UPN, Alm.del - 2008-09

Forsvarsudvalget 2008-09, Det Udenrigspolitiske Nævn 2008-09
FOU Alm.del Bilag 119, UPN Alm.del Bilag 51
Offentligt

FORMANDENS FORORD

Dansk forsvar har gennemgået en dramatisk omstilling. Hvor næsten hele vægten tidligere lå

på forsvaret af dansk territorium, er internationale opgaver nu dimensionerende for store dele

af dansk forsvar, og det har givet Danmark mulighed for at føre en aktivistisk udenrigspolitik i

de tyve år, der er gået siden Murens fald i 1989.

Samtidig har terrorangrebene på World Trade Center i New York og Pentagon i Washington DC

den 11. september 2001 ført til, at der er langt større fokus på indsatsen mod terrorisme, eks-

tremisme og spredning af masseødelæggelsesvåben.

Som følge heraf har karakteren af den internationale indsats ændret sig – fra Cypern over Bos-

nien og Kosovo til Irak og Afghanistan.

Det har slidt på dansk forsvar – både materielmæssigt og personelmæssigt.

Forsvaret har tæret på reserverne og står i dag med et stort efterslæb på ammunitionslagre og

uddannelsesmateriel.

Det burde være en selvfølge, at de soldater, der sendes til Afghanistan, bliver uddannet på det

materiel, de skal bruge dernede, men sådan er det ikke.

Der er derfor behov for at hæve materielanskaffelsesniveauet på længere sigt, hvis vi skal be-

skytte de soldater, vi sender ud, så godt som muligt.

Forsvaret vil ultimo 2009 have ca. 2.300 ubesatte stillinger.

Når det overhovedet har kunnet lade sig gøre at få økonomien til at hænge sammen indtil nu,

skyldes det netop, at den sparede lønsum har kunnet bruges til at dække hullet – men den går

jo ikke i længden. Belastningen på de soldater, der bliver tilbage i forsvaret, bliver bare endnu

større.

Det er derfor afgørende at stoppe denne udvikling ved at søge at fastholde nøglepersonel og

samtidig uddanne flere, bl.a. ved at forøge indtaget på officersuddannelserne.

Men det tager ti år at uddanne en ny kaptajn, og specialisterne tager det også tid at oplære. Og

det er typisk disse aldersgrupper, som er småbørnsforældre.

Det er derfor vigtigt, at der ses på fordelingen af de samlede tillægsmidler mellem de udsendte

medarbejdergrupper, samtidig med at der øremærkes et beløb på 14 mio. kr. til et nyt tillæg,

som kan støtte udsendt personel med forsøgerforpligtelser.

Penge er selvfølgelig ikke alt, og forsvaret har da også en lang række andre initiativer i gang for

at give personellet en bedre hverdag.

Når manglerne på materiel- og personelområdet skal rettes op, bliver der ikke megen plads til

nye aktiviteter, men på to områder foreslår Forsvarskommissionen, at der oprettes nye kapaci-

teter.

Side 1 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Det ene område er Computer Network Operations, som bl.a. skal sikre forsvarets it-systemer

mod et angreb i cyberspace.

Det andet er kapacitetsopbygning – spændende fra f.eks. at bistå de østafrikanske lande med

at opbygge en fredsbevarende enhed, der kan sættes ind, når tingene er ved at gå galt andre

steder i Afrika, til at uddanne en enhed af de afghanske regeringsstyrker til på sigt at overtage

nogle af de opgaver, vi løser i dag.

Det har også været vigtigt at sikre, at vi ikke oplever en gentagelse af det, der skete i denne

forligsperiode, hvor forsvarets kasse blev tømt i forbindelse med internationale operationer.

Derfor finder Forsvarskommissionen, at alle nettomerudgifter relateret til forsvarets internatio-

nale engagement, herunder udgifter relateret til tab og afskrivninger med videre, bør synliggø-

res i forbindelse med opgørelsen af de nettomerudgifter, der som udgangspunkt inddækkes via

§ 35.

Alle disse forslag koster penge, hvor skal de komme fra?

Det er klart, at enten skal de findes ved at nedlægge eksisterende kapaciteter i forsvaret – og

her har Forsvarskommissionen peget på en række muligheder – eller ved at forsvarsrammen

forhøjes.

Men det er ikke Forsvarskommissionens opgave at træffe dette valg, den endelige prioritering

af ressourcerne må foretages i forbindelse med indgåelse af et nyt forsvarsforlig.

Jeg har haft det privilegium at være medlem af de tre seneste forsvarskommissioner. I 1988

var jeg ny forsvarsordfører for Socialdemokratiet, i 1997 var jeg forsvarsminister, og denne

gang har jeg været formand.

En forsvarskommission har sin egen dynamik, den bringer folk med vidt forskellig baggrund

sammen: Politikere, eksperter, forsvarets ledelse og embedsmænd fra de relevante ministerier,

og der udvikles et fælles videngrundlag og personlige relationer, som gør det nemmere bagef-

ter at finde fælles løsninger på vanskelige spørgsmål.

Efter min mening er det mest bemærkelsesværdige ved denne Forsvarskommission den brede

enighed, der har præget arbejdet.

Der er godt nok et enkelt parti, Enhedslisten, der har skrevet sin egen mindretalsudtalelse –

men sidste gang var der seks mindretalsudtalelser. Kun et parti, Dansk Folkeparti, har taget

forbehold vedr. det forsvarspolitiske samarbejde i EU. Og selv om to partier principielt er imod

værnepligten, og et parti foreslår hjemmeværnet overført til det civile beredskab, er der tale om

den bredeste tilslutning til hovedlinierne i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik i de sidste 150 år.

Lad mig til slut takke forsvarsministeren, Søren Gade, fordi han har givet mig denne enestående

chance for at aflægge et ”genbesøg” hos dansk forsvar. Samtidig vil jeg gerne takke Forsvars-

kommissionens medlemmer for udvist tålmodighed og sidst – men så sandelig ikke mindst –

sekretariatet, som har kæmpet i sene aftentimer for vores fælles sag.

Side 2 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

INDHOLDSFORTEGNELSE

Indledning ....................................................................................................... 6

Nedsættelse af Forsvarskommissionen af 2008 ...................................................... 6

Foregående Forsvarskommission........................................................................... 6

Kommissorium for Forsvarskommissionen af 2008 .................................................. 6

Forsvarskommissionens faktiske sammensætning................................................. 10

Budget og regnskab for Forsvarskommission........................................................ 16

Kommissionens arbejde...................................................................................... 17

Udredningsgruppe vedrørende den sikkerhedspolitiske udvikling............................ 17

Øvrige rapporter mv., der har indgået i kommissionens arbejde ............................ 19

Følgegruppe for personelorganisationerne ........................................................... 20

Forsvarskommissionens rejser og besøg .............................................................. 21

Forsvarskommissionens beretning ....................................................................... 27

Mindretalsudtalelser........................................................................................... 27

Tiltrædelse af kommissionsberetningen ............................................................... 27

1. Kapitel De sikkerhedspolitiske præmisser................................................. 29

Indledning ........................................................................................................ 29

Globalisering, magt, trusler og risici..................................................................... 31

Magtcentrene frem mod 2025............................................................................. 36

Trusler, risici og tendenser ................................................................................. 48

Opsummering og perspektivering........................................................................ 63

Sikkerhedspolitiske udfordringer på regionalt niveau............................................. 67

Fokus for dansk sikkerheds- og forsvarspolitik frem mod 2025 .............................. 80

Væsentligste opgaver for dansk forsvar frem mod 2025........................................ 94

Anbefaling....................................................................................................... 117

2. Kapitel Forsvarets formål og opgaver ..................................................... 122

Indledning ...................................................................................................... 122

Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation mv. ...................................... 122

Dansk forsvars nuværende opgaver .................................................................. 124

Dansk forsvars fremtidige opgaver .................................................................... 125

Anbefaling....................................................................................................... 132

3. Kapitel Forsvarets struktur i dag ............................................................. 135

Indledning ...................................................................................................... 135

Forsvarets aktuelle situation ............................................................................. 135

Forsvarets budget............................................................................................ 138

Forsvarets organisation .................................................................................... 139

Forsvarets operative opgaveløsning................................................................... 151

Dansk forsvars økonomiske ressourcer og udnyttelse heraf i sammenligning med

andre relevante lande ...................................................................................... 165

Side 3 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Værnepligten .................................................................................................. 169

Erfaringer fra operationer ................................................................................. 172

Ændrede vilkår for forsvarets internationale opgaveløsning ................................. 179

4. Kapitel Teknologi og materiel.................................................................. 184

Indledning ...................................................................................................... 184

Generelt om materielanskaffelser til forsvaret .................................................... 185

Forsvarets opgaveløsning - operationernes og operationsvilkårenes indflydelse på

materielområdet .............................................................................................. 187

Den teknologiske udvikling ............................................................................... 189

Rapport fra ”Udvalget vedrørende Forsvarets Materiel 2007” ............................... 195

Beskrivelse af de danske F-16 kampfly .............................................................. 200

Status på F-16 flådens flyvetimer ...................................................................... 207

De fremadrettede materieludgifter .................................................................... 208

Sammenfatning af forsvarets fremadrettede materieludgifter .............................. 218

Materielanskaffelser i forhold til NATO’s målsætning og i forhold til andre europæiske

lande .............................................................................................................. 218

Dansk forsvarsindustri og industrisamarbejde .................................................... 220

5. Kapitel Medarbejderens rolle og vilkår.................................................... 224

Indledning ...................................................................................................... 224

Forsvarets og hjemmeværnets nuværende bemandingssituation ......................... 224

Reservepersonel .............................................................................................. 236

De frivillige i hjemmeværnet............................................................................. 238

De ansattes nuværende rolle og vilkår i forsvaret ............................................... 238

Rekruttering og fastholdelse ............................................................................. 268

Samfundet og personelressourcerne generelt..................................................... 278

6. Kapitel Støttestrukturen.......................................................................... 281

Indledning ...................................................................................................... 281

Generelt.......................................................................................................... 282

Forsvarets Materieltjeneste............................................................................... 287

Forsvarets Personeltjeneste .............................................................................. 290

Den aktuelle situation inden for etablissementsområdet og Forsvarets Bygnings- og

Etablissementstjeneste..................................................................................... 295

Den aktuelle situation inden for informatikområdet og Forsvarets Koncernfælles

Informatiktjeneste ........................................................................................... 303

Øvrige områder inden for støttevirksomheden.................................................... 309

Forsvarets skolestruktur ................................................................................... 317

Brug af offentligt-privat samarbejde, herunder outsourcing, udlicitering mv.......... 321

7. Kapitel Forsvarets Udvikling.................................................................... 327

Indledning ...................................................................................................... 327

De sikkerhedspolitiske præmisser, forsvarets fremtidige opgaver og vilkår............ 327

Side 4 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Forsvarets status, herunder materiel, medarbejderne og støttevirksomheden ....... 336

Faktorer af betydning for forsvarets udvikling .................................................... 342

Forsvarets fremtidige kapacitetsbehov og udviklingsmuligheder........................... 352

Forsvarets fremtidige støttevirksomhed ............................................................. 375

8. kapitel Ressourcer .................................................................................. 395

Indledning ...................................................................................................... 395

Ressourcemæssige konsekvenser af forsvarets aktuelle status ............................ 395

Forsvarets internationale engagement ............................................................... 401

Yderligere prioritering af forsvarets ressourcer ................................................... 402

Tillæg 1 til Forsvarskommissionens beretning ............................................ 405

Mindretalsudtalelse af Enhedslistens medlem af Forsvarskommissionen,

folketingsmedlem Frank Aaen ........................................................................... 405

Side 5 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

NDLEDNING

Nedsættelse af Forsvarskommissionen af 2008

Efter folketingsvalget den 13. november 2007 dannede Venstre og Det Konservative Folkeparti

regering med afsæt i regeringsgrundlaget ”Mulighedernes samfund” fra november 2007. På

baggrund af regeringsgrundlaget blev Forsvarskommissionen af 2008 nedsat. Som formand for

kommissionen blev forhenværende minister Hans Hækkerup udpeget. Forsvarskommissionen

mødtes første gang den 30. januar 2008 og skulle jævnfør kommissoriet have afsluttet sit ar-

bejde med udgangen af februar 2009. Det blev den 22. december 2008 besluttet, at terminen

for aflevering af Forsvarskommissionens beretning blev udskudt til udgangen af marts 2009.

Forudgående Forsvarskommission

Den forudgående Forsvarskommission var nedsat i 1997 og afgav sin beretning i 1998. For-

svarskommissionen af 1997 blev nedsat på baggrund af aftalen af 8. december 1995 om forsva-

rets ordning 1995-1999 (Forsvarsforliget 1995 – 1999). Arbejdet i Forsvarskommissionen af

1997 strakte sig over en periode på knap to år; fra januar 1997 til november 1998.

Kommissorium for Forsvarskommissionen af 2008

Kommissionen blev nedsat med følgende kommissorium:

Forsvarskommissionens nedsættelse og kommissorium

Forsvarskommissionen af 2008 skal med baggrund i Lov nr. 122 af 27. februar 2001 om forsva-

rets formål, opgaver og organisation mv., samt Aftale om forsvarets ordning 2005 – 2009, stille

Side 6 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

forslag til en fortsættelse af forsvarets udvikling i de kommende år. Kommissionens arbejde skal

i første omgang bidrage til at forberede en politisk aftale om forsvarets videre udvikling efter

2009, men skal have et perspektiv, der strækker sig frem mod 2025.

Overvejelserne skal baseres på en fortsat aktiv udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder fortsat

aktivt dansk medlemskab af FN, OSCE og NATO. Overvejelserne skal tillige omfatte perspektiver

for EU’s fremtidige sikkerhedspolitiske rolle.

Kommissionens overvejelser skal tage højde for, at en væsentlig del af forsvarets opgaver gen-

nem de seneste år er løst via dansk deltagelse i flere, samtidige og geografisk adskilte missio-

ner. Disse opgaver løses for størstedelens vedkommende dels i et skærpet sikkerhedsmiljø, dels

i en del af verden, hvor klimaet og terrænmæssige forhold udgør en udfordring for vestlige lan-

des militære styrker.

Kommissionen skal vurdere sikkerhedspolitiske udviklingstendenser af betydning for forsvarets

deltagelse i internationale operationer og forsvaret af Danmark. I vurderingen skal bl.a. inddra-

ges den sikkerhedspolitiske situation i lyset af udviklingen i de arktiske egne, herunder på ener-

gi-, råstof- og forsyningsområdet samt den geopolitiske udvikling i øvrigt.

Kommissionen skal stille forslag om mulige tilpasninger og ændringer i forsvarets struktur, ma-

teriel og eventuelle ændringer i den geografiske lokalisering i lyset af den sikkerhedspolitiske

udvikling og udviklingen i vilkårene for forsvarets opgaveløsning, den enkelte soldats rolle og

vilkår samt soldaternes sikkerhed. Kommissionen skal inddrage nye trusler, som f.eks. hacker-

angreb mod computersystemer. Overvejelserne skal endvidere omfatte perspektiver for yderli-

gere samtænkning af den danske militære indsats med øvrige danske og internationale civile

Side 7 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

indsatser, bl.a. hvordan forsvaret kan bidrage, såfremt situationen i et område vanskeliggør

civile organisationers indsats. Endvidere skal kommissionen overveje og pege på eventuelle

opgaver i Danmark, der med fordel kan varetages af forsvaret.

I kommissionens overvejelser skal som grundlag bl.a. indgå relevante udvalgsarbejder, rappor-

ter mv.. På baggrund af bl.a. disse arbejder og rapporter skal kommissionen vurdere behovet

for større materielanskaffelser i de kommende år. Kommissionen skal i sit arbejde forholde sig

til tilsvarende analyser og vurderinger af behov for materielanskaffelser ved relevante samar-

bejdspartnere. Kommissionen skal i denne sammenhæng også overveje spørgsmålet om even-

tuel erstatningsanskaffelse for forsvarets nuværende F-16 fly. I grundlaget for kommissionens

overvejelser skal også indgå resultatet af de analyser, som Forsvarsministeriet – i overens-

stemmelse med den politiske aftale om forsvarets ordning for 2005-2009 – har iværksat vedrø-

rende den operative kommandostruktur og forsvarets skolestruktur.

Endvidere skal kommissionen belyse de ressourcemæssige konsekvenser af de anbefalede for-

slag, herunder muligheder for omprioriteringer, ligesom kommissionen skal se på de danske

forsvarsudgifter med hensyn til størrelse, fordeling og anvendelse sammenlignet med andre

relevante lande.

Kommissionen kan tilkalde sagkyndige fra ind- og udland og afgive delindstillinger, i det omfang

det findes hensigtsmæssigt. Endvidere får de faglige organisationer mulighed for at fremsætte

synspunkter, der kan indgå i overvejelserne.

Forsvarskommissionen påbegynder sit arbejde primo 2008 og forudsættes at afslutte sit arbejde

inden udgangen af februar 2009.

Side 8 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Kommissionen kan rette henvendelse til alle danske og udenlandske myndigheder, organisatio-

ner og enkeltpersoner, som kommissionen finder det nødvendigt.

Sammensætning

Kommissionen sammensættes af politikere, embedsmænd og særligt sagkyndige.

Som formand for kommissionen udpeges forhenværende minister Hans Hækkerup

Hvert af de politiske partier i Folketinget udpeger én repræsentant og én stedfortræder, som

begge skal være medlem af Folketinget.

Forsvarsministeren og Forsvarsministeriets departementschef indgår i kommissionen.

Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Finansministeriet del-

tager med hver én repræsentant i kommissionen.

Danmarks ambassadør til NATO indgår i kommissionen.

Fra forsvaret indgår forsvarschefen, chefen for Forsvarsstaben og chefen for Forsvarsstabens

Koordinationsstab i kommissionen.

Chefen for Hjemmeværnet, chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste og direktøren for

Beredskabsstyrelsen indgår i kommissionen.

Forsvarsministeren udpeger efter drøftelse med formanden fire særligt sagkyndige, som indgår i

kommissionen.

Herudover deltager Grønlands Hjemmestyre med én repræsentant i kommissionens møder, når

der behandles forhold af betydning for Grønland, Nordatlanten eller i relation til arktiske for-

hold.

Endvidere deltager Færøernes Landsstyre med én repræsentant i kommissionens møder, når

der behandles forhold af betydning for Færøerne eller Nordatlanten.

Side 9 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Til kommissionen tilknyttes et sekretariat under ledelse af Forsvarsministeriet. I sekretariatet

indgår tillige repræsentanter fra Udenrigsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Fi-

nansministeriet.

Forsvarskommissionens faktiske sammensætning

Kommissionen har jævnfør kommissoriet været sammensat af politikere, repræsentanter fra

Grønlands Hjemmestyre og Færøernes Landsstyre, embedsmænd fra centraladministrationen,

repræsentanter fra myndigheder under Forsvarsministeriet og særligt sagkyndige.

Forhenværende minister, Hans Hækkerup, blev udpeget som formand for Forsvarskommissio-

nen. Kommissionsmedlemmer fra de politiske partier blev udpeget af respektive folketingsgrup-

per med én repræsentant og én stedfortræder for hvert parti, begge medlemmer af folketinget.

De fire særligt sagkyndige blev udpeget af forsvarsministeren.

Kommissionens sammensætning blev løbende justeret, bl.a. som følge af ændringer meddelt af

de politiske partier i Folketinget og rokeringer i forsvarets øverste ledelse. Justeringer i kommis-

sionens sammensætning blev gjort offentligt tilgængelige på Forsvarsministeriets hjemmeside

via Kundgørelse for Forsvaret.

Kommissionen blev efter drøftelse mellem formanden, forsvarsministeren og repræsentanterne

fra de politiske partier i Folketinget udvidet med et medlem, idet chefen for Forsvarets Materiel-

tjeneste indtrådte i kommissionen pr. 15. marts 2008.

Kommissionen har haft følgende sammensætning, idet eventuel omfordeling af pladser i kom-

missionen er angivet med skiftedato i parentes:

Side 10 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Formand:

•

Forhenværende minister Hans Hækkerup

Regeringens repræsentant:

•

Forsvarsminister Søren Gade

Repræsentanter for de politiske partier i Folketinget:

•

Folketingsmedlem (Venstre) Karsten Nonbo

Folketingsmedlem (Socialdemokraterne) John Dyrby Paulsen

Folketingsmedlem (Dansk Folkeparti) Ib Poulsen

Folketingsmedlem (Socialistisk Folkeparti) Holger K. Nielsen

Folketingsmedlem (Det Konservative Folkeparti) Tom Behnke (indtil den 18. august

2008)

•

Folketingsmedlem (Det Konservative Folkeparti) Helge Adam Møller (fra den 19. august

2008)

•

Folketingsmedlem (Radikale Venstre) Morten Helveg Petersen

Folketingsmedlem (Liberal Alliance, tidligere Ny Alliance) Jørgen Poulsen (indtil den 27.

august 2008)

•

Folketingsmedlem (Liberal Alliance, tidligere Ny Alliance) Villum Christensen (fra den 28.

august 2008)

•

Folketingsmedlem (Enhedslisten) Frank Aaen

Stedfortrædere for repræsentanterne fra de politiske partier i Folketinget:

•

Folketingsmedlem (Venstre) Gitte Lillelund Bech

Side 11 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

•

Folketingsmedlem (Socialdemokraterne) Christine Antorini

Folketingsmedlem (Dansk Folkeparti) Søren Espersen

Folketingsmedlem (Socialistisk Folkeparti) Pernille Frahm

Folketingsmedlem (Det Konservative Folkeparti) Helge Adam Møller (indtil den 18. au-

gust 2008)

•

Folketingsmedlem (Det Konservative Folkeparti) Tom Behnke (fra den 19. august 2008)

Folketingsmedlem (Radikale Venstre) Marianne Jelved (indtil den 9. oktober 2008)

Folketingsmedlem (Radikale Venstre) Jørgen Poulsen (fra den 10. oktober 2008)

Folketingsmedlem (Enhedslisten) Per Clausen

Liberal Alliance (tidligere Ny Alliance) havde i perioden frem til den 28. august 2008 ikke

udpeget en stedfortræder. Fra den 28. august indtrådte folketingsmedlem Naser Khader

som Liberal Alliances stedfortræder i Forsvarskommissionen. Fra den 5. januar 2009 til

den 17. marts 2009 var folketingsmedlem Naser Khader uden for folketingsgrupperne

(løsgænger i Folketinget), men fortsatte som udpeget stedfortræder i kommissionen.

Den 17. marts 2009 blev folketingsmedlem Naser Khader medlem af Det Konservative

Folkepartis folketingsgruppe, men fortsatte som udpeget stedfortræder i kommissionen

for Liberal Alliance.

Repræsentanter fra centraladministrationen:

•

Departementschef i Forsvarsministeriet, Lars Findsen

Konsulent i Statsministeriet, Lisbet Zilmer-Johns

Kontorchef i Udenrigsministeriet, Lone Dencker Wisborg

Kontorchef i Økonomi- og Erhvervsministeriet, Christian Bruhn Rieper

Kontorchef i Finansministeriet, Jacob Holbraad (indtil den 11. december 2008)

Afdelingschef i Finansministeriet Torben Steen Hansen (fra den 12. december 2008)

Side 12 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

•

Danmarks ambassadør til NATO, Per Poulsen-Hansen

Repræsentanter fra Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre:

•

Repræsentationschef for Færøernes Repræsentation, Herálvur Joensen (Færøernes

Landsstyre)

•

Direktør i Udenrigsdirektoratet, Inuuteq Holm Olsen (Grønlands Hjemmestyre)

Repræsentanter fra myndigheder under Forsvarsministeriet:

•

Forsvarschef, general Hans Jesper Helsø (indtil den 31. juli 2008)

Forsvarschef, admiral Tim Sloth Jørgensen (fra den 1. august 2008)

Chef for Forsvarsstaben, viceadmiral Tim Sloth Jørgensen (indtil den 31. juli 2008. Tim

Sloth Jørgensen fortsatte som medlem i Forsvarskommissionen i sin egenskab af for-

svarschef)

•

Chef for Forsvarsstaben, generalløjtnant Bjørn Ingemann Bisserup (fra 1. august 2008)

Chef for Forsvarsstabens Koordinationsstab, generalmajor Per Ludvigsen (indtil den 29.

februar 2008)

•

Chef for Forsvarsstabens Planlægnings- og Driftsstab, generalmajor Per Pugholm Olsen

(fra den 1. marts 2008)

•

Chef for Forsvarets Materieltjeneste, generalløjtnant Per Ludvigsen (fra den 15. marts

2008, hvor kommissionens sammensætning blev udvidet med et medlem i forhold til

kommissoriet, idet chefen for Forsvarets Materieltjeneste indtrådte i kommissionen)

•

Chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, kontreadmiral Jørn Olesen (indtil den 29. fe-

bruar 2008)

Side 13 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

•

Chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, kontreadmiral Finn Hansen (fra den 1. marts

2008)

•

Chef for Hjemmeværnet, generalmajor Jan Steinberg Norgaard

Direktør for Beredskabsstyrelsen, Frederik Schydt

Særligt sagkyndige:

•

Prorektor Lykke Friis

Lektor Birthe Hansen

Professor Bertel Heurlin

Institutchef Mikkel Vedby Rasmussen

Forsvarskommissionens sekretariat

Til støtte for Forsvarskommissionen blev der etableret et sekretariat, som var placeret i For-

svarsministeriet. Stillingen som chef for sekretariatet blev varetaget af chefen for 1. afdeling i

Forsvarsministeriet. Ledelsen af sekretariat blev varetaget af chefen for 4. kontor i Forsvarsmi-

nisteriet.

Sekretariatet har fra januar 2008 haft tre fast tilknyttede sekretærer, idet der i perioden fra maj

til august 2008 har været fire faste sekretærer. Derudover har sekretariatet permanent haft en

kontorfuldmægtig tilknyttet samt fra maj 2008 tillige en studentermedhjælp på deltid. Sekreta-

riatet har endvidere omfattet en sekretær fra henholdsvis Udenrigsministeriet, Finansministeriet

og Økonomi- og Erhvervsministeriet, jævnfør kommissoriet.

Sekretariatet har været sammensat af følgende personer:

Side 14 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Chef for sekretariatet:

•

Afdelingschef (Forsvarsministeriet), Bjørn Ingemann Bisserup (indtil den 31. juli 2008)

Afdelingschef (Forsvarsministeriet), Kim Jesper Jørgensen (fra den 1. august 2008)

Leder af sekretariatet:

•

Kontorchef (Forsvarsministeriet), Kim Jesper Jørgensen (indtil den 31. juli 2008)

Kontorchef (Forsvarsministeriet), Gunner Arpe Nielsen (fra den 1. august 2008)

Sekretærer fra Forsvarsministeriet:

•

Major Gunner Arpe Nielsen (indtil den 31. juli 2008)

Orlogskaptajn Lars Georg Stage Christensen

Major Henning Roland Andersen

Major Flemming Schousbøll Bastrup (fra maj 2008)

Sekretær fra Udenrigsministeriet:

•

Fuldmægtig Jakob Nielsen (indtil den 19. november 2008)

Fuldmægtig Ulrik Enemark Petersen (fra den 20. november 2008)

Sekretær fra Finansministeriet:

•

Fuldmægtig Kim Bloch

Sekretær fra Økonomi- og Erhvervsministeriet:

•

Fuldmægtig Marie Kirkebæk Brandt

Side 15 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Kontorfuldmægtig:

•

Hanne Mandrup (Forsvarsministeriet)

Studentermedhjælp:

•

Malene Vita Bach Baunsgaard (Forsvarsministeriet) (fra maj 2008)

Budget og regnskab for Forsvarskommission

Finansieringen af Forsvarskommissionen skete via allerede tildelte midler på forsvarets drifts-

budget. Da sekretariatet var placeret i Forsvarsministeriet, blev udgifter til Forsvarskommissio-

nen budgetteret og registreret af Forsvarsministeriet. Derfor blev de økonomiske midler til For-

svarskommissionen overført fra Forsvarskommandoens driftsramme til Forsvarsministeriets

driftsramme. Tildelingen skete i 2008 via rammeredegørelse og tillægsbevillingslov. Forsvarsmi-

nisteriet eller forsvaret blev således ikke tilført yderligere midler i forbindelse med Forsvars-

kommissionens nedsættelse og virke.

Budgettet for Forsvarskommissionen af 2008 var samlet på ca. 11,5 mio. kr., hvilket inkludere-

de drifts- og lønudgifter, herunder udgifter til Forsvarskommissionens sekretariat. Lønbudgettet

var på 3,3 mio. kr. og driftsbudgettet på ca. 8,2 mio. kr. For de anførte budgettal skal det be-

mærkes, at de dækkede hele den periode, som Forsvarskommissionen og sekretariatet virkede

– det vil sige fra etableringen af sekretariatet og nedsættelsen af kommissionen i januar 2008

til det tidspunkt, hvor både kommissionen og sekretariatet afsluttede sit arbejde i 2009.

Udgifter relateret til Forsvarskommissionens rejser i ind- og udland blev dækket centralt af For-

svarskommissionens sekretariat for alle ordinære medlemmer i kommissionen. Ydelserne har

været i henhold til statens almindelige satser, jævnfør Personalestyrelsens cirkulære om satsre-

Side 16 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

gulering for tjenesterejser pr. henholdsvis 1. januar 2008 og 1. januar 2009. Rejsegodtgørelse

var efter time- og dagpengesatsen, idet der blev foretaget fradrag for ydede måltider.

I regnskabsåret 2008 blev der registreret udgifter for i alt ca. 7,0 mio. kr., idet disse fordelte sig

med 3,8 mio. kr. til drift og 3,2 mio. kr. til løn og vederlag. Det samlede regnskab for Forsvars-

kommissionens samlede virke var endnu ikke endeligt opgjort på tidspunktet for afleveringen af

kommissionsberetningen.

Kommissionens arbejde

Kommissionen holdt sit første møde den 30. januar 2008 og har i alt holdt 20 møder.

Kommissionsarbejdet har overordnet været opdelt i en redegørelses- og præmisfase, der pri-

mært fandt sted i 1. halvår 2008, samt en overvejelses- og konklusionsfase, der hovedsagligt

forløb i 2. halvår af 2008 og først i 2009.

Udredningsgruppe vedrørende den sikkerhedspolitiske udvikling

Forsvarskommissionen besluttede på det 1. møde i kommissionen den 30. januar 2008 at ned-

sætte en udredningsgruppe vedrørende den sikkerhedspolitiske udvikling under ledelse af

Udenrigsministeriet.

Udredningsgruppen vedrørende den sikkerhedspolitiske udvikling blev ledet af kontorchef i

Udenrigsministeriet (Sikkerhedspolitisk Kontor) Lone Dencker Wisborg (tillige medlem af For-

svarskommissionen).

Side 17 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Udredningsgruppen havde desuden deltagelse af Statsministeriet, Forsvarsministeriet, Forsvars-

kommandoen og Forsvarets Efterretningstjeneste samt de fire særligt sagkyndige i Forsvars-

kommissionen.

Formålet med udredningen var at afdække aspekter af den sikkerhedspolitiske udvikling, der på

kortere og længere sigt vil have betydning for forsvarets opgaver, idet det sikkerhedspolitiske

perspektiv skulle strække sig frem til 2025.

Udredningsgruppen afgav sin rapport vedrørende den sikkerhedspolitiske udvikling i juni 2008.

Rapporten danner grundstammen i kommissionsberetningens 1. kapitel.

Udredningsgruppen vedrørende den sikkerhedspolitiske udvikling havde følgende sammensæt-

ning:

•

Formand, kontorchef Lone Dencker Wisborg, Udenrigsministeriet

Konsulent Lisbet Zilmer-Johns, Statsministeriet

Kontorchef Joachim Finkielman, Forsvarsministeriet

Kommandør Aage Buur Jensen, Forsvarskommandoen

Kontorchef Klaus Munk Petersen, Forsvarets Efterretningstjeneste

Prorektor Lykke Friis, Københavns Universitet

Lektor Birthe Hansen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Professor Bertel Heurlin, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Institutchef Mikkel Vedby Rasmussen, Dansk Institut for Militære Studier

Side 18 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Sekretariatsfunktionerne i udredningsgruppen blev varetaget af Udenrigsministeriet ved sous-

chef Søren Rinder, fuldmægtig Ulrik Enemark Petersen og fuldmægtig Kristoffer Vivike.

Øvrige rapporter mv., der har indgået i kommissionens arbejde

Til brug for det sikkerhedspolitiske udredningsarbejde og for kommissionens overvejelser udar-

bejdede Forsvarets Efterretningstjeneste en risikovurdering, som blev udleveret til kommissio-

nen i april 2008. Risikovurderingen blev opdateret af Forsvarets Efterretningstjeneste pr. 15.

december 2008 og udleveret til Forsvarskommissionen ved kommissionens 12. møde den 17.

december 2008.

Rapport fra ”Udvalget vedrørende Forsvarets materiel 2007” har indgået i kommissionens over-

vejelser. Rapporten blev sendt til kommissionen i maj 2008. Rapporten indgår i kommissionsbe-

retningen som bilagsbind 1.

Forsvarsministeriets analyserapport vedrørende forsvarets skolestruktur og rapport vedrørende

forsvarets operative kommandostruktur, der begge blev udarbejdet i henhold til aftale om for-

svarets ordning for perioden 2005 til 2009 (Forsvarsforliget 2005 – 2009), har indgået i kom-

missions overvejelser. Analyserapporten vedrørende forsvarets skolestruktur blev sendt til

kommissionen den 17. februar 2009. Rapporten vedrørende forsvarets operative kommando-

struktur blev sendt til kommissionen den 20. februar 2009. Resumeerne af de to analyser ind-

går som en del af bilagsbind 2.

Endvidere har der i kommissionens overvejelser indgået en række baggrundsnotater, som er

blevet udarbejdet af Forsvarskommissionens sekretariat og af Forsvarskommandoen. Disse no-

tater indgår i bilagsbind 2.

Side 19 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Herudover har kommissionen i forbindelse med sit arbejde anvendt en række danske og uden-

landske notater, rapporter, artikler og lignende.

Følgegruppe for personelorganisationerne

I kommissionens kommissorium var det anført, at: ”Endvidere får de faglige organisationer mu-

lighed for at fremsætte synspunkter, der kan indgå i overvejelserne.”

For at imødekomme kommissoriet og tilgodese organisationernes mulighed for at bidrage til

kommissionens arbejde, blev der nedsat en følgegruppe til Forsvarskommissionen med repræ-

sentation af en række personelorganisationer. Følgegruppen var uformel, idet der ikke var etab-

leret en skriftlig formålsbeskrivelse for følgegruppen. Følgegruppen modtog fra efteråret 2008

løbende udkast til kommissionsberetningens kapitler, således at disse kunne kommenteres over

for kommissionens formand og skriftligt over for kommissionen. Skriftlige bemærkninger fra

personelorganisationerne blev videresendt fra sekretariatet til kommissionens medlemmer.

Følgegruppen afholdt sit første møde den 15. april 2008 og afholdt i alt otte møder. Personelor-

ganisationerne deltog i en del af kommissionens 4. møde i april 2008, hvor hver organisation

gav et indlæg af ca. 10 – 15 minutters varighed samt besvarede spørgsmål fra kommissionen.

Møderne med følgegruppen har været mellem formanden for Forsvarskommissionen og perso-

nelorganisationernes repræsentanter. Følgegruppen har haft følgende sammensætning:

•

Akademikernens Centralorganisation (AC) ved Bent Fabricius, Hovedorganisationen af

Officerer i Danmark (HOD)

Side 20 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

•

Akademikernens Centralorganisation (AC) ved Lars Qvistgaard, Danmarks Jurist- og

Økonomforbund (DJØF)

•

Overenskomstansattes Centralorganisation (OC) ved Jesper K. Hansen, Centralforenin-

gen for Stampersonel (CS)

•

Offentligt Ansattes Organisation (OAO) ved Flemming D. Winther, Hærens Konstabel- og

Korporalforening (HKKF)

•

Offentligt Ansattes Organisation (OAO) ved Yvonne Nordahn, Handels- og Kontorfunkti-

onærer i Staten (HK-stat)

•

Statstjenestemændenes Centralorganisation (COII) ved Jørn Uffe Nielsen, Forsvarets Ci-

vil-Etat (FCE)

Forsvarskommissionens rejser og besøg

Forsvarskommissionen har besøgt en række lande og organisationer af særlig betydning for

Danmark på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område. Kommissionen har endvidere besøgt

udvalgte militære myndigheder og enheder i Danmark og Grønland samt de udsendte danske

styrker i Afghanistan.

De gennemførte rejser har overordnet haft til formål at bibringe kommissionens medlemmer

viden om bl.a. britisk, fransk og amerikansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, FN's, EU's og NA-

TO's synspunkter vedrørende sikkerhedspolitiske udviklingstendenser og udfordringer samt ud-

vikling i det arktiske område. Desuden har besøget ved de udsendte styrker i Afghanistan haft

til formål at give kommissionen indsigt i nogle af de forhold, der gør sig gældende i internatio-

nale operationer.

Side 21 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Forsvarskommissionens rejse til Storbritannien

Kommissionens første rejse blev gennemført den 5. til 7. marts 2008 og gik til Storbritannien.

Denne omfattede bl.a. møde med House of Commons Defence Committee (HCDC) i det britiske

parlament, besøg ved Permanent Joint Headquarters (PJHQ) i Northwood, paneldiskussion med

eksperter og forskere fra forskellige tænketanke i Royal United Services Institute (RUSI), idet

disse omfattede bl.a. general Mike Jackson, baronesse Neville-Jones (skyggeminister og natio-

nal sikkerhedsrådgiver for oppositionen), Michael Coder (Director of Military Sciences ved RU-

SI), professor Theo Farrell, Paul Beaver (særlig rådgiver til HCDC) og Giles Beattie (PA Consul-

ting Management Group).

Endvidere besøgte Kommissionen det britiske forsvarsministerium, hvor der bl.a. blev gennem-

ført møder med Permanent Under Secretary, Sir Bill Jeffrey, og Chief of the Defence Staff, Air

Chief Marshal, Sir Jock Stirrup.

Forsvarskommissionens rejse til USA

Den 7. til 12. april 2008 blev der gennemført en orienteringsrejse til Washington DC og New

York, USA.

I Washington DC omfattede besøget bl.a. møder med eksperter og forskere ved tænketankene

Atlantic Council, Center for Strategic & International Studies (CSIS) og RAND Corporation, lige-

som det amerikanske udenrigsministerium (State Department) og det amerikanske forsvarsmi-

nisterium (Department of Defence, Pentagon) blev besøgt.

I New York blev der gennemført besøg ved FN, herunder møder med bl.a. assisterende gener-

alsekretær Edmond Mulet (Department of Peacekeeping Operations), generalmajor Per Arne

Side 22 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Five (Office of Military Affairs, Department of Peacekeeping Operations), assisterende general-

sekretær Catherine Bragg (Office for the Coordination of Humanitarian Affairs), assisterende

generalsekretær Haile Menkerios (Department of Political Affairs), Deputy Director John Ohi-

orhenuan (Bureau for Crises Prevention and Recovery, UN Development Programme) og assis-

terende generalsekretær Dmitry Titov (Office of Rule of Law and Security Institutions).

Endeligt blev der holdt møde med præsidenten for International Peace Institute, Terje Rød-

Larsen.

Forsvarskommissionens besøg til NATO og EU

Kommissionen besøgte den 26. til 28. maj 2008 henholdsvis NATO og EU i Bruxelles samt Paris.

Rejsen til NATO og EU omfattede møde med NATO's generalsekretær, Jaap de Hoop Scheffer,

assisterende generalsekretær Jiri Šedivy (Defence Policy and Planning) og assisterende general-

sekretær

Peter

Flory

(Defence

Investment).

Desuden

mødte

Kommissionen

NATO-

ambassadørerne fra USA, Litauen, Nederlandene, Norge og Tyrkiet i forbindelse med paneldi-

skussioner.

I EU mødte Forsvarskommissionen bl.a. EU's udenrigs- og sikkerhedspolitiske koordinator, Ja-

vier Solana, generaldirektøren for det europæiske forsvarsagentur, Alexander Weiss, generaldi-

rektøren for eksterne relationer og politisk-militære anliggender, Robert Cooper (Rådssekreta-

riatet), formanden for EU's militærkomité, general Henri Bentégeat samt chefen for EU's militæ-

re stab, general David Leaky.

Side 23 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

I Frankrig mødtes Kommissionen med statssekretær Jean-Marie Bockel fra det franske for-

svarsministerium, sikkerhedspolitisk rådgiver i Élyséet, François Richier samt den franske Natio-

nalforsamlings forsvarsudvalg. Endelig blev der holdt paneldiskussion med forskere fra Fonda-

tion Pour La Recherche Stratégique, bl.a. fordi disse forskere var medlemmer af den franske

Hvidbogskommission, der afleverede sin beretning i juni 2008.

Forsvarskommissionens rejse til Grønland

Den 1. til 3. september 2008 var Forsvarskommissionen i Grønland. Rejsen havde til formål at

bibringe kommissionens medlemmer viden om forsvarets tilstedeværelse og opgaver på Grøn-

land og i Nordatlanten samt viden om Grønlands Hjemmestyres syn på udviklingen omkring

Arktis.

Rejsen omfattede bl.a. paneldiskussion med landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanlig-

gender, Aleqa Hammond, direktør i Udenrigsdirektoratet, Inuuteq Holm Olsen,

direktør i Råstofdirektoratet, Jørn Skov Nielsen og chef for Grønlands Kommando, kontreadmiral

Henrik Kudsk.

Derudover besøgte kommissionen Grønlands Kommando i Grønnedal og Ivittuut Kommune,

hvor kommissionen bl.a. mødte borgmester, Per Nukaaraq Hansen, samt kommunaldirektøren i

Ivittuut Kommune, Bent Svenbæk.

Kommissionen sejlede med søværnets nye inspektionsfartøj, Knud Rasmussen, i forbindelse

med besøget.

Side 24 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Forsvarskommissionen i Afghanistan

Kommissionen besøgte de udsendte styrker i Afghanistan den 6. til 10. november 2008. Kom-

missionen besøgte Helmand og Kandahar provinserne, herunder Camp Bastion/Camp Viking,

Forward Operating Base Price, Forward Operating Base Sandford og Kandahar Air Field.

Kommissionen havde mulighed for at møde flere af de udsendte soldater undervejs og høre om

deres oplevelse af forholdene og vilkårene forud for, under og efter en udsendelse i internatio-

nal mission. Der blev undervejs givet flere briefinger til kommissionen, bl.a. fra den danske ba-

taljonskampgruppe, den britiske chef for Provincial Reconstruction Teams (PRT) i Helmand,

Hugh Powell, NATO’s militære chef i Helmand, brigadegeneral Messenger (UK Royal Marines),

NATO’s Joint Helicopter Force i Helmand, det danske helikopterdetachement i Afghanistan, den

danske Senior National Representative ved NATO’s hovedkvarter for ISAF

i Kabul, oberst Claus

Wessel-Tolvig (tillige chef for NATO’s Policy Action Group Co-ordination), Deputy Commander

Operations på Kandahar Airfield, oberst Lars S. Kjøller, stabselementet ved NATO’s Regional

Command South, det danske kommunikationskompagni (Deployable Communications Module),

det danske støtteelement i Afghanistan og danske CIMIC

-enheder i Helmand.

En del af rejsen blev foretaget med det danske flyvevåbens C-130J Hercules fly.

Endagsbesøg

Udover de nævnte udlandsrejser har kommissionen gennemført en række endagsbesøg.

NATO’s International Security Assistance Force.

Civilian Military Cooperation

Side 25 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Den 14. maj 2008 besøgte kommissionen støtteskibet Absalon. Kommissionen sejlede med støt-

teskibet fra Hundested til København, idet bl.a. chefen for Søværnets Operative Kommando,

kontreadmiral Nils Christian Wang, orienterede kommissionen om søværnets opgaver, udvikling

og vision under forlægningen mod København.

Den 25. juni 2008 besøgte kommissionen Hærens Kampskole i Oksbøl, hvor en del af hærens

nye materiel blev præsenteret for kommissionen. Kommissionen overværede endvidere den

missionsspecifikke uddannelse af de soldater, der i august tog til Afghanistan som hold 6, hvil-

ket var de samme soldater, som kommissionen mødte i forbindelse med besøget i Afghanistan

den 6. til 10. november 2008. Kommissionens medlemmer havde i Oksbøl mulighed for at tale

med soldaterne og høre om deres oplevelser og forventninger til en kommende udsendelse i

international tjeneste. Transporten til og fra Oksbøl blev foretaget af en af forsvarets nye EH-

101 helikoptere.

Den 21. august 2008 besøgte Forsvarskommissionen Forsvarschefens Sikkerhedspolitiske Kur-

sus (SIKU) i Karup. Transport til og fra Karup blev ligesom ved besøget i Oksbøl foretaget med

EH-101 helikopter. Kommissionen modtog under besøget briefing af chefen for Flyvertaktisk

Kommando, generalmajor Stig Østergaard Nielsen samt af chefen for Hærens Operative Kom-

mando, generalmajor Poul Kiærskou. Nogle af hovedtemaerne var bl.a. flyvevåbnets og hærens

mission, vision og strategi, operationer, luftstøtte, mobilitet, samtænkning, strategisk partner-

skab, struktur og kapacitet, personelsituation og udvikling.

Endvidere fremviste hæren og flyvevåbnet en række af deres kapaciteter i form af enheder og

materiel under en taktisk demonstration, der omfattede brugen af et bredt udsnit af enheder og

Side 26 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

materiel på jorden som i luften. Derudover var der mulighed for at se nærmere på materiel fra

både hæren og flyvevåbnet ved en materieludstilling på Flyvestation Karup.

Forsvarskommissionens beretning

Forsvarskommissionens beretning består af hovedbind, to bilagsbind samt et resume. Resumeet

er oversat til tysk, engelsk og fransk.

Mindretalsudtalelser

Enhedslistens medlem af kommissionen, folketingsmedlem Frank Aaen har afgivet mindretals-

udtalelse i forhold til Forsvarskommissionens beretning. Mindretalsudtalelsen fremgår af tillæg-

get i kommissionsberetningen hovedbind.

Tiltrædelse af kommissionsberetningen

Kommissionsberetningen er afsluttet og tiltrådt den 25. marts 2009.

Hans Hækkerup

Søren Gade

Karsten Nonbo

John Dyrby Paulsen

Ib Poulsen

Holger K. Nielsen

Helge Adam Møller

Morten Helveg Petersen

Villum Christensen

Frank Aaen

Lars Findsen

Lisbet Zilmer-Johns

Side 27 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Lone Dencker Wisborg

Christian Bruhn Rieper

Torben Steen Hansen

Herálvur Joensen

Inuuteq Holm Olsen

Per Poulsen-Hansen

Tim Sloth Jørgensen

Bjørn I. Bisserup

Per Pugholm Olsen

Per Ludvigsen

Finn Hansen

Jan S. Norgaard

Frederik Schydt

Lykke Friis

Birthe Hansen

Bertel Heurlin

Mikkel Vedby Rasmussen

Kim Jesper Jørgensen

Gunner Arpe Nielsen

Lars G. Christensen

Henning Roland Andersen

Flemming S. Bastrup

Ulrik E. Petersen

Kim Bloch

Marie Kirkebæk Brandt

Følgende medlemmer har afgivet en mindretalsudtalelse:

Frank Aaen

Side 28 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

1. K

APITEL

E SIKKERHEDSPOLITISKE PRÆMISSER

Indledning

Danmark har siden afslutningen på Den Kolde Krig ikke været konfronteret med direkte, kon-

ventionelle militære trusler og nyder derfor godt af en gunstig sikkerhedsgeografisk placering

uden historisk sidestykke. Som et mindre land med en åben økonomi og et åbent samfund er

Danmarks sikkerhed, frihed og velstand på godt og ondt afhængig af den globale udvikling. Det

indebærer andre trusler såsom international terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvå-

ben. Med globaliseringen får en række bredere udviklingstræk stigende indflydelse på trussels-

billedet og dermed på sikkerhedspolitikkens horisont og virkemidler. Dette indebærer, at sikker-

hedspolitik vil skulle udmøntes i en kontekst med mange dimensioner samt stor kompleksitet,

dynamik og uforudsigelighed.

Den internationale udvikling har på den ene side givet mindre lande som Danmark øget råde-

rum til at føre en aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik og dermed større muligheder for at

være med til at forme den fremtidige internationale orden. På den anden side udgør selvsamme

kompleksitet en udfordring, når det kommer til at formulere den politik, der vil give Danmark de

bedste handlemuligheder i tiden frem mod 2025.

Formålet med dette kapitel er at afdække, hvilke sikkerhedspolitiske udfordringer Danmark må

forventes at stå over for i de næste to årtier samt vilkårene for at håndtere disse. Den sikker-

hedspolitiske udvikling formes af to overordnede faktorer: globaliseringen og udviklingen i

magtfordelingen i det internationale system.

Side 29 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Først opridses, hvordan globaliseringen overordnet set indvirker på sikkerhedspolitikken i relati-

on til udviklingen i magtfordelingen i det internationale system såvel som i forhold til fremkom-

sten af nye trusler og risici. Herefter analyseres udviklingen i magtforholdene mellem de leden-

de aktører i det internationale system. Dernæst beskrives dels de trusler, som Danmark forven-

teligt vil stå over for frem mod 2025, dels en række globale risici og tendenser, der vil spille en

afgørende rolle for den sikkerhedspolitiske udvikling og for trusselsbilledet i de næste to årtier.

Disse er kendetegnet ved overvejende at være transnationale og med ikke-statslige aktører i en

ofte fremtrædende rolle. Samtidig er deres fremkomst i høj grad et resultat af globaliseringen.

Analysen vil basere sig på fremskrivninger af aktuelle udviklingstræk. Erfaringen tilsiger dog, at

man i et tidsperspektiv på 15-20 år ikke kan udelukke, at der vil indtræffe større uventede be-

givenheder, som på afgørende vis vil få indvirkning på den globale udvikling og vilkårene for

dansk sikkerheds- og forsvarspolitik.

I de afsluttende afsnit af kapitlet vendes blikket mod konsekvenserne for dansk sikkerheds- og

forsvarspolitik af de beskrevne internationale udviklingstræk. Først analyseres de overordnede

fokusområder for dansk sikkerheds- og forsvarspolitik, herunder prioriteter i forhold til de cen-

trale internationale sikkerhedsinstitutioner. Derefter identificeres de militære opgaver, som

dansk forsvar bør være parat til at bidrage til i perioden frem mod 2025. Kapitlet afsluttes med

en række anbefalinger, der vil danne baggrund for de efterfølgende kapitler.

Mens den seneste sikkerhedspolitiske redegørelse fra 2003 (”Bruun-rapporten”) tog afsæt i en

amerikansk ledet verdensorden, tages der nu udgangspunkt i en forventning om, at der frem

mod 2025 vil ske en gradvis magtforskydning fra USA/Vesten mod Asien. Der lægges derfor

betydelig vægt på den større rolle, som især Kina, men også Indien, forventes at ville spille i

Side 30 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

det internationale system. I forhold til 2003-redegørelsen lægges der desuden større vægt på,

at trusler og udfordringer i en globaliseret verden er for komplekse til, at de kan håndteres af

noget enkelt land. Multilaterale løsninger vil derfor være påkrævet i et hidtil uset omfang.

Som noget nyt i forhold til 2003-redegørelsen peges der på, at multinationale styrkers engage-

ment i oprørsbekæmpelse, såsom i Afghanistan, medfører et behov for, at forsvaret kan gen-

nemføre operationer, der

både

er langvarige

periodevist højintensive. Det fremhæves desu-

den, at de indsatte styrkebidrag ikke alene skal kunne bekæmpe oprørsstyrker og stabilisere et

område, men også indgå i et dynamisk samspil med de aktører, der er ansvarlige for den civile

genopbygnings- og udviklingsindsats samt (i begrænset omfang) selv kunne deltage i genop-

bygning. Herudover lægges vægt på, at militære bidrag til stabiliseringsoperationer forankres i

bredspektrede strategier, der også omfatter politiske og civile indsatser og samtidig tager højde

for regionale og transnationale aspekter.

Endvidere fremhæves, som noget nyt i forhold til 2003-redegørelsen, bidrag til den militære

kapacitetsopbygning – især i Afrika – som en væsentlig opgave i forbindelse med forsvarets

samlede internationale engagement.

Globalisering, magt, trusler og risici

Globalisering kan i bred forstand forstås som den proces, hvorved menneskelig og institutionel

interaktion finder sted over landegrænser med stigende intensitet og hastighed, og hvor betyd-

ningen af geografiske afstande generelt mindskes.

Således forstået er globalisering ikke et nyt fænomen. Kombinationen af den industrielle revolu-

tion, frihandelsregimet under ’Pax Britannica’ og bredere samfundsmæssige udviklinger indebar

Side 31 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

også en stigende globalisering i det 19. århundrede. De to verdenskrige i første halvdel af det

20. århundrede og Den Kolde Krig i århundredets anden halvdel medførte en opbremsning af

disse globaliseringstendenser, der varede frem til Berlin-murens fald i 1989. Efter afslutningen

af Den Kolde Krig har kombinationen af åbning af nye markeder, øget frihandel samt de tekno-

logiske landvindinger inden for it, telekommunikation og transport imidlertid banet vejen for en

stigning i omfanget og intensiteten i udvekslingen af kapital, varer, tjenesteydelser, personer,

teknologi, viden og ideer, der overgår tidligere tiders internationaliseringsprocesser i en sådan

grad, at der med rette kan tales om et kvalitativt skift i de internationale relationers natur.

Globaliseringen har haft mange positive følgevirkninger. Der kan således ikke herske tvivl om,

at den i et hidtil uset omfang har bragt vækst, velstand, nye muligheder og forbedret livskvali-

tet til befolkningerne i store dele af verden. Den øgede gensidige afhængighed har i visse til-

fælde forhøjet omkostningerne ved at forfølge politiske mål med militær magt, hvilket har med-

virket til at reducere risikoen for væbnet konflikt mellem de ledende aktører.

Gensidig afhængighed er dog et tveægget sværd. Det faktum, at flere aktører agerer på stadigt

flere dimensioner i stadigt større omfang og med stadigt større hastighed, vil også øge antallet

af potentielle generelle konfliktflader af både politisk, økonomisk og kulturel art: åbne samfund,

tættere integration af markeder for varer, serviceydelser og kapital samt den stadigt mere diffe-

rentierede internationale arbejdsdeling øger staternes sårbarhed over for eksterne udviklinger.

Dette ikke blot ved at udsving i verdensøkonomien – som illustreret ved den aktuelle finanskrise

- spreder sig hurtigere og bredere, men også ved at intern ustabilitet eller regionale konflikter

vil kunne få alvorligere konsekvenser end tidligere. Social og politisk uro i Kina ville sende ry-

stelser gennem verdensøkonomien. Et sammenbrud i den indiske software-industri som følge af

Side 32 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

intern uro eller en konflikt med Pakistan ville have en betydelig indvirkning på de europæiske

økonomier, der har outsourcet store dele af deres programmeringsopgaver til Indien.

I globaliseringens kølvand følger nye sikkerhedspolitiske udfordringer. De samme processer og

dynamikker, som har resulteret i økonomisk og politisk fremgang, rummer kimen til nye konflik-

ter, spændinger og trusler. Globaliseringen indebærer således en omfordeling af magt og mu-

ligheder, som både skaber vindere og tabere. I store dele af Afrika og Mellemøsten vil demo-

grafiske, økonomiske, klimatiske og ressourcemæssige faktorer samt politiske strukturer fortsat

give grobund for social uro, politisk og religiøs radikalisering, lokal og regional konflikt. Historisk

set er der ikke noget nyt i, at sådanne faktorer får sikkerhedspolitiske konsekvenser. Men som

noget nyt indebærer globaliseringen, at lokale eller regionale sikkerhedsproblemer hurtigere og

lettere end hidtil kan udvikle sig til globale risici og trusler. Afghanistan under Taliban er et ek-

sempel på, hvorledes fattigdom, etniske og religiøse spændinger, politisk radikalisering og lokal

konflikt kan resultere i en sammenbrudt stat, der udvikler sig til en global trussel.

Staterne udfordres som de primære aktører i det internationale system i hidtil uset omfang.

Særligt på det økonomiske område får regionale organisationer og ikke-statslige aktører, såsom

multinationale selskaber og NGO’er

, øget indflydelse. På det sikkerhedspolitiske område for-

bedrer de nye kommunikations- og informationssystemer og netværksmuligheder de ikke-

statslige aktørers mulighed for at gøre sig gældende og interagere uden for staternes kontrol.

Skrøbelige og sammenbrudte stater kan i visse tilfælde fungere som frirum som følge af man-

gelfuld territorial kontrol. Derved opnår ikke-statslige aktører, såsom terrornetværk, militser og

organiserede kriminelle, en bred platform for at påvirke den globale udvikling og trusselsbilledet

– også selvom de ikke råder over de samme ressourcer og pressionsmidler som stater. I visse

Non-Governmental-Organization

Side 33 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

tilfælde støttes ikke-statslige aktører direkte af stater, der bruger dem til at forfølge egne politi-

ske mål, som det er tilfældet med Irans støtte til Hizbollah.

Særligt terrornetværk og grupper af organiserede kriminelle agerer i stigende grad transnatio-

nalt og med destabiliserende konsekvenser, lokalt, regional og globalt:

Al-Qaidas forberedelse af terrorangrebene den 11. september 2001 omfattede ageren på flere

kontinenter, ligesom angrebene havde konsekvenser for verdensøkonomien (ifølge Verdens-

bankens beregninger en nedgang på 1 % i globalt bruttonationalprodukt (BNP) i kølvandet på

angrebene) og for den globale sikkerhedspolitiske dagsorden og prioritering.

90 % af heroinen i Europa kommer fra råopium dyrket i Afghanistan, hvor narkotikahandelen

finansierer Taliban. Store dele af heroinen distribueres gennem kriminelle netværk på det vest-

lige Balkan, som også er ansvarlige for omfattende menneskehandel.

Indtægterne fra global illegal handel med ædelstene, tømmer og håndvåben er en af drivkræf-

terne i væbnede konflikter i bl.a. Afrika, ligesom pirateri ud for Afrikas Horn og Vestafrika samt i

Malacca-strædet forøger omkostningerne for den internationale skibstransport.

Disse ikke-statslige aktørers transnationale ageren fordrer frem for alt effektivt internationalt

samarbejde og multilaterale løsninger. Der er også behov for nye tankemåder og strategier,

idet ikke-statslige aktører spiller efter andre regler end dem, der præger traditionelt diplomati

Side 34 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

og mellemstatslige relationer. Eksempelvis stiller bekæmpelse af terrornetværk nye krav til ef-

terretningsvirksomhed

, krigsførelse, beredskab, udviklingsbistand og offentlig kommunikation.

Trods globaliseringens stigende betydning for karakteren af de sikkerhedspolitiske udfordringer

er en analyse af de internationale magtforhold dog fortsat uomgængelig. Magtforholdene har

indvirkning på mulighederne for at samarbejde om håndtering af udfordringerne og truslerne i

en globaliseret verden: Hvem kan blive enige om at imødegå dem i fællesskab, og hvem kan

ikke? Mønsteret af magtcentre og udviklingen af de centrale sikkerhedspolitiske institutioner –

der drives af stater – sætter i vidt omfang rammerne for den konkrete udmøntning af globalise-

ringens udfordringer og trusler såvel som for håndteringen af dem. Tillige viser den historiske

erfaring, at et sammenbrud i politiske relationer mellem de førende magter kan bringe globali-

seringsprocesser til en brat afslutning.

Samtidig må magtforholdene – som følge af globaliseringen – i stigende grad anskues i flere

dimensioner. Fordelingen af militær magt mellem magtcentrene udgør den første dimension. Da

alene USA har global militær rækkevidde, vil det fremstå som det primære magtcenter. Den

anden dimension omfatter økonomiske forhold. Her er magten allerede spredt med USA, EU,

Kina, Indien og Japan som de vigtigste centre. I et tæt sammenvævet og globalt økonomisk

system rækker betydningen af økonomisk styrke ud over den traditionelle forståelse – som for-

udsætning for militær magt – og bliver i voksende omfang en magtfaktor i sig selv. Den sidste

dimension omfatter transnationale forhold. På denne dimension fordeles magten primært blandt

ikke-statslige aktører – terrornetværk, militser, organiserede kriminelle, men også multinationa-

Forsvarets Efterretningstjeneste oplyser, at for at lave efterretningsvirksomhed mod terrortruslen er der

– ud over traditionelle metoder – behov for at kunne skaffe indblik i ikke-statslige aktørers kommunikati-

on og handlinger, f.eks. deres personlige og sociale netværk samt deres måder at fremstille bomber,

sprængstoffer og andre våben på. Der er i højere grad end tidligere behov for en stor bredde i sproglige

og faglige kompetencer.

Side 35 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

le selskaber, NGO’er og globale massemedier. Det er kendetegnende, at staternes muligheder

for at udøve kontrol med aktiviteten på den transnationale dimension er mere begrænsede.

Frem mod 2025 må den transnationale dimension ventes at få øget betydning som følge af den

stigende globalisering.

Magtcentrene frem mod 2025

USA’s position som eneste supermagt må forventes gradvist udfordret af nye fremvoksende

magtcentre. Samtidig vil der ske en magtforskydning i det internationale system mod Asien.

Hvilke forandringer, denne transition konkret vil medføre, afhænger af, hvordan USA og de nye

magtcentre ser sig selv og optræder på den internationale scene.

USA

I nyere verdenshistorie har ingen anden magt stået så stærkt, som USA har gjort de seneste

årtier. USA’s fortsat førende globale position skyldes ikke alene landets samlede aktiver opgjort i

militær, politisk, økonomisk og kulturel magt. USA spiller også en ledende rolle i en række cen-

trale internationale institutioner. Hertil kommer, at USA via bilaterale alliancer og sikkerhedspoli-

tiske partnerskaber har sikret sig en stor indflydelse i alle regioner, hvor der fortsat er en klar

tendens til at ”flokkes” omkring supermagten. USA har således som det eneste magtcenter en

global tilstedeværelse. Endvidere besidder den amerikanske samfundsmodel i store dele af ver-

den fortsat en grundlæggende tiltrækningskraft. Dog har indsatsen særligt i Irak medført en vis

nedslidning inden for de væbnede styrker og svækkelse af USA’s globale politiske og moralske

autoritet. Desuden kan det ikke udelukkes, at følgevirkningerne af den aktuelle finanskrise, der

har ramt USA hårdt, i hvert fald i en periode vil kunne have en vis indflydelse på det amerikan-

Side 36 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

ske ambitionsniveau i forhold til at engagere sig militært, ligesom den på sigt vil kunne accele-

rere den igangværende magtforskydning mod Asien.

USA’s tilgang til det transatlantiske samarbejde er i dag fokuseret på at håndtere udfordringer

uden for Europa, såsom terrorismebekæmpelse og spredning af masseødelæggelsesvåben, li-

gesom der er fokus på fremvæksten af nye magtcentre i Asien. Dog forventes USA at fastholde

et engagement i og med Europa, bl.a. fordi andre regioner på kort og mellemlangt sigt ikke i

samme grad som Europa vil kunne levere politiske, civile og militære bidrag til håndtering af

globale trusler og udfordringer. Fra amerikansk side forventes der således fortsat at være klar

interesse i at styrke og videreudvikle det transatlantiske samarbejde med udgangspunkt i NATO

og et tættere partnerskab med EU – men med fokus på konkrete sager og specifikke interesse-

sammenfald. Den nye amerikanske administration har klart signaleret et ønske om at styrke

samarbejdet med Europa, men har samtidig udtrykt forventning om, at Europa øger sit bidrag

til krisestyring, herunder militært, med henblik på en mere lige byrdefordeling.

Fra amerikansk side erkendes i stigende grad, at øget engagement i alliancer og internationale

institutioner er vigtigt for at sikre bæredygtige løsninger på globale udfordringer. Omfanget af

amerikansk engagement vil dog være tæt forbundet med, hvorvidt disse alliancer og institutio-

ner formår at udvise den fornødne handlekraft og effektivitet. Samtidig lægger USA fortsat

vægt på at etablere nye multilaterale ad hoc samarbejder uden stærk forankring i internationale

institutioner. Det har man bl.a. set i forhold til håndtering af Iran, Nordkorea og Kosovo. I ame-

rikansk optik er en fordel ved disse ad hoc samarbejder, at USA fastsætter dagsordenen, og at

strukturerne er fleksible og ofte pragmatiske. Desuden styrer man uden om formelle internatio-

nale processer, der ofte indebærer behov for enstemmighed eller bred konsensus. Denne model

må forventes fortsat at være et væsentligt element i USA’s strategi, idet den både fastholder

Side 37 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

USA i en førende position og samtidig tilvejebringer medansvar for vigtige internationale beslut-

ninger.

Indsatsen mod terrorisme og anden voldelig ekstremisme forventes fortsat at ville stå centralt i

amerikansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Endvidere medfører USA’s fortsat store forbrug af

fossile brændstoffer og heraf følgende afhængighed af import, at hensynet til forsyningssikker-

hed i stigende grad vil have indflydelse på amerikansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, uanset at

forbruget søges nedbragt gennem udvikling af alternative energiformer.

Det er USA’s strategiske mål at fastholde sin militære dominans og afskrækkelseskapacitet over

for andre stater. USA ønsker også i fremtiden at være så militært overlegen, at ingen anden

stat vil overveje at begynde at udfordre USA. Trods øget fokus på yderligere reduktioner i antal-

let af sprænghoveder vil atomvåben også fremover spille en central rolle. Overvejelser om vide-

reudvikling af missilforsvar udgør et andet eksempel på det amerikanske ønske om at kunne

imødegå det bredest mulige spektrum af militære trusler. Også USA’s ønske om at holde optio-

nerne åbne i forhold til militær udnyttelse af rummet udgør et element i USA’s målsætning om

at fastholde en militær overlegenhed.

Erfaringerne fra Irak og Afghanistan har svækket troen på, at militærteknologisk overlegenhed

vil kunne omsættes i militære indgreb, der hurtigt skaber de ønskede politiske resultater. Det

erkendes, at der er behov for en anderledes dynamisk forståelse af behovet for anvendelse af

såvel militære som civile instrumenter i en sammenhængende strategi. Den nye administration

har således tilkendegivet, at der vil blive lagt fornyet vægt på diplomati og udviklingsbistand

som instrumenter i amerikansk udenrigspolitik.

Side 38 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Siden sin grundlæggelse har EF/EU-samarbejdet først og fremmest været et politisk-økonomisk

samarbejde, hvis hovedformål imidlertid var af sikkerhedspolitisk karakter, nemlig at undgå en

ny krig mellem de europæiske stater. EU har traditionelt ført sin ydre sikkerhedspolitik ved

hjælp af politisk-økonomiske instrumenter, såsom udviklingsbistand og økonomisk samarbejde,

og i nærområdet gennem udvidelsesprocessen. EU (Kommissionen og medlemslandene) står i

dag for 70 % af verdens udviklingslandsbistand, er en økonomisk magtfaktor og har ydet sit

vigtigste sikkerhedspolitiske bidrag med stabiliseringen af Central- og Østeuropa efter Murens

fald.

EU’s oprindelige ”indre” sikkerhedspolitiske projekt må siges at være afsluttet. Hoveddrivkraften

er i dag ambitionen om at forholde sig til udfordringer udefra (stabilisering af EU’s nærområde,

Mellemøsten, Afrika, klimaforandringer og så videre). Dette er bl.a. grunden til, at EU er i færd

med at supplere den politisk-økonomiske magt med militære instrumenter. I perioden frem til

2025 vil EU næppe blive en militær magt af global strategisk betydning – det vil sige med evne

til global magtprojicering i et større omfang i lighed med USA – men vil formentlig have udviklet

en bedre militær og civil krisestyringskapacitet. Endelig vil EU’s rolle som global aktør frem til

2025 også blive påvirket af, om der træffes beslutning om udvidelse med geostrategisk vigtige

lande som Tyrkiet og Ukraine.

EU er allerede indtrådt på scenen som aktør i civil og militær krisehåndtering og stabilisering.

Det gælder i særlig grad i forhold til det vestlige Balkan med de omfattende missioner i Bosni-

en-Hercegovina og Kosovo. Herudover er der taget skridt til en mere global rolle med missio-

nerne i Aceh/Indonesien, Darfur/Sudan, Afghanistan, Den Demokratiske Republik Congo, Tchad

og Guinea Bissau. Dertil kommer EU’s stigende engagement i Mellemøsten. Denne udvikling må

Side 39 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

forventes accelereret frem mod 2025. Det gælder navnlig i situationer, hvor USA ikke kan eller

vil engagere sig, eller hvor enkelte NATO-lande blokerer for et NATO-engagement. Efterspørgs-

len på EU kan ventes øget af, at FN i stigende grad forudses at udlicitere fredsbevarende opga-

ver til regionale organisationer. Endelig vil EU’s særlige muligheder for civil-militært samtænkte

indsatser i sig selv kunne generere efterspørgsel på EU som aktør i krisehåndtering og stabilise-

ring.

Der er blandt medlemslandene en voksende fælles erkendelse af, at EU som en union, der for

indeværende består af 27 lande med omkring 500 mio. indbyggere og en økonomisk aktivitet,

der svarer til en fjerdedel af verdens BNP, nødvendigvis må påtage sig et større globalt ansvar.

Der vil derfor være et pres for videreudvikling af den fælles udenrigs-, sikkerheds- og forsvars-

politik. Samtidig kan en udvikling i retning af mere flydende magtstrukturer og et øget behov

for multilateralt samarbejde om løsning af globale problemer være en fordel for EU, som i sin

opbygning er funderet på multilateralt samarbejde.

EU’s evne til at udfylde rollen som global aktør kan dog svækkes af to forhold: manglende poli-

tisk enighed og utilstrækkeligt transformeret krisehåndteringskapacitet.

Efter uenigheden om invasionen af Irak i 2003 har der i EU været stærkt fokus på at sikre enig-

hed om centrale sikkerhedspolitiske spørgsmål, såsom Irans atomprogram og Kosovos uafhæn-

gighed. Evnen til at opnå enighed vil dog fortsat være meget afhængig af dels interne forhold,

såsom politiske konstellationer i de enkelte medlemslande og forholdet mellem centrale rege-

ringschefer, og dels eksterne spørgsmål, såsom forholdet til USA og i nogen grad andre centrale

aktører som Rusland og Kina.

Side 40 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Hovedreglen for beslutningstagning må også fremover forventes at være enstemmighed. De

store lande – i første omgang EU3 (Frankrig, Storbritannien og Tyskland) – vil også i 2025 have

det afgørende ord, når de centrale spørgsmål om EU’s involvering i konflikter og stillingtagen til

sikkerhedspolitiske spørgsmål skal afgøres. Det står dog klart, at stats- og regeringscheferne –

også i de store EU-lande – erkender, at intet europæisk land er i stand til at håndtere globale

udfordringer og trusler på egen hånd, og at den bedste varetagelse også af nationale interesser

sker ved at stå sammen inden for EU. Det fortsatte skift i retning af mere samordnet handling

vil sandsynligvis i mindre grad ske gennem ændrede beslutningsregler, der kan gennemtvinge

fælles politik, hvor landene er uenige, og i højere grad ved at det fælles analyse- og beslut-

ningsapparat effektiviseres, så EU stadig oftere får en fælles politik, inden især de store lande

når at låse sig fast på (modstridende) politiske positioner. Hertil kommer, at de nyligt udmeldte

mere pragmatiske amerikanske og franske holdninger til henholdsvis EU’s forsvarsdimension og

NATO må forventes at mindske de traditionelle skillelinjer mellem ”atlantiske” og ”europæiske”

EU-medlemslande.

Lissabon-traktaten indeholder tiltag, der kan styrke Unionens evne til at optræde samlet. Med

indførelsen af en udenrigsrepræsentant og en EU-udenrigstjeneste lægges der op til mere ef-

fektive beslutningsveje på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. Trods den aktuelle

usikkerhed om Lissabon-traktatens skæbne efter det irske nej i 2008 ventes der i perioden frem

mod 2025 at ske et skifte i EU-drøftelser fra fokus på beslutningsprocesser til konkrete handle-

muligheder i forhold til aktuelle sikkerhedspolitiske udfordringer. Den aktuelle usikkerhed om

ratifikationen af Lissabon-traktaten kan – sammen med den stigende diversitet i medlemskred-

sen – udløse en situation, hvor princippet om variabel geometri vinder frem på forsvarsområdet,

det vil sige en situation, hvor nogle lande indgår i et tættere samarbejde inden for EU’s struktu-

rer.

Side 41 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Den anden udfordring – utilstrækkelig krisehåndteringskapacitet – kan begrænse EU’s evne til

at omsætte politiske beslutninger i praksis. Frem for alt mangler der fortsat deployerbar euro-

pæisk militær kapacitet.

Etableringen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, herunder

oprettelsen af et europæisk forsvarsagentur, har dog i et vist omfang styrket mulighederne for

at transformere europæisk militær kapacitet med henblik på deltagelse i internationale operati-

oner. Der er således udviklet et EU-samarbejde om at styrke europæiske kapaciteter, som både

kan understøtte og supplere NATO’s arbejde på området. Dette er afgørende, idet det er de

samme militære styrker, som medlemslandene skal trække på i forbindelse med henholdsvis

EU- og NATO-ledede operationer.

Udgivelsen

European – United States Defence Expenditure in 2006

fra det europæiske forsvars-

agentur, EDA, giver et indtryk af de transatlantiske forskelle. Her sammenlignes tal fra de 26

EU-lande, der er medlem af EDA, med amerikanske tal fra offentlige publikationer.

Dansk Folkeparti er modstander af at ophæve Danmarks EU-forbehold - herunder Forsvarsforbeholdet,

som et markant flertal af Danmarks befolkning gav tilslutning til - såvel ved afstemningen om Maastricht-

Traktaten i 1992 som ved afstemningen om Edinburgh-Aftalen i 1993. Flertallet i Forsvarskommissionen

ønsker, at EU skal have deployerbare militære kapaciteter - som også specielt Frankrig og Tyskland har

peget på som ønskeligt. Frankrig og Tyskland ønsker ligefrem et antal EU-kampgrupper opsat, som skal

stå under EU-kommando; netop dén Europa-Hær, den danske befolkning ikke ønsker. Dansk Folkeparti

er af den opfattelse, at Danmark er særdeles godt tjent med NATO-medlemskabet, som netop giver hvert

enkelt land mulighed for at tilslutte sig eller ikke at tilslutte sig en militær mission.

Side 42 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

EU (26 EDA lande)

USA

Totale forsvarsudgifter 2006 (mia. EUR)

Forsvarsudgifters andel af BNP 2006 (i %)

Militært personel

Forsvarsudgifter per soldat (EUR)

Investering (materiel, forskning & udvikling) per soldat (EUR)

Udgifter til personel (mia. EUR)

Udgifter til drift og vedligeholdelse (mia. EUR)

Udgifter til materielindkøb (mia. EUR)

Udgifter til forskning og udvikling (mia. EUR)

Tabel 1.1. Illustrering af de transatlantiske forskelle

Kilde: European Defence Agency

201

1,78

1.940.112

103.602

20.002

110,0

43,3

29,1

9,7

491

4,7

1.384.968

354.898

102.489

100,0

169,2

83,0

58,0

Ovenstående tabel demonstrerer den kløft, der eksisterer mellem Europa og USA. Europa har

flere soldater end USA, men anvender væsentligt mindre på drift, materiel samt forskning og

udvikling.

Rusland

Frem mod 2025 forventes Rusland på visse områder at blive en stærkere faktor i Europa og på

den globale scene. Russisk udenrigspolitik sigter på igen at give Rusland en indflydelsesrig pla-

cering i international politik. Rusland ønsker en verdensorden præget af multipolaritet og fortsat

afgørende russisk indflydelse i FN’s Sikkerhedsråd. I bestræbelserne på at bryde USA’s domine-

rende position forventes Rusland at udbygge sine forbindelser med især Kina og Indien. Samti-

dig er der dog også russisk interesse i en form for balancering af Kina. Rusland vil fortsat priori-

tere de bilaterale forhold til enkeltlande frem for samarbejdet med EU og NATO. Muligheder for

Side 43 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

indflydelse vil især blive søgt i Ruslands naboområder og på enkeltspørgsmål, hvor Rusland har

særlige muligheder for at gøre sig gældende. Der vil bl.a. blive gjort bestræbelser på at undgå,

at NATO optager tidligere sovjetrepublikker som Ukraine og Georgien som medlemmer. Gen-

nem konflikten med Georgien i august 2008 har Rusland således med militære midler søgt at

tydeliggøre, at SNG-området er russisk interessesfære. Bekæmpelse af terrorisme vil fortsat

have en dominerende plads i russisk politik, bl.a. fordi radikal islam betragtes som et ulmende

sikkerhedsproblem i udkantområder af den Russiske Føderation (f.eks. Tjetjenien og Nordosse-

tien).

Rusland vil i høj grad søge sin globale indflydelse via energiressourcer, nuklear teknologi og

militærindustrien. Flere EU-lande er stærkt afhængige af russiske energileverancer. Ruslands

mulighed for at udnytte denne situation svækkes dog af Ruslands stærke økonomiske afhæn-

gighed af det europæiske marked og mangel på umiddelbare muligheder for at foretage et stra-

tegisk skift til andre markeder på grund af fravær af infrastruktur.

Selvom militær magt er en vigtig faktor i russisk udenrigspolitisk tænkning, indser den russiske

regering dog, at en oprustning ikke må undergrave økonomien, der i forvejen er under pres

som følge af et faldende befolkningstal, afhængigheden af den internationale oliepris og den

aktuelle finansielle krise. Rusland prioriterer evnen til at projicere militær magt over lange af-

stande med fly- og flådestyrker for at understøtte en mere selvhævdende udenrigspolitik. Der

arbejdes tillige på en modernisering af de strategiske våben. Rusland vil dog næppe have res-

sourcer eller teknologisk grundlag for et langvarigt avanceret våbenkapløb, ligesom der vil være

grænser for evnen til magtprojicering. I et perspektiv, der rækker frem til 2025, vil Rusland

næppe have ønske om – eller forudsætninger for – at blive en integreret del af de euroatlanti-

ske institutioner. Betydelige politiske, økonomiske, sociale, befolkningsmæssige og militære

Side 44 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

problemer forhindrer, at Rusland kan få magt til alene at kunne udgøre en militær trussel mod

USA, NATO eller Kina.

Kina

Kinas hastige økonomiske udvikling omsættes i disse år til en væsentligt mere selvsikker og

aktiv udenrigspolitik. På kort sigt er det Kinas ambition at blive regionens ledende stormagt,

hvilket synes inden for rækkevidde. På længere sigt ønsker Kina en multipolær verdensorden

med Kina, Europa og USA som de væsentligste poler.

Kinas hovedprioritet er fortsat økonomisk vækst af hensyn til indenrigspolitisk stabilitet. Sikring

af adgang til råvarer, herunder en stabil energiforsyning, er i den sammenhæng en vigtig uden-

rigspolitisk prioritet. I visse henseender er Kina fortsat et udviklingsland og har brug for uden-

rigspolitisk ro til intern vækst. Kun en væbnet konflikt over Taiwan-strædet, potentielt med ind-

dragelse af USA, vil kunne få Kina til at afvige fra den nuværende prioritering. Der er en risiko

for, at den politiske og sociale udvikling i Kina ikke vil kunne kontrolleres, især i tilfælde af øko-

nomisk recession. Et andet risikomoment er Kinas fortsat utilstrækkelige håndtering af de mil-

jømæssige konsekvenser af den økonomiske vækst.

Forholdet til USA vil stadig have stor indflydelse på Kinas udenrigspolitiske adfærd i de næste

årtier på grund af USA’s fortsatte dominerende tilstedeværelse i Asien. De to lande vil nøje føl-

ge hinandens militære udgifter og deployeringer i regionen. Kina er meget bevidst om ikke at

gentage Sovjetunionens handlemønster ved at forsøge at matche USA militært. Kina ønsker i

stedet at stække USA’s muligheder uden tilsvarende investeringer, hvilket kan give anledning til

afgrænsede militære kapløb, eksempelvis i rummet. Den gensidige økonomiske afhængighed

mellem USA og Kina er dog i dag af strategisk og eksistentiel betydning. De kan begge trække

Side 45 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

tæppet væk under hinandens økonomi: USA’s marked er forudsætningen for Kinas vækst, og

Kinas dollarreserver (og i fremtiden: investeringer) er afgørende for USA’s økonomi.

Forudsat at Kina også de kommende år er præget af høj vækst, og at store politiske og sociale

omvæltninger undgås, må Kina forventes i store træk at opretholde den nuværende udenrigs-

og sikkerhedspolitiske kurs. Kina forventes at blive Asiens dominerende stormagt, primært i

kraft af sin økonomiske vægt. Den militære modernisering og effektivisering vil skabe et mere

mobilt forsvar, som i moderat omfang kan engagere sig uden for regionen, primært for at be-

skytte Kinas råvareleverancer. Kina vil stadig lade økonomisk betingede realpolitiske interesser

dominere sit syn på emner på den internationale dagsorden, hvilket vil skabe gnidninger med

mere værdibaserede vestlige interesser og krav om kinesisk ansvarlighed. Særligt i Afrika, Cen-

tralasien og Sydøstasien kan man forvente politiske sammenstød af denne karakter. Den for-

melle ikke-indblandingspolitik i andre landes indre anliggender vil i højere grad end i dag være

situationsbestemt snarere end generelt gældende.

Kina vil stadig være interesseret i multilateralt samarbejde, især i FN-regi, som modvægt til

USA og i nogen grad EU. USA og et stadigt mere selvsikkert Kina vil dog oftere være uenige i

FN’s Sikkerhedsråd. Kina vil i stadigt større omfang engagere sig i fredsbevarende FN-

operationer – oftest når realpolitiske interesser foreskriver det, som i Sudan, men også for at

demonstrere øget globalt medansvar.

Indien

Frem mod 2025 ventes Indiens økonomiske vækst og hastigt voksende indflydelse på verdens-

økonomien koblet med stigende politisk vilje og øget militær magt at føre til en større global

rolle. Indien er stadig et udviklingsland og vil stå over for en række udfordringer, bl.a. moderni-

Side 46 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

sering af infrastrukturen, såfremt den økonomiske vækst skal fortsætte, og de politiske ambiti-

oner realiseres. Herudover vil en række religiøse, politiske og etniske konflikter knyttet til en

ujævn social og økonomisk udvikling skulle håndteres.

Indien var et ledende medlem af den alliancefri bevægelse under Den Kolde Krig og har i dag

valgt at indgå i en række strategiske partnerskaber med USA, Kina, EU, Rusland og Japan. In-

diens strategi er at fremme sin økonomiske udvikling gennem disse partnerskaber. Man ser så-

ledes nok et væsentligt formål i at videreudvikle forholdet til USA, men ønsker ikke at blive ind-

draget i en amerikansk inddæmningsstrategi for Kina. Pakistan ses fortsat som en potentiel

militær trussel og som et land, hvorfra terrorhandlinger udspringer, men ikke længere som den

væsentligste udenrigspolitiske problemstilling. Snarere er det Indiens overordnede strategiske

mål at hæve sig op på niveau med Kina som asiatisk stormagt. Indiens udenrigspolitiske toppri-

oritet er en fast plads i FN’s Sikkerhedsråd, og helst med vetoret.

Indien er i færd med at modernisere sine væbnede styrker, herunder især den maritime kapaci-

tet, da større tilstedeværelse i Det Indiske Ocean opfattes som essentiel for sikring af bl.a.

energiforsyning. Indien er en atomvåbenstat uden for NPT, men med en eksemplarisk ikke-

spredningshistorik. Indien søger de facto anerkendelse som atommagt. En række væsentlige

globale trusler – såsom ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben – vil ikke kunne håndteres

uden indisk medvirken.

Opsummering

Opsummerende peger udviklingen i verdens magtcentre i retning af, at der vil ske en magt-

spredning frem mod 2025. USA’s førende globale rolle vil bestå, men vil gradvist blive udfordret

af nye fremvoksende magtcentre, først og fremmest Kina. I de næste 20 år er det sandsynligt,

Side 47 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

at Asien får den største vækst, og at denne verdensdels andel af den samlede verdensøkonomi

vil stige fra ca. en tredjedel i dag til op mod 40 % Det kan ikke udelukkes, at den aktuelle fi-

nanskrise vil accelerere magtforskydningen mod Asien.

Som det tidligere blev beskrevet, er det i høj grad globaliseringen, som har påvirket udviklingen

i magtforholdene. Således må magtforholdene i stigende grad anskues i flere dimensioner, hvor

f.eks. et lands økonomiske styrke i større omfang er en magtfaktor i sig selv og ikke blot en

forudsætning for militær styrke. Kina vil ikke inden 2025 kunne udfordre USA’s globale militære

førerposition, men heroverfor står, at Kina allerede i dag finansierer en betydelig andel af den

amerikanske udlandsgæld. Det vil give politisk indflydelse og ændre den sikkerhedspolitiske

kalkule.

Vurderingen af udviklingen af magtcentrene i det internationale system og dermed konturerne

af en international orden har betydning for, hvorledes trusler og risici mod dansk sikkerhed kan

imødegås. Disse trusler og risici er kendetegnede ved at være transnationale af karakter, hvilket

oftest nødvendiggør multilaterale løsninger. Udviklingen i magtforholdene har betydning for

muligheden for samarbejde om håndteringen af disse udfordringer.

Trusler, risici og tendenser

Truslerne omfatter terrorisme, spredning af masseødelæggelsesvåben samt skrøbelige og

sammenbrudte stater, der alle på forskellig vis vil kunne påvirke den danske samfundsudvikling

i negativ retning. Dernæst fokuseres på de underliggende risikofaktorer og tendenser, som vil

medvirke til at forme trusselsbilledet. Disse udgør ikke i sig selv direkte sikkerhedstrusler mod

Danmark, men kan være vækstlag for ovennævnte trusler eller forårsage lokal ustabilitet og

konflikt med regionale og globale konsekvenser til følge. I perioden frem mod 2025 kan det ikke

Side 48 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

udelukkes, at visse af de omtalte risici vil kunne få et omfang, der medfører, at de får karakter

af direkte trusler mod dansk sikkerhed.

Trusler

Terrorisme

Siden terrorangrebet mod USA den 11. september 2001 har international terrorisme baseret på

en militant udlægning af islam været et markant element i det samlede sikkerhedspolitiske trus-

selsbillede. Angrebene i Istanbul i 2003, Madrid i 2004 og London i 2005 har vist, at også Euro-

pa er et mål. Det er kendetegnende for den internationale terrorisme, at den er organiseret i

fleksible netværk og benytter sig af operationer, der er relativt billige at gennemføre. Der vil

ofte være meget kort tid til at forhindre planlagte angreb.

Den globale terrortrussel stammer i dag hovedsagelig fra Al-Qaida og personer eller netværk,

der i forskellig grad er tilknyttet eller sympatiserer med organisationens anti-vestlige ideologi.

Der findes andre sunni-ekstremistiske netværk i store dele af verden, herunder især i Mellem-

østen, Afghanistan, Pakistan, Centralasien, Sydøstasien, Nordafrika, Østafrika og dele af Vestaf-

rika samt på den Arabiske Halvø. Også i Europa er der netværk af militante sunni-ekstremister,

der sandsynligvis fortsat vil planlægge angreb.

Al-Qaida er den dominerende, initiativ-tagende og ideologisk samlende aktør. Efter i perioden

2001-2005 at være blevet svækket af den internationale indsats mod terrorisme, er Al-Qaida

igen blevet styrket som organisation. Dette er bl.a. et resultat af en styrket propagandastrategi,

der ikke blot retter sig mod ekstremistiske inderkredse, men også mod bredere muslimske

kredse og mod den interne debat i de vestlige lande. Den fornyede styrke er også et resultat af

Side 49 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

fusioner med andre militante ekstremistiske grupper, der har øget muligheden for at gennemfø-

re angreb mod vestlige mål mange steder i verden.

Derudover har den shia-muslimske Hizbollah organisation et vist potentiale til at udføre terror-

operationer både i og uden for Mellemøsten og kan i et vist omfang bruges som instrument for

iranske interesser. Udover Hizbollah støtter Iran og Syrien palæstinensiske terrorgrupper, bl.a.

Hamas. Syriens og især Irans støtte til disse terrorgrupper må, med mindre der sker markante

ændringer i Mellemøsten, forventes at fortsætte.

Generelt har myndighederne i mange lande intensiveret deres indsats mod militante ekstremi-

stiske netværk og har afværget langt de fleste planlagte angreb. Det multilaterale og bilaterale

samarbejde om bekæmpelse af terrorisme vil givetvis blive styrket yderligere i perioden frem

mod 2025. Til trods herfor er det sandsynligt, at den globale trussel fra militante sunni-

ekstremister vil være stigende i de kommende år.

Terrorisme vurderes således frem mod 2025 fortsat at ville udgøre en alvorlig – men ikke stra-

tegisk – direkte trussel mod dansk sikkerhed.

