UPN, Alm.del - 2008-09

Forsvarsudvalget 2008-09, Det Udenrigspolitiske Nævn 2008-09
FOU Alm.del Bilag 119, UPN Alm.del Bilag 51
Offentligt

FORMANDENS FORORD

Dansk forsvar har gennemgået en dramatisk omstilling. Hvor næsten hele vægten tidligere lå på

forsvaret af dansk territorium, er internationale opgaver nu dimensionerende for store dele af

dansk forsvar, og det har givet Danmark mulighed for at føre en aktivistisk udenrigspolitik i de tyve

år, der er gået siden Murens fald i 1989.

Samtidig har terrorangrebene på World Trade Center i New York og Pentagon i Washington DC

den 11. september 2001 ført til, at der er langt større fokus på indsatsen mod terrorisme, ekstre-

misme og spredning af masseødelæggelsesvåben.

Som følge heraf har karakteren af den internationale indsats ændret sig – fra Cypern over Bosnien

og Kosovo til Irak og Afghanistan.

Det har slidt på dansk forsvar – både materielmæssigt og personelmæssigt.

Forsvaret har tæret på reserverne og står i dag med et stort efterslæb på ammunitionslagre og

uddannelsesmateriel.

Det burde være en selvfølge, at de soldater, der sendes til Afghanistan, bliver uddannet på det

materiel, de skal bruge dernede, men sådan er det ikke.

Der er derfor behov for at hæve materielanskaffelsesniveauet på længere sigt, hvis vi skal beskyt-

te de soldater, vi sender ud, så godt som muligt.

Forsvaret vil ultimo 2009 have ca. 2.300 ubesatte stillinger.

Når det overhovedet har kunnet lade sig gøre at få økonomien til at hænge sammen indtil nu,

skyldes det netop, at den sparede lønsum har kunnet bruges til at dække hullet – men den går jo

ikke i længden. Belastningen på de soldater, der bliver tilbage i forsvaret, bliver bare endnu større.

Det er derfor afgørende at stoppe denne udvikling ved at søge at fastholde nøglepersonel og sam-

tidig uddanne flere, bl.a. ved at forøge indtaget på officersuddannelserne.

Men det tager ti år at uddanne en ny kaptajn, og specialisterne tager det også tid at oplære. Og

det er typisk disse aldersgrupper, som er småbørnsforældre.

Det er derfor vigtigt, at der ses på fordelingen af de samlede tillægsmidler mellem de udsendte

medarbejdergrupper, samtidig med at der øremærkes et beløb på 14 mio. kr. til et nyt tillæg, som

kan støtte udsendt personel med forsøgerforpligtelser.

Penge er selvfølgelig ikke alt, og forsvaret har da også en lang række andre initiativer i gang for at

give personellet en bedre hverdag.

Når manglerne på materiel- og personelområdet skal rettes op, bliver der ikke megen plads til nye

aktiviteter, men på to områder foreslår Forsvarskommissionen, at der oprettes nye kapaciteter.

Det ene område er Computer Network Operations, som bl.a. skal sikre forsvarets it-systemer mod

et angreb i cyberspace.

Side 1 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Det andet er kapacitetsopbygning – spændende fra f.eks. at bistå de østafrikanske lande med at

opbygge en fredsbevarende enhed, der kan sættes ind, når tingene er ved at gå galt andre steder

i Afrika, til at uddanne en enhed af de afghanske regeringsstyrker til på sigt at overtage nogle af

de opgaver, vi løser i dag.

Det har også været vigtigt at sikre, at vi ikke oplever en gentagelse af det, der skete i denne for-

ligsperiode, hvor forsvarets kasse blev tømt i forbindelse med internationale operationer.

Derfor finder Forsvarskommissionen, at alle nettomerudgifter relateret til forsvarets internationale

engagement, herunder udgifter relateret til tab og afskrivninger med videre, bør synliggøres i for-

bindelse med opgørelsen af de nettomerudgifter, der som udgangspunkt inddækkes via § 35.

Alle disse forslag koster penge, hvor skal de komme fra?

Det er klart, at enten skal de findes ved at nedlægge eksisterende kapaciteter i forsvaret – og her

har Forsvarskommissionen peget på en række muligheder – eller ved at forsvarsrammen forhøjes.

Men det er ikke Forsvarskommissionens opgave at træffe dette valg, den endelige prioritering af

ressourcerne må foretages i forbindelse med indgåelse af et nyt forsvarsforlig.

Jeg har haft det privilegium at være medlem af de tre seneste forsvarskommissioner. I 1988 var

jeg ny forsvarsordfører for Socialdemokratiet, i 1997 var jeg forsvarsminister, og denne gang har

jeg været formand.

En forsvarskommission har sin egen dynamik, den bringer folk med vidt forskellig baggrund sam-

men: Politikere, eksperter, forsvarets ledelse og embedsmænd fra de relevante ministerier, og der

udvikles et fælles videngrundlag og personlige relationer, som gør det nemmere bagefter at finde

fælles løsninger på vanskelige spørgsmål.

Efter min mening er det mest bemærkelsesværdige ved denne Forsvarskommission den brede

enighed, der har præget arbejdet.

Der er godt nok et enkelt parti, Enhedslisten, der har skrevet sin egen mindretalsudtalelse – men

sidste gang var der seks mindretalsudtalelser. Kun et parti, Dansk Folkeparti, har taget forbehold

vedr. det forsvarspolitiske samarbejde i EU. Og selv om to partier principielt er imod værnepligten,

og et parti foreslår hjemmeværnet overført til det civile beredskab, er der tale om den bredeste

tilslutning til hovedlinjerne i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik i de sidste 150 år.

Lad mig til slut takke forsvarsministeren, Søren Gade, fordi han har givet mig denne enestående

chance for at aflægge et ”genbesøg” hos dansk forsvar. Samtidig vil jeg gerne takke Forsvars-

kommissionens medlemmer for udvist tålmodighed og sidst – men så sandelig ikke mindst – sekre-

tariatet, som har kæmpet i sene aftentimer for vores fælles sag.

Side 2 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

1. K

APITEL

- RESUME

DE SIKKERHEDSPOLITISKE PRÆMISSER

Danmark forventes ikke at ville stå over for en konventionel militær trussel i en overskuelig fremtid

og nyder derfor godt af en gunstig sikkerhedsgeografisk placering uden historisk sidestykke. Sam-

tidig har globaliseringen imidlertid resulteret i et langt mere diffust, komplekst og uforudsigeligt

miljø, hvor Danmarks sikkerhed på anden vis udfordres af en række globale trusler, risici og ten-

denser.

Det internationale system er under forandring. USA vil fortsat være den ledende magt frem mod

2025, men globalisering vil betyde, at der især på det økonomiske område i perioden vil ske en

gradvis magtforskydning fra USA/Vesten mod Asien. Især Kina, men også Indien, forventes at ville

spille en stadig større rolle i det internationale system. Disse landes ageren i forhold til potentielle

krise- og konfliktområder og i forhold til de internationale organisationer vil derfor have betydelig

og stadigt voksende indflydelse på den internationale ordens evne til at håndtere sikkerhedspoliti-

ske udfordringer.

En anden konsekvens af globaliseringen er, at staten i stigende grad er kommet i konkurrence

med andre aktører. Særligt på det økonomiske område får regionale organisationer og ikke-

statslige aktører såsom multinationale selskaber og Non Governmental Organisations (NGO) øget

indflydelse. På det sikkerhedspolitiske område udnytter ikke-statslige aktører som terrornetværk

og organiserede kriminelle de nye kommunikationssystemer og netværksmuligheder til at udfordre

staternes magtmonopol i hidtil uset omfang.

Side 3 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

I kølvandet på denne udvikling følger nye sikkerhedspolitiske udfordringer. Globaliseringen inde-

bærer en omfordeling af magt og muligheder, som både skaber vindere og tabere. I store dele af

Afrika og Mellemøsten vil demografiske, økonomiske, klimatiske og ressourcemæssige faktorer

samt politiske strukturer fortsat give grobund for social uro, politisk og religiøs radikalisering samt

lokal og regional konflikt. Globaliseringen indebærer, at sådanne lokale eller regionale sikkerheds-

problemer hurtigere og lettere end hidtil kan udvikle sig til globale risici og trusler.

Størstedelen af truslerne udspringer fra ikke-statslige aktører. International terrorisme betyder, at

ikke-statslige aktører for første gang udfordrer vores værdier, samtidig med at de udgør en direkte

trussel. Dertil kommer, at skrøbelige og sammenbrudte stater kan sprede usikkerhed i et globalise-

ret internationalt system og forstærke effekten af de transnationale trusler. De arktiske områder

forventes at ville påkalde sig stigende international opmærksomhed i perioden frem mod 2025.

Den forventede fortsatte afsmeltning af polariskappen som følge af den globale opvarmning vil

åbne nye muligheder for råstofudvinding og i form af åbning af nye sejlruter. Den stigende aktivi-

tet vil forandre regionens geostrategiske dynamik og betydning.

Det er kendetegnende for truslerne og udfordringerne i en globaliseret verden, at de er for kom-

plekse til, at de kan håndteres af noget enkelt land. Multilaterale løsninger vil derfor være påkræ-

vet i et hidtil uset omfang. Truslernes og udfordringernes sammensatte og transnationale karakter

sætter i stigende grad de internationale institutioner under pres. På samme tid er der risiko for, at

øget global magtspredning kan gøre det vanskeligere at opnå den politiske enighed, der skal til for

at give de internationale institutioner den nødvendige handlekraft. På denne baggrund ses der et

behov for en aktiv dansk indsats for at styrke det multilaterale samarbejde særligt i de internatio-

nale institutioner, der har størst betydning for den globale sikkerhed, det vil sige FN, NATO, EU og

Side 4 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

OSCE. På grund af værdifællesskabet med USA vil EU have gode muligheder for at påvirke USA i

multilateral retning.

Det vil være i dansk interesse gennem internationale militære engagementer at understøtte en

udvikling, hvor den internationale orden fortsat formår at formulere multilaterale svar på transna-

tionale trusler og risici.

Der identificeres tre typer internationale opgaver, som Danmark bør være parat til at deltage i: 1)

væbnet konflikt, 2) stabiliseringsopgaver og 3) international ordenshåndhævelse. Opgavetyperne

kan overlappe, idet eksempelvis en stabiliseringsopgave kan indeholde elementer af væbnet kon-

flikt.

Det vurderes, at der frem mod 2025 vil kunne være efterspørgsel på danske bidrag inden for alle

disse opgavetyper. Opgavetypernes uforudsigelighed og kompleksitet understreger behovet for, at

der udvikles kapaciteter, som er helstøbte, deployerbare og fleksible nok til at kunne anvendes

inden for alle de tre nævnte opgavetyper. Desuden vil forsvaret fortsat skulle løse en række opga-

ver, der primært er knyttet til dansk territorium: Suverænitetshåndhævelse og myndighedsudøvel-

se samt bidrag til samfundets beredskab, herunder i forbindelse med et øget aktivitetsniveau i

Arktis.

Parallelt med en forøgelse i omfanget af internationale operationer er der sket en udviskning af de

tidligere skarpe sondringer mellem fredsbevarelse, fredsskabelse og krigsførelse. Udviklingen er

således gået i retning af robuste militære indsatser i ustabile miljøer. Der er endvidere i stigende

grad tale om komplekse ”hybrid”-operationer, hvor militære og civile kapaciteter, ofte fra forskelli-

ge internationale institutioner, skal spille sammen.

Side 5 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Forventningen om, at de vestlige styrkers teknologiske overlegenhed ville medføre, at internatio-

nale operationer fremover ville kunne opdeles i

enten

kortvarige, konventionelle højintensitetsind-

satser

eller

mere langvarige, lavintensive fredsbevarende indsatser, har ikke vist sig korrekt. I ste-

det har den mest markante udvikling på operationsområdet inden for de senere år været, at mul-

tinationale styrker er blevet engageret i operationer, der fokuserer på oprørsbekæmpelse. Da det

er kendetegnende for oprørsbekæmpelse, at der er tale om langvarige indsatser, vil der være be-

hov for, at forsvaret kan gennemføre operationer, der

både

er langvarige

periodevist højinten-

sive.

Denne udvikling i operationernes karakter stiller nye krav til de militære styrker såvel som til, hvor-

ledes det samlede engagement i operationsområdet organiseres. De indsatte styrkebidrag skal ikke

alene kunne bekæmpe oprørsstyrker, men også tilvejebringe sikkerhed for lokalbefolkningen, sta-

bilisere et område og indgå i et dynamisk samspil med de aktører, der er ansvarlige for den civile

genopbygnings- og udviklingsindsats samt (i begrænset omfang) selv kunne deltage i genopbyg-

ning. Styrkerne skal kunne indsættes i både høj- og lavintensitetsoperationer og skal løbende kun-

ne tilpasse sig ændrede opgaveporteføljer i takt med, at en operation gennemløber forskellige fa-

ser. Udvikling af evnen til at virke i højintensitetsoperationer vil derfor være central, fordi erfarin-

gen tilsiger, at enheder optimeret til kampoperationer generelt også kan fungere i operationstyper

af lavere intensitet, mens det modsatte forhold ikke nødvendigvis er tilfældet. Som følge af den

omskiftelighed som gør sig gældende i de fleste indsatsområder, vil der typisk være behov for at

kunne agere robust også i mere lavintensive operationer. Kendetegnende for oprørsbekæmpelse

er også, at de internationale militære indsatser i videst muligt omfang vil skulle gennemføres i

samarbejde med lokale sikkerhedsstyrker. En realistisk exit-strategi stiller således krav til evnen til

at kunne træne og uddanne lokale sikkerhedsstyrker, hvilket betegnes kapacitetsopbygning.

Side 6 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

I forlængelse heraf er det væsentligt, at de militære bidrag til stabiliseringsoperationer forankres i

bredspektrede

strategier,

der

også

omfatter

politiske/diplomatiske

civile

humanitæ-

re/udviklingsmæssige indsatser og samtidig tager højde for regionale aspekter. Ved stabiliserings-

operationer bør der fra starten udarbejdes en strategi, der integrerer de militære og civile sider af

indsatsen. Der bør ligeledes oprettes en samtænkningsstruktur, der sikrer dette. Endvidere bør

det overvejes at etablere en model for administration af midler til bredere stabiliseringsindsatser,

herunder samtænkningstiltag, der kan bidrage til denne integration. Herudover lægges vægt på

behovet for at forøge og opkvalificere den danske pulje af civile sektoreksperter og politiske rådgi-

vere, der kan stilles til rådighed med henblik på internationale operationer.

Bidrag til militær kapacitetsopbygning vil udgøre en væsentlig opgave i forbindelse med forsvarets

samlede internationale engagement. Dette gælder særligt i Afrika, hvor afrikanske ønsker om i

højere grad at håndtere lokale konflikter gennem egne regionale sikkerhedsstrukturer vil medføre,

at støtte til regional militær kapacitetsopbygning bliver en opgave af stigende betydning for det

internationale samfund. Forsvaret bør derfor som led i det internationale engagement være i stand

til at gennemføre kapacitetsopbygning, både i forhold til de regionale organisationer og i forhold til

de enkelte lande, der leverer tropper til operationer i Afrika.

Der forventes frem mod 2025 mindst samme behov for danske bidrag til internationale operationer

som hidtil. De forskellige opgavetypers uforudsigelighed og kompleksitet tilsiger, at der fortsat vil

være behov for at udvikle kapaciteter, der er helstøbte, deployerbare og fleksible nok til at kunne

anvendes inden for et bredt spektrum af internationale opgaver, der spænder fra væbnet konflikt

over stabiliseringsindsatser til international ordenshåndhævelse. Forsvaret skal endvidere kunne

Side 7 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

udføre suverænitetshåndhævelse og myndighedsudøvelse samt kunne bidrage med militære kapa-

citeter til samfundets krise- og katastrofeberedskab og international katastrofehåndtering.

Side 8 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

2. K

APITEL

- RESUME

FORSVARETS FORMÅL OG OPGAVER

Den gældende lovgivning om forsvaret hviler hovedsagelig på det sikkerhedspolitiske grundlag, der

forelå i forbindelse med Forsvarskommissionen af 1997. Et sikkerhedspolitisk grundlag, der kon-

kluderede, at en sondring mellem direkte og indirekte sikkerhed ikke længere kunne opretholdes.

Fremtidens trusler blev i forbindelse med de sikkerhedspolitiske præmisser for indeværende for-

svarsforlig vurderet til ikke primært at udspringe fra Danmarks geografiske nærområde. Den sik-

kerhedspolitiske vægt skulle derfor ligge på evnen til at imødegå truslerne, hvor de opstod. Nye

asymmetriske, dynamiske og uforudsigelige trusler mod Danmark og danskere i form af internatio-

nal terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler var kommet

til. Dette førte til et øget fokus på forebyggende militære operationer samt behovet for totalforsva-

ret.

Kapitel 1 beskriver en fremtidig sikkerhedspolitisk verden, der er mindst lige så usikker og uforud-

sigelig som verden i dag. Det vil derfor fortsat være i dansk interesse gennem bl.a. internationale

militære engagementer at understøtte en udvikling, hvor den internationale orden fortsat formår

at imødegå de transnationale trusler og risici på en samordnet og multilateral facon.

Det er kendetegnende for de sikkerhedspolitiske udfordringer frem mod 2025, at håndteringen

heraf i betydeligt omfang fortsat vil skulle finde sted langt væk fra Danmarks egne grænser. Sam-

tidig er der behov for en mere integreret tilgang til planlægning og gennemførelse af de militære

og civile indsatser.

