Udenrigsudvalget 2008-09
URU Alm.del Bilag 147
Offentligt
NGO-forumURU Notat om CivilsamfundsstrategienApril 2009Regeringens Civilsamfundsstrategi, som blev offentliggjort i december 2008, anerkendercivilsamfundets afgørende rolle i de komplekse udviklingsprocesser. Strategien påpeger samtidig, atrollen og dermed indsatserne vil være stærkt afhængig af, hvilken kontekst et lokalområde, et land og enregion befinder sig i. Det gælder både i områder, der oplever en gunstig udvikling, i skrøbeligesituationer og i diktaturer eller diktaturlignende stater.Civilsamfundsorganisationernes indsatser skal skabe basis for varige politiske, økonomiske og socialeforbedringer for de fattige. Det skal finde sted igennem styrket organisering, folkelig deltagelse,udbredelse af viden og ”awareness”, opbygning af kapacitet og gennemførelse af fortalervirksomhed.Levering af serviceydelser anvendes udelukkende med et sådant strategisk sigte.Civilsamfundsindsatser strækker sig fra det lokale - og inkluderer meget ofte marginaliserede grupper ogområder - over det nationale til den globale fortalervirksomhed. Indsatserne strækker sig fra at støttefolks evne til at organisere sig i forhold til eget liv og egne livsvilkår, at oplyse og informere, at stimulerepolitisk deltagelse, skabe dialog mellem forskellige interessegrupper, løse konflikter, sikre dialog medmyndigheder til at sikre at fattiges interesser varetages på alle niveauer. Denne mangfoldighed er netopet af civilsamfundets kendetegn.Et mangfoldigt, folkeligt organiseret civilsamfund har derfor i sig selv en særlig og uundværlig værdi,som katalysator for debat, forståelse og formidling af viden og rettigheder, og er dermed en klarforudsætning for en folkelig forankring af demokratiet og langsigtet fattigdomsbekæmpelse.Civilsamfundsstrategien vil fremme fokus på rettigheder, hvor civilsamfundsorganisationerne skal ageresom fortalere og samtidig søge dialog med myndighederne såvel som understøtte myndighederne i atleve op til deres ansvar.Stigende behov for civilsamfundsindsatserBehovet for civilsamfundsindsatser bliver kun større i disse år. Der er en stigende erkendelse af, at derer behov for meget stærkere - og forskelligartede - civilsamfundsindsatser i de meget forskelligesituationer udviklingslande befinder sig i. Der er forskel på, hvorledes civilsamfundet er sammensat, oghvilken rolle civilsamfundsorganisationerne har i forhold til myndighederne og det øvrige samfund. Dervil altid være en basisindsats, men fokus og vægtningen af de samlede indsatser vil være forskelligeeksempelvis:I lande der er godt på vej, stiller Aid-effectiveness dagsordenen med budgetstøtte og forankring hos delokale regeringer store krav til civilsamfundets deltagelse i udviklingsarbejdet i bred forstand sammenmed rollen som egentlige ”vagthunde”. Eksempler herpå erZambia, Tanzania og Uganda.Isådanne lande kan et velfunderet civilsamfund være med til at sikre stabilitet og støtte en øgetøkonomisk aktivitet.IZimbabweer den politiske magtdeling forsat skrøbelig og langtfra med til at sikre borgernes civile ogpolitiske rettigheder. De civile organisationer anses for at være de mest uafhængige aktører og er derforhelt centrale for at opnå og fastholde politiske forandringer og spiller samtidig en fundamental rolle ikonkrete lokale genopbygningsindsatser efter perioden med sult og sygdomme.