Masseødelæggelsesvåben

Risikoen for spredning af masseødelæggelsesvåben, herunder især kernevåben og deres frem-

føringsmidler, vil udgøre en stor udfordring for det internationale samfund frem mod 2025. En

række lande har i dag kapacitet til at udvikle masseødelæggelsesvåben, og flere forfølger også

programmer for udvikling af ballistiske missiler. Det er især kapaciteten til at fremstille kernevå-

ben, der giver anledning til bekymring, men der er også fokus på kemiske og biologiske våben-

programmer.

Side 50 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Regional rivalisering og ønsket om at kunne forhindre angreb fra stormagter har, navnlig i Mel-

lemøsten og Asien, bidraget til flere staters ønske om at erhverve en nuklear kapacitet. På dette

område giver Nordkoreas og især Irans programmer grund til bekymring. Pakistan har tidligere

været kilde til spredning af teknologi og knowhow relateret til kernevåben. For Pakistans ved-

kommende udgør besiddelsen af en nuklear kapacitet en yderligere sikkerhedspolitisk risiko på

grund af landets politiske systems skrøbelighed og geografiske placering i hjertet af den inter-

nationale islamistiske terrorismes infrastruktur.

I perioden frem mod 2025 vil der sandsynligvis ske en yderligere spredning af masseødelæg-

gelsesvåben og deres fremføringsmidler. Dels tilsiger den historiske erfaring, at militære tekno-

logier spredes over tid. Dels gør den øgede samhandel og udveksling af teknologi i et globalise-

ret økonomisk system det lettere for stater at erhverve sig de nødvendige midler til at fremstille

masseødelæggelsesvåben og missiler. Denne udvikling har sat de internationale nedrustnings-

og ikke-spredningsregimer under pres. De FN-baserede regimer er i de senere år blevet supple-

ret med en række mere uformelle eksportkontrol- og ikke-spredningsinitiativer

såsom missil-

teknologikontrolregimet (MTCR), hvis effektivitet dog hæmmes af deres forholdsvist begrænse-

de – primært vestlige – medlemskreds.

En række positive eksempler, bl.a. Sydafrika, Argentina, Ukraine og Libyen, har vist, at det med

den rette kombination af pres og positive incitamenter er muligt at få lande til at opgive deres

atomvåbenprogrammer eller eksisterende kernevåben.

Spredningen af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler vil i første omgang udgø-

re en trussel mod den regionale stabilitet og mod internationale styrker, der deltager i internati-

Side 51 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

onale operationer, men vil frem mod 2025 også kunne komme til at udgøre en direkte trussel

mod NATO-landenes territorium.

Ud over den direkte trussel vil en yderligere konsekvens af spredningen af især kernevåben og

deres fremføringsmidler være en indskrænkning i det internationale samfunds råderum til at

gribe ind over for stater, der vurderes at udgøre en trussel mod international sikkerhed og sta-

bilitet på grund af muligheden for gengældelsesangreb.

Det strategiske amerikanske missilforsvar planlægges udbygget som svar på den voksende

trussel fra missilbårne masseødelæggelsesvåben. Den amerikanske missilforsvarskapacitet vil

muligvis blive sammenkoblet med NATO’s tiltag.

Skrøbelige og sammenbrudte stater

Væbnet konflikt og regional ustabilitet er ofte forbundet med skrøbelige eller sammenbrudte

stater, det vil sige stater, der i varierende grad er ude af stand til at tilvejebringe lov og orden

og territorial kontrol, levere basale serviceydelser til befolkningen og beskytte deres befolknin-

ger og sig selv som følge af ineffektiv og/eller illegitim regeringsførelse. Skrøbelige stater mang-

ler desuden ofte kapaciteten – og i visse tilfælde viljen – til at sætte effektivt ind over for trans-

nationale terrornetværk og organiserede kriminelle, herunder pirater.

Væbnet konflikt kan medføre humanitære katastrofer, ødelæggelse af social og fysisk infra-

struktur samt krænkelser af de grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder

mindretals rettigheder. Uanset om konflikten finder sted internt i en stat eller mellem stater, er

de eksterne sikkerhedspolitiske konsekvenser ofte betydelige i form af

Side 52 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

•

regional usikkerhed som får efterspørgsel efter konventionelle våben og masseødelæg-

gelsesvåben til at stige;

•

grænseoverskridende organiseret kriminalitet, hvor sidstnævnte typisk er forbundet med

sammenbrud af lov og orden i konfliktzonen og finansiering af kamphandlingerne;

•

gunstige vækstbetingelser for radikalisering og international terrorisme samt

regionale og globale flygtningestrømme.

Typisk bidrager væbnede konflikter samt skrøbelige og sammenbrudte stater til at forhindre

regionale fremskridt inden for god regeringsførelse og udvikling. Hvor de fleste væbnede kon-

flikter og trusler mod den globale sikkerhed tidligere primært kom fra stærke stater, udspringer

de således i dag primært fra skrøbelige eller sammenbrudte stater.

Risici og tendenser

Global ulighed og demografi

Det anses for sandsynligt, at den globale økonomi samlet set fortsat vil vokse i perioden frem

mod 2025, men væksten vil være ulige fordelt. Den største vækst forventes at finde sted i de

nye asiatiske økonomier. Den globale vækst vil føre til en yderligere reduktion i absolut fattig-

dom i store dele af verden, men fattigdom vil dog fortsat være et problem. Har globaliseringen

bragt hidtil uset velstand til store dele af verden, har den således også haft en tendens til at

accelerere marginaliseringen af stater og regioner, som ikke har vist sig i stand til at omstille sig

til globaliseringen. Dette er situationen i dele af Afrika og Mellemøsten. Lettere adgang til mo-

derne kommunikationsteknologi og en global mediedækning vil øge bevidstheden om økonomi-

ske uligheder i verden. Relativ fattigdom er derfor et problem på linje med absolut fattigdom.

Side 53 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Disse dynamikker ventes forstærket af den demografiske udvikling. Klodens befolkning vil ifølge

FN vokse fra ca. 6,6 mia. i dag til omkring 7,6 mia. i perioden frem mod 2025. I et sikkerheds-

politisk perspektiv udgør det et særligt problem, at størstedelen af tilvæksten vil ske i de mindre

udviklede lande og regioner. Fremskrivninger indikerer, at befolkningen i Afrika syd for Sahara

vil vokse med 81 % over de næste to årtier, mens den i Mellemøsten vil vokse med 132 %

Befolkningstilvæksten vil således ske i områder, der i forvejen slås med fattigdom, fejl- eller

underernæring og/eller politisk ustabilitet. Her vil utilstrækkelige vækstrater, migration,

ukontrollerede urbaniseringsprocesser, intensiveret kamp om stadigt mere knappe ressourcer

såsom dyrkbart land, vand og energi samt humanitære katastrofer kunne sætte allerede svage

statslige institutioner og infrastrukturer under stigende pres fra en utilfreds befolkning, herun-

der især fra store ungdomsårgange uden økonomiske fremtidsudsigter. Udviklingen vil føre til et

øget indvandringspres mod Vesten og skabe grobund for en social og politisk utilfredshed hos

de tilbageblevne, som vil kunne føre til radikalisering og konflikt.

Energi og andre ressourcer

Befolkningstilvæksten og den fortsatte udvikling af Kinas, Indiens og de øvrige vækstlandes

økonomier vil medføre stigende efterspørgsel og mere intens konkurrence om en lang række

råvarer. Selvom råvarer spiller en stadigt mindre rolle for den økonomiske vækst i moderne

vidensbaserede økonomier, og selvom markedskræfterne på sigt vil hjælpe til at skabe balance

mellem udbud og efterspørgsel – bl.a. gennem teknologisk udvikling – er der risiko for, at et

traditionelt fokus på fysisk kontrol med råvarer kan give anledning til internationale spændin-

ger.

Dette gælder især på energiområdet. Den globale efterspørgsel efter energi vurderes at ville

stige med 50 % frem mod 2030. Denne udvikling vil give producentlandene øget indflydelse og

Side 54 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

handlerum. En privilegeret position vil kunne udnyttes til at lægge pres på aftagerlande for at

opnå politiske mål. Denne mulighed begrænses dog af producentlandenes egne behov for sta-

bile eksportindtægter og tendens til at udvikle ensidige økonomier med ringe konkurrenceevne.

Højere priser og svindende olie- og gasreserver i eksisterende felter, kombineret med de nye

muligheder, der vil kunne opstå som følge af den klimatiske udvikling, vil øge interessen for at

udnytte nye og hidtil urentable kilder på dybt vand og i polarregionerne, hvilket vil kunne føre

til spændinger over suverænitetsspørgsmål og fortolkningen af eksisterende internationale afta-

ler. I politisk ustabile regioner, såsom dele af Mellemøsten og Afrika, vil konflikter over adgang

til energiressourcer kunne føre til mellemstatslige væbnede konfrontationer.

Klima

Der er udbredt enighed om, at global opvarmning er en realitet. Konsekvenserne af klimaæn-

dringerne vil kunne variere over tid og i geografisk udbredelse. Processen vil kunne være meget

ustabil og uforudsigelig og indebære både langsigtede, evolutionære udviklinger og pludselige

forskydninger.

Konsekvenserne af den globale opvarmning er bl.a. tørke, oversvømmelser samt ændrede syg-

domsmønstre. Klimaændringerne må forventes at få konsekvenser, særligt for store dele af

verdens fattige lande, hvor store befolkningsgrupper risikerer at få forringet deres livsgrundlag

og blive mere udsatte for naturkatastrofer.

Forringede levevilkår og skærpet konkurrence om basale ressourcer som dyrkbar jord og vand

kan føre til folkevandringer, social uro og konflikt. Den globale opvarmning kan også medvirke

til at eskalere allerede eksisterende konflikter i regioner, hvor der i forvejen er pres på naturres-

sourcerne. Samtidig vil de nye muligheder, som den globale opvarmning vil kunne åbne, i form

Side 55 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

af adgang til nye sejlruter og udvinding af hidtil utilgængelige ressourcer i f.eks. de arktiske

områder, rumme potentiale for spændinger.

Kulturel identitet og religion

Udviklingen af moderne netværks-, kommunikations- og informationsteknologi kombineret med

øget mobilitet og migration medfører voksende kontakt på tværs af kulturer. I visse dele af ver-

den opfattes den globale informationstrafik som bærer af en vestlig politisk og kulturel referen-

ceramme med elementer som sekularisme, individualisme, demokrati og liberalisering.

Globaliseringen medvirker til at nedbryde traditionelle mønstre og autoriteter og kan derved

sætte eksisterende politiske og kulturelle referencerammer under pres. Kombineret med den

generelle usikkerhed, som globaliseringens øgede kontakt og gensidige påvirkning skaber, kan

der opstå modreaktioner i form af ønsker om at ”genopfinde” og styrke sin egen kultur. I denne

proces har det i de senere år især været nationalisme, etnicitet og religion, som har stået cen-

tralt. Der er opstået bevægelser, der er stærkt kritiske over for Vestens fokus på fremme af

universelle rettigheder, individuel frihed og demokrati. Særligt i Mellemøsten vurderes de kræf-

ter, der ønsker at indrette samfundene efter islamiske forskrifter, at være i fremgang. Når dette

ledsages af politiske spændinger knyttet til de lokale regeringers håndtering af økonomiske og

sociale problemer, kan der være risiko for radikalisering af personer eller grupper, der kommer i

et modsætningsforhold til styret.

Styrkelsen af islam som politisk og kulturel referenceramme afspejles bl.a. gennem en mere

fremtrædende rolle for den saudisk-baserede Islamiske Konference Organisation (OIC), der

bidrager til øget synlighed og gennemslagskraft for det, OIC ser som islamiske interesser, og

øger disse islamiske interessers indflydelse på den globale politiske scene.

Side 56 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Endvidere bliver den globale scene i stadigt højere grad reference for handlinger, der tidligere

alene havde en lokal, national ramme. Tidligere kunne samfundsgrupper, politiske partier og

medier således i vidt omfang opfatte egne handlinger som indenrigspolitik, og hvis det blev til

udenrigspolitik, var det som et input i en national proces, der blev formidlet ud på verdenssce-

nen via staten. I dag skaber den globale medieoffentlighed og transnationale netværk direkte

koblinger mellem forskellige grupper i et fælles globalt rum. Særligt når det drejer sig om

spørgsmål vedrørende religion og kulturel identitet, kan sådanne transnationale koblinger skabe

en kraftfuld egendynamik, der kan være vanskelig at kontrollere.

Alt i alt må det forventes, at de stadigt tættere og hyppigere møder mellem verdens kulturer,

som følger med globaliseringen, herunder navnlig forholdet mellem den vestlige verden og den

muslimske verden, rummer potentiale for øget værdikamp i kraft af de modsætninger, som

kulturmøderne er med til at trække op og forstærke. Det bør dog holdes for øje, at denne vær-

dikamp i mindre grad drejer sig om religion mod religion (”civilisationernes sammenstød”, ek-

sempelvis islam versus kristendom). Det drejer sig i højere grad om modsætninger inden for

lande eller religioner mellem på den ene side vestligt orienterede kræfter, hvoraf nogle ønsker

at skelne mellem politik og religion og generelt anerkender de universelle rettigheder, individuel

frihed og demokrati, og på den anden side konservative kræfter, der ønsker at bruge politiske

midler og institutioner til forsvar og udbredelse af religiøse værdier. Derudover vil politiske

spændinger ofte udspille sig omkring intra-religiøse brudflader. Spændingerne mellem shia- og

sunni-muslimer er et eksempel herpå.

I årene frem mod 2025 vil de iboende spændinger mellem forskellige kulturelle og religiøse

strømninger være vigtige omdrejningspunkter for den globale udvikling. Samtidig medfører glo-

Side 57 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

baliseringen, at det vil være lettere – også for ikke-statslige aktører – at omsætte disse spæn-

dinger til radikalisering og politisk mobilisering.

Teknologi

Den teknologiske udvikling har været en afgørende forudsætning for globaliseringen og den

velstandsudvikling, den har bragt med sig. Samtidig vil teknologiske fremskridt potentielt kunne

bidrage til at mindske nogle af de trusler mod den globale stabilitet, som følger af den demo-

grafiske, klimatiske og økonomiske udvikling.

Omvendt vil den teknologiske udvikling sandsynligvis forstærke tendensen mod øget global

ulighed. Der vil blive stillet stadig større krav til landenes generelle uddannelses- og kompeten-

ceniveau, hvis de skal høste de økonomiske gevinster af de teknologiske fremskridt. Mens lande

som Indien, Kina og de øvrige asiatiske vækstøkonomier har formået at koble sig på denne ud-

vikling, vil de lande og regioner, som den globale økonomiske udvikling i forvejen har marginali-

seret, såsom i dele af Mellemøsten og Nordafrika, næppe kunne mønstre de nødvendige res-

sourcer og vil derfor risikere at sakke yderligere bagud.

Moderne samfund, der administrativt, organisatorisk og produktionsmæssigt hviler på avanceret

teknologi og styring, vil være stadigt mere sårbare over for hackerangreb på deres informati-

ons- og kommunikationsinfrastruktur. Etableringen af cyberspace har således åbnet en helt ny

sikkerhedspolitisk dimension, hvor stater, terrororganisationer og organiserede kriminelle med

få omkostninger og ringe risiko for opdagelse og ’modangreb’ kan forvolde stor skade. Denne

udvikling – hvor krige ultimativt vil kunne udkæmpes virtuelt, uden at der løsnes et skud – ud-

fordrer etablerede folkeretlige og institutionelle forestillinger om, hvori aggression består. End-

Side 58 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

videre vil der blive stillet øgede krav til defensive og offensive modforanstaltninger i tilfælde af

anslag i cyberspace, det vil sige udvikling af cyberforsvar.

Udviklingen i den globale terrorisme viser måske tydeligere end noget andet fænomen, hvorle-

des de samme nye teknologier, der har banet vejen for globaliseringens vækst og velstand, kan

anvendes i terrorøjemed. Eksempelvis har internettet og mobiltelefonen været af afgørende

betydning for terrornetværks evne til at organisere sig og planlægge operationer. Disse net-

værk har også formået at udnytte de globale massemedier til at give deres aktioner global ræk-

kevidde; global terrorisme ville hverken organisatorisk eller som begreb have været mulig uden

den moderne informationsteknologi.

Samspillet mellem trusler, risici og tendenser

Det er kendetegnende for de beskrevne trusler, risici og tendenser, at de i høj grad er transna-

tionale af natur, og at ikke-statslige aktører spiller en væsentlig rolle. Hertil kommer den gensi-

dige afhængighed mellem de forskellige trusler, risici og tendenser. Tilpasning af sikkerhedspo-

litikken til fremtidige udfordringer forudsætter, at der tages højde for de potentielle forbindel-

ser, der eksisterer mellem f.eks. international terrorisme og kriminalitet og begges evne til at

undergrave regeringer og økonomier og dermed forårsage statssammenbrud, mellem sammen-

brudte stater og regional konflikt og mellem regional konflikt og spredning af masseødelæggel-

sesvåben.

Denne gensidige afhængighed gør sig også gældende i forhold til de forskellige risici og ten-

denser, som spiller sammen med truslerne på en kompleks og dynamisk måde. Fattigdom og

ulighed kan fostre politisk utilfredshed, ekstremisme og voldelig konflikt. Denne udvikling kan

forstærkes yderligere af demografiske dynamikker, eksempelvis i form af ukontrolleret urbanise-

Side 59 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

ring og store ungdomsårgange, der kan føre til øget konkurrence om knappe ressourcer og mi-

gration. Klimaforandringer vil fungere som multiplikatorer for trusler og vil interagere med an-

dre risici, såsom demografi, fattigdom, mangel på fødevarer og rent vand. Samtidig vil den tek-

nologiske udvikling øge mulighederne for, at politisk utilfredshed lettere og hurtigere vil kunne

omsættes i handling i form af terrorisme. Desuden vil det blive lettere for stater at erhverve den

nødvendige teknologi til at fremstille masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler.

Den komplekse sammenhæng mellem trusler, risici og tendenser betyder, at sikkerhedspolitik-

ken vil skulle udmøntes i et dynamisk og uforudsigeligt strategisk miljø med mange dimensio-

ner. Samtidig fordrer faktorernes transnationale karakter multilaterale løsninger, hvilket gør det

relevant at vurdere, om de internationale institutioner på det sikkerhedspolitiske område har de

nødvendige ressourcer.

Globale institutionelle ressourcer på det sikkerhedspolitiske område

Forskydningerne i den internationale magtfordeling og det nye, mere komplekse sikkerhedspoli-

tiske miljø, der følger af globaliseringen, medfører et øget behov for globale institutionelle res-

sourcer på det sikkerhedspolitiske område.

På mange måder er den multilaterale infrastruktur stærkere end nogensinde. Alle de centrale

internationale institutioner på det sikkerhedspolitiske område har de senere år gennemgået en

markant udvikling. FN-systemet, NATO og EU har på forskellig vis påtaget sig et øget ansvar i

håndtering af de nye globale trusler. Det samme gælder institutioner som Verdensbanken og

IMF. Endvidere er regionale institutioner, som den Afrikanske Union (AU), i stigende grad kom-

met på banen.

Side 60 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Internationale operationer er i voksende grad blevet et strategisk værktøj for det internationale

samfund. Mens FN i 1998 havde 12.000 soldater udsendt i FN-ledede operationer, var antallet i

2008 således steget til over 90.000. Samtidig har NATO, EU og AU i stigende grad engageret

sig. I 2008 var der således omkring 75.000 soldater udsendt i FN-bemyndigede internationale

operationer udført af disse aktører, herunder næsten 70.000 alene i NATO-regi.

Parallelt med forøgelsen i omfanget af internationale operationer er der sket en udviskning af

de tidligere skarpe sondringer mellem fredsbevarelse, fredsskabelse og krigsførelse. Det er nu

normen, at både FN-ledede operationer og operationer ledet af andre aktører udstyres med

mandater med hjemmel i FN-pagtens kapitel VII. Udviklingen er således gået i retning af robu-

ste militære indsatser i ustabile miljøer. Der er endvidere i stigende grad tale om komplekse

”hybrid”-operationer, hvor militære og civile kapaciteter ofte fra forskellige internationale insti-

tutioner skal spille sammen.

I tillæg til øget vilje til at iværksætte robuste internationale operationer er der også andre posi-

tive tendenser i form af fremkomst af regionale sikkerhedsfællesskaber, hvor stærke, regelba-

serede regionale institutioner, ofte baseret på fælles økonomiske interesser, i stigende grad

spiller en stabiliserende rolle. Ud over de oplagte eksempler i en europæisk sammenhæng –

NATO og EU og udvidelserne heraf – har også regionale institutioner, såsom AU og det sydøst-

asiatiske ASEAN

, potentiale i så henseende.

Trods disse positive udviklingstræk er der fortsat stort behov for tilpasning af den internationale

sikkerhedspolitiske arkitektur, og denne proces må forventes at blive vanskelig. Flere reformtil-

Association of South-East Asian Nations

Side 61 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

tag er blevet iværksat i de enkelte internationale institutioner, men det kniber ofte med imple-

mentering som følge af bureaukratisk træghed og manglende politisk vilje.

Ligeledes er der på forskellig vis sat spørgsmålstegn ved de internationale institutioners evne til

at skabe rammer for effektiv håndtering af konkrete krisesituationer. Processen i FN’s Sikker-

hedsråd op til beslutningen i 2007 om indsættelse af en FN/AU-hybrid-operation i Darfur vidner

om vanskelighederne ved at opnå enighed om indgriben i kriser, der udspiller sig i stater, som

har geopolitisk betydning i forhold til energiforsyning. Herudover har nødvendigheden af samti-

dig at skulle tage hensyn til beslutningsprocesserne i AU i sig selv bidraget til at trække proces-

sen i langdrag. De kontinuerlige problemer med styrkegenerering til NATO’s operation i Afgha-

nistan illustrerer tillige problemerne med byrdedeling i krævende operationer. Endelig illustrerer

vanskelighederne ved at få FN og EU til at indsætte tilstrækkeligt civilt personel i Afghanistan

kapacitetsmanglerne på det civile område og udfordringerne forbundet med at skabe enighed

om mål og midler på tværs af internationale fora.

Frem mod 2025 er det sandsynligt, at presset på de internationale institutioners problemløs-

ningskapacitet vil vokse som følge af udviklingen i trusselsbilledet. Endvidere vil den gradvise

bevægelse i retning af en svækket amerikansk position og øget magtspredning kunne forstærke

presset for reformer af de globale internationale institutioner, så disse bedre afspejler de frem-

voksende magtcentres politiske kultur. Denne tendens vil kunne bidrage til større uenighed mel-

lem magtcentrene, hvilket vil kunne vanskeliggøre både institutionelle reformer og opnåelse af

enighed i FN’s Sikkerhedsråd om militær indgriben.

Hvorvidt det internationale system formår at reagere på dette pres, herunder i hvilket omfang

det vil lykkes at fastholde en regelbaseret, multilateral tilgang til håndtering af kriser og aktører,

Side 62 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

der forbryder sig mod det internationale retssamfunds normer, vil være en afgørende faktor for

det globale sikkerhedsmiljø frem mod 2025.

Opsummering og perspektivering

Det vurderes, at Danmark ikke i overskuelig fremtid vil være konfronteret med direkte, konven-

tionelle militære trusler. Derimod er trusler og risici mod dansk sikkerhed i høj grad karakterise-

ret ved at være transnationale og drevet af ikke-statslige aktører, hvilket til dels er et resultat af

den øgede globalisering. Truslerne omfatter terrorisme, spredning af masseødelæggelsesvåben

og sammenbrudte stater. Derudover er der en række risici og tendenser såsom energisikkerhed

og klimaforandringer, der ikke i sig selv udgør direkte trusler mod dansk sikkerhed, men som

kan udgøre vækstlag for førnævnte trusler og eventuelt få et omfang, der medfører, at de får

karakter af trusler.

Den

transnationale karakter

af trusler og risici betyder, at der oftest vil være behov for interna-

tionalt samarbejde og multilaterale løsninger. Mangelfulde globale institutionelle ressourcer kan

derfor udgøre et problem i bestræbelserne på at sikre en global orden, der kan fremme multila-

terale løsninger. Udviklingen af forholdet mellem magtcentrene og dermed den internationale

orden har således betydning for besvarelsen af spørgsmålet: Hvem kan blive enige om at løse

transnationale problemer og udfordringer, og hvem kan ikke? Den nærmere brug af militære

midler til at imødegå trusler og risici vil derfor i høj grad være afhængig af den videre udvikling

i den internationale orden.

I perioden frem mod 2025 vil USA’s førende globale position i stigende grad blive udfordret af

andre magtcentre:

Side 63 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

På den

militære magtdimension

vil verden i perioden frem til 2025 forblive amerikansk domine-

ret, da kun USA vil være i stand til at indsætte betydelige militære styrker over hele kloden.

Selvom forsvarsbudgetterne særligt i Kina, Rusland og Indien ventes at stige frem mod 2025,

og selvom landenes militære styrker ventes at gennemgå moderniseringsprocesser, vil der fort-

sat være lang vej igen til at nå USA’s niveau. Såfremt den nuværende udvikling i de europæiske

landes forsvarsbudgetter fortsætter med generelt set stagnerende bevillinger, vil det fordre et

øget tempo i den militære transformationsproces, hvis Europa i 2025 skal opnå væsentligt stør-

re kapacitet til global militær magtprojicering.

Derimod er verden på den

økonomiske dimension

allerede i dag kendetegnet ved magtspred-

ning med USA, EU, Kina, Indien og Japan som de vigtigste centre. Globaliseringen medfører en

høj grad af gensidig afhængighed mellem landenes økonomier. Globaliseringen vil derfor i sti-

gende grad udgøre en væsentlig betingelse for alle magtcentrenes økonomiske vækst, men der

er dog store forskelle i de forventede vækstrater. Frem mod 2025 er det sandsynligt, at Asien –

med Kina og Indien som de væsentligste drivkræfter – vil få den kraftigste vækst blandt de

økonomiske magtcentre.

Helt centralt for Kinas – men også for Indiens – fremtidige status som stærkere magtcentre vil

være, hvordan de vil omsætte deres forøgede militære og økonomiske magt i international poli-

tik. Meget vil afhænge af den interne politiske dynamik og den sociale sammenhængskraft i de

to lande samt af deres politiske ledelsers strategier og visioner. Den nuværende amerikansk

ledede verdensorden er mere åben og regelbaseret end tidligere verdensordner, og disse frem-

voksende magtcentre – og Rusland – satser indtil videre i deres strategier på at forblive en del

af den.

Side 64 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Under alle omstændigheder må det forventes, at den relative svækkelse af amerikansk globalt

lederskab vil skabe nye internationale samarbejdsmønstre såvel som konfliktmønstre, ligesom

Vestens værdibaserede udenrigspolitik baseret på fremme af universelle rettigheder, individuel

frihed og demokrati vil kunne komme under øget pres i takt med mere autoritære magtcentres

forøgede styrke. Der forventes således øget strategisk konkurrence særligt mellem USA og Ki-

na.

Trods voksende magtspredning frem mod 2025 ventes USA ud fra en samlet betragtning dog at

fastholde sin status som verdens eneste supermagt på grund af sin militære og økonomiske

styrke samt politiske tiltrækningskraft.

Den fremtidige sikkerhedspolitiske udvikling vil være særdeles kompleks og præget af uforudsi-

gelige faktorer, herunder muligheden for irregulære, nedbrydende og endog katastrofale hæn-

delser af global, sikkerhedsmæssig karakter. Baseret på de nævnte udviklingstræk tegner der

sig imidlertid tre mulige scenarier for svaret på spørgsmålet om, i hvilket omfang der vil kunne

opnås enighed om multilaterale løsninger på de sikkerhedspolitiske udfordringer:

I det første scenario lykkes det at indpasse ikke mindst de nye asiatiske stormagter i den nuvæ-

rende orden, hvor USA på nuværende tidspunkt spiller en ledende rolle. Alle magtcentre – også

de ikke-demokratiske – forpligter sig til denne regelbaserede internationale orden, herunder ved

legitimering af internationale interventioner gennem FN’s Sikkerhedsråd.

I det andet scenario sker der en markant magtspredning, og det lykkes kun i begrænset om-

fang at opnå enighed om universel legitimering af multilaterale interventioner. Frem for samar-

bejde præges international politik derfor af konkurrence og konflikt.

Side 65 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

I det tredje scenario er den internationale orden uden klart lederskab og klar magtfordeling.

Ikke statslige aktører får markant øget indflydelse. I fraværet af ét magtcenter eller flere sam-

arbejdende magtcentre, som kan garantere den internationale orden, fører en øget interaktion

og fremkomst af ikke-statslige aktører til kaos og usikkerhed om de globale normer og regler.

Som en konsekvens vil der kun i begrænset omfang kunne opnås enighed om multilateral hand-

len.

Ingen af disse scenarier forventes udmøntet i deres rene form, idet udviklingen frem mod 2025

givet vil rumme elementer fra flere af scenarierne.

Da der vil være stigende behov for multilaterale, regelbaserede løsninger på grund af nye trus-

lers og risicis komplekse og transnationale karakter, og da sådanne løsninger på grund af for-

skydningerne i de internationale magtforhold samtidig kan være vanskeligere at nå til enighed

om, vil det være i dansk interesse gennem forsvars- og sikkerhedspolitikken at bidrage aktivt til

realisering af scenario 1. På denne vis vil der skabes de bedste forudsætninger for videreudvik-

lingen af en international regelbaseret orden med FN’s Sikkerhedsråd i en væsentlig legitime-

rende rolle.

Ligeledes vil scenario 1 give EU en platform for at styrke sin rolle som global aktør. Hidtil har

størsteparten af magtcentrene vist tendenser til både unilateral og multilateral adfærd. Kun EU

baserer sig på en antagelse om, at en multilateral tilgang til globale udfordringer a priori er øn-

skelig. En regelbaseret orden vil skabe de bedste muligheder for mere selvstændig ageren fra

EU’s side. Samtidig vil EU bl.a. pga. det transatlantiske værdifællesskab have særlige mulighe-

der for at samarbejde med USA om formulering af multilaterale løsninger. Derfor peger meget

Side 66 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

på, at EU’s – og EU-medlemslandenes – egen politik og handlen kan få indflydelse på, hvordan

en verdensorden præget af øget magtspredning vil udfolde sig i praksis. Såfremt EU formår at

optræde som en konstruktiv transatlantisk partner på både de militære og økonomiske magt-

dimensioner og sikkerhedspolitisk generelt, vil USA formodentlig være mere tilbøjelig til at væl-

ge multilaterale løsninger, f.eks. gennem NATO-rammen og i direkte samarbejde med EU.

Sikkerhedspolitiske udfordringer på regionalt niveau

Trusler, risici og den øgede magtspredning vil udmønte sig forskelligt afhængigt af regionale

forhold. Nedenstående analyseres, i hvilke dele af verden der frem mod 2025 kan forudses be-

hov for internationale indsatser, som vil kunne omfatte danske militære bidrag.

Europa, Rusland, Kaukasus og Centralasien

I Europa medfører de senere års succesfulde stabiliseringspolitik, at de sikkerhedspolitiske ud-

fordringer frem mod 2025 koncentreres i det stadigt smallere bælte af stater mellem EU/NATO

og Rusland, der strækker sig fra Hviderusland i nord til Kaukasus og de Centralasiatiske Repu-

blikker i syd. Trods potentialet for såvel lokale som regionale spændinger og flere uløste konflik-

ter ned gennem dette bælte vil udviklingen næppe skabe behov for større deployering af vestli-

ge styrker.

Trods til tider modstridende signaler synes Ukraine på vej mod tættere integration i de euro-

atlantiske strukturer. Rusland vil være yderst kritisk over for ukrainsk medlemskab i NATO og

ønske at fastholde indflydelse på landets udvikling. Hviderusland har derimod ikke udvist større

interesse for øget tilnærmelse til de euro-atlantiske institutioner, om end der aktuelt har kunnet

spores en vis interesse for samarbejde med EU. Udviklingen i landet vil i al væsentlighed af-

Side 67 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

hænge af russisk ageren over for regimet i Minsk. Det kan ikke udelukkes, at et systemskifte vil

resultere i en politisk og økonomisk orientering mod vest. Kroatiens og Albaniens optagelse i

NATO er nært forestående, og Balkan-landene er generelt på vej mod NATO- og EU-

medlemskab. Tempoet vil afhænge af reformerne i de enkelte lande, men det må forventes, at

størstedelen vil have opnået medlemskab i 2025. Det sydlige Kaukasus vil få stigende strategisk

betydning som følge af regionens funktion som alternativ transitrute for olie og gas fra det

kaspiske område; forsyninger der i dag primært transporteres gennem russiske rørledninger.

Landenes ønsker om tættere integration i EU, samt Georgiens ønske om NATO-medlemskab, vil

støde på den russiske målsætning om at bevare sin indflydelse i regionen som illustreret af den

militære konflikt med Georgien og anerkendelsen af abkhasisk og sydossetisk uafhængighed. I

Centralasien ventes Ruslands rolle som den dominerende aktør på længere sigt at blive udfor-

dret af især Kina.

Der er ikke udsigt til, at EU og NATO fremover vil udvide sig i samme tempo som hidtil. Fortsat

udvikling af naborelationerne vil derfor fordre nytænkning for at undgå skuffelse og destabilise-

ring. Den europæiske naboskabspolitik er et skridt i denne retning og vil på sigt kunne lede til

frihandel og et integreret energimarked, og dermed til tæt integration mellem EU og lande i

Østeuropa og det sydlige Kaukasus.

Forholdet til et mere selvhævdende Rusland vil fortsat udgøre en særskilt udfordring, ikke

mindst på energiområdet. Rusland har tillige med sin suspension af CFE-traktaten

sat våben-

kontrolregimet i Europa under et vist pres. Der er også indikationer på, at Rusland vil opsige

INF-traktaten

, der forbyder USA og Rusland at besidde nukleare mellemdistancemissiler. En

opsigelse af traktaterne vil skabe mindre gennemsigtighed. I begge tilfælde er det dog næppe

Treaty on Conventional Armed Forces in Europe.

Intermediate-Range Nuclear Forces Treaty.

Side 68 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Europa, men trusler fra Ruslands ’bløde’ sydflanke i Kaukasus og Centralasien samt på sigt Kina,

som Rusland ønsker øget manøvrerum til at imødegå.

Trods russisk ageren forventes behovet for internationale militære bidrag til konflikthåndtering i

Europa dog at blive mindre fremover. Det militære engagement på det vestlige Balkan, herun-

der i Kosovo, forventes udfaset og erstattet af en civil tilstedeværelse inden for en kortere år-

række.

Mellemøsten og Nordafrika

Mellemøsten vil frem mod 2025 fortsat have stor strategisk betydning, dels som følge af oliefo-

rekomsterne og den voksende globale efterspørgsel på energi, dels fordi regionen er udspring

for international terrorisme, rummer fare for spredning af masseødelæggelsesvåben og fremfø-

ringsmidler og er præget af væbnede stridigheder. I relation til Nordafrika er særligt risikoen for

et endnu stærkere pres fra illegal immigration til Europa af relevans.

Det øgede vestlige engagement i regionen efter 2001 satte demokratisering i fokus i den arabi-

ske verden. Efterfølgende sås en større vækst og selvbevidsthed i de arabiske civilsamfund, og

en række reformer blev gennemført fra oven. Det har vist sig, at processen er skrøbelig, og at

fremdrift er afhængig af fortsat ydre pres. Politisk islam ventes fortsat at udgøre en væsentlig

mobiliseringsfaktor i mange af landene. Islamiske bevægelser får stadig større folkelig støtte og

fremstår nu som den største og bedst organiserede politiske opposition. Det kan ikke afvises, at

islamistiske bevægelser kommer til magten ved demokratiske valg, kup eller revolutioner i et

eller flere af landene. Sker dette, vil det kunne forrykke regionale og internationale alliance-

mønstre.

Side 69 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Den israelsk-arabiske konflikt har hidtil udgjort et centralt omdrejningspunkt for spændinger og

interessekonflikter i regionen. Der er også i USA en voksende erkendelse af, at en langsigtet

positiv udvikling i regionen vil være betinget af effektive bestræbelser på skabe en mere stabil

ramme for den israelsk-palæstinensiske konflikt. Toneangivende arabiske lande ser ligeledes en

sådan løsning som instrumentel for at inddæmme Irans styrkede regionale ambition. Der kan

på sigt formentlig forventes en forhandlet løsning eller en de facto adskillelse af de to folk.

Irans regionale ambition vil efter alt at dømme være voksende og give anledning til nye spæn-

dinger. Udvikler Iran en nuklear kapacitet, vil det ændre magtbalancen i regionen, og det kan

muligvis føre til ønsker om at udvikle tilsvarende kapaciteter i andre af regionens lande. Iran vil

også fremover se en interesse i at støtte militante ikke-statslige aktører, såsom Hamas og Hiz-

bollah, i regionens konfliktområder.

Udviklingen i Irak vil i årene fremover fortsat være præget af stor uforudsigelighed, og staten

vil fortsat være skrøbelig. USA ventes at fastholde et større, men aftagende, antal tropper i

landet om end det i lyset af den amerikansk-irakiske aftale om udfasning af koalitionen i 2011

på sigt vil blive i et andet format end hidtil. Libanon vil fortsat være skueplads for regionale

magtkampe og interne opgør mellem sunni- og shia-muslimer og med et splittet kristent seg-

ment. Udviklingen er uforudsigelig og vil særligt afhænge af den regionale ramme. En ny væb-

net konflikt mellem Hizbollah og Israel er en reel mulighed. Mindretalsspørgsmål, herunder ikke

mindst det kurdiske spørgsmål, og modsætningsforhold mellem sunni- og shia-muslimer kan

give anledning til voksende spændinger i regionen.

Side 70 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Regionale organisationer, såsom den Arabiske Liga, ventes fortsat at være relativt svage og vil

formentlig ikke kunne udgøre en ramme for samarbejde om kapacitetsopbygning af fredsbeva-

rende styrker eller udsendelse af militære enheder med henblik på konflikthåndtering.

USA’s og Europas muligheder for at bidrage til konflikthåndtering kompliceres af, at islamister

fremstiller Vestens politiske og militære adfærd som et forsøg på at dominere den islamiske

verden. Mange regeringer i regionen er dog sikkerhedspolitisk afhængige af USA. Det gælder

ikke mindst Irans arabiske naboer, som frygter iranske stormagtsambitioner – herunder mulig-

heden for nuklear kapacitet.

USA vil givetvis fortsat være indstillet på at spille en aktiv og direkte rolle i regionen, herunder

gennem militær handling. EU må ventes at komme til at spille en større og bredspektret sikker-

hedspolitisk rolle i flere af regionens konflikter i samarbejde – eller forståelse – med USA. Kina

og Indien vil udvikle relationerne til regionens olieproducerende lande for at sikre energiforsy-

ninger. FN vil fortsat spille en vigtig rolle i regionen og være ramme for internationale operatio-

ner eller mandatering af andre internationale institutioners indsatser. Endelig er der potentiale

for videreudvikling af NATO’s partnersamarbejde med landene i regionen (NATO’s Middelhavs-

dialog, der inkluderer en række nordafrikanske lande og Jordan og Israel, samt Istanbul Coope-

ration Initiative, der inkluderer en række Golflande).

Danmark vurderes i perioden frem mod 2025 at skulle bidrage militært til internationale opera-

tioner i regionen, herunder eventuelt i stabiliseringsoperationer i forbindelse med mulige freds-

aftaler.

Side 71 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Asien

Asien karakteriseres ved stigende økonomisk samarbejde, men også af en stadigt mere kom-

pleks strategisk dynamik. Fokus i de asiatiske lande er indtil videre primært rettet mod fasthol-

delse af en gunstig økonomisk udvikling. Regionen omfatter dog en lang række spændingsfel-

ter, og de toneangivende magter i regionen udviser en gensidig vagtsomhed i forhold til hinan-

dens langsigtede strategiske hensigter. Dette præger særligt forholdet mellem Japan og Kina,

mellem Kina og Indien samt mellem Indien og Pakistan.

Desuden har den økonomiske vækst i Asien været ledsaget af støt stigende forsvarsbudgetter.

Blandt verdens regioner har Asien tegnet sig for den største relative stigning i andelen af de

globale forsvarsudgifter de seneste ti år, og denne tendens ventes at fortsætte, drevet frem af

kraftig oprustning særligt i Kina og Indien. USA vil forblive en central politisk-militær magt i

regionen. Den globale krig mod terror og Kinas opstigning vil være centrale parametre i ameri-

kansk ageren og regional alliancedannelse.

Samtidig med den hastige økonomiske fremgang rummer Asien også kimen til alvorlige mellem-

statslige konflikter. Eksempler herpå inkluderer den Koreanske Halvø, såfremt de igangværende

sekspartforhandlinger om afmontering af Nordkoreas nukleare program og en fredsaftale mel-

lem Nordkorea og Sydkorea lider skibbrud, en væbnet konflikt i Taiwanstrædet, eller konfliktop-

trapning mellem Indien og Pakistan, der begge besidder atomvåben.

Udviklingen i Afghanistan og Pakistan vil have afgørende betydning for den regionale stabilitet

og dermed for kampen mod international terrorisme. Den væbnede konflikt i særligt de østlige

og sydlige dele af Afghanistan bunder i religiøse og etniske modsætninger, men er også næret

af regionale modsætningsforhold og internationale terrornetværks forsøg på at genvinde ter-

Side 72 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

ræn. Afghanistans rolle som verdens største leverandør af råopium bidrager til kriminaliseringen

af regionen, og opiumsproduktionen fungerer som finansieringskilde for Taliban. Indre mod-

sætninger, oprør og narkokriminalitet vanskeliggør således opbygningen af den afghanske stat.

Trods en række fremskridt på sikkerhedsområdet, herunder opbygning af de afghanske sikker-

hedsstyrker, vil den afghanske regering fortsat i en årrække være afhængig af støtte fra NATO

såvel som resten af det internationale samfund. Hovedparten af oprørsaktiviteterne i Afghani-

stan gennemføres af Taliban, men også transnationale netværk af militante sunni-ekstremister

opererer i grænseområderne mellem Afghanistan og Pakistan med base i Pakistan.

Pakistan spiller en nøglerolle i kampen mod terrorisme og for stabilisering af Afghanistan. Lan-

dets udvikling er fortsat betinget af militærets vilje til at sikre stabiliteten. Pakistan råder over

kortrækkende ballistiske missiler, der sandsynligvis er udrustet med nukleare sprænghoveder.

Disse våben er vendt mod Indien, og den politiske ustabilitet i Pakistan gør kontrollen med lan-

dets atomvåben til et kritisk spørgsmål. Pakistan er i færd med en transition fra militært styre til

skrøbeligt demokrati. Politisk ustabilitet kan igen føre til militær undtagelsestilstand eller en

proces, der omdanner Pakistan til en islamistisk stat. Området omkring den 2.500 km lange

notorisk vanskeligt kontrollerbare pakistansk-afghanske grænse fungerer som et fristed for per-

soner og grupper med forbindelse til terrorisme. Området er formentligt hjemsted for Al-Qaidas

øverste ledelse, og Al-Qaida har her mulighed for at gennemføre træning med henblik på an-

greb i og uden for regionen, herunder i Europa.

Klimaforandringerne vil have store konsekvenser for det sydlige Asien, hvor en stigning i havets

vandstand vil kunne true millioner af menneskers levesteder. 40 % af Asiens befolkning (næ-

sten to milliarder mennesker) bor i en afstand af op til 60 km fra kystlinjen. Belastning af vand-

ressourcerne og nedgang i landbrugets produktivitet vil gøre det vanskeligt for Asien at brødfø-

Side 73 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

de den voksende befolkning. Desuden vil ændringer i monsunregnen og mindre smeltevand fra

Himalaya kunne påvirke mere end en milliard mennesker.

Generelt er de regionale sikkerhedspolitiske strukturer i Asien svage, men interessen for øget

politisk integration er stærkt til stede i regionen. De ti ASEAN-lande i Sydøstasien ønsker såle-

des at integrere de omgivende asiatiske lande, herunder stormagterne Kina, Japan og Indien, i

et forpligtende multilateralt samarbejde. Alternativet kan blive dominans igennem bilateral

stormagtspolitik. Endvidere vil større konflikter i Asien, f.eks. militær indisk-kinesisk rivalisering,

have potentiale til at sætte den stærke økonomiske udvikling over styr og destabilisere regio-

nen. I Asien består en væsentlig sikkerhedspolitisk udfordring frem mod 2025 således i at tage

skridtet fra et velfungerende økonomisk samarbejde til et sikkerhedspolitisk samarbejde.

Danmark forventes at deltage i en mission i Afghanistan i en årrække

om end balancen i ind-

satsen gradvist forventes forskudt i retning af en større civil indsats og en mere tilbagetrukken

militær rolle. Frem mod 2025 vil en væbnet konflikt i Asien, der involverer vores allierede, kun-

ne medføre danske engagementer f.eks. i form af militære bidrag til håndhævelse af FN-

resolutioner i forhold til Nordkorea. Der kan endvidere blive tale om anvendelse af militære ka-

paciteter til støtte for humanitære indsatser i forbindelse med naturkatastrofer.

Afrika syd for Sahara

Afrika syd for Sahara forventes at få en stigende geopolitisk betydning frem mod 2025. For det

første har Afrika store olie- og naturressourcer. Med USA’s erklærede mål om at gøre sig mere

uafhængig af olie fra Mellemøsten og Asiens stigende energibehov bliver Afrika mere interes-

sant. Også EU-landene har stigende olieinteresser i Afrika. For det andet er migration fra Afrika

en voksende sikkerhedspolitisk udfordring – især for nabokontinentet Europa. Særligt konse-

Side 74 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

kvenserne af øget befolkningstilvækst og klimaforandringer kan på sigt sætte EU’s grænser til

Afrika under stadigt større pres. For det tredje er der risiko for, at terrornetværk i stigende grad

vinder fodfæste i Afrika. Det gælder særligt på Afrikas Horn men også Sahel-området, der

strækker sig fra Senegal i vest og til Eritrea i øst.

Kina og Indien har i de seneste år intensiveret engagementet i Afrika med henblik på at sikre

energi- og råstofforsyning, men også i form af eksport, import og investeringer. I dag er Kina

næstefter USA og EU Afrikas største handelspartner. Særligt i de afrikanske lande – såsom Su-

dan – hvor det vestlige engagement er begrænset af politiske årsager er Kina ofte en central

politisk og økonomisk aktør, der bidrager med investeringer og udbygning af infrastruktur som

modydelse for adgang til olie og andre råstoffer. Denne tendens skaber på den ene side gode

muligheder for integration af de afrikanske lande i de globale markeder, men svækker på den

anden side Vestens politiske indflydelse på kontinentet ved at mindske effekterne af krav om

økonomisk liberalisering og demokratisering.

Set under ét ventes Afrika syd for Sahara i de kommende år at fortsætte den nuværende udvik-

ling præget af højere økonomisk vækst, demokratisering og færre væbnede konflikter end tidli-

gere. Konfliktpotentialet i Afrika er dog fortsat stort. De traditionelle årsager til væbnede kon-

flikter i de afrikanske lande er etniske og religiøse spændinger, strid om naturressourcer, miljø-

nedslidning, organiseret kriminalitet, terrornetværk samt fravær af basal lov og orden, økono-

miske fremtidsmuligheder og demokratisk indflydelse. Ofte er der tale om et kompliceret sam-

spil af flere af disse faktorer. Herudover sættes flere afrikanske lande under pres af andre ud-

viklingsmæssige udfordringer såsom aids og malaria.

Side 75 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Frem mod 2025 må det forventes, at de traditionelle konfliktårsager i Afrika vil blive forstærket

af flere globale risici. Prisstigningerne i 2008 på olie og fødevarer har ført til uroligheder i flere

afrikanske lande. Selvom fødevareproduktiviteten i Afrika ventes at stige – hjulpet på vej af

globale stigninger i fødevarepriserne – vil befolkningstilvæksten kunne medføre et øget pres på

ressourcerne. Endvidere er Afrika et af de kontinenter, der, hvad angår klimaforandringerne, er

mest udsat og samtidig ressourcemæssigt ringest rustet til at imødegå dem.

I visse områder omkring Afrikas Horn og i Sahel-området forventes islamiseringen at kunne føre

til en øget radikalisering. Militante sunni-ekstremistiske netværk har en betydelig tilstedeværel-

se, især i Somalia. I Sahel-området er militante sunni-ekstremister til stede i Mauretanien, Mali,

Niger, Tchad og Nigeria. De afrikanske lande har ofte vanskeligt ved at kontrollere deres græn-

ser, hvilket gør visse dele af Afrika attraktive som tilholdssted ikke blot for terrornetværk, men

også for organiserede kriminelle og pirater. Hvis ikke der dæmmes op for udviklingen – bl.a. i

form af opbygning af sikkerhedssektoren – vil disse grupper kunne udvide deres aktiviteter og

indsatsområder.

Øget regional integration og en positiv udvikling i nøglelande som Nigeria og Sydafrika vil kunne

påvirke den regionale/kontinentale udvikling i gunstig retning og give håb om et større afri-

kansk ejerskab til konflikthåndtering. Fra afrikansk side er man meget bevidst om, at størstede-

len af sagerne i FN’s Sikkerhedsråd vedrører Afrika, og med udviklingen af en spirende afrikansk

sikkerhedsarkitektur er man begyndt at tage hånd om det.

Meget vil afhænge af udviklingen i AU, der udgør den centrale platform for afrikansk samarbej-

de om konflikthåndtering. AU’s beslutning om oprettelse af en African Standby Force har til

formål at styrke den afrikanske kapacitet til at deltage i internationale operationer ledet af FN

Side 76 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

eller AU. Imidlertid viser erfaringerne fra AU-operationerne i Darfur og Somalia, at der fortsat er

lang vej, før AU har kapacitet til at planlægge, lede og opretholde robuste operationer.

Den afrikanske ambition om at håndtere egne konflikter kombineret med en afrikansk modvilje

mod at modtage vestlige militære styrkebidrag betyder, at man fra vestlig side må fokusere

mere på at støtte konflikthåndtering på kontinentet gennem kapacitetsopbygning af afrikanske

styrker og strukturer frem for gennem direkte troppebidrag.

Danmark forventes i perioden frem mod 2025 at skulle bidrage militært til operationer i Afrika,

herunder med logistikstøtte, såsom transport. Der kan endvidere blive tale om anvendelse af

militære kapaciteter til støtte for humanitære indsatser i forbindelse med naturkatastrofer. Des-

uden forudses fokus på støtte til militær kapacitetsopbygning. Herudover forudses behov for

bidrag til en styrket indsats mod pirateri, særligt ud for Afrikas Horn.

De arktiske områder

De arktiske områder forventes at påkalde sig stigende international opmærksomhed i perioden

frem mod 2025. Højere energipriser, fortsat stigende efterspørgsel kombineret med svindende

olie- og gasreserver i eksisterende felter vil øge interessen for at udnytte nye og hidtil urentable

kilder i polarregionen. Samtidig vil den forventede fortsatte afsmeltning af polariskappen som

følge af den globale opvarmning åbne nye muligheder – ikke blot for råstofudvinding, men også

i form af åbning af nye sejlruter. Den stigende aktivitet vil forandre regionens geostrategiske

dynamik og betydning.

Der hersker fortsat stor usikkerhed om, hvor store olie- og gasforekomster der reelt er at finde i

polarregionen. Foreløbige estimater anslår imidlertid, at op mod 25 % af klodens endnu ikke

Side 77 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

opdagede reserver ligger nord for polarcirkelen. Mindre is indebærer tillige øget adgang til an-

dre ressourcer, såsom fiskebestande og mineraler. Den fortsatte afsmeltning forventes endvide-

re i et 10-20-årst perspektiv at resultere i åbningen (i hvert fald i dele af året) af Nordvestpas-

sagen over Nordamerika og Nordøstpassagen over Rusland. De økonomiske gevinster ved disse

nye ruter er potentielt betydelige. Åbning af Nordvestpassagen vil reducere afstanden fra Seatt-

le til Rotterdam med hen ved 25 % i forhold til ruten over Panama-kanalen. Muligheden for

besejling af Nordøstpassagen vil reducere afstanden mellem Rotterdam og Yokohama med over

40 % i forhold til ruten over Suez-kanalen. Endvidere vil åbningen af disse alternative ruter be-

tyde, at den militære såvel som den kommercielle skibsfart ikke længere vil være afhængig af

passage gennem det politiske ustabile Mellemøsten eller de pirateriplagede ruter gennem det

Sydkinesiske Hav og Malacca-strædet.

Der er blandt kyststaterne enighed om, at FN’s Havretskonvention udgør rammen for den retli-

ge fastlæggelse af grænserne i Arktis, og at der derfor ikke er behov for et særligt traktatregi-

me for Arktis. Der er også enighed om, at den retlige fastlæggelse af grænserne skal finde sted

i overensstemmelse med de folkeretlige regler.

Landene i regionen er allerede begyndt at positionere sig for at stå bedst muligt i forhold til den

forventede udvikling, bl.a. gennem øget maritim tilstedeværelse i området. Både Canada og

Norge har opprioriteret nordområderne. Rusland har tillige gennem unilaterale politiske tiltag

forsøgt at markere sig, hvilket den russiske flagplantning på Nordpolen i august 2007 var et

eksempel på. Rusland har understreget, at man vil følge international ret i sine krav på konti-

nentalsoklen uden for 200 sømil, men dette udelukker ikke en mere selvhævdende russisk poli-

tik i de arktiske områder. USA har omvendt ikke hidtil udvist ønske om at påtage sig en afgø-

Side 78 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

rende rolle i regionen. Fortsat fravær af amerikansk lederskab kan medvirke til at komplicere

håndteringen af de kommende udfordringer i området.

Den forventede øgede tilstedeværelse og aktivitet i Arktis vil indebære, at regionens stater -

herunder Danmark – i stigende grad vil skulle varetage opgaver forbundet med suverænitets-

håndhævelse, tilstedeværelse og overvågning, herunder sejladssikkerhed, bekæmpelse af in-

ternational kriminalitet og søredning.

Opsummering

Frem mod 2025 forventes behov for internationale militære indsatser, der vil kunne omfatte

danske militære bidrag, særligt i Afrika og i Mellemøsten, f.eks. som led i en eventuel fredspro-

ces knyttet til den israelsk-palæstinensiske konflikt. Der må forventes et fortsat behov for inter-

nationalt militært engagement i Afghanistan og Irak i en årrække frem. Den danske indsats i

Afghanistan forventes gradvist forskudt i retning af en større civil indsats og en mere tilbage-

trukken militær rolle. De militære indsatser vil have til formål at understøtte eller skabe betin-

gelser for stabilisering af disse områder, herunder som et led i kampen mod international terro-

risme. Radikale kræfter får både næring af og bidrager til ustabilitet og væbnet konflikt i disse

områder. Endvidere vil stabilisering mindske incitamenterne til og mulighederne for spredning af

masseødelæggelsesvåben. Indsatserne i disse områder vil finde sted i skrøbelige eller sammen-

brudte stater med deraf afledte behov for bredspektrede og samtænkte civile og militære ind-

satser. I forhold til Afrika forventes de vestlige indsatser hovedsageligt at ville ske i form af

mindre deployeringer – logistisk støtte eller hurtige reaktionsstyrkebidrag – og støtte til regional

kapacitetsopbygning.

Side 79 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Endelig rummer dynamikkerne i Mellemøsten og Asien potentiale for alvorlige kriser i forhold til

Taiwan, Pakistan, Nordkorea og Iran, der vil kunne afføde behov for forskellige typer af interna-

tionale indsatser.

Der vil næppe blive tale om nye, større deployeringer af vestlige styrker i Europa. Den forven-

tede stigende aktivitet i Arktis vil kræve øget militær tilstedeværelse med henblik på overvåg-

ning og suverænitetshåndhævelse.

Fokus for dansk sikkerheds- og forsvarspolitik frem mod 2025

Danmark har siden afslutningen på Den Kolde Krig ikke været konfronteret med direkte, kon-

ventionelle militære trusler og nyder derfor godt af en gunstig sikkerhedsgeografisk placering

uden historisk sidestykke. Dette har i sig selv medvirket til en markant forøgelse af handlerum-

met for dansk sikkerheds- og forsvarspolitik, herunder for anvendelse af danske styrker i inter-

nationale indsatser. Samtidig har globaliseringen imidlertid resulteret i et langt mere diffust,

komplekst, og uforudsigeligt miljø, hvor international terrorisme, spredning af masseødelæggel-

sesvåben og sammenbrudte stater udgør de primære trusler mod dansk sikkerhed.

Dette indebærer, at fokus for dansk sikkerheds- og forsvarspolitik i stadig højere grad forskydes

bort fra traditionelt territorialforsvar over mod handling rettet mod udspringet for de nye trusler

og destabiliserende faktorer i en globaliseret verden. Det er således kendetegnende for de sik-

kerhedspolitiske udfordringer frem mod 2025, at håndteringen heraf i betydeligt omfang vil

skulle finde sted langt væk fra Danmarks egne grænser.

Danmark har endvidere en lang tradition for at føre udenrigs- og sikkerhedspolitik baseret på

idealer og normer for, hvordan et velfungerende internationalt samfund bør indrettes. Som et

Side 80 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

mindre, stærkt globaliseret og åbent samfund er det samtidig i Danmarks grundlæggende inte-

resse at fremme en verden karakteriseret ved bæredygtig fremgang, demokrati, frihed, menne-

skerettigheder, kulturel sameksistens og en international retsorden. Dette tilsiger parathed til at

påtage sig medansvar for handling, når disse værdier trues i alvorlig grad.

Hertil kommer, at det fortsat er en dansk sikkerheds- og forsvarspolitisk prioritet at medvirke til

at fastholde og styrke de historisk set særdeles gunstige rammer for Danmarks sikkerhed, der

er skabt på grundlag af de europæiske samarbejdsmønstre og udvidelserne af EU og NATO.

Militære instrumenter vil fortsat have en væsentlig rolle at spille i forhold til at fremme oven-

nævnte målsætninger. Det er særligt tilfældet i forbindelse med indsatser i skrøbelige eller

sammenbrudte stater, humanitære kriser samt i kampen mod terrorisme og de trusler, der er

forbundet med spredningen af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler. Trovær-

dige danske bidrag til internationale operationer fordrer vilje og evne til at stille militære styrker

til rådighed i nødvendigt omfang og af tilstrækkelig kvalitet. Endvidere fordrer effektiv håndte-

ring af de nye trusler, at de militære bidrag indgår i bredere indsatser, der også rummer politi-

ske og civilt rettede tiltag. Særligt i internationale operationer vil effektiviteten af de samlede

militære og ikke-militære indsatser – og samtænkningen mellem dem – have afgørende betyd-

ning for mulighederne for succes og udfasning af de militære bidrag. Effektive og velforberedte

militære indsatser forudsætter endvidere evnen til gennem efterretningsindhentning løbende at

kunne tilvejebringe et opdateret globalt trusselsbillede - og dermed velinformerede antagelser

om hvor og under hvilke omstændigheder danske militære bidrag konkret vil kunne komme på

tale.

Side 81 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Truslerne og udfordringerne i en globaliseret verden er for komplekse til, at de kan håndteres af

noget enkelt land. Multilaterale løsninger vil derfor være påkrævet i et hidtil uset omfang. Trus-

lernes og udfordringernes sammensatte og transnationale karakter sætter i stigende grad de

internationale institutioner under pres. På samme tid er der risiko for, at tendenserne i retning

af øget global magtspredning kan gøre det vanskeligere at opnå den politiske enighed, der skal

til for at give de internationale institutioner den nødvendige handlekraft til at håndtere de glo-

bale trusler og udfordringer. Det vil derfor være i Danmarks interesse at yde en aktiv indsats for

at styrke det multilaterale samarbejde særligt i de internationale institutioner, der har størst

betydning for den globale sikkerhed og stabilitet, det vil sige FN, NATO og EU.

Som et element heri vil Danmark skulle give prioritet til udbygning af de bilaterale relationer

med de lande, som i særlig grad har indflydelse på det multilaterale samarbejde på det sikker-

heds- og forsvarspolitiske område. Her vil relationerne til USA fortsat skulle indtage en central

placering, men også lande som Storbritannien, Frankrig og Tyskland – der er drivkræfter i ud-

bygningen af det sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde på europæisk plan – vil skulle

gives høj prioritet. I en global kontekst påkalder også Rusland, og især Kina, sig stigende inte-

resse, idet en række af de sikkerhedspolitiske udfordringer ikke vil kunne håndteres i FN uden

russisk og kinesisk engagement. Herudover bør det nordiske samarbejde på det sikkerhedspoli-

tiske område videreudvikles med udgangspunkt i den fælles vurdering af behovet for en inter-

national retsorden og et stærkt og velfungerende FN. Hertil kommer mulighederne for nordisk

samarbejde i forbindelse med de forventede udfordringer i Arktis.

Alt i alt vil danske bidrag til internationale operationer således kunne anskues som engagemen-

ter, der dels tager sigte på at imødegå trusler rettet mod Danmark eller danske interesser, dels

Side 82 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

på at fremme realiseringen af en international orden, hvor der kan opnås enighed om multilate-

ral handlen (scenario 1).

Generelle prioriteter i relation til de centrale internationale institutioner

FN, NATO, EU og OSCE udgør på forskellig vis udgangspunkterne for dansk sikkerheds- og for-

svarspolitik. Institutionerne står imidlertid over for en række udfordringer af mere overordnet

karakter, der vil skulle håndteres, såfremt de fortsat skal kunne fungere som rammer for krise-

håndtering. I modsat fald vil øget brug af ad hoc-koalitioner kunne blive resultatet. Det vurde-

res at være i dansk interesse at bidrage til at skabe betingelser for, at de internationale institu-

tioner bedst muligt sættes i stand til at håndtere disse udfordringer.

Danmark havde pr. 15. marts 2009 udsendt 1.372 militære personer i internationale operationer, herun-

der 52 personer i forbindelse med NATO air policing missionen på Island og 51 personer i forbindelse

med NATO air policing missionen i Baltikum. Derudover har Danmark 275 personer i tjeneste i internatio-

nale stabe.

800

700

600

500

400

300

200

100

Balkan

Afghanistan

Baltikum

Island

Øvrige FN

TF 151

Irak

Figur 1.1. Soldater i internationale operationer fordelt på missionsområde, pr. 15. marts 2009

Kilde: Forsvarskommandoen

Side 83 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

FN-systemet vil fortsat udgøre fundamentet for det internationale system som kilden til global

legitimitet og normdannelse. FN-pagten er det internationale retssamfunds grundlov, og FN er

den centrale ramme for udvikling af et verdensomspændende regelsæt på det sikkerhedspoliti-

ske område, der omfatter regimer knyttet til terrorismebekæmpelse, nedrustning, ikke-

spredning af masseødelæggelsesvåben, bekæmpelse af international kriminalitet, herunder pi-

rateri, samt beskyttelse af menneskerettigheder. For Danmark vil det være en væsentlig priori-

tet, at FN i stigende grad gennem udvikling af regelsæt og normer inden for disse områder bi-

drager til videreudviklingen af den internationale retsorden og hermed fremme af scenario 1,

som beskrevet tidligere.

FN er i dag den største multilaterale fredsbevarende aktør. Størstedelen af FN’s fredsbevarende

operationer foregår i Afrika, og denne tendens ventes at fortsætte. Aktuelt er der dog tegn på,

at kapacitetsgrænsen for FN’s fredsbevarende operationer er ved at være nået. Det kniber for

medlemslandene at finde styrker i tilstrækkeligt omfang og af en tilstrækkelig kvalitet. Det

samme gør sig gældende med hensyn til civilt personel. En del af kapacitetsproblemet søges

løst via tættere samarbejde med regionale organisationer, som f.eks. AU og EU. Ligeledes gen-

nemføres operationer med FN-mandat af andre organisationer, såsom NATO. Fra dansk side

bør der fortsat arbejdes for en styrkelse af samarbejdet mellem FN og regionale organisationer.

Målrettede civile og militære bidrag til FN-ledede operationer bør gives prioritet, eventuelt i

samarbejde med de øvrige nordiske lande (et tema, der også berøres i Stoltenberg-rapporten

fra februar 2009).

Side 84 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Hvis de høje forventninger til FN’s fredsbevarende indsatser skal indfries, vil FN og medlems-

landene i de kommende år stå over for en række betydelige udfordringer. Internt i FN har ud-

viklingen med markant stigning i antallet af fredsbevarende styrker, deployering i vanskelige

områder, kapacitetsmangel og mere komplekse mandater fået organisationen til at igangsætte

en reformproces, så det sikres, at alle grene af FN-systemet i højere grad spiller sammen. Etab-

lering af Fredsopbygningskommissionen med fokus på koordination af det internationale sam-

funds indsatser efter ophøret af væbnet konflikt skal ses i samme lys. Disse reformprocesser

bør fortsat støttes aktivt fra dansk side bl.a. i samarbejde med den nordiske landekreds og gen-

nem EU.

Frem mod 2025 vil FN komme under yderligere pres for at gennemføre en reform af Sikker-

hedsrådet, så der skabes en bedre balance mellem universel repræsentation og afspejling af de

reelle magtforhold i verden.

NATO

NATO er fortsat gennem Washington-traktatens artikel 5 garanten for at imødegå direkte mili-

tære trusler mod Danmark. Samtidig udgør organisationen det centrale forum for en stærk

transatlantisk dialog om trusselshåndtering og en væsentlig ramme for internationale operatio-

ner. Det vil for Danmark være afgørende at medvirke til at fastholde NATO som et solidarisk og

forpligtende sikkerhedspolitisk samarbejde mellem hele Europa og Nordamerika, herunder som

ramme for transatlantisk samarbejde om internationale operationer og militær transformation.

Det er i dansk interesse at sikre et velfungerende NATO, der kan gennemføre de multilaterale

løsninger, som det internationale samfund kan opnå enighed om (scenario 1). Men det er også i

dansk interesse med et stærkt NATO, såfremt udviklingen går i retning af markant magtspred-

Side 85 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

ning (scenario 2) eller handlingslammelse (scenario 3). I den situation vil NATO i endnu højere

grad være nødvendig for at imødegå trusler mod dansk sikkerhed.

Det vil derfor være i dansk interesse fortsat at støtte den krævende interne og eksterne omstil-

lings- og tilpasningsproces i Alliancen, herunder ved aktivt at bidrage til den revision af Allian-

cens strategiske koncept, som forventes igangsat snarligt.

Frem mod 2025 må den åbne dørs politik forventes fortsat under hensyntagen til Alliancens

fortsatte funktionsduelighed som en konsensusbaseret organisation. Desuden forventes part-

nersamarbejdet – der omfatter støtte til forsvarsreformer og kapacitetsopbygning samt politisk

dialog – udbygget og udvidet til at omfatte lande uden for det euro-atlantiske område. Med

henblik på samtænkning i forbindelse med internationale indsatser vil der være behov for at

styrke samarbejdet med andre internationale organisationer, såsom EU, FN og Verdensbanken.

I NATO har man i en årrække drøftet muligheden for at imødegå truslen fra ballistiske missiler.

Det erkendes i NATO, at spredningen af ballistiske missiler udgør en stigende trussel mod NA-

TO’s territorium, befolkninger og deployerede styrker, samt at et missilforsvar er en del af en

bredere tilgang til at imødegå denne trussel. Der er i Alliancen igangsat analyser af et missilfor-

svars politiske og økonomiske konsekvenser samt teknologiske aspekter. Der er generelt enig-

hed i NATO om, at disse analyser må færdiggøres, før man kan træffe en politisk beslutning om

et muligt missilforsvar i NATO. Desuden undersøges i NATO, hvordan de amerikanske missilfor-

svarsinstallationer i Europa (i Polen og Tjekkiet) kan kobles med NATO’s hidtidige arbejde på

missilforsvarsområdet med henblik på at sikre, at disse installationer kan blive en integreret del

af en eventuel fremtidig missilforsvarsarkitektur, som dækker hele Alliancens territorium. I 2009

forventes fremlagt optioner på området med henblik på videre politiske drøftelser i NATO. Det

Side 86 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

bemærkes, at Danmark i 2004 imødekom en amerikansk anmodning om opgradering af Thule-

radaren med henblik på, at denne kunne indgå i det amerikanske missilforsvar.

Som en del af tilpasningen til det nye trusselsbillede har Alliancen også løbende udvidet sine

interne drøftelser og det operative samarbejde til at omfatte bl.a. indsatsen mod spredning af

masseødelæggelsesvåben, forsvar mod terrorisme, energisikkerhed samt beskyttelse af vitale

informations- og kommunikationssystemer mod cyberangreb. På sidstnævnte felt er der vedta-

get en NATO-policy, der baner vejen for tættere samarbejde mellem medlemslandene og NATO

om at imødegå cyberangreb. Overordnet vil de enkelte medlemslande dog forsat være ansvarli-

ge for beskyttelse af egne, nationale systemer.

Frem for alt har NATO med sine robuste internationale operationer påtaget sig en aktiv og kræ-

vende rolle. NATO har således i dag knap 70.000 tropper udsendt i operationer og missioner –

bl.a. i Afghanistan og Kosovo. Desuden har Alliancen påtaget sig nye typer af opgaver såsom

strategisk lufttransport af AU-tropper til Sudan/Darfur samt pirateribekæmpelse. NATO har også

gennemført operationer af humanitær karakter bl.a. i form af støtte til Pakistan efter jordskæl-

vet i 2005. NATO er stadig militært unik i kraft af, at man råder over en overvældende samling

af verdens militære kapaciteter. De vestlige lande har derfor mulighed for at udføre operationer

i fællesskab over et spektrum og på et niveau, ingen andre er i stand til.

USA’s fortsatte interesse og engagement i NATO er en afgørende forudsætning for at fastholde

Alliancens vitalitet. NATO’s relevans bedømmes i amerikansk optik i stigende grad ud fra evnen

til at involvere sig i håndtering af konflikter og at imødegå trusler fjernt fra medlemslandenes

territorium. Politisk vil dette fokus kunne resultere i øget spænding internt i Alliancen mellem på

den ene side visse NATO-medlemmers historisk begrundede ønske om fortsat vægtning af arti-

Side 87 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

kel 5 og territorialforsvar og på den anden side den mere globale opgavevaretagelse. Den mere

selvhævdende russiske fremfærd, som illustreret ved den russisk-georgiske konflikt, vil kunne

forøge denne spænding yderligere.

En væsentlig udfordring vil i den forbindelse også bestå i at sikre fortsat fremdrift i Alliancens

militære transformationsproces. På det politisk-strategiske niveau har der gennem længere tid

været enighed om, at NATO’s fortsatte relevans i forhold til det nye trusselsbillede fordrer en

tilpasning af kommando- og styrkestrukturen til varetagelse af internationale opgaver. Målsæt-

ningen har været at fokusere udviklingen af Alliancens militære kapaciteter på deployérbare og

effektive styrker, der vil kunne transporteres over store afstande, indsættes i meget forskellige

og vanskelige operative miljøer samt efterfølgende understøttes logistisk over lang tid. En foku-

seret udvikling af deployérbare styrker vil tillige styrke Alliancens evne til varetagelse af opgaver

knyttet til territorialforsvar. Det har imidlertid knebet med såvel nationernes vilje til at følge op

på denne målsætning gennem omlægning af egne styrkestrukturer og implementering af trans-

formationstiltag i allianceregi.

Den manglende vilje har bidraget til de kontinuerlige styrkegenereringsproblemer i forbindelse

med missionen i Afghanistan. Mens divergerende politiske prioriteter i kampen mod terrorisme

har spillet en rolle, udspringer problemerne tillige af, at de europæiske nationer har haft svært

ved at finde egnede styrker og kapabiliteter. Det har med det aktuelle operative tempo også

vist sig umuligt for de europæiske nationer som helhed at levere de fornødne styrker til at holde

NATO’s hurtige reaktionsstyrke og primære transformationsinstrument, NATO Response Force

(NRF), fuldt operativ.

Side 88 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Fortsættelsen af den militære transformationsproces vil være en afgørende forudsætning for

NATO’s fortsatte evne til at påtage sig krævende internationale opgaver, idet der næppe blandt

flertallet af de europæiske nationer inden for en overskuelig fremtid vil kunne forventes vilje til

at hæve forsvarsudgifterne væsentligt. Der er i NATO en målsætning om, at medlemslandene

bør afsætte minimum 2 % af bruttonationalproduktet til forsvaret (Danmark ligger med 1,3 %

et stykke fra målet. Gennemsnittet i NATO ligger lidt over 1,5 %). Samtidig er der – bl.a. på

dansk foranledning – opnået enighed om, at medlemslandene skal sigte efter, at 50 % af deres

landstyrker er klar til udsendelse i internationale operationer (”deployability”), ligesom 8 % af

styrken skal kunne opretholde sig i et operationsområde i længere tid (”sustainability”). Dan-

mark ligger på disse tal for ”anvendelighed” over de fastsatte NATO-målsætninger.

Det står klart, at et tættere samarbejde mellem NATO og EU vil være en væsentlig faktor i

begge institutioners fremtidige udvikling og dermed mulighederne for et styrket transatlantisk

samarbejde. De nyligt udmeldte mere pragmatiske franske og amerikanske holdninger til hen-

holdsvis NATO og EU’s forsvarsdimension skaber fornyede muligheder i den henseende.

I lyset af EU’s stigende globale rolle og de unikke muligheder for at gennemføre bredspektrede

og samtænkte indsatser inden for EU-rammen, påkalder muligheder i EU-samarbejdet sig sær-

lig interesse for dansk sikkerheds- og forsvarspolitik.

Hovedparten af EU’s hidtidige indsatser har været indsat på opfordring af eller i samarbejde

med FN, og FN har med samarbejdsaftalen om krisestyring med EU tilkendegivet ønsket om

også fremover at kunne trække på EU’s krisestyringskapacitet. Derudover har EU i Afrika sam-

Side 89 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

arbejdet med AU om konkrete krisestyringsindsatser og mere generelt om opbygning af en

stærkere afrikansk krisestyringskompetence.

Der er således en efterspørgsel på et handlekraftigt EU, der kan agere i verdens brændpunkter.

Dette afspejles også i, at EU siden 2003 har påtaget sig 20 krisehåndteringsindsatser, herunder

fem mindre militære operationer, 14 civile missioner og en integreret civil-militær mission. Der

må derfor forventes et stadig større behov for, at medlemslandene fremover stiller bidrag til

rådighed for EU. Denne udvikling stiller medlemslandene over for store kapacitetsmæssige ud-

fordringer, først og fremmest med at tilpasse medlemslandenes forsvar til nye opgaver – en

transformationsproces, som både pågår i EU- og NATO-regi.

Som konsekvens af forsvarsforbeholdet deltager Danmark ikke i EU’s militære operationer eller

den institutionelle opbygning af EU’s militære kapaciteter. Det er samtidig en del af forbeholdet,

at Danmark ikke vil forhindre de andre lande i at udbygge samarbejdet på disse områder. I et

perspektiv frem mod 2025 vil et væsentligt spørgsmål være, hvad en eventuel ophævelse af

forsvarsforbeholdet vil kunne betyde for dansk sikkerheds- og forsvarspolitik, herunder hvad der

vil være danske prioriteter i EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik.

Helt overordnet vil en ophævelse af forbeholdet betyde, at Danmark gennem EU vil kunne bi-

drage til udviklingen af en international orden, som kan formulere multilaterale løsninger (sce-

nario 1). Som tidligere understreget baserer EU sig a priori på nødvendigheden af en multilate-

ral tilgang. Implementering af Lissabon-traktaten med udpegelsen af en udenrigsrepræsentant

og en fælles EU-udenrigstjeneste vil fremme EU’s mulighed for at påvirke det internationale

samarbejde i den retning. Da EU tillige indgår i et værdifællesskab med det ledende magtcen-

ter, USA, har EU mulighed for i samarbejde med USA at sikre effektiv multilateralisme, det vil

Side 90 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

sige at de multilaterale løsninger omsættes i konkret handling. Hvis ikke EU kan bidrage til at

omsætte de vedtagne beslutninger i konkret handlen – f.eks. pga. manglende krisestyringska-

paciteter – kan det modsat svække USA’s interesse i multilateral handlen og i stedet medføre,

at USA vælger at agere unilateralt.

Et andet vigtigt element i forhold til at fremme multilaterale løsninger og transatlantisk samar-

bejde herom er udviklingen af et tæt samarbejde mellem EU og NATO. Ikke mindst efter Frank-

rigs nyorientering mod NATO tyder meget på, at der vil kunne opnås enighed om parallel styr-

kelse af såvel NATO som EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik, ligesom der kan ske en yderligere

udvikling af samarbejdet imellem de to organisationer. Ophævelse af forsvarsforbeholdet vil

også gøre det muligt for Danmark i højere grad at bidrage til et tættere samarbejde mellem de

to organisationer. Såfremt forbeholdet ikke ophæves, vil konsekvenserne heraf vokse i takt

med, at flere fælles EU/NATO-emner indgår i NATO’s arbejde på en måde, som sætter be-

grænsninger på dansk deltagelse heri.

Mere specifikt vil ophævelse af forsvarsforbeholdet gøre det muligt for Danmark at præge EU’s

sikkerheds- og forsvarspolitik og styrke EU’s krisestyringskapacitet.

For det første vil en ophævelse af forbeholdet betyde, at Danmark vil få mulighed for at udøve

indflydelse på, hvilke militære opgaver EU bør påtage sig og hvordan. EU’s hidtidige indsatser

har ligget i forlængelse af danske udenrigspolitiske prioriteter, og denne linje må forventes fort-

sat med fokus på indsatser i EU’s nærområde og Afrika.

For det andet står militær kapacitetsudvikling højt på dagsordenen i EU. Lige fra etableringen af

den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik har fokus været på transformation af de europæiske

Side 91 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

landes forsvar med henblik på varetagelse af internationale opgaver. Dette er indledningsvist

sket gennem fastlæggelse af militære ”Headline Goals”, der har skabt afklaring af, hvilke mili-

tære kapaciteter der mangler. Ligeledes har udviklingen af multinationale (og i enkelte tilfælde

nationale) kampgrupper på 1.500 mand på halvårsrotation på samme måde som NATO’s NRF

været en vigtig kilde til transformation af de deltagende landes forsvar. Ved en ophævelse af

forbeholdet vil Danmark kunne indgå i arbejdet med at styrke europæisk krisestyringskapacitet,

og i den forbindelse vil det være naturligt for Danmark at deltage i en multinational EU-

kampgruppe.

Ressourcerne er knappe til dyre kapaciteter som f.eks. transportfly, og en række lande søger

derfor multinationale løsninger. For at skabe mulighed for fremdrift på området, har man i EU-

regi i 2004 oprettet det europæiske forsvarsagentur (EDA), der beskæftiger sig med forskning,

udvikling og indkøb af forsvarsmateriel samt bredere med etablering af et fælles marked for

forsvarsmateriel. Formålet er at samle landene bag forskellige fælles materielprojekter for der-

ved at opnå stordriftsfordele og rabatter. Samarbejdet i EU-regi om forsvarsmateriel giver også

synergimuligheder i forhold til det øvrige samarbejde i EU om forskning og udvikling, ligesom

der vil kunne drages nytte af EU’s erfaring med etableringen af det Indre Marked. Ligeledes vil

et samarbejde i EU-regi kunne have særlig fokus på ”dual use”-teknologi. Forsvarsagenturet må

forventes at tage mere form i de kommende år. En ophævelse af forbeholdet vil give mulighed

for at deltage i de multilaterale kapacitetsløsninger i dette regi. Dette vil også give dansk indu-

stri øget markedsadgang.

Dansk Folkeparti er modstander af at ophæve Danmarks EU-forbehold - herunder Forsvarsforbeholdet.

Flertallet i Forsvarskommissionen ønsker, at EU skal have deployerbare militære kapaciteter - som også

specielt Frankrig og Tyskland har peget på som ønskeligt. Frankrig og Tyskland ønsker ligefrem et an-

tal EU-kampgrupper opsat, som skal stå under EU-kommando; netop dén Europa-Hær, den danske be-

folkning ikke ønsker. Dansk Folkeparti er af den opfattelse, at Danmark er særdeles godt tjent med NA-

TO-medlemskabet, som netop giver hvert enkelt land mulighed for at tilslutte sig eller ikke at tilslutte sig

en militær mission.

Side 92 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

For det tredje vil Danmark kunne bidrage til samtænkning af EU’s indsats. EU har særlig mulig-

hed for at sikre en integreret tilgang til krisestyring, idet organisationen kan trække på både

civile og militære midler. EU’s krisestyringsindsatser er kendetegnet ved, at der allerede i for-

bindelse med planlægningen af en mulig militær stabiliseringsoperation i stigende grad indgår

overvejelser om behov for civil krisestyringskapacitet, såsom politi, samt langsigtet udviklingsbi-

stand gennem inddragelse af EU-Kommissionen. Danmark vil i kraft af erfaringerne med sam-

tænkning fra bl.a. Afghanistan kunne yde substantielle bidrag til konceptudviklingen heraf i EU-

regi. Samtidig vil Danmark gennem deltagelse i EU-ledede militæroperationer få direkte adgang

til den erfaringsopsamling, der sker, herunder i forhold til samtænkning af de militære og de

civile aspekter i EU-krisestyring.

En øget rolle for EU i krisehåndtering og stabilisering, ambitionerne om et styrket samarbejde

om udviklingen af europæiske kapaciteter, kombineret med udsigten til et stærkere samarbejde

mellem NATO og EU om disse spørgsmål, vil understrege de begrænsninger, som forsvarsfor-

beholdet lægger på Danmarks muligheder for internationale indsatser på det sikkerhedspolitiske

område. Udviklingen understreger således, at opretholdelse af forsvarsforbeholdet ikke er i

Danmarks interesse.

OSCE

Med sine 56 medlemsstater omfatter OSCE, som den eneste institution, alle lande i Europa,

Kaukasus og Centralasien samt USA og Canada. Den brede medlemskreds muliggør, at OSCE

Dansk Folkeparti er modstander af at ophæve Danmarks EU-forbehold - herunder Forsvarsforbeholdet,

som et markant flertal af Danmarks befolkning gav tilslutning til - såvel ved afstemningen om Maastricht-

Traktaten i 1992 som ved afstemningen om Edinburgh-Aftalen i 1993. Dansk Folkeparti finder at opret-

holdelse af Forsvarsforbeholdet er i Danmarks og det danske folks interesse.

Side 93 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

kan spille en rolle som forum for dialog mellem vestlige stater, herunder landene på det vestlige

Balkan, og SNG-staterne. OSCE har dermed betydning for håndtering af relationerne til lande

som Rusland, der ikke vil eller kan blive medlem af NATO og EU. På det militære område spiller

OSCE en rolle som ramme for tillidsskabende foranstaltninger og våbenkontrolforhandlinger.

OSCE bidrager endvidere til konfliktforebyggelse og stabilisering via feltmissioner i primært

SNG-landene og på det vestlige Balkan. I lyset af de senere års meget kritiske russiske holdning

til OSCE vil det være en vigtig udfordring at sikre udviklingen af OSCE’s arbejde – ikke mindst i

forhold til lande i f.eks. det sydlige Kaukasus og i Centralasien, der ellers kan stå uden velegne-

de fora til håndtering af deres forhold.

Væsentligste opgaver for dansk forsvar frem mod 2025

Som tidligere nævnt vil det være i dansk interesse gennem internationale militære engagemen-

ter at understøtte en udvikling, hvor den internationale orden fortsat formår at formulere multi-

laterale svar på transnationale trusler og risici.

Nedenstående beskrives de tre typer af internationale opgaver, som Danmark bør være parat til

at deltage i: 1) væbnet konflikt, 2) stabiliseringsopgaver og 3) international ordenshåndhævel-

se. Herefter vil der være en sikkerhedspolitisk vurdering af efterspørgslen på militær kapacitet

generelt, og dernæst specifikt i forhold til stabiliseringsopgaver. Her vil også civil kapacitet og

samtænkning stå centralt. Endvidere behandles behovet for danske bidrag til regional kapaci-

tetsopbygning på det militære område. Endelig beskrives en række af forsvarets opgaver knyt-

tet til dansk territorium, såsom suverænitetshåndhævelse og myndighedsudøvelse samt bidrag

til samfundets beredskab.

Side 94 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Internationale opgavetyper

Der kan skelnes mellem tre typer internationale militære opgaver, som Danmark kan forventes

at engagere sig i: væbnet konflikt, stabiliseringsopgaver og international ordenshåndhævelse.

Opgavetyperne kan overlappe, idet eksempelvis en stabiliseringsopgave kan indeholde elemen-

ter af væbnet konflikt. For alle opgavetyperne gælder, at danske styrker typisk vil blive deploye-

ret i en multilateral kontekst.

I det følgende vil de forskellige opgaver blive vurderet i relation til dansk forsvar og de i del 1

opstillede udviklingsscenarier. Der vil især være en uddybende vurdering af stabiliseringsopera-

tioner, idet de seneste års erfaringer i Irak og især Afghanistan med oprørsbekæmpelse bl.a.

har vist behov for at styrke en integreret civil-militær tilgang. I forhold til international ordens-

håndhævelse er nye opgaver kommet i fokus, bl.a. pirateribekæmpelse. Betydningen af disse

opgaver vil ligeledes indgå i vurderingen.

1) I en

væbnet konflikt

anvendes militære midler til at gennemtvinge en afgørelse i

kamp mod en stats væbnede styrker. Det vil ofte være en kortvarig, højintensiv ind-

sats. Eksempler herpå er Golf-konflikten 1990-91, NATO’s bombekampagne i Kosovo i

1999 og de indledende stadier af konflikterne i Afghanistan og Irak. Da sådanne ind-

satser forventes at finde sted i en koalitionssammenhæng, vil det danske forsvars mu-

lighed for at deltage afhænge af, at man har kapaciteter til at indgå i højteknologiske,

netværksbaserede operationer med Danmarks allierede.

Væbnet konflikt kan blive aktuelt i alle de scenarier, der blev opstillet i del 1, idet de

først og fremmest varierer i forhold til den grad af universel enighed om og legitime-

ring af en multilateral indsats, som kan opnås. En situation med markant magtspred-

Side 95 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

ning kan mindske muligheden for at opnå bred enighed om en indsats. I scenario 3

kan væbnet konflikt komme på tale med henblik på at genoprette fundamentale nor-

mer og principper, men sandsynligvis uden mulighed for universel legitimering. Et

dansk ønske om at understøtte en international orden, der fortsat formår at formulere

multilaterale svar på transnationale trusler og risici, kan således betyde, at Danmark

også fremover skal være parat til at deltage i en væbnet konflikt mod f.eks. en stat,

der truer det internationale samfund, eksempelvis i henhold til NATO’s artikel 5.

Frem mod 2025 vurderes der først og fremmest at være risiko for væbnede konflikter i

Mellemøsten og Asien, som kan involvere internationale koalitioner, hvori danske styr-

kebidrag vil kunne komme på tale.

2) En

stabiliseringsopgave

har til formål gennem tilstedeværelsen af en militær styrke

at stabilisere en skrøbelig eller sammenbrudt stat, og dermed skabe de nødvendige

betingelser for sikkerhed, genopbygning og udvikling. De militære midler er en forud-

sætning for gennemførelse af opgaven, men den kan kun afsluttes tilfredsstillende

gennem inddragelse af civile aktører, som kan gennemføre den nødvendige genop-

bygning og udviklingsindsats. Dansk forsvar har bidraget til at løse stabiliseringsopga-

ver i det vestlige Balkan, i Irak og i Afghanistan.

Stabiliseringsoperationer vil især være fremherskende ved en udvikling, der fastholder

den nuværende internationale orden, hvor der kan opnås enighed om multilaterale

løsninger. Det vil være i dansk interesse at bidrage til sådanne indsatser, som kan un-

derstøtte det internationale samfund og internationale organisationers styrke og tro-

værdighed i forhold til at løse disse opgaver. I en situation med markant magtspred-

Side 96 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

ning kan det blive svært at opnå enighed om en langvarig stabiliseringsindsats, og

magtcentre kan modarbejde hinanden i sådanne opgaver. I scenario 3 vil der næppe

kunne opnås enighed om en multilateral stabiliseringsindsats.

Frem mod 2025 vurderes der at være behov for, at Danmark bidrager til stabilise-

ringsoperationer i Mellemøsten, Afghanistan og Afrika.

3) Der er en række mere afgrænsede opgaver, som samlet kan betegnes som

interna-

tional ordenshåndhævelse.

Disse har til formål at sikre gennemførelse af specifikke

internationale regler, sikkerhedsrådsresolutioner eller lignende gennem direkte eller

indirekte trussel om brug af magt over for statslige såvel som ikke-statslige aktører.

Eksempler herpå er den maritime håndhævelse af våbenembargoen mod det tidligere

Jugoslavien i første halvdel af 1990’erne, håndhævelse af ”no fly zones” i Irak efter

Golf-konflikten 1990-91 og – mere aktuelt – indsatsen mod pirateri, herunder flådeled-

sagelse af nødhjælpstransporter til Somalia og patruljering i den maritime operation

ud for bl.a. Afrikas Horn.

Denne opgavetype afviger fra væbnet konflikt ved at gennemtvinge specifikke interna-

tionale beslutninger primært gennem truslen om magtanvendelse, og de afviger fra

stabiliseringsoperationer ved deres geografisk eller emnemæssigt meget afgrænsede

indsatsområde.

