Notat

1. Den økonomiske krises indvirkning på udviklingslandene...........................................2

2. Transatlantisk samarbejde på udviklingsområdet.........................................................5

3. Forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler (EPA) mellem EU og AVS-

landene – status ..................................................................................................................7

4. God regeringsførelse i udviklingssamarbejdet og politikdialog.................................. 10

5. (Evt.) Klimaforandringer .............................................................................................. 12

6. EU-strategi om støtte for katastrofeforebyggelse i udviklingslandene ....................... 14

7. Adgang til bæredygtige energikilder på lokalt niveau ................................................. 16

1. Den økonomiske krises indvirkning på udviklingslandene

KOM (2009) 0160, SEK (2009) 0442, SEK (2009) 0443, SEK (2009) 0444, SEK (2009) 0445.Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen har fremlagt meddelelse om støtte til udviklingslandene til at håndtere krisen, der udgørhovedemnet under udviklingsministrenes drøftelse på rådsmødet. Der forventes rådskonklusioner om EU responspå den økonomiske krises indvirkning på udviklingslandene. Konklusionerne vil danne grundlag for fælles EU-holdning om den økonomiske krises indvirkning på udviklingslandene ved FN-konferencen i New York den1.-3. juni 2009.

2. Baggrund

På rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 18.-19. maj forventes der -forud for FN–højniveaukonferencen den 1.-3. juni - en bredere drøftelse om den økonomiskekrises indvirkning på udviklingslandene samt EU’s muligheder for at afbøde krisenskonsekvenser i udviklingslandene. Drøftelsen skal ses i lyset af drøftelser i andre internationalefora, herunder G20, Verdensbanken og FN. Der forventes vedtaget rådskonklusioner, derdækker såvel den årlige opfølgning på FN konferencen om udviklingsfinansiering i 2002, EU’sarbejde med effektivitet i bistanden og EU-holdningen til det kommende FN–højniveaumødeom den økonomiske krise og udviklingslandene.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Drøftelserne forventes at bekræfte EU’s intention om at indfri 2015-målene ogmedlemslandenes individuelle bistandsforpligtelser om kollektivt at bidrage med 0,56 pct. afBNI i udviklingsbistand i 2010 og 0,7 pct. af BNI i 2015. Der opfordres til fælleskoordineretrespons i forhold til det enkelte udviklingslands situation i tæt samspil med internationaleinstitutioner og landet selv. Beslutningerne fra G20-mødet i London om at tage skridt overforikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner, inklusiv skattely, støttes, og betydningen forudviklingsdimensionen ved sådanne tiltag fremhæves. Rådet forventes at, opfordrermedlemslandene og Kommissionen til at tilpasse deres strategier og støtteprogrammer til atreflektere udviklingslandenes nye behov og prioriteringer i 2009 og 2010. Der opfordres tilmere fleksibilitet for at fremskynde udbetalinger på landeniveau, frontloade bistand og lån,hvilket vil sige fremrykke tilsagn og udbetalinger, samt øge brugen af budgetstøtte. Socialebeskyttelsesforanstaltninger fremhæves som et vigtigt element for udviklingslandene i lyset afkrisen. Medlemslandene opfordres til at støtte Verdensbankens Vulnerability Financing Facilityi denne sammenhæng.

Drøftelserne peger på at mere effektiv bistand vil kunne være et vigtigt bidrag til at tilvejebringeyderligere ressourcer til udvikling og opfordrer i den sammenhæng medlemslandene ogKommissionen til at øge indsatsen for at gennemføre Paris-erklæringen om bistandseffektivitetog den dertil knyttede Accra-handlingsplan.På FN-højniveaumødet den 1.-3. juni 2009 forventes en drøftelse af medlemsstaternesholdninger i forhold til den økonomiske krises indvirkning på udviklingslandene, og drøftelsenpå rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 18.-19. maj skal ses idenne sammenhæng. Det overordnede formål er at sikre, at EU bidrager positivt til at sikre etgodt resultat af FN-mødet ved at sætte særligt fokus på FN’s kernekompetencer ogoverordnede målsætninger indenfor fattigdomsbekæmpelse, fattigdomsorienteret respons ogindfrielse af 2015-målene.Sammenfattet sigter drøftelserne mod at skabe en stærk fælles EU-holdning ved FN-konferencen, hvor det kan forventes at andre grupperinger, såsom G77, vil have overvejendefokus på krav om ændringer i den internationale governance-struktur frem for at sikrekriserespons til udviklingslandene. Med FN’s særlige rolle i udviklingssamarbejdet som garantfor at fremme lavindkomst-landenes behov, har det derfor været hensigtsmæssigt at stille modet højt fælles ambitionsniveau for at sikre at fattigdomsorienteringen vedligeholdes ved FN-konferencen.

