INDHOLDSFORTEGNELSE:FORORD.........................................................................................................................................................................................41. INDLEDNING ............................................................................................................................................................................62. GENERELLE GENNEMFØRELSESFORANSTALTNINGER...........................................................................................72.1 Ophævelse af forbeholdet for Artikel 40 ...........................................................................................................................72.2 Inkorporering af FN’s Børnekonvention i dansk ret .........................................................................................................72.3 National handlingsplan.....................................................................................................................................................82.4 Uafhængig klageinstans....................................................................................................................................................82.5 Offentlighedens kendskab til Børnekonventionen .............................................................................................................92.6 Kommunalreformen og udsatte børn i Danmark ..............................................................................................................92.7 International bistand og udviklingssamarbejde ..............................................................................................................103. DEFINITIONEN AF ET BARN..............................................................................................................................................104.1 Overgang fra barn til voksen ..........................................................................................................................................114.2 Beskyttelse mod diskrimination.......................................................................................................................................114.3 Barnets ret til at blive inddraget .....................................................................................................................................115. FRIHEDSRETTIGHEDER MV. ............................................................................................................................................136. RETTEN TIL FAMILIELIV SAMT ALTERNATIV OMSORG .......................................................................................136.1 Barnets bedste ved omsorgssvigt i samværssager samt ved delt samvær mod den ene forælders ønske ........................136.2 Vold mod børn i hjemmet ................................................................................................................................................146.3 Barnets rettigheder ved anbringelse ...............................................................................................................................156.4 Tilsyn med anbragte børn ...............................................................................................................................................156.5 Anbragte børns ret til familie ..........................................................................................................................................166.6 Plejefamilier til anbragte børn med anden etnisk baggrund end dansk..........................................................................166.7 Anbringelse af børn med handicap .................................................................................................................................166.8 Børnetelefonen ................................................................................................................................................................176.9 Sikring af familiens enhed...............................................................................................................................................177. GRUNDLÆGGENDE SUNDHED OG VELFÆRD.............................................................................................................187.1 Børns levestandard .........................................................................................................................................................187.2 Sundhed og velfærd for børn med handicap ...................................................................................................................197.3 Børns fysiske sundhed .....................................................................................................................................................197.4 Børns mentale sundhed ...................................................................................................................................................208. UDDANNELSE, FRITID OG KULTURELLE AKTIVITETER ........................................................................................208.1 Magtanvendelse på skole- og fritidsområdet ..................................................................................................................208.2 Undervisning af børn med handicap...............................................................................................................................218.3 Anbragte børns skolegang...............................................................................................................................................228.4 Børn i asylcentres undervisning......................................................................................................................................238.5 Modersmålsundervisning til børn med anden etnisk baggrund ......................................................................................238.6 Den danske indsats mod mobning...................................................................................................................................259. SPECIELLE BESKYTTELSESFORANSTALTNINGER...................................................................................................25BØRN I ASYLSØGENDE FAMILIER................................................................................................................................................269.1 Børns ret til at blive hørt i udlændingesager og børns egne asyl- og beskyttelsesmotiver .............................................269.2 Børn i asylsøgende familiers psykiske og fysiske restituering.........................................................................................279.3 Tvungen hjemsendelse af børn efter mange års ophold i danske asylcentre...................................................................27ULEDSAGEDE FLYGTNINGEBØRN................................................................................................................................................289.4 Uledsagede FN-flygtningebørn.......................................................................................................................................289.5 Mindreårige uledsagede asylansøgere forsvinder ..........................................................................................................299.6 Uledsagede børn og Dublinforordningen .......................................................................................................................299.7 Uledsagede børns ret til en repræsentant og en advokat ................................................................................................31BESKYTTELSE MOD SEKSUELT MISBRUG.....................................................................................................................................32BØRN I STRAFFERETSPLEJEN.......................................................................................................................................................329.8 Varetægtsfængsling af 15-17-årige.................................................................................................................................329.9 Varetægtsfængsling i isolation af 15-17-årige................................................................................................................32

9.10 Fængsling af 15-17-årige..............................................................................................................................................329.11 Ungdomssanktion..........................................................................................................................................................339.12 Strafprocessuelle forhold vedrørende unge under 15 år...............................................................................................3310. DEN VALGFRI PROTOKOL OM BARNETS RETIGHEDER VEDRØRENDE INDDRAGELSE AF BØRN IVÆBNEDE KONFLIKTER .......................................................................................................................................................3310.1 Rehabilitering og social reintegration af flygtningebørn..............................................................................................3311. DEN VALGFRI PROTOKOL VEDRØRENDE SALG AF BØRN, BØRNEPROSTITUTION OGBØRNEPORNOGRAFI...............................................................................................................................................................3411.1 Generelle gennemførelsesforanstaltninger ...................................................................................................................3411.2 Bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn.......................................................................................................................3411.3 Bekæmpelse af børnepornografi på Internettet.............................................................................................................3511.4 Pædagogiske professionsbacheloruddannelser ............................................................................................................3511.5 Børneattest ....................................................................................................................................................................3511.6 Beskyttelse online..........................................................................................................................................................3611.7 Kampagnen ”Stop Child Sex Tourism” ........................................................................................................................3611.8 Forbud mod salg af børnepornografi............................................................................................................................3611.9 Handel med børn...........................................................................................................................................................3712. OPFØLGNING OG UDBREDELSE AF DEN 4. NATIONALE RAPPORT...................................................................3813. ORGANISATIONERNE BAG RAPPORTERINGSGRUPPEN .......................................................................................38

FORORDDet er mere end fem år siden, at Danmark sidst var til eksamen i børns rettigheder hos FNs Børnekomite iGeneve. Dengang måtte regeringens repræsentanter svare på en lang række kritiske spørgsmål om børns ret-tigheder i Danmark - bl.a. om behandlingen af unge kriminelle, asylbørn, seksuelt misbrugte børn og børn medhandicap.Når Danmark inden længe igen sætter sig ved eksamensbordet i Geneve, vil der både være gengangere og nyeområder, hvor vi desværre må konstatere, at Danmark ikke lever op til de forpligtelser, man har påtaget sig iforbindelse med ratificeringen af FNs Konvention om Barnets Rettigheder - Børnekonventionen. At vi netop iår også fejrer Børnekonventionens 20 års fødselsdag, gør ikke situationen mindre beskæmmende.Nærværende rapport er skrevet af ti ngo’er, som hvert femte år bliver opfordret til at komme med en vurde-ring af situationen for børns rettigheder i Danmark – som et supplement til regeringens rapport til FN. Vi eren gruppe af meget forskellige organisationer, der har det fælles grundlag, at vi bygger vores analyse og anbefa-linger på en massiv erfaring med det konkrete arbejde for børns rettigheder i Danmark.Vi peger på krænkelserI rapporten har vi valgt at kaste lys på en lang række områder, hvor Danmark halter bagud i forhold til særligtat opfylde udsatte børns rettigheder. Denne brogede gruppe af børn, som hverken har et fælles talerør ellermulighed for at organisere sig, har et særligt behov for at leve i et samfund, der respekterer, at børns rettighe-der ikke kan gradbøjes.Vi peger bl.a. på de helt åbenlyse krænkelser, der finder sted,når Danmark varetægtsfængsler et barnoganbringer det i isolation i op til fire uger eller længere tid, hvis barnet er sigtet for særligt alvorlige forhold. Ellersætter børn til at afsone deres fængselsstraf sammen med voksne kriminelle.Når Danmark modtager en børnefamilie,der søger asyl, hvor det alene er forældrenes sag, der afgør bør-nenes skæbne. Ingen sikrer børnenes ret til at blive hørt, og hvis familien eksempelvis sendes tilbage til oprin-delseslandet efter syv år i Danmark, er der ingen, der tager hensyn til, at børnene har levet størstedelen - ellermåske hele - deres barndom i Danmark.Når Danmark vælger at indføre starthjælpeller lægge loft over kontanthjælpen, som betyder, at børn erdømt til en opvækst i fattigdom med store afsavn. Afsavn, der er med til at isolere dem socialt og direktespænder ben for deres trivsel og udvikling.Eller når Danmark anbringer børn med handicappå døgninstitutioner og konsekvensen er, at forældre ogbørn ikke kan holde sammen på familielivet, fordi forældrene får inddraget børneydelserne og må afgive for-sørgelsesansvaret til en institution. Samtidig mister forældrene hjælp til særlig indretning og hjælpemidler ihjemmet.Vi kræver handlingRapporten rejser også en alvorlig kritik af mere generel karakter: På trods af FNs Børnekomites anbefalinger erBørnekonventionen endnu ikke inkorporeret ved lov i dansk ret. Børn har heller ikke konsekvent mulighed forat klage på alle områder, hvor der bliver taget beslutninger, som har stor indflydelse på deres liv. Mens de kla-gemuligheder, der eksisterer, ikke altid er særligt tilgængelige for børn. Endelig har regeringen stadig ikke udar-bejdet en samlet national handlingsplan, der dækker alle konventionens områder, som Danmark ellers har for-pligtet sig til helt tilbage i 2002, da man skrev under på sluterklæringen på Børnetopmødet i New York.Vores budskab til den danske regering er derfor, at den før den sætter sig ved eksamensbordet i Geneve - star-ter med at sætte sig i børnenes sted og se den danske lovgivning og praksis grundigt igennem med Børnekon-ventionen i hånden. At regeringen spørger sig selv, om vi reelt har et samfund, hvor myndigheder, politikere og4

Organisationer fra Grønland har valgt at udarbejde deres egen supplerende rapport, der indgår som en selv-stændig del til sidst i den herværende rapport.Børnerådet og Institut for Menneskerettigheder er statslige organisationer, som deltager i Samarbejdsgruppenom Børnekonventionen i Danmark. Begge organisationer har valgt at udarbejde deres egne supplerende rap-porter og er derfor ikke blandt organisationerne bag denne rapport. Vi har dog forsøgt at koordinere arbejdetog derved sikre, at flest mulige centrale emner bliver afdækket i mindst én af de tre rapporter. Vi vil også til-stræbe at lave krydsreferencer mellem de supplerende rapporter, når alle tre rapporter foreligger. Ansvaret forde enkelte afsnit ligger dog hos de underskrivende organisationer og institutioner.Om rapportens tilblivelseOrganisationerne bag Rapporteringsgruppen har hver især givet input til rapporten, hovedsageligt i forhold tilde enkelte organisationers primære indsatsområder. Rapporteringsgruppen har haft værdifulde diskussionerom rapportens afsnit. Indholdet i de enkelte afsnit er således udtryk for den samlede Rapporteringsgruppessynspunkter. Red Barnet, Amnesty International og Danske Handicaporganisationer har stillet ressourcer tilrådighed til sammenskrivning og redigering af rapporten.Generelle bemærkninger til Danmarks officielle rapportSamarbejdsgruppen om Børnekonventionen blev inddraget i begyndelsen af regeringens rapporteringsproces,men er derefter ikke blevet hørt. Det er ikke umiddelbart Rapporteringsgruppens synspunkt, at samarbejdetomkring tilblivelsen af regeringens rapport skal intensiveres yderligere, da vi mener, der er gode grunde til atholde de to processer rimeligt adskilte. Derimod peger Rapporteringsgruppen i afslutningen af rapporten (kap.Samarbejdsgruppen består af følgende 16 organisationer/institutioner: Alle Børns Rettigheder, Amnesty International, Børnerådet,Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Handicaporganisationer, Det Danske Spejderkorps, DUI –Leg og Virke, Foreningen Grønlandske Børn, Institut for Menneskerettigheder, OMEP, Red Barnet, Red Barnet Ungdom,Ungdommens Røde Kors og UNICEF Danmark.2For nærmere oplysning om organisationerne se bilag 1.1

