Udenrigsudvalget 2008-09
URU Alm.del Bilag 239
Offentligt

ÅRSRAPPORT

2008

forord

Udenrigstjenesten var også i 2008 i fokus. Rammerne for dansk udenrigs- og udviklingspolitik er underkonstant forandring, men den aktive danske udenrigspolitik førtes fortsat med det formål at fremmefred, frihed og folkestyre funderet på vore grundlæggende værdier. Derfor søgte vi også at give etpositivt dansk bidrag i flere af verdens konflikter.Konflikter i Afrika og Mellemøsten samt krigen i Georgien, hvor vi igen havde militær konflikt i Europa,samt Kosovos selvstændighed understregede behovet for et styrket og beslutningsdygtigt EU, som ersigtet med Lissabon-traktaten. Det irske ”nej” forsinkede denne proces, men det lykkedes dog at opnåenighed i EU om en plan for den irske ratifikation, uden at det kræver en genforhandling eller fornyetratifikation i de øvrige medlemslande. Og på baggrund af bl.a. DIIS’s udredning indledtes en debat omde danske EU-forbehold.Per Stig MøllerUdenrigsministerGlobaliseringens negative sider ramte Danmark, da vi oplevede et terrorangreb på den danskeambassade i Islamabad, hvor to af ambassadens medarbejdere blev dræbt og vi mistede kort efter ensikkerhedsrådgiver under terrorangrebet på Hotel Mariott i Islamabad. I Afghanistan, hvor civilerådgivere arbejder side om side med danske soldater, blev 12 danske soldater dræbt i 2008.Med fremlæggelsen af en ny strategi for den samlede danske indsats i Afghanistan, ønskederegeringen netop at styrke indsatsen ved yderligere at integrere det politiske, militære ogbistandsmæssige engagement for bedst muligt at understøtte fremskridt i landet. Den bredeopbakning i Folketinget til indsatsen har givet international anerkendelse. Det samme har værettilfældet med vores aktive bekæmpelse af pirateri.Effektiv udviklingsbistand af høj kvalitet udgør et væsentligt element i arbejdet for at fremme danskeværdier og interesser. I 2008 fortsatte Danmark med at sætte ord bag handling i kampen for at nåUlla TørnæsUdviklingsminister2015-Målene. Regeringen øgede det i forvejen høje niveau for udviklingsbistanden og fortsatteindsatsen for øget international effektivitet i bistanden. Med kampagnen ”MDG 3 Global call to action”høstede Danmark stor anerkendelse for sit arbejde med at fremme kvinders rettigheder og muligheder.Der var også stor international bevågenhed om Afrikakommissionens arbejde, som statsministeren erformand for og som udvikler nye, borgernære tilgange til udviklingen af kontinentet.Klima- og energispørgsmål var også i 2008 en integreret del af den udenrigspolitiske dialog medverdens lande, i den udviklingspolitiske indsats og i Udenrigsministeriets Public Diplomacy arbejde.Klimaforandringer er en af tidens største udfordringer for både global velstand og sikkerhed. I 2009 erKøbenhavn vært for FN’s Klimakonference (COP15) og Præsident Barack Obamas indledendeudmeldinger giver yderligere grund til optimisme for et godt resultat.Den internationale finanskrise og de realøkonomiske effekter satte sit præg på sidste del af 2008.Danmarks Eksportråd fik dog styrket sin tilstedeværelse på nye vækstmarkeder og målrettet sinrådgivning. Ifølge Eksportrådets kunder kunne mindst 3.6 mia. kr. af deres nye omsætning henføresdirekte til bistanden fra Eksportrådet. Udenrigsministeriet hjalp ligeledes i 2008 et stort antal danskeborgere i udlandet. Især jordskælvet i Kina, urolighederne i Kenya og efterårets demonstrationer iBangkok skabte ekstra travlhed.2008 blev således også et år, hvor vi og udenrigstjenesten varetog mange vigtige opgaver for Danmark,hvoraf vi kun har nævnt enkelte her i forordet.

danmarksrepræsentationer

Marts 2009

■

ambassader(78)

■Bruxelles

multilaterale repræsentationer(7)

■

handelskontorer der også harborgerservice(8)ChicagoDubaiIstanbul■MünchenSankt PetersborgSydneyTaipeiToronto

GenèveNew YorkParisStrasbourgWien■KhartoumNiamey■

EU-repræsentation,NATO-repræsentationFN-missionFN-missionOECD-delegationEuroparådsrepræsentationMissionen ved OSCE, IAEA og CTBTO

øvrige handelskontorer(11)Los AngelesZagreb*Yekaterinburg

repræsentationskontorer(5)Phnom PenhRamallahThimphu

AlmatyAtlantaAucklandBangalore●

BarcelonaBratislava*ChongqingLjubljana*

generalkonsulater(8)HongkongMilanoNew YorkSão PauloShanghai

innovationskontorer(3)MünchenShanghai*) Samlokaliseret medambassaden.

AccraAddis AbabaAlgierAmmanAnkaraAthenBagdadBamakoBangkokBeijingBeirutBeogradBerlinBernBrasiliaBratislavaBruxellesBudapestBuenos AiresBukarestCanberraCotonouDamaskusDar Es SalaamDhakaDublinFlensborgGuangzhouHamborg

HaagHanoiHelsingforsIslamabadJakartaKabulKairoKampalaKathmanduKievKuala LumpurLa PazLissabonLondonLjubljanaLusakaLuxembourgMadridManaguaMaputoMexico DFMoskvaNairobiNew DelhiNicosiaOslo

OttawaOuagadougouParisPragPretoriaRabatReykjavikRigaRiyadhRomSantiagoSarajevoSeoulSingaporeSofiaStockholmTallinnTeheranTel AvivTiranaTokyoVilniusWarszawaWashington DCWienZagreb

Silicon Valley

indhold

1. 2. 2.1.2.1.1.2.1.22.2.2.3.2.4.2.5.2.6.2.6.1.2.6.2.3. 3.1.3.1.1.3.1.2.3.2.3.2.1.3.2.2.4. 4.14.24.34.4udenrigsministerietsårsrapport2008april2009udgiver:udenrigsministerietasiatisk plads21448københavn ktelefon:33 92 00 00fax:32 54 05 33e-mail: [email protected]internet:www.um.dkdesign: designgrafikteksten kan citeres fritisbn978-87-7078-139-6

Forord Danmarks repræsentationer Indhold Indledning Beretning Præsentation af udenrigsministerietHovedopgaverOrganisationÅrets faglige resultaterÅrets økonomiske resultatAdministrerede udgifter og indtægterFinansielle nøgletalForventninger til kommende årDe økonomiske rammer og deres betydning for de kommende årDe faglige krav og deres effekt på opgavevaretagelse og prioriteringMålrapportering Opgaver og ressourcerOpgaver og ressourcer: skematisk oversigtRedegørelse for reservationMål og resultaterMål og resultater, skematisk oversigtMål og resultater: uddybende analyser og vurderingerRegnskab Anvendt regnskabspraksisResultatopgørelsenBalancenEgenkapitalforklaringOpfølgning på likviditetsordningen i løbet af 2008Opfølgning på lønsumsloftBevillingsregnskabetPåtegning

2346777889111111111216161617181820333334353637373738

4.54.64.75.

6 6.16.1.16.1.26.26.36.46.56.66.76.86.9

Bilag Noter til resultatopgørelsen og balancenNoter til resultatopgørelsenNoter til balancenÅrets resultatopfyldelseIndtægtsdækket virksomhedGebyrfinansieret virksomhedUdenrigsministeriets tilskudsordninger og lovbundne bevillingerUnder overførselsramme 1, § 06.1, § 06.2 Og § 06.4.Udenrigsministeriets tilskudsordninger under § 06.3 BistandTil udviklingslandene overførselsramme 2Forelagte investeringerNøgletalOversigt over årsberetninger m.v. på udenrigsministeriets områdefor relaterede institutioner

393940404143434346515152535455

Organigram Efterskrift Udenrigsministeriet i København

indledning

Hermed præsenteres Udenrigsministeriets årsrapport for 2008.Udenrigsministeriet er en enhedsorganisation bestående af ét departement uden under-liggende styrelser eller institutioner. Ministeriet har derfor alene pligt til at aflæggeårsrapport for de udadvendte og driftsmæssige opgaver, som varetages i betydeligtomfang. Det skal dog bemærkes, at Dansk Center for Internationale Studier ogMenneskerettigheder (DCISM) aflægger selvstændig årsrapport.I forhold til Udenrigsministeriets årsrapport har vi imidlertid etableret en praksis,hvor vi rapporterer påalleUdenrigsministeriets opgaver, herunder de departementaleopgaver, der ellers er undtaget fra rapporteringspligten. Det gør vi som led i udvik-lingen af ministeriets målrapportering. Men vi gør det også for at give alle med profes-sionel eller personlig interesse i Udenrigsministeriets arbejde et sammenhængende ogtværgående regnskabsmæssigt billede af ministeriets væsentligste resultater i 2008 –og for at dokumentere den styring, der har ligget til grund herfor.Årsrapporten er udarbejdet med udgangspunkt i ØkonomistyrelsensVejledningom udarbejdelse af årsrapportog falder i fire dele: En beretning, en målrapportering,en regnskabsmæssig afrapportering og en bilagsdel. Yderligere oplysninger omUdenrigsministeriets virke kan findes på ministeriets hjemmesidewww.um.dk.Der rapporteres alene på de strategiske mål for det forløbne år. Det er derfor ikkealle Udenrigsministeriets aktivitetsområder, der er omtalt i årsrapporten. Flere afdisse er imidlertid beskrevet i de årsberetninger mv., der udarbejdes på en række afministeriets aktivitetsområder. For at give interesserede let adgang til uddybendeoplysninger på de enkelte områder indeholder bilag 6.9 en oversigt over årsberetningermv. på Udenrigsministeriets område og for relaterede institutioner.Spørgsmål vedrørende Udenrigsministeriets årsrapport kan rettes tilUdenrigsministeriets Økonomikontor på[email protected].

2. beretning

Der aflægges årsrapport for tre hovedkonti:• § 06.11.01. Udenrigstjenesten.• § 06.11.04. Regeringens fællesudgifter vedrørende FN´s Klimakonference (COP15).• § 06.11.05. Indtægter fra Borgerserviceydelser.

I den globale verden får andre ministerier stadig størrebetydning som selvstændige internationale operatører påegne fagområder. Med Udenrigsministeriets integrerede til-gang, tætte samarbejde med de øvrige ministerier og fysisketilstedeværelse i udlandet er det muligt at løfte og forfølgeoverordnede og tværgående danske interesser på tværs afsektorspecifikke politikområder. Samlet styrker dette heleRigsfællesskabets interessevaretagelse i forhold til udlandet2.Udenrigsministeriet har en central rolle at spille i forholdtil globaliseringens nye udfordringer. Det fremgår af regerin-gens globaliseringsstrategi ”Fremgang, fornyelse og tryghed”(april 2006) og Udenrigsministeriets globaliseringsanalyse(oktober 2006). Udenrigsministeriet har siden 2006 tagetyderligere skridt til at sikre, at Danmark er godt repræsente-ret i globaliseringens brændpunkter.Som led i regeringens globaliseringsstrategi igangsatteUdenrigsministeriet et større analysearbejde, der skulle give etsamlet bud på behovet for tilpasninger af Udenrigsministeriet.Resultatet var Udenrigsministeriets globaliseringsanalyse ”Den grænseløse verden – Udenrigsministeriet og globalise-ring” (oktober 2006). Der er siden gennemført en række til-tag som opfølgning på analysens anbefalinger, bl.a. oprettel-sen af Det Globale Vagtcenter vedrørende borgerservice,oprettelse af nye ambassader i en række af globaliseringensbrændpunkter samt opprioritering af Public Diplomacy-området. I foråret 2008 nedsattes en intern arbejdsgruppemed det formål at tænke videre i globaliseringsanalysens sporog formulere konkrete bidrag til den fortsatte tilpasning afUdenrigsministeriets arbejde til globaliseringens udfordringerog muligheder. Arbejdsgruppen udarbejdede efterfølgende ialt seks diskussionsoplæg om bl.a. globaliseringens udford-ringer, organisationskulturen, public diplomacy, vanskeligeposter, human ressources samt Udenrigsministeriets struktur.Som opfølgning på arbejdsgruppens anbefalinger er detbesluttet at gennemføre en reorganisering af hjemmetjenesten,idet den nuværende opdeling i Nord og Syd afskaffes til fordelfor en centerstruktur. Hertil kommer bl.a. en nyorientering afUdenrigsministeriets tilgang til personaleudvikling. Organi-sationsændringerne forventes gennemført i løbet af 2009.

2.1. Præsentation af Udenrigsministeriet2.1.1. HovedopgaverUdenrigsministeriets hovedopgave er at føre regeringensudenrigspolitik ud i livet. Det indebærer, at Udenrigs-ministeriet:• Forestår og koordinerer Danmarks officielle forbindelser til udlandet, herunder en række internationale organi-sationer, såsom EU, FN og NATO, og det nordiskesamarbejde.• Hjælper danskere, der er kommet i vanskelige situationer i udlandet.• Støtter dansk erhvervslivs eksportarbejde, internationa-lisering og øvrige kommercielle aktiviteter i udlandet,hvor der er en klar dansk kommerciel interesse til stede,og trækker udenlandske investeringer til Danmark.• Forestår og koordinerer Danmarks handelspolitik.• Forvalter den danske udviklingsbistand.• Bidrager til at udbrede kendskabet til Danmark og dansk kultur (public diplomacy/offentlighedsdiplomati)1.Udenrigsministeriet er en enhedstjeneste, hvor alle interna-tionale opgaver er samlet i én sammenhængende struktur.Det giver en enstrenget varetagelse af Danmarks internatio-nale interesser, hvad enten det drejer sig om udenrigs- ogsikkerhedspolitik, europapolitik, udviklingspolitik, handels-politik, støtte til danske virksomheders internationalisering,hjælp til danskere i nød i udlandet eller offentligheds-diplomati. Organisationsstrukturen gør det muligt at leverekonkrete svar på internationale og globale udfordringer påtværs af arbejdsområder, uden organisatoriske og forvalt-ningsmæssige hindringer.

1) I bevillingsmæssig henseende er Udenrigsministeriets hovedopgaver opdelt ifire overordnede hovedformål: Generel udenrigspolitik, Administration afudviklingspolitik, Eksport- og investeringsfremme og Borgerservice.

2) Således har Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre udsendtemedarbejdere knyttet til ambassaden i Bruxelles, og Færøernes Landsstyrehar tillige repræsentanter tilknyttet ambassaderne i London og Reykjavik.

Danmark skal i december 2009 være vært for FN’s klima-topmøde (COP15). Ambitionen med COP15 er at indgå en forpligtende global klimaaftale om begrænsning af udslippetaf drivhusgasser omfattende så mange lande som muligt. Iforbindelse med værtskabet indtager Udenrigsministeriet encentral rolle. Udenrigsministeriet skal bl.a. varetage opgavervedrørende formidling og den logistiske afvikling af topmø-det, hvor der forventes 12-15.000 officielle deltagere, dvs. ministre, embedsmænd, NGO’er og presse. Hertil kommeropgaver i forhandlingssporet samt erhvervsrelaterede opgaver.Angrebet på den danske ambassade i Islamabad den 2. juni2008 viste, at Danmark og særligt de danske repræsentationeri udlandet befinder sig i en ny og alvorlig sikkerhedsmæssigsituation. Ambassaderne er blevet erkendte mål for terroran-greb, og der har været en række eksempler på konkrete trusler,som er blevet afværgede. Der er nu behov for en øget sikringaf de danske repræsentationer i udlandet. Regeringen nedsatte i august 2008 en tværministeriel arbejdsgruppe, som har gen-nemført en sikkerhedsmæssig vurdering af de danske repræ-sentationer. Implementeringen af arbejdsgruppens anbefalin-ger er igangsat (marts 2009).2.1.2 OrganisationUdenrigsministeriet består af ministeriet i København ogambassader, generalkonsulater og handelskontorer i udlandetsamt repræsentationer ved de væsentligste internationaleorganisationer. Hertil kommer et stort antal honorære kon-sulater.Udenrigsministeriet er en enhedsorganisation, hvilket bety-der, at medarbejderne indgår i én og samme organisation,uanset hvor de er placeret. Dette bidrager til koordination,effektivitet og synergi i det daglige arbejde.Repræsentationernes globale placering er Udenrigsministeriets særkende og grundlag for varetagelsen af Danmarks interna-tionale interesser. Med indgående kendskab til lokale forholdog rette netværk bidrager repræsentationerne til at sikre kva-liteten og validiteten af de informationsstrømme, som indgårsom grundlag i formuleringen af dansk udenrigspolitik ogen række andre politiske forhold i Danmark. Repræsenta-tionernes synlighed og netværk giver også mulighed for atpåvirke meningsdannelsen og interne beslutningsprocesserhos de stedlige myndigheder og beslutningstagere, når derskal træffes politiske beslutninger af dansk interesse.

De seneste år har kommunikationen mellem repræsen-tationerne og ministeriet i København gennemgået en tek-nologisk fornyelse, hvor brug af intranet og videokonferencerer blevet hverdag. Det både styrker og bekræfter relevansenaf enhedstjenesten.Princippet om enhedstjenesten er videreført i forholdet tilandre ministeriers internationale aktiviteter, hvor danskerepræsentationer udgør en platform i udlandet for regeringenog centraladministrationen. Dette ses blandt andet i beman-dingen på repræsentationerne, hvor knap 22% af deudsendte akademiske medarbejdere er specialattachéer fraandre fagministerier3.Antallet, størrelsen og placeringen af de danske repræsenta-tioner overvejes og prioriteres løbende efter Danmarks uden-rigspolitiske interesser og prioriteter. På Udenrigsministerietshjemmesidewww.um.dkkan hentes yderligere informationom repræsentationerne4.I København er Udenrigsministeriet organiseret i Nord-gruppen, Sydgruppen, Danmarks Eksportråd, Borgerservice, Public Diplomacy og Fællessekretariatet.Denne organisation afskaffes dog til fordel for en center-struktur i løbet af 2009 (jf. ovenfor). På Udenrigs-ministeriets hjemmeside kan hentes yderligere informationom ministeriets organisering i København5.

2.2. Årets faglige resultaterDer skal ifølge ØkonomistyrelsensVejledning om udarbej-delse af årsrapportrapporteres på”alle mål og resultatkrav, derer aftalt med eller fastsat af en anden part end virksomheden”.Den eksterne målfastsættelse finder for Udenrigsministerietsvedkommende hovedsageligt sted gennem minister- og rege-ringsbeslutninger, udenrigs- og udviklingspolitiske redegørel-ser, folketingsbeslutninger og beslutninger i internationale fora.Den interne udmøntning af målene sker ved udmeldingen afUdenrigsministeriets handlingsplan. De konkrete prioriteterfor 2008 og operationalisering heraf blev udmeldt i organisa-tionen i sommeren 2007. Målene skal sikre, at der leveresreelle effekter, produkter og ydelser til gavn for regeringen,3) Pr. 18. marts 2009.4) UnderOm Os – Organisation – Find os i udlandet.5) UnderOm Os – Organisation – Organigram.

andre myndigheder, borgere og virksomheder i Danmark.Målene konkretiseres i etårige resultatkontrakter mellemministeriets ledelse og alle enhedschefer ude og hjemme.I årsrapportens kapitel 3 rapporteres om målopfyldelsen påaggregeret niveau for samtlige mål indeholdt i udmeldingenfor 2008.