6. Europa-Parlamentet udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen forventes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøeteller beskyttelsesniveauet. I det omfang Danmark skulle vælge at støtte VerdensbankensVulnerability Fund, holdes udgiften indenfor den eksisterende bistandsramme.

9. Høring

Sagen skal ikke i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er vigtigt, at EU viser handlekraft og bidrager aktivt til at sikre stærkere fokus på defattigste udviklingslande i det internationale arbejde med respons på den finansielle ogøkonomiske krise. Særligt er det vigtigt, at EU troværdigt bekræfter, at man vil leve op til sineløfter om kollektivt at give 0,56 pct. af BNI i 2010 og 0,7 pct. af BNI i 2015 i udviklingsbistand.Tilsvarende bør man fra EU’s side arbejde med at fremrykke udbetalingerne og såledesmodsvare det arbejde der pågår i Verdensbanken for at fremrykke udbetalingerne fra Bankensudviklingsfond (IDA).

Fsva. den kommende FN konference lægger regeringen stor vægt på, at konferencen bidragerkonstruktivt til at sætte de fattigste udviklingslandes akutte behov under den økonomiske krisepå dagsordenen.Hovedprioriteterne fra dansk side er:Stærk tekst vedr. monitorering af bistandsforpligtelserne mod at nå 0,7 pct. af BNI iudviklingsbistand,At udviklingsbistanden om muligt frontloades (tilsagn og udbetalinger fremrykkes) såder hurtigere stilles penge til rådighed for kriseresponsen på landeniveau,Kriserespons fokuseret på både kortsigtede tiltag relateret til sociale ydelser og merelangsigtede væksttiltag,Betydningen af kvinders økonomiske muligheder styrkes,At kriseresponsen er en mulighed for at indtænke klima- og bæredygtighed, ogAt der som led i kriseresponsen skabes øget intensitet i arbejdet med at sikre mereeffektiv bistand på baggrund af Paris-erklæringen og den dertil knyttede Accra-handlingsplan.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes enighed i hovedlinjerne for den fælles EU-holdning, men derimod kan derforventes vanskeligheder med at blive enige om ambitionsniveauet ikke mindst i forhold tilmonitorering af EU’s løfter om et stigende niveau i udviklingsbistand.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

2. Transatlantisk samarbejde på udviklingsområdet

KOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser den 18.-19. maj 2009) ventes under middagendrøftet det transatlantiske samarbejde på udviklingsområdet med en gæst fra USA.

2. Baggrund

Den nye amerikanske administration er for indeværende i gang med overvejelser om fremtidigeprioriteter og struktur for den amerikanske udviklingsbistand og samtidig i færd med at etablerekontakter med partnere på udviklingsområdet.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Der er forventning om en middagsdrøftelse med den fungerende chef for USAID omperspektiver for det transatlantiske samarbejde på udviklingsområdet under den nyeamerikanske administration. Dagsordenen ligger ikke fast.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Drøftelsen har ikke direkte konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ellerbeskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen er ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter en øget dialog med den nye amerikanske administration om udviklingspolitikog samarbejde. Bush-administrationen øgede den amerikanske udviklingsbistand og der er nuhøje forventninger til Obama-administrationens opfølgning herpå også i kraft af Hillary

Clintons lederskab på området. Det er regeringens holdning, at det er vigtigt, at USA bliver englobal leder på udviklingsområdet – både politisk og teknisk. Et styrket amerikansk lederskabønskes blandt andet i.f.t. internationale forpligtelser om øget udviklingsbistand, forpligtelse tilalle 2015-Målene, herunder MDG3 og 5 om ligestilling og reproduktiv sundhed og rettigheder,en mere strømlinet og bedre koordineret amerikansk udviklingsbistand både med hensyn tiltilpasning til lokale behov og prioriteter og i forhold til koordination med øvrige donorer, ogendelig ønskes en mere aktiv amerikansk rolle i det multilaterale samarbejde.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes at være konsensus om et øget transatlantisk samarbejde mellem USA og EU.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt for Folketingets Europaudvalg.

3. Forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler (EPA) mellem EU og AVS-

landene – status

KOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 18.-19. maj 2009 forventes Kommissionenat orientere Rådet om status for forhandlingerne om økonomiske partnerskabsaftaler (EPA) mellem EU ogregionale grupper af udviklingslande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene).

2. Baggrund

Under forhandlingerne mellem regionale sammenslutninger af udviklingslande i Afrika,Vestindien og Stillehavet (AVS-landene) og EU er der indtil nu indgået aftaler med i alt 36AVS-lande. Med aftalerne har disse AVS-lande opnået told- og kvotefri markedsadgang i EUfor alle varer – herunder landbrugsvarer - dog med overgangsordninger for ris og sukker. 13 afdisse AVS-lande - i Vestindien - har indgået komplette EPA-aftaler, der foruden varehandelomfatter investeringer og handel med tjenesteydelser mv. 42 AVS-lande har indtil videre valgtikke at indgå en aftale. 31 af disse lande er mindst udviklede. De er fortsat begunstiget af told-og kvotefri adgang til EU’s marked under den såkaldte ”Alt undtagen våben” del af EU’stoldpræferencer, hvor der ikke stilles krav om gensidig toldafvikling.10 AVS-lande, som ikke har indgået aftaler, og som ikke er mindst udviklede, vil skulle baseresig på EU’s almindelige generelle toldpræferencer. Sydafrika fortsætter med den særlige handels-og udviklingsaftale, som landet allerede har med EU. Der vil imidlertid fortsat kunneforhandles om deltagelse i en EPA-aftale, hvis Sydafrika skulle ønske det.Nogle af de aftaler, der er indgået, er blevet teknisk gennemgået og oversat til de relevantesprog. Det har navnlig taget meget lang tid at oversætte aftalerne og de meget omfangsrige bilagtil alle EU-sprogene. Der er underskrevet komplette aftaler med AVS-lande i Vestindien ogmeddelelse herom er givet til WTO. Vareaftalerne med Centralafrika (dvs. med Cameroun) ogmed Elfenbenskysten er blevet underskrevet og notificeret WTO. Der er åbnet forunderskrivelse af aftalen med Ghana og der forventes åbnet for underskrivelse af aftalen medSADC-landene (Botswana, Lesotho, Mozambique, Namibia og Swaziland) i maj måned 2009.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

På rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) forventes Kommissionen atorientere Rådet om status for forhandlingerne om økonomiske partnerskabsaftaler (EPA)mellem EU og regionale grupperinger af AVS-lande.Kommissionens har fortsat forhandlingerne med de AVS-lande, der ikke er indgået kompletteEPA-aftaler med, der omfatter flere forhandlingsemner end varehandel. Kommissionen harligeledes forhandlet med AVS-lande, der ikke er indgået aftaler med.På AVS-EU ministermødet i Bruxelles den 28.-29. maj 2009 er der forudset en drøftelse afEPA-forhandlingerne mellem AVS og EU ministre. Der forudses en orienterende forberedelseaf dette møde på mødet i Rådet den 18.-19. maj 2009.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Statusorienteringen har ikke direkte konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen er ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har støttet indgåelsen af aftalerne med 36 AVS-lande, da aftalerne blandt andetsikrer, at der ikke er sket en forringelse af handelsadgangen til EU for AVS-landenes varer medophøret af WTO-undtagelsen til fordel for AVS-landene den 1. januar 2008. Regeringen støtterdesuden bestræbelserne for i de videre forhandlinger at nå frem til resultater, der kan styrkeAVS-landenes udvikling. I de videre forhandlinger vil regeringen arbejde for udviklingsvenligeresultater i overensstemmelse med retningslinjerne i folketingsvedtagelserne V 41 af 25. januar2007 og V 62 af 21. maj 2008 - herunder at eventuelle regler om tjenesteydelser m.m. skal tjeneAVS-landenes udviklingsinteresser og egne ønsker. Regeringen har sammen med andre EU-medlemslande presset på for, at EU skulle imødekomme AVS-landenes ønske om en dialog påministerniveau om EPA-forhandlingerne. Det fastsatte dialogmøde med AVS-landene den 28.-29. maj 2009 finder regeringen derfor tilfredsstillende.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Regeringen har med basis i folketingsvedtagelserne V 41 og V 62 i samarbejde med andreligesindede EU-medlemslande bidraget til at fremme den udviklingspolitiske profil iforhandlingerne. Flere medlemslande har anmodet Kommissionen om at udvise fornødenfleksibilitet i de videre forhandlinger. Der er blevet opnået enighed mellem EU-