Side 9 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Militære operationer må fremadrettet forventes at fordre evnen til at gennemføre operationer, der

både er langvarige og periodevist højintensive. Indsatte enheder vil derfor opleve en vekslen mel-

lem de tre opgavetyper: Væbnet konflikt, stabiliseringsopgaver og international ordenshåndhæv-

delse. Dansk forsvar skal således, ud over fortsat at kunne udkæmpe konventionelle krige, i sti-

gende grad kunne udkæmpe langvarige asymmetriske krige. Det indebærer, at de enkelte kapaci-

teter og enheder, for at kunne løse deres opgaver, skal være i stand til at deltage i alle typer af

opgaver i forbindelse med deltagelse i internationale operationer.

De nationale opgaver vil også på længere sigt afspejle fraværet af en konventionel militær trussel

mod NATO’s territorium, og den ringe sandsynlighed for, at der opstår krig i Europa. I et strategisk

perspektiv sikres Danmarks suverænitet gennem NATO’s artikel 5-forpligtelse til kollektivt forsvar

af Alliancens territorium. Håndhævelse af dansk suverænitet og sikring af landets eksistens og

integritet vil dog fortsat ultimativt være et dansk ansvar. Der vil derfor fortsat være behov for at

opretholde kapaciteter til at varetage suverænitetshåndhævelse såsom overvågning, varsling og

afvisning af krænkelser af dansk territorium. Der er en forventning om et højere aktivitetsniveau i

de arktiske områder som følge af klimaændringerne.

Andre opgaver for forsvaret vil enten være rene myndighedsopgaver, som f.eks. statens istjene-

ste, den statslige maritime miljøovervågning og den statslige forureningsbekæmpelse til søs, eller

opgaver, hvor samfundets civile ressourcer på det pågældende område ikke er tilstrækkelige eller

ikke er så egnede som forsvarets ressourcer.

Hertil kommer, at udviklingen i globale trusler og risici betyder, at der fortsat er behov for, at mili-

tære midler kan indgå i samfundets beredskab, herunder i forbindelse med ekstraordinære hæn-

delser såsom terrorisme og voldsomme naturfænomener. Der vil også være behov for, at Danmark

Side 10 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

fortsat kan yde bidrag til internationale indsatser i forbindelse med større katastrofer, herunder

med militære kapaciteter.

Generelt har forsvarets rolle i det nationale krise- og katastrofeberedskab, herunder terrorbered-

skabet, dog forandret sig. Før var forsvaret den ledende aktør i totalforsvaret. Nu er politiet den

ledende aktør og forsvaret skal kunne bidrage med de til rådighed værende midler, herunder mili-

tære.

Loven om forsvarets formål, opgaver og organisation mv. bør på baggrund af ovenstående ænd-

res. Formålet med ændringen vil være at fremhæve, at forsvarets vigtigste opgave fortsat er at

forsvare Danmark, men at det sker længere væk fra dansk territorium end forudsat i de sikker-

hedspolitiske præmisser bag 2001-loven. Derudover bør en beskrivelse af forsvarets opgaver af-

spejle, hvilke opgaver der er primært dimensionerende for forsvarets struktur samt fremhæve fol-

kerettens betydning for forsvarets opgaveløsning.

Side 11 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

3. K

APITEL

- RESUME

FORSVARETS STRUKTUR I DAG

Forsvaret har - bl.a. som en konsekvens af det øgede råderum til at føre aktivistisk udenrigs- og

sikkerhedspolitik - gennem de seneste 15-20 år gennemgået en forvandling fra et territorialforsvar

baseret på mobiliseringsenheder til et moderne forsvar baseret på fleksible deployerbare kapacite-

ter.

Særligt perioden fra 2005 og frem har været kendetegnet ved gennemførelsen af en omfattende

omlægning af forsvaret med opbygning af en helt ny og tidssvarende struktur, hvor der skal være

en direkte sammenhæng mellem forsvarets opgaver og de enheder, forsvaret råder over. Alle en-

heder skal være enten indsat i nationale eller internationale operationer, i beredskab til indsættel-

se eller under klargøring til indsættelse. Omlægningen markerer tillige et endeligt opgør med de

hidtidige mobiliseringsenheder, der nu alle er nedlagt, idet der nu entydigt fokuseres på, at forsva-

rets ressourcer anvendes til løsning af de operative kerneopgaver.

Omlægningen af forsvaret blev med indeværende forsvarsforlig gennemført inden for en uændret

økonomisk ramme og blev bl.a. finansieret ved gennemgribende rationaliseringer og effektiviserin-

ger i stabs- og støttestrukturen samt afskaffelse af mobiliseringsforsvaret. Stabs- og støttestruktu-

ren vil således ved udgangen af 2009 kun udgøre ca. 40 % af forsvarets samlede struktur, mod

ca. 60 % ved udgangen af 2004. Tilsvarende er den operative del af strukturen forøget fra ca. 40

% af forsvarets samlede struktur ved udgangen af 2004 til ca. 60 % ved udgangen af 2009.

Side 12 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Konkret medfører styrkelsen af den operative kapacitet, at der i 2009 vil være sket en fordobling

af forsvarets evne til at gennemføre internationale operationer i forhold til 2004. Forsvarets struk-

tur vil således ved udgangen af 2009 være dimensioneret til at kunne opretholde udsendte kapaci-

teter svarende til ca. 2.000 soldater i internationale operationer.

Udviklingen i vilkårene for forsvarets opgaveløsning har imidlertid bevirket, at forsvaret ikke har

kunnet opretholde udsendte kapaciteter svarende til ca. 2.000 soldater. Således har den konkrete

opgaveløsning medført, at forsvaret har været indsat i flere geografisk adskilte missioner end for-

udset, ligesom opgavefordelingen har medført et uens træk på forsvarets kapaciteter. I visse til-

fælde har der været behov for opstilling af enheder og kapaciteter, der som udgangspunkt ikke

var i strukturen, men blev sammensat til lejligheden med bidrag fra flere enheder og værn. Disse

vilkår har – sammen med den aktuelle bemandingssituation – påvirket forsvarets aktuelle og kon-

krete evne til at udsende styrker i internationale operationer negativt.

De gennemførte rationaliseringer og effektiviseringer fra 2005 og frem har bl.a. betydet, at en

række enheder og etablissementer er nedlagt, og at en stor del af personellet er blevet forflyttet

geografisk, ofte mellem landsdelene. Det er Forsvarskommandoens vurdering, at den samlede

belastning af forsvarets medarbejdere i forligsperioden har været betydelig alene på grund af de

gennemførte rationaliseringer, effektiviseringer og organisatoriske ændringer.

Herudover er der yderligere en række centrale områder, der har haft indflydelse på forsvarets op-

gaveløsning. Den markante ændring af hele forsvarets struktur over en forholdsvis kort periode

har stillet forsvaret over for store udfordringer. Samtidig har forsvaret gennemført omlægningen

parallelt med løsningen af stadig mere krævende opgaver. På trods af disse udfordringer vurderer

Forsvarskommandoen, at den i forsvarsforliget beskrevne struktur som nævnt vil være implemen-

Side 13 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

teret ved udgangen af 2009. Den samlede struktur er på dette tidspunkt planlagt til at bestå af

ca. 17.300 militære årsværk og ca. 6.000 civile årsværk. Hjemmeværnets struktur er planlagt til at

omfatte ca. 300 faste militære årsværk og ca. 350 civile årsværk. Hertil kommer ca. 22.000 frivilli-

ge medlemmer i den aktive struktur og ca. 28.000 i reserven. Hjemmeværnet opstiller tillige –

støttet af Forsvarskommandoens myndigheder – ca. 900 officerer og befalingsmænd af reserven til

den regionale føringsstruktur, som har til opgave at føre forsvarets totalforsvarsstyrke.

Uanset at strukturen således vil være på plads ved forligsperioden udløb, forventes et væsentligt

antal stillinger fortsat at være ubesat, ligesom de markante ændringer i vilkårene for forsvarets

opgaveløsning fortsat vil indebære en række udfordringer og ubalancer.

Forsvaret har siden den seneste forsvarskommission i 1997 deltaget i ca. 20 forskellige internatio-

nale operationer. Flere af disse har indeholdt elementer af alle de tre opgavetyper samtidig med,

at flere af operationerne har været længere væk fra Danmark end forudset i forbindelse med ind-

gåelsen af indeværende forlig. Som en konsekvens heraf er der sket en markant større nedslidning

af materiellet indsat i internationale operationer i forhold til en anvendelse i den hjemlige struktur.

Desuden har indsættelserne i klimazoner og terræn, der afviger væsentligt fra danske forhold,

medført behov for at modificere og nyanskaffe materiel, der kan tåle ekstreme påvirkninger fra

varme, kulde, bjerge, stenørken og marskområder mv.

Selv hvor der overordnet har været tale om stabiliseringsoperationer, har der været et overvejen-

de islæt af kamphandlinger. Både i Afghanistan og Irak har operationerne haft karakter af oprørs-

bekæmpelse med periodevise højintensive kamphandlinger, mens der på Balkan har været tale om

mere lavintensive operationer, herunder kontrol med større optøjer samt adskillelse af stridende

parter.

Side 14 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

De modstandere, som styrkebidragene i Irak og Afghanistan har stået over for, har i voksende

omfang anvendt asymmetrisk krigsførelse. Dette har medført et behov for løbende tilpasninger af

danske enheders taktikker, teknikker og procedurer, herunder et bredere spektrum af beskyttel-

sesforanstaltninger. Konsekvensen af de asymmetriske trusler er, at enheder generelt har behov

for at opretholde et højt beredskab, selv i områder, der opfattes som sikre i en konventionel mili-

tær forstand. Samtidig stilles der store krav til enhedernes selvbeskyttelse overalt i missionsområ-

det, herunder også evnen til at kunne nedkæmpe eller undvige trusler, samt evnen til at skelne

trusler fra det almindelige civile normalbillede.

Udviklingen inden for stabiliseringsoperationer og oprørsbekæmpelse har ført til opstilling af nye

kapaciteter som eksempelvis hold til uddannelse af lokale sikkerhedsstyrker, personbeskyttelses-

hold eller enheder til støtte for lokal genopbygning.

Med indeværende forlig kom der øget fokus på samtænkning af danske militære og civile indsat-

ser, hvilket bl.a. har medført en styrket overordnet koordination af den samlede indsats i missions-

områderne, og desuden har ført til et samarbejde om de lokale genopbygningsindsatser mellem

forsvarets enheder og rådgivere udsendt af Udenrigsministeriet.

Indsættelse i områder med fremmede kulturer har medført store krav til det udsendte personels

kulturforståelse, kendskab til folkeretten og regler for magtanvendelse samt diplomatiske evner.

Danske soldater har evnet at håndtere disse forhold i kraft af de kompetencer, som de har erhver-

vet gennem deres opvækst, skolegang og den målrettede, missionsspecifikke uddannelse, som de

gennemgår før udsendelse.

Side 15 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Der er årligt afsat 900 mio. kr. (prisniveau 2005 – svarende til 962 mio. kr. prisniveau 2008) på

finanslovens § 35 til de nettomerudgifter, der er direkte relaterede til deltagelse i internationale

operationer, herunder udgifter til missionsspecifik uddannelse, forøgede lønudgifter og tillæg, mer-

forbrug af brændstof, reservedele og ammunition samt udgifter til udsendelse og hjemtagning af

styrkebidrag samt oprettelse, drift og afvikling af lejre. Disse nettomerudgifter har været stigende i

de senere år.

Side 16 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

4. K

APITEL

- RESUME

TEKNOLOGI OG MATERIEL

Der indgår to kerneelementer i forsvarets evne til effektivt, sikkert og succesfuldt at kunne løse

pålagte opgaver: Personel og materiel. Da forsvaret skal kunne deltage i både væbnet konflikt,

stabiliseringsopgaver og international ordenshåndhævelse stiller dette særlige krav til både perso-

nel og materiel.

Det har haft en væsentlig indvirkning på forsvarets behov for nyt materiel, forbrug af reservedele

mv. samt slid på eksisterende materiel, at det operative miljø i internationale operationer er blevet

mere komplekst og krævende.

Deltagelse i internationale operationer igennem de seneste år har affødt et behov for hurtigt at

kunne tilpasse sig et ændret operationsmiljø, herunder at kunne anskaffe og indfase nyt materiel

smidigt, effektivt og med kort varsel, således at opgaverne til stadighed kan løses på forsvarlig vis.

Prisen for ikke at kunne følge med udviklingen teknologisk og materielmæssigt kan i yderste kon-

sekvens være tab af menneskeliv.

Større materielanskaffelser samt opdatering og levetidsforlængelse vurderes løbende og baseres

på de nationale og internationale opgaver, som forsvaret skal kunne løse, idet de teknologiske og

økonomiske muligheder naturligvis indgår i den samlede planlægning. Målet er, at forsvaret til

enhver tid kan levere helstøbte og relevante kapaciteter til den operative opgaveløsning, både na-

tionalt og internationalt – til støtte for dansk sikkerhedspolitik. Forsvarets materiel skal således

optimalt set kunne anvendes til så mange forskellige opgaver som muligt, herunder nationale op-

Side 17 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

gaver i hele rigsfællesskabet, internationale operationer samt kollektive forsvarsopgaver i NATO-

regi.

Cyberspace er et militært kamprum, der får voksende betydning. Dette skyldes ikke mindst den

voksende afhængighed af informations- og kommunikationssystemer, både i samfundet generelt

og i forsvaret specifikt.

En række teknologiske områder bør have særlig bevågenhed. Områderne omfatter bl.a. radar- og

sensorteknologi, herunder flybåren overvågning, missilteknologi samt aktive og passive midler mod

angreb fra raketter, morterer og artilleri og beskyttelse mod improviserede bomber.

Rapporten fra ”Udvalget vedr. Forsvarets Materiel 2007” fra maj 2008 har udgjort et væsentligt

grundlag for kommissionens belysning af status for forsvarets og hjemmeværnets materiel. Rap-

porten er vedlagt som bilagsbind 1 til beretningen. Rapporten giver en overordnet vurdering af de

enkelte kapaciteters levetid, som for forsvarets større materielsystemer generelt rækker minimum

10-15 år frem. En række af materielsystemerne har dog en resterende levetid på mindre end ca.

10-12 år, hvorfor genanskaffelse, yderligere levetidsforlængelse eller udfasning

i det omfang

kapaciteten ikke skal opretholdes

bør besluttes inden for de nærmeste år.

Specielt for F-16 kampflyene fremgår det af rapporten fra ”Udvalget vedr. Forsvarets Materiel

2007”, at Danmark har over tid i alt anskaffet 77 F-16 kampfly, men den operative F-16 struktur er

i dag reduceret til 48 kampfly. Antallet af F-16 fly vil i henhold til indeværende forlig i de kommen-

de år gradvist blive reduceret til dette antal.

Side 18 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Den sikkerhedspolitiske situation har ændret sig markant siden F-16 flyet blev udviklet og dermed

den praktiske anvendelse af F-16 flyene. De danske F-16 fly er således de sidste ti år - i langt hø-

jere grad end oprindeligt forventet - blevet anvendt til rekognoscering og overvågning samt støtte

for landoperationer. Dette har betydet, at F-16 flyver med tungere last på grund af ekstra brænd-

stof, rekognoscerings- og overvågningsudstyr samt våben. Derved belastes og slides F-16 flyene

langt hårdere end forudset, da de blev bygget. Det betyder, at de danske F-16 fly nu forventes at

have en kortere levetid end oprindeligt anslået. Der vil ikke være tale om, at alle F-16 fly fra den

ene dag til den anden opnår den maksimale levetid. Afflyvningsprofilen planlægges med henblik på

en løbende udfasning af F-16 flyene under hensyntagen til, at der kan opretholdes en hensigts-

mæssig operativ kapacitet.

Samlet vurderes de opdaterede F-16 fly at være tilfredsstillende frem til ca. 2020, om end kapaci-

teten gradvis reduceres i takt med F-16 flyenes udfasning frem mod dette tidspunkt. Fra 2020 bli-

ver F-16 gradvis ikke tilfredsstillende i løbet af få år.

Dette betyder, at forsvaret senest fra 2016 bør påbegynde en indfasning af nye kampfly, eller

yderligere levetidsforlænge af F-16 efterfulgt af indfasning af nye kampfly, såfremt der ønskes

opretholdt en kampflykapacitet. Herved vil de nye kampfly i givet fald i takt med indfasning og

ibrugtagning komme til at udgøre en operativ kapacitet, der kan supplere og i sidste ende erstatte

F-16 strukturen.

Det er ikke forventningen, at den teknologiske udvikling inden for en overskuelig fremtid vil nå et

niveau, hvor ubemandede fly kan erstatte bemandede kampfly.

Side 19 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Da de udsendte styrkers sikkerhed i vid udstrækning tilvejebringes igennem materiellet, har for-

svaret de seneste år prioriteret investeringer i materiel, der beskytter soldater i internationale ope-

rationer. Forsvaret har derfor de senere år fremrykket sådanne materielinvesteringer tidsmæssigt,

hvilket har medvirket til et efterslæb i forhold til investeringer i andet materiel. Efterslæbet omfat-

ter primært materiel til uddannelsesbrug og materiel til de hjemlige enheder.

Driften af det eksisterende materiel er kendetegnet ved, at materiellet under de aktuelle vilkår for

opgaveløsningen nedslides hurtigere end før, ligesom der er et forøget behov for løbende opdate-

ringer og moderniseringer. Derudover er der et højere forbrug af reservedele, ammunition og

drivmidler, ikke kun som følge af selve deltagelsen i operationerne men også som følge af større

intensitet i uddannelsesforløbene op til de internationale operationer.