2.1 Ophævelse af forbeholdet for Artikel 40Komiteen har tidligere opfordret Danmark til at ophæve forbeholdet for Artikel 40.2.(b).(v) om appelmulighedi domstolsafgørelser. Den danske regerings svar har hidtil været, at afgørelser i nævningesager (selve skylds-spørgsmålet) ikke kan appelleres, men at dette aspekt ville blive taget op i forbindelse med en revision af rets-plejeloven.Som det fremgår af den fjerde officielle periodiske rapport er denne revision gennemført i forbindelse med endomstolsreform, som trådte i kraft 1. januar 2008. Ved den gennemførte reform af politi og domstole behand-les stort set alle sager, herunder nævningesager, ved byretterne som første instans. For de fleste sagers ved-kommende vil forbeholdet dermed ikke længere være relevant, fordi der således vil være mulighed for at appel-lere byretternes afgørelser til landsretterne. Der vil dog stadig være sager, som anlægges ved landsretterne somførste instans og dermed afskæres fra regulær to-instansbehandling.Rapporteringsgruppen anbefaler følgende:Danmark sikrer appelmulighed for såvel skyldsspørgsmål som strafudmåling i alle sager uden begræns-ninger, så forbeholdet for Artikel 40 kan ophæves.2.2 Inkorporering af FN’s Børnekonvention i dansk retRegeringen anfører i Danmarks 4. periodiske rapport til Komiteen, at retstilstanden fortsat er sådan, at kon-ventionen ikke er inkorporeret direkte i dansk ret, men at de retsanvendende myndigheder i tilfælde af en til-syneladende konflikt mellem en dansk lovbestemmelse og en konventionsbestemmelse følger to uskrevneregler – fortolkningsreglen og formodningsreglen – og dvs. fortolker dansk ret i overensstemmelse med kon-ventionen, således at sådanne konflikter fjernes eller undgås.Rapporteringsgruppen ønsker, jf. Supplerende NGO-rapport af januar 2005, at pege på, at alle erfaringer viser,at de konventioner, som er inkorporeret direkte i dansk ret og dermed får samme status og retskraft som al-mindelige love, får større praktisk betydning og i højere grad finder direkte anvendelse ved de danske domsto-le3.At danske love skal fortolkes ”i lyset af Danmarks internationale forpligtelser” giver ikke samme beskyttelse,som hvis borgerne kunne støtte ret direkte på Børnekonventionen. Ved inkorporering ville borgere kunneDet er almindeligt anerkendt, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har fået den fremtrædende rolle, som den har idansk retspraksis i dag, fordi den er inkorporeret direkte og kan gøres gældende uden videre ved de danske domstole.3

anlægge civile søgsmål mod den danske stat (myndighederne) for ikke at give borgerne de konkrete rettighe-der, som følger af konventionen, i situationer hvor dansk ret og de rettigheder, som beskyttes i konventionen,er i konflikt med hinanden.Dette er vigtigt, da konventionen har relevans for mere end en million børn og unge i Danmark. Konkret pe-ger Rapporteringsgruppen på de nuværende familiesammenføringsregler for børn over 15 år, reglerne for mo-dersmålsundervisning, reglerne om varetægtsfængsling og isolationsfængsling for mindreårige som eksemplerpå regler, der efter Rapporteringsgruppens mening er i strid med Børnekonventionens regler på disse områder.Ved en direkte inkorporering ville borgere have langt mere effektive retsmidler til at få prøvet konkrete myn-dighedsafgørelser og danske reglers overensstemmelse med konventionen. Med den nuværende retstilstand erder ikke nogen effektiv prøvelsesmulighed, men alene de mere diffuse ”fortolknings- og formodningsregler”,som ikke i sig selv indeholder noget konkret værn for borgerne.Efter Rapporteringsgruppens opfattelse har borgerne ikke de nødvendige retsmidler til rådighed, hvis de i enkonkret situation mener, at en given forvaltningsafgørelse ikke giver dem de rettigheder, som konventionenforeskriver. Dette gælder også, hvis de mener, at en given, generel praksis/retsregel/lovgivning ikke er i over-ensstemmelse med konventionen.Rapporteringsgruppen anbefaler følgende:Børnekonventionen bør inkorporeres ved lov i dansk ret.2.3 National handlingsplanRegeringen har fortsat ikke udarbejdet en samlet national handlingsplan, der dækker alle Børnekonventionensområder jf. slutdokumentet på Børnetopmødet i 2002 i New York (UNGASS), som Danmark tilsluttede sig.Samarbejdsgruppen har gentagne gange rykket regeringen for udarbejdelse af denne nationale handlingsplanog finder det kritisabelt, at den endnu ikke er udarbejdet.Rapporteringsgruppen anbefaler følgende:Danmark udarbejder og implementerer en national handlingsplan for Børnekonventionens områder ef-ter retningslinierne i resolutionen fra FN’s Generalforsamling og følger op på slutdokumentet fra Bør-netopmødet.2.4 Uafhængig klageinstansBørnekomiteen har tidligere anbefalet, at Danmark inkorporerer Børnekonventionen i dansk ret, og at børn ogunges retsstilling styrkes, blandt andet ved at styrke deres klageret og deres praktiske klageadgang. Rapporte-ringsgruppen finder, at der fortsat er behov for en praktisk styrkelse af børns og unges retsstilling. På mangeområder er børns rettigheder, deres praktiske handlemuligheder og særlige forudsætninger ikke beskrevet ellerikke beskrevet på en måde, som gør dem praktisk anvendelige.De eksisterende administrative klagemuligheder henvender sig til voksne og er ikke indrettet på en måde, somtager højde for børn og unges særlige forudsætninger og mangler derfor evnen til at håndtere børn og ungeshenvendelser på en hensigtsmæssig måde. Der er derfor behov for en statslig ombudsmandsinstitution, der eruafhængig af alle administrative myndigheder for at sikre denne afgørende klagemulighed.Rapporteringsgruppen anbefaler følgende:Regeringen etablerer ved lov en statslig, uafhængig ombudsmandsinstitution, som særligt skal arbejdemed børns og unges forhold. Ombudsmandsinstitutionen skal dels udføre generelt fortalerarbejde tilfremme af børns og unges rettigheder, og dels kunne vejlede børn og unge generelt og konkret, herun-der gå ind i individuelle klagesager og afgive udtalelser på alle områder, hvor der træffes myndigheds-afgørelser vedrørende børn og unges forhold.

2.5 Offentlighedens kendskab til BørnekonventionenEn undersøgelse foretaget af Børnerådet i 2008 viser, at færre end hver femte af de adspurgte 7. klasses eleverhavde hørt om Børnekonventionen. Dette viser med al ønskelig tydelighed, at Danmark ikke i tilstrækkeligtomfang sikrer offentlighedens kendskab til Børnekonventionen4.Det er endvidere Rapporteringsgruppens erfaring fra daglige henvendelser fra børn og fagpersoner, at kend-skabet til børns rettigheder blandt mange relevante faggrupper ikke er tilstrækkeligt. I kap. 12 gives yderligereanbefalinger til, hvordan kendskabet til konventionen og kontrolsystemet kan øges i Danmark.Rapporteringsgruppen anbefaler følgende:Børnekonventionen bliver indskrevet i læseplanerne for såvel grundskolen som ungdomsuddannelser-ne.Der udarbejdes systematiske og løbende undervisningsprogrammer om børns rettigheder for alle, derarbejder for og med børn, herunder dommere, advokater, politifolk, embedsmænd, kommunalt ansatte,lærere, socialarbejdere og sundhedspersonale.2.6 Kommunalreformen og udsatte børn i DanmarkSiden den seneste rapportering til Komiteen er der foretaget en større ændring af ansvarsfordelingen mellemmyndigheder i det danske samfund. Kommunalreformen trådte i kraft i januar 2007 og indebar, at de daværen-de 275 kommuner blev lagt sammen til 98, og at de regionale enheder, amterne, ophørte med at eksistere. Am-terne havde indtil 2007 myndighedsansvaret for de specialiserede områder såsom det sociale område (bl.a. ud-satte børn og unge) og undervisning (herunder specialundervisning). Kommunerne har overtaget alle amternesansvarsområder – undtagen hospitalssektoren, som er lagt ind under de fem nye regioner.For at sikre en fortsat opsamling af viden samt støtte til rådgivning og udredning af enkeltsager om børn ogunge i en sårbar og kompliceret situation, er der oprettet en national videns- og specialrådgivningsorganisation,VISO5. Henvendelser til VISO skal gå gennem den centrale visitationsenhed. Det er fortsat kommunerne, dertræffer beslutninger om indsats og har det fulde myndighedsansvar.Ved kommunalreformens ikrafttræden var VISO langt fra klar til at påtage sig opgaverne. Det er rapporte-ringsgruppens erfaring, at samspillet mellem den centrale visitationsenhed, de faglige eksperter, som udgørVISO´s leverandørnetværk, borgere og kommuner fortsat ikke fungerer optimalt, primært på grund af et stortbureaukrati i forbindelse med sagsbehandlingen. Velfærdsministeren har tilkendegivet, at hun har fokus påområdet, og at hun har igangsat forskellige initiativer for at optimere konstruktionen.Blandt kommunernes nye opgaver er en rapporteringsforpligtelse til de regionale udviklingsråd. Kommunernehar indtil nu kun i stærkt begrænset omfang levet op til de samlede overvågningsforpligtelser. Således er dersamlet set meget ringe viden om, hvad kommunalreformen betyder for børn og unge i en sårbar og udsat posi-tion. Forskellige indikatorer peger på, at kommunerne ikke løser opgaverne tilfredsstillende. For eksempel viseret større antal klagesager over vidtgående specialundervisning, at børn med handicap og deres familier opleveren forringelse af de tilbud, de får. På specialvidensområdet om seksuelt misbrug af børn er det også Rapporte-ringsgruppens erfaring, at opgaverne ikke løses tilfredsstillende i alle kommuner (se nærmere kap. 11).Hvor vi herefter i rapporten henviser til kommunalreformen, er det denne nyorganisering, vi henviser til.

2.7 International bistand og udviklingssamarbejdeGrundlaget for den danske udviklingspolitik, Partnerskab 2000 (Danida, 2000) fastlægger de overordnede mål-sætninger for dansk bistandspolitik. Strategien fremhæver børn og unge som en ressource i udviklingsproces-sen. At børn og unge er et prioritetsområde i dansk bistand betyder, at temaet skal inkluderes i bistanden, hvordet er relevant. Ambassaderne skal bl.a. rapportere særskilt om temaet hvert andet år.Til støtte for den danske indsats for børn og unge er der udarbejdet retningslinjer6, der opstiller en række prin-cipper for støtten samt nogle prioriterede områder for indsatsen. Rammen for støtten er FN’s otte MillenniumDevelopment Goals (MDG mål), og for hvert af målene listes en række prioriteter for støtten. Retningslinjerneer først og fremmest beregnet til brug i Danida og på ambassaderne. Der afholdes årlige dialogmøder mellemUdenrigsministeriet og danske aktører. Møderne i 2006 og 2007 behandlede eksempelvis emner som behovetfor viden om, hvordan retningslinjerne bruges i praksis, og hvordan indsatsen for børn og unge monitoreres.Retningslinjerne fastsætter endvidere, at der fem år efter deres ikrafttrædelse skal foretages en evaluering afdansk bistand til børn og unge med fokus på a) opnåelse af MDG prioriteter, b) fremskridt i bilateral og multi-lateral udvikling og c) samarbejde mellem danske aktører. Evalueringen er planlagt til 2010 (Review 2010).Rapporteringsgruppen værdsætter det danske fokus på børn og unge og bifalder sammenhængen mellem Part-nerskab 2000, MDG og retningslinjer.Imidlertid sætter Rapporteringsgruppen spørgsmålstegn ved den konkrete udmøntning af de danske prioriteter.Rapporteringen fra ambassaderne antyder også, at retningslinjerne ikke anvendes målrettet på de danske repræ-sentationer, og at den danske indsats ikke er koordineret. Det kunne blandt andet skyldes, at retningslinjernefor indsatsen ikke formulerer konkrete mål for arbejdet eller parametre for, hvordan det kan måles, om indsat-sen lykkes.Rapporteringsgruppen anbefaler følgende:Danmark sikrer, at fokus på børn og unge i den internationale bistand bliver institutionaliseret, herunder sikre:at der etableres en central ressourcebase i ministeriet, der kan støtte implementering af retningslinjernefor bistanden til børn og unge.at retningslinjerne for børn og unge i international bistand anvendes målrettet på ambassaderne.

4.1 Overgang fra barn til voksenFor børn og unge, der er i en sårbar situation og som derfor er i kontakt med sociale og andre myndigheder,giver overgangen fra barn til voksen ofte problemer. Lovgivningsmæssigt ligger der muligheder for etableringaf en udslusningsordning samt visse foranstaltninger, for eksempel tilknytning af personlig rådgiver, fast kon-taktperson og opretholdelse af døgnophold. Trods disse muligheder er efterværn for børn og unge, der harværet anbragt uden for hjemmet, ofte mangelfuldt.Når børn med handicap fylder 18 år, får de oftest en ny sagsbehandler, der er uden kendskab til, hvilket forløbmed støtte, kompensation og hjælpemidler det unge menneske har været igennem. Disse og mange andre sce-narier er med til at skabe utryghed i den sidste del af barndommen. Også for andre grupper af anbragte børngiver et mangelfuldt efterværn problemer.Rapporteringsgruppen anbefaler følgende:Regeringen udarbejder specifikke procedurer for samarbejdet mellem de forskellige myndighederfor at sikre en tryg overgang fra barn til voksen for de børn, der er i kontakt med de sociale myn-digheder. Regeringen inddrager herunder procedurer til at sikre, at de næsten voksne børn bliverinddraget i tilrettelæggelsen af den første del af deres voksentilværelse.4.2 Beskyttelse mod diskriminationRapporteringsgruppen afventer rapport fra Institut for Menneskerettigheder, der efter det oplyste vil have sær-ligt fokus på diskrimination af børn med etnisk minoritetsbaggrund. Se i øvrigt afsnit om børns levestandardog starthjælp, undervisning, herunder modersmålsundervisning og undervisning for børn med handicap samtafsnittet om ret til familieliv i denne rapport.Børn med handicap er næsten fraværende i regeringens rapport til FN’s Børnerettighedskomité. Rapporte-ringsgruppen finder ikke, at det er i overensstemmelse med artikel 2 kun at oplyse om vilkårene for børn medhandicap jf. regeringens rapport under artikel 23. Børn med handicap bør ses som en inkluderet part i allespørgsmål om børns vilkår. Forhold vedrørende børn med handicap behandles derfor i denne rapport underrelevante afsnit og artikler.

