Denne rapport sammenfatter de vigtigste erfaringer og anbefalinger fra et review af Det ArabiskeInitiativs (DAI) bilaterale spor fra perioden 2006-2009. DAI blev lanceret i 2003 og bygger på detdobbelte formål at skabe grundlag for styrket dialog, forståelse og samarbejde mellem Danmarkog den arabiske verden samt at støtte eksisterende lokale reformprocesser i Mellemøsten ogNordafrika.Overordnet er det reviewets konklusion, at DAI er en succes. På trods af store udfordringer,herunder den såkaldte ”Tegningesag”, er det gennem programmet lykkedes at involvere 329arabiske partnerorganisationer fra både statslige-, medie- og uddannelsesinstitutioner, samt fraen bred række af civilsamfundsorganisationer og sammen med disse støtte konkrete reformtiltagindenfor de valgte tematiske områder. Blandt de konkrete resultater kan der peges på træning af255 journalister fra 7 mellemøstlige lande i undersøgende journalistik, etablering af et netværk afuafhængige menneskerettighedsorganisationer i Yemen, træning af kvindelige kandidater tilparlamentsvalg i Marokko og forbedret samarbejde mellem fængselsmyndigheder ogcivilsamfundsorganisationer i Jordan med henblik på forbedring af fængselsforholdene. Succesenkan især tilskrives DAIs fokus på støtte gennem lokale partnere, den ”faglige partnerskabstilgang”og det tematiske fokus. Disse konklusioner og de efterfølgende anbefalinger er baseret påomfattende desk-studier, en spørgeskemaundersøgelse blandt de danske DAI partnere samtindividuelle konsultationer med danske og arabiske DAI partnere og andre nøgleinformanter,hvoraf nogle blev gennemført under missioner til Yemen og Jordan. Ydermere er et komparativtstudie af DAI og andre multilaterale og bilaterale programmer i MENA regionen inddraget i dettereview.De forventede større politiske reformer i MENA-regionen er generelt udeblevet. Mindre reformersynes dog inden for rækkevidde indenfor områder som køn, lokalstyre, samt visse aspekter afmenneskerettigheder og medier – så længe disse ikke underminerer det siddende regime.Hovedårsagen til dette er, at der synes at eksistere reformagenter inden for disse områder påtrods af regimernes autoritære karakter. Disse reformagenter, som findes både indenfor ogudenfor regeringsstrukturerne, er tydeligvis interesserede i at etablere faglige partnerskaber meddanske organisationer og institutioner, og nogle af dem vil sandsynligvis spille en vigtig rolle iregionens politiske fremtid.Ved at fremme faglige partnerskaber, har DAI-programmerne haft succes med at etablere etsolidt samarbejde med relevante reformagenter i regionen. Partnerskaberne har ikke blotoverlevet Tegningesagen, men har også udviklet sig. Programmerne omfatter nu 19 danskekernepartnere, hvoraf størstedelen har været involveret siden 2006, og gennem tematiskeprojekt-puljer har DAI projekterne øget antallet af involverede danske organisationer og medie-institutioner. Således giver DAI mulighed for i)udvikling af dansk-arabiske partnerskaber ognetværk, ii) støtte til igangværende reform-processer, og iii) støtte til reformagenter, særligt fracivilsamfundet.Afslutningsvis opstiller reviewet en række anbefalinger for tilpasning af programmet. Disseinkluderer:

1 Introduktion og baggrundDet Arabiske Initiativ (DAI) blev lanceret i 2003. Programmet omfatter 18 lande i MENA-regionenfra Marokko i vest til Iran i øst, og er en integreret del af dansk udenrigspolitik i Mellemøsten.Initiativet består af et multilateralt og et bilateralt spor. På det multilaterale område er måletmed initiativet at styrke indsatsen i multilaterale fora – især EU – og derigennem yde et aktivtbidrag til reformprocesser i regionen. På det bilaterale område er formålet at 1) støtteigangværende lokale reformprocesser i Mellemøsten og Nordafrika, og 2) etablere et grundlagfor øget dialog, forståelse og samarbejde mellem Danmark og den arabiske verden.Tematisk arbejder DAI indenfor tre hovedområder for udvikling i regionen. Disse tagerudgangspunkt i UNDPs Arab Human Development Report fra 2004 (AHDR)1og omfatter:Grundlæggende frihedsrettigheder og god regeringsførelseUdvikling af vidensbaserede samfund og uddannelseFremme af ligestilling samt kvinders deltagelse i det sociale, politiske og økonomiske livAlle DAIs programmer er tilpasset disse tre tematiske områder: Både DAIs regionale programmersamt de bilaterale programmer i Yemen, Jordan and Marokko støtter de tre temaer. De førsteDAI-partnerskaber blev igangsat i 2004 som en del af en to-årig pilotfase. I den samme periodelancerede andre vestlige lande og internationale institutioner en række lignende initiativer.Parallelt med – men uafhængigt af – dette review, er et komparativt studie af DAI og disse andre,lignende programmer, blevet udført (se kap. 7).2En omfattende analyse af DAI blev offentliggjort i maj 2006.3Udover at vurdere erfaringerne frapilotfasen, vurderede analysen i hvilket omfang ”Tegningesagen” havde påvirket programmet,samt hvordan den kunne forventes at påvirke programmet i fremtiden. Analysen præsenteredeen række anbefalinger for fortsættelsen af DAI, som efterfølgende har været retningsgivende forUdenrigsministeriets (UM) implementering af programmet i perioden 2006-2009.På foranledning af UM har Skadkaer Consult i perioden januar – maj 2009 udført et uafhængigtreview af DAIs bilaterale spor med det mål at vurdere de opnåede resultater i perioden2006-2009, samt give anbefalinger for fortsættelsen af denne del af programmet. Derudoverundersøger reviewet i hvilket omfang anbefalingerne fra DAI-analysen fra 2006 er blevetimplementeret.Ansvaret for indholdet af denne rapport er – som altid – alene review teamets.

2.1 Den regionale kontekst – udviklinger og udfordringer i MENAregionenI årtier har Mellemøsten været karakteriseret af stærke og vedholdende autoritære regimer.Regionens meget unge befolkningssammensætning betyder, at over tre-fjerdedele af heleregionens befolkning aldrig har oplevet nogen anden form for politisk organisation ellerregeringsform end den autoritære. Regionenerblevet påvirket af de stærkeforandringsdynamikker, der typisk karakteriserer globalisering, f.eks. ”IT-revolutionen”, og dettehar i nogen grad ført til en socio-økonomisk tilpasning, selv om det ikke har ændret meget på deautoritære regimers dominans i området.De mangfoldigekonflikteri regionen har også haft indflydelse på spørgsmål om regeringsførelse.Alene siden 2003 (dvs. i DAIs korte levetid) har mindst tre større krige (Irak 2003ff.; Libanon 2006;Gaza 2008/9) ramt regionen og efterladt spor langt udover det territorium, hvorpå de blevudkæmpet. Oveni dette er en række borgerkrige og voldelige nationale konflikter entengenopblusset eller fortsat fra tidligere.I denne regionale kontekst er dialog og politisk reform ambitiøse udviklingsmål: Nårstatsapparatet er skrøbeligt, er institutionerne per definition svage, og mange forskere vil hævdeat opbygning – eller stabilisering – af staten under sådanne omstændigheder bør prioriteres fremfor politisk reform. Når statsapparatet fungerer og måske endda er stærkt - men udemokratisk –vil densiddende elite have vetoret,hvilket gør det meget svært for eksterne aktører at presse påfor politisk forandring. Denne elite vil forsøge at undgå omfordeling af den politiske magt, fordimeningsfuld politisk reform uundgåeligt vil komme til at handle om deres overlevelse. Dvs. denaltoverskyggende prioritet for denne elite vil være at hindre enhver sådan reform.Desuden er MENA regionens nyere historie stærkt præget af eksterne stormagters indtrængen istørstedelen af landene i regionen. En overvældende majoritet af befolkningerne i MENA landenesynes at være af den opfattelse, at disse eksterne magters intervention i regionens forhold ikkehar gavnet regionens lande eller befolkningerne som helhed. Denne historiske arv repræsentererderfor væsentlige og håndgribelige udfordringer for udenlandske aktører i forhold til at etableredialog og opbygge et samarbejde med MENA regionen. Det synes at være en gængs opfattelse idisse samfund, at udenlandske aktører snarere tilpasser sig de undertrykkende regimer, frem forat støtte og styrke de aktører, der arbejder for en liberalisering af deres samfund og en frigørelsefra de pågældende regimer.Som følge af dette står en række af landene i regionen overfor tre nøgleudfordringer: (1)Manglende politisk reformvilje hos de regerende eliter, (2) stærk modvillighed mod ogskepticisme mod eksterne magters / aktørers involvering i regionen fra forskellige sociale

2.2 Relationerne mellem MENA regionen og Danmark: DAIsfremtidDet er indenfor denne kort skitserede kontekst, at DAI i dag manøvrerer. Da DAI blev lanceret i2003, var der adskillige demokratiske reforminitiativer på den politiske og sociale dagsorden imange lande i regionen, og Danmark var stadig hovedsageligt kendt for sin ”skandinaviskevelfærdsmodel”. I dag, seks år senere, er situationen radikalt forandret.Først og fremmester defundamentale politiske reformer og systemændringer, som man havde håbet på, udeblevet.Fordet andetbliver Danmark nu også forbundet med hvad nogle ser som kampen mellem denislamiske verden og vesten pga. Tegningesagen.At det har været muligt at fortsætte og yderligere udvikle DAI på trods af disse udfordringer,understøtter undersøgelsesresultatet fra reviewet: At der er et oprigtigt ønske om at etablere etsamarbejde med Danmark blandt mange af partnerne i Mellemøsten – et resultat der ogsåfremkom i DAI Analysen fra 2006. Selvom det stadig er opfattelsen i store dele af den arabiskeverden, at Tegningesagen repræsenterer ”vestens angreb på Islam”, blev det ikke i interviewenemed de arabiske partnere fremhævet som noget, der grundlæggende havde påvirketpartnerskaberne. Danmark synes således at vedblive at være et interessant samarbejdsland forarabiske partnere: Det er et land, som mange – måske endnu mere efter Tegningesagen – ønskerat etablere dialog med.På trods af regimernes autoritære karakter eksisterer der en lang række reformagenter iregionen både indenfor og udenfor de statslige strukturer. Så selv om større politiske reformer erudeblevet i regionen, vurderes det, at visse mindre omfattende reformer stadig er muligeindenfor områder som køn og lokalstyre samt visse områder indenfor menneskerettigheder ogmedier – så længe de ikke underminerer det siddende regime.Den ovenfor nævnte kontekstuelle udvikling giver anledning til følgende spørgsmål:i. Er DAI’s dobbelte formål stadig relevant?ii. Er den overordnede strategi stadig passende og har tilpasningerne efter DAI analysen i2006 været i stand til at imødegå de nye udfordringer?iii. Er der behov for yderligere tilpasninger i forhold til de fremtidige faser af DAI?Denne rapport vil forsøge at besvare disse spørgsmål gennem et kritisk review af DAI’s aktuelleprojektaktiviteter.