Nettoudgiftseffekten af reguleringen af ovennævnte hensæt-telse udgør 76,9 mio. kr., idet primohensættelsen vedr. reser-verede bevillinger for 2008 på 30,6 mio. kr. samtidig er ind-tægtsført. Udenrigsministeriets samlede lønudgifter i 2008udgjorde 620,6 mio. kr., hvilket er 3,7 mio. kr. mindre endministeriets lønsumsloft på finansloven for 2008. Udenrigs-tjenesten var i 2008 i lighed med øvrige ministerier omfattetaf ordningen om obligatorisk opsparing.Udenrigsministeriets indtægter og omkostninger for perioden2007-2009 er illustreret i figur 1.Udenrigsministeriets balance i 2008 er illustreret i figur 2. Detfremgår bl.a., at mindreforbruget i 2008 var medvirkende til,at egenkapitalen er blevet forøget. Endvidere ses en stigning ide kortfristede gældsforpligtelser, hvilket bl.a. kan henføres tilperiodeforskydninger. Samlet er der dog relativt få større for-skydninger i de enkelte balanceposter fra 2007 til 2008.

2.3. Årets økonomiske resultatUdenrigsministeriets driftsresultat i 2008 udviser et planlagtmindreforbrug på 30,5 mio. kr. efter en regulering af hensæt-telser vedr. reserverede bevillinger i 2009 på i alt 107,5 mio. kr., og efter udligning af et negativt overført overskud på 8,1 mio. kr. fra 2007. En betydelig del af hensættelsen vedrørerreserverede bevillinger til FN’s Klimakonference 2009(COP15) og kan derfor henføres til § 06.11.04. Regeringens fællesudgifter vedrørende FN’s Klimakonference (COP15).

Som følge af mindreforbruget i 2008 udgør Udenrigs-ministeriets overførte overskud primo 2009 30,5 mio. kr., svarende til ca. 1,5% af ministeriets bruttoudgiftsbevilling i 2009. Udenrigsministeriets egenkapital er illustreret i figur 3.Udviklingen i Udenrigsministeriets låneramme og SKB-gæld er illustreret i figur 4. Det fremgår, at udnyttelses-graden af lånerammen ultimo året udgjorde 84,6% Lånerammen har ikke været overskredet i løbet af 2008.

2.4. Administrerede udgifter og indtægterEt samlet overblik over tilskudsordninger og lovbundnebevillinger under Udenrigsministeriets driftsbevillinger erangivet nedenfor i tabel 1.

Tabel 1Konto

Tilskudsordninger og lovbundne bevillinger i 2008 (mio. kr.)BevillingstypeAnden bevillingVidereførselprimo2,0Bevilling13,8Bevillingi alt15,8Regnskab11,5VidereførselResultatultimo4,34,3

§ 06.11.15 Ikke-lovbundne tilskud tilinternationale formål oginstitutioner§ 06.11.19 Bilateralt Naboskabsprogram§ 06.21.01 Nordisk Ministerråd§ 06.22.01 Fredsbevarende operationermv. under FN§ 06.22.03 Øvrige organisationer§ 06.22.05 Den EuropæiskeInvesteringsbank, udgifter§ 06.22.05 Den EuropæiskeInvesteringsbank, indtægter§ 06.41.02 Eksportstipendiater (netto)1§ 06.41.03 Særlige eksportfremme-tilskud

Reservationsbev.LovbundenLovbundenLovbundenAnden bevilllingAnden bevilllingReservationsbev.Reservationsbev.

15,3-----17,60,6

186,8146,570,4232,14,44,447,844,1

202,1146,570,4232,14,44,465,444,7

202,8135,085,0206,22,10,043,443,9

-0,711,5-14,625,92,34,422,00,8

-0,7

22,00,8

1) Der gælder en særlig bevillingsbestemmelse på kontoen, hvorefter merindtægter kan genanvendes til forøgelse af udgiftsbevillingen.

2.5. Finansielle nøgletalDer henvises til bilag 6.8.

2.6. Forventninger til kommende år2.6.1. De økonomiske rammer og deres betydning forde kommende årUdenrigstjenestens grundbevilling er i 2009 i udgangspunk-tet fastlagt ved en flerårsaftale (2006-2009), som Udenrigs-ministeriet indgik med Finansministeriet i forbindelse medFinansloven for 2006. Endvidere er udenrigstjenesten i 2008og 2009 tilført øremærkede bevillinger til en række formål.I forhold til 2008 er de økonomiske rammer for 2009 isærpræget af øgede opgaver. Først og fremmest afholdelsen afFN’s klimakonference (COP15) i København samt opfølg-ningen på anbefalingerne fra en tværministeriel arbejds-gruppe om øget sikring af de danske repræsentationer; dertilkommer stigningen i den danske udviklingsbistand, som føl-

ger af regeringens mål om over en årrække at øge udviklings-bistanden fra 0,8 % af BNI. Det bør endvidere bemærkes, at der i 2009 er prioriteret midler til en styrkelse af danskebidrag til moderne international sikkerhed, herunder til ind-satser vedr. anti-terror og radikalisering, til indsatser imodpirateri samt til tribunaler og straffedomstole.Finanskrisen vil muligvis kunne påvirke udenrigstjenestensaktiviteter og indtægter fra salg af individuelle eksportfrem-meydelser negativt, og området vil derfor blive fulgt medskærpet opmærksomhed i 2009.

2.6.2. De faglige krav og deres effekt påopgavevaretagelse og prioriteringI 2008 gennemførte Udenrigsministeriet en reform af deteksisterende mål- og resultatstyringssystem med virkning fra2009. Med reformen er antallet af mål nedbragt, hvilketbidrager til at styrke det strategiske fokus. Med udgangs-punkt i regeringsgrundlaget og globaliseringsanalysen er deropstillet 6 strategiske mål. Disse mål udmøntes af enhedernei et begrænset antal selvformulerede opgaver og mål samtsucceskriterier og afspejler enhedernes bidrag til ministerietssamlede opfyldelse af regeringsgrundlaget. Inden for områ-derne investerings- og eksportfremme samt borgerservice erder fastsat enkelte centralt udmeldte mål.

De gode samarbejdsforbindelser om udenrigspolitiske emnermed Det Færøske Hjemmestyre og Det Grønlandske Lands-styre vil fortsat have høj prioritet. Danmarks formandskab forArktisk Råd skal varetages i tæt samarbejde med disse og vil være en vigtig opgave.De regionale strategier for Asien, Latinamerika, Afrika oget forventet analysepapir for Mellemøsten og Nordafrika vildanne udgangspunkt for et fortsat bredt udenrigspolitiskarbejde og kræve en stor og målrettet indsats af ministeriet somhelhed og repræsentationerne i disse regioner i særdeleshed.

Strategisk mål 2: International sikkerhed og stabilitetEt tæt transatlantisk partnerskab er omdrejningspunktet foret effektivt internationalt samarbejde om sikkerhed og stabi-litet. Det vil i 2009 være en væsentlig opgave for Udenrigs-ministeriet at udvikle samarbejdet med den nye amerikanskeadministration både bilateralt og gennem et konstruktivteuropæisk engagement.Danmark skal fortsat yde et aktivt bidrag til at styrke samar-bejdet i NATO og i EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspoli-tik, herunder om krisestyringsopgaver. I FN vil Danmarkpresse på for reformer, der kan styrke den globale ramme forhåndtering af fred og sikkerhed.Danmarks aktive engagement i konfliktramte områder ogi skrøbelige stater vil stå centralt i Udenrigsministerietsarbejde i det kommende år. Fokus er på integrerede indsat-ser. En styrket og integreret politisk, militær og civil indsatsi Afghanistan skal forbedre sikkerhedssituationen og genop-bygningen og på den måde bidrage til regional og global sik-kerhed. Sammenhængende indsatser vil blive prioriteret forat fremme stabilitet og udvikling i Afrika herunder bl.a. iSudan, Somalia og Zimbabwe. Der vil også være fokus påopbygning af kapacitet i regionale organisationer til at hånd-tere egne konflikter. Konfliktområderne i Mellemøsten, ikkemindst i Irak, Libanon og de Palæstinensiske Selvstyre-områder, hvor Danmark bl.a. har et betydeligt udviklings-mæssigt engagement, vil blive viet særlig opmærksomhed.Det Arabiske Initiativ skal bidrage til dansk netværksopbyg-ning i den arabiske verden ved bl.a. at støtte dialogaktiviteterog reformprocesser. Generelt vil Udenrigsministeriet yde enflerstrenget indsats for at styrke Danmarks stilling i denmuslimske verden. Indsatsen i Nepal med fleksibel brug afforskellige instrumenter til fremme af fred og udviklingforbliver en prioritet.

Strategisk mål 1: Et konkurrencedygtigt, synligt ogaktivt Danmark i en globaliseretverdenDanmark står overfor nogle betydelige udfordringer i denkommende tid. Der skal i 2009 arbejdes for, at de multi-laterale forhandlinger vedrørende WTO/DDA (DohaDevelopment Agenda) afsluttes, ikke mindst set i lyset afden økonomiske krise. Derudover er nedbrydning af han-delshindringer fortsat et fokusområde for ministeriet, herun-der overvågning af og udbredelse af information om bilate-rale og regionale frihandelsaftaler.På eksportfremmeområdet vil der i 2009 være fokus på rådgiv-ning vedr. finanskrisens konsekvenser, herunder på at givevirksomheder bistand til at finde nye markedsmuligheder.Specifikt vil der i 2009 være stort fokus på at udnytte de sær-lige markedsmuligheder, som det danske værtskab for FN’sklimakonference i december 2009 vil skabe inden for miljø,energi og klima. Public diplomacy-indsatsen vil ligeledes væresærligt fokuseret på at udnytte opmærksomheden omkringklimakonferencen til at eksponere klimadagsordenen og dan-ske styrkepositioner og spidskompetencer på området.Rådgivning til små og mellemstore virksomheder vil fortsat være et tværgående prioritetsområde, ligesom der på innova-tionscentrene fortsat skal arbejdes på at styrke danske virk-somheders og forskningsinstitutioners adgang til ny viden,teknologi, netværk og kapital. På investeringsfremmeområ-det vil såvel den opsøgende indsats over for videntungeudenlandske potentielle investorer og after care indsatsen,der har fokus på at fastholde eksisterende investeringer iDanmark, blive styrket.

Også nærområderne vil være i fokus. Fortsat stabilisering afdet Vestlige Balkan er et vigtigt mål. I Kosovo har en vellyk-ket indsats fra EU og NATO skabt ro og stabilitet, men derer fortsat behov for et aktivt engagement for at konsoliderede gode resultater. En anden vigtig udfordring vil være EU’sog Danmarks forhold til Rusland og de fælles naboer østpå. Danmarks formandskab for Østersørådet i 2009 vil være engod platform for en styrket dansk profil i regionen.Bekæmpelsen af truslen fra international terrorisme vil fort-sat være en central opgave, som kræver anvendelse af en bredvifte af Udenrigsministeriets instrumenter og et tæt samar-bejde med andre myndigheder. I 2009 vil der være behov forsærligt fokus på den nye sikkerhedssituation, som Danmarkog vore repræsentationer befinder sig i. Hertil kommer enforstærket indsats for bekæmpelse af pirateri.På nedrustnings- og ikke-spredningsområdet vil Danmarksøge at spille en aktiv rolle bl.a. som medlem af IAEA’sstyrelsesråd. Fra dansk side vil man fortsætte den resultat-og konsensusorienterede linje i forhold til konkrete spred-ningsrisici, herunder Nordkorea og Iran.

Lissabon-strategien om vækst og beskæftigelse. Det vil væreen særskilt udfordring at forsvare de grundlæggende princip-per i EU’s kernepolitikker. Fra dansk side vil man arbejde forat overbevise de europæiske partnere om, at den nuværendeøkonomiske tilbagegang bør blive et afsæt til en fremadretteteuropæisk dagsorden.Klima- og energidagsordenen vil fortsat præge indsatsenpå EU-området i 2009. Udenrigsministeriet vil have særligtfokus på at sikre et stærkt bidrag fra EU til COP15. Også den bredere energipolitiske dagsorden, herunder energi-sikkerhed og -effektivitet, vil blive prioriteret. Udenrigs-ministeriet vil samtidig fokusere på udviklingen inden forEU’s retlige og indre anliggender samt EU’s globaliserings-dagsorden med fokus på bl.a. forskning og udvikling,forbrugerbeskyttelse samt flere og bedre jobs. Endelig viludvidelsesspørgsmålet fortsat være en væsentlig prioritet forUdenrigsministeriet i 2009. Det gælder både optagelsesfor-handlingerne med Kroatien og Tyrkiet og tilnærmelsespro-cessen mellem EU og landene på det vestlige Balkan.

Strategisk mål 4: En mere fri og retfærdig, økonomiskog miljømæssig bæredygtig verdenUdviklingspolitikken vil også i 2009 stille skarpt på forføl-gelsen af 2015-Målene. Finanskrisen vil være en særlig udfordring for udviklingslandene og vil også præge udvik-lingsarbejdet gennem hele 2009, herunder indenfor denaktive danske politik i forhold til FN’s reformproces ogVerdensbankgruppen. De udviklingspolitiske prioriteter vilhave fokus på ligestilling, klima og miljø, samt bistands-effektivitet herunder at dokumentere og formidle resultaterneaf disse indsatser. Offentliggørelsen af Afrika-kommissionensanbefalinger i maj 2009 vil markere et yderligere fokus påAfrika og erhvervsudvikling indenfor bistanden. En opdate-ret udgave af den humanitære strategi forventes i første halv-del af 2009.Styrkelsen af den internationale retsorden vil også i 2009være en central udenrigspolitisk prioritet herunder gennemet øget fokus på de retslige rammer for samarbejdet om-kring Det Arktiske Ocean og Arktis i øvrigt. På menneske-rettighedsområdet vil der bl.a. blive arbejdet for effektiv oguafhængig kontrol af staters menneskerettighedsforpligtel-ser ved konsekvent handling over for krænkelser af menne-skerettigheder samt ved aktivt at fremme danske mærke-sager.

Strategisk mål 3: Danmark i hjertet af EuropaEn række vigtige begivenheder vil i 2009 præge Udenrigs-ministeriets indsats for at fastholde Danmark centralt iEU-samarbejdet. En afklaring af EU’s traktatgrundlagovenpå det irske nej står som en helt central udfordring.EU’s stats- og regeringschefer erklærede sig i december 2008rede til at udnytte Lissabon-traktatens mulighed for at fast-holde princippet om én kommissær pr. medlemsland samttilgodese irske bekymringer gennem udarbejdelsen af for-nødne juridiske garantier. Udenrigsministeriet vil prioriterearbejdet med opfølgningen på erklæringen højt. Også valgettil Europa-Parlamentet i juni 2009 og udnævnelsen af en nyKommission og kommissionsformand i løbet af 2009 udgørvigtige rammebetingelser for den danske interessevaretagelsei EU og vil blive prioriteret. Hertil kommer en øget inddra-gelse af Folketinget i EF-Domstolens arbejde.Udenrigsministeriet vil i 2009 fortsat have fokus på en sam-let og effektiv varetagelse af danske interesser i EU. Det vilske med udgangspunkt i den europapolitiske aftale frafebruar 2008 og med fokus på at skabe konkrete resultatertil gavn for borgere og virksomheder. Håndteringen af denøkonomiske og finansielle krise vil stå højt på den europæi-ske dagsorden. Det vil få stor betydning for videreførelsen af

En samlet dansk strategi for arbejdet med menneskerettig-heder udarbejdes i 2009. Den suppleres af en strategi forarbejdet med demokrati og menneskerettigheder inden forrammerne af udviklingspolitikken. Der vil dermed være etsolidt strategisk fundament for arbejdet med menneskeret-tigheder.I 2009 vil COP15 i København i december være en helt sær-lig udfordring. Udenrigstjenestens globale netværk skal påalle niveauer på forskellig vis bidrage til, at der indgås en nyambitiøs, global klimaaftale. Udenrigsministeriet er særligtansvarlig for områderne logistik, formidling og erhvervsret-tede aktiviteter og deltager aktivt i at lægge strategien forforhandlingerne i samarbejde med andre ministerier.

Strategisk mål 6: Et fleksibelt og veldrevet globaltnetværk for hele regeringenUdenrigsministeriet vil i 2009 fortsætte opfølgningen påanbefalingerne i globaliseringsanalysen. Særlig fokus villigge på at målrette det omfattende samarbejde med denøvrige centraladministration samt fortsat at opfylde måletom Udenrigsministeriet som hele regeringens udenrigstjene-ste. Den styrkede dialog, gensidige forventningsafstemningog samarbejdet med de øvrige ministerier og myndighederom koordination, rådgivning og bistand fra repræsentatio-nerne skal videreføres.En vigtig udfordring er at konsolidere de tiltag, der er sat iværk for at understøtte et stærkt globalt netværk. Dette inde-bærer, at Udenrigsministeriet skal fastholdes som en attrak-tiv globalt orienteret arbejdsplads. Her står formulering ogimplementering af en samlet medarbejder- og familiestrategimeget centralt. Vægten skal lægges på både at skabe bedresammenhæng mellem privat- og arbejdsliv og at forbedremedarbejdernes og familiernes fleksibilitet og globale mobili-tet. Der vil også blive lagt mange kræfter i udvikling af enpersonalepolitik for chefer, således at Udenrigsministeriet påledelsesplan både i ministeriet og på repræsentationerne errustet til at håndtere globaliseringens udfordringer. Endeligvil arbejdet med en forstærket integration af det lokaltansatte personale blive fortsat.Med afsæt i Udenrigsministeriets kompetencecenter vil derblive sat ekstra fokus på kompetenceudvikling af ministerietsmedarbejdere både ude og hjemme herunder det lokaltansatte personale. Udgangspunktet er en ny kompetence-strategi for samtlige ansatte, der bl.a. medfører at alle med-arbejdergrupper fremover skal gennemgå egentlige grund-uddannelser. Herudover vil der i 2009 blive iværksat bådelokale og regionale kursusaktiviteter som supplement til kur-susaktiviteterne i København. Arbejdet med at skabe nye,effektive samarbejdsformer i hele udetjenesten, der er veleg-nede til at håndtere tværgående tematiske eller regionaleudfordringer, vil blive fortsat.Sikkerheden for udenrigstjenestens medarbejdere, inkl.lokalt ansatte medarbejdere, vil stå meget højt på dagsorde-nen i 2009. Det er i høj grad terrortruslen, som dominererbilledet, men indsatsen for den fortsatte styrkelse af sikker-heden i udenrigstjenesten handler ikke kun om de mestudsatte repræsentationer i verdens brændpunkter. Også farenfor civil urolighed og kriminalitet indgår i den samlede risi-kovurdering, som skal være med til at målrette nye sikker-

Strategisk mål 5: Borgernes udenrigstjenesteI bestræbelserne på at yde den bedst mulige hjælp til dan-skere i nød i udlandet, herunder ikke mindst i krisesitua-tioner, vil samarbejdet mellem repræsentationerne og DetGlobale Vagtcenter i Udenrigsministeriet blive videreudvik-let i 2009. Fokus vil også være på videreudvikling af repræ-sentationernes kriseberedskab. I den sammenhæng vil fleredanske repræsentationer arrangere eller deltage i lokale krise-beredskabsøvelser, herunder i EU og/eller nordisk regi.Udenrigsministeriets kriseberedskabsenhed vil også i 2009organisere kriseberedskabsøvelser på udvalgte ambassader.Danmark vil endvidere arbejde for at videreudvikle detnordiske og EU-kriseberedskabssamarbejdet på repræsen-tationerne.I 2009 vil der komme flere nye tiltag på borgerserviceområ-det, som vil have høj prioritet både hjemme og ude. Der skalbl.a. indføres biometriske pas (foto og fingeraftryk). Udrul-ningen er blevet udskudt til 2010, men forberedelserne star-ter i 2009. På visumområdet vil udrulningen af anden fase afVisuminformationssystemet blive indledt, hvilket bl.a. ogsåindebærer krav om optagelse af fingeraftryk og fotos pårepræsentationerne. Derudover vil der være fortsat fokus påeffektivisering af visumadministrationen, herunder under-søgelse af muligheden for brug af visumoutsourcing på flererepræsentationer i lyset af erfaringerne fra pilotprojekterne iNew Delhi og Moskva. Endelig vil der blive indført service-mål for udvalgte repræsentationers visumadministration forat imødekomme eksterne krav til sagsbehandlingstiden.

hedstiltag. I erkendelse af det ændrede og mere kompleksetrusselsbillede vil der fremover blive anlagt en fælles tilgangtil sikkerhed i hele udenrigstjenesten, fra Asiatisk Plads, overambassader, til handelskontorer. Den fælles sikkerhed vilomfatte en bred vifte af forskellige sikkerhedstiltag: styrkelseaf den fysiske sikkerhed, anskaffelse af pansrede biler og sik-kert kommunikationsudstyr, men også bedre forberedelse,kompetenceudvikling og psykologisk støtte for medarbejdereog deres familier samt det lokalt ansatte personale.På det økonomi-administrative område er udfordringen athåndtere overflytningen af opgaver og medarbejdere indenfor regnskabs- og lønadministration til det nye statslige øko-nomiservicecenter (ØSC). Samtidig vil mulighederne for atforenkle og effektivisere håndteringen af økonomiadmini-strative opgaver i udetjenesten blive forfulgt. Ikke mindstvil mulighederne for etablering af regionale administrativecentre, hvor forenklinger, kvalitet og en stærk faglighed er icentrum, blive afprøvet.På it-området vil en velkoordineret videreudvikling afbrugervenlige fagsystemer til understøttelse af forretnings-gangene i hele Udenrigsministeriet være et særligt prioritets-område. Ligeledes vil der blive søgt skabt løsninger, derunderstøtter mobile arbejdsformer. Der vil ligeledes blivelagt stor fokus på it-sikkerhed både af hensyn til trussels-niveauet og fordi den øgede brug af mobile arbejdsformergør Udenrigsministeriets generelle it-miljø mere sårbart.Udbygningen af videokonferencer og ”live communication”vil også blive prioriteret. Arbejdet gennemføres inden forrammerne af Udenrigsministeriets it-strategi fra 2008.Indsatsen for at fremme ansættelse af danskere i internatio-nale organisationer er i 2007-2008 løbende blevet styrket.Denne indsats vil fortsætte i 2009 med vægt på at fremmeansættelsen af danskere i en række internationale organisa-tioner, herunder EU og FN.Endelig vil implementeringen af Udenrigsministeriets nyecenterstruktur blive en stor og udfordrende opgave i 2009.