Helt generelt overstiger forbruget af ammunition og reservedele – og dermed lagerbehovet – det

niveau, der var forudset ved indgåelsen af det nuværende forsvarsforlig. Forsvaret har i vid ud-

strækning trukket på de eksisterende lagerbeholdninger for at inddække det øgede og ændrede

behov. Forsvarets lagre er på en række områder nu nede på et niveau, hvor indkøb er nødvendi-

ge for at bringe lagerbeholdningen i overensstemmelse med forsvarets nye behov og NATO’s krav

og dermed på et operativt tilfredsstillende niveau, hvor udsendte enheder ikke må vente på opera-

tivt kritiske forsyninger.

Deltagelsen i internationale operationer med højt operativt tempo har medført tab af materiel i

kamphandlinger i et omfang, som ikke var forudset ved indgåelsen af indeværende forsvarsforlig.

Alene i 2008 har der i forbindelse med forsvarets indsættelse i Afghanistan været 32 tilfælde, hvor

køretøjer er gået tabt eller måtte gennemgå større reparationer. Den samlede pris for genanskaf-

felse eller reparation af de 32 køretøjer vil beløbe sig til 277 mio. kr. Dertil kommer tab af andre

Side 20 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

materielgenstande og personlig udrustning. Det samlede beløb for tabtgået materiel vil selvsagt

kunne variere betydeligt fra år til år, bl.a. på baggrund af karakteren af de operationer, som for-

svaret måtte deltage i, og afhængig af antallet af soldater og typen af udsendte enheder.

Samlet set er der således sket en forøgelse af udgifterne til drift, opdatering og genanskaffelse af

materiel. Forsvarskommandoen har vurderet, at udgifterne til materieldrift for en struktur, der kan

opretholde kapaciteter svarende til ca. 2.000 soldater i internationale operationer, reelt er forøget

med ca. 600 – 700 mio. kr. årligt. Således står forsvaret i en situation, hvor de ressourcer, der i

indeværende forsvarsforlig er afsat til materieldrift, fremadrettet ikke er tilstrækkelige.

I relation til materielområdet er der i NATO i forhold til medlemslandene opstillet to overordnede

økonomiske målsætninger:

Anvende ca. 2 % af bruttonationalproduktet på forsvarsbudgettet.

Anvende ca. 20 % af forsvarsbudgettet på materielinvesteringer.

Hovedformålet med målsætningerne er, at Alliancen i fællesskab kan opfylde sit militære ambiti-

onsniveau – både kvantitativt og kvalitativt. Målsætningerne understøtter ønsket om en lige byrde-

fordeling mellem NATO-landene.

Der er i NATO enighed om, at de to målsætninger er væsentlige indikatorer i vurderingen af, hvor-

vidt en nation påtager sig en rimelig del af byrden, og dermed en indikator af det enkelte alliance-

lands engagement og solidaritet i NATO.

I henhold til den officielle NATO-opgørelse ligger Danmark med knap 1,3 % i den nedre del for så

vidt angår forsvarsbudgettets andel af bruttonationalprodukt. Gennemsnittet i NATO ligger lidt

Side 21 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

over 1,5 %. Generelt har Danmark også ligget lavere end vores europæiske operationspartnere

hvad angår materielinvesteringer. I 2007 anvendte Danmark ca. 14 % af forsvarsbudgettet på

materielinvesteringer.

I NATO’s optik vil svigtende materielinvesteringer betyde, at NATO’s militære kapaciteter ikke op-

dateres og fornyes tilstrækkeligt. Evne og vilje til at bidrage til at dele risiko, byrder og sikkerhed

reflekteres ifølge NATO bl.a. af det enkelte lands materielinvesteringsbudget.

Den årlige statistiske opgørelse af de nationale forsvarsbudgetters størrelse og sammensætning

samt af NATO landenes internationale engagement viser, at Danmark tilhører den gruppe af natio-

ner, der målt i forhold til bruttonationalproduktet anvender færrest ressourcer på forsvarsbudget-

tet (input parameter). Samtidig viser opgørelsen dog, at Danmark er i den gruppe af NATO-lande,

der hvad angår evnen til at bidrage til internationale operationer (output parametre) er højt place-

ret.

NATO har bl.a. i forbindelse med den seneste vurdering af den danske forsvarsplanlægning – i juni

2007 – anbefalet, at forholdet mellem et relativt lavt input og højt output bør adresseres i forbin-

delse med den fremadrettede danske forsvarsplanlægning for at sikre det nuværende internationa-

le engagement og den tilhørende transformation.

Side 22 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

5. K

APITEL

- RESUME

MEDARBEJDERENS ROLLE OG VILKÅR

Forsvarskommandoen vurderer, at der ved udgangen af indeværende forlig vil mangle knap 13 %

af forsvarets militære ansatte, svarende til ca. 2.300 ubesatte stillinger, heraf er ca. 200 stillinger

midlertidig besat med civile medarbejdere i militære stillinger. Den lave bemandingsprocent har

medført et mindre forbrug af lønsum i forsvaret, der bl.a. er anvendt til fastholdelsestiltag på per-

sonelområdet og de ekstraordinære udgifter som følge af de internationale opgaver.

Særligt for gruppen af yngre officerer og for stampersonel, der forbliver i forsvaret, betyder den

skitserede mangel en markant belastning. For begge grupper gælder det, at det primært er de

operative og uddannende enheder, der rammes af personelmangel. Det medfører, at forsvarets

kapaciteter og enheder i mindre omfang end planlagt kan opstilles og uddannes. Hermed er der

færre enheder at indsætte, hvilket bl.a. betyder, at der er kortere tid mellem udsendelserne for de

tilbageværende enheder og personel.

For at forbedre fastholdelsen af forsvarets personel iværksatte forsvaret i 2007 en række konkrete

tiltag – benævnt Operation Bedre Hverdag. Tiltagene har vidt forskellig karakter med hensyn til

omfang, økonomi og effekt. Visse tiltag er hurtigt sat i værk og opnår effekt på kort sigt, mens

andre tiltag har et længere og mere strategisk sigte. Det gælder eksempelvis den øgede produkti-

on af officerer og specialister. Effekten af Operation Bedre Hverdag kan på nuværende tidspunkt

kun svagt aflæses som et fald i afgangstallene.

Side 23 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

For yderligere at sikre en forbedring af personelsituationen planlægger forsvaret at iværksætte en

række yderligere langsigtede tiltag – benævnt forsvarets bemandingsstrategi - for at styrke rekrut-

teringen og fastholdelsen af specielt identificerede personelområder, eksempelvis yngre officerer,

oversergenter og faglærte specialister.

Opbygningen af forsvarets personelstyrke, herunder den forøgede rekruttering, vil medføre behov

for midlertidigt at udvide forsvarets uddannelseskapacitet.

På reserveofficersområdet etableres en ny reserveofficersuddannelse, der har et andet sigte end

den tidligere reserveofficersuddannelse. Hvor reserveofficerer tidligere blev uddannet med henblik

på at virke i mobiliseringsstyrken og territorialforsvarets enheder, er formålet med den nye reser-

veofficersuddannelse primært at uddanne reserveofficerer, der kan aflaste og supplere forsvarets

fastansatte officerer i forbindelse med uddannelse af værnepligtige, samt efterfølgende at kunne

virke som førere i den regionale føringsstruktur.

Af Lov om Forsvarets Personel følger, at alle medarbejdere af forsvaret – militære og civile – er

omfattet af pligten til at forrette tjeneste uden for landets grænser. Pligten til at lade sig udsende

er således også et grundvilkår for forsvarets medarbejdere.

Udsendelsesperioden er for enheder i hæren typisk seks måneder. For enheder i søværnet og fly-

vevåbnet er perioden typisk tre måneder. Dertil kommer en missionsforberedende uddannelse, der

som oftest indebærer yderligere længerevarende fravær fra hjemmet. Det betyder, at personellet

og deres pårørende oplever, at det reelle fravær bliver væsentligt længere end selve udsendelsen

til operationsområdet.

Side 24 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Forsvarets målsætning er, at der som minimum skal gå tre år mellem to udsendelser af seks må-

neders varighed (fra hjemkomst til ny udsendelse). På grund af forsvarets nuværende beman-

dingssituation er det dog ikke muligt at overholde denne målsætning. Dette er særligt udtalt for

specialister, hvor eksempelvis personel fra militærpolitiet, IT, ammunitionsrydning og forsynings-

området er særligt belastede, med eksempler på under et år mellem udsendelser.

Personellet er under udsendelsen generelt indsat døgnet rundt, da de asymmetriske trusler udgør

en fare, selvom enheden ikke er under direkte angreb. Eventuel fjendtlig beskydning af lejre med

raketter og morterer bevirker, at der selv under ophold i lejre kan være en trussel. En udsendelse

kan derfor være en stor arbejdsmæssig belastning.

Akklimatisering af personel fra internationale operationer løses i værnsregi. Der lægges i akklimati-

seringsforløbet vægt på, at de danske soldater har behov for at tilbringe tid med familien umiddel-

bart efter afslutningen af indsatsen. Selve akklimatiseringsforløbet gennemføres som regel som et

fem-dages arrangement, der afholdes ved de lokale tjenestesteder og indeholder både samtaler

med psykologer, helbredskontrol, orientering om forhold efter hjemkomsten samt sociale arran-

gementer. Tre måneder efter hjemkomsten samles enheden til et arrangement. Forsvarsakademi-

ets Institut for Militærpsykologi har et tidsubegrænset tilbud om rådgivning og behandling af alt

personel, ligesom der bl.a. kan søges råd og støtte i regi af Kammeratstøtteordningen.

Størstedelen af de soldater, som udsendes i international tjeneste, vender hjem til Danmark uden

hverken fysiske eller psykiske skader, men derimod personligt styrket og udviklet. En stor del af de

hjemvendte og især unge soldater går efterfølgende ud i samfundet til et almindeligt liv på ar-

bejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet.

Side 25 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Den alvorligste risiko, soldaten oplever ved sin gerning, er risikoen for at dø i tjenesten eller blive

invalideret. Som følge af forsvarets øgede engagement i internationale opgaver og karakteren af

disse, er antallet af soldater, der kommer alvorligt til skade i tjenesten, øget. Forsvaret hjælper

som en del af sin personalepolitik soldater, der pådrager sig en varig funktionsnedsættelse.

Ved en veteran forstås en person, der – som enkeltperson eller i en enhed – har været udsendt i

mindst én international operation. Personen kan fortsat være ansat i forsvaret, men kan også væ-

re overgået til det civile uddannelsessystem, arbejdsmarked eller andet.

De pårørendes trivsel under både den forberedende uddannelse og selve udsendelsen er særdeles

vigtig for soldaten og dermed af stor betydning for forsvaret. Udover personlige og følelsesmæssi-

ge konsekvenser kan familien også stå tilbage med en række udfordringer af mere praktisk karak-

ter. Det kan f.eks. dreje sig om pasning af børn, skolekontakt, daglig husholdning og vedligehol-

delse, kontakt til familie og øvrigt netværk samt håndtering af økonomi, forsikringer mv. De for-

venteligt fortsat krævende indsættelsesvilkår skaber behov for en endnu bedre forberedelse af de

pårørende i form af information med henblik på at sikre de pårørendes forståelse, tillid og dermed

opbakning.

Forsvaret bibringer de militært ansatte medarbejdere de fornødne kompetencer gennem et ud-

dannelsesforløb, der for manges vedkommende omfatter en vekslen mellem uddannelse og prak-

tisk tjeneste. Forsvaret arbejder løbende med meritering i forhold til civile uddannelser. I forhold til

det civile samfunds anerkendelse af de kompetencer, som er opnået ved tjeneste i forsvaret, på-

går bl.a. et arbejde omkring synliggørelse af realkompetencer opnået ved soldatens tjeneste i for-

svaret, herunder ikke mindst realkompetencer opnået i forbindelse med indsats i de internationale

operationers mange ansvarsområder.

Side 26 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Forsvarets undersøgelser har vist, at det normalt ikke er en lønsammenligning med det private

erhvervsliv, der er afgørende for en medarbejders beslutning om at forlade forsvaret til fordel for

nye udfordringer. Derimod er det ofte medarbejdernes oplevelse af ikke at blive honoreret til-

strækkeligt for den specielle indsats, de yder som ansatte i forsvaret, der får dem til at søge nye

udfordringer.

Side 27 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

6. K

APITEL

- RESUME

STØTTESTRUKTUREN

Forsvarets støttevirksomhed er overordnet opdelt i de fire kapacitetsområder Personel, Materiel,

Etablissement og Informatik. I medfør af forsvarsforliget 2005-2009 blev varetagelsen af disse

kapacitetsområder i forsvaret centraliseret og samlet i fire værnsfælles funktionelle tjenester, For-

svarets Personeltjeneste, Forsvarets Materieltjeneste, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstje-

neste og Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste. Formålet med denne omorganisering var

dels at effektivisere opgavevaretagelsen inden for støttevirksomheden, dels at rationalisere forsva-

rets støttestruktur.

Denne centralisering og omorganisering er en af hovedforudsætningerne for, at det overordnede

formål med indeværende forsvarsforlig har kunnet opfyldes. Centraliseringen har frigjort personel

og andre ressourcer, der således har kunnet nyttiggøres i den operative struktur. Derudover har

centraliseringen betydet, at der i støttevirksomheden har kunnet opbygges og vedligeholdes cen-

tral faglig ekspertise på et højt niveau. Samlet set har den gennemførte centralisering af støtte-

virksomheden gjort det muligt, at forsvaret kan løse de mange og krævende opgaver, som forsva-

ret løser i dag.

Centraliseringen har medført en gennemgribende ændring af, hvorledes støttevirksomheden orga-

niseres og gennemføres i forsvaret og hjemmeværnet. Ud over omfattende flytninger af myndig-

heder og medarbejdere samt oprettelse af nye myndigheder, har ændringerne i støttevirksomhe-

den også medført, at samarbejdsprocesser og -procedurer i relation til støttevirksomheden har

skullet ændres for alle forsvarets myndigheder og medarbejdere. Centraliseringen har således og-

Side 28 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

så haft konsekvenser for den enkelte medarbejder og hver enkelt myndighed og enhed i forsvaret.

Det har især været kendetegnende, at støttefunktioner, der tidligere blev udført og administreret

lokalt, nu er centraliseret og derfor synes fjernere fra den enkelte. For medarbejderne er dette

forhold især tydeligt for personeladministrationen.

Hidtidige erfaringer og gennemførte reviews viser, at støttestrukturen på visse områder er under-

dimensioneret. Et princip om, at støttestrukturen skulle være netop tilstrækkelig har - i kombinati-

on med forsvarets ugunstige bemandingssituation i perioden og den kendsgerning, at det tager

tid, før nyoprettede strukturer bliver effektive - ført til, at de operative enheder ikke i alle tilfælde

har fået den støtte, de kunne forvente. Opbygningen af de funktionelle tjenester har medført, at

der er brugt ressourcer på intern opbygning af organisationer. Et betydeligt omfang af geografiske

flytninger af myndigheder og elementer, hvor erfarent personel med særlige kompetencer for en

dels vedkommende valgte ikke at flytte med, eller valgte helt at forlade forsvaret, har betydet, at

støttevirksomheden generelt betragtet har oplevet et kompetencedyk. Som følge heraf har der

været en produktionsnedgang på de funktionelle områder. Hertil kommer, at kendte ansvarsforde-

linger og samarbejdsprocesser, herunder kommunikationsveje, kompetencer og grænseflader mel-

lem forsvarets myndigheder, er blevet ændret.

I tilslutning til centraliseringen af de funktionelle tjenester blev en række andre opgaver desuden

centraliseret ved de øvrige værnsfælles myndigheder; Forsvarets Sundhedstjeneste, Forsvarets

Regnskabstjeneste og Forsvarets Mediecenter.

Herudover opretholder forsvaret en begrænset støttestruktur inden for de tre operative komman-

doers myndighedsområde, herunder en værnsspecifik vedligeholdelsesstruktur. Dette skyldes dels,

at visse støtteopgaver er så værnsspecifikke, at de naturligt bedst hører til i de enkelte værn, dels

Side 29 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

at de operative kommandoer og andre myndigheder skal besidde en vis faglig kompetence for at

kunne agere som kunder hos de funktionelle tjenester.

Forsvaret bruger i en vis udstrækning offentlig-privat samarbejde til løsning af opgaver. Offentlig-

privat samarbejde dækker over en række forskellige samarbejdsformer spændende fra nære part-

nerskaber over traditionelle kontrakter til mere løse strategiske samarbejder.

Forsvarets erfaringer med udlicitering i nyere tid er for nuværende begrænsede og findes primært

inden for etablissementsdrift og IT-området.

Anvendelse af civile firmaer i forbindelse med internationale operationer er et område, der er i

stadig udvikling. Med henblik på at udarbejde fælles retningslinjer inden for området arbejder For-

svarskommandoen for nærværende på en afdækning af de mange aspekter ved brug af civile ak-

tører i militære opgaver.

Side 30 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

7. K

APITEL

- RESUME

FORSVARETS UDVIKLING

En række faktorer vurderes at have væsentlig indflydelse på forsvarets fortsatte udvikling frem

mod 2025. En af de vigtigste vil være ambitionsniveauet for forsvarets evne til at bidrage til inter-

nationale operationer, der fastholdes. Forsvaret skal hurtigt og fleksibelt kunne opstille og udsende

styrker i internationale operationer. Forsvaret skal herunder kunne opretholde udsendte kapacite-

ter svarende til op til ca. 2.000 soldater.

