvarlige medlemsstat.5.Frihedsberøvelsen efter stk. 2 skal være så kort som mulig. Den må ikke overskridedet tidsrum, der med rimelighed kan kræves for at gennemføre de administrativeprocedurer, der er nødvendige for gennemførelsen af overførslen.Afgørelsen om frihedsberøvelse i henhold til stk. 2 træffes af en retsinstans. Ihastende tilfælde kan afgørelsen træffes af administrative myndigheder, idetafgørelsen om frihedsberøvelse da skal bekræftes af en retsmyndighed inden for72 timer regnet fra frihedsberøvelsens påbegyndelse. Hvis retsinstansen fastslår, atfrihedsberøvelsen er ulovlig, løslades den pågældende straks.Afgørelsen om frihedsberøvelse i henhold til stk. 2 skal træffes skriftligt og skalindeholde den faktiske og retlige begrundelse, som navnlig angiver grundene til, atder anses for at være en betydelig risiko for, at den pågældende forsvinder, samtvarigheden af frihedsberøvelsen.Frihedsberøvede personer underrettes straks om årsagen til frihedsberøvelsen, omdens forventede varighed og om procedurerne i henhold til national lovgivning for atopnå en prøvelse af afgørelsen om frihedsberøvelse, på et sprog, som de medrimelighed forventes at forstå.8.I alle tilfælde, hvor en person frihedsberøves i henhold til stk. 2, skal den fortsattefrihedsberøvelse med rimelige mellemrum tages op til fornyet prøvelse af enretsinstans, enten på anmodning af den pågældende eller af retsinstansen af egendrift. Frihedsberøvelsen kan ikke forlænges unødigt.Medlemsstaterne sikrer i sager om frihedsberøvelse i henhold til stk. 2 adgang tiljuridisk bistand og/eller repræsentation, som er gratis, hvis den pågældende ikke selvhar råd til at betale omkostningerne.Procedurerne for adgang til juridisk bistand og/eller repræsentation i sådanne sagerfastsættes i national ret.10.Mindreårige frihedsberøves ikke, medmindre det tjener deres tarv bedst, jf. artikel 7 idenne forordning, og i overensstemmelse med en særskilt undersøgelse af deressituation i henhold til artikel 11, stk. 5, i direktiv […/…/EF] [om fastlæggelse afminimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne].Uledsagede mindreårige frihedsberøves aldrig.Medlemsstaterne sikrer, at asylansøgere, som frihedsberøves i overensstemmelsemed denne artikel, nyder godt af det samme niveau af modtagelsesforhold forfrihedsberøvede ansøgere som dem, der er fastsat i navnlig artikel 10 og 11 i direktiv[…/…/EF] [om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgerei medlemsstaterne].
6.
7.
9.
11.12.
DA
48
DA
343/2003/EF (tilpasset)ny
⌦Afdeling VI: Overførsler⌫Artikel 1928
⌦Nærmere bestemmelser og frister⌫13.Overførslen af ansøgeren⌦eller af en anden person som omhandlet i artikel 18,stk. 1, litra d),⌫fra den⌦anmodende⌫medlemsstat, hvor asylansøgningen erindgivet, til den ansvarlige medlemsstat sker i overensstemmelse medmedlemsstatens⌦den anmodende medlemsstats⌫nationale ret efter samrådmellem de berørte medlemsstater, så snart det er fysisk muligt og senest seksmåneder efter, at anmodningen⌦fra en anden medlemsstat⌫om overtagelse⌦eller tilbagetagelse af den pågældende⌫er accepteret, eller efter, at der ertruffet endeligafgørelse om klage eller indbringelse for en domstol, hvor dettehartillæggesopsættende virkningi overensstemmelse med artikel 26,stk. 3.Om nødvendigt udsteder den anmodende medlemsstat et laissez-passer tilasylansøgeren, udfærdiget efter den model, der er vedtaget efter proceduren iartikel 4027, stk. 2.Den ansvarlige medlemsstat underretter den anmodende medlemsstat om, atasylansøgeren⌦den pågældende⌫er vel ankommet, eller at hanvedkommendeikke har givet møde inden for den fastsatte frist, alt efter tilfældet.24.Hvis overførslen ikke finder sted inden for fristen på seks måneder, fritages denansvarlige medlemsstat for sine forpligtelser til at overtage eller tilbagetage denpågældende, og ansvaret overføres så til den anmodende medlemsstat liggeransvaret hos den medlemsstat, hvor asylansøgningen er indgivet. Denne tidsfrist kanforlænges til højst et år, hvis overførslen ikke kunne gennemføres på grund affængsling af asylansøgeren⌦den pågældende,⌫eller til højst 18 måneder, hvisasylansøgeren⌦den pågældende⌫forsvinder.
ny3.Hvis en person overføres fejlagtigt, eller en afgørelse om overførsel underkendesefter påklage, efter at overførslen er blevet gennemført, skal den medlemsstat, somhar gennemført overførslen, straks tilbagetage den pågældende.