3. mÅlrapportering

3.1. Opgaver og ressourcerDette afsnit følger op på Udenrigsministeriets opgaver.Afsnittet har til formål at beskrive Udenrigsministerietssamlede frembringelser og sammenholde disse med ressour-ceforbruget. Første del præsenterer ressourceforbruget forhver enkelt af Udenrigsministeriets opgaver. I anden delredegøres for al reserveret bevilling.3.1.1. Opgaver og ressourcer: Skematisk oversigtNedenstående tabel viser hele Udenrigsministeriets ressour-ceforbrug fordelt på alle ministeriets opgaver. Opdelingenpå opgaver er foretaget ud fra Finanslovens tabel5. Opgaverog mål.Opstillingen dækker hele Udenrigsministeriets driftekskl. indtægtsdækket virksomhed.Til hver opgave er knyttet en eller flere overordnede strategi-ske prioriteter jf. Udenrigsministeriets målrapportering, seafsnit 3.2.1 for beskrivelser af de enkelte prioriteter. En prio-ritet kan vedrøre flere opgaver, f.eks. varetages prioritet 5 ”Aktiv medvirken til konfliktløsning, stabilitet, rehabilite-ring, humanitære indsatser og genopbygning i kriseramteområder” gennem indsatser inden for den generelle uden-rigspolitik og udviklingspolitikken.

Tabel 2 Sammenfatning af økonomi under § 06.11.01, § 06.11.04 og § 06.11.05 (mio. kr.)Overordnedestrategiskeprioriteter1, 2, 3, 5, 6, 11, 123, 4, 5, 6, 73, 4, 8, 910124, 11Indtægtsførtbevilling526,1720,3296,9199,014,984,4-55,01.786,6Øvrigeindtægter115,3-77,8---60,0253,1Omkost-ninger634,8714,7359,8175,924,712,7-1.922,7Andel afåretsoverskud6,65,615,023,1-9,871,75,0117,1Fordelings-procent6%5%13%20%-8%61%4%100

OpgaveGenerel udenrigspolitikAdministration af udviklingspolitikEksport- og investeringsfremme m.v.BorgerserviceUdenrigsministeriets kompetencecenterRegeringens fælles udgifter vedrørendeFNs Klimakonference (COP15)Gebyrvirksomhed, borgerserviceydelserI alt

3.1.2. Redegørelse for reservationUdenrigsministeriet har i forbindelse med afslutningen afregnskabet for 2008 foretaget en række reservationer afbevillinger til brug på specifikke formål i de kommende år.Disse er nærmere specificeret i tabel 3 nedenfor.

Tabel 3

Reserverede bevillinger på specifikke formål under § 06.11.01 og § 06.11.04 (mio. kr.)Reservationprimo/bevilling0,810,72,71,01,112,12,230,620092009200922,818,084,4125,2Forbrugi året0,810,72,71,01,112,12,230,69,58,312,730,5Reserveretultimo0,00,00,00,00,00,00,00,013,49,784,4107,5200920092009Forventetafslutning2008200820082008200820082008

OpgaveEkstraordinært vedligeholdStyrket markedsføring af DKVIS (særbevilling)Etablering af kriseberedskabSprog og kulturkompetencerStyrket repræsentationsstrukturTerrorsikringReservationer primo i altStyrket markedsføring af DKSikring af ambassaderCOP15I alt reservation og særbevilling i 2008-2009

Reserveret år2008200820082008200820082008

Anm.: Afrundinger gør, at sammentællingerne ikke summer til totalen.

Bemærkninger til de enkelte reservationer• Der blev – jf. Finansloven for 2008 – i forlængelse af den tidligere afsatte ekstraordinære ramme for 2005-2007 – i perioden 2008-2011 årligt afsat 26 mio. kr. i investe-rings- og driftsudgifter til et særligt program til øget sik-ring af udenrigstjenestens repræsentationer mod ter-roranslag, masseindtrængen og andre voldelige angreb.Programmet – der fra 2009 tilføres øgede midler –implementeres på grundlag af en sikkerhedsfaglig vurde-ring af behovet på de enkelte repræsentationer. 9,7 mio.kr. af disse 2008 midler var disponerede, men ikke for-brugt ved indgangen til 2009.• I forbindelse med aftale mellem regeringen og Social-demokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om handlingsplan for offensiv global markedsføring afDanmark er Udenrigsministeriet blevet tilført midler iperioden 2007-2010 til styrkelse af public diplomacy og eksport- og investeringsfremme. Der henvises til Akt 126 af 24/5 2007 og Finansloven for 2008 for en nærmere

specifikation af formålene og bevillingerne i de enkelteår. Af en samlet bevilling på 22,8 mio. kr. i 2008 var13,3 mio. kr. ikke forbrugt ved indgangen til 2009 – heraf 7,8 mio. kr. i ikke forbrugte midler til eksport- oginvesteringsfremme og 5,5 mio. kr. vedrørende public diplomacy aktiviteter.• Udenrigsministeriet blev på Akt 58 af 11/12 2008 tilført 65 mio. kr. til §06.11.04 Regeringens fællesudgifter ved-rørende FN’s Klimakonference (COP15), driftsbevilling. Kontoen blev herudover tilført i alt 19,4 mio. kr. til COP15 på TB-2008, hvorefter den samlede bevilling til regeringens fællesudgifter til COP15 i 2008 var 84,4. Heraf blev der regnskabsmæssigt afholdt udgifter på12,7 mio. kr. Der blev imidlertid i forbindelse med års-afslutningen bogført en reservation på 84,4 mio. kr. på § 06.11.04. svarende til den samlede bevilling på kon-toen i 2008, selvom reservationen skulle have svaret tilmindreforbruget på 71,7 mio. kr. Der vil blive korrigeret herfor i forbindelse med bevillingsafregningen for 2009.

3.2. Mål og resultaterMed udgangspunkt i regeringsgrundlaget fastlagde Uden-rigsministeriet i 2006 11 overordnede strategiske prioriteter gældende for perioden 2007 til 2009. Prioriteterne udgørden strategiske ramme for hele udenrigstjenestens arbejde,hvor den treårige strategiperiode sikrer en vis planlægnings-horisont. For 2008 er rammen blevet suppleret med enekstra prioritet vedrørende den globale indsats mod klima-forandringer6.Udenrigsministeriets målrapportering sker på grundlag afministeriets handlingsplan fra 2007. Med strategiudmeldin-gen er tilstræbt en tydelig sammenhæng mellem regeringenspolitiske prioriteter og de mål, der indarbejdes i ministerietsresultatkontrakter for repræsentationerne i udlandet ogministeriets enheder i København.Udenrigsministeriets mål- og resultatstyring i 2008 omfatterbåde ministeriets udadvendte opgaver, f.eks. betjening afborgere og virksomheder, og ministeriets departementaleopgaver rettet mod at betjene ministre, regeringen og Folke-tinget. Dermed fremmes en balanceret styring på tværs afministeriets overordnede aktivitetsområder.Målrapporteringen for 2008 er skematiseret efter ministeriets12 strategiske prioriteter, for hvilke der er udarbejdet 35 over-ordnede mål. Med udgangspunkt i disse overordnede mål harenhederne opstillet individuelle delmål og succeskriterier påde områder, hvor de naturligt har kunnet bidrage, og efter engrundig dialog mellem ministeriet og den enkelte repræsenta-tion/enhed er disse nedfældet i en resultatkontrakt. Herved erder etableret en direkte kobling mellem regeringens politiskeprioriteter og den virkelighed, som den enkelte repræsentationog enhed er underlagt. Inden for eksport- og investerings-fremme, borgerservice og public diplomacy er der udmeldtcentrale delmål for, hvorledes de enkelte repræsentationer skalbidrage til den samlede målopfyldelse.

3.2.1.

Mål og resultater, skematisk oversigt

Nedenfor opsummeres i skematisk form målopfyldelseninden for de 12 strategiske prioriteter, idet der i afsnit 3.2.2 gives en mere detaljeret præsentation af målopfyldelsen forhvert overordnet mål.Den aggregerede målopfyldelse er opgjort på baggrund af derelevante repræsentationers og enheders helårsrapportering,som de ressortansvarlige enheder i hjemmetjenesten har fore-taget en samlet vurdering og kvalificering af. Der tildeles ’A’,hvor det overordnede mål er nået; ’B’ hvor målet er delvist nået og ’C’ hvor målet ikke er nået; samme fremgangsmådeer anvendt for repræsentationers og enheders rapporteringom opfyldelse af deres delmål7. Det varierer, hvor mangerepræsentationer og enheder der har bidraget med opfyldelseaf delmål under de overordnede mål, idet der som nævnt erudarbejdet en individuel resultatkontrakt for hver repræsen-tation og enhed8. I bilag 6.2., tabel 10 er den samlede opgø-relse af målopfyldelsen gengivet per overordnet mål, medangivelse af antal repræsentationer og enheder, der har bidra-get til målopfyldelsen.I forbindelse med formuleringen af de enkelte repræsentatio-ners og enheders delmål er der lagt vægt på at sikre mulig-hed for efterfølgende at opgøre målopfyldelsen. Udgangs-punktet for dialogen med de enkelte enheder herom harværet en anbefaling om, at delmål helst skal kunne opgøreskvantitativt. Det har imidlertid vist sig, at det i mange til-fælde ikke har været muligt. En række af ministeriets over-ordnede mål vil derfor typisk operationaliseres i mere kvali-tative mål. For eksempel har delmål under det overordnedemål ”Bidrage til en løsning på processen om EU’s traktat-grundlag, som er i overensstemmelse med danske prioriteteri EU-politikken” bedre kunnet udtrykkes – og dermed ople-ves som mere styringsrelevant – såfremt de opstillede succes-kriterier var baseret på mere kvalitative parametre. I sådannetilfælde er der lagt vægt på, at opstillede delmål lever op tilkriteriet vurdérbarhed. Vurdérbarhed indebærer, at mål, derikke kan kvantificeres, men som i øvrigt er styringsrelevante,inddrages i resultatkontrakten, så længe det kan godtgøres,hvordan målopfyldelsen vurderes. 8) Det bemærkes, at følgende repræsentationer af særlige årsager i 2008 harværet fritaget for at bidrage til den samlede opgørelse af målopfyldelsen:Islamabad, Kabul, Algier, Skt. Petersborg og Kuwait.

6) Prioritet 4 er tilføjet i 2008.7) Repræsentationers og enheders målopfyldelse er konsolideret efter følgendemodel: ’A’ tildeles et overordnet mål hvor > 80% af repræsentationers ogenheders delmål er opgjort til ’A’. ’B’ tildeles hvor > 80% af delmålene eropgjort som ’A’ eller ’B’. ’C’ tildeles hvor≤80% af delmålene er opgjortsom ’A’ eller ’B’. Dog er der for prioritet 8 og 9 af Danmarks Eksportrådforetaget en særskilt vurdering og analyse af opfyldelsen af delmål mhp.opgørelse af de overordnede måls opfyldelse.

Strategisk prioritet1.2.3.En aktiv international indsats for at bekæmpe terrorisme ogbegrænse udbredelsen af masseødelæggelsesvåben.En effektiv, samlet dansk interessevaretagelse i EU med særlig fokuspå en løsning vedrørende EU’s forfatningstraktat.Etablering af partnerskaber nationalt og internationalt for at sikreoptimal varetagelse af danske interesser og herigennem fungeresom rådgiver, koordinator og strategisk sparringspartner ominternationale spørgsmål.Arbejde for, at den globale indsats mod klimaforandringer styrkes.Aktiv medvirken til konfliktløsning, stabilitet, rehabilitering,humanitære indsatser og genopbygning i kriseramte områder.En styrket international retsorden samt fremme af åbne, demokrati-ske retssamfund baseret på respekt for menneskerettighederne,god regeringsførelse og en stabil politisk og økonomisk udvikling.Målrettet fattigdomsbekæmpelse og opnåelse af de øvrige 2015-Målmed særlig fokus på Afrika gennem en effektiv og fokuseretudviklingsbistand inden for rammerne af 0,8% af BNI.Opnåelse af bedst mulige internationale rammebetingelser,herunder gennem en offensiv handelspolitik.Aktiv udnyttelse af globaliseringens muligheder ved at øgeinternationaliseringen af dansk erhvervsliv, herunder især de små ogmellemstore virksomheder, at styrke den kommercielle innovationsamt at øge tiltrækningen af udenlandske investeringer til Danmark.

Antaloverordnedemål125

MålopfyldelseA= mål opfyldtB= mål delvist opfyldtC= mål ikke opfyldtAA, AA, A, A, A, A

4.5.6.

324

A, B, AA, AA, B, A, B

B, B, B

8.9.

A, AA, A, A

10. Effektiv støtte til nødstedte danskere i udlandet, et styrketkriseberedskab for danskere i udlandet ved større naturkatastrofer,terrorangreb, ulykker, politiske og militære kriser mv., styrketeuropæisk og nordisk samarbejde herom samt styrket EU- ognordisk visumsamarbejde i overensstemmelse med globaliseringensudfordringer.11.En styrket kommunikationsindsats nationalt såvel som internatio-nalt, herunder gennem public diplomacy at fremme viden i udlandetom Danmark samt om Danmarks kompetencer, kultur og mærke-sager.

A, B, A, A

A, A

12. Udenrigsministeriet som en stadig mere åben, effektiv og kompeten-ceudviklende organisation og som en god arbejdsplads, der tagerhensyn til sammenhængen mellem familie og arbejdsliv.

B, A, A, B

Som det fremgår af oversigten, er der inden for samtlige prio-riteter tale om, at målene vurderes at være opfyldt eller del-vist opfyldt (A eller B), med en betydelig overvægt af fuldt opfyldte mål. Der er ingen overordnede mål, som vurderesikke at være opfyldt (C). Ministeriets målopfyldelse for 2008vurderes derfor samlet set at være tilfredsstillende.

3.2.2. Mål og resultater: Uddybende analyser ogvurderingerI det følgende gengives den aggregerede målopfyldelse forhvert overordnet mål, baseret på enheders og repræsentatio-ners tilbagemeldinger om opfyldelse af delmål. Dernæstgives en samlet vurdering og uddybning af målopfyldelsenbaseret på de ressortansvarlige enheders konkrete analyse afde rapporterede resultater, herunder hvilke forhindringer derhar været for at opnå fuld målopfyldelse på et givet område.

Prioritet 1: En aktiv international indsats for at bekæmpe terrorisme og begrænse udbredelsenaf masseødelæggelsesvåbenOverordnet målMålopfyldelse – Analyse/vurdering

a. Bidrage til at styrke det globale samarbejde mod ter-A. Derhar også i 2008 både i ude- og hjemmetjenesten været udført et omfat-rorisme og udbredelse af masseødelæggelsesvåben,tende og mangesidet arbejde til styrkelse af det globale samarbejde mod terro-herunder ved gennemførelse af bistandsindsatser pårisme og udbredelse af masseødelæggelsesvåben. Aktiviteterne har spændtområdet og indsatser vedrørende individets retssik-over en omfattende indberetningsvirksomhed, afholdelse af konferencer,kerhed samt styrke Udenrigsministeriets indsats iudarbejdelse og gennemførelse af konkrete bistandsindsatser og konkretforhold til beskyttelse af danske interesser.håndtering af terroranslag. Hertil kommer omfattende indsatser i forhold tilinternationale organisationer og i særlig grad FN og EU, herunder i forhold tilat fremme danske synspunkter vedr. retssikkerhed.

Prioritet 2: En effektiv, samlet dansk interessevaretagelse i EU med særlig fokus på en løsning vedrørendeEU’s forfatningstraktatOverordnet måla. Bidrage til en løsning på processen om EU’s traktat-grundlag, som er i overensstemmelse med danskeprioriteter i EU-politikken.Målopfyldelse – Analyse/vurderingA. Danmarkratificerede Lissabon-traktaten i 2008 efter en grundig debat, hvorUdenrigsministeriet som bidrag i processen bl.a. leverede svar på det størsteantal spørgsmål, som Folketinget nogensinde har stillet i forbindelse medratifikation af en international traktat. Det irske nej ved folkeafstemningen den12. juni 2008 har betydet, at den samlede ratifikation i EU ikke er færdiggjortendnu. Aktiviteterne har inkluderet løbende analyser af betydningen af løs-ningsforslag for danske EU-prioriteter, bl.a. til brug for statsministeren ogudenrigsministeren under topmøderne i Det Europæiske Råd.

b. Understøtte regeringens globaliseringsindsats vedA. Udenrigsministeriet har i 2008 målrettet arbejdet for at fremme en fremadrettetat bidrage til, at der i EU-samarbejdet sættes endagsorden i EU-samarbejdet med fokus på at skabe konkrete resultater som svarfremadrettet dagsorden med fokus på ”resultaternespå globaliseringens udfordringer. Ministeriet har i samarbejde med den øvrigeEuropa” og globaliseringens udfordringer, herundercentraladministration haft særligt fokus på håndteringen af den økonomiske ogvia Lissabon-processen og midtvejsevalueringen affinansielle krise, Lissabon-processen, midtvejsevalueringen af budgettet, EU’sbudgettet.klima- og energipakke, energiforsyningssikkerhed, målsætningen om et indremarked for viden, udviklingen inden for EU’s retlige og indre anliggender samtreform af den fælles landbrugspolitik.

