En hånd for en pelsJeg hører til den generation af danskere, der ikke kan høre ordet Afrika udenstraks at vugge fra side til side til en imaginær musik, mens jeg mumlernoget med en hånd. Tilbage i midtfirserne er jeg i den grad blevet hjerne·vasket af Nanna og hendes musikalske kumpaner, og derfor begynder jegpr. refleks at gi’, når nogen siger Afrika.Men det er slet ikke nødvendigt. For kontinentet har faktisk mere at bydepå end muligheden for at lette samvittigheden gennem nødhjælps·kampagner. Vi skal holde op med at betragte vores sydlige naboer somfattige, sultne mennesker, der skal hjælpes, og i stedet fokusere pålandenes enorme potentiale. Kineserne er allerede i gang. De har somde første brudt med verdens gamle vaner og går nu benhårdt efterhandel med de afrikanske lande. Tendensen har også spredt sig tilde hjælpeprogrammer, der stadig er essentielle for det afrikanskekontinent. I stedet for primært at støtte uddannelse og hjælp tilteknologi har blandt andet den danske bistand ændret fokus, såman også hjælper private til at starte op ved f.eks. at give kredit·muligheder. Derfor er ’business to business’·programmet en vigtigdel af den danske udviklingspolitik, fortæller udviklingsminister UllaTørnæs i denne uges tema. Programmet skal være med til at sættegang i den private sektor og samhandlen mellem de afrikanske lande.Og på sigt måske også give afrikanske producenter øget adgang til deeuropæiske markeder.Et konkret eksempel på, hvordan afrikanske landmænd har fået stablet engivende eksportindtjening på benene, er salget af de populære swakara·skindfra Namibia, som du også kan læse om i denne uges tema. I et goldt landskab erdet lykkes at få skabt en eksportsucces, der kan brødføde 20.000 mennesker.Og det er da optur, at den hånd, vi giver, kommer tilbage som smuk pels og samtidigøger levestandarden for de afrikanske bønder.

gedekød, uddeler smagsprøver og sælgerkød.– Vognen er dekoreret med billeder afgeder, og når den ruller ind, er ingen i tvivlom, hvad det handler om. Den har virkeligværet en øjenåbner for de forbrugere, vihar mødt. De er blevet positivt overraskedeover smagen og over at høre, at gedekøder så sundt, fortæller formand for DanskØkologisk Gedeavlerforening, Dorte MetteJensen.Det første, der møder gede·folket, er dogoftest skeptiske kommentarer.– De fleste kender slet ikke til gedekød,og kun ganske få har smagt det. Først er deskeptiske, men når de får en smagsprøve,bliver de helt vilde, lyder det fra DorteMette Jensen.

Sundt og nærendeGedekød er blandt de mest fedtfattige kød·typer, har et højt indhold af protein og jernog har samtidig et meget lavt indhold afkolesterol.– Kødet har en struktur som vildtkød,men smager som en mellemting mellemkalvekød og lam. Og det smager mindre afged, end lam smager af får. Det lave fedt·indhold gør, at kødet skal steges nænsomt.Det egner sig især godt til langtidssteg·ning, så det ikke bliver tørt, forklarer DorteMette Jensen.Hvert år slagtes der ca. 1000 økologiskegedekid i Danmark. Kødet sælges somkøller, koteletter, ryg, bov, hakket kød ogpølser.kaa

Pinjekerner i salaten, saltede mandlertil øllen og tørrede abrikoser som en hurtigsnack bliver mere og mere populært. Voresforbrug af tørret frugt og nødder er voksetstøt, og i 2006 brugte hver husstand 397 kr.årligt på de søde og salte snacks.– Forbruget er næsten fordoblet over desidste ti år. Det er en stor stigning, somogså tydeligt kan ses på butikshylderne.Der kommer flere og flere forskellige nyevarianter og blandinger, og nødder og frugtkan nu også fås i små portionspakninger’to go’, siger konsulent i Landbrugsraadet,Finn Christensen.

