|
|
|
Dato: |
||
dks |
||
IU 462 – 1. kv. 2009 |
||
|
|
|
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration kan efter fast praksis oplyse, at der i 1. kvartal 2009 blev meddelt humanitær opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 b, stk. 1, i 9 sager. Tilladelserne omfatter 13 personer.
Ved besvarelsen den 29. maj 2006 af spørgsmål nr. 117 fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik tilkendegav Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, at udvalget fremover i forbindelse med de kvartalsvise oversigter til udvalget over meddelte humanitære opholdstilladelser ligeledes for hver enkelt sag ville få oplysning om, hvilken boligsituation den eller de pågældende har befundet sig i på det tidspunkt, hvor der blev givet humanitær opholdstilladelse.
Ved besvarelsen den 5. september 2006 af spørgsmål nr. 167 fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik tilkendegav Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, at udvalget fremover med start fra 4. kvartal 2006 i forbindelse med de kvartalsvise oversigter til udvalget over meddelte humanitære opholdstilladelser ligeledes for hver enkelt sag ville få oplysning om, hvor længe de personer, som er indlogeret på et asylcenter, og som bliver meddelt humanitær opholdstilladelse, har haft ophold på et asylcenter, fra de er blevet meddelt afslag på asyl, og til de bliver meddelt humanitær opholdstilladelse. Der er således ikke oplyst om, hvor længe de personer, som er indlogeret på et asylcenter, og som bliver meddelt humanitær opholdstilladelse, før de har fået en afgørelse i deres asylsag, har haft ophold på et asylcenter.
Om de enkelte sager kan oplyses følgende:
Den 2. februar 2009 gav ministeriet opholdstilladelse til en statsborger fra Syrien. Den pågældende var på tidspunktet for den meddelte opholdstilladelse afvist asylansøger, der boede på et asylcenter. Den pågældende havde ifølge et træk fra Udlændingeregistret boet på et asylcenter i 690 dage, siden den pågældende fik afslag på asyl. Tilladelsen blev givet under henvisning til, at den pågældende lider af en vedvarende psykotisk tilstand, som overvejende sandsynligt hidrører fra en primær skizofren lidelse, paranoid skizofreni og tillige en belastningstilstand, der forværrer de psykotiske symptomer, at han betegnes som åbenlyst psykotisk, og at han lider af en psykose med hørehallucinationer. Ministeriet lagde endvidere vægt på, at den pågældende er i medicinsk behandling med antipsykotisk samt antidepressiv medicin. Ministeriet lagde desuden vægt på, at det ikke kan lægges til grund, at den pågældende kan få den nødvendige behandling i hjemlandet.
Den 5. februar 2009 gav ministeriet opholdstilladelse til en kvinde og hendes mindreårige søn, der begge er statsborgere fra Afghanistan. Den pågældende var på tidspunktet for den meddelte opholdstilladelse endnu ikke blevet meddelt endeligt afslag på asyl. Den pågældende boede på tidspunktet for den meddelte opholdstilladelse på et asylcenter. Tilladelsen blev givet under henvisning til, at den pågældende efter det oplyste ikke har noget familie udover hendes mindreårige søn og hendes herboende søn. Ministeriet lagde således ved afgørelsen vægt på oplysningerne i sagen om, at den pågældende efter det oplyste må anses for at være en enlig kvinde uden mandlige familiemedlemmer eller socialt netværk i Afghanistan.
Den 5. februar 2009 gav ministeriet opholdstilladelse til en kvinde og hendes myndige søn, der begge er statsborgere fra Irak. De pågældende var på tidspunktet for den meddelte opholdstilladelse afviste asylansøgere, der boede på et asylcenter. De pågældende havde ifølge et træk fra Udlændingeregistret boet på et asylcenter i 1.827 dage, siden de pågældende fik afslag på asyl. Tilladelsen blev givet under henvisning til de samlede oplysninger i sagen om, at den myndige søn lider af svær epilepsi og mental retardering, og at han lider af så alvorlig en lidelse, at det kan sidestilles med en psykotisk lidelse. Ministeriet lagde endvidere vægt på, at den myndige søn er ude af stand til at tage vare på sig selv, og at hans mor efter det oplyste tager sig af ham. Ministeriet lagde yderligere vægt på, at de pågældendes sager om humanitær opholdstilladelse tidligere i forbindelse med afslag på humanitær opholdstilladelse var blevet sambehandlet, og at asylsagerne blev sambehandlet. Ministeriet lagde endelig vægt på, at de pågældende har en datter/søster her i landet, og at de efter det til sagen oplyste ikke har et netværk i hjemlandet.