2.2.1 Relevansen af DAI’s udviklingsmål og strategierSom nævnt kan man identificere en række reformagenter i regionen inden for køn, lokalstyre,samt visse aspekter af menneskerettigheder og medier. I og med at det i vidt omfang er lykkedesfor DAI-partnerne at etablere samarbejde med samt styrke disse agenter, vurderer teamet at DAIallerede har en relativt stor indflydelse – som potentielt kan øges yderligere. Det er såledesreview teamets utvetydige konklusion, at DAIs overordnede udviklingsmål og strategier er yderstrelevante, idet de bygger på igangværende, internt igangsatte reformer (set i modsætning tilreformer, der er ”påtvunget” fra den omgivende verden) såvel som dialog gennem fagligepartnerskaber omfattende en meget bred skare af arabiske partnere. Denne konklusion bliverunderbygget af den fulde opbakning til DAIs udviklingsmål som både de danske og - ikke mindst -

de arabiske partnere har givet udtryk for. Indenfor et spektrum fra positiv accept til stærk støttevar informanterne enige om, at programmet er relevant og passende for Danmark at engageresig i. I denne kontekst anbefales det at Udenrigsministeriet og de danske kernepartnerefortsætter med at analysere, hvordan man gennem DAI programmerne når ud over de grupper,der direkte eller indirekte er tilknyttet regimerne. I mange tilfælde inkluderer disse andre grupperIslamiske og Islamistiske organisationer.DAI’s langsigtede strategi er helt i tråd med den regionale kontekst analyse. Reformprocesser erlangvarige af natur, og det faktum at DAI eksplicit bygger på en lang tidshorisont (15-20 år) blevnoteret som positivt af partnerne i regionen – såvel som blandt de danske eksperter.DAI’s public diplomacy indsats kunne blive yderligere styrket, hvis det var bedre kendt, atDanmark støtter regionen via flere kanaler, f. eks. ved regional støtte til flygtninge (isærpalæstinensiske) gennem multilaterale kanaler, ved langsigtet støtte til de PalæstinensiskeSelvstyreområder, ved støtte til genopbygningen af Irak mm. Størstedelen af de interviewedeinteressenter var ikke bekendte med disse danske indsatsområder.

3.1 Fokusområder og grundlæggende principperTematisk har DAI koncentreret sin indsats på de tre brede fokusområder, der blev identificeret afAHDR. I forlængelse af én af 2006-Analysens centrale anbefalinger er denne tematiske tilgangblevet indsnævret yderligere, ved at UM har defineret tre strategiske indfaldsvinkler under hverttema:4Grundlæggende frihedsrettigheder og god regeringsførelse.Strategiske indfaldsvinkler:Menneskerettigheder, unges samfundsdeltagelse, og – potentielt – frit og effektivtarbejdsmarked.Udvikling af vidensbaserede samfund:Strategiske indfaldsvinkler: Medier ogpressefrihed, akademisk samarbejde og kultur.Fremme af ligestilling mellem kønnene og kvinders deltagelse i det sociale, politiske ogøkonomiske liv.Strategiske indfaldsvinkler: Lovgivning, deltagelse og bekæmpelse afvold mod kvinder.I forhold til den geografiske afgrænsning af indsatsen anbefalede DAI Analysen, at de regionaleprogrammer skulle ramme bredt og dermed dække hele MENA regionen – 18 lande i alt – men atde bilaterale partnerskabsprogrammer skulle begrænses til maksimum seks lande.Diagrammet nedenfor illustrerer DAI projekternes landefordeling. På nuværende tidspunkt er deretableret bilaterale landeprogrammer i tre lande: Yemen, Marokko og Jordan. DAI har ikke etbilateralt program med Egypten, men har oprettet det Dansk-Egyptiske Dialog Institut i 2005,som støtter og faciliterer en række Dansk-Egyptiske partnerskabsprojekter. Desuden ydes støttetil enkelte andre projekter i Egypten.De regionaleprogramaktiviteter erEgypten (DKK 48,7 mill.)primært baserede iRegionale (92,58 mill.)Levanten (dvs. Syrien,Yemen (DKK 51,03 mill.)Jordan, Libanon, Palæstina12% 19%og Israel) og enkelte13%Marokko (DKK 31,99 mill.)Nordafrikanske landeJordan (DKK 30,66 mill.)(Egypten og Marokko).20%36%Ganske få regionaleprogrammer inkludererpartnere fra Golf-landene,og danske partnereberetter om en stigende interesse i Golfen for at deltage i DAI aktiviteter.Diagrammet dækker over alle igangværende bilaterale programmer og projekter underDet Arabiske Initiativ. Total: DKK 254,96 mill.4

Udover disse geografiske og tematiske rammer for DAIs engagement skitserer de nyligtopdaterede ”Retningslinjer for DAI”, at alle partnerskabsprogrammer bør bygge på følgendegrundlæggende principper:Programmet erefterspørgsels-baseret.Alle aktiviteter bliver identificeret, designet ogimplementeret i tæt samarbejde mellem de arabiske og de danske partnere.Aktiviteterne er baserede påligeværdige partnerskaber– med fokus på professioneltsamarbejde, vidensdeling og erfaringsudveksling. DAI skaber partnerskaber med henblikpå etlangsigtet samarbejde.”No-size-fits-all”:Reformprocesser må nødvendigvis følge de givne samfundsmæssige ogpolitiske omstændigheder i hvert enkelt land.Aktiviteter inkluderer alle partnere med interesse for reform og dialog,både påregeringsniveau og på ikke-statsligt niveau.5

3.2 UdbetalingerDenne tabel viser tilsagn og udbetalinger for DAI iperioden 2006-2008. I gennemsnit – og i faktiske tal –ÅrTilsagnUdbetalingerDKKDKKhar udbetalingerne under DAI ligget tæt på DKK 100millioner årligt. Tallene i tabellen inkluderer tilsagn2006128.000.549100.909.123og udbetalinger for både det bilaterale spor under2007104.458.98499.564.111DAI (d.v.s. landeprogrammerne med Yemen,2008100.909.70899.231.603Marokko og Jordan, aktiviteterne i Egypten, deregionale programmer inden for de tre tematiskefokusområder samt enkelte andre projekter) og aktiviteter finansieret under det multilateralespor. Under det multilaterale spor, som ikke er omfattet af dette review, blev der givet tilsagn for22,1 mio. kr. i perioden 2006-8, d.v.s. 6,6 % af de samlede tilsagn.

3.3 DAI partnerskaber – stat og civilsamfundPartnere under DAI omfatter en alsidig gruppe af statslige institutioner, udviklings NGOer, privatevirksomheder og interesseorganisationer, hvoraf nogle ikke tidligere har arbejdet internationalt.Nogle partnere erDAI partnerskabermedlemsbaserede med enDiagrammet viser alle igangværende bilaterale DAI projekter og programmer.Kategorien 'Blandede partnerskaber' dækker over programmer, der involvererstor medlemsskare, mensbåde NGOer, statslige institutioner og / eller private partnere .andre består af et lilleBlandede partnerskaberTotal: DKK 254,94 m(DKK 107,41 mill.)sekretariat med få ansatte.Lagkagediagrammetillustrerer den procentviseStatslige partnerskaber(DKK 52,88 mill.)gruppering af DAI-37%partnerskaberne. 42 % afpartnerskaberne inkludererbåde offentlige og ikke-statslige institutioner,civilsamfundsorganisationer og private (”blandede partnerskaber”). 37 % af partnerskaberne ermellem civilsamfundsorganisationer, og 21 % er udelukkende mellem statslige institutioner.5

3.3.1 Danske partnere19 af de danske partnere fungerer som kernepartnere. Disse har hver især en specifik kontraktmed Udenrigsministeriet og er hovedansvarlige for at implementere DAI. DAI Analysen fra 2006konkluderede, at mens det snævre tematiske fokus skulle bibeholdes, burde DAI i en eventuelefterfølgende fase udvide kredsen af danske partnere. Denne anbefaling er imødekommet vedetableringen af fem DAI sub-puljer administreret af henholdsvis Mellemfolkeligt Samvirke,KVINFO, Dansk Ungdoms Fællesråd, Center for Kultur og Udvikling samt ved støtten til medie-twinning administreret af International Media Support. De fem sub-puljer, som i alt udgør 7,1 %af DAIs totale bevilling, adresserer en bredere skare af danske NGOer og giver mulighed for atopstarte nye innovative projekter i Mellemøsten.Gennem disse sub-puljer har kernepartnerne inddraget omkring 100 danskeinteresseorganisationer, statslige institutioner og NGOer. Mange af disse ”sub-kontraktholdere”er dybt involverede i DAI programmerne, mens andre er mere sporadisk tilknyttet.