om opholdssted, mens en 14-årig ikke kan klage over en beslutning om hjemtagelse fra en plejefamilie. Der erslet ingen høringspligt af børn og unge med handicap i forbindelse med valg af hjælpemidler som kørestol ogandre handicapkompenserende ydelser.Anbringelsesreformen (2006) har medført en vis styrkelse af regler om børns inddragelse og foreskriver blandtandet, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at kommunen mindst en gang om året taler med det anbragte barn,samt at der skal finde en samtale sted med det anbragte barn, inden der træffes afgørelser om nye foranstalt-ninger – under hensyn til barnets modenhed.Inden for andre sektorer – som f.eks. grundskole, sundhed og familieretsområdet - findes lignende inkonse-kvens i forhold til børns høringsret under beslutningsprocesser og i forhold til børns adgang til at klage overafgørelser.På det familieretlige område ønsker Rapporteringsgruppen dog at pege på forbedringer af børns ret til inddra-gelse. Efter forældreansvarsloven, der trådte i kraft i oktober 2007, skal barnets perspektiv altid belyses i alleafgørelser, og der skal tages hensyn til barnets egne synspunkter efter barnets modenhed og alder (for Rappor-teringsgruppens reservationer til loven: se afsnit 6.1).I forhold til den kommunale planlægning er alle kommuner forpligtet til at udarbejde en sammenhængendebørnepolitik jf. anbringelsesreformen. Formålet er at sikre sammenhæng mellem indsatserne i de forskelligesektorer. Det hører desværre til sjældenhederne, at kommuner har inddraget børn og unge i udarbejdelsen afbørnepolitikken.Dette billede svarer til Rapporteringsgruppens erfaringer med, at mange af de unge, der er i hyppig kontaktmed myndighederne, ikke i ensartet grad oplever, at de bliver inddraget i beslutninger, der vedrører dem.Et projekt gennemført af Danske Handicaporganisationer i 2008 om børn og unge med handicaps eget syn påderes situation og inddragelse8viser, at børn og unge med handicap i højere grad end mange andre børn, der eri kontakt med myndigheder, institutioner og sundhedspersonale, oplever, at de ikke eller kun i meget ringe gradinddrages i spørgsmål, der vedrører dem.Rapporteringsgruppen finder, at det fortsat er et generelt problem, at personale inden for forskellige sektorerikke i tilstrækkelig grad er informeret om eller er uddannet i, hvordan børn og unge kan inddrages på en hen-sigtsmæssig måde.Efter Børnekonventionens art. 12, stk. 2, kan børns ret til at udtale sig også sikres ved, at de får tildelt en re-præsentant. Ifølge dansk lovgivning kan en sådan repræsentant eller bisidder være en person, som er minimum15 år, fra barnets eget netværk9.Rapporteringsgruppen mener ikke, at den hidtidige ordning har været tilstrækkelig, da barnet eller den ungebør have krav på en voksen person, der har en faglig baggrund, er trænet i at se sagen i et børneperspektiv ogkan sikre, at barnets retssikkerhed bliver varetaget. Derudover er det Rapporteringsgruppens erfaring, at ord-ningen ikke bliver udnyttet optimalt, dels fordi mange børn og unge ikke overvejer muligheden, og dels fordimyndighederne ikke altid oplyser om den.Derfor påskønner Rapporteringsgruppen, at der fra Satspuljen 2008 er givet midler til, at Børns Vilkår kanetablere et professionelt landsdækkende bisidderkorps til børn under 18 år.

I samværssager kan der opstå problemer, når sociallovgivningen, der har fokus på børns beskyttelse, stødersammen med familielovgivningen og forældreansvarsloven, der også har fokus på, at barnet har ret til to foræl-dre.Det er statsforvaltningen, der afgør spørgsmål om samvær. Det er Rapporteringsgruppens indtryk, at børn ikomplicerede samværssager kan beskyttes langt bedre, hvis Statsforvaltningen konsekvent sender underretnin-ger af sted til de sociale myndigheder, når de har mistanke om omsorgssvigt under samvær. Så ville kommu-nerne have grund til at sætte ind med skærpet opmærksomhed over for familierne.Herudover vil Rapporteringsgruppen pege på de afgørelser om samvær, der træffes mod den ene eller beggeforældremyndighedsindehaveres ønske. Rapporteringsgruppen har kendskab til, at børn, hvis forældre er stærktuenige i meget vigtige opdragelsesspørgsmål, tvinges til en dele-ordning, uden at forældrene støttes i at få ord-ningen til at fungere til barnets bedste.Rapporteringsgruppen anbefaler følgende:Regeringen sikrer, at barnets ret kommer først i alle sager, hvor barnets og forældrenes interesser stø-der sammen i samværssager. Regeringen undersøger Statsforvaltningens praksis for forvaltning af sam-værssager og sikrer, at Statsforvaltningerne konsekvent og uden forsinkelse underretter de sociale myn-digheder, når de har mistanke om omsorgssvigt under samvær6.2 Vold mod børn i hjemmetPå trods af at regeringen har lanceret to handleplaner til bekæmpelse af vold mod kvinder og børn10, er Rap-porteringsgruppen fortsat bekymret for beskyttelsen af børn, der har været vidne til vold i hjemmet, eller somhar været udsat for vold i forbindelse med stridigheder i hjemmet.Gennem de seneste fire år har Landsorganisationen af Kvindekrisecentres (LOKK) børnestatistik kunnet do-kumentere, at over halvdelen af de børn, der bor på krisecenter sammen med deres mor, selv har været udsatfor vold fra familiemedlemmer, og at 75 til 85 procent af børnene overværer vold mod deres mor11.Desværre viser den seneste rapport (2007) fra LOKK, at den kommunale indsats over for børn, der lever medvold i familien, er mangelfuld. Det er krisecentrenes vurdering, at en del af disse børn, der ingen støtte får frakommunen, er meget belastede og har udtalt behov for støtte. Derfor sender krisecentrene i stigende grad un-derretninger om disse børn til kommunen. Iflg. rapporten fra LOKK fik næsten halvdelen af de børn, der i2007 boede på krisecenter i mere end en uge, hverken støtte fra kommunen før, under opholdet eller i forbin-delse med udflytning fra krisecentret. For 74 procent af børnene blev der enten ikke iværksat en udredning afbarnets situation12eller det var uvist, hvorvidt en sådan undersøgelse var iværksat.Undersøgelsen viser desuden, at børnenes belastningsgrad stiger i takt med længden af den tid, børnene harlevet med volden. Dette peger klart mod nødvendigheden af en tidlig indsats. Fra det konkrete arbejde medudsatte børn vurderer Rapporteringsgruppen, at kommunernes mangelfulde indsats i forhold til det forebyg-gende arbejde både kan skyldes manglende viden og manglende kommunikation mellem faggrupper (socialråd-givere, pædagoger, politi m.fl.) omkring familien. (Vold mod børn i samværssager beskrives specifikt ovenfor).Derudover er det Rapporteringsgruppens indtryk, at borgerne generelt nøler med at opfylde deres borgerpligtog underrette myndighederne, og at denne tøven skyldes, at borgerne ikke ser en effekt af deres underretning.

Rapporteringsgruppen anbefaler følgende:Regeringen sikrer, at kommunerne lever op til deres forpligtelse til at føre tilsyn med børn under deresophold på kvindekrisecentre.Regeringen sikrer, at kommunerne altid undersøger barnets forhold grundigt, når indberetninger viser,at barnet har brug for særlig støtte.Regeringen iværksætter obligatorisk træning af socialarbejdere, politifolk, psykologer og advokater ihåndtering af vold i hjemmet og følgerne for børnene.6.3 Barnets rettigheder ved anbringelseMed anbringelsesreformen foreskrives der nu obligatoriske undersøgelser før anbringelser ud fra en helheds-betragtning13. I den officielle danske rapport har regeringen ikke redegjort for, hvorledes landets kommunerlever op til dette lovkrav om undersøgelser.Den Sociale Ankestyrelse har desuden mulighed for at tage anbringelsessager op på eget initiativ, men har fort-sat ingen sanktioner over for kommuner, der ikke opfylder lovens bestemmelser om udarbejdelse af undersø-gelser.Med anbringelsesreformen er kravene til handlingsplaner også blevet skærpet, og kommunen skal nu opstillemål og delmål i forhold til barnets og den unges udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundheds-forhold, fritidsforhold og venskaber.Det er Rapporteringsgruppens erfaring, at kommunerne ikke i tilfredsstillende omfang udfærdiger de obligato-riske handlingsplaner ved anbringelser. Denne erfaring bygger blandt andet på mindre analyser, BørnesagensFællesråd har foretaget vedrørende børn, der er blevet anbragt i 2006 og 2007. Analysen fra 2007 viser, at derved anbringelsernes start kun var udarbejdet handleplaner i 62 % af anbringelserne.Rapporteringsgruppens bekymring angår også handleplanernes kvalitet, der i mange tilfælde ikke er acceptabel(jvf. afsnit 8.3 om anbragte børns skolegang).Rapporteringsgruppen anbefaler følgende:Regeringen indfører en skærpet underretningspligt for fagpersoner, der får kendskab til mangelfulde el-ler manglende udarbejdelse af undersøgelser.Regeringen indfører kvalitetsstandarder for handleplaner og for evalueringen af handleplanerne.6.4 Tilsyn med anbragte børnKommunen skal føre tilsyn med alle børn, der opholder sig i kommunen, herunder dem, der er anbragt udenfor hjemmet.Regeringen har i sin rapportering redegjort for, at lovgivningen på området siden sidste rapportering er ændret,således, at den nu foreskriver, at kommunen mindst én gang om året skal tale med børn eller unge under til-synsbesøg på anbringelsesstedet. Der er ikke fastlagt overordnede retningslinjer for tilsynets indhold og kvali-tet.Rapporteringsgruppen anbefaler følgende:Regeringen fastlægger kvalitetsstandarder for tilsyn med anbragte børn og tilsynsbesøg som minimumskal finde sted to gange om året.

6.5 Anbragte børns ret til familieFN’s Børnerettighedskomité har anbefalet, at anbragte børns kontakt med deres forældre bør støttes, medmin-dre kontakten er imod barnets bedste (VI.A).Regeringen har med henvisning til Forældreansvarsloven redegjort for, at samvær med forældre skal afgøres udfra, hvad der er bedst for barnet, og at det påhviler begge forældre at sikre, at barnet har samvær. I Lov omSocial Service § 71 bestemmes, at forældrene og barnet eller den unge har ret til samvær og kontakt under bar-nets eller den unges anbringelse uden for hjemmet.Efter Rapporteringsgruppens opfattelse er der fortsat eksempler på, at samvær finder sted, selv hvor barnetikke ønsker det, og hvor hensynet til forældrenes ret vejer tungere end hensynet til barnets bedste.6.6 Plejefamilier til anbragte børn med anden etnisk baggrund end danskRapporteringsgruppen påskønner, at regeringen siden 2007 har taget en række initiativer med henblik på atsikre flere plejefamilier til børn af anden etnisk baggrund end dansk. Regeringen har desuden slået til lyd for, atanbringelsen kan ske i plejefamilier med lignende kulturel baggrund eller i danske plejefamilier, der har videnom og forståelse for barnets eller den unges kulturelle baggrund og identitet.Rapporteringsgruppen anbefaler følgende:Regeringen sikrer, at der ved rekruttering af plejefamilier bliver lagt vægt på såvel sproglig, religiøs, et-nisk som kulturel baggrund.6.7 Anbringelse af børn med handicapNogle børn og unge med handicap anbringes på døgninstitution, fordi de er så plejekrævende, at opgaven ikkekan løses inden for familiens rammer.Anbringelsesgrundlaget er således ikke manglende forældreevne og omsorgssvigt, men manglende mulighedfor fortsat at rumme barnet i forældrehjemmet. På trods heraf sker anbringelsen efter de almindelige anbringel-sesregler. Det betyder bl.a., at børneydelserne inddrages, og forsørgelsen af barnet varetages af institutionen.Det sker, selv om forældrene fortsat gerne vil og kan optræde som forældre med indflydelse på og involvering ifor eksempel køb af tøj. Denne rolle i forhold til barnet afskæres de fra.Et andet problem er, at særlig indretning, hjælpemidler med videre ikke kan ydes til forældrene, når og fordibarnet er anbragt. Derfor ydes der ikke altid tilstrækkelig hjælp i forældrenes hjem til, at de kan have barnet påbesøg. For eksempel inddrages bilen, hvis der er ydet støtte til erhvervelsen af den på et tidligere tidspunkt.Det betyder, at familien ikke længere kan befordre barnet rundt til forskellige sociale og familiemæssige aktivi-teter under samværet, i weekender og ferier. Det påvirker mulighederne for samvær i en stærkt negativ retning.Konsekvenserne er, at forældrenes kærlighed, ressourcer og relation til barnet ikke anerkendes og ikke inddra-ges i tilstrækkelig grad. Forældrene føler, de fratages forældreretten. Dermed mister nogle børn med handicapretten til tilknytning til forældrene.Rapporteringsgruppen anbefaler følgende:Regeringen ændrer lovgivningsgrundlaget, så anbringelse af børn og unge med handicap sker som endel af den handicapkompensatoriske støtte, der kan tilbydes familierne efter kapitel 10 i Lov om SocialService frem for efter servicelovens regler i kapitel 11, med mindre grundlaget for at anvende de sæd-vanlige anbringelsesregler er til stede. Det offentlige skal ikke overtage forsørgelsen af barnet, da foræl-drene fortsat kan og vil være forældre til deres barn, selvom anbringelse er nødvendig.

