|
Europaudvalget |
|
|
|
|
|
Til: Dato: |
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 24. marts 2009 |
Møde i Det Europæiske Råd den 19.-20. marts 2009
På dette første ordinære topmøde under det tjekkiske formandskab den 19.-20. marts fokuserede EU’s stats- og regeringschefer primært på den aktuelle økonomiske og finansielle krise samt forberedelsen af G20-topmødet i London den 2. april 2009. Energi og EU’s strategi op til klimatopmødet i København til december samt det Østlige Partnerskab blev dog også drøftet på topmødet.
Økonomiske og finansielle situation
Stats- og regeringscheferne bekræftede, at de var besluttet på at gøre, hvad der er nødvendigt for at genskabe beskæftigelsen og genoprette væksten. Der lægges dog samtidig vægt på, at genopretningstiltagene koordineres og holdes inden for rammerne af det indre marked og ØMU’en.
Medlemslandenes samlede finanspolitiske stimulering af økonomien, herunder effekten af de automatiske stabilisatorer, vurderes til at være i størrelsesordenen 3,3 procent af EU's samlede bruttonationalprodukt i 2009 og 2010, hvilket svarer til ca. 400 mia. euro.
Det lykkedes for stats- og regeringscheferne at opnå enighed om finansiering og kriterier for anvendelse af de fem mia. euro, der oprindeligt var en del af Europa-Kommissionens økonomiske genopretningsplan. Genopretningsplanen indeholder en samlet vækststimulering på 200 mia. euro, hvoraf de 30 mia. euro skal kanaliseres via EU, mens resten tilvejebringes over de enkelte medlemslandes nationale budgetter. Anvendelsen og finansieringen af fem ud af de samlede 30 mia. euro har dog været genstand for uenighed blandt stats- og regeringscheferne siden planen blev lanceret i november 2008.
Stats- og regeringschefernes kompromisaftale[1] fastsætter, at midlerne kan anvendes til infrastrukturprojekter inden for energi, bredbåndsinternet samt tiltag under sundhedstjekket af landbrugspolitikken. 1.020 mio. euro vil tilfalde bredbåndsinternet og tiltag under sundhedstjekket, mens de resterende 3.980 mio. euro vil kunne anvendes til projekter på energiområdet. Finansieringen kommer fra ubrugte midler på EU's budget. Kompromiset forudsætter, at den retlige forpligtigelse til gennemførelse af budgetforpligtigelsen i forbindelse med projekterne bør være indgået inden udgangen af 2010.
Af kompromisteksten fremgår det, at en række projekter med dansk deltagelse vil blive tilgodeset med samlet 465 millioner euro i fællesskabsstøtte[2].
Stats- og regeringscheferne blev desuden enige om at øge loftet under EU’s støttefacilitet for medlemslande, der oplever alvorlige vanskeligheder med hensyn til udviklingen af betalingsbalancen. Den nuværende kapacitet er på 25 mia. euro, og det blev besluttet at fordoble midlerne til betalingsbalancestøtte til 50 mia. euro.
På topmødet til juni vil stats- og regeringscheferne behandle forslag til regulering og tilsyn med EU’s finansielle sektor, hvorefter mere detaljerede forslag til retsakter vil følge til efteråret. Forslagene vil bygge på de anbefalinger som ekspertgruppen under ledelse af Jacques de Larosière fremsatte i rapporten fra den 25. februar 2009.
G20-topmødet
Stats- og regeringscheferne drøftede EU's position op til G20-mødet i London den 2. april 2009. Her blev EU’s vilje til at påtage sig en global lederrolle endnu engang understreget. EU lægger vægt på en international koordineret og rettidig indsats, hvor finanspolitiske tiltag er forenelige med mere langsigtede mål såsom bæredygtige offentlige finanser, produktivitetsforbedringer, imødegåelse af udfordringerne i forbindelse med aldrende befolkninger samt klimaforandringer.