Arabiske DAI partners(ialt 329)Diagrammet her viser denStatslige institutioner (15 %)procentvise kategoriseringParlamenter (1 %)9% 15%af de arabiske partnere.1%Semi-statslige institutioner (6 %)6% 5%6%Diagrammet illustrerer, atUddannelsesinstitutioner (7 %)mens de statslige og semi-7%Civilsamfundsorganisationer (51 %)statslige partnere udgør enMedier / Medieorganisationer (6 %)betydelig del målt på DAIsFagforeninger og51%udbetalinger, udgørinteresseorganisationer (18 %)Private virksomheder (9 %)civilsamfundspartnere ogandre ikke-statsligepartnere langt den størsteandel, målt på antal partnere. Dette kan blandt andet forklares ved, at projekter medcivilsamfundsorganisationer gennemsnitligt er mindre end projekter, der er orienteret modstatslige partnere. MereArabiske civilsamfundsorganisationer under DAIend halvdelen afFordelt på tematiske kategorier (ialt 168)Andrepartnerne (57 %) ercivilsamfundsorganisationer(35 %)civilsamfunds-6%Kvinde-organisationer, mens kun35%civilsamfundsorganisationer24%15 % er statslige(35 %)institutioner.Ungdoms-Diagrammet her viser,Kultur-35%hvordan de i alt 168civilsamfundsorganisationercivilsamfunds-(6 %)organisationer er fordeltindenfor tematiskekategorier. Kvinde- og ungdomsorganisationer udgør halvdelen af de arabiske civilsamfunds-civilsamfundsorganisationer(24 %)

4.1 Måling af reformresultaterVurderingen af i hvilket omfang DAIs projektaktiviteter har fremmet reformprocesser rejser enrække metodiske udfordringer. Disse udfordringer kan opsummeres som følger:Kausalitetsproblematikken:DAI opererer i en kompleks social virkelighed, hvor det kan værevanskeligt at vurdere, hvorvidt en given forandring eller reform kan og bør tilskrives en specifikdansk-støttet aktivitet eller rettere bør tilskrives én eller flere andre bevægelser i samfundet.Reformer er tidskrævende:Måling af resultater og effekter af reformprocesser forudsætter, atder anlægges et langt tidsperspektiv. Det gælder ikke mindst, når der er tale om politiskereformer. Som det bemærkedes i 2006 analysen, opnåede danske kvinder først valgret 66 årefter, at den danske Grundlov blev vedtaget. I 2006 konkluderede DAI analysen, at det endnu varfor tidligt, at vurdere resultaterne af den danske støtte til fremme af de igangværendereformprocesser i MENA regionen. I dag tre år senere er situationen ikke forandret væsentligt.Resultater kan fortolkes og bruges både positivt og negativt:Resultaterne af en givenreformproces kendes ikke nødvendigvis på forhånd. Etableringen af en anti-korruptionsenhedkan f.eks. ses som et skridt i retning af opbygningen af en retsstat, men en sådan enhed kan ogsåudnyttes af regimet til at forfølge og udrydde politiske modstandere eller som ”vinduespynt”, derskal overbevise befolkningen om at statsforvaltningen grundlæggende er transparent, og atstatsapparatet står til ansvar for dets handlinger. Det er således vanskeligt inden for de udstuknetidsrammer at vurdere, hvorvidt et konkret DAI partnerskabsprojekt anvendes som”vinduespynt”, og således er med til at understøtte regimet, eller rent faktisk virker fremmendefor en reel reformproces.Opsummerende bekræfter reviewholdet den erkendelse som 2006 analysen fremførte: ”…imange tilfælde vil de overordnede projektformål være flertydige, og vurderingen af, hvorvidt etkonkret partnerskabsprojekt hovedsagligt virker systembevarende eller systemreformerende, vilderfor altid bero på en konkret analyse. I nogle tilfælde er det kun eftertiden, som vil kunneafgøre dette spørgsmål.”I lyset af disse metodologiske udfordringer har review teamet valgt at vurderereformaktiviteterne på følgende grundlag:En vurdering af hvorvidt det konkrete initiativ er relevant for DAI, baseret på en analyseaf den overordnede udvikling i regionen.En vurdering af hvorvidt projektaktiviteterne implementeres i overensstemmelse medeksisterende planer og hvorvidt de forud definerede outputs er blevet opnået.

CASE 1: STØTTE TIL IGANGVÆRENDE REFORMER I MAROKKOKVINFO’s engagement i implementeringen af en ny familielovgivning i Marokko er et eksempel på et DAIprojekt, der støtter reformprocesser, som aktører i regionen selv har initieret og iværksat.Gennem DAI projektet om familierettigheder i Marokko støtter KVINFO implementeringen af den nyligtindførte marokkanske familielov (Moudawana), der stiller mænd og kvinder lige indenfor ægteskabet. Den nyefamilielov, som blev indført af H.M. Kong Mohammed VI i 2004, udgør et gennembrud i forhold til opfattelsenaf familiemønstre i Marokko. Det skyldes ikke mindst det forhold, at loven eksplicit definerer mænd og kvindersom lige ansvarlige for familien, og bl.a. sikrer lige adgang til skilsmisse gennem familiedomstolene.Afstanden mellem teori og praksis er dog stadig betydelig i Marokko, og trods gennemførelsen af ganskevidtgående lovændringer er den konsistente implementering af lovens bestemmelser i hele landet fortsat enstor udfordring. Implementeringsprocessen har således mødt en betydelig modstand fra konservative ogtraditionelle grupper i det marokkanske samfund.Projektsamarbejdet blev initieret af marokkanske partnere, der besøgte Danmark for at studereadministrationen og håndhævelsen af den danske familielovgivning. De marokkanske partnere identificeredeen række danske institutioner, som de følte havde de mest innovative og interessante tilgange, og som havdepotentialet til at styrke deres egen implementering af Moudawana’en. Disse danske institutioner blev såledesinviteret til Marokko, hvor partnerne sammen definerede de områder, hvor der var potentiale for etsamarbejde. Et eksempel er mægling, som er et kritisk element i den nye marokkanske familielov. Dommerensrolle som mægler er helt central i marokkanske familiesager, og i samarbejde med det marokkanskejustitsministerium er mægling blevet identificeret som et område, hvor den danske know-how kan udnyttessom en væsentlig ressource.I Danmark er det Familiestyrelsen, der har det overordnede ansvar for træning af konfliktmæglere iRegionerne, der håndterer danske skilsmissesager. I det marokkanske program er det Departementet forFamilieanliggender, som støtter og superviserer træningen af marokkanske dommere i danske teknikker forkonfliktmægling for at styrke dommernes rolle som mæglere imellem ægtefæller. Med støtte fraFamiliestyrelsen er mægling blevet et fast element i læseplanen for marokkanske dommere. Dennebegrænsede træning til alle dommere skal danne grundlag for en efterfølgende opgradering og udvidelse afprojektet. Dette vil sammen med de øvrige reformprocesser i landet være med til at sikre projektetsbæredygtighed. Partnerskabet mellem Familiestyrelsen og det marokkanske justitsministerium bygger påprincipper om udveksling af viden og erfaring. De danske myndigheder har således lært meget om hvordander bedst ydes rådgivning til marokkanske familier, der opholder sig i Danmark.Fakta//projekt: Marokkansk-dansk partnerskabsprojekt for implementeringen af kvinders rettigheder ogFamilieloven // Tidsramme: 2007-2009 // Hovedpartner i Marokko: Justitsministeriet // Ansvarshavendehovedpartner i Danmark: KVINFO // Andre danske partnere: Byretten i København, Københavns JuridiskeBistand, Hovedstadens Udviklingsselskab; Familiestyrelsen // Mere information:www.kvinfo.dk

4.2 Regionale tematiske programmerDer er en god balance i det overordnede program: De regionale programmer, som fokuserer påikke-statslige aktører, udgør et godt supplement til de bilaterale programmer, som omfattersamarbejde med statslige institutioner.Det vurderes at være en stor styrke for DAI, at det overordnede tematiske referencepunkt forinitiativet er den Arabiske Human Development Rapport (AHDR). Denne rapport blev underUNDPs supervision udarbejdet udelukkende af forskere fra regionen. De tematiske områder, somblev foreslået i rapporten, nød bred støtte blandt alle relevante aktører i regionen. Denneopbakning til rapportens tematiske områder kan derfor ses som en generel støtte til destrategiske prioriteter i DAI. Som det også fremgår af det komparative studie, er DAI det enesteMENA program som systematisk ’læner sig’ op ad AHDR.DAIs støtte til igangværende reformer igangsat i regionen (se Case 1) og brugen aftemaer, som er identificeret af AHDR, er relevant, passende, og bakkes op af bådestatslige og ikke-statslige partnere i regionen.

4.2.1 Grundlæggende frihedsrettigheder og god regeringsførelseDer er seks regionale programmer, der falder under de tre strategiske indfaldsvinkler underområdetGrundlæggende frihedsrettigheder og god regeringsførelse.Der er to regionale programmer tilknyttet temaetMenneskerettigheder:Euro-MediterraneanHuman Rights Network (EMHRN),herunderEuro-Mediterranean Forundation of Human RightsDefenders (EMHRF),ogArab-European Human Rights Dialogueunder det Danske Institut forMenneskerettigheder (IMR). I tilknytning til undertemaetUnges deltagelsestøtter DAI toregionale projekter:MENA-Denmark Youth Programme,som administreres af Dansk UngdomsFællesråd (DUF), ogBuilding Bridges for Youth Action,som administreres af MellemfolkeligtSamvirke (MS). Herudover støtter DAI to mindre nyligt godkendte regionale projekter underoverskriftenFrit og Effektivt Arbejdsmarked.Disse projekter erLabour Market Programme,administreret af Ulandssekretariatet (se Case 2) ogMediterranean & Gulf Country Network,somadministreres af Dansk Industri.

4.2.2 Støtte til vidensbaserede samfundDe programmer, der falder under det tematiske område,Vidensbaserede samfund,behandleremner, der relaterer sig til ytringsfrihed. Tre regionale programmer falder under dette områdestre strategiske indfaldsvinkler:Under områdetPresse- og mediefrihedadministrerer International Media Support (IMS)MediaCooperation Programme (MCP).Under indfaldsvinklenAkademisk Samarbejdeanbefalede bl.a.2006 analysen, at DAI skulle udvikle et akademisk partnerskabsprogram, der bl.a. skulleunderstøtte udvekslingsprogrammer, forskning, og udvikling af læseplaner. Der findes nu et antalpilotinitiativer for akademisk udveksling, herunder en mindre regional studiefond, deradministreres af det danske institut i Damaskus. Alle disse projekter sigter på at afprøveforskellige modeller m.h.p. efterfølgende duplikering og udvidelse. Endelig støtter DAI ogsåMiddle East Culture Programme,der administreres af Center for Kultur og Udvikling (CKU) underden indfaldsvinkel, der kaldesFremme af Kulturelt Samarbejde.