Forsvarets mulighed for at leve op til ambitionsniveauet afhænger af, at alle forsvarets kapaciteter

over en periode anvendes i det internationale engagement. Forhold som f.eks. antallet og spred-

ningen af missionsområder, et ujævnt træk på forsvarets kapaciteter samt den aktuelle beman-

dings- og materielsituation kan medføre, at forsvarets konkrete evne til udsendelse i situationen

kan afvige fra det fastsatte ambitionsniveau.

Den militærteknologiske udvikling er så omfattende og vidtrækkende, at alle forsvarets kapacite-

ter, inklusive kapaciteter, der traditionelt opfattes som mandskabstunge, i fremtiden vil have et

betydeligt teknologiindhold for at kunne virke og integreres i et netværksbaseret operationsmiljø.

Muligheden for at skelne mellem teknologi- og mandskabstunge kapaciteter vil i de kommende år

blive udvisket, men forsvaret bør råde over tilstrækkeligt med forskellige kapaciteter, således at

man fra dansk side kan vælge at deltage i konkrete operationer med mere eller mindre mand-

skabstunge styrkebidrag efter ønsket effekt.

Side 31 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Der kan ikke på forhånd opstilles en direkte sammenhæng mellem antallet af udsendte soldater og

de hermed forbundne merudgifter. Størrelsen af merudgifterne afhænger derimod af, hvor og un-

der hvilke vilkår, de enkelte styrkebidrag indsættes, samt sammensætningen og indholdet af de

enkelte bidrag.

Den ugunstige bemandingssituation udgør en strategisk udfordring for forsvarets evne til opgave-

løsning, herunder evnen til at deltage i internationale operationer. Samtidig har de stadig mere

krævende operationer, som forsvaret deltager i, medført et stort pres på forsvarets materiel.

De ovennævnte faktorer peger på, at kræfterne på kort sigt bør koncentreres om at sikre forsva-

rets evne til opgaveløsning og konsolidere den igangværende ændring af forsvarets operative ka-

paciteter, mens eventuel udvikling af nye kapaciteter principielt først bør ske på længere sigt. På

kort sigt bør det være ambitionen at afhjælpe de nuværende personelmangler og opbygge forsva-

rets struktur til det niveau, der aftales i et kommende forsvarsforlig. Herunder bør forsvarets struk-

tur tilføjes det nødvendige antal specialister m.v. med henblik på at afhjælpe erkendte flaskehalse

og sikre forsvarets evne og robusthed til at opretholde udsendte styrkebidrag til flere missionsom-

råder.

Erfaringerne med den nuværende værnepligtsordning viser bl.a., at andelen af frivillige er meget

høj, og at de værnepligtige har en overvejende positiv opfattelse af basisuddannelsen. Værneplig-

ten vurderes fremadrettet at stå over for en række udfordringer, og der bør på kort sigt gennem-

føres en omfattende undersøgelse af værnepligtens fremtid

Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har taget forbehold for teksten vedrørende værnepligt. (Beret-

ningens side 359)

Side 32 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

I forbindelse med udviklingen af forsvarets kapaciteter bør der forfølges en afbalanceret linje, der

tager hensyn til kort- såvel som langsigtede behov. Der er behov for et afbalanceret og fleksibelt

forsvar, der råder over en vifte af helstøbte og robuste deployerbare kapaciteter, der ikke alene

kan anvendes virkningsfuldt i de nuværende operationer, men også kan anvendes effektivt i frem-

tidige opgaver.

Udviklingen peger på, at længerevarende militære operationer fremadrettet vil være reglen snare-

re end undtagelsen. Det understreger behovet for, at forsvarets operative kapaciteter samlet set

bør være tilstrækkeligt robuste og udholdende til at kunne understøtte og opretholde et langvarigt

internationalt engagement, samtidigt med at der bør ske en styrkelse af samtænkningsindsatsen.

Herudover bør forsvaret til i særlige situationer at kunne udsende yderligere bidrag i kortere tid og

med kort varsel.

Der er behov for, at ikke kun forsvarets, men statens samlede evne til at gennemføre stabilisering,

genopbygning og udviklingsprojekter i konfliktområder styrkes og udbygges. Der bør herunder

oprettes en samtænkningsstruktur i centraladministrationen, der sikrer integration af militære og

civile dele af indsatsen i en samlet strategi i forbindelse med udsendelse af bidrag til internationale

operationer. Endelig bør det overvejes at etablere en model for administration af midler til bredere

stabiliseringsindsatser, herunder samtænkningstiltag, der kan bidrage til denne integration.

Forsvarsministeriet har i samarbejde med Forsvarskommandoen og Hjemmeværnskommandoen

gennemført en analyse af forsvarets operative kommandostruktur. Samlet set viser analysen, at

der ikke ses signifikante økonomiske, strukturelle eller operative fordele ved at ændre den nuvæ-

rende operative kommandostruktur, men at der ses mulighed for at udvikle værnsfælles løsninger

inden for visse delområder.

Side 33 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Med hensyn til værnsfælles kapaciteter er der identificeret en række muligheder for udvikling på

kort eller længere sigt. Det drejer sig bl.a. om forsvarets specialoperationsstyrkekapaciteter; kapa-

citet til rydning af ammunition (EOD) og improviserede sprængladninger (IEDD); kapacitet til be-

skyttelse mod beskydning med raketter, artilleri og morterer (CRAM); Computer Network Operati-

ons kapacitet; deployerbare sanitetskapaciteter inkl. felthospitalet; samt styrkelse af evnen til at

støtte militær kapacitetsopbygning på regionalt og lokalt niveau i forbindelse med stabiliserings-

operationer. Desuden har kommissionen overvejet forhold vedrørende statens samlede evne til at

gennemføre stabilisering, genopbygning og udviklingsprojekter.

Hærens opgaver vil fremadrettet fortsat være fokuseret omkring internationale operationer. Hæ-

ren vil desuden fortsat skulle løse en række nationale opgaver, herunder vagttjeneste ved de kon-

gelige slotte og palæer. Udviklingen af hærens operative struktur bør fokuseres omkring bataljons-

kampgruppeniveauet, hvortil elementer fra alle hærens våbenarter kan knyttes. Udover evnen til

at opretholde udsendte bataljonskampgrupper bør hæren fastholde en evne til at indsætte en en-

hed af brigadestørrelse. I den forbindelse bør hæren fortsat råde over to brigadestrukturer. Støt-

teenheder bør være modulopbyggede og kunne indsættes i rammen af bataljonskampgrupper.

Hærens deployerbare kapaciteter skal kunne virke i både høj- og lavintensive operationer og under

alle trusselsniveauer. Hæren skal derfor råde over moderne og relevant materiel, og det skal sik-

res, at der rådes over relevant og tilstrækkeligt materiel til uddannelse og forberedelse. Med hen-

syn til landmilitære kapaciteter er bl.a. overvejet tilpasninger vedrørende kampvognskapacitet,

ildstøttekapacitet, luftværnskapacitet (STINGER), langtrækkende panserværnskapacitet (TOW),

ingeniørkapacitet samt logistisk kapacitet.

Side 34 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Søværnets opgaver vil fremadrettet fortsat være overvågning og suverænitetshævdelse af det

nationale territorium og interesseområde sideløbende med længerevarende bidrag til internationa-

le operationer. Søværnets kapacitet til at deltage i internationale operationer bør udvikles, så ev-

nen til at opretholde udsendte sømilitære styrkebidrag sikres. Endvidere bør søværnets evne til at

støtte enheder indsat på landjorden udbygges. Herunder bør der anskaffes nye skibsbaserede heli-

koptere, der kan operere fra søværnets større enheder. Disse helikoptere skal dels erstatte de nu-

værende Lynx-helikoptere, dels medvirke til at styrke den internationale opgaveløsning. Med hen-

syn til sømilitære kapaciteter er der bl.a. overvejet tilpasninger vedrørende fregatter, overvåg-

ningsenheder (Diana-klassen og Flyvefisken-klassen), inspektionsfartøjer, strategisk søtransport-

kapacitet (ARK-projektet) samt miljøkapacitet.

Flyvevåbnets opgaver vil fremadrettet fortsat være overvågning og suverænitetshævdelse af det

nationale territorium og interesseområde sideløbende med længerevarende bidrag til internationa-

le operationer.

Med hensyn til kampfly skal der i forbindelse med nationale operationer på kort såvel som længere

sigt løses opgaver i form af suverænitetshævdelse samt overvågning. I internationale operationer

er der relevante opgaver for kampfly inden for alle områder af opgavespektret. Forsvaret skal fort-

sat opretholde en kampflykapacitet til suverænitetshævdelse, overvågning samt til internationale

opgaver.

Det bør overvejes, hvordan udgifterne for kampflystrukturen kan reduceres, samt hvordan flyve-

stationsstrukturen mest optimalt kan udnyttes på længere sigt. Med hensyn til luftmilitære kapaci-

teter i øvrigt er der bl.a. overvejet tilpasninger vedrørende stationær og mobil kontrol- og vars-

Side 35 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

lingskapacitet, strategisk og taktisk lufttransport, inspektionsflykapacitet, troppetransporthelikopte-

re (EH-101), observationshelikoptere (Fennec) samt redningshelikoptere (EH-101).

Hjemmeværnets formål, identitet og relevans som frivillig militær organisation vil fortsat være ba-

seret på at støtte forsvarets opgaveløsning og samfundets samlede beredskab med udgangspunkt

i et folkeligt, frivilligt engagement. Hjemmeværnet bør fokuseres mod bidrag til forsvarets nationa-

le opgaveløsning og bidrag til samfundets samlede krise- og katastrofeberedskab. Endvidere bør

hjemmeværnet i muligt omfang øge bidraget til forsvarets internationale opgaveløsning. Det bør

desuden på kort sigt undersøges, hvordan sammensætningen af hjemmeværnets enheder fremad-

rettet kan tilpasses og effektiviseres i forhold til forsvarets opgaveløsning og det samlede danske

krise- og katastrofeberedskab

Som følge af indeværende forlig er hovedparten af forsvarets støttestruktur gjort værnsfælles og

centraliseret. Forsvaret bør fortsætte denne udvikling, og konceptet med de funktionelle tjenester

bør fastholdes. Støttestrukturen bør i endnu højere grad fokuseres imod at sikre kunderne – her-

under de operative kapaciteter og forsvarets personel - de rette leverancer i rette mængde, tid og

kvalitet.

Forsvarsministeriet har i samarbejde med Forsvarskommandoen og Hjemmeværnskommandoen

gennemført et analysearbejde med henblik på at afdække eventuelle muligheder for optimering af

forsvarets skolestruktur. Skoleanalysen anbefaler samlet, at forsvaret iværksætter implementering

af kapacitetscentre i hæren.

Socialistisk Folkeparti har taget forbehold for teksten vedrørende hjemmeværnet. (Beretningens side 380)

Side 36 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

8. K

APITEL

- RESUME

RESSOURCER

Fastlæggelse af den økonomiske ramme for forsvaret i lyset af de anførte behov og den endelige

overordnede prioritering af ressourcerne inden for denne ramme skal ske i forbindelse med indgå-

else af en ny politisk aftale om forsvarets ordning for 2010-2014.

Forsvarets aktuelle bemandingssituation og de markant ændrede operationsvilkår har medført et

ændret omkostningsmønster. Der har på denne baggrund været behov for at omprioritere bl.a.

uforbrugt lønsum, forbruge ressourcer fra forsvarets lagerbeholdninger og udskyde materielinve-

steringer for at afholde de ekstraordinære tiltag på personelsiden og de stigende driftsudgifter, der

skyldes de ændrede operationsvilkår. Selv med de allerede iværksatte omprioriteringer og dispo-

neringer er der imidlertid ikke for nærværende balance mellem forsvarets opgaver og de tildelte

ressourcer.

Udviklingen i vilkårene for operationernes gennemførelse betyder, at der stilles øgede krav til en-

hedernes og personellets selvbeskyttelse overalt i missionsområdet samt evnen til at kunne imø-

degå eller undvige hurtigt skiftende trusler. Operationsområdernes størrelse og geografiske be-

skaffenhed medfører endvidere, at der sker en hurtigere nedslidning af det indsatte materiel. Disse

forhold har væsentlige konsekvenser for materielområdet, herunder øgede krav om anskaffelse af

materiel samt behov for hyppige opdateringer, reparation og udskiftning af det indsatte materiel.

Herudover er der udgifter forbundet med erstatning af materiel, der er gået tabt i forbindelse med

internationale operationer.

Side 37 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Som en konsekvens af det forøgede forbrug af ammunition og øvrige forsyningsgenstande i for-

svarets internationale operationer, og de afledte forøgede uddannelses- og træningsbehov for for-

svarets enheder forud for udsendelse, har forsvaret i indeværende forligsperiode trukket på de

eksisterende beholdninger. Forsvarskommandoen har vurderet, at forsvarets lagerbeholdninger nu

befinder sig på et for lavt niveau, og at der bør anvendes et engangsbeløb på ca. 1,4 mia. kr. for

at kunne foretage en genopbygning af forsvarets lagerbeholdninger. Det vurderes imidlertid, at

engangsbeløbet formentlig kan reduceres med op til ca. 500 mio. kr., såfremt lageropfyldningen

fokuseres i forhold til de aktuelle behov, herunder særligt i forhold til indsatsen i Afghanistan. På

denne baggrund bør der afsættes ressourcer til genopbygningen af forsvarets lagre.

Erfaringerne fra forsvarets indsættelse i kamphandlinger i Irak og Afghanistan har understreget

behovet for at gennemføre uddannelsen af soldater og enheder i de rigtige rammer og med mate-

riel i samme antal og kvalitet som i missionsområdet. Forsvarskommandoen har vurderet, at dette

vigtige princip, der benævnes ”train as you fight”, medfører, at der bør afsættes et engangsbeløb

på ca. 1 mia. kr. til indkøb af uddannelsesmateriel til brug for enheder, der skal udsendes i inter-

nationale operationer. Indledningsvis forventer Forsvarskommandoen, at der kan gennemføres en

omprioritering af materielinvesteringer i indeværende forlig, der muliggør anskaffelse af uddannel-

sesmateriel for 400 mio. kr. På denne baggrund bør der afsættes ressourcer til indkøb af uddan-

nelsesmateriel.

Forsvarskommandoen har vurderet, at de årlige udgifter til materieldrift for en struktur, der kan

understøtte opstilling og uddannelse af kapaciteter med henblik på opretholdelse af udsendte ka-

paciteter svarende til op til ca. 2.000 soldater i internationale operationer, reelt er forøget med ca.

600-700 mio. kr. årligt. På denne baggrund bør der afsættes de fornødne ressourcer til forsvarets

materieldrift.

Side 38 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Forsvarskommandoen har vurderet, at et uændret gennemsnitligt årligt investeringsniveau på ca.

3,0 mia. kr. til større materielanskaffelser i perioden 2010-2014 vil muliggøre den løbende genan-

skaffelse af forsvarets eksisterende kapaciteter.

Forsvaret har iværksat en række tiltag for at forbedre de ansattes hverdag og derved imødegå den

i indeværende perioden høje uforudsete afgang. Videreføres tiltagene under den allerede iværk-

satte ”Operation Bedre Hverdag”, vil dette isoleret set medføre årlige udgifter på ca. 300 mio. kr.

En iværksættelse af yderligere planlagte tiltag - forsvarets bemandingsstrategi - vil i givet fald

medføre udgifter på op til 200 mio. kr. årligt.

Parallelt med disse fastholdelses- og rekrutteringstiltag foreslår forsvaret en forøgelse af forsvarets

uddannelseskapacitet med henblik på en tilpasning til den forventede øgede rekruttering. Såfremt

forøgelsen af forsvarets uddannelseskapacitet iværksættes og fastholdes i en kommende forligspe-

riode, har Forsvarskommandoen vurderet, at dette medfører årlige udgifter på op til ca. 200 mio.

kr. Hertil kommer en engangsinvestering på ca. 100 mio. kr. til udvidelse af eksisterende uddan-

nelsesetablissementer m.v. Initiativet kan tilpasses behovet.

Nye initiativer for at støtte udsendt personel med forsørgerforpligtelser over for børn er vurderet til

at kunne implementeres for ca. 14 mio. kr. årligt.

Det bemærkes i forhold til ovenstående vurderinger, at den aktuelle konjunktursituation dels kan

virke dæmpende på personaleafgangen, dels kan betyde en forøget tilbagevenden af personel fra

det civile erhvervsliv. Det er således muligt, at både fastholdelse og rekruttering af personel vil

blive forbedret alene på grund af den ændrede konjunktursituation.

Side 39 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Iværksættelsen af ovennævnte tiltag bør prioriteres, således at der sker en hensigtsmæssig op-

bygning af forsvarets personelstruktur. Videreførelsen af eksisterende tiltag og iværksættelsen af

nye tiltag bør endvidere overvejes i forhold til konjunktursituationen og forventningen til udviklin-

gen i bemandingssituationen.

Danske enheder har i de seneste år været deployeret længere væk fra Danmark end tidligere, og

der har været flere samtidige større bidrag samt større geografisk spredning end forudset. Dette

har medført en række strukturelle flaskehalse, der viser sig ved, at antallet af stillinger inden for

specifikke områder er for lille i forhold til de faktiske opgaver, hvorved udsendelsesfrekvens og

anden belastning på personel bliver større end forudset. Forsvarskommandoen har vurderet, at en

forøgelsen af antallet af stillinger inden for specifikke områder er væsentlig for forsvarets evne til

kunne opretholde udsendte kapaciteter svarende til ca. 2.000 soldater. Forsvarskommandoen vur-

derer, at der på kort sigt bør anvendes op til ca. 350 mio. kr. årligt til at udvide strukturen og for-

øge antallet af stillinger. Der bør på denne baggrund afsættes ressourcer til afhjælpning af de be-

skrevne strukturelle flaskehalse.