Inspiration fra udlandetMen også i maden har nødder og frugtfundet vej ind. Soltørrede tomater, trane·bær og græskarkerner er eksempler på nyeingredienser i madopskrifterne.– Der er klart en inspiration fra især detarabiske, men også fra det asiatiske køk·ken, hvor nødder har været brugt i mangeår. Nye opskrifter og kogebøger er med tilat øge interessen, lyder det fra sociologen.En tur i supermarkedet siger også nogetom, hvor hurtigt udviklingen er gået.– I nogle butikker står produkterne stadigblandt bageingredienserne, og det viser, atikke alle betragter dem som snacks. I an·dre butikker er nødderne flyttet ind i grønt·afdelingen, blandt chipsene eller måskehelt op til kassen, konstaterer Birthe Lind·dahl Hansen.kaa

Tidligere blev de naturlige snacks mestbrugt i bagværk, men sådan er det langt frai dag. Især nødderne har vundet frem.– For blot få år siden var nødder noget,man serverede til jul, og rosiner noget,man brugte i brød og kager. Men især nød·derne er blevet populære, og nu ser vi, atde serveres som snacks i stedet for slik ogchips. Det er blevet smart at spise nødder.Man kan sige, at de naturlige snacks er slik

Langvarige samarbejdsaftalerLangt den overvejende del af den danskebistand går til lande på det afrikanske kon·tinent. I 2007 var det 60 pct., men der er enmålsætning om, at andelen skal øges til totredjedele.– Der er sket fremskridt i Afrika, men deter stadig det kontinent, der er længst fra atopfylde FNs 2015 mål. Derfor øger vi bi·standen til de lande i Afrika, vi har indgåetsamarbejdsaftaler med, siger Ulla Tørnæs.Det drejer sig om landene Tanzania, Mo·zambique, Uganda, Ghana, Burkina Faso,Zambia, Benin, Kenya og endelig Mali, derer kommet til som nyt programsamarbejds·land i 2006.– Det er for dyrt at skifte samarbejds·landene for ofte, så når vi indgår en aftale,er det med det formål at fastholde sam·arbejdet. I 2006 lavede vi en samarbejds·aftale med Mali, der ligesom mange andreaf verdens allerfattigste lande ligger sydfor Sahara, forklarer Ulla Tørnæs.der eraltså andrelande, der fokuserer på land·brugssektoren i de lande, hvor vi udfaserlandbrugsstøtten, forklarer udviklings·ministeren.Ikke desto mindre er Ulla Tørnæs netopvendt hjem fra et besøg i Kenya, hvor dervar specielt fokus på mejerisektoren.– Besøget var en del af ’business to busi·ness’ programmet (B2B), som er en vigtigdel af den danske udviklingspolitik. Rege·ringen vil meget gerne satse på at få gang iden private sektor, og i et land som Kenyakan det blandt andet ske ved, at den dan·ske mejerisektor bidrager med know·howog teknologi til landet, siger hun.Ministeriet er desuden ved at lægge sid·ste hånd på Afrikakommissionens rapportom vækst, erhverv og ungdomsbeskæfti·gelse i Afrika, hvor der lægges op til enrække konkrete initiativer til styrkelse afprivatsektor·drevet vækst.– På den måde kan vi i første omgang fåsat ekstra gang i samhandelen mellemlandene på det afrikanske kontinent, og påsigt kan det ikke afvises, at det også kangive adgang til vestlige markeder, sigerUlla Tørnæs.

Man kan ikke vaske sig ren i andrefolks lort, siger en talemåde. Ikke destomindre er det sådan, at Danmark er blandtde fem eneste lande i verden, der opfylderFNs målsætning om at give 0,7 pct. afbruttonationalindkomsten (BNI) i bistandtil udviklingslande. Helt nøjagtig var densamlede bistand fra Danmark i 2008 på14,6 mia. kr., mens den i 2009 vil stige til15,2 mia. kr. Det er en stigning fra 0,81 pct.af BNI til 0,82 procent af BNI.– Da regeringen gik til valg i 2001, var detmed løfter om at hæve kvaliteten i sund·hedssektoren og ældreplejen, og det erblandt andet sket med midler fra udvik·lingsbistanden, som i regeringens førsteår faldt fra 13,6 mia. kr. i 2001 til 11,65 mia.kr i 2003, siger udviklingsminister Ulla Tør·næs og fortsætter:· Nu er kvalitetsløftet gennemført, ogderfor besluttede regeringen i 2007 at sigtepå at øge den danske ulandsbistand overen årrække. Faktisk er Danmarks udvik·lingsbistand steget hvert eneste år, siden

Koordineret indsatsTraditionelt er mange af de danske bistands·kroner gået til udvikling i landbrugssekto·ren, men i 2006 blev det besluttet at stoppebistand til landbrugsprojekter i blandt an·det Kenya og Tanzania.– Det er sket på baggrund af Paris·erklæringen fra 2005, hvor det blandt donor·landene blev besluttet, at der skulle ske enstørre koordinering af arbejdsdelingen, så