Prioritet 3: Etablering af partnerskaber nationalt og internationalt for at sikre optimal varetagelse afdanske interesser og herigennem fungere som rådgiver, koordinator og strategisk sparringspartnerom internationale spørgsmålOverordnet måla. Tilfredshed i centraladministrationen medUdenrigsministeriets bistand og rådgivningherunder EU-koordinationen.Målopfyldelse – Analyse/vurderingA. Udenrigsministeriethar også i 2008 haft fokus på bistand til og rådgivning afden øvrige centraladministration. Aktiviteterne har blandt andet omfattet ind-beretninger forud for rådsmøder i EU, bistand ved ministerbesøg, afholdelse afkurser og faglige arrangementer og koordination af den danske EU-beslutnings-procedure. Ministeriet har endvidere sammen med samarbejdspartnere icentraladministrationen bidraget til løsningen af en lang række danskeEU-prioritetssager. Der er gennemført en ekstern tilfredshedsmåling, der viserstor tilfredshed med samarbejdet med medarbejderne i UdenrigsministerietsEU-kontorer (92% meget tilfredse eller tilfredse).A. Udenrigsministeriethar bidraget til tilfredshed hos Rigsfællesskabets parterved i 2008 at arbejde for at fremme grønlandske og færøske udenrigspolitiskeinteresser i nært samarbejde med de to rigsdele. Et eksempel er planlægningenog gennemførelsen af den arktiske Ilulissat-konference. Et andet eksempel erforhandlingerne om Færøernes optagelse i EFTA, hvor udenrigsministeren imarts 2008 rejste til Liechtenstein og Schweiz med henblik på at påvirke disseEFTA-lande til at indtage en mere positiv holdning til færøsk medlemskab. BådeGrønland og Færøerne har udtrykt påskønnelse over samarbejdet medUdenrigsministeriet.

b. Bidrage til tilfredshed hos parterne iRigsfællesskabet med samarbejdet.

c. Styrke partnerskaber og alliancedannelser, særligtA. Udenrigsministeriethar på en række områder bidraget til at styrke partner-med USA – herunder EU/USA-forholdet – og centraleskaber og alliancedannelser. Det er sket på en lang række konkrete og forskel-europæiske partnere samt gennem et aktivt innova-ligartede politikområder – herunder flere af de øvrige overordnede mål – ikketivt og dagsordensættende engagement medvirke tilmindst med USA og vigtige europæiske partnere. Ministeriet har desudenløsning af globale spørgsmål, herunder i multilate-arbejdet aktivt for at styrke EU/USA-forholdet.rale organisationer.d. Gennem udmøntningen af regeringens strategier af2007 for Afrika, Asien og Latinamerika at bidrage tilat styrke Danmarks samarbejde med – og rolle i –disse regioner.A. Danmarkhavde i 2008 en stor besøgsudveksling med Afrika, der sigtede modat styrke både det politiske, økonomiske og kulturelle samarbejde. Særligt kanbesøget af Kongehuset til Tanzania og statsministerens besøg til Kenya ogEtiopien fremhæves. Regeringens strategi for Asien blev i 2008 udmøntet medselvstændige strategier for Indien og Kina der begge blevet lanceret ved stats-ministerens besøg i de pågældende lande. Statsministeren deltog i oktober iASEM-7 i Kina med deltagelse af stats- og regeringschefer fra regionen. Derblev udarbejdet en ny Afghanistan strategi for perioden 2008-12, der fordoblerbistandsindsatsen. I 2008 var der en række politiske konsultationer med bl.a.Brasilien, Bolivia, Chile og Nicaragua samt indgåelse af samarbejdsaftaler medArgentina og Chile om bl.a. energi og klima. Udenrigsministeren deltog i maj2008 i EU-Latinamerikatopmødet i Lima med deltagelse af stats- og regerings-chefer fra hele regionen.

e. Fremme af danskere på alle niveauer i internationaleA. Udenrigsministeriethar i 2008 igangsat og gennemført en række initiativerorganisationer.med henblik på at øge antallet af danskere i internationale organisationer,herunder etableringen af en støttefunktion i Personalekontoret med koordina-tionsansvar på området; sikring af stabil adgang for potentielle kandidater tilinternationale stillingsopslag med oplysning om løn- og ansættelsesvilkår; ogiværksættelse af instrumenter til identifikation af og opfølgning på internatio-nale stillinger af særlig interesse for Danmark. Den øvrige centraladministra-tion er efter behov blevet inddraget i disse initiativer; og samarbejdet medPersonalestyrelsen er blevet yderligere udbygget, især vedrørende stillinger iEU’s institutioner.

Prioritet 4: Arbejde for, at den globale indsats mod klimaforandringer styrkesOverordnet måla. Gennem en aktiv diplomatisk indsats på alleniveauer arbejde for at der på COP15 i København i2009 indgås en ny ambitiøs, global klimaaftale.Målopfyldelse – Analyse/vurderingA. Derhar gennem 2008 foregået en løbende og intensiv dialog gennem såvelbilaterale som multilaterale kanaler for at fremme indgåelsen af en ambitiøs,global klimaaftale i København. Alle ambassader har i tæt dialog med ministe-riet været inddraget i processen, herunder gennem tætte kontakter til nøgleak-tører i de centrale lande samt gennem udarbejdelsen af analyser om landenespositioner. Udviklingsministeren lancerede i november 2008 klimadialogpro-cessen, der har til formål at styrke modstandsdygtigheden overfor klimaforan-dringerne blandt de mest sårbare og udsatte grupper i udviklingslandene.Processen skal munde ud i vedtagelse af en række konkrete vejledende prin-cipper, der kan fødes ind i forhandlingerne frem mod COP15 og indgå i denlangsigtede udviklingspolitiske strategiudvikling på tilpasningsområdet.

b. Styrke miljøpartnerskaber med udviklingslande ogB. Dendanske støtte på energiområdet har i 2008 særligt været til udviklingslan-nyindustrialiserede lande for at fremme en bæredyg-dene, mens der er gjort mindre i forhold til de nyindustrialiserede lande. Fokustig og mere effektiv udnyttelse af energiressourcer,har været på at sikre adgang til vedvarende og bæredygtig energi for de fattig-bl.a. gennem miljøsektorprogrammer og samarbejdeste og mest sårbare grupper i udviklingslandene samt at bidrage til produktionvedrørende miljø og energiteknologi gennem deaf renere energi og derved tilpasning til klimaudfordringen. Gennem multilate-bistandspolitiske erhvervsinstrumenter.ral og bilateral støtte har Danmark bidraget til at udvide adgangen til ren, billigog bæredygtig energi i udviklingslandene samt til energieffektivisering. Denmultilaterale støtte er ydet gennem Verdensbanken, den Asiatiske Udviklings-bank samt FNs udviklingsorganisationer. Bilateral støtte er bl.a. ydet tilVietnam, Burkina Faso, Nepal, Kina og Indonesien. Der blev i 2008 endvideretaget initiativ til et nyt program for at fremme vedvarende energi og energief-fektivitet hos små og mellemstore virksomheder i Afrika. Programmet sigtermod at forbedre adgangen til moderne energi gennem vedvarende energiløs-ninger og -effektivisering for at bidrage til opfyldelsen af 2015-Målene.c. Styrket markedsføring af dansk miljø- og energitek-nologi, herunder fokus på de markedsmuligheder,der skabes med værtskabet for COP15.A. Udenrigsministerietshandlingsplan for erhvervsrettede aktiviteter i forbin-delse med COP15 er blevet fulgt op af et højt aktivitetsniveau. Så godt som alleenheder ude har arbejdet med at fremme dansk miljøteknologi. Der har væretafholdt over 100 aktiviteter, hvor dansk miljø- og energiteknologi er blevetmarkedsført.

Prioritet 5: Aktiv medvirken til konfliktløsning, stabilitet, rehabilitering, humanitære indsatser oggenopbygning i kriseramte områderOverordnet målMålopfyldelse – Analyse/vurdering

a. Sikre fortsat aktiv dansk deltagelse i konfliktfore-A. Derhar også i 2008 både ude og hjemme været udført et omfattende og man-byggelse, -håndtering og genopbygning, med særligtgesidet arbejde med at sikre fortsat aktiv dansk deltagelse i konfliktforebyg-fokus på Irak, Afghanistan, Sudan og Kosovo, samti-gelse, -håndtering og genopbygning, med særligt fokus på Irak, Afghanistan,dig med, at der sikres sammenhæng mellem sikker-Sudan, Kosovo og Georgien og ved at opbygge afrikansk kapacitet til konflikt-hed og udvikling samt – hvor karakteren af den dan-forebyggelse og -håndtering. Fokus har i særlig grad rettet sig mod integreredeske militære indsats åbner mulighed for det – mellemindsatser, hvor forskellige civile og militære indsatser samtænkes. Aktiviteternecivile og militære indsatser (samtænkning).har bl.a. bestået i udarbejdelse af fyldestgørende beslutningsgrundlag vedr.Danmarks internationale militære og civile engagementer, videreførelse af sam-tænkningsdagsordenen i relevante internationale fora og i bilaterale kontaktersamt konkret tilpasning af indsatserne på landeniveau. Hvad angår indsatsen iAfghanistan kan bl.a. fremhæves udarbejdelse af en flerårig Afghanistan-strategi samt arbejdet i den tværministerielle Afghanistan-taskforce.b. Yde dansk bidrag til den brede transformation iNATO, som vil være tema frem til og også efter top-mødet i 2008.A. Der har også i 2008 både ude og hjemme været udført et omfattende arbejdemed at yde danske bidrag til den brede transformation i NATO. Målopfyldelsenhar bl.a. bestået i vedtagelsen af en NATO-samtænkningshandlingsplan samtfortsat høj dansk profil i arbejdet med at reformere NATO-hovedkvarteret iBruxelles og fremme den militære transformationsproces i NATO i tæt samar-bejde med DANATO og Forsvarsministeriet.

Prioritet 6: En styrket international retsorden samt fremme af åbne, demokratiske retssamfundbaseret på respekt for menneskerettighederne, god regeringsførelse og en stabil politiskog økonomisk udviklingOverordnet målMålopfyldelse – Analyse/vurderinga. Fremme demokrati og menneskerettigheder gennemA. Aktiviteternetil fremme af demokrati og menneskerettigheder har bl.a. væreten højnelse af den danske profil på området, herun-koncentreret om vedtagelse af en dansk torturresolution, en markant danskder i Menneskerettighedsrådet samt gennem styrketprofil inden for ytrings- og religionsfrihed samt om forberedelserne af Durban-dialog og bistandssamarbejde.konferencen i Menneskerettighedsrådet og i FN’s Generalforsamling. Dertilkommer public diplomacy aktiviteter med vægt på at fremme menneskerettig-heder og demokrati. Inden for udviklingsbistanden har ministeriet fortsatarbejdet med at bidrage til at opbygge effektive demokratiske institutioner ogforbedre retstilstanden i udviklingslandene. I 2008 anvendtes ca. 1 mia. kr. afde samlede bistandsmidler på indsatser, der fremmer god regeringsførelse,demokrati og menneskerettigheder, herunder tematiske programmer i defleste programsamarbejdslande.b. Styrke fokus på vidensindsamling om og beredskab iB. Entask-force er etableret i ministeriet med henblik på at styrke håndteringen afforhold til fremvæksten af politisk islam.Islam-relaterede spørgsmål; der blev taget initiativ til en akademisk rundrejse iMellemøsten med det formål at styrke den danske ressourcebase ift. politiskislam; Udenrigsministeriet bidrager til gennemførelsen af ForsvarsakademietsSikkerhedskursus om Mellemøsten, bl.a. med fokus på politisk islam. DetArabiske Initiativ har bidraget til etablering af et netværk af centrale aktører iMellemøsten samt til at opbygge en dansk videns- og ressourcebase i civilsam-fundet. Repræsentationerne har i relevant omfang kontakter til politiske islami-ske bevægelser. Genoptrykningssagen gjorde imidlertid udbygning af kontakt-netværk og dermed målopfyldelsen vanskeligere end forventet i 2008.c. Bidrage til at skabe en effektiv, åben og ansvarligoffentlig forvaltning samt korruptionsbekæmpelse idanske samarbejdslande.A. Udenrigsministerietshandlingsplan for korruptionsbekæmpelse er også i årblevet fulgt op af et højt aktivitetsniveau. Alle enheder har arbejdet med atfremme korruptionsbekæmpelse både i den offentlige forvaltning i partner-lande og i samarbejdsorganisationer. Endvidere har man foretaget en mindreopdatering af folderne ’code of conduct’ og ’hotline’ så de nu fremstår i en sam-let version på engelsk, fransk og spansk. Der forventes udgivet en version påarabisk i 2009. I 2009 vil ministeriet arbejde med at få udarbejdet en samletkoncerntilgang til anti-korruption, som yderligere vil strømline indsatsen modkorruption. Den nye strategi for fremme af en effektiv, åben og ansvarligoffentlig forvaltning har i 2008 dannet grundlag for nye faser af programmerfor god regeringsførelse i den offentlige forvaltning. Herved er der også i 2008blevet arbejdet på at fokusere disse programmer, så de følger prioriteternenedfældet i strategien.

d. Styrke udvalgte aspekter af den internationale rets-B. Udenrigsministeriethar også i 2008 arbejdet for at styrke udvalgte aspekterorden gennem danske initiativer, herunder vedrø-af den internationale retsorden gennem danske initiativer. Det gælder ikkerende tilbageholdte i internationale militære opera-mindst afklaringen af den internationale ramme for tilbageholdte i internatio-tioner, den folkeretlige ramme for terrorbekæmpelsenale militære operationer, hvor Danmark i maj 2008 inden for rammerne afog bekæmpelse af straffrihed for grove internatio-”Københavns-processen” var vært for et stor internationalt seminar, der foku-nale forbrydelser.serede på de praktiske erfaringer med tilbageholdelsesproblematikken fortroppebidragsydende lande og internationale organisationer. Seminaret blevfulgt op af en række møder i margin af FN’s Generalforsamling i november2008. Danmark har endvidere ved en række internationale konferencer ogseminarer præsenteret de foreløbige resultater nået i ”Københavns-processen”, men endnu udestår afklaringen af en række væsentlige spørgsmål,hvorfor målet vurderes delvist opfyldt.

Prioritet 7: Målrettet fattigdomsbekæmpelse og opnåelse af de øvrige 2015-Mål med særlig fokus påAfrika gennem en effektiv og fokuseret udviklingsbistand inden for rammerne af 0,8% af BNIOverordnet måla. Fokusere og effektivisere bistanden ved bl.a. atpresse på for en mere rationel arbejdsdeling ogarbejde for Danmark som lead-donor i 1-2 sektoreri programsamarbejdslandene.Målopfyldelse – Analyse/vurderingB. Danmarkfungerede i 2008 som lead-donor i minimum 1-2 sektorer i samtligeprogramsamarbejdslande med undtagelse af ét land. Der arbejdes fortsat foren øget fokusering og effektivisering af bistanden, herunder for en mere ratio-nel arbejdsdeling, hvilket står højt på bl.a. EU-formandskabets dagsorden for2009. Det er dog en målsætning, der har vist sig svær at gennemføre for alledonorer, herunder Danmark, da det ofte kræver svære fravalg.

b. Sætte Afrika i centrum ved at fastholde og under-B. I2008 var det altoverskyggende danske initiativ i forhold til Afrika etableringenstøtte kontinentets ansvar for ejerskab for egenaf Afrika-kommissionen, der afholdt to succesfulde møder i henholdsvisudvikling, herunder omsætte den nye Afrika-politik iKøbenhavn og Addis Ababa. Statsministeren er formand for kommissionen, derkonkrete initiativer.omfatter afrikanske og internationale ledere. Formålet er at fremsætte nye oginnovative strategier til en forbedring af det internationale udviklingssamar-bejde med Afrika. Fokus for kommissionens arbejde er unge og beskæftigelse.Arbejdet med Afrika-kommissionen har medført at opfølgning på Afrika-strategien i et vist omfang har været lavere prioriteret.c. Målrette indsatsen på de tværgående hensyn ogprioritetsområder, herunder især: - kvinders rettigheder og status- hiv/aids- international migration.B. Derer arbejdet systematisk på at styrke integreringen af de tværgående hen-syn i bistanden og prioritetsområder, bl.a. gennem indførelse af et nyt kvantifi-ceringssystem. Der er opnået markante resultater både internationalt og pålandeniveau af den i 2008 iværksatte globale kampagne til støtte for 2015-Målnr. 3 om ligestilling og kvinders muligheder. Den omfattende kampagne inde-bar dog, at enkelte andre tiltag måtte nedprioriteres. Der er i løbet af 2008arbejdet målrettet for at få iværksat en effektiv indsats på hiv/aids-området iopfølgning på regeringens målsætning om at anvende 1 mia. kr. på hiv/aids-indsatser i 2010. På migrationsområdet har Danmark bidraget til et styrket ogkoordineret EU-Afrika samarbejde. Der er desuden nedsat en tværministerielarbejdsgruppe med henblik på at sikre en koordineret tilgang til migration ogudvikling.

Prioritet 8: Opnåelse af bedst mulige internationale rammebetingelser, herunder gennem enoffensiv handelspolitik9Overordnet måla. Fremme global og regional fri-handel, bl.a. gennem et posi-tivt resultat af Doha-runden ogsupplerende regionale og bila-terale handelsaftaler, medbedre globale markedsad-gangsbetingelser, herunderikke mindst for danske virk-somheder, og overgangsord-ninger for de fattigste udvik-lingslande.DelmålVaretagelse af en offensiv danskhandelspolitik gennem imple-mentering af den offensivehandelspolitiske strategi.SucceskriterierInitiativerA. 10og herover.B. 9.C. Færre end 9.Målopfyldelse- Analyse/vurderingA. 1010 initiativer var under imple-mentering eller blev imple-menteret i 2008, omfat-tende: Database overhandels- og investeringsbar-rierer; sektorspecifik indsatsmod handels- og investe-ringsbarrierer; styrkelse aflokal virksomhedsrådgivningpå vækstmarkederne; virk-somhedsguide mod piratko-piering; styrket indsats vedr.sammenhængen mellem han-del og klima via afholdelse afto internationale konferen-cer; afholdelse af en konfe-rence om afdækning af han-delspolitiske rammebetin-gelser i forbindelse medfinanskrisen; styrket politiskvirksomhedsrådgivning;overvågning af og informa-tion om regionale og bilate-rale aftaler samt styrkelse afdet lokale EU-samarbejde påvækstmarkederne.A. 110.I 2008 blev der identificeret110 handelsbarrierer frarepræsentationernes side. Desåkaldte ”ikke-toldmæssige”barrierer udgjorde den stør-ste hindring for eksporten,selvom toldsatser ligeledeshavde betydning, specieltefter finanskrisens indtræf.Barriererne kan nedbrydesvia WTO og EU’s bilateraleaftaler men også via DE, her-under de danske repræsenta-tioner, og EU-kommissionen.DE er i gang med at udar-bejde en handlingsplan mhp.at kortlægge, hvordan deenkelte barrierer bedst ned-brydes.

b. Betjene danske virksomheder Identifikation og forsøg påbedst muligt gennem eksport- nedbrydning af markeds-og toldteknisk information,barrierer.nedbrydning af konkrete han-delsbarrierer, målrettet politiskrådgivning samt opretholdelseaf et effektivt kriseberedskab.

Antal sagerA. 100og herover.B. 90-99.C. Færre end 90.