DA
49
DA
1103/2008/EF, punkt 3, nr. 2)og 3), i bilaget45.Kommissionen kan vedtage yderligere regler om gennemførelsen af overførsler.Disse foranstaltninger til ændring af ikke-væsentlige bestemmelser i denneforordning ved supplering af den vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol iartikel 4027, stk. 3.
nyArtikel 29Omkostningerne ved overførsler1.De omkostninger, som er nødvendige for at overføre en ansøger eller en andenperson som omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra d), til den ansvarlige medlemsstat,afholdes af den overførende medlemsstat.Når den pågældende skal sendes tilbage til en medlemsstat som følge af en fejlagtigoverførsel eller en afgørelse om overførsel, der er blevet underkendt efter påklage,efter at overførslen er blevet gennemført, er den medlemsstat, som oprindeliggennemførte overførslen, ansvarlig for omkostningerne ved at tilbageføre denpågældende til dens område.De personer, der skal overføres i henhold til denne forordning, skal ikke afholdeomkostningerne ved sådanne overførsler.Supplerende regler vedrørende den overførende medlemsstats pligt til at afholdeomkostningerne ved overførslerne kan vedtages efter proceduren i artikel 40, stk. 2.Artikel 30Udveksling af relevante oplysninger, inden overførslerne gennemføres1.I alle tilfælde af overførsler informerer den overførende medlemsstat denmodtagende medlemsstat om, hvorvidt den pågældende er egnet til overførsel. Kunpersoner, som er egnet til overførsel, overføres.Den medlemsstat, som gennemfører overførslen, meddeler udelukkende denansvarlige medlemsstat de personoplysninger om den ansøger, der skal overføres,som er relevante og tilstrækkelige og ikke omfatter mere, end hvad der kræves for atsikre, at de kompetente asylmyndigheder i den ansvarlige medlemsstat er i stand til atyde ansøgeren passende bistand, herunder ydelse af den nødvendige lægebehandling,og for at sikre kontinuitet i den beskyttelse og de rettigheder, som følger af denneforordning og af direktiv […/…/EF] [om fastlæggelse af minimumsstandarder for
2.
3.4.
2.
DA
50
DA
modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne]. Oplysningerne meddeles på et tidligttidspunkt og senest syv arbejdsdage, inden overførslen gennemføres, undtagen nårmedlemsstaten får kendskab til dem på et senere tidspunkt.3.Medlemsstaterne udveksler navnlig følgende oplysninger:a)b)c)d)kontaktoplysninger om eventuelle familiemedlemmer eller andre slægtninge iden modtagende medlemsstatnår der er tale om mindreårige, oplysninger om deres uddannelsesniveauoplysninger om ansøgerens alderalle andre oplysninger, som den overførende medlemsstat anser for at værevæsentlige med henblik på at sikre den pågældende ansøgers rettigheder ogsærlige behov.
4.
Den overførende medlemsstat sender udelukkende med henblik på ydelse afsygepleje eller patientbehandling, navnlig vedrørende handicappede, ældre, gravidekvinder, mindreårige og personer, der har været udsat for tortur, voldtægt eller andenform for grov vold af psykisk, fysisk eller seksuel karakter, oplysninger om særligebehov hos den ansøger, der skal overføres, som i specifikke sager kan omfatteoplysninger om den fysiske og psykiske sundhedstilstand hos den ansøger, der skaloverføres. Den ansvarlige medlemsstat sikrer, at der tages tilstrækkeligt hensyn tildisse særlige behov, herunder navnlig behovet for nødvendig lægebehandling.Den overførende medlemsstat sender kun den ansvarlige medlemsstat deoplysninger, som er omhandlet i stk. 4, efter at have indhentet ansøgerens og/ellerdennes repræsentants udtrykkelige samtykke, eller når det er nødvendigt for atbeskytte den pågældendes eller en anden persons vitale interesser i tilfælde, hvor denpågældende fysisk eller retligt ikke er i stand til at give sit samtykke. Når overførslener afsluttet, sletter den overførende medlemsstat straks disse oplysninger.Behandlingen af helbredsmæssige personoplysninger må kun foretages af ensundhedsperson, der i henhold til national ret eller regler, som er fastsat afkompetente nationale organer, har tavshedspligt, eller af en anden person med entilsvarende tavshedspligt. Disse sundhedspersoner og de personer, som modtager ogbehandler disse oplysninger, skal modtage en passende lægelig uddannelse oguddannelse vedrørende passende behandling af følsomme helbredsmæssigepersonoplysninger.Udveksling af oplysninger i henhold til denne artikel finder kun sted mellem demyndigheder, som er meddelt Kommissionen i overensstemmelse med artikel 33 vedbrug af det elektroniske kommunikationsnet "DubliNet", der er oprettet vedartikel 18 i forordning (EF) nr. 1560/2003. De myndigheder, som er meddelt ioverensstemmelse med artikel 33 i denne forordning, skal også angive, hvilkesundhedspersoner der har tilladelse til at behandle de oplysninger, som er nævnt istk. 4. De udvekslede oplysninger må kun anvendes til de formål, der er nævnt istk. 2 og 4 i denne artikel.