6.8 BørnetelefonenRapporteringsgruppen har noteret sig, at FN’s Børnerettighedskomité i de konkluderende bemærkninger af 17.oktober 2006 til tillægsprotokollen om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse har anbefalet, at den danskeregering bør forøge sin økonomiske og tekniske støtte til BørneTelefonen14herunder sørge for døgnåbning oggratis opkald.BørneTelefonen har åbent alle hverdage 12-21, fredag 12-19. BørneTelefonen drives af Børns Vilkår og passesaf frivillige rådgivere med en børnefaglig baggrund. BørneTelefonen har i 2008 fået tildelt et fælleseuropæiskgratisnummer. I den anledning har velfærdsministeren givet tilsagn om i en 2-årig periode at dække de ekstratelefonudgifter, som et gratisnummer medfører. Derudover har BørneTelefonen ikke fået tilsagn om andenøkonomisk støtte.I de årlige udgifter til BørneTelefonen indgår udgifter til teknisk drift, faglig udvikling og støtte, rekruttering ogfastholdelse af frivillige samt markedsføring, da det er vigtigt, at alle danske børn får oplysning om BørneTele-fonen. Rapporteringsgruppen må derfor konkludere, at den danske regering ikke i tilstrækkelig grad har handletpå Komiteens anbefalinger og sikret døgnåbning.Rapporteringsgruppen anbefaler følgende:Regeringen sikrer finanseringen af en døgnåben, gratis, landsdækkende børnetelefon.6.9 Sikring af familiens enhedRapporteringsgruppen finder, at den danske familiesammenføringslovgivning, der fratager børn over 15 årretten til at blive familiesammenført med deres familie i Danmark, er et brud på Børnekonventionen, der om-fatter alle personer under 18 samt et brud med det helt fundamentale menneskerettighedsprincip om familiensenhed.Den danske regering har i sin afrapportering til FN’s Børnerettighedskomité i august 2008 beskrevet de danskeregler om familiesammenføring. Af rapporteringen fremgår det:”Under rapporteringsperioden er der sket visse ændringer af reglerne om familiesammenføring af børn med deres forældre i Dan-mark med henblik på at sikre den bedst mulige integration i Danmark og af hensyn til barnets tarv”…”Det skal i den forbindel-se bemærkes, at det i alle sager om familiesammenføring vurderes, om Danmarks internationale forpligtelser, herunder særligtartikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indebærer, at der skal meddeles opholdstilladelse. Dette gælder såledesogså for børn mellem 15 og 18 år, der ansøger om opholdstilladelse.”15Rapporteringsgruppen har kendskab til sager, hvor vi ikke finder, at afgørelser om familiesammenføring for etbarn over 15 år er baseret på en vurdering af barnets bedste.

7.1 Børns levestandardRegeringens fjerde rapport redegør for de velfærdsydelser, som findes i Danmark, og som udgør det socialesikkerhedsnet. Rapporteringsgruppen finder dog ikke, at regeringens rapport afspejler den ulighed, som der –trods generel velstand - også findes i det danske samfund. Denne ulighed har igennem en årrække været sti-gende i takt med, at flere er blevet mere velhavende.Regeringen har ikke nok fokus på familier, hvis økonomiske ressourcer er så små, at børnene ikke kan deltage iet alsidigt børneliv med fritidsbeskæftigelse, oplevelser, ferier og venner, som ellers er normen i Danmark. Un-dersøgelser fra Socialforskningsinstituttet har vist, at det i særlig grad er børn af enlige forsørgere, børn af for-ældre på kontanthjælp samt børn i familier på starthjælp, der rammes af den relative fattigdom.Starthjælpen er den økonomiske hjælp, som Danmark yder til mennesker, der er rejst til Danmark uden forsør-gelsesgrundlag, og som kommer fra lande uden for Norden og EU – først og fremmest flygtninge, som harforladt deres hjemland på grund af forfølgelse. Ydelsen er 45-55% mindre end den laveste, almindelige socialeydelse (kontanthjælp). Rapporteringsgruppen finder, at starthjælpen kommer til at virke som en urimelig for-skelsbehandling af børn, jf. Børnekonventionens artikel 2.1, og så lav, at den bidrager til at sætte familierne i ensocial situation, der forhindrer børnene i at blive integreret i kammeratgruppen.Rapporteringsgruppen finder endvidere, at der ikke er tilstrækkelig fokus på de børn, der lever i familier, hvorder ud over problemer med lav indkomst også er andre problemer, som f.eks. misbrug, vold, psykisk sygdomm.v. – Der er ikke nok fokus på, at den samlede sociale kapital i familien er for lille til at udvikle børns kompe-tencer. Disse børn er i risiko for social eksklusion med livslange konsekvenser.Socialforskningsinstituttet har også gennemført en kvalitativ undersøgelse om børn i ressourcesvage familier,hvor børn er blevet interviewet16. Undersøgelsen viser, at selv om børnene i vid udstrækning oplever at havede samme materielle goder som deres kammerater, har flere af børnene oplevelsen af at være anderledes ogudenfor kammeratgruppen. Mere end halvdelen af de interviewede børn trives ikke i skolen. Flere af børnenelider under fysisk og psykisk mobning og synes ikke, de får hjælp fra lærere eller andre omsorgspersoner.

Børn og unge tilbringer store dele af deres vågne timer i offentlige institutioner eller fritidsaktiviteter, der netophar til hensigt at medvirke til, at alle børn får de samme muligheder. Det er afgørende, at skolen, fritidsaktivite-terne, og daginstitutionerne har ressourcer og kvalitet til at kunne kompensere for manglende ressourcer ihjemmet for dermed at sikre, at alle børn reelt får lige muligheder.Rapporteringsgruppen er positiv overfor, at regeringen har afsat midler til at styrke de udsatte børns deltagelsei idrætsforeninger. Rapporteringsgruppen ser fortsat gerne, at det også kommer til at gælde andre fritidsområ-der. Ligeledes er det også positivt, at skoler og daginstitutioner kan tilbyde et sundt måltid mad, men det børvære gratis, så børn fra ressourcesvage familier uden hindring kan benytte tilbuddet.Rapporteringsgruppen anbefaler følgende:Regeringen anerkender, at børn oplever fattigdom i Danmark og udarbejder en klar plan for bekæm-pelse af fattigdom blandt børn, der vokser op under fattige forhold, der fremmer social udsathed ogeksklusion. Målsætninger og tidsrammer for indsatsen skal fremgå.Alle skoler og daginstitutioner tilbyder dagligt et gratis sundt måltid mad.Regeringen fjerner starthjælpen.7.2 Sundhed og velfærd for børn med handicapPr. 1. oktober 2008 trådte en ny mulighed for hjemmetræning af børn med vidtgående handicap i kraft. Lov-givningen giver forældrene mulighed for at træne deres børn efter metoder som Doman, Sunrise m.fl., når bar-net har behov for et særligt tilbud og kommunen vurderer, at forældrene har de fornødne ressourcer til at fore-stå behandlingen17.Rapporteringsgruppen finder, at forpligtelsen til at inddrage og høre barnet om dets syn på hjemmetræning ermeget begrænset. Enten skal der ved tilsyn (der er kvartalsvise og vagt definerede) registreres, hvordan barnetser ud til at trives, eller også må barnet læse den årlige tilsynsrapport og udtale sig herom. Dels forekommergrundlaget for at inddrage barnet ved et tilsynsbesøg og vurdere, hvorvidt det ser ud til at trives, meget be-grænset og med minimal sikkerhed for, at barnets udtryk bliver rigtigt tolket. Dels vil langt de færreste børn(hvis nogen) i målgruppen for hjemmetræningen være i stand til at læse tilsynsrapporten.Ydermere bør opmærksomheden skærpes på, at den træningsform, det på nuværende tidspunkt er muligt atbenytte, kan være uhyre omfattende og kræve en meget stor del af barnets tid og energi. Dermed kan barnetsret mulighed for såvel undervisning som fritid blive begrænset.Rapporteringsgruppen anbefaler følgende:At ændre lovgivningen på området, således at børn med handicap systematisk bliver hørt og deres inte-resser bliver varetaget.De faggrupper, der foretager tilsynene, bliver efteruddannet, så de bedre er i stand til at benytte rele-vante pædagogiske metoder og moderne it-hjælpemidler til at inddrage barnet og sikre, at barnets øn-sker bliver forstået.7.3 Børns fysiske sundhedRapporteringsgruppen er fortsat bekymret for overvægtige børn og unges helbred. Børn og unge bliver i gen-nemsnit stadig mere overvægtige i Danmark. Mens tendensen er fladet ud blandt de bedst stilledes børn ogunge, er der blandt de dårligst stillede fortsat stigning18.Fedme er dermed blevet et nyt tegn på fattigdom. Årsagerne til fedme er fortsat usund kost, manglende moti-on og alt for meget slik og sodavand. Dette medfører øget eksponering for livsstilssygdomme og en højereForældrene har mulighed for at få tilgodeset tabt arbejdsfortjeneste og få dækket udgifter til træningen for op til 500.000 kr. pr. år.Se eksempelvis ”Sundhed og sygelighed i Danmark 2005”, Statens Institut for Folkesundhed.

magt” kan anvendes over for børn, der enten skader sig selv, andre eller ting21. Der er ingen definition af”nødvendig magt”.Efter at magt er benyttet, skal lærer og skoleleder skrive notater om episoden, men det er uklart, hvad der skalske med notaterne, da der ikke er retningslinjer for, hvordan myndigheder og forældre orienteres, når magtan-vendelse har fundet sted. Det er et rent kommunalt anliggende, om en indberetning foregår. Findes der ingenkommunale retningslinjer, er det op til skolelederne at bestemme, om og i givet fald hvordan magtanvendelsenindberettes. Det er ligeledes op til skolelederen at træffe beslutning om, hvordan forældrene underrettes ommagtanvendelsen.Problemstillingerne ved magtanvendelse intensiveres yderligere for børn, der er anbragt uden for hjemmet, oghvor anbringelsen har medført en total institutionsløsning, så dag-, skole- og fritidstilbud foregår på anbringel-sesstedet. Barnet er underlagt de ovennævnte stærkt begrænsede regler, når barnet går i skole på anbringelses-stedet. Når barnet er på anbringelsesstedet, men har fri fra skole, træder et andet langt mere differentieret ogpræcist regelsæt i kraft.Ofte har disse børn ikke regelmæssig kontakt med voksne, som har barnets eller den unges fortrolighed, ogsom vil kunne opfange ændringer i barnets adfærd. Udsatheden, hvis der bliver anvendt magt – og særlig hvismagtanvendelsen har karakter af vold – er forstærket hos disse børn.Hvad angår børn i dagtilbud – børnehaver, specialbørnehaver og fritidshjem – er der ikke regler for magtan-vendelse.Rapporteringsgruppen har derudover erfaring med, at det er vanskeligt at få sager om magtanvendelse taget opved domstolene.Rapporteringsgruppen anbefaler følgende:Regeringen udarbejder regelsæt om forebyggelse af magtanvendelse. Regelsættet skal beskrive, hvordanmagtanvendelse kan finde sted, når den ikke kan undgås, og hvordan sagen skal behandles (regler forregistrering, indberetning til kommunalbestyrelsen, advokatbistand, klageadgange, domstolsprøvelserm.m.). Regler for orientering af forældre eller værge samt høring af barnet skal indgå.Regeringen sikrer, at anbragte børn i videst muligt omfang fastholder dag- skole- og fritidstilbud i for-bindelse med anbringelsen frem for tvungne totale institutionsløsninger.8.2 Undervisning af børn med handicapSiden sidste rapportering er der foretaget en revision af læreruddannelsen, der betyder, at lærerne skal havespecialpædagogik i deres almene pædagogiske fag og mulighed for at vælge specialpædagogik som linjefag, ogdet er en positiv udvikling.Det kommer dog til at vare tre år endnu (juni 2011), før de første lærere er færdiguddannet efter den nye lærer-uddannelse. Det vil tage endnu længere tid, før lærerne fra den nye uddannelse udgør nogen betydende andel affolkeskolens lærere. Der er derfor fortsat behov for, at et tilstrækkeligt antal lærere efteruddannes inden for despecialpædagogiske fag.Alle børn og unge har krav på uddannelsesvejledning jf. dansk lovgivning. De børn og unge, der har de størstevanskeligheder med at vælge og komme videre i uddannelsessystemet, er også dem, den største vejledningsind-Bekendtgørelse nr. 27 af 12. januar 1995 om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen. Vejledning nr. 14 af 12. januar1995 om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen. Der var høringsfrist på ”Vejledning om specialundervisning idagtilbud og anbringelsessteder” den 28. jan. 2009.21

sats skal målrettes til. Det er imidlertid Rapporteringsgruppens erfaring, at der meget sjældent eksisterer videninden for handicapområdet på vejledningscentre. Vejledningsindsatsen over for børn og unge med handicap erderfor mangelfuld og af markant ringere kvalitet end vejledningsindsatsen over for andre børn og unge.Undersøgelser har vist, at kun en forsvindende lille andel af folkeskolerne er fysisk tilgængelige for menneskermed handicap. Regeringen henviser fortsat til, at folkeskolerne er kommunernes ansvar, mens kommunernehenviser til en stram økonomi dikteret af regeringen som begrundelse for, at skolerne ikke er tilgængelige. Børnmed handicap og deres familier bliver ikke inkluderet i undervisningen og andre aktiviteter i lokalsamfundet,når ingen tager ansvar for, at den fysiske tilgængelighed til skolerne sikres.Kommunerne er forpligtet til at stille den nødvendige specialpædagogiske støtte til rådighed for børn i folke-skolerne. For friskolerne er der ikke en tilsvarende forpligtelse, og Rapporteringsgruppen finder ikke, at mulig-heden for specialpædagogisk støtte er sikret for elever på friskoler. Friskolerne kan ved behov søge specialpæ-dagogisk støtte til børn i en samlet pulje i Undervisningsministeriets regi (SU-styrelsen). Puljen er fast, og derer dermed ikke samme sikkerhed for, at et barn med behov for specialpædagogisk støtte som elev på en frisko-le får de specialpædagogiske behov tilgodeset. Det sker også, at rammebevillingen fører til, at friskolerne ikkeønsker at optage børn med handicap, da skolen løber en stor risiko for ikke at få midler til dækning af udgif-terne. Ordningen fører således til diskrimination af børn med handicap og til begrænsning af børnenes frieskolevalg.Kommunerne opfylder ikke undervisningsforpligtelsen over for børn, der som følge af kronisk sygdom harbehov for undervisning i hjemmet. Børnene har i henhold til lovgivningen ret til undervisning efter 15 dagessygdom, men det er Rapporteringsgruppens erfaring, at kommunerne ikke overholder lovgivningen. Bekendt-gørelsen for området har været til høring og er endnu ikke færdiggjort fra ministeriets side, så undervisnings-ministeren og dermed regeringen foretager sig intet på feltet.Rapporteringsgruppen anbefaler følgende:Regeringen sikrer,At et tilstrækkeligt antal lærere efteruddannes inden for de specialpædagogiske fag.At grundskolerne er tilgængelige for mennesker med handicap.At alle vejledningscentre besidder viden inden for handicapområdet.At børn med handicap ikke begrænses i det frie skolevalg.At kommuner overholder lovgivningen, så børn med handicap sikres ret til undervisning i hjemmet ef-ter 15 dages sygdom.8.3 Anbragte børns skolegangRegeringen har redegjort for, at der i henhold til anbringelsesreformen er krav om, at anbragte børns skolegangskal indgå i såvel undersøgelser som handleplaner. Regeringen har ikke redegjort for, hvorledes landets kom-muner lever op til dette lovkrav i forhold til de anbragte børns skolegang.Rapporteringsgruppen finder, jf. afsnit 6.3., at kvaliteten af handleplanerne er kritisabel. Kritikken tager bl.a.afsæt i en mindre analyse foretaget af Børnesagens Fællesråd vedrørende børn, der er blevet anbragt i 2006 og2007. Undersøgelsen viser, at der kun i 40 % af sagerne er udarbejdet handleplaner, der inkluderer undervis-ning. Det er ikke acceptabelt, at et så vigtigt område som undervisning ikke konsekvent inkluderes i de obliga-toriske handleplaner.Rapporteringsgruppen anbefaler følgende:

8.4 Børn i asylcentres undervisningNår børn af asylsøgende forældre ankommer til Danmark begynder de på særlige skoler tilknyttet asylcentrene.I et svar fra undervisningsministeren til Folketingets Undervisningsudvalg22fremgår det, at ”undervisning givessom udgangspunkt på asylcentrene” og at ”asylansøgerbørn kan deltage i folkeskolens undervisning, hviskommunen tillader det”. Dette er ifølge regeringen i overensstemmelse med Grundlovens § 76 (alle børn i denundervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen).Skolegangen afskærer børnene fra naturligt at indgå i det omgivende samfund. Derudover har børn af asylsø-gende forældre i rapporteringsperioden haft mange skoleskift mellem forskellige modtagelsesklasser, hvilketbidrager til psykisk mistrivsel (jf. afsnit 9.2) og manglende kontinuitet i undervisningen. Undervisningen i mod-tagelsesklasser er derudover rettet mod børn med mange forskellige sproglige og skolemæssige baggrunde, ogeleverne har færre fag og timer end i danske folkeskoler. Dermed står undervisningen i modtageklasserne påflere områder ikke mål med kravene til den danske folkeskole23. Dette bliver yderligere problematiseret af atbørnene venter i asylcentrene i årevis. Det giver ikke nogen egentlig retssikkerhed, at børn af asylsøgende for-ældre ”kan deltage i folkeskolens undervisning, hvis kommunen tillader det”.En af de meget uheldige konsekvenser af undervisningen i asylcentrene er, at børnene i modtagerklasser ikkekan tage afsluttende eksamener og dermed få et adgangsgivende afgangsbevis. De negative konsekvenser erbedst dokumenteret for børn, der rejser tilbage til deres hjemland, når forældrene får afslag på deres asylsans-øgning. Erfaringerne med tvangshjemsendte kosovoalbanske børn viser, at manglende grundskoleuddannelsemed officiel attest på, hvad børnene har lært, har voldt mange problemer24. Ved en tilbagekomst til hjemlandethar disse børn haft problemer med at blive placeret på det rette klassetrin - og for de lidt større børn – med atkomme ind på lokale uddannelsesinstitutioner.Rapporteringsgruppen anbefaler følgende:Regeringen sikrer, at børn af asylsøgende forældre bliver tilbudt undervisning, som lever op til kravenei dansk lovgivning, så børn i asylcentre ikke diskrimineres. Børnene skal som udgangspunkt have ret tilskolegang i lokale skoler, da skolerne i modtagecentrene kun er et midlertidigt tilbud.Regeringen indfører et meritgivende bevis for, hvilket klassetrin det enkelte barn har opnået i modta-geklasserne i asylcentre og fra øvrig skolegang og uddannelse.8.5 Modersmålsundervisning til børn med anden etnisk baggrundEfter regeringsskiftet i 2001 afskaffede regeringen statens (kommunernes) forpligtelse til at tilbyde moders-målsundervisning til alle børn med anden etnisk baggrund end dansk25. I Folkeskolelovens § 5 stk. 7 blev detpræciseret, at det fremover kun er børn af EU-borgere, børn fra Norge, Island og Liechtenstein (EØS-baggrund) samt børn fra Færøerne og Grønland, der har ret til modersmålsundervisning betalt af det offentli-ge. Børn fra tredjelande er blevet frataget retten til statsbetalt undervisning i deres modersmål.Siden 2001 har det således været op til de enkelte kommuner at beslutte, om man vil afholde og finansiere un-dervisningen. I skoleåret 2007/2008 har kun 5.000 af de ca. 70.000 tosprogede elever modtaget kommunaltUndervisningsministerens svar på spørgsmål nr. 117, afgivet den 28. marts 2008.Else Christensen og Kathrine Vitus Andersen (2006), Livsvilkår for børn med familie på danske asylcentre”, Social ForskningsInstituttet.24“Recommendation for the Return and Reintegration of Rejected Asylum Seekers”, Danish Refugee Council and BayerischerFlüchtingsrat, May 2008.25Lov nr. 412 af 6. juni 20022223

organiseret – og for de flestes vedkommende også kommunalt finansieret - modersmålsundervisning26. Detteer særdeles alvorligt, da børnene fra tredjelande i altovervejende grad kommer fra socioøkonomisk svage hjem,hvor enhver positiv støtte til læringssituationen er afgørende for deres skolegang og fremtidige karrieremulig-heder.I regeringens rapportering til Komiteen i 2003 fremstilles denne afvikling af modersmålsundervisning til børnfra tredjelande som en ”udvikling” i forhold til foregående rapportering – og ikke den ”afvikling” af tidligererettigheder, der reelt var tale om. Udviklingen gjaldt indførelse af obligatorisk sprogstimulering til tosprogedebørn fra tre års aldereni dansk,hvilket jo intet har med ”modersmålsundervisning” at gøre.Modersmålsundervisningens betydning for det enkelte barn er klart dokumenteret i internationale undersøgel-ser27og anbefales blandt andet af UNESCO28og Europaparlamentet29. På modersmålet tilegner barnet sig etpersonligt og primært forhold til grundlæggende begreber, mens andetsproget får en sekundær karakter. Der ertale om to forskellige sproglige kompetencer på henholdsvis første- og andetsprog og om forskellige sprogligeerfaringer, der har stor betydning for al efterfølgende læring. Dette respekteres ikke af myndighederne i Dan-mark til stor skade for kvaliteten af den undervisning, der gives børn med anden etnisk baggrund fra tredjelan-de, og til stor skade for disse børns almene udvikling30.For børn i asylcentrene er en kvalificeret modersmålsundervisning særlig vigtig, fordi disse børn – afhængigt afasylsagens udfald – muligvis kommer til at fortsætte deres skolegang i hjemlandet31.Undervisningen på asylskolerne bør i ”indhold og omfang svare til den undervisning, der tilbydes tosprogedeelever i den danske folkeskole”32. Dog blev der i 2006 indført en lov om, at undervisning i modersmål skalvære et generelt tilbud til børn af asylsøgende forældre33. Ifølge en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttetfra 200634levedes der på det tidspunkt kun i begrænset omfang op til dette tilbud på de danske asylskoler.Rapporteringsgruppen finder, at den danske regering ved i 2002 at ophæve den kommunale pligt til at udbydemodersmålsundervisning til alle børn med anden etnisk baggrund end dansk (og begrænse forpligtelsen til kunat omfatte børn fra lande, der er indgået en bilateral aftale med) indførte diskrimination på undervisningsom-rådet. Rapporteringsgruppen finder samtidig, at regeringen slørede dette forhold i sin afrapportering til Komi-teen i 2003. Dette synspunkt – at lovgivningen er diskriminerende eller ulighedsskabende - deler Rapporte-ringsgruppen med internationale organisationer, der også har kritiseret den danske stat35.

har ondt i modersmålet – En kortlægning af kommunernes modersmålsundervisning”. Lene Timm forDokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination 18. november 200827”A Meta-Analysis of the Effectiveness of Bilingual Education” by Jay P. Greene Assistant Professor of Government University ofTexas at Austin March 2, 1998 http://ourworld.compuserve.com/homepages/JWcrawford/greene.htmResearch Foundations of the Bilingual Education Act ,James Crawford, National Clearinghouse for Bilingual Education, March 1997http://www.ncela.gwu.edu/pubs/reports/bestevidence/28Dutcher, N. (2004). ”Expanding educational opportunity in linguistically diverse societies”. Washington DC. CAL. Og:http://unesdoc.unesco.org/Ulis/cgi-bin/ulis.pl?database=&lin=1&gp=0&look=default&sc1=1&sc2=1&nl=1&req=2&au=Dutcher,%20Nadine.29Tekster vedtaget af Parlamentet, 2005 ”Indvandrersamfundenes integration”. P6_TA-PROV(2005)0385. A6-0243/200530Se f.eks. Arne Poulsen: ”Udvikling, risiko og modernitet”, 2002 Klim.31Erfaringerne med tvangshjemsendte kosovoalbanske børn viser, at mange års forsømmelser vedrørende vedligeholdelse af detoprindelige sprog har haft alvorlige konsekvenser, når børnene er vendt hjem til deres oprindelsesland. ”Recommendation for theReturn and Reintegration of Rejected Asylum Seekers”, Danish Refugee Council and Bayerischer Flüchtingsrat, May 200832Integrationsministeriets bekendtgørelse om undervisning og aktivering af asylansøgere, nr. 622, dateret 30.06.2003.33§ 6 stk. 3 i BEK nr. 622 af 30/06/2003 i Christensen, E. og Andersen, K.V. (2006).,34Christensen, E. & Andersen, K. V. (2006) ”Livsvilkår for børn med familie på danske asylcentre”.35Se for eksempel UN Committee on the Elimination of Racial Discrimination’s (CERD) seneste svarrapport til Danmark i efteråret2006CERD/C/DEN/CO/17. Se endvidere OECD: EDU/EC(2004)4, samt EDUCATION COMMITTEESpecial Session of the Education Committee: ”Pilot review of the Quality and Equity of Schooling Outcomes in Denmark”.Examiner's report. 9 June 2004 in Copenhagen, Denmark: Punkt 267 og 368.

Rapporteringsgruppen anbefaler følgende:Regeringen genindfører modersmålsundervisning ved lov og sikrer alle børn med dansk som andet-sprog adgang til modersmålsundervisning. Regeringen sikrer, at kommunerne har de fornødne økono-miske midler til finansieringen af modersmålsundervisningen.Regeringen sikrer, at skolerne på primær- og sekundærtrinnet indfører indlæringsforanstaltninger tilfordel for børn af indvandrere, især når de ikke behersker modtagerlandets sprog, for at lette deres in-tegration og undgå, at de stilles dårligere end andre børn.8.6 Den danske indsats mod mobningWHO-undersøgelser af skolebørns sundhed og trivsel blandt 11-15-årige viser, at andelen af skolesøgendebørn, der mobbes, ofte eller meget ofte i løbet af et skoleår, er faldet fra 25 % i 1998 til 8 % i 2006. Andelen afbørn, som er permanente mobbeofre, har gennem en årrække ligget konstant på 8 % - i 2006 på 5 %.36Børnerådet har i 2004 undersøgt forholdene hos ca. 1.400 skoleelever. Undersøgelsen viste, at ca. hver femteelev på et tidspunkt i sin skoletid har følt sig mobbet af en lærer. Undersøgelsen viste også, at forældrenes atti-tude over for og omtale af andre har stor betydning for, hvor meget deres børn mobber.Rapporteringsgruppen mener, at mønstrene for mobning tegner sig i en meget tidlig alder. Det er derfor vig-tigt, at der kommer fokus på en tidlig og forebyggende indsats.Den 1. august 2001 trådte undervisningsmiljøloven i kraft. Loven omfatter elever, studerende og andre deltage-re i offentlig og privat undervisning. Den 1. august 2007 trådte børnemiljøloven i kraft. Loven omfatter ogsådaginstitutioner.Børne- og undervisningsmiljøloven er nødvendige, men ikke tilstrækkelige skridt i bekæmpelsen af mobning.For eksempel mangler en klar og tydelig ansvarsplacering for arbejdet med bekæmpelse af mobningen hosskolens ledelse og bestyrelse i lovgivningen, og der savnes sanktioner eller tvangsmidler for de tilfælde, hvor enskole(s ledelse) ikke lever op til lovens krav.Rapporteringsgruppen anbefaler følgende:Regeringen får vedtaget en lov mod mobning, som gør det lettere for skoleledere, daginstitutionsledere,lærere, pædagoger og elever at handle, når der foregår mobning. Loven skal sikre tidlig forebyggelse afmobning og sikre inddragelse af børn centralt i dette forebyggende arbejde. Loven skal desuden for-pligte kommunerne på at integrere mobbestrategier i kommunens overordnede mobbepolitikker.Regeringen ændrer børne- og undervisningsmiljøloven til en egentlig arbejdsmiljølov, således at den in-deholder en klar handlepligt og ansvarsplacering.

