Udenrigsudvalget 2008-09
URU Alm.del Bilag 147
Offentligt
NGO-forumURU notat om Finansiering af udvikling og klimaApril 2009Allerede ifm. FN’s Finance for Development konference i november 2008 stod det klart, atverdenssamfundet ikke har leveret den nødvendige finansiering til at kunne nå 2015-målene. Siden harden internationale finanskrise forværret denne situation. Udviklingslandene rammes på mangeforskellige måder hovedsageligt negativt af finanskrisen i form af mindre tilførsel af bistand og kapitalog fortsat stor udførsel af kapital.Udviklingsbistand:Bistand er fortsat en central finansieringskilde til særligt de fattigsteudviklingslande og de mest udsatte mennesker. Den internationale bistand toppede i 2005 blandt andetgrundet store gældseftergivelser, men er siden faldet lidt til et leje omkring 100 milliarder dollars årligt.Finanskrisen medfører et yderligere pres i mange lande for at beskære bistanden. Det er ydersttvivlsomt om EU landene vil leve op til løfterne om at hæve bistanden til 0,7 % af BNP i 2015. I løbetaf de sidste par måneder har bl.a. Irland, Italien og flere af de nye medlemslande annonceretnedskæringer i bistanden. Andre lande overvejer at omlægge bistand til i højere grad at fremme egnevirksomheders eksport til udviklingslandene.NGO-forum anbefaler;at Danmark øger dansk bistand og presser på for at øvrige EU landefastholder målsætningen om stigning i bistanden til 0,7 % i 2015 med fokus på fattigdoms-bekæmpelse.Private overførsler til udviklingslandene:Udenlandske investeringeri udviklingslandene er gennemde sidste år steget til ca. 300 milliarder dollars i 2007, heraf 27 milliarder dollars i Afrika. Finanskrisenbetyder et skarpt fald i udenlandske investeringer på 25-50 %. Også denprivate lånekapitaltiludviklingslandene vil blive mindre, eftersom finansmarkederne trækker sig sammen og OECD-landenes redningspakker understøtter långivning til landenes egne virksomheder. Bankerne i Afrika er iovervejende grad ejet af udenlandske banker fra OECD-landene. Private overførsler fra migranterbosat i OECD-landene – også kaldet remitter – udgjorde omkring 300 milliarder dollars 2007, menfalder nu, fordi finanskrisen fører til øget arbejdsløshed blandt migranter i OECD-landene. Op mod20 % af remitterne går til mellemhandlere, som står for overførslen af pengene. Sidst men ikke mindsthar defaldende råvarepriserog dalende efterspørgsel på råvarer en negativ effekt på udviklingslandenesøkonomi.NGO-forum anbefaler;at Danmark tilskynder private investeringer og långivning i udviklingslandene,men samtidig medvirker til at investeringer og lån foregår på en samfundsansvarlig facon. Reguleredeog billige kanaler til overførsel af remitter skal fremmes.Udførsel af kapital fra udviklingslandene:Kapitalflugt fra udviklingslandene vurderes til at udgøreop mod 1000 milliarder dollars årligt. Størstedel af denne kapitalflugt (ca. 64 %) har form af aggressivskatteunddragelse fra kommerciel virksomhed. Det er typisk multinationale selskaber, der flytteroverskud fra produktionen i udviklingslandene til et søsterselskab hjemmehørende i et skattely gennemkunstigt høje eller lave priser på handel mellem selskaberne. F.eks. ved at et selskab i et skattely lånerpenge til kunstig høj rente til et søsterselskab i et udviklingsland og derved flytter overskuddet til etskattely. Hvis overskuddet fra produktionen i udviklingslandene blev regnskabsført i udviklingslandeneog beskattet ville det kunne finansiere sundhed, uddannelse og andre sociale goder på et bæredygtigtgrundlag. Eksportværdien af alene Angolas olieressourcer er større end den samlede bistand til Afrika.