International ordenshåndhævelse vil især være fremherskende ved en udvikling, der

fastholder den nuværende internationale orden, hvor der kan opnås enighed om multi-

laterale løsninger. I en situation med markant øget magtspredning forventes det fort-

Side 97 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

sat at være muligt at opnå bred opbakning til sådanne indsatser, idet de ofte vil være

i alle magtcentres interesse, som f.eks. indsatsen mod pirateri. I scenario 3 vil der

næppe kunne opnås enighed om multilateral ordenshåndhævelse.

Frem mod 2025 forventes Danmark fortsat at deltage i multilateral ordenshåndhævel-

se globalt. Det forventes, at der i fremtiden også vil være sådanne multilaterale ind-

satser rettet mod f.eks. pirateri, illegal indvandring og spredning af masseødelæggel-

sesvåben.

Det vurderes, at der frem mod 2025 vil kunne være efterspørgsel på danske bidrag inden for

ovennævnte tre opgavetyper. De forskellige opgavetypers uforudsigelighed og kompleksitet

understreger samtidig behovet for, at der fortsat udvikles kapaciteter, der er helstøbte, de-

ployerbare og fleksible nok til at kunne anvendes inden for alle de tre ovennævnte opgavety-

per.

Efterspørgsel på militær kapacitet i internationale operationer

Vurderingen af de forskellige opgavetyper, som Danmark kan forventes at engagere sig i, og

erfaringerne fra de senere års indsatser tilsiger ud fra en sikkerhedspolitisk vurdering, at forsva-

ret vil have behov for en vifte af kapaciteter. Styrkerne skal kunne indsættes i såvel høj- som

lavintensitetsoperationer og løbende kunne tilpasse sig ændrede opgaveporteføljer, i takt med

at en operation gennemløber forskellige faser. Udvikling af evnen til at virke i højintensitetsope-

rationer vil være central, fordi erfaringen tilsiger, at enheder optimeret til kampoperationer ge-

nerelt også kan fungere i operationstyper af lavere intensitet, mens det modsatte forhold ikke

nødvendigvis er tilfældet. Som følge af den omskiftelighed, som gør sig gældende i de fleste

indsatsområder, vil der typisk være behov for at kunne agere robust også i mere lavintensive

Side 98 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

operationer. Der vil endvidere være behov for, at forsvaret logistisk vil kunne understøtte styr-

kebidragene over lang tid og over store afstande.

Operationernes stadigt mere komplekse karakter vil stille øgede krav til personellets uddannel-

se, kendskab til andre kulturer og sprog, samt evnen til at samarbejde med civile aktører om

mindre genopbygnings- og udviklingsopgaver, f.eks. relateret til kritisk infrastruktur i operati-

onsområdet.

Det stigende antal højintensitetsoperationer kombineret med operationernes multinationale ka-

rakter har øget behovet for interoperabilitet. Dette forudsætter, at der ikke er for store kløfter

mellem de forskellige nationale bidrags uddannelsesmæssige og teknologiske niveauer.

Da de fleste indsatser forventes at ville finde sted i skrøbelige eller sammenbrudte stater eller

generelt ressourcefattige områder, vil der være et øget behov for at kunne udsende instruktører

og rådgivere til støtte for kapacitetsopbygning af lokale styrker med henblik på, at disse selv

kan overtage ansvaret for sikkerhed. Erfaringerne viser, at personel med den rette uddannelse

og erfaring hertil ofte er en knap ressource. Der er derfor behov for tilstrækkelig kapacitet til, at

sådanne bidrag vil kunne udsendes parallelt med bidrag til en operations højintensive dele.

Da antallet af højintensitetsoperationer har været stigende, og operationerne forudses ofte at

ville blive langvarige og foregå i klimatisk og geografisk udfordrende miljøer, bør der kalkuleres

med betydeligt slid på materiellet og dermed med kortere levetid. Samtidig har erfaringerne fra

Irak og Afghanistan peget på forøget efterspørgsel inden for en række specifikke materielkate-

Side 99 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

gorier, bl.a. pansrede køretøjer, løftekapacitet (herunder transportfly og helikoptere) samt

overvågnings- og efterretningskapaciteter (herunder ubemandede fly – UAV’er

Ud fra en forventning om et øget behov for indsatser i især Afrika, bør der i dimensioneringen

af forsvaret endvidere tages højde for at kunne imødekomme en fortsat efterspørgsel på logisti-

ske kapaciteter, herunder transport, til støtte for konkrete operationer, der håndteres af regio-

nale organisationer eller af FN.

Konsekvenserne af de klimatiske forandringer tilsiger endvidere, at forsvaret i stigende grad vil

skulle kunne bidrage til at løse opgaver af humanitær karakter i forbindelse med naturkatastro-

fer, såsom oversvømmelserne i USA i 2005 og Burma i 2008. Også i denne sammenhæng vil

der især være behov for kapaciteter inden for luft- og søtransport, herunder helikoptere.

Pirateri udgør en særskilt problematik i forbindelse med skrøbelige og sammenbrudte staters

manglende evne til selv at udøve myndighed over eget territorium. Problemet er især i en afri-

kansk kontekst voksende og påkalder sig i stigende grad international opmærksomhed. Med

henblik på deltagelse i operationer til bekæmpelse af pirateri bør der kunne bidrages med eg-

nede sømilitære kapaciteter hertil, herunder med henblik på kapacitetsopbygning af de lokale

myndigheder.

Danmark kan gennem en hensigtsmæssig indretning af forsvaret sikre, at man fra dansk side er

i stand til at bidrage militært til det internationale samfunds indsatser på den mest effektive

måde ved at stille med den rette type styrker og kapaciteter. Da danske bidrag imidlertid altid

vil skulle udmøntes i en multilateral sammenhæng og kun vil udgøre en mindre del af den sam-

Unmanned Aerial Vehicles.

Side 100 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

lede styrke, må der fra dansk side parallelt med indretningen af vort eget forsvar gøres en ind-

sats for at fremme de internationale institutioners evne til som helhed at kunne levere de efter-

spurgte styrker og kapaciteter.

NATO-regi

bør man derfor fra dansk side støtte alle tiltag rettet mod at styrke transformati-

onsprocessen. Der bør som led heri gøres en indsats for at sikre, at processen inddrager de

aktuelle erfaringer fra Afghanistan, herunder i særdeleshed problemerne med at generere en

række kritiske kapaciteter, såsom løftekapacitet. Endvidere vil der være behov for at udvikle

militærets evne til at agere sammen med civile aktører og til at gennemføre begrænsede stabi-

liserings- og genopbygningsopgaver, når sikkerhedssituationen ikke tillader tilstedeværelsen af

civile aktører. Det bør fastholdes, at transformationsprocessen også er til gavn for Alliancens

evne til at varetage opgaver knyttet til territorialforsvar.

EU-regi

vil det i tilfælde af en eventuel ophævelse af forsvarsforbeholdet være i dansk inte-

resse at styrke arbejdet for at fremme et tættere samarbejde mellem EU og NATO omkring

udvikling af kapaciteter, da EU og NATO trækker på den samme pulje af europæiske militære

kapaciteter.

Interoperabilitet mellem de bidragydende nationers styrker er en afgørende forudsætning for,

at multinationale internationale indsatser kan levere den ønskede effekt. Dette indebærer for

dansk forsvar primært et krav om at kunne leve op til en række fælles standarder i NATO-regi.

Der er imidlertid i

FN-regi,

i takt med at ikke-vestlige lande leverer en stadigt større del af

tropperne til operationer i Afrika, opstået et parallelt behov for at sikre en form for basal intero-

perabilitet ”nedad”, således at de typisk begrænsede vestlige styrkebidrag vil kunne fungere

sammen med ikke-vestlige styrker f.eks. fra Afrika eller traditionelle FN-troppebidragydere så-

Side 101 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

som Indien, Bangladesh og Indonesien. Fra dansk side kan eksempelvis foreslås, at centrale

ikke-vestlige bidragydere samt FN-planlæggere inviteres til øvelser i NATO- og EU-regi med

henblik på at øge deres indsigt i vestlige styrkers operative standarder.

Udviklingen i stabiliseringsoperationer

De senere års erfaringer med deltagelse i operationer, først og fremmest Irak og Afghanistan,

har givet en række erfaringer i forhold til stabiliseringsoperationer. Helt overordnet indebærer

operationerne en høj grad af blanding af høj- og lavintensive indsatser, ligesom der ofte er be-

hov for allerede i den højintensive fase med kamphandlinger at indtænke - og om muligt påbe-

gynde - den civile indsats med genopbygning.

Dette afviger fra den tidligere forventning om, at de vestlige styrkers teknologiske overlegenhed

ville medføre, at internationale operationer fremover ville kunne opdeles i to hovedtyper: På

den ene side kortvarige, konventionelle højintensitetsindsatser og på den anden side mere

langvarige, lavintensive fredsbevarende indsatser, eventuelt i kølvandet på indstillingen af for-

udgående offensive operationer, som KFOR

i Kosovo.

Erfaringerne med stabiliseringsoperationer, især oprørsbekæmpelse giver anledning til en ræk-

ke overvejelser i forhold til 1) at kunne veksle mellem høj- og lavintensive faser og opgaver og

indgå i samarbejde med de lokale styrker, herunder i kapacitetsopbygning; 2) at integrere de

militære og civile indsatser; 3) behovet for øgede civile kapaciteter og 4) offentlig kommunika-

tion.

NATO Kosovo Force.

Side 102 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Udviklingen i den militære indsats

Frem mod 2025 forventes stabiliseringsoperationer primært at finde sted i skrøbelige eller

sammenbrudte stater. Det gælder uanset, om operationerne tager sigte på at understøtte en

indgået våbenhvile eller fredsaftale eller skabe betingelser herfor; forebygge eller reagere på

etniske udrensninger eller større humanitære katastrofer som følge af væbnet konflikt; undgå

at ekstremister kan benytte et bestemt territorium som platform for international terrorisme –

eller kombinationer af et eller flere af disse formål. Her vil militær magt kombineret med refor-

mer og kapacitetsopbygning i sikkerhedssektoren samt økonomiske og sociale udviklingspro-

grammer og demokratisering under maksimalt lokalt ejerskab i de fleste tilfælde udgøre den

eneste bæredygtige løsning og dermed mulighed for troværdige exit-strategier.

Den mest markante udvikling på operationsområdet inden for de senere år har været, at multi-

nationale styrker i dag også er engageret i operationer, der fokuserer på oprørsbekæmpelse.

Oprørsbekæmpelse indebærer en dynamisk kombination af offensive, defensive og stabiliseren-

de tiltag, der løbende må kunne tilpasses udviklingen i den lokale situation. De indsatte styrke-

bidrag skal kunne bekæmpe oprørsstyrkerne, tilvejebringe sikkerhed for lokalbefolkningen, sta-

bilisere et område for dermed at bane vej for den civile genopbygnings- og udviklingsindsats

samt (i begrænset omfang) selv kunne deltage i genopbygning. Da det endvidere er kendeteg-

nende for oprørsbekæmpelse, at der er tale om langvarige indsatser, fordrer deltagelse heri

evnen til at gennemføre operationer, der

både

er langvarige

periodevist højintensive.

Genkomsten af oprørsbekæmpelse har betydet, at de indtil for nyligt fremherskende forvent-

ninger til de nye teknologiers evne til at minimere tab og sikre hurtige militære afgørelser i for-

bindelse med internationale operationer ikke til fulde er blevet opfyldt. Oprørsbevægelser er

ikke afhængige af at kunne nedkæmpe modstanderen militært eller holde territorium, men sat-

Side 103 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

ser primært på gennem irregulær krigsførelse og terroranslag at intimidere lokalbefolkningen,

undergrave de lokale myndigheders autoritet og legitimitet samt nedslide det internationale

samfunds vilje til et fortsat engagement. Dette indebærer, at de vestlige styrker militærteknolo-

giske overlegenhed kun i et vist omfang kan udnyttes. Fly- og artilleristøtte vil fortsat være cen-

tralt, men vil kun i et vist omfang kunne kompensere for et lavt antal tropper på jorden. Dertil

kommer risikoen for civile tab. Oprørsbekæmpelse indebærer således ofte mandskabstunge

indsatser, hvor en effektiv opgaveløsning fordrer villighed til at udsætte tropperne for risiko.

Højteknologiske aktiver, såsom efterretnings- og overvågningskapaciteter, vil kunne bidrage til

at mindske denne risiko.

Oprørsbekæmpelse stiller generelt store krav til effektiv efterretningsvirksomhed, både i forhold

til konkrete operationer og i forhold til den overordnede tilrettelæggelse af indsatsen. Den irre-

gulære karakter af modstanderens styrker samt de komplekse underliggende politiske og etni-

ske interesser, der ofte vil være i spil lokalt og i operationsområdet som helhed, betyder, at der

vil være større behov for at allokere ressourcer til feltbaseret efterretningsindhentning end i

traditionelle indsatser mod regulære styrker.

Kendetegnende for oprørsbekæmpelse er endvidere, at de internationale militære indsatser i

videst muligt omfang vil skulle gennemføres i samarbejde med lokale sikkerhedsstyrker. Dels

fordi det skaber de bedste muligheder for resultater med færrest mulige tab af internationalt

personel, dels fordi lokal accept af internationale styrker i en ledende rolle i de fleste tilfælde vil

være tidsbegrænset, og endelig fordi det overordnede mål med indsatsen er at gøre de lokale

myndigheder i stand til selv at udøve myndighed på eget territorium. En realistisk exit-strategi

stiller således krav til evnen til at kunne træne og uddanne lokale sikkerhedsstyrker – også in-

den for kortere tidsperioder og parallelt med højintensitetsindsatser i samme operationsområde.

Side 104 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Der har i en afrikansk sammenhæng været tale om en stigende regionalisering i udførelsen af

de internationale operationer, hvor regionale organisationer som AU ønsker at påtage sig et

større ansvar i forhold til håndtering af kontinentets mange konflikter. Da de afrikanske organi-

sationer ofte lider af en række kapacitetsmangler, vil vestlige styrkers bidrag til operationer her

ofte og i stigende grad bestå i at levere logistisk støtte til deployering og opretholdelse af ikke-

vestlige styrker.

Integrerede civil-militære strategier

For at få de ønskede effekter inden for den kortest mulige tidsramme vil militære bidrag til sta-

biliseringsoperationer skulle forankres i bredspektrede strategier, der også omfatter politi-

ske/diplomatiske og civile/humanitære/udviklingsmæssige indsatser og samtidig tager højde for

regionale aspekter.

Der er behov for en styrkelse af samtænkning. Samtænkning blev introduceret med forsvarsfor-

liget i 2004, men er p.t. en afgrænset aktivitet, der primært foregår på feltniveau mellem mili-

tære enheder, civilrådgivere ansat af Udenrigsministeriet samt – hvor de er til stede – humani-

tære organisationer. Erfaringerne med især stabiliseringsoperationer viser behov for en mere

integreret tilgang til planlægning og gennemførelse af de militære og civile indsatser. Desuden

vil civile og militære indsatser skulle gennemføres synkront i et dynamisk samspil og ikke tids-

mæssigt forskudt (først sikkerhed, så genopbygning og udvikling). Således fordrer effektiv sam-

tænkning:

•

politisk-strategisk drøftelse af de overordnede mål og midler i forhold til en given ind-

sats;

•

en fælles forståelse blandt de ledende civile og militære aktører af en given krise og de

fælles mål, som skal styre indsatserne;

Side 105 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

•

strukturer og processer, der kan bidrage til fælles ledelse af og integration mellem de

civile og militære aktører og instrumenter i planlægning og implementering;

•

etablering af netværk og en fælles kultur gennem fælles træning, øvelsesvirksomhed,

analyse, planlægning og erfaringsopsamling.

Derudover skal der tages højde for, at de konkrete indsatser ofte vil ske inden for multilaterale

rammer, og der bør således etableres civil-militære strukturer og processer på tværnationalt

niveau.

Særligt i forbindelse med den danske Afghanistan-indsats er der på ad hoc-basis taget flere

konkrete skridt til at tilgodese disse hensyn, såsom etableringen af en tværministeriel Afghani-

stan task-force. I videreudviklingen af dansk samtænkning vil det være oplagt at iværksætte

mere permanente organisatoriske ændringer med henblik på styrket koordination på tværs af

ministerielle opdelinger – også på det strategiske niveau, hvor den generelle politik samt de

civile og militære prioriteringer i konkrete indsatsområder fastlægges.

I en dansk sammenhæng kunne det således på det strategiske niveau overvejes at oprette en

fysisk eller virtuel samtænkningsstruktur i centraladministrationen bestående af civile og militæ-

re eksperter med operativ erfaring for at skabe større integration mellem de enkelte indsatsom-

råder allerede fra operationsstart samt mere fokuseret erfaringsopsamling og konceptudvikling.

Denne struktur ville med fordel kunne suppleres med jævnlige møder på ministerniveau mellem

de berørte instanser. Også i operationsområdet bør der etableres en samtænkningsstruktur.

Storbritannien har f.eks. etableret sådanne tiltag i forbindelse med indsatsen i Afghanistan.

Side 106 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

I multilaterale sammenhænge bør der fra dansk side arbejdes aktivt for at smidiggøre de politi-

ske, bureaukratiske, kulturelle og mandatmæssige barrierer for tættere integration i internatio-

nale operationer. Behovet herfor styrkes af, at der i stigende grad er tale om komplekse hybrid-

operationer, hvor militære og civile kapaciteter ofte fra forskellige internationale institutioner

skal spille sammen i operationsområdet. Dette kræver fokuserede tiltag rettet mod arbejdsgan-

gene internt i de enkelte internationale institutioner og imellem dem. En række processer er

allerede iværksat – bl.a. på dansk mellemkomst – men der er endnu lang vej igen i implemen-

teringen og den konkrete udmøntning heraf.

I forhold til

påkalder særligt konceptet ”integrerede missioner” sig interesse. Dette tager

sigte på at styrke integrationen mellem de involverede FN-aktører, både hvad angår ledelse og

målsætninger (f.eks. bidrage til at FN’s politiske, militære, humanitære og udviklingsmæssige

indsatser arbejder mod de samme strategiske mål). Vigtige instrumenter i denne henseende er

udpegningen af særlige repræsentanter for generalsekretæren som leder af FN’s samlede ind-

sats og koordination med andre aktører i et givent operationsområde samt udviklingen af en

integreret planlægningsproces, der inkluderer alle relevante FN-aktører. Et andet væsentligt

tiltag er etableringen af Fredsopbygningskommissionen. Fra dansk side bør der arbejdes for at

videreudvikle disse instrumenter og sikre effektiv anvendelse heraf i konkrete indsatser.

NATO

er der under overskriften ”comprehensive approach” iværksat en proces, der tager

sigte på at styrke NATO’s evne til at spille sammen med andre internationale institutioner, her-

under FN, NGO’er og lokale aktører i planlægning og gennemførelse af operationer. Konkret

lægges der bl.a. op til at skabe bedre fokuspunkter i NATO’s hovedkvarter for proaktivt eksternt

samarbejde, etablering af styrkede forbindelsesarrangementer med andre aktører, forbedrede

trænings- og uddannelsesindsatser for civilt og militært personel i NATO og medlemslandene

Side 107 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

samt øget erfaringsudveksling om samtænkning i internationale operationer. Fra dansk side bør

der arbejdes for, at processen bliver en dynamisk platform for transatlantisk dialog om konkrete

tiltag og konceptudvikling inden for samtænkning.

har særlig mulighed for at gennemføre samtænkte operationer, i og med at organisationen

kan trække på både militære og civile midler hos medlemslandene og råder over egne civile

ressourcer. Der er således udviklet et tæt samarbejde internt i Rådssekretariatet om planlæg-

ningen og gennemførelsen af militære og civile aspekter af en konkret indsats, ligesom Kom-

missionen i stigende grad inddrages i forhold til økonomiske og udviklingsmæssige bidrag til det

pågældende land. Lissabon-traktaten rummer elementer, der yderligere vil kunne styrke den

integrerede tilgang til krisestyring i form af etablering af en udenrigsrepræsentant og en EU-

udenrigstjeneste.

Et centralt bidrag til bedre samtænkning vil være at styrke forholdet mellem EU og NATO. Den

formelle ramme for forholdet mellem NATO og EU – den såkaldte Berlin Plus-aftale fra 2003 –

tager sigte på de situationer, hvor EU benytter NATO-aktiver til gennemførelse af militære ope-

rationer, det vil sige ”militært-militært” samarbejde. Derimod er mekanismerne for samarbejde

uklare og politisk vanskelige i de situationer, hvor EU er engageret i NATO-operationsområder

med forskellige typer af civile indsatser, såsom i Afghanistan og Kosovo. Konsekvenserne er

stærke begrænsninger på mulighederne for at koordinere NATO’s og EU’s indsatser i fælles

operationsområder. Såfremt forsvarsforbeholdet ophæves, vil det give bedre mulighed for fra

Dansk Folkeparti er modstander af at ophæve Danmarks EU-forbehold - herunder Forsvarsforbeholdet,

som et markant flertal af Danmarks befolkning gav tilslutning til - såvel ved afstemningen om Maastricht-

Traktaten i 1992 som ved afstemningen om Edinburgh-Aftalen i 1993. Dansk Folkeparti finder at opret-

holdelse af Forsvarsforbeholdet er i Danmarks og det danske folks interesse.

Side 108 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

dansk side at skabe fremdrift i forholdet mellem EU og NATO, herunder i forhold til samtænk-

ning af civile og militære aspekter i forbindelse med krisestyring.

Civil kapacitet

Effektiv gennemførelse af bredspektrede strategier fordrer endvidere en forøgelse af den civile

kapacitet i bred forstand. Således har der i mange tilfælde ikke været tilstrækkelig kapacitet til

at løse vitale civile opgaver, hvilket gælder, uanset om operationerne finder sted inden for

rammerne af FN, NATO, EU eller AU. Manglen på civil kapacitet har dog særligt gjort sig gæl-

dende i de situationer, hvor sikkerhedssituationen har gjort det vanskeligt at arbejde uden be-

skyttelse fra militære styrker eller private sikkerhedsfirmaer, hvilket svækker mulighederne for

at engagere ngo’er på nødhjælps- og udviklingsområdet, der typisk stiller sig tøvende over for

at agere under direkte beskyttelse.

Manglen på civil kapacitet medfører, at militære styrker kan blive nødt til at bruge ressourcer på

”civile” opgaver, der falder uden for militære kernekompetencer. Endvidere kan militære styrker

blive ”bundet” til bestemte geografiske områder i længere perioder, fordi der ikke skabes de

nødvendige forudsætninger for udfasning af den militære tilstedeværelse – f.eks. tilvejebringel-

se af basal lov og orden. Manglen på civil kapacitet vanskeliggør endvidere, at bredere politiske

målsætninger bliver den drivende kraft i planlægning og gennemførelse af de civile og militære

indsatser.

På denne baggrund kan der med fordel i dansk sammenhæng tages initiativ til at forøge og

opkvalificere puljen af civile sektoreksperter (på områder som genopbygning, økonomisk og

social udvikling, politi, lov og orden, civil administration og civilbeskyttelse) samt politiske rådgi-

vere og koordinatorer, der med kort varsel kan stilles til rådighed for internationale operationer

Side 109 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

både på planlægningsniveau og i felten. Konkret kunne det overvejes at etablere et specifikt

kvantitativt mål for udvidelsen af den civile kapacitet på linje med målsætningen om en kapaci-

tet svarende til 2000 militært udsendte i 2009, der blev etableret ved det seneste forsvarsforlig.

Realiseringen af et sådant kapacitetsmål vil kræve tæt samarbejde mellem de berørte offentlige

instanser og kunne hjælpes på vej ved at gøre det mere attraktivt at have ansatte udsendt i

international tjeneste, hvilket f.eks. kan ske ved at afsætte ressourcer til at udvikle rådigheds-

ordninger for internationale indsatser. Endvidere kunne der tages skridt til at gøre international

tjeneste til en integreret og attraktiv del af karriereforløbet for relevante personalegrupper. I

tillæg til rekruttering fra den offentlige sektor vil der på mere udviklingsprægede områder så-

som civil administration, reform af den offentlige sektor og infrastrukturopgaver også være ka-

pacitet at hente i den private sektor.

Det synes hensigtsmæssigt at supplere kvantitative civile kapacitetsmål med kvalitative mål-

sætninger, herunder gennem en styrket trænings- og uddannelsesindsats, der i videst muligt

omfang bør tilrettelægges i samarbejde med militære aktører og indebære fælles civil-militære

uddannelses- og udvekslingsforløb. Der bør lægges vægt på at finde civile med den rette status

og profil til at indgå i et ligeværdigt samarbejde med militære aktører, både på det strategiske

og det taktiske niveau. Udviklingen af den danske ressourcebase vil med fordel kunne tilrette-

lægges i samarbejde med andre lande, der ligeledes er i færd med at opbygge civil kapacitet,

herunder de øvrige nordiske lande.

Både

FN, EU

NATO

har iværksat indledende uddannelses- og træningstiltag med henblik på

enten styrkelse af civil kapacitet eller civil-militære samtænkningskompetencer. Fra dansk side

vil der med fordel kunne arbejdes for mere tværgående samarbejde mellem de enkelte institu-

Side 110 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

tioner i uddannelses- og træningsindsatsen, også for at skabe forudsætning for bedre multilate-

ral samtænkning i hybrid-operationer med deltagelse af flere internationale aktører.

Det bemærkes, at øget indsættelse af civil kapacitet særligt under vanskelige sikkerhedsvilkår

kan medføre forøgede ressourcer til beskyttelse. Erfaringerne viser, at sådanne beskyttelsesop-

gaver kan være ganske mandskabskrævende, hvad enten opgaverne løses af militære styrker

eller af private sikkerhedsfirmaer, hvilket i sig selv har medvirket til at skabe flaskehalse i ind-

sættelsen af civil kapacitet. Håndteringen af dette aspekt vil skulle inddrages både i danske og

multilaterale bestræbelser på at styrke den civile kapacitet i internationale operationer.

Offentlig kommunikation

Erfaringerne fra Irak og Afghanistan peger på et voksende behov for at inkludere offentlig

kommunikation som en integreret del af strategierne for operationerne for at fastholde opbak-

ning til engagementer, der kan være længerevarende og medføre tab. Modstanderne i operati-

onsområderne gør i stigende grad brug af lokale og globale massemedier samt internettet til

propaganda med sigte på at svække opbakningen til det militære engagement i både lokalbe-

folkningen, den hjemlige befolkning og den globale offentlighed. Det kræver et modsvar fra de

indgribende parters side om baggrunden for – og resultaterne af – indsatsen. Her vil der være

behov for tæt samarbejde på tværs af civile og militære skel for at sikre målrettet kommunika-

tion af de forskellige typer indsatser og sammenhængen mellem dem på en måde, der tager

højde for særlige kulturelle forhold i operationsområdet.

Side 111 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Regional kapacitetsopbygning på det militære område

Ud over behovet for direkte støtte til lokal militær kapacitetsopbygning i forbindelse med kon-

krete operationer tegner der sig tillige et stigende behov for en bredere kapacitetsopbygnings-

indsats på det regionale niveau med henblik på at styrke konflikthåndteringskapaciteten i res-

sourcefattige regioner eller regioner med svage regionale strukturer. Dels fordi FN søger at løse

sine kapacitetsproblemer på det fredsbevarende område gennem tættere samarbejde med re-

gionale organisationer og mandatering af andre aktørers indsatser. Dels fordi der regionalt kan

spores ikke alene en øget vilje til og ambition om selv at håndtere konflikter med egne tropper

og gennem egne sikkerhedsstrukturer, men også, i især en afrikansk kontekst, en stigende

modvilje mod især vestlige styrkebidrag.

I Afrika viser erfaringen, at såfremt ambitionen om at spille en afgørende rolle i håndteringen af

kontinentets konflikter skal opfyldes, vil det forudsætte en betydelig støtte udefra med henblik

på at opbygge organisationernes kapacitet til planlægning, deployering, gennemførelse og op-

retholdelse af operationer af den kompleksitet og det omfang, som der er behov for. De afri-

kanske organisationer har en meget beskeden kapacitet til at absorbere en sådan støtte, bl.a.

grundet en utilstrækkelig rekrutteringsbase af kvalificeret personel. Der vil derfor være behov

for, at støtten til selve organisationerne suppleres med bilaterale tiltag over for de enkelte sta-

ter, der skal levere personel til disse. De afrikanske lande hæmmes også ofte af mangel på det

nødvendige materiel.

Støtte til regional kapacitetsopbygning på det militære område i Mellemøsten og Asien vil mu-

ligvis blive relevant frem mod 2025. Imidlertid er de regionale samarbejdsstrukturer på det mili-

tære område i disse regioner endnu stærkt begrænsede. Det forekommer derfor mest relevant

at fokusere indsatsen på Afrika.

Side 112 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

I en dansk sammenhæng vil det være oplagt at forøge den støtte til opbygning af afrikanske

kapaciteter, der er blevet igangsat med det såkaldte Afrikaprogram for Fred, som indtil videre

kun i meget begrænset omfang har omfattet egentlige militære støtteaktiviteter. Et overordnet

fokusområde for danske bidrag ville kunne være etableringen af en afrikansk standbystyrke.

Konkret kunne der være tale om rådgivning af civilt og militært personel ved AU’s hovedkvarter

samt en eller flere af de regionale afrikanske strukturer ECOWAS (Vestafrika), EASBRIG (Østaf-

rika) og SADC (det sydlige Afrika)

. Tematisk ville støtten kunne fokusere på områder såsom

missionsplanlægning, myndighedsudøvelse (pirateribekæmpelse), civil-militært samarbejde,

indsatser ved naturkatastrofer og generel konceptudvikling. Støtten til AU og de regionale struk-

turer ville desuden kunne suppleres med bilaterale støtteaktiviteter i de toneangivende lande i

de enkelte regioner. Danske bidrag ville skulle udmøntes i tæt koordination med igangværende

multilaterale tiltag og øvrige bilaterale aktører på feltet, så der sikres en hensigtsmæssig an-

vendelse af de samlede ressourcer.

Både

FN, EU

NATO

ventes at øge engagementet i afrikansk kapacitetsopbygning i de kom-

mende år. Hver af disse institutioner besidder komparative fordele i denne sammenhæng, som

hver især bør udnyttes bedst muligt, samtidig med at de multilaterale indsatser bør søges koor-

dineret i størst muligt omfang, så duplikering undgås. Hertil kommer potentialet i øget

nordisk

samarbejde

om afrikansk kapacitetsopbygning, f.eks. på forskellige områder knyttet til udvik-

ling af en afrikansk standbystyrke.

The Economic Community Of West African States, Eastern Africa Standby Brigade og Southern African

Development Community.

Side 113 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Finansiering af bredere stabiliseringstiltag uden for udviklingsbistanden

Støtte til bredere stabiliseringstiltag på det sikkerhedspolitiske område kan ikke umiddelbart

finansieres af bistandsmidler, da det falder uden for OECD’s retningslinjer for, hvad der kan

medregnes som udviklingsbistand (de såkaldte DAC-regler

). Dette gælder bl.a. for:

•

støtte til afrikansk ledede internationale operationer, herunder donorfinansiering af de

afrikanske landes troppebidrag;

•

træning og kapacitetsopbygning af de militære (og efterretningsmæssige) dele af sik-

kerhedssektoren i skrøbelige stater med henblik på en styrket evne til bekæmpelse af

terrorisme og pirateri;

•

støtte til destruktion af våbenlagre og missiler og til fremme af eksport- og grænsekon-

trol som led i bestræbelser på at undgå spredning af masseødelæggelsesvåben;

•

genopbygnings- og kompensationsindsatser i umiddelbar opfølgning på militære opera-

tioner, visse dele af aktiviteterne i FN’s Fredsopbygningskommission samt udsendelse af

civile rådgivere til militære hovedkvarterer med henblik på styrket civil-militær sam-

tænkning.

Henset til relevansen af sådanne aktiviteter kan det fra dansk side overvejes at etablere en flek-

sibel finansiel ramme uden for udviklingsbistanden til dækning af udgifter forbundet hermed, så

Danmark får mulighed for at spille en mere aktiv rolle på disse felter. Det bemærkes, at flere

lande – bl.a. Norge, Sverige, Nederlandene og Storbritannien – har etableret finansielle rammer

til stabiliseringsindsatser. Endvidere bør der fra dansk side fortsat arbejdes for, at håndteringen

af sådanne finansieringsspørgsmål gives høj prioritet i

EU,

herunder i forbindelse med EU’s støt-

te til afrikansk kapacitetsopbygning inden for fred og sikkerhed.

Regler fra OECD’s Development Assistance Committee.

Side 114 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Militære opgaver primært knyttet til Danmarks territorium

I det følgende vurderes de af forsvarets opgaver, som er primært knyttet til Danmarks territori-

um, men som i forhold til suverænitetshåndhævelse også kan omfatte NATO’s territorium og i

forhold til samfundets beredskab kan omfatte bidrag til katastrofebistand i udlandet.

Suverænitetshåndhævelse og myndighedsudøvelse

Danmarks suverænitet sikres i et strategisk perspektiv gennem NATO’s artikel 5-forpligtelse til

kollektivt forsvar af Alliancens territorium. Dansk deltagelse i NATO’s integrerede forsvarssam-

arbejde medfører, at den overordnede militære planlægning og ledelse i tilfælde af et angreb

mod Danmark skal ses i alliancemæssigt regi. Til trods herfor er håndhævelse af dansk suve-

rænitet og sikring af landets eksistens og integritet ultimativt et dansk ansvar.

Perspektivet for suverænitetshåndhævelse er imidlertid under forandring. Hvor der tidligere

primært var tale om at imødegå krænkelser af eller trusler mod dansk territorium fra andre sta-

ter, er der med bortfaldet af en konventionel, geografisk baseret trussel mod Danmark, og i

takt med at globaliseringen har ændret trusselsbilledet, i stigende grad tale om forebyggelse og

imødegåelse af krænkelser og trusler fra ikke-statslige aktører, herunder især terrorangreb.

Denne forskydning indebærer, at traditionel suverænitetshåndhævelse og myndighedsudøvelse

smelter sammen.

Der vil fortsat være behov for at opretholde maritime og luftbårne kapaciteter til at varetage

traditionelle opgaver i forhold til suverænitetshåndhævelse såsom overvågning, varsling og af-

visning af krænkelser af dansk territorium. Dette må i særdeleshed forventes at gælde i forhold

til de arktiske områder, hvor en højere aktivitet som følge af klimaændringerne vil forandre re-

gionens geostrategiske dynamik og betydning. Her forudses et øget behov for overvågning,

Side 115 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

tilstedeværelse og suverænitetshåndhævelse fra dansk side, herunder varetagelse af myndig-

hedsopgaver som søredning, fiskeriinspektion samt bekæmpelse af international kriminalitet.

Endelig vil der være behov for kapaciteter til imødegåelse af ikke-konventionelle trusler, herun-

der masseødelæggelsesvåben.

Militære bidrag til samfundets samlede krise- og katastrofeberedskab

Udviklingen i globale trusler og risici betyder, at der fortsat er behov for, at militære midler kan

indgå i samfundets beredskab, herunder i forbindelse med ekstraordinære hændelser, såsom

terrorisme og voldsomme naturfænomener. Truslerne mod Danmark er ikke længere overve-

jende militære og er i højere grad rettet mod det danske samfund som helhed. Samfundets

robusthed over for eksempelvis et terrorangreb er således en væsentlig faktor i forhold til Dan-

marks sikkerhed, og et terrorangrebs uvarslede og omfattende karakter kan medføre behov for

i en ekstraordinær situation også at kunne trække på forsvarets ressourcer. Der er således be-

hov for at videreføre arbejdet med at udvikle forsvarets bidrag hertil, således som forudset i

forsvarsforliget 2005-09.

Ligeledes er det internationale samarbejde om beredskab og katastrofehåndtering under ud-

bygning, hvilket man bl.a. så med NATO’s bidrag i forbindelse med jordskælvet i Pakistan i

2005. I EU er samarbejdet ligeledes under stærk udbygning, og man har der fokus på behovet

for et tæt samspil mellem militære og civile midler i forebyggelse og håndtering af terrorangreb

og naturkatastrofer. Det kommer f.eks. til udtryk med solidaritetsklausulen, der er indeholdt i

Lissabon-traktaten. Der vil således være behov for, at Danmark fortsat kan yde bidrag til inter-

nationale indsatser i forbindelse med større hændelser, herunder med militære kapaciteter.

Side 116 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Oplysning, forskning og debat

Den nye sikkerhedspolitiske situation og dansk deltagelse i mere komplicerede internationale

operationer tilsiger en styrket forsknings- og oplysningsindsats med henblik på at bidrage til, at

politikere og befolkning har et godt grundlag for en kritisk og kvalificeret demokratisk debat om

mål og midler inden for sikkerheds- og forsvarspolitikken, herunder for konkrete operationer. I

operationer af længere varighed, der tillige forudsætter integration af civile og militære kapaci-

teter, er denne debat af særlig vigtighed. Et fagligt bæredygtigt forskningsmiljø er et vigtigt

element heri. Den sikkerheds- og forsvarspolitiske forskning bør derfor styrkes. Den faglige bæ-

redygtighed kan fremmes, bl.a. ved at sikre et tættere samarbejde mellem sektorforskningen

og universiteterne.

I lyset af det dynamiske og komplekse trusselsbillede og for at sikre fortløbende politiske drøf-

telser om mål og midler i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik bør det overvejes at iværksætte

regelmæssige debatter eller høringer i Folketinget om de bredere sikkerhedspolitiske udfordrin-

ger. Sådanne debatter eller høringer vil kunne tage afsæt i oplæg fra regeringen om de over-

ordnede prioriteter i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik.

Anbefaling

•

Der forventes frem mod 2025 mindst samme behov for danske bidrag til internationale ope-

rationer som hidtil. De forskellige opgavetypers uforudsigelighed og kompleksitet tilsiger, at

der fortsat vil være behov for at udvikle kapaciteter, der er helstøbte, deployerbare og flek-

sible nok til at kunne anvendes inden for et bredt spektrum af internationale opgaver, der

spænder fra væbnet konflikt over stabiliseringsindsatser til international ordenshåndhævel-

se, herunder bekæmpelse af pirateri.

Side 117 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

•

Det er centralt, at det udsendte personel vil kunne virke i højintensitetsoperationer. Styrker-

ne skal endvidere være tilstrækkeligt fleksible til løbende at kunne tilpasse sig ændrede op-

gaveporteføljer, i takt med at en operation gennemløber forskellige faser. Styrkebidragene

bør kunne opretholdes over lang tid og over store afstande.

•

De fleste indsatser forventes at ville finde sted i sammenbrudte eller skrøbelige stater. For-

svaret bør derfor have kapacitet til at kunne udsende instruktører og rådgivere til støtte for

kapacitetsopbygning af lokale styrker, om nødvendigt parallelt med deltagelse i samme ope-

rations eventuelle højintensive dele.

•

På baggrund af afrikanske ønsker om i højere grad at håndtere lokale konflikter gennem

egne regionale sikkerhedsstrukturer forventes støtte til regional militær kapacitetsopbygning

at blive en opgave af stigende betydning for det internationale samfund. Det vil derfor være

væsentligt, at forsvaret som led i det internationale engagement er i stand til at gennemføre

kapacitetsopbygning, såvel i forhold til de regionale organisationer som i forhold til de enkel-

te lande, der leverer tropper til operationer i Afrika.

•

Operationernes stadigt mere komplekse karakter vil stille øgede krav til personellets uddan-

nelse, herunder sprogkundskaber, kendskab til andre kulturer og evnen til at agere sammen

med civile aktører samt til at gennemføre begrænsede genopbygningsopgaver, når sikker-

hedssituationen ikke tillader tilstedeværelsen af civile aktører. Det bør til stadighed sikres, at

personellet har de bedst mulige udsendelsesvilkår.

•

Materielmæssigt peger erfaringerne fra de senere års operationer, herunder i særdeleshed

Afghanistan, på øget behov inden for en række materielkategorier, herunder bl.a. pansrede

patrulje- og transportkøretøjer, løftekapacitet i form af transportfly og helikoptere, samt

overvågnings- og efterretningskapaciteter, herunder ubemandede fly (UAV’er). Ud fra en

sikkerhedspolitisk vurdering bør det i forbindelse med forsvarets fremtidige indretning over-

vejes at kunne bidrage til at opfylde disse mangler.

Side 118 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

•

I forbindelse med FN- og AU-indsatser i Afrika må der forventes øget efterspørgsel efter

logistiske kapaciteter til støtte for konkrete operationer. Erfaringen tilsiger, at der typisk vil

blive efterspurgt løftekapacitet, herunder transportfly og -skibe og helikoptere samt speciali-

seret logistisk personel. Ud fra en sikkerhedspolitisk vurdering bør det i forbindelse med for-

svarets fremtidige indretning overvejes at kunne bidrage med de kapaciteter, der efterspør-

ges i forhold til det internationale samfunds militære operationer i Afrika.

•

Der bør fra dansk side arbejdes for multilateralt samarbejde om større kapaciteter, herunder

inden for løftekapacitet.

•

Erfaringerne fra internationale operationer tilsiger, at der er behov for en integreret tilgang

til planlægning og gennemførelse af de militære og civile sider af indsatsen. Ved stabilise-

ringsoperationer bør der fra starten udarbejdes en strategi, der integrerer militære og civile

sider af indsatsen. Med henblik herpå bør der oprettes en samtænkningsstruktur i central-

administrationen, der sikrer dette. En tilsvarende struktur bør etableres i operationsområdet.

•

Der er behov for at forøge og opkvalificere puljen af civile sektoreksperter samt politiske

rådgivere, der med kort varsel kan stilles til rådighed for internationale operationer både på

planlægningsniveau og i felten. Det bør derfor overvejes at etablere et specifikt kvantitativt

mål for udvidelsen af den civile kapacitet. Der vil være et voksende behov for at inkludere

offentlig kommunikation i operationsområdet som en integreret del af strategierne for ope-

rationerne.

•

Forsvaret skal fortsat kunne udføre suverænitetshåndhævelse og myndighedsudøvelse, her-

under råde over tilstrækkelige forsvarskapaciteter til at håndtere en forventet øget aktivitet i

de arktiske områder.

•

Forsvaret skal fortsat kunne bidrage med militære kapaciteter til samfundets samlede krise-

og katastrofeberedskab.

Side 119 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

•

Den teknologiske udvikling og den øgede anvendelse af cyberspace vil medføre, at cyber-

space fremadrettet kan betegnes som et kamprum, hvor konflikter udkæmpes. Derfor bør

forsvaret råde over kapacitet til at beskytte egne systemer og forhindre eventuelle mod-

standeres udnyttelse af cyberspace. Forsvaret bør endvidere være i stand til at bidrage til

samfundets samlede beredskab inden for cyberspace.

•

Finansiering af støtten til bredere stabiliseringstiltag på det sikkerhedspolitiske område –

såsom støtte til opbygning af afrikansk militær kapacitet – vanskeliggøres generelt af, at der

ikke umiddelbart kan anvendes bistandsmidler, da det falder uden for OECD’s retningslinjer

for, hvad der kan medregnes som udviklingsbistand. Der bør derfor etableres en fleksibel

ramme uden for udviklingsbistanden til finansiering af sådanne tiltag.

•

Det er i dansk interesse aktivt at bidrage til en international orden præget af samarbejde.

Der bør derfor fra dansk side arbejdes for, at FN fortsat vil udgøre fundamentet for det in-

ternationale system som kilden til global legitimitet og normdannelse. Endvidere bør der bi-

drages til at styrke FN’s kapacitet til at gennemføre fredsbesvarende operationer.

•

Der bør endvidere fra dansk side arbejdes for at fastholde NATO som et solidarisk og for-

pligtende sikkerhedspolitisk samarbejde mellem Europa og Nordamerika, herunder som

ramme for transatlantisk samarbejde om internationale operationer og militær transformati-

on.

•

Endelig er det i dansk interesse, at der sker en styrkelse af EU’s evne til at beslutte og gen-

nemføre civile og militære krisehåndteringsopgaver. Opretholdelse af forsvarsforbeholdet er

således ikke i dansk interesse.

Dansk Folkeparti er modstander af at ophæve Danmarks EU-forbehold - herunder Forsvarsforbehol-

det, som et markant flertal af Danmarks befolkning gav tilslutning til - såvel ved afstemningen om Maa-

stricht-Traktaten i 1992 som ved afstemningen om Edinburgh-Aftalen i 1993. Dansk Folkeparti finder at

opretholdelse af Forsvarsforbeholdet er i Danmarks og det danske folks interesse.

Side 120 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

•

Danmark bør arbejde for at imødegå truslen fra masseødelæggelsesvåben og deres fremfø-

ringsmidler, herunder gennem styrkelse af ikke-sprednings- og nedrustningsregimerne.

•

I lyset af det komplekse trusselsbillede i en globaliseret verden bør der ske en styrkelse af

den sikkerheds- og forsvarspolitiske forskning.

•

Det bør overvejes at iværksætte regelmæssige debatter eller høringer i Folketinget om de

bredere sikkerhedspolitiske udfordringer med afsæt i oplæg fra regeringen.

Side 121 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

2. K

APITEL

ORSVARETS FORMÅL OG OPGAVER

Indledning

I dette kapitel sammenholdes de sikkerhedspolitiske præmisser for 2001-loven om forsvarets

formål, opgaver og organisation mv. med selve loven samt forsvarets nuværende opgaver. Ef-

terfølgende redegøres der på grundlag af den forventede sikkerhedspolitiske udvikling, der er

beskrevet i kapitel 1, for den forventede udvikling af dansk forsvars formål og opgaver. Afslut-

ningsvis sammenfattes overvejelserne, og der anbefales en justering af 2001-loven.

Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation mv.

Den gældende lovgivning om forsvaret hviler hovedsagelig på det sikkerhedspolitiske grundlag,

der forelå i forbindelse med Forsvarskommissionen af 1997. Et sikkerhedspolitisk grundlag, der

konkluderede, at en sondring mellem direkte og indirekte sikkerhed ikke længere kunne opret-

holdes. Eksempelvis havde opgaver, der udsprang af Danmarks allianceforpligtelse, tæt sam-

menhæng med Danmarks direkte sikkerhed. Men samtidig kunne deltagelse i NATO-

krisestyringsopgaver fjernt fra Danmark, f.eks. i alliancens sydlige område, i høj grad indvirke

på den indirekte sikkerhed. Ligeledes havde forsvarets deltagelse i østsamarbejdet først og

fremmest implikationer for den indirekte sikkerhed. Men samtidig kunne samarbejdet også få

indvirkning i relation til den direkte sikkerhed, idet en mulig konflikt blev flyttet længere væk fra

dansk territorium.

Side 122 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Der herskede desuden en opfattelse af, at dansk sikkerhedspolitik primært skulle varetages

inden for NATO’s eget territorium. Dette blev afspejlet i den samtidige debat om betydningen af

”Out of Area operations”.

Forsvarets opgaver er givet og reguleret ved lov nr. 122 af 27. februar 2001 om forsvarets for-

mål, opgaver og organisation samt den tilhørende ændringslov af 9. juni 2006.

Det overordnede formål med det militære forsvar er beskrevet i lovens §1 og 2, som har føl-

gende ordlyd:

Det militære forsvar skal bidrage til at fremme fred og sikkerhed

Forsvaret udgør dermed et væsentlig sikkerhedspolitisk middel og skal anvendes til at under-

støtte tre delformål, som er beskrevet i § 2:

1) at forebygge konflikter og krig,

2) at hævde Danmarks suverænitet og sikre landets fortsatte eksistens og integritet,

3) at fremme en fredelig udvikling i verden med respekt for menneskerettighederne.

Forsvarets opgaver beskrives i §§ 3-7 som værende:

§ 3. Forsvaret skal som en integreret del af NATO i samarbejde med allierede styrker kunne

deltage i konfliktforebyggelse, krisestyring samt forsvar af NATO´s område i overensstemmelse

med Alliancens strategi.

§ 4. Forsvaret skal kunne konstatere og afvise krænkelser af dansk suverænitet og varetage

myndighedsopgaver.

Side 123 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

§ 5. Forsvaret skal kunne deltage i løsningen af tillidsskabende og stabilitetsfremmende op-

gaver samt dialog og samarbejde på det forsvarsmæssige område med lande i og uden for NA-

TO såvel i Danmarks nærområde som globalt.

§ 6. Dansk forsvar skal med militære midler kunne bidrage til løsning af konfliktforebyggen-

de, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver.

§ 7. Forsvaret skal efter forsvarsministerens nærmere bestemmelse og forhandling med ved-

kommende ministre kunne løse andre opgaver.

§ 7 a. Forsvarsministeren har det overordnede, koordinerende ansvar for søredningstjenesten

i danske farvande.

Lovens § 8 beskriver forsvarets overordnede struktur og sammenhængene med hjemmevær-

nets opgaveløsning. Hjemmeværnets særlige forhold er yderligere reguleret ved Lov om Hjem-

meværn:

§ 8. Forsvaret skal råde over styrker af hæren, søværnet og flyvevåbnet, hvis størrelse,

kampkraft, udholdenhed, mobilitet og fleksibilitet gør det muligt at løse de i §§ 3-7 nævnte op-

gaver. Hjemmeværnet deltager som en del af forsvaret i løsningen af de opgaver, der påhviler

de tre værn.

Dansk forsvars nuværende opgaver

Dansk forsvars nuværende opgaveportefølje tager således afsæt i 2001-loven, ligesom den se-

nest er blevet uddybet i forbindelse med forsvarsforliget af 10. juni 2004. Terrorangrebene den

Denne tekst blev i forbindelse med ændringsloven af 9. juni 2006 ændret fra ”Forsvaret skal kunne

deltage i tillidsskabende og stabilitetsfremmende opgaver samt dialog og samarbejde på det forsvars-

mæssige område med lande uden for NATO med særlig vægt på de central- og østeuropæiske lande”.

Denne tekst blev tilføjet i forbindelse med ændringsloven af 9. juni 2006.

Side 124 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

11. september 2001 demonstrerede, at de sikkerhedspolitiske udfordringer og risici, Danmark

stod over for, havde ændret sig markant. Nye asymmetriske, dynamiske og uforudsigelige di-

rekte trusler mod Danmark og danskere i form af international terrorisme og spredning af mas-

seødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler var kommet til. Dette førte til et øget fokus

på forebyggende militære operationer samt behovet for totalforsvaret. Samtidig blev fremtidens

trusler i forbindelse med de sikkerhedspolitiske præmisser for indeværende forsvarsforlig vurde-

ret til ikke primært at udspringe fra Danmarks geografiske nærområde. Den sikkerhedspolitiske

vægt skulle derfor ligge på at kunne imødegå truslerne der, hvor de opstår. Dette medførte et

stigende fokus på internationale indsatser. Bidrag til løsningen af internationale opgaver blev

således i endnu højere grad en hovedprioritet i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik.

Bl.a. som følge af den ovenstående sikkerhedspolitiske vurdering fremgår det derfor af indevæ-

rende forsvarsforlig, at de militære styrker skulle omstilles og udvikles for i væsentligt højere

grad end tidligere at være i stand til at deltage i internationale operationer. Samtidig var det

ved forligets indgåelse forligspartiernes fælles opfattelse, at den stedfundne og forudseelige

sikkerhedspolitiske udvikling gav mulighed for, at mobiliseringsforsvaret kunne nedlægges for at

styrke forsvarets evne til både at bidrage til samfundets samlede krise- og katastrofeberedskab,

herunder evnen til at imødegå en terrorhandling, og til at udsende veluddannede og veludru-

stede enheder til internationale opgaver. Af disse to opgaver er især evnen til at deltage i inter-

nationale opgaver dimensionerende for forsvarets struktur.

Dansk forsvars fremtidige opgaver

I kapitel 1 beskrives en fremtidig sikkerhedspolitisk verden, der er mindst lige så usikker og

uforudsigelig som verden i dag. Det vil derfor være i dansk interesse gennem bl.a. internationa-

Side 125 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

le militære engagementer at understøtte en udvikling, hvor den internationale orden fortsat

formår at imødegå de transnationale trusler og risici på en samordnet og multilateral facon.

Kapitlet konkluderer, at fokus for dansk sikkerheds- og forsvarspolitik i stadig højere grad bør

forskydes bort fra traditionelt territorialforsvar over mod handling rettet mod udspringet for de

nye trusler og destabiliserende faktorer i en globaliseret verden. Det er således kendetegnende

for de sikkerhedspolitiske udfordringer frem mod 2025, at håndteringen heraf i betydeligt om-

fang fortsat vil skulle finde sted langt væk fra Danmarks egne grænser. Samtidig beskrives et

behov for en mere integreret tilgang til planlægning og gennemførelse af de militære og civile

indsatser. Desuden vil civile og militære indsatser fremover skulle gennemføres i et dynamisk

samspil og ikke tidsmæssigt forskudt.

Det danske forsvar består af en række kapaciteter og enheder, der udgør den samlede nationa-

le militære kapacitet. Et lands samlede militære kapacitet vil, bortset fra enkelte militære stor-

magter, ikke indeholde alle militære kapaciteter. Sammensætningen vil derfor være en national

beslutning, der understøtter de overordnede nationale sikkerhedspolitiske målsætninger. Et

eksempel på en ændring af den danske militære kapacitets sammensætning er beslutningen

om ikke længere at inkludere ubåde, jordbaseret luftforsvar og raketkastere i det danske for-

svar i forbindelse med indeværende forlig.

Som beskrevet i kapitel 1 vil det danske forsvar også i fremtiden skulle varetage opgaver inden

for de tre opgavetyper: Væbnet konflikt, stabiliseringsopgaver og international ordenshånd-

hævdelse.

Side 126 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Kapitel 1 beskriver også, at militære operationer fortsat må forventes at fordre evnen til at gen-

nemføre operationer, der

både

er langvarige

periodevist højintensive. Indsatte enheder vil

derfor opleve en vekslen mellem kamp, stabilisering og genopbygning.

Det indebærer, at de enkelte kapaciteter og enheder for at kunne løse deres opgaver skal være

i stand til og udrustet til at deltage i det fulde spektrum af opgaver i forbindelse med deltagelse

i internationale operationer.

På baggrund heraf vil dansk forsvars fremtidige opgaver med fordel kunne inddeles i internatio-

nale opgaver, nationale opgaver samt andre opgaver.

Internationale opgaver

De internationale opgaver søges løst i internationale organisationer som FN og NATO og vil som

nævnt i stigende grad skulle løses langt fra dansk territorium og gennem længere tid. Interna-

tionale opgaver vil også omfatte engagement i relevante internationale stabe, både i regi af FN,

NATO, EU samt i forbindelse med bilaterale samarbejdsaftaler.

Operationsmiljøet forventes generelt at være komplekst og indeholde elementer af en eller flere

opgavetyper samtidig. Dansk forsvar skal således, ud over fortsat at kunne udkæmpe konventi-

onelle krige, i stigende grad kunne udkæmpe langvarige asymmetriske krige.

Asymmetriske modstandere vil i første række angribe vores vilje snarere end at forsøge at tilin-

tetgøre vores styrker. Det kan f.eks. ske ved selvmordsangreb og beskydning af lejre og andre

opholdssteder blot for at skabe utryghed. Asymmetriske modstandere vil også søge at angribe

organisationer, der udfører genopbygning og forsøger at forbedre befolkningens levevilkår. Hvis

Side 127 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

disse organisationer tvinges til at trække sig ud af området, vil levevilkårene ikke blive forbed-

ret, og befolkningen vil ikke se nogen fordel i, at en international styrke er til stede. Den asym-

metriske modstander vil derfor ofte have en interesse i at trække konflikten i langdrag, fordi det

mindsker både hjemlandets folkelige støtte til at udsende styrker og lokalbefolkningens støtte til

de internationale styrker i landet.

Den asymmetriske kamps natur er foranderlig. Dette stiller store krav til det danske forsvars

evne til at tilpasse sig. Ofte vil modstanderen bevidst ændre kampen for dermed at rokke ved

de forudsætninger, som den indsatte styrkes mandat bygger på. Ad den vej søger de at påvirke

den hjemlige opinion til at kræve tilbagetrækning af de indsatte styrker.

Kapitel 1 beskriver tre overordnede typer af internationale opgaver, som Danmark bør være

parat til at deltage i:

1) væbnet konflikt,

2) stabiliseringsopgaver og

3) international ordenshåndhævelse.

Disse opgavetyper vil dog i varierende grad skulle løses samtidig og i nært samarbejde med

andre aktører i området.

Kapitel 1 konkluderer samtidig, at der skal lægges et større ansvar på de lokale og regionale

sikkerhedsorganisationer. Der vil, ud over behovet for direkte støtte til lokal militær kapacitets-

opbygning i forbindelse med konkrete internationale operationer, være et stigende behov for en

bredere kapacitetsopbygningsindsats på det regionale niveau med henblik på at styrke konflikt-

håndteringskapaciteten. Forsvaret skal derfor kunne løse en række opgaver i forbindelse med

Side 128 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

den regionale kapacitetsopbygning, både i ressourcefattige områder og i forbindelse med støtte

til nuværende og kommende partnere.

Nationale opgaver

De nationale opgaver vil også på længere sigt afspejle fraværet af en konventionel militær trus-

sel mod NATO’s territorium og den ringe sandsynlighed for, at der opstår krig i Europa.

I et strategisk perspektiv sikres Danmarks suverænitet gennem NATO’s artikel 5-forpligtelse til

kollektivt forsvar af Alliancens territorium. Dansk deltagelse i NATO’s integrerede forsvarssam-

arbejde medfører, at den overordnede militære planlægning og ledelse i tilfælde af et angreb

mod Danmark skal ses i alliancemæssigt regi. Til trods herfor er håndhævelse af dansk suve-

rænitet og sikring af landets eksistens og integritet dog ultimativt et dansk ansvar.

Suverænitet er i traditionel forstand et begreb, som sikrer en stat rettigheder og pligter på sit

territorium. Som følge af sin suverænitet har staten ret (og pligt) til at lovgive og håndhæve

lovgivning på sit eget territorium, den såkaldte jurisdiktionskompetence. Endvidere har en stat

ret til at forsvare sit territorium mod indtrængen, også kaldet suverænitetshåndhævelse.

Perspektivet for suverænitetshåndhævelse er imidlertid under forandring. Hvor der tidligere

primært var tale om at imødegå krænkelser af eller trusler mod dansk territorium fra andre sta-

ter, er der med bortfaldet af en konventionel, geografisk baseret trussel mod Danmark, og i

takt med at globaliseringen har ændret trusselsbilledet, i stigende grad tale om forebyggelse og

imødegåelse af krænkelser og trusler fra ikke-statslige aktører, herunder især terrorangreb.

Side 129 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Der vil fortsat være behov for at opretholde maritime og luftbårne kapaciteter til at varetage

suverænitetshåndhævelse, såsom overvågning, varsling og afvisning af krænkelser af dansk

territorium.

Kapitel 1 beskriver en forventning om et højere aktivitetsniveau i de arktiske områder som følge

af klimaændringerne. Dette kan medføre et behov for en øget militær tilstedeværelse i det ark-

tiske område fra dansk side.

Udviklingen i globale trusler og risici betyder, at der fortsat er behov for, at militære midler kan

indgå i samfundets beredskab, herunder i forbindelse med ekstraordinære hændelser, såsom

terrorisme og voldsomme naturfænomener. Truslerne mod Danmark er ikke længere overve-

jende militære og er i højere grad rettet mod det danske samfund som helhed. Samfundets

robusthed over for eksempelvis et terrorangreb er således en væsentlig faktor i forhold til Dan-

marks sikkerhed, og et terrorangrebs uvarslede og omfattende karakter kan medføre behov for

i en ekstraordinær situation også at kunne trække på forsvarets ressourcer.

Der vil endvidere være behov for, at Danmark fortsat kan yde bidrag til internationale indsatser

i forbindelse med større hændelser, herunder med militære kapaciteter.

Andre opgaver, herunder myndighedsopgaver og civile eller civilt relaterede opgaver.

Forsvaret vil også i fremtiden skulle løse andre opgaver end de rent militære. Forsvarets støtte

til totalforsvarssamarbejdet vil dog fremover være en del af de nationale opgaver.

Totalforsvarssamarbejdet har tidligere primært haft fokus på forsvaret af landet samt indsatsen

for at beskytte befolkningen og samfundet i tilfælde af truende udsigt til krig eller krigshandlin-

Side 130 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

ger rettet mod landet. Dette har også haft betydning for forsvarets rolle, idet totalforsvaret tid-

ligere i princippet var bygget op omkring det øvrige samfunds støtte til forsvaret.

Danmark står for nærværende ikke over for en direkte konventionel militær trussel. Omdrej-

ningspunktet for samarbejdet på beredskabsområdet er derfor flyttet fra de militære til de civile

behov.

Nedtoningen af den militære trussel i det samlede trusselsbillede har medført, at der gennem

en årrække på de fleste områder allerede er sket en forskydning fra et traditionelt krigsmæssigt

beredskab til fredstidsopgaver med fokus på beredskab ved alle typer af ekstraordinære hæn-

delser (varslede såvel som uvarslede), uanset deres karakter og årsag. Det samlede totalforsvar

(militært og civilt) har derfor antaget en mere samfundsbeskyttende rolle i forbindelse med

kriser og katastrofer, idet krig er den størst tænkelige katastrofe.

Som konsekvens af de ændrede forudsætninger for samarbejdets opgaver og sammensætning

har også forsvarets rolle ændret sig. Forsvarets rolle er i dag således at støtte, når behov op-

står. Dette sker principielt med alle til rådighed værende midler, herunder militære i det om-

fang, der opstår behov for dette.

Andre opgaver for forsvaret vil enten være rene myndighedsopgaver, som statens istjeneste,

den statslige maritime miljøovervågning og den statslige forureningsbekæmpelse til søs, eller

opgaver, hvor samfundets civile ressourcer på det pågældende område ikke er tilstrækkelige

eller ikke er så egnede som forsvarets ressourcer.

Side 131 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Forsvaret kan også pålægges andre opgaver i sin egenskab af at være størstebruger af større

skibe i statslig regi. Opgaver, der i givet fald vil blive pålagt som myndighedsopgaver.

Anbefaling

Ovenstående beskrivelse af forsvarets nuværende og fremtidige opgaver viser, at der er to væ-

sentlige områder, der ikke i tilstrækkelig grad er dækket af den nuværende lovtekst: Forsvarets

ændrede rolle i det tidligere totalforsvar samt de nye opgaver som støtte til militær kapacitets-

opbygning, samtænkning og genopbygning.

Forsvarets rolle i det nationale krise- og katastrofeberedskab, herunder terrorberedskabet, har

forandret sig fra, at forsvaret var den ledende aktør i totalforsvaret til, at forsvaret nu i en eks-

traordinær situation skal kunne bidrage med de til rådighed værende midler, herunder militære,

men med politiet som den ledende aktør. Samtidig er det væsentligt at fastholde, at forsvaret

som udgangspunkt ikke anskaffer kapaciteter alene med henblik på at indgå i det nationale

krise- og katastrofeberedskab, men at dette sker med de til rådighed værende kapaciteter.

Forsvarskommissionen anbefaler, at samarbejdet fremover benævnes ”krise- og katastrofebe-

redskabet”.

Den ovenstående beskrivelse af de internationale opgaver viser, at forsvaret fremadrettet også

vil skulle fokusere på støtte til den regionale militære kapacitetsopbygning og evnen til at støtte

genopbygningsarbejdet, især under vanskelige sikkerhedsforhold. Denne opgave må anses for

at være videre defineret end de opgaver, der pt. beskrives i forsvarsloven i relation til løsning af

konfliktforebyggende, fredsbevarende, humanitære og andre lignende opgaver. Dette opgave-

kompleks ses således primært at rette sig mod muligheden for at opnå kontrol med eller bilæg-

Side 132 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

ge konflikter, mens førstnævnte opgave forudsættes også at skulle kunne løses, mens konflik-

ten fortsat pågår.

På baggrund heraf anbefales loven om forsvarets formål, opgaver og organisation mv. ændret.

Formålet med ændringen vil være at fremhæve, at forsvarets vigtigste opgave fortsat er at for-

svare Danmark, men at det sker længere væk fra dansk territorium end forudsat i de sikker-

hedspolitiske præmisser bag 2001-loven. Derudover bør en beskrivelse af forsvarets opgaver

afspejle, hvilke opgaver der er primært dimensionerende for forsvarets struktur samt fremhæve

folkerettens betydning for forsvarets opgaveløsning.

Det anbefales, at lovens beskrivelse af formål og opgaver justeres i henhold til nedenstående

tekst:

Forsvarets formål

§1.

Forsvaret har til formål at hævde Det Danske Riges suverænitet og sikre landets fortsatte

eksistens og integritet. Endvidere udgør forsvaret et væsentligt sikkerhedspolitisk middel, der

kan bidrage til forebyggelse af konflikter og krig samt fremme fred og sikkerhed i verden med

respekt for menneskerettighederne.

Forsvarets opgaver

§2.

Forsvaret skal med militære midler kunne bidrage til internationale operationer, herunder

international ordenshåndhævelse.

§3.

Forsvaret skal som en integreret del af NATO i samarbejde med allierede styrker kunne

deltage i konfliktforebyggelse, krisestyring samt forsvar af NATO´s område i overensstemmelse

med Alliancens strategi.

Side 133 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

§4.

Forsvaret skal kunne deltage i dialog og samarbejde på det forsvarsmæssige område, her-

under militær kapacitetsopbygning, både med lande i Danmarks nærområde og globalt. Forsva-

rets bidrag hertil bør samtænkes med den samlede danske internationale indsats.

§5.

Forsvaret skal kunne konstatere og afvise krænkelser af dansk suverænitet.

§6.

Forsvaret skal med de til rådighed værende midler, herunder militære, kunne bidrage til det

nationale krise- og katastrofeberedskab.

§7.

Forsvaret skal varetage myndighedsopgaver og efter forsvarsministerens nærmere be-

stemmelse og forhandling med vedkommende ministre kunne løse andre opgaver. Forsvarsmi-

nisteren har det overordnede, koordinerende ansvar for søredningstjenesten i danske farvande.

§8.

Forsvaret skal råde over styrker af hæren, søværnet og flyvevåbnet, hvis størrelse, kamp-

kraft, udholdenhed, mobilitet og fleksibilitet skal gøre det muligt at løse de i §§ 2-7 nævnte

opgaver. Hjemmeværnet deltager som en del af forsvaret i løsningen af de opgaver, der påhvi-

ler de tre værn.

§9.

Forsvaret løser sine opgaver med respekt for Danmarks internationale forpligtelser.

Side 134 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

3. K

APITEL

ORSVARETS STRUKTUR I DAG

Indledning

Dette kapitel beskriver forsvarets og hjemmeværnets nuværende situation med vægt på forsva-

rets operative kapaciteter, erfaringer fra internationale operationer, de ændrede operationsvil-

kår og værnepligten. Beskrivelsen tager udgangspunkt i den operative opgaveløsning, forsva-

rets organisation, herunder forsvarets kommandostruktur (hovedkvarterer) og forsvarets styr-

kestruktur (enhederne), samt erfaringerne fra internationale operationer og andre forhold i in-

deværende forligsperiode.

Forsvarets aktuelle situation

Forsvaret har, som en konsekvens af det øgede råderum til at føre en aktivistisk udenrigs- og

sikkerhedspolitik, gennem de seneste 15 - 20 år gennemgået en forvandling fra et territorialfor-

svar baseret på mobiliseringsenheder til et moderne forsvar baseret på fleksible deployerbare

kapaciteter, der globalt kan indsættes i operationer i det fulde spektrum af opgaver under stort

set alle forhold. Særligt perioden fra 2005 og frem har været kendetegnet ved gennemførelsen

af en omfattende omlægning af forsvaret, med opbygning en helt ny og tidssvarende struktur,

hvor der skal være en direkte sammenhæng mellem forsvarets opgaver og de enheder, forsva-

ret råder over. Dette indebærer, at alle enheder skal være enten indsat i nationale eller interna-

tionale operationer, i beredskab til indsættelse eller under klargøring til indsættelse. Omlægnin-

gen markerer tillige et endeligt opgør med de hidtidige mobiliseringsenheder, der nu alle er

nedlagt, idet der nu entydigt fokuseres mod, at forsvarets ressourcer anvendes til løsning af de

operative kerneopgaver.

Side 135 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Omlægningen af forsvaret gennemføres inden for en uændret økonomisk ramme og blev forud-

sat finansieret ved gennemgribende rationaliseringer og effektiviseringer i stabs- og støttestruk-

turen. Denne del af strukturen vil således ved udgangen af 2009 kun udgøre ca. 40 % af den

samlede struktur, mod ca. 60 % ved udgangen af 2004.

Tilsvarende er den operative del af strukturen forøget fra ca. 40 % af forsvarets samlede struk-

tur ved udgangen af 2004 til ca. 60 % ved udgangen af 2009. Denne styrkelse af den operative

struktur er muliggjort ved, at de frigjorte midler fra stabs- og støttestrukturen anvendes til fi-

nansiering af de operative kapaciteter samt ved en afvikling af mobiliseringsforsvaret, herunder

beskæring af værnepligten.

Konkret medfører styrkelsen af den operative kapacitet, at der i 2009 vil være sket en fordob-

ling i forsvarets strukturelle evne til gennemførelse af internationale operationer i forhold til

2004. Forsvarets struktur vil således isoleret set ved Selve forsvarets struktur vil således på det-

te tidspunkt være dimensioneret til at kunne opretholde udsendte kapaciteter svarende til ca.

2.000 soldater i internationale operationer, hvilket i forbindelse med indgåelse af indeværende

forlig blev opstillet som ambitionsniveauet. Udviklingen i vilkårene for forsvarets opgaveløsning

har imidlertid bevirket, at forsvaret ikke har kunnet opretholde udsendte kapaciteter svarende

til ca. 2.000 soldater. Således har den konkrete opgaveløsning medført, at forsvaret har været

indsat i flere geografisk adskilte missioner end forudset, ligesom opgavefordelingen har medført

et uens træk på forsvarets kapaciteter, eller der i visse tilfælde har været behov for opstilling af

enheder og kapaciteter, der ikke som udgangspunkt var i strukturen, men blev sammensat med

bidrag fra flere enheder og værn. Disse vilkår har – sammen med den aktuelle bemandingssitu-

Side 136 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

ation – selvsagt påvirket forsvarets aktuelle og konkrete evne til at udsende styrker i internatio-

nale operationer negativt.

De gennemførte rationaliseringer og effektiviseringer har bl.a. betydet, at en række enheder og

etablissementer er nedlagt, og at en stor del af personellet er blevet forflyttet geografisk, ofte

mellem landsdelene. For forsvarets ansatte har dette medført, at dagligdag og arbejdsgange er

ændret markant, f.eks. ved overflytning til nye jobs og ved, at alle støttefunktioner er centrali-

seret, omorganiseret og rationaliseret. Endvidere er en række medarbejdere blevet afskediget

eller har ønsket at forlade forsvaret, og nye er ansat. Det er forsvarets vurdering, at den samle-

de belastning af forsvarets medarbejdere i forligsperioden således har været betydelig alene

pga. de gennemførte rationaliseringer, effektiviseringer og organisatoriske ændringer.

Herudover er der yderligere en række centrale områder, der har haft og har indflydelse på for-

svarets opgaveløsning. Den markante ændring af hele forsvarets struktur over en forholdsvis

kort periode har stillet forsvaret over for store udfordringer. Samtidig har forsvaret gennemført

omlægningen parallelt med løsningen af stadig mere krævende opgaver. På trods af disse ud-

fordringer vurderer forsvaret, at den i forsvarsforliget beskrevne struktur som nævnt vil være

implementeret ved udgangen af 2009. Den samlede struktur er på dette tidspunkt planlagt til

at bestå af ca. 17.300 militære årsværk – ekskl. værnepligtige og personel uden for den militæ-

re rangfølge – samt ca. 6.000 civile årsværk. Hjemmeværnets struktur er planlagt til at omfatte

ca. 300 faste militære årsværk og ca. 350 civile årsværk. Hertil kommer ca. 22.000 frivillige

medlemmer i aktiv struktur og ca. 28.000 i reserven. Hjemmeværnet opstiller tillige – støttet af

Forsvarskommandoens myndigheder - ca. 900 officerer og befalingsmænd af reserven til den

regionale føringsstruktur, som har til opgave at føre forsvarets totalforsvarsstyrke.

Side 137 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Uanset at strukturen således vil være på plads ved forligsperioden udløb, forventes et væsent-

ligt antal stillinger fortsat at være ubesat, ligesom de markante ændringer i vilkårene for forsva-

rets opgaveløsning fortsat vil indebære en række udfordringer og ubalancer. Disse ændringer i

vilkårene beskrives senere i kapitlet.

Forsvarets budget

Ifølge Aftale af 10. juni 2004 om forsvarets ordning 2005-2009 udgør forsvarsrammen 2005-

2009 følgende beløb – opgjort i det daværende prisniveau 2004 og i prisniveau 2008:

År

Mia. kr. (prisniveau 2004)

Mia. kr. (prisniveau 2008)

2005

18,6

20,5

2006

19,3

21,3

2007

19,3

21,3

2008

19,2

21,1

2009

19,1

21,0

Kilde: Forsvarsministeriet

Til de anførte beløb skal lægges ca. 496 mio. kr. pr. år (prisniveau 2008) vedrørende overførsel

af det statslige redningsberedskab til forsvarsministerens ressort pr. 1. februar 2004.

Forsvarsbudgettet fremgår af finanslovens § 12. Forsvarsministeriet og omfatter en række

myndigheder, herunder Forsvarsministeriet (Departementet), Forsvarsministeriets Interne Revi-

sion, Forsvarskommandoen, Hjemmeværnet, Farvandsvæsenet, Redningsberedskabet og Mili-

tærnægteradministrationen.

Af den samlede forsvarsramme afsættes 961,6 mio. kr. årligt (prisniveau 2008) fra 2005 til

dækning af nettomerudgifterne i forbindelse med forsvarets deltagelse i internationale operati-

oner.

Side 138 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Forsvarets organisation

Forsvarets og hjemmeværnets organisation er i det nedenstående beskrevet ud fra den forven-

tede situation ved udgangen af 2009. Beskrivelsen er opdelt i forsvarets kommandostruktur,

forsvarets overordnede styrkestruktur samt de værnsspecifikke styrkestrukturer.

Forsvarets kommandostruktur

Forsvarsministeriets ressortområde er som angivet i nedenstående figur organiseret med en

række styrelser (benævnt niveau I), herunder også Forsvarskommandoen med underlagte

myndigheder samt Hjemmeværnskommandoen med underlagte myndigheder. Forsvaret omfat-

ter den værnsfælles militærstrategiske kommando – Forsvarskommandoen - samt en række

underlagte myndigheder og tjenester (benævnt niveau II). Forsvarskommandoen indeholder en

fagopdelt stab bestående af en strategi- og koordinationsstab, en planlægnings- og driftsstab,

en operationsstab samt en økonomistab. Niveau II myndighederne under Forsvarskommandoen

omfatter Hærens Operative Kommando, Søværnets Operative Kommando og Flyvertaktisk

Kommando samt Grønlands Kommando, Færøernes Kommando og en række værnsfælles myn-

digheder og de funktionelle tjenester, der løser opgaver vedrørende personel, materiel, bygnin-

ger og etablissement samt informationsteknologi.

Hjemmeværnskommandoen indgår, ligesom Forsvarskommandoen, som en selvstændig styrel-

se under Forsvarsministeriet. Hjemmeværnskommandoen består af Hjemmeværnsledelsen,

Marinehjemmeværnsinspektoratet, Flyverhjemmeværnsinspektoratet og Hjemmeværnsstaben.

På tilsvarende vis er Beredskabsstyrelsen underlagt Forsvarsministeriet, og består udover den

centrale styrelse af otte decentrale afdelinger - fem beredskabscentre, en skole, et kursuscenter

samt et frivilligcenter.

Side 139 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Forsvarsministeriet

Hjemmeværns-

Forsvarskommandoen

kommandoen

Forsvarets

Efterretningstjeneste

Øvrige styrelser og

Myndigheder*

Hærens Operative Kom-

mando

Søværnets Operative

Kommando

Flyvertaktisk

Kommando

Færøernes

Kommando

Grønlands

Kommando

Funktionelle

Tjenester

Øvrige

Myndigheder

* indeholdende bl.a. Farvands-

væsenet og Beredskabsstyrelsen

Figur 3.1. Strukturen for Forsvarsministeriet

Kilde: Forsvarsministeriet

Kerneopgaverne i forsvaret er den operative virksomhed, der opdeles i styrkeproduktion og

styrkeindsættelse. Styrkeproduktion omfatter opstilling, uddannelse og træning, herunder øvel-

ser, af forsvarets enheder og kapaciteter samt beredskab. Styrkeindsættelse er indsættelse af

forsvarets enheder og kapaciteter i operationer, både nationalt og internationalt, og omfatter

løsning af opgaver af både militær og civil karakter. Styrkeproduktion og styrkeindsættelse

gennemføres ved de operative kommandoer med underlagte enheder. Grønlands Kommando og

Færøernes Kommando gennemfører primært styrkeindsættelse.

Hjemmeværnskommandoen, der ikke er en operativ kommando, gennemfører styrkeproduktion

ved regioner og distrikter. Styrkeindsættelse af hjemmeværnets kapaciteter gennemføres ved

de operative kommandoer.

Side 140 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Styrkeproduktion og styrkeindsættelse skal tage højde for den løbende styrkeudvikling, der fin-

der sted i forsvaret, idet forsvarets studie- og udviklingsvirksomhed løbende skal opfange de

ændrede krav til enhederne, som ændringerne i operationsvilkårene og den teknologiske udvik-

ling medfører.

Støttestrukturen udgøres af funktionelle tjenester, der som nævnt støtter det øvrige forsvar

med serviceydelser inden for områderne personel, materiel, bygning og etablissement samt

informationsteknologi. Endvidere opretholder de funktionelle tjenester og øvrige værnsfælles

myndigheder et logistisk beredskab med henblik på at støtte indsatte enheder i nationale og

internationale opgaver samt støtter det øvrige forsvar med serviceydelser inden for sundhed og

idræt, regnskab, samt medieproduktion og -uddannelse. Opgaverne for de funktionelle tjene-

ster er siden 2005 udvidet, således at de nu kan betegnes som egentlige administrative fælles-

skaber. I denne rolle yder de støtte til den samlede koncern under forsvarsministerens ressort,

hvilket yderligere har frigjort ressourcer til styrkelse af den samlede mængde af kerneopgaver

inden for koncernen.

Udvidelsen af opgaveporteføljen for de funktionelle tjenester, der reelt er gennemført i en im-

plementeringsfase, har sammen med en række andre faktorer betydet, at der er opstået behov

for at revurdere processer, strukturer, ressourcer mv. i de enkelte fællesskaber. Forsvarskom-

mandoen har på denne baggrund siden 2007 gennemført en række reviews af de funktionelle

tjenester. Disse reviews, gennemført af et eksternt konsulentfirma, har resulteret i en række

anbefalinger, der vurderes at ville medføre en bedre og mere effektiv opgaveløsning i forhold til

den aktuelle opgaveportefølje. Det er vurderingen, at der også fremadrettet vil være behov for

gennemførelse af periodevise reviews for at sikre tjenesternes effektivitet.

Side 141 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Forsvarets styrkestruktur

Styrkestrukturen består af de enheder, der er underlagt de operative kommandoer, Grønlands

Kommandoen og Færøernes Kommando. Styrkestrukturen ledes af den tidligere beskrevne

kommandostruktur. Endvidere er de operative kommandoer foresat myndighed for øvrige

værnsspecifikke myndigheder, eksempelvis værnenes skoler.

Grønlands Kommando, der er en værnsfælles NIV II myndighed beliggende i Grønnedal i Grøn-

land, løser operative opgaver ved hjælp af de tildelte kapaciteter fra alle værn. Endvidere er

slædepatruljen Sirius, Forsvarets Vagt Mestersvig, Station Nord, administrationselementet ved

Luftgruppe Vest i Søndre Strømfjord, forbindelsesofficeren ved Thule Air Base, Logistikcenter

Grønland og Sirius forskolen direkte underlagt Grønlands Kommando.

Færøernes Kommando, der er en værnsfælles NIV II myndighed beliggende i Mjørkadalur på

Færøerne, løser operative opgaver ved hjælp af de tildelte kapaciteter fra alle værn. Derudover

har Færøernes Kommando ingen enheder direkte underlagt.

Forsvaret kan deltage i værnsfælles operationer i international sammenhæng via delegering af

den operative ledelse af danske styrkebidrag fra et eller flere værn til et multinationalt hoved-

kvarter, der har kapacitet til at føre multinationale land-, sø- og luftkomponenter. De operative

kommandoer kan gennemføre værnsspecifikke operationer, hvor et værn støttes af kapaciteter

fra øvrige værn. Grønlands Kommando og Færøernes Kommando gennemfører operationer med

tildelte enheder fra alle værn.

Ved behov for en konkret styrkeindsættelse anviser Forsvarskommandoen opgaven til en af de

tre operative kommandoer. Dette gælder også i de tilfælde hvor opgavens løsning kræver bi-

Side 142 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

drag fra mere end et værn eller indsættelse i værnsfælles ramme. I så fald vil de andre opera-

tive kommandoer agere som støttende myndigheder i forhold til den operative kommando, der

er pålagt opgaven.

Hærens styrkestruktur

Hærens struktur fremgår af nedenstående figur. Hærens struktur er dimensioneret til løsningen

af opgaver i de internationale operationer og kan tillige løse hjemlige opgaver bl.a. i regi af to-

talforsvaret. Hæren vil ved udgangen af 2009 på en lang række områder råde over moderne,

tidssvarende og relevante kapaciteter, der fleksibelt kan indsættes i internationale operationer.

Hærens

Operative

Kommando

Danske

Division

Det Danske

Internationale

Logistikcenter

Hærens skoler

Jægerkorpset

5. Telegraf

Bataljon

1. Brigade

2. Brigade

Divisions

tropper

Figur 3.2. Hærens styrkestruktur

Kilde: Forsvarskommandoen

Danske Division består af chef, stab, divisionstropper samt 1. og 2. brigade. Den indeholder

kapaciteter, som muliggør indsættelse inden for det fulde opgavespektrum. Divisionstropperne

består primært af enheder, som er en forudsætning for udsendelse af øvrige styrkebidrag –

såkaldte ”enablers” – i form af ingeniørtropper, føringsstøtteenheder mv.

Side 143 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

1. Brigade er en alsidigt udrustet enhed bemandet med fast personel, der sammen med divisi-

onstropperne skal kunne udsendes med kort varsel til internationale missioner. 1. Brigades en-

heder udgør således hærens hurtige udrykningsenheder, men deltager desuden i hærens lang-

varige internationale engagement.

2. Brigade er primært en uddannelsesenhed med en kadre af fast personel. Brigaden gennem-

fører basisuddannelse af hærens værnepligtige og reaktionsstyrkeuddannelse af personel på

kontrakt, idet den er dimensioneret til kontinuerligt at producere udsendelsesbare bataljons-

kampgrupper bestående af reaktionsstyrkepersonel på kontrakt kombineret med fastansat per-

sonel.

Alle enheder modtager missionsspecifik uddannelse før udsendelse.

Jægerkorpset er forsvarets landbaserede specialoperationsstyrke og kan gennemføre internati-

onale specialstyrkeoperationer inden for alle tre opgavetyper. Jægerkorpset yder endvidere

nationalt særlig hjælp til politiet - det vil sige hjælp, hvor der er risiko for konfrontation mellem

forsvarets personel og civile - samt forestår uddannelse af personbeskyttelseshold til internatio-

nale operationer.

5. Telegrafbataljon er en føringsstøtteenhed, der udfører kommunikationsstøtte til såvel hjemli-

ge som udsendte enheder. Deployerbare kommunikationsmoduler fra denne bataljon har jævn-

ligt været udsendt.

Side 144 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Det Danske Internationale Logistik Center er en logistisk enhed, der understøtter de deployer-

bare styrkers indsættelse i internationale missioner ved at opstille og udsende logistiske enhed

samt sikre forsyningslinjer og –transporter til de udsendte enheder.

Hærens skolestruktur omfatter officersskole, sergentskole samt fem tjenestegrensskoler. Sko-

lerne løser opgaver både for hæren og for den øvrige del af forsvaret.

Opgaver i relation til bevogtning af de kongelige slotte og palæer mv. samt ceremonielle opga-

ver varetages af Vagtkompagniet ved Den Kongelige Livgarde, Hesteskadronen ved Gardehu-

sarregimentet og hærens tre musikkorps.

Søværnets styrkestruktur.

Søværnets struktur fremgår af nedenstående figur. Søværnets struktur er dimensioneret til at

løse nationale og internationale opgaver samtidig. Søværnet vil ved udgangen af 2009 på en

lang række områder råde over moderne, tidssvarende og relevante kapaciteter, der fleksibelt

kan indsættes i både nationale og internationale operationer.

Søværnets

Operative

Kommando

Søværnets

Taktiske Stab

1. Eskadre

2. Eskadre

Søværnets

Frømands-

korps

Søværnets

Helikopter

Tjeneste

Operative

Logistiske

Centre

Marine

distrikter

Søværnets

Skoler

Figur 3.3. Søværnets styrkestruktur

Kilde: Forsvarskommandoen

Side 145 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Den centrale bestanddel af søværnets styrkestruktur er de operative enheder, der er organise-

ret i to eskadrer, en helikopterenhed, et frømandskorps, en taktisk stab, operative logistiske

centre samt to marinedistrikter. Søværnets Taktiske Stab i Korsør udgør søværnets maritime

føringskapacitet på Task group niveau. Staben kan deployeres som led i indsættelse af et nati-

onalt eller multinationalt maritimt styrkebidrag til internationale operationer. Søværnets Takti-

ske Stab kan endvidere indgå som dansk bidrag til stabe ved større maritime hovedkvarterer og

er periodevist tilmeldt NATO Deployable Forces på et højt beredskab. Staben er tillige ansvarlig

for planlægning og gennemførelse af søværnets øvelsesvirksomhed.

I søværnets operative struktur indgår to eskadrer. 1. Eskadre har primært ansvaret for uddan-

nelse og opstilling af enheder til varetagelse af de nationale opgaver. Dette sker bl.a. ved hjælp

af inspektionsskibe, inspektionsfartøjer, inspektionskuttere, isbrydere, miljøskibe og Kongeskibet

Dannebrog. 2. Eskadre har primært ansvaret for uddannelse og opstilling af enheder til vareta-

gelse af de internationale opgaver. Dette sker bl.a. ved hjælp af støtteskibe, korvetter og Flyve-

fisken-klassen (Standard Flex 300). 1. Eskadres stab er primært hjemmehørende på Flådestati-

on Frederikshavn, og 2. Eskadres stab er primært hjemmehørende på Flådestation Korsør,

mens enheder fra begge eskadrer er hjemmehørende på begge flådestationer.

Der er tilstræbt størst mulig standardisering af både materiel og uddannelse mellem de to

eskadrer for at muliggøre smidig og hurtig forskydning af indsatsen mellem de to eskadrer og

dermed mellem nationale og internationale opgaver.

De operative logistiske støttecentre opstiller mobile enheder med tilstrækkelig kapacitet til glo-

balt at støtte yde forsyningsstøtte og opstille den landbaserede tekniske støtte til de sejlende

enheder, herunder opstilling af værkstedsfaciliteter.

Side 146 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Frømandskorpset er forsvarets maritime specialoperationsstyrke og kan gennemføre internatio-

nale specialstyrkeoperationer inden for alle tre opgavetyper. Korpset yder endvidere national

særlig hjælp til politiet og forestår boarding uddannelse – indeholdende uddannelse i kontrol af

skibe i forbindelse med internationale operationer.

Endvidere indeholder strukturen to marinedistrikter. Disse forestår den lokale ledelse og løsning

af søværnets nationale opgaver inden for deres respektive geografiske ansvarsområder, herun-

der bl.a. farvandsovervågning, suverænitetshævdelse, eftersøgnings- og redningsopgaver, assi-

stance til andre myndigheder samt bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet. Marinedi-

strikterne fører marinehjemmeværnets fartøjer, når disse er indsat operativt.

Søværnets skolestruktur omfatter tre skoler: Søværnets Officersskole, Søværnets Sergent- og

Grundskole og Søværnets Specialskole. Skolerne løser opgaver både for søværnet og for det

øvrige forsvar.

Flyvevåbnets styrkestruktur

Flyvevåbnets struktur fremgår af nedenstående figur. Flyvevåbnets struktur er dimensioneret til

at løse nationale og internationale opgaver samtidig. Flyvevåbnet vil ved udgangen af 2009 på

en lang række områder råde over moderne, tidssvarende og relevante kapaciteter, der fleksibelt

kan indsættes i både nationale og internationale operationer.