5.
6.
7.
DA
51
DA
8.
For at lette udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne vedtages der efterproceduren i artikel 40, stk. 2, en standardformular til overførsel af de oplysninger,som kræves i henhold til denne artikel.Reglerne i artikel 32, stk. 8-12, finder anvendelse på udveksling af oplysninger ihenhold til denne artikel.Afdeling VII: Midlertidig suspension af overførslerArtikel 31
9.
1.
Når en medlemsstat står i en særligt akut situation, som påfører densmodtagelseskapacitet, asylsystem eller infrastruktur en ekstraordinært stor byrde, ognår overførslen af ansøgere om international beskyttelse efter denne forordning tilden pågældende medlemsstat ville kunne øge denne byrde, kan den pågældendemedlemsstat anmode om, at disse overførsler suspenderes.Anmodningen sendes til Kommissionen. Den skal begrundes og skal navnligindeholde:a)en detaljeret beskrivelse af den særligt akutte situation, som påfører denanmodende medlemsstats modtagelseskapacitet, asylsystem eller infrastrukturen ekstraordinært stor byrde, herunder relevante statistikker og dokumentationen dokumenteret prognose over den sandsynlige udvikling i situationen på kortsigten dokumenteret forklaring på den yderligere byrde, som overførslen afansøgere om international beskyttelse efter denne forordning ville medføre forden anmodende medlemsstats modtagelseskapacitet, asylsystem ellerinfrastruktur, herunder relevante statistikker og anden dokumentation.
b)c)
2.
Når Kommissionen mener, at forholdene i en medlemsstat kan medføre etbeskyttelsesniveau for ansøgere om international beskyttelse, som ikke er ioverensstemmelse med fællesskabsretten, navnlig med direktiv […/…/EF] omfastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere imedlemsstaterne og med direktiv 2005/85/EF, kan den efter proceduren i stk. 4beslutte, at alle overførsler af ansøgere efter denne forordning skal suspenderes.Når en medlemsstat frygter, at forholdene i en anden medlemsstat kan medføre etbeskyttelsesniveau for ansøgere om international beskyttelse, der ikke er ioverensstemmelse med fællesskabslovgivningen, navnlig med direktiv […/…/EF]om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere imedlemsstaterne og med direktiv 2005/85/EF, kan den anmode om, at alleoverførsler af ansøgere til den pågældende medlemsstat efter denne forordningsuspenderes.Anmodningen rettes til Kommissionen. Den skal begrundes og skal navnligindeholde detaljerede oplysninger om situationen i den pågældende medlemsstat,som viser en mulig uoverensstemmelse med fællesskabslovgivningen, navnlig med
3.
DA
52
DA
direktiv […/…/EF] om minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere imedlemsstaterne og direktiv 2005/85/EF.4.Kommissionen kan efter at have modtaget en anmodning i henhold til stk. 1 eller 3eller på eget initiativ i henhold til stk. 2 beslutte, at alle overførsler af ansøgere efterdenne forordning til den pågældende medlemsstat skal suspenderes. En sådanbeslutning træffes så hurtigt som muligt og senest en måned efter modtagelsen af enanmodning. Beslutningen om at suspendere overførslerne skal begrundes og skalnavnlig indeholde:a)b)c)d)5.en gennemgang af alle de relevante forhold i den medlemsstat, til hvilkenoverførslerne i givet fald vil blive suspendereten gennemgang af, hvilken indvirkning suspensionen af overførslerne kan få påde andre medlemsstaterden foreslåede dato, hvor suspensionen af overførslerne skal træde i krafteventuelle særlige betingelser i forbindelse med suspensionen.