1
INicaragua, Nepal og Boliviaudgør civilsamfundet i øjeblikket en vigtig modspiller til en ny politiskmagtelite, men også medspillere i en forandret udviklingskontekst.I svage og skrøbelige stater er samfundsinstitutionerne dårligt fungerende eller næsten ikke-eksisterende. I disse situationer har det direkte samarbejde mellem folkelige organisationer i Nord ogSyd en særlig komparativ fordel, hvilket kan styrke samfundene og om nødvendigt levere nødvendigeserviceydelser her og nu.Somaliaer et oplagt eksempel her på.Samtidig kan der via civilsamfundsindsatser ydes støtte til konfliktforebyggelse samt dialog-, freds- ogforsoningsinitiativer med et særligt fokus på rettighedsbaserede indsatser. Et konkret eksempel erBurma.Her har militærregimet udelukket de statslige og multilaterale aktører, mens de civileorganisationer gennemfører livsvigtige aktiviteter under stor diskretion trods deres begrænsedespillerum. Samarbejdet kan også give en vis sikkerhed for aktørerne i de pågældende lande.De senere års udvikling viser, at det er mere nødvendigt end nogensinde, at gøre kapacitetsopbygningaf civilsamfundet til et stærkt element i forbindelse med krig og kriser - ikke mindst indsatserne iIrakog Afghanistan,hvor der indtil nu ikke er blevet anvendt tilstrækkelige ressourcer til den civile del afindsatsen.Civilsamfundet er under stigende pres rundt om i verden, hvor der eksempelvis gennemføres strenglovgivning, der svækker civilsamfundets arbejdsvilkår. Et aktuelt eksempel er iEtiopien,hvorregeringen netop har vedtaget en lov, som giver regeringen næsten uindskrænket myndighed over defrivillige organisationer i landet. Alle foreninger og organisationer skal registreres og godkendes og manrisikerer, at civilsamfundsindsatsten kan blive lukket ned eller organisationer, som arbejder medrettigheder, bliver udvist af landet.De danske organisationerDe danske civilsamfundsorganisationer er blevet styrket igennem de seneste 10-15 år, hvilket skyldes enstærk fokusering på folkelig forankring, kapacitetsopbygning og professionalisering. Dette anerkendesbl.a. i strategien med indførelsen af programorganisationer.De danske organisationer har opnået en yderst mangfoldig forankring i det danske samfund med mangefrivillige indsatser og stærke organisationer. Der har inden for de senere år også udviklet sig et hidtiluset og stærkt samarbejde imellem de danske organisationer, der styrker både den faglige og politiskedebat, koordinering og udvikling. Der er samtidig genetableret en omfattende dialog imellem de danskeorganisationer, Udenrigsministeriet og Folketinget.Organisationerne er derfor mere end nogensinde før rustet til at arbejde med bistand og udvikling -både indenfor og udenfor Civilsamfundsstrategiens rammer. Det gælder i den aktuelle kontekst og iforhold til at være i stand til at håndtere de nye udviklingspolitiske tendenser, vi oplever internationalt idisse år.AmbassaderneDet er fortsat en stor udfordring, at ambassaderne ikke har den nødvendige kapacitet og de ønskeligefaglige kompetencer til at efterleve Civilsamfundsstrategien i praksis på landeniveau. Det er voresopfattelse, at ambassaderne skal være langt mere aktive i den politiske dialog med de nationale og lokaleregeringer og ikke mindst landenes civilsamfund for at sikre rammerne for, at et frit civilsamfund kanspille de forskellige ovenfor nævnte roller i samfundsudviklingen i såvel programsamarbejdslandenesom i de andre lande, hvor der ydes statslig dansk udviklingsbistand.
2
Ambassaderne skal leve op til Civilsamfundsstrategiens krav om at sikre civilsamfundsanalyser oganvende disse i den samlede tilrettelæggelse af den danske udviklingsbistand og i den politiske dialogmed modtagerlandene. Det er i overensstemmelse med anbefalingerne i Rigsrevisionens beretning omNGO-bistanden fra 2007, der udgjorde baggrunden for opdateringen af Civilsamfundsstrategien.NGO-forum anbefaler:Tiden er inde til at styrke civilsamfundsindsatsen i den danske udviklingsbistand på alle niveauer. Enstigning i politisk og økonomisk støtte til civilsamfundsindsatser er afgørende for at kunnefremtidssikre dansk udviklingsbistand. Det hænger tæt sammen med den øgede danske satsning på godregeringsførelse, rettigheder og demokrati. Et ressourcestærkt og folkeligt organiseret civilsamfundfastholder en folkelig kontrol af bistandsmidlerne og en fattigdomsorienteret udvikling til gavn formarginaliserede og fattige grupper. Det vil efter vores opfattelse kun kunne styrke Danmarksinternationale indflydelse og gennemslagskraft.•Folketingets partier må udarbejde overordnede finansielle målsætninger for NGO-bistanden igennemdanske organisationer, som må øges over de kommende år.•Udenrigsministeriet og ambassaderne må ligeledes tilføres de fornødne ressourcer og den fornødnekapacitet, herunder økonomiske ressourcer til en forøget støtte til civilsamfundsindsatser.•Der må etableres et samarbejde imellem ministerium og organisationer om en systematiskmonitorering af strategien og civilsamfundsindsatserne, der kan sikre viden om og overblik overeffekter og resultater og bidrage til at implementeringen udføres bedst muligt. Det må dog ske uden, atvi påfører partnere i Syd yderligere belastende systemer.•Ambassadernes indsatser både politisk, strategisk og økonomisk må monitoreres systematisk.Vi opfordrer Udenrigsudvalget til at støtte disse anbefalinger - samt til målrettet at monitorerestrategiens udmøntning i de kommende år.
3