CASE 2: UDFORDRINGERNE VED ETABLERINGEN AF EN ARABISK-EUROPÆISKTÆNKETANKUlandssekretariatets arbejdsmarkedsprogram er et eksempel på de udfordringer, som nogle DAI projekterhar oplevet, når de har forsøgt at støtte reformagenter i MENA regionen. Programmet blev fanget ikrydsilden mellem de involverede partnere. Selv om det konkrete projektsamarbejde måtte opgives fikUlandssekretariatet værdifulde erfaringer ud af processen.Arbejdere i de arabiske lande står overfor talrige, store udfordringer: Globaliseringsprocessen er med til atundergrave eksisterende jobs, konkurrence fra asiatiske tekstilfabrikanter er med til at eliminere dennationale produktion inden for beklædningsindustrien, gæstearbejdere udnyttes groft, den formelleøkonomiske sektor udhules, arbejdsløshed rammer unge og kvinder hårdt, hvilket skaber en tiltagendeutilfredshed med den eksisterende orden. Arabiske fagforeninger befinder sig i en vanskelig situation: De ersvage og præget af splid, og de har svært ved at rekruttere især unge og kvinder.På denne baggrund forsøgte Ulandssekretariatet at etablere et forum for en uformel men samtidigstruktureret, kritisk og konstruktiv debat mellem aktørerne i de europæiske, arabiske og internationalefagforeninger. Ambitionen var at finde frem til nye måder at analysere og påvirke forandringsprocesser.Dette forum skulle etableres som en uafhængig arabisk-europæisk tænketank. Ideen blev oprindelig mødtmed megen sympati og opbakning blandt fagforeningsfolk, internationale organisationer, tænketanke indenfor fagbevægelsen og blandt Ulandssekretariatets internationale og nationale samarbejdspartnere.Samarbejdet med Danmark blev også oprindeligt hilst velkommen af ICATU, den internationalekonføderation af arabiske fagforeninger.Der var imidlertid en række eksterne og interne faktorer, som modarbejdede implementeringen aftænketanken. Politiske emner, der var af mindre betydning da projektet startede – som f.eks. Tegningesagen– blev gradvis mere alvorlige efterhånden, som processen skred fremad. De, der som udgangspunkt havdeværet skeptiske over for initiativet, fordi det var vanskeligt at kontrollere, brugte sådanne eksternebegivenheder til at diskreditere de danske partneres motiver for at samarbejde. Hertil kommer, at denunderliggende konkurrence mellem fagforeningerne og uforudsete interne stridigheder mellem deinvolverede partnere hindrede implementeringsprocessen. Efter en række forvirrede forhandlinger måtteforsøget på at etablere en tænketank opgives i november 2007.På trods af programmets relevans for DAI blev implementeringsprocessen således udfordret af en rækkeeksterne politiske og samfundsmæssige faktorer, interne stridigheder mellem de involverede parter og enmangelfuld ledelse i de arabiske fagforeninger.Ulandssekretariatet høstede ikke desto mindre mange værdifulde erfaringer i forbindelse med forberedelsenaf programmet. Ulandssekretariatet har f.eks. mødt en række arabiske fagforeninger, der ønsker atsamarbejde med den danske fagbevægelse om tanken om en uformel og kritisk dialog; en dialog der kritiskoverfor såvel det eksterne miljø som de interne problemer i fagforeningerne selv. De indhøstede erfaringerer blevet anvendt til at tilpasse og målrette nye forslag til samarbejde med arabiske fagforeninger under DAI.Fakta // Projekt: Arbejdsmarkedsprogram – Arabisk-Europæisk Tænketank // Tidsramme: 2007-2008 //Hovedpartner: ICATU, den internationale konføderation af arabiske fagforeninger // Ansvarshavendehovedpartner i Danmark: Ulandsskretariatet // Andre partnere: LO / Norge, FES – Friedrich Ebert Stiftung, ILO– International Labour Organisation (Beirut), ITUC – International Trade Union Congress.

Fokus på de tre tematiske områder, som identificeret af AHDR, er fortsat relevant for DAI.Dette fokus er med til at sikre legitimitet i den arabiske verden og gør ejerskab meresandsynligt, hvilket øger muligheden for mere bæredygtige effekter af partnerskaberne.Det øgede fokus på nogle få, strategiske indfaldsvinkler inden for de tre tematiskeområder, har øget DAI støttens effektivitet. De strategiske indfaldsvinkler repræsentererikke kun vigtige reformudfordringer i regionen, men også områder, hvor Danmark har enkomparativ fordel eller en ekspertise, som er efterspurgt i MENA regionen.Selv om de ønskede politiske reformer i regionen er udeblevet, er der fortsat åbningerindenfor områder som ligestilling, decentralisering, og visse aspekter afmenneskerettigheder og medier, forudsat at reformerne ikke underminerer regimerne.Dette understøttes tillige af analysen af de regionale programmer.Samtaler med partnere i Danmark og i MENA regionen viser en høj grad af ejerskab og envilje til at fortsætte de professionelle partnerskaber.De regionale programmer er generelt blevet implementeret i overensstemmelse med deeksisterende planer på trods af de udfordringer, der er opstået i kølvandet på den andenTegningesag (se også kapitel 5).De konkrete programstrategier synes overordnet set at være valide, og review teamethar noteret en god sammenhæng mellem aktiviteterne, de resultater, der er opnået, ogde ønskede målsætninger. Det skal dog bemærkes, at flere programdokumenter harganske fleksible aktivitetsbeskrivelser og ikke opererer med særligt præcise resultater.Dette kan retfærdiggøres i en indledende fase, men bør forbedres i forbindelse med enkommende fase. Dette gælder særligt specifikationen af resultater og indikatorer.Overordnet synes kønsbevidsthed og egentlig kønsmainstreaming at være fraværende ide fleste regionale programbeskrivelser (med undtagelse af det regionalekvindeprogram), og der er ikke blevet identificeret målsætninger for dette område,selvom kønshensyn er en specifik forpligtelse under DAI.Som en ekstra og ikke planlagt værdi ved de regionale programmer bør fremhæves, at defleste programmer enten har etableret eller styrket regionale netværk i regionen, ikkemindst inden for menneskerettighedsområdet. Dette er især et resultat afpartnerskabstilgangen.En række af de regionale programmer har formået at indgå i partnerskaber med partnerei Golf staterne, mens størstedelen har fokuseret på Levanten.

statslige og statslige menneskerettighedsorganisationer. Disse programmerrepræsenterer også nye muligheder for øget funding fra andre donorer.Ungdomsprogrammerne har tilvejebragt gode resultater i bestræbelserne på at støtteungdomsgrupper med at udvikle kapaciteten af deres organisationer og gennem disse atdeltage i beslutningsprocesser (se Case 4).Det er en ekstra værdi, at Danmark er vært for organisationer med en internationaltanerkendt ekspertise inden for menneskerettighedsområdet, samt organisationer medomfattende erfaring i ungdomsarbejde og arbejdsmarkedsorganisationer med et langt ogsolidt erfaringsgrundlag.Eksempler på konkrete resultater6under det regionale program for fundamentalefrihedsrettigheder omfatter: 1) ca. 150 menneskerettighedsforkæmpere (individer ogorganisationsrepræsentanter) fra 10 lande i Mellemøsten (inkl. Israel) har fået størreviden og udvekslet erfaringer, 2) et dansk-arabisk menneskerettighedsnetværk afofficielle menneskerettighedsorganisationer er etableret og udvikler fælles strategier,aktiviteter og tematiske arbejdsgrupper, 3) 218 unge har mødtes ved politisk dialog-seminarer og organisationsudviklingstræning i Danmark og MENA regionen.

Regionale programmer under vidensbaserede samfundDet IMS-administreredeMedia Cooperation Programmevurderes som en succes og harværet ganske effektivt på trods af det sensitive og vanskeligt tilgængelige område. Derhar været god fremdrift, og programmet har stået for en række – om end beskedne -bidrag til reformprocessen inden for mediefrihed og styrket journalistikken. Programmetbør fortsættes som et nøgleprogram under DAI, og det bør udvides gradvist på grundlagaf den hidtidige succes.Kultursamarbejdet er implementeret i overensstemmelse med eksisterende planer og etbemærkelsesværdigt stort antal kulturaktiviteter er gennemført med begrænsederessourcer. Den videre udvikling af dette program ville med fordel kunne understøttes afet eksternt review.Akademisk samarbejde er potentielt et meget omfattende samarbejdsområde, som iprincippet kan lægge beslag på ganske betragtelige ressourcer, hvilket ikke er til rådighedunder DAI. Det er af afgørende betydning, at et eventuelt dansk-arabisk akademiskpartnerskabsprogram bygges op omkring dansk ekspertise og danske komparativefordele, således at programmet ikke ”drukner” i lignende men langt større initiativerudviklet af større donorer som f.eks. EC.Eksempler på konkrete resultater under det regionale program for vidensbaseredesamfund omfatter: 1) 255 journalister fra 7 mellemøstlige lande trænet i undersøgendejournalistik, 2) 67 mediefaglige samarbejdsprojekter mellem danske og arabiske

mediefolk afholdt, 3) 15-20 produktionsorienterede træningsforløb, workshops ogophold for 100-150 mellemøstlige kunstnere og kulturfolk.Det regionale program under ligestilling og kvinders deltagelseProgrammet er i sin indledende fase, men i forhold til de strategiske indfaldsvinklervurderes programmet at være yderst relevant i forhold til DAIs overordnede mål. Iforhold til situationen i MENA-regionen vurderes det, at programmet har godemuligheder for at få en reel effekt og udvikle sig til noget mere omfattende.KVINFO har udvist en fremragende evne til at facilitere partnerskaber mellem mangerelevante partnere i regionen og i Danmark. Det er en styrke, at programmet bygger påprincipper om gensidighed, og dermed tager udgangspunkt i emner, der er lige så vigtigeog udfordrende i Danmark som i de arabiske lande, f. eks. vold mod kvinder.Konkrete resultater under det regionale program for ligestilling og kvinders deltagelsetæller bl.a. 1) under CEDAW netværket igangsættelse af en proces for at fjerne ellerreducere mellemøstlige landes CEDAW forbehold, 2) afholdelse af fire regionaleseminarer for arabiske og danske partnere om aktuelle udfordringer og temaer inden forkøn og kvinder, 3) udvikling af et koncept for en regionaldatabase for kønseksperter iMellemøsten, 4) støtte til etablering af minimum syv dansk-arabiske partnerskaber.