Kommissionen underretter Rådet og medlemsstaterne om beslutningen om atsuspendere alle overførsler af ansøgere efter denne forordning til den pågældendemedlemsstat. Enhver medlemsstat kan indbringe Kommissionens beslutning forRådet inden for en frist på en måned fra modtagelsen af underretningen. Rådet kanmed kvalificeret flertal træffe anden beslutning inden for en måned efter den dato,hvor en medlemsstat indbragte beslutningen for Rådet.Efter Kommissionens beslutning om at suspendere overførslerne til en medlemsstater de andre medlemsstater, hvor de ansøgere, hvis overførsler er blevet suspenderet,opholder sig, ansvarlige for behandlingen af de pågældendes ansøgninger ominternational beskyttelse.Beslutningen om at suspendere overførslerne til en medlemsstat tager behørigthensyn til behovet for at sikre beskyttelsen af mindreårige og af familiens enhed.
6.
7.
En beslutning om at suspendere overførslerne til en medlemsstat i henhold til stk. 1begrunder ydelsen af støtte til nødforanstaltninger som omhandlet i artikel 5 iEuropa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 573/2007/EF35, efter at denpågældende medlemsstat har anmodet om støtte.Overførslerne kan suspenderes i en periode på højst seks måneder. Når grundene tilforanstaltningerne stadig foreligger efter seks måneder, kan Kommissionen påanmodning af den pågældende medlemsstat som omhandlet i stk. 1 eller på egetinitiativ beslutte at forlænge anvendelsen af foranstaltningerne i en yderligereperiode på seks måneder. Stk. 5 finder anvendelse.Intet i denne artikel skal fortolkes således, at det giver medlemsstaterne mulighed forat fravige deres generelle pligt til at træffe alle almindelige eller særligeforanstaltninger, som er egnede til at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, som følger
8.
9.
35
EUT L 144 af 6.6.2007, s. 1.
DA
53
DA
af fællesskabslovgivningen om asyl, navnlig denne forordning, direktiv […/…/EF]om minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne ogdirektiv 2005/85/EF.
343/2003/EF (tilpasset)nyKAPITEL VIVIIADMINISTRATIVT SAMARBEJDEArtikel 2132
⌦Udveksling af oplysninger⌫1.Hver medlemsstat meddeler enhver anden medlemsstat, der anmoder herom, depersonoplysninger om asylansøgeren, som er relevante og tilstrækkelige og ikkeomfatter mere, end hvad der kræves for:a)b)c)2.at afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen afasylansøgningen om international beskyttelseat behandle asylansøgningenom international beskyttelse
at gennemføre enhver forpligtelse efter denne forordning.
De oplysninger, der er nævnt i stk. 1, må kun vedrøre:a)asylansøgerens og dennes eventuelle familiemedlemmers identitet (efternavn,fornavn, evt. tidligere navn, kaldenavn eller pseudonym, (nuværende ogtidligere) nationalitet, fødselsdato og fødested)identitetspapirer og rejsedokumenter (referencenumre, gyldighedsperiode,udstedelsesdato, udstedende myndighed, udstedelsessted osv.)øvrige oplysninger, der er nødvendige for at fastslå ansøgerens identitet,herunder fingeraftryk, der behandles efter bestemmelserne i forordning (EF)nr. 2725/2000 [.../...]⌦[omoprettelse af "Eurodac" til sammenligning affingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublinforordningen]⌫opholdssteder og rejseruteropholdstilladelser eller visa udstedt af en medlemsstatstedet, hvor ansøgningen er indgivet
b)c)
d)e)f)
DA
54
DA
g)
dato for en eventuel indgivelse af en tidligere asylansøgningominternational beskyttelse,dato for indgivelse af den aktuelle ansøgning,status over sagsbehandlingen og eventuelt indholdet af den trufne afgørelse.
3.