9) Danmarks Eksportråds (DE) samlede mål er fastlagt i DE’s strategiske handlingsplan 2008, der er godkendt af DE’s bestyrelse. I mål ogresultatstyringsprocessen fastlægges repræsentationernes individuelle andel af den samlede målopfyldelse.

Prioritet 9: Aktiv udnyttelse af globaliseringens muligheder ved at øge internationaliseringen af danskerhvervsliv, herunder især de små og mellemstore virksomheder, at styrke den kommercielleinnovation samt at øge tiltrækningen af udenlandske investeringer til Danmark10Overordnet måla. Bidrage til danske virksomhe-ders mer-eksport og styrkelseaf konkurrenceevne genneminternationalisering og ved atfremme adgangen til uden-landsk viden, netværk, tekno-logi, kapital og andre uden-landske kilder til opbygning afvirksomhedens innovativekapacitet.DelmålØget internationalisering af danske virksomheder1. At sikre at DE’s rådgivning harstor eller afgørende værdi forderes internationaliseringeller dele deraf.SucceskriterierKundeandelA. 55%og herover.B. 49-54%.C. Mindre end 49%.Målopfyldelse- Analyse/vurderingA. 55%.Det har været et succesmål atsikre, at DE’s rådgivning harstor eller afgørende værdi forvirksomhedernes internationa-lisering eller dele heraf. Måletvar i 2008 55%, hvilket eropnået. I 2009 sættes målet optil 58%.

2. At sikre høj tilfredshed blandtDE’s kunder.

KundetilfredshedsgradA. 90%og herover.B. 81-89%.C. Mindre end 81%.

A. 90%.90% af virksomhederne var til-fredse eller meget tilfredsemed de konkrete betalingsbe-lagte opgaver, som blev udførtat DE. Andelen af meget til-fredse var på 56%. Målene erdermed opfyldt.A. 56%.

- heraf meget tilfredseA. 55%og herover.B. 49-54%.C. Mindre end 49%Styrket kommerciel innovation 1. Yde konkret rådgivning tildanske virksomheders innova-tionsproces.Antal løste opgaver på innovationscentreneA. 60og herover.B. 54-59.C. Færre end 54.

A. 106.Der blev løst 106 virksomheds-opgaver fordelt på de tre inno-vationscentre. Målet var 60. Afde 106 løste virksomhedsop-gaver havde 83 opgaver enværdi over 5.000 kr.Innovationscentrene havde i2008 81 unikke kunder, hvorafsmå og mellemstore virksom-heder udgjorde ca. halvdelen.Det skal bemærkes, at innova-tionscentret i München førståbnede officielt i juni, og der-for kun har været funktions-dygtigt i et halvt år.

10) Danmarks Eksportråds (DE) samlede mål er fastlagt i DE’s strategiske handlingsplan 2008, der er godkendt af DE’s bestyrelse.I mål og resultatstyringsprocessen fastlægges repræsentationernes individuelle andel af den samlede målopfyldelse.

Overordnet mål

DelmålDriftsmål1. At øge kendskabet tilDanmarks Eksportråd.

SucceskriterierKendskabsniveau blandt eksportansvarligeA. 75%og herover.B. 67-74%.C. Mindre end 67%.

Målopfyldelse- Analyse/vurderingA. 92%.Målet for kendskabsniveaublandt eksportansvarligebaseres nu på et samlet kend-skabsmål for DE, Udenrigs-ministeriet og de danskerepræsentationer i udlandet.Resultatet heraf er en kend-skabsgrad på 92%, og måleter således opfyldt. Senesteimagemåling har ligeledes visten markant stigning i kend-skab alene til DE (fra 62% i2007 til 78% i 2008) blandt dedanske eksportansvarlige.Ifølge analysevirksomhedenGenius Acces viser resultatet,at den nye målrettede mar-kedsføringsindsats bl.a. modeksportvirksomheder, som DEikke tidligere har været i kon-takt med, har haft en positiveffekt.

2. At udvikle organisationensmedarbejdere.

Andel medarbejdere der B. 68%.vurderer, at deres kompetencer Med Udenrigsministeriets nyeløbende udviklesmedarbejdertilfredshedsun-A. 69%og herover.dersøgelse (MTU), der erB. 62-68%.implementeret i hele udenrigs-C. Mindre end 62%.tjenesten i 2008, er det numuligt at lave en opgørelse udfra det konkrete spørgsmål ”mine kompetencer udviklesløbende i mit nuværende job”.I årets MTU indgår kun svar fraDE-medarbejdere i hjemmetje-nesten. I 2009 vil der i opgørel-sen blive søgt indarbejdet svarfra DE-medarbejdere i udetje-nesten, hvilket forventes at til-vejebringe et styrket data-grundlag.Grad af medarbejdertilfredshed B. 73.A. 78%og herover.Medarbejdertilfredshed ogB. 70-77%.-motivation er opgjort ud fraC. Mindre end 70%.MTU 2008 og den enkeltemedarbejders besvarelse afspørgsmålet ”hvor tilfreds ellerutilfreds er du i alt med at gøretjeneste i din nuværendegruppe?” og ”jeg føler migmotiveret i mit arbejde”.Graden af tilfredshed erudtrykt som et gennemsnitpå en skala fra 1 til 100 point.Målet er ikke fuldt ud indfriet.Der vil blive arbejdet på at for-bedre målopfyldelsen.

3. At sikre og fastholde en højmedarbejdertilfredshed ogmedarbejdermotivation.

Overordnet mål

Delmål

Succeskriterier

Målopfyldelse- Analyse/vurdering

Grad af medarbejdermotivation B. 70.A. 75%og herover.MTU’en peger på, at en indsatsB. 67-74%.i forhold til medarbejdernesC. Mindre end 67%.daglige arbejde, dvs. passendefaglige udfordringer, udnyt-telse af medarbejdernes res-sourcer og styrket videndelingvil have størst effekt i forholdtil at øge medarbejdertilfreds-heden og motivationen.4. At fastholde et højt kvalitets-og aktivitetsniveau.Indtjeningsgrad (indtægter ift. udgifter)A. 25%og heroverB. 22-24%C. Mindre end 22%.A. 27%.Målet er opfyldt. Den samledeindtjening for ude- og hjemme-tjenesten var i 2008 på ca. 104mio. kr., hvormed Finanslovensindtjeningsmål på 98,7 mio. kr.blev opnået. I forhold til indtje-ningen i 2007 er dette en stig-ning på 7%.A. 54,8%.Målet for eksportforberedelsevar, at mindst 40% af de eks-portforberedte virksomhedersenest 6 måneder efter eks-portforberedelsesforløbetskulle være gået videre tilinternationalisering. Resultatetfor 2008 blev, at 54,8% gikvidere til Eksportstart ellervidere med internationalise-ring på egen hånd11.A. 2.975.DE havde i 2008 et mål ombetjening af mindst 2.900SMV-kunder (under 50 mio. kr.i omsætning og under 50ansatte) med et gns. anvendttimeforbrug på over 20 timerper opgave. I alt løste DE 2.975SMV-opgaver i 2008, inklusivbetjente SMV’er i fælles frem-stød med tilskud

b. Rådgive små og mellemstorevirksomheder (SMV’er) om kon-krete internationaliseringsakti-viteter, især gennem længere-varende forløb, herunder biståSMV’erne med at blive eksport-parate.

Styrkede globale muligheder for iværksættere samt små og mellemstore virksomheder1. Gøre SMV’er eksportparate.

Andel eksportforberedte virksomheder, der går videre med internationaliseringA. 40%og herover.B. 36-39%.C. Mindre end 36%.

2) Rådgive SMV’er om konkreteinternationaliseringsaktivi-teter.

Antal løste opgaverA. 2.900og herover.B. 2.610-2.899.C. Færre end 2.610.

Gns. størrelse pr. opgave i timer A. 22,4.A. 20 og herover.Det anvendte gns. timeforbrugB. 18-19.per opgave i 2008 lå på 22,41C. Færre end 18.timer, dvs. over målet på 20timer per opgave. DE har såle-des i alt brugt 66.670 timer påservicering af SMV’er i 2008,hvilket er ca. 15% over detsamlede måltal på 58.000timer.

11) Målt på virksomheder der har afsluttet Eksportforberedelse mellem 1/1 2008 og 30/6 2008.

Overordnet målc. Bistå med tiltrækning af inve-steringer til Danmark, isærinden for udvalgte videntungesektorer.

DelmålFlere udenlandske investeringer til Danmark1. Bistå med rådgivning og mar-kedsføring med henblik på til-trækning af investeringer tilDanmark.

SucceskriterierAntal arbejdspladserA. 900og herover.B. 810-899.C. Færre end 810.

Målopfyldelse- Analyse/vurderingA. 1.191.Målet var at bidrage til ska-belse af 900 jobs. Invest inDenmarks arbejde med inve-steringsfremme rundt omkringi verden resulterede i etable-ringen af 1.191 udenlandskearbejdspladser i Danmark. De1.191 arbejdspladser er skabtvia 43 succesfulde investe-ringsprojekter. Resultaterneviser betydelig fremgang i for-hold til 2007, hvor indsatsengav 900 arbejdspladser.A. 58812.Ved medvirken til etablering af588 arbejdspladser i Vestdan-mark i 2008 ligger DE ligeledesmarkant over målet på 250.A. 80%Målet om at 75% af projek-terne i 2008 skulle være viden-sintensive er nået. IKT tegnedesig for 27% af arbejdsplad-serne, HUB Denmark stod for40%, Life Science 11%,Creative 6%, RenewableEnergy 11% og Maritime 4%.B. 2.245.Procesmålet er ikke fuldt udindfriet. Der er afholdt 2245møder frem for 2500 møder,som var målet. Imidlertid harDE medvirket til skabelse aflangt flere arbejdspladser ogtiltrukket langt flere viden-tunge investeringer end mål-sat, hvilke har været de over-ordnede mål med indsatsen.

– heraf i VestdanmarkA. 250og herover.B. 225-249.C. Færre end 225.

2. Øge investeringer inden forAndel succeser som er udvalgte videntunge sektorer.videntunge investeringerA. 75%og herover.B. 67-74%.C. Mindre end 67%.

3. Styrke kendskab og relationerAntal møder med potentielle til Danmark som et videntungtinvestorerinvesteringsland.A. 2.500og herover.B. 2.245-2.499.C. Færre end 2.245.

Antal factfinding missions/B. 48.besøgsprogrammer til DanmarkProcesmålet er ikke fuldt udA. 50og herover.indfriet. Der er afholdt 48 mis-B. 45-48.sions frem for 50, som varC. Færre end 45.målet. Imidlertid har DE med-virket til skabelse af langt flerearbejdspladser og tiltrukketlangt flere videntunge investe-ringer end målsat, hvilke harværet de overordnede mål medindsatsen.

12) Hertil kommer 35 i region Sjælland.

Overordnet mål

Delmål

Succeskriterier

Målopfyldelse- Analyse/vurdering

Antal skabte relationer mellem A. 10.udenlandske og danske klyngerMålet er indfriet. Antal skabteA. 10.relationer defineres somB. 8-9.skabte kontakter (i form afC. Mindre end 8.møder, besøgsprogrammereller et konkret samarbejde)mellem danske og internatio-nale virksomheder og videns-institutioner samt mellem dan-ske og udenlandske erhvervs-klynger eller klyngeorgani-sationer.

Prioritet 10: Effektiv støtte til nødstedte danskere i udlandet, et styrket kriseberedskab for danskere i udlandetved større naturkatastrofer, terrorangreb, ulykker, politiske og militære kriser mv., styrket europæiskog nordisk samarbejde herom samt styrket EU- og nordisk visumsamarbejde i overensstemmelse medglobaliseringens udfordringerOverordnet måla. Yde effektiv bistand til danskere i nød i udlandet(sygdom, ulykker, fængslinger, bortførelser, mv.).Målopfyldelse - Analyse/vurderingA. I2008 hjalp Udenrigsministeriet igen mange nødstedte danskere i udlandet ogalle repræsentationer opfyldte målene på området. Kravet om, at landeoplysnin-gerne til brug for Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter skulle opdateres kvar-talsmæssigt, blev ikke fuldt opfyldt af alle ambassader. Overskridelserne havdedog ingen indflydelse på hjælpen til nødstedte danskere i udlandet og erfaringenviser, at to årlige opdateringer er tilstrækkeligt.B. Repræsentationerneskriseberedskab blev videreudviklet i 2008, herunder vedudbygning af det lokale samarbejde med nordiske og EU-lande og deltagelse ilokale kriseøvelser, inkl. øvelser organiseret af ministeriet. Den samlede delvisemålopfyldelse afspejler især, at et centralt udmeldt delmål om regelmæssigafprøvning af nødsatellit-telefonerne ikke blev opfyldt fuldt tilfredsstillende.Ministeriet vil arbejde for at forbedre dette forhold, herunder ved at oprette ensærlig intranetside, hvor repræsentationerne skal registrere datoerne for forskel-lige kontroller og opdateringer på Borgerservices område.A. Der var tale om en tilfredsstillende målopfyldelse vedrørende etablering af førstefase af det nye Visuminformationssystem (UM-VIS). Efter nogle indkøringsproble-mer i et par måneder fungerer systemet tilfredsstillende. Fase 1 er gennemførtinden for budgettet. Anden fase af UM-VIS planlægges udrullet i 2010-11.A. I 2008 blev der igen behandlet et meget stort antal visumansøgninger(ca. 85.000) på repræsentationerne. Næsten alle de visumudstedende repræsen-tationer (45/47) havde fuld målopfyldelse i forhold til uanmeldt visumkontrol vedrepræsentationschefen. Kravet om visumstikprøvekontrol i Schengen-landenebortfaldt i 2008 som følge af det meget begrænsede antal ansøgninger og indgårderfor ikke i målrapporteringen. Målet vedrørende visumoutsourcing på udvalgterepræsentationer indgår heller ikke i målrapporteringen, da dette ikke blev aktu-elt i 2008 grundet især ønske om at indhente flere erfaringer fra pilotprojekterne iNew Delhi og Moskva og behov for at gennemføre en EU-udbudsrunde. I forbin-delse med implementeringen af første fase af det nye visuminformationssystemer der i samarbejde med Integrationsministeriet og Udlændingeservice gennem-ført kurser for 2 medarbejdere fra hver repræsentation med sigte på at uddannedem i anvendelsen af det nye system samt en generel forbedring af sagsbehand-lingens kvalitet. Det er endvidere besluttet at gå videre med projektet om udbre-delse af outsourcing til et større antal repræsentationer, hvor der er forretnings-mæssigt grundlag for at få et firma til at påtage sig opgaven.

b. Styrke repræsentationernes kriseberedskab, her-under gennem kriseberedskabsøvelser.

c. Etablere Visuminformationssystemet i overens-stemmelse med EU’s og Integrationsministerietsplaner og prioriteter.d. Effektivisere repræsentationernes visumsags-behandling, herunder gennem undersøgelse afmuligheder for outsourcing af dele af visumsags-behandlingen.

Prioritet 11: En styrket kommunikationsindsats nationalt såvel som internationalt, herunder gennem publicdiplomacy at fremme viden i udlandet om Danmark samt om Danmarks kompetencer, kultur ogmærkesagerOverordnet måla. Styrke public diplomacy-indsatsen med fokus påde centrale temaer for udmøntningen af offensivglobal markedsføring af Danmark: 1. Miljø, energi og klima, herunder i relation til COP15 2. Den danske samfundsmodel 3. Danmarks globale ansvar og engagement 4. Det kreative Danmark.Målopfyldelse - Analyse/vurderingA. Udenrigsministeriet,herunder ikke mindst de danske repræsentationer, videre-førte og intensiverede i 2008 arbejdet med at markedsføre Danmark og danskestyrkepositioner over for udlandet med fokus på fire centrale temaer: 1) Miljø,energi og klima, herunder i relation til COP15, 2) Den danske samfundsmodel, 3) Danmarks globale ansvar og engagement og 4) Det kreative Danmark. Dennepublic diplomacy- og presseindsats blev gennemført i form af en omfattenderække aktiviteter og tiltag, såsom seminarer, konferencer, udstillinger, journalist-besøg, offentlige optrædener og netværksskabelse. Forberedelserne til klimakonferencen (COP15) i december 2009 påkaldte sig i2008 betydelig opmærksomhed, og mange af ovennævnte public diplomacy- ogpresseaktiviteter havde fokus på emnerne for konferencen. Ministeriet stod tilligefor udviklingen af den permanente COP15-hjemmeside (lanceret februar 2009) ogkonferencens visuelle identitet.

b. Styrke kommunikationsindsatsen over for dendanske og internationale offentlighed.

A. Udenrigsministeriets fokus på kommunikation over for udlandet, danske medierog offentligheder blev styrket i 2008, ikke blot i kraft af den øgede indsatsnævnt under 11.a., men f.eks. også med relanceringen og opgraderingen afwww.denmark.dk.Dertil kommer, at grundlaget for en fremtidig styrkelse afu-landsoplysningen i Danmark blev lagt i 2008, og en række tiltag, der skal kvali-ficere u-landsoplysningen, vil blive iværksat i 2009.

Prioritet 12: Udenrigsministeriet som en stadig mere åben, effektiv og kompetenceudviklende organisation ogsom en god arbejdsplads, der tager hensyn til sammenhængen mellem familie og arbejdslivOverordnet målMålopfyldelse - Analyse/vurdering

a. Sikre en fortsat effektiv og bred opfølgning på glo-B. Overordnetfor ministeriet er målet søgt nået bl.a. gennem etablering af et kom-baliseringsanalysens HR-del ved gennem en sam-petencecenter, der har til opgave at udvikle og tilbyde medarbejderne målrettedelet og langsigtet tilgang at skabe muligheder fortilbud om kompetenceudvikling. Nye behov er identificeret i årets løb og vil grad-mobilitet og fleksibilitet for såvel medarbejderevist blive imødekommet. Der er desuden udarbejdet en sammenhængende med-som deres familier, gennemførelse af en løbendearbejder- og familiestrategi, også dækkende lokalt ansatte, ved en opprioriteringog sammenhængende kompetenceudvikling foraf den personlige rådgivning, udvikling af en chefpolitik m.m. For de enkelteden enkelte medarbejder og implementering afenheder er målet fortrinsvis søgt nået ved gennemførelse af årlige MUS-samtaleren stresspolitik.og MVS-samtaler hvert andet år med samtlige medarbejdere. I forlængelse herafhar en række enheder opfyldt delmål om at udarbejde og gennemføre kompeten-ceudviklingsplaner for medarbejderne, at gennemføre medarbejderseminarer oghave regelmæssige møder mellem ledelse og medarbejdere. Andre enheder harlagt vægt på, at medarbejderne er blevet tilbudt fleksible arbejdsvilkår, bl.a.mulighed for at arbejde hjemme og atter andre at især lokalt ansattes vilkårskulle underlægges mere ensartet regulering. Det overordnede mål er samletset kun delvist opfyldt, hvilket hovedsagelig tilskrives at en del enheder ikke harnået at gennemføre MUS/MVS og/eller udarbejde kompetenceplaner for samtligemedarbejdere inden årets udgang.b. Sikre en effektiv styring af såvel finansielle sommenneskelige ressourcer.A. Opfyldelse af dette mål er helt overvejende søgt opnået ved enhedernes overhol-delse af deres budgetrammer, hvilket er lykkedes for langt størstedelens vedkom-mende. Enkelte enheder har haft gennemførelse af månedlige budgetopfølgnin-ger som delmål, og andre har fokuseret på nedbringelse af over/merarbejde. Forministeriet som helhed har der bl.a. været fokuseret på, at ledige stillinger opslåsog besættes rettidigt samt at registreringerne af personaledata er systematiskeog korrekte.