Kenya, der blandt andet bødpå et besøg på et undervisningsmejeri, somden danske udviklingsbistand har betalt.– Desværre er der ikke nogen, der harholdt mejeriet ved lige, så nu er det nær·mest forældet. Lidt besynderligt, når mantager i betragtning, at der faktisk er etstort velfungerende kommercielt mejeri inærheden, der har stor glæde af de meje·rister, der bliver uddannet. Det kan væresvært at forstå, at man ikke undervejs harsat lidt penge af til at holde det ved lige,siger chefkonsulent i Landbrugsraadet,Johannes Østergaard.Han ser mejerihistorien som et eksem·pel på en af de alvorligste barrierer for deafrikanske landes udvikling.– I mange år har udviklingsstøtten haftfokus på at give uddannelse, infrastrukturog teknologi, der kunne muliggøre produk·tion. Men hvis der ikke er nogen, der harpenge eller mod til at starte en produktion,er det jo underordnet, om der er en vej, mankan transportere varer på. Derfor er det engod udvikling, at man nu har skiftet fokus,så man i stedet hjælper private i gang meden produktion ved hjælp af forsikringsord·ninger, kreditmuligheder og sikring af ejen·domsret, siger Johannes Østergaard.

Dyr start for landmændLidt mere dystert ser det til gengæld udmed danske landmænds lyst til at investereegne midler i Afrika.– For halvandet år siden, før finanskrisen,var der nok en del danske landmænd, derhavde både kapital og eventyrlyst til atstarte en produktion op i Afrika. Men selv·om der stadig skulle sidde nogle derudemed ledig kapital, skal man huske, at land·brug er dyrt at komme i gang med. Der er joikke nogen danske landmænd, der sættergang i en mælkeproduktion med ti køer,eller begynder at bearbejde jorden medokser eller heste. Der skal købes 300 køer,bygges en stald, købes en traktor og ud·dannes folk til at betjene det hele. Detkræver flere midler, end der umiddelbart ersat af i Udviklingsministeriets B2B. Derforhåber vi også, vi kan få ændret lidt i pro·grammet, så støtten kan gives på en måde,der gør det mere attraktivt for danskelandmænd. For mens man ved en investe·ring i Østeuropa har en klar forventningom et afkast af sin investering, er det fore·løbig nok i højere grad eventyrlysten, derskal få landmænd til at inve·stere i Afrika, vurderer JohannesØstergaard.

Kyllinger og griseIkke desto mindre er der faktisk danske land·mænd, der har startet produktion i nogle afde lande, Danmark støtter.– I Uganda er der blandt andet startet enkyllingeproduktion, der sælger til super·markeder, hoteller og restauranter, og iGhana er der også startet en svineproduk·tion i ’dansk størrelse’. Men det vil jo næ·sten altid være kernekompetencerne, dan·ske landmænd vælger at starte op i andrelande. Derfor kommer vi heller ikke til atse så mange danskere tage af sted for atstarte en produktion af bananer, kiwi ellerandre eksotiske varer, som Afrika ellersgodt ville kunne sælge til vesten, slutterchefkonsulenten.fst

Vandmeloner i SaharaAt uddanne sig i Danmark stod højt påafrikanske Aminata Dolo Nantoumésønskeliste. Nu er drømmen gået i op-fyldelse, og hun arbejder tæt sammenmed danske forskerkolleger.Aminata Dolo Nantoumé er fra Mali iVestafrika. Netop nu er hun i gang med attage en ph.d. ved KU·Life, hvor hun arbej·der sammen med et forskerteam, der stu·derer, hvordan man kan forbedre dyrknin·gen af vandmeloner på kanten af verdensstørste ørken, Sahara.– Det er svært at få mulighed for at for·ske i Mali. Der er ikke så mange midler tildet, og der er mange, som gerne vil. Derforbetyder det utrolig meget for mig at få den·ne mulighed. Og at jeg samtidig får lov tilat arbejde som en del af et forskerteam iDanmark, er meget udbytterigt, fortællerAminata Dolo Nantoumé.Den 51·årige afrikaner er tilknyttet etlokalt forskningscenter i Mali, som arbejdermed lokal produktion og afsætning af af·grøder, så befolkningen både kan bliveselvforsynende med fødevarer og skabeekstra indtægt ved salg af afgrøderne.på grænsen til Sahara– på grænsen af liv. Deter et afsides og fattigtområde, hvor der er po·tentiale i at arbejde medfrø·holdige vandmelonersom salgsafgrøde.– I Mali er der mangeområder, som ikke udnyttes, fordi det ersvært af få noget til at gro. Men hvis vi fårmere viden om vandmelonerne, kan vi bådegive kendskabet videre til flere mennesker ide fattige dele af Mali og samtidig hjælpedem, som allerede dyrker vandmeloner, tilat blive bedre til det, siger Aminata DoloNantoumé.Brita Dahl Jensen supplerer:– Efterhånden som klimaforandringerneslår igennem i Afrika, bliver det sværere atdyrke afgrøder på kontinentet, så der erbehov for at udforske mulighederne i atdyrke tørkeresistente afgrøder. Det kanvære udslagsgivende for, om mange fami·lier på landet fortsat har et eksistens·grundlag, siger lektoren.