9.2 Børn i asylsøgende familiers psykiske og fysiske restitueringSiden sidste rapportering er der kommet yderligere fokus på børn i asylsøgende familiers psykiske tilstand. Enrække nyere undersøgelser, der er gennemført inden for de seneste to år, påviser, at mange af børnene har tegnpå psykiske lidelser og er påvirket af de traumer, som deres familier er påført39.En rapport fra Amnesty International om nyankomne asylansøgere i Danmark viser, at næsten halvdelen harværet udsat for tortur før deres ankomst40. Regeringen oplyser i Danmarks 4. rapport, at det indgår i regerings-grundlaget fra november 2007, at forholdene for traumatiserede asylansøgere skal forbedres. For at forebyggepsykiske problemer hos børn i asylansøgende familier tilbyder Dansk Røde Kors (DRK) nu en psykologiskscreening af alle nyankomne børn. Derudover gives et psyko-edukationstilbud41. Projektet begyndte december2008 og løber foreløbigt over 2 år.Rapporteringsgruppen finder, at de nye tiltag er positive. Rapporteringsgruppen mener dog, at opmærksomhe-den bør skærpes på, at mange af børnenes dårlige psykiske tilstand ikke kun er et resultat af tidligere traumati-ske oplevelser, men at mange af børnene direkte har fået det dårligere på grund af den lange opholdstid i asyl-centre og de mange flytninger mellem forskellige asylcentre42. Det drejer sig om 1/3 af de 4-16-årige børn43.For børn, der har været asylsøgende mere end et år, øges risikoen for psykisk mistrivsel44.Børn i asylcentrene har i følge ”Lov om forebyggende sundhedsforhold” ret til at få støtte svarende til den,som danske børn får. Kommunerne, hvor asylcentrene ligger, har tilsynspligten over for børnene. Børnene iasylcentrene skal således ligestilles med danske børn i forhold til at modtage sociale og sundhedsmæssige for-anstaltninger. En undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet, der er baseret på 20 cases, viser, at indsatsenvarierer fra kommune til kommune45.Rapporteringsgruppen anbefaler følgende:Regeringen sikrer, at børn i asylsøgende familier ikke flyttes mellem centre i Danmark.Regeringen sikrer, at børn, hvis forældre søger om asyl, opholder sig kortest muligt og aldrig udover etår i uvished i danske asylcentre.Regeringen sikrer fysisk og psykisk rehabilitering for de børn, der allerede har udviklet psykiske lidelserpga. de lange ventetider i asylcentre, så de bliver ligestillet med danske børn.9.3 Tvungen hjemsendelse af børn efter mange års ophold i danske asylcentreNogle asylansøgende familier har været indkvarteret i danske asylcentre i mange år. Flere børn i asylsøgendefamilier er født her i landet. Hen over sommeren 2006 påbegyndte Danmark hjemsendelser af afviste asylansø-gere fra Kosovo.Socialforskningsinstituttet: ”Livsvilkår for børn med familie på danske asylcentre”, 2006; Eva Christiansen m.fl.: ”Enbørnepsykiatrisk børnepsykologisk undersøgelse af 6 asylbørn – en humanitær indsats for asylbørn ved gruppen af speciallæger ogpsykologer”, oktober 2007; Signe Smith Nielsen m.fl.: ”Psykisk helbred blandt asylbørn i Danmark”, Ugeskrift for læger 169/43, 22.okt. 2007; samt S.S. Nielsen m.fl.: ”Mental health among children seeking asylum in Denmark – the effect of length of stay andnumber of relocations: a cross-sectional study”, BMC Public Health, 8:293, 2008.40Amnesty International: ”Asylansøgere i Danmark – En undersøgelse af nyankomne asylansøgeres helbredstilstand ogtraumatiseringsgrad”, 2008. I undersøgelsen er alle nyankomne asylansøgere søgt inddraget uanset alder. Børn under 18 år blevinformeret og undersøgt i samvær med forældre.41Psyko-edukation skal øge den enkeltes bevidsthed om reaktioner på traumatiserende begivenheder og herigennem oparbejde ogudvikle metoder til at mestre de komplikationer, som følger med et traume.42Den gennemsnitlige opholdstid i asylcentrene var i 2007 på 3 år og 1 måned. Nogle familier og enkelt-personer har opholdt sig i optil 10 år i danske asylcentre (Tal fra Udlændingeservice).43Signe Smith Nielsen m.fl., 2007.44S.S. Nielsen m.fl., 2008.45Socialforskningsinstituttet, 2006.39Se

Udenrigsministeriet bevilligede i april 2007 4,4 millioner kr. til Dansk Flygtningehjælp til medicinsk og psyko-social hjælp til de hjemsendte kosovoalbanere. Projektet afsluttedes i 2008. På grundlag af Dansk Flygtninge-hjælps erfaringer er det nu muligt at danne sig et billede af, hvad der er sket med børnene og deres forældre,efter at de vendte tilbage til Kosovo46.De hjemvendte børn har haft store problemer med at socialisere sig i skoler og i deres fritidsliv. Flere af bør-nene har vist tegn på mentale problemer (stress, PTSD, tilpasningsvanskeligheder). Der foreligger ikke på nu-værende tidspunkt tilgængelige data vedrørende de hjemsendte børns mentale og fysiske sundhedstilstand47.Danmark er ved at forhandle en tvangshjemsendelsesordning med Irak for 541 irakiske flygtninge, som nægterat rejse frivilligt hjem. Heraf er de 85 børn48. Hvis sådanne hjemsendelser bliver realiseret, vil det ske på trodsaf UNHCR’s henstilling om ikke at tvangsudsende irakere, som nægter at rejse frivilligt.Rapporteringsgruppen anbefaler følgende:Regeringen standser øjeblikkeligt hjemsendelse af de børn, der har udviklet psykiske lidelser som følgeaf mange års ophold i danske asylcentre og usikkerhed for familiens fremtid.Regeringen sikrer, at princippet om barnets bedste inddrages i alle fremtidige beslutninger vedrørendetvangshjemsendelser.Regeringen inddrager hensynet til barnet i behandlingen af asylsager, så asylsøgende familier modtagerophold efter et år, hvis det ikke har været muligt at hjemsende dem. Opholdet gives med henblik på va-rigt ophold og integration i det danske samfund med støtte til bolig, arbejde, uddannelse og sundhed.

Rapporteringsgruppen anbefaler følgende:Regeringen sikrer uledsagede FN-flygtninges rettigheder, som de er beskrevet i General Comment no.6 (2005), herunder:Regeringen udarbejder dækkende statistisk materiale og dataindsamling om uledsagede FN-flygtninge.Uledsagede FN-flygtninge får tildelt en repræsentant/værge straks efter ankomsten til Danmark.Personalet, der arbejder med uledsagede FN-flygtningebørn i kommunerne, får den nødvendige træ-ning i børnenes rettigheder og særlige behov.9.5 Mindreårige uledsagede asylansøgere forsvinderHvert år forsvinder en stor del af de uledsagede mindreårige asylansøgere, inden deres asylsag er færdigbehand-let i Danmark. Børnene udebliver fra modtagecentret, og der er i vid udstrækning kun formodninger om, at detager videre og søger asyl i andre lande.Problemet er tidligere bragt til Komiteens opmærksomhed. Antallet af børn, der forsvinder, er ikke blevetmindre siden Danmarks 3. rapportering. I 2006 forsvandt 73 % af de uledsagede – 22 % af disse børn dukkededog op på modtagecentret igen. I 2007 forsvandt 69 % af de uledsagede – hvor 25 % af disse børn kom tilbageefter noget tid50.Der er ikke megen konkret viden om børnenes videre færden. På et spørgsmål fra Folketingets Udlændinge- ogIntegrationsudvalg om de 605 børn, der siden 2002 er registreret som forsvundet fra modtagecentrene, svaredeministeren for flygtninge, indvandrere og integration, at de er ”udrejst, skønnet udrejst eller stadig registreretsom udebleven”51.Det er foruroligende, at så mange børn forsvinder, uden at de danske myndigheder får kendskab til deres vide-re skæbne. At mange børn forsvinder efter få dages ophold i Danmark kunne indicere, at børnene fra førstefærd er på transitophold i Danmark. Det forhold, at børnene efter alt at dømme kan opholde sig i Danmarkuden at komme i fornyet kontakt med myndighederne, eller at de kan rejse gennem flere EU-lande uden atblive registreret i EURODAC og returneret til Danmark, peger på, at børnene lever illegalt i Danmark eller iandre lande. Hvis disse børn opholder sig illegalt i Danmark og andre EU-lande, er de yderst sårbare og udenbeskyttelse mod at blive udnyttet.Der er ikke blevet foretaget en undersøgelse af de uledsagede børn, der forsvinder, siden seneste rapportering.Der har dog været pres på regeringen i perioden, og det forlyder, at udlændingemyndighederne har indledtbestræbelser på at forebygge forsvindinger i forbindelse med Dublinprocedurerne (se afsnit om Dublinforord-ningen).Rapporteringsgruppen anbefaler følgende:Regeringen igangsætter uden forsinkelse konkrete initiativer for at forebygge uledsagede børns forsvin-den (se konkrete forslag under afsnit om Dublinforordningen og Uledsagede børns ret til repræsentati-on).Regeringen iværksætter en undersøgelse af det høje antal af uledsagede flygtningebørn, der forsvinder.Resultatet af en sådan undersøgelse bør fremover være rettesnor for den danske stat, så uledsagedebørns rettigheder respekteres.9.6 Uledsagede børn og DublinforordningenUdlændingemyndighederne følger Dublin-forordningens regler i de sager, hvor uledsagede mindreårige asylan-søgere tidligere har indgivet ansøgning om asyl i en medlemsstat for herefter at indrejse i Danmark og indgive

ansøgning om asyl på ny.Det er Dansk Røde Kors’ personale52, der ved den indledende samtale oplyser de uledsagede børn om mulig-heden for at få behandlet deres asylsag i et andet land, hvis barnet har slægtninge i andre lande53. Dansk RødeKors anmoder endvidere Udlændingeservice om ikke at tilbagesende barnet til et andet land, hvor den pågæl-dende har opholdt sig, hvis barnet har slægtninge i Danmark54. Integrationsministeren har endvidere i juli 2008besluttet at stoppe tilbagesendelser af uledsagede børn til Grækenland på baggrund af en vurdering af de fore-liggende oplysninger om modtageforholdene for uledsagede mindreårige asylansøgere i Grækenland55.Endelig fremgår det af regeringens handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker 2007-2010, at ud-lændingemyndighederne i sagsbehandlingen blandt andet tager ”hensyn til barnets alder, helbredsmæssige for-hold og tilknytning til Danmark”.Det er Rapporteringsgruppens opfattelse, at én af grundene til, at uledsagede børn forsvinder fra asylcentrene,er deres angst for at blive returneret til et andet EU-land56. Børn bør kun tilbagesendes, hvis det er til deresbedste og derfor er den danske praksis ikke tilstrækkelig. Rapporteringsgruppen skønner, at færre børn vil for-svinde, hvis de blev garanteret, at de kun vil blive tilbagesendt, hvis det vurderes at være til deres bedste.Rapporteringsgruppen mener endvidere, at det er af fundamental vigtighed for det fortrolighedsskabende ar-bejde i forhold til alle uledsagede børn, at barnets repræsentant eller andre omsorgspersoner kan hjælpe barnettil ro og tryghed. Dette gælder naturligvis i særdeleshed i forhold til børn, der er formodede ofre for menne-skehandel. En hurtig tilbagesendelse garanterer ikke en mulighed for den nødvendige identifikationsproces57.En hurtig tilbagesendelse giver heller ikke mulighed for at gennemføre en undersøgelse af, hvad der er til bar-nets bedste.Endelig mener Rapporteringsgruppen, at barnets ret til information ikke sikres i nødvendigt omfang i det dan-ske system. Det er ikke tilstrækkeligt, at opgaven med at informere den mindreårige i forhold til Dublinforord-ningen er placeret hos socialarbejdere i et modtagelsescenter58, der ikke er uddannet eller trænet i at give juri-disk bistand og ikke formelt har det som deres ansvarsområde.Rapporteringsgruppen anbefaler følgende:De danske udlændingemyndigheder bør kun benytte Dublinforordningen i de sager, hvor det vil være ibarnets interesse at følge Dublinforordningen. I alle andre sager bør myndighederne behandle barnetsasylsag i Danmark59.