4.3.4 Resultater og konklusioner - de bilaterale partnerskabsprogrammerI det følgende præsenteres de overordnede resultater og konklusioner for det bilateralepartnerskabsprogram. Baseret på disse, præsenteres teamets anbefalinger i kapitel 8.Skønt udvælgelsen af bilaterale partnerlande oprindeligt blev baseret på en vurdering afdisse landes reformvillighed, vurderer teamet, atstørrepolitiske reformer i regionen,herunder i de pågældende tre lande, er usandsynlige i den nærmeste fremtid.2006 Analysen anbefaler at ”fortsætte arbejdet mhp. udviklingen afpartnerskabsprogrammer i Algeriet og Libanon”. Opfølgningen på denne anbefaling blevsat i bero, sandsynligvis pga. den manglende øgede ressource-allokering til DAI.Teamet har ikke kunnet konstatere, at der blandt projekterne er aktiviteter, der alenetjener som ”vinduespynt”. Men i landeanalyserne af Jordan og Marokko er manopmærksomme på risikoen for dette, og begge analyser påpeger, at der er grund tilløbende at tilpasse programmerne til den politiske udvikling.Aktiviteterne under de tre programmer er i det store hele gennemført efter planen. Denanden Tegningesag fra februar 2008 har ikke stoppet programmerne, men har alenebetydet en udskydelse af aktiviteter, der så senere har kunnet gennemføres.De konkrete projektstrategier fremstår valide, og fagligt vurderes der at være en godsammenhæng mellem aktiviteterne og de resultater, der produceres – og de mål manønsker at opnå.Der er konstateret stort ejerskab og engagement blandt både arabiske og danskepartnere.En del af projekterne kunne med fordel drage nytte af koordination med andre eksterneaktører, der arbejder indenfor samme område, og der synes stadig at være rum ogmulighed for øget udveksling af erfaringer og synergier mellem DAI-projekterne.Det er en gennemgående observation, at ligestillingsspørgsmålet ikke er berørt iprojektbeskrivelserne (udover de specifikke projekter på kvindeområdet).

Programmet har et bredt sigte. Givet de finansielle og især de menneskelige ressourcer,der er allokeret til programmet (især til TAO), finder review teamet det i princippetforbredt, men på den anden side kan teamet ikke pege på et specifikt projekt eller enaktivitet, som synes mindre relevant eller unødvendig i den nuværende kontekst.Det er værd at bemærke, at flere danske partnerskaber er blevet brugt til at testevanskelige områder og bane vejen for mere donor-støtte – f.eks. indenfor områder somparlamentet, menneskerettigheder, lokalstyre og tidlige ægteskaber. Lokale partnere iNGO-sektoren, beslutningstagere indenfor regeringen samt andre donorer anerkenderog støtter alle denne tilgang.Konkrete resultater af den danske støtte til Yemen-programmet inkluderer: 1) vedtagelsei parlamentet af lov om mindstealder for indgåelse af ægteskab, 2) etablering af et ITinformationscenter i parlamentet og træning af parlamentsmedlemmer i IT, 3) igangsaten proces for at få revideret og moderniseret straffeloven, 4) etableret et formeltnetværk af de vigtigste uafhængige menneskerettighedsorganisationer, 5)styrket denyemenitiske Røde Halvmåne organisation og det frivillige sundhedsarbejde, 6) støttetimplementering af den omfattende kommunalreform og 7)leveret moderne udstyr ogtræning til fem lokalradioer.

Angående det Jordansk-Danske PartnerskabsprogramOverordnet set er indholdet af JDPP relevant. Hovedsageligt støtter det de formodedeforandrings-agenter under DAI’s tematiske områder, og der er flere af projekterne under”Fundamentale Rettigheder”, der ikke længere har behov for danske midler.JDPP støtter primært offentlige strukturer og civilsamfunds-organisationer der erregeringstro.Flg. er eksempler på konkrete resultater af Jordan programmet: 1) støtte tilgennemførelse af kommunalreformen, bl.a. med træning af kvindelige medlemmer afkommunalråd, 2) gennemført en personalepolitik i en af Jordans størsteproduktionsvirksomheder, der, baseret på danske virksomheders politik på området,ligestiller mænd og kvinder på arbejdspladsen og mht. forfremmelser og 3)forbedretsamarbejdet mellem fængselsmyndigheder og civilsamfundsorganisationer med henblikpå at forbedre fængselsforholdene.

5.1 Måling af resultater relateret til dialogDAI Analysen fra 2006 diskuterede mulighederne for at udvide aktiviteterne indenfor dialog-målet til et selvstændigt indsatsområde udenfor DAI. Efter at have overvejet forskellige muligemodeller for dette, blev hovedstrategien for DAI defineret:DAI arbejder med langsigtede fagligepartnerskaber, som sigter mod specifikke reformområder.Tanken er, at der i sådanne fagligepartnerskaber skabes de bedste rammer for dialog og øget gensidig forståelse. Desuden er måletat etablere langsigtede samarbejdsrelationer, som potentielt vil have større mulighed forbæredygtighed, når de bygger på faglige relationer.De praktiske metoder til at opnå dialog under DAI kan inddeles i tre overordnede grupper:Twinning og netværk - partnerskabstilgangen- Samarbejde mellem faglige grupper og /eller ligestillede med samme fagligearbejdsområde (f.eks. journalister, filmproducenter, ungdoms-basketballspillere,teatergrupper).- Institutionel twinning (f.eks. Ministeriet for Lokalstyre (Ministry of Local Government) iYemen og Jordan med Kommunernes Landsforening i Danmark, Dannerhuset ogkvindecentre i Marokko).- Regionale og nationale netværk af europæiske og arabiske partnere (f.eks.menneskerettighedsorganisationer, journalistforeninger eller fagforeninger) ellernationale (f.eks. politiske ungdomsorganisationer i Danmark og Libanon).Udveksling- People-to-people dialog (f.eks. højskolekurser, Dansk Røde Kors’ og Røde Halvmånesfrivillig-udveksling, og gadeteater).- Ungdomsdialog (f.eks. Next-Stop Mellemøsten).Dialog seminarer og konferencer- F.eks. konferencer og seminarer arrangeret af DEDI eller det Danske Institut i Damaskus.- Dialogambassadører (under DUF).Ifølge DAI Analysen fra 2006 bør fokus primært lægges på den første tilgang til dialog –partnerskabstilgangen. Teamet vurderer, at dette er tilfældet i dag, og finansielt vurderes det, atomkring 93 % af de samlede udbetalinger fra DAI bruges til at støtte projekter og programmer,der bruger denne modalitet.Aktiviteterne under kategorien udveksling finder sted under specifikke puljer, som støtter andreformer for NGO-samarbejde. Desuden er der en række eksempler på projekter med frivillig-udveksling, hvor frivillige selv har mobiliseret store dele af udgifterne (se fx Case 3). Det erteamets vurdering, at de specifikke NGO-puljer er anvendelige, fordi de

Set ud fra DAIs budgetramme er people-to-people aktiviteternes omfang begrænset, men de harf.eks. vist sig at være væsentlige under Tegningesagen. Puljerne fokuserer på inddragelse af deunge ud fra tanken om, at denne gruppe er særligt åben overfor dialog, og at de derfor lettereetablerer kontakter og netværk.Trods DAIs relativt klare tilgang til dialog, er teamet løbende stødt på en uklar og tvetydigopfattelse af DAIs dialog-mål blandt aktører knyttet til DAI. Budskabet omkring strategien fordialog under DAI synes at være uklart kommunikeret, og en række partnere har givet udtryk foret ønske om flere retningslinjer for, hvordan man måler de resultater, der relaterer sig til dialog.Denne efterspørgsel kunne fx imødekommes ved at udvikle mere konkrete retningslinjer ogrammer for, hvordan partnere skal dokumentere deres potentielle resultater.Det er review teamets overordnede vurdering, at DAIs fokus på ”faglige partnerskaber” fører tilbedre resultater og giver muligheder for bæredygtighed. Såkaldte ”dialog-events” og people-to-people dialog udgør en lille andel af DAIs finansielle ressourcer, men gennem puljerne er detlykkedes at involvere danske og ikke mindst arabiske partnere, som ellers ikke ville bliveengageret, men som ofte bidrager med nye og innovative ideer. Disse aktiviteter har ogsåværet nyttige i særlige situationer, som f.eks. under Tegningesagen.

Et vigtigt resultat fraHar engamentet i DAI styrket jeres organisations kapacitet til atspørgeskemaet er, at DAI hararbejde i Mellemøsten og jeres viden omkring Mellemøstengenerelt?bidraget til udviklingen afJa, i høj grad (48 %)bæredygtige og langsigtedeJa, i nogen grad (32 %)partnerskaber.Som diagrammetI mindre grad (7 %)3%5% 5%viser, svarer langt størstedelen afNej (3 %)7%de danske partnere, at de48%Ved ikke (5 %)betragter deres dansk-arabiskeIkke svaret (5 %)partnerskaber som langsigtede32%investeringer, som de forventer vilforsætte ud overprojektaktiviteternes tidshorisont.Respondenterne svarer, at deres partnerskaber primært bygger på faglig udveksling, men mangetilføjer, at partnerskaberne også involverer udveksling af kulturelle og politiske ideer såvel sominformation om aktuelle sociale, politiske og økonomiske emner. Desuden viser spørgeskemaet,at partnerskaberne har ført til formuleringen af nye fællesprojekter og andre former forsamarbejde, som ikke nødvendigvis er knyttet til DAI.For det andet underbygger spørgeskemaet, at DAI har bidraget betydeligt til at styrke potentialetfor det fremtidige danske engagement i MENA regionen. Spørgeskemaer viser også, at de danskepartnere har øget deres kapacitet i forhold til at arbejde i Mellemøsten, fx ved en større viden omregionen generelt. Diagrammet ovenfor illustrerer dette.

5.1.2 Tegningesagen og partnerskaberneSpørgeskemaet viser, at en stor del af DAI projekterne har været direkte påvirket afgenoptrykningen af Muhammedtegningerne i 2008. Den altovervejende effekt af Tegningesagenhar drejet sig om sikkerhedsspørgsmål samt om udsættelse af projektaktiviteter. Ifølgeundersøgelsen er alle projekterne i gang igen i dag, og der synes at være en generel enighedblandt partnerne om, at partnerskaberne til en vis grad har bidraget til at mindske effekterne afkrisen.Halvdelen af respondenterne havde kontakt med deres arabiske partnerorganisationer iforbindelse med genoptrykningen af Muhammedtegningerne i foråret 2008. Som diagrammetillustrerer, vurderer de danske partnere, at denne kontakt i nogen eller større grad har bidragettil bedre dialog og fælles forståelse iHar kontakten med jeres partner faciliteret bedreforhold til Tegningesagen. Éngensidig forståelse og dialog omkring emner deromhandler genoptrykningen af de danskerespondent tilføjer, at det har væretMohammedtegninger?en hjælp for alle parter, at der har25%39%Ja, i høj grad (39 %)været et forum, hvor de har kunnetstille spørgsmål og dele synspunkter7%Ja, i nogen grad (22 %)om sagen med én fra ”den andenside”.I mindre grad (7 %)