Forsvarskommandoen har vurderet, at der for at forbedre indkvarteringen, forsvarets skydebaner

og øvelsespladser samt for at leve op til en del af de skærpede miljøkrav og reducere vedligehol-

delsesefterslæbet i en kommende femårig forligsperiode bør afsættes i alt ca. 1,2 mia. kr. på etab-

lissementsområdet for bl.a. at tilgodese disse merbehov. På denne baggrund bør forsvarets etab-

lissementsområde styrkes. Som grundlag for Forsvarskommandoens vurdering af merbehovet in-

den for etablissementsområdet er forudsat en række dispensationer fra miljøkrav til skydebaner,

øvelsespladser mv.

Side 40 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Det bør overvejes at etablere en model for administration af midler til bredere stabiliseringsindsat-

ser, herunder samtænkningstiltag, der kan bidrage til integrationen af militære og civile dele af

indsatsen i en samlet strategi i forbindelse med udsendelse af bidrag til internationale operationer.

Forsvarskommandoen har vurderet, at etableringen af en kapacitet til Computer Network Operati-

ons og en kapacitet til militær kapacitetsopbygning vil medføre driftsudgifter på i alt ca. 160 mio.

kr. årligt. Hertil kommer etableringsudgifter, indledende materielanskaffelser og etablissement på

ca. 200 mio. kr.

Forsvarskommandoen har vurderet, at udgifterne til destruktion af forsvarets beholdning af klyn-

geammunition, som Danmark har forpligtet sig til at gennemføre inden medio 2017, vil andrage op

til ca. 300 mio. kr.

De i beretningen nævnte reduktioner og nedlæggelser af forsvarets kapaciteter vil kunne medføre

væsentlige besparelser. Det præcise omfang af den samlede besparelse i forbindelse med kapaci-

tetsreduktioner vil selvsagt afhænge af hvilke konkrete reduktioner, der måtte blive besluttet som

led i indgåelse af en ny femårig aftale for forsvaret.

Forsvarskommandoen har vurderet, at den trinvise opbygning af forsvarets personelstyrke vil in-

debære en reduktion i de aktivitetsbestemte udgifter i forsvaret på i alt ca. 4 mia. kr. over en fem-

års periode. Reduktionen skyldes, at Forsvarskommandoens økonomiske beregninger tager ud-

gangspunkt i en fuldt bemandet struktur. Ved en trinvis opbygning af personellet i perioden fra

2010 vil der opstå et mindreforbrug på bl.a. lønsum, materieldrift, etablissementsdrift mm. i for-

hold til udgifterne til en fuldt bemandet struktur.

Side 41 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Afsluttende skal det på kort sigt sikres, at forsvarets tildelte ressourcer udnyttes optimalt imod

løsningen af kerneopgaverne. Dette skal dels gennemføres ved en vedvarende indsats for at mini-

mere omkostningerne gennem fortsat effektivisering og rationalisering, dels ved en stadig opfølg-

ning på forsvarets ressourceanvendelse for herved at skabe forudsætning for at disponere res-

sourcerne optimalt i forhold til de aktuelle behov.

Side 42 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

ANBEFALINGER

Indledning

Dette dokument sammenfatter alle anbefalinger, der er fremkommet gennem kapitel 1-8. Som

anført generelt i beretningen anvendes betegnelsen ”kort sigt” for perioden 2010-2014 og beteg-

nelsen ”længere sigt” for perioden efter 2014.

Sikkerhedspolitiske anbefalinger

Nedenstående sikkerhedspolitiske anbefalinger er en del af de sikkerhedspolitiske overvejelser i

kapitel 1 og er medtaget i deres helhed. Anbefalingerne er sammen med Forsvarets Efterretnings-

tjenestes risikovurdering anvendt som grundlag for de efterfølgende kapitler.

•

Der forventes frem mod 2025 mindst samme behov for danske bidrag til internationale opera-

tioner som hidtil. De forskellige opgavetypers uforudsigelighed og kompleksitet tilsiger, at der

fortsat vil være behov for at udvikle kapaciteter, der er helstøbte, deployerbare og fleksible nok

til at kunne anvendes inden for et bredt spektrum af internationale opgaver, der spænder fra

væbnet konflikt over stabiliseringsindsatser til international ordenshåndhævelse, herunder be-

kæmpelse af pirateri.

•

Det er centralt, at det udsendte personel vil kunne virke i højintensitetsoperationer. Styrkerne

skal endvidere være tilstrækkelig fleksible til løbende at kunne tilpasse sig ændrede opgave-

porteføljer, i takt med at en operation gennemløber forskellige faser. Styrkebidragene bør kun-

ne opretholdes over lang tid og over store afstande.

•

De fleste indsatser forventes at ville finde sted i sammenbrudte eller skrøbelige stater. Forsva-

ret bør derfor have kapacitet til at kunne udsende instruktører og rådgivere til støtte for kapa-

citetsopbygning af lokale styrker, om nødvendigt parallelt med deltagelse i samme operations

eventuelle højintensive dele.

Side 43 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

•

På baggrund af afrikanske ønsker om i højere grad at håndtere lokale konflikter gennem egne

regionale sikkerhedsstrukturer forventes støtte til regional militær kapacitetsopbygning at blive

en opgave af stigende betydning for det internationale samfund. Det vil derfor være væsent-

ligt, at forsvaret som led i det internationale engagement er i stand til at gennemføre kapaci-

tetsopbygning, både i forhold til de regionale organisationer og i forhold til de enkelte lande,

der leverer tropper til operationer i Afrika.

•

Operationernes stadigt mere komplekse karakter vil stille øgede krav til personellets uddannel-

se, herunder sprogkundskaber, kendskab til andre kulturer og evnen til at agere sammen med

civile aktører samt til at gennemføre begrænsede genopbygningsopgaver, når sikkerhedssitua-

tionen ikke tillader tilstedeværelsen af civile aktører. Det bør til stadighed sikres, at personellet

har de bedst mulige udsendelsesvilkår.

•

Materielmæssigt peger erfaringerne fra de senere års operationer, herunder i særdeleshed

Afghanistan, på øget behov inden for en række materielkategorier, herunder bl.a. pansrede

patrulje- og transportkøretøjer, løftekapacitet i form af transportfly og helikoptere, samt over-

vågnings- og efterretningskapaciteter, herunder ubemandede fly (UAV’er). Ud fra en sikker-

hedspolitisk vurdering bør det i forbindelse med forsvarets fremtidige indretning overvejes at

kunne bidrage til at opfylde disse mangler.

•

I forbindelse med FN- og AU-indsatser i Afrika må der forventes øget efterspørgsel efter logi-

stiske kapaciteter til støtte for konkrete operationer. Erfaringen tilsiger, at der typisk vil blive

efterspurgt løftekapacitet, herunder transportfly og -skibe og helikoptere samt specialiseret lo-

gistisk personel. Ud fra en sikkerhedspolitisk vurdering bør det i forbindelse med forsvarets

fremtidige indretning overvejes at kunne bidrage med de kapaciteter, der efterspørges i for-

hold til det internationale samfunds militære operationer i Afrika.

•

Der bør fra dansk side arbejdes for multilateralt samarbejde om større kapaciteter, herunder

inden for løftekapacitet.

Side 44 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

•

Erfaringerne fra internationale operationer tilsiger, at der er behov for en integreret tilgang til

planlægning og gennemførelse af de militære og civile sider af indsatsen. Ved stabiliserings-

operationer bør der fra starten udarbejdes en strategi, der integrerer militære og civile sider af

indsatsen. Med henblik herpå bør der oprettes en samtænkningsstruktur i centraladministratio-

nen, der sikrer dette. En tilsvarende struktur bør etableres i operationsområdet.

•

Der er behov for at forøge og opkvalificere puljen af civile sektoreksperter samt politiske rådgi-

vere, der med kort varsel kan stilles til rådighed for internationale operationer både på plan-

lægningsniveau og i felten. Det bør derfor overvejes at etablere et specifikt kvantitativt mål for

udvidelsen af den civile kapacitet. Der vil være et voksende behov for at inkludere offentlig

kommunikation i operationsområdet som en integreret del af strategierne for operationerne.

•

Forsvaret skal fortsat kunne udføre suverænitetshåndhævelse og myndighedsudøvelse, herun-

der råde over tilstrækkelige forsvarskapaciteter til at håndtere en forventet øget aktivitet i de

arktiske områder.

•

Forsvaret skal fortsat kunne bidrage med militære kapaciteter til samfundets samlede krise- og

katastrofeberedskab.

•

Den teknologiske udvikling og den øgede anvendelse af cyberspace vil medføre, at cyberspace

fremadrettet kan betegnes som et kamprum, hvor konflikter udkæmpes. Derfor bør forsvaret

råde over kapacitet til at beskytte egne systemer og forhindre eventuelle modstanderes udnyt-

telse af cyberspace. Forsvaret bør endvidere være i stand til at bidrage til samfundets samlede

beredskab inden for cyberspace.

•

Støtte til bredere stabiliseringstiltag på det sikkerhedspolitiske område kan ikke umiddelbart

finansieres af bistandsmidler, da det falder uden for OECD’s retningslinjer for, hvad der kan

medregnes som udviklingsbistand. Der bør derfor etableres en fleksibel ramme uden for udvik-

lingsbistanden til finansiering af sådanne tiltag.

•

Det er i dansk interesse aktivt at bidrage til en international orden præget af samarbejde.

Side 45 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

•

Der bør derfor fra dansk side arbejdes for, at FN fortsat vil udgøre fundamentet for det inter-

nationale system som kilden til global legitimitet og normdannelse. Endvidere bør der bidrages

til at styrke FN’s kapacitet til at gennemføre fredsbesvarende operationer.

•

Der bør endvidere fra dansk side arbejdes for at fastholde NATO som et solidarisk og forplig-

tende sikkerhedspolitisk samarbejde mellem Europa og Nordamerika, herunder som ramme for

transatlantisk samarbejde om internationale operationer og militær transformation.

•

Endelig er det i dansk interesse, at der sker en styrkelse af EU’s evne til at beslutte og gen-

nemføre civile og militære krisehåndteringsopgaver. Opretholdelse af forsvarsforbeholdet er

således ikke i dansk interesse.

•

Danmark bør arbejde for at imødegå truslen fra masseødelæggelsesvåben og deres fremfø-

ringsmidler, herunder gennem styrkelse af ikke-sprednings- og nedrustningsregimerne.

•

I lyset af det komplekse trusselsbillede i en globaliseret verden bør der ske en styrkelse af den

sikkerheds- og forsvarspolitiske forskning.

•

Det bør overvejes at iværksætte regelmæssige debatter eller høringer i Folketinget om de bre-

dere sikkerhedspolitiske udfordringer med afsæt i oplæg fra regeringen.

Anbefalinger opdelt på emner

Nedenstående anbefalinger er en sammenfatning af de af Forsvarskommissionen fundne anbefa-

linger i kapitel 2-8 i beretningen. Anbefalingerne er her emneopdelt og fremkommer derfor i en

anden rækkefølge end i beretningen.

Forsvarets fremtidige opgaver

•

Forsvaret bør kunne løse opgaver inden for det fulde opgavespektrum, gående fra humanitære

operationer og ordenshåndhævelse over stabiliseringsopgaver til egentlig væbnet konflikt.

Dansk Folkeparti har taget forbehold for anbefalingen vedrørende EU. (Beretningens side 120)

Side 46 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

•

Forsvaret vil fortsat kunne blive indsat mod mere konventionelt organiserede og opererende

modstandere. Det er derfor Forsvarskommissionens vurdering, at forsvaret også skal bibeholde

evnen til at kæmpe og vinde mod denne type modstandere.

•

Forsvarskommissionen vurderer, at der vil være et uændret behov for, at forsvaret kan over-

våge farvande og luftrum i og omkring Danmark. I og omkring Grønland vurderes det sandsyn-

ligt, at der især på længere sigt vil ske en udvidelse af trafikmængden og aktivitetsniveauet –

især til søs. Dette vil fremadrettet kunne få konsekvenser for forsvarets opgaveløsning i og

omkring Grønland. Som følge af den forventede udvidelse af trafikmængden og aktivitetsni-

veauet bør der snarest iværksættes en egentlig risikoanalyse for havmiljøområdet i og omkring

Grønland, ligesom mulighederne for på kort sigt at intensivere overvågningen i og omkring

Grønland bør undersøges. Endvidere bør der gennemføres en mere omfattende analyse af for-

svarets fremtidige opgaveløsning i Arktis, herunder om der kan være fordele ved at indgå i et

tættere samarbejde med andre nordiske lande, USA eller Canada omkring overvågning og lig-

nende, samt om der ved Grønland – i lighed med andre havområder - kan implementeres og

videreudvikles overvågningssystemer og lignende for skibsfarten. Implementering af sådanne

systemer vil kunne forbedre forsvarets muligheder for at opbygge et situationsbillede i og om-

kring Grønland og herved fokusere indsættelsen af de rådige operative kapaciteter.

•

Forsvarskommissionen vurderer, at der for forsvarets nationale opgaver kan forventes stort set

uændrede vilkår for opgaveløsningen i perioden. Der vil fortsat være behov for at indsætte mi-

litære kapaciteter til at overvåge farvandene og luftrummet i og omkring Danmark, Færøerne

og Grønland, og der vil fortsat være behov for indsatsklare sø- og luftmilitære styrker rede til

at gribe ind overfor eventuelle krænkelser af suveræniteten. Forsvaret vil også fremadrettet

skulle løse opgaver til støtte for det danske samfund, herunder f.eks. eftersøgnings- og red-

ningstjeneste, ammunitionsrydning og støtte til politiet, SKAT med flere. Når der ses bort fra

hjemmeværnet, bør hovedreglen dog fortsat være, at forsvaret kun bidrager til sådanne opga-

Side 47 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

ver, såfremt forsvarets kapaciteter ikke er optaget af anden opgaveløsning, og hvor forsvarets

kapaciteter er de bedst egnede til løsning af opgaven. Samtidigt bør forsvaret også fremadret-

tet kunne pålægges at løse sådanne opgaver, hvis forsvarets kapaciteter samfundsmæssigt

samlet set er de bedst egnede, og at anvendelse af forsvarets kapaciteter sikrer mod opbyg-

ning af dublerende kapaciteter i offentligt regi.

•

Forsvarskommissionen anbefaler, at samarbejdet mellem de forskellige aktører i samfundets

samlede beredskab, der tidligere blev benævnt ”totalforsvaret” fremover benævnes ”krise- og

katastrofeberedskabet”.

•

Forsvarskommissionen anbefaler, at lov om forsvarets formål, opgaver og organisation med

videre justeres som beskrevet i kapitel 2.

Internationale operationer

•

Det er Forsvarskommissionens vurdering, at udviklingen peger på, at længerevarende militære

operationer vil være reglen snarere end undtagelsen. Det understreger behovet for, at forsva-

rets operative kapaciteter – i alle værn – samlet set bør være tilstrækkeligt robuste og udhol-

dende til at understøtte et længerevarende internationalt engagement. Herudover bør forsva-

ret besidde evnen til i særlige situationer at udsende flere eller større bidrag i kortere tid, samt

evnen til at udsende styrkebidrag med kort varsel i forbindelse med krisestyring, humanitære

katastrofer, evakueringsoperationer, demonstration af solidaritet eller NATO vilje mv.hvilket

bl.a. sikres gennem deltagelse i NATO’s udrykningsstyrker.

•

Forsvarskommissionen finder, at forsvaret hurtigt og fleksibelt skal kunne opstille og udsende

styrker i internationale operationer. Forsvaret skal herunder kunne opretholde udsendte kapa-

citeter svarende til op til ca. 2.000 soldater.

Side 48 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Forsvarets kapaciteter udsendes i form af enheder, elementer og enkeltpersoner, idet det bør

tilstræbes, at der trækkes bredt på den operative struktur i forsvaret ikke mindst af hensyn til

en jævn fordeling af belastningen på forsvarets personel og struktur. Således vil opretholdelse

af udsendte kapaciteter svarende til op til ca. 2.000 soldater kunne opnås ved en kombination

af nogle af nedenstående eksempler, som ikke er udtømmende. Det bemærkes, at sammen-

sætning af de enkelte bidrag, herunder størrelse mv., som oftest vil skulle tilpasses mulighe-

derne for samarbejde med andre nationer.

•

Hæren bør samtidigt kunne udsende op til to enheder organiseret som kampgrupper samt

et antal mindre bidrag. For kampgruppestrukturerne gælder, at de sammensættes afpasset

behovene, og de vil således kunne variere i størrelse, typisk fra ca. 300 og op til ca. 800

soldater. Tilsvarende sammensættes de mindre bidrag i forhold til behovene.

•

Søværnet bør med tilgang af tre nye fregatter samtidigt kunne udsende op til to enheder i

form af fregatter, støtteskibe eller inspektionsskibe. Hertil kommer muligheden for periode-

vis at udsende mindre bidrag i form af eksempelvis fartøjer af Flyvefisken-klassen (Stan-

dard Flex 300) samt Søværnets Taktiske Stab.

•

Flyvevåbnet bør samtidigt kunne udsende op til tre bidrag, der typisk vil kunne udgøres af

transportfly, helikoptere, kampfly samt kontrol- og varslingsbidrag. Endvidere bør flyvevåb-

net kunne bidrage med en taktisk stab samt en række specialiserede bidrag i form af ek-

sempelvis støtte til at laste og losse fly samt støtte til drift af lufthavne mv.