Finanskrisens muligheder:Finanskrisen har understreget behovet for en øget åbenhed og reguleringaf finansielle transaktioner. G20-landene diskuterer frem mod deres møde den 2. april i London blandtandet forslag rettet mod at åbne skattely og lempelser i bankhemmeligheden. Øget åbenhed i finansielletransaktioner er nødvendigt for at bremse den massive kapitalflugt fra udviklingslandene.NGO-forum anbefaler;at Danmark med særligt fokus på udviklingslandenes behov arbejder for øgetåbenhed i bankinformationer og finansielle transaktioner; at multinationale selskaber aflægger regnskabland for land, så overskuddet kan beskattes; og at skattelyenes funktion som sorte huller i detinternationale system bremses.Alternative finansieringsmekanismer:Finanskrisens sætter fokus på regulering af den finansiellesektor med henblik på at bremse uproduktive og uigennemskuelig spekulationer. En mulighed er atlægge en marginal skat på valutaspekulationer, der både vil hæmme valutaspekulation og vil kunnebidrage til at rejse alternativ finansiering til fattigdomsbekæmpelse. Andre alternative finansierings-kilder bliver også diskuteret.NGO-forum anbefaler;at Danmark bidrager til internationalt samarbejde om nye og innovativefinansieringsmekanismer, med særlig fokus på regulering af internationale kapitalstrømmeFinansiering af klimaudfordringerne:Klimaforandringerne rammer udviklingslandene uforholds-mæssigt hårdt og øger markant omkostningerne til at nå 2015 målene. De menneskeskabteklimaforandringer forårsager allerede i dag flere og voldsommere forandringer og katastrofer formennesker og natur i især udviklingslandene, som behøver ressourcer, teknologi og kapacitet til atoverkomme disse nye udfordringer. Klimaforandringerne skyldes hovedsageligt de rige landesforurening, CO2 udledning og overforbrug af naturressourcer, hvorfor de rige lande også må betaleregningen for de konsekvenser, som dette forhold har i udviklingslandene. Dertil kommer at den rigedel af verden også har en forpligtelse til at fremtidssikre den økonomiske og sociale udvikling i denfattige del af verden via adgang til low carbon udvikling, så som grøn teknologi, energieffektivitet,uafhængighed af fossile brændstoffer, skovbevaring etc. Denne type initiativer gavner i mange tilfældedesuden også tilpasningen til klimaforandringer.NGO-forum anbefaler;•At klimatilpasning skal mainstreames i al udviklingsbistand som et generelt krav – både den bilaterale,den multilaterale og NGO-bistanden. Alle udviklings- og miljøbistandstiltag skal vurderes ud fra etklimatilpasningsaspekt, således at bistanden bidrager til udviklingslandenes og befolkningernesmuligheder for at tilpasse sig konsekvenserne af klimaændringer.•At der afsættes ekstra midler ud over rammen for ulandsbistand til at støtte såvel klima tilpasning somlow carbon udvikling i udviklingslandene, da disse udfordringer er ekstra byrder som udviklingslandeneskal brydes med oven i deres stadige kamp med fattigdom og miljøproblemer.•Det er vigtigt at integrere klimaindsatser inden for enkelte strategier som f.eks. at afsætte mindst 10 %af de humanitære midler til Disaster Risk Reduction, men disse indsatser skal ligeledes finansieres udover bistandsrammen.• At udviklingsbistanden generelt ikke skal anvendes til at igangsætte eller finansiere karbonfinansieringsprojekter (f.eks CDM-projekter) med det formål at opnå CO2 kvoter til danskevirksomheder og staten. Kun i det omfang at sådanne projekter klart og tydeligt kan påvise ogdokumentere en fattigdomsreduktionseffekt, og at projektet fremover kan vise vejen for tilsvarendefattigdomsorienterede projekter kan udviklingsbistanden anvendes til sådanne tiltag.