CASE 3: PARTNERSKABERNE FØRER TIL FRIVILLIGE FÆLLES PROJEKTERSamarbejdet mellem Dansk Røde Kors og Yemens Røde Halvmåne er et eksempel på hvordan DAI projekter fremmerdansk-arabisk peer-to-peer dialog og samarbejde, der strækker sig ud over projektet.I 2004 startede Dansk Røde Kors (DRK) et partnerskabsprogram med Yemens Røde Halvmåne (YRCS) med det formålat styrke YRCS’ kapacitet med særligt fokus på at udvikle, styrke og bevare lokale aktiviteter, der bygger på frivilligeindsatser. Ved at styrke YRCS’ demokratiske strukturer og den organisatoriske struktur, søger projektet at styrkeYRCS’ potentiale som velfungerende civilsamfundsorganisation, der kan arbejde for samfundets svageste ogsamtidig fremme en frivillighedskultur og civilsamfundsdeltagelse både i YRCS og i lokalsamfundet.Gennem hele programmet bruges peer-to-peer relationer som den primære strategiske tilgang. Disse peer-to-peerudvekslinger finder sted på mange forskellige niveauer i organisationen og aktiviteterne involverer blandt andetfrivillige, ansatte i hovedkontoret og i de lokale foreninger, bestyrelsesmedlemmer, Røde Kors/Røde Halvmåne-klasser osv.Projektet åbner mulighed for at deltagerne kan møde deres umiddelbare kolleger i andre lande og udveksleerfaringer, og dette har vist sig at være særdeles effektivt – ikke blot til fremme af vidensudveksling blandt frivillige ide to nationale organisationer, men også til at bygge en kulturel bro mellem Danmark og Yemen. Det blev særligttydeliggjort under den første Tegningesag, hvor projektets eksistens var truet. Her blev den spændte situationimødegået af de lokalansatte og frivillige, som havde deltaget i dialog og kulturudvekslingsaktiviteter.Projektet har også affødt en række udvekslingsprojekter byggende på frivillig arbejdskraft og selvfinansieredeudvekslingsture. For eksempel besøgte frivillige i YRCS’ lokale Sanaa afdeling DRKs lokale Aalborg afdeling i august2008. De to lokalafdelinger mødtes for at udveksle viden vedrørende styring og organisering af frivillige. Ganskeuventet besluttede de to lokalafdelinger at indgå et afdeling-til-afdeling partnerskab, hvor man identificeredefølgende mulige samarbejdsområder: udveksling af viden om førstehjælp, Dansk-yeminitisk skoleudveksling for atfremme gensidig forståelse og Yemenitisk støtte til at rekruttere frivillige med arabisk baggrund i Aalborg afdelingen.De to afdelinger har nu underskrevet en partnerskabsaftale og vil i fremtiden samarbejde om disse fælles initiativer.En lignende form for samarbejde er blevet etableret mellem Røde Kors-klasser med døve elever i det danske ogyemenitiske skolesystem. 13 elever og lærere fra døveskoler I Danmark besøgte Yemen i foråret 2007, og i majmåned i år rejser yemenitiske døveskoler til Danmark.FACTS//Projekt:Danish Red Cross and Yemen Red Crescent Organisational Development, Capacity Building andTwinning Programme //Tidsperiode:2004 – 2009 //Hovedpartner I Yemen:Yemen’ s Røde Halvmåne //Hovedpartner i Danmark:Dansk Røde Kors //Mere info:www.drk.dk

5.2 Konklusioner og resultaterDen faglige partnerskabstilgang til dialog har overordnet vist sig at være effektiv somDAIs toneangivende strategi, og langsigtede og bæredygtige partnerskaber bør fortsathave høj prioritet. Særligt vurderes det, at partnerskaber mellem faglige fællesskaber,som arbejder sammen om et konkret reform-mål er bæredygtige.De relativt begrænsede finansielle ressourcer, der afsættes til people-to-peopleaktiviteter og til mere ”traditionelle”, enkeltstående dialogaktiviteter, har givet mulighedfor at øge antallet af danske og arabiske organisationer – særligt dem, der involvererunge – i DAI aktiviteter. Mange af disse ville ellers ikke have været involveret i DAI, menhar bidraget til DAI med nye og innovative ideer - og har vist sig at være vigtige værktøjerunder Tegningesagen.Trods de relativt klart definerede rammer og retningslinjer for dialog under DAI, harreview teamet blandt danske DAI partnere og observatører identificeret en opfattelse afat dialog-målsætningerne – herunder spørgsmålet om hvordan man identificerer ogmåler resultater relateret til disse – er uklare. Der synes at være et behov for afklaring fraUdenrigsministeriets side af retningslinjerne samt af de forventede resultater, der erknyttet til dialog.

6 DAIs organisering og administrationDAI er ikke et traditionelt udviklingsprogram, idet det bygger på partnerskabstilgangen som sinprimære modalitet, og dette stiller en række andre anderledes krav til det administrative set-up.I store træk finder de danske partnere administrationen og ledelsen af DAI tilfredsstillende. Dettesynliggøres i spørgeskemaundersøgelsen, som viser, at 64 % af de danske partnere finder, at deadministrative rammer er hensigtsmæssige, samt at de i nogenlunde grad tillader partnerne atudvikle deres dansk-arabiske partnerskaber indenfor DAIs rammer. Som tidligere nævnt i dennerapport, bemærker en række partnere også, at der er behov for at forbedre Udenrigsministerietskommunikation af retningslinjer og strategier knyttet til DAI. Mens 41 % er tilfredse medretningslinjerne, giver kun 18 % af partnerne udtryk for, at retningslinjerne er fuldstændigt klare.Review teamet er af den overbevisning, at ansvaret for at informere DAIs underleverandører omde konkrete politikker og strategier også hviler på kernepartnerne. I forbindelse medspørgeskemaundersøgelsen fandt teamet, at adskillige underleverandører ikke var klar over, atderes projekter i MENA regionen var finansieret af DAI og dermed udgjorde en del af DAIprogrammet.Spørgeskemaet viser også, at størstedelen af de danske partnere har gjort brug af sparring ogrådgivning fra de danske ambassader og tekniske rådgivningskontorer I forbindelse medimplementeringen af DAI projektaktiviteter, og en del nævner også sparring med det Dansk-Egyptiske Dialog Institut. Det tekniske rådgivningskontor i Yemen bør fremhæves for sin effektiverolle som mægler mellem danske og yemenitiske partnere, sinde factorolle som officiel danskrepræsentationskontor og sin evne til at facilitere og styrke synergieffekter mellem danske DAIpartnere og til at fremme nye projekter på tværs af partnerskaberne.Det synes at være en gængs opfattelse blandt danske DAI partnere, at ”traditionelle” metodiskeredskaber til at måle og vurdere resultaterne ved udviklingsprogrammer, hverken kan eller børbruges til DAI projekter, fordi de adskiller sig fra andre mere traditionelle udviklingsprogrammer.Review teamet finder dette synspunkt fejlagtigt.

6.1.1 Resultater og konklusioner vedrørende DAIs organisering ogadministrationPå trods af ganske få ressourcer er DAI administrationen og organiseringenvelfungerende og bør forsætte med enkelte tilpasninger. Udenrigsministeriet bør udvikleen tydeligere kommunikationsstrategi vedrørende DAIs politikker, overordnedeprincipper og retningslinjer.Landeanalyserne for Jordan og Marokko har sikret, at DAI partnere har en fællesgrundlæggende forståelse for de udfordringer og muligheder, der gør sig gældende i deto lande. Reviewteamet bemærker dog, at de danske partnere kunne være bedre rustettil at varetage arbejdet i regionen, og at de to analyser ikke udgør tilstrækkeligtbaggrundsmateriale for at holde partnerne opdaterede med den politiske udvikling i

regionen. Der bør yderligere organiseres regelmæssig udveksling af analyserapporter oggenerel viden om området partnerne imellem.Eksterne reviews af programmer og projekter synes at have bidraget til at monitorereprojektimplementeringen og til at sikre, at positive og negative erfaringer fra tidligereprojektfaser overføres aktivt til de ny projektsamarbejdesfaser i form af opdateredeprojektstrategier og -aktiviteter.I de fleste tilfælde bliver projektdokumentation (herunder projektdokumenter,statusrapporter og partnerskabsaftaler) forbedret efter den første pilotfase. Denudbredte brug af lande-reviews og reviews af store programmer og projekter synes athave bidraget til at forbedre programmer og projekter og til at bevare en høj kvalitet istørstedelen af projekterne under DAI. Dokumentationen fra de danskepartnerorganisationer er dog af varierende kvalitet. Løbende opfølgning på dettepålægger de i forvejen begrænsede administrative ressourcer i Udenrigsministeriet enunødvendig byrde.Spørgeskemaundersøgelsen synliggør, at den interne kommunikation partnerne imellemkunne forbedres. Selv om DAIs Nyhedsbrev og hjemmeside utvivlsomt medvirker til atfremme synergieffekter, efterspørger mange partnere en mere substantiel informations-og vidensudveksling. Det er sandsynligt, at det nyligt oprettede NGO netværk for danskeaktører i Mellemøsten kan imødekomme dette behov.De danske ambassaders og de tekniske rådgivningskontorers rådgivende rolle iforbindelse med implementeringen af DAI projekterne nyder generelt opbakning fra dedanske partnere. En række partnere udtrykker dog usikkerhed i forhold tilrollefordelingen mellem rådgivningskontorerne og Udenrigsministeriet. Pga. detsmangefacetterede rolle, synes det presserende at styrke rådgivningskontoret i Yemen.