Den ansvarlige medlemsstat kan desuden, når det er nødvendigt for behandlingen afasylansøgningenom international beskyttelse,anmode en anden medlemsstatom at meddele de grunde, som asylansøgeren har fremført for sin ansøgning, og igivet fald grundene til medlemsstatens afgørelse i sagen. Den adspurgte medlemsstatkan nægte at efterkomme anmodningen, hvis fremsendelsen af disse oplysninger vilkunne skade medlemsstatens væsentlige interesser eller beskyttelsen af denpågældendes eller andres frihedsrettigheder og grundlæggende rettigheder. Underalle omstændigheder er⌦det⌫asylansøgerens skriftlige samtykke en betingelsefor udlevering af oplysningerne⌦ , at den adspurgte medlemsstat indhenter skriftligtsamtykke fra⌫ansøgeren om international beskyttelse. ⌦I så fald skalansøgeren vide, hvilke oplysninger vedkommende giver sit samtykke til.⌫Enhver anmodning om oplysninger må kun sendes i forbindelse med en individuelansøgning om international beskyttelse. Denskal begrundes, og når den har tilformål at kontrollere opfyldelsen af et kriterium, der kan medføre, at den adspurgtemedlemsstat pålægges ansvaret, skal det oplyses, hvilket indicium, herunderrelevante oplysninger fra pålidelige kilder om asylansøgeres metoder ved indrejse påmedlemsstaternes område, eller hvilken detaljeret og verificerbar oplysning iansøgerens erklæringer den er baseret på. Sådanne relevante oplysninger frapålidelige kilder er i sig selv ikke tilstrækkelige til at fastlægge, hvilken medlemsstatder er ansvarlig og kompetent i henhold til denne forordning, men de kan bidrage tilvurderingen af andre indicier vedrørende den enkelte asylansøger.Den adspurgte medlemsstat skal svare inden for en frist på seksfireuger.Enhver forsinkelse i besvarelsen skal begrundes behørigt. Hvis de undersøgelser,som er foretaget af den adspurgte medlemsstat, der ikke overholdt fristen, resulterer ioplysninger, som viser, at den er ansvarlig, kan den pågældende medlemsstat ikkepåberåbe sig udløbet af fristen i artikel 21 og 23 som grund til at nægte atefterkomme anmodningen om overtagelse eller tilbagetagelse.Udvekslingen af oplysninger sker på foranledning af en medlemsstat og kan kunfinde sted mellem myndigheder, som hver medlemsstat har udpeget og meddeltKommissioneni overensstemmelse med artikel 33, stk. 1, der informerer deandre medlemsstater herom.De udvekslede oplysninger må kun anvendes til de formål, der er nævnt i stk. 1. Demå alt efter deres art og den modtagende myndigheds kompetence kun meddeles demyndigheder og retsinstanser i hver medlemsstat, der har til opgave:a)b)c)at afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen afasylansøgningen om international beskyttelseat behandle asylansøgningenom international beskyttelse
4.
5.
6.
7.
at gennemføre enhver forpligtelse, der følger af efter denne forordning.
DA
55
DA
8.
Den medlemsstat, der meddeler oplysningerne, påser, at de er korrekte og ajourførte.Viser det sig, at den pågældende medlemsstat har meddelt urigtige oplysninger elleroplysninger,somikkeburdehaveværetmeddelt,underrettesmodtagermedlemsstaterne straks herom. De skal berigtige eller slette disseoplysninger.Asylansøgeren har ret til efter anmodning at blive gjort bekendt med de behandledeoplysninger om hamvedkommende.Hvis asylansøgeren finder, at bestemmelserne i denne forordning eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse affysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om friudveksling af sådanne oplysninger er blevet overtrådt under behandlingen af disseoplysninger, navnlig hvis de er ufuldstændige eller urigtige, har han ret til at kræve,at de berigtiges,⌦ eller⌫slettes eller blokeres.Den myndighed, der berigtiger,⌦ eller⌫sletter eller blokerer oplysningerne,underretter alt efter omstændighederne den stat, der har fremsendt oplysningerne,eller den medlemsstat, der har modtaget dem.
9.
nyAsylansøgeren har ret til at anlægge sag eller indbringe en klage for de kompetentemyndigheder eller domstole i den medlemsstat, som nægtede ham ret til at få indsigti eller ret til at berigtige eller slette oplysninger om vedkommende.
343/2003/EF (tilpasset)ny10.11.12.De berørte medlemsstater registrerer i den pågældendes individuelle sagsakterog/eller i et register fremsendelsen og modtagelsen af de udvekslede oplysninger.De udvekslede oplysninger opbevares ikke længere, end det er nødvendigt af hensyntil formålet med deres udveksling.Hvis oplysningerne hverken behandles ved hjælp af edb eller er eller vil blive indførti et register, skal hver medlemsstat træffe passende foranstaltninger til at sikreoverholdelsen af denne artikel og sørge for effektiv kontrol.Artikel 2233
⌦Kompetente myndigheder og ressourcer⌫1.⌦Hver⌫Mmedlemsstaterne skalstraksmeddele Kommissionen, hvilkespecifikkemyndigheder der har ansvaret for gennemførelsen af de forpligtelser,der følger af denne forordning , og eventuelle ændringer vedrørende disse
DA
56
DA
myndigheder . , og⌦De⌫skal sørge for, at disse myndigheder hartilstrækkelige ressourcer til at opfylde deres opgaver, herunder besvarelsen afanmodninger om oplysninger, overtagelse og tilbagetagelse af asylansøgere inden forde fastsatte frister.
ny2.Kommissionen offentliggør en konsolideret liste over de myndigheder, som er nævnti stk. 1, i Den Europæiske Unions Tidende. Når der er ændringer til denne,offentliggør Kommissionen en gang om året en ajourført konsolideret liste.De myndigheder, som er nævnt i stk. 1, skal modtage den nødvendige uddannelsevedrørende anvendelsen af denne forordning.
