FN's flygtningeorganisation undsiger den dansk-irakiske hjemsendelsesaftale

Da FN i 1951 fremlagde Flygtningekonventionen, var Danmark et af de første lande, der skrevunder. Vi underskrev også en protokol til den i 1967, hvor vi forpligtede os til at samarbejde medFN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, som leder og samordner den internationale beskyttelseaf flygtninge.UNHCR har den 28. maj i et brev til Integrationsministeren kritiseret den dansk-irakiskehjemsendelsesaftale fra 13. maj: Memorandum of Understanding (MoU).UNHCR fremhæver, at irakere fra fem provinser i det centrale Irak, samt bestemte grupper i Irak,har ret til international beskyttelse. Tilbagesendelse til det centrale Irak udgør en risiko for, atasylansøgerne bliver udsat forrefoulement(hjemsendelse tiltortur, umenneskelig ellernedværdigende behandling). Og Danmarks brug af Udlændingeloven, samt opfordringen til deafviste irakere om frivillig hjemsendelse, må ikke resultere i manglende international beskyttelse,for dem, der har behov for det i Danmark.UNHCR mener desuden, at tilbagesendelse skal ske til det sted, asylsøgeren kommer fra, og førstnår forholdene er til det. De skal ikke til et sted, hvor de er internt fordrevne. Heller ikke når detgælder etniske eller religiøse mindretal fra et område, bør de placeres i et andet område, hvor de eren del af flertallet. Danmark bør ikke tilbagesende asylansøgere til det nordlige Irak som interntfordrevne, hvis de ikke er hjemmehørende dér, men overveje at give asylansøgere humanitæropholdstilladelse. Uanset at den irakiske regering i aftalen har lovet at beskytte de hjemsendte, erdet uden for dens muligheder.Det officielle formål med MoU er:"at lægge fundamentet for en tæt koordineret, faseopdelt ogmenneskelig procesmedhjælp tiltilbagesendelse af irakerei Danmark, som respekterer atfrivillig hjemsendelse er vigtigst,og somtager hensyn til vilkårene i Irakog vigtigheden af ensikker, værdig og holdbarhjemsendelse."Lad os se, om disse plusord holder:Er det enmenneskelig procesat tvangsudsende irakere, der har opholdt sig i Danmark i op til 12 år?De fleste vil blive deporteret uden økonomiske midler, og deres gamle bolig eller job, som deefterlod ved flugten, står nok ikke parat til dem i Irak. Børnene vil have problemer med at klareskolegangen, da de kun har fået ringe eller ingen undervisning i arabisk, og over en tredjedel afasylbørn har behandlingskrævende psykiske problemer. De fleste voksne er psykisk nedbrudte afdet lange ophold i skiftende asylcentre med permanent stress, afmagtsfølelse, lediggang, ogudsættelse for motivationsfremmende foranstaltninger. Uden adgang til arbejde eller uddannelse imange år, er mange blevet uarbejdsdygtige. En del er desuden tidligere blevet tortureret og harkrigstraumer.Ifølge aftalen skal familien hjemsendes samlet, hvis alle medlemmerne er omfattet af aftalen, ogfamiliesammenføring skal i alle tilfælde respektere nationale og internationale love. Men herrespekterer dansk lov netop ikke international lov, og familier er før blevet splittet vedtvangsudsendelser fra Danmark! Mindreårige må ikke hjemsendes alene, før man har fundetslægtninge til dem eller har fundet en anden mulighed for omsorg for dem. Øvrige sårbare grupperer der ikke specifikke aftaler om.