CASE 4: DANSK-ARABISK UNGDOMSPOLITISK PLATFORM FØRER TIL ØGET NATIONALSAMARBEJDE I LIBANONEt dansk-libanesisk udvekslingsprogram mellem ungdomspolitikere førte til en uventet og meget konstruktivdialog mellem de ungdomspolitiske partier i Libanon. Projektet er et eksempel på de mange uforudsete – menvelkomne resultater, som DAI projekterne faciliterer.Et dansk-arabisk netværk af ungdomspolitikere under DAI har siden sin oprettelse i 2005 udviklet sig fra at være etuformelt forum for dialog til at blive et velfunderet tværpolitisk samarbejde med en bestyrelse, officiellemedlemmer, vedtægter, aktiviteter og seriøs politisk dialog. Samarbejdet er et af mange eksempler på, hvordandansk-arabisk dialog også har udløst samarbejde mellem andre parter end oprindeligt tilsigtet. I dette tilfælderesulterede projektet i dialog mellem libanesiske ungdomspolitikere, som tidligere var i stærk opposition tilhinanden.Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)har faciliteret samarbejdsplatformen af ungdomspolitiske partier i Danmark ogLibanon, som i dag består af 22 organisationer. Partierne er stærkt uenige på en lang række områder, men ved atbygge samarbejdet på principperne om et bredt, inkluderende politisk samarbejde har platformen en vision om atskabe en dialog-kultur baseret på politisk samarbejde mellem danske og libanesiske unge. Platformen arbejderogså generelt for at fremme de unges politiske deltagelse – noget der er meget begrænset i Libanon. Trodsudfordringer som den nylige borgerkrig i Libanon, politiske kriser og interne stridigheder i organisationerne, er deten grundlæggende opfattelse hos platformens libanesiske medlemmer, at det dansk-arabiske samarbejdeafstedkommer vigtige resultater. Fx fremhæver medlemmerne det væsentlige i at være en del af et stort netværk,hvor fremtidens mulige beslutningstagere kan have konstruktive diskussioner på trods af deres politiske, kulturelleog religiøse uenigheder.Udover at have faciliteret samarbejdet mellem danske og libanesiske ungdomspolitikere har projektet sat skub i etstrategisk nationalt samarbejde mellem libanesiske ungdomspolitiske partier – et fænomen, der ikke er settidligere i Libanon, og som var utænkeligt for blot et år siden. Inspireret af de åbne møder, som danskeungdomspolitikere afholder regelmæssigt på trods af deres ideologiske forskelligheder, har de libanesiskeungdomspolitiske partier besluttet at starte en lignende form for inkluderende samarbejde i Libanon. I sommeren2008 etablerede Libanons 15 ungdomspolitiske partier deres egen nationale politiske platform, hvor desamarbejder om de fælles udfordringer, som alle partierne står overfor i Libanon.I begyndelsen af det libanesiske samarbejde fungerede den danske ambassade i Libanon som en ”neutralplatform” for deres møder. I dag debatterer og planlægger ungdomspolitikerne aktiviteter udenfor ambassadenpå tværs af deres markant forskellige politiske grupperinger.Hovedpartner i Libanon:A.R.F. Zavarian Student Association, Lebanese Kataeb, Lebanese Forces StudentsAssociation, Future Youth, Democratic Left, Free Patriotic Movement, Democratic Renewal Movement, El Marada,Islamic Society, Progressive Youth Organization, Palestinian Youth Organization, Communist Party, Syrian SocialNationalist Party, National Liberal Party, Leftist Assembly for Change //Hovedansvarlig partner i Danmark:DUF //Danish partners:Radikal Ungdom, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Konservativ Ungdom, CURA Ungdom,Dansk Folkepartis Ungdom, Socialistisk Ungdomsfront, Venstres Ungdom //Info: www.duf.dk

7 Det komparative studieSom det første af sin slags er et uafhængigt komparativt studie7blevet udarbejdet parallelt medreviewet af DAIs bilaterale spor. Studiet analyserer andre, lignende initiativer i Mellemøsten ogsøger at identificere hovedudfordringerne for programmerne samt at opstille ”best practices” påområdet. Det komparative studie fokuserer på to multilaterale og fire bilaterale programmer,som alle arbejder for at fremme reformprocesser og dialog i regionen:EU:Anna Lindh Euro-Mediterranean Foundation for Dialogue between Cultures (ALF)G8:The Foundation for the Future (FFF)SIDA:Regional Programme for the Middle East and North Africa (MENA)UK:Engaging with the Islamic World Programme (EIW)US:Middle East Partnership Initiative (MEPI)DK:Det Arabiske Initiativ (DAI (DAPP på engelsk)Dette kapitel præsenterer et kort sammendrag af det originale studie og dets hovedkonklusioner.

7.1.1 Tematisk analyseDet komparative studie skelner mellem udviklingsmål, der omhandler fremme af politiskereformer, dialog og andre mål (primært økonomisk/social udvikling). Figuren til højre illustrerer,hvordan de seks ovenstående programmereksterne initiativer og programmer altplacerer sig i en tredimensionel terning, hvorFigure (1): Placering afudviklingsmålefter programmerneshver akse repræsenterer et af de treudviklingsmål.8Hvert programs placering påden vertikale akse viser i hvilken gradprogrammet prioriterer politiske reformer,menneskerettighederog/ellerdetretematiske områder under AHDR som sineudviklingsmål. Programmernes placering påden horisontale akse viser i hvilken grad dialoghar prioritet. En række af programmernearbejder ikke kun med politisk reform og/ellerdialog som mål, men har også indtænkt mereudviklingsorienterede mål. Dette illustreres iterningens tredje dimension. Der er ingen‘gode’ eller ‘dårlige’ placeringer i terningen,men programmernes position illustrerer, på7

7.1.2 TidshorisontSom tidligere nævnt kan politiske reformer ikke gennemføres på en nat. Derfor argumentererstudiet for, at eksternt engagement i Mellemøsten – inklusive økonomisk støtte – nødvendigvismå være langsigtet. Mens de multilaterale fonde (ALF og FFF) er finansieret på to- og treårigbasis, opererer de andre programmer med årlige budgetrammer. Denne finansielt kortsigtedehorisont repræsenterer en spænding mellem påden ene sidekravene om langsigtet støtte tilpolitisk forandring og dialog, og de administrative traditioner indenfor udviklingssamarbejdepåden anden side.Det komparative studie påpeger, at DAI skiller sig ud som det eneste af de seks programmer, dereksplicit anerkender sine udviklingsmåls langsigtede natur. Der bør derfor ikke gås på kompromismed DAIs tidsmæssige horisont, der spænder over to årtier. Tværtimod bør dette eksplicittehensyn til reform- og dialogprocessers langsomme natur udbredes hos andre vestlige aktører.

7.1.3 Tematisk og geografisk fokusAlle programmerne (inkl. DAI) adresserer en bred række emner inden for det endnu bredere felt”støtte til igangværende reformprocesser”. Denne bredde har en indlejret fare for støtte til formange selvstændige områder, som ikke er direkte knyttet til hinanden. Dette kan forhindreopnåelsen af det overordnede udviklingsmål. Erfaringer viser dog, at dette ikke nødvendigvis ertilfældet, så længe en konsistent synergieffekt mellem projekterne er sikret. Det komparativestudie anbefaler, at man i DAIs tilfælde ikke laver store ændringer i det tematiske fokus og deoverordnede udviklingsmål. Begge vurderes at være realistiske, valide og stringente i deresdesign.Studiet argumenterer dog for, at spørgsmålet om geografisk udvidelse af DAIs bilaterale sporstadig er relevant. DIE-teamet betragter ikke de tre bilaterale samarbejdslande under DAI sommere reformvenlige end mange af de andre arabiske lande. Derimod anbefaler DIE-studiet, atlande som Algeriet og Libanon og selvSyrien studeres nærmere som muligeÅrlige tilsagn i DKK til sammenligningFFF påbegyndte at give tidsagn til midler i 2008nye bilaterale partnerlande, hvis derFFFsikres adgang til flere økonomiske140.000.000,0DAImidler – dog af forskellige grunde.9120.000.000,0

samlet bevilling på 27,8 mill USD, hvor de tilsagte bidrag havde været 32 mill USD. Disse samledetal er vanskelige at sammenligne med DAIs årlige tilsagn og udbetalinger, idet ALF kun giverinformation om programmets årlige udbetalinger, mens FFF kun offentliggør årlige tilsagn. Dersynes dog at være en tendens til, at DAI giver langt flere og større tilsagn end FFF ogbruger/udbetaler langt mere end ALF.Finansielt synes DAI således at være en relativt vigtig spiller blandt de andre programmer. Tiltrods herfor arbejder DAI med begrænsede administrative ressourcer i UdenrigsministerietsMENA afdeling i form af 2-3 sagsbehandlere samt en teknisk rådgiver i henholdsvis Jordan,Yemen og Marokko. Til sammenligning har ALF 28 fuldtidsansatte i Alexandria og kontoretforventes at blive udvidet med yderligere 16 personer i slutningen af 2009.Det komparative studie argumenterer for, at DAIs finansielle ressourcer som et minimum børholdes på det nuværende niveau. I kraft af DAIs påviste og kontinuerlige relevans for danskeudenrigspolitiske relationer med en vigtig region vurderer dette eksterne studie, at det ville givegod mening at opprioritere DAI somÅrlige udbetalinger i DKK til sammenligningen vigtig del af dansk udenrigspolitik.ALF 2008 er baseret på gennemsnittet af det månedlige forbrugEn sådan prioritering ville ifølgeteamet bag studiet sende et120.000.000,0ALF100.000.000,0overbevisende og troværdigt signal tilDAI80.000.000,0de arabiske partnere og den bredere60.000.000,0omverden, og det ville ydermere40.000.000,020.000.000,0understøtte den unikke position0,0Danmark har som et land, der tør200620072008engagere sig i vanskeligeÅrproblemområder med langsigtetstøtte.

7.1.5 KonklusionerSidestilles DAI med lignende programmer, der arbejder inden for samme felt, konkluderer detkomparative studie, at DAI på afgørende områder repræsenterer en “best practices”-model,Studiet konkluderer, at DAIs relative succes kan tillægges programmets langsigtede sigte samtdets relativt entydige programdesign, som ikke er overbebyrdet med for mange udviklingsmål.Endelig kan DAIs succes tilskrives den ligeværdige tilgang på flere niveauer. Samlet opfylder DAIsåledes de kriterier, som forskere gang på gang understreger som vigtige, når man arbejder for atfremme reformprocesser i Mellemøsten og Nordafrika. Derfor anbefaler det komparative studieikke, at programmet justeres betydeligt. Ej heller udpeger studiet særlige erfaringer fra andreinternationale programmer, som DAI bør lære af. Tværtimod påpeger studiet, at en række af deandre initiativer lider under udfordringer ved programmernes design, udviklingsmål,implementeringsmekanismer, administration og finansiering – alle udfordringer, som DAI harundgået indtil nu.

højere grad koordinerer med FFF. F.eks. kunne FFF muligvis identificere (og evt. i første omgangstøtte) potentielle partnere, som DAI har overset. Omvendt kan FFF-støttede projekter‘overtages’ af DAI, når de ikke længere kan støttes finansielt af FFF. Det foreslås, at man sernærmere på denne mulige synergi ved tættere samarbejde og koordinering med FFF.Der synes også at være endnu uudnyttede muligheder i en tættere koordinering mellem DAI ogSIDAs regionale program i MENA regionen. Mens overlappene er mindre tydelige end ved FFF-DAI relationen, synes der at være klare overlap mellem DAIs regionale komponent og SIDAsprogram – både i indhold og i partnere. Gennem øget koordination kunne man undgå uønskedeoverlap og dermed gøre fuldt brug af de lokale aktørers ellers begrænsede ressourcer.Alligevel klargør det komparative studie, at tættere koordination ikke er ensbetydende medsamarbejde, og at ingen af de ovennævnte programmer kan erstatte DAIs bilaterale programmer.