4. God regeringsførelse i udviklingssamarbejdet og politikdialog

SEK (2009) 0058.Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 18.-19. maj 2009 ventes drøftet godregeringsførelse samt politikdialog med partnerlande.

2. Baggrund

EU har det seneste årti taget flere initiativer til at styrke indsatsen inden for godregeringsførelse. I 2003 blev der vedtaget rådskonklusioner om god regeringsførelse. I 2006præsenterede Kommissionen meddelelsen”Governance in the European Consensus – towards aharmonised approach within the European Union”,som fremhævede god regeringsførelse som enforudsætning for mere effektiv bistand, og som understregede modtagerlandenes ejerskab tiludviklingsprocesserne. Meddelelsen betonede vigtigheden af koordineret politisk dialog medsamarbejdslandene og styrket koordination i samarbejdet om god regeringsførelse. Samtidigoprettedes en særlig ramme på 2,7 mia. euro under den Europæiske Udviklingsfond (EUF) forperioden 2008-2013 til fremme af demokratiske reformer og god regeringsførelse i lande iAfrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene). Rammen er i tillæg til partnerlandenesnationale tildelinger under den 10. EUF. Partnerlandene skal, baseret på en god regeringsførelseanalyse foretaget af Kommissionen, fremlægge en handlingsplan for reformtiltag.Handlingsplanen udgør sammen med Kommissionens landestrategier grundlaget forbistandssamarbejdet med de enkelte partnerlande under EUF’en. Meddelelsen blev støttet irådskonklusioner ved rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 16.-17.oktober 2006.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Kommissionens arbejdspapir,Supporting democratic governance through the governance initiative: A reviewand the way forward,indeholder en foreløbig evaluering af governance instrumentet. Det fastslås,at der er blevet gennemført analyser og konsultationsprocesser samt fordelt midler i mere end70 lande. Samlet er bevillingerne til god regeringsførelse steget inden for den 10. EUF. Samtidigviser evalueringen, at der er behov for mere robusthed i analysearbejdet og bedre anvendelse aflandenes/de regionale organisationers egne analyser samt bedre inddragelse og konsultation ipartnerlandene, med civilsamfundet og med medlemsstaterne. Endvidere er der spørgsmåletom at undgå, at instrumentet udgør en ny konditionalitet for bistanden frem for et redskab tilbrug for styrket politikdialog (under art. 8 i Cotonouaftalen) med landene.

På rådsmødet kan ventes drøftet Kommissionens arbejdspapir og status på anvendelse afgovernance instrumentet. Derudover er der forventning om en drøftelse om politikdialog medudviklingslandene på baggrund af et oplæg fra den nederlandske minister.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Orienteringen har ikke direkte konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøeteller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen er ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter en styrket god regeringsførelse indsats og tiltag, der fremmer demokrati ogmenneskerettigheder i partnerlandene, og som tager udgangspunkt i landenes egne planer ogprocesser. Regeringen lægger vægt på i EU’s samarbejde om god regeringsførelse at sikrenationalt ejerskab, bistandseffektivitet og ligestilling. Regeringen betoner, at instrumentet ikkemå føre til øget konditionalitet eller skabe parallelle koordinationsprocesser ift. eksisterendesamarbejder på landeniveau. Endelig er der behov for forbedrede landespecifikke analyser samttættere konsultation og inddragelse af partnerlande og relevante samarbejdspartnere pålandeniveau.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes at være generel opbakning til Kommissionens arbejdspapir samt en videreudviklingaf instrumentet.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt for Folketingets Europaudvalg.