Hjælp til tilbagesendelse af irakere i Danmark:Ifølge MoU vil Danmark betale for udstedelse af rejsedokumenter og for hjemtransporten af irakere tilderes endelige destination i Irak. Danmark vil endviderepositivt overveje at yde støttetil konstruktions-og rehabiliteringsprojekter mhp. at reetablere arbejdspladser for tilbagevendte i Irak, idet der tageshensyn til Iraks behov for rekonstruktion i en bredere sammenhæng. Konkret er der ingen løfter.Frivillig hjemsendelse er vigtigst:Da tvungen deportation er mulig efter hjemsendelsesaftalen, har regeringen 14. maj afskaffettilbudet til irakiske asylansøgere fra det centrale og sydlige Irak om opkvalificering og en sumpenge, hvis de frivilligt vil rejse tilbage til Irak.Tager hensyn til vilkårene i Irak:Af UNHCR's responsum fremgår, at:"- fremskridt på det sikkerhedsmæssige område i Irak er fortsat skrøbelige, mens større uløstepolitiske problemer udgør en risiko for fornyet vold. Desuden er der høj arbejdsløshed, mangel påbrændstof, elektricitet, vand, kombineret med mangelfuld sundheds- og uddannelsesvæsen, hvilketbetyder potentielle problemer med nød og uholdbar reintegration" og:"Irak har i øjeblikket kun ringe eller ingen kapacitet til at absorbere et større antal tilbagevendte. Førman engagerer sig i større tilbagesendelser, bør betingelserne være på plads for en succesfuld ogholdbar frivillig tilbagesendelse af irakere i sikkerhed og værdighed".Sikker hjemsendelse:UNHCR skriver: "Trods en positiv udvikling mht. sikkerhed og på den politiske front siden midt i2007, er de irakiske myndigheder endnu ikke i stand til at yde borgerne den basale beskyttelse modgeneraliseret vold og overtrædelse af menneskerettighederne"." Ingen irakere fra de fem centrale provinser eller irakere som tilhører særlige identificerederisikogrupper fra de sydlige provinser og Al-Anbar bør tvangshjemsendes før der sker mærkbarefremskridt i sikkerheds- og menneskerettighedssituationen i landet."Hertil kan føjes, at udover etniske og religiøse uroligheder, borgerkrig og terroraktioner, er der storrisiko for kidnapning, sådan som det er sket med tidligere "frivilligt" returnerede irakere. I 2004 togen afvist irakisk mor tilbage med sin dreng på ca. 7 år. Han blev kidnappet og myrdet, da moderenikke kunne betale løsesummen. To tilfælde af kidnapning er dokumenteret i UNHCR's og DanskFlygtningehjælps undersøgelse af årsager til, at tidligere frivilligt hjemsendte er kommet retur fraIrak. For mange hjemvendte udgjorde det en særlig sikkerhedsrisiko at komme fra Danmark, daDanmark er upopulært i Irak pga. Danmarks deltagelse i krigen og Muhammedtegningerne; demåtte forsøge at skjule, at de kom fra Danmark. Desuden risikerer tilbagevendte flygtninge fravestlige lande kidnapning og pengeafpresning, da mange irakere tror, de har penge. En kidnapning,der blev kendt i Danmark, var af Abdul Karim, som var flygtet fra tortur under Saddam Hussein.Efter afslag på asyl i Danmark blev han udvist og udrejste i slutningen af 2006. Han blev kidnappeti Irak og mishandlet, men løsladt, efter hans familie havde fået forhandlet løsesummen ned til etbeløb, de kunne betale. Flere irakere har ikke hus eller familie, de kan bo hos, og ingen steder, dekan skjule sig, når det er nødvendigt i Irak.Værdig hjemsendelse:Kan en tvungen hjemsendelse af psykisk nedbrudte mennesker med politiledsagelse og strips omhænderne, uden penge, til et land med høj risiko for terror, forfølgelse og kidnapning være værdig?

Holdbar hjemsendelse:UNHCR understreger i sit responsum vigtigheden af, at flygtninge først bør returneres, og medrelevant hjælp, når det kan ske til deres hjemsted, og forholdene er til det. Flere internt fordrevneindebærer en risiko for nye etniske og religiøse konflikter og fortsat destabilisering af Irak.Konklusionen er, at aftalens formål ikke står til troende!Folketingets Udvalg for Udlændinge og Integration bad i et spørgsmål om MoUIntegrationsministeren om at forholde sig til UNHCR's retningslinier. Det blev besvaret sådan:"Afgørelser om asyl træffes af Udlændingeservice og Flygtningenævnet, der er et domstolslignendeorgan. Alle afgørelser træffes efter en konkret og individuel vurdering på baggrund af deoplysninger, der foreligger om asylansøgerens hjemland. UNHCR’s anbefalinger omsikkerhedssituationen indgår som et vægtigt element i de danske asylmyndighedersafgørelsesgrundlag. Det er vigtigt at være opmærksom på, at den tvangsmæssige udsendelse afafviste asylansøgere alene er en udførelse af de afgørelser, som asylmyndighederne har truffet."Integrationsministeren og regeringen vasker altså hænder: de udfører kun, hvad et domstolslignendeorgan har afgjort, bl.a. på grundlag af UNHCR's anbefalinger. Men Flygtningenævnet har jo netopikke givet asyl til folk fra det sydlige og centrale Irak, sådan som UNHCR har anbefalet det fraslutningen af 2006 – april 2009! Eller til asylansøgere fra det centrale Irak og en række særligegrupper som anbefalet i april 2009. Og regeringen har konstant lagt pres på irakerne for at rejsehjem, skønt UNHCR siden 2004 har henstillet til værtslandene om at undlade dette.I et brev af 11. juni 2009 skriver Flygtningenævnet bl.a.: "UNHCR's anbefalinger vedrørendebehandlingen af asylansøgere fra Irak er af generel præget karakter og er ikke retligt bindende forFlygtningenævnet". Men det er ikke rigtigt: UNHCR undersøger forholdene i hele Irak, og bådederes tidligere og aktuelle anbefalinger bygger herpå. Anbefalingerne fra april 2009 er nuanceredeog skelner netop mellem forholdene i de forskellige provinser. Når Flygtningenævnet vælger at sebort fra UNHCR's advarsler modrefoulement,overtræder det udlændingeloven § 7, 2 og deneuropæiske menneskerettighedskonvention, art. 3.