Side 147 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Flyvertaktisk

Kommando

Expeditionary

Air Staff

Air

Transport

Wing

Helicopter

Wing

Fighter Wing

Air

Control Wing

Combat

Support Wing

Flyvevåbnets

skoler

Figur 3.4. Flyvevåbnets styrkestruktur

Kilde: Forsvarskommandoen

Den nyetablerede organisation med selvstændig wings er oprettet for at sikre en kapacitetstil-

gang, hvor den enkelte wing er ansvarlig for at planlægge, tilrettelægge og gennemføre en

given kapacitets samlede opgaveløsning. Strukturen er dermed dimensioneret til at kunne løse

både nationale- og internationale opgave i de enkelte wings. Den omfatter kampfly ved Fighter

Wing på Flyvestation Skrydstrup; transport- og inspektionsfly ved Air Transport Wing på Flyve-

station Aalborg; helikoptere ved Helicopter Wing, luftrumsovervågning og -kontrol ved Air

Control Wing og kampstøttefunktioner ved Combat Support Wing, alle på Flyvestation Karup.

Her har flyvevåbnet også oprettet Expeditionary Air Staff. Den udgør flyvevåbnets føringskapa-

citet på overordnet niveau og kan deployeres som led i indsættelse af et nationalt eller multina-

tionalt luftmilitært styrkebidrag til internationale operationer. Expeditionary Air Staff kan endvi-

dere indgå som dansk bidrag til stabe ved større luftmilitære hovedkvarterer og er periodevist

tilmeldt NATO Deployable Forces på et højt beredskab.

Opdelingen i wings er sket for dels at sikre det høje faglige niveau inden for hvert af de fire

fagområder, dels for at sikre den optimale udnyttelse af de enkelte kapaciteter. Af tilsvarende

årsager er flyvevåbnets kampstøttefunktioner samlet i Combat Support Wing, der er opbygget

til at etablere og opretholde den nødvendige støttestruktur til de enkelte wings bidrag til inter-

nationale operationer – det være sig oprettelse af flybaser, logistik støtte, ammunitionsrydning,

Side 148 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

kommunikation, større værkstedsfaciliteter, opstilling af den nødvendige lægefaglige støtte

samt beskyttelse mod virkningerne fra kemiske, biologiske, nukleare og radiologiske våben.

Flyvevåbnets skolestruktur vil med udgangen af 2009 bestå af to skoler: Flyvevåbnets Officers-

skole og Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole, der indeholder både uddannelse af

teknikere og sergentskole. Skolerne løser opgaver både for flyvevåbnet og for det øvrige for-

svar.

Hjemmeværnets styrkestruktur

Hjemmeværnets struktur fremgår af nedenstående figur. Hjemmeværnet er opdelt i en aktiv

styrke på ca. 22.000 medlemmer og en reserve på ca. 28.000 medlemmer, som alle er organi-

seret i underafdelinger underlagt distrikterne.

Hærens

Operative

Kommando

Hjemmeværns-

kommandoen

Totalforsvars-

region

(5)

Hærhjemme

værnsdistrikt

(18)

Virksomheds-

hjemmeværnet

Marinehjemme-

værnsdistrikt

(2)

Flyverhjemme-

værnsdistrikt

(2)

Hjemmeværns

skolen

Værnsfælles

distrikt

(Bornholm)

Figur 3.5. Hjemmeværnets styrkestruktur

Kilde: Hjemmeværnskommandoen

De fem totalforsvarsregioner med underlagte hærhjemmeværnsdistrikter er ansvarlige for op-

stilling, uddannelse og indsættelse af hjemmeværnets enheder, herunder også ansvaret for

planlægning, gennemførelse og kontrol af hjemmeværnets indsatsstyrke. Indsatsstyrken er en

Side 149 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

styrke, hvis uddannelse svarer til den uddannelse de værnepligtige i det øvrige forsvar modta-

ger. Styrken kan indsættes direkte til støtte for regionerne.

Regionerne samordner alle landmilitære indsættelser herunder med øvrige totalforsvars-

komponenter inden for deres geografiske områder.

Efter den seneste sammenlægning omfatter distriktsstrukturen et værnsfælles distrikt på Born-

holm, 18 hærhjemmeværnsdistrikter, to marinehjemmeværnsdistrikter, to flyverhjemme-

værnsdistrikter og virksomhedshjemmeværnet.

Marinehjemmeværnsdistrikterne, flyverhjemmeværnsdistrikterne og virksomhedshjemmevær-

nets opgave er at opstille og uddanne kapaciteter til løsning af opgaver stillet af forsvaret, total-

forsvarskomponenterne og det øvrige samfund.

Hjemmeværnets skolestruktur vil med udgangen af 2009 bestå af en skole placeret i Nyminde-

gablejren og på Slipshavn. Skolen er værnsfælles og er på Hjemmeværnskommandoens vegne

tillige overordnet ansvarlig for uddannelsesvirksomheden i hele hjemmeværnet. Uddannelses-

virksomheden omfatter officers-, befalingsmands-, specialist- og funktionsuddannelse. Skolen

løser opgaver både for hjemmeværnet og for hele forsvaret samt dele af totalforsvaret.

Hjemmeværnet har desuden i indeværende forlig opstillet en regional føringsstruktur, som kan

føre forsvarets totalforsvarsstyrke, der består af hjemsendte værnepligtige, når denne styrke

aktiveres. Forsvarskommandoens myndigheder bidrager med op til 900 officerer og befalings-

mænd af reserven til denne føringsstruktur. Totalforsvarsstyrken er nærmere beskrevet i det

kommende afsnit om værnepligten.

Side 150 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Forsvarets operative opgaveløsning

Forsvaret har med baggrund i det gældende lovgrundlag inddelt opgaveporteføljen i seks over-

ordnede opgaver, der beskriver det samlede opgavekompleks. De fem første overordnede op-

gaver beskriver indsættelsen af forsvarets enheder og kapaciteter, mens den sjette overordne-

de opgave beskriver styrkeproduktionen, det vil sige uddannelsen og opstillingen af forsvarets

enheder og kapaciteter.

Hjemmeværnets opgaver er i lighed med forsvaret inddelt i overordnede opgaver, som medfø-

rer, at hjemmeværnet deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de opgaver,

der påhviler hæren, søværnet og flyvevåbnet, herunder opgaver, der støtter øvrige myndighe-

der i disses opgavevaretagelse. Hjemmeværnet opretholder et højt landsdækkende beredskab

og stiller sine kapaciteter til rådighed for hele samfundet. Hjemmeværnets opgaver omfatter

således nationale militære opgaver, civile opgaver, bidrag til forsvarets internationale opgaver,

synliggørelse samt styrkeproduktion. Hjemmeværnet har desuden til opgave at støtte de øvrige

myndigheder i totalforsvaret, hvor totalforsvaret er et samarbejde mellem forsvaret (herunder

hjemmeværnet), politiet, redningsberedskabet og det civile beredskab. Indsatsen koordineres i

totalforsvarssamarbejdet med henblik på at optimere indsatsen i tilfælde af katastrofe, krise

eller krig, for herunder at sikre effektiv og afbalanceret ressourceudnyttelse mellem civile og

militære myndigheder.

Hjemmeværnets opgaveløsning er nærmere reguleret i Lov om Hjemmeværnet.

Side 151 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Overordnet Opgave 1: Konfliktforebyggelse, krisestyring, kollektivt forsvar.

Forsvaret skal kunne planlægge og gennemføre beredskabsforanstaltninger samt indledende

forsvarsforanstaltninger og forberedelser til løsning af krigsopgaver.

Forsvaret skal kunne deltage i NATO konfliktforebyggelse og krisestyring, herunder demonstra-

tion af solidaritet, bl.a. gennem deltagelse i NATO’s hurtige reaktionsstyrke (NATO Response

Force, NRF) og i puljen af allierede deployerbare styrker. Forsvarets bidrag til NATO’s deployer-

bare styrker omfatter såvel enheder på højt beredskab (high readiness forces) som enheder på

lavt beredskab (forces of lower readiness).

I tilfælde af en konflikt, hvor Danmarks eller allieredes eksistens vil være truet, således at op-

gaveløsning i relation til det kollektive forsvar vil være aktuel, vil alle forsvarets operative enhe-

der kunne indsættes.

Udover de deployerbare kapaciteter, der er tilmeldt NATO og FN, er der ikke fast allokeret ka-

pacitet til løsning af opgaven. Forsvaret har til FN’s register over Military and Civilian Defence

Assets (MCDA) tilmeldt flytransportkapacitet, lufthavnskapaciteter (Air Movement Control Ele-

ment, Aerial Port Squadron og mobil radar-kapacitet), maritim transportkapacitet (inspektions-

skib, fleksibelt støtteskib og ARK-projektet), styrings- og koordinationskapacitet (hovedkvarters-

kompagni, fleksibelt støtteskib i C2-rolle

), hospitalskapacitet (et felthospital, der kan deles i to

mindre moduler, og et fleksibelt støtteskib i hospitalsrolle), kommunikationskapacitet, ingeniør-

kompagni, CBRN-kapacitet

samt krisepsykolog-kapacitet. De militære kapaciteter aktiveres

kun, såfremt civile kapaciteter er utilstrækkelige. Det nationale kontaktpunkt for området er

Udenrigsminsteriet.

Command and Control-rolle.

Chemical, biological, radiological and nuclear-kapacitet.

Side 152 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Hærens, søværnets og flyvevåbnets operative kommando planlægger for nationale beredskabs-

foranstaltninger på baggrund af en afpasset trusselsvurdering og varsel og for indsættelse af

kapaciteter. Ved optrapning af beredskabet afgives enheder fra den operative struktur til be-

vogtning af militære installationer. Ved iværksættelse skal alle forsvarets operative enheder

kunne indgå til løsning af opgaven.

Overordnet Opgave 2: Suverænitets- og myndighedsopgaver.

Forsvaret skal kunne konstatere og afvise krænkelser af dansk suverænitet og varetage myn-

dighedsopgaver.

Opgaven løses primært under anvendelse af operative kapaciteter fra søværnet og flyvevåbnet,

idet hæren ikke har specifikke styrker allokeret til opgaven. Overvågningen af farvandene om-

kring Danmark, Grønland og Færøerne, herunder indhentning af efterretningsoplysninger og

udførelse af suverænitetshævdelse er pålagt Søværnets Operative Kommando, Grønlands

Kommando og Færøernes Kommando og udføres ved en koordineret indsats med tildelte opera-

tive kapaciteter, eventuelt andre militære myndigheder - såvel nationale som allierede - og re-

levante civile myndigheder.

Til løsning af opgaverne i danske farvande indgår følgende kapaciteter:

•

Søværnets operationsrum.

Fire overvågningsenheder (patruljefartøjer) fra søværnet.

Helikoptere af typen Lynx (1 helikopter kontinuerligt på to timers varsel).

Marinedistrikterne.

Landbaserede radarovervågningssystemer (kystradarer).

Side 153 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Hertil kommer flyvevåbenets støtte med et F-16 rekognosceringsfly og marinehjemmeværnets

deltagelse med op til 30 sejlende enheder af 800- og 900-klassen. Derudover bidrager Far-

vandsvæsenet med kapaciteter inden for kystredning, lodsning samt fastlæggelse af retningslin-

jer for afmærkning til søs.

Til løsning af opgaverne i grønlandske og færøske farvande indgår følgende typer enheder:

•

Et inspektionsskib af Thetis-klassen med Lynx helikopter kontinuerligt ved Grønland og

ét inspektionsskib af Thetis-klassen med Lynx helikopter kontinuerligt ved Færøerne.

•

Inspektionskutteren Tulugaq og to inspektionsfartøjer af Knud Rasmussen-klassen (847

sejldage pr. år).

Hertil kommer flyvevåbnets støtte med overvågningsfly af typen Challenger (380 flyvetimer pr.

år ved Grønland og 104 flyvetimer pr. år ved Færøerne). Endvidere patruljerer slædepatruljen

Sirius i den nordøstlige del af Grønland.

Overvågningen af dansk luftrum, hævdelse af dansk suverænitet heri samt deltagelse i løsnin-

gen af opgaver med relation til lufttrafikkontrol samt farvandsovervågning sker gennem Flyver-

taktisk Kommando, der endvidere skal tildele kapaciteter til Grønlands Kommando og Færøer-

nes Kommando til opgaveløsningen i Nordatlanten.

Til løsning af opgaverne i dansk område anvendes følgende typer af enheder:

•

To F-16 fly som afvisningsberedskab (5-15 min. kontinuerligt beredskab).

Ét F-16 fly på kontinuerligt beredskab som rekognosceringsfly til indsættelse i forbindel-

se med fotoopgaver.

•

NATO’s Combined Air Operations Centre (CAOC) ved Karup

Side 154 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

•

Overvågnings- og kontrolenheder.

Luftrumsovervågningsradarer.

Løsningen af opgaverne i overordnet opgave to er generelt forholdsvis veldefinerede og kendte,

hvilket muliggør langsigtet planlægning af opgaveløsningen.

Overordnet Opgave 3: Tillidsskabende og stabilitetsfremmende opgaver.

Forsvaret forestår informationsudveksling og gennemfører aktive og passive våbenkontrolaktivi-

teter i medfør af CFE-traktaten

, Wien-dokumentet og Dayton-aftalen. Forsvaret støtter i for-

bindelse med inspektioner i henhold til konventionen om forbud mod kemiske våben. Forsvaret

varetager den overordnede planlægning og udgiver direktiv i forbindelse med gennemførelse af

Open Skies aktiviteter.

Forsvaret bidrager med militær rådgivning i forbindelse med Udenrigsministeriets og Forsvars-

ministeriets deltagelse i møder relateret til våbenkontrolaftalerne.

I forbindelse med gennemførelse og verifikation af aftaler på våbenkontrolområdet gennemfø-

rer forsvaret rapportering om traktatbegrænset materiel og opretholder beredskab for at kunne

modtage inspektioner og evalueringsbesøg i henhold til CFE-traktaten og Wien-dokumentet.

Forsvarets myndigheder bidrager med ekspertviden i relation til Ottawa-konventionen, våben-

konventionen og Small Arms and Light Weapons konventionen samt til løsningen af opgaver i

forbindelse med inspektioner i henhold til konventionen om forbud mod kemiske våben.

Treaty on Conventional Forces in Europe.

Side 155 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Forsvaret har ikke afsat egentlige kapaciteter til løsning af ovennævnte opgave, men forsvarets

enheder skal medvirke ved inspektions- og evalueringsbesøg i Danmark, såfremt de udpeges i

den forbindelse. Samlet set er omfanget af informationsudvekslinger samt antallet af aktive og

passive våbenkontrolaktiviteter nogenlunde konstant – i 2008 har Danmark været involveret i

otte inspektioner og har deltaget i 15 andre aktiviteter inden for området.

Hæren er ansvarlig for opstilling og udsendelse af Danish Advisory and Training Staff (DATS),

der er udsendt til de baltiske lande. DATS har medvirket til at integrere de baltiske lande i NATO

og til, at baltiske enheder og stabsmedlemmer har kunnet indgå i danske styrkebidrag i interna-

tionale operationer. Estland, Letland og Litauen er nu NATO lande, men der gennemføres stadig

tre brigadeprojekter. Sigtet med disse projekter, der blev påbegyndt i 2005, er etablering af et

tæt samarbejde mellem danske enheder og de tre baltiske brigader. Projektet påregnes afslut-

tet ultimo 2014.

Forsvaret bidrager endvidere til internationalt sikkerhedssamarbejde og militær kapacitetsop-

bygning. Hermed medvirker forsvaret til at styrke stabilitet og fredeligt samarbejde i såvel

Danmarks nærområde, som i fjernere regioner i og uden for Europa, hvor udviklingen kan få

indvirkning på dansk sikkerhed. Internationalt sikkerhedssamarbejde gennemføres inden for tre

kategorier:

•

Sikkerhedssamarbejde som støtte til et lands integration i den euroatlantiske sikkerheds-

struktur.

•

Sikkerhedssamarbejde som middel til at støtte en stabil og demokratisk udvikling i lande,

hvor udviklingen af forskellige årsager vurderes kritisk eller som er i en central transfor-

mationsproces.

Side 156 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

•

Sikkerhedssamarbejde som opfølgning på eller i tilknytning til internationale operationer.

Sikkerhedssamarbejdsaktiviteterne udgør en selvstændig indsats, hvorved forsvarets in-

ternationale styrkeindsættelse følges op af aktiviteter, som muliggør udvikling af lokale

militære kapaciteter under demokratisk kontrol af et legitimt og internationalt anerkendt

styre.

Dansk sikkerhedssamarbejde på Balkan gennemføres dels som opfølgning på og supplement til

de danske styrkebidrag til internationale operationer, dels som led i at integrere landene i den

euro-atlantiske sikkerhedsarkitektur. Projektaktiviteterne er særligt fokuseret på opbygning af

demokratisk kontrol over de væbnede styrker samt på at gøre landenes styrker interoperable

med NATO med henblik på fremtidig inddragelse af landene i fælles øvelser og operationer.

Koordination af en stor del af de forskellige initiativer på Balkan gennemføres i rammen af det

Nordisk-Baltiske Initiativ, hvor Danmark i 2008 varetog formandskabet. Efter Danmarks aner-

kendelse af Kosovo har forsvaret støttet afviklingen af Kosovo Protection Corps og parallelt

hermed opbygningen af Kosovo Security Forces.

Sikkerhedssamarbejde med Rusland er målrettet mod at bevare en kommunikationskanal med

en af de store nationer i Østersøområdet; der arbejdes målrettet mod samarbejdsaktiviteter

mellem den russiske Østersøflåde og søværnet.

Da FN´s Stand-by Forces High Readiness Brigade (SHIRBRIG) på dansk initiativ blev oprettet i

1996, var det visionen, at det skulle være en brigade, som FN kunne anvende til hurtig indsæt-

telse i fredsbevarende operationer i bl.a. Afrika. Det var på daværende tidspunkt en både rigtig

og værdifuld tilføjelse til de instrumenter, der var til rådighed for FN. Danmark har været blandt

de drivende kræfter bag SHIRBRIG’s to udsendelser af styrker til henholdsvis missionen i Etio-

Side 157 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

pien og Eritrea (UNMEE

) i 2000-2001 samt til missionen i Sudan (UNMIS

) i 2005. I 2000 bi-

drog Danmark med et hovedkvarterskompagni til UNMEE; i 2005 bidrog Danmark med ca. 45

personer til UNMIS. Enkeltpersoner har været udstationeret ved flere lejligheder, f.eks. ved FN’s

operation MINURCAT

i Tchad i 2008. SHIRBRIG har desuden haft som supplerende opgave at

støtte opbygningen af den afrikanske unions hurtige indsatsstyrker ved henholdsvis ECOWAS

og EASBRIG

. SHIRBRIG’s støtte til African Capacity Building videreføres og overdrages til inte-

resserede lande i første halvår af 2009.

Overordnet Opgave 4: Internationale operationer.

Forsvaret planlægger og gennemfører udsendelse af styrker og enkeltpersoner til deltagelse i

internationale operationer. Styrkerne tilvejebringes under anvendelse af forsvarets deployerbare

styrker.

Forsvaret skal endvidere opbygge og vedligeholde ekspertviden samt uddanne personel inden

for humanitær minerydning og kunne etablere en militær minerydningskapacitet til støtte for

danske NGO’er

. Forsvaret har til løsning af denne opgave etableret og vedligeholder et regi-

ster over personel med ekspertise og uddannelse på området.

Hærens bidrag til internationale operationer tilvejebringes primært under anvendelse af enhe-

der fra 1. Brigade og divisionstropperne ved Danske Division, de reaktionsstyrkeuddannede

United Nations Mission in Ethiopia and Eritrea.

United Nations Mission in Sudan.

United Nations Mission in the Central African Republic and Chad.

The Economic Community Of West African States.

The Eastern Africa Standby Brigade.

Forsvarets fremtidige evne til at bidrage til kapacitetsopbygning – herunder gennem FN – bliver be-

handlet i kapitel 7.

Non-governmental-organizations.

Side 158 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

soldater fra 2. Brigade, samt Jægerkorpset. Endvidere bidrager Det Danske Internationale Logi-

stik Center med logistisk støtte i operationsområderne.

Søværnets bidrag til internationale operationer tilvejebringes primært under anvendelse af de

sejlende enheder fra 2. Eskadre, støttet af logistiske enheder fra søværnets operative logistiske

centre. Hertil kommer bidrag fra Søværnets Frømandskorps og Søværnets Helikoptertjeneste.

Flyvevåbnets bidrag til internationale operationer baseres på typespecifikke bidrag fra de enkel-

te wings, der dog kan samles i et større nationalt bidrag under ledelse af Expeditionary Air

Staff. Bidragene støttes af logistiske enheder fra Combat Support Wing.

Det i forliget fastsatte ambitionsniveau for kapacitet til varetagelse af internationale opgaver

udgør for hæren to større geografisk adskilte missionsområder med landmilitære kapaciteter

svarende til ca 1.400 soldater. Hertil kommer bidrag til øvrige missioner – enkeltmandsudsen-

delser – svarende til ca. 100 soldater. Ambitionsniveauet for søværnet og flyvevåbnet er at

kunne opretholde udsendte kapaciteter svarende til i alt ca. 500 soldater. Søværnets bidrag til

internationale operationer kan indsættes i to separate geografiske områder. Flyvevåbnets bi-

drag kan også indsættes i to separate geografiske områder, om end flyvevåbnet kun kan yde

fuld støtte til bidrag i et geografisk område.

Til støtte for international katastrofehjælp tages udgangspunkt i tidligere nævnte kapaciteter

tilmeldt FN’s register over Military and Civil Defence Assets (MCDA).

Forsvaret bidrager med stabspersonel og enheder til SHIRBRIG, herunder er Danmark tillige

Host Nation for SHIRBRIG´s hovedkvarter placeret i Høvelte i Nordsjælland. Deltagerlandene i

Side 159 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

SHIRBRIG har på det 33. styregruppemøde (november 2008) med konsensus besluttet at ud-

træde af brigaden, herunder er det besluttet, at SHIRBRIG lukkes endeligt den 30. juni 2009.

Deltagerlandenes manglende evne og vilje til at bidrage med styrker til brigaden og et heraf

afledt faldende ambitionsniveau kombineret med den samlede ressourceanvendelse i forhold til

resultater er baggrunden for beslutningen. SHIRBRIG har stoppet alle operative aktiviteter pr.

1. januar 2009. Støtte til African Capacity Building videreføres og overdrages til interesserede

lande i første halvår af 2009. Denne periode bruges endvidere til erfaringsopsamling.

Hjemmeværnets bidrag til internationale operationer omfatter ansat personel, der udsendes på

samme vilkår som gældende for forsvaret. Frivillige medlemmer udsendes af de operative

kommandoer efter indgåelse af kontrakt med disse. Senest er der efter aftale med Hærens

Operative Kommando indledt en forsøgsperiode på to år, hvor hjemmeværnet opstiller og ud-

danner hjemmeværnsenheder af delingsstørrelse til varetagelse af bevogtningsopgaver i inter-

nationale operationer. Hærens Operative Kommando har opstillet uddannelseskravene og god-

kender samt udsender disse enheder.

Forsvaret vil ved udgangen af 2009 have etableret en struktur, der vil kunne udsende kapacite-

ter svarende til 2.000 soldater under ovennævnte forudsætninger. Opgaveløsningen på dette

område har dog hidtil været præget af, at forudsætningerne for den etablerede struktur er

ændret signifikant siden 2004. Disse vilkår påvirker forsvarets aktuelle og konkrete evne til at

udsende styrker i internationale operationer. Endvidere har forsvaret haft vanskeligt ved at

fastholde personel, hvilket yderligere har udfordret opgaveløsningen

Side 160 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Overordnet Opgave 5: Andre opgaver.

Forsvaret skal efter forsvarsministerens nærmere bestemmelse og forhandling med vedkom-

mende ministre kunne løse andre opgaver. Forsvarets ”andre opgaver” falder sædvanemæssigt

inden for et meget bredt spektrum, og har det til fælles, at opgavernes løsning enten er en

hensigtsmæssig følge af den virksomhed, som det militære forsvar i øvrigt udfører, eller er et

udtryk for, at samfundets civile ressourcer på det pågældende område ikke er tilstrækkelige

eller ikke er så egnede som forsvarets ressourcer. Ud fra en kapacitetsbetragtning kan de såle-

des inddeles i opgaver der løses som en integreret del af militær opgaveløsning; opgaver der

medfører et højere aktivitetsniveau for militære kapaciteter; samt opgaver der løses med kapa-

citeter dedikeret til den civile opgave.

Opgaven løses primært under anvendelse af operative kapaciteter fra alle værn, herunder

hjemmeværnet.

Til ammunitionsrydning opretholdes i hæren en struktur med henblik på løsning af ammuniti-

onsrydningsopgaven på Amager fælled og støtte til politiet med ammunitionsrydning (et am-

munitionsrydningscenter i Jylland og et ammunitionsrydningscenter på Sjælland med bombe-

ryddere på 15-60 min. beredskab). Søværnet opstiller en maritim rydningskapacitet (to minør-

hold ved henholdsvis Kattegats marinedistrikt og Bornholms marinedistrikt på 1 times bered-

skab), der udover rydning for forsvaret også yder støtte til andre myndigheder, f.eks. på Skal-

lingen ved Esbjerg.

Eftersøgnings- og redningstjenesten i Danmark ledes og koordineres af Joint Rescue Coordina-

tion Centre (JRCC). Udover de under overordnet opgave 2 (suverænitets- og myndighedsopga-

ver) nævnte kapaciteter opretholdes eftersøgnings- og redningstjenestens beredskab (SAR-

Side 161 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

beredskab

) med tre helikoptere på døgnberedskab. Under særlige vejrforhold etableres endvi-

dere et SAR-beredskab på Bornholm (erfaringsmæssigt ca. 30 dage pr. år). Endvidere bidrager

de under overordnet opgave 2 oplistede operative maritime kapaciteter til opgaveløsningen.

Den dedikerede havmiljøovervågning gennemføres af flyvevåbnet med inspektionsfly af typen

Challenger med særligt overvågningsudstyr (500 flyvetimer pr. år). Søværnets maritime kapaci-

teter bidrager også her til opgaveløsningen.

Med henblik på den maritime forureningsbekæmpelse opretholder søværnet to beredskabsbe-

lagte miljødivisioner med tilhørende enheder af henholdsvis Gunnar Thorson–klassen og Marie

Miljø–klassen. To miljøbekæmpelsesfartøjer er kontinuerligt på 1 times varsel; To miljøbekæm-

pelsesfartøjer er kontinuerligt på 16 times varsel. Herudover kan søværnets øvrige enheder

samt Marinehjemmeværnets enheder indsættes som støtte.

Til støtte for skibsfarten kan der indsættes to isbrydere af Danbjørn-klassen samt en isbryder af

Thorbjørn-klassen. I perioden 15. december til 31. marts er der en isbryder på 48 timers bered-

skab samt to isbrydere på 5 døgns beredskab.

Maritime Assistance Service er placeret ved Søværnets Operative Kommando og fungerer som

centralt kontaktpunkt mellem skibsfarten og danske myndigheder, herunder kommunikation og

støtte til skibsfarten. I Korsør er der oprettet et VTS (Vessel Traffic System) center, som har til

opgave at overvåge skibstrafikken gennem Storebælt. I forbindelse med opgavens udførelse

rådes der i Storebælt over et hurtigtgående fartøj, der anvendes som afvisningsfartøj. I samar-

Search and Rescue-beredskab.

Side 162 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

bejde med svenske myndigheder er der, som pilotprojekt, iværksat undersøgelser omkring op-

rettelse af et tilsvarende center ved Øresund.

Søopmåling udføres under ledelse af Farvandsvæsenet. Søopmåling er sæsonbetonet til gen-

nemførelse i perioden fra foråret til efteråret og søværnet stiller to mindre enheder til rådighed

for søopmålingen i Danmark samt to enheder til rådighed for søopmålingen i Grønland. Enhe-

derne bemandes med personel fra såvel søværnet som Farvandsvæsenet. Enhederne er af

Holm-klassen og af typen SKA- og O-både (enheder der specielt er udrustet til opgavens for-

mål).

Forsvaret samarbejder med og støtter det øvrige totalforsvar. Af Aftale om forsvarets ordning

2005 - 2009 af 10. juni 2004 fremgår, at totalforsvaret styrkes ved, at der etableres en totalfor-

svarsstyrke på ca. 12.000 soldater, som har gennemgået en værnepligtuddannelse af ca. 700

timers varighed på fire måneder.

Forsvaret løser opgaver i relation til kongehuset og ceremoniel, idet hæren yder støtte til be-

vogtning af de kongelige slotte og palæer mv. med Vagtkompagni og Hesteskorte, mens sø-

værnet stiller Kongeskibet Dannebrog til rådighed for søværts transport.

Transport af VIP udføres med Challenger fly (planlægningsgrundlag 300 timer årligt), C-130 og

forsvarets helikoptere.

Forsvaret og hjemmeværnet yder endvidere almindelig og særlig hjælp til politiet (inklusiv støt-

te fra Jægerkorpset og støtte med to helikoptere på 60-90 min. beredskab), hjælp til SKAT og

hjælp til andre civile myndigheder (eksempelvis sygetransporter, sneberedskab). Det nationale

Side 163 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

biologiske beredskab støttes med et hold specialister fra hæren, der skal kunne møde ved Cen-

ter for Biologisk Beredskab inden for 1 time.

Ved Grønland og Færøerne udføres der fiskeriinspektion, søopmåling, koordination af eftersøg-

nings- og redningstjeneste ved Grønland, støtte til eftersøgnings- og redningstjeneste ved Fæ-

røerne, maritim miljøovervågning og -håndhævelse ved Grønland, samt katastrofehjælp, assi-

stance til civile myndigheder og bistand til lokalsamfund. Hertil anvendes kapaciteter, der er

allokeret til overvågnings- og suverænitetshævdelse, jævnfør overordnet opgave 2.

Overordnet Opgave 6: Styrkeproduktion.

Forsvaret skal råde over styrker af hæren, søværnet og flyvevåbnet, hvis størrelse, kampkraft,

udholdenhed, mobilitet og fleksibilitet gør det muligt at løse de overordnede opgaver 1 til 5.

Forsvaret skal opretholde indsættelsesevnen ved enheder, således at disse indenfor det fastlag-

te beredskab kan indsættes i løsningen af de øvrige overordnede opgaver.

Opretholdelse af indsættelsesevnen omfatter opstilling og opretholdelse af relevante operative

enheder i overensstemmelse med de politisk fastsatte rammer. En del af dette er selve styrke-

produktionen og den deraf følgende uddannelses- og øvelsesvirksomhed.

Forsvaret opstiller på den baggrund den tidligere beskrevne kommando- og styrkestruktur.

Side 164 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Dansk forsvars økonomiske ressourcer og udnyttelse heraf i sammenligning med

andre relevante lande

NATO udarbejder en årlig statistisk opgørelse af de nationale forsvarsbudgetters størrelse og

sammensætning, samt af NATO landenes internationale engagement. De nedenstående tal er

baseret på oplysninger fra den seneste udgave af NATO statistiske oplysninger, med tal fra

2007. De svenske tal er dog taget fra tilsvarende statistisk materiale fra EU.

Det skal understreges, at sammenligninger mellem landene på de enkelte parametre er forbun-

det med betydelig usikkerhed, da NATO’s opgørelsesmetode baserer sig på data fra de enkelte

lande, der ikke nødvendigvis er helt sammenlignelige. Endvidere skal sammenligningerne tages

med forbehold som følge af de strukturelle betingelser, der gælder for de enkelte landes for-

svarsbudgetter, herunder hvorvidt de enkelte forsvar eksempelvis gennemgår omstillingspro-

cesser mv.

Landene i nedenstående statistiske materiale er dels udvalgt blandt de lande, vi opererer sam-

men med (Nederlandene, UK, Canada og Frankrig), dels vores nordiske naboer (Norge og Sve-

rige).

NATO landenes forsvarsbudgetter opgøres traditionelt som en procentdel af bruttonationalpro-

duktet (BNP), hvor Alliancens målsætning er, at medlemslandene anvender 2 % af BNP på for-

svarsbudgettet.

Side 165 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Procent

2,5

2,27

,44

,46

,89

1,5

,41

,28

,29

0,5

Figur 3.6. Udvalgte landes forsvarsbudgetter i forhold til BNP (i procent - 2007)

Kilde: Forsvarskommissionens egne tal på baggrund af EU og NATO statistik

Som det fremgår af ovenstående figur ligger Danmark - med 1,3 % - i den nedre del for så vidt

angår forsvarsbudgettets andel af BNP. Det skal bemærkes, at gennemsnittet i NATO ligger lidt

over 1,5 %. Forsvarsbudgettets andel af BNP har for flere lande, herunder Danmark, været

faldende gennem de seneste år.

Et forsvarsbudget er et udtryk for det input, det enkelte land lægger i deres forsvar. Landets

evne til at deltage i internationale operationer betragtes på tilsvarende vis som en af output-

parametrene.

NATO’s målsætning for medlemslandenes evne til at opretholde udsendte kapaciteter i interna-

tionale operationer er, at 8 % af et lands hærstyrker skal kunne opretholdes udsendt. Samtlige

seks NATO lande i denne analyse opfyldte denne målsætning i 2007 – eksempelvis var Dan-

marks på 9,42 %.

Storbritannien

Danmark

Nederlandene

Frankrig

Canada

Sverige

Norge

Side 166 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Der findes ikke tilsvarende målsætninger for søværn eller flyvevåben, hvorfor NATO’s målsæt-

ning ikke giver det komplette billede. Selvom disse bidrag ofte ikke er mandskabskrævende,

findes det mere relevant at se på andelen af udsendte soldater fra alle værn i forhold til hele

forsvarets militære struktur.

Nedenstående figur viser, at Danmark ligger forholdsvist højt på andelen af aktuelt udsendte

soldater i forhold til det samlede antal soldater, når der sammenlignes med operationspartner-

ne, hvor det kun er UK, der overgår Danmark.

Procent

4,1

5,6

5,29

4,9

6,6

3,2

Danmark

Nederlandene

Canada

Sverige

Norge

2,6

Figur 3.7. Udsendte soldater i forhold til samlet antal soldater (i procent - 2007)

Kilde: Forsvarskommissionens egne tal på baggrund af EU og NATO statistik

Et tilsvarende billede gør sig gældende, hvis man ser på forholdet mellem befolkningens størrel-

se og antallet af udsendte soldater, hvor det kun er UK, der overgår Danmark.

Storbritannien

Frankrig

Side 167 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Per mio. indbyggere

350

300

250

200

150

247

221

100

Figur 3.8. Udsendte soldater i forhold til befolkningens størrelse (pr. mio. indbyggere - 2007)

Kilde: Forsvarskommissionens egne tal på baggrund af EU og NATO statistik

Den årlige statistiske opgørelse af de nationale forsvarsbudgetters størrelse og sammensætning

samt af NATO landenes internationale engagement viser, at Danmark tilhører den gruppe af

nationer, der målt i forhold til bruttonationalproduktet anvender færrest ressourcer på forsvars-

budgettet (input parameter). Endvidere viser opgørelsen, at Danmark samtidig er i den gruppe

af NATO-lande, der hvad angår evnen til at bidrage til internationale operationer (output para-

metre) er højt placeret.

NATO har bl.a. i forbindelse med den seneste vurdering af den danske forsvarsplanlægning – i

juni 2007 - anbefalet, at forholdet mellem et relativt lavt input og højt output bør adresseres i

forbindelse med den fremadrettet danske forsvarsplanlægning for at sikre det nuværende in-

ternationale engagement og den tilhørende transformation:

….However, the increasing demands of ongoing and future operations and the necessity to re-

furbish equipment which has been used extensively on operations, are likely to generate addi-

tional funding requirements.

Storbritannien

Danmark

Nederlandene

Frankrig

Canada

Sverige

Norge

Side 168 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Værnepligten

Den nuværende værnepligtsordning blev indført i indeværende forlig. Værnepligten blev i den

forbindelse omlagt til en fire måneders (ca. 700 timer) basisuddannelse. Uddannelsen sætter de

værnepligtige i stand til at løse samfundsrelaterede opgaver i forbindelse med større kriser eller

katastrofer. Værnepligten skal endvidere danne grundlag for rekruttering til forsvaret, bidrage

til varetagelse af opgaver af ceremoniel karakter og opgaver for kongehuset samt bidrage til

forsvarets forankring i det danske samfund. Basisuddannelsen i forsvaret gennemføres med

støtte fra hjemmeværnet, redningsberedskabet og politiet.

Soldater, der har gennemført basisuddannelsen, og ikke fortsætter på en uddannelse i forsva-

ret, overføres til forsvarets totalforsvarsregister, hvorfra de kan indkaldes i forbindelse med

større kriser eller katastrofer. De er forpligtet til inden for de første tre år efter basisuddannel-

sen at være til rådighed i op til tre måneder for løsning af denne type opgaver for det danske

samfund, såfremt forsvarets stående styrker, det statslige redningsberedskab og hjemmevær-

net ikke er tilstrækkelige. Denne styrke sikrer således, at samfundet råder over tilstrækkelig

kapacitet til at imødegå trusler mod Danmark og større katastrofer. Værnepligtsordningen og

antallet af indkaldte værnepligtige er dimensioneret til at opbygge en kapacitet på 12.000

mand, der kan indsætte en styrke på 6.000 mand i to på hinanden følgende tre måneders peri-

ode. Som tidligere nævnt opstiller hjemmeværnet den nødvendige regionale føringsstruktur til

indsættelse af styrken.

Ved særordninger indkaldes værnepligtige til Kongeskibet Dannebrog, Den Kongelige Livgarde i

Høvelte og til Hesteskadronen ved Gardehusarregimentet i Slagelse til varetagelse af ceremoni-

elle opgaver. Disse værnepligtige indkaldes i henholdsvis ni, otte og tolv måneder.

Side 169 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Årligt indkaldes ca. 5.500 værnepligtige til hæren, ca. 550 værnepligtige til søværnet og ca. 450

værnepligtige til flyvevåbnet. Dette svarer til ca. 2.200 årsværk, hvoraf 390 anvendes til oven-

nævnte særordninger.

Uforudset personelafgang i forsvaret betyder, at der for tiden ikke rådes over det nødvendige

antal instruktører i uddannelsesenhederne eller instruktører med den ønskede erfaring. På trods

af dette er det lykkes at gennemføre tilfredsstillende uddannelse af de værnepligtige. Med hen-

blik på at forbedre situationen har forsvaret bl.a. iværksat tiltag til at øge antallet af elever på

de grundlæggende sergentuddannelser samt indførelse af en ny reserveofficersuddannelse.

Udover opbygning af denne kapacitet hverves der blandt værnepligtige personel til forsvarets

reaktionsstyrkeuddannelse med eventuelt efterfølgende udsendelse i internationale operationer

samt til forsvarets øvrige uddannelser. Det er gennem hele forligsperioden lykkedes at rekrutte-

re mere end de 20 % årligt, der var opstillet som mål for at kunne dække forsvarets behov

særligt i relation til udsendelse af styrker i internationale operationer.

Det kan konstateres, at det ikke har været muligt at dække behovet inden for en række

fagspecialer alene gennem værnepligten, ligesom rekruttering fra værnepligten ikke til fulde har

formået at holde trit med personelafgangen og samtidig opbygge forsvarets stående styrker.

Der er derfor blevet iværksat en række supplerende tiltag, herunder uddannelser til især faglige

specialer og indførelse af konstabelelevuddannelser.

Hæren gennemfører en samlet reaktionsstyrkeuddannelse med det formål at uddanne enheder

med kontraktansatte reaktionsstyrkesoldater forud for en international operation. Uddannelsen

Side 170 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

har et samlet forløb af otte måneders varighed, idet soldater, der har gennemført hærens ba-

sisuddannelse, tegner kontrakt om gennemførelse af reaktionsstyrkeuddannelsen og gennemfø-

rer denne sammen med det til missionen udpegede faste personel. Uddannelsen gennemføres

principielt i samme organisation og med samme materiel, som enheden vil få under selve ud-

sendelsen ud fra konceptet ”train as you fight”. Standarduddannelsesforløbet indebærer, at der

indledningsvis i uddannelsen er tyngde i indlæring af kampfærdigheder og opgaveløsninger

med lav kompleksitet. Senere i uddannelsesforløbet skiftes der gradvist fokus til opgaver med

højere kompleksitet i opgaver og operationsmiljø. Uddannelsen afsluttes med missionsspecifikke

opgaver. Uddannelsen foregår i regi af en bataljon, der opstilles i 2. brigade. Funktionsuddan-

nelse af den enkelte soldat og indledende enhedsuddannelse gennemføres decentralt ved de

enkelte tjenestesteder, mens bataljonen forestår to større øvelser, hvor hele bataljonen samles i

et øvelsesområde i en uge. Der gennemføres en afsluttende brigade ledet øvelse i Oksbøl af ni

døgns varighed, hvor enhederne certificeres og klarmeldes til udsendelse.

For personel, der tegner en kontrakt med søværnet om en reaktionsstyrkeuddannelse gennem-

fører en uddannelse, der er bygget op af en grunduddannelse af ca. fem ugers varighed, en

funktionsuddannelse som gennemføres på skoler, idet uddannelserne er funktionsafhængig

samt enhedsuddannelsen som gennemføres på tjenestestedet eller skibet.

I flyvevåbnet gennemføres funktionsuddannelse og dele af uddannelsen, som kan henledes til

reaktionsstyrkeuddannelse, ved de operative wings (ammunitionshjælper, bevogtningsassistent,

sygehjælper, flymekanikerlærling mv.). Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole forestår

enkeltelementer af fag (f.eks. bevogtningsassistentkursus). Enhedsuddannelsen gennemføres

på skoler samt ved træning og øvelsesvirksomhed i den pågældende wing.

Side 171 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

I forbindelse med den nye værnepligtsordning overgik ansvaret for sessionerne fra Indenrigs-

og Sundhedsministeriet til Forsvarsministeriet. Sessionerne blev erstattet af ”Forsvarets Dag”,

hvor formålet er at udbrede kendskabet til forsvaret, styrke rekrutteringen og opfylde forsvarets

behov for unge til aftjening af værnepligt. De sessionssøgende mænd får derfor samtidig med

sessionsbehandlingen en bred orientering om uddannelsesmulighederne i forsvaret og mulighed

for at indgå aftale om frivillig værnepligtstjeneste eller anden uddannelse i forsvaret. Alle unge

kvinder bliver inviteret til at deltage i Forsvarets Dag.

Ca. 20 % af de årligt ca. 19.000 sessionssøgende og egnede eller begrænset egnede unge

mænd melder sig frivilligt til aftjening af værnepligt. Forsvarets Dag har endvidere medvirket til,

at antallet af kvinder, der ansættes på værnepligtslignende vilkår, er fordoblet. De reelt frivillige

værnepligtige mænd og kvinder vurderes således at udgøre ca. 4.400 eller ca. 60 % af forsva-

rets og redningsberedskabets samlede behov.

Forsvaret gennemfører løbende spørgeskemaevaluering af de værnepligtiges opfattelse af ba-

sisuddannelsen. Generelt er resultaterne positive og relativt ens for de tre værn. For emnerne

omgangsformer, virksomhedskultur og pædagogik er målingerne meget positive; basisuddan-

nelsens høje aktivitetsniveau, der indebærer tidspres og fysisk træthed, opleves af flertallet som

motiverende. Dertil konstateres en positiv udvikling i løbet af uddannelsesholdene, der indike-

rer, at uddannelsesenhederne drager nytte af de opnåede erfaringer.

Erfaringer fra operationer

Forsvaret har siden den seneste forsvarskommission i 1997 deltaget i ca. 20 forskellige interna-

tionale operationer. Flere af disse har været i det fulde spektrum af operationer indeholdende

elementer af de tre nævnte opgavetyper.

Side 172 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Under de indledende kampe i Afghanistan, der fulgte efter terroranslagene mod USA den 11.

september 2001, deltog Danmark med specialoperationsstyrker og transportfly. Danske hæren-

heder, kampfly og transportfly har senere deltaget i operationer i Afghanistan. Under de indle-

dende operationer mod Irak, der blev påbegyndt i marts 2003, deltog Danmark i maritime ope-

rationer i Den Persiske Golf.

Stabiliseringsoperationer har især omfattet indsættelser på Balkan, i Afghanistan og i Irak af

blandt andet bataljonskampgrupper fra hæren. Hertil kommer indsættelser andre steder i Mel-

lemøsten samt i og ved Afrika.

Forsvaret har deltaget i internationale maritime operationer i bl.a. Middelhavet, den Persiske

Golf, det Indiske Ocean og senest i Aden-bugten som leder af og deltager i en international

flådestyrke, der opererer ved Afrikas Horn med henblik på at skabe maritim sikkerhed i områ-

det, herunder bekæmpelse af piratvirksomhed.

Søværnets helikoptertjeneste har i perioden været indsat i internationale operationer i Middel-

havet ombord på en tysk enhed samt deltaget i indsatsen mod pirateri i det Indiske Ocean.

Specialoperationsstyrkerne har derudover været efterspurgt til bl.a. specialstyrkeoperationer i

Afghanistan og personbeskyttelseshold i Bagdad og Basra.

Forsvarets kampfly (F-16) var under operation Allied Force over Kosovo primært indsat i en

luftforsvarsrolle, mens de under i Operation Enduring Freedom (OEF) i Afghanistan primært var

Side 173 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

indsat mod mål på jorden. Yderligere skal det nævnes, at danske F-16 fly tillige i perioder vare-

tager suverænitetshævdelsen i luftrummet over Baltikum (Baltic Air Policing) og over Island.

Forsvaret har modificeret observationshelikoptere af typen Fennec med henblik på at kunne

støtte hærens styrkebidrag i Irak såvel som Afghanistan. Kapaciteten medvirker bl.a. til at adva-

re om trusler i forbindelse med kolonners bevægelser på veje eller i terræn.

Forsvarets transportfly har jævnligt været indsat i rammen af ISAF

i Afghanistan. Endvidere

var et kombineret C-130 og gods- og passagerhåndteringshold udsendt i den indledende fase af

OEF samt i rammen af FN’s hjælpemission i Irak (UNAMI

) fra en base i Kuwait. Herudover har

transportflyene været indsat til støtte i forbindelse med tsunamien i Indonesien og jordskælvs-

katastrofen i Pakistan. Transportflyene deltager kontinuerligt i deployering og genforsyning af

udsendte styrkebidrag. Ét transportfly er konstant på beredskab med henblik på evakuering af

syge og sårede. Samtidig har der været en stigende efterspørgsel efter indsættelse af taktiske

transportfly og helikoptere i operationsområder med store interne afstande og ringe infrastruk-

tur, hvorfor danske transportfly og lastehold søges indsat i missionsområdet.

Forsvaret har jævnligt udsendt jordpersonel til lufthavne – bl.a. til Manas i Kirgisistan, i Kabul

og Kandahar i Afghanistan, herunder radarenheder.

Forsvaret har derudover gennemført støtteoperationer i forbindelse med naturkatastrofer, ek-

sempelvis i det fjerne østen samt som led i det fulde spektrum af operationer, indeholdende

operationer fra alle tre nævnte opgavetyper.

NATO’s International Security Assistance Force.

United Nations Assistance Mission for Iraq.

Side 174 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Selv hvor der overordnet har været tale om stabiliseringsoperationer, har der været et overve-

jende islæt af kamphandlinger. Både i Afghanistan og Irak har operationerne haft karakter af

oprørsbekæmpelse med periodevise højintensive kamphandlinger, mens der på Balkan og i Af-

rika har været tale om mere lavintensive operationer, herunder kontrol med større optøjer samt

adskillelse af stridende parter.

Modstanderne i Irak og Afghanistan har i voksende omfang anvendt asymmetrisk krigsførelse,

der har medført et behov for løbende tilpasninger af danske enheders taktikker, teknikker og

procedurer, herunder et bredere spektrum af beskyttelsesforanstaltninger.

Indsættelserne i klimazoner og terræn, der afviger væsentligt fra danske forhold, har medført

behov for at modificere og nyanskaffe materiel, der kan tåle ekstreme påvirkninger fra varme,

kulde, bjerge, stenørken, marskområder mv.

Truslen i missionerne er primært kommet fra direkte og indirekte beskydning med håndvåben

og mandbårne raketdrevne granater, vejside- og selvmordsbomber. Til imødegåelse heraf har

forsvaret måttet anskaffet nye materieltyper som eksempelvis UAV

til indhentning af efterret-

ninger, materiel til elektronisk opklaring og elektronisk beskyttelse mod den øgede asymmetri-

ske trussel. Af hensyn til personellets beskyttelse har forsvaret måttet øge pansringen af køre-

tøjer og introducere nye forbedrede fragmentationsveste mv. Logistiske enheder udrustes i sti-

gende omfang med pansrede lastvogne, idet disse enheder ofte er målet for modstanderne

grundet deres lettere bevæbning i forhold til egentlige kampenheder. Indførelsen af infanteri-

kampkøretøjer vil medføre, at forsvaret for første gang kommer til at råde over egentligt pan-

serinfanteri. Disse forventes introduceret ved den danske bataljonskampgruppe i Helmandpro-

Unmanned Aerial Vehicle.

Side 175 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

vinsen primo 2010 og vil medføre en væsentlig forøgelse af bataljonskampgruppens mobile

ildkraft.

Sikkerhedsskabelsen er en forudsætning for, at situationen på længere sigt kan stabiliseres i

konfliktområderne. De vigtigste elementer i sikkerhedsskabelsen har været uddannelse af lokale

sikkerhedsstyrker og støtte til genopbygning, herunder medvirken til regeringsførelse ved at

støtte lokale byråd og lignende.

Med indeværende forlig kom der øget fokus på samtænkning af danske militære og civile ind-

satser, hvilket bl.a. har medført en styrket overordnet koordination af den samlede indsats i

missionsområderne og desuden har ført til et samarbejde om de lokale genopbygningsindsatser

mellem forsvarets enheder og rådgivere udsendt af Udenrigsministeriet.

Udviklingen inden for stabiliseringsoperationer og oprørsbekæmpelse har ført til opstilling af nye

kapaciteter som eksempelvis hold til uddannelse af lokale sikkerhedsstyrker eller enheder til

støtte for lokal genopbygning. Disse er blevet opstillet fra gang til gang ved at omskole eller

dobbeltuddanne eksisterende enheder eller ved at sammensætte nye kapaciteter af fast perso-

nel fra alle tre værn (med støtte fra hjemmeværnet), støttestrukturen samt kontraktansat re-

servepersonel. Et andet eksempel er hold til personbeskyttelse (protection teams) af bl.a. per-

soner udsendt af Udenrigsministeriet; denne opgave blev indledningsvis løst af specialoperati-

onsstyrker og militærpoliti fra alle tre værn samt særligt uddannede enheder fra hjemmevær-

net, men der bliver nu uddannet egentlig dedikerede enheder.

Indsættelse i stabiliseringsoperationer i fremmede kulturer har medført store krav til det ud-

sendte personels kulturforståelse, kendskab til folkeretten og regler for magtanvendelse samt

Side 176 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

diplomatiske evner. Danske soldater har vist at kunne håndtere disse forhold i kraft af de kom-

petencer, som de har erhvervet gennem deres opvækst, skolegang og den målrettede, missi-

onsspecifikke uddannelse, som de gennemgår før udsendelse.

De internationale rammer for de danske indsættelser har dels været FN og NATO, dels koalitio-

ner, hvilket har betydet samarbejde med en række forskellige nationer. At dette militære sam-

arbejde er muligt skyldes først og fremmest, at der anvendes fælles doktriner og standarder,

som er et resultat af mere end 50 års standardiseringsarbejde i NATO.

I forbindelse med forsvarets internationale operationer opretholdes altid en dansk kommando-

kæde til den ansvarlige operative kommando i Danmark, som sikrer at styrkebidraget anvendes

inden for det givne mandat. Danske enheder fungerer dog normalt som en integreret del af

internationale formationer, eksempelvis multinationale land-, sø- og luftkomponenter i værns-

fælles styrker.

Ud over deltagelse i internationale operationer har Danmark siden 2003 deltaget i NATO Re-

sponse Force (NRF). De danske bidrag har været fra alle tre værn samt personel fra hjemme-

værnet. Som det hidtil største bidrag har Danmark til NRF-14 i 1. halvår af 2010 tilmeldt Danske

Divisions stab med tilhørende føringsstøtteenheder (i alt ca. 840 mand inklusiv personel fra sø-

værnet, flyvevåbnet og hjemmeværnet) med henblik på at kunne virke som styrkens landho-

vedkvarter.

Indsættelserne fjernt fra Danmark har medført behov for at kunne transportere enheder og

materiel og kunne genforsyne dem over store afstande ved anvendelse af såkaldt strategisk

løftekapacitet. Opgaverne er blevet løst med Roll On - Roll Off skibe, som søværnet har ind-

Side 177 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

chartret i det såkaldte ARK-projekt, samt med transportfly fra flyvevåbnet eller ved at leje

transport på udenlandske militære eller civile transportfly.

Der er årligt afsat 900 mio. kr. (prisniveau 2005 – svarende til 962 mio. kr. prisniveau 2008) på

finanslovens § 35 til de nettomerudgifter, der er direkte relaterede til deltagelse i internationale

operationer, herunder udgifter til missionsspecifik uddannelse, forøgede lønudgifter, merforbrug

af brændstof, reservedele og ammunition samt udgifter til udsendelse og hjemtagning af styr-

kebidrag samt oprettelse, drift og afvikling af lejre, har været stigende i de senere år.

Forsvaret har i indeværende forlig tillige finansieret udgifter til internationale operationer ved at

trække på forsvarets driftsramme, herunder på forsvarets mindreforbrug af lønsum, afsat på

Finanslovens § 12.

Nedenstående figur viser udviklingen i de nettomerudgifter i forbindelse med internationale

operationer, der er afholdt på Finanslovens § 35. Den røde linje markerer det årlige afsatte be-

løb på 962 mio. kr. (i prisniveau 2008). Det skal bemærkes, at tallene for 2008 og 2009 i ne-

denstående figur er baseret på forsvarets prognose for deltagelse i internationale operationer.

Mio. DKR

1020

1000

980

960

940

920

900

880

860

840

2005

2006

2007

2008

2009

Figur 3.9. Udviklingen i nettomerudgifter i forbindelse med internationale operationer afholdt på §35 (prisniveau 2008)

Kilde: Forsvarsministeriet

Side 178 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

I indeværende forligsperiode er det stigningen i de økonomiske udgifter til den igangværende

operation i Afghanistan, der er den mest markante udvikling i forsvaret nettomerudgifter i for-

bindelse med internationale operationer. En markant stigning, der – udover at styrkebidraget er

blevet større - primært skyldes de udfordrende operationsvilkår i missionen samt de forøgede

omkostninger til lufttransport.

Mio. DKR

1200

1000

800

600

400

200

2005

2006

2007

2008

Afghanistan

Irak

Kosovo

Andre

Figur 3.10. Fordelingen af nettomerudgifter på operationsområde (prisniveau 2008)

Kilde: Forsvarsministeriet

Ændrede vilkår for forsvarets internationale opgaveløsning

Forsvarets struktur skal, som tidligere nævnt, ses i sammenhæng med de opgaver, som forsva-

ret løser. Dermed bliver de præmisser og vilkår der lå til grund for dimensioneringen af forsva-

ret ved indgåelse af Aftale om forsvarets ordning 2005 - 2009 af 10. juni 2004 samt ikke mindst

udviklingen af disse afgørende for beskrivelsen af forsvarets aktuelle situation. Vilkårene i for-

bindelse med forsvarets internationale operationer har generelt forandret sig markant siden

indgåelse af indeværende forlig. Ændringerne i vilkårene skyldes primært den ændring af trus-

Side 179 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

lernes karakter, truslernes uforudsigelighed, den højere intensitet i missionerne, det større antal

af - og afstand til de internationale operationer samt den store spredning af styrkebidragene

inden for de enkelte missionsområder.

Forsvarets enheder indgår i forbindelse med internationale operationer generelt i en multinatio-

nal ramme, hvor interoperabilitet er afgørende for operativ succes. En indsat enhed skal samti-

dig kunne løse opgaver inden for alle opgavetyper, herunder skal enheder kunne virke parallelt i

stabiliserings- og støtteoperationer samt indsættelse i kamp.

Truslernes karakter.

Det asymmetriske miljø, hvori forsvarets enheder bliver indsat – det være sig på land, til søs

eller i luften – betyder, at truslernes karakter kan skifte fra dag til dag og fra område til områ-

de. Truslerne vil endvidere sjældent alene være rettet direkte mod enheder i kamp, men også

mod sårbare enheder eller enkeltpersoner – som f.eks. enheder under forskydning i operations-

området, under arbejde i det lokale civilsamfund, eller under ophold i lejr. Truslen mod enheder

til søs kan være tilsvarende asymmetriske angreb i form af små speedbåde, der i høj hastighed

udfører angreb på sårbare enheder eller enheder med høj signalværdi. Fly og helikoptere ople-

ver den asymmetriske trussel fra især mandbårne våbensystemer, der kan gemmes blandt civil-

befolkningen eller bag i en bil, hvorved truslen kan opstå meget hurtigt fra uventet kant og der-

for være svære at forudsige eller nedkæmpe.

Konsekvensen af disse asymmetriske trusler er, at enheder generelt har behov for at opretholde

et højt beredskab, selv i områder, der opfattes som sikre i en konventionel militær forstand.

Samtidig stilles der store krav til enhedernes selvbeskyttelse overalt i missionsområdet, herun-

Side 180 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

der også evnen til at kunne nedkæmpe eller undvige truslen, samt evnen til at skelne truslen

fra det almindelige civile normalbillede.

Den forøgede intensitet i missionerne.

Danske enheder har i de senere år oplevet en forøget intensitet i operationerne. Styrkeindsæt-

telse sker ofte i områder, hvor truslen er meget høj. Enheder må ofte løse deres opgaver under

kamp, og alle typer enheder bliver udsat for beskydning, miner, vejsidebomber og andre trus-

ler. Truslen mod udsendte styrker vil i dag typisk være til stede i hele missionsområdet. De ope-

rative krav er derfor også øget ved enheder, hvor truslen hidtil har været forudsat begrænset,

f.eks. ved logistiske enheder. Samtidig viser erfaringerne, at der under en stabiliserings- og

genopbygningsmission vil være områder, der bærer præg af egentlig krigslignende tilstande.

Som eksempel på dette kan nævnes, at danske enheder i det sydlige Afghanistan inden for

rammerne af en stabiliseringsoperation må løse deres opgaver ved kamp. Denne type opgaver

og operationsmiljø har øget de operative krav til enhedernes og den enkelte soldats uddannel-

se, våben og udrustning. Tillige har det øget behovet for pansrede køretøjer, samt øget beho-

vet for rådighed over højteknologiske sensorer og effektivt kommunikationsmateriel.

De skærpede operationsvilkår og den øgede trussel mod enhederne fordrer desuden ikke blot

bedre materiel ved udsendte enheder, men også at enhederne før udsendelse kan træne reali-

stisk med materiel svarende til det, de udsendes med. Samtidig er der et stigende behov for

nyanskaffelser og opdateringer som følge af modstanderens udvikling af nye kapaciteter og

taktikker. Der er behov for at kunne udnytte nye teknologiske muligheder for at beskytte per-

sonel og materiel generelt. Endeligt er der et behov for, at operativt materiel til uddannelses-

brug i den hjemlige struktur svarer til materiellet i operationsområdet og indeholder relevant

simulationsudstyr, som kan gengive vilkårene på kamppladsen.

Side 181 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Konsekvensen af den forøgede intensitet og ikke mindst tilstedeværelsen af trusler i hele missi-

onsområdet er krav om maksimal beskyttelse af personellet, herunder ved ophold i lejr og un-

der samarbejde med civile institutioner og myndigheder. Derudover sker der en markant større

nedslidning af materiellet indsat i internationale operationer i forhold anvendelsen i den hjemli-

ge struktur, som udgør en større økonomisk udfordring end tidligere antaget.

Afstanden til- og karakteren af geografien i missionsområderne.

Danske enheder har i de seneste år været deployeret længere væk fra Danmark end tidligere.

Samtidig har operationsmønstret med flere samtidige større bidrag i Kosovo, Irak, Afghanistan

og Afrika samt den store geografiske spredning på især bidragene i Afghanistan oversteget det i

indeværende forlig forventede operationsmønster for hæren, der var forudset til to større geo-

grafisk adskilte missioner. Det har ikke mindst kunnet mærkes på områder som kommunikati-

on, logistik, ingeniører og militærpoliti, idet der er behov for sådanne specialer ved alle spredte

enheder. Dette har medført en række strukturelle flaskehalse, der viser sig ved, at strukturen er

på specifikke områder for lille i forhold til de faktiske opgaver, hvorved belastningen på personel

og materiel bliver større end forudset. Den øgede spredning af de udsendte bidrag, kombineret

med manglende eller dårlig infrastruktur i missionsområderne har desuden medført større be-

hov for investeringer til lejre og logistik.

Den øgede spredning af forsvarets internationale engagement har samtidig medført en øget

efterspørgsel på især lufttransportstøtte, der i de seneste år har opereret fra internationale luft-

havne, etablerede baser i missionsområdet og fra primitive grusbaner. Der er således både ef-

terspørgsel efter for strategisk transportkapacitet og for taktiske transportfly, der kan lande på

primitive landingspladser samt efterspørgsel efter kapacitet til at oprette og drive sådanne lan-

Side 182 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

dingspladser. Forsyningstjenesten og evnen til at få forsyningerne videre i operationsområdet

har flere gange vist sig at være en dimensionerende faktor for operationer.

Konsekvenser af dette har været en større belastning af transportflysstrukturen samt sø- og

landbaserede logistiske enheder. Derudover har transportflyskapacitetens evne til at kunne ope-

rere fra primitive flybaser, hvor dele af den lokale infrastruktur skal etableres ved styrkernes

foranstaltning været meget efterspurgt.

Generelt medfører indsættelse af danske styrkebidrag i f.eks. Afrika, Mellemøsten og Asien og-

så, at danske enheder indsættes under stærkt varierede geografiske og klimatiske forhold. Ind-

sættelserne i klimazoner og terræn, der afviger væsentligt fra danske forhold, har medført be-

hov for at modificere og nyanskaffe materiel, der kan tåle ekstreme påvirkninger fra varme,

kulde, bjerge, stenørken, marskområder mv.

Side 183 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

4. K

APITEL

EKNOLOGI OG MATERIEL

Indledning

Dette kapitel giver en generel beskrivelse af materielanskaffelser til forsvaret, den teknologiske

udvikling og forsvarets aktuelle materielsituation, herunder mangler på bl.a. reservedele, am-

munition, drivmidler og uddannelsesmateriel. Beskrivelsen af forsvarets materielsituation bygger

bl.a. på rapporten fra ”Udvalget vedrørende Forsvarets materiel 2007”, der indgår som bilag til

kommissionsberetningen. I forbindelse med den generelle gennemgang af forsvarets aktuelle

materielstatus beskrives F-16 kampflyet specifikt inklusiv en vurdering af levetiden. Kapitlet

sluttes af med at sammenligne det økonomiske niveau for danske materielanskaffelser i forhold

til andre europæiske lande og NATO’s målsætning, samt beskrive dansk forsvarsindustri og for-

svarssamarbejde.

Kapitlet beskriver, hvorledes de ændrede operationsvilkår i internationale operationer påvirker

materielsituationen. Kapitlet belyser overordnet det aktuelle ressourceforbrug på materielområ-

det, såvel som der gives en vurdering af det fremtidige ressourcemæssige behov på materiel-

området.

Der indgår to kerneelementer i forsvarets evne til effektivt, sikkert og succesfuldt at kunne løse

pålagte opgaver: Personel og materiel. Det ene fungerer ikke uden det andet. Da forsvaret,

som beskrevet i kapitel 2, skal kunne løse opgaver over hele konfliktspektret stiller dette endvi-

dere særlige krav – både til personel og materiel.

Side 184 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Da det operative miljø i internationale operationer er blevet mere komplekst og krævende, har

det haft en direkte indvirkning på forsvarets behov for nyt materiel samt forbrug af reservedele

og slid på eksisterende materiel.

Nye kampmetoder fra modstandere betyder, at forsvaret skal være rede til at tilpasse sig, her-

under i forhold til uddannelse af soldater og besætninger samt i forhold til materiel. Deltagelse i

internationale operationer igennem de seneste år har vist, at netop behovet for hurtig anskaf-

felse og indfasning af materiel er nødvendig for at løse opgaverne på forsvarlig vis. Prisen for

ikke at kunne følge med udviklingen teknologisk og materielmæssigt kan i yderste konsekvens

være tab af menneskeliv.

Generelt om materielanskaffelser til forsvaret

Forsvarets, herunder hjemmeværnets, behov for større materielanskaffelser samt opdatering og

levetidsforlængelse af materiellet vurderes løbende. Planlægningen for den materielmæssige

udvikling i forsvaret baseres bl.a. på de nationale og internationale opgaver, som forsvaret skal

kunne løse, og under hensyn til de teknologiske og økonomiske muligheder. Det er målet, at

forsvaret kan levere helstøbte og relevante kapaciteter til den operative opgaveløsning, globalt

og i hele konfliktspektret.

En politisk aftale om forsvaret indeholder traditionelt set en materielinvesteringsplan. Denne er

udtryk for de materielmæssige behov, der på indgåelsestidspunktet ses at være i relation til

anskaffelse af materiel inden for den aftalte økonomiske ramme. I den indeværende aftale om

forsvarets ordning er der af større materielanskaffelser aftalt anskaffelse af bl.a. infanterikamp-

køretøjer, opklaringskøretøjer, pansrede patruljekøretøjer, bjærgningssystemer, ingeniørmateri-

Side 185 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

el, tre patruljeskibe, et transportfly (C-130J Hercules) og fem marinehjemmeværnsfartøjer af

900 klassen.

En række faktorer, herunder ændrede opgaver, ændret operativt miljø og effektforøgelse ved

nyt materiel, vil kunne begrunde, at nyt materiel skal anskaffes, og eksisterende materiel udfa-

ses eller opdateres.

Forsvarets planlægning for større materielanskaffelser omfatter bl.a. fastlæggelse af operative

og tekniske krav til det enkelte materielsystem under hensyntagen til de konkrete tekniske og

økonomiske muligheder. Materiellet skal optimalt set kunne anvendes til en så bred vifte af op-

gaver som muligt, herunder nationale opgaver, internationale operationer samt kollektive for-

svarsopgaver i NATO-regi.

Som en konsekvens af at mange større materielanskaffelser kan være for store for et enkelt

land, blev der i forbindelse med gennemførelsen af Prague Capabilities Commitment (PCC) pro-

cessen i NATO undersøgt muligheden for at gennemføre disse projekter som multinationale

projekter. Selve PCC processen er nu afsluttet, og de projekter, eksempelvis lufttankning og

luftbåren overvågning, der ikke er afsluttet, forsøges gennemført som selvstændige projekter i

NATO.

Kan de tekniske og operative krav opfyldes ved levetidsforlængelse eller modifikation af allere-

de eksisterende materiel, gennemføres dette, såfremt det er billigere end en nyanskaffelse -

alle forhold taget i betragtning. Som hovedregel søges materielsystemer, der allerede er ”hylde-

varer”, det vil sige færdigudviklede og i produktion, anskaffet. Dette forøger endvidere samar-

bejdsmulighederne i internationale operationer. Tilsvarende gør sig gældende, når anskaffelser

Side 186 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

gennemføres som fællesanskaffelser med andre lande. Egentlige udviklingsprojekter kan dog

tilføre fordele, såfremt der skal opnås teknologiske fordele, f.eks. i forhold til øget beskyttelse

mod vejsidebomber eller andre fordele såsom det tætte samarbejde med leverandørerne, der

har resulteret i de fleksible støtteskibe og er videreført i forhold til de kommende fregatter.

Forsvarets opgaveløsning - operationernes og operationsvilkårenes indflydelse på

materielområdet

Forsvarets operative virksomhed omfatter bl.a. internationale operationer i en global ramme og

nationale operationer inden for hele rigsfællesskabets område, hvilket fordrer materielkapacite-

ter til løsning af opgaver både internationalt og nationalt. Alle forsvarets kapaciteter bør som

følge heraf som udgangspunkt kunne anvendes både uden for landets grænser og i en national

opgaveløsning.

Forsvarets nationale opgaver omfatter aktiviteter fra suverænitetshåndhævelse over eftersøg-

nings- og redningsopgaver til specifikke årstids- eller situationsafhængige opgaver i hele rigs-

fællesskabet. Fælles for de nationale opgaver er, at de typisk er veldefinerede, foregår i et

kendt miljø og ofte indgår som en del af forsvarets langtidsplanlægning. Det betyder, at forsva-

rets og hjemmeværnets indsættelse i nationale opgaver for så vidt angår antallet af enheder,

beredskab og dermed materiellets anvendelsesgrad er relativ forudsigelig. Nationale opgaver

kan diktere særlige krav til materiellet, hvilket især gør sig gældende for det materiel, der an-

vendes i det nordatlantiske område, hvor de ofte ekstreme klimatiske forhold stiller særlige krav

til materiellet. Interoperabilitet med øvrige aktører er også nationalt en forudsætning for smidig

og effektiv opgaveløsning.

Side 187 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Som det er beskrevet i de foregående kapitler, så er forsvaret struktureret til at kunne indsætte

operative kapaciteter globalt i det fulde opgavespektrum. Netop evnen til at kunne deltage i det

fulde opgavespektrum har betydning for det materiel, som forsvaret råder over eller skal an-

skaffe. Til alle opgaver, herunder især i relation til deltagelse i internationale operationer, har

forsvarets enheder behov for godt og moderne materiel, så personellet beskyttes bedst muligt,

og der gives mulighed for en effektiv opgaveløsning.

De markante ændringer i vilkårene for forsvarets internationale engagement igennem de sene-

ste år har haft en afsmittende effekt på hele materielområdet, herunder på behovet for nyt ma-

teriel, behovet for klimamodificering, modernisering og opdatering af eksisterende materiel, på

nedslidningen af materiellet, på forbrug af reservedele og ammunition samt på behovet for ma-

teriel til uddannelse og træning.

Materiellets interoperabilitet, det vil sige materiellets mulighed for at virke sammen med andre

landes materiel, især andre NATO-landes, er en særlig vigtig faktor. Specielt i internationale

operationer indsættes danske enheder i større, multinationale rammer, hvor flere værn delta-

ger. Det medfører stadig større krav til interoperabilitet, herunder evnen til teknologisk at kunne

samarbejde på tværs af nationer og værn. Høj grad af interoperabilitet er med til at øge beskyt-

telsen af personellet og muliggøre en effektiv opgaveløsning.

For hele opgavespekteret, nationalt og internationalt, gælder det, at den igangværende udvik-

ling vedrørende netværksbaserede operationer

fremadrettet vil have væsentlig indflydelse for

forsvarets struktur og opgaveløsning, og dermed også for materiellet. Udviklingen vedrørende

Netværksbaserede operationer (forkortet NBO) er en betegnelse for at operationer gennemføres i et

miljø, hvor sensorer, beslutningstagere og våbensystemer knyttes sammen i informationsnetværk på

tværs af niveauer og værnsopdeling mv.mv. Netværksbaserede operationer har bl.a. til formål at ned-

sætte reaktionstiden, det vil sige tiden fra erkendelse til handling.

Side 188 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

netværksbaserede operationer fordrer, at forsvarets eksisterende kapaciteter skal kunne indgå i

informationsnetværk, og at nyanskaffelser skal kunne kobles til relevante informationsnetværk.

Forsvaret følger på dette område udviklingen i NATO, Storbritannien og USA for dels at sikre, at

Danmark fortsat kan fungere som relevant samarbejdspartner, dels for at undgå risici ved ud-

vikling af prototyper, der viser sig forkerte eller uforholdsmæssig dyre.

Den teknologiske udvikling

Generel udvikling

Den generelle teknologiske udvikling indebærer, at den operative forældelse af materielsyste-

mer sker hurtigere, bl.a. fordi forsvarets materiel i stigende omfang baseres på civile produkter,

der udvikles og forældes i hastigt tempo. Dette kan afføde behov for nye materielkapaciteter i

forsvaret, ligesom der hyppigere end tidligere kan være behov for erstatning eller opdatering af

forsvarets materiel.

Informationsteknologi og interoperabilitet

Hvorledes informationsteknologien reelt vil udvikle sig er vanskelig at forudsige pga. de kvante-

spring, der ofte sker på dette område. Den teknologiske udvikling nødvendiggør, at materiel-

genstande er forberedt til opdateringer for så vidt angår informationsteknologi. Det er derfor

muligt, at der i perioden frem mod 2025 vil være behov for flere og hyppigere opdateringer af

forsvarets materielsystemer, primært i relation til våbensystemer, kommunikationsmidler og

sensorer. Egentlige systemplatforme

vil forventeligt have en længere levetid, bl.a. fordi nye

materielsystemer som udgangspunkt vil være forudset at skulle opdateres løbende.

En systemplatform er en materielgenstand, hvorpå der kan monteres f.eks. våbensystemer, sensorer,

kommunikationsudstyr mv. En systemplatform kan f.eks. være et skib, et fly eller en pansret mandskabs-

Side 189 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

En generel hovedretning i civil og militær informationsteknologi er interoperabilitet mellem sy-

stemer gennem samling af hidtidig adskilte netværk samt anvendelse af web-teknologi til for-

midling af informationer.

Såfremt militær tilpasning af civil teknologi er nødvendig, bør denne tilpasning udføres i samar-

bejde med koalitionspartnere, herunder NATO, således at muligheden for interoperabilitet mak-

simeres og effektiviseres bedst muligt. Dette gøres bl.a. ved anvendelse af fælles standarder.

Specifikke danske tilpasninger bør som udgangspunkt undgås, idet denne tilpasning ellers skal

gentages ved efterfølgende opgraderinger.

Improviserede våben

Især improviserede våben udgør en trussel mod udsendte enheder. Improviserede våben an-

vendes typisk mod mål og styrker på jorden, men angreb mod skibe og fly er også forekommet.

Disse nye trusler i det operative miljø, der desværre har medført tab og tilskadekomst blandt

udsendte styrker, søges imødegået via nye modmidler. Modmidler mod improviserede bomber

og andre nyudviklede våben er typisk ikke hyldevarer, men skal udvikles – og dette inden for

kort tid. Derfor er modmidlerne generelt dyre i anskaffelse. Men hurtig udvikling og implemen-

tering af systemer mod improviserede bomber mv. er nødvendig for at sikre de udsendte enhe-

der bedst muligt. Modmidlerne omfatter såvel aktive som passive systemer, herunder sensorer,

således at egne styrker bl.a. sikres via overvågning af planlagte ruter samt varsling.

vogn. Selve systemplatformen består af nogle hovedelementer, herunder fremdrivningssystem (motor)

og konstruktionsmateriale.

Side 190 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Den tid, der er til rådighed til at gennemføre ændringer og tilpasninger af eksisterende materi-

elkapaciteter, forventes reduceret, primært pga. den risiko, som soldaterne vil være udsat for

ved at være ubeskyttet i længere tid.

Beskyttelse og sikring af soldater og materiel

Beskyttelse af egne soldater og besætninger omfatter både aktive og passive elementer. Egen-

beskyttelse kan f.eks. ske ved brug af bemandende eller ubemandede overvågningskapaciteter,

således at en eventuel trussel kan erkendes og dermed undgås eller elimineres.

Passiv sikring af køretøjer kan ske ved hjælp af ekstra pansring, men kan have som konse-

kvens, at nuværende køretøjstyper må udskiftes, fordi de ikke kan bære vægten. Der er også

aktive beskyttelsesmetoder til køretøjer under udvikling, hvor indkommende trusler i form af

granater, missiler mv. detekteres af sensorer, der aktiverer et modmiddel, som aktivt nedkæm-

per den indkommende trussel. Beskyttelsen kan naturligvis også være en kombination af aktivt

og passivt panser.

Sikring mod angreb fra våben, der benytter elektronik i angrebsøjemed, kan opnås via brugen

af elektroniske modmidler, f.eks. støjsendere, hvilket gælder for udstyr til både fly, skibe, køre-

tøjer og enkeltmand.

Den passive sikring af den enkelte soldat sker bl.a. via beskyttelsesudrustning, uniform og en-

keltmandsoppakning. Aktiv egensikring opnås bl.a. via egentlige våbensystemer, herunder vå-

ben til enkeltmand, køretøjer og større systemplatforme.

Side 191 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Endelig er kendskab til situationen på kamppladsen en forudsætning for beskyttelse, herunder

for beskyttelse mod beskydning fra egne enheder. Situationen på kamppladsen, herunder pla-

cering af egne enheder og soldater, formidles via informationsnetværk. Derfor er evnen til at

kunne indgå i netværksbaserede operatoner et vigtigt aspekt af egensikring. Dette afføder krav

om kommunikationsmidler og informationssystemer, der kan indgå i samlede netværksbaserede

operationer.

Ingen af de oven for nævnte elementer i egenbeskyttelse gør det alene. Det er kombinationen

af at råde over de samlede tidssvarende muligheder, passive og aktive, der optimerer beskyttel-

sesgraden mest muligt.

Det skal bemærkes, at materielmæssige løsninger på nye trusler ikke i alle tilfælde er den ene-

ste mulige, eller rigtige, løsning. Evaluering og justering af måden, hvorpå forsvarets materiel

anvendes, indgår også i forbindelse med tilpasningen til nye trusler. På denne måde opsamler

forsvaret løbende erfaringer fra udførte og igangværende operationer, således at procedurer og

uddannelse kan justeres og videreudvikles til det aktuelle og forventede fremtidige operations-

miljø. En tilsvarende studie- og udviklingsvirksomhed foregår i NATO-regi, hvortil Danmark også

bidrager og henter erfaringer fra.

Forsvar mod angreb fra morterer, raketter og artilleri

Styrker indsat i internationale operationer har i de senere år været udsat for et stigende antal

angreb fra morterer og raketter. Som en konsekvens heraf har såvel NATO som USA de sene-

ste år arbejdet på at belyse hvilke forholdsregler – aktive og passive – der kan iværksættes for

at imødegå angreb med raketter, artilleri og morterer (Rockets, Artillery and Mortar, forkortet

RAM). Udmøntningen er koncept for modforholdsregler, benævnt C-RAM (Counter-RAM), hvor

Side 192 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

der dels varsles mod angreb fra raketter, artilleri og morterer, typisk ved hjælp af radar eller

akustisk udstyr, dels kan indkommende granater og raketter nedskydes med kanoner eller mis-

siler. Såvel koncepter som modforholdsregler er for nærværende på et relativt tidligt udviklings-

stade. Der forventes en betydelig udvikling i relation hertil i de kommende år.

Ballistiske missiler og krydsermissiler

Ballistiske missiler og krydsermissiler er også inde i en væsentlig udviklingsfase. Missiler udvik-

les stadig og bliver mere intelligente og fleksible, både hvad angår navigation, evnen til at finde

og ramme målet samt undgå modmidler. De mest moderne missiler har efterhånden opnået en

sådan hastighed og fleksibilitet i angrebsprofil, at bekæmpelse og ødelæggelse af disse er ble-

vet yderst vanskelig. Denne udvikling forventes at fortsætte frem mod 2025. Derfor må der

generelt forventes at ske en international stigning i investeringer til nye taktiske koncepter samt

våbensystemer, der effektivt kan bekæmpe disse missiler.

Jord-til-luft missiler udvikles fortsat, bl.a. for at imødegå den stigende trussel fra diverse varian-

ter af ubemandede fly, krydsermissiler og ballistiske mellemdistancemissiler.

Radarteknologi og sensornetværk

Udviklingen i radarteknologi og sensornetværk er grundlaget for overvågnings- og rekognosce-

ringskapaciteter. Anvendelse af sensornetværk med mange tilknyttede sensorer vil samlet for-

bedre muligheden for erkendelse og identifikation af mål. Den nyeste generation af radarer

benævnes Active Electronically Scanned Array radar (AESA radar). AESA radaren er en multi-

funktionsradarer, der kan anvendes til bl.a. overvågning, målfølgning og elektronisk krigsførel-

se. Den kan være landbaseret, fly- og skibsbåren. Multifunktionsradarer vil endvidere kunne

Side 193 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

anvendes i forbindelse med løsning af opgaver som overvågning af søterritoriet, havmiljøover-

vågning og eftersøgnings- og redningstjeneste. I den forbindelse ses satellitbaserede systemer

tillige at kunne finde anvendelse.

Indtil nu har AESA-radarer været så store, at de skulle bæres af store fly eller skibe. Imidlertid

betyder den teknologiske udvikling, at de nu har fået en størrelse, så de også kan bæres af

mindre platforme, herunder kampfly, der dermed opnår en markant forbedret evne til at over-

våge stor land-, luft- og havområder og bekæmpe mål til lands, til vands og i luften. I kraft af

bl.a. AESA-radaren vil fremtidige kampfly antage karakter af fleksible flerformåls platforme med

væsentlige bredere anvendelsesmuligheder end hidtil, herunder med hensyn til overvågning og

efterretningsindhentning.

Informations- og kommunikationsteknologi

Informations- og kommunikationsteknologi er en sammensmeltning af tidligere teknologier, som

varetager data- og informationsoverførsel mellem mennesker, mennesker til computere og mel-

lem computere. Altså både overførsel af skrift og tale mellem mennesker, men også dataover-

førsel fra system til system, eksempelvis bankvæsen til skattevæsen.

Informations- og kommunikationsteknologi skaber mange muligheder – negative og positive. På

skyggesiden kan nævnes anvendelse til kommunikation og koordination for bl.a. grænseover-

skridende kriminalitet og terrororganisationer, efterretningsindhentning mod danske myndighe-

der af et bredt spektrum af aktører samt en række andre ulovligheder, herunder specielt risiko

for uretmæssig adgang til netværk. Af positive aspekter kan nævnes kommunikation i bred for-

stand, mulighed for global handel med varer og serviceydelser, økonomiske transaktioner på

alle niveauer og døgnåbent for individets kontakt med essentielle institutioner i samfundet.

Side 194 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Danmark, herunder dansk forsvar, er som højteknologisk samfund mere sårbar over for angreb

i cyberspace end mindre teknologisk udviklede samfund.

Cyberspace er også et militært kamprum, der får voksende betydning. Dette skyldes ikke

mindst den voksende afhængighed af informations- og kommunikationssystemer, både i sam-

fundet generelt og i forsvaret specifikt. Angreb mod dansk forsvar i cyberspace behøver ikke

nødvendigvis være mod egentlige våbensystemer. Et angreb kunne også rettes mod f.eks. for-

svarets administrations- og management systemer, herunder DeMars.

Cyberspace kan også benyttes til at sikre eget personel i forbindelse med operationer. F.eks.

kan en modstanders luftforsvarssystemer lammes via angreb på modstanderens informations-

og kommunikationssystemer.

Rapport fra ”Udvalget vedrørende Forsvarets Materiel 2007”

Som en del af forberedelserne til en politisk aftale om forsvarets ordning efter 2009 nedsatte

Forsvarsministeriet den 1. oktober 2007 ”Udvalget vedrørende Forsvarets Materiel 2007”.

Udvalget bestod af repræsentanter fra Forsvarsministeriet, forsvaret og hjemmeværnet, og

opgaven var at foretage en vurdering af levetiden for forsvarets materielsystemer og hovedma-

terielgenstande med udgangspunkt i forsvarets aktuelle materielsituation, materielanskaffelses-

projekter indeholdt i aftale om forsvarets ordning 2005-2009, den teknologiske udvikling, samt

det stigende, internationale engagement.

Side 195 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Udvalget afleverede sin rapport til Forsvarsministeriet den 16. maj 2008. Rapporten blev umid-

delbart herefter sendt til Forsvarskommissionens medlemmer. Rapporten er vedlagt som bilags-

bind 1 til beretningen.

Rapporten fra ”Udvalget vedrørende forsvarets materiel 2007” indgår som bilag til kommissi-

onsberetningen.

Rapporten udgør et væsentligt grundlag for kommissionens belysning af status for forsvarets og

hjemmeværnets materiel. I vurderingen af status for forsvarets og hjemmeværnets materiel

indgår forhold vedrørende materiellets operative anvendelse, den operative anvendelsesgrad

(det vil sige nedslidningen af materiellet), samt den forventede operative, tekniske og økonomi-

ske levetid.

Teknisk levetid

Et materielsystems tekniske levetid er den periode, hvor det rent teknisk er muligt at holde sy-

stemet i drift. Et materielsystem anses således for teknisk forældet, når det af tekniske årsager

ikke er muligt at holde det i drift eller opnå en acceptabel operativ rådighed på grund af f.eks.

stigende fejlrater, manglende mulighed for at skaffe reservedele, manglende mulighed for at

gennemføre modifikationer mv.

For de fleste materielsystemer er der ikke fastsat nogen bestemt teknisk levetid. For nogle ma-

terielsystemer, eller delkomponenter af disse, er den tekniske levetid dog fastsat af leverandø-

ren på baggrund af en sikkerhedsmæssig maksimal driftstid eller anvendelse. Dette gælder

f.eks. for fly. For alle systemer gælder dog, at anvendelse og operationsvilkår, herunder f.eks.

de klimatiske og geografiske forhold, har en stor betydning for den tekniske levetid, idet en

Side 196 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

hyppig anvendelse under ekstreme klimatiske forhold generelt vil betyde en større nedslidning

af materiellet og dermed også en mindre teknisk levetid, eksempelvis på grund af stigende fejl-

rater.

En særlig form for teknisk forældelse er miljømæssig forældelse, hvor materielsystemet ikke

længere overholder gældende miljøregler, og ikke af tekniske eller økonomiske årsager kan

modificeres, så disse regler kan opfyldes.

Den tekniske levetid kan undertiden øges ved en levetidsforlængelse, der forbedrer materielsy-

stemets tekniske tilstand og øger den af leverandøren fastsætte maksimale driftstid. En betin-

gelse for at gennemføre en levetidsforlængelse er, at materiellet besidder det tilstrækkelige,

tekniske udviklingspotentiale.

Operativ levetid

Et materielsystems operative levetid er den tid, hvor systemet med hensyn til effekt og ydeevne

bidrager effektivt til løsning af den stillede opgave.

Et materielsystem anses således for operativt forældet, hvis det på grund af manglende opera-

tiv effekt eller ydeevne, herunder f.eks. også beskyttelsesgrad, ikke bidrager tilstrækkeligt til

løsningen af den stillede opgave. Materiellets evne til at indgå i rammerne af netværksbaserede

operationer er tillige en af de parametre, der indgå i vurderingen af operativ levetid.

Den operative levetid for et materielsystem afhænger af udviklingen i de operationsvilkår, som

systemet indsættes i. Da operationsvilkårene specielt i internationale operationer kan være me-

Side 197 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

get dynamiske, betyder det, at et materielsystem inden for et kort tidsrum kan blive operativt

forældet, f.eks. hvis ændrede operationsvilkår tilsiger en anden beskyttelsesgrad.

Den operative levetid for materielsystemer kan eventuelt øges ved at gennemføre en større

samlet opdatering og/eller løbende mindre modifikationer og opdateringer i systemets levetid.

De dynamiske operationsvilkår og f.eks. et stort islæt af softwarebaserede komponenter bety-

der, at det for en række materielsystemer er nødvendigt med en løbende opdatering, for at

disse ikke skal blive operativt forældede. En betingelse for at gennemføre et større opdate-

ringsprogram er, at materiellet besidder det tilstrækkelige tekniske udviklingspotentiale.

Økonomisk levetid

Et materielsystems økonomiske levetid er den tid, hvor det rent økonomisk lønner sig at holde

systemet i drift.

Et materielsystem anses således for økonomisk urentabelt, hvis enten driften af et eksisterende

system er så meget dyrere end drift af et nyt og mere tidssvarende system, at udgifterne i for-

bindelse med en nyanskaffelse kan udlignes inden for en rimelig periode, eller hvis den operati-

ve ydeevne og effekt af et materielsystem ikke står mål med de udgifter, der er forbundet med

driften af systemet.

For mindre komplicerede materielsystemer vil driften af et nyt system normalt være mindre

ressourcekrævende end for et eksisterende system af tilsvarende type, hvorimod tendensen for

nye mere komplicerede materielsystemer er modsatrettet. Nye komplicerede materielsystemer

medfører i mange tilfælde forøgede driftsudgifter på grund af en række forhold som f.eks. stør-

Side 198 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

re kompleksitet herunder et større antal komponenter, dyrere reservedele, nødvendigheden af

løbende softwareopdateringer mv.

Som nævnt under teknisk og operativ levetid kan en opdatering eller levetidsforlængelse even-

tuelt anvendes til at afhjælpe, at et materielsystem bliver operativt eller teknisk forældet. Øko-

nomiske hensyn har også i den forbindelse stor betydning, idet opdatering eller levetidsforlæn-

gelse af et eksisterende system ofte anvendes i stedet for en indledningsvis meget omkost-

ningstung nyanskaffelse. Restlevetiden efter gennemførelsen af en levetidsforlængelse vil dog

oftest være kortere end for nyt materiel.