Dansk Røde Kors driver modtagecentret for uledsagede asylansøgende børn.Article 15 in Dublin II regulations: Separated children shall be reunited with family members in another Member State onhumanitarian grounds if it is in their best interests.54Article 6: Where the applicant is a separated child, the Member State responsible for examining the application shall be that wherea member of his/her family is legally present, provided that it is in the child’s best interests. In the absence of a family member, theMember State responsible shall be that where the child has lodged his application for asylum.55Dermed benytter den danske regering i disse tilfælde staternes ret til at benytte Art. 3(2) i Dublinforordningen: the ‘opt out’ clause– each Member State may examine an application for asylum lodged with it by a third country-national, even if such examination isnot its responsibility under the Regulation’s criteria.56Rapporteringsgruppen bygger denne vurdering på en af rapporteringsorganisationernes erfaringer fra arbejdet i ensamarbejdsgruppe under Socialministeriet i 2006. Samarbejdsgruppens fokus var mulige ofre for menneskehandel, men gennem dettearbejde blev det tydeligt, at børn forsvinder, når de får forkyndt en beslutning om tilbageførsel til et andet EU-land. Der er forskelligeårsager til, at børn ikke ønsker at blive tilbagesendt. I nogle tilfælde skyldes det angsten for, at det andet EU-land vil deportere barnettil hjemlandet og i andre tilfælde at et andet land var målet for deres flugt. Rapporteringsgruppen har desuden kendskab til sager,hvor børn ikke har ønsket at blive sendt tilbage til traffikers i det pågældende land.57Jf. Børnekonventionens art. 8 samt Europarådets Konvention mod Menneskehandel.58En sådan ordning lever ikke op til standarder, som de er beskrevet i General Comments no. 6 ((V, b), 33.,36.,37 relateret til arts. 18(2) og 20 (1).59Og derved benytte muligheden, der ligger i Artikel 3(2) i Dublinforordningerne.5253

9.7 Uledsagede børns ret til en repræsentant og en advokatUledsagede børn har i følge Gen. Kom. no. 660både ret til en person med ansvar for at repræsentere barnetsbedste i alle forhold (i det følgende benævnt ’repræsentant’) samt en person med ansvar for at varetage barnetsjuridiske interesser (i det følgende benævnt ’advokat’).I Danmark er repræsentantens opgave beskrevet i ”Vejledning for repræsentanter”61. Ordningen trådte i kraft i2003. Ved en ændring af udlændingeloven, som trådte i kraft august 2007, skal der ved udpegningen af repræ-sentanten tages hensyn til, om den mindreårige har været udsat for menneskehandel. Anvendelsesområdet forrepræsentantordningen62blev samtidigt udvidet fra kun at omfatte uledsagede mindreårige asylansøgere til atomfatte alle uledsagede mindreårige udlændinge, der kommer til Danmark. Hvis der er tale om et formodethandlet barn eller særlige komplekse situationer, udpeges en professionel repræsentant, der er ansat i DanskRøde Kors. I alle andre tilfælde beror repræsentantordningen på frivillige. Det er Dansk Røde Kors, der fore-står repræsentantordningen i begge tilfælde.Integrationsministeriet besluttede den 26. juni 2007 at nedsætte en arbejdsgruppe til evaluering af repræsen-tantordningen. Evalueringen foreligger ikke på nuværende tidspunkt (januar 2009).Selvom repræsentantens opgaver på mange måder er i overensstemmelse med Generelle Kommentarer no. 6.er det Rapporteringsgruppens overbevisning, at der i implementeringen af ordningen er forhold, der bør for-bedres:---Ofte får børnene ikke tildelt en repræsentant tidligt nok i forløbet.En stor del af repræsentanterne vælger at tage ansvaret for at repræsentere barnet i selve asylsagenoverfor de involverede myndigheder63. Denne praksis er problematisk, idet repræsentanterne ofte sav-ner den tilstrækkelige juridiske baggrund til effektivt at udfylde denne opgave.Hvervet som repræsentant ophører, når barnet opnår opholdstilladelse. Det er ikke altid, at der udpe-ges en værge i kommunen. Der er et stort behov for, at barnet og den unge også i disse situationer fårstøtte af en voksen person, som kan vejlede dem og sikre deres tarv under deres integration i det dan-ske samfund.

Børn i strafferetsplejen9.8 Varetægtsfængsling af 15-17-årigeRapporteringsgruppen er bekymret over, at den danske lovgivning fortsat giver mulighed for, at unge i alderen15-17 år kan anbringes i varetægtsfængsel sammen med voksne.Efter de gældende regler skal de 15-17-årige som udgangspunkt anbringes i særlige institutioner for unge, detsåkaldte varetægtssurrogat, men op mod halvdelen af alle under 18 år, som idømmes ubetinget fængselsdomeller ungdomssanktion, har været anbragt i et arresthus under hele eller dele af varetægtsfængslingen.Begrundelsen for at anbringe 15-17-årige i arresthus, selv om det indebærer, at de unge er frihedsberøvet sam-men med voksne indsatte64, er, at der ikke er den fornødne kapacitet på de lukkede institutioner, hvor de ungeefter lovens udgangspunkt skal anbringes.Rapporteringsgruppen finder det uacceptabelt, at ressourcespørgsmål skal være styrende for, at unge under 18år ofte ikke anbringes under forhold, som svarer til deres alder og modenhed. Det er ikke i overensstemmelsemed barnets/den unges bedste at være anbragt sammen med voksne mistænkt for kriminalitet.Efter retsplejeloven gælder der to tidsgrænser for varetægtsfængsling – henholdsvis 4 og 8 måneder afhængigtaf strafferammen for den kriminalitet, som den unge er mistænkt for. Grænserne kan dog fraviges, hvis derforeligger helt særlige omstændigheder. Disse regler kan efter Rapporteringsgruppens opfattelse føre til helturimelige resultater65.9.9 Varetægtsfængsling i isolation af 15-17-årigeEfter retsplejelovens § 770 c, stk. 5, er det tilladt at anbringe 15-17-årige i isolation i op til 4 uger. Er den ungesigtet for overtrædelse af straffelovens kapitel 12-13 (forbrydelser mod statens sikkerhed/terrorisme) gældergrænsen på 4 uger ikke. Rapporteringsgruppen er bekymret over, at lovændringen har medført en svækkelse afde 15-17-åriges beskyttelse. Efter Rapporteringsgruppens opfattelse bør 15-17-årige aldrig anbringes i isolation,men i stedet i institutioner, hvor formålet med isolationsanbringelse (i forhold til efterforskning af sagen mv.)nås uden den alvorlige belastning, som isolationsanbringelse er.9.10 Fængsling af 15-17-årigeEfter de gældende regler skal unge, som er idømt en fængselsstraf, afsone straffe i sikrede/lukkede døgninstitu-tioner i socialpædagogisk regi, der fungerer som surrogatfængsel. Men da disse institutioner i særlige tilfældeLandets arresthuse er ydermere forældede og konstrueret på en måde, som indebærer, at den varetægtsfængslede reelt er alene(uden samvær med andre) omkring 23 timer i døgnet – d.v.s. er anbragt i de facto-isolation. Varetægtsfængslerne er på grund af deresutidssvarende indretning oftest mere belastende at opholde sig i end afsoningsanstalterne, hvor man anbringer personer, som erfundet skyldige i kriminalitet.65Eksempelvis har Rapporteringsgruppen i januar 2009 kendskab til, at en nu 17-årig, der som 15-årig begik et drab, som han strakstilstod, har været varetægtsfængslet i 17 måneder og fortsat er varetægtsfængslet.64

kan nægte at modtage de pågældende unge, betyder det, at der er 15-17-årige, som anbringes til afsoning i Kri-minalforsorgens regi. Så vidt muligt i institutioner, men også i almindelige afsoningsanstalter for voksne fæng-selsdømte.Unge, som afsoner i almindelige fængsler, afsoner sammen med voksne indsatte. Begrundelsen herfor er, at detikke er muligt med de eksisterende ressourcer at sikre de unge tilstrækkelige og passende aktiveringstilbud.Rapporteringsgruppen finder ikke, det er i den unges interesse at afsone sammen med voksne kriminelle. Deter desuden uacceptabelt, at den unges tarv tilsidesættes med rent økonomiske argumenter.9.11 UngdomssanktionUngdomssanktion anvendes primært over for unge, som ellers ville blive idømt en fængselsstraf på mellem 30dage og 18 måneder. Det bagved liggende formål med at idømme en ungdomssanktion er positivt. Det kanindeholde forskellige kombinationer af en kortere anbringelse på en lukket institution efterfulgt af en åbeninstitution samt undervisnings-, social- og andre foranstaltninger.En ungdomssanktion er altid to-årig. Derfor frygter Rapporteringsgruppen, at hensigten med ungdomssankti-onen i nogle tilfælde modvirkes af, at en del af de unge kan opleve ungdomssanktionen som en ekstra straf pågrund af den længere tidsmæssige udstrækning end den typiske fængselsstraf og derfor ikke samarbejder opti-malt.9.12 Strafprocessuelle forhold vedrørende unge under 15 årBørn ned til 12 år kan anbringes i sikret døgninstitution (lukket institution). Rapporteringsgruppen finder detikke forsvarligt at anbringe børn sammen med unge kriminelle på 15-18 år. Der er stor risiko for, at børn i dis-se institutionsmiljøer bliver påvirket negativt af deres ældre kammerater, og at det ikke er muligt at beskyttedem tilstrækkeligt.Rapporteringsgruppen anbefaler følgende:Regeringen sikrer, at der bliver etableret det nødvendige antal institutionspladser, så alle 15-17-årigeanbringes, hvor der kun er børn og unge under 18 år.Regeringen etablerer ufravigelige tidsgrænser for varetægtsfængsling af unge under 18 år.Regeringen prioriterer forebyggelsen af kriminalitet ved at afsætte ressourcer til metodeudvikling, ud-dannelse og efteruddannelse af personale i fængslerne og sikre tidlig opsporing og indsats, der kan fo-rebygge børns og unges begyndende kriminelle handlinger.Regeringen sikrer tilstrækkelige faciliteter til mindreårige i strafferetsplejen, hvor varetægtsfængslingensformål bliver opfyldt, men som er uden den belastning og de skadevirkninger, som varetægtsfængsling iarresthus indebærer.Regeringen sikrer, at der etableres anbringelsesformer, som opfylder isolationsanbringelsens formål,men gennemføres i en form, som ikke medfører den stærke psykiske belastning af den indsatte og ikkeindebærer en risiko for varige skader hos den unge.

11.1 Generelle gennemførelsesforanstaltningerKommunalreformen har betydet, at ansvaret for indsatsen mod seksuelle overgreb og vold mod børn fuldt udligger i de nye kommuner (jf. afsnit 2.6). Praksis viser, at på trods af større og mere bæredygtige kommunaleenheder, er der ikke sket en faglig opkvalificering med hensyn til viden om seksuelle overgreb og vold modbørn. Selv meget store kommuner har behov for at søge den nødvendige rådgivningsmæssige og behandlings-mæssige ekspertise uden for kommunen66.Faglig viden og faglige miljøer om dette område er blevet koncentreret om de to største byer (Århus og Kø-benhavn). Det stiller især børn i yderkommunerne ringere end børn nær de største byer. Strukturreformen harikke givet flere ressourcer til denne gruppe af udsatte børn. Flere kommuner har måttet melde ud, at de aføkonomiske grunde vælger at beskære det forebyggende arbejde i forhold til udsatte familier.Der er fortsat behov for, at der udvikles ”børnehuse” eller ”børnecentre” med f.eks. regional placering (5 ste-der i landet), for at sikre geografisk ensartede tilbud. Disse huse eller centre skal indeholde faciliteter og med-arbejdere med særlige kompetencer fra de relevante sektorer, så både udredning, afhøringer, rådgivning ogbehandling kan foregå på samme sted, af hensyn til barnet og dets familie.Rapporteringsgruppen anbefaler følgende:Regeringen sikrer, at indsatsen for at beskytte børn mod seksuelle overgreb er af højeste, faglige stan-dard i hele landet og ikke afhænger af, hvor barnet bor.11.2 Bekæmpelse af seksuelt misbrug af børnRegeringens handlingsplan fra 2003 om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn og de efterfølgende initiativerhar tidligere været kritiseret for at mangle helhedstænkning, klare målsætninger, allokering af de nødvendigeressourcer samt et tidspunkt for en evaluering. Desuden bar handlingsplanen præg af, at den blev udarbejdetuden inddragelse af NGO’er og fagfolk, der arbejder med området.Der mangler derfor stadig en helheds-orienteret tværministeriel handlingsplan. Det seneste initiativ er et tvær-ministerielt embedsmandsudvalg, der har fokus på bekæmpelse af børnepornografi på Internettet. Der er iudvalgets rapport ingen sammenkædning af problemer og løsninger generelt i forhold til seksuelle overgreb påbørn, men udelukkende et snævert it-relateret fokus.Oprettelsen og den økonomiske støtte til Velfærdsministeriets Videnscenter SISO og Projekt Janus67er positi-ve skridt, men disse projekters muligheder for at nå ud til alle kommuner begrænses af fraværet af en præcishandlingsplan, og af, at det er op til de enkelte kommuner at foretage prioriteringer. Arbejdet med at bekæmpe6667

seksuelle overgreb på børn mangler derfor tilstrækkelig decentral geografisk forankring, og dermed vil denhjælp, det enkelte udsatte barn får, være helt forskellig, alt efter hvilken kommune barnet bor i.Rapporteringsgruppen anbefaler følgende:Regeringen udarbejder snarest muligt en opdateret handlingsplan for seksuelle overgreb mod børn oginddrager de relevante NGO’er og specialister i udarbejdelsen heraf.11.3 Bekæmpelse af børnepornografi på InternettetOmrådet it-relaterede seksuelle overgreb mod børn har fået et godt politimæssigt fokus, og strukturreformen ipolitiet giver på lang sigt mulighed for den nødvendige opkvalificering og specialisering lokalt. Der er primo2009 generelt store ressourceproblemer inden for politiet, hvilket har betydet, at der endnu ikke er rejst kon-krete sager om f.eks.grooming68.Rapporteringsgruppen anbefaler følgende:Regeringen sikrer, at politiet har ressourcer til at retsforfølge de kriminelle, der begår it-relaterede sek-suelle overgreb mod børn, f.eks. i forhold til grooming.11.4 Pædagogiske professionsbacheloruddannelserUddannelsernes generelle emner om udsatte børn er utilstrækkelige i forhold til problemerne med seksueltmisbrug af børn. Der er et stort behov for efteruddannelse af fok i arbejde69, herunder særligt medarbejdere pådøgninstitutioner for børn og unge70og institutioner for handicappede børn71. I forhold til, at børn og ungeogså kan være seksuelt krænkende, er det vigtigt at påpege, at 25 % af overgreb begået af børn og unge sker iskoletiden72.Rapporteringsgruppen anbefaler følgende:Regeringen sikrer, at det specifikke uddannelsesbehov i forhold til seksuelle overgreb på børn bliver til-godeset såvel i professionsuddannelserne som i efteruddannelserne.11.5 Børneattest

73

Indførelsen af obligatorisk børneattest er et godt initiativ. Det er fortsat et problem, at det kun dækker nyansat-te. Der er fortsat behov for, at de personer, der indhenter børneattesten, også får bevilget undervisning i,hvordan man også på andre måder kan forebygge og sikre sig mod seksuelle overgreb i institutioner, der har etdagligt ansvar for børn.En undersøgelse af 257 fynske idrætsforeninger viser, at hver femte fynske idrætsforening ikke indhenterde lovpligtige børneattester, som skal forhindre ansættelse af pædofile i foreningerne74.Rapporteringsgruppen anbefaler følgende:Regeringen sikrer, at indhentelsen af børneattesten bliver suppleret med en generel personalepolitik,som kan forhindre overgreb på børn.