Bekæmper fattigdomLige nu bor størstedelen af afrikanerne pålandet og har små landbrug, hvor de ude·lukkende dyrker til eget forbrug. Udviklingaf landbrugsproduktionen er en effektivfaktor, når det kommer til udvikling og fat·tigdomsbekæmpelse.– Vi håber, vores projekt kan hjælpe tilat skabe opmærksomhed omkring en afri·kansk afgrøde, og at vi på sigt kan med·virke til, at familierne kan skabe en indtægtved at dyrke vandmeloner. Det betydermeget for projektet, at vi har en afrikanskforsker med, som har et indgående kend·

Kommer fra AfrikaDe vandmeloner, der undersøges i detDanida·finansierede projekt, som AminataDolo Nantoumé er tilknyttet, er lokale typerfra Mali.– De kan blive en vigtig afgrøde for Afrika,fordi de er ekstremt tolerante over for tørkeog høje temperaturer. Mange af markerneer det bare sand, og det er de færresteplanter, der vil gro her. Men det vil melo·nerne, hvis frø har et højt indhold af bådeolie og protein, som har en stor ernærings·værdi, forklarer lektor og medansvarlig formelon·projektet i Mali, Brita Dahl Jensen.

skab til landet og kulturen, så vi er megetglade for at få muligheden for at arbejdesammen med Aminata, siger Brita DahlJensen.Og glæden går begge veje.– At studere i Danmark giver mig mulig·hed for at styrke min akademiske viden,samtidig med at jeg har adgang til udstyrog laboratorier af høj kvalitet. Det styrkerikke bare min viden om vandmeloner, menudbygger min generelle viden. Nu kan jegtage hjem og lære fra mig på den forsk·ningsinstitution, jeg er tilknyttet. Desudenkan jeg godt lide den gode kontakt, der ermellem studerende og lektorer her i Dan·mark. Det gør videndelingen og læringennemmere, fortæller Aminata Dolo Nan·toumé.mno

Udveksling medAfrikaStuderende fra tredjeverdenslande fårmeget ud af studieophold i Danmark,men de giver lige så meget igen.Alle vinder, når forskere arbejdersammen på tværs af kontinenter.Tredjeverdenslande har en særligprioritet for KU Life. Omkring 110 kandidat·og ph.d.·studerende på KU Life kommer fraet tredjeverdensland. 70 af dem er fraAfrika, og de primære indsatsområder eruddannelse, forskning og konsulentvirk·somhed.– Vi er med til at sikre en bæredygtig land·brugsproduktion, der sikrer essentielle tingsom mad på bordet, ernæring og sundhed, for·tæller studieleder for ’Agricultural Develop·ment’ på KU Life, Andreas de Neergaard.for de udenlandske forskere,som kommer hertil.– De studerende, som kom·mer herop, siger, at de er gla·de for undervisningen og faci·liteterne. Det, de ligger mestvægt på, er dog, at vi har en fridialog mellem de studerendeog underviserne. At viden er noget, derudfolder sig mellem interesserede parter,og ikke noget man finder i en bog, sigerstudielederen.Ifølge ham giver oplevelsen af den danskemåde at studere på nogle store fordele iforhold til udviklingen i tredjeverdenslande.– De udenlandske studerende opleverkvaliteten af den problemorienterede,uautoritære undervisning, og tager det medtilbage til de institutioner, de er tilknyttet.Specielt kvinderne, som ikke altid er vant tilat blive vurderet på lige fod med mændene.Så vi udvikler ikke kun landbrugsdelen, menogså andre områder som f.eks. lighed påtværs af køn og status, slutter Andreasde Neergaard, der ser de udenlandskestuderende som en kæmpe ressource forKU Life.mno

