Udenrigsudvalget 2008-09
URU Alm.del Spørgsmål 11
Offentligt
TilJohn Dyrby, MFChristiansborg1240 København K.Vedrørende:Protokol-udkast om klyngebomber i CCW-forhandlinger risikerer at underminere Konventionenmod Klyngevåben. Danmark bør fastholde, at konventionen repræsenterer det klare, internationaleog juridisk bindende regelsæt, der er brug for.Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Røde Kors ønsker med dette brev at understrege den storebetydning, vi tilskriver ”Konventionen mod Klyngevåben”, som blev vedtaget i maj i Dublin medopbakning fra 107 lande, herunder Danmark. Udenrigsminister Per Stig Møller understregede ogsåat konventionen repræsenterer”et meget vigtigt gennembrud for de internationale bestræbelser påat få fjernet de klyngevåben, der volder uacceptable skader på civile”(pressemeddelelse UM 29.maj 2008).Vi ser derfor frem til den danske deltagelse i underskrifts-ceremonien i Oslo den 2. og 3.december i år. Konventionen mod Klyngevåben er kulminationen på den såkaldte Oslo-proces, derblev startet i Oslo i foråret 2007.Konventionen forbyder klyngebomber som våbenkategori samt brug, produktion, oplagring ogoverførsel af klyngevåben. Den indeholder endvidere banebrydende elementer, hvad angår hjælp tilofre for klyngebomber. Det er derfor vores opfattelse, at konventionen vil have en væsentlig effekt,når det gælder bedre beskyttelse af civile i væbnede konflikter. Derfor har også FN’sgeneralsekretær Ban Ki-Moon erklæret, at FN-systemet støtter konventionen og vil assisterestaterne i at føre konventionen ud i livet.Efter vedtagelsen af Konventionen mod Klyngevåben er der, i regi af den såkaldte Konvention forVisse Konventionelle Våben, CCW, blevet forhandlet videre om en regulering af klyngebomber.Diskussioner i CCW har med mange afbrydelser stået på i mere end seks år, og det var utalligemislykkede forsøg på at blive enige om en forhandlingsproces, der resulterede i opstarten af Oslo-processen. I CCW deltager store producent- og brugerlande som USA, Rusland, Kina og Israel, derikke har ønsket at deltage i Oslo-processen. Der forhandles i CCW om en regulering og ikke etforbud mod klyngebomber. Denne arbejdsgruppe mødes under formandskab af Danmarksambassadør for våbenkontrol og nedrustning, Bent Wigotski, der i pressen har givet udtryk forstærke forbehold over for værdien af Konventionen mod Klyngevåben – med henvisning til, at enrække store lande ikke agter at tilslutte sig.Dansk Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp er stærkt bekymret over udviklingen og det senesteprotokol-udkast i CCW, da udkastet står i kontrast til Folketingets tidligere vedtagelse i maj. Herfastslås det, at Danmark skal”arbejde aktivt for hurtigst muligt at etablere et internationalt juridiskbindende forbud mod klyngeammunition, som forvolder uacceptable skader på civile”(F33, V48).I forlængelse af dette beklager vi at måtte konstatere, at vi finder det helt usandsynligt, at enregulering i den form, der lige nu forhandles om i CCW, vil løse de humanitære problemer, som var
intentionen med øvelsen og Folketingets vedtagelse. Vi vil nedenfor skitsere de primærebekymringer, vi har overfor protokoludkastet i CCW. Disse bekymringer har vi også orienteret dendanske forhandler, Bent Wigotski, om:1. Helt overordnet forårsager klyngevåben humanitære problemer af tre grunde: Fordet førsteerde upålidelige. Det betyder, at en del af dem ikke udløses ved angreb og derfor ligger tilbage ogkoster civile ofre lang tid efter, at de voldelige konflikthandlinger er overstået. Fordet andeterde upræcise, idet de ikke kan skelne mellem militære og civile objekter eller personer. Fordettredjeforårsager de uacceptabel humanitær skade, fordi de kastes i meget stort antal, ofte indenfor en kort tidsperiode. I det nuværende CCW-protokoludkast kan de underskrivende partervælge mellem forskellige regulerende foranstaltninger. Flere af disse løser hverken spørgsmåletom antallet af klyngebomber, der kastes, eller spørgsmålet om præcision. Pålidelighed,præcision og antal hænger tæt sammen og bør derfor adresseres samlet i en regulering, hvis denskal have den nødvendige humanitære effekt.2. Vi mener, at CCW-protokollen underminerer det klare forbud, der er fastlagt i Konventionenmod Klyngevåben. Konventionen vil naturligvis dels hindre brugen af klyngevåben for deunderskrivende parter. Men mindst lige så vigtigt vil det klare forbud, som konvention udgør,stigmatisere brugen af klyngebomber og højne den politiske pris ved brug af våbnet for ikke-underskrivende parter og dermed mindske de humanitære problemer forårsaget afklyngebomber. Disse vigtige ”bivirkninger” har vist sig særdeles effektive efter forbuddet modlandminer i 1997. En alternativ CCW-protokol, med en meget lavere minimumsstandard, vilunderminere denne vigtige del af den praktiske effekt af Konventionen mod Klyngevåben.3. I sin nuværende form vil en CCW-protokol rent faktisk legalisere klyngevåben, der er blevetforbudt med Konventionen mod Klyngevåben. Vi finder dette meget uhensigtsmæssigt.4. I praksis vil CCW-protokol-udkastet betyde, at der forsat vil blive investeret i nyeklyngebomber, der kun vil leve op til minimumsstandarder indeholdt i en ny protokol. Vi skalunderstrege, at dette vil forlænge de humanitære problemer i mange år fremover uagtet af, at destore producent- og brugerlande tilslutter sig en eventuel CCW-protokol.Vi opfordrer derfor den danske regering til at arbejde for, at der vedtages ét omfattende og tydeligtjuridisk bindende regelsæt, der rent faktisk vil løse de humanitære problemer ved brugen afklyngebomber i overensstemmelse med Folketingets vedtagelse. Dette regelsæt foreligger medKonventionen mod Klyngevåben. Det er vores klare holdning, at det protokol-udkast der arbejdesmed i CCW ikke vil have den ønskede effekt.Vi håber i lyset af dette, at Danmark inden de næste forhandlinger i CCW i november i årgenovervejer værdien af en CCW-regulering som supplement til Konventionen mod Klyngevåben.Vi stiller os meget gerne til rådighed for et møde for at drøfte disse spørgsmål nærmere.Mvh.
Anders LadekarlGeneralsekretærDansk Røde Kors
Henrik StubkjærGeneralsekretærFolkekirkens Nødhjælp