Stats- og regeringscheferne blev enige om en fælles holdning indeholdt i en række fælles formuleringer knyttet til konklusionerne. Formuleringerne fastlægger EU's position med hensyn til behovet for regulering og tilsyn med de finansielle markeder og aktører. Fra EU's side prioriteres det, at alle finansielle markeder, produkter og aktører, der kan udgøre en systemisk risiko, underkastes regulering og tilsyn. Her fremhæves specielt kapitalfonde og hedgefonde. Behovet for større gennemsigtighed i relation til markedet for de ofte komplicerede afledte finansielle produkter bliver også påpeget. Endelig nævner formuleringerne, at bl.a. skatteunddragelse bør bekæmpes resolut.
Â
Den Internationale Valutafonds (IMF) mulighed for at assistere lande der oplever betalingsbalancevanskeligheder blev også drøftet af stats- og regeringscheferne under behandling af G20-topmødet. Her var der villighed til at bidrage med lån fra EU’s medlemslande på 75 mia. euro.
Klima
På klimaområdet drøftede stats- og regeringscheferne vejen frem mod det globale FN-klimatopmøde, der afholdes til december i København. På det overordnede plan var stats- og regeringscheferne enige om, at EU skal påtage sig en rimelig andel af omkostningerne forbundet med udviklingslandenes klimatilpasninger.
Ifølge Europa-Kommissionens formand,
José Manuel Barroso, afventer EU i øjeblikket tilkendegivelser fra de øvrige
globale partnere, før EU vil spille ud med konkrete beløbsangivelser. EU vil
dog i god tid inden klimakonferencen i København på basis af forslag fra
Kommissionen fastlægge:
§ EU’s holdninger til de vigtigste strategier for finansiering af modvirkning af klimaforandringer, tilpasning, teknologistøtte og kapacitetsopbygning
§ de særlige forhold i forbindelse med EU’s bidrag
§
principperne for byrdefordelingen mellem
medlemslandene.
Spørgsmålet vil blive taget op igen på EU-topmødet til juni.
Stats- og regeringschefernes bekræftede også det tidligere tilsagn om at reducere drivhusgasudledningen med 30 procent i 2020 forudsat at andre industrialiserede lande forpligtiger sig til tilsvarende emissionsreduktioner, og at de mere udviklede af udviklingslandene bidrager med en passende reduktion afhængig af deres ansvar og respektive kapaciteter.
Østlige Partnerskab
Endelig godkendte EU's stats- og
regeringschefer det såkaldte Østlige Partnerskab, der er et tættere
samarbejde mellem EU og en række lande under EU's naboskabspolitik. Partnerskabet
skal fremme stabilitet, god regeringsførelse og økonomisk udvikling i de
østlige naboområder og bygger på fælles værdier som demokrati,
retsstatsprincippet og respekt for menneskerettigheder.
De omfattede lande er: Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Hviderusland, Moldova og Ukraine. Partnerskabet fokuserer på fire tematiske platforme - demokrati, god regeringsførelse og stabilitet, økonomisk integration og konvergens med EU-politikker, energisikkerhed samt mellemfolkelig kontakt. Der blev også opnået enighed om at afsætte 600 mio. euro frem til 2013 til det Østlige Partnerskabet. Partnerskabet vil blive officielt lanceret på et topmøde den 7. maj 2009, sandsynligvis i Prag.
Konklusionerne fra Det Europæiske Råd indeholder en særskilt erklæring om det Østlige Partnerskab.
Lissabontraktaten
Der blev ikke på topmødet afsløret detaljer om den irske regerings arbejde med at efterleve forpligtigelsen fra Det Europæiske Råds møde i december om at søge ratifikation af Lissabontraktaten inden udløbet af oktober. Stats- og regeringscheferne vil vende tilbage til spørgsmålet på topmødet i juni.
Med venlig hilsen
Martin Jørgensen,
(3622)