Overordnet målc. Fastholde høj driftsstabilitet og sikkerhed sam-tidig med effektiv udbredelse og anvendelse afnye it-systemer, der understøtter digitale ogmobile arbejdsformer globalt herunder yderligereanvendelse af videokonferencer.

Målopfyldelse - Analyse/vurderingA. Ministeriethar fastholdt høj driftsstabilitet, herunder gennem fortsat modernise-ring af it-platformen og udbredelsen af brugen af videokonferenceudstyr. Målet eropfyldt gennem færdiggørelse af udrulningen af VISTA/Office 2007 til alle enhe-der, og ved nyinstallation af videokonferenceudstyr på en række repræsentatio-ner, samt øget udnyttelse af eksisterende installationer. Implementeringen afelektronisk arkiv i udetjenesten er fortsat og omfatter 19 repræsentationer vedudgangen af 2008. Flere enheder har også opfyldt delmål om større mulighed forog/eller større udnyttelse af teknologiske muligheder for fleksible arbejdsformer(mobilitet i form af Managed bærbare pc’er og PDA’er). Endvidere er der viaIntranettet introduceret nye digitale arbejdsredskaber, som understøtter ministe-riets digitaliseringsbestræbelser.B. For ministeriet som helhed var målet, at et nyt koncept for sikkerhed blev påbe-gyndt udrullet til 25% af repræsentationerne, hvilket dog ikke blev fuldt realise-ret. Pga. det stigende trusselsniveau blev udrulningen trængt af behovet for øje-blikkelig opgradering af sikkerheden på de mest udsatte repræsentationer ogrevision af ministeriets sikkerhedskoncept. For de enkelte repræsentationer blevmålet især søgt nået gennem årlige sikkerhedsmæssige selvinspektioner samtgennemførelse af nødvendige fysiske tiltag efter aftale med Sikkerhedskontoret.Nogle repræsentationer har ikke nået at gennemføre selvinspektioner inden forden fastsatte tidsfrist, og enkelte tiltag er blevet forsinket eller udskudt. Det over-ordnede mål er derfor kun delvist opfyldt.

d. Tilpasse repræsentationernes sikkerhed.

4. regnskab

Fra og med 2007 følger Udenrigsministeriet statens reglerfor omkostningsbaseret regnskab og omkostningsbaseredebevillinger. Ministeriets regnskab blev i 2006 opdelt i tobogføringskredse for henholdsvis drift og tilskud. Drifts-regnskabet består af konto § 06.11.01. Udenrigstjenesten, konto § 06.11.04. Regeringens fællesudgifter vedrørende FN´s Klimakonference (COP15) og konto § 06.11.05. Indtægter fra Borgerservice ydelser.

4.1

Anvendt regnskabspraksis

Ministeriet følger de generelle statslige regler for omkost-ningsbaseret regnskab og omkostningsbaserede bevillingermed følgende bemærkninger:• Alle ejendomme er, i medfør af aftale med Finansmini-steriet, vurderet til markedspriser ud fra en vurdering gen-nemført i 2005, da der ikke foreligger offentlige vurderin-ger af alle Udenrigsministeriets ejendomme i udlandet.Der foretages ikke løbende værdiregulering i forhold tilmarkedsudviklingen. Alle ejendomme er opdelt på enværdi for hhv. grund, bygninger og installationer. Værdienaf installationer sættes til 10% af bygningsværdien. • Kun de aktiver, der hører til driftsområdet medtages og afskrives.• Afskrivning af it-udstyr følger som udgangspunkt de af Økonomistyrelsen fastsatte retningslinjer. En del afUdenrigsministeriets it-udstyr er imidlertid på baggrundaf en teknisk vurdering fastsat til at have en længere leve-tid end tre år, og dermed en længere afskrivningsperiode.Årsagen er, at der delvis er tale om specielt udstyr tilkryptering samt, at en udskiftning af IT udstyr i udetje-nesten er meget kostbar og derfor sker mindre hyppigtend, hvad der er sædvane i Danmark.• Sikkerhedsudstyr konteres som ”inventar”/(bygningsdele) med en 10-årig afskrivningsperiode. Enkelte sikkerheds-komponenter er på baggrund af en teknisk vurdering fast-sat til at have en levetid på 15, 20 eller 30 år og dermed selvsagt en længere afskrivningsperiode.

• Udenrigsministeriets regnskab er i 2006 blevet opdelt i to bogføringskredse, hhv. en bogføringskreds vedrørendedriften og en bogføringskreds vedrørende tilskudsom-rådet. Driftsregnskabet består af hhv. § 06.11.01 Udenrigstjenesten, § 06.11.04. Regeringens fælles-udgifter vedrørende FN’s Klimakonference (COP15) og § 06.11.05 Indtægter fra Borgerserviceydelser. Udenrigsministeriet har indgået aftale med Finans-ministeriet og Økonomistyrelsen om fortsat at benyttefælles bank- og kassebeholdninger i udetjenesten.Finansiering af udetjenesten, opgørelse af bankbehold-ninger mv. samt fordeling af renter på hhv. drifts- ogtilskudsområdet er foretaget iht. en fordelingsnøgle.• Udenrigsministeriet har i 2006 indført en bagatelgrænse på kr. 3.000 for aktivering af anskaffelser. Bagatel-grænsen betyder, at visse typer af anskaffelser (IT, AV-& kommunikationsudstyr), der efter tidligere praksisskulle aktiveres som “bunkede aktiver”, afskrives fuldtud i anskaffelsesåret, når anskaffelsesprisen per styk lig-ger under bagatelgrænsen.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3. Årets økonomiske resultatfor nærmere analyse af Udenrigsministeriets regnskab for2008.

4.2 ResultatopgørelsenUdenrigsministeriets resultatopgørelse for perioden 2007 til 2009 er anført nedenfor i tabel 4.

Tabel 4

Udenrigsministeriets resultatopgørelse 2007-09200720082009

Resultat pr. 31.12.2008ResultatopgørelseOrdinære driftsindtægterIndtægtsført bevillingBevilling13Anvendt af tidligere års reserverede bevillilngerReserveret af indeværende års14bevillingerIndtægtsført bevilling totaltSalg af varer og tjenesteydelserGebyrerOrdinære driftsindtægter totalOrdinære driftsomkostningerForbrugsomkostningerHuslejeAndre forbrugsomkostningerForbrugsomkostninger totalPersonaleomkostningerLønningerPensionLønrefusionAndre personaleomkostningerPersonaleomkostninger total

15

Andre ordinære driftsomkostningerAf- og nedskrivningerOrdinære driftsomkostninger totalResultat af ordinær drift totalAndre driftsposterAndre driftsindtægterAndre driftsomkostningerAndre driftsposter totalResultat før finansielle poster totalFinansielle posterFinansielle indtægterFinansielle omkostningerFinansielle poster totalResultat før ekstraordinære poster totalEkstraordinære posterEkstraordinære indtægterEkstraordinære omkostningerEkstraordinære poster total

16

Resultat13) Inklusive 84,4 mio. kroner TB bevilling vedrørende COP 15 fællesaktiviteter.

-1.590.200.000-19.500.00030.600.000-1.579.100.000-112.053.255-57.099.214-1.748.252.469

-1.786.600.000-30.600.000107.500.000-1.709.700.000-117.556.707-59.996.070-1.887.252.777

-1.786.900.000-107.500.000100.000.000-1.794.400.000-109.000.000-55.000.000-1.958.400.000

217.322.5952.780.432220.103.028562.802.33079.213.429-50.423.140-289.232591.303.387894.864.00491.080.4771.797.350.89649.098.428-69.223.91710.438.040-58.785.877-9.687.449-8.484.60184.784.30376.299.70166.612.252-10.378.723698.360-9.680.36356.931.889

233.586.8073.929.838237.516.645631.838.30588.590.295-89.608.0141.202.569632.023.156864.918.43188.974.3741.823.432.605-63.820.172-76.827.4656.028.622-70.798.843-134.619.015-8.222.783108.559.167100.336.384-34.282.631-5.313.278981.680-4.331.598-38.614.229

267.800.0004.400.000272.200.000663.300.00090.000.000-90.000.000663.300.000894.800.00097.800.0001.928.100.000 -30.300.000-85.400.00010.000.000-75.400.000-105.700.000-8.000.000110.200.000102.200.000 -3.500.000-5.000.0001.000.000-4.000.000-7.500.000

14) Inklusive 84,4 mio. kroner TB bevilling vedrørende COP 15 fællesaktiviteter, jf. også bemærkning under ”ny viden efter årsafslutningen”.15) Netto lønsum i 2008 eksklusive IV Sprogcentret er 620,6 mio. kroner.16) Ekstraordinære udgifter og indtægter er specificeret separat i bilag 6.1.

Tabel 5

Resultatdisponering2008000-30,5

Disponeret til bortfaldDisponeret til reserveret egenkapitalDisponeret til udbytte til statskassenDisponeret til overført overskud

Anm.: Det overførte overskud er årets resultat (-38,6 mio. kr.) fratrukket det overførte merforbrug på 8,1 mio. kr. fra 2007. Det bemærkes, at det overførteoverskud i bevillingsafregningen for 2008 udgør -30,3 mio. kr. og ikke -30,5 mio. kr. Forskellen skyldes, at der ved bevillingsafregningen for 2007blev foretaget en regulering af årets resultat efter, at Udenrigsministeriets regnskab for 2007 var afsluttet. Det resulterede i, at det overførte overskudi bevillingsafregningen for 2007 udgjorde 8,3 mio. kr., mens det i Udenrigsministeriets regnskab udgjorde 8,1 mio. kr. Der henvises til afsnittet omny viden efter balancedatoen på side 38 i Udenrigsministeriets årsrapport for 2007.

4.3 BalancenUdenrigsministeriets balance for perioden 2007 til 2008 er anført nedenfor i tabel 6.Tabel 6Udenrigsministeriets balance 2007-200820072008

Balance pr. 31.12.2008AKTIVERAnlægsaktiverImmaterielle anlægsaktiverFærdiggjorte udviklingsprojekterErhvervede koncessioner, patenter, licenser m.v.Udviklingsprojekter under opførelseImmaterielle anlægsaktiver totalMaterielle anlægsaktiverGrunde, arealer og bygningerTransportmaterielProduktionsanlæg og maskinerInventar og IT udstyrIgangværende arbejder for egen regningMaterielle anlægsaktiver totalFinansielle anlægsaktiverStatsforskrivningØvrige finansielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver totalAnlægsaktiver totalOmsætningsaktiverLikvide beholdningerFF5 Uforrentet kontoFF7 FinansieringskontoAndre likvider Likvide beholdninger totalTilgodehavenderVærdipapirerOmsætningsaktiver totalAktiver total

17

31.959.8823.129.83746.148.16081.237.879

69.850.3323.061.93113.516.96786.429.229

1.700.102.48720.205.43313.862.976110.075.8326.254.9721.850.501.70032.796.000032.796.0001.964.535.579

1.674.512.99723.114.00216.271.426114.126.41311.651.8371.839.676.67532.796.000032.796.0001.958.901.904

-179.304.000288.737.01892.115.988201.549.006170.685.9900372.234.9962.336.770.575

147.707.722-72.196.615107.418.185182.929.291356.827.3630539.756.6552.498.658.559

17) Der er konstateret en saldodifference i den samlede driftsbalance på 32,44 kroner, som skyldes en fejlrettelse i et datofelt fra en dato i december 2008 tilen dato i januar 2009. Fejlen vedrører hhv. standardkonto 22 og 61.

Balance pr. 31.12.2008PASSIVEREgenkapitalReguleret egenkapital Overført overskud Egenkapital i altHensatte forpligtelserGældLangfristede gældsforpligtelserPrioritetsgæld og anden langfristet gældFF4 Langfristet gældFF6 Bygge- og IT-kredit Langfristede gældsforpligtelser total Kortfristede gældsforpligtelserLeverandører af varer og tjenesteydelserAnden kortfristet gældSkyldige feriepengeReserveret bevillingPeriodeafgrænsningsposter, forpligtelserKortfristede gældsforpligtelser totalGæld totalPassiver total

2007

2008

-32.796.0008.066.915-24.729.085-52.718.000

-32.796.000-28.141.440-60.937.440-49.077.366

-9.453.740-1.888.657.528-53.101.494-1.951.212.762-86.678.540-67.081.416-117.241.739-30.600.000-6.509.032-308.110.728-2.259.323.490-2.336.770.575

-7.946.276-1.846.369.487-72.267.464-1.926.583.227-106.606.902-14.521.355-135.298.138-107.500.000-98.134.131-462.060.526-2.388.643.753-2.498.658.559

4.4 EgenkapitalforklaringUdenrigsministeriets egenkapital er opgjort nedenfori tabel 7.Tabel 7Udenrigsministeriets egenkapital-forklaring 2008 (mio. kr.)2007Egenkapital primo R-åretStartkapital primo+ ændring startkapitalStartkapital ultimoOverført overskud primo+ Regulering af det overførte overskud+ Overført fra årets resultatOverført overskud ultimo

18

Egenkapital ultimo R-året81,632,8-8,124,7 48,8---24,7200824,7---24,7--2,438,6-61,0

Anm: Afrundinger gør, at sammentællingerne ikke summer til totalen.

18) I bevillingsafregningen er det overførte overskud beregnet til 30,3 mio. kr. bestående af årets resultat på 38,6 mio. kr. fratrukket et negativt overført overskudfra 2007 på 8,3 mio. kr.

4.5 Opfølgning på likviditetsordningeni løbet af 2008Udenrigsministeriets driftsbevillinger er omfattet af likvidi-tetsordningen om selvstændig likviditet. Ordningen er til-passet de særlige organisatoriske forhold på udenrigstjene-stens repræsentationer, hvor det ikke er hensigtsmæssigtat foretage en fysisk adskillelse af tilskudsmidler og drifts-midler, idet det ville føre til stærkt øgede transaktions-og administrationsomkostninger. For at sikre at ordningenadministreres korrekt i forhold til regelsættet for selvstændiglikviditet har ministeriet valgt en ordning, hvor der fra cen-tralt hold sker en regulering af de enkelte FF-konti.

Det bemærkes, at ovenstående saldi på SKB-konti er opgjort pr. 31.12.2008, hvor årsregnskabet for 2008 ikke var ende-ligt afsluttet, idet der foretages regnskabsmæssige posteringeri supplementsperioden. Det drejer sig blandt andet omposteringer vedr. anlægskøb, som påvirker saldi på langfri-stet gæld, bygge- & IT kredit, samt finansieringskontoenFF7. SKB banksaldi FF4, FF6 og FF7 er opgjort primo februar 2009 på baggrund af de endelige regnskabstal for2008 inkl. supplementsperioden. Der foretages desuden enbeskeden regulering af den uforrentede konto FF5 i løbet af 1. halvår 2009, som vedrører 2008.

4.6 Opfølgning på lønsumsloftUdenrigsministeriets lønsumsforbrug for 2008 udgjorde i alt620,6 mio. kr., hvorved ministeriet videreførte et mindrefor-brug på 3,7 mio. kr.

Saldi pr. 31.12.2008 på SKB konti FF4 – FF7Kr.FF5 Uforrentet kontoFF7 FinansieringskontoFF4 Langfristet gældFF6 Bygge- og IT-kredit147.707.722-72.196.615-1.846.369.487-72.267.464

Tabel 8År

Opgørelse af akkumuleret lønsum ultimo2007 (mio. kr.)Akk. opsparing ultimo 2007--21,82008624,3620,63,7

LønsumsloftLønforbrugDifference

4.7 BevillingsregnskabetBevillingsregnskabet for § 06.11.01., § 06.11.04. og § 06.11.05. er opgjort nedenfor i tabel 9.Tabel 9Udenrigsministeriets bevillingsregnskab for § 06.11.01. Udenrigstjenesten, § 06.11.04.Regeringens fællesudgifter vedrørende FN’s Klimakonference (COP15) samt 06.11.05.Indtægter fra borgerserviceydelser2007BevillingNettoudgiftsbevilllingNettoforbrug af reservationIndtægterUdgifter1.647,2-11,1257,21.893,31.786,6259,72.046,32008Regnskab1.671,0-76,9267,91.939,0Difference38,676,9-8,2107,31.786,9262,42.049,32009

Anm: Afrundinger gør, at enkelte sammentællinger ikke summer til totalen.

5. pÅtegning

Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, somUdenrigsministeriet, CVR nummer 43 27 19 11, er ansvar-lig for: § 06.11.01. Udenrigstjenesten, § 06.11.04. Regerin-gens fællesudgifter vedrørende FN´s Klimakonference(COP15) og § 06.11.05. Indtægter fra Borgerserviceydelser, herunder de regnskabsmæssige forklaringer19, som skal tilgåRigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for 2008.

Det tilkendegives hermed:• At årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke inde-holder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, her-under at målopstillingen og målrapporteringen i årsrap-porten er fyldestgørende,• At de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæg-gelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger,love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler ogsædvanlig praksis, og• At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økono-misk hensigtsmæssig forvaltning af midler og drift iUdenrigsministeriet.

Udenrigsministeriet, den 27. marts 2009.

Ulrik FederspielDirektør for Udenrigsministeriet

Thomas Østrup MøllerKontorchef, Økonomikontoret

19) De regnskabsmæssige forklaringer er ekskl. § 06.11.13. DCISM

bilag

6.1 Noter til resultatopgørelsen og balancenTabel 4a Ekstraordinære poster (Resultatopgørelsen)Ekstraodrdinære bogførte poster i 2008Refusion af udgifter i forbindelse med en reklamekampagne om rejseforsikringAnlægskorrektion: Bilkøb i 2007, som blev annulleret, men først bogført i 2008Medarbejderrefusion af modtagne honorarer til UdenrigsministerietUdetjenesten: refusion af moms og andre afgifter mvAndre ekstraordinære indtægterRefusion i forbindelse med opkrævet standleje ICFF New York ekskl. renterEkstraordinær flytning af residens i Tel AvivAndre ekstraordinære udgifterI altIndtægter-574.081-129.953-347.922-4.187.829-73.493604.698285.94691.035-5.313.278 981.680 Udgifter

Ekstraordinære indtægter i 2008 udgjorde ca. 5,3 mio. kroner, hvilket stort set kun vedrører momsrefusion tilrepræsentationer i udetjenesten.Ekstraordinære udgifter udgjorde ca. 1,0 mio. kroner. Dels som nogle refusioner vedrørende for meget opkrævet stand-leje til en messeaktivitet, dels som udligning af en ældresaldo vedrørende flytning af residensen i Tel Aviv.NedskrivningerUdenrigsministeriet har ikke foretaget egentlige nedskriv-ninger i årets løb.Tab på debitorer (Balancen)Det bogførte tab på debitorer og andre tilgodehavender er i2008 opgjort til ca. 800.000 kroner, hvilket er mere end for-ventet. I efteråret 2008 tegnede der sig et billede af større tabi 2008 end 2007, hvilket formentlig hænger sammen medfinanskrisen og heraf følgende manglende betalingsevne hosen række debitorer.Varebeholdninger (Balancen)Udenrigsministeriet har ingen varelagre med videresalg for øje.Hensatte forpligtigelser (Balancen)Der hensættes årligt en forpligtelse vedrørende Udenrigs-ministeriets mere end 500 lejemål i udetjenesten. Der sker en del lejemålsændringer i løbet af et kalenderår som følge afforskellige boligbehov under ny boligpolitik.