•

Øvrige bidrag fra hæren, søværnet, flyvevåbnet og hjemmeværnet vil kunne omfatte spe-

cialoperationsstyrker, mindre enheder og elementer til militær kapacitetsopbygning samt

enkeltpersoner til stabe, observatører mv.

Styrkebidragene skal som udgangspunkt kunne løse normalt forekommende opgaver inden for

alle tre opgavetyper: væbnet konflikt, stabiliseringsopgaver og international ordenshåndhævel-

Side 49 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

se. Forhold i de aktuelle missionsområder, såsom højt intensitetsniveau, store geografiske af-

stande, ringe infrastruktur og belastende klima, kan medføre øget belastning og merudgifter,

der kan reducere mulighederne for at opretholde udsendte bidrag eller udsendelse af yderlige-

re bidrag.

Ved ovenstående målsætning finder Forsvarskommissionen, at NATO’s målsætning om, at

mindst 50 % af medlemslandenes landstyrker skal være deployerbare og mindst 8 % af land-

styrkerne skal kunne opretholdes udsendt i internationale operationer, opfyldes.

•

Forsvarskommissionen forventer, at der i alle typer operationer vil blive stadig mere fokus på

at forhindre skader på civilbefolkningen og civile installationer i forbindelse med gennemførelse

af militære operationer. Det kræver dels, at indsatte kapaciteter er i stand til at skelne militære

mål fra civile personer, installationer mv., dels at kapaciteterne er i stand til at bekæmpe even-

tuelle mål så præcist, at skader på udenforstående undgås eller holdes på et absolut minimum.

Dette fordrer, at forsvaret råder over og har adgang til avancerede efterretnings- og overvåg-

ningskapaciteter, og at forsvaret råder over våbensystemer, der er tilstrækkeligt præcise til at

sikre, at det tilsigtede mål rammes. Endvidere bør forsvaret råde over et så bredt spektrum af

virkemidler, at der kan vælges et tilpasset magtmiddel, så følgevirkninger minimeres. Endeligt

stiller bl.a. hensynet til dette forhold store krav til forsvarets operative uddannelse, herunder

uddannelse i samarbejdet mellem land-, sø- og luftstyrker.

•

Forsvarskommissionen finder, at alle nettomerudgifter relateret til forsvarets internationale

engagement, herunder udgifter relaterede til tab og afskrivninger m.v., bør synliggøres i for-

bindelse med opgørelsen af de nettomerudgifter, der som udgangspunkt inddækkes via finans-

lovens § 35.

•

Forsvarskommissionen finder, at forsvaret bør fokusere på at uddanne sprogofficerer til de

konfliktområder, som Danmark er indsat i, samt genoptage uddannelsen i russisk.

Side 50 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

•

Forsvarskommissionen finder, at der er behov for at forfølge forskellige muligheder for at tilve-

jebringe sprogkyndige (sprogofficer, dansktalende personer med det efterspurgte sprog som

modersmål, tolke, lokale tolke mv.) med rette kompetencer i rette tempo, herunder f.eks. i et

samarbejde med universiteterne.

•

Herudover finder Forsvarskommissionen, at det bør overvejes at oprette et sprogligt grundbe-

redskab i et mindre antal sprog, som vil være af betydning fremover, enten i forbindelse med

udsendelse i missioner eller henset til landenes strategiske betydning.

Samtænkning

•

Forsvarskommissionen finder, at samtænkningskonceptet bør videreudvikles og styrkes. Her-

under bør forsvaret fortsat kunne bidrage inden for dette område med egne kapaciteter såvel

som med støtte til, herunder beskyttelse, og uddannelse af andre aktører, der kan bidrage til

genopbygningsindsatsen under krævende vilkår allerede fra de indledende faser af en operati-

on.

•

Forsvarskommissionen finder, at der er behov for, at ikke kun forsvarets, men statens samlede

evne til at gennemføre stabilisering, genopbygning og udviklingsprojekter i konfliktområder

styrkes og udbygges.

Forsvarets overordnede struktur

•

Forsvarsforliget 2005-2009 indebar en gennemgribende omstrukturering af forsvaret, så for-

svarets operative kapaciteter blev målrettet mod bidrag til internationale operationer og mod

bidrag til totalforsvaret. Samtidigt blev forsvarets støttevirksomhed slanket og centraliseret for

herved at overføre ressourcer til den operative struktur. Forsvarskommissionen finder, at den-

ne transformation bør videreføres i den kommende periode.

Side 51 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

•

Forsvarskommissionen finder, at forsvaret bør råde over tilstrækkeligt med forskellige kapacite-

ter, således at man fra dansk side kan vælge at deltage i konkrete operationer med mere eller

mindre mandskabstunge styrkebidrag efter ønsket effekt. Endvidere bør der rådes over en vifte

af kapaciteter, der muliggør både et langvarigt engagement og hurtig reaktion i f.eks. en krise-

situation. Dette betyder, at forsvaret fortsat bør råde over styrkebidrag på højt beredskab –

dvs. styrker, der med kort varsel kan være klar til at deployere – og råde over kapacitet til hur-

tigt at kunne gennemføre deployering af styrkebidrag til et indsættelsesområde.

•

I forbindelse med udviklingen af forsvarets kapaciteter er det Forsvarskommissionens vurde-

ring, at der bør forfølges en afbalanceret linje, der tager hensyn til både kort- og langsigtede

behov. Opbygning af en ny kapacitet kan tage mange år, i visse tilfælde måske 10 år, hvorfor

kapacitetsudviklingen og den vifte af kapaciteter forsvaret bør råde over, ikke alene bør ses på

baggrund af dagens umiddelbare behov, men tillige bør ses på baggrund af en horisont, der

strækker sig frem mod 2025 med alle de usikkerheder, dette medfører.

•

Det er således Forsvarskommissionens vurdering, at der er behov for et afbalanceret og fleksi-

belt forsvar, der råder over en vifte af helstøbte og robuste kapaciteter, der ikke alene kan an-

vendes virkningsfuldt i de nuværende operationer, men også kan anvendes effektivt i fremtidi-

ge opgaver frem mod 2025, herunder har fleksibilitet til at reagere på uforudsete situationer og

opgaver. Forsvaret skal derfor generelt undgå at opbygge kapaciteter, der alene kan anvendes

til løsning af en bestemt type opgave eller kun kan anvendes i et bestemt geografisk område.

Det er samtidig Forsvarskommissionens vurdering, at der på kort sigt bør ske en prioritering af

ressourcer til afhjælpning af de aktuelle personel- og materielmæssige mangler i forsvaret.

•

Som følge af indeværende forlig er hovedparten af forsvarets støttestruktur gjort værnsfælles

og centraliseret. Dette har som tidligere beskrevet bl.a. muliggjort, at opgaveløsningen har

kunnet effektiviseres og ressourcer dermed overføres til den operative struktur. Forsvarskom-

missionen finder, at forsvaret bør fortsætte denne udvikling, dels i støttestrukturen, hvor even-

Side 52 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

tuelle yderligere muligheder for hensigtsmæssige værnsfælles løsninger bør forfølges, dels i

den operative struktur, hvor værnsfælles opgaveløsning bør implementeres hvor det ud fra en

samlet vurdering findes hensigtsmæssigt og effektivt.

•

Forsvarskommissionen finder, at det på kort sigt bør undersøges, om en yderligere integrering

af eller ændret arbejdsdeling imellem Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen giver mu-

lighed for effektivisering med henblik på at opnå en yderligere rationalisering af forsvarets

stabs- og støttestruktur.

•

Forsvarskommissionen noterer sig anbefalingerne i Forsvarsministeriets analyse af den operati-

ve kommandostruktur. Forsvarskommissionen finder i den forbindelse, at Hjemmeværnskom-

mandoens organisation på kort sigt bør tilpasses og effektiviseres, så den organiseres efter

samme organisations- og ledelsesprincipper som forsvarets stabe på tilsvarende niveau.

•

Det er Forsvarskommissionens vurdering, at det på kort sigt bør undersøges om den lokale

kommandostruktur i relation til forsvarets bidrag til samfundets krise- og katastrofeberedskab

kan effektiviseres.

•

For de nordatlantiske operative kommandoers vedkommende bør strukturen effektiviseres, så

der tages hensyn til den reelle og forventede udvikling i og omkring Grønland og Færøerne.

Forsvarskommissionen finder, at Grønlands Kommando og Færøernes Kommando på kort sigt

bør samles i en arktisk kommando i Grønland med et forbindelseselement på Færøerne. Den

mest hensigtsmæssige placering af kommandoen i Grønland bør på kort sigt undersøges og af-

klares. Det bør i samme forbindelse undersøges, om Thulebasen med fordel kan spille en stør-

re rolle i forbindelse med forsvarets opgaveløsning i og ved Grønland i samarbejde med andre

partnerlande. Tilpasningen af de nordatlantiske operative kommandoer bør ske gennem dialog

med Grønland og Færøerne, hvor alle parter inddrages og får mulighed for medindflydelse.

•

Forsvarskommissionen finder, at den nuværende udvikling af forsvarets specialoperationsstyr-

ker, hvor evnen til samarbejde og integration af forsvarets specialoperationsstyrkekapaciteter

Side 53 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

fra hæren og søværnet styrkes, bør fortsættes på kort og længere sigt. På længere sigt bør

det undersøges, hvorvidt flyvevåbnet bør styrke den nuværende evne til at deltage i special-

styrkeoperationer – eksempelvis med transportfly og helikoptere.

•

I forbindelse med en eventuel anskaffelse af skibsbaserede helikoptere vurderer Forsvarskom-

missionen, at det på kort sigt bør undersøges, om der ud fra en samlet betragtning vil kunne

opnås fordele ved organisatorisk at integrere søværnets og flyvevåbnets helikoptere på Flyve-

station Karup, hvor Søværnets Helikoptertjeneste og Helicopter Wing Karup i forvejen er fysisk

placeret. Hærens helikoptere er i indeværende forligsperiode integreret organisatorisk i Heli-

copter Wing på Flyvestation Karup.

•

Det er Forsvarskommissionens vurdering, at konceptet med de funktionelle tjenester bør fast-

holdes.

•

Samlet set finder Forsvarskommissionen, at støttestrukturen i endnu højere grad bør fokuseres

imod at sikre kunderne – herunder de operative kapaciteter og forsvarets personel - de rette

leverancer i rette mængde, tid og kvalitet.

•

Forsvarskommissionen finder, at forsvaret bør fokusere udviklingen inden for bygnings- og

etablissementsområdet mod at indhente det konstaterede vedligeholdelsesefterslæb samt at

etablere tidssvarende indkvarterings-, uddannelses- og øvelsesfaciliteter. Herunder er der be-

hov for modernisering af forsvarets skydebaner, bl.a. som følge af miljøkrav. Det bør i den for-

bindelse undersøges, hvilke tiltag, der bør prioriteres på kort sigt, og hvilke der kan udskydes

med henblik på gennemførelse på længere sigt, herunder hvilke miljøkrav der kan dispenseres

for.

•

Finansministeriet har indledt etablering af servicefællesskaber, der betjener flere ministerom-

råder, herunder ét på informatikområdet. På kort sigt finder Forsvarskommissionen, at det bør

undersøges, hvorvidt forsvaret skal lade sig betjene af disse servicefællesskaber

Side 54 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

•

Forsvarskommissionen finder endvidere, at der bør gennemføres en analyse af den overordne-

de opgaveportefølje for Forsvarets Sundhedstjeneste og snitfladerne til det offentlige sund-

hedssystem, med henblik på at afdække mulige effektiviseringsgevinster for forsvaret som hel-

hed.

•

Kapaciteten på det militærpsykologiske område (krisepsykologisk bistand) er øget i takt med

stigende krav i internationale operationer, men den nuværende kapacitet er udnyttet fuldt ud.

Efter som den nuværende intensitet i operationerne som minimum må forventes at fortsætte,

finder Forsvarskommissionen, at det på kort sigt bør undersøges, om der skal tilføres yderlige-

re ressourcer til området.

•

Forsvarsministeriet har i indeværende forligsperiode analyseret værnenes skolestruktur. Skole-

analysen anbefaler samlet, at der iværksættes etablering af kapacitetscentre i hæren. For-

svarskommissionen noterer sig skoleanalysens anbefaling.

•

Forsvarskommissionen finder, at det – med henblik på at styrke mulighederne for yderligere

inddragelse af værnsfælles aspekter i officersuddannelserne – på kort sigt bør undersøges, om

samarbejdet mellem de tre nuværende officersskoler kan integreres yderligere, eller om sko-

lerne eventuelt kan samles – f.eks. under Forsvarsakademiet.

Værnsfælles kapaciteter

•

Ammunitionsrydningskapaciteter efterspørges i nationale såvel som internationale operationer.

Den stigende trussel fra f.eks. improviserede sprængladninger i internationale operationer bør

efter Forsvarskommissionens vurdering på kort sigt føre til en styrkelse af forsvarets samlede

ammunitionsrydningskapacitet, herunder bør hærens ingeniørkapacitet på kort sigt styrkes i re-

lation til ammunitionsrydning og imødegåelse af vejsidebomber m.v.

•

Forsvarskommissionen finder, at etablering af en dansk kapacitet på C-RAM området (Counter

Rockets, Artillery and Mortar) - henset til den igangværende udvikling af koncepter og syste-

Side 55 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

mer på området - først bør ske på længere sigt. På kort sigt bør udviklingen på området følges,

samtidig med at de allerede iværksatte varslings- og beskyttelsestiltag videreføres og udbyg-

ges, ligesom det bør undersøges, hvordan forsvarets eksisterende kapaciteter (eksempelvis

mobile radarer og artilleripejleradarer) kan integreres med eller udnyttes i relation til en C-RAM

kapacitet.

•

Den fremadrettede trussel mod udsendte styrker fra taktiske ballistiske missiler vurderes at

fordre, at det på længere sigt bør overvejes at opbygge en taktisk kapacitet, der kan deltage i

overvågning og beskyttelse af udsendte styrkebidrag mod taktiske ballistiske missiler. En sådan

kapacitet vil bl.a. kunne bidrage til NATO’s taktiske missilforsvarskapacitet. Forsvarskommissio-

nen finder, at udviklingen på området bør følges, samtidigt med at forsvaret på kort sigt bør

vedligeholde og opbygge viden og ekspertise på området.

•

Forsvarskommissionen finder, at der på kort sigt bør oprettes en Computer Network Operations

(CNO) kapacitet inden for Forsvarsministeriets område med henblik på at forsvare egen brug af

og forhindre modstanderes udnyttelse af cyberspace. En sådan kapacitet bør kunne indsættes

til støtte for både nationale operationer og for deployerede styrkebidrag. En CNO-kapacitet in-

den for Forsvarsministeriets område skal endvidere have evnen til at samarbejde med samfun-

dets øvrige kapaciteter på dette område.

•

Forsvarskommissionen finder, at forsvarets felthospital på kort sigt – sammen med forsvarets

øvrige deployerbare sanitetskapaciteter – bør videreudvikles i en modulær retning. Herved skal

sikres, at forsvaret fleksibelt og situationsbestemt kan udsende tidssvarende og relevante sani-

tetskapaciteter af forskellig størrelse og med forskellig kapacitet for at sikre støtte til udsendte

styrkebidrag samt i form af selvstændige, modulære bidrag til f.eks. humanitære katastrofer.

•

Forsvarskommissionen finder, at det på kort sigt bør undersøges om, og hvorledes hærens og

flyvevåbnets luftmilitære kontrol- og varslingskapaciteter kan integreres med henblik på at sik-

re et fagligt miljø af tilstrækkelig robusthed og størrelse.

Side 56 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

•

Forsvarskommissionen finder, at forsvarets evne til at bidrage til militære kapacitetsopbyg-

ningsopgaver skal udbygges, og at forsvaret fremadrettet skal kunne bidrage yderligere til

denne type opgaver.

•

Forsvarskommissionen finder, at Forsvarets Mediecenter på kort sigt bør udvikles til at kunne

bidrage med deployerbare kapaciteter til støtte for udsendte danske bidrag.

Hærens struktur og kapaciteter

•

Det er Forsvarskommissionens opfattelse, at hærens opgaver fremadrettet fortsat ses at være

fokuseret omkring internationale operationer.

•

Forsvarskommissionen finder, at erfaringerne fra hærens langvarige bidrag til internationale

operationer viser, at hæren typisk udsender enheder af bataljonsstørrelse, der indeholder ele-

menter fra i princippet alle våbenarter og er i stand til at kæmpe selvstændigt.

•

På denne baggrund finder Forsvarskommissionen, at udviklingen af hærens operative struktur

bør fokuseres omkring bataljonskampgruppeniveauet, hvortil elementer fra alle hærens våben-

arter kan knyttes. Samtidig bør hæren fastholde en evne til – efter et passende varsel – at ind-

sætte en enhed af brigadestørrelse.

•

Forsvarskommissionen vurderer, at det forventede operationsmiljø, trusselsniveau og operati-

onstyper fordrer, at alle hærens deployerbare kapaciteter kan virke i både høj- og lavintensive

operationer og under alle trusselsniveauer.

•

Forsvarskommissionen vurderer, at kampvogne fortsat vil udgøre en relevant og nødvendig

kapacitet. Kampvognskapaciteten bør derfor fastholdes, idet organisationen og kapaciteten på

kort sigt – på baggrund af den ovenfor beskrevne fokusering af hærens operative struktur -

bør reduceres, så den i højere grad målrettes mod indsættelse i rammen af bataljonskamp-

grupper i det langvarige internationale engagement.