3.
343/2003/EF (tilpasset)ny24.Der skal efter proceduren i artikel 2740, stk. 2, fastsættes regler vedrørendeindførelsen af sikre elektroniske transmissionskanaler mellem de i stk. 1 nævntemyndigheder til fremsendelse af anmodninger , svar og al skriftligkorrespondenceog til at sikre, at afsenderne automatisk modtager et elektroniskbevis for modtagelsen.Artikel 2334
⌦Administrative aftaler⌫1.Medlemsstaterne kan indbyrdes indgå bilaterale administrative aftaler om denærmere regler for gennemførelsen af denne forordning for at lette densgennemførelse og gøre den mere effektiv. Disse aftaler kan vedrøre:a)b)2.udveksling af forbindelsesofficererforenkling af procedurerne og nedbringelse af fristerne for fremsendelse ogbehandling af anmodninger om overtagelse og tilbagetagelse af asylansøgere.
Kommissionen underrettes om de aftaler, der er nævnt i stk. 1. Den godkenderkontrollerer, at de aftaler, der er nævnt i stk. 1, litra b),⌦efter at have kontrolleret,at de⌫ikke strider mod denne forordning.
DA
57
DA
1560/2003 (tilpasset)ny
⌦KAPITEL VIII⌫ForligArtikel 1435
⌦Forlig⌫1.Når medlemsstaterne ikke kan løse deres uoverensstemmelser, enten omnødvendigheden af at foretage en overførsel eller om en sammenføring efterartikel 15 i forordning (EF) nr. 343/2003 eller om, hvilken medlemsstat depågældende skal sammenføres i, om spørgsmål vedrørende anvendelsen af denneforordning,kan de benytte sig af forligsproceduren i nærværende artikels stk. 2.Forligsproceduren indledes efter anmodning fra en af de medlemsstater, som der eruoverensstemmelse mellem, stilet til formanden for det udvalg, der er nedsat vedartikel 2740 i forordning (EF) nr. 343/2003. Ved at acceptere at anvendeforligsproceduren forpligter de pågældende medlemsstater sig til at tage størst muligthensyn til den løsning, der foreslås.Formanden for udvalget udpeger tre medlemmer af udvalget, der repræsenterer tremedlemsstater, som ikke er part i sagen. Eksperterne modtager skriftligt ellermundtligt parternes argumenter og foreslår efter rådslagning en løsning inden for enfrist på en måned, om nødvendigt efter afstemning.Formanden for udvalget eller hans stedfortræder leder drøftelserne. Han kan giveudtryk for sin holdning, men deltager ikke i afstemningen.Uanset om parterne godkender eller afviser løsningen, er den endelig og kan ikkerevideres.
2.
DA
58
DA
343/2003/EFKAPITEL VIIIXOVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
nyArtikel 36SanktionerMedlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at ethvertmisbrug af oplysninger, som behandles i overensstemmelse med denne forordning,pålægges sanktioner, herunder administrative og/eller strafferetlige sanktioner ioverensstemmelse med national ret, som er effektive, forholdsmæssige og harafskrækkende virkning.
343/2003/EF (tilpasset)Artikel 2437
⌦Overgangsforanstaltninger⌫1. Denne forordning træder i stedet for konventionen om fastsættelse af, hvilken statder er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der indgives i en af DeEuropæiske Fællesskabers medlemsstater, underskrevet i Dublin den 15. juni 1990(Dublinkonventionen).2. For at sikre kontinuiteten i bestemmelserne til afgørelse af, hvilken medlemsstatder er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, nNår asylansøgningen erindgivet efter den dato, der er nævnt i artikel 2944, stk. 2, tages der dog hensyn til deforhold, der kan medføre, at en medlemsstat er ansvarlig i medfør af bestemmelsernei denne forordning, selv om de ligger forud for denne dato, bortset fra de forhold, derer nævnt i artikel 1014, stk. 2.3. Når der i forordning (EF) nr. 2725/2000 henvises til Dublinkonventionen, forståsdenne henvisning som en henvisning til nærværende forordning.