Kapacitetsbeskrivelserne i rapporten fra ”Udvalget vedrørende Forsvarets Materiel 2007”

Kapacitetsbeskrivelserne i rapporten fra ”Udvalget vedrørende Forsvarets Materiel 2007” vurde-

rer levetiden for hvert område over perioden 2010-2030. Afsluttende foretages en samlet afvej-

ning af kapacitetens levetid angivet med årstal for skiftene mellem ”tilfredsstillende” (er opera-

tivt, teknisk og økonomisk i stand til at varetage en operativ funktion), ”mindre tilfredsstillende”

(er operativt, teknisk og økonomisk i stand til at varetage en reduceret operativ funktion) og

”ikke tilfredsstillende” (er af operative, tekniske og økonomiske årsager ikke i stand til at vare-

tage en operativ funktion).

De detaljerede kapacitetsbeskrivelser fremgår af rapporten fra ”Udvalget vedrørende Forsvarets

materiel 2007”, hvorfor de ikke er medtaget i nærværende kapitel. Eneste undtagelse er beskri-

velsen af de danske F-16 kampfly. Da Forsvarskommissionen jævnfør kommissoriet skal overve-

je spørgsmålet om eventuel erstatningsanskaffelse for forsvarets nuværende F-16 fly, er neden

for gengivet beskrivelsen i rapporten fra ”Udvalget vedrørende Forsvarets materiel 2007” af de

danske F-16 kampfly og vurderingen af deres levetid. Det bemærkes, at der i øjeblikket pågår

Side 199 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

et nærmere analysearbejde i forsvaret og i en tværministeriel arbejdsgruppe vedrørende even-

tuel erstatningsanskaffelse for forsvarets nuværende F-16 fly, herunder eventuel levetidsfor-

længelse af at antal af de nuværende F-16 fly, med henblik på, at resultatet kan indgå som en

del af regeringens samlede beslutningsgrundlag for eventuel anskaffelse af nye kampfly, som

forudses fremlagt i 1. halvår 2009. Beslutningsgrundlaget baseres på flere faktorer, der bl.a.

omfatter både politiske, økonomiske og militærfaglige forhold.

Beskrivelse af de danske F-16 kampfly

Anskaffelsen af F-16 Fighting Falcon kampfly

Forsvarets F-16 anskaffelse omfattede 58 fly, der blev leveret over en treårs periode fra januar

1980. Anskaffelse af yderligere 12 F-16 fly, det såkaldte ”Follow-on Buy”, blev besluttet i 1985.

Første fly af denne serie ankom i december 1989. Danmark har efterfølgende anskaffet yderli-

gere henholdsvis tre og fire brugte F-16 fly fra det amerikanske flyvevåben

. Den samlede F-16

anskaffelse omfatter således i alt 77 fly.

Havarier og strukturtilpasninger for F-16

I perioden 1983-2001 har forsvaret mistet ni fly som følge af havarier, og ved strukturtilpasnin-

gen i forbindelse nuværende forsvarsforlig, hvor F-16 strukturen blev reduceret til 48 operative

Beskrivelsen er en gengivelse af afsnittet vedrørende de danske F-16 kampfly i rapporten fra ”Udvalget

vedrørende Forsvarets Materiel 2007”, kapitel 2, side 151 til 155, idet der i gengivelsen her er indsat un-

deroverskrifter. Gengivelsen fortsætter frem til afsnittet ”Status på F-16 flådens flyvetimer”.

Som supplement til oplysningerne i rapporten fra ”Udvalget vedrørende Forsvarets Materiel 2007” kan

det oplyses, at anskaffelsen af de supplerende syv F-16 fly skete i 1990'erne med det formål at kompen-

sere for allerede indtrufne og forventede tab i forbindelse med daglige operationer. De tre første fly var

stadig i drift i US Air National Guard på anskaffelsestidspunktet. De resterende fire fly havde US Air For-

ce allerede udfaset og konserveret, såfremt der måtte blive behov for at indfase flyene i operativ drift

igen. De seks af F-16 flyene var ensædede fly (F-16A), imens et enkelt var et tosædet F-16 fly (F-16B).

Alle flyene var F-16 block 15 udgaven fra produktionsårene 1982 og 1983 (det tosædede fly var dog fra

1980).

Side 200 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

kampfly, blev seks fly udfaset. Som led i strukturtilpasningen blev der udarbejdet en egentlig

udfasningsplan for de nuværende 62 F-16 kampfly, der gradvis reducerer antallet af kampfly til

48 under hensyntagen til tabsrate, restlevetid og planlagte modifikationsprogrammer. Forsva-

rets 48 operative kampfly er alle placeret ved Fighter Wing Skrydstrup.

Beskrivelse af F-16 flyet

F-16 Fighting Falcon er et ”multi-rolle” kampfly. Det betyder, at det kan udføre en række for-

skellige opgaver og missionstyper mod såvel luft- som overflademål, og de danske F-16 fly kan

gennemføre hovedparten af de kategorier af luftoperationer, der er muligt at gennemføre med

kampfly.

F-16 flåden er sammensat af henholdsvis 38 block 15 fly og 24 block 10 fly. Af disse er 13 fly

tosædede. Den væsentligste forskel mellem block 10 og block 15 konfigurationerne er, at block

10 flyene ikke kan bære laserdesigneringsudstyr til understøttelse af indsats med laserstyrede

præcisionsvåben, og endvidere har begrænsninger med hensyn til vingernes kapacitet at bære

Side 201 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

avancerede våbentyper som Advanced Medium Range Air-to-Air Missile (AMRAAM) og luftfor-

svarsmissilet AIM-9X Sidewinder.

Forskellen mellem de to versioner øges i takt med den teknologiske og operative udvikling, hvor

nye våbentyper og større vægt på offensive missioner medfører ændret krav til den operative

uddannelse af piloter. I praksis betyder det, at hovedparten af den offensive og dele af den

defensive træning samt deltagelse i internationale operationer alene gennemføres med block 15

fly. Block 10 flyene anvendes primært til den indledende omskoling af piloter, træning af de

grundlæggende operative færdigheder og til det nationale afvisningsberedskab. Forskellen mel-

lem de to versioner medfører øget anvendelse og derved nedslidning af block 15 flyene. Block

10 flyene kan ombygges til en block 15 lignende konfiguration, hvis der opstår levetidsproble-

mer for block 15 flyene.

Gennemførte opdateringsprogrammer

De danske F-16 fly er moderniseret til Mid Life Update standard (M1) sidst i halvfemserne, og

opdateres fortsat efter programmer, som benævnes M2 til M6, så de teknologisk kan løse rele-

vante kampflyopgaver, som f.eks. netværksbaserede operationer, præcisions bombning og ef-

fektiv selvbeskyttelse. Opdateringerne gennemføres i samarbejde med europæiske F-16 bruge-

re og det amerikanske flyvevåben. I øjeblikket er 24 fly moderniseret til M4-standard, og øvrige

fly er opdateret til M2 konfigurationen. M5 opdateringen indledes i 2008, og M6 opdateringen

blev godkendt ved aktstykke i januar 2008 og forventes påbegyndt i 2012.

Opdateringsprogram M4

Opdateringsprogram M4 omfatter:

Side 202 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

•

Indførelse af hjelmmonteret sigtesystem

Kapacitet til netværksbaserede operationer (LINK-16)

Night vision goggles

kapabilitet

Luftforsvarsmissil AIM-9X Sidewinder kapabilitet

Joint Direct Attack Munition (JDAM

) kapabilitet.

Styrket anvendelse af GPS-styrede våben, så det blev muligt at anvende våben, der bå-

de styres med GPS og laser, hvilket sikrer stor præcision i våbenafleveringen.

Konstruktionsmæssige forbedringer

I forbindelse med gennemførelsen af de kombinerede opdateringsprogrammer gennemføres af

logistiske årsager også et betydeligt strukturforbedringsprogram til imødegåelse af flere erkend-

te problemområder på flyet. Den operative og teknologiske udvikling betyder, at F-16 flyet be-

lastes langt mere end det er designet til. De operative opgaver og det daglige træningsmønster

kræver langt tungere konfigurationer og operationer med andre flyveprofiler end oprindelig

tænkt for flyet.

Begge dele belaster flyets struktur, og vil resultere i revnedannelser i krop og vinger, der over

tid vil medføre en øget vedligeholdelsesopgave og i enkelte tilfælde et flyvesikkerhedsmæssigt

problem. Det nuværende program vedrører selve flykroppen. Der er planlagt et vingeprogram i

perioden 2010-2013 til at afhjælpe levetidsproblemerne i vingerne. Yderligere kan der blive

behov for, at enkelte block 15 fly gennemgår et mindre strukturprogram sidst i perioden. Det

samlede strukturprogram skal sikre, at det enkelte block 15 fly kan holde til en samlet flyvetids-

belastning på ca. 6.500 flyvetimer.

Intelligent lysforstærkningsbrille til brug under natflyvning.

GPS (Global Positioning System) styring til bomber.

Side 203 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Billedet herover viser revnedannelse ud for flyets cockpit,

hvor udbedring kræver udskiftning af strukturdelen.

Opdateringsprogram M5 og M6

M5 og M6 programmet er planlagt gennemført på de 38 block 15 fly, og omfatter følgende:

Opdateringsprogram M5:

•

Tilpasning til udviklingen i GPS satellitnavigation

Udbygning af præcisionsvåbenkapacitet, herunder mulighed for anvendelse af langtræk-

kende luft-til-jord våben herunder det amerikanske Joint Air-to-Surface Standoff Missile

(JASSM)

•

Udbygning af kapaciteten for netværksbaserede operationer

Udbygning af flyets selvbeskyttelseskapacitet

Forberedelse til den fremtidige udvikling på identifikationsområdet

Overgang til mere effektiv computerbaseret missionsplanlægning i form af Joint Mission

Planning System

Opdateringsprogram M6:

Side 204 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

•

Indførelse af IFF Mode 5 identifikationsevne

Udbygning af LINK-16 funktioner

Forberedelse til anvendelse af nye præcisionsstyrede våbentyper

Forbedring af allerede indførte funktionaliteter

Våbensystemer og opgaver for F-16

Forsvaret råder over alsidige våbensystemer til F-16, der bidrager til den operative fleksibilitet i

både luftforsvarsrollen og mod jordmål. I luftforsvarsmissilerne anvendes radar- og infrarøde

sensorer som styring, mens de præcisionsstyrede våben mod jordmål benytter enten GPS, in-

frarød eller laserstyring.

Flyets systemer kombineret med de til rådighed værende våben sikrer en fleksibel evne til leve-

ring af en netop tilstrækkelig våbeneffekt med minimal risiko for følgeskader på civile og øvrige

omgivelser.

I luftforsvarsrollen anvendes flyet til suverænitetshævdelse og afvisningsoperationer af dansk

luftrum samt lejlighedsvis i andre NATO-lande. Danske F-16 fly har således deltaget i hævdel-

sen af suveræniteten i luftrummet over de baltiske lande

. F-16 har desuden været anvendt i

internationale operationer i denne rolle i bl.a. Kosovo. Flyet anvendes også til at beskytte store

formationer af fly i offensive operationer.

Ved Folketingsbeslutning B 35 af 9. december 2008, ”Forslag til folketingsbeslutning om dansk styrke-

bidrag til NATO’s rotationsordning til overvågning og afvisningsberedskab i islandsk luftrum som led i

NATO’s integrerede luftforsvar” blev det besluttet at bidrage med fire F-16 kampfly til air policing på Is-

land i tre uger i 1. kvartal 2009.

Side 205 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Mod mål på landjorden anvendes flyet som en del af offensive formationer af fly. Flyet anven-

des også til støtte af landtropper med præcisionsstyrede våben. Danske F-16 varetog denne

opgave i Afghanistan i samarbejde med indsatte specialstyrker. F-16 kampflyets teknologiske

formåen tillader, at piloten kan modtage og behandle direktiver og missionsordrer under flyv-

ning. Det betyder, at F-16 kan omdirigeres med kort varsel for at støtte et pludseligt opstået

behov for støtte af landstyrker.

For at kunne operere i operationer under højt trusselsniveau er flyene modificeret med en selv-

beskyttelsespakke til beskyttelse mod fjendtlige våben.

Operativ levetid

Med den igangværende modifikationsrække indføres nye funktionaliteter, som sikrer, at flyene

fortsat kan anvendes i internationale operationer. Den operative anvendelsesmulighed vurderes

som tilfredsstillende i perioden frem til ca. 2020.

Efter 2020 vil evnen til at kunne indgå i internationale missioner fra dag ét i en offensiv, freds-

skabende luftkampagne forholdsvis hurtigt aftage. Der vil på dette tidspunkt være flere nye

typer kampfly, der er mere effektive til løsning af denne type opgaver. F-16 vil derfor i stigende

grad blive en mindre foretrukken platform i koalitionsoperationer. F-16 vil derfor operativt blive

”ikke tilfredsstillende” i løbet af få år.

Teknisk og økonomisk levetid

Med de igangsatte og planlagte modifikationer og strukturelle vedligeholdelsesprogrammer for-

ventes F-16 flyenes tekniske levetid at kunne strækkes til ca. 2020. Det må det forventes, at

Side 206 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

udgiftsniveauet til drift og vedligeholdelse vil være stigende gennem perioden frem til ca. 2020.

Efter 2020 vil der være systemer og komponenter, der ikke længere kan holdes i drift. Det dre-

jer sig bl.a. om flyets motor, hvor der allerede i dag er indkøbt kritiske reservedele til den plan-

lagte restlevetid. Delene er udgået af produktion, og kan ikke genanskaffes.

En opdatering af motoren er en betydelig investering, og gennemføres den sent i levetiden vil

nytteværdien være yderst begrænset. Yderligere skal der investeres i Flight Control System,

generator, hydraulikkomponenter samt støtteudstyr. Forsvarets vedligeholdelsesprogrammer og

investeringer er baseret på en endelig udfasning omkring 2020. Det betyder, at flyets struktur

og systemer på dette tidspunkt vil være nedslidte. Det vil derfor kræve uforholdsmæssige store

investeringer at øge den tekniske levetid for F-16 mærkbart.

Samlet vurdering

Samlet vurderes de M5 og M6 opdaterede F-16 fly at være tilfredsstillende frem til ca. 2020 om

end kapaciteten gradvis reduceres i takt med F-16 flyenes udfasning frem mod dette tidspunkt.

Fra 2020 bliver F-16 gradvis ikke tilfredsstillende i løbet af få år.

Status på F-16 flådens flyvetimer

Som et supplement til rapporten fra ”Udvalget vedrørende Forsvarets Materiel 2007” kan det

nævnes, at da det med indeværende forlig blev besluttet at reducere antallet af F-16 til 48

flystel, blev det samtidig besluttet at lave en intelligent udfasning, der indebærer, at et flystel i

princippet ikke udfases før det er ”slidt op”. Opretholdelse af en større flåde end de 48 fly gør

det muligt at levere det antal flyvetimer frem til udfasning, som ambitionsniveau og opgaveløs-

Side 207 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

ning påkræver. Rent praktisk bliver den samlede flyvetimeproduktion frem til den endelige F-16

udfasning fordelt over flere stel.

Denne løsning giver logistisk mere redundans og er samtidig mere økonomisk, idet der som

nævnt spares på omkostningerne til strukturopdateringer. Således råder forsvaret pt. over 62 F-

16 flystel. Nedenstående figur viser hvorledes dette tal reduceres gennem trinvis udfasning.

Block 15 fly - samt et mindre antal opdaterede block 10 fly - forventes at kunne holde til en

samlet flyvetidsbelastning på ca. 6.500 flyvetimer.

7000

6000

5000

4000

M ax antal f lyvetimer

Aktuel f lyvetid

3000

2000

1000

Figur 4.1 - Antal flyvetimer fordelt på de eksisterende 62 F-16 flystel (ultimo 2008).

Kilde: Forsvarskommandoen

De fremadrettede materieludgifter

Udgifter relateret til materiel kan overordnet opdeles i fire hovedområder:

•

Større materielanskaffelser.

Forbrug af ammunition, reservedele og drivmidler.

Side 208 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

•

Drift af eksisterende materiel, herunder opdateringer og moderniseringer.

Genanskaffelse af materiel, der er gået tabt i kamp.

Større materielanskaffelser

Materielanskaffelser omfatter generelt omkostninger til investering i materiel (f.eks. fly, skibe og

køretøjer), herunder genanskaffelser af eksisterende materiel. I tilknytning til selve materielan-

skaffelsen indkøbes tilhørende logistik og reservedelsbeholdninger.

Da de udsendte styrkers sikkerhed, som bl.a. tilvejebringes igennem materiellet, nødvendigvis

må prioriteres, er investeringer i materiel til understøttelse af det internationale engagement

blevet tilgodeset og fremskyndet. Som følge heraf har forsvaret de seneste år forskudt materiel-

investeringerne tidsmæssigt, således at udvalgte betalinger for andet materiel er udskudt i tid.

Som eksempel herpå kan nævnes anskaffelsen af bjærgningskøretøjer, indsatsfartøjer til frø-

mandskorpset og ingeniørmateriel. Tilsvarende har forsvaret prioriteret investering i materiel til

styrker indsat i internationale operationer frem for materiel til styrker under opstilling og ud-

dannelse.

Der er således samlet set oparbejdet et efterslæb i forhold til investeringer i andet materiel.

Efterslæbet omfatter primært materiel til uddannelsesbrug i den hjemlige struktur. Behovet for

uddannelsesmateriel beskrives nærmere i næste afsnit.

Uddannelsesmateriel

Tilstrækkeligt og rigtigt materiel til uddannelse er en forudsætning for at forsvaret kan løse de

pålagte opgaver. Dette materiel skal svare til materiellet i de relevante operationsområder og

Side 209 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

indeholde relevant simulationsudstyr, som kan gengive vilkårene på kamppladsen. Der er i for-

bindelse med uddannelse af enheder til internationale operationer blevet konstateret en mangel

i uddannelsesmateriel. Manglerne omfatter en række materielgenstande, fra køretøjer til per-

sonlig udrustning. Forsvaret har inden for det økonomiske råderum og leverandørernes mulig-

heder for at gennemføre leveringer anskaffet, eller iværksat anskaffelse, af det supplerende

nødvendige uddannelsesmateriel. Fælles for udestående mangler er, at der ikke er afsat finan-

siering til disse anskaffelser i indeværende forlig.

De udestående mangler omfatter bl.a. følgende materiel:

•

Syv stk. pansrede mandskabsvogne af typen Piranha.

Radioer af forskellige modeller – i alt ca. 2.100 stk.

150 stk. elektronisk beskyttelsesudstyr til sikring mod bl.a. vejsidebomber.

Tre sæt materiel til Tactical Air Control Party (TACP).

Materiellet anvendes ved de enheder (TACP), der leder flystøtten for indsatte enheder.

Materiellet omfatter lasermarkeringssystem, infrarød pointer samt krypterede taktiske

satellitradioer.

•

75 tunge maskingeværer (modificerede)

Ingeniørmateriel

Behovet dækker over en bred vifte af forskellige materielgenstande, bl.a. bulldozere,

læssemaskiner, rendegravere, jordhøvle, dumpere, teleskoplæssere, minesøgere samt

øvrigt udstyr, der anvendes af ingeniørenhederne.

Det er Forsvarskommandoens vurdering, at anskaffelse af uddannelsesmateriel samlet set vil

kræve en engangsinvestering på ca. en mia. kr.

Side 210 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Investeringer til genanskaffelser

Forsvaret har analyseret det fremadrettede behov for ressourcer til større materielinvesteringer

– ud over ovennævnte engangsinvestering i uddannelsesmateriel - såfremt forsvarets og

hjemmeværnets nuværende kapaciteter skal opretholdes, det vil sige genanskaffes på de tids-

punkter, som fremgår af rapporten fra ”Udvalget vedrørende Forsvarets Materiel 2007”.

Det fremgår af denne rapport, at levetiden for forsvarets og hjemmeværnets større materielsy-

stemer generelt rækker minimum 10 – 15 år frem. En række af forsvarets og hjemmeværnets

materielsystemer har dog en resterende levetid på mindre end ca. 10 – 12 år, hvorfor genan-

skaffelse, yderligere levetidsforlængelse eller udfasning - i det omfang kapaciteten ikke skal

opretholdes - bør besluttes inden for de nærmeste år.

Dette omfatter større materielkapaciteter og en lang række mindre kapaciteter. Rapporten pe-

ger på, at der på en række områder vil være behov for investeringer i nyt materiel i det om-

fang, de pågældende kapaciteter ønskes opretholdt. Det er forudsat, at dette skal ske, når -

eller umiddelbart før - en kapacitet i henhold til rapporten fra ”Udvalget vedrørende Forsvarets

materiel 2007” bliver klassificeret som utilfredsstillende. Endvidere viser erfaringen, at der er

behov for at anskaffe yderligere materiel til visse eksisterende kapaciteter, således at disse op-

når den nødvendige robusthed.

I indeværende forligsperiode er der politisk aftalt materielinvesteringer for ca. 3,0 mia. kr.

årligt.

I prisniveau 2008.

Side 211 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Genanskaffelse af materiel, der går tabt i forbindelse med deltagelse i internationale operatio-

ner, behandles senere i kapitlet.

Forbrug af ammunition, drivmidler og andre forsyningsgenstande

Det kan konstateres, at der har været en væsentlig forøgelse af forbruget af drivmidler og am-

munition mv. på grund af deltagelsen i internationale operationer, herunder i forbindelse med

forberedende uddannelse forud for udsendelse. Derudover medfører operationsmønstret, de

lange forsyningsveje og leveringstider fra underleverandører, at behovet for lageropbygning er

forøget. Forbruget – og dermed lagerbehovet - overstiger det niveau, der var forudset ved ind-

gåelsen af det nuværende forsvarsforlig. Forsvaret har i vid udstrækning trukket på de eksiste-

rende lagerbeholdninger for at inddække dette øgede og ændrede behov. Forsvarets lagre

vurderes på en række områder nu at være nede på et niveau, hvor indkøb er nødvendige for at

bringe lagerbeholdningen i overensstemmelse med forsvarets nye behov og dermed på et ope-

rativt tilfredsstillende niveau for fortsat at kunne understøtte de igangværende og kommende

operationer. Hensigten er, at undgå situationer, hvor udsendte enheder må vente på operativt

kritiske forsyninger.

Et antal af forsvarets materielkapaciteter vil jævnfør rapporten fra ”Udvalget vedrørende For-

svarets Materiel 2007” allerede nu eller inden for de nærmeste år stå over for en situation, hvor

reservedelsbeholdningen ikke er tilfredsstillende. Dette omfatter bl.a. reservedele til følgende

kapaciteter:

•

Pansrede mandskabsvogne af typen Piranha

Overhead Weapon Stations (LEMUR)

Kampvogn Leopard 2A5.

Side 212 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

•

Infanterikampkøretøj CV9035.

Maritim helikopter Lynx MK 90B.

Helikopter EH-101

De nævnte reservedele er vid udstrækning væsentlige for de materielkapaciteter, der indgår i

forbindelse med løsningen af både nationale og internationale opgaver.

Sammenfattende medfører de seneste års ændrede behov for opfyldning af lagerbeholdninger-

ne, at forsvaret isoleret set har behov for at foretage en engangsinvestering for at bringe lager-

beholdningerne op på et forsvarligt niveau, således at igangværende operationer kan under-

støttes tilfredsstillende. Det er Forsvarskommandoens vurdering, at der isoleret set er behov for

en engangsinvestering for at kunne genopfylde lagre.

Forsvaret råder over en beholdning af klyngeammunition til artilleri og raketkastere, der skal

destrueres inden medio 2017 i henhold til ”Convention on Cluster Munitions”, som blev under-

skrevet af Danmark i december 2008.

Fremadrettede løbende årlige udgifter til reservedele, ammunition og drivmidler er omtalt i næ-

ste afsnit.

Side 213 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Drift af eksisterende materiel, herunder opdateringer og moderniseringer samt forbrug af driv-

midler, ammunition og reservedele

Driften af det eksisterende materiel er kendetegnet ved, at materiellet under de aktuelle vilkår

for opgaveløsningen nedslides i højere grad end før, ligesom der er et forøget behov for løben-

de opdateringer og moderniseringer. Derudover er der et højere forbrug af reservedele, ammu-

nition og drivmidler, ikke kun som følge af selve deltagelsen i operationerne men også som føl-

ge af større intensitet i uddannelsesforløbene op til de internationale operationer. Endvidere

stiller truslen mod styrker udsendt i internationale operationer krav om ekstra og bedre beskyt-

telse, herunder f.eks. ekstra pansring og beskyttelsesudstyr. Endelig medfører samarbejdet med

alliancepartnere og behovet for at være modstanderen teknologisk overlegen, at der stilles sta-

dig større krav til materiellets evne til at kunne kommunikere og udveksle data med andre sy-

stemer.

Samlet set er der sket en forøgelse af udgifterne til drift, opdatering og genanskaffelse af mate-

riel, især som konsekvens af indsættelsen af styrker i internationale operationer samt den for-

udgående forberedelse hertil. Denne udgiftsforøgelse er i forligsperioden 2005 - 2009 delvist

blevet finansieret via et mindreforbrug af forsvarets lønsum. Af den samlede udsparede lønsum

på ca. 1,4 mia. kr.

i perioden 2005 – 2008 er der i alt konkret blevet anvendt knap 800 mio.

kr.

til materielanskaffelser og -drift i forbindelse med internationale operationer.

Den fremadrettede materieldrift vurderes fortsat at være stigende, og forsvaret som helhed

vurderes således at stå overfor en situation, hvor de ressourcer, der i indeværende forsvarsfor-

I prisniveau 2008.

Side 214 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

lig er afsat til materieldrift, fremadrettet ikke er tilstrækkelig til at opretholde driften af materiel-

let.

I indeværende forligsperiode er der afsat ca. 3,3 mia. kr.

årligt til materieldrift.

Materieldriftsudgifter, der er meromkostninger direkte relateret til deltagelsen i internationale

operationer, herunder tab af materiel, forudses inddækket via midler afsat specifikt hertil. Så-

danne udgifter vil på materieldriftsområdet bl.a. omfatte forbrug af ammunition, drivmidler og

reservedele, samt større nedslidning af materiellet pga. den aktuelle deltagelse i internationale

operationer. Desuden kan der opstå akutte behov for opdateringer eller moderniseringer i for-

bindelse med deltagelsen i internationale operationer, f.eks. ekstra pansring eller beskyttelse

mod vejsidebomber.

Fordelingen af de forventede fremadrettede hovedposter på materieldriftsbudgettet fremgår af

nedenstående figur 4.2

I prisniveau 2008.

Side 215 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Driftsudgifter

17%

37%

17%

Indkøb til lager

Materielrelaterede

serviceydelser

Drivmidler

Ammunition

Øvrige materielanskaffelser

20%

Figur 4.2. Forventet fordeling af materieldriftsudgifter på hovedposter. Angivet i procent af

de samlede fremadrettede materieldriftsudgifter for perioden 2010 - 2014.

Kilde: Forsvarskommandoen

Genanskaffelse af materiel, der er gået tabt i internationale operationer

Deltagelsen i internationale operationer med højt operativt tempo har medført tab af materiel i

kamphandlinger, hvilket ikke var forudset ved indgåelsen af indeværende forsvarsforlig.

Alene i 2008 har forsvaret i forbindelse med operationerne i Afghanistan haft 32 skader på kø-

retøjer. Disse omfatter:

•

Otte skader på kampvogne af typen Leopard 2A5

En skade på bjærgningsvogn Leopard 1

Otte skader på pansrede mandskabsvogne af typen Piranha

Tolv skader på pansrede mandskabsvogne af typen M113 G3

Én skade på tungt personkøretøj

To skader på lastvogne

Side 216 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Vurderingen af, hvorvidt de enkelte køretøjer er totalskadede eller kan repareres, er endnu ikke

afsluttet. Den foreløbige vurdering peger på, at minimum to kampvogne, ti pansrede mand-

skabsvogne, det tunge personkøretøj og de to lastvognene er totalskadede.

Forsvarskommandoen har oplyst, at de samlede udgifter for genanskaffelse eller reparation af

de beskadigede eller mistede køretøjer i 2008 vil beløbe sig til 277 mio. kr. Forsvarskommando-

en har endvidere oplyst, at de samlede udgifter for genanskaffelse eller reparation af beskadi-

gede eller mistede køretøjer i perioden 1. januar 2009 – 1. marts 2009 vil beløbe sig til knap 60

mio. kr.

Dertil kommer tab af personlig udrustning og andre materielgenstande, f.eks. containere, uni-

former, Overhead Weapon Stations, maskingeværer, geværer M95, pistoler, mørkemateriel,

udstyr til elektronisk krigsførelse, radiomateriel, sanitetsmateriel, ingeniørmateriel, beskyttel-

sesmateriel, minerydningsmateriel mv.

Side 217 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Det samlede beløb for tabtgået materiel vil selvsagt kunne variere betydeligt fra år til år, bl.a.

på baggrund af karakteren af de operationer, som forsvaret måtte deltage i, og afhængig af

antallet af soldater og typen af udsendte enheder. Tab af materiel er at betragte som en mer-

omkostning direkte forbundet med deltagelsen i en international operation og vil således skulle

indgå i nettomerudgifterne for den aktuelle mission.

Sammenfatning af forsvarets fremadrettede materieludgifter

Forsvarets og hjemmeværnets fremadrettede behov for midler til materiel kan på baggrund af

ovenstående sammenfattes således:

En isoleret engangsudgift til anskaffelse af uddannelsesmateriel.

En isoleret engangsudgift til opbygning af lagre.

En isoleret engangsudgift til destruktion af beholdningen af klyngeammunition.

En samlet årlig materielramme til investeringer og drift.

Hertil kommer materielrelaterede meromkostninger, der er direkte forbundet med deltagelsen i

en international operation, herunder bl.a. drift af materiellet i operationsområdet og genanskaf-

felse af materiel, der er beskadiget eller mistet i forbindelse med operationerne.

Materielanskaffelser i forhold til NATO’s målsætning og i forhold til andre europæi-

ske lande

Historisk set har der siden 1995 været speciel fokus på den andel af forsvarsbudgettet, de allie-

rede anvendte på materielinvesteringer. Årsagen hertil har været, at der blev identificeret

”

shortfalls

” i form af kapacitetsmangler indenfor en række vigtige områder, som alle krævede

Side 218 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

yderligere materielinvesteringer. Hertil kom nødvendigheden af løbende at transformere Allian-

cens militære kapaciteter og fastholde denne kapacitet.

I 1995 indførtes således en målsætning om, at nationerne skulle anvende en vis procentdel af

deres forsvarsbudget på materielinvesteringer. Denne målsætning blev først konkretiseret til at

være fokuseret på NATO’s gennemsnit. I 2006 blev det besluttet at fokusere på et mere fast

mål på 20 % af forsvarsbudgettet.

Hovedformålet med de overordnede målsætninger i Alliancens forsvarsplanlægning er at sikre,

at Alliancen i fællesskab er i stand til at opfylde sit militære ambitionsniveau. Der er to grund-

læggende parametre for at ambitionsniveauet vil kunne opfyldes: Kvantiteten og kvaliteten af

de allieredes styrker og kapaciteter. Målsætningen om anvendelse af 2 % af bruttonationalpro-

duktet (BNP) på forsvaret kan grundlæggende siges at understøtte det kvantitative aspekt,

mens målsætningen om at anvende 20 % af forsvarsbudgettet på materielinvesteringer kan

siges at understøtte det kvalitative aspekt.

Begge målsætninger understøtter i øvrigt en mere ligelig byrdedeling, det vil sige et øget euro-

pæiske bidrag, når det gælder tilvejebringelse af kapaciteter. Der er i NATO enighed om, at

andelen af BNP, der anvendes på forsvarsbudgettet, og andelen af forsvarsbudgettet, der an-

vendes på materielinvesteringer, er væsentlige indikatorer i vurderingen af, hvorvidt en nation

påtager sig en rimelig del af byrden.

20 %-målsætningen understøtter desuden de allieredes løbende transformation, og at omkost-

ningstunge kritiske kapaciteter udvikles eller fastholdes på trods af perioder med høj operative

belastninger.

Side 219 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Det har i flere år været en væsentlig parameter i NATO’s vurdering af det enkelte alliancelands

engagement og solidaritet i Alliancen i hvilken grad målsætningen blev imødekommet. I NATO’s

optik vil svigtende materielinvesteringer betyde, at NATO’s militære ”værktøjskasse” ikke opda-

teres tilstrækkeligt - og med tiden nedslides og udtømmes. Evne og vilje til at bidrage til at dele

risiko, byrder og sikkerhed reflekteres ifølge NATO bl.a. af det enkelte lands materielinveste-

ringsbudget.

Figur 4.3 viser, at Danmark i 2007 med afsæt i den nugældende opgørelsesmetode for materi-

elinvesteringer lå lavere end vores primære europæiske operationspartneres hvad angår mate-

rielinvesteringer.

Procent

Danmark

4,4

33,2

24,1

8,8

24,3

Nederlandene

Frankrig

Sverige

Canada

Norge

Figur 4.3. - Materielinvesteringer i procent af det samlede forsvarsbudget

Kilde: Forsvarskommissionens egne tal på baggrund af EU og NATO statistik

Dansk forsvarsindustri og industrisamarbejde

I international sammenhæng er dansk forsvarsindustri forholdsvis lille. Ifølge data fra branche-

foreningen Forsvars- og Aerospaceindustrien i Danmark har foreningens pt. ca. 40 medlemmer

Side 220 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

gennem de seneste fem år haft en stabil forsvarsrelateret omsætning på ca. 1,5 mia. kr. Dertil

kommer en række virksomheder, som i mindre omfang har forsvarsrelaterede produkter som en

del af deres forretning.

I lighed med de fleste andre lande har Danmark indført regler for industrisamarbejde (mod-

køb)

. Formålet med industrisamarbejdsreglerne er at styrke danske forsvarsrelaterede virk-

somheders teknologisk niveau, markedsadgang og samarbejde med udenlandske leverandører

af forsvarsmateriel. Dansk forsvarsindustri møder nemlig lignende industrisamarbejdsordninger

på eksportmarkederne. Derudover begrænser en lang række lande - heriblandt verdens største

aftagere af forsvarsmateriel så som USA, Rusland, Kina, Storbritannien, Frankrig og Tyskland -

typisk udbuddet af forsvarsmateriel på deres hjemmemarkeder til kun at omfatte egne industri-

er. Danmark yder ikke samme beskyttelse af dansk forsvarsindustri i indkøbssituationen. Det

ville i givet fald som følge af den beskedne størrelse af danske forsvarsindustri betyde, at dansk

forsvars muligheder for at købe forsvarsmateriel ville være yderst begrænset.

De danske industrisamarbejdsregler pålægger udenlandske leverandører af forsvarsmateriel til

Danmark at placere ordrer hos eller gennemføre industrisamarbejde med danske virksomheder

for en værdi svarende til 100 % af kontraktsummen med forsvaret. Alle materielanskaffelser er

i henhold til nugældende cirkulære som udgangspunkt omfattet af krav om indgåelse af indu-

strisamarbejdsaftaler svarende til hele anskaffelsessummen. Undtaget herfra er:

Ordrer placeret i Danmark.

De danske regler for industrisamarbejde er reguleret i erhvervsfremmeloven (lov nr. 602 af 24. juni

2005) og er beskrevet i bekendtgørelse (nr. 992 af 4. oktober 2006), cirkulære om industrisamarbejde

ved køb af forsvarsmateriel (nr. 75 af 4. oktober 2006) og administrativt udstedte retningslinjer af 1.

februar 2008

Undtagelser fra EU’s udbudsregler i forbindelse med køb af forsvarsmateriel har EU hjem-

mel i EF-traktatens artikel 296.

Side 221 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Anskaffelse af brugt eller civilt materiel.

Dokumentation og tjenesteydelser.

Uddannelse i forbindelse med anskaffelsesprojekter.

Bygge- og anlægsarbejder undtaget fra kravet om industrisamarbejde.

Herudover er der en bagatelgrænse på 5 mio. kr.

Kravet om industrisamarbejde bliver gennemført som industrisamarbejdsaftaler mellem den

udenlandske leverandør og Erhvervs- og Byggestyrelsen. Her bliver de nærmere vilkår for afvik-

ling af den enkelte leverandørs forpligtelse fastlagt. Den udenlandske leverandør kan få god-

kendt industrisamarbejde hos Erhvervs- og Byggestyrelsen, hvis det omfatter forsvarsrelaterede

produkter, teknologier og tjenesteydelser, herunder teknologisk beslægtede produkter til sikring

af infrastruktur eller andre offentlige sikkerhedsopgaver eller inden for civil luft- og rumfart.

Erhvervs- og Byggestyrelsen godkender almindelige køb hos danske virksomheder med samme

værdi som summen af ordrer placeret hos danske virksomheder. Industrisamarbejde kan blive

godkendt med mere end summen af ordrer placeret hos danske virksomheder, hvis det medvir-

ker til forskning og udvikling, teknologioverførsel, efteruddannelse, finansiel bistand eller lig-

nende.

Industrisamarbejdsreglerne betyder, at det er en forudsætning for, at forsvaret kan anskaffe

forsvarsmateriel i udlandet, at leverandøren forinden har indgået en industrisamarbejdsaftale.

Industrisamarbejdsaftalerne må dog ikke have opsættende virkning på forsvarets anskaffelse af

materiel, herunder i forbindelse med standardiseringer, hvis hensynet til rigets sikkerhed ikke

muliggør en rettidig indgåelse af en industrisamarbejdsaftale. Hvis hensynet til rigets sikkerhed

gøres gældende, skal leverandøren snarest efterfølgende indgå en industrisamarbejdsaftale

Side 222 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

med Erhvervs- og Byggestyrelsen. Samtidig skal forsvaret umiddelbart efter indgåelse af kon-

trakt med udenlandsk leverandør underrette Erhvervs- og Byggestyrelsen med en begrundelse

for, hvorfor industrisamarbejdsaftalen ikke er indgået rettidigt. Erhvervs- og Byggestyrelsen

orienterer Folketingets Forsvarsudvalg og Erhvervsudvalg herom.

Misligholder en udenlandsk leverandør en industrisamarbejdsaftale, har Erhvervs- og Byggesty-

relsen mulighed for at black-liste leverandøren. Konsekvensen af en sådan black-listning er, at

forsvaret ikke kan købe materiel fra leverandøren.

EU har opbygget et europæisk forsvarsagentur, som bl.a. har til formål at styrke EU’s industri-

og teknologibase på forsvarsområdet og skabe et konkurrencedygtigt europæisk marked for

forsvarsudstyr. Derudover skal agenturet bidrage til at udvikle EU-landenes forsvarskapaciteter,

at fremme europæisk forsvarsrelateret forskning og teknologiudvikling samt at fremme europæ-

isk samarbejde om forsvarsmateriel. Danmark deltager som følge af EU-forsvarsforbeholdet ikke

i det europæiske forsvarsagentur, EDA. Alle øvrige EU-lande deltager i agenturet.

Side 223 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

5. K

APITEL

EDARBEJDERENS ROLLE OG VILKÅR

Indledning

I dette kapitel beskrives forsvarets nuværende situation inden for personelområdet, med særlig

fokus på bemandingssituationen, de tiltag forsvaret allerede har foretaget - og de planlagte -

for at sikre en bedre fastholdelse, medarbejdernes nuværende rolle og vilkår i forsvaret samt de

forhold på arbejdsmarkedet og i samfundet, der kan have indflydelse på forsvarets evne til at

rekruttere og fastholde medarbejdere.

Medarbejderens rolle og vilkår vil blive bredt beskrevet, men med fokus på konsekvenserne for

medarbejderne af forsvarets omfattende og krævende bidrag til de internationale operationer.

Forsvarets Personeltjeneste (FPT) som organisation, og de udfordringer tjenesten for nærvæ-

rende har, vil blive beskrevet i kapitel 6.

Forsvarets og hjemmeværnets nuværende bemandingssituation

Ved udgangen af indeværende forlig vil den samlede struktur i forsvaret bestå af ca. 17.300

militære årsværk – ekskl. værnepligtige – samt ca. 6.000 civile årsværk (eksklusiv EU-elever).

Hjemmeværnets struktur omfatter ca. 300 militære årsværk og ca. 350 civile årsværk. Hertil

kommer ca. 22.000 frivillige medlemmer i aktiv struktur og ca. 28.000 i reserven. Hjemmevær-

net opstiller tillige – med støtte fra Forsvarskommandoens myndigheder – ca. 900 officerer og

befalingsmænd af reserven til den regionale føringsstruktur, som kan føre forsvarets totalfor-

svarsstyrke. Forsvaret vurderer, at der ved udgangen af indeværende forlig vil være en mang-

lende bemanding på ca. 12,7 % i forsvarets militære ansatte, svarende til ca. 2.300 ubesatte

Side 224 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

stillinger. Heraf er ca. 200 stillinger midlertidigt besat med civile medarbejdere i militære stillin-

ger. Dette nedbringer den reelle mangel til ca. 2.100 stillinger.

Den lave bemandingsprocent har medført et mindre forbrug af lønsum i forsvaret. Den samlede

værdi af den uforbrugte lønsum i forsvaret i perioden 2005-2008 er således opgjort til at være

ca. 1,4 mia. kr. Den uforbrugte lønsum er bl.a. anvendt til fastholdelsestiltag på personelområ-

det og de ekstraordinære udgifter som følge af de internationale opgaver.

Forsvarets interne prognoser for udviklingen i bemandingen er udspecificeret i nedenstående

skema. Skemaet er delt op på de tre værn og viser det totale antal årsværk i Forsvarsministeri-

ets myndighedsområde, som skal besættes af militært personel fra det pågældende værn, an-

tallet af årsværk samt den procentvise mangel. Nedenstående oversigt er eksklusiv værnepligti-

ge.

Personel uden for den militære rangfølge (sundhedsfagligt personel, musikere, auditører og gejstligt

personel) er indeholdt i opgørelsen. Det skal hertil bemærkes, at forsvarets uddannelsessystem ikke pro-

ducerer til disse områder, men personel hertil rekrutteres fra eksterne uddannelsesområder. Det betyder,

at bemandingsprocenten inden for ovennævnte områder er tæt på 100 %, men samtidig ikke giver et

helt retvisende billede af forsvarets uddannelsesmæssige udfordringer.

Side 225 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Bemandingssituationen 2009

Hæren

Antal

årsværk

besat

Chefniveau

Lederniveau

Mellemleder-

niveau

Manuelt

niveau

220

1504

Mangel

16,90 %

Søværnet

Antal

årsværk

besat

104

643

Mangel

2,80 %

22,50 %

Flyvevåbnet

Antal

årsværk

besat

681

Mangel

8,10 %

19,80 %

Antal

årsværk

totalt

430

3.489

Antal

årsværk

besat

415

2828

Mangel

total

661

Mangler i

3,50 %

18,90 %

2.841

4274

4,60 %

17,30 %

886

1681

5,00 %

9,20 %

1.138

1621

15,50 %

7,30 %

5.279

8.765

17.964

4.865

7.576

15.684

414

1.189

2.279

7,80 %

13,50 %

12,70%

Tabel 5.1. Bemandingssituationen i 2009, eksklusive værnepligtige

Kilde: Forsvarskommandoen

De tilsvarende tal for civile medarbejdere fremgår af nedenstående figur, hvoraf det også frem-

går at der er ansat flere civile i strukturen end planlagt. Dette er en beslutning, der er truffet for

delvist at kompensere for personelmanglerne i den militære struktur. Civilt personel på især

manuelt og mellemlederniveau anvendes – i den grad det findes muligt – til at afhjælpe mang-

len af militært personel på samme niveauer. Overforbruget af civile vil falde i takt med, at for-

svaret rekrutterer og uddanner militært personel til denne gruppe af militære stillinger.

Bemandingssituationen 2009

Antal årsværk

Mangel Total

Mangel i Procent

Totalt

besat

3,3 %

1.559

1.513

3,0 %

845

879

-34

-4,0 %

3.285

3.509

-224

-6,8 %

5.779

5.988

-209

-3,6 %

Tabel 5.2. Bemandingssituationen for civile i 2009

Kilde: Forsvarskommandoen

Civilt chefniveau

Civilt lederniveau

Civilt mellemlederniveau

Civilt manuelt niveau

Civile i alt

Side 226 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Forsvaret har med succes gennemført en øget rekruttering af civile medarbejdere. Dette er bl.a.

sket ved hjælp af kampagnen ”Civil i forsvaret.dk”. Det betyder, at den civile struktur allerede

nu er fuldt bemandet. Endvidere har forsvaret som en del af de iværksatte bemandingstiltag

forøget den civile personelstruktur for at afhjælpe manglen på militært personel, hvor dette har

været muligt.

Hjemmeværnets bemandingssituation er præget af tilsvarende fastholdelses- og rekrutterings-

udfordringer.

Bemandingssituationen for hjemmeværnet ultimo 2009

Antal stillin- Antal

Mangler i

ger besat

årsværk Mangel

procent

totalt

total

Chefniveau

Lederniveau

188

217

13,4 %

Mellemleder-

niveau

8,7 %

Manuelt

5,3 %

niveau

284

318

10,7 %

Tabel 5.3. Bemandingssituationen for hjemmeværnet ultimo 2009

Kilde: Hjemmeværnskommandoen

For gruppen af yngre officerer og for stampersonel, der forbliver i forsvaret, betyder den skitse-

rede mangel en markant belastning. For begge grupper gælder det, at det primært er de opera-

tive og uddannende enheder, der rammes af personelmangel. Det medfører, at forsvarets ka-

paciteter og enheder i mindre omfang end planlagt kan opstilles og uddannes. Hermed er der

færre enheder at indsætte, hvilket bl.a. betyder, at der er kortere tid mellem udsendelserne for

det tilbageværende personel. For hæren betyder manglen på officerer og erfarne befalings-

Der er 16 officerer af reserven ansat på korttidskontrakt. Dette personel er ikke med i oversigten.

Der er p.t. 22 officerer fra det øvrige forsvar i hjemmeværnets struktur og 7 officerer fra hjemmevær-

net i det øvrige forsvars struktur. Det giver samlet en mangel i hjemmeværnet på 49, svarende til 15,4%

og på lederniveauet specifikt på 39, svarende 18%.

Side 227 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

mænd bl.a., at sergenter under basisuddannelsen for værnepligtige (HBU

) står med et ansvar

for delingsstørrelser af ca. 40 personer, hvilket de ikke er uddannet eller har erfaringen til. For

søværnet betyder manglen på stampersonel og officersniveauerne, at det har været nødvendigt

at henlægge fem sejlende enheder – en korvet og fire standard flex fartøjer af Flyvefisken-

klassen. For flyvevåbnet betyder det bl.a., at teknikområdet er underbemandet, hvorved det er

vanskeligt at producere tilstrækkeligt med flyvetimer. Den manglende tilgang af unge officerer

til hjemmeværnet betyder, at støtten til de frivillige, især på distriktsniveau, samt hjemmevær-

nets støtte til forsvaret såvel internationalt som nationalt reduceres. Dette skyldes bl.a., at

hjemmeværnets yngre officerer varetager en række driftsorienterede opgaver, der i givet fald

skal overtages af de frivillige, hvorved disse får mindre tid til uddannelse og operativ indsættel-

se til støtte for forsvaret og det civile samfund.

For at forbedre fastholdelsen af forsvarets personel iværksatte forsvaret en række konkrete

tiltag – benævnt Operation Bedre Hverdag - der indeholder en lang række tiltag inden for seks

overordnede områder:

•

Arbejdsvilkår – skabe rammer for at kunne udføre sit arbejde, herunder etablering af

fjernarbejdspladser og internetadgang på søværnets skibe.

•

Øge produktionen af officerer, befalingsmænd og specialister for gennem tilpasning af

uddannelserne at imødegå den høje afgang blandt konstabler, befalingsmænd og yngre

officerer.

•

Forbedre sundheden blandt forsvarets ansatte.

Øge fleksibiliteten i relation til forvaltning af personellet, herunder udvide mulighederne

for langtidsansættelse og opnormering af antallet af ansatte i Forsvarets Personeltjene-

ste.

Hærens Basisuddannelse.

Side 228 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

•

Reducere belastningen på personellet, herunder ansættelse af vikarer til aflastning af

administrativt og logistisk personel – for bl.a. at sikre en hurtigere behandling af reser-

vedele.

•

Løn, tillæg og personalegoder, forbedre tillægsstrukturen for at kunne fastholde særligt

udsatte personelgrupper og anvendelsen af frihed optjent under internationale operatio-

ner.

Tiltagene har således vidt forskellig karakter med hensyn til omfang, økonomi og effekt. Visse

tiltag er hurtigt sat i værk, og opnår effekt på kort sigt. Som eksempler på dette kan nævnes

administrative ændringer omkring optjening og afvikling af frihed samt antal hjemrejser til per-

sonel i internationale operationer og tilskud til sociale og faglige arrangementer for medarbej-

derne. Andre tiltag har et længere og mere strategisk sigte. Det gælder eksempelvis den øgede

produktion af officerer og specialister, som sker gennem længerevarende uddannelsesforløb.

Operation Bedre Hverdag medfører i indeværende forligsperiode – det vil sige frem til og med

2009 – en omkostning på op mod 1 mia. kr.

I indeværende forlig er midlerne til at finansiere tiltagene i Operation Bedre Hverdag fundet ved

at anvende lønsum, der ikke er forbrugt på grund af ubesatte stillinger, samt ved en række

omprioriteringer af forsvarets drifts- og investeringsmidler. Efter indeværende forligsperiode

forventes Operation Bedre Hverdag isoleret set at medføre varige årlige udgifter på op til ca.

300 mio. kr. såfremt de iværksatte tiltag videreføres efter indeværende forlig.

Side 229 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Effekten af Operation Bedre Hverdag kan på nuværende tidspunkt kun svagt aflæses som et

fald i afgangstallene. Det skyldes bl.a., at den samlede pakke af tiltag virkningsmæssigt har en

lang indkøringsperiode.

For yderligere at sikre en forbedring af personelsituationen planlægger forsvaret at iværksætte

en række yderligere langsigtede tiltag – benævnt forsvarets bemandingsstrategi - for at styrke

rekrutteringen og fastholdelsen af personellet. Tiltagene gennemføres primært inden for områ-

derne yngre officerer - et større antal horisontale og vertikale avancementsstillinger - samt øget

anvendelse af civile uddannelser og faglig udvikling for oversergenter, faglærte og ufaglærte

specialister. Tiltagene indeholder derudover en ny reserveofficersordning og øget fleksibilitet i

forbindelse med stillingsbesættelse (øget brug af overførelse af civile kvalifikationer til militære

stillinger).

Disse rekrutterings- og fastholdelsestiltag vurderes fremadrettet - såfremt de iværksættes og

fastholdes udover indeværende forlig – isoleret set at ville koste forsvaret op til ca. 200 mio. kr.

årligt.

I forlængelse af ”Operation Bedre Hverdag” har forsvaret iværksat yderligere analysearbejder

med henblik på at afdække målrettede tiltag til at bedre bemandingen inden for en kortere år-

række. Dette arbejde er sket i samarbejde med Forsvarsministeriet, ligesom konsulentfirmaet

McKinsey & Co har været inddraget.

Forsvarets bemandingsstrategi er baseret på en struktureret vidensindhentning, hvor den nu-

værende viden om afgangsårsager og rekruttering inddrages som grundlag for arbejdet. I til-

slutning hertil interviewes udvalgte medarbejdere fra og potentielle medarbejdere til forsvaret

Side 230 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

med henblik på bedst muligt at afdække barrierer og positive faktorer for ansættelse i forsva-

ret. Det vurderes på baggrund af udformningen af forsvarets bemandingsstrategi, at forsvarets

personelsituation kan forbedres yderligere gennem en forøget rekruttering og fastholdelse, men

også at forsvaret står over for en meget kompleks opgave med at fastholde og rekruttere per-

sonel.

Arbejdet har været rettet mod at optimere indsatsen yderligere med henblik på at klarlægge

behovet for målrettede tiltag inden for særligt kritiske personaleområder.

For yngre officerer er der især behov for at forbedre karrieremulighederne ved at etablere flere

vertikale og horisontale avancementsmuligheder, men også behov for at gøre den horisontale

karriere mere attraktiv gennem horisontale videreuddannelser. Endvidere er der behov for at

forbedre rekrutteringsindsatsen.

For oversergenter forventes hovedindsatsområdet at være forbedrede incitaments- og lønfor-

hold, men også at sikre en bedre og bredere faglig udvikling, bl.a. gennem civile kompetencegi-

vende kurser.

For faglærte specialister forventes indsatsområderne at være faglig udvikling og en forbedret

rekrutteringsindsats. Endvidere skal lønforholdene afstemmes til det omgivende samfunds.

For ufaglærte specialister forventes indsatsområderne at være faglig udvikling og en forbedret

rekrutteringsindsats. Endvidere skal der for ufaglærte specialister ske en forbedring på incita-

ments- og lønområdet for at styrke den interne rekruttering.

Lønforhold er et overenskomstspørgsmål. Teksten er således et udtryk for intentionen i forsvarets be-

mandingsstrategi.

Side 231 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

På reserveofficersområdet etableres en decideret ny reserveofficersuddannelse, der har et an-

det sigte end den tidligere reserveofficersuddannelse. Hvor de tidligere reserveofficerer blev

uddannet med henblik på at virke i mobiliseringsstyrken og territorialforsvarets enheder, er

formålet med den nye reserveofficersuddannelse primært at uddanne reserveofficerer, der kan

aflaste og supplere forsvarets fastansatte officerer i forbindelse med uddannelse af værnepligti-

ge, samt efterfølgende at kunne virke som førere i den regionale føringsstruktur. Tiltaget vil

medføre en årlig uddannelse af ca. 40 officerer af reserven i hæren og ca. 10 officerer af reser-

ven i flyvevåbnet. Reserveofficersuddannelsen er iværksat.

Under forudsætning af, at disse tiltag virker, og at de nye grundofficersuddannelser vil medføre

en væsentlig forøgelse af rekrutteringen, forudses den nuværende afgang inden for officers-

gruppen bedre at kunne håndteres, og den samlede mangel på officerer forventes dermed væ-

sentligt reduceret. Årsagen til den forventede forbedring i rekrutteringen til officersuddannelsen

er bl.a., at den nye grundofficersuddannelse medfører, at de yngre officerer allerede gennemfø-

rer den første gavntjeneste efter en uddannelsestid på 8 – 16 måneder, hvilket sammen med

de ændrede ansøgningskrav forventes at ville appellere til en bredere kreds end den hidtidige

officersuddannelse.

I nedenstående prognoser, der ikke indeholder hjemmeværnets personel, er bl.a. indregnet en

øget rekruttering til og optagelse på forsvarets uddannelser. Den øgede optagelse på forsvarets

uddannelser medfører behov for at udvide forsvarets uddannelseskapacitet. Såfremt en udvidel-

se af uddannelseskapaciteten iværksættes og fastholdes, forventes de samlede omkostninger

hertil isoleret set at beløbe sig op til ca. 200 mio. kr. årligt. Hovedparten af disse omkostninger

Lønforhold er et overenskomstspørgsmål. Teksten er således et udtryk for intentionen i forsvarets be-

mandingsstrategi.

Side 232 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

hidrører fra aflønning af det fordoblede antal elevårsværk samt forøgelsen af årsværk ved ud-

dannelsesenheder mv. Endvidere vurderes der isoleret set at være et behov for op til ca. 100

mio. kr. til engangsinvesteringer i forbindelse med udvidelse af forsvarets etablissementer til at

håndtere det større uddannelsesbehov, såfremt en udvidelse af uddannelseskapaciteten iværk-

sættes og fastholdes. Initiativet kan tilpasses behovet, og en prioritering skal ses i forhold til

udviklingen i konjunktursituationen.

Rekrutterings-, elevantalsbehov og produktionskapaciteten vil som udgangspunkt blive reduce-

ret, når fuld bemanding opnås.

Såfremt det kan lykkes at genansætte tidligere ansatte, vil dette have en række fordele. Bl.a. vil

forsvaret ikke skulle bekoste grund- og eventuelt videreuddannelse, opbygning af kompetencer,

erfaring og så videre Langt hovedparten af tidligere ansatte vil således fortsat kunne være vær-

difulde medarbejdere for forsvaret.

Der er i rammen af Operation Bedre Hverdag iværksat en række yderlige tiltag for i muligt om-

fang at skabe interesse for tilbagevenden til en ansættelse i forsvaret. Bl.a. holdes systematisk

kontakt til medarbejderen gennem den periode, hvor der er givet tjenestefrihed uden løn, både

fra enhedens side og centralt fra personeltjenesten side. Formålet er at holde den tidligere an-

satte opdateret på, hvad der rører sig i forsvaret, og orientere om job og karrieremuligheder,

såfremt de tidligere ansatte ønsker at vende tilbage til Forsvaret. Endvidere er der etableret et

elektronisk stillingsønskesystem, der er et internetbaseret initiativ, der ligeledes skal give såvel

militært ansatte som tidligere ansatte et bedre overblik over eventuelt ledige militære stillinger i

forsvaret og dermed bidrage til en øget indflydelse på egen karriere- og kompetenceudvikling.

Systemet giver tillige tidligere militært ansatte mulighed for at tilkendegive et eventuelt ønske

Side 233 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

om at genindtræde i forsvaret, ligesom der kan søges information om myndigheders stillinger,

og hvor et Curriculum Vitae indeholdende mere generelle ønsker om ansættelse kan deponeres.

Det bemærkes, at hvis den konjunkturbestemte udvikling på arbejdsmarkedet fører til en lavere

personelomsætning i forsvaret end forventet på tidspunktet for opgørelsen af merbehovet, vur-

deres det muligt at nedjustere forsvarets opgjorte merbehov på personelområdet, jævnfør

ovenfor. De beskrevne tiltag bør derfor løbende tilpasses den konjunkturbestemte del af perso-

naleomsætningen.

Såfremt de ovennævnte tiltag iværksættes i fornødent omfang, vurderes udviklingen i beman-

dingen for de militære grupper at blive som afbildet på nedenstående figurer.

Fælles for de tre figurer er, at den øverste linje viser forsvarets strukturelle behov, som det er

anført i indeværende forlig, inden for den anførte militære gruppe, henholdsvis officerer (fra

premierløjtnant til og med major/orlogskaptajn), befalingsmænd og konstabler. Den nederste

linje viser forsvarets prognose for bemandingen. Derudover indeholder alle tre figurer en kraftig

stigning i prognosen for bemandingen. Denne stigning er primært et udtryk for de iværksatte

tiltag samt den planlagte bemandingsstrategi, herunder specielt det øgede indtag på forsvarets

uddannelser. Stigningen falder senere hos officererne, da uddannelsen er tilsvarende længere.

Nedenstående figurer er baseret på en vurderet personaleomsætning på 5 % for officersgrup-

pen, 8 % for befalingsmandsgruppen og 15 % for konstabelgruppen som følge af en gennem-

snitlig betragtning af den aktuelle personaleomsætning inden for de enkelte personelgrupper.

Modellen arbejder med 97 % som fyldt struktur som følge af tomme stillinger ved jobrotation

og afsked.

Side 234 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Officersgruppen

4000

3441

3500

3285

3301

3375

3000

3089

3176

3041

2905

2500

2855

2828

2666

2696

2884

3158

3284

Antal stillinger

Antal officerer

3.527 3.581 3.581 3.581 3.581 3.581 3.581

3.454 3.489

2000

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Figur 5.1. Antal stillinger sammenlignet med antal officerer til rådighed

Kilde: Forsvarskommandoen

Befalingsmandsgruppen

5500

5.279

5.151

5000

4992

4693

4517

4500

4455

4.657

4865

Antal stillinger

Antal befalingsmænd

4341

4259

4000

4167

4369

5154

5153

5192

5241

5262

5.439

5.460

5.461

3838

3500

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Figur 5.2. Antal stillinger sammenlignet med antal befalingsmænd til rådighed

Kilde: Forsvarskommandoen

Konstabelgruppen

9.500

9.000

8.530

8.500

8.000

7.500

7.019

7.000

6.409

6.500

5.946

6.000

5.500

5810

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

6214

6351

6927

6833

7576

8190

Antal stillinger

Antal konstabler

8.447

8774

8.765

8848

8840

8837

8838

9.110

9.130

9.121

Figur 5.3. Antal stillinger sammenlignet med antal konstabler til rådighed

Kilde: Forsvarskommandoen

Side 235 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Fælles for alle tre personelprognoser er, at der forventes en balance i bemandingen omkring

2014, såfremt ovennævnte tiltag iværksættes, og der lægges en uændret personelnormering til

grund.

Som det fremgår af ovenstående figurer, har forsvaret i indeværende forligsperiode haft svært

ved at fastholde militært personale, særligt yngre officerer, befalingsmænd samt konstabler

med faglige uddannelse og faglige specialister. For disse områders vedkommende har der væ-

ret en større personaleomsætning, end det har været muligt at rekruttere til. Trods dette viser

figurerne samtidig, at det har været muligt at rekruttere til en faktisk opbygning af særligt kon-

stabelniveauet. Der er således i dag flere militære ansatte i forsvaret, end der var ved forligspe-

riodens start.

Reservepersonel

Personel af reserven er en samlende betegnelse for personel, der har valgt en løsere ansættel-

sesform til forsvaret end fastansatte. Det er således den enkeltes ansættelsesforhold og ikke

uddannelsesbaggrunden, der er afgørende for betegnelsen ”reserven”.

Den tidligere reservepersonelordning, der var beregnet til at fylde især officersniveauet i den

kolde krigs mobiliseringsforsvar, blev af forsvaret, bl.a. som følge af nedlæggelse af mobilise-

ringsforsvaret og transformationen mod et mere deployerbart forsvar, nedlagt i forbindelse med

indeværende forlig. Det har imidlertid vist sig, at en reserveofficersordning vil kunne medvirke

til at løse forsvarets samlede opgavekompleks.

I 2008 blev der derfor etableret en ny reservepersonelordning, herunder reserveofficersordning,

der er begrundet i forsvarets opgaver i det nationale krise- og katastrofeberedskab samt den

Side 236 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

opgavevaretagelse i forbindelse med det internationale engagement, som reservepersonel vil

kunne bidrage med. Forsvarets krav til personellets viden, færdigheder og holdninger er ændret

væsentligt. Der er således væsentlig forskel på den kompetenceprofil, der var gældende for

bl.a. officerer af reserven under den kolde krig, og den kompetenceprofil, der er gældende i

relation til forsvarets nye opgaver.

Personel af den nyetablerede reserveordning skal anvendes i uddannelsesstrukturen, i den regi-

onale føringsstruktur, i hærens, søværnets og flyvevåbnets operative enheder, ved specialist-

puljerne (sprogofficerer, sundhedsfagligt personel og andre) ved Forsvarsakademiet og Forsva-

rets Sundhedstjeneste samt i den centrale personelpulje. Personel af reserven giver forsvaret

en vis personelmæssig fleksibilitet og robusthed i tilfælde af konjunkturudsving. Denne fleksibi-

litet giver sig bl.a. til udtryk ved anvendelse af reserveofficerer i visse typer stillinger i forbindel-

se med internationale operationer. Nedenstående figur viser anvendelse fordelt på reserveoffi-

cerens værnstilhørsforhold:

April 07

Hæren

Søværnet

Flyvevåbnet

Hjemmeværnet

Forsvarets Lægekorps

I alt

Oktober 07

April 08

Oktober 08

I alt

146

188

Tabel 5.4. Anvendelse af reserveofficerer i internationale operationer fordelt efter værnstilhørsforhold

Kilde: Forsvarskommandoen

Forsvaret planlægger at uddanne ca. 50 reserveofficerer - eksklusive specialistpuljerne - om

året, hvoraf hovedparten forventes anvendt i hæren.

Side 237 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

De frivillige i hjemmeværnet

Rapporten ”Frivillige i hjemmeværnet”, udarbejdet af det daværende Socialforskningsinstitut i

juni 2007, definerer det typiske hjemmeværnsmedlem som en person, der for de aktives ved-

kommende i gennemsnit bruger godt 18 timer om måneden på hjemmeværnet. Hjemmevær-

nets medlemmer udgør et bredt udsnit af befolkningen, som er parat til at yde en frivillig og

ulønnet indsats for at forsvare og beskytte Danmark. Disse tal dækker over medlemmer, der

netop udfører deres 24 timers funktionsrelevant tjeneste hvert år, og medlemmer, der bruger

mange hundrede timer.

De ansattes nuværende rolle og vilkår i forsvaret

Arbejdsperspektivet

Det er et særkende for forsvarets militære medarbejdere, at personelstrukturen alene fødes fra

de underliggende niveauer. Det betyder, at man kun kan tilvejebringe det nødvendige rekrutte-

ringsgrundlag til de højere funktionsniveauer, såfremt man formår at rekruttere og fastholde de

laveste funktionsniveauer.

Lov om forsvarets personel af 20. juni 2005 indebærer, at alle stillinger som udgangspunkt for-

melt er civile. En stilling skal som udgangspunkt indeholde opgaver, der forudsætter militær

uddannelse eller erfaring for at kunne oprettes og klassificeres som militær. Forholdet er i inde-

værende forlig ændret, bl.a. som konsekvens af, at forsvarets behov for stillinger til tjenestepe-

rioder uden udsendelse er øget. Med disse stillinger får forsvaret bedre mulighed for at imøde-

komme personellets behov for stillinger mellem udsendelser i den operative struktur. Hovedpar-

Side 238 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

ten af disse stillinger uden for enhedsudsendelse, der ellers ville være civile, befinder sig i støt-

testrukturen.

Pligten til at lade sig udsende

Af Lov om Forsvarets Personel følger, at alle medarbejdere af forsvaret – militære og civile – er

omfattet af pligten til at forrette tjeneste uden for landets grænser. Pligten til at lade sig ud-

sende er således et grundvilkår for forsvarets medarbejdere. Udsendelsesforpligtelsen har en

række konsekvenser for militære såvel som civile medarbejdernes arbejds- og privatliv. Disse

varierer afhængig af bl.a. opgavetyper, funktion, operationsvilkår, værn mv. Tre særligt bety-

dende faktorer er: Udsendelsesperiodernes længde, udsendelsesfrekvens og varslingstid forud

for den enkeltes udsendelse.

Kontinuerlige missioner, som f.eks. operationerne i Afghanistan og Kosovo, giver i mange til-

fælde mulighed for et langt varsel. Det indebærer, at mange af de udsendte er bekendt med

udsendelsen i god tid – hvilket vil sige et år før udsendelse.

Frafald medfører dog, at et større antal medarbejdere udsendes med kort varsel. Særligt be-

mærkes det, at frafald under hærens reaktionsstyrkeuddannelse kan betyde, at udsendelses-

holdene skal fyldes op med fastansatte medarbejdere, der så typisk får et meget kort varsel.

Tab, ekstraordinær hjemsendelse fra missionsområdet (repatriering) eller ændringer i situatio-

nen kan ligeledes medføre behov for udsendelse af medarbejdere eller nye eller ændrede styr-

kebidrag med kortere varsel. Samtidig har det i videre udstrækning end forudset været nød-

vendigt at udsende medarbejdere fra støttestrukturen. Tanken var ellers, at tjenesteperioder i

den operative struktur med udsendelser kunne veksle med tjenesteperioder i støttestrukturen

uden udsendelser. Dette forstærker opfattelsen af, at ekstrabyrden på de tilbageværende – i en

Side 239 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

struktur med huller – ikke bliver værdsat tilstrækkeligt, endsige bliver kompenseret på en til-

fredsstillende måde.

Udsendelsesperioden er for enheder i hæren typisk seks måneder. For enheder i søværnet og

flyvevåbnet er perioden typisk tre måneder. Dertil kommer en missionsforberedende uddannel-

se, der som oftest indebærer yderligere længerevarende fravær fra hjemmet. Det betyder, at

personellet og deres pårørende oplever, at det reelle fravær bliver væsentligt længere end sel-

ve udsendelsen til operationsområdet. En række funktioner i hæren har dog – i den udstræk-

ning det er operativt forsvarligt – fået mulighed for kortere udsendelser, eksempelvis at to

mand deler en seks måneders udsendelsesperiode. Civile får oftest et langt varsel og udsendes

typisk som enkeltperson med en udsendelsesperiode på op til tre måneder.

Nedenstående tabel viser, hvorledes det nuværende udsendte personel fordeler sig på udsen-

delsesperiodens længde.

3 mdr. 6 mdr.

Hæren

Søværnet

Flyvevåbnet

I alt

122

142

291

973

1015

mdr.

I alt

1114

156

1334

Tabel 5.5. Udsendt personel fordelt efter udsendelsesperiodens længde

Kilde: Forsvarskommandoen

Forsvarets målsætning er, at der som minimum skal gå tre år mellem to udsendelser af seks

måneders varighed (fra hjemkomst til ny udsendelse). På grund af forsvarets nuværende be-

mandingssituation er det dog ikke muligt at overholde denne målsætning. Derfor vil en stor del

af de militært ansatte medarbejdere blive udsendt hyppigere i internationale operationer end

Side 240 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

forsvarets målsætning. Dette er særligt udtalt for specialister, hvor eksempelvis personel fra

militærpolitiet, IT, ammunitionsrydning og forsyningsområdet er særligt belastede, med eksem-

pler på mindre end et år mellem udsendelser.

På baggrund af den af forsvaret udarbejdede ”Rapport om udsendelsesperioder” fra december

2005 besluttede forsvaret at fastholde udsendelsesperiodernes længde på seks måneder som

princip for enheder i hæren. Selv om hensynet til den enkelte kunne tale for en opdeling i kor-

tere perioder, er dette i konflikt med hærens operativt betingede hensyn om, at enheder roterer

samlet. En kortere udsendelsesperiode skal derfor afvejes i forhold til de begrænsninger, det vil

påtvinge enheden i at være og forblive samarbejdet. En udsendelsesperiode på seks måneder

giver en høj grad af personelsikkerhed og er hensigtsmæssig i forhold til opgaveløsningen i mis-

sionsområdet bl.a. grundet samarbejdede enheder og et godt lokalkendskab. Som følge af rap-

porten er der implementeret en række delforanstaltninger, som har skabt større fleksibilitet og

styrket støtten til de udsendte og deres pårørende mv.

Forsvarsakademiet har i forbindelse med et projekt, der løber i perioden september 2007-

september 2010, undersøgt, hvordan længde og frekvens af udsendelserne i internationale ope-

rationer påvirker de udsendte soldaters og deres pårørendes livssituation, især set ud fra et

psykologisk perspektiv. I januar 2008 gennemførte Forsvarsakademiet på denne baggrund en

indledende hjemkomstundersøgelse, der blev foretaget ved hjemkomsten af 241 soldater fra

KFOR

og 522 soldater fra ISAF

, der blev udsendt august 2007. Fra denne undersøgelse kan

der uddrages data vedrørende soldaternes ønskede udsendelseslængde og ønskede interval

mellem udsendelserne, samt vedrørende soldaternes vurdering af belastning og berigelse ved

udsendelsen.

NATO’s Kosovo Force.

NATO’s International Security Assistance Force.

Side 241 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

De foreløbige konklusioner i den forbindelse er, at der ses en vis variation i ønsket udsendelses-

længde, men den største gruppe af de undersøgte i hæren ønsker fire måneders udsendelser

og mindst 2�½ år mellem udsendelserne, samt at forskelle mellem soldater med og uden børn

især slår igennem på længden af perioden mellem to udsendelser. Samtidig oplever hovedpar-

ten af soldaterne en højere grad af berigelse end belastning ved at være udsendt.

En yderligere undersøgelse i projektet blev iværksat i slutningen af 2008 i samarbejde med År-

hus Universitet. Det er en ”før-under-efter undersøgelse”, der har til formål at undersøge sår-

barhedsfaktorer i forhold til udvikling af efterreaktioner blandt udsendte soldater i Afghanistan.

Undersøgelsen vil foregå på ISAF Hold 7, der skal udsendes i februar 2009

Vilkår for personel, der er udsendt i internationale missioner

Personellets operative indsættelse i internationale operationer er som nævnt i kapitel 3 ofte

præget af hyppig vekslen mellem opgaveløsning uden kamp og kampopgaver, samt en ofte

allestedsnærværende trussel om pludselige angreb i form af vejsidebomber, miner, direkte eller

indirekte beskydning, snigskytter, selvmordsbomber mv. Personellet vil derfor naturligt fokusere

på det rådige materiel, enhedens taktiske færdigheder og evnen til at tilpasse sig selv til de

meget vanskelige vilkår. Det skal bemærkes, at vilkårene for dansk personel i internationale

operationer har varieret meget over de seneste år, alt efter indsættelsesområde.

Personellet er under udsendelsen generelt indsat døgnet rundt, da de asymmetriske trusler vil

udgøre en fare, selvom enheden ikke er under direkte angreb. Eventuel fjendtlig beskydning af

lejre med raketter og morterer bevirker, at der selv under ophold i lejre kan være en trussel. En

udsendelse kan derfor i sig selv være en stor arbejdsmæssig belastning.

Side 242 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Omfanget af de militære opgaver er blevet udvidet, og de beslutninger, den enkelte træffer

bl.a. i forbindelse med samarbejdet med lokalbefolkningen, kan have konsekvenser på det poli-

tiske eller strategiske niveau. Eksempelvis kan utilsigtede skader på civile få konsekvenser for

den hjemlige opbakning. Dette stiller skærpede krav til det militære personel, som foruden at

kunne mestre de militærfaglige discipliner skal kunne foretage en hurtig analyse af komplekse

situationer, træffe beslutninger ud fra en konkret vurdering samt mestre en række kompeten-

cer, der knytter sig til sociale relationer. Disse krav er udfordrende for forsvaret og medarbej-

derne.

I modsætning til de smalle mandater og tilhørende stærkt begrænsede handlemuligheder, der

gjaldt under FN-indsættelserne på Balkan i 1990’erne, har soldater og enheder, der er indsat

under de aktuelt gældende vilkår, vidtgående muligheder for at reagere på og eventuelt ned-

kæmpe trusler. Det bidrager i væsentlig grad til sikring af personellets sikkerhed, selvrespekt og

trivsel trods de meget krævende indsættelsesvilkår.

Akklimatisering af personel fra internationale operationer løses i værnsregi. Hæren og flyvevåb-

net har ensartede metoder. Deltagelsen i togter har været en integreret del af søværnets kultur

i århundreder, hvorfor der ikke gennemføres særlige akklimatiseringsprocesser. Enkeltpersoner

gennemfører hjemkomstprocedure ved Det Danske Internationale Logistik Center.

Der lægges i akklimatiseringsforløbet vægt på, at de danske soldater har behov for at tilbringe

tid med familien umiddelbart efter afslutningen af indsatsen.

Side 243 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Selve akklimatiseringsforløbet gennemføres som regel som et fem-dages arrangement, der af-

holdes ved de lokale tjenestesteder og indeholder både samtaler med psykologer, helbredskon-

trol, orientering om forhold efter hjemkomsten samt sociale arrangementer.

Tre måneder efter hjemkomsten samles enheden til et arrangement. Forsvarsakademiets Insti-

tut for Militærpsykologi har et tidsubegrænset tilbud om rådgivning og behandling af alt perso-

nel, ligesom der kan søges råd og støtte i regi af Kammeratstøtteordningen, oprettet af forenin-

gen ”De Blå Baretter”. Desuden har forsvaret for nylig oprettet en pårørendetelefon og en pårø-

rendeportal til støtte for pårørende til forsvarets ansatte.

Vilkår for medarbejdere i støttestrukturen

Forsvarets støttevirksomhed består af de fire områder personel, materiel, etablissement og in-

formatik. Den tilhørende støttestruktur består af de funktionelle tjenester Forsvarets Personel-

tjeneste, Forsvarets Materieltjeneste, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste og For-

svarets Koncernfælles Informatiktjeneste. Herudover findes en række andre værnsfælles myn-

digheder samt værnsspecifikke støttestrukturer, herunder værnenes skoler. Støttestrukturen er

dimensioneret efter princippet ’netop tilstrækkelig’ til at yde støtte. Derfor burde medarbejdere

fra støttestrukturen - bortset fra sundhedsfaglige medarbejdere, IT-specialister, regnskabsføre-

re, sprogofficerer og andre specialister, der organisatorisk er placeret i støttestrukturen, men

hvor funktionerne er nødvendige for, at de operative enheder kan opstilles og indsættes - prin-

cipielt ikke udsendes. De facto har der dog været et udpræget behov for at udsende personel

fra støttestrukturen i større grad end forventet. Nedenstående figur viser en opgørelse over

udsendte medarbejdere i støttestrukturen (pr. 1. december 2008)

Side 244 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Forsvarskommandoen

Forsvarsakademiet

Forsvarets Personeltjeneste

Forsvarets Materieltjeneste

Forsvarets Bygnings- og etablissementstjeneste

Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste

Forsvarets Sundhedstjeneste

Tabel 5.6. Antal udsendte medarbejdere i støttestrukturen (pr. 1. december 2008)

Kilde: Forsvarskommandoen

Dette antal skal holdes op mod en støttestruktur, der er dimensioneret til at være netop til-

strækkelig for at kunne servicere de øvrige myndigheder i forsvaret, og at der her - i lighed

med de øvrige myndigheder i forsvaret – er en gennemsnitlig vakance på ca. 13 %.

Til ovennævnte opgørelse skal lægges personel fra søværnets operative logistikenhed, de en-

kelte værns skoler samt hjemmeværnet. Det samlede antal er derfor omkring 80 personer.

Dermed bliver muligheden for i en periode at fritage belastet personel fra internationale opera-

tioner tilsvarende mindre, idet omfanget af stillinger til tjenesteperioder uden udsendelse for-

mindskes, samtidig med at belastningen på det øvrige personel i støttestrukturen forøges tilsva-

rende.

Udfordringer for de udsendte soldater

De seneste 40 år har der været en kraftig vækst i antallet af udsendte soldater i internationale

operationer. Denne vækst er sket netop samtidig med, at konfliktmiljøet og trusselsniveauet

generelt er blevet tiltagende skarpt, og mandaterne tillader øget anvendelse af militær magt.

Dette vil alt andet lige øge sandsynligheden for flere dødsfald og for, at soldaterne vender hjem

med men.

Side 245 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Forsvaret er allerede i gang med en systematisk erfaringsindhentning omkring psykiske reaktio-

ner hos udsendte soldater, der oplever eksempelvis dødsfald i enheden. Det er vurderingen, at

forsvaret gør en stor indsats i dag omkring at følge op i forhold til den enkelte soldat, men at

det naturligvis til stadighed må overvejes at gøre andet og mere i denne sammenhæng.

Ved en veteran forstås en person, der – som enkeltperson eller i en enhed – har været udsendt

i mindst én international operation. Personen kan fortsat være ansat i forsvaret, men kan også

være afgået fra organisationen og overgået til det civile uddannelsessystem, arbejdsmarked

eller andet. En person, der bliver udsendt for første gang i et år og derved opnår veteranstatus,

vil meget ofte blive udsendt igen og indgå i statistikken som udsendt. Fra 1948 og frem til ud-

gangen af 2009 vil Danmark have haft ca. 96.000 soldater udsendt i international tjeneste. Op-

mærksomheden henledes på, at antallet af udsendte ikke er identisk med antallet af veteraner.

De udfordringer, de udsendte soldater kan stå overfor, kan deles op i to kategorier: Udfordrin-

ger af psykologisk og social karakter samt udfordringer af fysisk karakter. De sociale problemer

kan være brud i parforholdet, hyppigt sygefravær, problemer med at finde tilbage til en normal

dagligdag og problemer med kontakten til det daglige tjenestested. For nogle kan der efter

hjemkomsten vise sig forbigående psykiske vanskeligheder, som oftest vil være karakteriseret

ved rastløshed, tristhed, social tilbagetrækning, opfarenhed og aggression, der kan komme til

udtryk i vold eller brug af enten alkohol eller stoffer. Hvis symptomerne fortsætter, bliver de

vanskeligere at behandle, fordi de bliver en større og mere integreret del af personligheden, og

de får en mere permanent karakter. Symptomerne på de forbigående psykiske vanskeligheder

bliver i disse tilfælde suppleret med depression og angst.

Side 246 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

De fysiske skader, tidligere udsendte kan være påført, kan være varige. Flere af disse skader

kan gøre soldaten mere eller mindre uegnet til fremtidig international tjeneste og i nogle tilfæl-

de begrænse fremtidig militær ansættelse. Egentlig invaliditet kan naturligvis også optræde ved

flere af ovennævnte skader.

Såfremt en soldat er blevet så skadet, som følge af kamphandlinger eller anden fjendtlig våben-

virkning, at fremtidig militær ansættelse er umulig, vil forsvaret tage ansvar for i samarbejde

med det øvrige samfund at sikre en aktiv revalideringsindsats. Målet er, at soldaten opnår størst

mulig livskvalitet og jobtilfredshed i eller uden for forsvaret. Såfremt soldaten nu eller senere i

livet vil opnå den største livskvalitet ved varig ansættelse i forsvaret, vil forsvaret tilbyde dette.

De nævnte sociale, psykiske og fysiske problemer belaster ikke alene de tidligere udsendte sol-

dater, men i høj grad også deres pårørende – der i nogle tilfælde skal genoptage samlivet med

en person, der lider af fysiske eller psykiske skader. Dette kan i nogle tilfælde forstærke de

ovennævnte sociale problemer.

Fysisk og helbredsmæssig egnethed til udsendelse

I forbindelse med det tiltagende og stadigt mere krævende internationale engagement er det

konstateret, at en del af de militære medarbejdere ikke kan udsendes til international tjeneste

(herunder sejlende tjeneste) – enten på grund af dårligt helbred, manglende honorering af de

fysiske krav eller af sociale årsager. Dette medfører, at nogle medarbejdere udsendes ofte,

mens andre slet ikke udsendes.

I slutningen af 2006 satte forsvaret øget fokus på den enkelte medarbejders opfyldelse af de

fysiske krav og iværksatte i den forbindelse obligatoriske, regelmæssige helbredsundersøgelser

Side 247 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

og grundvaccination – den såkaldte sundhedstriade – af alle fastansatte militære medarbejdere

samt særligt udpegede civile medarbejdere, der påtænkes udsendt i internationale operationer.

Der er imidlertid behov for fortsat fokus på området og iværksættelse af yderligere tiltag.

Forsvaret afskediger årligt omkring 90 medarbejdere pga. helbredsmæssige forhold og afskedi-

gelsesprocessen og vilkårene i forbindelse med afskeden er som for øvrige statsansatte. Tjene-

stemænd afskediges som regel med pension. Overenskomstansatte afskediges, hvorefter den

afskedigedes pensionsmæssige status afgøres af den pågældendes hjemkommune. For de

medarbejdere, der ikke er i stand til at honorere sundhedstriadens krav, skal der udarbejdes en

plan, der gør det muligt at honorere kravene. En manglende opfyldelse kan få konsekvenser i

form af eksempelvis en stillingsændring og i yderste fald afskedigelse. Dette åbner også mulig-

hed for, at forsvaret kan medvirke til at afhjælpe lidelser før de udvikler sig alvorligt, og derfor

vil sundhedstriaden på sigt medvirke til, at forsvarets medarbejdere som helhed bliver sundere,

og dermed forebygge afskedigelser og pensionering af helbredsmæssige årsager.

Støtte til de pårørende i forbindelse med internationale operationer

De pårørendes trivsel under både den forberedende uddannelse og selve udsendelsen er sær-

deles vigtig for soldaten og dermed af stor betydning for forsvaret. De samlevendes forventnin-

ger til nærvær og fællesskab om opgave- og problemløsning – som eksempelvis varetagelse af

børn har i de seneste år været stigende.

Udover personlige og følelsesmæssige konsekvenser kan familien også stå tilbage med en ræk-

ke udfordringer af mere praktisk karakter. Det kan f.eks. dreje sig om pasning af børn, skole-

kontakt, daglig husholdning og vedligeholdelse, kontakt til familie og øvrigt netværk samt hånd-

tering af økonomi, forsikringer mv. Pårørende til udsendte medarbejdere står potentielt alene

Side 248 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

med omfattende opgaver. Naturlige følelsesmæssige reaktioner på trusler eller konkrete hæn-

delser i missionsområdet kan periodevis reducere en ellers tilstedeværende evne til at over-

komme opgaverne.

Der ydes i dag et skattefrit udetillægslignende tillæg, der skal dække de meromkostninger, der

er forbundet med at være udsendt. Tillægget er på ca. 10.800 kr. til 17.800 kr. om måneden

afhængigt af personelkategori, og om det er en FN-mission.

De forventeligt tiltagende fortsat krævende indsættelsesvilkår skaber behov for en endnu bedre

forberedelse af de pårørende i form af information med henblik på at sikre de pårørendes for-

ståelse, tillid og dermed opbakning.

Der vil forventeligt være en stadigt større søgning af forsvarets tilbud om støtte fra især social-

rådgivere og psykologer som konsekvens af påvirkningen fra de krævende missioner.

De frivillige netværk, der etableres med henblik på gensidig støtte blandt pårørende til udsendte

på de enkelte udsendelseshold, fungerer i mange tilfælde godt. Det afhænger imidlertid meget

af de centrale og toneangivende personer, der træder i spidsen for initiativerne.

Forsvaret har en væsentlig interesse i at igangsætte og støtte sådanne lokale støttenetværk på

frivillig basis, således at de pårørende kan opleve gensidig støtte tilpasset netop deres behov og

situation.

Under adskillelsen vil både den udsendte og de pårørende have berettigede forventninger om at

kunne bevare en forholdsvis nær kontakt. Der vil være behov for at sikre muligheder for tæt

Side 249 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

kommunikation mellem de udsendte og hjemmet – herunder for ”virtuelt samvær” med pårø-

rende og børn gennem videoforbindelse, videodagbøger og lignende.

Forsvaret har etableret en pårørendetelefonlinje, hvor man umiddelbart kan komme i kontakt

med forsvaret, ligesom en pårørendeportal på Internettet – hvor de pårørende kan få en over-

sigt over støttemulighederne - er etableret.

Uddannelse af militært ansatte medarbejdere

Forsvaret bibringer de militært ansatte medarbejdere de fornødne kompetencer gennem et ud-

dannelsesforløb, der for manges vedkommende omfatter en vekslen mellem uddannelse og

praktisk tjeneste. Selvom militær viden og færdigheder står centralt, indgår der på leder- og

mellemlederniveauet imidlertid også en række almene moduler, som eksempelvis ledelse,

sprog, samfundsvidenskab og pædagogik. Samtidig kan en række uddannelser på manuelt ni-

veau sidestilles med civile uddannelser og derfor direkte anvendes i det civile erhvervsliv, f.eks.

mekanikere, ambulanceassistenter, kontoruddannede med flere. På mellemlederniveau kan en

række uddannelsesmoduler sidestilles med moduler i det civile uddannelsessystem, mens man

arbejder med at opnå en akkreditering af officersuddannelsen. Der sigtes mod, at første del af

den nye grundlæggende officersuddannelse skal ækvivalere erhvervsakademiniveau, mens den

samlede grundofficersuddannelse skal modsvare en professionsbachelor. Den efterfølgende

videreuddannelse - for at blive kaptajn eller kaptajnløjtnant - vurderes at ækvivalere en såkaldt

postgraduate videreuddannelse, et supplement til grundofficersuddannelsen (professionsbache-

lor), som giver eleven en diplomgrad.

I fortsættelse af den af Danmarks Evalueringsinstituts evaluering og udarbejdede rapport i 2003

af forsvarets linjeofficersuddannelser har officersskolerne allerede iværksat ændringer af ud-

Side 250 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

dannelserne, således at de vil leve op til de krav, som skal opfyldes for at blive akkrediteret til

professionsbachelorniveauet.

Undervisningsministeriets akkrediteringsproces har været sat i bero siden 2007, men er nu

genoptaget. Akkrediteringsprocessen for forsvarets linjeofficersuddannelser forventes påbe-

gyndt foråret 2009.

I forhold til det civile samfunds anerkendelse af de kompetencer, som er opnået ved tjeneste i

forsvaret pågår bl.a. et arbejde omkring synliggørelse af realkompetencer opnået ved soldatens

tjeneste i forsvaret, herunder ikke mindst realkompetencer opnået i forbindelse med indsats i

de internationale operationers mange ansvarsområder, der ofte rækker væsentligt ud over rene

militærfaglige erfaringer. Tilsvarende arbejdes der på en sammenkobling af forsvarets kompe-

tenceudviklingsstrategi med loven om borgerens ret til realkompetencevurdering.

Forsvaret har med den nye grundofficersuddannelse udviklet en uddannelse, der indebærer en

større officersproduktion med henblik på at gøre strukturen robust over for en højere personel-

omsætning blandt yngre officerer. Modulopbygningen af den nye grundofficersuddannelse vil

desuden gøre det muligt for personel med andre typer af officersuddannelser eller lignende, at

træde ind i forløbet efter korte suppleringsmoduler. Tilsvarende er det hensigten, at civile med

særlige - civilt erhvervede - kompetencer gives adgang til officersuddannelsen.

Forsvaret ønsker generelt at opnå en større grad af fleksibilitet i forhold til personel- og uddan-

nelsesstrukturen, bl.a. for i højere grad at kunne anvende personellets opnåede kompetencer,

civile såvel som militære – herunder i højere grad at udnytte kompetencer, som er erhvervet ad

andre veje end uddannelse i forsvaret.

Side 251 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Der arbejdes derfor på en øget brug af meritering på baggrund af et hovedprincip om, at der

kan afviges fra den måde, forsvarets medarbejdere opnår kompetencer på, uden dog at afvige

fra den kvalitet og standard, der hører til et givent funktionsniveaus kompetenceprofil.