5. (Evt.) Klimaforandringer

KOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser den 18.-19. maj 2009) forventes Sverige undereventuelt på dagsordenen for mødet blandt udviklingsministre at redegøre for resultaterne i den endelige rapportfra den svenske regerings ”Kommissionen for Klimaforandring og Udvikling”. Rapporten er ikke modtaget.

2. Baggrund

Den svenske regering har nedsat en ”Kommissionen for Klimaforandring og Udvikling” medudviklingsminister Gunilla Carslsson som formand. Kommissionens endelige rapport forventesat foreligge i foråret 2009.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Ifølge de foreliggende oplysninger forventes Sverige under eventuelt på dagsordenen for mødetblandt udviklingsministre at redegøre for resultaterne i den endelige rapport fra den svenskeregerings klimakommission. Rapporten er ikke modtaget.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Ikke relevant.

9. Høring

Sagen er ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Rapporten er ikke modtaget.

6. EU-strategi om støtte for katastrofeforebyggelse i udviklingslandene

KOM (2009) 0084 endelig/2.Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 18.-19. maj 2009 forventes Kommissionenat orientere Rådet om processen for udarbejdelsen af en strategi om støtte af katastrofeforebyggelse iudviklingslandene. I strategien er der fokus på integrationen af katastrofeforebyggelse i EU’s udviklingsbistandog sammenhængen mellem klimatilpasning og katastrofeforebyggelse. Strategien bygger på FN’s Hyogo-handlingsplanen for 2005-2015 vedrørende opbygning af nationers og samfunds modstandskraft over forkatastrofer.

2. Baggrund

EU er verdens største bistandsdonor, men mangler strategiske rammer for forvaltningen af sinkatastrofeforebyggelsesstøtte til udviklingslandene. Både den europæiske udviklingskonsensusfra 2005 og den europæiske konsensus fra 2007 om humanitær bistand forpligter EU til at ydestøtte til katastrofeforebyggelsespolitik og til indsats over for katastrofer. I Rådets konklusionerfra 2008 om en forstærket EU beredskabskapacitet over for katastrofer blev Kommissionenopfordret til at fremlægge et forslag til en EU strategi for katastrofeforebyggelse iudviklingslande. Europa-Parlamentet har også flere gange slået til lyd for at styrkekatastrofeforebyggelsespolitikken og øge de finansielle midler hertil. De fleste af EU’smedlemsstater, herunder Danmark og Kommissionen støtter en regelmæssigkatastrofeforebyggelsesindsats i alle udviklingslande. Den nuværende EU-indsats er ikketilstrækkelig strategisk, da den hovedsagelig tager sigte på enkelte projekter eller programmer ogofte er ukoordineret og utilstrækkelig.Strategien bygger på og afspejler resultatet af en etårig åben proces, som har været ført medcentrale civilsamfundsorganisationer, FN, udviklingslande, internationalefinansieringsinstitutioner, EU-medlemsstater og den private sektor.Effektiv katastrofeforebyggelse kan reducere tab af liv og ejendom. Undersøgelser viser, atfordelene ved forebyggede eller begrænsede katastrofekonsekvenser svarer til en gevinst påmere end 4 kroner for hver krone, der investeres i katastrofeforebyggelse.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Det overordnede mål er at bidrage til bæredygtig udvikling og bekæmpelse af fattigdom ved atbegrænse konsekvenserne af katastrofer for de fattige og de mest sårbare lande og14

befolkningsgrupper ved hjælp af forbedret katastrofeforebyggelse. For at nå dette overordnedemål vil EU støtte virkeliggørelsen af følgende strategiske mål:effektiv integrering af hensyn til katastrofeforebyggelse i udviklingslandenesudviklingspolitik og planlægning,mere effektiv begrænsning af katastroferisici i udviklingslande og deres lokalsamfundgennem målrettet indsats vedrørende katastrofeforebyggelse, -afhjælpning og –beredskab,mere effektiv integrering af hensyn til katastrofeforebyggelse i EU's udviklingspolitik,humanitære bistand og programmering og indsats over for kriser, hvor der er tale omkrisehjælp og genopbygning.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Strategien har ikke direkte konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ellerbeskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen er ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark som er førende, sammen med UK, Sverige og Norge inden for støtte afkatastrofeforebyggelse i udviklingslandene har støttet og deltaget i processen omkringudviklingen af strategien. Danmark var den første EU medlemsstat som udviklede retningslinjerfor indarbejdelse af katastrofeforberedelse i sektorprogrammerne i programsamarbejdslandene.I den kommende danske strategi for humanitær støtte for 2010-2015 er der blandt andet øgetfokus på katastrofeforebyggelse. De foreslåede indsatsområder og politikker i EU’s strategi er ifin tråd med de danske holdninger på dette område.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har i processen været fuld opbakning fra andre lande, ligesom FN’s Sekretariat forKatastrofeforebyggelse (UNISDR) har støttet og bidraget til strategiprocessen.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg.