8.1 KonklusionPå baggrund af den regionale kontekstanalyse samt programmernes og projekternesoverordnede resultater konkluderer review teamet, at DAIs dobbelte udviklingsmål er relevante,samt at den valgte strategi er korrekt. Implementeringsstrategien, der bygger på langsigtede,faglige partnerskaber, virker, og tilgangen vurderes at være både relevant og bæredygtig for atopnå de ønskede resultater. Den strategiske opdeling mellem de regionale og de bilateraleprogrammer synes desuden at være effektiv, og de justeringer, programmet har gennemgåetsiden DAI Analysen i 2006, synes at have styrket programmet som helhed. Der er dog fortsatbehov for at sikre en bredere inddragelse af partnere og lande under programmet.Baseret på analysen af programmer og projekter, den regionale kontekstanalyse samt detkomparative studie af andre lignende internationale programmer præsenterer review teametfølgende anbefalinger til justeringer, som bør gennemføres under næste fase af DAI:

8.2 AnbefalingerAnbefalinger vedrørende DAIs udviklingsmål og grundprincipperDAIs dobbelte udviklingsmål er relevante I forhold til den regionale kontekst, og bådedanske og arabiske partnere bakker op om disse målsætninger. En af nøglerne til DAIssucces synes at ligge i, at programmet er funderet på AHRD’s tematiske fokus. Detanbefales derfor, at DAI fastholder den nuværende strategi og de overordnedeudviklingsmål, men at disse kommunikeres tydeligere til DAI partnerne.Der er ikke en udbredt forståelse af, at DAI kun er ét ud af adskillige værktøjer for danskengagement I MENA regionen. Derfor anbefales det, at det kommunikeres tydeligere iden arabiske verden, at Danmark bidrager til udviklingen i regionen gennem omfattendehumanitær- og udviklings-bistand, og at DAI kun er ét ud af mange redskaber i denneindsats.Selvom dette review begrænser sig til DAIs bilaterale spor, er det værd at nævne, atnogle danske partnere og nøgleinformanter under review processen har efterspurgt enafklaring af, hvordan det bilaterale spor i praksis binder sig op på DAIs multilaterale spor.Det anbefales derfor at redegøre for, hvordan dette sker i praksis – særligt børUdenrigsministeriet afklare, hvordan erfaringer fra DAI påvirker Danmarks EU politikkerog EUs engagement i MENA regionen.Anbefalinger vedrørende DAIs regionale programmer – prioriteter og partnereDAI bør fortsat støtte og udvikle sin støtte til de organisationer, der arbejder med”grundlæggende frihedsrettigheder”. Menneskerettighedsområdet synes at åbne formulig samfinansiering med andre internationale programmer (inklusiv EC og SIDA).

Baseret på kontekstanalysen anbefales det, at DAI programmerne påmedie/videnssamfund- og kvinde/ligestillings-området styrkes. Det anbefales desudenfortsat at undersøge, hvordan man skal udvide det akademiske samarbejdsprogram.Denne vurdering bør baseres på en identifikation af DAIs særlige bidrag på området, ogdet bør undersøges, hvordan man kan koordinere med andre større programmer påområdet.I en række af de regionale programmer er det lykkedes at inkludere partnere fra Golf-landene, og disse partnere - samt teamets nøgleinformanter - har observeret en rækkeåbninger for reform i denne sub-region. I kraft af Golfens markante rolle – ikke mindstsom opinionsdanner – i Mellemøsten som helhed, vurderes sådanne partnerskaber atvære relevante. Det anbefales, at Udenrigsministeriet sammen med relevante DAIpartnere søger at udforske, hvilke muligheder der foreligger for mere systematiskinklusion af partnere i Golf-landene.Anbefalinger vedrørende bilaterale partnerskabsprogrammer – justeringer og mulighederReview teamet anbefaler, at man bibeholder DAIs bilaterale programmer i Jordan,Marokko og Yemen på det nuværende niveau, og at man fastholder DAIs tilstedeværelseI Egypten gennem DEDI.Det anbefales at fokusere indsatsen ved over tid at reducere antallet af temaer i DAIsengagementer i Jordan og i Yemen, men stadig bevare fleksibiliteten i forhold til nyerelevante muligheder, når de opstår.På grund af den konstante omskiftelighed i reformvillighed i DAIs programlandeanbefales det, at landeanalyserne af de relevante lande opdateres årligt, og at dediskuteres regelmæssigt med de danske partnere. Det anbefales desuden at de danskepartneres forståelse af de politiske udviklinger i regionen styrkes.Set i lyset af den nuværende politiske kontekst anbefaler review teamet, at manovervejer at etablere en ny form for bilaterale partnerskabsprogrammer i en række”sværere” lande. Denne alternative partnerskabsform skulle udelukkende fokusere påorganisations-partnerskaber og dermed mindre på statslige partnerskaber. Syrien synesat være et oplagt land for sådanne partnerskaber. Der er allerede etableret en rækkeinnovative aktiviteter i Syrien gennem de regionale programmer. Det vil være en fordelfor implementeringen af et sådan program, at Danmark allerede har den fysiskeinfrastruktur i Syrien gennem den danske ambassade, som kunne spille en vigtig rolle iforhold til at identificere relevante igangværende reformprocesser og partneresur place.Anbefalinger vedrørende dialog og partnerskaberDet anbefales, at Udenrigsministeriet kommunikerer en tydeligere og utvetydigforståelse af de overordnede krav til DAI partnerne – særligt i forhold til hvilke resultaterog aktiviteter, der prioriteres og ønskes under det overordnede mål om øget dialog.Det anbefales, at de faglige partnerskaber bibeholdes som det primæreprioritetsområde. Sideløbende anbefales det, at man fastholder det nuværende mindre”vindue” til people-to-people dialogaktiviteter.Anbefalinger vedrørende inklusion og sammensætningen af nye partnereDet anbefales, at Udenrigsministeriet og de danske kernepartnere fortsætter med atanalysere, hvordan man gennem DAI programmerne når ud over de grupper, der direkteeller indirekte er tilknyttet regimerne. I mange tilfælde inkluderer disse andre grupperislamiske og islamistiske organisationer.

Anbefalinger vedrørende ungeområdet og kønsmainstreamingUnge betragtes i DAI som fremtidens beslutningstagere, og de ses som en vigtig gruppe ikraft af deres potentielle åbenhed overfor reformer i Mellemøsten. Derfor er ”ungdom”som bred gruppe defineret som et tværgående hensyn under DAI. De toungdomsprogrammer har givet lovende resultater. Det anbefales, at alle DAI projekter ogprogrammer bevidst søger at indtænke unge i deres projekter.Ved at arbejde med AHDRs tre tematiske områder, forpligter DAI sig specifikt til atarbejde med kvinder og ligestilling. Det vurderes, at indsatsen for kønsmainstraiming ogfor at fremme ligestilling generelt er utilstrækkelig. Mens teamet anerkender, at enrække af de danske kernepartnere i skrivende stund arbejder på at udvikle kønsstrategierfor deres MENA aktiviteter, anbefales det, at faktisk kønsmainstreaming i projektforslager en forudsætning for at opnå finansiel støtte gennem DAI.Anbefalinger vedrørende DAIs organisering og administrationDe danske partnere er generelt tilfredse med DAIs administrative procedurer, og disse børderfor fortsætte med enkelte justeringer. Det anbefales, at Udenrigsministeriet opdatererog justerer retningslinjerne “Målsætninger og...” på baggrund af dette review, og at disseretningslinjer distribueres hurtigst muligt.Projektdokumentationen kunne forbedres. For at sikre klare projektmålsætninger oggennemsigtige implementeringsmetoder, anbefales det først og fremmest, at danskekernepartnere lever op til deres forventede rolle som faglige programledere og klargør,hvilke resultater og ansvar, de forventer af de implementerende partnere. For det andetanbefales det, at fortsætte og systematisere eksterne reviews og appraisals af størreprojektansøgninger. For det tredje anbefales det, at DAI partnerne mere systematisksøger at udvikle ”best practices” og ”lessons learned” for at udvikle deres egne og andresDAI projekter.Reviewet teamet har identificeret et stigende behov for systematisk og formelerfaringsudveksling blandt de danske partnere. Det anbefales, at Udenrigsministerietsammen med de danske partnere diskuterer, hvordan man bedst muligt styrker detteområde, således at DAI partnerskaberne bliver mere effektive.Landestrategierne udarbejdet for Marokko og Jordan har været nyttige og udover denødvendige opdateringer om de politiske udviklinger i regionen (særligt i de bilateralelande), bør landestrategierne opdateres løbende (f.eks. årligt). Det anbefales yderligere,at vidensudveksling organiseres mere systematisk blandt de danske partnere.

Anneks 1: Liste over igangværende DAI projekter ogprogrammer

Bilaterale projekter fordelt på landeprogrammer og tematiske områder

YEMENGrundlæggende frihedsrettigheder og god regeringsførelseMenneskerettighedsprogram i YemenDansk Røde Kors og Yemens Røde Halvmåne. Organisationsudvikling og godregeringsførelse, styrkelse af civilsamfundet og mobilisering og aktiv involvering af unge ihumanitært arbejde og udviklingsarbejde i deres lokalsamfundDansk støtte til decentralisering i YemenParlamentssamarbejde og valgstøtte i YemenUdvikling af vidensbaserede samfundMedieudviklingsprogram i YemenFremme af ligestilling mellem kønnene og kvinders deltagelse i det sociale, politiske ogøkonomiske livSamarbejde mellem RUC og Sanaa Universitet om forskning og undervisning i køn ogudviklingKampagne mod tidlige ægteskaber i YemenJORDANGrundlæggende frihedsrettigheder og god regeringsførelseStøtte til Family Protection Department og National Council for Family AffairsForebyggelse af tortur i JordanOmbudsmandsprojekt i JordanBekæmpelse af overtrædelser af børns rettigheder i JordanStyrkelse af administrationen af frivillige (Jordans Røde Halvmåne)Udvikling af vidensbaserede samfundSamarbejde mellem Syddansk Universitet og universiteter i JordanFremme af ligestilling mellem kønnene og kvinders deltagelse i det sociale, politiske ogøkonomiske livDecentralisering og kvinders deltagelseKønsliggørelse af den offentlige sfære i JordanMAROKKOGrundlæggende frihedsrettigheder og god regeringsførelseFængselssamarbejde vedrørende resocialisering af ungdomskriminelle

Bilaterale projekter fordelt på landeprogrammer og tematiske områder

Regionale programmer fordelt på tematiske områder