I Danmark har vi ytringsfrihed, javist, og ytringsfrihed uden ansvar, det står enhver frit for at udtale sig nedsættende om andre folkeslags religioner, og at gøre tykt nar af dem, også selv om man derved bringer andre menneskers liv i fare og ødelægger vigtig samhandel med andre lande.

 

Ytringsfriheden er en grundlæggende rettighed, men er ikke ubegrænset. Ytringsfriheden indebærer, at staten ikke på forhånd kan blande sig og forbyde borgerne at komme til orde. Derimod er friheden ikke til hinder for, at man efterfølgende står til ansvar for sine ytringer, f.eks. ved en domstol.

 

Vi forsøger i dag i både Nato og EU at forene landene i et fælles samarbejde og samhandel, men samtidig tillader vi at nogle mennesker, og aviser gør nar af de mennesker vi prøver at få en dialog i gang med, hvis vi ikke viser disse mennesker og deres religion den respekt vi ønsker de skal vise os hvordan skal det så kunne lade sig gøre ?

 

, Der findes i straffeloven en særlig paragraf, som gør blasfemi strafbart:

§ 140. Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

 

Er det ikke på tide at vi får ændret på grundloven og lærer at respektere andre mennesker der ikke er lige som os??

 

Jeg forstår godt Tyrkiets forbehold mod en Dansker på posten som Natos generalsekretær.

 

Med venlig hilsen

 

Leif Astrup Holm

 

Paradisdalen 16 8600 Silkeborg