Flygtningenævnet,

som afgør sagerne, anvender denne definition, for at en flygtning kan få asyl:"Det er en betingelse for opholdstilladelse efter (udlændingelovens) § 7, at udlændingen

efter en

konkret og individuel vurdering

må anses for at være i risiko for forfølgelse eller overgreb".Men i

udlændingelovens § 7

står der:

§ 7.

Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen er omfattet afflygtningekonventionen af 28. juli 1951.Stk. 2.Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen ved entilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskeligeller nedværdigende behandling eller straf. En ansøgning som nævnt i 1. pkt. anses også som enansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1.Og i

flygtningekonventionen

artikel 1 a står der:For nærværende konventions formål skal udtrykket "flygtning" finde anvendelse på enhver person,der som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sittilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig udenfor det

land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til - eller på grund af sådan frygt, ikkeønsker - at søge dette lands beskyttelse.Når Flygtningenævnet afgør sagerneefter en konkret og individuel vurdering– betyder det, at enstor del af de flygtninge, som er berettiget til asyl efter flygtningekonventionen, ikke får asyl. Detilhører nemlig typisk en forfulgt gruppe, ligesom jøder, romaer, sindssyge og homoseksuelle gjordedet under 2. verdenskrig. Flygtningenævnet har sagtefter en konkret og individuel vurderingsålænge, at det har glemt, hvad der står i flygtningekonventionen og udlændingeloven.På Flygtningenævnets hjemmeside står der: "Flygtningenævnet er etuafhængigt, domstolslignendeorgan. Flygtningenævnet er således uafhængigt af den politiske proces og kan ikke modtagedirektiver fra regering eller folketing. Nævnets medlemmer er ligeledes uafhængige og kan ikkemodtage eller søge instruktion udefra".Men hvad mening giver denne påståedeuafhængighed,når det ene af de tre medlemmer i et nævner udpeget af Integrationsministeriet? Disse omfatter bl.a. Integrationsministeriets kontorchefer forUdlændingelovskontoret, for Kontoret for Visum, Udsendelser og Humanitære Sager, og forFamiliesammenføringskontoret. Hvordan kan man opretholde en uafhængig holdning til asylsager,når man er involveret i formulering af nye love, administration og klagesagsbehandling på området?Ved kontorcheferne ikke, hvad ministeren mener?At Flygtningenævnet ikke erdomstolslignendefremgår af, at sagerne forløber bag låste døre, udenadgang for offentligheden, normalt uden adgang til vidneførelse og med stærk begrænsning i, hvadder må fremlægges af bevismateriale. Der er heller ikke adgang til atappellereafgørelsen til enrigtig domstol eller til Ombudsmanden. Ligeledes er sagerne typisk ikkeoplystlige så godt som ialmindelige retssager. Påstande omtorturundersøges i mange tilfælde ikke. I flere tilfælde erasylansøgere, der før har været tortureret, sendt tilbage og på ny blevet tortureret i hjemlandet.Et afslag har som konsekvens, at ophold nægtes med efterfølgende pligt til udrejse. Og for at pressefolk, der ikke tør rejse ud og ikke kan tvangshjemsendes, anvendes "motivationsfremmendeforanstaltninger": flytning til udsendelsescenter (Sandholm eller Avnstrup), kantine- ellerkostpengeordning, fremmøde hos politiet 1-2 gange om ugen mhp. at blive presset til at underskriveen aftale om frivillig hjemsendelse, - og i sidste ende fængsel i ubegrænset tid. Det belasteryderligere disse mennesker, der er flygtet fra deres eget land, og typisk lever i årevis i isoleredeasylcentre uden at måtte arbejde, uddanne sig eller selv vælge, hvor de vil bo.At den nye danske udvisningspolitik og umenneskelighed påfører asylansøgerne enorme lidelser,tilsidesætter retsprincipper og principper om magtens tredeling, er åbenbart ligegyldigt i forhold tilformålet: at undgå flygtninge i Danmark! Havde vi valgt at respektere asylansøgeres og flygtningesmenneskerettigheder, ville de fleste asylansøgere bl.a. alle flygtninge fra det centrale og sydlige Irakhave fået asyl. Og havde vi haft en smule menneskelighed eller anstændighed, ville alleasylansøgere, der havde opholdt sig i længere tid i Danmark, have fået opholdstilladelse.I gamle dage i Danmark brugte man drukning for at finde ud af, om en kvinde var en heks. Hvis enmistænkt efter langvarig tortur ikke ville indrømme heksekunster, blev sagen afgjort ved, at hunblev kastet i en brønd. Sank hun til bunds og druknede, var hun en ærlig kvinde; men flød hunovenpå, var hun en heks, og så blev hun taget op og brændt på bålet.I dag bruger vi "motivationsfremmende foranstaltninger" som en langvarig tortur, og hjemsendelse istedet for drukning. Hvis en asylansøger bliver myrdet eller tortureret efter at være hjemsendt, var