I takt med en stigende modulopdeling af forsvarets uddannelser, hvor det er indlæringsmæssigt

og praktisk muligt, stiger muligheden for at sammensætte mere individuelle uddannelsesforløb,

eksempelvis i forbindelse med meritering.

Den strategiske udvikling og koordination af uddannelser i forsvaret - samt generel kompeten-

ceudvikling - for forsvarets ansatte varetages i dag af Forsvarets Personeltjeneste på vegne af

Forsvarskommandoen, idet Forsvarsministeriet har delegeret ansvaret for uddannelsesområdet

til underlagte niveau I myndigheder. Den strategiske udvikling og koordination af uddannelser i

forsvaret sker i et samarbejde med både aftagere (operative kommandoer og funktionelle tje-

nester) og producenter (skoler og Forsvarsakademiet) af forsvarets uddannelser, ligesom per-

sonelorganisationerne inddrages i forskellige fora. Personelorganisationerne er således repræ-

senteret i ”Personelfagligt Forum i Forsvaret”, der har som formål at skabe et forum, hvor per-

sonelorganisationerne har mulighed for at forhandle og medvirke til en evaluering af principper

og retningslinjer for personelvirksomheden inden for overordnede uddannelsesmæssige forhold.

Som forum for den detaljerede dialog vedrørende uddannelsesmæssige forhold er ”Underudval-

get vedrørende Omstilling og Kompetenceudvikling under Forsvarskommandoens Hovedsamar-

bejdsudvalg” oprettet. I dette udvalg er personelorganisationerne repræsenteret ved 5-9 delta-

gere.

Side 252 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Sammenkoblingen af uddannelse og kompetencer opnået i forsvaret med uddannelser i det

civile uddannelsessystem i form af såkaldte meritforløb, hvor en fastlagt uddannelse i forsvaret

efter aftale med et civilt uddannelsessted kan videreføres til en civilt anerkendt uddannelse, er

også påbegyndt.

Det skal bemærkes, at uddannelsen af de militære medarbejdere er livslang. Eksempelvis kan

”produktionstid” for en major/orlogskaptajn på det højeste niveau tage 16 år eller længere,

regnet fra den ansattes første dag i forsvaret. Tilvejebringelse af officerer og øvrige befalings-

mænd kræver således langt flere ressourcer end tilvejebringelse af overenskomstansat personel

på manuelt niveau, og det er meget tidskrævende og dyrt at erstatte afgået militært personel,

især officerer, befalingsmænd og specialister.

Karrieremuligheder for militært ansatte medarbejdere

Karriereplanlægning og -udvikling finder sted i et samspil mellem medarbejderen og personel-

forvaltningen under hensyntagen til forsvarets behov. Personelstrukturen giver mulighed for

både vertikale og horisontale karriereforløb. Erfaringerne viser, at personellet, og specielt offi-

cersgruppen, primært fokuserer på vertikale forløb, mens de mere specialiserede horisontale

forløb almindeligvis anses for mindre attraktive. Forsvaret arbejder løbende med at gøre de

horisontale forløb mere attraktive gennem efteruddannelse og højere status til personel i det

horisontale forløb.

Rotation mellem stillinger er dels med til at udvikle og opbygge de bredere kompetencer hos

den enkelte officer, dels bidragende til den nødvendige dynamik for, at organisationen foran-

drer og udvikler sig. Rotation mellem stillinger kan dog samtidig medføre kortvarige kompeten-

cetab i relation til udførelse af de enkelte funktioner. For at kompensere for dette, og samtidig

Side 253 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

fastholde viden og erfaring, er der siden 2003 indført en større faglig stabilitet i forhold til det

tidligere fremherskende princip om generelt bred anvendelighed af officeren. Den grundlæg-

gende tanke er således at fastholde officeren inden for et til to fagområder (planlægning, øko-

nomi, materiel og logistik, personel, operationer, uddannelse og kompetenceudvikling, ledelse

samt informatik, hvor operationer eller militært chefvirke typisk er det ene af disse fagområ-

der), uden derved at hindre såvel individuel udvikling eller rotation mellem stillinger.

Forudsætningen for en bred anvendelse af et system som dette i forsvaret er, at det generelt

accepteres, at officeren primært kompetenceopbygger sig inden for et til to fagområder, hvoraf

det ene er militære operationer i bred forstand (altså forsvarets kerneopgave). Desuden skal de

generelle karrieremuligheder inden for hvert fagområde opfattes som værende de samme. Det-

te udvirkes bedst via personeltjenestens karriereplanlægning for den enkelte, hvor konkrete

karriereforløb med baggrund i medarbejderens kompetenceniveau skaber mulighed for vertikale

specialistkarrierer - forfremmelse af specialister - og optimal anvendelse af medarbejderens

potentiale. Officeren kan i denne forbindelse også vælge at gøre tjeneste i hjemmeværnet.

For det militære lederniveau er udvælgelsen til udnævnelse til næste højere grad blandt yngre

officerer relateret til det operative miljø, mens senere udnævnelser kræver mere akademiske

discipliner, som tilfredsstillende gennemgang af videreuddannelser eller arbejde i stabe på høje-

re niveau. Udnævnelse til forsvarets chefgruppe – fra oberstløjtnant og opefter – kræver desu-

den et klart og af forsvaret erkendt chefpotentiale.

For befalingsmænd er der muligheder for udvikling og udnævnelse til oversergent, seniorser-

gent og chefsergent.

Side 254 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

På det manuelle niveau ligger karrieremulighederne i højere grad i kompetenceudvikling i de

respektive stillinger. I de sammenhænge, hvor svendebrev ikke allerede er en del af funktions-

uddannelsen, kan den militære funktionsuddannelse eventuelt følges op til faglært niveau gen-

nem meritforløb på beslægtede civile faglige uddannelser. Genindførelse af korporalsgraden

bidrager til at udvide karrieremulighederne, da det er besluttet, at korporalsgraden hører til på

det manuelle niveau. Det er således for det manuelle niveau at betragte som en udvidet karrie-

remulighed.

Beordringssystemet

Forsvarets arbejdspladser er spredt ud over et stort geografisk område, der også rækker ud

over Danmarks grænser. Som militært ansat i forsvaret kan en medarbejder derfor, afhængig

af ansættelsesforholdet, blive beordret til en stilling i et andet geografisk område eller en anden

tjenestestilling inden for sit nuværende tjenestested.

Forsvaret anvender i dag beordringsretten på de militært ansatte medarbejdere under videst

muligt hensyn til medarbejderens ønsker og personlige forhold, herunder geografisk stabilitet i

længere perioder. Forsvarets behov indgår i vurderingen af, om beordring eventuelt skal finde

sted imod medarbejderens ønsker. Uanset, at der lægges vægt på at give medarbejderen et

rimeligt varsel ved en beordring, er beordrede flytninger en væsentlig årsag til afgang.

I indeværende forlig er der for det militære personel foretaget beordringer dækkende såvel

beordring til midlertidig tjeneste og varig tjeneste i en størrelsesorden af ca. 11.000 beordrin-

ger.

Side 255 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Set fra et arbejdsgiversynspunkt sikrer beordringssystemet, at forsvaret kan prioritere personel-

ressourcerne. Beordringssystemet muliggør, at forsvaret kan besætte de stillinger, som er vitale

for landets sikkerhed, og dermed til stadighed kan udføre f.eks. suverænitetshævdelse og in-

ternationale operationer. Systemet giver endvidere forsvaret mulighed for at besætte stillinger i

landsdele, som af geografiske årsager eller andre forhold er vanskelige at besætte.

Set fra et medarbejdersynspunkt kan beordringssystemet opleves som demotiverende, især i de

tilfælde hvor en medarbejder mod sin vilje beordres i en stilling eller til en uønsket geografisk

region. Omvendt kan beordringssystemet betyde forudsigelighed og synlige karriereplaner for

medarbejderen.

Det skal bemærkes, at typen af beordring sætter rammen for de ydelser, der oppebæres i for-

bindelse med den beordrede tjeneste.

I det omgivende samfund, og ikke mindst blandt yngre medarbejdere, er der imidlertid en ud-

præget forventning om indflydelse på udformningen af egen karriere og valg af specifikke stil-

linger og uddannelser som led heri samt en vis geografisk stabilitet i besættelsen af stillinger i

Danmark.

Forsvarsministeriet har gennem en arbejdsgruppe undersøgt muligheden for, at det militære

personel helt eller delvist overgår til bemanding af stillinger efter ansøgning. Arbejdsgruppen

har vurderet, at overgang til et ansøgningssystem kan give medarbejdere forstærket mulighed

for indflydelse på og et øget ansvar for egen karriere. Herved ses der generelt betragtet mulig-

hed for at forstærke forsvarets evne til at tiltrække, fastholde og udvikle medarbejdere. Over-

gang til anvendelse af et ansøgningssystem som grundlag for bemanding af militære stillinger i

Side 256 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

forsvaret er imidlertid et paradigmeskifte. Ud fra en samlet vurdering af de organisatoriske og

ressourcemæssige forhold, de udenlandske erfaringer og for at sikre, at der kan foretages en

tilfredsstillende forvaltning af alle medarbejdere i forbindelse med en overgang, anbefaler ar-

bejdsgruppen, at det i første omgang kun er de øverste chefniveauer (general/admiral og

oberst/kommandør) samt visse andre særlige stillinger, der bør være omfattet af et ansøg-

ningssystem. Ansøgningssystemet erstatter dog ikke beordringsretten inden for alle stillinger på

det øverste chefniveau. Arbejdsgruppen anbefaler endvidere, at der efter tre års anvendelse af

ansøgningssystemet for disse grupper foretages en evaluering med henblik på at vurdere, hvor-

vidt flere grupper bør omfattes af ansøgningssystemet.

Fravær fra hjemmet på grund af tjenesten

Orlov under udsendelse og dermed mulighed for samvær med familien er et andet område, der

har betydning for soldaterne. Der er indført et princip om, at der skal være to orlovsperioder i

stedet for én under en seks måneders udsendelse. Hvis de operative forhold ikke tillader to or-

lovsperioder, ydes der økonomisk kompensation, hvilket eksempelvis er tilfældet i forbindelse

med udsendelser til Afghanistan.

Den ekstraordinære belastning af personellet – som en konsekvens af bemandingssituationen -

har medført en mindre vilje til at lade sig udsende, og tilvejebringelsen af personel må derfor i

stadigt større udstrækning ske ved brug af beordringer mod personellets ønsker. En mærkbar

konsekvens er, at flere og flere medarbejdere forlader forsvaret, når der er udsigt til (endnu) en

udsendelse, hvilket vanskeliggør personelplanlægning og –tilvejebringelse.

I forbindelse med gennemgang af nødvendige grund- og videreuddannelser kan der også på-

regnes geografisk adskillelse fra hjemmet. Nedenstående figur viser et eksempelvis tjenestefor-

Side 257 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

løb for en officer bosiddende i Jylland og med et tjenstligt tilhørsforhold i Vestjylland, eksempel-

vis Holstebro. Forløbet er baseret på en rekrutteringsalder på 19 og en udnævnelse til oberst-

løjtnant ved en alder på 45. Figuren er opdelt i perioder med tjeneste i nærhed af hjemmet,

eksempelvis Holstebro, Oksbøl og Karup; tjeneste væk fra hjemmet, men med mulighed for

weekender i hjemmet, eksempelvis København; samt tjeneste væk fra hjemmet uden mulighed

for weekender i hjemmet, eksempelvis Kosovo og Afghanistan.

Levealder

Figur 5.4. Eksempel på et tjenesteforløb for en officer

Kilde: Forsvarskommandoen

På det militære manuelle niveau og mellemlederniveau konstateres stor mangel på personel

med kompetencer inden for forskellige tjenesteområder, f.eks. administration, logistik, militær-

politi, fagligt personel med flere. Personelmangel på disse områder inddækkes bl.a. ved større

Side 258 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

anvendelse af reaktionsstyrke- og reservepersonel, anvendelse af personel fra stabe, skoler og

funktionelle tjenester samt ved hyppigere udsendelse af personellet. Som konsekvens heraf

belastes støttestrukturen i større udstrækning af vakancer, og personellet vælger i stigende

grad at forlade forsvaret, når den gennemsnitlige udsendelsesfrekvens maksimalt er 1-2 år

samt i enkelte tilfælde mindre end et år.

”Arbejdsgruppen vedrørende justering af forsvarets personel- og uddannelsesstruktur” vurderer,

at den igangværende udvikling i forsvaret inden for personelområdet i værste fald kan resultere

i uhensigtsmæssig personelanvendelse, mindre attraktive tjeneste- og karriereforløb samt ringe

sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv. Konsekvensen heraf kan bl.a. være en øget per-

sonelomsætning, personelmangel, kompetencetab samt øget ressourceforbrug på uddannelses-

området. I den forbindelse kan risikoen for en eventuel kaskadeeffekt ikke udelukkes.

Civilt ansatte medarbejdere

Der er i forsvaret ca. 6.000 civile medarbejdere med meget varieret uddannelsesmæssig bag-

grund. De bidrager med en række kompetencer, der på lige fod med det militære personels

kompetencer er en forudsætning for, at forsvaret kan løse sine opgaver. Der er tale om opga-

ver rækkende fra relativt simple rutineopgaver til højt specialiserede opgaver.

De civile medarbejdere rekrutteres ”fra gaden” i konkurrence med rekrutteringsbehovet i det

øvrige samfund. En civil medarbejder rekrutteres ofte til en specifik stilling. Henset til forsvarets

størrelse vil der normalt være mulighed for, at en civil medarbejder i løbet af sit arbejdsforløb i

forsvaret kan prøve kræfter med forskellige stillinger. Civile medarbejdere har en relativt høj

grad af stabilitet i ansættelsen. Bortset fra de omstruktureringer, der besluttes i forsvarsforlig,

Side 259 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

er der sjældent behov for, at civile medarbejdere skifter ansættelsesområde. De civile medar-

bejdere oplever således normalt relativt stor geografisk stabilitet i deres ansættelse.

Forud for udsendelse af en civil medarbejder til en international mission deltager den pågæl-

dende indledningsvis i et fem dages kursus, ”Reduceret militær grunduddannelse for personel

uden for den militære rækkefølge”. Efterfølgende deltager den pågældende i missionsforbere-

dende uddannelse sammen med resten af personellet i enheden, som vedkommende skal ud-

sendes sammen med. Såfremt den civile ikke skal udsendes i rammen af en enhed, deltager

den pågældende i stedet i et ni dages ”Enkeltmandsforberedende kursus”, som også militære

ansatte deltager i, såfremt de ikke udsendes i rammen af en enhed. I forbindelse med afvikling

efter udsendelse deltager civile generelt i samme program som det militære personel.

Fælles for afviklingsprogrammerne er, at der indgår diverse orienteringer om løn, forsikringsfor-

hold, psykiske reaktioner mm. For civilt og militært personel, der har været udsendt under

samme forhold og vilkår, er de efterfølgende tilbud også de samme. Ud over afviklingspro-

grammer med forskellige former for orienteringer og i nogle tilfælde også tilbud om samtaler

med en psykolog, er de civile og deres pårørende således også omfattet af det stående tilbud

om psykologisk rådgivning og behandling samt tilbuddet om socialfaglig rådgivning. Ingen af

tilbuddene er tidsbegrænsede og kan derfor også benyttes, efter den udsendte eventuelt har

forladt forsvaret. Pårørende til civilt udsendt personel har naturligvis også samme muligheder

som andre pårørende for at benytte ”Pårørendetelefonen” og ”Pårørendeportalen”.

Udsendelse af civile sker som alt overvejende hovedregel på baggrund af tæt dialog og i forstå-

else med den enkelte civile medarbejder. Ofte er det medarbejdere selv, der har udtrykt ønske

om at få en udsendelse. For nogle grupper er der tale om forud planlagte forløb, hvor man alle-

Side 260 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

rede ved ansøgning af den pågældende stilling får oplyst, at man med mellemrum vil skulle

udsendes i forbindelse med arbejdet.

Der udsendes i dag civile til missionsområderne i både Afghanistan og Kosovo samt med Absa-

lon i forbindelse med Task Force 150. Der udsendes bl.a. journalister, militærjurister, maskin-

mestre, regnskabsmedarbejdere og etablissementsmedarbejdere.

Civile ansatte er i langt overvejende grad omfattet af de samme tillægsaftaler som militære

under udsendelse i international mission. Der er således generelt de samme ydelser til både

militært og civilt personel, når de udsendes. Der er for alt personel forskel på ydelserne afhæn-

gigt af udsendelsesperiodens længde, men denne forskel er ens for militære og civile. Dette er

ikke mindst en konsekvens af, at en ensartet ydelse for alt personel, efter øget anvendelse af

civile er aktualiseret, også er prioriteret af forsvaret i forhandling med de faglige organisationer.

Konkret skelnes der således i det af ministeren fastsatte udetillægslignende tillæg, og det af

centralorganisationerne og Finansministeren aftalte FN-tillæg, ikke mellem militære og civile.

Tillægget til betaling for mistede fridage, også kaldet 2/7-dage, er over tid skabt ved og finan-

sieret af de enkelte organisationers overenskomstpuljer.

Indtil indgåelsen af overenskomst 2005 var der flere civile organisationer, der ikke havde priori-

teret dette i forhandlingen med Personalestyrelsen. Der var derfor i overenskomstperioden

2002-2005 en forskel på størrelsen af dette tillæg. Dette blev rettet op ved overenskomst 2005,

for alle de civile grupper, der på daværende tidspunkt var involveret i internationale missioner.

Side 261 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Tilsvarende er der ved overenskomst 2008 centralt afsat en særlig pulje, som endnu ikke er

forhandlet, men hvor eventuel udestående harmonisering vil være et prioriteret krav fra forsva-

ret. Endelig skal det bemærkes, at der for særligt kritiske civile grupper, herunder ikke mindst

læger og sygeplejersker, findes særlige tillægsaftaler, der stiller dette personel mere gunstigt

end øvrigt civilt og militært personel.

Medarbejdernes private perspektiv

En beskrivelse af personellets oplevelse af forhold vedrørende tjeneste og udsendelse vil i sa-

gens natur være præget af en vis grad af subjektivitet. Nedenstående beskrivelse er derfor bl.a.

baseret på det gennemførte arbejde i ”Arbejdsgruppen vedrørende justering af forsvarets per-

sonel- og uddannelsesstruktur”.

Tidens ændrede og forskelligartede familiemønstre giver en særlig udfordring for forsvarets

ansatte i perioder og i dele af karrieren, hvor de skal arbejde forskellige steder i landet og gøre

tjeneste i internationale operationer. I det moderne samfunds familiestruktur er familiens trivsel

ofte nært forbundet med sammenhængen til og støtten fra de nære omgivelser. De ændringer,

en beordring til tjeneste i anden landsdel eller udsendelse i international operation eller sejlads-

perioder kan betyde for familien, kan have stor indflydelse på medarbejderens beslutning om at

blive i forsvaret.

For den ansatte, der er etableret med familie med hjemmeboende børn, såvel som for den un-

ge soldat, hvis nære relationer primært er forældre, kæreste og venner, vil udsendelser til in-

ternationale operationer medføre en belastning af alle involverede. Alle oplever et følelsesmæs-

sigt afsavn, der kan give anledning til usikkerhed, utryghed og bekymringer omkring tab, invali-

Side 262 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

dering mv. Det er derfor vigtigt, at de pårørende får adgang til objektiv, hurtig og relevant in-

formation fra forsvaret om, hvad der foregår i missionerne.

Udover personlige og følelsesmæssige konsekvenser står familien også tilbage med en række

udfordringer af mere praktisk karakter. Det drejer sig eksempelvis om pasning af børn, skole-

kontakt, daglig husholdning og vedligeholdelse, kontakt til familie og øvrigt netværk samt hånd-

tering af økonomi, forsikringer mv. – et område, som forsvaret arbejder med.

Undersøgelser af årsagerne til uforudset afgang underbygger behovet for at sætte fokus på

pårørende. Således kan der her noteres et større antal medarbejdere, der angiver, at de søger

deres afsked, fordi deres familie ikke vil acceptere soldatens yderligere fravær fra hjemmet. Et

antal unge soldater afgår fra reaktionsstyrkeuddannelse før udsendelse, fordi de tager hensyn

til pårørendes ønske om, at de bliver hjemme.

Forsvaret har i en årrække haft fokus på de pårørendes situation og tilbyder en række støtte-

og rådgivningsmuligheder. Det er imidlertid nødvendigt at udbygge disse ordninger yderligere

for at mindske belastningen på de pårørende med det formål at kunne forbedre fastholdelsen af

personellet. Derfor har der i efteråret 2008 været gennemført en undersøgelse

, der bl.a. har

afdækket de pårørendes tilfredshed med de nuværende tilbud og ligeledes identificeret eventu-

elle udækkede behov. Undersøgelsen har vist, at der generelt er god tilfredshed med forsvarets

indsats for så vidt angår information, kontaktmuligheder, rådgivning og støtte. Dog kan der ud

fra rapportens konklusioner udpeges indsatsområder, hvor der med fordel kan sættes ind med

yderligere tiltag. Dette drejer sig primært om mere information til pårørende ved særlige hæn-

Undersøgelsen blev gennemført i august måned 2008 af det eksterne konsulentfirma Kompetence-

mægleren. Selvom svarprocenten på godt 22 % var under det forventede, var den dog så høj, at konsu-

lentfirmaet tilkendegav, at der kunne drages signifikante konklusioner.

Side 263 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

delser, samling af informationer på et sted, forbedring af leveringstid på post til udsendte. På

rådgivningsområdet er det bl.a. en tydeligere udmelding om rådgivernes indbyrdes rolleforde-

ling samt sikring af, at rådgivningsmulighederne bliver yderligere kendt blandt de pårørende.

Undersøgelsen har desuden givet et indtryk af, hvilke supplerende former for støtte, de pårø-

rende har behov for. De efterspørger støtte til praktiske gøremål samt påvirkning af omverde-

nen, ligesom det bliver tydeligt, at rådgivning til og for børn er en efterspurgt vare. Endvidere

er der udtrykt ønske om, at omverdenen i højere grad bliver orienteret om de operationer for-

svaret deltager i, samt at der gives mulighed for yderligere rådgivning til børn.

Afgangsundersøgelser viser også, at medarbejdere i stigende grad har ønske om geografisk

stabilitet, idet de i stadig mindre grad er villige til at lade sig flytte fra den ene landsdel til den

anden. Forsvaret har derfor iværksat en ordning for at øge medarbejdernes geografiske stabili-

tet, eksempelvis ved en tilknytning til en region i en årrække.

Det samfundsmæssige perspektiv

Samtidig med, at forsvarets personel er soldater, er de borgere i det danske samfund. Som

borgere oplever de og deres familier i forbindelse med tjenesten eller efter hjemsendelsen vil-

kår, der i deres optik ikke tager hensyn til deres særlige situation.

Dette skal ses i sammenhæng med, at når en medarbejder først er forfremmet i forsvaret, vil

tilbageførsel til tidligere funktionsniveau principielt ikke blive foretaget. Dette er i særlig grad

gældende for chefgruppen, hvor der er tale om kongelig udnævnelse og resolvering. Forsvaret

anvender – som beskrevet i afsnittet om ansøgningssystemet - kun i stærkt begrænset omfang

åremålsansættelse.

Side 264 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Forsvarets forfremmelsessystem kan opleves som begrænsende, idet systemet hovedsageligt

bygger på formelt opnåede kompetencer gennem forsvarets grund- og videreuddannelsessy-

stem. Forfremmelsessystemet tager kun i meget begrænset omfang hensyn til personligt er-

hvervede realkompetencer, eksempelvis de særlige kompetencer, der opnås gennem erfaring

eller privat erhvervede uddannelser.

Følgen af dette er, at personellet således i visse sammenhænge kan føle, at deres kompetencer

ikke udnyttes og honoreres i tilstrækkeligt omfang, og at man kan udsættes for geografiske

forflyttelser, der er baseret på, at der kun findes stillinger, man formelt er kvalificeret til i en

anden landsdel. Dette på trods af, at der i nærområdet kan være en stilling, man reelt er kvali-

ficeret til. Der er indledt et arbejde omkring registrering og vurdering af forsvarets medarbejde-

res realkompetencer, som vil afdække mulighederne for i højere grad end hidtil at inddrage

medarbejdernes realkompetencer i karriereforløbet eller et geografisk fokuseret tjenesteforløb.

Et af soldatens vigtigste arbejdsredskaber er hans fysiske form og sundhedstilstand, hvor for-

svaret stiller krav til, at soldatens helbred og fysik skal være af en høj standard, for at han kan

udsendes i international tjeneste og således være ansat i forsvaret.

Størstedelen af de soldater, som udsendes i international tjeneste, vender hjem til Danmark

uden fysiske eller psykiske skader, men derimod personligt styrket og udviklet. En stor del af de

hjemvendte og især unge soldater går efterfølgende ud i samfundet til et almindeligt liv på ar-

bejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet.

Soldaten kan opleve at gå direkte fra en situation, hvor soldaten føler at have gjort en forskel

under særdeles vanskelige vilkår, til en situation, hvor han er anonym borger i samfundet. For-

Side 265 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

svaret søger at give soldaten anerkendelse gennem parader, medaljer og fællesskab med andre

hjemsendte, men mange oplever ikke en umiddelbar anerkendelse fra det samfund, der har

sendt ham ud.

Bl.a. gennem foreningen ”De Blå Baretter” støtter personel, der vender hjem fra international

tjeneste, hinanden på frivillig basis. Foreningen har bl.a. oprettet en ”Kammeratstøttelinje”. Den

har i løbet af 2008 haft mellem 30 og 40 henvendelser i gennemsnit pr. måned. I 2007 var an-

tallet af henvendelser mellem 60 og 70 om måneden. Henvendelserne kommer fra soldater og

pårørende fra alle missioner. Op til højtiderne og når der er nyt i medierne om kampe, vejside-

bomber, sårede og faldne, kan der konstateres en stigning i henvendelserne på linjen. Det vur-

deres, at faldet i henvendelser fra 2007 til 2008 bl.a. hænger sammen med oprettelsen af for-

svarets Pårørendetelefon.

Kammeratstøtteordningen har endvidere oprettet et familienetværk, der har 16 aktive telefoner.

Der føres ikke statistik over antallet af opkald, men telefonerne benyttes flittigt, og der er især

omkring udsendelse og hjemtagning af enheder stor aktivitet, ligesom nyt i medierne om såre-

de og faldne soldater – i lighed med kammeratstøttelinjen – også har denne effekt.

Forsvarets Interforce-samarbejde med private og offentlige virksomheder støtter på den er-

hvervsmæssige side hjemvendte soldater i at skaffe et job.

Den alvorligste risiko soldaten oplever ved sin gerning er risikoen for at dø i tjenesten eller inva-

lideres. Som følge af forsvarets øgede engagement i internationale opgaver og karakteren af

disse, er antallet af soldater, der kommer alvorligt til skade i tjenesten, øget. Forsvaret hjælper

som en del af sin personalepolitik soldater, der pådrager sig en varig funktionsnedsættelse.

Side 266 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Forsvarets socialrådgivere og psykologer har her en aktiv rolle og har endvidere en vigtig funk-

tion som socialfaglige kontaktpersoner både under det aktuelle forløb og i tiden efter, der ofte

kan være ganske lang.

Med det stigende antal tilskadekomne er der ligeledes et øget behov for, at samfundet retter

særlig fokus på en hurtig, relevant, koordineret og respektfuld behandling af den tilskadekomne

og dennes pårørende. Der bør derfor ske en helhedsorienteret indsats, rettet mod medarbejde-

rens arbejdsliv, og det vil være hensigtsmæssigt at anskue opgaven som et rehabiliteringsfor-

løb.

Afviklingen af et rehabiliteringsforløb byder på udfordringer i relation til samarbejdet med regi-

onerne og kommunerne. Afviklingen af rehabiliteringsforløbet kan af medarbejderen og de på-

rørende opleves som problematisk i forhold til at give forsvarets medarbejdere de bedste mulige

vilkår for rehabilitering, herunder også den psykologiske del af rehabiliteringen.

En særlig gruppe af tilskadekomne er soldater, der vender hjem fra international tjeneste med

psykiske efterreaktioner. Det særlige ved den type tilskadekomst er, at de kan være vanskelige

at identificere, og at skaderne ofte viser sig lang tid efter hjemkomsten.

Forsvaret orienterer soldater og pårørende om risiko og symptomer, samt muligheden for at

blive behandlet af forsvarets psykologer - også efter hjemsendelse.

På trods af dette er der hjemsendte soldater, der ikke erkendes ved hjælp af forsvarets net,

enten fordi problemet ikke erkendes, eller fordi den enkelte soldat ikke selv ønsker hjælp fra

forsvaret. Forsvaret vil fortsat udbygge sin information til soldater og deres pårørende før, un-

Side 267 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

der og efter udsendelse og herunder forsøge at bevare kontakten til soldaterne efter hjemsen-

delse.

Rekruttering og fastholdelse

Forsvaret har i de seneste år oplevet en markant stigning i personaleomsætningen – fra 2-3 %

til nu op mod 10 %, hvilket er omkostningskrævende og kritisk ud fra et ressourceallokerings-

mæssigt synspunkt, bl.a. i relation til Danmarks forpligtelser ved udenlandske missioner.

Procent

Major

Kaptajn

Chef

0,4

1,1

7,1

6,5

4,5

9,5

11,2

Premierløjtnant

Seniorsergent

Rang

Oversergent

Konstabel

Sergent

Figur 5.5. Forsvarets nuværende personaleomsætning fordelt på grader

Kilde: Forsvarskommandoen

Forsvarets iværksatte Operation Bedre Hverdag indebærer en lang række tiltag på personelom-

rådet inden for seks områder: Arbejdsvilkår – skabe rammer for at kunne passe sit arbejde; øge

produktionen af officerer, befalingsmænd og specialister; nedbringe sygefravær og antallet af

ikke udsendelsesbare; øge fleksibiliteten inden for personelområdet; reducere belastningen på

personellet; løn, tillæg og personalegoder.

Chefsergent

Side 268 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Forsvaret arbejder herudover på iværksættelse af en række tiltag i rammen af bemandingsstra-

tegien, der skal styrke rekruttering og fastholdelse af personellet.

Derudover fokuseres på afskaffelse af de flaskehalse i specialistfunktioner – der er tidligere er

beskrevet i kapitel 3 – ved at skabe en mere robust struktur gennem oprettelse af flere stillin-

ger, indførelse af ny uddannelse for personel af reserven samt tiltag på veteranområdet, herun-

der støtte til og anvendelse af personel, der har været udsendt i internationale operationer.

Kvinder i forsvaret

I 1962 blev der ved lov om forsvarets personel for første gang åbnet mulighed for, at kvinder

kunne antages som frivillige til en begrænset type af militære stillinger i forsvaret. Siden da er

de områder, hvor kvinderne kan gøre tjeneste kontinuerligt, blevet udvidet, og siden 1993 har

det været muligt for kvinder at gøre tjeneste inden for alle områder af det militære forsvar. I

1998 blev der også åbnet mulighed for, at kvinderne kan gøre tjeneste på værnepligtslignende

vilkår. Kvinders ansættelse i civile stillinger har ikke været underlagt begrænsninger.

Andelen af militært ansatte kvinder fordelt på hovedniveau i procent af samtlige militært ansat-

te fremgår af nedenstående skema:

Chef-

niveau

2004

2009

1,1

1,3

Leder-

niveau

4,2

6,1

Mellem-

leder-

niveau

4,1

4,3

Manuelt

niveau

7,4

7,5

I alt

5,5

6,4

Tabel 5.7. Andelen af militært ansatte kvinder fordelt på hovedniveau i procent

Kilde: Forsvarskommandoen

Side 269 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Andelen af civilt ansatte kvinder (C) og kvinder ansat uden for den militære rangfølge (U) (ek-

sempelvis sundhedsfagligt personel, musikere, auditører, mekanikerpersonel og præster) i pro-

cent af samtlige ansatte i de to kategorier fremgår af nedenstående skema:

Chef-

niveau

2004C

2004U

2009C

2009U

10,8

13,7

Leder-

niveau

23,5

13,8

32,4

28,8

Mellem-

leder-

niveau

62,9

5,5

64,4

Manuelt

niveau

46,5

I alt

39,8

40,7

Tabel 5.8. Andelen af civilt ansatte kvinder og kvinder ansat uden for den militære rangfølge i procent af samtlige ansatte

Kilde: Forsvarskommandoen

Kvinderne bidrager også til Danmarks indsats i de internationale operationer. I 2008 var 157

kvinder udsendt; det svarer til 6,1 % af det udsendte personel.

I 2008 udgjorde kvinderne 13 % af det personel, der forlod forsvaret. Af disse 13 % var 48 %

militære og 52 % civile.

Hvis andelen af kvinder, der er afgået fra forsvaret, sammenholdes med den samlede andel af

kvinder ansat i forsvaret på 17,5 %, er afgangen blandt kvinderne ikke alarmerende. Fra 2009

har Forsvarets Personeltjeneste valgt at anvende en ny metode til at monitere den uforudsete

afgang i forsvaret. Der giver mulighed for mere dybdegående analyser, og det vil bl.a. blive

udnyttet til at undersøge afgangen blandt kvinderne nøjere.

Tallene er hentet fra ”Årsrapport om afgangsinterviews 2008” udarbejdet af Kompetencemægleren for

Forsvarets Personeltjeneste.

Side 270 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

I hjemmeværnet udgør andelen af kvinder i den aktive struktur ca. 14 %. Kvinderne bidrager til

løsning af opgaver på alle niveauer, herunder også i forbindelse med internationale operationer.

Der har i de seneste år været en stigende interesse fra kvinder for at melde sig i hjemmevær-

net, og i 2008 var hver 5. ansøger en kvinde.

Forsvarets mål for bestræbelserne på at rekruttere og fastholde kvinder er kontinuerligt at mo-

nitere og udvikle indsatsen for herigennem at øge andelen af kvinder i virksomheden. Forsvaret

har da også gennem flere år arbejdet og arbejder fortsat målrettet med dette.

Et af de seneste års væsentligste rekrutteringstiltag er Forsvarets Dag, som har givet forsvaret

mulighed for at invitere alle 18-årige kvinder til sessionsbehandling. Alle unge kvinder modtager

således i dag et personligt brev med en invitation til at møde op til Forsvarets Dag. Forsvaret

har hermed fået en unik chance for at henvende sig direkte til unge kvinder og informere og

rådgive om forsvarets job- og uddannelsesmuligheder. Antallet af kvinder, der ansættes på

værnepligtslignende vilkår, er siden indførelsen af Forsvarets Dag mere end fordoblet, og i 2008

var antallet 469. Som en følgevirkning heraf er andelen af kvinder, der efter deres værnepligts-

tjeneste vælger at blive ansat i en militær stilling, også steget. I 2008 er andelen oppe på 32,4

%, hvor den i 2007 var 24,6 %. Forsvarets Dag vurderes således at have et væsentligt potenti-

ale i forhold til generelt at øge andelen af militært ansatte kvinder.

Forsvaret arbejder kontinuerligt på at øge antallet af kvinder, der siger ja tak til invitationen til

Forsvarets Dag. Det sker ved at gøre invitationen stadigt mere indbydende og ved at invitere

kvinderne til en særlig inspirationsdag kun for kvinder samtidig med, at de inviteres til Forsvaret

Dag. På inspirationsdagen kan kvinderne bl.a. høre om andre kvinders erfaringer med at være i

Side 271 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

forsvaret. Hensigten er, at dagen skal motivere kvinderne til efterfølgende at tilmelde sig For-

svarets Dag.

Forsvaret arbejder herudover med rekrutteringskampagner, medievalg og oplysningsmaterialer,

der sikrer, at kvinder bliver tænkt ind som en del af målgruppen, og at forsvaret præsenteres

som en arbejdsplads for både kvinder og mænd. Det understøttes i praksis ved, at der om mu-

ligt er militære tjenstgørende kvinder alle steder, hvor Forsvarets Rekruttering møder de unge

mennesker. Med hensyn til rekrutteringskampagner mv. sammenligner forsvaret sig især med

Sverige og Norge, og forsvaret har løbende hentet inspiration i rekrutteringsarbejdet fra disse to

lande. Bl.a. er der udviklet en særlig brochure rettet mod kvinder om tjenesten i forsvaret, lige-

som der på Forsvarets Rekrutterings hjemmeside er en særlig del rettet mod kvinder.

Sideløbende hermed arbejder forsvaret også på fastholdelsesområdet. Seneste initiativ på om-

rådet er Forsvarschefens arbejde som ambassadør for flere kvinder i ledelse. I den forbindelse

gennemføres bl.a. et karriereafklaringsforløb for unge kvindelige officerer, der arbejdes samtidig

på at skabe rammer for netværksdannelse blandt kvinder, og der er gennemført en målrettet

kommunikationsindsats med henblik på at portrættere udvalgte kvindelige civile og militære

ledere som rollemodeller samt mere generelt formidle historier om kvinder i forsvaret.

Forsvaret vil i denne sammenhæng fremadrettet også fortsat have fokus på kulturelle eller tra-

ditionsrelaterede forhold i forsvaret, der kan påvirke mulighederne for at rekruttere og fastholde

kvindelige medarbejdere.

Side 272 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Operationernes karakter samt uddannelse og udvælgelse

Danske enheder har haft afgørende fordele af at have en veludviklet evne til at løse meget va-

rierede opgaver, der spænder lige fra hårde kampopgaver til egentlige humanitære opgaver

samt andre opgaver, der involverer tæt kontakt med lokalbefolkningen. Dansk forsvar har i in-

deværende forlig løst begge typer opgaver og derved vist sig særdeles kompetente til også at

indgå i missioner i den hårde ende af opgavespektret. Erfaringer viser, at deltagelse i den blø-

dere del af opgavespekteret, hvor bl.a. sociale kompetencer er afgørende, ligeledes ligger na-

turligt for danske soldater. Det er ikke mindst en fordel, når soldater skal indsættes i anderledes

kulturer, hvor kontakten med lokalbefolkningen traditionelt er tæt.

Kontakten til og samspillet med lokale aktører er ofte af central betydning for opgaveløsningen.

Den danske måde at anvende medarbejdere i opgaveløsning involverer en udpræget grad af

uddelegering af ansvar. Det betyder, at den enkelte soldats vurdering og situationsfornemmelse

– ofte uafhængig af grad og erfaring – kan være af afgørende betydning. Det gør det særligt

vigtigt, at medarbejdere, der udsendes til løsning af sådanne opgaver, udvælges og uddannes

tilstrækkeligt grundigt.

Modstandernes tiltagende brug af asymmetriske operationer påvirker naturligt de soldater, der

er indsat i operationer. I forbindelse med uddannelsen vil der – foruden træning i en egentlig

militærfaglig håndtering – være et væsentligt behov for at forberede de udsendte til at håndte-

re psykiske momenter som uforudsigelighed, usikkerhed og risiko.

Alle nyere indsættelser har budt på krævende klimatiske og andre indsættelsesforhold, som har

understreget værdien af, at soldaterne er i endog meget god form. Der er behov for, at forsva-

ret fortsætter indsatsen for at gøre flest mulige medarbejdere fuldt egnede til udsendelse.

Side 273 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Meritoverførsel

I takt med den stigende konkurrence om arbejdskraft har forsvaret en øget interesse for, at de

militære kompetencer og uddannelser anerkendes på det private arbejdsmarked og uddannel-

sesinstitutioner, og omvendt.

”Arbejdsgruppen vedrørende justering af forsvarets personel- og uddannelsesstruktur” vurdere-

de, at henset til de unges tendens med at opsamle mange og bredt anvendelige kompetencer,

bør der af hensyn til rekruttering og fastholdelse fortsat være fokus på at synliggøre indholdet

af forsvarets uddannelsers indhold og niveau. Ved at meriteringsmulighederne og kompetence-

niveauerne bliver synliggjort, vil den uddannelsessøgende få mulighed for at danne sig et klart

og fuldt overblik over uddannelsesmulighederne i forsvaret, herunder sammenligne de militære

kompetencer med de civile. Sammenhængen mellem opnåelse af svendebrev under uddannel-

se i forsvaret eller brug af civilt svendebrev ved ansættelse i forsvaret, gøres gennem forsvarets

rekrutteringsmateriale og -kampagner tilgængeligt for de uddannelsessøgende og studievejled-

ningssystemet.

Det pågående arbejde omkring meritforløb, afdækning af civilt anerkendte uddannelsesmoduler

i bl.a. mellemlederuddannelserne samt på sigt akkrediteringen af forsvarets linjeofficersuddan-

nelser anvendes allerede i rekrutteringskampagner rettet mod de unge. Derudover anvendes

resultaterne i det tiltagende samarbejde med de dele af det civile uddannelsessystem, der vil

skulle anerkende de afdækkede realkompetencer.

”Arbejdsgruppen vedrørende justering af forsvarets personel- og uddannelsesstruktur” beskrev

endvidere, at forsvaret bør beskrive medarbejdernes realkompetencer (samlede kvalifikationer,

Side 274 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

viden og færdigheder) – indledningsvist med fokus på det manuelle og mellemlederområdet.

Det at synliggøre de militære kompetencer over for det civile uddannelsessystem vil lette over-

gangen fra et kort ansættelsesforhold i forsvaret til det civile erhvervsliv. Dermed bliver forsva-

ret en mere attraktiv arbejdsplads for de unge. Der pågår et arbejde på dette område, hvor

ikke mindst personelorganisationerne har gjort en indsats i samarbejde med Arbejdsmarkeds-

uddannelserne og Statens Center for Kvalitets- og Kompetenceudvikling. Samtidig er der taget

initiativ til at opkoble forsvarets kompetenceudviklingsarbejde på det civilt udbudte system om

realkompetencevurdering.

Fleksible ansættelsesformer

Som virksomhed har forsvaret brug for fleksible ansættelsesformer. Det politiske ambitionsni-

veau, hvad angår antallet af militært udsendte betyder, at forsvaret i særlig grad har behov for

hurtigt og nemt selv at kunne justere på indtaget af personel, herunder antal, varighed og kon-

traktform.

”Arbejdsgruppen vedrørende justering af forsvarets personel- og uddannelsesstruktur” har ar-

bejdet med en række muligheder for at optimere dette område. Arbejdet er i gang, men der vil

stadigvæk gå et stykke tid, før den endelige effekt af de iværksatte initiativer kan siges at gøre

en forskel.

Forsvaret skal tilpasse sine ansættelsesformer til, at et stigende antal medarbejdere vil vandre

mellem forsvaret og det private. Forsvaret skal derfor løbende se på, hvilke kontraktformer der

samtidig understøtter forsvarets særlige fokus på udsendelse i internationale operationer.

Side 275 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Løn

I Forsvarets Personeltjenestes ”Halvårsrapport om afgangsinterview 2008” af 15. juli 2008, som

er baseret på afgangsinterviews af fratrædende medarbejdere i forsvaret, angives løn som en

af hovedårsagerne til, at medarbejdere vælger at forlade forsvaret.

Rapporten viser endvidere, at mange medarbejdere har en oplevelse af, at lønpakken i forsva-

ret generelt ikke harmonerer med den indsats, risikoen og det ansvar, som jobbet indebærer.

Det er således normalt ikke en lønsammenligning med det private erhvervsliv, der er afgørende

for en medarbejders beslutning om at forlade forsvaret til fordel for nye udfordringer. Derimod

er det ofte medarbejdernes oplevelse af ikke at blive honoreret tilstrækkeligt for den specielle

indsats, de yder som ansatte i forsvaret, der får dem til at søge nye udfordringer.

Nedenstående figur viser lønsammensætningen (før skat) hos udvalgte kategorier af forsvarets

militære personel. Figuren er opdelt i den hjemmeløn, som personellet får ved tjeneste i Dan-

mark – hertil kan komme personlige kvalifikationstillæg mv., det skattepligtige løntillæg der

udbetales ved tjeneste i forbindelse med internationale operationer (FN tillægget), samt det

skattefrie udetillægslignende tillæg, der skal dække de merudgifter, personellet (og de pårø-

rende) har i forbindelse med udsendelsen. Dette tillæg er for sammenlignelighedens skyld i

nedenstående figur angivet med den tilsvarende skattepligtige værdi, eksempelvis har en kon-

stabels skattefrie tillæg på 11.040 kr.

en skattepligtig værdi på 22.080 kr. ved en 50 % be-

skatning.

Det skal bemærkes, at tillægget desuden er afhængigt af, hvorvidt det er en FN mission eller ej. De i

figuren anvendte tillæg er ”ikke-FN tillæg”, der typisk er 275 kr. højere end FN tillægget.

Side 276 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

95000

90000

85000

80000

75000

70000

65000

60000

55000

50000

45000

40000

35000

30000

25000

20000

15000

10000

5000

Premierløjtnant

Sergent

Oversergent

Major

Konstabel

Oberst

Merudgifts tillæg

Løn under udsendelse

Hjemmeløn

Figur 5.6. Løn- og tillæg fordelt på rang (pr. måned i prisniveau 2008)

Kilde: Forsvarsministeriet

Forsvarets Personeltjeneste har i 2007 indgået aftale om en ændret tillægsdannelse for store

dele af forsvarets personel. Aftalerne blev bl.a. indgået for at imødegå tendensen til lønnedgang

på grund af bortfald af lokalt aftalte tillæg ved beordringer til anden tjeneste. Aftalen om ænd-

ret tillægsdannelse medførte især lønstigninger på 6-7 % for gruppen af yngre officerer og

oversergenter. Endelig har personellet fået mulighed for selv at forhandle sit kvalifikationstillæg

direkte med Forsvarets Personeltjeneste, hvilket vurderes at øge gennemskueligheden og for-

ståelsen.

Side 277 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Samfundet og personelressourcerne generelt

Samfundsforhold og indflydelsen fra arbejdsmarkedet

Danmark har gennem de seneste år befundet sig i en periode med højkonjunktur. Det har be-

tydet, at flere er kommet i arbejde, og at der samtidig er opstået flaskehalse på arbejdsmarke-

det, fordi arbejdsløsheden er dalet kraftigt. Den manglende arbejdskraft har haft som konse-

kvens, at konkurrencen om at hverve og fastholde medarbejdere er blevet skærpet betydeligt.

Samtidig har den øgede konkurrence medført, at medarbejdere i langt højere grad end tidligere

har ”shoppet” rundt efter netop de arbejdsvilkår og -forhold, som de fandt attraktive. Således er

der i dag langt større udfordringer for den enkelte virksomhed for at fastholde og rekruttere

medarbejdere. Det er ikke alene beløbet, der går ind på bankkontoen ved månedens afslutning,

der er afgørende.

Tendensen til individualisering er samtidig øget, og fra medarbejderens side er der på alle må-

der sket en kravforhøjelse. Kan en medarbejder ikke stå inde for virksomhedens etik eller måde

at agere på i en given situation, vil den potentielle medarbejder ikke kunne rekrutteres, ligesom

den allerede ansatte ikke vil kunne fastholdes i længden. Det er væsentligt, at den enkelte

medarbejder kan identificere sig med virksomhedens brand, hvilket er en væsentlig ændring i

forhold til tidligere, hvor arbejdspladsen tidligere var et sted, hvor der blev tjent til dagen og

vejen. Forsvaret har i 2007 udarbejdet Forsvarets Mission, Vision og Strategier.

Samtidig har der været en rivende teknologisk udvikling. En udvikling som har betydet, at med-

arbejdere i langt højere grad end tidligere pendler over store afstande mellem hjem og arbejde.

Noget der ofte kombineres med hjemmearbejdspladser, således at medarbejderen kan arbejde

hjemme, men via internetopkobling og mobiltelefon være til rådighed for virksomheden, som

var det en almindelig kontordag.

Side 278 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Samfundsudviklingen betyder samlet set, at der stilles større og større krav til arbejdsgiverens

fleksibilitet for, at familieliv og karriere kan forenes på en fornuftig måde.

De unges valg

De unge er i dag mere individuelt orienterede og værdsætter det frie valg og ansvar. De unge

lægger vægt på at kunne realisere sig selv, at blive oplyst og frigjort. De ønsker ikke at være

bundet af traditioner eller normer, men ønsker at realisere sig selv og ikke mindst danne sig

deres egen identitet ved at prøve forskellige ting i deres liv og opbygge individuelle karrierer.

Gruppen af unge er i dag mere reflekterende over deres egen og andres situation, samtidig

med at de er mere individuelt orienteret og har et stort individuelt behov for frihed.

Individualiteten slår også igennem i forbindelse med de unges valg af uddannelse og job. Tidli-

gere kunne en ”ansættelse for livet” være afgørende for valget af karriere, men i dag vil de

unge ikke lade sig nøjes hermed. Jobbet skal give dem en identitet, mulighed for selvrealise-

ring, spændende og stimulerende udfordringer samt samvær. Endvidere lægger de unge vægt

på, om jobbet har en vis status i samfundet – og de tager et fornuftigt lønniveau som en given

forudsætning for, at de leverer deres modydelse i form af deres arbejdskraft.

Endvidere er ledelsesformen essentiel for de unge. De affinder sig ikke med en kontrollerende

og styrende ledelsesstil, men kræver at blive motiveret, vejledt og coachet. Gruppen ønsker

ansvar under frihed – og vil samtidig mærke, at de er værdsat som individ/medarbejder. For-

svaret har i 2008 etableret et nyt ledelsesgrundlag.

Side 279 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Opfyldes de unges ønsker til uddannelse eller arbejde ikke, er de således hurtige til at tage

konsekvensen heraf. For en arbejdsgiver betyder det, at virksomheden mister en medarbejder,

hvis den unge ikke føler, at virksomheden leverer varen. Der er ikke længere den samme loyali-

tetsfølelse over for arbejdspladsen – derimod foretager de unge en afvejning af, hvad de kan få

ud af at blive. Såfremt den unge ikke kan se umiddelbare personlige fordele ved en fortsat an-

sættelse, vil den unge ”automatisk” vælge at prøve nye udfordringer.

Forsvarets image overfor de unge er afgørende for evnen til at tiltrække og fastholde disse

medarbejdere. Som det fremgår af ovenstående, er det afgørende at vinde de unges opmærk-

somhed på de muligheder, som job i forsvaret giver.

Ønskerne om at danne deres egen identitet ved at prøve forskellige ting i deres liv og opbygge

individuelle karrierer harmonerer dårligt med den gængse opfattelse af forsvaret og embeds-

mandsansættelse generelt.

Side 280 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

6. K

APITEL

TØTTESTRUKTUREN

Indledning

Dette kapitel beskriver baggrund og status for støttevirksomheden og støttestrukturen i forsva-

ret. Støttevirksomheden består af de fire områder personel, materiel, etablissement og informa-

tik. Støttestrukturen består primært af de funktionelle tjenester: Forsvarets Personeltjeneste,

Forsvarets Materieltjeneste, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste og Forsvarets Kon-

cernfælles Informatiktjeneste.

6. kapitel beskriver også de øvrige områder inden for forsvarets støttestruktur og de tilhørende

myndigheder, herunder Forsvarets Regnskabstjeneste, Forsvarets Sundhedstjeneste og Forsva-

rets Mediecenter.

Forsvarets skolestruktur betragtes i denne sammenhæng også som en del af forsvarets støtte-

struktur. Kapitlet beskriver derfor tillige forsvarets skolestruktur, på det værnsfælles område

såvel som den værnsspecifikke skolestruktur.

Endelig indeholder kapitlet et afsnit om forsvarets brug af og erfaringer med udlicitering og out-

sourcing mv. inden for støttevirksomheden.

Materiel- og personelområderne er beskrevet nærmere i kapitlerne 4 og 5, hvorfor nærværende

kapitel inden for disse to områder bygger på indholdet af de to kapitler.

Side 281 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Generelt

Støttestrukturen

Forsvarets støttevirksomhed er overordnet opdelt i de fire kapacitetsområder Personel, Materiel,

Etablissement og Informatik. I medfør af forsvarsforliget 2005-2009 blev varetagelsen af disse

kapacitetsområder i forsvaret centraliseret og samlet i fire værnsfælles funktionelle tjenester,

der refererer til Forsvarskommandoen. Formålet med denne omorganisering var dels at effekti-

visere opgavevaretagelsen inden for støttevirksomheden, dels at rationalisere forsvarets støtte-

struktur, så vægtningen i forsvarets samlede struktur kunne ændres fra 60 % i støttestrukturen

og 40 % i den operative struktur til 60 % i den operative struktur og 40 % i støttestrukturen.

Denne centralisering og omorganisering skal ses som en af hovedforudsætningerne for, at det

overordnede formål med indeværende forsvarsforlig – at styrke forsvarets samlede operative

kapacitet og evne til opgaveløsning – har kunnet opfyldes. Centraliseringen har frigjort personel

og andre ressourcer, der således har kunnet nyttiggøres i den operative struktur. Derudover har

centraliseringen betydet, at der i støttevirksomheden har kunnet opbygges og vedligeholdes

central faglig ekspertise på et højt niveau.

Samlet set er det vigtigt at bemærke, at den gennemførte centralisering af støttevirksomheden

har gjort det muligt, at forsvaret kan løse de mange og krævende opgaver – ikke mindst i de

internationale operationer – som forsvaret løser i dag.

De funktionelle tjenester udfører også opgaveløsning for andre styrelser under Forsvarsministe-

riets ressortområde. I denne sammenhæng fungerer de således som koncernfælles administra-

tive servicefællesskaber. Der eksisterer allerede et samarbejde mellem de funktionelle tjenester

Side 282 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

og hjemmeværnet, mens der i rammen af den politiske aftale om redningsberedskabets ordning

efter 2006 er ved at blive etableret et samarbejde om støttevirksomhed med Beredskabsstyrel-

sen. Tilsvarende samarbejdsaftaler er under etablering for bl.a. Farvandsvæsenet og Forsvarets

Efterretningstjeneste.

I tilslutning til centraliseringen af de funktionelle tjenester blev flere opgaver centraliseret ved

de værnsfælles myndigheder: Forsvarets Sundhedstjeneste, Forsvarets Regnskabstjeneste og

Forsvarets Mediecenter. Disse myndigheder er alle underlagt Forsvarskommandoen.

Herudover opretholder forsvaret en begrænset støttestruktur inden for de tre operative kom-

mandoers myndighedsområde, herunder en værnsspecifik vedligeholdelsesstruktur. Dette skyl-

des dels, at visse støtteopgaver er så værnsspecifikke, at de naturligt bedst hører til under de

operative kommandoer (eksempelvis vedligeholdelseskapacitet, der er integreret i de operative

enheder eller værnsspecifik uddannelse og kursusvirksomhed på de værnsspecifikke skoler),

dels at de operative kommandoer og andre myndigheder skal besidde en vis faglig kompetence

for at kunne agere som kunder hos de funktionelle tjenester (eksempelvis kunne fastsætte en-

hedernes materielbehov).

Krav, vilkår og rammer for støttevirksomheden reguleres via Forsvarskommandoens planlæg-

ning. Et middel til at sikre den rette støtteproduktion i kvalitet og kvantitet er indgåelse af ser-

viceaftaler (Service Level Agreements, SLA) mellem de funktionelle tjenester og de myndighe-

der, som de støtter. Serviceaftalerne fastlægger de nærmere kriterier for støtten og finder for-

trinsvis anvendelse i forhold til det koncernfælles administrative servicefællesskab.

Side 283 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Status

Oprettelsen af de funktionelle tjenester har medvirket til at ændre ressourcefordelingen mellem

den operative struktur og støttestrukturen. Omlægningen har medført, at forsvaret kan løse

operative opgaver på et højere niveau.

Den igangsatte centralisering har medført en gennemgribende ændring af, hvorledes støttevirk-

somheden organiseres og gennemføres i forsvaret. Denne ændring har været nødvendig for at

prioritere de rådige ressourcer til fordel for de operative enheder og den operative struktur. Ud

over omfattende flytninger af myndigheder og medarbejdere samt oprettelse af nye myndighe-

der har ændringerne i støttevirksomheden også medført, at samarbejdsprocesser og -

procedurer i relation til støttevirksomheden har skullet nytænkes og ændres for alle forsvarets

myndigheder og medarbejdere. Særligt for chefniveauet har det været en udfordring, at hel-

hedsansvaret er blevet mindre håndgribeligt.

Centraliseringen har således også haft konsekvenser for den enkelte medarbejder og hver en-

kelt myndighed og enhed i forsvaret. Det har især været kendetegnende, at støttefunktioner,

der tidligere blev udført og administreret lokalt, nu er centraliseret og synes fjernere fra den

enkelte. For medarbejderne er dette forhold især tydeligt for personeladministrationen. Mange

medarbejdere har her haft følelse af, at personeltjenesten og dermed forsvarets personelfor-

valtning er blevet fjernere og distanceret fra den enkelte medarbejder. Dette forhold har for-

mentlig været medvirkende årsag til, at forsvaret har haft vanskeligt ved at fastholde medar-

bejderne.

Forsvarsministeriet lod under forberedelserne til det seneste forsvarsforlig et eksternt konsu-

lentfirma vurdere den påtænkte rationalisering af stabs- og støttestrukturen. Firmaets vurderin-

Side 284 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

ger indgik i grundlaget for dimensionering af den nuværende støttestruktur. Opfølgende har

forsvaret påbegyndt en eksternt støttet revurdering af støttestrukturen, myndighed for myndig-

hed. På nuværende tidspunkt er Forsvarsakademiet, Forsvarets Personeltjeneste, Forsvarssta-

ben, Forsvarets Materieltjeneste, Forsvarets Sundhedstjeneste, Forsvarets Mediecenter, Forsva-

rets Bygnings- og Etablissementstjeneste samt støttefunktionerne i de tre operative komman-

doers stabe blevet revurderet. Selv om myndighederne er blevet undersøgt, mens de stadig er

under opbygning, har forsvaret på baggrund af revurderingerne søgt at optimere deres virke i

forbindelse med en så stor og grundlæggende organisationsændring. På denne måde er ufor-

udsete uhensigtsmæssigheder søgt elimineret allerede i implementeringsfasen. De hidtil gen-

nemførte revurderinger har identificeret behov for en række midlertidige og permanente juste-

ringer af bl.a. de funktionelle tjenester, hvoraf en del allerede er iværksat.

Hidtidige erfaringer og gennemførte reviews viser, at støttestrukturen på visse områder er un-

derdimensioneret. Et princip om, at støttestrukturen skulle være netop tilstrækkelig har - i

kombination med den ”dårlige” bemandingssituation i forsvaret og den kendsgerning, at det

tager tid, før nyoprettede strukturer bliver effektive - ført til, at de operative enheder ikke i alle

tilfælde har fået den støtte, de kunne forvente. Der skal være balance imellem de operative

opgaver, den operative struktur og støttestrukturen, idet skærpede krav til den operative struk-

tur, herunder skærpede operationsvilkår, erfaringsmæssigt medfører skærpede krav til støtte-

strukturen.

Opbygningen af de funktionelle tjenester har medført, at der er brugt ressourcer på intern op-

bygning af organisationer. Et betydeligt omfang af geografiske flytninger af myndigheder og

Side 285 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

elementer

, hvor erfarent personel med særlige kompetencer for en dels vedkommende valgte

ikke at flytte med eller valgte helt at forlade forsvaret, har betydet, at støttevirksomheden ge-

nerelt betragtet har oplevet et kompetencedyk. Som følge heraf har der været en produktions-

nedgang på de funktionelle områder. Hertil kommer, at kendte ansvarsfordelinger og samar-

bejdsprocesser, herunder kommunikationsveje, kompetencer og grænseflader mellem forsva-

rets myndigheder, er blevet ændret. Det er en tidskrævende proces at skabe fælles forståelse

for disse områder, og processen stiller store krav til koordination på tværs.

På grund af personelmangel i forsvaret har en del af personellet i støttestrukturen måttet ud-

sendes i internationale operationer i operative funktioner. Dette er imod intentionerne i dimen-

sioneringen af strukturen, hvor udgangspunktet var, at forsvarets personel skulle kunne veksle

imellem perioder i den operative struktur, inklusive udsendelser, og perioder i støttestrukturen

uden udsendelser. Dette har vist sig ikke at være muligt. Der vil dog altid være specialister i

støttestrukturen, som skal udsendes, f.eks. regnskabsførere, sundhedsfagligt personel, IT-

specialister og sprogofficerer.

En afgørende forudsætning for den centraliserede støttevirksomhed er, at forsvarets ressource-

styringssystem (DeMars) løbende opdateres. DeMars anvendes også af de operative enheder

indsat i operationer og er enhedernes link til støttevirksomheden i Danmark (f.eks. i forbindelse

med reservedelsrekvisitioner).

F.eks. oprettelse af Forsvarets Materieltjenestes centralledelse i Ballerup og heraf følgende flytning af

Hærens Materielkommando fra Hjørring, Søværnets Materielkommando fra Holmen og Flyvemateriel-

kommandoen fra Værløse.

Side 286 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Forsvarets Materieltjeneste

Baggrund

Forsvarets Materieltjeneste blev formelt etableret som myndighed den 1. januar 2007 i forbin-

delse med nedlæggelsen af Hærens Materielkommando, Søværnets Materielkommando og Fly-

vematerielkommandoen, Forsvarskommandoens Materielafdeling, dele af Hjemmeværnets ma-

terielfunktioner, Forsvarets Forskningstjeneste samt funktioner fra Forsvarsministeriets depar-

tement. Herved blev der opnået en besparelse fra ca. 1.300 til ca. 750 årsværk i centralledel-

sen. Oprettelsen er sket successivt fra 2006 med en indledende etablering af centrale ledelses-

funktioner, dele af værkstedsstrukturen samt dele af depotstrukturen. Forsvarets materieltjene-

stes centralledelse er placeret i Ballerup.

Organisation

I indeværende forlig er antallet af årsværk beskæftiget inden for Forsvarets Materieltjenestes

myndighedsområde ca. 2.580.

Forsvarets Materieltjenestes struktur omfatter en centralledel-

se, Forsvarets Depot og Distribution samt Værksted Danmark.

Chefen for

Forsvarets

Materieltjeneste

Centralledelse

Værksted

Danmark

Figur 6.1. Strukturen for Forsvarets Materieltjeneste

Kilde: Forsvarskommandoen

Forsvarets

Depot & Distribution

Tallet 2.580 inkluderer justeringer som konsekvens af implementering af anbefalinger på baggrund af

McKinsey & Companys revurdering af Forsvarets Materieltjeneste.

Side 287 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Opgaver

Forsvarets Materieltjenestes hovedopgaver er at varetage det enkelte materielsystem over dets

livscyklus, omfattende udvikling, anskaffelse, opstilling, drift og udfasning. Forsvarets Materiel-

tjeneste sikrer, at det rette materiel anskaffes rettidigt. Endvidere gennemføres optimering af

materiel i drift gennem modifikation og opdatering. Opstilling omfatter primært selve anskaffel-

sen af materiel og den merkantile og handelsjuridiske virksomhed. Driften af materiel består af

forvaltning af materiel, herunder forsynings- og depotvirksomhed samt almindelig vedligehol-

delse

mv. Udfasning omfatter afhændelse og kassation af brugt materiel.

Ud over overnævnte hovedopgaver fastsætter Forsvarets Materieltjeneste tillige bestemmelser,

direktiver og procedurer for den materielfaglige virksomhed.

Formålet med hovedopgaverne er at støtte den operative virksomhed, herunder at opretholde

det netop tilstrækkelige logistiske beredskab.

Organisatorisk varetager centralledelsen i Forsvarets Materieltjeneste opgaver inden for plan-

lægning af nyanskaffelser og drift af eksisterende materielsystemer/-kapaciteter samt overord-

net styring og allokering af ressourcer. Værksted Danmark (Forsvarets Hovedværksteder) vare-

tager større vedligehold af materiellet ved værnsfælles, centrale og regionale værksteder, men

der har vist sig et større behov for støtte til såvel nationalt placerede styrker som internationalt

indsatte styrker i de tilfælde, hvor styrkerne ikke selv besidder tilstrækkelige reservekomponen-

ter, reservedele, specialværktøj eller faglig ekspertise til at udføre reparationer og vedligehol-

Vedligeholdelse i forsvaret er opdelt i henholdsvis central vedligeholdelse, der gennemføres ved For-

svarets Materieltjeneste eller ekstern leverandør (Vedligeholdelsesniveau II) og decentral vedligeholdelse

der primært gennemføres ved de operative kommandoer (vedligeholdelsesniveau I).

Side 288 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

delse på stedet. Forsvarets Depot og Distribution varetager modtagelse, oplægning og forsy-

ning af materiel til alle tjenestesteder i forsvaret.

Status

Erfaringerne fra Forsvarets Materieltjenestes første år - og især fra den revurdering, som er

gennemført ved McKinsey & Co hen over efteråret 2007 og foråret 2008 - er, at Forsvarets Ma-

terieltjeneste samlet set udfører de opgaver, som forventes, men at resultaterne fortsat ligger

et stykke fra både opgavestillernes og kundernes forventninger.

Generelt har den ændrede organisation bevirket, at det har været vanskeligt for kunderne at

finde den rette vej ind i organisationen. Derudover er det kun i nogen grad hidtil lykkedes for

Forsvarets Materieltjeneste at standardisere arbejdsgange på tværs af forskellige materieltyper

og operationsmiljøer. Dette tilskrives til dels, at de hidtidige værnsvise forvaltningsbestemmel-

ser ikke i fuldt omfang er blevet justeret, samt at kendskabet til brugen af DeMars hos kunder-

ne er begrænset. Der eksisterer således fortsat et betydeligt kompetenceefterslæb i relation til

kundernes brug af DeMars inden for materielområdet.

Samlet set kan det konstateres, at etableringen af Forsvarets Materieltjeneste som en funktionel

tjeneste fortsat står over for en række væsentlige udfordringer for både Forsvarets Materieltje-

neste internt og for kunder. Opbygning af et kapacitetsbaseret ”kunde-leverandør forhold”, den

underliggende processtyring og den organisatoriske understøttelse heraf, har samlet set været

en betydelig kulturforandring og forandringsproces, som endnu ikke er på plads. Der er således

behov for en yderligere konsolidering af denne ændrede styringsstruktur.

Side 289 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Forsvarets Materieltjeneste har iværksat en række tiltag med henblik på at udbedre de konsta-

terede uhensigtsmæssigheder. Tiltagene er funderet i anbefalingerne fra McKinsey & Co revur-

deringen. Indledningsvis i form af et kortsigtet program, der bl.a. omfatter afdækning af særli-

ge risikoprojekter, etablering af de væsentligste nøgletal for driftsvirksomheden, afstemning af

behov og krav med de operative kommandoer og Forsvarskommandoen, samt forenkling af

matrixorganisationen i centralledelsen og justering af organisationen af Værksted Danmark. Der

er udarbejdet et justeret projektgrundlag for Forsvarets Materieltjeneste, herunder Centralledel-

sen, Værksted Danmark og Forsvarets Depot og Distribution. Justeringerne indbefatter en stør-

re organisatorisk ændring, der bl.a. styrker den faglige ekspertise ved Kapacitetsansvarlig Land,

Maritim og Luft med henblik på at optimere støtten til de operative kommandoer. På baggrund

af revurderingen vil Forsvarets Materieltjeneste få tilført ca. 50 ekstra årsværk. Det samlede

transformationsprogram vil forventeligt vare 2 til 3 år.

Forsvarets Personeltjeneste

Baggrund

Forsvarets Personeltjeneste blev oprettet den 1. april 2005 på Holmen i København som den

første af forsvarets nye funktionelle tjenester. Personeltjenesten overtog næsten samtlige de

personaleopgaver, der tidligere blev løst andre steder i forsvarets struktur og i hjemmeværnet.

Forsvarets Personeltjeneste fik således principielt til opgave at varetage alle de opgaver inden

for personelfunktionen, der tidligere løstes af Personelstaben i Forsvarsstaben og tilsvarende

elementer ved underlagte myndigheder til og med niveau III, samt funktioner fra Forsvarsmini-

steriets departement og Hjemmeværnskommandoen.

Side 290 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Etableringen af Forsvarets Personeltjeneste havde flere formål. Udover at opnå stordriftsfordele,

ønskede man at opnå en større faglighed og synergieffekt ved at samle personelfunktionen i én

myndighed samt herudover at løse en række opgaver på tværs af hele ministerområdet, f.eks.

aftale- og forhandlingsområdet samt lønadministration.

Hensigten med at samle personaleopgaverne i én myndighed var bl.a. at skabe forudsætnin-

gerne for en mere effektiv løsning af de personelrelaterede opgaver samt en bedre sammen-

hæng på tværs af myndighederne. Centraliseringen skulle endvidere forbedre mulighederne for

at give Human Ressource (HR) medarbejderne et kompetenceløft. Antallet af medarbejdere, der

beskæftiger sig med personaleopgaver blev reduceret med ca. 35 % fra ca. 960 til ca. 640 an-

satte. Derudover skulle den nye struktur gøre det muligt at udnytte potentialet i forsvarets res-

sourcestyringsværktøj DeMars endnu bedre, og der skulle skabes mulighed for at effektivisere

lønområdet ved at samle løndannelse, lønstyring og lønadministration.

Organisation

Bl.a. med baggrund i det gennemførte review, består Forsvarets Personeltjenestes organisation

fra 1. juni 2008 af fire afdelinger med i alt ca. 695 årsværk:

Chefen for

Forsvarets

Personeltjeneste

Forvaltnings-

afdeling

(FA)

Koordinations &

Kontaktafdeling

(KA)

Strategi &

Strukturafdeling

(SA)

Planlægnings-

afdeling

(PA)

Figur 6.2. Strukturen for Forsvarets Personeltjeneste

Kilde: Forsvarskommandoen

Side 291 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Opgaver

Forsvarets Personeltjenestes opgavekompleks omfatter:

•

Udvikling af de langsigtede mål, strategier og strukturer inden for HR-området i forsvaret,

herunder forsvarets personelpolitik.

•

Forvaltning af alt personel i forsvaret, herunder udpegning og beordring af personel til speci-

fikke stillinger (også benævnt udstikning).

•

Den overordnede koordination af uddannelsesområdet.

•

Rekruttering og ansættelse af civilt og militært personel, herunder eventuel lønforhandling.

•

Generel rådgivning til myndighedschefer, hvis personale er omfattet af Personeltjenestens

ydelser, herunder gennemførslen af den årlige proces vedrørende nyløn.

•

Tjenesteplaner samt kompetenceudviklingsplaner for den enkelte medarbejder.

•

Relationer til reservepersonellet og hjemmeværnets frivillige.

•

Lønsumsstyring.

•

Analyser af personelsituationen og udarbejdelse af prognoser for bl.a. årsværks- og lønsums-

forbrug.

•

Aftale og forhandling.

•

Lønadministration.

•

Personalejuridisk rådgivning.

•

Centralt Sygemeldings- og Barselskontor.

Forsvarets og hjemmeværnets komplekse opgaveportefølje fordrer medarbejdere inden for et

stort antal fagområder. I konsekvens heraf skal Personeltjenesten forhandle aftaler mv. med ca.

30 faglige organisationer.

Side 292 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Status

I forsommeren 2007 blev der gennemført en revurdering af Personeltjenesten. Revurderingen,

der bl.a. inkluderede en tilfredshedsundersøgelse blandt et udsnit af forsvarets ansatte, vurde-

rede overordnet, at effektivitet og kvalitet af personeltjenestens processer på en række områ-

der kunne løftes, og at der var potentiale for forbedring af effektiviteten og kvaliteten af Forsva-

rets Personeltjenestes kerneprocesser.

Konkret pegede revurderingen bl.a. på, at rekruttering af civile medarbejdere kunne simplifice-

res og forbedres, ligesom udstikning

kunne forbedres gennem tilpasning af udstikkerens rolle.

Yderligere kunne en forbedring af lønadministrationen (primært færre fejl) øge tilfredsheden

med Forsvarets Personeltjeneste. Ligeledes kunne evaluering og bedømmelse forbedres ved at

øge sammenhængen mellem evalueringssamtaler, udstikning og lønsamtalen. Også policy- og

strategiudarbejdelse kunne styrkes f.eks. ved en mere systematiseret tilgang til opgaver med

strategisk betydning. Revurderingen konkluderede derudover bl.a., at personeltjenesten kunne

øge kundetilfredsheden væsentligt ved at fokusere på effektiv håndtering af henvendelser, her-

under vedrørende de ovennævnte fejl i lønadministrationen.

På baggrund af revurderingen blev det anbefalet, at der iværksættes en række initiativer med

henblik på at forbedre forholdet til kunderne – både til myndighederne og den enkelte medar-

bejder - samt med henblik på at styrke den strategiske opgavestyring og at effektivisere såvel

de interne som de eksterne processer. I konsekvens heraf blev det besluttet at ændre organisa-

tionen, hvilket bl.a. har betydet, at organisationens sammensætning er gået fra at være strengt

Udstikning anvendes i forsvaret som betegnelse for den praktiske gennemførelse af udpegning og be-

ordring mv. af bestemte medarbejdere til specifikke stillinger.

Side 293 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

funktionel til at være mere kunde/kompetence-orienteret. Således er det som følge af revurde-

ringen besluttet at samle områder med strategisk betydning i en afdeling, et ”center of excel-

lence”. Dette for at sikre den fornødne ro til udvikling af områderne, men også med henblik på

at kunne styrke porteføljestyring og implementering af projekter mv.

På baggrund af resultaterne i revurderingerne, herunder tilbagemeldingerne fra medarbejderne,

var yderligere et væsentligt formål med den nye organisation at forbedre koordinationen af

indsatsen i forhold til medarbejderne, herunder øge samspillet mellem udstikkerne og lønsags-

behandlerne og - rapportørerne. Det blev derfor besluttet at oprette en række ”forvaltningste-

ams”, som fremover vil tage sig af alle medarbejderrelaterede spørgsmål vedrørende udstikning

og løn. Det betyder, at der fremover vil være et team, som – under inddragelse af den øvrige

organisation – kan behandle samtlige spørgsmål vedrørende løn og udstikning for den enkelte

medarbejder, herunder koordinere på tværs af organisationen.

Med henblik på at sikre myndighederne et samlet kontaktpunkt blev det ligeledes besluttet at

etablere en koordinationssektion, der får ansvaret for at håndtere myndighedernes henvendel-

ser til personeltjenesten. Dette betyder, at der nu er et entydigt adgangspunkt for myndighe-

derne. Med oprettelsen af denne sektion sker der samtidig en klar adskillelse af kundehenven-

delser, idet henvendelse fra myndigheder sker til koordinationssektionen, mens henvendelser

fra enkeltpersoner sker til relevante forvaltningsteams i Forvaltningsafdelingen.

Side 294 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Den aktuelle situation inden for etablissementsområdet og Forsvarets Bygnings- og

Etablissementstjeneste

Situationen inden for etablissementsområdet

Etablissementsområdet i forsvaret omfatter bl.a. godt 33.000 ha skyde- og øvelsesterræner, 93

skydebaneanlæg, over 7.000 bygninger (heraf godt 1.200 lejeboliger) svarende til 2,5 million

m², 3.800 indkvarteringsværelser og 38 kantiner.

De omfattende omstruktureringer i forsvaret som følge af forsvarsforliget 2005-2009 har med-

ført behov for strukturrelaterede bygge- og anlægsprojekter til en værdi af ca. 2 mia. kr.

Endvidere er der i indeværende forligsperiode iværksat et større antal projekter vedrørende

opdatering af forsvarets skydebaneanlæg – bl.a. på baggrund af miljøbestemmelser – og ind-

retning af faciliteter til skydesimulatorer. En mindre del af anlægsprojekterne og størstedelen af

skydefacilitetsprojekterne vil strække sig ind i perioden efter 2009.

Et antal etablissementer er forudsat rømmet og afhændet i forliget 2005-2009

. Salgsprovenu-

et fra disse afhændelser skal jævnfør Aftale om forsvarets ordning 2005–2009 bl.a. anvendes til

dækning af de etablissementsrelaterede omstruktureringsudgifter samt til dækning af Dan-

marks andel af udgifterne til det nye NATO hovedkvarter i Bruxelles. Nogle af de planlagte af-

hændelser er, bl.a. som følge af manglende afklaring omkring plangrundlaget for de pågælden-

de arealer, fortsat ikke gennemført.

Eksempelvis Sjælsmark, Vedbæk og Værløse med flere.

Side 295 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Forsvarets ændrede operationsmønster medfører løbende behov for ændringer i uddannelsen,

hvilket også smitter af på anvendelse af skyde- og øvelsesterræner. Bl.a. med baggrund i de

ændrede vilkår, har forsvaret erkendt et behov for yderligere adgang til skyde- og øvelsesarea-

ler. Forsvaret er i den sammenhæng bl.a. i dialog med Skov- og Naturstyrelsen om øget adgang

til eksempelvis arealer i tilknytning til Oksbøl skyde- og øvelsesterræn. De nuværende øvelses-

terræners størrelser og placering tilgodeser ifølge forsvaret ikke fuldt ud behovet for de aktuelle

uddannelsesbehov med mulighed for gennemførelse af realistiske øvelser forud for indsættelse i

operationer i udlandet. Urbanisering og øget miljøbevidsthed, herunder mindre tolerance over

for støjgener, lægger pres på forsvarets terræner, især de små terræner nær tættere befolkede

områder. Forsvaret har behov for øvelsesterræner, hvor der kan gennemføres realistiske øvel-

ser forud for indsættelse i ikke mindst operationer i udlandet

Der er udarbejdet strategiplaner samt iværksat revision af drifts- og plejeplaner for skyde- og

øvelsesterræner med systematisk langtidsplanlægning for øje. Planlægningen sikrer, at terræ-

nerne kan udvikles i balance mellem forsvarets behov for uddannelses- og træningsfaciliteter,

naturpleje og publikumsadgang.

For bygningsvedligeholdelsesområdet vil der ultimo 2009 blive udarbejdet en overordnet plan

for gennemførelse af eftersyn og bygningsfaglige tilsyn af forsvarets bygninger samt 20-årige

totalplaner for alle etablissementer ned til bygningsniveau for den fremadrettede vedligeholdel-

se. Totalplanerne danner grundlag for prioritering af de årlige vedligeholds- og projektplaner

samt udarbejdelse af investeringsplaner.

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har på den baggrund nedsat en arbejdsgruppe, hvor

de operative kommandoer og Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste sammen analyserer forsva-

rets og hjemmeværnets fremtidige behov for skyde- og øvelsesterræner. Arbejdsgruppen forventes at

afslutte sit arbejde i 2009.

Side 296 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Forsvaret har konstateret et mangeårigt vedligeholdelsesefterslæb på dele af etablissementer-

ne. Dele af vedligeholdelsesefterslæbet er indhentet i indeværende forligsperiode. Det reste-

rende efterslæb forventes indhentet i en kommende forligsperiode.

På indkvarteringsområdet har forsvaret besluttet at sætte fokus på forbedring af forsvarets ind-

kvarteringsforhold til gavn for medarbejderne, idet dette også skal ses i sammenhæng med

øvrige tiltag på rekrutterings - og fastholdelsesområdet. Baggrunden er behovet for en opdate-

ring til tidssvarende standard. Opdateringen forventes først afsluttet i ca. 2021.

Samlet set forventer forsvaret i vid udstrækning at nå de mål på etablissementsområdet, der er

afledt er den indeværende politiske aftale om forsvaret. I forligsperioden er der dog konstateret

behov for at gennemføre en række yderligere investeringer i kapacitetsopbygning på etablisse-

mentsområdet for at honorere de fremadrettede øgede uddannelses- og træningsbehov i styr-

keproduktionen samt for at bedre forholdene for medarbejderne, herunder ikke mindst de vær-

nepligtige.

Det øgede behov for investeringer har den konsekvens, at det er nødvendigt at omprioritere

eller udskyde allerede planlagte strukturbestemte og ordinære byggeprojekter. Herudover kan

det, som tidligere nævnt, konstateres, at ejendomsafhændelser ikke er foregået i forventet takt

og omfang. Dette vil have en afsmittende effekt på forligets bygge- og anlægsprojekters gen-

nemførsel.

Endvidere er der behov for fremadrettet at iværksætte og fortsætte en række større tiltag på

etablissementsområdet, bl.a. inden for følgende områder:

Side 297 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

•

Miljø- og sikkerhedsmæssig opdatering af skydebaneanlæg, bl.a. affødt af lovkrav.

Indhentning af vedligeholdelsesefterslæb.

Opdatering af indkvarteringsfaciliteter til tidssvarende standard

Herudover forventes udviklingen på miljøområdet generelt at ville påvirke forsvaret i en række

henseender. Forsvaret og hjemmeværnet råder over en betydelig og ældre bygningsmasse,

hvorfor miljøkrav på bygningsområdet - eksempelvis energimærkning - påvirker forsvaret

mærkbart. 45 % af forsvarets terræner er således beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3.

Det indebærer, at de aktiviteter, som forsvaret gennemførte på de konkrete arealer op til 1993,

hvor loven trådte i kraft, kan fortsætte, mens en ny eller væsentligt øget brug vil kræve tilladel-

se fra respektive kommuner. Ligeledes er ca. 45 % af forsvarets terræner udpeget som Natura

2000-områder

. Hvilke konsekvenser Natura 2000-arbejdet på sigt vil få for forsvarets mulig-

hed for at bruge terrænerne er endnu ikke klart.

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste

Baggrund

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste blev formelt etableret d. 1. januar 2007 ved en

sammensmeltning af dele af Forsvarskommandoens og Hjemmeværnskommandoens etablisse-

mentsforvaltende myndigheder, niveau II myndighedernes infrastrukturelementer, Forsvarets

Bygningstjeneste og Infrastrukturafdelingen i Forsvarsstaben med henblik på at varetage for-

svarets samlede infrastrukturopgaver i relation til bygge- og anlægsvirksomhed, etablissements-

forvaltning samt drift af forsvarets etablissementer.

Natura 2000 består af habitat- og fuglebeskyttelsesområder, der tilsammen danner et økologisk net-

værk af beskyttede naturområder gennem hele EU. Den Europæiske Union vedtog i 1992 et direktiv, som

havde til hensigt at fremme beskyttelsen af de mest truede naturtyper. Det pålægger de nationale rege-

ringer at udpege områder – de såkaldte Natura 2000 områder, der indeholder truede eller sårbare arter

og deres levesteder. I Danmark blev områderne udpeget i perioden 1998-2004. Den første danske stats-

lige plan for Natura 2000-områderne skal være vedtaget inden udgangen af 2009.

Side 298 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Organisation

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestes organisation – omfattende i alt 2.185 årsværk

- fremgår af nedenstående figur.

CH FBE

Stabschef

Ledelses-

sekretariat

Økonomisk

sekretariat

LSC

Joint Host Nation

Support Group

Administrations-

handelsdivision

Byggedivision

Forvaltnings-

division

Planlægnings- &

Udviklingsdivision

Driftsdivision

Lokale støtte-

centre

Byggestøtte-

centre

LSC = Lokalt Støttecenter.

BSC = Byggestøttecenter

Efterslæbs-

afdeling

Figur 6.3. Strukturen for Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste

Kilde: Forsvarskommandoen

Det skal bemærkes, at organisationen i indeværende forligsperiode er blevet tilpasset efter ind-

høstede erfaringer og udviklingen i de opgaver, som Forsvarets Bygnings- og Etablissements-

tjeneste har skullet løse, og tilpasset de interne og eksterne revurderinger, der løbende er gen-

nemført i forligsperioden. Endvidere er der sket en ressourcetilpasning på både investerings- og

driftsområdet i overensstemmelse hermed.

Den overordnede ledelse – herunder planlægning, opfølgning og kontrol på operativt niveau,

med bidrag til den strategiske ledelse - varetages af staben i Forsvarets Bygnings- og Etablis-

Side 299 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

sementstjeneste i Hjørring. Der er etableret seks regionale byggestøttecentre, der varetager

planlægning og udførelse af bygge- og anlægsopgaver, bygningsvedligehold og –rådgivning.

Som selvstændige niveau III myndigheder er der etableret otte lokale støttecentre, hvorunder

42 lokale støtteelementer er organisatorisk indplaceret. Disse forestår etablissementsforvaltning

og -drift samt serviceydelser på de enkelte tjenestesteder og ved hjemmeværnets underafde-

linger.

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har endvidere oprettet et lejrelement og over-

taget lejrdriften i Camp Olaf Rye i Kosovo-missionen fra primo 2008 med det formål at aflaste

kerneproduktions (Hærens Operative Kommando) ressourcer og samtidig udnytte Forsvarets

Bygnings- og Etablissementstjeneste kompetencer i styrkeindsættelsesmæssig sammenhæng.

Opgaver

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har den overordnede opgave at opstille, vedli-

geholde og afhænde infrastrukturområdets kapaciteter gennem en rationel og driftsøkonomisk

tilrettelæggelse af forvaltningen og driftsvirksomheden samt medvirke til at opfylde den opera-

tive virksomheds og øvrige støttevirksomheds behov for serviceydelser. Området er formelt

opdelt i en opstillings- og driftsfunktion.

Opstillingsfunktionen har til formål at sikre tilstedeværelse af den nødvendige kapacitet. Opstil-

lingsfunktionen varetager forsøg og udvikling inden for funktionsområdet, kapacitetstilpasning

af bygninger, anlæg og arealer ved nybygning, ombygning, modifikation, større vedligeholdsar-

bejder, renovering, køb og salg samt afhændelse.

Side 300 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Driftsfunktionen har til formål at varetage bygningsdrift, ejendomsforvaltning, etablissements-

drift og service, rådgivning og overordnet tilsyn med bygninger og anlægs tilstand samt andre

funktioner inden for service – f.eks.: kantinevirksomhed, rengøring og renovation, trykkerivirk-

somhed og undervisningsstøtte, bevogtning og adgangskontrol og drift og administration af

puljekøretøjer.

Virksomheden bliver gennemført med reference til Forsvarskommandoen og i samarbejde og

koordination med den operative struktur, øvrige funktionelle tjenester i støttestrukturen, øvrige

niveau I myndigheder under Forsvarsministeriet og i fornødent omfang med internationale

samarbejdspartnere. På baggrund af Forsvarskommandoens direktiver fastlægger Forsvarets

Bygnings- og Etablissementstjeneste i samarbejde med de operative kommandoer prioriteringen

af de økonomiske rammer for opgaveløsning og kapitalbinding i bygninger, anlæg og materiel.

Chefen for Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste varetager på Forsvarschefens direk-

tiv kontakten til det politiske niveau på bygnings- og etablissementsområdet.

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har afholdt forventningsafstemningsmøder ved-

rørende serviceaftaler med samtlige myndigheder direkte under Forsvarsministeriet. Der eksi-

sterer allerede i dag eksempler på rammeaftaler vedrørende udførelse af bygge- og anlægsar-

bejder samt drift og vedligeholdelse mv. med nogle niveau I myndigheder under Forsvarsmini-

steriet, men der udestår fortsat indgåelse af serviceaftaler mellem alle støttede myndigheder og

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste.

I relation til Udlændingeservice løser Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste lejligheds-

vis opgaver med at finde egnede faciliteter til husning af asylansøgere (f.eks. indkvartering i

Auderød af asylansøgere, september 2007).

Side 301 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste betjener sig af eksterne, private virksomheder i

fremstillingen af Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste ydelser. Det gælder især inden

for planlægning, udførelse og tilsyn med byggeri samt anskaffelse af materialer.

På områder, hvor Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste selv fremstiller serviceydel-

ser, er det hensigten, at alle disse ydelser skal konkurrenceudsættes i henhold til udbudscirku-

læret. I indeværende forligsperiode har ”Facility Management”

ved fem etablissementer væ-

ret udbudt

. Det er forventningen, at de resterende etablissementer bliver konkurrenceudsat

inden udgangen af 2012, hvilket er i overensstemmelse med den reviderede Effektiviserings-

strategi for Forsvarsministeriet.

Miljøområdet i forsvaret er en myndighedsopgave for Forsvarets Bygnings- og Etablissements-

tjeneste.

Status

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har siden oprettelsen i 2007 fortsat opbygnin-

gen og konsolideringen af tjenestens varetagelse af den samlede etablissementsfunktion. Op-

bygningstakten er blevet påvirket af stabens flytning til Hjørring samt de gunstige vilkår på det

civile arbejdsmarked, idet der er oplevet et kompetencetab i organisationen primært på det

byggefaglige område. Kompetencetabet har medført forsinkelser i bygge- og anlægsprojekter

Traditionelt omfattende alle ydelser, der hører til den daglige drift og vedligehold af en ejendom, ek-

sempelvis rengøring, kantine, vedligeholdelse mv. Indtil videre undtages dog områder som eksempelvis

vagt og receptionsfunktion.

Udbud har fundet sted ved SOK, FKIT og FMT. Udbud ved Flådestation Korsør og Antvorskov Kaserne

blev annulleret.

Der pt. er i godkendelsesfasen.

Side 302 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

og påvirket ressourceanvendelsen. Genopbygningen af kompetencer i organisationen er dog i

positiv gænge og forventes generelt indhentet inden udgangen af 2009.

McKinsey & Co gennemførte en revurdering af Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste i

3. kvartal 2008, men anbefalingerne er endnu ikke udmøntet i en implementeringsplan, idet de

væsentligste anbefalinger bygges sammen med planen for konkurrenceudsættelse, der stadig

er under godkendelse.