7. Adgang til bæredygtige energikilder på lokalt niveau

KOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat.

1. Resumé

Det tjekkiske formandskab har udarbejdet udkast til rådskonklusioner om adgang til bæredygtige energikilderpå lokalt niveau på baggrund af et arbejdspapir udarbejdet af Kommissionen. Udkastet til rådskonklusionerforventes vedtaget uden yderligere drøftelser.

2. Baggrund

Det tjekkiske EU-formandskab har valgt temaet ’adgang til bæredygtig energi’ som etprioritetsområde i første halvår 2009.Dagsordens-punktet kan ses i forlængelse af EU's Energi-initiativ, der blev lanceret underVerdenstopmødet i Johannesburg 2002 af det danske EU-formandskab, rådskonklusionerneom energi og udvikling af april 2006 (dok. 8358/06) og Afrika-EU Energipartnerskabet, derblev lanceret under Lissabon-topmødet 2007 mellem EU og Afrika.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Rådet forventes at understrege EU's vilje til at støtte forbedret adgang til bæredygtig energi pålokalt plan i udviklingslandene og støtte til Kommissionens initiativer i denne sammenhæng.Rådet forventes i denne forbindelse bl.a. at fremhæve anvendelsen af decentrale og vedvarendeenergikilder, mere effektiv energianvendelse, samarbejde med lokale aktører, herunder lokalemyndigheder og den private sektor, stimulerende rammebetingelser, bedre donor-koordinationog udvidet adgang til finansiering, herunder fra den private sektor og bedre udnyttelse af CleanDevelopment Mechanism.Rådet forventes at udtrykke en positiv holdning overfor programmering af den 10. europæiskeudviklingsfond (EUF), Kommissionens planer om en genopfyldning af ACP-EUEnergifaciliteten og om en øget finansiering af EU-Afrika Infrastruktur-trustfonden.Medlemslandende forventes endvidere inviteret til at bidrage økonomisk til faciliteten ogtrustfonden, samt til yderligere EU-instrumenter som Global Energy Efficiency and RenewableEnergy Fund (GEEREF) og Global Climate Change Alliance (GCCA).

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, men vil have positivekonsekvenser for miljøet. I det omfang Danmark vælger at støtte ACP-EU Energifaciliteten,EU-Afrika Infrastruktur-trustfonden, GEEREF og GCCA, holdes udgifterne indenfor deneksisterende bistandsramme.

9. Høring

Ikke relevant.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark er positiv overfor formandskabets bestræbelser for at sikre bedre adgang tilbæredygtig energi på lokalt plan. De underbygger det overordnede formål om energi ogudvikling, der er del af EU’s fælles udviklingspolitik og fortsætter den linje, der blev lagt medlanceringen af EU’s Energi-initiativ i 2002.Formandskabets bestræbelser understøtter indirekte Afrika-kommissionens energi-initiativ, derfokuserer på den private sektors (især små og mellemstore virksomheder) rolle i decentralenergiforsyning og effektiv energianvendelse.Regeringen lægger i forlængelse heraf vægt på at fremhæve den private sektors rolle samtbehovet for bedre rammebetingelser og finansieringsmuligheder. EU bør derfor klart markere,at den private sektor, herunder små- og mellemstore virksomheder, skal spille en afgørenderolle i udbredelsen af bæredygtig energi, f.eks. som partner i projekter, der støttes afEnergifaciliteten og Infrastrukturfonden.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der er bred enighed om vigtigheden af at sikre bedre adgang til energi pålokalt plan i udviklingslandene.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.