I mere end 100 år har karakul·får græs·set på Namibias ørkensletter. De hårdføredyr trives i et ellers goldt landskab og skaf·fer arbejde til 20.000 mennesker i et land,hvor arbejdsløsheden ligger omkring 40pct. Produktionen består af både fårekødog ·skind. Skindene eksporteres med storsucces under navnet ’swakara’, der er enforkortelse for South West African Kara·kul.– Swakara bruges af internationale mo·dehuse og designere som Marc Jacobs,John Galliano og Louis Vuitton. Namibiahar skabt en global modesucces, der giverlandet en eksportindtægt, de ellers ikkehavde fået, fortæller kommunikationschefSander Jacobsen fra Kopenhagen Fur, derstår for salget af swakaraskind og samar·bejder med de afrikanske fåreavlere.

Styr på dyrevelfærdenModehusenes brug af pels møder oftekritik, og de afrikanske lammeskind er ikkegået fri. Blandt andet har dyrevelfærdenværet diskuteret.– Nogle sejlivede – men usande – histo·rier omkring lammeskindene har tendenstil at dukke op i de vestlige medier. F.eks. atmoderfårene sprættes op, for at man kan fåfat i skindet fra lammefostre, hvilket sletikke giver mening. Udover det uetiske isådan en fremfærd, så har pels fra fostreabsolut ingen kommerciel værdi, og tankenom, at en bonde skulle aflive sine moderfår,er helt absurd. Så ville han jo ikke kunne fåflere lam, siger Sander Jacobsen.

Skift kvæget ud med fårI Namibia er de berømte skind kilde tilnational stolthed, og lokalbefolkningen hargivet swakara tilnavnet ’Namibias sortediamanter’, fordi de i de tørre områder ereneste indtægt for mange familier.– Modsat kvæg, der rykker den sparsom·me græsvækst op med rode, nipper fårenekun selve græsstråene af. Samtidig er demed til at øge plantevæksten på ørkenslet·terne, fordi de tramper græsfrø ned i jor·den, mens de græsser. Frø som ellers ville

I stedet vil kommunikationschefen gernefremhæve Namibias arbejde for at højnedyrevelfærden.– Fåreavlerne arbejder efter en ’code ofpractice’, der ikke blot følger europæiskelove og anbefalinger, men også tager højdefor amerikanske, canadiske og new zea·landske anbefalinger på området. De afri·kanske karakul·avlere arbejder med dyre·velfærdsstandarder, der sagtens kan målesig med standarder andre steder i verden,inklusiv EU. Men det er også nødvendigt,hvis man fortsat vil sælge skind i topklas·se, for forbrugerne stiller ikke kun krav omen høj kvalitet. De interesserer sig ogsåfor dyrenes velfærd, konstaterer SanderJacobsen.siv

KortnytKortnytKransekagen reddet på stregenDanmarks eneste producent af kransekage til detail·handlen, Danish Quality Bakery, er gået konkurs. Enovergang så det ud til, at forårets konfirmander ogstudenter var henvist til bagerens kransekage ellerhjemmebag, men nu er supermarkedsudgaven af denfestlige kage blevet reddet af Bisca.– Vi har opkøbt udstyr, varelager, varemærker ogkundeaftaler, men der er ikke tale om, at Biscaovertager eller viderefører Danish Quality Bakery.Kransekagerne skal fremover laves på vores fabrik iStege, hvor vi også laver andre småkage· og konfekt·produkter, fortæller administrerende direktør i Bisca,Leif Bergvall Hansen.Bisca·koncernen er Nordens største leverandør afkiks og kager. Og faktisk har man tidligere lavet kranse·kager under Karen Wolf·brandet.– Vi trak os fra kransekagemarkedet for nogle år siden,fordi der var for ensidigt fokus på pris. Men nu tror vi, dan·skerne er modne til at betale den lille merpris, der gør detmuligt at lave en ordentlig kvalitet.I første omgang har vi fokuseret på at få produktionen op og køreinden forårets fester, så der er kun sket mindre justeringer af f.eks.opskrifterne. Men på sigt vil vi arbejde videre med at skabe den per·fekte kransekage til danskerne, siger Leif Bergvall Hansen.