DA
59
DA
Artikel2538
⌦Beregning af frister⌫1.a)De frister, som er fastsat i denne forordning, beregnes på følgende måde:såfremt en frist, der er udtrykt i dage, uger, måneder eller år, skal regnes fra dettidspunkt, hvor en begivenhed indtræffer, eller en handling foretages,medregnes den dag, hvor begivenheden indtræffer, eller handlingen foretages,ikke ved beregningen af fristenen frist, der er udtrykt i uger, måneder eller år, udløber ved udgangen af dendag, der i fristens sidste uge, måned eller år er samme ugedag eller dag imåneden som den dag, hvor den begivenhed er indtruffet, eller den handling erforetaget, fra hvilken fristen regnes. Såfremt den dag, på hvilken en tidsfrist,der er udtrykt i måneder eller år, ville udløbe, ikke forekommer i fristens sidstemåned, udløber fristen med udgangen af månedens sidste dagved beregningen af fristerne medregnes lovbestemte fri- og helligdage, lørdageog søndage.
b)
c)
2. Anmodninger og svar skal sendes ved hjælp af metoder, som giver bevis for modtagelsen.Artikel 2639
⌦Territorialt anvendelsesområde⌫For så vidt angår Den Franske Republik finder bestemmelserne i denne forordningkun anvendelse på Den Franske Republiks europæiske område.Artikel 2740
⌦Udvalg⌫1.2.Kommissionen bistås af et udvalg.Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.
1103/2008/EF, punkt 3, nr. 4), ibilaget3.Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
DA
60
DA
343/2003/EF (tilpasset)Artikel 2841
⌦Kontrol og evaluering⌫Senest tre år efter den dato, der er anført i artikel 2944, stk. 1, aflæggerKommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denneforordning og foreslår i givet fald de nødvendige ændringer. Medlemsstaterne sendersenest seks måneder inden denne dato Kommissionen alle oplysninger, der errelevante for udarbejdelsen af denne rapport.Efter at have fremlagt denne rapport aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning, samtidig med at denfremlægger de rapporter om anvendelsen af Eurodac, der er nævnt i artikel 4, stk. 5,28 i forordning (EF) nr. 2725/2000 [.../...]⌦[om oprettelse af "Eurodac" tilsammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse afDublinforordningen]⌫.
nyArtikel 42StatistikkerMedlemsstaterne meddeler i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 862/200736Kommissionen (Eurostat)statistikker om anvendelsen af denne forordning og forordning (EF) nr. 1560/2003.
Artikel 43OphævelseForordning (EF) nr. 343/2003 ophæves.Artikel 11, stk. 1, og artikel 13, 14 og 17 i Kommissionens forordning (EF)nr. 1560/2003 ophæves.
36
EUT L 199 af 31.7.2007, s. 23.
DA
61
DA
Henvisninger til den ophævede forordning eller de ophævede artikler gælder somhenvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen ibilag II.
343/2003/EF (tilpasset)nyArtikel 2944
⌦Ikrafttræden og anvendelse⌫Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i DenEuropæiske Unions Tidende.Den finder anvendelse på asylansøgningerom international beskyttelse,derindgives fra og med den første dag i den sjette måned efter forordningensikrafttræden, og fra den dato finder den anvendelse på alle anmodninger omovertagelse eller tilbagetagelse af asylansøgere, uanset hvornår ansøgningen erindgivet. Afgørelsen af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af enasylansøgningom international beskyttelse,der er indgivet inden denne dato,sker efter kriterierne i Dublinkonventionen⌦forordning (EF) nr. 343/2003⌫.Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart imedlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det EuropæiskeFællesskab.Udfærdiget i […].
På Europa-Parlamentets vegneFormand[…]
På Rådets vegneFormand[…]
DA
62
DA
BILAG IDEN OPHÆVEDEFORORDNING (JF.ARTIKEL43)Rådets forordning (EF) nr. 343/2003(EUT L 50 af 25.2.2003)Kommissionens forordning (EF) nr. 1560/2003, kun artikel 11, stk. 1, og artikel 13, 14 og 17(EUT L 222 af 5.9.2003)