Den aktuelle situation inden for informatikområdet og Forsvarets Koncernfælles In-

formatiktjeneste

Situationen inden for informatikområdet

Informations- og kommunikationsteknologien har i forligsperioden bidraget til omstillingen af

forsvaret ved gennemførelse af rationaliseringer og effektiviseringer af stabs- og støttestruktu-

ren til fordel for de operative kapaciteter. Herunder er Informatikstaben og DeMars Afdelingen i

Forsvarskommandoen og funktioner fra Forsvarsministeriet samlet i en informatikafdeling i For-

svarskommandoen.

Forsvaret har i forligsperioden påbegyndt en modernisering af den arkitektur og de systemer,

der understøtter den operative opgaveløsning. Moderniseringen sigter mod, at der skal rådes

over et fælles netværk af netværk, hvor der kan udveksles operative og forvaltningsmæssige

informationer, internationalt som nationalt, på tværs af systemer, værn, kommandoniveauer

samt til og fra samarbejdspartnere. Informationerne skal præsenteres på én platform, hvor de

er tilgængelige sikkerhedsmæssigt forsvarligt, i rette form, på rette tid og sted. For at sikre

denne udvikling har Forsvaret indledt udarbejdelse af en målarkitektur, der beskriver de lang-

Side 303 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

sigtede mål for udviklingen af informations- og kommunikationsteknologiområdet i forsvaret.

Efterfølgende er der udarbejdet en overordnet systemarkitektur, så det sikres, at IKT-

udviklingen koordineres internt i forsvaret og med udviklingen inden for det offentlige Danmark

samt med NATO.

I forligsperioden gennemføres endvidere en teknisk opgradering af DeMars. Hertil er IT-driften

centraliseret og optimeret, og der er bl.a. implementeret et koncernfælles elektronisk sags- og

dokumenthåndteringssystem, der har til hensigt at gøre sagsbehandling mere effektiv ved For-

svarsministeriets myndigheder og på tværs mellem disse. 1-NET er under udvikling, hvilket skal

gøre det muligt at udveksle information mellem forsvarets intranet (FIIN) og Internettet, samt

foretage en løbende opgradering af DeMars, hvor ny funktionalitet tages i brug, processer lø-

bende opdateres, og der afsættes ressourcer til at vedligeholde en høj datakvalitet, samtidig

med at DeMars gøres mere brugervenligt. Endelig sigter en række projekter mod at gøre nuvæ-

rende infrastruktur og systemer tidssvarende og i stand til at håndtere kommende informatik-

behov.

Informations- og kommunikationsteknologien skal bidrage til en øget effektivitet i både den

hjemlige opgaveløsning og i internationale operationer. Det er derfor nødvendigt stedse at sik-

re, at udviklingen inden for området står mål med de operative krav og forretningens behov i

øvrigt.

Der planlægges således en række tiltag, der skal effektivisere og optimere forsvarets forret-

ningsprocesser. Der er tale om en effektivisering, der primært sker gennem en tilpasning af

eksisterende systemers evne til at understøtte virksomhedens processer og tilvejebringelse af et

forbedret beslutningsgrundlag for forsvarets ledelse. I de kommende år skal der ske en omfat-

Side 304 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

tende opgradering af delområder i DeMars, der resulterer i, at forsvarets specialprogrammering

konverteres til SAP standard programmering, så forsvaret får en moderne IT-platform. For at

DeMars kan tjene som et effektivt beslutningsstøtteværktøj, er der behov for højere datakvalitet

end den aktuelle. Der er behov for at styrke uddannelsesindsatsen og behov for en stabil perio-

de, hvor brugerne får tid til at blive fortrolige med systemerne (modulerne). Dertil kommer en

række projekter, der sigter mod at højne de operative kapaciteters evne til at deltage i interna-

tionale operationer med koalitionspartnere, herunder forøget effekt af netværksbaserede opera-

tioner og forbedrede kommando- og kontrolsystemer.

En særlig udfordring for Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste er at udnytte den hastige

udvikling i den civile IT-verden, men samtidig undgå at blive afhængig af få specialister. De

store IT-systemer med klassificerede informationer skal løbende sikres mod nye trusler i cyber-

space.

Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste

Baggrund

Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste (FKIT) blev oprettet i forbindelse med aftale om

forsvarets ordning 2005-2009 med personel fra forsvaret og hjemmeværnet og udgør sammen

med Forsvarskommandoens informatikafdeling den funktionelle tjeneste på informations- og

kommunikationsteknologi- (IKT) området. Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste er belig-

gende i lejede lokaler i Hvidovre. Chefen for Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste refe-

rerer til Chefen for Forsvarskommandoens Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT) og

Procesafdeling.

Side 305 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Dansk Forsvars Management- og Ressourcestyringssystem (DeMars) er det primære styrings-

værktøj i forsvaret. Forsvarskommandoen gennemførte i 2004 et udbud omfattende drift, vedli-

geholdelse og videreudvikling af DeMars og den koncernfælles del af IKT-infrastruktur. Udbud-

det resulterede i en fortsat udlicitering af DeMars, men med en ny leverandør. Udlicitering af

drift og udvikling af infrastrukturen blev derimod fravalgt, idet en accept af de indkomne tilbud

ville medføre en merudgift på 40 %. Denne opgave løses derfor af Forsvarets Koncernfælles

Informatiktjeneste.

Faglig indsigt i forsvarets operative vilkår samt viden om vilkår for de øvrige funktionelle tjene-

ster, departementet og koncernens niveau I myndigheder er nødvendig for kontinuerligt at

kunne optimere anskaffelse og anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi. Den-

ne indsigt sikres gennem en kombination af civile og militære medarbejdere i organisationen,

samt gennem deltagelse i en række tværfaglige fora. Andelen af militære medarbejdere bidra-

ger desuden til robusthed i forhold til beredskab, strejker og katastrofesituationer.

Organisation

Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste – med i alt 349 årsværk – er struktureret således:

Chefen

for

FKIT

Stabschef

Stabsafdeling

Planer, Policy &

Projekter

Infrastruktur &

Applikationer

Kommunika-

tion & Klassifi-

cerede syste-

mer

Service Center

Ressourcer &

Udliciterings-

styring

DeMars BI,

Arkitektur og

Økonomi

DeMars Perso-

nel, Struktur

og Logistik

Figur 6.4. Strukturen for Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste

Kilde: Forsvarskommandoen

Side 306 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste er siden oprettelsen tilført en betydelig mængde

nye opgaver og i alt 49 nye normer til løsning af disse. Der er endvidere gennemført et effekti-

viseringsprojekt, der substituerer tidligere tiders køb af eksterne konsulentydelser med i alt 47

faste normer.

Opgaver

Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste har ansvar for drift, vedligeholdelse og udvikling af

ministerområdets koncernfælles informations- og kommunikationsteknologi, infrastruktur og

applikationer. Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste har desuden ekspertise til at yde

teknisk, projektmæssig og kommerciel rådgivning for optimal understøttelse af de forretnings-

mæssige behov og kan derved bidrage til opstilling af krav til aktuelle og fremtidige informati-

ons- og kommunikationsteknologi-kapaciteter.

Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste understøtter koncernens forvaltnings- og styrings-

mæssige funktioner gennem drift, vedligeholdelse og videreudvikling af DeMars. Forsvarets

Koncernfælles Informatiktjeneste har den forretnings-, bruger- og driftsmæssige kompetence

samt den systemtekniske ekspertise og kan herved i samarbejde med den civile operatør, til

hvem driften er udliciteret, sikre en ”cost effective” drift og varetage vedligeholdelse og videre-

udvikling rationelt.

Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste besidder kompetencer inden for en række special-

områder, herunder koordinering og planlægning af informations- og kommunikationsteknologi

projekter, informations- og kommunikationsteknologi sikkerhed, drift af systemer, fjernsupport,

krypto-management samt ressource- og udliciteringsstyring af IT opgaver mv. Desuden har

Side 307 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste DeMars ekspertise inden for struktur, personel,

økonomi, materiel, ledelsesinformation, løsningsarkitektur og autorisationer.

Følgende informations- og kommunikationsteknologi opgaver er ikke relateret til Forsvarets

Koncernfælles Informatiktjeneste, men løses af de operative kommandoer og øvrige myndighe-

der:

•

Myndighedsspecifikke løsninger.

Informations- og kommunikationsteknologi ved udsendte eller sejlende enheder (IKT-

support er integreret i den operative kapacitet).

•

Decentrale internetinstallationer.

Desuden er kommando- og kontrolsystemer samt informations- og kommunikationsteknologi

integreret i våbensystemer ikke en del af Forsvarets Koncernfælles Informatiktjenestes opgaver.

Ansvaret påhviler her Forsvarets Materieltjeneste og de operative kommandoer med underlagte

enheder.

Status

Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste leverer IKT-serviceydelser til alle myndigheder in-

den for Forsvarsministeriets ressort. Der er udarbejdet standarder for de enkelte IKT-

serviceydelser, der leveres til koncernens myndigheder. Hvis myndighederne har behov, der

afviger fra standarden, kan der indgås en særskilt serviceaftale mellem Forsvarets Koncernfæl-

les Informatiktjeneste og pågældende myndighed. På det opgavemæssige område er der udar-

bejdet et grænsedragningsdokument, der beskriver snitfladerne og opgavefordelingen mellem

Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste og koncernens myndigheder. Der udestår fortsat

indgåelse af en række ”service level agreements” med de støttede myndigheder.

Side 308 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Informatikområdet er både organisatorisk og økonomisk dimensioneret ud fra det netop til-

strækkelige. I en situation med ubesatte stillinger samt tilførsel af en række udviklingsopgaver

har der i forhold til den indledende dimensionering vist sig at være behov for tilførsel af perso-

nelressourcer til løsning af tilførte opgaver. I den forbindelse vil der sidst i forligsperioden blive

gennemført en ekstern revurdering af Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste.

Forsvarets Koncernfælles Informatiktjenestes personelressourcer løser opgaver med udgangs-

punkt i kompetencer, der i høj grad efterspørges i det civile. Muligheden for at tilbyde vilkår,

der matcher den civile verden, er således afgørende for at kunne tiltrække og fastholde nød-

vendige personelressourcer til varetagelse af Forsvarets Koncernfælles Informatiktjenestes op-

gaver.

Øvrige områder inden for støttevirksomheden

Forsvarets Sundhedstjeneste

Baggrund

Som en konsekvens af Forsvarsforliget 2005-2009 blev Forsvarets Sundhedstjeneste oprettet

som myndighed på Flyvestation Skalstrup pr. 1. januar 2006. Forsvarets Sundhedstjenestes

opgavekompleks blev i forhold til tidligere suppleret med det lægefaglige ansvar for masseøde-

læggelsesvåbenområdet samt driftsansvaret for Flyvemedicinsk Center, Center for Idræt, dele

af dykkermedicinen, lægefaglig og idrætsfaglig støtte til Hjemmeværnskommandoen og endelig

forsvarets infirmeristruktur.

Side 309 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Organisation

Forsvarets Sundhedstjeneste – med i alt 409 årsværk – er organiseret således:

Chefen for Forsvarets

Sundhedstjeneste

Stabschef

Ledelsessekretariat

Rådgivningsdivisionen

Sundhedsdivisionen

Uddannelsesafdeling

Personel-, økonomi-,

materiel-, IT- og admi-

nistrationsafdeling

Figur 6.5. Strukturen for Forsvarets Sundhedstjeneste

Kilde: Forsvarskommandoen

Under Sundhedsdivisionen er alle infirmerier, Flyve- og Navalmedicinsk Center og en klinikstøt-

tesektion placeret.

Opgaver

Forsvarets Sundhedstjenestes opgaver kan rubriceres i tre kerneområder: Uddannelsesydelser,

sundhedsydelser og rådgivningsydelser

Uddannelsesydelserne består af sanitets-, sundheds- og idrætsfaglige uddannelser. Ved de sa-

nitetsfaglige uddannelser uddannes primært sygepassere og sygepasserførere til alle tre værn

samt førstehjælpsinstruktører. Ved de idrætsfaglige kurser uddannes idrætsfagligt personel, og

der sker en vartning og ledelse af de militære landshold. Derudover leverer Forsvarets Sund-

hedstjeneste den flyvefysiologiske træning.

Side 310 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Sundhedsydelser består af lægelige, sygeplejefaglige og tandlægelige ydelser, dels over for

værnepligtige, dels for at sikre at forsvarets – samt hjemmeværnets ansatte - personel bedst

muligt vedblivende kan holdes egnet til at kunne indgå i international tjeneste. Dette sker ved

regelmæssige helbredsundersøgelser og tandeftersyn, specifikke hjemtagningsundersøgelser

efter internationale operationer, overvågning af sygdomsmønster nationalt såvel som internati-

onalt, vaccination, hygiejne, veterinære spørgsmål mv.

Rådgivningsydelser leveres til alle forsvarets myndigheder, herunder Grønlands Kommando, på

det sanitets, sundheds- og idrætsfaglige område. Et par meget væsentlige områder er den me-

dicinske efterretning og medicinske policy sager. Derudover støttes Forsvarets Personeltjeneste

vedrørende rekruttering og udstikning af alt sundhedsfagligt personel til internationale operati-

oner. Endelig er Forsvarets Sundhedstjeneste forsvarets repræsentant i en lang række medicin-

ske fora.

Forsvarets Sundhedstjeneste har ikke ansvaret for den operative sanitetsstøtte eller opstilling

og uddannelse mv. af operative sanitetsenheder og –kapaciteter. Denne opgave varetages af

de operative kommandoer.

Status

Forsvarets Sundhedstjeneste har gennemgået en revurdering, der er afsluttet i juni 2008. På

baggrund af denne revurdering er Forsvarets Sundhedstjeneste omorganiseret i henhold til

ovenstående figur. Derudover sker der en nedlæggelse af et antal sengeafsnit, en udjævning af

arbejdsbelastningen mellem infirmerierne, en omstrukturering af rekrutteringen og en styrkelse

af administrationen. Endelig oprettes et centralt indkaldelseskontor til de periodiske helbreds-

og tandlægefaglige helbredsundersøgelser.

Side 311 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

For at nedbringe den del af forsvarets personel, der er fysisk uegnet til udsendelse i internatio-

nale operationer og/eller sejlende tjeneste, og for at højne den generelle sundhedsmæssige

tilstand blandt forsvarets personel, har forsvaret iværksat Sundhedstriaden, der består af træ-

ningstilstandsprøver, lægeundersøgelser og grundvaccinationer.

Forsvarets Regnskabstjeneste

Baggrund

Forsvarets Regnskabstjeneste blev oprettet den 1. januar 2006 som en selvstændig myndighed

under Forsvarskommandoens område.

Forsvarets Regnskabstjeneste blev oprettet dels gennem en sammenlægning af regnskabskon-

torerne (regnskabsmyndigheder) under Forsvarskommandoens område, dels gennem en inkor-

porering af regnskabsfunktioner fra niveau l myndighederne under Forsvarsministeriet.

Organisation

Den 1. december 2007 blev strukturen i Forsvarets Regnskabstjeneste justeret, således at For-

svarets Regnskabstjeneste i dag består af to afdelinger og et ledelsessekretariat. Med denne

justering af strukturen er der skabt sammenhæng og en entydig placering af ansvar og opgave-

løsning.

Dette forhold er yderligere styrket ved justeringen af Forsvarsstabens organisation i 2008, hvor

bl.a. økonomifunktionen er styrket ved oprettelse af en Økonomistab. I den forbindelse er For-

Side 312 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

svarets Regnskabstjenestes strategiske forankring styrket, idet chefen for Forsvarskommando-

ens Finans- og Regnskabsafdeling tillige er chef for Forsvarets Regnskabstjeneste.

Forsvarets Regnskabstjenestes organisation – der omfatter 211 årsværk – fremgår af nedenstå-

ende figur:

Forsvarets Regnskabstjeneste

Ledelsessekretariat

Regnskab & Likviditet

Proces og udvikling

Figur 6.6. Strukturen for Forsvarets Regnskabstjeneste

Kilde: Forsvarskommandoen

Opgaver

Den primære opgave for Forsvarets Regnskabstjeneste er regnskabsaflæggelse, herunder op-

følgning og udstikning af retningslinjer på forvaltningsområdet, sikring af rejseafregninger, gen-

nemførelse af betalinger, likviditetsstyring mv.

Status

Opbygningen af Forsvarets Regnskabstjeneste blev afsluttet i 2008, hvor de sidste regnskabs-

myndigheder blev nedlukket decentralt, og alle opgaverne samlet i Forsvarets Regnskabstjene-

ste i Hjørring. Implementeringen forløber efter planen og holder sig inden for de tildelte års-

værk og tidsfrister. Der er undervejs blevet indgået serviceaftaler med samtlige de niveau l og

niveau ll myndigheder, som Forsvarets Regnskabstjeneste løser opgaver for.

Side 313 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Forsvarets Regnskabstjeneste er undtaget fra den netop udmeldte samling af regnskabsopgaver

i staten i administrative servicefællesskaber. Dette skyldes, at SAP (DeMars) brugere ikke umid-

delbart kan sammenlægges med Navision brugere. Forsvarsministeriets analysearbejde i forbin-

delse med konsolidering af beredskabsforliget viste, at der ingen stordriftsfordele er at hente,

når der benyttes to forskellige IT platforme.

Forsvarets Mediecenter

Baggrund

Forsvarets Mediecenter på Holmen i København blev oprettet som følge af aftale om forsvarets

ordning 2005-2009 som en fusion af forskellige medieproducerende enheder, herunder informa-

tionssektionen og udstillingssektionen fra Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste, redaktio-

nen for medarbejderbladet ”Forsvaret”, Forsvarets TV samt elementer fra Forsvarskommando-

ens Presse- og Informationssektion. Hensigten med fusionen var at skabe en samlet medievirk-

somhed i forsvaret med bedre muligheder for udnyttelse af ressourcer og platforme. Mediecent-

ret blev formelt etableret den 1. august 2005 og blev erklæret operativt den 22. marts 2007.

Organisation

Forsvarets Mediecenter beskæftiger i alt 54 medarbejdere. Chefen for Forsvarets Mediecenter

refererer til Chefen for Forsvarsstaben.

Side 314 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Chefen for

FMC

Kreativ

Produktion

Næstkom-

manderende

Administra-

tion

Redaktion

Teknik

Web

Uddannelse

Events

New bizz

Figur 6.7. Strukturen for Forsvarets Mediecenter

Kilde: Forsvarskommandoen

Opgaver

Med overflytningen af informationssektionen fra Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste

overtog Forsvarets Mediecenter oplysningsvirksomheden om forsvaret. Forsvarets Mediecenter

skal således udbrede kendskabet til forsvaret og fremme den indbyrdes forståelse mellem for-

svaret og befolkningen. Forsvarets Mediecenter har endvidere en vigtig rolle i forsvarets interne

kommunikation, bl.a. ved produktion af medarbejderbladet ”Forsvaret” samt produktion af ma-

teriale til forsvarets interne formidlingssystem ”Mediekanalen”. Forsvarets Mediecenter udfører

desuden kommunikationsopgaver for Forsvarsministeriet og ministeriets øvrige underlagte myn-

digheder.

Mediecentrets serviceydelser til øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet sker på baggrund

af konkrete serviceaftaler med de enkelte myndigheder. Forsvarets Mediecenters virksomhed

drøftes endvidere i Forsvarsministeriets ”Kommunikations-netværk”, som består af de kommu-

nikationsansvarlige for myndigheder under Forsvarsministeriet.

Side 315 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Mediecenteret producerer nyheder, baggrundsstof, information og undervisning til medier inden

for TV broadcast, Web, informationsfilm, blade og brochurer. Centeret udfører desuden uddan-

nelse i kommunikation, udstillings- og oplysningsvirksomhed og feltunderholdning for udsendte

styrker. Endelig forestår mediecenteret publicering af bøger og undervisningsmateriale.

Status

Udviklingen på medieområdet har siden beslutningen om etablering af Forsvarets Mediecenter

gået i retning af, at det samme journalistiske arbejde i form af research, interviews, historier

m.m. anvendes på mange forskellige medieplatforme, som f.eks. nyhedsmodul på Internettet,

forsvarets webbaserede TV, medarbejderblad og brochurer. Herudover er mulighederne for at

formidle produkterne til medier og samarbejdspartnere blevet forøget i takt med stigende

båndbredder. Produkterne fra Forsvarets Mediecenter, herunder videomateriale og historier,

anvendes i stigende omfang helt eller delvis af medier og samarbejdspartnere. Forsvarets Me-

diecenter støtter bl.a. NATO med at drive NATO’s TV-kanal (Natochannel.tv). NATO’s TV-kanal

blev efter dansk initiativ oprettet i foråret 2008 – og lanceret ved topmødet i Bukarest – på

baggrund af drøftelserne ved mødet vedrørende Public Diplomacy 8. - 9. oktober 2007 i Køben-

havn. Forsvarets Mediecenter leverer som ”pilotprojekt” en professionel videoproduktionsfacili-

tet og gennemfører drift af en internetbaseret NATO TV-kanal på NATO’s hjemmeside. Til NA-

TO’s tv-kanal produceres der løbende TV- og videoindslag fra bl.a. NATO’s operationer, herun-

der i Afghanistan. Danmark har dækket investeringsudgifter til materiel (ca. 1,6 mio. kr.) samt

forpligtet sig til at dække driftsudgifter indtil efteråret 2009 (årlige driftsudgifter ca. 9 mio. kr.).

Side 316 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Forsvarets skolestruktur

Forsvarsakademiet

Baggrund

Forsvarsakademiet på Svanemøllens Kaserne består af Fakultet for Strategi og Militære Opera-

tioner, Fakultet for Militærpsykologi, Ledelse og Pædagogik og Forsvarsakademiets Informati-

onsservice. Endvidere støttes Dansk Institut for Militære Studier og Center for Koldkrigsforsk-

ning som selvstændige forskningsenheder administrativt af Forsvarsakademiet.

Organisation

Forsvarsakademiets organisation – omfattende i alt 348 årsværk

- fremgår af nedenstående

figur.

Chefen for Forsvars-

akademiet

Ledelsessekretariat

Fakultet for Strategi

Militære Operationer

Fakultet for Militær-

psykologi, Ledelse og

Pædagogik

FAK

Informationsservice

Administrationsafde-

ling

Figur 6.8. Strukturen for Forsvarsakademiet

Kilde: Forsvarskommandoen

De 348 årsværk er inklusiv elevårsværk.

Side 317 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Opgaver

Forsvarsakademiets opgaver kan inddeles i tre hovedområder: Uddannelse og forskning, støtte

til forsvarets internationale opgaver og rådgivning.

Forsvarsakademiet videreuddanner kaptajner og kaptajnløjtnanter til majorer/orlogskaptajner

og efteruddanner de officerer, der skal udvikles på et horisontalt niveau. Forskningsindsatsen

fokuseres mod udvikling af Forsvarsakademiets akademiske niveau og medvirker til at sikre den

nødvendige viden, for at forsvarets kan løse sine opgaver. Forsvarsakademiet uddanner endvi-

dere sprogofficerer og tolke og udvikler og gennemfører en række af forsvarets ledelses- og

pædagogiske kurser for militære og civile medarbejdere.

Støtten til forsvarets internationale engagement består af opretholdelse af psykolog- og social-

rådgiverberedskab, psykolog- og socialrådgiverydelser til de udsendte og deres pårørende og

endelig bidrag til den forberedende missionsorienterede uddannelse, der gennemføres inden

soldaterne udsendes.

I rådgivningsrollen bistår Forsvarsakademiet særligt Forsvarets Personeltjeneste med udvælgel-

se af nye medarbejdere, herunder kadetter til officersskolerne, udvikler strategiske HR tiltag,

som Forsvarets kompetenceudviklings- og bedømmelsessystem, arbejdsklimamålinger og ende-

lig tiltag, der er rettet mod den pædagogiske udvikling i forsvaret og herunder anvendelsen af

E-learning og fjernundervisning. Endelig er Forsvarsakademiet ansvarlig for drift og udvikling af

forsvarets fire forskningsbiblioteker.

Side 318 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Status

I indeværende forligsperiode har særligt efterspørgslen af ydelser fra Institut for Militærpsyko-

logi

i forbindelse med forsvarets internationale engagement været i meget kraftig vækst. Den

øgede efterspørgsel gælder særligt inden for udvælgelse, krisepsykologi, undervisning samt

støtte før, under og efter udsendelse i internationale operationer. En styrkelse af instituttet i

form af tilførsel af personelressourcer overvejes for nærværende.

Forsvarsakademiet gennemgik i marts-april 2007 en revurdering med støtte fra et eksternt kon-

sulentfirma. På baggrund heraf blev der iværksat justeringer af organisation og processer.

Værnsspecifikke skoler

Hærens skolestruktur består af syv skoler: Hærens Officersskole, Hærens Sergentskole samt

fem tjenestegrensskoler: Hærens Kampskole, Hærens Ildstøtteskole, Hærens Ingeniør- og ABC-

skole, Hærens Føringsstøtteskole og Hærens Logistikskole. Tjenestegrensskolerne dækker som

udgangspunkt en af hærens tjenestegrene og er generelt geografisk samplacerede med opera-

tive enheder fra samme tjenestegren.

Søværnets skolestruktur består af tre skoler: Søværnets Officersskole, Søværnets Sergent- og

Grundskole og Søværnets Specialskole. Søværnets Specialskole har følgende underlagte kurser:

Søværnets Taktikkursus, Søværnets Teknikkursus, Søværnets Våbenkursus, Søværnets Dykker-

kursus og Søværnets Havarikursus.

Flyvevåbnets skolestruktur består af Flyvevåbnets Officersskole, Flyvevåbnets Førings- og Ope-

rationsstøtteskole samt Flyveskolen, der er organisatorisk underlagt Helikopter Wing Karup.

Instituttet er underlagt Fakultet for Militærpsykologi, Ledelse og Pædagogik.

Side 319 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Hjemmeværnets skolestruktur består af Hjemmeværnsskolen i Nymindegab, inklusiv en mari-

nehjemmeværnssektion på Slipshavn ved Nyborg.

Generelt har alle de værnsspecifikke skoler omtrent samme overordnede opgave, nemlig ud-

dannelses- og kursusvirksomhed, studie- og udviklingsvirksomhed og evaluerings- og inspekti-

onsvirksomhed inden for deres respektive værns- eller fagspecifikke område.

Skolerne i søværnet, flyvevåbnet og hjemmeværnet løser primært opgaver relateret til uddan-

nelsesvirksomhed, herunder gennemføres bl.a. basisuddannelse for værnepligtige i søværnet og

flyvevåbnet ved henholdsvis Søværnets Sergent- og Grundskole og Flyvevåbnets Førings- og

Operationsstøtteskole. Ved hærens skoler og ved Hjemmeværnsskolen løses opgaver inden for

studie- og udviklingsvirksomheden i større omfang end de øvrige værns skoler. Endvidere gen-

nemføres hærens basisuddannelse af værnepligtige i den operative struktur. Skolernes relative

anvendelse af ressourcer på evaluerings- og inspektionsvirksomhed er generelt meget ens.

Flertallet af værnenes skoler løser desuden en række værnsfælles opgaver, idet de er forsva-

rets kompetencecentre inden for forskellige specialer (eksempelvis er Hærens Kampskole stu-

dieførende for hele forsvaret inden for håndvåbenområdet) – mestendels efter størstebru-

gerprincippet.

Som følge af Aftale om forsvarets ordning 2005-2009 er der gennemført en analyse af forsva-

rets skolestruktur. Resultatet af denne analyse indgår i beretningens kapitel 7.

Side 320 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Brug af offentligt-privat samarbejde, herunder outsourcing, udlicitering mv.

Generelt

Forsvaret bruger i en vis udstrækning offentligt-privat samarbejde til løsning af opgaver. Sam-

arbejdet spænder over de mange aftalekonstruktioner, der findes. På områder, hvor det ikke er

muligt at købe den fulde opgaveløsning hos civile, eller områder, hvor forsvaret har vurderet at

kunne løse opgaven mere fordelagtigt selv, etableres samarbejdsrelationer, der sikrer vidende-

ling mellem forsvaret og det private erhvervsliv.

I 2007 gennemgik forsvaret den samlede opgaveportefølje med henblik på at kortlægge de

opgaver, der kunne kategoriseres som værende udbudsemner. Opgaverne analyseres efterføl-

gende med henblik på at afdække, hvorvidt de er udbudsegnede. Kortlægningen mundede ud i

ca. 50 emner, der i første omgang skal undersøges nærmere. De første analyser er iværksat,

og resultaterne foreligger i 2009. Udbudsemner omfatter mindre såvel som større opgaver.

Regelsæt

Brug af offentligt-privat samarbejde inden for staten er reguleret af Finansministeriets cirkulære

nr. 159 af 17. december 2002 om udbud og udfordring af statslige drifts- og anlægsopgaver

. I

henhold til Forsvarsministeriets Effektiviseringsstrategi er det Forsvarsministeriets mål, at vare-

tagelse af især driftsopgaver i tiltagende grad baseres på udlicitering, offentligt-privat partner-

skab og andre former for offentligt-privat samarbejde. Forsvarets Strategi for Offentligt-Privat

Samarbejde fastlægger forsvarets retningslinjer på området.

Kaldet ”udbudscirkulæret”.

Side 321 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Forsvarets brug af offentligt-privat samarbejde

Offentligt-privat samarbejde dækker over en række forskellige samarbejdsformer spændende

fra nære partnerskaber over traditionelle kontrakter til mere løse strategiske samarbejder. For-

svaret anvender en meget bred palet af disse, og nedenfor belyses hovedgrupperingerne.

Strategiske samarbejder

Strategiske samarbejder er de fora, hvor forsvaret mødes med repræsentanter fra det private

erhvervsliv og drøfter udviklingstendenser. Strategiske samarbejder medvirker til at give forsva-

ret et bedre beslutningsgrundlag for fremadrettede investeringer samtidig med, at de private

samarbejdspartnere omvendt opnår et indblik i en potentiel kundes behov og syn på fremtiden,

hvorved såkaldt brugerdrevet innovation opnås.

Strategiske samarbejder har primært værdi inden for de områder af forsvarets opgaveløsning,

hvor der findes relevante civile kompetencer, men hvor udlicitering ikke er en mulighed. De

strategiske samarbejder medvirker således til at sikre en fortsat tidssvarende og moderne op-

gaveløsning. Inden for IT-området er brug af strategiske samarbejder et godt fundament i rela-

tion til fastlæggelse af udviklingstendenser og potentialer samt til at påvirke markedet i en for

forsvaret hensigtsmæssig retning.

Strategiske udviklingssamarbejder

Som generelt princip indgår forsvaret ikke i udviklingsprojekter, men køber i stedet hyldevarer,

der allerede findes på markedet. I situationer, hvor forsvaret har brug for materiel el.lign., der

ikke findes på markedet i dag, er det dog muligt at indgå i strategiske udviklingssamarbejder.

Forsvaret indgår herunder i et udviklingssamarbejde med den private leverandør, og samarbej-

Side 322 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

det bevirker bl.a., at begge parter efterfølgende kan drage nytte af erfaringerne fra projektet.

Et eksempel på et strategisk udviklingssamarbejde er udviklingen af felthospitalet og feltambu-

lancerne, hvor Forsvarets Sundhedstjeneste indgik i et tæt samarbejde med producenterne.

Erfaringerne herfra er positive og har givet forsvaret dels de ønskede kapaciteter, dels en at-

traktiv omdømmeplatform.

Traditionelle kontraktforhold.

Det traditionelle kontraktforhold er den samarbejdsform, hvor en privat leverandør udfører en

given opgave for forsvaret. Denne samarbejdsform kan indeholde større eller mindre grad af

vidensdeling og samarbejde. Afledt af almindelige udbud i henhold til EU's udbudsdirektiv såvel

som egentlige udliciteringer er det i denne kategori, at en anseelig del af forsvarets offentlig-

private samarbejde findes.

Nedenfor følger et udsnit af disse aftaleområder:

•

Etablissementsdrift, nationalt og i forbindelse med internationale operationer (facility

management som rengøring, kantinedrift, vedligeholdelse af tekniske installationer,

grønne områder mv.). Fem etablissementer har været udbudt, hvoraf etablissements-

driften ved Forsvarets Materieltjeneste i Ballerup nu løses i offentlig-privat samarbejde

og dermed er udliciteret.

•

Vedligeholdelse af bygninger. Forsvaret har indgået landsdækkende rammeaftaler inden

for de hyppigst anvendte håndværkerydelser, og på baggrund af disse udføres langt

størsteparten af vedligeholdelsesarbejderne.

•

Service og vedligeholdelse af materiel. Eftersyn og vedligeholdelse af søværnets og

hjemmeværnets skibe sker på skibsværfter. Samme gør sig gældende på andre materi-

Side 323 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

elområder, hvor der findes et civilt marked. Det er målet, at den nuværende andel af

materielindkøb, opfattelnde efterfølgende service og vedligeholdelse, skal øges støt.

•

Ombygning af materiel. I det omfang, der ikke haves kapacitet internt, eller kapaciteten

ønskes anvendt til andet formål, benyttes eksterne til eksempelvis ombygning af hærens

køretøjer.

•

Uddannelsesvirksomhed. Inden for ikke-militær efteruddannelse anvendes i stor ud-

strækning eksterne kursusudbydere. Desuden anvendes der eksterne undervisere på in-

terne uddannelser.

•

IT-drift og -service. DeMars drift løses for nuværende af Siemens og drift af det kon-

cernfælles elektroniske sagsbehandlings- og dokumenthåndteringssystem (Captia) løses

af det private IT-firma CSC

•

Projektering af bygge- og anlægsprojekter. Se nedenfor.

Salg af ejendomme. Brug af ekstern bistand i forbindelse med afhændelse af ejen-

domsmasse.

•

Specialistbistand i forbindelse med projekter. Der anvendes i stor udstrækning eksterne

konsulenter i forbindelse med projektarbejder og inden for områder, hvor forsvaret ikke

ønsker opbygning af egen ekspertise.

•

Transport både i forbindelse med nationale og internationale operationer, eksempelvis

indchartring af fly til strategiske transportopgaver.

Projektering af bygge- og anlægsprojekter løses alene ved hjælp af rådgivnings- og arkitekt-

virksomheder. Det samme gør sig i vid udstrækning gældende inden for bygningsvedligehold.

Vedrørende vedligeholdelse og ombygning af materiel foretages der i hvert enkelt tilfælde en

vurdering af, hvorvidt brug af civile firmaer giver en mere fordelagtig opgaveløsning. Brugen af

Computer Sciences Corporation.

Side 324 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

civile firmaer vil derfor naturligt variere over tid. Det kan nævnes, at alene inden for materiel-

området bliver opgaver i størrelsesordenen 1 mia. kr. løst i offentligt-privat samarbejde.

Forsvarets erfaringer med udlicitering i nyere tid er for nærværende begrænsede og findes pri-

mært inden for etablissementsdrift.

Anvendelse af civile firmaer i forbindelse med internationale operationer er et område, der er i

stadig udvikling. Mange aspekter indgår her

, og det er nødvendigt i hvert enkelt tilfælde at

vurdere, om det eksempelvis er forsvarligt og hensigtsmæssigt at anvende civile firmaer frem

for eget personel. Eksempler på brug af civile firmaer er transport af materiel til områderne,

tolke, kantineservice (eksempelvis Danish Camp Supply) og materielvedligeholdelse (eksempel-

vis vedligeholdelse af Piranha køretøjer i Helmand).

Med henblik på at udarbejde fælles retningslinjer inden for området, arbejder Forsvarskom-

mandoen for nærværende på en afdækning af de mange aspekter ved brug af civile aktører i

militære opgaver.

De enkelte aftaler vurderes løbende med henblik på at fastlægge, om de fortsat er de mest

fordelagtige for forsvaret, og genudbud gennemføres efter gældende regler.

Offentligt-privat partnerskab.

Offentligt-privat partnerskab er en samarbejdsform som samtænker design, anskaffelse, etable-

ring, drift og finansiering på en sådan måde, at den samlede økonomi på kontraktgenstanden,

set over en 10 – 30 - års periode, bliver den økonomisk mest fordelagtige.

Eksempelvis trusselsbilledet, evnen til selvbeskyttelse mv.

Side 325 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Et offentligt-privat partnerskab er således en samarbejdsform, der skaber rammerne for en

komplet pakke vedrørende anskaffelse og drift af en genstand. Den statslige institutions mod-

ydelse er en lejeafgift, også kaldet offentlig-privat partnerskabsafgift.

Forsvaret har på nuværende tidspunkt ikke indgået et rent offentligt-privat partnerskab. Flere

potentielle projekter har været drøftet, særligt inden for ejendomsområdet. Der har imidlertid

ikke hidtil været fundet et egnet projekt grundet flere forhold, herunder muligheden for at op-

fylde den økonomiske tærskelværdi, muligheden for i tid at kunne forberede projektet samt

projektets karakteristika i relation til egnethed som offentligt-privat partnerskabsprojekt.

Side 326 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

7. K

APITEL

ORSVARETS

DVIKLING

Indledning

7. kapitel beskriver Forsvarskommissionens overvejelser om forsvarets udvikling med en tidsho-

risont frem til ca. år 2025. I kapitlet anvendes betegnelsen ”kort sigt” for perioden 2010-2014

og betegnelsen ”længere sigt” for perioden efter 2014. Kapitlet er mest detaljeret for så vidt

angår udviklingen på kort sigt, mens udviklingen på længere sigt er behandlet mere overordnet.

7. kapitel bygger på beretningens seks første kapitler. Kapitlet indledes med en beskrivelse af

de sikkerhedspolitiske præmisser for forsvarets fremtidige opgaver og en redegørelse for de

forventede fremtidige vilkår for denne opgaveløsning. Dette bygger på beretningens kapitel 1

og 2 samt Forsvarets Efterretningstjenestes risikovurdering, der er udarbejdet til Forsvarskom-

missionen. Endvidere sammenfattes forsvarets situation ved udgangen af forligsperioden i 2009

på baggrund af beretningens kapitel 3-6, og der gennemføres en analyse i relation til de fakto-

rer, der har betydning for forsvarets fremadrettede udvikling og den heraf følgende udvikling

inden for forsvarets struktur og operative kapaciteter. Endvidere analyserer kapitlet den ønske-

de udvikling inden for støttevirksomheden samt for forsvarets medarbejdere.

De sikkerhedspolitiske præmisser, forsvarets fremtidige opgaver og vilkår

Internationale opgaver

Som det fremgår af beretningens kapitel 1 og 2, kan det forventes, at internationale opgaver

fortsat vil have en fremtrædende rolle i forsvarets samlede opgaveportefølje. Det vurderes så-

Side 327 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

ledes, at der på såvel kort som lang sigt vil være en øget efterspørgsel efter styrkebidrag til

indsættelse i multinationale internationale operationer. Som følge heraf må det forventes, at

efterspørgselen efter danske militære bidrag ikke vil mindskes. Derfor anbefales det i beretnin-

gens kapitel 1, at det nuværende fastlagte internationale ambitionsniveau for forsvaret som

minimum bør fastholdes. Det nuværende ambitionsniveau er i forsvarsforliget 2005-2009 fast-

lagt til ”opretholde udsendte kapaciteter svarende til ca. 2.000 soldater (ca. 1.500 fra hæren og

ca. 500 fra søværnet og flyvevåbnet)”. Erfaringer fra forligsperioden 2005-2009 viser endvidere,

at forsvaret hidtil har skullet håndtere udsendelse af samtidige styrkebidrag til flere missions-

områder.

Opgaver

1. kapitel viser, at forsvarets fremtidige opgaver overordnet må forventes at kunne falde inden

for det fulde militære opgavespektrum og de tre hovedområder:

•

Væbnet konflikt – det vil sige kamp mod en modstanders regulære og irregulære militære

styrker.

•

Stabiliseringsopgaver – det vil sige at der med militær styrke skabes betingelser for sikker-

hed, genopbygning og udvikling, herunder bl.a. militær kapacitetsopbygning.

•

International ordenshåndhævelse – det vil sige sikre efterlevelse af internationale regler

og/eller resolutioner gennem magtanvendelse eller trussel herom.

Hvilke og hvor mange operationer, man fra dansk side konkret vil deltage i, vil være et politisk

valg. Da internationale operationer vil kunne komme på tale inden for alle tre områder i den

behandlede periode, anses det for hensigtsmæssigt, at forsvaret vil kunne bidrage til operatio-

ner inden for alle områderne. Det fremgår endvidere af kapitel 1 og 2, at forsvaret forventes at

skulle bidrage til humanitære operationer. Forsvaret bør således kunne løse opgaver inden for

Side 328 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

det fulde opgavespektrum, gående fra humanitære operationer og ordenshåndhævelse over

stabiliseringsopgaver til egentlig væbnet konflikt.

Udviklingen i relation til operationstyper er beskrevet i Forsvarets Efterretningstjenestes efter-

retningsmæssige risikovurdering. Det konkluderes heri, at vestlige militære styrker (herunder

det danske forsvar) fortsat skal kunne udkæmpe konventionelle konflikter, men at der i stigen-

de omfang også vil være behov for at kunne deltage i langvarige konflikter, hvor modstanderen

– typisk oprørsbevægelser – gør brug af f.eks. beskydning med raketter og morterer samt

asymmetriske virkemidler som f.eks. selvmordsangreb og improviserede sprængladninger.

Af beretningens kapitel 1 fremgår det, at der i fremtiden ses et voksende behov for, at forsvaret

kan bidrage til militær kapacitetsopbygning, forebyggende for at forhindre konflikt såvel som

sideløbende med f.eks. løsning af stabiliseringsopgaver i en konflikt.

Samtidig forventes det også fremadrettet, at formålet med stabiliseringsoperationer – og til dels

væbnede konflikter – kun kan opnås ved integration af militære og civile virkemidler i operati-

onsområdet. Dette betyder på den ene side, at det igangsatte samtænkningsarbejde skal fast-

holdes og videre udbygges. På den anden side medfører dette forhold, at opnåelse af målet for

en militær operation er afhængig af civilt-rettede tiltag, som f.eks. genopbygning. Normalt vil

kapaciteter fra f.eks. nødhjælpsorganisationer, andre ressortområder og ministerier gennemføre

sådanne civilt-rettede tiltag i missionsområdet. Erfaringen viser dog, at disse andre kapaciteter

ikke altid er eller kan fungere i missionsområdet, når der fra et operativt synspunkt er behov for

dem. For at sikre fremtidig militær og overordnet politisk succes i internationale operationer er

det derfor nødvendigt, at forsvaret fortsat i begrænset omfang også kan bidrage til genopbyg-

ning – især i operationsområder, hvor civile genopbygningskapaciteter ikke kan eller vil operere

Side 329 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

på grund af sikkerhedssituationen. Det kan typisk være tilfældet, hvor sikkerhedssituationen i

en overgangsperiode vanskeliggør, at civile aktører kan operere.

Forsvarskommissionen finder på den baggrund, at samtænkningskonceptet bør videreudvikles

og styrkes. Herunder bør forsvaret fortsat kunne bidrage inden for dette område med egne ka-

paciteter såvel som med støtte til, herunder beskyttelse, og uddannelse af andre aktører, der

kan bidrage til genopbygningsindsatsen under krævende vilkår allerede fra de indledende faser

af en operation.

I relation til anvendelsen af militære kapaciteter til løsning af opgaver i forbindelse med interna-

tional ordenshåndhævelse vurderes at komme en stadig større efterspørgsel. Dette gælder

f.eks. på områder som håndhævelse af embargoer eller af ”no fly zones”, overvågning af vå-

benhvileaftaler og indsats mod pirateri.

Endelig ses der fremadrettet fortsat at være behov for, at forsvaret kan udsende kapaciteter til

- samt i et vist omfang lede - humanitære indsatser i forbindelse med naturkatastrofer og lig-

nende.

Vilkår

I relation til internationale operationer peger udviklingen på, at forsvarets deployerbare kapaci-

teter i princippet bør kunne indsættes globalt. Som det fremgår af beretningens kapitel 1, ses

de mest sandsynlige indsatsområder for forsvarets fremtidige internationale operationer at væ-

re Afrika, Mellemøsten og visse dele af Asien. Det betyder bl.a., at forsvaret bør kunne indsætte

styrker i klimatisk og terrænmæssigt krævende områder, som f.eks. ørken- og bjergområder.

Endvidere bør forsvaret kunne operere i områder med begrænset infrastruktur og i urbanisere-

Side 330 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

de områder. Desuden er de nævnte indsættelsesområder alle langt fra Danmark. Samlet vil

disse operationsvilkår derfor stille store krav til forsvarets personel, materiel, uddannelse, logi-

stisk kapacitet og mobilitet, herunder f.eks. strategisk sø- og lufttransportkapacitet.

Som tidligere anført vil det være hensigtsmæssigt, at forsvaret vil kunne deltage i både væbnet

konflikt, stabiliseringsopgaver og international ordenshåndhævelse – ofte samtidigt og parallelt

eller kort tid efter hinanden. Samtidigt peger udviklingen på, at forsvarets styrkebidrag bør

kunne virke i såvel højintensive som lavintensive operationsmiljøer – ofte samtidigt eller umid-

delbart i forlængelse af hinanden.

Operationsmiljøet forventes også fremover at stille store krav til forsvarets enheder, herunder til

uddannelse og materiel. Den hidtidige og den forventede udvikling inden for internationale ope-

rationer peger f.eks. på, at det fremtidige operationsmiljø vil kunne være præget af et højt

trusselsniveau. Det heraf afledte behov for personelbeskyttelse stiller store krav til både materi-

el, personel og uddannelse af styrkebidrag. Samtidigt forventes det, at de modstandere, som

forsvaret fremadrettet vil skulle kæmpe imod, i stigende grad vil benytte sig af såvel asymme-

triske virkemidler - f.eks. selvmordsangreb, improviserede sprængladninger og gidseltagninger -

som mere traditionelle virkemidler, f.eks. indirekte ild fra raketter og morterer. Mere teknisk

avancerede virkemidler, som langtrækkende raketter og missiler samt angreb i cyberspace mod

computersystemer, må endvidere kunne forventes anvendt mod danske styrkebidrag fra alle tre

værn.

Samtidig hermed vil forsvaret fortsat kunne blive indsat mod mere konventionelt organiserede

og opererende modstandere. Det er derfor Forsvarskommissionens vurdering, at forsvaret også

skal bibeholde evnen til at kæmpe og vinde mod denne type modstandere.

Side 331 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Forsvarskommissionen forventer, at der i alle typer operationer vil blive stadig mere fokus på at

forhindre skader på civilbefolkningen og civile installationer i forbindelse med gennemførelse af

militære operationer. Det kræver dels, at indsatte kapaciteter er i stand til at skelne militære

mål fra civile personer, installationer mv., dels at kapaciteterne er i stand til at bekæmpe even-

tuelle mål så præcist, at skader på udenforstående undgås eller holdes på et absolut minimum.

Dette fordrer, at forsvaret råder over og har adgang til avancerede efterretnings- og overvåg-

ningskapaciteter, og at forsvaret råder over våbensystemer, der er tilstrækkeligt præcise til at

sikre, at det tilsigtede mål rammes. Endvidere bør forsvaret råde over et så bredt spektrum af

virkemidler, at der kan vælges et tilpasset magtmiddel, så følgevirkninger minimeres. Endelig

stiller bl.a. hensynet til dette forhold store krav til forsvarets operative uddannelse, herunder

uddannelse i samarbejdet mellem land-, sø- og luftstyrker.

Forsvarets styrkebidrag skal kunne virke i multinational ramme og som del af multinationale

styrker. Endvidere skal forsvaret kunne deltage i operationer i værnsfælles ramme eller med en

høj grad af integration mellem styrkebidrag fra flere værn – f.eks. mellem land- og luftstyrker.

Dette peger på, at forsvarets styrkebidrag skal være interoperable med styrker fra NATO og

andre samarbejdspartnere såvel som interoperable mellem bidrag fra forskellige værn. Endvide-

re peger udviklingen inden for samtænknings- og genopbygningsområdet på, at forsvarets ope-

rative kapaciteter skal kunne integreres med kapaciteter og elementer fra andre ressortområ-

der, civile organisationer mv. Endelig ses der fremadrettet et øget behov for at kunne samar-

bejde med lokale sikkerhedsstyrker.

Interoperabilitet fordrer tekniske løsninger, der sikrer, at der kan kommunikeres og udveksles

informationer mellem styrkebidrag fra forskellige nationer og værn. Interoperabilitet drejer sig

Side 332 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

imidlertid også om uddannelse i og anvendelse af fælles sprog, doktriner, procedurer og teknik-

ker, der sikrer samordning og samarbejde af planlægning og gennemførelse af operationer.

På området international ordenshåndhævelse forventes udviklingen at fordre evnen til at kunne

indsætte styrkebidrag i et globalt perspektiv. Eksempler herpå kan være håndhævelse af vå-

benembargoer eller ”no fly zones” samt indsats mod pirateri, overvågning af grænser, våben-

hvileaftaler og lignende

Opgaver relateret til NATO og forsvaret af Danmark

NATO-medlemskabet vil også fremadrettet være en hjørnesten i dansk udenrigs- og sikker-

hedspolitik. Som følge heraf skal forsvarets deltagelse og integration i Alliancens militære sam-

arbejde derfor fortsat være højt prioriteret. Det gælder både deltagelse i NATO-ledede operati-

oner og bidrag til NATO’s kommando- og styrkestruktur. Endvidere bør forsvaret fortsat aktivt

bidrage til Alliancens transformationsproces ved f.eks. at bidrage til NATO Response Force.

Da der ikke foreligger en direkte eller umiddelbar forudsigeligt konventionel militær trussel mod

dansk territorium, og fordi forsvaret af dansk territorium skal ses i sammenhæng med forsvars-

planlægningen i NATO, kan forsvarets dedikerede beredskab til løsning af opgaver relateret til

Danmarks eksistens- og territorialforsvar fastholdes på et uændret niveau. Ultimativt skal alle

forsvarets kapaciteter fortsat kunne deltage i forsvaret af Danmark; men det strategiske varsel

muliggør, at forsvarets kapacitetsindhold bør prioriteres i forhold til de internationale opgaver.

Side 333 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Nationale opgaver

Overvågning og suverænitetshåndhævelse

I forbindelse med aftale om forsvarets ordning for 2005 – 2009 blev niveauet for overvågning

af farvandene og luftrummet i og omkring Danmark, Færøerne og Grønland tilpasset. Forsvars-

kommissionen vurderer, at der vil være et uændret behov for, at forsvaret kan overvåge far-

vande og luftrum i og omkring Danmark. I og omkring Grønland vurderes det sandsynligt, at

der især på længere sigt vil ske en udvidelse af trafikmængden og aktivitetsniveauet – især til

søs. Dette vil fremadrettet kunne få konsekvenser for forsvarets opgaveløsning i og omkring

Grønland.

Andre opgaver

Forsvaret vil også fremadrettet skulle løse opgaver til støtte for det danske samfund, herunder

f.eks. eftersøgnings- og redningstjeneste, ammunitionsrydning og støtte til politiet, SKAT med

flere.

Når der ses bort fra hjemmeværnet, bør hovedreglen dog fortsat være, at forsvaret kun bidra-

ger til sådanne opgaver, såfremt forsvarets kapaciteter ikke er optaget af anden opgaveløsning,

og at forsvarets kapaciteter er de bedst egnede til løsning af opgaven. Samtidig bør forsvaret

også fremadrettet kunne pålægges at løse sådanne opgaver, hvis forsvarets kapaciteter sam-

fundsmæssigt samlet set er de bedst egnede, og anvendelse af forsvarets kapaciteter sikrer

mod opbygning af dublerende kapaciteter i offentligt regi.

Side 334 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Vilkår

Forsvarskommissionen vurderer, at der for forsvarets nationale opgaver kan forventes stort set

uændrede vilkår for opgaveløsningen i perioden. Der vil fortsat være behov for at indsætte mili-

tære kapaciteter til at overvåge farvandene og luftrummet i og omkring Danmark, Færøerne og

Grønland, og der vil fortsat være behov for indsatsklare styrker rede til at gribe ind over for

eventuelle krænkelser af suveræniteten.

Endvidere ses der fortsat behov for, at forsvaret kan støtte det øvrige samfund ved opgaveløs-

ning med militære kapaciteter, som det i dag sker i forbindelse med eksempelvis søredning eller

ammunitionsrydning. Der forudses ikke nogen væsentlig ændring i den operative effekt, forsva-

ret skal levere i forbindelse med denne støtte, men mulighederne for at levere den samme ef-

fekt med færre kapaciteter og systemer bør forfølges i forbindelse med anskaffelse af moderne

og mere kapabelt materiel.

Der ses tillige fortsat behov for, at forsvaret kan støtte det øvrige samfund med - bl.a. - militæ-

re kapaciteter i tilfælde af katastrofer eller terrorangreb. Endvidere ses forsvaret, herunder

hjemmeværnet, fortsat at skulle kunne yde hjælp til politiet.

Meget tyder på, at klimaændringer kan medføre betydelige forandringer i issituationen i Arktis.

Disse forandringer vil på især længere sigt dels kunne medføre muligheder for olie- og anden

råstofudvinding, dels medføre øget trafik i farvandene omkring Grønland. Der vil fortsat være

behov for, at forsvaret kan overvåge skibstrafikken omkring Grønland, samt at forsvaret kan

forhindre, at der forekommer systematiske krænkelser af Grønlands territorium, også hvis tra-

fikmængden øges.

Side 335 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Konsekvenserne af disse klimaforandringer, og heraf eventuelle følger for forsvarets opgaveløs-

ning, kan ikke fuldstændigt fastlægges, men det er sandsynligt, at det samlet set vil have be-

tydning for den sikkerheds- og forsvarspolitik, som Danmark fører i det arktiske område. Der

bør derfor snarest iværksættes en egentlig risikoanalyse for havmiljøområdet i og omkring

Grønland, ligesom mulighederne for på kort sigt at intensivere overvågningen i og omkring

Grønland bør undersøges. Endvidere bør der gennemføres en mere omfattende analyse af for-

svarets fremtidige opgaveløsning i Arktis, herunder om der kan være fordele ved at indgå i et

tættere samarbejde med andre nordiske lande, USA eller Canada omkring overvågning og lig-

nende, samt om der ved Grønland – i lighed med andre havområder - kan implementeres og

videreudvikles overvågningssystemer og lignende for skibsfarten. Implementering af sådanne

systemer vil kunne forbedre forsvarets muligheder for at opbygge et situationsbillede i og om-

kring Grønland og herved fokusere indsættelsen af de rådige operative kapaciteter.

For det færøske område forventes der i perioden ingen signifikante ændringer i vilkårene for

forsvarets virke.

Forsvarets status, herunder materiel, medarbejderne og støttevirksomheden

I det foregående er beskrevet den forventede udvikling i forsvarets internationale og nationale

opgaveløsning, herunder behovet for at fastholde det nuværende ambitionsniveau for forsva-

rets internationale engagement, hvilket udgør en væsentlig faktor for forsvarets fortsatte udvik-

ling. Det fremgår endvidere af kapitlerne 3-6, at der er en række andre faktorer af væsentlig

betydning for den udvikling, forsvaret bør gennemgå.

Side 336 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Forsvarets status

Forsvaret har gennem de seneste 15 - 20 år gennemgået en forvandling fra et territorialforsvar

baseret på mobiliseringsenheder til et moderne forsvar baseret på fleksible deployerbare kapa-

citeter. Særligt perioden fra 2005 og frem har været kendetegnet ved gennemførelse af en om-

fattende omlægning, rationalisering og effektivisering af forsvaret, hvor der er opbygget en helt

ny struktur med bedre sammenhæng mellem forsvarets opgaver og de enheder, forsvaret råder

over.

Der er i samme periode gennemført en omlægning af den operative kapacitet, således at for-

svarets struktur ved udgangen af 2009 principielt vil være dimensioneret til at opretholde ud-

sendte kapaciteter svarende til det i forsvarsforliget fastlagte ambitionsniveau på ca. 2.000 sol-

dater i internationale operationer.

Hjemmeværnet har i samme periode gennemført omfattende strukturændringer og effektivise-

ringer på alle niveauer. Dette har bl.a. medført væsentligt skærpede krav til de frivilliges ud-

dannelse og tjeneste.

Den samlede belastning af forsvarets medarbejdere har i indeværende forligsperiode alene på

grund af de gennemførte rationaliseringer, effektiviseringer og organisatoriske ændringer været

betydelig. Sammenholdt med den store belastning af personellet på grund af de ændrede ope-

rationsvilkår og præmisser i forbindelse med forsvarets internationale operationer har dette

betydet, at der ved udgangen af forligsperioden vil være et stort antal ubesatte stillinger i for-

svaret. Det er især manglen blandt yngre officerer, stampersonel og specialister, der påvirker

forsvarets evne til at udsende enheder i internationale operationer.

Side 337 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Forsvaret har siden 2004 håndteret den omfattende omlægning af forsvaret og ændringen i

vilkårene for forsvarets opgaveløsning ved dels at foretage omprioriteringer inden for den sam-

lede forsvarsramme, dels ved at anvende uforbrugt lønsum i størrelsesordenen ca. 1,4 mia. kr. i

perioden 2005-2008. Denne er bl.a. anvendt til at finansiere merudgifter i forbindelse med ma-

terieldrift, ligesom en del af finansieringen vedrørende fastholdelsestiltag for personellet også er

finansieret ved hjælp af den uforbrugte lønsum.

Udgifterne til forsvarets internationale operationer er steget markant i indeværende forlig. Især

den kraftige forøgelse af udgifterne til operationerne i Afghanistan skal bemærkes. Den skyldes

primært de ændrede operationsvilkår i forhold til tidligere dansk engagement i internationale

operationer.

Værnepligten er i indeværende forlig omlagt, forkortet til fire måneder og målrettet mod sam-

fundets samlede krise- og katastrofeberedskab. Værnepligten fungerer endvidere som grundlag

for forsvarets rekruttering og har endelig til formål at sikre forsvarets fortsatte forankring i sam-

fundet. Den nye værnepligt betegnes som en succes af både dem, der gennemfører den, og af

forsvaret.

Forsvaret og hjemmeværnet yder gennem løsningen af andre opgaver et substantielt bidrag til

andre sektoransvarlige myndigheders opgaveløsning. Der er gennem de seneste år set et sti-

gende behov for at yde denne støtte til samfundet som et led i en fleksibel og prioriteret res-

sourceanvendelse af forsvarets kapaciteter.

Side 338 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Materiel

Udviklingen i forsvarets operative opgaveløsning og de stadigt mere krævende operationer,

forsvaret deltager i, har i perioden siden 2005 medført et stort pres på både forsvarets personel

og materiel. Udviklingen har på materielområdet således medført en markant øget nedslidning

af forsvarets materiel og et øget træk på forsvarets lagre og beholdninger, ligesom behovet for

konstant at holde materiellet moderne og opdateret er øget væsentligt. Endvidere er udgifterne

til drift af forsvarets materiel steget væsentligt. Disse forhold betyder, at forsvarets udvikling på

kort sigt må tage hensyn til, at forsvarets materielkapacitet og lagerbeholdninger skal dimensi-

oneres og opbygges i forhold til de aktuelle vilkår. Endvidere stiller udviklingen i operationsvilkå-

rene øgede krav til enhedernes uddannelse og materiel. Det ses i den forbindelse som værende

centralt, at de enheder, der uddannes i Danmark, råder over relevant og tilstrækkeligt materiel

til uddannelse og forberedelse.

Forsvarskommissionen finder således, at antal og kvalitet af det materiel, der er til rådighed for

hjemlig uddannelse, bør tilpasses, således at de enheder, der forbereder en konkret udsendel-

se, råder over samme type materiel, der anvendes i missionsområdet, mens øvrige enheder

under uddannelse og beredskab tilsvarende råder over moderne og relevant materiel. Endvidere

skal der fremadrettet sikres ressourcer til driften af forsvarets materiel.

Personel

Den høje personelafgang fra forsvaret har vidtrækkende konsekvenser for hele forsvaret. En

væsentlig konsekvens er, at forsvarets aktuelle faktiske og konkrete evne til at udsende styrker

i internationale operationer – selv om den strukturelle ramme herfor er opbygget som planlagt

– for nærværende er mindre end det i indeværende forlig beskrevne politiske ambitionsniveau

om at kunne opretholde udsendte kapaciteter svarende til 2.000 soldater.

Side 339 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

En anden konsekvens er, at belastningen af det tilbageværende personel er større - ikke bare i

relation til udsendelser, men også i dagligdagen. Den store afgang har medført et betydeligt

kompetencetab i forsvaret, hvilket nødvendiggør, at uddannelsesstruktur og rekrutteringsind-

sats må tilpasses en ny og højere personaleomsætning. Det vil tage flere år og kræve en bety-

delig ekstra uddannelsesindsats at indhente de nuværende personelmangler. Inddækning af

erstatning for afgangen af militært personel vanskeliggøres af, at personel med de rette mili-

tærfaglige kompetencer ikke kan rekrutteres direkte fra det civile samfund, men skal igennem

et langt uddannelses- og erfaringsindhentningsforløb i forsvaret.

Forsvaret har påbegyndt en modulopdeling af de længerevarende lederuddannelser for der-

igennem at kunne tilbyde mere fleksible uddannelsesforløb. Der udestår dog stadig en del ar-

bejde for så vidt angår meritering af civile uddannelser i forhold til de længerevarende uddan-

nelser i forsvaret samt den modsatrettede meritering af forsvarets uddannelser i forhold til til-

svarende civile uddannelsesforløb. Forsvaret har endvidere indledt en proces med beskrivelse af

de realkompetencer, som forsvarets personel erhverver sig i både det normale tjenesteforløb og

i forbindelse med internationale operationer.

Højkonjunkturen på arbejdsmarkedet har skabt en efterspørgsel efter personel, der sammen

med bl.a. udsendelsesbyrden for personellet har medvirket til, at forsvaret har en øget persona-

leomsætning. Denne højkonjunktur er som en konsekvens af den globale finanskrise afløst af

en begyndende afmatning. Personelmanglen har været mest udtalt ved de operative enheder,

der skal opstille og udsende kapaciteter i internationale operationer svarende til ca. 2.000 solda-

ter. Dette har afstedkommet en intensivering af samarbejdet med det civile erhvervsliv i ram-

Side 340 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

men af Interforce. Et samarbejde, der også bør indeholde overvejelse om unge generationers

ønske om at kunne veksle mellem civilt og militært karriereforløb.

For at opretholde det nuværende niveau for deltagelse i internationale operationer er det nød-

vendigt at udsende personel fra hele organisationen, herunder også fra hjemmeværnet og de

funktionelle tjenesters stabe og enheder. Personelmanglen skaber et pres på forsvarets perso-

nel, der sammen med flere og mere intensive udsendelser skaber øget afgang, der igen bela-

ster det tilbageværende personel i strukturen.

Forsvaret har for at mindske arbejdsbelastningen på den hjemlige struktur genindført en reser-

veofficersuddannelse med henblik på, at disse kan bidrage til en del af uddannelsen af de vær-

nepligtige. Dette tiltag skal endvidere ses i relation til initiativerne i forbindelse med samarbej-

det med det civile erhvervsliv, hvor der kan forventes en synergieffekt inden for reserveofficers-

ordningen.

Forsvarets internationale engagement har medført, at et stort antal soldater i dag har haft

mindst en international mission, og som sådan kan betegnes som veteraner. Denne kategori

omfatter såvel tjenstgørende soldater som hjemsendte.

Støttestrukturen og støttevirksomheden

Forsvarets støttevirksomhed er blevet fundamentalt ændret i løbet af de sidste fem år. Støtte-

strukturen, der førhen var decentralt forankret, er i videst muligt omfang centraliseret og ratio-

naliseret, så støttestrukturen nu grundlæggende er forankret i værnsfælles funktionelle tjene-

ster.

Side 341 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Denne ændring var en grundlæggende forudsætning for at nå målet med forsvarsforliget 2005-

2009: At styrke forsvarets operative kapaciteter og opnå større evne til opgaveløsning inden for

en uændret økonomisk ramme.

Omstillingen af støttevirksomheden har omfattet alle forsvarets og hjemmeværnets myndighe-

der og berørt alle forsvarets medarbejdere. Omstillingen har ikke været problemfri og har –

bl.a. grundet uforudset afgang af medarbejdere fra støttestrukturen – medført et vist produk-

tionsdyk og kompetencetab inden for støttevirksomheden.

Forsvarets støttestruktur, herunder de nyoprettede funktionelle tjenester, undergår allerede i

opbygningsfasen systematiske revurderinger. På baggrund heraf har forsvaret iværksat nød-

vendige justeringer i struktur og processer mv., med henblik på at afhjælpe allerede konstate-

rede fejl og uhensigtsmæssigheder i støttestrukturen.

På bygnings- og etablissementsområdet er der konstateret et fremadrettet behov for at iværk-

sætte og fortsætte igangværende initiativer inden for områder som modernisering af skydefaci-

liteter, indhentning af vedligeholdelsesefterslæb og opdatering af indkvarteringsfaciliteter til

tidssvarende standard.

Faktorer af betydning for forsvarets udvikling

En række faktorer vurderes at have væsentlig indflydelse på forsvarets fortsatte udvikling.

Side 342 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Ambitionsniveau for bidrag til internationale operationer

Forsvarskommissionen finder, at forsvaret hurtigt og fleksibelt skal kunne opstille og udsende

styrker i internationale operationer. Forsvaret skal herunder kunne opretholde udsendte kapaci-

teter svarende til op til ca. 2.000 soldater.

Forsvarets kapaciteter udsendes i form af enheder, elementer og enkeltpersoner, idet det bør

tilstræbes, at der trækkes bredt på den operative struktur i forsvaret, ikke mindst af hensyn til

en jævn fordeling af belastningen på forsvarets personel og struktur. Således vil opretholdelse

af udsendte kapaciteter svarende til op til ca. 2.000 soldater kunne opnås ved en kombination

af nogle af nedenstående eksempler, som ikke er udtømmende. Det bemærkes, at sammen-

sætning af de enkelte bidrag, herunder størrelse mv., som oftest vil skulle tilpasses mulighe-

derne for samarbejde med andre nationer.

•

Hæren bør samtidig kunne udsende op til to enheder organiseret som kampgrupper samt et

antal mindre bidrag. For kampgruppestrukturerne gælder, at de sammensættes afpasset ef-

ter behov, og de vil således kunne variere i størrelse, typisk fra ca. 300 og op til ca. 800 sol-

dater. Tilsvarende sammensættes de mindre bidrag i forhold til behovene.

•

Søværnet bør med tilgang af tre nye fregatter samtidigt kunne udsende op til to enheder i

form af fregatter, støtteskibe eller inspektionsskibe. Hertil kommer muligheden for periode-

vis at udsende mindre bidrag i form af eksempelvis fartøjer af Flyvefisken-klassen (Standard

Flex 300) samt Søværnets Taktiske Stab.

•

Flyvevåbnet bør samtidigt kunne udsende op til tre bidrag, der typisk vil kunne udgøres af

transportfly, helikoptere, kampfly samt kontrol- og varslingsbidrag. Endvidere bør flyvevåb-

net kunne bidrage med en taktisk stab samt en række specialiserede bidrag i form af ek-

sempelvis støtte til at laste og losse fly samt støtte til drift af lufthavne mv.

Side 343 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

•

Øvrige bidrag fra hæren, søværnet, flyvevåbnet og hjemmeværnet vil kunne omfatte speci-

aloperationsstyrker, mindre enheder og elementer til militær kapacitetsopbygning samt en-

keltpersoner til stabe, observatører mv.

Styrkebidragene skal som udgangspunkt kunne løse normalt forekommende opgaver inden for

alle tre opgavetyper: væbnet konflikt, stabiliseringsopgaver og international ordenshåndhævel-

se. Forhold i de aktuelle missionsområder, såsom højt intensitetsniveau, store geografiske af-

stande, ringe infrastruktur og belastende klima, kan medføre øget belastning og merudgifter,

der kan reducere mulighederne for at opretholde udsendte bidrag eller udsendelse af yderligere

bidrag.

Ved ovenstående målsætning finder Forsvarskommissionen, at NATO’s målsætning om, at

mindst 50 % af medlemslandenes landstyrker skal være deployerbare, og mindst 8 % af land-

styrkerne skal kunne opretholdes udsendt i internationale operationer, opfyldes.

Det er i den sammenhæng væsentligt at understrege, at forsvarets mulighed for at leve op til

ambitionsniveauet afhænger af, at alle forsvarets rådige kapaciteter over en periode anvendes i

det internationale engagement. Sker dette ikke, vil det medføre, at forsvarets konkrete evne til

at udsende styrkebidrag kan være mindre end ambitionsniveauet. Endvidere kan det medføre et

”ujævnt træk” på den operative struktur, hvor visse kapaciteter belastes over evne, mens andre

belastes mindre. Samtidig kan forhold som det aktuelle udsendelsesmønster (f.eks. antallet af

missionsområder) og forsvarets aktuelle bemandings- og materielsituation medføre, at forsva-

rets konkrete evne til udsendelse i den pågældende situation afviger fra det fastsatte ambiti-

onsniveau.

Side 344 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Endvidere skal forsvarets muligheder for udsendelse af styrkebidrag ses i sammenhæng med

den tildelte økonomiske ramme til dækning af merudgifter forbundet med internationale opera-

tioner. I forliget 2005-2009 blev en del af forsvarsrammen, 900 mio. kr. om året (prisniveau

2005), afsat som reserve på finanslovens § 35 til dækning af forsvarets merudgifter forbundet

med deltagelse i internationale operationer. Der kan dog ikke på forhånd opstilles en direkte

sammenhæng mellem antallet af udsendte soldater og de hermed forbundne merudgifter. Stør-

relsen af disse merudgifter afhænger derimod af, hvor og under hvilke vilkår de enkelte styrke-

bidrag indsættes. Merudgifterne er endvidere afhængige af sammensætningen og indholdet af

de enkelte bidrag.

Forsvarskommissionen finder, at alle nettomerudgifter relateret til forsvarets internationale en-

gagement, herunder udgifter relateret til tab og afskrivninger mv., bør synliggøres i forbindelse

med opgørelsen af de nettomerudgifter, der som udgangspunkt inddækkes via finanslovens §

35.

Bemandings- og materielsituationen

På bemandingsområdet udgør den ugunstige bemandingssituation en strategisk udfordring for

forsvarets evne til at løse opgaverne, herunder evnen til at deltage i internationale operationer.

Forsvarskommissionen finder, at der på den baggrund bør iværksættes og videreføres de nød-

vendige tiltag for at sikre, at forsvaret kan både rekruttere, uddanne og fastholde det nødven-

dige personel, idet sådanne tiltag til enhver tid skal kunne afpasses i forhold til de aktuelle be-

hov. Finansiering af disse tiltag bør som følge heraf prioriteres i forsvarets fremtidige økonomi.

Side 345 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Udviklingen i forsvarets operative opgaveløsning og de stadigt mere krævende operationer, som

forsvaret deltager i, har tillige medført et stort pres på forsvarets materiel. Det er Forsvars-

kommandoens vurdering, at der på kort sigt bør gennemføres ekstraordinære investeringer i

indkøb til lager for så vidt angår ammunition og reservedele, og at investeringsbehovet hertil

andrager op til ca. 1,4 mia. kr.

På baggrund af forsvarets behov for tilstrækkeligt og relevant materiel til uddannelsesbrug vur-

derer Forsvarskommandoen, at der på kort sigt bør investeres i uddannelsesmateriel for ca. 1

mia. kr. for at dække dette behov.

Endelig er det Forsvarskommandoens vurdering, at udgifterne til strukturens materieldrift frem-

adrettet årligt vil være ca. 6-700 mio. kr. højere, end hvad der i indeværende forlig er afsat til

denne drift. Behovet er bl.a. baseret på en beregningsforudsætning om, at forsvarets struktur

er fuldt bemandet i hele perioden med deraf følgende aktivitetsafhængige udgifter, eksempelvis

materieldrift.

Forsvarskommissionen finder, at forsvarets udvikling på kort sigt må tage hensyn til, at forsva-

rets materielkapacitet og lagerbeholdninger bør opbygges og dimensioneres i forhold til de ak-

tuelle forhold.

Forsvarskommissionen finder, at antal og kvalitet af materiel til rådighed for hjemlig uddannelse

bør prioriteres, således at de enheder, der forbereder en konkret udsendelse, råder over samme

type materiel, der anvendes i missionsområdet, mens øvrige enheder under uddannelse og be-

redskab råder over moderne og relevant materiel. Forsvarskommandoen har foreslået, at der

gennemføres en omprioritering af materielinvesteringer i indeværende forlig, der muliggør ind-

Side 346 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

ledende anskaffelse af uddannelsesmateriel for 400 mio. kr, ud af et af Forsvarskommandoen

opgjort samlet behov for anskaffelse af uddannelsesmateriel på 1 mia. kr.

Forsvarskommissionen finder, at der fremadrettet bør sikres tilstrækkelige ressourcer til driften

af det materiel, der indgår i forsvarets struktur.

Udsendelsesperioder

I lyset af den fremtrædende rolle, forsvarets internationale opgaver spiller og vil spille fremad-

rettet, er forhold som udsendelsesperioders længde og tidsintervallet mellem udsendelser i in-

ternationale operationer væsentligt dimensionerende for forsvarets struktur og økonomi.

Forsvaret har analyseret den nuværende model for længden af og intervallerne mellem udsen-

delsesperioder til internationale operationer i hæren, samt en række alternativer til den nuvæ-

rende model. Formålet hermed har været at afdække, om det ud fra en helhedsbetragtning

kunne være formålstjenligt at ændre det nuværende mønster for udsendelsesperioder.

Den nuværende model indebærer, at søværnet og flyvevåbnet generelt anvender 3 til 4 måne-

ders udsendelsesperioder. Udsendelsesperiodernes længde anses ikke som et problem for disse

to værn, og der ses ikke anledning til at ændre den nuværende model for søværnet og flyve-

våbnet.

Hæren anvender en fleksibel model, hvor hovedparten af udsendelserne foregår i 6-måneders

perioder, mens der for enkelte personelgruppers eller funktioners vedkommende anvendes kor-

tere perioder. Endelig kan operative og uddannelsesmæssige forhold betyde, at hele udsendel-

seshold udsendes i perioder kortere end seks måneder.

Side 347 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Forsvaret har analyseret fire overordnede styrende forhold i vurderingen af hærens udsendel-

sesmodeller: operative forhold (operativ effektivitet samt personelsikkerhed), psykiske forhold,

strukturelle og økonomiske forhold samt personelmæssige forhold inklusiv bemandingssituatio-

nen.

Set i et samlet operativt perspektiv vurderes den fleksible seksmåneders model i hæren at give

den bedste kvalitative operative effekt. Den fleksible seksmåneders model sikrer optimal opera-

tiv effekt og har endvidere et veldokumenteret personelsikkerhedsniveau, der fremstår som det

bedst opnåelige, og som er et produkt af opnået erfaring, det opnåede lokalkendskab og op-

bygning af netværk qua den længere rådige tid i missionsområdet.

Forsvaret er i færd med at gennemføre en mere omfattende undersøgelse af de psykologiske

virkninger af forskellige udsendelseslængder blandt udsendte og disses pårørende. Det endelige

resultat af denne undersøgelse vil dog først foreligge i 2010.

Set i perspektivet struktur og økonomi er den nuværende fleksible seksmåneders udsendelses-

model den mest optimale. Hærens struktur og økonomi har i en årrække været dimensioneret i

forhold til denne model. De øvrige modeller vil kræve strukturelle reorganiseringer i større eller

mindre grad. En overgang til rene fire-måneders udsendelser vil medføre de mest omfattende

ændringer og den største fordyrelse i engangsinvestering og drift, idet produktionsapparat og

støttestruktur tilnærmelsesvis vil skulle forøges med 50 %.

Direkte adspurgt foretrækker et flertal af personellet umiddelbart kortere udsendelsesperioder

end seks måneder. Bemandingssituationen og muligheden for i overskuelig fremtid at tiltrække,

Side 348 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

uddanne og fastholde det nødvendige personel – primært specialister og officerer – vurderes

dog ikke at kunne understøtte den rene fire-måneders model, med mindre der sker en redukti-

on i ambitionsniveauet for forsvarets evne til at opretholde udsendte kapaciteter. Ud fra et rent

bemandingsperspektiv peger det i retning af den nuværende fleksible seksmåneders udsendel-

sesmodel, der hurtigere end de øvrige modeller kan realisere ambitionsniveauet via den aktuelle

bemandingsstrategi.

Valget af model afhænger i sidste instans af, hvilket perspektiv der vægtes højest. Ud fra et

militærfagligt synspunkt vurderes operativ kontinuitet og dermed effekt samt personelsikkerhed

at være de væsentlige faktorer. Kontinuiteten, og derigennem akkumulering af erfaringer og

etablering af netværk i det aktuelle missionsområde, sikrer en høj operativ kvalitativ opgaveløs-

ning med mulighed for at drive missionen i den ønskede retning. Samtidig opnås derigennem

en høj personelsikkerhed. Ud fra et militærfagligt synspunkt peger dette entydigt på fastholdel-

se af den nuværende fleksible seksmåneders model. Lægger man dertil den aktuelle personel-

og bemandingssituation samt de bedste muligheder for strukturelt og økonomisk at understøtte

en model sammen, ses en fastholdelse af den nuværende fleksible seksmåneders model som

det bedste samlede valg mellem de samlede beskrevne forhold. Endvidere vurderes den ind-

byggede leave delvist at kompensere for en udsendelsesperiode, der er længere end det, en

stor del af personellet har ønsket.

Vedrørende udsendelsesperioder finder Forsvarskommissionen, at forsvaret af hensyn til de to

afgørende faktorer – operativ effekt og personelsikkerhed – bør fortsætte med at udvikle hæ-

rens nuværende fleksible seksmåneders model inklusiv leave i op til to perioder. Samtidig bør

forsvaret udvikle den fleksible tilgang til udsendelsesperioder, så mulighederne for kortere ud-

Side 349 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

sendelsesperioder udnyttes, hvor det er operativt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt og hen-

sigtsmæssigt.

Endvidere finder Forsvarskommissionen, at der bør gennemføres en revurdering af forsvarets

udsendelsesmodeller, når resultaterne af Forsvarsakademiets omfattende undersøgelse på om-

rådet foreligger i 2010.

Teknologisk udvikling

Den teknologiske udvikling peger på, at det fremadrettet på visse områder vil være muligt at

opnå samme operative effekt med mindre mandskabstunge våbensystemer. Samtidig peger

erfaringerne fra stabiliseringsoperationer, herunder oprørsbekæmpelse, dog på, at sådanne

opgaver samlet set kun kan løses tilfredsstillende med en indsats af såvel teknologitunge som

mandskabstunge kapaciteter.

I denne forbindelse kan det synes nærliggende at overveje, hvorvidt forsvaret generelt bør fo-

kuseres mod at kunne levere enten teknologitunge eller mandskabstunge bidrag til internatio-

nale operationer. Samfundets generelle teknologiske udviklings- og uddannelsesniveau taler på

den ene side for, at forsvaret i højere grad baseres på højteknologiske kapaciteter. På den an-

den side taler operative erfaringer og hensynet til at kunne bidrage til alle typer operationer –

også stabiliseringsoperationer – for, at forsvaret også fremadrettet skal kunne bidrage med

mere mandskabstunge kapaciteter. Den militærteknologiske udvikling er så omfattende og vidt-

rækkende, at alle forsvarets kapaciteter, inklusive kapaciteter, der traditionelt opfattes som

mandskabs- men ikke teknologitunge, allerede nu og i endnu højere grad i fremtiden vil have et

betydeligt teknologiindhold for at kunne virke og integreres i et netværksbaseret operationsmil-

jø. Eksempelvis kan nævnes infanterienheder, der udnytter den teknologiske udvikling optimalt,

Side 350 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

f.eks. til at overvåge deres ansvarsområde, opretholde kendskab til egne styrkers placering og

imødegå truslen fra improviserede våben mv. Samlet betyder dette, at en traditionel skelnen

mellem teknologitunge og mandskabstunge kapaciteter i stigende grad vil blive irrelevant, efter-

som alle typer styrkebidrag uafhængigt af mandskabsindsats vil kunne karakteriseres som ”tek-

nologitunge”. Som følge heraf vil muligheden for skelnen mellem teknologi- og mandskabstunge

kapaciteter i de kommende år blive udvisket.

Forsvarskommissionen finder, at forsvaret bør råde over tilstrækkeligt med forskellige kapacite-

ter, således at man fra dansk side kan vælge at deltage i konkrete operationer med mere eller

mindre mandskabstunge styrkebidrag efter ønsket effekt. Endvidere bør der rådes over en vifte

af kapaciteter, der muliggør såvel et langvarigt engagement som hurtig reaktion i f.eks. en kri-

sesituation. Dette betyder, at forsvaret fortsat bør råde over styrkebidrag på højt beredskab –

det vil sige styrker, der med kort varsel kan være klar til at deployere – og råde over kapacitet

til hurtigt at kunne gennemføre deployering af styrkebidrag til et indsættelsesområde.

Sammenfatning

Sammenfattende finder Forsvarskommissionen, at de betydende faktorer, herunder især perso-

nelsituationen og materielsituationen, peger på, at kræfterne på kort sigt bør koncentreres om

at sikre forsvarets evne til national og international opgaveløsning og konsolidere den igangvæ-

rende ændring af forsvarets operative kapaciteter, mens eventuel udvikling af nye kapaciteter

principielt først bør ske på længere sigt. Visse påtrængende behov, f.eks. for militær kapaci-

tetsopbygning samt uddannelsesmateriel, bør dog tilgodeses på kort sigt. På kort sigt bør det

være ambitionen at afhjælpe de nuværende personelmangler og opbygge forsvarets struktur til

det niveau, der aftales i et kommende forsvarsforlig. Herunder bør forsvarets struktur tilføjes

Side 351 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

det nødvendige antal specialister mv. med henblik på at afhjælpe erkendte flaskehalse og sikre

forsvarets evne og robusthed til at opretholde udsendte styrkebidrag til flere missionsområder.

Forsvarets fremtidige kapacitetsbehov og udviklingsmuligheder

Generelt

Forsvarsforliget 2005-2009 indebar en gennemgribende omstrukturering af forsvaret, så forsva-

rets operative kapaciteter blev målrettet mod bidrag til internationale operationer og mod bi-

drag til totalforsvaret. Samtidig blev forsvarets støttevirksomhed slanket og centraliseret for

herved at overføre ressourcer til den operative struktur. Forsvarskommissionen finder, at denne

transformation bør videreføres i den kommende periode.

I forbindelse med udviklingen af forsvarets kapaciteter er det Forsvarskommissionens vurdering,

at der bør forfølges en afbalanceret linje, der tager hensyn til både kort- og langsigtede behov.

Opbygning af en ny kapacitet kan tage mange år, i visse tilfælde måske 10 år, hvorfor kapaci-

tetsudviklingen og den vifte af kapaciteter, forsvaret bør råde over, ikke alene bør ses på bag-

grund af dagens umiddelbare behov, men tillige bør ses på baggrund af en horisont, der stræk-

ker sig frem mod 2025 med alle de usikkerheder, dette medfører. Det er således Forsvarskom-

missionens vurdering, at der er behov for et afbalanceret og fleksibelt forsvar, der råder over en

vifte af helstøbte og robuste kapaciteter, der ikke alene kan anvendes virkningsfuldt i de nuvæ-

rende operationer, men også kan anvendes effektivt i fremtidige opgaver frem mod 2025, her-

under har fleksibilitet til at reagere på uforudsete situationer og opgaver. Forsvaret skal derfor

generelt undgå at opbygge kapaciteter, der alene kan anvendes til løsning af en bestemt type

opgave eller kun kan anvendes i et bestemt geografisk område. Det er samtidig Forsvarskom-

missionens vurdering, at der på kort sigt bør ske en prioritering af ressourcer til afhjælpning af

de aktuelle personel- og materielmæssige mangler i forsvaret.

Side 352 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Det er Forsvarskommissionens vurdering, at udviklingen peger på, at længerevarende militære

operationer vil være reglen snarere end undtagelsen. Det understreger behovet for, at forsva-

rets operative kapaciteter – i alle værn – samlet set bør være tilstrækkeligt robuste og udhol-

dende til at understøtte og opretholde et langvarigt internationalt engagement. Herudover bør

forsvaret besidde evnen til i særlige situationer at udsende flere eller større bidrag i kortere tid,

samt evnen til at udsende styrkebidrag med kort varsel i forbindelse med krisestyring, humani-

tære katastrofer, evakueringsoperationer, demonstration af solidaritet, NATO’s vilje mv., hvilket

bl.a. sikres gennem deltagelse i NATO’s udrykningsstyrker.

Værnepligt

I medfør af forsvarsforliget 2005-2009 er værnepligten blevet grundlæggende transformeret og

målrettet, så den ikke længere er indrettet som en længerevarende uddannelse med henblik på

at indgå i mobiliseringsstyrken. Den indebærer i stedet i dag en fokuseret fire-måneders basis-

uddannelse rettet mod efterfølgende enten at indgå i totalforsvarsstyrken efter hjemsendelse

eller ansættelse på kontrakt og videre uddannelse og tjeneste i forsvaret.

Værnepligten tjener således flere formål og giver fordele for forsvaret såvel som det øvrige

samfund. Værnepligten er med til at sikre, at forsvaret råder over en tilstrækkelig stor reserve-

styrke, der kan anvendes til støtte for det øvrige samfund i tilfælde af større katastrofer eller

terrorangreb. Samtidig understøtter værnepligten, at forsvaret kan rekruttere personel med de

ønskede kvalifikationer og baggrund i det nødvendige omfang.

Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti er principielt imod værnepligt.

Side 353 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Erfaringerne med den nuværende værnepligtsordning viser bl.a., at andelen af frivillige er me-

get høj, og at de værnepligtige har en overvejende positiv opfattelse af basisuddannelsen, her-

under en positiv opfattelse af omgangsformer, virksomhedskultur og pædagogiske principper

samt uddannelsens kvalitet.

Det er Forsvarskommissionens opfattelse, at den nye værnepligtsordning har opfyldt de formål,

der blev opstillet i forsvarsforliget 2005-2009. Totalforsvarsregistret er etableret, og forsvaret

har ud af de værnepligtige kunnet rekruttere tilstrækkeligt personel til efterfølgende reaktions-

styrkeuddannelse og udsendelse i internationale operationer.

Generelt er det Forsvarskommandoens vurdering, at værnepligten har været en succes og at

den nuværende basisuddannelse for værnepligtige er passende i længde og indhold med hen-

blik på at forberede de værnepligtige på efterfølgende enten at stå til rådighed for samfundets

krise og katastrofeberedskab eller at fortsætte som ansat på en reaktionsstyrkekontrakt i for-

svaret.

Samtidigt er det dog Forsvarskommissionens vurdering, at den reaktionsstyrkeuddannelse, der

efterfølgende gennemføres for det personel, der under basisuddannelsen tegner reaktionsstyr-

kekontrakt med henblik på uddannelse til og udsendelse i internationale operationer, kan karak-

teriseres som meget kompleks og komprimeret.

Forsvarskommissionen finder, at det – blandt andet set i lyset af forsvarets aktuelle beman-

dingsproblemer samt det komplekse og intensive miljø, forsvarets personel forventeligt skal

virke i under forsvarets fremadrettede opgaveløsning – fremadrettet bør sikres, at forsvaret har

det bedst og bredest mulige rekrutteringsgrundlag. Rekrutteringsindsatsen skal fokuseres mod

Side 354 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

hele ungdomsårgangen (ca. 65.000) og ikke kun mod de blot ca. 6.500 unge, der årligt aftjener

værnepligt i forsvaret.

Forsvarskommissionen finder, at værnepligten fremadrettet står over for en række udfordrin-

ger. Forsvarskommissionen har endvidere noteret sig, at en række sammenlignelige europæiske

lande har afskaffet værnepligt

, mens andre sammenlignelige lande har besluttet at fastholde

værnepligten

Forsvarskommissionen finder herunder, at det på kort sigt bør overvejes at forbedre værne-

pligtsuddannelsen yderligere, så uddannelsen af de værnepligtige, der ønsker at fortsætte i

forsvaret, kan styrkes i retning af disses efterfølgende opgaver; mens uddannelse af de værne-

pligtige, der ikke fortsætter i forsvaret, kan styrkes i retning af løsning af opgaver relateret til

samfundets samlede krise- og katastrofeberedskab. Således kan den sidste del af værnepligts-

uddannelsen målrettes mod den efterfølgende reaktionsstyrkeuddannelse for de værnepligtige,

der ønsker at tegne reaktionsstyrkekontrakt.

Forsvarskommissionen finder endvidere, at der på kort sigt bør gennemføres en omfattende

undersøgelse af værnepligtens fremtid, hvorunder værnepligtens nuværende og fremadrettede

udfordringer afdækkes og adresseres. En sådan undersøgelse bør analysere dels, hvordan vær-

nepligten fremadrettet kan indrettes mest optimalt, dels eventuelle muligheder for at indføre

alternativer til den nuværende værnepligt. Endvidere bør undersøgelsen belyse værnepligtens

betydning for befolkningens forsvarsvilje og forsvarets forankring i samfundet samt værneplig-

tens holdningsdannende og opdragende betydning for de værnepligtige.