Side 57 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

•

Det er Forsvarskommissionens vurdering, at balancen mellem kampvogne, infanterikampkøre-

tøjer, øvrige pansrede køretøjer og upansrede køretøjer i kamptropperne på længere sigt bør

overvejes. Herunder bør bl.a. de erfaringer, der fremadrettet gøres i forbindelse med den be-

skrevne tilpasning af hærens operative struktur til det langvarige engagement og fokusering af

strukturen på bataljonskampgruppeniveauet inddrages, sammen med de operative erfaringer,

der indhentes i den forbindelse.

•

I lyset af bl.a. den påkrævede udskiftning af hærens selvkørende haubits M109 og behovet for

præcis ildstøtte i internationale operationer; samt i lyset af den tidligere beskrevne udvikling af

hærens operative struktur, finder Forsvarskommissionen, at det bør overvejes om hærens

ildstøttekapacitet på kort sigt kan reduceres og tilpasses opgaveløsningen i relation til det

langvarige internationale engagement.

•

Med baggrund i de aktuelle operationer samt den forventede udvikling i trusselsbilledet, der er

beskrevet i beretningens kapitel 1 og Forsvarets Efterretningstjenestes risikovurdering, vurde-

rer Forsvarskommissionen, at det er mindre sandsynligt, at forsvaret på kort og længere sigt vil

indsætte styrkebidrag i operationer, hvor der er behov for danske kortrækkende jordbaserede

luftværnskapaciteter. Forsvarskommissionen finder på den baggrund, at det bør overvejes om

hærens luftværnsmissilafdeling, der er udrustet med kortrækkende STINGER-missiler, kan ned-

lægges, idet afdelingens radarer søges genanvendt i andre kapaciteter.

•

I lyset af det nuværende og forventede trusselsbillede, hvor potentielle modstanderes anven-

delse af pansrede køretøjer må vurderes mindre sandsynlig, finder Forsvarskommissionen, at

det bør overvejes om hærens panserværnskapacitet baseret på TOW-panserværnsmissiler kan

nedlægges.

•

Hærens evne til at understøtte længerevarende udsendelse af styrkebidrag bør efter Forsvars-

kommissionens vurdering på kort sigt styrkes. I den forbindelse bør hærens logistiske og ad-

Side 58 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

ministrative kapacitet styrkes, f.eks. ved indføring af flere pansrede logistikkøretøjer samt re-

kruttering af flere specialister.

•

Forsvarskommissionen vurderer, at hærens deployerbare kapaciteter fortsat vil skulle tilmeldes

NATO. Desuden må hæren forudsættes lejlighedsvis at kunne bidrage til NATO’s reaktionsstyr-

ker.

Søværnets struktur og kapaciteter

•

Søværnets opgaver ses efter Forsvarskommissionens opfattelse fremadrettet fortsat at være

overvågning og suverænitetshævdelse af det nationale territorium og interesseområde sidelø-

bende med længerevarende bidrag til internationale operationer.

•

Forsvarskommissionen finder, at søværnets kapacitet til at deltage i internationale operationer

bør udvikles, så evnen til at opretholde udsendte sømilitære styrkebidrag sikres. Endvidere bør

søværnets evne til at støtte enheder indsat på landjorden udbygges.

•

Søværnets større enheder vil fremadrettet bestå af tre fregatter, to fleksible støtteskibe og fire

inspektionsskibe. Med hensyn til fregatkapaciteten vurderer Forsvarskommissionen, at indsat-

sen på kort sigt bør koncentreres om ibrugtagning af fregatterne, herunder uddannelse af be-

sætninger. Med henblik på at optimere fregatternes evne til at yde ildstøtte til enheder indsat

på landjorden kan det på længere sigt overvejes at anskaffe systemer, der kan yde ildstøtte til

landmilitære operationer.

•

For at udvide de større enheders indsættelsesevne, bør de på kort sigt suppleres med nye

skibsbaserede helikoptere, der samtidig er planlagt at skulle erstatte de nuværende Lynx-

helikoptere. Efter Forsvarskommissionens vurdering bør der vælges en helikoptertype, der flek-

sibelt kan støtte enhedernes opgaveløsning både internationalt og i Nordatlanten, det vil sige

løse opgaver i relation til bl.a. transport, overvågning, eftersøgning og redning. Det bør tillæg-

ges vægt, at en sådan helikopter bl.a. kan styrke evnen til at støtte operationer på land. En

Side 59 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

sådan helikopter bør endvidere råde over selvbeskyttelsesudstyr med henblik på indsættelse i

internationale operationer.

•

Søværnets kapaciteter til overvågning og suverænitetshåndhævelse i danske farvande bør ud-

vikles, så indfasningen af moderne enheder og kapaciteter udnyttes til en mere effektiv opga-

veløsning. Samtidigt bør marinehjemmeværnets rolle i løsning af disse opgaver styrkes og ud-

vikles. Forsvarskommissionen finder, at det i forbindelse med indfasningen af fartøjer af Diana-

klassen på kort sigt bør undersøges, om et antal af de nuværende overvågningsenheder af

Flyvefisken-klassen kan udfases og deres opgaver i farvandsovervågningsrollen overtages af de

eksisterende enheder af Diana-klassen mv.

•

Relateret til det nordatlantiske område er det Forsvarskommissionens vurdering, at den sidste

inspektionskutter i Grønland – der på kort sigt vil være operativt og teknisk forældet – bør er-

stattes af et nyt inspektionsfartøj. Dette skal tillige ses i lyset af det ændrede trafikmønster ved

Grønland og det heraf følgende krav om at kunne operere længere væk fra kysten.

•

Behovet for strategisk søtransportkapacitet vurderes – på baggrund af de beskrevne fremad-

rettede vilkår og internationale opgaver for forsvaret – at vokse. Danmark råder via ARK-

projektet over en værdifuld strategisk søtransportkapacitet. Forsvarskommissionen finder, at

ARK-konceptet bør udvikles i takt med det nationale og internationale behov for søtransportka-

pacitet.

•

Forsvarskommissionen finder, at forsvarets miljøskibe på længere sigt bør erstattes. Mulighe-

den for hel eller delvis udlicitering af miljøopgaven eller anden tilvejebringelse af miljøkapacitet

bør undersøges på kort sigt, herunder mulighederne for yderligere udnyttelse af marinehjem-

meværnets kapacitet på dette område. Tilsvarende overvejelser bør gennemføres for så vidt

angår kapaciteten til isbrydning.

•

Søværnets kapaciteter vil efter Forsvarskommissionens opfattelse fortsat skulle tilmeldes NA-

TO. I denne forbindelse bør tilmeldingen både afspejle kapaciteten til længerevarende udsen-

Side 60 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

delser samt kapaciteten til koncentration af indsatsen i kortere perioder. Endvidere må søvær-

net forudsættes at skulle bidrage til NATO’s reaktionsstyrker.

Flyvevåbnets struktur og kapaciteter

•

Flyvevåbnets opgaver ses efter Forsvarskommissionens vurdering fremadrettet fortsat at være

overvågning og suverænitetshævdelse af det nationale luftrum og interesseområde sideløben-

de med længerevarende bidrag til internationale operationer. Udover at fokusere på evnen til

længerevarende udsendelse af styrkebidrag, bør flyvevåbnet fastholde en evne til koncentrati-

on af indsatsen i kortere perioder med intensive operationer.

•

Med hensyn til kampfly vurderer Forsvarskommissionen, at der i forbindelse med nationale

operationer på både kort og længere sigt skal løses opgaver i form af suverænitetshævdelse af

det nationale luftrum samt overvågning af nationalt interesseområde. Det kan i forbindelse

med en analyse af den fremtidige opgaveløsning i det arktiske område overvejes også at an-

vende f.eks. kampfly til lejlighedsvis opgaveløsning i relation til overvågning og suverænitets-

hævdelse i og omkring Grønland.

•

Sammenfattende vurderer Forsvarskommissionen, at forsvaret fortsat skal opretholde en

kampflykapacitet til suverænitetshævdelse af det nationale luftrum samt overvågning af natio-

nalt interesseområde. Forsvaret skal endvidere fortsat opretholde en kapacitet til udsendelse af

kampfly til internationale opgaver.

•

På kort sigt bør det efter Forsvarskommissionens opfattelse overvejes, hvordan udgifterne for

kampflystrukturen kan reduceres. I forbindelse med eventuel beslutning om anskaffelse og ind-

fasning af en ny type kampfly bør det overvejes, hvordan flyvestationsstrukturen mest optimalt

kan udnyttes på længere sigt.

•

Forsvarskommissionen finder, at det nationale, stationære kontrol- og varslingscenter i Karup

bør videreføres. På baggrund af den igangværende indfasning af nye overvågningsradarer bør

Side 61 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

det på kort sigt undersøges, om overvågningen af det nationale luftrum kan effektiviseres. På

kort sigt bør den igangværende opstilling af et modulopbygget mobilt kontrol- og varslingscen-

ter, der kan udsendes i internationale operationer, fortsættes. Det mobile kontrol- og vars-

lingscenter kan endvidere forstærke den nationale opgaveløsning ved behov herfor, herunder

eksempelvis i Grønland.

•

På lufttransportområdet ses der et tydeligt behov for både strategisk og taktisk lufttransport.

For strategisk lufttransports vedkommende finder Forsvarskommissionen, at de allerede igang-

satte initiativer omkring fuldtidschartring af civile transportfly på kort sigt bør videreføres. End-

videre bør eventuelle multinationale løsninger på dette område undersøges og om muligt for-

følges.

•

Kapaciteten til taktisk lufttransport består af fire C-130J fly. Det er Forsvarskommissionens op-

fattelse, at denne kapacitet på kort sigt bør konsolideres, herunder med uddannelse af besæt-

ninger. På længere sigt bør evnen til at deltage i specialstyrkeoperationer styrkes. På længere

sigt kan det endvidere overvejes at anskaffe yderligere taktisk transportflykapacitet.

•

Helikoptere til troppetransport er en meget efterspurgt ressource i forbindelse med internatio-

nale operationer. Forsvaret har hidtil ikke rådet over en decideret helikopterkapacitet til troppe-

transport. Seks EH101-helikoptere er imidlertid under implementering i troppetransportudga-

ven. Forsvarskommissionen finder, at denne kapacitet på kort sigt bør etableres og nyttiggøres

i internationale operationer. Herunder opbygges den nødvendige logistiske støtte hertil. På

længere sigt kan det overvejes at styrke troppetransporthelikopterkapaciteten, herunder etab-

lere en kapacitet til at deltage i specialstyrkeoperationer.

•

Forsvarets observationshelikoptere (Fennec) anvendes til løsning af bl.a. internationale opga-

ver, støtte til civile myndigheder samt opgaver i relation til skole- og træningsflyvning. For-

svarskommissionen finder, at kapacitetens opgavekompleks og dimensionering på kort sigt bør

overvejes, herunder om den internationale kapacitet evt. kan nedlægges.

Side 62 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

•

Forsvarskommissionen finder, at forsvaret bør opretholde struktur til at kunne opretholde fly-

eller helikopterbidrag deployerede uden for Danmark i længere perioder, herunder C-130J Her-

cules fly. Denne struktur kan være hensigtsmæssig i relation til indsættelse i internationale

missionsområder. Samtidig ses en sådan struktur relevant i relation til løsning af nationale op-

gaver i det arktiske område.

•

Forsvarskommissionen finder, at mulighederne for på kort sigt at styrke inspektionsflykapacite-

tens opgaveløsning i og omkring Grønland bør undersøges. Det bør tillige undersøges, om

ubemandede systemer og satellitbaseret overvågning på længere sigt kan løse visse af de op-

gaver, inspektionsflykapaciteten løser i dag.

•

Det er Forsvarskommissionens vurdering, at forsvarets evne til at løse eftersøgnings- og red-

ningsopgaver skal fastholdes. Henset til indfasningen af moderne EH101-redningshelikoptere

med større ydeevne bør det på kort sigt overvejes, hvordan opgaveløsningen kan effektivise-

res, f.eks. ved differentiering af beredskabet i forhold til årstider og trafikmønster.

•

Flyvevåbnets kapaciteter vil efter Forsvarskommissionens opfattelse fortsat skulle tilmeldes

NATO. I denne forbindelse bør tilmeldingen både afspejle kapaciteten til længerevarende ud-

sendelser samt kapaciteten til koncentration af indsatsen i kortere perioder. Endvidere må fly-

vevåbnet forudsættes fortsat at skulle kunne bidrage til NATO’s reaktionsstyrker.

Hjemmeværnet

•

Hjemmeværnets hovedformål, identitet og relevans som frivillig militær organisation vil efter

Forsvarskommissionens opfattelse fortsat være baseret på at støtte forsvarets opgaveløsning

og samfundets samlede beredskab, med udgangspunkt i et folkeligt, frivilligt engagement.

•

Hjemmeværnet bør efter Forsvarskommissionens vurdering fokuseres mod bidrag til forsvarets

nationale opgaveløsning, først og fremmest bevogtning. Endvidere bør hjemmeværnet fortsat

Socialistisk Folkeparti har taget forbehold for anbefalingerne vedrørende hjemmeværnet. (Beretningens

side 380)

Side 63 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

og i muligt omfang øge bidraget til forsvarets internationale opgaveløsning, bl.a. bevogtning og

andre relevante funktioner, ikke mindst indsatser i forbindelse med civil genopbygning for for-

svaret såvel som øvrige samarbejdspartnere. Med ovennævnte udgangspunkt finder Forsvars-

kommissionen, at hjemmeværnets bidrag til det øvrige samfund ligeledes fortsat bør udvikles

til støtte for samfundets samlede krise- og katastrofeberedskab gennem en effektiv udnyttelse

af hjemmeværnets samlede kapaciteter. Med tilgang af en reserveofficerskapacitet bør det

desuden være muligt at gennemføre en kvalitativ styrkelse og effektivisering af den regionale

føringsstruktur.

•

Det bør efter Forsvarskommissionens opfattelse desuden på kort sigt undersøges, hvordan

sammensætningen af hjemmeværnets enheder fremadrettet kan tilpasses og effektiviseres

yderligere i forhold til forsvarets opgaveløsning og det samlede danske krise- og katastrofebe-

redskab, eksempelvis støtte fra politihjemmeværnet samt løsning af bevogtningsopgaver. I den

forbindelse bør virksomhedshjemmeværnet udvikles.

•

Forsvarskommissionen finder, at det - for at forbedre hjemmeværnets muligheder for at støtte

forsvaret og det danske samfund - på kort sigt bør sikres, at de frivillige tilbydes tilstrækkelig

kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, ulempe mv., når frivilligt hjemmeværnspersonel yder

længerevarende tjeneste til støtte for forsvaret og samfundet i øvrigt

•

Efter Forsvarskommissionens vurdering må kravene til aktive hjemmeværnsfolk i de højst prio-

riterede enheder således forventes at blive øget, og det skal i den forbindelse påses, at rele-

vante uddannelseskrav for de forskellige enhedstyper overholdes, og at bevillingerne anvendes

effektivt.

Forsvarets materiel

•

Forsvarskommissionen finder, at der fremadrettet bør sikres tilstrækkelige ressourcer til driften

af det materiel, der indgår i forsvarets struktur.

Side 64 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

•

Forsvarskommissionen finder, at forsvarets udvikling på kort sigt må tage hensyn til, at forsva-

rets materielkapacitet og lagerbeholdninger bør opbygges og dimensioneres i forhold til de ak-

tuelle forhold.

•

Forsvarskommissionen finder, at antal og kvalitet af materiel til rådighed for hjemlig uddannel-

se bør prioriteres, således at de enheder, der forbereder en konkret udsendelse, råder over

samme type materiel, der anvendes i missionsområdet, mens øvrige enheder under uddannel-

se og beredskab råder over moderne og relevant materiel.

Værnepligt

•

Det er Forsvarskommissionens opfattelse, at den nye værnepligtsordning har opfyldt de formål,

der blev opstillet i forsvarsforliget 2005-2009. Totalforsvarsregistret er etableret, og forsvaret

har ud af de værnepligtige kunnet rekruttere tilstrækkeligt personel til efterfølgende reaktions-

styrkeuddannelse og udsendelse i internationale operationer. Generelt er det Forsvarskom-

mandoens vurdering, at værnepligten har været en succes og den nuværende basisuddannel-

se for værnepligtige er passende i længde og indhold med henblik på at forberede de værne-

pligtige på efterfølgende enten at stå til rådighed for samfundets krise og katastrofeberedskab

eller at fortsætte som ansat på en reaktionsstyrkekontrakt i forsvaret.

•

Samtidigt er det dog Forsvarskommissionens vurdering, at den reaktionsstyrkeuddannelse, der

efterfølgende gennemføres for det personel, der under basisuddannelsen tegner reaktionsstyr-

kekontrakt med henblik på uddannelse til og udsendelse i internationale operationer, kan ka-

rakteriseres som meget kompleks og komprimeret.

•

Forsvarskommissionen finder, at det – bl.a. set i lyset af forsvarets aktuelle bemandingspro-

blemer samt det komplekse og intensive miljø, forsvarets personel forventeligt skal virke i un-

der forsvarets fremadrettede opgaveløsning – fremadrettet bør sikres, at forsvaret har det

Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre tager forbehold for teksten vedrørende værnepligt. (Beretnin-

gens side 359)

Side 65 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

bedst og bredest mulige rekrutteringsgrundlag. Rekrutteringsindsatsen skal fokuseres mod hele

ungdomsårgangen (ca. 65.000) og ikke kun mod de blot ca. 6.500 unge, der årligt aftjener

værnepligt i forsvaret.

•

Forsvarskommissionen finder, at værnepligten fremadrettet står over for en række udfordrin-

ger. Forsvarskommissionen har endvidere noteret sig, at en række sammenlignelige europæi-

ske lande har afskaffet værnepligt, mens andre sammenlignelige lande har besluttet at fast-

holde værnepligten.