BILAG IISAMMENLIGNINGSTABELForordning (EF) 343/2003Artikel 1Artikel 2, litra a)Artikel 2, litra b)Artikel 2, litra c)Artikel 2, litra d)Artikel 2, litra e)Artikel 2, litra f)Artikel 2, litra g)-Artikel 2, litra h)-k)-Artikel 3, stk. 1Artikel 3, stk. 2Artikel 1Artikel 2, litra a)UdgårArtikel 2, litra b)Artikel 2, litra c)Artikel 2, litra d)Artikel 2, litra e)Artikel 2, litra f)Artikel 2, litra g)Artikel 2, litra h)-k)Artikel 2, litra l)Artikel 3, stk. 1Artikel 17, stk. 1Denne forordning
DA
63
DA
Artikel 3, stk. 3Artikel 3, stk. 4--Artikel 4, stk. 1-5---Artikel 5, stk. 1Artikel 5, stk. 2-Artikel 6, stk. 1-Artikel 6, stk. 2Artikel 7Artikel 8Artikel 9Artikel 10Artikel 11Artikel 12Artikel 13Artikel 14Artikel 15, stk. 1Artikel 15, stk. 2Artikel 15, stk. 3Artikel 15, stk. 4Artikel 15, stk. 5
Artikel 3, stk. 3Artikel 4, stk. 1, indledningenArtikel 4, stk. 1, litra a)-g)Artikel 4, stk. 2 og 3Artikel 20, stk. 1-5Artikel 20, stk. 5, tredje afsnitArtikel 5Artikel 6Artikel 7, stk. 1Artikel 7, stk. 2Artikel 7, stk. 3Artikel 8, stk. 1Artikel 8, stk. 3Artikel 8, stk. 4Artikel 9Artikel 10Artikel 13Artikel 14Artikel 15Artikel 16Artikel 3, stk. 2Artikel 12Artikel 17, stk. 2, første afsnitArtikel 11, stk. 1Artikel 8, stk. 2Artikel 17, stk. 2, fjerde afsnitArtikel 8, stk. 5, og artikel 11, stk. 2
DA
64
DA
Artikel 16, stk. 1, litra a)Artikel 16, stk. 1, litra b)Artikel 16, stk. 1, litra c)Artikel 16, stk. 1, litra d)Artikel 16, stk. 1, litra e)Artikel 16, stk. 2Artikel 16, stk. 3-Artikel 16, stk. 4
Artikel 18, stk. 1, litra a)Artikel 18, stk. 2Artikel 18, stk. 1, litra b)Artikel 18, stk. 1, litra c)Artikel 18, stk. 1, litra d)Artikel 19, stk. 1Artikel 19, stk. 2, første afsnitArtikel 19, stk. 2, andet afsnitArtikel 19, stk. 3Artikel 19, stk. 3, andet afsnit
Artikel 17Artikel 18Artikel 19, stk. 1Artikel 19, stk. 2-Artikel 19, stk. 3Artikel 19, stk. 4-Artikel 19, stk. 5Artikel 20, stk. 1, indledningen---Artikel 20, stk. 1, litra a)Artikel 20, stk. 1, litra b)Artikel 20, stk. 1, litra c)Artikel 20, stk. 1, litra d)
Artikel 21Artikel 22Artikel 25, stk. 1Artikel 25, stk. 2, og artikel 26, stk. 1Artikel 26, stk. 2-6Artikel 28, stk. 1Artikel 28, stk. 2Artikel 28, stk. 3Artikel 28, stk. 4Artikel 23, stk. 1Artikel 23, stk. 2Artikel 23, stk. 3Artikel 23, stk. 4Artikel 23, stk. 5, første afsnitArtikel 24, stk. 1Artikel 24, stk. 2Artikel 28, stk. 1, første afsnit
DA
65
DA
Artikel 20, stk. 1, litra e)Artikel 20, stk. 2Artikel 20, stk. 3Artikel 20, stk. 4----Artikel 21, stk. 1-9
Artikel 25, stk. 1 og 2, artikel 26, stk. 1,artikel 28, stk. 1, andet og tredje afsnitArtikel 28, stk. 2Artikel 23, stk. 5, andet afsnitArtikel 28, stk. 4Artikel 27Artikel 29Artikel 30Artikel 31Artikel 32, stk. 1-9, første til tredje afsnitArtikel 32, stk. 9, fjerde afsnit
Artikel 21, stk. 10-12Artikel 22, stk. 1--Artikel 22, stk. 2Artikel 23Artikel 24, stk. 1Artikel 24, stk. 2Artikel 24, stk. 3Artikel 25, stk. 1Artikel 25, stk. 2Artikel 26artikel 27, stk. 1 og 2Artikel 27, stk. 3Artikel 28Artikel 29
Artikel 32, stk. 10-12Artikel 33, stk. 1Artikel 33, stk. 2Artikel 33, stk. 3Artikel 33, stk. 4Artikel 34UdgårArtikel 37UdgårArtikel 38UdgårArtikel 39artikel 40, stk. 1 og 2UdgårArtikel 41Artikel 44
DA
66
DA
----
Artikel 35Artikel 36Artikel 42Artikel 43
Forordning (EF) 1560/2003Artikel 11, stk. 1Artikel 13, stk. 1Artikel 13, stk. 2Artikel 13, stk. 3Artikel 13, stk. 4Artikel 14Artikel 17, stk. 1Artikel 17, stk. 2
Denne forordningArtikel 11, stk. 1Artikel 17, stk. 2, første afsnitArtikel 17, stk. 2, andet afsnitArtikel 17, stk. 2, tredje afsnitArtikel 17, stk. 2, første afsnitArtikel 35Artikel 9, artikel 10, artikel 17, stk. 2, førsteafsnitArtikel 32, stk. 3
DA
67
DA