Arkitekt maa i fødevarerNår fru Jensen i fremtiden bøjer sig over køledisken i supermarkedet, vilhun finde nye og spændende produkter til at sætte på middagsbordet.Det skal den nye food architect·uddannelse sørge for. Uddannelsen erhelt nødvendig for at kickstarte fødevaresektoren i Danmark, menerblandt andre Flemming Paasch, der er administrerende direktør i Easy·food i Kolding og en af initiativtagerne bag uddannelsen.– Tiden er løbet fra fødevareindustrien. Mange andre brancher har ud·viklet sig med tiden, men fødevarebranchen er gået i stå. Den måde, mansælger produkter på, er den samme som for 20 år siden. Vågner vi ikkeop, bliver vi kørt helt bagud af dansen, siger han.Den nye uddannelse har fokus på kundernes behov. Den skal tages afmedarbejdere i fødevarevirksomheder, og der er studiestart til septem·ber. Der er i alt fem moduler, hvoraf det ene foregår i Istanbul, mens restenforegår forskellige steder i Danmark.– Food architect·uddannelsen er for dem, der har øje for trends og kantænke innovativt i forhold til både produkter og koncepter inden for føde·varer. Samtidig skal man have lyst til at blive endnu skarpere på markedetog praktisk innovation i fælleskab med kollegaer fra andre fødevare·virksomheder, forklarer afdelingschef for Projekt og Udviklingskonsulen·terne i Landbrugsraadet, Torben Bo Christensen, der sidder med i styre·gruppen for uddannelsen.Udover Easyfood og Landbrugsraadet har også Naturmælk, Rynkebyog en række uddannelsesinstitutioner været med til at udvikle den nyeuddannelse.Se mere under ’programmes’ på 180academy.com.

– Forældre og bedsteforældre tager børnenemed herind for at spise smørrebrød, ogderefter kommer børnene selv tilbage.Det gamle spisekort og de samme rød·ternede duge som altid betyder også,at gæsterne har store forventninger tilkvaliteten på det, vi serverer. Her vedman, hvad man får, og man er sikker påat blive mæt. Det er ikke som fastfood,hvor man er sulten igen kort tid efter,mener Tina Jensen.

Krav er nødvendigeCafé Sorgenfri har haft den samme slagter i man·ge år, ligesom det samme firma har leveret friskfisk i de år, Tina Jensen har regeret i køkkenet.– Det er svært at finde gode leverandører, ogman er nødt til at være hård for at få nogle ordent·lige varer. Vi har lige skiftet grønsagsleverandør,og så er det altså vigtigt at holde øje med, omvarerne er i orden. Dårlige råvarer giver dårligmad, og det dur bare ikke, siger hun.Hun er ikke bleg for at sige fra, hvis varerneikke er friske.– Leverandørerne ved, vi altid vil have kvali·tet, og at jeg sender varerne retur, hvis de ikkeer i orden. Det handler om at forventnings·afstemme og fortælle sinleverandør, hvilkenstandard man kræ·ver, og indimellemsige fra, hvis va·rerne ikke er iorden, slutterTina Jensen.kaaStafetten ergivet videretil direktør forJohs. TvillingsFiletfabrik,Steffen Tvilling.

Maden skal være i orden– Vi er meget kræsne med råva·rerne. Ofte sender vi varer retur,fordi de simpelthen ikke er godenok. Vi kan ikke servere en plettettomat, slatten dild eller en dårligflæskesteg, det er simpelthen ikke iorden, lyder det fra Tina Jensen.Cafeen går gerne efter lokale råvarer,men ikke uden betingelser.– Vi bruger danske råvarer, når det ermuligt. Men det er vigtigst, at kvalitetener i orden, så hvis de danske varer ikke ergode nok, vælger vi de udenlandske. Kva·liteten går forud for alt andet. Hvis råva·rerne ikke er i orden, kan det være lige me·get med alt andet, siger køkkenchefen.

