BAHÁ’Í-SAMFUNDET I DANMARK

 

 

 

 

Til Allan Pagh Kristensen

Udenrigsministerietgå 

Februar 2009

 

 

 

Vedr. Forfølgelserne af bahá'íerne i Iran

 

 

 

 

Kære Allan Pagh Kristensen!

 

Vi har nu igen fået foruroligende nyt fra Iran. Situationen for de iranske bahá'íer forværres dag for dag, og vi er meget bekymrede for deres ve og vel.

 

Den 11 februar 2009 citeredes viceanklageren i Teheran, Hassan Haddad for at have sagt at de ledende bahá'íer er blevet anklaget for ”spionage for Israel, at have fornærmet religiøs fromhed og propaganda imod Den Islamiske Republik” og at ”sagen vil blive indbragt for Revolutionsdomstolen i næste uge med en anmodning om, at der bliver rejst tiltale. Da denne oplysning er blevet offentliggjort af en veletableret nyhedsagentur og citerer en regeringsembedsmand, kan man betragte det som pålideligt.

 

De seks medlemmer af bahá'í lederskabet blev arresteret i maj 2008, og deres sekretær blev indespærret et par måneder tidligere. De syv bahá'íer er blevet nægtet juridisk hjælp, og har kun kunnet modtage korte besøg af deres familie. I over otte måneder har de været tilbageholdt under dække af at være ”midlertidigt” tilbageholdt for afhøring.

 

 Den 26. november blev ordren om midlertidig tilbageholdelse fornyet i to måneder. Kort efter blev det forbudt familemedlemmer at besøge dem. De havde tidligere kunnet besøge fangerne ugentligt, dog kun ganske kort. Vi har siden da erfaret at forholdene for de syv personer er blevet betydeligt værre. De fire mænd er blevet indespærret i en celle på 10m² uden senge. I midten af januar begyndte fængsels myndighederne at begrænse familiebesøg fangerne til at foregå bag et glasvindue med brug af en telefon til at tale i; fra sidste uge gælder dette for alle syv fanger.

 

Vi anmoder regeringen om at protestere til Iran, og udtale at beskyldningerne mod bahá'íerne er fuldstændig grundløse, og at de bør frigives øjeblikkeligt; vi håber også at regeringen vil anmode om at have en observatør tilstede ved retssagen.

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Lise Q. Raben