11.6 Beskyttelse onlineChatkodeks75, som omtales i regeringens rapport, er et godt initiativ, men har i praksis haft store problemermed at blive implementeret, fordi Datatilsynet ikke har villet samarbejde med andre interessenter om at udvikleen brugbar løsning.Undervisningen af sikker brug af internet og webetik forudsætter, at lærerne og pædagogerne selv kan anvendeog formidle færdighederne. Der er fortsat en stor gruppe af lærere, der ikke har disse kompetencer og derfor eruvidende eller lægger afstand til børnenes onlineliv, frem for at inddrage det som redskaber i undervisningenog formidlingen af god webetik og personlige grænser.I regeringens rapportering mangler en vægtning af NGO’ernes og andres udførende rolle i implementeringenaf Safer Internet Plus, idet det er Red Barnet, Medierådet for Børn og Unge, Børns Vilkår, Cyberhus m.fl., derudfører de konkrete projekter. Der mangler en form for tværministerielt koordinerende råd med inddragelse afNGO’er og industrien. Dette råd kunne være en del af en samlet koordineret indsats mod seksuelle overgrebpå børn.Rapporteringsgruppen anbefaler følgende:Regeringen tager initiativ til effektivt at koordinere indsatsen vedrørende misbrug af Internettet i for-hold til børn og sikrer herunder, at administrative regler ikke bliver en forhindring for branchens initia-tiver til beskyttelse af børn online.Regeringen sikrer, at lærerne i folkeskolen har it-kompetencer, der gør dem i stand til at integrere børnskendskab til og brug af online medier i undervisningen.11.7 Kampagnen ”Stop Child Sex Tourism”Det er positivt, at regeringen har iværksat en oplysningskampagne med inddragelse af NGO’er og rejsebran-chen. Der har dog været allokeret for få ressourcer til, at kampagnen har kunnet få gennemslagskraft, og rege-ringen har udvist for beskedne bestræbelser på at involvere og forpligte rejsebranchen. Kampagnen mangler envidere målsætning og opfølgning, ligesom der mangler oplysninger om, hvilke ressourcer der er afsat til Rigs-politiet til samarbejde med andre landes politi i konkrete sager.Rapporteringsgruppen anbefaler følgende:Regeringen intensiverer kampagnen Stop Child Sex Tourism og udarbejder konkrete målsætninger forkampagnen.11.8 Forbud mod salg af børnepornografiSom nævnt i regeringens rapport arbejdes der med emnet børnepornografi, uden at dette kædes sammen meden samlet helhedsbaseret plan for bekæmpelse af overgreb på børn.Ifølge dansk lovgivning er det tilladt at besøge gratis hjemmesider med ulovligt børnepornografisk indhold, sålænge dette ikke indebærer download af billedmaterialet. Med Danmarks ratificering af Europarådets konven-tion om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug forventes dette dog gjort strafbart.Det er forsat lovligt at foretage kommerciel distribution af erotiske poseringsbilleder af børn, dvs. billeder,hvor børn er blevet instrueret i at posere mere eller mindre afklædte. Rapporteringsgruppen finder, at det ertydeligt, at disse hjemmesider henvender sig til personer med en seksuel interesse i børn. Det vurderes af flere75

forskere, at potentielle krænkere bruger erotiske billeder af børn, som en måde at bekræfte, at deres seksuellefantasier om børn er normale.Erotiske billeder af børn kan cirkulere på Internettet i årevis og rapporteringsgruppen finder at billederne er enkrænkelse af børnenes privatlivRapporteringsgruppen anbefaler følgende:Regeringen kriminaliserer kommerciel distribution af erotiske poseringsbilleder af børn.11.9 Handel med børnDen danske regering offentliggjorde i 2007 ”Handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker 2007-2010”. I handlingsplanen indgår et særskilt afsnit om børn, ligesom definitionen på menneskehandel er i over-ensstemmelse med Europarådets Konvention mod menneskehandel, som Danmark underskrev i 2007. Detteer et vigtigt fremskridt i forhold til den sidste afrapportering til FN’s Komité for Barnets Rettigheder.76Det fremgår af den danske handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker, at denne omfatter allemennesker, der handles til Danmark. Problemet er dog, at børn, der tilbageholdes af politiet for bl.a. tyve-ri/tiggeri ikke i praksis får adgang til de tilbud, der er indeholdt i handlingsplanen bl.a. en veltilrettelagt og for-svarlig hjemsendelse. Denne manglende adgang til tilbuddene kunne være en indikation på, at myndighederneikke i samme omfang som i prostitutionssager indtænker en mulig menneskehandelsvinkel, når det drejer sigom børn, der tages i kriminalitet/tiggeri. Dette kan skyldes, at den hidtidige indsats mod handel med børn i højgrad har fokuseret på prostitutionselementet og således fjernet fokus fra at handel med børn også involvererandre udnyttelsesformer end prostitution.Der tegner sig desuden en vis uklarhed i ansvarsfordelingen mellem de forskellige aktører, når der er tale ompotentielt handlede børn fra EU lande, der opholder sig lovligt i Danmark. Selvom disse børn formelt er om-fattet af handlingsplanen, kan Udlændingeservice som ansvarlig myndighed i praksis kun yde hjælpen til perso-ner, der opholder sig ulovligt i Danmark. Hermed befinder en gruppe af potentielt handlede børn sig i en grå-zone i forhold til hvilken myndighed, der er ansvarlig for at yde de målrettede tilbud i handlingsplanen. Dettebetyder, at der er en risiko for, at denne gruppe af børn ikke identificeres som muligt handlede, selvom de er ikontakt med danske myndigheder og derfor risikerer at hjemsendes til de personer, der har medvirket til athandle barnet i første omgang.Rapporteringsgruppen har modtaget efterretninger, der peger på, at udenlandske mindreårige, hvorom derkunne være tale om menneskehandel, fængsles på grund af kriminelle forhold begået som konsekvens af deresstatus som handlet eller formodet handlet.Rapporteringsgruppen er bekendt med eksempler på mindreårige EU-borgere, der fængsles særligt på grund afberigelseskriminalitet. Kort efter fængslingen udsendes den pågældende af landet, før en personlig repræsen-tant er udpeget og en udredning om barnets mulige status som handlet er gennemført.Rapporteringsgruppen anbefaler følgende:Regeringen sikrer en hurtig og klar ansvarsfordeling i forhold til handlede eller formodet handlede børnfra EU-lande, således at de sociale tilbud og rettigheder hurtigt og effektivt sikres.Regeringen sikrer, at mindreårige formodede ofre for menneskehandel ikke bliver fængslet som følge afforhold, der er en konsekvens af menneskehandel. I denne sammenhæng skal regeringen sikre, at deretableres et samlet opholdstilbud, der er særligt rettet mod handlede eller formodet handlede børn.

Gammeltorv 8, 5. sal1457 København KBørnesagens FællesrådBørnesagens Fællesråd er en paraplyorganisation for 14 landsdækkende foreninger, der arbejder for de udsatteog anbragte børn i Danmark. Medlemsorganisationerne dækker tilsammen omsorgen for mere end 500.000børn og unge. Børnesagens Fællesråd blev stiftet i 1903.Formålet er:oat varetage fælles interesser for medlemsorganisationer, der arbejder for truede og socialt dårligt stilledebørn, unge og familiers vilkåroat fremme folkeligt, frivilligt arbejde med socialt sigte samt formulere børnepolitiske synspunkter pånationalt og internationalt planoat tage initiativer på lovgivningsområdet vedrørende udsatte børn og unge og følge og kommentere nyog eksisterende lovgivningoat forbedre støttemuligheder og at fremme forebyggelse af udstødelse af børn og ungeoat tilvejebringe midler til støtte for arbejdet med udsatte børn og ungeBørnesagens Fællesråd arbejder aktivt for at FN’s Børnekonvention indarbejdes i dansk lovgivning.Børnesagens FællesrådEmdrupvej 115A, 5. etage2400 København NVBørns VilkårBørns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der i 30 år har arbejdet for alle børn i Danmark, og som gøren særlig indsats for de børn, som har det svært. Målet er at sørge for, at alle børn kan få den hjælp, de harbehov for og sikre børns ret til en god barndom og et godt liv.Børns VilkårTrekronergade 126 F, 2. sal2500 ValbyDanske HandicaporganisationerDanske Handicaporganisationer (DH) har siden 1934 været paraplyorganisationer for de danske handicapor-ganisationer. De 32 organisationer i DH har tilsammen over 320.000 medlemmer og dækker alle typer handi-cap. DH beskæftiger sig med handicappolitik – som er et meget bredt begreb, der dækker alle sektorer af sam-fundet. DH arbejder alene med de emner, der er af fælles interesse for medlemsorganisationerne.Danske HandicaporganisationerKløverprisvej 10 B2650 HvidovreDUI-LEG OG VIRKEDUI-LEG og VIRKE er en selvstændig børne-, ungdoms og familieorganisation, der bygger på arbejderbevæ-gelsens grundholdninger. DUI-LEG og VIRKE kæmper for at forbedre børns vilkår og rettigheder i Danmarkog andre lande gennem internationalt solidaritetsarbejde. Rygraden i DUI-LEG og VIRKE er de 80 lokaleafdelinger i hele landet, der laver aktiviteter for børn og unge.DUI – LEG OG VIRKEMågevej 222650 HvidovreRed BarnetRed Barnet arbejder for:oen verden, der respekterer børnoen verden, der lytter til børn og lærer39

oen verden, hvor alle børn har håb og mulighederRed Barnet er en del af Save the Children Alliance – Internationalt Red Barnet – der arbejder i over 100 lande iverden. Red Barnet er verdens største uafhængige børneorganisation. Red Barnet kæmper for børns rettighe-der. Red Barnet giver akut og langsigtet hjælp til udsatte børn i Danmark og resten af verden.Red BarnetRosenørns Allé 121634 København VRed Barnet UngdomRed Barnet Ungdom er en selvstændig ungdomsorganisation, drevet af unge – for unge. Arbejdet tager, ligesom i Red Barnet, udgangspunkt i FN´s Børnekonvention. Red Barnet Ungdom har iværksat både nationale oginternationale projekter. - Aktiviteterne spænder over et bredt spektrum, men indeholder alle et livligt engage-ment og ung deltagelse. - Red Barnet Ungdom arbejder for generel udbredelse af Børnekonventionen, gennemkonkrete projekter.Red Barnet Ungdom kæmper for:oat gøre små smil størreogode forhold for alle børnoat alle børn bliver hørt og har medindflydelseRed Barnet UngdomRosenørns Allé 121634 København VUngdommens Røde KorsUngdommens Røde Kors hjælper udsatte børn og unge i Danmark og andre dele af verden. Vi er landets stør-ste humanitære ungdomsorganisation med 2500 frivillige, der laver ferielejre, rollespil, chatlinier, mentorprojek-ter, lektiecaféer og meget mere for tusindvis af udsatte børn og unge. Vi udvikler hele tiden nye målrettedeaktiviteter for at imødekomme de skiftende behov for hjælp.Som en del af Røde Kors-bevægelsen hjælper vi, hvor behovet er størst på baggrund af de syv globale RødeKors-principper, medmenneskelighed, upartiskhed, neutralitet, uafhængighed, frivillighed, enhed og almengyl-dighed.Ungdommens Røde KorsH. C. Ørstedsvej 47, 4.1879 Frederiksberg CUNICEF DanmarkUNICEF Danmark er UNICEF´s danske afdeling. UNICEF er FN´s Børnefond og verdens største og mestindflydelsesrige hjælpeorganisation for børn. Organisationen arbejder i 158 lande inden for alle de områder, derer vigtige for at sikre børn deres rettigheder til overlevelse og udvikling. UNICEF Danmark har til formål atudbrede kendskabet til børns vilkår og rettigheder og skabe forståelse for UNICEF´s arbejde samt skaffe mid-ler til dette arbejde. - Gennem sit arbejde sikrer UNICEF bl.a. børn en god og sund start i livet, Vaccinationmod de mest farlige børnesygdomme og lige adgang til undervisning. Børnekonventionen spiller en centralrolle i arbejdet, og blandt de højest prioriterede arbejdsområder er hjælp til børn med særlig behov for beskyt-telse, som f.eks. børn, der er udsat for vold og misbrug.Langt de fleste af UNICEFs midler går til langsigtet hjælp for børn. UNICEF yder dog også hurtig og effektivhjælp i katastrofesituationer, fordi organisationen med sit net af landekontorer altid er til stede, når katastrofenindtræffer. UNICEF Modtager ikke penge fra FN. UNICEF´s arbejde finansieres udelukkende ved frivilligebidrag. - UNICEF Danmark har til formål at udbrede kendskabet til børns vilkår og rettigheder og skabe for-ståelse for organisationens arbejde samt skaffe midler til dette arbejde.UNICEF DanmarkPakhus 48Sundkaj 9, 1.2100 København Ø40