Den 2. marts 2009 gav ministeriet opholdstilladelse til en statsborger fra Kosovo. Den pågældende var på tidspunktet for den meddelte opholdstilladelse afvist asylansøger, der boede på et asylcenter. Den pågældende havde ifølge et træk fra Udlændingeregistret boet på et asylcenter i 207 dage, siden den pågældende fik afslag på asyl. Tilladelsen blev givet under henvisning til de lægelige oplysninger i sagen om, at den pågældende er diagnosticeret med en svær PTSD lidelse med kronificering og psykotiske symptomer, at den tidligere tilstand med aggressivitet, tilløb til fysisk vold, mulig stemmehøring og angst ved en behandlingsafbrydelse vil vende tilbage og formentlig forværres, samt at der ved en behandlingsafbrydelse er en betydelig risiko for, at tidligere selvmordstrusler vil blive forstærket. Ministeriet lagde endvidere vægt på, at den pågældende er i antipsykotisk og beroligende medicinsk behandling, samt at det ikke kan lægges til grund, at han kan afholde udgifterne til den nødvendige medicinske behandling i hjemlandet. Ministeriet lagde herved til grund, at den pågældendes månedlige udgift i Kosovo til den fornødne medicinske behandling vil beløbe sig til ca. 2.033 kr. Ministeriet lagde i den forbindelse vægt på det til sagen oplyste om, at den pågældende på grund af sin psykiske helbredstilstand ikke er i stand til at tage vare på sig selv, at han er afhængig af hjælp fra sin søster og svoger, og at han sandsynligvis ikke vil være i stand til at varetage et arbejde.
Den 2. marts 2009 gav ministeriet opholdstilladelse til et ægtepar og deres barn, der alle er statsborgere fra Kosovo. De pågældende var på tidspunktet for den meddelte opholdstilladelse afviste asylansøgere, der boede på et asylcenter. De pågældende havde ifølge et træk fra Udlændingeregistret boet på et asylcenter i 207 dage, siden de pågældende fik afslag på asyl. Tilladelsen blev givet under henvisning til oplysningerne i sagen om, at den kvindelige ansøger lider af PTSD, og at hun frembyder psykotiske symptomer, angst samt depressive symptomer som følge af lang tids belastning i form af oplevelser i krigshærgede områder. Ministeriet lagde endvidere vægt på, at en eventuel afbrydelse af behandlingen vil medføre, at de oprindelige symptomer vender tilbage, og at der tillige foreligger en risiko for, at et behandlingsophør vil føre til, at dele af eller hele symptomkomplekset bliver kronisk. Ministeriet lagde yderligere vægt på, at den pågældende er i bl.a. antipsykotisk medicinsk behandling. Ministeriet lagde desuden vægt på, at det ikke kan lægges til grund, at de pågældende kan udrede betalingen for den for den kvindelige ansøger nødvendige behandling i hjemlandet. Ministeriet lagde i den forbindelse til grund, at de pågældendes månedlige udgift i Kosovo til den kvindelige ansøgers fornødne antipsykotiske medicinske behandling vil beløbe sig til ca. 4.020 kr.
Den 2. marts 2009 gav ministeriet opholdstilladelse til et samlevende par og deres barn, der alle er statsborgere i Serbien. De pågældende var på tidspunktet for den meddelte opholdstilladelse afviste asylansøgere, der boede på et asylcenter. De pågældende havde ifølge et træk fra Udlændingeregistret boet på et asylcenter i 1.274 dage, siden de pågældende fik afslag på asyl. Tilladelsen blev givet under henvisning til oplysningerne i sagen om, at den mandlige ansøger er diagnosticeret med en svær traumatiseret choktilstand (PTSD) samt paranoid psykotiske symptomer. Ministeriet lagde endvidere vægt på, at den mandlige ansøger er i medicinsk behandling med bl.a. antipsykotisk medicin, samt at ikke kan lægges til grund, at han kan få den nødvendige behandling i hjemlandet.
Den 13. marts 2009 gav ministeriet opholdstilladelse til en statsborger fra Afghanistan. Den pågældende var på tidspunktet for den meddelte opholdstilladelse afvist asylansøger, der boede på et asylcenter. Den pågældende havde ifølge et træk fra Udlændingeregistret boet på et asylcenter i 52 dage, siden den pågældende fik afslag på asyl. Tilladelsen blev givet under henvisning til oplysningerne i sagen om, at den pågældende ikke har familie eller netværk i Afghanistan. Ministeriet fandt således, at den pågældende må anses for at være en enlig kvinde uden mandlige familiemedlemmer eller socialt netværk i Afghanistan.
.