Prioritetsgæld (Balancen)Der er optaget prioritetsgæld vedrørende repræsentationer ihenholdsvis Berlin (forfalder i år 2014) og Haag, som forfal-der i år 2009.Ny viden efter balancedatoenMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri blev i 2008opkrævet for meget sagsbehandlertakst vedrørende specialat-tachéer. Det drejer sig om 1.839.000 kr. Beløbet er fakture-ret medio 2008 og blev uden videre betalt af Fødevare-ministeriet.Der blev i forbindelse med årsafslutningen bogført en reser-vation på 84,4 mio. kr. på § 06.11.04. Regeringens fællesud-gifter vedrørende FN’s Klimakonference (COP15), svarende til den samlede bevilling på kontoen i 2008. Da der i 2008var et forbrug på kontoen på ca. 12,7 mio. kr. skulle reserva-tionen imidlertid have været tilsvarende mindre og såledesudgøre 71,7 mio. kr. Der vil blive korrigeret herfor i forbin-delse med bevillingsafregningen for 2009.Der er konstateret en saldodifference i den samlede driftsba-lance på 32,44 kroner, som skyldes en fejlrettelse i et datofelt fra en dato i december 2008 til en dato i januar 2009.I forbindelse med lukningen af tre regnskaber i Tyskland,som blev overdraget til Berlin, blev samtlige konti i hhv. Flensborg, Hamborg og München nulstillet. Nulstillingenindbefattede også (debet) saldi på egenkapitalkonti, i alt ca.2,4 mio., som modsvares af en (kredit) postering på kontoen for periodeafgrænsning. Forholdet vil blive afklaret i år2009. Beløbet har ingen betydning for det samlede driftsre-sultat, da der er tale om rene beholdningsforskydninger.

6.1.1 Noter til resultatopgørelsenNote 1Udviklingen i årsværk2005Antal årsværk (ekskl. lokalt ansatte)1Tilgang af medarbejdereAfgang af medarbejdereAntal medarbejdere i alt inkl. lokalt ansatte1)1.31388612.26220061.33666812.27020071.3221071022.27720081.310131842.28420091.3211001002.315

Antal årsværk er opgjort i henhold til årsværksdefinitionen i Statens Lønsystem (flow).Medarbejdere (herunder tilgang og afgang) er målt i “hoveder”.

6.1.2 Noter til balancenNote 2Immaterielle anlægsaktiverFærddiggjorteudviklingsprojekterKostpris pr. 01.01.2008Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredseTilgangAfgangKostpris pr. 31.12.2008Akkumulerede afskrivningerAkkumulerede nedskrivningerAkkumulerede af- og nedskrivninger 31.12. 2008Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2008Årets afskrivningerÅrets nedskrivningerÅrets af- og nedskrivningerAfskrivningsperiode/år70.697.797-52.144.118- 122.841.916 -52.991.584--52.991.584 69.850.332 -14.253.668--14.253.6685-8Erhvervede patenter,licenser m.v.3.265.651--- 3.265.651 -203.720--203.720 3.061.931 -67.907--67.90780I alt73.963.448-52.144.118- 126.107.567 -53.195.304--53.195.304 72.912.263 -14.321.575--14.321.575

Udviklingsprojekterunder udførelsePrimo saldo pr. 1. januar 2008TilgangNedskrivningerOverført til færdiggjorte udviklingsprojekterKostpris pr. 31.12.200850.692.05218.024.624-55.199.709 13.516.967

Note 3

Materielle anlægsaktiverGrunde,arealer,bygningerInfra-strukturProduktions-anlæg,maskiner37.590.4481.782.652.020Transport-materiel42.144.001Inventar ogIT udstyr332.051.971

41I alt2.194.438.440

Kostpris pr. 01.01.2008Primokorrektion/flytning mellembogføringskredseTilgangAfgangKostpris pr. 31.12.2008Akkumulerede afskrivningerAkkumulerede nedskrivningerAkkumulerede af- ognedskrivninger 31.12.2008 (netto)Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2008Årets afskrivningerÅrets nedskrivningerÅrets af- og nedskrivningerAfskrivningsperiode/år

3.007.606-1.785.659.626-111.146.629--111.146.6291.674.512.997-28.597.096--28.597.09650/20/0

4.921.887-42.512.335

10.001.365-4.385.05347.760.313-24.646.311--24.646.31123.114.002-2.707.743--2.707.7435/8

41.004.954-373.056.925-258.930.512--258.930.512114.126.413-36.954.373--36.954.3733 /5 /10/10+

58.935.812-4.385.0532.248.989.199-420.964.362--420.964.3621.828.024.837-70.772.649--70.772.649

-26.240.910--26.240.910

---

16.271.425-2.513.437--2.513.437

ingen

Igangværende arbejder for egen regningPrimo saldo pr. 1. januar 2008TilgangNedskrivningerOverført til færdige materielle anlægsaktiverKostpris pr. 31.12.20086.254.97212.671.320--7.274.45511.651.837

6.2 Årets resultatopfyldelseTabel 10 Årets resultatopfyldelseAntal enheder ude oghjemme der har opstilletdelmålRepræsentationers og enhedersrapportering om opfyldelse afdelmålABCSamletmål-opfyldelse*

Prioritet1. En aktiv international indsats for atbekæmpe terrorisme og begrænse ud-bredelsen af masseødelæggelsesvåben.2. En effektiv, samlet dansk interessevareta-gelse i EU med særlig fokus på en løsningvedrørende EU’s forfatningstraktat.3. Etablering af partnerskaber nationalt oginternationalt for at sikre optimal vareta-gelse af danske interesser og herigennemfungere som rådgiver, koordinator og stra-tegisk sparringspartner om internationalespørgsmål.4. Arbejde for at den globale indsats modklimaforandringer styrkes.

Overordnetmål

1a2a2b3a3b3c3d3e4a4b4c

7632447626674542944263

10636531212810158391384661

91511107610149

13020333143

AAAAAAAAABA

Prioritet5. Aktiv medvirken til konfliktløsning, sta-bilitet, rehabilitering, humanitære indsat-ser og genopbygning i kriseramte områder.6. En styrket international retsorden samtfremme af åbne, demokratiske retssam-fund baseret på respekt for menneskeret-tighederne, god regeringsførelse og enstabil politisk og økonomisk udvikling.7. Målrettet fattigdomsbekæmpelse og op-nåelse af de øvrige 2015-Mål med særligfokus på Afrika gennem en effektiv ogfokuseret udviklingsbistand inden forrammerne af 0,8% af BNI.8. Opnåelse af bedst mulige internationalerammebetingelser, herunder gennem enoffensiv handelspolitik. **)9. Aktiv udnyttelse af globaliseringensmuligheder ved at øge internationaliserin-gen af dansk erhvervsliv, herunder især desmå og mellemstore virksomheder, atstyrke den kommercielle innovation samtat øge tiltrækningen af udenlandske inve-steringer til Danmark. **)10. Effektivstøtte til nødstedte danskere iudlandet, et styrket kriseberedskab fordanskere i udlandet ved større naturkata-strofer, terrorangreb, ulykker, politiske ogmilitære kriser mv., styrket europæisk ognordisk samarbejde herom samt styrketEU- og nordisk visumsamarbejde i over-ensstemmelse med globaliseringensudfordringer.11. En styrket kommunikationsindsats natio-nalt såvel som internationalt, herundergennem public diplomacy fremme viden iudlandet om Danmark samt om Danmarkskompetencer, kultur og mærkesager.12. Udenrigsministerietsom en stadig mereåben, effektiv og kompetenceudviklendeorganisation og som en god arbejdsplads,der tager hensyn til sammenhængen mel-lem familie og arbejdsliv.*)

Overordnetmål5a5b6a6b6c6d

Antal enheder ude oghjemme der har opstilletdelmål723178514130

Repræsentationers og enhedersrapportering om opfyldelse afdelmålABC116351184846311411111991105227

Samletmål-opfyldelse*AAABAB

7a7b7c8a8b

383041

593560

8812

738

BBBAA

9a9b9c

AAA

10a10b10c10d

85855248

3151375249

242420

121804

ABAA

11a11b12a12b12c12d

111115108865655

1181291211026247

1515221298

11159444

AABAAB

**)

A - mål opfyldt:>80%A’er fra relevante enheder ude og hjemmeB - mål delvist opfyldt>80%A’er og B’er fra relevante enheder ude og hjemmeC - mål ikke opfyldt: ≤80% A’er og B’er fra relevante enheder ude og hjemmeMålopfyldelsen ved prioritet 8 og 9 er opgjort af Danmarks Eksportråd efter særskilt metode.

6.3 Indtægtsdækket virksomhedEn opgørelse af Udenrigsministeriets Sprogcenters indtægtsdækkede virksomhed er anført nedenfor i tabel 11. Tabel 11 Indtægtsdækket virksomhed 2005-08Opgjort i 1.000kr.Sprogundervisning årets resultat (minus fortegn = overskud)Sprogundervisning akkumuleret (fra 1999 og fremefter)resultat (minus fortegn = overskud)2005774-1.9832006-705-2.6882007-452-3.14020081.489-1.651

6.4 Gebyrfinansieret virksomhedEn opgørelse af gebyrfinansieret virksomhed i Udenrigsministeriet under § 06.11.05. Indtægter for Borgerserviceydelser er anført nedenfor i tabel 12.Tabel 12 Gebyrindtægter 2005-082005131161131162131163131164131169I altGebyr PasGebyr LegaliseringGebyr BistandssagerGebyr VisaØvrige gebyrindtægter-7.434.865-6.521.139-348.824-27.970.194-1.553.296-43.828.3182006-6.719.987-7.059.518-405.253-29.204.058-1.337.310 -44.726.127 2007-7.174.562-8.209.370-499.051-39.319.613-1.896.618 -57.099.214 2008-8.296.242-11.310.699-383.428-38.582.984-1.422.718 -59.996.070

6.5 Udenrigsministeriets tilskudsordninger og lovbundne bevillinger underoverførselsramme 1, § 06.1, § 06.2 og § 06.4Tabel 13I tabel 1 i kapitel 2 er der opstillet en tabel over ministeriets tilskudsregnskab samt lovbundne bevillinger under over-førselsramme 1, hvor til der henvises. De regnskabsmæssige forklaringer hertil er opstillet nedenfor.Ad § 06.11.04 Fællesudgifter vedrørende COP15FLUdgift0,0TB84,4Bevilling84,4Regnskab12,7Afvigelse71,7

Ad § 06.11.01 UdenrigstjenestenFLUdgift1723,7TB33,5Bevilling1757,2Regnskab1718,3Afvigelse38,9

Der var i 2008 et mindreforbrug på kontoen på 71,7 mio. kr. Mindreforbruget skyldes, at en række aktiviteter vedr.COP15 først blev iværksat ultimo 2008.

Se gennemgangen af det økonomiske resultat for 2008 iafsnit 2.3.

Ad § 06.11.05 Indtægter fra borgerservice ydelserFLIndtægt-55,0TB-Bevilling-55,0Regnskab-60,0Afvigelse5,0

Der har i 2008 været en merindtægt på 5 mio. kr. på kon-toen. Indtægterne på det konsulære område er efterspørgsels-styret.

Ved årets begyndelse kan betalingerne, der skal erlæggesefter anmodning fra EIB, ikke vurderes præcist. Beløbet afhænger af de i løbet af året konstaterede manglende tilba-gebetalinger fra låntagernes side. Det er heller ikke muligt atforetage en nøjagtig budgettering af omfanget af eventuelletilbagebetalinger fra EIB. Det afhænger af, i hvilket omfang låntagere måtte indfri misligholdte lån, der er dækket afkautionisterne. På finansloven for 2008 blev der derforskønsmæssigt budgetteret et beløb af 4,4 mio. kr. for både betalinger og tilbagebetalinger.De beløb, der er udbetalt til EIB efter påkrav herom fra ban-ken, var i 2008 på ca. 2,1 mio. kr. til dækning af restancer på lån i Zimbabwe og Senegal. Beløbet dækker over restan-cer fordelt på 7 opkrævninger fra EIB. Der var i 2008 ingen tilbagebetalinger fra EIB.

Ad § 06.22.01 Fredsbevarende operationerFLUdgift70,4TB-Bevilling70,4Regnskab85,0Afvigelse-14,6

Der har i 2008 været et merforbrug på 14,6 mio. kr. på kon-toen, der dækker dels udgifter til pålignende bidrag til FN’sfredsbevarende operationer, dels udgifter til internationaletribunaler og straffedomstole. Stigningen i udgifterne kanprimært henføres til det pålignende bidrag til to nye fredsbe-varende operationer, for hvilke budgetterne blev udarbejdetefter budgetlægningen for finansåret 2008. Det drejer sigom operationerne MINURCAT (Den Centralafrikanske Republik og Tchad) og UNAMID (Darfur).

Ad § 06.11.15 Ikke-lovbundne tilskud til internationale formålog institutionerFLUdgift13,8TB-Bevilling13,8Regnskab11,5Afvigelse2,3

Ad § 06.22.03 Øvrige organisationerFLUdgift232,1TB-Bevilling232,1Regnskab206,2Afvigelse25,9

Der var i 2008 et mindreforbrug på kontoen på 2,3 mio. kr.Mindreforbruget kan overvejende henføres til forsinketiværksættelse af presseinitiativet under handlingsplanen forden offensive markedsføring af Danmark. Den forsinkedeiværksættelse skyldes, at planlægningshorisonten på enrække presseaktiviteter er langvarig.

Der var i 2008 et mindreforbrug på kontoen på 25,9 mio. kr. Dette kan bl.a. henføres til, at udgifterne til hhv. Danmarksgenerelle FN bidrag samt bidraget til renoveringen af FN’shovedkvarter var lavere end budgetteret, hvilket skyldes delskursudsving, dels besparelser på FN’s budget.

Ad § 06.11.19 Bilateralt naboskabsprogramFLUdgift186,8TB-Bevilling186,8Regnskab202,8Afvigelse-16,0

Ad § 06.22.05 Den Europæiske InvesteringsbankFLUdgift0,0TB-Bevilling0,0Regnskab2,1Afvigelse-2,1

Af merforbruget i 2008 på 16 mio. kan 15,3 mio. henføres til videreførsel fra finansåret 2007. De resterende 0,7 mio. kanhenføres til manglende registrering ultimo 2008 af en tilbage-førsel af et resttilsagn på 1,7 mio., som dermed først indgår i regnskabet for 2009.

Kontoen vedrører betalinger til Den Europæiske Investe-ringsbank (EIB) af garantier for manglende betalinger fra låntageres side på EIB-lån til aktiviteter i AVS-landene (udviklingslande i Afrika, Vestindien og Stillehavet) og omeventuel tilbagebetaling til Danmark fra EIB’s side af ydet garanti, som låntager har tilbagebetalt til EIB.

Ad § 06.21.01 Nordisk MinisterrådFLUdgift146,5TB-Bevilling146,5Regnskab135,0Afvigelse11,5

beslutning fra Samarbejdsministrene om en ekstraordinærreduktion af Nordisk Ministerråds likviditet spillet ind.Danmarks samlede indbetaling har i 2008 således været135,0 mio. kr.

Der var i 2008 et mindreforbrug på 11,5 mio. kr. på kon-toen. Budgetteringen af Danmarks bidrag til Nordisk ministerråd i 2008 er foretaget med udgangspunkt i et total-budget på 858,6 mio. kr. i 2007-priser. Efter budgetterings-tidspunktet blev Nordisk Ministerråds faktiske budget ved-taget, og blev derefter reguleret i forhold til valutakurser oginflation. Danmark skulle ifølge den for 2008 vedtagne for-delingsnøgle betale 22,5 % heraf. Bidraget reguleres tillige som følge af en betalingsordning for højere uddannelse samtfor eventuelle overskud fra tidligere år. I 2008 har også en

A§ 06.41.02 EksportstipendiaterFLUdgift52,8TB-5,0Bevilling47,8Regnskab43,4Afvigelse4,4

Der var i 2008 et mindreforbrug på kontoen på 4,4 mio. kr., der primært kan henføres til, at indtjeningen på handelskon-torerne var højere end budgetteret i 2008.

6.6 Udenrigsministeriets tilskudsordninger under § 06.3Bistand til udviklingslandene overførselsramme 2Nedenfor er angivet en tabel over ministeriets tilskudsregn-skab for udviklingsbistanden under overførselsramme 2 samtde regnskabsmæssige forklaringer knyttet hertil.

Tabel 14a Tilskudsregnskab for Udenrigsministeriets udviklingsbistand (mio. kr.) Overførselsramme 22008Videre-førsel Bevillingprimo Incl. TBBistand til udvíklingslande i alt06.31.79 Reserver06.32.01 Udviklingslande i Afrika06.32.02 Udviklingslande i Asien06.32.04 Personelbistand06.32.05 Business-to-business Programmet mv.06.32.06 Blandede kreditter06.32.07 Lånebistand06.32.08 Øvrig bilateral bistand06.32.10 Overgangsbist. til vestl. balkan06.33.01 Bistand gennem private org. (NGO’er)06.34.01 Særlig miljøbistand i udvik.lande06.35.01 Forskn. og oplysning i Danmark mvBilateral bistand i alt06.35.02 International udviklingsforskning06.36.01 FN’s Udviklingsprogram (UNDP)06.36.02 FN’s Børnefond (UNICEF)06.36.03 HIV/AIDS, Befolknings- og Sundhedsprogram06.36.04 FN’s Landbrugs, fødev. og ern. prog.06.36.05 Globale miljøeprogrammer06.36.06 FN, øvrige bistandsprog.06.37.01 Verdensbankgruppen06.37.02 Regionale udviklingsbanker06.37.03 Reg. Udviklingsfonde og øvrige fonde06.37.04 Bistand gennem EU06.38.01 Multilat. regional- og overg. bist.06.38.02 Indsatser vedr. stabilitet og sikkerhed06.38.03 Diverse multilat. bidrag06.39.01 Bidrag til hum. org. under FN06.39.02 Ekstraord. hum. bidrag og int. hum. BidragMultilateral bistand i alt264,20,07,320,95,94,60,70,03,80,056,4100,619,12219,30,20,10,00,30,00,0-66,90,10,04,40,10,00,085,00,121,644,812.393,70,02.885,81.404,7296,2241,5349,3450,3375,70,0968,8385,9294,77.652,950,0400,0208,2580,1200,00,0443,8815,920,0297,3489,70,00,00,0330,0905,84.740,8Videre-førselultimo1.016,9-0,8141,6643,458,823,91,5-0,115,60,32,562,912,0961,41,24,70,00,120,00,0-17,829,00,00,90,10,00,00,00,117,055,52009Videre- Bevillingførsel(FFLprimo2008)339,4 12.936,7-0,810,6168,121,312,81,5-0,113,90,00,862,94,5295,50,24,70,00,120,00,0-17,826,00,00,90,10,00,00,00,19,544,0140,03.833,01.044,0332,6233,0350,0261,0568,00,01.013,0457,8268,18.500,550,0371,0207,2740,0155,00,0126,8554,00,0413,4550,80,00,00,0425,0843,04.436,2Dispo-nibelramme ialt13.276,1139,23.843,61.212,1353,9245,8351,5260,9581,90,01.013,8520,7272,68.796,050,2375,7207,2740,1175,00,0109,0580,00,0414,3550,90,00,00,0425,1852,54.480,2

Regn-skab Resultat11.641,00,82.751,5782,2243,3222,2348,6450,4364,0-0,31.022,7423,6301,86.910,948,9395,4208,2580,3180,00,0394,6787,020,0300,8489,70,00,085,0330,0910,44.730,1752,7-0,8134,3622,552,919,30,7-0,111,70,3-53,9-37,7-7,1742,01,14,70,0-0,220,00,049,228,90,0-3,50,00,00,0-85,00,0-4,610,7

Ad 06.31.79 ReserverFL100,0TB-100,0Bevilling-Regnskab-0,8Afvigelse-0,8 6,8%

Ad § 06.32.04 PersonelbistandFL306,0TB-9,8Bevilling296,2Regnskab243,3Afvigelse52,9 17,9%

Tilskudsområdet samler en række posteringer på beholdnings-konti på § 06.31.79, især posteringer fra SLS, bankkonti og mellemregningsposter mv. I 2008 bogførtes ligeledes posterin-ger af denne karakter på kontoen. Der er tale om posteringerpå i alt ca. 0,8 mio. kr. netto, som burde være omposteret tilandre konti.