•

Forsvarskommissionen finder herunder, at det på kort sigt bør overvejes at forbedre værne-

pligtsuddannelsen yderligere, så uddannelsen af de værnepligtige, der ønsker at fortsætte i

forsvaret, kan styrkes i retning af disses efterfølgende opgaver; mens uddannelse af de vær-

nepligtige, der ikke fortsætter i forsvaret, kan styrkes i retning af løsning af opgaver relateret

til samfundets samlede krise- og katastrofeberedskab. Således kan den sidste del af værne-

pligtsuddannelsen målrettes mod den efterfølgende reaktionsstyrkeuddannelse for de værne-

pligtige, der ønsker at tegne reaktionsstyrkekontrakt.

•

Forsvarskommissionen finder endvidere, at der på kort sigt bør gennemføres en omfattende

undersøgelse af værnepligtens fremtid, hvorunder værnepligtens nuværende og fremadrettede

udfordringer afdækkes og adresseres. En sådan undersøgelse bør analysere dels, hvordan

værnepligten fremadrettet kan indrettes mest optimalt, dels eventuelle muligheder for at indfø-

re alternativer til den nuværende værnepligt. Endvidere bør undersøgelsen belyse værneplig-

tens betydning for befolkningens forsvarsvilje og forsvarets forankring i samfundet samt vær-

nepligtens holdningsdannende og opdragende betydning for de værnepligtige. Undersøgelsen

bør endvidere behandle forsvarets muligheder for evt. uden værnepligt eller ved et øget vær-

nepligtsindtag at løse forsvarets opgaver – herunder forsvarets internationale opgaver, forsva-

rets bidrag til samfundets samlede krise- og katastrofeberedskab samt opgaver der løses til

støtte for Kongehuset m.v. Undersøgelsen bør samtidigt behandle forsvarets muligheder for at

Side 66 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

rekruttere bredt, så sammensætningen af forsvarets personel bedst muligt afspejler befolknin-

gen, herunder mulighederne for at rekruttere flere kvinder og mulighederne for at rekruttere

unge med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Undersøgelsen af værnepligtsområdet bør

endvidere inddrage områder uden for forsvaret, der berøres af værnepligten, herunder Bered-

skabsstyrelsen, Militærnægteradministrationen m.v.

Personel

•

Forsvarskommissionen finder, at de nødvendige tiltag på bemandingsområdet bør iværksættes

og videreføres for at sikre, at forsvaret kan både rekruttere, uddanne og fastholde det nødven-

dige personel, idet sådanne tiltag til enhver tid skal kunne afpasses i forhold til de aktuelle be-

hov. Finansiering af disse tiltag bør som følge heraf prioriteres i forsvarets fremtidige økonomi.

•

Vedrørende udsendelsesperioder finder Forsvarskommissionen, at forsvaret af hensyn til de to

afgørende faktorer – operativ effekt og personelsikkerhed – bør fortsætte med at udvikle hæ-

rens nuværende fleksible seksmåneders model inkl. leave i op til to perioder. Samtidigt bør for-

svaret udvikle den fleksible tilgang til udsendelsesperioder, så mulighederne for kortere udsen-

delsesperioder udnyttes, hvor det er operativt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt og hensigts-

mæssigt.

•

Endvidere finder Forsvarskommissionen, at der bør gennemføres en revurdering af forsvarets

udsendelsesmodeller, når resultaterne af Forsvarsakademiets omfattende undersøgelse på om-

rådet foreligger i 2010.

•

Forsvarskommissionen finder, at forsvarets evne til at fastholde især nøglepersonel skal for-

bedres, og kommissionen finder derfor de planlagte tiltag i relation hertil relevante.

•

Forsvarskommissionen finder, at en synliggørelse af kompetencer kan gøre en karriere i forsva-

ret mere attraktiv, men er også en anerkendelse af den indsats, som bliver ydet af forsvarets

ansatte f.eks. i internationale missioner. Ydermere kan en synliggørelse af kompetencer gøre

Side 67 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

det muligt at identificere civile kompetencer, som kan anvendes i forsvaret, og dermed åbne

nye muligheder for rekruttering.

•

Forsvarskommissionen finder, at princippet om meritering af forsvarets uddannelser til tilsva-

rende civile uddannelser bør udbredes til den størst mulige del af forsvarets uddannelser. Den

fremtidige udvikling af forsvarets uddannelser, herunder en forøget modulopbygning, bør såle-

des ske under hensyntagen til dette.

•

Forsvarskommissionen finder, at der, i forlængelse af bestræbelserne på at forsvarets uddan-

nelser i størst muligt omfang følger udviklingen i det civile uddannelsessystem og dermed un-

derstøtter udveksling og samarbejde mellem det militære og det civile uddannelsessystem, bør

ske en øget koordinering på det uddannelsesmæssige område på tværs af ministerierne. Et

sådant samarbejde kan samtidig understøtte forsvarets arbejde med, at meriteringsmuligheder

og kompetenceniveauer i forsvarets uddannelser synliggøres i forhold til civile uddannelsestil-

bud. Dette arbejde sigter på rekruttering og fastholdelse af forsvarets personel såvel som på

klarlæggelse af mulighederne for at skabe uddannelsesspor, der går via forsvarets uddannelser

og tjenesteerfaringer til civile uddannelser.

•

Det er Forsvarskommissionens vurdering, at det bør undersøges, om der med fordel i forsvaret

kan oprettes et uddannelsesråd. Et sådant råd skal have til opgave at virke som rådgivende

organ i forbindelse med opbygning og udvikling af forsvarets uddannelser. En eventuel opret-

telse af et overordnet uddannelsesråd i forsvaret skal ses i sammenhæng og koordineret med

de i kapitel 5 beskrevne ”Personelfagligt Forum i forsvaret” samt ”Underudvalget vedr. Omstil-

ling og Kompetenceudvikling under Forsvarskommandoens Hovedsamarbejdsudvalg”.

•

Forsvarskommissionen finder, at der bør implementeres strukturelle efter- og videreuddannel-

ser for reserveofficerer med henblik på at give reserveofficererne den nødvendige uddannel-

sesmæssige baggrund for at kunne indgå i løsningen af forsvarets opgaver på flere og relevan-

te niveauer.

Side 68 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

•

Forsvarskommissionen finder det derfor relevant at søge at holde relevante grupper af reser-

veofficerer passende aktiverede gennem lejlighedsvis tjeneste, så en ajourføring af konkret

brugbare kompetencer sikres.

•

Forsvarskommissionen finder, at det bør undersøges, hvorvidt det er muligt at indgå partner-

skaber med civile firmaer om eksempelvis periodevis udsendelse af teknisk uddannede eller

administrative medarbejdere inden for funktioner, som principielt ikke stiller krav om, at med-

arbejderen skal være militært uddannet eller bære våben.

•

Forsvarskommissionen finder, at Forsvarsministeriet bør have en eksplicit veteranpolitik, som

understøtter, at de ansatte og deres pårørende gennem en forebyggende indsats er bedst mu-

ligt rustet til udsendelse i internationale operationer og perioden efter hjemkomsten.

•

Forsvarskommissionen finder, at det bør undersøges, om samfundet gennem støtte til vetera-

ner kan medvirke til, at udsendte soldater kan komme i gang med en civil uddannelse eller et

civilt arbejde efter den risikofyldte indsats, de har ydet for Danmark.

•

Forsvarskommissionen finder i lyset af den forventede fortsatte høje intensitet i de internatio-

nale operationer, at initiativer i forhold til veteraner er vigtige og bør videreføres og søges ud-

viklet i samarbejde med både de faglige organisationer og andre interesseorganisationer, her-

under ”De Blå Baretter”.

•

Forsvarskommissionen finder, at der er et øget behov for, at samfundet gennem en helheds-

orienteret indsats retter fokus på en hurtig, relevant, koordineret og respektfuld behandling af

tilskadekomne i international tjeneste og deres pårørende.

•

Forsvarskommissionen finder, at samfundet bør tilstræbe, at der blandt de forskellige rehabili-

teringscentre og -steder i Danmark bliver udpeget nogle, som henvender sig specifikt til patien-

ter med den form for skader, som forsvarets medarbejdere typisk kan pådrage sig i internatio-

nale operationer, og som dermed opnår en særlig ekspertise på området.

Side 69 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

•

Forsvarskommissionen finder, at resultaterne af projektet om korttidsansættelse af soldater

hjemkommet fra internationale operationer bør følges nøje, da det umiddelbart vurderes at

udgøre et godt supplement til de allerede iværksatte tiltag for at akklimatisere soldater efter

hjemkomst fra internationale operationer.

•

Forsvarskommissionen finder, at det samlede tillægsområde bør analyseres nærmere i en

kommende forligsperiode, specielt med henblik på at overveje fordelingen af de samlede til-

lægsmidler mellem de udsendte personelgrupper, bl.a. i forhold til deres udsendelsesvilkår og

forsørgermæssige stilling.

•

Forsvarskommissionen finder, at Forsvarets Dag og de særlige inspirationsdage for kvinder er

nyttige i forhold til rekruttering af og generel oplysning om forsvaret overfor unge kvinder.

•

Forsvarskommissionen finder, at forsvaret fortsat skal afpasse sin rekrutteringsstrategi til for-

svarets behov. Det skal i den sammenhæng tages i betragtning, at en livslang ansættelse i det

offentlige ikke nødvendigvis tilgodeser forsvarets behov endsige anses som værende attraktivt

blandt de unge. Rekrutteringsstrategien skal derfor afspejle, at en karriere i forsvaret er for-

enelig med et ønske om en senere civil karriere – og omvendt.

•

Forsvarskommissionen finder, at de igangsatte initiativer med henblik på at forbedre den gene-

relle sundhedstilstand blandt forsvarets medarbejdere skal videreføres.

•

Forsvarskommissionen finder, at bestræbelserne på at få akkrediteret forsvarets uddannelser

fremover bør søges kædet stærkere sammen med de militære kompetencer.

Forsvarets ressourcer

•

Forsvarskommissionen finder, at fastlæggelse af den økonomiske ramme for forsvaret i lyset af

det anførte behov og den endelige overordnede prioritering af ressourcerne inden for denne

ramme skal ske i forbindelse med indgåelse af en ny politisk aftale om forsvarets ordning for

2010-2014.

Side 70 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

•

Forsvarskommissionen finder, at der på kort sigt bør skabes den nødvendige sammenhæng

mellem opgaver og ressourcer. For at genskabe denne balance, anbefales en række tiltag og

justeringer inden for materiel-, personel- og etablissementsområdet.

•

Forsvarskommissionen finder, at der bør afsættes fornødne ressourcer til forsvarets materiel-

drift.

•

Forsvarskommissionen finder, at bør afsættes ressourcer til genopbygningen af forsvarets lag-

re.

•

Forsvarskommissionen finder, at der bør afsættes ressourcer til indkøb af uddannelsesmateriel.

Forsvarskommandoen har vurderet, at et gennemsnitligt årligt investeringsniveau på ca. 3,0

mia. kr. til større materielanskaffelser i perioden 2010-2014 vil muliggøre den løbende genan-

skaffelse af forsvarets eksisterende kapaciteter. Dette investeringsniveau åbner imidlertid ikke

mulighed for anskaffelser af eventuelle nye kapaciteter. På denne baggrund finder Forsvars-

kommissionen, at det på længere sigt kan overvejes at hæve materielinvesteringsniveauet, så-

fremt der ønskes anskaffet nye kapaciteter samtidig med, at alle eksisterende kapaciteter be-

vares.

•

Forsvarskommissionen finder, at der skal øremærkes et beløb på 14 mio. kr. årligt til nye initia-

tiver for at støtte udsendt personel med forsørgerforpligtelser over for børn.

•

Forsvarskommissionen finder, at iværksættelsen af de personelmæssige tiltag bør prioriteres,

således at der sker en hensigtsmæssig opbygning af forsvarets personelstruktur, og at videre-

førelsen af eksisterende tiltag og iværksættelsen af nye tiltag bør overvejes i forhold til kon-

junktursituationen og forventningen til udviklingen i bemandingssituationen.

•

Forsvarskommissionen finder, at der bør afsættes ressourcer til afhjælpning af strukturelle fla-

skehalse ved at udvide strukturen og forøge antallet af stillinger inden for specifikke områder.

•

Forsvarskommissionen finder, at forsvarets etablissementsområde bør styrkes.

Side 71 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

•

Forsvarskommissionen har noteret sig, at der som grundlag for Forsvarskommandoens vurde-

ring af merbehovet inden for etablissementsområdet er forudsat en række dispensationer fra

miljøkrav til skydebaner, øvelsespladser m.v.

•

Forsvarskommissionen finder, at alle nettomerudgifter relateret til forsvarets internationale

engagement, herunder udgifter relateret til tab og afskrivninger m.v., bør synliggøres i forbin-

delse med opgørelsen af de nettomerudgifter, der som udgangspunkt inddækkes via § 35.

•

Forsvarskommissionen finder, at der er behov for at ikke kun forsvarets men hele statens sam-

lede evne til at gennemføre stabilisering, genopbygning og udviklingsprojekter i konfliktområ-

der styrkes og udbygges. Der bør herunder oprettes en samtænkningsstruktur i centraladmini-

strationen, der sikrer integration af militære og civile dele af indsatsen i en samlet strategi i

forbindelse med udsendelse af bidrag til internationale operationer. Endelig bør det overvejes

at etablere en model for administration af midler til bredere stabiliseringsindsatser, herunder

samtænkningstiltag, der kan bidrage til denne integration.

•

Forsvarskommissionen finder, at forsvaret bør kompenseres for de faktiske udgifter til destruk-

tion af klyngeammunition. Forsvarskommissionen har noteret sig, at Danmarks forpligtelse til

at destruere denne ammunition ikke nødvendigvis indebærer, at destruktionen skal gennemfø-

res inden for en kommende forligsperiode. Udgifterne forudsættes således først afholdt efter

en kommende forligsperiode.

•

Forsvarskommissionen finder, at de i kapitel 7 nævnte reduktioner og nedlæggelser af forsva-

rets kapaciteter vil kunne medføre væsentlige besparelser. Det præcise omfang af den samle-

de besparelse i forbindelse med kapacitetsreduktioner og -nedlæggelser vil selvsagt afhænge

af hvilke konkrete reduktioner og nedlæggelser, der måtte blive besluttet som led i indgåelse

af en ny femårig aftale for forsvaret.

•

Forsvarskommissionen finder, at det på kort sigt skal sikres, at forsvarets tildelte ressourcer

udnyttes optimalt imod løsningen af kerneopgaverne. Dette skal dels gennemføres ved en ved-

Side 72 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

varende indsats for at minimere omkostningerne gennem fortsat effektivisering og rationalise-

ring, dels ved en stadig opfølgning på forsvarets ressourceanvendelse for herved at skabe for-

udsætning for at disponere ressourcerne optimalt i forhold til de aktuelle behov.

Side 73 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Mindretalsudtalelse af Enhedslistens medlem af Forsvarskommissionen, folketings-

medlem Frank Aaen

Enhedslisten kan ikke støtte flertallet i Forsvarskommissionen.

Flertallet i Forsvarskommissionen ønsker at fortsætte den såkaldt aktivistiske forsvars- og uden-

rigspolitik, som Danmark har ført de senere år. En politik, der har trukket Danmark ind i to store

katastrofale krige i Irak og Afghanistan. Ikke mindst diskussionen om nye bombefly, egnet til an-

grebskrige, og andet tungt udstyr bekræfter, at det er linjen.

Generelt er der sket en drejning, hvor sikkerhedspolitik er blevet mere og mere synonymt med

bomber og krig. Efter Enhedslistens opfattelse har det ikke medført mere sikkerhed, tværtimod.

Enhedslisten ønsker en fundamental ændring af dansk forsvars- og sikkerhedspolitik.

I stedet for at indrette forsvaret så det passer ind i forhold til nye krige sammen med USA og NA-

TO, ønsker Enhedslisten, at forsvars- og sikkerhedspolitikken drejes i retning af forhandlinger, poli-

tiske løsninger, demokrati og udvikling. Og i stedet for at satse på militære koalitioner af lande

med USA i spidsen, skal FN have en stærkere rolle. Det kan Danmark bidrage til.

Efter Enhedslistens opfattelse kunne Danmark gøre en forskel:

Ved at medvirke til politiske løsninger på nogle af de afgørende globale konflikter, fred

i Mellemøsten, løsning af konflikter i Afrika og så videre Danske ressourcer kunne her gøre

en forskel i form af bistandshjælp, militær indsats i fredsbevarende aktioner og fremme af

Side 74 af 75

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

forhandlinger om politiske løsninger, hvor et lille uafhængigt land har muligheder, som en

stormagt med sin egen politiske dagsorden ikke har

Ved at bruge ressourcer på støtte til civilsamfundet og styrkelse af folkelige bevægelser,

fagbevægelse, demokratiske organisationer, kvinde- og miljøorganisationer, ungdomsorga-

nisationer og så videre, der kan hjælpe demokratiet på vej ved bevægelse fra neden

Ved at bekæmpe uretfærdighed i form af fattigdom og mangel på rettigheder og give fatti-

ge og undertrykte folk håb om at de har en fremtid med fremskridt, socialt og demokratisk.

I stedet for at satse på indkøb af dyrt militært udstyr og træning af militæret til nye "Irak"-krige

skal Danmark bruge ressourcerne på udstyr, der er velegnet til

deltagelse i fredsbevarende operationer

hurtig hjælp til humanitære katastrofer

indsats for at fremme lokal konfliktløsning og mægling mellem stridende parter samt

opbygning af regionale sikkerhedsorganisationer.

Frank Aaen

Side 75 af 75