Vinproducenteropfordrer til mådeholdEuropæiske vinproducenter har allieretsig med landbrugsorganisationen Copa-Cogeca og den europæiske kokke-organisation Euro-toques Internationali en kampagne, der skal få folk til atdrikke mindre.Der bliver drukket meget vin i Europa.Det danske forbrug lå i 2007 på lige knap28 liter pr. mand, kvinde og barn. Hvis dettal ganges med befolkningstallet, der låpå knap fem en halv million, svarer det til,at danskerne drak 152 mio. liter vin i 2007.Skærer man desuden unge under 15 fra,viser det sig, at voksne danskere hver drik·ker knap 35 liter vin årligt.– Det er en deciliter vin om dagen. OgDanmark indtager kun en niendeplads påranglisten over de mest vindrikkende euro·pæiske nationer. Luxembourg ligger helt itop med 67 liter vin pr. mand årligt, mensfranskmændene ligger nummer to med ca.48 liter årligt. Italien kom·mer ind på en tredjepladsmed 40 liter årligt, forkla·rer chefkonsulent i Land·brugsraadet, Klaus Jør·gensen.og at kvinder maksimalt drikker 14 gen·stande, fortæller chefkonsulent i Landbrugs·raadets Bruxelleskontor, Morten DamkærNielsen.

Strammere end DanmarkMen vinproducenternes anbefalinger erendnu skrappere end de danske myndig·heders, da de regner en genstand i 10 g renalkohol, mens danske myndigheder regner12 g alkohol til en genstand.– Desuden mener vinproducenterne, atman bør begrænse sig til fire genstandeved en enkelt anledning, mens de danskemyndigheder anbefaler, at man standsersenest efter den femte genstand, fortællerMorten Damkær Nielsen.Kampagnen kører foreløbig i Frankrig,Tyskland, Italien, Portugal, Storbritan·nien, Spanien, Grækenland, Cypern ogØstrig.fst

Højst 21 om ugenI flere af de mest vindrik·kende lande er der dog sket et fald i vinfor·bruget de sidste ti år, men alligevel erken·der europæiske vinproducenter de skade·lige virkninger af alkoholmisbrug. Derforhar de nu i samarbejde med den europæi·ske sammenslutning af landbrugsorganisa·tioner Copa·Cogeca og den europæiskekokkeorganisation Euro·toques Internatio·nal lanceret en kampagne, der skal få folktil at drikke mere ansvarligt.– Kampagnen skal kommunikere måde·hold og ansvarlighed i forbindelse medalkoholindtag. I lighed med de danske myn·digheder anbefaler vinproducenterne, atmænd højest drikker 21 genstande om ugen,

KortnytKortnytKulør på køkkenhavenRøde gulerødder, sorte radiser eller de me·get dekorative farvede blomkål er blandtmulighederne, hvis der skal plantes nogethelt specielt i køkkenhaven i år.Selvom de ikke helt ligner noget, vi ken·der, er de spraglede grøntsager helt na·turlige og kan spises på lige fod medgrøntsager i velkendte farver.– Farverne kan findes på to måder.Enten ved mutation, hvor en farve plud·selig dukker op, og man så avler viderepå den. Sådan opstod det lilla blomkål,for alle blomkål har faktisk farven lilla isig, den er bare undertrykt. Eller ogsåkan farven fremavles ved forædling, hvorman ved dyrkning og udvælgelse får despecielle gener til at træde frem, forklarerproduktmanager hos frøfirmaet Dæhnfeldt,Henrik Jørgensen.De mangefarvede varianter inden for detgrønne er populære hos haveavlerne, der netopnu gør klar til at få årets frø i jorden i køkken·haverne. Frøene kan købes i landets havecentreeller på hjemmesider for frøfolk.

DebatMarkant?Hvad er meningenRygsæk til køerIngen bryder sig om at få taget blodprøver. Heller ikke køer. Og de skal oven ikøbet indfanges og fikseres for, at man kan gøre det. Det er en stressende op·levelse, og et problem for forskere, som gerne vil undersøge køers stress, fordiman måler det i køernes blod.– Typisk stress kan måles i en kos blod fem til ti minutter efter, man har udsatdem for det. Det er ofte den tid, det tager blot at indfange den, så forskernehavde en masse støj i deres data, og ville derfor gerne finde en anden løsning,fortæller ingeniør Anders Fønss.Bevæbnet med et Lego Mindstorm·sæt, en symaskine og inspiration fraheste·moden kreerede han, i samarbejde med Danmarks Jordbrugsforskning iFoulum, en fashionabel ko·rygsæk i tidsløst design, som kan tage op til 16 blod·prøver på bestemte tidspunkter.– Den ko, der har rygsækken på, er overhovedet ikke generet af den, så denstørste udfordring var at lave den, så den kunne holde til de andre køers nys·gerrighed. De snuser, slikker, bider og hiver i den. Nogle gange vejer den to kilomere, når vi tager den af, fordi den er fyldt med ko·savl, forklarer Anders Fønss.Han har også fundet ud af, at jo flere køer i en besætning, der har rygsækkenpå, jo mindre bliver de andre køers interesse for udstyret.Rygsækken bliver brugt af forskerne på Foulum, men bliver stadig udviklet, forat gøre den billigere at producere og nemmere at håndtere.Foto: PR

