Udenrigsudvalget 2008-09
URU Alm.del Bilag 147
Offentligt
NGO-forumURU notat om Afrika KommissionenApril 2009Afrika Kommissionen sætter fornyet fokus på Afrikas udvikling, og særligt på økonomisk vækst ogungdomsbeskæftigelse. Erfaringen med 30 års privat- og erhvervssektorbistand er imidlertid atprogrammerne ikke i særlig høj grad har skabt resultater. De erfaringer skal i højere grad inddrages.Fasthold fokus på erhvervslivets rammebetingelser, kig med kritiske øjne på de internationalehandelsaftaler og landbrugsstøtteordninger og sørg for at donorerne yder den bistand der skal til for at nå2015 målene. Afrika Kommissionen er ikke og bør ikke med dets nuværende fokus være ”den størstebistandspolitiske satsning”.I det følgende fremlægges nogle af de synspunkter og anbefalinger der er fremkommet i forbindelse medet ungdomspanel med afrikanske unge, indlæg i pressen og offentlige debatarrangementer hvor AfrikaKommissionens hidtidige arbejde samt overensstemmelse med øvrige danske udviklingsprioriteter ogpolitikker er blevet diskuteret.BaggrundStatsminister Anders Fogh Rasmussen lancerede Afrika Kommissionen for omkring et år siden med detformål at udvikle nye og kreative strategier for udviklingssamarbejdet med Afrika gennem økonomiskvækst og øget ungdomsbeskæftigelse. De 16 udpegede kommissærer mødes i maj i København til et sidstemøde, og her vil de endelige konklusioner og anbefalinger blive offentliggjort. Afrika Kommissionenkonklusioner og anbefalinger vil dog være indenfor rammen af de seks prioritetsområder, som formandenopsummerede efter kommissionens sidste i Addis Ababa sidste år.1Erfaringer med privat- og erhvervssektorbistandEn af Afrika Kommissionens overordnede anbefalinger er, at satse på ”privatsektordrevet udvikling”fremfor ”donordrevet udvikling”. Men erfaringerne fra danske privat- og erhvervssektorprogrammer iudviklingslande er langt fra positive. Konklusionen fra evalueringen af Danidas privatsektorprogram iGhana var, at der stort set ikke blev overført viden eller kompetencer til lokale virksomheder og atbetydningen for samfundet som helhed var stort set ikke-eksisterende.2Fra evalueringen afprivatsektorprogrammet i Mozambique lød det at programmet slet ikke var relevant i en mozambikansksammenhæng, idet privatsektorens barrierer ikke blev adresseret. Endvidere sagde evalueringen at det varuklart hvorledes programmet skulle kunne reducere fattigdom gennem økonomisk vækst, idet det formålslet ikke var indtænkt i programmets design og aktiviteter.3Med andre ord har dansk privatsektorbistandskabt økonomisk vækst for de direkte involverede virksomheder, men ingen generel samfundsmæssigvækst. Dermed tilsidesættes fattigdoms-orienteringen. Bistanden til privatsektoren anvendes bedst til atskabe bedre rammebetingelser for den private sektor i udviklingslandene. Til dette hører at opbygge bedreregulering og solide institutioner, samt god regeringsførelse. Vigtigheden af god regeringsførelse ogfolkelig indflydelse var i høj grad budskabet fra de omkring 80 unge afrikanere som deltog i NGO-forumsungdomspanel sidste år. Pointen er, at det rette miks mellem stat, marked og civilsamfund skal findes.De seks prioritetsområder er: I) Access to investment finance for SME’s; II) The value chain approach to privatesector development; III) Promote post-primary education and research; IV) Promotion of initiatives whichsupports young entrepreneurs; V) Provide access to sustainable energy; VI) Create benchmarks for Africancompetitiveness.2Se bl.a. forsker Peter Kragelundsudtalelser til Fagbladet 3F (lagt på www.3f.dk 17. maj 2005).3http://www.um.dk/NR/rdonlyres/BF4407E7-957A-420C-9BE1-27CA5474846B/0/200805WP09_PSD.pdf1
1
Fokus på landbrug og kvinderAfrikas fattigdom er koncentreret på landet og blandt kvinder. Kvinders ringe adgang til og kontrol overlandbrugsjord står i skarp kontrast til det faktum at de står for langt størstedelen af fødevare-produktionentil husholdninger. Samtidig er landbrugssektoren afgørende for såvel øget industrialisering somfattigdomsbekæmpelse. Afrika Kommissionens initiativer bør eksplicit og direkte rette sig modlandbrugssektoren i Afrika og det igennem en ”bottom up” snarere end en ”trickle down” tilgang. Delsfordi erfaring viser at investering i landbrug skaber mere vækst til samfundet generelt, dels fordifattigdomsorienteringen ellers risikerer at blive tilsidesat. Der skal investeres massivt i infrastruktur, øgetmarkedsadgang, jordreformer, kvinders rettigheder, uddannelse indenfor landbrug, innovation og adgangtil ny teknologi samt forarbejdningsindustrien. Igen med det rette miks af stat, marked og civilsamfund.Fokus på unge og indflydelseAfrikas børn og unge udgør en kæmpe ressource og et stort potentiale for positive forandringer og vækst.Deres manglende beskæftigelse på landet og i byerne er et reelt problem, både for de unge selv og forsamfundsudviklingen som helhed. Derfor er Afrika Kommissionens kobling mellem post-primaryuddannelse og privatsektoren rigtigt, men unges grundlæggende forudsætninger kommer igennemgrundskoleuddannelsen, og 2015 målet om adgang til grundskole for alle må ikke glemmes. Endvidere erdet vigtigt at ungdomsarbejdsløshed ikke ses i isolation, og kun søges løst gennem snævert fokus på denprivate sektor. Unge i Afrika mangler redskaber og rum til at skabe forandringer for dem selv og for desamfund de bor i. Der skal investeres i faglig og håndværksmæssige træning og lærepladser, og den privatesektor skal inddrages. Offentlige investeringer og samarbejde med den private sektor skal støtte op ommenneskerettigheder og udviklingen civilsamfundet, særligt gennem støtte til ungdomsorganisationer.Endelig skal de unge inddrages direkte i planlægnings- og beslutningsprocesser.NGO-forum anbefaler:• at man går velovervejet frem mht. Afrika Kommissionens initiativer og videre arbejde, og at erfaringernefra mange års erhvervs- og privatsektorbistand inddrages. Sats ikke stort på støtteformer som tidligereerfaringer viser ikke skaber de ønskede resultater;• at der fokuseres på at forbedre rammebetingelserne for erhvervslivet frem for direkte støtte tilerhvervslivet selv;• at fattigdomsorienteringen bibeholdes og at den indtænkes specifikt i alle seks initiativområder – særligtmed fokus på landbrug, kvinder og unge;• at Danmark ikke flytter ressourcer væk fra de sociale sektorer som er helt nødvendige for at opnå 2015-målene – det gælder i høj grad målet om grundskole til alle;• at Danmarks politik fsa. internationale handelsaftaler, landbrugsstøtteordninger og handelshindringer forudviklingslandenes varer revurderes for at sikre størst mulig økonomisk vækst, bæredygtig udvikling ogretfærdig fordeling af ressourcer.
2