Herning, søndag den 25. januar

 

Kære  Udenrigsudvalget - Medlemmer

 

Jeg er dansk statsborger og meget taknemlig for vore værdier, demokrati, respekt for menneskerettigheder og humanitært arbejde. For mig tæller hvert tabt liv i mit oprindelsesland.

Det er derfor, jeg skriver til dig.

 

Emne:

FN-indgreb på Sri Lanka.

 

Mens vi ser billederne fra krigen i Gaza, lider civile i en mindst lige så blodig krig. Blot længere væk, på Sri Lanka.

Her er det tamilske mindretal på flere mio. mennesker i klemme under regeringens fremrykning mod de tamilske tigre. Der er flere dokumenterede tilfælde af massakrer på civile, og de frygtelige klyngebomber bliver brugt i krigen, som har kostet 23.000 frihedskæmpere og 80.000 civile tamilske liv i løbet af den 25 år lange borgerkrig.

Desværre trak FN og de private nødhjælpsorganisationer sig som frygtet ud i efteråret efter flere drab på nødhjælpsarbejdere.

Men i en krig, hvor den regionale stormagt, Indien, desværre har vist sig passiv, er der behov for øjeblikkelig våbenhvile. 300.000 civile tamiler drives rundt i landets nordøstlige hjørne som flygtninge uden adgang til fødevarehjælp. Det sker i et meget sårbart demokrati og i samfund, som endnu langtfra har rejst sig fra ødelæggelserne fra Tsunamien (med bl.a. 38.000 døde).

Tamiler over hele verden har skrevet til Obama med ønske om fred, og vi kan ikke stærkt nok appellere til folketingets udenrigsudvalg om at presse på for våbenhvile med FN-overvågning – som forhåbentlig kan føre til en permanent fred, så vore landsmænd kan få et fredeligt hverdagsliv, som vi har her på den anden side af kloden.

 

Mine egne slægtninge er flygtet fra områderne med massakrer og bor nu under åben himmel

 

 

Efterskrift:

Vi bor lige godt 10.000 tamiler i Danmark, er velintegrerede, går på arbejde, vore børn går i danske skoler. Vore unge uddanner sig eller arbejder. Vi sætter stor pris på dansk demokrati og er taknemlige for vore gode liv.

 

Jeg vil meget gerne høre fra dig, er klar med yderligere oplysninger – og klar til debat.

 

 

Med venlig hilsen og håb om din støtte

 

                                                                 Værktøjstekniker, fhv. byrådsmedlem Jeyarajah Rasiah

                                                                 Bytoften 33, st. tv.

                                                                 Tjørring

7400 Herning

Mobil : 24 42 72 68

E-mail: [email protected]