kolofiskeksportørvirksomheder. I dag produceresder økologiske fisk på fem danske fiske·opdrætsanlæg til både det danske og uden·landske marked, og yderligere tre anlæg erunder omlægning.– Vi skal udnytte forbrugernes stigendeinteresse for økologi. Lige nu er Danmarkog Frankrig de eneste lande, der har etstatsanerkendt økologimærke. Derfor harvi sat som mål, at mindst ti procent af pro·duktionen skal være økologisk inden 2015,lyder det fra direktøren.Det svarer til omkring 10.000 ton øko·fisk,og hos akvakulturen regner man med atkunne eksportere mindst halvdelen til ud·landet. Samtidig vil man gøre Danmark tilEUs førende producent af økologisk fiske·foder.duktionen end vores økologiske konkurren·ter i EU. Det giver dem en markedsfordel,fordi ekstraomkostningerne afspejles i denpris, kunderne i sidste ende skal betale forfisken. Så vi skal enten få bragt produktions·omkostningerne ned uden af gå på kompro·mis med kvaliteten eller sikre, at der bliverudarbejdet et ens regelsæt på tværs afEU·landene, forklarer Brian Thomsen.På plussiden har danske fiskeopdrættereallerede gode erfaringer med at omlæggetil økologi, og det kan være med til at gøredet nemmere at nå i mål.– Det har langt fra været problemløst forde økologiske opdrættere, men resultatethar været en succes. De danske dambrughører til blandt de mest moderne i EU, ogdet har lettet omlægningen, siger direktø·ren.I takt med at den danske produktion aføkologiske fisk bliver større, får opdræt·terne også deres egen gruppe under DanskAkvakultur, hvor de kan dele deres ideerog erfaringer.mno

Efterspørgslen på økologiske fisk erstigende. Det har Brancheforeningen forde danske fiskeopdrættere, Dansk Akva·kultur, taget konsekvensen af med en nystrategi for økologisk fiskeopdræt i Dan·mark.– Vi vil gerne udvikle og udbygge denøkologiske produktion af fisk. Og samtidigskal gevinsten ved at hoppe ud i det økolo·giske eventyr være større, end den er i dag,forklarer direktør Brian Thomsen.

Markant?Hvad er meningen

FoodCulture

er udgivet af:

LandbrugsraadetAxeltorv 3, 1609 Kbh. VTlf. 33 39 40 00[email protected]

Ansvarshavende redaktør:

Sisse Vistesen

Udkommer:

FoodCulture udkommerugentligt – 45 gange om året

Redaktion:

Felix Bekkersgaard StarkMaria NoelKaren Agerbæk Jørgensen

Oplag:

3.000

Design, produktion og tryk:

Jørn Thomsen Offset A/S

Billedredaktør:

Felix Bekkersgaard Stark

Design koncept:

prik

Abonnement:

Marianne Femø JensenTlf. 33 39 42 34[email protected]

Forsidefoto:

Finn Brasen

ISSN:

1604·9764

Annoncer:

Helsides annoncer efteraftale med redaktionen.Dette nummer er udkommetmandag 27. april 2009

Er naboens græs grønnere? Så er detmåske fordi, plænen får hjælp fra græs·sets bedste ven, mikrokløveren. Den lilleplante er på størrelse med et enkelt bladpå en almindelig kløver og er resultatet afti års intensivt forædlingsarbejde på DLF·Trifoliums forsøgsstation, Dansk Plante·forædling. Mikrokløveren lægger sig undergræsset som en slags tæppe, hvor denhjælper med at holde græsset grønt heleåret. Også i sommerens tørkeperioder, hvor

mange plæner ofte bliver gullige og af·svedne. Den miljøbevidste haveejer behø·ver heller ikke at vande sin plæne så ofte,som man ellers ville være nødt til. Men detbedste ved mikrokløveren er dens rodnet,som ved hjælp af bakterier omdanner lufttil kvælstof, som græsset skal bruge for atvokse sig sundt og stærkt – uden gødning.Mikrokløveren er allerede en succes pågolfbaner, fodboldbaner, festivalpladser oghos anlægsgartnere.