Afvigelsen mellem bevilling og regnskab for tilsagn skyldeshovedsageligt inkluderingen af ikke genanvendelige tilsagnpå 38 mio. DKK i opgørelsen af regnskabet. Dertil kommervæsentlige mindreforbrug i enhederne i december i forholdtil året forinden med 7 mio. DKK på rådgiverbistanden og8 mio. DKK på firmarådgivere.

Ad §06.32.01 Udviklingslande i AfrikaFL3.131,4TB-245,6Bevilling2.885,8Regnskab2.751,5Afvigelse134,3 4,7%

Ad § 06.32.05 Business-to-Business Programmet mv.FL233,0TB8,5Bevilling241,5Regnskab222,2Afvigelse19,3 8,0%

Afvigelsen mellem bevilling og regnskab for tilsagn skyldeshovedsageligt inkluderingen af ikke genanvendelige tilsagn på131 mio. DKK i opgørelsen af regnskabet.

Ad §06.32.02 Udviklingslande i AsienFL1.107,0TB297,7Bevilling1.404,7Regnskab782,2Afvigelse622,5 44,3%

Afvigelsen mellem bevilling og regnskab for tilsagn skyldesførst og fremmest inkluderingen af ikke genanvendelige til-sagn på 11 mio. DKK i opgørelsen af regnskabet. Dertil kommer mindre forbrug på 4 mio. DKK på B2B program-mer, som følge af forsinkelse af tre bevillinger i Tanzaniaog mindreforbrug på Offentlige-Private partnerskaber på4 mio. DKK.

Ad § 06.32.06 Blandede kreditter

Afvigelsen mellem bevilling og regnskab for tilsagn skyldesførst og fremmest inkluderingen af ikke genanvendelige tilsagnpå 475 mio. DKK i opgørelsen af regnskabet. Dertil kommer 55 mio. DKK vedrørende fredsbevillingen i Nepal som videre-føres i 2009 på grund af forsinkelsen af den nye regerings gen-nemførelse af fredsprocessen. Endvidere er et tilsagn på 100 mio. DKK til Nicaragua videreført til 2009 for at sikre fleksi-biliteten i beslutningen herom på baggrund af en gennemgangaf det samlede landeprogram i februar 2009 og Bangladesh fik forøget bevillingen med 11,7 mio. DKK til dækning af udlig-ningen af balancer på projekter fra tidligere år.

FL350,0

TB-0,7

Bevilling349,3

Regnskab348,6

Afvigelse0,7 0,2%

Afvigelsen mellem bevilling og regnskab for tilsagn skyldesførst og fremmest inkluderingen af ikke genanvendelige tilsagnpå 11 mio. DKK i opgørelsen af regnskabet. Dertil kommer mindreforbrug på 4 mio. DKK på B2B programmer, som følge af forsinkelse af tre bevillinger i Tanzania og mindreforbrug påOffentlige-Private partnerskaber på 4 mio. DKK.

Ad § 06.32.08 Øvrig bilateral bistandFL428,0TB-52,3Bevilling375,7Regnskab364,0Afvigelse11,73,1%

Ad § 06.35.02 International udviklingsforskningFL50,0TB-Bevilling50,0Regnskab48,9Afvigelse1,12,1%

Afvigelsen skyldes hovedsageligt et mindreforbrug påDemokrati og menneskeretigheder, hvor ambassaden pga.en procedurefejl ikke har bogført alle de afgivne tilsagn pådenne konto og bistanden til Centralasien har afventet god-kendelsen af en ny flerårig strategi. Derudover har der væretmindreforbrug på Stabilisering og konfliktforebyggelse pga.en forsinkelse i indgåelsen af en aftale med Den Internatio-nale Straffedomstol (ICC)om bidrag til en trustfond for ofrefor krigsforbrydelser.

Afvigelsen mellem bevilling og regnskab for tilsagn skyldeshovedsageligt inkluderingen af ikke genanvendelige tilsagnpå 1 mio. DKK i opgørelsen af regnskabet.

Ad § 06.36.04 FN’s Landbrugs-, fødevare- og ernæringsprogammerFL180,0TB20,0Bevilling200,0Regnskab180,0Afvigelse20,0 10,0%

Ad § 06.33.01 Bistand gennem private organisationer (NGO’er)FL983,0TB-14,2Bevilling968,8Regnskab1.022,7Afvigelse-53,9 -5,6%

Afvigelsen skyldes tillægsbevilling af 20 mio. DKK til genop-fyldningen til IFAD for 2009, som ikke blev gennemført i2008, men i stedet videreføres til 2009.

Ad § 06.36.06 FN, øvrige bistandsprogrammer

Afvigelsen skyldes en videreførsel på 56 mio. DKK fra 2007 og en tilsvarende bevillingsnedsættelse på TB.

FL407,3

TB36,4

Bevilling443,8

Regnskab394,6

Afvigelse49,2 11,1%

Ad § 06.34.01 Særlig miljøbistand i udviklingslandeFL403,3TB-17,4Bevilling385,9Regnskab423,6Afvigelse-37,7 -9,8%

Afvigelsen skyldes en videreførsel på 67 mio. DKK fra 2007på Øvrige miljøbidrag samt et mindreforbrug på 25 mio. DKK på Klimapuljen som videreføres til 2009 til udskudteaktiviteter som deltagelse i forberedelsen af COP15.

Afvigelsen skyldes væsentligst at bevillingen på 85 mio. DKK til Støtte til aktiviteter inden for handel og udviklinger anført her, mens regnskabet på tilsvarende 85 mio. DKK er ført på § 36.38.03.25. Endvidere skal bemærkes at der er et merforbrug på 25 mio. DKK på FN’s fredsbevarende ope-rationer, hvilket der er hjemmel på Finansloven til at videre-føre.

Ad § 06.37.01 VerdensbankgruppenFL824,7TB-10,1Bevilling814,6Regnskab786,2Afvigelse28,43,5%

Ad § 06.35.01 Forskning og oplysning i Danmark m.v.FL300,9TB-6,2Bevilling294,7Regnskab301,8Afvigelse-7,1 -2,4%

Afvigelsen skyldes en videreførsel på 16 mio. DKK fra 2007 og en tilsvarende bevillingsnedsættelse på TB på Projekter i Danmark.

Afvigelsen skyldes hovedsageligt at et tilsagn til IBRD på 25 mio. DKK fejlagtigt afgivet i 2007 er blevet tilbageført i 2008.

Det akkumulerede resultat for konti med videreførselssafgang under udviklingsbistanden er angivetnedenfor i tabel 14b.

Tabel 14b Akkumuleret resultat for konti med videreførselsadgang under § 06.3Bistand til udviklingslandene (mio. kr.)Akk.overskudultimo2008141,6643,458,823,91,5-0,115,60,32,562,912,01,24,70,00,120,00,0-17,829,00,00,90,10,00,00,00,117,0

Hovedkontor§ 06.32.01§ 06.32.02§ 06.32.04§ 06.32.05§ 06.32.06§ 06.32.07§ 06.32.08§ 06.32.10§ 06.33. 01§ 06.34.01§ 06.35.01§ 06.35.02§ 06.36.01§ 06.36.02§ 06.36.03§ 06.36.04§ 06.36.05§ 06.36.06§ 06.37.01§ 06.37.02§ 06.37.03§ 06.37.04§ 06.38.01§ 06.38.02§ 06.38.03§ 06.39.01§ 06.39.02Udviklingslande i AfrikaUdviklingslande i AsienPersonelbistandPrivat Sektor Programmet m.vBlandede kreditterLånebistandBilateral bistand til regional- og nærområderOvergangsbistand til vestlige BalkanBistand gennem private organisationer (NGO’ere)Særlig miljøbistandForskning og oplysning i DanmarkInternational udviklingsforskningDe forenede Nationers Udviklingsprogram (UNDP)De Forenede Nationers Børnefond (UNICEF)HIV/AIDS, Befolknings- og SundhedsprogrammerFN’s Landbrugs-, fødevare- og ernæringsprogrammerGlobale MiljøprogrammerFN, øvrige bistandsprogrammerVerdensbankgruppenRegionale udviklingsbankerRegionale udviklingsfonde og øvrige fondeBistand gennem Den europæiske Union (EU)Multilateral regional- og genopbygningsbistandIndsatser vedr. stabilitet og sikkerhedDiverse multilaterale bidragBidrag til humanitære organisationer under FN-systemetEkstraordinære humanitære bidrag og InternationaltHumanitært Beredskab

Ultimo2005-17,3-3,64,62,2-0,9-0,33,70-1,630,84,80,1-1,7-0,50-0,20,2-1,2-17,8-0,11,7-6,6-0,15,40-0,3

Ultimo20067,13,90,530,40,10,92,79,17,9-0,206,6000035,20,10000,205022,5

Ultimo20077,320,95,94,60,703,6056,433,319,10,20,100,3067,3130,104,40,10,10,15,10,121,6

Resultat2008134,3622,552,919,30,7-0,111,70,3-53,9-37,7-7,11,14,70,0-0,220,00,049,228,90,0-3,50,00,00,0-85,00,0-4,6

Til videre-førsel10,6168,121,312,81,5-0,113,90,00,862,94,50,24,70,00,120,00,0-17,826,00,00,90,10,00,00,00,19,5

En oversigt over udestående tilsagn under Udenrigsministeriets tilskudskonto med reservationsbevilling er angiveti tabel 15 nedenfor.Tabel 15 Udestående tilsagnPrimo 1.1.2008106 Tilsagn i altBilateral nabosk. programKlimaprojekter i udvikl. landeAdm. af det int. udvik. samarb.Udviklingslande i AfrikaUdviklingslande i AsienPersonelbistandPrivat Sektor ProgrammetBlandede kreditterBilateral bistand til reg. og næromr.Overgangsbist. til vestl. balkanBistand gennem private org. (NGO’er)Særlig miljøbistand i udvik.landeLukketForskn. og oplysning i DanmarkInternational udviklingsforskningFN’s Udviklingsprogram (UNDP)FN’s Børnefond (UNICEF)HIV/AIDS, Befolknings- og SundhedsprograFN’s Landbrugs, fødev. og ern. prog.Globale miljøeprogrammerFN, øvrige bistandsprog.VerdensbankgruppenRegionale udviklingsbankerReg. Udviklingsfonde og øvrige fondeMultilat. regional- og overg. bist.Indsatser vedr. stabilitet og sikkerhedDiverse multilat. bidragBidrag til hum. org. under FNEkstraord. hum. bidrag og int. hum. bidrDE, særlige eksportfremmetilskud5-20.051,2-313,0-343,30,0-8.339,3-5.331,9-162,2-431,10,0-703,8-0,8-606,9-1.731,1-43,5-307,5-24,3-2,6-3,1-275,0-0,7-338,5-56,4-37,5-138,9-0,6-287,5-81,9-67,50,0-364,7-57,4Årets tilsagn2-10.430,7-202,5343,30,0-3.137,1-866,3-255,5-222,50,0-363,70,3-1.022,7-423,643,5-314,7-48,9-395,4-208,2-580,3-180,00,0-193,8-790,0-20,0-233,510,10,0-85,0-330,0-910,7-43,4Årets betaling310.941,5172,10,00,02.461,21.398,0294,2182,70,1409,70,0960,6520,80,0214,938,2394,7208,0621,1180,0183,3145,9749,958,4234,1112,126,153,3330,0933,358,97Ultimo31.12.084-19.540,4-343,50,00,0-9.015,2-4.800,2-123,6-470,90,1-657,9-0,5-668,9-1.633,90,0-407,3-35,1-3,3-3,3-234,1-0,7-155,2-104,3-77,6-100,50,0-165,4-55,8-99,20,0-342,1-41,9

§ 06.11.19§ 06.11.27§ 06.31.01§ 06.32.01§ 06.32.02§ 06.32.04§ 06.32.05§ 06.32.06§ 06.32.08§ 06.32.10§ 06.33.01§ 06.34.01§ 06.34.06§ 06.35.01§ 06.35.02§ 06.36.01§ 06.36.02§ 06.36.03§ 06.36.04§ 06.36.05§ 06.36.06§ 06.37.01§ 06.37.02§ 06.37.03§ 06.38.01§ 06.38.02§ 06.38.03§ 06.39.01§ 06.39.02§ 06.41.031)2)

3)4)

Primo 1.1.2008 er opgjort som ultimosaldo pr. 31.12.2007 vedr. udestående tilsagn pr. hovedkonto i UM-Finans, kontogr. 77.2.Årets tilsagn er opgjort som årets bevægelser fra 1.1.2008 på konto 779501 i UM-Finans, hensættelser og tilsagn inkl. evt.korrektioner.Årets tilsagn er derved udtryk for årets samlede bevægelser på hensættelseskontoen, hvilket kan give afvigelser i forhold tilregnskabstallene i tabel 14a og 14b.Årets betaling er opgjort som årets bevægelser fra 1.1.2008 til 31.12.2008 på konto 779592 i UM-Finans, udbetalinger vedrørendetilsagn inkl. evt. korrektioner.Ultimo 31.12.2008 er opgjort som summen af de tre øvrige kolonner.

6.7 Forelagte investeringerTabel 16 Oversigt over afsluttede projekter (mio. kr.)Forventetafslutning v.byggestart-Faktiskafslutnings-tidspunkt-Oprindeligtbudgetterettotaludgift-

Afsluttede projekter

Byggestart-

Totaludgift-

Bevilling modtaget-

Tabel 17 Oversigt over igangværende anlægsprojekter (mio. kr.)Igangværende anlægsprojekterAmbassadebygning DhakaAmbassadebygning New DelhiByggestart20082009Forventetafslutning20102010Årets udgift0,20Total udgift0,20Forventet totaludgift7,0, jf. aktstykke 178, 200510,0, jf. aktstykke 178, 2005

6.8

Nøgletal

Nedenfor er angivet en række nøgletal vedrørendeUdenrigsministeriets økonomi for perioden 2006 til 2008.Tabel 18 Oversigt over Udenrigsministeriets nøgletalNøgletalNegativ udsvingsrateAkk. overskudsgradUdnyttelsesgrad af lånerammeOverskudsgradBevillingsandelEkstraordinære poster, indtægterEkstraordinære poster, udgifterTab på debitorerKapitalandelAfskrivningsrateOpretholdelsesgradGennemsnitlig årsværkspris t.kr.SoliditetsgradReservationsflowReservationsandelAkk. reservationsandel2006-5,6%-3,6%91,2%0,7%0,9%7,7%13,8%139,5%447.5301,3%100,0%1,2%1,2%2007-0,60-2,68%90,8%-3,3%90,3%0,6%0,0%0,2%9,6%17,2%117,7%447.2771,1%100,0%1,7%1,7%20080,40,6%84,6%2,0%90,6%0,3%0,1%0,2%10,0%20,0%130,5%482.4602,2%100,0%5,7%5,7%

6.9 Oversigt over årsberetninger m.v.på udenrigsministeriets område forrelaterede institutioner• Beretning til Folketinget om udviklingen i EU i 2008 (www.um.dk,maj 2009).• Skriftlig redegørelse til Folketinget om Europarådets virksomhed og Danmarks deltagelse heri (www.um.dk,maj 2009).• Handelspolitisk Orientering 2008 (www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/Handelspolitik))• Årsberetning for Investeringsfonden for Østlande 2008 (www.ioe.dk ultimo april 2009).• Danidas Årsberetning 2008 (www.um.dk , juni 2009).• Årsrapport for Center for Kultursamarbejde med Udviklingslandene 2008 (www.cku.dk, august 2009).• DBL – Institute for Health Research and Development (april 2009)• Årsberetning for Danida Fellowship Center 2008 (www.dfcentre.com, april 2009).• Årsberetning for Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene 2008 (www.ifu.dk, april 2009).• Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT), Årsberetning 2008 (www.rct.dk, maj/juni2009).• Danish Seed Health Center, Årsberetning 2008 (www.dshc.life.ku.dk, maj 2009)• Mellemfolkeligt Samvirke, Årsberetning 2008 (www.ms.dk, juni 2009).• Danmark og EF-Domstolen i 2008 (www.um.dk,april 2009)• Udførsel af våben og produkter med dobbelt anvendelse fra Danmark i 2008 (www.um.dk, april 2009).• Skriftlig redegørelse til Folketinget om Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE)(www.um.dk, april 2009)• Årsberetning 2008 DCISM, herunder DIIS og IMR (www.dcism.dk, maj 2009).

Udenrigsministeriet i københavn

Januar 2009

direktørens efterskrift

Globaliseringen har ført til væsentlige ændringer i Udenrigsministeriets arbejdsopgaver og fokus.Globaliseringsanalysen fra 2006 gav et samlet bud på, hvordan Udenrigsministeriet kunneindrette sig for på bedst mulig vis at håndtere globaliseringens udfordringer og muligheder, og derer siden gennemført en række tiltag som opfølgning på analysen.Udenrigsministeriets globaliseringsproces fortsatte i 2008, hvor det bl.a. blev besluttet at indføreen ny struktur i hjemmetjenesten, som skal bidrage til at skabe et endnu bedre og mereglobaliseringsparat ministerium. Der bliver tale om den mest gennemgribende reorganisering afUdenrigsministeriet siden 1991, hvor Udenrigsministeriets struktur blev tilpasset ændringerneefter den kolde krig.Ulrik FederspielDirektør forUdenrigsministerietKernen i reorganiseringen, der forventes gennemført i løbet af 2009, er en overgang fraden nuværende opdeling i Nord og Syd til en struktur baseret på 11 centre. Formålet medcenterstrukturen er at sikre en mere klar og tidssvarende opgavefordeling, således at derbl.a. skabes en stærkere strukturel forankring af globaliseringens nye emner. Hertil kommer ennyorientering af ministeriets personaleudvikling med henblik på at styrke ministeriets håndteringog udvikling af menneskelige ressourcer til gavn for både opgavevaretagelsen og allemedarbejdergrupper.Der vil i den forbindelse blive gjort en særlig indsats for at sikre, at Udenrigsministeriet også ifremtiden vil kunne bemande de vanskelige poster i udetjenesten, som der er blevet flere af desenere år. Væbnede konflikter, en generelt skærpet sikkerhedssituation, trusler mod danskere ogdanske interesser og svære sundheds- og levevilkår er desværre blevet hverdag på et antal af vorerepræsentationer, hvilket terrorangrebene i Islamabad i 2008 viste på tragisk vis.Det er imidlertid afgørende for dansk interessevaretagelse, at Udenrigsministeriet er til stede iglobaliseringens brændpunkter. Udenrigsministeriet har derfor taget sine forholdsregler, ogstyrker terrorsikringen ved de danske repræsentationer, hvor det skønnes nødvendigt. Det skerpå baggrund af en omfattende analyse af sikkerheden ved de danske repræsentationer i udlandet,som blev gennemført i efteråret 2008.Det er forhåbningen, at der med disse tiltag og organisationsændringer skabes etUdenrigsministerium, som er endnu mere fleksibelt og proaktivt i håndteringen af såvel nyeudfordringer som traditionelle kerneopgaver. Et ministerium som får det bedste ud af sinemenneskelige ressourcer. Og et ministerium som endnu bedre formår at udnytte de synergier,der ligger i enhedstjenesten, til gavn for vores danske og udenlandske samarbejdspartnere.

Asiatisk Plads 21448 København KTelefon:Fax:E-mail:33 92 00 0032 54 05 33um @ um.dk

Internet: www.um.dkISBN 978-87-7078-139-6