Eksempelvis Holland, Letland og Frankrig.

Eksempelvis Norge, Finland og Tyskland.

Side 355 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Undersøgelsen bør endvidere behandle forsvarets muligheder for eventuelt uden værnepligt

eller ved et øget værnepligtsindtag at løse forsvarets opgaver – herunder forsvarets internatio-

nale opgaver, forsvarets bidrag til samfundets samlede krise- og katastrofeberedskab samt op-

gaver der løses til støtte for Kongehuset mv. Undersøgelsen bør samtidigt behandle forsvarets

muligheder for at rekruttere bredt, så sammensætningen af forsvarets personel bedst muligt

afspejler befolkningen, herunder mulighederne for at rekruttere flere kvinder og mulighederne

for at rekruttere unge med forskellig uddannelsesmæssig baggrund.

Undersøgelsen af værnepligtsområdet bør endvidere inddrage områder uden for forsvaret, der

berøres af værnepligten, herunder Beredskabsstyrelsen, Militærnægteradministrationen mv.

Værnsfælles løsninger

Som følge af indeværende forlig er hovedparten af forsvarets støttestruktur gjort værnsfælles

og centraliseret. Dette har som tidligere beskrevet bl.a. muliggjort, at opgaveløsningen har

kunnet effektiviseres, og ressourcer dermed overføres til den operative struktur. Forsvarskom-

missionen finder, at forsvaret bør fortsætte denne udvikling, dels i støttestrukturen, hvor even-

tuelle yderligere muligheder for hensigtsmæssige værnsfælles løsninger bør forfølges, dels i den

operative struktur, hvor værnsfælles opgaveløsning bør implementeres, hvor det ud fra en sam-

let vurdering findes hensigtsmæssigt og effektivt.

Kommandostruktur

Forsvarets nuværende operative kommandostruktur, der består af dele af Forsvarskommando-

en, de tre værns operative kommandoer samt Grønlands Kommando og Færøernes Kommando,

er i medfør af forsvarsforliget 2005-2009 blevet væsentligt slanket og rationaliseret i form af

overførsel af væsentlige ansvarsområder og strukturer til de værnsfælles funktionelle tjenester.

Side 356 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Forsvarskommissionen finder, at det på kort sigt bør undersøges, om en yderligere integration

af eller ændret arbejdsdeling imellem Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen giver mulig-

hed for effektivisering med henblik på at opnå en yderligere rationalisering af forsvarets stabs-

og støttestruktur.

I medfør af Aftale om forsvarets ordning 2005-2009 har Forsvarsministeriet i samarbejde med

Forsvarskommandoen gennemført en analyse af forsvarets operative kommandostruktur – om-

fattende Forsvarskommandoens Operationsstab og de tre værnsspecifikke operative komman-

doer

. Analysen har behandlet mulighederne for at samle hele eller dele af kommandostruktu-

ren samt mulighederne for at integrere Hjemmeværnskommandoen yderligere i forsvarets ope-

rative kommandostruktur.

Analysen af den operative kommandostruktur har behandlet den nuværende og et antal alter-

native modeller for den operative kommandostruktur – inklusive en model hvor hele den opera-

tive kommandostruktur samles i en myndighed.

Generelt set viser analysen af den operative kommandostruktur, at der ikke vil være nogen sig-

nifikant strukturel gevinst eller driftsbesparelse ved at sammenlægge den operative kommando-

struktur helt eller delvist. Derimod kan der i alle de behandlede alternative modeller forventes

betydelige etableringsudgifter. Endvidere vurderes det, at betydelige ændringer i den nuværen-

de struktur – der bl.a. vil medføre geografisk flytning af myndigheder og medarbejdere – vil

risikere at medføre yderligere uforudset personelafgang i forsvaret. Analysen konkluderer tillige,

Analysearbejdet er gennemført i perioden oktober 2007 til februar 2009. Analysen – ledet af en styre-

gruppe med Forsvarsministeriets departementschef som formand - er gennemført af en arbejdsgruppe

med deltagelse af Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen og Hjemmeværnskommandoen.

Side 357 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

at der ikke kan forventes en signifikant bedre eller mere effektiv opgaveløsning end i dag ved

implementering af en af de alternative modeller.

Hvad angår Hjemmeværnskommandoen peger analysen af den operative kommandostruktur

på, at Hjemmeværnskommandoen, for at sikre den fornødne fokus på hjemmeværnets opgaver

og identitet samt respekten for frivillighedens præmisser, fortsat bør være en selvstændig myn-

dighed direkte under Forsvarsministeriet.

Samlet set viser analysen af den operative kommandostruktur, at der ikke ses signifikante øko-

nomiske, strukturelle eller operative fordele ved at ændre den nuværende operative komman-

dostruktur. Der ses dog fortsat mulighed for især optimering af de nuværende strukturer, og

forsvaret bør mere konsekvent også her satse på værnsfælles løsninger, hvor dette er muligt og

hensigtsmæssigt. Dette kunne være i relation til koordination og ledelse af specialoperations-

styrkeoperationer, operativ logistik eller andre funktioner, hvor værnsbaggrund er underordnet.

Forsvarskommissionen har noteret sig anbefalingerne i Forsvarsministeriets analyse af den ope-

rative kommandostruktur. Forsvarskommissionen finder i den forbindelse, at Hjemmeværns-

kommandoens organisation på kort sigt bør tilpasses og effektiviseres, så den organiseres efter

samme organisations- og ledelsesprincipper som forsvarets stabe på tilsvarende niveau.

Den nuværende lokale kommandostruktur er landsdækkende og har som primært formål at

forestå hjemmeværnets styrkeproduktion. Strukturen består af to niveauer, totalforsvarsregio-

ner og underlagte hjemmeværnsdistrikter, og udgør forsvarets lokale bidrag til samfundets kri-

se- og katastrofeberedskab. Samfundets samlede krise- og katastrofeberedskab ledes og koor-

Side 358 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

dineres imidlertid af politikredsene, hvis grænser ikke alle steder er helt sammenfaldende med

totalforsvarsregionernes eller hjemmeværnsdistrikternes grænser.

Det er Forsvarskommissionens vurdering, at det på kort sigt bør undersøges, om den lokale

kommandostruktur i relation til forsvarets bidrag til samfundets krise- og katastrofeberedskab

kan effektiviseres.

For de nordatlantiske operative kommandoers vedkommende bør strukturen effektiviseres, så

der tages hensyn til den reelle og forventede udvikling i og omkring Grønland og Færøerne.

Forsvarskommissionen finder, at Grønlands Kommando og Færøernes Kommando i denne for-

bindelse på kort sigt bør samles i en arktisk kommando i Grønland med et forbindelseselement

på Færøerne. Den mest hensigtsmæssige placering af kommandoen i Grønland bør på kort sigt

undersøges og afklares. Det bør i samme forbindelse undersøges, om Thulebasen med fordel

kan spille en større rolle i forbindelse med forsvarets opgaveløsning i og ved Grønland i samar-

bejde med andre partnerlande. Tilpasningen af de nordatlantiske operative kommandoer bør

ske gennem dialog med Grønland og Færøerne, hvor alle parter inddrages og får mulighed for

medindflydelse.

Operativ struktur

Det værnsfælles område

Forsvarskommissionen finder, at den nuværende udvikling af forsvarets specialoperationsstyr-

ker, hvor evnen til samarbejde og integration af forsvarets specialoperationsstyrkekapaciteter

fra hæren og søværnet styrkes, bør fortsættes på kort og længere sigt. På længere sigt bør det

undersøges, hvorvidt flyvevåbnet bør styrke den nuværende evne til at deltage i specialstyrke-

operationer – eksempelvis med transportfly og helikoptere.

Side 359 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Ammunitionsrydningskapaciteter efterspørges i såvel nationale som internationale operationer.

Den stigende trussel fra f.eks. improviserede sprængladninger i internationale operationer bør

efter Forsvarskommissionens vurdering på kort sigt føre til en styrkelse af forsvarets samlede

ammunitionsrydningskapacitet.

Den stigende trussel i internationale operationer fra raketter, artilleri og morterer (Rockets, Ar-

tillery and Mortar, forkortet RAM), bør modsvares af opbygning af en deployerbar kapacitet til

beskyttelse mod denne trussel, benævnt Counter-RAM (C-RAM). Forsvarskommissionen finder,

at etablering af en dansk kapacitet på dette område - henset til den igangværende udvikling af

koncepter og systemer på C-RAM-området - først bør ske på længere sigt. På kort sigt bør ud-

viklingen på området følges, samtidig med at de allerede iværksatte varslings- og beskyttelses-

tiltag videreføres og udbygges, ligesom det bør undersøges, hvordan forsvarets eksisterende

kapaciteter (eksempelvis mobile radarer og artilleripejleradarer) kan integreres med eller udnyt-

tes i relation til en C-RAM kapacitet.

Den fremadrettede trussel mod udsendte styrker fra taktiske ballistiske missiler vurderes at for-

dre, at det på længere sigt bør overvejes at opbygge en taktisk kapacitet, der kan deltage i

overvågning og beskyttelse af udsendte styrkebidrag mod taktiske ballistiske missiler. En sådan

kapacitet vil bl.a. kunne bidrage til NATO’s taktiske missilforsvarskapacitet

. Forsvarskommissi-

onen finder, at udviklingen på området bør følges, samtidig med at forsvaret på kort sigt bør

vedligeholde og opbygge viden og ekspertise på området.

NATO-landene besluttede på Istanbul-topmødet i 2004 at udvikle et deployerbart taktisk missilfor-

svarsprogram med henblik på at kunne beskytte udsendte styrker. Dette program – benævnt NATO Ac-

tive Layered Tactical Ballistic Missile Defence Programme (NATO ALTBMD) – er under udvikling, og for-

ventes tidligst at opnå en indledende operativ kapacitet omkring 2012-2013. Fuld operativ kapacitet for-

ventes først på længere sigt. Der er ikke truffet politisk beslutning om dansk tilmelding af sensor- eller

våbensystemer til det taktiske missilforsvarsprogram.

Side 360 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Truslen fra potentielle modstanderes angreb mod forsvarets operative og administrative infor-

mations- og kommunikationssystemer betyder, at der inden for Forsvarsministeriets område på

kort sigt bør opbygges en kapacitet til at forsvare sig mod angreb i cyberspace. Endvidere bør

forsvaret fremadrettet kunne afdække og forhindre modstanderes anvendelse af cyberspace.

Forsvarskommissionen finder, at der derfor på kort sigt bør oprettes en såkaldt Computer Net-

work Operations (CNO) kapacitet inden for Forsvarsministeriets område med henblik på at for-

svare egen brug af og forhindre modstanderes udnyttelse af cyberspace. En sådan kapacitet

bør kunne indsættes til støtte for både nationale operationer og for deployerede styrkebidrag.

En CNO-kapacitet inden for Forsvarsministeriets område skal endvidere have evnen til at sam-

arbejde med samfundets øvrige kapaciteter på dette område.

Forsvaret råder over et felthospital. Forsvarskommissionen finder, at felthospitalet på kort sigt –

sammen med forsvarets øvrige deployerbare sanitetskapaciteter – bør videreudvikles i en mo-

dulær retning. Herved skal sikres, at forsvaret fleksibelt og situationsbestemt kan udsende tids-

svarende og relevante sanitetskapaciteter af forskellig størrelse og med forskellig kapacitet for

at sikre støtte til udsendte styrkebidrag samt i form af selvstændige, modulære bidrag til f.eks.

humanitære katastrofer.

I forbindelse med en eventuel anskaffelse af skibsbaserede helikoptere vurderer Forsvarskom-

missionen, at det på kort sigt bør undersøges, om der ud fra en samlet betragtning vil kunne

opnås fordele ved organisatorisk at integrere søværnets og flyvevåbnets helikoptere på Flyve-

station Karup, hvor Søværnets Helikoptertjeneste og Helicopter Wing Karup i forvejen er fysisk

placeret. Hærens helikoptere er i indeværende forligsperiode integreret organisatorisk i Helicop-

ter Wing på Flyvestation Karup.

Side 361 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Forsvarskommissionen finder, at det på kort sigt bør undersøges om og hvorledes hærens og

flyvevåbnets luftmilitære kontrol- og varslingskapaciteter kan integreres med henblik på at sikre

et fagligt miljø af tilstrækkelig robusthed og størrelse.

Forsvaret har allerede gjort betydelige erfaringer med militære kapacitetsopbygningsopgaver,

f.eks. ved udsendelse af Danish Advisory and Training Staff (DATS) til de baltiske lande, og i

forbindelse med uddannelse af lokale sikkerhedsstyrker i Irak og Afghanistan. Sikkerhedssam-

arbejdet i Afrika planlægges gennemført i form af støtte til kapacitetsopbygning. En Advisory

and Training Staff baseret på erfaringerne fra brigadeprojekterne i de baltiske lande planlægges

således udsendt til støtte for den østafrikanske brigade EASBRIG

fra 2010.

Forsvarskommissionen finder, at forsvarets evne til at bidrage til kapacitetsopbygningsopgaver

skal udbygges, og at forsvaret fremadrettet skal kunne bidrage yderligere til denne type opga-

ver. Denne opgaveløsning kan spænde vidt, gående fra f.eks. uddannelse af udenlandsk perso-

nel i Danmark, over udsendelse af DATS-lignende bidrag til lande med udviklingsbehov til ud-

dannelse af lokale sikkerhedsstyrker i missionsområdet før, under og efter en eventuel konflikt.

Forsvarets kapacitet kan hensigtsmæssigt organisatorisk forankres ved Forsvarskommandoen,

samtidig med at operative kapaciteter i værnene samt i hjemmeværnet pålægges at kunne ud-

føre kapacitetsopbygningsopgaver. Ved Forsvarsakademiet bør der på kort sigt oprettes et

kompetencecenter, der skal kunne uddanne personel til udsendelse i kulturforståelse samt ba-

sale sprogfærdigheder for et specifikt område.

Eastern Africa Standby Brigade.

Side 362 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Som nævnt ovenfor i afsnittet om forsvarets fremtidige opgaver, vil formålet med en operation

ofte kun kunne opnås, såfremt den civilt-relaterede genopbygning mv. i et konfliktområde kan

gennemføres. Forsvarskommissionen finder derfor, at der er behov for, at ikke kun forsvarets,

men statens samlede evne til at gennemføre stabilisering, genopbygning og udviklingsprojekter

i konfliktområder styrkes og udbygges. Der bør herunder oprettes en samtænkningsstruktur i

centraladministrationen, der sikrer integration af militære og civile dele af indsatsen i en samlet

strategi i forbindelse med udsendelse af bidrag til internationale operationer. Endelig bør det

overvejes at etablere en model for administration af midler til bredere stabiliseringsindsatser,

herunder samtænkningstiltag, der kan bidrage til denne integration.

Landmilitære Kapaciteter

Det er Forsvarskommissionens opfattelse, at hærens opgaver fremadrettet fortsat vil være fo-

kuseret omkring internationale operationer. Vægten bør lægges på evnen til langvarige udsen-

delser, men hæren skal samtidig fastholde en evne til koncentration af indsatsen i kortere peri-

oder med intensive operationer, f.eks. i de indledende faser af en konflikt. Hæren vil desuden

fortsat skulle løse en række nationale opgaver, herunder vagttjeneste ved de kongelige slotte

og palæer.

Forsvarskommissionen finder, at erfaringerne fra hærens langvarige bidrag til internationale

operationer viser, at hæren typisk udsender enheder af bataljonsstørrelse, der indeholder ele-

menter fra i princippet alle våbenarter og er i stand til at kæmpe selvstændigt. Disse styrkebi-

drag betegnes normalt bataljonskampgrupper. Fremadrettet vurderes der at være behov for at

kunne opretholde udsendte bataljonskampgrupper indeholdende en bred vifte af landmilitære

kapaciteter.

Side 363 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

På denne baggrund finder Forsvarskommissionen, at udviklingen af hærens operative struktur

bør fokuseres omkring bataljonskampgruppeniveauet, hvortil elementer fra alle hærens våben-

arter kan knyttes. Samtidig bør hæren fastholde en evne til – efter et passende varsel – at ind-

sætte en enhed af brigadestørrelse. Hærens struktur bør i øvrigt tilpasses i overensstemmelse

med fokuseringen på bataljonskampgruppeniveauet samt behovet for at understøtte langvarige

indsættelser. I denne forbindelse bør hæren fortsat råde over to brigadestrukturer, ligesom

kampstøtte-, føringsstøtte- og logistiske enheder bør være modulopbyggede og kunne indsæt-

tes i rammen af bataljonskampgrupper.

Forsvarskommissionen vurderer, at det forventede operationsmiljø, trusselsniveau og operati-

onstyper fordrer, at alle hærens deployerbare kapaciteter kan virke i såvel høj- som lavintensive

operationer og under alle trusselsniveauer. Disse forskellige typer operationer og mulige trus-

selsniveauer medfører behov for, at hæren råder over et højt uddannelsesniveau samt et spek-

trum af materielkapaciteter og virkemidler, så enhedernes indsættelse kan tilpasses den aktuel-

le situation. Eksempelvis kan der i et missionsområde være behov for, at en enhed kan indsæt-

tes i både pansrede og upansrede køretøjer, afhængigt af opgave og trussel. Hæren skal derfor

råde over moderne og relevant materiel, og det skal sikres, at der rådes over relevant og til-

strækkeligt materiel til uddannelse og forberedelse.

Hærens kampvognskapacitet var tidligere i hovedsagen organiseret og dimensioneret med hen-

blik på at kunne bekæmpe en modstanders kampvogne og andre pansrede køretøjer. De sene-

re års erfaringer fra indsættelse af kampvogne i stabiliseringsopgaver på Balkan og i Afghani-

stan viser dog, at kampvogne i nutidens operationsmiljø især viser deres værdi i kraft af kapaci-

tetens høje beskyttelsesniveau, evne til observation under alle lys- og vejrforhold, samt kamp-

vognes evne til at levere mobil, præcis og hurtig ildstøtte. Forsvarskommissionen vurderer på

Side 364 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

denne baggrund, at kampvogne fortsat vil udgøre en relevant og nødvendig kapacitet. Kamp-

vognskapaciteten bør derfor fastholdes, idet organisationen og kapaciteten på kort sigt – på

baggrund af den ovenfor beskrevne fokusering af hærens operative struktur – bør reduceres, så

den i højere grad målrettes mod indsættelse i rammen af bataljonskampgrupper i det langvari-

ge internationale engagement.

Det er Forsvarskommissionens vurdering, at balancen mellem kampvogne, infanterikampkøretø-

jer, øvrige pansrede køretøjer og upansrede køretøjer i kamptropperne på længere sigt bør

overvejes. Herunder bør bl.a. de erfaringer, der fremadrettet gøres i forbindelse med den be-

skrevne tilpasning af hærens operative struktur til det langvarige engagement og fokusering af

strukturen på bataljonskampgruppeniveauet inddrages sammen med de operative erfaringer,

der indhentes i den forbindelse.

I lyset af bl.a. den påkrævede udskiftning af hærens selvkørende haubits M109 og behovet for

præcis ildstøtte i internationale operationer, samt i lyset af den tidligere beskrevne udvikling af

hærens operative struktur, finder Forsvarskommissionen, at det bør overvejes, om hærens

ildstøttekapacitet på kort sigt kan reduceres og tilpasses opgaveløsningen i relation til det lang-

varige internationale engagement.

Med baggrund i de aktuelle operationer samt den forventede udvikling i trusselsbilledet, der er

beskrevet i beretningens kapitel 1 og Forsvarets Efterretningstjenestes risikovurdering, vurderer

Forsvarskommissionen, at det er mindre sandsynligt, at forsvaret på kort og længere sigt vil

indsætte styrkebidrag i operationer, hvor der er behov for danske kortrækkende jordbaserede

luftværnskapaciteter. Forsvarskommissionen finder på den baggrund, at det bør overvejes, om

Side 365 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

hærens luftværnsmissilafdeling, der er udrustet med kortrækkende Stinger-missiler, kan ned-

lægges, idet afdelingens radarer søges genanvendt i andre kapaciteter.

I lyset af det nuværende og forventede trusselsbillede, hvor potentielle modstanderes anven-

delse af pansrede køretøjer må vurderes mindre sandsynlig, finder Forsvarskommissionen, at

det bør overvejes, om hærens panserværnskapacitet baseret på TOW-panserværnsmissiler

kan nedlægges.

Forsvarskommissionen finder, at det bør overvejes, om hærens ingeniørkapacitet på kort sigt

bør styrkes i relation til ammunitionsrydning og imødegåelse af vejsidebomber mv.

Hærens evne til at understøtte længerevarende udsendelse af styrkebidrag bør efter Forsvars-

kommissionens vurdering på kort sigt styrkes. I den forbindelse bør hærens logistiske og admi-

nistrative kapacitet styrkes, f.eks. ved indføring af flere pansrede logistikkøretøjer samt rekrut-

tering af flere specialister.

Forsvarskommissionen vurderer, at hærens deployerbare kapaciteter fortsat vil skulle tilmeldes

NATO. Desuden må hæren forudsættes lejlighedsvis at kunne bidrage til NATO’s reaktionsstyr-

ker.

TOW står for Tube-launched, Optically tracked, Wire-guided og er et amerikansk trådstyret pan-

serværnsvåben.

Side 366 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Sømilitære Kapaciteter

Søværnets opgaver vil efter Forsvarskommissionens opfattelse fremadrettet fortsat være over-

vågning og suverænitetshævdelse af det nationale territorium og interesseområde sideløbende

med længerevarende bidrag til internationale operationer.

Forsvarskommissionen finder, at søværnets kapacitet til at deltage i internationale operationer

bør udvikles, så evnen til at opretholde udsendte sømilitære styrkebidrag sikres. Endvidere bør

søværnets evne til at støtte enheder indsat på landjorden udbygges.

Søværnets større enheder vil fremadrettet bestå af tre fregatter, to fleksible støtteskibe og fire

inspektionsskibe. Med hensyn til fregatkapaciteten vurderer Forsvarskommissionen, at indsatsen

på kort sigt bør koncentreres om ibrugtagning af fregatterne, herunder uddannelse af besæt-

ninger. Med henblik på at optimere fregatternes evne til at yde ildstøtte til enheder indsat på

landjorden kan det på længere sigt overvejes at anskaffe systemer, der kan yde ildstøtte til

landmilitære operationer.

For at udvide de større enheders indsættelsesevne, bør de på kort sigt suppleres med nye

skibsbaserede helikoptere, der samtidig er planlagt at skulle erstatte de nuværende Lynx-

helikoptere. Efter Forsvarskommissionens vurdering bør der vælges en helikoptertype, der flek-

sibelt kan støtte enhedernes opgaveløsning både internationalt og i Nordatlanten, det vil sige

løse opgaver i relation til bl.a. transport, overvågning, eftersøgning og redning. Det bør tillæg-

ges vægt, at en sådan helikopter bl.a. kan styrke evnen til at støtte operationer på land. En

sådan helikopter bør endvidere råde over selvbeskyttelsesudstyr med henblik på indsættelse i

internationale operationer.

Side 367 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Søværnets kapaciteter til overvågning og suverænitetshåndhævelse i danske farvande bør ud-

vikles, så indfasningen af moderne enheder og kapaciteter udnyttes til en mere effektiv opgave-

løsning. Samtidig bør marinehjemmeværnets rolle i løsning af disse opgaver styrkes og udvik-

les. Forsvarskommissionen finder, at det i forbindelse med indfasningen af fartøjer af Diana-

klassen

på kort sigt bør undersøges, om et antal af de nuværende overvågningsenheder af

Flyvefisken-klassen

kan udfases, og deres opgaver i farvandsovervågningsrollen overtages af

de eksisterende enheder af Diana-klassen mv.

Relateret til det nordatlantiske område er det Forsvarskommissionens vurdering, at den sidste

inspektionskutter i Grønland – der på kort sigt vil være operativt og teknisk forældet – bør er-

stattes af et nyt inspektionsfartøj. Dette skal tillige ses i lyset af det ændrede trafikmønster ved

Grønland og det heraf følgende krav om at kunne operere længere fra kysten.

Behovet for strategisk søtransportkapacitet vurderes – på baggrund af de beskrevne fremadret-

tede vilkår og internationale opgaver for forsvaret – at vokse. Danmark råder via ARK-projektet

over en værdifuld strategisk søtransportkapacitet. Forsvarskommissionen finder, at ARK-

konceptet bør udvikles i takt med det nationale og internationale behov for søtransportkapaci-

tet.

Forsvarskommissionen finder, at forsvarets miljøskibe på længere sigt bør erstattes. Muligheden

for hel eller delvis udlicitering af miljøopgaven eller anden tilvejebringelse af miljøkapacitet bør

undersøges på kort sigt, herunder mulighederne for yderligere udnyttelse af marinehjemme-

Standardfartøjer, længde: 43 meter, deplacement: 186 tons, besætning: 9-12 mand.

Standardflex-fartøjer, længde: 54 meter, deplacement: 450 tons, besætning: 19 mand (i farvandsover-

vågningsrollen).

Side 368 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

værnets kapacitet på dette område. Tilsvarende overvejelser bør gennemføres, for så vidt an-

går kapaciteten til isbrydning.

Søværnets kapaciteter vil efter Forsvarskommissionens opfattelse fortsat skulle tilmeldes NATO.

I denne forbindelse bør tilmeldingen både afspejle kapaciteten til længerevarende udsendelser

samt kapaciteten til koncentration af indsatsen i kortere perioder. Endvidere må søværnet for-

udsættes at skulle bidrage til NATO’s reaktionsstyrker.

Luftmilitære Kapaciteter

Flyvevåbnets opgaver vil efter Forsvarskommissionens vurdering fremadrettet fortsat være

overvågning og suverænitetshævdelse af det nationale territorium og interesseområde sidelø-

bende med længerevarende bidrag til internationale operationer. Udover at fokusere på evnen

til længerevarende udsendelse af styrkebidrag, bør flyvevåbnet fastholde en evne til koncentra-

tion af indsatsen i kortere perioder med intensive operationer.

Med hensyn til kampfly vurderer Forsvarskommissionen, at der i forbindelse med nationale ope-

rationer på såvel kort som længere sigt skal løses opgaver i form af suverænitetshævdelse af

det nationale luftrum samt overvågning af nationalt interesseområde. Det kan i forbindelse med

den tidligere nævnte analyse af den fremtidige opgaveløsning i det arktiske område overvejes

også at anvende f.eks. kampfly til lejlighedsvis opgaveløsning i relation til overvågning og suve-

rænitetshævdelse i og omkring Grønland.

I internationale operationer er der relevante opgaver for kampfly inden for alle områder af op-

gavespektret. Inden for international ordenshåndhævelse omfatter opgaverne således f.eks.

overvågning og luftrumshævdelse (air policing), f.eks. i forbindelse med kontrol med flyvefor-

Side 369 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

budszoner, såfremt sådanne etableres. I forbindelse med stabiliseringsoperationer er opgaverne

bl.a. overvågning og efterretningsindhentning, herunder indsamling og videregivelse af oplys-

ninger om aktiviteter til lands, til vands og i luften, kontrol med luftrummet samt beskyttelse af

styrker på jorden, herunder ildstøtte. I forbindelse med væbnet konflikt omfatter kampflys op-

gaver bl.a. overvågning samt indsættelse mod mål til lands, til vands eller i luften – enten som

støtte til andre operationer eller som selvstændig indsættelse. I forbindelse med indsættelse

mod mål på landjorden er moderne kampfly med tidssvarende præcisionsstyret ammunition i

stand til at bekæmpe mål med stor præcision. Såfremt en modstander råder over luftmilitær

kapacitet, vil denne skulle nedkæmpes eller på anden måde forhindres i at true egne styrker.

Kampfly udgør i internationale operationer en fleksibel og bredt anvendelig kapacitet, der i for-

bindelse med internationale operationer hurtigt kan udsendes til et operationsområde og hurtigt

kan trækkes tilbage igen. Kampflys rækkevidde og hastighed gør endvidere, at kampfly ikke

behøver at være baseret i selve operationsområdet, men kan være baseret flere hundrede ki-

lometer borte. Det betyder dels, at kampfly kan være et fleksibelt instrument i forbindelse med

krisestyring, dels at kampfly kan baseres i relativt sikre områder, hvorved baser mv. kun i min-

dre udstrækning udsættes for trusler. Herved reduceres risikoen for tab væsentligt. Kampfly er

endvidere en kapacitet, der kræver udsendelse af relativt få soldater.

Længerevarende udsendelse af kampfly kræver ikke kun rotation af personellet men også rota-

tion af fly i forbindelse med periodiske eftersyn og lignende. Derfor vil internationale operatio-

ner binde et større antal fly, end der numerisk er udsendt på et givet tidspunkt.

Fremtidige kampfly har væsentligt forbedrede sensorer og kommunikationsmidler i forhold til

dagens kampfly, hvorfor evnen til at gennemføre overvågning og efterretningsindhentning i

Side 370 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

internationale operationer samt overvågning af nationalt interesseområde forventes markant

forbedret. Dette skyldes bl.a. udviklingen i radarteknologi, som er beskrevet i kapitel 4, samt

udviklingen inden for optiske sensorer. Fremtidige kampfly ses således nationalt og internatio-

nalt at være en fleksibel kapacitet, der kan løse et bredt spektrum af opgaver, hvoraf decidere-

de kampopgaver kun udgør en begrænset del. Kampfly vurderes fremadrettet tillige at kunne

nyttiggøres i forbindelse med samfundets samlede krise- og katastrofeberedskab, herunder til

at skabe overblik over katastrofeområder eller lignende, og anvendes i forbindelse med efter-

søgningsopgaver mv.

Som det fremgår af rapporten fra ”Udvalget vedrørende Forsvarets Materiel 2007”, kan ube-

mandede fly ikke inden for overskuelig fremtid erstatte bemandede kampfly. Erfaringen viser

desuden, at bemandede kampfly løbende kan tilpasses ændrede opgaver og operationsvilkår,

hvilket også vurderes at ville være tilfældet fremadrettet.

Sammenfattende vurderer Forsvarskommissionen, at forsvaret fortsat skal opretholde en kamp-

flykapacitet til suverænitetshævdelse af det nationale luftrum samt overvågning af nationalt

interesseområde. Forsvaret skal endvidere fortsat opretholde en kapacitet til udsendelse af

kampfly til internationale opgaver.

På kort sigt bør det efter Forsvarskommissionens opfattelse overvejes, hvordan udgifterne for

kampflystrukturen kan reduceres. I forbindelse med eventuel beslutning om anskaffelse og ind-

fasning af en ny type kampfly bør det overvejes, hvordan flyvestationsstrukturen mest optimalt

kan udnyttes på længere sigt.

Side 371 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Forsvarskommissionen finder, at det nationale, stationære kontrol- og varslingscenter i Karup

bør videreføres. På baggrund af den igangværende indfasning af nye overvågningsradarer bør

det på kort sigt undersøges, om overvågningen af det nationale luftrum kan effektiviseres. På

kort sigt bør den igangværende opstilling af et modulopbygget mobilt kontrol- og varslingscen-

ter, der kan udsendes i internationale operationer, fortsættes. Det mobile kontrol- og varslings-

center kan endvidere forstærke den nationale opgaveløsning ved behov herfor, herunder ek-

sempelvis i Grønland.

På lufttransportområdet ses der et tydeligt behov for både strategisk og taktisk lufttransport.

For strategisk lufttransports vedkommende finder Forsvarskommissionen, at de allerede igang-

satte initiativer omkring fuldtidschartring af civile transportfly på kort sigt bør videreføres

End-

videre bør eventuelle multinationale løsninger på dette område undersøges og om muligt forføl-

ges.

Kapaciteten til taktisk lufttransport består af fire C-130J fly. Det er Forsvarskommissionens op-

fattelse, at denne kapacitet på kort sigt bør konsolideres, herunder med uddannelse af besæt-

ninger. På længere sigt bør evnen til at deltage i specialstyrkeoperationer styrkes. På længere

sigt kan det endvidere overvejes at anskaffe yderligere taktisk transportflykapacitet.

Helikoptere til troppetransport er en meget efterspurgt ressource i forbindelse med internatio-

nale operationer. Forsvaret har hidtil ikke rådet over en decideret helikopterkapacitet til troppe-

transport. Seks EH101-helikoptere er imidlertid under implementering i troppetransportudga-

ven. Forsvarskommissionen finder, at denne kapacitet på kort sigt bør etableres og nyttiggøres i

internationale operationer. Herunder opbygges den nødvendige logistiske støtte hertil. På læn-

Side 372 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

gere sigt kan det overvejes at styrke troppetransporthelikopterkapaciteten, herunder etablere

en kapacitet til at deltage i specialstyrkeoperationer.

Forsvarets observationshelikoptere (Fennec) anvendes til løsning af bl.a. internationale opgaver,

støtte til civile myndigheder samt opgaver i relation til skole- og træningsflyvning. Forsvars-

kommissionen finder, at kapacitetens opgavekompleks og dimensionering på kort sigt bør over-

vejes, herunder om den internationale kapacitet eventuelt kan nedlægges.

Forsvarskommissionen finder, at forsvaret bør opretholde struktur til at kunne opretholde fly-

eller helikopterbidrag deployerede uden for Danmark i længere perioder, herunder C-130J Her-

cules fly. Denne struktur kan være hensigtsmæssig i relation til indsættelse i internationale mis-

sionsområder. Samtidig ses en sådan struktur relevant i relation til løsning af nationale opgaver

i det arktiske område.

Forsvarskommissionen finder, at mulighederne for på kort sigt at styrke inspektionsflykapacite-

tens opgaveløsning i og omkring Grønland bør undersøges. Det bør tillige undersøges, om ube-

mandede systemer og satellitbaseret overvågning på længere sigt kan løse visse af de opgaver,

inspektionsflykapaciteten løser i dag. Disse undersøgelser skal ses i sammenhæng med den

tidligere nævnte samlede analyse af opgaveløsningen i Arktis.

Det er Forsvarskommissionens vurdering, at forsvarets evne til at løse eftersøgnings- og red-

ningsopgaver skal fastholdes. Henset til indfasningen af moderne EH101-redningshelikoptere

med større ydeevne bør det på kort sigt overvejes, hvordan opgaveløsningen kan effektiviseres,

f.eks. ved differentiering af beredskabet i forhold til årstider og trafikmønster.

Side 373 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Flyvevåbnets kapaciteter vil efter Forsvarskommissionens opfattelse fortsat skulle tilmeldes NA-

TO. I denne forbindelse bør tilmeldingen både afspejle kapaciteten til længerevarende udsen-

delser samt kapaciteten til koncentration af indsatsen i kortere perioder. Endvidere må flyve-

våbnet forudsættes fortsat at skulle kunne bidrage til NATO’s reaktionsstyrker.

Hjemmeværnets støtte til forsvarets opgaveløsning og bidrag til samfundets samlede krise- og

katastrofeberedskab

Hjemmeværnets hovedformål, identitet og relevans som frivillig militær organisation vil efter

Forsvarskommissionens opfattelse fortsat være baseret på at støtte forsvarets opgaveløsning og

samfundets samlede beredskab, med udgangspunkt i et folkeligt, frivilligt engagement.

Hjemmeværnet bør efter Forsvarskommissionens vurdering fokuseres mod bidrag til forsvarets

nationale opgaveløsning, først og fremmest bevogtning. Endvidere bør hjemmeværnet fortsat

og i muligt omfang øge bidraget til forsvarets internationale opgaveløsning, bl.a. bevogtning og

andre relevante funktioner, ikke mindst indsatser i forbindelse med civil genopbygning for såvel

forsvaret som øvrige samarbejdspartnere.

Med ovennævnte udgangspunkt finder Forsvarskommissionen, at hjemmeværnets bidrag til det

øvrige samfund ligeledes fortsat bør udvikles til støtte for samfundets samlede krise- og kata-

strofeberedskab gennem en effektiv udnyttelse af hjemmeværnets samlede kapaciteter. Med

tilgang af en reserveofficerskapacitet bør det desuden være muligt at gennemføre en kvalitativ

styrkelse og effektivisering af den regionale føringsstruktur.

Socialistisk Folkeparti tager forbehold for formuleringerne om hjemmeværnet. Socialistisk Folkeparti

finder, at hjemmeværnet bør overføres til det civile beredskabssystem.

Side 374 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Det bør efter Forsvarskommissionens opfattelse desuden på kort sigt undersøges, hvordan

sammensætningen af hjemmeværnets enheder fremadrettet kan tilpasses og effektiviseres

yderligere i forhold til forsvarets opgaveløsning og det samlede danske krise- og katastrofebe-

redskab, eksempelvis støtte fra politihjemmeværnet samt løsning af bevogtningsopgaver. I den

forbindelse bør virksomhedshjemmeværnet udvikles.

Forsvarskommissionen finder, at det - for at forbedre hjemmeværnets muligheder for at støtte

forsvaret og det danske samfund - på kort sigt bør sikres, at de frivillige tilbydes tilstrækkelig

kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, ulempe mv., når frivilligt hjemmeværnspersonel yder

længerevarende tjeneste til støtte for forsvaret og samfundet i øvrigt.

Efter Forsvarskommissionens vurdering må kravene til aktive hjemmeværnsfolk i de højst priori-

terede enheder således forventes at blive øget, og det skal i den forbindelse påses, at relevante

uddannelseskrav for de forskellige enhedstyper overholdes, og at bevillingerne anvendes effek-

tivt.

Forsvarets fremtidige støttevirksomhed

Det er Forsvarskommissionens vurdering, at konceptet med de funktionelle tjenester bør fast-

holdes. Der har været relativt kort tid til at implementere den omfattende organisations-

ændring, som etableringen af de funktionelle tjenester har medført, og der er behov for mere

tid til at konsolidere konceptet. Nye fundamentale ændringer af støttestrukturen vurderes hver-

ken at være nødvendige eller hensigtsmæssige på nuværende tidspunkt. Der er derimod behov

for, at modellen med de funktionelle tjenester kan modne og realisere sit fulde potentiale.

Side 375 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Brugerne skal være omdrejningspunktet for tilrettelæggelsen af driften i støttestrukturen; det

skal opleves nemmere (mindre koordinationskrævende) at få tildelt serviceydelserne.

Støttestrukturen skal ikke indsætte enheder, idet styrkeindsættelse alene sker i ramme af de

operative kommandoer. I det omfang, der skal udsendes enkeltpersoner fra støttestrukturen,

fordi specialisterne kun findes i denne (regnskabsførere, sundhedsfagligt personel, IT-

specialister, sprogofficerer mv.) skal støttestrukturen være dimensioneret til også at kunne løse

denne opgave.

Der vil løbende være behov for at se på balancen imellem værnsfælles og værnsspecifik støtte-

struktur, idet støttevirksomhed, der kræver et detaljeret værnsspecifikt kendskab, placeres i

værnene, og idet det konstant holdes for øje, at værnene skal kunne være kompetente kunder

hos de funktionelle tjenester.

Der bør arbejdes målrettet med mulighederne for effektivisering og procesforbedring, herunder

offentligt-privat samarbejde i de opgavefelter, der ikke er en del af forsvarets kerneopgaveløs-

ning, men som kan løftes via professionel kontraktstyring samt tætte relationer mellem forsva-

ret og leverandøren. Potentialerne inden for offentligt-privat samarbejde bør udnyttes, så ker-

nekompetencer bevares i forsvaret, og så ressourcer udnyttes mest hensigtsmæssigt.

Samlet set finder Forsvarskommissionen, at støttestrukturen i endnu højere grad bør fokuseres

imod at sikre kunderne – herunder de operative kapaciteter og forsvarets personel - de rette

leverancer i rette mængde, tid og kvalitet.

Side 376 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Materielområdet og Forsvarets Materieltjeneste

De allerede omtalte tiltag på materielområdet – f.eks. de beskrevne behov for ekstraordinære

investeringer i uddannelsesmateriel og til opfyldning af lagre mv., og det voksende behov for

relativt hurtige anskaffelser med henblik på at dække operative behov ved udsendte enheder –

vil have afsmittende effekt på krav til og organisation af Forsvarets Materieltjeneste, idet for-

svaret skal sikre, at organisationen kan håndtere tiltagene.

Den igangværende udvikling af forsvarets materielanskaffelsesprocedurer – herunder de mini-

sterielle krav og forventninger – vil ligeledes stille krav til Forsvarets Materieltjenestes organisa-

tion og processer.

Personelområdet og Forsvarets Personeltjeneste

Som nævnt i kapitel 5 arbejder forsvaret med flere fremadrettede langsigtede rekrutterings- og

fastholdelsestiltag. Forsvarskommissionen finder, at forsvarets evne til at fastholde især nøgle-

personel skal forbedres, og kommissionen finder derfor de planlagte tiltag relevante. Den be-

skrevne højkonjunktur er dog som en konsekvens af den globale finanskrise afløst af en begyn-

dende afmatning. Hvis den konjunkturbestemte udvikling på arbejdsmarkedet fører til en lavere

personelomsætning i forsvaret end forventet på tidspunktet for opgørelsen af merbehovet, vur-

deres det muligt at nedjustere forsvarets opgjorte merbehov på personelområdet De beskrevne

tiltag bør derfor løbende tilpasses den konjunkturbestemte del af personaleomsætningen.

Forsvarets opgaver medfører hyppige udsendelser af grupper af militære medarbejdere. Belast-

ningen gør det nødvendigt at udnytte alle muligheder for at bemande relevante stillinger i for-

Side 377 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

bindelse med internationale missioner med civilt personel, i det omfang disse ikke kan beman-

des med militært personel, og det i øvrigt vurderes muligt. Det vil kunne være aktuelt for funk-

tioner, hvis arbejdsopgaver ikke involverer deltagelse i kamp- eller bevogtningsopgaver. For-

uden aflastning af det militære personel vil det også bidrage til, at en større del af forsvarets

ansatte – uanset baggrund – får personlige erfaringer fra udsendelser, som kan anvendes i tje-

nesten i den hjemlige støttestruktur. Det vil kunne bidrage til en fortsat fokusering på forsvarets

kerneopgaver og de gældende vilkår i forbindelse hermed, ligesom det vil bidrage til fleksibilitet

ved besættelse af stillinger.

Forsvaret er som nævnt i kapitel 5 i konkurrence om arbejdskraften med andre arbejdsgivere –

offentlige såvel som private. Det øger forsvarets interesse for, hvordan man kan synliggøre de

kompetencer, som forsvarets ansatte erhverver sig – gennem eksempelvis en akkreditering af

forsvarets uddannelser. Samtidig betyder forsvarets øgede professionalisering, at de unikke

militærfaglige kompetencer kommer i centrum.

Forsvarskommissionen finder, at en sådan synliggørelse af kompetencer kan gøre en karriere i

forsvaret mere attraktiv, men er også en anerkendelse af den indsats, som bliver ydet af forsva-

rets ansatte f.eks. i internationale missioner. Ydermere kan en synliggørelse af kompetencer

gøre det muligt at identificere civile kompetencer, som kan anvendes i forsvaret, og dermed

åbne nye muligheder for rekruttering.

Synliggørelse af kompetencer erhvervet i forsvaret kan ske på to måder. Enten i kraft af en re-

alkompetencevurdering, som dokumenterer, hvilke erfaringer og færdigheder, som den enkelte

person har gjort sig i kraft af sit arbejde og de uddannelsesformål, som vedkommende har

Side 378 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

gennemgået i den forbindelse; eller i kraft af meritoverførsel, hvor fag taget ved en uddannelse

overføres til en anden uddannelse.

En række af forsvarets faglige uddannelser er allerede udformet på en måde, så de svarer til

tilsvarende civile uddannelser. Således er forsvarets redderuddannelse sammenlignelig med

tilsvarende civil uddannelse, hvilket betyder, at forsvarets reddere umiddelbart kan søge civilt

arbejde og omvendt. Dette fokus på, hvorvidt en uddannelse er meriterende, kan således sikre

relevansen såvel som det faglige niveau i forsvarets uddannelser, men det kan, som eksemplet

viser, også åbne mulighed for, at personer med civile uddannelser har nogle af de kompeten-

cer, som forsvaret har brug for. Imidlertid er det vigtigt at holde sig for øje, at forsvaret har

nogle unikke behov for uddannelse i f.eks. militære operationer, som civile ikke umiddelbart vil

kunne honorere. Derfor er det vigtigt, at de, som bliver ansat på baggrund af deres civile kom-

petencer, kan modtage supplerende militærfaglig uddannelse.

Forsvarskommissionen finder, at ovenstående princip om meritering bør udbredes til den størst

mulige del af forsvarets uddannelser. Den fremtidige udvikling af forsvarets uddannelser, her-

under en forøget modulopbygning, bør således ske under hensyn til dette.

Forsvarskommissionen finder, at der, i forlængelse af bestræbelserne på at forsvarets uddan-

nelser i størst muligt omfang følger udviklingen i det civile uddannelsessystem og dermed un-

derstøtter udveksling og samarbejde mellem det militære og det civile uddannelsessystem, bør

ske en øget koordinering på det uddannelsesmæssige område på tværs af ministerierne. Et

sådant samarbejde kan samtidig understøtte forsvarets arbejde med, at meriteringsmuligheder

og kompetenceniveauer i forsvarets uddannelser synliggøres i forhold til civile uddannelsestil-

bud. Dette arbejde sigter på rekruttering og fastholdelse af forsvarets personel såvel som på

Side 379 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

klarlæggelse af mulighederne for at skabe uddannelsesspor, der går via forsvarets uddannelser

og tjenesteerfaringer til civile uddannelser.

Det er Forsvarskommissionens vurdering, at det bør undersøges, om der med fordel i forsvaret

kan oprettes et uddannelsesråd. Et sådant råd skal have til opgave at virke som rådgivende

organ i forbindelse med opbygning og udvikling af forsvarets uddannelser, herunder sammen-

hængen til de civile uddannelser. En eventuel oprettelse af et overordnet uddannelsesråd i for-

svaret skal ses i sammenhæng og koordineret med de i kapitel 5 beskrevne ”Personelfagligt

Forum i forsvaret” samt ”Underudvalget vedrørende Omstilling og Kompetenceudvikling under

Forsvarskommandoens Hovedsamarbejdsudvalg”.

Den nye reserveofficersuddannelse vil tilvejebringe kvalificerede instruktører til basisuddannelse

af værnepligtige gennem uddannelse af en ny form for reserveofficerer, som skal kunne virke i

rollerne som delingsførere, faglærere og instruktører. Ordningen vurderes at ville udgøre en

væsentlig aflastning for det faste personel. For nærværende er uddannelsen alene møntet på

virket i en værnepligtsbasisuddannelsesenhed og skaber ikke grundlag for eventuel udsendelse

i internationale mission.

Forsvarskommissionen finder på den baggrund, at der bør implementeres strukturelle efter- og

videreuddannelser for reserveofficerer med henblik på at give reserveofficererne den nødvendi-

ge uddannelsesmæssige baggrund, så de kan indgå i løsningen af forsvarets opgaver på flere

og relevante niveauer.

Forsvaret har fortsat mulighed for at nyttiggøre en del af de reserveofficerer, der er uddannet i

den tidligere struktur. En del af disse har vedligeholdt deres kompetencer gennem lejlighedsvis

Side 380 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

tjeneste som støtte for uddannelse af enheder før udsendelse eller ved egentlige udsendelser.

For en større del sker der imidlertid en fortsat svækkelse af de allerede erhvervede kompeten-

cer som følge af manglende anvendelse, og fordi der sker en løbende udvikling af forsvarets

virksomhed – eksempelvis som følge af introduktion af nyt materiel, ændrede uddannelsesfor-

mer eller ændrede operative fremgangsmåder.

Forsvarskommissionen finder det derfor relevant at søge at holde relevante grupper af reserve-

officerer passende aktiverede gennem lejlighedsvis tjeneste, så en ajourføring af konkret brug-

bare kompetencer sikres.

Der bør endvidere etableres ordninger, der sikrer reserveofficerer og tidligere ansatte – som

fortsat ønsker at bevare et tæt forhold til forsvaret og følge udviklingen inden for det tidligere

anvendelsesområde – gode muligheder for at holde sig orienteret og følge den faglige udvikling

i relation til den enkelte medarbejders mere specifikke fagområde.

Forsvarskommissionen finder endvidere, at det bør undersøges, hvorvidt det er muligt at indgå

partnerskaber med civile firmaer om eksempelvis periodevis udsendelse af teknisk uddannede

eller administrative medarbejdere. Det kan eksempelvis være aktuelt inden for vedligeholdelse

af køretøjer, logistik eller på IT-området og for tilsvarende funktioner, som ikke involverer

kamp, og som principielt ikke stiller krav om, at medarbejderen skal være militært uddannet

eller bære våben. Relevante samarbejdspartnere kunne eksempelvis være forsvarets materiel-

leverandører og servicesamarbejdspartnere. Herved vil det være muligt at fordele udsendelses-

byrden på flere aktuelt kritiske funktionsområder og samtidig sikre forsvaret de nødvendige og

ofte meget omkostningstunge kapaciteter på en rationel måde. Det eksisterende InterForce-

samarbejde henholdsvis virksomhedshjemmeværnets aftaler med erhvervslivet, bør i den for-

Side 381 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

bindelse nyttiggøres. En stigende tendens til medarbejderes vekslen mellem kompetenceudvik-

ling og job i forsvaret og det omgivende arbejdsmarked taler for en styrkelse af samarbejdet

med det civile erhvervsliv.

Undersøgelser viser, at langt størstedelen af de soldater, der udsendes i internationale operati-

oner, vender tilbage fysisk og psykisk stærkere end da de tog af sted. Et mindre antal af de

udsendte vender dog hjem med fysiske eller psykiske negative følgevirkninger af deres udsen-

delse.

Forsvarskommissionen finder, at Forsvarsministeriet bør have en eksplicit veteranpolitik, som

understøtter, at de ansatte og deres pårørende gennem en forebyggende indsats er bedst mu-

ligt rustet til udsendelse i internationale operationer og perioden efter hjemkomsten. Veteran-

politikken bør beskrive den vifte af muligheder, der er for hjælp og støtte til håndtering af muli-

ge psykiske og sociale belastninger samt fysiske skader som følge af udsendelsen. Endelig bør

politikken tage højde for, at den udsendtes indsats skal værdsættes, og at samfundets ansvar

herfor skal tydeliggøres.

Forsvarskommissionen finder, at det bør undersøges, om samfundet gennem støtte til veteraner

kan medvirke til, at udsendte soldater kan komme i gang med en civil uddannelse eller et civilt

arbejde efter den risikofyldte indsats, de har ydet for Danmark.

Som det er beskrevet i kapitel 5, udføres en del af støtten til hjemvendte soldater ved hjælp af

kammeratstøtteordningen under foreningen ”De Blå Baretter”. Forsvarskommissionen finder i

lyset af den forventede fortsatte høje intensitet i de internationale operationer, at sådanne initi-

Side 382 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

ativer er vigtige og bør videreføres og søges udviklet i samarbejde med både de faglige organi-

sationer og andre interesseorganisationer, herunder ”De Blå Baretter”.

Foruden muligheden for uddannelse eller arbejde vil der også være behov for egentlig rehabili-

tering af tilskadekomne soldater med fysiske eller psykologiske mén. Forsvarets kontaktoffice-

rer, socialrådgivere, kontaktlæger og psykologer har en aktiv rolle heri, men Forsvarskommissi-

onen finder, at der er et øget behov for, at samfundet gennem en helhedsorienteret indsats

retter fokus på en hurtig, relevant, koordineret og respektfuld behandling af tilskadekomne i

international tjeneste og deres pårørende. Det er principielt samfundets opgave at sikre et sam-

let effektivt rehabiliteringsforløb, men det er naturligvis i forsvarets interesse, at opgaven bliver

løst. Til dette formål arbejder forsvaret med at oprette en central tovholderfunktion, der bl.a.

skal indgå i et samarbejde med relevante aktører både internt i forsvaret og eksternt. Endvidere

har Forsvarsministeriet oprettet en gruppe, der skal se på, hvorledes støtten til de udsendte

soldater, deres pårørende og veteranerne kan koordineres og optimeres inden for ministerom-

rådet.

Forsvarskommissionen finder, at samfundet bør tilstræbe, at der blandt de forskellige rehabilite-

ringscentre og -steder i Danmark bliver udpeget nogle, som henvender sig specifikt til patienter

med den form for skader, som forsvarets medarbejdere typisk kan pådrage sig i internationale

operationer, og som dermed opnår en særlig ekspertise på området. Dette kendes i øvrigt fra

den lægelige behandling af sårede soldater i det offentlige sygehusvæsen, hvor Rigshospitalet

anvendes som primært modtagesygehus for netop at opnå en høj rutine og ekspertise ved

modtagelse og behandling af syge og sårede soldater. Der vil være behov for at inddrage

kommuner og regioner i opgaven med effektiv afvikling af rehabiliteringsforløb. Opgaven bør

forankres på ministerieniveau og under inddragelse af de relevante ministerier.

Side 383 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Forsvaret gennemførte ved Den Kongelige Livgarde et forsøgsprojekt for det kompagni, der

vendte hjem fra Afghanistan i august 2008. Kompagniet forblev samlet indtil ultimo november

via en korttidskontrakt. Projektet gav de hjemkomne soldater mulighed for langsomt at vænne

sig til den civile tilværelse igen og bearbejde deres oplevelser med ligesindede, herunder søge

uddannelse eller arbejde. På baggrund af de positive erfaringer fra forsøgsprojektet har forsva-

ret besluttet at lade det næste hjemvendte hold fra Afghanistan gennemgå et tilsvarende for-

løb. Forsvarskommissionen finder, at projektets resultater bør følges nøje, da det umiddelbart

vurderes at udgøre et godt supplement til de i kapitel 5 beskrevne tiltag for at akklimatisere

soldater efter hjemkomst fra internationale operationer.

Som det fremgår af kapitel 5, modtager personellet i dag – udover løn og et FN-tillæg - et ude-

tillægslignende tillæg, der er skattefrit, til dækning af de omkostninger, der er forbundet med

en udsendelse i internationale operationer. Tillægget fastsættes af forsvarsministeren i henhold

til lov om forsvarets personel § 11, stk.2. Tillægget er 8. januar 2009 med virkning fra 1. de-

cember 2008 blevet forhøjet fra 23% af bruttohjemmelønnen til 28%, svarende til en månedlig

forhøjelse på mellem 1.200 og 2.400 kr., så tillægget efter forhøjelsen udgør mellem ca. 10.800

kr. og ca. 17.800 kr. pr. måned.

Forsvarskommissionen finder, at det samlede tillægsområde bør analyseres nærmere i en

kommende forligsperiode, specielt med henblik på at overveje fordelingen af de samlede til-

lægsmidler mellem de udsendte personelgrupper, bl.a. i forhold til deres udsendelsesvilkår og

forsørgermæssige stilling. Forsvarskommissionen noterer sig i den forbindelse den ovenfor

nævnte gennemførte forhøjelse af det udetillægslignende tillæg fra 23 % til 28 % af brutto-

hjemmelønnen.

Side 384 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Forsvarskommissionen finder, at Forsvarets Dag og de særlige inspirationsdage for kvinder er

nyttige i forhold til rekruttering af og generel oplysning om forsvaret overfor unge kvinder.

Gennem et samarbejde med folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner kunne en oriente-

ringsdag gennemføres i en ramme, hvor det er naturligt for langt flere kvinder at blive oplyst

om mulighederne i forsvaret. Dette kunne indledningsvist gennemføres som forsøg, så udbyttet

kunne vurderes nærmere forud for en landsdækkende iværksættelse.

Forsvarets gode omdømme som arbejdsplads blandt unge og i befolkningen som helhed skal

søges fastholdt og udbygget. Information om forsvaret vil understøtte en mere positiv opfattel-

se i det omkringliggende samfund, hvilket igen kan bidrage til øget rekruttering og fastholdelse.

Arbejdsmarkedet forventes også i fremtiden at være præget af øget konkurrence om den vi-

gende arbejdsstyrke. Dette fordrer, at forsvarets position som foretrukken arbejdsgiver blandt

de 16 - 20-årige prioriteres og søges fastholdt, da det i væsentlighed er imellem denne gruppe

af unge, at forsvaret skal rekruttere nye medarbejdere. Informationsindsatsen skal gennem

kampagner således fokuseres mod de segmenter, der skal udgøre kernen i fremtidens forsvar.

Forsvarskommissionen finder, at forsvaret fortsat skal afpasse sin rekrutteringsstrategi til for-

svarets behov. Det skal i den sammenhæng tages i betragtning, at en livslang ansættelse i det

offentlige ikke nødvendigvis tilgodeser forsvarets behov endsige anses som værende attraktivt

blandt de unge. Rekrutteringsstrategien skal derfor afspejle, at en karriere i forsvaret er forene-

lig med et ønske om en senere civil karriere – og omvendt.

Side 385 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

For at styrke rekrutteringsgrundlaget bør forsvaret fortsat øge indsatsen for at rekruttere og

fastholde kvinder i forsvaret. Indsatsen for at øge andelen af medarbejdere med anden etnisk

herkomst bør også fortsat styrkes.

Bygnings- og etablissementsområdet og Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste

Forsvarskommissionen finder, at forsvaret bør fokusere udviklingen inden for dette område mod

at indhente det konstaterede vedligeholdelsesefterslæb samt at etablere tidssvarende indkvar-

terings-, uddannelses- og øvelsesfaciliteter. Det omfatter behov for modernisering af forsvarets

skydebaner, bl.a. som følge af miljøkrav. Det bør i den forbindelse undersøges, hvilke tiltag der

bør prioriteres på kort sigt, og hvilke der kan udskydes med henblik på gennemførelse på læn-

gere sigt, herunder hvilke miljøkrav der kan dispenseres for.

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste ses yderligere udviklet i forhold til effektivt at

kunne levere efterspurgte ydelser på opstillings- og driftsfunktionen – både i forbindelse med

styrkeproduktion og styrkeindsættelse – ved brug af interne og eksterne leverandører efter vur-

dering af økonomisk fordelagtighed.

Endelig ses bygnings- og etablissementsområdet at være et kapacitetsområde, hvor det på kort

sigt bør undersøges, i hvor høj grad dele af eller hele opgaveløsningen med fordel kan gennem-

føres ved hjælp af offentligt-privat samarbejde, f.eks. udlicitering eller offentligt-privat partner-

skab. Erfaringer fra allerede gennemførte udbud skal inddrages i denne undersøgelse.

Disse tiltag på etablissementsområdet vil have afsmittende effekt på opgaver og organisation

for Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, der må tilpasses tilsvarende.

Side 386 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Informatikområdet og Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste

Informatikområdet udvikles inden for rammerne af forsvarets informatik-arkitektur i overens-

stemmelse med brugernes behov, NATO informatik-arkitektur og regeringens digitaliseringsstra-

tegi.

Udviklingen inden for informatikområdet omfatter en række projekter, der sigter mod effektivi-

sering og optimering af forsvarets forretningsprocesser. Effektiviseringen sker primært gennem

en tilpasning af eksisterende systemers evne til at understøtte virksomhedens processer samt

tilvejebringelse af et forbedret beslutningsgrundlag for forsvarets ledelse.

Dertil kommer projekter, der sigter mod at højne de operative kapaciteters evne til at deltage i

internationale operationer med koalitionspartnere, herunder forøget effekt af netværksbaserede

operationer og forbedrede kommando- og kontrolsystemer.

Endelig sigter en række projekter mod at gøre nuværende infrastruktur og systemer tidssva-

rende og i stand til at håndtere kommende informatikbehov.

For hjemmeværnets vedkommende er der i forhold til den frivillige struktur fortsat behov for at

optimere og videreudvikle grundlaget for internetbaseret digital forvaltning, herunder afrappor-

teringer. Endvidere anvendes IT-platformen som omdrejningspunkt for hjemmeværnets infor-

mationsvirksomhed.

Finansministeriet har indledt etablering af servicefællesskaber, der betjener flere ministerområ-

der, herunder ét på informatikområdet. Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet

og Forsvarsministeriet blev i første omgang holdt uden for servicefællesskabet på informatikom-

Side 387 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

rådet, primært på grund af de særlige sikkerhedsmæssige forhold, der gør sig gældende for

disse ministerområder. På kort sigt finder Forsvarskommissionen, at det bør undersøges, hvor-

vidt forsvaret skal lade sig betjene af disse servicefællesskaber.

Øvrig støttestruktur

Forsvarets Sundhedstjeneste

Forsvarskommissionen finder, at de igangsatte initiativer med henblik på at forbedre den gene-

relle sundhedstilstand blandt forsvarets medarbejdere skal videreføres. Forsvarets Sundhedstje-

neste bør derudover udvikles ved en fremtidig yderligere værnsfælles tilgang til de sanitets- og

sundhedsfaglige uddannelser. Ved en samling i Forsvarets Sundhedstjenestes regi af de uddan-

nelser, som er uafhængige af den taktiske enhedsramme, kan der i disse uddannelser opnås

ensartethed i uddannelsesindhold samt bedre uddannelsesudvikling og formidling.

Forsvarskommissionen finder endvidere, at der bør gennemføres en analyse af den overordnede

opgaveportefølje for Forsvarets Sundhedstjeneste og snitfladerne til det offentlige sundhedssy-

stem med henblik på at afdække mulige effektiviseringsgevinster for forsvaret som helhed.

Forsvarets Regnskabstjeneste

Forsvarets Regnskabstjeneste tilpasses løbende på baggrund af eventuelle ændringer i opgave-

komplekset og resultaterne fra revurderingsprocessen.

Side 388 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Forsvarets Mediecenter

Forsvarskommissionen finder, at Forsvarets Mediecenter på kort sigt bør udvikles til at kunne

bidrage med deployerbare kapaciteter til støtte for udsendte danske bidrag.

Forsvarets Skolestruktur

Forsvarsakademiet

Forsvarskommissionen finder, at bestræbelserne på at få akkrediteret forsvarets uddannelser

fremover bør søges kædet stærkere sammen med de militære kompetencer. Herved vil akkredi-

tering kunne baseres på ligeværdighed frem for lighedspunkter imellem militære og civile ud-

dannelser, og Forsvarsakademiets rolle i det danske uddannelsesmiljø vil fremstå mere veldefi-

neret. Det indebærer en øget fokus på uddannelserne inden for militære strategi, militære ope-

rationer og militær ledelse.

Kapaciteten på det militærpsykologiske område (krisepsykologisk bistand) er øget i takt med

stigende krav i internationale operationer, men den nuværende kapacitet er udnyttet fuldt ud.

Efter som den nuværende intensitet i operationerne som minimum må forventes at fortsætte,

finder Forsvarskommissionen, at det på kort sigt bør undersøges, om der skal tilføres yderligere

ressourcer til området.

Kapaciteten inden for sprog og interkulturel uddannelse skal ses i en bred sammenhæng, idet

den ikke alene bidrager til at sikre en nødvendig kapacitet for dansk forsvar, men også for ek-

sempelvis Udenrigsministeriet, politiet og samfundet i det hele taget. En operativ sprog- og kul-

turkapacitet kan være afgørende for at sikre en missions succes. Forsvarskommissionen finder

Side 389 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

på denne baggrund, at forsvaret bør fokusere på at uddanne sprogofficerer til de konfliktområ-

der, som Danmark er indsat i, samt genoptage uddannelsen i russisk.

Forsvarskommissionen finder tillige, at der er behov for at forfølge forskellige muligheder for at

tilvejebringe sprogkyndige (sprogofficer, dansktalende personer med det efterspurgte sprog

som modersmål, tolke, lokale tolke mv.) med rette kompetencer i rette tempo, herunder f.eks. i

et samarbejde med universiteterne.

Herudover finder Forsvarskommissionen, at det bør overvejes at oprette et sprogligt grundbe-

redskab i et mindre antal sprog, som vil være af betydning fremover, enten i forbindelse med

udsendelse i missioner eller henset til landenes strategiske betydning.

Officersskolerne

Forsvarskommissionen finder, at det – med henblik på at styrke mulighederne for yderligere

inddragelse af værnsfælles aspekter i officersuddannelserne - på kort sigt bør undersøges, om

samarbejdet mellem de tre nuværende officersskoler kan integreres yderligere, eller om skoler-

ne eventuelt kan samles – f.eks. under Forsvarsakademiet.

Værnenes skoler

Som opfølgning på aftalen om forsvarets ordning for 2005-2009 har Forsvarsministeriet gen-

nemført et analysearbejde med henblik på at afdække eventuelle muligheder for optimering af

forsvarets skolestruktur. Analysearbejdet omfatter Hærens Kampskole, Hærens Føringsstøtte-

skole, Hærens Ildstøtteskole, Hærens Sergentskole, Hærens Ingeniør- og ABC-skole, Hærens

Logistikskole, Søværnets Sergent- og Grundskole, Søværnets Specialskole, Flyvevåbnets Fø-

rings- og Operationsstøtteskole og Hjemmeværnsskolen.

Side 390 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Der er i denne forbindelse gennemført en analyse af skolernes opgaver, struktur, afhængighed

og ressourcer. Skolernes opgaver omfatter generelt uddannelsesvirksomhed, studie- og udvik-

lingsvirksomhed samt evaluerings- og inspektionsvirksomhed. Skolernes virksomhed inden for

de tre områder er forskellig og har nøje sammenhæng til de respektive værns gennemførelse af

styrkeproduktionen.

Skolernes organisering afspejler det enkelte værns specifikke og særegne behov, herunder pla-

cering og vægtning af henholdsvis uddannelsesvirksomhed, studie- og udviklingsvirksomhed

samt evaluerings- og inspektionsvirksomhed mellem værnets operative enheder, skoler og den

operative kommando.

Analysen har afdækket en række afhængigheder for de enkelte skoler og for skolestrukturen

generelt. De væsentligste omfatter skolernes geografiske placering i forhold til bl.a. skyde- og

øvelsesterræn, maritime faciliteter og operative enheder, skolernes opgavevaretagelse i forbin-

delse med respektive værns styrkeproduktion samt skolestrukturens sammenhæng til den ope-

rative kommandostruktur.

Der er ved denne analyse identificeret følgende overordnede elementer som grundlag for opstil-

ling af alternativer til den eksisterende skolestruktur: Yderligere samplacering af skoler og ope-

rative enheder, organisatorisk sammenlægning af skoler og operative enheder, centralisering

ved etablering af én værnfælles skolemyndighed, delvis centralisering ved etablering af én sko-

lemyndighed pr. værn samt sammenlægning af uddannelser og kurser på tværs af værn.

Side 391 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Analysen har ikke identificeret konkrete muligheder for at opnå væsentlige rationaliseringsge-

vinster uden risiko for reduktion i skolernes faglige kvalitet.

Analysen har afdækket, at valg vedrørende fremtidig justering og optimering af forsvarets sko-

lestruktur nøje afhænger af beslutninger relateret til forsvarets aktuelle bemandingssituation og

eventuelle ændringer af forsvarets operative kommandostruktur. Således kan eventuelle ratio-

naliseringspotentialer ikke fastlægges, før der bl.a. foreligger konkrete forhold vedrørende en

eventuel forøgelse af skolernes produktion som konsekvens af en øget personelomsætning.

Med afsæt i denne analyse er der opstillet to yderpunktsmodeller for organisering af forsvarets

skolestruktur.

Den første model - etablering af kapacitets- og skolecentre - indbefatter en organisatorisk

sammenlægning og yderligere samplacering af operative enheder med skole/kursus inden for

tilsvarende tjenestegrene/specialer i kapacitetscentre. Hvert kapacitetscenter underlægges én

chef med ansvar for al uddannelse og opstilling af operative enheder inden for kapaciteten.

Endvidere indbefatter modellen en delvis centralisering ved etablering af ét skolecenter i hvert

værn med ansvar for uddannelse af mellemledere samt uddannelse af generel karakter. Model-

len medfører de største ændringer i hærens skolestruktur.

Den anden model - etablering af Forsvarets Skole - indbefatter en centralisering ved etablering

af en værnsfælles skolestab og en værnsfælles skolestruktur med ansvar for uddannelse og

studie- og udviklingsvirksomhed. Ressourcerne til skolestaben tilvejebringes ved at foretage en

reduktion ved de enkelte skoler. Skolernes nuværende geografiske placering fastholdes.

Side 392 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Konsekvensanalysen har afdækket en række fordele og ulemper ved de to modeller. For den

første model blev det bl.a. identificeret, at etablering af kapacitetscentre, hvor operative enhe-

der organisatorisk sammenlægges med skole/kursus inden for tilsvarende tjenestegre-

ne/specialer, vil styrke kvaliteten inden for uddannelsesområdet og den decentrale studie- og

udviklingsvirksomhed. Endvidere har analysen afdækket, at udgifterne til flytning af Søværnets

Teknikkursus og Søværnets Dykkerkursus fra Holmen til Korsør med henblik på samplacering

med de operative enheder ved flådestationen ikke står mål med mulighederne for at opnå kvali-

tative forbedringer eller øget faglig synergi. Herudover er det for den første model identificeret,

at en sammenlægning af Hærens Kampskole og Hærens Sergentskole samt af Søværnets Ser-

gent- og Grundskole og Søværnets Specialskole med henblik at etablere henholdsvis Hærens

Skolecenter og Søværnets Skolecenter skaber en uhensigtsmæssig stor opgaveportefølje og et

øget koordinationsbehov uden kvalitative forbedringer eller konkrete rationaliseringsgevinster.

For den anden model – Forsvarets Skole – har konsekvensanalysen afdækket en række ulem-

per, hvoraf enkelte ikke umiddelbart kan justeres og derfor fremstår som en klar svaghed ved

modellen. Herunder er det bl.a. identificeret, at der er risiko for, at værnenes faglige ekspertise

svækkes ved en centralisering i en værnsfælles stab. Særligt vurderes hærens decentrale stu-

die- og udviklingsvirksomhed at blive svækket, hvilket medfører betydelige risici for evnen til

hurtigt at kunne omstille uddannelse eller implementere nyt materiel til gavn for udsendte styr-

ker. Endvidere har analysen vist, at denne skolemodel medfører et ekstra ledelsesniveau mel-

lem den ansvarlige operative kommando og de udførende led (den enkelte skole). Konsekven-

sen heraf er længere kommandovej og øget behov for koordination og styring.

Side 393 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Skoleanalysen anbefaler samlet, at den justerede og optimerede første skolemodel - etablering

af kapacitetscentre i hæren - implementeres. Endvidere anbefales det, at der gennemføres

supplerende analysearbejde.

Forsvarskommissionen noterer sig skoleanalysens anbefaling.

Side 394 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

KAPITEL

ESSOURCER

Indledning

Dette kapitel vil med baggrund i de forrige kapitler beskrive en række af de økonomiske forhold

omkring forsvarets aktuelle situation og internationale engagement.

Forsvarskommissionen finder, at fastlæggelse af den økonomiske ramme for forsvaret i lyset af

de anførte behov og den endelige overordnede prioritering af ressourcerne inden for denne

ramme skal ske i forbindelse med indgåelse af en ny politisk aftale om forsvarets ordning for

2010-2014.

Ressourcemæssige konsekvenser af forsvarets aktuelle status

Forsvarets aktuelle situation er, som beskrevet i kapitel 3, præget af, at den aktuelle beman-

dingssituation og de markant ændrede operationsvilkår har medført et ændret omkostnings-

mønster. Der har på denne baggrund været behov for at omprioritere bl.a. uforbrugt lønsum,

forbruge ressourcer fra forsvarets lagerbeholdninger og udskyde materielinvesteringer for at

afholde de ekstraordinære tiltag på personelsiden og de stigende driftsudgifter, der skyldes de

ændrede operationsvilkår.

Selv med de allerede iværksatte omprioriteringer og disponeringer er der imidlertid ikke for

nærværende balance mellem forsvarets opgaver og de tildelte ressourcer. Forsvarskommissio-

nen finder, at der på kort sigt bør skabes den nødvendige sammenhæng mellem opgaver og

Side 395 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

ressourcer. For at genskabe denne balance anbefales en række tiltag og justeringer, som bl.a.

fremgår af de foregående kapitler, inden for materiel-, personel- og etablissementsområdet.

Materiel

Forsvarets aktuelle situation inden for materielområdet er beskrevet i kapitel 4 og den forvente-

de udvikling inden for området er beskrevet i kapitel 7.

Det fremgår heraf, at erfaringerne fra indeværende forligsperiode viser, at vilkårene i forbindel-

se med forsvarets internationale operationer har forandret sig siden indgåelse af indeværende

forlig. Ændringerne i vilkårene skyldes primært ændring i truslernes karakter, truslernes uforud-

sigelighed, den højere intensitet i missionerne, det større antal af og afstand til de internationa-

le operationer, samt – som det har været tilfældet i Afghanistan – den store spredning af styr-

kebidragene inden for missionsområdet.

Udviklingen i vilkårene for operationernes gennemførelse betyder, at der stilles øgede krav til

enhedernes og personellets selvbeskyttelse overalt i missionsområdet samt evnen til at kunne

imødegå eller undvige hurtigt skiftende trusler. Operationsområdernes størrelse og geografiske

beskaffenhed medfører endvidere, at der sker en hurtigere nedslidning af det indsatte materiel.

Forsvarskommandoen har vurderet, at visse materielgenstande nedslides op til ti gange hurtige-

re under de aktuelt gældende vilkår end under tjeneste i Danmark.

Disse forhold har væsentlige konsekvenser for materielområdet, herunder øgede krav om an-

skaffelse af materiel samt behov for hyppige opdateringer og udskiftning af det indsatte materi-

el. Herudover er der udgifter forbundet med erstatning af materiel, der er gået tabt i forbindel-

Side 396 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

se med internationale operationer. Forsvarskommandoen har vurderet, at der er behov for at

afsætte flere ressourcer til drift af forsvarets materiel.

Som en konsekvens af det forøgede forbrug af ammunition og øvrige forsyningsgenstande i

forsvarets internationale operationer, og de afledte forøgede uddannelses- og træningsbehov

for forsvarets enheder forud for udsendelse, har forsvaret i indeværende forligsperiode trukket

på de eksisterende beholdninger. Forsvarskommandoen har vurderet, at forsvarets lagerbe-

holdninger nu befinder sig på et for lavt niveau, og at der bør anvendes et engangsbeløb på ca.

1,4 mia. kr. for at kunne foretage en genopbygning af forsvarets lagerbeholdninger. Det vurde-

res imidlertid, at engangsbeløbet formentlig kan reduceres med op til ca. 500 mio. kr., såfremt

lageropfyldningen fokuseres i forhold til de aktuelle behov, herunder særligt i forhold til indsat-

sen i Afghanistan. Forsvarskommissionen finder på denne baggrund, at der bør afsættes res-

sourcer til genopbygningen af forsvarets lagre.

Erfaringerne fra forsvarets indsættelse i kamphandlinger i Irak og Afghanistan har understreget

behovet for at gennemføre uddannelsen af soldater og enheder i de rigtige rammer og med det

materiel, der vil skulle anvendes i kamp. Forsvarskommandoen har vurderet, at dette vigtige

princip, der benævnes ”train as you fight”, medfører, at der bør afsættes et engangsbeløb på

ca. 1 mia. kr. til indkøb af uddannelsesmateriel til brug for enheder, der skal udsendes i interna-

tionale operationer. Indledningsvis forventer Forsvarskommandoen, at der kan gennemføres en

omprioritering af materielinvesteringer i indeværende forlig, der muliggør anskaffelse af uddan-

nelsesmateriel for 400 mio. kr. Forsvarskommissionen finder på den baggrund, at der bør af-

sættes ressourcer til indkøb af uddannelsesmateriel.

Side 397 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Forsvarskommandoen har vurderet, at et uændret gennemsnitligt årligt investeringsniveau på

ca. 3,0 mia. kr. til større materielanskaffelser i perioden 2010-2014 vil muliggøre den løbende

genanskaffelse af forsvarets eksisterende kapaciteter. Dette investeringsniveau åbner imidlertid

ikke mulighed for anskaffelser af eventuelle nye kapaciteter. På denne baggrund finder For-

svarskommissionen, at det på længere sigt kan overvejes at hæve materielinvesteringsniveauet,

såfremt der ønskes anskaffet nye kapaciteter samtidig med, at alle eksisterende kapaciteter

bevares.

Forsvarskommandoen har vurderet, at de årlige udgifter til materieldrift for en struktur, der kan

understøtte opstilling og uddannelse af kapaciteter med henblik på opretholdelse af udsendte

kapaciteter svarende til op til ca. 2.000 soldater i internationale operationer, reelt er forøget

med ca. 600-700 mio. kr. årligt. Behovet er bl.a. baseret på en beregningsforudsætning om, at

forsvarets struktur er fuldt bemandet i hele perioden. Forsvarskommissionen finder på denne

baggrund, at der bør afsættes de fornødne ressourcer til forsvarets materieldrift.

Personel

Som det fremgår af kapitel 5 er forsvarets bemandingssituation kraftigt medvirkende til at på-

virke forsvarets aktuelle og konkrete evne til at udsende styrker i internationale operationer i

negativ retning. Det fremgår endvidere, at forsvaret står overfor en dobbelt udfordring, der

både kræver en forbedret fastholdelse af det nuværende personel, og samtidig kræver en for-

øgelse af rekruttering og uddannelse inden for både konstabler, befalingsmænd og yngre offi-

cerer.

Side 398 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Den lave bemandingsprocent har i forligsperioden 2005 – 2009 medført et mindreforbrug af

lønsum i forsvaret. Den uforbrugte lønsum er bl.a. anvendt til delvist at finansiere fastholdelses-

tiltag og de ekstraordinære udgifter som følge af de internationale opgaver.

Forsvaret har som beskrevet i kapitel 5 iværksat en række tiltag for at forbedre de ansattes

hverdag og derved imødegå den i indeværende periode høje uforudsete afgang. Videreføres

tiltagene under den allerede iværksatte Operation Bedre Hverdag, vil dette isoleret set medføre

årlige udgifter på ca. 300 mio. kr. Samtidig har forsvaret planlagt en række yderligere tiltag for

at forbedre fastholdelse og rekruttering inden for bestemte personelområder, der dog endnu

ikke er iværksat endnu. En iværksættelse af de yderligere planlagte tiltag - forsvarets beman-

dingsstrategi - vil i givet fald medføre udgifter på op til 200 mio. kr. årligt. De fremadrettede

initiativer vil selvsagt skulle skaleres efter de aktuelle behov og i lyset af konjunktursituationen.

Parallelt med disse fastholdelses- og rekrutteringstiltag vurderer Forsvarskommandoen at der er

behov for, og foreslår derfor, en forøgelse af forsvarets uddannelseskapacitet med henblik på

en tilpasning til den forventede øgede rekruttering. Såfremt forøgelsen af forsvarets uddannel-

seskapacitet iværksættes og fastholdes i en kommende forligsperiode, har Forsvarskommando-

en vurderet, at dette medfører årlige udgifter på op til ca. 200 mio. kr. Hertil kommer en en-

gangsinvestering på ca. 100 mio. kr. til udvidelse af eksisterende uddannelsesetablissementer

mv. Initiativet kan tilpasses behovet.

Forsvarskommissionen finder, at der skal øremærkes et beløb på 14 mio. kr. årligt til nye initia-

tiver for at støtte udsendt personel med forsørgerforpligtelser over for børn. Forsvarskommissi-

onen finder, at det samlede tillægsområde bør analyseres nærmere i en kommende forligsperi-

Side 399 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

ode, specielt med henblik på at overveje fordelingen af de samlede tillægsmidler mellem de

udsendte personelgrupper i forhold til deres udsendelsesvilkår.

Det bemærkes i forhold til ovenstående vurderinger, at den aktuelle konjunktursituation dels

kan virke dæmpende på personaleafgangen, dels kan betyde en forøget tilbagevenden af per-

sonel fra det civile erhvervsliv. Det er således muligt, at både fastholdelse og rekruttering af

personel vil blive forbedret alene på grund af den ændrede konjunktursituation.

Forsvarskommissionen finder på den baggrund, at iværksættelsen af ovennævnte tiltag bør

prioriteres, således at der sker en hensigtsmæssig opbygning af forsvarets personelstruktur.

Videreførelsen af eksisterende tiltag og iværksættelsen af nye tiltag bør endvidere overvejes i

forhold til konjunktursituationen og forventningen til udviklingen i bemandingssituationen.

Danske enheder har i de seneste år været deployeret længere væk fra Danmark end tidligere.

Samtidig har operationsmønstret med flere samtidige større bidrag i Kosovo, Irak og Afghani-

stan samt den store geografiske spredning på især bidragene i Afghanistan oversteget det i

indeværende forlig forventede operationsmønster for hæren, der var forudset til to større geo-

grafisk adskilte missioner. Det har ikke mindst kunnet mærkes på områder som kommunikati-

on, logistik, ingeniørsoldater og militærpoliti, idet der er behov for sådanne specialister ved alle

spredte enheder. Dette har medført en række strukturelle flaskehalse, der viser sig ved, at an-

tallet af stillinger inden for specifikke områder er for lille i forhold til de faktiske opgaver, hvor-

ved belastningen på personel og materiel bliver større end forudset. Forsvarskommandoen har

vurderet, at en forøgelsen af antallet af stillinger inden for specifikke områder er væsentlig for

forsvarets evne til kunne opretholde udsendte kapaciteter svarende til ca. 2.000 soldater. For-

svarskommandoen vurderer, at der på kort sigt bør anvendes op til ca. 350 mio. kr. årligt til at

Side 400 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

udvide strukturen og forøge antallet af stillinger. Derved etableres en mere robust struktur in-

den for de identificerede områder. Forsvarskommissionen finder, at der bør afsættes ressourcer

til afhjælpning af de beskrevne strukturelle flaskehalse.

Forsvarets etablissementer

Som beskrevet i kapitel 7 er der et behov for at forbedre indkvarteringen, forsvarets skydebaner

og øvelsespladser samt for at leve op til skærpede miljøkrav og reducere vedligeholdelsesefter-

slæbet. Forsvarskommandoen har vurderet, at der i en kommende femårig forligsperiode bør

afsættes i alt ca. 1,2 mia. kr. på etablissementsområdet for bl.a. at tilgodese disse behov. For-

svarskommissionen finder på den baggrund, at forsvarets etablissementsområde bør styrkes.

Forsvarskommissionen har noteret sig, at der som grundlag for Forsvarskommandoens vurde-

ring af merbehovet inden for etablissementsområdet er forudsat en række dispensationer fra

miljøkrav til skydebaner, øvelsespladser mv.

Forsvarets internationale engagement

Forsvarskommissionen finder, at alle nettomerudgifter relateret til forsvarets internationale en-

gagement, herunder udgifter relateret til tab og afskrivninger mv., bør synliggøres i forbindelse

med opgørelsen af de nettomerudgifter, der som udgangspunkt inddækkes via § 35.

Forsvarskommissionen finder, at der er behov for at ikke kun forsvarets men hele statens sam-

lede evne til at gennemføre stabilisering, genopbygning og udviklingsprojekter i konfliktområder

styrkes og udbygges. Der bør herunder oprettes en samtænkningsstruktur i centraladministrati-

onen, der sikrer integration af militære og civile dele af indsatsen i en samlet strategi i forbin-

Side 401 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

delse med udsendelse af bidrag til internationale operationer. Endelig bør det overvejes at etab-

lere en model for administration af midler til bredere stabiliseringsindsatser, herunder sam-

tænkningstiltag, der kan bidrage til denne integration.

Yderligere prioritering af forsvarets ressourcer

I henhold til regeringens redegørelse til Folketinget vil destruktion af den danske beholdning af

klyngeammunition til artilleri og raketkastere finde sted, når der er tilvejebragt forudsætninger-

ne herfor, herunder undersøgelse af eksisterende og fremtidige destruktionsprogrammer, ind-

hentelse af tilbud mv. Forsvarskommandoen har vurderet, at udgifterne til destruktion af disse

ammunitionstyper vil være op til ca. 300 mio. kr. men at udgifterne muligvis vil falde i takt med,

at der etableres et internationalt marked for destruktion af klyngeammunition. Forsvarskommis-

sionen finder på den baggrund, at forsvaret bør kompenseres for de faktiske udgifter til de-

struktion af klyngeammunition. Forsvarskommissionen har noteret sig, at Danmarks forpligtelse

til at destruere denne ammunition ikke nødvendigvis indebærer, at destruktionen skal gennem-

føres inden for en kommende forligsperiode. Udgifterne forudsættes således først afholdt efter

en kommende forligsperiode.

Kapitel 7 beskriver etableringen af to nye kapaciteter i forsvaret på kort sigt, henholdsvis en

kapacitet til Computer Network Operations og en kapacitet til militær kapacitetsopbygning. For-

svarskommandoen har vurderet, at en etablering af de to kapaciteter vil medføre driftsudgifter

på i alt ca. 160 mio. kr. årligt. Hertil kommer etableringsudgifter, indledende materielanskaffel-

ser og etablissement på ca. 200 mio. kr. over en femårs periode.

Forsvarskommissionen finder, at de i kapitel 7 nævnte reduktioner og nedlæggelser af forsva-

rets kapaciteter vil kunne medføre væsentlige besparelser. Det præcise omfang af den samlede

Side 402 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

besparelse i forbindelse med kapacitetsreduktioner vil selvsagt afhænge af hvilke yderligere

konkrete reduktioner, der måtte blive besluttet som led i indgåelse af en ny femårig aftale for

forsvaret.

Forsvarskommandoen har vurderet, at den trinvise opbygning af forsvarets personelstyrke vil

indebære en reduktion i de aktivitetsbestemte udgifter i forsvaret på i alt ca. 4 mia. kr. over en

femårs periode. Besparelsen skyldes, at Forsvarskommandoens økonomiske beregninger tager

udgangspunkt i en fuldt bemandet struktur. Ved en trinvis opbygning af personellet i perioden

fra 2010 vil der opstå et mindreforbrug på bl.a. lønsum, materieldrift, etablissementsdrift mm. i

forhold til udgifterne til en fuldt bemandet struktur.

Forsvarskommissionen finder tilsvarende, at det på kort sigt skal sikres, at forsvarets tildelte

ressourcer udnyttes optimalt imod løsningen af kerneopgaverne. Dette skal dels gennemføres

ved en vedvarende indsats for at minimere omkostningerne gennem fortsat effektivisering og

rationalisering, dels ved en stadig opfølgning på forsvarets ressourceanvendelse for herved at

skabe forudsætning for at disponere ressourcerne optimalt i forhold til de aktuelle behov.

Side 403 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

ILLÆG TIL

ORSVARSKOMMISSIONENS BERETNING

Side 404 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

ILLÆG

TIL

ORSVARSKOMMISSIONENS BERETNING

Mindretalsudtalelse af Enhedslistens medlem af Forsvarskommissionen, folketings-

medlem Frank Aaen

Enhedslisten kan ikke støtte flertallet i Forsvarskommissionen.

Flertallet i Forsvarskommissionen ønsker at fortsætte den såkaldt aktivistiske forsvars- og uden-

rigspolitik, som Danmark har ført de senere år. En politik, der har trukket Danmark ind i to store

katastrofale krige i Irak og Afghanistan. Ikke mindst diskussionen om nye bombefly, egnet til

angrebskrige, og andet tungt udstyr bekræfter, at det er linjen.

Generelt er der sket en drejning, hvor sikkerhedspolitik er blevet mere og mere synonymt med

bomber og krig. Efter Enhedslistens opfattelse har det ikke medført mere sikkerhed, tværtimod.

Enhedslisten ønsker en fundamental ændring af dansk forsvars- og sikkerhedspolitik.

I stedet for at indrette forsvaret så det passer ind i forhold til nye krige sammen med USA og

NATO, ønsker Enhedslisten, at forsvars- og sikkerhedspolitikken drejes i retning af forhandlin-

ger, politiske løsninger, demokrati og udvikling. Og i stedet for at satse på militære koalitioner

af lande med USA i spidsen, skal FN have en stærkere rolle. Det kan Danmark bidrage til.

Efter Enhedslistens opfattelse kunne Danmark gøre en forskel:

Side 405 af 406

UPN, Alm.del - 2008-09 - Bilag 51:

Ved at medvirke til politiske løsninger på nogle af de afgørende globale konflikter, fred

i Mellemøsten, løsning af konflikter i Afrika og så videre Danske ressourcer kunne her

gøre en forskel i form af bistandshjælp, militær indsats i fredsbevarende aktioner og

fremme af forhandlinger om politiske løsninger, hvor et lille uafhængigt land har mulig-

heder, som en stormagt med sin egen politiske dagsorden ikke har

Ved at bruge ressourcer på støtte til civilsamfundet og styrkelse af folkelige bevægelser,

fagbevægelse, demokratiske organisationer, kvinde- og miljøorganisationer, ungdoms-

organisationer og så videre, der kan hjælpe demokratiet på vej ved bevægelse fra ne-

den

Ved at bekæmpe uretfærdighed i form af fattigdom og mangel på rettigheder og give

fattige og undertrykte folk håb om at de har en fremtid med fremskridt, socialt og de-

mokratisk.

I stedet for at satse på indkøb af dyrt militært udstyr og træning af militæret til nye "Irak"-krige

skal Danmark bruge ressourcerne på udstyr, der er velegnet til

deltagelse i fredsbevarende operationer

hurtig hjælp til humanitære katastrofer

indsats for at fremme lokal konfliktløsning og mægling mellem stridende parter samt

opbygning af regionale sikkerhedsorganisationer.

Frank Aaen

Side 406 af 406